FORÅR Græde Og Sørge, for Sådan Elsker Vi, Og Deri Er Livet

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

FORÅR Græde Og Sørge, for Sådan Elsker Vi, Og Deri Er Livet sørger, og når vi græder, for da ser og mærker vi, at vi er skabt til atHØVE elske. Med & den HAVREBJERG kærlighed Gud har plantet i os. Det er deri VALGMENIGHEDERlivet ligger. Gud ikke bare ånder på øjet, når det græder. Gud ånder på Maj, juni, juli, august 2018 øjet, så det kan græde. Så vi kan elske og miste og sørge. Derfor skal vi ikke skamme55. år osgan overg nr. 2 at sørge og græde længe. Vi skal frimodigtFORÅR græde og sørge, for sådan elsker vi, og deri er livet. Derfor i at græde ligger også allerede trøsten. Du er salig, velsignet, når du sørger, græder, hungrer og tørster. For gråden og sorgen er det, der bringer livet tilbage. Det er gråden, der smelter det forstenede menneskehjerte, så håbet kan fødes. Ikke et menneskeligt håb, for det overvindes af dødens og mørkets iskulde. Af Lokes jættefornuft. Nej, det er Guds håb. Det levende håb om en glædelig opstandelse fra de døde. Det håb, der kommer til jorden med betlehemsbarnet i krybberummet. Han, der kan overvinde Balder, lysgudens død. Han, der kan vinde over vinterstorm og regn. Det barn, der bringer den evige vår. 4 1 s ørger, og når vi græder, for da ser og mærker vi, at vi er skabt til at elske. Med den kærlighed Gud har plantet i os. DetI dette fora er deri livet̊r har ba ligger.̊de Havrebjerg og Høve lille barn og trofast gør, hvad hun har fået besked på, det valgmenighedskirker været vært ved en forårskoncert. I regner ingen for noget. Gud ikke bare ånder på øjet, når det græder. Gud ånder på Havrebjerg var Landsbykoret fra Kirke Stillinge på besøg. øjet, så det kan græde. Så vi kan elske og miste og sørge. Luther mente, at De ti bud udtrykker alt det, Gud fordrer af Organist Charlotte ledede koret der sang fine forårssange Derfor skal vi ikke skamme os over at sørge og græde et menneske. Alt det en kristen bør vide om, hvordan han og der var også fællessang. Vi sluttede med kage og kaffe. I længe. Vi skal frimodigt græde og sørge, for sådan elsker skal behandle andre og tjene Gud. For så vidt mente Luther Høve var Skælskør rytmiske kor under ledelse af Lars vi, og deri er livet. Derfor i at græde ligger også allerede faktisk, at budene er ganske overkommelige. De er Kristian kommet og de sang fra deres meget blandede trøsten. Du er salig, velsignet, når du sørger, græder, umiddelbart forståelige ”naturlige”. At det så kan repetoire under det fine vikingeloft. hungrer og tørster. diskuteres hvor nemt, det er at leve efter budene er en anden sag. Det kan jo være svært nok at elske sine For gråden og sorgen er det, der bringer livet tilbage. Det nærmeste og undgå misundelse og strid mellem naboer. er gråden, der smelter det forstenede menneskehjerte, så Afgørende var det, understregede Luther, at De ti bud giver håbet kan fødes. Ikke et menneskeligt håb, for det enhver nok at gøre, lige der, hvor han eller hun er. Vi overvindes af dødens og mørkets iskulde. Af Lokes behøver faktisk ikke gå ud og lede efter gode gerninger at jættefornuft. gøre, og når vi da så ofte alligevel vil diskutere, hvem der Nej, det er Guds håb. Det levende håb om en glædelig er vores næste, da er det må ske fordi vi forsøger at omgås opstandelse fra de døde. Det håb, der kommer til jorden det faktum, at der er rigeligt at se til derhjemme. Nej, Guds med betlehemsbarnet i krybberummet. Han, der kan rige og hans bud, mente Luther, behøver vi såmænd ikke at overvinde Balder, lysgudens død. Han, der kan vinde over søge i skyerne eller over jorden eller under jorden. Nej, vinterstorm og regn. Det barn, der bringer den evige vår. Guds rige, Guds ord og hans bud til os er os ganske nære. De er ikke fjernt fra den daglige almindelige virkelighed. 3 4 Det jævne liv der leves i kærlighed, pligt og ansvar. Det liv, 2 2 EtHilsen lys, der fra skinner præsten i mørket. En stemme fra himlen, som gør alting nyt. Som smelter vinterhjerterne. Vore forfædre lillefornam barn det og med trofast fortællingen gør, hvad hunom Baldersgråden.har fået besked Hjertetpå, det regnerfornemmer ingen det. for Atnoget. de døde har en fremtid. At døden, den Jeg har fået nyt embede. Fra den 1. juli skal jeg være varer ikke evigt. En dag skal dine sørgedage være ovre. Og Luthersognepræst for to små sogne på Nordfyn. Det betyder, at mente, at De ti bud udtrykker alt det, Gud fordrer af hver en tåre skal tørres bort. Lysets Fader forkynder det etjeg skal sige farvel til livet som valgmenighedspræst, til menneske. Alt det en kristen bør vide om, hvordan han for dig, at bag enhver nat er der påskemorgenrøde. At der skHøve Mark og alt det omkring. I den tid jeg har været al behandle andre og tjene Gud. For så vidt mente Luther faktisker tændt, at lys budene i skyggers er ganske land. overkommelige.Lyset skinner i mørket De er og mørketpræst her, er mine små piger, hvoraf den ene stadig brugte fik ikke bugt med det. umiddelbartsut da vi flyttede ind i præsteg forståelige ”naturlige”ården, blevet til store piger. At det så kan diskuteresDetRebecca skal konfirmeres næste år og Sarah skal starte i 3. som ikke hvor var nemt, muligt det for er mennesker, at leve efter detbudene er muligt er en for anden sag. Det kan jo være svært nok at elske sine Gud.klasse. nærmeste og undgå misundelse og strid mellem naboer. I Jesu navn. Amen. AfgørendeI den tid jeg har været præst hevar det, understregede r, har jeg været involveret i Luther, at De ti bud giver enhverForsidebilledet:så mange menneskers liv. Tak for det. Tak for at tage imod nok at gøre Balders, lige der, død. hvor han eller hun er. Vi behøveros alle tre og invitere os ind i jeres liv. Vid, at I altid er faktisk ikke gå ud og lede efter gode gerninger at gøre velkomne i præstegården i Hårs, og når vi da så ofte alligevel lev, hvor vi nu skal bo. Så vil diskutere, hvem der er mange sammenhænge blev jeg involveret i her. LOF i vores næste, da er det må ske fordi vi forsøger at omgås det Høng hvor jeg med stor for faktum, at der er rigeligtnøjelse har undervist i at se til derhjemme. Nej, Guds rige litteratur om efteråret, Liselund hvor jeg var med til at og hans bud, mente Luther, behøver vi såmænd ikke at søge i skyerne eller over jorden eller under jorden. Nej, ansætte ny forstander, Lille Egede friskoles bestyrelse, GudsGuldagergaards venneforenings bestyrelse, ja en kort rige, Guds ord og hans bud til os er os ganske nære. De overgang nåede jeg også li er ikke fjernt fra den dagligege at være med i Skælskør almindelige virkelighed. billedskoles bestyrelse. 3 Det jævne liv der leves i kærlighed,5 pligt og ansvar. Det liv, 3 3 s ørger, og når vi græder, for da ser og mærker vi, at vi er skabt til at elske. Med den kærlighed Gud har plantet i os. DetJeg har været bedt ud og holde er deri livet ligger. foredrag i lokalområdet, i nabosogne, i Rotary, hos Odd Fellow logen i Sorø, til Gud ikke bare ånder på øjet, når det græder. Gud ånder på kirkehøjskoler rundt om i landet og mange andre steder. øjet, så det kan græde. Så vi kan elske og miste og sørge. Tiden og mine oplevelser her i valgmenighederne har også Derfor skal vi ikke skamme os over at sørge og græde inspireret mig til at skrive mange klummer og artikler i længe. Vi skal frimodigt græde og sørge, for sådan elsker dagspresse og bla. dansk kirketidende. vi, og deri er livet. Derfor i at græde ligger også allerede trøsten.Jeg har gennem årene haft huset fuld af konfirmander. Du er salig, velsignet, når du sørger, græder, hungrerKonfirmandlejr med bål og fortælling og overnatning i og tørster. Forkirken, på gulvet i stuen eller i telt i haven. Og så fulgte de gråden og sorgen er det, der bringer livet tilbage. Det n ertid, hvor gangen hver uge var fuld af tasker og store sko og gråden, der smelter det forstenede menneskehjerte, så håbetjakker i et virvar. Så var vi i R kan fødes. Ikke et menneskeligtibe – i Brorsons fodspor og i håb, for det oKbh i Grundtvigs. Vi fik set noget af det ypperste vervindes af dødens og mørkets iskulde. Af Lokes jættefornuft.kirkebyggeri i verden og mødt andre konfirmandhold og præster. Nej, det er Guds håb. Det levende håb om en glædelig opstandelseHvor har mine konfirmander altid været mig en god fra de døde. Det håb, der kommer til jorden medmenighed. Så lydhøre og tillidsfulde. Det har rørt mig dybt. betlehemsbarnet i krybberummet. Han, der kan overvinde Balder, lysgudens død. Han, der kan vinde over Mange har besøgt mig til kaffe og snak. Jeg har forsøgt at vinterstorm og regn. Det barn, der bringer den evige vår. komme rundt og besøge de, der ikke kunne komme til mig. Vi har delt læseoplevelser i præstegården, sunget fra højskolesangbogen og vi har haft dejlige høstfester med 4 4 grill i haven. Tak for det. 4 Et lys, der skinner i mørket. En stemme fra himlen, som gør alting nyt. Som smelter vinterhjerterne. Vore forfædre Jeg har været bedt ud og holde foredrag i lokalområdet, i fornamTak også til Sanne og Berit so det med fortællingen omm har været gode støtter og Baldersgråden. Hjertet nabosogne, i Rotary, hos Odd Fellow logen i Sorø, til fornemmerkollegaer.
Recommended publications
  • Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse I Slagelse Nordøst Indsatsområde
    HØRINGSFORSLAG • FEBRUAR 2006 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst indsatsområde KongstedKongstedHolmeHolme OOrevadOOrevadrevarevarevadd KongstedKongstedHolmeHolme FrederiksbergFrederiksberg KongstedKongsted ÅgerupÅgerup TystrupTystrup SobankeSobanke VerupVerup AAssentorssentorssentorp SobankeSobanke NyNy TågerupTågerup LårupLårup LundenLunden vedved TissøTissø NyNy TågerupTågerup NiløseNiløse ReerslevReerslev HoltehHoltehu OugtvedOugtved TågerupTågerup OreboOrebo LambækLambæk SkuerupSkuerup HallenslevHallenslevSæbySæby HedeborydeHedeboryde SæbySæby HestehaveHestehave HedeborydeHedeboryde BrandstrupBrandstrup StenlillStenlillee RudsRuds VedbyVedby BrandstrupBrandstrup GørlevGørlev UlstrupUlstrup HjorthøjHjorthøj GårdeGårde SkellebjergSkellebjerg TjørntvedTjørntved HjorthøjHjorthøj GårdeGårde SkellebjergSkellebjerg VeddeVedde Tude Å kortlægningsområde DianalundDianalund DianalundDianalund SaltofteSaltofte SandhagenSandhagen VindeVinde HelsingeHelsinge TorpeTorpe HerslevHerslev HalshuseHalshuse SobjergSobjerg HalshuseHalshuse RyeRye KulbyKulby KammergaveKammergave HuseHuse ReersøReersø VejrbækVejrbæk ToppeneToppene VejrbækVejrbæk ToppeneToppene TåderupTåderup TersløseTersløse DalbyDalby KirkeKirke HelsingeHelsinge FlaskehuseFlaskehuse TjørnelundeTjørnelunde TåderupTåderup MunkeMunke BjergbyBjergby DøjringeDøjringe HusHusee VrangeVrange HuseHuse SkjoldmøsSkjoldmøs HuseHuse SkætholmSkætholm MunkeMunke BjergbyBjergby HøngHøng TangenTangen FastemoseFastemose HundekrogHundekrog StokkehuseStokkehuse LodbjerggårdLodbjerggård
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Invester-I-Slagelse.Pdf
    ”Slagelse er Vestsjællands hovedstad” John Dyrby Paulsen, Borgmester INVESTER I SLAGELSE FLERE BOLIGER, FLERE BORGERE INVESTER I SLAGELSE - 9 GODE GRUNDE GODE GRUNDE TIL AT INVESTERE I SLAGELSE KOMMUNE Vi bliver flere - Indbyggertallet stiger med Der er bedre afkast på boliginvesteringer i 3-5% frem til 2033. Slagelse Kommune end i hovedstadsområdet. Vi har et boligmarked i vækst med faldende Den høje andel af offentlige arbejdspladser i liggetider og stigende priser. kommunen sikrer robusthed i krisetider. I Slagelse er alting indenfor rækkevidde Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i Slagelse. – 30 min. til Odense og 60 min. til København. Vi er kendt for effektiv administration på fx. Slagelse er universitetsby, handelscentrum og lokalplaner og byggesagsbehandling. vækstmotor for hele Vestsjælland. Velkommen til Vestsjællands hovedstad I Slagelse Kommunen oplever vi en rivende udvikling på boligområ- Vores tilgang er, at boliginvestorer som udgangspunkt er de bedste det, og der er akut behov for flere boliger. Derfor inviterer byrådet til at vurdere hvad og hvor i kommunen, der skal bygges. Så både investorer til at være med i udviklingen, og vi er enige om, at etab- politisk og administrativt er vi lydhøre over for investorers ønsker, lering af nye boliger er et meget højt prioriteret indsatsområde. og vi står klar med faktuelle oplysninger og den bedst mulige proces for nye byggeinitiativer. Slagelse by er centrum for væksten, og det er ikke uden grund, at vi kalder Slagelse for Vestsjællands hovedstad. Der er stærk be- Vi er på forkant med udviklingen og støtter op om nye boligområ- folkningstilvækst, et alsidigt og voksende studiemiljø og på mange der med fx infrastruktur, daginstitutioner og andre følgeinvesterin- måder et butiks- og kulturudbud, der kendetegner en storby.
    [Show full text]
  • Lokalhistorisk Nyhedsbrev Nummer 37 – December 2014
    Lokalhistorisk Nyhedsbrev nummer 37 – december 2014 Læs om: Side 1: Kun få lokalhistoriske arrangementer, men rigtig mange udgivelser Side 2-6: Kort omtale af 9 nye lokalhistoriske bøger og artikler Side 7-9: Arrangementer med lokalhistorisk indhold perioden december 2014 til november 2015 – lige til at hænge på opslagstavlen Så er det ved at være jul igen!! Og det kan som sædvanlig mærkes på mængden af lokalhistoriske udgivelser. I dette nummer af Lokalhistorisk Nyhedsbrev er der omtale af ikke mindre end ni udgivelser. Seks af udgivelserne er ”gengangere”, forstået på den måde, at de udkommer hvert år ved juletid. Der er tale om ”Jul i……” fra de tre tidligere købstæder Skælskør, Slagelse og Sorø. Endvidere drejer set sig om Korsør Kalenderen med tilhørende julehæfte, Helge Christiansens Lokalhistorier og endelig årbogen fra Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland. Herudover er der omtale af tre andre udgivelser. Så alsidigheden er stor, og dermed er der gode muligheder for en passende lokalhistorisk julegave for enhver smag. Tak til alle jer, der på en eller anden måde har bakket op om den nye bog ”Slagelse besat…-og befriet”, som jeg har skrevet sammen med Ole Bay Andersen. Vi bestilte optimistisk et oplag på 500 stk. – og efter seks dage var der udsolgt. Derfor er bogen ikke omtalt i dette nyhedsbrev. Hvorvidt der kommer et 2. oplag ved vi ikke endnu – det bliver i givet fald ikke før i 2015. Udgivelsen betød også kontakt med rigtig mange, der gerne ville bestille bogen, og det betyder, at der er kommet næsten 100 nye modtagere af Lokalhistorisk Nyhedsbrev.
    [Show full text]
  • Lokal Udviklingsplan 2017
    Lokal UdviklingsPlan 2017 Havrebjerg - Hejninge - Stillinge Lokalråd Udarbejdet af Lokalrådet i Hejninge-Stillinge og Havrebjerg Sog- neforening i samarbejde med Slagelse Kommune, februar 2017 Lokal UdviklingsPlan for Hejninge-Stillinge\ 2 Indholdsfortegnelse 2 DEL 1 - Visioner og planer for Hejninge - Stillinge: Trivsel og Vækst 4 Forord 4 1. Indledning 5 1.1. Baggrund 5 1.2. Procesbeskrivelse og metode 6 1.3. Resurseprofil (SWOT analyse) af lokalområdet 8 2. Vision 9 2.1. Det langsigtede 9 2.1. Det Kortsigtede 9 3. Strategiske indsatsområder 10 3.1. Erhverv 10 3.1.1. Infrastrukturen 10 3.1.2. Fysiske rammer 11 3.1.3. Samarbejde 11 3.1.4. Turismen 12 3.2. Natur og rekreative områder 12 3.2.1. Tude Ådal 12 3.2.2. Blæsinge Bakker 13 3.2.3. Havrebjerg Mødested og legeplads 13 3.2.4. Bildsø Skov 13 3.2.5. Strandområdet 13 3.2.6. Stillinge Aktivitetspark 14 3.2.7. Idrætsfaciliteter 14 3.3. Institutioner og foreninger 15 3.3.1. Politiske foreninger 15 3.3.2. Sport og fritid 16 3.3.3. Institutioner og kultur 17 3.4. Infrastruktur 19 3.4.1. Cykelstier 19 3.4.2. Fartdæmpning 19 3.4.3. Busforbindelser 20 3.4.4. Stisystemer 20 3.4.5. Internetadgang 20 3.5. Markedsføring 20 3.5.1. Hvad skal vi markedsføre? 20 3.5.2. Hvordan skal vi markedsføre? 23 3.5.3. Hvor skal vi markedsføre? 23 3.5.2. Hvilke grupper skal vi fokusere på? 23 Lokal UdviklingsPlan for Hejninge-Stillinge\ 3 4.0. Projekter 24 5.
    [Show full text]
  • LUP Sørby Lav Kvalitet 2017
    Vi løfter i fællesskab LIV I LANDET S ø r b LAND I LIVET y Er du dus med din nabo? O m rå d d lrå ets Loka Plads til dig og hele din familie! Det gode liv – hele livet Små fællesskaber kræver store kopper kaffe Gennem dialog flytter vi hinanden Borgerne Bestemmer – især i Sørbyområdet! Det gode liv – mellem fortid og fremtid Lokal UdviklingsPlan 2017 Sørby Områdets Lokalråd Udarbejdet af Sørby Områdets Lokalråd i samarbejde med Slagelse Kommune, februar 2017 Lokal UdviklingsPlan for Sørbyområdet\ 2 Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 4 2. Metodeafsnit 5 3. Sørbyområdet 6 Et område med oplagt mulighed for pendling 8 Skole og børneinstitution 8 Sørbyhallen 8 Kirkerne i området 8 4. Historien om Sørbyområdets udvikling 10 5. Visionen 12 Hvor er Sørbyområdet nået til i dag? 13 Vores vision for fremtiden 13 6. Strategiske indsatsområder 14 Den levende landsby 14 Den innovative landsby 14 Den produktive landsby 14 7. Projekter og handlinger 15 Initiativer til den levende landsby 15 Sund Sørby 15 Forebyggelse af ensomhed 16 Fælles fester og fællesspisninger 17 ”Borgerne bestemmer” i Sørbyområdet 17 8. Initiativer til ”Den innovative landsby” 19 Deleøkonomi via app 19 Et synligt Sørbyområde 19 Ny teknologi 20 9. Initiativer til ”Den produktive landsby” 21 Bosætning 21 Etablering af netværk for erhvervsdrivende og udvikling i landsbyerne 21 Udbygning af service og samarbejde 22 Trafiksikkerhed 22 10. Fakta og intentioner fra Slagelse Kommune 23 Befolkningssammensætning i Sørbyområdet 23 Potentialeanalyse i forhold til bosætning 23 Hvilke målgrupper kan tiltrækkes til Sørbyområdet? 24 Skolebørns undersøgelsen for Hvilebjergskolen 25 Politikker og strategier 25 Efterskrift 27 Bilag 28 Swat-analyse 35 Lokal UdviklingsPlan for Sørbyområdet\ 4 1.
    [Show full text]
  • Fællesskabsstafet Binder Slagelse Kommune Sammen I Uge 41
    Fællesskabsstafet binder Slagelse Kommune sammen i uge 41 Vil du og dit lokale fællesskab være med? Vores store alsidige kommune er bundet sammen af utroligt mange skønne og meget værdifulde, forskellige fællesskaber. Og det vil vi gerne gøre synligt for alle. Derfor er vi – Frivilligcenter Slagelse og Folkesundhed/ABC for mental sundhed, Slagelse Kommune – gået sammen om at arrangere en fællesskabsstafet. Det er en stafet der i bogstaveligste forstand skal bæres af fællesskaber igennem store dele af kommunen og som på sin vej, samtidig skal synliggøre jeres lokale fællesskaber ved både store og små begivenheder. Ergo; vi får brug for jeres hjælp og håber at I vil være med til at vise, at fællesskaberne i Slagelse Kommune kan noget helt særligt! Hvornår/hvor/hvordan: Fælleskabsstafetten skal afholdes i uge 41 i forbindelse med Sundhedsugen. Stafetten startes og sendes afsted fra Korsør mandag d. 7. oktober. Fredag d. 11. oktober skal stafetten afleveres og afsluttes i Skælskør. Vores bud på stafetruten ser ud som det ses i skemaet nedenfor. Har du gode bud på andre stop på vejen, så sig endelig til – vi skal bare sørge for at holde tidsplanen, så stafetten bringes sikkert frem. STAFETRUTE Stafetstart Stafetslut Stafetstop på vejen Mandag Korsør Kirke Stillinge Tårnborg Vemmelev Tirsdag Kirke Stillinge Slagelse Bildsø Stillinge strand Onsdag Slagelse Dalmose Fodsporet/Flakkebjerg Sørbymagle Torsdag Dalmose Bisserup (Bis´koppen) Stafetten transporteres til Stigsnæs (OMØ) Stigsnæs, så den kan nå færgen kl. 17.00. Fredag Omø Skælskør Færgen - (retur m. færge til stigsnæs kl. 11.00- ankomst kl. 12) Afsluttende event Skælskør / Det røde pakhus – start eftermiddag efter alm.
    [Show full text]
  • 2Sogne August 2013 3
    IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E B M E M N A H S E · D Hejninge-Stillinge Lokalråd IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E B M E M N A H S E · D Hejninge-Stillinge Lokalråd IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLING V D · U N · Æ R D H 2 L E O D sogneH · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLIN 4 August 2013 36 årg. G V D · U N · Æ R D H L E O D H Hejninge-Stillinge · N Å E B M E M N A H S E · D Lokalråd Picnic koncert Stillinge IF vinterprogram Fodbold-piger søges ved Stillingehallen i Stillingehallen 11-mands U18 Se side 6 og 7 Se side 38-41 Se side 13 og 23 2 August 2013 2sogne Lokalrådets medlemmer: Mail adresse for tekst til bladet: Træffes efter kl.
    [Show full text]
  • Fællesregulativ for Private Vandforsyninger I Slagelse Kommune
    Fællesregulativ for private vandforsyninger i Slagelse Kommune 1. Indledende bestemmelser .............................................................................................................. 2 2. Vandforsyningens styrelse .............................................................................................................. 5 3. Ret til forsyning med vand .............................................................................................................. 5 4. Forsyningsledninger ........................................................................................................................ 6 5. Stikledninger ................................................................................................................................... 6 6. Opretholdelse af tryk og forsyning ................................................................................................. 7 7. Vandforsyning til brandslukning ..................................................................................................... 8 8. Vandinstallationer ........................................................................................................................... 9 8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer .................................................................................. 9 8.2 Vandinstallationer i bygninger ................................................................................................ 11 8.3 Vandinstallationer m.v. i jord .................................................................................................
    [Show full text]
  • Planlæg for Friluftslivet! : Idékatalog for Friluftsstrategier
    Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Planlæg for friluftslivet! : idékatalog for friluftsstrategier Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Planlæg for friluftslivet! Planlæg for friluftslivet! Idékatalog for friluftsstrategier Planlæg for friluftslivet! En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, hvordan frem- Idékatalog for tidens friluftsliv kan tilrettelægges bedst muligt. Selvstændige friluftsstrategier kan være med til at synliggøre og konkretisere friluftsstrategier arbejdet med friluftsliv. Friluftsstrategier vil kunne give afsæt for en offentlig debat, der omfatter alle aspekter af friluftslivet. Dette kunne inspirere til en højere politisk prioritering af friluftslivet. Lovgrundlaget for arbejdet med friluftsstrategier er allerede tilstede bl.a. i Naturbeskyttelsesloven. Ifølge loven er De Grønne Råd ram- men for et samarbejde mellem amtsrådet og interesseorganisa- tionerne og en friluftsstrategi er et centralt emne for De Grønne Idékatalog for friluftsstrategier Råd. Borgerne kan inddrages mere direkte i den rekreative planlægning og deltage i basarer, fremtidsværksteder, brugerråd og Agenda 21 arbejde. Det er også vigtigt, at der sker en aktiv formidling af mulig- heder for friluftsliv. En friluftsstrategi kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i forhold til en regionplan, og vil senere kunne være en inspiration til og et grundlagt for behandlingen af friluftslivet i region- og kommuneplaner. I forbindelse med regionplanarbejdet har Miljø- ministeriet opfordret amterne til at udarbejde friluftsstrategier. Muligheden for at gennemføre en friluftsstrategi kan forbedres ved at indarbejde den i region-, kommune- og lokalplaner. Selve gennemførelsen vil ofte være styret af delområdeplaner, handlings- planer og lignende, som det efterhånden er blevet almindeligt i nogle amter.
    [Show full text]
  • Speciale Pdf 230914
    Efter strukturreformen - identitet i yderkanten af Slagelse kommune Navn: Julie Uldall Jensen Roskilde Universitet Studienummer: 38237 Projektets art: Speciale Fag: Geografi Vejledernavn: Henrik Toft Jensen Aflevering: Juli 2014 Antal normal sider: 77,84 (186.809 anslag) Geography, Master Thesis - July 2014 Title: After the municipality reform - identity at the outer edges of Slagelse municipality Resumé The thesis is based on an empirical analysis of how the Danish Municipality Reform of 2007 has influenced the outer edges of the new Slagelse municipality. In 2006, Skælskør, Korsør and Hashøj were merged with Slagelse to form a new municipality. With 32,000 citizens Slagelse is the biggest city in the merged municipality and may therefore come to dominate the area. The analysis will examine how the local communities in the old Korsør, Skælskør and Hashøj municipalities have been affected by the merger. In order to examine the geographic cohesion inside the new Slagelse municipality, Walter Christaller’s Central Place Theory and polycentrism will be used, while Benedict Anderson’s theory regarding imagined communities, Ferdinand Tönnies’ theory about community and society and Doreen Massey’s thoughts concerning sense of place will be used to examine the community feelings among the citizens in the smaller local communities. These theories also underpin the exploration of whether people’s perception of their local communities’ identity has changed after the new municipality came into existence, as well as how they feel about the new Slagelse municipality. The thesis’ empirical basis will consist of interviews with people from local councils. Through these interviews it becomes clear that a number of local communities exist around Hashøj, Korsør and Skælskør, but that some people have also begun to feel a connection to the new municipality.
    [Show full text]
  • Analyse Af Landsbyerne I Slagelse Kommune Indledning 3 Indhold Metode 4
    Plan Februar 2020 Analyse af landsbyerne i Slagelse Kommune Indledning 3 Indhold Metode 4 Analysens hovedkonklusioner 5 Stabilt indbyggertal og flere ældre 5 Lokale byer servicerer landområderne 6 Landsbyernes fælles udfordringer og potentialer 7 Indsatsområder 8 Tilpasning af boligmassen 8 Rum til fællesskab 9 Styrkelse af natur- og kulturkvaliteter 10 Bedre infrastruktur 11 Landsbybeskrivelser 12 Havrebjerg 12 Rude 14 Sønderup 16 Rosted 18 Eggeslevmagle 20 Gimlinge 22 Slagelse Kommune Agersø 24 Plan Magleby 26 Rådhuspladsen 11, st Hyllested 28 4200 Slagelse Sønder Bjerge 30 Omø 32 58 57 36 00 Tjæreby 34 Fårdrup 36 [email protected] Lundforlund 38 Hemmeshøj 40 www.slagelse.dk Øster Stillinge 42 Gerlev 44 Indledning I takt med at arbejdspladser og services i mange år er rykket mod byerne, er mange borgere flyttet med dem, hvilket har udhulet landdistrikterne. Det udfordrer landsbyers attraktionsværdi og sammenhængskraft over hele landet. I Slagelse kommune er befolkningen i landsbyerne og i det åbne land faldet med omkring 3 % siden 2007. Udviklingen er ikke nær så markant som i mange yderkommuner, da kommunen har en central placering i landet, hvor især den nordlige del af kommunen omkring motorvejsnettet og Slagelse by, er godt forbundet til arbejdspladser og services. Landsbyernes udfordringer opstår i et komplekst sammenspil af mange tendenser og tager sig forskelligt ud fra landsby til landsby. Slagelse Kommune ønsker derfor med denne analyse at belyse forholdene i kommunens landsbyer. Formålet er at blive endnu skarpere på, hvordan Slagelse Kommune bedst understøtter en positiv udvikling i landsbyerne og sikrer at det fortsat er attraktivt at bo i hele kommunen. I Slagelse Kommune har udvikling og understøttelse af landdistrikterne været et fokusområde i mange år, blandt andet gennem de Lokale udviklingsplaner (LUP’er), som er udarbejdet af borgerne selv med udgangspunkt i de enkelte områders særlige værdier og styrker.
    [Show full text]