Årsskrift 2007 Udgivet Af: Egmont Højskolen Og Egmont Højskolens Elevforening

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Årsskrift 2007 Udgivet Af: Egmont Højskolen Og Egmont Højskolens Elevforening Årsskrift 2007 Udgivet af: Egmont Højskolen og Egmont Højskolens Elevforening Redaktion: Ole Lauth Michael Pedersen Eva Carlslund Stevie Kørvell Egmont Højskolen Villavej 25, Hou 8300 Odder tlf. 87 81 79 00 fax 87 81 79 79 giro 5 48 21 43 [email protected] www.egmont-hs.dk Elevforeningen v/Jens Bork Vestervænget 39 7323 Give tlf. 75 73 19 95 [email protected] elevforening.egmont-hs.dk Tryk PE Offset & Reklame A/S Tømrervej 8 6800 Varde December 2007 Årsskrift 2007 Tanker fra en skaldepanden . 5 Året der gik . 10 Konventionen – en ny vej til ligestilling . 24 Sundhed over alle grænser . 30 Grænser for rummelighed . 34 Indhold Shanghai – retur . 38 Changing barriers to careers . 42 Med Elevforeningen til Mallorca . 44 Elevstævnet . 46 Jubilarer . 50 Siden sidst . 52 Elevforeningens bestyrelse . 54 Rejse- og elevlegat . 55 Elevhold forår 2007 . 56 Elevhold efterår 2007 . 57 Skolens bestyrelse . 58 Skolens ansatte pt. 59 For en højskole, der i sit værdigrundlag har Det er en meget stor glæde for redaktionen påtaget sig et særligt ansvar for mennesker til dette årskrift, at vi har kunnet formå 3 med handicap, vil FN’s Handicapkonventi- store kapaciteter på området til at give os on få stor indflydelse på »handicappolitik- indsigt i nogle af mulighederne. ken« fremover, hvis vi vil. Stor tak til PTUs formand, fhv. lands- Konventionen er en ramme med større dommer Holger Kallehauge, professeor i præcisering af rettigheder, som Kallehau- sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller ge bemærker: »… Du er stadig fuldtidsmed- Pedersen og professor i specialpædagogik lem af »do it yourself« bevægelsen …« Der dr.pæd. Niels Egelund, som alle har vurde- skal indsats og indsigt til, hvis konventio- ret konventionens muligheder og implika- 5 nen skal få gyldighed. tioner. Tanker fra en skaldepanden Paulus: »Det gode, som jeg vil, det gør bestyrelsen her på skolen. Mi- jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, nisterchaufføren hed Mor- det gør jeg … Jeg elendige menneske.« tensen og var et morderligt flinkt menneske. Når der Livets hjul skulle tankes op inde i Nu kører ministerbilerne igen og med stort Odder, kom jeg med i det set samme bemanding som før. Jeg husker ik- store dollargrin. V8 motor ke en valgkamp, hvor ministerbilen i den grad og automatgear var noget, har været i fokus. Villy Søvndal blev flere gan- der kunne betage en 10-årig. ge spurgt, om han havde solgt sin elskede Ro- Jeg var fortabt til auto- ver 620i, fordi han regnede med at skifte den ud mobilet. med en ministerbil. Også Birthe Rønn Horn- De første hjul, jeg bech blev spurgt, om hun sagde ja til mini- overhovedet fik under mig, sterposten som Kirke- og Integrationsminister, sad på en ældre brugt barne- fordi hun gerne vil køre i ministerbil. Hertil sva- vogn, som min far måtte kø- rede hun: »Overhovedet ikke, jeg har netop an- be af min onkel, der i forhold skaffet mig en ny, komfortabel og hurtig bil.« til en invaliderente-modta- Det har virket som om, ministerbilen er det en- ger var langt bedre ved muf- degyldige udtryk for eller symbol på den politi- fen. Da de senere fik brug for ske magt, en minister har. vognen igen, skulle de blot lå- Den første mi- ne den. Vi har aldrig set skyggen af den siden. nisterbil, jeg selv Senere fik jeg en klapvogn fik tæt på kroppen, for så at overgå til trehjulet var Viggo Kamp- cykel. Vi lærerbørn hærge- manns. Han var fi- de på stierne omkring den nansminister og en Frie Lærerskole i Ollerup. kort periode statsminister, men også medlem af 5 Også min fars 3- til et eller andet sted, hvor man kunne indtage hjulede kørestol fik kaffe og kringle. Det var dengang, der var god jeg lejlighed til at plads på vejene. Det var et privilegium for de få blive transporteret at have sin egen bil. Det gav både prestige, fri- rundt på. Stolen blev hed og magt over eget liv. For min far var frihe- trukket frem med to den det afgørende. Det var frihed til at kunne håndtag, hvorfra der bestemme, hvor vi skulle hen og hvornår. I øv- gik en kæde ned til forhjulet. Det var derfor ude- rigt kunne min far kun med stort besvær kom- lukket at sidde på skødet af min far, hvorfor jeg me op i datidens tog. blev placeret på en af skærmene på baghjulene. Jeg lærte at køre bil, da jeg var 9 år. Vi var Flere gange skete det, at jeg fik en fod ind i eger- lige kommet til Hou, og på min første køretur ne med skrig og skrål til følge. skulle jeg dreje om hjørnet ved gartnerboligen. I 1953 fik vi bil. Min far havde overbevist fle- Min mor sad ved siden af. Hun mente ikke, jeg re embedsmænd og politikere om, at det var helt havde den rette styring. Hun rykkede den ene urimeligt, at man som svært handicappet kun vej i rettet og jeg den anden. Vi havnede i kam- kunne få bil, når man ikke selv var i stand til at pestensvæggen til drivhuset. Det med at bremse køre den. I 1952 fik han kongebrev — datidens og koble ud havde jeg lært. dispensationsmulighed – og en indkøbstilladel- Som 16-årig se. Der var rationering på biler. Alle og enhver smadrede jeg min kunne ikke bare gå hen og købe en bil. fars helt nye Tau- Det blev en Folke- nus 17m station- vogn. Den første car. En flot bil. I et uden delt bagru- sving i skoven bag de. For at køresto- skolen skred vognen ud – med alt for stor hastig- len kunne komme hed – og jeg havnede i et træ. Brækkede hånden med, blev bilen ud- og smadrede min overlæbe. Værkføreren hos styret med en tagbagagebærer. Ned ad bakke og Ford i Odder kondolerede, da min mor var inde med vinden i ryggen kunne Folkevognen kom- for at høre, hvorvidt det var muligt at gøre bilen me op på mellem 70 og 80 km/t. Men vi kom til bil igen. Bilen var indsmurt i blod. Min mor rundt i landet. Meget. Søndag var der udflugt svarede lakonisk: »Han er da tilbage på sin kost- 6 7 skole og er forhåbentligt til undervisning!« Efter torkraften i den lille bil. Først over krydset i en den tur fik jeg større respekt for fart og biler. Et studenterslæde – det var forrygende. vink med en vognstang. Ved senere anskaffelser af biler igennem et Medens jeg læste langt liv har det skiftet mellem fornuft og følel- til lærer, havde jeg ser. De bilfrie søndage i 1973 fik mig til at skifte forskellige jobs, dels en herlig Opel Rekord ud med en Ami station- på en ungdomssko- car. Alt for kedeligt. Derpå fulgte en Mini Coop- le og dels som tje- er S og senere en godt brugt Citroen CX 2,2 . En ner. SU var jeg ikke frygtelig dejlig bil, berettiget til. Alligevel blev det muligt for mig hvis værkstedsreg- at anskaffe en godt udslidt Fiat 500 for 1.800 kr. ninger langt over- To måneder efter anskaffelsen knækkede den steg mit lønniveau. højre drivaksel. På Fiatværkstedet ville det ko- Siden har jeg kørt ste godt 1.000 kr. i 1968 at få en ny sat i. Ude på i politisk korrekte lageret kunne de oplyse, at sådan en aksel ko- dieselbiler. stede 98 kr. Herregud – den tog jeg. Juleferien Jeg var tæt på at blev brugt på at skifte drivaksel. Under opera- byde på Villys Rø- tionen forstod jeg, hvorfor det blev så dyrt. He- de Rover og har of- le motoren skulle ud. Gearkassen skulle af, skil- te været på nippet les ad og den nye aksel skulle sættes i. Juleferien til at anskaffe en og 2 weekends tog det, før »mariehønen« var ældre bil med stor køreklar. Frihed og prestige. Fiaten blev udskif- udstråling og stort benzinforbrug. Nu var mu- tet med en 2CV. En ligheden der. På Laurits.com gik den for 48.000 politisk korrekt øse, kr. Så lidt for så smuk en bil – stakkels Villy. For- som kunne så man- nuften sejrede over lysten. ge ting. Da moto- Under elevstævnet havde vi besøg af Karen ren efter 80.000 Jespersen dengang hun var socialminister. Hun km skulle have nye kørte i en Volkswagen Phaeton med V10 motor. stempler og krumtap, fandt jeg en motor til en En bil som ville koste mig – siger Folkevognsfor- Ami. En motor som mere end fordoblede mo- handleren – mellem 40 og 50.000 kr. pr. måned 6 7 i 5 år. Men så skulle der også være til både for- ligt i anskaffelse og brug. Ambitionen er at etab- sikring, afskrivning og brændstof. Jeg forarges lere et innovativt rehabliliteringscenter for men- ikke. En ministerbil er både kontor, rum for af- nesker med handicap og alle andre. Den højeste slapning og udstråling af magt. grad af handicaptilgængelighed skal opnås ved Og hvor vil jeg så hen med den historie? Skal anvendelse af ny og nyudviklet viden. Dertil der være overensstemmelse mellem det, man si- kommer en ny form for personsikring og ener- ger, og det man gør? Kan Villy holde den grøn- gibesparende foranstaltninger. Hvordan skal ne profil – rent politisk – og køre rundt i en bil, rummene og vandet varmes op? Hvordan skal der bruger 200-300 gram CO2 pr. km – det sam- badevandet renses? me som de fleste ministerbiler, når EU’s målsæt- I det projekt, som gode fonde, staten og kom- ning er max 140 gram CO2 for biler i fællesska- munen vil støtte med godt 100 millioner, har vi bet. Kan jeg overhovedet tillade mig at overveje forudsat at driften – altså brug af lys, vand og at udskifte min miljørigtige dieselbil med en varme – ikke må overstige 400.000 pr år.
Recommended publications
  • Letbanesekretariatet Januar 2013
    LETBANESEKRETARIATET Januar 2013 VURDERING AF EKSISTERENDE STATIONER PÅ ETAPE 1 2 VURDERING AF EKSISTERENDE STATIONER PÅ ETAPE 1 KOLOFON INDHOLD 3 INDLEDNING 56 VIBY NORD 5 LÆSEVEJLEDNING 58 KONGSVANG STATION 7 SAMLET VURDERING 60 VIBY JYLLAND STATION 10 GRENAA 62 ROSENHØJ STATION 12 GRENAA STATION 64 VIBY SYD 14 TRUSTRUP 66 ØLLEGÅRDSVEJ STATION 16 TRUSTRUP STATION 68 GUNNAR CLAUSENS VEJ STATION 18 KOLIND 70 TRANBJERG 20 kOLIND STATION 72 TRANBJERG STATION 22 RYOMGÅRD 74 NØRREVÆNGET STATION 24 RYOMGÅRD STATION 76 MÅRSLET 26 MØRKE 78 MØLLEPARKEN STATION 28 MØRKE STATION 80 MÅRSLET STATION 30 HORNSLET 82 ViLHELMSBORG STATION 32 hORNSLET STATION 84 BEDER 34 LØGTEN-SKØDSTRUP 86 BEDER STATION 36 LØGTEN STATION 88 EGELUND STATION 38 SKØDSTRUP STATION 90 MALLING 40 hJORTSHØJ 92 MALLING STATION 42 hJORTSHØJ STATION 94 ASSEDRUP 44 LYSTRUP 96 ASSEDRUP STATION 46 HOVMARKEN STATION 98 ODDER 48 LYSTRUP STATION 100 RUDE HAVVEJ STATION 50 VEJLBY-RISSKOV 102 PARKVEJ STATION 52 TORSØVEJ STATION 104 ODDER STATION 54 VESTRE STRANDALLÉ STATION Projektnr. A021089 Dokumentnr. A021089_3 Version 13 Udgivelsesdato 28. januar 2013 Udarbejdet CRHO Kontrolleret BLDE / GRH Godkendt CRHO VURDERING AF EKSISTERENDE STATIONER PÅ ETAPE 1 3 INDLEDNING IndlEdninG En projektgruppe nedsat af Letbanesamarbejdet har gen- Generelt skal standsningsstederne udstråle en kvalitet, der nemført et projektforløb med fokus på etablering af gode giver kunderne oplevelsen af den kollektive trafik som et forhold ved letbanens standsningssteder for dens brugere højklasset produkt, som indgår i en helhed med den øvrige med henblik på at gøre det attraktivt for borgere at anven- kollektive trafik. de letbanen som en del af en kombinationsrejse. Ovenstående skal ses som projektgruppens ambitioner for MÅL FOR LETBANENS STANDSNINGSSTEDER letbanens standsningssteder og omfatter i høj grad perro- Standsningsstederne er en vigtig del af letbanen.
    [Show full text]
  • Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage Undt
    Composedato: 26.03.2013 Kl. 10.15 103 Aarhus - Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage undt. lørdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 Zone Turnumre 901 903 905 907 909 911 913 915 917 919 921 923 925 927 1 Aarhus Universitet af .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.49 15.19 1 Nørreport d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.52 15.22 1 Mølleparken d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.57 15.27 1 Aarhus Rutebilstation af .... .... .... S07.47 08.18 .... .... .... .... .... .... .... d d 1 Banegårdspladsen d .... .... .... a 07.50 08.21 .... .... .... .... .... .... .... 15.02 15.32 1 Tangkrogen d .... .... .... a 07.55 08.26 .... .... .... .... .... .... .... 15.07 15.37 2 Højbjerg Torv d .... .... .... a 08.01 08.32 .... .... .... .... .... .... .... 15.13 15.43 2 Lyseng Allé d .... .... .... a 08.03 08.34 .... .... .... .... .... .... .... 15.16 15.46 3 Beder d .... .... .... a 08.11 08.42 .... .... .... .... .... .... .... 15.25 15.55 4 Malling d .... .... .... a 08.15 08.46 .... .... .... .... .... .... .... 15.30 16.00 6 Odder station an .... .... .... S08.28 08.59 .... .... .... .... .... .... .... 15.43 16.13 Rute 100 afgang Aarhus af .... 05.53 06.18 07.39 .... 09.38 10.38 11.38 12.23 13.10 13.40 14.10 .... .... Rute 100 fra Aarhus an .... 06.33 07.01 08.22 .... 10.21 11.21 12.21 13.06 13.54 14.26 14.56 .... .... 6 Odder station af 06.13 06.38 07.06 08.29 09.00 10.26 11.26 12.26 13.11 13.59 14.31 15.03 15.44 16.14 7 Neder Randlev v/ldv d 06.17 06.42 07.10 08.33 09.04 10.30 11.30 12.30 13.15 14.03 14.35 15.07 15.48 16.18 7 Boulstrup v/ldv d 06.19 06.44 07.12 08.35 09.07 10.32 11.32 12.32 13.17 14.05 14.37 15.09 15.50 16.20 7 Spøttrup d 06.22 06.47 07.15 08.38 09.09 10.35 11.35 12.35 13.20 14.08 14.40 15.12 15.53 16.23 7 Hou havn an 06.28 06.53 07.21 08.44 09.15 10.41 11.41 12.41 13.26 14.14 14.46 15.18 15.59 16.29 Færge til Samsø af ...
    [Show full text]
  • Ringkøbing, Den 6
    Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 29. april 2016 kl. 11.00 Regionshuset i Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Bestyrelsen for Midttrafik 29. april 2016 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Årsregnskab 2015 samt revisionsberetning 1 2 Anvendelse af mindreforbrug i Trafikselskabet i regnskab 2015 3 3 Indkøbspolitik 5 4 Gratis kørsel til DR Midt & Vest skoleprojekt 6 5 Gratis kørsel i Grenå i juli 2016 9 6 Godkendelse af innovationslinje med el- og hybridbusser i Aarhus 10 7 Dispensation til euro 4 busser i Holstebro Kommune 12 8 Støttet Flextur i Odder Kommune og fælles prisaftale med Skanderborg og 15 Horsens Kommuner 9 Chaufførundersøgelse på ny trafikterminal i Holstebro 17 10 Orientering om takstændring for ikke støttet Flextur Aarhus Kommune pr. 20 1. maj 2016 11 Orientering om samarbejde med Aarhus Kommune om specialkørsel med 22 opstart den 8. august 2016 12 Orientering om årsberetning fra Ankenævnet for Bus og Tog 26 Bestyrelsen for Midttrafik 29. april 2016 Indholdsfortegnelse 13 Orientering om kundetilfredshed på Midttrafik Kundecenter 1. kvartal 28 2016 14 Orientering om lukning af ruter i Ikast-Brande Kommune 30 15 Siden sidst 32 16 Eventuelt 35 Bestyrelsen for Midttrafik 29. april 2016 1 1-22-1-15 1. Årsregnskab 2015 samt revisionsberetning Resumé På baggrund af de registrerede udgifter, omkostninger og indtægter opgjort pr. marts 2016, er der udarbejdet årsregnskab for 2015. Regnskabet er revideret af Midttrafiks revision, og revisionsberetningen er vedlagt. Der er givet en blank revisionspåtegning for årsregnskabet. Revisionen giver en bemærkning i relation til frikortsagen fra foråret 2015. Administrationen har sikret kontrolprocedurer m.v.
    [Show full text]
  • Notat Om Behandling Af Høringssvar Ifm. Offentlighedsfase for Forslag Til Kommuneplan 2017-2029 Med Tilhørende Miljørapport
    Notat om behandling af høringssvar ifm. offentlighedsfase for forslag til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende Miljørapport. Indhold Indledning................................................................................................................................................................................................................................ 3 1. Klima ................................................................................................................................................................................................................................ 4 1.1. LAR løsninger ........................................................................................................................................................................................................... 4 2. Bebyggelse ...................................................................................................................................................................................................................... 4 2.1. Byfortætning i Odder – øget risikobillede ............................................................................................................................................................... 4 2.2. Byggeri på landet - forslag til afgrænsning af Søby ................................................................................................................................................. 5 2.3. Byggeri på landet – forslag til ny afgrænsning af Bovlstrup ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • ANSØGNING Byudviklingsstrategi for Odder Midtby.Indd
    BAGGRUND OG FORMÅL TITEL Kickstart til byudviklingsstrategi for Odder PROJEKTEJER Odder Kommune Rådhusgade 3 8300 Odder PROJEKTLEDER Louise Holmegaard Mobilnr.: 3084 3479 Lokalnr.: 8780 3459 [email protected] Samling på Torvet ved indvielse af Eriksminde Efterskoles byrumsinstallatio- ner. Maj 2017. RÅDGIVER Der er endnu ikke truffet beslutning om omfanget af et udbud af rådgiv- En handelsgade under pres ningsydelserne. Der vil evt. ske en opdeling af udbuddet i forbindelse Rosensgade med Torvet som omdrejningspunkt er som handelsgade med analysearbejde, procesfacilitering, pilotprojekter og udfærdigelse udfordret af, at bevægelsesmønstrene i byen ikke tiltrækkes af det af byudviklingsstrategien. oprindelige bycenters butiksudbud. Bymidtens brugere færdes mest nord for den historiske bymidte på Kvickly-torvet, hvis positive påvirk- STØTTE ning af midtbyens øvrige butikker ikke rigtigt rækker længere end til Der ansøges om støtte til udarbejdelse af en byudviklingsstrategi for den østlige del af Rosensgade. Det betyder, at store dele af gågadens Odder bymidte med tilknyttede pilotprojekter og byrumseksperimenter. handelsliv snapper efter vejret – her mangler butikkerne kunder, og Odder Kommune forventer i forbindelse med den efterfølgende reali- byens besøgende mangler anledninger til at færdes og tage ophold. sering af byudviklingsstrategien ligeledes at søge støtte til realisering Der er behov for en langt større palet af forskelligartede oplevelser og af anlægsprojekter i bymidten. aktiviteter – nye anledninger til at færdes og opholde sig i midtbyen. PROBLEMSTILLING Selve byrummet bestående af Rosensgade og Torvet er stemnings- fuldt og detaljerigt med en betydelig arkitektonisk kvalitet. Bymidten og Odder har historisk set været præget af selvstændighed og et dyna- ikke mindst Torvet er imidlertid præget af, at butikkerne er det eneste, misk forenings- og kulturliv.
    [Show full text]
  • Cykelstrategi for Odder Kommune
    CYKELSTRATEGI FOR ODDER KOMMUNE ET BUD PÅ AT ANVENDE CYKLEN MERE OFFENSIVT TIL AT AKKUMULERE AFLEDT ØKONOMI I KOMMUNEN. Odder Kommune 1 Cykelstrategi for Odder kommune Cykelstrategien er udviklet i en arbejdsgruppe med følgende sammensætning Kenth Halfdan Ferning Kommunaldirektør Leo Kristoffersen Vej og Park Karsten Geertsen Udvikling og erhverv Bent Mortensen Natur og Miljø Anne-Mette Andersen Planstrategi og kommuneplanlægning Gitte Rasmussen Vejområdet Julie Boysen Landskabsarkitekt/Ekstern rådgiver Philip Rasmussen Arkitekt/Ekstern rådgiver 2 Cyklen som økonomisk motor i Odder kommune Cyklen kan meget mere end at mune, hvor der er let cykeladgang bringe borgeren fra havelågen til til letbanen, gode og sikre skole- arbejde. Selvom Danmark er blevet veje, rekreative stier der er hurtige kendt som et cykelland, der påkal- at komme til efter arbejdstid og der sig international interesse - så generelt fine cykelforhold med de er mulighederne for at anvende muligheder det indebærer for at cyklen som økonomisk motor og udvikle og fremme det gode liv og skabe regional vækst generelt folkesundheden. undertippet i Danmark. Der man- gler ellers ikke gode udenlandske Cykelturismens potentiale i Odder erfaringer, hvor der er sat struktur kommune er ligeså overbevisende. på feriecykling med imponerende Odder kommune kan noget helt resultater. Tyskland har eksempelvis andet ved at henvende sig til en i disse år en vækst på 10% indenfor meget bred målgruppe af cykel- feriecykling, og den tyske cykeltur- turister, som både får smukke na- isme rundede sidste år en omsæt- turoplevelser og cykelafstand til ning på 10 mia Euro eller mere end Aros, Den gamle By, Moesgaard, den samlede danske turismeom- cafélivet ved åen og let adgang til sætning.
    [Show full text]
  • Noter Til En Vandring Ved Saksild Strand Kultur På Hjul 2017
    Noter til en vandring ved Saksild strand Kultur på hjul 2017 Af Pernille Helberg Stentoft www.kulturpaahjul.dk Noter til en vandring ved Saksild strand dannede udgangspunkt for en byvandring i Sakslild d. 18.marts 2017 i forbindelse med projektet Kultur på hjul. Noterne er blevet til ud fra materiale fra Saksild arkiv, gamle fotografier, bøger og samtaler med folk i Saksild. Mange tak til alle for hjælp og imødekommenhed. En Sørøverhistorie På kirkegården i Saksild ligger en sørøver begravet. Eller det vil sige, en mand, der siden er blevet kaldt Sørøveren fra Saksild. Jens Rasmussen blev født d. 7. april 1786 på en gård i Kysing. Han voksede op ved Nordsminde fjord, hjalp til hjemme på gården, men var tiltrukket af havet og kom ud og sejle som 16-årig. De første år sejlede han i Danmark. Senere kom han til Norge, England, Spanien og Rusland. I 1807 kom Danmark i krig mod England (Englandskrigen 1807-14), og det blev farligt at sejle. Kaptajnen på Jens Rasmussens skib valgte derfor, at besætningen skulle gå i land i Trondheim i Norge. Jens Rasmussen ville sammen med et par andre besætningsmedlemmer hjem til Danmark, og de begav sig mod Oslo (dengang Kristiania) og derfra med skib til København. Ved juletid 1807 nåede Jens Rasmussen hjem til Kysing. Her blev han forlovet med den 16 år gamle Mette Sørensdatter. I foråret 1808 stak Jens Rasmussen igen til søs. På det tidspunkt havde englænderne erobret den danske flåde, og den danske konge opfordrede danske sømænd til kaperi, dvs. at danske sømænd skulle kapre engelske handelsskibe.
    [Show full text]
  • Budgetbemærkninger
    Anlæg 279 MILJØ-, TEKNIK- og KLIMAUDVALGET 8101300035 Cykelsti fra Ballevej til Vestermarkskolen For at sikre skolebørnene på deres vej til skole, etableres en cykelsti fra Ballevej til Vestermarkskolen. Der afsættes i 2021 1.500.000 kr. Der afsættes i 2022 1.500.000 kr. 8101800004 Sti til Norsminde, 1. etape fra Odder til Assedrup Etablering af en cykel- og gangstiforløb fra Odder By til Norsminde. Der afsættes rådighedsbeløb til 1. etape fra Odder By til Assedrup. Der afsættes i 2021 400.000 kr. 8101300036 Udvikling og udbygning af stiforløb i Odder Kommune Realisering af Odder Kommunes stiplan til nye stiforløb, primært til sammenbinding af eksisterende stier. Der afsættes i 2021 100.000 kr. Der afsættes i 2022 100.000 kr. Der afsættes i 2023 100.000 kr. Der afsættes i 2024 100.000 kr. 8101300038 Vej i boligområde i Bendixminde – forlænges til Ballevej Vej gennem boligområde ved Bendixminde forlænges til Ballevej ved Blæsbjeg, så bydelen kobles op i både vestlig og østlig retning. Der afsættes i 2024 5.000.000 kr. 8102300004 Nedrivning af Hundslund Kro Hundslund Kro skal nedrives med henblik på forskønnelse af området. Der afsættes i 2021 485.000 kr. Anlæg 280 8102300006 Helhedsplan, øst for Rørthvej til Rævs Å Byrådet har et mål om 25.000 indbyggere i 2025. Bendixminde er snart udbygget og derfor skal kommunen være på forkant med nye arealer. Arealerne øst for Odder ned til Rævs å kan dække bolig udbygnings behovet de næste 15-20 år. Der skal i udarbejdelsesprocessen inddrages potentielle investorer, kommende beboere, lokale borgere og politikere Der afsættes i 2021 500.000 kr.
    [Show full text]
  • Medlemsbladet Juli Kvartal
    Dansk Handicap Forbund Odder afdeling social · bolig · trafik - et samfund for alle www.dhf-odder.dk 23. årgang · Juli kvartal 2011 Annonce Siden sidst Har vi haft 6 banko-aftner, de ligger Datoerne ses inde i bladet under si- fra kl. 19- 21.15. Der er en kaffepause, den med kommende arrangementer. hvor kaffen er gratis, du skal bare Jeg vil gerne ønske alle en god som- selv medbringe en kop. Der er plads mer, og glædelig gensyn til efteråret. til flere. Vi har det hyggeligt. Hvis det har jeres interesse, så kom ned og God læselyst spil med os. Vi har 30 spil, og mas- Med venlig hilsen Formand ser af lotteri ved siden af. Gevinsterne Knud Mikkelsen gives i form af gavekort til Løvbjerg. 3 Standarder Byrådet har vedtaget standarder ansatte, sagde Sanne Rubinke (SF), for hjemmepleje og sygepleje formand for Socialudvalget, da sagen blev drøftet i byrådet den 16. maj. Odder Kommune arbejder fremover mere aktivt med rehabilitering, så Anne Bonefeld (V): - Jeg er lidt ked borgerne kan bevare en aktiv og selv- af, at der er skåret i ældretransporten stændig hverdag. ude på landet, men pengene er der ikke. På den måde skærer man land Hvert år godkender byrådet de kva- fra by, og det er jeg lidt træt af. litetsstandarder man arbejder efter i ældreplejen. På hjemmehælpsområ- Sanne Rubinke: - Jeg synes ikke vi det (pleje og praktisk bistand i hjem- skærer land fra by. Hvis man bor i op- met) er der ikke lavet nye standarder, landet og går i ældreklub i oplandet, men der er tilføjet et nyt formålsbe- så kan man stadig få transport.
    [Show full text]
  • 100 År I Gylling Jubilæumsbog
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. 100 år i Gylling Jubilæumsbog Gylling Håndværker- og Borgerforening 1897-1997 1996 Gylling Håndværker- og Borgerforening Tilegnet Gyllingområdet i anledning af Håndværkerforeningens 100 års jubilæum den 2. januar 1997. Alle rettigheder forbeholdes. Redaktion: Jens Nørgaard Skrift & Layout: Thomas Lund Forsiden: Billedhugger Steen Krarup-Jensens skitse til byporten. Ansvar ifølge presseloven påhviler de enkelte forfattere. Trykt i 550 eksemplarer hos Narayana Press, Gylling ISBN 87-986310-0-4 Om forsiden: Porten er skabt af billedhugger Steen Krarup Jensen, Fensten. Den forestiller en sommerfugl med udbredte vinger - sommerfuglen symboliserer det nære, det lyse, det varme - det som vi gerne vil forbinde med landsbyen. Sommer­ fuglen har guldstøv på vingerne — en idé vi har fået fra “Guldporten”, som de gamle gyllingboere kaldte en snæver vejpassage som fandtes i den sydvestlige del af landsbyen. Om natten ændres sommerfuglen til en natsværmer, når bilernes lys reflekteres fra de store vinger. I bil forstærkes oplevelsen yderligere, idet der på en 120 meter lang strækning før og efter Sommerfugleporten er nedlagt felter i asfalten, der giver lyd når hjulene passerer.
    [Show full text]
  • Bilagssamling Til Åben Dagsorden Til Møde I Bestyrelsen for Midttrafik Den 12
    Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap. BESTIL PDF/UA Aarhus, 4. februar 2021 Bilagssamling til åben dagsorden til møde i bestyrelsen for Midttrafik den 12. februar 2021 kl. 09.30 Afholdes som Teams møde Bilag 1: Indstilling: Ændring af åbningstiden for telefonisk bestilling af Flextur, Flexbus og handicapkørsel 5-00463-2020 Resumé For at Midttrafik i fremtiden kan imødekomme den vækst, der opleves i Flextrafikken, og det stadig tættere samarbejde med den øvrige del af den kollektive trafik, er det nødvendigt at skabe øget incitament til brugen af de digitale bestillings- og betalingsløsninger, som findes indenfor Flextrafikken. En reduktion af åbningstiden for den telefoniske bestilling, skal derfor ses som et led i en større digitalisering af Midttrafiks kunder og de services der tilbydes. Sagsfremstilling Turantallet i Flextrafik stiger fortsat år for år, og administrationen vurderer det derfor nødvendigt at flytte flere kunder over på online bestilling for at imødekomme efterspørgslen af bestillinger i fremtiden. Desuden vil tiltaget underbygge Midttrafiks overordnede digitaliseringsstrategi, samt afspejle den udvikling der generelt ses i samfundet. For at flytte yderligere kunder over på onlinebestilling, vurderer administrationen, at det er nødvendigt at indskrænke åbningstiderne. Derfor ønsker administrationen at reducere åbningstiden for telefonisk bestilling af Flextur, Flexbus og handicapkørsel pr. 1. januar 2021. Administrationen anbefaler, at åbningstiden for telefonisk bestilling af Flextur, Flexbus og handicapkørsel ændres fra det nuværende kl. 7:00 – 20:00 alle ugens dage til kl. 8:00 – 16:00 alle ugens dage. I dag tager Midttrafiks Servicecenter imod bestillinger på hverdage fra kl.
    [Show full text]
  • Agenda 21 Strategi 2020
    Forord I Odder Kommune har vi fokus på planlægningen. Derfor er det en fornøjelse at fremlægge Plan- og Agenda 21 strategi 2020. Strategien kommer på et tidspunkt, hvor der er rivende gang i udviklingen. Odder Kommune har en tilvækst i befolkningen, der er pres på arealudnyttelsen, og vi skal overveje, hvordan vi udvikler og bruger vores arealer klogest. Befolkningstilvæksten betyder, at vi skal bruge nye arealer til byvækst. Samtidig har vi fokus på at øge biodiversiteten bl.a. med større og sammenhængende naturområder. Den grønne omstilling medfører, at der er krav på udpegning af områder til forebyggelse af og sikring mod klimapåvirkninger. I Odder Kommune har vi gode landbrugsjorde, men også landbruget er udfordret i forhold til, at erhvervet skal kunne brødføde en stadig større befolkning på kloden. Med fokus på en bæredygtig udvikling vil vi gerne kunne overbringe en ”grønnere” Odder Kommune til næste generation. Derfor er det vigtigt, at vi løfter i flok, og at vi gør det hurtigt. I Byrådet arbejder vi med alle FN’s verdensmål, men vi har særligt fokus på fem af verdensmålene: Mål nr. 3 – Sundhed & Trivsel, Mål nr. 4 – Kvalitetsuddannelse, Mål nr. 11 – Bæredygtige Byer & Lokalsamfund, Mål nr. 12 – Ansvarligt Forbrug & Produktion og Mål nr. 13 – Klimaindsats. I juni 2019 afholdt vi borgermøde om Plan- og Agenda 21 strategien på Centralhotellet på Torvet i Odder. Det var engagerede borgere med fokus på og gode input til strategiens emner: Byudvikling og liveability. Natur og friluftsliv. Klima og energi. Infrastruktur og mobilitet. De mange bidrag til indholdet i Plan- og Agenda 21 strategi 2020 er et godt udgangspunkt for en revision af kommuneplanen.
    [Show full text]