Charles Petersen I Vejle, S. 80-91

~y Vejles travle havn i midten af 1930'eme, da Charles Petersen korn i lære som skibsmægler. Fjorddamperen VEJLE er for P%|F udgående. 80 Bente Borg Sørensen Skibsmægleren Charles Petersen »Carolines« mand - Albert Hansen Petersen - så vi Uen og Uave fat i fanglinen, og så halede vi ind ikke noget problem i at bolde styr på to skibe, til CHARLOTTE, og når så damperen var forbi, det krævede blot en god mægler, og det Uavde roede vi ud igen. Sådan startede det. Da vi blev Uan fundet i CUarles Petersen, der i foråret 1992 større og fik lært at svømme, så fik vi lov til at få fortalte Holger Munchaus Petersen om mægle masten i jollen. Vi kom selvfølgelig også til at gå i rens og befragterens rolle i spillet om at Uolde skole sammen, og da vi så Uavde mellemskole mindre fragtskibe i god fart. Tilstede var desuden eksamen, skulle JoUan jo ud og sejle. fru Dora Petersen og Bente Borg Sørensen. For tællingen er i store træk gengivet som fortalt. Nå, men jeg skulle altså tage realeksamen. Nu var jeg altså uUeldigvis enebarn. Da jeg så Uavde taget realeksamen, så viUe jeg jo ud og sejle. Nej, Barndom i Vejle det kunne der ikke være tale om, så skulle jeg ikke Uave Uaft realeksamen, så var det jo ikke »Dengang, jeg voksede op i Havnegade, var der nødvendigt. Det var altså sådan, at det var min nogleogtyve skibe UjemmeUørende i Vejle. Jeg er mor, der Uavde bukserne på. Min far Uan var født i 1910. Vores omgangskreds var jo mest skip sådan en stille og tålmodig mand. Min mor var pere og maskinfolk, mestre fra dampbådene og mere - Uvad skal vi sige - sådan mere dynamisk sådan nogle. Der boede vi så sammen med den o.s.v., og det, Uun syntes, det var altså rigtigt. Det legendariske kaptajn Knud Madsen med CHAR var dengang, at man sådan mere rettede sig efter LOTTE - de Uavde en dreng, der Ued JoUan, vi var sine forældre, og når der nu var så stor modstand, jævnaldrende, og så en pige, der var et år ældre. måtte jeg bøje mig for det. Nå ja, jeg Uar jo Ueller Vi blev selvfølgelig barndomsvenner. ikke Uaft nogen grund til at fortryde, at jeg blev mægler i stedet for at komme ud og sejle. Men det Når CHARLOTTE var i bavn, så skulle vi jo ned og var altså en skuffelse for mig, at jeg ikke måtte. lege ombord i skibet, og da vi blev større, så skul le vi også låne jollen og sejle rundt. Til at begyn de med var der en fangline i forenden, for der Læretid kom jo skibe. Dampbådene sejlede ud og ind, og vi lå og pjaskede derude i en stor skibsjolle - Men så viste det sig, at Daugaard Kristensen - sådan et par knægte på 5-6 år -, men det gik nu der var kun én mægler i Vejle dengang - Uan meget godt. Når så en af de ber både kom, måtte kunne bruge en lærling. Så sagde mine forældre: 81 - Søg derned, så får du da noget med skibe at Befragter i Horsens gøre -. Nå, ja ja, det lugtede da altid lidt af skibe, ikke? Så kom jeg altså i lære dernede, og der var Charles fortsætter sin historie: »Så kom jeg op til jeg i syv år. Jeg kan buske, at jeg var på session - Horsens og blev befragter oppe ved mægler Wil og det Uar været 1928 - jeg var 18 år dengang. helm Christian Bech. Der var jeg så til 1945, til Det var dengang, man nedrustede og gjorde ved. jeg kom herned. Nu kom der jo mange skibe til Da jeg kom frem, så skulle jeg jo vejes og måles, Horsens under krigen. Afskibningshavnene for og så skulle de også Uøre, Uvad jeg var. Jeg var da brunkul var hovedsagelig Vejle og Horsens, en skibsmægler. Jeg lagde jo tryk på skibsmægler. del fra Kolding og lidt fra Fredericia. Det med Nå, ja, jeg regnede så med, at jeg nok var blevet førte ret stor skibstrafik, også på Vejle Havn, taget til marinen kasseret!! Så var jeg fane hvor der var et par firmaer, der begyndte at kla rne også sur den dag«. rere skibe og sådan noget. En af havnens piger Bestalling i Vejle Charles blev i 1939 gift med Dora, en af havnens Dengang var det Handelstandsforeningen, der piger, som Charles udtrykker det. Hun er datter bestemte, Uvor mange mæglere, der måtte være i af Christian Jepsen fra Lindtners Skibsbyggeri, Vejle. Man blev altså enige om, at der kunne godt herom fortæller CUarles: være to. Derfor skulle en bestalling opslås ledig, og så kunne man søge den, Uvad jeg jo så gjorde. »Det var jo sådan set i Lindtners tid, at de Uer Jeg Uar nok været Ueldig, for i de syv år, jeg arbej jagtbyggede Vejleskibe blev kendt, og dem byg dede her i Vejle, kom jeg jo rundt i forskellige gede han altså mange af. De var meget velsejlen ærinder alle steder. Jeg kendte alle dem, der sad i de. Det var dengang, de udelukkende sejlede bestyrelsen for handelstandsforeningen, og jeg med sejl. gjorde selvfølgelig det, som var ganske naturligt, når jeg indleverede sådan en ansøgning, og jeg Blandt de første, der fik motor i, var CHARLOTTE. vidste, Uvem der skulle behandle den, så tog jeg Det var en 40 hestes. Motoren var i og for sig da lige en tur til Vejle og fik talt med de forskel ikke beregnet til, at de skulle lave Uele rejsen lige. De kendte mig og vidste så nogenlunde, med den, men kun ud og ind ad fjordene. Ja ellers Uvordan jeg opførte mig. Jeg var så Ueldig, at jeg brugte de fjorddamperne til at slæbe ind og ud. fik autorisationen. Der var ikke mindre end seks, som ellers var udflugtsbåde om søndagen. Der var jo en bel del Så skulle jeg jo begynde Uer i Vejle. Og det kan små Uoteller og beværtninger herude ved Vejle jeg godt sige, det var et Uårdt arbejde. Sådan en Fjord, bl.a. Munkebjerg, som er bekendt«. nybegynder ved siden af en, der har siddet i 30 år alene og faktisk har alle forbindelser og alting - Dora kan derimod fortælle om, Uvordan hun som og så kommer man udefra. Men dengang var det barn tumlede rundt og legede på den ikke helt den store danske småskibsflåde, som kom mest, ufarlige byggeplads. Skrammer og iturevne kjoler og jeg kendte jo alle skippere. De Uavde allesam blev ofte resultatet, og noget tyder på, at for men været i Horsens og laste brunkul, og da jeg bud ikke satte en stopper for den spændende var befragter deroppe, så Uavde jeg jo med lasteri leg. Dora lægger også selv vægt på, at Uun Uele at gøre. Bagefter, når de var lastet, så skulle man sit liv Uar boet på Uavnen og fulgt med i livet finde ud af, Uvor meget der var i dem og alt sådan der. noget. Det var mig, der ordnede det dengang, så mig kendte de jo allesammen. Det var nok også ikke egenmægtig. Jeg sluttede faktisk ikke noget et plus. Sådan var det i starten. definitivt, før vi lige Uavde talt sammen. Så var der TUomsen med ANNA WILLY. Han var Skibe lidt ældre end jeg, men vi Uavde kendt Uinanden fra Uan var ganske ung, og Uan blev ved med at Så kom Albert Petersen. Han var den første, jeg være UjemmeUørende i Horsens. Han Uavde en fik fast med at gøre. Han kom ind på mit kontor, lejligUed i Horsens, som jeg også Uavde skaffet ja, jeg kendte altså mærkværdigvis ikke Albert Uam, dengang jeg var oppe ved BecU. Men så Petersen, men han sagde det, som det var, at nu flyttede Uan alligevel med sin befragtning ned til havde han jo eget skib og sådan og sådan, og om mig. Ja, så gik det sådan efterbånden, at så kom jeg kunne tænke mig at slutte ham fast, som det de jo dryssende. hed dengang, altså at være fast befragter for ham. Ja, det kunne jeg da i høj grad. Det var med Jeg Uavde også IBÆK. Han var UjemmeUørende SVANEN. Uer. Anker Kjeldsen købte i 1956 et skib af S. P. CUristensen, der hed SYLFE. Den købte han altså Befragtningen foregik i samråd med Albert. Vi og omdøbte til IBÆK. Med Uam kom vi til at sejle talte sammen i telefon, når han var i havn. Jeg var sten fra Øland. Jeg kom i forbindelse med den Blandt andre var Charles Petersen befragter for M/S IBÆK (II) af Vejle, der her ligger i Københavns havn uden for Redhavnen. Skibet var bygget i Martenshoek 1910, oprindelig på 83 brt, men forlænget og fik en størrelse på 123 brt, 1957 købt til Egernsund som PETERNA og 1964 til Vejle hvor det fik navnet IBÆK efter sin forgænger af træ. 1976 solgt til Holland. Foto: HMP. 83 grosserer, der Uavde al importen til Danmark - mølle. Og det var, kan vi sige, sådan set meget alt, Uvad der gik af sten fra Øland til Danmark, Ueldigt. Man Uavde jo ikke Uaft en last før i de det sluttede jeg for Uam. Jeg fik også fat i en, der skibe, og Uvad kunne de egentlig laste? Det skul Ued ANNE MARIE af Aarø. Den og så IBÆK, de le, så vidt jeg Uusker, på de internationale laste sejlede sten lige så længe, de kunne for is. Det var mærker, laste 210 tons, men når man sejlede i til Vedbæk, Købenbavn, Vejle og Virksund oppe Ujemlige farvande, så Uavde man jo det Uer med på Limfjorden, det var derfra, vi sejlede med 15 cm fribord.

Load more