Årsskrift 2007 Udgivet Af: Egmont Højskolen Og Egmont Højskolens Elevforening

Årsskrift 2007 Udgivet af: Egmont Højskolen og Egmont Højskolens Elevforening

Redaktion: Ole Lauth Michael Pedersen Eva Carlslund Stevie Kørvell

Egmont Højskolen Villavej 25, Hou 8300 Odder tlf. 87 81 79 00 fax 87 81 79 79 giro 5 48 21 43 [email protected] www.egmont-hs.dk

Elevforeningen v/Jens Bork Vestervænget 39 7323 Give tlf. 75 73 19 95 [email protected] elevforening.egmont-hs.dk

Tryk PE Offset & Reklame A/S Tømrervej 8 6800 Varde

December 2007 Årsskrift 2007 Tanker fra en skaldepanden ...... 5 Året der gik ...... 10 Konventionen – en ny vej til ligestilling ...... 24 Sundhed over alle grænser ...... 30 Grænser for rummelighed ...... 34

Indhold Shanghai – retur ...... 38 Changing barriers to careers ...... 42 Med Elevforeningen til Mallorca ...... 44 Elevstævnet ...... 46 Jubilarer ...... 50 Siden sidst ...... 52 Elevforeningens bestyrelse ...... 54 Rejse- og elevlegat ...... 55 Elevhold forår 2007 ...... 56 Elevhold efterår 2007 ...... 57 Skolens bestyrelse ...... 58 Skolens ansatte pt...... 59

For en højskole, der i sit værdigrundlag har Det er en meget stor glæde for redaktionen påtaget sig et særligt ansvar for mennesker til dette årskrift, at vi har kunnet formå 3 med handicap, vil FN’s Handicapkonventi- store kapaciteter på området til at give os on få stor indflydelse på »handicappolitik- indsigt i nogle af mulighederne. ken« fremover, hvis vi vil. Stor tak til PTUs formand, fhv. lands- Konventionen er en ramme med større dommer Holger Kallehauge, professeor i præcisering af rettigheder, som Kallehau- sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller ge bemærker: »… Du er stadig fuldtidsmed- Pedersen og professor i specialpædagogik lem af »do it yourself« bevægelsen …« Der dr.pæd. Niels Egelund, som alle har vurde- skal indsats og indsigt til, hvis konventio- ret konventionens muligheder og implika- 5 nen skal få gyldighed. tioner. Tanker fra en skaldepanden

Paulus: »Det gode, som jeg vil, det gør bestyrelsen her på skolen. Mi- jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, nisterchaufføren hed Mor- det gør jeg … Jeg elendige menneske.« tensen og var et morderligt flinkt menneske. Når der Livets hjul skulle tankes op inde i Nu kører ministerbilerne igen og med stort Odder, kom jeg med i det set samme bemanding som før. Jeg husker ik- store dollargrin. V8 motor ke en valgkamp, hvor ministerbilen i den grad og automatgear var noget, har været i fokus. Villy Søvndal blev flere gan- der kunne betage en 10-årig. ge spurgt, om han havde solgt sin elskede Ro- Jeg var fortabt til auto- ver 620i, fordi han regnede med at skifte den ud mobilet. med en ministerbil. Også Birthe Rønn Horn- De første hjul, jeg bech blev spurgt, om hun sagde ja til mini- overhovedet fik under mig, sterposten som Kirke- og Integrationsminister, sad på en ældre brugt barne- fordi hun gerne vil køre i ministerbil. Hertil sva- vogn, som min far måtte kø- rede hun: »Overhovedet ikke, jeg har netop an- be af min onkel, der i forhold skaffet mig en ny, komfortabel og hurtig bil.« til en invaliderente-modta- Det har virket som om, ministerbilen er det en- ger var langt bedre ved muf- degyldige udtryk for eller symbol på den politi- fen. Da de senere fik brug for ske magt, en minister har. vognen igen, skulle de blot lå- Den første mine den. Vi har aldrig set skyggen af den siden. nisterbil, jeg selv Senere fik jeg en klapvogn fik tæt på kroppen, for så at overgå til trehjulet var Viggo Kamp- cykel. Vi lærerbørn hærge- manns. Han var fi- de på stierne omkring den nansminister og en Frie Lærerskole i Ollerup. kort periode statsminister, men også medlem af

5 Også min fars 3- til et eller andet sted, hvor man kunne indtage hjulede kørestol fik kaffe og kringle. Det var dengang, der var god jeg lejlighed til at plads på vejene. Det var et privilegium for de få blive transporteret at have sin egen bil. Det gav både prestige, fri- rundt på. Stolen blev hed og magt over eget liv. For min far var frihe- trukket frem med to den det afgørende. Det var frihed til at kunne håndtag, hvorfra der bestemme, hvor vi skulle hen og hvornår. I øv- gik en kæde ned til forhjulet. Det var derfor ude- rigt kunne min far kun med stort besvær kom- lukket at sidde på skødet af min far, hvorfor jeg me op i datidens tog. blev placeret på en af skærmene på baghjulene. Jeg lærte at køre bil, da jeg var 9 år. Vi var Flere gange skete det, at jeg fik en fod ind i eger- lige kommet til Hou, og på min første køretur ne med skrig og skrål til følge. skulle jeg dreje om hjørnet ved gartnerboligen. I 1953 fik vi bil. Min far havde overbevist fle- Min mor sad ved siden af. Hun mente ikke, jeg re embedsmænd og politikere om, at det var helt havde den rette styring. Hun rykkede den ene urimeligt, at man som svært handicappet kun vej i rettet og jeg den anden. Vi havnede i kam- kunne få bil, når man ikke selv var i stand til at pestensvæggen til drivhuset. Det med at bremse køre den. I 1952 fik han kongebrev — datidens og koble ud havde jeg lært. dispensationsmulighed – og en indkøbstilladel- Som 16-årig se. Der var rationering på biler. Alle og enhver smadrede jeg min kunne ikke bare gå hen og købe en bil. fars helt nye Tau- Det blev en Folke- nus 17m station- vogn. Den første car. En flot bil. I et uden delt bagru- sving i skoven bag de. For at køresto- skolen skred vognen ud – med alt for stor hastig- len kunne komme hed – og jeg havnede i et træ. Brækkede hånden med, blev bilen ud- og smadrede min overlæbe. Værkføreren hos styret med en tagbagagebærer. Ned ad bakke og Ford i Odder kondolerede, da min mor var inde med vinden i ryggen kunne Folkevognen kom- for at høre, hvorvidt det var muligt at gøre bilen me op på mellem 70 og 80 km/t. Men vi kom til bil igen. Bilen var indsmurt i blod. Min mor rundt i landet. Meget. Søndag var der udflugt svarede lakonisk: »Han er da tilbage på sin kost-

6 7 skole og er forhåbentligt til undervisning!« Efter torkraften i den lille bil. Først over krydset i en den tur fik jeg større respekt for fart og biler. Et studenterslæde – det var forrygende. vink med en vognstang. Ved senere anskaffelser af biler igennem et Medens jeg læste langt liv har det skiftet mellem fornuft og følel- til lærer, havde jeg ser. De bilfrie søndage i 1973 fik mig til at skifte forskellige jobs, dels en herlig Opel Rekord ud med en Ami station- på en ungdomssko- car. Alt for kedeligt. Derpå fulgte en Mini Coop- le og dels som tje- er S og senere en godt brugt Citroen CX 2,2 . En ner. SU var jeg ikke frygtelig dejlig bil, berettiget til. Alligevel blev det muligt for mig hvis værkstedsreg- at anskaffe en godt udslidt Fiat 500 for 1.800 kr. ninger langt over- To måneder efter anskaffelsen knækkede den steg mit lønniveau. højre drivaksel. På Fiatværkstedet ville det ko- Siden har jeg kørt ste godt 1.000 kr. i 1968 at få en ny sat i. Ude på i politisk korrekte lageret kunne de oplyse, at sådan en aksel ko- dieselbiler. stede 98 kr. Herregud – den tog jeg. Juleferien Jeg var tæt på at blev brugt på at skifte drivaksel. Under opera- byde på Villys Rø- tionen forstod jeg, hvorfor det blev så dyrt. He- de Rover og har of- le motoren skulle ud. Gearkassen skulle af, skil- te været på nippet les ad og den nye aksel skulle sættes i. Juleferien til at anskaffe en og 2 weekends tog det, før »mariehønen« var ældre bil med stor køreklar. Frihed og prestige. Fiaten blev udskif- udstråling og stort benzinforbrug. Nu var mu- tet med en 2CV. En ligheden der. På Laurits.com gik den for 48.000 politisk korrekt øse, kr. Så lidt for så smuk en bil – stakkels Villy. For- som kunne så man- nuften sejrede over lysten. ge ting. Da moto- Under elevstævnet havde vi besøg af Karen ren efter 80.000 Jespersen dengang hun var socialminister. Hun km skulle have nye kørte i en Volkswagen Phaeton med V10 motor. stempler og krumtap, fandt jeg en motor til en En bil som ville koste mig – siger Folkevognsfor- Ami. En motor som mere end fordoblede mo- handleren – mellem 40 og 50.000 kr. pr. måned

6 7 i 5 år. Men så skulle der også være til både for- ligt i anskaffelse og brug. Ambitionen er at etab- sikring, afskrivning og brændstof. Jeg forarges lere et innovativt rehabliliteringscenter for men- ikke. En ministerbil er både kontor, rum for af- nesker med handicap og alle andre. Den højeste slapning og udstråling af magt. grad af handicaptilgængelighed skal opnås ved Og hvor vil jeg så hen med den historie? Skal anvendelse af ny og nyudviklet viden. Dertil der være overensstemmelse mellem det, man si- kommer en ny form for personsikring og ener- ger, og det man gør? Kan Villy holde den grøn- gibesparende foranstaltninger. Hvordan skal ne profil – rent politisk – og køre rundt i en bil, rummene og vandet varmes op? Hvordan skal der bruger 200-300 gram CO2 pr. km – det sam- badevandet renses? me som de fleste ministerbiler, når EU’s målsæt- I det projekt, som gode fonde, staten og kom- ning er max 140 gram CO2 for biler i fællesska- munen vil støtte med godt 100 millioner, har vi bet. Kan jeg overhovedet tillade mig at overveje forudsat at driften – altså brug af lys, vand og at udskifte min miljørigtige dieselbil med en varme – ikke må overstige 400.000 pr år. Det er skønhedsåbenbaring af en Peugeot 406 Coupé stort set en tredjedel af forbruget i sammenlig- 3,0 med automatgear og stor CO2 udledning. nelige anlæg. Jeg tror på, at det kan lade sig gø- Egmont Højskolen bruger mange penge på re. Teknologierne findes. Kloge mennesker, som kørsel i busser, elektricitet og varme. Vi tynger kan udvikle, findes. Det, der koster tid, er at få godt i CO2 regnskabet. Og nu står vi med pen- de rigtige relationer skabt. ge til et ca. 3.500 m2 nyt hus. Hal med scene, et En ambition om at bruge havvand til at rehabiliteringsrum og et mediatek. Hertil kom- svømme i, er der blevet grint en del af. Det kan mer vandtræningsbassin, med omliggende faci- ikke renses, og man kan ikke styre den korro- liteter. Boblebade, sauna, dampbad og alt det sion, som det aggressive saltvand skaber. Hav- andet spændende, som underbygger træning og vand har vi meget af, og forudsigelserne siger, velvære på den gode måde. Hvis vi stadig skal at der bliver mere. Helt så godt ser det ikke ud have vækst og samtidig spare 20-30% på CO2 med rent brugsvand. Man må dog kunne bygge regnskabet over de kommende år, skal der ny- et hus, hvor der er taget højde for de problemer tænkning til. Vi skal kulturelt og teknologisk i forhold til valg af materialer. kunne forandre vores hjerner. Men havvand kan også bruges til at lave var- Det er det, min tid går med. En helt utroligt me i en varmepumpe. Havvand giver en noget spændende gave og opgave. Det skal være bil- højere udnyttelsesgrad end både luft til varme

8 9 og jord til varme. Den danske teknologi fin- kan gøre det rigtige. Villy solgte sin benzinslu- des, den bruges bare ikke. Udnyttelse af ny vi- gende flyder, jeg har holdt mig på måtten (far- den kræver netværk og koordination, men også vel 406 Coupé) – pligten vandt over tilbøjelig- politisk vilje. Det siger sig selv, at det koster tabt heden. Skal vi videre – også i det folkeoplysende skatteprovenu på energiafgifter, hvis produktio- arbejde – skal vi til stadighed kunne skabe glæ- nen lægges om. Her har vi på Egmont Højsko- de og stadig give ordene myndighed, værdighed len og i Hou store forventninger til Hedegaard og solidaritet mening. som klima- og energiminister. Hun må om no- Jeg elsker hjul og det, de kan gøre for menne- gen kunne påvise det tåbelige i, at det er i skatte- sker. Hjulet kan være symbolet på et år eller et ministeriet, man bremser de nye ideer. Også før helt liv. Hjulets bevægelser er gentagelse, men vi får en skattereform, der tilgodeser sparsom- også symbolet på nye muligheder. Jeg er fascine- melighed og straffer ødselhed. ret af alt, der kan rulle på hjul. Især barnevogne, I Hou har vi et barmarksværk. Et kraftvar- som vi igen ser flere af. Rustvognen er symbol meværk, som ved hjælp af naturgas både produ- på et livsvilkår, som også i år har hjemsøgt Eg- cerer fjernvarme til os, der bor i Hou, og el til el- mont Højskolen. Solhverv og jul minder os om nettet. Da værket blev etableret, var det en rigtig de cirkelbevægelser, et liv består af. Tak til alle, idé. Teknologisk viden og udvikling har overha- som har arbejdet for, med, i og på Egmont Høj- let den investering, vi fik skabt. Lad os i fælles- skolen og Hou Søsportcenter. Alle der fortsat vil skab udnytte den dyre og knappe gas langt me- skolen det bedste, ønskes en glædelig jul og et re effektivt. Handling er vigtigere end snak. Vi lykkebringende nytår. har en plan, som kan komme både skolens kur- Ole Lauth sister og elever til gode, men også lokalbefolk- ningen i Hou og nærmeste omegn. Tænk, hvis vi kunne opvarme ikke alene svømmehal men hele byen med havvand? Radiatorvarme, lys i lamperne og en bil i ga- ragen er selvfølgeligheder, som vi kulturelt og mentalt ikke vil give afkald på. Så må vi tænke nyt og smart i fællesskab, da markedet ikke kan klare opgaven alene. Incitamentet mangler. Vi

8 9 Året der gik

JANUAR Fredag den 26. januar kunne vi fejre Karin Forårsholdet kom den 7. januar. Forud hav- Busk’s 50 års fødselsdag. Eleverne var med til de lærerne holdt møder. Skolen var fyldt op, at fejre dagen om morgenen, hvor der blev ser- og vi havde både elever fra Japan og Østeuro- veret rundstykker, sunget sange, og Ole Lauth pa på holdet. Som sædvanlig havde vi en hek- holdt en festlig tale for Karin. Om aftenen var tisk introuge. Niels Hausgaard valgte igen i år Karins familie, alle skolens ansatte og mange af at spørge skolen, om han måtte holde prøvekon- Karins venner og samarbejdspartnere indbudt cert her. Vi kunne igen fylde idrætshallen med til fest. Der blev sunget sange, holdt taler og hyg- et veloplagt publikum. Det blev en god oplevel- get i Lillesalen. Det blev en god aften, hvor vi fik se for de nye elever. fejret en markant person på Egmont Højskolen. Så skulle der vælges fag, laves vagtplan i bruger/hjælper grupperne, og ikke mindst skulle alle lære en masse nye mennesker at kende. Ugen blev traditionen tro sluttet af med en god introfest om fredagen. Nu kunne der tages hul på hverdagen på Egmont Højskolen. Midt i januar tog en håndfuld af skolens ansatte på studietur til Oslo. Det var den norske hjælpeordning (brugerstyret personlig assistan- ce), som skulle ses nærmere efter i sømmene. Det er en ordning, som man overvejer at ind- føre i Danmark. Mange af skolens elever kan få glæde af ordningen, som er en hjælperordning, hvor brugerne ikke sidder med det fulde ar- bejdsgiveransvar. Det var godt at få større kend- skab til ordningen.

10 11 FEBRUAR Netop som hele dette scenarie var blevet udlagt Vi begyndte at forberede os på studieturene. for os, og som handlingen skal til at tage fart, Der var mange ting, som der skulle informeres forsvandt al lyd, lys og videoprojektioner. Alt om og som vi sammen skulle finde ud af. Eg- var med ét sort og stille. Snevejret igen. Is på el- mont Højskolen er med i et Europæisk projekt, ledninger, skulle det senere vise sig. Men stem- som går ud på at skabe muligheder for udveks- ningen var løftet af det gode skuespil, sangene ling for unge med handicap. Projektet holdt et af musikken og dansene. Så da strømmen kom til- deres stormøder på højskolen midt i februar. bage efter et kvarter med fællessang og tramp i I uge 8 stod Egmont Højskolen på den anden mørket, kørte eleverne topprofessionelt stykket ende. Det var blevet tid for temauge og dermed videre, som om intet var hændt. En god aften og rockmusical. Stykket var skrevet af højskolelæ- et fantastisk flot og helstøbt stykke. Og studen- rerne Michael Dinesen og Johannes Schønau på ten Jan … Han lod lovsamlingen ligge, tog ryg- baggrund af 9 Tue West-sange, som også ind- sækken på og snuppede sig et sabbatår for at bli- gik i stykket. Højskolelærer Carl Henrik Møl- ve mere klog på sig selv. gaard fra Båring Højskole, var hidkaldt som ekstern instruktør. Lørdag aften var elevernes familie og venner inviteret til at opleve stykket, og sa- len var fuld lørdag aften, da stykket gik i gang. Vi så historien om den gamle og den unge forfatter, der sidder på café og diskute- rer en historie frem. En historie, der handler om den nyudklækkede student Jan og en historie, som på raf- fineret vis udspiller sig for- an os på scenen, mens for- fatterne skriver historien.

10 11 MARTS cap ikke har lige adgang til den offentlige trans- Først i marts blev der lavet en sympatiaktion for port. Sofie. Hun var længe blevet afvist, når hun øn- Teknologi- & Kulturforeningen afholdt gene- skede at tage toget fra Odder til Århus for at ralforsamling. I den forbindelse var Ole Thys- komme i skole. Dan Brock fra Århus mødte op sen blevet inviteret til at tale om sin nye bog på Odder station for at tage toget sammen med »Krigeren, Borgeren og Taberen«. Det blev en sin hjælper. Dan har muskelsvind og sidder i kø- godt aften med en lang debat. restol. Eleverne fra Egmont Højskolen valgte at Den 8. marts havde elevparlamentet planlagt møde talstærkt op på stationen for at se, hvor- en temadag. Dagen var en skattejagt, hvor ele- dan det ville gå. Dan havde vanskeligheder med verne i grupper blev sendt ud på poster. På po- overhovedet at få lov til at komme på toget. En- sterne var der øvelser, hvor sanserne blev afprø- delig kørte toget, og alle troede, at Dan var godt vet, og hvor samarbejdsevnen blev udfordret. på vej til Århus. Men toget blev kaldt tilbage, og Det var en god alternativ dag midt i forårsun- den lokale politistyrke blev tilkaldt for at bede dervisningen. Dan om at forlade toget. Han måtte ikke være De sidste to uger af marts stod i studieturenes med, når han ikke havde bestilt turen to døgn i tegn. I år gik rejserne til Japan, Gozo, Barcelona forvejen og bestilt banens lift. Egmont Højsko- og Rom. Eleverne kom hjem fyldt med oplevel- lens elever deltog i en aktion, hvor det endnu ser og klar til de sidste uger af foråret. engang blev bevist, at mennesker med handi-

12 APRIL �� I dagene op til Påske var der undervisning på �� linjerne. Efter et længere break var det godt at �� få undervisning igen. �� På dette tidspunkt var den nye ungdomsud- �� dannelse for unge med særlige behov ved at væ- �� re færdig. Ole Lauth brugte meget tid på lovfor- � �� slaget, og vi hørte en del om det på skolen. Den � �� 19. deltog vi på uddannelsesmessen�� for unge �� med særlige behov i Aalborg. Det�� er en god må- de at møde unge på, som måske vil være elever � �� på Egmont Højskolen. Vi havde fået lavet en ny � �� udstilling i løbet af foråret. Det var godt og let at � �� have noget færdigt med. � �� Sidst i april havde skolen besøg fra Kina. Det var et af de�� første skridt i et samarbejde,�� som går �� ud på, at der måske kommer kinesiske elever til �� Egmont Højskolen. Den anden del af�� samarbej- �� det er, at vi i fremtiden overvejer�� at lave studie- �� ture til Kina. Besøget skulle være med til at af- �� klare, hvad der kan�� lade sig gøre. � ��

��

� �� 12 � �� MAJ 1. maj tog vi traditionen tro til 1. maj arrange- ment i Århus. I ugen efter deltog højskolen med en stand på REHAB-messen i Fredericia. Udover stan- den var der flere linjer, som lavede en udflugt til messen, som er Danmarks største hjælpemid- delmesse. Mennesker i middelalderdragter, riddere og munke, koner og gøglere indtog højskolen midt i maj. Hele skolen havde temauge, hvor vi arbejdede frem imod et middelaldermarked. Der blev fægtet, skudt med pile, smedet over åben ild og lavet smykker. Allerede i løbet af weekenden blev de farverige dragter fremstillet i skolens kælder. På et hold lærte man at kæmpe som middelalderriddere. Et hold lavede smykker, et andet lærte at smede. Et hold sammensatte et program med gøgl, som blev vist på den store torvedag. Onsdag før Kristi himmelfartsdag blev der holdt torvedag efter alle kun- stens regler. Der var munke, som læ- ste skriften højt. Nogle forbrydere blev korporligt afstraffet eller sat i gabestok. Hekse solgte mærkelige drikke eller sal- ver. Der var gøgl og leg, frierier og kon- kurrencer. Det var en farverig og festlig temauge, hvor alle blev klogere på, hvordan man levede i middelalderen.

14 15 JUNI til bekymring. Han gav som eksem- Den første weekend i juni fik skolen be- pel statsministerens manglende del- søg af nogle mennesker, som havde væ- tagelse i et kritisk interview omkring ret elever på Egmont Højskolen i star- baggrunden for Irak-krigen samt ud- ten af 1960’erne. Ole tog imod dem og lændingedebatten, som har taget en underholdt med foredrag og rundvis- uheldig form. Landsformanden for ning. De kunne naturligvis godt huske Dansk Handicap Forbund Susanne den lille dreng Ole, som var forstander- Olsen brugte sin tale til at give eksem- parrets søn. Det blev et festligt gensyn. pler på, hvordan Dansk Handicap For- Den 5. juni var der grundlovsdag. bund ofte hører fra mennesker, som ik- Om formiddagen var der et gospel- ke får de grundlovssikrede rettigheder. værksted, hvor eleverne lærte nogle Hun nævnte, unge med handicap, der gospelsange. Eftermiddagen bød tra- tvinges til at bo på plejehjem, patienter ditionen tro på grundlovsmøde. I år der ikke frit kan vælge læge eller fysi- snød vejret os, og vi måtte rykke ind oterapeut, fordi tilgængeligheden ikke i skolens spisesal. Der var trængt, men er i orden, og børn der ikke kan ta- humøret var højt blandt de 200 frem- ge de almindelige afgangsprøver, for- mødte. Borgmester Niels-Ulrik Bug- di der ikke er den nødvendige teknolo- ge fra Odder Kommune lagde ud med gi. Imellem talerne underholdt skolens at give et historisk rids over, hvordan elever med kor og et af skolens band. grundloven blev til. Han mente, at de Der blev sunget grundlovssange. demokratiske værdier i grundloven er De sidste uger var som sædvan- gode. Han gav udtryk for, at kommu- lig hektiske for eleverne. De sidste ting nerne sagtens kan håndtere den magt, på fagene skulle laves. De sidste fester som den nye kommunale struktur har skulle holdes, og man skulle sørge for givet. Folketingsmedlem Morten Østergård fra at have hinandens adresser. Den 22. kunne vi De Radikale lagde ud med at sige, at for un- så tage afsked med forårsholdet. Allerede den ge fra hans generation er de grundlovssikre- 25. startede det første sommerkursus »Hæld nye de rettigheder næsten en selvfølgelighed. Han tanker på tanken«. Et godt forår var slut, nu var pegede på, at der de seneste år er blevet grund sommeren over Egmont Højskolen.

14 15 JULI Uge 26 blev en god start på sommerkurserne. Der var spændende ugekurser i løbet af hele sommeren. Mange brugte en uge af sommerferien på Eg- mont Højskolen. I uge 28 blev kurset planlagt i samarbejde med Egmont Højskolens elevforening, Spastikerforeningens Ungdom, Muskel- svindsfondens Ungdomsgruppe og Ungdoms- kredsen i Dansk Handicap Forbund. Årets tema var »Det okkulte«. Tilfældigvis faldt det sådan, at fredag var fredag den 13. Dagen startede med besøg af et par, der arbejder med astrologi, clairvoyance, healing, håndlæsning, numerolo- gi og aura. De var kommet dagen før, og havde fået kontakt med Egmont Højskolens spøgelse »Den Grå Dame«. Hun havde fortalt sin historie til dem. De fortalte hendes historie, som var en gribende historie, som dog ikke alle troede var sand. De fortalte også om nogle af de mange andre ting, som de arbejder med. Fredag eftermiddag kunne kursisterne vælge sig ind på forskellige workshops på den okkulte markeds- plads. Her kunne man høre om de overnaturlige eller mystiske oplevelser, livet kan byde på. Man kunne finde alt lige fra korncirkler til healing.

16 17 AUGUST Karen Tomshøj fyldte 60 og holdt en god fest, hvor lærerne var indbudte og havde en festlig aften, hvor hun blev fejret. Søndag den 12. kunne vi så tage imod nye elever. Der kom 144 elever, så skolen var fuld- stændig fyldt. I en hektisk introuge fik eleverne valgt fag, lærte skolen at kende, lærte om at være hjælpere og brugere, og var på et dilem- maløb, hvor de skulle tage stilling til etiske pro- blemstillinger. Den første lørdag efterårsholdet var på skolen, fejrede vi 10 års jubilæum for Hou Søsport- center samt søsætningen af skibet Tertia. Skibet er fra år 1911, men er de seneste fem år blevet renoveret på værftet ved Hou Søsportcenter. Nu er skibet udstyret med den seneste teknologi. Det syv meter gode skib er et af de smukkeste eksemplarer i Danmark. Jubilæet og søsætnin- gen blev fejret på havnen, hvor elever og ansatte samt mange af skolens venner havde en festlig dag. Da festen på havnen sluttede, fortsatte eleverne med at holde introfest på skolen. Det var en lang og god dag.

16 17 SEPTEMBER Der er mange internationale elever på efterårs- holdet. De fortalte om de lande de kom fra, sang sange og spillede skuespil ved en fællestime for alle skolens elever. Det var en god måde at få indblik i den baggrund, som de internationale elever har. Vi havde en arbejdslejr for det europæiske projekt »all inclusive«, hvor unge fra hele Euro- pa brugte en uge på at lave film på Egmont Høj- skolen. Den 12. var der koncert med Thomas But- tenschön. Det blev en festlig aften, hvor vi også inviterede unge fra Odder til at deltage. Med støtte fra Søren Jensen A/S fik eleverne mulighed for at komme i musikhuset i Århus og se forestillingen »Lyset over Skagen«. En stor oplevelse. Den 20. havde vi en festlig eftermiddag, hvor vi fik besøg af den japanske ambassadør i Dan- mark og gæster fra Japan, der viste os, hvordan man laver japanske snurretoppe og lærte os at bruge dem. I den sidste uge af september var det tid til studieture. Vi tog til Berlin, Prag og Am- sterdam. Det var godt at opleve nye ting og at se sig lidt om i verden.

18 19 OKTOBER skal skabe et samfund, hvor der er plads til al- Så kom efteråret til Egmont Højskolen. På lin- le. Det var det samfund, jeg arbejdede for, da jerne var der travlhed. Sejladslinjen tog på de- jeg var statsminister. Det arbejder jeg stadig for. res sidste ture. Jeg tror på, at jeg som politiker, skal være stem- Den 11. oktober blev der holdt temadag på me for de svage i samfundet«, sagde Poul Nyrup skolen – dagen og det meste af natten blev brugt Rasmussen. på at spille et stort rollespil med navnet »Kam- pen om Santa Marina«. Spillet handler om en konflikt på en lille middelhavsø. Den tidligere diktator Dr. Mendoza’s uventede død har med- ført, at der er startet en borgerkrig på øen. Ele- verne fik alle tildelt en bestemt rolle og tilhørte en bestemt gruppe, som var en del af konflikten, og spillets idé var, at deltagerne skulle for- søge at løse konflikten, men samtidig optimere deres egne interesser. Spilforløbet blev en skif- ten mellem krigshandlinger, fredsforhandlin- ger, attentater, intriger, magtdemonstrationer og diplomati. Eleverne gjorde deres bedste og spillet endte omkring klokken 2 om natten med en fredsløsning og et efterfølgende drab på os- mannergruppens forhandlingsleder(!) Fredag kunne eleverne rejse hjem til en vel- fortjent efterårsferie. Den 29. oktober besøgte Poul Nyrup Ras- mussen højskolen. Han fortalte om en spænden- de tid, hvor han fik lov at være landets statsminister. Men han talte ikke kun om fortiden. Han pointerede, at en politiker er en person, som sætter det i værk, han tror på. »Jeg tror på, at vi

18 19 NOVEMBER være finalen. Dagen efter var der familiedag, Den første weekend i november var der elev- hvor familie og venner havde mulighed for at stævne. Skolen blev fyldt godt af 5-600 gamle opleve et højskolefag. Det blev en god dag. elever, som kom for at få en festlig weekend og I november er det muligt at se på stjerner. at gense gode højskolekammerater. Lørdag ef- Den 28. november havde vi besøg af astronom termiddag talte Socialminister Karen Jespersen. Hans Kjeldsen, som fortalte om stjernehimme- I sit indlæg lagde hun meget vægt på, at alle hav- len og gav sit bud på, om der er liv »derude«. de et ansvar for at tage aktiv del i samfundet. Ef- ter Karen Jespersens indlæg var der en god debat om hjælpernes lønvilkår, problemer med at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis man har et handicap og mange andre relevante emner. Lør- dag aften var en festlig aften, hvor hallen var fyldt af glade mennesker. I anledning af folketingsvalget blev der holdt vælgermøde på højskolen. Repræsentanter fra de forskellige partier oplevede et hold engagere- de og kritiske elever, som krævede svar på deres mange spørgsmål. Dansk Handicap Forbund holdt en etisk hø- ring på højskolen, hvor alle eleverne deltog. Hø- ringen handlede om, hvordan medarbejderne i kommunerne møder borgerne på en god måde. Det blev en spændende dag, selvom temaet var lidt svært at forholde sig til for mange af eleverne. Så blev der tid til temauge. Temaet for ugen var »Vild med dans«, og der blev danset til den store guldmedalje. Fredag aften var der show, hvor familiemedlemmer kunne komme og over-

20 21 DECEMBER elever, som ikke er berørt af ansættelsessamta- Nu er decemberfreden eller travlheden nået til lerne på udflugt. Egmont Højskolen. Eleverne har holdt den sid- Så går vi i gang med den sidste hektiske uge, ste elevfest, hvor der er blevet danset lanciers. hvor vi skal holde outrouge, julehygge og meget De udenlandske elever er begyndt at forberede andet. deres hjemrejse. Fredag den 21. kan vi så Søndag den 16. er der sto- sige tak for et godt efterår og re-ansættelsesdag, hvor de ønske hinanden en god julefe- brugere, der skal være her i rie. foråret, skal have ansat nye hjælpere. Samme dag tager de

20 21

Konventionen – en ny vej til ligestilling

For et år siden vedtog FNs Generalfor- Havde vi da ikke det? samling den 13. december 2006 en ny menneskerettighedskonvention – konventi- Jo måske, men det stod ingen steder, og det onen om handicappedes rettigheder. blev navnlig ikke respekteret. Hvis man havde spurgt en folkeretskyndig, ville han formentlig - af Holger Kallehauge, efter nogen granskning have svaret, at det måt- fhv. landsdommer, formand for PTU te man ved fortolkning nok antage, men en hen- visning til, hvor det stod klart og tydeligt, kunne han ikke give. Usynlige rettigheder er ikke Hvad er det, vi har fået? nær så gode rettigheder som synlige og klare, og når det kommer til overholdelse af rettigheder- Det er en konvention og ik- ne, gælder det også, at det er overordentligt vig- ke blot en deklaration. tigt, at rettighederne er kendte både af dem, der er forpligtede og af rettighedshaverne selv. Medens en deklaration er Handicapkonventionen løser netop dette en henstilling eller opfor- problem. I klar tekst gengiver konventionen i dring til staterne og deres 33 artikler, alle forsynet med overskrift, de ret- regeringer om at gøre no- tigheder, som mennesker med handicap har. Vi get, er en konvention eller har ikke fået nye og bedre rettigheder, men præ- en traktat en retligt bindende aftale mellem sta- cis de samme menneskerettigheder, som gælder ter. Handicapbevægelsen har altså fået et retligt for alle andre. Dette stemmer også godt med at bindende instrument, som garanterer menne- handicapbevægelsens mål altid har været at op- sker med handicap de samme menneskerettig- nå ligestilling og lige muligheder og ikke særli- heder, grundrettigheder og frihedsrettigheder, ge fortrin eller privilegier. Det er en god og me- som alle andre. get brugbar konvention, vi har fået. Nu gælder det bare om at gøre den kendt, få den gennem- ført og overholdt. Konventionen er ved at blive

24 25 oversat til danske, og det er jo det første skridt nesker med handicap og deres problemer særlig på vejen til gennemførelse. Det næste er en så- med uddannelse, arbejde og fritidsliv synlige. I kaldt ratifikation. de lande, hvor der var en handicapbevægelse, Danmark underskrev sammen med mere som kunne udnytte chancen, gav FN’s Interna- end 60 andre lande konventionen den 30. marts tionale Handicapår bevægelsen et løft og en ny 2007 i FN i New York. Når et land underskriver og bedre ideologi, som blev bekræftet året efter, en konvention, lover det at arbejde for at foreta- da FN’s Generalforsamling i 1982 vedtog Ver- ge ratifikation. Her i landet foretages ratifikati- denshandlingsprogrammet for Handicappede. on ved en folketingsbeslutning, som godkender Det er et ordrigt program på mere end 200 regeringens tilslutning til konventionen. artikler. Flot og godt, men desværre ikke ope- Konventionen træder først i kraft på in- rationelt. ternationalt plan, når 20 lande har foretaget I løbet af det følgende handicaptiår frem- ratifikation. Pr. november 2007 har 115 lander kom de første konventionsinitiativer fra Italien underskrevet konventionen. Det er mere end i 1987 og fra Sverige i 1989. Intet af disse for- halvdelen af FN’s 192 medlemslande, og 9 lande slag bar frugt. Tiden var ikke moden. Børne- har ratificeret konventionen. konventionen, som da havde været undervejs i næsten 10 år, havde givet så mange store og ufor- 1. Konventionens tilblivelse: udsete vanskeligheder, at ingen regeringer turde give sig i kast med en handicapkonvention. Sve- Handicapbevægelsens historie kan med god rige gav dog heldigvis ikke op, men tog initiativ grund opdeles i tiden før og efter FN’s Inter- til udarbejdelse af FN’s Standardregler om lige nationale Handicapår i 1981. Handicapspørgs- muligheder for mennesker med handicap. Dette mål blev tidligere i vidt omfang set som vel- regelsæt blev vedtaget af FN’s Generalforsam- gørenhed båret af medfølelse og omsorg og som ling i december 1993 som en ikke retligt binden- et rent socialt anliggende, der drejede sig om de deklaration. Den blev vedtaget uden afstem- forsorg, hvorimod det efter Det Internationale ning og dermed med tilslutning fra alle FN’s Handicapår i 1981 blev gjort klart, at det drejer medlemslande. sig om ligestilling og integration. Det Internati- I 2001 tog Mexico initiativ til at få udarbejdet onale Handicapår løste i sig selv ingen proble- en handicapkonvention. Hvis ikke udviklings- mer, men var en god anledning til at gøre men- landene havde bakket helhjertet op omkring

24 25 dette forslag, var også dette strandet. De vestlige tekst. Noget kunne eventuelt have været ander- lande var uhyre skeptiske og gik kun modstræ- ledes og bedre, men uden vilje til kompromis bende med til at undersøge mulighederne for at havde man aldrig fået en konvention. En kon- udarbejde en konvention. Efter to års forhand- ventionstekst bliver til ved forhandlinger uden linger enedes man om at nedsætte en åben ad nogen form for afstemninger. Alle lande skal hoc komite, som fik overdraget opgaven uden blive enige og til slut godkende teksten. ledelse af New Zealands FN-ambassadør John Don Mackay. Hans indsats fik helt afgørende 2. Konventionens formål: positiv indflydelse på konventionens tilblivelse. I de følgende 3 år mødtes man to gange årligt i Konventionen omfatter mennesker med handi- samlinger af 2 ugers varighed og fik efterhånden cap. udarbejdet en tekst. Når dette lykkedes, skyldes det, at alle deltagende lande, til sidst mere end Handicap beskrives som et begreb under udvik- 125, var positivt indstillede. Vanskelighederne, ling, dvs. som et ikke-statisk begreb. Nye og i som alligevel var meget betydelige, skyldtes ho- dag ukendte former for handicap kan blive om- vedsagelig kulturelle, religiøse og traditionelle fattet af konventionen og i art. 1, stk. 2 lyder be- forskelle mellem landene. Handicaporganisati- skrivelsen således: oner, både internationale og nationale, kom heldigvis også til at spille en stor rolle og fik takket »Mennesker med handicap omfatter personer med en være et velorganiseret samarbejde meget bety- langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk delig indflydelse på teksten. Når denne grup- funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige pe alligevel fremkom med talrige ændringsfor- forhindringer kan vanskeliggøre deres fulde og effekti- slag, plejede ambassadør John Don Mackay ofte ve deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.« ved morgenmøderne at sige; »Husk, at det er je- res egen tekst«, hvilket også i vidt omfang var Det er ikke et medicinsk eller diagnosebestemt sandt. handicapbegreb, der anvendes, men et relativt I samlingen i august 2006 lykkedes det næ- begreb, som ofte betegnes som det miljøbestem- sten mirakuløst at samle enighed om et tekstfor- te handicapbegreb. Det genfindes eller rettere slag den sidste aften godt en time efter deadline. stammer fra FN’s Standardregler om lige mulig- Resultat er blevet en god og fuldt ud anvendelig heder for mennesker med handicap.

26 27 Det afgørende er ikke hvilken funktionsned- • Respekt for forskellighed og accept af men- sættelse man har, men om man befinder sig i nesker med handicap som en del af den men- et miljø uden fordomme, og hvor omgivelserne neskelige mangfoldighed er tilpasset den funktionsnedsættelse, man har • Lige muligheder typisk i form af tilgængelighed i vid forstand • Tilgængelighed (niveaufri adgang, tilgængelig information og • Ligestilling mellem mænd og kvinder kommunikation m.v.). • Respekt for den udvikling af evner og færdig- Konventionens formål beskrives i art. 1, stk. heder, som børn med handicap gennemlever 1 således: og respekt for den ret, som børn med handicap har til at bevare deres egen personlig- »Denne konvention har til formål at fremme, beskyt- hed. te og sikre mennesker med handicap fuld og lige adgang til at nyde godt af alle menneskerettigheder og 3. Konventionens indhold: grundrettigheder og at fremme respekt for deres men- neskelige værdighed.« Konventionen består af tre dele.

Konventionens grundlæggende princip er et Et forord, som kaldes en præambel. Præamblen forbud imod enhver form for diskrimination på indeholder navnlig henvisninger til en række grund af handicap, jf. art. 5. tidligere FN-vedtagelser og principper vedrø- rende handicapforhold og menneskerettigheder. Ifølge art. 3 bygger konventionen på følgende Selvom et sådant forord ikke anses for retligt 8 ledende principper, som skal respekteres ved bindende, har det vejledende betydning for for- fortolkning af alle konventionens regler: ståelse og fortolkning af konventionens operative bestemmelser. • Respekt for menneskelig værdighed, selv- Operative bestemmelser eller realitetsregler bestemmelsesret, ret til at træffe egne be- er der 32 af, art. 1 - 32, som navnlig vedrører de slutninger og personlig uafhængighed enkelte rettigheder. • Ikke diskrimination Formalitetsbestemmelserne, art. 34-50 om • Fuld og lige deltagelse og inklusion i sam- den internationale overvågningskomite, rap- fundslivet

26 27 portering, en statskonference, forbehold, under- • Ytringsfrihed og adgang til information skrivning og ikrafttræden m.v. • Privatlivets fred Endelig findes der en frivillig tillægsproto- • Respekt for hjem og familie kol, som giver såvel enkeltpersoner som organi- • Uddannelse sationer ret til at klage over konventionsbrud til • Sundhed overvågningskomiteen. Den har Danmark des- • Habilitering og rehabilitering værre endnu ikke underskrevet, selvom lande • Arbejde og beskæftigelse som bl.a. Sverige, Finland, Island, Tyskland, • Passende levestandard og social beskyttelse Østrig, Italien, Spanien og Portugal har gjort • Deltagelse i det politiske og offentlige liv dette sammen med mere end 65 andre lande. • Deltagelse i kulturliv, fritidsliv og sport Alle regler i konventionen er meget pædago- • Statistik og dataindsamling gisk forsynet med overskrifter, som gør det let at • Internationalt samarbejde, herunder udvik- finde rundt i konventionen. lingsbistand De materielle regler/realitetsreglerne omfatter: Opregningen giver et billede af konventionens omfang og rækkevidde. • Tilgængelighed • Ret til livet 4. Gennemførelse: • Nødsituationer • Lige ret for loven Ansvaret for den nationale opfyldelse og gen- • Adgang til retssystemet nemførelse af konventionen påhviler rege- • Personlig frihed og sikkerhed ringen. Der findes kun en enkelt bestemmelse • Frihed for tortur, grusom, inhuman og ned- herom, jf. art. 33. FN har ønsket at undgå utidig værdigende behandling og straf indblanding i medlemslandenes indre forhold • Frihed for udnyttelse, vold og misbrug ved at give de ratificerende lande metodefrihed. • Personlig integritet De skal opfylde konventionen, men nærme- • Bevægelsesfrihed og statsborgerskab re hvordan, er op til hvert enkelt land, dog un- • En selvstændig tilværelse og inklusion i sam- der tilsyn og supervision fra den internationale fundet overvågningskomite, se herom nedenfor. • Personlig bevægelsesfrihed

28 29 Konventionen foreskriver kun at de enkelte De økonomiske, sociale og kulturelle rettig- lande skal: heder skal gennemføres progressivt med alle til rådighed stående ressourcer. • koordinere gennemførelsesarbejdet på rege- Kravene til de rige industrialiserede lande vil ringsniveau her naturligvis blive meget strengere end i for- • inddrage institutter for menneskerettigheder, hold til udviklingslandene og andre lande med og svagere økonomi og ringere bæreevne. • det civile samfund, særlig mennesker med Vil konventionen så føre os direkte til et Uto- handicap og deres repræsentative organi- pia for mennesker med handicap, landet hvor sationer. alle er inkluderede, alt er tilgængeligt, og hvor der kun findes lige muligheder? Endelige skal regeringen rapportere om gen- Nej, så let bliver det ikke. Gennemførelse af nemførelsesprocessen til den internationale konventionen vil stille store krav til alle i han- overvågningskomite første gang, inden udløbet dicapbevægelsen igennem en længere årrække. af 2 år efter at konventionen er trådt i kraft i ved- Det vi har fået er et nyt og bedre værktøj i form kommende land, og herefter hvert 4. år. af handicapkonventionen. Vi skal ikke længere Overvågningskomiteen består af 12 interna- bukke og spørge ministre og borgmestre, om de tionalt anerkendte handicapeksperter, som er vil være så venlige at høre lidt på os. Fremover uafhængige, og som skal komme fra forskellige kan vi pege på vore rettigheder og spørge, hvor- kulturer og retssystemer, være af begge køn og når får vi dem opfyldt. nogle med handicap. Når 60 lande har ratifice- Men tag ikke fejl. Der bliver ikke nogen til at ret konventionen udvides kredsen af eksperter gøre det for dig. Du er stadig fuldtidsmedlem af til 18. »do it yourself« bevægelsen, og sådan vil det bli- Regeringen vil blive nødt til at gennemføre ve ved med at være. Mennesker med handicap konventionen efter planer med tidsfæstede mål vil altid være et mindretal og må som sådan selv og med tilhørende budgettet. gøre sig synlige. Politikere løser ingen proble- Alle borgerlige og politiske rettigheder træ- mer, før de er synlige blandt deres vælgere. der i kraft samtidig med konventionens ratifikation uden nogen overgangsperiode.

28 29 Sundhed over alle grænser

Hvad kan artiklerne om sundhed i FNs områder give særlige udfordringer. Det interes- handicapkonvention medføre af ændringer sante set ud fra en sundhedsvinkel er, at en ræk- i Danmark? ke sygdomme starter som ’almindelige’ sygdomme men gradvis medfører forskellige grader af - af Kjeld Møller Pedersen, handicaps. Det kan være alt fra sukkersyge, der Professor i sundhedsøkonomi- og politik i nogle tilfælde kan føre til blindhed eller ampu- Syddansk Universitet tation af led eller lemmer, eller sclerose, der som en fremadskridende sygdom gradvis fører over til brug af kørestol. Det interessante ved disse og Artiklerne 25 og 26 i han- andre eksempler, for eksempel epilepsi, er, hvor- dicapkonventionen drejer dan, hvornår og med hvilke konsekvenser man sig om sundhedsområdet. bevæger sig fra sundheds- eller servicelovens al- Det følgende er min per- mindelige bestemmelser til også at være dækket sonlige vurdering af den af konventionens artikel 25 og 26. mulige betydning i Dan- mark og er ikke baseret Artikel 25: sundhed på en juridisk nærtolk- Den første del lyder: ning af teksten. Men det er baseret på den bredere »Der skal være samme brede palette af sundheds- sundhedspolitiske kontekst, som konventionen ydelser af god kvalitet, der er gratis eller er økono- også skal ses i. Selvom FNs handicapkonventi- misk overkommelige, til rådighed for handicappede on er fra december 2006 findes den endnu ikke som for andre personer, herunder reproduktive og sek- i en officiel dansk oversættelse. Citater i det føl- suelle sundhedsydelser og befolkningsrettede aktivite- gende er derfor uautoriserede og næppe så præ- ter (forebyggelse rettet mod borgerne).« cise, som en translatøroversættelse. Overordnet byder de to artikler ikke på Den del af konventionen bør ikke give anled- uoverstigelige problemer, men kan på enkle ning til problemer i Danmark. Den efterfølgen-

30 31 de tekst kan imidlertid, hvis den tolkes meget kan medfører bivirkninger hos patienterne. Der bogstaveligt, medføre behov for ændringer. har været eksempler på det blandt epileptike- re. Spørgsmålet er derfor, om der skal kunne la- »Der skal stilles sundhedsydelser til rådighed for ves undtagelser i sådanne tilfælde. Fælles for de handicappede, som er dikteret af deres behov/handi- to eksempler er, at spørgsmålet kræver en nøje caps, herunder tidlig opsporing og intervention, alt sundhedsfaglig vurdering for at afgøre, om der afhængig af omstændighederne, og sundhedsydelser, skal være undtagelser for handicappede. som tager specifik sigte på at minimere og forebygge Scleroseforeningen rejste i sit høringssvar om yderlige udvikling af handicap.« lovforslaget vedrørende vederlagsfri fysioterapi et relevant og interessant spørgsmål om usynli- Som et eksempel kan betragtes debatten om ge, men reelle handicaps og, om man risikerer vederlagsfri fysioterapi. En stramning i 2005/ at overse dem i en række sammenhænge. Det 2006 medførte, at den særlige undtagelsesregel hed, med mine fremhævninger: for sclerosepatienter bortfaldt, således at fysio- »Scleroseforeningen er derfor bekymret for terapi ikke længere var vederlagsfri. Efter me- at nogle anvendte begreber i lovforslaget vil gi- gen politisk debat blev/bliver dette nu ændret. ve problemer – ikke bare for scleroseramte – Spørgsmålet er imidlertid, om ikke netop sådan men også for andre grupper af borgere, som et tilfælde med rimelighed falder ind under kon- har progredierende lidelser, og hvor funk- ventionsteksten. Fysioterapi kan medvirke til at tionsevnen tidligt er nedsat på grund af forebygge eller udsætte yderligere forværring. symptomer som er usynlig for omverdenen. Tilsvarende har der været en debat vedrørende Vi tvivler på om symptomer som invaliderende bestemte former for medicin til epilepsipatien- træthed, smerter, føleforstyrrelser, inkontinens ter. I almindelighed er det officiel politik, at det m.fl. vil blive vurderet som, at »patienten har ud- er hensigtsmæssige at anvende generika (»ko- viklet en fysisk funktionsevnenedsættelse«, på trods pi af et originalprodukt«), fordi generiske læge- af at behandlingserfaringer siger, at det ofte er midler kemisk set er identiske med det oprinde- disse usynlige symptomer fysioterapeutens ind- lige originalprodukt, men er billigere. Der kan sats retter sig mod med succes i de tidlige faser. imidlertid være anvendt lidt forskellige binde- For mennesker med sclerose er der tale om midler eller overfladebehandling ved fremstil- en fysisk sygdom (til forskel fra psykisk sygdom), lingen af generika. Spørgsmålet er, om dette som grundlag for ovennævnte usynlige symp-

30 31 tomer, da der er tale om neurologiske velkend- Det burde og er forhåbentlig ikke et pro- te symptomer, som følge af organiske forandrin- blem i Danmark. Der er i loven om patientret- ger i centralnervesystemet.« tigheder taget hensyn til særlige problemstil- Noget lignende kan siges om fx. epilepsipa- linger for personer med eksempelvis kognitive tienter. (sygdommen først synlig ved anfald). begrænsninger/nedsat hjernefunktion med me- Den næstfølgende del vedrører nærhed: re. Så længe loven om patientrettigheder efter- leves, er det ikke min vurdering, at denne del »Sundhedsydelserne skal stilles til rådighed så af konventionsteksten fører til ændringer. Me- tæt ved brugernes bopæl som muligt, herunder også i mentoet om inddragelse i uddannelsesforløb er landdistrikter.« imidlertid altid godt at have i baghovedet. Den sidste del af artikel 25, som ikke repro- Som jeg læser teksten, er der ikke et ind- duceres her, drejer sig som sundheds- og syge- bygget krav om, at der skal gælde særlige nær- forsikringer. Det forekommer især at være re- hedskrav for handicappede sammenlignet med levant for lande, som baserer finansiering af andre brugere. Det er imidlertid åbenbart, at sti- sundhedsvæsenet på én eller anden form for ob- gende centralisering i sundhedsvæsenet kan gi- ligatorisk eller frivillige forsikringsordning. ve større problemer for handicappede end andre, men konsekvenserne heraf må være dækket Artikel 26: Træning og rehabilitering under det almindelige kompensationsprincip. Overordnet giver artikel 26 næppe store proble- Den efterfølgende del af teksten drejer sig om mer i Danmark. Den første del af konventionen de sundhedsprofessionelles adfærd og alminde- er i dansk sammenhæng sandsynligvis dækket lige regler vedrørende patientrettigheder: af formuleringer i serviceloven eller sundheds- loven: »Sundhedsprofessionelle skal stille de samme ydelser af samme kvalitet til rådighed for handicappede »Offentlige myndigheder skal sikre effektive og som for andre, herunder også efterleve informeret sam- passende aktiviteter, herunder også via støtte fra li- tykke og øge opmærksomheden omkring menneskeret- gestillede, for at sætte handicappede i stand til at op- tigheder, værdighed, autonomi og behov hos handicap- nå og vedligeholde maksimal uafhængighed og fuld pede ved at inddrage dette i uddannelse og fastlæggelse fysisk, mental/psykisk, social og erhvervsmæssig ev- af etiske standarder for offentlige og private tilbud.« ne, herunder også inklusion og deltagelse i alle livet

32 33 forhold. For at sikre dette, skal offentlige myndighe- logier designet for handicappede i det omfang, det er der organisere, styrke og udvide dækkende træning og relateret til træning og rehabilitering.« rehabiliseringsydelser og programmer, især indenfor sundheds-,beskæftigelses og socialområdet. Det skal Dette kan med rimelighed antages at væ- gøre på en sådan måde, re opfyldt i Danmark. Det rejser muligvis et spørgsmål om ventetider. Er det ud fra teksten a) at det starter på det tidligst mulige stadie og er ba- acceptabelt, at man på den ene side kan få et hø- seret på en flerfaglig vurdering af den enkeltes behov reapparat på en hørecentral/klinik, men måske og styrker, kan risikere at skulle vente op til et år? Og er det i givet fald indirekte diskrimination i forhold til b) at det understøtter deltagelse og inklusion i det næ- områder med én eller anden form for ventetids- re samfund og bredere samfundsmæssige forhold samt, garanti? Man kan ligeledes rejse spørgsmålet at det er frivilligt og tilgængeligt for handicappede tæt om, hvor meget »state of the art« hjælpemidler- på deres bopæl, herunder også i landdistrikter. ne skal være. Et eksempel kan være de seneste digitale høreapparater med forskellige fjernsty- Det er åbenbart, at punkt a) skal ses i sam- ringsmuligheder, miniature-størrelse. Mod den- menhæng med, hvad er der omtalt i artikel 25, ne overvejelse kan man indvende, at teksten er især det nævnte spørgsmål om usynlige handi- så generel og uforpligtende, at sådanne forhold caps. Det centrale spørgsmål bliver, hvad man ikke med rimelighed kan indtolkes. Man skal i kan og skal forstå ved »så tidligt som muligt«. denne forbindelse huske, at konventionen skal Det næste afsnit i artikel 26, som ikke brin- være så generel, at den med rimelighed skal væ- ges i oversættelse her, drejer sig om uddannelse re relevant i alle FNs medlemslande. Det sætter og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle. grænser for, hvor specifikke krav, der kan ind- Der skulle ikke være problemer på dette områ- bygges i konventionsteksten. I nogle lande er det de. helt afgørende, at der i det hele taget blot er ad- Det sidste afsnit drejer sig hjælpemidler: gang til ydelser, ikke så meget om, hvor hurtigt man kan få adgang til ydelserne endsige om det »Offentlige myndigheder skal fremme/sikre tilrå- er den allernyeste, og ofte dyrere, teknologi, der dighed af, viden om og brug af hjælpemidler og tekno- stilles til rådighed.

32 33 Grænser for rummelighed

– af Niels Egelund, dr.pæd. mindelige pædagogiske og politiske debat som Professor i specialpædagogik, DPU regel hører, er følgende:

• En stigende forekomst af svært handicappe- Samtidig med, at vi side, dels fordi lægevidenskaben kan få flere den slutningen af 1960’er- for tidligt fødte til at overleve, dels fordi kvin- ne har bevæget os mod ders forbrug af alkohol og andre rusmidler er skolen for alle, møder vi stigende dog noget, der kan lig- • En større forekomst af socialt og emotionelt ne et paradoks, når vi skadede på grund af de opvækstforhold sen- ser på udviklingen af den moderniteten byder på del af specialundervisnin- • En øget ekspertise i at stille diagnoser gen, der finder sted uden • Et øget pres på fagligheden i folkeskolen for de almindelige sko- • En stigende forekomst af handicappede i ind- ler og de almindelige klasser. Fra at vi i midten vandrergrupper på grund af tradition for fæt- af 1980’erne nåede ned på, at kun knap 10.000 ter-kusineægteskaber elever blev undervist i specialklasser og på spe- • En stigende forurening via fødevarer samt cialskoler, har vi siden da set en markant vækst. en stigende indtagelse af »junkfood« blandt Således viser de seneste tal fra Undervisnings- børn og unge ministeriet, at det i dag er flere end 25.000 børn, der modtager særlig undervisning, mens det for Spørgsmålet er, i hvilken grad de forskellige for- 10 år siden kun var ca. 17.000 børn. Der er gan- klaringer er gyldige. Det har vi faktisk ingen sik- ske vist samtidig sket en stigning i antallet af ker videnskabelig viden om, og det er umådeligt børn pr. årgang, men det forklarer slet ikke den svært, for ikke at sige umuligt, at sammenlig- samlede stigning. Begrundelserne for den relati- ne udskillelseskriterier i dag med kriterierne for ve vækst i omfanget af elever, der får særlig un- 10 år siden — netop på grund af de mange sam- dervisning, varierer meget. Det man i den al- tidigt indvirkende forholds betydning. Sondrin-

34 35 gen mellem, hvad der er normalt, og hvad der om ugen. Familien flytter derefter til en kom- er unormalt, er og bliver en proces med såvel mune, hvor man har satset på specialklasseræk- pædagogiske, psykologiske, sociale, kulturelle ker. Fra at være elev i en almindelig klasse med og medicinske aspekter, og den er i sin karak- støtte sidder eleven nu i en specialklasse sam- ter historisk foranderlig. Det er dog helt sikkert, men med 5 andre elever med udviklingshæm- at meget tidligt fødte børn samt børn af mødre ning. Eleven får nu nogle »ligestillede« at spej- med et misbrug har en større risiko for at få han- le sig i, og eleven blomstrer op. Integrationen er dicap, der fører til et behov for specialundervis- altså ikke nødvendigvis lykken, siger man. ning. Det er også helt sikkert, at børn af fætter- Tilsvarende møder man fortællinger om, kusineægteskaber har en dobbelt så høj risiko hvorledes enkeltintegrerede elever op mod og for at få et handicap som andre børn. Kvalite- især efter pubertetsalderen begynder at vantri- ten af den føde, børn indtager, betyder helt givet ves, hvorefter de med godt resultat overføres også meget. Så der er mange gode grunde til, at til et segregeret miljø — og dette gælder for en antallet af børn i den særlige undervisning sti- mangfoldighed af typer af handicap. Også her ger – og vil fortsætte med at stige. siger man, at integrationen altså ikke er lykken. Allerede tidligt fandt man ud af, at døve ikke Er integrationen lykkedes? bør integreres, idet de dermed mister deres vig- Man kan føje en anden forklaring til, og den tigste kommunikationskanal, tegnsprog. I stedet nævnes langt sjældnere i den pædagogiske de- bør døve undervises sammen, og det primære bat, formentlig især fordi den ikke er politisk sprog skal være tegnsprog. Senest er den stør- korrekt; denne forklaring er, at segregering er ste vækst sket i klasser for elever med diagnoser nødvendig og rigtig. Men man hører den i spe- som: »DAMP/ADHD«, Asperger og Autisme. cialpædagogiske kredse — især blandt lærere på Måske har psykologien og psykiatrien endnu specialskoler, og som regel i en anekdotisk form. engang vundet terrain i specialpædagogikken. Den typiske variant er følgende: En familie med Måske er vi blot blevet alt for dygtige til at stille et barn med moderat udviklingshæmning har »diagnoser« (men ikke lige så dygtige til at finde boet i en kommune, hvor man går ind for fuld passende »behandlinger«). Måske er sagen en integration, og derfor har haft barnet anbragt i helt anden? en almindelig klasse med støttelærer 15 timer

34 35 Målet er ret til udvikling Virkeligheden er nok den, at vi har forestillet os, at det samme er godt for alle. Integration er et smukt ideal — og derfor er integration rigtig. Derfor skal vi have skolen for alle — den inklu- sive skole. Det vi i virkeligheden vil, er vel sna- rere det, at vi give det enkelte individ ret til at udvikle og udnytte sine evner bedst muligt. Og det er individet selv og de mennesker, der er tæt på det — for børn i særdeleshed forældrene, som skal træffe beslutning om, hvad der bedst frem- mer retten til og muligheden for at udvikle og udnytte evnerne. Derfor er vi måske på vej ind i en ny fase, hvor inklusion nok er idealet, men hvor vi i er- kendelse af virkelighedens mangfoldighed og individernes ret giver valgmuligheder. Famili- erne til børn med funktionsvanskeligheder bør have valget mellem normalklasse med støtte og specialklasse/specialskole, og de skal naturligvis have retten til at vælge og til at skifte stand- punkt. Det fritager ikke skolerne for at søge mellemformer, f. eks. gruppeintegration, tvært- imod. Men mangfoldighederne og individernes ret forpligter rådgiverne til at være fleksible og lydhøre.

36 36 Shanghai – retur

– af Annie Christensen Vi ankom til byen, netop som startskuddet gik til »Special Olympics« og sikken et start- Sidst i september tog Ole og jeg sammen med en skud! 80.000 kinesere og alle vi andre over- af skolens nye lærere Tao til Shanghai. Formå- værede åbningsceremonien, som var et pragt- let var at besøge handicapføderationen i Shang- stykke af kinesisk organisation, kreativitet og hai for at drøfte mulighederne for et samarbejde opfindsomhed. Mindst 1.000 trommeslage- mellem denne og Egmont Højskolen. Vi havde re hamrede løs på de medbragte instrumen- foreslået en model, hvor et antal unge kinesere ter, mens arenaen fyldtes med de indmarche- – gerne nogle med handicap – fik et ophold på rende nationale hold. Arnold Schwarzenegger Egmont Højskolen mod at føderationen til gen- holdt velkomsttalen og Jackie Chan (hvem el- gæld var os behjælpelige med at tilrettelægge lers?) sagde nogle bevingede ord om sportsånd, og gennemføre en studietur til Shanghai for et team-spirit og mellemfolkelig forståelse. Sene- hold Egmont-elever. Denne aftale skulle samti- re på aftenen opførte igen mindst et par tusind digt være en del af Region Midts samarbejdsaf- unge kinesere et eventyr, som handlede om en tale med byen Shanghai. ung kvinde, der begiver sig ud i verden i sin lille båd for at lede efter sin elskede, og derude på havet møder både drager, søuhyrer og kæmpe- skibe, før hun endelig kan kaste sig i den elske- des arme. Det både frådende, stormfyldte og til tider blanke vand dannedes af tusindvis af unge blåklædte kinesere med hver sit store blå og hvi- de silketørklæde. Og i dette hav sejlede den unge kvinde i sin lille båd sammen med søuhyrer, drager m.m. Det var en fantastisk flot og på sin vis skræmmende aften. Hold op, hvor er de dygtige – de kinesere.

Udsigten fra hotelværelset over mod Pudong

38 39 køkken og tilsvarende vanvittige priser og yd- myge familierestauranter med vidunderlig kinesisk mad til 20/30 kr. pr. person. Her er butikker med det rigtig dyre designer-tøj og næsten lige så pæne kopier i sidegaderne til 1/100 af prisen. Her er ihærdige gadesælgere af alt mellem himmel og jord og noble stormagasiner med hor- der af husmødre fra land og by på ophørsud- salg. Her er badeanstalter med koldt og varmt og damp og spa og herlig massage og damer, der skræller døde hudceller bort. Her er gamle flod- pramme og splinternye speedbåde med kæm- Åbningen af Special Games pestore reklameskærme. Her er gamle villaer i alle tænkelige europæiske stilarter i det fran- Til trods for stor travlhed i handicapføderati- ske kvarter og paddehattelignende højhuse i Pu- onen lykkedes det os alligevel at få hilst på for- dong, hvor der for kun 10-15 år siden var ris- manden og forelagt vores forslag til en udveks- marker, så langt øjet rakte. Her er herlige gamle lingsaftale. Der blev ikke tid til en ordentlig hoteller fra midten af 1800-tallet og aflæggere af drøftelse af, hvordan aftalen praktisk kunne ud- alle de nyere hotelkæder. Her er gadefejere, som møntes, og det var selvfølgelig ærgerligt. Tids- tjatter til et enkelt blad og vinduespudsere, som punktet var ikke velvalgt med alle de arrange- rappeller ned i et firspand fra et 50-etagers hus. menter føderationen stod for i forbindelse med Her er havehold, som snegler sig hen over en special games, men vi håber, der blev sået et in- græsplæne med hver sin plasticpose til de oplu- teressefrø. I hvert fald har opholdet overbevist gede mælkebøtter og Asiens største og mest vel- os om, at Shanghai ville være et fantastisk rej- udstyrede idrætscenter. Hvis noget findes eller semål for Egmont elever. Her er kæmpeskyskra- kan lade sig gøre, så er det her. bere på 120 etager og smukke tempelhaver. Her Sammen med Tao udforskede vi overnat- er vilde luksusboliger og slumkvarterer. Her er nings- og transportmuligheder og selvfølgelig sindssyg trafik og stille sidegader med platan- priserne på samme for en standard Egmont rej- træer. Her er restauranter med internationalt segruppe (altså nogenlunde tilgængelige facili-

38 39 teter), og endnu ser det ud til at kunne lade sig gøre. Meget afhænger af, hvor billigt man kan købe flybilletterne. Selve opholdet kan både blive indholdsrigt og økonomisk overkommeligt. En oplagt mulighed er – udover alt det kulturelle og historiske – at besøge nogle af de virksom- heder, der producerer bl.a. til det danske mar- ked. Det fik vi desværre ikke lejlighed til i denne omgang.

Shanghai er en fantastisk oplevelse!

Jin Mao tårnet, hvor vi spiste i restauranten på 54. etage

40 Model af Shanghai 41 40 41 Changing barriers to careers

– by Mrs. Gratefull-Miranda Sefakor K. Pomeyie, sian, one sees me as part of this community and student at Egmont Højskolen 2007 expects me to be productive as the others. Liv- ing with about seven different country people and socialising with them was really an interest- Indeed my coming to ing adventure. Egmont Højskolen has »On trust, one can build an ocean« as it is a made a great impact on saying in my language, is another seed which me. Not just an impact, Egmont has sewn in me. Culturally, I realise but a positive one which the Danes trust one another in anything they do has moulded and shaped hence, they are productive. The practicality of my life academically, so- democracy makes it easier for them to tell the cially and culturally and truth without hesitating and trust the next per- I think my fellow global- son closer to them without any fear. This part liners have also the same of the Danish culture is one thing that I have to confirmation. make good use of. Living with different cultures Knowledge, as they say has no limitation es- in this school is great experience and good story pecially when one wants to widen it. Egmont to tell to generations. has really widen my horizon academically with Naturally, Egmont Højskolen has added a lot a lot of tuition and sealed it with a great certifi- to me and I can boost of being a good and re- cate. I am now well armed with tools in organ- liable advocat for Ghana Society of the Physi- isational development as well as Human Rights cally Disabled as well as being their journalist and Democracy issues. With this, I can be proud in News letter writing, facing the media for in- to say I am a good match to be used by the Gha- terviews; and fulfilling the duties of a lobbyist. na Society of the Physically Disabled. Thank You Egmont and God Bless You! Socially, Egmont Højskolen makes me more Long live Ghana, Long live Denmark, Long versed to suit any society or community that I live GSPD, Long live DSI, DHF and Egmont! find myself in. Though an African or a Ghane-

42 42 Med Elevforeningen til Mallorca

– af Claus Krogh for provinsen, De Baleariske Øer, var vi inde at se byens katedral, der hedder La Seu. Denne er Med Egmont Højskolens Elevforening til med et areal på godt 66.000 m2 Europas fjerde Mallorca 14. – 21. august 2007 største katedral. Byggeriet af katedralen blev sat i gang af Kong Jaume 1. af Catalonien i 1230 kun Tirsdag den 14. august 2007 tog 21 glade og for- et halvt år efter, at Mallorca var blevet genero- ventningsfulde deltagere og hjælpere med Spies bret af de kristne fra de muslimske maurere. Ef- Rejser af sted til Mallorca fra henholdsvis Bil- ter at have set katedralen var der sightseeing på lund og Kastrup. Efter godt tre timer landede vi i egen hånd. Her var der nogen af os, som tog ind i Palma de Mallorcas lufthavn. Derfra var der cir- en markedshal, hvor man kunne købe alt mellem ka 3 kvarters buskørsel til byen Alcúdia, hvor vi himmel og jord. skulle bo på Hotel Viva Tropic, der er et udmær- Efter at have været i Palma gik turen direk- ket og handicapvenligt hotel. Efter indkvartering te videre til Valldemossa, der er en landsby med var der besigtigelse af hotellet, hvor vi indtog vort 1630 indbyggere. Her var der mulighed for at be- første aftenmåltid. Man kunne stort set færdes søge et kloster, der tilhørte munkeordenen, Kar- over alt i kørestol uden problem. Dog kunne væ- relsesdørene godt være lidt bredere, så man lette- re kunne komme ud og ind af værelserne med en kørestol. Det var lige med nød og næppe, at en kørestol kunne komme ind ad døren. Også ele- vatorerne kunne have været bredere. Dagen efter var der orienteringsmøde, hvor vi fik at vide, hvilke udflugter, vi kunne komme på. Vi valgte den følgende lørdag at leje en liftbus for at tage på en heldagsudflugt til Palma de Mallorca og Valldemossa. I Palma de Mallor- ca – eller slet og ret Palma – der er hovedbyen

44 45 teuserne. De, som ikke var inde at se klosteret, Efter at have fisket og badet blev der serveret fro- kunne gå på sightseeing og evt. shoppe i de små kost, med vin, øl og vand ad libitum. Da vi havde gader eller få sig en forfriskning. Derefter var det sejlet i godt fire timer, vendte vi stævnen tilbage tid til at vende tilbage til Alcúdia. til Alcúdia. Om aftenen blev der taget gruppebil- Søndag tog vi alle ind til den gamle bydel i leder, hvorefter vi i fælles flok gik ud og spiste af- Alcúdia, hvor der var markedsdag. Det er der to skedsmiddag. gange ugentligt. Første gang om tirsdagen, an- Tirsdag var det så afskedens time. Bussen den gang, som nævnt, om søndagen. Også her kom og kørte Billund- og Kastrupholdet til Pal- var der rig mulighed for at købe alt mellem him- ma Lufthavn. Efter at have fordelt bagagen mel- mel og jord – lige fra frugt og grøntsager til tøj og lem de to hold, var det så tid til at sige farvel og smykker – så hvis man ikke fik købt en souvenir i på gensyn. Det har været en virkelig oplevelses- markedshallen i Palma, var der god mulighed for rig ferie, samtidig med at det har været hyggeligt at gøre det her. at være sammen med både gamle og nye venner. Mandag var 11 af os ude på en halvdagstur, Derfor vil jeg gerne sige til dem, som jeg har væ- hvor vi var ude at sejle. Her fik vi mulighed for ret sammen med på ferien: Forhåbentligt på gen- at fiske og bade fra broen. Undertegnede var selv syn til næste år. i baljen. Jeg blev hjulpet op på rælingen, hvoref- Med venlig hilsen ter min hjælper, Hanne, skubbede mig i vandet. Claus Krogh

44 45 Elevstævnet

– af ]ens Bork, formand for Elevforeningens bestyrelse Fredag aften havde personalegruppen lavet en forrygende revy med masser af musikal- I elevforeningens bestyrelse var vi i år meget ske indslag. De havde lavet en sjov film »SPOR- spændte på at se, hvor stor interesse der var for LØS«, der var bygget op over, at man skulle at komme til elevstævnet på Egmont efter det finde forstanderen, da han tit er ude af huset til fantastiske jubilæumsstævne, vi havde sidste år. bl.a. møder. Det var rigtigt godt lavet. Sidste år fandt vi frem til nogle elever, der Efter revyen spillede en gruppe tidligere havde været elever på skolen i halvtresserne, Egmont-elever »The Britt-tish Ann All Gang hvor skolen startede. De var så venlige at mø- Band« til café-stemning resten af fredag aften, de frem til stævnet igen i år, hvilket vi var meget hvilket de gjorde rigtig godt. Alt i alt en rigtig glade for. Der var selvfølgelig også elever, der god start på stævnet. havde været der i både i tresserne, halvfjerdser- Lørdag formiddag var der ordinær general- ne og frem til i dag. De der kom, havde en fanta- forsamling, som forløb uden problemer med en stisk weekend, og det var rigtigt sjovt at høre de- god og seriøs debat. Der var mødt godt 60 frem, res historier fra de gode gamle dage. Igen i år var der stor interesse for stævnet, og ca. 500 mødte frem og gjorde weekenden til en fantastisk oplevelse i fællesskab med skolens elever og personale. Selvom mange højskoler har det hårdt, og nogle lukker, er der fuld fart på på Egmont Højskolen med 145 elever. Det siger lidt om, hvor populær Egmont Højskolen er, hvilket vi også kunne mærke ved stævnet. Fredag eftermiddag var der ankomst og indkvartering, og der var run på med det samme. Mange kom fredag, da det er spændende at væ- re med hele weekenden.

46 47 bilar var Marianne Jensen fra Silkeborg. Stort tillykke til Marianne og de øvrige jubilarer. Lørdag aften var vi godt 600 festglade stæv- nedeltagere. Ole Lauth holdt festtalen. El- lers bød aftenen på overdragelse af pokaler til de mange jubilarer, der var mødt frem. Ame- rikansk lotteri, hvor hovedgevindsten var to weekendophold i Hou Søsportcenter. Efter en fantastisk festmiddag spillede Bactus All Stars, hvilket de gjorde rigtigt godt. Stemningen var helt i top. Søndag var der hjemrejse. Elevforeningen og det er skønt at konstatere, at medlemmerne ønsker hermed at sige tak til vores 50 frivillige interesserer sig for, hvad der sker. hjælpere. Uden deres store indsats havde arran- Lørdag eftermiddag havde vi inviteret den gementet ikke været så vellykket. Vi håber, at vi nye socialminister Karen Jespersen til at kom- må trække på jer igen til næste år. Også tak til me og tale om regeringens socialpolitik. Vi var Sahva. Uden fondens økonomiske støtte kan vi meget spændte på, om hun ville komme, da der ikke tilbyde den service for gamle (tidligere) ele- en uge før stævnet blev udskrevet valg, men Ka- ver med handicap. ren ville gerne komme på trods af valgkampen. Elevforeningen ønsker at sige tak til Eg- Efter ministerens oplæg var der livlig debat med mont Højskolen, og alle der har gjort en indsats de fremmødte. Til stor glæde for ministeren og for det utroligt flotte arbejde i forbindelse med Egmont var der mødt mange frem i spisesalen, stævnet. »Igen en succes«. som var stuvende fuld, så kan vi kun håbe, at ministeren lyttede til de mange gode kommen- tarer, hun fik ved besøget på Egmont Højskole. Efter ministerbesøget havde vi samlet jubilarerne til sammenkomst for at mindes de gode gamle dage på Egmont. Der var i år til- meldt 36 jubilarer, hvilket er flot. Den ældste ju-

46 47

Jubilarer

5 ÅR 10 ÅR 15 ÅR Jørgen Halsted Hansen, Jess Frederik Jensen, Rikke Frank Christensen, Kathe Thomas Rasmussen, Ulla R. Mortensen, Kimati Moore Højbjerg, Kaj Follmann, Lone Poulsen. Pernille Elgaard, Hansen, Jens Puck, Frank Andersen. Kenneth Palle Petersen, Jannik Hyldig Hansen, Jesper Andersen, Mark Schjelde. Knudsen.

20 ÅR 25 ÅR 35 ÅR Magrethe Svendsen, Bo Jørn Skov Hansen, Allan Jørgen Præstbo, Finn Pallesen, Ulla Iversen. Kempf, Lars Bomholt, Martin Kristensen, Johnny Højtoft, Sørensen, Peter Overgård, Peter Frederiksen. Egon Sørensen. 50 51 40 ÅR Marianne Jensen fra Silkeborg.

40 ÅRS FØDSELSDAGE 50 ÅRS FØDSELSDAG 60 ÅRS FØDSELSDAGE Michael Pedersen, Dorthe Karin Busk. Karen Tomshøj, Jes Madsen, Mortensen, Kasper Mortensen, Anne Nissen. Stevie Kørvell, Charlotte Jensen. 50 51 Siden sidst

– af ]ens Bork, formand for Elevforeningens bestyrelse pe arrangere Sommersjov. Traditionen tro bliver det i uge 28, planlægningen er i fuld gang. Elevstævnet 2008 Der er igen lagt op til en spændende uge. Hvis Bliver afholdt i weekenden den 31/10–2/11 du skulle være interesseret i at komme med til 2008 – sæt kryds i kalenderen med det samme. Sommersjov, er det med at være hurtigt med til- Da der ved stævnet i år var stor interesse for at meldingen, da vi ved, at der er mange, som vil deltage, er vi spændte på, om der kommer lige med på kurset. Ved sommersjov 2007, var der så mange til stævnet 2008. Det kunne være rig- venteliste. Temaet for kurset bliver i år »SLÅ tigt spændende, hvis interessen var den samme. IGENNEM«. Husk – kurset er åben for alle. Invitationen til stævnet vil blive sendt ud omkring den 1. september 2008. Den Lille Grønne �� Du opfordres hermed �� Flytur til efteråret til at sende et eller fle- �� Elevforeningen vil igen i 2008 formenligt i uge re indlæg til Den Lil- 34 arrangere en flytur. Vi arbejder på, at rejse- le Grønne, der ud- målet skal være Gran Canaria eller Kreta. Det kommer næste gang i skulle begge steder være muligt at leje liftbus. juni måned 2008. Har Vi er gået i gang med at undersøge, hvad der er du en oplevelse fra muligt. Måske bliver det et helt andet sted. Vi din hverdag eller en går i gang med planlægningen i starten af 2008, spændende oplevelse og så snart vi har noget klar, bliver det sendt til i forbindelse med høj- �� elevforeningens medlemmer. skolen, vil vi gerne have, at du fatter pennen og sender det til Elevfor- Sommersjov eningen. Du har tiden – vi har bladet – så lad os For 9. år i træk vil Egmont Højskolen i samarbej- få et samarbejde i gang. Materiale til Den Lille de med Elevforeningen, Dansk Handicap For- Grønne sendes til: Jens Bork, Vestervænget 39, bunds Ungdomskreds, Spastikerforeningens 7323 Give, senest den 1. maj 2008. Ungdom og Muskelsvindfondens Ungdomsgrup-

52 53 Internet Egmont Højskolens Elevforening ønsker elev- Elevforeningen har sin egen hjemmeside. Vi foreningens medlemmer, elever, lærere og per- kan med glæde konstatere, at hjemmesiden bli- sonale på Egmont Højskolen en rigtig god jul og ver flittigt benyttet. Adressen er som altid: et godt nytår. http://elevforening.egmont-hs.dk/ Derfor opfordrer vi dig til at prøve den næste På gensyn igen i det nye år. gang, du sidder ved computeren.

52 53 Elevforeningens bestyrelse

Formand Jens Bork, formand, medlem af skolens bestyrelse ...... 75 73 19 95 • 20 46 25 72 Vestervænget 39, 7323 Give ...... [email protected]

Øvrige bestyrelse Wilton Jensen, næstformand, medlem af skolens bestyrelse ...... 97 47 15 35 Bakkedraget 8, 7490 Aulum ...... [email protected] Jørn Skov Hansen, kasserer ...... 75 33 34 74 Museumsparken 36, 6623 Vorbasse ...... [email protected] Tina Laursen, bestyrelsesmedlem ...... 98 92 74 27 Dunhammervej 3, 9800 Hjørring ...... [email protected] Rene Hansen, bestyrelsesmedlem ...... 39 29 80 65 Brøndby Møllevej 23, 2605 Brøndby ...... [email protected] Dorthe Mortensen, bestyrelsesmedlem ...... 20 72 70 02 Storegade 16, 1.th., 6800 Varde ...... [email protected] Maja Mølby Hansen, elevholdsrepræsentant 2007 ...... 51 36 96 22 Kærvej 16, 6600 Vejen ...... [email protected] Brian F. Joensen, suppleant ...... 75 46 82 82 Ulvevej 30, 6715 Esbjerg N ...... [email protected] Solveig Hansen, suppleant ...... 98 22 33 89 Herredsvejen 11 A, 8883 Gjern ...... sol@dhf_net.dk

Foreningens kontakt på Egmont Højskolen Ole Lauth (forstander) og Karin Busk ...... 87 81 79 00 Villavej 25, Hou, 8300 Odder ...... [email protected]

54 55 EGMONT HØJSKOLENS ELEVFORENINGS Rejse- og elevlegat

1. Egmont Højskolens rejse- og elevlegat.

2. Formål: a. Yde tilskud efter ansøgning til en eller flere personer, der er medlem, til deltagelse i en af E.H.E.’s eller skolens arrangementer. b. Yde tilskud til rejsedeltageres hjælpere. c. Tilskud til etablering. d. Tilskud til undervisningsmateriale mv. i forbindelsen med ophold på skolen.

3. Indtægterne kommer fra indsamling, gaver og rente.

4. Kasserer for legatet er den til enhver tid værende kasserer i E.H.E.

5. Regnskabet revideres sammen med E.H.E. og fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen.

6. Beløbet, der kan udbetales / benyttes hvert år, må ikke overstige renteindtægten.

7. Ændringer af fundatsen kræver mindst 2/3 stemmer for disse på generalforsamlingen.

8. Ansøgning indsendes til formanden for E.H.E. senest den 1. april, hvorefter bestyrelsen giver skriftligt svar til alle ansøgere senest den 30. april.

9. Såfremt E.H.E. opløses/ophører hviler legatet i to år. Startes der en ny elevforening inden to år, overgår legatet under nævnte fundats til denne. Dog bemærkes, at ændringer af fundats så først kan ske efter fire år. Hvis ikke der startes en ny forening efter de to år, administreres legatet af Egmont Højskolen til brug ved dennes rejser.

Hvis du skulle have interesse i at søge legatet, skal du henvende dig til Jens Bork, tlf. 75 73 19 95 for at få tilsendt ansøgningsskema. 54 55 Elevhold forår 2007

Adrian Sorger Slovakiet Jannie Ventrup Hansen 4440 Mørkov Martin Beeck 5240 Odense NØ Agnes Gullestrup 2000 København F. Janus Heiberg Madsen 8000 Århus C Martin Vestergaard Tjerrild 8700 Horsens Allan Dion Andersen 2640 Hedehusene Jasper Gregersen 6670 Holsted Mathias Wendelboe Christensen 3500 Værløse Amira Alic 8900 Randers Jenny Villadsen 8000 Århus C Mathias Halling Hastrup 7000 Fredericia Anders Riisager 8240 Risskov Jens Møller Sørensen 7400 Herning Mathias K. Winther 8600 Silkeborg Andreas Dam Krogh 3390 Hundested Jesper Mortensen Østergaard 8270 Højbjerg Mette Nasser 7650 Bøvlingebjerg Anita Jacobsen 7620 Lemvig Johan Søndergaard Fuglsbjerg 8340 Malling Mette Nissen 6650 Brørup Anja Rotbøll Jensen 3310 Ølsted Johanne Holst 2100 København Ø Michael Davidsen 7130 Juelsminde Anne Rind Dyrbye 8800 Viborg Johanne Bjerre Lindboe 6100 Haderslev Michael L. Hansen 8300 Odder Anne Sofie Johansen 7470 Karup Johannes Kleis 8200 Århus N Mike Nielsen 5750 Ringe Anne Sloth Olesen 9382 Tylstrup Johannes Mikkelsen 4050 Skibby Monika Kunkelova Slovakiet Asta Skou Berthelsen 9000 Aalborg Juan Antonio Søren E. Pedersen 5000 Odense C Morten Brorson-Hansen 2970 Hørsholm Bent Grøndahl Poder 8300 Odder Julie Vincent Pedersen 2650 Hvidovre Morten D. Mortensen 4900 Nakskov Bente Stilling 7860 Spøttrup Julius Dyrbye 9000 Aalborg Morten Rydahl Olsen 4684 Holmegaard Brian Damsgaard 8300 Odder Katarina Albertova Slovakiet Naoko Kamiyama Japan Britt Haugen 8000 Århus C Kathrine Appelgreen 2740 Skovlunde Naoko Oya Japan Britt Darling Larsen 4100 Ringsted Katrine Langkjær 8200 Århus N Nicholas Stratigos 8660 Skanderborg Camilla Madsen 7430 Ikast Katrine Kirkeby Nielsen 7400 Herning Niels Holm Ørnstrup 8660 Skanderborg Carina Ullits Steffensen 6952 Spjald Katrine Juel Nielsen 8355 Solbjerg Pernille Heegaard Christensen 8900 Randers Casper Askholm 6000 Kolding Kenneth Christensen 8543 Hornslet Pernille Øgaard 6715 Esbjerg N Casper Søgaard Christensen 2000 København F. Kimati Moore Hansen 4863 Eskilstrup Peter Borgkvist Bloch 8240 Risskov Charlene V. Mikkelsen 5000 Odense C Kristian Johan Mogensen 7620 Lemvig Peter Lovas Slovakiet Charlie Johnsen 5672 Broby Lasse Friis 8382 Hinnerup Rajeenthiran Ramachandran 6100 Haderslev Charlotte Bøgh Johansen 9700 Brønderslev Lau Lautrup 6000 Kolding Rasmus Ørskov 8983 Gjerlev Charlotte Rasmussen 5772 Kværndrup Laura Andresen 6580 Vamdrup Rikke Skov Kristensen 9640 Farsø Chie Kinoshita japan Laust Stoltze 9610 Nørager Saki Ito Tokyo 183-0053 Christian Ginsbo 4700 Næstved Lene Møberg Risager 6621 Gesten Sanne Kellberg Nielsen 8000 Århus C Christoffer B. Nielsen 8260 Viby J Leon Jørgensen 3700 Rønne Sarah Kaalund-Pedersen 3550 Slangerup Christopher Smith 2980 Kokkedal Linda Lyngvig 9850 Hirtshals Sebastian Rosenberg Lenda 7830 Vinderup Claus Lindquist 8260 Viby J Lisa T. Rasmussen 5450 Otterup Signe Deibjerg Heinrich 2750 Ballerup Claus Ho Pedersen 9632 Møldrup Lisbet Lindquist 8260 Viby J Simon Andersen 4000 Roskilde Daniel Busk Kristensen 7900 Nykøbing Mors Lotte Kongsbak 8544 Mørke Stine Rahbek Nielsen 7430 Ikast Daniel K. Larsen 9760 Vrå Louise Westergaard 6630 Rødding Susanne Skaaning 8200 Århus N Daniel Torp 6430 Nordborg Lubos Kondela Slovakiet Søren Overgaard Pedersen 7200 Grindsted Dennis Junkuhn 8300 Odder Lubos Sedlacek Tjekkiet Thomas Gyldenløve 8210 Århus V Ditte Valsgaard Pedersen 8800 Viborg Luise Raussen 9000 Aalborg Thomas Bach Petersen 7500 Holstebro Ea P. Schou 8800 Viborg Lærke Mikkelsen 9310 Vodskov Thomas Skjoldborg 7830 Vinderup Emma Sofie Jensen 1368 København K Lærke Ø. Sørensen 9610 Nørager Thomas Elkjær Vestergaard 7400 Herning Erik Sporon Fiedler 9870 Sindal Maja Mølby Hansen 6600 Vejen Tina Mønster 8900 Randers Flemming Harder 3200 Helsinge Maja Pedersen 8240 Risskov Tine Teit Andersen 2750 Ballerup Fusako Imai Japan Majbrit Degn Jensen 7500 Holstebro Tom Pedersen 7430 Ikast Henriette Stausholm 2770 Kastrup Makoto Sano Japan Tomas Strøbye 2000 København F. Henrik Lykkegaard Poulsen 9640 Farsø Manja Hansen 4450 Jyderup Tomoko Ishigami Japan Ida Schwartzbach 4100 Ringsted Marc Axel Möglich Petersen 7100 Vejle Torben Henrik Pold 8210 Århus V Jacob Clausen 8000 Århus C Marianna Falisova Slovakiet Trine Lindved Clausen 8230 Åbyhøj Jakob Nasser 7650 Bøvlingebjerg Marianne Andersen 8850 Bjerringbro Trine Meldgaard Jensen 9370 Hals Jakob Riedel 2860 Søborg Marie Bjørn Hessellund 9700 Brønderslev Viktoria Hagarova Slovakiet Jane Martinsen 5330 Munkebo Marie Boesen Søndergaard 8660 Skanderborg Vita Lasina Letland Janis Kajons Letland Martha Kjærsgaard 4230 Skælskør 56 57 Elevhold efterår 2007

Adelsteinn Björnsson 104 Reykjavik Inger Skovgaard Jørgensen 8370 Hadsten Mathilde Andersson 9300 Sæby Airika Penning Estland Irene Nabalamba Uganda Mette Susgaard Jensen 8240 Risskov Allan Dion Andersen 2640 Hedehusene Iwona Frydryszak Polen Mette Krogsgaard 4200 Slagelse Anders Bo Lyck 8270 Højbjerg Jakob Løkke Hyldgaard 8320 Mårslet Michael Davidsen 7130 Juelsminde Andreas Andersen 8000 Århus C Jakob Marling 5700 Svendborg Michael Lindquist Hansen 8300 Odder Andreas Dam Krogh 3390 Hundested Jeanette Villum Jensen 9230 Svenstrup Mie Hiltmar Jensen 8660 Skanderborg Anne Houmøller 9230 Svenstrup Jeevan Bakadur Khadka Nepal Miho Toda Japan Anne Sofie Madsen 8464 Galten Jeppe Forchhammer 2730 Herlev Mikkel Markvard Andersen 8680 Ry Anne Møller Mortensen 7160 Tørring Johannes Graungaard Somogyi 2610 Rødovre Mikkel Jensen 8660 Skanderborg Anne Marie Johansen Møller 7650 Bøvlingebjerg Johnny Pedersen 2660 Brøndby Strand Miroslava Gombarova Slovakiet Anne Hedegaard Nielsen 7800 Skive Julie Jepsen 2610 Rødovre Miroslava Stasova Slovakiet Anne Rasmussen 8680 Ry Julie Quistgaard 2700 Brønshøj Morten Falk- Larsen 2200 København N Anthony Ebong Uganda Jurgita Gostautaité Litauen Morten Rydahl Olsen 4684 Astrid Lundsgaard Andersen 8680 Ry Jørgen Halsted Hansen 8270 Højbjerg Naja Skøtt Pedersen 8723 Løsning Ausra Klemaité Litauen Karen Juhl Sørensen 8300 Odder Naoko Oya Japan Bartek Kula Polen Kasper Lysholt 8600 Silkeborg Nicholas Stratigos 8660 Skanderborg Bent Poder 8300 Odder Kate Kongsgaard 8471 Sabro Nicholine Engelbrekt Sørensen 8660 Skanderborg Camilla Marseen 5450 Otterup Kathrine Søgaard 6990 Ulfborg Nicole Thronicke 8000 Århus C Carl Varde Jensen 7000 Fredericia Katrine Appelgren 2740 Skovlunde Niels Jørgen Robdrup 8340 Malling Casper Andersen 4220 Korsør Kenneth B. Christensen 8543 Hornslet Pernille Jørgensen 2880 Bagsværd Casper Søgaard Christensen 2000 København F. Komabu Grateful Sefakor Ghana Pernille Øgaard 6715 Esbjerg N Charlie Johnsen 5672 Broby Kristian Johan Mogensen 7620 Lemvig Piet Kobusch Simonsen 3500 Værløse Charlotte Osbech 2300 København S Kristine Quistgaard 8600 Silkeborg Rajeenthiran Ramachandran 6100 Haderslev Charlotte Rasmussen 5772 Kværndrup Krystian Vester 8210 Århus V Rasmus Andersen 6920 Videbæk Chie Kinoshita Japan Lars Bjørneboe Hansen 4862 Guldborg Rasmus Ørskov 8983 Gjerlev Christian Villadsen 6900 Skjern Laura Andresen 6580 Vamdrup Rehema Nagirinya Uganda Christina Andersen 3200 Helsinge Lea Givskov 7600 Struer Rita Sot Polen Christopher Smith 2980 Kokkedal Lina Nørgaard 9600 Aars Sandra Boel Hansen 6800 Varde Clara Schaarup 9500 Hobro Linda Lyngvig 7280 Sdr. Felding Sarah Munk 2650 Hvidovre Daniel Karstenskov Larsen 9760 Vrå Line Dyrholm Jensen 2620 Albertslund Sarah Kaalund Pedersen 3550 Slangerup David Tue Jensen 7400 Herning Lise Houlind Christensen 7660 Bækmarksbro Sarah Ankjær Sørensen 8000 Århus C David Thomsen 9500 Hobro Lotte Kjær Damsgaard 8541 Skødstrup Sari Michelle B. Nielsen 7830 Vinderup Dennis Junkuhn 8300 Odder Lotte Viborg Nielsen 7650 Bøvlingebjerg Sebastian Rosenberg Lenda 7830 Vinderup Devi Datta Acharya Nepal Louise Aasberg P. Rasmussen 5464 Brenderup Signe Vibæk Andersen 9600 Aars Dina Skjold Andersen 4180 Sorø Louise Westergaard 6630 Rødding Signe Susgaard Jensen 8830 Tjele Emilie Middelhede 8000 Århus C Lubos Korencik Slovakiet Simon Andersen 4000 Roskilde Eva Kathrine Houlind 7620 Lemvig Mads Lund Frederiksen 8381 Mundelstrup Sisse Elisabeth Pedersen 5500 Middelfart Eva Leini Estland Mads Peder Pedersen 8000 Århus C Sofie Brincker 9000 Aalborg Eva Odehnalova Tjekkiet Maja Hametner Laursen 7680 Thyborøn Stine Marie D. Smærup 8210 Århus V Frantisek Puk Slovakiet Makula James Mukasa Uganda Tau Risvang 8000 Århus C Gabriele Ask Bonenico Amatulli 5700 Svendborg Margrethe Iversen 8260 Viby J Thomas Kellberg Nielsen 8963 Auning Hans Henrik Hansen 8260 Viby J Maria Vestergaard Sahl 6900 Skjern Thomas Bach Pedersen 7500 Holstebro Heidi Nissum Jensen 8350 Hundslund Maria Weinkouff 9830 Tårs Thomas Skjoldborg 7830 Vinderup Helle Kann 8660 Skanderborg Marie Theresa Skov Jensen 8900 Randers Thomas Elkjær Vestergaard 7400 Herning Henriette Stausholm 2770 Kastrup Marie Lind Jespersen 9000 Aalborg Tina Baltzer Jensen 2730 Herlev Henrik Skov 6500 Vojens Martha Kjærsgaard 4230 Skælskør Tine Teit Andersen 2750 Ballerup Hiromi Abe Japan Martin Beeck 5240 Odense NØ Tine Gottschalk 4300 Holbæk Ida Schwartzbach 4100 Ringsted Martin Vestergaård Tjerrild 8700 Horsens Tomas Strøbye 2000 København F. Ideu Immaculate Uganda Mathias K. Winther 8600 Silkeborg Yamamoto Mio Japan 56 57 Skolens bestyrelse

Formand Sonja Mikkelsen (Vanførefonden) ...... 86 75 04 76 Junivej 35, 8210 Århus V Øvrige bestyrelse Kaj Vestergaard Nielsen (Vanførefonden), næstformand ...... 89 44 66 66 Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg Jørgen Hansen (Sahva) ...... 45 85 11 80 Hjortsholmsvej 3, 2830 Virum Ulla Trøjmer (Sahva) ...... 39 66 25 75 Høje Gladsaxe 112 kld., 2860 Søborg Sofie Nielsen (DHF) ...... 86 52 12 15 Møllegade 87, 8660 Skanderborg Susanne Olsen (Sahva) ...... 44 48 41 55 Skovgårds Allé 189, 3500 Værløse Rikke Kastbjerg (DHF) ...... 86 15 04 23 Østerby Allé 20, 8310 Tranbjerg J Flemming Bay Jensen (Spastikerforeningen) ...... 75 12 78 82 Torvegade 136 B, 6715 Esbjerg N Torben Madsen (Muskelsvindfonden) ...... 57 83 18 97 Ahornvej 21, 4180 Sorø Inge Carlsen (PTU) ...... 75 52 83 57 Almindingen 12, 6000 Kolding Ejvind Mortensen (Teknologi- & Kulturforeningen) ...... 86 55 61 53 Hølkenvej 84, Dyngby, 8300 Odder Jens Bork (Elevforeningen) ...... 75 73 19 95 Vestervænget 39, 7323 Give Wilton Jensen (Elevforeningen) ...... 97 47 15 35 Bakkedraget 8, 7490 Aulum Skolens revisor Hanne Skov (BDO ScanRevision), Markedspladsen 2, 7400 Herning ...... 96 26 38 00

58 59 Skolens ansatte pt.

Pædagogisk afdeling: Hjemmehjælp / rengøring: Tine Arvid, Jytte Bach, Lone Barsøe, Margit Sørensen, Anette Holst Andersen, Majken Graver Blohm, Karin Busk, Dorthe Broge, Helle Eriksen, Helle Freese, Anna Marie Buur, Sine Bøndergaard, Charlotte Jensen, Ida Knudsen, Rose Larsen, Annie Christensen, Michael Dinesen, Lone W. Laursen, Simon Magnussen, Poul Erik Fink, Charles Hansen, Heidi Malle, Birgit Mikkelsen, Karina Skafte, Michael Kirch Jensen, Inge Johnsen, Joan S. Sørensen, Tove Thøgersen, Lene Jørgensen, Yutaka Kataoka, Inge Villumsen. Emmy Kjelmann, Bente Kloppenborg, Inge Kristensen, Stevie Kørvell, Ole Lauth, Køkken: Hans Otto Lunde, Kasper Mortensen, Hanne Andersen, Christian Beck, Peder B. Nielsen, Nina Numan, Bente Ovesen, Bende Christiansen, Susanne Christiansen, Michael Pedersen, Peter Scharling, Lisa Schlage, Flemming Fjelrod, Victor Geest, Mai-Britt Schmidt, Rasmus Schmidt, Christian Gjessing, Daniel Grubbe, Tine Schmidt, Johannes Schønau, Bo Sejersen, Lene Hermansen, Hanne Holm, Bertil Sidenius, Karen Tomshøj, Mads Kristensen, Linn Lorenzen, Connie Tømming. Louise Nielsen, Kamilla Olesen, Thomas Pedersen, Anne Rasmussen, Hjælpelærere: Hiranori Sasaki, Anne B. Tulstrup, Uffe Als, Jacob Clausen, Louise Fly, Camilla Aagaard. Kasper Frausing, Stefan Gøttler, Freja Harhorn, Marie Hessellund, Tina Jespersen, Pedel: Kathrine Kirkeby, Hiroki Kohara, Jes Madsen, Niels Falling, Jørgen Hasselbalch, Dorthe Mortensen, Maja Mølby, Stine Rahbek, Leif Pedersen. Kenneth Rasmussen, Sara Svendsen, Værft og Hou Søsportcenter: Johan Søndergaard, Mette Sørensen, Jens Attrup, Liselotte Kjær Hansen, Joachim Thomsen, Mads Thøgersen, Mette Jacobsen, Henning Krølmark, Kirstine Winther. Jørn Birch Nielsen, Karsten Palmelund, Joan Richardy. Kontor & IT-afdeling: Lis Duun, Eva Carlslund, Anne Nissen, 58 59 Søren Ingvardsen, Martin Gemzøe, Lars Vestergaard, Kasper Viuf.

Ring til KLO på tlf. 75 36 31 78 og hør om hvilke lyd- bøger, der er indlæst. Du kan også skrive. Adressen er: KLO, Torvegade 1, 6600 Vejen ÅRSSKRIFT

EGMONT HØJSKOLEN

Egmont Højskolen Hou • 8300 Odder tlf. 87 81 79 00 • fax 87 81 79 79 giro 5 48 21 43 [email protected] 2007 www.egmont-hs.dk