Årsskrift 2007 Udgivet Af: Egmont Højskolen Og Egmont Højskolens Elevforening
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Årsskrift 2007 Udgivet af: Egmont Højskolen og Egmont Højskolens Elevforening Redaktion: Ole Lauth Michael Pedersen Eva Carlslund Stevie Kørvell Egmont Højskolen Villavej 25, Hou 8300 Odder tlf. 87 81 79 00 fax 87 81 79 79 giro 5 48 21 43 [email protected] www.egmont-hs.dk Elevforeningen v/Jens Bork Vestervænget 39 7323 Give tlf. 75 73 19 95 [email protected] elevforening.egmont-hs.dk Tryk PE Offset & Reklame A/S Tømrervej 8 6800 Varde December 2007 Årsskrift 2007 Tanker fra en skaldepanden . 5 Året der gik . 10 Konventionen – en ny vej til ligestilling . 24 Sundhed over alle grænser . 30 Grænser for rummelighed . 34 Indhold Shanghai – retur . 38 Changing barriers to careers . 42 Med Elevforeningen til Mallorca . 44 Elevstævnet . 46 Jubilarer . 50 Siden sidst . 52 Elevforeningens bestyrelse . 54 Rejse- og elevlegat . 55 Elevhold forår 2007 . 56 Elevhold efterår 2007 . 57 Skolens bestyrelse . 58 Skolens ansatte pt. 59 For en højskole, der i sit værdigrundlag har Det er en meget stor glæde for redaktionen påtaget sig et særligt ansvar for mennesker til dette årskrift, at vi har kunnet formå 3 med handicap, vil FN’s Handicapkonventi- store kapaciteter på området til at give os on få stor indflydelse på »handicappolitik- indsigt i nogle af mulighederne. ken« fremover, hvis vi vil. Stor tak til PTUs formand, fhv. lands- Konventionen er en ramme med større dommer Holger Kallehauge, professeor i præcisering af rettigheder, som Kallehau- sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller ge bemærker: »… Du er stadig fuldtidsmed- Pedersen og professor i specialpædagogik lem af »do it yourself« bevægelsen …« Der dr.pæd. Niels Egelund, som alle har vurde- skal indsats og indsigt til, hvis konventio- ret konventionens muligheder og implika- 5 nen skal få gyldighed. tioner. Tanker fra en skaldepanden Paulus: »Det gode, som jeg vil, det gør bestyrelsen her på skolen. Mi- jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, nisterchaufføren hed Mor- det gør jeg … Jeg elendige menneske.« tensen og var et morderligt flinkt menneske. Når der Livets hjul skulle tankes op inde i Nu kører ministerbilerne igen og med stort Odder, kom jeg med i det set samme bemanding som før. Jeg husker ik- store dollargrin. V8 motor ke en valgkamp, hvor ministerbilen i den grad og automatgear var noget, har været i fokus. Villy Søvndal blev flere gan- der kunne betage en 10-årig. ge spurgt, om han havde solgt sin elskede Ro- Jeg var fortabt til auto- ver 620i, fordi han regnede med at skifte den ud mobilet. med en ministerbil. Også Birthe Rønn Horn- De første hjul, jeg bech blev spurgt, om hun sagde ja til mini- overhovedet fik under mig, sterposten som Kirke- og Integrationsminister, sad på en ældre brugt barne- fordi hun gerne vil køre i ministerbil. Hertil sva- vogn, som min far måtte kø- rede hun: »Overhovedet ikke, jeg har netop an- be af min onkel, der i forhold skaffet mig en ny, komfortabel og hurtig bil.« til en invaliderente-modta- Det har virket som om, ministerbilen er det en- ger var langt bedre ved muf- degyldige udtryk for eller symbol på den politi- fen. Da de senere fik brug for ske magt, en minister har. vognen igen, skulle de blot lå- Den første mi- ne den. Vi har aldrig set skyggen af den siden. nisterbil, jeg selv Senere fik jeg en klapvogn fik tæt på kroppen, for så at overgå til trehjulet var Viggo Kamp- cykel. Vi lærerbørn hærge- manns. Han var fi- de på stierne omkring den nansminister og en Frie Lærerskole i Ollerup. kort periode statsminister, men også medlem af 5 Også min fars 3- til et eller andet sted, hvor man kunne indtage hjulede kørestol fik kaffe og kringle. Det var dengang, der var god jeg lejlighed til at plads på vejene. Det var et privilegium for de få blive transporteret at have sin egen bil. Det gav både prestige, fri- rundt på. Stolen blev hed og magt over eget liv. For min far var frihe- trukket frem med to den det afgørende. Det var frihed til at kunne håndtag, hvorfra der bestemme, hvor vi skulle hen og hvornår. I øv- gik en kæde ned til forhjulet. Det var derfor ude- rigt kunne min far kun med stort besvær kom- lukket at sidde på skødet af min far, hvorfor jeg me op i datidens tog. blev placeret på en af skærmene på baghjulene. Jeg lærte at køre bil, da jeg var 9 år. Vi var Flere gange skete det, at jeg fik en fod ind i eger- lige kommet til Hou, og på min første køretur ne med skrig og skrål til følge. skulle jeg dreje om hjørnet ved gartnerboligen. I 1953 fik vi bil. Min far havde overbevist fle- Min mor sad ved siden af. Hun mente ikke, jeg re embedsmænd og politikere om, at det var helt havde den rette styring. Hun rykkede den ene urimeligt, at man som svært handicappet kun vej i rettet og jeg den anden. Vi havnede i kam- kunne få bil, når man ikke selv var i stand til at pestensvæggen til drivhuset. Det med at bremse køre den. I 1952 fik han kongebrev — datidens og koble ud havde jeg lært. dispensationsmulighed – og en indkøbstilladel- Som 16-årig se. Der var rationering på biler. Alle og enhver smadrede jeg min kunne ikke bare gå hen og købe en bil. fars helt nye Tau- Det blev en Folke- nus 17m station- vogn. Den første car. En flot bil. I et uden delt bagru- sving i skoven bag de. For at køresto- skolen skred vognen ud – med alt for stor hastig- len kunne komme hed – og jeg havnede i et træ. Brækkede hånden med, blev bilen ud- og smadrede min overlæbe. Værkføreren hos styret med en tagbagagebærer. Ned ad bakke og Ford i Odder kondolerede, da min mor var inde med vinden i ryggen kunne Folkevognen kom- for at høre, hvorvidt det var muligt at gøre bilen me op på mellem 70 og 80 km/t. Men vi kom til bil igen. Bilen var indsmurt i blod. Min mor rundt i landet. Meget. Søndag var der udflugt svarede lakonisk: »Han er da tilbage på sin kost- 6 7 skole og er forhåbentligt til undervisning!« Efter torkraften i den lille bil. Først over krydset i en den tur fik jeg større respekt for fart og biler. Et studenterslæde – det var forrygende. vink med en vognstang. Ved senere anskaffelser af biler igennem et Medens jeg læste langt liv har det skiftet mellem fornuft og følel- til lærer, havde jeg ser. De bilfrie søndage i 1973 fik mig til at skifte forskellige jobs, dels en herlig Opel Rekord ud med en Ami station- på en ungdomssko- car. Alt for kedeligt. Derpå fulgte en Mini Coop- le og dels som tje- er S og senere en godt brugt Citroen CX 2,2 . En ner. SU var jeg ikke frygtelig dejlig bil, berettiget til. Alligevel blev det muligt for mig hvis værkstedsreg- at anskaffe en godt udslidt Fiat 500 for 1.800 kr. ninger langt over- To måneder efter anskaffelsen knækkede den steg mit lønniveau. højre drivaksel. På Fiatværkstedet ville det ko- Siden har jeg kørt ste godt 1.000 kr. i 1968 at få en ny sat i. Ude på i politisk korrekte lageret kunne de oplyse, at sådan en aksel ko- dieselbiler. stede 98 kr. Herregud – den tog jeg. Juleferien Jeg var tæt på at blev brugt på at skifte drivaksel. Under opera- byde på Villys Rø- tionen forstod jeg, hvorfor det blev så dyrt. He- de Rover og har of- le motoren skulle ud. Gearkassen skulle af, skil- te været på nippet les ad og den nye aksel skulle sættes i. Juleferien til at anskaffe en og 2 weekends tog det, før »mariehønen« var ældre bil med stor køreklar. Frihed og prestige. Fiaten blev udskif- udstråling og stort benzinforbrug. Nu var mu- tet med en 2CV. En ligheden der. På Laurits.com gik den for 48.000 politisk korrekt øse, kr. Så lidt for så smuk en bil – stakkels Villy. For- som kunne så man- nuften sejrede over lysten. ge ting. Da moto- Under elevstævnet havde vi besøg af Karen ren efter 80.000 Jespersen dengang hun var socialminister. Hun km skulle have nye kørte i en Volkswagen Phaeton med V10 motor. stempler og krumtap, fandt jeg en motor til en En bil som ville koste mig – siger Folkevognsfor- Ami. En motor som mere end fordoblede mo- handleren – mellem 40 og 50.000 kr. pr. måned 6 7 i 5 år. Men så skulle der også være til både for- ligt i anskaffelse og brug. Ambitionen er at etab- sikring, afskrivning og brændstof. Jeg forarges lere et innovativt rehabliliteringscenter for men- ikke. En ministerbil er både kontor, rum for af- nesker med handicap og alle andre. Den højeste slapning og udstråling af magt. grad af handicaptilgængelighed skal opnås ved Og hvor vil jeg så hen med den historie? Skal anvendelse af ny og nyudviklet viden. Dertil der være overensstemmelse mellem det, man si- kommer en ny form for personsikring og ener- ger, og det man gør? Kan Villy holde den grøn- gibesparende foranstaltninger. Hvordan skal ne profil – rent politisk – og køre rundt i en bil, rummene og vandet varmes op? Hvordan skal der bruger 200-300 gram CO2 pr. km – det sam- badevandet renses? me som de fleste ministerbiler, når EU’s målsæt- I det projekt, som gode fonde, staten og kom- ning er max 140 gram CO2 for biler i fællesska- munen vil støtte med godt 100 millioner, har vi bet. Kan jeg overhovedet tillade mig at overveje forudsat at driften – altså brug af lys, vand og at udskifte min miljørigtige dieselbil med en varme – ikke må overstige 400.000 pr år.