Lokalhistorisk Nyhedsbrev Nummer 37 – December 2014
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Lokalhistorisk Nyhedsbrev nummer 37 – december 2014 Læs om: Side 1: Kun få lokalhistoriske arrangementer, men rigtig mange udgivelser Side 2-6: Kort omtale af 9 nye lokalhistoriske bøger og artikler Side 7-9: Arrangementer med lokalhistorisk indhold perioden december 2014 til november 2015 – lige til at hænge på opslagstavlen Så er det ved at være jul igen!! Og det kan som sædvanlig mærkes på mængden af lokalhistoriske udgivelser. I dette nummer af Lokalhistorisk Nyhedsbrev er der omtale af ikke mindre end ni udgivelser. Seks af udgivelserne er ”gengangere”, forstået på den måde, at de udkommer hvert år ved juletid. Der er tale om ”Jul i……” fra de tre tidligere købstæder Skælskør, Slagelse og Sorø. Endvidere drejer set sig om Korsør Kalenderen med tilhørende julehæfte, Helge Christiansens Lokalhistorier og endelig årbogen fra Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland. Herudover er der omtale af tre andre udgivelser. Så alsidigheden er stor, og dermed er der gode muligheder for en passende lokalhistorisk julegave for enhver smag. Tak til alle jer, der på en eller anden måde har bakket op om den nye bog ”Slagelse besat…-og befriet”, som jeg har skrevet sammen med Ole Bay Andersen. Vi bestilte optimistisk et oplag på 500 stk. – og efter seks dage var der udsolgt. Derfor er bogen ikke omtalt i dette nyhedsbrev. Hvorvidt der kommer et 2. oplag ved vi ikke endnu – det bliver i givet fald ikke før i 2015. Udgivelsen betød også kontakt med rigtig mange, der gerne ville bestille bogen, og det betyder, at der er kommet næsten 100 nye modtagere af Lokalhistorisk Nyhedsbrev. Der er nu tæt på 500 modtagere samt endnu et lokalhistorisk arkiv, der lægger nyhedsbrevet på deres hjemmeside! Vintersæsonen er også sæson for mange foredrag, dog tynder det altid ud i juletiden. Men de forskellige foreninger, aftenskoler o.l. er godt i gang med at planlægge forårets arrangementer, og flere har allerede offentliggjort programmet. Da mange er flinke til at sende mig oplysninger om bogudgivelser og arrangementer hurtigt, kan jeg allerede her omtale arrangementer, der endnu ikke er offentliggjort andre steder – og der er arrangementer helt frem til november 2015! Jeg bliver jævnligt spurgt om, hvad kriterierne er for at blive omtalt i Lokalhistorisk Nyhedsbrev. Der er tre centrale kriterier. Det ene er et geografisk kriterium. Her er hovedvægten på Vestsjælland afgrænset mod øst af en linje fra Kalundborg/Holbæk i nord til Næstved i syd. Det andet kriterium er, at der skal være et lokalhistorisk indhold. Der omtales derfor ikke arrangementer, der omhandler eksempelvis Danmarkshistorie generelt, og det betyder, at nogle foreninger vil opleve, at nogle, men ikke alle, deres arrangementer omtales. Endelig er udgangspunktet, at de arrangementer, der omtales, så vidt muligt skal være offentlige. Eksempelvis holder jeg selv en del foredrag i ”lukkede arrangementer”, fx loger, pensionistforeninger, boligforeninger, andre foreninger og virksomheder. Disse er ikke omtalt i arrangementsoversigten. Rigtig god fornøjelse med den lokalhistoriske litteratur og/eller de lokalhistoriske arrangementer. Med venlig hilsen med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår. Carsten Egø Nielsen [email protected] 1 Nye udgivelser med lokalhistorisk indhold. 1) Jul i Slagelse. 2014. 21. årgang. Normalt har det de fleste år været et stemningsfuldt vinterbillede, der har prydet forsiden af Jul i Slagelse. Men denne tradition er brudt på denne 21. årgang. Her er det en hyldest til Gardehusarregimentet, der i november 2014 fyldte 400 år, og ikke mindst er det en hyldest til den lokale fotograf Evan Hemmingsen, der har taget det billeder, som har dannet grundlag for det frimærke, der blev udsendt i anledning af jubilæet. Som det blev bemærket ved præsentationen af årbogen var hestepærerne retoucheret væk på frimærket! Tre af artiklerne har forbindelse med de mange historiske jubilæer, der har været i 2014. Gardehusarregimentets jubilæum er allerede nævnt. Herudover er der soldaterminder fra krigen i 1864 samt en artikel om borgmestervalget i 2014. Årbogen er på 64 sider, og rummer som sædvanlig artikler, der spænder vidt emnemæssigt, tidsmæssigt, geografisk og forfattermæssigt. I år er der følgende lokalhistoriske artikler: Hans Plovgaard: Antvorskov kloster og Johanniterordenen Jørgen Mikkelsen: Sydvestsjælland i 1740’erne – et natur- og kulturhistorisk signalement, tegnet af samtidens embedsmænd Steffen Robert Scharff: Gardehusarregimentet 400 år Ole G. Nielsen: Charlottedal H. Clausen: Soldaterminder fra krigen 1864 (optryk af kronik fra Sjællands Tidende 15. april 1964) Helge Christiansen: Herregårdsliv omkring 1900 Ole G. Nielsen: Borgmestervalget 1914 Ole G. Nielsen: Gerlev Idrætshøjskole Bent Lykke Hansen: Erindringer fra et skoleliv da morfar var dreng Carsten Egø Nielsen: Ungarere omkring Slagelse 1945-46 Børge Riis Larsen: Af en gymnasieoverlærers erindringer Kenneth Snegaard Larsen: ”Kaffekongen” Niels Christian Poulsen Poul H. Sørensen: Ansigterne bag Handels- & Landbrugsbanken A/S – ca. 1950 Jul i Slagelse koster 100 kr. og kan købes hos byens boghandler. 2) Korsør Kalenderen 2015 med Julehæfte 8 Korsør Kalenderen er udkommet med 36. årgang og indeholder som sædvanlig en række flotte farvefotos af lokale Korsørborgere og af motiver fra Korsørområdet. De 12 billeder er fotograferet af fem forskellige fotografer. Og for 8. gang følger der et julehæfte på 64 sider med kalenderen. Julehæftet indeholder en lang række lokalhistoriske artikler af forskellige forfattere med emner lige fra gravhøje til wienerbal. Tidsmæssigt spænder artiklerne således vidt, men hovedvægten ligger på den tid, som mange korsoranere stadig selv kan huske eller har hørt deres forældre fortælle om. Der er i 8. hæfte følgende lokalhistoriske artikler: Georg Møhr Johnsen: Fæstningen, ritmesteren og soldaten Jens Albert Nielsen og Bob Schulze: Folkelig musik, 1970 til 2014 Gorm Egebjerg: Mogens Lund Zachariassen 2 Ove Jensen: Bomhuset og andre acciseboder Ole Seyffart Sørensen: Korsør anno 1749 Kurt Rehder: Den gode historie, 5 (om gravhøje på Korsør-egnen) Arne Jørgensen: Korsør Golfklub….et tilbageblik Villy Jensen: Natuglen Karin Vedel: Algade 14 Jørgen Nielsen: Apropos Wienerbal i Korsør Kalenderen med julehæfte kan købes i flere butikker i Korsør/Halsskov, herunder Boghandleren, Føtex, Søberg Vin og på Korsør Bibliotek. Den plejer hurtigt at blive udsolgt. 3) Årbogen 2014. Jul i Skælskør. 27. årgang Jul i Skælskør er som sidste år på ikke mindre end 84 sider. Og det går heldigvis godt med salget, hvorfor redaktør Steen Andresen kan oplyse, at oplaget i år er sat op. De mange sider giver plads til mange artikler med lokalhistorisk indhold, og spændvidden er stor både i emner og tid. Udover artikler, der går langt tilbage i tid, er der også mere aktuelle artikler, eksempelvis om årets gang på Omø, Agersø, i Boeslunde, i Skælskør Lokalråd og på Guldagergård samt om et legepladsprojekt i Bisserup. Og som sædvanlig får de folkevalgte fra Skælskør- området lejlighed til at berette om årets arbejde i Slagelse Byråd. Årbogen kan købes i boghandleren i Skælskør og koster 125 kr. 27. årgang indeholder følgende lokalhistoriske artikler: Jens Poulsen: En bager kom til byen Tove og Gunnar Larsen: Det at pløje med heste Einar Storm: Da klaveret kom til Omø Ulla Ring: At rejse med kor – kapitler af Skælskør Kirke Ungdomskors historie Jytte Bjergvang: Farvel til Agersø Skole – goddag til Agersø Naturlejrskole Freddy Hjortkær Hansen: Bankelev fra Agersø til Skælskør, del 2 Annette Andersen: Bødehuse i Bisserup Villy Jensen: Skælskør Boldklub af 1924 Egon Jensen: To klik på Skælskør Havn i fortid og nutid Sven Vestergaard: Lods Arthur Møllers aktiviteter i Skælskør Jens P. Andersen: Fra min tid på Labofa Steen Andresen: Tystofte Forsøgsstation – sådan begyndte det Jørgen Kok: Historien om Skælskør Bymuseum – hvordan var det nu det begyndte? Vibeke Mortensen og Pernille Kirkeskov-Hansen: Vores barndom i den gamle købmandsgård Benny Rasmussen: Da ”pigtrådsmusikken” kom til Skælskør Lis, Edith, Lisbeth og Karin: Skælskørs første børnehave Steen Andresen: TSS – Team Skælskør-Slagelse Dorthe Winther: Omø forandrer sig Poul Stahlsmidt: De fire gamle provster 4) Jul i Sorø 2014. 62. årgang Jul i Sorø 2014 er udkommet med nummer 62 i rækken og beskriver sig selv på bagsiden som ”Et lokalhistorisk hæfte”. Og det passer godt med de mange forskellige artikler, der spænder vidt i tid og emner fordelt på hele 96 sider. Som det har været tilfældet i nogle år, er det et lokalt maleri, der pryder forsiden. Men modsat tidligere forestiller billedet ikke motiver fra Sorø-egnen, men derimod en 3 fugl. Fuglen er malet af Georg Hilker, og udgør dekorationen i en del af Sorø Akademi. Bagsiden er en tegning af Niels Henrik Blicher og forestiller en del af hjemmet hos apoteker Henrik Christian Glahn. Og derfor er der naturligt nok artikler i julehæftet med relation til motiverne på for- og bagsiden. Af større lokalhistoriske artikler indeholder årbogen for 2014 følgende: Steen Jensen: Hilkers fugle Alan Tomlinson: Granater og ”grå ærter” Niels Steen Jensen: Dampbåden ”Ægir” Ronald Stout: Da lægen fik bank af apotekeren Ejler Thorup Jensen: Sorø Købstads første folkevalgte borgmester Bjarne Stenbæk: 24 år i folkets tjeneste Charlotte Sabroe: Den menneskeskabte tidsalder Ronald Stout: Hos apoteker Glahn Avisartikel: Ingemann og friskolelærer Jens Hansen Flemming Westerbjerg: Pedersborg Bio Karen Jensen: Historien om et hus Holger Jørgensen: Sorøs første borgerskole