Kapitel 3 Trafik Og Transport I Forslag Til Kommuneplan 2021-2033 For

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kapitel 3 Trafik Og Transport I Forslag Til Kommuneplan 2021-2033 For 3. Trafik og transport FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2021-2033 52 Afsnittet er opdateret 3.0 TRAFIK OG TRANSPORT Assens, Glamsbjerg og Aarup er udpeget som Byregiona- 3.0 Trafik og transport le terminaler – og forbindelserne mellem Assens-Middelfart, Infrastrukturen i Assens Kommune Assens-Glamsbjerg-Odense og Assens-Aarup udpeget som Byregionale korridorer. Infrastrukturen omfatter veje, jernbaner, skibs og færgetrafik, og handler om både privat som kollektiv personbefordring. Der ud over er Haarby, Vissebjerg og Tommerup Stationsby udpeget som kommunale terminaler, mens forbindelserne Vejnettet mellem Haarby-Glamsbjerg-Aarup og Vissenbjerg-Tomme- Infrastrukturen i Assens Kommune består fortrinsvis af vej- rup St.-Nr.Broby er udpeget som kommunale korridorer. nettet, der har en længde på cirka 1.000 km, og som bliver Assens Kommune ønsker dog også at få udpeget stræknin- brugt til mange forskellige formål. De mindre veje trafikbetje- gerne mellem Assens-Haarby og fra Haarby over Brobyværk ner i stor udstrækning boliger og boligområder og omtales til motorvejen ved Ringe (rute 323) udpeget som kommunale som boligveje. Veje, der binder boligområderne sammen og korridorer. skaber en sammenhæng i byerne, kaldes fordelingsveje. Den sidste kategori er gennemfartsveje, der er kommunens Ovenstående har dog ikke medført nye udpegninger i denne største veje, og som binder byerne sammen. Gennem- kommuneplan. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2021-2033 fartsvejene går ofte på tværs af kommunegrænserne. Statslige infrastrukturplaner Øvrig infrastruktur Timemodellen og udvidelsen af E20 går gennem den nordli- Til infrastrukturen hører også jernbaner, hvor Assens Kom- ge del af Assens Kommune og påvirker dermed fysisk nogle mune mod nord gennemskæres af forbindelsen mellem Jyl- af vores arealer. land og Sjælland med stationer i Aarup, Bred, Skalbjerg og Tommerup Stationsby. Aarup er kommunens vigtigste tog- Disse store infrastruktur-projekter varetages af staten, men station, som ønskes opgraderet til intercity station. vi vil selvfølgelig arbejde for, at projekterne udformes, så de gavner flest og generer mindst muligt. Færgefart mellem Assens by og Bågø er også en del af in- frastrukturen i Assens, som fortrinsvis benyttes af beboere De to projekter bidrager til en bedre infrastruktur for mange på Bågø. og give mindre transporttid, skabe hurtigere leverancer og forbedre mulighederne for, at de fynske virksomheder kan Den fremtidige planlægning tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere og samtidig sik- Assens Kommune planlægger for en overordnet trafik og re let adgang til et stort arbejdsmarked. Borgerne på Fyn transportstruktur som angivet på kortet. Det er et mål for By- kommer tættere på både Århus og København. I dag har rådet, at der ved etablering af ny transportinfrastruktur sker fynboerne adgang til ca. 250.000 arbejdspladser inden for en beskyttelse af natur , landskabs og kulturmiljøværdier. en time med bil, og det vil med Timemodellen blive øget med yderligere 550.000 arbejdspladser alene i Københavns Det skal bemærkes, at de angivne vejreservationer på ret- og Aarhus kommuner indenfor en time med tog. Den nye ningslinjekortet, ikke nødvendigvis betyder, at projekterne er jernbanestrækning til de hurtigtgående og gennemkørende planlægningsmæssigt fuldt afklarede. For eksempel vil det tog kan give plads til flere pendlerafgange på de nuværen- for flere af vejprojekterne gælde, at en realisering forudsæt- de stationer og dermed skabe muligheder for endnu bedre ter, at der forinden gennemføres en såkaldt VVM proces (Vur- pendlerforhold i vores fire stationsbyer. dering af Virkning på Miljøet) efter Planlovens bestemmelser herfor. Med gennemførelse af et nyt jernbanespor på Vestfyn og ud- videlsen af motorvej E20 er der derfor yderligere forventnin- Den fælles fynske infrastrukturstrategi 2017-35 ger om en nem og hurtig adgang til og fra Assens Kommune I infrastrukturstrategien er Aarup udpeget som en udviklings- og arbejdspladserne i nærområdet. terminal: En terminal med særlig betydning og som i kraft af Aarups placering besidder et særligt potentiale for at samle og videredirigere trafikstrømmende fra det sydlige, østlige og vestlige Fyn til / fra landskorridoren (motorvej og jernbane). Udviklingsterminalerne skal etableres som attraktive og til- gængelige omstigningspladser, der giver optimale mulighe- der for skift mellem de forskellige transportformer. 53 Afsnittet er opdateret 3.1 DET OVERORDNEDE VEJNET FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2021-2033 Alle befolkningsgrupper bør tilgodeses gennem en infra- 3.1 Det overordnede vejnet struktur, der udformes og vedligeholdes ved afvejning af Det overordnede vejnet består af gennemfartsveje, som bin- fremkommelighed mod andre væsentlige hensyn, herunder der de større bysamfund sammen samt fordelingsveje, der trafiksikkerhed og miljø. Den overordnede infrastruktur som binder byområder sammen. Fordelingsveje tæller ligeledes går gennem større byer bør med tiden omlægges, således også veje til og fra mindre bysamfund på landet. at fremkommeligheden øges, samtidig med at byerne frede- liggøres for gennemkørende trafik, der øger uheldsrisikoen Der er konstant fokus på de overordnede veje med hensyn til og bidrager med øget støj og miljøpåvirkninger. Ligeledes belægningstilstande og trafiksikkerhed. bør der planlægges for stiruter langs landevejene samt for alternative stiruter mellem kommunens større bysamfund. Assens Kommunes overordnede veje skal udbygges og for- Vision valtes med høj fremkommelighed og trafiksikkerhed for øje for at understøtte kommunes videre udvikling. De overordne- Et velfungerende vejnet for både den kollektive trafik og for de vejnet er afgørende for kommunens sammenhæng med den individuelle trafikant er en væsentlig faktor, når kommu- de øvrige fynske kommuner og ikke mindst med motorve- nen fremover vil ekspandere med boliger og erhverv. Den jen E20, som binder Øst og Vestdanmark sammen. Udbyg- trafikale udvikling i antallet af motorkøretøjer på vejene er i ningen af motorvejen til 3 spor er i gang, og en ny forbindelse gennemsnit steget nogenlunde konstant de sidste 20 år, og til Jylland kan med tiden blive nødvendig for at kunne afvikle det stiller løbende større krav til vejnettets udformning og ud- trafikken på strækningen. I den sammenhæng vil en eventuel bygning. ny forbindelse over Lillebælt, syd for den gamle Lillebælts- Retningslinjekort 3.1a Det overordnede vejnet - støj og reservationer fremtidig vej vej - præciseret BAGGRUNDSKORTET © SDFE 54 Afsnittet er opdateret 3.1 DET OVERORDNEDE VEJNET bro, bidrage med en positiv udvikling af den sydvestlige del Der bør udarbejdes en hensigtserklæring vedrørende eksi- af Assens. Assens Kommune bør i den forbindelse bidrage sterende vejbygge korridorer, hvor der tages stilling til en fore- og præge en fremtidig debat om, hvor en eventuel linjeføring løbig prioritering og en eventuel tidshorisont for projekternes skal gå. gennemførelse. Derudover skal kommunen være på forkant med udviklin- gen og indarbejde nye teknologier ved løsning af vejtekni- ske problemer her kan nævnes variable hastighedstavler, aktiv kurveafmærkning, nye typer belægninger med mere. Mål At være på forkant med udviklingen kræver viden, og Assens Det er Byrådets mål, Kommune bør i den forbindelse arbejde for et endnu tættere samarbejde med Vejdirektoratet, som er trækkraften inden- • at vedligeholde og udbygge et velfungerende overord- for udvikling i vejsektoren. net vejnet både internt i kommunen samt til og fra denne • at fastholde og udbygge transportstinettet langs de Der bør udarbejdes en hensigtserklæring vedrørende ek- overordnede veje. at fremme tiltag, der kan mindske FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2021-2033 sisterende vejbygge korridorer, hvor der tages stilling til en personbiltrafikken foreløbig prioritering og en tidshorisont for projekternes gen- nemførelse. Hensigtserklæringen vil således sammen med • at prioritere hensynet til trafiksikkerhed og trafikulykkes- vejklassificeringen danne grundlag for dispositioner af min- bekæmpelse højt. at minimere støjgenerne fra trafikken dre tiltag samt den generelle administration af de overord- • at trafikafviklingen på kommunevejene og busserne er nende veje. velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og unø- dig forsinkelse og miljøbelastning undgås Retningslinjekort 3.1b Det overordnede vejnet - vejklasser Kommunevej - vejklasse A Kommunevej - vejklasse B Statsvej BAGGRUNDSKORTET © SDFE 55 3.1 Overordnet vejnet © Sdfe Afsnittet er opdateret 3.1 DET OVERORDNEDE VEJNET FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2021-2033 • at der fortsat arbejdes for, at antallet af dræbte og tilska- 3.1.3 Ændringer af det overordnede vejnet som følge af dekomne i trafikken bliver mindsket i samme grad som lokalplanlægning målene i Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Der kan ikke uden forhandling med vejmyndigheden vedta- Handlingsplan for 2021-2030 ges lokalplaner, der forudsætter ændringer i det overordne- • at den overordnede tilgængelighed til byer og væsentli- de vejnet. ge trafikmål i Assens Kommune sikres for såvel bil, cykel som kollektiv trafik 3.1.4 Prioritering af rækkefølge for nye veje med videre • at vedligeholdelsen af vejene er driftsøkonomisk opti- Byrådets prioritering af, i hvilken rækkefølge nye veje, for- mal, således at vejkapitalen sikres, og vejene i øvrigt er lægninger, stier, bygennemfarter og trafikulykkesbekæm- i en forsvarlig stand pende anlæg skal gennemføres på vejnettet, foretages ved hjælp af de af Byrådet vedtagne principper. • at trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning, ved at energiforbrug, luftforurening
Recommended publications
  • 268P Bus Køreplan & Linjerutekort
    268P bus køreplan & linjemap 268P Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune) - Se I Webstedsmodus Glamsbjerg Gl. St. (Assens Kommune) 268P bus linjen (Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune) - Glamsbjerg Gl. St. (Assens Kommune)) har 5 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Glamsbjerg: 12:10 - 16:04 (2) Haarby: 09:08 - 11:10 (3) Søndersø: 07:07 - 15:02 (4) Vestfyns Uddannelsescenter: 07:46 - 08:22 (5) Vissenbjerg: 08:24 - 15:55 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 268P bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 268P bus ankommer. Retning: Glamsbjerg 268P bus køreplan 48 stop Glamsbjerg Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 12:10 - 16:04 tirsdag 12:10 - 16:04 Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune) Højagervej 23, Denmark onsdag 12:10 - 16:04 Vesterled (Nordfyn Kommune) torsdag 12:10 - 16:04 Vesterled 2, Søndersø fredag 12:10 - 16:04 Zone 93 (Nordfyn Kommune) lørdag Ikke i drift Vigerslev (Nordfyn Kommune) søndag Ikke i drift Søndersøvej 328, Denmark Farstrup (Nordfyn Kommune) Frugthaven (Nordfyn Kommune) 268P bus information Retning: Glamsbjerg Åbakkevej (Nordfyn Kommune) Stoppesteder: 48 Rugårdsvej 748, Morud Turvarighed: 60 min Linjeoversigt: Nordfyns Gymn. (Nordfyn Kommune), Morud Centret (Nordfyn Kommune) Vesterled (Nordfyn Kommune), Zone 93 (Nordfyn Centret 6A, Morud Kommune), Vigerslev (Nordfyn Kommune), Farstrup (Nordfyn Kommune), Frugthaven (Nordfyn Åbakkevej (Nordfyn Kommune) Kommune), Åbakkevej (Nordfyn Kommune), Morud Rugårdsvej 757, Morud Centret (Nordfyn Kommune), Åbakkevej (Nordfyn Kommune), Zone 80 (Nordfyn Kommune),
    [Show full text]
  • Klimastrategi 2020-2050
    KLIMASTRATEGI 2020-2050 ASSENS KOMMUNE I GRØN OMSTILLING 1 Indhold Hvad betyder grøn omstilling? ..................................... 3 Velkommen til en fælles klimastrategi ............................... 5 1 . Resumé ..................................................... 6 2 . Indledning ................................................... 8 2.1 Klimafokus i Assens Kommunes Vision 2030 ........................8 2.2 Kommunens rolle i det lokale klimaarbejde ..........................9 3. Klimamål i Assens Kommune .................................. .10 3.1 Hvad er 70% siden 1990? .....................................11 3.2 Assens Kommune som klimarobust kommune i 2050 ................11 3.3 Vores klimamål spiller sammen med andre klimaaktørers mål . 12 3.4 Vores prioriterede indsatsområder................................12 4. På vej mod klimaneutral og klimarobust kommune ................. 13 4.1 Global opvarmning ...........................................13 4.2 Fremtidsscenarier ...........................................15 5. Indsatser - klimahandlinger med effekt ........................... 18 5.1 Manko - vi skal gøre mere for at nå vores mål .......................22 6. Status på klimaudfordringer .................................... 24 6.1 Generelt om kommunen .......................................24 6.2 Udledningen af drivhusgasser i Assens Kommune som geografisk område 26 6.3 Kommunens nuværende klimatilpasningsplan .......................29 7. Fokus på fremdrift og handling - sådan følger vi op ................. 32 2 Hvad betyder
    [Show full text]
  • 5690 Tommerup
    37.38. ÅRGANG • JULENJULEN 20182019 Kære Tommerupborgere Så er det atter ved at være jul, og i Lions Tommerup Lions Tommerup har som sædvanligt en række aktivi- er vi glade for, og stolte over, traditionen tro, at kunne teter og arrangementer, hvor der samles ind til huma- udsende julehæftet ”Jul i Tommerup” for 38 gang. nitære formål, både nationalt, internationalt og lokalt. I år er 80 % af pengene gået til Lokale formål. Det er Vi takker alle nye og vore trofaste annoncører, forfat- aktiviteter som vores julehæfte, kunstgødningssalg, tere, kunstnere og andre der bakker op om hæftet, fugleskydning og vore Tombolaer, der er grundlag for hver især har ydet deres væsentlige indsats. at vi kan samle penge ind, og hjælpe der hvor der er behov for det. I år er det maleren Margit Schmidt som har stillet sine værker til rådighed, for udsmykningen af vores Hvis du skulle have lyst til at læse nogle ældre Jul i forside. Tommerup, kan de findes som pdf på hjemmesiden www.julitommerup.dk Desværre er der ikke blevet mindre brug for, at organisationer som Lions der yder deres indsats for at Vi vil endnu en gang takke alle der har været med til, afhjælpe lidt af den nød der er mange steder i verden. at skabe et blad der er med til, at gøre vores humani- I år har der bl.a. være fokus på orkanen i Bahamas tære arbejde i Lions muligt. som fik donation på 200.000,- af Lions Danmark som Lions Tommerup er en del af. Alle vores læsere ønskes en rigtig Glædelig Jul og et Godt og Lykkebringende Nytår.
    [Show full text]
  • Stofindvinding På Dele Af Matr.Nr. 7N Og 90 Skalbjerg By, Vi
    Strøjer Tegl A/S Klima og Ressourcer Bogyden 12 Kontaktperson: Gitte Gro 5610 Assens E-mail: [email protected] Direkte tlf.: 29201940 CVR-NR: 31938120 Den 11. februar 2020 Journalnr.: 19/45129 Afgørelse om at ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig rå- stofindvinding på dele af matr.nr. 7n og 90 Skalbjerg By, Vissen- bjerg og 40b Magtenbølle By, Vissenbjerg i Assens Kommune ik- ke er omfattet af krav om miljøvurdering Region Syddanmark har modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding på dele af matr. nr. 7n og 90 Skalbjerg By, Vissenbjerg og 40b Magtenbølle By, Vissenbjerg i Assens Kommune. Afgørelse Det ansøgte projekt optræder på miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 2a. Region Syddanmark har derfor gennemført en screening af det ansøgte projekt, jf. § 21. Screeningen er gennemført med henvisning til de i lovens bilag 6 relevante kriterier. Screeningsskemaet er vedlagt som bilag. Region Syddanmark har på baggrund af den gennemførte screening vurderet, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens § 16. Der er derfor ikke krav om en miljøvurdering, og der skal derfor ikke udarbejdes en miljøkonsekvensrapport i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på ovenstående ejendom. Afgørelsen er meddelt efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1. Begrundelse for afgørelsen Screening er en administrativ proces, hvor projektet vurderes i forhold til en række faste kriterier jf. miljø- vurderingslovens bilag 6 under overskrifterne: 1. Projektets karakteristika 1Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbekendtgø- relse nr.
    [Show full text]
  • Statistiske Meddelelser 1945
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RIEKKIE 128. BIND 1. IIiIFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4ntc SAME TOME 128 1ère LIVRAISON FOLKEMIENGDE OG ADMINISTRATIV INDDELING 1945 LA POPULATION 1945 ET LA DIVISION ADMINISTRATIVE UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI ABS 1946 J-t 3 215. Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrerende Folketællingerne i Danmark 1801 -1940. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 1940. Folketællingen 1801 Statistisk Tabelvaerk. lEldste Rekke, 1. Hefte. - 1834 1 -- 1840 Statistisk Tabelvaerk. Ældste Række, 6. Hæfte. - 1845 Statistisk Tabelverk. Ældste Rekke, 10. Haefte. - 1850 Statistisk Tabelverk. Ny Rekke, 1., 3. og 7. Bind. { Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.-2. Afd. - 1855 Bureau. (1. R.), 3. Sml., t Medd. fra det statistiske II. Statistisk Tabelverk. 3. Rmkke, 1. Bd. 1860 - Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelverk. 3. Rekke, 18. Bd. 1870 - Statistiske Meddelelser. 2. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 3. - 1880 Statistiske Meddelelser. 3. Rekke, 4. Bd., IV. ( Statistisk Tabelverk. 4. Rekke, Litra A, Nr. 8a og b. 1890 { - Statistiske Meddelelser. 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelverk. 5. Række, Litra A, Nr. 3 og 4. - 1901 Statistiske Meddelelser. 4. Raekke, 10. Bd., 3. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 21. Bd., 1. Hefte. -- 1906 l Statistiske Meddelelser. 4. Række, 28. Bd., 5. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 37. Bd., 1. Hefte. 1911 - Statistisk Tabelverk. 5. Rekke, Litra A, Nr. 9 og 10. Statistiske Meddelelser. 4. Raekke, 51. Bd., 1. Hefte. 1916 - Statistisk Tabelverk.
    [Show full text]
  • Dronning Louises Jernbane – Anlæggelsen Af Banen Og Den Tidligste Udvikling I De Rurale Områder Frem Til Ca
    dronning louises jernbane – anlæggelsen af banen og den tidligste udvikling i de rurale områder frem til ca. 1900 af anders Myrtue indledning Til at rekognoscere og udstikke den overordnede linje- 10. marts 1861 vedtog Folketinget at etablere en jernbanefor- føring sendte Indenrigsministeriet i sommeren 1860 et hold bindelse over Fyn fra Nyborg til Middelfart og videre til Strib. på fire militæringeniører (major C.T. Jørgensen, kaptajn N.C. Udvælgelsen af den rigtige linje foregik dels ved politiske drøf- Esmann og løjtnanterne S.B.V Dyhr og H. Høncke) i felten.2) telser, dels ved praktisk besigtigelse. Politisk og infrastruktu- Senere fulgte engelske ingeniører fra firmaet Peto, Brassey & relt var det vigtigt at skabe forbindelse på tværs af landet.1) Betts, som fik totalentreprisen på banens bygning. Kommis- Eventuelle oplandsfunktioner var sekundære. Dernæst var det sarius for jernbanen gennemførte rutinemæssigt en besigti- til overvejelse, om banen skulle føres til Assens og videre til gelse sammen med repræsentanter for det berørte amt og de Slesvig-Holsten, eller til Middelfart og videre til Nørrejylland. berørte sogneforstanderskaber (i ’Linjekommissionen’), men Man valgte som bekendt Middelfart, men ved at føre banen desværre er protokollen til belysning af besigtigelserne ikke syd om Højfyn (Vissenbjerg), kom man tættere på Assens, og at finde i arkivet, så en mængde detaljer til ’tracé-billedet’ i 1884 åbnede en bane fra Tommerup til Assens. For anlægget mangler.3) Hvad vi dog må antage, er at det er gået hurtigt. af den sydlige linje ved Vissenbjerg talte også, at den blev let- Et udateret udkast til plan for besigtigelserne fra Odense til tere at bygge ved at gå uden om højdedragene, og at et større Nørre Aaby findes, og det viser, at man påtænkte at besig- område uden købstæder blev tilgængeligt for transport.
    [Show full text]
  • Spørgsmål 138
    Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Dato : 7 . juni 2005 Christiansborg J.nr. : 004-000154 (1) 1240 København K Trafikudvalget har i brev af 12. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål 138 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret ve dlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 138: "Ministeren bedes for hver af de vedhæftede 4 modeller for genopretning af jernbanestrækningerne mellem Faaborg og Ringe og mellem Assens og Tommerup besvare følgende spørgsmål: a) Ministeren bedes tilsende udvalget beregninger på, hvad det vil koste at genoprette jernbane -forbindelserne, idet det bemæ rkes, at det i alle de nævnte modeller gælder, at der genåbnes ti dligere nedlagte stationer på strækningen. b) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse, hvor stor en del af de nævnte strækninger, hvor der vil være behov for nya nlæg af spor, hvor stor en del af strækningerne, hvor man vil kunne nøjes med at renovere de eksi- sterende spor og hvor stor en del af strækningerne, hvor sporene umidde l- bart vil kunne anvendes. c) Hvorledes vil passagergrundlaget forventes at kunne blive for hver af de angivne løsningsmodeller set i forhold til for eksempel timedrift og ½- times drift? d) Hvorledes vil en genopretning af jernbaneforbindelsen have betydning for de aktivite ter, der måtte foregå på banelegemerne i dag? e) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse i hvilket omfang, det vil være nødvendigt at foretage ændringer i lovgivning eller administrative forskrifter, før de kan gennemføres. f) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse i hvilket omfang, der vil være arealmæssige problemstillinger som f.eks.
    [Show full text]
  • Verninge, Brylle Og Tommerup Sogne
    Verninge, Brylle og Tommerup Sogne Nordvestfyn – En historisk-topografisk beskrivelse 1935-36 E R N I N G E SOGN er det sydligste i Odense Herred og har Form omtrent Vsom en Skaal, der er udhulet i Nordsiden. Det grænser mod Syd og Vest til Baag Herred (Køng og Ørsted Sogne), mod Nord til Tommerup og Brylle, mod Sydøst til Fangel og mod Syd til Svendborg Amt (Nørre Broby Sogn). Mod de to sidstnævnte Verdenshjørner dannes Skellet af Odense Aa og dens Tilløb Ulvebæk. I Nordøst skyder Sognet en ejendommelig, lang og smal Kile ud mellem Odense Aa og Borreby Møllebæk, der tillige med Holmehave Bæk gør Skel imod de nordlige Nabosogne. Flademaalet er 2897 ha, Indbyggertallet 1935: 1672. Størstedelen af Sognet er højtliggende ; i Midten og mod Øst er Jorderne for det meste jævne, med store Mose- og Engdrag langs Vandløbene; Sydøst for Verninge ses, som et Levn af Vildmark i det frodige Landskab, det ejendommelige Højdedrag Strejlebanke, en Israndsdannelse med dristige Linjer og delvis lyng- eller bregneklædte Skraaninger. Hvor Landevejen Syd for Verninge sænker sig brat mod de lavere Egne langs Aadalen, er der herligt Udsyn over Omlandet. Og i Sognets nordvestlige Hjørne hæver Jordsmonnet sig i et bølgende Højland med spredte Skove, slyngede Veje og blaanende Fjærnsyn over store midtfynske Landskaber. Den højeste Bakketop, Nordvest for Norup, naar 91 m. Sognets Byer er Verninge, Hjælmerup, Solevad, Langsted, Bregnemose og Norup. Endvidere Gaarde og Huse: Fruerløkken, Stenalt, Skovsbo, Norupskov, Nevershuse, Præsteskov, Lindholm, Gravene. strejlebanke I Verninge mødes Odense-Assens og Vissenbjærg-Faaborg Landeveje. Byen er en af de ældste i Herredet og har tidligere været et Knudepunkt for Omegnen; den fik Apotek og Læge og var i lange Tider Valgsted for en af Odense Amts Folketingskredse.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. HISTORIE r~ .......... ......................... .......... > Frihed er det bedste guld af K. B. Andersen Regering og rigsdag 1849-1866 af Poul Meyer Adelen udi Fyn, dens privilegier af E. Ladewig Petersen Disputatsoppositioner Anmeldelser og litteraturnyt i JYSKE SAMLINGER • NY RÆKKE 16,2 • 1986 Frihed er det bedste guld afK. B. Andersen Ved sin død efterlod tidligere udenrigsminister og folketingsfor­ mand K. B. Andersen et håndskrevet manuskript til sine erindrin­ ger. Han nåede kun at skrive om den tyske besættelse. Dette afsnit udgives her med fru Grethe Andersens tilladelse. K. B. Andersen plejede efter den håndskrevne kladde selv på maskine at gennem­ skrive sine manuskripter i al fald én gang til. Det nåede han altså ikke i dette tilfælde, og det må man holde sig for øje, når man læser frag­ mentet. En enkelt uformidlet sætning beregnet på et senere kapitel er strøget. Nogle få manglende tegn er sat, og behandlingen af 29. august 1943, som var delt på to forskellige steder, er nu anbragt i sammenhæng, ligesom der for overskuelighedens skyld er indsat mellemrubrikker.
    [Show full text]
  • Turforslag Vissenbjerg.Indd
    Turforslag - Vissenbjerg området Oplevelser for hele familien! Hel- eller halvdagstur - længde ca. 35 km 1 Start - Vissenbjerg Storkro: 5 Naturlegeplads Galaksen i Nårup: Kør til højre ad Søndersøvej og fortsæt ligeud. Turen går videre til landsbyen Nårup som kan Herefter kommer parkeringen til Terrariet Vissen- fremvise den fornemme Bystævne Galakse - en bjerg og Vissenbjerg Bakker på højre hånd. naturlegeplads, som er blevet til ved en fæno- menal frivillig arbejdsindsats og som virkelig er 2 Terrariet Vissenbjerg: et besøg værd. Sammen med byens forsamlings- Terrariet er en specialzoo med en af Skandinavi- hus udgør den nu Nårups absolutte fællessted, ens største samlinger af krybdyr, padder, skor- hvor både lokale og udefra kommende kan boltre pioner, edderkopper, insekter m.m. sig. Der er boldplads, svævebane, legeplads, 2 petanquebaner, bålplads og borde/bænke. 3 Vissenbjerg Bakkerne: Et hyggeligt sted at spise den medbragte mad. Tag på en fynsk bjergtur - Vissenbjerg Bakkerne er en del af de fynske bjerge i Danmark. 6 Danmarks Fugle Zoo: Her på toppen af Fyn har gletsjerne efterladt et Fra Nårup køres der videre af ”Skovvej”. stort område med mægtige bakker, stejle Her kommer man forbi Danmarks smukkeste skråninger og dybe slugter. Ved ”Udsigten” er og mest idylliske fuglepark. I parken kan man du nået 129 meter over havet. Her åbner sig en opleve ca. 800 forskellige fugle fra hele verden fantastisk udsigt mod Brændholt Bjerg og - blandt andet storke, strudse, papegøjer, svøm- Frøbjerg Bavnehøj. mefugle og ugler. 7 Frøbjerg Bavnehøj - Fyns højeste punkt: 4 Lilleskov Teglværk: Fortsæt videre til Frøbjerg og bestig Frøbjerg Fortsæt turen mod Tommerup Stationsby.
    [Show full text]
  • Tommerupperne Folder 2016
    Det gode børneliv Vi har fokus på at skabe helhed i børns opvækst med gode moderne pasningsmuligheder lige fra vuggestue Velkommen til og dagpleje til børnehave og skole. Der er masser af legekammerater i nærmiljøet og nem transport til uddannelsesinstitutioner, når børnene når dertil. Fyns største solvarmeanlæg ligger i Tommerupperne og giver os CO2-neutral fjernvarme. Anlægget fylder 8 ha og forsyner begge byer med varme. Moderne bæredygtige byer Naturen og omtanke for miljøet falder én naturligt, når man bor i Tommerupperne. Her er skolehave, udsigt, bakker og vandløb, som giver mange mulig- heder for at komme ud, være aktiv i naturen og i det Byen rummer alsidige boligformer fra lejligheder til helt mo- Tommerup og hele taget leve bæredygtigt. Bæredygtighed er et af derne udsigtsvillaer. På billedet ses Højsletten, med en fantas- Tommeruppernes Lokalråds centrale arbejdsområder. tisk udsigt udover Fyn. Foto: Mathias Schjødt-Pedersen. Der bakkes op om miljørigtige løsninger, der skaber Tommerup Stationsby social og økonomisk vækst. Vil du vide mere om vore ideer og visioner, om akti- I Tommerup har KFUM-Spejderne skabt Højfyns viteter og begivenheder i byerne, så besøg os på Friluftcenter. Et naturoplevelsescenter, der bla. bliver Her opfyldes drømmen om moderne byliv brugt af skoler og børnehaver. I Stationsbyen holder www.tommerupperne.dk i naturskønt område FDF til. eller find os på Facebook: facebook.com/tommerupperne Forsidefoto: Børnehuset Overmarksgården Tommerups vartegn ”Blomsten” på forsiden er skabt af Erling Tingkær, Aarup. Den fynske kunstner Jens Galschiøt har skabt flere skulpturer, som kan ses på Torvet i Stationsbyen. Fotografi og grafisk produktion: Andreas Schnalke Kommunikations-Design, Helnæs Kommunikations-Design, Schnalke Andreas produktion: og grafisk Fotografi Højfyns Friluftcenter blev indviet i 2015 og er åbent for alle.
    [Show full text]
  • Ikke Akkrediteret UK
    BRÆNDE Å Sandfang og udskiller Kunstgræsbane Kunstgræsbane Kortlægning af ”drænvandets vej” fra kunstgræsbanen ved Fyrtårn Tommerup til Brænde Å. Sandfang og olieudskiller inden udledning til Brænde Å er markeret mede en blå stjerne. ANSØGNING I HENHOLD TIL MILJØBESKYTTELSESLOVEN OM AFLEDNING AF DRÆNVAND FRA KUNSTGRÆSBANE Projektnavn Tommerup kunstgræsbane – rensning af drænvand Projektleder Henrik Grove Projektnummer 2132000058 Udarbejdet af John Vendelbo Kvalitetssikret af Henrik Grove Godkendt af Martin Hareskov Larsen Version 1 Versionsdato 12-02-2021 Indledning WSP Danmark ansøger hermed, på vegne af Assens Kommune, om tilladelse til fortsat drift af kunstgræsbane ved Tommerup efter Miljøbeskyttelseslovens §19, herunder tilslutning af drænvand til spildevandsforsyningsselskabets regnvandssystem jf. Miljøbeskyttelseslovens §28. Tilladelsen søges i forbindelse med etablering af et nyt anlæg til rensning af drænvand i forbindelse med kunstgræsbanen beliggende ved Tallerupvej 78 pr. 5690 Tommerup St., matr. nr. 4d, Høgsholt Skov, Tommerup. Anlægget etableres med henblik på rensning af drænvand gennem filtermuld inden videre udledning til recipient. Tilladelsen ønskes givet på baggrund af tidligere tilladelse til afledning af drænvand fra kunstgræsbanen /1/, idet drænvandet kan afledes og udledes til recipient under forudsætning af løbende kontrol af vandkvaliteten og at grænseværdier for en række miljøskadelige stoffer ikke overskrides. Det har ved efterfølgende prøvetagninger og kemiske analyser vist sig nødvendigt at foretage rensning af drænvandet. Der ansøges således med udgangspunkt i et konkret projekt, hvor drænvand afledes til et bassin med renseeffekt hvad angår særligt kritiske stoffer for miljøet vha. filtermuld som den rensende foranstaltning. Der er i forbindelse med projektet foretaget en vurdering af filtermuldens evne til at binde de aktuelle miljøfremmede stoffer, der i dag konstateres i drænvandet fra kunstgræsbanen.
    [Show full text]