Copy from DBC Webarchive

Copy from:

Kampen mod korruption: - 0-1

This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:[email protected] GULT KORT TIL NICARAGUA MIKROLÅN I KRISE Danmark skærper tonen over for Ortegas Tjen penge, mens du udrydder fattigdom Nicaragua. Demokratiet er under pres, i Afrika. Sådan lød budskabet fra mikro- og derfor skal bistanden beskæres og låns-initiativet MyC4. Måske har MyC4 omlægges. Signalværdien er stor, men lovet for meget. Der er store tab på udlå- dialogen må ikke sættes over styr, adva- nene, og investorerne holder sig væk. rer flere. Læs side 3. Læs side 6-7.

Sept. nr. 5/2009 NYHEDER OG DEBAT OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE

HANDICAP -TEMA: VÆK MED VELGØRENHEDEN Sidst i august tiltrådte Danmark i relativ ubemærkethed FN’s handicapkonvention, som forpligter donorer til at tage højde for personer med handicap i udviklingsarbejdet. Konventionen er et skridt væk fra ”krykker til krøblinge”-velgørenhed – hen imod en anerkendelse af rettighederne for personer med handicap. Hovedparten af verdens flere end 600 millioner handicappede lever i u-lande – under vidt forskellige vilkår: I Afrikas måske mest positive land i forhold til personer med handicap, Uganda, tog 400 handicappede sidste år en universitetsgrad, mens Somalilands handicappede stadig lænkes til træer på psykiatriske klinikker. Læs side 15-19.

TID TIL ATSE GENTEGNE BREV INDE DIT I AVISEN. ABONNEMENT! NR. 4/2009AKTUELT SIDE 2

BOGNYT: NYT FRA DANIDAS STYRELSE FORBRYDELSE OG STRAF I VIETNAM

Vietnam, Peter Lysholt Hansen, som deltog i Danmark fortsætter støtten mødet per videotelefon fra Hanoi. til Vietnams juridiske reform- proces. Men kan man være Nye aktører på banen ”Justice Partnership Programme” adskiller sikker på, at institutionerne sig fra den tidligere danske støtte ved også at er retfærdige, når landet ikke involvere ikke-statslige aktører. De senere år er demokratisk? er der opstået mange foreninger og institu- tioner, som ikke i samme omfang er under- lagt statens og partiets kontrol. Af Mads Mariegaard Programmet etablerer en fond, hvor civil- samfundsorganisationer, forskningsinstitu- Væksten i Vietnam, Asiens yngste tigerøko- tioner og medier kan søge midler til aktivite- nomi, har de senere år været så massiv, at det ter, der er relevante for reformprocessen, fx traditionelle danske sektorprogramsamarbej- forskning, formidling og netværksdannelse. de ikke fortsætter meget længere. Men landet Det øgede fokus på de ikke-statslige aktører styres stadig af ét parti, som kontrollerer alle kommer på et tidspunkt, hvor det er lykkedes politiske organisationer, og borgerne må for ambassaden at etablere en tættere dialog undvære uafhængige domstole og en deling med politiske beslutningstagere, herunder mellem den lovgivende, udøvende og døm- personligt med landets præsident. Derfor mende magt. blev der på mødet spurgt, om det er fornuf- Så meget desto mere brug er der for støtte tigt at skifte fokus fra stat til civilsamfund til landets juridiske reformproces. Derfor netop nu. Der var dog enighed om, at man godkendte Danidas styrelse på sit møde i bør støtte begge grupper. august en bevilling på 78 mio. kr. til ”Justice Udenrigsministeriet planlægger at udfase Partnership Programme” i Vietnam. bistanden til Vietnam og forventer at give det Den danske støtte begyndte i 1997, og det sidste tilsagn i 2011. Herefter vil en række nye program er det fjerde i rækken. Målet er bistandsaktiviteter dog fortsætte. Det gælder at udvikle en stærk og demokratisk juridisk blandt andet støtten til klima, kultur, erhverv sektor. Vietnam har et relativt veludviklet lov- og god regeringsførelse, herunder juridiske grundlag på området, men mangler juridiske reformer. institutioner, der kan gennemføre lovgivnin- gen, så dét er programmets fokus. Mads Mariegaard er journalist på Udvikling.

Udgives af Danida, Udenrigsministeriet Hård regeringskurs Asiatisk Plads 2, 1448 København K De principielle problemer ved at støtte juridi- STYRELSEN GODKENDTE DISSE Telefon 3392 0000, fax 3392 0710 ske institutioner i et udemokratisk land gav BEVILLINGER PÅ SIT MØDE I 35. årgang. Udkommer otte gange om året. Trykoplag: 13.300 anledning til debat på styrelsens møde. Hvad AUGUST: ISBN nr. 978-87-7087-213-3 (tryk) nytter det eksempelvis at støtte landets ankla- 978-87-7087-214-0 (e-version) gemyndighed, hvis den bruger pengene til at Multilaterale klimaindsatser, skov og klima- ISSN nr. 0106-0570 krænke menneskerettighederne, lød bekym- tilpasning – 105 mio. kr. ringen. Vietnam: Justice Partnership Programme – 78 mio. kr. Abonnement På det seneste er situationen på menneske- Ekstraordinært forhandlingsmøde i Bangkok Udebliver avisen eller har du adresseændringer eller til-/framelding af rettighedsområdet i Vietnam på visse punkter op til COP15 – 29 mio. kr. abonnement (gratis): www.udvikling.dk eller kontakt Schultz Distribution blev forværret, måske fordi næste partikongres Generelt bidrag til International Media Sup- på telefon 4322 7300, [email protected] i januar 2011 nærmer sig. I juni arresterede port (IMS) – 23 mio. kr. regeringen den prominente advokat Le Cong Regional kapacitetsopbygning for udviklings- lande forud for COP15 – 12 mio. kr. Redaktion Dinh, hvilket adskillige regeringer og interna- Redaktør: Stefan Kati´c (sk) ([email protected]) 3392 0709 tionale organisationer har protesteret imod. Journalist: Mads Rasmussen Mariegaard (mm) ([email protected]) 3392 0052 På trods af de begrænsninger, som ét-parti- Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde er Journalistpraktikant: Mikkel Noel Lanzky ([email protected]) 3392 0066 systemet medfører, var der på mødet enighed rådgivende organ for udviklingsministeren. Styrelsen Ansvarshavende iflg. Medieansvarsloven: om fornuften i at støtte statslige aktører. Fx er drøfter og indstiller nye bilaterale og multilaterale Kontorchef Eva Egesborg Hansen (PDK) det nu, som en direkte konsekvens af det dan- programmer samt oplæg til nye strategier og hand- Redaktionen afsluttet den 31. august 2009 ske program, muligt at få en forsvarer i krimi- lingsplaner. nalsager, fortalte Danmarks ambassadør i Annoncesalg og markedsføring: Simone Hagensen tlf. 2633 8000 ([email protected]) Nyt om navne: [email protected] Layout: Og Jensen RETTELSE Tryk: Skive Folkeblad. Trykt på svanemærket papir med miljøvenlige farver. I Udvikling 4/2009 ses på side 10 en liste over danske NGO’er, som tilbyder fadderskaber www.udvikling.dk. Her findes blandt andet tidligere numre, artikelbibliotek, i den tredje verden. Desværre har vi glemt tre organisationer, der også arbejder med blogs og link til Udviklings Facebook-side. udviklingsprojekter: Tidligere numre på tryk kan rekvireres fra www.danida-publikationer.dk Verdens Børn (knap 3.000 fadderskaber) AC Børnehjælp (1.440 fadderskaber) Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Aktion Børnehjælp (1.000 fadderskaber) Forsiden: En gruppe handicappede basketballspillere træner i Ougadougou, Burkina Faso i Vi beklager forglemmelsen. Red. sommeren 2006. Gruppen er med i et projekt, som er organiseret af Handicap Solidaire, en NGO for handicappede. Foto: Andy Aitchison/Corbis/Polfoto. NR. 5/2009AKTUELT SIDE 3

I juni 2008 udelukkede det politisk kontrollerede Valgråd to oppositionspartier i Nicaragua. Det medførte massive protester – indtil Ortega-støtter satte en stopper for demonstrationerne ved at besætte alle centrale pladser i hovedstaden Managua. En besættelse, der varede otte måneder. Foto: Rikke Zeuner. GULT KORT TIL NICARAGUA

på grundlæggende værdier om fremme af – Jeg har i finanslovsforslaget for 2010 lagt – Det er korrekt, at det overordnet set går Danmark skærper tonen over demokrati og menneskerettigheder, og jeg vil op til en reduktion af rammen på 15 mio. kr. den forkerte vej i Nicaragua, men det har en for Nicaragua. Demokratiet er gerne understrege, at jeg med dansk bistand ud fra en bistandsfaglig vurdering af det dan- betydning, hvilken vinkel man vurderer ikke ønsker at være med til at støtte en nega- ske landeprogram. Men mit besøg giver under pres, og derfor skal tiv udvikling i Nicaraguas demokrati ved at anledning til en yderligere omlægning af Fortsættes næste side ... bistanden beskæres og om - vores program, så vi i højere grad samarbej- lægges. Signalværdien er stor, der med civilsamfundet, NGO’er og uafhæn- men dialogen må ikke sættes gige medier, samt med et øget fokus på den DANMARK SKRUER NED FOR private sektor. Jeg vil også gerne se på mulig- over styr, advarer flere. BLUSSET Den danske beslutning vil ramme hederne for at støtte faglige uddannelser, hvis det kan ske uden om regeringsstrukturerne, Danmark har ydet bistand til Nicaragua siden hårdt, ikke alene af økonomiske forklarer Tørnæs. 1981 – og siden 1993 som programsamar- Tekst og foto: Christian Korsgaard, Managua årsager, men også symbolske. Ændringerne vil blive gennemført, så snart bejdsland. Den statslige bistand ydes i dag det er muligt, og med præsidentvalget i 2011 gennem fire sektorprogrammer: landbrug, Manuel Ortega, sociolog miljø, transport og uddannelse. Desuden ydes Den nicaraguanske regering kan godt forbe- som en klar milepæl. Direkte adspurgt om der statslig støtte gennem et decentralise- rede sig på at skulle spænde livremmen ind Danmark også vil yde udviklingsbistand til ringsprogram og et program for god regerings- næste år. Nicaragua om fem år, svarer Ulla Tørnæs førelse og menneskerettigheder. I 2008 beløb Det er konklusionen efter udviklingsmini- støtte Nicaraguas regering, fortæller Tørnæs uden tøven: den bilaterale danske bistand sig til 174 mio. ster Ulla Tørnæs’ besøg i det mellemameri- efter besøget i Nicaragua. – Det tør jeg ikke sige. kr. Det danske landeprogram omlægges nu, så vægten flyttes fra staten til det private kanske programsamarbejdsland, hvor hun erhvervsliv og civilsamfundet. kunne konstatere, at den demokratiske Omlægninger på vej Mellem diktatur og demokrati I 2009 faldt den danske bistand til 165 mio.kr., udvikling går i den helt forkerte retning. Danmark står ikke alene med sin kritik af den Bekymringen over den demokratiske situa- og i 2010 reduceres den til 135 mio. kr. – Demokratiet er under stærkt pres. Jeg sandinistiske Ortega-regering. Efter et skan- tion i Nicaragua deles af både de danske Og herefter? Som det anføres i finanslovsfor- blev overrasket over, hvor entydigt det blev daløst kommunevalg i november 2008 fast- NGO’er og flere investorer i landet. Men den slaget for 2010: ’En evt. fortsat forringelse af demokratiets vilkår i Nicaragua kan foranledige beskrevet af de forskellige aktører, jeg mødtes frøs EU sin budgetstøtte, mens USA lukkede demokratiske analyse holder ikke på alle yderligere omlægninger af bistanden.’ med. Den danske udviklingspolitik er baseret sit store Millennium-Challenge program. punkter, mener flere. NR. 5/2009AKTUELT SIDE 4

2015 MÅL OVERSER HANDICAPPEDE

– Enhver tale om at nå 2015 Målene vil Målret indsatsen over for de være hul, så længe en så vigtig og talrig grup- ... fortsat fra forrige side handicappede i u-landene. pe som handicappede ikke bliver regnet med i optællingen, siger han fra sit kontor i Cape demokratiet fra. Vi arbejder ude på landet, og – Jeg gav udtryk for min bekymring over Ellers når vi ikke 2015 Tow n. der mener jeg bestemt ikke, at demokratiop- det pres, som jeg ser, Nicaraguas demokrati er Målene, mener fattelsen er svækket. Der er en større deltagel- sat under. Ikke overraskende er hverken Orte- handicaporganisationer. Spirende optimisme se i dag end tidligere, for folk kræver at blive ga eller hans ministre enige i den vurdering. Der er dog begyndende tegn på anerkendelse hørt, og de står fast på deres rettigheder. Man kan roligt sige, at der ikke var megen Af Mikkel Noel Lanzky af personer med handicap fra blandt andre Demokratiet er bestemt ikke gået i stå, vurde- lydhørhed, så mine samtaler med dem gav FN. I maj 2008 trådte FN’s konvention om ret- rer Lisbeth Petersen, regional direktør for deværre ikke grundlag for optimisme, fortæl- Otte mål, med et hav af delmål – men ikke en tigheder for personer med handicap i kraft, og Mellemfolkeligt Samvirke i Mellemamerika. ler hun. eneste reference til handicap. i september samme år sponsorerede FN en Heller ikke hos Jørgen Hovgaard, koordi- Men ifølge den nicaraguanske sociolog Udformningen af FN’s 2015 Mål vækker konference i , der satte fokus på handi- nator for fagforbundet 3F’s program i Latina- Manuel Ortega (der intet har med præsident undren hos handicaporganisationer, danske cappedes plads i fattigdomsbekæmpelse. merika, er pessimismen så stor. Ortega at gøre) vil den danske beslutning nu såvel som udenlandske. Et handicap forvær- Kudakwashe Dube var pennefører på kon- – Nedefra går det i den rigtige retning. Men alligevel ryste styret. rer nemlig en i forvejen slem situation. når man kommer op i hierakierne, så er der – Regeringen vil uden tvivl prøve at mini- International Disability and Development problemer, for visse grupper og personer er mere sagen, men sårbarheden er stor, efter at Consortium (IDDC) forstår ikke, at der ikke er blevet til instrumenter for regeringens poli- budgetstøtten er forsvundet, og indtægterne taget særlige hensyn til personer med handi- tik. Det har givet konfrontationer, men det fra skatter og afgifter er faldet. For regeringen cap i implementeringen af 2015 Målene. EU- synes jeg faktisk er et sundt tegn – der er styr- er det vigtigt, at sektorstøtten fortsætter. Så koordinator hos IDDC, Celia Cranfield, Handicappede udgør bunden i ke nedefra til at prøve at ændre tingene, siger den danske beslutning vil ramme hårdt, ikke understreger, at personer med handicap bliver alle de grupper, der er omfattet af Jørgen Hovgaard. Lisbeth Petersen er helt alene af økonomiske årsager, men også sym- ramt ekstra hårdt af eksempelvis fattigdom, 2015 Målene, og de er så godt som enig: bolske. Danmark er en af donorpionererne i diskrimination eller et svigtende skolesystem. – Polariseringen og konfrontationerne er Nicaragua og har været meget gavmild, også i – Børn med handicap er kraftigt overre- glemt. ikke nødvendigvis et udtryk for, at vi går mod de vanskelige perioder i 1980’erne. Så det er præsenterede blandt børn uden skolegang, og Stig Langvad, formand for et diktatur. Det kan også være udtryk for at vi en traditionel donor, der nu viser sig kritisk, i flere lande er skolefrekvensen for handicap- Danske Handicaporganisationer går mod demokrati, fordi folk kræver deres siger Manuel Ortega. pede børn mere end halvt så lav som for børn ret. Folk er blevet mere bevidste om deres Han mener, at Danmark er i sin gode ret til uden handicap. Nogle af årsagerne kan være, demokratiske rettigheder, siger hun. at omlægge bistanden, men forventer også, at diskriminerende holdninger, at man glem- ferencens slutdokument, der kom med flere den demokratiske bekymring udmønter sig mer at bygge ramper til kørestole eller give specifikke opfordringer til det internationale Kursen bør være tolerance meget konkret. lærere redskaber til at håndtere elever med samfund. Udviklingen gør ham optimistisk: Begge advarer Danida mod at smække med – Det handler ikke bare om, hvordan man nedsatte sanser, fortæller Celia Cranfield. – Jeg har fået frisk håb om, at 2015 Målene døren. Den samme holdning indtager Ole kanaliserer bistanden, men også om, hvilke vil blive nået, og at personer med handicap Nielsen, direktør i virksomheden Sera Scan- områder man giver den til. Hvis bekymringen 600 millioner må ikke glemmes vil blive inkluderet i processen. Men det kræ- dia, som i dag modtager støtte via Danidas er reel, så skal Danmark fremover støtte pro- I Danmark er handicaporganisationerne ver stadig en masse arbejde at udmønte han- B2B-program. jekter, der styrker lokaldemokratiet. enige i, at 2015 Målene ikke kan opfyldes, så dicapkonventionen i praksis. Der skal ind- – Jeg vil da opfordre Danida til ikke at længe der ikke specifikt udpeges og arbejdes samles viden om de handicappedes situation, rokke for meget med båden. Så længe vi er til Christian Korsgaard er informationsmedarbej- for mål, der hjælper handicappede. og der skal skaffes effektive budgetter til at stede kan vi påvirke og samarbejde, men hvis der for Mellemfolkeligt Samvirke-ActionAid – Der er over 600 millioner personer med støtte arbejdet. Endelig er det også vigtigt, at vi maler folk op i et hjørne, så gør de tåbelige Denmark. handicap i verden, og et flertal af dem lever i handicaporganisationer følger projekterne og ting. Hvis vi derimod holder liv i dialogen, så u-lande. I dag udgør handicappede bunden i evaluerer indsatsen, siger Kudakwashe Dube. kan vi måske forhindre dem i at gøre tåbelige alle de grupper, der er omfattet af 2015 Måle- ting. Kursen for Danmark må være tolerance, DEMOKRATI UNDER PRES ne, og de er så godt som glemt. Det er på tide, for taberne ved en hård linje bliver hverken at der bliver gjort noget for dem, lyder det fra danskerne eller de politikere, som i dag leder Januar ’07: Socialisten Daniel Ortega Stig Langvad, formand for Danske Handicap- Mikkel Noel Lanzky er journalistpraktikant i indsættes som præsident. Nicaragua. Det bliver den menige nicaragua- organisationer. Udenrigsministeriet. ner, siger Ole Nielsen. Juli ’07: Ortega etablerer egenrådigt de Direktøren for den afrikanske NGO Afri- såkaldte Folkemagtsråd, der fungerer som Ulla Tørnæs kan godt se behovet for dialog para-kommunale institutioner. Rådene består can Decade of Persons with Disabilities, Læs mere om personer med handicap i udvik- – men der må dog være grænser, mener hun. i overvejende grad af medlemmer af hans Kudakwashe Dube, er enig i kritikken: lingslande i temaet på side 15-19. – Hvis man smækker kassen i, så fraskriver eget parti. man sig muligheden for overhovedet at være Juni ’08: To oppositionspartier udelukkes. med til at påvirke udviklingen i Nicaragua. August ’08: Ortega-støtter besætter alle Jeg har da forsat en tro på, at der må være en hovedstadens centrale pladser for at forhin- fremtid for demokratiet i Nicaragua. Proble- dre protester. Besættelsen varer otte måne- OVERSÆTTELSER – TOLKNING met er bare, at det går den forkerte vej, bekla- der. ger udviklingsministeren. September ’08: Flere NGO’er anklages for Alle sprog, kort leveringstid, etabl. 1976. misbrug af bistandmidler. Alle frikendes efter 98 udlændinge oversætter til deres modersmål. massive beslaglæggelser af materiale. Beslutningen vil ramme hårdt November ’08: Der afvikles kommunevalg SES Erhvervs-Service ApS Forud for sin afrejse fra Nicaragua orientere- uden observatører. Massive og dokumentere- Blichersvej 15A 7800 Skive de den danske udviklingsminister præsident de anklager om svindel. Det endelige resultat tel 9752 2911 fax 9751 2900 Ortega om omlægningen af den danske er endnu ikke offentliggjort. [email protected] www.abc-ses.dk bistand. NR. 5/2009AKTUELT SIDE 5

VERDENS FATTIGE SKAL IKKE BETALE FOR DANSKERNES KRISE

hvordan det vil gå med den samlede bistand Jeppe Kofod er i det hele taget ikke impo- skal kompensere for noget som helst. I modsætning til flere andre til u-landene. neret over regeringens udspil til u-landsbud- – Det vil vi ikke være med til, siger uden- lande vil Danmark fastholde Falder bistanden, vil det være et skidt signal gettet. For nok har regeringen sørget for at rigsordfører Søren Espersen og opfordrer at sende netop nu, hvor verdens fattige lande fastholde det samlede beløb i kroner og øre regeringen til at finde ud af, om den vil have u-landsbistanden på samme ikke bare er ramt af finanskrisen, men også for næste års u-landsbudget, så de fattige ikke u-landsbistanden som en procentsats eller et niveau som sidste år, så ver- må døje med klimakrise og fødevarekrise, fast beløb. dens fattige ikke kommer til mener begge generalsekretærer. – Man er nødt til at tage det sure med det at bøde mere end højst nød- – De klimamæssige udfordringer er helt søde, siger han. enorme. Nogle lande er hårdt ramt af tørke, Finansloven ventes forhandlet på plads i vendigt for den økonomiske andre af oversvømmelser. Det hele er forårsa- Regeringen kunne godt have øget løbet af efteråret. krise. get af den voldsomme mængde drivhusgas- ser, vi har udledt her i den rige del af verden. bistanden en smule for at signale- Af Hanne Mølby Henriksen Det er vigtigt, at Danmark kompenserer for re, at vi tager krisen alvorligt. det, siger Henrik Stubkjær og efterlyser flere Jeppe Kofod, udenrigsordfører, SÅDAN SKAL PENGENE Irland gør det, Italien gør det, og flere andre penge til kampen for et bedre klima. Socialdemokraterne BRUGES I 2010 lande følger formentlig trop. Regeringen har allerede afsat yderligere 100 Med finanskrisen som argument ventes mio. kr. til en klimapulje, der næste år når op I regeringens udspil til finansloven for 2010 flere donorlande at skære i næste års støtte til på 300 mio. kr. i alt. Men det kan være ét fedt, ligger Danmarks samlede u-landsramme på verdens fattige, mens den danske regering har så længe pengene er fundet ved at skære 15,2 mia. kr. ligesom i år, men ikke alle besluttet at holde fast i dette års beløb til u- andre steder i bistandsbudgettet, mener Hen- skal bøde yderligere for vores finanskrise. pengene bliver brugt af Udenrigsministeriet på at bekæmpe fattigdommen og dens følger i landene, selvom statskassen er slunken. rik Stubkjær. Men det kommer de til alligevel, mener han. u-landene: Det fremgår af regeringens forslag til – Det er ingen løsning bare at flytte rundt For det første fordi inflationen udhuler de finansloven for 2010. For nok er der krise, på kasserne. Vi står i en situation lige nu, hvor 15,2 mia. kr., der ikke vil være lige så meget Udgifterne til den klassiske fattigdomsbe- også i dansk økonomi, men derfor har vi alli- over en milliard mennesker sulter, og de kli- værd næste år som i år. For det andet fordi kæmpende bistand falder med 169 mio. kr. gevel råd til ikke at lade det gå ud over de sva- mamæssige udfordringer er enorme. Derfor den direkte, fattigdomsbekæmpende bistand fra 13,1 i år til godt 12,9 mia. kr. næste år. geste, mener regeringen. er det helt afgørende, at der tilføres nye mid- til udviklingslandene i regeringens forslag til Udgifterne til modtagelse af flygtninge i Dan- Det danske bidrag til verdens fattige stod til ler, siger han. finansloven faktisk ser ud til at falde med 169 mark stiger med knap 130 mio. kr. fra 230,5 at falde i takt med statens samlede indtægter, mio. kr. til 360 mio. kr. da u-landsbistanden normalt udgør en fast Omvendt stiger udgifterne til en stribe procentsats af det nationale budget. Omkring andre poster, som bliver bogført under den Udgifterne til dele af forsvarets og politiets internationale indsats stiger med 36 mio. kr. 200 mio. kr. havde der manglet i kassen, hvis samlede u-landsramme. Det gælder for fra 50 til 86 mio. kr. ikke regeringen havde besluttet at hæve pro- eksempel udgifterne til at tage imod flygtnin- centsatsen fra 0,82 til 0,83 pct. af den danske De 0,83 procent – når det ikke ge i Danmark samt dele af udgifterne til de De 12,9 mia. kr., som Udenrigsministeriet kan bruttonationalindkomst (BNI). danske soldater i Afghanistan (se boks). bruge på at skabe udvikling og økonomisk Næste års u-landsbistand kommer nu til at kan blive bedre – er dog et positivt – I forvejen lever den vestlige del af verden vækst i u-landene næste år, skal også fordeles en smule anderledes end i år: ligge på 15,2 mia. kr. ligesom i år. Det er et vig- signal at sende til andre lande, ikke op til sine løfter om at hjælpe de fattige, tigt og godt signal at sende i en krisetid, mener som skærer ned. og så kommer der en stribe kriser, som ram- Regeringen vil fokusere på at skabe vækst i generalsekretær i IBIS Vagn Berthelsen. mer dem meget hårdere end os, og så giver vi den private sektor i Afrika og skaffe flere jobs til kontinentets unge. Frem mod 2014 vil – De 0,83 procent – når det ikke kan blive Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS alligevel ikke noget ekstra, siger Jeppe Kofod. bedre – er dog et positivt signal at sende til Udviklingsminister Ulla Tørnæs er selv det private afrikanske erhvervsliv modtage i alt ca. 7,6 mia. kr. andre lande, som skærer ned, siger han. ”meget stolt” over, at regeringen lægger op til Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp at fastholde bistanden i kroner og øre næste år. For at skaffe penge til Afrika vil bistanden til Henrik Stubkjær er enig: – Jeg synes, det er ærgerligt, at Jeppe Kofod blandt andet Nicaragua, Bolivia og Bangla- – Vi glæder os over, at procentsatsen stiger. Inflationen æder sin del har de negative briller på, siger hun og peger desh blive reduceret. For os signalerer det, at vi er på vej tilbage Samme melding kommer fra Jeppe Kofod, på, at alternativet havde været at skære ned Bidraget til FN-organisationerne UNICEF og mod den ene procent, siger han med henvis- Socialdemokraternes udenrigsordfører. Han ligesom flere af verdens andre rige lande. UNFPA skæres hver med 25 mio. kr. ning til det tidligere niveau for dansk bistand. påpeger, at regeringen skal være vært ved – Det er jo en almindeligt kendt sag, at dette års klimatopmøde i København og der- Socialdemokraterne altid gerne vil bruge flere Regeringen vil øge den såkaldte klimapulje Krise, krise, krise for burde have været mere ambitiøs i sit kli- penge. Men medmindre Jeppe Kofod har en med 100 mio. kr. næste år, så den samlet De to generalsekretærer bemærker, at Irland maudspil: seddelpresse stående i kælderen, vil jeg gerne rummer 300 mio. kr. og Italien har været meget hurtige til at skære – Regeringen kunne godt have øget bistan- høre hans anvisning af, hvor han har tænkt Læs mere om forslaget til næste års udvik- ned på deres u-landsbistand, og at andre den en smule for at signalere, at vi tager kri- sig at tage de ekstra penge fra, siger udvik- lingsbistand i publikationen ”Regeringens lande ventes at gøre det samme. Ligesom i sen alvorligt. Det kan godt være, at den også lingsministeren. udviklingspolitiske prioriteter – Plan til udgifts- Danmark er næste års budget i de fleste lande for os har store konsekvenser, men for folk i Regeringens prioriteter vækker heller ingen rammer for bistandssamarbejdet for 2010- til forhandling langt ind i efteråret, så det er u-landene er det et spørgsmål om liv eller begejstring hos Dansk Folkeparti, der finder 2014”, som kan downloades fra www.um.dk. for tidligt at danne sig noget overblik over, død, siger han. det ”uacceptabelt”, at de kriseramte danskere NR. 5/2009AKTUELT SIDE 6

meget problematisk, fordi man sår nogle for- Et glimrende bistandsprojekt, kerte forventninger, og så får man frustratio- men en elendig investering, ner hos investorerne, når det går op for dem, at de ikke får pengene igen, siger Flemming lyder kritikken fra MyC4’s Aanæs. långivere. Han mener, at mange lader sig lokke af MyC4’s på papiret høje afkast, der i øjeblikket ligger på 13,2 pct. Af Jeppe Villadsen – Folk tror, at en rente på 12-13 pct. er høj, og tænker, at det er mere end i banken, men – Fuldkommen ubrugeligt. reelt giver det minus. Så hårde ord bruger investor Peter W. Men renten skal ifølge Flemming Aanæs’ Andersen om det selskab, han har sat penge i. beregninger helt op på 25-26 pct., hvis bare Han mener ikke, at mikrolånsvirksomheden investeringen skal gå i nul. Og så har han i MyC4 lever op til sine løfter om at være en beregningen ikke engang taget højde for de seriøs investeringsplads. projekter, der går i ’default’, det vil sige, hvor – Man har solgt MyC4 som et sted, hvor låneren i Afrika ikke kan betale lånet tilbage, man kan lave gode investeringer og samtidig og investoren derfor taber sine penge. være med til at hjælpe nogle andre. Men set MyC4 vil ikke selv give et estimat på, hvor som investering er det den største dødssejler, højt renten skal sættes, hvis man vil være sik- der er set syd for Polarcirklen. Jeg har færre ker på et vist overskud. penge i dag, end da jeg startede. Så ville jeg – Vi har ikke en tommelfingerregel for, hellere have givet dem væk til hjælpeprojek- hvor meget man skal kræve i rente for at få et ter. afkast. Der er så mange variable, og vi lader Peter W. Andersen investerede i alt 976 euro det derfor være op til hver enkelt investor at for et år siden som udlån fordelt på en lang vurdere risikoen, siger kommunikationsan- række forskellige afrikanske entreprenører. I svarlig i MYC4, Mille Kristine Klink. dag har han omkring 900 euro tilbage af sin Efter problemer i Elfenbenskysten med investering. manglende tilbagebetalinger af helt op til 90 pct. af lånene er MyC4 blevet mere kritiske Købers marked med, hvem der får lov til at optage lån. Det Flemming Aanæs har investeret i mikrolån har ført til den paradoksale situation, at der er hos MyC4 i et år. Han mener heller ikke, det for få afrikanske lånere og for mange investo- er muligt at tjene penge via MyC4. rer, der vil låne penge ud. Hvilket igen er med – Jeg har sat et enkelt system op, hvor jeg til at presse renten ned, da mikrolånene udby- har investeret 100 euro i 95 forskellige projek- des i en auktionsform, hvor investorerne/ ter. Så er det nemt at se, om der kommer 100 udlånerne byder på lån til de afrikanske euro tilbage igen – og det gør der ikke! entreprenører, så det er de bud med de laveste Samtlige 95 projekter, han har investeret i, renter, der løber med udlånet. har givet tab. – Markedsføringen af MyC4 som et sted, 80 pct. i rente man kan tjene penge ved at hjælpe Afrika, er Idéen med MyC4 er at tilbyde lånemulighe-

deret kompleksiteten ved at rulle ud i Afrika, Efter en flyvende start er så derfor handler det lige nu om at konsolide- dampen gået af mikrolåns - re og få de igangværende projekter til at per- forme optimalt, inden vi giver os i kast med lokomotivet MyC4. Væksten nye markeder, siger kommunikationsansvar- er gået i stå, der mangler lig i MyC4, Mille Kristine Klink. investorer, og indskyderne klager over tab. ’Det er forretning’ Det er nye toner. I november sidste år meldte virksomhedens økonomichef ud, at MyC4 sigtede mod at nå break-even ved udgangen Af Jeppe Villadsen af 2009 – og en vækstrate på 1.000 pct. Den- gang regnede man også med at nå 300 mio. Vækst, goodwill og skyhøje ambitioner. kr. i samlede udlån i år. Det tal blev senere Nogenlunde sådan kan mikrolåns-portalen nedjusteret til 100 mio. kr. MyC4’s første to år sammenfattes. Men nu Nu ser udlånet ud til at lande på samme viser virksomheden, der hidtil har kunnet niveau som sidste år, nemlig 45 mio. kr., og sole sig i hædersbevisninger og positiv presse- dermed er der endog meget langt op til de 750 omtale, krisetegn. mio. kr. i udlån, som virksomheden efter egne Væksten er gået i stå, indskyderne taber beregninger skal op på for at give overskud. penge, og virksomheden mangler aktionærer. MyC4 mangler desuden aktionærer. Kun én MyC4 regner med et underskud på 25 mio. af fire investorer, der ifølge virksomhedens for- kr. i år. retningsplan i år skal spytte hver ti mio. kr. i Det var meningen, at MyC4 i år skulle nå MyC4, er kommet på plads. Nemlig den op på at operere i 20 afrikanske lande, men nederlandske fond D.O.B. Foundation, som virksomheden er i stedet gået fra syv til seks investerer i virksomheder og projekter med en lande, efter man tidligere på året indstillede social profil. Industrialiseringsfonden for for nye lån i Elfenbenskysten. Udviklingslandene (IFU) – der er en selvejen- – Generelt har vi været for optimistiske, de institution oprettet af staten i 1967 – brug- Tjen penge, mens du udrydder fattigdom ved at låne dine penge til iværksættere i u-landene. Det er konceptet bag både med væksten og med hvor mange lande te sidste år MyC4 som kanal til at udlåne 10 MyC4. Her markedet i bydelen Nima, Accra, . Foto: Klaus Holsting/Danida. vi ville udbrede konceptet i. Vi har undervur- mio. kr. til mindre afrikanske virksomheder. NR. 5/2009AKTUELT SIDE 7

MYC4-INVESTORER: ’VI TABER

MyC4 er et dansk aktieselskab, der via inter- nettet formidler mikrolån fra blandt andet danske investorer til afrikanske entreprenører. VORES PENGE’ MyC4 står for ”My care for”. Virksomheden blev lanceret i oktober 2007, og Danida støttede opbygningen af MyC4’s der til afrikanske entreprenører, som ikke har – Der var en kvinde, som ville være selv- der er fratrukket ’defaults’ og kurstab på webportal med fem mio. kr. Har i dag 31 andre lånemuligheder, eller ellers er henvist stændig jordemoder, hvilket jeg syntes var en grund af den højere inflation i mange afri- medarbejdere inkl. studentermedhjælpere og ansatte i og Uganda. til at låne til trecifrede ågerrenter. Men lånene fremragende idé, så jeg udbød et lån til fire kanske lande. hos MyC4 er heller ikke gratis. pct., men når det hele var lagt sammen, endte Det reelle udbytte bliver imidlertid endnu 15.880 investorer har investeret i alt 71,7 Et lån, som en dansk investor har udbudt til hun alligevel med at skulle betale op imod 50 lavere, da der også skal medregnes skat i inve- mio. kr. frem til i dag. 80 pct. af investorerne ti pct. i rente, ender oftest med en samlet årlig pct. i årlig rente, siger han. storlandet og rentetab, fordi der kan gå op er danskere. 4.966 afrikanske virksomheder rente på 40-60 pct. for låntageren i den anden MyC4 begrunder rentestørrelsen med, at imod tre måneder fra det første bud på et lån har optaget lån. ende. Årlige renter på helt op til 80 pct. er det afrikanske marked er kompliceret og risi- falder, til det første afdrag kommer ind. Ende- MyC4 formidler mikrolån i seks afrikanske ikke usædvanligt for låntagerne hos MyC4. kofyldt og fremhæver, at deres lån stadig er lig er der også i den del tilfælde bankgebyrer lande: Kenya, Uganda, , , Forklaringen er de mange led undervejs i langt billigere, end hvad der ellers er af låne- for at indsætte og hæve de enkelte investerin- Rwanda og Ghana. Virksomheden har indstil- transaktionen, der alle skal tjene på lånet: muligheder for almindelige afrikanere. ger. let for nye lån i Elfenbenskysten efter omfat- Den europæiske investor, som udlåner penge- Så man skal gøre det som en udviklingshjælp tende tab. ne. MyC4, som formidler lånet. En ’provider’, ’Uigennemskueligt system’ og ikke som en forretning? Nettoafkastet til investorerne var i første halv- som står for den overordnede styring i det Poul Schou er økonom og har taget et kritisk – Ja, men hvis jeg ville give velgørenhed til del af 2009 på 1,6 pct. p.a., heraf skal des- enkelte afrikanske land. Samt en udlåner, som blik på MyC4. Han har selv tabt godt 2.000 kr. Afrika, ville jeg nok vælge andre kanaler. Det uden fratrækkes rentetab, bankgebyrer og foranstalter selve lånet. ud af en samlet investering på 35.000 kr., eller er lidt mærkeligt at gøre det som lån. Man må skat i investorlandet. – Jeg var meget idealistisk til at begynde hvad der svarer til syv pct. i årlig negativ regne med, at folk, der tager imod lån, ikke MyC4 har fået en lang række hædersbevisnin- med, siger Peter W. Andersen. rente. har brug for velgørenhed. Hvis de har en for- ger: Microsofts pris for ”Powerfully Simple User – Man skal være heldig efter min vurdering retning, som er sund i sig selv, har de ikke Experience”, E-handelsprisen, to afrikanske med de lån, der har været indtil nu, hvis man brug for gaver, men bare for en rimelig rente, virksomhedspriser, og Mads Kjær fik sidste år bare skal komme ud med skindet på næsen, siger Poul Schou. overrakt MDG3-faklen af udviklingsminister Ulla siger Poul Schou og peger samtidig på, at – Rent personligt synes jeg, det er en sam- Tørnæs. Han har også modtaget partiet Ven- KOMMENTAR FRA MYC4 stres årlige Frihedspris, der blev overrakt af tid- systemet er uigennemskueligt for almindelige menblanding af ting at være social investor et ligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. En af MyC4’s to grundlæggere, mennesker. sted som MyC4. Hele pointen med en bank- Mads Kjær, kommenterer MyC4’s opstart på Nettoafkastet til investorerne er støt falden- virksomhed er, at det skal fungere på mar- Udvikling skrev også om MyC4 i nr. 1/2009. www.udvikling.dk de og er nede på 1,6 pct. p.a. for første halvår kedsvilkår. Man skal få et marked til at opstå i år. Nettoafkastet er renten til udlåneren, når og fungere, som ikke var der i forvejen. MIKROLÅN MED STORE TAB

MyC4’s hovedaktionær The Way Forward betalt. Forklaringen på problemerne er, så ApS, der er ejet af selskabets stifter og admi- vidt vides, en kombination af svage lokale nistrerende direktør Mads Kjær, har dog lovet samarbejdspartnere, der slet ikke har kunnet at stille den nødvendige kapital til rådighed, håndtere den kæmpe vækst på kort tid, og en for at driften af MyC4 kan fortsætte. generelt dårlig økonomisk udvikling i Elfen- benskysten. Ingen profit Og for at gøre sagen værre er den instans, Udgangspunktet for MyC4 har fra starten der skulle have dækket tabene for omkring været, at lånevirksomheden skulle foregå på halvdelen af lånene, Miscoci, gået konkurs. markedsvilkår og med profit. Som det lød fra MyC4 dækker omkring halvdelen af tabene i Mads Kjær for et år siden i Jyllands-Posten: Elfenbenskysten nemlig den del, som Miscoci – Hvis man vil yde nødhjælp, skal man give garanterede for, hvilket efterlader investorer- sine penge til Røde Kors. Det her er forret- ne med et tab på omkring 1,9 mio. kr. ning, hvor man både kan gøre godt og tjene – Vi var en ukendt opstartsvirksomhed, penge. Vi vil gerne bevise, at Afrika er en som i begyndelsen måtte tage til takke med business case og ikke bare en nutcase. meget små samarbejdspartnere. Og vi må Netop kombinationen af profit og social erkende, at flere ikke har været i stand til at Blev der lovet for meget? Motiv fra Kibera, Nairobi, Kenya. Foto: Jørgen Schytte/Danida. ansvarlighed har været et budskab, der appel- håndtere den arbejdsbyrde, som arbejdet lerede til såvel filantroper som businessfolk: med os indebærer, har økonomichef Svend under én pct. af lånene ville ende med ikke at penge, hvor vores partnere i Afrika har en for- Tjen penge, mens du hjælper med at udrydde Tøttrup, MyC4, sagt om forløbet. blive tilbagebetalt. retning ud af det, hvor vi selv har en forret- fattigdom. MyC4 peger på, at de i dag har fået større Det virker ikke, som om MyC4 i øjeblikket er ning ud af det, og hvor vi gør en stor forskel Men det kniber gevaldigt med profitten. At og mere professionelle partnere i Afrika. det rigtige valg, hvis jeg blot ønsker at investere for de afrikanske entreprenører. Men det det altid er risikabelt at investere i u-lande, Problemerne i Elfenbenskysten har bidra- mine penge lukrativt – er du enig i det? ændrer ikke ved, at det er dér, vi er på vej hen, har MyC4 senest fået at føle i Elfenbensky- get til en støt stigning i andelen af lån der 'de- – Det er måske lidt hårdt, men du har helt siger Mille Kristine Klink. sten, hvor virksomheden har oplevet et sam- faulter', det vil sige hvor tilbagebetalingen ret i, at lige nu har vi nogle udfordringer, som menbrud i udlånsvirksomheden. Op til 90 helt må opgives. Den er nu oppe på 10 pct. gør, at vi ikke lever op til vores mål om at Jeppe Villadsen er Afrika-korrespondent for pct. af lånene ser ud til ikke vil blive tilbage- MyC4 forventede som udgangspunkt, at være et sted, hvor både investorerne kan tjene Kristeligt Dagblad. NR. 5/2009AKTUELT SIDE 8

NABOLANDE I PROTEST OVER NIGER DA DANIDA I Niger har landets præsident Mamadou Tan - djas bestræbelser på at sikre sig yderligere en periode i embedet, nu ført til en officiel protest fra nabolandene i ECOWAS, de vest - afrikanske staters økonomiske samarbejde. I FLYTTEDE protesten beder ECOWAS Nigers præsident respektere retsstaten og arbejde for at gen- opbygge landets demokrati. I forsøget på at opnå længere tid på præsi- HJEMMEFRA dentposten opløste Tandja i maj Nigers parla- ment, ligesom landets højesteret i juni blev opløst, efter den havde underkendt Tandjas for- Evalueringen konkluderer dog også, at slag til en ny forfatning, der ville give ham færre end halvdelen af de udsendte og kun en mulighed for at stille op igen. Oppositionen har Administrationen af dansk kaldt præsidentens handlinger et statskup. bistand blev i 2003 lagt ud til fjerdedel af de lokalansatte på ambassaderne I juli valgte EU’s udviklingskommissær Louis føler, at de i vid udstrækning har de nødven- Michel at tilbageholde bistandsmidler med ambassaderne, og det gør dige færdigheder inden for de områder, som begrundelsen, at regeringsførelsen i landet bistanden mere effektiv. ikke er sektor-specifikke, fx planlægning, for- ikke var tilfredsstillende. handling og finansiel styring. Kilde: AFP. Medarbejderne er tilfredse men mener dog, at de mang- – Decentraliseringen har betydet, at meget af oplæringen af medarbejderne må ske DEN UKENDTE PARASIT ler nødvendige færdigheder, Mellem otte og 11 millioner mennesker er umiddelbart før udsendelsen til en ambassa- smittet af parasitten Chagas. Chagas disea- siger ny evaluering. de eller under udstationeringen. I dag kan se, hvis symptomer er få, og derfor kan være man blive sendt ud på en ambassade uden at svær at opdage, giver kroniske skader på have nogen praktisk erfaring med bistand. indre organer – eksempelvis hjertet. Uden Af Mads Mariegaard Derfor har vi styrket efteruddannelsen, men behandling er sygdommen oftest dødelig, og den eksisterende medicin kan ikke altid kure- vi skal fokusere endnu mere på det, både for re sygdommen. Dansk bistand skal ikke administreres fra udsendte og lokalansatte på ambassaderne. En af de største udfordringer med Chagas er København, men i Kampala, Kathmandu og Samtidig skal vi tage højde for, hvor medar- mangel på viden om sygdommen, og derfor de øvrige hovedstæder i Danmarks program- bejderne selv mener, at de har behov for efter- kører Læger Uden Grænser en kampagne om samarbejdslande. uddannelse, siger Carsten Nilaus Pedersen. sygdommen, ”Chagas – It’s Time to Break the Silence”. Kampagnen fokuserer lige så meget Det var tanken bag en decentralisering af på oplysning som regulær behandling, da det bistanden, som Udenrigsministeriet gennem- Mangler færdigheder skønnes, at op mod to tredjedele af de smit- førte for seks år siden. De manglende færdigheder på ambassaderne tede ikke er diagnosticerede. Decentraliseringen er nu blevet evalueret i er bekymrende, mener Niels Dabelstein fra Kilde: Læger Uden Grænser en rapport, som blev offentliggjort i slutnin- DIIS, som desuden er tidligere chef for Uden- gen af august. Konklusionen er, at medarbej- rigsministeriets Evalueringskontor. INKASSO TRUER U-LANDE derne opfatter decentraliseringen som posi- – Når under halvdelen af medarbejderne Aggressiv forfølgelse af gæld er et voksende tiv. Fleksibiliteten og hurtigheden er øget, føler, at de har de færdigheder, der er nødven- problem for u-landene. Såkaldte ‘Vulture fordi flere beslutninger tages på ambassader- dige for at udføre deres arbejde, så vil jeg Funds’ har fundet en lukrativ forretning i at ne. Også lydhørheden over for de lande, der mene, at man har et problem, siger han. opkøbe fattige staters gældsbreve billigt og modtager bistand, er øget, fordi ambassader- Problemet forstærkes af, at Udenrigsmini- derefter bruge alle midler for at tvinge de ne er bedre lytteposter end Udenrigsministe- steriet måtte reducere antallet af ansatte, gældssatte stater til at betale. Eksempelvis er Zambia blevet pålagt at tilbagebetale et riet i København. netop som decentraliseringen blev gennem- lån på 15 mio. dollars, som den nye kreditor Således tyder det på, at decentraliseringen ført, mener Niels Dabelstein. havde opkøbt for tre mio. dollars. er med til at gøre dansk bistand mere effektiv. – De medarbejdere, der skulle have været For de ramte lande udgør afbetaling på gæld Det er i tråd med den internationale Paris- flyttet ud på ambassaderne, dukkede aldrig en stor post på statsbudgettet. ”Inkassofonde- erklæring om effektiv bistand fra 2005. op derude, fordi de blev fyret. Problemet kan nes” aggressive inddrivelse af gæld har derfor direkte indflydelse på, hvor mange penge et – Generelt er de lande, der har decentralise- delvist løses ved at effektivisere administra- land har til uddannelse, sundhedsvæsen eller ret administrationen af bistanden, tættest på tionen, men der er en smertegrænse, og kryd- bekæmpelse af hiv/aids. Det vides ikke, hvor at nå Paris-erklæringens mål. Derfor er der ses den, kan det gå ud over bistandens effek- store beløb ”inkassofondene” har opkøbt, men ingen tvivl om, at det er fornuftigt at decen- tivitet, siger han. Foto: Thorsten Overgaard/Danida. mindst 20 af de 41 lande, som Den Internatio- tralisere, siger Niels Dabelstein, ansvarlig for nale Valutafond (IMF) har vurderet berettigede til gældseftergivelse, har modtaget sagsanlæg en international evaluering af Paris-erklærin- Civilsamfund overset eller trusler om sagsanlæg. gen på Dansk Institut for Internationale Stu- Kritikken bakkes op af Henrik Stubkjær, DECENTRALISERINGEN AF Kilde: IPS. dier (DIIS). generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. – Ambassaderne er Danmarks forposter i DANSK BISTAND Ledelsens opbakning NORGE SIKRER BILLIGERE programsamarbejdslandene, og vi kan I 2003 decentraliserede Udenrigsministeriet VACCINE Chef for Udenrigsministeriets center for mærke, at de er for overbelastede til at løse administrationen af dansk bistand til ambassa- G8’s vaccinationsinitiativ Advance Market Com- udviklingspolitik Carsten Nilaus Pedersen den opgave. De ved ikke nok om, hvad der derne i Danmarks programsamarbejdslande. mitment (AMC) var tæt på aldrig at blive til mener, at især opbakningen fra ministeriets sker i landene, og derfor kan vi ikke få den noget. Forud for lanceringen af projektet på ledelse kan forklare, at decentraliseringen er dialog med dem, som vi gerne vil, siger han. Decentraliseringen betød, at ambassaderne i G8-topmødet i l’Aquila i Italien var der hårde programsamarbejdslandene fik øget ansvar lykkedes. Henrik Stubkjær glæder sig over evaluerin- for administrationen af bistanden og for at forhandlinger om prisen for en dosis vaccine – Da processen blev sat i gang, var der en gens positive anmærkninger om øget fleksibi- mod pneumokokbakterien, der blandt kan for- formulere og udføre programmer. årsage lungebetændelse og meningitis. Her vis modstand i organisationen, fordi det tager litet, hurtighed og lydhørhed, men ærgrer sig stod Norge hårdt på, at prisen ikke måtte over- tid at vænne sig til nye roller og opgaver. Dér over, at evalueringen ikke har fokuseret på Decentraliseringen skete som et led i bestræ- stige syv dollars – ellers truede landet med at har ledelsen holdt fast, fordi den mente, at det ambassadernes samarbejde med de lokale belserne på at gøre bistanden mere effektiv, forlade den 1,5 mia. dollars dyre satsning. hvilket er i tråd med målene i Paris-erklærin- var den rigtige vej at gå, siger Carsten Nilaus civilsamfund. gen fra 2005. Norge fik sin vilje, og prisen for en dosis blev Pedersen, der både oplevede decentraliserin- – Vi tror ikke, at ambassaderne har kapaci- sat til syv dollars i stedet for de foreslåede ti dollars. Selv dette er dog for højt, mener gen ”indefra” som kontorchef under pilotfa- teten til at implementere den civilsamfunds- Paris-erklæringen lægger op til, at u-landene Læger Uden Grænser, der håber på, at flere sen og ”udefra” som Danmarks ambassadør i strategi, som kom sidste år. Og vores bekym- skal udarbejde deres egne strategier, og at producenter over tid vil sænke priserne. Tanzania fra 2003 til 2007. ring støttes af Rigsrevisionen, som for to år donorerne skal følge modtagerlandenes priori- teter og koordinere deres indbyrdes arbejde. Donorer til AMC tæller Italien, Storbritannien, – Jeg oplevede helt klart, at medarbejderne siden kritiserede ambassaderne for at mangle Canada, Rusland, Norge og The Bill & Melin- på ambassaden i Dar es Salaam var tilfredse analyser af civilsamfundet i programsamar- da Gates Foundation. Evalueringen kan læses på www.evaluering.dk Kilde: Development Today. med decentraliseringen, fortæller han. bejdslandene, siger NGO-chefen. NR. 5/2009FODBOLD SIDE 9

Malawis Peter Mgangira i nærkamp med en Køge-spiller. Flere billeder af Malawi-spillerne på www.udvikling.dk. Foto: Lærke Posselt.

MALAWI MØDTE HB KØGE Opholdet kom i stand gennem Malawis tidligere landsholds ophold i Danmark med 15.000 kr. og træner, Kim Splidsboel, som i 2002 førte holdet op i hjulpet med at skaffe indkvartering. Efter at have varmet op med afrikansk dans og top-100 på verdensranglisten for første gang. I dag – Vi håber, at fodboldspillerne tager tilbage til Mala- sang, løb Malawis fodboldlandshold 12. august ind ligger de nummer 108. wi og bliver gode ambassadører for vores arbejde i på Haslev Stadion for at møde det danske SAS-liga- Kim Splidsboel håber, at besøget vil skabe interes- landet, siger NGO’ens generalsekretær Henrik Stub- hold HB Køge. se blandt danske klubber for Malawis spillere. En af kjær. Malawi-holdet, der går under navnet ”Flammerne”, dem, Clement Kafwafwa, spiller allerede i 2. divi- Kampen endte 1-0 til Køge. Målet blev sat ind på besøgte Danmark som et led i forberedelserne til sionsklubben Lolland-Falster Alliancen. hovedstød fem minutter før tid. efterårets kvalifikationskampe til VM i Sydafrika Folkekirkens Nødhjælp har støttet det malawianske /mm næste år. NR. 5/2009MASAIER SIDE 10

I generationer har masai-folket levet af og åndet for deres kvæg, men nu presses deres levevis af klimaforandringer, afskovning og landrettigheder. Hvad gør de for at overleve under de ændrede forhold?

Tekst og fotos: Marianne Buhrkal Sørensen, – Sådan har det altid været, men nu er vi Orkusemet tvunget til at flytte kvæget længere og længe- re væk for at finde grønne områder, siger en Det er i slutningen af regnsæsonen, og land- ung kriger, Olemoson Moson. skabet omkring mig burde være grønt. Samtidig er tilgængelige græsningsområder I stedet er alt tørt her i Simanjiro-distriktet reduceret kraftigt, da tusindvis af hektarer i det nordlige Tanzania. Det er høsttid, men land er inddraget til især nationalparker, store ikke en eneste moden majskolbe er i sigte på landbrug og campingpladser. For nyligt blev markerne. Den livsvigtige regn i den lange næsten 20.000 masaier fordrevet fra Loliondo regnsæson fra marts til maj er udeblevet. i Ngorongoro-distriktet, fordi en udenlandsk Hamad Lyimo, District Agricultural & Live- investor har fået rettighederne til at bruge stock Development Officer på distriktskontoret området til jagt. Tilbage står fortvivlede i byen Orkusemet, bekræfter situationens masaier uden mad, vand eller tag over hove- alvor: Der er tørke og hungersnød. Regerin- det. Deres boliger og lagre af fødevarer blev gen uddeler fødevarehjælp i form af majsmel, brændt. men hjælpen er en dråbe i havet. En lille pro- De ændrede tider har fået masaier til selv at centdel uddeles gratis til de fattigste, mens søge andre græsgange end kvæg. De er ikke KRIGERNE, K andre fattige familier skal betale en tiendedel farmere af natur, men flere dyrker nu land- af den normale pris for en sæk. En pris mange brug for at skaffe mad til familien og tjene ganske enkelt ikke har råd til at betale. penge. Manglende erfaring, udstyr og van- Hamad fortæller, at tørken i år er den vær- dingssystemer er nogle af de udfordringer, ste, han har oplevet, siden han flyttede til som masaierne står over for. NGO’er og den KLIMADAGS området i 2002. – De lokale faktorer, der primært bidrager til klimaændringerne, er træfældning til at pro- ducere kul og skaffe brænde, overgræsning og etablering af landbrug. Som en masai-kvinde De lokale faktorer, der primært fortalte mig, så er der ikke længere nok træer bidrager til klimaændringerne, er til at fange regnen, siger han. De masaier, jeg møder på min vej, fremhæ- træfældning til at producere kul ver tillige afbrænding af vegetation som en og skaffe brænde, overgræsning og årsag. Marker brændes af, for at afgrøder skal etablering af landbrug. vokse hurtigere, og i en fejlagtig tro på, at det vil fjerne tsetsefluen, der overfører livsfarlige Hamad Lyimo, District Agricultural sygdomme til dyr og mennesker. Af nød er & Livestock Development Officer flere masaier tillige begyndt at tage friske grene fra træer til brændsel, selvom det er ulovligt. Førhen samlede de kun tørre og tanzanianske regering har fokus på sagen. De nedfaldne grene. forsøger at forbedre produktionen ved at opbygge kapacitet via træning samt introdu- Fra kvæg til landbrug og storbyen cere modstandsdygtige og nye typer afgrøder, Masaier er semi-nomader. I generationer har men deres ressourcer er knappe, og hjælpen de flyttet deres kvæg hen, hvor der er græs og når ikke ret langt ud. vand – og når regntiden atter sætter ind, dra- Andre masaier søger nye græsgange ved at ger de hjem igen. flytte til storbyer som Arusha og Dar es Sa - OPRINDELIGE FOLK KÆMPER MOD KLIMAET

Af Marianne Buhrkal Sørensen – Klimaforandringer er i høj grad virkelig- gængelige, siger Tanzanias repræsentant på Over hele verden kæmper hed for oprindelige folk som masaier. Perio- topmødet i Alaska, Elifuraha Laltaika, Pro- oprindelige folk med konse- I april 2009 mødtes repræsentanter for der med tørke varer længere end for blot ti år gram Officer hos pastoralistorganisationen oprindelige folk i hele verden til et topmøde siden, og inden for de sidste seks år er 60 pct. CORDS (Community Research and Deve- kvenserne af klimaforandrin- i Alaska for at diskutere, hvordan klimafor- af deres kvægbestand døde. Det betyder, at lopment Services) og underviser i miljølov- ger. De har behov for støtte andringer påvirker deres leveforhold samt mange familier ikke har nok dyr til at forsør- givning på Makumira University College i og vil søge den på klimatop- udveksle erfaringer om, hvordan de tilpasser ge husstanden. Andre udfordringer er kon- Arusha. mødet i København. sig. Mødet resulterede i en deklaration, som flikter med andre jordejere, reallokering til vil blive præsenteret på klimatopmødet områder med kun lidt vegetation og mangel Primære budskaber COP15 til december i København. på medicin, fordi urter ikke længere er lettil- Blandt de primære budskaber fra topmødet i NR. 5/2009MASAIER SIDE 11

Saitoti er en af de unge masai-krigere, der arbejder som vagt i Dar es Salaam. Masaier er kendt for deres Alt arbejde i hjemmet udføres af kvinder- frygtløshed og derfor værdsat som vagter. ne. De bygger og vedligeholder lerhytterne, malker køerne, sørger for mad til familien, laam for at finde arbejde som vagter, på barer passer børnene og henter vand og brænde. eller som turguider – eller for at sælge tradi- Klimaændringerne gør livet hårdere for tionelle masai-smykker. Ældre masaier dem, da de ofte skal gå længere for at hente udtrykker bekymring for denne udvikling, da vand og samle brænde. Nogle bærer forsynin- den tætte interaktion med andre stammer og gerne på hovedet – andre er heldige at have påvirkninger fra omverdenen i høj grad er æsler som transportmiddel. I flere landsbyer i med til at ændre masaiernes kultur. Samtidig Simanjiro sørger Ilaramatak for at pumpe er lønnen lav, og mange af de unge mænd, der vand op fra undergrunden, så folk kan hente rejser ud, glemmer deres koner og børn det i dunke eller spande til 25 øre for 20 liter. hjemme i bomaen (boplads, red.). Ofte flytter Regeringen borer også efter vand, men mang- de ikke tilbage igen. ler det nødvendige udstyr til at lykkes. Nogle masai-kvinder har skabt en forret- Nomadeliv i opbrud ning ved at videresælge vand til folk, der har For de tilbageværende masaier på sletten og i råd til at betale, og som gerne vil slippe for landsbyerne er der en tendens til, at de selv at hente det. Betalingen har imidlertid ændrer status fra semi-nomader til mere faste ført til en trist skæbne for andre, idet skolepi- bosættere. De har ikke den samme frihed til ger på 12 til 15 år har prostitueret sig for at at flytte på grund af farmerlivet. Et lovkrav skaffe vand. Det blev opdaget, da de blev gra- om, at alle børn skal gå i skole og konflikter vide. omkring landrettigheder, nævnes som andre Masaier er meget religiøse, og på spørgs- faktorer. De unge krigere drager af sted med målet om, hvad de vil gøre ved den akutte kvægflokkene sammen med hyrdedrenge, mangel på vand og mad, svarer mange, at de mens familiemedlemmer i stigende grad bli- vil bede til Gud og håbe på et mirakel. Hvem ver i bomaen. ved – måske det kommer regnende ned fra Specielt i landsbyerne bedyrer masaierne, himlen i form af mønter og sedler på klima- at børn går i skole, og at regeringen griber ind topmødet i december. med repressalier, hvis de bliver væk. En snak KVÆGET OG med hyrdedrenge uden for byerne og den uddannelsesansvarlige leder på distriktskon- Marianne Buhrkal Sørensen er freelancekonsu- toret viser dog, at der er lang vej endnu. lent og har arbejdet som kommunikationsråd- Loven har vist retningen, og folk forstår giver i Tanzania 2006-2008. Hun var tilbage i behovet for uddannelse, men i disse tider – og maj og juni 2009 på en rejse finansieret med til- SORDENEN med mange børn i en familie – er det en stor skud fra Danidas Oplysningsbevilling. udfordring at betale for tøj og andre skoleud- gifter. I en skole i Orkusemet var der over 60 elever sidste år – lige nu er der tre. En anden udfordring er, at kun få børn er registreret. Regeringen ved således ikke, hvor mange SIMANJIRO-DISTRIKTET OG børn, der burde gå i skole. MASAI-FOLKET

Effekt på kvindernes liv Simanjiro ligger i den nordlige del af Tanza- Det er tidlig morgen ved et mælkecenter. nia i Manyara-regionen. Området er et af de Kvinder fra nær og fjern venter tålmodigt på mest underudviklede i Tanzania. Klimaet er halvtørt, og der bor ca. 150.000 mennesker, at aflevere deres mælk. Muligheden for at hvoraf 90 pct. er masaier. Mange bor i sælge mælk til den lokale pastoralistorganisa- fjerntliggende områder langt fra alfarvej. tion Ilaramatak har ændret deres liv markant. De har fået deres egen indtægtskilde til at Masaier er pastoralister, semi-nomader og et kunne forsørge familien, og mange har eta - stolt kvægfolk. Estimeret er der knap en mil- lion masaier, som primært lever i Kenya og i bleret en lille forretning, hvor de fx sælger den nordlige del af Tanzania. Masaier taler dagligvarer. deres eget sprog maa, som ikke har noget Men heller ikke mælkeforretningen går skriftsprog, men mange mestrer også swahi- ram forbi den manglende regn og tørken. li – det officielle sprog i Østafrika. De lever i Med køerne på græs i længere tid er der ingen et stærkt patriarkalsk samfund og praktise- rer polygami. Kvinder kan arve kvæg, men mælk, og de tilbageblevne køer har kun få ikke land – og børn tilhører mandens familie. dråber i yveret. Nogle steder har Ilaramatak været nødt til at lukke centre. Masai-krigere vogter kvæg i Orkusemet i Simanjiro-distriktet.

Alaska fremhæver Laltaika retten til ’free, befolkningen skal betale for 20 kilo majsmel lider uforholdsmæssigt meget som følge af handlingsrettigheder ved COP15, men vil prior and informed concern’. Det betyder i forbindelse med fødevarehjælpen. Det bør klimaændringer set i forhold til, hvor meget være repræsenteret via NGO’er, som både kort fortalt, at oprindelige folk skal have fri være transparent, hvad pengene går til. de selv bidrager til dem. enkeltvis og i fællesskab vil lave lobbyarbej- adgang til information om alle projekter, der Befolkningen skal inddrages, så de får større – Oprindelige folk tilpasser sig for at over- de for og tale de indfødtes sag. planlægges på deres land og som har indfly- forståelse for, hvad der foregår, og mulighed leve, men de har behov for teknisk og øko- Den officielle talsperson for oprindelige delse på deres leveforhold. Han kommente- for at bidrage til beslutningsprocessen, siger nomisk støtte fra dem, der har bidraget mest folk er formanden for ’United Nations Per- rer betalingen for vand i Simanjiro og føde- Laltaika og tilføjer: til klimaforandringerne – de rige lande, siger manent Forum on Indigenous Issues’, Victo- varehjælpen fra regeringen med disse ord: – Måske vil nogle folk være villige til at Elifuraha. ria Tauli-Corpuz. Hun tilhører Kankana-ey – Jeg siger ikke, at det er forkert at tage betale mere, for at andre fattige medlemmer Igorot-folket i den nordlige del af Filippiner- penge for vand, da der er udgifter forbundet af samfundet kan få hjælpen gratis. Ikke egen stemme ved COP15 ne. med at pumpe det op, men befolkningen bør Og hvor meget de rige lande skal punge ud involveres og informeres om de beregninger, 4. verdens folk hårdt ramt med til u-landene er netop et af de store der ligger til grund for den fastsatte pris for Et andet vigtigt budskab fra topmødet er at emner, der præger klimadebatten. 20 liter vand. Det samme gælder det beløb, gøre opmærksom på, at oprindelige folk Oprindelige folk har ikke specielle for- NR. 5/2009 SIDE 12

Men han har formået at samle Rwanda om Uganda er et af verdens mest en vision. Taget i betragtning hvor Rwanda korrupte lande. I nabolandet kommer fra – årtier med kolonialisme, poli- tisk undertrykkelse og etniske spændinger, Rwanda, der på visse måder der kulminerede i folkemord – er det deler politisk historie med bemærkelsesværdigt. Kagame og hans ledel- Uganda, er korruptionen på sesstil er ganske vist ofte genstand for debat. retur. Hvad er forskellen? Og kampen mod korruption er drevet af en stærk nationalist og ikke af et levende civil- Politisk vilje. samfund. Men sikkert er det, at Rwanda er nået Af Morten Østervang langt.

ine ugandiske kolleger var ved at Traditionen tro tabe både næse og briller, da vi Præsidenten og hans ledelse har formået at Mkørte ind i Kigali – Rwandas skabe en stærk national moralsk diskurs. hovedstad. Tanken i det hele er: Vi har travlt, og alle skal Vejene her er brede, snorlige og uden hul- gøre deres forbandet bedste. I et forsøg på at ler. Trafiklysene virker. Trafikpropper er en omsætte værdierne til noget brugbart og sjældenhed. Og kioskerne okkuperer ikke det realistisk i rwandesernes hverdag har Rwan- halve af fortovet. Rwanda, der for blot 15 år da bygget på traditionelle strukturer. siden kollapsede i et af de blodigste folke- Regeringen har udnyttet de gode elementer mord, verden endnu har set, er i dag lidt som som Itoorero (en slags traditionel uddannelse en europæisk hovedstad dumpet ned midt i til at fremme integritet hos unge), Abunzi Østafrika. (patriotisme) og Gagaca (traditionel medie- Blot få hundrede kilometer længere østpå i ringsmekanisme). Alle disse traditionelle ele- Kampala – Ugandas hovedstad – er historien menter bliver opmuntret af regeringen og en anden. Når vejene bliver repareret, for integreret i offentlige strukturer. millioner af kroner, går der sjældent mere På et mere innovativt plan har Ministeriet end et par måneder, før de igen er gennem- for Local Government udstyret alle borgere hullede, fordi den ansvarlige har stukket med en klagebog. Når en borger går ind på størstedelen af pengene i lommen. Trafik- et kontor for at bede om en offentlige servi- propper er dagens orden, og den omfartsvej, ce, og han ikke får det, han ønsker, skal den der skulle lette trafikken, er forsinket på offentlige embedsmand forklare i bogen, tredje år. hvorfor og hvad han har gjort. Korruptionen er muligvis et af Ugandas største problemer. Fra politisk korruption til To frihedskæmpere den daglige bestikkelse. Tre fjerdedele af al Hvad er så forskellen mellem Rwanda og livsvigtig medicin når således aldrig patien- Uganda? Landene har visse fælles forudsæt- terne, viste en undersøgelse, som Sundheds- ninger. Begge er relativt små. Har en blodig ministeriet lavede i 2004. Folk dør på sund- fortid (Ugandas fortid var meget blodig hedscentre, fordi læger har solgt medicinen under Amin, men ikke i samme omfang som eller forlanger penge for den ellers gratis folkemordet i Rwanda). sundhedsydelse. Knap ti år før, i 1986, var præsident Muse- Ifølge en ny undersøgelse fra Transparency venis bevægelse National Resistance Move- International er Uganda et af de fire lande i ment (NRM) ligesom Kagame vinderen, der verden, hvor befolkningen hyppigst betaler skulle samle Uganda og genopbygge ’Afrikas bestikkelse. Og forsigtige vurderinger siger, perle’, som var brudt sammen efter Amin. KAMPEN MOD KORRUPTION: at 10 procent af Ugandas budget forsvinder i Det var ganske vist ikke før 2006, at Uganda de forkerte hænder. fik flerparti-valg, men Museveni blev hurtigt en donordarling. Rwanda rykker Rwandas rene gader fortæller selvfølgelig UGANDA – ikke hele historien om forskellen på de to nabolande. Men Rwanda er historien om et land, der er på motorvejen mod at blive et bedre land. Mens Uganda er på vej ned af Korruption er ved at blive en Transparency Internationals index og i dag måde at leve på i Uganda – og er nr. 126 i hele verden, er Rwanda nummer lederne viser vejen. veni mere mudret. Korruption er nærmest tilhørende institutioner er vestlige opfindel- 102. For femten år siden var Rwanda lige så eksploderet som tema i medierne. Landet ser? Alle er sikkert gyldige forklaringer. Men korrupt som Uganda. Men i dag er der hos har måske nogle af verdens bedste rammer sammenholder du Uganda med Rwanda er politikere og topembedsmænd i Rwanda en for at bekæmpe korruption. Lovgivningen er der en tydelig forskel: Den politiske vilje. stærk fornemmelse af momentum og af Som Kagame startede Museveni formida- på plads. Du har et væld af institutioner. En Korruption er ganske vist højere på den ansvar for at genoprejse Rwanda. belt ud. Fattigdommen blev reduceret mar- særlig korruptionsdomstol. Et Inspectorate politiske dagsorden i Uganda nu end for Korruptionen eksisterer selvfølgelig også i kant under NRM’s første år. Og Uganda blev of Government (ombudsmand med fokus nogle år siden. Flere bliver retsforfulgt, selv- Rwanda. Navnlig lokalt. Decentralisering senere kendt som landet, der knækkede på korruption). om de store fisk i offentlige skandaler, her- har, som i andre lande, skabt et lille himme- hiv/aids-kurven. Og korruption var et af de Alligevel er korruptionen massiv, og hånd- under en række ministre, endnu ikke er ble- rige for lokale korrupte embedsmænd og ti punkter på NRM’s dagsorden, da de kom hævelsen af de mange hensigter halter. vet prøvet ved retten. Og som modsvar på politikere. Og både politiet og retssystemet til magten. Hvorfor er korruptionen så stadig massiv det stærke fokus på korruption har præsi- er, som i Uganda, temmelig korrupt. Men en Både Rwanda og Uganda har gode økono- trods alle de gode hensigter? Svaret er selv- denten netop i sin årlige ’state of the nation- ting er markant i Rwanda. Den politiske vilje miske resultater. Rwanda har en imponeren- følgelig ikke enkelt. Du kan ty til forklaringer tale’ erklæret krig mod korruption. Men i til at bekæmpe korruption. Viljen kommer de økonomisk vækst på 10 pct. årligt, men som den moralske ødelæggelse under Amin, regeringen sidder der rigeligt med ministre, helt oppefra, altså fra præsidenten. også Uganda havde i 2008 en vækst på hvor staten var Amins personlige ejendom. der selv er under korruptionsmistanke. Det Præsident Paul Kagame, der selv var fri- omkring syv pct. Tradition for nepotisme, klientelisme og var ikke sket i Rwanda. hedskæmper, er en omdiskuteret person. Men i dag synes synet på NRM og Muse- patronage? At den bureaukratiske stat og de Lidt som i Rwanda prædiker den politiske NR. 5/2009 SIDE 13

Vejene i Kampala er fyldt med huller, mens Kigalis er i Da udviklingsminister Ulla Tørnæs for fin stand. Uganda er blandt verdens mest korrupte nylig besøgte landet, lød det således i en af lande, mens Rwanda er på motorvejen mod at blive et bedre land. Politisk vilje er forskellen, skriver kronikø- landets førende aviser, Daily Monitor: ’Jeg er ren. Ill.: Louise Thrane Jensen. meget bekymret over, at Uganda er gået 15 pladser ned i Transparency Internationals kor- ruptionsindex. Det er selvfølgelig vigtigt, at regeringen reagerer på Ugandas placering’, sagde ministeren og tilføjede, at ’Danmark Når alt det er sagt, er der en fornemmelse vil ophøre med at samarbejde med folk, der af, at det politiske establishment i stigende ikke arbejder med os på den rigtige måde, da grad bruger statens ressourcer. Medierne er Danmark er her for at støtte Ugandas folk’ dagligt fyldt med historier om dyre biler, et (oversættelse, red.). overdrevent antal ministre (over 70), der Det er ikke altid den slags ligefrem snak er dræner statskassen og ikke mindst de næsten populært. Trods alt er det uganderne selv, daglige rapporter om korruptionsskandaler i der vælger deres ledere og må holde dem offentlige institutioner. Og det vil fylde ansvarlige. medierne op til valgkampen i 2011. Men for mange ugandere er den slags ’uti- Hver dag skal der købes mere politisk støt- dig indblanding’ fra donorerne velkommen. te med statskroner, lyder det fra civilsamfun- Sandheden er også, at ansvarligheden i det det. Magten er i stigende grad centraliseret politiske system er svagt. Vælgerne er ikke omkring præsidenten, der er på vej mod sin sjette valgperiode og kritiseres for at favori- sere sine politiske støtter. Flere og flere kriti- kere udtrykker offentligt, at Uganda er det næste Zimbabwe. Skulle der ikke blive svindlet med Hva’ nu, donor? udenlandske donorkroner, giver Spørger du civilsamfundet i Uganda er det det i hvert fald den ugandiske på tide, at donorsamfundet stiller flere regering råd til at svindle med spørgsmål til sig selv. Og endnu flere krav til regeringen. deres egne. Uganda får tæt ved 40 pct. af sit budget fra donorer. De fleste donorer har en antagelse om, at det ikke er deres kroner, der korrum- uddannede, flerpartisystemet purungt, og peres. I den danske debat om korruption koblingen mellem korruption og genvalg af hører man tit to argumenter. Hvis modta- de ansvarlige politikere er svag. Her var gerlandene var perfekte, var der ingen grund måske et oplagt område for donorer. til at være der – med andre ord: Et lille spild Men præsidenten, der snart vil genvælges er uundgåeligt. til sin femte valgperiode (så vil han have sid- I virkeligheden har der nok i bistandsmil- det i 30 år), er kendt for at skrue retorikken jøet i mange år været en irritation over, at på over for donorerne og være lettere uimø- politikere er så bange for folkestemningen i dekommende over for den slags udenlandsk Danmark, at de absolut skal kræve nul-tole- ’bedreviden’, i hvert fald offentligt. rance. Fra officielt hold lyder argumentet Men hvem ved, ville han sige nej tak til imidlertid: Der bliver gjort rede for hver en pengene, når afgørelsens time kom? krone. Det har skatteyderne krav på. Under alle omstændigheder er det den Anti-korruptionsaktivister i Uganda slags udmeldinger, der efterlyses. Men undrer sig over den slags argumenter. Hvor- omvendt stiller det selvfølgelig også donorer dan kan man skabe en ø af økonomisk som Danida over for et forpligtende og svært ansvarlighed med hundredvis af millioner valg, hvis der vitterligt ikke sker forbedrin- kroner i et land, hvor penge forsvinder over- ger. Hvilke ændringer skal der så ske? alt? – RWANDA 0-1 Skulle der ikke blive svindlet med uden- Rwanda og Uganda landske donorkroner, giver det i hvert fald Ti timers kørsel mod sydvest fra Kampala, i den ugandiske regering råd til at svindle Rwandas hovedstad Kigali, kalder kritikere med deres egne. Kagame en autokrat. Og hvad sker der, når I virkeligheden er problemet ikke, at der er han forsvinder? Kan et land bygges op massiv korruption i Uganda. Det er der i alle omkring en mands gode vilje? Institutioner ledelse i Uganda patriotisme. Men spørger til korruption. udviklingslande – og det skal bistand hjælpe skal der til, lyder mantraet som regel. du civilsamfundet her, hvordan de ser på Men ingen vil nogensinde vide præcist, hvor med at udrydde. Det, der sætter donorerne i Men som Uganda viser, er det ikke nok. patriotismen, er svaret indlysende: Når poli- meget der forsvinder til korruption. Transpa- et dilemma, er, at korruption på trods af Også her er læren klar, bare med omvendt tikere og ledende embedsmænd er korrupte, rency Internationals index er baseret på folks utallige reformer og institutioner (ofte med fortegn: Politisk vilje er alfa omega. Selvfølge- hvorfor skal jeg så ikke være det? Korruption opfattelse af korruption. Danmark er således et donorstøtte) synes i bedste fald ikke at redu- lig kan vi ikke se bort fra institutioners afgø- er ved at blive en måde at leve på i Uganda – absolut eliteland. Men er det, fordi vi glemmer ceres, i værste fald bliver den værre. Hvordan rende rolle. Men det ville være forkert ikke at og lederne viser vejen. Det er ved at blive at medregne, at moms- og skatteunddragelse skal man håndtere det? anerkende stærke personligheders rolle. normalt at bestikke, hvis man vil hurtigere er en folkesport? At den grå økonomi befolkes Det er interessant, at stemmer i det lokale Problemet er, at personer kan ændre prio- igennem på kommunekontoret. af bedsteborgere som du og jeg? I Danmark er civilsamfund, om end svagt som det er, efter- riteter. Historien har masser af eksempler på korruption noget, som Peter Brixtofte og Ras- spørger, at donorerne i endnu højere grad frihedskæmpere, der kom til magten med Korruptionen fylder mere mus Trads er involveret i. end i dag stiller krav til Ugandas regering. gode intentioner og var drevet af patriotis- Bliver korruptionen så værre i Uganda? I en I Uganda fylder korruption utroligt meget Danida har gjort det klart, at man ikke vil me, men endte som befolkningens mareridt. undersøgelse foretaget for nylig af Transpa- i medierne og i stigende grad. Og det kan tolerere korruption. Man støtter dels et Man kan diskutere Kagames ledelsesstil, rency International blev Uganda kåret som være med til at øge folks opfattelse af, at lan- accountability program og er, ligesom Sveri- men kigger man på, hvor langt landet er et af de fire lande, hvor befolkningen oftest det er korrupt. Under alle omstændigheder ge, også en af de donorer, der mest klart og nået, kan det ikke andet end at imponere. betaler bestikkelse. Forsigtige skøn vurderer, er det positivt, at korruptionen bliver omtalt kontant gør opmærksom på, at Danmark at 10 pct. af landets årlige budget forsvinder massivt i medierne. ikke tolererer korruption. Fortsættes side 20 ... NR. 5/2009AKTUELT SIDE 14

HURTIGERE SVAR PÅ KATASTROFER

områder, selv om det sker på bekostning af Ny strategi for den danske neutraliteten og upartiskheden i de humani- humanitære indsats varsler tære indsatser, siger hun. hurtigere bevillinger til nød- Tidlig genopbygning hjælp og større indsats mod Strategien lægger vægt på tidlig genopbyg- klimakatastrofer og vold mod ning i katastrofe- og konfliktområder. kvinder og børn. ”Selv under en krise, og længe før fred er i sigte, kan der findes muligheder for at geneta- blere lokale institutioners kapacitet, forbedre Af Thorkil Green Nielsen leveforhold, retsforhold og basale sociale ydel- ser,” står der i strategien. Udenrigsministeriet vil styrke det humanitæ- Men det vækker ikke optimisme hos Læger re hjælpearbejde i de kommende år ved at Uden Grænsers programme manager. optræde mere aktivt og kritisk i FN og ved at – Det vil true neutraliteten, for når man arbejde tættere sammen med humanitære kæder humanitært arbejde sammen med tid- organisationer i Danmark. lig genopbygning i konfliktzoner, kommer De danske organisationer skal så vidt man til at samarbejde med politiske aktører, muligt have løfte om tilskud flere år frem i for eksempel regeringer eller oprørsgrupper. tiden og kunne rykke hurtigere ud, når kata- De har deres egne prioriteter, som vil gøre det strofer rammer, eller konflikter bryder løs. Og sværere at tage hensyn til de civile ofres hvert år vil Udenrigsministeriet udarbejde en behov, mener Vivianna Nyroos. liste med cirka ti langvarige kriser, som vil få særlig prioritet. To ud af tre skal være i Afri- Vage formuleringer ka. Klimaforandringer er også et prioritetsområ- Det fremgår af Udenrigsministeriets strate- de i den nye strategi. gi for den danske humanitære indsats 2010- ”Som vært for FN’s Konference for Klimaæn- 2015. Den blev offentliggjort 2. september og dringer i 2009 føler Danmark et særligt ansvar er udviklet i tæt parløb med de humanitære for at gøre noget ved de humanitære konse- organisationer i Danmark. kvenser af klimaforandringer”, står der i strate- Dansk Røde Kors’ generalsekretær, Anders gien. Ladekarl, glæder sig over såkaldte nødhjælps- Men det imponerer ikke Dansk Røde Kors’ puljer, som skal gøre det hurtigere og enklere generalsekretær. Han mener, at formulerin- at overføre penge til humanitære katastrofer. gerne på klimaområdet er for uklare. – I fremtiden regner vi med at kunne rykke – Vi så gerne, at strategien var tættere linket ud med få timers varsel. Det kan redde men- til klimadebatten. Næsten alle de kriser, vi ser, neskeliv, hvis vi kan ringe til vores partnere og er klimarelaterede, og der er behov for flere sige, at pengene er der samme dag, som kata- penge til dem. Men jeg er bange for, at der er strofen sker. Før gik det hurtigt, men der lagt mere op til ord end handling på det kunne alligevel gå dage eller uger, inden der område, udtaler Anders Ladekarl. blev taget en beslutning, siger Anders Lade- karl. Seksuelle overgreb DANMARKS HUMANITÆRE Reglerne for, hvordan nødhjælpspuljerne En stor del af bidragene skal kanaliseres gen- skal administreres, er dog endnu ikke helt på nem FN-systemet. INDSATS 2010-2015 plads. “Danmark vil styrke sin rolle i den humani- Gryder og tallerkener i kø ved Røde Kors-maduddeling • Danmark vil spille en mere aktiv og kritisk tære reformproces og være en aktiv, kritisk under sultkatastrofen i Niger i 2005. Udenrigsministeri- rolle i FN’s humanitære arbejde. Bidraget til Neutralitet i skudlinjen partner for FN-organisationerne med det mål et vil fremover forbedre muligheden for at yde bidrag til de humanitære organisationer under FN- de organisationer, der kan reagere hurtigst på katastro- systemet vokser fra 425 mio. kr. i 2009 til Røde Kors’ generalsekretær roser også, at at styrke dets effektivitet og kapacitet”, fastslår fer i u-lande. Foto: Mads Nissen/Polfoto. strategien bygger på de humanitære princip- strategien. 460 mio. kr. i 2010. Bidraget til FN’s Koordi- nationskontor for Humanitær Bistand, OCHA, per om neutralitet, upartiskhed og uafhæn- Det skal blandt andet ske ved at fordoble – Det giver mening, at Danmark vil satse fordobles til 20 mio. kr. i 2010. gighed og om at sætte ofrene i centrum. det danske bidrag til FN’s Koordinationskon- mere på færre steder. Det vil give mulighed • Tættere samarbejde med humanitære orga- – Danmark er ikke faldet for fristelsen til at tor for Humanitær Bistand (OCHA), som for at opbygge større kapacitet og viden om, nisationer i Danmark. Flerårige partnerskabs- bruge nødhjælpen til at fremme politiske eller spiller en voksende rolle i koordineringen af hvad der sker i de udvalgte områder, og det vil aftaler og nødhjælpspuljer, som gør det militære behov – modsat flere andre lande. den internationale nødhjælp. give større indflydelse, siger Vivianna Nyroos. muligt at rykke hurtigere ud til katastrofer og konflikter. Der afsættes 40 mio. kr. til nød- Den danske strategi er ”state of the art”, siger Større gennemslagskraft kan også opnås Hun glæder sig også over, at den nye strate- hjælpspuljer i 2010 og 60 mio. om året i Anders Ladekarl. ved at fokusere på udvalgte, langvarige kriser, gi vil fokusere på vold og seksuelle overgreb 2011-2014. Læger Uden Grænsers programme manager, for eksempel på Afrikas Horn. Udenrigsmini- mod kvinder og børn. • Det samlede humanitære bidrag, inklusive Vivianna Nyroos, er mere skeptisk: steriet vil udarbejde en årlig liste i dialog med – Vi vil nøje følge, hvordan den kønsrelate- faste bidrag til FN-systemet, bliver 1.228 mio. – Vi er glade for, at strategien viser forståel- danske humanitære organisationer og efter at rede indsats bliver implementeret. Det skulle kr. i 2010. se for neutralitetsprincippet, men bekymrede have skelet til FN’s anbefalinger. nødig ende som en tom hensigtserklæring, Kilder: Strategy for Danish Humanitarian for, hvordan den vil blive implementeret. Læger Uden Grænser mener, at det er for- siger Vivianna Nyroos. Action 2010-2015 og Regeringens Udviklings- Udenrigsministeriet er under pres fra andre, nuftigt at prioritere en halv snes kriser om politiske Prioriteter 2010-2014. som vil styrke den militære indsats i konflikt- året. Thorkil Green Nielsen er freelancejournalist. NR. 5/2009 SIDE 15

TEMA Den usynlige konvention Den 23. august i år trådte FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap i kraft i Danmark. Selvom det skete relativt ubemærket, så bliver konventionen alligevel af flere handicaporganisationer betegnet som en milepæl i dansk handicappolitik. Den forpligter nemlig Danmark til at sikre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret – for eksempel i forhold til tilgængelighed og uddannelse. Også Danmarks forpligtel- ser over for de knap 500 millioner mennesker med handicap, der lever i u-landene, er beskrevet nærmere i konventionens artikel 32. Men hvorvidt artiklens tekst kommer til at ændre på det fremtidige udviklingsarbejde, er der delte meninger om. Dette tema præsenterer nogle punktnedslag fra handicappedes hverdag i Somaliland, Uganda og Etiopien. DET PRAKTISKE ARBEJDE

Mere om Dansk Handicap Forbunds u-landsaktiviteter: www.dhf-net.dk/uland

Mere om Danske Handicaporganisationers u-landsaktiviteter: www.handicap.dk/om-dh/om- danske-handicaporganisationer/ulandsgruppen

Hos Danske Handicaporganisationer har man i mange år haft en rettighedsbaseret til- gang til udviklingsprojekter. Det er derfor med glæde, at man kan notere sig, at den tan- kegang langsomt har bredt sig til resten af udviklingsverdenen.

Rettighedstanken bider sig fast I Cape Town, på sekretariatet for NGO’en African Decade of Persons with Disabilities, kan direktør Kudakwashe Dube se tegn på, at andre end handicaporganisationer har taget rettighedstankegangen til sig. Det hænger i hans øjne også sammen med, at FN er blevet bedre til at nævne personer med handicap og tage deres syn på problemerne i ed. – Synet på personer med handicap har ændret sig meget i de sidste ti år. Blot ved at Døv dreng får undervisning i tegnsprog på en specialskole i Kalulushi, Inde, Zambia. Foto: Jørgen Schytte/Danida. vedtage konventionen har FN givet opmærk- somhed til de handicappedes sag, og den opmærksomhed skal vi nu bruge fremadret- tet. Konventionen er et godt værktøj til at Fra velgørenhed til rettighed sikre rettigheder, men politiske beslutninger trænger ikke automatisk ned til det praktiske handicap sjældent har et dokument at vifte formand for Landsforeningen for Polio-, Tra- niveau. Nu skal handicaporganisationerne gå Engang var projekter for personer med og påberåbe sig, når der skal gøres noget fik- og Ulykkesskadede (PTU). Han er ikke i sammen med andre NGO’er og lave fælles ved deres ofte usle forhold. Formålet med kon- tvivl, når han skal vurdere konventionen, som projekter, der inkluderer og skaber samhørig- med handicap ren velgørenhed – ventionen er fuld inklusion og lige muligheder. han selv har været i New York for at forhandle hed. På den måde kan rettighedstanken være krykker til krøblinge. I dag går tanken I dag er vi langt fra dette, siger Stig Langvad, igennem i FN: med til at fjerne stigmaet fra det at være han- om rettigheder sin sejrsgang, symboli- formand for Danske Handicaporganisationer. – Den er udtryk for et paradigmeskifte. Nu dicappet, lyder det fra Kudakwashe Dube. Han er begejstret for, at Danmark har ratifice- understreges det, at handicappede har samme Hos Danida har rettighedstankegangen seret ved FN’s handicapkonvention, ret handicapkonventionen og håber den vil få rettigheder som alle andre. Konventionen gør været det bærende element i Civilsamfunds- som Danmark netop har ratificeret. stor betydning for, hvordan udviklingsprojek- personer med handicap synlige. Der er ikke strategien, som blev vedtaget i 2001 og opdate- ter med og for personer med handicap kom- tale om nye rettigheder, men det gøres umis- ret i 2008. Fuldmægtig Grethe Dittmer ser Af Mikkel Noel Lanzky mer til at foregå i fremtiden. forståeligt klart, at personer med handicap mange af de ansøgninger, Danida modtager. – Det handler ikke bare om at huske at lave har rettigheder, som de kan påberåbe sig, vur- Hun har oplevet ændringen i hele tankesættet Der er et nyt paradigme i byen. Personer med ramper eller brede døre til toiletter. Man skal derer Holger Kallehauge. bag udviklingsprojekter, hvor rettighedstanken handicap skal tænkes ind i generelle udvik- jo involvere personer med handicap helt fra I konventionen ser Holger Kallehauge også nu i flere år har været bærende. lingsprojekter – såkaldt inklusion – og de skal starten. De skal være med til at planlægge et vigtige tiltag, der handler om inddragelse af – De danske handicaporganisationer har i have alle udfoldelsesmuligheder. I hvert fald projekt og komme med gode råd til, hvordan personer med handicap i udviklingsarbejdet. mange år anvendt det rettighedsbaserede tan- hvis det står til Danske Handicaporganisatio- man kan sikre, at personer med handicap kan – Inklusion gøres til det bærende princip kesæt i deres samarbejde med partnerorgani- ner, som dårligt kan få armene ned oven på drage fordel af projekterne på lige fod med for udviklingsarbejde med personer med sationer i udviklingslandene. Hvor der tidlige- Danmarks ratifikation af FN’s konvention om alle andre, forklarer Stig Langvad. handicap. Man gør det klart, at særskilte han- re var fokus på mere serviceprægede projekter rettigheder for personer med handicap. Efter dicapprojekter ikke når de samme grupper om hjælpemidler til mennesker med handicap en folketingsbeslutning i maj er konventionen Handicappede bliver synlige som generelle projekter, hvor inklusion er drejer det sig nu om kapacitetsudvikling af i august trådt i kraft i Danmark, og det skorter Skiftet til udviklingsarbejde baseret på rettig- grundlaget. Inklusionen er så afgørende for organisationerne til at blive talerør for rettig- ikke på de positive forventninger til, hvilke heder i stedet for velgørenhed har været længe accepten, at den er nødt til at være central. heder for personer med handicap i forhold til konsekvenser konventionen vil have. undervejs. Et forsøg på at få vedtaget en handi- Ellers bliver handicap ikke synliggjort nok, det omgivende samfund og myndigheder. – Handicapkonventionen er den største capkonvention allerede i 80’erne faldt til jor- mener Holger Kallehauge. Dette arbejde har nu fået yderligere vægt gen- milepæl i nyere tid for personer med handicap. den. Bag forsøget stod blandt andre danske nem vedtagelse af konventionen, fortæller Særligt for borgere i u-landene, hvor folk med Holger Kallehauge, tidligere landsdommer og Grethe Dittmer. NR. 5/2009 SIDE 16

TEMA Uganda overhaler Danmark på handicapfronten

mark. I Uganda sidder handicappede med – I Danmark har vi velfærd, men det er gået Asamo fra paraplyorganisationen NUDI- For ti år siden var Ugandas handi- ved bordet til politiske diskussioner, og det ud over vores rettigheder. Busserne er ikke PU(National Uganda Disabled People’s Orga- aftvinger respekt og giver dem status og syn- særligt tilgængelige for handicappede, men nization). cappede gemt væk. Nu har de mulig- lighed i samfundet. I Danmark er handicap- jeg får jo også stillet egen bil til rådighed og Men skal man i et land, hvor folk dør af vis flere rettigheder end i noget andet pede ikke særligt synlige, siger udviklingskon- bolig, så hvad mere kan jeg dog forlange? malaria og sult, bruge 1,5 mio. Ugandashillings udviklingsland. sulent Kirsten Nielsen fra DH, der har boet og Men der er en skjult isolation i velfærdssam- (ca. 4.500 kr.) på en blindskriftsmaskine, når arbejdet i hovedstaden Kampala siden 1997. fundet, for jeg bliver ikke en del af samfundet man for de samme penge kan købe 400 mygge- – I Kampala er der nogle få handicappede ved at køre i min bil, siger Kirsten Nielsen. net? tiggere, der har gjort det til deres levevej. Men Ifølge hende er en kombination af velfærd – Ja. Det er en rettighed. Du kan ikke lade Af Marie Andergren og Morten Østervang, det er ikke det generelle billede, siger Kirsten og rettigheder optimalt. I Uganda halter det 10 procent af befolkningen sakke bagud, siger Kampala Nielsen. dog med velfærd. Hellen Azamo. Hun minder dog om, at der ofte er tale om Han sender sms’er med samme fart som en langt mildere handicaps i Uganda. Donor-dilemma Musevenis ’børn’ dansk teenager. Men det er tolken, som svarer, – De allersværeste handicappede enten dør For selvom Uganda ifølge DH er et mønster- Formanden for de handicappede parlaments- når mobilen ringer. eller er fortsat gemt væk, da der ikke er res- land, som er nået længere end andre udvik- medlemmer, Alex Ndeezi, bakker op: 38-årige Alex Ndeezi er døv og formand for sourcer til at hjælpe dem. lingslande og vækker genlyd – også uden for – Regeringen har gjort sit bedste ud fra, de handicappede medlemmer af Ugandas Omkring 10 procent af Ugandas befolk- kontinentet – så ’kniber det til tider med at hvad der er til rådighed, siger Alex Ndeezi, parlament. Her har de været sikret fem plad- der indædt forsvarer regeringens politik. Han ser siden 1996, hvor forfatningen med indfø- relse af positiv særbehandling sørgede for, at kvinder, unge og handicappede fik adgangs- billet til parlamentet. Dengang blev Ndeezis kollegaer med kryk- Det er helt vildt. På ti år er der i ker dog først forment adgang i den tro, at de gik med våben! Men meget vand er løbet i Uganda sket en udvikling, som Nilen siden. I dag er handicaptoiletter, blin- ville tage 30 år i Danmark. destokke og tegnsprogstolke fast inventar i Udviklingskonsulent Kirsten Nielsen, parlamentet. Danske Handicaporganisationer, Kampala – I dag er tretten medlemmer af parlamen- tet handicappede. Og vores forfatning sikrer handicappede fodfæste hele vejen ned gennem det politiske system. 47.000 pladser er reserve- ret til personer med handicap i alle politiske taler formfuldendt engelsk med lidt nasal strukturer i landsbyer, sogne og distrikter. Det klang, men af og til misser deres udsendte et ser du ikke noget andet sted i verden. For ti år ord. Den opmærksomme tolk springer straks siden blev vi gemt væk, siger Alex Ndeezi og ind, til Ndeezis synlige irritation. kaster et blik på mobiltelefonen. Så fæstner – For ti år siden gik handicappede ikke i han igen blikket på tolken, der følger Ndeezi skole. Så når folk siger, vi ikke har gjort nok, som en anden bodyguard rundt i parlamentet. bør man kigge på konteksten. Du kan ikke få Nilen til at flyde nedad, siger Ndeezi. Han er Del af samfundet som alle fem handicaprepræsentanter fra I dag bryster parlamentarikeren og hans parti NRM, præsident Musevenis parti. Kritikere – det regerende National Resistance Move- Alex Ndeezi, som er døv, er formand for de 13 handicappede medlemmer af Ugandas parlament. kalder dem ’Musevenis børn’. ment (NRM) – sig af, at 400 handicappede Foto: Marie Andergren. De giver præsidenten adgang til stemmer i sidste år fik en universitetsgrad. Positiv sær- parlamentet og ikke mindst et stort vælger- behandling gav dem adgang og økonomisk segment. Og siden valget i 2006, hvor en støtte. Og antallet af børn med handicap, der ning er ifølge FN handicappede. Størstedelen implementere de fine ord’. Eksempelvis kan fremtrædende handicappolitiker fra det stør- kommer i skole, er eksploderet – fra 1998 til er blinde, derefter kommer de fysisk handi- de færreste distrikter stille kørestole til rådig- ste oppositionsparti røg ud, er de ifølge kriti- 2000 steg antallet fra 10.000 til 160.000. Og i cappede som følge af polio, trafikulykker, krig hed, selvom loven foreskriver det. Og selvom kere blevet stemmekvæg. Derfor opfattes dag kan handicappede blive gift, mens de for eller lignende. Og tredjepladsen indtages af antallet af handicappede børn i skolerne er handicapbevægelsen ofte som præsidentens bare ti år siden måtte holde deres kærlighed de døve. Som Alex Ndeezi. eksploderet, så er frafaldet samtidig stort. For forlængede arm, hvilket NUDIPUs vicedirek- skjult. Beskæftigelse er ifølge Ndeezi den største skolerne mangler specialuddannede lærere og tør er pinligt bevidst om. Disse syvmileskridt vækker begejstring i udfordring – for økonomisk uafhængighed hjælpemidler som blindskriftsmaskiner. – Vi er nødt til at ransage os selv, for ellers Danske Handicaporganisationer (DH), der giver status. Derfor giver regeringen skatte- Men i et land, hvor knap en tredjedel af skader det os den dag, en anden regering gennem de seneste mange år, med støtte fra nedsættelse til firmaer, der ansætter handi- befolkningen lever for under en dollar om kommer til, siger Hellen Asamo. blandt andet Danida, har arbejdet med part- cappede. Som Crane Bank, en af landets stør- dagen, og hvor dele af det østlige Uganda sul- nerorganisationer i Uganda. Heriblandt para- ste banker, der for nylig ansatte ti. ter på grund af fejlslået høst, er det sin sag at plyorganisationen NUDIPU, som Alex Ndee- – I virkeligheden har handicappede svære- tale om blindskriftsmaskiner og kørestole. zi også tidligere arbejdede for, og som har re ved at få arbejde i Danmark end i Uganda, – Vi er 99 procent afhængige af donorstøt- været med til at presse på for forandringer i hvor jeg ser forbavsende mange handicappe- te. Regeringen lader donerne betale og høster Marie Andergren er freelancejournalist. Mor- Uganda. de i høje stillinger, siger Kirsten Nielsen. Hun selv æren. Men handicappede får langt færre ten Østervang er tidligere journalist ved Udvik- – Det er helt vildt. På ti år er der i Uganda mener, at Uganda er mere inklusiv i tilgangen støttekroner end kvinder og unge, selvom ling og nu udsendt af MS som PR- og medie- sket en udvikling, som ville tage 30 år i Dan- til handicappede, lige fra skole til arbejde. vores hjælpemidler er dyre, siger Hellen rådgiver. De er bosat i Uganda. NR. 5/2009 SIDE 17

TEMA

Adspec er en universalbrille med væskefyldte linser, som brillebrugeren selv justerer. Foto: Centre for Vision in the Developing World.

HANDICAP-KONVENTIONEN

FN’s handicapkonvention – Konventionen om På med Adspec-brillen! Rettigheder for Personer med Handicap – trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 23. august i år.

Konventionen betyder, at alle lande fuldt ud Det er en universalbrille med væskefyldte lin- sælge Adspec i fattige områder i Indien, men skal inkludere handicap-aspektet i deres ser. Ved hjælp af sprøjter kan brillebrugeren præcist hvordan brillen skal distribueres, må arbejde inden for alle områder, ikke kun i Behovet for synskorrektion burde ”handicap-projekter” i snæver forstand. justere mængden af silikoneolie mellem mem- bero på erfaringer fra forskellige testforløb, tænkes bedre ind i udviklingsarbejdet, branerne og selv indstille styrken for hvert øje mener Silver. Stig Langvad, formand for Danske Handicap- mener non-profit-organisationer. på mellem +6 og –6. Når man har indstillet Foreløbigt er professorens erfaringer med organisationer (DH) siger: linserne, forsegles de, og sprøjterne fjernes. offentlige udviklingsorganer dog, at hans – Der er ingen tvivl om, at FN’s handicapkonven- projekt bliver skubbet rundt mellem budget- tion kommer til at være den vigtigste milepæl i handicappolitikken nogensinde. Den bliver det Af Jesper Gormsen ter afsat til henholdsvis sundheds- og uddan- vigtigste omdrejningspunkt for handicappolitik- nelsesrelaterede projekter. Det er frustreren- kens udvikling i alle lande, og samtidig kan den – Hvor mange af jer går med briller, kontakt- de, fortæller Joshua Silver. heller ikke undgå at få en afsmittende effekt på linser eller har fået en laseroperation? Synet er essentielt i næsten alle – Jeg kan ikke køre uden briller. Jeg er hel- den måde, hvorpå Danmark anvender sine Sådan plejer Oxford-professoren Joshua dig, at jeg i min alder kan læse uden. Synet er mange milliarder til udviklingsbistand. Her vil menneskelige gøremål, så hvorfor handicapperspektivet i fremtiden derfor også Silver at indlede sine gæsteforelæsninger. Iføl- essentielt i næsten alle menneskelige gøremål, spille en større rolle end hidtil. ge Silver, der er direktør for Centre for Vision ikke gøre det til en nøgleprioritet i så hvorfor ikke gøre det til en nøgleprioritet i in the Developing World, plejer omkring 60 alle udviklingsprogrammer? alle udviklingsprogrammer? spørger den 63- pct. af de fremmødte at række hånden op. Det årige professor. Professor Joshua Silver, Oxford University. svarer til statistikken i den vestlige verden, Han bakkes op af John Godoy, optiker og STØTTE TIL mens tallet i udviklingslandene menes at være præsident i den svenske non-profit organisa- HANDICAP-PROJEKTER omkring fem pct. tion Vision for All, der gennem de sidste fjor- Verdenssundhedsorganisationen WHO ten år har sendt optikere og frivillige til Lati- I 2008 modtog NGO’er på handicapområdet definerer synshandicap som en synsstyrke på Adspec kan ikke korrigere for bygningsfejl namerika og uddelt 62.000 brugte briller. knap 30 mio. kr. fra Danida med paraplyen Danske Handicaporganisationer (DH) som under 6/18, det vil sige, at man først på seks eller erstatte behandling for fx forhøjet blod- – Op imod 70 pct. af de mennesker, som vi den suverænt største modtager. Dette tal har meters afstand ser det, som en person med tryk eller sukkersyge, men 90 pct. af alle med hjælper, er kvinder. De er ofte alene med bør- været stabilt gennem en årrække. normalt syn ser på 18 meters afstand. Joshua behov for synskorrektion kan have gavn af nene, og et par briller kan gøre forskellen på, Silver foreslår i stedet at definere det som det brillerne. Foreløbige undersøgelser viser, at om de kan tjene lidt ekstra på håndarbejde syn, der i Vesten diskvalificerer én til at køre brugerne vælger netop den korrektion, som eller ej. Så vores arbejde hjælper ikke kun bil uden briller – nemlig 6/12 og derunder. en optiker ville have anbefalet. dem, vi finder briller til, men også deres fami- Gør man det, når man frem til, at ikke 150 Produktionsprisen ligger på 19 dollars pr. lier, siger Godoy, der også efterlyser en brede- forpligtet sig til i videst muligt omfang at millioner – som WHO anslår – men tre milli- styk, men Joshua Silver mener, at prisen skal re inkorporering af synsproblematikken i følge u-landenes egne prioriteter og procedu- arder ud af Jordens 6,8 milliarder mennesker ned på nogle få dollars, hvis Adspec skal ud til udviklingsprojekter. rer i udviklingsarbejdet. Donorer kan således har behov for synskorrektion. I mange u- den milliard mennesker, som menes ikke at Men Godoy og Silver bør måske i højere ikke længere detailstyre udviklingsbistanden, lande, hvor dagslønnen ligger omkring en have råd til synskorrektion i dag. grad sætte deres lid til NGO’er. Det mener men NGO’er er ikke på samme måde bundne dollar, er det imidlertid en utilgængelig luk- Den største aftager af Adspec har hidtil chefrådgiver Esben Sønderstrup i Udenrigs- af nationale og internationale prioriteter, sus. Især syd for Sahara, hvor der ofte kun er været den amerikanske hær, der har delt bril- ministeriets bistandsfaglige tjeneste. Med slutter Esben Sønderstrup. én optiker for hver million indbyggere. lerne ud gratis. Nu vil den britisk-indiske underskrivelsen af Paris-erklæringen om Silvers forslag til en løsning hedder Adspec. fond Rasuli Kanwar Khan Trust forsøge at bistandseffektivitet i 2005 har donorlandene Jesper Gormsen er freelancejournalist. NR. 5/2009 SIDE 18

TEMA gået til time, lyder der stadig latter fra flere af de blå, lerklinede klasselokaler, hvor der undervises i alt fra geografi og naturfag til sprogfag og tegnsprog. Skolen blev grundlagt i 1963 med de døve børn, som grundlæggerne stødte på i gadebil- ledet som tiggere. Lige siden har skolen fun- geret som en integreret skole med både døve og hørende børn, og i dag er de delt op i 10 klassetrin. – Undervisning og leg er en god måde at bringe de to grupper sammen på. Både her og uden for skolens porte. Men det er selvfølge- lig en udfordring at undervise dem sammen, og det kræver meget af lærerne at balancere undervisningen, så alle får noget ud af det, fortæller Belayneh Wandafrash.

Problemet er ikke løst For Aklilu Mulu har undervisningen på Mekanissa-skolen betydet, at han har fået mere selvtillid: – Jeg lærer meget af at gå her, og det håber jeg at kunne bruge til at få en karriere inden for fysik eller naturvidenskab, siger Aklilu Mulu. AC Børnehjælps projekt på Mekanissa-sko- len blev afsluttet i juli. Og selvom AC Børne- hjælp er nået langt med deres arbejde på sko- len, erkender Ephrem Amare, at alle problemer langtfra er løst: – Der kommer hele tiden nye studerende og dermed nye udfordringer. Den viden, vi har opbygget via vores arbejde på Mekanissa- skolen, er derfor vigtig at give videre, konklu- Mekanissa-skolen i udkanten af Addis Ababa ligner umiddelbart en hvilken som helst anden skole i Etiopiens hovedstad. Men skolen er en af de tre, der også underviser døve og hørehæmmede børn. derer Ephrem Amare. Aklilu Mulu på 14 år er døv og en AC Børnehjælp forbereder sig af den grund af de 324 elever på Mekanissa-sko- på en ny fase, hvor erfaringerne fra projektet len i Addis Ababa. skal bredes ud til andre døveskoler og skoler med døveklasser i Addis Ababa.

Marta Gramstrup Rasmussen besøgte Etiopien Smitter de døve? som journalistpraktikant i Udenrigsministeriet.

gå i skole og deltage aktivt i samfundslivet, rem Amare, der er projektkoordinator for AC Forestillingen om, at døve smitter, er men det er anderledes i Etiopien. Her har kun Børnehjælps projekt Tal med de døve. ETIOPIENS DØVE få af landets døve børn mulighed for at gå i En af dem, der mærker dette på egen krop, Der findes ingen klare tal på, hvor mange med til at afskære mange døve børn skole og lære tegnsprog. Mange døve etiopi- er døve Aklilu Mulu på 14 år, der bor sammen døve der er i Etiopien. Den etiopiske befolk- fra at have en normal tilværelse i ske børn vokser op uden at kunne kommuni- med søster og mor, som er psykisk syg. Hver ningstælling fra 1994 sagde dog, at der den- kere med deres omgivelser og lever derfor en dag konfronteres han med sit handicap, fordi gang var ca. 170.000 døve. Et tal blandt Etiopien. I lokalsamfundet bliver de andre AC Børnehjælp vurderer til at være isoleret hverdag. mange af områdets børn hjemmefra har fået ofte frosset ude, og uddannelse er ikke langt højere, da døve generelt er blevet gemt – Generelt bliver børn med handicap ikke at vide, at de ikke må lege med ham. Han bli- af vejen. I 1990 vurderede UNICEF eksempel- en rettighed, de har. opfattet som rigtige borgere. At få en uddan- ver derfor ofte drillet og frosset ud fra de vis tallet til at være 335.250. nelse bliver derfor heller ikke set som en rettig- andre børns leg. Tekst og fotos: Marta Gramstrup Rasmussen, hed, de har, siger Belayneh Wandafrash, der er Samtidig er der også store kommunika- Addis Ababa rektor på Mekanissa-skolen, hvor man har tionsbarrierer, som går ud over hans forhold DØVESKOLER I ETIOPIEN over 46 års erfaring med at undervise døve. til familien: I Etiopien er der ca. 14 døveskoler. Tre af Den tørre jord hvirvles op i luften, da to dren- – De døve børn kan ikke følge en normal – Min familie er endnu ikke så god til tegn- dem ligger i hovedstaden, Addis Ababa, og ge med stor iver kaster sig mod den bold, der skolegang, og mange dropper derfor ud i en sprog, så det er tit svært for os at forstå hin- har plads til ca. 600 døve og hørehæmmede børn. Derudover tilbyder omkring 84 alminde- i en høj bue daler ned mod dem. tidlig alder. Det er meget frustrerende for dem, anden, fortæller han på tegnsprog, mens lige skoler døveklasser – hovedsageligt til de Drengenes øjne fokuserer så intenst på bol- at de ikke kan dele deres tanker og idéer med Belayneh Wandafrash oversætter. laveste klassetrin. den, at de ikke ser, at en tredje dreng nærmer andre, og det er kun med til at afskære dem Via store, landsdækkende kampagner i radio sig fra højre og med et snuptag griber bolden yderligere fra deres omgivelser, tilføjer han. og tv og mindre lokale møder oplyser AC Bør- foran dem. De to andre drenge giver dog ikke Med base på skolen i Mekanissa har den nehjælp og deres lokale partner SLTSSA derfor AC BØRNEHJÆLP op så let. Og kampen om bolden fortsætter danske Danida-støttede organisation AC om det at være døv. Samtidig underviser de AC Børnehjælp blev i 1969 oprettet som Adop- med stor ihærdighed, indtil en høj, skinger Børnehjælp siden 2005 derfor også arbejdet forældre og søskende til døve i tegnsprog, så de tionscenter (deraf forkortelsen AC). Dengang tone signalerer, at det er tid til næste time. med at integrere døve bedre i samfundet og kan få en normal hverdag, hvor handicappet handlede adoptioner i høj grad om at finde På overfladen ligner Mekanissa-skolen, der samtidig forsøgt at skabe et bedre sammen- ikke er en hindring for, at de forstår hinanden. børn til forældre. Med vedtagelsen af FN’s bør- ligger i udkanten af Addis Ababa, en hvilken hold i den døves familie. Men også professionelle instanser som sund- nerettighedskonvention i 1989 kom der mere fokus på børn og deres rettigheder, og også som helst anden skole i Etiopiens hovedstad – hedspersonale og politi inddrages: adoptionsarbejdet blev påvirket af dette. For latteren og de 324 elevers leg afslører intet Smitter døve? – Det siger sig selv, at også døve har behov AC Børnehjælp – og andre adoptionsorganisa- usædvanligt. Bag skolens høje mure er børne- – Der er mange misforståelser, når det kom- for at kunne kommunikere med disse instan- tioner – betød det, at de langsomt begyndte at ne da også omgivet af ligesindede, men uden- mer til døve i Etiopien. For eksempel er det et ser. Det er derfor også vigtigt, at personalet tænke mere i, hvordan børns behov tilgodeses. for er situationen en anden. 212 af skolens udbredt problem, at folk tror, det er noget, disse steder ved, hvordan de skal forholde sig Arbejdet med at give barnet en tryg opvækst i en familie blev derfor også udvidet fra kun at børn er nemlig døve eller hørehæmmede. der smitter. Der mangler i høj grad informa- til døve, siger Ephrem Amare. handle om adoption til også at omfatte udvik- I Danmark er det mange år siden, et høre- tion om, hvordan handicappet kan opstå, og På Mekanissa-skolen er den store, støvede lingsprojekter i en lang række lande. handicap betød, at man var udelukket fra at hvordan man kan undgå det, fortæller Eph- skolegård nu tom. Men selvom eleverne er NR. 5/2009 SIDE 19

TEMA Behandling: Lænket til et træ

– En kvinde tog os med ud i bushen til hen- medicinsk viden om området. Dansk-somalisk psykiater hjælper des to børn, en søn og en datter, der sad læn- – Jeg nyder en enorm respekt i samfundet MENTAL HEALTH IN kede til hver deres træ, dybt psykotiske. Sam- på baggrund af min lægeprofession og min SOMALIA (MHiS) Somalilands psykiatriske klinikker på men med lokalt personale startede vi en identitet som somalier, og dermed ser jeg fode i et nyt projekt, hvor danske og medicinsk behandling, og da jeg vendte tilba- gode muligheder for at ændre holdninger Stiftet 1. januar 2009. ge til familien seks måneder senere, kunne gennem formidling af viden. Medlemstal: 62. somaliske psykiatere sammen vil for- Base: København. pigen byde os velkommen og skænke te. søge at få patienterne ud af lænkerne. Arbejdssted: Burao og andre byer i Den psykiske nedslidning af samfundet Psykiatri er ingen luksus Somaliland. overraskede imidlertid Fatuma mere end I det hele taget er Fatuma overbevist om, at noget andet: undervisning af den nye generation af læger og Planlagt projekt: Uddannelses- og kapacitets- Af Anders Pedersen – Jeg forventede naturligvis at se en masse sygeplejersker er vejen frem for at forbedre de opbygning af psykiatriske klinikker i Somali- land. patienter med krigstraumer, men det, der vir- psykisk syges adgang til elementær medicinsk Det stod ikke skrevet i nogen drejebog, at kelig slog mig, var de mange patienter, der behandling. Foreningen sender derfor som Tidsplan: Foråret 2010, afhængig af midler, Fatuma Ali skulle tage kontakt igen til sit aldrig havde været berørt direkte af borger- noget af det første psykiatrisk centerchef ved åbner MHiS et sengeafsnit med 15 pladser gamle hjemland, for hun var aldrig typen, der krigen, men som alene var psykisk skadede af Rigshospitalet Anne Lindhardt og Fatuma til samt gennemfører undervisning på Hargeisa mødtes hver weekend med det somaliske et langt liv med sult og massiv fattigdom. Somaliland for blandt andet at undervise Universitet. miljø i Danmark. Foreningens arbejde i Somaliland har alle- medicinstuderende ved universitetet i Somali- Hidtidig finansiering: Region Syddanmark, Efter 32 år i Danmark – inklusive ni års rede givet genlyd i Aabenraa, hvor brugerne af lands hovedstad, Hargeisa. Dansk Flygtningehjælp og private midler. arbejde som psykiater i Grønland – begyndte Montagen, et beskæftigelsestilbud for psykisk Mens MHiS venter på de første bevillinger hun alligevel for to år siden at samle somali- og fysisk syge, har været med til at indsamle ser Fatuma Ali en udfordring i at sætte psyki- Fremtidig finansiering: Projektrådgivningen ske psykiatere, læger og sygeplejersker fra hele og pakke en container til et komplet sengeaf- ske lidelser på dagsordenen, når man taler ansøges i 2010. Nordeuropa i Somali Psychiatric Network. snit med møbler og andet udstyr. sundhed i Afrika: Projektelementer: Senere tog hun initiativ til den dansk-somali- – Noget af det mest givende er den lokale – Der er afgjort mange sundhedsmæssige Anskaffelse af medicin samt supervision af ske forening Mental Health in Somalia støtte, vi modtager, og vi kan endda sende bil- udfordringer som aids- og malariabekæmpel- sundhedspersonale på lokale psykiatri-kli- (MHiS) med det mål at forbedre psykiatrien i leder malet af danske patienter med derned, se, men somme tider kan jeg godt få det ind- nikker. Somaliland. Et langt arbejdsliv med fast ind- siger Fatuma Ali. tryk, at de store programmer hos donorerne Opbygning af distriktspsykiatriske aktiviteter komst har fået hende til at reflektere over sin kommer til at skygge for andre sundhedsfor- med en udadgående arbejdsform. egen situation: Fordommene vores udfordring hold, der også er vigtige. Nogle opfatter måske – Jeg føler mig dybt privilegeret med mit Idéen om at syge voksne og børn bør lænkes behandlingen af psykiske lidelser som en luk- Opbygning af faciliteter målrettet liv her i Vesten, men samtidig har jeg jo mine til træer nærer ifølge Fatuma rødder i en lang sus, men i Somalia ser vi jo lige netop, hvordan rehabilitering og resocialisering. rødder og udgangspunkt i Somalia, og med historie af fordomme. Et af de få psykiatriske psykiske lidelser er med til at lamme sam- Undervisning af medicin- og sygeplejerske- det følger et særligt moralsk ansvar, siger hospitaler i landet hedder ganske enkelt ’De fundsudviklingen på alle niveauer fra unge, studerende ved universiteter i Somaliland. Fatuma Ali. Gales Fængsel’ og blev bygget af briterne til- der er for syge til at arbejde, til ældre trauma- bage i 1948. tiserede soldater, der begår voldelige overgreb Oplysningsarbejde om psykiske lidelser Fattigdommens traumer – Denne holdning skal vi møde og udfor- på medborgere selv efter borgerkrigen er slut, gennem borgermøder og lokale medier. På to rejser til Somalias nordlige udbryderre- dre med oplysning gennem borgermøder siger den dansk-somaliske psykiater. Tele-psykiatri med supervision og konsulta- publik Somaliland har hun tilset patienter på både på landet og i byerne, siger Fatuma Ali, tion fra Europa via telefon og e-mail. lokale psykiatriske hospitaler: der har en stor interesse for formidling af Anders Pedersen er freelancejournalist.

Fatuma Ali – meget at gøre. Foto: Linda Henriksen/Scanpix. NR. 5/2009DEBAT SIDE 20

... fortsat fra side 13 DANSK AMBASSADØR: VI TOLERERER IKKE Og Uganda gjorde det samme – i de første år. KORRUPTION Fremtiden vil vise os, om Rwanda kan holde kursen. Det positive er, at præsidentens ministre er ikke i tvivl om vores holdning til Danmark er også i øjeblikket formand for vilje trænger ned igennem systemet. Kampen Diplomater bruger ikke nød- betydningen af at bekæmpe korruption. den fælles arbejdsgruppe vedrørende anti- mod korruptionen kommer stadig fra rege- vendigvis megafoner, men i korruption. Vores indsats er bredspektret og ringen. Nu skal civilsamfundet på banen. Dansk nul-tolerance inddrager en styrkelse af hele den statslige og I Uganda er det omvendt. Selvom civil- kampen mod korruption er vi Danmark har en meget klar profil i den ugan- juridiske ramme, der er etableret for at samfundet er relativt svagt, er det her, håbet klare i mælet, skriver Dan- diske offentlighed og, som Morten Østervang bekæmpe korruptionen. er. Selvfølgelig er det fortsat afgørende at marks ambassadør i Kampala nævner, sendte udviklingsminister Ulla Tør- styrke både ansvarligheden og gennemsigtig- i et svar til Morten Øster- næs et klart signal om den danske regerings Domstol mod korruption heden i de offentlige organer samt de insti- holdning under sit besøg i Uganda i marts i år. Senest har Danmark og de øvrige partnere tutioner, der skal bekæmpe korruption. vang. støttet oprettelsen af en særlig domstol til Men når den politiske vilje ikke er til stede bekæmpelse af korruption, der udstedte sin i tilstrækkeligt omfang, er strategien hos første markante dom tidligere på året. Dan- antikorruptionsbevægelsen, der er samlet Af Nathalia Feinberg mark har været en af de mest betydende støt- under paraplyorganisationen ACCU, at ter til civilsamfundet, herunder organisatio- mobilisere masserne, for nu at bruge lidt I sin kronik i dette nummer af Udvikling En fornuftig forvaltning af offent- nen Anti-Corruption Coalition Uganda populært sprog, til at sige nej til korruption. efterlyser Morten Østervang, at der stilles lige midler er en helt grundlæg- (ACCU), som Morten Østervang er tilknyttet. Danida er en vigtig partner, der i årevis større krav til regeringerne i Afrika in casu gende forudsætning for, at vi kan Det er vigtigt, at kampen mod korruption har støttet lokale NGO’er. På ganske få år er Uganda på anti-korruptions-området. Man kører i flere spor, hvor støtten til opbygningen det lykkedes at lave en myriade af organisa- kunne godt få det indtryk, at Danmarks mindske fattigdommen. af rammeværket suppleres med støtte til tioner, der lokalt og regionalt mobiliserer ambassade er lidt passiv på dette vigtige Nathalia Feinberg, civilsamfundet, der kan gøre folkevalgte og folk. I landsbyer over hele landet bliver loka- område. Jeg vil derfor gerne skitsere vores Danmarks ambassadør i Uganda embedsmænd ansvarlige over for fornuftig le trænet i at monitorere offentlige service - indsats i en kort replik. forvaltning af offentlige midler. En fornuftig ydelser. I efterhånden mange tilfælde har Danmark deltager sammen med en række forvaltning af offentlige midler er en helt deres arbejde været medvirkende til, at ligesindede udviklingspartnere i forummet grundlæggende forudsætning for, at vi kan embedsmænd må betale penge tilbage og Partners for Democracy and Governance, der Som Danmarks ambassadør i Kampala har mindske fattigdommen. endda fængsles. Med offentlige dialogforum har kampen mod korruption som en af sine jeg i en række interviews, senest i forbindelse Diplomater og aktivister i civilsamfundet i landsbyerne mellem politikere og befolk- topprioriteter. Partners for Democracy and med Grundlovsdagen, givet klart udtryk, at vi har forskellige og komplementære roller at ning kommer problemerne frem i lyset. Governance fremfører deres bekymringer på har en nul-tolerance over for korruption. spille. Diplomater bruger ikke nødvendigvis På radioen laver de regionale anti-korrup- mange niveauer i møder med fagministre, Danmark er en ledende drivkraft i at megafoner, men i kampen mod korruption er tionsorganisationer jævnligt radioudsendel- embedsmænd og repræsentanter for civil- udvikle et program, der har til formål at vi faktisk rimeligt klare i mælet, når vi frem- ser. På ganske kort tid har de været med til samfundet. bekæmpe korruptionen. I øjeblikket er vi i fører vores synspunkter. at vise lokalbefolkningen, at folk selv kan På EU-landenes møder med præsident færd med at designe en ny og ambitiøs gene- spille en rolle i forhold til at bekæmpe kor- Museveni står kampen mod korruption også ration af indsatsen sammen med vores briti- Nathalia Feinberg er Danmarks ambassadør i ruptionen. Og de er med til at sende et sig- højt på dagsordenen. Museveni og hans fag- ske kollegaer i bistandsdepartementet Dfid. Uganda. nal til politikere og embedsmænd om at der bliver holdt øje. Den hastigt voksende bevægelse og det sti- gende antal aktivister er et håb om en bevæ- ÅRSBERETNING: 2015 MÅL FYLDER FOR MEGET gelse, der kan forlange ændringer på tværs af landet. I sidste ende er det folket, der bedst ikke parametre i handlingsplanerne i nogen gen i virkeliggørelsen af Paris-erklæringens kan forlange politisk ansvarlighed. Med Den megen fokus på FN’s af de 16 danske hovedsamarbejdslande. Det anvisninger på en mere effektiv udviklingsbi- donorernes hjælp, selvfølgelig. 2015 Mål overskygger beret- er de enkelte landes specificerede handlings- stand være en fast ingrediens i årsberetnin- Hele debatten om korruption er følsom og planer og såkaldte fattigdomsstrategier, som gerne, herunder om fremskridt med anven- svær – og den kan tages til indtægt af dem, ningen om bistanden til Dan- vist i alle tilfælde er basis for Danmarks støt- delse af generel budgetstøtte, der som der gerne så bistanden reduceret. Men at marks 16 programsamar- teprogrammer. afvige fra diskussionerne om, hvordan man bejdslande og disses egne I stedet for de i OECD og FN for det vilkår- agerer over for korruptionen, hjælper ikke tiltag. lige år 2015 opstillede globale mål ville det sagen i det lange løb. En vedvarende og ærlig derfor have været relevant at lægge mere vægt diskussion om korruption er den eneste på den i 2008 ydede bistand til de enkelte Vurderinger af fremgangen i vir- måde, man kan komme videre – og undgå Af Ole Mølgård Andersen samarbejdslandes egne omfattende tiltag, og keliggørelsen af Paris-erklæringens den slags diskussion om korruption, som med de neddroslinger heri, som de forværre- den danske bistandsverden havde sidste år. Danidas 2008-beretning, med indlagte de kriseproblemer desværre har ført med sig. anvisninger på en mere effektiv Nemlig helt ude af proportioner og skidt for smagsprøver på afrikansk billedkunst, er ind- En således tidssvarende tilgang ville have udviklingsbistand bør være en fast den folkelige opbakning. bydende at kigge og læse i. Desuagtet er det markant udvidet det, som i beretningen er en ingrediens i årsberetningerne. følgende en kritik af, at temaet for årsberet- ”kort gennemgang” af de 16 danske program- Morten Østervang er tidligere journalist på ningens tekstafsnit er en ikke velbegrundet samarbejdslande, og burde have været det Ole Mølgård Andersen Udvikling og nu udsendt af Mellemfolkeligt gennemgang især af, hvordan dansk bistand centrale i beretningens tekstafsnit. Samvirke som PR-og medierådgiver for Anti- formodes at bidrage til FN’s 2015 Mål. corruption Coalition of Uganda (ACCU). 2015 Målene er stort set identiske med de Evalueringer mangler Kronikken udtrykker hans syn som privatper- globale mål, som i 1996 blev vedtaget i Landefremstillingerne bør fremover desuden bekendt er Paris-erklæringens ultimative mål son. OECD, på u-landenes vegne og uden at spør- resumere konklusionerne i de evalueringer af for den måde, hvorpå finansielle bistands- ge dem. Vedtagelsen skete typisk samtidig landeprogrammerne, som udføres sammen overførsler bør foregå. med, at de i denne sag toneangivende OECD- med andre donorer og angiveligt i stigende regeringer, især Sverige og Storbritannien, omfang under anførsel af modtagerlandenes Ole Mølgård Andersen er cand.polit og fhv. top- skar i deres udviklingsbistand. Fra Paris blev egen ekspertise (2008-beretningen er mærk- diplomat i Udenrigsministeriet. vedtagelserne overført til New York og med værdigt tavs om evalueringer!). mindre revisioner vedtaget på FN’s såkaldte Også om regeringernes korruptionsbe- Danidas årsberetning 2008 udkom i juni og millennium-generalforsamling i år 2000. kæmpelse og støtten dertil bør der rutine- kan downloades gratis og bestilles i trykt ver- mæssigt rapporteres fra de enkelte landes sion på såvel dansk som engelsk på www.dani- Mere vægt på bistand anti-korruptionsenheder og fra deres rigsre- da-publikationer. Årsberetningen blev anmeldt Morten Østervang – her i København. Foto: Udvikling. De globale ønskemål for 2015 er naturligvis visioner. Endelig bør vurderinger af fremgan- i Udvikling 4/2009. NR. 5/2009BØGER SIDE 21

TUREN GÅR TIL DE (V)ARME LANDE

svaghed. For hvor de sproglige billeder i de for- Med spændende cases og tællende afsnit fra ”de varme lande” fænger levende sprog tegner ny bog læseren, bliver det i nogle af de mere forklaren- de afsnit påtaget og trættende. For eksempel et billede af, hvordan verden krydrer forfatterne i afsnittet ”Sidste nat på kommer til at se ud, hvis den Bali – internationale forhandlinger” teksten globale opvarmning fortsæt- med en del reportageelementer, der desværre i ter. en del tilfælde mest af alt virker som unødven- dige og forvirrende elementer. Bogen er dog overordnet et væsentligt Af Anne Klejsgård Hansen bidrag til klimadebatten, hvor den på læse- værdig vis bidrager med ny viden til både ”Turen går til de varme lande” er mest af alt et klima-begyndere og klimakendere. blik ind i fremtiden. Et uhyggeligt, men des- værre også meget realistisk blik. Anne Klejsgård Hansen er freelancejournalist Illustration fra bogen. Foto: Polfoto. De to Politiken-journalister Lars Dahlager med speciale i klimaforhold. og Michael Rothenborg kommer i bogen ud i de fleste krinkelkroge af klimadebatten og tegner på pædagogisk og levende vis et bille- de af de udfordringer, vi står over for. Bogen er opbygget efter den klassiske ”turen-går-til-skabelon” og fungerer godt som opslagsbog. Den overskuelige og logiske opbygning samt det visuelle udtryk med korte kapitler og mange forklarende bokse gør det let for læseren hurtigt at finde frem til ske bonde, hvis majs ”vokser baglæns”, fordi ordentlig luns af kysten – og snart er det som- netop den faktaoplysning eller den case- det visner, inden det er modnet, og den boli- merhusenes tur. historie, man som læser er interesseret i. vianske familie, der allerede i dag mærker den Herfra bliver læseren ført videre gennem en Omvendt betyder bogens form, at den mere akutte mangel på vand, fordi smeltevandet fra række indledende afsnit, hvor videnskabens har karakter af en opslagsbog end af en klas- gletsjerne svinder ind. syn på klimaforandringerne, fortidens klima- sisk oplysningsbog. Historierne er suppleret med faktabokse, forandringer, kampen om klimasagen og den der sort på hvidt slår fast, at de mange proble- danske politik på området præsenteres. Disse Smeltevandet svinder mer, klimaforandringerne allerede har skabt, afsnit er informationstunge, men illustratio- Bogen har sit største fokus på klimaforan- kun er begyndelsen. Læseren får blandt andet ner, faktabokse og godt sprog gør, at det til dringernes konsekvenser – herhjemme, men at vide, at den temperaturstigning på godt en tider noget langhårede stof både er letforstå- STØRRE END DAN BROWN! især i ”de varme lande”, der kun bliver endnu halv grad, kenyanerne har oplevet de seneste eligt og interessant. varmere, hvis den globale opvarmning fort - halvtreds år, er vand i forhold til, hvad der Efter at have læst sig gennem bogens første ”Turen går til de varme lande. Verdens klima sætter. Kapitlerne er en blanding af faktuelle venter dem. For hvis FN’s klimapanels forud- 150 sider er det ikke just, fordi man sidder og – hvad sker der?” er gratis og udkom 1. sep- oplysninger, videnskabelige forudsigelser og sigelser passer, vil temperaturen over de næste glæder sig til fremtiden, selvom sommeren tember i 140.000 eksemplarer – 33.000 flere end den ny Dan Brown-roman ’Det for- personlige skildringer. knap 100 år stige yderligere med op mod tre måske efter nogens smag godt kunne have svundne tegn’! (Andet oplag på 50.000 af Ved at portrættere virkelige steder og virke- grader. budt på bedre strandvejr. ”Turen går til ...” er på vej.) Bogen udgives af lige mennesker bliver beskrivelserne fængen- Men det er der råd for. Bogens sidste sider Politikens Forlag med støtte fra Danida og er de og nærværende og klimaforandringernes Snart er det sommerhusenes tur bruges nemlig på at komme med nogle kon- skrevet af de to Politiken-journalister Michael konsekvenser meget håndgribelige. Men bogen starter faktisk et helt andet sted. krete råd til, hvordan vi i vores hverdag med Rothenborg og Lars Dahlager. Den fortællende stil gør historierne interes- Nemlig i Lønstrup (i Nordjylland, red.), hvor nogle ganske enkle tiltag kan mindske vores Bogen kan fås gratis hos boghandlere og på sante for både voksne og børn. Fordi de er drømmen om havudsigt har udviklet sig til et ‘klimafodspor’ betydeligt. biblioteker i de første uger af september. oplysende og relevante, men simpelthen også mareridt for ejerne af de sommerhuse, der Bogen kan også hentes online på www.devar- fordi der er tale om vedkommende og godt ligger tættest på kysten. Her har de kraftigere Sprog er både styrke og svaghed melande.dk, hvor man også kan deltage i fortalte historier. storme og den ekstreme regn, Danmark har Bogens levende sprog er dens store styrke, men debatten om de globale klimaudfordringer via Facebook. For eksempel møder læseren den kenyan- oplevet de seneste årtier, hvert år taget en nogle steder bliver det også bogens største BØGER

FAGLITTERATUR New Scramble for ?: Imperialism, Saviors and Survivors: Darfur, Politics, Writers, Writing on Conflicts and Wars in Waterlines, vol. 28, no. 2 China Safari – On the Trail of Beijing’s Investment and Development and the War on Terror Africa Temanummer: ‘Technologies for Water Expansion in Africa Roger Southall og Henning Melber (Eds.) Af Mahmood Mamdani Okey Ndibe og Chenjerai Hove Supply’. Af Serge Michel og Michel Beuret Vesten og Kina i kamp om Afrikas råstoffer. Ud over en analyse af situationen i Sudans Hvorfor ender så mange afrikanske konflik- 306 sider, $18.15. Nation Books, New York. 544 sider. Nordiska Afrika Instituttet, Uppsala. Darfur-provins behandler forfatteren emner ter i krig? SKØNLITTERATUR som humanitær intervention, post-kolonial 240 sider. Nordiska Afrika Instituttet, Uppsala Cubansk efterårslandskab Lightening the Load: Labour-saving Tech- The Poor and their Money: Microfinance afrikansk politik, konsekvenserne af klima- Roman af Leonardo Panduro, oversat af nologies and Practices for Rural Women from a Twenty-First Century Consumer’s forandringerne etc. TIDSSKRIFTER Kirsten A. Nielsen. Af Marilyn Carr og Maria Hartl Perspective (2. udgave) 320 sider, $17.79. Verso Books. Den ny Verden Krimi på cubansk. Fjerde og sidste krimi- Bogen gennemgår de seneste tre årtiers Af Stuart Rutherford og Sukhwinder Arora Det internationale udviklingssamarbejde nalroman i Havanna Kvartetten om den erfaringer med arbejdsbesparende teknolo- Mikrokreditter er i stor vækst overalt i Syd. Uncharted Territory: Land, Conflict and anno 2020 – gode viljer og kortsigtede desillusionerede og drikfældige Mario gier og arbejdsgange for kvinder på landet. Hvad kan vi lære at den måde, de fattige Humanitarian Action interesser. Conde. 96 sider, £12.95. Forlaget Stulys Publishing allerede nu administrerer deres penge på? Redigeret af Sara Pantuliano Udgivet af Dansk Institut for Internationale 276 sider, 149 kr. Forlaget Sohn. Ltd. 144 sider, £15.95. Practical Action Publis- Analyserer, hvorfor det er vigtigt at Studier (DIIS). hing. indtænke spørgsmål som bosættelse og Den tålmodige sten Mellemøsten og menneskerettighederne jordrettigheder ved humanitære aktioner. Enterprise Development & Microfinance, Roman af Atiq Rahimi – en vejviser Revolutionens børn Cases fra Angola, Colombia, Rwanda og vol. 20, no. 2 Roman om afghansk kvindeskæbne, som Af Marcus Rubin Af Karin Bo Bergquist Sudan. Tidsskrift om mikrokredit med tema om at vandt Prix Goncourt 2009 – Frankrigs vig- 185 kr. Det Udenrigspolitiske Selskab og Iran i en opbrudstid. 256 sider, £15.95. Forlaget Practical Action. nå de fattigste. tigste litteraturpris. Institut for Menneskerettigheder. 336 sider, 299 kr. Tiderne Skifter. 140 sider, 199 kr. Tiderne Skifter. NR. 5/2009NAVNE SIDE 22

PETER SINGER

Peter Singer er født 1946 i Australien og uddannet fra Melbourne University og Oxford University. Siden 1999 har han været professor i bioetik ved Princeton University. Forfatter til en række bøger om etiske problemstillinger, dyrevelfærd, mm. Peter Singer er en kontroversiel figur, fordi han går ind for aktiv døds- SUPER- hjælp og abort af fostre med handicap. IDEALISTEN

Den australske filosof Peter Singer besøgte for nyligt København for at promovere sin bog, ”Det liv du kan redde”. Han opfordrer alle til at give meget mere til verdens fattige. Foto: Leif Tuxen.

gå ud over de fattige. Min grund til at give – – Ja, det synes jeg. Du kan selvfølgelig bruge at give, kan man så sige, at du giver dem det Hvis alle gav flere penge til at jeg kan gøre en stor forskel for få penge – din energi på at arbejde for, at regeringen skal modsatte? u-landene, kunne vi reducere eksisterer stadig. give mere, men hvis du bare læner dig tilbage – Ja. Og det er selvfølgelig en meget sværere Der er også fattige i Danmark. Bør jeg ikke og klager, så det er for nemt. I stedet bør du opgave. Selvom mennesker har et stort poten- global fattigdom drastisk, hjælpe dem, før jeg hjælper fattige i andre lande? finde løsningen på din egen bankkonto. tiale for altruisme, så har de også et betydeligt siger den australske filosof – Jo, men kun til en vis grad. For med de Ville den danske, skattefinansierede bi- niveau af egoisme, og det skal vi bekæmpe. og forfatter Peter Singer, samme penge kan du hjælpe mange flere stands model virke i USA? Hvordan skal folk uden nærmere kendskab som gæstede København for mennesker i u-landene. – Nej, det tror jeg ikke. Amerikanerne er alt til bistand kunne tro på, at den virker, når de Vi står midt i en finanskrise – er det ikke et for skeptiske over for regeringen og højere ikke ser nogen beviser? nyligt. svært tidspunkt at opfordre folk til at give mere? skatter. Desuden er NGO-bistand langt mere – Hvorfor skulle de tro det modsatte? Hvis – Nej, for mit budskab er tidløst. Det er rig- effektiv end regeringens bistand i USA, blandt man ser objektivt på det, vil man se begavede Af Mads Mariegaard tigt, at krisen har sat os nogle få år tilbage, andet fordi regeringens bistand er styret af og dedikerede mennesker, som arbejder hårdt men forskellen på velstanden i Vesten og u- strategiske interesser i fx Irak, Afghanistan og for at hjælpe folk i u-landene, og så vil man Et museum brænder, og både et Picasso- landene er stadig kolossal. Egypten. antage, at arbejdet nytter. maleri og et lille barn er fanget i flammerne – Nogle vil mene, at alle donorer giver bistand hvem redder du? Skattebetalt altruisme af egeninteresse – fx drager Danmark stor nytte Idealister på arbejde Barnet, selvfølgelig. I Danmark giver vi hovedsageligt via vores af det positive image, vores høje bistand giver os Nogle vil mene, at også folk, der arbejder med Alligevel bruger vi i den vestlige verden skattesystem. Er det en god model? i udlandet? bistand, er blevet afhængige af den industri, hver dag penge på ting, vi kan undvære, selv- – Fordelen ved skattefinansieret bistand er, – Det er for kynisk, synes jeg. Hvorfor skul- bistandssystemet er? om mennesker dør i u-landene. le det være vigtigere for Danmark end for – De fleste udviklingsarbejdere, jeg kender, Argumentet optræder i bogen ”Det liv du andre lande at fremstå positivt? Jeg tror, Dan- kunne få bedre betalte jobs i andre brancher. kan redde” af den australske filosof Peter Sin- marks høje bistand skyldes, at danskerne er Alligevel accepterer de længere arbejdstider ger, som opfordrer alle til at give en del af deres mere bevidste om global fattigdom og og dårligere arbejdsvilkår, fordi de går ind for indkomst til verdens fattige. Udvikling mødte Der er ikke noget endegyldigt svar bekymrer sig om problemet. sagen og derfor opnår en tilfredsstillelse, som ham, da han besøgte København i august. på, hvor meget man bør give. En de ikke kunne få i fx et multinationalt selskab. Hvor meget giver du selv til de fattige? Undskyldning for at give Men hvis jeg er idealist, bør jeg så ikke netop – Omkring en tredjedel af min indkomst. tredjedel er det punkt, jeg er nået På det seneste har en række kritikere hævdet, at arbejde i et multinationalt selskab, hvor der Først gav jeg en tiendedel, men jeg fandt ud til, og jeg påstår ikke at være bistand ikke virker, fx den zambiske økonom virkelig er brug for idealister? af, at jeg stadig havde mere tilbage, end jeg nogen helgen. Dambisa Moyo? – Det vil blive meget frustrerende, fordi du behøvede, og så jeg begyndte at give mere. – Ja, men hun siger, at hun kun taler om hele tiden skal overbevise chefen om, at det Kunne du ikke give TO tredjedele? Peter Singer, australsk filosof bistand fra regeringer og Verdensbanken, gælder om andet end at tjene penge. Men jo, – Jo, og så ville jeg stadig overleve. Der er ikke fra NGO’er. Min bog opfordrer folk til hvis du kan bevare idealismen i en ikke-ide- ikke noget endegyldigt svar på, hvor meget at give til NGO’er. Dog synes jeg også, hun alistisk organisation, så kan det have en effekt man bør give. En tredjedel er det punkt, jeg er at alle bidrager – og at folk bidrager proportio- tegner et noget ensidigt billede af regerin- i u-landene. nået til, og jeg påstår ikke at være nogen hel- nelt med deres indkomst. Men jeg synes, Dan- gers bistand. Så man kan godt forandre systemet indefra? gen. mark giver for lidt. I er en af verdens største Det får ofte stor opmærksomhed og medie- – Der er brug for en kombination, tror jeg. Hvis alle gav en tredjedel, hvordan ville ver- donorer per indbygger, men kun fordi resten af omtale, når nogen siger, at bistand ikke virker – PR-folk i multinationale selskaber har fortalt den så se ud? verden giver langt mindre, end den burde. hvad kan det skyldes? mig, at selskaberne kun ændrer politik, hvis – Det ville slet ikke være nødvendigt. Hvis Hvor meget ville være nok for Danmark? – Jeg tror, folk leder efter en undskyldning der føres en omfattende kampagne mod dem. alle gav ti procent, kunne vi reducere global – Hvis Danmark gav to-tre procent af BNI for ikke at give. Ofte hører jeg folk sige, at det Hvis kampagnen er stærk nok, bliver der nem- fattigdom drastisk – selvom der selvfølgelig i bistand, så vil jeg mene, at I ikke havde brug hele går til korruption og administration, lig lyttet, når idealister inden for selskabet altid vil være fattigdom i verden. for min bog. Under én procent er alt for lidt i selvom det ikke passer. Hvad angår medierne, råber ”hey, vi er nødt til at skifte kurs!” Hvorfor skal jeg give til fattige, når rige men- forhold til forskellen i velstand mellem Dan- så er effektiv bistand ikke lige så god en nesker i fattige lande ikke gør – fx i Indien? mark og u-landene. historie som ”bistand omdirigeret til schwei- ”Det liv du kan redde” er udkommet på Kriste- – De rige indere burde give til deres fattige Hvis jeg mener, Danmark burde give mere, zisk bankkonto”. ligt Dagblads Forlag. Bogen er på 215 sider og landsmænd, men når de ikke gør, bør det ikke er det så uetisk af mig ikke selv at give mere? Hvis folk leder efter en undskyldning for ikke koster 249 kroner. NR. 5/2009NAVNE SIDE 23

KNAP SÅ MEGET HATTEDAME bende med dette har hun været engageret i socialt arbejde gennem Soroptimisterne. Hanne Jensbo overtog hvervet som ver- Soroptimist International har fået ny verdenspræsident for sine denspræsident for organisationen i august, og 90.000 medlemmer. Danske Hanne Jensbo vil fokusere mere på skal bestride posten de næste to år. 70-årige udviklingsarbejde og støve organisationens image af. Hanne Jensbo har et mål om større opmærk- somhed om organisationen, der har godt 3.000 klubber og over 90.000 medlemmer på Af Mikkel Noel Lanzky var det. Det må andre tage sig af. Eller også verdensplan. Alligevel er det ikke synderligt må du gøre noget ved det.’ meget, man hører fra soroptimisterne, selvom I 1990 var Hanne Jensbo i Rumænien for at To år senere var Hanne Jensbo formand for FN har givet dem status som konsultativ inspicere nogle af landets børnehjem. Som Soroptimistunionen i Danmark. Soroptimis- NGO (rådgiver for FN’s Økonomiske og medlem af Red Barnets hovedbestyrelse og terne – hvis navn er dannet af det latinske sociale råd, ECOSOC). Hanne Jensbo vil mangeårig formand for foreningens afdeling i sorores optimae eller ‘søstre, der vil det bedste’ gerne styrke samarbejdet med FN-organer. Århus havde hun allerede et socialt engage- – er et netværk af erhvervskvinder over hele Hun erkender også, at Soroptimisterne, for ment. Det var på denne tur, at hendes sociale verden, der arbejder for at fremme kvinder og dem, der overhovedet kender til foreningen, ildhu for alvor blussede op. pigers status og menneskerettigheder. Lige nu ofte giver et indtryk af et lidt bedaget sam-

– Børnehjemmene var indrettet i nogle huse med et stort hjælpeprogram i Sierra Leone, menrend af velgørende ’hattedamer’. Foto: Soroptimisterne. ude på landet milevidt fra byerne. Børn lå syge ligesom man har skaffet mere end 800.000 – Det image skal vi væk fra. Loppemarkeder – nogle af dem døende – i sengen. Der var alt euro til vandprojekter i tørkeramte områder. og børnetøj er der jo intet galt i. Men jeg er for få plejere, og de raske børn kunne intet Som succesrig advokat i mere end 40 år, særligt stolt af et projekt, danske soroptimister foretage sig. Der var ingen spil, aktiviteter eller med egen praksis og speciale i skilsmissesager, var med til at finansiere for UNIFEM (FN’s sågar bare en bold til dem. Vi havde rystende er Hanne Jensbo en markant skikkelse i sit kvindeorganisation, red.) for nylig, hvor 72 billeder med hjem, husker Hanne Jensbo. lokalområde. Hun har blandt andet været kvindelige kandidater til valget i Afghanistan Hjemme igen stod hun Hanne Jensbo foran stærkt involveret i at få bygget mange andels- deltog i kurser om menneskerettigheder og fik Hanne Jensbo bor i Stautrup uden for Århus. et klart valg. boliger for seniorer og er nu formand for hjælp til deres valgkamp. Vi skal lave mere af Hun har to børn på 44 og 40 år og to børnebørn – Jeg sagde til mig selv: ’Du har to mulighe- Kvindehuset i Århus, der er et værested for den slags. Vores arbejde skal have mere fokus på ni og seks. der. Du kan enten sætte dig ned og sige, at dét kvinder med udenlandsk baggrund. Sidelø- på udviklingsarbejde, ønsker Hanne Jensbo.

KLIMA-DOX PÅ SKÆRMEN Filmene sætter også fokus på de fire landes ønsker og forventninger til de rige lande på Fire dokumentarfilm om klimaforandringernes FN’s klimatopmøde i København. HUSK AT GENTEGNE DIT konsekvenser i Bangladesh, Bolivia, Kenya og To internationale versioner af filmene bliver Vietnam bliver vist på DR fra 20. september. stillet gratis til rådighed for tv-stationer og De fire lande er alle ramt af klimaforandringer NGO’er i u-landene – på engelsk, fransk og (GRATIS)ABONNEMENT – Bangladesh og Kenya har ikke selv forårsa- spansk. get forandringerne, hvorimod vækst i Vietnam Filmene er instrueret af Jesper Heldgaard og INDEN DEN 15. NOVEMBER! og skovafbrænding i Bolivia er en del af pro- Bo Illum Jørgensen med støtte fra blandt blemet. andre Danida og UNESCO. /mm

NYT OM NAVNE SEPTEMBER 2009

BILATERALE RÅDGIVERE Brian Chlala, 35, er ansat som økonomichef i Sygeplejerske Thomas Thorhauge, 35, ophol- UNICEF Danmark. Han er uddannet markeds- der sig i byen Faradje i det nordøstlige DR M.Sc. Economics, Rene Taus Hansen, 42, er økonom i controlling og kommer fra en stilling Congo for Læger uden Grænser (MSF). Han blevet kontraktansat som seniorrådgiver for som økonomichef i firmaet Ad Pepper Media. skal de næste seks måneder arbejde på et Conflict Transformation and Human Rights sundhedscenter, der tager sig af ofrene for ved HUGOU i Nepal med tjenestested i Kath- oprørsgruppen Lord’s Resistance Armys (LRA) mandu. Han kommer fra en stilling som Didde Elnif, 28, afløser Lotte Ærsøe på massakrer på befolkningen. senior-regeringsrådgiver i Zambia. posten som redaktør for medlemsbladet IBIS Focus. Signe Yde-Andersen, 35, rejser for Dansk Røde Kors til Mali, Cand.oecon. Niels Jørgen Knudsen, 60, er kontraktansat hvor hun de næste to år bl.a. skal rådgive om hygiejne og som seniorrådgiver ved DAR2 og RALNUC2 i Uganda med tje- sanitet. Hun kommer fra en stilling som koordinator for Køns- nestested i Kampala. net, også kaldet kønsnetværket.

Jonas Parello-Plesner, 35, tiltræder som Lotte Ærsøe, 50, skal være kommunikations- direktør for AC Børnehjælp. Han kommer fra rådgiver for IBIS i Vestafrika med bopæl i UDENRIGSMINISTERIET en stilling som chefkonsulent i Udenrigsmini- Ghanas hovedstad, Accra. steriet. Cand. scient. adm. Michael Lund Jeppesen, 44, tiltræder som ny chef for Udenrigsmini- steriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika Læge Mogens Bernsdorf Petersen, 33, er (MENA). Han har de seneste tre år været rejst til DR Congos hovedstad, Kinshasa, for ANDRE leder af Center for Terroranalyse. Læger uden Grænser (MSF). Han skal det næste halve år arbejde på et medicinsk udrykningshold, der med kort varsel reagerer Journalist Katrine Nielsen, 41, er blevet ansat på akutte nødsituationer rundt om i landet. NGO’ER som kommunikationsansvarlig ved Dansk- Egyptisk Dialoginstitut (DEDI) i Cairo. Hun , 60, er tiltrådt en stilling i ADRA Danmark Sygeplejerske Dan Bøge Anderson rejser til Christian Sørensen kommer fra en stilling som kulturredaktør på som programkoordinator med fokus på Livelihood & Food Mali og Niger som udsendt for Dansk Røde dagbladet Politiken. Kors. Her skal han det næste år blandt Security. Han er uddannet fra Bradford University i England andet arbejde med at sikre sundheden for med en Master i udvikling- og projektplanlægning. indsatte fanger samt behandle krigsofre. Poul Michael Øllgaard, 55, er udsendt af Skovdyrkerne (Danish Forestry Extension) til miljøorganisationen AMA i Stine Bang, 31, har overtaget jobbet som ny Cabo Delgado i Mozambique. Her skal han støtte lokale skov- sekretariatsleder for Operation Dagsværk brugergrupper i metoder inden for ager-skovbrug og genskabe (OD) efter Maria Molde. Stine Bang var i ødelagte naturskove. 2008 ansat som kampagneleder for OD. HUSK AT LÆSE: KAMPEN MOD KRIGERE OG KORRUPTION KVÆGFOLK Hvorfor forsvinder en tiendedel Det er høsttid i Simanjiro- af Ugandas budget til korruption, distriktet, men der er ingen DET ER når problemet er på retur hos modne majs at høste, fordi naboerne i Rwanda? Forklarin- regnen er udeblevet. GRATIS AT gen er politisk vilje, skriver Klimaforandringer har ændret Morten Østervang, rådgiver for hverdagen for knap en million anti-korruptions-NGO’er i masaier i Kenya og Tanzania. ABONNERE Kampala. Side 12-13. Side 10-11. PÅ

KØGE – MALAWI 1-0 SUPER-IDEALIST I august besøgte Malawis Danmark er en af verdens fodboldlandshold Danmark største donorer per indbygger, som en del af forberedelserne men kun fordi resten af verden til holdets VM-kvalifikations- giver alt for lidt. Det siger den kampe i efteråret. Udviklings australske filosof Peter Singer, fotograf var med, da Malawi som giver en tredjedel af sin LÆS MERE PÅ mødte HB Køge på Haslev indkomst til verdens fattige. Stadion. WWW.UDVIKLING.DK Side 9. Side 22.

Al henvendelse: Schultz Distribution, Herstedvang 4, DK-2620 Albertslund Id-nr. 42328 UMM LÆS UDVIKLINGS BLOG OM SUNDHED I GHANA PÅ WWW.UDVIKLING.DK

FOTOGRAFI IKKE KUN BRYLLUPSBILLEDER

Af Morten Nilsson En af Malis få kvindelige fotografer hedder Fatoumata Diabaté. Hendes foretrukne motiv er livet på og omkring Niger-floden. Fotografiet af kvinderne på Niger-floden, der løber gennem Malis hovedstad Bamako er blot et billede i en større fotoreportage skabt af den 28-årige kvindelige maliske fotograf Fatouma- ta Diabaté. Hun har gennem de seneste år fotograferet den mangfoldighed af liv, der udfolder sig på og omkring floden Niger. At være kvinde og fotograf i Mali er næsten en umulig cocktail. Traditionelt er kvindens plads i hjemmet. Fatoumatas mor og far var da også imod, at hun startede på Malis eneste fotoskole, CFP, i Bamako. Men hun insisterede og gennemførte den to-årige uddannelse og virker nu som teknisk assistent på skolen. Mali kan bryste sig af flere internationalt anerkendte kunstfotografer med Malick Sidi- bé i spidsen og fotofestivalen African Photo- graphy Encounter, som afholdes i Bamako hvert andet år. Alligevel er det stadig stort set umuligt at afsætte andet end bryllups- og ID- billeder i Mali. Så udfordringer var der nok af. Fotoskolen Fatamorgana i København har med støtte fra Center for Kultur og Udvikling (CKU) startet et 3-årigt samarbejde med CFP, der går ud på at digitalisere skolen så meget som muligt og – ved brug af internet- tet – at få elevernes billeder ud til et større publikum og marked. Hvis alt går efter pla- Foto: Fatoumata Diabaté. nen, starter otte nye elever dette efterår – med Fatoumata som en af lærerne.

Morten Nilsson er fotograf og daglig leder af Fotoskolen Fatamorgana.