SShhaaddoowwssNNyytt 5511 Januar 2021

SShhaaddoowwDDaanniiaa 22002211 LLøørrddaagg ddeenn 44.. sseepptteemmbbeerr 22002200 kkll..1155..0000,, BBaassttiioonneenn NNøørrrreevvoollddggaaddee 6633,, 55880000 NNyybboorrgg

1

Velkommen til

Formand: SShhaaddoowwssNNyytt 5511 Søren Pedersen tlf.: 23 46 90 85 Kære medlemmer… Jacob Knudsens vej 8 Endnu et nummer af klubbladet er på gaden med 7500 Holstebro [email protected] spændende læsestof, på grund af corona krisen des- værre en lidt slankere udgave end normalt. Kasserer: Søren Pedersen, fungerende

Bestyrelsesmedlemmer:

Birger Hansen tlf.: 27 37 09 77 Har du indlæg til bladet kan du sende det på: Greve Allé 66 2650 Hvidovre [email protected] E-mail: [email protected] Jan Hansen tlf. 40 83 42 48 eller Lynglodden 1 [email protected] 4400 Kalundborg [email protected] eller til: Finn Espersen tlf.: 44 48 55 31 Finn Espersen Ferskesøparken 22 20 64 56 31 Ferskesøparken 22 3730 Nexø [email protected]

3730 Nexø Ole Riis Jensen tlf.: 57 64 25 15 Smedebakke 35 20 32 50 18 m.v.h. 4160 Herlufmagle [email protected] Redaktionen: Finn Espersen Suppleanter: Søren Pedersen Gulle Simonsen tlf: 65 30 11 88 Østervoldgade 44 5800 Nyborg [email protected] ShadowsNyt er medlemsblad for Michael Bermann tlf.: 53 62 13 34 Den Danske Shadows klub Gartnervænget 6 4400 Kalundborg [email protected]

Revisor: Gerhard Ingemann tlf.: 56 38 33 48 Indholdsfortegnelse Ørslev Gade 48, Ørslev 4100 Ringsted [email protected] Side 3: Formanden har ordet Side 4: Time To Say Goodbye Side 6: Sir 80 år Side 7: En gentleman med musik i hjertet Side 9: Nyt fra orkestre med relationer…. Side 11: Besøg hos Niels Egelund Side 13: om han karriere--- Side 16: Backing tracks Side 17: Sponsorer Side 18: Godt nytår

2

Til gengæld har Finn lavet nogle fine artikler, bl.a. et besøg hos Niels Egelund, lidt nyt fra orkestre der har relationer til klubben og en artikel om Cliff Ri- Kære medlemmer! chards 80 års fødselsdag. I juli da vi udsendte ShadowsNyt 50, kunne vi mel- Da vi desværre har mistet vores æresmedlem Brian de om aflysninger af diverse arrangementer, men til Licorice Locking, der sov stille ind den 8. oktober, gengæld glæde os over at kunne afholde lokaltræf i er der mindeord fra Martin Nachtwayh og fra un- november, det druknede desværre i succes, da der dertegnede. var dobbelt så mange tilmeldte som vi måtte være, En ældre nyhed, idet jeg faldt over en artikel fra og som følge deraf måtte aflyses. 2019 i anledning af Hank Marvins udgivelse et al- Vores årlige bestyrelsesmøde, som var planlagt i bummet ’GOLD’ for at markere 50 års jubilæum begyndelsen af november måtte også aflyses, denne for hans solokarriere, den har jeg oversat efter bed- gang dog ikke på grund af corona, men på grund af ste evne, for at kunne bringe lidt stof til bladet. min sygdom, som er noget jeg har været meget pla- get af i dette efterår. Nu er der jo gang i vaccinationerne mod coronavi- Vores årlige træf med generalforsamling, som vi rus, så håber vi det kan nå at have effekt så vi kan måtte aflyse eller udskyde til foråret 2021, er også afholde ShadowDania den. 4. september, som vi har udskudt på ubestemt tid på grund af den smitte- planlagt, men det kan kun tiden vise. spredning der er i øjeblikket. Såfremt forholdene bliver bedre i løbet af foråret, Jeg har kun tilbage at ønske jer alle et godt nytår. vil vi fastlægge en dato for det og udsende indkal- delser direkte på mail eller post til jer. Søren Pedersen, Formand

”§ 7. Generalforsamling: Bestyrelsen skal påse, at generalforsamling afhol- des 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, så- fremt dette ikke er muligt skal generalforsamlingen afholdes så hurtigt som muligt derefter.”

Da denne passus i vedtægterne blev vedtaget i 2007, var der nok ingen der havde forestillet sig den her situation, at så hurtigt som muligt derefter, vil være med mere end et års udsættelse, men jeg vil dog mene at den dækker os ind på en måde så vi ik- ke bryder vedtægterne ved denne udsættelse.

Jeg har i sidste nummer af bladet nævnt, at det er mig der fungerer som kasserer, da den valgte kasse- rer Anne-Mette har meldt sig ud af klubben. Den situation er jo af gode grunde ikke ændret, li- gesom vi vil fungerer med en 5 mands bestyrelse frem til næste generalforsamling, hvor jeg varetager posterne som både formand og kasserer, foruden funktionen som webmaster og redaktør af bladet sammen med Finn. Vi har prøvet det hele før, men denne gang betyder det desværre, at vi på grund af coronaen ikke ved hvor længe det vil vare.

Dette nummer af ShadowsNyt er desværre lidt tyndbenet, vi har ikke haft stof fra afholdte arran- gementer i efterårets løb d alt jo var aflyst. 3

Time To Say Goodbye skulle bare lige tjekke op med Pat (Patricia, hans Til minde om en stor musiker, æresmedlem af sambo) som havde styr på hans kalender. Den Danske Shadowsklub, .

Han blev født den 22. december 1938 i Bedworth i England, og døbt Brian Jeoffrey Locking. Hans musikkarriere startede han med at spille mundharpe og sammen med et par kammerater danne de en trio Mundharmonika Vagabonds, da skiffle blev populært droppede de Mundharmonika i navnet og Brian begyndte at spille bas. Efterfølgende kom han til at spille med mange af datidens større navne, som bassist i backing bands og i flere tilfælde også på pladeindspilninger, og Verden 2006, Brian med hans egen slidte bas. flere gange sammen med . Det var navne som Terry Dean, , Mar- Han fik en flybillet fra Manchester til Billund, og vi ty Wilde, , og Dono- aftalte at jeg nok skulle være i Billund når han lan- van. dede. Vel ankommet til Billund satte vi os og Brian fik en Vi lærte ham at kende som Brian ’Licorice’ Lock- kop te og jeg fik en kop kaffe, og vi talte om hvor- ing da han blev bassist i et par år i dan turen var gået, og jeg husker at Brian fortalte at starten af 60’erne, også hans evner på mundharpen, det var en Dornier proppelmaskine han havde fløjet i bl.a. Dakota og som skuespiller i filmen ’Summer med og han havde nydt det, han synes det havde Holiday’, men da han stoppede i The Shadows gik været meget mere behageligt end med en jet. han nok hen i glemslen hos de fleste. Den stund med en kop te/kaffe blev en fast tradition Øgenavnet ’Licorice’ kommer af det engelske øge- som vi nød hvert år, når jeg hentede Brian i Billund, navn for en klarinet ’Licorice Stick’ (lakrids pind), og Brian så frem til det hvert år. mange har haft den opfattelse at det var fordi han Han følte sig efterhånden så godt tilpas i Danmark havde spillet klarinet, men det var det ikke. Det at det første han sagde når han landede, var ’home kom af at de engang i hans unge dage havde pjattet again’ han var virkelig hjemme her. med at rende rundt med legetøjsinstrumenter, og han havde ved den lejlighed rendt rundt med en pla- ShadowDania 14. april 2007 stik klarinet, det gav ham så navnet ’Licorice’.

I 2003 var jeg til Shadows Convention i Verden og der var Brian med på listen over de optrædende. Udover at optræde som bassist sammen med flere af de bands der var på scenen, havde han også sin egen lille afdeling, hvor han spillede på mundharpen og sang ’What a wonderful world’ så man skulle tro Louis Armstrong var stået op af graven, og han slut- tede aftenen med det klassiske nummer ’Time to say goodbye’(Con Te Partirò).

Da vi havde besluttet at afholde vores første Sha- Brian ’Licorice’ Locking var på scenen mange dowDania i 2007, var det oplagt at spørge Brian om gange i løbet af dagen, og han smittede alle med han kunne tænke sig at komme til Nyborg og op- hans brede smil og gode humør. træde der. Jeg mødtes derfor med Brian da jeg var i Verden i oktober 2006, og der var ikke mange se- kunders betænkningstid inden han sagde ja, han

4

de besluttet at han ikke ville give sig, så han vandt væddemålet, og han har ikke røget siden.

Vi sluttede ShadowDania med at Brian spillede ’Time to say goodbye’, og det blev til en tradition der gentog sig hvert år. På et tidspunkt blev Brian det første æresmedlem af Den Danske Shadowsklub, noget han var meget stolt over.

Når køreturen gik mod Billund om søndagen, faldt snakken som regel på hvordan det var gået med mu- sikken dagen før, og han kunne godt uddele ris og ros til de forskellige bands. Det var selvfølgelig fordi hans musikalske talent var så stort, han var i årenes løb på scenen og spille på bassen eller mundharpen med utallige bands, og til trods for at det foregik uden forudgående øvelser, så faldt han naturligt ind, som var han en del af bandet, i sand- Det er ikke til at se at det har været en lang dag. hed en stor musiker.

Jeg skulle altid lige have en smøg inden den lange Jeg talte med Brian i maj da vi havde besluttet at af- køretur, og Brian prikkede gerne lidt til mig med lyse ShadowDania i år, han var da ved godt mod, min rygning. Det var ikke fordi røgen generede men bekymret for coronaen, og derfor lettet over ham, men fordi han var bekymret for mit helbred, beslutningen om at udsætte det til næste år. sådan var han. Han fortalte mig engang, at han havde røget i hans Det var derfor chokerende da Barbara et par måne- unge dage, men engang han var på tourné med et der senere meddelte at Brian var kommet på hospi- band (det var før The Shadows), lavede de et væd- talet med en hjerneblødning. demål om hvem der kunne holde med at ryge i Barbara sendte efterfølgende løbende bulletiner om længst tid. Efter nogle dage faldt den første fra og Brians tilstand, og det var glædeligt at erfare den efterhånden faldt de fra en efter en, men Brian hav- store fremgang der var, især da hun lagde en video

5

på facebook hvor han igen spillede på mundharpen, Sir Cliff Richard har rundet de 80 et tydeligt tegn på den viljestyrke Brian havde til at komme tilbage til musikken. år.

Sådan skulle det desværre ikke gå, i starten af okto- ber, kunne Barbara fortælle at Brian var blevet ind- lagt igen, og man havde konstateret en tumor, derfra gik det meget hurtigt, og den 8. oktober sov Brian stille ind på det hospice han var de sidste dage, om- givet af hans nærmeste.

Han blev bisat på St. Asaph Crematorium i Wales mandag den 19. oktober, og på grund af coronaen var der kun tilladt ganske få at deltage i ceremoni- Cliff Richard blev født Harry Rodger Webb i en, til gengæld havde Barbara fået arrangeret et vi- Lucknow I Indien den 14.oktober 1940. deolink, så man kunne følge det via internettet. Harry flyttede med sine forældre til England i 1947. En smuk ceremoni, hvor kisten blev fulgt på vej til Harry Webb startede i en skifflegruppe, men skifte- tonerne af ’Time To Say Goodbye’ fremført af Bri- de genre for, at blive forsanger i rock`n`roll gruppen an selv. The Drifters. Før deres første succesrige udenbys koncert i Ripley skiftede de navn til Cliff Richard and the Drifters. Udover Cliff var det , Terry Smart og Norman Mitham. I sine tidlige år var Cliff Richard det britiske svar på Elvis Presley. Sammen med var Cliff blandt de første til at påtage sig Presley agtigt tøj og hår stil. Han viste rock attitude hvor han sjældent smilede eller kiggede direkte i kameraet. Han hitte- de med , High Class Baby, Ling Doll og Mean Streak. Da Drifters begyndte, at komme med på optagelserne var besætningen ændret til Hank Marvin, , og . Navnet blev ændret, som alle ved til The Shadows.

Den Danske Shadowsklub deltog med en krans.

Time to say goodbye.

Søren Pedersen.

6

Cliffs femte single, Living Doll var en mild ballade, De optrådte i Gigantium i Aalborg den som ændrede stilen. 13.november, i Forum København den Ligesom Travelin’ Light, I love you og Theme for a 21.november hvor jeg selv var til stede. En fanta- Dream. stisk koncert. De sluttede af i Arena Fyn den I 1960 fik The Shadows deres egen pladekontrakt 25.november. med EMI og udgav , som blev startskuddet til britisk rockguitar instrumentalmusik. The Shadows skrev også mange af Cliffs hits. I de tidlige 1960ère var Cliff og Shadows uadskille- lige og trak mange til deres fælles koncerter i Stor- britannien. De startede tit med 30 minutter med Shadows alene. Cliff Richard blev slået til ridder den 25.oktober 1995. Han var den første rockstjerne, som opnåede den ære. The Ultimate Pop Star, et Channel 4-program kunne fortælle, at Cliff havde solgt flere singler i Storbri- tannien end nogen anden musiker foran The Beatles og Elvis Presley. Efter ikke at have spillet med The Shadows side 1989/1990 gik Cliff på scenen den 4.juni 2004 i London Palladium.

En fantastisk karriere, som ikke er slut.

Finn Espersen.

En gentleman med musik i hjertet

Hyldest till en ven

Med de følgende linjer vil jeg gerne hylde på en Cliff Richard har solgt flere singler end nogen passende måde de store fordele hos en meget popu- anden i Storbritanien med et salgstal, som lær musiker og person for hans bidrag til at gøre vo- overstiger 20,1 millioner eksemplarer og har været res tyske klubkonventioner til en fortsat succes. på den britiske hitliste i 6 årtier. Denne anerkendelse inkluderer også en personlig Han har solgt 250 millioner plader. vurdering af min ven Brian, som har beriget mit liv I 2009 blev Cliff Richard & The Shadows samlet en på mange måder. foreløbig sidste gang.

7

Med Brian har vi ikke kun mistet en fremragende allround musiker, men også en stor person, der på grund af sin konstante venlighed og meget behage- lige natur nød stor popularitet blandt sine fans. Det- te inkluderer også hans fine sans for humor og ikke at glemme hans beskedenhed. Kort sagt: Brian var en rigtig gentleman. Vi kendte alle det strålende smil på hans ansigt. Dette smil var bestemt et af hans mest karakteristiske træk og afslørede så me- get af hans positive og optimistiske holdning til li- vet. Vi kan se dette smil på mange fotos og videoer.

Brian levede og elskede musik. Hans repertoire in- deholdt alle stilarter - fra rock'n'roll op til klassisk. Et andet foretrukket sted for Brian: var “Kupfer- Klassisk musik spillede en vigtig rolle i hans liv. mühle” (coppermill), en udflugtsrestaurant belig- gende i et idyllisk landskab tæt på byen Bad Ol- Fra 1997 til 2019 blev Brians liv bestemt af utallige desloe (hvor Karen og jeg bor). Under vores søn- rejser for at følge opfordringerne til at komme og dagsture fra Verden til Karen og mit hjem stoppede deltage i fanmøder - uanset om de var i Storbritan- Brian og jeg ved "Kupfermühle" - hovedsageligt af nien, Canada, Holland, Skandinavien, Tyskland, hensyn til den lækre blommetærte. Mellem 2012 og Frankrig, Italien eller Spanien. 2014 fik vi følgeskab af vores venner Doris og Brian var meget venlig og behagelig og havde svært Heinz Speckmann, Ulle Bayer og Roland Siegfried. ved at afvise sådanne invitationer. Derfor påtog han Brian, der elskede at lytte til eller fortælle gode vit- sig alle strabadserne med at rejse, skønt de også var tigheder og anekdoter, nød fuldt ud disse glade run- stressende. Derfor har Brian i sit farverige liv som der på ”Kupfermühle”, hvor vi har haft så meget musiker rejst meget de seneste år og er blevet en er- sjov sammen og ofte grinet. faren rejsende. Disse muntre runder og de mange andre mindevær- dige møder med Brian vil forblive i vores taknem- Brian har deltaget i vores stævne i Verden 17 gange melige minder. i 17 år. Lige siden han kom til vores stævne for før- ste gang i 1999, har han givet os masser af glæde, og han har fået mange gode venner. "Niedersach- senhof" i Verden og vores konventioner var udvik- let til et af Brians yndlingssteder.

Som medlem af Verden-begivenhedsteamet tog jeg i 2003 rollen som chauffør for Brian. Efter hans an- komst til Hamborgs lufthavn var det mit job at hen- te ham og køre ham til hotellet i Verden og tilbage. Lidt vidste jeg dengang, at jeg senere ville være på scenen med Brian som en harmonika duo i Verden, Bösingen / Schweiz og Nyborg / DK.

Som en mundharmonika-spiller hører jeg følgelig ikke til den ædle kreds af medlemmerne af vores ty- ske klub, hvis instrumenter bærer berømte navne som Fender, Burns, Ludwig eller Premier. Derfor var mundharmonika i centrum for de mange gode samtaler mellem Brian og mig i alle disse år - uan- set om de var under vores bilture, hjemme i Bad

8

Oldesloe eller i telefon. Og selvfølgelig lo vi ofte laya, Lady, When you walk in the room, Whole lot sammen. a shakin`going on. I andet sæt spillede de, We say yeah, Living doll, Jeg talte med Brian for sidste gang i september Shadoogie, , Hey good looking, Do 2020. Selvom han var alvorligt syg, havde han ikke you want to dance, Blue star, The rise and fall of mistet sin fine sans for humor. flingel bunt, Pretend, Love potion No 9, Nine time out of ten, Perfidia, Travelin`light, F.B.I., Blue På sin sidste rejse faldt Brian fredeligt i søvn den 8. suede shoes og Sleepwalk. oktober 2020 i en alder af 81 år i nærværelse af sine kære og ledsaget af hans klassiske yndlingsmusik.

I dyb taknemmelighed og fra hjertet af mit hjerte bøjer jeg mig for en person, en herre med musik i hjertet.

Farvel min ven! - Tschüss mein Freund!

Bad Oldesloe, november 2020 Martin „Nightbird“ Nachtweyh

Nyt fra orkestre med relation til Den Danske Shadows klub.

The Swinging Back Beats spilled en række dejligt velkendte melodier, som Kon-Tiki, Spring is nearly here, I gotta know, Blueberry Hill, Move it, Atlan- tis, Nivram, D in love, Cadillac, Got a funny feel- ing, Young ones, The Savage, Peace pipe, Jamba-

9

Jeg håber vi kommer til, at høre mere til The Swin- ging Back Beats i 2021.

The Oldfingers har desværre måttet skifte ud i be- sætningen af helbredsmæssige årsager. Det har altid været en fornøjelse, at høre Eigil spille og synge. Trods det glæder vi os til at opleve den nye sam- mensætning.

Sidste orkester er helt nyt med det flotte navn Apa- ches. Dem har vi til gode til 2021.

Næste orkester er The Oldfingers, som trods Co- vid19 har været ude og spille.

10

Det blev til en eftermiddag med masser af snak om musik, instrumenter og grej. Niels startede med, at spille guitar da han var 10 år og har spillet lige siden. Niels har en handelsuddannelse og startede, som 23 årig et gardinfirma med en gardinbus. Niels er nu 66 år og solgte for et fire år siden firmaet på grund af vrøvl med i ryggen. Finn Espersen. Niels har spillet i flere sammenhænge nok bedst kendt fra Memory Lane og Oldfingers. Besøg hos Niels Egelund fra The Som dreng var Niels med i et orkester, der hed Oldfingers den 12.oktober 2020. Farmers, som spillede i Ping klubben. Vist nok op- Efter en hyggelig togtur fra Nørreport blev jeg af- kaldt efter Storm P`s tegneserier. Her spillede også hentet på stationen i denne flotte MGB sportsvogn. Lollipops, Danmarks første boyband. En bedre start på en hyggelig eftermiddag kan man I firserne hvor Niels spillede i trioen Stand by, blev ikke få. musikken sat lidt på pause på grund af travlhed i Jeg har altid synes at MGBèn er en af de smukkeste firmaet og en anden stor interesse, som Niels har. sportsvogne, der nogensinde er bygget. Niels blev i 1973/74, uddannet på forsvarets hunde- skole i Værløse og var efterfølgende ved Flyvesta- tion Sigerlev. Her var han i hundepatruljen. Niels er i dag en ivrig jæger, samt træner og op- drætter Field Trial Cocker Spaniels. Han har undervist meget, og skrevet flere bøger om emnet. I dag spiller Niels i Oldfinger sammen med Paul Laursen, Eigil og Michael Frederiksen. De har nu spillet sammen i seks år. Niels vikarierer også jævnligt i andre grupper bla.a Poul Tonni & oldies but goodies.

Hjemme hos Niels kom jeg ind i hans musikrum, som gør en lidt stum. Flotte guitarer, forstærker, højtalere og echomaskiner.

11

med ham til ShadowDania. Her tænkte han specielt på Here I stand skrevet af Jet Harris. Niels har en meget blandet musik smag. Guitarens rolle i musikken har hans store interesse. Både guitaren som soloinstrument i instrumentale numre, men også i vokal numre, hvor guitaren smukt væver sig ind i musikken med små riffs og broer imellem vokalerne. Niels er fascineret af guitarlyd, og det at man ofte kan kende en guitarist på hans sound. Han fortæller at når han sidder på have traktoren kan han veksle mellem Lukas Graham, Vince Gill, Niels imponerede mig ved, at spørge om der var Bruce Springsteen m.m. numre jeg kunne tænke mig, at høre og så bare Niels er meget begejstret for de finske orkestre fra kunne spille dem med backing. Flot spil. tredserne, som Regents, Sounds og Agents. De fin- Nogle af de numre Niels spillede var: ske orkestre har en anden stil med flotte melankol- Maria Elena, Trombone, Cosy, Dream of glory, ske melodier. Niels spillede også en par numre med Last Date, Seacruise, Lonesome moonride, Nadias dem. Theme, Cobra, I remember you, Sweet dreams, Ge- Derfor blev Niels også glad da Oldfingers blev invi- ronimo, Sleepwalk og Going Home. teret til Tawastia Rautalanko Rumble den 29/1 Første gang jeg hørte Cosy var for øvrigt for nogle 2021. år siden da Niels spillede den til ShadowDania. Vi krydser fingre for, at det lykkes trods Corona. Oldfingers er inviteret af Jori Venemies fra Pekka Tillikainen & The Beatmakers. Her et dejligt billede af Niels.

Faktaboks. Niels og Shadowsklubben: Har været medlem i 20 år, og mødt en masse lige- sindede i klubben. Har også fået nogle rigtig gode venner blandt klub- bens medlemmer. Lærte klubben at kende, da han efter at have set en annonce med et billede af Hank Marvin, fra musik- forretningen City Music, besøgte Jørgen Mühlbrandt. Niels har både spillet solo til backing og optrådt

Her noget af Niels`s grej. Echo, Equalizer, booster mange gange i Shadowsklubben, både til general- og tuner. forsamling og til Shadowdania. Vi fik også en snak om Brian Licorice Locking, På Shadowdania, har han spillet et utal af gange, som desværre har forladt os. Niels sagde at en af med ikke mindre end tre forskellige bands. hans største oplevelser var, at have spillet sammen

12

Sidste nyt er at Tawastia Rautalanko Rumble den Uden Hank Marvin kunne den elektriske guitar må- 29/1 2021 desværre er udsat til den 28-29 2022 på ske have endt et helt andet sted. Shadowsguita- grund af Covid19. ristens lyriske spillestil og revolutionerende (for ti- Ærgerligt men håber at vi kommer stærk tilbage. den) gearvalg blev ikke kun enormt indflydelsesrig på instrumentalmusikken generelt, men også på successive generationer af britiske guitarister, der fulgte efter ham - ikke mindst George Harrison, Eric Clapton, Brian May og Mark Knopfler. Hank er måske nu 77 år gammel, men efter 60 år i branchen har den nu australske Strat-slinger stadig en passion for guitaren, hvilket afspejles i Gold - et nyt samlingsalbum, der fejrer 50 år af Hangs solo- karriere. Samlet af Hank og hans team og gennemgående samarbejdet med alle fra May og Knopfler til Vic Flick og Duane Eddy, er det et kærlighedsbrev til rock'n'rolls gyldne æra. Hvilken bedre undskyld- ning er da at få manden selv til at reflektere over sit liv i musik ... "Da jeg begyndte at lytte til tidlige rock 'n' roll- plader i slutningen af 50'erne, hørte vi nogle fanta- Til sidst et billede af den ydmyge skribent med en stiske plader komme ud af USA," fortæller Hank os stor tak til Niels fordi jeg måtte komme på besøg. og reflekterer over, hvad der inspirerede ham, da han først tog en guitar i hånden for alle disse år si- Finn Espersen. den i en alder af 16 år. ”Scotty Moore med Elvis, Cliff Gallup med Gene Hank Marvin om hans karriere, Vincent, Buddy Holly, , James Burton med Ricky Nelson; alle disse slags guitarlyde. Især samarbejde med guitarlegender og var der en plade kaldet The Fool af Sanford Clark hans nye album, GOLD. med et stort guitarriff. Jeg plagierede det til en grad for at komme op med en sang, som Jet Harris og jeg selv skrev til Cliff Richard, kaldet She's Gone. Shadows-legenden Hank Marvin har været en Strat- Som drivkraften bag The Shadows bakkede Hank samlet-inspiration for generationer af guitarister fra Cliff op i et årti, indtil gruppen blev opløst i to år i hele verden. Nu, da han afslører en helt ny retro- 1968, på hvilket tidspunkt han slog ud på egen hånd spektiv på sin 50-årige solokarriere, chatter vi med og udgav sit debut soloalbum. Hank om Strats, samarbejde og om dette virkelig er ”Peter Gormley, som dengang var vores manager, hans sidste album. foreslog, at jeg indspillede mit første soloalbum, og vores producent var meget glad,” Paul Balmer, 2. september 2019 minder Hank om. ”Nick Ingman lavede nogle ar- rangementer, herunder et nummer, der var meget vigtigt for mig; en melodi kaldet Sacha. Det var et kæmpe hit i Australien i 1969, på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne blive arresteret i Storbritannien! ” Mens singlen ikke vandt pladekøbere i Storbritanni- en, generede selve albummet i det mindste hitlister- ne og nåede nr. 14 i 1969. På trods af dette er der dog en ting ved den første solo-plade, at han ville gøre anderledes, hvis han kunne gøre det om. "Du ved, jeg har en beklagelse over det album," be- kræfter han. ”Jeg forsøgte sandsynligvis bevidst at Billede: Simon Ritter / Redferns komme væk fra det, der var blevet kendt som “min 13

lyd ”, og efterhånden som jeg tænkte, ville jeg øn- du har sustain til at begynde med! Du kan ramme en ske, at jeg mere havde brugt den originale slags ek- mål node og hænge på den med meget mere indfly- kolyd. Men det gjorde jeg ikke! Og du ved, at disse delse, end du kan få med en ren lyd. Så jeg fandt det ting sker i forskellige perioder. Men hej, det var så- spændende, en vidunderlig periode. ” dan det var på det tidspunkt, så jeg mener, jeg ligger ikke søvnløs over det! ” Gyldne storheder

Da han sammensatte tracklisten til Gold, var Hank ivrig efter at afspejle omfanget af hans lange og va- rierede karriere på en måde, der ikke påførte for meget den ene eller den anden periode. ”Jeg forsøgte at afbalancere alt, ville ikke klumpe for mange nye ting sammen og blande vokal- og in- strumentalsporene,” forklarer han. ”Jeg var startet som en del af en vokalgruppe baseret på The Crick- ets og The Everlys, men i 1959 spillede Jerry Lor- dan The Shadows Apache, og vi elskede det, ind- spillede det og det blev frigivet, og pludselig var vi primært et instrumentalband, hvilket ikke var noget problem. ” Vokal var en senere tilføjelse, og noget Hank ikke Shadows i begyndelsen af 60'erne. Billede: Paul nødvendigvis følte sig så godt tilpas med; indtil han Naylor / Redferns modtog en opfordring fra et musikalsk ikon ... "I 1965 havde vi et hit med en sang kaldet Don't Make My Baby Blue, og George Harrison konfron- terede mig på Abbey Road ... han bad mig altid om Svingende 60'ere penge, ved du det!" jokes han. ”Så han sagde:“ Hej Hank steg frem i måske den mest spændende og Hank, jeg elsker den nye plade, du skal virkelig kreative periode i historien om britisk guitarmusik fortsætte og gøre mere vokal - glem instrumentaler- og reflekterer over det strålende årti, han kan sætte ne. ”” Han var selvfølgelig korrekt, og vi har siden pris på i bakspejlet, hvilken speciel tid det var. optaget vokal på flere album. I 1975 kom vi endda ”60'erne var meget spændende som guitarist,” ind- på andenpladsen i Eurovision Song Contest med rømmer han. ”Du ved, jeg elskede bare det første Let Me Be The One - på trods af at vi glemte orde- Bluesbreakers-album - jeg tænkte bare, 'Wow, det ne på scenen! ” er fantastisk!' Da jeg var 14, lyttede jeg til en masse Ud over at inspirere en generation af guitarister, gav 'folk blues', som var akustisk - mundharmonika og 70'erne også Hank chancen for at samarbejde med akustisk guitar - men jeg hørte ikke rigtig noget af andre guitarister på en ny måde, noget andet han det elektriske blues. Jeg tror, jeg havde hørt Little gerne vil fejre på Gold. Walters My Babe, og det plejede vi nogle gange at "Jeg ville prøve en 50 Guitars Of Tommy Garrett- gøre med Cliff. ting [en række instrumentale album med cremen fra “Men The Bluesbreakers ... Jeg elskede de tungere Amerikas session guitarister - Ed]," reflekterer guitarlyde! Og jeg fandt det meget spændende, da Hank. ”Jeg havde altid haft denne idé bag mig, at Hendrix kom på scenen senere - selvfølgelig havde det ville være meget interessant at gøre noget i ret- han en anden tilgang til det! Og bands som Fleet- ning af dette som et ’guitarorkester’. wood Mac med Peter Green - nogle lyttere troede, ”Og så opstod muligheden med The Hank Marvin at Albatross var The Shadows! Jeg synes stadig, det Guitar Syndicate - Alan Parker, Vic Flick, Kevin er vidunderligt, en smuk, klassisk plade, atmosfæ- Peek på guitarer og Clem Cattini på trommer fra risk og beroligende - rigtig god. Og så kom Eric The Tornados. De var alle meget, meget samar- Clapton ind med den tunge overdrive-lyd ... bejdsvillige - Syndicated og Bird Of Beauty gør det ”Jeg har brugt overdrive-lyde på nogle af mine al- til det nye album. ” bums og straks er det som et andet instrument. Umiddelbart begynder du at spille anderledes, fordi

14

Brian May var en anden guitarist, hvis stil fangede Hanks øre, og parrets instrumentale optagelse af Queens klassikeren We Are The Champions er et guitarhøjdepunkt på Gold. ”Vi troede, at We Are The Champions ville være et ideelt nummer for os, fordi der er meget guitar ar- bejde på det, jeg spiller stort set melodien, og han kan gøre alle de dejlige guitar ting, der går rundt om det,” minder Hank om. ”Han var meget glad for at gøre det, og han er en dejlig fyr at arbejde med. Utroligt højt i studiet! Jeg mener, min godhed, jeg har aldrig hørt nogen have monitorerne så højt - som i 70'erne, da alle gjorde det! Han fortsatte med at sige: 'Kan vi få det lidt højere, tak?' Men han Cliff Richard and the Shadows (da de blev kaldt gjorde et dejligt stykke arbejde. Drifters) i 1959. Billede: Beverly Lebarrow / Red- ”Han lod mig prøve sin Red Special-guitar, hvilket ferns var rart. Jeg var ganske overrasket over den kortere skala og også meget lette strenge, så det er virkelig Kulturel udveksling let at få strengene i bevægelse, og han udfører en Hank kan være tæt forbundet med sin enormt ind- masse legato-arbejde i venstre hånd; hammer på og flydelsesrige guitarstil, men gennem årtierne har trækker af. Så det var en meget behagelig oplevelse. han omfavnet en bred vifte af genrer, ikke mindst Vi har efterfølgende mødtes et par gange i Perth og sigøjnerjazz. brugt lidt tid sammen. En dejlig fyr. ” ”Jeg har lyttet til så mange forskellige påvirkninger inden for musik,” bekræfter han. ”Jeg har til tider Rod manøvrer lyttet til lidt lige jazz og for nylig en masse sigøjne- To af samlingens samarbejde gav Hank også en re i jazz-stil og jazz-fusion-spillere. Så er der også chance for at gå tilbage til sine rødder, både lyd- cubansk og afro-cubansk musik - jeg har altid øn- mæssigt og personligt, og han har glade minder om sket tanken om at sætte det sammen med masser af at have arbejdet med Duane Eddy og hans tidligere sigøjnerjazz. Shadows-frontmand Sir Cliff Richard. ”På samme måde er Windmills Of Your Mind - op- ”At arbejde med Duane Eddy slags fører dig lige rindeligt fra Marvin At The Movies [2000] - inte- tilbage til de store guitarhits fra 1950'erne,” begej- ressant. Det spilles på en custom Taylor, da jeg ikke strer han. ”Jeg husker for Rebel Rouser, at vi allere- havde en sigøjner-jazzguitar på det tidspunkt. Jeg de havde lagt sporet til rørledning, og jeg havde la- havde lyttet til noget sigøjnerejazz, noget Django og vet de høje linjer, som oprindeligt blev gjort på or- The Rosenbergs, og jeg tænkte: 'Nå, måske ville det gel. Jeg ville lægge den lave guitar på mig selv og være interessant at prøve at gøre det i den stil.' " besluttede, hvordan jeg skulle nærme mig den, så En anden behagelig facet af Gold-processen for Duane kom ud til Brian Bennett's studie i Storbri- Hank har været chancen for at se nogle af hans ynd- tannien og gjorde bare sin forretning med sporet! lingssamarbejder igen - og sporene Wonderful Land ”Med Cliff Richard-spor falder mange af dem og Nivram, som han gjorde med Dire Straits legen- sammen. Jeg var simpelthen nødt til at gøre Move den Mark Knopfler, skiller sig virkelig ud for Hank. It, da jeg lavede Cliff-albummet, men jeg ville gøre ”Mark var en nem fyr at arbejde med,” minder det på en anden måde end originalen. Så vi kom Hank om. ”Vi har mødtes et par gange gennem åre- med et arrangement, og vi havde et andet vers, der ne, og jeg har været at se Dire Straits shows. Jeg ikke var i originalen, så vi tænkte: 'Hej, måske Cliff fandt ud af, at Mark var lidt fan, da han i et magasin vil gerne synge dette?' sagde, at et af hans yndlingsnumre var , og at det var den bedste guitarlyd, han nogensinde havde hørt i sit liv! Til sidst bad han mig om at væ- re gæst live på Local Hero ... og det er alt, hvad jeg gjorde! Kom til slutningen, fik al bifald!

15

De fleste nyheder kan I finde på følgende web- adresse: http://www.leosden.co.uk/backingtrax.htm Skal du bruge Backingtracks..... Eller indspille dine numre...

Så kontakt... Cliff Richard og Hank Marvin i 2009. Billede: Si- mone Joyner / Getty Images

”Cliff var ganske glad for, at han havde endnu et vers at synge, da han sagde, at han blev træt af at synge det ene vers! Cliff har altid været god sådan - han kommer bare og nyder det. Jeg siger jer, han el- www.joytrack.dk sker at lave sine backing-vokaler, og alle disse har- monilinjer gav ham et stort kick. ” Som medlem af: At lave en retrospektiv med tredobbelt album har en duft af afslutning over sig, så når vi afslutter vores chat, kan vi ikke lade være med at spekulere på, om dette kan vise sig at være Hanks sidste album. Alli- Får du 20 % rabat gevel ser manden selv det mere som afslutningen på et meget langt kapitel. "Jeg ved det ikke, jeg har aldrig tænkt specifikt i Backingtracks fra… form af 'dette er det sidste, jeg nogensinde vil gø- re'," indrømmer Hank. ”Du ved aldrig, hvad mor- gendagen bringer. Vi blander bare et sigøjner- jazzalbum, men det er naturligvis ikke 'Strato- caster'-musik. Så ... du ved aldrig! ”

Denne historie er fra september 2019, men jeg har valgt at oversætte den her til bladet, da der jo ikke er så mange begivenheder at skrive om i år. Søren Pedersen.

Mama’s Boogie Victor Trollerik Beyond a shadow Joy Gypsy woman Texas Ballroom Juarez girl Song For Helen Vilja oh Vilja Orange Blossom Special Ghost walk If You Could Read My Mind Indian summer Tiger Rag The flight to paradise GOLD af Hank Marvin kan købes hos Aranjuez Musens sang www.imusic.dk og www.leosden.co.uk Amorada Blue shadow Diminishing Flames

16

DDeenn DDaannsskkee SShhaaddoowwsskklluubb

ØØnnsskkeerr aallllee eett ggooddtt nnyyttåårr

LLaadd ooss hhååbbee vvii kkoommmmeerr aaff mmeedd CCoorroonnaaeenn,, ssåå vvii iiggeenn kkaann mmøøddeess ttiill ggooddee mmuussiikkoopplleevveellsseerr!!

17

SSppoonnssoorreerr

[email protected]

[email protected]

18