Denmark Open I Esbjerg Tiltrækker Alle Internationale Dart-Stjerner.Pdf
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Denmark Open i Esbjerg tiltrækker alle internationale dart-stjerner I den kommende weekend danner Esbjerg rammen om den største dartbegivenhed på dansk grund i mange år. For 40. gang afholder Dansk Dart Union det internationale Denmark Open, men i 2014-udgaven er det traditionsrige stævne nået et skridt nærmere himlen. En markant øget præmiesum samt muligheden for at verdensstjernerne kan hente point til verdensranglisten både lørdag og søndag, har fået stort set hele verdenseliten til at sætte sejl mod Esbjerg den kommende weekend. - Det har været en bevidst satsning, at vi ville gøre noget ekstraordinært ud af vores internationale flagskib, så vi for alvor kunne vise hele verdenseliten på dansk grund. Vi har tidligere set med stor succes, hvordan vi kan tiltrække både englændere, tyskere, belgiere og hollændere til Esbjerg, så vi har igen valgt at satse på den vestjyske hovedstad, udtaler Jesper Thorne fra Dansk Dart Union. Og forhåbningen om at tiltrække verdensstjernerne til Esbjerg er blevet til virkelighed. På herresiden deltagere store navne som Ted Hankey, Alan Norris, Wesley Harms og Geert de Vos, mens der på damesiden bliver mulighed for at se verdens bedste damespiller, Deta Hedman. Hun får modstand af blandt andre danske Ann-Louise Peters, tyske Irina Armstrong og det engelske talent Casey Gallagher. Der er i alt tilmeldt i underkanten af 300 spillere på hver af de to spilledage. Denmark Open afvikles lørdag den 3. maj med spilstart fra klokken 11, mens der søndag den 4. maj spilles Denmark Masters – en identisk event, der giver en tilsvarende mulighed for at få del i præmiesummen på 160.000,00 kroner og de mange point til verdensranglisten. Stævnet afvikles på Esbjerg Conference Hotel, hvor der er gratis adgang for tilskuere. Fra klokken 14.30 vil der blive spillet semifinaler og finaler på scenen, hvor der ligeledes er gratis adgang for alle interesserede, som kan møde op og nyde en forfriskning. - Vi håber at mange vil benytte muligheden for at komme og se dart i verdensklasse, når vi slår dørene op for alle interesserede i weekenden. Vi oplever en enorm stigning i interessen for dart som en sport, og nu har vi så muligheden for at byde alle de nye interesserede på gratis verdensklasse-dart i Esbjerg, understreger Jesper Thorne. Er man selv interesseret i sporten, kan man klikke ind på www.spildart.nu og læse mere om, hvordan man selv kommer i gang med at dyrke sporten – både derhjemme, men også under mere seriøse rammer i en dartklub. Der vil være mulighed for at følge eventen gratis på live-stream weekenden igennem. Find mere info på Dansk Dart Unions hjemmeside www.dart-ddu.dk. Den til tider kontroversielle englænder, Ted Haney (til venstre) deltager i weekenden som blot ét af de mange store navne ved Denmark Open og Denmark Masters i dart på Esbjerg Conference Hotel. .