37283 KAF.Indd
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
2. Indledning
Bilag 3 2. INDLEDNING Baggrund Regeringen og Københavns Kommune indgik den 5. oktober 2018 en principaftale om at anlægge en ny stor opfyldning på søterritoriet i Københavns Havn, kaldet Lynetteholm. Der er fire formål med at etablere Lynetteholm: • Bidrage til klimasikring Lynetteholm vil være et væsentligt element i klimasikringen af København og bidrage til at sikre mod stormflod og havspejlstigning. • Areal til byudvikling Lynetteholm mindsker presset på eksisterende by i forhold til befolkningsudvikling, prisstigninger og fortætning. • Behov for bæredygtig disponering af overskudsjord Lynetteholm etableres med overskudsjord og giver dermed Københavns Kommune sikkerhed for at bygge- og anlægsprojekter i Storkøbenhavn kan komme af med såvel ren som forurenet overskudsjord til nyttiggørelse tæt på oprindelsesstedet og i en meget lang periode. • Udbygning af og bidrag til infrastruktur Indtægterne fra byudviklingen af Lynetteholm vil kunne bidrage til at finansiere overordnet kollektiv infrastruktur med henblik på metrobetjening af området og etableringen af Østlig Ringvej. Det projekt, som miljøvurderes i denne miljøkonsekvensrapport er: • Konstruktion af øens afgrænsning (perimeter) • Opfyldning af området med forurenet og ren jord Der hvor Lynetteholm ønskes etableret, er havbunden blød. For at give halvøens perimeter tilstrækkelig stabilitet er det nødvendigt at fjerne den bløde havbund og erstatte dette med marint sand. Den mest forurenede del af det opgravede havbundsmateriale bliver deponeret i det eksisterende havneslamsdepot på Refshaleøen. Den rene og lettere forurenede del af havbundsmaterialerne skal klappes på to klappladser i Køge Bugt. At materialerne bliver klappet vil sige, at de bortskaffes på havet i afgrænsede og kendte områder. Miljøvurdering af klapningen foregår i en parallel proces Det samme gør sig gældende for indvinding af marint sand, som skal bruges til konstruktion af Lynetteholms afgrænsning (perimeter). -
The History of Danish Military Aircraft Volume 1 Danish Military Aircraft Introduction
THE HISTORY OF DANISH MILITARY AIRCRAFT VOLUME 1 DANISH MILITARY AIRCRAFT INTRODUCTION This is a complete overview of all aircraft which has served with the Danish military from the first feeble start in 1912 until 2017 Contents: Volume 1: Introduction and aircraft index page 1-4 Chapter 1 - Marinens Flyvevæsen (Navy) page 5-14 Chapter 2 - Hærens Flyvertropper (Army) page 15-30 Chapter 3 – 1940-45 events page 31-36 Chapter 4 – Military aircraft production page 37-46 Chapter 5 – Flyvevåbnet (RDAF) page 47-96 Volume 2: Photo album page 101-300 In this Volume 1 Each of the five overview chapters shows a chronological list of the aircraft used, then a picture of each type in operational paintscheme as well as some special colourschemes used operationally and finally a list of each aircraft’s operational career. The material has been compiled from a multitude of sources the first of which is my research in the Danish National and Military archives, the second is material from the archives of Flyvevåbnet with which I had a fruitful cooperation in the years 1966 to 1980 and the third are the now (fortunately) many books and magasines as well as the Internet which contains information about Danish military aircraft. The pictures in Volume 1 and Volume 2-the photo album- have mainly been selected from the viewpoint of typicality and rarety and whereever possible pictures of operational aircraft in colour has been chosen. Most of the b/w picures in some way originate from the FLV historical archives, some were originally discovered there by me, whereas others have surfaced later. -
JYSK, ØMÅL, RIGSDANSK Mv
1 JYSK, ØMÅL, RIGSDANSK mv. Studier i dansk sprog med sideblik til nordisk og tysk Festskrift til Viggo Sørensen og Ove Rasmussen 2 Viggo Sørensen Ove Rasmussen 3 JYSK, ØMÅL, RIGSDANSK mv. Studier i dansk sprog med sideblik til nordisk og tysk Festskrift til Viggo Sørensen og Ove Rasmussen udgivet på Viggo Sørensens 70-års dag den 25. februar 2011 Redigeret af Torben Arboe Inger Schoonderbeek Hansen Layout Kirsten Lyshøj Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Nordisk Institut Aarhus Universitet 2011 4 JYSK, ØMÅL, RIGSDANSK mv. Studier i dansk sprog med sideblik til nordisk og tysk Festskrift til Viggo Sørensen og Ove Rasmussen Redigeret af: Torben Arboe Inger Schoonderbeek Hansen Alle bidrag er fagfællebedømte © Forfatterne og Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Layout: Kirsten Lyshøj Vignetter: Viggo Sørensen (uden tilladelse!) Tryk: SUN-TRYK Aarhus Universitet 2011 Udgivet med støtte fra Nordisk Institut ISBN 978-87-990871-3-6 5 Indholdsfortegnelse Forord 8 Tabula gratulatoria 11 Om klassisk dialekt og om sproghistorie Allan Karker Cicero på jysk 17 Karen Margrethe Pedersen (KU) Relative konjunktioner i danske dialekter i grammatisk, geografi sk og historisk belysning 27 Asgerd Gudiksen Udviklingen af u foran glda. klusil og spirant i de danske ømål 45 Anette Jensen Sjuskedorte, sladrersidse, somalene, svinemikkel og alle de andre. Sammensætninger med personnavn som andetled i danske ømål 57 Erik Vive Larsen Hvordan bønder bandede i Brønshøj. Realisme og replik - gengivelse i Sokkelund Herreds tingbøger fra 1621-1636 73 Ann-Marie Ivars Sydösterbottnisk så-konstruktion 85 Hanne Ruus Situeret tekstforståelse – Kommunikative erfaringer i spil 97 Hans Blosen og Harald Pors Militær faglitteratur på vers i det 16. -
UD AF MØRKET GRATIS Hvorfor Er København Så Mørk Om Natten – Skal Vi Tænde Lyset?
ARKITEKTUR KULTUR BYLIV DESIGN AKTIVITETER UPDATE Metropolzonen - Gang i byens nye centrum MIN MENING » Top + Flop - Mani Spinx UPDATE Copenhagen Dome - Stor sport i København? OLD SCHOOL Gammel Strand NR 19 · MARTS 2007 - Fiskemarked til loppemarked DEN STORE UD AF MØRKET GRATIS Hvorfor er København så mørk om natten – skal vi tænde lyset? INTERVIEW BONDAMS KØBENHAVN Klaus Bondam om højhuse, caffé latte og alt derimellem. GUIDE HYBRID KAFFE Vasketøj, CD’er, blomster, sko, frisørsakse og tøj i kaffen? 57 NBLJOHSPPNGPSQFSTPOBMJUZ NBEFCZZPV XXXLVOEFDPEL 4PNNFUJEFSLSWFSEFUNPEBUUSGGFFOCFTMVUOJOHoBUWMHFNFMMFNMJWFUT NBOHFNVMJHIFEFSNFETUÌMTBUWJMKFPHGPSLSPNFUPWFSCMJL*LLFEFTUPNJOESF FSEFUTÌEBO EVTLBCFSEJOQFSTPOMJHIFE4LBCEJUFHFUSVN.FEWJMKF XXXNPOUBOBEL COPENHAGEN X | PÅ STEDET Forårets PÅ STEDET arrangementer, hvor du kommer tæt på hovedstadens nyeste arkitektur. Mød op PÅ STEDET – bliv vist rundt af arkitekt og bygherre og hør om tankerne bag byggeriet. Læs mere om byggerierne på www.copenhagenx.dk SJAKKET ØRESTAD GYMNASIUM Dato: Torsdag den 12. april 2007 Dato: Onsdag den 23. maj 2007 Tidspunkt: 17-18:30 Tidspunkt: 17-19 Med de nyskabende arkitekter fra BIG ved roret, KANALBYEN SLUSEHOLMEN er en nedlagt fabriksejendom blevet forvandlet til Dato: Torsdag den 7. juni 2007 en rå storbyoase for bydelens unge. Tidspunkt: 17-19 Hør blandt andet arkitekt Sophus Søebye fra BIG fortælle om renoveringen. Pris: Kr.y r55,- + geb Hold øje med arrangementerne på www.copenhagenx.dk Fotos :Klaus Bang, 3xNielsen(,BIG, Torben Eskerod og Copenhagen X Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012) Billetter købes via Billetnet skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center INDHOLD NR 19 · MARTS 2007 « DEN STORE UD AF MØRKET 14 Midt på vinteren har vi dobbelt så meget nat som vi har dag. -
Værdifulde Kulturmiljøer I København Indhold
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN INDHOLD Indledning ........................................... 3 3. Produktionens København Mål ......................................................4 Baggrund .............................................4 Indledning ......................................... 30 Hvad er et kulturmiljø ..........................4 3.1 Rud. Rasmussen .................................................... 32 3.2 Holger Petersens Tekstilfabrik .............................. 33 Københavns fortællinger ......................4 3.3 Den Brune og Hvide Kødby ....................................34 Kortlægning af kulturmiljøer ................ 5 3.4 Carlsberg ............................................................... 35 3.5 H.C. Ørstedværket ................................................. 36 Sikring af kulturmiljøer ........................ 5 3.6 Refshaleøen B & W .................................................37 3.7 Håndværkerbyen i Valby ....................................... 38 3.8 Filmbyen i Valby . ...................................................39 1. København som hovedstad Indledning ........................................... 6 4. Københavnernes velfærd 1.1 Slotsholmen ............................................................8 1.2 Københavns Middelalderby .....................................9 Indledning .........................................40 1.3 Fæstningsringen ................................................... 10 4. 1 Bispebjerg hospital ................................................42 1.4 Københavns -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
Marine Områder - Status Over Miljøtilstanden I 1998
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 Faglig rapport fra DMU, nr. 290 Det Marine Fagdatacenter [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 Faglig rapport fra DMU, nr. 290 1999 Stiig Markager Torkel Gissel Nielsen Jacob Carstensen Daniel Conley Karsten Dahl Jørgen Hansen Peter Henriksen Alf Josefson Martin M. Larsen Britta Pedersen Bjarke Rasmussen Jacob Strand Gunni Ærtebjerg Afdeling for Havmiljø og Mikrobiologi Henrik Fossing Jens Sund Lauersen Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Ole Hertel Henrik Skov Afdeling for Atmosfærisk Miljø Lars M. Svendsen Afdeling for Vandløbsøkologi Marianne Cleemann Gunnar Pritzl Afdeling for Miljøkemi Datablad Titel: Marine områder. Status over miljøtilstanden i 1998 Undertitel: NOVA 2003 Forfattere: Stiig Markager1), Torkel Gissel Nielsen1), Jacob Carstensen1), Daniel Conley1), Karsten Dahl1), Jørgen Hansen 1), Peter Henriksen1), Alf Josefson1), Martin M. Larsen1), Britta Pedersen1), Bjarke Rasmussen1), Jakob Strand1), Gunni Ærtebjerg1), Henrik Fossing2), Jens Sund Lauersen2), Ole Hertel3), Henrik Skov3), Lars M. Svendsen4), Marianne Cleemann5), Gunnar Pritzl5) Afdelinger: 1) Afdeling for Havmiljø og Mikrobiologi 2) Afdeling for Sø- og Fjordøkologi 3) Afdeling for Atmosfærisk Miljø 4) Afdeling for Vandløbsøkologi 5) Afdeling for Miljøkemi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 290 Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser URL: http://www.dmu.dk Udgivelsestidspunkt: December 1999 Databehandling: Anne-Marie Rolev, Ole Manscher Faglig kommentering: Benni W. Hansen, Roskilde Universitetscenter Layout: Anne van Acker Bedes citeret: Markager, S., Nielsen, T.G., Carstensen, J., Conley, D., Dahl, K., Hansen, J., Henriksen, P., Josefson, A., Larsen, M.M., Pedersen, B., Rasmussen, B., Strand, J., Ærtebjerg, G., Fossing, H., Lauersen, J.S., Hertel, O., Skov, H., Svendsen, L.M., Cleemann, M. -
X-Ray Magazine #105 | May 2021
WILLIAM LIONEL WYLLIE / PUBLIC DOMAIN Denmark's Wrecks — A Selection from WWII back to the Age of Sail Text by Peter Symes. Underwater photos by René B. Andersen WWI Battle of Jutland Wrecks The Battle of Jutland was the largest surface naval battle ever, in terms of displacement, and the only full-scale clash of battleships during the First World War. Britain suffered more casualties and lost more ships than Germany, but the outcome was a strategic suc- cess for the British, since it resulted in the success- ful containment NORDNORDWEST / GFDL NORDNORDWEST / of the German HMS Defence Imperial Navy’s On 31 May 1916, the armoured cruiser HMS Defence, depicted High Seas Fleet. on the painting above, was sunk after being fired upon by a Of the 249 ships German battlecruiser and four dreadnoughts. Two salvoes from that fought in the the German ships detonated her rear magazine, and in turn, her went down with the ship. The wreck is now a designated and pro- Battle of Jutland, secondary magazines. The ship exploded, with the loss of all men tected resting place. Despite its violent demise, it has been found 25 were sunk. onboard but one. Between 893 and 903 men were killed and to be largely intact. Battle of Jutland Flask on HMS Defence 31 X-RAY MAG : 105 : 2021 EDITORIAL FEATURES TRAVEL NEWS WRECKS EQUIPMENT BOOKS SCIENCE & ECOLOGY TECH EDUCATION PROFILES PHOTO & VIDEO PORTFOLIO travel SEA WAR MUSEUM JUTLAND Sea War Museum Jutland Thyborøn is a fishing village on Jutland’s North Sea coast as well as the location of the Sea WIKIMEDIA COMMONS / PUBLIC DOMAIN War Museum Jutland. -
Forord, 4. Del
1 FORORD, 4. DEL. Velkommen til 4. og sidste del af min beretning om mit arbejdsliv. I denne sidste del vil jeg fortælle om min tid som skibsfører i DSB Rederidivisionen, i DSB Rederi A/S og til slut i Scandlines. Jeg fik min første udnævnelse til skibsfører, mens jeg sad som souschef i maritim sektion i det centrale rederi. Senere søgte og fik jeg stillingen som sejlende chefkaptajn om bord på bilfærgen Kraka. Efter nogle år som chefkaptajn om bord på Kraka blev der igen brug for mig i det centrale rederi. Mens jeg sad der i anden omgang, havde jeg samtidig en bibeskæftigelse som skipper på den skønne 100 år gamle skonnert Mira. På samme måde, som gjaldt for de tre første dele af min beretning, så skal man heller ikke her regne med, at alle oplysninger og beskrivelser i fuldt omfang holder vand. Der kan således også i denne del forekomme unøjagtigheder, både hvad angår tider, steder og personer. Endvidere kan forekomme såvel over- som underdrivelser i teksten. 2 Heller ikke til denne del har jeg ret meget skriftligt materiale at støtte mig til, hvorfor materialet ikke bør gøres til genstand for en grundigere analyse af beskrevne forhold eller begivenheder. Med henvisning til titlen på min beskrivelse af min tid til søs, så kommer jeg kun perifert ind på beskrivelse af mine familiære forhold. Jeg har i teksten et afsnit om min tid i shantygruppen Forebitters, fordi DSB og måske især færgerestaurationerne var med til at finansiere vores første CD udgivelse. Derfor synes jeg, at det har relevans for denne bog. -
Dansk Søulykke-Statistik 1926
DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1926 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART FEBRUAR 1928 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af Ministeriet for Industri, Handel og Søfart i Henhold til Lov af 12. April 1892 om Oprettelse af Søretter udenfor Kjøben- havn samt om Søforklaringer og Søforhør, er udarbejdet paa Grundlag af de i Henhold til nævnte Lov indsendte Udskrifter af Søforhør og Søforklaringer m. m. Bianco Lunos Bogtrykkeri, København Indholdsfortegnelse. Søulykker i 1926. 5 Tabeller indeholdende statistiske Oplysninger vedrørende Søulykker i 1926 . 56 1926. 1 S/S Adolph af Nakskov, 257 Reg. T. Br. Bygget 1899 af Staal. Paa Rejse fra Nakskov til Kjøben- havn med Sukker. 21 Grundstødt d. /8 26 i Smaalandsfarvandet. Søforhør i Kjøbenhavn d. 27/8 26. 05 1 Kl. 12 Fmd. passeredes Vejrø Fyr paa Kursen ØSØ. i ca. 1 /4 Sm.s Afst. Kl. 1 Fmd. ændredes Kursen til SØ.t.Ø., idet Fyret stadig viste 2 Blink. Skibet sejlede nu i Fyrets faste Vinkel indtil Kl. 145 Fmd., da Fyret atter viste 2 Blink, og Kursen ændredes til SØ. Kl. ca. 2 Fmd. forsvandt Vejrø Fyr i en Byge. Kl. 230 Fmd. tog Skibet Grunden og blev staaende, som det senere viste sig paa Knudskel Rev. Kl. 230 Emd. kom Skibet, der trak noget Vand i Tank-, Agter- og Maskinlasten. flot ved Hjælp af en Bjærgningsdamper. Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen oplyste antage, at Grundstødningen skyldes Strømsætning i Forbindelse med usigtbart Vejr. 2. 3m M/Sk. -
Ikke-Teknisk Resumé
1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Baggrund Regeringen og Københavns Kommune indgik den 5. oktober 2018 en principaftale om at anlægge Lynetteholm, en ny stor opfyldning på søterritoriet i Københavns Havn, med fire formål: • Bidrage til klimasikring af København som led i sikring mod stormflod og havspejlsstigning • Areal til byudvikling • Disponering af overskudsjord • Bidrag til finansiering af overordnet infrastruktur Det projekt, som miljøvurderes i denne miljøkonsekvensrapport, er konstruktion af øens afgrænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtagelsesanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord og opfyldning af området med ren og forurenet jord. En miljøkonsekvensvurdering skal foretages med udgangspunkt i et konkret projekt. Infrastrukturprojekterne Østlig Ringvej og metro til Lynetteholm, byudviklingen og en eventuel fremtidig dokport mellem Lynetteholm og Nordhavn er på nuværende tidspunkt ikke konkretiserede, og indgår ikke i denne miljøkonsekvensvurdering. De vil blive miljøvurderet på et senere tidspunkt som led i beslutningsprocessen for de respektive projekter. Miljøforhold og miljøkonsekvensrapportens opbygning Miljøkonsekvensvurderingen behandler forhold på havet og på land i tre forskellige miljøer: fysisk- kemiske forhold, biologiske forhold og samfundsmæssige forhold. Miljøvurderingen behandles i særskilte kapitler for hvert af de miljøforhold, som potentielt kan påvirkes under projektets anlægs- og driftsfase: Fysisk-kemisk miljø Biologisk miljø Samfundsmæssige forhold • Geologi og grundvand • Bundvegetation og • Trafikale forhold -
1576447490005.Pdf
Credits Special Thanks Written By: Jacob Klünder Edited By: Dixie Cochran (Chapter 1), Jacob Klün- To my Beta readers — assume any mistakes and gram- der, Maiken Klünder matical errors are because I did not listen to them: Anne Christine Tvilum Erichsen, Dixie Cochran, Jakob Søgaard, John Bishop, Jonas Mose, Petra Ann, Rasmus Nicolaj West, and Shannon Barritt To Lars Rune Jørgensen, who created the cover art for this book. You can see more of his work at http://larsrune.deviantart.com/ This book is dedicated to my first Vampire: The Mas- querade group: Thomas, Søren and Bjarne. The days in my parents’ basement are not forgotten. And finally, as always, a special thanks to my wife Maiken Klünder, who is always available for alpha- reading, inspiration and ideas-sparring. 2 INTRODUCTION Introduction 5 Chapter One: Denmark by Night 7 Chapter Two: Copenhagen by Night (coming) 43 Chapter Three: Children of the Kingdom (coming) XX Denmark by Night 3 4 INTRODUCTION Introduction “Danskjävler!” — Doctor Stig Helmer, Riget (The Kingdom) Greetings, dear reader. So, the book got divided into Denmark by Night, My name is Jacob Klünder and in addition to being Copenhagen by Night and Children of the Kingdom a Dane, I have been a Vampire player for over 20 (Storyteller Characters). The other chapters will be years. In that time, I have been fortunate enough to added to the book when they are finished. contribute to a few World of Darkness books. I have In writing this book, I had to strike a balance be- also always wondered about my own country in the tween getting enough information and not making it World of Darkness.