Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
151 4-1650 Hertugeligt gods Marstals anlægges i Skovlandet Bønderne styres med hård hånd dåbsattest 1609. Der foregår nu rydning regårdsmarker. Og bønderne af den tætte skov på den øst - bliver hoveripligtige fæstere lige del af Ærø i forbindelse på nye småbrug. Samtidig med Hertug Hans den Yng res med skov rydningen på det anlæggelse af nok et her tuge - østlige Ærø opdyrkes sump e, ligt gods på Ærø, Guds gave. og der oprettes stutterier og Skovbevoksningen ved Drejby agerlandet udvides omkring ning for den hertugelige jagt Næssene nord for Ommel og Truvelslykke er således landsbyerne. Det skal bemær - at bevare skov og vildtbane i og Kragnæs er stadig skov - ryddet helt til fordel for her - kes, at det er af stor betyd - dele af Skovlandet. klædte. Indskærpelse af Ærøskøbings købstadsprivilegier 1623. Efter at der igennem Hertug Hans den Yngre gang heste) skal bringes til Ærøs- mange år er sket en del om - på gang håndhævede dem. købing - og befolkningen skal gåelse af Ærøskøbings køb - Det er således forbudt, un - igen købe ind dér, hvad man stadsprivilegier, givet af Chri - der tab af varer og højeste behøver. stian II i 1522, så indskærpes straf, at sælge noget på frem - Alle skuder og større både dis se privilegier igen på det mede steder. skal forlægges til Ærøs kø - strengeste af hertug Chri - Alt korn, kød, kvæg, smør, bing - undtaget dog fisker - stian i 1623, ligesom faderen lam, gæs, høns (undtagen dog både. Folk i Gudsgave Len tilsidesætter nu åbenlyst igen Ærøskøbings borgere ved deres handel Eckernførdeforliget i 1634, nemstrejfer ikke alene hertu - mister sin handel og næring her over Gudsgave Len, at Skattelister fra 1514 fra Søn - landsby på 6 meget små går - hvor Ærø opdeltes i fire her - gens gebet i Ærøskøbing og og hertugens rettighed og Ærøkøbings privilegier må derborg og Nordborg amter de. tuglen, bliver tilsidesat af be - driver imod dens privilegier told bliver forringet. blive overholdt af hans un - dokumenterer bebyggelsen Disse gårde op træder for boerne i Gudsgaves Len til både købmandsskab og ud - Handlende og håndvær - dersåtter til trods for, at øen fra slutningen af middelalde - første gang i skatteregnska - mærkbar skade og hinder for førsel, de har endogså frem - kere i Ærøskøbing beder her - nu er delt i 4 len med hvert sit ren. bet fra 1514 under navnet købstaden. mede kræmmere og køb- tug Christian over Ærøskø - told- og færgested. Mod nord Om mel og Krag - Marstall. Den ene af gårdene Folk fra Gudsgave gen - mænd hos sig, hvorved byen bing udvirke hos Ernst Gün t - næs, sydligere ligger Drej by, siges at være et halvt bol, og Trouslykke - hver kun på mens 5 kun har hver en toft. et enkelt bol med et par hus - Foruden de 6 bønder, næv nes stande. som nummer 7 Mads Fisker. Endelig ligger mod øst i Bebyggelsen på stedet er En fremadskuende kronik nærheden af stranden en lille sandsynligvis langt ældre. om hvad der videre hændte Saltede små torsk Eckernførdeforliget i 1634 fik nemlig afgørende betydning for Ærø sidenhen 1634. Ærøs enherskende her - skiftende hertuger. I 1684 tug Hans den Yngre (1545- Ærø 1634-1699 førte en arvedeling til, at fra Marstal til 1622) lod øen gå i arv til sin Søby- og Marstaldelen blev ældste søn, Christian. Efter samlet som en del af det Plön- hans død var der ingen di - Nordborgske hertugdømme. rekte arvinger, så øen blev Da hertug Christian Carl i Sønderborg Slot delt mellem hans tre efter - 1702 giftede sig med sin fars levende brødre og en brorsøn. hofmesters datter, mistede Delingen blev foretaget den 6. Christian Carl sin besiddelse februar i 1634 efter forlig i med residens på Søbygård. Eckernförde. Christian Carls bror arvede Efter lodtrækning tilfaldt hans ærøske besiddelser (Sø - Søbygaard Joachim Ernst af bygård og Gudsgave Len). Plön. Philip af Glücksborg fik Han døde barnløs i 1722, så Ærøskøbing med Voderup. Christian Carls søn, Frederik Hertug Frederik af Nordborg Carl von Carlstein, arvede, arvede Graasten, men solgte at handel med korn, kvæg og især flækken Marstal udvik - men ombyttede sine to ærøske snart sin part til broderen andre produkter skulle fore - lede sig til en markant sø - dele og Nordborg med her - Philip af Glücksborg. Ende- gå i Ærøskøbing, men hvis fartsby. Årsagerne var, at tugdømmet Plön i 1729, så lig arvede en sønnesøn, Hans varerne ikke kunne afsættes, byen havde en naturhavn Søbygård og Gudsgave vend- Christian (1607-1653), Guds - måtte Søby og Marstal selv samt at både de holstenske og te tilbage til kronen. Den mid - gave Len, som det hed, senere have lov at sælge varerne. de danske byer lå inden for en terste del af øen var stadig en Marstal sogn. Men hver hertug ønskede vis radius. Endelig var be - del af hertugen af Glücks - Øens deling i 3-4 små her - selvfølgelig at få mest ud af folkningen forholdsvis stor borgs besiddelse, men i 1749 1572. Frederik d. II har givet ordre til, at der hvert år inden 14 tugdømmer gav købstaden sin part af øen, så der blev op - men jordløs. Der måtte tæn - købte kongen også denne del, dage før Martini skal sendes hofmesteren en tønde af de små Ærøskøbing konkurrence, rettet toldsteder i både Søby kes alternativt, og resultatet hvorefter Ærø igen var for - torsk, som saltes på Erre. I 1572 hører der kun lidt jord til selv om købstadsprivilegierne og Marstal. blev søfartssamfundet Mar - enet under kronen, men sta - husene i Marstal, så folk søger deres næring på havet ved et i princippet skulle være uan - Med tiden blev købstaden stal. dig som en del af hertugdøm- livligt fiskeri. tastede. Udgangspunktet var, Ærøskøbing stækket, medens Gudsgave Len regeredes af met Slesvig. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
165 0-1750 de haver handlet med, nu er sig udi Søn om Dagen under i den Stand, at over 25 Galio - den Pretext, at de fisker, mens Nytteløs klage over SLUT MED MAJFEST ter, Jagter og Batter foruden om Nattetider søger de Landet Hertugeligt forbud mod majfester og majtræ mange store Beltbaade der til og afsætter deres Varer«. Også fra 16. juni 1693. Stedet befindes.« i Rødby er handlen elendig ulovlig handel »formedelst det store Lande - Det forlyder at hertugen af Nordborg forbyder maj - Smuglerhandel prang, som gaar udi Svang Bagrunden er, at Ærøskøbings Ærøskøbing og vedblev at gå fester og majtræer ved næste års majfester. Denne al- fra Marstal fortsætter med Arrebohandelen om Efter - borgere i 1664 klagede til Her - imod byens privilegier med faderlige holdning må vi tage som et udtryk for, at festerne I andre havne, f.eks. Rudkø - høsten udi Sildefangsten, da tug Chri stian over tilsidesæt - købmandsskab og udførsel. nu har taget overhånd og at hertugen vil os det bedste. bing, er Marstallerne beryg - de ligger en Mil her fra Byen telse af Eckernfördeforliget af Man hav de endogså frem - Hertugen forbyder samtidig krogang før og efter gudstje - tede for at handle toldfrit - denne By til allerstørste for - beboere fra Gudsgave len. mede kræm mere og købmænd neste. Borgerne bad hertugen brin- hos sig, hvorved byen mistede eller regulært for at smugle! ... nærmelse«. Også i Rud kø - ge klagen videre til hertug sin handel og næring, og her - I Maribo klager man over den bing klager man over Marstal - Ernst Günther af Gudsgave tugens rettighed og told blev smughandel, der foregår ved lerne, der kan »praktisere Len. forringet. Marstal får de talrige udhavne og øer der - Smør, Flæsk, Svin, Ærter og Klagen gik ud på, at folk Om det nytter, at privilegi - omkring, det er »udi særdeles - andre Varer ud fri for Told og fra Marstal gennemstrejfede erne her i 1668 læses op på sin egen mølle hed Ærreboere, som opholder Konsumption«. ikke alene hertugens gebet i Gudsgave ting, skal tiden vise. I stedet for at søge møllerne på landet i Graasten amt som hidtil, har Marstalskipperen Christen Han sen fået hertu - Marstal Måske slut med gelig koncession på at bygge en mølle i Gudsgave Len i hestesmugleri fra Marstal? 1723. får sin kirke Marstals første mølle bliver 1736. Efter indtrængende an - ling og Overværelse baade en stubmølle bygget på Sak - Kongelig forordning om told-svigs afskaffelse 21. januar 1702 søgning til kongen er der nu her fra Lan det, saa ogsaa fra sehøjen - kæmpehøjen lige Marstallerne har nu fået end- Smuglerruten er hidtil gået skabt forståelse for, at byens Fyn, Langeland, Thorseng og vest for byen. nu en påmindelse om, at han - over Ristinge hale til Ærø. folk ikke længere kan drage alle omliggende Øer del uden om købstæderne er Det skal ingen hemmelighed den lange vej til sognekirken Stolestaderne blev senere forbudt - og det til trods for være, at der også foregår en i Rise i al slags vejr. Hverken inddelt af Provst Kuhlmann urimelige toldregler for Ærø, del »landeprang« i landsby - Marstallere utilfredse de gamle og svage eller kir - og en Kirkeskriver fra Oden- der gør smughandel livsnød - erne med varer - korn, flæsk, kegangskonerne med de ny - se: Først fik Kragnæs Bols - vendig. Den udstedte konge - skind, høns, duer og æg - den fødte kan være tjent med det. mænd og Hustruer hver sit lige forordning vedrører »Un - anden vej fra hertugdøm - med Jyske Lov Det er befalet ved lov og for - Stade, dernæst Ommels og derslæb, der er begået med merne. Den 11. sept. 1731 blev det op - kongen, og privatejendom bundet med bødestraf, hvis Marstal Bolsmænd og Hustru- Udførsel af Øksen, Heste, Kø- læst på Gudsgave Ting, at derfor netop er af rørligt gods, barnet ikke dø bes inden 8 er, saa hvert Kaad i Kragnæs, er og andet Kvæg samt Korn Jyske Lov skulle have gyldig - så kan denne lovbestemmelse dage! Først nu, hvor Guds - Ommel og Marstal, Mand og og Fedevarer fra vore Provin - hed efter lenets indlemmelse i få fatale følger. Amtmanden gave Len ikke hører under Kone, hver sit Stade. Endelig ser Fyn, Langeland, Falster den kongelige del af hertug - i Nordborg ansøger derfor hertugen, men under kon - de andre Marstals Indbyggere, og Lolland og dessen under - dømmerne i 1729. Hidtil har kongen om en ændring, der gen, er der kommet skred i som havde været behjælpelig liggende øer over til Alsø, Chr. V’s Danske Lov været gæl - ikke stiller Mar stals enker sagen. Marstal er bevilget med Kirkens Opførelse; til - Ærrø og Femern«. dende i Gudsgave Len, såvel så dårligt og ugifte, »da en - støtte til eget kirkebyggeri sidst Bolsmændenes Tjeneste - Marstallerne har ellers i som den stadig er det i de øv - hver mandsperson har sky med tilhørende kapellan ved karl og Tjenestepige; alle uden længere tid drevet handel rige ærøske len. for at ægte en fattig enke der Kongelig resolution 2. no - no get Vederlag eller Betaling. med heste på Margrethemar - Marstallerne er dog på et kun faar en bedste barns vem ber 1736. kedet i Heilighafen og derfra væsentligt punkt særdeles Del.« videre til det holsten-olden - utilfredse med denne nye Til trods for utilfredsheden Indvielse - og fordeling borgske marked. Omkring en Jyske Lov, da arvebestemmel - med loven i Marstal sker der af stolestaderne snes marstalskippere delta - serne her kun lader enker øjensynligt ingen tilbagefø - Det første spadestik til Mar - ger i denne handel. Heste og arve en lille del af rørligt ring til Danske Lov. stal Kirkes grundvold blev kvæg skaffes på Langeland, gods. Da Marstallere ikke Retssproget vedbliver at taget 1. april 1737. Indvielsen hvor bønderne også kan se en ejer, men blot fæster jord af være dansk. blev foretaget af Biskop Chri - fordel i at sælge til marstal - stian Ramus fra Oden se. Des - lerne uden om toldvæsenet. uden var Provst Steenlosius Nu klager hele fra Bregninge til Stede, Magi - ster Kuhlmann, Rise, de øv - rige Præster her på Landet, Syddanmark over Rektoren i Ærøskøbing og Ny skolestue Marstalleres alle Degnene her på Landet. Murer Hans Jensen Traps Hertug sørger for skolebyggeri i Marstal Højtideligheden fandt Sted i tegning af Marstal Kirke ud- mange Menneskers Forsam - arbejdet med overslag 1736. 1705. Hertug Christian Carl Marstal og har dermed over - smuglerhandel og har ikke alene været fore - taget forpligtelsen fra faderen gangsmand i kirkebyggeriet, hertug August, der grund - landeprang Klager over Marstallernes men har fortsat den gode lagde skolen i 1697. skik med at sørge for skole - Skolen har til huse i Tvær- Fra mange steder i Syddan - sumption. Også i Rødby og i byggeri og skoleordning i gade. mark er der indløbet mange Maribo brokker man sig over sildefiskeri ved Lolland klager over handel og lande - landepranget, der er størst Der er i 1738 indløbet klager også garn, som de har ståen - prang fra Marstallere og Ærø - om efteråret i forbindelse med over, at bådejerne i Marstal de 2 mil fra Kramnis. boer i løbet af 1735. Det ska- sildefangsten. hvert år i september går til Fiskene bliver naturligvis der købstadens næring både Ærøboer ligger lige uden Lollands syd kyst og opfører straks i fersk tilstand solgt til ved handel og søfart. for byerne, men ved nattetide tanghytter, hvor de kan op - omegnens beboere. Men om Farvandet mellem Rudkø - søger de landet og afsætter holde sig et par måneder, ved denne praksis kan blive ved bing, Svendborg og Faaborg deres varer ved landeprang og Albu og særlig ved Kramnis, er nu tvivlsomt. ønskes derfor holdt ryddeligt smuglerhandel. hvor der på en ø i udløbet af med en skærbåd. Byernes Rødby Fjord jo er en udmær - Fra Langeland forlyder: skibe er nødsaget til at gå ket plads til at tørre og op - efter fragt andre steder, fordi »Det at Marstal i fordum Tid, hænge garn. de ikke kan købe så dyrt som for ungefær 40 Aar siden, har Om aftenen går de til søs i Marstallerne, der ved lejlig - været liden og en Fiskelejr at deres både, der hver har en 4 hed kan fremskaffe smør, anse, mens formedelst den mands besætning og 30-40 flæsk, svin, ærter og andre store Frihed, de haver haft garn, som de driver i søen varer ud ved landeprang og med den liden Tolds Erlæg - med natten igennem. For - Skolebygningen på hjørnet af Tværgade og Skolegade. ganske fri for told og kon - gelse af alle Slags Vare, som uden disse drivnet har de nu Tanghytte på stranden. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
175 0-1808 Set Udefra: købmand, så giver han klage letter, saa seiler Ærøboen på dene for agter Seiladsen, Ko - over klage til kammeret over et stykke Ost og Brød eller en nerne Spin derokken, Døtrene Ærøboens handel som sig for - Pibe Tobak. Jeg ville ønske at Syenaalen; og naar tre K kom- nærmende, og selv kan han kunne opvække en nidkier mer i Agt, naar Kortspil giør Magister Dyssel på ikke bare sig at handle med Stræben ved min Fortælling, Eders Forlystelser, Kroergang dem. Bliver de borte, da er det som er sandfærdig. Eders Vellyst, og Klædedrag - gennemrejse i Marstal som om hans handel var død. ten Eders Værdighed, da gaaer Sildefiskeri Eders Lykke Krebsgang. 1763. Magister Dyssel, der Alt hvad Vergil siger til bi - Handel med Korn og Deres Fiskerie er ikke alene, ster sig Flittighed, i Haabet, Speiler Eder i de andre smaae også er præst i Nustrup, har ernes ros, kan hentydes paa Fedevarer fra Lolland til daglig Føde, ved deres og ofte i et uvis Haab. I et Par Stæder. Dersom denne Bye skildret sit ophold i Marstal, Marstallerne: de helmer al - Denne lille Bye eller Flekke egne Kyster; men med mang - Aar har Sildefangsten været ved et eller andet bliver un - hvor han ufrivilligt blæste drig; de ere idelig i Bevæ - eier alene til Søfarten, Frag - foldige store Baade, som de mager; men ellers er det ikke derstyttet, vil det med Tiden inde 9 dage i året 1763: gelse; en Dag at ligge stille er ter og Handelskab 38 store kalde Beltebaade, gaaer de om rart, at en Baad kan fortiene i blive en vigtig Bye. for dem en Plage. De lever tar - Jagter, foruden mindre Far - Efterhøsten under Lange - beholdne Penge 50 Rdlr. og Hver Stand for sig En By i ønskelig Opvæxt velige, stille og indgetogne. tøjer. [...] Marstallernes Fart land, Lolland, Falster og Fyen derover i Fisketiden, som va - er bedst: Marstal er et Sted bygt på At stræbe og samle er alt og Handel er deri forskiellig og fisker en Mængde Sild. rer henved 6 Uger. Strandkanten, som bestaaer deres Sag. De lader sig aldrig at de sejlede fra Mikkels dag Fiskerne hver har fire - Bønder på Ageren og af lutter Søefarende; en By i nogen Sag være sur og van - hele vinteren igennem med Garn, hver paa 40 Favne. Eksempel til Efterfølgelse Borgeren i Byen ønskelig Opvext; en af de rare skelig, når der er mindste varer fra Lolland, Fyen og Disse fæstes sammen i en En Bye i blomstrende Op - Indvaanerne ønskede nok no - Byer i Vore Tider, som tager Haab. De tager visseligen omliggende Øer, til Kiøben - Linie, om Aftenen seiler de ud vækst. Gid den maa blive get Agerjord til Byen. Jeg aarlig til, da desværre vore mangen Fordeel fra andre, havn og de Holstenske Stæ - i Strømmen, sætter Garnene ved at tiltage, og ved sit Ek - vilde ønske dem saa meget, at øvrige Kiøbstæder tager aar - mindre flittige Stæder, og det der. Deres Skibe ere snilde, ud, og binder Enden fast ved sempel opmuntre andre Ste - de kunde faa meere Rum til ligen af. Den har 83 Huse, er de at rose for. Denne Stræb - sikre og Folket rette Søhaner. Baaden. Strømmen driver alt - der. Gid ikke Tidernes Yppig- deres Huse, bedre Gader og men uden et Fodsbred Ager - somhed giør dem som sæd - Når andre Stæders Skibe ere saa Garnene og Baaden med hed skul de nogensinde be - nogle Haugepladser, men land, og er det Skade, at Hu - vanlig meget misundte, især aftaklede, løber Marstallernes Folkene i den heele Nat, ind - smitte den til sin Undergang; neppe troer jeg at jeg ønske sene for Rums Skyld maa af deres naboer Lollikerne, og for fulde Sejl; og naar en til de om Morgenen tager thi ag ter min Spaadom, I dem meere; thi efter mine bygges saa smaa og uordent - dog aflader disse aldrig at anden Skipper skal først i Ma - Garnene ind, og fører, hvad gode Marstallere! Naar tre S Tanker burde ingen Kiøbstad lige. Dens Næring er blot Søe - handle med dem. Når det ind - gelighed drikke sin The og Gud har givet dem, til Land. kommer i Foragt, da falder have Agerland; det er at gjøre fart, Fiskerie og Handel. fald stikker den lollandske spise sin Froekost, før han Saadan Uleilighed underka - Eders Velstand, naar Mæn - blandede Byer.
Ruin. Deres Flække er dels vanlig kort Tid til en lige saa Havnesikring i fuld gang ved rosværdig Flid og Tarve - usædvanlig Rigdom og Stør - Gudsgave lighed, dels ved nysmeldte relse, og som den har rejst sig Privilegier kommet i en usæd - har andre Købstæder knælet.«
nedbrændt Marstallere ejer nu selv deres jord Den 14. oktober 1767 ned - te, men hovedbygningen gen - I 1801 er de hidtidige Marstal-kod, Pilegaards-kodene og brændte Gudsgave til grun - opførtes noget udvidet i for - kodene i Ommel og Kragnæs, som tilhørte Marstallerne, i den. Kun et lille udhus blev hold til de første bygninger i alt 77 kod, som hidtil har været i fæste under kronen, over - reddet. bindingsværk. Den lille en - draget Marstallerne til fri ejendom. Ilden opstod i nogle hø - etages hovedbygning var tegl- stakke tæt ved gården, men hængt og rummede to stuer, herrernes hurraråb. Et par af det blev ikke oplyst ved hvor af den ene var amtsstue. Batalje i Korsør mandskabet var sprunget i en brandforhøret, hvad årsagen Gennem årene har Guds - 1802. Nok er det kendt, at båd for at redde en jolle. Det til branden egentlig var. En gave været drevet af forpag - Ærøboer dominerede handlen blev opfattet som et fjendtligt lynild er dog ikke utænkelig. tere under hertugen. Den på Lolland-Falster og i de syd - forsøg på landgang, og en Gården blev i sin tid opført seneste var hertug Frederik sjællandske havne, og at Mar - hagl af brændestykker tvang på Skovlandet ved Marstal af af Plön, der dog afstod sine stal lerne fra deres flække så dem til at vende om. Også en Hertug Hans den Yngre, der ærøske godser Søbygaard og at sige drev købstadsnæring karl, der var på vej efter et havde Søbygaard og Gråsten Gudsgave til Frederik den IV uden at betale købstadstynge stort vridbor for at bore ski - under sig foruden store be - af Danmark i 1729, hvor sam - 1782. For tre år siden gik står svær isgang. Her ved for - ved at købe korn direkte fra bene i sænk, vendte om. siddelser i Slesvig. Hertug tidig Gudsgave ophørte med nogle af byens vinteroplagte årets frembrud i 1782 er ar - omegnens herremænd. Men at Vægterne var tilskuere til, Hans den Yngre gjorde en del at være amt. Forpagtninger - skippere i gang med at samle bejdet med at anlægge de to det ligefrem skulle komme til at skipper Mikkel Jensen blev ud af landbruget ved at rydde ne fortsatte under kongen, de og slæde kampesten over isen stenkar færdigt. Havnen lig - ballade, voldeligt overfald på slået fordærvet, men de fik skov og opdyrke moser. seneste år var det et par ældre til grunden nord for Holmen. ger ellers som den fra tider - søfolk og skibe fra Marstal, deres dom for ikke at have Gården var tidligere udsat skippere, Chr. Carl Eschen og Det var hensigten over et par nes morgen er anlagt fra kunne man ikke have anet. grebet ind. Politibetjent Hent - for en voldsom brand i 1728, Hans Nagel Eriksen, der for - vintre at være klar med et par naturens side, kun stenbro - Det skete dog d. 10. okto - zen fik 8 dage på vand og hvor flere bygninger brænd- pagtede gården. store stenhobe eller stenkar, erne der går ud langs den ber i Korsør, hvor man længe brød, og de to vægtere måtte der skal skærme de oplagte nordlige del af havnen er havde lidt under Ærøboernes bære den spanske kappe i alle skibe mod isgang fra øst. År - kunstigt anlagte, desuden er handel. Et par af byens bor - byens gader. Retssagen trak Lollændere er trætte af det, sagen til aktiviteterne er den, der rammet mange jagtpæle. gere fejrede en parade for længe ud. De involverede bor - at den stadig voksende flåde Flere af skipperne snakker kronprinsen på byens værts - gere fra Korsør fik 28 dage de kalder toldsvig kræver mere plads, og de om at forbedre havnen yder - hus, heriblandt købmand Vin - på vand og brød samt bøder større jagter kan ikke hales ligere med uddybning, og cent Hansen og købmand på 60 og 30 Rdl. De tre hår - Der klages 1772 fra de lol - leveres, hvad bønderne til på land i en fart, hvilket kan anlæg af bolværk for at be - Poul Berg. Et mundhuggeri dest dømte fik deres officers - landske Købstæder over, at dem udi betaling kan have være nødvendigt, hvis der op - skytte vinterhavnen. med en Ærø-matros endte poster i Borgervæbningen smuglerbådene er forsynet solgt af korn og kreaturer, med et klammeri mellem sø - forbudt, og initiativtageren med over komplet skydege - hvorved de på ganske kort tid folk og et halvt hundrede af Vincent Hansen fik 6 måne - vær, så at man må ekvipere bliver ekspederede. Båden er Marstallere er årsag til byens borgere med stokke, der i forbedringshus efter sig dertil ligesom til et Felt - nat og dag forsynet med knipler og jernstænger og dom fra Højesteret. slag. Smugleriet går f.eks. så - mandskab og ved den mind - med Borgervæbningen i spid - ledes til: een alene går i land ste bemærkede uro hidser sejl købstæders forfald sen. og til landmanden og bonden og eskaperer. Ifølge tidskriftet Minerva ubundne Hænder kan frem - De velfornøjede, intetanen- sælger varerne. Når så ak - Når da varerne kan være 1793, kan flækken Marstal bringe. Der vrimler i deres de Ærøboer var skipper Johan korden er gjort, og Ladnin - kommet i Land, og samme drive mange købstadsnærin - lille Flække af tarvelige, vind - Svarre, Ernst Albrechtsen, gen, som gemenlig består af ved inkvisition hos bønderne ger uden at svare købstads - skibelige og for største Delen Charles Jensen Friis og Jens engelsk salt, vin, hør, humle, forefindes, sker konfiskation, tynge. velhavende Folk, der til ingen Christensen fra Marstal, Jo - brændevin og tobak, således og de alene lider tab og skade. Forfatteren af artiklen fort - Aarstid er bange for det fryg - han Ahrent Svane fra Ærøs - forsagt, får alle og enhver Vil man erkyndige sig om sætter: »Jeg laster ej marstal - telige Element, der ernærer købing og et par andre. Bonde, som har købt og ak - dens navn, som de har hand - lerne, der ej gør mere, end dem. De fortjener al Ros. Angriberne huggede løs på korderet med dem, en vis tid let med, så er gerne dertil fo - hvad enhver anden i samme Disse Marstallere har ikke fortøjninger og vanter. Snart og Klokkeslet, på hvilke va - regivet den, som ikke er Ejer tilfælde vilde gøre. Deres bidraget lidet til adskillige var alle trosser hugget over, rerne skal afhentes og igen af det allerringeste. Vindskibelighed viser, hvad Købstæders og Landsbyers og jagten drev af under sejr - Vægter i den spanske kappe. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
180 8-1825 Englænderne angreb Marstal En overraskende nyhed Det var allerede blevet mørkt i Englænderne havde haft aftes lørdag den 9. april 1808, held med at kom me om bord da lensgreve Frederik Ahle - på fartøjerne og sejle dem ud feldt Laurvig nåede hjem til mod Østersøen, men da alle Tranekær Slot efter en tur til sømærker var inddraget og Hou på Nordlangeland. de ikke havde lokalkendskab Havde han haft bare en til vanddybder og sejlrender, anelse om de ventende nyhe - gik de to stjålne skibe hurtigt der, havde han næppe udsat på grund. sin hjemtur til efter mørkets Det var naturligvis ikke et frembrud. Der kan derfor ikke led i planen, og desperationen være meget tvivl om, at han greb straks de engelske sø - blev temmelig overrasket ved folk, som satte ild til skibene meldingen om, at to engelske og forlod dem. Marstallerne fregatter, som havde lagt sig i sendte omgående både ud for farvandet mellem Langeland at slukke ilden på de bræn - og Ærø, havde sat tre barkas - dende jagter, men fjenden ser - kanonbåde - i vandet og ville ikke acceptere sit neder - roet ind for i første omgang at lag og begyndte at beskyde tage et par jagter fra Marstals byen. store handelsflåde. Marstal var under angreb! Maleri af de to engelske fregatter.
Middagen spoleret kanonkugler mod byen, men præcis hvor mange fortaber 1808. Medens kanon tordenen sig i krudtrøgen. Taget til fange af englænderne buldrede faretruende i og om - kring Marstal, tog en del af Ditlev Frederik Grube, som spildte ikke tiden, for han befolkningen flugten ud af senere blev købmand i Kon - brugte al sin fritid sammen byen. Men ikke alle. Rygter gensgade og far til Marstals med en styrmand fra Born - vil vide, at skipper Klaus Mad- første skibsmægler, Herman holm til at lære sig mest mu - sens Ane Sofie fik et gevaldigt Christian Grube, var en ung ligt om navigation. chok, da der midt under mad - mand på 18 år, da krigen Resultatet blev en hånd - lavningen fløj en ottepunds brød ud i efteråret 1807. skreven bog med titlen Navi - kanonkugle ind gennem køk - Han sejlede med en Mar - gation eller Styrmandskun - kenvinduet i hendes hus i staljagt, og da skibet blev op - sten, udregnet efter Hr. Pro - Korsgade 3. Bortset fra denne bragt af englænderne, fik fessor Lous’ Skatkammer, af dramatiske oplevelse blev ska - hele besætningen lov at sejle Ditlev Fridrich Grube 1809. derne lykkeligvis ret begræn - Kanonkuglen, bort i en jolle, medens eng - sede. Der blev sendt godt 20 der endte i suppen. lænderne beholdt den unge Efter tre års fangenskab blev Grube og jagten. Grube sat om bord på et en - Storebælt spærret Ditlev Frederik Grube blev gelsk transportskib, som sej - MARSTAL 1808. Også Marstalskibene mærkede krigen. 23 ført til England, hvor han sad lede tropper til Calcutta i Marstalskibe, som i midten af august 1807 var på vej med som fange i blokskibet IRRE - Indien, og da krigen var forbi korn til Norge, var heldige, for de nåede at vende om, da de SISTIBLE i Rochester. Det tog i 1814, sejlede Grube med et blev klar over, at englænderne havde spærret Storebælt. tre lange år, inden Grube at - fragtskib fra London via Vest - Ditlev Frederik Grubes navigationsbog illustreret med ter fik sin frihed, men han indien til Dragør. de skibe, hvori han sad fanget på Themsen i England. Bybrand hærger Marstal Rasmus Jepsen I alt 70 huse nedbrændt og to huse svært beskadiget opfordrer til at bygge Mandag den 30. oktober 1815 galt, en stump af lyset faldt store dele af den indre by i lave bindingsværkshuse blev var Anna Cathrine Anders - på gulvet, og de letantænde - brand. Det lokale brandvæsen flammernes bytte i løbet af en havnemole datter og tjenestepigen Bar - lige materialer i laden og strå - stod magtesløst. kort tid. bara Pedersdatter beskæftiget taget blev hurtigt antændt. I alt 70 huse nedbrændte Forsikringssummen op - 1825. Skipper Rasmus Jep- med at hegle hør i laden i Flere huse i Marstal, hvor - totalt og 2 huse blev stærkt gjordes til 16206 rigsbankda - sen mødtes med en kreds af Prinsensgade. af de fleste var med stråtag, beskadiget. ler - et kæmpebeløb i datidens folk, vinteren 1825, for at Da tjenestepigen Barbara blev hurtigt omspændt af En stor del af Marstals valuta. drøfte etableringen af en læ - antændte en lampe, gik det flammer og kort tid efter stod gamle bykerne med smukke Det var en katastrofe for mole mod øst for at sikre Marstal, hvis hovederhverv, skibene. skibsfarten, på samme tid var Man blev hurtig enige og ude i en økonomisk nedtur startede med at etablere et bol - efter tabet i krigen med eng - værk ved Frederiksøen. lænderne og af Norge året Selve bygningen sker ved, forinden. at man samler og stabler kam- Der var dog hjælp at hente pesten. udefra - idet marstallerne gen- Planen er, at molen skal nem mange år havde oparbej - strække sig over 1000 meter. det et stort netværk i konge - Samme vinter gik han også riget og rundt om i byerne forrest ved etableringen af en Bybranden oplyste nattehimlen så det kunne ses på lang afstand. ved Østersøen. søforsikringskasse Rasmus Jepsens selvportræt. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
182 5-1870 Koppeepidemi i Marstal Marstal får posthus Den 7. januar 1833 klokken staltninger for at undgå, at Marstallere Skipper R. M. Rasmussen er halv syv om aftenen fik etats - smitten skulle brede sig. Re - fra den 15. maj 1852 udnævnt råd og landfoged Carstens sultatet af mødet den 10. ja - i krig til postekspeditør i Marstal, efterretning om, at der var nuar 1833 afspejlede forord- og der bliver indrettet post - børnekopper i Marstal. Han ningen af 2. september 1811 Marstalleren Carl Stenhoff kontor i hans privatbolig, meddelte det videre til fysikus om forebyggelse af koppeud - deltog i krigen mod Tyskland Fiolstræde nr. 1. Der bliver nu E. A. Møller, som havde været brud. 1848-50 og mistede derved fast postgang til Ærøskøbing embedslæge på Ærø siden Lægen J. R. Hübertz men- det ene ben under slaget på mandag, onsdag, fredag og 1788. Møller skulle straks te, at det ærøske klima var så Eckernførde Fjord den 5. lørdag eftermiddag. tage til Marstal og undersøge sundt og behageligt, at epide - april 1849 om bord på linie - den syge ganske nøje. To mier kun fik et meget lille skibet GEFION. dage senere kunne Møller omfang. 62 søfolk fra Marstal gjor - meddele, at der vitterlig var Hans opgørelse over børne - de tjeneste på dette skib. 7 af koppeudbrud i Marstal. En koppernes hærgen i 1700- disse omkom og 7 andre blev række gode borgere trådte tallets Ærøskøbing antyder invalideret. sammen til møde med landfo - imidlertid, at der ikke kan Stenhoff fik efter slaget en ged Carstens og fysikus Møl - have været helt sundt overalt medalje, men måtte dog op - Postkontoret ligger ler, så de kunne træffe de – i hvert fald ikke i Ærøs lille give at sejle til søs og blev i Tegning viser slaget ved Eckerførde den 5. april 1849 til højre for indgangsdøren nødvendige sikkerhedsforan - købstad. stedet bagermester. med linieskibet Christian den Ottende i brand. ved trappen. Befragtningsmægler Telegrafforbindelse til Langeland etableret Ærø væk fra hertugdømmerne startet i Marstal Efter afslag fra regeringen Ved freden den 30. oktober med blev forbindelserne med Herman C. Grube har i året for at få den til at lægge en 1864 i Wien, der afsluttede 2. hertugdømmerne og Sønder - 1861 startet ny virksomhed linie til Marstal besluttede Slesvigske Krig måtte Dan - jylland kappet, og hertug - som befragter af skibe. Tidli - Kommunalbestyrelsen at tage mark afstå hertugdømmerne dømmerne blev udland. gere sejlede skibene på lykke sagen i egen hånd, og der Slesvig, Holsten og Lauen - Den omfattende skibsfart i og fromme til danske, slesvig - dannedes i slutningen af borg til sejrherrerne Preus - bunden af Østersøen led her - ske eller tyske havne for at 1862 et aktieselskab, hvortil sen og Østrig. Dermed gik med et knæk. Dette stækkede finde passende fragter, og tit kommunen bidrog med pen - næsten 40 procent af Det Dan - imidlertid ikke Marstals sø - slog flere skippere sig sammen gene fra salget af et vagthus, ske Monarki tabt. fart. Tværtimod blev blikket og sendte et skib til Kiel for at som kommunen i sin tid hav - Ved freden skete der også nu rettet udad, med større forhøre sig der eller til Ham - de opført under krigen med en udveksling af områder, så skibe. borg, om der var fragter at få. England. de Kongerigske enklaver blev Efter dette kommer øen i Da der stadig ikke er tele - Nu kunne telegrafkablet til overført til Slesvig og dermed 1867 administrativt under graf i Marstal må telegram - Langeland lægges, og i be - til Tyskland. Til gengæld blev Svendborg amt. I gejstlig hen - mer sendes med sejlbåd til gyndelsen af 1863 blev linien Ribe Herred, Nørre Tyrstrup seende nedlægges Als-Ærø Rudkøbing, hvor man ofte må åbnet til glæde for søfartens Telegrafstationen i Kongensgade Herred og Ærø overført fra Bispedømme og Ærø kommer vente på svar. stærke udvikling. med telegrafbestyrer Mygind og familie. Slesvig til kongeriget, og der - tilbage til Odense Stift. Regelmæssig dampskibssejlads Stor fremgang for skibsfarten Marstallerskib Der er god gang i værfterne an med Mikkel, men når Mor - etableret fra Svendborg på havnen, hvert år bygges ten kommer, er det bedst at over Atlanten Den 25. juli 1865 anløb damperen ROLF for første gang Marstal nye skibe til byens redere. I komme hjemad« har man før Briggen AMANDA var det Damperen kunne desværre begyndelsen af 1866 står der sagt. Nu sejler man så længe, første sejlskib fra Marstal, der på grund af vanddybden ikke to skonnerter på stablen, og det overhovedet er muligt, og sejlede tværs over Atlanten. gå ind til broen, men måtte en tredje vil snart komme mens man før lå og ventede i Året var 1869, da skibet afgik ankre uden for havnen og under bygning. modvind, går man nu Skagen fra Setubal med en last salt til sætte post og passagerer i Forrige år var der fem nye ud og krydser sig frem i ste - Santos i Brasilien. land med båd. fartøjer af tilsammen 180 læ - det for at gå ind til Frederiks - Postvæsenet afsluttede kon- sters drægtighed. havn for at afvente bedre vejr. trakten med et interessent - Generelt er årene efter skab i Svendborg ved konsul 1864 en tid med liv og røre i H. J. Rasmussen, Svendborg, Marstal og med fornyet drif - Fra flække til handelsplads I året 1861 blev Marstal fra samt færgemand Hoff, Rud - tighed i alle forhold. Der er Flække ophøjet til Handels - købing, om at befordre posten blevet arbejdet med iver for at plads, der medførte bedre mellem Svendborg, Rudkø - gøre skibsfarten så frugtbrin - handels og erhvervsforhold. bing og Marstal. S/S ROLF ankommer Marstal. gende som muligt. »Det går Skibsportræt af AMANDA. Nyt Værft i Bondebyen Hans Christensen ombygget Reder H. C. Christensen etab - var farbar af hensyn til skibe hjørnet af Prinsegade, men fra to til tre master lerer 1869 i Bondebyen eget på reden. H. C. Christensen med en sådan placering var værft lige nord for havnen. havde tid ligere overvejet at få området ikke så privat, som Skonnertbrig HANS CHRI - Det er en perfekt placering, fat i arealet foran huset på H. C. Christensen ønskede det. STENSEN (ex OLD PETER), da grunden går direkte ud til blev ombygget 1868 fra at den gravede rende tæt ved være skonnertbrig til 3 ma - havneindsejlingen. stet barkentine. I september 1868 sendte H. Skibet er oprindelig bygget C. Christensen sin ansøgning 1841 i Faaborg og måler 199 af sted til ministeriet, som bruttotons. straks efter udbad sig havne - Den kom derfra til Ærøskø - kommissionens holdning i bing, hvorfra den blev købt i sagen, og den var positiv. Der 1860, for 3.000 rdl. af H. C. var ikke noget i vejen for at Christensen med en halvpart, anlægge et værft, når blot det og skipper Jens Olsen 1 otten - ikke skadede Marstal Havn dedel part og Hans Christen - under storm og højvande, og sen (sønnen til H. C. Chri sten- så længe vejen forbi værftet sen) 3 ottendedele part. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
187 0-1913 Birkholm forsvandt i vandmasserne Da vandet begyndte at stige, nervøse for, om husene kunne ret. Da den gamle bedstefar var befolkningen ikke særligt holde til vandpresset, husene kom op på loftet, indså han bekymret, idet man blot reg - var bindingsværkshuse med straks det farefulde i situatio - nede med, at det blev et høj - lerklinede vægge, som hur - nen, og han sprang øjeblik - vande af den slags, digerne tigt blev skyllet ud, så vandet kelig hen og greb vuggen og havde modstået tidligere. Da havde frit løb gennem hu - bar den hen i den anden ende vandet begyndte at sprøjte sene. Det mest udsatte i hu - af loftsrummet. I samme øje - ind over tangvolden, blev man sene var skorstenen, og den blik faldt skorstenen sammen lidt urolig, og da vandet ved - faldt da også i næsten alle og dræbte fårene, men barnet blev at stige, besluttede man bygningerne. blev reddet. En af havnens skonnerter ses her liggende på kajen, hvor den drev op under stormfloden til sidst at flytte hvad flyttes Et andet sted havde man op - den 13. november 1872. kunne op på lofterne. Værst Flere dramatiske hændelser daget, at en stor træstamme var det med kreaturerne, som under stomfloden var kommet drivende, så den jo ikke kunne tages med op Et sted havde man lige fået al - lå og huggede ind mod bin - Voldsomme ødelæggelser overalt efter stormfloden på lofterne. En del af dem ting flyttet op på loftet, her - dingsværket med det resultat, Da stormen havde lagt sig og mende storm af samme styr- ledes at ejerne kunne få deres bjærgede man ved at binde under også fårene. Et lille at huset rystede og var kraf - vandet trukket sig tilbage, ke kunne få lige så store føl - ejendele tilbage. De fartøjer, hovederne op under loftbjæl - barn, som endnu lå i sin tigt udsat for at styrte sam - stod man over for to vigtige ger. der i Marstal var drevet op i kerne og stoppe halmknipper vugge var også kommet op, men. Med fare for sit eget liv opgaver. Den ene var at få Overalt gik man i gang gaderne, og som kun var be - ind under dem, for at de ikke og for at få et godt lunt sted gik manden ned i det kolde ryddet op i vraggodset og få med at rydde gader og veje skadiget i mindre omfang, skulle falde. For nogle lykke - til den lille, havde man an - vand, vadede ud og fik helt genopbygget det forliste. Det for vrag og strandingsgods. blev så hurtigt som muligt re - des det af få deres får med op bragt vuggen tæt op ad skor - alene skubbet træstammen fri andet var at forsøge at for - Man forsøgte så godt som pareret og igen søsat. Men ovenpå. stenen. På den anden side af af huset, så den kunne drive hindre, at en eventuel kom - muligt at sortere tingene, så - ikke alt kunne repareres. Man var naturligvis meget skorstenen var fårene place - bort. Ny navigationsskole indviet Nyt Dampskib til H. C. Christensens Damp- og Sejlskibsrhederi For at få ordentlige undervis - drev skipper J. Chr. Jepsen på hjørnet af Kirkestræde og ningsforhold besluttede Mar - navigationsskole i bygningen Kongensgade. stal Kommunalbestyrelse at bygge en egentlig skolebyg - ning til Marstal Navigations - skole. Bygningen blev opført i Tordenskjoldsgade og blev indviet 1. december 1881. Navigationsundervisnin - gen har kørt i mange år og startede oprindelig som pri - vatundervisning i forskellige skipperhjem om vinteren. Første kendte underviser i »styrmandskunsten« var Chri - sten Eriksen, som nævnes i 1803. Eksamen skulle så af - lægges i Tønning og senere i Flensborg. Den første egentlige navi - gationsskole startede i 1860 med ret til at afholde eksamen Det netop nybyggede dampskib H. C. CHRISTENSEN er rigget med tre master, fra 1861. bygget i Wallsend, Skotland, hos Schlesinger, Davis & Co. i 1889. Fra 1865 og op til 1881 Skolebygningen ses her ved indvielsen. Skibet har en bruttotonage på 323 t. og kan laste 550 t. Mindesmærke rejst på Marstal Havneplads Den 26. september 1913 af - På flagstængernes midte nyt dansk flag, der dækkede lade rejse en passende granit - ge flåder og bugseret indtil Samme dags eftermiddag sløredes mindestenen om byg - var disse forbundet med buer hele stenens forside, og ved sten på Marstal nordre hav - havnen. blev stenen læsset på en stærk ningen af havnemolen i Mar - betrukket med blomster og foden af stenen blev anbragt neplads i nærheden af damp- Den 17. juli formiddag blev transportvogn, der blev truk - stal. På stenen står teksten: grønt og hver bue prydet med grankviste og grønt. skibsbroen. Den store sten, stenen taget op på Damp - ket af den forsamlede mæng- små flag. Jernstakittets om - som den 27. Februar 1829 ved skibsbroen under overværelse de. FÆDRENES FLID kreds blev udsmykket med Forhistorien hjælp af 14 heste og 50 mænd af en stor skare mennesker, Stenen aflæssedes derpå i VED HAVNENS ANLÆG guirlander og grønt, over Som et værdigt minde beslut - blev slæbt ud på Halen, kunne og en del af disse hjalp til med nærheden af det sted, hvor 1825 mindestenen blev lagt et stort tede en kreds af borgere, at være passende. at gå rundt i gangspillene. den nu er anbragt. BELØNNER SLÆGTEN MED DETTE MINDE. Stenens dimensioner be - 1913 skrives således: 4½ alen lang, ENIGHED GØR STÆRK 3 alen bred, vægt ca. 14 tons og 2 alen høj. På kong Christian den X’s Ved Halens årlige forskyd - fødselsdag den 26. september ning ind i havnen var stenen var himlen klar og skyfri, so - bleven tilbage og lå herefter len strålede i sin fulde glans, ca. 50 til 51 alen ude i søen. vinden var S.S.O. stærk blæst Da vejret lod til at blive og meget koldt. Dannebrog fint, tog hr. L. J. Bager ud til gik til tops overalt i byen stenen med 2 kranflåder un - og på skibene i havnen. Hr. der bugsering af en motor - Lohse og Hansens hus blev båd.Endvidere medfulgte skibs- særlig udsmykket med små riggeren Raahauge, Venne - flag langs facaden ud imod strøm Jørgensen og havnefo - havnepladsen. Omkring jern - ged Chr. Folmer, som straks stakittet var anbragt 8 flag - gik i gang med at hæve ste - stænger fra hvis top Danne- nen. Stenen blev løftet og for - brog vajede. svarligt fortøjet imellem beg - Stenen ses her hængende i kraftige taljer. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
191 3-1925 Bark HERMES af Brantevik strandet ved Marstal Gik i stå ved HERMES afgik den 22. okto - mere, men på grund af det var skibet løbet fuld af vand. land, medens skipperen Gu - ber 1914 fra Kiel med 585 hårde vejr kunne de ikke De afbrændte fakler, men stav Alfred Johansson kom i søsætningen tons koks bestemt for Norrkö - sætte mere sejl. Fartøjet drev først om morgenen kl. 7 kom land med lodsbåden. HER - ping. Skibet blev bugseret til hurtigt af sted for vind og to motorbåde ud fra Marstal MES stod en halv sømil øst søs, der var varierende vind kraftig strøm og snart pejle - og de tog de 9 søfolk med i for Eriks Hale. og mest dårligt vejr. des i NV Kjeldsnor Fyr eller De ankrede nogle gange Gulstav Fyr på Langelands ved Femern. Den 28. lå skibet sydspids. De besluttede at opankret på nordvestsiden af holde tæt ind mod land, og øen, her kom der en tysk pa - gik tæt på Kjeldsnor for at truljebåd og tog barken un - gøre opmærksom på nød - der bugsering gennem det situationen via fakkelblus. De minerede Femernbælt til Sta - holdt ind i Marstal Bugt, men berhuk på den modsatte ende opdagede så, at de var kom - af øen. Her ankrede sejleren met for langt ind i bugten. De igen på grund af stille og dis. prøvede derpå at halse rundt, Om eftermiddagen lettede men inden de kunne nå at fo - disen og dermed også HER - retage sig videre, havde HER - MES, idet der var kommet lidt MES taget grunden. Under søsætningen af skonnert FULTON gik den desværre i luft. Svenskeren arbejdede hårdt stå, da den ramte vandet. Herefter måtte den slæbes ud ved Vinden friskede imidlertid på grunden, og ved midnat HERMES ses her under losning af kokslasten. hjælp af et gangspil og en stor blok i en jagtpæl. borg. Heldigvis havde alle over- Tyske ubåde ligger på lur i Nordsøen levet de dramatiske døgn, Den 1. februar 1917 indledte tyskerne den uindskrænkede Bramssejlskonnert ELLEN krigsforlist men hjemme i Marstal ven - ubådskrig. Målet var selvsagt at ødelægge enhver form for sej - tede en betragtelig regning til lads, og langt hen ad vejen lykkedes forehavendet. Tabstallene Rederiet H. C. Christensen fik båden sat i vandet. Det blev ro mod nordøst i retning mod skibsrederen, som ikke havde gik omgående voldsomt i vejret, og hvor fem danske søfolk hurtigt krigens konsekven - klaret i løbet af ti minutter, og Lidesnes i Norge, og de roede forsikret det tyve år gamle havde mistet livet ved sænkning i 1916, steg tallet i 1917 til ser tæt ind på livet, da den tre - i mellemtiden var der kommet hele natten igennem. Tidligt skib. mastede bramsejlsskonnert en officer og nogle matroser på morgenen begyndte det at 133. I alt steg tabet af menneskeliv fra 158 i 1916 til 263 i året ELLEN mødte en tysk ubåd fra ubåden om bord på EL - blæse op, og så blev sejlene 1917. tirsdag den 6. juli 1915 på LEN, og de medbragte en sat. Det var stadig tåget op rejse fra Tønsberg til Liver - dunk benzin. Ubådsfolkene ad formiddagen, men ved ti- pool med 94 stander træ. Ski - havde travlt, for medens EL - tiden kom der lidt opklaring bet var afsejlet Tønsberg fire LENS besætning var ved at gå og ikke længe efter dukkede dage inden og havde haft en i båden, var der allerede sat en damper op. Besætningen god rejse. Den 6. juli udvik - ild til kahytten og den midt - fik sat et nødsignal på ma - lede der sig en kraftig tåge, skibs dækslast. sten, og kun tyve minutter se - men da den lettede ved femti - Da ELLENS fem mands be - nere var damperen så tæt på, den om eftermiddagen, viste sætning få øjeblikke senere at ELLENS besætning kunne det sig, at der lå en ubåd sad i båden, drev tågen ind se, at redningsmanden var et langs siden af ELLEN. Skip - over skibet igen, og fem minut - svensk skib ved navn NAU - peren, Niels Larsen Nielsen, ter senere kunne besætnin - TIG af Helsingborg. Torsdag fik besked på at gøre skibets gen ikke se noget til ELLEN. eftermiddag blev ELLENS be - papirer klar og få rednings - De nødstedte blev enige om at sætning sat i land i Helsing - ELLEN ved værftet i Marstal. 3 mst. bramsejlskonnert CIMBRIA opbragt af tysk ubåd. Nyt post på Marstal Havn Marstal Sparekasse 100 år Panter for lån 31 dec. 1824 28. februar 1822 gik 32 perso - 98 sølv spiseskeer 32 sølvknapper ner sammen og oprettede Mar - 25 sølv theskeer 1 guldring stal Spare– og Laanekasse. På 1 sølv fiskeske 1 stk. dreil den tid var der kun to spare - 1 sølv punscheske 3 hørgarns lagner kasser i Danmark. Sparekas - 1 sølv forlæggerske 14 lagner sens kontor blev fra starten 1 sølv flødeske 2 tinfade etableret ved J. H. Lorenzen, 2 børneskeer 1 tinske som også var den første regn - 4 lommeure 1 messingkjedel skabsfører. Fra 1863 overtog 3 sølv sukkerstænger 1 kobberkjedel man konkursboet på hjørnet 1 sølv svampdaase 2 malmgryder af Kirkestræde og Kongens - 3 sølv hovedvandsæg 1 malmmorter gade og indrettede sig der. 2 par sølv knæspænder 4 kobberkjedler Marstals nye, store postkontor blev den 12. oktober 1919 taget 1890 opførtes en ny bygning i 2 par sølv skospænder 4 messingkjedler i brug. Bygningen havde kostet 158.000 kr. at opføre. Tele - Kirkestræde ved siden af den 12 par sølvspænder 2 messing sieskaale grafvæsenet fik ligeledes station i bygningen. gamle, som blev solgt. Sparekassen i Kirkestræde. Havnen fyldt med oplagte skibe Krisen har taget livet af ad - i 1922, så der kom gang i hju - skillige rederier, og navnlig lene igen, men da den danske krigstidens nystiftede foreta - krone blev revalueret til 1914- gender. Oplægningerne kul - værdien i 1925, blev benene minerede i første halvdel af så at sige slået væk under 1921, hvor henved en tredie - skibsfarten, som pludselig op - del af den danske handels - levede et voldsomt fald i kon - flåde var oplagt. Det lettede kurrenceevnen, fordi indtæg - på økonomien, at rederierne terne kom ind i udenlandsk fik udbetalt erstatningssum - valuta, medens udgifterne merne fra krigsforsikringen skulle afholdes i de revalue - og fik sat hyreudgifterne ned rede danske kroner. Oplagte skibe i havnen 1922. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
192 5-1940 Danmarks sidste nybygget sejlskib Nye løb af stablen strand- Fredag d. 13. marts 1925 kl. halvfire søsattes et nyt skib til huse Newfoundlandsfarten fra Edv. Hansens værft i Marstal. Ski - I 1927 blev der givet tilladelse bet fik navnet Activ og skal til at opføre nogle små som - rigges som tre-mastet slet - merhuse på Halen. Husene skonnert. skulle - med 10 meters mel - Skipper bliver Kaptajn E. lemrum - placeres ved siden Christensen, Snaregade, Mar - af de fem, som allerede stod stal. ACTIV under bygningen. der. Strandhusene set fra Halevejen. »De Gamles Hjem« i Marstal Marstal får et museum blev navnet på Marstals nye alderdomshjem i 1925 En kreds af borgere tog den Der kom straks gang i mu - 17. oktober 1929 initiativ til seet, idet pakhuset i Strand - Allerede i årene 1916-17 blev mite, og denne lod afholde ba - så det var ikke et helt ringe at oprette et museum i Mar - stræde blev stillet til rådighed der taget initiativ til bygge - sarer, som med stor velvilje beløb, der ad denne vej ind - stal og ved et møde på Hotel Museumstankerne var ikke riet. Der blev nedsat en ko - blev støttet af befolkningen, kom til formålet. Købmand »Ærø« tegnede der sig straks nye, allerede i 1914 var de Hans Christensen havde da 49 personer som medlemmer. langt fremskredne med ind - skænket grunden, hvorpå Museet fik navnet Marstal og samling af det specifikke for bygningen nu ligger, og Omegns Museum. denne lokalitet, søfarten, som danskamerikaneren, skibsre - En bestyrelse blev valgt og det centrale, men den da på - der Minor og hustru, som kom til at bestå af medinitia - begyndte museumsforening begge var marstallere, over - tivtager købmand og skibs - blev imidlertid lagt på is, an - raskede under et besøg i føde - handler Jens Hansen, borg- tagelig på grund af krigsbe - byen komiteen med en meget mester og navigationsskole - givenhederne, der berørte stor pengegave, og i løbet af forstander Frederik Hansen, marstallerne hårdt. nogle år var der i alt indkom - lærer Levinsen, skibsbygme - Enkelte effekter blev dog Museets bygning met ca. 100.000 kroner, et ster L. J. Bager, frk. Camilla indsamlet og opbevaret ved i Strandstræde. ganske enestående resultat. Albertsen, frk. Maren Chri - den lejlighed, eksempelvis en Derefter lod man hjemmet stensen og billedhugger N. H. navigationsbog, håndskrevet den unge sømand Ditlev Gru - bygge. Petersen. under engelsk fangenskab af be.
Men der skulle ske mere. Blaalys fra skibssiden på H. Flag over top på skibene i havnen Der var folkevandring ved H. PETERSEN, og fra stæv - Marstal får ny motorfærge Overalt i havnen og på de Hele byen var med i ud - havnen hele aftenen, og ved nen lød et skud, og så be - I april 1932 fik SFDS leveret passagermotorfærgen A.L.B. fra oplagte skibe gik flagene til smykningen, og så snart det halv ni tiden var Havnegade gyndte alle skibene et festligt Svendborg Skibsværft. tops onsdag den 16. marts mørknede lidt, tændtes på og pladserne dernede helt bombardement med raketter A.L.B. havde en dieselmotor på 195 HK. og blev indsat på 1927 i anledning af Anna og skibene lanterner og damp - sorte af mennesker. og stjernekastere til ære for ruten Svendborg-Rudkøbing-Strynø-Marstal som natfærge til Hans Christensens guldbryl - skibene blev smukt oplyst af Klokken 21 tændes på guldbrudeparret. Marstal. lup. kulørte Lamper. taget af firmaets værksteds - Festen ved Havnen sluttede bygning et monogram mod på den smukkeste måde ved, himlen, hvor der stod 1877 at et børnekor sang: »Der er H A C 1927. et yndigt Land«. Herfor tak - Herefter kom et enkelt kede guldbruden børnene. Julebelysning på Torvet I 1931 kunne marstallerne hygge sig med en ny jule - tradition, da der i december blev tændt lys i et stort jule - træ på torvet i Marstal. Elektricitetsudvalget havde be - sluttet, at strømmen til træets lys skulle være gratis, og det var udvalgsformand og borgmester Frederik Hansen naturligvis glad for at have gennemført. Motorfærgen afgår her Svendborg. God gang i fiskeriet Frederik Hansen 45 erhvervsfiskere og 30 bi - mindre både driver fiskeri anvendes, er bundgarn, åle - erhvervsfiskere med tilsam - fra Marstal og Marstal Lands - ruser, torskeruser, rejeruser, men 26 fartøjer og ca. 100 ogn i 1935. Redskaberne, der skovlvod og temmelig mange går på pension ålevåd og garn og kroge. Fangsten er rejer, ål, ålekvab - Navigationsskolens bestyrer formidabel sans for tal, at han ber, fladfisk, sild og torsk. gennem ikke mindre end 42 kunne hele den femcifrede lo - Der bliver drevet en hel del år, Frederik Hansen, faldt for garitmetabel udenad! drivgarnsfiskeri fra de så - aldersgrænsen og afgik med Foruden at vie hele sit liv kaldte vojebåde, der ligger og udgangen af juli måned 1935. til navigationsskolen, havde driver sideværts på brednin - En helt usædvanlig epoke i Frederik Hansen også over - gerne med voddene spændt skolens historie var slut. At skud til i 25 år at være borg - ud fra bomme for og agter. være bestyrer i så lang en pe - mester i Marstal. Dette fiskeri foregår ofte om riode som 42 år gav naturlig - I januar 1935 skrev Frede - natten. Derfor kan der ved vis anledning til visse myter rik Hansen en nytårsartikel. sejlads i nærheden af havnen om personen. Han udtrykte håb om et godt eller ved anløb af havnen være Det fortaltes om »fatter«, nytår, men gav også udtryk brug for lygter i de mørke som Frederik Hansen kærligt for en vis bekymring for timer. kaldtes, at han havde en så fremtiden. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
194 0-1944 Færgen til Rudkøbing Tyske fly indstillet Der var mange gæster på Ærø, over byen og øens hoteller var godt be - Den 9. april vågnede byen op lagt i de dage. Da meddelelsen til larm fra flyvemaskiner og om Danmarks besættelse blev meddelelsen om, at Danmark kendt, pakkede gæsterne imid - var blevet besat af tyskerne lertid sammen og ville omgå - tidligt om morgenen. ende forlade øen, medens de Rundt om i landet, men ikke offentlige transportmidler end- på Ærø, havde tyske flyvema - nu fungerede. Gæster, som hav - skiner nedkastet et »Oprop« de planlagt at tage eftermid - med meddelelsen om, at Dan - dagsfærgen fra Marstal, kom mark var taget under tysk be - ikke af sted, idet færgen ikke skyttelse mod krigsmageren sejlede på grund af mørklæg - Churchill. Store formationer af tyske fly på vej op over landet. ningsdirektivet.
Følgerne af første omgang to dage i arre - Bjærgning sten i Middelfart og et konfi - Alsang og musikalsk af lastbil engelsk bøf skeret flag, senere også 14 I sommerferien 1941 tog dok - dages hæfte. 19. april 1941 blev vogn - tor Skalkam og familien fra mand Chr. Almlunds last - adspredelse Marstal på en rundtur i Lille - vogn bjærget ved hjælp af Generalforsamling bælt med deres båd BUDDA. I På kong Christians d. X’s 70 fiskekutteren LAURA og Tøjassuranceforeningen Middelfart lagde de til ud for års fødselsdag den 26. sep - havnens kranflåd. Den var Neptun afholdt general - Hotel »Melfar«, som var besat tember 1940, var der store seks uger tidligere på en forsamling på Toldbodhus af tyske soldater. Da aftens - højtideligheder i Marstal. tur til Tåsinge gået igen - i Marstal den 19. januar maden bestod af engelsk bøf, Højtideligheden blev i 1940 nem isen. 1941. Formanden P. K. An - markerede Skalkam dette ved arrangeret af Marstal Skip - Den ramponerede vogn dersen bød velkommen og at sætte det engelske flag. perforening ved Søassurance - blev bragt til mekaniker indledte med at mindes de Snart var tyskerne til stede, foreningen Ærø’s bygning i Bank Jørgensens værk - syv medlemmer, som var og Skalkam forklarede, at Havnegade. Skibsreder Kri - sted i Marstal, hvor den omkommet på havet i det han altid satte det engelske stian Albertsen bød velkom - blev kondemneret af for - forgangne år. Det havde flag, når der skulle spises en - men, hvorefter der fulgte en sikringen. Resterne af vog- været et dyrt år for for - gelsk bøf. Tyskerne kendte række taler og blev sunget nen kom igennem krigen sikringen, eftersom der i ikke denne skik og bad kri - nationalsang og fædrelands - som hestevogn i Svend - årets løb var udbetalt er - minalpolitiet i Middelfart om sange. Man mener, at 1700 til borg. statninger for 5.510 kr. 1800 mennesker deltog. at tage affære. Det kostede i
land og desarmere den der. gerne var blottet på ryggen. Mineulykke ved Østersøen Han bevægede sig ud til mi- Hermansen blev lagt på en M/S Mary Clausen sænket Den 30. marts 1943 var der mansen bestilte vognmand nen og fik fastgjort en wire, sofa fra et af de ødelagte strandet en tysk hornmine ud Axel Grube til at køre minør - hvorefter Grube med sin last - strandhuse. Grube kørte til for den gamle Søpavillon ved holdet til stedet. Hermansen vogn slæbte minen op på gasværket for at låne en tele - Marstal. Løjtnant Holger Her - besluttede at trække minen i stranden. For at kunne kom - fon og alarmerede læge og me til at desarmere minen, ambulance. skulle den drejes en halv om - Hermansen døde en time gang. Hermansen gav tegn efter ankomsten til Ærøskø - til, at wiren skulle slækkes, bing Sygehus. og i samme øjeblik eksplode - rede den. Knud Pedersen, som blev slået bevidstløs et kort øjeblik, så Nygaard og Hermansen ligge på jorden. Nygaard lå nærmest og var ved bevidst - hed og lettere såret. Begge Da værftsarbejderne mødte på læns, og det konstateredes, at skyndte de sig hen til Her - arbejde om morgenen d. 13. en af skibets bundventiler var mansen, som var ved fuld be - marts 1944, lå M/S MARY åbnet. vidsthed og spurgte, om Ny - CLAUSEN delvis på bunden af Alle maskineriets instru - gaard og Pedersen var kom - havnen, delvis hængende i menter var smadret, og der met noget til. Hermansen var sine fortøjninger. var åbnet for en smøreolie - alvorligt såret, den ene arm Løjtnant Holger Hermansen, Ærø Redningskorps fik i tank, hvis olie var løbet ud i Et af de ødelagte badehuse efter minesprængningen. var næsten revet af, og lun - Marstal. løbet af da gen pumpet skibet maskinrummet. Hverdag med tyskerne Orienteringsvanskeligheder Erna forlist Det var svært at orientere sig Barkentineren ERNA af Mar - fulgte kisterne til kapellet, Til at holde kontrol med tra - i de bælgmørke vinternætter. stal minesprang ved Røsnæs hvor Krulls og Flindts bårer fikken ud og ind af Marstal I januar 1944 var fire perso - den 2. marts 1945. Der var tre blev indsat, og derefter til Havn blev der allerede i april ner fra Bagenkop på besøg i marstallere blandt den otte Møllevejen, hvor Albertsens måned 1940 indkvarteret to Marstal. Da de om aftenen be - mands store besætning, som familie ønskede at opbevare ældre tyske soldater hos en - vægede sig mod havnen for at alle omkom. hans båre. Begravelsen fandt kefru Larsen i Færgestræde gå til køjs i fiskekutteren, Marstallerne var skibsfører sted lørdag den 10. marts. 4. Tyskerne havde kontor i vandrede de direkte ud i den Valdemar Albertsen, motor - det gamle havnekontor, der lå sydlige del af jollehavnen ved passer Jørgen Krull og kok vest for Edvard Hansens fisker Peter Madsens hjørne. Alvad Flindt. Plads, neden for Fiolstræde. Det lykkedes dem at komme Havnepladsen var sort af Skibe over en vis størrel - op på et flåd i jollehavnen og mennesker, som var mødt op se skulle have sejltilladelse der fra i land. En af perso - for at modtage de tre bårer, (Schiffabfertigungsschein), nerne, Niels P. Nielsen, var så der kom med færgen A. L. B. inden de forlod havnene, hvil - hårdt medtaget af turen i det den 8. marts. ket havnefoged Rasmus. M. kolde vand, at han døde på vej Mere end 1000 mennesker Følget på vej til kirkegården. Jensen sørgede for. til sygehuset. Fisker Madsens fiskesalg i Jollehavnen. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
1945 Tyskland kapituleret Tyske skibe bombet Fredag aften den 4. maj kl. To tyske skibe ankrede op fre - 20.37 meddelte BBC, at de dag den 4. maj 1945 i Øster - tyske tropper i Holland, Nord - søen ved indsejlingen til Mar - vesttyskland og Danmark stal. hav de overgivet sig med virk - Ved middagstid blev ski - ning fra kl. 08.00 den følgen - bene angrebet af engelske fly. de morgen. Mørklægnings- Der var flere dræbte på ski - gardiner ne blev rullet op, og bene, blandt andre begge kap - folk samledes glade og jub - tajner. lende på ga der og veje. Ty - De overlevende roede ind til skerne vidste, at det måt te Marstal medbringende såre - ende sådan, og de fleste var de, hvoraf 11 blev bragt til godt krigstrætte. Allerede fre - Ærøskøbing Sygehus. Flere af dag aften var der atter lys i de sårede var russiske krigs - enkelte butiksvinduer. fanger. Det ene af de tyske skibe. Opråb til beboerne tioner, hvor det vil være på - strerede, vil være kendetegnet krævet, vil optræde bevæbne - af en Royal Airforce-vimpel. Klipninger Besøg af engelske på Ærø de, er kendelige på et arm- Enhver ordre fra vagtmand - bind i Royal Airforce-farver. skabet til civilbefolkningen, må ikke Vagter med armbind i Royal Motorkøretøjer, der på Ærø skal ufortøvet efterkommes, marinefartøjer Airforce-farver vil sammen benyttes af vagtmandskabet, såfremt arrestationer skal finde sted med vagtværn og politi opret - for så vidt de ikke er indregi - undgås. Kommandocentralen i Mar - ML 159 blev observeret ved svinekoteletter med stuvede holde orden. stal har fra Frihedsrådet Birkholm lidt over kl. 15 tors - asparges, ost og kaffe og Enhver ordre fra vagterne modtaget meddelelse om, at dag eftermiddag den 6. juni, borgmester Kristian Albert - skal ufortøvet efterkommes. der skal gøres alt for at for - og en halv time senere lagde sen holdt derefter sin egent - På foranledning af Dan - hindre, at kvinder bliver fartøjet, med lods Hermansen lige velkomsttale. marks Frihedsråd meddeles klippet. om bord, til i Marstal. Borg - følgende til befolkningen un - Frihedsrådet vil ikke hol - mester Kristian Albertsen og der distrikt Svendborg (her - de hånden over kvinder, løjtnant Anker Nielsen bød under Ærø): Mandskab fra som har udvist udansk ad - velkommen på henholdsvis modstandsbevægelsen vil fra færd, og deres forhold skal byens og modstandsbevægel - og med lørdag morgen kl. 8, undersøges. sens vegne. sammen med de lokale vagt - Der var fem-seks piger, Byen var vært ved en mid - værn eller politiet, deltage i som blev klippet i Marstal dag på Hotel Ærø for ca. 75 opretholdelse af ro og orden. og en i Ommel. gæster, hvor der blev serve- ML 159 ankommer Vagtmandskabet, der i situa - ret to stykker brød med sild, Marstal Havn. Engelske kampvogne på Torvet i Marstal Mere end 300 tilskuere Den 8. juni kl. 13.30 gjorde standsbevægelsens køretøjer. søg af både den engelske ma - de engelske soldater holdt på Marstal havde denne dag be - rine og den engelske hær. til Fodboldkamp mod enlænderne Torvet i Marstal. Her blev der Kampen begyndte kl. 16.00 kendte de, med smørrebrødet prøve sig frem, men efter en budt op til festlighed i form af og englænderne åbnede i et og snapsen skulle de lige kort øvelse gik det strygende. frokost på Hotel Ærø. Borg - forrygende tempo. De havde mester, sognerådsformand og en udmærket teknik – se dem skibsreder Erik Kromann lægge en bold død! – og et holdt taler, og apoteker Fride - fladt præcist sammenspil. richsen fortalte om afvæbnin - Dertil var de lynhurtige og gen af tyskerne i Oldemark, kunne skyde fra de besynder - og at modstandsbevægelsen ligste vinkler. fremover skulle holde vagt Englænderne vandt med 8- ved lejren. 1, Marstal havde Egon Stærke Efter frokosten på hotellet på mål, og han var en af de var englænderne til andagt i bedste på holdet. Marstal Kirke, hvorefter en - Efter kampen blev englæn - heden kørte til Søby, ledsaget derne beværtet med smørre - til Klausenskov Mølle af mod - Masser af folk mødte op på torvet for at hilse på. brød, øl og brændevin. Øllet
bertsen sammen med nogle skibet tjent som skoleskib at se Dannebrog gå til tops, li - kammerater tilbudt hyre på for den amerikanske Coast gesom passagen af Kronborg, Den længste rejse MARCHEN MÆRSK og rejste Guard, så det var en stor op - ankomsten til København og Erik Albertsen, Marstal, var København den 4. august derpå med tog til New York levelse for de 7 gamle elever ikke mindst, for Erik Albert - kun 15 år, da han stod til søs 1939 ombord på Skoleskibet for mønstring. på Kong Cristians fødselsdag sen, igen at gå i land i Mar - første gang. DANMARK, bestemt for New I de kommende år sejlede den 26. september 1945 atter stal. Udmønstring fandt sted i York. han i konvoj på Atlanten og Afrejsen fandt sted noget Der lastes militærbiler. en del på Østen bl.a. med tidligere end vanligt for vin - krigsmateriel og troppetrans - tertogtet, men årsagen var, at benhavn var bestemt til den porter. skibet skulle repræsentere 10. april, men det skulle gå Ved krigens afslutning Danmark ved verdensudstil - anderledes. Sent på aftenen blev han opfordret til at være lingen i New York. den 9. april fik kaptajn Han - behjælpelig med at sejle sko - Fra New York gik turen sen meddelelse om, at Dan - leskibet hjem til Danmark videre til Baltimore, Annapo - mark var blevet besat af igen. Det lykkedes kun at lis, Washington D.C., Puerto tyskerne, så det var ikke mor - finde 7 af de gamle elever. Rico, St. Thomas, St. Croix, somt for besætningen at læse Ud af de 120 elever, som Santiago de Cuba, Pensacola, følgende overskrift i aviserne: drog ud med skibet 1939, var og endte i Jacksonville den 1. »Denmark surrender - Nor - 14 ikke mere i live, en uhyg - Erik Jepsen Albertsen, med kufferterne, Skoleskibet DANMARK april 1940. way keeps on fighting«. gelig stor procentdel. Som modtages her på broklappen efter års ufrivillig sejlads, ankommer til New York. Afsejlingen hjem mod Kø - I maj 1940 blev Erik Al - alle bekendt havde skole- af sin far Kristian Albertsen. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
194 5-1965 Ærø Hjælper Norge På Ærø blev der ved krigens 44 stk. Røde Kors varepak - ringsmærker indkøbt 608,2 afslutning stiftet en indsam - ker, 20½ kasser æg, 494 kg kg smør, 967,5 kg hvedemel, lings-komite under formand - ost og 69½ kg fedt. Varepak - 70,5 kg sukker, 7.800 kg rug- skab af pastor Sv. Gunnar kernes indhold vejede 5 kg og og sigtemel, 2.565 kg havre - Jensen fra Tranderup og med bestod af smør, bacon, kon - gryn, 1.773 kg byggryn, 62,3 bl.a. skibsreder Erik B. Kro - serves, bolsjer og bouillonter - kg blød sæbe, 45 pk. sæbespå - mann og skibsreder Alfred ninger. ner o.lign, 656 stk. toiletsæbe Petersen, begge fra Marstal, For de indsamlede penge og 59 pk. kaffeerstatning. som medlemmer af komiteen. blev der købt følgende varer: Disse varer blev betalt med i Indsamlingen sluttede sidst i 50 halve saltede baconsvin, alt kr. 7521,12. juni/først i juli. svarende til 1.529 kg for Alle givere blev stillet i ud - På det tidspunkt var der 4556,42 kroner, 100 kg spe - sigt at modtage en taknem - indsamlet 16.250 kroner til - gepølse for 500 kroner og for melighedsgave i form af en lige med: 719½ kg flæsk, 67 2.000 kroner ost. æske norske tændstikker el- skinker, 12.085 kg kartofler, Desuden blev der for de over ler noget salpeter med en per - Motorskonnert SINE afgår Marstal med nødhjælp til Porsgrunn i Norge. 4.548 kg korn, mel og gryn, hele øen indsamlede ratione- sonlig hilsen fra Norge. Rederiet havde stillet skibet til rådighed uden beregning.
finde spor af hverken skib bragt efterretninger om vrag - MARY ANN’s forlis eller besætning. gods, der er drevet i land på Ny skibstype søsat Atter er der sorg i den lille Men de sidste dage har Bornholm. skipperby, hvor en hustru med sine to små børn venter med Marshallhjælp en far, der var hjemme i julen og i et lykkeligt familieliv fej - Ved søsætningen den 4. au - lemmer, fordelt med skipper rede højtiden sammen. gust 1951 på H. C. Christen - og styrmands kammer agter, Stadig venter og venter den sens stålskibsværft døbtes en samt skippersalon. Ud over unge hustru, ligesom søsk- ny skibstype af sin navnemo - dette bliver der også en stor ende venter på broderen, Karl der Caroline Petersen og fik kabys og messe. I forskibet Otto Stegmann, som netop navnet CAROLINE af Vejle. bliver der 4 køjer fordelt på to havde overtaget førerposten Skibet var kontraheret af kamre. Der bliver ligeledes på MARY ANN, det tidligere skipper Albert Petersen, Vejle. toilet både i for og agter samt ulykkesskib »RISE«, og nu Den nye type af små fragt - centralvarme. var ude på den første rejse, skibe måler 33 meter i læng - Typen er med til at erstatte som desværre også synes at den med en lasteevne på 240 den efterhånden aldersstegne være den sidste. tons og en servicefart på 8 danske småskibsflåde, der ho - Skibet var på rejse fra Gdy - knob med en maskine på ca. vedsageligt består af motori - nia til Danmark i januar 250 HK. Apteringen indrettes serede træskibe fra sejlskibs- 1950. Flyvere har gennem - med op til 6 besætningsmed - tiden. søgt farvandet, men uden at Knøv lægger op man ikke give et menneske. ten er antaget Johannes Kro - En epoke er forbi Knøv bliver savnet i Køben - mann-Andersen, der har sej - Efter over 37 år i fast rutefart havn. Som ny fører på paket - let på Vestafrika i flere år. mellem Marstal og Køben - havn, har den navnkundige Rederiet H. C. Christensen lukker skipper på paketten MAR - 19. september 1952 vedtog fa - En epoke er forbi, men den stensen af eget værft var kun STAL, Knøv, hvis borgerlige milien til H. C. Christensens utrolige historie om Bonde- med til at understrege rede - navn er Knud Madsen, sagt Damp- og Sejlskibsrhederi på Hans, der med en utrættelig riets betydelige størrelse og sin hyre op og gik i land sidst en generalforsamling at op - flid grundlagde Marstals stør- økonomisk gode siuation. i september 1961. Foreløbigt løse det 110 år gamle rederi. ste virksomhed gennem ti - Men det lod sig alt sammen vil han holde en hårdt til - Ti dage senere blev beslutnin - derne, lever stadig i byens kun gøre, fordi medlemmerne trængt ferie, og så skal der gen godkendt på en ekstraor - fælles erindring. Det skyldes af familien Christensen kun - nok blive brug for Knøv dinær generalforsamling, og ikke mindst, at H. C. Chri - ne en hel del mere end de fle - hjemme i Marstal. dermed var det en saga blot. stensens efterkommere fort - ste – og gjorde det. Det er Han er en samvittigheds - Firmaet var så kapitalstærkt, satte ekspansionen af rederi derfor ikke for meget sagt, at fuld mand, som varetager sin at alle investorer ved likvida - og værft med stor succes. de i ordets mest positive be - reders interesser om muligt tionen fik udbetalt et aktieud - Rederiet blev en betydelig tydning blev Marstals mata - bedre, end hvis de havde var bytte på 200 procent. aktør i dansk søfart, og eksi - dorer! hans egne, og større ros kan Knud Madsen ses her ombord på MARSTAL i Nyhavn. 4. Maj Kollegiet Havnen bliver kommunal Marstal Fjernvarme stiftet Den 1. april 1963 blev Marstal Havnekommissionen over - indviet Havn overtaget af Marstal lod aktiver for ca. 250.000 Den officielle indvielse af 4 Det var Poul Martin, der bød de fremmødte velkommen, da pla - Mogens Kristensen, som var Kommune. Inden borgmester kr., men også en betragtelig Majkollegiet foregik fredag nerne om fjernvarme i Marstal skulle bringes til realisering aftenens dirigent, til lyd for Harald Madsen overtog for - gæld på 183.000 kr. Det var den 16. september 1960 un - ved en stiftende generalforsamling på Hotel Danmark den 21. at vælge den hidtidige ar - mandsstolen, holdt den afgå - derfor ikke uden grund, at der meget højtidelige og fest - maj 1962. Redaktør Martin kunne til almindelig tilfredshed bejdsgruppe. - Men arbejds - ende formand, redaktør Hen- havnekommissionsmedlem - lige former i det smukke- meddele, at der var 148 husstande, der havde udtrykt inter - gruppen bestod af syv per- rik Albertsen, en gribende merne endelig var nået til ste vejr. Der var indbudt en esse for fjernvarme, og heraf var de 130 repræsenterede ved soner, hvorimod bestyrelsen tale, hvor han på baggrund af enighed om en overdragelse. mængde gæster og ca. 200 generalforsamlingen. kun havde fem pladser, så mottoet »Enighed gør stærk« Havnen var økonomisk ude af mødte op. Blandt de indbudte Peter Herskind og Ejner Erik - mindedes forfædrenes grund - stand til at klare de voksende var pårørende til de omkomne Som udgangspunkt for arbej - Efter den tekniske gen - sen blev i stedet valgt som læggelse af havnen, som hav- krav til driften, og det var alle søfolk, der mindedes med kol - det måtte forsamlingen na - nem gang vendte forsamlin - suppleanter. de givet Marstal verdensry. klar over. Af samme grund legiet. Som en speciel optakt turligvis høre om de ind- gen sig til den juridiske side Herefter var der åbent for Nu skulle kommunen over - udløste afgørelsen ingen avis - til festlighederne afhentedes høstede erfaringer fra andre af sagen og vedtog såvel ved - spørgsmål, og den stiftende tage det store ansvar til gavn polemik. Men beslutningen mange af gæsterne i Faaborg steder. Ingeniør Pischardt fra tægter som indholdet af for - generalforsamling var først for byen og dens erhvervsliv, havde været svær at træffe. af borgmester Harald Madsen D.E.C. var derfor indkaldt og brugerkontrakten i enighed. forbi ved halvellevetiden den og Harald Madsen lovede på Det var jo ikke uden grund, og blev sejlet med den nye gav en teknisk redegørelse Da forsamlingen skulle vælge aften. kommunens vegne at gøre sit at spørgsmålet var blevet dis - færge ELLEN SØBY til Søby. for fjernvarme. en bestyrelse, slog advokat bedste. kuteret i mere end 30 år. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
196 5-1980 Ny færge Hjem Fra Australien I årene 1958 til 1965 har rederiet Kromann haft singeldæk - til Langeland keren ELISABETH BOYE i fart på Australien, Ceylon og flere andre Stillehavsøer. M/F MARSTAL blev navnet på Rederiet Kromann havde genoptaget world-wide sejladsen, den nybyggede motorfærge medens de hjemlige kolleger stort set udelukkende var be - på ruten Rudkøbing-Marstal skæftiget i Nord- og Østersøfarten. overfarten, der blev indsat den 30. maj 1965, og den var virkelig et fremskridt for ruten. Med plads til 30 personbi - ler og 300 passagerer samt en overfartstid på en time blev ruten nu helt tidssvarende.
almindelige klasseværelser også lærerværelser og konto - Ny centralskole indviet rer samt bibliotek, lægeklinik Det var en smuk festdag da Skolens indretning er et etplanshus og således, at og gymnastiksalene. Marstals nye skole blev ind - Marstal Skole er opført som kælderetagen er stærkt ud - Undervisning og admini - viet tirsdag d. 5 januar 1971. en kerneskole, hvor gymna - nyttet. Her ligger f.eks. de fle - strationslokalerne i stueeta - Alt klappede, som det skulle, stiksale og aulaen danner en ste af faglokalerne, skole - gen er ca. 3800 kvadratmeter, og der lød mange lovord om kerne i skolen omgivet af køkken, træ- og metalsløjd, helseafdelingen er på 150 den skole, som her er skabt gange og udenfor disse igen formninglokaler m.m. kvadratmeter og kældereta - og de muligheder, som derved klasseværelserne. Bygningen I stuetagen er foruden de gen er på 1200 kvadratmeter. Marstal vil også vente åbnes. Den henvendelse foreningen mange af dem, der skrev un - Moderne og helt up to date »Sønderrenden« havde sendt der, enten ikke lever her på er skolen. til Marstal Kommunalbesty - øen eller er i en alder, hvor de Det var en historisk dag relse med protest mod en fast - slet ikke kan få stemmeseddel for Marstal, men det var det landsforbindelse, fik samme i hånd. også for øen som helhed, idet behandling som den havde Borgmesteren R. Stærke Marstal Skole er det største fået i Ærøskøbing: Man vil Kristensen: - Det er nemt at få byggeri – det gælder både vente, til man har resultat af folk til at skrive under. Man størrelsesmæssigt og økono - bundundersøgelserne. kan - siger man - få folk til at misk – der er gennemført her På mødet sagde Neldeberg: underskrive deres egen døds - på øen. – Vi har vel lagt mærke til, at dom.
Gaveregn til skolen En by i fest for sin skole Skolen modtog et væld af Bazaren hærget af brand gaver, og som den mest mar - Købmand B. Marquardsens beboelses- og forretningsejendom Fredag den 19. september ner og i øvrigt personer med Peter Fisker, stiftamtmand kante kunne nævnes et kom - på hjørnet af Kirke -stræde og Skolegade blev ved årsskiftet 1975 bliver husket som den tilknytning til erhvervet og Thyge Haarløv, borgmester plet sproglaboratorium skæn- 1976/77 stærkt brandhærget. største dag i Marstal Naviga - skolen. Robert Stærke Kristensen, di - ket af Amtssparekassen i Årsagen til branden menes at være nytårsskyts, der har fun - tionsskoles historie, nemlig I alt deltog ca. 300 menne - rektør Finn Bergmann fra di - Marstal. Men også rederier, det vej til butikken. Der er dog mistanke om mulig forsik - den dag, hvor den nye skole sker. rektoratet for søfartsuddan- organisationer og private var ringssvindel, som undersøges nærmere. officielt blev indviet. Til indvi - Der kunne blandt gæsterne nelserne samt naturligvis meget rundhåndede. Den ef - elsen var der indbudt en lang nævnes handelsminister Er - hele skolens personale. De terfølgende lørdag var der række gæster fra regeringen, ling Jensen, kirke- og grøn- mange talere roste alle den åbent hus på skolen, hvor stat, amt og kommune, fra re - landsminister Jørgen Peter nye skolebygning i høje to - skønsmæssigt mellem 4.000 derier og søfartsorganisatio - Hansen, amtsborgmester Jens ner. og 5.000 mennesker - altså halvdelen af Ærøs befolkning - besøgte den nye skolebyg - ning, der betegnedes som Nordeuropas mest moderne. Byggeriet af den nye skole, som dækkede ca. 3.500 kva - dratmeter, kom til at koste det beløb, som var forudset, nem - lig 13 millioner kroner. Her - til kom inventar for godt 1 million kroner.
Graeme Thomson, Græsvæn - Klubhus Hotel Ærøs leder overtager hotellet gevej, har i juli 1979 købt et Hotel Ærø i Marstal er i december 1975 solgt til lederen af ho - Afsted med 300 km/t nyt tomotorers fly til brug i godt i gang tellet, fru direktør Ella Kondrup for 1,2 million kroner. sin omfattende virksomhed En snes medlemmer af Mar - Ella Kondrup overtog ledelsen af hotellet 3 år tidligere, men med skibselektroinstallatio - stal Sejlklub er startet op, vil nu prøve kræfter som ejer. ner. midt i oktober 1979, med byg - Det er det fjerde fly, Grae- ning af det nye klubhus. me Thomson bliver ejer af, og Inden man for alvor kom i det er samtidig det mest spe - gang var der lidt, der skulle cielle hidtil. justeres i forbindelse med Hver af de to motorer yder støbning af grunden, men 340 hestekræfter, der sætter man er dog allerede godt i flyet i stand til at holde en gang ikke mindst med den gennemsnits rejsefart på 300 sydlige mur, hvor der bliver km/t. mastehus. Bygningen opføres Samtidig er det en stor sik - i gasbeton-blokke og mures af kerhed at have to motorer, da frivillige medlemmer af sejl - turen ofte går over Nordsøen. klubben. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
198 0-2000 Klokkespil i Marstal Julegudstjeneste på Birkholm i år Anonym gave i 1987 skænker Rosendahl kalder For første gang i mange år klokkespil i Marstal Kirke. kan indbyggerne på Birk - Glæden var stor, da de 10 alle lystsejlere... holm i år komme til juleguds - klokker var hængt op i klok - Marstallærer bag ny bog forfatter til ny lærebog til un - tjeneste på selve øen. ketårnet og klar til brug, Or - om VHF-Radioen. dervisningsbrug om brugen Sognepræst Ander Hauge ganist Thomas Bielefeldt var af VHF-Radioen. tager sammen med en kirke - da heller ikke længe om at VHF-Radioen har stor sikker - Bogen udkom 1987. sanger ved middagstid den tage det i brug. hedsmæssig betydning i såvel 24. december 1983 med post - lystfartøjer som handels- og båden fra Marstal. fiskefartøjer. Fiskerbrødrene Frede og Da der er krav om tilladelse Morten Mortensen stiller de- for både installering og brug res hjem, øens gamle skole, til af VHF-Radioen, er der behov rådighed for øens dusin be - for undervisning, og her kom- boere til julegudstjenesten. Brødrene Mortensen nyder kaffen. mer Leif Rosendahl ind som Nyt selskab køber flydedok Splid om stemmeret 20 firmaer og privatpersoner med skibsreder Boye Kro - deriet Fabricius & Co., som di - har dannet et nyt selskab og mann, rederiet E. B. Kro - rektør. i Marstalfærgen købt en flydedok fra Graa - mann, som formand og Et andet selskab, Marstal sten. En bestyrelse er dannet skibsreder Jan Fabricius, re - Flydedok A/S, dannedes med Mange mente, at demokratiet sen, der den gang var medlem tre værfter – Thomsen & i Marstalfærgen var ved at gå af bestyrelsen. Klagemålet er Thomsen, Marstal Søndre fløjten, da den tidligere stor - nu afvist af retten. - Og kan Skibsværft og Ebbes Både - kommanditist Poul Larsen der så komme ro over færge - byggeri – som lejer og bruger for år tilbage efterhånden do - riet? - Nej - de aldersstegne af dokken. minerede en klækkelig part. »kæmper« ser nødig al splid Havnen har i forbindelse For at imødegå dette søgte be - begravet. Poul Harris Groth med anskaffelsen af en dok styrelsen at stække dette ved satser politisk på at få delt påtaget sig at udgrave hul til forslag om stemmebegræns - færgerierne op mellem de to dokken, at ramme et par ning i 1996. Det lykkedes kommuner. Men altså nok en - svære Duc d’Alber, at anlægge ikke, og Larsen har derfor for gang: Øen er for lille den tilkørselsrampe og at grave af længst rejst en sag om øko - slags udskejelser og grøfte - grundkanten østen for dok - nomisk erstatning, og har gravning. Vejen frem hedder Flydedokken ankommer med to slæbebåde ken af hensyn til passagen som offer udpeget naviga - ikke modarbejde, men samar - Marstal den 27. marts 1990. forbi dokken. tionslærer Kai William Jen - bejde! Storkommandist Poul Larsen. Marstalcoaster tilbageholdt Carolinerforeningen Ny færge M/S SAMKA på Haiti stiftet til Marstalruten Med henblik på at købe, I 1996 blev Marstal-coasteren klagede dybt det skete og lo - 2 amerikanske statsborgere bevare og fortsat sejle 14. maj 1999 blev den store, følgende til at sejle i Angola i BIRTHE BOYE med 7 mands vede, at regeringen ville gøre tilbageholdt. Det er ejerne af med SAMKA blev der i nybyggede færge MARSTAL Vestafrika. store besætning tilbageholdt alt for at få sagen bragt til af - det shipping-selskab i New 1997 stiftet en bevarings - indsat på ruten. på Hai ti. slutning. York, der har chartret BIR - forening, som fik navnet Færgen blev bygget ved Es - Den danske konsul på Hai - Ud over de 7 danskere fra THE BOYE til at sejle brugte »Carolinerforeningen M/S bjerg Oilfield Service A/S, Es - ti afleverede tirsdag den 16. skibet BIRTHE BOYE er også biler fra USA til Haiti. SAMKA«. bjerg. Den er på 1617 BRT og januar en officiel protest til Foreningen var fra er udstyret med to dieselmo - Haiti’s regering. starten forankret i Mar - torer på hver 1020 kW. Den 7 danske søfolk har nu i stal, og dens første for - kan medtage 395 passagerer snart to uger har været tilba - mand blev Jens Christen- og 42 personbiler. geholdt i en lille havneby sen, Marstal og med Gun - Den gamle MARSTAL, som uden at blive sigtet eller stil - nar Pedersen, Aabenraa, indtil salget fik navnet MAR - let for en dommer. En tals - som næstformand. STALFÆRGEN, blev herefter mand for Haiti’s regering be - sat til salg, og den kom efter -
brudt om, og billederne blev placeret. De færdige registre Kæmpe bogværk om Marstal Søfart klar til udgivelse blev afleveret lige før jul, og så var der kun tilbage at For flere af Søfartsmuseets af bogen »Marstal Søfart ve hvad, og hvem ville over - rederidrift - bl.a. fra rederiet de oplysninger indtastet: re - vente på det færdige resultat medarbejdere - lønnede som 1925-2000« til at optage en hovedet påtage sig at skrive? H. C. Grube. En stor del af ar - deri, rejsenummer, dato, skibs- fra trykkeriet. frivillige - kom udarbejdelsen del tid i året 1999. Bag det Dét spørgsmål har - som man kivmaterialet ville først blive navn, fra hvilken plads i hvil - færdige resultat gemmer der kan se i det færdige resultat - virkelig anvendeligt, når det ket land og til hvilken plads sig en del arbejde, som læse - fundet sin løsning. var skrevet ind i en database, i hvilket land skulle lasten ren ikke uden videre får øje Efter uddelingen af skrive - og her kommer en af de usyn - transporteres, lastens art, om- på. opgaverne skulle kildemate - lige, men kæmpemæssige ar - fang, fragtrate og eventuelle I 1997 blev opgaven - at rialet findes frem. bejdsopgaver ind i billedet: ekstra bemærkninger. Bagef - skrive en efterfølger til over - Private virksomheder er En af Søfartsmuseets fri - ter gav hun sig i kast med at arkivar Erik Kromans Mar - ikke forpligtet til at gemme villige medarbejder, Karen skrive lister over havnekom - stals Søfart indtil 1925 (ud- noget som helst fra deres Nielsen, gik frygtløst i gang missionsmedlemmer og hav - kom 1928) - stillet, og der blev arkiv, og det er derfor meget med at indtaste befragtnings - neudvalgsmedlemmer samt holdt nogle møder om ud - forskelligt, hvad der er gemt oplysninger fra rederierne - forskellige afskrifter til brug formningen af bogen. Alle var om en given virksomhed. Det ret imponerende i en alder af i manuskriptet. Efterhånden enige om, at det var en stor og gælder også rederi- og værfts - 80 år! - og hun nåede da også var arbejdet nået så langt Karen Nielsen ses her temmelig uoverkommelig op - arkiver. at få skrevet alle de udvalgte frem, at manuskript, kort og med bl.a. Kjeld Jensen, gave, medmindre der var flere Søfartsmuseet er så heldig oplysninger ind. billeder kunne afleveres til begge frivillige. skribenter. Hvem skulle skri - at have en del materiale om 17.500 gange blev følgen- trykkeriet, hvor teksten blev Omslaget på den færdige bog. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
200 0-2013 Marstal Navigationsskole M/S SAMKA reddes Efter Søfartsstyrelsens ind - trodset embedsmændene og til Brest 2000 stilling om lukning af Mar - sagde, at »Med det engage - Ikke mindre end 12 mand er bing og til sidst i Nykøbing stal Navigationsskole i de - ment, som Ærø har vist om - ombord på turen ned og hjem F., hvor en kopi af middel - cember 1999 og den efterføl - kring navigationsskolen, har og endnu flere under ophol - alderbåden AGNETHE skal gende store demonstration jeg tiltro til, at det vil lykkes det i Brest, Frankrig. med som dækslast. foran Christiansborg i januar skolen i samspil med de lo - SAMKA skal i midten af I Brest Frankrig skal der 2000 kom der den 7. februar kale kræfter at skabe det nød - juli deltage i det store mari - opføres nogle pavilloner med 2000 besked om, at Marstal vendige elevgrundlag for time stævne, hvor mere end udstillinger fra virksomheder Navigationsskole endnu en skolens fortsatte eksistens.« 2000 historiske fartøjer mø- i Danmark og ikke mindst gang var reddet. Erhvervsmi - Pia Gjellerups fornemmel - Anders Hauge des. Der skal lastes udstil - markedsføre Det Sydfynske Der lastes udstillingsgrej nister Pia Gjellerup havde ser var helt rigtige! med Fyns Amts Avis plakat. lingsgrej i Marstal, Rudkø- Øhav. i Marstal. Nyt landområde annekteres P&S starter værftsvirksomhed i Marstal Marstal Værft A/S, der er et borg, er den 4. januar 2004 gerne på havnen fra firmaet munen. Ud over dette har de af Marstallere datterselskab i Pedersen & Sø - startet i Marstal. Thomsen & Thomsen samt overtaget flydedokken, og det En større flok beboere fra Selskabet havde hjemmefra rensen koncernen i Svend - Firmaet har lejet bygnin - beddingsanlægget fra kom - betyder, at værftet både har Marstal og omegn indtog i medtaget borde og bænke, kapaciteten og ekspertisen til sommeren 2001 en ny holm, samt mad og drikke, så det selv at løse alle typer repara- der var kommet til syne mel - hele kunne festligholdes. tionsopgaver samt en lang lem Langholmshoved og Sto - Da vejret var perfekt, blev række specialopgaver til for - reholm. det en uforglemmelig ople - nuftige priser. Samtidig er Efter ankomst til øen blev velse for samtlige deltagere. værftet ikke større, end at det den under en fornem cere - Deltagerne tog alle hjem fortsat er fleksibelt og hurtigt moni, af selskabet navngivet ved midnatstid i god ro og kan omstille sig. Desuden er SMÅHOLM. orden. alle faciliteter samlet på ét sted, så det er nemmere at be - vare overblikket. Værftets flydedokfaciliteter kan håndtere skibe på op til 3.500 tons. Der vil blive arbejde til ca. 30 medarbejdere, som dækker spektret fra maskinarbejdere, skibsbyggere, malere, inge - niører, elektrikere, skibstøm - Selskabet ses her bænket på Småholm med deres fartøjer Værftsområdet på havnen er, foruden den store blå hal, de to bygninger syd for beddingerne, rere, smede og specialarbej- til ankers i baggrunden onsdag den 15. august 2001. hvor der er maskinværksted, lager og kontor. dere mm. Små skibsbyggere Prøvesmagning Birkholm vandt kampen på Marstal Søfartsmuseum Der snakkes stadig frem og tilbage om, hvorvidt man på ældrecentrets storkøkken i Kampen mod Post Danmark sluttede i juni 2012 Marstal, der leverer mad til Oprindelig ville Post Dan - alle øens pensionister, skal gå mark have, at beboerne på over til kølemad eller fort - øen selv skulle hente deres sætte som hidtil. post i Marstal, derpå at man For at komme det lidt nær - ville sætte postkasser op på mere tog en delegation på 16 Birkholm Havn, men nu er - ni medarbejdere i ældreple - det besluttet, at man fortsat jen og syv kommunalpoliti - skal omdele post på øen som kere - til Det Danske Madhus hidtil. i Vejle tirsdag den 9. februar Det hele er stået på i mere 2010 for prøvesmagning og end et halvt år, hvor der har for at se, hvordan køleteknik - været tovtrækkeri frem og til - ken fungerer. bage. Efterårsferien 2010 valfartede feriebørn og deres forældre til Marstal Søfartsmuseum for at bygge modelskibe. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan ski - Minors Minde Nisser bene skal se ud, dog finder ungerne hurtigt ud af at tilpasse overbygning, master m.m. så skibene kan sejle. klar kom med Med tre måneders forsin - kelse er 16 værelser nu SAMKA klar til indflytning på Mi - Der er efterhånden blevet tra - nors Minde den 25. okto - dition for, at Julemanden med ber 2011. sit følge af nisser kommer ad 12,9 millioner kroner søvejen til Marstal. har det kostet at sætte Coasteren SAMKA blev bygningen i stand med også i 2013 modtaget af køb og det hele. byens børn på havnen, da den De første elever fra anløb med Julemanden og Marstal Navigationsskole hans følge. Efter ankomst gik er allerede flyttet ind, og alle op på Torvet, hvor der de er godt tilfredse med blev danset om juletræet og de nye faciliteter. ikke mindst delt godteposer ud til alle børnene. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
2014 Skonnert BONAVISTA 100 år Maritimt oplevelses-center Marstal Søfartsmuseum hol - firmaer. Besøgende kan kom - var oprindeligt oplagsplads der indvielse af Eriksens me tæt på fartøjerne og akti - for tømmer til skibsbyggeri - plads som museet har overta - viteterne, der foregår, og så - erne, ankre, gamle dækshuse, get forige år. vel plads som skure vil natur - gangspil o.lign., hvilket kan 20. juni kl. 12.20 indvies ligvis være tilgængelige for genetableres på den del af Eriksens Plads af repræsen - publikum som et stykke åb- pladsen, der vender ud mod tant for A. P. Møller Fonden. net formidling af dansk sø - Eriksens Slæbested. Der er I forbindelse med indvielsen farts- og havnekultur i et af opført et halvtag og bænke og spiller Søværnets Tambur - de absolutte arnesteder for borde, og grillplads er etable - korps. den engang så store danske ret. Beddingsanlægget, værfts - sejlskibsflåde. Formidlingen I havnebassinet ved havne - bygninger, samt ikke mindst bidrager til at holde et stykke molen øst for Eriksens Plads, bolværkerne er istandsat og levende eksisterende havne - er der - for at fuldende bille - ombygget. Liggepladserne ved kulturmiljø intakt. Projektet det - blevet rammet to jagt - de ombyggede kajer bliver blæser supplerende iltforsy - pæle (Duc d’Alber), et særde - forbeholdt traditionelle fartø - ninger til en autentisk skibs - les karakteristisk islæt i hav - jer. bygningsplads med rødder nebilledet indtil for 30-40 år Planen er fremover at bed - tilbage til dansk sejlskibs- siden. Her kan et skib ligge dingen skal stilles til rådig - epokes guldalder. fortøjet. hed for fartøjer, der i sagens Et både- og pladslaug i Sø - På pladsen er der også BONAVISTA som ny i Marstal Havn. natur må rekvirere assistance fartsmuseets regi skal have bygget en delvis spanterejst til landsætning og reparatio - opsyn med pladsen og dens skonnert som markant signal Den 7. maj 1914. løb BONA - nien og Middelhavet, retur - bys sammenbygget med sty - ner hos værfter, sejlmagere drift. om pladsens identitet og va - VISTA af stablen og kan der - last var i reglen salt. rehuset, i samme forbindelse og motorreparatører samt el - Arealet øst for værfthallen remærke. for i år fejre 100 års fød - Skonnerten fik installeret kom den oprindelige kabys i selsdag. motor i 1926 og kom herefter land. H Hovedindgang Marstal Søfartsmuseum BONAVISTA måler 91 brt. i Nord-Østersøfart. I 1950 I 1959 blev BONAVISTA 1 Udstillingsbygning I H Hovedindgang medMarstal Eriksens Værft Søfartsmuseum (senere 98) og laster 140-155 blev den rigget ned til motor - solgt til Aalborg og fik nav - 2 UdstillingsbygningH Hovedindgang II Marstal Søfartsmuseum 1 Udstillingsbygning I 3 Udstillingsbygning1 Udstillingsbygning III I med Eriksensmed Eriksens Værft Værft ts. jagt, hvor der samtidig kom neforandring til THOMAS. 2 U2dstillingsbygning II 4 MaritimUdstillingsbygning legeplads II 3 Udstillingsbygning3 Udstillingsbygning III III Skibet blev bygget til sej - større lastluge og den blev I 1972 overgik den til par - 5 Kontor / arkiver 4 M4 aritimMaritim legeplads legeplads lads på New Foundland, hvor forsynet med styrehus som trederi ved P. K. Thuesen, 6 Værksted5 Kontor / arkiver 5 Kontor / arkiver der fragtede klipfisk over At - det sidste fragtskib her i Holte, og blev rigget op igen i 7 Toldbod6 Værksted / magasiner 8 6SvedekisteVærksted7 Toldbod / magasiner 17 lanterhavet til Portugal, Spa - landet, desuden fik den ny ka - Rødvig og ombygget til char - 9 7SpisehusetT8oldbodSvedekiste / magasiner 17 9 10 8VærftshalSvedekisteSpisehuset 17 terskonnert under navnet 10 Værftshal 18 11 9JolleskurSpisehuset & Udsigtsplatform 18 SYVEREN af Rungsted. 11 Jolleskur & Udsigtsplatform 12 Barkegryde / grill 10 12VærftshalBarkegryde / grill 18 1975 fik den sit oprinde - 13 Bedding13 Bedding / beddingsspil / beddingsspil 11 Jolleskur & Udsigtsplatform 11 12 11 12 16 16 14 12SpanterejstB14arkegrydeSpanterejst skonnert / skonnertgrill lige navn tilbage. Væ V 15 Spanteplan15 Spanteplan & Motorudstilling & Motorudstilling 10 r æ 13 Bedding / beddingsspil 10 ft r År 2000 var skonnerten 16 Beghus 12 s 16 ft 16 Beghus 11 ve s 14 S17panterejstOplæggerplads skonnert med jagtpæle j ve 17 Oplæggerplads med jagtpæle Gangvejen 14 15 j V ved at blive afhændet til 18 Skonnerten BONAVISTA n 15 æ 15 Spanteplan & Motorudstilling e Gangvejen 14 18 Skonnerten BONAVISTA o n 10 13 r r e ft USA. Via Kulturværdiudval - 16 Beghus b o 9 13 s e r Eriksens Plads ve s b j 17 Oplæggerplads med jagtpæle in 7 e 9 gets indgriben blev skonner - r 8 Eriksens Plads 15 P s Gangvejen 14 18 Skonnerten BONAVISTA in 7 n r e 8 ten erhvervet for forbliven o Havnegade 13 3 1 P r under dansk flag. Kulturvær - b Havnegade9 3 1 5 e Eriksens Plads ANG s DG in 7 diudvalget lod skibet gå vi - IN 5 r 8 4 G P 6 H e AN dere til Nationalmuseet, der dDG 2 IaN Havnegade 3 4 1 g s 6 står for opgaven med at re - Hn e e d 2 s a 5 staurere skonnerten som for - in GMARSTAL - ÆRØ - DENMARK - WWW.MARMUS.DK r g AN P s DG n IN midlingsprojekt i samarbejde 4 e s 6 in H e MARSTAL - ÆRØ - DENMARK - WWW.MARMUS.DK BONAVISTA ses her som motorjagt. med Marstal Søfartsmuseum. r d 2 P a g s n e s in MARSTAL - ÆRØ - DENMARK - WWW.MARMUS.DK r Stå til søs P ombord på S/S Martha Marstal Søfartsmuseum har fået nyt legeskib til de små gæster
Skibet der efterhånden er blevet en legende i søfartskredse er genskabt og opsat i museets går. MARTHA er bygget i træ og belagt med glasfiber så den kan modstå klimaet og forhåbentligt holde i mange år. MARTHA er indrette med styrehus, hvor der er maskintelegraf og et rat så ungerne kan få fornemmelsen af at sejle på åbent hav. Det er også muligt at komme under dæk hvor der er et radiorum samt andre små rum at kravle rundt i. Da MARTHA ligger ved kaj skal man fortøje skibet og selvfølgelig laste og losse via bommene hvor man kan hive ting og sager op i. Kort og godt er det en rigtig boltreplads for de mange besøgende børn. Marstal Marstal 1514 Jubilæumsavisen 2014 Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen
BEFOLKNINGSTAL / AVISER Skovlandet: Aviser på Ærø Marstal og Marstal Landsogns Ældst er ÆRØ AVIS »Et Uge- blad for Politik, Skibsfart og Be - kjendtgørelser«, oprettet i 1858 befolkningsudvikling af en langelandsk bladudgiver med typograf Henrik Andersen som redaktør og efterfulgt af bl.a. C. Fr. Petersen. gennem de sidste 500 år... Borgerskabet i Ærøskøbing Befolkningstallet i 1514 ken - over 6.300 bosiddende i om - Marstal blev geografisk stør- stærkt tilbage, og man kan nu bak kede op: købmand Klestrup, des ikke, men ud fra skatte - rådet. re på trods af befolknings- se, at befolkningstallet ikke assessor Steenstrup, landfoged listerne fra Sønderborg Amt Så falder tallet igen, for - mæssig tibagegang. har været lavere siden første Carstens, bager Røhling, post - kan man delvis se, hvorledes mentlig på grund af Første De senere år er det gået halvdel af 1800-tallet. mester Kaffka, gæstgiver Bon - bebyggelserne fordeler sig i Ver denskrig, mellemkrigsåre- sack, skipperne Steen, Schaarup, hele området, og det taler for, nes krise og Anden Verdens - Antal personer i Skovlandet Svinding, skibsreder Brandt, at befolkningen har væ ret på krig. Schössler, Hylsebeck og »forskel - omkring 350 personer. Søfarten blev ramt af en al - År By Land I alt lige -sen’er«. Mod nordvest lå landsby - vorlig tilbagegang, men byen I 1893 flyttes redaktionen til Marstal efter et udtalt ønske 1514 ...... 50 ...... 300 ...... 350 fra konservative/højre kredse med tilknytning til byens søfart, erne Ommel og Kragnæs, udviklede sig ikke desto min - 1781 ...... 761 ...... 500 ...... 1261 sydligere lå Drejby, der gav dre markant i den samme pe - der på det tidspunkt nåede sine absolutte højder. Først i be - 1803 ...... 1449 ...... 772 ...... 2221 gyndelsen af 1960’erne går avisen ind. navn til skoven i nærheden af riode. Der kom en del ny - 1840 ...... 2171 ...... 993 ...... 3164 Drejet og Trousløkke. Den byggeri til, og i den sydlige 1860 ...... 2590 ...... 1460 ...... 4050 I 1881 oprettes ÆRØ DAGBLAD i Marstal, men denne lige ledes sidste be byggelse lå ude mod ende af byen blev der anlagt 1890 ...... 3028 ...... 2107 ...... 5135 højre-orienterede avis fortsætter i Ølandenes Dagblad i Rud - øst i nærheden af stranden og en del gader i begyndelsen af 1906 ...... 3657 ...... 2650 ...... 6307 købing fra 1917. bestod af en lille landsby med 1900-tallet. Det samme skete 1934 ...... 2171 ...... 2461 ...... 4632 seks gårde. Nummer syv på senere i den nordlige del af 1965 ...... 4241 ...... 4241 Samme år, i 1881, starter ÆRØ skattelisten benævnes Mads byen, og fra begyndelsen af 2000 ...... 3464 ...... 3464 FOLKEBLAD i venstrekredse i fisker. 1950’erne skød helt nye kvar - 2014 ...... 2995 ...... 2995 Ærøskøbing og omgivende land - I bebyggelsen, som i skatte- terer frem i byens udkant. bosamfund, suppleret af en en - listen fra 1514 staves »Maer - kelt årgang MARSTAL DAG- stoll«, var der på sam me tid BLAD i 1901. F. H. Andersen var en halvstor industri i form af Befolkningsudviklingen 1514-2014 avisens navnkundige redaktør. et teglværk, som må have for hele Marstalområdet (Skovlandet) Redaktionen lægges i Marstal fra 1916. givet beskæftigelse til en del 7000 personer. De to upolitiske blade med ny - Det første officelle befolk - heder og avertissementer: ÆRØ ningstal for Marstal er fra 6000 TIDENDE i Marstal med aflæg - 1781, hvor der i flækken Mar - geren ÆRØ FOLKETIDENDE i stal er optalt 761 personer. Ud Ærøskøbing lægges efter en over det te var der også ind - 5000 kort periode 1913-1916 som selvstændige blade under Ærø Fol - byggere i Ommel, Kragnæs keblad. og området ved Trappeskov, og man må derfor formode, at 4000 ÆRØ VENSTREBLAD starter i 1924 i Ærøskøbing, som i en der mindst har været 500 lang årrække profileres af redaktør og skibsmægler William mere, og dermed når den Nielsen. Marstal og Ærøskøbing har dermed hver sin venstre - samlede befolkning for hele 3000 avis-redaktion. Først i 1965 sammenlægges de to venstre- Skovlandet op på omkring aviser til ÆRØ FOLKEBLAD - ÆRØ VENSTREBLAD , der 1250 personer. Det første navngives FYNS AMTS AVIS - ÆRØ FOLKEBLAD i 1970 og præcise tal for hele Skovlan - 2000 fra 1991 hedder FYNS AMTS AVIS. det får man i 1803, hvor der Socialdemokrater har der aldrig været mange af på Ærø, men samlet var 2221 personer i ?* 1908-1910 findes ÆRØ SOCIALDEMOKRAT, som er aflægger hele området. 1000 af Sydfyns socialdemokrat i Svendborg. Op gennem 1800-tallet gik ?* det stærkt. Befolkningstallet Endelig er der ÆRØ UGEAVIS, der oprettes i 1965 i Marstal steg år efter år, søfarten og de 0 som upolitisk ugeavis med nyheder og annoncer. I dag er Ærø dermed tilknyttede virksom - 1514 1781 1803 1840 1860 1890 1906 1934 1965 2000 2014 Ugeavis eneste selvstændige avis på Ærø og kan således til heder fulgte med, og det hele * ? = Sandsynlige befolkningstal næste år fejre 50 års jubilæum. Den redigeres og produceres toppede i 1906, hvor der var fortsat på øen. Besøg SÆRUDSTILLINGEN om Marstal gennem 500 år I udstillingen bevæger du dig gennem en historisk gade med start i 1514, hvor der vises en bred vifte af genstande fra de forskellige tidsaldre. Åbent alle dage kl. 9.0 0-17.00 Marstal Søfartsmuseum – en maritim oplevelse i søstærke omgivelser Prinsensgade 1, 5960 Marstal . Tlf. 62 53 23 3 1 . www. marmus.dk