De Fynske Købstæders Kamp Om Opland I Perioden 1865-1920 Odense Kontra De Fynske Søkøbstæder Af Peter Fransen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
De fynske købstæders kamp om opland i perioden 1865-1920 Odense kontra de fynske søkøbstæder Af Peter Fransen I denne artikel analyseres den kvantitative fremlagte materiale, men anvendes i lige så udvikling i de fynske købstæders vareomsæt høj grad for at dokumentere, hvor farligt det ning via havn og jernbane. Derved søges sva ville være kun at bygge på dette materiale. ret på, hvem der erobrede markedsandele, og En forskningsoversigt over den samfunds hvilken vægt jernbane og havn skal tillægges i mæssige betydning af havn og jernbanenet denne kamp. Handelsstandens og byrådenes belyst ud fra vareomsætningen findes i min bestræbelser på at udvide deres handelsop specialeafhandling1. Oversigtens hovedkon land intensiveredes. Der blev ofret store sum klusion er, at spørgsmålet ikke findes tilfreds mer på at udbygge den trafikale infrastruk stillende belyst i noget værk — end ikke lokale tur, dels for lokale midler dels for statslig undersøgelser er der blevet foretaget. Det, der regning. sparsomt foreligger, er undersøgelser af enten For perioden 1865-1920 vil en analyse af havn eller jernbaneomsætning. En forskerop havne- og jernbaneomsætningen med en mi deling i maritimhistorikere og jernbaneentu nimal usikkerhed være lig med byernes en- siaster har virket hæmmende for at anskue grosomsætning med omverdenen. Samtidens vareomsætningen ud fra et nødvendigt hel øvrige samfærdselsmidler kunne ikke magte hedssyn. Siden da er der dog kommet et op engrosopgaven. Hestevognens kapacitet og muntrende værk om Århus havn2. Heri ind trækkraft var begrænset, og automobilen be drages jernbaneomsætningen på bedste fandt sig stadig i sin vorden. måde. Spørgsmål om konkurrencen mellem I samtiden var der et stærkt ønske fra alle købstadshavne nævnes og ses i det perspektiv, de fynske købstæder om at opnå et så stort at denne blev forstærket med jernbanens op opland som muligt, hvor aksen helst skulle komst. Købmændene var ikke længere hen hedde havneind-/udførsel og jernbanedistri vist til at udskibe deres varer i nærmeste buering. Hvordan de faktiske forhold udvik havn, men kunne vælge fjernereliggende lede sig, belyses i artiklen. Godsmængde for havne når konkurrenceforhold som f.eks. bed delt på afsendt og ankommet gods vil blive re skibsfartsforbindelser talte herfor. præsenteret grafisk. Det er fristende at ud vælge enkelte tværsnitsår med en tidsperiode, der strækker sig over 50 år. Med de repræsen- Odense kontra de fynske tativitetsproblemer, dette altid giver, er denne metode blevet forkastet til fordel for søkøbstæder sammenhængende tidsserier. Ikke mindst Traditionelt er udviklingen i perioden 1860— takket være PC’ens muligheder for databe 1920 blevet bedømt ud fra befolkningsudvik handling er dette blevet arbejdsmæssigt over lingen i købstæderne3. Det er blevet fremført, kommeligt. Mon ikke man fremover vil se at Odenses kraftige ekspansion til dels skete flere forsøg på at opstille sammenhængende tidsserier på bekostning af tværsnit? 1. Peter Fransen: Varetransporten til og fra Tidligere fremsatte vurderinger om køb- Odense via havn og jernbane i perioden 1880- 1920. Odense Universitet 1989 (utrykt). Kan stædernes kamp om opland vil blive vurderet udlånes via Odense Universitetsbibliotek. på et kildemæssigt mere sikkert grundlag. Be 2. Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kyst rettende kilder indgår i tolkningen af det havn - Arhus havns historie til 1914. 1990. 6 Fortid og Nutid 71 Peter Fransen Tabel 1: Befolkningsudviklingen i de fynske købstæder 1860-1911. 1860 1870 1880 1890 1901 1911 Odense 14.255 16.970 20.804 30.268 40.138 42.237 (42.204) (47.678)4 Svendborg 5.537 6.421 7.184 8.755 11.543 12.667 Nyborg 3.802 4.812 5.402 6.049 7.790 8.470 Middelfart 2.123 2.336 2.345 3.078 4.469 5.716 Assens 3.589 3.461 3.196 4.026 4.466 4.629 Fåborg 3.120 3.440 3.476 3.677 4.218 4.318 Bogense 1.899 1.931 1.917 1.904 2.168 2.747 Kerteminde 2.148 2.274 2.488 2.471 2.552 2.719 156 144 125 98 93(88) 98(88) Kilde: Statistiske Meddelelser 4.37.1 og H. Chr. Johansen m.fl.: Fabrik og bolig (1983) s. 71. Tallene med fed skrift er søkøbstædernes samlede andel set i forhold til Odenses befolkningstal, som for de pågældende år er tildelt værdien 100. på bekostning af de øvrige fynske købstæder. gen betød, at Odense nærmest havde fang I tabel 1 ses befolkningsudviklingen, som den arme ud over det meste af øen«6. Det nyeste forløb i de fynske købstæder, hvor byerne er eksempel er Henrik Fode, som i toldhistorien ordnet gruppevis efter størrelse. skriver: »Den økonomiske omlægning, der Det ses, at der sker et vendepunkt fra 1870/ satte ind fra 1870erne, ændrede afgørende på 1880 til 1890/1901, hvor Odense fra at have forholdet mellen landets købstæder og skabte haft en befolkning, der lå under den samlede en helt ny byhierarkisk struktur. Nye økono befolkning i de øvrige fynske købstæder, når miske vækstpunkter voksede frem ... mens en befolkningsmængde, der er større end de gamle købstæder på det nærmeste stod i øvrige købstæder tilsammen. stampe, da mange småhavne mistede deres Det er en nærliggende tanke, at det nye betydning til det nye økonomiske brænd trafikmiddel jernbanen, der på Fyn blev in punkt: Jernbanestationerne. troduceret i 1865, og jernbanernes senere ud Selvfølgelig var der fortsat byer, der eks bredelse har været en væsentlig faktor for ud panderede i kraft af det aktiv, havnen var, viklingen. Sammenhængen med udviklingen i mens andre måtte tillægge jernbanen ansva transportmidlerne og indflydelsen på købstæ- ret for deres fremgang, foruden at der selv dernes vækst er også ofte trukket frem. Cand. følgelig var adskillige eksempler på et værdi polit. C.F. Steenstrup har fremført, at »for fuldt samspil mellem de to transportsystemer: mindskelsen af Afstandenes Betydning be bane og skibsfart«7. gunstiger i det hele som i almindelig Regel de Så meget desto mere må det undre, at store Byer paa de mindres Bekostning«3, og forskningen stort set kun er nået til kvalitative Per Boje nævner, »at (jernbane-) linieførin udsagn om transportmidlernes samlede rolle. På Fyn spillede de mindre købstæders frygt for en direkte jernbaneforbindelse med 3. Af nyere værker kan nævnes K. H. Petersen: Kampen om Kertemindebanen (1978) Odense i samtiden en væsentlig rolle i debat s.38-40. ten om linieføringen. Ses der på linieføringen, 4. Tallene i parantes inkluderer Vor Frue Land som er vist på kortet side 73, fremgår det, at sogn og Skt. Hans Landsogn, der funktionelt må betegnes som en del af Odense by i 1901 og 1911. 6. Per Boje og Henning Nielsen: Moderne tider. 5. Beretning om Dansk Byplanlaboratorium Odense 1868-1914 s. 167. 1985. 1929. C. F. Steenstrup: De danske provinsby 7. Henrik Fode: Liberalisme og frihandel 1814— ers økonomisk-geografiske struktur s. 1 1. 1914. Dansk Toldhistorie III s. 291. 1989. 72 De fynske købstæders kamp om opland Det fynske jernbanenet med angivelse af første driftsår. Det skal tilføjes, at strækningen Middelfart- Strib, der blev indviet i november 1866 ikke er medtaget, samt at Middelfart dobbeltsporet i sin fulde længde blev indviet i 1914. Kortet er gengivet i Moderne tider, Odense 1868-1914. (Kilde: Aage Aagesen: Geografiske studier over jernbanerne i Danmark). alle de fynske søkøbstæder ad åre blev for den. I DSBB findes en opregning af total bundet med Odense. omsætningen for hver enkelt DSB-station for Anders Monrad Møller ærgrede sig over, delt på afsendt og ankommet gods. Der er her at der ikke umiddelbart var materiale til at tale om en sammentælling af al godsbefor undersøge, om de mindre søkøbstæders frygt dring, dvs. frankoforsendelser, ekspres- og il for at miste opland pga. direkte jernbanefor gods, fragtstykgods, køretøjer og vognlad- bindelser med Odense var berettiget8. Dette ningsgods. vil der i det følgende blive rådet bod på. Ses der på kortet, var det kun stræknin gerne Odense-Middelfart og Tommerup-As- sens, der blev drevet som statsbaner. De øv rige strækninger var privatbaner, som DSBB Kilder til belysning af vareførslen kun giver oplysninger om, når der skete en vareudveksling mellem en statsbane og en via jernbane og havn privatbane. Privatbanerne havde deres egne Hovedkilden for jernbaneomsætningen er banegårde eller i det mindste ekspeditions driftsberetninger 1866/67-1920/21. Stammen steder. udgøres af driftsberetningerne om De jydsk- Kildemæssigt er der tale om driftsberet fyenske Jernbaners Drift, som fra 1884/85 og ninger fra jernbaneimperict Sydfynske Jern frem hedder Beretning fra De danske Stats baneselskab (SFJ), som stod for driften af baner, her forkortet til DSBB for hele perio banerne Odense-Svendborg fra 1876, Ringe- Fåborg fra 1882, Nyborg-Ringe fra 1897, 8. Anders Monrad Møller og Jørgen Thomsen: Svendborg-Nyborg fra 1902, Odense-Nr. Vækst og vagtskifte. Odense 1914—1940 s. 205. Broby-Fåborg fra 1906 og Fåborg-Svendborg 1987. fra 1916. Hertil kommer for perioden 1897— 6' 73 Peter Fransen 1902 beretninger for Svendborg-Nyborg ba et gennemsnit af disse 10 er den numeriske nen, der blev opslugt af SFJ i 1902. angivelse af vægttons 1,45 gange større end På Nordfyn eksisterede flere jernbanesel for BeRT, med en spredning så beskeden som skaber, hvis driftsberetninger ligeledes er ble 0,07. Da forholdet er forskelligt alt efter, vet gennemgået. Nordfynske Jernbaneselskab hvilke varer der bliver omsat, anvendes dog (NFJ) stod for driften Odense-Bogense fra Statistisk Tabelværks omregningsfaktor, da 1882. Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane det må antages, at dette forhold afspejler et selskab (OKD) stod for driften af nævnte ba gennemsnitsforhold. nestrækning fra 1900. Banen blev i 1914 for Fra 1897 opføres i Statistisk Tabelværk de længet det lille stykke til Martofte og tog nav enkelte toldsteders omsætning ad søvejen. neskifte til Odense-Kerteminde-Martofte Disse bygger på samme basismateriale som Jernbaneselskab (OKD/M). I 1911 kom indberetningerne. Der forekommer mindre Nordvestfynske Jernbaneselskab til med ba afvigelser mellem de trykte og utrykte an nen Odense-Brenderup-Middelfart og Bren- givelser, hvorfor det utrykte materiale er an derup-Bogense14.