DOCSLIB.ORG

Folkemængde 1960 Og Danmarks Administrative Inddeling

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Folkemængde 1960 Og Danmarks Administrative Inddeling Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1962: 13 Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative inddeling Population 26. September 1960 and administrative division DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1962 D? Tá1( s_ Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVtERK STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingerne 1801 og 1834: I, 1 Folketællingen 1855: 1, 3, II Folketællingen 1840: I, 6 » 1860: 1, 6, VI » 1845: I, 10 » 1870: 2, 12, I » 1850: II, 1, 3, og 7 » 1880: 3, 4, IV » 1855: II, 12, 1.-2. afd. » 1890: 3, 12, I » 1860: III, 1 » 1901: 4, 10, 3 » 1870: III, 18 » 1906: 4, 21, 1 » 1880: IV A, 3 » 1906: 4, 28, 5 » 1890: IV A, 8 a og b » 1911:4,37,1 » 1901:VA,3og4 » 1916:4,51,1 » 1911: V A, 9 og 10 » 1921: 4, 63, 1 » 1916: V A, 14 » 1925: 4, 76, 1 » 1921: V A, 16 » 1930: 4, 86, 2 » 1930: V A, 20 » 1935: 4, 101, 1 » 1940: V A, 22 og 23 » 1935: 4, 105, 1 » 1940: 4, 113, 3 » 1945: 4, 128, 1.-2. » 1950: 4, 147,1 » 1950: 4, 162, 1.-4. » 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. árhundrede: Statistisk Ta- belværk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Medde- lelser 4, 86, 1. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Forord I fortsættelse af Departementets tidligere redegorelser for folke- mængden og Danmarks administrative inddeling meddeles i naer- værende hæfte resultaterne af folketællingen den 26. september 1960. Hæftet er udarbejdet i Departementets 1. kontor i afdelingen for folketælling, under ledelse af fuldmægtig, cand. oecon. Martin Ulv og sekretær, cand. polit. frk. Gunvor Hejberg. Det statistiske Departement i juli 1962. C. Ulrich Mortensen. Helge Larsen. AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE Udkommet i november 1962 Indhold Contents TEKSTAFDELING TEXT Bemerk.ninger til tabellerne 5-27 Notes on the tables I. Hovedlandsdelenes befolkningstilvækst 1950 I. Increase of urban and rural population 1950 -60 -60 7 II a-b. Folketal i hovedstaden og provinsbyerne 8 II a -b. Population in the capital and in provincial towns III a-b. Provinsbyerne fordelt efter sterrelse og III a -b. Provincial towns by size and increase of tilvækst i folketallet 1955-60 12 population 1955 -60. IV. Bymæssige bebyggelser i storrelsesorden.. 13 IV. Urban agglomerations by size. V. Befolkningen i hovedstaden, provinsbyerne, V. Population in the capital, in provincial towns, in forstæder og evrige bymæssige bebyggelser . 21 suburbs and urban agglomerations. VI. Folkemængden i sognekommuner 22 VI. Population in rural municipalities. VII. Landbefolkningen 23 VII. Rural population. VIII. Sognekommuner i sterrelsesgrupper 24 VIII. Rural municipalities by size. IX. Sognekommuner med over 3000 indbyggere IX. Rural municipalities with 3000 inhabitants or i sterrelsesorden 25 more by size. X. Antal husstande og personer pr. husstand 25 X. Number of households and number of persons per household. XI. Befolkningstætheden i de enkelte landsdele 26 XI. Density of population in regions of the country. XII. Befolkningstætheden i sognekommunerne 26 XII. Density of population in rural municipalities. Administrative endringer 28-35 Changes in the administrative division. TABELAFDELING TABLES 1. Overovrighedskredse 36 1. Departments. 2. By- og sognekommuner samt bymæssige be- 2. Urban and rural municipalities and urban agglo- byggelser 40 merations. 3. Byerne og deres forstæder 95 3. Towns and suburbs. 4. Landsdele og beboede eer 101 4. Regions and inhabited islands. 5. Stifter, provstier, pastorater og sogne 104 5. Dioceses, deaneries, pastorates and parishes. 6. Kebstads- og sognekommuner opdelt pá sogne 133 6. Urban and rural municipalities divided into parishes. 7. Landsretskredse og nævningekredse 158 7. High Court and jury districts. 8. Retskredse 158 8. Jurisdictions. 9. Politikredse 162 9. Police prefectures. 10. Udskrivningskredse 164 10. Districts of recruiting. 11. Amtstuer 164 11. County -revenue districts. 12. Skattekredse 165 12. Districts of income assessment. 13. Skyld- og vurderingskredse 167 13. Districts of real property assessment. 14. Lægekredse . 169 14. Public health districts. 15. Toldsteder 170 15. Customs districts. 16. Arbejdstilsynskredse 172 16. Districts of factory inspection. 17. Folketingsvalgkredse 173 17. Constituencies for election of "Folketing ". 18. Handelsomráder og -distrikter 175 18. Trading areas. 19. Danmarks administrative inddeling 178 19. Administrative division of Denmark. REGISTER 264 INDEX SIGNATURFORKLARING EXPLANATION OF SYMBOLS Gentagelse Repetition Nul Magnitude nil Mindre end I/2 af den anvendte enhed Magnitude less than half of unit employed Anvendes i rubrikker, hvor der efter sagens na- tur ikke kan forekomme tal Category not applicable Oplysning foreligger ikke Data not available Bemaerkninger til tabellerne Almindelige bemærkninger omflytninger. (Geodmtisk Institut har foretaget en I henhold til kgl. resolution af 13. januar 1960 ny opmaling af landets areal, men resultatet af denne samt lov nr. 57 af 14. marts 1924 om folkeregistre opmaling foreligger endnu ikke for hele landet). og lov nr. 481 af 11. september 1920 om afgivelse I tabel 18 gives oplysning om folke- og husstandstallet af statistiske oplysninger om husleje m.v. afholdtes pr. 26. september 1960 i de handelsomrader og han- en almindelig folke- og boligtalling den 26. septem- delsdistrikter, som Departementet har inddelt landet ber 1960. i, jvf. Statistiske Undersegelser nr. 4 Byernes opland, Folketælling pa Færeerne afholdtes ligeledes den udg. 1960. 26. september 1960, medens folketmllingen pa Gron- Tabel 19, der har to indgange, idet kommunerne land fandt sted den 31. december 1960. Resultatet er opfert i tabellens forspalte og de administrative af disse tællinger vil senere blive offentliggjort i et omrader i tabellens hoved, indeholder oplysning om, særskilt hafte af Statistiske Meddelelser. pa den ene side hvilke forvaltningsomrader den en- Ved folketællingerne, der har fundet sted siden kelte kommune er henfort til, og pa den anden side 1930, har man lagt den hjemmeherende befolkning hvilke kommuner eller dele af sadanne det enkelte til grund for opgorelserne. Dette princip er ogsa forvaltningsomrade bestir af. Tabellen er delt i fulgt i 1960, idet tællingsskemaerne omfattede alle amter og amtsradskredse med kobstæder (ligesom personer, som ved dragnets begyndelse den 26. sep- amts- og kommunetabellen), og i tabellens hoved er tember 1960 var, eller som pa foranledning af de for hvert amt (amtsradskreds) kun opfort de admini- ved tallingen fremkomne oplysninger blev, opfert i strative omrader, der findes i det pagældende amt bopælskommunens folkeregister, uanset om de op- (amtsradskreds); for at finde samtlige kommuner holdt sig i en anden kommune eller i udlandet pa eller dele af sadanne, der horer til et forvaltnings- tællingsdagen. Skemaerne omfattede derimod ikke omrade, er det derfor nodvendigt at vide, hvilke personer, som kun midlertidigt opholdt sig pa tal- amter det pagældende forvaltningsomrade er be- lingsstedet, og alle de i nærvmrende hafte opferte tal liggende i. Denne oplysning findes i tabellerne ved- angiver saledes i lighed med de siden 1940 udsendte rorende den administrative inddeling (tabellerne 7- hafter den hjemmeherende befolknings storrelse pa 17). For eksempel finder man i tabellen om politi- tællingsdagen. kredse, at politikreds nr. 19, Næstved politikreds Til tallingen blev anvendt et sporgeskema, som omfatter 14548 personer fra Sore amt og 30765 per - indeholdt save] folketællings- som boligtællings- soner fra haste amt. Ved opslag i tabel 19 under sporgsmal. Skemaerne blev ved kommunernes for- Soro amt og Præsto amt kan man finde hvilke kom- anstaltning udsendt til hver lejlighed eller husstand muner, der hewer til Næstved politikreds. i landet, og det pahvilede derefter lejeren - og ejeren Haftet er endvidere forsynet med et register omfat- af en lejlighed, som han seiv bebor - at serge for tende samtlige kommuner, sogne, bymassige bebyg- skemaets udfyldelse og tilbagesendelse. gelser, forstadsbebyggelser og oer i alfabetisk rmkke- folge. Omraderne er i registret betegnet med et amts - Nærvmrende hafte giver oplysning om folketallet og kommunenummer, der henviser til kommune - og antallet af husstande den 26. september 1960 i nummereringen i tabel 2 (amts- og kommunetabel- amter, kommuner, stifter, provstier, pastorater, len). For sognenes vedkommende er tillige angivet sogne og i de forskellige forvaltningsmæssige omrader, stiffs -, provsti- og pastoratnummeret med samme saledes som landet var inddelt den 1. januar 1961. nummerering som i tabel 5. Safremt et omrade Jigger Amts- og kommunetabellen (tabel 2) indeholder i fiere kommuner, er hver del opfort for sig. tillige en opgerelse af arealet i de enkelte kommuner. En oversigt over de ændringer i den administrative Oplysningerne om arealet bygger pa arealopgerelsen inddeling, der har fundet sted, siden den forrige af 1906 (Statistiske Meddelelser 4,3,2 og 4,20,3) publikation herom blev offentliggjort, gives pa side korrigeret med oplysninger, som Departementet har 28 -35. Oversigten er delt i to hovedafsnit; det forste modtaget om ændringer i arealets sterrelse og om afsnit vedrorer ændringer i tiden fra 1. april 1957 til 6 1. januar 1961, det andet afsnit ændringer, som har bebyggede dele inden for de enkelte sogne. Materi- fundet sted efter 1. januar 1961. Inden for hvert af- alet, der danner grundlaget for afgransningen, sages snit er andringerne anfort emnevis. Ændringerne til stadig forbedret, deis
Load more

Recommended publications
  • 268P Bus Køreplan & Linjerutekort
    268P bus køreplan & linjemap 268P Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune) - Se I Webstedsmodus Glamsbjerg Gl. St. (Assens Kommune) 268P bus linjen (Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune) - Glamsbjerg Gl. St. (Assens Kommune)) har 5 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Glamsbjerg: 12:10 - 16:04 (2) Haarby: 09:08 - 11:10 (3) Søndersø: 07:07 - 15:02 (4) Vestfyns Uddannelsescenter: 07:46 - 08:22 (5) Vissenbjerg: 08:24 - 15:55 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 268P bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 268P bus ankommer. Retning: Glamsbjerg 268P bus køreplan 48 stop Glamsbjerg Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 12:10 - 16:04 tirsdag 12:10 - 16:04 Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune) Højagervej 23, Denmark onsdag 12:10 - 16:04 Vesterled (Nordfyn Kommune) torsdag 12:10 - 16:04 Vesterled 2, Søndersø fredag 12:10 - 16:04 Zone 93 (Nordfyn Kommune) lørdag Ikke i drift Vigerslev (Nordfyn Kommune) søndag Ikke i drift Søndersøvej 328, Denmark Farstrup (Nordfyn Kommune) Frugthaven (Nordfyn Kommune) 268P bus information Retning: Glamsbjerg Åbakkevej (Nordfyn Kommune) Stoppesteder: 48 Rugårdsvej 748, Morud Turvarighed: 60 min Linjeoversigt: Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune), Morud Centret (Nordfyn Kommune) Vesterled (Nordfyn Kommune), Zone 93 (Nordfyn Centret 6A, Morud Kommune), Vigerslev (Nordfyn Kommune), Farstrup (Nordfyn Kommune), Frugthaven (Nordfyn Åbakkevej (Nordfyn Kommune) Kommune), Åbakkevej (Nordfyn Kommune), Morud Rugårdsvej 757, Morud Centret (Nordfyn Kommune), Åbakkevej (Nordfyn Kommune), Zone 80 (Nordfyn Kommune),
    [Show full text]
  • Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse I Slagelse Nordøst Indsatsområde
    HØRINGSFORSLAG • FEBRUAR 2006 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst indsatsområde KongstedKongstedHolmeHolme OOrevadOOrevadrevarevarevadd KongstedKongstedHolmeHolme FrederiksbergFrederiksberg KongstedKongsted ÅgerupÅgerup TystrupTystrup SobankeSobanke VerupVerup AAssentorssentorssentorp SobankeSobanke NyNy TågerupTågerup LårupLårup LundenLunden vedved TissøTissø NyNy TågerupTågerup NiløseNiløse ReerslevReerslev HoltehHoltehu OugtvedOugtved TågerupTågerup OreboOrebo LambækLambæk SkuerupSkuerup HallenslevHallenslevSæbySæby HedeborydeHedeboryde SæbySæby HestehaveHestehave HedeborydeHedeboryde BrandstrupBrandstrup StenlillStenlillee RudsRuds VedbyVedby BrandstrupBrandstrup GørlevGørlev UlstrupUlstrup HjorthøjHjorthøj GårdeGårde SkellebjergSkellebjerg TjørntvedTjørntved HjorthøjHjorthøj GårdeGårde SkellebjergSkellebjerg VeddeVedde Tude Å kortlægningsområde DianalundDianalund DianalundDianalund SaltofteSaltofte SandhagenSandhagen VindeVinde HelsingeHelsinge TorpeTorpe HerslevHerslev HalshuseHalshuse SobjergSobjerg HalshuseHalshuse RyeRye KulbyKulby KammergaveKammergave HuseHuse ReersøReersø VejrbækVejrbæk ToppeneToppene VejrbækVejrbæk ToppeneToppene TåderupTåderup TersløseTersløse DalbyDalby KirkeKirke HelsingeHelsinge FlaskehuseFlaskehuse TjørnelundeTjørnelunde TåderupTåderup MunkeMunke BjergbyBjergby DøjringeDøjringe HusHusee VrangeVrange HuseHuse SkjoldmøsSkjoldmøs HuseHuse SkætholmSkætholm MunkeMunke BjergbyBjergby HøngHøng TangenTangen FastemoseFastemose HundekrogHundekrog StokkehuseStokkehuse LodbjerggårdLodbjerggård
    [Show full text]
  • Klimastrategi 2020-2050
    KLIMASTRATEGI 2020-2050 ASSENS KOMMUNE I GRØN OMSTILLING 1 Indhold Hvad betyder grøn omstilling? ..................................... 3 Velkommen til en fælles klimastrategi ............................... 5 1 . Resumé ..................................................... 6 2 . Indledning ................................................... 8 2.1 Klimafokus i Assens Kommunes Vision 2030 ........................8 2.2 Kommunens rolle i det lokale klimaarbejde ..........................9 3. Klimamål i Assens Kommune .................................. .10 3.1 Hvad er 70% siden 1990? .....................................11 3.2 Assens Kommune som klimarobust kommune i 2050 ................11 3.3 Vores klimamål spiller sammen med andre klimaaktørers mål . 12 3.4 Vores prioriterede indsatsområder................................12 4. På vej mod klimaneutral og klimarobust kommune ................. 13 4.1 Global opvarmning ...........................................13 4.2 Fremtidsscenarier ...........................................15 5. Indsatser - klimahandlinger med effekt ........................... 18 5.1 Manko - vi skal gøre mere for at nå vores mål .......................22 6. Status på klimaudfordringer .................................... 24 6.1 Generelt om kommunen .......................................24 6.2 Udledningen af drivhusgasser i Assens Kommune som geografisk område 26 6.3 Kommunens nuværende klimatilpasningsplan .......................29 7. Fokus på fremdrift og handling - sådan følger vi op ................. 32 2 Hvad betyder
    [Show full text]
  • 5690 Tommerup
    37.38. ÅRGANG • JULENJULEN 20182019 Kære Tommerupborgere Så er det atter ved at være jul, og i Lions Tommerup Lions Tommerup har som sædvanligt en række aktivi- er vi glade for, og stolte over, traditionen tro, at kunne teter og arrangementer, hvor der samles ind til huma- udsende julehæftet ”Jul i Tommerup” for 38 gang. nitære formål, både nationalt, internationalt og lokalt. I år er 80 % af pengene gået til Lokale formål. Det er Vi takker alle nye og vore trofaste annoncører, forfat- aktiviteter som vores julehæfte, kunstgødningssalg, tere, kunstnere og andre der bakker op om hæftet, fugleskydning og vore Tombolaer, der er grundlag for hver især har ydet deres væsentlige indsats. at vi kan samle penge ind, og hjælpe der hvor der er behov for det. I år er det maleren Margit Schmidt som har stillet sine værker til rådighed, for udsmykningen af vores Hvis du skulle have lyst til at læse nogle ældre Jul i forside. Tommerup, kan de findes som pdf på hjemmesiden www.julitommerup.dk Desværre er der ikke blevet mindre brug for, at organisationer som Lions der yder deres indsats for at Vi vil endnu en gang takke alle der har været med til, afhjælpe lidt af den nød der er mange steder i verden. at skabe et blad der er med til, at gøre vores humani- I år har der bl.a. være fokus på orkanen i Bahamas tære arbejde i Lions muligt. som fik donation på 200.000,- af Lions Danmark som Lions Tommerup er en del af. Alle vores læsere ønskes en rigtig Glædelig Jul og et Godt og Lykkebringende Nytår.
    [Show full text]
  • Kapitel 3 Trafik Og Transport I Forslag Til Kommuneplan 2021-2033 For
    3. Trafik og transport FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2021-2033 52 Afsnittet er opdateret 3.0 TRAFIK OG TRANSPORT Assens, Glamsbjerg og Aarup er udpeget som Byregiona- 3.0 Trafik og transport le terminaler – og forbindelserne mellem Assens-Middelfart, Infrastrukturen i Assens Kommune Assens-Glamsbjerg-Odense og Assens-Aarup udpeget som Byregionale korridorer. Infrastrukturen omfatter veje, jernbaner, skibs og færgetrafik, og handler om både privat som kollektiv personbefordring. Der ud over er Haarby, Vissebjerg og Tommerup Stationsby udpeget som kommunale terminaler, mens forbindelserne Vejnettet mellem Haarby-Glamsbjerg-Aarup og Vissenbjerg-Tomme- Infrastrukturen i Assens Kommune består fortrinsvis af vej- rup St.-Nr.Broby er udpeget som kommunale korridorer. nettet, der har en længde på cirka 1.000 km, og som bliver Assens Kommune ønsker dog også at få udpeget stræknin- brugt til mange forskellige formål. De mindre veje trafikbetje- gerne mellem Assens-Haarby og fra Haarby over Brobyværk ner i stor udstrækning boliger og boligområder og omtales til motorvejen ved Ringe (rute 323) udpeget som kommunale som boligveje. Veje, der binder boligområderne sammen og korridorer. skaber en sammenhæng i byerne, kaldes fordelingsveje. Den sidste kategori er gennemfartsveje, der er kommunens Ovenstående har dog ikke medført nye udpegninger i denne største veje, og som binder byerne sammen. Gennem- kommuneplan. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2021-2033 fartsvejene går ofte på tværs af kommunegrænserne. Statslige infrastrukturplaner Øvrig infrastruktur Timemodellen og udvidelsen af E20 går gennem den nordli- Til infrastrukturen hører også jernbaner, hvor Assens Kom- ge del af Assens Kommune og påvirker dermed fysisk nogle mune mod nord gennemskæres af forbindelsen mellem Jyl- af vores arealer.
    [Show full text]
  • Stofindvinding På Dele Af Matr.Nr. 7N Og 90 Skalbjerg By, Vi
    Strøjer Tegl A/S Klima og Ressourcer Bogyden 12 Kontaktperson: Gitte Gro 5610 Assens E-mail: [email protected] Direkte tlf.: 29201940 CVR-NR: 31938120 Den 11. februar 2020 Journalnr.: 19/45129 Afgørelse om at ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig rå- stofindvinding på dele af matr.nr. 7n og 90 Skalbjerg By, Vissen- bjerg og 40b Magtenbølle By, Vissenbjerg i Assens Kommune ik- ke er omfattet af krav om miljøvurdering Region Syddanmark har modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding på dele af matr. nr. 7n og 90 Skalbjerg By, Vissenbjerg og 40b Magtenbølle By, Vissenbjerg i Assens Kommune. Afgørelse Det ansøgte projekt optræder på miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 2a. Region Syddanmark har derfor gennemført en screening af det ansøgte projekt, jf. § 21. Screeningen er gennemført med henvisning til de i lovens bilag 6 relevante kriterier. Screeningsskemaet er vedlagt som bilag. Region Syddanmark har på baggrund af den gennemførte screening vurderet, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens § 16. Der er derfor ikke krav om en miljøvurdering, og der skal derfor ikke udarbejdes en miljøkonsekvensrapport i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på ovenstående ejendom. Afgørelsen er meddelt efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1. Begrundelse for afgørelsen Screening er en administrativ proces, hvor projektet vurderes i forhold til en række faste kriterier jf. miljø- vurderingslovens bilag 6 under overskrifterne: 1. Projektets karakteristika 1Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbekendtgø- relse nr.
    [Show full text]
  • Statistiske Meddelelser 1945
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RIEKKIE 128. BIND 1. IIiIFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4ntc SAME TOME 128 1ère LIVRAISON FOLKEMIENGDE OG ADMINISTRATIV INDDELING 1945 LA POPULATION 1945 ET LA DIVISION ADMINISTRATIVE UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI ABS 1946 J-t 3 215. Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrerende Folketællingerne i Danmark 1801 -1940. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 1940. Folketællingen 1801 Statistisk Tabelvaerk. lEldste Rekke, 1. Hefte. - 1834 1 -- 1840 Statistisk Tabelvaerk. Ældste Række, 6. Hæfte. - 1845 Statistisk Tabelverk. Ældste Rekke, 10. Haefte. - 1850 Statistisk Tabelverk. Ny Rekke, 1., 3. og 7. Bind. { Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.-2. Afd. - 1855 Bureau. (1. R.), 3. Sml., t Medd. fra det statistiske II. Statistisk Tabelverk. 3. Rmkke, 1. Bd. 1860 - Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelverk. 3. Rekke, 18. Bd. 1870 - Statistiske Meddelelser. 2. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 3. - 1880 Statistiske Meddelelser. 3. Rekke, 4. Bd., IV. ( Statistisk Tabelverk. 4. Rekke, Litra A, Nr. 8a og b. 1890 { - Statistiske Meddelelser. 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelverk. 5. Række, Litra A, Nr. 3 og 4. - 1901 Statistiske Meddelelser. 4. Raekke, 10. Bd., 3. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 21. Bd., 1. Hefte. -- 1906 l Statistiske Meddelelser. 4. Række, 28. Bd., 5. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 37. Bd., 1. Hefte. 1911 - Statistisk Tabelverk. 5. Rekke, Litra A, Nr. 9 og 10. Statistiske Meddelelser. 4. Raekke, 51. Bd., 1. Hefte. 1916 - Statistisk Tabelverk.
    [Show full text]
  • Dronning Louises Jernbane – Anlæggelsen Af Banen Og Den Tidligste Udvikling I De Rurale Områder Frem Til Ca
    dronning louises jernbane – anlæggelsen af banen og den tidligste udvikling i de rurale områder frem til ca. 1900 af anders Myrtue indledning Til at rekognoscere og udstikke den overordnede linje- 10. marts 1861 vedtog Folketinget at etablere en jernbanefor- føring sendte Indenrigsministeriet i sommeren 1860 et hold bindelse over Fyn fra Nyborg til Middelfart og videre til Strib. på fire militæringeniører (major C.T. Jørgensen, kaptajn N.C. Udvælgelsen af den rigtige linje foregik dels ved politiske drøf- Esmann og løjtnanterne S.B.V Dyhr og H. Høncke) i felten.2) telser, dels ved praktisk besigtigelse. Politisk og infrastruktu- Senere fulgte engelske ingeniører fra firmaet Peto, Brassey & relt var det vigtigt at skabe forbindelse på tværs af landet.1) Betts, som fik totalentreprisen på banens bygning. Kommis- Eventuelle oplandsfunktioner var sekundære. Dernæst var det sarius for jernbanen gennemførte rutinemæssigt en besigti- til overvejelse, om banen skulle føres til Assens og videre til gelse sammen med repræsentanter for det berørte amt og de Slesvig-Holsten, eller til Middelfart og videre til Nørrejylland. berørte sogneforstanderskaber (i ’Linjekommissionen’), men Man valgte som bekendt Middelfart, men ved at føre banen desværre er protokollen til belysning af besigtigelserne ikke syd om Højfyn (Vissenbjerg), kom man tættere på Assens, og at finde i arkivet, så en mængde detaljer til ’tracé-billedet’ i 1884 åbnede en bane fra Tommerup til Assens. For anlægget mangler.3) Hvad vi dog må antage, er at det er gået hurtigt. af den sydlige linje ved Vissenbjerg talte også, at den blev let- Et udateret udkast til plan for besigtigelserne fra Odense til tere at bygge ved at gå uden om højdedragene, og at et større Nørre Aaby findes, og det viser, at man påtænkte at besig- område uden købstæder blev tilgængeligt for transport.
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Invester-I-Slagelse.Pdf
    ”Slagelse er Vestsjællands hovedstad” John Dyrby Paulsen, Borgmester INVESTER I SLAGELSE FLERE BOLIGER, FLERE BORGERE INVESTER I SLAGELSE - 9 GODE GRUNDE GODE GRUNDE TIL AT INVESTERE I SLAGELSE KOMMUNE Vi bliver flere - Indbyggertallet stiger med Der er bedre afkast på boliginvesteringer i 3-5% frem til 2033. Slagelse Kommune end i hovedstadsområdet. Vi har et boligmarked i vækst med faldende Den høje andel af offentlige arbejdspladser i liggetider og stigende priser. kommunen sikrer robusthed i krisetider. I Slagelse er alting indenfor rækkevidde Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i Slagelse. – 30 min. til Odense og 60 min. til København. Vi er kendt for effektiv administration på fx. Slagelse er universitetsby, handelscentrum og lokalplaner og byggesagsbehandling. vækstmotor for hele Vestsjælland. Velkommen til Vestsjællands hovedstad I Slagelse Kommunen oplever vi en rivende udvikling på boligområ- Vores tilgang er, at boliginvestorer som udgangspunkt er de bedste det, og der er akut behov for flere boliger. Derfor inviterer byrådet til at vurdere hvad og hvor i kommunen, der skal bygges. Så både investorer til at være med i udviklingen, og vi er enige om, at etab- politisk og administrativt er vi lydhøre over for investorers ønsker, lering af nye boliger er et meget højt prioriteret indsatsområde. og vi står klar med faktuelle oplysninger og den bedst mulige proces for nye byggeinitiativer. Slagelse by er centrum for væksten, og det er ikke uden grund, at vi kalder Slagelse for Vestsjællands hovedstad. Der er stærk be- Vi er på forkant med udviklingen og støtter op om nye boligområ- folkningstilvækst, et alsidigt og voksende studiemiljø og på mange der med fx infrastruktur, daginstitutioner og andre følgeinvesterin- måder et butiks- og kulturudbud, der kendetegner en storby.
    [Show full text]
  • Spørgsmål 138
    Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Dato : 7 . juni 2005 Christiansborg J.nr. : 004-000154 (1) 1240 København K Trafikudvalget har i brev af 12. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål 138 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret ve dlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 138: "Ministeren bedes for hver af de vedhæftede 4 modeller for genopretning af jernbanestrækningerne mellem Faaborg og Ringe og mellem Assens og Tommerup besvare følgende spørgsmål: a) Ministeren bedes tilsende udvalget beregninger på, hvad det vil koste at genoprette jernbane -forbindelserne, idet det bemæ rkes, at det i alle de nævnte modeller gælder, at der genåbnes ti dligere nedlagte stationer på strækningen. b) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse, hvor stor en del af de nævnte strækninger, hvor der vil være behov for nya nlæg af spor, hvor stor en del af strækningerne, hvor man vil kunne nøjes med at renovere de eksi- sterende spor og hvor stor en del af strækningerne, hvor sporene umidde l- bart vil kunne anvendes. c) Hvorledes vil passagergrundlaget forventes at kunne blive for hver af de angivne løsningsmodeller set i forhold til for eksempel timedrift og ½- times drift? d) Hvorledes vil en genopretning af jernbaneforbindelsen have betydning for de aktivite ter, der måtte foregå på banelegemerne i dag? e) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse i hvilket omfang, det vil være nødvendigt at foretage ændringer i lovgivning eller administrative forskrifter, før de kan gennemføres. f) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse i hvilket omfang, der vil være arealmæssige problemstillinger som f.eks.
    [Show full text]
  • Verninge, Brylle Og Tommerup Sogne
    Verninge, Brylle og Tommerup Sogne Nordvestfyn – En historisk-topografisk beskrivelse 1935-36 E R N I N G E SOGN er det sydligste i Odense Herred og har Form omtrent Vsom en Skaal, der er udhulet i Nordsiden. Det grænser mod Syd og Vest til Baag Herred (Køng og Ørsted Sogne), mod Nord til Tommerup og Brylle, mod Sydøst til Fangel og mod Syd til Svendborg Amt (Nørre Broby Sogn). Mod de to sidstnævnte Verdenshjørner dannes Skellet af Odense Aa og dens Tilløb Ulvebæk. I Nordøst skyder Sognet en ejendommelig, lang og smal Kile ud mellem Odense Aa og Borreby Møllebæk, der tillige med Holmehave Bæk gør Skel imod de nordlige Nabosogne. Flademaalet er 2897 ha, Indbyggertallet 1935: 1672. Størstedelen af Sognet er højtliggende ; i Midten og mod Øst er Jorderne for det meste jævne, med store Mose- og Engdrag langs Vandløbene; Sydøst for Verninge ses, som et Levn af Vildmark i det frodige Landskab, det ejendommelige Højdedrag Strejlebanke, en Israndsdannelse med dristige Linjer og delvis lyng- eller bregneklædte Skraaninger. Hvor Landevejen Syd for Verninge sænker sig brat mod de lavere Egne langs Aadalen, er der herligt Udsyn over Omlandet. Og i Sognets nordvestlige Hjørne hæver Jordsmonnet sig i et bølgende Højland med spredte Skove, slyngede Veje og blaanende Fjærnsyn over store midtfynske Landskaber. Den højeste Bakketop, Nordvest for Norup, naar 91 m. Sognets Byer er Verninge, Hjælmerup, Solevad, Langsted, Bregnemose og Norup. Endvidere Gaarde og Huse: Fruerløkken, Stenalt, Skovsbo, Norupskov, Nevershuse, Præsteskov, Lindholm, Gravene. strejlebanke I Verninge mødes Odense-Assens og Vissenbjærg-Faaborg Landeveje. Byen er en af de ældste i Herredet og har tidligere været et Knudepunkt for Omegnen; den fik Apotek og Læge og var i lange Tider Valgsted for en af Odense Amts Folketingskredse.
    [Show full text]