MARSTAL SØFARTSMUSEUM 20 10

20. årgang

Redaktion: Erik B. Kromann Udgivet af: Marstal Søfartsmuseum · Prinsensgade 1 · 5960 Marstal Tlf. 62 53 23 31· Fax 62 53 31 66 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.marmus.dk

ISBN 978-87-89829-44-9 – ISSN 1398-7844

Tryk: Mark & Storm Grafisk A/S · 5960 Marstal.

Forside: M/S SAMKA til coastertræf i Elbehavnen Wischhafen efterår 2010.

Bagside: Birkholmsboer på kirkefærd til Drejø. Carl Rasmussenmaleri – en af årets meget fornemme gaver. INDHOLD

John Anderson: Skibene fra Marstal - The Ships of Marstal – bragt i det anerkendte engelske tidsskrift »Sea Breezes« . . . . 4

Karsten Hermansen: På flugt fra russerne i vinteren 1945 ...... 9

Finn Buch: Den amerikanske flyver ...... 19

Da bølgerne gik højt ...... 24

Johannes Petersen: Mæglerjobbet ...... 40

Leif Rosendahl: Astræa ...... 48

Martin K. Østergaard: Blot til lyst – Selskabelig Forening i Marstal 1870-1967 ...... 58

Jørn-Bent Jensen: En Marstal-nybygnings liv ...... 68

Nis Kørner: Frandsen-jollen ERNA af Marstal ...... 75

John Kristensen: Gråsten Nor – Færgefart og inddæmning ...... 85

Erik B. Kromann: Årets gang ...... 117 Skibene fra Marstal – The Ships of Marstal – bragt i 1935 i det anerkendte engelske tidsskrift »Sea Breezes «

Af JOHN ANDERSON

Jeg har ingen præcise informationer om beliggende på den lille ø Ærø i Lillebælt, emnet, men jeg tror at den lille danske lige syd for Fyn og ikke langt fra købsta - havneby Marstal i forhold til sin størrelse den Ærøskøbing. ejer flere træskonnerter end nogen anden Det med at bygge og disponere træ - havn i Nordeuropa. I lang tid havde jeg skonnerter har altid været hovederhver - kun en vag idé om den præcise position på vet i denne lille by, der er af den gamle denne »ship-lovers « paradis, da den kun charmerende skole, og hvor som helst en er markeret på meget få ordinære kort. skonnert kan anløbe, vil man kunne finde Imidlertid fik jeg for et par måneder siden de smukke skibe fra Marstal. De fleste af via en venlig Tyneside trampskipper lej - dem henter tømmer fra de store skove i lighed til at studere et kort over Danmark Finland og Sverige til England og Irland, i en stor skala, og jeg fandt at Marstal er men andre sejler meget længere væk, sej -

Sejlere oplagt Marstal 1921. Den hvidmalede barkentine forrest er den i artiklen omtalte ELISABETHA . Nybygningen på stabelen i baggrunden på Eriksens Plads er barkentineren HUSAVIK , søsat 1921 som den sidste barkentiner her til lands , i havnen neden for ses søster - skibet SINE (søsat 1920), kendelig på at være rigget med dobbelte bramsejl i stedet for en - kelt bram og røjl . De to barkentinere, bygget af tømrermester Eriksen, var for øvrigt de største træskibe bygget i Marstal. De tre skibe tilhørte rederier ved E. B. Kromann.

4 ler over til Newfoundland for at laste salt - er ALF , bygget 1920, CLYTIA , 1896, FRIDA , fisk til Portugal eller ud til Centralamerika 1919, HERTHA , 1901, MARNA , 1919, MER - efter mahogni. Andre laster lejlighedsvis KUR og VERA , 1901. CLYTIA , F RIDA og clay i Poole til Middelhavet, og i 1933 sej - VERA ligger alle i trælastfarten ud af Øster- lede den fine tremaster MERKUR til den søen, medens de øvrige har ligget i new - syriske havneby Tripoli, og så sent som foundlandsfarten i det forgangne år. Skon - sidste år gik motorskonnerten MARNA så nerten MERKUR har som vanligt været langt væk som til Monrovia i Liberia. placeret i mere omflakkende fart. Først I gamle dage gik Marstalskonnerterne afgik den Ærøskøbing til London River, endnu længere væk, og jeg ved at mindst og senere til Curacao. Derpå gik turen ét af skibene har rundet Cap Horn, me - nordpå til Newfoundland og lastede der til dens mange andre skibe lå i fart med salt - Exeter, og i skrivende stund er den på fisk fra Island til Ægypten, i hvilken fart rejse fra Methil til Tønsberg, lastet til mær - den velkendte Capt. Gruelund, en vel - kerne med Fife-kul ( kul fra området, red. ). kendt »Sea Breezer«, deltog en tid. I de svundne dage ejede Marstal en hel flåde af stærktbyggede mindre barker, En imponerende flåde på 125 sejlskibe men nu hører det fortiden til. De sidste Mine oplysninger om Marstal søfart går råsejlere , ejet i byen , var de berømte log - kun tilbage til 1903, men i det år var den wood -tradere CLAUDIA , G ERMAINE og lille havneby hjemsted for en flåde på 125 SUZANNE , med R. K. Bager som korre - sejlskibe på over 100 nettotons hver og s ponderende reder. Da Bager døde sidste kun fire dampere. Skønt Danmark forblev år (12.4.1935, red. ), blev denne lille flåde neutral gennem hele verdenskrigen blev spredt, GERMAINE blev afhændet til bel - mange danske skibe sendt til »Davy Jones « giske ophuggere, medens, som enhver af fjendtlige søstridskræfter, og Marstal »Sea Breezer« vil vide, blev CLAUDIA og led hårdt, idet den mistede mere end 30 SUZANNE erhvervet af den ivrige samler af barkentinere og skonnerter (I alt 42 skibe , sejlførende skibe, Gustaf Erikson. red. ). For at erstatte disse tab, blev der Måske vil det have interesse med et par søsat knap et dusin store skonnerter mel - bemærkninger om Marstalskibe, der er lem 1919 og 1922; men senere måtte Mar - solgt i de senere år. Stålbarkentinen ELI - stal søfart gennem en krisetid og de fleste SABETHA , af mange betragtet som det ældre skibe blev bortsolgt til Sverige og smukkeste skib i den danske handelsflåde, Finland. I 1928 var flåden skrumpet til 34 blev i 1928 afhændet til Capt. Voss, engelsk skonnerter af en vis størrelse og seks eller fragtskipper på Seychellerne. Den gik fra syv dampskibe. Siden det år er mange flere Tynen til Mahé på 134 dage, og med ud - af de ældre skibe bortsolgt, og mere end gangspunkt dér var den travlt beskæftiget et dusin af de øvrige har fået installeret over Det Indiske Ocean mellem Seychel - motor og har fået riggen beskåret drastisk. lerne og forskellige havne i Østafrika. I For nuværende er der ti sejlskibe på over marts 1934 rendte det gamle skib op på en 100 tons, femten-seksten motorskonnerter afsides holm og blev totalt vrag. og enkelte dampere der fortsat har Mar - Den aldrende barkentine NORDEN an - stal som deres hjemhavn. duvede New York in en temmelig rampo - Sejlskibene er følgende: to barkentine- neret forfatning i 1933, og blev kon dem- re, FUGLEN , bygget 1884 og ELISABETH , neret. Den blev imidlertid solgt til Italiensk- bygget 1919, begge sejler jævnligt mel- Amerikansk skibsfører, der, forstod jeg, lem østersøhavne og England. De bedst er ved at klargøre NORDEN til søgå ende kendte af Marstals fine tremastskonnerter skoleskib for drenge. (Den blev faktisk

5 under navnet YANKEE -L ARS anvendt som solgt til Portugal til grønlandsfiskeriet, smuglerskib, og grunden til kondemnerin - hvortil portugiserne sender mange fine gen var, at den blev påsejlet af en lægter, red ). sejlskibe hvert år. Den sidste Marstaleje- Endnu en fin Marstalbarkentine, H. C. de firmastskonnert ALFA , stålbygget og CHRISTENSEN , en tidligere velkendt dyb- med hjælpemotor, blev for nylig solgt til vandssejler blev solgt i august 1930 til ukendte købere (solgt til Sicilien, red. ). Raumo og omdøbt til JANNE . Uheldigvis Hvorom alting er , så tror jeg at flere større blev dens karriere under finsk flag af skonnerter vil blive bygget i Marstal selv - meget kort varighed, da den løb på land om jeg ikke kan garantere for nøjagtighe - og blev vrag i Østersøen 1931. Et fotografi den af denne information. af dette elegante skib optrådte i »Sea Breezes « for nogle år siden. Den kønne tremastskonnert HERTHA For blot et par uger siden blev tre af de Endnu engang har de knejsende master fineste skonnerter hjemmehørende i den - og ræer fra en af disse dejlige Marstal s - ne lille by afhændet til udenlandske kø - konnerter forskønnet den ret så beskidte bere. Den smukke firmastskonnert HEL - water-front ved Carron Docks, Grange m - GA og den stålbyggede firmastskonnert outh, for en kort bemærkning. Den køn ne med hjælpemotor CAROLINE er begge tremastskonnert blev bugseret ind den 11.

Oplagte skibe i Marstal Havn 1932. Den tremastede klipperbyggede bramsejlsskonnert i forgrunden med forstævnen imod iagttageren er HERTHA , den ligger side på barkentineren NORDEN , der igen ligger side på tremastet bramsejlsskonnert MERKUR med det hjertefor - mede agterspejl. Alle tre er omtalt i artiklen, og alle tre tilhørende rederier ved E. B. Kro - mann, der var Danmarks sidste sejlskibsreder. Sejleren, der ligger lidt for sig selv til bagbord for HERTHA , er tremastskonnert ACTIV , der var det sidste sejlskib bygget i Danmark uden maskineri fra fødslen. Den var bygget af tømrermester Edvard Hansen, Marstal , i 1925 og beregnet på newfoundlandsfarten.

6 marts efter 13 stormfulde dages bal - lasttrip fra Plymouth. Jeg anser det for en god rejse i sammenligning med andre rej - ser udført på kysten af danske skonnerter i indeværende år. For eksempel brugte den velkendte MERKUR ikke mindre end 26 dage til at arbejde sig rundt fra Exeter til Methil. Også den danske tremastede motorskonnert FREM afgik Mevagissey same dag som HERTHA gik fra Plymouth, og den brugte 11 dage til Middlesbrough imod HERTHA s 13 dage til Grangemouth. HERTHA ligger normalt i Newfound - landsfarten, og den har trodset atlanter - havsstormene mangen en gang, så måske et par ord om skibets senere tids gøren og laden vil interessere læserne. Tilbage i 1926 kan jeg se, at skibet krydsede Atlan - ten fra en newfoundlandsk plads til Oporto på kun 22 dage. Herefter har jeg først oplysninger igen i november 1931, da det ældre skib rendte på land på dansk kyst i ringe vejr (grundstødte ved Magle - bylille Hage under stagvending pga. strøm - sætning, se note, red. ). Imidlertid kan dis - se robuste Marstalskonnerter klare tem - melig hård kost og skibet blev bragt flot en fuld last saltfisk. Efter et ophold på igen selvom den fik nogle knubs ved den næsten seks uger i Oporto, gik den til Lis - lejlighed. I lighed med mange andre dan - sabon på tre dage, og jeg mener at den ske sejlskibe på den tid lå HERTHA ube - indtog last dér til Plymouth. Rejsen til skæftiget i pælene i fredfyldt sikkerhed i Plymouth tog præcis 20 dage, og tre uger Marstals gamle charmerende havn fra senere satte HERTHA sejl mod Firth of december 1931 til sommeren 1933. Så Forth. Den ankom Grangemouth på en spredte hun sine hvide vinger endnu en - mandag, lossede al ballasten samme dag gang og gik nordpå til den finske tømmer - og fortøjede senere under kultransport - havn Rafsö. Der indtog den træladning og båndet. Næste dag ved middag var den til - krydsede Nordsøen til Shoreham på 38 lastet, og varpede side på en oplagt dam - dage, hvilket nok ikke lige er at regne for per, hvor det vedstående foto er taget. en clipperpræstation. Efter udlosning pe - Den er siden gået til Østersøhavn og gede det lange bovspryd mod vest, idet sandsynligvis varer det ikke mange måne - den på 34 dage krydsede Atlanten til Bur - der før den krydser Atlanten for vest - geo, en lille fiskerihavn på Newfoundland. gående igen. Den gamle sejler tilbragte et helt år i Hvis denne artikel har vækket interes - newfoundlandske farvande, men endelig sen for the tall ships fra Marstal, har den stævnede den ud fra St. John’s den 28. tjent sit formål. Der er vel næppe én ene - oktober 1934. Toogtyve dage senere blev ste havn på de britiske øer der ikke på et HERTHA bugseret op til Oporto og lossede eller andet tidspunkt har været anløbet af

7 en af disse danske skonnerter, og jeg er Kl. 12 10 havde H., der krydsede gen - sikker på at disse skibe er af interesse for nem Drogden. Nordre Røse i N. 1/2 V., gis - alle der holder af de gamle skibe fra sejl - set Afstand 1,5 Sm. H. lagdes paa den skibstiden. anden Bov, men under Vendingen tog Ski - bet Grunden paa Maglebylille Hage. D. Søforklaringsårbog: 3m Sk. Hertha af Mar- 18/11 Kl. ca. 6 kom Skibet flot ved Hjælp stal, 200 Reg. T. Br. Bygget 1901 af Eg. Paa af en Bjærgningsdamper efter at en Del af Rejse fra Trangsund til Kjøbenhavn med Ladningen var lægteret. Træ . Anm. Søretten har intet udtalt om Aar - Grundstødt d. 17/11 31 ved Amager. sagen til Grundstødningen. Ministeriet Strandingsindberetning dat. 18/11 31. maa efter det i Sagen oplyste antage, at Søforhør i Kjøbenhavn d. 28/11 31. Grundstødningen skyldes Strømsætning.

HERTHA på slip i Marstal Pinsen 1935. Bemærk Ludvig Johansens træskibsværfts svede - kiste til højre i billedet. Den anvendes til at blødgøre planker med. En mere moderne af slagsen kan i dag observeres ved Bonavista-projektet på Eriksens Plads.

8 På flugt fra russerne i vinteren 1945

Af KARSTEN HERMANSEN

S/S ELIE s grundstødning Østersøfarten under krigen. Den 24. no - Lige siden Anden Verdenskrigs begyn - vember 1944 var ELIE på vej mod Køben - delse var de danske skibe underlagt et havn med en ladning koks fra Gdynia. Fragtnævn, som var reguleret af en dansk- Skipperen var den 44-årige Hans Jørgen tysk overenskomst af 15. maj 1940. Ho - Rasmussen (1900-1990) fra Maxbo i Om - vedsagen var at sikre transport af først og mel, og han kendte alt til de farer, som lu - fremmest tyske kul til Danmark. Anden - rede over og under havets overflade i de prioriteten var forskellige ikke-militære fem lange krigsår. Ikke mindst minerne tyske transporter. Skibene forblev i reder - drev deres egne veje og kendte ikke for - nes eje, og selv om dispositionsretten skel på venner og fjender, og det blev de måtte forlægges til Fragtnævnet, var der bestemt ikke mindre farlige af. Da ELIE trods alt penge at tjene, om end ikke helt mødte et af disse menneskeskabte søuhy - så mange som inden krigen. Besætnin - rer, opstod der et stort hul i forskibet. Det gerne skulle jo forståeligt nok have krigs - var synligt fra broen, hvor Rasmussen om - tillæg til den faste hyre, for det var ingen gående satte fuld kraft frem på maskinen, ufarlig mission, de var ude i. 1 så damperen kunne nå ind på grundt vand. Dampskibsselskabet Dania var natur - Skaderne var imidlertid så store, at for - ligvis ikke fritaget for de fælles regler og skibet var sunket betydeligt, inden ELIE blandt andet S/S ELIE af Esbjerg lå i kunne sættes på grund ud for Stilo Fyr på

S/S ELIE af Esbjerg, tilhørende Dampskibsselskabet Dania. Skibet var bygget i Hoboken, Holland i 1921 og endte sine dage stående på grund ud for Stilo Fyr i Bagpommern. På bil - ledet er der åben bro, men den blev senere lukket.

9 østersøkysten i Bagpommern. Besætnin - gen blev bjærget, men Rasmussen blev om bord på sit skib. I første omgang kunne han blive i sin egen kahyt, men bunden ud for Stilo Fyr er blød og kviksandslignende, så ELIE sank dybere og dybere ned i dyn - det. Rasmussen flyttede op i bestikluk afet, men en dag var også det ubrugeligt. Hel - digvis var godsejerfamilien Ulrichs i den nærliggende by Lübtow meget gæstfri og tilbød Rasmussen husly i deres store ejen - dom, 2 som Fritz Ulrichs (1880-1953) hav - de købt umiddelbart efter afslutningen af Første Verdenskrig. Godset i Lübtow, som Fritz Ulrichs købte i december 1918. Det var her, Hans Jørgen Krigen set fra Lübtow Rasmussen boede i perioden fra skibsforli - Familien Ulrichs var mærket af krigen. set og frem til flugten den 31. januar 19 45. Sønnen Hermann (f. 1917) var indkaldt som soldat ved fronten, og det samme var skov. Lokalbefolkningen skyndte sig ud i datteren Hildegards mand, dr. Georg Zim - skoven og fandt nogle besætningsmed - mermann (1906-1953). Derfor var Hilde - lemmer, som var omkomne i flammerne gard Zimmermann (1910-2000) flyttet til - ved flystyrtet. Hildegard Zimmermanns to bage til forældrenes gods sammen med de små drenge, Ulrich og Dietrich, var blandt to sønner, Ulrich (f. 1935) og Dietrich (f. de første vidner, og de så også, da endnu 1937). Til gengæld var familiens overho - en flyvemaskine begyndte at styrte og ved, Fritz Ulrichs, administrator af store nærmest sejlede langsomt ned mod jorden landbrug i Posen og måtte derfor ofte og væltede så mange træer, at der opstod rejse rundt. Godset i Lübtow måtte Hil - en mere end 100 meter lang rydning i degard Zimmermann passe sammen med skoven. Enkelte piloter reddede sig ved nogle ældre folk og forskellige grupper hjælp af faldskærm, men blev straks til - af krigsfanger, polakker, franskmænd og fangetaget ved landingen. Endelig lan - ukrainere. En enkelt af disse folk, fransk - dede en lille tysk flyvemaskine med to manden Auguste Paquet stod i et særligt soldater fra det tyske luftværn. Deres op - godt forhold til godsejerfamilien, så han gave var at indsamle de faldskærme, som påtog sig et stort ansvar for godsets drift. hang i træerne. Deres landing gjorde imid - Selv om verden stod i brand, var der for lertid et uudsletteligt indtryk på Ulrich det meste stille og roligt i Lübtow. Freden og Dietrich af en hel anden grund. Pilo - blev dog kraftigt forstyrret, da de flyvende terne forærede nemlig drengene det ene - bombeeskadriller var på vej mod Danzig ste stykke chokolade, de fik under hele og Königsberg og fjernede enhver tvivl krigen. om, at de allierede havde fået overtaget i En søredningsstation gjorde landsbyen krigen. Det kunne også ske, at der udvik - Lübtow betydningsfuld, og i vinteren 1944- lede sig luftkampe i omegnen, og en en - 1945 blev mandskabet fra to strandede kelt gang blev der afskudt flere bomber af skibe reddet. Først gjaldt det et tysk krigs - en tysk pilot. Et af de kæmpende fly blev skib, som strandede mellem den første og ramt, og bombeflyet faldt som en sten ned den anden sandbanke i svær sø. Alle for - fra himlen og landede i den nærliggende søg på at redde besætningen slog i fejl, så

10 længe der kun var en fiskerbåd med årer strategers planer skulle indtages senest i til rådighed. Det gik altså ikke, og lands - februar 1945. Næsten 10.000 kampvogne byens gamle folk og kvinder fik snart sat og 8.000 fly var samlet til denne store op - redningsmaskineriet i gang. gave, som skulle slutte den lange krig. Ved hjælp af en raket blev der skudt en Og udsigterne var gode, for tyskerne line om bord på skibet, og dermed var havde kun én million mand, 700 kamp - vejen åben for at trække en redningsstol vogne og 500 fly. Forsvaret i Polen var ombord. En ad gangen blev søfolkene svagt, og Hitler nægtede at sende for - trukket gennem det kolde vand ind til stærkninger, da han ikke troede på efter - land, hvor der i mellemtiden var tændt et retningerne om den sovjetiske fremmarch. bål til at varme de nedkølede søfolk. Da Offensiven var planlagt til den 20. ja - redningsaktionen var godt overstået, blev nuar 1945, men blev fremskyndet til den mandskabet kørt i hestevogn op til fami - 12. januar. Måske fordi Churchill bad om lien Ulrichs ’ ejendom, hvor de fik tørt tøj det. Vestfronten var trængt, men kunne på . blive lettet lidt, hvis Stalin satte ind med Det andet forlis var S/S ELIE s grund - en offensiv på østfronten. stødning ud for Stilo Fyr, og da Hans Jør - Som sagt så gjort. Angrebene vestpå ud - gen Rasmussen nogen tid senere flyttede viklede efterhånden et stort åbent hul i ind på familien Ulrichs ’ gods, skulle han få den tyske front, der til sidst nærmest brød en betydning, som hverken han eller fa - sammen. De russiske tropper og kamp - milien Ulrichs nogensinde havde drømt vogne fik forholdsvis let spil og tilbage - om. 3 lagde 50-70 kilometer dagligt. Den 17. januar blev Warszawa erobret, den 19. Russerne kommer fulgte Krakow, den 21. januar stod sovjet - Ved årsskiftet til 1945 var ingen i tvivl om, hæren ved Oderen i Schlesien, og den 31. at krigen var ved at synge på sidste vers. januar stod russerne ved Oderen, 60 kilo - Tyskerne blev støt og roligt omringet fra meter øst for Berlin. både øst og vest. Juleaftensdag 1944 lyk - Hovedfrontens succes blev fulgt op af kedes det to sovjetiske fronter at omringe to andre, mindre fronter, som den 26. ja - Budapest, men da tyskerne havde hårdt nuar nåede frem til Østersøen øst for brug for at fastholde de sidste oliekilder i Danzig og derved afskar de tyske tropper det vestlige Ungarn og Østrig, blev der i Østpreussen. gjort hele tre tyske forsøg i januar 1945 på For ikke at forstyrre de militære be - at undsætte Budapest. Det krævede en mi - vægelser ventede myndighederne ganske litær forstærkning, som tyskerne hentede længe med at informere civilbefolkningen, fra den polske front. Den 3. februar 1945 men da signalet først var givet, flygtede var kampen om Budapest definitivt forbi. hundredtusindvis af tyskere mod vest, væk Russerne havde vundet, men ikke nok fra krigen og livsfaren. De russiske solda - med det: fraværet af soldater ved den pol - ter var berygtede for deres hærgen og jagt ske front havde nærmest åbnet en dør til på kvinder – og desværre ikke uden grund. Tyskland, og den chance var russerne ikke Flygtningestrømmene fra Øst- og Vest - sene til at udnytte. Den sovjetiske felthær preussen, og senere også fra Pommern, bestod af 6,9 millioner soldater. Af disse blev i vinteren 1945 ikke kun presset mod blev de fire millioner sat på den store op - vest, men også mod nord til havnebyerne, gave at erobre Polen. Når først store byer hvor godt to millioner flygtninge blev eva - som Poznan og Breslau var erobrede, ven - kueret til vesten af den tyske marine. tede Berlin, som ifølge de sovjetiske krigs - Heraf endte i øvrigt 250.000 i Danmark.

11 Den 4. februar stod den sovjetiske hær ved Oderen og var klar til at storme Berlin den 15. februar. Men pludselig annullerede Stalin angrebet og beordrede i stedet sol - daterne til at fordrive tyskerne fra Bag - pommern. Officielt fordi forbindelses- linierne var blevet for lange til et fortsat angreb mod vest, og fordi kampene i Un - garn og Østpreussen krævede mange for - syninger til de tabsramte sovjetiske divi- sioner. Det var muligvis sandt nok alt sam - men, men det hørte nok også med til for - klaringen, at Stalin afventede vestmagter- nes fremrykning. Russerne blev stå ende ved Weichsel, medens Frankrig og Belgien blev erobret af de vestlige allierede, og da vestmagterne kæmpede sig frem til Rhi - nen, blev russerne stående ved Oder. Det var nemlig politisk uklogt at gøre de vest - lige allierede nervøse og må ske endda lige- frem kaste dem i armene på tyskerne ved en for hurtig sovjetisk fremrykning. Det gjaldt om at fastholde det gode samar - bejde mellem de tre store ledere, Stalin, Hildegard Zimmermann (1910-2000) med Roosevelt og Churchill på Jaltakonferen - sine to sønner, Ulrich (f. 1935) og Dietrich cen fra den 4. til 11. februar 1945. 4 (f. 1937) fotograferet i første halvdel af Storpolitikken og krigens gang havde 1940 ’erne, medens familien endnu boede fået alle alarmklokker til at ringe. Også i på godset i Lübtow. Lübtow hos familien Ulrichs. Det var et drastisk skridt at flygte fra sit Flugten fra Lübtow hjem, og Hildegard Zimmermann var da Hildegard Zimmermann var klar over, at heller ikke i stand til at overbevise sine for - det gjaldt om at komme væk fra Lübtow, ældre om, at de burde tage med. Gamle inden det var for sent. H. J. Rasmussen Fritz Ulrichs kunne umuligt forestille sig, havde et godt overblik over den militære at russerne ville affolke hele provinser. situation og blev derfor afgørende invol - Livet måtte nødvendigvis gå videre, når veret i beslutningen om, hvornår tiden var krigen endte, konkluderede han og blev. inde. 5 Hildegard Zimmermann var derimod ramt Da de russiske tropper stod ved Weich - af en frygtelig angst for at blive udsat for sel i midten af januar og begyndte at gå den grusomme behandling, som polakker- frem i tre retninger mod henholdsvis ne og russerne var blevet ofre for un der Danzig, Kolberg og Oder, var øjeblikket krigen kommet til at forlade Bagpommern, før Tidligt om morgenen den 31. januar befolkningen var afskåret fra det øvrige 1945 tog kaptajn Rasmussen af sted sam - tyske rige. For Rasmussen var det også men med Hildegard Zimmermann og ved at være farligt, for hvordan ville rus - hendes to drenge, som tog en svær og be - serne opfatte hans tilstedeværelse? væget afsked med hendes forældre. Den

12 altid trofaste August Paquet kørte de fire rede fru Zimmermann straks. »Så er det flygtninge de syv kilometer til togsta- da Deres pligt at sørge for, at også mine tionen i kane, da der havde været vold - børn og jeg kommer i sikkerhed! « Den somme snestorme i den seneste uge. Lo - kontante optræden fik den ønskede hen - kalbanen til Lauenburg havde faktisk væ - sigt, stationsforstanderen gav sig, medens ret ude af drift i fem dage. fru Zimmermann i sit stille sind spurgte Fru Zimmermanns plan var at tage til sig selv, hvor kræfterne til denne resolutte Garz an der Oder. Der havde hun og hen - adfærd i grunden var kommet fra? des mand boet inden krigen, den gang han Indtil videre var der ikke noget tog at arbejdede som lærer. Parrets bolig stod tage med, men flere timer senere dukkede der endnu, men en ting var planer, noget der omsider et tog op. Hvis de fire fore - andet var, hvad der i praksis kunne lade stillede sig, at de skulle ud at køre med sig gøre. passagertog, tog de grundigt fejl, for toget August Paquet sagde ikke noget om det, på perronen var et lukket godstog, som al - men fru Zimmermann tænkte ved sig selv, lerede var helt overfyldt af sårede. Der var at det måtte være svært for ham, der selv så trangt, at fru Zimmermann måtte gøre kom fra vesten, at skulle sætte de fire af rejsen fra Lauenburg til Stolp stående på ved toget, medens han selv måtte blive til - ét ben! Det andet var der simpelthen ikke bage i den uvished, som russernes snarlige plads til. Men de var på vej mod vesten, og komme satte dem alle i. det var det vigtigste. Hildegard Zimmermann havde tænkt sig godt om. Begge drenge var pakket med Togrejsen en lille rygsæk på maven og deres skole t - Kort før Stolp holdt toget stille. Længe. ornyster på ryggen. Selv bar hun en stor Luftangrebene i byerne gjorde togene ud - rygsæk og ingen større oppakning i øvrigt, satte, og derfor blev de nødvendige ven - da det var vigtigt for hende at kunne holde tetider holdt på åbne stræk uden for by - de små drenge i hånden, så de ikke kom erne. På den anden side set kørte togene bort fra hinanden. overhovedet ikke efter køreplanerne, så Den to timer lange togrejse til Lauen - det var i en vis forstand en ligegyldig for - burg gik fint, men så var det også slut. I anstaltning. Lauenburg viste det sig nemlig, at al civil Det var ikke første gang, at et flygtnin - persontransport var ophørt. Jernbanen getog havde holdt pause på dette område, blev kun benyttet til transport af tropper for langs med sporene lå endeløse mæng - og sårede, så udsigterne til at komme vi - der af affald fra de tidligere forbipasse - dere, forekom alt andet end lovende. H. J. rende. Endelig satte toget i gang igen og Rasmussen var imidlertid på en slags tje - kørte langsomt gennem Stolp med retning nesterejse og takket være hans uundvær - mod Schlawe. lige rejseskrivemaskine troede stations- Da det lysnede næste dag, gik det op for forstanderen, at Rasmussen var korre - Rasmussen og fru Zimmermann, at der spondent, 6 og efter nogle forhandlinger ikke fandtes en eneste læge eller sanitets - lykkedes det at få lov at komme med person i hele toget. Ingen kunne hjælpe de toget. Fru Zimmermann og hendes to mange sårede, der lå hjælpeløse med deres drenge, derimod, kunne ikke. Stationsfor - forbundne og uforbundne sår, ødelagte standeren lod sig ikke rokke det aller - knæ og forfrysninger. mindste, før fru Zimmermann spurgte, Hildegard Zimmermann forsøgte at hvor hans kone var. »Hessen, « svarede hjælpe, så godt hun kunne, men mangel på han kort. »Altså i sikkerhed, « konklude - medicin og forbindingsmateriale gjorde

13 gjorde det ikke let, og når Hildegard Zim - mermann skiftede papirforbindinger på de syges fødder, oplevede hun flere gange, at de frosne og rådne tæer blev liggende i den gamle papirforbinding. Elendigheden bredte sig og sammen med den en afskye - lig stank i hele toget. Men det var ikke alle, der var lige så medtagne, som det umiddelbart lignede. En mand med et jammerligt blik, forbun - det fra øverst til nederst og oversmurt med blod, tog ved rejsens slutning sine forbindinger af, vaskede blodet bort og gik. Han fejlede intet, men den blodige staffage havde sikret ham en plads i toget. Medens toget var på vej til Stettin, blev der på et tidspunkt rakt en tynd suppe rundt. Kasserede konservesdåser og andre beholdere, som var smidt langs sporene, blev brugt til at opbevare suppen til de sårede. Det er ikke svært at forestille sig, hvor uappetitligt et sådant måltid var, men det var spiseligt, og situationen levnede ikke plads til fine fornemmelser. Efter nogen tid kom syvårige Dietrich hen til sin Hildegard Zimmermann, f. Ulrichs (1910- mor og sagde: Mor, jeg har stadig nogle 2000). dåser suppe. Fru Zimmermann forstod ikke, hvad han mente og spurgte vantro: ikke opgaven let. Den gode vilje banede »Hvor har du dem? « » De står derhenne imidlertid vejen for et godt forhold til de under sengen, « svarede drengen og pe - mange syge og sårede, og det skulle senere gede. Da fru Zimmermann fik set efter, vise sig at blive af stor betydning. havde lille Dietrich gemt noget suppe bag Alles tanker kredsede om spørgsmålet: urinflaskerne! når vi Stettin og Oder-broen inden rus - Kaptajn Rasmussen og familien Zim - serne? Bekymringen var åbenlys, for det mermann havde fået pølse, spæk og brød handlede om hver enkelts overlevelse. Ind med fra hjemmet i Lübtow. Det rakte imellem blev godsvognene koblet af lo - imidlertid ikke længe, for de mange sårede komotivet, som fortsatte alene for at bun - skulle naturligvis betænkes, så rationerne kre kul og vand. Selv om alle kunne forstå blev lynhurtigt meget små. Til den fort - nødvendigheden af disse afbrydelser af satte forsørgelse havde de fire flygtninge rejsen, var det alligevel svært at affinde sig fået levnedsmiddelmærker, men på grund med situationen midt i den allestedsnær - af togenes uforudsigelige afgangstider, værende elendighed og håbløshed. turde ingen forlade toget for at købe ind. Når passagererne skulle have vand, skul - Alle forsøg på at praje et velvilligt bud til le de løbe hen til lokomotivet og hente opgaven var forgæves, så pølsen og skin - noget, hvis der vel at mærke var noget. ken måtte strække i mange dage. Madsituationen og den bidende kulde Kort før Stargard opstod der et uventet

14 problem for Hildegard Zimmermann og spurgte til deres velbefindende og tilbød hendes børn. Toget holdt igen stille i læn - anden hjælp. gere tid, og på et tidspunkt blev det med - Ved ankomsten til Güstrow stod kap - delt, at alle civile måtte forlade toget, da tajn Rasmussen af i håbet om at nå en der skulle flere sårede ombord. Der var færge til Danmark. Familien Zimmer - yderligere en flygtningefamilie i toget, og mann og Rasmussen var nået til en skille - alle blev tvunget til at stå af. Fru Zimmer - vej. mann tog drengene ved hånden og blev stående med et ben på trinbrættet, så hun Hans Jørgen Rasmussens hjemrejse kunne springe på toget igen ved afgang. Rasmussens rejse fortsatte i en åben gods- Situationen tegnede ikke lovende, men vogn, men heldigvis medbragte han en pludselig kom der uventet hjælp. De syge fåreskindspels, som var med til at sikre og sårede erklærede nemlig, at det var hans overlevelse i den barske vinterkulde. umenneskeligt at sætte fru Zimmermann Nok var dagene kolde, men nætterne var af, efter at hun havde passet de syge og sårede i flere dage. Familien steg om bord igen, og rejsen kunne fortsætte. Nu var pladsen imidlertid endnu mere begrænset end før, idet Stargards lazaret var blevet nedlagt, og de syge var nu sendt med toget. Der var så tætpakket af folk, at det kneb med at trække vejret. Heldigvis var vejen til Stettin ikke lang, men damplokomotivet var uheldigvis lø- bet tør for kul, så lokomotivføreren måtte som ved tidligere lejligheder koble vog - nene af og køre videre på egen hånd for at skaffe kul. Det lykkedes, men hvordan vidste ingen. Han kom tilbage, tilkoblede atter togvognene og kørte uden tilladelse og uden tilkoblet sporskifte gennem Stet - tin og hen over Oder-broen. Den største fare var ovre! Det føltes som en befrielse, og alle faldt hinanden om halsen. Fru Zimmermann blev dog hurtigt klar over, at også Oderen lå i den umiddelbare farezone, så hun be sluttede at ændre planer og fortsætte til Hans Jørgen Rasmussen (1900-1990) var Slesvig-Holsten i stedet for at køre til fra Maxbo på Kirkevejen i Ommel. Han Garz, som hun tidligere havde regnet vejede normalt 85 kg, men ved ankomsten med. til skibsreder Andresens bopæl i Køben - I Forpommern og Mecklenburg blev de havn var der kun 50 kg tilbage. På billedet, rejsende pludselig meget bevidste om, som er taget af rederen foran dennes pri - hvor langt de seneste dage havde fjernet vate hjem den 8. februar 1945, står han med dem fra det civile liv. På banegårdene blev den fåreskindspels, som sikrede, at han toget modtaget af Røde Kors-søstre i hvi - kunne holde varmen i den åbne godsvogn de skørter. De tilbød passagererne mad, på vej til færgen i Travemünde.

15 værre, så der var hver morgen flere døde. ved hjælp af lagener, som skabte blot en Tyskerne tog dog ikke disse omstændig - smule privatliv for hver flygtningefamilie. heder så tungt, men sparkede blot ligene Næste dag kørte familien Zimmermann ud over siden af toget og fortsatte trans - videre til Oldenburg, hvor de blev hentet porten. Rasmussen kunne senere huske, af hestevognen fra Friedrichsthal. De tre hvordan en mor sad med sit døde barn i flygtninge fik en venlig modtagelse på favnen. Friedrichsthal, og fru Zimmermann fik Da toget nåede til Travemünde, kom mulighed for at sende et kort til forældre- Rasmussen med en af de sidste færger til ne i Lübtow og et feltpostkort til hendes Danmark. Det blev en ubehagelig tur, mand i Italien. Begge kort nåede frem, er - ikke mindst fordi tyskerne ikke var glade farede hun senere. Ligeledes fik hun et for hans tjenestepistol. For at undgå pro - kort fra sin mor. Det kom ad søvejen, og blemer droppede han i al ubemærkethed heri fortalte moderen, at broderen Her - pistolen ud over færgens lønning. mann Ulrichs var blevet såret for fjerde Hjemrejsens første mål var København, gang og nu lå på Danzig Sygehus, hvor han hvor rederen, Chr. Andresen, mødte en 28 år inden var blevet født. Fra slutningen udmattet Rasmussen, som var reduceret af februar var det slut med enhver form til 50 kg i forhold til sine normale 85 kg. for kontakt. Han nåede frem den 8. februar og med - Selv om flugten mod vest var overstået, bragte fåreskindet og skrivemaskinen, som opholdt familien sig stadig i et krigs - havde skaffet ham plads på toget og der - førende Tyskland. De allierede angreb med reddet hans liv. 7 ofte de tyske byer, og i krigens sidste måneder var Hildegard Zimmermann og Familien Zimmermanns videre færd hendes sønner ofte vidner til lavtgående Samme dag, som Rasmussen nåede frem flyangreb i gaderne, hvor hjælpeløse og til rederikontoret i København, nåede Hil - udmattede flygtninge blev beskudt. Den degard Zimmermann og hendes to sønner eneste beskyttelse mod sådanne angreb til Lübeck, hvor de erfarede, at toget ville var grøften. stoppe i Eutin i Øst-Holsten. I flere dage havde tankerne drejet sig om, hvordan rej - Et liv i Tyskland efter krigen sen skulle gå, men nu var fru Zimmer - Hele familien Ulrichs og Zimmermann mann i stedet optaget af det store spørgs- blev genforenet på Friedrichsthal. Hilde - mål: hvor skulle de opholde sig, når toget gard Zimmermanns bror, Hermann Ul - standsede? Alle venner og familie boede i richs, var ved nedlæggelsen af lazarettet i det østlige Tyskland, især i Berlin, men hel - Danzig blevet udskibet til København digvis ikke alle. Fru Zimmermann kom som såret. I befrielsesdagene fik han uhel - nemlig i tanke om hendes fars gamle tante digvis sit femte sår på grund af granat - Toni, som boede på godset Friedrichsthal splinter i forbindelse med noget skyderi i Kreis Oldenburg i Holsten. på Københavns Havn. Efter udskrivnin - Da toget var fremme i Eutin, fik fru gen fra sygehuset kom han i kortvarigt Zimmermann hurtigt telefonisk kontakt krigsfangenskab, men ankom allerede i til den gamle dame, som tilsyneladende begyndelsen af juli 1945 til Friedrichsthal. ikke fattede sagens alvor; men hun glæ - Den 5. august kom også forældrene, dede sig meget til at få besøg, og hun Fritz Ulrichs og hans kone, Susanne (1882- havde da også et ledigt gæsteværelse. Nat - 1953), til Friedrichsthal efter fem måne - ten i Eutin blev tilbragt i banegårdens ders flugt. 8 Derudover kom også sviger - ventesal, som var indrettet i små parceller datteren, hendes far og en nabo med hus -

16 holderske fra Lübtow. Svigerdatteren, Ur - forbi for at hente opvaskevand. Det var sula Ulrichs (1922-2005), var højgravid, så alibiet for at komme med to spande. Den det var i den elvte time, hun fik et sted at ene var tom til mælken, og den anden var være. fuld af vand. Proceduren var så, at den Fritz Ulrichs og hans kone havde haft tomme spand blev fyldt med mælk, me - en særdeles dramatisk flugt. Halvøen dens vandspanden blev tømt i mælke - Wagrien og Femern var af englænderne spanden, så tomrummet efter den stjålne blevet besat og benyttet som fangelejr. mælk blev fyldt ud. Godskøkkenet måtte i Derfor måtte civilbefolkningen hverken al denne tid klare sig med fortyndet mælk, rejse ind eller ud af området. Ægteparret men fru Zimmermann stjal disse daglige Ulrichs tilbragte derfor de sidste stræk af fornødenheder for at undgå, at børnene deres rejse liggende gemt under korn - begyndte at stjæle. sække på ladet af en lastbil, og da de Alle disse små tyverier havde fundet nåede frem, var godset i Friedrichsthal sted lige fra ankomsten til Friedrichsthal, helt overfyldt med soldater, bomberamte, men heldigvis var foråret 1945 meget husvilde borgere fra Kiel og flygtninge. mildt, og det gjorde naturligvis ernærings - Derfor måtte Hermann Ulrichs og hans situationen betydeligt bedre for både kone tilbringe den første tid i et telt, og flygtninge og krigsfanger. fire uger efter ankomsten fik parret deres Så snart kreaturerne var kommet ud på første datter. markerne, og staldene var gjort rene, flyt - I oktober 1945 kom endelig også Georg tede soldaterne ind. I lange rækker lå de Zimmermann fra Italien, hvor han siden en efter en og blev derfor kaldt »kostalds - maj måned havde siddet i krigsfangen - soldaterne «. Der gemte sig mange inter - skab. essante mennesker bag den lidt ned la - Hele familien var samlet, og medens dende fællesbetegnelse. En af dem var di - Georg Zimmermann tog fat på at arbejde rigenten for Regensburger Domspatzen. som landmand på gården, hakkede Hilde - Han opmuntrede ofte til fællessang, og det gard Zimmermann roer i den kraftige hol - skabte nogle gode stunder midt i al elen - stenske jord. Betalingen fik de i naturalier. digheden. Eksempelvis fik familien 25 kilo hvede om På et tidspunkt byttede Fritz Ulrichs sig måneden til at bage brød. Det rakte ikke til fire gåseæg hos en bonde, som fik ciga - til at mætte familiens elleve sultne maver, retter til gengæld. Æggene blev udruget af så der måtte lægges en vis kreativitet for en liggehøne, men da den første gæsling dagen, hvis alle skulle være nogenlunde brød skallen, mistede liggehønen fuld - mætte. stændig interessen for sin ellers så vigtige Den gamle tante Toni havde foreslået opgave. Hvad skulle man gøre? Hildegard Hildegard Zimmermann at passe hønse - Zimmermann var ikke rådvild. Hun lagde gården. Blot måtte hun ikke samle æg - sig i sin seng for at udruge æggene. Dren - gene, og det gjorde hun heller ikke, med - gene måtte hele tiden sørge for fyldte var - mindre æggene lå i hønsemøget, og det medunke, indtil gæslingerne brød ud af skete heldigvis af og til. skallerne to dage senere. Gæslingerne Når aftenmalkningen var forbi, blev der havde vænnet sig så meget til Hildegard hver aften stillet en spand mælk foran Zimmermanns stemme, at de ikke ville spisekammeret. Mælken skulle bruges til have noget med gårdens øvrige gæs at godsets husholdning, men Hildegard Zim - gøre, men trofast rendt i hælene på fru mermann havde brug for noget af mælken Zimmermann, som måtte finde sig i at til sin familie, så hun kom »tilfældigvis « blive kaldt »Gåse-Lise «.

17 Livet på Friedrichsthal blev et andet, da rederiet Dania, men fåreskindet gemte tante Toni døde 1946. Efterfølgeren gjorde han i mange år. Rejseskrivemaskinen, en sig ingen anstrengelser for at få et godt Underwood, findes stadig, for selv om forhold til flygtningefamilien. Tværtimod Rasmussen døde i 1990, er den et varigt bandt han sin bidske hund lige ved porten minde om, hvor uventet hjælpen kan duk - til godsets have, så den gamle fru Ulrichs ke op, når det ser sortest ud. 10 ikke kunne gå tur med barnevognen i par - Noter ken. 1. Frank A. Rasmussen, Bent Vedsted Rønne og Georg Zimmermann, som var akade - Hans Chr. Johansen: Dansk søfarts historie 1920- misk uddannet, søgte om arbejde på man - 1960. Bind 6. Damp og diesel , København 2000, ge skoler, men hans fag, som var tysk, hi - s. 201-203. 2. Oplyst af H. J. Rasmussens søn, Ole Rasmussen, storie og geografi, var ikke særligt efter - tidligere Maxbo i Ommel, december 2010-januar spurgte, da de politiske omvæltninger 2011. krævede et helt nyt indhold i undervisnin - 3. Hildegard Zimmermanns erindringer findes i gen. Først i 1951 lykkedes det ham at få kopi under Hans Jørgen Rasmussens erindrin - ansættelse som realskolelærer, og han ger på Marstal Søfartsmuseum 0246A0019. 4. Aage Trommer: Den store alliance. Den 2. Ver - døde allerede i 1953. denskrig 1941-1945 , København 1989/1995, s. Hildegard Zimmermann blev nogle år 259-262. senere redaktør af tidsskriftet Land und 5. Hvor intet andet er nævnt, er teksten baseret på Frau ved forlaget Parey i Hamburg og Hildegard Zimmermanns erindringer, Marstal havde denne stilling i tolv år. 9 Søfartsmuseum 0246A0019. 6. Oplyst af H. J. Rasmussens søn, Christian Ras- Hermann Ulrichs fortsatte i 1946 den mussen, tidligere Maxbo i Ommel, januar 2011. landbrugsuddannelse, som krigen havde 7. Oplyst af H. J. Rasmussens sønner, Ole og Chri - afbrudt. I 1947 forpagtede Fritz Ulrichs stian Rasmussen, december 2010 og januar 2011. en landbrugsudstykning, da Hermann Ul - 8. Flugten findes trykt i: Irena Elsner: Zwischen richs ikke selv kunne indtræde i forpagt - Dünen und Wäldern von Stilo nach Lübtow , Am - berg 2010, s. 291-305. ningen, da han ved afnazificeringen var 9. Udover Hildegard Zimmermanns erindringer er blevet indplaceret som medløber. også benyttet Irena Elsner: Zwischen Dünen und Familien Ulrichs/Zimmermann fik al - Wäldern von Stilo nach Lübtow , Amberg 2010, s. drig kontakt med hverken den trofaste 236, 262-265, 266-269, 275-282. August Paquet eller kaptajn Rasmussen 10. Jeg takker Line Visby Hansen, Aarup, for hen - des hjælp til at få skrevet denne historie. Hendes fra Ommel på Ærø. I Rasmussens tilfælde henvendelse til museet åbnede pludselig mulig - fortsatte livet som før, nu som fører af S/S heden for at få dette ellers upåagtede kapitel af TOVELIL . Han fortsatte som skibsfører i lokal- og verdenshistorien gemt for eftertiden.

18 Den amerikanske flyver

Af FINN BUCH

På vej mod et bombemål Vi skal tilbage til den 20. juni 1944, hvor Søfartsbyen Marstal ligger smukt placeret en større formation af amerikanske bom - i læ bag en mole på den østlige side af bemaskiner var på vej over Nordsøen med Ærø. Når man går en tur på byens kirke - indflyvning på den jyske halvø. Kursen gård, vidner kirkegårdens gravstene om over Østersøen var lagt tæt på Dovns mange generationer med en forbindelse Klint på Langeland i en højde af 20.000 til byens søfart. Men en enkelt grav skiller fod med retning mod Lolland-Falster. Ved sig dog markant ud med et vajende ame - Gedser ændrede man igen kurs, denne rikansk flag og et fremmed navn på grav - gang mod Rügen i Mecklenburg-Vorpom - stenen. mern. Her begynder historien om den unge Bombemålet var det tyske olieraffina - amerikanske flyver S/Sgt. Jack E. Wagner, deri Hydrierwerke Pölitz AG lidt nord for der siden den 11. juli 1944 har haft sit en - Stettin, som fremstillede syntetisk benzin delige hvilested på kirkegården i Marstal. til den tyske krigsmaskine. Den allierede

Jack Wagners grav på Marstal Kirkegård i sommeren 2010. Foto: Helle Krull Petersen.

19 invasion var i gang i Normandiet, og den densstribe (kan have været brændstof eller allierede luftstrategi gik nu ud på at stop - olie). Denne maskine så tilsyneladende ud pe de tyske forsyninger til fronterne. til en kort tid at være i en kontrolleret gli - En øjenvidneskildring, nedskrevet i en deflugt, men så rullede den over og gik ind rapport hjemme på den amerikanske fly - i et spin. (Flyvemaskine 42-95144). base Hethel i England samme dag, fortæl - Jeg fulgte begge maskiner hele vejen ned. ler om nogle dramatiske begivenheder i Kun fem (5) faldskærme kom ud. Flyve - luften over Østersøen. maskinen var mere eller mindre intakt (fly - vemaskine 42-100351) og eksploderede, da »Vi var på vej mod målet og var nogle få den ramte havoverfladen. Det gjorde den miles nordvest for Kiel, Tyskland, da to anden flyvemaskine ikke. flyvemaskiner kolliderede. Jeg var agter - Der var adskillige skibe i området, som skytte på flyvemaskine 42-95240. Jeg så antageligt samlede de mænd op, der var i flyvemaskinerne indenfor et sekund efter stand til at springe ud. Flyvemaskinerne og de kolliderede. Flyvemaskinen nedenunder faldskærmene landede indenfor en mile fra fik revet sin hale helt af, og omgående dyk - kysten. « kede den og gik i spin. Ray W. Romick Flyvemaskinen ovenover (flyvemaskine S/Sgt. 10675363 42-100351) mistede en propel, men så ellers Agterskytte ud til at være intakt og trak en hvid kon -

B-24 bombemaskine fra 389th Bombardment Group. Foto: NARA.

20 To begravelser Lørdag den 8. juli 1944 blev der fundet et lig, som var drevet ind på den østlige side af Eriks Hale, en sandtange beliggende ud for Marstal. Det viste sig snart, at skoma - ger H. Russell under en spadseretur havde gjort et uhyggeligt fund af en død flyver. Flyveren havde antageligt ligget i vandet i længere tid. Det rygtedes hurtigt i byen, og flere tilskuere kom til. Landbetjent H. Stenege og doktor J. Fenger Eriksen blev straks underrettet. Det blev besluttet at tilkalde en hestevogn, hvorefter liget for - sigtigt blev lagt op på vognen, for derefter at blive kørt til kapellet i Marstal. Under tilstedeværelse af kirkeværge Nummelin og landbetjent Stenege skulle doktor Fen - ger Eriksen foretage ligsyn samt udstede en dødsattest. Ligsynet fandt sted om søndagen den 9. juli 1944. Snart kunne man ved hjælp af et »hundetegn « (en metalplade i en kæde om halsen på flyveren) konstatere, at det dre - jede sig om Jack E. Wagner 33506689 – T- S/Sgt. Jack E. Wagner. 43 O P. Wagner bar på venstre ringfinger en guldring. Et metalarmbånd på venstre te være nogle pårørende, der ville savne et håndled bar inskriptionen »Love Dottie – elsket familiemedlem. Da hun hørte, der 33506689 – Jack E. Wagner «. Flere effek - skulle holdes ligsyn, kontaktede hun der - ter blev fundet på flyveren, og en lille lom - for straks doktor Fenger Eriksen. Ube - mebog i skind viste sig at indeholde ad - mærket havde han under ligsynet taget et skillige fotografier og papirer. Jack E. foto af en ung kvinde og hendes adresse Wagner var født den 21. september 1925, fra Wagners lommebog og derefter over - Harrisburg, Pennsylvania, USA. Ligsynet draget det til fru Mortensen. viste, at der ikke var nogen udvendige Mandag den 10. juli 1944 blev der gra - kvæstelser på flyveren. Derefter lagde man vet en grav på kirkegården i Marstal, men ham i en kiste, og hans ejendele blev taget byens borgere kunne ikke få oplyst, hvem i forvaring. To tyske soldater var imidlertid der skulle begraves eller hvornår. Tidligt også ankommet til kapellet. Oberfeld we - tirsdag morgen den 11. juli 1944 mødte en bel Hermstrüwer og Oberfeldwebel Ko - deling tyske soldater op på kirkegården. rowski kunne konstatere, at den afdøde til- Landbetjent Stenege var også ankommet. hørte det amerikanske flyvevåben, hvor - Rundt omkring på kirkegården var der al - efter de tog liget i den tyske værnemagts lerede diskret forsamlet små grupper af varetægt. Marstal borgere. I løbet af natten havde I Marstal var rygterne løbet i forvejen. de pyntet bunden af graven med blomster Fru Nathalia Mortensen i Havnegade formet som et Dannebrogsflag. Klokken havde set hestevognen køre forbi med den 06.45 var den tyske, militært ledede be - tildækkede flyver. Hun tænkte, at der måt - gravelse overstået. S/Sgt. Jack E. Wagner

21 var blevet sænket i graven uden gejstlig talte om begravelsen på Marstal Kirke - medvirken. gård, hvor smukt de lokale havde pyntet Da de tyske soldater havde forladt kir - og besøgt graven trods tysk modvilje. Hun kegården, dekorerede Marstals borgere sluttede brevet med følgende ord: graven med blomster i røde, hvide og blå farver. »Stars and Stripes «, det amerikan - »Vi føler alle med Dem og Jacks familie i ske flag, viste flyveren Jack Wagner den denne store sorg, og jeg vil fortælle Dem, at sidste ære, og sognepræsten holdt samme vi tænker på ham som en af vore egne. Vi formiddag en andagt ved graven. vil tage os godt af hans grav, vi vil prøve at gøre det lige så godt, som De selv ville gøre. Familien underrettes På et tidspunkt vil jeg fortælle Dem, I byen Selinsgrove i Pensylvannia gik den hvem der sendte dette budskab, og indtil da unge kvinde Dorothy Wagner rundt og vil jeg ønske, at De kalder mig en af Deres ventede på nyt om sin ægtemand Jack venner. « Wagners skæbne. Der var kommet et tele - gram fra de amerikanske myndigheder Via illegale kanaler lykkedes det at bringe (dateret 3. juli 1944) som kort fortalte, at brevet til Sverige. Kaptajn Folmer fra Jack Wagner sammen med resten af be - kabeldamperen EDOUARD SUENSON af sætningen på sin flyvemaskine var blevet København påtog sig den videre befor - rapporteret savnet den 20. juni 1944 over dring af brevet til USA, hvor Dorothy Østersøen. Wagner i september 1944 fik vished om Hjemme hos familien Nathalia og Niels sin ægtemands skæbne. Den 29. december Mortensen i Marstal sad Nathalia og skrev 1944 fødte hun deres fælles barn, Linda på et brev til Jack Wagners enke. Hun for - Marie Wagner.

Den pyntede grav på Marstal Kirkegård juli 1944.

22 Den eneste overlevende fra Jack Wag - we have his body sent over here, we won ’t ners B-24 flyvemaskine vendte i somme - know for sure if it is his or not. « ren 1945 hjem til USA fra tysk fangen- skab. S/Sgt. Jacob G. Heilich kontaktede Nathalia og Niels Mortensen holdt deres Dorothy Wagner og kunne nu fortælle om løfte. De bekostede en gravsten. Troligt de sidste minutter af Jack Wagners liv. indtil sin død i 2003, passede og vedlige - Han og et andet besætningsmedlem, S/Sgt. holdt Nathalia Mortensen Jack Wagners Howard Penfield, havde fra hullet i ma - grav. Aldrig manglede der blomster, og et skinens ende set agterskytten S/Sgt. Jack lille Stars and Stripes vajede altid ved Wagner kæmpe forgæves med at komme gravstenen. ud af det løsrevne og afskårne haleparti. I 1985 modtog ægteparret Mortensen en Det forsvandt hurtigt ned over Østersøen. middagsinvitation fra præsident Ronald S/Sgt. Jacob G. Heilich prøvede derefter at Reagan i Det Hvide Hus i Washing ton, nå sin faldskærm, men blev trykket til gul - USA. Desværre måtte de pænt sige nej, vet under maskinens spin. Efter et fald grundet alder og den lange rejse. Samme på 5.000 fod fladede den ud, han fik sat år aflagde den amerikanske ambassadør i faldskærmen på sit seletøj, og sprang ud af Danmark, Terence A. Todman og frue et den åbne bagende af flyet. Efter en halv besøg i hjemmet i Marstal. Han overrakte times tid i den sydlige del af Langelands - Nathalia og Niels Mortensen en ameri - bæltet blev Heilich taget op af fiskekut te - kansk fortjenstmedalje sammen med en ren NORDLYSET af Bagenkop. Ved an - gave og hilsen fra præsident Reagan. komsten til Bagenkop ventede den tyske Pasningen af Jack Wagners grav er nu værnemagt. overtaget af Annelise Hansen, datter af Nathalia og Niels Mortensen. Her i 2011 Nathalia Mortensens livslange opgave er der gået 67 år, siden Jack Wagner døde, Forholdene i Europa var i løbet af 1945 men den amerikanske forbindelse til byen efter det tyske krigsnederlag blevet nor - Marstal og dens borgere lever videre. Der maliseret. Der blev igen korresponderet afholdes fra tid til anden stadig mindehøj - tværs over Atlanten, og Nathalia Morten - tideligheder på kirkegården i Marstal med sen kunne nu afsløre sin identitet. deltagelse af repræsentanter fra den ame - 30. maj 1946 skriver Dorothy Wagner i rikanske regering og øens hjemmeværn. et brev, at familien Wagner har besluttet at lade Jack Wagner forblive på Marstal Kirkegård. Kilder Missing Air Crew Report fra NARA, dansk politi r - apport, tyske militære rapporter, korrespondance »Both Jack’s parents and I have agreed to imellem Nathalia Mortensen og Dorothy Wagner, let Jack’s body rest where it is, because we brev fra Præsident Ronald Reagan, oplysninger fra know where he is for sure this way, where if Anders Bjørnvad og Marstal Søfartsmuseum.

23 Da bølgerne gik højt

Den 15. december 2010 blev de to rederi - 10. januar. foreninger, Rederiforeningen af 1895 (opr . Lands-Generalforsamlingen i Marstal Dansk Sejlskibsrederiforening) og Re - udsat. deriforeningen for Mindre Skibe (opr. Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, der havde planlagt sin 50 års lands- Skibe), lagt sammen efter mange års ad - generalforsamling til afholdelse i Marstal skillelse, idet den »Lille « forening fra sin på hotel Ærø lørdag den 18. ds., har under oprettelse i 1897 var en afdeling af Dansk hensyn til den vanskelige trafiksituation Sejlskibsrederiforening, som den imidler - besluttet sig til at udsætte denne indtil vi - tid meldte sig ud af i 1911. De to forenin - dere. Muligt vil den blive holdt så nær som ger repræsenterer henholdsvis den mel - muligt op mod selve jubilæumsdagen den lemstore og den mindre skibsfart. I den 2. marts. forbindelse kan det være interessant at se tilbage på den »Lille « rederiforenings 50- 16. januar . års jubilæum i 1947 og den samtidige ge - Alligevel landsgeneralforsamling neralforsamling. i Marstal. Den afholdes den 25. ds . Det indtrufne tøvejr med de mindre tra - Ærø Venstreblad årgang 1947. fikvanskeligheder har bevirket, at Dansk Alle artikler m.m. er af redaktør og skibs - Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe mægler William Nielsen. alligevel har bestemt sig til at afholde Jubilæumsgeneralforsamlingen i Marstal Afskrift foretaget af Gunner Egholm Ras - lørdag den 25. ds. Denne meddelelse vil mussen. blive hilst med tilfredshed. Marstal vil gøre alt for at modtage skipperne på hjer - teligste måde.

23. januar. Repræsentanter for Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Nogle er allerede ankommen til Marstal til jubilæumsgeneralforsamlingen først - kommende lørdag. Og de benytter lejlig - heden til at se på byens seværdigheder. De har bl.a. aflagt museet og modelsamlingen på Solbjerg (i 1956 erhvervet til Marstal Søfartsmuseum, red. ) besøg og var meget begejstret derfor. Flere af repræsentan - Redaktør og skibsmægler William Nielsen. terne har gået på Navigationsskole i Mar -

24 stal og de er meget glade for at gense byen krigen, og minestrygningen i de danske og hilse på gamle bekendte. farvande lader meget tilbage at ønske, så det ser ud til, at det vil vare længe, før vi 25. januar. kan betragte farvandene som minefri. – Den danske småskibsfart i 1946 Der er i indeværende år forlist 19 små - tilfredsstillende skibe, hvoraf 8 skyldes minesprængning – Beretning på 50 års jubilæums- med tab af 14 menneskeliv. generalforsamlingen i Marstal Udover sejlads mellem danske havne, – 19 skibe forlist, deraf 8 ved som er den langt overvejende del, har ski - minesprængning og med tab af bene været beskæftiget med transport af 14 menneskeliv . brændsel og kali fra Polen, Lübeck, Ro - På 50 års generalforsamlingen i dag i stock og Wismar, ligesom et betydeligt Marstal i Dansk Sejlskibsrederiforening antal skibe har transporteret grøntsager for mindre Skibe aflagde forretningsføre - fra Danmark til Hamborg. Flere skibe har ren, dir. P. Grube en interessant beretning, også sejlet på Finland, Sverige, og Norge. iflg. beretningen hedder det bl.a.: Da raterne for salpeter fra Norge til Dan - Bortset fra de perioder, som altid ind - mark efterhånden var kommet ned på et træffer for den danske småskibsfart, hvor så lavt niveau, at det var en tabsgivende det kniber med at skaffe ladninger, men forretning, indledte rederiforeningen i juli som gennemgående har været af kortere måned forhandlinger med Norsk Hydro varighed, må året beskæftigelsesmæssigt om at få aftalt minimalrater i lighed med, set betegnes som tilfredsstillende. hvad firmaet har med Sveriges Segelfar ty - Desværre mindes søfolkene stadig om gsförening for ladninger til Sverige, dog

Otto Stoltenberg, Kalundborg, var en dygtig skibsportrættør. Han tegnede mange af de far - tøjer, der var medlem af Rederiforeningen for mindre Skibe. I artiklen bringes nogle fra Søfartsmuseets samling. Her er det BONAVISTA af Marstal.

25 under hensyntagen til danske forhold. har ikke opgivet håbet om, at skibshypo t - Norsk Hydro ønskede imidlertid at stå frit hekskassen kan blive en realitet, og ap - m.h.t. befragtningen til Danmark og tvang pellerer indtrængende til enhver, der er derfor rederiforeningen til selv at fast - interesseret i at bevare den danske små - sætte rater. Resultatet var, at ingen danske skibsflåde, om at gå ind for dette spørgs - motorskibe, der var knyttet til vor organi - mål og tegne sig for en garantikapital, stor sation, og det drejer sig praktisk talt om eller lille, og når der er indsamlet eller teg - hele flåden, ville acceptere salpeter til net et passende beløb, (vel ca. 1. million Danmark. Det samme gjaldt de skibe, der kroner) mener jeg, rederiforeningen på ny er tilknyttet Sveriges Segelfartygsförening bør henvende sig til staten for at søge tan - og Norsk Fraktefartøires landsforening, ken realiseret. som her stod solidarisk med de danske kolleger. Det synes også efterhånden at Minefaren. være gået op for Norsk Hydro, at rederi - Minefaren er desværre stadig stor i vore foreningens krav om maksimalrater er farvande, og det er væsentligst de mindre fuldt ud berettiget, idet firmaet siden ok - skibe, det går ud over. Skipperne klager tober måned betaler raten. meget over minestrygningen, men mari - neministeriet, under hvem det sorterer, Skibshypotekkassen. hævder, at de ikke kan udrette mere, end Dette spørgsmål synes desværre at være de gør, med det forhåndenværende mate - gået helt i stå. Selvom rederiforeningen riale, som har været benyttet af de allie - endnu ikke har fået et endeligt svar fra rede under krigen, og som ikke er helt de lovgivende myndigheder på sin fore s - igennem første klasses. pørgsel til handelsministeriet i februar Søfartsministeriet maner til forsigtighed måned 1946, om hvorvidt staten ville og henstiller til småskibene, at de så vidt støtte sagen ved at stille den nødvendige muligt altid følger de strøgne ruter. kapital til rådighed, burde der fra erhver - vets side, for at understrege vigtigheden af Afmærkninger. dette spørgsmål, kunne fremskaffes en Foreningens henvendelse til fyrvæsenet passende garantikapital. Da det må anses om afmærkningsspørgsmål har i mange for at være af vigtig betydning for det dan - tilfælde resulteret i et imødekommende ske småskibserhverv at få flåden fornyet svar. Fyrvæsenet har dog ikke kunnet gå eller moderniseret, tilråder jeg indtræn - med til henstilling om afmærkninger på gende alle medlemmerne, også dem, der områder, der stadig anses for minefarlige, har et godt skib og som ikke tænker på at nemlig udenfor de strøgne ruter. Efter - gøre forandring, samt dem der er gået i hånden som forholdene tillader det, har land, men stadig har interesse for erhver - fyrvæsenet lovet at være imødekommende vet, at samle sig om oprettelsen af en overfor foreningen videst muligt. skibshypothekskasse, thi hvis der ikke gøres skridt til at få flåden fornyet, risike - Standard-Certepartiet . rer det danske småskibserhverv at gå sin Det udkast, som er udarbejdet, og som ødelæggelse i møde. vil være medlemmerne bekendt gennem Der vil naturligvis altid være enkelte, »Skipperen «, blev i oktober måned drøf - som kan skaffe kapital til at kontrahere tet med en større kreds af købmænd. eller købe et skib, men her gælder det om Selvom vi ikke fik certepartiet god - i stor stil at få udskiftet de mange gamle kendt i den foreslåede form, hvad vi heller og umoderne skibe med nyt materiale. Jeg ikke havde været så optimistiske at tro,

26 KIRSTEN RASK af Odense. Typisk sejlskib med hjælpemotor. Bemærk neutralitetsmærkerne. De hjalp desværre ikke ret meget over for miner, der blev mange småskibssejleres skæbne også længe efter krigsophøret. mener jeg dog, vi er kommet et godt skridt bibeholdes. Herefter kan rederiforenin - fremad ved at søge direkte kontakt med gen, eventuelt i samarbejde med de sven - købmændene, og jeg anser mødet for at ske og norske sejlskibsrederiforeninger, være frugtbringende, da det bibragte os for den udenrigske sejlads vedkommende indtrykket af, at vi kan forvente forståelse selv fastsætte sine rater og betingelser på flere punkter, bl.a. med h.t.t. tørnbe - uden indblanding fra de lovgivende myn - stemmelserne. digheder, som sikkert selv føler det som en lettelse at kunne »smide fortøjningerne Udsigterne for 1947. los « for småskibene. Lad os nu sejle vor Angående udsigterne for 1947 er det umu - egen sø på en måde, som aftvinger respekt ligt at udtale sig, men lad os håbe, at det og fremdeles vise samfundet, hvor vigtigt nye år – der bliver et jubilæumsår, idet for - det er at opretholde den danske små - eningen den 2. marts fejrer sin 50 års fød - skibsfart uden hvilken vort land ville mere selsdag – må blive godt og lykkeligt for end dårligt stillet. medlemmerne. Som en virkelig god nytårsgave skal Åbenhjertigt interview med Dir. P. Grube: nævnes fragtnævnets beslutning om fra og I Sct. Annæ Plads nr. 28 1. sal med udsigt med den 16. december at ophæve kontrol - til den store pulserende Københavns len med småskibene, og hvorved den af Havn har Dansk Sejlskibsrederiforening skipperne med længsel ventede frihed nu for mindre Skibe residens. I ekspeditions - er opnået fuldt ud, idet maksimalraterne kontoret klaprer skrivemaskinerne og te - for den indenrigske fart dog indtil videre lefonerne kimer. Det er skippere nær og

27 fjern, der søger gode råd, og kontorchef Eriksen giver dem alle et høfligt og for - stående svar. – Adskillige vil også gerne tale med chefen selv. Der bliver stillet om til direktør Peter Grubes hyggelige pri - vatkontor, hvis vægge er beklædt med sejl - skibe og motorskibe i fotografier og i mi - nutiøst udførte modeller. Der er navnlig billeder fra Marstal og Svendborg. Man føler sig helt hjemme. Goddaw William, sid ned, så skal jeg være der om et øjeblik . Og imens giver han ordre til ekspediti - onskontoret, og griber med den ene hånd om telefonen og »snakker løs « på godt »måstalsk «, dialekten som aldrig fornæg - ter Peter Grube, selv om han har tilbragt mange år udenfor Danmarks grænser som chefbefragter i Riga. – Snart kimer også den anden telefon. Det er en kollega ifrån hinsidan, der ønsker en oplysning. Et ögen - blick. Så bliver også det overstået. – Men Direktør Peter Grube. der er snart ikke et ledigt minut for den travle mand fra den årle morgen, fra han hvem småskibsfarten sorterer – er velvilligt når ind fra villaen i Gentofte, til han ved 6- indstillet overfor småskibsfarten. Jeg skal tiden siger farvel til kontoret. Og besyn - indskrænke mig til at henvise til de dispen - derligt, han får tid til alt – også Ærø for - sationer, der er givet for sætteskippere over eningen, hans hobby. Hjælpsom og elsk - 100 Br. tons. værdig er han altid. Dog kan han også bide – Hvordan bedømmer du betydningen fra sig, så det forstås, hvis en og anden af den danske småskibsfart? kommer ham på tværs med en lunken be - Peter Grube retter sig i vippestolen, ud - mærkning. Peter Grube er karl for sin hat, bryder kort og klart: Uundværlig. sin forening en storartet leder. – Ja, men kan vor småskibsflåde så klare Nå, vi sidder så og snakker skiv. Og det den fremtidige konkurrence. Og hvad bør får han også, skønt travlheden, tid til. gøres for at konkurrere? – Hvilke ønsker du har for småskibsfar - Tidens tempo vil sikkert kræve, at der ten i jubilæumsåret, spørger jeg. lægges afgørende vægt på motoren. – Lynhurtig som en torpedo svarer – Og fremtidens skibe? Grube: At vi må blive forskånet for krigs - – De fullpowerede skibe bliver fremti - forlis og at driftsudgifterne ikke vil stige, dens skibe, for Danmarks vedkommende samt at småskibene snart må genvinde vil det imidlertid afhænge af, hvorledes deres fulde frihed, hvorved minimalraterne myndighederne stiller sig til kravet om pas - kan genindføres. ning af motoren, og det vil være nødven - – Har statens indstilling overfor små - digt at udvide grænsen betydeligt. skibsfarten skuffet dig, eller synes du, der ––– er udsigt for en bedre forståelse? Nu kimer telefonen igen, – Det var T. C. – Det er mit indtryk, at myndighederne Christensen, småskibenes »forhadte le - – i første række handelsministeriet – under der « af fragtnævnet. Nej, undskyld, jeg

28 tror Grube sagde: De er en klog mand, T.C! Peter Grube ser på uret. – Det er sandt, jeg skal være i handelsministeriet til en konference kl. 2. Og så var »audiensen « forbi. Gesandt i overordentlige anliggen - der for Ærø og omliggende småøer satte kursen mod Slotsholmsgade, lettede på topsejlet og sagde farvel. Hils hjemme! Og det være hermed gjort. William Nielsen

Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Et historisk rids af fhv. navigationsfor - stander, translatør L. Rasmussen, Svend - borg. Den 25. januar afholder ovennævnte forening sin årlige ordinære generalfor - samling i Marstal. Samtidig fejrer forenin - gen sin 50-årige beståen, idet foreningen Albert E. Boye. Foreningens første forret - stiftedes ved et møde i Odense i 1897 (i ningsfører. det tidlige forår). Oprindelig stiftedes foreningen som en afløstes af kaptajn S. P. Christensen, Århus. afdeling af »Dansk Sejlskibsrederifore - Senere fulgte skibsmægler Chr. Møller, ning «, men i 1911 udmeldte denne afde - Rønne, kaptajn C. M. Christensen, Ålborg, ling sig af hovedforeningen og har siden kaptajn A. H. Petersen, Marstal ( »Kate «- været en hel selvstændig forening. Petersen). Derefter kaptajn Clausen, Ri - Dens første formand var kaptajn Chri - stinge, og endelig kaptajn R. Schmidt, Kol - stensen, senere mægler i Svendborg og ding, som er foreningens nuværende for - senere havari-ekspert. Foreningens første mand. forretningsfører var mægler Alb. E. Boye Gennem de forløbne 50 år har forenin - fra Marstal. Han fratrådte i 1898 og af - gen oparbejdet sig en grundfæstet stilling løstes af mægler Nicolaisen, Århus, som indenfor lovgivningsarbejdet og admini - efter sin død afløstes af navigationslærer, strationen angående søfartsforhold. Fore - translatør L. Rasmussen, som var forret - ningen er således repræsenteret i søfarts- ningsfører fra 1908 til 1935, da han afløstes rådet, ulykkesforsikringen, fragtnævnet af cand. polit Borch-Johansen. Da denne m.m.. i 1942 måtte forlade landet på grund af Det er givet, at foreningen på talrige om - besættelsesforholdene, afløstes han af råder har sat sit præg gennem de forløbne mægler P. Grube, og indfødt marstaller, og år, både på de love, som vedrører erhver - denne er endnu foreningens forretnings - vet og på selve dettes stilling, rent økono - fører. misk. Det er således værd at bemærke, at Også foreningens formænd har skiftet denne forening af småskibe var den første, gennem de forløbne 50 år. Førnævnte kap - måske i hele verden, som formåede at gen - tajn Christensen efterfulgtes af kaptajn nemføre faste fragter, så skibene ikke lå og Jensen, Hellerup (Kutter-Jens), som i 1915 konkurrerede hinanden ned.

29 Fastsættelse af fartsgrænserne for små - tak for den store ære, der blev vist de skibene, disses fritagelse for lastemærke, faldne kammerater. Havnefogeden ud - bemandingsspørgsmålet og meget mere er talte videre: For de søfolk, der er gået bort blandt de sager, foreningen har arbejdet under den sidste krig, har vi endnu ikke med, og vi erfarer, at foreningen ved den fået rejst et minde, men det vil komme. nu forestående revision af sønæringsloven Under første krig blev kampen kæmpet vil gøre en indsats for at forskaffe større for et frit Danmark. Søfolkene sejlede ud rettigheder for småskibene, både ved en for at skaffe varer til vort land. Denne udvidelse af fartsområderne og tonnage s - gang skete der noget andet. Landet blev tørrelsen. besat og søfolkene kæmpede Danmarks Foreningen varetager også småskipper - kamp under fremmed flag. Nu skal der op - nes interesser ved at føre deres retssager; rettes en mindefond først i marts og vi den ejer en hjælpefond til støtte for gamle håber det danske folk vil vise deres tak - søfolk, en sygeassurance. m.m.. nemmelighed for kampen, der førtes af Der er al grund til at ønske tillykke med vore kammerater derude. Tak fordi De de forløbne 50 år og håbe, den stadig må viste vore faldne kammerater her den sid - kunne varetage småskibenes tarv på sam - ste ære. me måde som hidtil. L. Rasmussen Forretningsfører Grube afskediges pr. 1. marts. 25. januar Kontrovers indenfor bestyrelsen bevirker Jubilæumsfesten i denne opsigtsvækkende beslutning . Dansk Sejlskibsrederiforening Den mest overraskende meddelelse, for - for mindre skibe. retningsfører Grube gav, var, at kredsbe - Mange fremmede gæster i Marstal. styrelsen med 28 stemmer mod 17 havde – Byen og havnen flagsmykket. vedtaget, at Grube skal fratræde sin stil - – Kransenedlægninger ved mindesmærket ling pr. 1. marts, dette år. Grube forbeholdt for de omkomne sømænd . sig sin stilling i henhold til kontrakt. Dagen i dag oprandt som en stor festdag Det fremgik af det oplæste protokollat for den gamle skipperby Marstal. I de tid - fra bestyrelsesmøderne, at det var kaptajn lige morgentimer var byen præget af de Lorentzen, Svendborg, som stærkt havde mange fremmede gæster, som var kommet ført an i kritikken mod forretningsføreren. hertil i anledning af Dansk Sejlskibsrede - Peter Grubes afsked vil utvivlsomt bli- riforening for mindre Skibes jubilæums - ve modtaget med stærk beklagelse i vide fest og generalforsamling. Overalt vajede kredse, da det er en uomstødelig kends - dannebrog, ligesom der var rejst flagalle gerning, han for foreningen har udført et gennem byen, og i havnen var skibene stort og dygtigt arbejde. flagsmykket. Translatør Rasmussen, Svendborg: Før Kl. 10 samledes repræsentanterne ved eller senere vil det blive taget op til drøf - mindesmærket for de omkomne sømænd, telse igen. hvor formanden for rederiforeningen kap - Endelig udtalte skibsreder Hans Her - tajn R. P. Schmidt, Skærbæk på forenin - mansen med levende tilslutning fra for - gens vegne nedlagde en smuk krans og samlingen sin forbavselse over den fler - udtalte et æret være deres minde. talsbeslutning der inden for bestyrelsen Havnefoged Jensen, Marstal bragte på var sket ved rent ud sagt at smide forret - Den Almindelige Danske Skibsførerfor e - ningsfører Grube af uden motivation. Må ning og de efterladtes vegne en hjertelig vi få en forklaring. Grube, enig eller uenig

30 AGILIS af Odense. med ham, har han lagt et kæmpearbejde Skibsreder Schønnemann, København, for foreningen, og han fortjener ikke dette lyste stadig efter at få forretningsfører s - spark. (Hørt! Bifald). pørgsmålet frem. Et leve, Grube, besvaredes kraftigt og Translatør Rasmussen: Det står ikke på understregede med al tydelighed forsam - dagsordenen. Schønnemann: Ved indled - lingens harme over det skete. ningen fik vi det oplæst, at forretnings - føreren var afskediget. Og det skal frem i Revolution indenfor Dansk dag. Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Skibsreder Schønnemann, København, Det mest katastrofale forlangte forretningsfører-spørgsmålet i foreningens historie . frem i dagslyset. Taleren fortsatte: Vi var indstillet på at – Han stillede mistillidsvotum til komme her til Marstal, Grubes fødeby, og bestyrelsens flertal og det vedtoges få en fornøjelig jubilæumsfest, og så får vi enstemmigt. Bestyrelsen måtte gå . pludselig at vide, at forretningsføreren er Efter frokostpausen optoges forhandlin - sat på porten som en tjenestepige. – Det gerne igen, og slutningen af generalfor - er en skandale! (Stærke hørråb!) Grube samlingen blev sikkert den mest bevæ- har gjort et kæmpearbejde for foreningen. gede i foreningens historie. Man forlangte Han er en dygtighed af rang. Den økono - nu at få at vide, hvad der var grunden til miske side af sagen skal jeg komme til - forretningsfører Grubes opsigelse fra stil - bage til. – Man kan ikke disponere med lingen. Translatør Rasmussen, Svendborg: foreningens midler på den måde. Bagatel - Det er et indre foreningsanliggende. Jeg ler har været blæst op for at komme Grube tager ikke parti, men vil stå frit. Sådan er til livs. Det er en grim adfærd. det efter foreningens love.

31 Har Grube begået noget kriminelt? sens flertal imod Grube, fordi de anså ham Skibsreder Schønnemann spurgte videre. for diktatorisk. Over hele salen rungede Har Grube begået noget kriminelt? Har latteren nu. (Tilråb: Det er barnligt! Fy!) han været unational eller hvad er grunden. Schønnemann: Lad os rejse os og gå. Hvad vil ikke offentligheden tænke, hvis Bestyrelsen skal have et mistillidsvotum. vi ikke får en redegørelse. Flere medlemmer: Hvorledes har Ærø- Jeg vil gerne spørge Pilegård, hvem der afdelingens mand stemt? har givet kredsformændene bemyndigelse Peter Hansen. »Ydun «: Grube er en dyg- til at afsætte Grube? De skal komme til at tig mand for foreningen. stå til regnskab derfor Pilegård. Det slip - Schønnemann: Må jeg bede medlem - per De ikke for. Grube har givet forenin - merne om at give bestyrelsen et dun - gen al sin arbejdskraft. Han har bragt alt i drende mistillidsvotum, og det skal kom - system og fået økonomien i orden. Derfor me ud. Det vil foreningen betale 10.000 skal han ikke behandles på en så uan stæn - kroner for. De slipper ikke for at give dig måde. Grube et års gage.

Grube var diktator . Det er ikke voksne mænd værdigt . Der blev nu stærk uro i forsamlingen, som Kaptajn Hansen, Svendborg: Det er ikke krævede at få grunden at vide. Efter nogen voksne mænd værdigt at give forretnings - modvilje rejste foreningens formand, kap - føreren en sådan behandling. Jeg beun - tajn R.P. Schmidt, Skærbæk, sig og udtalte, drer Grube. Han er forhandlingsvenlig og at så vidt han kunne skønne, var bestyrel - slagfærdig. Som administrator er han ufor -

DUEN af Marstal.

32 lignelig. Han har fået hjælpefondet hævet formål. Gebyrerne skulle afskaffes, og for - betydeligt. Dispensationerne fra søndags - eningen ville ikke have noget med Sten - loven skyldes Grube. Det er vanvittigt fiskerne at gøre. Adressen behandledes på at afsætte ham. Vi kommer her til hans kredsmøderne og overalt fik den et til - fødeby, så vælter de manden, smider ham lidsvotum, kun ikke i Egernsund. Det lyk - ud og tramper på ham som den værste for - kedes ikke at få mig væk den gang. De bryder. senere år, hver gang vi kom til et besty- Redaktør William Nielsen: Jeg vil gerne relsesmøde, havde jeg den opfattelse, at have lov at sige som mægler, og jeg tror at der var noget i gære. Det er modbydeligt tør tale på mange danske mægleres vegne, at leve på en vulkan. De siger jeg er dik - når jeg udtaler, at Grube er den mand der tator. – Jeg er ingen nathue, men nu vil de har holdt skuden oven vande i disse kri - have mit hoved på et fad. Når jeg er ude gens år. Det har i mange tilfælde været for ubehageligheder giver jeg svar på til - vanskeligt at klare lovgivningen f.eks. tale. Den autoritet vil jeg have. Grube om - fragtnævnet. Jeg er klar over, at Grube talte også et beløb, han havde givet til med sit friske humør har slået et slag, der mindesmærket, og mente ikke at det var vil præge den danske skibsfarts historie, og foreningen værdigt at bebrejde ham så afskediger De ham kan jeg ikke se, at vi stærkt, men heldigvis kunne han dog be - har særlig lyst til at deltage i jubilæums fe - tale det selv. sten. Medlemskabet. – En syndig uorden . Ondskab og modbydelig adfærd . Sluttelig nævnte Grube, at der havde væ - Direktør Grube tog nu ordet og under ret en syndig uorden med medlemsbladet. forsamlingens bifald redegjorde han for sit Bladene blev sendt til medlemmer, som arbejde i foreningen. Jeg vil også gerne havde været døde i 5 år. Nu har jeg gjort udtale en varm tak til de medlemmer, som »Skipperen « til et læseværdigt organ og vi er gået så hårdt i brechen for mig. Tak for får også et pænt overskud. Jeg har en kon - den tillid, der er vist mig. Grube redegjor - trakt. Selvfølgelig. Der står at jeg har ret de nærmere for, hvorledes han i mange til at ansætte og afskedige personalet. Det tilfælde måtte handle på egen hånd, når er givet. Men også her har man forsøgt at bestyrelsen var spredt over hele landet. blande sig i mine dispositioner. Men jeg har været udsat for ondskab, Flere medlemmer: Hvem skal betale modbydelig adfærd. Grubes gage et år frem i tiden? Lad be - Dirigenten afbryder og beder Grube styrelsen det. standse diskussionen. Schønnemann: Det kommer vi tilbage Grube: Nej, jeg vil ikke. Det er min til. fremtid det gælder og jeg vil have lov til at Grube: Endnu en gang tak. Nu har d ’hrr. udtale mig. Jeg værdsætter translatør Ras - haft riskosten i hånden og fejet ud, men mussens arbejde, at han kunne holde ud i det kan være, at de selv kan blive fejet 27 år. Jeg er smidt ud! Jeg går også. Da jeg ud! kom ind i rederiforeningen måtte jeg be - Dermed sluttede dirigenten generalfor - tegne den som en mødding. Vi ved jo alle, samlingen, men længe efter gik bølgerne at der var en mand på kontoret som havde højt, og skibsreder Schønnemann bad dem lavet nummer. Der var jo også en syndig af bestyrelsen, der havde været med til at uorden i kartoteket, men det lykkedes mig afskedige Grube, om at rejse med første alligevel at rense foreningens ansigt. Der færge. Blev de til festen ville den øvrige blev sat en adresse i gang med et dårligt forsamling ikke deltage.

33 Jubilæumsmiddagen uden deltagelse af En smuk gestus fra Norge. bestyrelsens flertal, herunder formand Dir. Torgersen priste i smukke ord Mar - og næstformand. stal, søfartens gamle, men levende by. Han Norske fragtefartøjers landsforening var imponeret over havnemolen, der ved tildeler Peter Grube den højeste fædres slid og energi var bygget op sten på æresbevisning: En sølvpokal og skænker sten. Det viste gåpåmod og offervilje. Nu 300 kroner til søfartsmonumentet i vil Marstal også hædre sine faldne søfolk. Marstal. Han overrakte derpå kredsformanden fra – Bestyrelsen træder tilbage . sin forening 300 kroner til indsamlingen Efter det stormfulde, ja man kan vel end- for søfartsmonumentets rejsning. (Bifald). da sige skandaløse forløb af jubilæums ge - Marstal leve. Man sang derpå Ole Jonas - neralforsamlingen var man spændt på, sens smukke Ærøsang ( »Marstal du har hvordan middagsfestlighederne om afte - skum for boven «). nen ville forløbe. Men det gik, flertallet af Redaktør Dinsen: Det var morsomt at bestyrelsen herunder formanden og næst - være pressemand i dag. Der var stof. Måtte formanden, kaptajn Pilegård, der havde de danske søfolk altid fortjent være natio - anstiftet branden, blev borte. De havde nens helte. Et leve for den danske sø - meldt forfald, meddelte kredsformanden, mand. P. Hansen som derefter bød velkommen. Redaktør Henrik Albertsen talte for Lidt efter meddelte han, at han fra be - gæ sterne, og han håbede der var bundet styrelsen havde modtaget et brev, hvoraf mangt et venskabsbånd. fremgik, at bestyrelsen efter begivenhe - Så underholdt »Kate «-Petersen og kap - derne på generalforsamlingen var trådt til - tajn Christoffersen med sang. bage, og at der snarest vil blive indkaldt til Skibsreder H. Hermansen talte for op - kredsmøder for valg af nye kredsformænd. positionens dygtige ordfører, skibsreder Meddelelsen blev modtaget med stærkt Schønnemann, som han ellers tidligere bifald. havde troet var kværulant. Skibsreder Schønnemann talte for de Schønnemann protesterede mod denne tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer opfattelse, da han altid havde været posi - og suppleanter. Dir. Torgersen, Bergen, for tivt indstillet. Han motiverede et leve for Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre den djærve og redelige tidligere formand, skibe og dets dygtige leder, som han satte A. H. Petersen. megen pris på. Det glædede ham, at Grube, Skibsreder, fabrikant H. A. Svane talte om hvis arbejde der står 100% respekt, nu for sømandskvinden, der yder et dygtigt fik oprejsning. Jeg takker dig, for hvad du arbejde. har gjort for Norge og som et bevis på, Endelig talte Grube for pressen, for hvor højt vi værdsætter dig har min besty - hvilken redaktør Christensen, Dagbladet relse tildelt dig vor højeste æresbevisning: »København «, kvitterede. En sølvpokal, som jeg dog desværre ikke De indløbne telegrammer oplæste Schøn - har fået med, men som skal blive dig over - nemann. Der var fra kongen (Sang: Kong rakt på jubilæumsdagen den 2. marts. (Bi - Kristian), Handelsministeren, Arbejdsmi - fald). Et 3x3 hurra for Peter Grube. For - nisteren, Justitsministeren og mange for - samlingen istemte spontant: Ja vi elsker … retningsforbindelser og institutioner ud Grube takkede og talte for translatør over landet. Rasmussen, der gennem 27 år havde det Efter middagen, hvori deltog ca. 175 byrdefulde arbejde at være foreningens damer og herrer, spillede Hans Marlens leder. eliteorkester op til dans. – I en pause un -

34 ge. Han høstede stærkt bifald. »Kate «-Pe - tersens sprudlende humør fornægtede sig ikke. Han sang både på dansk og svensk, og han var ikke kedelig. Ja, det blev trods alt en dejlig og munter festaften, men at de stærke skygger fra ge - neralforsamlingen ikke helt forsvandt, siger dog sig selv. At ansvarsbevidste danske skippere ville byde det, de gjorde, fatter vi ikke. Og havde ingenlunde drømt om. Måtte man komme til anden erkendelse til gavn for den stand, der også gerne i fremtiden med ære skulle bære bud fra Danmark.

28. januar. Peter Grube skulle sættes under administration. Et bestyrelsesmedlem skulle have Skibsfører Albert H. Petersen, kaldet »Kate «- passet hans handlinger dagligt, til han Petersen efter sit skib, en af foreningens for - skulle fratræde. mænd og kendt som en gemytlig festmand Det er nu sivet ud, at flertalsgruppen in - og altid god for en sømandssang . den for bestyrelsen i Dansk Sejlskibsrede - riforening for mindre skibe, som ville af - derholdt den norske gæst, der afslørede sætte forretningsføreren, direktør Peter sig som en habil skuespiller, der kunne Grube, havde bestemt sig til, at han indtil spille både på de muntre og alvorlige stren- 1. marts skulle sættes under administra -

BO af Odense .

35 tion ved et bestyrelsesmedlem! Den 2. havn, der skal afholdes i morgen mandag. marts, jubilæumsdagen, skulle han have Det er sandsynligt, at resultatet her vil været kastet overbord. blive afgørende for forretningsførerens Det er fantastisk uforståeligt, hvad der forblive eller afsked. har kunnet fostres i utilfredse skipper - Meningerne indenfor foreningen synes hjerner. at stå så skarpt mod hinanden, at der i sid - Det kan meget let ske, at udviklingen ste instans kan være fare for en spræng - fører med sig, at foreningen i jubilæums- ning af foreningen. året sprænges. Det ville være trist, og det må inderligt håbes, ikke mindst for skip - Københavnerkredsen vælter pernes prestige, at fornuften sejrer. kaptajn Pilegaard . I Ærøkredsen er der nu indkaldt til På kredsmødet i går i København blev kredsmøde i Marstal torsdag eftermiddag, den hidtidige formand, kaptajn Pilegaard, hvor man skal tage stilling til sagen. Men en af Grubes værste modstandere, væltet, der kan ikke være tvivl om, at man står idet han kun opnåede 15 stemmer, me - last og brast med Peter Grube. Offentlig - dens kaptajn Jensen »Bussard « nyvalgtes heden vil med interesse følge, hvad der vi - med 36 stemmer. dere sker i den opsigtvækkende sag. Denne afstemning vil sandsynligvis red- de Grube. 3. februar Sprænges Sejlskibsrederiforeningen 18. februar. på spørgsmålet Grube? Peter Grube bliver i Rederiforeningen. Stærk spænding om kredsformandsvalget Hans afskedigelse annulleredes, i København i morgen. og han fik i stedet en flerårig kontrakt. I Berlingske Tidende læses: – Kaptajn H. Clausen, Ristinge, I småskibsredernes kreds hersker der i nyvalgt som sejlskibsrederiforeningens disse dage stærk spænding om de kreds - formand . valg, der skal afgøre, hvorvidt afskedigel - Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre sen af foreningens forretningsfører, di - skibe holdt i går i Odense kredsformands - rektør P. Grube, skal stå ved magt eller ej. møde efter at der var sket nyvalg som I Svendborg genvalgtes som i går nævnt, følge af det på generalforsamlingen i som kredsformand Skibsfører Lorentzen, Marstal stillede mistillidsvotum til besty - der er Grube-modstander. I Ålborg, Kol - relsen. Det alt overskyggende punkt på ding og Egernsund har man genvalgt hen - dagsordenen var forretningsføreren, di - holdsvis M. Poulsen, R. Schmidt, og Chr. rektør P. Grubes forbliven eller afskedi - Høy, der også menes at være stemt for gelse. Resultatet af forhandlingen i går, Grubes afskedigelse. Til gengæld er der i der blev meget langtrukken, forelå først Marstal, Lohals, Rødvig samt på Lolland- kl. ca. 20.10 efter at man havde forhandlet Falster, Bornholm og på Midtfyn valgt fra kl. 10, afbrudt af spisepause. – kredsformænd, der menes at være tilhæn - Kaptajn H. Clausen, Ristinge var valgt gere af hr. Grube. Hvis sagen afgøres ved til formand og kaptajn C. P. Jensen, Kø - almindelig stemmeflertal ville man anse benhavn, til næstformand i stedet for hen - Hr. Grubes stilling for sikker, men det er i holdsvis kaptajn R. P. Schmidt, Skærbæk, dette forhold, antallet af skibe i de enkelte og kaptajn Lorentzen, Svendborg. kredse, der er afgørende. Bestyrelsen havde annulleret Grubes Under disse forhold imødeser man med afskedigelse og i stedet givet ham en fler- allerstørste interesse kredsvalget i Køben - årig kontrakt.

36 direktør Grube fik en flerårig kontrakt og fortsætter som foreningens forretnings - fører. Man skal også tage stilling til en re - solution fra Ålborg-kredsen, der efter forlydende vil udmelde sig af foreningen som protest og danne ny rederiforening. Denne indstilling, som ikke skal være af helt ny dato, skal have sympati i Egern - sund-kredsen. Måtte fornuften dog sejre. DORIANA af Faxe Ladeplads. Det andet fører kun til splittelse.

Samtidig var de annullerede minimums- 16. april fragter på salpeter fra Norge til Danmark Dansk Sejlskibsrederiforening på ny sat i kraft, ligesom det var vedtaget for mindre Skibe . at fortsætte samarbejdet med den svenske I anledning af 50 års jubilæet har forenin - og norske rederiforening. gen udsendt et jubilæumsskrift ved transla - Det var en stor sejr for Peter Grube og tør L. Rasmussen og afslutning ved di rek- hans tilhængere. Vi havde lige som mødet tør Peter Grube. Jubilæumsskriftet giver et sluttede Grube i telefonen. – Han var na - godt indblik i det banebrydende arbejde, turligvis glad for afgørelsen og kunne med der på mange områder er udført gennem tilfredshed modtage lykønskning. Om for - årene. Det har kostet arbejde og atter ar - handlingerne ønskede han ikke at udtale bejde at nå til den position foreningen har sig, men han håbede nu der kunne komme i jubilæumsåret, og som gerne fortsat skulle ro om foreningen, så den kunne tjene sit udbygges til gavn for hele den danske små - gode forhold, sagde han. Og i dette ønsker skibsfart. Men der skal sammenhold og for - vi han må få ret. ståelse for helhedens tarv til. Den ny formand var formand for fore - ningen for et par år siden, da han af oppo - 16. september 1947 sitionen blev tvunget bort og erstattet med Jubilæumsgave fra Norge. Overretssag - kaptajn Schmidt. fører Helge Torgersen overrækker Peter Kaptajn Clausen (The smiling captain), Grube gaven. der er mangeårig fører af TERNEN , er en Under et besøg i Danmark overrakte meget sympatisk skipper, tillidvækkende i Helge Torgersen i lørdags i direktør Peter hele sin færd. Også han fik ved denne lej - Grubes hjem i Gentofte sin danske kol - lighed oprejsning. lega den smukke sølvpokal, der foruden en emailledekoration i de norske farver 28. februar. bærer indskriften: ERINDRING Fra N. F. Vil Ålborg-Kredsen sprænge L. F. Med tak for godt Samarbejde til Di - Rederiforeningen? rektør Peter Grube , Bergen, 2.-3.-1947 Nye kredsmøder, hvor man er imod direktør Grube . 11. oktober 1947 Krigen indenfor Dansk Sejlskibsrederi - Småskibsfarten. forening for mindre skibe synes desværre Skal vi have kvindelige skippere? ikke at være slut endnu. Således skal der i »Hus og Hjem« har haft en samtale med morgen i Svendborg-kredsen holdes et nyt direktør P. Grube, Dansk Sejlskibsrederi - kredsmøde, hvor der vil blive aflagt beret - forening. Han er jo marstallerdreng og op - ning fra bestyrelsesmødet i Odense, hvor lyser, at der i hans barndom i Marstal var

37 Peter Grube og konen i selskab med billedhugger Gunnar Hammerich og dennes kone. hjemmehørende 300 skibe, nu omkring 100. travlt i havn og til søs. For resten må jeg Videre oplyser han, at der er tilsluttet her tilføje, at småskibe er de bedste lære - Dansk Sejlskibsrederi 650 fartøjer, hvis steder for vordende søfolk. En skibsdreng skippere under krigen har udført et over - får en meget alsidig uddannelse på et min - ordentligt farligt arbejde for at opretholde dre skib. Naturligvis bliver han også sat til samfærdslen mellem de danske havne – at koge mad, men ydermere får han lejlig - også i perioder, hvor f.eks. statsbanerne hed til at styre samt at deltage i lastning måtte melde pas. Det kostede betydelige og losning o.s.v.. Det er et godt springbræt tab, og det gør det for resten den dag i dag. inden den unge mand fortsætter på et Man siger, at det vil tage en snes år, før større skib.« vore farvande er renset for miner, og des - »De fleste småskippere er vel af sø - værre hænder det stadig, at et af vore skibe mandsslægt?« minesprænges. Til dato er over 100 skibe »Det kan man vist nok sige. De fleste gået ned, og 200 mand er omkommet. fører og ejer selv skibet. Det er bare trist, »Har danske småskippere som hollæn - at det kniber med vedligeholdelsen. Der derne og tyskerne deres familier om bord?« er slidt meget på skibene og motorerne i »Kun ganske få, men da faren var størst, de forløbne år, og det er så vanskeligt at havde en del skippere koner og børn med. komme til ved værfterne, at der er tilfælde, Det vakte den gang en del kritik. Jeg for hvor opholdet ved værftet har varet over min part mener, at det var et smukt udtryk et år.« for samhørighed, at mand og kone og børn »Har vi kvindelige skippere?« ønskede at dele fælles skæbne, noget an - »Nej, men for nogle år siden sejlede en det er, om det var heldigt«. landbopige med et af vore skibe. Hun var »Gennemføres 8-timers arbejdsdagen på meget flink og tog sin tørn fuldt ud. Den småskibene?« gang vakte det en del opsigt, og vi fik flere »Det er ganske umuligt. Foruden skip - ansøgninger fra andre piger, men vi kunne peren er der kun en besætning på 1-4 desværre ikke skaffe dem plads, hvilket mand, og de arbejder døgnet rundt på skift. først og fremmest skyldes, at kun de færre - Det ligger i sagens natur. Der er både ste småskibe har mere end et lukaf. Prin -

38 cipielt synes jeg ikke, der kan være noget risiko har standset hans sejlads med livs - til hinder for, at en kvinde bliver skipper; vigtige varer«. man så det for nyligt på en russisk damper i København. For to år siden indsendte vi Fra bogen en forespørgsel til ministeriet om dets syn MARSTAL SØFART 1925-2000, på sagen, men vi har endnu ikke modtaget redigeret af Karsten Hermansen. svar. For øvrigt læser i øjeblikket 4 unge Fra august 1942 kom alle landets småskibe piger til telegrafister på navigationsskolen under fragtnævnets kontrol, hvilket vid - i Marstal, og det er sikkert meningen, at nede om betydningen af denne del af den de skal ud at sejle, når eksamen er over - danske flåde. Men fragtnævnets standard - stået«. ordninger vanskeliggjorde småskibsreder - »Hvor mange sejlskibe er der tilbage?« nes økonomiske vilkår. I slutningen af »Der findes ikke mere et eneste sejlskib 1944 rettede Dansk Sejlskibsrederifor e - i handelssejlads. Nu er maskinkraften for ning for mindre Skibe henvendelse til længst taget i brug. Derved opnår man fragtnævnet om forhøjelse af standard- ikke alene en større hastighed, så afstan - raterne. Forretningsfører Peter Grube øn - den mellem havnene tilbagelægges for - skede en forhøjelse på 25 % og henstillede holdsvis hurtigt, men også med langt til sine medlemmer, at de fremsendte regn - stør re sikkerhed«. skaber, som dokumenterede behovet for »Kan de danske småskippere hævde sig højere rater, samt undlod at slutte træla - i konkurrencen?« ster i Vestsverige, indtil raterne var hæ vet. »De har for længst vist sig uundværlige, I begyndelsen af 1945 blev raterne faktisk men i perioder lider de meget under kon - hævet. Ikke med de ønskede 25%, men kurrencen med udenlandske skibe, navn - med 12½%. Det var da et stykke af vejen, lig før krigen tog tyskerne rater, som dan - men tæppet blev revet væk under små- skerne umuligt kunne stå sig ved. Her skibsrederne, da disse nye og højere stan - synes jeg, at det skortede på samfølelse dardrater samtidig blev gjort til maksimal- hos nogle befragtere, idet de ofte foretrak rater. Den økonomiske gevinst blev altså en øjeblikkelig gevinst frem for vort hjem - ret begrænset, og Sejlskibsrederiforenin - lige næringsliv. Forhåbentlig gentager dis - gens Ærøkreds tilsluttede sig Københavns- se forhold sig ikke. Vore småskippere er kred-sens protestskrivelse, hvori rederne gode skatteborgere, og det går ud over os fastholdt, at de ikke ville sejle for mindre selv, når der anvendes udlændinge til vore fragt end den fastsatte maksimalrate. transporter. Dertil kommer, at der ikke findes nogen pålideligere mand end den Fra bogen danske småskipper, der er ærligheden selv SØENS KØBMÆND og kendt for sin store omhu for lasten«. af Karsten Hermansen. »Er der noget at sejle med nu?« Peter Knudsen Mikkelsen Grube født i »Ja, vi henter kali og brændsel i Nord - Marstal 22. december 1895. tyskland og sejler i sæsonen grøntsager til Fra 1942 til 1950 var han forretnings - Hamborg, men først og fremmest er der fører for Dansk Sejlskibsrederiforening gang i den indenrigske fart, idet vi på kraft for mindre Skibe samtidig med, at han sejler brunkul og tørv fra Jylland. Skulle var direktør for Stenfiskernes Sammen- der opstå samme brændselskrise som i fjor, slutning. Da han i 1951 blev direktør for er småskipperne i hvert fald uden skyld, Rederiforeningen af 1895, opgav han sejl - og de fortjener mere anerkendelse, end skibsrederiforeningen. der ydes, fordi ingen minefare eller anden Peter Grube døde den 22. april 1969.

39 Mæglerjobbet

Af JOHANNES PETERSEN

Der var engang gaver, som rederiet selv ville have vareta - Da jeg som skibsmægler ofte bliver spurgt, get, hvis det havde haft domicil på stedet. om en skibsmægler maler skibe, kan det Der kunne også være skade på skib eller måske være på sin plads kort at fortælle ladning forårsaget af vejrlig, grundberø- lidt om hvervet i almindelighed, ikke ring eller kollision. I så fald steg akti vi tets - mindst i betragtning af, at branchen ikke niveauet på skibsmæglerkontoret ganske er særligt synlig i erhvervslivet, desuagtet betragteligt, når forsikringsselskaber, be - at vi i branchen selv synes, at vi er faget sigtigelsesfolk, syns- og skønsmænd, rede - over næsten alle fag og føler, at vi har salt - riets inspektør og mange andre trådte ind vand i årerne, hvor andre har blod eller på arenaen, med det resultat at firmaets få dieselolie. Måske derfor var præsentatio - telefonlinjer blev svært overbelastede, nen år tilbage ofte »Mægler-kontoret«, når hvilket ikke blev bedre af, at vente - tiden telefonen ringede. Den som ringede måtte på en fri linie fra Danmark til Tyskland godt få følelsen af, at skibsmægleren var at hos Rigstelefonen kunne være over en finde i havnebyens øverste omgangskreds time. Man brugte fjernskriver (telex), sammen med apotekeren, stationsforstan - sendte telegrammer i massevis og skrev deren og andet godtfolk. breve, som man ikke kunne fotokopiere, Udover at bringe skib og ladning sam - for en maskine til det var dengang endnu men ved formidling af en fragtkontrakt, i ikke opfundet. Til gengæld var man godt fagsproget kaldt et certeparti – og dem forsynet med karbonpapir og viskelæder. blev der i øvrigt skrevet mange af, da ski - Tidsmæssigt er vi i år 1955, hvor min frem - bene var små, erhvervshavnene, store som tid blev shipping. små, lå tæt og landtransporten langt fra Søfolk kunne være ret højrøstede, også var så veludviklet som i dag – var der også før de havde været i land. Man skulle kun - de mere dagligdags gøremål såsom ind- og ne høre hinanden om bord, også i storm - udklarering af skibet, at holde ladnings - vejr. Ligeledes var det sædvane, at skipper modtagerne og afskiberne samt deres ste - kom ind på mæglerkontoret for at ringe til vedorer, havnevæsen, lods og trossefører sit rederi – eller sin befragtningsmægler, underrettet om, hvad der var undervejs af hvis han selv var reder. I sidstnævnte opgaver. Skulle en sømand til læge, værftet tilfælde kunne der ofte udvikle sig en hef - eller et maskinværksted tilkaldes til repa - tig debat om fragtrateniveauet, især hvis ration om bord, vaskeriet bestilles til at en anden skipper, ofte for at være dril - hente arbejds-, stads- og sengetøjet, skip - agtig, havde antydet, at han da havde fået peren have kontanter o.s.v., så var og er 25 Pfennig mere i fragt pr. ton. Det var skibsmæglerkontoret logistikcenter for alt ikke sjældent, at man grublede over, om dette samt den efterfølgende afregning personen i den modsatte ende af kobber - med rederiet. Skibsmægleren er rederiets tråden overhovedet havde telefon. Kørte repræsentant i havnen og forventes, i nært den gamle Siemens fjernskriver, og det samarbejde med rederiet, at udføre de op - gjorde den næsten permanent, mens andre

40 tre, fire skippere underholdt hinanden i Esbjerg tæt tobaksrøg i kontorets sofahjørne un- Esbjerg, Danmarks port mod vest og ene - der hele seancen, har man et indtryk af ste is- og dengang kranfrie havn, var et vir - kontormiljøet dengang. Skippers hustru keligt godt lærested. Jeg lærte blandt an - skulle også holdes á jour, så hun fik et kort det at cykle havnen rundt i al slags vejr, og telegram som »Gut angekommen Hans«. at manøvrere behændigt uden om tomme Adressen kostede mere end teksten, for mælkeflasker stillet på granithammeren, det var den fulde postadresse, til gengæld hvor det var mere behageligt at cykle end var lillemor afskåret fra at protestere, hvis på de toppede brosten på kajen, for senere der var noget, hun ikke syntes om. Og det på morgenstunden i kort skriftlig form at var der undertiden, kunne man tydeligt kunne berette, hvilke skibe, der var i havn fornemme, når man på sin gamle radio med hvilken ladning, til – eller fra – hvem, med radiorør, fine kobberspoler og kort - og især hvem der var mægler for skibet. bølgefrekvens aflyttede Blåvand Radio. Havde konkurrenterne flere eller større Det måtte man naturligvis ikke, men alli - eller mere interessante skibe i havn end gevel vidste det meste af Ribe god besked, firmaet, hvor jeg var ansat, havde vi altid da en skipper en aften blev sat godt og en flittig misundelsens orm, som gnavede grundigt på plads over kortbølgen af sin lystigt løs et eller andet sted inden i os. viv! Den kunne sommetider holdes lidt i ave

Skibsmægler Johannes Petersen om bord på M/T GINGA BOBCAT i Aarhus Havn, januar 2011.

41 ved, at nok havde naboen den dag flere og var blevet skudt og en anden ko stuk - skibe i havn end os, men så var vore dog ket af op i byen, så ingen af dem kom med. større i brt. eller dødvægt. Dagen efter Tilbage til kontoret for at udstede et par kunne det vel være, at vi vurderede efter nye sæt BS/L før skibet kunne sejle. I mel - andre kriterier. For i shipping skulle man lemtiden havde formanden nogle gange også dengang være kreativ. Der var natur - drukket sig meget fuld om bord, hvorfor ligvis is i Esbjerg, når vinteren var streng. skipperen havde endog meget vanskeligt Når tidevandet skiftede fra flod til ebbe, ved at få ham overtalt til at gå i land. En og isen fra Vadehavet drev med strømmen ganske særlig oplevelse havde vi et år kort forbi havnen og mod Grådyb, kunne den før jul. En islænding lastede frosne tor - være ret så generende for især de mindre skefileter til USA og skulle på rejsen an - skibe. Næppe var dette dog nævnt i nyhe - løbe Reykjavik. Stevedoreformanden un - derne, dengang Pressens Radioavis, før drede sig over, at partiet skulle lastes gen - vor prokurist over Rigstelefonen ringede nem luge to til luge tre underrum, men til Radiohuset og i højlydte vendinger de - sådan ville styrmanden have det, og der - menterede fakta. Travlheden i havnen var med basta. Dengang fik toldpatruljerne stor under en isvinter, hvor skibene lå for - herhjemme efter sigende en belønning, tøjede tre, fire og fem uden på hinanden. når de gjorde et godt fund. Da det senere Det var hovedsagelig brændsel, foderstof - rygtedes, at tolderne på Island havde fun - fer og kunstgødning, der blev losset. Ar - det fire millioner cigaretter og 20.000 fla - bejdsdagene var meget lange, og ordet sker spiritus på mellemdækket i luge tre, overtidsbetaling nærmest kættersk tale. et forhold som ingen syntes at kunne gøre Men jeg fik lov til at arbejde selvstændigt, rede for, da skibet anløb Reykjavik, af - tage ansvar og da isflagerne undertiden fødte det følgende udbrud fra en af Es - virkede som en slags fendere mellem ski - bjerg tolderne: »Ét er, at vi ikke opdagede bene, lærte jeg også at balancere på en tot smugleriet i Esbjerg, hvilket er ubeskrive - stålvire (et spring) mellem to skibe, for en ligt ærgerligt, men at vi samtidig gik glip landgangsbro kunne være et par brædder, af en god bonus lige før jul, det er slet ikke som var faldet i vandet, eller en rebstige, til at bære!« og selv om skibene lå så tæt, at jeg kunne nå begge samtidig, havde HK og Arbejds - Århus tilsynet næppe billiget mine tilløb til at I 1965 var der fire statsautoriserede skibs - agere linedanser. mæglere i Århus, dvs. skibsmæglere som For at opfylde de tyske karantænebe - havde bestået skibsmæglereksamen og stemmelser blev der i stor stil sejlet slag - havde fået bestalling. Dengang var hver tekvæg fra især Kolding, Aabenraa og dansk havn af Handelsministeriet tildelt Esbjerg til Hamborg og Bremen. Rederiet et vist, ikke særligt rundhåndet, antal be - C. Clausen havde et antal kreaturskibe i stallinger og skibsmægleren var med sin denne fart, og det var noget af en opgave bestalling blevet statsautoriseret og hav- at skrive konnossementer på udskibnin - de dermed mandat til at underskrive på gen, for der blev ofte indkøbt dyr, imens skibsførerens vegne. I det miljø tømte min skibet endnu lastede. Konnossementerne hustru og jeg flyttebilen og præsenterede kunne derfor først færdiggøres kort før af - os for vore nye kollegaer, som modtog os sejling. Skrivemaskinen glødede og kar - venligt, lidt reserveret måske, og mente, at bonpapiret drillede. Endelig fuldendt, tro - der da var mæglere og skibs agenter nok i ede man, indtil man entrede skibet for der Århus. Jeg hørte den gang endnu til sidst - at få at vide, at en ko havde brækket benet nævnte gruppe i min egenskab af forret -

42 M/T HELENA LUPE af Aarøsund, kaldet »Styrehuset « (foto: Børge Christensens billed ar - kiv ). ningsfører for tre tomme skriveborde i et kerne syd for Randers, som æltede det i af vore ældste shippinghuses nyåbnede leret, opvarmede det kraftigt i store, rote - Århus filial. Min første opgave var derfor rende ovne. Slutproduktet var Leca kug - at berolige århusianerne med, at jeg ikke ler, altså isoleringsbyggemateriale. Den- kom for at tage noget fra nogen, men gang kunne man også sejle med natbåd tværtimod for at medvirke til havnens mellem Århus og København. Man gik øgede vækst. Og jeg holdt mit ord. I det om bord hen under midnat, sov trygt ind - mindste i godt tre år, indtil jeg åbnede til næste morgen, tog morgenmaden om egen forretning efter bestået skibsmæg-le - bord, havde hele dagen til forretningsan - r eksamen og med tilbageblik på en så- liggender, derefter hele aftenen til familie vel lærerig som god tid i Esbjerg, Grims- og venner og kunne så vende hjem i gan - by, Immingham, Hamburg og som for- ske god stand og uden stress – trist at retningsfører i »smilets by«. Men skulle ruten ikke kunne overleve. det være med foden under eget bord, Man kunne også opleve et skib med så var det nu. Og det blev det den 1. juli brand i ladningen. Et af dem var VICTO - 1969. RIA ELENA , som anløb Århus for at losse I slutningen af 1960’erne blev der sejlet sin ladning af solsikkeexpeller til der - snavset vand til Århus fra sukkerfabrik - værende foderstoffirmaer. Nævnte vare kerne på de danske sydhavsøer. HELENA har den kedelige egenskab at have let LUPE – også kaldet »Styrehuset« – fordi ved at selvantænde, blot der kommer den det næsten var det eneste, man kunne se mindste anelse vand i lastrummet, hvilket af hende, når hun var lastet – bragte det må være sket under lastningen i Tyrkiet, hertil, tankbiler kørte det til Leca fabrik - hvor de sanitære forhold efter kaptajnens

43 udsagn lod en del tilbage at ønske. Vejr - sen ningerne fast omkring de koldvalsede, dækket over lastrummet var i alt fald gan - blanke stålplader, som ikke tålte nogen ske lunt, da skibet fortøjede og værre blev form for fugt. Under losningen var alt ble - det, da en luge blev åbnet, og der kom ilt vet mærkevist sorteret, selv om dette ikke til expellerne. Så ulmede det rigtigt, men kunne kræves, medmindre hvert mærke der var ikke åben ild. Det kom der først, var på særskilt konnossement – hvad det da kranens grab nåede ned midt i ladnin - som regel ikke var. Det var også en del af gen. Det tog næsten en måned at få losset den ekstra service. de ca. 5.000 tons, der var om bord, for først Det var i de dage, at partrederierne flo - slukkede brandvæsenet, hvad de kunne, så rerede – på godt og ondt og med mange blev der losset beskadiget vare, så var der kreative entreprenører involverede. Jeg ild, slukning, losning, bortkørsel – mens lærte da, at der var to slags omkostninger forsikringsfolk, besigtigelsesfolk, modta - ved driften af et rigtigt kommanditist-ejet gere og naturligvis skibets mægler var skib. Det ene var investeringen, men alle travlt beskæftigede med allehånde gøre - til rådighed stående midler var jo brugt, mål. Klimaks blev nået, da havnekaptaj - når skibet var overtaget, og man kunne nen truede med at slæbe skibet ud på derfor eksempelvis ikke anskaffe et lille bugten og sænke hende, fordi man nu svejseanlæg, således at besætningen selv kunne lugte de beskadigede foderstoffer kunne udføre mindre reparationer om dybt ind i byen og læse fantastiske histo - bord. Dertil måtte man bruge af pengene rier derom i den lokale avis. Det fik han til driften af skibet, altså hente reparatører dog ikke lov til. Det var dog først under fra land, selv om det ikke var den mest eget husflag, at der for alvor kom gang i økonomiske løsning for kommanditister- skibsklareringsforretningerne. Det første ne, som ofte var svært tyngede af prisen skib, vi klarerede, hed VENUS . Det tog min for at være skibsredere. Altså blev der spa - hustru og jeg som et godt varsel, og vi blev ret. Muligvis har det været årsagen til, at ikke skuffede. følgende gik, som det gjorde: En af havets Jeg har altid fundet det god latin at yde »sorte svaner« anduvede Århus under mere, end kunden forventer. Måske ligger vores agentur, og imens jeg var i færd med deri forklaringen på, at vi indtil nu har at skrive indklareringspapirerne i kaptaj - overlevet i en til tider turbulent og gene - nens lukaf, kom skibets maskinmester ind relt meget krævende branche. Da vi på og meldte, at nu smuttede han hjem på kontoudtogene fra banken kunne be - orlov. Skipper mente, at han burde vente, gynde at skimte den røde linje fik vi hel - indtil hans afløser ankom, hvilket han digvis agenturet for norske Lys-Line, som modvilligt gik med til, og i ventetiden sam - havde tegnet kontrakt med British Steel men med os andre drak en velkomstøl. I Corporation om transport af stålplader fra mellemtiden ankom den nye maskinme - Bristol og Liverpool til Danmark, og kom ster og begge »officerer under vandlinien« dermed over vor første hurdle. Vi tilbød gik i maskinrummet, for at den nyan - med losning i Århus levering til faste pri - komne kunne blive sat godt ind i stedets ser, inklusive vareafgift, fortoldning, læs - mysterier. Det tog nu ikke ret lang tid, for ning o.s.v., til alle danske byer vest for et kvarter senere kunne afmønstrende Storebælt. Østdanmark tog København mester fortælle, at påmønstrende udmær - sig af. Det blev en formidabel succes, me - ket kendte en B&W Alpha Diesel, så nu dens nogle undrede sig over, at familien var det på plads. Man nød endnu et par øl Petersen var at finde på Pier I og II uden sammen, hørte jeg senere, og gik så i land for arbejdstid og i færd med at surre pre - for at få lidt andet at spise end kokkens

44 jævnt kedelige kreationer. Da skipper og tor og alt i maskinrummet på omkost - mester hen under midnat kom tilbage til ningskontoen. skibet, syntes de, at hun lå lidt dybt agter, Det var også i de dage, at der i Århus og de blev enige om at kigge ned i ma - blev omladet meget stykgods fra Afrika skinrummet for at se om alt stod vel til. til Sverige og Norge. Videretransporten Den følgende morgen blev jeg ringet op af foregik med coastere, og havnene var ikke kaptajnen, som bad mig skaffe et par pum - så mekaniserede, som de er i dag. Contai - per og arrangere el-tilslutning, for der var nere var noget, man kun kendte i USA, og lidt problemer om bord. Men nej, ikke der var ganske mange folk i arbejde i for - noget særligt, det klarede man nemt selv. bindelse med et stykgodsskibs losning, Et par timer senere kom der kontraordre: omladning og indladning. Coasterne lå der - Send hellere Falck med en kraftig pumpe! for udenbords, og godset blev løftet med Ved middagstid kunne der ikke fejes mere oceanskibets bomme og spil, medens kaj - ind under gulvtæppet, så skipper måtte op kranerne klarede landsiden. Det var som på kontoret for at ringe til rederiet og for - regel sisal, kaffe, oliekager i sække, eksoti - tælle, at maskinrummet var så vandfyldt, ske olieholdige nødder og lignende, der at der kun var 3 tørre trin på trappen op til blev losset eller transiteret. Der var mange dækket, for en frilagt ventil havde »stået mennesker beskæftiget, når der blev ar - og sivet...«, hvorefter partrederne yder - bejdet med tre til fire gæng, og dermed mere måtte bogføre en konservering og var der også et købedygtigt publikum om totalrengøring af hovedmotor, hjælpe mo - bord, så man kunne undertiden iagttage,

Johannes Petersen på Aarhus Havn.

45 at når et sling var hugget af om bord på dygtigt niveau. Idéen viste sig at være ge - coasteren, blev der hængt noget andet på nial og passede eminent ind i senere års krankrogen. Det var kokken, som stod og skattelovgivning. Alle bestyrelsesmedlem - solgte ud af skibets proviant, nærmere be - mer var kunder og havde en ganske be - tegnet kød. Også det var kommanditister- stemt mening om, hvad stevedorearbejdet ne lykkeligt uvidende om, at de finansie- måtte koste, hvilket næppe gjorde det let rede. En aften blev jeg ringet op af en at være direktør i stevedoreselskabet, selv journalist fra den lokale avis, som aldrig er om han havde den store fordel, at havne - kommet på højde med Göteborg Han - arbejdernes fagforening kun havde en delstidende, når det drejer sig om maritim kunde, nemlig ham, at forhandle overens - indsigt. Journalisten ville vide, om mit fir - komst med! Fordelingsnøglen for om kost - ma var agent for skibet, der lå ved kaj 29 ningerne var genial. Bordarbejdet dæk- og lossede sisal i baller fra Madagaskar, kede det meste plus vente- og overtidstil - hvilket jeg kunne bekræfte, at vi var. Me- læg, hvorimod landarbejdet blev afregnet get ivrig kunne han fortælle, at der vistnok til en nærmest symbolsk pris. Dermed var var skorpioner i skibets lastrum, og nu der god plads til en rimelig avance til med - ville han gerne have bekræftet, at det vir - lemmerne, dvs. skibsmæglere, skibsagen - kelig forholdt sig sådan. Jeg så allerede ter og speditører, som kunne forlange di - overskriften på forsiden af hans avis og rekte afregning hos stevedorekompagniet fandt, at det ikke just var den form for re - for det gods, de ved forelæggelse af kon - klame, som Den Skandinaviske Østafrika nossement kunne dokumentere at have Linje og vi havde brug for, og måtte derfor fået i opdrag at ekspedere for ladningse - fortælle ham, hvad sandt var, at det kendte jeren. Der skulle dog være tale om mindst jeg ikke noget til. Jamen, hævdede han, det ti tons, da jeg kom til byen, hvilket senere måtte jeg da som skibets agent vide, og nu forhøjedes nogle gange for til sidst at bort - ville han altså have ordentlig besked! falde, hvormed nogle speditører, som reelt »Javel«, sagde jeg, »men sig mig lige, fin - ikke havde tilført havnen ret meget, også des der overhovedet skorpioner i Mada - »bortfaldt«. En importør eller eksportør, gaskar?« Dét vidste han ikke. »Nå, men der var medlem, kunne glæde sig over, at det gør jeg heller ikke, så ring til mig, rederiet betalte det meste af gildet, mens når du har fundet ud af det!«. Jeg så al- mægleren eller agenten for et stykgods - drig nogensinde en skorpionhistorie i avi - skib i værste fald kun tjente klareringsge - sen. byret og stiltiende måtte se på, at kolle g - Århus har i transportkredse altid været ger og konkurrenter løb med hele ste- kendt for et godt sammenhold inden for vedoreavancen, som var af en fornuftig havnemiljøet, som er bredt, og dette sam - størrelse, for nu at udtrykke det på jysk, men med stevedorestrukturen har i væ - idet den med passende mellemrum regu - sentlig grad medvirket til den stærke leredes af et dertil nedsat, uofficielt ud - position, havnen har i dag. I slutningen af valg, som det tog mange år, før konkur- 1800-tallet enedes de herværende køb - rencestyrelsen fik øje på . mænd, dvs. tømmer-, brændsels-, foderstof- Selv om containertrafikken fortræng-te handlere og Oliefabrikken, i dag Aarhus stykgodsskibene, og dermed fjernede Karlshamn A/S, om at danne det fælles grundlaget for en del virksomheders eksi - stevedoreselskab Århus Stevedore Kom - stens, fordi stevedorestrukturen over nog - pagni. Dermed blev udnyttelsen af steve - le få år ændredes radikalt, overlevede sam - doregrej og ressourcer optimal, og pri - menholdet på havnen og viste sig heldigvis serne kunne holdes på et konkurrence - livskraftig nok til at tilpasse sig morgen -

46 dagens krav og behov, ja rent faktisk styr - mentation end en bemærkning om, at der kede kreativiteten og var stærkt med vir - ikke var noget at bemærke. Såre pragma - kende til, at Århus Havn forblev meget tisk – indtil jeg måtte sætte en stopper for dynamisk. Fortiden var på mange måder festlighederne. I dag kan man heller ikke betydeligt mere farverig end nutiden. For se, hvad der afskibes, for nok har contai - eksempel har jeg oplevet ’claim settling’ neren været en god revolution, men den med et minimum af bureaukrati. Havde et har også gjort brugen af notesbog over - stykgodsparti eksempelvis en manko på to flødig, for godsets varemærker og adres - sække kaffebønner men losset fire sække selabels kan ikke læses gennem dens foderstoffer eller en balle sisal for meget, stålsider. Det er derfor meget vanskeligt så blev der lavet lidt tuskhandel på kajen, at hente inspiration til en canvassingtur på og fluks var alt ‘settled’ uden anden doku - en moderne havn.

47 Astræa

Af LEIF ROSENDAHL

Når man går op ad Reberbanen i Marstal, kan man et stykke oppe på venstre side af vejen se et rødstenshus forsynet med et navnebræt med det lidt specielle navn Astræa. Man kan undre sig lidt over nav - net. Hvad betyder det, og er der måske en historie bag ved det? Først til betydningen. Søgning på Inter - nettet fortæller, at navnet Astræa er det samme ord som Astraia, der kommer fra græsk og betyder stjerne. Det er en om - skrivning for Dike, som i antikken var ret - færdighedens høje gudinde. Hun skulle være datter af Zeus og Themis. Foruden at være navnet på en gudinde, var Astræa også navnet på den klumpformede koral, der kaldes stjernekoral. Og så til spørgsmålet om, hvorvidt der lå en historie bag navnet. Det viste sig også ved nærmere undersøgelser, at der var tre skibe fra Marstal, som havde ført navnet ASTRÆA . Der viste sig også at være Bramsejlsskonnert ASTRÆA , sporløst for - en sammenhæng med mellem huset og et svundet 1908 . af skibene af samme navn. Hvorvidt disse skibe og dermed huset store besætning. Sidst i januar samme år var blevet opkaldt efter retfærdighedens drev ligene af fire besætningsmedlemmer gudinde eller en stjernekoral, kan man ind på den engelske kyst i nærheden af kun gisne om. Bridlington on Sea. Ved forliset omkom bl.a. både far og søn, Hans Peter og Albert Første ASTRÆA Rasmussen . Den første ASTRÆA var en klipperbygget, tomastet bramsejlsskonnert på 137 BRT. Anden ASTRÆA Den blev bygget på Thurø i 1881 hos skibs- Den anden ASTRÆA var en tremastet klip - bygmester C. Bom, som også var reder for perbygget barkentiner på 260 BRT. Den skibet. Han solgte den senere til skibsre - blev bygget i 1892 i Rudkøbing hos skibs - der A. Rasmussen, Marstal. ASTRÆA af - bygmester J. Boas og tilhørte et partsre - sejlede på sin sidste rejse den 6. januar deri med navigationslærer T. Tønnesen 1908 fra Great Yarmouth, men forsvandt som korresponderende reder. Skibet blev sporløst på Nordsøen med sin fem mand ført af kaptajn Abraham Christian Svane,

48 som var far til Axel Friis Svane, der vir - kede som lods i Marstal fra 1964-1967 (og til Hans Albert Svane, der var lods i Saks - købing 1948 -77 og herefter reservelods en halv snes års, red.) . ASTRÆA var befragtet fra mæglerfir - maet H. C. Grube i Marstal. Skibet sejle- de bl.a. på Sydamerika og Vestindien. Her er nogle eksempler på forskellige rejser, som skibet foretog: I december 1894 var ASTRÆA blevet udlosset i Girgenti, Italien og afgik i ballast til Marseille, hvor den indtog en ladning til Fransk Vestindien. Den 1. februar 1895 afsejlede skibet til Pointe a Pitre, Guadeloupe, hvortil det ankom 11. april efter 70 dages rejse. Når skibet kom til Nordeuropa, havde det ofte en rejse op i Østersøen med chinaclay fra Poole til Oscarshamn og derefter en last træ med tilbage til Frankrig. I 1897 var ski - bet også i Vestindien og afsejlede den 13. marts fra Puerto Rico mad en sukkerlast til København. I februar 1900 var ASTRÆA på Trinidad, hvortil det var ankommet fra London, og i december samme år var ski - Barkentineren ASTRÆA i Whitby, England. bet på Barbados. Skibet fortsatte denne Sejleren blev sænket af tyske søstridskræf - oversøiske sejlads endnu i mange år. ter. Om besætningen er blevet skudt ned I 1911 købte skibsfører Abraham Chri - eller overladt til havet i en skibsjolle delvis stian Svane 6/100 part i skibet sammen gennemhullet af kugler, vides ikke . med enkefrue Cathrine Eschen, som køb- te 5/100. Prisen for disse 11 parter var i alt havde et forståeligt håb om snart at kom - 2420 kr., som skulle erlægges kontant iføl - me hjem. I uddrag skrev han til sin onkel: ge skødet. Helt op til 1. verdenskrig fortsatte det Fort de France 1-3-17 meget kønne skib med at sejle på langfart. Kære Onkel! Men i 1917 blev det offer for 1.verdens - Tak for dit Brev dateret 27/1 som jeg rigtig krigs grufulde såkaldte »uindskrænkede i Dag har modtaget og jeg ser deraf, at I ubådskrig«. længe har været uden brev fra mig fra Lis - Forud for det, der skulle vise at blive sabon og, at I var ved at forespørge pr. skibets sidste rejse, lå ASTRÆA i marts Telegram da I saa modtog mit Telegram måned i Fort de France på Martinique og hvori jeg meddelte Afsejling og Laanet lastede rom bestemt for Le Havre. Her hvilket skuffede Eder, men jeg vil haabe, at skrev kaptajn Svane et brev, som bl.a. viste I nu har modtaget mine Breve dem til Re - lidt om den tids problemer med postgan - deren dateret henholdsvis 31/12 16 og 20/1 gen, når man var sømand. Ligeledes skin - 17 ( …… ) og jeg haaber at have handlet til nede det tydeligt igennem, at frygten for Rederiets Tilfredsstillelse ved at lade krigen var en daglig ledsager, og at Svane »Astræa « kalfatre ( …… )Vi laster nu lidt

49 hver Dag, men vor Købmand har mange Jeg vil haabe vi slipper godt hjem , vi ved jo Skibe. Du skriver Onkel om du skal for - om vi møder Tyskere , da bliver Skibet sæn - sikre min Kaplak, men set fra mit syns - ket og vi overladt til os selv ( …… .). Det vil punkt, er det jo næppe nødvendigt, da den vel ikke kunde lade sig gøre at faa en last i halve Kaplak jo tilfalder mig samtidig med Fecamp til Danmark nu vi kommer til at »Astræa « er lastet her da den halve Fragt Havre( ……) saa udbetales til Rederiet, og naar saa Med venlig hilsen til alle i Familien fra din Rederiet assurerer Rest-fragten og Skibet hengivne Brodersøn A. C. Svane. eventuelt forliser faar Rederiet jo udbetalt Assurancesummen og Kaplakken maa jo Foruden dette mere private brev til onk - saa ogsaa tilfalde Skipperen i saa fald ikke? len, skrev kaptajn Svane også et mere of - Hvis ikke bedes du assurere halve Kaplak. ficielt brev til rederiet fra Port de France. Jeg har skrevet og sagt tak for Gratialen og Brevet lød: skulle Brevet ikke komme frem takkes du igen Onkel , det støtter jo en fattig mand. Jeg Fort de France 10- 3-17 ser at »Astræa « er sat op i Assurance til Hr. skibsreder F. H. Andersen! 33.000 kr. nu vil jeg haabe den holder tæt »Astræa « er nu lastet og bliver sejlklar i Mor - hjem over vi bliver jo en Fod let lastet med gen om ellers intet forudset indtræffer . Jeg Rom mindst og vi er jo henne i Marts nu har taget i Forskud Fr. 2600 og sender tele - og saa skulle det jo være over den værste gram Astræa Sailed Havre Advance 2600. Tid ( …… ) Jeg haaber nu at I slutter og jeg modtog for 3 Dage siden Deres Tele - »Astræa « til Danmark fra Havre ( …… ..) gram lydende. Have recommended charters

Besætning suppleret med gæster om bord på ASTRÆA . Skibsfører Abraham Svane ses med pibe og skibshund.

50 call Vigo refused instead direct left your di - »Skonnert ASTRÆA – Under henvisning til rect or Azores windbound. Det er min me - kongelige ministeriums skrivelse har jeg ning at forsøge Havre. Jeg ved jo om vi herved den ære at fremsende afskrift af en møder en Tysker bliver skibet sunket. Indlagt modtaget verbalnote, hvoraf det fremgår, at sender jeg det omtrentlig Regnskab og Fort skonnerten ASTRÆA er blevet sænket af de France 1-3-17 Mandska - bets Tilgodeha - tyske søstridskræfter den 15. april d.å. fordi vende til 15/ 3 17. Haabende at komme vel den blev antruffet i det af den tyske rege - frem med hilsen til Dem og øvrige Rederi. ring ved bekendtgørelse af 31. januar d.å. Tegner med megen angivne spærreområde, og at der intet er de Agtelse A. C. Svane. tyske myndigheder bekendt om besætnin - gens skæbne. Dette brev skulle vise sig at blive det Ifølge noten ser den tyske regering sig af sidste, som rederiet modtog fra kaptajn militære grunde ikke i stand til at give sig Svane, hvis frygt skulle blive til barsk vir - nærmere oplysning om stedet, hvor sænk - kelighed. Da rederiet ikke havde hørt fra ningen blev foretaget, og de nærmere om - ASTRÆA siden afsejlingen fra Martinique, stændigheder, under hvilken denne skete. « blev der gennem det danske udenrigsmi - nisterium rettet henvendelse til det dan - Den 15. april 1917 blev ASTRÆA altså sæn - ske gesandtskab i Berlin, da man frygtede ket af en tysk ubåd i Atlanterhavet og hele at skibet var krigsforlist. Den 23. juni ind - den 7 mand store besætning omkom. løb der så en indberetning fra Berlin med Og så går vi tilbage til huset. Det var følgende ordlyd: skibsfører Abraham Svane, der lod huset

Huset »Astræa « på Reberbanen, Marstal.

51 Astræa på Reberbanen 33 bygge. Selvom Tredje ASTRÆA han i brevet ovenfor til sin onkel betegner Den tredje ASTRÆA var en jagtbygget tre - sig selv som en fattig mand, skrev han mastet topsejlsskonnert på 141 BRT. Den alligevel i februar 1916 kontrakt med skulle vise sig at få et langt og omtumlet murermester Alfred Eriksen og snedker - liv. Den blev bygget hos skibsbygger Chri - mester Christian Rosenbeck om at bygge stian Ludvig Johansen, Marstal og gik på en villa på Reberbanen for en sum af 5600 jomfrurejse i 1921, hvor den blev beskæf - kroner. I byggekontrakten beskrives det tiget i newfoundlandsfarten. Den lastede meget præcist, hvordan huset skal se ud og 220 tons. indrettes. Det blev understreget, at »alt ASTRÆA havde ry for at være en fin sej - materiale skal være af gode og stærke varer ler. Det var den næstsidste nybygning fra og indsættes i dimensioner som er skik og Johansens værft i en lang årrække. Som brug her i Marstal «. I øvrigt sammenlignes nybygning tilhørte skibet et partsrederi der flere steder i kontrakten med »det hus, med i alt 44 deltagere, hvor den største som de herrer byggede på Batterierne «. parthaver havde 9/100. Den korresponde - Som noget nyt og moderne skulle huset rende reder, Claus Rasmussen i Ommel, have indlagt gas og være forsynet med havde 2 /100. ASTRÆA blev ført af bl.a. gaskomfur, i øvrigt som det første hus i kaptajn P. J. Dam, Marstal. I bogen »Sejl - Marstal. Huset skulle efter kontrakten skibskår« fortæller bogens anonyme for - være færdigt og afleveres i sidste halvdel fatter, som var om bord i den tremaste- af august 1916. Kaptajn Svane kunne ikke de skonnert ARIETIS , om et møde med blive hjemme under byggearbejdet og ASTRÆA i 1922 i Middelhavet: måtte derfor overlevere tilsynet til sin on - kel, mens han igen tog ud med ASTRÆA . »( ……).Vi afsejlede Gibraltar den 30. ok - Det betød bl.a. at onklen syntes at et plan - tober, stadig heldige med vejret. Vi strøg lagt badekar var fråds, og han sløjfede der - ned gennem Middelhavet med en god ag - for denne luksus. terlig vind og fart. – Lige i dagningen mel - Kaptajn Svane så aldrig sit hus i færdig lem nat og dag den første morgen på Mid - stand, da han som nævnt ovenfor omkom, delhavet( ….).synede vi mellem kysten og da hans skib blev sænket af tyskerne i april vores skib et lille medgående skib. Efter - 1917. hånden som morgenen brød mere og mere Hans kone, Ane Catrine Friis, sad nu til - frem, konstaterede vi, at det var en kollega bage som krigsenke med fem børn. til os, der også kom med en fiskeladning. Et af børnene var senere skibsfører Snart kunne vi se skibet tydeligt med dets Axel Friis Svane, som var født den 5. maj nye sejl, og styrmanden fandt ud af, at det 1908, Han overtog sammen med sin kone var den nybyggede tremastede topsejls - Hansa Therkelsen Christensen huset. Axel skonnert ASTRÆA hjemmefra. Det var en af Svane var i ret få år lods i Marstal, indtil dens allerførste rejser. Styrmanden gik ned han som 60-årig måtte trække sig fra tje - og purrede skipperen og fortalte ham, hvil - nesten på grund af dårligt helbred. Han ket skib vi var på træk med, og det varede døde 16. april 1969. Hans kone Hansa blev ikke længe før skipperen var på halvdæk - boende i huset indtil sin død i 1990. Axel ket. Kikkerten fat, jo han samstemmede og Hansa havde en datter Eddy, som sam - med styrmanden, det kunne ikke være an - men med sin mand Arne Bakkely boede dre end ASTRÆA . Vi ændrede begge vor skråt over for huset Astræa. Det blev der - kurs en smule for at skære ind på praje - for Arne og Eddys søn Jan Bakkely, som hold, og snart kunne vi hilse på hinanden. overtog huset og nu er dets ejer og beboer. ASTRÆA kom fra Labrador med saltfisk til

52 Tremastet topsejlsskonnert ASTRÆA lufter garderoben i fair vind som J. Lauritzens første skoleskib FANØ af Marstal. Skibet, der var bygget til newfoundlandsfarten, sejlede under JL-flag som lastførende skoleskib.

Genua. Efter udveksling af hilsner, skar vi ud og tog den 5 mand store besætning atter længere bort fra hinanden, og vi fulg - med i land, hvor de blev underbragt på tes så nogenlunde nogle timer på kursen sømandshjemmet. Skonnerten stod langt mod Genua. Det viste sig snart, at ARIETIS inde under land og var vanskelig at bringe var en hurtigere sejler end ASTRÆA . Da det flot. Det lykkedes dog for Switzers kraf - blev aften og mørkt kunne vi snart ikke tige bjærgningsdamper at få skonnerten skimte hans sidelanterne mere ( ……… ). slæbt fri. under opholdet (i Genua) havde vi nogle hyggelige stunder sammen med de jævnal - ASTRÆA bliver til FANØ drende fra ASTRÆA . Det var gode sunde I 1930 blev ASTRÆA solgt for 32.100 kr. til unge fyre, dem traf vi mange af i de new - Rederiet J. Lauritzen, som lod den om - foundlandske pladser og her i lossehav - bygge og indrette til kombineret skole - nene (.. .) «. skib/lastskib, ligesom der blev installeret en hjælpemotor – en Tuxham glødehoved På en senere rejse var skibet på hjemrejse motor på 120 HK. Det var hensigten hvert i ballast til Marstal fra Oporto, hvor man år at give otte -ti elever en grundlæggende havde losset fisk fra New Foundland, og søfartsuddannelse i skibet. Den kendte på denne rejse strandede ASTRÆA den 26. Marstalskibsreder, bankbestyrer Frederik januar 1927 ved Understed i nærheden af Hansen Eriksen skulle befragte skibet, Sæby. Strandingen skete om natten i stærk men da han døde allerede i december tåge, og man blussede med det samme 1930, blev firmaet Albert E. Boye & Co. efter hjælp fra land. Redningsbåden kom Marstal udpeget til at befragte skibet, som

53 var i trampfart på Østersøen, Norge og England fra marts/april til december. I 1933 kom skibet også i fart på Atlanten med en enkelt rejse om sommeren til Is - land og Færøerne. ASTRÆA blev omdøbt til FANØ og var i de næste otte år rederiets eneste skoleskib. Eleverne til skibet kom fra Sømandshøj - skolen i Svendborg, og uddannelsen på skibet fortsatte ind i de første år af 2. ver - denskrig. I 1939 var FANØ udsat for en alvorlig FANØ med havari på rig og skrog efter kollision. Årets første rejse var startet fra påsejlingen af tysk skib, der ikke holdt Marstal i ballast med kurs mod Danzig. Af behørigt udkig, hvilket desværre ikke var de otte elever om bord havde de fire sejlet usædvanligt – specielt de engelske damp - før, mens de fire andre var ude for første trawlere har mange skibe og søfolk på gang. Rejsens første del var for motor og samvittigheden. sejl, men efter tre timers sejlads blev mo - toren stoppet. Klokken var da 19.00, og på FANØ anmodede GERFRIED om at hol - man fortsatte rejsen alene for sejl. Der de sig i nærheden og ledsage det havare - blev naturligvis holdt godt udkig og klok - rede fartøj ind til Gedser. Ud for Gedser ken 20.50, da FANØ var i nærheden af Hyl - blev der blusset efter lods, men der var dekrog fyr på Lolland, blev der varskoet, ingen reaktion fra land. Det var i mellem - at man 1 streg forude om bagbord så en tiden begyndt at blæse op med vindstyr - rød lanterne og en toplanterne fra et ker på syv-otte Beaufort og med kraftige andet skib, der tilsyneladende var på mod - regnbyger. Klokken 04.30 om morgenen sat kurs. Man sikrede sig med det samme, blev styrmanden og alle eleverne sendt ud at FANØ s lanterner lyste klart, og at de på klyverbommen for at fastgøre forsej - ikke blev dækket af sejl. Da det sigtede lene, som slog hårdt på den havarerede skib trak bagbord over, antog man at ski - rigning. Imens de lå forude og kæmpede bene gik klar af hinanden. Men pludselig med sejlene, tog skibet en så voldsom ændrede skibet, som skulle vise sig at være overhaling, at støttetaljerne sprængtes og det tyske motorskib GERFRIED af Ham - det meste af rigningen faldt ud over styr - burg, pludselig kurs mod bagbord og løb bords side. Alle mand blev omgående ret ind langs siden af FANØ , gled hen langs kaldt ind på dækket, og netop som sidste skoleskibets side og slog agterenden ind mand havde sat foden på den forholdsvis mod lønningen. Alt opstående blev slået faste grund, knækkede bovsprydet af helt i stykker og fokke- og storrigning revet inde ved boven. løs. Efterhånden lykkedes det at kappe den En hurtig undersøgelse viste, at FANØ drivende rigning, men master og van- ikke var slået læk, så sejlene blev bjærget, ter slog hårdt mod skibssiden og bunden. rigningen støttet af og motoren sat i gang. Skibsføreren gik selv udenbords i en båds - Det tyske skib holdt uforandret kurs, mandsstol, og under stort besvær lykkedes selvom det blev prajet. Først nogen tid det med en nedstryger at frigøre skibet for efter kollisionen kom der en reaktion fra den drivende rig. Da der stadig ikke var det tyske skibs side, og der blev etableret lods på vej, satte man kursen mod Stub - kontakt skibene i mellem. Kaptajn Weber bekøbing, hvortil man ankom kl. 14.00.

54 FANØ blev efterfølgende repareret på Endnu et navneskifte nu til PRINCE LOUIS Lilleø Skibsværft ved Korsør og var fær - I 1969 blev LILLEBÆLT solgt til Charles dig i juni 1939. På trods af de stærke ople - Don Arreola og Eugene Alexander Kla - velser under havariet ønskede alle elever kowich fra San Pedro, Californien, USA, at fortsætte deres uddannelse om bord. og det blev omdøbt til PRINCE LOUIS . De Det var planen, at FANØ skulle have nye ejere havde store planer med den været til Middelhavet i vinteren 1939/1940, gamle Marstal skonnert. Den blev i første men på grund af krigen blev den i oktober omgang renoveret og igen oprigget som 1939 oplagt i Marstal. tremastet topsejlsskonnert på J. Ring- Rederiet fandt i slutningen af 1943, at Andersens træskibsværft i Svendborg. det var uforsvarligt at sejle med skole- Det fik derefter en tilladelse til en en - skibet under de risikable forhold med de kelt rejse til San Pedro gennem Panama mange unge mennesker om bord, og ski - Kanalen, og i begyndelsen af oktober 1969 bet blev derfor den 26. april 1944 afhæn - ankom skibet til Long Beach. det til rederiet »Lillebælt « ved Christian Det fik fra nu af en omtumlet skæbne Hansen Christensen i Middelfart. uden overhovedet at komme ud at sejle. PRINCE LOUIS blev indrettet som et fly - FANØ bliver til LILLEBÆLT dende museum og blev åbnet for publi - Han ombyggede skibet til igen at være et kum i Redondo Beach Marina. Det var rent fragtskib og omdøbte det til LILLE - ejernes hensigt at anvende skibet til sej - BÆLT . I 1961 blev skibet – efter at være lads, men hensigterne blev aldrig ført ud i blevet handlet et par gange – solgt til Jens livet, så skibet blev oplagt i Marina del Brunsgaard Knudsen i Lemvig, som drev Rey, San Pedro. Med tiden forfaldt skibet, det videre med uændret navn. og det sank adskillige gange, men det blev

ASTRÆA som motorskonnert LILLEBÆLT .

55 hævet hver gang. Til slut blev det bugseret været under vand i alt i næsten tre et halvt til Fish Harbour, San Pedro, og fortøjet år. ved kaj 258. Denne kaj tilhørte skibsværf - I august 1983 blev bjærgningsrettig he - tet Marine Commercial Service ejet af derne overdraget til amatørdykkeren Tom B. Sharkley, som overtog skibet i slut - Chris Scott, som havde set PRINCE LOUIS , ningen af 70-erne, da en stor dokningsreg - da den stadig var flydende, og som havde ning ikke blev betalt. Da regningen fortsat forelsket sig i skibet. Skibet blev bjærget forblev ubetalt, trak skibsværftet Kla - ved hjælp af 5000 luftfyldte 30 gallons af - kowich i retten. faldstønder doneret af Mobil Oil samt Men i 1982, mens processen stod på, brug af oppustede lastbilsslanger. Scott og sank skibet på mystisk vis på 35 fod vand, seks frivillige, hvoraf de 3 var dykkere, så kun mastetoppene stak op over over - fastgjorde affaldstønderne til skroget med fladen. Retten overdrog derefter retten til tovværk. To gange kom skibet op til over - det sunkne skib til skibsværftet. Sharkleys fladen for blot at synke igen, men den 30. selskab foreslog at hæve skibet for deref - august kom det op og forblev flydende. ter at slæbe det ud på dybt vand for at Skibet blev tømt for vand og taget i forva - sænke det der. Skibet havde da været ring af Los Angeles Towboat Company, under vand i et år, men totalt set havde San Pedro, mens der blev lagt planer for det, de fire gange det havde været sunket, renoveringen. Scott håbede at få gjort ski -

ASTRÆA som tremastskonnert PRINCE LOUIS , hævet med luftfyldte tønder og lastbilslanger i San Pedro, Californien. Denne ASTRÆA havnede , ligesom de to foregående sejlskibe af samme navn , på havets bund, men under mindre dramatiske omstændigheder. Skibet blev sænket til dykkerobjekt.

56 bet sejlklart så det kunne deltage i Tall Kilder Ships paraden i Long Beach i forbindelse Marstal Søfartsmuseums arkiv. Ærø Sejlskib med de Olympiske Lege i 1984. På dette e, p 61,62 Marstal Søfart 1925-2000, p 39 tidspunkt eksisterede PRINCE LOUIS altså Sejlskibskår, p 22 stadig. J. Lauritzen 1884-1984, p 67 og p 138, 139 Det er senere oplyst, at skibet i 1988 Logbog for Lauritzen 1884-1995, p 157, 158 blev bugseret ud til søs og sænket endeligt, Holger Munchaus Petersen: Frem ad søvejen, 1988 Søens købmænd og nu bruges det som øvelsesobjekt for Karsten Hermansen: , Marstal 2005 Leif L. Rosendahl, Lodser i arbejde ved Marstal , dykkere. Mar stal 1993

ASTRÆA som tremastet motorskonnert LILLEBÆLT af Assens 1951

57 Blot til lyst – Selskabelig Forening i Marstal 1870-1967

Af MARTIN K. Ø STERGAARD

Kan man forestille sig et liv uden den funk- foreningen eller Klubben, som den kom lende underholdningsindustri, vi kender i til at hedde, og Ærø Musikforening. Ærø dag, som blot ligger rundt om hjørnet, et Musikforening, grundlagt i 1923, var den museklik eller et tryk på fjernbetjeningen yngste af foreningerne, og måske nok den fra os? Det ville være en utopisk verden, mest finkulturelle. I foreningens regi kun- som nutidens mennesker nok vil have ne man bl.a. opleve datidens kendte scene- svært ved overhovedet at forestille sig. Når kunstnere, som turnerede i provinsen. marstallerne for over hundrede år siden Ifølge musikforeningens protokol lod man satte sig i stuen, hvis man da ikke var på foreningen hvile i 1980, og det er de sene - søen efter en endt arbejdsdag, var der fa - ste arkivalier, der findes. 1 milien, avisen eller måske en bog at un - Klubben blev grundlagt i 1889, og her derholde sig med. Hvad gjorde man så for koncentrerede man sig om musikforestil - at underholde sig uden for hjemmets fire linger, dilettantkomedier og lystspil. Fore - vægge? Ja, man sprang selv på scenen for ningen fik dog et forholdsvis kort forløb, at fremføre musikalske eller dramatiske da den ophørte allerede i 1928. Man ved - forestillinger eller arrangerede baller, ma - tog i 1895 at købe et lokalt aktionærejet skerader og koncerter med orkestre og til - teater og fik således egne brædder at stå rejsende kunstnere. Dilettantteater var en på, når Klubbens medlemmer opførte særlig yndet underholdningsform, som stykker af bl.a. Johanne Louise Heiberg, stort set alle foreninger i byen praktise - Ludvig Holberg og Jens Christian Ho - rede sideløbende med udflugter, julebal - strup. 1 ler og foredrag. Man kedede sig absolut Klubben var egentlig en slags søsterfor - ikke! ening til Selskabelig Forening, der var Årtierne inden 1900-tallets begyndelse grundlagt i 1870 og dermed den ældste var i Marstal præget af det store spring kendte kulturelle forening i Marstal. Om fremad i den lokale handelsflåde, der sej - dannelsen af Selskabelig Forening ved vi lede store rigdomme til byen. Sideløbende ikke meget, da de ældste kilder kun ud - med udviklingen i byens velstand opstod gøres af et regnskab. Forhandlingsproto - der et kulturelt foreningsliv i byen, som kollen fra 1870 til 1901 er gået tabt. Sel - fortjener at komme frem i rampelyset på skabelig Forening blev næsten 100 år gam - den lokalhistoriske scene. Naturligvis var mel, og den var dermed ikke blot den æld - der mange faginteresser samlet i forenin - ste kulturelle forening, men også den mest ger som f.eks. Marstal Skipperforening, sejlivede. Det berettiger til et nærmere ef - Marstal Haandværker- og Industrifore - tersyn af netop denne forenings historie. ning, Skibstømrernes Fagforening og man - Man favnede bredere i Selskabelig Fore - ge flere. Foreningslivet udspillede sig også ning end hos de fleste andre fag- eller in - omkring forskellige former for kulturelle teresseafgrænsede foreninger både mht. til forlystelser. Heriblandt var nogle af de aktiviteter og medlemmer. Aktiviteterne fremmeste Selskabelig Forening, Borger - udspandt sig omkring forskellige former

58 for socialt og kulturelt samvær, hvor man stiftende medlemmer af foreningen. Om arrangerede maskerade eller fastelavn, R. J. Kromann hersker der ingen tvivl, dilettantteater, baller, fugleskydning for men det synes rimeligt at antage, at de tre børnene, sommerudflugter, andespil og øvrige også må have været medstiftere. julefest. Det sociale samvær på tværs af medlemmernes alder og faglige baggrund Medlemmer af Selskabelig Forening var kernen i Selskabelig Forening. I Selskabelig Forenings arkiver findes fle - I den bevarede medlemsbog fra 1899 re lister, der fortæller, hvem medlemmerne har Selskabelig Forening noteret fire æres - var fra 1899 til 1913 og fra 1936 til 1941. medlemmer, nemlig med medlemsnr. 1 På baggrund af regnskabet fra 1871 til løjtnant Petersen, nr. 2 gæstgiver Johan 1901 kan vi se indbetalinger fra medlem - Weber, nr. 3 slagtermester Ohrhammer og merne, og dermed give et nogenlunde præ - nr. 4 købmand R. J. Kromann. Johan Eber - cist billede af foreningens størrelse og ud - hard Weber (1841-1916) er nævnt i regn - vikling i medlemstallet. Samlet set så Sel - skabsbogen i 1871, og Rasmus Jørgensen skabelig Forenings udvikling ud som vist i Kromann (1836-1924) betegnes som stif - figur 1. tende medlem ved foreningens 50 års ju - Som det ses af figuren var foreningen i bilæum i 1920. 3 vanskeligheder allerede kort tid efter stif - Carl Frederik Ohrhammer (1830-1920) telsen. Omkring 1880 ’erne var der kun var revisor fra 1878 til 1885, mens Johan godt 30 medlemmer. Man fik dog vendt Heinrich Petersen 4 (1835-1908) optræder skuden. Mellem 1890 og frem til 1913 talte som betalende medlem i regnskabet i ok - foreningen mellem 80 og 120 betalende tober 1880. Da paragraffen om æresmed - medlemmer. 6 Medlemslisterne for perio - lemsstatus først blev vedtaget i 1906, 5 må den 1914 til 1935 mangler, men i forhand - deres særstilling i foreningen være forår - lingsprotokollen nævnes det, at forenin- saget af noget andet, f.eks. at de herrer var gen havde 216 medlemmer i jan. 1929.

59 Medlemsbogen 1936-1941 tegner således Det skal bemærkes, at foreningen ikke en væsentlig tilbagegang med kun 80-90 optog enlige kvinder. Det var mænd, der medlemmer i 1936 og lidt over 120 i 1941. havde medlemskort. Først i 1911 fik »selv - Desværre ved vi ikke meget om medlems - stændige Damer «, som der står i forhand - skaren efter 1941, andet end hvad man lingsprotokollen, adgang til foreningen på kan læse sig til i forhandlingsprotokollen. samme vilkår som herrerne. Bestemmel - I 1945 oplyses det i referatet, at forenin - sen ophævedes dog i 1919. Enker efter af - gen havde 155 medlemmer og 28 æres - døde medlemmer kunne efter general- medlemmer. 7 forsamlingens beslutning i 1926 arve med- Kigger man lidt på medlemmernes er - lemsskabet, men de havde ikke stemme - hverv, som oplyses i medlemsbøgerne, vi - ret ved generalforsamlingerne. Man skal ser det sig, at foreningen hovedsagelig helt frem til 1954 før enlige damer igen fik bestod af søfolk og håndværkere (herun - adgang til foreningen på lige vilkår med der skibstømrere og sejlmagere). Året herrer. 10 1909, hvor foreningen havde 136 perso - nerne registreret i medlemsbogen, er illu - 1920’ erne – den gyldne tid streret i figur 2. Overvægten af hånd - Adgangen for kvinder kan selvfølgelig ses værkere og søfolk (hovedsagelig styr - i et kønspolitisk lys, men der kunne også mænd) ses tydeligt. En stor del købmænd være tale om en strategisk regulering af og andre handlende var også til stede i for - medlemstilgangen. På den baggrund var eningen, mange af dem var tidligere sø - generalforsamlingen i 1920 særligt inter - folk. essant. Her vedtog forsamlingen, at fore - Kontingentet lå i 1909 på 25 øre i kvar - ningens medlemstal ikke måtte overstige talet, og ved indmeldelse var indskuddet 170. Man lukkede herefter for tilgangen af 3 kr. 8 En faglært arbejder tjente dengang medlemmer, men genåbnede dog allerede 52 øre i timen 9, så det var overkommenligt i slutningen af året og afskaffede reglen for den jævne del af befolkningen at del - igen i 1926. Hvorfor man gjorde det, fin - tage. Med tiden forsvandt søfolkene af des der ikke nogen forklaring på i refera - den naturlige årsag, at søfartserhvervet i tet. Man kan måske tænke, at medlems- byen ikke længere krævede så stor en ma - tallet i virkeligheden har været noget ritim arbejdsstyrke. Den store skibsflåde højere end regnskaber og medlemslister Marstal havde haft ved århundredeskiftet, fortæller. I hvert fald trak foreningens ar - blev efterhånden minimeret . rangementer fulde huse. Således opførte man 23. november 1919 Axel Frisches farce Rasmines Bryllup for ikke mindre end 259 voksne og 68 børn. Næste spilaf - ten mødte der 170 medlemmer op, og sid - ste fremførelse fandt sted 30. november foran 212 voksne og 23 børn. Dilettan - terne indspillede 1.137 kr. til forenings - kassen, og det var ikke småpenge den - gang. 11 Når man på baggrund af den suc - ces ligefrem begrænsede tilgangen af med - lemmer, må man konkludere, at forenin- gen nok havde sine bedste dage i 1920 ’- erne. Billedet viser en anden af Selskabelig

60 Selskabelig Forenings dilettanter opfører En søndag på Amager 18. til 25. november 1923.

Forenings dilettantforestillinger; nemlig Fugleskydning Johanne L. Heibergs vaudeville En søn - Aktiviteterne talte ud over dilettantteater dag på Amager , som blev spillet i 1923. tre-fire baller i løbet af året, dertil kom Som man bemærker øverst i billedet, til - den traditionelle sommerudflugt, julefest hører de skrå brædder Selskabelig Fore - for børnene anden juledag og granfesten i ning. Teatret blev indkøbt i 1908, det kun - januar. Grundaktiviteterne blev krydret ne skilles ad og pakkes sammen og blev med koncerter, teater, lotteri- og keglespil, oplyst med gaslys, der ses som hvide kas - der gerne blev afsluttet med et bal. I 1925 ser forrest på scenen. Stykket trak igen genoptog man fugleskydning for børnene. fulde huse, sågar femten personer fra Hvornår man første gang afholdt denne Birkholm havde taget turen til Marstal for begivenhed nævnes ikke, men det var at se forestillingen. 12 føromtalte gæstgiver J. E. Weber, der i sin Selskabelig Forening og Klubben havde tid havde udstyret børnene med bue og pil således i 1908 hver deres teater. Når man til at skyde til måls med. 14 ikke selv brugte det, lejede man ud til de Man lod dog ikke børnene skyde efter øvrige dilettantspillende foreninger i Mar- rigtige fugle, lidt pædagogisk sans havde stal samt tilrejsende skuespillere og andre man trods alt dengang. scenekunstnere. I 1915 købte Selskabelig På billedet ses Selskabelig Forenings Forening halvpart i Klubbens klaver, og børnefugleskydning fra en gang i 1930 ’- man enedes desuden om at drive teatrene erne. Man samledes på torvet og marche - i fællesskab. I 1919 solgte man det ene af rede derefter til Sommerlyst, hvor kon - teatrene for 700 kr. til hotelejer Lauritzen kurrencen blev afholdt. I 1925 samlede be - Ærøskøbing. Beløbet sætter indtjeningen givenheden 289 børn. Referatet i for - fra Rasmines Bryllup samme år i relief. handlingsprotokollen fortæller følgende Teatret blev i øvrigt tilbagekøbt i 1923. 13 om den dag.

61 Børnefugleskydning i Selskabelig Forening 1930 ’erne. Bemærk skydeskiven udformet som en fugl, og lige nedenfor, forrest i billedet; sidste års fuglekonge med kongekrone.

Børnefugleskydning i Selskabelig Forening 1930 ’erne. Flitsbuerne er blevet udskiftet med armbrøster.

62 »Det var en stor Dag for Børnene i Mar - hyggelig spisning med taler, hurraråb og stal og et smukt Syn at se de mange Børn, snaps var vejret klaret op, og selskabet der samledes paa Torvet, drage festklædte kunne atter vove sig udendørs. På det or - gennem Byen med Musik i Spidsen og dinære aftenskib til Marstal fik en eller to masser af store og smaa Flag til Festplad - af deltagerne sig nok en velfortjent lur. sen, Marstal Sommerlyst. Vel ankommen Man havnede i Marstal sent ud på aftenen tog Skydningen sin begyndelse. Men da det og »en god Dag rigere «, som referatet af var en sejlivet Krabat, blev Klokken hen ad turen slutter. 17 seks, inden Kongegevinsten faldt for et vel - En af de ældste begivenheder i forenin - rettet Skud af Kaj Nielsen, der saaledes blev gens regi var juleballet anden juledag, som dette Aars og Selskabelig Forenings første man af regnskabet kan se, blev afholdt Børnefuglekonge […]« 15 helt fra foreningens start. Man holdt jule - Fuglekongen valgte sig en dronning bal anden juledag i 1871, i 1873 havde man eller omvendt, hvis skarpskytten var en solgt 192 billetter til ballet, og året efter pige. Skuddet belønnedes med fine præ - solgte man 300. 18 Om begivenheden i de mier, f.eks. sølvskeer. Kongeparret fik tidlige år var møntet på børnene fremgår taler og hurraråb, og ved næste års fugle - ikke, men senere var det under alle om - skydning afhentede man parret i deres stændigheder årets helt store børnebegi - hjem. I løbet af dagen fik børnene serveret venhed, hvor man som regel kunne samle chokolade, basser, og andre godter og se - flere hundrede af de små poder. I 1925 ancen afsluttedes naturligvis med bal for havde 349 børn således været til julefest i børn og voksne. foreningen. Festen startede med, at bør - nene marcherede ind til det smukt pyn - Sommerudflugt, julefest og granfest tede juletræ, hvorefter dansen om det be - En anden stor sommerbegivenhed var for - gyndte. Man afsang de traditionelle jule - eningens årlige udflugt. Arrangementet salmer, og børnene fik uddelt poser med havde skiftende tilslutning fra år til år, og appelsiner, figner, kiks og et kræmmerhus måtte derfor enkelte gange aflyses. Det med bolsjer eller et stykke chokolade. var dog sammen med julefesten en af de Derefter tog man sig en svingom til to - mest vedholdende traditioner i forenin - gen. Allerede i 1873 havde man udgifter til en dampskibstur til Troense, som det fremgår af regnskabet. 16 Yndede udflugts - mål var Vindeballe, Bregninge, Tåsinge eller Langeland. Den 23. juli 1939 havde et halvt hundrede medlemmer taget turen til Rudkøbing, hvorefter man entrede bi - lerne og kørte i strålende solskin gennem Nordlangeland til Lohals. Bedst som sel - skabet var blevet rystet sammen i bilerne, brød styrtregn ud, og man måtte hurtigst muligt finde ly for elementernes rasen. Man indfandt sig på badehotellet, hvor værten hurtigt skaffede musik. Imens ho - tellets gulvbrædder gav sig under vægten af den dansende forsamling, tilberedte kokken middagen i køkkenet. Efter en Julebal i Selskabelig Forening 1967.

63 nerne af et af øens orkestre, der ofte måtte den, at man ikke havde fået bestilt et fest - spille til ud på natten. 19 lokale i ordentligt tid, hvorfor et planlagt Årets første fest, granfesten i januar, bal måtte flyttes. Han tilføjede derfor, »Vi hed sådan fordi man ganske simpelt havde vide nu ikke , om det skal kaldes en Besty - pyntet salen med gran. Her arrangerede relse eller ej «. 21 Selvom det i vore dages man kaffebord, og størstedelen af med - hårde sprogbrug ikke synes at være en lemmerne deltog som regel. I foreningens synderlig fornærmende anklage, fik det gyldne årti, 1920 ’erne, mødte der 170 med - ikke desto mindre bestyrelsen i Selskabe - lemmer i 1922 og året efter 217, hvilket lig Forening op i det ildrøde felt. Sagen af - vist ikke blev overgået hverken før eller stedkom en heftig aktivitet i bestyrelsen, siden. Granfesten havde en lidt mere høj - der afholdt møder om sagen d. 10., 11. og tidelig karakter end de øvrige af forenin - 12. marts. Som sædvanlig var man anonym, gens fester. Man sang til lejligheden for - når man udtrykte den slags beskyldninger fattede sange, udnævnte æresmedlemmer, offentligt. Bestyrelsen henvendte sig der - holdt taler for dem og for damerne samt for til avisredaktør August Findling 22 for bestyrelsen og takkede for det gode ar - at få den formasteliges navn udleveret. Hr. bejde i det forløbne år. Under og lige efter Findling var noget modvillig, og bestyrel - anden verdenskrig fik granfesterne lige - sen måtte gentagne gange rette henven - frem et præg af nationaldyrkelse, da man delse for at få oplysninger i sagen. Redak- her udråbte et rungende leve for både be - tøren var også medlem af foreningen, så styrelse og fædreland samt afsang Der er da bestyrelsen rettede henvendelse til sag - et yndigt land . Ligeledes mindedes man fører Nielsen 23 for at få juridisk bistand, i 1949 de fraværende søfolk, som aldrig følte hr. Findling sig nok nødsaget til at skulle blive glemt inden for foreningen. 20 stikke forfatteren af artiklen. Det viste sig at være snedkermester Reimer, 24 som Klingerne krydses havde indsendt den. Man indkaldte med - på generalforsamlingerne lemmerne til møde, hvor manuskriptet Den sidste af de større begiveheder var blev fremlagt. Det var underskrevet af foreningens generalforsamling, der af - Chr. Andersen, men snedkermester Rei - holdtes i januar eller februar måned. Ge - mer hævdede på et efterfølgende møde neralforsamlingerne kunne, i hvert fald med bestyrelsen, at hverken han eller An - i foreningens guldalder, forlænges med dersen havde skrevet artiklen. Snedker - et mindre punchgilde, hvor medlemmer mesteren kunne herefter betragte sig som holdt taler for hinanden og råbte et leve ekskluderet af foreningen, indtil han af - for foreningen. Ofte lettede punchtågerne slørede forfatteren af artiklen. 25 først ud på de små timer. Ud over de gæng- Så snart freden havde lagt sig i forenin - se punkter som valg af bestyrelse, god - gen, startede det næste personangreb. Tid - kendelse af regnskab og forhandlingspro - ligere bestyrelsesmedlem, skræddermester tokol var generalforsamlingen det sted, Carl Hansen, blev angrebet af foreningens man ytrede sig. Det afstedkom til tider revisor slagtermester Krull på general for - skærmydsler i foreningen. Faktisk starter samlingen i 1903. 26 Skræddermesteren forhandlingsprotokollen i 1901 med flere skrev til bestyrelsen svidende personangreb blandt medlem - »Da det er kommen mig for Øre, at ved mer og bestyrelse. Generalforsamlingen i Selskabelig For - Et medlem havde indrykket en artikel i ening den 9. dennes, er af Slagtermester Ærø Avis, som kritiserede bestyrelsen. Krull udtalt fornærmende og nedsættende Ifølge det fortørnede medlem var sagen Ord om mig, nemlig at jeg hele anden Jule -

64 dag har drukket paa Foreningens Regning, Sommerlyst eller Hotel Ærø. På general - anmoder jeg her hermed den ærede Besty - forsamlingen i 1916 stillede man forslag relse at sammenkalde til en extra General - om at indføre moderne danse i repertoi - forsamling og forlanger jeg, at Slagter - ret. Det blev dog nedstemt, 24 mod 3, ikke mester Krull ved samme tilbagekalder sine at danse »Tango, Boston eller Vrikkedanse fornærmende Udtalelser ellers udmælles af ved Foreningens Baller «, som det er refe - Foreningen.« 27 reret. I 1924 kom spørgsmålet igen på Bestyrelsens løsning på tvisten mellem dagsordenen, men blev nedstemt. Først i de to herrer var at rundsende en skrivelse 1926 fik man indført »moderne danse «i til samtlige medlemmer, som man havde foreningen, og da måtte kun hver tredje forfattet. Heri stod der, at slagtermester dans være moderne, hvilket ligefrem blev Krull trak sine beskyldninger tilbage, da nedfældet i foreningslovene. Dansespørgs- de ikke var i »overensstemmelse med sand - målet drøftedes igen i 1939, hvor de pro - heden «. Desuden skulle slagtermesteren gressive kræfter i foreningen ønskede, at betale buddets løn for at gå rundt med hver anden dans måtte være moderne. Det skrivelsen. Krull skulle således erklære sig blev nedstemt. 29 selv for en løgner, og betale for det. Han Hvad der sidenhen blev af diskussionen meddelte derfor, at han udmeldte sig af om moderne danse, melder forhandlings - foreningen, og hvis den ærede bestyrelse protokollen ikke noget om. Til forenin - havde flere skrivelser, da at sende dem til gens jubilæer mindedes man af og til den sagfører Nielsen! Herpå indkaldte man til forgangne tids danseentusiasme, der ikke møde med medlemmerne, herunder de to lader nutidens benspjættende politikeres stridshaner, hvor man blev enige om, at vals henover fjernsynsskærmen noget ef - det hele var en misforståelse. Dermed var ter. I det hele taget havde man svært ved sagen afsluttet dog med det lille »men «, at at greje de nye tider i foreningen. Efter slagtermester Krull havde udmeldt sig af den anden verdenskrig havde de lokale foreningen. Krull anmodede om, på bag - forlystelser fået konkurrence af radioen grund af forsoningen mellem ham og og snart også fjernsynet. Allerede i 1930 ’- skræddermesteren, at få sit medlemskort erne var tilslutningen til foreningens akti - retur. Men der var ingen vej tilbage. Ifølge viteter vigende. I 1932 måtte man aflyse foreningslovenes § 7 kunne en genopta - sommerudflugten og samtidig indbyde gelse i foreningen først ske efter et halvt børn uden for foreningen til fugleskydning år, og det stod bestyrelsen hårdt på. Slag - for ikke at få underskud. Året efter måtte termesteren satte dog ifølge medlemsli - man nedsætte kontingentet og afskaffe sterne aldrig sine ben i foreningen igen. 28 den besværlige ballotering, hvor kom - Sådan slap man af med de urolige ele - mende medlemmer først skulle godken - menter, hvilket tilsyneladende gav masser des, inden de kunne indmeldes. Helt grelt af arbejde til sagfører Nielsen. Man kan blev det i 1937, hvor kun tre medlemmer måske forestille sig, at punchen også har mødte til generalforsamlingen. 30 gjort sit. Foreningen havde stadig held med sine dilettantstykker, men der blev længere Skal vi danse moderne? imellem dem. Efter krigen forsøgte man i På det mere generelle plan havde man na - stigende grad at samarbejde med forskel - turligvis også sine opgør i foreningen. Et lige andre foreninger om afholdelse af mangeårigt stridsspørgsmål var hvilke sommerudflugt, fastelavn og baller. I 1953 danse, man skulle flytte fødderne til, når kunne man læse i referatet fra en fælles - man svang sig henover brædderne på spisning og efterfølgende bal med fore -

65 ningen »Vippen «, at det var en fiasko. Sel - store arrangement. Man vil fra bestyrelsens skabelig Forenings første fastelavnsfest side genoplive de gamle traditioner […] der med tøndeslagning i 1954 gik meget godt bliver stor underholdning under temaet: Vi i fællesskab med Folkedanserforeningen, rykker tilbage til fyrrerne. Sketch og sang, men sluttede igen med et underskud. 31 tyrolerstemning med videre vil afløse hin - Det er stort set den samme nedslående hi - anden. Foreningen vil lægge dette arrange - storie, forhandlingsprotokollen beretter ment op i det store plan, også for at skaffe om. Man havde dog nogen succes med nye medlemmer. «35 ande- og kortspil, som krævede en lidt Hvordan udflugten rent faktisk gik, er mindre indsats end udflugter og baller. der intet referat af. Heller ikke på gene - Whistspil blev afholdt første gang i 1954, ralforsamlingen året efter, hvor man gen - mens lotterispil om ænder, flæskestege nemgik årets begivenheder. Det bliver og fasaner havde været afholdt siden blot konstateret, at det havde været endnu 1918. 32 et hårdt år for foreningen med vigende til - Man fornemmer en nærmest desperat slutning til arrangementerne. 36 bestyrelse bag Selskabelig Forening, der Hermed må vi forlade Selskabelig For - forgæves forsøger at ramme medlemmer - ening, der i mange år underholdt marstal - nes interesse med diverse mere eller min - lerne før radio, fjernsyn og internet blev dre kuriøse arrangementer. Et af de mere en del af dagligdagen. Hvornår foreningen spektakulære var et forsøg i 1956 med en endegyldigt lukkede, findes der ikke noget majfest efter svensk forbillede, med dans svar på i kildematerialet. I de lokale avi - om den pyntede majstang og kåring af en ser efter 1967 syntes der ikke at have væ- majdronning. Man indkasserede et stort ret nogen synderlig interesse for forenin - underskud på den begivenhed, som resul - gen, eller også havde foreningen ikke terede i at børnefugleskydningen samme noget videre at annoncere. Det var dog ty - år måtte aflyses. 33 Den vigende tilslutning deligt i foreningens sidste leveår, at man i foreningen fremkaldte det problem, at tabte i konkurrencen om at opfylde den æresmedlemmerne efterhånden blev en voksende efterspørgsel på underholdning byrde. På generalforsamlingen i 1964 er- – ikke mindst til den ekspanderende un - klærede formanden, at der med 50 æres - derholdningsindustri . medlemmer i foreningen snart ikke var flere til at betale det ordinære kontingent. Noter Æresmedlemmer udnævntes efter 25 år i 1. Musikforeningens scrapbøger 1923-1928 og 1932- foreningen og betalte herefter ikke for 1948 samt forhandlingsprotokollen 1942-1980. 2. Klubbens forhandlingsprotokol 1889-1923. medlemsskab. Året efter satte man derfor 3. Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol endnu en klausul på foreningslovene, 1901-1967 s. 64. hvori man foruden 25 års medlemskab 4. J. H. Petersen grundlagde i 1864 en navigations - også skulle være fyldt 60 år for at opnå skole i Ærøskøbing, som blev flyttet til Marstal den ærværdige status. 34 tre år efter. Han var skolens leder i 12 år og boede derfor i Marstal. Herefter flyttede han til - Forhandlingsprotokollen slutter i 1967, bage til Ærøskøbing og drev Hotel Harmonien men inden da gjorde man et sidste forsøg efter sin svigerfader. Gjelstrup s. 40-44. på at få foreningen på ret køl. Ved som - 5. Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol merfesten i 1965 satte man alle sejl til for 1901-1967 s. 13. at arrangere en sommerudflugt, der kunne 6. Tallene fra 1885 til 1899 er behæftet med en vis usikkerhed, da de er beregnet ud fra de indbe - måle sig med tidligere tider. Som det hed - talte beløb. Før 1885 skrev man det nøjagtige der i protokollen. antal medlemmer, der havde indbetalt kontin - »Vi vil med denne lejlighed lave det helt gent og indskud.

66 7. Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 28 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1967 s. 111 og 203. 1967 s. 7-9. 8. Selskabelig Forenings medlemsbog 1908-13. 29 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 9. Thestrup s. 44 . 1967 s. 37, 84, 95 og 162. Love for Selskabelig For - 10 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- ening i Marstal 1926 § 23. 1967 s. 23, 51 og 252. 30 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 11 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1967 s. 127, 133, 153 . 1967 s. 59-61, 66 og 95. 31 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 12 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1967 s. 232, 245, 253-54, 1967 s. 83. 32 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 13 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1967 s. 49, 255 . 1967 s. 33, 52-53 og 81. Teaterregnskabsbogen 33 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1914-1928. 1967 s. 265-266. 14 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 34 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1967 s. 91. 1967 s. 315, 320-321. 15 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 35 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1967 s. 91. 1967 s. 322. 16 . Selskabelig Forenings regnskaber 1871-1901. 36 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 17 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- 1967 s. 326. 1967 s. 164. 18 . Selskabelig Forenings regnskaber 1871-1901. 19 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- Litteratur 1967 s. 93 og 116. Gjelstrup, Torun Uden mad og drikke – Spise-, ud - 20 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- skænknings- og overnatningssteder i Ærøskøbing , 1967 s. 184-185 og 224. Ærø Museum 2005. 21. Ærø Avis 2. marts 1901. Thestrup, Poul Mark og skilling, kroner og øre , Rigs - 22 . August Ludvig Findling (1856-1912) var redaktør arkivet 1991. af Ærø Avis. Ærø Avis 2. marts 1901 23 . Sagfører Hans Peder Nielsen (f. 1870) var også medlem af foreningen. 24 . Johan Lorentsen Reimer (1850-1924) var sned - Kilder kermester i Kongensgade. 0211A001 Forhandlingsprotokoller f. Selskabelig 25 . Selskabelig Forenings forhandlingsprotokol 1901- Forening og Klubben. 1967 s. 1-3. 0211A002 Medlemslister for Selskabelig Forening. 26 . Carl Hansen (1873-1929) var skræddermester i 0211A003 Regnskaber for Selskabelig Forening og Kirkestræde. Frederik Hansen Krull (1856-1940) Klubben. var slagtermester og boede i Nørregade. 0212A001 Avisudklip mm. vedr. Ærø Musikforening. 27 Original stavemåde. Selskabelig Forenings for - Internet handlingsprotokol 1901-1967 s. 5-6. Marstallere.info (1. jan. 2011).

67 En Marstal-nybygnings liv

Af JØRN -B ENT JENSEN

Motorfærgen VEMMENÆS , 79 år gammel stal. Færgen fik værftets byggenummer 44 færge, er stadig i aktiv tjeneste og gennem - og skulle leveres i juni måned samme år. gik i 2010 en større ombygning, og er nu Den nye færge skilte sig ud fra den æl - atter i aktiv tjeneste i den stockholmske dre, idet den i modsætning til denne havde skærgård. en overbygning over bildækket. Ligeledes var den bygget af stål. Den nye færge blev Dette er historien om denne færges om - søsat 29. april 1931 og samme dag døbt skiftelige liv og virksomhed i såvel Dan - VEMMENÆS . Den var på prøvetur 10. juni mark og Sverige. og igen med efterfølgende leveret 12. juni I løbet af 1930 konstaterede A/S Rud - 1931. Færgens dimensioner var følgende: kjøbing Vemmenæs Færgerute (E. Ander - 93 brt ., 39 net., 35 dw., længde 76,2 feet, sen), Rudkøbing, at de måtte have en ny bredde 22,0 feet, dybde 6,8 feet. Færgen og større bilfærge, da kapaciteten på den blev udstyret med en Buck motor (ma - lille VEMMENÆSSUND (1925 ) ikke længere skin-nummer: 2757), som udviklede 130 rakte. Dette indebar, at man i januar 1931 BHK, hvilket gav færgen en fart på 9 kontraherede en ny og større færge ved knob, og en overfartstid på 25 min. Lige - H. C. Christensens Staalskibsværft, Mar - ledes var den forsynet med elektrisk lys.

VEMMENÆS på H. C. Christensens værft foråret 1931.

68 VEMMENÆS ved Paketkajen, Dampskibsbroen, Marstal ved afleveringen d. 12. juni 1931.

Færgen kunne medtage 250 passager og deres færge STRIB (1932), og de fik så den 12 personbiler. I øvrigt blev den bygget til gamle VEMMENÆSSUND . STRIB blev om - Bureau Veritas klasse. Færgen blev sat i døbt til VEMMENÆSSUND II. Nu blev det drift mellem, Rudkøbing og Vemmenæs VEMMENÆS tur til at være reservefærge og og sejlede problemfrit uden uheld, men godt det samme, for allerede i 1942 måtte den 22. februar 1934 ankom den til Ka - man sælge VEMMENÆSSUND II. lundborg for at få efterset sit BUKH ma - De efterfølgende år blev en streng tid skineri. To dage efter skulle den på for rederiet. Dels var der krigen, der gav bed-ding, men gik på grund ved beddin - indskrænkning bl.a. i olietilførslen, og dels gen, og først den 27. februar blev den truk - var der de første år af krigen nogle meget ket fri. strenge isvintre, som gjorde at færgerne ikke kunne sejle. De lokale fiskere orga - Mageskifte niserede isbådstransporter, men det var på Frem til 1938 sejlede færgen som hoved - egen risiko. færge på Rudkøbing-Vemmenæs overfar - Efter krigen sejlede VEMMENÆS atter ten og med den gamle færge VEMMENÆS - videre, og den havde været heldig ikke at SUND som reservefærge. Imidlertid var tra - løbe ind i nogen uheld. I november 1947 fikken vokset så kraftigt, at færgen ikke gik det dog galt, idet den i havneindløbet kunne klare de øgede trafikmængder. til Rudkøbing i en forrygende byge kolli - Derfor blev der mellem A/S Rudkøbing- derede med motorjagten JOHANNE som Vemmenæs Færgerute og Aktieselskabet løb ind i siden på færgen. VEMMENÆS fik Færgefarten Fredericia-Strib, Fredericia, kun en mindre bule, mens jagten fik knust lavet en byttehandel, således at man fik stævnen.

69 Igen reserveskib indrettedes lejet på den måde, at der I 1947 fik rederiet en ny men gammel fær- vinkelret ud fra bolværket blev nedram - ge SIØSUND , gammel fordi den var bygget met to duc d ’alber, som færgen kunne i 1884 som MINEKRAN IV til den danske sejle op imod, når den skulle svaje. Hver marine. I 1931 blev den ombygget til Øre - duc d ’albe bestod af tre pyramidestillede sunds første bilfærge ASA -T HOR og kom gran pæle på 12 meter omgivet af en jern - til at sejle mellem Helsingør Hel singborg kæde. for Nordisk Rute og Færgefart, Kø ben - Købet af den ny færge var dog en dårlig havn. Herefter var VEMMENÆS atter re - investering, idet rederiet fik underskud al - servefærge, og den status beholdt den ind- lerede i 1954, og da motoren brændte to - til 1953, hvor den blev solgt til D/S Smaa - talt sammen, var økonomien den værst landshavet, Bandholm, for kr. 250.000 kr. tænkelige. Man kunne jo ikke sejle med en og sat i fart mellem Bandholm -Askø-Fejø - færge, hvor motoren var brændt sammen, Femø i Smålandshavet under navnet FE- så der måtte en ny til. Dette blev en motor MØSUND . på 280 BHK fra A/S Vølund, København Atter en gang var det kravet om at over - (Motornummer: 5095). Denne blev instal - føre flere biler, der var baggrund for fær - leret på Svendborg Skibsværft i november gekøbet. Færgen afløste den gamle FE- 1954. MØSUND , der var bygget i 1929. Ved indsættelsen af færgen den 10. september Femø bryder ud 1953, blev den også døbt FEMØSUND . Det Igennem flere år havde der været en dis - var den tredje færge med dette navn. kussion på Femø om, at man ville have sin På øerne blev der lavet interimistiske egen færgeforbindelse og ikke som nu færgelejer til den nye færge. På Femø en sejlads mellem øerne og Bandholm. I

VEMMENÆS som FEMØSUND på vej ud fra Bandholm 1962. Foto: Tom Lauritsen.

70 1962 købte skibsfører Emanuel Andersen, at det var VEMMENÆS , så vil man sige, det Femø på eget initiativ den fynske bilfærge passer ikke, men det er det altså . ELLEN (var bygget på H. C. Christensens Som sagt blev den i 1963 solgt til P/R Staalskibsværft, Marstal 1933 til Søby- (Maj & Allan Harrysson, Lysekil). Her fik Faaborgruten, Red), og så var det ved at færgen navnet GULLMARSFÄRJAN II . Fær - være slut for Dampskibsselskabet Smaa l - gens nye rute blev mellem Lysekil og andshavet. Rederiet gik 1. april 1963 i li k - Skaftö, på Gullmarsfjorden. Fra 1964 dog vidation. Samme dag var færgens sejlads som reservefærge. I 1965 blev færgen om - på denne overfart slut. bygget for første gang, idet man fjernede Da Dampskibsselskabet Smaalandsha - overbygningen og satte styrehus i bag - vet sammenbrud var på det højeste, sendte bords side oven på sidehuset, og i styrbord rederiets reder, skibsmægler Gregers Hov - side placerede man en redningsbåd. Fær - mand, Bandholm, et tilbud til skibsfører gen havde nu fri frihøjde, således at selv Emanuel Andersen på Femø om at købe de højeste biler kunne overføres. Ombyg - den gamle færge for en pris af 13.000 en - ning blev fortaget på Fisketångens Slip. 11. gelske pund. maj 1965 blev færgen igen indsat på Lyse - kil og Skaftö . Farvel til Danmark og goddag til Sverige I 1967 blev den indsat i trafik for Han - Handelen blev ikke til noget, og samme år delsbolaget Skärgårdstrafik, Lysekil. Det- blev færgen solgt til Sverige, hvor den be - te bolag drev færgetrafik på øerne om- gyndte sin svenske tilværelse. Et liv, som kring Lysekil. I 1970 blev færgen overført har betydet mange nye ruter og mange til HB Skärgårdstrafik, Lysekil for 800.000 ombygninger. Det er ombygninger, der er sv. kr. Atter i 1974 måtte der en ny motor så omfattende, at hvis man ikke lige vidste , til. Denne gang blev det en 4-cyl. Volvo

VEMMENÆS som GULLMARSFÄRJAN II. Foto. Jørn-Bent Jensens arkiv.

71 Pentra TMD 120A på 367 HK 270 kW. 1. I forbindelse med værftsbesøg i foråret juli 1975 blev den solgt til Lysekils kom - 2000 blev færgen malet om, og et soltag mun, Hamnkontoret, Lysekil. I 1987 blev monteret over agterdækket. Ny radar, op - færgen atter ombygget. Den fik nyt styre - gradering og tilpasning til den nye SE- hus og fik ny indretning til en pris af 1,7 klasse blev påbegyndt. På skibssiden på - mill sv. kr. maledes EVENT -EXPRESS for at tydeliggøre indretningen til events, arrangementer og Nyt liv i Stockholm større selskabssejladser. Fredag den 1. marts 1991 sejler færgen fra Lysekil efter i 27 år at have været en vel - Arrangementssejlads kendt profil på Gullmarsfjorden, og for at Den sejlede som charterskib i Stockholm være helt nostalgisk, så var det også 60 år 2000 i trafik for US Navy under PFP-øvel - siden færgen blev bygget. Det var Marin sen BALTOPS 2000, hvor den blev benyt - & Maskin i Stockholm, der den 22. jan tet som shuttle færge. I det hele taget blev 1991, havde købt færgen for 240.000 sv. kr. færgen brugt til mange arrangementer. I Den skulle nu til at sejle under navnet september 2000 blev den ombygget ved ÄNGSHOLMEN . Turen fra Lysekil til Stock- Rindö Marine AB, Rindö, og tilpasset tra - holm gik via Göteborg, og ansvaret for at fikken på Hammarby Sjöstad. Der blev in - sejle færgen sikkert til Stockholm var lagt stalleret bovpropel og en ny overdækning i hænderne på Ingemar Havedal, Dick Ege- med porte i. Andre ting, der blev ændret, land og Eva Nilsson. Sidstnævnte skulle var sikkerhedsudstyr, og den forsynedes sørge for, at de også fik mad på turen. I med en kran til at løfte bevidstløse perso - Göteborg skulle man lave spygat i siderne ner op med. Alarm og overvågningssy - efter sjöfartsverkets krav, for at vandet fra stem blev ligeledes installeret. Sidst men eventuelle bølgeskvulp kunne komme ud ikke mindst blev den ommalet i Hammar - igen. Med ved afskeden af den gamle tro bysjöstads designprogram og 1. december tjener var også Bertil Bengtsson, skär - 2000 omdøbt EMELIE med hjemsted i gårdstrafik-förman i Lysekil. Han havde Hammarby Sjöstad til minde om forfatte - været med i alle årene. Men ellers var af - rens Per-Anders Fogelströms hovedper - skeden næsten ubemærket. Besætningen son i romanen om livet i den opvoksende på afløseren gjorde dog sit til at hylde by og fabrikker ved Hammarbysjön . »den gamle dansker « med lydsignaler. Kongeligt besøg Bildækket sløjfes 8. december 2000 havde færgen kongeligt Samme år blev færgen ændret til passa - besøg, hvor Kongen og Kronprinsessen gerskib og endnu engang ombygget med var om bord. Trafikken sluttede den 31. bl.a. en passagersalon på det tidligere bil - juli 2002, hvor rederiets LOTTEN tog over. dæk. Færgen fik nu plads til 320 passager Herefter sejlede den på forskellige nærlig - og havde en restaurant til 75 personer gende ruter . I december 2004 måtte fær - samt en café med plads til 100 personer. gen igen have ny hovedmaskine ved Den 5. september 1991 blev den indsat på Rindö Marine AB, Rindö. Der blev byttet ruten Stockholm-Fjäderholmarna. I maj til den bedste miljømaskine, som fandtes, 1998 blev den solgt til Stockholms Flott- denne gang en Volvo Pentra D12D-B MH. service AB, Markku Olavi Maijala, Stock- holm, omdøbt TIVOLI -EXPRESSEN . 7. marts Sund og rask 2000 blev den solgt til Ressel Consulting I løbet af 2010 viste ultralydsmåling at fær - AB, Stockholm. gens skrog var i fin stand, og da færgens

72 VEMMENÆS som EMELIE af Hammerstad 2006. Foto: Lars H. Isdahl .

VEMMENÆS som EMELIE i 2010-udgave ved Simrishamn 5. maj. Foto: Jochum Ressel.

73 manøvreegenskaber var rigtig gode, blev ren. Klokken 20.20 ankommer færgen til det besluttet at totalombygge færgen. Den Karls krona. Foruden vandskaderne var der 2. oktober 2009 blev der udsendt følgende indtrykket en rude i frontdøren. EMELIE meddelelse: »M/S EMELIE moderniseras afgår atter fra Karlskrona og ankommer vid Marincentersyd i Simrishamn i vinter. til MarinCenterSyd, Simrishamn for om - Återkommer i ny skepnad til Valborgs - bygning. Ombygningen var færdig, således helgen 2010. Ny överbyggnad, ny styrhytt at EMELIE den 8. maj 2010 afgår fra Sim - och komfort för året runt trafik «. rishamn, med ankomst til Stockholm den Den 15. december 2009, på rejse fra 9. maj. Den 13. maj blev den indsat i week - Stockholm til Simrishamn, løb man ud for endtrafik, og fra 1. juni i daglig trafik som Karlskrona ind i hårdt vejr, og færgen tog finder sted indtil 1. oktober, hvorefter den vand ind. Skibet anmoder Sjöräddnings - bliver indsat i weekend- og helligdagstra - centralen om at sætte en helikopter i be - fik på Sjöstadstrafiken mellem Hammar - redskab. De sender »Rescue Michano « og by Sjöstad -Saltsjökvarn -Allmänna Gränd »KBV 290 « mod færgen. Klokken 18.10 og Nybroviken. samme dag begynder »Rescue Michano « Det var historien om en 79 år gammel at assisterer EMELIE ind mod Karlskrona. færge, der fortsat er i fuld vigør i svensk For at få den sydvestlige sø agter ind går lokaltrafik og en flot repræsentant for man ind ved Danaflöt og rundede Seno - dansk skibsbygning.

Tekniske data: Hovedmaskinen er en Volvo Pentra D12 D-B MH, installeret 2004, på 300 hk med Twin-Disc MG 514 hydraulbackslag reducering 4,5:1, som driver en fast firbladet bronzeskrue. Foran på hovedmaskinen sider hydraulpumpen til en Hundested bov - propel på 50 kW. Propeltunnel udskiftet 1997. Hjælpemaskinen er en 2-cyl. Volvo Pentra diesel, der driver nødbrandpumpen og en Yanmar diesel generator på 220 volt. Max fart er 11 knob ved 1600 rpm. Bunker er lav svovlholdig diesel i 2x 1250 liter tanke. Ferskvand på ca. 200 liter, sep - tiktank på 2000 liter. Ballast ca. 10 tons. Udrustning: Lyth magnet kompass, Anritzu Radar, Husum 70 VHF. Robertsson AP 20 autopilot, Säffle H1340 hydraulstyrning, 50 mands DBS livflotte, Hallotron brandsluknings-system og Securitas direktalarm via mobiltelefon. SE-klass for fart - område E. Hoveddimentioner: længde over alt 25,25 m, længde mellem perpendikulærer 22,27 m, bredde 6,71 m, dybgående 2,44 m. Skibets kendingssignal er SFGG og svenske registrerings nr: 10407. Artiklen er blevet til i samarbejde med skibsreder Jochum Ressel, Stockholm, Dansk Færgehistorisk Selskabs forskningsgruppe, Preben Jensen, Kalundborg, og redaktør for Færgefarten Erik Wilhelmsen, Næstved. Desuden har Marstal Søfartsmuseum været behjælpelig med foto af VEMMENÆS under bygning og ved afleveringen.

74 Frandsen-jollen ERNA af Marstal Bygget 1971

Af NIS KØRNER

Ringen er sluttet for jollen ERNA , der her at ingen af os reflekterede over det mere. i 2011 bliver 40 år, og som nyligt er vendt Den rigtige Erna derhjemme var selvføl - tilbage til oprindelsesstedet, forhåbentlig gelig intetanende på det tidspunkt. »Nej for at genopstå i museale rammer. ERNA tak « svarer jeg – Jeg er ikke så meget for er et af de sidste eksemplarer af bådebyg - al den her telefonsnak, hvor alle vagtha - ger Thorkild Frandsens produktion af træ- vende danske søfolk i hele Nordeuropa joller fra primært 60erne og 70erne, og lytter med, og garanteret også nogen derfor fundet spændende at bevare. Som hjemmefra, som man kender. Endvidere den af de 4 ejere gennem de fyrre år, der koster samtalen pr. minut ca. hvad en dæks- har haft jollen længst, nemlig ikke mindre dreng tjener i timen, så jeg er tilfreds med end 23 år, skal jeg her forsøge at opridse de breve, der med rimeligt lange mellem - jollens historie, og krydre det lidt med rum bliver udvekslet mellem – » Erna « nogle af de oplevelser, den har givet sin derhjemme og mig selv. ejer i tidens løb. »ERIK BOYE her er Lyngby, har du et nummer vi skal ringe op « lyder det efter Navnet ERNA nogen tid i radioen, og Jens går ind og Jeg sidder i styrehusets bagbord side på snakker med sin kone derhjemme i Mar - den lille klapstol og stirrer ud i mørket på stal. det nordlige Atlanterhav i november 1977, påmønstret som dæksdreng på coasteren Købet af ERNA ERIK BOYE af Marstal, der er på rejse fra Vel hjemme i den lille by igen i foråret Kings Lynn i England til Sankt Johns på 1978 bruges fritiden på lidt fiskeri fra den New Foundland. Inde i radiorummet står kønne 15 fods egetræsjolle, som jeg i 1974 styrmand Jens Kjerulff og forsøger at kom- havde købt af pensioneret tolder Jens me igennem til Lyngby, for at bestille en Svane. Den hvidmalede jolle var udstyret samtale hjem. Jeg kan høre Jens kalde op med en 2 ½ hk to-takt Søby motor, der med til Lyngby: »Oskar – Zulu – Sierra – Os - sin karakteristiske »prutte-lyd « gjorde god kar, ERIK BOYE , kalder Lyngby «. Efter gavn ved fiskeri med ruser og garn. Men nogle forsøg lyder det fra Lyngby radio: stor var den ikke, så sejlture rundt i øhavet »God aften ERIK BOYE her er Lyngby, du eller en tur til Kappeln var den ikke rigtig bliver nummer tre «, hvilket betyder at to gearet til. andre skibe skal betjenes før det er vores Men så i oktober 1978 kom jeg under - tur. Jens kommer ud fra radiorummet og vejr med, at Poul Juul på Rolighedsvej spørger: »Skal du have en samtale hjem til havde planer om at sælge sin 19 fods Erna i aften «? – Jens omtalte altid min Frandsen -jolle fra 1971, som var udstyret kæreste derhjemme som Erna; han kendte med en solid 10 hk. SABB diesel. Jeg var hende ikke specielt meget, så navnet Erna nede ved broen for at betragte skønheden var noget han bare havde fundet på, og nu masser af gange. Kun 7 år gammel så den havde han snart brugt det så mange gange, stadig ny ud, med sit blanke lærketræs fri -

75 bord og sit flotte brede ringdæk af ma - med et opkald til deres hotel, for at for - hogni. Jeg indledte forhandlinger med klare om det geniale i handlen, og at un - Poul, og efter mange drøftelser blev vi derskriften på købskontrakten ikke kunne enige om en pris, og endda nogle lempe - udskydes til de kom hjem, af frygt for at lige betalingsvilkår, hvor de sidste rater andre skulle komme mig i forkøbet. Den først skulle forfalde til næste forår. Jeg gamle var heldigvis ikke så svær at over - havde selvfølgelig ikke de mange penge, tale, så den. 19. nov. 1978 blev handlen en så det var nødvendigt at tage forældrene i realitet og jollen, der fik navnet ERNA af ed, for lige at få blåstemplet investeringen Marstal, blev min trofaste ven gennem de hos den søkyndige far, samt ansøge om et næste mange år. kortvarigt »forældre-lån «. Lige præcis på Sæsonen var jo ved at gå på hæld, så det det tidspunkt var forældrene på sølvbryl - blev kun til nogle små prøveture i nyer - lupsrejse til Paris, så det blev nødvendigt hvervelsen, der helt levede op til forvent -

Den 15 fods egetræsjolle, der ikke havde noget navn, og nyerhvervelsen ERNA , side om side i isen, vinteren 1978.

76 ningerne. En anden ting, der oversteg for - benzinmotor. Den sidstnævnte type var ventningerne var driftsøkonomien. Jeg nok den motor en træjolle på længere sigt kan huske, da jeg hentede den første dunk har haft bedst af, idet den én-cylindrede dieselolie hos Theodor på Møllevejen – SABB med sin hårde gang, kan ryste selv godt nok på et tidspunkt, hvor der var pris - den mest velbyggede jolle fra hinanden, krig – men den kostede 1,22 kr. pr. liter, når den begynder at få nogle år på bagen. hvilket betød at jeg kunne sejle en tur på Det gik nu heller ikke for Karl Hoppe en time i min nye jolle for en to-krone! Alt med den japanske motor, idet den gjorde var således fryd og gammen, men pludse - mange knuder, og voldte sin ejer mange lig kom vinteren, og inden jeg så mig om, ærgrelser, så efter et par år blev den havde jeg to træjoller fastfrosne i isen udskiftet med en lettere brugt 10 hk. nede i havnen. SABB fra 1967 – slutseddelen fra nov. 78 Da vinteren sluttede, kom begge joller angiver godt nok motorens årgang til på land til den normale forårsklargøring. 1969, men mærkeskiltet med motornum - Det lykkedes at sælge egetræsjollen i løbet meret siger 1967 – som også er den motor, af foråret til en mand i Ringkøbing, og så der har tjent mig glimrende i de 23 år jeg var der kun ERNA at koncentrere sig om. var ejer, og som sidder i båden den dag i dag. ERNA ’s oprindelse Efter kun 3-4 års ejerskab afhændede Erna var som sagt bygget i 1971 af både - Karl Hoppe jollen til en ung mand på bygger Thorkild Frandsen i Bredgade til Rolighedsvej, Poul Juul Nielsen, der ville Karl Hoppe. Bådebygger Frandsen 1 var bruge den til lidt lystfiskeri. Karl Hoppe udlært hos Henning Henningsen i Rant- var blevet begejstret for de glasfiberjoller, zausminde og kom til Mar stal i midten af der i en lind strøm gled ud fra Erria Boat fyrrerne. I 1959 startede Frandsen som i Ærøskøbing, og som jo i bund og grund selvstændig bådebygger i nogle ældre sku - havde de samme egenskaber og kunne re, der havde været brugt til oplagring af bruges til det samme som Frandsen -jol - tømmer i byens nordlige ende. Men inden lerne – men blot bygget i det mindre ved - længe flyttede Frandsen til et egentligt ligeholdskrævende materiale glasfiber. bådebyggerværksted nedenfor Bredgade. Poul Juul var glad for sin jolle, og fik da I begyndelsen af tresserne startede Thor - også brugt den en del i starten, men inter - kild Frandsen med at bygge de velkendte essen ebbede ud, og i efteråret 1978 blev fiskejoller med krydserhæk, dam og ring - den som tidligere nævnt overtaget af un - dæk, hvoraf ERNA var en af dem. De mest dertegnede. populære var dem på ca. 18 fod, men de blev også fremstillet ned til 16 fod – hvoraf Mine 23 år som ejer af jollen ERNA der endnu eksisterer en i Marstal – og op Når man har haft en båd i så mange år, er til 23 fod. det klart at der i tidens løb er sket nogle ERNA var på ca. 19 fod, og havde et me - ting, som har hæftet sig kraftigere i erin - get bredt ringdæk, velegnet til rusefiskeri. dringen end andre. De hundredevis af ture Karl Hoppe betalte ca. 17 000. kr. for ny - ud og røgte ruser eller sætte garn ligner jo bygningen, der fra starten havde ilagt en alle hinanden, og man husker måske en japansk motor, hvilket vakte en del for - enkelt tur, hvor man fangede kæmpeålen undring og »morsomme « kommentarer eller havde 70 fladfisk på 100 kroge. Men blandt de »kloge « i Sønderrendemiljøet enkelte begivenheder har sat sig bedre på det tidspunkt. Det mest almindelige var fast, og et par stykker kan da passende at ilægge en SABB-diesel eller en Marstal blive genopfrisket her.

77 ERNA sunket ud for den gamle sejlklub ramte en knækket pælestump, der stod – Foråret 1980 lige under vandoverfladen. Den ramte I vinteren 1979 -80 sejlede jeg som ma- utroligt præcist vinkelret ind i et bord i bb. skinassistent i J. Lauritzens kølebåd PER- side af forskibet, og lavede et hul på SIAN REEFER , hvor jeg sejlede sammen måske 10x20 cm. Det var ikke noget med med Helsingørdrengen Jesper, med hvem at træet var flækket og splintret over et jeg har opretholdt forbindelsen lige siden. længere stykke, det var simpelthen et re - Samme Jesper spiller også en rolle i jollen gulært hul. Vi nåede kun lige at vende ERNA s historie 25 år senere. Da vi af - rundt og sejle hende på grund i slæbeste - mønstrede sammen i marts 1980, invite - det, så lå den med ringdækket i vandover - rede jeg Jesper en tur til Marstal, hvor han fladen. SABB-en gik stadigt og sendte jo bl.a. skulle se den træjolle, jeg havde med svinghjulet kaskader af vand højt op snakket så meget om det sidste halve år i luften, så den måtte stoppes manuelt. Det ombord på kølebåden. Jesper kom på var jo april måned, og vandet var stadig besøg kort tid efter, at ERNA var blevet koldt, så det var heldigt at det skete så tæt kølhalet omme i den gamle sejlklub (nu - under land. Siden den gang har jeg altid værende Østerled Bådelaug). Jollen skin - passeret bundgarnspæle o. lign . med stor nede om kap med solen med sit nylake- forsigtighed. Tænk hvis det samme var rede skrog og skinnende ringdæk. SABB- sket omme i Drejbugten et stykke fra maskinen gik som en drøm, og vi stævnede land, så ville man have været slemt på den ud fra slæbestedet. Rejsen blev dog ek - – og at en jolle kan synke så hurtigt, bliver stremt kort, idet vi kun ca. 50 meter ude man noget overrasket over.

ERNA som havarist ved den gamle sejlklub.

78 Ebbe Bådebygger rykkede ud med værktøjskassen og fik passet et nyt stykke planke til.

Nå, det var jo lidt af en nedtur, men vi humøret var højt, og mange mennesker var fik stoppet lidt i, så vi kunne lænse damen ombord i de små joller til afskedsrecep - og få hende hevet op med spillet. Dagen tion, inden fortøjningerne blev kastet og efter blev Ebbe Bådebygger tilkaldt, og kursen sat mod Kiel. Gennem Kielerka - fik på en eftermiddag og til en pris på 800 nalen var alle 4 joller bundet sammen side kr. skiftet en meters planke ude for, me - mod side, og tre ror surret, således det kun dens Jesper og jeg hjalp med at holde for, var nødvendigt med en enkelt rorgænger, når Ebbe klinkede. Heldigvis var kun ét medens resten hyggede sig gevaldigt. Kom bord berørt, så det var en lille reparation vi forbi et »Gasthaus « ved kanalbredden, når det nu skulle være. Planken med blev alle fire SABB-motorer straks slået »skudhullet « eksisterer selvfølgelig stadig bak, og vi indtog straks etablissementet den dag i dag. for en forfriskning. Videre gik det tværs over Elben og ind Den hårdeste tur i de nordtyske kanaler, og da rejsen var I maj måned 1981 drog en rejselysten godt i gang, var ERNA nødt til at vende om flåde på 4 åbne joller af sted fra Marstal, og ønske de andre god fart. Det var selv - med det mål at nå til Middelhavet ad de følgelig lidt tamt at sejle alene tilbage ad Europæiske kanaler. ERNA var med på samme vej som vi var kommet, efter alle første del af turen, men da jeg senere på de gode dage med højt humør og godt sel - den sommer var indkaldt til marinen, var skab. Tilbage i Kiel var det blæst temmelig der ikke tid til at tage med på hele rejsen, meget op, så vi måtte tage en dag eller to der var berammet til at tage 3 mdr. Men og vente på bedre vejr. En morgen syntes

79 ERNA fyldt op med gæster, der ville ønske lykke på rejsen, da Middelhavsfarerne drog af sted maj 1981. vi dog, at den opslåede vejrudsigt på broen Hollandsk Holtzkampf Genever, som et så lidt bedre ud, så nu ville vi gerne hjem. kort øjeblik gav lidt indre varme. Meget Presenningen blev rullet ud over det sent på eftermiddagen begyndte søen at meste af båden helt hen til motorkassen, aftage en smule og pludselig kunne vi gen - for at holde så meget som muligt tørt. Vi nem regnbygerne se den skønne Ærøske nåede et par timer ud af Kielerfjorden og kyst oppe ved Hulegården. Vi gik helt ind nærmede os fyret, medens bølgerne fra en under land og fik fladt vand det sidste nordlig retning bare voksede og voksede. stykke hjem. Vel fortøjet i Sønderrenden Men hvem har lyst til at vende om, når efter en meget mindeværdig sejlads tra - man var nået så langt ud, og »kun « havde skede vi godt gennemblødte hjem til huset 4-5 timers sejlads forude, før det var - i Søndergade. På vejen mødte vi Poul Mor- mende bad derhjemme ventede. Men det tensen fra Snaregade (tidligere havne op - blev en meget lang tur. Røgvandet stod kræver, og meget andet), der udbrød: konstant ind over os, og vi var nødt til at »Jamen kære børn, hvor kommer I dog fra slå ned for ikke at hamre for hårdt i søerne. i det vejr «. Ja, det var en tur, der selv 30 Jeg ved ikke, hvor mange gange vi mødte år efter står ret klart i erindringen – Vi Bagenkop -Kiel færgen den dag, men det følte os ikke på noget tidspunkt utryg- føltes som om det var mange. Vi fik ikke ge, idet ERNA s sødygtighed og SABB-mo - noget at spise på hele turen, men når det torens pålidelighed fik os fint over en op - hele virkede for broget og vandet trængte rørt Østersø, men det var en våd, kold og længere og længere ind gennem de mange me get lang tørn ved rorpind og lænse - lag tøj, tog vi en slurk af en lerdunk med pumpe.

80 »Abber « i forgrunden (med hænderne i lommen) var en af de trofaste hjælpere, når der var rullegilde i Sønderrenden.

Kølhaling og rullegilder Når den skulle den modsatte vej i dårligt Når man har haft en træjolle i rigtig mange vejr i november, var der selvsagt lidt færre år, lærer man med tiden et og andet om hjælpere at tage af, og seancen var knap så vedligehold og reparationer, som med festlig som om foråret. tiden bliver nødvendige. ERNA er blevet Ud over den reparation Ebbe foretog, slebet og lakeret ind - og udvendig hvert da vi sejlede en pæl op gennem bunden, eneste år under mit ejerskab. Det har altid har der, ud over almindeligt grundigt ved - været en festdag, når den sidst i april eller ligehold, kun været foretaget én større først i maj skulle søættes. I masser af år renoveringsopgave. Det foregik henne i foregik det i Sønderrendens slæbested, Ommel i 1999, hvor tidligere maskin- hvor den blev kørt ud på træruller. Det mester Hans Skov stod for at udskifte krævede selvfølgelig lidt mandskab til at damdæk og damskotter, samt nogle klæd - støtte i hver side og give den det sidste puf ningsplanker i området omkring dammen. ud i vandet. Det var dog sjældent et pro - Den oprindelige dam gik helt ud i borde, blem at få sønderrendefolket til at give en hvorimod den under reparationen blev hånd med, og de vidste jo godt, at der van - kortet lidt ind, så damdækket blev lidt kede en håndbajer bagefter, og spændin - mindre. gen om hvor meget vand den tog ind de En tiltrængt reparation, der blev rigtigt første timer efter søsætningen var også fint udført, og absolut har sin andel i, at altid interessant at følge med i. Specielt ERNA stadig eksisterer. Det år blev jollen den legendariske »Abber « har været en for første og eneste gang søsat fra Strand - trofast rullegildegast gennem mange år. byen havn i Ommel.

81 Næste generation diskuterer, hvordan en 10 hk SABB skal startes.

ERNA og børnene alle ungerne konstant skulle serviceres og Fire børn blev familieforøgelsen til i peri - skærpet udkig efter »ræve « blev lidt se - oden med jollen ERNA , og alle fire har kundært. været med på rigtig mange fiske- og bade - ture i hele deres opvækst. Ture med over - EMMA og ERNA natning, hvor jollen har været overlastet Men selv de bedste ægteskaber kan kom - med barnevogn, bleer og babytøj er det me ud i stormvejr, og det skete for mig i også blevet til – en noget besværlig ferie - januar 2001. Jeg arbejdede for et rederi i form med småbørn, men alligevel store Svendborg og skulle op til et skib, der lå oplevelser, når der ses på det i bakspejlet. og lossede i Frederikshavn. På vejen skulle Sejlklubbens rævejagter (flaskesamling på jeg samle en maskinmand op i Lohals, der Bredningen) har ERNA altid været med til, skulle køre med for at påmønstre skibet i gerne med en temmelig stor besætning. Frederikshavn. Vedkommende havde tid - Som omtalt tidligere holdt venskabet med ligere fortalt mig, at han havde en 22 fods skibskammeraten Jesper fra Ishøj også træjolle stående i indkørslen, som godt efter vi var afmønstret, og lige siden be - nok var bygget i 1986, men som af flere gyndelsen af firserne har Jesper og hans forskellige årsager først var søsat og taget familie været på Ærø hvert år, sidste i brug i 1996, og derfor kun havde sejlet de weekend i september, og deltaget i sejlad - sidste 5 år. Den var jeg selvfølgelig inter - serne. Så da børneflokken toppede var vi esseret i lige at kaste et blik på, inden vi ofte 6 børn og fire voksne på en sådan sej - drog videre. Det blev til en grundig in - lads – vældigt hyggeligt, men sjældent med spektion af skønheden, der fremstod som det store præmieudbytte på de tider, da ny, og var udstyret med en dejlig 2 cyl.

82 ERNA i forgrunden og nyerhvervelsen EMMA bag ved.

SABB på 18 heste. Alt var i den skønneste den vedlige. Den indførte passus i salgs- orden, og da vi to timer senere kørte på aftalen om at sælger forbeholdt sig ret til motorvejen i nærheden af Århus, var for - en årlig prøvetur, blev adskillige gange en handlingerne ført til ende og handlen af - realitet. Vi havde bl.a. en dejlig heldagstur sluttet. Impulsivt – ja måske – men aldrig sammen fra Ishøj Havn, gennem Sydhav - fortrudt. nen og de smalle broer ved den gamle Lohalsjollen kom til Marstal i februar og sluse, og hele vejen gennem Københavns fik navnet EMMA af Marstal. Endnu en - Havn, helt ud til den lille havfrue på gang stod jeg med to træjoller, men denne Langelinie – Jo ERNA har været vidt om - gang lå løsningen med at afhænde den kring. gamle dog lige for, idet Jesper straks stod Den sidste passus i salgsaftalen er nu parat som køber. Han kendte den jo ud og også blevet en realitet, idet Jesper havde ind efter de mange år som rævejagtgast og det uheld, at jollen i et ekstremt efterårs- andre ture i den. Salgsaftalen blev under - lavvande i Ishøj fik stævnen ind under en skrevet den 23. feb. 2001 og ERNA sendt til bro, hvor den klemte sig fast. Da vandet Ishøj med fragtmand Arne Friis. Jeg husker, steg, stod den så meget på næsen, at van - at jeg gav min gamle jolle et lidt vemodigt det løb over i dammen og sænkede det klap bagi, inden jeg sprang ned fra lastbi - gode skib. En del bundbrædder og andet len, efter at den sidste surring var sat på . løsøre drev væk, og ERNA fik lidt skader forude. Da Jesper samtidig døjede med en ERNA af Ishøj dårlig skulder og ikke rigtig kunne over - Jesper Gram havde meget fornøjelse af skue at få det hele bragt i orden igen, rin - jollen i 8-9 år, og var også god til at holde gede han og sagde, at tiden nu var inde til

83 Jesper Gram og Nis Kørner (ved rorpinden) på tur i ERNA i Københavns kanaler. at ERNA kunne nyde sit otium i Marstal 40 år tidligere. Den er pt. ikke helt i top - Søfartsmuseums regi. Erik Kromann og form, men forhåbentlig kan der på et tids - Tommy Christensen var straks med på punkt skaffes de nødvendige ressourcer til ideen, og da M/S SAMKA stort set samtidig at få den på søen igen. skulle på charmeoffensiv i København, blev det hurtigt arrangeret at en vogn - Kilde mand fragtede ERNA til Nyhavn og om - 1. »Folk og fartøjer – fra Sydfyn og øerne « af Ole bord i SAMKA . Så i efteråret 2010 var Mortensøn, Erik Kromann og Anders R. Nielsen – ERNA tilbage hvor den blev bygget næsten Udgivet af Langelands museum 1997

Her refereres indholdet af den i artiklen omtalte SALGSAFTALE mellem Nis Kørner (Sælger) og Jesper Gram (Køber) af 23.2.2001, underskrevet af de to parter.

Der indgås hermed aftale mellem Jesper Gram, Ishøj og Nis Kørner, Marstal om overdragelse af Nis Kør - ners jolle ERNA af Marstal - bygget 1971 af bådebygger Frandsen i Marstal – til Jesper Gram. Prisen er aftalt til kr. 25.000, som betales ved først givne lejlighed efter modtagelsen af jollen i Ishøj. Jollen overdrages som beset og er ikke behæftet med gæld. Navnet ERNA stilles frit til rådighed for køber til fortsat anvendelse, hvis ønsket. Med i handlen følger: Sommer- og vinterpresenning, mast og sejl, batteri og lænseudstyr, anker og line samt et mindre sortiment af pakninger og reservedele. Når jollen betales overføres beløbet til Nis Kørner. Sælger reserverer sig ret til en årlig prøvetur og inspektion af fartøjet, med det formål at sikre sig, at den nye ejer holder fartøjet i en vedligeholdelsesmæssig forsvarlig stand. Ved fartøjets eventuelle udfasning skal Marstal Søfartsmuseum kontaktes med henblik på en eventuel overtagelse.

84 Gråsten Nor – Færgefart og inddæmning

Af JOHN KRISTENSEN

Første færgerute Færgefarten over Noret er etableret se - nest i 1628, idet den i dette år er nævnt i hertug Christians regnskaber, færgeman - den hed Christen Iversen. Desværre er de første færgesteder ikke markeret på de gamle land- eller matri - kelkort, men da alle kirkelige handlinger på den østlige del af øen indtil 1738 fore - gik i Rise kirke, skulle den i forvejen lange vandreturen til kirken gøres så kort som muligt. Der skulle også bæres kister en gang imellem. Den direkte vej når man f.eks. kom fra Marstal, var over stien fra Græsvænge til Sønderbygård i Kragnæs Sønderby, og derfra til Noret ad vejen som endte ca. 100 meter sydøst for stedet hvor spejderhytten nu ligger. Derfra er sejltu - ren gået over til Lille Rise . På en afsidesliggende gård nederst i Frydendal i Lille Rise var der indrettet kro som flere stedet er beskrevet som færge - Fig. 1. Gråsten Nor før inddæmningen. kro. Fra færgestedet ved Ellemose Åse gik Den sydlige streg markerer den første Fær - man på en sti langs med den lave fugtige gerute , og den nordlige streg er den senere del af mosen, der er ca. 1 km. til kroen. rute. Kortet er tegnet af Palle Abramsson. Hans Hansen (Krøger/Kromand) (født ? – død 1673) var kromand i Lille Rise og blev udvidet mod øst i 1697 for at kunne drev sin virksomhed fra den nederste rumme det stigende befolkningstal, især ejendom (mat. 14) i Frydendal. Kroen var fra Marstal. Denne afdeling bliver stadig således den første ejendom på højre side kaldt for marstallernes kirke. af vejen, de rejsende kom til, efter at de I år 1699 var der en dramatisk begiven - var landet med båden. hed på kroen i Frydendal. 1 pinsedag, Marstal kirke var først færdig i 1738, og mens kromanden og konen var i kirke, før den tid foregik som nævnt alle kirke - kom herredsfogeden fra Gudsgave beru - lige handlinger i Rise kirke. I diget hvor set ind på kroen og forulempede kropigen. kroen lå, er der en stor flad sten, som En af krovært Hans Hansens sønner, Pe - måske er en »ligkistesten «, hvor trætte lig - ter Hansen, kom pigen til hjælp men blev bærere kunne sætte kisten fra sig, mens de slået halvt ihjel af herredsfogeden. Han aflagde et besøg på kroen. Rise kirken blev så ilde tilredt at der blev bedt for ham

85 i kirken. Efter et langt sygeleje flyttede hvornår krodriften ophørte vides ikke. At Peter Hansen til Marstal, hvor han var den officielle rute er omlagt, er dog ikke kendt som kromanden. Det navn – Kro - ensbetydende med at der ikke også er sej - mann – antog han, og blev stamfader til let til det gamle færgested. Færgemanden den nok så kendte familie. Herredsfoge - har naturligvis bragt rejsende til og fra den blev idømt en streng og vanærende Ellemose Åse, hvis der er udtrykt ønske straf og forsøgte at hævne sig på præsten, derom. som var en af dommerne. Der blev senere kro i Lundsgaard som Efter at Marstal kirke var færdig i 1738, lå på Kønken i Lille Rise, så kroen lå igen var der ikke længere kirkelig trafik over på ruten for de færgerejsende, der skulle i Noret. Det har sikkert været et smerteligt Rise retningen. Den gamle kro/gård i Fry - tab, både for færgemand og kromand. Tra - dendal blev nedrevet i ca. 1920. fikmønstret havde ændret sig, og rejser mellem Marstal og Ærøskøbing blev mere Alternativet til færgeturen og mere normen. En rejse mellem Mar- Ved rejse i mørke/nattetide er der sikkert stal og Ærøskøbing via Frydendal var om - mange som har haft deres betænkelighe - stændelig og tidskrævende. Færgerutens der. Færgemandens sidste tur har nok ikke omlægning har sandsynligvis taget kunde - været særligt sen, og der har været gode grundlaget fra Kroen i Frydendal, men chancer for at møde ellefolket ved at fær -

Fig. 2. Udskiftningskort fra 1776 over Kragnæs. Det første færgested er markeret med pilen .

86 Fig. 3. Udskiftningskort over Lille Rise. Pos. 2 viser det første færgested og pos. 1 viser hvor stendyssen Grydehøj lå . des i Ellemosen i mørke (stien til kroen i Gyldne Svane «. Hvornår kroen er lukket Frydendal løber i udkanten af mosen). vides ikke, nok i midten af 1600 tallet. Det berettes, at der under et komfur på en Til ledhuset, det nuværende Drejhuset, gård i Frydendal boede ellefolk. Uden for hørte der nogle tdr. land jord. Beboeren i »færgetid « var folk henvist til at passere Drejhuset havde flere funktioner, idet han den smalle sandtange ved Drejet. ud over at være ledvogter og landmand Ifølge Hübertz har folk berettet, at man også var toldopsynsmand. Han holdt der ved nattetide risikerede at møde en opsyn med kysten fra voldstedet på den mand med hovedet under armen eller vestre side af Drejet til Eriks Hale. Der er man kunne bliver forfulgt af skingrende perioder i den ærøske historie, hvor der latter og trompetskrald lige til man hav- har været et blomstrende smugleri på de de passeret ledet ved den østlige side af ærøske kyster. Drejet. Fra 1725 foreligger der en fortegnelse Ved herregården Gråsten som lå i over de priser, der måtte betales for at det nuværende Tornhave, lå kroen »Den blive befordret med vogn fra Marstal til de

87 Fig. 4. Lille Rise. Pos. 1: Kønken som var »hovedgaden « i byen. Pos: 2 den 3-længede Lunds -gaard hvor der senere blev indrettet kro. Pos. 3: stien som førte til det senere færge - sted. Pos. 4: på mat. Nr. 14a lå gården , hvor den første færgekro var. Pos. 5: vejen til det første færgested.

Fig. 5. Det senere færgested i Kragnæs. Stedet – Fähre Stelle – er markeret med pil og gul farve.

88 Som Fig. 5, færgestedet på nyere kort. forskellige byer på øen. Vinterprisen lig - der »med nogle års mellemrum omkom et ger ca. 50% højere end sommerprisen, der par mænd fra Kragnæs i færgestedet ved var 1 Mark fra Marstal til Ærøskøbing og Lille Rise (Grønnæs) «. 2 Mark til Søby 2 Mark Fra Grønnæs var der stier som førte til Lille Rise og langs stranden til Ærøskø - Færgeruten omlægges bing. Som tidligere nævnt, blev kroen i Færgeruten blev lagt om i 1747, Hübertz Frydendal flyttet op til Lundsgård som lå oplyser: »1774 blev indrettet et færgeløb på Kønken i Lille Rise. Stien fra færge- mellem Kragnæs og Grønnæs, hvor fod - stedet krydser vejen på Grønnæsbakken gængere, der ville forkorte sig vejen mel - (Grønnesvej), og fortsætter på den an- lem Ærøskøbing og Marstal overførtes ved den side af vejen direkte til Lundsgård/ små både «. kroen. I 1855 får Dr. Biering tilladelse til at inddæmme den søndre del af bugten mel - Færgemændene lem Marstal- og Rise Sogne ved en dæm - Der blev afholdt licitation over færgeo - ning fra Kragnæs jorder »tæt norden for verfarten for en 6 års periode og som færgestedet over eller langs med den der nævnt indledningsvis, hed færgemanden i beliggende holm indtil Lille Rise Grund «. 1628 Christian Iversen. Færgestedet i Kragnæs blev flyttet ca. 1777. Licitation over Kragnæs – Lille 400 meter mod nord og vejen dertil er for Rise færgeri. Der må ikke forlanges mere længst overpløjet. end en halv skilling pr. person. Færgestedet i Grønnæs var ca. 100 me - 1783. Overfarten udliciteres til Christen ter vest for spidsen på næsset, netop der Lauritsen, Kragnæs. I 1784 søger Christen hvor dæmningen starter. Lauritsen om koncession på krohold og Den nye ruteføring er kun halv så lang høkeri. Ansøgningen blev afslået, i givet som den gamle, så man er kommet over på fald skal krohold i licitation. I 1786 får den halve tid. Mikkel Eriksen beretter, at Christen Lauritzen en »Anziege « (advar -

89 Fig. 7. Pos. 1: færgestedet i Grønnæs, 100 meter vest for næsset ses færgestedet som minder om en lille havn. Fra færgestedet ses stien – Pos. 3 – som førte til Lille Rise. Det første stykke følger stien forløbet af den senere Grønnesvej og skrår derefter over markerne mod Lille Rise. Pos. 2 er stien til Ærøskøbing. sel). I 1788 søger han om forlængelse af at beløbet må blive eftergivet helt eller forpagtningstiden, hvilket afslås. delvis. 1789. Licitationen over færgeforpagt - 1814. Generalpostdirektionen approbe - ningen approberes for 6 år. Hans Daniel - rer ikke licitationen over færgeriet i Krag- sen vinder licitationen for en årlig afgift på næs. Rasmus Christensen bød 14 rdl. 21 rdl. 32 sk. 18xx. Christen Christensen Færgemand 1795. Færgerettighederne bortforpagtes 18xx. Christen Christensen Færgemand for 6 år til Jens Thomsen for en årlig afgift (søn) på 22 rdl., gældende fra d. 16. juli 1795 til d. Desværre har jeg ikke kunnet fastslå 16. juli 1801. Jens må, under straf, ingen hvornår færgemændene Christen Chri - rejsende forsinke ej heller forhøje billet - stensen Færgemand, far og søn, har fun - prisen, som for hver person/tur er en geret som færgemænd. seksling (= 6 penninge = ½ skilling). Chri - 1846. Laurits Christensen vinder fær - sten Christensen borger for Jens Thom - gelicitationen ved at byde en årlig for - sen. pagtningsafgift på 5 rbd. Færgeriets 1807. Færgeriet der sidst var udbudt i indtægter er aftaget drastisk, idet flere 1801, udbydes d. 14.05. 1807 på nye betin - personer i Kragnæs og Ommel selv har gelser. Niels Lauritzen skyldte ved sin anskaffet sig både, hvilket er årsagen til fratræden i 1813 16 rdl. Han ansøger om den lave forpagtningsafgift. Den forrige

90 færgemand betalte 24 rbd. årligt. I juli med et bud på 34 rigsbankdaler og 32 rigs - 1851 klager Laurits Christensen over at bankskilling. han har lidt tab på færgeriet, fordi: 1852. Søren Rasmussen matros i Krag- næs underskriver d. 1. juni kontrakt med 1) »saavel Postbudet imellem Marstal og amtsforvalter og husfoged Eggers i Ærøs- Ærøskøbing, som og mange andre, der købing, på færgerettigheden fra d. 16. juli forhen havde betjent sig af Færgen, nu 1852 til d. 16. juli 1858. Hans far husmand befordrede sig selv i egen Baad «. Rasmus Søren Rasmussen kautionerer for 2) »at den der saaledes befordrer sig i egen kontraktens opfyldelse. Baad, udfører kommissioner, og afhol - Den væsentligt forhøjede afgift fra 5 rbl. der derved andre fra at benytte Fær - i 1846 til 34 rbl. i 1852 er udtryk for at fær - gen «. gerettighederne er strammet op. Af kon - trakten fremgår det: 3) »at de, der befordre sig i egen Baad, med tager andre, under foregivende, at §1 det skeer uden betaling «. Al overførsel på ruten skal udføres af fær - geforpagteren eller hans folk. Enhver som D. 7. 7. 1851 skriver amtsstuen i Ærøskø- handler herimod mister sin båd, der vil bing til Nordborg Amt, at forpagtnings - blive solgt, og pengene delt med halvde - kontrakten intet nævner om, at ingen len til den kongelige kasse og den anden andre end færgemanden har ret til at sejle halvdel til forpagteren. i egen båd og tage andre med imod beta - ling og tillige udføre kommissioner for §2 andre. Forpagteren skal til passagerernes befor - 1852. Hans Albertsen indgiver skrivel - dring holde sig mindst 2 både. Når der ser om, at færgerettigheden måtte over - kun befordres 1 person skal han betale 1 drages ham på livstid, samt at der på den skilling kurant eller 3 ½ rigsbankskilling. anden side af færgeløbet måtte blive an - Overføres der flere, er taksten ½ skilling bragt en lille bygning til læ for folk som kurant eller 1 3/5 rigsbankskilling. ville overføres. Det kongelige amtshus i §3 Nordborg skriver, at der med hensyn til De tvende færgebroer, overleveres af den bemeldte færgesteds ringe betydning, ikke forrige forpagter i forsvarlig stand. er anledning til for færgevæsnets regning, at lade anbringe en sådan bygning. §4 Da færgemanden, efter kontrakten, for De passagerer der ikke ville benytte sig af egen regning skal anskaffes sig såvel både disse broer, men hellere vil bæres til og fra og andre rekvisitter, må han selv afholde båden, betaler derfor til bådføreren, hver udgiften. På den ene side ved Kragnæs, gang ½ skilling kurant eller 1 3/5 rigs - står der allerede en lille hytte af halm, og bankskilling for hver person. en sådan ville være aldeles nok at opføre §5 på den anden side ved Grønnæs. Befordring af amtstuebudet i kgl. tjeneste Hans Albertsen er vel identisk med skal forpagteren overføre til enhver tid Hans Albert Brandt Pedersen, som byder uden betaling, og nyder derfor befrielse på forpagtningen for 1852 – 1858. for håndtjeneste til kirke og skolen. Færgerettighederne auktioneres bort den 6. april 1852. H. A. B. Pedersens sidste §6 bud var 33 rigsbankdaler og 80 rigsbank s - Forpagtningsafgiften på 34 rbd. 32 rbsk. killing. Søren Rasmussen får rettigheden Betales i to terminer. St. Hansdag og jul.

91 Kautionen for kontrakten opfyldelse un - da herregården Gudsgave brændte 4/10- derskrives af husmand og skipper Rasmus 1767, og den danske stat købte herregård - Sørensen (skal formentligt være Rasmus ens jorder og solgte dem til bønderne som Søren Rasmussen) i Kragnæs med alt hvad fri ejendom, da foruden hans fæstegård i han ejer. Kragnæs også købte den senere oprettede såkaldte Kragnæs færgegård, der lå nede Søren Rasmussen kommer ikke til at ved det nuværende Grå sten- eller Grøn- drive færgefart i de 6 år kontrakten lyder nesnor, der dengang var havbugt, og havde på. Trods de beskyttende regler der er ind - eneret til færgefart imellem Kragnæs og ført i kontrakten, er udviklingen vokset fra Grønnæs på Lille Rise landet, og som var færgeriet. Truslen om at konfiskere både en god forretning, der senere i første del af som udførte færgeaktivitet, har sikkert af - 18 hundredtallet gjorde hans ældste søn, holdt nogle fiskere i Noret fra dette. Imid - min oldefar på mødrenes side, sandemand i lertid har der i lang tid været en blom- Kragnæs Chri sten Christensen Færgemand strende maritim aktivitet både i Kleven og til en velhavende mand**. « i Ærøskøbing. I 1849 var der 37 skibe »I Nørreby omtrent midt i byen lå den hjemmehørende i Ommel og Kragnæs og gamle slægtsgård, som Christen Hansøn i endnu flere i Ærøskøbing. Der har været 1701 ejede, og som gik i arv til den ældste masser af joller og andre små både i Kle - søn af den ældre gren af familien Færge - ven og i Ærøskøbing, og privat sejlads her - mand. Det er den gård der nu til dags ejes fra lå udenfor det beskyttede færgeom- af gårdejer Jørgen Skov eller af hans søn råde. Det var nemmere, behageligere og (matr. Nr. 12A/jk), men omkring år 1800 som regel hurtigere, at sejle direkte fra byttede min oldefar sandemand Chr. Chri - Kleven til Ærøskøbing og omvendt. Hav - stensen Færgemand denne gård med en de man egen båd, tillige billigere. gård (matr. 7A/jk), der ligger omtrent nede I tilladelsen fra 1855 til Dr. Edward Bi - ved det Nørre kær i byen. Den kaldtes i min ering til at påbegynde inddæmningspro - barndom for Erik Færgemandsgård gård jektet, nævnes der ikke noget om, at der efter min gamle grandonkel, der engang er forhold som skal afklares med færge - ejede den. « manden, så den sidste færgemand Søren Rasmussen må være stoppet på dette tids - Tilladelse til inddæmningen punkt. Dr. Edward Biering i Marstal var en natu - rinteresseret mand, som var inspireret af Hvor boede færgemændene forskellige landvindingsprojekter som var Albert Andersen Porse* oplyser i 1955: i gang rundt om i landet. Dr. Biering fik »Inger Marie Nielsdatter og Erich Eri - den idé, at inddæmme og udtørre havbug - chsøn havde ingen børn sammen, og ifølge ten som strakte sig fra Kragnæshoved til skiftet af 6/8-1767 overdrager Erich Eri - sandtangen ved Drejet, som forbandt den chsøn atter stedsønnen Christen Christen - østre og den vestre del af Ærø, derved sen gården i Kragnæs. Denne brugte fra kunne Noret omdannes til ca. 700 tønder året 1770 tilnavnet Færgemand, idet han, land agerjord. Dr. Biering var overbevist

*) Albert Andersen Albertsen, f. 28.10.1879 – d.07.08.1967, er født opvokset i Kragnæs. Albert tog i 1915 nav - neforandring fra Albertsen til Porse. **) Porse skriver yderligere i sine »Erindringer «: Han var i stand til at give hver af sine sønner eller svigersøn - ner et skib eller en gård med i tilgift . Det er overraskende og tvivlsomt, at færgefarten i den periode skulle have været en sådan guldgrube. Færgemand Niels Lauritzen ender på fattiggården i Ommel.

92 Marstal Rise sogne inddæmme og udtørre, samt for det indvundne land tilstået 20 års frihed for alle kongelige skatter og afgifter fra d. 1. januar 1855, at ingen efter hvilken tids forløb han af samme vil have at er - lægge en af ministeriet nærmere bestemt af - gift til den kongelige kasse, alt dog under. betingelse af, at han med skriftligt revers, der vil være at udstede på anord - nings - mæssig stenografpapir forpligter sig til: a. At lave en inddæmning og føre den til en højde af 6 fod med 2 ½ fods dossering pr. fod udad og til en bredde af 20 fod, b. At tillade at denne dæmning afbenyttes som offentlig vei uden godtgørelse, og at holde enhver skadesløs som måt-te til - komme erstatning for lidt tab ved No - rets inddæmning og udtørring.

Fig. 8. Dr. Edward Biering. Samt i øvrigt med den betingelse, at det ind - dæmmede land tillægges Marstal og Rise om projektets gennemførlighed, og i efter - sogne efter forhold til den del, med hvilken året 1853 søgte han ministeren for Hertu - de grænser til Noret. gdømmet Slesvig om tilladelse til at gen- Hvilket jeg ikke undlader at meddele Hr. nemføre projektet. I januar 1855 modtog Sognelæge Biering, med anmodning at tils - Dr. Biering tilladelsen, som havde føl - tille mig den anmeldte, på stenografpapir gende ordlyd: af anden klasse den samme krævende re - vers. I anledning af den af Sognelæge Edward Kongelig Landfoged, Biering i Marstal indgående ansøgning om Ærøskøbing den 7. Februar 1855. at forundes tilladelse til at lade den sønden del af bugten mellem Marstal og Rise sogn Velbårne Carstens. inddæmme med en dæmning fra Kragnæs jorder til norden for færgestedet over alle Biering var ikke tilfreds med kravet om at vande med den der henliggende holm ind - dæmningen skulle stilles frit til rådighed til Lille Rises grund, imod at affinde sig for færdsel uden godtgørelse, idet han med de deri interesserede parter på den også måtte sikre sig indtægter for at få en måde, som nærmere måtte bestemmes, fornuftig økonomi i det store projekt, han samt imod at erholde ejendomsret til det var ved at starte op sammen med en part - indvundne stykke land og sådan lettelse i ner. Dr. Biering stod for 3/4 dele af pro - skatteansættelsen af samme, som nærmere jektet og partneren for 1/4 del. måtte blive ham forundt, har det kongelige Biering anmoder, med nævnte begrun - ministerium Hertugdømmet Slesvig under delse, om tilladelse til at opkræve gebyr d. 29 samme måned med forbehold af tred - for benyttelse af hans dæmning. Denne til - jemands ret bevilliget, at supplikanten må ladelse indrømmes ham i juli 1855. Tilla - lade den ovennævnte del af bugten mellem delsen lyder:

93 Det kongelige Nordborgske Amtshuus Dr. Biering stiller sig tilfreds med tilladel - har under 24. denne måned tilskrevet mig sen og de stillede betingelser, og går i gang således: med det store arbejde. Selv om tilladelsen til inddæmning og udtørring tilsynela - Under 14. dennes har det kongelige Mini - dende er rimelig klart formuleret, er der sterium for Hertugdømmet Slesvig meddelt fortolkningsmuligheder, der var dermed Sognelæge Biering i Marstal Tilladelse til, lagt op til problemer, og de skulle hurtigt i et Tidsrum af 30 Aar fra den Dag at regne, vise sig. De følgende 30 år skulle blive en da den Dæmning, som han agter at opføre lang kamp med myndighederne. over den søndre Del af Bugten mellem Marstal og Rise Sogne bliver overgivet til Projektering offentlig Afbenyttelse for benyttelse af be - Kragnæs Holme består 4 holme, Nørre - meldte Vejdæmning at lade oppebære Pas - holm, Sønderholm, Billeø og Benholm. sagepenge, 2 Sk. for hver Gaaende, 4. Sk. Sønderholm på ca. 12 tdr. land, blev købt for hver Ridende, 6 Sk. for hver Vogn og for 2000 kroner. med Kvægtransport 1 Sk. pr. Høved, dog Billeø er lille og på de fleste kort ind - under den Betingelse, at øens Embeds - tegnet som nordspidsen af Nørreholm. mænd, navnlig Amtmand, Landfoged, Ak - Benholm ligger længere inde i Noret. Byg - tuar, Husfoged og Branddirektør på deres ningen af dæmningen startede i foråret Tjenesterejser fritages for at erlægge denne 1856 i Grønnes, og linjeføringen var over Afgift. det 400 alen Grønnes Gab, over Sønder - Hvilket meddeles Hr. Sognelæge Biering holms nordlige del, og endelig over det til efterretning. 300 alen brede østlige løb. Under arbejdet blev ingeniørerne, som ledede arbejdet Ærø Husfoged den 27. Juli 1855. opmærksom på, at vandet i Flensborg V. Eggers. Fjord tidligere var steget til 8 fods højde.

Fig. 9. Udskiftningskort over Gudsgave jorder. Til venstre ses Noret som løber helt til Skovsøen. Til højre ses Det Lille Hav og Halen. Som det ses på teksten, er kortet vendt på hovedet.

94 Fig. 10. Vandløbet i Ronæs mellem Noret og Skovsøen. Pos. 1: Skovsøen. Pos. 2: Kampe - stensbro. Pos. 3: »Pumpeværk «, trukket af en hestegang.

Den i tilladelsen krævede højde på 6 fod gen var krævet en hældning på 2,5 fod pr. var altså ikke tilstrækkelig til at holde van - fod (Biering skriver i 1860 at han benyt - det ude, og det blev besluttet at hæve tede en hældning på 3:1 og på indersiden dæmningen til 8 fod. Da der på dosserin - 2:1), ville denne forhøjelse betyde at bred - den på toppen af dæmningen blev væsent - ligt reduceret. Det var klart, også for Bie - ring, at dæmningen ikke opfyldte de stil - lede krav, og han foretager nu en kreativ udlægning af tilladelsen. Biering læser i til - ladelsen, at der indledningsvis gives tilla - delse til opføre en »Sødæmning« uden krav til udformning og at han under punkt a. forpligter sig til at opføre en »Veidæm - ning« (parallelt med sødæmningen) men til hvis udformning der er stillet visse be - tingelser.

Bierings kamp med myndighederne Nu skal der findes en løsning med hensyn til »Veidæmningen«. Efter Bierings me - Fig. 11. Det sydøstlige hjørne af Noret ved ning kan denne 6 fod høje dæmning, efter Ab salons Skanse. Der har her været en anlægstilladelsens ordlyd, kun placeres på havn, som tilsyneladende er beskyttet af en ydersiden af sødæmningen »Derved ville pæle- række. imidlertid det paafaldende Tilfælde ind -

95 træffe, at en Vei kom til at ligge udenfor problem med den af ham foreslåede pla - Dæmningen i stedet for indenfor«. cering af »Veidæmningen«. Den 29. no - D. 14. juli 1856 gør Biering i en skrivelse vember 1858 kommer så langt om længe til Landfogderiet, opmærksom på det det ventede svar fra Husfogderiet, som uheldige i at have en vej liggende på yder - meddeler at retten til at opkræve passag - siden af en dæmning, og foreslår i stedet epenge var suspenderet, idet dæmningen for en ruteføring tværs over Noret. Kort ikke var 20 fod bred for oven. Biering ind - tid efter fik han brev om, at hans skrivelse vendte, at i 6 fods højde var bredden 20 var videresendt til Husfogderiet, under fod og i øvrigt var der tale om sødæmnin - hvilket vejvæsnet hørte. Biering rykkede gen og ikke vejdæmningen. Biering gør gentagne gange for svar på sin skrivelse, gældende, at han i over 2 år har afventet men der skulle gå over to år inden han fik myndighedernes ønske med hensyn til et svar. I mellemtiden var han kommet til placering af »veidæmningen«. Biering kla - den overbevisning, at Husfogden var enig ger til ministeriet over »den ubeføjede og i hans forslag. Biering blev af Husfogden vilkårlige Fremgangsmåde, som var iværk - opfordret til at overvære en besigtigelse af sat imod mig«. dæmningen d. 1. oktober 1858, og blev Husfogden bekendtgjorde nu at der var ikke gjort opmærksom på, at der evt. var fri offentlig færdsel over den tilstede -

Fig. 12. Maleri af Grønnæsmøllen og vand i Noret. Maleren har stået mellem Lille Rise og Nevrebakken. Hverken huset med røg i skorstenen eller stendyssen har eksisteret. Grydehøj har ligget nogenlunde der hvor stendyssen er vist, men landskabet er ikke naturtro og højen havde ikke dette klassiske udseende. Malerier er signeret C R 69, men sagkundskaben stri - des om, om det Carl Rasmussen som er maleren. (Foto : Ærøskøbing Lokalhistorisk Arkiv ).

96 værende dæmning. Da der ved lavvande derved beskadiget. Biering klagede på ny kunne køres i strandkanten fra Grønnes til til ministeriet over dette. Alle Bierings kla - Sønderholm, kom der her trafik tværs over ger resulterede kun i, at ministeriet bak - dæmningen, og den smalle overkant blev kede den lokale administration op, uden at

Fig. 13. Det tørlagte Nor. Der er i forskellige tidsperioder foregået en masse spændende ting omkring Noret. Pos. 1: Første færgerute, Pos. 2: Senere færgerute , Pos. 3: Hestegang ved Skovsøens udløb i Noret , Pos. 4: Møller , Pos. 5: Absalons Borg , Pos.6: Skanse med 2 stk. 24 pundige kanoner, rejst under englandskrigen, Pos. 7: Som pos. 6 , Pos.8: Herregården Graasten , Pos. 9: Vandmølle, Pos. 10: Møllesøen , Pos.11: Sti til Ærøskøbing , Pos. 12: Sti til Lille Rise Pos. 13: Sluser, også ved de to møller ved dæmningen var/er der sluser.

97 kommentere at Biering for længst har fo - Ved hjælp af slusen kunne vandstanden respurgt om myndighedernes ønske vedr. i Noret holdes ½ alen under normal vand - vejdæmningen. Endelig reagerer ministe - stand, og derved tørlægge en strimmel på riet og acceptere den alternative rute over en snes alen, rundt om Noret Noret, men på uantagelige betingelser. Spe - Der blev gravet en stor ringkanal rundt cielt var betingelsen om at Biering skulle om Noret som skulle opsamle tilløbsvan - vedligeholde vejen uantagelig, idet denne det fra det omliggende land. En vandrig forpligtelse oprindeligt var pålagt det of - grøft fra Møllesøen og St. Rise Mose løber fentlige. Hvad der måske var et pragmatisk i ringkanalen ved Steget, og på den mod - forslag fra myndighederne, blev af Biering satte side er der tilløb af vandet fra Skov- opfattet som afpresning og provokation . søen, som via en sluse i Ronæs, også kan Biering havde klaget og klaget, uden at bruges til overrisling. Vandet i ringkanalen finde forståelse for sine klager og sin si - kan via sluserne ved møllen ledes ud i tuation. Han meddeler nu at han vil bygge Noret, således at man kunne vande og af - vejdæmningen, som fastlagt i tilladelsen, salte området. Ved siden af slusen blev der altså på ydersiden af diget. Dette får Hus - bygget en pumpemølle, som blev sat i drift fogden til, i en skrivelse af d 28. februar at i begyndelse af 1858. meddele at man på ingen måde ville an - befale et vejanlæg som ikke kunne benyt - Møllen tes til færdsel. Tværtimod stillede man i Mølletypen var en såkaldt hollandsk pum - udsigt at man ville ekspropriere for at få pemølle, med et vindfang på 33 alen med en vej på den udtørrede grund. Ingen skal en stor og en lille vandskrue (Arcimedes sige at, Biering ikke kunne eller ville over - snegl). Vandskruerne roterer i en åben holde sine forpligtelser, så han bygger i skråtstillet tætsluttende kasse. Møllen var 1860 en vejdæmning på den udvendige ofte i drift døgnet rundt, når der var vind side af sødæmningen, med de fastsatte di - til den, kun afbrudt af reparationer og mensioner. Husfogden havde i et brev af opsynsmandens fravær. Fra den 30. August d. 28. februar, meddelt at det offentlige 1860 førte opsynsmanden journal over ikke ville gøre brug af sødæmningen, som møllens driftstimer, og Biering skriver i gik fra Grønnæs til Sønderholm. Ugeskrift for Landmænd 1861.11. at møl - Den frie færdsel blev nu forbudt, og den len har arbejdet i 204 dage af i gennemsnit beskadigede dæmning blev istandsat for 15 timer, i alt 3084 timer. Heraf har den Husfogderiets regning, idet der d. 3. fe - lille skrue været i drift i 1361 timer. Den bruar 1860 blev afholdt licitation over is - store skrue i 1403 timer og begge på en tandsættelse af vej og dæmning. gang i 320 timer. Den pumpede vand - mængde varierer fra 275 til 1300 kubikfod Dæmningen er færdig i minuttet. Møllen har en maksimal kapa - Dæmningen med en 3 alen bred sluse i citet på 1800 kubikfod i minuttet (det er den vestlige ende stod færdig i slutningen en formidabel vandmængde på 56 m 3/min, af 1856. Dosseringen var belagt med græs - som det er vanskeligt at forestille sig at tørv, men en tør sommer i 1957 gjorde at møllen kunne præstere/jk). Den maksi - tørvene groede dårligt. Et voldsomt høj - male kapacitet udnyttes dog aldrig, idet vande d. 21. januar i 1858 bortskyllede en man hellere reducerer sejlarealet på vin - del af græstørvene, især på strækningen gerne for ikke at få for stor slidtagen på over Grønnes Gab. Da de følgende somre møllen. Møllen kan hæve vandet til en også var tørre, blev det besluttet at be - højde på 1½ fod over daglig vandstand. lægge dæmningen med sten. Biering vurderer senere, at en løftehøjde

98 Fig. 14. Møllen i Grønnæs. (Foto : Ærøskøbing Lokalhistorisk Arkiv ).

på et par tommer over dagligt vande ville have været tilstrækkeligt. Møllen pumper vandet op til slusebas - sinet, hvor det via en sluse også kan ledes til overrisling i tørre perioder.

Møllehuset Som nævnt havde Biering købt Sønder - holm for 2.000 kroner, og noget af det første han foretog sig, var at opføre et hus her til brug for dæmningsbyggeriet. I Ærøskøbing Branddirektørs Brand - katakster oplyses: Forsikringsnummer 12. (Nyt nr. 14) Sognelæge Biering Bygning 0: Træhus med stald og port Der blev senere på holmen bygget et hus til møllepasseren som også var opsyn - smand. Fra Brandprotokollen fra 1862, er der følgende oplysninger: Forsikringsnummer 14. Sognelæge Biering, Grønnes Nor Fig. 15. Snittegning af Vitsø pumpemølle Bygning A: Beboelse, stråtag, brand - opmålt og tegnet af Palle Abramsson. Møl - mur. Beliggende N. f. 13 Grønnesnor. Byg - lerne i Gråsten Nor var principielt opbyg - ning B: Stald, lo, brænderum. Beliggende get på samme måde. Ø. f. A.

99 Bygning C: Hestestald, vognremise. Be - liggende N.f.B (Der har åbenbart været 3 bygninger, men iflg. Anna Pietraszek var der kun 2, da hendes familien flyttede dertil i 1929).

Pengekrisen i 1857 Allerede året efter at dæmningen var rejst indtraf en betydelig vanskelighed, nemlig pengekrisen i 1857. Bierings 1/4 dels part - ner kunne ikke klare krisen, og Biering måtte overtage hans andel. Biering måtte stille »dæmningsanlægget« som sikkerhed, for at opnå den nødvendige finansiering. Den 31. december opgjorde han, at hele anlægget havde kostet 49.000 kroner. Dæmning med sluse, ringkanal og mølle - anlæg stod i kr. 30.000. Forrentning af egen og fremmed kapital 7.000 kroner. Foran - staltninger til bekæmpelse af sandflugt, hus og lønning til opsynsmand, gravning Fig. 16. Møllen i Grønnæs. Foran møllen af hovedkanal, inventar og besætning, rej - ligger der en vandskrue/snegl . ( Foto : Ærøs- ser m.m., havde kostet kr. 12.000. An - købing Lokalhistorisk Arkiv ). lægget havde givet et afkast, incl. afhændet

Fig. 17. Møllen i Grønnæs set fra Nevre. (Foto : Ærøskøbing Lokalhistorisk Arkiv ).

100 jord, på 7.000 kroner. Netto anlægsudgift ikke alene Vintersæden i Lille risemark og var således 42.000 kroner. Rougnæs på mange Steder var aldeles be - dækket dermed, men det blæste endog op Noret tørlægges over Lillerise Banke og på Toppen af Ski - I efteråret 1858 havde møllen, hjulpet på bsmasterne i Ærøskøbing Havn. Det så ud vej af den tørre sommer, næsten tømt som Snefog. Allerede om Sommeren og Ef - Noret. Der var et vådt område tilbage på teraaret 1858 havde Sandflugten fra dette ca. 50 tønder land (Biering udgiver et kort Noer bedækket og ødelagt en stor del af de i 1859 som viser et væsentligt større våd- tilgrænsende Jorder i Kragnæs og Rou - område), med en dybde på op til 1 alen. gnæs«. Ca. 200 tdr. land ved Drejet og ved Ronæs, viste sig at være overvejende sandbund, og Det blev besluttet at et område på ca. 60 der forekom sandstorm med skade på de tdr. land skulle gennemgrøftes, med grøf - tilstødende marker. Tove Kjærboe citerer ter på 1 alens bredde, 1- 2 fod dybde og Bende Bendsen: med 10 alens afstand. Det fra grøfterne opgravede mergel, blåler og muslinge - »Den 18. og 19. dec. (1859/jk) I tørt Blæse - skaller som lå i lag på op til 1 fods tyk - vejr blæste Flyvesandet fra Grønnisnoer kelse, blev spredt ud over den sandede Distriktet, som Lægen Bjering i Marstal jord, og var dermed med til at holde på har ladet inddæmme, så stærkt fygende at sandet. Biering får ved denne lejlighed

Fig. 18. Vegetations Kort over det i Aaret 1856 paabegyndte Inddæmningsanlæg af Graa - steensnoret paa Ærø i efteråret 1859. Det ses at det resterende vandområde er større end de 50 tdr. land som Biering oplyser til landbrugsbladene. (Foto : Ærøskøbing Lokalhistorisk Arkiv ).

101 flere sagsanlæg på halsen, pga. fygende ring. Han vil grave en parallelgrøft til rin - sand. gkanalen og bruge det opgravede jord/ ler Biering får virkelig styrket sin botani - til en vold på ringkanalen ind imod Noret. ske interesse, og laver optegnelser over Derved kan en større vandmængde op - hvor, hvornår og hvilke planter gror op. stemmes og via slusen ledes i havet, eller Allerede i 1859 blev der forsøgsvis plan - ledes som overrisling til de sandede dele tet raps, som gav et udmærket udbytte. af Noret. Når tilløbsvandet således hin - Som nævnt var der et lavtliggende om - dres i at løbe til midten af Noret, skal møl - råde i Noret på ca. 50 – 100 tdr. land, som len kun fjerne det vand som falder som det kneb med at få udtørret. På grund af nedbør. I samme tidsskrift fortæller Bie - fordampning var vandet i denne sø i øvrigt ring om situationen for de indesluttede blevet mere salt, end det var oprindeligt. fisk. Torskene døde allerede i begyndelsen Man planlagde at lede tilløbsvand til søen, af august måned 1856. Hen på efteråret men da vintrene i 1860 og 61 var meget bemærkedes en stime hornfisk, en del blev våde, blev dette ikke nødvendigt. I efter - fanget og resten døde af kulde den føl - året 1862 skriver Biering i Tidskrift for gende vinter. Flyndere blev fanget indtil 2 Landøkonomi, at han dette år vil påbe - år efter inddæmningen, nogle svært magre gynde et anlæg, som på en gang skulle eksemplarer. Ålene har holdt sig godt og tjene til at fjerne tilløbsvandet, for så vidt findes stadig i store mængder. De føres at det i for stor mængde er tilstede, og til - med strømmen i kanalerne, igennem møl - lige drage nytte heraf til bundens forbed - lens vandskrue og kan fanges på møllens

Fig. 19. Sluseanlæg ved Grønnæsmøllen. Vandet i den store kanal ledes direkte til slusen i dæm ningen, som åbnes ved lavvande. (Foto : John Kristensen ).

102 tremmeværk, som er anbragt der til sam- hvor vand ved møllernes hjælp kunne op - me formål. Det er specielt mellem kl. 9 og stemmes og bruges til overrisling. 12 om aftenen at ålene strømmer til. En Selv om Biering erklærer Noret for tør- gang blev der på 3 timer fanget over 300 lagt, er der stadig problemer i den syd - pund og møllen måtte standses, da der vestlige del af Noret. Det viser sig nød- ikke kunne findes afsætning for så mange vendigt at bygge endnu en mølle ud for ål. I alt er der fanget flere tusinde pund Tornhave, møllens placering ses på gamle ål. målebordskort. Hvornår møllen er opført I sommeren 1872 var hele området, og nedtaget, vides ikke. ifølge Biering, fuldstændig tørt. Der var i Også ved Ronæs kneb det med udtør - 1871 opført en ny pumpemølle med 2 ringen, se møllen i Ronæs. vandskruer, der var således nu 2 møller. Den nye mølle der var selvkrøjende havde Interessantselskab modificerede vandskruer, så den kan suge Den 24. oktober 1869 solgte Biering det fra en dybde på 1 alen under det dybeste meste af anlægget til 3 interessenter, såle - punkt i Noret. Det var både en enklere, des at Biering og 2 andre hver havde 2/7 af effektivere og billiger vandskrue (som anlægget og den sidste 1/7. Hver syvende - muligvis var lavet af stål, medens skruerne del blev solgt for kr. 12.000 og salget ind - i den gamle mølle var lavet af træ). Der bragte således Biering kr. 60.000. Biering var mellem møllerne og dæmningen op - opretholdt retten til at opkrævede passag - ført en vold over et område på 9 tdr. land, epenge. Det nydannede interessantsel -

Fig. 20. Grøfterne i Noret er gravet i 3 dybder, her ses den dybeste og mellemste kanals tilløb . ( Foto : John Kristensen ).

103 skab gjorde det muligt at opføre den nye stor skade, og en beton afløbskanal blev mølle, som havde kostet 13.000 kroner. underskyllet og bortrevet. Sten fra volden Biering var åbenbart ikke enig med sine blev skyllet langt ind Noret, og store jord - partnere om hvordan »inddæmningsan - klumper blev skyllet helt op til 1000 alen lægget« skulle drives, han skriver herom: ind. Volden om opstemningsområdet blev »Da jeg kom til erkjendelse af denne kost - skyllet væk og kanalerne fyldt med dæm - bare måde at drive anlægget på, besluttede ningsmateriale. Opstemningsvoldene i hele jeg at søge arealet delt saaledes at enhver Noret, blev generelt svært beskadiget. Interessant fik sin part, hvilken han kunne Høet var høstet på dette tidspunkt og flød drive som han ville«. Møller, dæmning, ka - rundt i stakkevis. naler og sluser samt et areal på 60 tdr. land Pastor C. T. Høj fortæller i »Træk af indbefattet Sønderholm, skulle være fælles Marstals Historie«: – »at man også i ejendom. Landsognet mærkede stormflodens virk - Den. 24. marts 1875 blev der indgået en ninger, særligt i det lavtliggende Kragnæs. ny kontrakt mellem 3 interessenter som i Her steg vandet efterhånden op til husene, mindelighed delte Noret mellem sig (1 in - og medens kreaturerne bragtes op til højere teressant var død). Interessenterne er: Juhl liggende steder, samledes befolkningen i med 1/5, Hansen med 2/5, Biering med 2/5. gårdmand Hans Kristensens går, hvor stue - Biering vandt lodtrækningen og valgte det huset så nogenlunde blev liggende på det nordøstlige hjørne af Noret. Det beløb tørre. Alle madvarerne blev dog spist op, da som blev tilvejebragt ved passageafgift, til - gårdmanden jo fik uventet stor indkvarte - faldt fortsat ham. Biering var i 1868 flyttet ring. I et hus i landsbyen stod der et lig i de til Ærøskøbing efter at han var udnævnt dage, og man var nødt til at sætte kisten op til distriktslæge. på loftet, fordi vandet blev med at stige«. Endnu mere dramatisk var det på Eg - Stormfloden i 1872 holm hvor der boede 2 brødre, Rasmus og Den 13. november 1872 var det stormvejr Jens Nielsen, med deres familier med i alt og vandet steg til 10 fod over dagligt 4 småbørn. Jens og Rasmus var i Marstal vande, så det stod 2 fod over kammen på da uvejret var på vej, og måtte fra toppen dæmningen. Uden for dæmningen løb af Marstal mølle betragte hustruernes vandet ind i Noret 3 forskellige steder. kamp mod vandet i møller Webers kik - Der blev gennembrud 2 steder på dæm - kert. Familierne var krøbet sammen på ningen, og sluserne blev åbnet for at fylde loftet af husene, som efterhånden kun be - Noret så hurtigt som muligt, for at ned - stod af bindingsværktømmeret, som hel - sætte vandmassen gennem dæmningen. digvis holdt. På Lilleø udspillede der sig Dæmningen blev voldsomt medtaget og den samme historie. Her boede 1 familie, en fjerdedel skyllet væk. Murene i et manden var på Ærø, og også her holdt re - grundmuret hus som var bygget umiddel - sterne af huset stand mod vandmasserne. bart inden for dæmningen, blev skyllet Anna Pedersens fra Søkildegård i Ærøs - væk. Taget sank ned og blev stående på købing, fortæller at hendes bedsteforældre pladsen. Fra et andet ligeledes grundmu - boede i den nederste gård ved Noret i ret hus, der var bygget på den udtørrede Langeagre. Bedstemoren som er født i grund, flød taget med skorsten, over til 1862, kunne huske stormfloden i 1872. den modsatte side af Noret. Da man i juni Gårdens kælder blev fyldt med vand og måned det følgende år ville bjærge taget, der flød med døde dyr. fandt man en pung med 249 kroner deri. Dæmningen skulle repareres så hurtigt Møllerne blev heldigvis stående, men led som muligt, men der var problemer med

104 at skaffe materiale til dette. Der blev der - som så også krævede større bredde, idet for, for 100 Rd., købt et stykke jord på 1 den blev forberedt til yderligere 2 fods tdr. lands størrelse ved den ene ende af forhøjning. Den famøse vejdæmning som dæmningen. Materialet som her opgrave - blev anlagt i 1860 på ydersiden af sødæm - des (det må være det »dybe hul« der er ningen, var naturligvis beskadiget i samme tale om/jk) forslog ikke, hvorfor man grad som sødæmningen og Interessantsel - søgte at få lov til at afgrave en ½ tdr. jord skabet inddrog simpelthen den 12 år gam- i Grønnes til niveau med daglig vand - le vejdæmning til forøgelse af sødæm nin- stand. Selv om arealet blev efterladt som gen, den lå alligevel delvis ubenyttet hen, engjord til ejeren, forlangte denne 800 Rd. da det offentlige ikke ville benytte den. for at levere jorden, en pris man ikke ville Der var i øvrigt voldsom mangel på ar - betale. Den nye mølle var bygget på den bejdskraft, idet stormfloden havde anret - vestre ende af Sønderholm, og man be - tet store skader mange steder på øen, sluttede nu at ofre et par tdr. land af hol - blandt andet var der digebrud ved 3 andre men til byggemateriale. Der blev sat en inddæmmede områder (her må man hav - vold om udgravningsstedet og gravet en de regnet sandtangen ved Sjoen med/jk) kanal til møllen, således at udgravningen på øen. Søen (»det dybe hul«) som opstod kunne holdes tør i en dybde af 3 alen un- ved opgravningen af fyld ved den østlige der daglig vandstand. Interessantselskabet ende af dæmningen, blev indrettet til op - besluttede at forhøje dæmningen til 10 fod stemning af overrislingsvand. Der blev

Fig. 21. Drejet efter stormen i november 1941, et af de store kratere er blevet fyldt med kam - pesten og sandsække .

105 indbygget en sluse i dæmningen og en i »Ministeriet synes at have anerkjendt min den modsatte ende af hullet, ved vejover - Berettigelse i saa Henseende, idet jeg senere gangen. Den 1. april 1874 var reparations - aldeles intet hørte herom, hvad jo ogsaa er arbejdet, incl. genopførelse af husene, forstaaeligt nok, da det var det offentlige, afsluttet. Omkostningen for reparations - som havde modsat sig Tilveiebringelsen af arbejdet var 24.000 kroner. den Veidæmning, over hvilken offentlig På samme dato som stormfloden, var Færdsel skulle finde sted«. katastrofen ved at gentage sig i 1941. Den Der kommer tilsyneladende en periode 12. og 13. november var der en voldsom hvor Bierings opsynsmand opkræver pas - storm fra sydøst og Østersøen var på nip - sagepenge, uden myndighedernes ind - pet til at bryde igennem ved Drejet. Der blanding. Biering er flyttet til Roskilde i var indbrud 4 steder, værst var det i den 1879 og sælger ud af sine besiddelser i vestlige side, 10.000 kubikmeter ral blev Noret, han kan ikke slippe kontakten til skyllet væk. Mange arbejdere og 9 last - Ærø, uden en afklaring på den vanvittige biler var travlt beskæftiget, under Ærøs »veidæmningssag« (den foreskrevne vej - Redningskorps ledelse med at fylde sand - dæmning havde i virkeligheden kun eksi - sække m. m. i de store indbrud. Arbejdet steret fra 1860 til 1872). Den 17.december stod på til langt ud på natten og Noret var 1887 kontakter han indenrigsministeriet, reddet fra igen at blive fyldt med saltvand. for at få løst knuden vedr. en vejforbin - Større køretøjer kunne i de følgende dage delse over det udtørrede Nor. Han tilby - ikke passere Drejet, busruten blev f.eks. der generøst »ikke at berøre de tidligere lagt over Noret og dæmningen. Drejet var Forviklinger mere end nødvendigt«, og fo - Svendborg Amts dyreste stykke landevej. reslår 3 forskellige placeringer. I flg. vejinspektør Grimstrup kostede ud - For at vise imødekommenhed er en af bedring af skaderne 30.000 kroner. Ved placeringerne på ydersiden af sødæmnin - samme lejlighed mistede Halen sine ca. 20 gen. Det er jo den placering som inddæm - badehuse, samt blev rykket 5-6 meter ind ningsgodkendelsen var baseret på, efter i havnen. Bierings mening. Sagen foreligges de om - liggende kommuner som meddeler, at man Bierings fortsatte kamp ikke ønsker en vejforbindelse over Noret. med myndighederne Måske vil kommunerne ikke forpligte sig Der gik 2 år før myndighederne rørte på til at vedligeholde en vej, hvor passage - sig, og i efteråret 1874 blev selskabet af pengene tilfalder Biering. Herredsfogden Ærø Herredskontor opfordret til at om - spørger Biering, med hvilken ret han op - sætter passagetaksten fra rigsmønt til kro - krævede betaling for færdsel over sødæm - nemønt. Den 9. februar 1875 modtog in - ningen. Biering gentager sin argumenta- teressantselskabet, via Ærø Herredskon - tion, og at han blot hævder sin ejendoms - tor, en skrivelse fra Indenrigsministeriet. ret på grunden som fører til dæmningen. I Bierings referat skriver ministeriet: »at Fodgænger opnår en betydelig forkortelse interessantselskabet var uberettiget til at af vejen ved at benytte hans private vej, og forbyde Passage over Dæmningen eller be - det opkræver han betaling for. tinge denne ved Erlæggelse af betaling«. Den 9. Juli 1888 meddeler ministeriet i Biering svarer at »den pågældende Dæm - en lang svarskrivelse, at da den bemeldte ning er Sødæmningen, over hvilken der dæmning ikke havde den fastsatte indret - ikke var betinget Færdsel, og hævdede sin ning, var hverken dr. Biering eller nogen ret til at forbyde Færdsel over denne eller af parthaverne i interessentskabet beret - til at tage Betaling for Færdsel over den«. tiget til at opkræve passagepenge.

106 Biering meddeler ministeriet d. 16. juli Mange passerende er nu blevet modvillige at de har misforstået det hele, og forklarer til at betale og nogle tiltvinger sig passage igen forskellen på »Sødæmning og Vei - uden at betale. dæmning« og at det er myndighedernes skyld at man er kommet ud i dette uover - Retssagen skuelige roderi. Den 27. juli sender Bie - mod gårdmand Conelius Clausen ring to skrivelser fra sin opsynsmand, til Biering modtager den opmuntrende med - ministeriet. I den ene skrivelse meddeler delelse at, ministeriet tillader betalings s - opsynsmanden, at passerende har nægtet pørgsmålet afgjort ved domstolen, ved at at betale, fordi ministeriets brev af d. 9. juli han anlægger en politisag mod de perso - er opslået på rådhuset i Ærøskøbing. I det ner som tiltvinger sig adgang til hans ejen - andet brev meddeler opsynsmanden at dom. Sagen er den, at en sådan sag alle - Herredsfogeden har forbudt ham at op - rede er afprøvet ved retten med positivt kræve betaling, »endog for Færdsel over udfald for Biering. Ved en retssag i 1884, min særlige udtørrede Grund«. Biering hvori Biering anmelder gårdmand Cone - skriver at det vil få skæbnesvangre kon- lius Nissen Clausen fra Lille Rise for at sekvenser for ham, idet indtægten fra anvende vejen over Noret uden betaling, færdslen var pantsat for lån i Rise Spare - lyder dommen: kasse. Den 17. november 1888 meddeler mini - »Cornelius Clausen idømmes en bøde på steriet, at brevet af d. 9. juli stod ved magt. kr. 2,00 at betale til de fattiges kasse i Rise Den 29. november protesterer Biering Sogn samt retssagens omkostninger, derved igen til ministeriet, de toppes nu på 28. at han har anvendt vejen over Gråsten Nor år. uden at betale Passagepenge «. Biering er bitter, han har båret sit anlæg igennem pengekrisen i 1857 og stormflo - Cornelius Clausen hævder at være inter - den i 1872. Han anmoder om at forbuddet essant, idet han den 19. november 1881 mod at opkræve betaling må blive sat i hat købt 4 tønder land af Distriktslæge Bi - midlertidigt bero. D. 13. februar 1889 får ering. Biering fastholder, at der ikke er til - han besked om, at herredsfogeden til mi - skødet rettigheder til færdsel på Noret, nisteriet har oplyst, at han ikke har for - men at jorden er solgt med sædvanlige ret - budt opsynsmanden at opkræve betaling, tigheder og byrder. Retten giver Biering men blot slået ministeriets skrivelse op på ret i dette. rådhuset. Hans andragende om midlerti - dig suspension af betalingsforbuddet, bli - Opsynsmanden Claus Clausen giver føl - ver ikke besvaret. gende vidneudsagn: Den 6. marts meddeler opsynsmanden, at han aldeles ikke har misforstået her - »På given foranledning erklærer jeg un - redsfogeden, som havde truet ham med dertegnede Møllebestyrer i Gråstensnoret straf, hvis han fortsatte med at opkræve og Opsynsmand ved Dæmningen, Claus passagepenge. Opsynsmanden får provi - Clausen, at lige siden Handelen i efter- sion, og opfordre Biering til snarest at få året 1884 fandt sted har køberne af Jord tingene bragt i orden, så han kan hænge i Graastensnoret oftere passeret Dæmnin - skiltet ud igen. Efter at opsynsmanden har gen og betalt derfor. Først i den senere tid set skrivelsen, hvor herredsfogeden næg - har jeg til Distriktslæge Biering måtte klage ter at have udstedt et opkrævningsforbud, over, at køberne fra Lille Rise begyndte at drister han sig til igen at opkræve betaling. nægte at ville betale for Færdslen. Denne

107 min Erklæring er jeg villig til, om fornø - 10. s.m. i modstrid med denne Politirets - dent gjort, i Retten at bevidne«. dom har bekendtgjord at jeg ikke er beret - tiget til at fordre Betaling for nævnte Grønnes Mølle d. 18. August 1884. Færdsel, så tillader jeg mig at bede Befolk - C. Clausen ningen, blandt hvilken jeg har levet i saa lang en Aarrække, ikke at lade sig vildlede Den 21. maj 1889 indrykker Biering føl - og ikke foregribe en afgørelse. Efter at nu i gende annonce i Ærø Folkeblad: mere end en Menneskealder har overset den mig i sin tid tilføjede Fornærmelse og I Skrivelse af 9. juli har Indenrigsministe - ved legal Fremgangsmåde har søgt at op - riet forment, at jeg ikke er berettiget til at lyse og møde den mistydning, uklarhed og betinge Færdsel over Dæmningen ved Gra - vilkårlighed, som er fremkommen i denne astensnoret på Ærø at erlæggelse til Be ta - Sag, tvinges jeg nu til som nødværge at give ling; og denne Skrivelse blev bekendtgjort en efter opbevarede aktstykker samlet ved opslag paa Raadhuset i Ærøskø bing, fremstilling af den famøse Vejdæmning. hvorefter min Opsynsmand ved Dæm nin - Indtil denne fremstilling som vil gøre det gen indberettede at Herredsfogeden havde klart, at det er de vedkommende Myndig - forbudt ham at opkræve Betaling for heder, som have forhindret at en offentlig Færdslen. Jeg paalagde Opsynsmanden at Vej er tilvejebragt, medens man gør forsøg lyde det givne Forbud og indgav over dette på at til vende sig offentlig Færdsel på min en Klage, som blev besvaret med, at Mini - private Vej – kan foreligge, vil jeg bede de steriet fastholdt sin formening og henviste Vejfarende, som ønsker at benytte min pri - mig til Rettergang. Da jeg derefter paaviste vate Vej, at vise mig den imødekommenhed for Ministeriet at dets ovennævnte forme - at være mig behjælpelig med at op ret- ning var bygget på en mistydning af den holde fred og orden på mit Anlæg ved god - mig i sin tid meddelte Bevilling til An - villigt at betale Opsynsmanden, som har læggets udførelse, og ud bad mig Herreds - Ordre til at vise enhver, som ikke vil betale, fogedens mundtlige Forbud meddelt skrift - tilbage. Jeg har det Haab, at beboerne på ligt til brug under en Retssag, modtog jeg Ærø endnu har mig saa meget i venlig Meddelelsen om at Herredsfogeden ikke Erindring at jeg ikke forgæves skal føje havde givet Opsyns manden det af Opsyn - deres bistand, naar det gælder om at frede smanden paaankede forbud. Jeg paalagde om det Anlæg som har vakt så megen In - da Opsynsmanden at opkræve Betaling på teresse blandt Befolkningen, og som for - ny. haabentlig vil vedblive at være til Gavn for Under d. 29. samme Maaned har Inden - øen. Ærbødigst, E. Biering rigsministeriet tilkendegivet, at jeg vil kunne få Spørgsmålet om berettigelse til at Ærø Folkeblad bringer d. 28. Maj et ind - tage betaling for Færdslen over Grå - læg af Herredsfoged Egge: stensnoret afgjort ved Domstolene, ved at begære offentlig politisag anlagt mod dem, I anledning af Distriktslæge Bierings In - som uberettiget færdes over Dæmningen. serat i Ærø Folkeblad af 21. Maj, skal jeg Ved en sådan offentlig politisag er det alle - oplyse følgende: rede under 2. september 1884 konstateret at Egge gør rede for Godkendelserne, og den vedkommende er kendt ube rettiget til fortsætter »men denne tilladelse (til at op - at færdes uden Færdselspenge på den kræve passagepenge/jk) blev den 16.11. pågældende Vej, som er en privat Vej. Når 1858 suspenderet på grund af, at han ikke Herredsfogeden ikke desto mindre under havde givet Dæmningen den i Inddæm -

108 ningsbevillingen fastsatte Indretning, og har jeg bekendtgjort blandt andet ved Op - un der 3. februar 1875 resolverede Inden - slag i Ærøskøbing, og jeg har endvidere rigsministeriet, at da de Betingelser, hvortil under 10. denne måned ved Be kendtgø rel- Tilladelsen til at opkræve Passagepenge se i Aviserne og på anden Maade søgt at var knyttet, ikke senere var fyldestgjort og bringe til almindelig Kundskab, at hverken Tilladelsen saaledes ikke traadt i kraft, var Distriktslæge Biering eller nogen på hans distriktslæge Biering uberettiget til at for - Vegne er berettiget til at fordre Betaling for byde Passage over Dæmningen, eller at be - Færdslen over Dæmningen. tinge denne af erlæggelse af Betaling, Ærøskøbing den 22. Maj 1889. eftersom det ved de ved inddæmningsbe - villingen fastsatte og af distriktslæge Bie - Egge, Herredsfoged ring ved revers udtrykkelig vedtagne Vil - kaar var bestemt, at Dæmningen skulle Biering skriver i sin »En Administrations - kunne benyttes som offentlig Vej uden historie, Et Tidsbillede fra 1858- 1889«: Godtgørelse. Ikke desto mindre vedblev Distriktslæge Biering at opkræve Passa ge - At Herredsfogeden annullerer sin tid- penge, og i 1884 klagede han endog til Po - ligere afsagte dom med denne »pinlige litiretten over en Gaardmand fra Lille Rise, Erklæring hvor man ikke har Mandighed som havde passeret Dæmningen uden at til at tage Konsekvensen af sin egen Hand - betale. Han paastod den gang, at Vejen over ling, at erkjende, at man maa renoncere på Dæmningen var en privat Vej, og da denne at få offentlig Færdsel, naar man ikke vil paastand ikke blev modsagt af Gaardman - have den over den Veidæmning, som dertil den og dennes Sagfører, som begge havde er betinget; og man har ikke Evne eller Vil - været bosiddende her på øen i mange Aar, lie til at klare den Mistydning, man styrter og derfor maatte antages nøje at kende de sig ud i, for at faa en over privat Grund stedlige Forhold, fandt jeg, der som nyan - førende Fodsti, som man gerne ønsker til kommen ikke kendte dem ingen Anledning offentlig Færdsel, erhvervet dertil i Stedet til at tvivle om Paastandens for den betingede Kjørevei, som ingen in - Rigtighed, hvorfor jeg idømte Gaardman - teresserer sig for«, gør naturligvis Biering den Mulkt i henhold til Loven om Mark- rasende. Han skriver i En Administra- og Vejfred. Først i Fjor erfarede jeg ved at tionshistorie i 1888, at sagen »kulmi nerede gennemgaa en del ældre Sagsagter, hvorle - i det uhyggelige Optrin, at en Dom mer på des Sagen i Virkeligheden forholdt sig, og en så form- og værdiløs Maade søgte at afgav jeg da straks Indberetning til Amtet svække sin Doms gyldighed ved at offent - om den afsagte Dom, samt om Distrikts - liggøre, at den af ham afsagte Dom var læge Bierings hele Forhold med hensyn til urigtig« Passagen over Dæmningen og forespurgte, hvad videre der skulle foretages. Amtet har Dæmningen efter 1872 derpaa under 11. juli samme Aar meddelt Biering oplyser i Tidsskrift For Landoe - mig at Indenrigsministeriet den 9. februar konomie i 1860, at dæmningen har en 1875 vedblivende maatte holde for at hver - bredde foroven på 3,5 alen og en dosse - ken det Interessentskab, hvortil Distrikts - ring udad på 3 fod pr. fod (i anlægstilla - læge Biering har overdraget ejendomsret- delsen var der kun krævet 2,5 fod pr. fod) ten over Graasten Nor eller nogen Part- og indad på 2 fod pr. fod. Dæmningen har haver i dette Interessentskab er berettiget til i dag en bredde på ca. 4 meter (12,7 fod) at betinge Passagen over Dæmningen af og det ses klart med en almindelig »øje - erlæggelse af Betaling. Denne Reso lution måling«, at dosseringen ikke er hverken 3

109 Fig. 22. Møllen på Sønderholm opført i 1871. Det er et meget tidligt fotografi, da der næsten ingen bevoksning er ved huset. Rusen er hængt til tørre på møllens galleri. Bemærk telegraf- masten, i 1863 blev telegrafforbindelsen mellem Rudkøbing, Marstal og Ærøskøbing taget i brug og forbindelsen ført over Noret, se også fig. 14. Senere var linieføringen over Drejet. Da Marius Rasmussen flyttede fra Noret i 1945, var der hverken strøm eller telefon indlagt i mølleboligen. (Foto : Ærøskøbing Lokalhistorisk Arkiv ). eller 2,5 fod for hver fods højde. Hældnin - gen er snarere 1 fod pr. fod, altså noget der ligner 45 gr, hældning. Da højden på dæm - ningen efter stormfloden blev hævet fra 8 til 10 fod, ændrede man således også dæm - ningens »indretning«. 1 alen = 2 fod = 0,628 meter

Hestegangen i Ronæs Terrænet langs grøften fra Skovsøen til Noret ligger så lavt, at området i våde perioder var under vand og kampestens - broen over vejen var ufarbar. For at af - Fig. 23. Udsnit af et kort tegnet 1847, hvor hjælpe dette problem, blev der ved grøf- der på et senere tidspunkt er indtegnet et tens udløb i Noret bygget en hestegang til lille dige, se pil. Når hestegangen var funk- at skovle vandet ud. Det er uvist hvornår tion, blev vandet skovlet op over diget og ud hestegangen er etableret, men Carlo Jo - i Noret. Der har sandsynligvis været en hansen fra Ronæs oplyser, at resterne af sluse i diget, således at man ved lavvande hestegangen lå der i hans barndom. Der lå kunne lede vandet direkte i Noret.

110 Fig. 24. Betonfundament hvor mureren har ind ridset årstallet 1912 samt et ikke læsebart navn. (Foto : John Kristensen ). både trækbom og tandhjul såvel som en fundament med 4 kraftige bolte findes sta - bunke med vandskovle. Delene blev fjer - dig i Noret. Under anden verdenskrig blev net under anden verdenskrig, hvor tand - der foretaget et omfattende kanalise - hjulene som var af støbejern var efter- ringsarbejde i Noret. Dette arbejde gjorde tragtet skrot. møllen overflødig og den blev derefter nedtaget. Møllen i Ronæs I det sydøstlige hjørne på det område som Møllesøen de lokale landmænd kaldte for Holmen Navnet Møllesøen stammer fra en op - (ikke at forveksle med Nørreholm), har stemmet sø, der tjente som vandreservoir der også været problemer med udtørrin - for en vandmølle som lå ca. 200 meter vest gen, idet der her har været en havn i for - for Steget (= pæle nedrammet i jorden, bindelse den overfor liggende Absalons her en del af en brokonstruktion) ved Borg. I 1912 blev der rejst en selvkrøjende Møllesø Rendens udløb i Noret, på stedet stålpumpemølle (vindmotor). Møllens lod- er der opgravet egetræsbjælker og teg - rette drivaksel var forbundet til den skråt - lbrokker. stillede vandskrue via et cardanled. Møl - Ved en opstemning på dette smalle sted len løftede vandet op i den højere lig - fremkom der en niveauforskel mellem gende afvandingskanal. Møllens beton - søen og renden på op til 3 meter. Mølle -

111 Fig. 25. Sådan kunne Møllesøen have set ud. Søen er tegnet med en vandstand på 4 meter over dagligt vande, så der er en højdeforskel på 3 meter mellem vandet i søen og i Møllesø Renden. Når vandstanden havde denne højde, fulgte vejen nøjagtigt søbredden. Vandmøllen er placeret ved pilen. søvejens oprindelige meget bugtende for - hævet med afgravet jord fra den nærlig - løb, skyldes at dens oprindelse er en sti gende holm Benholm. Til ejendommen var langs med søbredden. Selv om der i områ - der opkøbt et stort område af Noret og på det samles vand, som løbet til helt oppe en del heraf blev Norskoven tilplantet fra Olde og danner Ærøs vandrigeste løb, under Første Verdenskrig. Før ste etape af har det i tørre perioder ikke været vand til Drejskovens tilplantning fandt ligeledes mølledrift. sted under Første Verdenskrig i 1915. Møllen er nedlagt og stemmeværket fjernet længe før norets inddæmning. Den sidste møllepasser Det fugtige engområde gendannes og Marius Rasmussen blev ansat som mølle - det er sandsynligt, at der længere mod vest passer i 1929. Marius, hans kone Sofie og ved den nu genopståede å, er etableret en børnene Anna og Martha kom fra Søn - form for »pumpeværk « for at forbedre af - derjylland. Børnene Helga og Arne er vandingen. Det kunne være en vindmølle født i Noret. I 1968 var Marta på besøg på med skovlhjul (kopmølle), eller et »skovl - sin barndoms egn, og i et indlæg i Ærø Fol - værk « trukket af en hestegang som der keblad, fortæller hun om sine vemodige blev benyttet ved Skovsøen. Da Møllesø tanker fra dengang hun var barn sidst i ty - Renden blev gravet dybere, blev disse verne: hjælpeforanstaltninger overflødige. Lidt vemodigt at gense Grønnæs Mølle, der mens årerne rinder, som andre møller Norskoven og Drejskoven – går mere og mere i forfald Jeg husker Yderst på det tidligere næs i Ronæs opførte som barn, hvordan far malede de store arvinger til skibsreder H. C. Christensen i vingesejl og tjærede »svikstillingen «. 1908 ejendommen Dortheadal. Inden op - Dæmningen er som før – ad den kan én førelsen af ejendommen blev grunden gå og drømme som for længe siden. Jeg

112 mindes vandet, der i en solid trætønde blev hentet ved den gamle mølle. Den stod der endnu på det tidspunkt – stråtækket – med alle de mange huller, som vel grå - spurvene havde lavet. Vi børn hentede ofte vand ved brønden der. Far lærte os at binde rebet rigtigt om hanken på spanden – at fire den ned, og når den lå helt eller næsten stille ovenpå vandet i »kedlen « som vi sagde, da med et behændigt tag at få spanden fyldt og trukket op. Langs kanalen fik far opdyrket et par små pletter jord, Jeg husker et år, der blev nogle ganske gode kålroer og vi høstede med slåmaskine et år, det var blandkorn. Nu ligger de to småstykker med vildsomt græs og siv igen. Tydeligt husker jeg, når fiskerne kom fra Kragnæs med deres lange kridtbarer med træhjul skubbende foran dem. Der var den gamle Anders Fy med det store skæg – uh, Fig. 26. Marius Rasmussen nyder eftermid- hvor han lugtede af tjære og fisk. Hans dagssolen. (Foto : Ærøskøbing Lokalhisto- Peter (Faigh/jk) kom i sit blå tøj og ka - risk Arkiv ).

Fig. 27. Ærø Redningskorps har fået has på møllen. (Foto : Friedrich Jessen ).

113 sketten med den blanke skygge og alle sine Hvordan kan der allerede i 1852 ligge ruser. Ham talte jeg tit med, han fortalte et hus her, det ligger jo i vandkanten? For - gerne om Trine der gik derhjem me. klaringen er at ændringer og tilføjelser i Marta beretter om konerne fra Krag - protokollen, indføres under den seneste næs som badede i nærheden, om at hun registrering. Ved den nye registrering i somme tiden fik en sejltur med Jens Bir - 1862 er oplysningerne: kholm. Den største oplevelse var, når Forsikring nr. 13 mormoren fra Dunkær kom på besøg. Niels Bentzen Biering, parcelist Hun husker mormoren komme gående Bygning A: Beboelse. Stråtag, brand - over dæmningen stor og bred i sine lange mur. Beliggende Ø. i Grønnesnor. Byg - sorte skørter og mørke frakke med ditto ning B: Stald, lo. Beliggende N. f. A. hat med stor nål i. Marta havde fået en lil - Den senere vejformand Hans Biering er lebror natten i forvejen, og mormoren født i huset. Efter at Hans ’ moder Anna medbragte 2 kur ve med lækkerier, bl.a. var flyttet ind til Kragnæs, flyttede Hans brune »kys « fra dunkærbageren. og hans kone Karla ind i huset. Deres æld - Martha tænker på klokkeblomsterne på ste datter Asta er født her. diget ved Groths Vej, mælkebordet hvor hendes far afleverede og hentede mælken, Skallegravning i Noret Stensvejen med grøfterne, frøernes kvæk - Under overfladen af den tidligere hav - ken i Pølsekedlen o.s.v.. bund var der tykke lag af kalkholdige Da familien ankom, bestod ejendom - skaller fra hjertemuslinger. Skallerne lå men af stuehus og stald. Marius byggede nogle steder i 2 lag på op til 1 fods tyk - grisestald i mursten og et hønsehus i træ. kelse. Murer Hans Andersen fra Kragnæs Martha og hendes søskende gik i skole i begyndte i trediverne at opgrave disse Dunkær, idet vejen over Noret til Græs - skaller, i starten samtidigt med at han var vænge Skole tit var ufremkommelig. Det murer. Mod at betale en afgift til de for - tog en time at gå til skolen, altså 2 timers skellige lodsejere fik han lov til, stykke for transport hver dag. stykke at gennemgrave hele Noret. Hans Familien Rasmussen flyttede i 1945 til Andersen startede ved Drejskoven og Ommelshoved. Den vestlige mølle (Grøn - gravede sig i retning mod Norskoven. næs) nedrives omkring 1950 og den østlig Det viste sig at være et bæredygtig foreta - mølle blev væltet at Ærø Redningskorps i gende, for Hans Andersen blev fuldtids 1974. skallegraver. Han fik også »ansatte«, idet blandt andre Hans Madsen (uldkræmme - »Bjerrens hus« ren) og Hans Moritzen hjalp til med grav - I min barndom lå der ruinen at et hus på ningen. Når skallerne var opgravet skulle det sted hvor spejderhytte nu ligger, dog de vaskes rene for sand, vand var der ri - tættere ved vejen og blev kaldt »Bjerrens geligt af, da det hurtigt løb til i udgravnin - hus« (Bierings hus). Dette hus er ikke på gerne. Når skallerne var tørret i solen, blev noget tidspunkt omtalt af Dr. Biering, og de bragt ind skuret og rystet fri for det sid - huset er da heller ikke opført af ham, men ste sand. Skallerne blev fyldt i sække som ligger på hans grund. Den gamle brand - kunne rumme 25 kg.. En sæk skaller blev protokol kan hjælpe os: solgt for 10 kroner i 1950. Når grundstyk - For året 1852, er der følgende oplysnin - ket var udgravet blev det kastet til igen, de ger: Forsikring nr. 60 (Nyt nr. 13, indflyt - omhyggeligt opbevarede græstørv genan - tere) Niels Benzen Biering – Beboelses - bragt, og arbejdsskuret blev flyttet til et hus. nyt sted. Skallerne blev brugt til kosttil -

114 skud til hønsene, men kunne også kurere Skildringen af Dr. Bierings kamp med svin som led af rosen. Hans Andersen myndighederne stammer fra hans »En kørte rundt til hønse- og grisefarmere på Administrationshistorie, Et Tidsbillede fra hele øen og modtog bestilling. Skallerne 1858-1889«. Skildringen er altså set med blev derefter leveret af vognmand Kaj Bierings Øjne. Thorsen. Der blev leveret skaller til Fyns Edward Biering var født i Jærnved v. Andels Foderstoffer i Rudkøbing og til Ribe i 1816 og død i Roskilde 1887. Han hønseavler Niels Kold på Strynø, som var var sognelæge i Marstal fra 1845-1867, di - storaftager. Fra 1955-1966 var Hans ’ svi - striktslæge i Ærøskøbing fra 1867-1879, gersøn Villy Lauersen også beskæftiget derefter distriktslæge i Roskilde hvor han med skallegravningen. Villy opfandt en døde d. 29. maj 1897. mekanisme som lettede processen med at Øvrige kilder fjerne sandet fra skallerne. Hans Andersen Mikkel Eriksen, Rise sogns gårde gravede skaller i ca. 40 år og døde i 1976. Ærø natur- og energiskole, videnbasehæfte 19 Overarkivar Erik Kroman Flyveplads K. K. Henriksen Det flade Nor har allerede fra flyvningens C. T. Høy Ærø natur- og energiskole, videnbasehæfte 22 barndom været genstand for fly aktivitet. Hübertz De nystartede flyveklubber på Ærø, hvis Mikkel Eriksen, Efterladte Manuskripter formænd er Dr. Skalkam, Marstal og Lands- Ærø natur- og energiskole, videnbasehæfte 11 retssagfører Groule, Ærøskøbing, arbej - Hans Albert Hansen, Ronæs der i 1944 energisk for at få oprettet en Palle Abramsson, arkivstudier vedr. færgemændene Laurits Christensen, Hans Albertsen og Søren flyveplads i Noret. Man finder forholdene Ras mussen ideelle og anslår at der skal bruges ca. 40 Tidsskrift for Landoekonomie, diverse bind. tdr. land til formålet, og håber flyveplad - Ugeskrift for Landmænd, diverse bind sen kan realiseres efter krigen. Bende Bendsen /Tove Kærboe, D. 31. juli 1960 blev pladsen officielt Ib Christensen, arkivstudier vedr. retssagen mod Cornelius Nissen Clausen mm. indviet, og Viggo Christensen fra Dorthea - Anna Pietraszek, Marstal dal var leder af flyvepladsen fra 1960 – Carlo Johansen, Ronæs 1988. Fra 1988 er flyvepladsen ledet af Edit Lauersen. Kragnæs pilot Peter Nordquist, »Dortheadal « der Johannes Lauritsen, Marstal er bygget hangar og mange andre facilite - Asta Jensen, Marstal Birger Hansen, Marstal ter. Anders Kristensen/ Ærø Folkeblad 25.04.67, vedr. fund i Møllesø Renden. Mindesmærket ved Drejet Gråsten Nor I/S besluttede at opstille en Efterskrift mindesten for Dr. Biering i anledning af I afsnittet »Den sidste møllepasser « omta - 90 års dagen for påbegyndelsen af Norets les drengen Arne Rasmussen. Da han var inddæmning. Mindesmærket er udfør af en lille knægt kom der en dag en mand og billedhugger H. C. Pedersen, Ærøskøbing, slog sit staffeli op ved møllen. Manden ma - og blev afsløret d. 19. august 1943. Ind - lede Normøllen, Arne fulgte nøje med i for - skriften er: løbet. Mølleren selv kom også til. Han Dr. E. Biering, en af Ærøs gode Sønner, syntes godt om billedet og købte det , og det gennemførte i 1856 Udtørringen af Graa- fik hæderspladsen i stuen. Arne flyttede se - sten Nor og vandt derved over 700 Tdr. nere med familien ud på Ommelshoved. Land fra Havet. Derfor satte Efterslægten Han kom i lære hos køb mand og mu- ham dette Minde 1943. s eumsformand Jens Hansen i butikken,

115 der nu er søfartsmuseum. Arne Rasmussen ren cefloden. Her kom Arne om bord som emigrerede på et senere tidspunkt til Ca - agent og genkendte kunstneren til stykket, nada , og 25 år efter maleriets tilblivelse i så de fik sig en snak derovre. Arne Rasmus - Noret mødte han manden, der havde malet sen bor fortsat i Canada, han er naturligvis stykket, Helge Jørgensen fra Marstal. Han medlem af museet og skrev om sin lære - var nemlig skibsfører på TORMs HELVIG , tid hos Jens Hansen i museets årbog 2005 der var ankommet til en plads i St. Law- (Red.) .

Fig. 28. TORMs HELVIG , hvor drengen Arne fra Noret mødte kunstmaleren, skibsfører Helge Jørgensen, langt fra Normøllen (Foto: Handels & Søfartsmuseet).

116 Årets gang

Af ERIK B. K ROMANN

Marstal Søfartsmuseum er søsat – eller sat assistance fra øens håndværkere og om - i verden – for at varetage den søgående og kalfatrer indholdet i en løbende proces for den havvendte kulturarv og for at servere at forfølge denne mission. En større ak - den blå vare på en fordøjelig og appetit- tuel ombygning i det nye forår 2011 profi - lig måde. Museet opgraderes i tråd med lerer museet endnu mere markant, således tiden, men vel at mærke på sin helt egen at folk føler lyst til at komme ind på insti - måde, dels for at gøre en forskel og dels tutionen og få udbygget viden om dansk for ikke at glide ind i ensretningens uni - søfart. Den vare mener vi, at vi leverer på formerede druknedød. Museets fuldbe - Marstal Søfartsmuseum, og der kommer farne besætning forbedrer rammerne med glædeligvis rigtig mange besøgende, der

Udsyn. Et søfartsmuseums virkeområde er ikke begrænset af de nære horisonter. Her er det Kristian Albertsen og Erik Kromann ved Dourofloden i Oporto , anno 2010. Mangen en Marstalsømand har i tidens løb betragtet den ret kendelige bro – måske efter en strabads - fuld tur over Nordatlanten med en ladning klipfisk. (Foto: Tom Christensen)

117 gerne vil indsnuse viden. Målet på formid- På formidlingsboven er der da bestemt lingssiden er at udbrede oplysninger og at også behov for fyrtårne og for ledefyr til få så mange som muligt indfanget til at be - at retlede, thi uvidenhed om søens verden sigtige herlighederne, dog uden at gå til trives desværre i bedste velgående og er i yderligheder for at slæbe folk ind. Der faretruende fremgang, skønt der udøves tales i disse år om muligt at afskaffe entré. massive bestræbelser i bekæmpelsen. Det vil imidlertid betyde rigtig mange Som grelt og sørgeligt eksempel på ma - tabte indkomstkroner for nogle museers ritim analfabetisme kan fremhæves (selv- vedkommende bl.a. vort. Vi var for øvrigt om det burde nedtones) et ord, der er ved på museumsudflugt i 2010 til et andet at vinde indpas blandt såkaldt »utilpas - søfartsmuseum beliggende i det sydlige sede unge «. Ordet er ikke-eksisterende i Danmark, her havde man forsøgsvis prø- søens verden ej heller i danske ordbøger, vet at afskaffe entréen for at give besøgs - alligevel anvendes det i stigende udstræk- tallet et pift. Det havde ikke virket særligt ning. Det kætterske ord er: »fortøjre « og overbevisende, og effekten havde ikke afledningen »fortøjring « – en utilstedelig holdt sig ret længe. Folk vil faktisk gerne sammenblanding af det virkelige ord »for - betale for varen. Brugerbetaling/Entré er tøje « og ordet »tøjre «. Et skib fortøjer ikke noget fyord. Når man har ydet noget man – en ko tøjrer man. Hvis man skulle for at komme ind, er man måske også anvende den almindelige uvidenheds fejl - mere modtagelig for indtryk. En tilfældig udtryk »fortøjre «, kan det i sagens natur indslendrende, ispindespisende gratist er i kun blive i forbindelse med fastgøring af regelen heller ikke så interesseret og der - en søko eller muligt en søhest. Denne med interessant at bruge krudt på. Der - sammenblanding af ord kan vel også tages med ikke sagt, at vi ikke prøver på at få som varsel eller skrækscenarie for hvad denne race indenbords, det gør vi skam , og der ville ske, hvis man sammenblandede – ofte med held, men gæsten må gerne – fusionerede – et søfartsmuseum med et som udgangspunkt – yde noget, træffe et landbrugsmuseum. valg, så er man mere motiveret. For at ud - Marstal Søfartsmuseum er som ud - vide kredsen af interesserede er det vig - gangspunkt et søfarts- og lokalmuseum tigt, at museerne også kommer uden for med vægt på søfart og vidtfavnende sø - murene og opererer i hele miljøer, for fartsforgreninger som interesseområde, vores vedkommende i havnemiljøer med hvad der bl.a. i forgangne år har givet sig rigtige skibe. udslag i besøg fra Newfoundland og i at

Model af M/T ERRIA JULIE , en af årets gaver.

118 repræsentanter fra museet har været på in - tidens generelle trend, men gemytligt og viteret besøg på den danske ambassade i fortættet formidlingsfyldt – en beretter - Lissabon og på besøg på portugisiske mu - form som gæsterne synes om. seer, så radiussen er ikke så snæver endda, Museet havde mange gæster, besøgstal - når basen er et globalt lokalsamfund. – Et let nåede dog ikke rekordhøjderne fra lokalmuseum – har dette ord for øvrigt året i forvejen, meromsætning i museets ikke ligesom en lidt antikveret eller ned - veldrevne kioskvirksomhed opvejede værdigende klang á la UdkantsDK i visse imidlertid økonomien i indtjeningen. For - kredse? – nå men: et lokalmuseum rum - nemme økonomiske gaver fra såvel ven - mer en lokalitets kollektive hukommelse, ligsindede fonde som fra lokalsamfundet der er med til at give stedet identitet og – herunder storslået arv på 1 mio. kr. efter værd. Et museum – måske oven i købet telegrafist Keld Petersen, Marstal – gør sit med lokalarkiv tilknyttet eller integreret til den videre opbygning og et godt års re - – er det helt rigtige udgangspunkt for de, sultat, og til at understrege at Marstal der vil vide mere – det være sig forskere, Søfartsmuseum er en såkaldt bæredygtig lokale, tilflyttende, eller lejlighedslystbe - institution også på den økonomiske bov. søgende. De lokalt forankrede museer har den fordel, at lokalbefolkningen bakker op Fremtidens Museumsvæsen om og understøtter og udbreder viden om KUAS(Kulturarvsstyrelsen) har i årets løb og til institutionen. I kraft af dette er of - afholdt flere møder om den fremtidige kurs ferviljen oftest stor, hvad enten det drejer for det danske museumsvæsen. Ikke spor sig om donationer eller fx frivillig ar - overraskende har oplægget peget mod bejdsindsats, idet der er tale om befolk - større enheder under devisen »jo større jo ningens eget museum. Det bevirker, at de bedre «... Der skal åbenbart en del til at slå pågældende museer kan køre i et meget den statslige »Selvstyrer « væk fra den be - højere omdrejningsniveau end hvis de vidstløst udstukne evindelige centralise - »kun « var bemandet med forhyrede pro - ringskurs. Det skal dog ikke afholde os fra fessionelle – en sådan mulighed kan alle at retlede, thi den kurs behøver ikke at instanser kun glæde sig over. Det samme være »Den eneste ene «. Af oplægget frem - er tilfældet med fagligt forankrede museer går, at institutionernes museale værdi mu - som eksempelvis et søfartsmuseum, der ligt skal vægtes ud fra det kommunale gør sig den relevante umage at have kon - tilskud, således forstået, at museer med takterne i orden til erhvervet. Marstal kommunaltilskud på mindre end 1.6 mio. Søfartsmuseum er faktisk i den gunstige i fremtiden dømmes ude af det gode position at nyde godt af begge dele, som (statsanerkendte) selskab!!! Til det må vi etiketten siger, så meget mere som det lo - jo nok sige, at det er en sær kvalitetsmåle - kale omgivende samfund er et søfarts - stok at (for)dømme ud fra. Der er vel an - samfund. dre kvaliteter i et museum end det kom- munale tilskud? – eller waba??? Vil mene Hvordan er det forløbne år så gået? at aktivitetsniveau, forskning, formidling, – Som omtalt er museet løbende under bevaring, udgivelser, publikumstilfredshed omkalfatring og fornyelse – i pagt med og bæredygtighed er vigtigere parametre museets sjæl – den mangfoldige saltvands - end det kommunale tilskud. For Marstal mættede opstilling i mange mindre rum, Søfartsmuseums vedkommende er vi ikke hvor der venter den besøgende nye spæn - oppe på det nysignalerede kommunale til - dende opdagelser i hvert nyt rum, bag skud, men egenindtjening i form af entré, hvert nyt hjørne – muligt nok ikke efter kioskvirksomhed, medlemsbidrag, store

119 fondstilskud og tilskud fra private samt fordel for den eftertragtede stordrift, ja så værdien af en stor frivillig arbejdsindsats kan man jo næste gang sætte grænsen for opvejer til fulde – og hvorfor skulle kom - kommunaltilskuddet til 10 mio. osv. og på munale kroner være bedre valuta end de den måde kværke alt indtil der kun er Na - øvrige kroner? Påstanden vil jo nok være tionalmuseet tilbage, hvis det er det man at de kommunale kroner er mere stabile ønsker? Resultatet vil naturligvis nok end egenindtægterne. Men det er ikke være, at flere museer slår sig sammen/fu - ganske korrekt for efter de store kommu - sionerer for at fremvise de efterlyste kom - nefusioner er mangt en kommunekasse munaltilskudstal, men det bliver udgif- blevet drænet, og det har indflydelse på di - terne vel næppe mindre af, med mindre en verse tilskud. del af fusionsplanen bl.a. bygger på ned- På Søfartsmuseet klarer vi driften med skæringer? Resultatet bliver mindre selv - de tilmålte midler, og er bekendt med, at styre, altså højere grad af fjernstyring og der er andre museer, der må ud med tig - større administrative ansamlinger. Så kan gerposen og sparekniven, selvom de mod - man spørge om det er det KUAS ønsker, tager betragteligt større kommunale i så fald er det en regnestok der skal er - tilskud end det vi oppebærer. Hvis stats - statte kvalitetsmålestokken, selvom slut - magten med vold og magt vil gennem - regnestykket næppe bliver bedre af den tryne lukning af mindre institu tioner til grund.

Bente Johansen og Kurt Nielsen i gang med at fremstille bemanding til museets udstillin - ger (Foto: Pylle Klysner).

120 Bygninger, lokaler og fartøjer indfriet. I slutningen af efteråret gik be - Den løbende overhaling og opgradering sætningen i gang med stor renovering af af museets bygninger er det forløbne år to rum i underetagen af Bygning II, der fortsat af museets egen stab og – i forbin - slås sammen til ét lokale og isoleres samt delse med større opgaver – med håndvær - får lagt ny dørk og loft i lighed og standard kerassistance og med økonomisk velvillig- med den øvrige renovering. hed fra fonde og andre venligtsindede kilder. Tre loftetagelokaler i Bygning II Formidling (Prinsegade 4), der endnu ikke var blevet Søfartsmuseet har medvirket i forskellige gennemrestaureret, fik turen i vinteren og TV-udsendelser bl.a. DR om Peter My - det tidlige forår, og blev ombygget til ét ginds slægtsforbindelser til Marstal, TV2 rum samt forsvarligt isoleret. Vinteren, der Vejret, canadisk TV »Distant Shores « med efter flere års fravær igen levede op til sit optagelser fra BONAVISTA og museet, des - navn, havde formået at kværke tagren - uden har vi bistået med Steno & Stillings derne på Bygning II og forårsage vinter - optagelser omkring skulpturen »I skal skader flere steder på murværket generelt, ikke blive glemt « på Marstal Havn. – Den så en større forårsklargøring var påkrævet. skrevne presse såsom Fyns Amts Avis, Et længe næret ønske om at få lagt træ - Søfart, Søfartens Ledere og Kristeligt dørk i Carl Rasmussen malerirummet blev Dagblad har bragt artikler om museet og

»Byg et skib « er blevet et fast efterårsferiearrangement, der har et stort publikum.

121 BONAVISTA . Tysk søfartspresse har også verden: »Ærøfærgerne « af Leif Rosendahl skrevet om BONAVISTA og museet des - – en nyrevideret og up to date bog om uden i samme forbindelse om Marstal færgefarten på Ærø , » Strandinger og for - søfart. lis ved Møn «, en bog om søulykker i dan - ske farvande, af tidligere søfartsmedar- Udstillinger bejder på Berlingeren, Niels Christiansen, De renoverede lokaler på loftet i Bygning Præstø, og endelig »Erindringer « af skibs - II blev komplet nyindrettet med nye mon - fører Albert Andersen Porse, født Albert - trer, elinstallationer, belysning m.v. – det sen – en bog om opvæksten i Kragnæs og hele designet af Henning Terkelsen. Figu - om slægten, udmønstringen i marstalskibe rer i naturlig størrelse, der bemander lukaf og senere i dampskibsfart og endelig man- og ruf, er til formålet fremstillet af Bente ge år i fyrskibene. At det var farligt at sejle Johansen, Kurt Nielsen og Pylle Klysner. til søs før i tiden fremgår af denne beret - Malene Christensen har dekoreret de be - ning. I Porses efterladte skrifter har datte - malede flader til gammelt præg. Museets ren Ingrid Johansen ydermere fundet en egen besætning under ledelse af Tommy optegnelse over de af slægten, 23 i alt, der Christensen, i vanligt makkerskab med i tidens løb har mistet livet til søs: Peter Arne Christiansen, har stået for op - 1. Sømand i Marstal Anders Hansen bygningen, der omfatter en kopi af et Boye, født den 25/4 1807, og druknet ved lukaf og et ruf, hvor publikum kan sidde Bornholm i året 1825, idet han blev slået og se film fra forskellige situationer til søs. overbord af en sø . 2. og 3. Slagtermester i Ommel Erik Jo - Særudstillinger hansen, født den 14/4 1776, og hans ene »Gale Warning « blev i foråret udvekslet søn Jacob Nicolaj Johansen, født den 23/8 med »Alang Beach – skibets sidste havn « 1814, de druknede begge to samtidig ved med Handels- og Søfartsmuseet på Kron - Ristinge på Langeland i maj måned 1826. borg. Sommerudstillingen »Med saltvand Faderens lig fandtes i den sunkne båd, han i hjertet « af Inger K. Larsen, Malene blev begravet i Marstal den 21/5 1826, og Lun dén og Kirstine Mengel blev afløst af sønnens lig fandtes den 2/6 opdrevet på Efterårsudstillingen »Drømmeskibet « en stranden ved Marstal havn, han blev be - farverig kunstudstilling af Hans Krull og gravet den 3/6 1826. De har sikkert været Klaus Bahnsen. Desuden var »Badehus - på en tur til Langeland for at købe krea - ene på Eriks Hale « akvareller af Hanne turer til slagtning eller på en fisketur med Schrøder »på plakaten « over sommeren. faderens båd. 4. Bådfører i Ommel, Rasmus Stærke Udgivelser Christensen, født den 30/3 1804, og druk Skoletjenestematerialet er blevet opgra - net under Skarø i stormvejr den 9/10 1844. deret til gavn bl.a. for de mange lejrskole - 5. Sømand i Marstal, Christen Henrik - klasser, der besøger museet. sen Friis, født den 17/4 1785 og omkom - Bogen »Vi sejlede bare « af Carsten Jen - met på søen efter år 1840. sen og Karsten Hermansen er en bestsel - 6 og 7. Styrmand i Ommel, Johan Chri - ler, der har givet museet en god fortjene - stian Johansen, født den 6/2 1809, og hans ste. Bogen er i 2010 genoptrykt i 1500 ek - broder, sømand Erik Johansen, født den semplarer. Rasmus Lohse har foræret 26/4 1817. I året 1835 levede de begge, og bogen »Der står Ækvator på stenen « til er opført på folketællingslisten i Rigsarki - salg fra museets kiosk. Sidst på året udgav vet; men på folketællingslisten for året museet tre bøger omhandlende søens 1845 findes de ikke, og i kirkebøgerne fin -

122 des de ikke opført som gifte, eller døde, så sen, født den 17/9 1868 , druknet i Nord - de er sikkert omkommet på søen eller ud - søen under Englands østkyst den 29/11 vandrede imellem årene 1835 og 1845. 1887 om bord i skonnert FADERS MINDE 8. Skibsfører i Kragnæs, Rasmus Søren - af Marstal . Under arbejdet med at gøre sen Rasmussen, født den 19/4 1799, han overtopsejl los faldt han ned, og ramte i druknede i Kleven den 20/12 1852, idet faldet lønningen og faldt derfra uden - han kæntrede med en pram, da han ville bords. gå om bord i sit skib, der lå til ankers i Kle - 13. Sømand i Kragnæs, Hans Christen - ven, den bugt eller fjord, der går ind i Ærø sen Albertsen, født den 17/5 1870. Han var imellem Ommelshoved og Kragnæshoved på rejse fra Liverpool til San Francisco i med byerne Kragnæs og Ommel, én på Californien med fuldskibet SLIEWE BAWN hver side af fjorden. af Liverpool. Søndag formiddag kl. 11.00 9. Sømand i Ommel, Rasmus Hansen den 26. januar 1890, da skibet befandt sig Johansen, født den 4/6 1841, og omkom - i det sydlige Stillehav, opstod der en plud - met på søen omkring år 1860. selig storm, hvorunder han ved at bjærge 10. Styrmand i Marstal, Hans Hansen, krydsovermærssejlet af sejlet blev slået født den 8/12 1845, og omkommet på baglæns ned af råen. Han faldt på agter - søen. dækket og var dræbt på stedet, der hørtes 11. Sømand i Ommel, Rasmus Christen- kun et svagt skrig, da han ramte dækket i sen Stærke, født den 3/10 1867, druknet i den luv side. Kl. 18.00 samme aften blev året 1884 under forlis ved Reval med han begravet i søen. skonnert RIBORGS MINDE af Ommel. 14. Skibsfører i Ommel, Rasmus Han - 12. Sømand i Ommel, Christen Johan - sen Bager, født den 1/11 1852, var i efter -

Christen Johansen, Ommel, var ved ulykken påmønstret rederiet H. C. Christensens bram - sejlsskonnert FADERS MINDE . Skibet ses her under losning af træ i Great Yarmouth.

123 året 1890 på rejse med trælast fra Sverige Rasmussen, født den 30/9 1876, druknede til Hamborg med skonnert ERINDRING af natten imellem den 2. og 3. februar 1915 i Ommel. Skibet forsvandt i Nordsøen med Grønsund med skonnert S.L. W EBER af mand og mus. Marstal, der sank efter at være stødt på et 15. Skibsfører i Kragnæs, Jens Hansen vrag. Nymann, født den 17/3 1837, kæntrede 21. Skibsfører i Marstal, Hans Hansen med skonnert JENSINE syd for Drogden i Albertsen, født den 8/4 1881, forsvandt april måned 1898, hele besætningen druk - med 3 mst. skonnert STAR af Marstal på nede. rejse fra England til New Foundland i året 16. Skibsfører i Kragnæs, Anders Al - 1916. bertsen, født den 2/10 1859, forsvandt med 22. Skibsfører i Græsvænge, Peder Chri - 3 mst. skonnert ALBERT af Marstal på stian Johansen født den 28/3 1854 for - rejse fra Svendborg til England i marts svandt med sk. ANE MARIE af Marstal på måned 1906. Skibet er sikkert kæntret i rejse fra Akureyri i Island til New Found - Skagerrak under en orkanagtig storm den land i maj måned 1922. 11. og 12. marts 1906. 23. Skibsfører i Marstal, Marius Hansen 17 og 18. Skibsfører i Kragnæs, Hans Albertsen, født den 23/9 1887, krigsforli - Christian Jepsen Rosenbeck, født den 30/8 ste med S/S HALLAND af København ved 1851, var i april måned 1906 på rejse fra England den 15/9 1940. Halmstad med trælast til Island med skon - nert ANNE af Marstal. Under en hård Gaver/erhvervelser storm ved Orkneyøerne er skibet sikkert Blandt årets mangfoldige gaver kan næv - kæntret og alle mand druknet, der iblandt nes model af M/T ERRIA JULIE , skænket kaptajnens eneste søn. Han var 14 år og af rederiet ERRIA ved direktør Henrik med samme navn som faderen, det var Andersen, model af jagt SIRIUS , fremstil - hans første rejse til søs. Aftenen før stor - let af »Mølleborg-Hansen « til navigations - men havde skibet været på prajehold af et lærer Thuesen, modtaget fra Hans Henrik andet skib fra Marstal, og de to skippere Thuesen, model af GEORG STAGE frem - talte med hinanden. Begge skibe havde la - stillet og modtaget fra Finn Hermansen, stet samtidig i Halmstad. København, typisk marstaljagt i montre 19. Fru Maren Christensen, født den fremstillet af Gorm Clausen til barnebarn, 29/3 1874, druknede i Nordsøen om mor - en stor krukke med motiv af to søfyrbø - genen kl. 8.00 den 2/9 1909. Hun var gift dere i aktion i maskinen og med inskrip ti - med styrmand og senere skibsfører i onen »Søfyrbødernes Forbund, Dan- D.F.D.S. Jens Boutrup Christensen i Om - mark 12 febr. 1897-1947 « og mindre mel, og havde besøgt ham i Blyth i Eng - krukke med inskriptionen »Søfyrbøder - land. Hun fik lov at rejse hjem til Dan - nes Forbund i Danmark – Gør din Pligt og mark som eneste passager med selskabets kræv din Ret « og enkelte indbundne år - damper LOLLAND , der skulle til Korsør gange af »Ny Tid « og »Faklen « samt jubi - med en ladning kul. Skibet blev i Nord - læumsbøger overdraget af Erik Fønsskov, søen overfaldet af en voldsom storm og søn af Svend Fønsskov, der var formand kæntrede om morgenen kl. 8.00 den 2/9 1966-86. Fra privat er skænket et stort Carl 1909, kun to matroser af alle ombord - Rasmussen-maleri: »Kirkegængere fra værende blev reddet, efter at de i to dage Birkholm på vej til kirke «, signeret: J. E. C. og nætter havde drevet om i en vandfyldt Rasm. 1884-86, olie på lærred. Maleriet fo - båd. restiller Birkholmsboer på vej i meget let 20. Styrmand i Ommel, Erik Hansen vejr med en smule agterlig vind i deres to-

124 smakker på vej til Drejø, der ses bag ved dagstøj fra dengang i kisten bl.a. sokker og (se bagsiden). Maleriet har oprindeligt trøjer med stopninger, hvilket er sjældent, haft hæderspladsen i et hjem i Marstal og da det som regel er godttøjet eller land - fulgte med en efterkommer i udenøs eksil. gangstøjet, der er overdraget eftertiden og Arvingerne efter denne har besluttet, at museerne. Desuden er modtaget en stor maleriet skulle hjem til Marstal igen, såle - samling maritime fotos fra Lars Svane og des at rigtig mange kan få glæde af værket ligeledes en stor foto- og billedsamling fra og der er Søfartsmuseet meget naturligt Gert »Holmi «, også H.A. Hansen-stykker blevet udvalgt som det optimale sted. bl.a. et fint et af tremastet bramsejlsskon - Desuden er der tilfaldet nogle flotte H. nert HOSANNA og bark EMIL STANG ført af A. Hansen-skibsportrætter til at supplere C. Raahauge. Der kom også sager fra ud - den i forvejen store samling. Nogle af landet. Fra Norge fik museet en hilsen H. A. Hansen-stykkerne er fra boet efter sålydende: efterkommer af H. A. Hansen og her var desuden en skibskiste med decideret ma - Hei Erik B. Kromann rinemaleri på indersiden af låget. Skibs ki - Min far, Halvard Martin Oddane, er opp - sten har tilhørt H. A. H.s søn, skibsfører vokst og bosatt på Oddane der skonnert - Chr. Svane Hansen, der gik i land i 1939. briggen APOLLO , bygget i Marstal, forliste Som noget helt specielt lå der noget hver - 8. februar 1889. Jeg kjenner til at han på

Besøg fra Norge. Fra v. på trappen til museets administrationsbygning formanden for Mar - stal Skipperforening, Kaj Hald, EBK (med skibsklokken fra skonnertbrig APOLLO ), Hal - vard og Ada Oddane.

125 1990-tallet hadde hyggelig brevkontakt get og blev dræbt på stedet. Storbåden med Dem, der De bidro med interessante blev sat i vandet men knustes straks, derpå opplysninger om APOLLO , hvorpå han sprang en matros i søen med en line om sendte to vrakrester til Marstal Søfartsmu - livet for at nå ind, men han måtte opgive seum. og blev halet ombord igen. Den norske Halvard har i alle år hatt et sterkt ønske lods Halvorsen vovede da et spring og fik om å besøke Søfartsmuseet, og i sommer fodfæste, samtidig blev APOLLO suget lidt skjer det endelig. Sammen med konen Ada længere ud af en sø og satte sig fast på et og datteren Torild (undertegnede) med fa - skær. Det lykkes imidlertid at få en line i milie kommer han til Ærø mandag 12. juli, land til lodsen, således at en trosse kunne og vi planlegger å besøke museet tirsdag 13. hales ind og gøres fast, hvorefter de reste - Jeg vet at min far tenker å forære mu - rende 6 søfolk kunne entre i land ad seet et verdifullt vrakfunn – skipsklokken denne. Styrmandens lig blev fundet og til APOLLO (funnet av Halvard 27/11 1949 blev begravet under usædvanlig stor del - efter kraftig storm)- og det ville glede meg tagelse af lokalbefolkningen. Søren Halv - meget om det kunne la seg gjøre at min far orsen blev af den danske konge tildelt får hilse på Dem i anledning vårt besøk. redningsmedalje i sølv og blev udnævnt til Om De har anledning til å gi ham en spe - æresmedlem af Marstal Skipperforening. sialomvisning, ville det være storartet. På forhånd hjertelig takk for svar på Økonomi henvendelsen! Søfartsmuseet kom ud af 2010 på en gan - Vennlig hilsen ske pæn måde. Den helt store donation i Torild Oddane, 2010 var arven efter telegrafist Keld Pe - Trondheim, Norge tersen, Marstal, på ikke mindre end en ... selvfølgelig svarede vi mange tak for million kroner, der er et solidt påskønnel - henvendelsen, og klokken og vragstykket sesværdigt ballasttilskud til museets selv - er nu i museets udstillinger. Her lidt om stændighed/bæredygtighed og for videre skibet: gennemgribende opgradering af museet . APOLLO , jagtbygget skonnertbrig fra H. Fra firmaet Viking er modtaget 5.000 kr. C. Christensens Værft 1876 til rederiet af og fra privat 10.000 kr. til bogudgivelse, fra samme navn, var en af Marstalflådens små Augustinus Fonden blev modtaget 30.000 langfarere. I 1879 var den således fragtet kr. til den ny »Livet om bord «-udstilling tre gange fra Port Natal, Sydafrika, til og 10.000 blev modtaget fra Ærø Brand Madagaskar med levende okser under Fonden til samme formål. Fra Ærøfær - zulu krigen. Skibsfører Hermann C. Boye gerne er modtaget 15.000 til den ny fær - hjembragte et par zuluspyd fra rejsen, de gebog. Til trykning af Fyrskibserindrings- findes nu på museet. 10 år senere mødte bogen af A. A. Porse er modtaget 33.200 skibet sit endeligt på norskekysten. Mere kr. fra datteren, Ingrid Johansen. Til større end hundrede år efter dukker der stadig ombygning i foråret 2011 af udstillings - vragstumper op efter den solide egetræs - bygningen, Strandstræde 3, er fra SFDS ’s skonnert, der d. 8. februar 1889 var i bal - Fond modtaget 50.000 kr. og fra Lauritzen lastrejse Masnøsund-Langesund. En for- Fonden blev der bevilliget 267.000 kr. rygende snestorm satte skibet ind på samt 100.000 kr. fra Augustinus Fonden til skærgårdskysten ved Oddane, Nevlinge - samme formål. Lauritzen Fonden, der i lig - havn nær Larvik. Styrmanden kravlede ud hed med de to andre fonde, er og gennem på klyverbommen for at springe ind på mange år har været en solid støtte for mu - klippen med en line men forfejlede sprin - seet, understreger i sin motivation for be -

126 villingen, at Marstal Søfartsmuseum aktivt frivillig kabysgast, Peter og Marianne Fre - bidrager til at sikre den maritime kulturarv . deriksen har også meldt sig som frivillige, Fra Rederiforeningen af 1895 er modtaget og Ole Wej startede fra sommersæsonen 10.000 kr. til det store igangværende som frivillig rundviser. coasterbogsprojekt. Museets nye medarbejder, maritimhi - Alt sammen særdeles flot og nødven - storiker Martin Østergaard, er tiltrådt 1. digt for videreudvikling af museet som november. Martin er ikke noget ubeskre - solid base for den maritime kulturarv. vet blad i den lokale logbog, idet han har opholdt sig på museet i længere perioder i Personalia forbindelse med forskning i speciale om Sonja Pietraszek stoppede i begyndelsen Marstal Søfart . I museets årbog 200 7 har af året, medens Stefan Mathiesen, Hildi Martin skrevet artiklen »Småsparere og Flindt og Niels Nielsen startede med for - skibsredere – parthavere i Marstal Han - skellige gøremål. Jan »Vægter « stoppede delsplads 1896-1922 «. Specialet »Livsfor - til sommersæsonen for at genoptage sit mer og maritim identitetskonstruktion i vægterjob. Janne Skalkam har været ansat Marstal « blev vinder af Maritim Kontakts året igennem med registrering og butik prisopgave 2010. som hovedområder. Niels Lundsager er Dødsfald: Karen Nielsen, der var et op - tørnet til fra Samsø som frivillig arkiv - timistisk islæt på museet som frivillig ar - medarbejder, Anne-Marie Hansen er ny kivmedarbejder i mange år, er død mæt af

Udflugt 2010. Museets bogholder og fotograf, Jens Lindholm, fik indfanget de fleste af del - tagerne på Koldinghus, enkelte var dog undsluppet fotografens linse.

127 dage 91 år gammel. Pulle Teglbjerg, der li - ling , » Hans den Yngres liv og levned « for geledes var en livlig frivillig lokalarkiv - Ærø Rotary Klub og »Kirkegårdskultur medarbejder er også mønstret af, Pulle på Marstal Kirkegård « ligeledes for Ærø blev 82 år. Rotary Klub . Årets museumsudflugt 2010 med per - Bestyrelsen for Sammenslutningen af sonale, frivillige som forhyrede, og delta - Museumsforeninger i Danmark har holdt gelse af bestyrelsesmedlemmer, gik via møde på Søfartsmuseet og var godt til - Søby-Fynshavfærgen til søfartsmuseet i freds med forløbet. Vi havde også for - Aabenraa, hvor vi blev modtaget og rund - nøjelsen af besøg af shippingfolk fra Pro- vist på bedste vis og fik lov til at beslag - vinsmæglernes Understøttelsesforening lægge lokale til proviantindtagelse. Bussen på museet , hvor vi indlagde et besøg på et bragte os herefter til Koldinghus, hvor især af byens mæglerkontorer. den arkitektoniske restaurering vakte be - Byens/Søens 4. Maj Kollegium har af - undring. Efter en rigtig god ekspedition holdt 50-års jubilæum. I den forbindelse blev de sidste madkasser tømt på vejen har museet via tilskud fra Lauritzen Fon - hjem med Marstalfærgen. den overhalt skibsmodeller og andre gre - jer for kollegiet, og museets Tommy Chri - Andet stensen har totalrenoveret kollegiets gali - Museets vedtægter er blevet ajourført og onsfigur »Mor Danmark « med tilskud fra godkendt af alle instanser til nutidens for - Marstal Rotary. EBK er indtrådt i kolle gi - hold, hvor fokus på det havvendte er stre - ebestyrelsen. get op. Marstal havde igen i foråret flere Briggen TRE KRONOR af Stockholm var anløb af krydstogtskibet OCEAN NOVA , en tur i Marstal med åbent skib arrange - hvor EBK blev sat om bord i søen for at ment. Med om bord var skibstømrer Sø- fortælle om byens søfart på vej ind til ren Nissen fra Ebbes Bådebyggeri. Søren Marstal. EBK har holdt foredrag lokalt i stod for briggens søsætning, opbygning bl.a. Rotary og udenøs. Karsten Herman - af løbetøj m.v., da den løb af stabelen i sen har været endog særdeles aktiv på Stockholm 2005. foredragsfronten over temaet »Vi, de I efteråret bemandede godtfolk fra druknede og virkelighedens Marstal «. Søfartsmuseet og Marstal Småborgerlige Foredrag er holdt for Sankt Jørgens Sog - Sangforening i samdrægtighed det gode negård i Svendborg, Tranderup Sognehus, skib SAMKA for at gå om til Elben til Kerteminde Aktivitetshus , Egtved Lokal - en lille tørhavn Wischhafen. Det var en arkiv, Sammenslutningen af Lokalarki - særdeles herlig tur på alle måder. Interes - vernes årsmøde i Vejle , højskolekreds fra sant tur gennem Kielerkanalen og ind til Holstebro på besøg i Marstal , manuskript - Wischhafen, hvor vi humpede den sidste skrivekursister i FilmFyn regi fra Svend - kabellængde småt hoppende gennem mud - borg til Ærøskøbing om bord på FYLLA , deret uden vand under kølen, mellem to Thurø Foredragsforening, Odense Stads - bøjelige afmærkninger, der knebent gav arkiv, Dalum Sognegård og fra juni til no - plads til en optimistjolle, men det impone - vember desuden 10 tilsvarende foredrag rede ikke skibsfører Peter Carlsen. I flod - for kursister på Kunsthøjskolen Ærø . Her - havnen, som vi anduvede, havde vores til kommer foredrag »Byvandring i bille - samarbejdspartner i Coastal Shipping- der « ved generalforsamling i bybevarings- gruppen, Kehdinger Küstenschiffahrtsmu - foreningen Snorren , » Hovedlinier i Mar - seum, arrangeret træf med ældre coastere, stals søfart omkring år 1900 « for Naviga ti - og vi viste Dannebrog dernede under sel - onsskole-støttekredsens generalforsam- skabelige former.

128 Tommy Christensen i gang med særdeles gennemgribende istandsættelse af 4. Maj Kolle - giets galionsfigur »Mor Danmark «.

Det gode skib SAMKA kunne ikke komme helt ind til pælene i Wischhafen , en lægter måtte derfor lægges imellem som »landgangsfartøj «. Her ses en del af mandskabet ved at rigge gangwayen an, andre indtager en mere afslappet holdning, medens Henning Terkelsen be - tragter hændelsen gennem fotolinsen.

129 Roger og Nancy Pike fra Harbour Gra- på spisning, hvor vi fik hilst på hverandre ce, Newfoundland, har for anden gang med henblik på fremadrettede forbindel - været på besøg for at besigtige Bonavista - ser. Det første resultat blev plancheudstil - projektet og følge op på fremtidigt new - ling om den marstalske klip fiskefart fra foundlandsbesøg med BONAVISTA , hvortil Newfoundland, der blev vist på Azorerne Roger Pike gerne vil yde bidrag, han har i efteråret. Turen skal ses i forlængelse af også sat bystyret i ind i sagen. samme tre personers tur til Newfoundland Og apropos BONAVISTA , så har bestyrel - i 2008. Vi var på museer og havnerundfar - sesmedlemmerne Kristian Albertsen og ter i Lissabon, Oporto og så var vi i Ilhavo, Tom Christensen sammen med EBK væ - hvor der for øvrigt ligger to firmastede ret på tur til Portugal for at efterspore sletskonnerter, der tidligere har været i museale kontakter med relation til new - fiskeskonnertflåden. Museet i Ilhavo, var foundlandsfarten. Den danske Ambas - det museum, der bedst matchede vores sade, der havde henvendt sig om oplysnin- mål, herfra er udgået og udgår en stor del ger netop om dette emne, havde inviteret af det søgående fiskeri bl.a. førhen med

BONAVISTA har igen i 2010 været omfattet af stor interesse også i udenlandsk presse. I årets »Nationalmuseets Arbejdsmark « blev beretning om skibet og projektet bragt i en artikel, som Søfartsmuseet har medforfattet. Skonnerten ses her oplagt i Marstal side på Nyborg Søfartsskoles DANA NYBORG , der i mellemtiden er afhændet til hollandske købere. Den er siden istandsat og rigget som tremastet bramsejlsskonnert under navnet GULDEN LEEUW . Som sådan anløb den Marstal for præsentation 2010. Forrest ses Marstalcoasteren BAR - BARA , der i mellemtiden er solgt til Panama og erstattet af den noget større VEGA .

130 Firmastskonnert CAROLINE oplagt Marstal 1932. Bemærk de høje stænger. Skibet var en yp - perlig sejler og skipperen Boye Jørgensen, der var kendt for at sejle hårdt, yndede at stå ude agter og vifte med en tovende, når skibet for en fair vind overhalede et dampskib. firmastede skonnerter som moderskibe Firmastskonnert HAUKUR , NTBH, af Kø- for fiskeri på newfoundlandsbankerne benhavn, bygget i stål 1914 i Svendborg. med de såkaldte doryer – pramme der an - solgt 1918 til Reykjavik, 1922 til Hans Pe - vendtes til at pilke torsk fra. Fra Marstal - tersen Marstal/København 1927 solgt til flåden blev der, især efter I. krig, solgt en UK, senere til Portugal. Solgt 1927 til en - del større sejlere til portugiserne. Her kan gelske ejere i Kings Lynn. 1928 til Lissa - nævnes: bon, som ANFITRITE , Bagao, Nunes & Ma - Firmastskonnert CAROLINE , NDVM, af chado Ltda., Lisbon. Marstal, bygget Marstal 1923, tilhørende Firmastet bramsejlsskonnert HELGA , rederiet H. C. Christensen. Oplagt i Mar - NCBE, af Marstal, bygget 1920 på Fanø . stal 1930-34. Herefter solgt til Sociedade Tilhørende rederi ved E. B. Kromann. Solgt Pesca Oceano Lda., Figueira de Foz, Por - 1935 til Portugal og ombygget til fiskeri på tugal og nyt navn JOSÉ ALBERTO . Stæn - Nordatlanten og Grønland. Nav neforan - gerne nedrigget. Anvendtes som moder- dring til DENTORA DA SAUDE . Forlist Da - skib for en fiskeflåde til torskefiskeri ved vidstrædet 1952. New Foundland og i de grønlandske far- Tremastet bramsejlskonnert RISE , NL vande. Sunket efter ildebrand oktober WR, bygget Odense 1902. Solgt 1924 til 1968 ved fiskerbankerne mellem New Portugal og nyt navn SANTIAGO af Figueira. Foundland og Grønland. Tremastet bramsejlsskonnert SYLPHE , Tremastskonnert FRED , NKSF, af Mar - NFMW, af Marstal, bygget Odense 1892. stal, bygget 1899 i Oscarshamn, Sverige, Solgt til Esbjerg 1905 som URDA . 1917 solgt d. 29/3 1910 til Rederiet Parceria Ma - solgt til Portugal nyt navn DOLORES af ritima Ilhavo, Portugal. Aveiro. Forlist 1925

131 Tremastet motorskonnert VENUS , NB about this ship: it was captured on screen HR, af Marstal, bygget i Køge 1919 til re - by the National Geographic Society in the deriet Falken v/ E. B. Kromann. 1927 solgt 1968 documentary »The Lonely Dory - til K. A. Høglund, Ødkarby, Finland. 1935 men «, it had one unique sail system, that til Portugal, nyt navn SANTA QUITERIA . were kept in the masts, and, one more per - Noget at det mest mærkværdige – lidt i sonal, my father is named out this ship, be - lighed med hvad vi oplevede på New - cause my grandmother was very fond of it. foundland – var en forbindelse ikke blot Best regards, de to landes skonnertfart imellem, idet en Hugo Pequeno videre linie åbenbarede sig. Lederen af søfartsmuseet i Ilhavo, Hugo Pequeno, ... ja CAROLINE fik under portugisisk flag havde en helt særegen tilknytning til navnet JOSÉ ALBERTO , og da netop det Marstal, eller rettere til den ovennævnte i skib havde en høj status dér bl.a. også hos sin tid i Marstal byggede og hjemme - Hugos farmor, så blev hendes søn altså hørende firmastskonnert CAROLINE : Hugos far opkaldt efter skonnerten!... Som nævnt før, så er der altid forbindelser ad Hello Erik, søvejen, havet forbinder, man kan næsten The JOSÉ ALBERTO was considered one of altid finde noget der sammenknytter, hvor the most beautiful schooners of our cod- man går i land ... hvis man altså naturligvis fleet. A heavy, big and slow, yet appreciated har et søfartssamfund som udgangspunkt, for its design. There are some curiosities eller affarende.

CAROLINE som portugisisk JOSÉ ALBERTO , hvor stængerne var rigget ned af hensyn til den nye funktion som fiskemoderskib på Nordatlanten, hvilket selvfølgelig indskrænkede dens hurtighed som sejler. Bemærk stabler af doryer på dækket.

132 Museumsgårdens maritime legeplads er en yndet position.

I december måned kørte museets juletog med ganske få forsinkelser.

133 Et lille stykke BONAVISTA ses her afsejle Marstal i form af et nyt spryd på den gamle mar- stalskonnert MINDE , nu svensk CONSTANTIA . Skonnerten var så uheldig at knække sprydet under indsejling til Marstal Havn, da den jagede sprydet gennem styrehuset på CAROLINE S, der lå fortøjet i havnehullet. Gode råd var dyre for CONSTANTIA var på vej til Tall Ships Race. Vi besluttede i samråd med Ebbes Bådebyggeri at bruge et stykke af en af BONAVIS - TA s master og Ebbes folk kom på overarbejde. Her ses MINDE /CONSTANTIA med sit nye spryd på vej ud af Det Søndre Løb, hvor en meget stor hollandsk barkentine ATLANTIS samtidig forsøgte at komme ind til Marstal , men måtte opgive med mere end 5 meters dyb - gang.

134 Formidlingsprojekt BONAVISTA var igen i sæson 2010 et tilløbsstykke, over 60.000 menne - sker passerede tælleapparatet. Mange andre stifter bekendtskab med projektet via pressen - også uden for Øhavet. Tysk søfartspresse har indgående beskrevet projektet og den mar- stalske newfoundlandsfart, og canadisk TV har lavet reportage om projektet. På fotoet ses Morten Müller og Monica Fabricius i gang med skonnerten.

135 Nyudgivelser 2010 S kibsfø rer Alb ert An dersen Porse Nie ls Chris tiansen St randing o er g forlis ved Mø n Erind ringer

Ma rstal S øfartsm useum

»Erindringer« Albert A. Porse. »Strandinger og forlis ved Møn« Albert A. Porse beretter om barndommen i af Niels Christiansen. Kragnæs, udmønstring i sejlskibe og dampere Sejlads i farvande, der måske af nogle i nærfart og på langfart og sluttelig årene i betragtes som sikre, kan undertiden være fyrskibene. Sømandslivet var virkelig farligt i risikofyldt, hvilket fremgår af denne bogs sejlskibenes tid, hvilket fremgår af bogens 367 siders søulykker. Pris 299,- kr. slægtsoplysninger. 79 sider. Pris 99,- kr.

R E U V N I D D Y G E A R V E E T »Ærøfærgerne« af Leif Rosendahl. Bogen rummer 95 siders opgraderede oplysninger om færgefart på Ærø fra gamle dages færgebåde til den aktuelle tonnage i 2010 M arstal S øfartsm – særdeles rigt useum illustreret. Pris 269,- kr. L eif Ros ÆRØ endahl FÆRG ERNE