MARSTAL SØFARTSMUSEUM 2008

18. årgang

Redaktion: Erik B. Kromann Udgivet af: Marstal Søfartsmuseum. Prinsegade 1. 5960 Marstal Tlf. 62 53 23 31 Fax 62 53 31 66 Hjemmeside: www.marmus.dk E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-89829-37-1 · ISSN 1398-7844

Tryk: Mark & Storm Grafisk A/S, 5960 Marstal

Forside: En af årets erhvervelser: »To eskimoer på jagt. Grønland« J. E. C. Rasmussen 1878, olie på lærred med målene 47x70 cm. Et rigtig godt stykke til museets Rasmussen-grønlands-afdeling. Kendt fra Carsten Jensens bog »Sidste rejse«.

Bagside: Den 16. september havde Ærø royalt besøg. Her ses Dronning Margrethe – ledsaget af borgmester Jørgen Otto Jørgensen – tydeligt fornøjet over Bonavistaprojektet. INDHOLD

Henrik L. Larsen: Familien til søs ...... 4

Flemming Knudsen: En skibsmæglers erindringer ...... 10

Karsten Hermansen: En lille brik i et stort spil – englændernes angreb på Marstal i 1808 ...... 59

Karsten Hermansen: Sejlskibsfart fra Marstal omkring år 1900 ...... 88

Erik B. Kromann: Årets gang ...... 103

Kristian Albertsen: En oplevelse for livet i godt selskab ...... 118

Artikler fra årbøgerne 1990-2007 ...... 135 Familien til søs

Af HENRIK L. L ARSEN

Den 6. november 1979 kort før tre-kaffen blev alle rutiner på coasteren ERIK BOYE af Marstal på et øjeblik sat ud af kraft. Et stort skib på 24.000 tons sejlede med fuld kraft direkte ind i bagbord side, og vandet fossede ind til kartoffelsækkene i lastrum - met. Ti minutter efter forsvandt skibet under havets overflade. Om bord var en besætning på otte, men også skibsførerens kone, Lonny Hansen, og deres fem-årige søn Per. Kort tid efter befandt Lonny Hansen og Per sig i en redningsbåd, mens Lonny og Harry Hansen om bord. nogle af de andre ombordværende endte i vandet. Meget hændte, inden familien klar kl. 8. Kl. 10 var der formiddags-kaffe Hansen godt to døgn senere atter sad og frokosten var klar kl. 12. Eftermid - hjemme i stuen i Marstal i god behold. dagskaffen var brygget kl. 15, og kl. 18 blev der for sidste gang bakket op i mes - På vej mod Middelhavet sen. Coasteren ERIK BOYE lastede i slutningen Da ERIK BOYE nåede indsejlingen til af oktober 1979 kartofler i den lille havn Middelhavet, løb de ind i tæt tåge. Sigt - Beverwijk i Holland bestemt for Algier. barheden var meget ringe, og der blev na - Lonny Hansen og sønnen Per rejste fra vigeret efter radaren. De så slet ikke noget Marstal til Beverwijk for at sejle med syd - til Gibraltar-klippen. Vel inde i selve Mid - over sammen med sin mand og Pers far, delhavet blev kursen sat direkte mod skibsfører Aksel Harry Hansen. De 900 Algier. Denne kurs var noget sydligere tons kartofler blev lastet planmæssigt. Det end den gennemgående skibstrafik, som var en meget almindelig last for et skib går gennem Middelhavet fra Gibraltar som ERIK BOYE , og tilsvarende rejser var mod Suez-kanalen. ERIK BOYE kom der - udført mange gange før. Rejsen sydover ved til at skulle sejle skråt på tværs af ho - startede, og den første del af rejsen forløb, vedsejlruterne i det trafikerede farvand. uden der skete noget specielt. Det var ef - terår, men turen over Biscayen forløb Forlis uden vanskeligheder. Den ene dag tog den Ved middagstid den 6. november overtog anden og alt om bord foregik efter de styrmand Poul Erik Kromann som sæd - samme uskrevne regler som i andre min - vanlig eftermiddagsvagten, så skibsfører dre skibe. Styrmanden havde eftermid - Aksel Harry Hansen kunne få et hvil, dagsvagten og nattevagten. Skibsføreren inden han skulle overtage vagten igen kl. tog formiddagsvagten og aftenvagten. 18. Lonny Hansen fik sig også et hvil og Kokken havde hver dag morgenmaden Per var på dækket sammen med dæks-

4 mandskabet. Ved kaffetid omkring kl. 15 men kom hurtigt op i jollen. De kunne var ERIK BOYE nået til en position ca. 50 hele tiden se det store skrog af GOLDEN sømil øst for Gibraltar. Fem-årige Per MIRANDA . kom ind fra dækket for at få en ekstra Den kinesiske besætning på GOLDEN trøje på. Det var koldt ude i tågen. Som MIRANDA satte et faldreb ud, og kort tid altid havde han også redningsvest på, når efter var alle fra ERIK BOYE uskadte om han var på dækket. Kort tid efter kom der bord. Den kinesiske besætning forstod et opkald fra broen. Der var et stort ekko ikke meget engelsk, men om bord var også på radaren, og det nærmede sig uden at en norsk supercargo. Besætningen fik gøre tiltag til at ændre kurs. Skibet havde noget tøj, og der blev, efter opfordring fra ERIK BOYE på sin styrbord side og skulle Aksel Harry Hansen, serveret hajsuppe. ifølge de internationale søfartsregler vige Lonny Hansen var kommet barfodet fra for ERIK BOYE . Før skibsfører Aksel Har- borde, men den norske supercargo gav ry Hansen nåede at få rejst sig, lød der et hende et par badetøfler no. 42, og i et sto - voldsomt brag, og alt om bord rystede. resrum lykkedes det også at fremfinde Aksel Harry Hansen greb straks Per og nogle menstruationsbind, som lå der fra kom op på båddækket. Lonny Hansen for - engang, hvor der havde været nogle kvin - tæller: »Jeg rakte reflektorisk ud efter delige stewardesser om bord. Det lykke - mine briller, og løb ud af salonen og hen til des også efter noget besvær at få lavet et trappen op til styrehuset«. Da hun var radioopkald hjem til rederiet. Den kinesi - kommet nogle få trin op væltede vandet ske skibsfører mente, at de skibbrudne fra ind i sidegangen agter og ind ad døren til ERIK BOYE måtte sejle med til Southamp - gangen ved salonen. »Jeg nåede lige ak - ton i England, men skibsfører Aksel Harry kurat at blive våd«. Bulbstævnen af GOL - Hansen protesterede voldsomt, og de blev DEN MIRANDA sad dybt inde i bagbord enige om at stoppe op på reden ved Gi - side af ERIK BOYE ude midtskibs. Set fra braltar. dækket af ERIK BOYE var det et meget stort skib, der havde ramt dem. Der var meget højt op til lønningen. Det meste af dæksbesætningen var på dækket i kollisionsøjeblikket, men ingen blev ramt eller kom til skade. I løbet af kort tid var alle ti ombordværende samlet på båddækket agter. Besætningen satte flåden i vandet og fik den udløst. Lonny Hansen fik en redningsvest på. Først var det planen at bruge flåden, men Lonny protesterede. I stedet blev redningsbåden klargjort. Lonny Hansen, Per, kokken og fire af de andre ombordværende kom om bord, og båden blev sat i vandet af skibs - fører Aksel Harry Hansen og styrmand Kromann. Vandet var roligt. Kort tid efter bakkede GOLDEN MIRANDA og kom fri af ERIK BOYE . Straks efter begyndte ERIK BOYE at synke, og få minutter efter måtte de sidste tre ombordværende springe i søen, Certifikat fra konsulen i Gibraltar.

5 Det blev sen aften, før GOLDEN MIRAN- Efterspillet DA opankrede på reden ved Gibraltar. Det ERIK BOYE sank på meget dybt vand og var koldt, det regnede, og ingen af de skib- kunne derfor ikke bjærges. Aviserne skrev brudne havde meget tøj på. En båd fra en del om forliset. Det medførte, at Sø- land kom langs siden, og en række myn - mændenes Forbund senere skrev et åbent dighedspersoner kom om bord. Først hen brev til industriministeren og anmodede mod midnat blev Lonny Hansen og de om, at der blev rejst tiltale mod skibsføre - øvrige skibbrudne sejlet i land og indloge - ren på grund af manglende udkig. De af ret på det fine hotel »The Rock«. besætningen, der var medlem af Sømands - Dagen efter fik de penge af konsulen til forbundet, var kommet hjem og fortalt indkøb af rejsetøj og andre små-fornø - om, at der ikke var holdt behørig udkig i denheder, og konsulen sørgede for at de det meget usigtbare vejr. Ministeren med - fik nogle rejsepapirer. Alt – pas, søfarts - gav, at der havde været mangelfuld udkig, bøger og andre papirer – var gået ned med men fandt, at det var tilstrækkeligt, at skibet. Om aftenen kom de med et fly til skibsføreren blev gjort bekendt med mi - London og blev indlogeret på et hotel. nisteriets vurdering. Så kom der ikke mere Dagen efter nåede Lonny Hansen og fa - ud af den historie. milien hjem til Danmark. Den sidste del De dramatiske oplevelser med ERIK af rejsen gik med færgen fra Rudkøbing til BOYE afskrækkede ikke Lonny Hansen Marstal, og fra havnen var der ikke langt for senere at tage med ud at sejle igen. til hjemmet. Men helt glemt er det aldrig blevet. Når

ERIK BOYE , Sietas’er fra Hamborg 1966 på 1040 tdw. afgår Marstal Havn efter overhaling.

6 Efter forliset af ERIK BOYE i 1979 for - satte skibsfører Aksel Harry Hansen i rederiet Erik B. Kromann. Han var den første fører af nybygningerne ANNE BOYE i 1985 og ELISABETH BOYE i 1990 og nåede at være over 25 år i rederiet. Under en rejse til Caribien i begyndelsen af 1990’- erne blev han alvorligt syg og kom aldrig mere ud at sejle og tilbragte resten af livet i hjemmet i Marstal. Aksel Harry Hansen døde i 2007. Skibsfører Harry Hansen på broen. Sømandsfamiliens vilkår der pludselig er noget unormalt om bord, Lonny Hansen havde flere gange før den er reaktionen der hurtigt – er der noget al - fatale rejse i Middelhavet været med ude vorligt på færde? at sejle med ERIK BOYE . Siden hun nogle år tidligere var blevet gift, havde hun Om skibet og skibsføreren jævnligt været med på længere eller kor - ERIK BOYE var en traditionel tyskbygget tere rejser med de skibe, hendes mand coaster på 499 brt. indkøbt »second-hand« førte. Af og til passede hun også kabyssen. af Marstal-rederiet Erik B. Kromann i Det kunne hænde, at der manglede en august 1976, efter at det foregående skib kok. Oftest rejste hun og sønnen hen til med samme navn var totalforlist ved Ibiza skibet, når det var i nærheden af Danmark i Middelhavet i marts 1976. Kort tid efter og igen rejste hjem, når de atter var i overtagelsen var skibet en tur omkring nærheden af Danmark. ERIK BOYE sejlede Marstal for reparation, men kom hurtigt i for det meste i fri fart og ofte var det van - fart igen. Skibet var bygget i Hamborg skeligt at planlægge langt ud i fremtiden. i 1966 og var en traditionelt udstyret Tit blev der ikke indgået aftaler med mæg - coaster med bomme og træluger med pre - lerne før få dage, inden en ny rejse skulle senninger. Det var således ikke noget top- begynde. moderne skib, heller ikke i 1979. Skibet Lonny Hansens medsejladser var på hed tidligere AAGE ANDREASEN . Skibets mange måder typisk for livet i en sø- første fører under Marstal-rederiet var mandsfamilie i 1970’erne. En skibsførers skibsfører Carlo Rasmussen. Senere over - kone passede børn og hus derhjemme og tog skibsfører Aksel Harry Hansen, Mar- havde ofte ikke arbejde uden for hjem - stal. Han var startet som styrmand i re- met. Skibsførerhyren rakte ofte til køb af deriet, men var ret hurtigt blevet fører. I et, efter datidens normer, godt parcelhus 1975 var han blevet fører af coasteren ELI - og en bil i garagen. Om bord var forhol - SABETH BOYE . Efter en rejse fra Spanien dene for en skibsfører med familie også til Par i England lå skibet opankret på den blevet acceptable. Skibsføreren rådede i sydengelske kyst, da det blæste op, og ski - de fleste skibe over en salon, et soverum bet drev for ankeret. ELISABETH BOYE og badeværelse. Salonen var godt nok endte oppe på klipperne og stod urokke - også skibets kontor. I hver havn væltede ligt fast. Ved næste højvande lykkedes det det om bord med toldere, havnemyndig - dog at få skibet fri. Efter endt reparation heder, agenter, velfærds- og sømandskir - kom det atter i fart og sejlede i endnu kefolk og provianteringshandlere, så det mange år. var så som så med privatlivet på de få kva -

7 dratmeter. Men når først skibet var i søen komme med på langfart som medsejlende igen, havde familien det hele for sig selv. familiemedlemmer uden forpligtigelser Det hændte, at styrmanden også havde om bord. Rederiet J. Lauritzen var blandt konen med, men forholdene på coasterne de første til at tillade medsejladserne, men var ikke rigtig til det. i løbet af 1960’erne bredte det sig til andre I sejlskibstiden var det sin sag at tage fa - rederier. Ordningerne var dog i det store milien med til søs. Forholdene var trange, og hele forbeholdt officerernes familier. og ofte var rejserne langvarige og anstren- Efterhånden som coasterne blev større og gende. I de større sejlskibe var det dog mere tidssvarende, kom familien også ikke helt ualmindeligt, at familien var med på egentlige medsejladser i kortere med. Børn er blevet født til søs og var med eller længere perioder ligesom Lonny på rejser, der kunne vare måneder. I de Hansen. små Marstal-skonnerter var mulighederne mere begrænsede. På de ret få større Mar- Når ikke alt går som planlagt stal-skibe var mulighederne bedre. Kap - Ved adskillige andre forlis i nyere tid har tajn Aaberg havde i 1930 sin datter med der også været medsejlende familiemed - på en rundrejse fra Frankrig til Caribien lemmer om bord. Oftest er det gået godt. med barkskibet SUZANNE . Barken var en Da HEERING KIRSE sank i 1971 i Stille- af de sidste rigtige sejlskibe hjemmehø- havet var der ikke mindre end fire med- rende i Marstal. sejlende hustruer om bord. Alle var blandt I årene efter Første Verdenskrig og de reddede. Da ANNA WONSILD sank i efter Anden Verdenskrig var det ikke ual - Biscayen i 1972, var skibsførerens kone mindeligt, at kone og børn var med i kor - med. Også hun blev reddet sammen med tere eller længere tid på småskibene i den øvrige besætning. Også i 1972 stran - nærfarten. Konen kunne ofte deltage di - dede den ældre coaster METRIC ud for rekte i arbejdet som kok, og familien var Holland. Om bord var flere familiemed - derfor også en arbejdskraft. Oftest var der lemmer, som sammen med besætningen tale om selvejere, som i de små skibe ofte kom i land med helikopter. kunne have det økonomisk svært. Johan - Den 16. marts 1973 strandede den 499 nes Jespergaard fra Ærøskøbing begyndte brt. store coaster THOMAS BJERCO på Is - som selvejer med en lille dæksbåd KOME - lands sydkyst. Om bord var skipperens TEN på kun 15 brt. Efter få år blev Johan - kone og et barn. De kom velbeholdne i nes Jespergaard gift med Inger Marie fra land sammen med seks andre besætnings - Ærøskøbing og snart var hun fransk kok medlemmer i skibets gummiredningsflåde. og jungmand om bord. Efter få år fik de et I oktober 1973 kæntrede og sank Marstal- lidt større skib, som kort tid senere blev coasteren N. O. P ETERSEN under anduv - skiftet ud med et jernskib. I 1952 rakte ning af La Pallaice i Frankrig. Blandt de økonomien til en nybygning. Den 29. fe - ombordværende var skibsførerens ægte - bruar 1952 fik familien Jespergaard leve - fælle og deres 5-årige datter. Alle blev ret den moderne coaster af carolinertypen samlet op af tililende småbåde og kom MAJLITH fra Marstal Skibsværft A/S. Det velbeholdne i land. I 1974 skete der en gav helt andre og bedre forhold for fami - meget alvorlig eksplosion i lasten på lien, som i mellemtiden var blevet forøget coasteren VENUS , hvilket medførte, at ski - med tre børn, der også sejlede med, til de bet sank i løbet af få minutter. Et besæt - nåede skolealderen. ningsmedlem omkom, men de medsej- Efter Anden Verdenskrig blev det mere lende, herunder skibsførerens 5-årige søn, almindeligt for familiemedlemmer også at blev reddet.

8 Også i 1974 sank tørlastskibet HELLE Men ikke alle slap lige så heldigt fra det BEWA i Caribien, efter at der var kommet som Lonny Hansen på ERIK BOYE og alle vandindtrængen i lastrummet. Skibsføre - de andre familiemedlemmer til søfolk, rens kone var med og kom i land sammen som har oplevet et skibsforlis. I 1972 kæn - med resten af besætningen på nær en trede det lille tankskib EDITH TERKOL i en norsk sømand, som af uafklarede grunde medløbende sø i Østersøen. Blandt de forsvandt. Året efter, i 1975, skete en af omkomne var maskinchefens kone og to Danmarks indtil nu største skibskatastro - børn. I 1974 forliste det noget større skib fer. Det store tankskib JAKOB MÆRSK MERC ENTERPRISE . Blandt de otte om - grundstødte ud for Leixoes i Portugal. Det komne var to medsejlende hustruer. Igen medførte en eksplosion, som udløste en i 1977 gik det helt galt. Den ældre coaster voldsom brand, der fuldstændig ødelagde LADY KAMILLA forliste i en julestorm ved skibet. Syv af de i alt 32 ombordværende Lands End i Englands sydvestlige hjørne, omkom. De fleste af de omkomne var i og skibsførerens hustru og deres to børn maskinrummet, da ulykken skete. Kaptaj- omkom. Selv i nutiden er det ikke uden nens hustru var med om bord, men kom risici at komme til søs. uskadt i land. I 1978 havde skibsfører Claus Riis lige indkøbt den ældre coaster TOPSY og var Kilder med sin kone Solvej og deres barn, Mette Interview med Lonny Hansen, Marstal, juli 2008. Fyns Amts Avis , 8. november 1979. på fire år, på vej over i dårligt Karsten Hermansen. Never give up!. Rederiet Erik B. vejr. Skibet sprang læk og begyndte at Kromann i årene 1907-2007 . Marstal Søfartsmu- synke. De blev reddet over i færgen DJURS - seum, 2007. Ekstra Bladet , november 1979. LAND , som kom til undsætning. Senere Ole Højrup. Sejlskibskaptajn. Søens Folk 6. Beret - blev resten af besætningen og skibshun - ninger fra århundredeskiftet . Nationalmuseet, den også bjærget. I 1990 sank coasteren 1987. JOTUN i en orkanagtig storm i Østersøen, Hans Jeppesen, Svend Aage Andersen, Hans Chr. Jo - og besætningen endte i det fem grader hansen. Dansk Søfartshistorie. Bind 7, 1960-2000 , kolde vand, hvor den klamrede sig til en side 98-99. Holger Munchaus Petersen og Hanne Poulsen . Caro- flåde, der lå med bunden i vejret. Kokkens line og de andre – fornyelsen i dansk småskibsfart veninde var blandt de to, der overlevede efter krigen . Handels- og Søfartsmuseet, 1995. de ekstreme forhold. Position – Maritim Bulletin , november 1979.

EFTERSKRIFT Historien om ERIK BOYE s forlis er blot en af de godt 150 historier, der kan fortælles om danske skibsforlis og totalhavarier siden 1970. Denne artikels forfatter er i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum i gang med at skrive historien om danske skibsforlis og to - talhavarier i nyere tid. Mange har allerede bidraget, men vi vil fortsat meget gerne i kon - takt med flere, som kan bidrage til denne del af søfartens historie. Har du selv oplevet et skibsforlis eller ligger du inde med materiale eller billeder som vedrører skibsforlis i nyere tid, vil vi på museet meget gerne høre fra dig. Henvend dig på museet, ring, mail eller skriv! Alle, som ønsker det, kan selvfølgelig forblive anonyme.

Kontakt. Marstal Søfartsmuseum, Prinsensgade 1, 5960 Marstal, tlf. 62 53 23 31, e-mail: [email protected] eller Henrik L Hansen, tlf. 75 94 32 97, 51 22 46 59 eller via e-mail: [email protected]

9 En skibsmæglers erindringer

Af FLEMMING KNUDSEN , Holbæk

Da jeg ved telefonsamtaler med min gamle ven fra elevtiden i , Niels Erik Knud- sen Jensen, flere gange har udvekslet min - der fra vort samarbejde dengang, og sidst blev enige om, at nogle af disse minder kunne være sjove at have på tryk, prøver jeg hermed at nedfælde nogle af de ting, jeg har oplevet i hele perioden af min aktive tid indenfor shippingbranchen.

Læretiden Da jeg gik på Børkop Realskole, var jeg så træt af skolegangen, at mine forældre indså, at det nok var bedst, at jeg stoppede skolegangen uden eksamen for at komme i lære og få en eller anden uddannelse. I begyndelsen af året 1955 havde far set i avisen, at Kolding Kulkompagni søgte en elev. Han havde på mine vegne ringet der - til, og det blev aftalt, at han og jeg skulle møde op, så de kunne danne sig et indtryk Artiklens forfatter skibsmægler Flemming af mig. Vi boede dengang i Haastrup mel - Knudsen, Holbæk. (FK). lem og Kolding, og far arbejdede på teglværket i Seest. Jeg skulle så tage bus - Kort efter min ansættelse begyndte Ther - sen en eftermiddag til Kolding og mødes keldsen at arbejde hos vore konkurrenter med far neden for Kulkompagniets kon - i firmaet Neckelmann & Hansen, hvilket tor med formaning om endelig at huske at medførte vredesudbrud fra Svane, der fryg- medbringe min karakterbog! Den glemte tede, at han kunne afsløre forretnings - jeg selvfølgelig, og gudskelov fik jeg aldrig hemmeligheder til naboen. Det gjorde det jobbet. heller ikke bedre, at Svane og Hansen ikke Kort tid derefter søgte man hos skibs - havde det bedste forhold firmaerne imel - mægler Svane & Gjørding en elev. Jeg lem. anede ikke, hvad en skibsmægler var, men Det viste sig senere, at grunden til skif - jeg fik jobbet og skulle tiltræde den 1.april tet simpelthen var den, at Therkeldsen samme år. Normalt blev elever ansat efter ikke ville stå model til den overtid, der var sommerferien, når skolegangen var slut. hos Svane & Gjørding! Han blev i bran - Det var også sket året før med min for - chen og startede senere som selvstændig gænger, som hed Therkeldsen, men han i Næstved. Basis var oprettelse af flere var stoppet af »helbredsmæssige« årsager. partsrederier, som i en periode var meget

10 populære, men de færreste af disse så- herrer Svane og Hansen nok have forsvo - kaldte »trusserederier« overlevede, og ret overhovedet kunne finde sted. hvad der siden hen blev af ham, ved jeg Efter mig kom også Niels Jørgen An - ikke. dersen. Han ville altid smyge sig uden om Hos Svane & Gjørding var systemet så- de problemer, der kunne opstå, og tænkte dan, at der var ansat fire lærlinge, men i øvrigt mest på at være i en rideklub, ingen udlærte (de var for dyre i drift), så hvorfra han til tider kom for sent efter hver lærling blev skolet af den/de tidligere middagspausen. Han nåede dog altid være ansatte. Min »læremester« blev dog Knud - der, inden Svane kom tilbage. Han foretog sen Jensen – man var på efternavn den - så en kort »briefing« med os andre, og når gang – og det skyldtes for det første, at Svane ankom, stillede han sig i døren og Therkeldsen var fratrådt i utide, og for det fortalte, at »vi« havde gjort dette og hint. andet, at nummer to før mig var en, der Nå, senere har jeg dog kun mødt ven - hed Hammer, hvis far var prokurist på den lighed fra ham og er i dag god ven med navnkundige knallertfabrik Diesella. Han ham. Hans løbebane blev jo også eksem - var meget pligttro i sit arbejde, men havde plarisk. Han bankede sit firma op fra bun - ikke rigtig flair for branchen. Hukommel - den og sidder i dag i spidsen for sen var ikke den bedste. Han kunne f.eks. Shipping, der også er blevet et stort fore - køre over til JAF (Jydsk Andels Foder - tagende. stof) med en fragtregning, men overså Dengang i 1950’erne var klarerings- samtidigt, at der lå flere diæt-regninger, spørgsmålet langt fra afgjort på forhånd, der også skulle betales af JAF. Da Knud - så det gjaldt om at komme først om bord sen Jensen (K.J.) på et tidspunkt var træt og få lagt sit visitkort og helst få overtalt af hans glemsomhed, aftalte han med JAF skipperen til at bruge ens firma, så man at sende Hammer af sted med én regning triumferende kunne komme op til Svane pr. gang, så han kunne lære det. Det har med skibets målebrev. næppe været den pædagogisk rette måde, Udover de nævnte mæglere var der og slutresultatet blev da også, at Hammer også to skibsagenter, som vi andre ikke fratrådte efter aftale med Svane og hans regnede for så meget. Det var speditions - far, så derfor avancerede jeg forholdsvis firmaet H. Daugaard, der nærmest var hurtigt i hierarkiet. Svane havde en bror i DFDS’s lokale repræsentant og derfor Gentofte. En gang han ringede og bad havde det ugentlige anløb af rutebåden fra Hammer om at tale med sin bror, svarede København. Det andet firma var Chr. Hammer, at han ingen bror havde! Hansen, der også drev skibshandel oppe Mine efterfølgere blev blandt andet El - på Buen ligesom Henry Fisker & Co., der kjær (hvis far var frisør i Fredericia, kan dog havde langt den største skibshandel. jeg huske) og Svend Erik Hansson, hvis H. Daugaard ekspanderede senere vold - karriere har været »second to none« må somt og er i dag et stort internationalt man sige. Efter en periode hos Clem - transportfirma. mensen i , kom han tilbage til Ved skibsanløb væltede der til tider Svane og blev medejer af firmaet og se - mange folk om bord, hvilket engang imel - nere eneejer. Han har været meget dygtig, lem var til irritation for skipperen. To-tre men også været så heldig at være på de rig - toldere, to-tre mæglere og et par skibs - tige steder på de rigtige tidspunkter. Så handlere. Det var især på de mindre skibe, sent som i 2007 fusionerede han med at pladsen kunne være trang, for de større Neckelmann & Hansen og kalder herefter skibe havde i reglen en af rederiet på for - firmaet for Svane Shipping. Det ville de hånd udpeget agent.

11 Kapringerne kunne til visse tider med - Svane & Gjørding var også agent for føre sjove episoder. K.J. var engang om nogle af de mindre kreaturbåde. Det gav bord på et skib, som jeg ikke husker nav - altid overarbejde, da skibene sjældent var net på, men skibsfører Asmussen, der også lastede og klar til afgang før ved 23-tiden. var ejer, kunne være både sur og ubeha - For dette overarbejde udbetalte Svane gelig. K.J. stod i døråbningen ind til luk- os den fyrstelige sum af kr. 5,- pr. aften! af’et og spærrede for de andre, alt imens Jeg kan huske, at det ene af skibene var han talte sin sag. Naboens elev forsøgte at m/s GERMANE . Skipperen havde fundet ud aflevere noget post, som han rakte frem af at tjene en ekstra skilling ved om nat - under armen på K.J., der straks lod som ten at malke køerne om bord, mens de var om, det var ham, der havde det med. Han undervejs til Flensburg eller Kiel. Jo, der fik klareringsopdraget med hjem i kraft af var stadigvæk ringe kår i Tyskland 10-12 sine talegaver. år efter krigen, selv om »Wirtschaftswun - En anden gang skulle han ombord på deret« vel havde taget sin begyndelse. vistnok m/s PETERNA af Egernsund. K.J. Systemet med at gå om bord på skibene skyndte sig op og rev styrehusdøren op for blev heldigvis senere lagt i mere faste ram - at komme før Chr. Hansen, der var søn - mer, efter at Svane og Hansen havde ind - derjyde, og derfor havde de bedste chan - set, at noget skulle ændres. De havde holdt cer for at få klareringen af skibe »hjem- et møde på restaurant Skandinavien, der mefra«. K.J. kom grinende tilbage, for i sin var et neutralt sted, beliggende midt imel - iver havde han revet så hårdt i døren, at lem de to firmaer lige over for Toldkam - den faldt af hængslerne, hvorefter K.J. meret. De blev bl.a. enige om at »lukke« nærmest blev smidt i land, og selvfølgelig havnen mellem kl. 18 og 08 næste morgen, løb Chr. Hansen med klareringen. så man kun gik om bord på de lidt større Jeg selv har også kapret et tysk skib, skibe, der ankom om aftenen, og som man hvor Neckelmann & Hansen pr. brev var havde varskoet kollegerne om, at klare - udpeget som agent af Zerssen & Co. i ringen var i hus fra rederiets side. Rendsburg. Det var skipperen ligeglad Klokken otte samledes mæglerne så for med. Han var mere interesseret i, om en enden af havnen og gik i samlet trop om af os kunne give ham returlast. Da jeg bord på de skibe, der var ankommet i af - sagde, at vi muligvis kunne arrangere kie - tenens/nattens løb. sel eller stykgods retur, fik jeg klareringen. Det medførte også, at Svane ikke læn - Samme episode med samme skib gentog gere ringede om aftenen, når han i sin nat - sig et halv års tid senere til stor fortrydelse kikkert – erhvervet fra en tysk U-båd – for naboerne. Om jeg fik sluttet skibet for kunne se, at det eller det skib havde pas - udgående ladning, husker jeg ikke, men seret Strandhuse for indgående. det blev da til nogle afslutninger med Ansøgning af klareringerne hos rederi - stykgods til Hamburg, som vi sluttede med erne var også et kapitel for sig selv. rederiet C. Clausen, der drev linjetrafik ud Der kom en del skibe med kul/koks til fra Kolding, men som ellers udelukkende både Kulkompagniet, Beering & Larsen koncentrerede sig om sejlads af kreaturer samt gasværket. Det var ofte skibe på ca. til Tyskland. 3.000 tons dw., som var store skibe den - Dette var i efterkrigstiden en stor eks - gang. Det var tit gamle kulfyrede dam - portartikel, da der var en bestemmelse pere, hvis rederier ofte var svenske eller om, at levende kvæg ikke måtte indføres finske – især fra Ålandsøerne. per bil i Tyskland. Hovedparten af denne Kulfirmaerne opgav i reglen navnene trafik lå i hænderne på C. Clausen, men på ventende skibe samtidigt til begge mæg-

12 lerfirmaer, og så »brød helvede« løs på skibsfører Larsen (kaldet Gyldenspjæt) kontoret. Opslag i Lloyds Register for at med sin 60 tonner, der oftest kom med finde rederiets navn/telegramadresse etc. kalk fra Faxe Ladeplads. Fra og så få afsendt et il/ekspres-telegram, kom der også små skibe med 65 til 100 som om det drejede sig om liv eller død. tons sten og lervarer. Nogle af disse fik af Det var både dyrt samt en kende over - og til kartofler i sække med retur, men gik gearet over for rederierne. ellers i ballast tilbage for at hente ny last. På det føromtalte møde mellem de to Mindste skib fra Hamburg var nok et fra chefer blev det derfor også aftalt, at frem - Küstenschiffahrt med bare 110 tons milo - over skulle hver især blot skrive et brev korn. samme dag og så lade skæbnen afgøre, Et af de mere specielle skibe var tyske hvem der fik agenturet. Firmaerne skulle m/s AAR på ca. 500 tons dw. Det var et derefter dele klareringsindtægterne, hvor - ombygget tremastet sejlskib, der havde for der med mellemrum blev foretaget op - fået motor ilagt, men bibeholdt sine høje gørelse over indtægterne, så indbyrdes master og meget små luger. Et flot, men afregning kunne finde sted. meget uhandigt skib. Skibene fandtes i alle Alt andet blev der selvfølgelig kæmpet mulige størrelser og afskygninger, for man om, men det foregik mest per telefon og havde endnu ikke påbegyndt at bygge se - fjernskriver. rier af en bestemt type/art skibe. De første Skibene fandtes i alle størrelser. Det sådanne typer jeg kan huske var C. Clau - mindste var m/s NICO , der ankom med 40 sens nybyggede kreaturskibe, der ofte tons benzinkoks fra Flensburg. Det ville kom til Kolding. Af større flotte og mo - i dag kun være 1½ billæs! Der var også derne skibe var bl.a. de hvidmalede fra

CARL CLAUSEN af Kolding på 440 tdw., bygget Lybæk 1907. Foto Bertil Zendelin .

13 Thordèn Lines, der ligesom Svenska Ame - rika Lines bragte mælkepulver direkte fra Milwaukee i USA. Et af disse skibe havde efter losning i Kolding så høj en maste - højde, at det ikke kunne komme under Lillebæltsbroen, så det måtte syd om Fyn for at komme til Göteborg. Arbejdstiden på mæglerkontoret var dengang fra mandag klokken otte til og med lørdag til klokken 18. Dog havde en af os »lang« weekend. Det vil sige, at man måtte gå lørdag over middag, når ens ar - bejde var færdigt, hvilket sjældent var til- fældet før ved to-tiden. De tilbageværende kunne så sidde og betragte fjordbåden, der sejlede med sommerturister ud til Hejlsminde for at bade. Ellers gik vi blandt andet på toldboden med klare - ringsangivelser for at indfortolde gods fra udlandet. Det var det roligste tidspunkt i ugen for dette arbejde, da de fleste firmaer var begyndt at holde lukket den dag. To skibsmæglere, Frode Schlander (med Toldassistenterne havde derfor bedre tid pibe) og Carlo Svane i deres yngre dage, på til at lære os knægte at udfylde papirerne jagt ud for Marstal. rigtigt. Var man »heldig«, kunne man endda få pølsemanden, at »borgmesteren betaler«. lov til sidst på eftermiddagen at cykle til Det syntes Vips var en god ordning, så hun Strandhuse med Svanes avis og måske brugte samme sætning, når hun fourage - også slå hans græsplæne! I så fald blev rede på egen hånd. Den gik dog kun til klokken til tider over 18. første gang Svane skulle månedsafregne – Rengøring af kontoret blev foretaget af så blev der lukket for den trafik. fru Schou, der havde en lille lejlighed til En vinter med megen frost og kraftig is rådighed oven på kontoret. på fjorden gik Svane næsten i panik. Vips, der ikke var ret gammel, samt nogle ven- Oplevelser fra læreårene inder, havde krydset fjorden fra Strand - Lige efter gangtunnellen under banen ved huse til havnen på isen. Heldigt at de ikke siden af Frøkompagniet var der en pølse - faldt i en våge eller nåede ud i sejlrenden. vogn stationeret. Meget flink pølsemand, Når der var inviteret gæster i privaten, der gerne gav os kredit til månedens slut - ringede fru Svane til tider og bad os om på ning. Det var dog lidt af en fælde, for når Saxildhus at hente nogle Sarah Bernhardt vi kom til lønningsdag måtte nogle af os flødekager, som Svane skulle have med over til ham og erlægge for stor en del af hjem. Disse kager var noget af det ypper - de udbetalte kr. 155,-, som var datidens ste, man kunne servere for gæster. lærlingeløn. Når det var koldt om vinteren, var der Svane brugte samme system, og en dag fodkoldt på kontoret, for opvarmningen havde han haft sin yngste datter Vibeke fandt sted fra en ovn og ikke fra central - (Vips) med. Da han gik, sagde han til varme. Ydermere var den kønne lille kon -

14 torbygning næppe isoleret som den burde medbragte manifester, hvori der var angi - være. vet antal stk. af hver længde. Importørerne En sådan vintermorgen havde K.J. fun - solgte så lasterne i størrelsesordenen 1 det ud af, at det rigtige måtte være at sidde stdr. og opefter til forskellige tømmer - der i sivsko . Det syntes Svane bestemt handlere i Midt- og Sydjylland. På konto - ikke var morsomt, da han opdagede det, ret skulle vi udregne og udfylde forde- så K.J. måtte omgående skifte fodtøj. lingslister, så hver køber fik forholdsvis Handelsskole var til dels aftenskole (fra lige mange brædder af små og større læng - ca. 16.30). Hvis vi havde travlt på konto - der – afhængig af ordrens størrelse. Selv - ret, skete det tit, at vi ikke nåede de første følgelig ville hver tømmerhandel helst timer eller overhovedet ikke kom i skole. have så få af de korteste længder som mu - Når det skete for ofte, blev der ringet til ligt! Disse lister skulle ligge klar til for - Svane fra skolen med beklagelse over ele - mand Lund den næste morgen, så der var vens fravær. Svane råbte så ud i lokalet: ikke fyraften, før dette arbejde var færdigt. »Knudsen, var De ikke i skole i aftes?« Når der i øvrigt var travlt på kontoret, blev velvidende hvorfor. Han lovede så, at det disse udregninger i sagens natur det sidste ikke skulle gentage sig, bla, bla, men på arbejde, der blev udført, for det kunne jo skolen vidste man godt, hvorfor vi ikke ordnes om aftenen. kom! Til tider kunne Svane, når der var travlt, Ud over den almindelige handelsskole få den idé, at han ville hjælpe til om afte - måtte jeg supplere skolegangen med tysk nen. Åh nej! Når han havde spist hjemme og engelsk, da jeg jo ikke havde færdig - i Strandhuse, kom han tilbage til kontoret, gjort min realeksamen. men han kunne jo ikke hjælpe. Det gik Der kom mange forskellige varegrup - bedst, når en mand selv sad med listerne i per over Kolding Havn; en del endda i fred og ro. Det endte altid med, at Svane større mængder. Ud over nævnte kul og »sinkede« en i et par timer med beretnin - koks blev der også importeret større ger fra krigens tid, etc., og først når han mængder af foderstoffer, gødning og træ. kørte hjem igen, kunne man komme vi - Især sidstnævnte varegruppe gav os på dere med arbejdet, der så til tider kunne kontoret meget arbejde. Mange af disse la - vare til midnatstid. Mødetid var selvfølge - ster var i størrelsen 60 til 100 Skt. P. stdr. lig næste morgen uden nogen form for (Sankt Petersborg Standard), som var et kompensation! mål, der blev handlet efter den gang, og Nævnte formand Lund var i øvrigt en ikke som i dag, hvor der handles i kubik - god mand, der altid tog os lærlinges parti, meter. 1 stdr. var lig med 4,67 cbm. Ski - når Svane til tider »rullede« sig ud. bene kom mest fra Finland, men der kom Nu kan det lyde, som om Svane var en også laster fra Sverige og Leningrad (nu gal og utilgængelig person, men det var Skt. Petersborg) samt Murmansk. Træet han langtfra. Jeg kunne for det meste godt blev lastet bræt for bræt i mange forskel - lide ham og elskede mit arbejde og miljøet lige længder og stuvet ned i skibet, så der på havnen. Men når han til tider lod fire kunne komme mest muligt under dæk. lærlinge alene om at drive sin travle virk - Losningen foregik på samme måde, hvor somhed og selv f.eks. gik på jagt, så måtte træet blev lagt ud på kajen og sorteret i der ske fejl, som han mente skulle påtales, længder, så der krævedes mange havnear - når han kom hjem. bejdere per gæng ved losningen. Der var En speciel varegruppe i efterårsperio - flest brædder i længderne 6 til ca. 12 fods den var flydende melasse, der blev sejlet længde og færre i antal opefter. Hvert skib fra Kolding til Assens. DDSF (De Danske

15 Sukkerfabrikker) havde i Kolding en skar hinanden, var skibets position, men saftstation, hvor sukkerroerne blev be - Decca’en kunne jo ikke vise ekkoet fra handlet og saften presset ud. Da der ikke andre skibe, ligesom radaren kan i dag, så var nogen decideret sukkerfabrik i byen, der blev konstant sejlet med udkig i stæv - skulle al melasse sejles til Assens for at nen. indgå i fabrikationen dér. En del skibe brugte selvfølgelig lods, DDSF havde to gamle oliefyrede dam - men de skibe, der jævnligt anløb Kolding, pere, s/s GUSTAV og s/s ADOLF , der begge klarede sig uden lodsen, der hed Niels, og fik monteret tanke i lastrummene, så de som godt kunne lide de våde varer. Han kunne bestride denne specielle fart. Det kom altid i god tid inden afgang, og han var flinke kaptajner, især ham på s/s GU- fordrev da ventetiden ovre hos skibs - STAV , der tillod os at sejle med en gang handleren, hvor han fik sig nogle gevese - imellem, hvilket for det meste skete om ner. søndagen, når vi havde fridag. Han ville Engang han skulle af sted med en fær - gerne fortælle om navigation og om epi- diglosset kulbåd, var han blevet så beruset, soder fra krigens tid. Radaren var den at han dårligt kunne komme op ad land - gang ikke udviklet til brug i skibene, som gangen. Kaptajnen nægtede derfor at gøre tilfældet er i dag, men melassen skulle jo brug af lodsen, indtil Svane himself havde helst sejles kontinuerligt uanset dis eller været om bord og beroliget kaptajnen tåge, da saftstationen ellers ville gå i stå. med, at når først Niels stod på broen, var Man navigerede derfor efter en Decca han sikker nok. Mærkeligt nok accepte - radio, der fungerede på den måde, at der rede kaptajnen dette, for hvad kunne han på land var rejst tre sendestationer, hvis bruge Svanes ord til, hvis noget gik galt! radiobølger blev modtaget om bord med I begyndelsen af min læretid faldt jeg en antenne. Der, hvor de tre radiobølger over noget korrespondance med Assuran -

GUSTAV af Assens på 300 tdw., bygget Københavns Flydedok i 1899.

16 ceforeningen Skuld, som Svane & Gjør - bord på et hollandsk skib, hvor jeg be - ding repræsenterede. Det handlede om en gyndte med at tale tysk, for det gjorde vi erstatningssag over for lodseriet, og histo - med mange af småskibene fra Delfzijl/ rien var følgende: Groningen-området, der jo er et grænse - Lods Niels og bådmanden havde været område til Tyskland, men her fik jeg meget på vej ind til Kolding samtidig med, at bestemt at vide, at »Her om bord taler vi kreaturdamperen s/s HELGOLAND , der al - ikke tysk«. Sådan Flemming! drig brugte lods, var for indadgående. Kontormaskiner var ikke af den mo - Lodsbåden bredte sig midt i sejlrenden for derne slags, der findes i dag. Det mest mo - at drille damperen lidt, og om bord på derne var en regnemaskine med sving og denne syntes man, at lodsen skulle have flytbar valse, som sparede os for mange sig en lille forskrækkelse, ved at de sejlede manuelle udregninger. Fotokopi fandtes helt op til agterenden af lodsbåden. Uhel - ikke. Hvis man skulle viderebringe et digvis fik man for meget fart på, og lods - brevs tekst, skrev man en kopi på skrive - båden blev sejlet ned. Til alt held havde maskinen. Svane havde den bestemte lodsen og bådmanden åndsnærværelse regel, at vi altid først skulle rulle en gam - nok til at vente, til styrehuset var fyldt med mel fragtliste omkring valsen for ikke at vand, hvorefter de kunne kom op til over - ødelægge samme! En dag, hvor jeg ikke fladen og blive reddet. havde fået denne fragtliste på valsen og Jeg kom til at kende en tysk skipper var 99% færdig med afskriften, kom Svane særdeles godt. Han var ungkarl, hed Ram - ind ad døren og så straks, hvad der mang - bow, og ejede et mindre skib, der hed m/s lede. Han rev i irritation afskriften ud af ANNA af Assel. Han var ivrig frimærke - maskinen, så arket gik i stykker, og un - samler, og da jeg også den gang beskæfti - dertegnede måtte starte forfra med fragt - gede mig lidt med den hobby, kom vi i så liste på valsen først. god en dialog, at han inviterede mig med Som agent for ØK fik vi med mellem - ud at spise på en restaurant. Det havde jeg rum tilsendt reklamer/sejllister, som blev aldrig prøvet før, og da han beværtede os videregivet til potentielle kunder, bl.a. med al den rødvin, vi kunne drikke, endte Mejeriernes Maskinfabrik. Disse tryksa - det selvfølgelig med, at Knudsen var be- ger blev stemplet med firmanavn, lagt i ruset, da han kom hjem og skulle i seng. kuverter og bragt ud på cykel til de fir - Jeg måtte så ofre mig til »guderne« og var maer, der havde adresse i selve byen. Så i årevis »allergisk« overfor rødvin! kunne man spare portoen. Senere mødtes vi i Odense. Han var da En senere lærling, jeg husker ikke hvem , blevet forlovet, og endnu senere kom han mente det var spildt arbejde. Han smed re - som gift mand til Holbæk med m/s DORIS klamerne i en kloak og holdt så et par fri - R. Det må vel have været konens navn. timer hver gang. Det endte dog brat, da Sidste gang vi mødtes var rent tilfældigt, man fra kommunen ringede og meddelte, da vi var taget en tur i Tivoli. Der mødte vi at hvis dette fortsat fandt sted, kunne fir - familien Rambow, der da var udvidet med maet selv komme og rense kloakken! Ved - nogle børn. kommende burde have tænkt sig om og Min mor kunne for øvrigt ikke forstå, at fundet sig et bedre aflæsningssted. jeg overhovedet ville »fraternisere« med En »fejl«, jeg begik, mejslede sig ind i tyskerne og tale deres sprog. Efterkrigs- min hukommelse og blev til skræk og ad - tidens mentalitet sad endnu i de ældres varsel genfortalt til mange efterfølgende sind godt ti år efter krigen. Det gjaldt også elever længe efter, jeg havde forladt fir - hos visse hollændere. En dag kom jeg om maet:

17 Sagen var den, at vi ca. en gang om skæmmet kørte jeg tilbage og måtte så i måneden havde anløb af FÅA’s (Finska detaljer fortælle Svane, der i mellemtiden Ångfartygs AB) skibe, der til dels gik i rute- var faldet lidt ned, hvordan og hvorfor det fart på Kolding, bl.a. med s/s SUOMEN var forløbet, som det gjorde. Over for kun - NEITO og nybygningen m/s ARA . Disse la - den tog han nu mit parti og ringede straks ster var næsten udelukkende bløde insu - København op, hvor han i ublide vendin - lite plader (til loft og vægge) samt en del ger stærkt kritiserede den måde, de havde krydsfiner bestemt til tømmerhandlere formuleret sig på i brevet og truede dem over det meste af Jylland. Inden anløbene med en retssag, hvis ikke de ville afholde havde vi fået tilsendt manifester fra Fin - samtlige omkostninger ved fejlekspeditio- land med oplysninger om modtagernes nen. Ingen af firmaerne turde dog tage et navne og partiernes størrelse. Firmaernes sådant skridt, og miseren endte med, at telefonnumre anførte vi så på manifestet hver part betalte halvdelen af omkostnin - og bestilte over noteringen samtlige num- gerne, for som Svane altid sagde: »Et re på én gang. Man sad så med røret i smalt forlig er altid bedre end en fed pro - hånden hele tiden, og når en havde lagt ces«. Fejlen kostede firmaet ca. kr. 930,- og røret på, var telefonistinden klar med den Svane brugte lang tid på at glemme det. næste, osv. Dette arbejde havde jeg i ret så Han var trods alt Marstaller. lang tid, og alt gik planmæssigt, også opsy - Nu jeg er ved Finska Ångfartyg: I som - net ved losningen og udleveringen. Men merferien i juni måned 1958 havde jeg så en dag gik det helt galt. Samtidig med at bestemt mig til at besøge min bror, der vi modtog manifestet for et anløb, modtog var ansat ved Store Nordiske Telegraf - vi et brev fra Harald Kjær & Co. i Køben - kompagni og udstationeret i Helsingfors. havn (det senere Dahlhoff Larsen & Hor - Jeg sejlede med FÅA’s passagerskib s/s neman – nu DLH), der meddelte, at deres ARIADNE fra København til Helsingfors parti krydsfiner på ca. 30 tons skulle sen - og nød ferien der sammen med min bror des på bedste og billigste måde til Ledre - og hans arbejdskammerater. Da jeg ville borg Tømmerhandel i . Jeg kon- booke plads hjemover, var der ikke plads taktede ikke nogen af de nævnte firmaer, før den mandag, hvor jeg skulle begynde som ellers altid var proceduren, for banen at arbejde. Jeg sendte et kort til Svane og var den billigste transportmåde. Under spurgte, om jeg måtte møde et par dage losningen gik partiet derfor i to af mig re - senere. Svaret kom prompte: »Ariadne kvirerede banevogne og blev samme dag Mandag O.K. Svane«. Inden da havde han afsendt til Roskilde. Et par dage senere sendt et andet kort til mig, hvori der stod: ringede man fra Ledreborg Tømmerhan - »Kære Knudsen. Hoslagt et Brev til Frk. del og spurgte, hvad de skulle med de Sandstrøm, gaa ind og sig goddag, maaske banevogne, for partiet var solgt frit på kan De faa en lastning at se enten i H’fors vogn til Borch’s Patenttavler i Kolding! eller Kotka. God Ferie. Her er alt OK ven - Jeg havde aldrig før set Svane så gal, – han lig Hilsen ogsaa til Deres Broder. Svane«. gik nærmest helt amok. Jeg for, helt ude af Frk. Sandstrøm var en kvindelig chef- den, nærmest grædende ud af kontoret og befragter, der var ansat på FÅA’s hoved - søgte beskyttelse ovre hos Albers, der var kontor i Helsingfors. Hun havde tidligere leder af DDG (Det Danske Gødnings - besøgt Svane og hans familie, hvor hun var kompagni). Efter et stykke tid fik han be - blevet særdeles godt behandlet. I slutnin - roliget mig og sagde, at jeg skulle gå til- gen af ferieperioden aftalte jeg så med bage til kontoret, og hvis Svane gjorde mig broderskabet, en dag hvor han alligevel fortræd, skulle han nok ordne ham. Be - var på arbejde, at jeg ville gå ned på hav -

18 nen, hvor rederiets kontorbygning lå, for at besøge frk. Sandstrøm. Da jeg stod foran indgangsdøren, magtede jeg ikke – i min ungdoms nervøsitet – at tage skridtet videre og gå indenfor. Resten af dagen drev jeg lidt rundt i Helsingfors, indtil min bror var færdig med sit arbejde. Om afte - nen talte vi situationen igennem, og de andre overbeviste mig om, at jeg næppe ville få hovedet »bidt af«. Jeg kunne jo hel - ler ikke komme hjem til Svane og fortælle, at jeg havde ignoreret hans henstilling. Næste dag tog jeg mig derfor sammen og gik ned på rederiets kontor, hvor jeg fik en hjertelig modtagelse af frk. Sandstrøm. Hun arrangerede straks, at jeg samme aften skulle sejle med et af rederiets skibe til Kotka, hvor jeg kunne overvære last - ningen af m/s ARA , der skulle losse i Kø- DANMARK med påmalede neutralitetsmær - benhavn samt Kolding og så sejle med ker under anduvning af Jacksonville 1. hjem derfra. Derved sparede jeg jo også april 1940. returbilletten! Senere på eftermiddagen kom der en taxa med besked om, at skibet jeg har fortrudt mange gange siden, for et fra Helsingfors var blevet forsinket. Jeg sådant syn har jeg ikke haft muligheden skulle i stedet for tage bussen til Kotka. for at se senere i livet. Vel ankommet til Ved ankomsten dertil stod der en mand København »afmønstrede« jeg skibet og fra den derværende agent og tog imod tog toget til Kolding, så jeg kun brugte en mig. Først viste han mig rundt i byen og ekstra feriedag. Senere kunne jeg så mod - fortalte om de ting, vi så, hvorefter jeg tage m/s ARA i Kolding, efter det var los - kom om bord og blev ført op til kaptajnen. set for partlasten i hovedstaden. Igen en hjertelig velkomst. Jeg blev indlo - Jeg var i elevtiden også en tur med skib geret på skibets »hospital« der også blev til Oslo og retur. I 1950’erne emigrerede brugt til lodskammer, øverst oppe ved der stadig en del folk til USA og Canada, siden af broen. Skibet var af en størrelse, og i kraft af agenturet for ØK, der var ge - hvor kaptajn og maskinmester spiste neralagent for NAL (Norske Amerika Li - alene sammen og havde egen hovmester. nien), solgte vi enkelte billetter til stater- Jeg skulle så spise sammen med de to ne. Forskellige agenter, deriblandt Svane, øverste officerer og ikke sammen med fik tilbudt en gratis rundtur til Oslo. Da den menige besætning. Da vi kom ud af chefen selv var forhindret i at deltage, fo - Den Finske Bugt, havde jeg lagt mig til reslog han, at jeg skulle tage med i stedet hvile i lukafet, fordi jeg følte en vis uro i for. Jeg fik en god tur, men ville nok have maven, selv om det ikke var dårligt vejr. fået mere ud af det, hvis jeg havde været På et tidspunkt kom kaptajnen ind til lidt ældre. mig. Han syntes jeg skulle komme ud på Vi sejlede med DFDS`s nybygning m/s broen og opleve, at vi passerede skoleski - PRINSESSE MARGRETHE til Oslo. Om bord bet DANMARK , der var på vej nordover for blev vi budt på en udsøgt middag med fulde sejl. Jeg afslog hans tilbud, hvilket vine og spiritus ad libitum til, så alle agen -

19 terne hyggede sig i hinandens selskab. vejen havde han ankret op ud for Skær- Efter ankomsten dertil blev vi kørt på bækværket ved indsejlingen til Kolding sightseeing i byen, hvor vi bl.a. var ude at se Fjord og ville så fortsætte sejladsen næste skihopbakken på Holmenkollen. Ved mid - morgen. Uheldigvis havde han ankret op dagstid blev vi kørt ned til m/s STAVAN - for tæt på sejlrenden – eller lagt for lang GERFJORD , der var ejet af NAL i Bergen og en ankerkæde ud til at ligge for svaj i – så som var næsten færdig med at tage emi - om aftenen blev han påsejlet af en krea - granter om bord. Der blev vi indlogeret i turbåd, der tom var på vej til Kolding. nogle af de kahytter, rederiet først skulle Næste morgen kom skibet ind til Kolding bruge ved afsejlingen fra København. Ved med et stort hul ca. midtskibs. Umiddel - afsejlingen fra Oslo blev der tudet geval - bart skulle skibet være sunket ret hurtigt, digt med tågehornet, ligesom der fra hele men det viste sig, at det indtrængende siden af det store skib hang masser af ser - vand havde dannet en slags mur omkring pentiner, der symbolsk blev holdt i den hullet i ca. en meters bredde. anden ende af slægtninge på kajen. Svitzer blev tilkaldt for at tætne hullet, Selvfølgelig var der meget rutinearbej- men da der ikke var tale om bjærgning, de i de fire år, elevtiden varede, men ud var fortjenesten langt mindre, end hvis over de nævnte episoder var der i daglig - de havde assisteret ude på ankerpladsen. dagen også lidt interessante klareringer. Den ubeskadigede del af lasten blev her - F.eks. havde vi kort tid efter hinanden efter losset først, hvorefter den beskadi - agenturet for et par halvstore tyrkiske gede del blev købt af en couragehandler, skibe, der kom med foderkager til JAF. der opkøber beskadigede foderstoffer. Hver aften ved 23 tiden havde disse skibe Befragtning lærte jeg lidt af K.J., selv kontakt til rederiet via morsenøglen, hvil - om det den gang ikke var den store arti - ket jeg var ret duperet af dengang, når jeg kel i skibsmæglerforretningen. Jeg ved om aftenen stod ved siden af »gnisten« og ikke af, at Svane nogensinde selv beskæf - fik videregivet de ting, der vedrørte eks - tigede sig med den del af branchen, men peditionen og agenten. vi andre ville gerne have muligheden for Svane & Gjørding var også agent for at kapre en ekstra klarering ved at tilbyde Em. Z. Svitzer`s Bjergningsselskab og fik returlaster til de tyske småskibe enten derfor provision af de forretninger, vi fra Kolding direkte eller fra og kunne tilføre selskabet. Da der af og til . skete strandinger ude på Fænø Kalv i Lil - Som tidligere nævnt lykkedes det til lebælt, havde Svane en aftale med fyrpas - tider at få en last stykgods fra Kolding via seren dér om at ringe, straks han obser- rederiet C. Clausen, og ellers havde vi mu - verede en sådan. Svane kunne derfor ofte lighed for at få laster fra Schmidt & Kragh som den første underrette Svitzer, og de i Løjt Kirkeby nord for Aabenraa. De af - herrer delte vistnok provisionen bagefter. skibede en del kisel (småsten), brosten og Vi fik også en havarist i havn, der endte myremalm fra de nævnte havne til Tysk - med at skulle losse ud i Kolding. Det var et land. Værdien af disse materialer var ikke mindre, tysk skib, der hed m/s ALLEGRO . stor, så fragten var derfor tilsvarende lille, Kaptajnen, der hed Steffens, havde den men det var trods alt returlast. Tænk om uvane eller nervøse lidelse, at han hele man havde beholdt disse bro- og chaus - tiden så sig tilbage over skulderen, som sesten til vore tider. De havde nærmest om nogen fulgte efter ham. Han var på været guld værd i dag. rejse fra Hamburg til eller Nørre - Vi havde også en anden bibeskæftigelse sundby med soyaskrå, løst. Aftenen i for - som underagent for kontrolfirmaet Skan -

20 dinavisk Kontrols afdeling i Århus (nu kunne undervejs konstatere, at der var SGS). Jeg erfarede senere i mit virke, at mange lidelsesfæller med samme tog. det normalt var de autoriserde vejere, der Storesøster tog imod mig på hovedba - blev udnævnt til disse job, men i Kolding negården. Vi slog nogle timer ihjel om for - var det altså en skibsmægler. Ofte kom middagen med at besøge nogle »kusiner« der en kontrollør direkte fra Århus, men (på side). Det var tre søstre, der når de havde travlt, trådte vi til – mest boede sammen med deres mor i en villa med kornkontrol. på . Meget specielle/excentriske Hvordan vi kunne bestride dette job, damer! har senere undret mig en del, efterhånden, Senere på formiddagen var der så af - som jeg erfarede, hvor mange faldgruber gang til Holmen, da seneste mødetid var der kunne være m.h.t. kvalitet, biller, etc. til middag. Modtagelse, omklædning fra Det vi ikke havde lært af kontrolløren, civil til uniform, råben og kommanderen. kunne vi trygt gå ud til lederen af kornfir - Ungdomstiden derhjemme i familiens maet P. Lauridsen ude på sydkajen med. skød var slut. Ved nedgangen af en trappe Han lærte mig at udtage hollandsk vægt fra uniformsdepot blev vi spurgt, om vi og meget andet, hvilket gavnede mig se - kunne spille på et instrument? Hvis ja, nere, da jeg i Holbæk også blev autoriseret blev vedkommende udtaget til en speciel vejer og dér havde rigtig mange kontrol - skole for at blive medlem af Søværnets forretninger. Tamburkorps. Det ville betyde meget Vi havde også kontrol af fløde til eks - mere eksercits og disciplin. Derefter op - port fra et mejeri nord for Kolding, der, så tælling af uniformsdele foretaget i det fri vidt jeg erindrer, lå i retningen mod Jel - på et udleveret regnslag. Sammenpakning ling. Disse prøver blev udtaget i små mæl - i køjesæk under råben »om vi troede vi keflasker og skulle ved tilbagekomst på boede der« etc., hvorefter det gik med bus kontoret påsættes mærkesedler og lukkes til Avderød ved Frederiksværk. Det var en i halsen med lak. Afsendelse til Århus skul- splinterny kaserne/skole, der dårlig nok le absolut ske samme dag, som prøverne var færdigbygget, men som skulle afløse var udtaget. den meget forældede Arresødallejr, der lå lidt tættere på Frederiksværk. Værnepligten Efter endt rekruttid ca. tre måneder se - Tiden nærmer sig nu 1959, så med udgan - nere blev jeg overflyttet til Bangsbofortet, gen af marts måned dette år var min elev - der lå i den sydlige udkant af Frederiks - tid overstået. havn. Der skulle vi indgå i den såkaldte Jeg fratrådte den 31. marts 1959, da stambesætning indtil udløbet af tjeneste - militæret ønskede min tilstedeværelse al - tiden omkring et år senere. Da vi ankom, lerede den 6. april; men som en god var den gamle stambesætning endnu der, »Svane-dreng« besøgte jeg kontoret se - hvor vi skulle indlogeres, hvorfor vi mid - nere, når der var mulighed for det. lertidigt blev underbragt i nogle af de af Svane gav mig ved fratrædelsen en god tyskerne byggede bunkers, der lå ved si- anbefaling, men ellers var der ingen for - den af kanonstillingerne, indtil den gamle anstaltninger i dagens anledning – hver - stambesætning rejste hjem. ken på kontoret eller derhjemme. Sommeren 1959 var meget varm. Da vi Mødested for alle nyindkaldte til Sø- kom ned i de tildelte bunkers, hvor der værnet var på Holmen i København. Ved næsten ingen plads var, blev der fyret med midnatstid natten til den 6. april tog jeg briketter for at undgå drivende fugt på nattoget fra Kolding til hovedstaden og væggene – pyh, ha! Det indebar selvfølge -

21 lig, at det meste af fritiden i den periode, bejde inkl. kørsel med post samt kørsel af blev tilbragt udendørs oven på jorden. officerer, der skulle køres til/afhentes ved Da jeg var blandt de seks personer, der bus/bane. Dette foregik hver anden dag – skulle have militært kørekort, blev jeg jeg var i dronningens kvarter – og de øv- tjenstligt flyttet ind på Holmen i en kor - rige dage/nætter gik vi vagttjeneste med tere periode, da det var det eneste sted i orlov hver anden weekend. landet, hvor Søværnet afholdt køreprøver Det var en lidt triviel periode. Selv om (jeg havde civilt kørekort i forvejen). En tjenestetiden under indkaldelsesperioden dag, efter hjemkomst til , blev nedsat med et par måneder, fik det blev de seks, der havde erhvervet kørekort, ingen indflydelse på/afkortelse af vores 16 kommanderet frem ved morgenmønstrin - måneders indkaldelse. gen. Der blev i geleddet gættet på, at os Når tjenestetiden var udstået, havde jeg seks mand – under en øvelse – sikkert var et ønske om at komme til Tyskland og ar - udset til at slæbe maskingeværerne; så der bejde som volontør for bl.a. at lære spro - var ikke rigtigt nogen, der ville træde get bedre at kende og se shippingbran- frem! Selvfølgelig var den ikke rigtig chen fra en anden side. Lønnen for at ar - gangbar, så efter vi var trådt frem, blev vi bejde som volontør var ikke så stor, at kommanderet op i en ventende lastbil. man kunne leve og bo for beløbet, så da Det viste sig så, at årsagen var en helt jeg ikke havde noget som helst på kiste - anden end den, der blev mumlet om. Sam - bunden, søgte jeg en del stipendier, mens men med en civil ansat tømrer kørte vi nu jeg var indkaldt, men ingen af dem gav mod Skagen, og det viste sig, at vi skulle »pote«. op til »Klitgården«, der ligger i udkanten af byen. Der residerede arveprins Knud Ud i verden og prinsesse Caroline Mathilde om som - Medio juli 1960 kom så hjemsendelses- meren. Arveprinsen havde som officer dagen. Jeg havde søgt og fået en ledig stil - tjent på »« i Øresund, ling hos Friis og Frederiksen i Odense, så og man havde derfra skænket ham en den 1. august startede jeg i det nye job i skibsklokke med inskription. Den civile den fynske hovedstad! Jeg faldt godt til i tømrer havde på forhånd lavet delene til Odense og fik nogle gode venner både en klokkestabel, som vi menige skulle arbejdsmæssigt og i min fritid. Firmaet hjælpe med at støbe ned i sandet. Ren lop - havde fundet et værelse til mig centralt be - petjans i det varme sommervejr. liggende i Læssøegade – ikke langt fra Arveprinsen residerede i sommerhuset KFUM. Der kunne man få fuld kostpen - med tjenere og chauffør, imens vi var der, sion, og beliggenheden var perfekt midt i og han serverede personlig kolde øl til os byen, så der var ikke langt til hverken det fra en fletkurv. Alt foregik i en afslappet ene eller andet – nærmest i gåafstand eller atmosfære, og hvis vi forsøgte at rette os højest i cykelafstand. en smule militært ind, fik vi straks ordre Der var fem-seks ansatte i firmaet for- på at slappe af! uden de to indehavere, hvoraf Th. Jessen Efter et par måneders ophold i de nævn- var den egentlige chef og Christensen, der te bunkers blev den gamle stambesætning mest havde med stykgods for C. Clausen sendt hjem, hvorefter os nye overtog faci - at gøre. Han havde ikke ret høj status liteterne i den forholdsvis nybyggede ka - blandt os ansatte. Dernæst kom G. Sune - serne. sen, der var ansat som befragter. Han Som kontoruddannet blev jeg IT-skri - havde virkelig meget at lave og var kendt ver. Det indebar almindeligt kontorar - vidt og bredt omkring, især hos de tyske

22 skibsmæglere, skippere og kornhuse. efter i 1961 nævnte han, at skibsmægler Dette kendskab kom ham særdeles meget Bom i Holbæk var på udkig efter en ung til gode, da han senere – noget efter min nyuddannet mand. Efter aftale tog jeg så afrejse – startede egen mæglerforretning i af sted til Holbæk for at se på forholdene Odense sammen med Schoppe. Navnet og blive set an af Bom. Han ville godt blev Sunesen & Schoppe. De to skiltes se - have mig, men jeg syntes, at lønnen, han nere, hvorefter det endelige navn blev G. tilbød, var for lav, hvorfor jeg takkede nej. Sunesen Aps, som firmaet stadig hedder. Ved næste besøg hos Svane spurgte han Mit job hos Friis & Frederiksen var for - mig om grunden til mit afslag, og jeg sva - trinsvis skibsklarering, afregning til rede - rede da, at løntilbuddet var for ringe til at rierne samt oplæring af lærlingene. På skift skifte plads. Kort derefter fik jeg et nyt sad der en lærling inde hos Sunesen for at brev fra Bom, hvor han tilbød mig lidt lære en snert af befragtning, passe telefon, mere i løn, og efter en kort overvejelse udskrive certepartier, skrive breve og sagde jeg så ja. Jeg tænkte jo ikke på, at jeg andet forefaldende arbejde. havde lært ved en Marstaller og kom til en Der foregik stadigvæk – også i Odense Thuriner, og de var begge meget sparsom - – en del kapring af klareringer på de min - melige – især over for deres ansatte! dre skibe, selv om de fleste var forudbe - Den 31. oktober 1961 ankom jeg om af - stemt før skibenes anløb. Senere blev den tenen til Holbæk ledsaget af min bror fri kapring dog minimal. Niels, der på det tidspunkt var kommet Lindøværftet var den gang under op - hjem fra Finland for at aftjene sin værne - førelse, hvilket gav flere klareringsopga - pligt. Bom (eller rettere fru Bom) havde ver derude. Jeg selv nåede aldrig derud. arrangeret leje af et pænt rummeligt kæl - Det var Sunesen eller ældste lærling, der derværelse på Havnevej nr. 50 – i øvrigt fik de opgaver. kun to numre fra Boms eget hus. Ejen - Der blev stadigvæk bygget store skibe – dommene nr. 50 og nr. 52 var begge ejet af efter datidens forhold – inde på Odense politibetjent Hejholt, hvorfor han var Staalskibsværft, der var placeret inde i ka - nabo til Bom. De to havde åbenbart haft nalen på strækningen mellem havnen og nogle hegnskelsproblemer, så de kunne Stige. En dag kom Jessen hen til mig og ikke fordrage hinanden. spurgte, om jeg nogensinde havde set en Leje af værelset var derfor aftalt mel - stabelafløbning. Da jeg jo ikke havde set lem fruerne indbyrdes, så da vi ringede på det tidligere, tog han mig med i sin bil og og præsenterede os, ville Hejholt til at kørte mod Stige på den anden side af ka - smække døren i med bemærkning om, at nalen, hvor værftet lå overfor. Der ople - han ikke skulle have nogen lejer, der var vede jeg så at se datidens største tankskib ansat ved Bom! Sikke en velkomst at få. forlade beddingen og blive stoppet midt i Heldigvis fik fru Hejholt foden imellem kanalen af flere slæbebåde. Det drejede ved døren, og efter forklaring til gemalen sig om m/t KATRINE MÆRSK på ca. 36.000 blev vi anvist værelset, der dog først skulle tons dw., der var et af de sidste skibe, re - ryddes for sønnens ejendele. deriet A. P. Møller byggede inde på det Der gik dog ikke lang tid, før jeg blev gamle værft. accepteret af Hejholt. Han var politimand Selv om jeg – som nævnt – var glad for af den gamle skole – lidt streng at se på – at være i Odense, kunne jeg dog se, at med men inderst inde rar og venlig. det job jeg havde, var der ingen fremtids - Næste morgen mødte jeg så op på kon - udsigter for mig ved at blive i firmaet. toret klokken otte, hvor det viste sig, at Under en visit hos Svane i Kolding året Bom havde arbejdet natten igennem, fordi

23 der var lastet rapsfrø hele aftenen i for- Da jeg troppede op, var fuglen fløjet. vejen og det meste af natten med. Da det Hun havde fået lov af assistent Egeballe skete over et månedsskifte, skulle der ud - til at gå før tiden, fordi hun var for genert færdiges papirer på det, der var lastet til at møde mig i de andres påsyn. Næste inden midnat den 31. oktober, og nye sæt dag tog jeg igen på toldkammeret, men på det var lastet efter midnat. Hans første denne gang uanmeldt og midt på dagen, ord var derfor, at havde han vidst, jeg al - og da mødte jeg for første gang min ægte - lerede var ankommet aftenen i forvejen, viv Annie, som jeg i skrivende stund har havde han hentet mig for at få noget hjælp. været gift med i godt 45 år! Jeg var dog tilfreds med, at han ikke vidste Selvfølgelig blev det til en tur i biogra - det, for jeg ville helst lige sondere forhol - fen, og jeg blev straks meget forelsket i dene på kontoret, så man var klar over, den unge mø. Allerede til jul gav jeg hvem afskiber var, hvem der var havne- hende et hjerte i guld til at hænge om hal - arbejder, kende formanden, hilse på tol - sen. Vi holdt hver især jul hos vore for- derne, etc. etc. ældre, men allerede anden juledag var En af de første, jeg blev præsenteret for, Flemming tilbage i Holbæk for igen at var den ene af to toldbetjente ansat ved være i selskab med den unge dame. Holbæk Toldkammer. Han stammede også Nytårsaften skulle Annie være babysit - fra Kolding og kendte mig godt fra havne - ter for en kollegas barn, men jeg fik lov til miljøet, da han havde arbejdet ved en at holde dem begge ved selskab til langt speditør. Hans farfar havde endda været over midnat. I den følgende tid så vi hin - toldforvalter (chef) i Kolding. Jeg blev ven anden en del, men det var svært at blive med Klavs Johannsen, som forblev i Hol - helt klar over, om det skulle være os to, bæk, indtil toldvæsenet centraliserede i der skulle indgå i den hellige ægtestand. begyndelsen af 1970’erne. Han søgte da til Vi var jo begge to unge – jeg meget forel - Skive og endte senere i moms-kontrollen sket – og Annie vel for sin part også, men i Kolding. Vi besøgte ham og hans kone hun havde sine bekendte her fra omegnen, Britta både i Skive og i Kolding, ligesom hvoraf der også var andre bejlere imellem, de besøger os, når de er på vore bredde - og det var lidt svært for hende at tage en - grader. Britta var for øvrigt den gang delig stilling. Efter noget besvær og lidt ansat på kontoret på Holbæk Kulkom - forviklinger fik jeg dog hendes ja, og vi pagni, der var nabokontor til Fisker & blev gift i Stigs Bjerby Kirke den 24. no - Bom. Begge kontorer forsvandt dog se - vember 1962. nere på grund af vejudvidelse/andet byg - Arbejdsmæssigt gik det nogenlunde, geri. men Bom gik altid selv om morgenen om Selv om det var en omvæltning at kom- bord på de skibe, der var ankommet i nat - me fra Odense til Holbæk, både arbejds- tens løb, hvilket til tider irriterede mig lidt. og kulturmæssigt, begyndte jeg at falde til Efterhånden lærte jeg flere og flere af i den lille provinsby. En dag sidst på måne - kunderne at kende og fik derved også den efter min ankomst ringede toldassi - lov til at træffe aftaler, slutte skibe, m.m. stent Rasmussen over til mig og spurgte, Fjernskriveren var Bom ikke ven med, så om jeg ikke kunne tænke mig at invitere det var næsten altid mig, der betjente det en af deres unge piger en tur i biografen. den gang fantastiske kommunikationsap - De havde selvfølgelig på forhånd lavet parat. I dag er denne opfindelse nærmest sjov ud af det, men jeg tog handsken op uddød i løbet af de sidste 10 år. og sagde, at jeg ville kigge over inden fyr - Toldklarering af landværts gods havde aften. Fisker & Bom ikke noget af, da jeg kom til

24 byen. DSB Gods havde en ældre mand til at fortolde alt det toldgods, der kom per bane, men han havde intet lært og afle- verede nærmest en blank angivelse, hvor - efter toldassistenterne efter gammel ku - tyme udførte arbejdet for ham. Jeg fik selvfølgelig lov af Bom til at forsøge at ud - vide forretningen på dette område, hvilket også lykkedes noget, dog uden at det blev den helt store gren af forretningen. Vi klarerede f.eks. alt for Daoplast i Asnæs, der var et datterselskab af NKT (Nordisk Kabel og Tråd). Fisker & Bom havde tre skibe at dispo - nere, da jeg tiltrådte i 1961. Det ene var m/s LIS CHRIST af Rønne på ca. 180 tons dw. Dette skib sejlede i fast rutefart mel - lem Rønne og Århus. Vi havde intet med det daglige at gøre, men Bom havde i sin tid været med i befragtningen, hvorfor vi længe modtog kurtage af indtjeningen på ruten. MAY -B RITT af Fredericia på 158 tdw., byg - Det andet skib var m/s KONGSØRE , der get 1951 i Holbæk, ses her i Københavns var ejet af Holbæk Skibsværft og sejlede i Frihavn 1965 med juletræ i top. (HMP). fast time-charter for DFDS på fragtruten København/Frederikshavn. Dér havde vi ste i øvrigt nede ved Swinemünde. Det med afregning af t/c-hyren at gøre, lige - havde været i Stettin for at laste kul til som skipperen også var antaget gennem dansk havn, men kullene var så varme, at Bom. Da ruten senere nedlagdes, blev de selvantændte på vej ud i Østersøen. skibet solgt. Gennem dette arrangement Både dæk, lønning og beboelse brændte, lærte jeg den gamle skibsbygger Nielsen hvorefter skibet sank. Kun masterne stod at kende, ligesom hans sønner Carlo og tilbage. Heldigvis skete det tæt på land, så Erling Nielsen, der videreførte værftet, da hele besætningen blev reddet af tililende deres far trak sig tilbage. skibe. Det tredje skib var m/s BALTIC af Hol - Hyrup fik udbetalt forsikringssummen, bæk, ejet af E.Aa. Hyrup. Han var ud af for hvilken han købte m/s BALTIC . Bom skipperslægten Hyrup Nielsen, der var fortalte senere, at han og Hyrup en over - ejer af træskibet m/s MAY -B RITT , bygget gang var bange for, at en stor del af be - på Holbæk Skibsværft. Da den unge Hy- løbet ville gå til fjernelse af vraget, men rup ville være selvstændig, kom han i for - heldigvis var der en klausul i policen med bindelse med værftet, der ejede tremaste- Assuranceforeningen Skuld (der dækker ren CLYTIA af Holbæk. Så vidt jeg ved, lod ansvar over for tredje mand), der sagde, at værftet noget af købesummen stå i skibet policen også dækkede for fjernelse af vrag. på en afdragsordning, på betingelse af, at Dette skete i sidste halvdel af halvtred - familien flyttede til Holbæk, og at skibet serne, medens jeg var lærling i Kolding. skulle disponeres af Bom, til i hvert fald Hyrup anløb flere gange Kolding med træ restkøbesummen var betalt. Skibet forli - fra Finland, og jeg havde allerede den

25 Tremastskonnert CLYTIA her i sejlskibsudgave som tremastet bramsejlsskonnert CLYTIA af Marstal. Bygget på Thurø 1896. gang fået et venskabeligt forhold til ham. to timer), og måtte derefter gå ind til Nu fik jeg så med skibet at gøre i daglig - Malmö for at få skruen skiftet, da den var dagen i Holbæk. ødelagt i isen. Jeg hørte senere, at skibet Efter godt et års ansættelse – nærmere derefter gik til Stettin for lastning, men betegnet december 1962 – satte kulden frøs så definitivt inde dér. hårdt ind i de danske farvande, og det blev Det var det eneste skibsanløb af Hol - til en rigtig hård isvinter. Den 30. decem - bæk de næste tre måneder, for ingen skibe ber anløb det tyske motorskib URSULA kunne sejle igennem isen uden isbryde r- HEINEMEYER Holbæk med koks til Han - assistance. Al sejlads med mindre og halv- delskompagniet. Det var efter vore for - store skibe var indstillet overalt – kun de hold et pænt stort skib, som skulle afsejle store skibe kom langsomt frem med hjælp igen den 2. januar 1963 efter endt ud - af isbrydere . losning. I slutningen af marts måned var situa- I Holbæk fandtes der den gang ingen tionen i de åbne farvande forbedret så slæbebåd til at bryde isen, og Statens is - meget, at Statens Istjeneste kunne assi - brydere havde allerede rigeligt at gøre i de stere i de indre farvande såsom Limfjor - danske farvande, da det havde frosset den, Isefjorden og Smålandsfarvandet hårdt siden julen. Skibet brugte 22 timer samt øvrige fjorde og kanaler. Den 30. til at komme til Hundested (normalen er marts anløb det første skib Holbæk. Det

26 var det gamle motorskib SKANSEODDE af , da det var den eneste isfrie havn Fredericia (oprindeligt bygget som damp - i Danmark, så det var store mængder, der skib), der ankom behørigt hjulpet af is - ankom til byen per bane. Kulkompagniet bryderen ELBJØRN . Det medbragte en last kunne i sin travlhed slet ikke følge med gødning i sække – endelig var der gang i faktureringsmæssigt. En dag, efter vi var havnen igen! færdige med at male, beklagede Bom sig Vintertiden blev for os på kontoret uen - til Klem over manglende beskæftigelse til delig lang. Det var jo begrænset, hvor lang mig. Klem fik da den strålende ide, at jeg tid, der kunne bruges på oprydning, så på inde hos os selv kunne hjælpe dem med et tidspunkt foreslog jeg Bom, at lærlingen fakturering mod en ikke fastsat godt - og jeg kunne bruge tiden til at male og gørelse. Som sagt – så gjort. Nu havde jeg istandsætte kontoret, som trængte ret så da noget at beskæftige mig med i stedet meget til en kærlig hånd. Det blev straks for at sidde og glo ud i luften. Hen i marts accepteret, så i en periode havde vi nok at måned ebbede travlheden noget ud, og lave med at overhale de tre små kontorer Kulkompagniet kunne nu klare sig selv. grundigt. Bom blev næsten dagligt hjem- For det arbejde jeg havde udført, ville me til middag for at få sig en lille lur. En man give mig godt 400,- kr., hvilket var en dag havde fru Bom været hos farvehand - god ekstraindtægt for mig, der var for - leren i hans middagspause og kom hen til holdsvis nygift. Bogholderen kom en mid - mig for at diskutere, hvilke farver vi skulle dag ind til mig og fortalte, at Bom ville male væggene med. I det samme kom have halvdelen af beløbet, da jeg havde Bom fra middag, og han gik fuldstændig udført det i arbejdstiden! Det havde de grassat over hendes tilstedeværelse. Hun nægtet, så han ville lige informere mig, så blev direkte smidt ud af kontoret, for hun jeg også havde mulighed for at sige nej. skulle ikke gøre sådanne aftaler med mig Senere på dagen blev Bom så nødt til at uden hans tilstedeværelse. Hans opførsel forelægge mig forslaget om delingen, hvil - undrede mig en del, for jeg var af den me - ket jeg ikke ville acceptere, selv om han ning, at det normalt var fru Bom, som var surmulende og fornærmet sagde, at jeg jo den, der bestemte. havde brugt hans skrivemaskine! Han Som tidligere nævnt var Holbæk Kul - glemte i den forbindelse, at jeg først havde kompagni naboer til os. Direktør Klem udført arbejde, der ikke vedrørte mit fag. kom af og til ind til Bom sidst på dagen for Luften imellem os blev efterhånden så at sludre lidt og sammen drikke hver sin trykket, at jeg sagde til Annie, jeg ville Dortmunder-øl, som fluks blev beordret søge arbejde i en anden by. afhentet ved skibshandleren lige overfor. Jeg søgte job hos en grænsespeditør i Grundet den strenge vinter blev der for - Krusaa og fik det. Vi kørte dog først – brugt store mængder brændsel i form af sammen med Annie’s bror Erik – ned for koks, briketter, olie og petroleum, der blev at se på forholdene. Selv om de lovede, at fordelt i små mængder, da rigtig mange der fra midten af sommeren ville være hjem den gang havde kakkelovne og små bygget et hus, vi kunne leje, var Annie, der olieovne. Fast brændsel blev ofte leveret var midt i den første graviditet, ikke be - med fem-ti sække per gang, medens man- gejstret for at skulle deporteres helt ned ge med olieovne havde en lille tank på til det sydligste Sønderjylland. kun 200 liter. Petroleum blev endog leve - Jeg gav dog Bom min opsigelse, inden ret i femliters-dunke, så begge kulkom - måneden var omme, så jeg kunne fratræde pagnierne havde meget travlt. med udgangen af april måned. Det kom Alt fast brændsel blev importeret via nærmest som et chok for både ham og

27 hans kone, men bestemmelsen var defini - hed. Det blev en kort samtale, hvorefter tivt taget. En dag midt i april sagde Bom han bad mig forlade kontoret uden at sige til mig sidst på eftermiddagen, at pladsen farvel til nogen. altid ville stå åben, såfremt jeg skulle for - Godt midnat var jeg tilbage i Holbæk tryde opsigelsen senere. Det var en stor og hjemme ved min viv – dejligt. overvindelse for ham at komme med den udtalelse, som jeg jo kun kunne tage til Selvstændig skibsmægler efterretning. Næste eftermiddag besøgte jeg Bom, og Den 1. maj 1963 mødte jeg så på det nye da han hørte, jeg var arbejdssøgende, blev arbejdssted. De havde arrangeret leje af han helt euforisk og ansatte mig straks et værelse, hvor jeg kunne bo, indtil det igen. Jeg kunne begynde med det samme, lovede hus ville stå klar til indflytning. Jeg men jeg måtte da også godt vente til næste måtte konstatere, at det lå noget ud i frem - morgen! tiden, da der endnu ikke var taget et spa - Vi blev enige om, at den lille uges tid, destik, ligesom der heller ikke var nogen jeg havde været væk, blev betragtet som termin for påbegyndelse af byggeriet. Ar - ferie, hvorfor jeg på papiret ikke havde bejdet bestod fortrinsvis i udfærdigelse af været væk fra firmaet. eksportpapirer på fisk, der ankom per De næste år sker der ikke noget specielt lastbil fra de nordjyske fiskerihavne samt arbejdsmæssigt, men på hjemmefronten fra Norge. fødtes vore to døtre Jane og Trine i hen - Det betød, at meget af dette arbejde holdsvis 1963 og 1966. skulle udføres om aftenen og i weeken - Bom var i disse år syg en del gange, derne, hvorfor arbejdsgangen var delt i to - hvor han var sengeliggende med mave - holdsskift, hvor eftermiddags-/aftenvag- problemer. Når det var tilfældet, måtte jeg ten mødte kl. 14.00, hvilket ikke betød til fyraften aflægge sygebesøg hjemme i noget for mig, så længe jeg var alene der - hans soveværelse medbringende den lo - nede. Allerede den første weekend var jeg kale avis og aflægge rapport om forret - sat på vagt, og ved granskning af vagtske - ningens gang. maet gældende for maj måned kunne jeg Bom og hans kone rejste ikke så meget. konstatere, at jeg også var sat på vagt både Nogle gange besøgte de familien, der var Kr. Himmelfartsdag, St. Bededag og Pinse. bosiddende i Jylland, og tog også til de Det var helt uacceptabelt for mig, for det årlige generalforsamlinger i Provinsmæg - var jo på sådanne tidspunkter, jeg havde lerforeningen. Når han var hjemmefra, fik mulighed for at rejse hjem, da togrejsen jeg en bankfuldmagt, der gjaldt de få dage fra Padborg til Holbæk tog meget lang tid. han havde planlagt sit fravær. Det skete I øvrigt syntes jeg også, det var meget selvfølgelig et par gange, at hjemkomsten ukollegialt at kue en nyankommet medar - blev senere end beregnet, og så kunne vi bejder på den måde. ikke hæve penge, hvis uforudsete udbeta - Søndag formiddag ringede jeg hjem til linger skulle forekomme. Ret så snæver en Annie og fortalte hende om situationen, tankegang i stedet for at give mig en ge - og hun var ikke længe om at sige: »Kom nerel fuldmagt. hjem, Flemming!«. Jeg pakkede derfor I 1967 blev jeg kontaktet af nogle kol - allerede om søndagen mit habengut og leger, der var ansat hos J. Schultz i Ka- kørte med bussen til Padborg mandag for - lundborg. De spurgte mig, om jeg sammen middag og indskrev bagagen som rejse - med dem ville læse til søret- og skibsmæg - gods. Lidt før kl. 14 mødte jeg så på kon- lereksamen, der skulle foregå på Han - toret og forelagde chefen min utilfreds - delshøjskolen i København. De ville køre

28 i bil fra og samle mig op ved ring for DFDS af manufakturvarer til K. 15.30 tiden, så jeg måtte spørge Bom, om Israelsen i Hørve. Dette var sket uden fo - jeg kunne få fri på dette tidspunkt tre af revisning af originale konnossementer, ugens dage for at deltage. hvorved modtager fik varen uden at ind - Nødtvunget accepterede han det. Han løse papirerne i banken. Det endte ca. et var på det tidspunkt ikke begejstret for at år senere i en retssag, som jeg dog, på være alene på kontoret – sikkert på grund vegne af fru Bom, vandt i Østre Landsret. af flere sygdomsperioder. I slutningen af Boms levetid finder en Det blev en lang vinter med tre ugent - af de tre ejere hos Hecksher & Søn i Kø- lige kørsler til København samt gennem - benhavn – nemlig direktør Ernst Linde - gang af tidligere eksamensopgaver i nogle balle – på at starte et konkurrerende mæg- af weekenderne. Der var dog også hygge - lerfirma i Holbæk. Det blev navngivet stunder sammen med Funder (Aslag) og Holbæk Shipping & Spedition A/S, og fik Brøndtoft, der var de to, der kom fra Ka- en daglig leder, der hed Jan Møller-Peder - lundborg-siden. Når vi nåede Holbæk ved sen. Opstarten skete i en baggård midt i 22.30 tiden, havde Annie gerne kaffe og byen, og først efter Boms død, flyttede de ostemadder klar til os, og nogle gange spil - ind i et lejemål på selve havnen. Godt lede vi alle fire lidt kort, inden de to fort - Bom ikke skulle opleve det! satte hjem efter midnatstid. Den 1. oktober 1963 begyndte jeg selv I juni måned 1968 fik jeg med hiv og at drive forretning under det gamle firma - sving eksamen i hus. For mig var karakte - navn. Det første skib, der ankom på sam- rerne ikke det vigtigste, da jeg ikke skulle me dato, var m/s THOR STÆRKE . Skibet ud at søge job, men jeg var nødt til at have sejlede i timecharter for DFDS til og fra beviset, såfremt jeg skulle søge ministeriet europæiske havne ned til/fra Portugal og om udnævnelse til skibsmægler. havde i Frankrig bl.a. lastet jernplader til Det blev langt hurtigere aktuelt end be - en ny og større ammoniaktank i Holbæk. regnet, for allerede i august måned samme Pladerne var valset i buer, så de var klar år døde Bom! Fru Bom havde allerede be - til samling af den nye kugletank. For at stemt, at såfremt vi kunne blive enige om udnytte lastrummets kapacitet havde man en købssum, skulle jeg videreføre forret - også lastet cognac i papkartoner, der var ningen under samme navn. Med konsul stuvet ind i mellemrummene mellem pla - Jepsen i Korsør, der var formand for Pro - derne! Da det var ufortoldede varer af en vinsmæglerforeningen, som mellemmand, temmelig høj salgsværdi, valgte DFDS at blev vi enige om et beløb på kr. 185.000,- lade os arrangere kørsel af godset per last - der skulle forrentes og afdrages over de bil til København, hvilket foregik under følgende ni år. ledsagende toldopsyn hele vejen. Det var for os nogle store beløb, selv om Endvidere havde man i Portugal lastet de kunne afskrives på skatteblanketten, en blykiste med en omkommen sømand, men vi kom da godt igennem perioden. der skulle hjem til familien i Århus. Denne Jeg overtog også disponeringen af m/s kiste blev af skibets besætning sat på kajen BALTIC , medens de to øvrige nævnte skibe nogle gange af hensyn til losningen, men var solgt/ophørt rutesejlads. da havnearbejderne havde set nok på det, Jeg tog i aftalen forbehold for to ting fra forlangte de, at kisten kom på en af last- før skæringsdatoen ved overtagelsen. Det bilerne og sendt med til København. Man ene var et eventuelt mellemværende med kan undres over, at DFDS ikke underret - Holbæk Skibsværft vedrørende salget af tede familien om ankomst til Holbæk, så m/s KONGSØRE , og det andet var udleve - man kunne have arrangeret afhentning af

29 THOR STÆRKE af Marstal på 995 tdw., bygget på Frederikshavn Værft & Tørdok 1967, fotograferet i Ærøskøbing med trælast. kisten under sømmelige former i stedet Grunden hertil var, at salget af fast for kørsel først til København og derefter brændsel var blevet stærkt reduceret i lø- med rutebåd til det endelige bestemmel - bet af nogle få år. Kulkompagnierne var sessted. Klareringen af ammoniaktank- blevet fusioneret og ønskede at spare på skibe til A/S Ammonia blev for øvrigt en alle omkostninger såsom arbejdslønnin - god indtægtskilde i mange år fremover. ger, pladsleje og vedligeholdelse af kra - En anden god forretning for os var, nerne, etc. Holbæk Shipping overtog disse at der den første vinter skulle losses ca. ting for en slik, uden vi fik noget reelt til - 50.000 tons skærver til den kommende bud om at gøre det samme. motorvej, der var under opførelse i ret - Det bevirkede, at vi fremover blev no- ning mod København. Bygherren WTK get afhængige af vore naboer, da vi nu (Wright, Thomsen og Kjær) stillede selv skulle leje kraner hos dem, selv om vi i en en Ruston kran på larvefødder (inkl. egen periode havde indkøbt egen brugt tre-tons kranfører) til rådighed for losningerne. kran fra Pedershåb Maskinfabrik. Dette skete til stor ærgrelse for vor nye Der anløb også en del russisk tonnage konkurrent, for de havde inden da, ved en for både losning og lastning. Selv om Hol - studehandel , erhvervet begge de gamle bæk Shipping var varemodtagers agent for kulkraner, til stor irritation for os. nogle af lasterne (sphagnum og kul), så lå

30 agenturet altid hos os, da vi var fast rus - de yngre søfolk var meget værd, for som seragent for Chr. Jensen i København, der han udtrykte det, »så havde de aldrig pis - var meget loyal m.h.t. agenturet. set i saltvand«! Dermed mente han, at En stor varegruppe afskibningsmæssigt folk, der ikke havde rundet Kap Horn var lucernemel. Den blev i starten afskibet med sejlskib, ikke var rigtige søfolk. Han i jutesække. Volumen var stor og omkost - havde for øvrigt været styrmand på skole - ningerne ved lastning og losning var endnu skibet KØBENHAVN , der forliste med mand større, så der gik ikke så lang tid, før man og mus i nævnte farvand et par rejser efter, fandt ud af at presse lucernen til piller, han var afmønstret fra skibet. hvorefter varen kunne afskibes i løs form. Da Hyrup gik i land, solgte han en part Dette skete i mange år, men til sidst blev af skibet til sin tidligere styrmand Carl produktionen standset, da rentabiliteten Munro, kaldet Calle (hed oprindelig Fre - gik i minus efterhånden som EU’s tilskud deriksen, men tog senere sin engelske blev reduceret, og støtten efterhånden blev mors navn). Disponeringen af skibet for - givet som arealstøtte uanset afgrøden. blev i vort regi, også selv om Hyrup af Den 1. august 1970 blev skibsfører skattemæssige årsager var nødt til – ret Hyrup fra m/s BALTIC efter ansøgning ud - hurtigt – at sælge restparten til Calle. nævnt til havnefoged og afløste den le - Hyrup får dog i december 1971 igen et gendariske Chr. Brøbech (tidligere Mor- skib at føre, idet havneudvalget går ind for tensen). Han var ret speciel og mente ikke at erhverve en ældre, men velholdt, bug-

Skibsmægler Flemming Knudsen i midten og havnefoged Aage Hyrup, tættest på, på Hol - bæk Havn foran Fisker & Boms ny kontorbygning, der også er vejerbod ved rejsegilde d. 1. december 1978. (FK)

31 serbåd fra Tyskland, der får navnet RØN - størrelsen af skibet skulle have været den NEN efter den lille ø på nordsiden af Hol- gængse 159 tons størrelse. Da man i Gille - bæk Fjord. leje var vant til at bygge fiskekuttere, Allerede den første vinter viste købet skete der fejl i tegningerne, så skibet ved sig at være en god investering, for selv om afleveringen kun kunne laste 140 tons. det igen blev en isvinter, så blev havnen Grunden til den magiske grænse den - ikke lukket. Dette gentog sig en del vintre gang var, at skibe under 160 dw. havde lov fremover, hvor skibene blev lovet assi - til selv at udføre arbejdet om bord uden stance helt fra Hundested til Holbæk og hjælp af havnearbejdere, hvilket ikke var retur, hvis det var nødvendigt. Dette gjor- tilladt af fagforeningerne for skibe over de, at rederier og skippere holdt ud, selv 160 dw. Det bevirkede, at flere skibe på om der til tider var is i de åbne farvande. 160-200 dw blev nedmålt til de 159 tons. Det gavnede ikke alene havnen, men selv - Bach sejlede mest med talkum og skifer - sagt også os økonomisk. mel fra Oslo til den lokale tagpapfabrik Kort før jul samme år oplevede vi en Hotaco i Holbæk, men sejlede ind i mellem trist episode med en af vore kunder. Et også med gødning fra Herøya til Danmark, mindre norsk skib m/s VESTERVÅG kom til samt andre indenrigslaster. Bach var ret så Holbæk med en last karbid i tromler og tunghør og gik altid med et gammeldags var så heldig at blive sluttet for en last høreapparat, der hængte i en snor omkring hvede udgående fra Holbæk til Bergen. hans hals. Undtaget var, når han selv kørte For at blive færdiglastet tids nok til at nå spillet under losning, så var han fri for at hjem til juleaften, blev der arbejdet på høre på den larm. Det så også noget aka - overtid, så skibet kunne komme af sted vet ud, når Bach skulle telefonere, for tele - den 22/12 sent om aftenen. Juleaften erfa - fonens hørerør blev vendt, så mikrofonen rede vi i nyhederne, at skibet var forlist ud vendte op mod munden og høremembra - for Lista i sydnorge, hvorved tre søfolk nen nedad mod høreapparatet. Før Bach (der iblandt skipperen) druknede. Hans sejlede i vort regi, havde han haft den navn- bror, der også var om bord, blev reddet kundige »makrel« Frederik med som styr - sammen med en anden sømand, og nogle mand. Om ham gik der en del fortællin- år senere traf jeg ham igen på et andet ger/anekdoter, men en af dem var i hvert skib, der kom til byen. fald rigtig, for den har Bach selv bekræftet Efterhånden blev vi disponerende reder under en fødselsdagsfest hjemme i Lynæs: for flere skibe. Jeg havde altid holdt på, at På et tidspunkt var Bach ved ankomst jeg ikke ville tage skibe fra andre kolleger, til kommet lidt for hurtig ind i men når ejerne selv kom til mig, ville jeg havnen, hvorfor Frederik ude fra stævnen da gerne prøve, om vi kunne arbejde sam - råbte »bak, bak!« Da Bach var dårligt men til begge parters tilfredshed. hørende, råbte han tilbage fra styrehusets vindue »ja, hvad er der?« og bum, – så tør - Skibene og skibsførerne nede skibet kajen alt for voldsomt. Følgende lidt om de skibe/skibsførere jeg Omtalte Frederik, der var lidt af en sær- har været disponerende reder for. Ikke i ling, havde selv haft skib sammen med kronologisk årstals orden, men mere efter trælasthandleren i Hundested. Da kun den personerne, der førte skibene. ene halvdel af skibet blev ordentligt ved - ligeholdt, blev han til tider spurgt om hvor- m/s CHR . B ACH af Hundested, ejet af for, og så svarede han blot, at den anden skibsfører J. Bach, Lynæs. Han lod skibet halvdel jo var trælasthandlerens! bygge i Gilleleje under et Marshalllån, og En gang, hvor han mønstrede en skibs -

32 CHR . B ACH af Hundested på 140 tdw., bygget Gilleleje 1953. dreng, kom den nervøse moder om bord lede skibet bl.a. varm asfalt fra Nørre - inden afsejlingen, og »makrel« Frederik sundby til Læsø, hvor lastning og losning lovede hende, at han nok skulle sørge for, skulle finde sted samme dag, for at lasten at drengen kom hjem igen. Under lastning ikke skulle blive til en stor ubrugelig af gødning på Herøya faldt drengen uhel - klump i skibets lastrum. Efter udlosningen digvis ned i lastrummet og døde. Da han på en af rejserne blæste vinden kraftigt op, jo havde lovet moderen, at drengen kom men Leif ønskede alligevel at nå retur til hjem igen, isede han ham ned i køjen for - Limfjorden. Det dårlige vejr gjorde imid - ude, og dampede hjemover med ham. lertid, at brændstofbeholdningen slap op. Det lykkedes Leif og hans kone Kathleen m/s NILAUS , der havde sejlet en del på Fre - (Kathy), der altid sejlede med, at rigge et deriksværk, blev i 1975 købt af Leif Iver - nødsejl til og sejle mod Hals. Lige før de sen og bragt til Holbæk. Han var ukendt nåede havn, tømte Leif brændeovnens lille for mig, men da han troppede op på kon - oliebeholdning over til motoren, hvor- toret og spurgte, om jeg kunne finde laster efter han kunne manøvrere skibet sikkert til ham, blev vi enige om at forsøge, om i havn. Det indbragte ham en stort cadeau der endnu var et marked for skibe i den fra Øernes gensidige Søforsikring, hvor størrelse på ca. 125 dw. I den periode sej - skibet var assureret.

33 NILAUS af Holbæk på 125 tdw., bygget Stadskanaal 1909. (HMP).

Efter nogle års sejlads med m/s NILAUS betaling. Til turen nordover blev der hyret afhændede han skibet og købte i 1978 et et par ekstra besætningsmedlemmer, der træskib, der blev navngivet m/s KATH - også blev om bord under sommerens sej- LEEN . Købsprisen var mere end 300.000 ladser på kysten. kr., og vi mente, at manden var »bindegal«, Inden afrejsen fra Holbæk var der ble - da der på den tid ingen priser var på gamle vet indkøbt tre overlevelsesdragter til ham træskibe. selv, Kathy og sønnen Morgan. Da jeg Skibet var bygget i Nykøbing Mors, spurgte ham om, hvad så med de øvrige hvor det fik navnet m/s EMILIA . Ved se - besætningsmedlemmer var svaret, at det nere ejerskifter blev navnene til m/s LYN var ikke hans problem! og m/s P. R UDBECK LARSEN . De første år På rejserne til og fra Grønland var der sejlede skibet i fri fart bl.a. med en del mellem Orkneyøerne og Kap Farvel dag - korn, men den fart blev for kedelig for lig rapporteringspligt til København, men Leif, så en dag bad han mig kontakte Den da skibet ikke selv havde en længereræk - Kongelige Grønlandske Handel i Køben - kende radio, foregik det via de af KGH’s havn for at høre, om de var interesseret i skibe, som var i nærheden. at få skibet i timecharter over sommeren I november måned var det så tid at stik- til kystsejlads på Grønland. ke næsen hjemad, og i stedet for at indtage Det var man, men på den betingelse, at fragtfri ballast for KGH havde Leif selv skibet blev leveret og tilbageleveret i mødt nogle mennesker, der skulle have grønlandsk havn. Der blev truffet den af - nedsaltede huder, bestemt for Tyskland, tale, at skibet i København eller Aalborg, sydover. Den aftale klarede Leif selv på som ballast, kunne laste gods bestemt til Grønland med den bestemmelse, at lasten Grønland dog uden nogen form for fragt - kunne oplosses i Aalborg.

34 Selvfølgelig undgik skibet ikke efterårs- senere, for hvis vinden blev for kraftig, storme på hjemvejen. Vel ankommet til skulle skibet blive i havn. Allerede det Orkneyøerne afventede man bedre vejr, første år fandt Leif Iversen ud af, at han og da vejrmeldingen forudsagde godt vejr nemt kunne konkurrere fragtmæssigt med et par dage inden en storm fra nordvest KGH. Til og fra Danmark havde KGH skulle komme, indledte skibet den sidste eneret til transport af alt gods, men på ky - del af hjemrejsen mod Aalborg med at sten deroppe var erhvervet frit. Da KGH’s tage kurs mod Lindesnæs og så »falde af« filosofi var, at tonsfragten skulle være ens med eventuelt dårligt vejr til Skagen. for alle uanset strækningens længde, så Sådan kom det uheldigvis ikke til at gå, blev de kortere strækninger forholdsvis for det var en vejrmelding, der totalt snød for dyre. meteorologerne. I stedet for nordvestlig Da t/c perioden sluttede, havde Leif af - storm kom der en fuld storm direkte fra talt med Fåreholderforeningen i Juliane - syd. Efter et par døgn uden livstegn fra håb at sejle gods ud til foreningens med- skibet bad jeg Lyngby Radio om at efter - lemmer på kysten og landsætte en eller lyse skibet hos norske kolleger. Det gav til flere paller hvert sted, bl.a. ved hjælp af en sidst »pote«, og jeg fik da VHF kontakt medbragt pram. med Leif, der kunne berette, at de kun Derudover fandt han forskellige småjob havde den mulighed at holde stævnen op at udføre deroppe. Det år valgte han og i søerne og så lade sig drive nordover, da Kathy at lade skibet blive vinteren over i han ikke turde nærme sig den norske klip - Julianehåb, og sammen med deres søn pekyst i uvejret. Under samtalen sagde Morgan fløj de hjem i december måned, han til mig: »Vi havner sgu helt oppe på medens et besætningsmedlem blev om Lofoten, Flemming«, men så galt gik det bord for at passe på skibet. dog ikke. På højde med Ålesund lykkedes Anden juledag om aftenen ringede man- det at komme i havn til et par dages vel - den til mig og fortalte, at skibet i stormvejr fortjent hvil! var ved at forlise i havnen, og at han gerne Det var jo en voldsom afvigelse fra den snarest ville i kontakt med Leif. Først den oprindelige kurs. Turen til dansk havn næste dag fandt jeg ud af, hvor familien foregik etapevis indenskærs med ophold i holdt jul. Leif kunne senere fortælle, at et par havne syd for Bergen, da der ikke ved hjælp af havnepersonale og besætnin - kunne søges læ for dårligt vejr uden for gen på marinens inspektionsskib havde de havnene. I begyndelsen af december an- fået ekstra fortøjninger i land og dermed kom skibet så endelig til Aalborg for los- forhindret et forlis. ning, hvorefter kursen blev sat mod Hol- En pudsig oplevelse for mig var, at un- bæk for oplægning vinteren over. der skibets ophold på Grønland ringede Sommeren efter gik turen igen nord- en god ven fra Hamburg. Han var befrag - over, men denne gang var det for GTO ter i det tyske kornhus Alfred C. Toepfer, (Grønlands Tekniske Organisation). Fra der kunne bruge skibet for en lille restlast skibet skulle man søge efter hvaler og fra Østjylland til Halmstad og ville betale tælle dem. Der blev til dette brug placeret en rimelig god fragt for den korte rejse. en mandskabscontainer på lugen, ligesom Da jeg fortalte ham, at det ikke kunne andet grej skulle med i lastrummet, hvor - lade sig gøre, fordi skibet var på Grønland, for t/c-hyren blev betalt fra afgang Hol - udbrød han meget forbavset: »Ach du lie - bæk til jobbet var færdigudført på Grøn- ber, Ihr Dänen kommen ja überall in der land. Welt mit die kleinen Schiffe«. Det blev en ren loppetjans, fortalte Leif Slutningen på grønlandseventyret blev,

35 at Leif solgte skibet til Fåreholderfore - bord og spille lidt kort med de herrer for ningen til en langt højere pris, end han selv at gyde olie ud over de oprørte vande! havde givet for skibet, der blev omdøbt til Den mest spektakulære rejse, skibet m/s WALSØ . Det blev også slutningen på blev sluttet for i mit regi, var en rejse med vort samarbejde, da Leif derefter mønst - eksplosiver fra Otterbäcken på Vänern til rede ud som afløser for et rederi i Marstal Rotterdam. Da befragterne og jeg ikke og senere tog hyre på udenlandske skibe, kunne blive enige om en tonsfragt, blev der sejlede mellem USA og Caribien. skibet fragtet på t/c basis, hvilket skulle vise sig at blive en stor fordel. m/s TALATA af – ejet af skibs - Efter afsejlingen fra Otterbäcken blev fører Chr. Møller, Frederiksværk. Han og det dårligt vejr med storm i Nordsøen, hans kone Anna stammede fra og hvorfor vi påtænkte at sejle via Kielerka - havde en af sønnerne Ib med som med - nalen. Dette blev imidlertid ikke til noget, hjælper. Han havde selv været fører af da man ikke ville lade skibet passere med deres andet skib m/s FORSØGET , der efter den slags last om bord, hvorfor de herrer en brand i Svendborg lå oplagt i Frede - Møller sejlede via Limfjorden, men måtte rikssund og senere blev solgt. Møller var stoppe op ved Thyborøn og afvente vejr - meget glad for at spille kort. Det gik bedring. Lasten skulle i Rotterdam omla - næsten forud for sejlads og månedsafreg - des til liniedamper for transport til USA, ning! så da TALATA ankom forsinket til Rotter - Far og søn kunne blive rygende uenige, dam, var liniedamperen afsejlet. Oplos- og under en lastning af korn i Holbæk ning til lager var udelukket, så vi fik be- måtte jeg bede min viv Annie om at gå om sked på at vente til næste afsejling til USA,

TALATA af Svendborg på 175 tdw., bygget hos Ring Andersen, Svendborg 1942. (HMP).

36 hvilket først ville finde sted en måneds tid Lidt om m/s BALTIC af Holbæk: Som tidli - senere. Rotterdams havnemyndigheder gere nævnt overtog Carl Munro det sidste ville overhovedet ikke have skibet lig - skib i Hyrups regi. Skibet var af Hyrup gende i havneområdet i så lang tid, så der indkøbt fra Holland som ex m/s WHITSUN . blev arrangeret en liggeplads langt inden Selv om det kun var på 350 dw., havde det for Rotterdam i en lille stikkanal til en af under hollændernes regi sejlet mellem de større vandveje – langt uden for lands Afrika og Sydamerika. Calle fortsatte med lov og ret, hvor der kun var udsigt til 25 at sejle i samme regi, som jeg havde be - græssende køer, som Møller udtrykte det. skæftiget skibet med i Hyrups tid, hvilket Ved et opkald fra skibet en uges tid se - bl.a. drejede sig om træ fra Finland og Le - nere, var den eneste nyhed, at den ene ko ningrad (nu Skt. Petersborg) til danske og var død! Jeg mener dog, at de herrer til senere også tyske havne. En af destinatio - sidst fandt et mindre Gasthaus, de kunne nerne var bl.a. den idylliske by Frederiks - frekventere, selv om der var langt at gå. stad syd for Husum. Da skibets dybgang Da skibet igen blev beordret ind til Rot - ikke var så stor, kunne det fra Kielerka - terdam for losning, opstod der yderligere nalen sejle via Ejderen (vest for Rends - et problem, for styrmanden på damperen burg) og fortsætte ad små kanaler frem til ville ikke modtage godset før under last - den endelige destination, hvorved man ning i Antwerpen, så efter forlængelse af undgik at komme ud i Nordsøen, hvor t/c-hyren, der indebar betaling, indtil ski - man skulle afvente tidevand, bruge lods, bet i ballast var tilbage i Rotterdam, tøf - etc. Transporten af træ måtte nødvendig - fede TALATA med til Belgien, hvor skibet vis moderniseres for at nedbringe de sti - endelig blev losset. gende omkostninger, der var ved manuel Der var ikke mange returlaster at få i håndtering af træplanker bræt for bræt. den størrelse tonnage, men det lykkedes Det startede med, at man lavede længde - dog at få last til Hamburg, hvor vi nem - satte pakker med stålbånd omkring, hvil - mere kunne finde så lille en ladning be - ket var i orden for BALTIC , selv om ind- stemt for Danmark. tagendet blev reduceret noget på grund af På et tidspunkt ønskede Mercandia Re - ikke-udnyttede ender og højder i lastrum - derierne at købe skibet. Efter salget blev met. Næste trin og nuværende forsendel - det rigget om til en tremastet skonnert og sesmåde blev de større truck-pakker, som fik navnet MERCANDIA II. bestemt ikke egnede sig til de mindre Begge de herrer Møller gik i land, men skibe. Disse pakker var noget højere og købte endnu en gang et skib for ikke at bredere end de længdesatte pakker og var skulle endeligt afregne med skattevæse - kun ret i den ene ende, hvilket krævede et net. Det blev til køb af m/s BALTIC , der var noget større volumen per kubikmeter, sat til salg, da Carl Munro skulle overtage som var det nye mål, man indførte, i ste - andet skib. Dette køb blev dog ikke nogen det for St.P.stdr. Dette betød et farvel til succes. Vedligeholdelse, pasning af motor, trælastfarten for de mindre skibes ved - etc. var noget helt andet end at gøre det kommende. samme på et træskib med hjælpemotor. I midten af 1970’erne sælger Calle så – Da Chr. Møller havde nået pensionsalde - som tidligere nævnt – skibet til Chr. Møl - ren, og Ib Møller havde svært ved at over - ler i Frederiksværk. Af et partrederi i vort skue skibets størrelse og fartsområde, blev regi køber han derefter m/s SCANTIC , som et sidste salg slutningen på deres karrierer omdøbes til m/s BALTIC , der havde en død - til søs. Ib blev senere ansat som havneas - vægt på 630 tons. Calles fartsområde bli - sistent i Helsingør. ver derved udvidet, idet skibet herefter

37 BALTIC af Holbæk på 350 tdw., typisk hollandskbygget motorskib fra 1940. (HMP). sluttes til både engelske og franske desti - havariekspert, som jeg kendte i Dansk Sø- nationer. Dog var hovedparten af sejlad - Assurance, hvor skibet også var kaskofor - serne i østersøområdet. sikret. Han ville for en ordens skyld med- Kort før påske i 1977 sluttede jeg skibet dele det til Lloyds i London, hvilket var hjemgående fra kontinentet for en last yderst fornuftigt, for om bord udviklede sækkegods på paller fra Colchester til situationen sig hurtigt. Skibet havde fået Holbæk og . Calles 10-årige datter yderligere slagside, og da man om bord Tina, der boede i Odense, skulle tilbringe var bange for, at skibet skulle kæntre, valg- påsken om bord hos sin far, men på grund te hele besætningen at gå i redningsflåden, af dårligt vejr på rundturen kom skibet hvorfra de blev samlet op af et hollandsk ikke fra Colchester før om onsdagen op til fragtskib. Calle kontaktede mig derfra påsken. Vi lod derfor Tina, der ikke var så over radioen og fortalte, at skibet drev gammel, bo hos os, indtil skibet ankom til rundt som »dødt« skib, men at alle var ok Holbæk. Skærtorsdag formiddag blev jeg inklusiv styrmanden, som var Bach fra ringet op af Blåvand Radio, der havde en Lynæs. samtale til mig fra DFDS’s passagerskib Dansk Sø-Assurance tog straks over, m/s WINSTON CHURCHILL . Telegrafisten men inden der blev arrangeret en bjærg - om bord skulle hilse fra Calle og meddele ning, havde man fra en belgisk søgående mig, at de i det dårlige vejr havde fået en slæbebåd entret havaristen og sat maskin - del slagside, men at alt var vel om bord. folk om bord for at tjekke tanke og last- Jeg spekulerede noget på, hvad jeg kunne rum for eventuelt indtrængende vand. Da gøre på en helligdag, så jeg ringede til en det ikke var tilfældet, tog de skibet på slæb

38 Den ny BALTIC ses her i Holbæk Havn julen 1977. Den var bygget i Svendborg i 1949 og kunne gå med 630 tons. Side på ses ELSE PRIVA af Ærøskøbing, bygget Holland 1941 og på 480 tdw., der også blev disponeret af Flemming Knudsen, Fisker & Boms mæglerfor - retning. (FK).

39 og satte det på blød grund ud for Great deres bjærgningslaug fra Omø til at losse Yarmouth. noget af lasten over i et mindre skib, hvor - Hele dagen gik jeg herhjemme og ud - efter de trak BALTIC af revet og slæbte det talte håbet om, at »lortet« ville synke, nu ind til Hundested, hvor det oplossede hvor der ikke var menneskeliv på spil. parti atter blev lastet om bord. Dykkere Herhjemme måtte vi senere på dagen kunne konstatere, at det meste af bunden nikke genkendende til ordsproget om, »at var stærkt bulet og ødelagt, så skibet kun små gryder har også ører«, for Tina gen - flød på tanktoppene. Der blev dog fra tog flere gange i løbet af dagen mit om - Skibstilsynets side givet lov til at sejle til talte håb! Hun blev her for øvrigt påsken Nyborg for restlosning, såfremt Svitzer over og så ikke sin far i denne omgang. ledsagede skibet hele vejen. Efter udlos- Det belgiske rederi, der ejede slæbe- ningen afgik m/s BALTIC til Svendborg for båden, fremsatte selvfølgelig et enormt ved dokning at besigtige skaderne. Jeg var krav for bjærgning af dødt skib og last, selv til stede og så, hvordan vandet fosse- men endte med at underskrive en »Lloyds de ud af samtlige bundtanke, der var hul - open form«, der fastsætter bjærgningsbe - lede som en si. løbene for såvel skib som ladning. Skibet Jeg blev klar over, at en eventuel repa - blev delvis rettet op ved hjælp af ballast - ration ikke alene ville koste forsikringen vand i bundtankene og slæbt ind til Yar- mange penge, men at det også ville blive mouth, hvor besætningen igen kunne gå om dyrt for Calle, da selvrisiko og visse ud - bord og konstatere, at alle deres efterladte bedringer samt tidstab ville blive for hans personlige effekter var pist borte (stjålet). regning, hvilket på det nærmeste var øko - Dansk Sø-Assurance havde sendt en nomisk uoverskueligt. Dansk Sø Assuran- havariekspert til England. Han konstate - ce havde inviteret flere værfter til stede, rede, at skibet ikke havde taget vand ind for at de kunne afgive reparationstilbud. overhovedet, men at lasten havde for - Da jeg ønskede, at skibet blev kondemne - skubbet sig i den høje søgang. Der blev ar - ret, så forsikringssummen kunne blive ud - rangeret omstuvning af last, ligesom fri- betalt og skibet sandsynligvis ophugget, rum ud til skibssiderne blev udfyldt med havde jeg samtaler med Marstal, Søby og halmballer for at undgå en gentagelse. Ski - Assens skibsværfter for at sikre mig, at til - bet fortsatte derefter den afbrudte rejse budene på reparation blev højere end for - og ankom vel til Holbæk for losning af sikringssummen. Jeg havde dog ikke taget dellast. alle mine afguder i ed, for nærmest cho - Dagen efter var der arrangeret lovplig - keret måtte vi erfare, at Svendborg Værft, tig søforklaring ved retten i Holbæk. Da hvor skibet var i dok, manglede lidt be - det var færdigt sidst på eftermiddagen, skæftigelse i den periode og derfor afgav afgik skibet mod Nyborg, hvor resten af et »dumping« tilbud. lasten skulle oplosses. Ved 22-tiden rin - Da reparationen var udført, gik skibet gede Calle over Lyngby Radio og med - atter i fart og sejlede de næste år en del delte mig, at skibet var sejlet på Sjællands korn til østtyske, polske og enkelte russi - Rev, der er fyldt med store sten. Jeg sagde ske havne i De Baltiske Lande. Det var et til Calle, at han ikke måtte tage sådan gas af de tyske kornhuse, jeg sluttede disse la - på mig, men nærmest grædende måtte han ster med. Fragterne var ikke specielt gode, bekræfte, at det var sandt! men mange gange kunne modtagerne Det var ikke med glæde, jeg igen måtte ikke losse inden for den stipulerede losse - kontakte søassurancen. De entrerede med tid, hvorved skibet kom på demurrage Svitzer om bjærgningen, og de brugte (overliggepenge). Det var nærmest netto -

40 optjening, da det hverken kostede olie, ek - bet solgt til Caribien. Overtagelsen fandt stra havneudgifter eller slitage. sted i Holbæk, men Calle og et par besæt - I juli måned 1980 havde jeg fragtet ski - ningsmedlemmer indvilgede i – mod beta - bet for en last korn fra Ystad til Tallinn, ling – at sejle med til Rosseau i Den Do- hvortil skibet ankom den 7. juli samtidig minikanske Republik, der blev skibets med, at de olympiske sejladser skulle af - fremtidige hjemsted. vikles. Myndighederne beordrede skibet I efteråret 1983 tager Calle til Skagen til at ankre op ude på reden og meddelte, og besigtiger et mindre tysk skib, der skal at der ikke ville blive mulighed for at an - på tvangsauktion. Skibets navn var m/s løbe havnen de første to-tre uger. Der blev NILS , men hed oprindelig m/s HANS MAT - derfor rigelig med tid til at banke rust, få THIAS af Burgstaaken. Det var dengang malet og udført andet vedligeholdelsesar - utroligt velholdt, hvilket desværre gik fløj - bejde. Udenbords arbejde blev forbudt ten under den sidste ejer. med den begrundelse, at der kunne dryp- Calle køber skibet og omdøber det til pe maling i vandet! Calle forsøgte at kom- m/s TINA BALTIC . Det bliver sejlet til me tidligere i havn ved at påberåbe sig Svendborg, hvor Petersen & Sørensen re - mangel på vand og proviant. Den 25. juli noverer motoren, hvorimod opdatering af fik skibet lov til at komme i havn, men kun skrog og færdigklasning foregik i Søby. for at proviantere, hvorefter skibet igen Omkostningerne blev langt større end blev beordret på reden et par dage, inden først antaget, så det køb blev en økono - det endelige anløb for losning blev bevil - misk fiasko, der nogle år senere medførte get. konkurs for Calle, uden at restgælden no - I november måned samme år blev ski - gensinde blev betalt.

TINA BALTIC af Holbæk på 430 tdw., tyskbygget i 1957 ses her i Kolding. (BC).

41 Dette blev for Calle afslutningen på en som »landkrabbe« havde Iversen fået nok. æra som ejer af forskellige fragtskibe. Han Han sagde sit job op og købte af Henning kunne dog blive boende i byen, da det lyk - Hansen i Marstal skibet m/s MINDE og kedes ham at blive ansat på Orø-færgen, bragte det til Holbæk. Her rådførte han hvor han blev indtil, pensionen kaldte. sig med havnefogeden, der var E. Aa. Hy- rup, om hvem han skulle bruge som dis - m/s JATILE blev navnet på flere skibe, der ponerende mægler. Jeg blev nævnt, og var ejet af Lars Iversen på Tuse Næs. Nav - efter en uddybende samtale gik jeg i gang net var begyndelsesbogstaverne på hans med jobbet. tre døtre Jane, Tine og Lene. Iversen hav- Iversen var en meget behagelig, rolig og de sejlet som officer i ØK, men da contai - tillidsfuld person, der hurtigt overlod alt nertrafikken tog fart, og rederiet derfor det »landlige« arbejde til undertegnede. oprettede en EDB afdeling (ØK-Data) til Kun når jeg var i tvivl om enkelte befragt - styring af lastning/losning, blev han som ninger var attraktive nok, tog vi en sam - overstyrmand hentet til hovedkontoret tale om det. Det kunne f.eks. være at holde for som praktiker at bistå i udviklingen af et par vedligeholdelsesdage i stedet for at denne afdeling. Efter ca. fire års arbejde slutte en last dårligt betalte skærver eller

JATILE af Holbæk som MINDE af Marstal på slip i Ærøskøbing. Skibet var bygget i Pa - penburg 1951, på 420 tdw.

42 lignende. Da skibet ikke havde en ret stor at blive selvstændig. Skibet fik navnefor - dybgang, blev det til en del sejladser til andring til m/s KIRSTEN DK og forblev i grundgående havne, hvor fortjenesten ofte vort regi. Iversen køber i stedet m/s ADDA , var større, f.eks. til flodhavne midt i Hol - der var en singledækker bygget hos Ør- land, Tyskland og Østengland. Iversen for - skov i Frederikshavn og var af en serie, der talte på et tidspunkt, at besætningen i spøg blev bygget dér på 550 tons dw. kaldte mig for »grøftegraveren«. Fartsområdet blev nu et andet, da den- Det gav selvfølgelig til tider problemer, ne type havde et mindre lastrum med dår- når vi ikke var lokalkendte. F.eks. havde ligt kubikindhold og derfor kun var egnet Iversen lokal lods (kendtmand) med ind til tunge laster, der stuvede dw. og ikke til til Leeuwarden med lucernepiller et par sojaskrå og lignende, der krævede mere gange, men første gang han sejlede alene, kubik. På et tidspunkt blev skibet chartret satte skibet sig fast under en bro. Ingen ud til en befragter i Madrid, hvis efternavn havde fortalt ham, at grundet østenvind var Pastor. Indbyrdes kaldte Iversen og var vandstanden i selve kanalen steget, jeg ham slet og ret »pastoren«. Skibet hvilket aldrig skete med vestenvind! skulle sejle stykgods fra østspanske til En anden gang havde jeg sluttet skibet nordafrikanske havne og enkelte gange til en lille plads, der hed Zutphen, og også til Malta. Skibet var chartret ud som havde sikret mig, at der var vanddybde gearless, da lossebom og wirer var taget i nok. Jeg havde bare ikke tænkt over, at i land i Holbæk. Dette skete med mange ballast kunne skibet ikke komme under skibe, da lossegrejet for det meste var til den første bro, så Iversen måtte tage bal - gene, da man de fleste steder lastede og lastvand ind i lastrummet for at komme lossede med havnenes eget krangrej. under, hvilket medførte, at hele trægarne - Charteret var godt betalt, så da »pasto - ringen løftede sig og bagefter flød rundt i ren« til sidst forlangte, at skibet skulle lastrummet. være udrustet med gear for at kunne fort- Da lucernetransporterne nærmest for - sætte i charteret, måtte vi sende lossebom svandt, fandt vi en niche ved at sejle m.m. per bane til Barcelona, som var ba - østersskaller fra til en lille sishavn for de fleste laster. Det blev en plads i Sydholland, der hed Ierseke. Alt halvdyr affære, da ingen lastbiler havde forløb længe godt, indtil Wasserschutz Po- ladlængde, der var stor nok og ikke kunne lizei i Kielerkanalen stoppede skibet på opnå dispensation for længden. Derfor grund af overlast. Iversen havde glemt, at måtte der to banevogne af sted på grund vi havde passeret den 1. november, hvor - af længden. Den ene havde ingen last med for han kun måtte laste skibet til vinter - og fungerede kun som forløber, så bom - mærket og ikke som normalt til som- men kunne rage ind i vognens profil. Yder- mermærket. Det medførte oplosning af en mere skulle det være vogne, hvor man ved mindre mængde til en jernbanevogn, der grænsen til Spanien kunne skifte hjul til de så blev sendt retur til Frederikssund. Da bredere spanske spor. Som bekendt er sy - varen var losset op i en vogn, der havde stemerne i Nordafrika mere eller mindre transporteret kul, var skallerne ubrugelige korrupte. Det gik ikke så meget ud over ved ankomst Frederikssund. Det havde skibet, men episoder opstod der selvføl - været langt billigere at forære de ca. 10 gelig. Da skibet første gang skulle til Al - tons til en tysk landmand eller hønseavler. gier, kunne skibshandleren i Barcelona I 1977 sælger han det første skib med ikke fremskaffe dette lands flag. Ved an - navnet JATILE . Køber er Gert Dralle, der komst i lossehavn ville havnemyndighe - boede i København og som også ønskede derne afkræve Iversen en bøde på $ 500,-

43 JATILE NR . 2 af Holbæk som ADDA af København i Københavns Havn, Ørskover på 550 tdw. (HMP). for manglende flag, men han kunne i før- blev betalingen trukket lidt i langdrag. ste omgang tale sig fra det, fordi han på Der var mange forklaringer på forsinkel - næste rejse skulle dertil igen og bestilte serne, bl.a. store udlæg til rederiomkost - flaget ved den lokale skibshandler. Næste ninger såsom kontanter, vand og lignende. gang kunne han så købe flaget, men først Iversen kendte »pastoren« personligt, da efter at myndighederne havde afkrævet og han af og til kom til Barcelona, hvorfra fået de 500,- $ for manglende flagføring! han også drev et krydstogtskib på Mid - På et tidspunkt trængte Iversen til noget delhavet. Selv om jeg måtte rykke for pen- ferie, og da Calle gik ledig herhjemme, ge, hver gang betalingsdatoen var »over- indvilgede han i at afløse et par rejser. due«, blev vi enige om at fortsætte sejlad - Hans første tur gik til Tunis via Malta, og sen, da det nok drejede sig om spanske da man over radioen fik at vide, at der var manérer. en ny skipper om bord, skulle der jo lige I sommeren 1981 havde vort tilgodeha - laves et nummer med ham. Ved ankomst vende imidlertid vokset sig så stort, at jeg fik han forelagt en bøde for at have sejlet meddelte »pastoren«, at min kone (der for tæt på land ved et militært anlæg på passede skibets regnskab) og jeg ville ruten fra Barcelona. Calle kunne smilende komme til Madrid for at få afregning og fortælle dem, at de måtte have taget fejl, penge med hjem. Vi blev hjerteligt mod - for han kom altså ovre fra Malta og havde taget af familien og vist rundt i byen, inden slet ikke været i det omtalte område. Det den økonomiske situation blev drøftet. var ikke så godt for myndighederne, for nu Inden vor ankomst var der blevet overført havde de jo tabt ansigt! a/conto $ 10.000,- til vor bank i Holbæk, I begyndelsen af charterperioden faldt og et lignende beløb blev overført under charterhyren til tiden, men efterhånden vores ophold i byen samt lovning på beta -

44 ling af vort resttilgodehavende inden for I midten af 1980’erne sælger Iversen JA- en måneds tid, hvilket blev overholdt. TILE nummer to til Vestafrika, da han øn - Derefter samme forhalingsproces, der sker et skib med større kubik for at være medførte, at jeg i december måtte rykke mere fleksibel i fragtfarten. Skibsfører meget kraftigt for at få penge. Trods skep - Carlsen, der var bosiddende i Holbæk og sis for befragterens betalingsevne fortsatte ejede m/s ELSE PRIVA , havde flere gange vi sejladsen, men i marts 1982 var det slut, sagt, at vi kunne købe hans skib. da »pastoren« gik fallit! Det var en shelterdækker bygget i 1941 Jeg tog straks til Barcelona, da Iversen som hollandsk m/s BESTEVAAR , der havde havde haft kontakt med andre firmaer, en dw. på 480 tons med masser af kubik. som sejlede på Nordafrika, men ingen ville Det endte med en handel, og skibet fik betale tilnærmelsesvis den gode t/c hyre, vi derefter det gammelkendte navn JATILE . havde optjent i lang tid. Slutresultatet blev, Originaltegningerne af skibet kunne at vi for et af firmaerne lavede nogle ture ikke fremskaffes, da disse var gået tabt på rejsebasis, men det kunne overhovedet under et bombardement af værftet under ikke hænge sammen, for nu skulle vi vente krigen. Fartsområdet forblev i nordeuro - på reden inden losning. Den statslige agent pæisk fart, ofte med fiskemel eller lucerne i Algier forlangte et alt for højt a/conto til England og soyaskrå retur fra Rotter - beløb for anløb af havne, etc. Beløbet, der dam eller Hamburg. Iversen havde ofte var afkrævet for meget af det statslige fo - ekstra folk med i besætningen. Det var ad - retagende, fik vi aldrig tilbage trods Assu - færdsvanskelige unge mennesker, der fik ranceforeningen Skuld og Det Danske lov til at komme til søs i stedet for at gå i Konsulats mellemkomst, til hvem man an - skole. Da de ikke talte med i den lovplig - erkendte det skyldige beløb. Efter et par tige besætning, betalte kommunerne pen- rejsers forløb blev Iversen og jeg enige om ge for at have dem om bord . at slutte last nordover og igen komme Når der vejrmæssigt ikke kunne udføres hjem og sejle i vante farvande. arbejde om bord, og Iversen ind i mellem

JATILE nr. 3 af Holbæk ex. ELSE PRIVA fra 1941 på 480 tdw. (BC).

45 trængte til lidt ro, bad han dem om at »gå konkurs. Det kostede os en del penge, da ned og se video«! Det var der altid om Dralle havde været snu nok til, at de pri - bord med diverse film, da Søfartens Vel- vate værdier var opført i konens navn. Ski - færd jævnligt sendte kasetter ud til ski - bet blev solgt, og kom så vidt jeg erindrer bene. Iversen havde med sit rolige væsen til at hedde ANNETTE FØNS , hjemme - et godt tag på disse unge, men en gang hørende i Odense. måtte han alligevel tale højt til en af dem. Undervejs over Nordsøen i kulingsvejr m/s SCANTIC af Holbæk. Dette skib var ex ville den ene omgående fra borde. Han m/s NORCO af Svendborg og var oprinde - var blevet rædselsslagen over de høje bøl - lig bygget af rederiet A. E. Sørensen som ger og mente, at man da bare kunne sende m/s ANETTE S. Skibets fartsområde var en helikopter ud til skibet for at afhente oprindelig grønlandsfart for KGH, hvor - ham, men han blev klogere. Ved ankomst for det var stærkt bygget af kraftigt di - til næste danske havn afmønstrede han mensionerede plader i bund og stævn, straks. ligesom forskibet havde ekstra spanter til I 1990 skulle skibet have fornyet sin at forstærke skroget. Typen var en raised klassifikation, hvilket skulle foretages ved quarterdecker på 499 brt og en dødvægt skibsværftet Toft i Egernsund. Da klasse - på 630 tons. folkene gennemgik skibet, viste det sig, at Skibet kom i 1973 til Holbæk for at ind - reparationsomkostningerne ville blive så tage en last lucernepiller, og under samta - høje, at det ikke kunne svare sig at sætte ler med skibsfører Laursen kom det frem, skibet i stand, hvorfor det blev solgt » as at han ønskede at afhænde skibet, som var is « til værftet for en mindre sum. Motoren rimeligt velholdt. Jeg havde forskellige blev pillet ud og brugt i et andet skib, bekendte og forretningsforbindelser, der hvorefter resten gik til ophugning. Senere gerne ville prøve at være medejere i et mønstrede Iversen ud som afløser på partrederi. Det førte til køb af NORCO , der m/s POSEIDON af . Helbredet be - så fik ovennævnte navn. gyndte at drille ham, og i begyndelsen af Ved købet sejlede skibet i t/c for Bunge 1991 kom han syg i land i Århus. Det viste & Co., hvilket det fortsatte med, til char - sig, at han led af leukæmi, og i oktober terets udløb, hvorefter det kom i fri fart. I samme år afgik han ved døden. begyndelsen var indtjeningen acceptabel, men i et vigende fragtmarked med store m/s KIRSTEN DK af Holbæk . Som nævnt omkostninger grundet skibets høje brut - var det den første JATILE , der videreførtes totonnage og et senere motorhavari, øn - under dette navn. Dralle, der privat boede skede parthaverne, at skibet skulle sælges. i en villa i København, var ikke opflasket Som tidligere nævnt skete dette salg til i småskibene og havde næppe forestillet Carl Munro, der videreførte det under sig, hvor meget arbejde, der skulle præste - navnet BALTIC . res, og hvor sparsommelig man skulle være, for at det hele kunne løbe rundt for m/s ELLEN BAGGE af Korsør . På et tids - et skib i denne størrelse. Lå skibet f.eks. i punkt i sidste halvdel af 1970’erne rettede Bergen weekenden over, tog han flyveren skibsfører Erik Bagge fra Korsør henven - til København. Stor husleje og andre pri - delse til mig om disponering af hans da - vate udgifter gik forud for skibets om - værende skib, der bar konens navn. Det kostninger, så efter at have sejlet nogle år, var en Sietas singledækker-type på 399 hvor det gik ned ad bakke med økono - brt., der lastede ca. 650 tons dw og var ex mien, måtte han binde fast og melde sig m/s VILLA ANDREASEN .

46 M/S SCANTIC af Holbæk som NORCO af Svendborg ankommer Holbæk 1. december 1973. Skibet var bygget som ANETTE S i Svendborg 1949 og var på 630 tdw. (FK).

ELLEN BAGGE af Korsør som VILLA ANDREASEN af København på 650 tdw. Sietas’er fra 1951. (HMP).

47 Bagge havde hele tiden haft firmaet J. kostninger, hvorfor hele rundturen ikke Poulsen i Korsør som disponerende mæg - blev den økonomiske succes, vi havde ler, men grundet nogen uenighed ham og håbet på. Finn Poulsen imellem, ønskede han en I marts måned 1980 sælger Bagge ski - anden til dette job. Min indstilling var bet til en græsk reder, der herefter navn - stadigvæk, at jeg ikke ville tage skibe fra giver skibet WALVIS . Bagge havde en ide andre kolleger, så for en ordens skyld om at gå i land og få et fast job, men da spurgte jeg Finn om, hvordan situationen tiden nærmede sig, hvor de foretagede af - var. Han kunne fortælle mig, at samarbej - skrivninger skulle afregnes med skatte - det var endt og udtrykte så sin glæde over, væsenet, købte han igen skib. Det skete i at Bagge havde valgt mig som sin afløser. november 1981, hvor han erhvervede sig Bagge var vant til at sejle lidt længere m/s PETER FREM , der var et af de mange væk, så det blev bl.a. til rejser med kartof - skibe på 299 brt., som der blev bygget en ler til nordafrikanske havne og til De Ca- hel serie af i Ringkøbing med en dødvægt nariske Øer. Returlasterne nordover fandt på godt 500 tons. Dette skib fik også nav - vi i reglen i Spanien og Portugal. net ELLEN BAGGE ligesom de tidligere På et tidspunkt havde jeg i december skibe, han havde haft. måned sluttet skibet til Irland og bagefter I starten af 1982 blev skibet sluttet på sikret det en hjemrejse med stål fra Bri - timecharterbasis for en rejse med eksplo - stol-kanalen til Halmstad eller Varberg siver i FN regi. Lastning skulle foregå i med den klausul, at skibet først kunne Zeebrügge, Brest og Bilbao til tre desti - blive losset efter nytåret. Det passede per - nationer i den Persiske Golf. Tilbageleve - fekt, da Bagge så kunne fejre jul og nytår ring af skibet skulle først ske efter passage i Korsør og så sejle videre en af de første af Suez-kanalen, hvis hjemrejsen skete i dage i januar. Imidlertid ville vejrguderne ballast og ellers i nærmeste lossehavn der - det ikke sådan. Grundet storm undervejs efter. Efter tillastning i Zeebrügge for - til Irland blev skibet så forsinket, at laste - langte havnemyndighederne, at skibet havn ikke kunne nås, før cancelleringsda - skulle afsejle trods fuld storm i Den En - toen kort før jul. Da British Steel lukkede gelske Kanal. Da agenten havde været om over jul og nytår, annullerede de derfor bord med et hav af papirer, som Bagge certepartiet. Nu var gode råd dyre! En skulle underskrive, måtte skibet afgå, selv spot position på denne tid af året var ikke om det var uforsvarligt i det hårde vejr. sjov, men pludselig kom der et tilbud på Skibet var jo ikke færdiglastet og havde en last kul fra Cardiff til Piræus, der yder - flere containere på dæk. I skyndingen mere blev godt betalt. Bagge accepterede havde Bagge ikke set, at de stod anført lasten, der blev indtaget den 24. december, som lastet under dæk på papirerne, hvil - hvorefter man holdt juleaften og afgik ket senere blev et meget stort problem. næste dags morgen. Losning i Piræus fandt Straks efter afsejlingen bad skibet om lov sted først i januar måned, hvorefter det til at gå ind i smult farvand ved Vlissingen, næste problem meldte sig. I Middelhavs - men det blev afvist af lodserne på grund området var der nemlig ingen befragtere, af lastens beskaffenhed. Der var så ingen der genoptog arbejdet før efter Hellig Tre anden mulighed end at komme over til Konger den 6. januar, så Bagge måtte i den engelske kyst og søge læ dér, men ballast vestover. Det lykkedes ikke at inden de kom så vidt, tog skibet nogle finde nogen last før Tanger, hvor skibet fik voldsomme overhalinger, hvorved flere af en last kork til vestengelsk havn. Denne containerne sprængte surringerne og røg fragt dækkede nærmest kun de reelle om - udenbords. Calle var afløserstyrmand på

48 ELLEN BAGGE af Korsør i Esbjerg 17.10. 1982. Skibet var fra 1967 og af den store serie af Ringkøbinger på 700 tdw. (Foto Lars Staal ). dette tidspunkt, og han fortalte senere, at min mission ovre, hvorefter jeg fløj hjem indholdet af tændsatser i den ene af con - via London. tainerne antændte under overbordskyl - Efter udlosningen i Persergolfen havde ningen, så der stod ild ud ved endedøren. befragterne sluttet skibet for en last kød- Da vejret blev bedre, fortsattes rejsen mod og benmel fra Bombay til Latakia i Syrien, Brest og Bilbao. Ankomsten til sidste la - hvor tilbageleveringen skulle ske. Bagge steplads skete samme dag, som jeg skulle fortalte mig senere, at han efter afgangen hjem fra Barcelona, efter at JATILE s situa - fra Bombay havde fundet en »stowe away« tion var afklaret, og da Bagge gerne ville i maskinrummet. Han vendte straks om, have min assistance i Bilbao, tog jeg nat - og ved hjælp af nogle stænger cigaretter toget dertil, hvor skibet lå opankret ude i fik han lodserne til at afhente den »over - yderhavnen, ca. 18 km fra stationen. tallige« person, og derved undgik han ind - Agenten havde været meget lidt samar - blanding fra myndighedernes side om bejdsvillig med hensyn til hjælp til repara - episoden. tion m.v., men da jeg over VHF-radioen Jeg frygtede, at Bagge endnu engang havde truet ham med, at jeg ville sørge for, skulle ballaste ud af Middelhavet, men at han ikke fik flere klareringer af dem, vi heldigvis fik vi en last stykgods fra Far - sejlede i t/c for, skete der hurtigt noget. magusta til Belgien. Kort tid efter afgang Han kom selv om bord, og inden længe blev vi kontaktet af Udenrigsministeriet, var der arrangeret en båd til afhentning af der ville advare os om ikke at anløbe Li - den lossebom, der skulle rettes op, repa - massol inden for de næste to år, da skibet ration af gelænder m.m. Da skibet næste i så fald ville blive arresteret, da det havde dag kom til kaj og begyndte at laste, var været i den tyrkiske del af Cypern.

49 Knapt et år efter overbordskylningen af De næste seks år fortsatte Bagge sej- containerne modtog Bagge og jeg i alt ladsen i europæisk fart, og sluttelig i 1988 seks stk. anbefalede breve, hvori vi blev solgte han skibet og gik på pension. holdt ansvarlige for erstatning af tabet af varerne. Kravet, der sluttelig blev rettet m/s POSEIDON af Hadsund. Skibet var et mod Bagge alene, var på ca. 38 mio. kr. og af den type på 399 brt., der blev bygget på fremkom lige inden forældelsesfristen Frederikshavn Skibsværft og havde en ville træde i kraft. dødvægt på 1.170 tons. Skibet blev bygget Sagen blev selvfølgelig overgivet til som m/s IDA BRES og hed i en periode Skuld og verserede i flere år. Det viste sig, også m/s SANTONI . at fabrikken gennem datterselskaber både POSEIDON var ved overgangen til dispo - var ejer af mæglerfirmaet, der havde nar - nering hos mig ejet af min mangeårige ret Bagge til at underskrive »under dæk« gode ven Einer Sørensen samt tømmer - konnossementer, samt var ejer af lad - handler Gorm Jensen i Hadsund. Tidligere ningsforsikringsselskabet. Grunden til det havde der i ejerstaben også været en en - fremsatte krav var primært rejst, fordi af - treprenør samt skibsmægler Palle Svend - skiberen ville have ryggen fri overfor re- sen i Mariager. assurandørerne i både Europa, USA og Einer og jeg havde kendt hinanden helt Japan. Kort før sagen skulle for retten, tilbage i tiden, hvor han ejede træskibet blev der indgået et forlig, hvor Skuld be - CHRISTIAN på 140 tons dw. Vi havde ofte talte ca. kr.125.000,-, hvoraf Bagge over de talt om, at disponeringen af hans skib skul- næste tre år skulle betale omkring tre fjer - le foregå fra Holbæk, men jeg gjorde ham dedele af beløbet, ligesom den alminde - det samtidig klart, at det så sikkert var slut lige præmie også steg på grund af skade- med at komme hjemover for at laste salt ud statistikken. fra Mariager. Årene gik med flere anløb af

POSEIDON af Hadsund som IDA BRES af Assens, Frederikshavner fra 1970 på 1230 tdw. (BC).

50 Holbæk og hyggelige samtaler, og pludselig Tilbage til tiden som en dag ringede Einar og sagde, at nu var selvstændig skibsmægler tiden inde til af skifte over til Fisker & I slutningen af 1975 kom Einer til Holbæk Bom. Trods dette skifte fik skibet nogle en - for losning af en last salt fra Mariager. Det kelte laster salt ud fra Mariager, men blev var med hans daværende træskib m/s ellers fortrinsvis beskæftiget i nordeuro - ACTIV , der var ex SVENDBORG ex MONA , pæisk fart, gerne med gødning fra Herøya oprindeligt bygget som ca. 200 dw, men se - eller korn indenrigs. Småskibsfarten for - nere nedmålt til den magiske 159 tons nægtede sig ikke, selv om skibet var blevet grænse. Med om bord havde Einar en større. Dog kom skibet også af og til på lidt journalist fra Jyllands Posten, der skulle længere ture til England og Nordspanien, skrive om småskibsfartens ringe kår og især efter Einers søn Peter kom hjem for at eksistensmuligheder, hvor fragtmarkedet afløse faderen ind imellem. var så dårligt, som det næsten kunne blive. Den længste tur blev nok en rejse fra Inden journalisten tog tilbage til Århus, in - Sverige til Livorno i Italien, men da skibet terviewede han også mig om skibenes kår, på grund af sommertiden måtte i ballast og begge artikler blev bragt i Jyllands Po - helt til Nordfrankrig for at få last igen, sten den 14. december. blev der ikke meget overskud ud af en Lokalt havde vi mange venner på hav - sådan rejse. nen, men specielt var det forretningsføre - Da jeg stoppede mit aktive virke med ren på DLG og den autoriserede vejer udgangen af år 2000 for at gå på efterløn, (den kongelige vejer, som det hed i fol - skiftedes disponeringen til Carl Elgaard kemunde) vi knyttede kontakt til. Det Shipping i Århus. Dér har skibet været be - blev så gode venskaber, at vi kom sammen skæftiget, indtil det i året 2008 blev solgt privat og endda var en tur på ferie sam - til Sydamerika. men med dem til Mallorca.

Holbæk Havn 7. december 1973 med ACTIV af Hadsund i forgrunden side på LITA af Ålborg, begge med cement. Den inderste af de næste tre er LAKSEN af Nørresundby. (FK).

51 Lastning af korn på Holbæk Havn. (FK).

Når jeg skriver vi, skyldes det, at min kerte« ende af havnen, hvilket bevirkede, kone var begyndt at arbejde med på halv - at skibe, der blev lastet med transportbånd dagsbasis, hvor hun passede bogholderiet. (og det skete i de fleste tilfælde), blev af - Den arbejdsindsats var fleksibel, hvilket brudt i lastningen i halve timer ad gangen, indebar, at hun kunne være hjemme igen, da transportbåndene skulle fjernes imens. inden vore piger kom fra skole. Det indebar at otte-ti hængertræk og hav - Det kunne selvfølgelig ikke undgås, at nearbejdere troligt måtte vente, hvilket i nogle ikke brød sig om min til tider lidt sidste ende kostede alt for mange res - dominerende person, men det var heldig - sourcer. Til sidst bad jeg havnens ledere vis få. Hvis en havn skal fungere optimalt, diktere DSB, at de skulle udføre denne må der være personer, der ind imellem be - rangering, enten før arbejdet gik i gang på stemmer forretningsgangen. I sidste ende havnen, eller efter det var indstillet. Re - er det selvfølgelig havnens myndigheder, sultatet blev, at havnekaptajnen kom og men havnekaptajnerne holdt sig klogelig gav mig et rangerregulativ fra attenhun - i baggrunden, så længe vi selv kunne klare drede-og-hvidkål, hvilket jeg ikke kunne ærterne. bruge til noget, da det var i DSBs favør . Der var dog en rangermester fra DSB, Heldigvis var forvalteren på Superfos der absolut ikke kunne fordrage mig og meget forstående, og vi enedes om at kaldte mig for »kongen af Holbæk Havn«. skubbe tomme banevogne væk til fyraften Pudsigt nok er sådanne følelser i reglen og stoppe ankommende vogne lige før gengældt, hvilket også var tilfældet over havneområdet begyndte, med mindre fir - for ham. maet stod og manglede en eller anden Problemet med DSB var den, at der vogn. Det passede ikke rangermesteren, altid skulle rangeres med toget midt på og jeg kom aldrig på talefod med ved - formiddagen, hvor alt var i fuld gang. Det kommende. var meget sjældent havnerelateret gods, Kun en eneste gang er jeg blevet så der kom per bane, men derimod mest fo - uvenner med en skipper, at jeg måtte derstoffer og gødning til Superfos. Dette smide ham ud fra kontoret, selv om han firma var desværre placeret i den »for - ret beset var kunde hos os. Det var skibs -

52 fører Aage Poulsen fra m/s KAMINA (alias satte nærmest fik et chok. Jeg råbte pe - Aage »bundgas«), der var ankommet med gende mod døren: »Ud!«. Bagefter rin- en ladning karbid i tromler. gede jeg til Chr. Jensen i Aalborg, der dis - Losningen foregik på den gammeldags ponerede skibet og fortalte Herluf Møller måde med to tromler i kæder per gang, om episoden, hvorefter han sukkede: »Åh og – indrømmet – det tog alt for lang tid. nej, nu ikke også hos dig«. Efter Aages anvisning lod jeg smeden Næste gang skibet kom til Holbæk, var fremstille et åg med kæder hængende, så det af befragteren adresseret til vore na - man kunne losse otte tromler per gang, boer, men jeg gik alligevel om bord for at men det kom aldrig til at virke, for inden hilse på. Da jeg forsigtigt bankede på de sidste kæder var hægtet på, faldt de døren og spurgte, om jeg måtte komme første kæder af – til stor frustration for ind, blev jeg hjerteligt modtaget af Aage alle. Næste eftermiddag meddelte Aage med besked på, at jeg altid var velkom - mig, at de tromler, der var i skibet til fyr - men ombord. Siden da ville han kun til aften, ville besætningen smide på kajen. Holbæk, hvis Fisker & Bom blev udpeget Jeg foreholdt ham så, at det var forbudt som agent. bl.a. på grund af brand- og eksplosions - I april måned 1976 døde vejeren Evald fare, hvilket han kunne få bekræftet af Hansen ret så pludseligt. Vi havde flere havnekaptajnen. Efter længere diskussion, gange talt om, at en kombination af skibs - hvor han bl.a. fremkom med injurier om mægler og vejer ville være en god ting i de sammenspisthed etc., blev jeg så gal, at jeg mindre provinshavne. Da omsætningen på hamrede næven så hårdt i bordet, at de an - havnen i en periode havde ligget i den

Skibsmægler Flemming Knudsen foran den ny vejerbod og mæglerkontor på Holbæk Havn ved indvielsen den 22. januar 1979. (FK).

53 nedre ende, havde vi praktiseret at dele og for gammel, besluttede vi i 1978 at en mands arbejdskraft, så denne passede bygge nyt kontor med tilhørende brovægt vejerboden om formiddagen og var retur på 18 meters længde og 60 tons kapacitet. hos os om eftermiddagen. Efter anmod - Den blev taget i brug i januar måned året ning fra enken blev jeg af politimesteren efter. Det var også tiltrængt, da havneom - konstitueret som vejer, da stillingen offi - sætningen igen var begyndt at tage til. cielt skulle opslås ledig. En del mennesker Et par af de lidt specielle opgaver, vi har troede fejlagtigt, at man blev offentligt haft med at gøre, var bl.a. da atomprøve- ansat med fast løn, så da de fandt ud af, stationen på Risø ved Roskilde Fjord i at alt var for egen regning og risiko, faldt 1980 skulle have ekspederet godt 4.000 de fleste ansøgere fra. Til min ansøgning tons uranmalm, der i to omgange ankom havde jeg vedlagt en anbefaling under - med m/s EDITH NIELSEN fra Kvanefjeldet skrevet af samtlige firmaer på havnen inkl. på Grønland. Der var fra starten stor Holbæk Shipping, der var vore konkur - ståhej med demonstrationer og avisartkler renter (senere kolleger). Ligeledes havde om modstanden mod disse transporter. Handelstandsforeningen også givet sin an - Losningen blev dog afviklet uden nævne - befaling, så bestallingen kom problemløst værdige episoder, og ved det andet anløb i hus. var der næsten ingen tendens til mod - Den politibetjent, jeg har omtalt ved stand. min ankomst til Holbæk, kom i ansøg - En anden speciel opgave opstod året ningsperioden ind på kontoret og fortalte, efter i februar måned. Ved DLG havde at han uopfordret havde været inde hos det hollandske skib m/s BANJAARD lastet »Mester« og sagt til ham, at det var mig, 829 tons raps, der skulle til flodhavnen der skulle have jobbet! Spyck i Tyskland. Skibet afgik sidst på Da den gamle brovægt både var for lille dagen, og da kaptajnen var godt kendt i

Den hollandske coaster BANJAARD sat op på grunden ved Odden Færgehavn efter grund - stødning på Sjællands Rev 12. februar 1981. (FK).

54 området, ville han ved Sjællands Odde Midt i januar måned aflagde en politi - sejle gennem Snekkeløbet. Da han ikke betjent, jeg kendte godt, et besøg sidst på umiddelbart fandt anduvningsbøjen, æn- en fredag eftermiddag og fortalte mig, at drede han mening og ville gå nord om sagen efter hans mening blev grebet helt Sjællands Rev. Det var dog lidt for sen en forkert an. Han anbefalede, at jeg kontak - beslutning, for under manøvren ramte ski - tede politimesteren og bad om at få hav - bet nogle store sten, hvorved det sprang nen spærret totalt af, så man i hvert fald læk. Jeg anbefalede ham at gå ind i Odden kunne losse til lagre på havnen. Færgehavn og sætte stævnen på grund i Vor egen JATILE var også strejkebundet den sydlige side, hvor vandstanden var lav. med en last majsgriets, der skulle på lager. Jeg kørte straks derop og fik arrangeret og Da havnens egne kranførere på dette tids - påbegyndt genlosning af varen midt om punkt endnu ikke turde gå i arbejde, blev natten ved hjælp af lastbilkran samt en der arrangeret en kran på larvefødder, der stenfisker fra Odden Havn. Svitzer blev kom med blokvogn fra ved 23- også tilkaldt, men dog kun med landværts tiden. Losningen blev straks påbegyndt og grej. var tilendebragt næste morgen tidlig med Da skibet ikke havde nogen dobbelt - vort kontorpersonale som lempere i ski - bund, måtte hele lasten oplosses og køres bet. tilbage til Holbæk, hvor det blev tørret Da JATILE udgående var sluttet for en igen over korntørringsanlæg. BANJAARD last raps til Tyskland, kontaktede jeg om blev midlertidigt tætnet og afgik tom di - morgenen straks DLGs lokale forret - rekte til værft i Holland for reparation. ningsfører og meddelte ham, at det var nu, En meget begivenhedsrig periode for os de skulle laste skibet, medens politiaf- opstod ultimo 1982/primo1983. I decem - spærringen var effektiv. Det turde man ber måned opstod der spontant en strejke dog ikke umiddelbart gøre fra hovedsæ - i Aalborg på grund af Schlüter-regerin - dets side i København, da man var bange gens ændring af dagpengereglerne, der for ødelæggelse af anlæg i de øvrige dan - forringede understøttelsen væsentligt for ske havne, især i Esbjerg, hvor det mo - løsarbejderes første ledighedsdag. Denne derne losseanlæg blev betjent af folk, der strejke bredte sig som ringe i vandet og var medlemmer af havnearbejdernes fag - ramte straks efter København. Mellem jul forening. Den indstilling ændredes dog ca. og nytår lossede vi i Holbæk et skib med en uge senere, hvorefter havnen igen blev jern, der blev omdirigeret til vores havn. afspærret, så der kunne blive losset so - Denne ekstra omsætning forsvandt dog jaskrå med en mobilkran, der af os blev hurtigt, da strejken var landsdækkende lejet på , ligesom der samtidig efter nytåret. Vi forsøgte flere gange at kunne lastes raps fra siloanlæg. komme i gang igen lokalt mod lovning på, Aktionen skulle starte ved 17-tiden, og at der ikke ville blive ekspederet varer, inden da var selveste politimesteren på der oprindelig ikke var bestemt for hav - vort kontor for at tilse situationen. Da kra - nen. Det lykkedes ikke i første omgang, da nen lod vente på sig, blev der fra Roskilde busfulde af strejkevagter ankom fra Kø- Politi sendt en patrulje ud mod Køge. Her benhavn og blokerede al losning og last - holdt blokvognen stille, som den skulle i ning, selv om de lokale folk var indstillet myldretiden! Den blev straks beordret vi - på at arbejde. Midlerne var blandt andet dere og ankom med politieskorte til Hol - ødelæggelse af el-installationer på diverse bæk, for at man kunne være sikker på, at grej samt nedkastning af jernaffald i silo - den hurtigste vej ad motorvejen blev be - riste og opskæring af bildæk m.m. nyttet.

55 Strejkesituationen januar 1983 på Holbæk Havn. (FK).

Journalisten på den lokale avis kom Da vi en nat var færdige med at losse, også til stede for at høre, hvad der skulle kom vicepolitichefen hen til mig og sagde, ske, fordi han havde hørt, at der holdt fem at nu måtte han hellere følge mig hjem, alt lastbiler med anhængere ca. 15 km fra imens vi på politiradioen hørte, at demon - Holbæk. Enten havde han en meddeler i stranterne overfaldt blokvogntransporten politiet, eller også blev politiets radio af - med kranen på vej ud af byen. Demon - lyttet. Hans navn er Johan Kirk, og han er stranterne havde også smidt partisansøm søn af den kendte forfatter Hans Kirk, der på vejbanen for at forhindre lastbilernes bl.a. har skrevet romanen »Fiskerne«. Han varetransport, men heldigvis for os gik det elskede, når jeg et par gange havde ham ud over en patruljevogn, så den slags til - med om bord på nogle russiske skibe. tag blev hurtigt stoppet. Hans fars litteratur er velkendt i Rusland, Først i slutningen af februar måned blev og som gave kunne han forære besætnin - situationen normaliseret, men inden da gerne nogle af værkerne skrevet på rus - havde vi nogle meget travle måneder. sisk. Det gav altid en vodka eller to ekstra Bagefter udtalte flere af kunderne, at de fra kaptajnernes side. nok skulle huske vores indsats, hvilket Da det lykkedes os at losse og laste, også blev tilfældet. inden andre havne også kom i gang på lig - Da der i begyndelsen af 1980’erne blev nende vilkår, blev jeg flere gange telefo - oplagret store mængder EF-korn rundt nisk truet midt om natten, ligesom en omkring, besluttede vi i 1984 at bygge to, vognmand, på en kro i oplandet, havde på den tid, store lagerhaller beregnet på hørt en busfuld havnearbejdere fra Kø- oplagring og senere afskibning af EF (se - benhavn tale om, at nu skulle de først til nere EU) korn. Det gik dog lidt anderle - Kalundborg, og derefter skulle de til Hol - des, fordi vi efter færdiggørelsen lang- bæk og »ordne« ham vejeren, der jo også tidsudlejede disse haller til det lokale var mig! NVA (Nordvestsjællands Andel). Der

56 blev dog under deres lejemål indlagret et sammensat hold fra avisen og mægler - EF-korn, ligesom DLG også havde EF- kontoret. Dommeren var italiensk – fra korn på havnen, men udskibningerne kom Milano – og var på det tidspunkt vor svi - til at foregå i store skibe, der lastede i Ka- gersøn. Fornøjeligt islæt med komsammen lundborg. Dog var der også en fortjeneste ombord bagefter! til vejeren, da kornet blev autoriseret vejet I sidste halvdel af 1980’erne var der og kontrolleret både ved ind- og udlag - nogle kolde vintre på stribe, hvor havnens ring. slæbebåd ofte kom på isbrydning. Det var I oktober 1985 ankom der et russisk normalt havnemesteren og hans havneas - skib med en årlig last vejsalt fra Aktu - sistent, der tog af sted, men en enkelt gang binsk, der ligger nede ved Det Kaspiske måtte jeg bistå, da Hyrup var syg. Havne - Hav. Det meste af rejsen foregik på russi - assistenten var Emil Albertsen, der var fra ske floder og kanaler og varede ca. 28 Ærøskøbing. Han havde bl.a. sejlet som dage op til Leningrad. Sådanne transpor - skipper i m/s GERT HANSEN og m/s MIMI ter kan ikke være rentable og kunne kun HANSEN , begge af Marstal. lade sig gøre, fordi afskiber, rederi og alt Direktøren fra det nævnte NVA skifter tilhørende var statsejet. Der havde forin - job og bliver chef for det daværende den anløbet været en landskamp i fodbold Stevns Andel, senere omdøbt til Østsjæl - mellem DK og USSR, så journalisten Kirk lands Andel (ØA), der i dag hedder Da - syntes, det kunne være sjovt at arrangere nish Agro. Firmaet ejede et siloanlæg, der en revanchekamp mellem besætningen og tidligere tilhørte Qvade på Køge Havn.

Holbæk Havn bliver islagt med hård frost. Her ses en situation fra havnen i 1969, hvor FB’s YMER assisterer. (FK).

57 ØA havde en temmelig stor omsætning Shipping, der var meget interesseret i en over havnen af korn og gødningsstoffer. fusion. Ved en kort forhandling faldt brik - Den nye chef opfordrede mig til at op - kerne på plads for både mæglerkontoret rette en filial i Køge, så vi også dér kunne og vejerboden, ligesom Sunesen fortsat varetage firmaets interesser. Da de tyske skulle være ansat med beføjelser, der ikke kornhuse bakkede mig op om ideen, blev var mindre end de hidtidige. det en realitet fra den 1. oktober 1987 – på I dag er alle tre firmanavne ved en yder - dato 19 år efter jeg blev selvstændig i Hol - ligere fusion kommet ind under ship - bæk. ØA ønskede også, at jeg oprettede ping.dk, der er en »internationalisering« en autoriseret vejerbod i Køge, selv om af firmaet Julius Mortensen & Co. i Fre - der i forvejen var en autoriseret vejer. dericia. Erhvervet var i mellemtiden blevet li - I året 2000 bestemte jeg mig til at stop- beraliseret, så beskikkelsesproceduren var pe mit aktive virke og gå på efterløn. Jeg bortfaldet. Det var meget svært for de ek - havde en gentlemanagreement med vore sisterende vejere at forstå, at der nu kunne naboer Holship om en forkøbsret fra deres være flere vejere i en by, hvorfor noget side til at overtage både mæglerkontor og sådant blev hårdt modarbejdet i Vejerfor - brovægt. Det skete den 1. oktober 2000. eningen. Da både den eksisterende vejer i Igen den samme skelsættende dato. Min Køge og jeg selv var bestyrelsesmedlem - kone stoppede derfor sit virke med ud - mer i foreningen, tog vi debatten inden for gangen af september måned, hvorimod disse rammer. Selv om det var ugleset, jeg – ifølge kontrakten – skulle fortsætte måtte jeg til sidst meddele bestyrelsen, at året ud, så der kunne foretages en gli - den nye brovægt ville blive oprettet i dende overtagelse. Køge, hvilket skete i juli måned året efter. I samme periode vedtog Holbæk Kom - Det er til dato den eneste by i Danmark, mune at nedlægge trafikhavnen og bruge der har to autoriserede vægte. arealerne til beboelse i stedet for til hav - Et par år senere henvendte Baltic Ship - neformål, ligesom det er sket i mange ping i København sig til mig for at høre, andre mindre havne. om jeg var interesseret i at overtage deres Denne proces er dog stagneret noget datterselskab Danba Shipping i Køge. Det her i skrivende stund anno 2008, så der blev vi ret hurtigt enige om, hvorefter en losses og lastes stadigvæk skibe i Holbæk ret stor part af omsætningen over Køge Havn. Havn blev ekspederet af os. De første dage af januar måned 2001 Aktiviteterne i Køge var fra starten lagt brugte jeg til lidt oprydning, og den 12. i et anpartsselskab, hvor lederen i Køge, januar 2001 blev der holdt en dejlig af - Niels-Erik Sunesen, var medejer. Det blev skedsreception for mig, hvor der kom ven - endvidere aftalt, at han senest ved min ner og kolleger fra hele landet, ligesom pensionering havde forkøbsret til samtlige det samme skete med folk fra Lübeck og anparter og dermed kunne blive eneejer. Hamburg. I sidste halvdel af 1990’erne tog vi skridt Tiden som skibsmægler var forbi, men til generationsskiftet, men kort før mål minderne har man da lov at have! sprang Sunesen fra. Begrundelsen var den, at han ikke ville være bundet så hårdt til Fotos i artiklen: (FK) er fra skibsmægler Flemming forretningen, som jeg til tider havde været Knudsens scrapbog, (HMP) er fra Holger Munchaus i Holbæk, da han også havde sin familie at Petersens samlinger og (BC) er fra Børge Christen - sens billedsamling. De ikke mærkede er fra museets tage skyldigt hensyn til. Han havde forin - samlinger i lighed med de andre ikke markerede i den haft samtaler med ledelsen af Ohlsson årbogen.

58 En lille brik i et stort spil – englændernes angreb på Marstal i 1808

Af KARSTEN HERMANSEN

En overraskende nyhed ethvert anslag mod området blev meddelt Det var allerede blevet mørkt lørdag den hans højeste overordnede hurtigst muligt. 1 9. april 1808, da lensgreve Frederik Ahle - Det store spørgsmål er så: hvorfor an - feldt Laurvig nåede hjem til Tranekær Slot greb englænderne Marstal, og hvilken be - efter en tur til Hou på Nordlangeland. tydning fik krigen 1807-1814 i det hele Havde han haft bare en anelse om de ven - taget for Ærø og for det dansk-norske mo - tende nyheder, havde han næppe udsat sin narki? Ja, det er en længere historie, som hjemtur til efter mørkets frembrud. Der udspringer af Danmarks rolle i de poli- kan derfor ikke være meget tvivl om, at tiske og militære alliancer på europæisk han blev temmelig overrasket ved mel - plan. Det er med andre ord historien om dingen om, at to engelske fregatter, som den gang, Marstal blev en lille brik i et havde lagt sig i farvandet mellem Lange - storpolitisk spil. land og Ærø, havde sat tre barkasser – ka - nonbåde – i vandet og roet ind for i første Florissante forudsætninger omgang at tage et par jagter fra Marstals Slutningen af 1700-tallet kaldes ofte den store handelsflåde. Englænderne havde florissante periode, og florissant blev den haft held med at komme om bord på far - først og fremmest på grund af de krige tøjerne og sejle dem et stykke, men de og reformer, som hele tiden gav ny næring havde jo ikke lokalkendskab til vanddyb - til især den europæiske økonomi. I 1775 der og render, så kort tid senere stod de to indledte de nordamerikanske kolonier stjålne skibe på grund. Det var naturligvis deres løsrivelse fra Storbritannien. Med ikke et led i planen, og desperationen Uafhængighedserklæringen fra 1776 blev havde straks grebet de engelske søfolk, bruddet definitivt, men det hindrede ikke som satte ild til skibene og forlod dem. en krig i at udvikle sig stadig mere. Fransk - Marstallerne sendte omgående både ud mændene, som også var involverede i den for at slukke ilden på de brændende jag - nordamerikanske frihedskrig, fik afgøren - ter, men fjenden ville ikke acceptere sit de inspiration til deres egen revolution, da nederlag og begyndte at beskyde byen. England i 1783 måtte acceptere sit neder - Marstal var under angreb! lag i den nye verden. Europa kom derfor Mere havde Ahlefeldt Laurvig ikke fået ikke til at vente længe på nye uroligheder, at vide, men det var mere end tilstrække - og de mellemliggende år var tilmed præ- ligt til, at han straks fandt papir, pen og get af flere truende politiske kriser, så blæk frem og rapporterede nyheden til tiden var alt andet end stabil. I 1793 er- den nytiltrådte kong Frederik VI, som blot klærede den franske nationalforsamling en måned inden havde afløst sin psykisk englænderne krig, og på nær en våben - syge fader, Christian VII, på den danske hvile i årene 1802-1803 gik revolutionskri - trone. Lensgreven havde nemlig general - gene lige over i Napoleonskrigene, som kommandoen over , Taasinge først fandt en afslutning i 1815. og Ærø og måtte naturligvis sørge for, at Omverdenen forventede, at Danmark

59 holdt sig neutral, og danskerne holdt sig korn til Danmark og Sydnorge blev op - klogelig til denne forventning, for det gav hævet i 1785, stod marstallerne straks klar landet store muligheder for at lukrere på til at genoptage den lønnende fart. Inden de store landes krige. Både Frankrig og længe kunne man møde marstallere i Ro - England var betydelige kolonimagter, og stock, Stralsund, Greifswald, Wolgast, efterspørgslen af varer fra kolonierne ud - Stettin, Danzig, Elbing, Königsberg og løste et stort behov for neutrale skibe, som Memel. Her købte de korn – ikke mindst kunne foretage de nødvendige transpor - rug – som blev afsat i København. Der ter. På den anden side udløste netop den- blev også sejlet betragtelige mængder korn ne trafik en optrapning af en økonomisk til Norge. Marstallernes arbejdsområde krigsførelse, som udmøntede sig i talrige begrænsede sig imidlertid til Østersøen, og overgreb og opbringelser af neutrale og sejlads på England og fjernere europæiske dermed også danske skibe. 2 lande forblev nogen tid endnu en uprøvet Marstallerne tog også del i den floris - mulighed. 3 sante tids økonomiske opsving, selv om Men økonomiens og søfartens blom - Marstals skibe ikke gik i langfarten på string var skrøbelig, for alt stod og faldt fjerne kolonier. Det var derimod korn - med den militære udvikling og de deraf handel på nordtyske havne, som optog de følgende politiske initiativer og beslutnin - virksomme marstallere. Da et 50 år gam - ger. melt forbud mod indførsel af udenlandsk Den franske revolution havde skabt et

Marstaljagten ANNA MARIA ELISABETH , akvarel af H. A. Hansen, »Spillemandens Hans«.

60 magttomrum, som blev udfyldt på for - britisk havn eller var blevet undersøgt af skellig vis, indtil den unge korsikanske ge - engelske orlogsskibe, blev beslaglagt. Det neral, Napoleon Bonaparte, i 1799 blev siger sig selv, at ordningen stimulerede et Frankrigs reelle leder. Han havde marke - omfattende smugleri, eftersom de britiske ret sig som et militært talent ud over det varer var meget eftertragtede i det øvrige sædvanlige og dertil en glødende fransk Europa. Napoleon lempede derfor para - patriot og revolutionær. Han ville kunne doksalt nok selv systemet ved at sælge li - give Frankrig ro og stabilitet, tænkte flere, censer. I foråret 1807 forfulgte Napoleons og i 1799 blev han i realiteten Frankrigs tropper de russiske soldater, som var på leder, selv om han først fem år senere tilbagetog gennem Polen efter at have kunne krone sig selv som landets kejser. kæmpet på Preussens side. Den 14. juni Napoleon kunne føle sig sikker både på fandt der et afgørende slag sted ved Frankrigs og egne vegne, men det kunne Friedland, som lå blot hundrede kilome - ikke dæmme op for det magtbegær, der ter fra den russiske grænse. Det var signa - drev ham. Han forsøgte at true britiske in - let til zaren om at slutte fred. 5 teresser i det østlige Middelhav samtidig med, at han stræbte efter at begrænse den Russisk-fransk forståelse engelske handel med kontinentet, så vå- Fredsforhandlingerne skulle foregå på benhvilen mellem England og Frankrig neutralt område, og derfor blev Njemen- blev kun kort. I 1803 var han i færd med floden ud for Tilsit valgt. 6 Den 25. juni at planlægge en invasion af England, men 1807 kom zar Alexander kørende i vogn englænderne havde en stærk flåde, så pla - med stort følge til den ene bred, medens nerne lod sig ikke uden videre realisere. Napoleon ankom til den anden bred ri - I oktober 1805 lykkedes det den engel - dende i galop gennem et espalier af solda - ske admiral Nelson at ødelægge den fore - ter fra sin garde. I åbne både blev de to nede franske og spanske flåde i slaget ved herskere sejlet ud på en flåde midt i flo - Trafalgar. Dermed havde England opnået den, hvor forhandlingerne skulle foregå. det ubestridte herredømme til søs. Frank - Hver havde fem ledsagere, men flåden var rig og Spanien var udelukket fra havet, så stor, at den rummede to træpavilloner, men til gengæld var England afskåret fra så ledsagerne udgjorde intet problem. kontinentet, og det vidste Napoleon at ud - Problemet var til gengæld det altover - nytte til det yderste. 4 skyggende spørgsmål: hvad var betingel - Den fastlåste situation udelukkede gan - sen for fred? Zaren så gerne, at kongen af ske vist en egentlig konfrontation til søs, Preussen, Frederik Vilhelm, deltog i for - men det hindrede ingenlunde kejser Na - handlingerne, og Napoleon gav sig næste poleon i at beherske størstedelen af Eu - dag, om end uden begejstring. Af samme ropa. Østrig blev besejret i slaget ved grund inviterede Napoleon heller ikke Austerlitz i december 1805, hvorefter det preusserkongen med til spisningen i Tilsit vestlige Tyskland blev organiseret i Rhin - efter dagens forhandlinger. forbundet under Napoleons ledelse. Un- Om Napoleon egentlig vidste, hvad han der kampene i Jena og Auerstädt besej- ønskede at opnå ved forhandlingerne, står rede Napoleons tropper i efteråret 1806 hen i det uvisse. Zaren, derimod, ønskede, Preussen, og Napoleon udstedte som følge at Napoleon skulle indvie ham i sine over - heraf et dekret om en såkaldt fastlands- vejelser om Osmannerriget og dets mulige spærring. Ideen var i al sin enkelhed at deling. Desuden håbede Alexander, at lukke kontinentet som marked for eng - Preussen kunne blive genoprettet – også lænderne. Alle skibe, der havde anløbet selv om det måtte koste en del land – for

61 han var god ven med Preussens uheldige rede kravene senest den 1. december. Hvis konge, hvis land var blevet besejret af Na - det blev enden på sagen, ville Frankrig og poleons tropper. Rusland kræve, at Danmark, Sverige og Preussen genopstod rent faktisk, men i Portugal erklærede England krig, og hvis voldsomt reduceret skikkelse. Halvdelen de tre lande nægtede, var de fjender af af befolkningen og en trediedel af landet Frankrig og Rusland. Portugal og Dan - var væk. Dertil kom, at Napoleon ikke for - mark var på det tidspunkt neutrale lande, søgte at skjule, at Preussens genoprettelse hvorimod Sverige var i krig med Frankrig. var hans generøse offer til den russiske Sagde svenskerne nej til at erklære Eng - zar, så ingen kunne være i tvivl om, at Na - land krig, skulle Danmark erklære Sverige poleon indtog den stærkes rolle. Med hen - krig, og på denne måde forventede Na - syn til Middelhavet måtte Alexander love poleon at kunne nå sit mål om at lukke at trække sin flåde væk fra området, og hele det europæiske fastland for handel alle øvrige aftaler omkring Osmannerriget med englænderne. I aftalen indgik ikke et bestod af diffuse forestillinger, som i prak - udtrykkeligt løfte fra russisk side om at sis ikke betød noget som helst. Langt mere lukke af for engelske handelsskibe, men i interessant var det derfor, hvad parterne lyset af de øvrige aftaler om at gøre fælles kunne enes om i forholdet til England. front mod England, var der også på dette Den 7. juli 1807 kunne de franske og rus - punkt forståelse parterne imellem. siske befuldmægtigede underskrive tre Der var ingen af de tilstedeværende på traktater. Den første var offentlig og hand- Njemen-floden, som forestillede sig, at lede om fred og venskab. Den næste bestod England ville acceptere fredsbetingelser- af syv ledsageartikler, og den tredie og sid - ne, for kravene var ganske enkelt fuld- ste var en angrebs- og forsvarsalliance. stændig uacceptable, og derfor ville den I den officielle traktat besluttede zaren indviklede plan, som også omfattede Dan - og kejseren, at Alexander skulle tilbyde mark, med stort set 100 procents sikker - sig som mægler mellem England og hed blive bragt til udførelse. På den anden Frankrig. Som et led i aftalen skulle Na - side set var russerne ikke ubetinget be - poleon anerkende dette under forudsæt - gejstrede for at indlede en søkrig mod ning af, at England gjorde det samme i englænderne, eftersom de både i 1780 og løbet af en måned. igen i 1800 var gået foran i bestræbelserne Uofficielt havde freden mellem Eng - på at opretholde de neutrale landes ret - land og Frankrig imidlertid skrappere vil - tigheder på havet og så sent som i 1801 kår, idet den skulle tage sit udgangspunkt havde accepteret Englands opfattelse af i to centrale franske krav: at englænderne neutrale landes rettigheder til søs i den en - skulle give afkald på deres herredømme gelsk-russiske konvention af 17. juni 1801. til søs, og at de skulle afgive alle franske, Men hvad enten russerne tøvede eller spanske og hollandske kolonier, som de ej, så var det en kendsgerning, at Frankrig havde erobret. Til gengæld ville kong og Rusland nu havde lagt en fælles plan, George III få Hannover tilbage. og offeret var klart og utvetydigt Eng - Det var betingelserne, som Alexander land. 7 og Napoleon besluttede at præsentere for englænderne. Nægtede de at slutte fred på Danmarks neutralitet falder disse betingelser inden den 1. november, For at ramme England måtte Portugal, havde Alexander sit ultimatum klar, nem - Sverige og Danmark imidlertid rammes lig at Rusland ville gå sammen med først. England var målet, men de øvrige Frankrig, med mindre briterne accepte - lande var midlet.

62 For Danmarks vedkommende havde kurfyrstendømmet Hannover i 1803 var det i efterhånden flere år stået klart, at franskmændene pludselig kommet ubeha - tiden var løbet fra de store erobringskrige, geligt nær ved Holstens grænse, og de dan - men det forhindrede jo ikke andre i at ske landstyrker var slet ikke rustet til op- have ambitioner om at erobre noget fra gaven, hvis situationen skulle udvikle sig Danmark. Den væsentligste trussel kom til et fransk angreb. I Østersøen var både fra Sverige, som gerne så Norge skilt fra Rusland og Preussen optaget af at etab - Danmark og i stedet sat under svensk lere et samarbejde med Danmark, i fald styre. Svenskerne havde deres gode området blev truet eller direkte angrebet grunde til den lidet nabovenlige ambition, af Napoleon. Men alle udenlandske til - eftersom de var presset af deres store rus - nærmelser havde været på et niveau, som siske nabo i øst. Danmark kunne styre uden om, og den Styrkeforholdet mellem nabolandene danske neutralitet havde dermed kunnet var altså hårfint, og det gjaldt om at holde opretholdes. For at tilfredsstille russerne balancen. For at kunne modstå et svensk og preusserne var der ganske vist blevet angreb og for at sikre trafikken til Norge samlet 20.000 soldater i Holsten under havde Danmark derfor en flåde, der var kronprins Frederiks ledelse i Kiel, men større end svenskernes. Siden 1773 havde dette militære skridt var ikke taget som Danmark og Rusland haft en aftale om led i en egentlig udenrigspolitisk aftale at hjælpe hinanden i tilfælde af et svensk med de to store Østersølande. 8 angreb, men da størrelsesforholdet var Efter freden i Tilsit 1807 stod Danmark musens over for elefanten, var Danmark ved en skillevej. Der var to veje at gå, men langt hen ad vejen gjort til Ruslands lydige ingen udvej. En alliance med England ville lillebror. Af samme grund havde Dan - udsætte Danmark for Napoleons trop per, mark været nødt til at acceptere russernes og det ville ikke vare ret længe, før Jylland neutralitetsforbund i 1780 og i 1800, men var tabt. Monarkiet ville vakle, og landet offeret havde været til at leve med, da det kunne snart være udslettet fra Europa - rent økonomisk skæppede godt i kassen at kortet. Russerne samarbejdede fra tid til være neutral, når England og Frankrig kri - anden med Napoleon, og gik Napoleon gedes, for så overgik den franske handel ind i Danmark, kunne man frygte, at rus - til de neutrale lande og forgyldte blandt serne ville bakke op, for så kunne de andet de københavnske købmænd. Hvad måske få grønt lys til at erobre Finland, den danske regering nok bare havde medens svenskerne efterfølgende kunne glemt at tænke helt igennem var, at eng - blive godtgjort med dansk territorium i lænderne selvfølgelig nok kunne gennem - form af Norge. skue den trussel, der lå gemt i det russiske En alliance med Frankrig ville være dø- neutralitetsforbund i 1800, og det måtte den for den florissante handel. Englæn - København bøde for ved slaget på reden derne ville opbringe danske skibe i hobe- den 2. april 1801. Da admiral Nelson og tal, og konkurserne ville følge på stribe. hans flåde var borte, erkendte regeringen, Slaget på reden i 1801 havde givet et umis - at når det gjaldt England og søhandel, så forståeligt signal om de potentielle vilkår. var der brug for større forsigtighed i frem - Englænderne havde længe kunnet læse tiden. skriften på væggen. Uanset hvordan situa - I årene efter 1801 havde der ved flere tionen udviklede sig, ville der komme et lejligheder været brug for diplomatisk øjeblik, hvor Danmark var nødt til at be - sans, når Danmark skulle begå sig mellem kende udenrigspolitisk kulør, men tids - Europas stormagter. Da Napoleon besatte punktet blev udsat og udsat. Engelske

63 henvendelser i efteråret 1806 havde fået fristes til at tro, at udenrigsminister Can - Danmark til at meddele, at hvis Napoleon ning bare ikke hæftede sig ved efterret - forlangte de danske havne lukkede for en - ningernes troværdighed, da det hele gelske skibe, ja så ville England være en egentlig svarede lidt for godt til englæn - naturlig forbundsfælle for Danmark. Men dernes forventninger – og måske endda den britiske regering vidste jo udmærket, ønsker. Hvem ved? hvor langt de danske magtmuligheder Englænderne forlangte ikke at få den rakte, hvis det blev alvor. Og adgangen til danske flåde, men krævede derimod råde - de baltiske markeder i Østersøen var livs - retten. Sagde Danmark nej, ville landet vigtig for englænderne, så Danmark var blive belejret og hovedstaden bombarde - under skærpet opsyn. ret. Under de diplomatiske forviklinger, I maj 1807 forlød det, at den danske der udspillede sig i de følgende dage, flåde var udrustet og gjort sejlklar. Det glemte kronprins Frederik under sit korte kom den engelske regering for øre via di - ophold i København – han havde ellers plomaten Lord Pembroke, som opholdt taget fast ophold i det militære hoved - sig i København på dette tidspunkt. Hidtil kvarter i Kiel – at meddele, at den danske havde englænderne kun hørt, at den dan - flåde skulle ødelægges, så den ikke kunne ske flåde var aftaklet, så de nye aktivite - falde i hænderne på fjenden. Den 72-årige ter måtte betyde, at danskerne var gået i generalmajor Peymann, som stod i spid - forbund med Napoleon, konkluderede sen for Københavns forsvar, satte ikke på briterne. Tiden var dog ikke inde til et an - eget initiativ ild til flåden, og da den en - greb endnu, men situationen blev skærpet gelske frist på otte dage var gået, gik de ikke så lidt, da en britisk agent i Le Havre engelske tropper i land ved Vedbæk den kunne fortælle, at Napoleon nu planlagde 16. august 1807. Den 2. september tog eng - at invadere Holsten og ville kræve den lænderne fat på bombardementet af Kø- danske flåde udleveret til brug for et benhavn, og tre dage senere var store dele fransk angreb på Irland. Da der opstod af byen jævnet med jorden. Den 20. okto - rygter om, at engelske skibe blev holdt ber sejlede de første 100 skibe nordover ude fra holstenske havne, havde den en - gennem Øresund, og næste dag fulgte den gelske udenrigsminister George Canning engelske hovedstyrke på 80 skibe og 243 hørt nok. Bægeret var fuldt, og den 18. juli transportfartøjer. Den svenske konge var gav han den engelske flåde ordre til at ligefrem taget til Helsingborg for at be - gøre sig klar til afsejling. For at lukke af tragte skuet og nyde arvefjendens ydmy - for enhver kommunikationsmulighed blev gelse. Danmarks stolthed var knust! 9 alle engelske havne hermetisk lukkede. Københavns bombardement var på Intet skib – stort eller lille – kunne anløbe mange måder en uretfærdighed, for selv eller afsejle nogen engelsk havn fra den om danskerne havde lukreret på neutrali - 22. juli og indtil den 31. juli, da de engelske teten og måske netop derved provokeret flådefartøjer havde været i søen fem dage. de større lande i nabolaget, havde den Ingen anede noget i Danmark, men den 8. danske politik dog først og fremmest væ- august lå 22 engelske linieskibe, 12 fregat - ret forsigtighedens. Orlogsskibene var jo ter, en del mindre skibe og et større antal netop ikke blevet udrustede i foråret 1807, troppetransportskibe opankret i Øresund og den danske regering havde – trods sti - – klar til angreb. Hvad englænderne imid - gende pres fra både England og Frankrig lertid ikke vidste noget om var, at alle – evnet at holde fast på neutraliteten. Men de udslagsgivende rygter om Danmarks det hjalp alt sammen ingenting, for geo - gøren og laden var det rene opspind. Man grafisk set lå Danmark som en prop i en

64 flaske, og englænderne ville ikke have Uden Frankrigs støtte havde Danmark handelsmæssige flaskehalsproblemer, når ikke en chance, og af samme grund forblev de skulle handle korn, tømmer, tjære og Frederik VI loyalt ved Napoleons side lige tovværk med de baltiske lande. Napoleons til den bitre ende, eftersom et aftalebrud fastlandsspærring siden 1806 mod britiske med usvigelig sikkerhed ville have udslet - skibes anløb på det europæiske kontinent tet helstaten. var besværlig nok endda. Den blomstrende handel visnede, og Den store danske orlogsflåde, som først Danmark blev som en fredløs på det hav, og fremmest var etableret for at holde der havde tjent landet så godt i de nu for - svenskerne fra livet, var for farlig for Eng - gangne florissante år. 12 land at have liggende i København. Ikke fordi Danmark i sig selv kunne udgøre Ind i Napoleonskrigen nogen trussel mod det britiske imperium, Det var langt hen på efteråret, da Dan - men fordi flåden kunne falde i de forkerte mark allierede sig med Napoleon, og på hænder, altså Napoleons. 10 det tidspunkt var de engelske orlogsskibe Endelig hører det med til historien, at sejlet hjem til England i vinterhavn. Selv englænderne ikke havde tid til at vente på, om briternes svar på den danske krigs- at tingene udviklede sig. Vinteren stod erklæring kom den 4. november 1807, blev nemlig for døren, og længere end til okto - den danske indenrigsfart derfor skånet, ber eller november kunne krigsskibene indtil isen var væk i foråret 1808. Men så ikke blive i de nordlige farvande. Sagen var freden også forbi. Englænderne duk - måtte derfor have en hurtig afgørelse. 11 kede op alle vegne – enten i krigsskibe Danmark var altså ikke fjenden, men eller i kaperskibe – og transporten af varer derimod en lus mellem to negle. Derfor er blev pludselig meget kompliceret. Mange angrebet på København da også blevet danske søfartsbyer måtte betale en høj kaldt et venskabeligt bombardement og pris, når deres flåde svandt ind som følge en præventiv krig, selv om det både i øje - af opbringelser og forlis, hvis et jagtet far - blikket og i det længere perspektiv ko - tøj var kommet for tæt ind under land. stede Danmark ufatteligt dyrt. På den anden side set var der gode mulig - Da den engelske flåde havde forladt heder for at advare skibene, og ved de København med sit rov, var tiden inde til mange batterier, der skød op langs ky - at vælge side. Og valget var let, for man sterne, kunne skibene søge dækning. Flå - kunne naturligvis ikke slutte sig til Eng - dens kanonbåde kunne yde beskyttelse på land, som med sit altødelæggende bom - særligt udsatte vandveje, så skibene i de bardement havde sat København i brand indre danske farvande var trods alt ikke og stjålet landets samlede flåde på nær de fuldstændig prisgivet. skibe, der ikke var hjemme. Alliancen Værre var det for den del af den danske kunne derfor kun indgås med Napoleon, handelsflåde, der besejlede europæiske som var villig til at garantere helstatens havne og Middelhavet. De blev opbragt i selvstændighed og en generobring af flå - større stil. Koloniskibene til Dansk Vest - den. Alliancetraktaten blev indgået den indien blev gjort til priser og prisedømt, 31. oktober 1807, og dermed var Danmark medens kolonierne blev inddraget som en ikke alene en del af Napoleons fastlands - del af det britiske koloniimperium under spærring, men Danmark skulle også gå krigen. Det gav de danske plantageejere med ham i hans krig mod England. adgang til det store britiske marked, men Kronprins Frederik vidste, hvad han derudover vakte øernes besættelse langt gjorde, da han skrev under på traktaten. fra nogen form for dansk begejstring.

65 Også de to danske kolonier Trankebar og slutter ikke her, for der var selvfølgelig en Serampore i Indien blev besat af englæn - mindre, men dog ikke ubetydelig detalje: derne i 1808. Koloniskibene forsvandt, og skibene skulle købe britiske licenser for at ingen kunne være i tvivl om, at Danmark opretholde trafikken, og dermed fik den var i krig. 13 engelske imødekommenhed en passende Briterne var dog ikke helt hjerteløse. økonomisk refusion. 14 De tillod farten på de nordatlantiske øer, Også Marstal mærkede krigen, men de så hverken Grønland, Island eller Fær- 23 Marstalskibe, som i midten af august øerne skulle lide under krigstilstanden. 1807 var på vej med korn til Norge, var Men historien om de humane englændere heldige, for de nåede at vende om, da de

Marstaljagt, maleri af Johan Kock.

66 blev klar over, at englænderne havde alarm. Der blev sat ild til den nærmeste spærret Storebælt. 15 bavn, og snart brændte alle øens bavne, og Men én ting var sejladsen, en anden var kirkeklokkerne, som landfogeden kun til - beboernes sikkerhed. Danmark var i krig, lod at bruge som stormklokker, ringede og og København havde for længst mærket, meldte om fare. Snart var landeværnsfol - hvad dét betød. Men hvem sagde, at eng - kene og det nyetablerede borgerkom - lænderne ville nøjes med at ramme ho - pagni på vej til deres mødesteder for at stå vedstaden? Hvor var der sikkert og hvor kystmilitsen bi i den kritiske situation. længe? Alle måtte forberede sig på krigs - Men ved daggry havde fartøjet atter begi - tider – også på Ærø, som i militær hen- vet sig til søs og var næsten ikke at se inde seende var regnet som en del af Danmark, fra land. Det var altså falsk alarm – hel - selv om øen – bortset fra kirke- og skole - digvis – men det havde med al ønskelig ty - forhold – var en fuldgyldig del af hertug- delighed bevist ærøboernes patriotiske dømmet Slesvig. sindelag, når det gjaldt. Endnu inden bomberegnen over Kø- Kystmilitsen var inddelt i fire delinger. benhavn var faldet, blev lensgreve Ahle - De fire befalingsmænd disponerede over feldt Laurvig på Tranekær Slot – i sin 813 mand, som var fordelt over hele øen, egenskab af generalmajor for Langeland, om end midt- og vestøen var en smule Taasinge og Ærø – delagtiggjort i den nye bedre udrustet end den østlige ende. Kir - landfoged Peder Bogislaus Carstens’ be - keinspektør Ove Fabricius på Søbygaard kymringer på Ærøs vegne. Frygten skyld - var befalingsmand for 227 mand på Vest- tes først og fremmest, at der ikke længere ærø. Deres samlingssted var naturligt nok var håb om at have regulære tropper på Søbygaard. Møller Thomas Clausen fra øen. Det havde skabt en generel modløs - Ærøskøbing stod i spidsen for 202 mand, hed og frygt blandt ærøboerne – og ikke som skulle mødes på området med det uden grund. Risikoen for, at fjenden ville pudsige navn Spegesilden vest for Vinde - tvinge øen til at være del af en kommuni - balle. Hans Andersen på Gravendal havde kationsforbindelse til Sjælland, var nærlig - med 283 mand den største deling, og hele gende, og blev situationen pludselig en denne store flok havde samlingssted ved realitet, ja så havde man kun en håndfuld krydset mellem Store Rise og Dunkær. landeværnsfolk af reserven at slå sin lid til. Endelig var der Berthel Weber, som var Det var alt andet end beroligende, og for - møller i Marstal. Han havde den mindste nemmelsen blev kun skærpet af, at der for deling på 101 mand, som skulle møde ved nylig var dukket en fjendtlig brig op ud for møllen i Marstal. Marstal. Den var kommet faretruende Landfoged Carstens rapporterede alt nær, men der var ikke sket noget. Alligevel dette til generalmajoren på Tranekær Slot gav det en sær fornemmelse af at blive be - den 1. september 1807. 16 Carstens havde tragtet og overvåget. Hvornår marcherer tydeligvis sine bekymringer, og det forstår de engelske tropper hen over øen og rej - man godt. Især ved tanken om det, som ser videre om bord på skibene fra Marstal, han på det tidspunkt ikke kunne vide, spurgte Carstens sig selv. nemlig at København blot et døgn senere Klokken tre natten til den 1. september stod i flammer. 1807 var et ukendt skib på vej ind ved Vo - Og uroen blev siddende i kroppen på derup. Vagterne inde på land kunne se et ærøboerne. Nogle dage senere blev der lys, som snart blev til tre. Det så ud som nemlig tæt ved kysten observeret et par om, der blev sat joller i vandet med mand - danske jagter, som meget beroligende skab, og det var tilstrækkeligt til at slå snart skulle vise sig at være fra Marstal.

67 Endnu et par dage senere satte englæn - kær sendte ham en skriftlig instruktion om derne ild til et – muligvis hollandsk – skib, opgaven som kaptajn for borgerkompag - som kort efter drev i land som vrag, og i niet. 18 farvandet mellem og Ærø lå der i lang Medens stadskasserer Martensen var tid to brigger og spærrede vandvejen mel - bekymret for sit eget skind, var hans med - lem øerne. Men onsdag den 7. oktober var borger, landfoged Carstens, i de samme de pludselig væk, vejen til Als var atter far - dage optaget af de større linier, nemlig bar, og der dukkede ikke andre fjendtlige hvordan Ærø og ærøboerne kunne sikre skibe op. 17 Englænderne var gået i vinter - sig. Der var indkommet en række patrio - havn. tiske bidrag til bygning af en kanonchalup, Panikken bredte sig ikke desto mindre og det samlede beløb var nået op på 559 stille og roligt, for hvad ville der ske, når rigsdaler. Men der var brug for mere, for isen brød op, og englænderne vendte til - Carstens var helt klar over, at et tab af den bage? ærøske flåde ville bringe alle øens indbyg - Den 2. januar 1808 satte den 44-årige gere til tiggerstaven. Hvordan skal vi hol- stadskasserer i Ærøskøbing, Ernst Wil - de et angreb tilbage uden kanoner og med helm Martensen, sig til skrivepulten og en generel ringe bevæbning, spurgte han skrev til lensgreve Ahlefeldt Laurvig. Han lensgreve Ahlefeldt Laurvig, der i sin havde sine helt egne grunde til at nære en egenskab af generalkommando måtte vis bekymring for fremtiden, for da land - lægge øre til bekymringerne hver gang. Og fogeden i slutningen af august 1807 havde Carstens svarede selv: folkene måtte træ- samlet købingsboerne og oprettet et bor - nes i våbenbrug. 19 gerkompagni, var Martensen blevet udpe - Carstens var heldigvis ikke ene om at get til kompagniets kaptajn. Selv om kunne se situationens alvor. Ahlefeldt Martensen uden videre kunne få øje på Laurvig var helt enig i vurderingen og lod adskillige andre, som kunne varetage den- den blive bekendt på højere sted. Ærø var ne opgave langt bedre end han, var der vitterlig en vigtig ø i strategisk henseende. ikke noget at gøre. Carstens havde truffet En fjendtlig besættelse ville med lethed sin beslutning, og den måtte Martensen kunne spærre for kommunikationen mel - acceptere. Til gengæld bad han om en lem Holsten og Danmarks øer, men sam - skriftlig instruktion, så han vidste, hvad tidig kunne øen også levere levnedsmid- hans rettigheder og ikke mindst pligter ler, forfriskninger og vand samt rolige for - var. Der havde jo aldrig tidligere eksiste - hold til pleje af syge og sårede. Lensgre - ret et borgerkompagni, og det var kun de ven var ikke i tvivl om, at disse muligheder færreste, der havde prøvet at stå under mi - stod lysende klare for fjenden, som derfor litærkommando, så der var i allerhøjeste måtte forventes at forsøge at erobre øen. grad brug for en præcisering af opgaven. Det tjente vel egentlig ikke til ærøboer - Tanken om at forvolde skade på sine med - nes ære, at den merkantilistiske ånd og borgere, var det værste for Martensen, tankegang var fremherskende, medens pa - som ikke var født i byen, men havde boet triotismen lod noget tilbage at ønske. Men og levet der i 25 år. Han ville desuden man måtte respektere befolkningens flid nødig bringes i et modsætningsforhold til og ihærdighed. Den væsentligste frugt af byens øvrige borgere, men det var faktisk ærøboernes arbejdsomhed var flåden på uundgåeligt, for han havde allerede ople - næsten 300 skibe, og tabet af disse skibe vet misfornøjelse blandt folk, og det havde ville ruinere den ellers velhavende ø, forårsaget stor skade i hans virke. Derfor pointerede lensgreven over for kongen var det så vigtigt, at lensgreven på Trane - og kronprinsen og fortsatte: » hvorfor alt

68 mueligt maae anvendes for at see dem con - af, at alle skipperne returnerede til øen, serverede «. Men et ordentligt forsvar lod når skibene var nået til Kiel. Ellers blev sig ikke uden videre gøre, for der var et al - skibene konfiskeret. At efterlade nogle få vorligt militært problem, som stod i vejen: mænd, der kunne holde vagt ved den store Ærøs øverstkommanderende, grenader - Ærøflåde i Kielerhavnen, var dog helt i kaptajn von Schepelern af andet Jyske orden. 22 Regiment, kunne ikke enes med hverken I de sidste dage af februar kom der øvrigheden eller befolkningen. Tranekær - imidlertid kontraordre. Alle lastede Ærø- grevens ønske var derfor, at von Schepe - skibe skulle øjeblikkeligt og for egen reg - lern kunne blive afløst af en anden officer, ning udlosses. Når alt kornet var opgjort, som kunne lede øens bevæbning. Desuden skulle der udarbejdes en liste med angi - ansøgte Ahlefeldt Laurvig om anlæg af et velse af øens samlede behov for kornfor - batteri øst for Graasten, så man bedre råd. Herefter skulle skibene i havnene i kunne forsvare den smalle vandvej, der Søby, Ærøskøbing og Marstal udrustes gik tværs gennem Ærø og delte øen i to. med vagter, ligeledes for skippernes egen Endelig var der brug for to kanonbåde i regning. Ordren var naturligvis udsprun - Marstal og lige så mange i Ærøskøbing, så get af en lokal frygt for manglende forsy - der var et ordentligt beredskab, når fjen - ninger i det øjeblik, øens handelsflåde den gik til angreb. » Naar dette underda - blev ført bort til Holsten, men det var ikke nigst ansøgte naadigst bliver bevilget, alle, der forstod, hvorfor der skulle tages haaber jeg at conservere Hans Majestæt hensyn til almenvellet. Skipper Hans Han - Øen «, sluttede lensgreven uden at love for sen Nissen blev arresteret, da han ikke meget. 20 ville udstede en kvittering på sin ladning, Og det var givetvis klogt ikke at ud - og Christen Nissen fra Marstal ønskede stede garantier, for i begyndelsen af fe - Ahlefeldt Laurvigs kvittering på, at lens - bruar var øens forsvar pludselig svækket greven havde købt kornladningen. Lens - på grund af uenighed mellem amtsforval - greven bevarede imidlertid roen og sva- ter Hennings og hr. Langeland, som var rede blot, at med den indstilling blev han chef for hestetropperne. Der havde efter - smidt ud ad vinduet, hvis han ikke rettede følgende været en del afgang af soldater, sig. 23 men som tiderne var, måtte folkene skynd- På hele øen var våbentræning vigtig, og somst erstattes, da Ærøs flade land var i Marstal måtte borgerkompagniet under umuligt at forsvare uden et kavaleri. 21 sin nye leder, løjtnant Faber, 24 få skarpe Mere positivt var det, at Ahlefeldt Laur - patroner til de udleverede geværer, hvor - vig samme dag – den 6. februar 1808 – imod alle uden et kongeligt gevær selv kunne meddele landfoged Carstens, at måtte skaffe sig såvel pulver som kugler. lensgrevens rejse til København havde Ærøskøbings flåde blev sejlet til Svend - fået et godt udfald, idet kronprinsen hav- borg, og dermed var det kun skibene fra de bifaldet lensgrevens forslag til Ærøs Marstal, der kunne varetage transportop - sikring. Den stridbare kommandant von gaver. Den 11. marts 1808 gav Ahlefeldt Schepelern ville blive udskiftet med en æl- Laurvig besked om, at de sejlklare skibe i dre officer, og en ingeniør-løjtnant skulle Marstal skulle sejle til Rudkøbing og sejle tage sig af Graastens forsvar og sørge for kongeligt korn til Lolland og . Frag - kanonbåde – begge dele under lensgre - ten var 16 skilling pr. tons havre og 24 for vens overopsyn. Sidst, men ikke mindst, hvede og rug. 25 fik ærøboerne tilladelse til at sejle alle Det var i sig selv ikke noget problem, at øens skibe ned i Kiels havn på betingelse der igen var åbnet for udførsel fra øen,

69 men kornbeholdningerne skulle altså fast - 240 skarpe patroner. Det rakte imidlertid holdes. Skibene måtte derfor hver gang ikke langt, da der forståeligt nok var brug kontrolleres inden afsejling; ellers ville der for 120 geværer til 120 mand. Men det var hurtigt kunne udvikle sig smuglervirk - ikke det eneste problem, hr. Langeland somhed. Til det ærøske rytterkorps lå havde pådraget sig. I forbindelse med lan - der 200 tons havre klar til afhentning i deværnets nedlæggelse, som var foretaget Ristinge, så behovet for skibe til søtrans - efter en forordning af 25. februar 1808, port var åbenlyst til stede. 26 blev der nemlig lagt op til, at kompagni - Men det var ikke nok at fjerne de ærø- erne skulle øges til 200 mand. Det ærøske ske skibe, hvis fjenden skulle holdes borte. kompagni skulle altså forøges væsentligt, Der skulle mere til. Ahlefeldt Laurvig men blandt folkene på listen var der – planlagde at bygge batterianlæg og skan - ifølge hr. Langeland – mange, der end ikke ser på Langeland og Ærø – ved Graasten evnede at kaste geværet op på skulderen. og Trappeskov – og ideen blev godt mod - Oven i dette problem havde 45 muskete - taget i hovedkvarteret i København, hvor rer ved Langelands tiltræden erklæret sig der imidlertid ikke var nogle kanoner at syge, men da Langeland havde frasorteret få. De skulle skaffes lokalt, og netop den alle, der kunne gå bare nogenlunde og begrænsning kunne godt blive afgørende røre armene, og fysikus Møller havde set for, hvor mange batterier, der skulle op - på de øvrige, var der dog kun fem muske - føres, for de ubevæbnede batterier var jo terer tilbage, som var helt ubrugelige. lette at tage af fjenden, og så var an - Det var uden tvivl mandskabssituatio - læggene ikke længere en tryghedsfaktor, nen, der lå i baghovedet på generalmajo - men en sikkerhedsrisiko. Sådan så hoved - ren på Tranekær Slot, da han den 25. marts kvarteret i det mindste på sagen, og det 1808 tillod, at de ærøske rekrutter blev på var nok ikke helt forkert. Desuden blev øen og fik deres uddannelse dér. Det var det fra centralt hold vurderet som væren- ganske enkelt svært at skaffe folk i de de meget vigtigt at få et par trepundska - dage, og ingen kunne undværes. 28 noner til Ærø, og de kunne måske skaffes Selv om nyheden om den tragiske begi - fra Rendsborg. Feltmarskal, landgreve venhed ikke var nået til Ærø i slutningen Carl var i hvert fald allerede blevet fore- af marts, viser tabet af det eneste tilbage - spurgt og bedt om at tænke på Ærø, hvis værende danske linieskib PRINDS CHRI - der skulle være et par kanoner til overs. 27 STIAN FREDERIK – som havde været i Ærøs strategiske betydning blev altså Norge, da englænderne havde stjålet flå - ikke overset i hovedkvarteret i Køben - den i efteråret 1807 – at der var grund til havn, og det var jo i sig selv betryggende tage krigstilstanden endog meget alvorligt. at vide, men om det var tilstrækkeligt, er Linieskibet havde til opgave at beskytte en anden sag. Det var nu midt i marts, og transporterne af spanske og franske sol - fjenden kunne ikke være langt borte. dater til Sjælland. Under arbejdet den 22. I slutningen af marts 1808 afløste hr. marts 1808 dukkede tre engelske fregatter Langeland kaptajn Krabbe som leder af op ved Sjællands Odde, og efter en hård det ærøske auksiliærkompagni, der var op - og ulige kamp måtte danskerne se det rettet af den langelandske infanteribatal - uundgåelige nederlag i øjnene. Blandt de jon, som i øvrigt bestod af fire kompagnier 69 faldne var den velkendte søhelt Peter på Langeland og et på Taasinge. Kompag - Willemoes, en blot 24-årig premierløjt - niet var på det tidspunkt bevæbnet med 86 nant, som i øvrigt havde fået leveret ærøsk geværer med bajonetter, to skarpskytte - ankertov til en transportbåd i begyndelsen geværer, to sabler til underofficererne og af januar 1808. 29

70 Krudt, kugler og fremmede tropper truende i og omkring Marstal, tog en del Lørdag eftermiddag den 9. april 1808 blev af befolkningen flugten ud af byen. Men alle marstalleres værste anelser til virke - ikke alle. Rygter vil vide, at skipper Klaus lighed, da to engelske fregatter lagde sig i Madsens Ane Sofie fik et gevaldigt chok, Marstal Bugt mellem Ærø og Langeland. da der midt under madlavningen fløj en Det var i sig selv ikke uhørt, men det blev ottepunds kanonkugle ind gennem køk - det, da det lykkedes englænderne ved kenvinduet i hendes hus i Korsgade 3. hjælp af tre barkasser – kanonbåde – at Bortset fra denne dramatiske oplevelse, tage to jagter fra Marstal. De to skibe blev skaderne lykkeligvis ret begrænsede. skulle bortføres, men foretagendet stop - Der blev sendt godt 20 kanonkugler mod pede brat, da jagterne gik på grund. I ste - byen, men præcis hvor mange fortaber sig det satte englænderne ild til de to skibe og i krudtrøgen. forlod dem, medens marstallerne var på Næste dag var alt roligt, men den ry - vej ud i både for at slukke ilden. Der var stelse, som havde ramt hele byen, bevir - måske nogle, der troede, at problemet der - kede blandt andet, at Palmesøndagsguds- med var løst, men de tog grueligt fejl, for tjenesten blev aflyst. 31 Faren var nemlig in - en times tid senere var de engelske fre - genlunde drevet over. De to engelske fre - gatter kommet tættere på og begyndte at gatter lå stadig i farvandet mellem Ærø og beskyde byen. Beskydningen var en kata - Langeland, og hver dag forsøgte de ved strofe, for der lå på det tidspunkt omkring hjælp af deres kanonbåde at sabotere og 50 fartøjer oplagt – godt en trediedel af erobre noget. En båd fra blev byens flåde – og blev skibene ødelagt, var taget, da ejeren havde været skødesløs også Marstal knust. 30 med bådens sikkerhed, selv om han var Medens kanontordenen buldrede fare - blevet advaret af den søndre kommando

Engelskmanden bombarderer Marstal 9. april 1808, maleri af Hans Nielsen, »Tjep«.

71 gatter mellem Langeland og Ærø var der stadig, så området var under fjendtlig be - vogtning. Den hollandske minister Che - vallier de Meinert kom to dage i træk til lensgreve Ahlefeldt Laurvig for at få ga - ranti for en sikker rejse over Storebælt. Greven svarede som sandt var, at rejsen sikkert blev god, men garantier kunne han ikke stille og pegede ud af vinduet, hvor - fra de to mænd tydeligt kunne se den fjendtlige krydser ligge. En fransk general i hollandsk tjeneste dukkede op hos lens - greven i samme ærinde, men han blev til klokken ni om aftenen, hvorefter greven fulgte ham ned til stranden og sendte ham af sted i ly af mørket. 32 Lensgreven havde travlt, men det var han ikke ene om. Løjtnant Diogenes ar - bejdede dag og nat for at få batteriet i færdigt, men det tog sin tid, inden både batteriet og palisaden stod klar i slutningen af april. På Ærø mang - lede der heste til at trække ammunitions- En af de engelske kanonkugler, der blev vognene og de to holstenske sekspunds sendt ind over Marstal i 1808. Kuglen er kanoner, som omsider ankom omkring fundet af doktor Hatting, Kirkestræde, den 20. april. Uheldigvis måtte de først Marstal, i dennes have. Doktor Hatting, fri - gennemgå en reparation, inden hjulene hedskæmper under II. Verdenskrig, skæn - fungerede. Til gengæld vurderede lensgre - kede den til 4. Maj Kollegiet i Marstal, hvor ven, at kaptajn von Schepelern havde for den er indmuret i husmuren til højre for mange folk til betjening af de to kanoner. indgangsdøren. Otte mand til hver kanon måtte være nok, men von Schepelern havde udskrevet ikke på Langeland. Fregatterne så også ud til at mindre end 28 til opgaven. 33 nære en særlig interesse for Strynø, hvor - Alt mandskab skulle udnyttes bedst for de danske kanonchalupper omgående muligt, for der var ikke for meget. De blev beordret til Svendborg for at afvente næste uger forløb ganske vist uden dra - leveringen af de helt nødvendige kanoner matiske begivenheder af nogen art, men til områdets forsvar. På Ærø sukkede ind - det betød jo ikke, at der var fred og ingen byggerne over fraværet af kanoner. Land - fare. Netop derfor blev grenaderkompag - greve Carl havde endnu ikke reageret på niet af det fynske infanteriregiment via det danske hovedkvarters opfordring til at Als flyttet til Ærø den 24. maj, og kaptajn sende trepunds kanoner til øen, men på von Schepelern skulle tage sig af indkvar - alle andre områder var såvel Ærø som teringen. 34 Langeland i højeste beredskab. Den 15. Den 25. april 1808 blev bataljonen »de april lagde en fjendtlig brig sig ud for Catalogna« forlagt fra Fyn til Langeland, Spodsbjerg, men transporten over bæltet og derfra blev 240 soldater sendt videre til fortsatte ufortrødent. De to engelske fre - Ærø. Det skabte selvsagt en del proble -

72 mer, for soldaterne opførte sig nu en gang soldater mod Marstal for at tage videre til ikke som øens faste beboere, og det gav Langeland. Landfoged Carstens var lettet konflikter. Begge parter klagede jævnligt – men ikke ret længe. Den 5. august an- til landfoged Carstens, som blot måtte vi - kom der nemlig 80 franskmænd til øen. deregive beklagelserne til Tranekær-gre - Årsagen var, at der havde været tumult i ven. I juni kunne Carstens fortælle, at der Roskilde den 31. juli mellem de spanske var meget uro blandt soldaterne. En havde og franske soldater. De spanske soldater fået hugget to fingre af, medens en anden ville nemlig ikke aflægge troskabsed til var stukket ihjel. Soldaterne havde en god Napoleons broder, Josef, og inden længe appetit, så madrationerne var åbenbart skød spanierne på de franske officerer. ikke tilstrækkelige, hvis kritikken ellers Det rygte var forbløffende hurtigt nået til står til troende. Men kendsgerningerne Langeland, hvor øens 100 indkvarterede kunne tilsyneladende godt diskuteres, franske infanterister under oberst Gau - for den 9. juli kunne Carstens oplyse, at thiers ledelse blev rådet til at tage til Ærø, klagen over soldaternes forplejning var inden en lille gnist risikerede at udløse uberettiget. De spanske soldaters værter store spektakler mellem Langelands span - spiste i flere tilfælde selv vandgrød for at ske og franske tropper. kunne servere kød og kødsuppe til gæ- I første omgang blev forslaget blankt af - sterne. Sagen var nok snarere, at den span - vist af Gauthier. Hvad skulle det dog gøre ske appetit og madkultur var en anden godt for, spurgte den franske oberst. Men end ærøboernes. De ville nemlig også have han lod sig overtale, da det blev frem - hvedebrød og kaffe. 35 hævet, at han ved at stille sig under spa- Men de spanske soldater var ikke ene niernes beskyttelse viste dem en stor til - om at skabe problemer. De danske solda - lid, som i sidste ende ville gavne hans egen ter, ja selv de udskrevne ærøboer, havde sikkerhed. Og så gav han sig. Bortset fra skam også deres vanskeligheder, når det nogle få mand på det nordlige Langeland gjaldt om at efterleve den militære disci - sejlede de franske soldater fredag morgen plin. Det kunne ske, at folk i kystmilitsen den 5. august til Ærø, men opholdet blev blev fundet sovende på deres poster, og det til alles tilfredshed kun ganske kortvarigt. kunne naturligvis ikke tolereres. Ahlefeldt Mandag den 8. august om eftermiddagen Laurvig meddelte derfor kaptajn Hartwig, tog de nemlig videre fra Søby mod Mom - at folk, som sov i tjenesten, skulle sendes mark for at gå til Flensborg. til Tranekær Slot, hvor generalmajoren ville Der var opbrud over alt. De spanske sørge for at tildele de formastelige 25 prygl soldater gik med planer om at flygte ved i fuld offentlighed. Pryglene skulle ikke ek - hjælp af de engelske skibe, der lå ude i sekveres på Ærø, for straffen skulle ikke Langelandsbæltet, og panikken voksede forbindes med Hartwig, mente lensgreven, hurtigt, da to kvinder søndag den 7. august og desuden ville den lange rejse virke af - om aftenen kom til Langeland og fortalte, skrækkende på militsens folk. 36 at der i øjeblikket var 800 franskmænd på I andre sammenhænge måtte kaptajn Ærø. Hvad kunne der dog ikke ske, hvis Hartwig dog selv tage affære. Det gjaldt de pludselig kom til Langeland, syntes blandt andet, da der skulle holdes forhør spanierne at tænke. Catalogna-regimen - om, hvorvidt løjtnant Høbeler og hans tets major, De la Cuadra, vurderede, at kommando havde opfyldt deres pligter, da tiden var inde til at kaste sig ud i et kup- fjenden – altså englænderne – i juli måned forsøg. Den franske oberst Gauthier var havde været i land og stjålet får og lam. 37 jo stadig på Langeland, og ham lod De la Den 23. juli marcherede alle de spanske Cuadra arrestere om natten. De la Cuadra

73 fortalte den franske oberst, at de spanske Søfolkenes krig soldater ville vende hjem til deres eget Da en gruppe marstallere i februar 1808 land, men den tilspidsede situation lettede anmodede landfoged Carstens om at sikre betydeligt, da Gauthier kunne afsløre, at Ærø tilstrækkelige kornforsyninger, var der var kommet et nul for meget på de det vigtigste argument, at fjenden når som franske soldaters antal. helst kunne afskære Ærøs kommunika - Situationen var også spændt på Ærø, tion med omverdenen. 39 Det var dog næp- men med omvendt fortegn, for her gik pe ærøboerne, englænderne kunne have frygten på, om spanierne skulle finde på interesse i at ramme. Ærøboernes flåde – at komme til øen igen. Rygterne svirrede, og især Marstals – var imidlertid en gan - og da tre spanske soldater kom sejlende ske anden sag, for den var ikke bare vigtig til Marstal fra Langeland, blev de bange for den lokale samfundsøkonomi, men anelser skruet en tand i vejret. De tre spa - også en betydelig national aktør i vare - niere kom nemlig med hver sit skarpladte transporten mellem Danmark og Norge. gevær og havde hele deres øvrige oppak - Sejles skulle der, og sejlet blev der. Men ning med sig. Var de mon de første af en fra tid til anden gik det naturligvis galt. hel flok? Først strejfede de lidt rundt i Den unge skipper Jørgen Hansen var Bondebyen lige nord for Marstal. Kaptajn ikke meget for at ligge stille hjemme i Hartwig sørgede for at få deres båd bragt Marstal Havn. Han måtte af sted, og så til Marstal, og ikke længe efter lykkedes måtte han bare tage med, at det kunne in - det at pågribe den ene spanske soldat, som debære en vis risiko. Ud for Langelands ud over en sabel også havde alle tre ladte nordspids blev han standset af englæn - geværer på sig. Kaptajn Hartwig var usik - derne, og de kunne nok bruge hans jagt. ker på situationen og fandt det derfor klo - De spurgte derfor, om han ville arbejde gest at overgive fangen til de franske sol- for dem, og Jørgen Hansen svarede ja og daters grenaderkaptajn, som straks lod sejlede derefter i syv uger under engelsk ham sætte fast i rådhuset. Da de franske flag og med engelsk besætning. Da eng - soldater næste eftermiddag forlod Ærø lænderne havde standset skipper Hansen, igen, efterlod de imidlertid deres fange på var han på vej til Königsberg efter korn, øen. Ham ønskede de ikke at have med på og de penge han skulle have købt korn for, slæb, og så var spanieren atter blevet Hart- ville han naturligvis ikke så gerne af med. wigs problem. De to andre soldater var Problemet var bare, hvordan han kunne få stukket af, inden de blev pågrebet. dem ubemærket i land. En dag, da skibet Situationen var uvis, og derfor lod Hart- lå ud for Korsør, fik han lov at gå i land wig postere nogle flere soldater i Marstal - med noget vasketøj. Men foruden vaske - området og langs strandene. Dagen efter tøjet lå også Hansens penge i sækken. kom to kanonbåde og fire bombarder- Borgmesteren blev aflagt et besøg, og pramme under kommando af søløjtnan - denne indvilgede i at gemme pengene, terne von Holstein og von Berg. 38 indtil Jørgen Hansen var færdig med at Det var i rette tid på rette sted, tænkte sejle for englænderne. Hartwig givetvis i den spændte atmosfære, Patriotisk set var det naturligvis ingen der hang over Ærø i de dage. Længe efter heldig disposition, men økonomisk set var kunne han til sin og resten af øens lettelse det. Som belønning for sin velvilje fik han konstatere, at hverken de spanske eller nemlig fripas til uhindret sejlads. Sådan franske soldater nogensinde viste sig igen. gik det nogen tid, indtil han var så ufor - Men krigen var langt fra forbi. Heller sigtig at vise passet til toldvæsenet i Rud - ikke for ærøboerne. købing, og så måtte skipper Hansen rejse

74 ind til København hos kong Frederik VI opbragt af englænderne, fik hele besæt - for at forklare sig. Snart var Jørgen Han - ningen lov at sejle bort i en jolle, medens sen på havet igen, men i Hanøbugten ved englænderne beholdt den unge Grube og Karlshamn i Sverige blev han atter taget jagten. Ditlev Frederik Grube blev ført til af englænderne, og jagten blev boret i England, hvor han sad som fange i blok- sænk. Sammen med mange andre dan - skibet IRRESISTIBLE i Rochester. Det tog skere blev han holdt som fange om bord tre lange år, inden Grube atter fik sin fri - på engelskmanden, der til sidst landsatte hed, men han spildte ikke tiden, for han alle fangerne i Sølvesborg. Fangerne slog brugte al sin fritid sammen med en styr - sig sammen og købte en båd, der kunne mand fra Bornholm til at lære sig mest sejle dem hjem til Danmark, eller rettere muligt om navigation. Resultatet blev en sagt København, hvorfra de drog hver til håndskreven bog med titlen Navigation sit. 40 eller Styrmandskunsten, udregnet efter Hr. Ditlev Frederik Grube, som senere blev Professor Lous’ Skatkammer, af Ditlev købmand i Kongensgade og far til Mar- Fridrich Grube 1809 . Bogen kan den dag i stals første skibsmægler, Herman Chri - dag ses på Marstal Søfartsmuseum. Efter stian Grube, var en ung mand på 18 år, da tre års fangenskab blev Grube sat om krigen brød ud i efteråret 1807. Han sej - bord på et engelsk transportskib, som sej - lede med en Marstaljagt, og da skibet blev lede tropper til Calcutta i Indien, og da

Indersiden af omslaget fra Ditlev Frederik Grubes navigationsbog, nedskrevet under fan - genskab på Themsen 1807-09.

75 krigen var forbi i 1814, sejlede Grube med Rasmus, Niels og Lauritz Lauritzen Kock. et fragtskib fra London via Vestindien til Den 23-årige Lauritz Philip Lauritzen var Dragør. 41 skipper på TRE ENIGE , da skibet i somme - I august 1810 var skipper Jørgen Han - ren 1810 afsejlede Nakskov med 900 tøn - sen Boye på rejse fra Nakskov til Norge der byg bestemt for Kristiansand. Skibet med 750 tønder byg, da hans skib blev op - sejlede imidlertid ikke den lige vej, men bragt af en engelsk fregat. Skibet blev ført tog først til Ærøskøbing og derefter til til Newcastle, hvor ladningen blev udlos - Fredericia. Den 26. juli var jagten på vej set, men skibet fik han lov at beholde. Han op langs den jyske østkyst, da besætningen fik licens på, at han kunne sejle ballastet observerede en engelsk fregat i nærheden tilbage til Danmark, men da han nåede af Stavnshoved. Mandskabet på den en - hjem, blev skibet paradoksalt nok beslag - gelske fregat havde også øjnene med sig, lagt af myndighederne. 42 og da TRE ENIGE nærmede sig, blev der Ærøskøbing havde på den tid også en sat en barkasse i vandet. Den var udrustet handelsflåde af en vis størrelse, og skibene med en kanon og bemandet med en løjt - var i lighed med Marstals primært be - nant og 10-12 mand, som bordede den skæftiget i Norgesfarten. Et af dem var ærøske jagt. Englænderne fandt ikke ski - jagten TRE ENIGE , der, som navnet kunne bets påståede engelske rejsemål særlig tro - antyde, havde tre ejere, nemlig brødrene værdigt, og snart var styrmanden og den

Inderside af bagsiden på Grubes navigationsbog. Det agterste af skibene (nederste) er IRRESISTIBLE , hvor Ditlev Grube sad som fange i tre år og afskrev navigationsbogen.

76 ene matros på vej til , hvor der al - noget dårligt råd, for Hornemann sørgede lerede befandt sig 90 andre fanger i kir - for juridisk assistance ved retssagen og ken. Tre uger senere blev fangerne flyttet skaffede ekstra mandskab til hjemrejsen. til Hals, hvor de blev udvekslet med en - Da skibet forlod London den 21. novem - gelske fanger, og i begyndelsen af septem - ber 1810, var ladningen endnu ikke solgt, ber var de to frigivne atter hjemme i Ærøs- men det blev den snart, og så kunne Hor - købing igen. nemann få sin betaling for indsatsen. Om bord på TRE ENIGE havde englæn - Da både styrmanden og en matros ved derne efterladt en kadet, der fik rollen opbringelsen i juli var blevet fjernet fra som prisemester, og blev forsvarligt støt - skibet, skulle skipper Lauritzen bruge et tet af tre bevæbnede engelske matroser. par mænd, inden han kunne forlade Lon - Med denne nye besætning sejlede jagten don i november måned. Dem fik han ved til Yarmouth i England. Dér mødte skip - Hornemanns hjælp lov at vælge frit blandt per Lauritzen en nordmand, som anbefa - fangerne i prisonen, og Lauritzen valgte lede at tage kontakt til en dansker, der var naturligt nok et par sømænd fra Ærøskø- bosat i London. Danskeren hed Claus Wil - bing, nemlig Hans Nielsen Mogensen, som helm Hornemann og var medindehaver af havde været styrmand på CONCORDIA , og firmaet Roche & Hornemann og præste - Rasmus Henriksen Kock, der havde været søn fra Marstal. At gå til ham var ikke styrmand på HAABET , begge af Ærøskø-

Side af Grubes navigationsbog.

77 bing. Efter forskellige mindre forhindrin - 12. december 1809 blev skibet opbragt af ger nåede TRE ENIGE hjem til Ærøskø- den engelske fregat NEMESIS . Matroserne bing lige inden jul 1810. fik lov at blive om bord på HAABET , som Men hvordan gik det egentlig til, at der derefter kom under en engelsk kadets le - sad to sømænd fra Ærøskøbing i et fange - delse, og få timer senere strandede på den skib på Themsen i London? Ja, for Hans norske kyst. En engelsk matros døde un- Nielsen Mogensens vedkommende så var der strandingen, men de ærøske matroser CONCORDIA blevet opbragt, da skibet kom velbeholdne i land. I mellemtiden var sammen med endnu et Ærøskøbingskib HAABET s skipper Lauritz Jensen Brandt og ti skibe fra Marstal var undervejs til og styrmand Kock blevet anbragt i NEME - Norge med korn fra Fyn. Det var dog ikke SIS , hvor de altså blandt andre mødte alene korn, men også krudt og munde - styrmand Mogensen fra CONCORDIA . ringssager, jagten – efter given tilladelse – Skipper Brandt blev sandsynligvis frigi - havde med til Norge. Krudtet skulle lastes vet sidst på året 1812, hvorimod styrmand i Frederica, hvorfra skibet sejlede den 27. Kock var heldigere, da han og CONCOR - oktober 1809. Da besætningen afventede DIA s styrmand Mogensen blev udvalgt af ordre fra den norske provideringsadmini - skipperen på TRE ENIGE i november stration, lå skibet i Norsminde frem til den 1810. 43 6. december 1809, hvorefter turen gik til Ærøs søfolk var ikke ene om at blive Frederikshavn og få dage senere mod ramt af krigen. De delte skæbne med man- Christiania – det nuværende Oslo – i ge andre. Koloniskibene, der var hjemme - Norge. Den 11. december kl. 10 fik CON - hørende i de danske kolonier Trankebar CORDIA s besætning øje på en engelsk fre - og Serampore i Indien, var eksempelvis gat med 34 kanoner og det ildevarslende ikke længe om at forsvinde, da efterret - navn NEMESIS . Midt på eftermiddagen ningerne om krigsudbruddet nåede frem. satte engelskmanden en barkasse med 14 På Hughli lå der imidlertid 14 skibe under bevæbnede mænd i vandet. Inden længe dansk flag, og de blev alle opbragt ved ko - var CONCORDIA s skipper og to matroser loniens besættelse den 28. januar 1808. bragt om bord på fregatten, hvor matro - Søfolkene blev krigsfanger, men den en - serne blev, medens skipperen blev udvek - gelske generalguvernør havde brug for slet med styrmand Mogensen. Efter 12 søfolk, så der blev lokket med frigivelse dage blev matroserne sat i land ved Göte - mod at tage hyre på engelske skibe. Man borg og senere frigivet ved den danske kunne også slippe for indespærring, hvis konsuls hjælp. Mogensen, derimod, måtte man kunne godtgøre, at man havde ar - pænt blive om bord på NEMESIS , som den bejde i Indien samt kone og børn dér. 10. januar 1810 nåede Yarmouth, hvor ski - Ærøboernes eksempel viser, at samme bet gik på grund. Efter anbringelse på gode vilkår ikke gjaldt for søfolk i euro - flere forskellige skibe blev han i midten af pæisk fart. Her var valget klokkeklart: februar bragt om bord på et af fange- enten måtte man sejle under britisk flag skibene på Themsen. Jagten CONCORDIA eller sidde indespærret i prisonskibene, og kom aldrig igen til Ærøskøbing, men blev det kostede naturligvis dyrt – både for den kondemneret i Norge. indespærrede sømand, men så sandelig Den anden fange fra Ærøskøbing, Ras- også for den familie, der sad tilbage i uvis - mus Henriksen Kock, havde været styr - hed om sømandens skæbne. Danmark, mand på HAABET , og her var historien den Norge og hertugdømmerne leverede om - samme: en last korn – denne gang fra kring syv tusind krigsfanger til de engel - Faaborg – skulle sejles til Norge, men den ske fængsler, som i langt de fleste tilfælde

78 var udrangerede linieskibe på Themsen og hvilke uheldige påvirkninger han havde ved Plymouth. En opgørelse for 1809 været udsat for dér. 45 viser, at det eksakte tal på krigsfangerne Franskmændene drev også kapervirk - fra det danske monarki var 3.547, men an - somhed, og selv om Danmark var i krig på tallet svingede uafbrudt, da der hele tiden Napoleons side, kaprede franskmændene var dødsfald, nyankomne og udvekslinger ikke desto mindre flere danske skibe og med engelske søfolk. Efterhånden som mindst eet fra Marstal. Napoleon var jo alle de større danske skibe forsvandt, faldt mest optaget af, at franske skibe havde det også antallet af potentielle krigsfanger, og godt, og så kunne det være ligegyldigt med i 1813 var antallet af tilfangetagne dansk- alle de andre – altså også de allierede lan - norske søfolk faldet til 1.825. des skibe. 46 Det hører med til historien, at dan - skerne selvfølgelig også tog krigsfanger. Batterianlæg og eksercerpladser Det skete for eksempel på Romsø, hvor Københavnerne havde prøvet et alvorligt briterne i maj 1809 var gået i land for at bombardement. Marstallerne havde været skaffe brændsel og vaske tøj. De danske udsat for et lille et, og på Fanø kunne det soldater overraskede englænderne, som snart være gået på samme måde, hvis ikke følte sig i sikkerhed på øen. 93 blev taget fannikerne havde handlet hurtigt og klogt, til fange, men to nordmænd blev straks fri - da en britisk fregat den 28. juni 1809 kryd - givet. Resten blev udvekslet med danske sede op mod Sønderho sydfra. Seks bar - fanger i juni 1809. 44 kasser blev sat i vandet, og snart var Krigen gav ikke kun vanskeligheder. søfolkene ved at ro ind til Sønderho for at Det gav nemlig også nye muligheder for stjæle byens skibe. På Kræmmerbjerget de eventyrlystne, som derved kunne yde ved indsejlingen til Sønderho lå der et bat - en patriotisk indsats samtidig med, at de i teri, og næstkommanderende, skipper mange tilfælde også kunne opnå gode ind - Peder Thomsen, sov ikke på sin post. Da tægter. Sagen var nemlig, at kongen tillod han så de britiske barkasser nærme sig i kapervirksomhed mod englænderne, og midsommernatten, skar han resolut en det fristede selvfølgelig nogle, medens sølvknap af sin frakke og lagde den i ka - andre holdt sig for gode til denne primi - nonløbet sammen med kuglen. Så var der tive beskæftigelse. Ikke mindst de store nemlig garanti for en fuldtræffer, mente københavnske kompagnier med engelske man, og Admiralitetet havde for nylig handelsforbindelser holdt sig klogelig fra givet ordre om at spare på ammunitionen. denne særlige krigsvirksomhed, men an- Kuglen ramte, hvor den skulle, nemlig den dre slog omgående til, og ikke mindst i ledende barkasse, hvorefter fjenden atter København og i Helsingør blev der udru - trak følehornene til sig. 47 stet en del skibe til kaperfart. Købmænd - Læren af denne historie er, at forsvars - ene i Aalborg holdt sig heller ikke tilbage, anlæggene var af stor betydning. Den men ingen ærøbo – hverken fra Ærøskø- samme konklusion var man også nået frem bing eller Marstal – løste kaperbrev. Og til på Ærø, hvor der allerede i marts 1808 dog, for der var en enkelt, der lod sig blev taget fat på at etablere et batterianlæg lokke, nemlig marstalleren Claus Rasmus - ved Graasten og Trappeskov. Arbejdet gik sen Fabricius, som i 1813 fik bevilling til at imidlertid meget hurtigt i stå, og kun en udruste sin jagt PRØVEN som kaperskib. uge efter arbejdets påbegyndelse var alle Men det skal retfærdigvis nævnes, at han planer om mandskabs- og redskabsbehov på det tidspunkt allerede i flere år havde lagt væk for en tid. Et halvt år senere blev boet på Samsø, og ingen kan jo vide, der atter gjort nogle forsøg, men også

79 denne gang blev det ved snakken, så først i flyttet til Nyborg og forfremmet til kap- marts 1809 blev der for alvor taget hånd tajn, var tilsynsførende på byggeriet, me - om sagen. På det tidspunkt ankom inge- dens det daglige arbejde blev varetaget af niørløjtnant Beichmann nemlig til Ærø og artilleriløjtnant Bechmann. Den tunge tog sig af batteriernes etablering og senere jordtransport var pålagt bønderne. Ikke nedlæggelse. Det krævede mange folk at de østligste, men fra Midt- og Vestærø. I etablere et batterianlæg. Der skulle graves august stod batteriets front klar, men bag - ud, rejses palisader og transporteres kano - fra kunne anlægget angribes, og det be - ner, men allerede i juni 1812 blev Ærøs mi - kymrede Beichmann. Den 11. december litære ledelse klar over, at de to batterier 1812 blev arbejdet beordret standset og ikke var nødvendige eller hensigtsmæssige, først den 2. oktober 1813 stod batteriet så de blev atter demonteret. omsider færdigt. I betragtning af at krigen I stedet blev der opført et vestligt og et endte i april 1814, var funktionstiden mil - østligt batterianlæg. Det vestlige blev an - dest talt kort, og i sommeren 1814 blev der lagt på Næbbet ved Skjoldnæs, og med den holdt auktion over de overflødige sager placering var det ikke bare Ærø, men også fra batteriet. skibsfarten i Korshavn Gab på Avernakø, I Marstal var der på samme tid store der blev beskyttet. Kanonerne fra batteri - overvejelser om et østligt batteris place - anlæggene på Graasten og Trappeskov ring. Flere muligheder blev overvejet, der - skulle naturligvis genbruges, og allerede i iblandt Eriks Hale, som imidlertid blev februar 1812 blev der givet ordre om at forkastet af kaptajn Prangen under et stille blokvogne og slæder til rådighed for besøg i foråret 1812. Det var for dyrt og transporten af det tunge materiel. Beich- krævede for mange folk. Nord for Marstal mann, der i mellemtiden var blevet for - kunne der til gengæld forholdsvis nemt

Her op på skrænten, ved indsejlingen til Marstal, anlagdes forsvarsværket under Englæn - derkrigen, deraf navnet Batterierne.

80 etableres et batteri, og arbejdet blev beor - beskatning, men lokaladministrationen dret igangsat samtidig med anlægget på var slet ikke indrettet til at honorere de Næbbet i februar 1812. Men som i andre krav, en sådan skatteform krævede, og sy - tidligere tilfælde gik også dette byggeri ret stemet blev derfor hurtigt opgivet. Når nu hurtigt i stå, og først den 30. oktober 1813 ikke skatterne kunne dække udgifterne, kunne arbejdet meldes færdigt. Der var kunne man vel prøve med en forøgelse af imidlertid ikke tale om et rigtigt batteri - pengemængden, tænkte regeringen, og anlæg, men derimod blot om et såkaldt snart blev det danske samfund oversvøm - epaulement, det vil sige et brystværn af met af penge, der ganske enkelt ikke opkastet jord til dækning mod beskydning kunne holde, hvad de lovede. Sedlernes fra siden. værdi i forhold til sølvværdien faldt dra - Krigen var altså næsten omme, da epau - matisk, og omkring nytår 1813 var der lementet stod færdigt, og kun få måneder ingen vej uden om et politisk indgreb. Den senere kunne man begynde demonterin - 5. januar 1813 kom forordningen om for - gen. Alligevel har området i folkemunde andring i pengevæsenet. Dermed blev der stadig betegnelsen »Batterierne« den dag sat loft over pengemængden, som ikke i dag. 48 måtte overstige 46 millioner rigsdaler. Af Skulle ærøboerne have ventet på be - disse penge skulle de 24 millioner bruges skyttelse fra batterianlæggene, havde det til at indløse de 144 millioner gamle rigs- været småt med trygheden i krigsårene. daler til vekselkursen 1:6. Staten havde Men sådan gik det heller ikke. Tværtimod åbent erkendt, at den ikke var i stand til at blev der udfoldet mange bestræbelser på svare sine forpligtelser, og derfor er pen - at tilfredsstille de lokalt stationerede trop - gereformen gået over i historien som pers behov. Til det formål blev der i Mar- statsbankerotten. stal stillet en eksercerplads til rådighed for Forordningen blev ikke godt modtaget. byens detachement af Grenaderkompag - Tilliden til de nye penge var minimal, og niet Fyn. Uden for Olde blev der anvist en finansminister Ernst Schimmelmann blev tilsvarende plads, som artilleriet af deta - afskediget. Krigssituationen fik naturlig - chementet af Fynske Regiments lette dra - vis ikke tingene til at glide lettere, så det goner benyttede sammen med det deta- var på alle måder en svær tid. 50 chement af Grenaderkompagniet Fyn, Under krigen var Frederik VI nogle som lå i Store Rise, Olde og Stokkeby. Det gange ved at skifte side, men han gjorde gamle grenaderkompagni benyttede også det ikke. Frygten for svenskerne var stærkt eksercerpladsen fra tid til anden. Det medvirkende til kongens tilbageholden - femte kompagni af Den langelandske In - hed, men i december 1813 stod det klart, fanteribataljon benyttede en eksercer - at Danmark havde holdt på den forkerte plads ved Leby. 49 hest og uundgåeligt ville lide nederlag. Svenskerne havde stor appetit på dansk Fredens konsekvenser territorium, og den 3. december 1813 sam - Krigsårene kostede Danmark mange menkaldte Frederik VI til statsråd for at penge, men når kapervirksomhed kastede drøfte, hvordan man kunne tilfredsstille store formuer af sig, blev pengemængden de svenske krav. Håbet var, at afståelsen forøget, og priserne steg. De militære ud - af Trondhjem Stift var tilstrækkeligt, men gifter var kolossale, og selv om skatte- den svenske tronfølger Karl Johan – den trykket voksede, kunne det alligevel ikke tidligere fyrste af Ponte-Corvo, Berna - dække de statslige udgifter. I 1810 indførte dotte – var urokkelig: Sverige skulle have regeringen derfor en progressiv indkomst- hele Norge.

81 Og sådan gik det. Ved freden i Kiel den flåde, og svendborgenserne havde mistet 15. januar 1814 måtte Frederik VI gå med en trediedel af flåden. I hertugdømmet til at afstå hele Norge til Sverige, der som Slesvig havde Sønderborg lidt en lignende en lille kompensation til gengæld afstod tilbagegang. Hårdest ramt af alle var dog Svensk Pommern og Rügen. Færøerne, Is - København, som ved udgangen af 1811 land og Grønland forblev til gengæld i det måtte se handelsflåden reduceret til kun danske monarki, da svenskerne alene hav- en trediedel. Men nogle byer havde klaret de forlangt fastlands-Norge. Englænderne skærene. Faaborgflåden var ved krigens krævede, at Danmark i det afsluttende slutning faktisk lidt større end ved begyn - opgør skulle gå mod sin tidligere franske delsen, og det samme gjaldt næsten også i forbundsfælle. Desuden beholdt englæn - Marstal, hvor der i 1804 var 129 fartøjer derne Helgoland, men de oversøiske ko - og i 1815 – efter to års fred – 132. Der var lonier blev afleveret til Danmark. Efter altså stadig skibe, men skibene var blevet freden i Kiel fulgte fredsaftaler med Rus- mindre. Uanset hvordan man end vender land og Preussen, men i praksis var krigen og drejer sagen, så var udviklingen sat til - slut. bage. For københavnerne var gennem - Helt det samme kan man dog ikke sige snitsstørrelsen nået tilbage til tiden om- om Norge. I de sidste måneder af krigen kring 1750. 52 havde Danmark naturligvis interesseret sig Der var altså meget, der skulle accepte - stærkt for, hvordan Norge kunne sikres for res og lige så meget, der skulle rettes op monarkiet. Den danske tronfølger Chri - på. stian Frederik – den senere Christian VIII På det storpolitiske niveau skulle kejser – blev derfor sendt til Norge som stathol - Napoleon til at vænne sig til en betragte - der i slutningen af 1813. Han vandt hurtigt ligt mere ydmyg position efter en årrække nordmændenes sympati, og da Kieler- som Europas stærke mand. Hans magt fredens tunge vilkår blev kendt i Norge, var kulminerede i 1810, men samtidig var fast - han snart i fuld gang med at udråbe Norge landsspærringen, der skulle holde englæn - til et selvstændigt land med sig selv som derne ude fra det europæiske kontinent, konge. Der blev samlet en stormandsfor - ved at vende sig mod Napoleon selv, idet samling på Eidsvoll i april, og den 17. maj englænderne etablerede en mod-blokade, 1814 fik Norge en fri forfatning med Chri - som ramte den franske middelklasse og stian Frederik som landets konstitutionelle håndværkerne hårdt. En af Napoleons monark. Den svenske tronfølger – Berna - støtter i bestræbelserne på at holde eng - dotte eller Karl Johan – var imidlertid ikke lænderne ude var Rusland, men ikke desto til sinds at lade det store svenske krigsbytte mindre var det netop Rusland, Napoleon glide af hænde, så da forhandlinger mellem vendte sig imod, da han så sig om efter et Norge og Sverige havde vist sig nyttesløse, nyt krigsmål. I juni 1812 gik en styrke på gik han i krig, og i løbet af et par måneder ikke mindre end 600.000 mand mod Rus- blev der indgået en våbenstilstand, som land. Det franske felttog blev fældet af za - den 7. november 1814 gjorde svenskekon - rens soldater, der blev godt hjulpet af den gen til ny norsk regent .51 russiske vinter, og kun 30.000 soldater fra Krigen var forbi, men det vigtigste af alt Napoleons hær vendte hjem til deres re - – at redde Norge – var slået fejl. Til gen- spektive hjemlande. Den militære kata - gæld var handelsflåden nogenlunde intakt, strofe var åbenbar, men Napoleon skynd- men den lokale udvikling havde været te sig hjem til Paris for at rejse en ny hær. meget varieret. Den farlige kornhandel på Han ville øge det franske rige, men det Norge havde kostet dyrt i Fanøs handels - ville hans gamle fæller i Østrig og Preus -

82 sen ikke være med til. De forlod ham og Rusland, og det var meget vigtigt. Lige - sluttede sig til zarens og englændernes vægt og balance var nemlig nøgleordene parti. Alliancen holdt, og den 4. april 1814 på Wienerkongressen, hvorimod hensyn abdicerede Napoleon. Som et lille plaster til nationale forhold var uden interesse. på såret fik han øen Elba tildelt af de alli - Nationalismen var imidlertid ikke sådan erede lande. Dér kunne han have sin egen at holde ude. Den var en del af virkelig - lille stat, beholde sin titel og tilmed få en heden, selv om den endnu ikke var nået stor årlig betaling fra Frankrig. Det fran - ind til de gamle konservative mænd i mø - ske monarki blev genrejst, men den nye delokalerne. Derfor blev det da også na- franske konge, Ludvig XVIII, havde slet tionalismens opblomstring og kulmination ikke den aura, der havde stået om Napo- i midten af 1800-tallet, der skulle indvarsle leon, og i februar 1815 lykkedes det Na - den ny tid, som Wienerkongressen ikke poleon at flygte fra Elba og gå mod Paris havde øje for i vinteren 1814-1815. 54 med en stadig større hær af franske mili - Danske kong Frederik VI var ikke invi - tære støtter. Kongen flygtede, og Napo- teret med til Wienerkongressen, men han leon tog kommandoen. Men alle de om- kom alligevel. Der var nemlig en del løse givende lande var jo stadig forenede i ender, som trængte til en afklaring efter modstanden mod hans regime, så den 18. den nyligt indgåede fred i Kiel. Den sven - juni 1815 – efter 100 dage ved magten – ske tronfølger mente, at Danmark havde blev hans styrker knust ved Waterloo, brudt fredsaftalen i forbindelse med nord - hvorefter Napoleon blev sat forsvarligt mændenes uafhængighedserklæring under fast bag lås og slå på klippeøen Sankt He - ledelse af den danske kronprins Christian lena. Der kunne han så frem til sin død i Frederik. Svenskerne havde reageret ved 1821 sidde og skrive erindringer, der fast - ikke at afgive de nordtyske områder, som holdt hans forståelse af sig selv som Euro - Danmark skulle have til erstatning for det pas befrier. Men det hjalp ham ingenting. tabte Norge. Russerne havde ikke ratifi - Napoleon var en færdig mand. 53 ceret fredsaftalen og havde stadig tropper Som en direkte følge af Napoleons ab - i Holsten, som Napoleon havde inkorpo - dikation i april 1814 blev der indgået en reret i Danmark, så det handlede i virke - fredsaftale i form af Parisertraktaten af 30. ligheden om, hvorvidt der i fremtiden maj 1814 mellem de krigsførende lande. overhovedet ville eksistere et Danmark! Men der var ikke desto mindre brug for at Det lykkedes at få en aftale i stand med rette op på den europæiske magtbalance russerne, og de lovede svenske områder i og helst på en sådan måde, at det kunne Nordtyskland kom også til Danmark. For - forhindre nye krige og konflikter. Midlet handlingerne, som i øvrigt først faldt på blev den såkaldte Wienerkongres, hvor re - plads, da Frederik VI var taget hjem igen, præsentanter for Europas fyrstehuse mød - endte med, at Danmark skulle afgive de tes til forhandlinger om det fremtidige svenske besiddelser til Preussen, som så til Europa. Ikke som fjender, for freden var gengæld overdrog det lille hertugdømme jo sluttet, men som venner, der skulle sikre Lauenburg og en sum penge til Danmark. freden. Holsten, som i 1806 var lagt til Dan - Frankrig var blevet godt behandlet i be - mark, blev i 1815 indlemmet i Det tyske tragtning af landets rolle i den netop over - Forbund og dermed fjernet som en del af ståede krig. Grænserne blev ført tilbage til Danmark. Det skulle siden hen bidrage til 1792 og Frankrig kunne dermed stadig de alvorlige problemer i forholdet mellem regnes som en af Europas stormagter i sel - Danmark og hertugdømmerne, men i 1815 skab med England, Østrig, Preussen og var reaktionerne få og små. 55

83 På det økonomiske niveau måtte sø- dansk-norske monarki og hertugdøm - fartsnationen Danmark og hertugdøm - merne, som Ærø var en del af? merne indstille sig på, at gamle dages Svaret står lysende klart: Norge var tabt førsteret til Norgeshandelen var en saga for altid, og det var ikke alene et territo- blot. Den automatik, der havde præ- rielt nederlag, men i høj grad også et øko - get denne fart igennem mangfoldige år nomisk og udviklingsmæssigt, idet kon- blev nu afløst af et frit marked med en gerigets vigtige søfartserhverv derved mi - hård konkurrence, der fik fragtraterne til stede kornfarten på Norge. Tidligere tiders at styrtdykke og med en afsætningskrise lukrative Norgesfart var ikke længere som resultat. Men Norgesfarten forblev nogen selvfølge, og det kostede dyrt for trods alt de danske skibes hovedbeskæfti - alle monarkiets søfartsbyer. I næste in - gelse. 56 stans betød det, at genopbygningen af en Ærøboernes og især marstallernes skibs - ny og tidssvarende handelsflåde om ikke fart efter 1814 var en fortsættelse af 1700- blev sat i stå, så dog blev vanskeliggjort af tallets søfart. Den store flåde og det begrænsede økonomiske midler. begrænsede opland tvang skibene til at En væsentlig del af monarkiets søfart finde opgaverne udenøs. Stykgods fra især havde ærøsk udgangspunkt, og det var Lybæk og andre nordtyske havne ud - først og fremmest i kraft af søfarten, at gjorde en voksende del af transportopga - øen blev ramt af krigsbegivenhederne. verne efter 1814, men kornhandelen for- Det var søfolkene, der måtte betale med blev hovedopgaven. Ikke fra Norge, men frihedsberøvelse og konstant risiko på det derimod nok så meget mellem danske og hav, hele den ærøske og ikke mindst den kornudførende nordtyske havne. Der blev marstalske samfundsøkonomi hvilede på. også sejlet en hel del korn fra de danske Og det var søfartserhvervet, der måtte øer til hertugdømmerne. Det foregik pri - klare sig bedst muligt, da krigen var forbi, mært i små jagter på under 10 læster, men og fragtraterne faldt. konkurrencen fra mange sydfynske plad - Og så til sidst: hvorfor angreb englæn - ser var stor. De lidt større skibe fik aldrig derne Marstal i 1808? Københavnsfarten med korn fra Øster - Kildematerialet giver som udgangs - søen op på tidligere tiders niveau, og den punkt ikke noget direkte svar. Englæn - hårde konkurrence på Norgesfarten ram- dernes forsøg på at ramme Marstals be- te selvfølgelig også ærøboerne. Resultatet tydelige flåde slog fejl, men bombarde- blev naturligvis, at skibene måtte søge sta - mentets beskedne omfang tyder ikke på, dig længere væk for at tjene til livets op - at angrebet var et led i en større mili - hold. Marstallerne gik længere op i Øster- tærstrategisk plan. I lyset af englændernes søen og anløb ofte engelske havne, men generelle interesse for at dæmme op for også Holland blev en del af Marstalskibe - danske handelsskibes virksomhed er der nes arbejdsområde, om end aldrig i sam- imidlertid ingen tvivl om, at det først og me målestok som England, da det ofte fremmest var flåden, og ikke Marstal, der kneb med laster til hjemturen. 57 havde englændernes opmærksomhed. Det var nemlig søfarten, der bandt Danmark, En lille brik i et stort spil Norge og hertugdømmerne sammen, og Napoleonskrigen var forbi, og livet måtte uden den var søfartsnationen Danmark gå videre og gjorde det. Da begivenhe - truet på livet. Det var med andre ord mo - derne var kommet lidt på afstand, har ef - narkiets livsnerve, der stod for skud, da tertanken givetvis meldt sig hos en og englænderne bombarderede Marstal lør - anden. Hvad havde krigen betydet for det dag den 9. april 1808!

84 Kilder og litteratur som historisk begivenhed og national myte , Køben - havn 2007, s. 73-95. (Lambert, 2007) Utrykte kilder McKay, John P., Hill, Bennett D. og Buckler, John: A Rigsarkivet: History of Western Society , 4. udg., Boston 1991. 0201-007. Generalkommissariatskollegiet. General - (McKay, Hill og Buckler, 1991) kommandoen over Langeland og Ærø. A2. A. Ind - Munch-Petersen, Thomas: »Den præventive krigs po - komne skrivelser 1807-1808. litik – en ny fortolkning af det britiske angreb på 0201-007. Generalkommissariatskollegiet. General - Danmark 1807«; i: Glenthøj, Rasmus og Rasmus - kommandoen over Langeland og Ærø. A3. Ind - sen, Jens Rahbek (red.): Det venskabelige bom - komne skrivelser vedr. spaniere 1808. bardement. København 1807 som historisk be- 0201-007. Generalkommissariatskollegiet. General - givenhed og national myte , København 2007, s. kommandoen over Langeland og Ærø. C1. Kopi - 97-109. (Munch-Petersen, 2007(B)) bog 1801-1809. Munch-Petersen, Thomas: København i flammer. 0201-007. Generalkommissariatskollegiet. General - Hvordan England bombarderede København og kommandoen over Langeland og Ærø. V2. Di - ranede den danske flåde i 1807 , København 2007. verse materiale. Skrivelser vedrørende batteri- (Munch-Petersen, 2007(A)) anlæg på Langeland og Ærø 1808-1813. Møller, Anders Monrad: Dansk søfarts historie bind 4. 1814-1870. Med korn og kul , København 1998. Litteratur (Møller, 1998) De i noterne benyttede forkortelser er anført i pa - rentes efter titlerne. Noter og henvisninger Bjørn, Claus: Gyldendal og Politikens Danmarks- 1. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - historie. Bind 10. Fra reaktion til grundlov. 1800- kollegiet. Generalkommandoen over Langeland 1850 , København 1990. (Bjørn, 1990) og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809 s. 185: Ahlefeldt Den store danske Encyklopædi, København 1994- Laurvigs rapport til kongen, dat. den 9. april 2006. 1808. Feldbæk, Ole: Dansk søfarts historie bind 3. 1720- 2. Feldbæk, 1997, s. 64. Den store danske Encyklo - 1814. Storhandelens tid , København 1997. (Feld - pædi under ordet »Amerikanske Revolution«. bæk, 1997) 3. Kroman, 1928/2001, s. 64ff. Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og 4. McKay, Hill og Buckler, 1991, s. 681-685. Afrika. Danmarks Historie , København 1980. 5. Feldbæk, 1997, s. 193. Om fastlandsspærringen se: (Feldbæk og Justesen, 1980) Den store danske Encyklopædi under ordet Henningsen, Peter: »Ekspeditionen til København. »kontinentalsystemet«. Historien om et bombardement og en præventiv 6. Tilsit hedder i dag Sovetsk og ligger tæt på Li- krig«; i: Peter Henningsen (red.): København 1807. tauens sydvestlige grænse, nordøst for Kalinin- Belejring og bombardement , København 2007, s. 6- grad. 51. (Henningsen, 2007) 7. Munch-Petersen, 2007(A), s. 33-44. Henriksen, K. K.: »Batterierne«; i: Ærøboen nr. 4, 8. Munch-Petersen, 2007(A), s. 49-53. Henningsen, 1994, s. 4-8. (Henriksen, 1994) 2007, s. 14-17. Henriksen, K. K.: »Han sad i prisonen i lange år«; i: 9. Henningsen, 2007, s. 10-14; 17-25; 39f. Lambert, Ærøboen nr. 2, 1992, s. 3-4 og Ærøboen nr. 3, 1992, 2007, s. 92. Feldbæk, 1997, s. 194f. s. 1-3. (Henriksen, 1992) 10. Feldbæk, 1997, s. 193. Høy, C. T.: Træk af Marstals Historie i Skildringer og 11. Munch-Petersen, 2007(B), s. 108f. Billeder , Nyborg 1913. (Høy, 1913) 12. Feldbæk, 1997, s. 195. Jensen, Mogens Kragsig: »Med ’Conduite, Raskhed 13. Feldbæk, 1997, s. 196-199. Feldbæk og Justesen, og Orden ’ – det Fynske ridende Jægerkorps og 1980, s. 254f. episoden på Romsø i 1809«; i: Lars Bisgaard m.fl. 14. Feldbæk, 1997, s. 197ff. (red.): Krig fra først til sidst. Festskrift til Knud J. V. 15. Kroman 1928/2001, s. 88. Jespersen , Odense 2006, s. 223-233. (Jensen, 2006) 16. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - Jespersen, Knud J. V.: Stat og nation. Det europæiske kollegiet. Generalkommandoen over Langeland Hus bind. 4 , København 1991. (Jespersen, 1991) og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: Kroman, E.: Marstals Søfart indtil 1925 , København Landfoged Carstens pro memoria, dat. 1. sep - 1928/Marstal 2001. (Kroman, 1928/2001) tember 1807 og listen over kystmilitsen på Ærø, Lambert, Andrew: »Fra Trafalgar til København. Ud - dat. 31. august 1807. Endvidere J. Krabbes rap - viklingen af den britiske strategi«; i: Glenthøj, port til Ahlefeldt Laurvig om begivenhederne Rasmus og Rasmussen, Jens Rahbek (red.): Det natten til den 1. september 1808, dat. 1. septem - venskabelige bombardement. København 1807 ber 1807.

85 17. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - begge dat. 25. marts 1808; s. 177f: Ahlefeldt Laur - kollegiet. Generalkommandoen over Langeland vig til Carstens, dat. 28. marts 1808. og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: 27. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - Pro Memoria af Carstens, dat. 8. september 1807. kollegiet. Generalkommandoen over Langeland Rapport af J. Krabbe, Bregninge, dat. 9. oktober og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: 1807 og 19. oktober 1807 . hovedkvarteret i København til Ahlefeldt Laur - 18. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - vig, dat. 14. marts 1808, nr. 75 (samt bilag til bre - kollegiet. Generalkommandoen over Langeland vet, dat. 7. marts 1808). og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: 28. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - E. W. Martensens brev til lensgreve Ahlefeldt kollegiet. Generalkommandoen over Langeland Laurvig, dat. 2. januar 1808. og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: 19. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariatskol - hr. Langelands specifikation over auksiliærkom - legiet. Generalkommandoen over Langeland og pagniets våbenbeholdning, dat. 24. marts 1808 og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809, s. 123ff: Carstens 28. marts 1808. Desuden fem attester på soldater, brev til Ahlefeldt Laurvig, dat. 3. januar 1808. der var uegnet til tjeneste, dat. 25. og 26. marts 20. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - 1808. C1. Kopibog 1801-1809, s. 177: Ahlefeldt kollegiet. Generalkommandoen over Langeland Laurvig til Hennings, dat. 25. marts 1808. Høy, og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809, s. 126f: Ahle - 1913, s. 202. feldt Laurvig til kongen og kronprisen, dat. 7. ja - 29. Den store danske Encyklopædi under ordene nuar 1808. »Peter Willemoes« og »Sjællands Odde, slaget 21. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - ved«. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissa - kollegiet. Generalkommandoen over Langeland riatskollegiet. Generalkommandoen over Lan - og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809, s. 142f: Ahle - geland og Ærø. A3. Indkomne skrivelser vedr. feldt Laurvig til amtsforvalter Hennings, dat. 6. spaniere 1808: Carstens til Ahlefeldt Laurvig, februar 1808. dat. 6. januar 1808 . 22. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - 30. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - kollegiet. Generalkommandoen over Langeland kollegiet. Generalkommandoen over Langeland og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809, s. 144f: Ahle - og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809 s. 185: Ahlefeldt feldt Laurvig til Carstens, dat. 6. februar 1808. Laurvigs rapport til kongen, dat. den 9. april 23. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - 1808. Kroman 1928/2001, s. 88f. Høy, 1913, s. kollegiet. Generalkommandoen over Langeland 199ff. Feldbæk, 1997, s. 202. og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: 31. Høy, 1913, s. 199. Kromann, 1928/2001, s. 89. otte marstalleres pro memoria til Carstens, dat. 32. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - 21. februar 1808 samt Carstens pro memoria til kollegiet. Generalkommandoen over Langeland Ahlefeldt Laurvig, dat. 23. februar 1808. C1. Ko - og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809 s. 187-191: to pibog 1801-1809, s. 155f: Ahlefeldt Laurvig til rapporter af Ahlefeldt Laurvig, dat. hhv. den 11. Carstens, dat. 23. februar 1808; s. 156f: Ahlefeldt og 17. april 1808. Laurvig til kaptajn von Schepelern, dat. 23. fe - 33. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - bruar 1808; s. 157f: Ahlefeldt Laurvig til kongen, kollegiet. Generalkommandoen over Langeland dat. 26. februar 1808; s. 158f: Ahlefeldt Laurvig og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809. s. 199ff: Ahle - til Carstens, dat. 28. februar 1808. feldt Laurvig til von Schepelern, dat. den 19. 24. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - april 1808 og Ahlefledt Laurvigs rapport, dat. kollegiet. Generalkommandoen over Langeland den 20. april 1808. og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: 34. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - Carstens til Ahlefeldt Laurvig, dat. 24. februar kollegiet. Generalkommandoen over Langeland 1808. og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809 s. 217f: Ahlefeldt 25. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - Laurvig til Carstens, dat. den 20. maj 1808. kollegiet. Generalkommandoen over Langeland 35. Høy, 1913, s. 202f. Kroman, 1928/2001, s. 89. Rigs - og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809, s. 158: Ahlefeldt arkivet. 0201-007. Generalkommissariatskolle - Laurvig til Carstens, dat. 26. februar 1808; s. 158f: giet. Generalkommandoen over Langeland og Ahlefeldt Laurvig til Carstens, dat. 28 februar Ærø. A3. Indkomne skrivelser vedr. spaniere 1808; s. 163: Ahlefeldt Laurvig til Carstens, dat. 1808: nr. 41: Det kgl. Feltkommissariat til Ahle - 11. marts 1808. feldt Laurvig, dat. den 27. juni 1808. 26. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - 36. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - kollegiet. Generalkommandoen over Langeland kollegiet. Generalkommandoen over Langeland og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809, s. 177: Ahlefeldt og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809 s. 232: Ahlefeldt Laurvig to breve til amtsforvalter Hennings, Laurvig til Hartwig, dat. den 11. juni 1808.

86 37. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - 43. Henriksen, 1992, nr. 2, s. 3f og nr. 3, s. 1ff. kollegiet. Generalkommandoen over Langeland 44. Jensen, 2006, s. 226-230. og Ærø. C1. Kopibog 1801-1809 s. 250f: Ahlefeldt 45. Feldbæk, 1997, s. 199f; 205. Kroman, 1928/2001, s. Laurvig til Hartwig, dat. den 15. juli 1808 og til 89. Kapervirksomheden har blandt andet Boris Carstens, dat. den 15. juli 1808. Koll skrevet en levende beretning om i: Kaper - 38. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - kaptajn Jens Lind – manden bag myten , 2000. kollegiet. Generalkommandoen over Langeland 46. Kroman 1928/2001, s. 91f. og Ærø. A3. Indkomne skrivelser vedr. spaniere 47. Feldbæk, 1997, s. 209. 1808: Hartwigs pro memoria til oberst og kam - 48. Henriksen, 1994, s. 4-8. merherre von Juel på Valdemar Slot, dat. den 10. 49. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariatskol - august 1808. Høy, 1913, s. 203f. legiet. Generalkommandoen over Langeland og 39. Rigsarkivet. 0201-007. Generalkommissariats - Ærø. V2. Diverse materiale. Skrivelser vedrø- kollegiet. Generalkommandoen over Langeland rende batterianlæg på Langeland og Ærø 1808- og Ærø. A2. A. Indkomne skrivelser 1807-1808: 1813: læg IV. Eksercer- og lejrpladser 1809, Hart- otte marstalleres pro memoria til Carstens, dat. wig til Ahlefeldt Laurvig, dat. 16. november 1809. 21. februar 1808. 50. Bjørn, 1990, s. 113-117. 40. Høy, 1913, s. 200. Kromann, 1928/2001, s. 91. 51. Bjørn, 1990, s. 118-122. Feldbæk, 1997, s. 211. 41. Høy, 1913, s. 200f. Kroman, 1928/2001, s. 89f. 52. Feldbæk, 1997, s. 211ff. 42. Kroman, 1928/2001, s. 90f. Kroman skriver, at ski - 53. McKay, Hill og Buckler, 1991, s. 686ff. bet blev ført af Christen Jørgensen Boye, men 54. Jespersen, 1991, s. 272-280. det var i stedet sønnen, Jørgen Hansen Boye, der 55. Bjørn, 1990, s. 122ff. var skipper. Oplyst af Kurt Andersen, Vallerød 56. Møller, 1998, s. 21. Banevej 11c, Rungsted. 57. Kroman, 1928/2001, s. 93-98.

87 Sejlskibsfart fra Marstal omkring år 1900

Af KARSTEN HERMANSEN

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte den udefrakommende repræsenterede dampskibene for alvor at forstyrre den dampskibene fremskridtet, medens sejl - herskende orden inden for det søfartser - skibene hørte fortiden til, men dér hvor hverv, som sejlskibene hidtil havde været sejlskibstraditionen var dybt forankret i ene om. Sejlskibenes monopol blev brudt, lokalsamfundet, var det stadig sejlskibsre - og konkurrencen blev hurtigt følelig. Men derier, man etablerede, når chancen bød den ny damptonnage krævede på den sig. En markant repræsentant for et sådant anden side udbyggede havnefaciliteter, sejlskibssamfund er Marstal, hvis handels - som ikke uden videre lod sig realisere alle flåde bestod af omkring 300 skibe i perio - vegne. Det krævede desuden stor kapital, den fra 1890 til 1909. Flåden kulminerede så sejlskibene blev ikke kasseret lige med antalsmæssigt med 332 skibe i 1893, og det samme. Tværtimod formåede man- bortset fra to dampskibe var alle skibene ge danske sejlskibsrederier helt frem til sejldrevne. Efter 1909 gik det imidlertid 1890’erne ikke bare at fastholde det hidti - stærkt tilbage, og fra 1909 til 1913 blev flå - dige niveau, men også at forøge det. 1 For den reduceret fra 294 skibe til 256. 2

Oplæggere i Marstal Havn omkring århundredeskiftet 1900.

88 Søfarten havde i mangfoldige år været Marstals maritime tyngde, måtte gøre en omdrejningspunktet i Marstal, og omkring del ud af byens søfart. Holm-Petersen ud- århundredeskiftet havde byen flere store gav siden hen en lang række mindre bø- rederier, hvoraf familien H. C. Christen - ger, som beskrev sejlskibsfarten fra Mar- sen og kongelig agent Niels Petersen stod stal. Der kan nævnes Langfarere fra Mar- for de to største. Ejerskabet til H. C. Chri - stal (1975), Maritime minder fra Marstal stensens skibe lå i familien, hvorimod og Ærøskøbing (1979), De sejlede ud fra agent Petersens skibe var organiseret som Marstal (1988) og Barbados for ordre. partrederier. I 1895 bestod H. C. Chri - Groller i Vestfarten (1991). stensens flåde af 22 skibe, medens agent Holm-Petersen fokuserede på de en - Petersen var reder for 19. 3 kelte skibes historie, medens søfolkenes De to rederier var dog kun toppen af is - oplevelse af livet om bord spillede en bjerget. Ved siden af de to store rederier mere perifer rolle. Den skævhed rettede trivedes nemlig en lang række større og Ole Mortensøn op på, da han i 1987 udgav mindre rederier, som blandt andet blev Sejlskibssøfolk – fra Det sydfynske Øhav . drevet af byens mange skibsmæglere. Marstal Søfartsmuseums udgivelse af en Marstal var altså gennemsyret af søfart, lang række beretninger fra livet til søs har og netop den omstændighed gør sammen - på sin vis suppleret Ole Mortensøns ar - hængene klarere, hvis man vil se, hvad bejde med flere eksempler på livet om søfarten kunne betyde for et samfund om - bord. Der kan til eksempel nævnes Peter kring århundredeskiftet. Hvem ejede ski - Jørgensen Kocks Breve fra en sømand bene? Hvor sejlede de, og hvad sejlede de (1995), men også Sejlskibskår. En sømands med? Hvordan påvirkede søfarten byen betragtninger fra tiden derude (1990), selv som helhed i årene 1890 til 1913? om den handler om 1920’erne og derfor er lidt sen i forhold til århundredeskiftets Forskning og kilder søfartshistorie. Desuden er museets år- Som i så mange andre lokalområder er bøger en righoldig kilde til beretninger fra stedets historie først og fremmest beskre - søen. vet af beboerne selv. Udgivelserne er Den lokale færgefart og lodsvæsenet mange og varierede, men fælles for alle, blev i 1990’erne beskrevet af Leif Rosen - der behandler historien før 1925, er, at de dahl, der i samme årti også skrev om på den ene eller anden måde står i gæld til Marstal Navigationsskole som det afgø- arkivar Erik Kroman, der som ung histo - rende udgangspunkt for den fortsatte til - riker i 1928 skrev bogen Marstals Søfart gang af navigatører i Marstal. indtil 1925 . Kroman nåede rundt om hele Den øvrige landbaserede del af søfarts - den marstalske søfart, som den formede erhvervets historie levede i mange år en sig om bord og i land, og er derfor uvur - lidt overset tilværelse, men med udgivel - derlig og uundværlig for enhver, der inter - sen af Ved fælles hjælp… Søassurancefor - esserer sig for Marstals søfart. eningen »Ærø« G/S 1876-2001 (2001), F. Holm-Petersen udgav i 1950’erne sam - Søens købmænd. H. C. Grube og hans men med A. Rosendahl firebindsværket mæglerfirma i årene 1861-1998 (2005) og Fra Sejl til Diesel og i samarbejde med Kaj Never give up! Rederiet Erik B. Kromann Lund De sidste Storsejleres Saga. Svane - i årene 1907-2007 (2007) har Marstal Sø- sang . I slutningen af årtiet fulgte Holm- fartsmuseum i nogen grad taget hånd om Petersens egen Ærø-Sejlskibe. Beretninger denne mangel. og Breve fra de hvide Sejls Dage . Det var De her nævnte titler er alle bogudgivel - vidtfavnende udgivelser, som, takket være ser. I rækken af Marstal Søfartsmuseums

89 årbøger er der publiceret en lang række sulteret i et omfattende skibsarkiv, som artikler, som primært sætter fokus på de - har større eller mindre oplysninger om taljer i den lokale søfartshistorie. En af de stort set alle skibe i Marstals flåde gennem vigtigste i de senere år er skrevet af Mar- flere århundreder. Havnens arkiv fortæl - tin Østergaard, der i 2007 har undersøgt ler om den lokale aktivitet, og tilstede - partredernes erhvervsmæssige fordeling i værelsen af flere rederi- og mæglerarkiver Marstal i årene 1896-1922. 4 giver mulighed for at følge skibsfarten helt En smule uden for perioden, men af stor ned i detaljen. Særligt nyttige er befragt - relevans for afviklingen af århundrede - ningsprotokollerne, som fortæller om ski - skiftets Marstal-søfart er Mikkel Kühls ar - benes færden på verdenshavene rejse for tikel »Marstallerne solgte væk. Marstals rejse. Ved at samle protokollernes oplys - handelsflåde 1914-1918« i Maritim Kon - ninger i en database er der givet et ene- takt 26 (2004), for dér får man forklarin - stående overblik over og indblik i skibe- gen på den bratte forvandling af Marstals nes fartmønster. Protokollerne dokumen - store handelsflåde før og efter Første Ver - terer på den ene side en række gamle for - denskrig. 5 modninger, og på den anden side sup- plerer de den eksisterende viden, idet også Kildematerialet mindre, upåagtede farter dukker op. Når Man kommer ikke uden om, at kilde- det gælder årene 1890-1913 er det imid - materialet er meget afgørende for forsk - lertid kun mæglerfirmaet H. C. Grube, der ningsresultaterne, og netop på det punkt kan fremvise en sammenhængende række står Marstal Søfartsmuseum stærkt, idet af befragtningsprotokoller for hele perio - årtiers indsamling af oplysninger har re - den. Dette firma kan i sagens natur ikke

Hamborg Havn fik i 1890’erne jævnligt besøg af marstallere.

90 fuldstændigt repræsentere periodens skibe vede nybygningen H. C. C HRISTENSEN og fra Marstal, men mægler Grube var dog følgelig blev til damp- og sejlskibsrederi. involveret i befragtning af 69 skibe i året Ti år senere drev rederiet fire dampskibe, 1892, hvilket vil sige godt 20 procent af men den stigning ændrer ikke ved, at Marstals handelsflåde, som det år var på dampskibene levede en temmelig stille til - 325 skibe. 6 værelse i Marstal, medens sejlskibsflåden Mange enkeltskibsrederiers historie er trivedes og kulminerede i året 1893 med tilbøjelig til at forsvinde for eftertiden, ikke mindre end 332 skibe. Det er fri - men på et enkelt punkt gælder det dog stende at tro, at rekorden skyldtes køb af ikke for skibene fra Marstal, idet Søassu - flere mindre fartøjer, men sådan hænger ranceforeningen »Ærø« som hovedregel det ikke sammen. Tværtimod steg den assurerede alle byens skibe, og dermed gennemsnitlige nettotonnage pr. skib det har et arkiv, der – især i forbindelse med år og nåede op på 81 nettotons. Flåden skadesanmeldelser – kan kaste nyt lys blev med andre ord nyere og skibene over flåden. større, og det var en udvikling, der var På Rigsarkivet finder man skibsskøde - kommet for at blive. Se bare på tabellen protokoller, som tegner et detaljeret, men neden for: 9 noget uoverskueligt billede af skibspar - ternes gang fra én ejer til den næste. Mere År Antal Netto- Gennem- Antal overblik får man i en kommunal forteg - sejlskibe tonnage snit pr. damp- nelse fra 1896, hvor hver enkelt borgers sejlskib skibe skibsanparter er opgjort gade for gade. En 1895 316 25644 81,2 1 tilsvarende findes for årene 1922-1923. 1900 293 27004 92,2 2 Begge fortegnelser blev oprindeligt udar - 1905 311 31474 101,2 4 bejdet til brug for skatteligningen, men eftertidens største interesse er, at mate- Det er en almindelig kendsgerning, at et rialet giver en sjælden mulighed for at se, gennemsnit ikke nødvendigvis fortæller hvordan skibsparterne fordelte sig blandt om det typiske, og Marstals flåde er ingen borgerne i Marstal Handelsplads. 7 undtagelse. Flåden bestod jo af mange Der er kort og godt store muligheder små og ældre fartøjer og næsten lige så for at udforske søfartshistorien. Den mu - mange større og nyere. Lige siden 1880’- lighed skal udnyttes her, og allerførst skal erne havde den foretrukne skibstype væ- vi se nærmere på skibene. Hvordan var ret den tremastede skonnert, men efter- udviklingen? Hvilke typer skibe var de som ikke alle kunne klare den økonomi - foretrukne? ske byrde og alle heller ikke ønskede det, blev der fortsat både købt og bygget min - Skibene og deres finansiering dre fartøjer til byen. På landsplan blev sejlskibene overhalet af Marstallernes skonnerter var fortrinsvis dampskibene i 1890’erne. Ganske vist ikke jagtbyggede. Det var ikke alene en tradi - i antal, men i tonnage. 8 Men én ting var, tion, men konstruktionen byggede også hvad der skete på landsplan. Noget andet på en erfaring om, at de klipperbyggede var forholdene i Marstal, og der tegnede skibe med årene havde en tilbøjelighed til situationen sig ganske anderledes. at synke lidt i agterskibet. Derfor holdt marstallerne fast i den buttede skrogform Flåden og det flade agterspejl, der udgjorde et I 1889 fik byen sit første dampskib, da sejl - godt søskib .10 Skonnertriggen i dens for - skibsrederiet H. C. Christensen erhver - skellige udgaver var desuden den mindst

91 mandskabskrævende type i forhold til imidlertid også betragte sagen fra en lidt skonnertbriggen og i særdeleshed barken, anden vinkel, for hvis man ser gruppen af hvis råsejl krævede mere mandskab uden håndværkere og handlende nærmere efter at kunne laste afgørende mere. Skonnert - i sømmene, viser det sig snart, at de sø- typen var med andre ord det økonomisk fartsrelaterede erhverv var endog særde - fornuftige valg, og derfor var det da også les dominerende. Samlet betyder det, at 61 skonnerten, der blev udbredt, da tiden løb procent af skibenes finansiering kom fra fra jagter og galeaser. Den dyrere tonnage maritime eller maritimt beslægtede er - løstes ved hjælp af en udstrakt brug af hverv, medens de resterende 39 procent partrederier. Selvejerne udgjorde en sta - kom fra den ikke-maritime del af byens dig mindre gruppe, som reduceredes og til befolkning. Den samlede partrederkapital dels uddøde sammen med deres gamle udgjorde i 1903 kr. 2.593.878, hvilket var skibe, om end enkelte var så økonomisk nogenlunde halvdelen af byens samlede godt stillet, at de kunne klare at eje en tre - kapital. Den anden halvdel var først og mastet skonnert uden støtte fra anden fremmest bundet i ejendomme, varelagre side. 11 og endelig kontant formue og værdipapi - Med selvejernes tilbagegang opstår rer, så søfartens betydning for Marstal kan spørgsmålet: hvem trådte til med penge, faktisk ikke overdrives. At søfarten også for der vedblev jo at være skibe? Med an- gav byens kvinder og ikke mindst enker dre ord: Hvem stod bag partrederierne? et solidt økonomisk fundament, ses af den omstændighed, at den kvindelige part- Skibsparternes ejere rederkapital udgjorde elleve procent af Den ubekræftede tradition vil vide, at hele den samlede partrederkapital i 1903. For byen havde parter i skibe, hvorved alle bagere, slagtere, isenkræmmere og køb- borgere spillede en rolle i fastholdelsen mænd var skibsparter på en og samme tid af Marstals maritime erhverv. Da skatte - en mulighed for at støtte en stor kunde - ligningskommissionens partrederliste for gruppe og samtidig tjene penge. Alt hang året 1903 for nylig dukkede op og rede - sammen, og søfarten var den lokale øko - gjorde for skibsparternes fordeling gade nomis fælles omdrejningspunkt. Men én for gade, blev det pludselig muligt at gruppe manglede dog, for det menige efterprøve traditionens sandhedsværdi. mandskab havde så godt som aldrig part i Og hvad afslørede den så? At traditionen skibe. Det rakte indkomsten trods alt ikke talte sandt. til. 12 En del af forklaringen ligger dog 51 procent af parternes samlede værdi givetvis i, at langt hovedparten af det var naturligt nok ejet af dem, der havde et menige mandskab bestod af unge, uetab - udkomme ved søfart. Denne gruppe be - lerede mænd, som senere kom på naviga - stod derfor af redere, skibsførere og styr - tionsskole og endte som skibsførere. mænd, men det hører med til historien, at Man kan konkludere, at hele byen var der i 1903 kun var tre styrmænd, der havde med i finansieringen af søfarten og sam- skibsparter. De resterende 49 procent af tidig levede direkte eller indirekte af den. parternes værdi kom fra folk i alle mulige Næste spørgsmål er så: hvordan tjente andre erhverv. 25 procent var ejet af hånd - skibene penge? Hvor sejlede de, og hvad værkere og handlende, og 24 procent be - sejlede de med? stod af en blandet gruppe: funktionærer, forhenværende og andre uden erhvervs - Skibenes fartmønster betegnelse samt kvinder, hvoraf enker Mæglerfirmaet H. C. Grubes befragt - udgjorde langt hovedparten. Man kan ningsprotokol fortæller mangt og meget

92 om den marstalske søfart. Protokollen be - Irland. Dernæst de næsten lige så mange gynder i 1892, og her er den benyttet frem rejser fra Sverige og Finland. I det lys vir - til 1913, altså året inden Første Verdens - ker det både indlysende og rigtigt, at hver krigs udbrud. 13 Det, der først springer i femte rejse var med engelsk kul i lasten og øjnene, er de mange rejser på England og hver fjerde med træ.

Land Til Procent Fra Procent Danmark 854 23,8 211 5,9 Norge 111 3,1 371 10,4 Sverige/Finland 317 8,8 878 24,5 Tyskland 269 7,5 220 6,1 Baltikum 101 2,8 167 4,7 England/Irland 1075 30,0 1046 29,2 Vesteuropa 279 7,8 204 5,7 Spanien/Portugal 104 2,9 172 4,8 Vest-Middelhav 23 0,6 27 0,7 Øst-Middelhav 1 0,1 9 9,3 Nord/Vestafrika 151 4,2 51 1,4 Syd/Østafrika 1 0,1 - - Nordatlanten 131 3,7 21 0,6 Nordamerika 75 2,1 133 3,7 Mellemamerika 30 0,8 27 0,7 Øst-Sydamerika 36 1,0 33 0,9 Ukendt 26 0,7 14 0,4 I alt 3584 100,0 3584 100,0

Ladning Antal Procent Korn/foderstoffer 452 12,6 Gødning/kemikalier 93 2,6 Brændsel 753 21,0 Træ 916 25,6 Fisk 89 2,5 Salt 232 6,5 Råvarer 218 6,1 Fødevarer 67 1,9 Div. byggematerialer 324 9,0 Jern og metal 32 0,9 Stykgods 5 0,1 Øvrigt/ukendt 403 11,2 I alt 3584 100,0

93 Svenske og finske trælaster Den enkle opgørelse kan imidlertid detaljeres på mange forskellige måder. Hvor blev trælasterne fra Sverige og Finland for eksempel transporteret hen?

År (Træ) Rejser til England Vesteuropa Nordafrika Nordatlanten Øvrigt 1892-1902 222 111 83 8713 (100%) (50,0) (37,4) (3,6) (3,2) (5,8) 1903-1913 354 182 55 43 31 43 (100%) (51,4) (15,6) (12,1) (8,8) (12,1) I alt 576 293 138 51 38 56

Tabellen levner ingen tvivl: England var helt overvejende målet for langt de fleste træ- laster, men man aner udviklingen af et mindre forudsigeligt fartmønster. Ganske vist står England stærkt i begge de viste årtier, men Nordafrika, Nordatlanten og gruppen af øvrige destinationer vokser på bekostning af den europæiske fart, hvor thurinske sejl - skibe, nye jernbaner og til dels også damperne gav marstallerne skarp konkurrence. Trælasterne bestod som regel af såkaldt skurlast, hvilket vil sige, at tømmeret var le - veret fra savværket i groft tilhugget tilstand. En del af trælasterne til England bestod des - uden af såkaldt props og stave, som blev benyttet til afstivning af gangene i de mange engelske kulminer.

S/S H. H. P ETERSEN af Marstal med trælast i dansk havn.

94 Kulrejser fra England Når tømmeret var losset i en engelsk havn, ventede der i syv ud af ti tilfælde en last kul til returrejsen. Clay til porcelænsfremstilling var ganske vist også jævnligt forekommende, men på et markant lavere niveau. Det samme kunne siges om salt, korn, foderstoffer og fødevarer, som fra tid til anden dukkede op, men uden på nogen måde at præge sejladsen fra de bri - tiske øer.

År (Kul) Rejser til Danmark Tyskland Nordatlanten Vesteuropa Øvrigt 1892-1902 267 192 33 8 12 22 (100%) (71,9) (12,4) (3,0) (4,5) (8,2) 1903-1913 470 297 33 9 42 89 (100%) (63,2) (7,0) (1,9) (8,9) (19,0) I alt 737 489 66 17 54 111

Kulrejserne var tydeligvis rettet mod det hjemlige marked, om end de vesteuropæiske havne havde en stigende tendens. Procentuelt betragtet faldt rejserne til Tyskland og Nordatlanten, men i realiteten var omfanget uforandret. Årsagen til denne statistiske ud - vikling var nemlig, at antallet af kulrejser til Danmark steg markant, og det var jo i sig selv en god ting, for det tyder på et godt hjemmemarked.

Tremastet topsejlsskonnert F RIDA af Marstal ved at være udlosset i Stege med kul fra Eng - land. Bemærk lossegrejet.

95 Newfoundlandsfarten Antallet af rejser med salt steg mærkbart efter århundredeskiftet. Det, der før havde været en forholdsvis lille ladningstype, blev nu pludselig forvandlet til en af de større. Østersøområdet og Newfoundland repræsenterede den forholdsvis største stigning i an - tallet af rejser, og for sidstnævntes vedkommende hang det nøje sammen med Newfound - lands klipfiskeeksport, som i vidt omfang transporteredes på Marstalskibe fra omkring 1890 og helt frem til Anden Verdenskrigs udbrud.

År (Salt) Rejser til Newfoundland England Sverige/Finland Øvrigt 1892-1902 44 6613 19 (100%) (13,6) (13,6) (29,6) (43,2) 1903-1913 188 48 20 68 52 (100%) (25,5) (10,6) (36,2) (27,7) I alt 232 54 26 81 71

En stor del af saltlasterne blev hentet på Den iberiske Halvø. Portugisiske havne som Oporto, Lissabon og Setubal blev jævnligt anløbet af marstallere, og det samme gjaldt i særdeleshed den spanske havn Cadiz. Hvis saltet skulle transporteres inden for det nordeuropæiske område, blev den næste last som regel tømmer. Sejlede skibet derimod til Newfoundland, var det vigtigt med en returlast, og den var i næsten alle tilfælde klipfisk.

År (Fisk) Rejser Fra New- Heraf til Heraf til Fra UK til Øvrigt foundland Vesteuropa England Baltikum 1892-1902 12 93414 (100%) (75,0) (25,0) (33,3) (8,4) (33,3) 1903-1913 77 69 27 34 6 10 (100%) (89,6) (35,0) (44,2) (7,8) (13,0) I alt 89 78 30 38 7 14

Tabellen viser klart, at fiskelasterne fra mæglerfirmaet H. C. Grubes fartmønster. Newfoundland udgjorde en betragtelig Men Grube var ikke ene om at disponere del af det samlede antal fiskeladninger. I skibe fra Marstal, og når det gælder New- den sidste periode blev niveauet imidler - foundlandsfarten, var mægler Grube nær - tid mere end seksdoblet, og hovedparten mest underrepræsenteret. Farten tog sin af tilvæksten kom fra Newfoundlandsfar - begyndelse omkring 1890 som konsekvens ten. 35 procent af ladningerne blev sejlet af manglende returlaster fra Island og til Spanien, Portugal, Frankrig, altså det Færøerne, der ellers var blevet besejlet af vesteuropæiske fastland, medens hele 44 marstallerne i mangfoldige år. Ved at lade procent gik til England. Fra England blev skibene gå i ballast videre til Newfound - der udskibet fisk til de baltiske lande, men land eller Labrador kunne der skaffes som tabellen viser, var omfanget ikke returlaster til Sydeuropa, og som sagt særligt stort. så gjort. Inden længe var marstallerne ble - Vi må ikke glemme, at tabellen viser vet næsten enerådende i denne specielle

96 fart, og det havde naturligvis sine grunde. 1890 og endte ved Anden Verdenskrigs Dampskibene var nemlig i praksis ude - udbrud. lukket fra fiskefarten, da driftsomkost- Portugisiske og spanske havne var de ningerne var for store. Den nødvendige typiske lossesteder, men som tabellen ventetid på fiskene var også for uøkono - viser, var engelske havne også godt re - misk for dampskibene, og var der ikke tid præsenteret. Hvad der derimod slet ikke til at vente, måtte skibet afgå halvlastet, fremgår er, at en del af skonnerterne også hvilket selvsagt heller ikke gavnede øko - sejlede til Brasilien med fiskene. nomien. Nej, Newfoundlandsfarten var I bevidstheden står Newfoundlandsfar - sejlskibenes domæne, og i denne kreds ten som den helt dominerende fart i 1900- hævdede marstallerne sig, for ingen kunne tallets første årti. Ganske vist ikke nomi- som dem gøre denne nichefart rentabel. nelt, men derimod i den omstændighed, at Marstallerne forstod at skære alle unød - det var den hurtigst voksende fart, som vendige udgifter fra. Besætningerne var ikke mindst i 1920’erne skulle blive helt små, udrustningen minimal, forplejningen afgørende for mange af byens skibe. nødtørftig, men arbejdsindsatsen var høj. De første år blev der kun sejlet om som - Det var dét, der udkonkurrerede stort meren, men efterhånden tillod økono - set alle andre skibe i denne fart, og om - mien ikke længere den luksus. Det betød kring 110 Marstalskibe var i kortere eller naturligvis, at sejladsen blev betydeligt længere tid beskæftiget i denne fart i det mere risikabel, og mange søfolk forsvandt halve århundrede, der begyndte omkring sporløst på Atlanterhavet. 14

Indladning af mahogni i Laguna de Terminos, 1908, om bord på Vestfareren barkentine - ren KODAN på 308 brt. tilhørende et partselskab i Marstal og blev på et tidspunkt dispone - ret af H. C. Grube.

97 Vestfarten på Sydamerika kunne en rejse jo klares på nogle dage eller Farten på Sydamerika var for H. C. Grubes en uges tid, medens Newfoundlands farten vedkommende ikke så stor, men når man og vestfarten krævede måneders sejlads. ser de små tal, skal man huske at tage rej - Der blev sejlet engelsk kul, spansk og sernes varighed med i betragtning. For et portugisisk salt og tysk stykgods til Syd- firma som Agent Petersen forholder møn- amerika. I lighed med Newfoundlandsfar - steret sig noget anderledes, da skibene i ten var det en trafik, som først fik betyd- dette regi for en stor del lå i sydamerikafart ning efter 1900. Det viser tabellen over og langfart i det hele taget. I nærfarten sejladsen til Sydamerika tydeligt:

År Rejser Fra England Tyskland Vesteuropa Spanien- Nord- Portugal amerika 1892-1902 53–2–– (100 %) (60,0) 40,0) 1903-1913 31 12 7192 (100 %) (38,7) (22,6) (3,2) (29,0) (6,5) I alt 36 15 7392

Returrejserne gik stort set til de samme lande med en nogenlunde ligelig fordeling på logwood, mahogni, saltede huder og den tørrede bælgfrugt divi-divi, som blev brugt til garvning af de saltede huder.

År Rejser Til England Tyskland Vesteuropa Vestlige Middelhav 1892-1902 44 –– – (100 %) (100,0) 1903-1913 29 17 74 1 (100 %) (58,6) (24,1) (13,8) (3,5) I alt 33 21 74 1

Tremastet skonnert ALFA , som blev ført af Det er tydeligt nok at se: hele verden Christen Hansen Madsen, sejlede ofte til var marstallernes arbejdsplads, og man må Sydamerika efter divi-divi i perioden om - konstatere, at søfartserhvervet var glo- kring 1910. Lastningen foregik i Puerto baliseret, længe inden ordet var opfun- Columbia og ladningen var altid bestemt det. for Hamborg. De tørrede bælgfrugter var pakket i sække, som blev stuvet hårdt i ski - Søfolkenes vilkår bets lastrum. Der var ingen plads at spilde, Det gør noget ved et menneske at leve i så besætningen trampede systematisk på afhængighed, hvad enten det er for det divi-divi-sækkene under stuvningen, så gode eller onde. At være afhængig af at der blev plads til mest muligt. 15 Skonner - sejle, gav søfolkene andre erfaringer og ten var for øvrigt også på Stillehavet på et vilkår end bønder og borgere inde på tidspunkt, blandt andet på Cocosøerne. land.

98 De fysiske forhold antens holdbarhed, så var begge områ- Efter vor tids normer var livet til søs en der drengens ansvar. Det var i hvert fald barsk affære. Men spørger man Albert E. ham, der fik skylden, hvis der var proble - Boye, der som nykonfirmeret stod til søs i mer. marts 1857 og oplevede den tids brutale Ved en rejse frem og tilbage til Norge behandling af drengene om bord, ja så var fik Albert E. Boye ingen nattesøvn i fire forholdene omkring 1900 så fine, at det dage, medens skipperen og bedstemanden var ens egen skyld, hvis der var noget at skiftedes til at gå til køjs. Intet under, at klage over. Albert E. Boye havde oplevet, Albert E. Boye var træt, da han efter hvordan han som skibsdreng måtte slide endnu en lang nat uden søvn satte sig på og slæbe og aldrig komme i land. Når skip - dækket et øjeblik. Aldrig så snart var ho - peren var ude på dansebar eller værtshus, vedet begyndt at nikke, før skipperens måtte Boye vente til nær midnat, for det uhyggelige råb lød: »Hvad satan, nu sidder var hans opgave at trække skipperens du og sover igen, dreng«. støvler af, når det endelig passede skippe - På den baggrund måtte forholdene om - ren at komme tilbage til sit skib. Arbejds - kring 1900 forekomme ganske glimrende. dagen begyndte klokken fire om morge- Drengene blev behandlet langt bedre end nen med kogning af kaffe, vask af skip- før, mandskabets opholdsrum var blevet perens tøj og rengøring af kahytten. Se - større, og maden bestod af såvel friske nere på dagen skulle der måske lastes og som henkogte produkter. Med tilsyns- losses, og når maden skulle tilberedes loven fra 1909 blev redningsmidler på- var dét også drengens opgave. Hvad enten budt, og opholdsrummene skulle være det gjaldt den tilberedte mad eller provi - udrustet med kakkelovn. 16

Skipper R. A. Rasmussens hjem i Kongegade 24, Marstal, omkring år 1900.

99 De sociale forhold Selv om hierarkiet om bord i skibene var helt nødvendigt, var standsforskelle i land ikke nær så påfaldende. Nok var Marstal en konservativ by – indtil 1890 blev der kun stemt på Højre ved rigsdagsvalgene – men når det gjaldt ægteskabelige forbin - delser, så kunne den fattige unge mand trygt fri til en pige af velstående familie, forudsat at manden kunne føre et skib. På sin vis havde alle lige vilkår, for enhver karriere blev indledt som skibsdreng, men alle havde muligheden for at komme på navigationsskole og bliver fører af et skib – ens eget måske. 17

De åndelige forhold Historikeren Erik Kroman, der var født og opvokset i Marstal, huskede sin barn - dom omkring århundredeskiftet som både tungsindig og alvorlig. Det var upassende At marinemaleren Jens Erik Carl Rasmus - at grine højrøstet, og det samme gjaldt alle sen valgte at skildre Jesus, der stiller stor - udtryk for følelser. Kys og kærtegn var men på søen, da han skulle male en næsten uhørt mellem ægtefæller, mellem altertavle til Marstal Kirke i 1881, er ingen forældre og børn og blandt veninder. Den tilfældighed. Næppe noget andet motiv slags var de nyforlovedes privilegium. kunne være bedre og vigtigere for den Kroman erindrede også, hvordan kir - hjemmeværende del af befolkningen. Det ken var fyldt hver eneste søndag, og at var i øvrigt lokale søfolk og en snedker- også pulpiturerne var tæt besatte på de mester, der sad model for maleren. kirkelige festdage. Religiøsiteten kom ikke af ingenting, for alle havde en tæt til - ikke mindst sket på initiativ af en række knytning til søfarten og det farlige liv, som nidkære unge kvinder, der i deres egen - dette erhverv var forbundet med. Det skab af omvendte havde mistet lysten til hørte til sjældenhederne, at præsten i sin alle former for forlystelser såsom selska - nytårsprædiken kunne takke for et år belighed, dans, teater, spil m.m. uden de store ulykker. Søfarten satte kort og godt sit umisken - En hel del marstallere havde haft reli - delige præg på livet både til lands og til giøse oplevelser og regnede sig selv for vands. Havet var en farlig og tvetydig sam - troende i modsætning til de vantro. Deres arbejdspartner, for det gav på den ene åndelige ophav var de religiøse lægmands - side byen velstand, men det tog på den bevægelser i det 19. århundrede, og hørte anden side fædre og sønner med sig ned i man hjemme i denne kreds, gik man til op - dybet. 18 byggelige møder og overholdt helligdags - reglerne til punkt og prikke. Søndags- Den konstante fare maden blev eksempelvis lavet om lør- Hvordan kunne et søfartssamfund som dagen. I 1880’erne havde Marstal fået sit Marstal være andet end religiøst? En eget missionshus, »Bethesda«, og det var grundlæggende utryghed var jo altid til

100 stede, for erfaringen gav ikke mulighed for i land. Da søfolkene svømmede rundt der - andet. Som tidligere nævnt bestod Mar- ude i brændingen, dukkede tolv gauchos – stals handelsflåde næsten kun af sejlskibe. cowboys – op, og de red uden videre ud på Hvis man optalte antallet af omkomne deres heste, hvorfra de lassoede besætnin - marstallere, ville man kunne se, hvad gen. Alle på nær kokken blev reddet. 20 byens befolkning blev udsat for, men det Eksemplerne er utallige, om end ikke giver nok mere mening at lave en generel alle lige så eksotiske som dette, men det oversigt over hele Danmarks skibsflåde. er sikkert og vist, at havet til alle tider har Marstallerne var trods alt ikke ene om at været og er en farlig arbejdsplads. drive søfart. Den nedenstående tabel viser antallet af omkomne danskere fra såvel Hvad gør søfarten ved et samfund? sejl- som dampskibe. 19 Året 1904 var Marstal udviklede sig til et søfartssamfund stærkt atypisk, idet tre danske dampskibe i begyndelsen af 1600-tallet. Udgangs - forliste med ikke mindre end 637 om - punktet var en fire- og senere tredeling af komne til følge. Dette ene år forvrider Ærø i 1630’erne, og det banede vejen for indtrykket så meget, at tallene næsten bli - tre selvstændige havnebyer i stedet for ver meningsløse. Derfor er dette ene år sat den ene, købstaden Ærøskøbing, som al - for sig selv, så det er muligt at se tallenes lerede eksisterede midt på øen. Marstal - mere generelle tendens. lerne forstod at udnytte en god placering i Det sydfynske Øhav, nærheden til de hol - År Sejl- Damp- Omkomne stenske byer og en naturlig havn. Men vig - skibe skibe i alt tigst var måske, at befolkningen var stor 1895-1900 427 57 484 og landbruget lille. Byen kunne ganske en - kelt ikke brødføde sin befolkning uden 1901-1903 og 213 75 288 søfarten. 21 1905 Disse forudsætninger er vigtige, hvis det 1904 35 637 672 maritime Marstal anno 1900 skal forstås. 1901-1905 i alt 248 712 960 Søfarten var byens levevej, og praktisk talt alle erhverv var afledt af søfarten. Vi har i Og hvordan er så denne tendens? Den det foregående set, hvordan alle byens peger entydigt på den langt større livsfare, borgere investerede i skibe, hvilket i næste der var forbundet med sejlskibsfarten i instans betød, at alle havde andel i skibs - forhold til dampskibene. Visheden om at farten, og at alle dermed blev afhængige ethvert farvel kunne blive det sidste, lå af den. dybt i ethvert søfartssamfund, men selv De forholdsvis små skibe kom vidt om - om druknedøden var allestedsnærværen- kring på kloden. De færdedes hjemmevant de, kunne der også dukke helt usædvan - i hele Vesteuropa, i Sydamerika, på New- lige redninger op. Et ejendommeligt ek - foundland, Island og Færøerne. Men at sempel er barkentinen HANS af Marstal, føle sig hjemme var i marstallernes til- som i april 1907 anduvede barren ved Rio fælde ikke nødvendigvis det samme som Grande do Sul for at afvente passende at føle sig tryg. Og trygge blev søfolkene vande til at sejle ind. Men vejret slog om, aldrig med havet som arbejdsplads. Søfar - og snart var en næsten orkanagtig på- ten satte sit umiskendelige præg på be - landsstorm under fuld udvikling. Skibet folkningens religiøsitet. Når havet viste sig strandede, og besætningen kravlede i før- fra sin værste side, eller når dem der - ste omgang til vejrs i riggen, men måtte så hjemme fik den frygtelige besked om, at springe i vandet for at forsøge at svømme en af deres kære var blevet derude, var der

101 virkelig brug for en solid kristen tro at årene 1861-1998 , Marstal 2005, s. 22. Rederiet læne sig op ad. Erik B. Kromann har en befragtningsprotokol, der begynder i 1907, men den er ikke benyttet Men farlig eller ej, så havde marstal - her. lerne intet valg. Søfarten var vokset sam - 7. Marstal Kommunes Arkiv (i dag en del af Ærø men med byen. Identiteten var en Kommune) 30/1. Skatteligning 1867-1978. søfartsby, og uden søfarten var der sim - 8. Møller, Dethlefsen og Johansen, 1998, s. 10. pelthen ikke noget Marstal. 9. Kroman, 1928, s. 292f. 10. Kroman, 1928, s. 205. Den søfart, der i 1600-tallet havde været 11. Mikkel Kühl: Marstals handelsflåde 1911-1921. det eneste mulige, var omkring 1900 ble - Et eksempel på provinssøfartens vilkår i årene vet det eneste acceptable. For den enkel - omkring første verdenskrig , upubliceret speciale, tes skyld, men især for samfundets. Syddansk Universitet, Odense 2002, s. 10-21. 12. Martin Østergaard: »Småsparere og skibsredere Henvisninger – parthavere i Marstal Handelsplads 1896-1922«; 1. Anders Monrad Møller, Henrik Dethlefsen og i: Marstal Søfartsmuseum. Årbog 2007 , Marstal Hans Chr. Johansen : Sejl og damp. Dansk Søfarts 2008, s. 34f. Historie, bind 5, 1870-1920 , København 1998, s. 13. Marstal Søfartsmuseum: Mæglerfirmaet H. C. 219. Grubes Arkiv. 159A2. Befragtningsbøger 1892- 2. E. Kroman: Marstals Søfart indtil 1925 , Køben - 1908 og 1908-1933. havn 1928, s. 292-295. 14. F. Holm-Petersen og A. Rosendahl: Fra Sejl til 3. Møller, Dethlefsen og Johansen, 1998, s. 221. Diesel. Dansk Skibsfart, Søhandel og Skibsbyg - Kroman, 1928, s. 201-204. ning , bd. 1, København 1951-1953, s. 360-363. 4. Martin Østergaard: »Småsparere og skibsredere 15. Skibsdagbog for skonnert ALFA , april 1910, fol. – parthavere i Marstal Handelsplads 1896-1922«; 198f (i privateje, Ulla Jensen, Ommel). i: Marstal Søfartsmuseum. Årbog 2007 , Marstal 16. Marstal Søfartsmuseums arkiv. 246A1. Albert E. 2008, s. 28-37. Boyes erindringer, bd. 1, s. 366-379. 5. Mikkel Kühl: »’Marstallerne solgte væk’. Mar- 17. Marstal Søfartsmuseums arkiv. 246A1. Albert E. stals handelsflåde 1914-1918«; i: Maritim Kontakt Boyes erindringer, bd. 1, s. 197. 26 , København 2004, s. 75-92. Artiklen er et ud - 18. Erik Kroman: Dagligt liv i Marstal og på Ærø drag af Kühls upublicerede speciale fra Syd - omkring år 1900 , Tølløse 1982, s. 6-9. dansk Universitet, Odense 2002, med titlen: 19. Oplysningerne stammer fra Dansk Søulykkesta - Marstals handelsflåde 1911-1921. Et eksempel på tistik i årene 1895-1905. provinssøfartens vilkår i årene omkring første 20. Karsten Hermansen: Ved fælles hjælp… Søassu - verdenskrig. ranceforeningen »Ærø« G/S 1876-2001 , Marstal 6. Kroman, 1928, s. 292f. Karsten Hermansen: Søens 2001, s. 21. købmænd. H. C. Grube og hans mæglerfirma i 21. Kroman, 1928, s. 22.

102 Årets gang

Af ERIK B. K ROMANN

Året 2008 blev et begivenhedsrigt og godt og domstole. På trods af enslydende fu- år for Søfartsmuseet. Det drejer sig om sionsulemper som resultat inden for de alle sider af museumssagen: Indsamling, re- nævnte områder, så rykker det ikke ved gistrering, bevaring , forskning og formid - inkarnerede bureaukraters én gang ind - ling, herunder formidling af Bonavista- podede tankegang hen imod så få »post - projektet – telthal er rejst over projektet, kasser« som vel muligt. – Nu vel! Vi de- der undervejs dokumenteres af Henning centralister (som man må være som øbo – Terkelsen med fotos og videooptagelser. ellers havde vi fulgt signalerne og var flyt - Prøver på begge dele kan ses, hvis man går tet til Rådhuspladsen hele gænget) må vel ind på museets hjemmeside. Besøgsmæs - forsøgsvis være lidt varierede i tankegan - sigt havde vi fornøjelsen af at der blev gen – bare en anelse – for fusioner kan da støttet godt op på det gode besøgstal fra også undertiden være nyttige , når de ud - 2007s tal på 21.707 besøgende, der steg til springer af sund fornuft og som et ønske 23.395 i 2008. Besøgslysten fik desuden en blandt de mulige partnere – tvangsægte - mærkbar øget tilgang på Bonavista-pro - skaber fører sjældent til noget godt, og er jektet, der oven i købet havde besøg af vor vel egentlig forbudt i Danmark? Og det er Dronning. da også rigtigt, at der fra statslige side stil - Når det nu går godt for »rederiet«, hvor- les store krav, der fordrer en vis størrelse for så i alverdens riger og lande lave om på et foretagende for at honorere de af på tingene, vil enhver kristenmand tænke samme instans opstillede krav. Særlige – i hvert tilfælde enhver , der har alminde - støtteordninger skræddersys mere og lig sund fornuft som udgangspunkt – og li - mere til stordriftsforetagender, således at geledes ethvert rederi, der som Søfarts- denne form for »firmaer« statshonoreres, museet tillige har en solid korpsånd inden når kursen lægges derefter. En af forde - for kredsen omkring foretagendet. Vi har lene ved stordrift skulle være flere fagfolk da absolut heller ingen planer om at lægge at drøfte sager med – større enheder giver kursen om eller skifte skorstensmærke. mulighed for at dyrke fagligheden! Helt Men omvendt er museet i bevægelse og rigtigt – men for et decideret søfarts- kursen justeres for afdrift, således at mu - museum , som vores , findes den relevante seet forbedres løbende både efter vor faglighed/sparring ofte blandt shipping- egen og – fuldt ud så glædeligt – efter de kredse, søfolk, søfartshistoriske interesse - besøgendes vurdering. rede og andre søfartsmuseer, hvis position Men... organisationsmæssigt har Cen - meget vel kan ligge lidt længere væk end tralstaten og dermed Kulturarvsstyrelsen, den lokalgeografiske radius dækker, der - som bekendt, udsignaleret pegefingerhæ- for er et søfartsmuseum anderledes end et vede tilskyndelser til fusioneringer inden »almindeligt« museum! Drøftelser og sam- for museumsvæsenet i lighed med, hvad arbejder med ligesindede og naboer kan der foregår i det øvrige statsstyrede sam - for øvrigt sagtens dyrkes selvom man ikke fund inden for kommuner, politi, busser sejler under samme »rederiflag «. Samar -

103 bejde har da været skik og brug op til nu bevaring af ting og sager, der er relevante og vil da også fortsætte eller genstartes for museets emneområde, forske i sagerne uanset hvad fremtiden må bringe . og papirerne og udbrede eller formidle Hvis en fusion skal være interessant , den indhøstede viden på en spiselig måde skal gevinsten mht. tid/penge til det basale for dem , det drejer sig om, vore medlem - museumsarbejde være mærkbar! Hvis fu - mer og vore mange gæster – heraf rigtig sion etableres , kun for at imødekomme mange maritimt interesserede fra såvel den hellige almindelige centralisttanke - ind- som udland. Besøgs- og medlemstal - gangs krav om færre adresser, resulteren- lene er gået i gunstig retning, så vi mener de i øgede administrations- og mødeudgif- at kursen er udstukket rigtigt. Disse tinge - ter på bekostning af det egentlige mu- nes tilstand skal absolut ikke være en stil - seumsarbejde, er der ingen grund til fu - stand, men tilstræbes at blive forbedrede, sion . Fusioner og andre statstiltag med - og det kan de, når der er relevante idéer, fører altid ensretning, mere bureaukrati specielt hvis man har tilstrækkelige øko - og flere regler. Mange regler hindrer bru - nomiske midler at gøre godt med. Vi må gen af sund fornuft – ved vi nok, og hvad agere inden for den økonomiske virkelig - er mere logisk end at navigere så meget hed, der er museet tilmålt , og trimme drif - som muligt efter sund fornuft? Inkarne - ten på ansvarlig vis derefter. En fremad- rede bureaukrater har en anden opfat - rettet opgradering vil være ønskelig for telse. den nødvendige fremtidige drift, således Marstal Søfartsmuseums stærke forank - at vi bl.a. kan genbesætte en stilling, som vi ring i såvel de lokale farvande som inden midlertidigt har haft bemandet via pro - for søens grænseoverskridende verden af - jektmidler. spejler sig i mere end 1300 medlemmer, der Det stigende besøgstal har medført er godt tilpas med den nuværende drifts - øgede entreindtægter, regulering af det form. En driftsform som selvstændigt stats- kommunale tilskud er gået i den rigtige anerkendt museum tilgodeser – efter vort retning og medlemsbidrag og fondstilskud museums formening – museumstanken og har igen medvirket til et godt årsresultat. museumsarbejdet på bedste vis og tilskyn - Vi mener selv at det er fordi der er sat den der udfarende handlekraft og ansvarlighed. rette sejlføring på »Skonnerten«, og det Med egen besætning også på de afgørende er dét sagen drejer sig om, som der står på poster på broen kan der tages behørigt be - en af de – fra England – hjembragte kan - stik og udkig og manøvreres derefter ved der: rettidig omhu. Megen tid er i det forløbne år gået med fusionsmøder og -drøftelser One ship goes east, another west bl.a. med tilknytning af konsulenter, tin - by the selfsame winds that blow gene er virkelig blevet endevendt og belyst tis the set of the sails and not the gale fra alle tænkelige bover. Så alle har en vel - that determines the way they go . bearbejdet indsigt og holdning som ballast for stillingtagen til museets fremtidige sej- Tiden har vind i sejlene og den flyver af lads i det danske museumsfarvand, der – op sted, og vi flyver med i samme tempo uan - til nu – er kendetegnet ved sin finmaskede set sejlføring og hvilke glæder og havarier karakter . sejladsen medfører. Men vi har manøvre - Men ellers har vi, i så vidt omfang som muligheder undervejs, som verset siger, muligt, koncentreret os om det vi mener, når blot vi har ansvarlige folk med hand - at vi er sat i verden til at gøre, nemlig at lemulighed på broen og den rette besæt - drive et søfartsmuseum via indsamling og ning klar ved skøder, fald og braser .

104 Der flages overalt i anledning af det kongelige besøg på Projekt Bonavista.

Dronningen betragter skibsprojektet med stor interesse.

105 Bonavistahallen med fotostat af skibet..

BONAVISTA i kortere eller længere perioder med klip- Når Nationalmuseets skonnert BONA - fisk ud af NF og Labrador til Portugal, VISTA – under restaurering på Eriksens Spanien, Middelhavslande og i mindre Plads – indgår i Søfartsmuseets selvskrev- omfang til Brasilien og med salt retur fra ne interesseområde og aktivitet, er det na - middelhavsområdet eller i ballast fra Fær- turligt at agere aktivt ud til andre projek- øerne og Island, hvortil der var fragtet ter og relevante forbindelser i den sam - stykgods fra Østersøen og Danmark efter menhæng. besøg i hjemhavnen . En ekspedition bestående af tre mand Først gik vores ekspeditionen dog til høj fra museet, Kristian Albertsen og Tom Staterne, hvor vi i Kittery i Maine blev Christensen fra museumsbestyrelsen og indlogeret hos Kristian Albertsens grand - undertegnede EBK drog derfor af sted for fætter Anders Albertsen, hvis far Marius at kigge nærmere på oversøiske relationer »Manse« fra Marstal havde sejlet for ame - og interesseområder, hvor Newfoundland rikanerne under krigen. Manse blev bo - er et en hel naturlig destination. New- ende i Staterne, som så mange andre foundlandsfarten har beskæftiget ikke danske søfolk. Anders havde arvet en del færre end 110 navngivne Marstalskonner - søvand i blodet og har også sejlet til søs ter og et mindre antal skonnerter fra både i store og mindre skibe, bl.a. med Ærøskø-bing, der var med i pionerarbej - M/S ULINA af Marstal. Han fik på et tids - det med opstarten af den ærøske trafik på punkt lyst til at anskaffe sig skib selv og de kanter. En trade, der kom til at strække købte en nordmand bl.a. med mæglerassi - sig i tidsrummet fra 1890’erne og op til II. stance fra grandfætter Kristian. Dette skib Krig, hvor de forskellige skibe var i farten STORDOY var en ståltrawler, senere for -

106 Telthallen under opførelse. længet og ombygget til fragtskib med fart købing. Den oprindelige ALTA er der nok på de norske fjorde med teglsten o.l. Ski - en del, der bedre kender under sit nyere bet skulle ombygges og rigges op til en tre - navn ELINOR , der som sådan sejlede som mastet charterskonnert. Den blev over- charterskonnert i Caribien og Vestindien halet på Søby værft i 19 86 , før Anders Al - og gik til i Florida i efter en del økonomi - bertsen sejlede skibet til Staterne for fær - ske genvordigheder med efterfølgende til - diggørelse. Efter dokning i St. John’s NF bageholdelse og oplægning. anløb han Søby og Marstal 1988 med Nå, men Anders havde i mellemtiden, ALTA for præsentation og færdiggørelse. som nævnt, solgt ALTA og har nu en min - Skibet er siden afhændet og sejler i dag dre speedbåd. Med den sejlede han os en ved Galapagosøerne fortsat under navnet tur rundt i nabolaget, hvor han bor. Han ALTA . Det var det navn , Anders gav ski - kørte os til søfartsmuseet Mystic Seaport bet og desuden navnet på Anders’ farfars i Connecticut, hvortil også hans søn Aksel tremastskonnert i sejlskibstidens Marstal. slog følge. Vi fem havde chartret et kam - Dén ALTA var én af tre søsterskibe – byg - mer i Mystic, således at vi havde god tid. get til tre svogre i Marstal – i Stubbe - Mystic er en destination, som man som købing af bygmester Otto Hansen. Denne søfartsmuseumsgast har et naturligt ønske var søn af skibsbygmester Ferdinand Han - om at besigtige. Kristian, der er kommet sen, Marstal. Otto Hansen var påbegyndt en del i Staterne og har boet der en over - sin skibsbygmestertilværelse i Marstal, gang som stor udvekslingsknægt, har men under den store trængsel og mangel været på destinationen nogle gange. Tom på byggepladser i 1890’ernes Marstal har også været der. Vi mødtes for øvrigt overtog han en ledig værftsplads i Stubbe - ved området om morgenen på dag 2 til

107 Anders Albertsen ved tørrestativ for klipfisk i Mystic Seaport.

Tom Christensen i frilands/frihavnsmuseet i Mystic. Bemærk riggen fra fuldskibet JOSEPH CONRAD , og i baggrunden observeres noget af riggen fra hvalfangerbarken CHARLES W. MORGAN bygget 1841 i New Bedford, Massachusetts.

108 breakfast med en af Kristians tidligere omgivelser en hel eftermiddag og formid - kolleger fra hans tid som chefbefragter dagen efter. Den gamle GEORG STAGE lig - hos A. E. Sørensen i Svendborg, Kristian ger, som bekendt, i Mystic som JOSEPH Nielsen og dennes kone Susanne. De har CONRAD . Den er bemandet og vel ved- siden 1977 boet i Staterne. Han er ved et ligeholdt af kadetter. Klenodiet i det vel - shippingkontor i New York. besøgte søfartsfrilandsmusem er hvalfan- Mystic Seaport er et frilandsmuseum/ geren CHARLES W. M ORGAN , bygget i 1841 »frihavns«museum opbygget på autenti - til fangst og hvalkogeri på Sydpolarhavet. ske arealer, gamle værftsområder, hvor Mandskab var under vort besøg ved at fire mange fartøjer bl.a. storsejlere er søsat i ræer og topstænger af, da den skal have en årenes løb. Museet blev grundlagt i 1929 større generaloverhaling, og i den forbin - (samme år som Marstal Søfartsmuseum) delse slipsættes på området. Slippen, eller og en hel del værftsbygninger, skure og liften, er lige blevet overhalet for 9 mio. pladser er bevaret fra den tid. Mystic Sea - dollars (mon ikke vi – set i det lys – kan få port kunne faktisk godt ligne Eriksens lidt skibsbevaringsmidler til restaure - Plads med omgivelser på Marstal Havn. ringstilskud til Brdr. Eriksens slip på Erik - Men nu er alting jo, som bekendt, noget sens Plads?). Vi kunne godt se, at skibet større i Amerika – også dette. Herligt at trængte til en større overhaling. Hvalfan - kunne gå rundt i disse søkulturmættede gerbarken er i sagens natur en smule køl -

JOSEPH CONRAD , der sejlede som dansk skoleskib GEORG STAGE fra leveringen fra B&W 1882 og indtil salget 1934, hvorefter den blev afløst af den nuværende GEORG STAGE .

109 var en mængde mindre fartøjer ved broer og kajer og på land i skure, hvor der desu - den var kævler, brætter, planker, ankre, stumper fra skibe, udrustning samt andet havnerelateret grej. Alt i alt var det en god oplevelse med folk og liv i området, der ikke er alt for strømlinet og uautentisk overfriseret eller plaget af overdreven planchebelæringer . Efter den oplevelse var vi tilbage og runde Anders’ og hustru Nancys hus og gæstfrihed igen før Anders kørte os til Boston, hvorfra vi fløj mod NF over Newark. På grund af forsinkelser fik vi næsten et helt døgn i New York og benyt - tede naturligvis lejligheden til at komme ned på South Street Seaport Museum, hvor de to storsejlere , Flying P-lineren fir - mastet bark PEKING og fuldskibet WA- VERTREE , tiltrækker sig opmærksomhe- den. Engelskmanden har for øvrigt et dej - ligt udtryk for et fuldskib, »A ship« – kort Bankeskonnerten L. A. D UNTON s fine lin - og godt, som Kristians far Erik, der kom jer ses tydeligt, når den er på land. Fiske - til Staterne under krigen med skoleskibet skonnerten blev søsat i Gloucester, Massa- DANMARK , engang fortalte undertegnede. chusetts 1921. Men forude på rejseplanen var det NF, der nu lå og trak i os som en magnet. På sprængt, selvom den er svært bygget. På klippeøerne herude i Nordatlanten mødte slippen stod en Blue Nose Man, banke - vi en ualmindelig stor gæstfrihed og hjælp - skonnerten L. A. D UNTON , der var på land somhed. Vi indlogerede os i St. John’s på for at blive bundsmurt. Det var en for - et hotel på waterfronten, og lige foran vin - nøjelse at se det elegante skrog med de duerne lå to Mærsk supplyskibe under ca - fornemme undervandslinier, ikke under - nadisk/newfoundlandsk flag med hjem- ligt at de kunne gøre fart. Der førtes også sted i St. John’s. NF er, som bekendt, en et dansk flag på området (dog af nylon og del af Canada, men øboerne flyver også ikke de helt rigtige flagmål – men allige - øens eget flag – et sådant har vi naturligvis vel – altid fint at se de danske farver der - hjembragt og placeret sammen med Dan - ude) fra fyr- og vagervæsenfartøjet GER - nebrog i hallen, hvor BONAVISTA bliver re - DA , der har sejlet mange jøder til svenske - staureret. kysten under krigen. Skibets tilstedevæ- Vi havde chartret en bil klar til overta - relse dér på stedet , som formidling af dén gelse ved natteankomsten i St. John’s luft - del af menneskehedens skumle fortid , er havn. Vores første mål næste morgen var kommet i stand takket være A. P. Møller - museet i St. John’s. Det var nu ikke meget fonden og jødiske fonde. Fartøjet er i god vi fandt der, faktisk forbløffende lidt og præsentabel stand. På vandet var des- om den maritime fortid bortset fra nyere uden fartøjer, der kunne transportere gæ- dampskibs- og motorskibstrafik. Der var ster rundt, bl.a. en mindre steamer. Der også et arkiv i samme bygning, og der var

110 South Street Seaport Museum med firmastet bark PEKING bygget af stål 1911 hos Blohm & Voss, Hamburg til Flying P Lines flåde af salpeterfart-Cap Hornere, og fuldskibet WAVERTREE , bygget af jern 1885 i Liverpool til jutefarten på Indien, typisk engelskmand med portmaling..

Mærsk supplyskib i St. John’s, Nfdl.

111 der en del fotos, men ikke opløftende ved stedet. Så vi var nærmest pisket til at meget. I betragtning af, at mere end 100 træde ind i en privathave for at få et brug - Marstalskonnerter har ligget i fart på NF bart foto. Næppe havde Kristian sat foden i kortere eller længere perioder i fotogra - i haven før en bil netop i det minut tilfæl - fiapparatets tidsalder, så er det forunder - digvis kom småt trillende ind på området, ligt lidt, der fintes af den slags og for øvrigt og et venligt ægtepar rullede vinduerne også tilsvarende lidt af deres egne banke - ned og spurgte ham interesseret om, hvad skonnerter og anløbspladser. Men vi blev vi gentlemen gik og lavede. Det fik de så hjælpsomt henvist og udrustet med tlf.nr. at vide, hvorpå vi fluks blev inviteret inden til universitetet for yderligere granskning. for til kaffe og tevand – for det var natur - De følgende dage besøgte vi pladser som ligvis deres område, vi betrådte, hvad de Bay Bulls, Bay Roberts, Carbonear, Har - syntes var rigtig fint. Vi fik en gemytlig og bour Grace og English Harbour – alle gæstfri kaffebordssamtale. Det viste sig at sammen navne, der ligger i hukommelsen John Moss, som han hedder, var pensio - efter samtaler med ældre nu hedengangne neret skipper og havde ført et motorskib, søfolk – og positioner fra såvel Kristians der hed – ja tænk sig – BONAVISTA . Un - som min farfars rederiers og mæglerfir - derligt sammentræf, når vi nu netop var maers NF-farere. på BONAVISTA -ekspedition. På St. John’s- På en plads, Conception Harbour, hvor museet, hvor vi havde været 4 timer tid- vi havde været førstedagen, var det lidt ligere, havde der været én genstand, der svært at få en fotoposition af anløbspieren havde været af så stor interesse, at vi foto -

St. John’s naturhavn med fiskeskonnerter, orlogsmænd og midt i det hele, en tremastet jagt - bygget topsejlsskonnert med 100% sikkerhed en Marstaller.

112 Kristian Albertsen og EBK på museet i St. John’s.

113 graferede den, dvs. at Tom tog et foto af Museum sammen med billeder af skibet og den pågældende effekt, som Kristian og dettes fører Hermansen. I korrespondan - jeg holdt op, en redningskrans påmalet cen herom med Gordon Bradley indgik »M/V BONAVISTA – St. John’s«, og den selvfølgelig også beretningen om »vores« redningskrans havde netop været om bord skonnert BONAVISTA , der på det tidspunkt på John Moss’s skib! var kommet under Nationalmuseets vinger Den ene dag var selvfølgelig helliget et og, som bekendt, hjembragt til Marstal. besøg i byen Bonavista godt 300 km fra St. Bonavista Museum viser fiskeriet fra tor - John’s. Her ankom vi ved middagstid og sken bliver pilket på bankerne frem til og blev særdeles hjerteligt modtaget af vores med forarbejdningen af klipfiskene, som forbindelse Gordon Bradley, president for Marstalskonnerterne i stor stil fragtede Bonavista Historical Society, og af Bona - til de katolske lande hovedsagelig i Syd- vistamuseets folk og byens borgmester europa. Så forbindelse og samarbejde er Betty Fitzgerald. Forbindelserne til Bona - åbenlys. Den venlige gamle Gordon Brad - vista var startet nogle år tidligere, idet nav - ley er desværre gået bort senere på året. nebrættet fra den forliste tremastede top- Dagen efter var det Maritime History sejlsskonnert KRONEN af Marstal var duk - Archives på Memorial University i St. Jo - ket op i et skur på kysten i 2004. KRONEN hn’s der var vort mål. Hertil var vi blevet var strandet 1910 i Bonavista under en henvist fra arkivet, og vi var åbenbart ven - storm, hvor moringsbøjer og ankre ikke tet – for lederen af afdelingen, David kunne holde sejleren. Søfolkene blev bjær- Bradley, er søn af Gordon i Bonavista, get ved den lejlighed. Navnebrættet har nu åbenbarede det sig. Hjælpsomheden var fundet vej til udstillingerne på Bonavista stor, men igen var der ikke de helt store

Fyret på Cap Bonavista.

114 resultater, selvom vi fik en del oplysnin - Marstal var til klipfiskespisning hos Kri - ger. Det kom nu ikke fuldkommen bag stian for at have det rigtige afsæt – og det på os, da undertegnede i begyndelsen af vil vel også være relevant i en sådan frem - 1980’erne har tilskrevet museer og skibs - tidig sammenhæng). mæglere samt havnevæsen om fotos og Ved ankomst til St. John’s-universite - oplysninger, bl.a. skibsmæglere der var i tet, der rummer mange bygninger og ind - forbindelse med familiens rederi, idet M/S gange for de 16.000 studerende, spurgte vi ERIK BOYE lå i fast fart på NF i anden den første den bedste person om vej til halvdel af 1970’erne og bl.a. også har an - den maritime afdeling. Den adspurgte løbet Bonavista – og resultatet af henven - dame, fandt ret kvikt ud af at vi var fra delserne dengang var ret overskueligt. Danmark, og hun meddelte at lederen af Inde på fastlandet på Søfartsmuseet i universitetsbiblioteket var gift med en Halifax står der imidlertid en repræsen - dansk skibsfører. Så da vi var færdige på tant for den marstalske NF-farerflåde, arkivet blev vi lodset op til biblioteket, nemlig en model af tremastet topsejls - hvor vi allerede var ventet. skonnert YRSA . Interessen er til gengæld Biblioteket havde fundet 15 bøger frem stor for at dyrke den del af historien og vi med ilagte småsedler, hvor ordet Marstal har aftalt, at opbygge en særudstilling om optrådte. Sikken en service. Det meste var fiskens rejse fra fangsten , tørringen i land kendt stof, men omstående illustrere-de på NF og turen frem til aftageren. Så nu artikel om tremastet topsejlsskonnert går vi og pønser på en tur til Portugal, for ASTRÆA af Marstal, hentet fra bladet at se lidt på modtagerdelen. (Det skal i pa - »Newfoundland Quarterly« sommeren rentes nævnes at vi aftenen før afgang fra 1926, var en kærkommen godbid. Også set

Tørreplads for klipfisk ved Bonavista.

115 Canadisk orlogsmand i indsejlingen – The Narrows – til St. John’s. i relation til, at vi om morgenen havde duvede under rumskødssejlads , og hvor de stået oppe på toppen af klipperne på den mødte kastevinde under de specielle ind - nordlige side af indsejlingen til St. John’s sejlingsforhold. naturhavn og snakket om, hvordan sejl - Lederen af biblioteket, Joan Ritcey, der skibene før i tiden kom ind gennem ind - således ligeledes tog meget imødekom - sejlingen, The Narrows, når de ikke an- mende imod os, foreslog at vi mødtes om aftnen til Fish and Chips på »Ship Inn« sammen med hendes mand Klaus Hye- Knudsen og andre af deres bekendte. Vi tørnede naturligvis til og fik en god snak med Klaus, der havde boet på NF i 27 år og havde fungeret som skibsfører og fra 1987 været ansat på navigationsskolen, hvor han siden 2000 har haft med simula - torafdelingen at gøre. Klaus er i sin tid ud - dannet på Københavns Navigationsskole. Han spurgte om vi kendte Kenn Vøge fra Marstal Navigationsskole og dennes kone Helen, hvilket vi naturligvis gør. De havde været i St. John’s om sommeren, hvor Kenn var til simulatorkursus sammen med Klaus. Jo verden er storslået, men ikke altid så stor endda – eller rettere verden hænger sammen, når man har forbindelse med søfart – havet forbinder, kun uvi -

116 dende sjæle, tror havet adskiller. Alt i alt er vi så inde på det vigtigste, nemlig rede - en god ekspedition med gode forbindelser riets, altså Nationalmuseets idéer og hold - og inspirationer til fremtidige gøremål og ninger til sagen. vi har oven i købet været forskning. så letsindige at lufte idéen for de gode Bo - Reaktioner er der kommet, en histori - navistaborgere . En sådan sejlads kræver ker/forfatter fra øerne har bedt om mate - naturligvis ud over Nationalmuseets også riale vedrørende NF-farten, og så har vi på Søfartsstyrelsens velsignelse, men det museet haft besøg af et historisk meget in - kunne jo være, at det går lettere, når et par teresseret ægtepar, Nancy og Roger Pike af de andre skonnerter fra den marstalske fra Harbour Grace, der var på handels - newfoundlandsfarerflåde som FULTON og rejse i Danmark og som har lovet at være MARILYN ANNE (der i sin Marstaltid hed behjælpelig fremadrettet og at komme til FREM ), og LOA (der i sin Marstaltid hed museet igen. APHRODITE og JOHANNE ) kunne have lyst Og hvad kunne vi så gå og drømme om og mulighed til at deltage på den histori - i relation til alt dette – ud over at udbygge ske sejlads. Sidstnævnte udrustes til fart forbindelserne og opbygge en udstilling til world wide og vil gerne ud på det dybe at belyse NF-farten? Ja et besøg på et vand. Med et par gode langtidsvejrmel - museum i en af de portugisiske modtager - dinger på den rette årstid og med mulig - havne som Oporto eller Lissabon er op - hed for relevante anløb af færøsk og/eller lagt. Og et besøg i Bonavista med BONA - islandsk pladser, der jo også var ingredi - VISTA , når den i år 2014 fylder 100 år, er en enser i NF-farten, så er drømmen/idéen ønskeekspedition. Nu udrustes BONA - vel ikke helt hen i vejret. Anløb af portu - VISTA godt nok ikke til sejlads world wide, gisisk plads på returen ville absolut også men en lejlighedsbevilling fra Søfartssty - være betimelig og sætte krydderi på rej - relsen til et enkelt trip er vel ikke helt sen. Men indtil videre må vi afvente vejr - usandsynligt. Når man kan få mulighed for meldingen fra de forskellige »kanaler«. Et at sejle et åbent vikingeskib til de britiske er sikkert, der kommer ikke til at mangle øer, er der vel rimeligt håb? Og hermed besætning…..

S/S KYLE på kysten ved Harbour Grace.

117 En oplevelse for livet i godt selskab

Af KRISTIAN ALBERTSEN

Hvorfor tage en rejse via østkysten af Ame - rejse og vi er alle tre blevet beriget med en rika videre til Newfoundland for at se på mu - meget stor, både museal som natur og per - seer og skibe? – Sandheden er den, at sonlig oplevelse. skibsfart har været drivkraften for mange Rejsen til NF blev et møde med fortiden, marstallere gennem mange generationer – nutiden og fremtiden. En historiebevidsthed også for undertegnede. De mange historier blev oplevet på stedet og oplevet som en om newfoundlandsfarten, de mange fjorde del af vor historie som til hverdag kan ople - og naturhavne skonnerterne anløb gjorde, at ves lokalt i arkiverne på vort Søfartsmuseum det blev et stort ønske at kunne opleve det og udstillinger. med egne øjne. Min farfar Kristian Albertsen var en aktiv Ja, så fik Tom, Erik og jeg ideen til denne skibsmægler/reder i farten på NF. Han over -

COLUMBIA .

118 nem, da jeg lovede vore venner i St. John’s/ Bonavista at fremsende al den relevante in - formation jeg har. Fra 1919 til 1939 befragtede min farfar i alt 232 rejser til og fra NF. Salt til NF og na - turligvis fisk retur, men også med mellemrej - ser fra Sydney, New Brunswick (Canada) med kul til destinationer på NF hvor der var en ladning klipfisk klar til afskibning. På mange af rejserne, hvor skibene blev sluttet fra især Cadiz til NF med salt, havde køb- manden den option at slutte skibet med kul netop fra Sydney, NB til en fragt som på det højeste (begyndelsen af tyverne) var på USD 3,00 per ton. Da fisken ikke altid var fanget og tørret og saltet, var dette en god måde at udnytte tiden på, samtidig med at skibet tjente en skilling i stedet for bare at ligge stille. Jeg må jo medgive vore aner, at det, der i dagens sprogbrug kaldes logistik, blev klaret via »nightletters« (telegrammer) som Bankeskonnerten BLUE NOSE . var den billigste måde at holde forbindelse på. Dette til trods, er det ret så imponerende tog mæglerfirmaet Albert E. Boye & Co. i så dygtig man var til at kombinere skibenes 1919 sammen med sin partner Eriksen som rejser, når man i dag ved at det ikke var mu - desværre døde nogle få år senere. ligt at komme i kontakt med skibet før an - Min interesse blev skabt, da jeg som dreng komst til destinationen/laste-lossehavnen. kom på kontoret hvor der hang to meget fine Returrejsen var jo allerede sluttet til en rate fotos af de berømte Newfoundlandsskon - som for MAAGEN i 1919 var 10/12/14 og IRIS nerter, BLUE NOSE og COLUMBIA . Fotografi - 10/12/- per quintal (en bærebørfuld = 50,8 erne er i øvrigt hjembragt af skipper Steg- kg = 1 Quintal). Til orientering blev alle rej - mann, fører af IRIS og foræret til min farfar. serne sluttet i engelske pund, shilling og Stegmann havde selv været med en sådan pence. Eneste udtagelse var kulfragterne fra bankeskonnert et par måneder som matros New Bruns-wick. under længere ophold på NF, hvor de lå og NF-farten startede for vor families side ventede på last. Disse smukke og yderst vel - med den første rejse af 3 m . bramsejlskon - sejlende skibe fik en samklang med de nert MAAGEN den 19. juli 1919 med en lad - andre malerier af skonnerterne, som pry - ning salt fra Cadiz til St. John’s og retur fra dede væggene på kontoret. Netop marstal - St. John’s til Sydeuropa med klipfisk. Æra - lerskonnerterne tog nok den hårdeste tørn i ens sidste befragtning , dateret den 20. maj hele spillet omkring farten med klipfisk på 1939, var 3 m. slettopskonnert START som Nordatlanten. sluttedes for en rejse fra Hamburg til Black En tur til NF forpligter og som EBK alle - Tickle og retur fra Labrador til Exceter med rede har beskrevet har man på NF ikke så fisk. megen information omkring Marstal-skon - For det meste blev skibene sluttet med nerterne og klipfiskefarten. Derfor har jeg har mæglerfirmaerne/købmændene Carter og været de gamle befragtningsjournaler igen - Rendell i St. John’s . Da vi blev rundvist på

119 Universitetes Maritime afdeling blev vi fore - Jeg syntes derfor, at det er relevant at vist alle regnskabsbøgerne fra firmaet Th. slutte denne beretning af med et kort over - Carter, som fyldte mange reoler. Vi forstod blik af 3 skonnerter , som af skibstype og rig - at intet var gået tabt, så der er ingen tvivl ning på ingen måde var ens og dog meget om, at der kan findes mange oplysninger repræsentative for farten på NF: her. I de sidste år i denne specielle trade ses 3. m. bramsejlsskonnert MAAGEN – klip - også tyske/engelske og skotske mæglere in - perbygget , 123 brt. og søsat 1905 fra Ring volveret. Også cement i sække fra Bre - Andersens værft i Svendborg til rederi i vik/Sydnorge blev en del af trafikken til NF. Marstal og med »Maagen«-Mortensen som Fragterne var nu så lave at skonnerterne fører. Den sejlede hovedsaligt i NF-farten . fandt et bedre betalende fartområde (Øster - MAAGEN blev i 1929 solgt til firmaet Forward søen) for at overleve. Som nævnt var raten & Tilbo, Grand bank NF og fortsatte under for en quintal 10/12/14 i 1919 og for START s navnet CHESLEY R af St. John’s. I 1938 blev sidste rejse i 1939 4/6/-. Fragtraterne og der installeret hjælpemotor. historien syntes at gentage sig selv også i Ifølge min befragtningsjournal udførte MA- 2008/09. AGEN i alt 26 rejser til NF, første rejse er date - Som tidligere nævnt har denne tur været ret den 19. juli 1919 med lastning af salt i en meget stor oplevelse og vi må i dag er - Cadiz til St. John’s og retur fra St. John’s til kende, at når man blot »gør det« , har det enten Portugal eller Spanien. Det fremgår skabt en meget stor kontakt med de menne - ikke af befragtningsjournalen , hvilken desti - sker vi mødte og som vi den dag i dag fort - nation MAAGEN skulle anløbe for losning. sat har kontakt med. NF-farten har sat sig Dette er meget typisk for alle afslutninger fra sine spor også et lille hundrede år senere. I NF til Sydeuropa, at en destination aldrig er dag er det fortid og »kun« af museal betyd - nævnt, men dog indenfor rammerne Portu - ning, men det var skibene og besætningerne gal/Spanien/Italien, som kun fragtaftalen som var de virkelige aktører og som virkelig - viser i form af 3 forskellige rater. Desværre gjorde og skabte historie for os alle. har jeg ikke alle de nødvendige oplysninger,

MAAGEN i Oporto 1927.

120 dog et lille foto af MAAGEN , som losser i IRIS har for mig en speciel tilknytning – Oporto i 1927. Vor næste ekspedition går i skipper Stegmann har boet i min bolig, hvor øvrigt til Portugal for at fuldende æraen om - også jeg har skibets originale navnebræt kring NF-farten. samt en fin tegning af H. A. Hansen (Spil - MAAGEN s sidste rejse under dansk flag lemanden) hængende. blev sluttet den 14. november 1927 med en IRIS første og sidste rejse på NF var: ladning salt fra Setubal til Porthleren. Frag - 31/7 1919 – rejse med klipfisk fra St. Jo - ten var 13/6 plus 2 guinness gratuity, og på hn’s til Portugal – fragt 10/12/-. denne sidste rejse blev befragtningen slut - 4/10 1922 – klipfisk fra Little Bay Island til tet med mæglerfirmaet J. C. Peacock i Glas- Malaga – fragt 7/-. gow. Sluttelig 3 m. slettopskonnert START . IRIS – en lille jagtbygget forenagterskon - START jagtbygget i 1917 af N. Hansen & nert på 82 bruttotons – bygget 1913/ 14 af Co., Marstal til Valdemar Petersen, der se - C. L. Johansens værft i Marstal. Hun var ejet nere solgte til kristian Albertsen og føreren af Hans Petersen, min farfar Kr. Albertsen og Eli Olsen som én af de sidste skonnerter Anton Stegmann. IRIS som var én af de bygget til NF-farten. Den var på 135 brutto - mindste på Nordatlanten, udførte i alt 6 rej - tons og førtes af medejer skipper Olsen eller ser inden hun i 1923 blev solgt til Hveen. IRIS som han i daglig tale blev kaldt »Start- Olsen«. kom igen til Danmark købt af familien An - Jeg har den fornøjelse fortsat at have kon - dersen, Vindeby og blev drevet under nav - takt og besøg af et barnebarn. net MONSUNEN . I øvrigt et skibsnavn som Første rejse i NF-farten er dateret 31/7 stadig kan findes i den danske skibsliste. 1922 , hvor hun udførte en rejse med salt fra

IRIS som ny i Marstal Havn.

121 Setubal til St. John’s. Sidste rejser var i salget fra Marstal nåede hun dog at udføre 1939, begge afslutninger dateret 20/5 1939. et par årlige rejser med sprængstoffer fra Først en ladning salt fra Hamburg til Black Themsen til Carribean. Tickle – fragt 20/-, returrejse fra Labrador til Vores museumsrejse eller ekspedition , om Exeter fragt 4/6. – I alt 21 rejser udførte man vil , har gjort et meget stort indtryk på os START på Nordatlanten. alle tre og må da også indrømme at vi har haft START blev tidligt nedrigget og fik installe - nogle dejlige »eftermøder« og gennemgået ret motor og blev drevet i den lokale fart ind - turen, hvor vi besøgte 9 havne/fjorde Bay til hun i 1955 blev solgt til Egernsund. Inden Bulls, Bay Ro berts, Harbour Grace, Harbour

122 Grace Ship yard, Pier Carbonear, Conception mændene har gjort alt for at få indflydelse Harbour, Bonavista, Catalina og endelig Eng - som også til dels er lykkedes. Alle informati - lish Harbour og ikke at forglemme St. John’s oner i offentlige rum er skrevet på både en - som var vor base og udgangspunkt på NF. gelsk og fransk. Dette er et krav fra regerin- Disse pladser er kun et fåtal af de pladser gen. Det er dog mit indtryk at lokalbefolknin - skonnerterne anløb. For mange af årbogens gen er meget engelskorienterede. læsere kan visse udtryk være fremmede, så Vi havde kun 12 dage til turen og kunne som størrelsen på en fragt som altid blev slut - godt have brugt meget længere tid på NF, tet i pund. NF er engelsk talende, men fransk - men da vi rejste via Boston for at besøgte familie samt Mystic Seaport, et museum hvor man kan tilbringe dage, måtte vi nøjes med 4 døgn på NF. Vi fik dog en appelsin i turbanen da vort fly fra Boston via New York til St. John’s blev forsinket Vi måtte overnatte et døgns tid i New York og fik derfor lejlighed til at besøge det maritime museum »South Street Sea - port« i New York, hvor den legendariske 4/ m. bark PEKING er museumsskib og et abso - lut besøg værd. Ja, hvad kan en tur til NF ikke udvikle sig til ?

Typisk situation, men usædvanligt frem- ragende situationsfoto : Tremastskonnert START under lastning på newfoundlandsk plads. Det er åbenbart godt tørrevejr: Oppe på land går folk og spreder klipfisk ud, dory’erne tørrer sejl og besætningens vasketøj er slået under. På fotoet kan man faktisk skelne klipfisk i stab - ler nede i rummet.

123 Bygninger, lokaler og fartøjer bejdsstationer takket være den positive si - Museets mandskab, herunder den frivil - tuation, at der er kommet flere frivillige lige part, har ydet en kæmpeindsats for at på museet. gøre ejendommen Havnegade 5, Toldbo - Toldkammerets døre er blevet malet i den, klar til indvielse den 22. februar. den oprindelig toldgrønne kulør. Baghus - Mange benyttede lejligheden til at kigge ene i toldgården er senere på året blevet ind, og det noteredes med tilfredshed, at restaureret af håndværkere og eget mand - Kulturarvsstyrelsen var repræsenteret, skab, og de gennemrådne sydvendte vin - idet Christian Hede var tilrejst i anlednin - duer i den indelukkede gård er muret til. I gen, Det er altid rart at kunne vise tingene forbindelse med restaureringen af bygnin - direkte til de samarbejdspartnere, vi har gen er der i baghusene dukket de originale berøring med. Lokalerne er straks ibrug - toldgrønne kulører frem, som vi naturlig - taget, idet magasi- nerne er under over - vis har benyttet. Per Maler, der har ydet al flytning. Denne for offentligheden mere maling med tilhørende fiberdug m.m. til usynlige proces foregår ved at registrering hele Toldbodsrestaureringsprojektet uden og degitalfotos tjekkes eller nyfotografe - beregning, omrørte den rigtige farveblan - res. En del fryses ned, så det er en større ding til endnu en gratislevering. Farven proces, der kræver mange mandetimer og bruger vi så for øvrigt generelt som rederi - hænder. I forlængelse af overflytningen fra farve på alle museets døre efterhånden, magasinloft i administrationsbygningen er som de skal overhales. Den toldgrønne dette ypperlige loftslokale ved at blive farve står godt til de øvrige farver på byg - ombygget/istandsat og indrettet til konto - ningerne, og ydermere ligger smuglertog - rer, idet vi efterhånden er i bekneb for ar - ter nu til dags agterude i kølvandet – af den

BONAVISTA under restaurering.

124 Skibstømrerne Morten Müller og Søren Nissen. simple grund, at det ikke kan betale sig at forløbet roses for fleksibel og hurtig reak - smugle mere, så besætningen ser ingen pro - tion og handlemåde. Det er en storinstitu - blemer i at benytte farven. tion, der her har vist sig at agere på den Toldboden er ikke den eneste storop - sunde fornufts vilkår, hvilket er ret bet - gave, som besætningen (igen) har måttet ryggende i dagens Danmark. Vores for - yde en ekstraindsats på i 2008. I forbin - håbninger slog heller ikke fejl, Frilufts- delse med realiseringen af Nationalmuse - rådet havde givet tilsagn om midler, og fra ets formidlingsrestaureringsprojekt BONA - FioniaFonden og Ærøbrandfonden, Au - VISTA havde vi på Søfartsmuseet påtaget gustinusfonden og SFDSs Fond er der li - os at opføre skure og trappearrangemen - geledes tildelt midler. Søfartsmuseet har ter med formidlingsplatforme m.m. i hele tiden været indstillet på at gå hel - BONAVISTA -hallen. Dette var, som bereg - hjertet ind for opgaven, der klart ligger net og aftalt, en både mandskabsmæssig helt inden for museets kerneområde. Pro - og materialemæssig større ombæring Så jektet tiltrækker rigtig mange interesse - selvom vi fik gratis pæle fra Ærø Elforsy - rede og i samspillet hermed kommer ning og genbrugte de gamle tagplader fra mange i sagens natur ind på selve museet. Toldboden, så krævede projektet ekstern Projektet øger ikke bare Marstal Havns tilførsel af midler, hvilket vi da også opti - men hele områdets seværdigheds- og op - mistisk havde håbet på på mistanken. levelsesgrad på et autentisk grundlag med Under alle omstændigheder skulle vi jo i Søfartsmuseet som en naturlig ansvarlig gang for at overholde kontrakten med Na - medspiller. Projektet har da også givet tionalmuseet, som vi naturligvis gerne genlyd og bølgeskvalp langt ud over Øha - ville. Nationalmuseet må for øvrigt i hele vets horisont.

125 Formidling emnerne. Sidst på året udgav museet end- Ø-havs-fællesprojektet, E-museumspro - nu en bog »Landsbyliv i Ommel – hver - jektet Saltvand i blodet, blev søsat i 200 8. dagsglimt fra 1950’erne« af Rita M. Ja - Projektet har fokus på børn og unge i kobsen på 69 sider. En stor del af bogens søfarten. Formålet med projektet var at indhold bygger på interviews og er meget skabe et nyt digitalt skolemateriale, der velillustreret. fokuserer på børn og unges opvækst og Byen, havnen og museet har haft besøg rolle i søfartssamfundet samt livet til søs. af tysk radio og tysk TV i forbindelse med Samtidig har formålet været at tegne et at Carsten Jensens roman »Vi de druk - mere generelt billede af søfartens udvik - nede« er udkommet på tysk. Bogen har ling frem til i dag. fået god anmeldermedvind dernede, såvel En ny bog eller snarere værk »Skibsfart, som i Sverige og Norge. Den er desuden fiskeri og færgefart fra Bregninge og Søby udkommet på finsk, hollandsk, polsk og sogne på Ærø 1536-2007« med Palle italiensk. Dansk TV har også kigget for- Abramsson, Skovby, som redaktør, byg - bi museet og ugebladet »Hjemmet« har gende på årelange grundige og ihærdige bragt tosiders indlæg om museet med forskningstimer, er udgivet samtidigt med fokus på de frivillige, ligesom landsdæk - aflevering af nybygning nr. 100 fra Søby kende aviser har bragt artikler om museet Værft, med signering af bogens forfattere og Bonavistaprojektet. Træskibsejernes på Søby Havn på udgivelsesdagen. Ud Sammenslutnings blad TS-Bladet bringer over Palle er Jørgen Christensen, Chri - jævnligt en af museets reproduktioner af stian Nissen og Hans Pedersen – alle Søby skibsportrætter med tekst af EBK. Museet – medforfattere. Bogen, der er på 445 er ligeledes blevet markedsført over sider kommer hele vejen rundt om alle Færøernes radio i forbindelse med Mar-

Efterårsferiearrangementet »Byg-selv-skib« blev et tilløbsstykke.

126 stal Småborgerlige Sang- forenings ekspe - nesen. Denne udstilling vistes sommeren dition til øerne, hvor sangforeningsmed - over og blev afløst af efterårsudstillingen lem og skibsfører Heine Hestoy blev in- PAPIRKLIP FRA SØ & LAND af Kar- terviewet. EBK har været interviewet af sten Hermansen, Sonia Brandes, Torben Radio Newfoundland – og den newfound - Jarlstrøm Clausen og Kirsten Berg. Årets landske avis »The Packet« har bragt en sidste særudstilling, der krydser årsskiftet større redegørelse om den marstalske er TIRSDAGSMALERNE med akvarel - newfoundlandsfart og specielt Bonavista - ler af Tom Christensen, Ole Finnerup, Sus- projektet i forbindelse med, at en delega - anna Greve, Karsten Hermansen, Karla tion fra Museet var på ekspedition til Krull og Aase Kalmer Steensen. Sær- øerne. – Så en del af Nordatlanten er dæk - udstillinger er for øvrigt ved at være fuld - ket ind. tegnet for de næste par år. Efter idé af Tommy Christensen blev der i efterårsferien afholdt »Byg-selv Gaver/Erhvervelser skibe«, hvor børn med forældre kunne Museer er resultater af indsamling. Mu- komme og bygge og male skibe, samt sejle seerne bugner af ting og sager. Heldigvis i bassin med resultatet. Idéen slog an, godt er restriktiv indsamlingspolitik ikke ind - 80 børn samt pårørende mødte op til ar - ført i »gamle dage« for så ville hvert mus - rangementet, der vil indgå i museets efte - eum kun indeholde få repræsentative rårsprogram fremover. eksemplarer af hver art – og det ville da være frygtelig kedeligt og uinteressant for Særudstillinger gæster, at komme og se fx én enkelt bram - J. E. C. Rasmussen udstilling blev afløst af sejlsskonnert på en stor hvid politisk kor - »Life Aquatic« af Christian Elovara Di - rekt udstillingsvæg. Nå, så galt går det

Fra åbningen af en af årets særudstillinger »Life Aquatic«.

127 heller ikke. Museumsfolk er ikke ansat til specielt Carl Rasmussen-maleri til vores at tømme institutionerne for gæster og er Rasmussen-Grønlands-udstillingsrum. pr. definition af samlernatur, der er opsat på at supplere museumssamlingerne, såle - Økonomi des at de bliver righoldige – og righoldige Økonomisk slap museet betragtelig bedre samlinger er med til at gøre vor kulturelle ud af 2008 end budgetteret. Vi havde be - erindring /museerne interessante. regnet et temmelig stort årsunderskud, Ud fra den betragtning og fordi der bli - idet der skulle bruges nogle af de i banken ver tilbudt vort museum en række rele - henstående opsparede midler beregnet til vante sager inden for vores linie, ja så er færdiggørelse af Toldboden til magasin - gavebogsnotaterne for 2008 igen omfat - brug. Men grundet sparede udgifter og tende. I gavebogen figurerer en del skibs - indkomne større indtægter slap vi ud af modeller, hvoraf skal nævnes: To modeller året med et noget bedre resultat . Med - af jagter, begge udført af Johannes Han - lemsbidraget steg i forhold til foregående sen, Egehoved, molestreret model af mo - år således med 11 .51 0 kr. til i alt 190.000 torstålgalease udført i tynde plader af en kr. og entreindtægten steg med 21.000 Marstalsømand Eriksen, modtaget fra til 589.000, hvortil kommer kompensa- Lars Kristensen, Næsby, model af dæksbåd tion for børnebilletter på 78.500, således med hjælpemotor samt jagt med hjælpe - at den samlede entréindtægt beløber sig til motor ESTHER modtaget fra boet efter 667.500 kr. . Til udgivelse af Søbybogen skibsfører H. J. Hansen, Tebstrup, model blev modtaget 50.000 kr. fra Søby Værft, af tremastet topsejlsskonnert ASTRÆA , 15.000 kr. fra Velux Fonden, 5.000 kr. fra model af galease JØRGEN , foræret af Jør - Danmarks Rederiforening og 5.000 kr. fra gen Kromann, Svendborg og model af Ærø Brand Fonden. Til ny Museumsfolder skipperskoleøvelsesskibet LARS A. K RUSE er modtaget (reklame)tilskud på 3.500 bygget og foræret af Ole Steen Hansen. fra Ærøfærgerne og 5.000 kr. fra Super - De fleste af disse modeller har krævet en Brugsen Marstal. 25.000 kr. er modtaget større eller mindre overhaling, så den fri - fra Albani Fonden til Carl Rasmussen- villige modelbygger Ejner Sillemann har maleri. 25.000 kr. er modtaget efter Hans rigeligt at se til på modelværftet, der lig - Henningsen, Vestergade. ger publikumsnært. Af andet fra årets høst Til Bonavistaprojektet er modtaget kan nævnes en samling store avismapper 65.000 fra Friluftsrådet. Desuden har mu - indeholdende »Ærø Venstreblad« modta - seet modtaget 50.000 kr. fra Augustinus get fra Marstal Bibliotek, en træstamme - Fonden, 5.000 fra Ærø Brand Fonden , kano fra Amazonas, hjembragt og skæn- 5.000 fra SuperBrugsen Marstal ligesom ket af telegrafist Annie Holmegaard, Tro - 100.000 kr. er overrakt fra Sydfyenske ense, en række skibsportrætter bl.a. af H. Dampskibsselskabs Fond under sammen - A. Hansen og Otto Stoltenberg og skibs - komst i Troense. Fra Søfarendes og Søfar - malerier, fotosamlinger, maritime bog- tens vel er modtaget 5.000 kr. og til Rita samlinger, skibsklokke, sømandsfajance, M. Jakobsens bog om Ommel er modtaget blokke og fiskegrej samt indbunden år - 6.700 kr. fra Veluxfonden. gang 1914 af avisen »Ærø Tidende« fra fiskerne Clausen, hjembragte sager, sø- Personalia fartsbøger, en stor samling skibstømrer - Dødsfald: Lærer Inge-Lise Kromann, der værktøj, hvoraf en del er udstillet i Bo- siden 1980 har deltaget frivilligt i mu- navistaprojektet. På Bruun-Rasmussen seumsarbejdet ved flere lejligheder, både auktion er i november erhvervet et helt på museet og ikke mindst på hjemme -

128 fronten. Ketty Madsen, der har deltaget desværre nødt til at tage afsked med ved i arkivarbejdet på museet. Skibsbygger udløbet af året for at tilpasse driften efter Jens Christensen, der bl.a. har hjulpet med de økonomiske midler, der står til muse - istandsættelsen af museumsjollerne. Krigs - ets rådighed, så der bliver vi en ansat kor - sejler Knud Erik Kromann Madsen, der tere, hvilket naturligvis nok kan mærkes. sammen med konen Kirsten bakkede Hyren til Gert har været hentet hjem via stærkt op om museet. De skænkede såle - forskellige projektmidler. des en halv mio. kr., da Havnegade 14 blev erhvervet i 1999. Skibsfører Ole Pii, der Andet havde fungeret som museets hovmester EBK har været i Operaen, København til siden 1984 og satte sit gemytlige præg i reception i anledning af direktørskifte i A. museets messe gennem de mange år. P. Møllerfonden. Hr. Møller var selv til - Nytiltrådte: Else Larsen er ansat som stede og spurgte til museet. Museet har fleksjobber med butikken som fokusom - fået overrakt »Årets Nagle« af Skipper - råde. Søkokken »Rafi« (Niels Jørgen foreningen. »Årets Nagle« gives til en Hansen), der var gået i land, tiltrådte i be - virksomhed, der virker positivt for at sætte gyndelsen af året som ny frivillig hovme - Marstal og Ærø på søkortet. Marstal Ma - ster, desværre havde vi ikke glæde af den rineforening har været på besøg med 47 ellers fornøjelige kok, der bakkede op og medlemmer for rundtur på museet og hyggede om os i messen, den 7.12. døde med efterfølgende foredrag i Marinefore - han pludselig. Ejner Sillemann er tiltrådt ningens Hus om Bonavistaprojektet. Mu - som frivillig modelbygger, og Ulla Steen seets generalforsamling, der ud over selve og Else Larsen er tiltrådt som frivillige i mødet bød på lysbilledforedrag af Leif butikken. Henning Kyster Pedersen og Bo Rosendahl om GalatheaDanmarks ekpe - Raahauge er fratrådt og afløst af Niels dition med M/S SAMKA , havde samlet 59 Erik Kjøller Pedersen, der fratrådte ved medlemmer. Henning og EBK har delta - årets udgang. Til gengæld er Karin Jonge get i møde i Skibsbevaringsfonden i Kø- og Poul Sonne tørnet til. Gert O. Petersen, benhavn. der har figureret på mandskabslisten – Krydstogtskibet OCEAN NOVA var på både som frivillig og som ansat – var vi besøg med 82 passagerer for besigtigelse af

Antarktiskrydstogtskibet OCEAN NOVA , der var på søfartsmuseums- og søfartsbybesøg, fyldte godt op ved Dampskibsbroen i Marstal Havn.

129 museum, BONAVISTA og kirke med 3 Malmborg som primus motor. Der blev af - guider fra museet (Karsten Hermansen, holdt aftenspisning o .b.lørdag d. 16. au - Henning og EBK). Der har været afholdt gust for et større selskab fra land bl.a. »Sommerkoncert« den 14. juni med Kron- efterkommere af skibsbygmesteren og af borg Brass’s 23 mands orkester i mu- den oprindelige selvejerskipper og folk fra seumsgården og samtidigt overrækkelse af søfartsmuseet. Søndag var 30 gæster med check på 25.000 kr. fra Albani Fonden til på sejltur på Bredningen, hvor hele gar - det året i forvejen indkøbte Carl Rasmus - deroben (8 sejl) var sat, og hvor medlem - sen søstykke. Der har været festligholdelse mer af Marstal Småborgerlige Sangfor- af kølstrækning (ny køl) til BONAVISTA på ening gav opsange. Skonnertens første Eriksens Plads den 16. juni. Bonavista-byg - ejer »Minde-Rasmussen« havde senere gemøder med Ebbes Bådebyggeri og Nati - andre MINDE r bl.a. to, der krigsforliste onalmuseet afholdes løbende på museet. under II. krig. I alt har familien haft 13 100-års fødselsdag er blevet festligholdt MINDE r, heraf var de senere coastere. En i Marstal o .b.på sk . CONSTANTIA af Solna af deltagerne ved festlighederne skibs - (ved Stockholm) . Forenagterskonnerten fører Benny Weber , der er i familie med blev bygget som MINDE af skibsbygmester såvel bygmesteren som skipper Rasmus - Niels Hansen, Marstal til lokal skipper sen, har for øvrigt netop erhvervet en ny Rasmussen i 1908. Skibet blev i 1916 solgt LIS WEBER til den marstalske flåde . C ON - til norsk kystfart og kom senere til svensk STANTIA kom til Marstal fra maritimt træf flag. Skibet gik ud af fragtfart 1968 til fri - i Brest og Tallships Race via Liverpool og tidssejlads. 1988 overtog den nuværende Måloy og Bergen . skipper Hakon Malmborg skibet, der se - En måned senere den 16. september fik nere er indgået i en stiftelse og fortsat med Bonavistaprojektet prominent besøg af

På tur med den 100-årige CONSTANTIA ex. MINDE .

130 vor Dronning, der betragtede, lyttede og Dansk Forfatterforening på baggrund af spurgte interesseret til projektet. Besøget tidligere udgivelser blevet tildelt 10.000 kr. blev aflagt i forbindelse med at DANNE - af »Kaptajn H. C. Lundgrens Legat for BROG anløb Ærøskøbing for et Ærøbesøg. danske forfattere og andre, der har øget Prinsgemalen blev ligeledes godt infor - interessen hos ungdommen for Sølivet«. meret om projektet under det kongelige Så det støttede svært på afdriften i dennes besøg. pengepung. Læs om ekspeditionen i dette Bonavistaprojektet bliver besøgt af skrift på side 106-123. mange interesserede mennesker. Der er Muligheden for anløb af tyske og hol - ikke mange, der passerer byggepladsen, landske charterskonnerter i dansk havn uden at de er henne for at studere projekt og danske skonnerters anløb af udenland - og plancher. Mange går op på den til for - ske havne er reduceret pga. den danske målet opbyggede udsigtsplatform i bygge - Søfartsstyrelse særkrav. En gruppe, der hallen – også grupper kommer på besøg. bl.a. tæller EBK, har etableret sig og har Den 26.8. blev der rigget et elektronisk kontaktet Søfartsstyrelsen for at rette op tælleapparat op ved besøgsplatformen og på sagen. Via medlem af gruppen Niels frem til 21.10 – altså på 55 dage blev der Sindals ageren kom Søfartsstyrelsen til registreret 9.451 besøgende og ved årets Marstal Navigationsskole for at få en snak udgang var tallet kommet op på 13.209 – med de danske berørte parter om sagen, selvom det var på tampen af sæsonen. De uden at dette dog har ændret de store ting, gode besøgstal fortsætter. I lighed med især ikke for de udenrigs skonnerter – so Søfartsmuseet er der nemlig åbent på be - far anyway! søgsplatformen ved Bonavistaprojektet Museets besætning og bestyrelse samt året rundt. Ebbes Bådebyggeris stab tog på busud - Tommy C., Henning og EBK har del- flugt til Nationalmuseet d. 16. november taget i ærøsk ekspedition arrangeret af inviteret af vore BONAVISTA -samarbejds - udviklingsfonden Værftet og Maritimt partnere og guidet særdeles fyldestgø- Center Ærø til museumsstålskibsværftet rende rundt af direktør Per Kristian Mad- Bredalsholmen i Kristianssand, Norge. sen og økonomidirektør Ebbe Holmboe. Medlemmer af museumsbestyrelsen Kri- M/S CAROLINE S har igen været på stian Albertsen (indvalgt 1978 – altså be - mange museumsbesøgsture i år med gæ- styrelsesmedlem i 30 år!) og Tom Chri - ster fragtet fra Svendborg. Søfartsmuseet stensen (indvalgt 1979 !) samt underteg- havde grej med o. b. i samme skib sammen nede EBK har været på 10 dages tur til med de andre museer rundt Øhavet til ud - USA og NF for at besøge søfartsmuseet stilling i Brest, Frankrig, hvor Henning, Mystic Seaport i Connecticut og South der var primusmotor for museernes delta - Street Seaport Museum i New York for at gelse, og Jens rejste ned for at passe stan - få oplevelser og museal inspiration. På NF den ved det store skibstræf der. gjaldt besøget nogle af de mange pladser, Søfartsmuseet har, bl.a. sammen med som Marstalskonnerterne har anløbet i Ærø Museum, været repræsenteret i Ny - årenes løb, og desuden museet i Bonavista havn, hvor søsterskibet Carolineren SAM- og Maritime History Archives ved univer - KA juleanduvede, lastet med Ærøproduk- sitetet i St. John’s for at aftale nærmere om ter og Ærø-PR. fremtidigt samarbejde vedrørende under - EBK har holdt decemberforelæsning i søgelser/forskning om NF-farten på dan - »Hjortespring Søndagsskole« med oplys - ske skonnerter. Turen var for egen reg- ning om dansk søfart for en udsøgt for - ning, dog var EBK tidligere på året fra samling.

131 132 Museumsudflugt 2008 sammen med Ebbes Bådebyggeri gik til Nationalmuseet.

133 Fra »Brest-2008« med CAROLINE S.

Henning og Anders Rehde Nielsen, Faaborg under Brest-ekspeditionen.

134 Artikler fra årbøgerne Søassurance i Marstal i årene 1825-1925. Af Karsten Hermansen. 1990-2007: 1999 1990 Erindringer om min tid ombord på 3-mast skonner - Topsejlsskonnert SATURN af EBK ten NORDSTJERNEN og forliset ved øen Foula den 13. november 1948. Af Henry L. Kromann. 1991 Gensyn med Kim – (med M/S JUTLANDIA ). Af Edith Marstal 1906. Befolkning i Marstal Sogn med angi - Kørner. velse af erhverv. Skibe forlist, solgt, købt og bygget Lidt om arbejdet bag »Marstal Søfart 1925-2000«. Af til Marstal 1906. Af EBK. Karsten Hermansen. Uforklarlige hændelser. Af Knud Rasmussen. 1992 Memorandum fra sejlskibstiden. Af Torben Peder - Et skib og dets skæbne, Skonnertbrig APOLLO . Af sen. EBK. Krigsforsikringen for danske skibe 1914-18. Af Registrering af skipperskeer. Af Kaj Johansen. Karsten Hermansen.

1993 2000 Museum på historisk grund. Af K. K. Henriksen. En marstallerdrengs erindringer. Af Chr. Raahauge M/S SINE BOYE . Af EBK. Newfoundland 1975. Af Hans Kiersgaard. Fremtiden er begyndt. Vedr. digital registrering. Af Nathalia Mortensens rejse 1920. Ved Karsten Her - Henning Terkelsen. mansen. St. Petersborg. Udstilling i Rusland. Af EBK. Til Brest med SAMKA . Af Sven Leerskov Mathiesen. Udvandring fra Ærø til Amerika 1868 til 1914. Af Praktikanten. Af Mikkel Kühl. Peter Henningsen. Søsprog. Af EBK. Registrering af skipperskeer fortsætter. Af Kaj Jo - hansen. 2001 Den længste rejse. Af Erik Albertsen. 1994 Monkey Island. Af John Schlotfeldt. M/S PATRIA . Af EBK. Frivillig på S AMKA . Af Kaj Johansen. Lidt om skolerne i Marstal gennem 200 år (1686- M/T D ANISH ARROW . Af Mikkel Kühl. 1886). Af K. K. Henriksen. K. K. Henriksens arkiv. Af Karsten Hermansen. Rasmus Rasmussen-sagen – sodomi og afstraffelse i 1995 midten af 1700-tallet. Af Karsten Hermansen. Krigssejlere – ude og hjemme. Af EBK. Sejlads inden for spærringen i krigsårene. Af Elvard 2002 Jørgensen. Vintertørn med HANNE HANSEN . Af Leif Rosendahl. The Merchant Mariner. Af Kjeld Rasmussen. Coasterbådsmand. Af Anders Trustrup. På Newfoundlandsfart med N. E. S CHMIDT . Af Erik På langfart med A NNE BOYE . Af EBK. Budtz. Monkey Island (2). Af John Schlotfeldt. Børnemord i Kragnæs. Af Ejnar Vestergaard. 1996 Sejlads under II. Verdenskrig. Af Niels A. Overmark. 2003 Stormfloden, 13. november 1872. af Leif Rosendahl. Arbejdsvilkår i coasterne – havari på FENRIS i Bis - cayen. Af Henrik L. Hansen. 1997 Uddybning og bugsering – specialfartøjer i danske På togt med gamle franskmænd. Af J. P. Olsen. havne. Af Karsten Hermansen. Et af de sidste sejlskibe under dansk flag. Af Alfred Støt står den danske sømand M/K. Af Niels Nyholm C. Nielsen. Coastersømand på specialopgave. Af John Schlot - Søassuranceforeningen for Ommel og Kragnæs – i feldt. årene 1858-99. Af Karsten Hermansen. Shortsea – Containershipping – investering i fremti - den. Af Michael Mihaiti . 1998 Sømandens varsler og overtro i middelalderen. Af Erindringer fra sølivet. Af Hans Bager Dreymann. Jeppe Ravn. Sejlads med sejlskib med hjælpemotor BONAVISTA . Af Niels Christian Nielsen. 2004 Søfarende fra Marstal i 1990’erne. Af Henrik L. Han - ENERGI ’s månedlange Sejltur uden Skrue og Ror – sen. en smuk sømandsbedrift. Af Anders Georg Bodi.

135 Lidt om kopper, køer og marstallere – koppeepedimi Et anderledes sommerjob i Thule på Grønland. Af i Marstal 1833. Af Karsten Hermansen. Christian Hey Mortensen. M/S MORELIA ’s overisning på rejse fra Seward, Dansk søfart. Af EBK. Alaska til Pohan, Korea. Af Ove Pedersen. Paketterne. Af Jonas Petersen. Sejlskibstyper og Sejlskibscentre. Af Hans Boye Kro - Marstalsejlads på Eyrabakka. Af Erlingur Brynjólfs- mann. son. Den selskabelige Forening under Anden Verdens - Skibsnavnes betydning. Af Leif Rosendahl. krig, Af Daniel Skaar. Galathea 3 ekspeditionen. Af Anette Gjervig. Er ærøboer danske? Af Sine Lundby Christensen. Mine drengeår i Marstal og Ommel 1940-43. Af Dronningen og ONKAHAIA . Af EBK. Heine Jørgen Kisby. Over- og undermærssejl. Af EBK. Historien om dengang Marstalskippere ikke ville Den marstalske Skibsfart. Af EBK. komme fædrelandet til undsætning. Af Sine En guldgrube blev fundet. Af Henry Lovdall Kro - Lundby Christensen. mann. 2007 2005 Johan Arndt Dyssels besøg på Ærø i 1763. Af Jørn Marstal-skonnerterne under Labrador. Af Aksel Ørnstup. Sandemose. Ærø anno 1893. Af Carl Ewald. Et 10- Minde. Af C. E. Møller. Dansk sømand i allieret tjeneste under 2. verdens - Erindringer fra min læretid hos Hans Christensens krig. Af Flemming Rasmussen. Eftf. i årene 1932-36. Af Erik Boutrup. Jul i arkivet – et studieophold på Marstal Søfarts- Erindringer fra læretiden i Marstal. Af Arne Ras- museum. Af Martin Østergaard. mussen. Småsparere og skibsredere – parthavere i Marstal En maskinarbejders første tur på det dybe vand. Af Handelsplads 1896-1922. Af Martin Østergaard. Peer Borge. Til søs med DORTHEA af Marstal. Af Karl Hansen. De gamle kan endnu. Af Leif Rosendahl. Fra storhed til fald – Svendborgrederiet Falkens hi - Dansk Søulykke-Statistik. Af EBK. storie i afslørende nyt lys. Af Karsten Hermansen. En kort fornøjelse. A/S Dampskibsselskabet Marstal Marstallerne på nettet. Af Flemming Boye. af 1932. Af Karsten Hermansen.

2006 Sejlskibsfart i krig og fred – familien Stegmann i PS Hertil kommer diverse årsberetninger i samtlige Marstal. Af Karsten Hermansen. årbøger.

136