Ajour 3/2012 C.F.Møller A/S - Aarhus Letbane
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
4 Ajour 3/2012 C.F.Møller A/S - Aarhus Letbane Myndigheder Fyrre år skulle der til, før sporvognen – eller i dag letbanen – atter ville blive en del af det kollektive trafi kudbud. I starten af maj måned kunne Folketinget beslutte Lov nr. 77 om anlæg af en ny Letbane i Aarhus, som forventes at stå klar til drift i 2016. Her en illustration fra VVM-redegørelsen, der viser et letbanetog mellem Randersvej og Lystrup, hvor letbanen løber i eget tracé, Sidste sporvognslinje i dansk bytrafi k var Københavns Sporveje linje 5, der blev indstillet den 22. april 1972, efter syv intensive år med omstilling af knap 100 km sporvognslinjer til ren busdrift. I øvrigt med en fl åde af dengang 100 meget moderne tyske ledvogne af typen „Düsseldorf“, hvoraf de nyeste var fra 1968. Alle vogne på nær én blev afhændet til Alexandria i Egypten, hvor enkelte stadig kan opleves i trafi k. arbejderne og indkøb af transport- banens nuværende strækning og systemet og togmateriel. Prækvali- strækningen mellem Lystrup og fi kation af konsortier, der inviteres Hornslet, så kun tog til Grenaa via til at byde, forventes at fi nde sted Risskov køres med diesel. Danmarks første hen over sommeren, og i løbet af letbanestrækning vedtaget efteråret bliver opgaverne sendt i Udgiften til den ekstra elektrifi ce- udbud til de udvalgte tilbudsgivere. ring skal ifølge loven fi nansieres Den 9. maj vedtog samtlige partier i Endelige aftaler forventes at være på af de parter, som måtte ønske den, Folketinget den anlægs- og selskabs- plads medio 2013, hvor anlægsar- dog således at Aarhus Kommune og lov, letbanesekretariatet i Aarhus bejderne i Aarhus for alvor kan gå Region Midtjylland først skal nikke længe har ventet på for at kunne i gang. Sideløbende vil der blive til løsningen, inden fi nansieringen komme i gang. Lov om Aarhus foretaget justeringer af Odderba- kan diskuteres. Letbane I/S (L77) bliver dermed en nens og Grenaabanens eksisterende afgørende milepæl i det samarbejde sporanlæg, således det er egnet til Aarhus Letbane I/S ejes i fællesskab otte kommuner omkring Aarhus, letbanens driftsplaner. Første etape af Aarhus Kommune (47,2 procent), Region Midtjylland og Midttrafi k af Aarhus Letbane forventes at være transportministeren (47 procent) og indgik tilbage i 2007, med det for- i drift i 2016. Region Midtjylland (5,8 procent). mål at etablere et effektivt kollektivt Ejerne og Midttrafi k skal ifølge loven letbanesystem i Østjylland. Den nye anlægslov åbner også mu- udpege medlemmer til bestyrelsen lighed for, at letbanen kan elektrifi - for selskabet, mens bestyrelsen Det regionale samarbejde om letba- ceres i større udstrækning end først ansætter direktionen. nen i Østjylland deler sig herefter planlagt. Oprindeligt var planen at i to spor, når det nyetablerede an- indsætte hybride letbanetog, som lægsselskab for Aarhus Letbane I/S kunne køre på el på strækningen overtager opgaven og ansvaret med igennem Aarhus og på diesel på at anlægge letbanens etape 1. Det Odderbanens og Grenaabanens nuværende Letbanesamarbejde fort- eksisterende strækninger. Men sætter arbejdet med analyse af en markedet for hybridtog har ikke ud- Stor vækst på jernbanen række yderligere udbygningsetaper, viklet sig som ventet, og for at sikre bl.a. mod Hinnerup og Skanderborg størst mulig konkurrence i udbuddet Trods stigende takster og fortsat (se Jernbanen 6/2011 s. 23). udvides mulighederne for hel eller tungsind oven på den økonomiske delvis elektrifi cering af Odderbanen krise, blev 2011 alligevel et godt Loven betyder, at det nye anlægs- og Grenaabanen. Konkret overvejes år for jernbanen, hvor både pas- selskab nu kan igangsætte anlægs- yderligere elektrifi cering af Odder- sager- og godstransporten oplevede 3/2012 Ajour 5 Trafikstyrelsen stigninger. Dette kunne Trafikstyrel- mere her end i noget andet sted i sen udlede af indsamlede data i en landet. Det samlede tal blev i 2011 pressemeddelelse i starten af maj. totalt 288 mio. rejser svarende til en vækst på ca. 5,7 mio. rejser eller Fra 2010 til 2011 voksede antal 2 % med områdets busser, metro kørte personkilometer med tog i og tog. Danmark ca. 4,6 %. Det er den største procentvise stigning siden En stor del af rejserne i hovedstads- åbningen af Storebæltsforbindelsen området involverer transport i flere i 1997. Samlet set blev der kørt ca. forskellige transporttyper. Der blev 6,9 mia. personkilometer med tog foretaget omtrent 59,8 mio. rejser, i Danmark. Det svarer til, at hver hvor der er anvendt flere transport- eneste dansker kørte ca. 1.240 km typer, hvilket svarer til ca. 21 % af Trafikstyrelsen med tog i 2011. Personkilometer er alle rejser. Det samlede rejsetal er defineret som det samlede antal ki- derfor justeret for de rejser, hvor lometer personer har rejst med tog. flere transportmidler anvendes, således de kun tæller for én rejse. Væksten i persontransportarbejdet har været størst for S-banen, Me- Interessant er, at Lokalbanen, S-tog troen og lokalbanerne på Sjælland, og metroen tegner sig for den stør- hvorimod DSB’s andel fra Fjern- og ste fremgang i antal passagerer. En Regionaltrafikken har været be- medvirkende faktor er at DSB S-tog skeden – formentlig på grund af introducerede gratis cykelmedtag- mangel af siddepladser, aflyste tog ning i S-tog fra den 15. januar 2010, og dårlig regularitet. DSB Øresund hvilket har været en stor succes og falder helt igennem ved at have totalt set har givet flere passagerer. stor tilbagegang i transportarbejdet, Cykelmedtagningen i S-togene har se længere nede i rubrikken. Der udviklet sig fra ca. 2 mio. i 2009 til Øverst udviklingen i godstrafikken på banenettet fra 2000-2011. Tran- har dog været vækst i alle opgjorte ca. 5 mio. i 2010 og godt 7,1 mio. sit- og internationalgods udgør ca. 90% af de transporterede mængder. kategorier. Siden 1995 er antal per- i 2011. Samtidig har S-banen været Herover udvikliningen i persontransport på banenettet fra 1995-2011, sonkilometer vokset med omkring forskånet for store fornyelsesopga- og mere specifik for det senest års udvikling pr. katagori. 40 pct., svarende til 2,2 % årligt i ver, hvor tunge strækninger som gennemsnit. f.eks. Nordbanen har været lukket ned i længere perioder. Dette har Udvikling i passagertrafik (målt i mio. personkm.): De helt store vækstrater præsteres også påvirket Lokalbanen i en po- imidlertid i godstrafikken, hvor sitiv retning, samtidig med driften 2010 2011 Ændring flytningen af transporter fra landvej her generelt er blevet udvidet til S-tog 1.108 1.207 +8,9 % til jernbane begynder at vise gode halvtimes trafik på alle strækninger Øst for Storebælt 1.425 1.449 +1,6 % takter efter lavpunktet i 2008-09. i dagtimerne. Vest for Storebælt 1.196 1.208 +1,0 % I 2011 voksede godstransport på Over Storebælt 2.038 2.123 +4.2 % bane med ca. 14 % svarende til i alt Derimod opnår DSB regionaltog International trafik 385 413 +7,3 % 9,276 mio. tons. Andelen af natio- kun en lille fremgang, og i den ke- Metroen 239 277 +15,9 % nal gods var 930 mio. tons, hvilket delige retning, en stor tilbagegang Lokalbaner 193 211 +9,3 % er en stigning på 76 % siden 2009. for DSB Øresund. Sidstnævntes I alt 6.586 6.889 +4,6 % Godsmængden, der transporteres udvikling tilskrives den dårlige med jernbane, er dermed vokset ca. rettidighed og mange aflysninger, 51 % siden kriseåret 2009 - og er nu manglende materiel og negativ Lokalbanerne står næst efter metroen for den største passagertilvækst, et på det højeste niveau siden midten omtale af det tidligere DSBFirsts resultat af ½-timesdrift på mange af banerne og moderne materiel til pas- af 1990’erne. økonomiske situation. Det er især sagerne. Krydsning med Lokalbanens LINT-tog i Gørløse den 23. marts. Peer Kurland Transittransporterne på jernbane ud- gjorde i 2011 ca. 75 % af de samlede jernbanegods transportmængder, mens de internationale transporter til og fra Danmark udgjorde ca. 15 % og de nationale godstransporter ud- gjorde ca. 10 %. Hvis væksten i gods på bane fra 2009 til 2011 alternativt var blevet udført med lastbil, ville det have krævet ca. 240.000 lastbil- ture ekstra i 2011 eller ca. 660 flere lastbilture om dagen beregnet ud fra, at en dansk lastbil i international kørsel i gennemsnit kører med ca. 12,8 tons. Trafikvækst i hovedstadsområdet Omkring 35 % af landets befolkning bor i hovedstadsområdet, og den kollektive trafik fylder væsentligt 6 Ajour 3/2012 10,2 %, mens taksterne i hoved- delsen i Danmark går i gang i maj Trafikvækst i hovedstadsområdet stadsområdet i samme periode er 2013, og at Folketinget vedtager steget med 10,9 %. Brændstofpri- en anlægslov for projektet i slut- Antal rejser Vækst ifht. 2010 serne er jf. Danmarks Statistik steget ningen af 2014, når priserne for Busser 165,9 mio. - 1,5% med 41,5 % i perioden. kyst-kyst projektets fire store an- Lokalbanerne 6,2 mio. +12,7% lægskontrakter er kendt. I Tyskland Metro 53,4 mio. +3,5% modtager de tyske myndigheder DSB S-tog 100,6 mio. +8,1% det endelige ansøgningsmateriale DSB F&R 11,5 mio. +1,9% senest i august 2013, hvorefter en DSB Øresund 13,9 mio. - 6,1% godkendelse ventes omkring års- Åbning af fast forbindelse skiftet 2014/2015. udsat til 2021 på Kastrupbanen at trafikmængden I efteråret 2012 begynder Femern har været faldende, mange pas- Myndighedsgodkendelserne af den A/S processen med at udvælge de sagerer til Lufthavnen er blevet faste forbindelse under Femern entreprenørkonsortier, der omkring „omskolet“ til at tage metroen, når Bælt har vist sig at være betydeligt sommeren 2013 inviteres til at give Øresundstrafikken har været ramt af mere tidskrævende end tidligere tilbud på de store anlægskontrakter. aflysninger og forsinkelser. forventet. Forsinkelsen opstår, fordi Kontrakterne ventes indgået i som- processen med at få et så stort græn- meren 2015. Konkurrenceforholdet mellem seoverskridende projekt godkendt i bil og kollektiv trafik både Danmark og Tyskland har vist Revisionen af tidsplanen omfat- sig at være endnu mere kompleks ter alene den igangværende pro- En af de medvirkende faktorer til at end hidtil antaget.