Planlæg for Friluftslivet! : Idékatalog for Friluftsstrategier

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Planlæg for friluftslivet! : idékatalog for friluftsstrategier

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Planlæg for friluftslivet! for Planlæg Planlæg for friluftslivet! Idékatalog for friluftsstrategier Planlæg for friluftslivet! En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, hvordan frem- Idékatalog for tidens friluftsliv kan tilrettelægges bedst muligt. Selvstændige friluftsstrategier kan være med til at synliggøre og konkretisere friluftsstrategier arbejdet med friluftsliv. Friluftsstrategier vil kunne give afsæt for en offentlig debat, der omfatter alle aspekter af friluftslivet. Dette kunne inspirere til en højere politisk prioritering af friluftslivet. Lovgrundlaget for arbejdet med friluftsstrategier er allerede tilstede bl.a. i Naturbeskyttelsesloven. Ifølge loven er De Grønne Råd ram- men for et samarbejde mellem amtsrådet og interesseorganisa- tionerne og en friluftsstrategi er et centralt emne for De Grønne friluftsstrategierforIdékatalog Råd. Borgerne kan inddrages mere direkte i den rekreative planlægning og deltage i basarer, fremtidsværksteder, brugerråd og Agenda 21 arbejde. Det er også vigtigt, at der sker en aktiv formidling af muligheder for friluftsliv.

En friluftsstrategi kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i forhold til en regionplan, og vil senere kunne være en inspiration til og et grundlagt for behandlingen af friluftslivet i region- og kommuneplaner. I forbindelse med regionplanarbejdet har Miljø- ministeriet opfordret amterne til at udarbejde friluftsstrategier. Muligheden for at gennemføre en friluftsstrategi kan forbedres ved at indarbejde den i region-, kommune- og lokalplaner. Selve gennemførelsen vil ofte være styret af delområdeplaner, handlingsplaner og lignende, som det efterhånden er blevet almindeligt i nogle amter. En friluftsstrategi bør indeholde målsætninger. Fremme af friluftslivet kræver politiske prioriteringer, som er mere synlige på statens, amternes og kommunernes budgetter. Hvis EU’s landbrugsstøtte- ordninger i højere grad kunne bruges til naturforvaltning og rekreative formål ville mulighederne for friluftsliv også kunne forbedres. Da der endnu ikke findes officielt vejledningsmateriale om udarbejdelse af friluftsstrategier, har Friluftsrådet taget initiativ til dette Idékatalog. Det giver forslag til, hvordan en række planlægningsem- ner kan gribes an. Først og fremmest behandles de muligheder, der knytter sig til planlægningen for det åbne land. Men også friluftsaktiviteter i byerne – i kommunalt regi – behandles. Der gives ideer til fremgangsmåder, checklister mv. og der gives en række eksempler på god planlægning for friluftslivet.

English summary page 4. 2002 ISBN: 87-7764-048-9 2002 Fotos: side - motiv - fotograf

Forside Påø på Langeland. Ole Malling/Naturnet.dk. S. 6-7. Ejby Ådal. Roskilde Amt. S. 9. Tisvildeleje. Jens Erik Larsen. S. 11. Valmuer. John Jedbo. "Planlæg for friluftslivet! S. 13. Anemoner. Ole Malling/Naturnet.dk Idékatalog for friluftsstrategier" S. 15. Engkabbelejer. John Jedbo. er udarbejdet af S. 16. Møns Klint. John Jedbo. landskabsarkitekt Niels Jensen, S. 17tv. Skiløber på uindhegnet mark. Jon Roslyng Larsen. civilingeniør Jens Erik Larsen og S. 17th. Teltplads i Gurre Vang. Jens Erik Larsen. sociolog Jakob Lindberg, S. 18. Ridende ved Vestkysten. Dansk Islandshesteforening/Hanne Skov. Idéværkstedet De Frie Fugle S. 28-29. Cykelrute nord for Arresø. Jens Erik Larsen. – et tværfagligt arbejdsfællesskab, S. 34-35. Lysning i Grib Skov. Pol-foto/Jiri Vasa. der gennem næsten 20 år har været S. 34 n. Bynær skov ved Odense. Jens Erik Larsen. involveret i planlægning for S. 35 n. Svampeplukker. Biofoto. Elvig Hansen. friluftslivet i Danmark. S. 35 n. Live Rolle Spil. Foreningen Einherjerne. S. 36. Frue Kirke i København set fra Kaninøen. John Jedbo. Følgegruppen har bestået af S. 37. Fandens Mælkebøtte. John Jedbo. Lars Bendix Poulsen, S. 38 ø. Kolonihaveforeningen Engdraget. John Jedbo. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, S. 38 n. Sansehaven i Fælledparken. Helle Nebelong. Mette Starch Brandt, S. 39. Kløvermarken København. Kell Elgstrøm. Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, S. 40. Beboerhaver på Enghave Plads i København. Marijke Zwaan. Niels Bo Sørensen, Ida Sloth Bonnevie og S. 41 Utterslev Mose. Kell Elgstrøm. Anker Madsen, Friluftsrådet. S. 42. Fjernvandrevej E6 nord for Tystrup Sø. Jens Erik Larsen. Redaktionen afsluttet december 2001. S. 45. Rulleskøjteløber på Naturstien Silkeborg - Horsens. Jens Erik Larsen S. 47. Vandrere på Østfyn. Jens Erik Larsen Layout: Paramedia S. 48. Cyklister ved Tisvildeleje. Jens Erik Larsen. Trykt af: Saloprint A/S S. 49. Hest og rytter ved Solbjerg Engsø i Nordsjælland. Jens Erik Larsen. Oplag: 1500 S. 50. Kørestolsbruger ved Skagen. Ole Malling/Naturnet.dk. S. 51. Cykelfærgen Svanen på Odense Fjord. Jens Erik Larsen. Udarbejdelsen og trykningen er støttet S. 53. Kano på Storåen. John Jedbo. af Tips- og Lottomidler til friluftslivet. S. 54. Friluftscenter Helnæs Mølle. Jens Erik Larsen. S. 56. Friluftscenter Helnæs Mølle ved bugten. Jens Erik Larsen. ISBN:87-7764-048-9 S. 58-59. Badesøen ved Regnemark Mose. Roskilde Amt. S. 68. Spanager Teltplads. Roskilde Amt. Friluftsrådet S. 68. Skjern Å. Thomas Søndergaard/Polfoto. Scandiagade 13 S. 72-73. Oehlenschlaegersgade Skole besøger Store Dyrehave. Polfoto/ Morten Langkilde DK-2450 København SV S. 75 ø. Naturlegeplads i Rude Skov. Jens Erik Larsen. Tlf. 33 79 00 79 S. 75 n. Børn, der kigger i mikroskop. Søren Andersen. E-mail: [email protected]. S. 76. Informationstavle Knud Lavardss Kapel, Sjælland. Jens Erik Larsen. S. 79. Daværende Miljøminister Svend Auken indvier renoveret Natursti ved Vrads Station. Idéværkstedet De Frie Fugle Skov- og Naturstyrelsen/Lars Bendix Poulsen. Borgergade 14, 5 S. 79 øBallonopstigning ved stiindvielse i Nordjyllands Amt. Jens Erik Larsen. DK-1300 København K. S. 80-81. Koklappere på Kalvebod. Bo Amstrup/Scanpix. Tlf. 33 11 11 75 S. 85 Fremtidsværksted i Randers Kommune. Alice Olsen. E-mail: [email protected]. S. 86. Fremtidsværksted for Det grønne Råd i Frederiksborg Amt. Jens Erik Larsen. S. 87. Spor i landskabet ved Gl. Estrup i Østjylland. Torkild Dalgaard. * Referencer i kursiv henviser til Kapitel 6. S. 88. Gøgeurt. Storstrøms Amt. S. 90-91. Halmballe på Ærø til midlertidig rekreativ brug. Jens Erik Larsen. “Planlæg for friluftslivet! Idékatalog for friluftsstrategier” kan gratis rekvireres fra Friluftsrådet mod et ekspeditionsgebyr på 35 kr. Publikationen er også tilgængelig i elektronisk form på Friluftsrådets hjemmeside, www.friluftsraadet.dk. Forord

For Friluftsrådet er det glædeligt, at der såvel i befolkningen del amter har styrket arbejdet med friluftslivet. Og i Den som hos de planlæggende myndigheder er en øget interesse statslige udmelding til regionplanrevision 2001 opfordres for friluftsliv samt en øget bevidsthed om, hvor stor betyd- amterne til at formulere en regional friluftsstrategi. ning friluftslivet har for sundheden. Der er imidlertid behov for at få den øgede interesse udmøntet i politikker, strategi- Som led i udarbejdelsen af denne publikation blev der i for- er og handlingsplaner, således at friluftslivets vilkår kan for- året 2000 på Kongskilde Friluftsgård afholdt et velbesøgt bedres i såvel planlægning som det virkelige liv. Seminar om friluftsstrategier for planlægningsmedarbejdere fra amterne og nogle af de større kommuner. På seminaret Friluftsrådet har formuleret sin politik i publikationen blev der udtrykt positiv interesse for at bidrage til diskussio- *Friluftsliv for alle i 1997 samt i Regionale friluftsoplæg for nen af, hvordan arbejdet med friluftsstrategier kan fremmes, samtlige amter i 1999. Friluftslivet bør efter Friluftsrådets og hvordan der kan tilvejebringes et fælles grundlag for opfattelse blive en ny, overordnet dimension i miljøpolitik- udviklingen af friluftsstrategier. Den eksisterende viden bør ken på linie med forureningsbekæmpelse, naturbeskyttelse samles og ajourføres. Konkret udveksling af erfaringer er og bevarelse af kulturmiljøet. ønskelig. Endelig er der behov for udvikling og formidling af metoder og værktøjer til brug for arbejdet med at forbed- Da der endnu ikke findes officielt vejledningsmateriale om re vilkårene for friluftslivet. udarbejdelsen af friluftsstrategier, har Friluftsrådet taget initiativ til dette idékatalog, som kan inspirere myndigheder Der fokuseres i publikationen først og fremmest på planlæg- og interesseorganisationer til at udarbejde friluftsstrategier. ning for det almene friluftsliv. De dele af friluftslivet, der En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, hvordan kræver særlige anlæg – f.eks. golfbaner, skydebaner og fremtidens friluftsliv bedst kan tilrettelægges. motorsportsanlæg – bør også indgå i en friluftsstrategi, men er ikke behandlet her. Den stigende interesse for friluftsstrategier ligger i naturlig forlængelse af en række initiativer i 1990’erne. Friluftslivet "Planlæg for friluftslivet! Idékatalog for friluftsstrategier" er har således fået en mere fremtrædende plads i forbindelse tænkt som en inspirationskilde til brug for planlæggere og med Naturbeskyttelsesloven i 1992, hvori amterne opfordres forvaltere, der arbejder med friluftsliv i amter og kommu- til at udarbejde friluftsstrategier i samarbejde med de ner. Publikationen vil forhåbentlig også have interesse for Grønne Råd. Oplevelser i statsskovene. Friluftsliv på Skov- og politikere og for interesseorganisationer, så der fremover kan Naturstyrelsens arealer, er styrelsens friluftspolitik fra 1995, arbejdes offensivt, visionært og politisk med friluftsstrategier. og omfatter bl.a. meget publikumsvenlige adgangsregler. En Friluftsrådet

Planlæg for friluftslivet! 3 Planning for Outdoor Life! Catalogue of Ideas for Outdoor Strategies

A strategy for outdoor life is an overall scheme arranged in order of priority for the best possible planning of future outdoor life. Independent strategies for outdoor life may help draw attention to the issue while indicating guidelines for what actually has to be done. Strategies for outdoor life serve as a kick-off for a public debate which would include all aspects of outdoor life. This might encourage politicians to place a higher priority on outdoor life. In Denmark the legal basis for work with strategies for outdoor life already exists in the Natural Environment Protection Act. This law establishes the regional Green Councils as the framework for coope- ration between County Councils and various local organisations. A strategy for outdoor life is a central issue for the Green Councils. Citizens can become more directly involved in planning leisure activities by taking part in planning workshops, user councils and municipal initiatives for the implementation of Agenda 21. It is also cruci- al to actively disseminate information on the feasibility of outdoor life. A strategy for outdoor life may be drawn up at any time in relation to a regional plan and will later serve as an inspiration, forming the basis for how outdoor life should be handled in regional and municipal planning. The Ministry of the Environment has urged the county councils to draw up strategies for outdoor life in connection with their regional planning. The likelihood of an outdoor strategy being implemented may be increased by incorporating it into regional, municipal and local planning. The actual implementation will often be defined by subplans for local areas, action plans and the like. This has become common in certain counties. A strategy for outdoor life should contain goals and objectives. Promotion of outdoor life requires political priorities which are clearly visible in state, county and municipal budgets. If the EU agricultural support funds could to a greater extent be spent on management of outdoor resources and leisure activities, this would greatly benefit outdoor life. As there are no official guidelines when it comes to drawing up strategies for outdoor life, the Danish Outdoor Council (Frilufts- rådet) has drawn up the present catalogue of ideas on its own initi- ative. The catalogue provides suggestions on how to approach a number of planning issues. The main emphasis is on planning for the open countryside, although outdoor activities in towns (municipal jurisdiction) are also discussed. The catalogue provides different approaches, checklists, etc. as well as a number of examples of exel- lent planning for outdoor life.

Planlæg for friluftslivet! 4 Indholdsfortegnelse

1. Grundlaget for 3. Hvordan gennemføres friluftsstrategier 7 en friluftsstrategi 59

1.1 Friluftslivet har stor betydning 8 3.1 Region-, kommune- og lokalplaner 60 Sundhed og friluftsliv • Politisk indsats Grønne cykelruter • Grønnekorridorer

1.2Lovgivning og andre statslige udmeldinger 10 3.2Sektorplaner 62 Produktionslandskab • Landbrugsland • Skove • Turiststrategi • Trafikplaner Naturbeskyttelse og -forvaltning • Planlovgivning • Nye initiativer 3.3 Delområdeplaner 64 Roskilde Amt • Destination 21 • Frederiksborg Amt 1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning 19 3.4 Praktisk gennemførelse 66 Regionplaner • Kommuneplaner Tilladelser • Aftaler • Ekspropriation • Udbud og anlæg • Drift og vedligeholdelse 1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet 24 Litteratur og konferencer • Forskning og 3.5 Finansiering 69 udredning • Regional og lokal viden 3.6 Evaluering, overvågning og opfølgning 71

2. En selvstændig friluftsstrategi 29 4. Formidling 73

2.1 Indholdet i en friluftsstrategi 30 4.1 Naturvejledning 74 Målgrupper • Naturskoler og økobaser 2.2 Målsætninger 32 Regionplaner • Kommuneplaner 4.2Turfoldere m.v. 76

2.3 Grønne byer 37 Parker • Kolonihaver • Idrætsanlæg • Andre offentlige områder • Bolignære friarealer • 5. Hvordan kan borgerne Bynær natur inddrages 81

2.4 Det åbne land 43 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi 82 Rekreative stier og ruter • Til fods • På cykel • Skriftlig høring og borgermøde • Basar • Konference Til hest • For handicappede • Til vands • Fremtidsværksted • Scenarieværksted • Permanente råd og brugergrupper 2.5 Støttepunkter for friluftslivet 55 Naturcentre og friluftsgårde • Naturcentre – 5.2Praktisk gennemførelse 87 også for turister • Teltpladser Afgræsning • Naturovervågning

5.3 Agenda 21 og friluftsstrategi 89

6. Referencer 91

Planlæg for friluftslivet! 5 1 Grundlaget for friluftsstrategier

Planlæg for friluftslivet! 6 1 Grundlaget for friluftsstrategier

1. Grundlaget for friluftsstrategier

Friluftsliv, naturkontakt og motion har stor betydning for vores fysiske og psykiske velvære – for vores velfærd og livskvalitet. Heldigvis byder Danmark på et godt naturgrundlag. Mange mennesker sætter stor pris på at bo i grøn- ne omgivelser, der giver mulighed for at have et aktivt friluftsliv. Dette indgår i høj grad i vurderingen af om et boligområde eller en by opfattes som attraktiv af borgerne. Der er en stigende interesse i amter og større kommuner for at udarbejde friluftspolitikker og friluftsstrategier, både som selvstændige initiativer og integreret i region- og kommuneplaner. Rammerne for brugen af naturen og landskabet er til diskussion i disse år. Det gælder adgangsreglerne og det gælder tilskudsreglerne til landbruget, der i langt højere grad kunne give mulighed for at fremme friluftslivet.

Planlæg for friluftslivet! 7 1.1 Friluftslivet har stor betydning

1.1 Friluftslivet har stor betydning

Betegnelsen friluftsliv bruges om en lang række menneskeli- i det fri har stor betydning for menneskers velbefindende. ge aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet, F.eks. har ældre, der opholder sig meget udendørs bedre hel- arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst bred, sover bedre og har færre tegn på depressioner, end (Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999). Friluftsliv kan ældre, der ikke tilbringer så megen tid udendørs (De grønne være en ensom fordybelse i naturen, men det kan også fore- områder og sundheden). gå i socialt samspil med andre. Hvis flere skal have bedre muligheder for et godt friluftsliv I følge undersøgelsen De grønne områder og sundheden spæn- er det nødvendigt med en omprioritering af midlerne. I dag der friluftsliv fra færden i vild natur til brug af bynatur i til- anvendes meget store beløb til sygdomsbehandling, mens knytning til bolig eller arbejde. Undersøgelsen, der er gen- forebyggelse er prioriteret lavt. I Amterne i naturen 1999 nemført af Forskningscentret for Skov & Landskab beskæf- skriver Amtsrådsforeningen om statens tilskud til naturfor- tiger sig mest med byernes grønne træk og konkluderer valtningen: bl.a., at selv kortvarig naturkontakt – som udsigten til et "Fordelingen gennem bloktilskuddene betyder, at hvert træ fra vinduet på ens arbejdsplads – kan være med til at amt selv kan fastlægge, hvordan midlerne bruges. Det kompensere for bylivets stress og jag. Friluftsoplevelser kan derfor tænkes, at nogle af naturpengene går til syge- knyttes sammen med, hvad man ellers oplever og bidrager hussenge m.v. – men også omvendt!" til udviklingen af ens personlighed og samspillet mellem kroppen, sjælen og omverdenen. Grønne områder og muligheden for at dyrke friluftsliv er indirekte med til at afgøre, om et amt eller en kommune Sundhed og friluftsliv forekommer attraktiv at bo eller bosætte sig i. Dette frem- hæves da også af amterne og kommunerne selv. F.eks. har Friluftsliv har stor betydning for sundhed og livskvalitet. Ringsted, Sorø og Haslev kommuner kørt en fælles rekla- Denne sammenhæng giver amter og kommuner en mulig- mekampagne for at tiltrække flere indbyggere (Bosætnings- hed for at planlægge sig til bedre velfærd for borgerne. kampagne). Ifølge den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse er : "… sundhed, livskvalitet og miljøbevidsthed i stor Som et led i udpegningen af Årets by 1999, gennemførte udstrækning knyttet til mulighederne for naturoplevelser Jyllandsposten en undersøgelse, der viste, at danskerne og et aktivt friluftsliv. Og gode adgangsmuligheder til synes, det er meget vigtigt for dem at bo nær grønne, rekre- naturen, grønne områder og kvalitet i naturen, miljø og ative områder (skov, strand og sø osv.). Den vigtigste faktor, kulturmiljø er en vigtig forudsætning for friluftslivet. når folk skal vælge et sted at bo, er jobmulighederne og der- Gode muligheder for friluftsliv kan med andre ord betrag- efter kommer de rekreative muligheder (af i alt 12 faktorer). tes som en del af den danske velfærd." Vi vil have guld og grønne skove.

Tilbudet om et godt friluftsliv vil kunne medvirke til en Tendensen bekræftes af en undersøgelse, der viser, at kom- bedre folkesundhed og en forebyggende indsats rettet mod mende husejere er villige til at betale mere end 100.000 kr. en lang række fysiske og psykiske sygdomme. Moderat ekstra for et hus ved skov eller sø. Skov og natur får huspri- motion – som cykling, vandring mv. – er et væsentligt ele- serne til at stige. ment i sygdomsforebyggelse og blot 4 timers ugentlig aktivitet er tilstrækkeligt til at gøre en væsentlig forskel. Ophold

Planlæg for friluftslivet! 8 1.1 Friluftslivet har stor betydning

Politisk indsats

Om den politiske indsats for at fremme friluftslivet skriver Aase Østergaard i Dansk naturpolitik – viden og vurderinger :

"Der er behov for en større politisk forståelse for og foku- sering på vigtigheden og betydningen af friluftsliv og naturoplevelser. Der er desuden behov for udvikling af planlægningsværktøjer til en bedre og mere bevidst plan- lægning for friluftsliv og naturoplevelser.

Der er brug for yderligere samarbejde, koordinering og idéudveksling mellem Friluftsrådet, forskningsinstitutio- ner og de planlæggende myndigheder.

Der er behov for en mere bevidst sikring og planlægning af byens natur, grønne områder og kolonihaver, herunder krav om at en vis procentdel af byernes areal skal udlæg- ges til parker og andre grønne områder.

Der er behov for sikring af større sammenhængende naturområder for at tilgodese en større biodiversitet; naturområder som også samtidig kan fungere som sammenhængende udflugtsområder.

Der er behov for bedre muligheder for at færdes til fods, på cykel og i rullestol i og til naturen og det åbne land, herunder også en bedre sikring af krydsningsmuligheder i forbindelse med veje.

Naturoplevelser bør være en mere integreret del af plan- lægning og gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, ligesom en højere grad af helhedsplanlægning bør gå forud for disse projekter.

Det bør i den danske naturpolitik overvejes, hvordan der skabes større sammenhængende naturområder, hvor naturbeskyttelse og naturoplevelsen er de primære for- mål, herunder etablering af egentlige naturparker eller nationalparker."

For at sikre mulighederne for naturoplevelser indenfor en overkommelig afstand fra hvor folk bor må friluftslivet i højere grad tænkes ind i planer, politikker og strategier på flere niveauer og i forskellige sektorer. En samlet friluftsstrategi vil kunne give et overblik.

Planlæg for friluftslivet! 9 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Naturrådet har foreslået, at bæredygtighed indskrives i Landbrugsland Grundloven (Naturen ind i Grundloven). Grundloven er det grundlag al anden lovgivning refererer til. Den skal så at Landbruget dækker størstedelen af det åbne land, hvilket sige angive den "ånd", hvori anden lovgivning skal formule- giver væsentlige begrænsninger for friluftslivet, da man ikke, res og fortolkes. som det delvist er tilfældet i skovene, kan færdes på produk- tionsarealet. Formanden for Naturrådet Peder Agger skriver i ovennævn- te artikel, at: Udviklingen indenfor landbruget går i retning af sammen- "Adgang til naturen er på langt sigt både en forudsæt- lægning af jorde, for at gøre driften mere rationel. Der er ning og et mål for naturbeskyttelsen. Vi beskytter kun samtidig en tendens til specialisering i henholdsvis planteavl det, vi elsker. Vi elsker kun det vi kender, og vi kender kun og ren kvægavl eller industrialiseret svineproduktion. det vi har mødt. Så simpelt er det. Hvis folk ikke har Markveje og andre legale adgangsmuligheder er dermed ble- mulighed for jævnligt selv at opleve naturen tæt på krop- vet nedlagt og muligheden for at færdes i eller nær produk- pen, kan vi ikke forvente, at de i længden vil bakke op om tionslandskabet er blevet begrænset. Effektivitetshensyn har den nødvendige natur- og miljøforvaltning." også medført, at der gennem mange år er blevet nedlagt bevoksninger, vandhuller og levende hegn. Produktionslandskabet Man er nu blevet mere bevidst om de mange miljøproble- Produktionsarealer – landbrugsland og skove – udgør stør- mer dette skaber, og en lang række ordninger er iværksat for steparten af "det åbne land". Dette giver nogle begræns- at vende udviklingen. Selvom formålet primært er at mind- ninger for friluftslivet, men også nogle spændende mulighe- ske forurening (f.eks. at begrænse kvælstofudledningen) og der for flersidig arealanvendelse. sikre grundvandet, vil der i nogle tilfælde kunne blive "side- gevinster" for friluftslivet. I Landbrug og landskabsæstetik fra Forskningscentret for Skov & Landskab, giver Katrine Højring og Ole Hjorth Både i Landbrugsloven og i EU’s landbrugspolitik indgår Caspersen en historisk gennemgang af Landbrugsloven, modstridende målsætninger, dels at landbruget skal være Planloven og Naturbeskyttelsesloven ud fra en rekreativ effektivt, dels at det skal tage hensyn til miljø og landskab. I synsvinkel. Det vises, hvordan landskabslovgivningen og Danmark mangler der klare mål for natur- og miljøhensyn i landskabsændringer hænger sammen. Lovene repræsenterer landbrugsproduktionen. Kampen om landbrugets udvikling. således forskellige krydsende værdisystemer. Planloven og Naturbeskyttelsesloven er præget af en historisk-romantisk Med hjemmel i Landbrugsloven er der amtsvis nedsat jord- længsel mod svundne tider, mod oprindelige landskaber og brugskommissioner. Disse overvåger og godkender, hvad natur i betydningen "ikke moderne" og en længsel efter det landbrugsjord bruges til og har magt til at forhindre natur- "sunde" landskab, det økologisk velfungerende. Forfatterne genopretningsprojekter til fordel for udbringning af gylle. mener, at landbrugslovgivningen har et mere tvetydigt vær- Det gælder f.eks. genoprettelsen af Søborg Sø i Frederiks- disæt, der på den ene side søger at understøtte en traditionel borg Amt. Svinebaronens uacceptable veto. livsform, på den anden side moderniserer vilkårene for landbrugsproduktionen. Det sker f.eks. ved en aktuel ten- Landdistriktstøtteloven er en rammelov, der samler en række dens til at opdele landbrugslandet i en produktionsoriente- ordninger om tilskud til landdistrikter. Lovens og Land- ret del og en anden mere marginal del præget af deltids- og distriktstøtteprogrammets formål er at bidrage til en bære- fritidsbrug. dygtig udvikling i landdistrikterne – miljømæssigt, økono- misk og sociokulturelt. Derimod er forbedrede rekreative muligheder ikke et formål i sig selv.

Planlæg for friluftslivet! 10 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

De ordninger i Landdistriktstøtteloven, der indirekte har interesse for friluftsliv, omfatter økologisk jordbrug, plantning af læhegn, EU-initiativet LEADER, fremme af tilpas- ningen og udviklingen i landdistrikterne og MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ).

LEADER (nu LEADER+) er et EU-program til erhvervs- mæssig udvikling af landdistrikter. Der lægges særlig vægt på at fremme identitet, egnskarakteristika og turisme (LEADER Magazine). Der vil, med dette udgangspunkt, også være mulighed for at gavne friluftslivet. Fødevaremini- steriet administrerer ordningen i Danmark.

Der gives efter Landdistriktstøtteloven tilskud til plantning af kollektive og individuelle læplantninger. I forbindelse med Finansloven for 2001, blev der indført flere betingelser for at få tilskud. En ny Læplantningsbekendtgørelse giver mulighed for ekstra tilskud, hvis der sikres offentlig adgang til at færdes langs hegnet.

MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) er en række 5-20 årige ordninger, der kan søges af ejendomme, der i regionplanen ligger indenfor de Særlige Følsomme Landbrugsarealer (SFL). Heri skal amterne udpege forskellige områdetyper (lavbundsområder, grundvandsområder, overdrev m.fl.). Til lavtliggende arealer med begrænset dyrkningsværdi kan der gives støtte til at hæve vandstanden, at etablere miljøvenlig drift af græsarealer og foretage pleje af naturarealer. Overdrev, der ofte er næringsfattige og tørre vil kunne få støtte til pleje af græs og naturarealer med afgræsning, høslæt eller rydning. På højtliggende grund- vandsarealer, der ofte har stor dyrkningsmæssig værdi, kan der gives tilskud til reduceret gødskning og sprøjtning, såning af efterafgrøder mv. Ordningerne, der er frivillige for landmanden, indgås med amtet og er fifty-fifty finansieret af EU og Fødevareministeriet.

Det ser imidlertid ud til at MVJ-ordningerne ændres i retning af, at SFL-udpegningen i fremtiden hovedsagelig skal rette sig mod kvælstofforureningen. Muligheden for at udpege overdrev og moser som SFL-områder ser ud til at blive begrænset. Det vil indskrænke amternes mulighed for at indgå aftaler med lodsejerne om pleje af natur- og kultur- arealer. Derved bliver det også vanskeligere at modvirke, at arealer enten helt skal opgives eller alternativt vil blive dyr- ket intensivt. Halvnatur, der har en stor rekreativ interesse, vil blive truet.

Et væsentligt problem ved MVJ-foranstaltningerne er, at de er midlertidige, og at de etablerede områder igen kan inddrages i intensiv landbrugsproduktion. I en artikel i Ingeniøren (Naturen som gidsel) refererer journalist Kjeld Hansen en evaluering af MVJ-ordningerne, gennemført af

Planlæg for friluftslivet! 11 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Forskingscenter for Skov og Landskab i samarbejde med Skove professor Jørgen Primdahl fra Landbohøjskolen. Evalue- ringen viser, at de 5-årige aftaler ikke sikrer en langsigtet Skovbrug er en langsigtet driftsform og beslutninger truffet beskyttelse af miljø og natur. Næsten halvdelen af land- for 50-100 år siden præger i dag skovbilledet. Skovdriften er mændene vil intensivere driften igen og derved bliver natu- blevet stadig mere intensiv med dræning af vandhuller, ren et økonomisk gidsel for kravet om permanent støtte. renafdrift i stedet for plukhugst og tilplantning af store arealer med nåletræer. De senere års stormfald har imidlertid Rekreative hensyn kunne indføjes i Landbrugslovens for- øget bevidstheden om betydningen af at opprioritere løv- målsparagraf på samme måde som i Skovloven. Med afsæt træerne, at blande løv- og nåletræsbevoksninger og at sikre heri ville det i fremtiden i højere grad blive muligt at mål- nåletræsskove med løvtræsbryn. Dette gør også skovene rette tilskudsordninger i Landdistriktstøtteloven mod rekre- mere spændende for friluftslivet. Der er en stigende politisk ative hensyn. I en avisartikel, Landmand med visioner, fore- interesse for at dele af skovarealet udvikles i en mere natur- slår Landbrugsrådet præsident, Peter Gæmelke, at EU-til- præget retning (se f.eks. En rig natur i et rigt samfund). skud til traditionelt landbrug fjernes og afløses af en kompensation for naturpleje. Adgangen til skovene er forskellig, afhængig af hvem der er ejer. Ændringer af Naturfredningsloven og senere Natur- Daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard mener i en beskyttelsesloven har givet bedre adgangsrettigheder både i artikel i Information (Ritt Bjerregaard: Landbruget får rigelig statsskovene og de private skove, eksempelvis er det nu også støtte), at landbrugsstøtten skal ændres i miljøvenlig retning, tilladt at cykle på befæstede stier og skovveje i de private uden at det skal koste det enkelte land mere. Hektarstøtten skove. Specielt Skov- og Naturstyrelsen er blevet mere er 100% EU-finansieret, mens ordningerne til støtte af mil- bevidst om skovenes rekreative muligheder. Men også nogle jøvenligt jordbrug kræver 50% national medfinansiering. private skove har givet befolkningen bedre adgangsmulighe- Ritt Bjerregaard mener derfor, at en mulighed kunne være der end loven umiddelbart lægger op til. Dette foregår al- at knytte miljøkrav til udbetalingen af EU’s almindelige mindeligvis ved en stiltiende accept fra skovejerens side af, landbrugsstøtte. I dag bruges fradrag i støtten kun som straf at befolkningen får lov til mere end den strengt taget har i forbindelse med gødningsplaner og sprøjtefri bræmmer. ifølge loven. Der findes (ifølge Dansk Skovforening) eksempelvis nogle skoler, som har tilladelse til at bruge private skove regelmæssigt uden at skulle spørge hver gang.

Skovloven har, som en del af sit formål, at der skal tages hensyn til friluftslivet. Der er ydet statslige tilskud efter skovloven til fremme af friluftsprojekter. Dette har f.eks. været grillpladser, stier, informationsfoldere og planlæg- ningsprojekter.

Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skal fordobles fra ca. 12% til ca. 25% i løbet af en trægenera- tion, dvs. 80-100 år. Det svarer til 5.000 ha ny skov om året på landsplan. Etableringen af ny skov sker dog ikke så hurtigt som planlagt.

Planloven fastlægger, at amterne skal udpege områder til skovrejsning og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Landbrugsloven forhindrer skovrejsning i de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Naturbeskyttelsesloven forhindrer plantning af skov på heder, overdrev, enge og moser.

Planlæg for friluftslivet! 12 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Desuden skal der holdes afstand til gravhøje (100 m), strande (300 m) samt vandløb og søer over 3 ha (150 m). I 1998 blev det, som led i Vandmiljøplan II, besluttet også at rejse skov for at forbedre vandmiljøet.

Skovrejsning sker både i statsligt og privat regi. Der er afsat statslige tilskudsmidler til privat skovrejsning. Skovrejsnings- ordningen blev først mere eftertragtet, da staten i 1997 (ud over støtte til etableringen) gav ordningen et løft med en tyveårig indtægtskompensation af samme niveau som brak på tidligere landbrugsjorder (Faglighed i klemme).

I forbindelse med de oprindelige skovrejsningsmidler var der ikke noget krav om offentlig adgang som forudsætning for tilskud. Det er således ikke muligt med den nuværende lovgivning at sikre de udvidede muligheder for befolkningen, hvor grundejerens tilladelse kræves (f.eks. organiserede aktiviteter med mere end 30 deltagere, sportsarrangementer, orienteringsløb, lejrslagning og arrangementer med afmærk- ning). Det betyder, at de udvidede adgangsrettigheder, som Skov- og Naturstyrelsen giver på sine arealer ikke umiddelbart kan sikres i forbindelse med privat skovrejsning.

Den statslige udmelding til regionplanrevision 2001, op- fordrer amterne til at fremme skovrejsning, der kan forbedre friluftslivets muligheder nær byområder. I Finansloven for 2001 var det eksplicit nævnt, at der skal afsættes flere midler til bynær skovrejsning med "ubegrænset offentlig adgang" også i forbindelse med privat skovrejsning.

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en vejledning til amternes regionplanlægning, Planlægning af skovrejsning.

Planlæg for friluftslivet! 13 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Naturbeskyttelse og -forvaltning

I forbindelse med vedtagelsen af Naturbeskyttelsesloven i Naturbeskyttelsesloven omfatter også de emneområder, der 1992 blev der i lovbemærkningerne og senere i vejledningen tidligere var dækket af Lov om Naturforvaltning. Naturfor- peget på det hensigtsmæssige i, at hvert amt formulerer en valtningsmidlerne bruges til pleje og genopretning af natur- regional friluftspolitik: områder og til forbedring af muligheder for friluftslivet. "Af hensyn til befolkningens friluftsliv er det vigtigt, at Endvidere til skovrejsning og kulturmiljøprojekter. Staten der på regionalt niveau sker en nøjere analyse af de har siden 1989 afsat penge til at genskabe natur. Det har muligheder, som befolkningen har for at færdes i naturen, betydet, at skove, søer, strandenge, ferske enge, heder, moser og at der på grundlag heraf sker en planlægning af, hvor og overdrev er blevet anlagt, genoprettet eller reetableret. der bør skabes muligheder for, at befolkningen kan fær- Endvidere har amterne genskabt eller restaureret søer, vand- des i eller igennem småskovene, udyrkede arealer og det løb og vandhuller. Eksempelvis har amterne oprenset eller åbne land i øvrigt." nygravet 4000 vandhuller i løbet af en 10-årig periode, hvilket dog kun svarer til 5-10% af de vandhuller, der fandtes i forvejen. I dag findes – på trods af alle bestræbelser – kun Om en strategi for befolkningens friluftsmuligheder halvt så mange vandhuller som for 100 år siden (Amterne i hedder det: naturen 1999). "Fastlæggelsen af en strategi for befolkningens friluftsmuligheder i regionen er et meget centralt element i det samarbejde, der skal ske mellem amtsrådet og de forskellige regionale interesseorganisationer i det grønne råd".

Alle amter skal således, ifølge Naturbeskyttelsesloven, ned- Nye skove omkring Odense sætte et grønt råd med bruger- og interesseorganisationer, der skal rådgive om generelle og principielle spørgsmål. Det Odense Kommune er i dag en af landets mest skovfatti- kan være om offentlighedens adgang til det åbne land eller ge med under 4% skov. Men fremtiden ser grønnere ud, administrationen af de generelle naturforvaltningstilskud idet der er indgået aftale mellem Odense Kommune, (som er en del af statens bloktilskud til amterne). Odense Vandselskab og Skov- og Naturstyrelsen om at Amtsrådsforeningen har i 1999 udgivet Perspektivrapport om rejse bynær skov på 2000 ha fordelt på 6 arealer syd og grønne råd. vest for byen. Der er tale om en af landets største by- nære skovrejsninger. Til sammenligning er Vestskoven Hovedformålene med loven er at styrke beskyttelsen af den ved København på 1400 ha. Realiseringen forudsætter danske natur og at udvide offentlighedens adgang til den. frivillig deltagelse fra lodsejere m.fl. og har en tidshori- Naturbeskyttelsesloven regulerer således adgangsforholdene, sont på 30 år. Et af formålene er at sikre drikkevands- bl.a. adgangen til offentlige og private skove. Også andre forsyningerne til Odense. Forbedrede friluftslivsmulig- love har betydning for adgangsforhold, f.eks. Lov om mark- heder er en sidegevinst. (2000 ha ny skov ved Odense) og vejfred.

Naturbeskyttelsesloven er afgørende for beskyttelsen af natur og naturlignende områder, der igen er forudsætningen for friluftslivet. Naturfredninger gennemføres med hjemmel i Naturbeskyttelsesloven. De generelle regler om beskyttelsen af den danske natur omfatter skove, strande og søer samt ferske enge, overdrev, moser, heder og strandenge.

Planlæg for friluftslivet! 14 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Staten har, efter samråd med amterne og tilskyndelse fra Amtsrådsforeningen, besluttet at etablere et landsdækkende nationalt overvågningsprogram af naturen og dens tilstand. Det vil give staten og amterne bedre mulighed for at prioritere naturforvaltningsmidlerne og rette indsatsen mod de områder, hvor behovet og nyttevirkningerne er størst (Am- terne i naturen 2000).

I forbindelse med naturforvaltningsprojekter er der oplagte synergieffekter for friluftslivet, idet man ikke blot kan bevare landskaber og skabe friluftsmuligheder, men også rense forurenet vand, sikre grundvandet og bevare kulturmiljøer m.v. Sidstnævnte er en spændende dimension, idet kultur- miljøer og naturområder tilsammen kan blive attraktive for turismen, især indlandsturismen.

Folketinget vedtog i 1987 den første vandmiljøplan og i 1998 Vandmiljøplan II, hvis formål primært er at reducere nitratudledning. Midlerne er etablering af 16.000 ha nye vådområder, 20.000 ha skov og 170.000 ha landbrugsland omlagt til økologisk jordbrug m.v. Friluftslivet omtales i planen og det nævnes bl.a., at det er fornuftigt at sikre eksisterende veje og stier ved tinglysning, og at man evt. også kan etablere stier ved frivillige aftaler, og at man kan tinglyse almindelig adgangsret uden for vej og sti. Offent- ligheden vil som regel fortsat have ret til sejlads i kano og kajak. Endelig omtales friluftsanlæg så som udsigtstårne, bådebroer og shelters, og det påpeges, at information om friluftsmulighederne er vigtig. Mange vådområder vil kunne indgå i de regionale friluftsstrategier som arealer, der er til- gængelige for friluftslivet (Vandmiljøplan II, Genopretning af vådområder, Rammer og lovgivning). Det Økologiske Råd har udsendt Handlingsplan for "våde enge", hvor der argumenteres for, at der ved etableringen af våde enge bør tages større hensyn til naturen og friluftslivet.

Planlæg for friluftslivet! 15 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Planlovgivning

Den sammenfattende fysiske planlægning er funderet i I den statslige udmelding til amterne til regionplanrevision Planloven. Miljøministeriets Landsplanafdeling sammenfat- 2001 skelnes for første gang mellem, "kan", "bør" og "skal". ter de statslige myndigheders udmeldinger til regionplanre- "Skal" bruges sjældent i udmeldingen, fordi det forudsætter, visionerne, senest i Den statslige udmelding til regionplanre- at der er et lovmæssigt grundlag, eller at der findes en aftale vision 2001. Den statslige udmelding opstiller således fælles mellem Ministeriet og Amtsrådsforeningen om at skrive nationale mål bl.a. for byvæksten og udviklingen i det åbne "skal". Udmeldingerne vedrørende friluftsliv og friluftsstra- land. I udmeldingen til regionplanrevision 2001 følges der tegier, der mest betjener sig af "kan" og "bør", har muligvis op på intentionerne i Naturbeskyttelsesloven, både hvad ikke den ønskelige gennemslagskraft i forhold til amternes angår regionplanernes indhold og processen frem mod den politiske prioriteringer. færdige plan. Indholdsmæssigt nævnes friluftslivet i kapitler- ne om byer og byvækst, transport, skovrejsning, kystnær- Den seneste generation af regionplaner (2001) er vedtaget hedszonen og de nye strandbeskyttelseslinier samt i kapitlet eller er ved at blive det. En oversigt over prioriteringen af om ferie- og fritidsformål. friluftslivet i regionplanerne findes på s. 22.

I afsnittet om "Nyheder og prioriteringer" anføres det, at Miljøministeriet overvejer, hvordan man kan sætte mere befolkningens friluftsmuligheder i landskabet prioriteres fokus på friluftslivet i planlægningen, samt hvordan frilufts- højt, og amterne opfordres til at øge adgangen til det åbne livet kan koordineres bedre med de øvrige regionplanemner. land gennem en sammenknytning af de regionale og de lokale stinet samtidig med, at barriererne for befolkningens Ifølge en bestemmelse i Planloven (lovændring 11. juni adgang i landskabet mindskes. 2000) skal kommunerne inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode udarbejde en Agenda 21 Hvad angår processen anføres det i kapitlet "Ferie- og redegørelse og offentliggøre en strategi for kommuneplan- Fritidsformål": lægningen. Område- og temarevisioner af kommuneplanen "Der bør udarbejdes en planlægning for at sikre og kan indgå i planstrategien. En friluftsstrategi for en kom- udbygge befolkningens rekreative færdselsmuligheder og mune ville være en oplagt temarevision. Friluftslivet kunne friluftsoplevelser i det åbne land, herunder også adgang også indgå som en del af en områderevision, hvor friluftsli- til og langs med kysterne. Arbejdet kan f.eks. udformes vet så bliver én af mange sektorinteresser i planlægningen som en regional friluftsstrategi med inddragelse af for det udvalgte område. amtets grønne råd, jf. blandt andet bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven om de grønne råd."

Møns Klint er foreslået som nationalt naturområde

Planlæg for friluftslivet! 16 1,2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Nye lovforberedende initiativer

Wilhjelmudvalget har i efteråret 2001 udsendt En rig Adgangsudvalget udsendte ligeledes i efteråret 2001 natur i et rigt samfund. Rapporten er en handlingsplan for Adgangen til naturen. fremtidens natur i Danmark. Emner som biodiversitet, naturbeskyttelse og benyttelse/beskyttelse er taget op. Udgangspunktet er, at friluftsliv fremmer sundheden, for- Udgangspunktet er at naturen er en vigtig del af vores livs- ståelsen for naturen, kulturmiljøet og jordbrugets vilkår og i grundlag og velfærd. Naturen er imidlertid udsat for en øvrigt giver store oplevelser. Udvalget har: række påvirkninger i negativ retning. Der er derfor brug for Analyseret gældende regler og vurderet behovet for en yderligere indsats for naturen. ændringer Vurderet hvorvidt adgang kan sikres ad frivillighedens vej Udvalgets medlemmer, som bl.a. omfattede landbrugets Kommet med forslag til ny/ændret lovgivning organisationer og interesseorganisationer som Friluftsrådet, Vurderet disse ændringers konsekvenser såvel for naturen, Danmarks Naturfredningsforening og offentlige myndighe- friluftslivet som ejerinteresser der er blevet enige om anbefalinger for seks indsatsområder: Bedre beskyttelse af eksisterende natur Udvalget har bl.a. foreslået, at: Mere natur – mere plads og bedre sammenhæng Private veje og stier på landet, som har væsentlig rekrea- Bedre grundlag for en målrettet naturforvaltning tiv interesse, kun må nedlægges, hvis der findes alternati- Fortsat styrkelse og målretning af sektorernes indsats ve adgangsveje Bedre samspil mellem lokale og nationale interesser i Færdsel til fods skal tillades på alle veje og stier. Cykling naturen tillades på alle veje og stier, der fremstår som "egnede til Fortsættelse af den internationale indsats cykling" Ryttere skal sikres mulighed for at ride i havstokken og En af konklusionerne fra arbejdet er, at landbruget fremover bedre muligheder i private skove også skal producere ren luft, rent vand og natur – mod en I private skove udvides adgangen generelt til "umiddelbar passende betaling. nærhed af skovens veje og stier" (begrebet befæstede stier udgår) Endelig foreslås det at oprette seks nationale naturområder: Adgang til at stå på ski på snedækkede marker Hede- og klitlandskab i Thy, Lille Vildmose, Mols Bjerge, Kampagner for at få fjernet ulovlige skilte Grib Skov, Det Sydfynske Øhav og Høje Møn.

Planlæg for friluftslivet! 17 1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger

Der har også været diskuteret en række forslag, som man Fremover forventes, på baggrund af en ny bekendtgørelse, dog ikke kunne opnå enighed om, så som retten til at fær- der er undervejs, at adgangen til forsvarets arealer kun vil des til fods langs de dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og være lukket, når det er af betydning for forsvarets øvelses- søer. muligheder. Kun de permanente skydeområder vil være lukket hele tiden. Der udarbejdes reglement for adgang til Om Wilhjelmudvalgets og Adgangsudvalgets forslag gen- hvert enkelt af arealerne. nemføres er et politisk spørgsmål. Skov- og Naturstyrelsen overvejer (under visse betingelser) Ad administrativ vej gennemføres, uafhængig af at gøre det muligt for "den stille vandrer" at overnatte uden Adgangsudvalgets arbejde, et par væsentlige lempelser af forhåndsgodkendelse i sit telt på de arealer Skov- og offentlighedens muligheder for at bruge statens arealer. Naturstyrelsen forvalter.

Planlæg for friluftslivet! 18 1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning

1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning

Amterne spiller en nøglerolle i planlægningen for friluftslivet. Stiplanlægning og sektorer Den daglige administration af naturbeskyttelse og naturforvaltning med tilhørende tilskudsordninger (bloktilskud Planlægning af adgangsforhold for vandrere og cyklis- fra staten) er den ene af amternes indgange til friluftslivet. ter går ofte på tværs af administrative sektorer. Emnet behandles ofte i tre forskellige forvaltninger på amts- gården – ofte uafhængigt af hinanden: Frederiksborg Amts naturstrategi Trafikplanlægning (vejafdelingen) Planlægning af rekreative stier (landskabsafdelingen)

Amtet har, som følge af Naturbeskyttelseslovens Udvikling af turismen (regional turistgruppe, delvist indførelse i 1992, registreret størrelsen og beliggen- uafhængig af amtets forvaltning). heden af de beskyttede naturtyper. I 1995 var der skaffet et overblik over de fleste af naturområder- nes tilstand. Selvom der stadig var mange fine naturområder i amtet, var der sket en yderligere Regionplanlægning er amternes anden indgang til frilufts- generel forarmelse. Amtet mente derfor det var på livet. Ofte er regionplanerne meget teknisk strukturerede og tide at formulere en politik på området. traditionelt opdelt i sektorer. De "hårde områder" så som Naturstrategi 1996 – 2005 for Frederiksborg Amt, bolig- og erhvervsområder, vejplanlægning, landbrug m.v. der er udformet i samarbejde med Det Grønne dominerer planerne og behandles naturligvis grundigt i selv- Råd, har som overordnede mål at vende tabet af stændige afsnit. Friluftslivets interesser går imidlertid tit på natur, at opprioritere og forbedre indsatsen gen- tværs af sektorer, så der er i høj grad brug for en koordine- nem integrerede natur- og miljøprojekter og ende- ring imellem sektorerne. lig at sikre en dialog med borgerne. Strategien udpeger fem emner, hvor amtet vil gøre Både Naturbeskyttelsesloven og Skovlovens formålsparagraf- en ekstra indsats: naturområder, landbrugslandet, fer omfatter friluftslivet. Friluftsliv som en del af naturom- vandområder, skove og oplevelser. For hvert ind- rådeplanlægningen og skovrejsning bliver hermed et plan- satsområde blev opstillet kvantitative mål, der skal lægningsemne ifølge Planlovens regionsplanskatalog (§6). I nås inden år 2005. Eksempelvis: Der skal sikres en forbindelse med den rekreative planlægning i regionplaner, fortsat afgræsning af 300 ha ferske enge mv, der er der derudover krav om behandling af anlæg til feriefor- skal skabes 5.000 nye småbiotoper, og der skal ska- mål, støjende fritidsanlæg og sikring af adgang til kysten. bes 1.000 km rekreativt stinet. Ved en midtvejsevaluering (Regional naturstrategi) Amterne har hidtil kunnet nøjes med en ret begrænset i 2001, havde amtet ydet tilskud til hegning af 800 behandling af friluftslivet i regionplanerne. ha. naturområder og har altså nået målet i strate- Minimumskravene lægger ikke formelle begrænsninger på gien for dette indsatsområde. Det konstateres alle- en bredere behandling af friluftslivet i regionplanen. rede i 2001, at de 5.000 småbiotoper langtfra kan Afgørelsen af, hvor omfattende behandlingen af friluftslivet nås. De fremgår derimod ikke af evalueringen, om skal være i regionplanlægningen, er en politisk beslutning. målet for de rekreative stier vil kunne opfyldes.

Planlæg for friluftslivet! 19 1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning

Friluftsliv i Roskilde Amts regionplaner 1997 og 2001

Roskildes regionplan fra 1997 inddrager i udstrakt grad fri- Fire procent af landbrugsaralet er udpeget som miljøføl- luftsliv – friluftsliv forstået i bred forstand. Hvis man sam- somme områder til græsning. 12% er udpeget til Særligt lede det, der er skrevet i regionplanen om friluftsliv, så vil Følsomme Landbrugsområder (SFL). man have en stor central kerne i en regional friluftspolitik. Principper for skovrejsning er overvejet i forhold til land- I regionplanen er udpeget en grøn struktur, som omfatter skabets skala og kulturhistorie. Skovboegnen er karakteri- interesseområder for naturbeskyttelse, turisme og frilufts- seret af mange småskove og kuperet landskab, mens liv. Der er udpeget 4 turist- og udflugtsområder og 2 lokale Hedeboegnen er en hedeslette med tætliggende landsbyer friluftsområder som indsatsområder i planperioden. og store gårde. Skovrejsningen i de to områder vil komme Roskilde Amt har udpeget for 6 indsatsområder for natur- til at foregå forskelligt for ikke at ødelægge kulturlandska- forvaltning. Områdeplanerne beskriver naturtilstand og bets helhed. udviklingstendenser og der er opstillet mål for den fremti- Der er fastlagt et regionalt rekreativt stinet for cyklende dige udvikling i naturforhold og muligheder for friluftsliv. og vandrere og udgivet stikort. Det bebudes, at ridestier vil Isefjordsområdet foreslås udlagt som EU-habitatområde blive taget op i forbindelse med områdeplanlægningen for (beskyttelsesområde). indsatsområder for naturforvaltning. Kommunerne opfor- Amtet har i sin regionplan arbejdet systematisk med pro- dres til at inddrage lokale ridestier i kommune- og lokal- duktionslandskabet. Vigtige adgangsmuligheder til land- planlægningen. brugslandet bør fastholdes eller forbedres. Det overvejes Både friluftsliv og turisme er behandlet, uden at turisme- omkring byer at give det uorganiserede friluftsliv bedre vinklen overskygger friluftsvinklen. Amtet har således fore- adgangsforhold til produktionslandskabet og at udarbejde taget en nøgtern vurdering af sit potentiale som turistom- kortmateriale om færdselsmulighederne kombineret med råde samt en strategi for planlægning for turisme og fri- oplysninger om de hensyn, som friluftslivet bør tage til luftsliv. Markedsføring af aktiviteter og oplevelsesmulighe- landbruget. Landbrugsområderne er i regionplanen opdelt der indgår i amtets erhvervs- og turistfremmearbejde. efter deres dyrkningsværdi. En stor del af amtets land- I Roskilde Amts regionplan fra 1997 behandles friluftslivet brugsjord er lerjord med høj dyrkningsværdi og beskyttelse som et potentiale for og et tilbud til befolkningen. af den gode landbrugsjord mod byudvikling mv. er overve- Svagheden er de relativt beskedne midler, der bruges til at jet. Der er taget stilling til udviklingstendenser for er- realisere planens rekreative del (se s. 69). hvervsmæssigt drevne landbrugsenheder samt fritidsland- Roskilde Amts nye regionplan (Regionplan 2001. brug. Bevarelsen af grænsen mellem by og land prioriteres Debatoplæg og Beretning) er stort set uændret på det højt, og det ønskes, at bosætning i landområderne tager rekreative område. Grundvandsområder vil dog komme til hensyn til kulturhistorien. Bosætningsmønstret i landom- at spille ind på lokalisering af skovrejsning. Mindre udlæg råderne vil være med til at præge landskabets fremtoning. til byzone i kystnærhedszonen vil kunne få betydning for Amtet satsede tidligere på jordbrugsparceller, men priori- kystkilerne. Arealreservationer til ferie- og fritidsformål og terer nu i højere grad bosætning i bygninger, der bliver til- arealreservationer til støjende fritidsanlæg vil blive revur- overs ved nedlæggelsen af små landbrugsejendomme. deret. Det overvejes at sikre offentligt tilgængelige stier (skolestier, kirkestier og private fællesstier) i det åbne land.

Planlæg for friluftslivet! 20 1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning

Friluftsliv i Storstrøms Amts forslag til regionplan 2001

Friluftspolitikken præsenteres, på linje med en række andre Udgivelse af foldere og opsætning af informationstavler politikker, i regionplanen. Amtet fremhæver de gode mulig- samt evt. igangsættelse af en samlet guide for amtet heder, der er for at dyrke friluftsliv i form af bl.a. vandre-, Brug af lystbådehavne som særlige knudepunkter for cykel- og sejlture. Naturen i amtet er meget afvekslende formidling til turister i samarbejde med "Havnenetvær- og velegnet til rekreation og naturstudier. Der er gode ket" badestrande og pladser til lystfiskere. Det gør amtet attraktivt for bosætning, erhverv og turisme, samtidig med at Køb eller leje af jord, hvis der kan skabes særligt fordel- det fremmer befolkningens sundhed og trivsel. Adgangen agtige muligheder for formidling og friluftsliv til det åbne land begrænses dog af strukturudviklingen i Skiltning ved private skov- og naturarealer må ikke stri- jordbruget, et mindre transportmæssigt behov i vore dage de mod retten til at færdes frit ad stier og veje i det i forhold til tidligere for småveje og stier, samt større vejes åbne land. Oplysninger om hensynsfuld adfærd bør for- gennemskæring af disse, byudvikling mv. midles på skilte og i foldere

Storstrøms Amt har som målsætning for friluftspolitikken, Amtet samarbejder gerne om etablering af flere nye at: "spor i landskabet", som giver mulighed for kortere sti-

Fremme adgangen til naturen, herunder kysterne, uden forløb på private jordbrugsejendomme. at naturen nedslides

Styrke mulighederne for at dyrke friluftsliv Amtet har opstillet følgende retningslinier i regionplanen:

Forbedre befolkningens og turisternes kendskab til I amtet udlægges et afmærket vandrerutenet. Den før- amtets natur, kultur og miljø ste vandrerute søges etableret langs Fakse Bugt og Stevns Klint

Amtets strategi omfatter følgende initiativer: Naturcentre søges etableret i hele amtet med en

Ved alle kyststrækninger og til alle større naturområder afstand på ca. 30 km mellem centrene og kulturmiljøer skal der være gode adgangsmuligheder Primitive lejrpladser etableres så de i videst muligt for befolkningen og turister omfang kan betjene grupper som cyklister, vandrere og

Et regionalt vandrerutenet opbygges fortrinsvis med kano- og kajakfolk udgangspunkt i eksisterende stier, mark- og skovveje I kommune- og lokalplaner bør indgå muligheder for at samt biveje og enkelte nyanlæg dyrke friluftsliv, herunder gode adgangsmuligheder på

Det nationale og regionale cykelrutenet ønskes stadig cykel eller til fods mellem land og by forbedret og udbygget. Der skal i kommuneplanerne sik- Ved etablering af nye vejanlæg vurderes mulighederne res en sammenhæng mellem regionale trafikstier og det nøje for at der af hensyn til friluftslivet fortsat kan lokale stinet benyttes krydsende jordveje, stier og biveje

Naturcentre etableres spredt i hele amtet, så alle har et Det skal tilstræbes at bynære skove gøres tilgængelige center i cykelafstand ved passende adgangsmuligheder

Primitive lejrpladser etableres i tilknytning til vandre- og Nye rekreative anlæg eller aktiviteter ("særlige frilufts- cykelruter, så de indgår i et samlet net af overnatnings- områder") kan kun ske i det omfang, de ikke forringer steder. Ved kysterne skal lejrpladserne også kunne områdernes naturmæssige kvaliteter, der er grundlag benyttes af kano- og kajaksejlere for områdernes rekreative værdi

Adgang mellem byområder og det åbne land, herunder Ved ændring eller placering af nye anlæg eller aktivite- bynære skove, sikres gennem anlæg af stier o.l. ter i områderne skal det sikres, at befolkningens natur-

Ridning ad ruteforløb vil blive søgt inddraget i forhold til baserede rekreative interesser ikke forringes. øvrige initiativer og fremme af friluftsliv

Større naturområder og særlige kulturspor vil blive for- I planperioden vil amtet udarbejde en handlingsplan for midlet på flere forskellige måder friluftsliv. Planen skal bidrage til at styre brugen af amtets ressourcer og skabe overblik over aktiviteterne. Amtets Grønne Ture vil blive fastholdt og udviklet bl.a. som tilbud til udenlandske turister

Planlæg for friluftslivet! 21 1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning

Regionplanerne og friluftslivet

Nogle amter behandlede friluftsliv meget grundigt og seriøst Fem amter (Fyn, København, Nordjylland, Storstrøms (s. 21) i regionplan 1997. Mange amter behandlede friluftslivet og Århus) har formuleret politikker, der senere skal udmøn- nogenlunde dækkende, mens enkelte amter praktisk taget tes i strategier og handlingsplaner for friluftsliv. Eksempelvis ikke behandlede friluftslivet, bortset fra de tilfælde, hvor det mener Fyns Amt, at der er behov for at arbejde med regio- forventedes at kunne give et erhvervsmæssigt afkast i forbin- nale mål, strategier og handlingsplaner. Københavns Amt delse med turisme. har formuleret Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik for Køben- havns Amt (se s. 33). Nordjyllands Amt vil revidere den Selvom det ikke er tilstrækkeligt kun at behandle friluftsli- rekreative politik og i den forbindelse udforme en egentlig vet i forbindelse med regionplanerne, er det dog af vital friluftspolitik. betydning, at friluftslivet er behandlet kvalificeret og sammenhængende heri. Ideelt set bør den rekreative plan- Endelig har Århus Amt, i forbindelse med sin regionplan, lægning være integreret i regionplanen samtidig med, at der udarbejdet et oplæg til en friluftspolitik, der samlet og over- foretages en selvstændig behandling af friluftslivet. ordnet beskriver, hvilke elementer Amtsrådet fremover vil arbejde med for at styrke friluftslivet. Følgende emner vil I Dansk naturpolitik – viden og vurderinger, skrev Aase være centrale: Stisystemer og støttepunkter, adgang og færd- Østergaard i 2000 om behandlingen af friluftslivet i region- sel til lands og til vands, informationsindsatsen, naturpleje planlægningen: og -genopretning samt planlægning for særlige temaer. Det "Der er i regionplanlægningen indarbejdet retningslinier videre arbejde vil bestå i udarbejdelsen af en strategi for om de mere arealkrævende ferie- og fritidsanlæg. gennemførelsen af friluftspolitikken, f.eks. ved udarbejdelse Derimod er der ikke eller i meget ringe grad lavet nogen af handlingsplaner for de enkelte emner i friluftspolitikken sammenhængende planlægning for friluftslivets interes- eller ved udarbejdelse af områdeplaner, der medtager samtli- ser som sådan." ge emner. Amtet har bebudet, at arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med bl.a. Det Grønne Råd, Friluftsrådet, jord- Der findes flere eksempler på, at friluftsliv er behandlet sær- brugets organisationer, interesseorganisationer, staten og deles grundigt i regionplanerne fra 1997 (f.eks. Roskilde kommunerne. Amt, Regionplan 1997). Det er dog ikke ud fra regionplanen alene, muligt at vurdere i hvor høj grad gennemførelsen af På Internettet kan man se, hvor langt de enkelte amter er anlæg for friluftslivet er prioriteret i praksis, da dette i høj kommet med deres regionplaner (se henvisninger på grad afhænger af de årlige bevillinger. Amtsrådsforeningens hjemmeside). Eksempelvis kan der på Frederiksborg Amts hjemmeside eller i det trykte forslag til En ny generation af regionplaner blev udarbejdet i 2001. Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt findes amtets region- Som tidligere nævnt lagde Den statslige udmelding til regionplan, hvori en friluftsstrategi er integreret. planrevision 2001 op til en grundigere behandling af friluftslivet end i tidligere regionplaner. I Hovedstadsområdet er man i den særlige situation, at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har udsendt regionpla- I november 2001 manglede kun ét amt (Ribe) at offentlig- ner for de enkelte amter. I Vurdering af indkomne hørings- gøre sit forslag til regionplan. Fem amter har kun en svar til fem amters og kommuners regionplanforslag konsta- begrænset behandling af friluftslivet i regionplanforslaget, teres, at flere indsigelser og bemærkninger peger på behovet mens ni har et selvstændigt afsnit om friluftsliv. for at styrke den grønne hovedstruktur og forlænge de grøn- ne kiler mellem byfingrene. Dette vil blive vurderet nærme- Frederiksborg Amt har udarbejdet en egentlig friluftsstrategi re i forbindelse med regionplanrevison 2005. HUR vil også (se s. 32 og 86), der også er integreret i regionplanen. tage andre tværgående rekreative emner op, f.eks. en samlet planlægning af kolonihaver. Roskilde Amt har ikke formuleret en selvstændig friluftsstrategi, men er meget langt fremme med behandlingen af friluftslivet i sin regionplan (se s. 20).

Planlæg for friluftslivet! 22 1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning

Kommuneplaner og friluftsliv

Kommuneplanerne var for ca. 20 år siden genstand for stor og konkluderer bl.a., at man skal gøre en by bedre på de opmærksomhed mht. det rekreative indhold i planerne. Der områder, hvor den allerede har sin styrke. Og det er i blev lavet undersøgelser, udarbejdet vejledninger, diskuteret Sønderborgs tilfælde ikke mindst byens natur og adgangen på konferencer og i tidsskrifter. Friluftsrådet udarbejdede et til den. oplæg (Friluftsliv – en arbejdsmappe om friluftslivet og kommunernes planlægning) til brug for sine medlemsorganisatio- Kommuneplaner bør, på samme måde som det er ønskeligt ner, når de skulle til at arbejde med de nye kommuneplaner. for regionplaner, forholde sig strategisk til friluftsområdet. Det er meget vigtigt at se friluftslivet i en sammenhæng og I en artikel fra 1988, Kommuneplanernes grønne element, er at forsøge at udmønte strategierne så konkret som muligt i sammenfattet resultatet af en undersøgelse af 26 kommune- kommunens fysiske planer. Derved er der mulighed for at planer – herunder de fire største bykommuner. Der blev set få opprioriteret friluftslivet og sikre plads til f.eks. en rekrea- på de eksisterende og planlagte rekreative tilbud. Der blev tiv sti, når der skal ske større ændringer i et lokalt område. også set på, hvilke argumenter og principper, der var brugt og hvilke overvejelser, der var om planlægningen i det åbne Kommuneplaner skal være i overensstemmelse med region- land. Endelig blev der foretaget en samlet vurdering af den planen og fastlægger f.eks. rammer for de grønne strukturer enkelte kommuneplans behandling af de rekreative interesser. og områder i byerne.

Konklusionen var, at de rekreative grønne interesser var blevet rimeligt godt varetaget i 2/3 af de undersøgte kommuneplaner. Men der var store forskelle med hensyn til adgan- Grøn plan for Aalborg gen til de grønne områder og naturområder i det åbne land. Der var også store forskelle i forsyningen med idrætspladser, I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplanens kolonihaver, sommerhuse mv. Hovedstruktur i 1997, blev det samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en supplerende grøn plan (temaplan) Det viste sig, at i kommuner med små byer, var det for- til kommuneplanen for Aalborg Kommune. Der blev holdsvis enkelt at sikre adgangen til det åbne land med udgivet en debatfolder og holdt et debatmøde om den adgangsveje og stier. I de større kommuner var det også grønne plan. Debatten har været grundlaget for udar- dengang vanskeligere at tilgodese de rekreative interesser i bejdelsen af Grønt katalog. de ældre og tætteste bydele. Her var der færrest arealer til rekreative formål og afstanden til de rekreative naturområ- Det grønne katalog er en opdatering af en grøn struktur der udenfor byen var størst. En del af disse kommuner fra 1986, baseret på kiler og ringforbindelser. havde principper om lokalparker, kvarterparker og bydels- Friluftslivet indgår som en væsentlig faktor i planen. parker. Aalborg skal være en grøn kommune, med en synlig grøn profil. Det skal være muligt at færdes i et sammen- I de største kommuner var der meget store forskelle i bred- hængende net af grønne områder og rekreative stier i de og kapacitet i udbudet af rekreative muligheder. hele kommunen. Alle bydele skal rumme rekreative Borgerne i Odense og Aalborg var eksempelvis langt bedre områder med varierede aktivitetsmuligheder. Endelig stillet end københavnerne mht. rekreative muligheder. skal der være gode muligheder for plante- og dyreliv, både hvor man bor, færdes, driver erhverv og opholder Der kunne være grund til igen at undersøge især de større sig i fritiden. Den grønne struktur fungerer både som bykommuers planer for deres rekreative indhold. I 1999 færdselsareal for fodgængere og cyklister og som biolo- blev borgerne i en dansk provinsby spurgt om deres syn på giske spredningskorridorer mellem de større grønne bl.a. mulighederne for rekreation og friluftsliv (Sønderborg – områder. De grønne områder stabiliserer også byens en by i Danmark). Rapporten giver en række anbefalinger klima, giver læ og fjerner partikler fra luften.

Planlæg for friluftslivet! 23 1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet

1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet

De medarbejdere i amter og kommuner, der arbejder med Litteratur og konferencer friluftsliv, har vidt forskellig uddannelse: biologer, geografer, landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, landinspektører Befolkningens brug af skovene blev undersøgt af det davæ- m.fl. De forskellige faggrupper har forskellig viden om og rende Statens Forstlige Forsøgsvæsen i 1976-78. Dette var forskellige holdninger til, hvilke emner vedrørende frilufts- den første større bruger-undersøgelse af den rekreative brug liv, de som udgangspunkt synes er spændende og naturligt af landskabet. Denne undersøgelse samt en opdatering at arbejde med. Biologen vil måske som udgangspunkt beskrives i Friluftsliv i skovene 1976/77-1993/94, der er lægge større vægt på naturbeskyttelsen end på den rekreative offentliggjort af Forskningscentret for Skov & Landskab. benyttelse. Landskabsarkitekten vil måske snarere vægte landskabsoplevelsen og adgangen til landskabet. Sidst i 1980’erne udkom megen litteratur om friluftsliv, bl.a. i Friluftsrådets friluftsundersøgelser. Det daværende Kun meget sporadisk diskuteres de forskellige faggruppers Miljøministeriums Fredningsstyrelse udgav i 1984, som led roller offentligt. Ifølge en artikel i et fagblad Agronomer i serien Orientering om friluftsliv, skriftet Friluftsliv – en lit- hænger fast i en gammel dagsorden, bærer agronomerne et teraturoversigt. ansvar for, at kløften mellem landbruget og det øvrige samfund er blevet for dyb og bred. Agronomer bør ifølge artik- Amterne har i 10 år udgivet Amterne i naturen, med over- len være langt mere vågne over for tendenser i samfundet og sigter over arbejdet med naturgenopretning krydret med formidle denne viden til landmændene. Landbruget har eksempler fra hvert amt, ofte indenfor et tema. I 1998 f.eks. en rolle som formidler af miljø og landskab og er udsendte Skov- og Naturstyrelsen statusrapporten grundlaget for landdistrikterne som selvstændige enheder. NATURforvaltning gennem 10 år. Landbruget er endvidere formidler af tilgængelighed til det åbne land. Landmændene har dermed mulighed for at påta- Omkring 1990 beskæftigede mange organisationer sig med ge sig nye roller. Der argumenteres for multifunktionalitet i turisme. Fælles fodslaw – Turisme, Miljø, Planlægning blev landskabet. udgivet i 1992 af Danmarks Turistråd. I rapporten opdeles Danmark i turismeområder. Også tematurisme (f.eks. cykel- Der savnes vejledninger i, hvordan man planlægger for fri- turisme og storbyturisme) belyses. Rapporten afspejler ikke luftsliv. Selvom vidensgrundlaget er ufuldstændigt bør det de sammenfaldende interesser mellem friluftsliv og turisme. ikke afholde statslige myndigheder eller andre fra at udar- Dette emne er fornylig behandlet i et forskningsprojekt om bejde vejledninger baseret på eksisterende viden og erfarin- turisterne og de lokale (Living with tourism). Der er forskel- ger. le på turisternes og de lokales interesser, men også mange fællestræk.

To konferencer i forbindelse med Friluftsrådets 50-års jubi- læum i 1992 blev fulgt op med udgivelsen af bogen Balladen om livet i naturen – naturen i livet. Anbefalinger heri førte til at Friluftsrådet besluttede at udarbejde en friluftspolitik, som i 1997 blev offentliggjort under overskriften Friluftsliv for alle. Friluftspolitisk handlingsprogram. Den blev efterfulgt af serien Regionale friluftsoplæg 1999. Den første halvdel af hver af de 15 regionale friluftsoplæg er en sammenfatning af den generelle friluftspolitik, mens den sidste halvdel er mere konkret og belyser Friluftsrådets visioner for hvert amt. De regionale friluftsoplæg er blevet mod- taget med stor interesse i amterne, både politisk og i forvalt- ningerne – hvilket antyder et behov for opdateret viden om og synspunkter på friluftsliv.

Planlæg for friluftslivet! 24 1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet

Planlægning for cykeltrafik blev i 1985 taget op i Planlæg- I Naturrådets Vismandsrapport 2000 Dansk naturpolitik – ning for cyklister – hverdag og fritid. Vejledningen indeholdt visioner og anbefalinger skelnes mellem omsættelige, kritiske den første skitse til et net af nationale cykelruter. I 1988 og unikke naturværdier. Naturrådet foreslår bl.a., at der blev dette konkretiseret i rapporten Amtskommunernes sti- etableres nationale naturområder i Danmark. planer – med oplæg til nationalt cykelrutenet. Vejdirektoratet Wilhjelmudvalgets rapport En rig natur i et rigt samfund, udgav i 1990 rapporten Nationale cykelruter, hvor en række udkom i efteråret 2001. Den følger bl.a. op på Vismands- organisationer medvirkede. Dette førte til etableringen af de rapporten med forslag til seks nationale naturområder. nationale cykelruter i 1993. Vejdirektoratet udgav en Cykelguide til brug for cyklisterne og dette informationsar- Miljø- og Energiministeren holdt i år 2000 en konference bejde fortsætter, fra 2001 i samarbejde med amterne. I om bedre adgang til det åbne land med titlen “Er lovgiv- Vejdirektoratets Cykelidékatalog behandles både cyklingens ningen om offentlighedens adgang til naturen i pagt med transportmæssige og rekreative aspekter. tiden?”. Senere er udkommet en betænkning (Adgangen til naturen), der, sammen med Wilhjelmudvalgets rapport, Skov- og Naturstyrelsen har, i 1995, i Oplevelser i statsskove- omtales nærmere i på s. 17. ne. Friluftsliv på Skov- og Naturstyrelsens arealer, offentliggjort styrelsens udspil til hvordan friluftslivet kan finde sted Miljø- og Energiministeriet holdt også en konference om på statens arealer. Der lægges op til dialog med andre myn- beskyttelse af kolonihaver og sikring af adgang til disse for digheder, først og fremmest amterne og der oprettes, i over- offentligheden (Kolonihavernes fremtid). Et udvalgsarbejde ensstemmelse med den nye åbenhed, brugerråd på alle stats- førte frem til en særlig kolonihavelov samt justering af et skovdistrikter. par andre love. Før 1. november 2001 skulle ejere af koloni- haveområder tage stilling til om kolonihaverne skal være Forskningscentret for Skov & Landskab har opdateret sin varige eller ikke varige. Især arbejdet med kolonihavernes undersøgelse af befolkningens brug af skovene og har sup- bevarelse er udtryk for en mere håndfast optræden fra Mini- pleret med ny viden om rekreation i det åbne land i steriets og Folketingets side. Friluftsliv i det åbne land 1994/95. I 1999 er den opnåede viden på en meget overskuelig måde publiceret i hæftet Der savnes stadig diskussion og viden om, hvordan de for- Friluftsliv i landskabet samt en række Videnblade. skellige interesser i det åbne land, f.eks produktion og friluftsliv, kan integreres. Sundhedsaspektet i forbindelse med friluftsliv har kun været sporadisk behandlet. Interessen er dog stigende og i 1998 udsendte Forskningscentret for Skov & Landskab De grønne områder og sundheden. Søren Ventegodts Forskningscenter for livskvalitet offentliggjorde undersøgelsen Livskvalitet og naturbrug. Endelig er emnet sammenfattende behandlet i et kapitel i Grønne stæder.

I Miljø- og Energiministeriets Natur- og miljøpolitiske rede- gørelse 1999 er der et selvstændigt kapitel om friluftsliv. Overskriften for den fremtidige indsats er "Naturen tættere på borgeren". Dette udgangspunkt udmøntes f.eks. i etablering af bynære skove.

Planlæg for friluftslivet! 25 1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet

Forskning og udredning Forskningsprojekt om det åbne land Forskningscentret for Skov & Landskab har gennemført værdifulde generelle undersøgelser af brugerne og deres præ- Som en parallel til de Agenda-21 initiativer, der gennem- ferencer. Derudover består litteraturen om friluftsliv af, føres i mange byer, foreslår Karsten L. Willeberg, en hvad man kan kalde friluftspolitiske værker i form af hand- mere dialog- og handlingsorienteret planlægning i det lingsprogrammer, debatoplæg, vismandsrapporter o.l. Der åbne land. Han har arbejdet med metoder til at udar- savnes yderligere forskning på en række områder, f.eks. om bejde lokale udviklingsperspektiver og handlingsplaner sammenhængen mellem friluftsliv og sundhed. med udgangspunk i de fysiske forhold i et område. På det lokale plan er der gode muligheder for at indgå af- Planlægning for friluftslivet vil også kunne styrkes som fag- taler med landmænd om naturbeskyttelse og -forbed- lig disciplin af Ph.d. og doktordisputatser mv. ring, hvis bedriftens produktionsmuligheder inddrages. En lokal plan kan sikre sammenhæng mellem naturpla- For amternes og kommunernes landskabsmedarbejdere ner for de enkelte bedrifter og den regionale planlæg- finder der en vis efteruddannelse sted. Det foregår f.eks. i ning i et amt. Det vil ofte også være muligt at forhandle regi af ALMA (forening for amternes landskabsmedarbejde- sig frem til en ”win-win” situation om bedre adgang via re), Foreningen af Naturvejledere, Friluftsrådet, Dansk sammenhængende lokale stier. Der kan udvikles lokale Forum for Natur og Friluftsliv, Dansk Byplanlaboratorium, nicheprodukter som gårdbutikker, landboturisme mv. Forskningscentret for Skov & Landskab samt i de faglige Også lokalisering af husdyrproduktion i forhold til bebyggelse og jordfordeling bør behandles. Karsten L. Willeberg mener ikke, at lokale handlingsplaner for det åbne land skal erstatte den eksisterende planlægning, men at lokale aktionsgrupper skal arbejde aktivt med i Forskning og videncentre planlægningen af deres eget lokalområde.

“Forskningscentret Skov & Landskab” (der er en del af Ph.d. projekt ved Forskningscentret for Skov & Landskab Miljøministeriet) har fået stor betydning for planlæg- og Aalborg Universitet: Lokal planlægning og aftalebase- ningen for friluftslivet i Danmark. Forskningscentret har ret forvaltning af det åbne land ( www.countryside.dk) udgivet en lang række publikationer om friluftsliv, naturgenopretning mv. På www.fsl.dk findes en oversigt over publikationerne. "Fagdatacentret for Friluftsliv og Turisme" er placeret på Forskningscentret Skov & Landskab. Det skal indsamle organisationer. Fagområdet kunne styrkes ved at etablere oplysninger, der kan belyse samspillet mellem naturen, fælles friluftsliv-kurser som efteruddannelse i samarbejde turismen og friluftslivet. Fagdatacentret sorterer under mellem uddannelsesinstitutionerne og sektorforskningsinsti- Miljøministeriet og arbejdet styres af en følgegruppe tutterne. Også det internationale samarbejde kunne med med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Danmarks fordel styrkes både i form af egentligt internationalt Statistik, Danmarks Turistråd, Friluftsrådet, Skov- og forskningssamarbejde og i form af udveksling af planlæg- Naturstyrelsen og Det Rådgivende udvalg for ningsmedarbejdere. Planlægning og Friluftsliv samt Miljøministeriets data- koordineringsgruppe. Der er ingen tvivl om, at amternes og kommunernes plan- "Videncenter for planlægning i det åbne land" er et sam- lægning for friluftslivet ville kunne styrkes, hvis der blev sat arbejde mellem Forskningscentret for Skov & Landskab, ind med en grundig vejledningsindsats fra de statslige myn- Danmarks Jordbrugsforskning, Landbohøjskolen, digheder – inspirationen kunne hentes i det vejledningsma- Aalborg Universitet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug teriale, der er udarbejdet til brug for amternes og kommu- og Fiskeri samt Miljøministeriet. Af aktuelle projekter af nernes arbejde med kulturmiljøerne. betydning for friluftslivet kan nævnes projekter om bynære landskabsområder (forholdet mellem by og Der er behov for en fælles terminologi for planlægning for land), analyse af befolkningens adgang til bynære skove friluftsliv. Så vidt vides findes ingen udbyggede oversigter og andre naturområder samt et projekt om helhedsori- med definitioner mv. enteret planlægning i det åbne land. www.countryside.dk giver en oversigt over Videncentrets projekter.

Planlæg for friluftslivet! 26 1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet

Regional og lokal viden

I amternes og kommunernes arbejde med friluftslivet, savnes der ofte opdateret, konkret viden om friluftslivets Nykøbing-Rørvig Kommunes stiplan omfang og udbredelse. For at få et grundlag for at etablere et sammenhæn- I 1985, hvor fredningsplanlægningen blev overført fra sta- gende stisystem udarbejdede en gruppe personer i ten til amterne, foretog amterne en del undersøgelser, som 1999 et forslag til kommunen som et led i Destination blev offentliggjort i forbindelse med udarbejdelsen af fred- 21 arbejdet (Destination 21 – en mærkningsordning for ningsplanerne. Disse undersøgelser og planer er mange ste- turismedestinationer med en bæredygtig udvikling).Fire der stadig grundlaget for fredningsplanlægningen. arbejdsgrupper arbejdede med hver sit geografiske område. I processen blev der arbejdet separat med Friluftsrådets friluftsundersøgelser kortlagde og beskrev mulig- gående, cyklister og ridende. Forløb for de forskellige hederne for friluftsliv i de enkelte amter. Undersøgelserne er brugergrupper falder dog i nogle tilfælde sammen, såle- nu tildels forældede, men bruges stadig i et vist omfang som des at der f.eks. foreslås et trampespor og en ridesti ved checkliste i arbejdet med friluftsliv. De Regionale friluftsop- siden af hinanden. Arbejdsgrupperne foreslog tilsam- læg 1999 giver et nyt input til regional og lokal viden om og men 12 nye stier. I 2000 behandlede Udvalget for Teknik Friluftsrådets ønsker til planlægning for friluftslivet. og Miljø stiudvalgets rapport og vedtog at indarbejde stierne i kommuneplanen (Nykøbing-Rørvig Kommune- I mere afgrænsede sammenhænge kan borgerne bidrage til plan 2001-2012). at skaffe den nødvendige viden i en planlægningssituation. Forvaltningen skal forsøge at realisere forslaget til nye stier i løbet af 10 år (Sammenhængende stisystem Nykøbing-Rørvig Kommune). Byrådet har vedtaget, at oprettelsen af helt nye stier udelukkende skal ske på frivillig basis, da udgifter ved ekspropriation kunne blive meget stor og ikke ville kunne holdes inden for drifts- Danmarks Naturfredningsforenings budgettet. Denne beslutning kan dog betyde, at nogle kampagne for registrering af stier i stiforslag ikke kan gennemføres, hvis grundejerne er Hvalsø imod.

Agenda 21-arbejde med vandre- og cykelstier har, foruden DN-lokalkomiteen selv, engageret en bred kreds af foreninger og borgere. Projektet har krævet meget plan- Fra statslig side kunne opstilles nogle rammer for det lægning, arbejde i marken samt arkivarbejde. Mange har videngrundlag, som regionplaner og kommuneplaner bør bidraget til at registrere og dokumentere gamle stier. baseres på. Ligesom kommunerne f.eks. er forpligtet til at Dialogen med andre foreninger og borgere har tilført registrere bygninger i et fælles register, kunne man forpligte lokalkomiteen ny inspiration og energi. amter/kommuner til at foretage registreringer af landskabs- Der er som et resultat af arbejdet, blevet anlagt den før- mæssige, naturmæssige og friluftsmæssige forhold efter ste sti, idet en privat jordejer har indvilget i at stille jord nogle fælles skabeloner, så data i højere grad bliver indbyr- til rådighed for stien. Flere andre projekter er i støbeske- des sammenlignelige. en. Komiteen har udarbejdet en rapport, der opsumme- rer arbejdet. Projektet er delvist overgivet til kommunen og amtet. Komiteen vil følge op på sit arbejde med anbefalinger af, hvilke stier der skal etableres. I samarbejde med de andre foreninger og borgerne vil der blive sat aktiviteter i gang for at få flere konkrete resultater.

Planlæg for friluftslivet! 27 2 En selvstændig friluftsstrategi

Planlæg for friluftslivet! 28 2 En selvstændig friluftsstrategi

2. En selvstændig friluftsstrategi

En friluftsstrategi er en samlet, prioriteret plan for, hvordan fremtidens friluftsliv kan tilrettelægges bedst muligt. Amter og større kommuner kan have gavn af at udarbejde en strategi og vælge at opfatte friluftslivet som en helhed. Friluftslivet bliver derved et politikområde – på linie med vejplanlægning og sygehusplanlægning. Friluftsstrategien bør indeholde målsætninger. Det kan f.eks. være en politisk målsætning om, at man vil fremme befolkningens sundhed ved at give flere mulighed for at få et friluftsliv. Flere amter har vedtaget en friluftspolitik, som udgangspunkt for en mere detaljeret friluftsstrategi. En selvstændig friluftsstrategi bør formuleres bredt og omfatte alle aspekter af friluftslivet. Den vil kunne give afsæt for en offentlig debat og en større politisk forståelse for en højere prioritering af friluftslivet. En selvstændig friluftsstrategi vil også kunne få væsentlig indflydelse på, hvordan friluftslivet behandles i den sammenfattende planlægning, først og fremmest i regionplanerne.

Planlæg for friluftslivet! 29 2.1 Indholdet i en friluftsstrategi

2.1 Indholdet i en friluftsstrategi

En selvstændig friluftsstrategi kan udarbejdes på et hvilket Friluftsstrategier vil kunne medvirke til at styrke samspillet som helst tidspunkt i forhold til region- og kommuneplan- mellem kommuner, amter og statslige myndigheder (f.eks. lægningen. Selv i amter og kommuner, hvor friluftsliv Skov- og Naturstyrelsen og Forsvaret). Kommunerne bør behandles grundigt i den sammenfattende planlægning, kan inddrages i amternes arbejde med en friluftsstrategi. Det vil der være grund til at udarbejde en selvstændig friluftsstrate- styrke samspillet mellem de to planlægningsniveauer og er gi for at synliggøre og opprioritere emnet politisk. desuden hensigtsmæssigt, fordi planlægningen og realiseringen af en friluftsstrategi – specielt i byområder – involve- Udarbejdelsen af en strategi for friluftslivet vil også kunne rer kommunerne. Kommuner vil også, evt. i samarbejde give mulighed for en bedre koordinering mellem forskellige med nabokommuner, kunne få gavn af at udarbejde en selv- forvaltninger i et amt eller en kommune. Endelig vil proces- stændig friluftsstrategi. Halvdelen af amterne har udarbejdet sen give mulighed for at tænke nye tanker om friluftslivet eller vist interesse for at udarbejde en friluftsstrategi. samt at prioritere indsatsen i form af forskellige løsningsfor- slag. Friluftsrådets amtsrepræsentationer er en naturlig samar- bejdspartner i forbindelse med udarbejdelsen af en frilufts- En friluftsstrategi skal behandle flere aspekter af friluftslivet, strategi. end det er tilfældet i den sammenfattende planlægning og inddrage emner, der ikke nødvendigvis er relevante i en region- eller kommuneplansammenhæng. Det kan være aspekter af natur- og kulturpolitik, sundhedspolitik, naturforvaltning, formidling mv.

Formål: Forudsætninger: Forløb:

Sikre og forbedre eksisterende vari- Arealreservationer til bestemte akti- Lovmæssige krav

eret natur og andre arealer, der er viteter, herunder støjende eller Indhold i gældende planer relevante for friluftsliv dominerende friluftsaktiviteter Målsætningsdebat Inddrage nye arealer til friluftsliv Målsætning for forskellige område- Inddragelse af borgere og lods- typer Øge flersidig brug af arealer, der ejere ikke umiddelbart er tænkt til fri- Plan for offentlig erhvervelse af Politikernes rolle luftsliv områder (også bynære) til frilufts- Prioritering/indsatsområder Skabe adgang formål Forslag til strategi Øge sammenhængen mellem fri- Brug af forsvarets arealer luftsområder Fredede områder Offentlig høring

Etablere den nødvendige service i Planer for konkrete områder Endelig vedtagelse af strategi

form af støttepunkter, anlæg m.v. Naturgenopretningsprojekter Indarbejdelse i planer (region-,

kommune- og lokalplaner) Formidle eksisterende friluftsmulig- Etaperækkefølge heder til borgere og turister Praktisk gennemførelse (natur- Holde fremtidige muligheder åbne genopretning, anlæg af stier mv)

Planlæg for friluftslivet! 30 2.1 Indholdet i en friluftsstrategi

Tjeklister for strategiens indhold

Husk: Husk:

Offentlig transport til naturområder m.v. Feriecentre

Grønne korridorer Kulturhistoriske centre

Sti- og ruteforløb (cykle, vandre, ride) Museer

Trampestier Seværdigheder

Færdsel langs ledelinier (kyster, søer, vandløb, hegn, Naturskoler skel, nedlagte banespor m.v.) Naturbaser Luftfotos og gamle kort til at finde stier og gamle veje Sportsanlæg Nationale cykelruter Bynære rekreative områder Europæiske vandreruter Parker Rulleskøjteruter Kolonihaver Menneske- og faunapassager Badesøer Benyttelse af braklagte marker Dyreparker Spor i landskabet

Husk: Husk:

Kano- og kajakpassager i å-løb Støttepunkter

Alternative sejlmuligheder på kanaler m.v. P-pladser

Lovlig adgang til åer Hundeskove

Bådudlejning Fugletårne

Surfstrande Teltpladser

Mulige genveje over søer og fjorde Bondegårdsferie

Havnemiljøer Grillpladser

Blå Flag-stationer Naturlegepladser

Blå Flag-strande Actionskove

Planlæg for friluftslivet! 31 2.2 Målsætninger

2.2 Målsætninger

Friluftsstrategiens målsætninger kan indeholde prioriterin- I den konkrete prioritering kan man ofte finde løsninger, ger både på et overordnet og mere detaljeret niveau. På det der udmærket forener naturbeskyttelse og friluftsliv, og i en overordnede plan kan der være tale om en prioritering målsætningsdebat i forbindelse med en friluftsstrategi kan mellem naturbeskyttelse og friluftsliv, uden at det ene behø- det f.eks. føre til, at man i ét delområde vælger at vægte ver at udelukke det andet. beskyttelsesinteressen (f.eks. hensyn til truede dyre- og plantearter eller særlig værdifulde biotoper) over adgangsinteres- I Danmark er der en mangeårig tradition for at vægte sen, mens man i et andet område træffer det omvendte valg. naturbeskyttelsen højt inden for planlægningen i det åbne Endelig kan der prioriteres mellem forskellige friluftsaktivi- land. Det har været velbegrundet, fordi samfundsudviklin- teter i de enkelte områder. gen har medført et kolossalt pres på naturområderne. Spørgsmålet er, om denne vægtning til fordel for beskyttelse Det er væsentligt, at der finder en målsætningsdebat sted, er rimelig i alle tilfælde. Man kan argumentere for, at og at mulighederne for helhedsorienterede løsninger vurde- beskyttelse af naturen skal kombineres med muligheden for res både i en selvstændig friluftsstrategi og i region- og menneskelig udfoldelse, fordi kærlighed til naturen også vil kommuneplanlægningen. Debatten og dens konklusioner styrke ønsket om at bevare den. bør fremgå af de pågældende publikationer.

Indtil videre har friluftslivet (adgangsinteressen) ikke haft en Statens målsætninger vedr. planlægning for friluftslivet tilsvarende høj prioritering i de offentlige myndigheders kom til udtryk i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999. arbejde. Det er der imidlertid tilskyndelse til, idet friluftsliv Her står, at det overordnede mål er at "naturen skal tættere er nævnt i formålsparagrafferne i såvel Naturbeskyttelsesloven på borgerne", og som konkrete mål fremhæves: som i Skovloven.

Målsætning for friluftslivet i Frederiksborg Amt (Det Grønne Råd)

1. Landskabet det vigtigt, at byernes beboere sikres vandrensning m.v. skal fortsat samar- Brugen af det åbne land, skove, søer direkte adgang til det åbne land f.eks. bejdes med planlægningen af fri- m.v. til alment friluftsliv skal sikres. ved etablering af grønne kiler mellem luftstilbud. byerne med stiforløb helt ind i bycen- 2. Arealer til friluftsliv 7. Grøn og blå turisme og friluftsliv trene. Eksisterende arealer til friluftsliv skal Planlægning af grøn og blå turisme 4. Formidling sikres og flere arealer udlægges. skal koordineres med amtets beboe- Herunder skal prioriteres støttepunk- De eksisterende og fremtidige mulig- res behov for friluftsaktiviteter. ter med enkle overnatningsmulighe- heder for friluftsliv skal formidles via Herunder skal amtet tilbyde økologis- der og basis for gode naturoplevelser. naturvejledere, naturcentre, pjecer, ke ferierejser. hæfter, udstillinger, internettet m.v. 3. Adgang til "naturen"/landskabet 8. Særlige målgrupper 5. Inddragelse af lokalbefolkningen Det skal sikres at ikke-motoriserede Alle skal inspireres til – og gives Beboere og deres lokale organisatio- friluftsbrugere kan komme rundt i mulighed for at dyrke friluftslivets ner skal inddrages så tidligt som landskabet og så dybt ind i naturom- glæder. Planlægningen skal koncen- muligt i planlægningen for friluftsli- råderne, som hensyn til bevarelse af trere sig om "det almene friluftsliv", vet samt i anden planlægning, der dyre- og planteliv, tillader. dvs. aktiviteter, der ikke kræver med- har konsekvenser for friluftslivet. Infrastrukturen skal bygge på lemskab af organisationer m.v. En sammenhæng med den kollektive 6. Bæredygtighed særlig prioritering skal bæredygtige trafik, så man ikke behøver bil for at Alle aktiviteter indenfor friluftslivs- aktiviteter så som vandring, cykling, komme ud i naturen. Ligeledes skal planlægningen skal leve op til en ridning, kano og kajak og jollesejlads støjende adfærd hindres, så man i bæredygtig målsætning. Amtets have. Endvidere skal der sikres gode Nordsjælland kan finde steder, hvor Agenda 21 aktiviteter og friluftslivet adgangsforhold til naturen for handi- man kan opleve stilheden. Endelig er skal samordnes. Miljøprojekter med cappede.

Planlæg for friluftslivet! 32 2.2 Målsætninger

Fremme overkommelig og sikker adgang til naturområ- I Roskilde Amts regionplan 1997 findes nogle generelle mål- der tæt på, hvor folk bor sætninger: "Regionplanen skal pege på områder, der er af sær- Fremme etablering af naturområder (f.eks. skove og søer) lig betydning for lokalbefolkningens friluftsliv, samt områder, bl.a. i bynære områder der har særlige forudsætninger for en udvikling af turismen". Prioritere friluftsliv højt i forbindelse med ændret areal- Endvidere nævnes i planen, at "byboernes friluftsmuligheder anvendelse, f.eks. ved byudvikling, naturgenopretning, skal udbygges". kulturmiljø og etablering af grønne arealnetværk Udbygge formidling – særligt til børn og unge – bl.a. I Frederiksborg Amt har Det Grønne Råd udarbejdet et oplæg som led i miljøundervisning. Naturvejlederordningen til en friluftsstrategi (se s. 32), der indeholder mere detaljerede skal ligeledes udvikles, udvides og koordineres med andre målsætninger opstillet i otte punkter. Oplægget er senere taget lignende ordninger. til efterretning af Teknisk Udvalg og målsætningerne er også kommet til udtryk i udvalgets udmelding til pressen/befolk- Amternes målsætninger for friluftslivet bør – foruden i en ningen og er nu med i amtets forslag til regionplan 2001 selvstændig friluftsstrategi – være en del af regionplanerne. (www.fa.dk/regionplanlægning). Processen beskrives på s. 86.

Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik i Københavns Amt

Frilufts- og naturbeskyttelsespolitik for Bevare naturens mangfoldighed som ridning og mountainbiking og en Københavns Amt er udarbejdet i forbin- både dyrearter og forskellige naturty- vurdering af behovet for sådanne udfoldelse med Regionplan 2001. Det konsta- per delsesmuligheder. Amtet vil også, i sam- teres indledningsvis, at halvdelen af Bedre adgangen til/langs med kysten arbejde med kommunerne og Skov- og amtet er by. Udfordringen i amtets Fokusere på strande og strandparker Naturstyrelsen, søge at etablere flere natur- og friluftspolitik er at planlægge Sikre grønne områder samt forbedre enkle faciliteter for friluftslivet. og bevare naturværdierne i forhold til disse Der skal foretages en mere målrettet byudviklingen, og med respekt for den Etablere flere skove og vådområder planlægning af det åbne land, herunder private ejendomsret at varetage hoved- Bygge cykel- og gangstier især langs skovrejsning. Oplevelsesmuligheder for stadsbefolkningens store interesse i at kyster og diger friluftslivet bør derfor fremover blive en færdes i og opleve naturområderne og Bevare spændende såvel som sårbare integreret del af planlægningen. De det åbne land. Der skal tilbydes et sam- kulturmiljøer turistmæssige interesser skal holdes for menhængende udbud af natur- og fri- Amtet vil især arbejde med bedre øje i forbindelse med den fremtidige luftsoplevelser, både indenfor naturom- adgangsforhold til det daglige bynære rekreative planlægning. Der er også et råderne og i produktionslandskabet og friluftslandskab som til udflugtsområ- stort publikumspres for rekreativ udnyt- de menneskeskabte friluftsområder så- der for hele storbyens befolkning. Amtet telse af kyststrækninger og de ferske som Hedeland, Strandparken og Vest- vil støtte anlæg af rekreative natur- og vande, og i den forbindelse vil amtet amager. cykelstier og aktivt indgå i koordinerin- fremme dialogen ved at nedsætte et gen af regionale og nationale stiruter i antal "blå råd". Amtet vil derfor udarbej- Amtet vil: samarbejde med kommuner, naboamter de områdeplaner for den rekreative Fremme adgang til natur- og frilufts- og andre lande. Der skal ske en kortlæg- anvendelse af områder som Mølleåsy- aktiviteter ning af rekreative stier i det åbne land stemet, Øresundskysten og kysten ved Øge udbud af forskelligartede natur- og udarbejdes en plan for udbygning. Sydamager. og friluftsaktiviteter for at sikre et Sammenhængen i det eksisterende sti- Der har tidligere været udarbejdet rigt og varieret tilbud spredt i amtet net skal ske ved enkelte nyanlæg og områdeplaner for naturbeskyttelse, men Bedre befolkningens kendskab til og genåbning af nedlagte stier. ved nye områdeplaner skal friluftslivet udnyttelse af amtets naturværdier Amtet vil også, med inddragelse af lods- inddrages på lige fod med andre sektor- samt formidling af kulturmiljøet ejere, undersøge om der kan etableres interesser. Skabe sammenhæng i natur- og fri- nye "spor i landskabet" i forbindelse Endelig vil amtet fremme formidling af luftsaktiviteterne i amtet og i nært med eksisterende vandløb og levende natur- og friluftsoplevelser. samarbejde med naboamter med en hegn. Der skal endvidere ske en kort- (Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik i aktiv koordinering fra amtets side lægning af det uorganiserede friluftsliv Københavns Amt)

Planlæg for friluftslivet! 33 2.2 Målsætninger

I kommuneplanerne bør statens og amternes udmeldinger følges op, f.eks. ved at prioritere den rekreative planlægning i og nær ved byerne højt. Det er derfor en oplagt målsæt- ning for kommunerne, at "sikre de nødvendige og bedst egnede land- og vandarealer til nærrekreation og alsidigt friluftsliv og bevare naturen selv i tætte bysamfund – sikre en let tilgængelighed til rekreative arealer". Nærrekreation – friluftsliv og fysisk planlægning i Norden

Det er også vigtigt, at kommunerne giver bedre muligheder for at komme ud til eksisterende bynære skove, samtidig med at der etableres nye. På Finansloven for 2001 blev der bevilget ekstra penge til "rejsning af bynær skov med ube- grænset offentlig adgang".

Mere end to tredjedele af kommunerne ejer selv skovarealer. Omkring hver femte kommune har planer om at rejse mere skov. Det sker først og fremmest for at give borgerne bedre rekreative muligheder tæt på byerne. Kommunerne mener, at penge er det største problem i forbindelse med rejsning af ny skov, men pladsproblemer er af mindre betydning. Skov- rejsning i kommunerne – en spørgeskemaundersøgelse

Se også omtalen af Vestskoven (s. 41) og nye skove omkring Odense (s. 14).

Planlæg for friluftslivet! 34 Planlæg for friluftslivet! 35

2.3 Grønne byer

En stor del af befolkningen bor i de tætte byområder, hvor det i høj grad er kommunernes ansvar at sikre gode friluftsmuligheder. Dette gælder specielt for de mange borgere, der er afhængige af friluftsmuligheder tæt på boligen, f.eks. bevægelseshæmmede, handicappede samt ikke mindst bør- nene. De mange idrætsforeninger gør ofte en stor indsats for at sikre mulighederne for de organiserede friluftsaktivite- Folkeparker ter. Derimod er varetagelsen af naturoplevelser og det uorganiserede friluftsliv mere begrænset i byområderne, og borgernes muligheder dermed også færre. For børnene betyder I "Folkets Park" på Nørrebro i København ønskede et dette et dårligere kendskab til og forståelse for naturen og politisk flertal at opføre et etagebyggeri i dette i forvej- færre muligheder – noget der både kan få betydning for en meget tæt bebyggede byområde. Folkets Park, der deres senere friluftsaktiviteter og for forståelsen af de økolo- kun er nogle få tusinde kvadratmeter, har en speciel hi- giske sammenhænge. storie, idet det er lokale borgere og ikke kommunens parkafdeling, der har plantet træer og buske. Efter et Naturen i byen giver hverdagsoplevelser og er således af stor hårdt lokalt pres også fra Bydelsrådet, opgav kommu- betydning både i de bolignære friarealer, i parkerne, koloni- nen byggeplanerne og står nu overfor et erstatnings- haverne osv. Der skal være mulighed for naturoplevelser krav fra bygherren. Bevaringen af Folkets Park er en del (vand, planter, blomster, dyreliv, "wilderness"), og der skal af en politisk pakkeløsning. Aftalen medfører, at et være mulighed for at kunne bruge naturen (fiskeri, bær- andet grønt område på Nørrebro "Have på en nat" plukning, ophold og leg, dyrkning mv.). Skoven og de (etableret af Økologiske Igangsættere) nedlægges til andre bynære friluftsarealer bliver en lidt mere sjælden ople- fordel for et etagebyggeri. velse.

Det kan være svært at sikre befolkningen disse muligheder i Parker nærområdet. Arealkonkurrencen i byerne er hård. En bevidst planlægning og prioritering af de grønne områder Parkerne er under stærkt pres for at stille arealer til rådighed bliver derfor nødvendig, og det kan være en god idé for en for andre byformål. Et nyere eksempel fra København er kommune at beskrive byens "grønne plan" som et særskilt udvidelsen af Statens Museum for Kunst i Østre Anlæg. Det tema i kommuneplanen. meget dominerende byggeri på bagsiden af det gamle museum medførte, at den eneste kælkebakke i miles omkreds forsvandt.

En "grøn plan" kan f.eks. indeholde: Behovet for parker er selvfølgelig især stort i tætte byer. Men også i kommuner domineret af haveboliger er der et behov for bydelsparker. Vurdering af friluftsmulighederne i de enkelte bydele, herunder med speciel fokus på de svage grupper Nedskæringer i vedligeholdelsesbudgetterne har mange ste- (ældre, gangbesværede, handicappede, børn, pensio- der haft den virkning, at en del af byernes parker ikke bliver nister mv.) passet så intensivt og ensartet som tidligere. Det kan både Forslag til udbygning og forbedring af de grønne give fordele og ulemper. Mange kommuner har været områder, herunder hvordan de kan medvirke til en tvunget til at overveje "plejeniveauet". Det har betydet bæredygtig udvikling, fremme biologisk mangfoldig- udvikling i retning af et mere vildt udseende og mere hed samt oplevelsesmuligheder for borgerne "ukrudt". Det sidste fremmes også af, at sprøjtning med

Sikring af gode adgangsmuligheder både lokalt og til giftstoffer er ved at ophøre i parkerne. Et eksempel herpå er større naturområder. Dette indebærer også bænke Østre Anlæg i København, hvor man er ophørt med at med passende mellemrum – en "forudsætning" for sprøjte parken, således at man nu kan plukke perikum til 20-30% af befolkningen sin kryddersnaps.

Sikring og synliggørelse af byens kultur- og naturspor (åer, søer, diger, hegn, parker, fortidsminder, historiske haver mv.)

Planlæg for friluftslivet! 37 2.3 Grønne byer

Valbyparken i København

Valbyparken er et eksempel på en omfattende fornyelse af en park. Temahaverne, nye naturlegepladser, frøpar- ken med de vilde blomster, nye vådområder osv. har skabt større oplevelsesmuligheder, større biodiversitet, flere plante- og dyrearter og større arkitektonisk kvalitet. Samtidig har information og arrangementer betydet, at folk har fået kendskab til parken og lyst til at komme.

Kolonihaver

Alt for ofte ligger parkerne ubrugte hen, bortset fra hunde- Kolonihaver er eksempler på private friarealer, der foruden luftere og kondiløbere. Der er brug for mere indhold og at gavne brugerne også kan give mange andre mennesker en kvalitet, og borgerinddragelse kan være en god idé i forbin- oplevelse, hvis ellers kolonihaveområderne er åbne for of- delse med fornyelse. Information om parkerne med beskri- fentlig adgang. Kolonihaverne har været i konstant tilbage- velse af plante- og dyreliv, brugsmuligheder og arrangemen- gang siden Anden Verdenskrig, men der findes dog nu ca. ter kan ligeledes medvirke til at borgerne får øjnene op for 62.000 kolonihaver fordelt på mere end 1.000 foreninger. de muligheder, parkerne giver i hverdagen. Halvdelen af haverne ligger i Hovedstadsregionen. For ca. 20 år siden blev kolonihaverne i højere grad integreret i Man kan hente yderligere inspiration i den velillustrerede kommune- og regionplanerne. Heri lå bl.a. en erkendelse af, debatbog om grønne byrum: Grønne stæder. at kolonihaverne havde en stor betydning for mange byboe- res fysiske og mentale levevilkår.

Der har dog været upopulære nedlæggelser af kolonihaver i de sidste 10-20 år. Det fik i år 2000 daværende Miljø- og energiminister Svend Auken til at tage et initiativ til at beskytte kolonihaverne bedre. Der blev afholdt en koloniha- vekonference, der via et efterfølgende udvalgsarbejde er mundet ud i en kolonihavelov. Kolonihaveloven pålagde eje- ren af et kolonihaveområde, inden 1. november 2001, at tage stilling til, om kolonihaverne skal være varige eller ikke varige (54.000 endte med at blive varige). Varige kolonihaver er i høj grad beskyttet mod nedlæggelse. Hvis varige kolonihaver undtagelsesvis alligevel skal nedlægges skal der stilles erstatningshaver til rådighed (Kolonihavernes fremtid og www.kolonihaveudvalget.dk).

Kolonihaveområder med offentlig adgang

Haveforeningen Firskovvej ved Lyngby er et eksempel på et åbent kolonihaveområde. Her går Ermelundsstien langs med en række kolonihavehuse, og man kan vinke ind til beboerne og slå en sludder af med dem.

Planlæg for friluftslivet! 38 2.3 Grønne byer

Som supplement til egentlige kolonihaver kan det være en Pipers Park god ide at anlægge små bolignære nyttehaveområder. Dette i Lyngby-Tårbæk Kommune kan skabe liv og indhold i eksisterende grønne friarealer både til glæde for brugeren og tilskueren. Et eksempel på et lille bolignært nyttehaveområde er Pipers Park i Lyngby nord for København. Her er en lille Idrætsanlæg lokalpark blev suppleret med nogle nyttehaver til de omkringboende. Dette har tilført parken indhold og Idrætsanlæg er ofte lukkede grønne arealer, som man må gå noget at se på, både blomster og urter og uden drifts- udenom, i stedet for at gå igennem, som i en park. udgifter for kommunen. Privatisering kan betyde, at idrætsanlæggene bliver endnu mere lukkede, og kun må bruges af bestemte klubber. Hvis man vil sikre adgang kan dette ske i forbindelse med kom- muneplanlægningen.

Til gengæld for en bedre beskyttelse af haveforeningerne Idrætsarealerne kunne af lokale beboere benyttes til drage- skal der være bedre adgang til kolonihaveområderne for flyvning og meget andet, og deres udformning bør give flere offentligheden og haveforeningerne bør tilbyde de besøgen- rekreative kvaliteter f.eks. for at gøre dem mere spændende de bedre information, f.eks. et opslag ved indgangen, hvor til en spadseretur. der fortælles om stedet og dets regler. Det er ikke længere acceptabelt at holde lågen låst. I forbindelse med planlæg- Det er også altid sjovt at se på idrætsaktiviteterne, og ning af nye kolonihaveområder, kan de i højere grad inte- opholdsmuligheder og måske en småbørnslegeplads i for- greres i offentlige parkområder. Man kan hente inspiration bindelse med idrætsanlæg kan derfor være en god idé. om kolonihaver i bogen Kolonihaveguide. København og Omegn der beskriver hvordan man kan cykle ud til spæn- dende kolonihaver. 2.3 Grønne byer

Andre offentlige områder

I byområderne findes mange tekniske anlæg, som er nød- Veje og parkeringspladser kan udformes som grønne korri- vendige for byens drift. Forsinkelsesbassiner og afledning af dorer og grønne rum. Eksempler på dette er parkeringsplad- regnvand kan udføres meget naturpræget som søer og åer til sen ved Zoologisk museum i København og Næstved syge- gavn for både frilufts- og plante- og dyreliv. Ofte kan sådan- hus, hvor afledningen af regnvand sker gennem græsarme- ne arealer fremtræde som egentlige parkanlæg og kan være ring og dermed også bidrager til grundvandsopbygningen. af stor lokal betydning, hvor der mangler grønne områder. Skoler, institutioner og plejehjem rummer ofte muligheder Vandforsyningen ejer ofte store grønne indhegnede områ- for leg, sport og ophold. Arealerne er imidlertid ofte ind- der, som ligeledes kan planlægges som grønne, tilgængelige hegnede og aflåste, men kunne være et fint supplement til områder. byens øvrige grønne områder. Skolernes boldbaner kunne anvendes af de omkringboende, plejehjemmenes fine blom- sterhaver kunne være offentlige og dermed skabe mere liv og samspil for beboerne. De store børneinstitutioner har jo oftest fortrinlige legepladser, der udenfor åbningstiden kunne benyttes af børn i området.

Byens grønne steder – grønne glæder.

Friluftsrådet har lanceret kampagnen "Byens grønne steder – grønne glæder", der med tildeling af "Byens grønne Blad" præmierer særligt gode, bynære rekreative områ- der, der er åbne for alle. Mellem bykernen og Limfjorden i Aalborg ligger Østerådalen, hvor stinettet kæder byen sammen med et dejligt genskabt naturområde. Dette område har fået Friluftsrådets "Grønne Blad" , bl.a. fordi der er skabt nye friluftsmuligheder for beboerne. Medio 2001 var der i alt 45 "Grønne glæder" på Dan- markskortet. (www.byens-groenne-steder.dk)

Argumenter for en grøn by:

Grønne områder er en del af vores kulturarv

Grønne områder modvirker stress

Grønne områder giver bedre sundhed

Grønne områder er pengene værd

Grønne områder renser luften

Grønne områder giver bedre klima

Grønne områder giver rent vand

Grønne områder fremmer dyrelivet

Grønne områder til grønt affald

Grønne områder giver forståelse for naturen Fra Ægte grønt. 10 argumenter for en grøn by 2.3 Grønne byer

Bolignære friarealer

Boligområdernes friarealer er der mange steder ikke gjort så meget ud af. Der kan skaffes nyt liv i gamle anlæg ved at inddrage dele af store græsarealer til f.eks. dyrkningshaver for beboerne. Disse bør så vidt muligt være åbne for offentligheden. Måske kunne man arbejde på flere fronter med bymenneskers mulighed for at dyrke lidt jord. Enghave Plads (foto s. 40) i København med minihaver er ét eksempel. "Begrønning", hvor de mest bolignære områder forbedres af beboerne selv, kunne også være en hensigtsmæssig fremgangsmåde.

Bynær natur

Ud over de grønne områder i selve byerne, er der brug for adgang til forskellige naturområder mv. Der er ligeledes brug for gode adgangsmuligheder. Boligområder skal endvidere planlægges, så der skabes adgang fra by til land.

Tilgængeligheden til naturområder/rekreative landskaber er afgørende for, hvor meget de bliver anvendt. Særlig ved byranden, der ofte omkranses af produktionsarealer, bør der fokuseres på bedre adgangsforhold. Af mange forskellige grunde bl.a. miljømæssige, vil det derfor være en god idé at planlægge byranden, således at man til fods og på cykel m.v. uden hindringer kan komme fra byen ud i oplevelsesrige landskaber og gerne retur ad en anden rute. Foruden skove og andre rekreative arealer kan landbrugslandskabet også have rekreative kvaliteter.

Bynær skovrejsning er et af de bedste redskaber til at forbedre bybefolkningens rekreative muligheder.

Vestskoven

Et visionært statsligt skovprojekt med skovrider Laumann Jørgensen som drivende kraft blev påbegyndt 1967 vest for København omfattende ca. 1400 ha. Inspirationen var, at der var gamle skove i Nordsjælland, ny byudvikling syd og vest for København, men ingen skov. Resultatet ses nu i form af velvoksne træer tæt på mange menneskers boliger. Skoven indeholder også kunstige bjerge bygget af affald fra nedrevne huse, græssende skotsk højlandskvæg og andre attraktioner.

Planlæg for friluftslivet! 41

2.4 Det åbne land

I forbindelse med planlægningen for friluftslivet kan der Gennem en bevidst planlægning kan mennesker ledes væk udpeges oplevelsesrige landskaber. Undersøgelser viser, at fra de mest sårbare naturområder, så naturen ikke ødelæg- befolkningen værdsætter traditionelle romantiske landska- ges. Det har vist sig, at mennesker stort set altid følger veje ber, og at adgangen til især skov og strand betyder meget og stier, så en kombination af stianlæg og information, er (Friluftsliv i landskabet). Særligt attraktive er områder, hvor mulige værktøjer i planlægningen. landskabstyper mødes, så som skov/mark, hav/strand osv. Naturrådet er positivt indstillet overfor en øget adgang til Via arealplanlægning kan man bl.a. sikre de større uforstyr- den danske natur og det danske landskab. Rådets formand rede landskaber, hvor stilheden kan opleves, inden det bliver Peder Agger udtalte bl.a. på Friluftsrådets generalforsamling for sent at afværge larmende aktiviteter. Endvidere kan man i år 2000: ved udlæg af friluftsarealer forebygge konflikter mellem friluftsfolk og beboere samt mellem friluftsfolk indbyrdes. "Man kan uden større betænkelighed fra et naturbeskyt- telsesmæssigt synspunkt øge adgangen i de forstligt Flersidig arealanvendelse giver gode muligheder for at sikre, drevne skove og i landbrugslandet. Især i landbrugslandet at friluftsliv kombineres med f.eks. naturbeskyttelse og for- vil evt. skader af øget adgang være ubetydelige i forhold ureningsbekæmpelse. Ofte kræver sådanne projekter at stat, til, hvad sprøjtegifte, eutrofiering og trafik betyder for amt og kommune koordinerer deres indsats. flora og fauna".

Sikring af arealer og det at skaffe adgang hertil er ofte to sider af samme sag. Et konkret eksempel er bevaring af sammenhængende arealer på nedlagte jernbaner, som i flere tilfælde har sikret gode grønne forbindelser for gående, cyklende m.v.

Sammenhængende landskabsplanlægning med flersidig arealanvendelse:

Haderslev-Vojens Tunneldal i Sønder- Et af formålene er at få renset vandet i På Haderslev Dam foregår flere frilufts- jyllands Amt ligger øst-vest mellem Årø Haderslev Dam, og midlerne skulle aktiviteter så som lystfiskeri, rosport, og Vojens og er ca. 25 km lang med være at rense vandet opstrøms ved sejlsport og kanoudlejning. To intervi- vandområderne Haderslev Fjord, udlæg af større vådområder. Man har ewundersøgelser af henholdsvis bruge- Haderslev Dam, Hindemade (ny sø) og dermed fået genskabt Hindemade, der re og beboere vedr. bæredygtig turisme Tørring Å. Skov- og Naturstyrelsen har består af 2 søområder på ialt 47 ha og i tunneldalen, viser at turisterne er anvendt naturforvaltningsmidler inden 18 ha våde enge med afgræsning. Der glade for det rene miljø, naturen, fred for dette område til en lang række for- er etableret et godt samarbejde med og ro samt børnevenlige strande, mens anstaltninger: jægerne, som har lavet en fælles for- beboerne værdsætter denne form for Omlægning til naturskov valtning af jagten. turisme, hvor naturen ikke ødelægges.

Skabelse af nye vådområder Endvidere har Haderslev Kommune De vil også gerne til en vis grad bidrage hertil ved ikke at sprøjte marker m.v. Sikring af kulturmiljøet lavet mange aftaler med landmænd om naturplejeplaner, og landmændene (Bæredygtig turisme i Haderslev-Vojens Skovrejsning har også været positive overfor etable- Tunneldal; Naturforvaltning gennem 10 Forbedring af friluftslivet ved anlæg ring af trampestier, men har dog år; Naturplejeplaner for landbrugsejen- af parkeringspladser, stier og telt- betinget, at stier og spor lukker, hvis domme; Tunneldalstierne) pladser, naturlegepladser, rasteplad- folk ikke opfører sig ordentligt! ser, naturskole. Stierne er koblet sammen med den historiske Geheimerådens Sti.

Planlæg for friluftslivet! 43 2.4 Det åbne land

Tjekliste – planlægning for adgang

Færdselsveje Arealplanlægning

I regionplaner/kommuneplaner/lokalplaner kan man Kortlægning af eksisterende arealer med potentiale til bl.a. medtage færdselsårer for: friluftsliv

Vandrere Udlæg af nye arealer til friluftsliv

Cyklister Styring af arealanvendelse via regionplan, kommune-

Ridende plan og lokalplan

Rulleskøjteløbere Analyse af flersidig arealanvendelser, så friluftslivet fremmes mest muligt Sejlere/roere Der bør særlig tænkes på stiforbindelser fra byerne/ferie- områderne til nærliggende rekreative arealer og udflugtsområder.

Særlige tiltag

Ud over ovennævnte værktøjer kan myndigheder og Fjerne forhindringer organisationer tage initiativer, der fremmer offentlig- for adgang hedens adgang til naturen bl.a. ved at: Etablere spor i landskabet (adgang langs private marker m.v.) Befolkningen har via Naturbeskyttelsesloven m.v. i vid udstrækning adgang til natur- og kulturlandskaberne. Starte Agenda 21 aktiviteter Det er bl.a. myndighedernes rolle at sørge for at lovene Muliggøre/lovliggøre sejlads på søer, fjorde, åer, vand- overholdes og at adgang sikres i henhold til lovenes løb, kanaler m.v. intentioner. Man kan eksempelvis:

Tjekke forbudsskiltene på private veje

Tjekke adgang til private skove

Tjekke adgang til og langs med kyster

Genoprette nedlagte stier til kirke, skole, kro, skov, sø, strand m.v. Formidling Mindske barriereeffekter ved eksisterende og nye veje, baner m.v. Ofte kan man øge adgangen til naturen uden fysiske til- Sikre stianlæg i nye boligområder og fjerne forhin- tag, blot ved at oplyse om eksisterende muligheder, dringer i gamle gerne i samarbejde med lodsejerne. Det er en forudsæt- Gøre sommerhusområder og kolonihaveområder ning, at adgangsvejene vedligeholdes. Derfor er myndig- mere tilgængelige hedernes naturformidling og udgivelse af friluftskort og foldere meget vigtigt. Endvidere kan man f.eks. flytte kanosejlads fra belastede områder til andre vandløb, kanaler og søer ved at oplyse om disse muligheder.

Planlæg for friluftslivet! 44 2.4 Det åbne land

Drastrup, Vejrumbro og Fejø Adgang til naturen/landskabet

I Nordjylland findes et eksempel på et projekt ved En model for naturbeskyttelse og adgang blev lanceret Drastrup Skov, hvor etablering af en sti op til en udsigts- af Det grønne Råd i Frederiksborg Amt i forbindelse høj har fået priserne på husene i nærheden til at stige. med udarbejdelse af oplæg om en friluftsstrategi. Målet Det fremgår da også af mange husannoncer at belig- er en bevidst balance mellem adgang og bevarelse af genhed op til skov, strand og rekreative arealer er noget følsom natur. I praksis vil der være en lang række mel- man kan sælge huse på. Lidt længere nede på den jyske lemformer, f.eks. mellem de tre typer af stier. Med "as- halvø har en borgerforening ved Vejrumbro lavet deres faltsti" menes her trafikstier og med "grusstier" tænkes egen natursti op til omegnens højeste punkt, Kongens på mere ydmyge stier, der ikke går direkte mellem byer Bakke med et lille tilskud på 10.000 kr fra Tjele Kommu- og andre mål. Trampestier er nærmest usynlige i land- ne. Stien er blot 300 m lang, men gør de nærliggende skabet, og der er kun adgang til fods (evt. hest), og evt. boligområder meget mere spændende at bo i. På Fejø kun frem til udsigtspunkter (kilebesøg). Overnatnings- findes et andet eksempel på, at en sommerhusgrund- mulighederne kan planlægges i hele spektret fra hotel- ejerforening selv har lavet en sti langs kysten af stor ler til primitive teltpladser, men kun bilfrie teltpladser betydning for alle, der kommer i området. placeres tættest på følsom natur.

Trampesti Grussti Følsom natur

Asfaltsti

At opleve naturen med alle sanser:

"Er landskabets tilgængelighed lav, indskrænkes mulighederne for en fuldstændig inddragelse af alle sanser i oplevelsen og forståelsen af landskabet. Er der derimod gode muligheder for at færdes i landskabet, åbnes hele sansningens spektrum af muligheder for landskabsoplevelsen. Det æstetiske potentiale udvides til det yderste." (Landbrug og landskabsæstetik)

Planlæg for friluftslivet! 45 2.4 Det åbne land

Rekreative stier og ruter

Man kan planlægge særlig gode adgangsforhold for de Cyklisters, vandreres og ridendes behov for anlæg er vidt miljø- og naturvenlige færdselsarter i form af rekreative forskellige. Derfor bør man som udgangspunkt anlægge rutenet for cyklister, vandrende og ridende. Ruterne har stor separate rutenet. I praksis kan tracéerne dog godt på del- betydning for befolkningens adgang til det åbne land, og de strækninger følges ad parallelt, og i visse tilfælde være fælles. kan også være en oplevelse i sig selv. En dårlig kombination er dog grusstier for cyklister, hvor ridning er tilladt. Et godt eksempel på en løsning af dette Det er vigtigt, at der skabes gode adgangsforhold for alle problem er Naturstien Horsens-Silkeborg, hvor stiforløbet for målgrupper, og oplyses om gældende adgangsregler. Dette cyklister er blevet asfalteret, og samtidig med at der er et kan f.eks. ske gennem at opsætte informationstavler på sær- bredt spor af grus/græs ved siden af til ridende. ligt problematiske steder. Tavlerne skal indeholde information om adgangsregler skrevet i et letforståeligt sprog. For friluftslivet er kortlægning af stier og andre adgangsmu- Derved styrkes friluftsbrugerens stilling over for lodsejeren. ligheder af stor betydning. Ved produktion af nye digitale kort er der tendens til at fjerne mindre stier, hvilket er uhel- Generelt kan gode adgangsforhold til naturen nær boligom- digt for friluftslivet. Planlæggerne bør være opmærksomme råder betyde meget for beboerne. på sådanne forhold og i givet fald benytte gamle kort suppleret med luftfotos til at finde stier, nedlagte jernbaner Det er endvidere meget vigtigt, at man sørger for vedlige- m.v. holdelse af rutenettet. Det gælder især skiltning og belæg- ning. Da flere afdelinger i amterne samt ofte også kommuner er indblandet i etablering, formidling og vedligeholdelse, er aftaler om ansvarsfordeling ofte nødvendige.

Eksempler på amternes planlægning af regionale rutenet

Ribe Amt kom først med at skilte et m.h.t. belægning og skiltning. Amtet I Københavns Amt er hovedstinettet regionalt cykelrutenet. Amtet har ligele- laver desuden "naturstier", som primært temmelig udbygget. des lavet spændende vandreruter – med er tiltænkt vandrere. Frederiskborg Amt var det første amt, tilhørende teltpladser – gennem Holme I Vestsjællands Amt findes 280 km af- der lavede en regional rekreativ stiplan. og Varde Ådale. mærkede cykelruter og regionplanen På et tidspunkt svandt bevillingerne I Bornholms Amt er der et udmærket omtaler et planlagt regionalt stinet på voldsomt ind, men nu er planen atter net af skiltede cykelruter, hvoraf flere er 700 km. Landskabskontoret tager sig af genoplivet og indgår i den ny region- bilfrie, idet de forløber på nedlagte jern- rekreative regionale ruter, mens vejkon- plan. baner og redningsstier. Der er en god toret har overtaget ansvaret for de Efter at regionplanlægningen i Hoved- vandrerute øen rundt langs kysten. nationale cykelruter. stadsområdet i efteråret 2000 er over- I Roskilde Amt findes trafikstier langs I Københavns Kommune planlægges et taget af Hovedstadens Udviklings Råd vejene, der over kortere afstande indgår net af 100 km grønne cykelruter, der (HUR) vil det være oplagt at se på mu- som led i det rekreative stinet. skal have forbindelse til de regionale lighederne for at opgradere cykelforbin- Storstrøms Amt er der udarbejdet en cykelstier i Københavns Amt og give delserne i hele Hovedstaden, herunder særlig stiplan (1998 – 2002), der senere storbybefolkningen bedre muligheder også mulighederne for en bedre sam- er sat ind i regionplanen. De cykelstier, for at komme ud i naturen. menhæng med den kollektive trafik. amtet anlægger er af høj standard

Planlæg for friluftslivet! 46 Til fods Gendarmstien i Sønderjylland Danmarks 7000 km kystlinie udgør det største potentiale for et oplevelsesrigt friluftsliv, bl.a. for vandrere. I en rap- Gendarmstien forløber fra Padborg til Kegnæs på Als og port fra Dansk Vandrelaug (Håndbog i planlægning for er en historisk "krigssti", hvorfra grænsegendarmer vandrere) sammenlignes kystvandring med vandring i fjeld- bevogtede grænsen og kontrollerede skibsfarten langs områderne i Norge og Sverige. kysten. Stien forløber selvsagt tæt på kysten, og er pri- mært for folk til fods. Længden fra Padborg til Hørup- Der er almindeligvis adgang til såvel offentlige som private hav er 72 km. Gendarmstien er nærmere beskrevet i en strande og offentlig adgang må ikke forhindres eller vanske- folderserie udgivet af Sønderjyllands Amt. liggøres (Naturbeskyttelsesloven). Hertil kommer Planlovens kystbestemmelser om, at offentlig adgang til kysten skal sikres og udbygges.

En moderne form for vandreturisme, der henvender sig til I Danmark er der utallige andre muligheder for at vandre. et bredere publikum, ligger lige for. Amterne kan spille en Skov- og Naturstyrelsen har afmærket en lang række ture i positiv rolle ved at planlægge støttepunkter (hytter og telt- statsskovene og udgiver gratis foldere herom. Også for pri- pladser) og andre faciliteter for vandrerne, herunder facilite- vate skove er der udgivet en del turfoldere. I kulturlandska- ter, der også kan benyttes af sejlende. Det er også vigtigt at bet er der ligeledes afmærkede "spor" med tilhørende folde- forbinde kystområderne med vandreruter langs åer og søer re i samarbejde mellem Landbrugsrådet og Friluftsrådet inde i landet. Derved kan der skabes længere forløb, som m.fl. (www.spor.dk). Projektet er interessant, fordi der er kan bruges til både udflugt og nærrekreation. lavet aftaler om adgang til private ejendomme uden betaling.

Oksevejen/Hærvejen m.v. Med hensyn til længere vandreruter er især Jylland velforsy- net. Hærvejen er rygraden med tilstødende ruter gennem ådalene. Ruten gennem Holme og Varde ådale fra Bække til Den længste afmærkede vandrerute i Danmark, Hær- Blåvandshuk og Trækstien langs Gudenåen bruges af van- vejsruten, som mellem Viborg og Padborg smyger sig drefolk, der vil have gode naturoplevelser. I sommeren 2000 om oldtidshøje, runesten og andre historiske minder. åbnede Fjernvandrevej E6 over Sjælland mellem Korsør og Ruten er i alt på 264 km, og har nogle steder fælles for- København på initiativ af Dansk Vandrelaug. Der er tale løb med cykelruten. Dette forløb har været et samar- om en del af en europæisk rute fra Grækenland til Finland. bejde mellem 5 amter. Man ved ikke, hvor mange der I forbindelse med etablering heraf, har det været et pro- bruger ruten, men nu er tilbudet der i hvert fald. Der blem, at DSB havde nedlagt flere overgange over jernbanen, er anlagt adskillige teltpladser langs ruten. så vandrevejen blev forlænget. (Fjernvandrevej E6, Sjælland)

Planlæg for friluftslivet! 47 2.4 Det åbne land

På cykel Stillinge Strand Der findes i dag godt 10.000 km afmærkede cykelruter i Danmark fordelt på nationale ruter (3.366 km), regionale En flot gammel cykelsti med høje allétræer forbinder ruter (5.509 km) og lokale ruter (1.233 km). Se i Cykel- Stillinge Strand med Kirke Stillinge (sti helt til Slagelse) i Guide 2001. Begreberne er nærmere defineret i Vejregler for Vestsjælland. Dette er et klassisk eksempel på, at man vejvisning på cykel- og vandreruter, der er et essentielt værk- har tænkt på byboernes adgangsmuligheder til stran- tøj for planlægning og afmærkning af sådanne ruter. De den på cykel. nationale cykelruter og cykelferie er blevet en naturlig del af Danmarks Turistråds og Vejdirektoratets markedsføring af Danmark. Det nationale cykelrutenet administreres af amterne i fællesskab. Der er ikke foretaget ret mange juste- fikale og rekreative planlægning. Den statslige udmelding til ringer og forbedringer siden dets etablering i 1993. Den regionplanrevision 2001 anbefaler amterne at fremme den regionale markedsføring af cykelferie og rekreativ cykling rekreative stiplanlægning. kan med fordel udbygges og koordineres med amternes tra- Der er ikke forsket så meget herhjemme i cykelturismens økonomiske betydning, men man kan få et internationalt overblik over forskningsstadiet i rapporten: The Market for Nordkyststien Cycle Tourism. Heri indgår også hovedresultaterne fra Danmarks Turistråds såkaldte TØBBE-analyser (interviews Gennem Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage i Nordsjæl- af forskellige turistgrupper). land har man altid kunnet cykle og være fri for biler, idet der trods diverse planforslag aldrig blev lavet en vej Cyklen er et velegnet transportmiddel, såvel til ferie som til mellem Tisvildeleje og Liseleje. Det er en enestående mindre udflugter, f.eks. som et alternativ til at tage bilen til naturskøn strækning. Nu er ruten afmærket som del af stranden. Ved særligt attraktive kystområder kan det være Nordkyststien. På andre strækninger følger vandrere en god idé at anlægge stier og cykelparkering ved stranden. stranden, der således er afmærket "Nordkyststien", Hvis nationale og regionale cykelruter ikke giver adgang til mens cyklister må følge sommerhusveje m.v. På kortbro- stranden, kan supplerende lokale ruter etableres. churerne er desuden angivet, hvor handicappede kan Cykelanvendelsen kan øges ved at udgive foldere og kort komme ned til stranden på strandfortove. (Nordkyststien) samt ved at lave en god afmærkning af ruterne.

Planlæg for friluftslivet! 48 Til hest Rideruter i Nordsjælland Ridning er en sund og bæredygtig friluftsaktivitet og en kilde til oplevelser både for den, der rider og den der I Gribskov nord for Hillerød er der afmærket mange betragter den ridende. Ridestier var dog kun nævnt i et par rideruter, som tilsammen udgør et sammenhængende regionplaner før 1997 (Udvikling af ridemuligheder i Dan- net. Ruterne er indtegnet på kort, der kan rekvireres gra- mark), og der var stort set ingen planlægning på området. tis fra Skov og Naturstyrelsen. (Ridestikort og retningslinier for ridning, Gribskov Nord og Gribskov Syd) Men i regionplanerne fra 1997, er ridestier nævnt i ca. halvdelen. Rideruter er interessante på regionalt niveau, da flere og flere interesserer sig for "naturridning". Dansk Islands- hesteforening er i gang med et projekt, der har til formål at kortlægge ridemulighederne i Danmark. Planlægningen bør I henhold til lovgivningen er det ikke tilladt uden ejerens bl.a. fokusere på beliggenhed af rideskoler og disses adgang tilladelse at ride i strandkanten. Kommuner og amter bør til rekreative arealer, herunder langs kysterne. dog vurdere behovet for nogle steder at kunne komme ned til stranden på hesteryg, eventuelt i forbindelse med plan- lægning af længere rideruter.

De bedste ridemuligheder findes i statskovene, hvor man Rideruter i Nordvendsyssel må ride på alle veje, der er over 2,5 m brede samt på de markerede ridestier. Man må endvidere ride på offentlige veje i enkeltkolonne og i højre vejside med færdselen. I klit- Nordjyllands plantager byder på åbne arealer, spredt ter og på strande er det i almindelighed ikke tilladt at ride, bevoksning og udsigt over klitterne og havet. Kommu- men på de strande i Nord- og Vestjylland, hvor biler har nerne, landbrugets organisationer, de ridendes organi- adgang, er det også tilladt at ride. sationer, Nordjyllands Amt, Skov- og Naturstyrelsen m.fl. samarbejder om et projekt om etablering af ridestier, Man kan også lade hesten trække en vogn i sindigt tempo. der har til formål at tilbyde ryttere en sikker rute gen- Prærievognsferier er alletiders mulighed for børnefamilier, nem landskabet med gode oplevelser og oplysning om og det er noget alle kan finde ud af. Endelig kan man natur, landbrug og skovbrug. Et gratis kort over rideru- mange steder i landet købe en tur med hestevogn og kusk – ter mellem Skagen og Hirtshals er udgivet af Skov- og igen noget børn elsker. En klassisk tur med flotte vogne kan Naturstyrelsen. (Ridestier på statsejede arealer i man tage fra Klampenborg Station ind i Dyrehaven, forbi Nordvendsyssel) kronhjorte og Eremitageslottet.

Planlæg for friluftslivet! 49 For handicappede Blindestier Adgang for handicappede bør spille en fremtrædende rolle i i Store Dyrehave ved Hillerød friluftsplanlægningen. I publikationen, Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, er anført en række eksempler på I den vestlige del af statsskoven Store Dyrehave nær ved anlæg, der forbedrer handicappedes adgang til naturen. Hillerød Station findes ca. 2 km blindesti bl.a. med adgang Yderligere vejledning kan findes i Vejdirektoratets Handi- til "Fantasiens Ø". Der er tale om stier med stenrender, capegnede veje – en projekteringshåndbog. brosten og pæle med profileret nummer. Se nærmere i Vandreture i Statsskovene nr. 18: Store Dyrehave. På steder, hvor der er kort afstand fra parkeringsplads til strandkant, kan det f.eks. være relevant, at etablere adgang for gangbesværede. Der er forskel på anlæg, som giver køre- stolsbrugere adgang til stranden og så mulighed for at kom- eksempelvis borde udformes med plads til at kørestole kan me i vandet. Sidstnævnte kræver riste, så kørestole kan køre køre ind under dem. ud i vandet. Hvis der skal etableres rastefaciliteter bør I forbindelse med støttepunkter er handicaphensyn meget vigtige.

Kongskilde Friluftsgård ved Sorø Hensynet til handicappede bør også drages ind i regionplaner. Der kan f.eks. stilles krav i lokalplaner for hoteller og Kongskilde Friluftsgård blev indviet i 1982, som Dan- vandrerhjem, om at disse opfylder bestemte standarder med marks første friluftsgård. Friluftsgården fungerer som hensyn til adgang for bevægelseshæmmede – ikke alene kursussted og vandrerhjem. Kongskilde Friluftsgård adgangsforhold i bygningen – men også når det gælder stier rummer også udstilling, akvarium og informationscen- og parkeringspladser. ter. Et særligt projekt kaldes "Eksempelsamlingen", der består af forskellige "friluftsmøbler", som man kan se i 1:1 ude i terrænet. Sti for kørestolsbrugere ved Samtidig er stedet godt planlagt til brug for handicap- Gudmindrup Strand, Sejrøbugten. pede. Udvendigt på den skrånende have ned mod åen har man anlagt en sti, der har fået et forløb, der gør den brugbar for kørestolsbrugere. Stien går langs åen hen- Fra den offentlige parkeringsplads fører en fast sti gen- imod en møllesø, der fra gammel tid hører til stedet. nem klitterne til forstranden, hvor der er etableret et Den trafikerede amtsvej mellem Sorø og Skælskør kryd- opholdsareal. Fra opholdsarealet er der en særlig sti, ser åen, og her er stien ført i tunnel under vejen. Hvor som på den tørreste del af sandstranden er lavet af stien krydser et vandløb er der etableret en rampe, der jernbanesveller. På den del, der ligger nærmest vandet, ender på en platform nede ved åen, således, at det er består stien af gitterriste. Stien slutter helt nede ved muligt for en kørestolsbruger at komme tæt på vandet. vandkanten. Her er etableret en vendeplads, og det er Stien ender ved en lille sandstrand ved søen. Ud over muligt for kørestolsbrugeren at køre på den faste sand- sandet er der lagt en træbelægning, som fortsætter ud i bund både langs med vandkanten og ud i vandet. en mindre bro. Gitterristene kan nemt løftes op og renses for sand.

Planlæg for friluftslivet! 50 2.4 Det åbne land

Til vands

Amter og kommuner spiller en stor rolle, når det drejer sig fisk direkte fra bådene. Havnens historie kan evt. formidles om kollektiv trafik på landjorden, men kun undtagelsesvis til sejlerne på en eller anden måde. Et autentisk kulturmiljø beskæftiger man sig med transport på vandet. Danmarks- er vigtigt grundlag herfor. En ny bog fra Nordisk Minister- historien er ellers tæt knyttet til søtransport. Engang bandt råd belyser problemet med havne, der forfalder eller mister havet landsdele og øer sammen, men nu adskiller det i høje- deres miljø: Havnemiljø i Norden. re grad. Ændringerne i infrastrukturen med broer, tunneler, større veje osv. har udkonkurreret de små færger, som tidli- Endvidere bør myndighederne sikre, at sejlerne selv bidrager gere skabte genveje og afveksling for især vandrere og cyklis- til at skåne miljøet. En folder fra Dansk Sejlunion, Sejlspor- ter. En genoplivning af sejlmulighederne, evt. i anden form tens Miljø giver gode tips og ideer. Frederiksborg Amt har end færgesejlads, kunne være en del af en friluftsstrategi. I sendt en lignende folder ud til amtets havne. Det Blå Flag, forbindelse med revision af vejregler om servicevejvisning er som indikerer rent vand og andre miljømæssige positive medtaget et nyt symbol for færger, der medtager cykler og personer, men ikke biler.

Danmark er en stor sejlsportsnation, og mange danskere dyrker fritidssejlads. Overalt er der derfor lystbådehavne Svanen på Odense Fjord med relevante faciliteter, som også er åbne for turister. Havnene ligger især tæt langs Øresundskysten, på Bornholm, omkring Lolland-Falster og i det populære Kommunerne omkring Odense Fjord har taget et godt Sydfynske Øhav. initiativ. Færgen Svanen sejler om sommeren vandrere og cyklister over Gabet yderst i fjorden. Man sættes i I amternes regionplaner nævnes generelt flere gange mulige land på Enebærodde, der virker som en øde ø. Fri for biler udbygninger af lystbådehavne. Oftest ser man projekter for er der ihvertfald. Vigtigst er, at der herved er skabt rund- havneudvidelser, der fører til kedelige ensartede lystbåde- tursmulighed om fjorden. Men man kan også bare sejle havne. Der kunne planlægges et miljø og en arkitektur i hele fjorden rundt og se tingene fra søsiden. havnene, så de kunne være til glæde for andre friluftsbrugere. I gamle havne er der oftest et alsidigt miljø med salg af

Horsens Fjord

Snaptun og Alrø ved Horsens Fjord ligger kun et sten- kast fra hinanden i luftlinie, og i gamle dage sejlede beboerne fra Alrø over til Snaptun for at handle hos købmanden. Men nu ligger disse lokalsamfund 50 km fra hinanden i "landtransport" og i hvert sit amt. Horsens Fjordområde er et ideelt fritidslandskab og en samlet plan med sejlforbindelse over fjorden kunne skabe endnu bedre muligheder for mange friluftsoplevelser for beboere og turister. Teltpladser kunne supple- re oplevelsen. Bevarelse af fjordens rene miljø kunne indgå i en helhedsplan. Et friluftskort for området kunne binde det hele informationsmæssigt sammen. Horsens Kommune har prioriteret fjorden højt i oplæg om udflugtslandskaber, og i Odder Kommune har man nu fået etableret anløbsbro ved Alrømolen, som giver sejlmuligheder mellem Alrø og Snaptun. (Fjordsejlads – om overfart for cyklister og vandrere)

Planlæg for friluftslivet! 51 2.4 Det åbne land

ting findes såvel ved havne som ved strande. Mere informa- Ideer til amter og kommuner, tion: www.friluftsraadet.dk under “kampagner” samt på der vil gå ind i projekter til vands www.blueflag.org.

Windsurfing er en friluftsaktivitet, der bliver mere og mere Eksisterende sommer-turistsejladser kunne udvi- populær, og derfor har man mange steder i Danmark kort- des til weekender hele året til lokalbefolkningens lagt og afmærket, hvor windsurfing bedst kan foregå, og rekreative behov (eksempelvis på Haderslev Fjord). hvor det ikke er tilladt. Limfjorden er eksempelvis velegnet, Der kunne etableres samarbejde med folk, som er her findes 31 gode surfsteder. Århus Amt har lagt oplysning interesserede i veteranfærger a la veterantogsfor- om 20 gode surfsteder langs Jyllands østkyst på sit bade- eninger (eksempel fra Roskilde Fjord, Dansk vandskort. Veteranskibsklub). Der kunne laves aftale med fiskere, som en I forbindelse med projekt "Det Syddanske Øhav" har der bestemt ugedag sejler passagerer. En amtslig sejl- været tanker fremme om at tilbyde sejlende flere udflugts- plan kunne udgives. (eksempelvis tidligere Årø- tilbud i land, så som cykelture m.v. herunder kulturfor- sund – Assens). midling i samarbejde med lokalhistoriske arkiver i forbin- Flere steder kunne man klare sig med mindre far- delse med de mindre havne. Projektet har omfattet Fyns, tøjer, f.eks. ved fjorde og nor, hvor der ikke er så Vestsjællands og Storstrøms amter og forskellige initiativer langt over til den anden side. Ved Skjern Å overve- er foreslået og implementeret. Friluftsliv til vands og til jer Ringkøbing Amt og Skov- og Naturstyrelsen nu lands kan herved hænge bedre sammen. en trækfærge.

Det har vist sig, at Farvandsdirektoratet flere steder bl.a. i Limfjorden fjerner afmærkning (bøjer), når Havnemiljø i Storstrøms Amt den erhvervsmæssige sejlads ikke begrunder vedligeholdelse heraf. Herved mister lystsejlads visse muligheder. Måske andre myndigheder kunne Storstrøms Amts regionplan 1997-2009 nævner som ret- råde bod herpå. ningslinie for bevarelsen af kulturmiljøer, at der skal Måske kunne nedlagte dambrug benyttes til foretages en vurdering heraf inden byggearbejder "tumleplads" for undervisning i kajaksejlads. igangsættes. Amtet har anvendt dette til at gøre indsi- gelse mod en lokalplan for ombygning af havnen på Amterne og kommunerne kunne evt. initiere Femø. udlejning af joller, surfbrædt og sejlbåde. Herved kunne denne form for friluftsliv bredes ud til flere. Måske kunne nogle projekter med "ung i arbejde" eller anden aktivering kombineres hermed evt. i samarbejde med naturskoler. Nogle muligheder Kystnære Teltpladser langs findes i eksisterende ro-, kajak- og sejlklubber, Vestsjællands kyst men også for uorganiserede og for turister bør der være muligheder. Disse aktiviteter kunne tildeles særligt attraktive pladser i de gamle havne. På initiativ af Dansk Vandrelaug og Friluftsrådet er et net af teltpladser til grupper under etablering i kommu- Så vidt vides findes i dag ikke nogetsteds tilbud nerne langs kysten i Vestsjællands Amt, således at man om at cykle opstrøms og sejle nedstrøms. Men det kan gå, sejle, ro eller padle hele vejen og finde teltplad- kunne være hensigtsmæssigt, at kanoer blev ser til overnatning. Pladserne er specielt tiltænkt grup- transporteret den ene vej og cykler den anden. per og kan bookes i forvejen. Man kan således opleve at komme fra søsiden i sin kano, kajak, robåd eller jolle og gå i land på et fredeligt sted, der adskiller sig helt fra de nævnte lystbådehavne. Eneste faciliteter er adgang til drikkevand, toilet og bålplads. (Kystnære teltpladser i Vestsjælland). Turistpartner Sjælland A/S står for formidlingen via www.Sjaelland.com/teltpladser.

Planlæg for friluftslivet! 52 2.4 Det åbne land

Sejlads på åer og søer

Nogle af de største naturoplevelser kan man få på en frede- lig kanotur. De mest populære steder at sejle er Mølleåen, Gudenåen og Susåen. Det har været nødvendigt at indføre restriktioner på sejladsen på disse vandløb for at bevare naturen og minimere konflikter mellem beboere/lodsejere og sejlende samt mellem lystfiskere og sejlende. Samlet sejladsplanlægning i Gudenåen kan besejles fra Tørring nær Hærvejen og ca. 150 km via Silkeborgsøerne til Randers Fjord. Det er kun Sønderjylland og Ribe amter på den øverste del fra Tørring til Ry, der er sejladsreguleringer. Susåen er Sjællands største å. Den kan benyttes fra I Sønderjyllands og Ribe amter har man koordineret sej- Vetterslev, men man prøver at få folk til at starte lidt længe- ladsreguleringer på diverse åløb ved udgivelse af et sej- re nede, nemlig ved Næsby Bro. Herfra fortsættes via ladsregulativ. Folderen Sejle ned ad åen – i Sønderjylland Tystrup Bavelse Søerne til udløbet i Næstved. giver et godt overblik over "Sejladsvandløb fra 1. januar 2000". Folderen dækker også Ribe Amt og giver nærme- Men der er også andre muligheder. Der findes faktisk mere re vejledning om, hvordan sejlere skal forholde sig. Af de end 50 sejlbare åer i Danmark og hertil kommer kanaler og i alt ca. 700 km større vandløb i Sønderjyllands Amt er søer. Mulighederne inklusiv sejladsreguleringer er beskrevne 151,5 km (sammen med Ribe Amt bliver det 182 km) i bogen Kanoture, Danmark Rundt. Ved omkring halvdelen udpeget til sejladsvandløb til brug for kanoer og små- af de 50 sejlbare åer, kan man leje kanoer opstrøms og afle- både. Al sejlads starter ved en vejbro, hvor der er en vere dem nedstrøms. Når de fleste benytter lejede kanoer, er informationstavle. I Ribe Amt er Holme Å projektet et det muligt at styre, hvor mange der sejler på de pågældende eksempel på, at man "ud af ingenting" og med små strækninger. midler har skabt gode naturoplevelser, for såvel kano- og kajaksejlere, som for vandrere med etablering af sti- Hvis amter og kommuner initierer nye projekter, der åbner og teltpladser langs åen. mulighed for sejlads i kano og kajak, samt udarbejder en samlet sejladsplanlægning får man en aflastning af andre områder og afbalancerer benyttelse/beskyttelse af naturen. Friluftsrådet har udarbejdet rapporten Sejlads og andre rekreative aktiviteter langs vandløb, hvori fokuseres på de naturoplevelser, man kan få på og langs danske vandløb. Rappor- Storåen ten er en opfølgning på Sejlads på større vandløb – om tursejlads med kano fra 1991. I den nye rapport anbefales bl.a. etablering af brugerråd for at tackle konflikter mellem for- Holstebro, Herning, Aulum-Haderup og Ulfborg-Vemb skellige brugere. Der gives direkte en række anbefalinger til kommuner har sammen med Ringkøbing Amt etableret amter, kanoudlejere og foreninger vedrørende planlægning, sejlmulighed på Storåen inklusiv anlæg af 14 teltpladser administration og adfærd i forbindelse med sejlads. Endelig på strækningen mellem Gødstrup Sø og Nissum Fjord – lægges der op til, at der er behov for at Skov- og Natursty- en strækning på 75 km. Dette giver nye naturoplevelses- relsen udarbejder en samlet vejledning til amterne. muligheder bl.a. for lokale unge mennesker, der kan tage på et par dages opdagelsesrejse på den store å. Af Vestsjællands Amts regionplan fremgår, at Susåen må aflas- tes ved at finde nye sejlmuligheder på Åmose Å og på Lam- mefjordskanalen. Mellem Sejerøbugten og Isefjorden er der i det nordvestlige Sjælland et helt net af kanaler p.gr.a. store inddæmmede områder. Naturværkstedet i Holbæk arrange- rer kanosejlads med overnatning på 4 teltpladser. På Djurs- land kan man tilsvarende padle på Kolindsund Kanalen. Endelig kan man jo også grave nye kanaler! Det planlægges f.eks. i Hedeland (Københavns og Roskilde Amt), hvor man ønsker at introducere kanosejlads.

Planlæg for friluftslivet! 53

2.5 Støttepunkter for friluftslivet

Et støttepunkt for friluftslivet er et sted i landskabet, hvor tor, der vil opføre et hotel, at der samtidig færdiggøres den der er indrettet særlige faciliteter, der kan lette friluftsbruge- del af en rekreativ sti, som passerer grunden, eller at der rens adgang til landskabet, forøge udbyttet af besøget samt indrettes en handicapvenlig offentlig parkeringsplads på medvirke til at "styre" folks færden i naturen. Der kan være området. Dette kan forberedes ved at indlægge stier i kom- overnatningsmulighed tilknyttet støttepunktet. mune- og lokalplaner. Forudsætningen for synergieffekten er dog, at amtet eller kommunen samtidig sørger for, at de Støttepunkterne er vigtige af flere årsager. For det første er øvrige dele af stinettet er brugbare. det et godt tilbud, hvis en friluftsbruger vil opholde sig uden for hjemmet i flere dage. For det andet er de også Der stilles normalt ikke krav om offentlig transport i forbin- ønskelige ved endags-ture for de brugere, der bor langt fra delse med lokalisering af hoteller, kursuscentre og lignende. de attraktive landskaber. For gangbesværede, handicappede Der er dog regionplanretningslinier om, at feriehoteller bør og familier med små børn, er velegnede støttepunkter for- ligge bynært og i byzone. Planlægningsmyndigheder har udsætninger for reel adgang til landskabet. For det tredje mulighed for at anlægge en bred og langsigtet synsvinkel på kan støttepunkterne være velegnede, når en myndighed lokalisering af hoteller og lignende. Man kan f.eks. tage mil- ønsker at lede friluftsfærdslen væk fra særligt sårbare områ- jøhensyn ved at styrke den kollektive trafik og cykeltrafik- der og hen, hvor presset fra brugerne er mindre og natur- ken. grundlaget er mere robust. Den Grønne Nøgle, www.dengroennenoegle.dk er et miljø- Støttepunkterne kan også have en aktiv oplevelsesmæssig mærke for virksomheder i turisterhvervet. For at opnå Den dimension, som steder hvor brugeren tilbydes nogle ople- Grønne Nøgle skal en virksomhed opfylde en række speci- velser, der ellers ikke er adgang til. Støttepunkter af denne fikke krav om f.eks. begrænsning af el-, vand- og varmefor- art behandles i afsnittene naturcentre og friluftsgårde. brug, anvendelse af miljøvenlige/økologiske produkter etc. Desuden skal virksomheden udarbejde en miljøpolitik, fast- Myndighederne bør i deres planlægning sørge for, at støtte- sætte langsigtede mål for miljøarbejdet og beskrive, hvordan punkterne er hensigtsmæssigt placeret i forhold til frilufts- de gennemføres i praksis. Det er frivilligt at medvirke i livet, og at de har en udformning, der gør, at de kan opfylde mærkningsordningen, og hver eneste Grøn Nøgle virksom- deres funktion. Lokalisering af vandrerhjem, feriehoteller og hed kontrolleres én gang årligt. Et synligt Grønt Nøgle lignende anlæg udgør i forvejen en vigtig opgave i region- diplom er en garanti for, at virksomheden opfylder de gæl- planlægningen. Disse overnatningssteder bør planlægges i dende kriterier. sammenhæng med det rekreative stinet og med den kollektive trafik. Naturcentre og friluftsgårde

En god planlægning på dette område kan give betydelige En særlig type støttepunkter findes, hvor man har forsøgt at synergieffekter. Det kan f.eks. stilles som krav til en inves- kombinere overnatning med en række tilbud om aktiviteter af naturmæssig og friluftsmæssig art for at kombinere rekreation med nogle spændende aktiviteter for børn og voksne. Tjekliste Oversigt over eksisterende og planlagte naturcentre i Danmark. – planlægning af støttepunkter Sankt Helene Center i Tisvilde Kortlægning af eksisterende overnatningsmuligheder (hoteller, moteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast, Sankt Helene Centret er et moderne overnatningssted, bondegårdsferie, campingpladser, teltpladser). indrettet med centrum i en gammel renoveret gård. Kortlægning af eksisterende naturområder. Gården ligger få hundrede meter fra et trinbræt på

Kortlægning af eksisterende støttepunkter (P-pladser, Gribskovbanen, der nemt og bekvemt kan føre turisten rastepladser, togstationer,. busholdepladser, færge- til og fra København. For cykelturisten er centret place- havne, lystbådehavne, naturcentre, friluftsgårde, ret tæt på Nordkyststien og umiddelbart op ad cykelru- naturskoler m.v.). te 32, der forbinder Hillerød med Tisvildeleje.

Udlæg af nye lokaliteter til støttepunkter f.eks. ud fra Til centret hører 12 ha grønne marker og enge med dyre- geografisk spredning, adgangsforhold til naturområ- hold. Det hele drives økologisk, ligesom man kan spise der, krydsningspunkter for stier. økologisk i restauranten. Man kan overnatte i hytter, på vandrerhjem eller på teltpladsen, og der er mange akti- Planlægning og opsætning af informationstavler, vitetstilbud med udgangspunkt i stedets naturskole. borde og bænke mv..

Planlæg for friluftslivet! 55 2.5 Støttepunkter for friluftslivet

Sammenhængende visionær plan: Hammergården i Skibby Kommune

Siden én af Danmarkshistoriens syd for færgestedet mellem Horns- natning og kursusfaciliteter. største fredninger blev gennemført herred og Orø og er således placeret Endvidere er det intentionen med i 60-erne ved Isefjorden omkring centralt på Fjordstien rundt om tiden at opføre en række hytter på Hammer Bakke, har det været Isefjorden, som med tiden vil blive grunden, der skal demonstrere øko- intentionen at skabe et ferie- og fri- realiseret af Frederiksborg, Roskilde logiske byggeprincipper. tidscenter på dette sted. Et sådant og Vestsjællands amter. Der er dannet en almennyttig for- center har således været en fast del Intentionerne er, at indrette et akti- ening, Friluftsforeningen Hammer- af regionplanen for Frederiksborg vitetssted for cyklister, vandrere, jol- gården, der skal stå for driften af Amt. Imidlertid ville staten sælge lesejlere, kano- og kajakroere. Sam- stedet og koordinere laugenes akti- jorden til højestbydende private, tidig skal stedet være et demonstra- viteter. Projektet har fået midler fra men det fik Frederiksborg Amt, tionssted for et økologisk jordbrug, Den Grønne Jobpulje og fra Tips- og Skibby Kommune og De Frie Fugle for biavl, og for dyrkning af gamle lottomidler til friluftslivet til den forhindret. Disse 3 instanser danne- danske frugtsorter. Aktiviteterne indledende etablering og formid- de i 1998 en ejendomsfond, hvis for- skal drives af selvstyrende laug, der ling. mål var at opkøbe den tidligere bliver forpligtet til at formidle deres landbrugsejendom, Hammergår- viden og kunnen til uorganiserede den, der siden fredningens gennem- brugere. førelse har tilhørt staten. Købet blev Lokalplanen for stedet åbner op for, realiseret i 2000. Grunden er på ca. at der kan etableres indendørs over- 22 ha. Og beliggende umiddelbart

Planlæg for friluftslivet! 56 2.5 Støttepunkter for friluftslivet

Naturcentre – også for turister for cyklister og evt. vandrere. For det andet bør teltpladserne ikke ligge så tæt, at belægningen bliver for lille. Ganske Også for turisterne er naturen og informationen herom vig- vist er teltpladserne ikke kommercielle, men teltpladshol- tig. Med midler fra bl.a. Arbejdsmarkedets Feriefond og derne har oprettet dem, fordi de ønsker at få besøg. Er der Tips- og Lottomidlerne til friluftslivet er der oprettet flere for mange pladser i forhold til antallet af feriecyklister, er større "naturcentre", der er interessante såvel for friluftslivet det sandsynligt, at nogle pladser må nedlægges. som for turisme. Amtets rolle er derfor en anden end den, der gør sig gæl- dende for campingpladsernes vedkommende. De fleste telt- Han Herreds Naturcenter pladser opstår og nedlægges på privat initiativ. Amterne bør derfor initiere, at der laves pladser beliggende på offentlige arealer ud fra en vurdering af behovene for supplerende Dette store center er et fint eksempel på, hvordan fjor- pladser. den, vejlen, agerlandet, klitheden og kysten kan formidles godt og levende til den besøgende. Børnene kan se Begrebet teltpladser – eller "primitive overnatningspladser" skoven fra musens synsvinkel i Hakkebakkeskoven og omfatter typisk pladser på et afgrænset areal med plads til få bagefter kan man gå lige ud i den rigtige natur. telte og begrænsede faciliteter (vand, toilet, bålplads). Typisk vil pladserne også ligge således, at der ikke direkte er adgang for biler.

Skjern-Egvad Økomuseum I Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter er medtaget et særligt symbol, der kan bruges til vejvisning til teltpladser Dette naturcenter er på utraditionel vis spredt over et (Servicetavle M30). Et af kravene for benyttelse er, at der større område med tilknytning til gamle bygninger. ikke er adgang for motoriserede. Historien og nutiden knyttes sammen i en økologisk synsvinkel. Man kan vandre, cykle eller ride mellem Der er lavet en brugerundersøgelse, som kortlægger hvem, lokaliteterne, bl.a. ad Drivvejen (nu cykelrute 16). Mål- der benytter teltpladser til overnatning og hvorfor. gruppen er både turister og lokalbefolkningen. Hovedresultaterne er, at ordningen primært bruges af danskere (kun 10-12 % udlændinge). Det er især børnefamilier, som værdsætter at komme tæt på dyr, at kunne lave bål m.v. Som begrundelse for at bruge teltpladser anføres, at man Teltpladser kommer tæt på naturen, er fri for biler, og at det er en billig overnatningsform (se side 21). Overnatning i det fri. I slutningen af 80-erne opstod den ordning, der nu kaldes Brugerundersøgelse 1997 . Overnatning i det fri og som administreres af Friluftsrådets ERFAgruppe (www.teltpladser.dk). Ordningen koordinerer Teltpladsordningen har været taget op til revision på et mulighederne for at overnatte prisbilligt eller gratis rundt seminar på Trente Mølle efteråret 2001 – rapport herfra kan omkring på gårde, skoler, i statsskovene og på andre offent- ses på www.teltpladser.dk. Som noget nyt etableres et samar- lige arealer. Stadig flere teltpladser etableres på initiativ af bejde med Kort- og Matrikelstyrelsen, således at teltpladser- amter og kommuner. Selv om antallet af overnatninger på ne kommer med på Det levende Danmarkskort. teltpladserne er meget lille (ca. 50.000) sammenlignet med overnatninger på campingpladser, så er teltpladserne vigtige støttepunkter for friluftslivet, først og fremmest fordi de er Vrads Gamle købmandsbutik forbeholdt ikke-motoriserede brugere.

Landsbyen Vrads ligger i Århus Amt på højderyggen Når det drejer sig om teltpladser, der ikke kræver nyanlæg mellem Øst- og Vestjylland, lige syd for et helt enestå- af toiletbygninger og lignende, og som ikke ligger i fredede ende kuperet område, Vrads Sande. Hærvejen og cykel- områder, findes der ikke nogen krav om myndighedsgod- ruten mellem Silkeborg og Horsens går i gennem lands- kendelse i forbindelse med ibrugtagning af teltpladsen. byen. En gruppe beboere driver nu den gamle køb- mandsbutik, der foruden dagligvarer har information og Man kan alligevel godt pege på to planlægningsmæssige værelsesanvisning samt en teltplads. hensyn. For det første bør der ligge teltpladser i så tæt afstand, at der er et varieret udbud uden for lange afstande

Planlæg for friluftslivet! 57 3 Hvordan gennemføres en friluftsstrategi

Planlæg for friluftslivet! 58 3 Hvordan gennemføres en friluftsstrategi

3. Hvordan gennemføres en friluftsstrategi

Når en friluftsstrategi er vedtaget politisk, skal den realiseres. Det må overvejes, hvilke dele, der kan realiseres i forbindelse med regionplaner, kommuneplaner, lokalplaner, sektorplaner, delområdeplaner mv. Målsætninger, prioriteringer, tidsfølgeplaner og bevillinger samt politisk handlekraft er nødvendige for at sikre fremdriften. Det er endvidere vigtigt, at anden planlægning respekterer friluftsstrategien, og at det sikres, at denne kan gen- nemføres uden planlægningsmæssige hindringer. Ved at integrere planerne for friluftslivet i den overordnede planlægning kan delprojekter, der indgår i friluftsstrategien nogle gange realiseres billigt eller helt gratis. Optagelse i regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner er ikke nogen garanti for, at et tiltag gennemføres, men kun en sikring af muligheden. Ind i mellem kan det være nødvendigt at ekspropriere – også til friluftsformål, f.eks. stier. Det er imidlertid vigtigt, at både planlægningen og virkeliggørelsen af planerne sker under størst mulig konsensus og engagement fra borgernes og lodsejernes side.

Planlæg for friluftslivet! 59 3.1 Region-, kommune- og lokalplaner

3.1 Region-, kommune- og lokalplaner

Planlægningsprocessen handler ikke kun om teknik og poli- Ved hjælp af en interessentanalyse kan man afdække, hvem tiske beslutninger. Det er også en proces, der bevidstgør der har interesser i et projekt. Analysen kan således være borgerne, dvs. skaber forståelse for at bedre muligheder for med til at afklare muligheder og faldgruber og herved være friluftsliv kræver flere ressourcer både økonomisk og organi- et godt fundament, når man skal til at udarbejde rammepla- satorisk. ner.

Vigtige interessenter i friluftsprojekter er således både bru- Regionplaner har betydning for friluftslivet på mange gere, lodsejere, politikere og embedsmænd. Disse aktører måder, f.eks. ved: kan have forskellige dagsordener og er selvfølgelig præget af tilskyndelser og barrierer. Borgernes inddragelse behandles Lokalisering af stier og andre friluftsanlæg. selvstændigt i kapitel 5. Lodsejerne tager måske udgangs- Arealreservationer, der er et resultat af regionplanen og punkt i ejendomsrettens ukrænkelighed, men vil på den som er bestemmende for kommuneplanerne. anden side gerne være imødekommende over for befolknin- Fastlæggelse af retningslinier for de kommuneplaner, der gen og tillade færdsel, der ikke fører til hærværk, svineri skal udarbejdes efter regionplanen. eller larm på deres ejendom. Politikerne ønsker synlige resultater og høster gerne anerkendelse for projekter, der går Både region- og kommuneplaner er rammeplaner, der sik- godt, men frygter for dårlig omtale, hvis økonomi eller rer, at hvis et projekt skal gennemføres, så skal det være i andet går galt. Embedsmændene er også interesserede i overensstemmelse med planen. Men der er ingen handle- resultater af deres arbejde og engagement, men frygter pligt. måske for problemer med politikerne eller lodsejerne og for en langstrakt og besværlig proces. Kommuneplaner skal være i overensstemmelse med regionplanen og fastlægger f.eks. rammer for de grønne strukturer og områder i byerne.

Grønt cykelrutenet i København I lokalplaner fastlægges de helt præcise arealanvendelser, afgrænsninger mv. Lokalplaner fastlægger i detaljer belig- Planen Forslag til Grønne Cykelruter omfatter 21 ruter på genhed af boliger, virksomheder, parker osv. Her er det vig- ialt 100 km, hvoraf ca. en tredjedel eksisterer i en eller tigt, at grønne passager, stier, teltpladser mv. ikke glemmes. anden form. Resten skal etableres i grønne områder, på mindre veje, på nedlagte jernbaner osv. Da udgifterne er Lokalplaner er juridisk bindende, men indebærer ingen 1 anslået til /2 mia. kr vil etableringen tage mange år. Der handlepligt. tænkes anvendt forskellige fremgangsmåder for de forskellige ruter:

Cykelruterne indarbejdes i kommuneplanen, hvorved arealerne reserveres.

I forbindelse med realisering af byggeplaner, vejpro- jekter m.v. realiseres de anlæg, der indgår i den over- Grønne korridorer i ordnede plan, ofte finansieret eksternt. Århus Kommuneplan Eksisterende ruter oprustes, f.eks. forbedres krydsninger, så cyklisterne ikke skal trække over i signalre- Århus Kommune planlægger at etablere grønne korridorer gulerede kryds, men kan cykle. med stiforbindelser fra de tætte byområder ud i det åbne

For enkelte ruter vedtages tidsfølge- og finansierings- land. Korridorerne, består af radialer og ringforbindelser planer over anlægsbudgettet. (Kommuneplanen 2001 Århus Kommune. Forslag). Mange boligområder i Århus har gangafstand til rekreative områ- Når lejlighed byder sig, f.eks. i forbindelse med reno- der, men dette gælder dog ikke en del boliger, specielt i vering af veje etableres dele af cykelruter, der så på et Midtbyen. senere tidspunkt forbindes. Korridorerne skal så vidt muligt gives et grønt udseende, De grønne cykelruter er blevet integreret i både region- så de i sig selv bliver en del af den rekreative oplevelse. De planen og kommuneplanen for Københavns Kommune. grønne korridorer tænkes realiseret gradvis, og efterhån- den som mulighederne opstår. I Århus foregår en politisk diskussion af sikring af den grønne struktur i relation til byudvikling.

Planlæg for friluftslivet! 60

3.2 Sektorplaner

Amternes fredningsplaner vil være en del af grundlaget for opstilles bl.a. en tjekliste for vurdering af behovet for etable- en friluftsstrategi. For en række andre emner kan det ligele- ring af menneskepassager med følgende hovedpunkter: des være hensigtsmæssigt at udarbejde sektorplaner eller Efterspørgsel efter krydsninger støtte sig til eksisterende sektorplaner i realiseringen af en Rekreative attraktioner og muligheder friluftsstrategi. Det gælder f.eks. planlægning for turisme, Sammenhæng i rekreativ infrastruktur og stinet trafik, herunder cykelruter og andre grønne strukturer. Barriereeffekt Trafiksikkerhed Trafikplaner eller rettere trafikanlæg har oftest stor indflydelse på miljøet, naturen og adgangen hertil. Eksisterende Store vejanlæg og jernbaner gennemføres ofte efter vedta- trafikanlæg kan f.eks. være en barriere såvel for friluftslivet, gelse af anlægslove. I forbindelse med store projekter skal som for dyrelivet. I den forbindelse må man være opmærk- der, ifølge planlovgivningen, foretages VVM-høringer om som på, at der skal skaffes fauna- og menneskepassager ved virkningen på miljøet, herunder en vurdering af større trafikanlæg. Vejregler for Fauna- og Menneskepassager adgangen/konsekvenserne for friluftslivet. angiver nærmere retningslinier og ideer til udformning af passager. I Den statslige udmelding til regionplansrevision 2001 Faunapassager indgik i forliget om Finanslov 2001, men er amterne blevet bedt om "at redegøre for, hvorledes evt. uden at noget konkret beløb blev afsat. Og menneskepassa- større trafikanlægs barrierevirkning i landskabet kan mindskes". ger, som bl.a. er til gavn for friluftslivet er slet ikke nævnt, selvom fauna- og menneskepassager må ses i en sammen- I forbindelse med vejregelarbejdet er der udarbejdet en rap- hæng med henblik på at opnå synergieffekter (Fauna- og port i Forskningscentret for Skov & Landskab: Større trafik- menneskepassager ved større trafikanlæg samt Friluftliv og pas- anlæg som barrierer for rekreativ brug af landskaber. Heri sager for mennesker og dyr).

En fynsk turiststrategi 1991- 2001

I 1991 vedtog Fyns Amtsråd en turist- Der gøres rede for sektorplanen for lykkedes at sprede turismen bedre strategi (En fynsk turiststrategi frem turiststrategien i Fyns Amts over sæsonen. mod år 2001), som et samarbejdspro- Regionplanoplæg for regionplan 2001. Med Miljøministeriets retningslinier jekt mellem amtet og det regionale Det konstateres, at der er sket en for en revurdering af kystnære arealre- (statsstøttede) turistudviklingsselskab væsentlig øgning af amtets andel af servationer forudser amtet i region- Fyntour. Man besluttede i turiststrate- turismen i Danmark, men at der "kun" planoplægget, at der skal foretages en gien at fastholde og styrke lystfisker-, er sket en stigning på 40% i turistover- revurdering af arealudlæggene til cykel-, kultur- og maritim turisme. natningerne. Der er sket en 65% stig- hoteller mv. – selv om man tilsynela- Målsætningen for strategien var at ning i omsætningen. I Regionplan 97 dende ikke ønsker at reducere de fordoble antallet af overnatninger, at blev der åbnet mulighed for 18 nye udlagte reservationer væsentligt. fordoble omsætningen, at forøge Fyns hoteller, hvoraf kun ét er realiseret. Der I en ny turismestrategi Folk Til Fyn, andel af turismen i Danmark, at udby- har heller ikke været brug for nye cam- vedtaget af amtsrådet i 1999, satser de flere tilbud, der ikke er sæsonaf- pingpladser, lystbådehavne og feriehu- man nu både på erhvervs- og konfe- hængige og at medvirke til et renere se, idet stigningen i overnatningstallet renceturisme og på bæredygtig turis- miljø, mere alsidigt naturgrundlag, stort set har kunnet rummes indenfor me. flere og større naturområder og udvik- den eksisterende kapacitet. Det skyldes ling af kulturlivet mv. dels uudnyttet kapacitet, dels at det er

Planlæg for friluftslivet! 62 Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002

Storstrøms Amt har som sektorplan udarbejdet 16 kon- Undersøgelsen har omfattet 424 delstrækninger, svaren- krete projekter til stianlæg opstillet i prioriteret række- de til 600 km landeveje og hovedlandeveje helt eller del- følge. Det er foregået på baggrund af en vurdering af, vis uden cykelsti. Se oversigtskortet ovenfor. hvilke strækninger på landevejs- og hovedlandevejsnet- Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002 tet, der kan opnå den største forbedring af trafiksikkerhed, tryghed og sammenhæng per investeret krone i sti- anlæg.

Planlæg for friluftslivet! 63 3.3 Delområdeplaner

3.3 Delområdeplaner

Forskellige steder i landet har man afprøvet metoder, der Delområdeplaner afspejler, at alle ønsker ikke kan reali- formentlig vil passe godt til virkeliggørelsen af en frilufts- seres på én gang, og at noget er vigtigere end andet. strategi. I forbindelse med udarbejdelsen af delområdepla- Delområder kan f.eks. omfatte turistområder, udflugts- ner vil et amt eller en kommune ofte forpligtige sig politisk, /besøgsområder eller nærmere definerede geografiske om end ikke juridisk, til at gennemføre planerne. områder.

Delområdeplaner udarbejdes for at gøre regionplanens retningslinier handlingsorienterede. Der foretages en afvejning af interesser, en justering af det administrative grundlag, og der foreslås konkrete projekter, f.eks. for naturgenopretning.

Destination 21-område Odsherred Turist- og udflugtsområder i Roskilde Amt I samarbejde med de tre kommuner, har turistorganisa- tionen Team Odsherred ansøgt om at blive Destination I regionplanen for 1997-2001 er udpeget en grøn struk- 21-område. Turismen skal dermed leve op til nogle prin- tur, som omfatter 12 turist- og udflugtsområder samt cipper for bæredygtighed og stå til regnskab for at disse lokale friluftsområder. Fire geografisk afgrænsede opfyldes. "Det blå stempel" kan så bruges i markedsfø- turist- og udflugtsområder og to lokale friluftsområder ringen (Odsherred Turistråd). Friluftsrådet i Vestsjæl- er udpeget som indsatsområder i planperioden lands Amt håber, at dette kan medvirke til udvikling af (Roskilde Amts Regionplan, 1997). bl.a. grøn og mere hensigtsmæssig turisme, der også Et af indsatsområderne er Køge-Valløområdet, hvor der involverer friluftslivet. Friluftsrådet ønsker, at nye, større gøres en særlig indsats for at forbedre adgangs- og turistanlæg placeres i tilknytning til byerne (Regionalt oplevelsesmuligheder ved etablering af stier, publi- friluftsoplæg for Vestsjællands Amt). kumsfaciliteter samt information og markedsføring. Møn arbejder også på at blive Destination 21-område. Også natur- og miljøbeskyttelse er inddraget i planlæg- Se pjecen Destination 21 – en mærkningsordning for ningen af området. turismedestinationer med en bæredygtig udvikling. www.destination21.dk

Delområdeplaner i Frederiksborg Amt

Formålet med delområdeplanlæg- Endvidere planlægges stier, som er er udarbejdet et særligt stiprojekt ningen i Frederiksborg Amt er at kom- mere ydmyge end de regionale stier, med 4 stier på i alt 65 km, hvoraf 21 binere natur- og kulturbevarelsen og der tages hensyn til de forskellige km er nyanlæg. Der er udover cykelsti- med bedre adgangsforhold. Man har behov og ønsker som vandrere, cyklis- er også visse steder lavet trampespor opdelt amtet i 13 delområder, der ikke ter, ridende og handicappede m.v. har. til vandrere og ridespor til hestene. følger kommunegrænserne, men sna- Endelig skal planerne tilgodese beva- Endelig er stierne forbundet med tog- rere vandskel. For hvert område vil relse af landskabelige og kulturhisto- stationerne. Stiplanen er udarbejdet amtet (i samarbejde med friluftsorga- riske værdier. af en tværkommunal arbejdsgruppe. nisationer, kommunerne m.fl.) udar- Foreløbig har amtet udarbejdet Delområdeplanerne i Frederiksborg bejde en særlig plan, der integrerer delområdeplaner for Havelse, Amt sikrer især en koordineret plan- natur og miljøprojekter, herunder Hornsherred og Nivå-området. Amtet lægning af forskellige sektorplaner, så rekreative interesser. har i Nivå delområdeplan genskabt som sikring af grundvand, rensning af Der fokuseres på bevarelse af grønne sammenhængen i Nivådalen, både åerne, adgang til naturen, skovrejs- kiler mellem bebyggelser, adgangen natur-, landskabsmæssigt og rekrea- ning, naturgenopretning m.v. til grønne arealer, til strande m.v. tivt. Som tillæg til delområdeplanen

Planlæg for friluftslivet! 64

3.4 Praktisk gennemførelse

Forud for den praktiske gennemførelse af et friluftslivspro- Ejerforhold skal selvfølgelig være kortlagt. Disse oplys- jekt ligger en lang administrativ proces – se procesforløb ninger findes i kommunens matrikelkontor og er til- s. 30. Kommunale og amtslige projekter skal godkendes gængelige for alle. Evt. forhandlinger med lodsejere skal politisk (idet det forudsættes at inddragelsen af offentlighe- være gennemført og lodsejerne skal være informeret den er afsluttet), og pengene skal bevilges. Berørte parter – indenfor gældende frister. Lodsejere og offentligheden private som offentlige – skal underrettes, og der skal evt. vil have mulighed for at klage, hvilket kan forrykke gennemføres forhandlinger og aftales praktisk og økono- tidsplanen med mellem et par måneder og et halvt år. misk rollefordeling. De nødvendige tilladelser skal indhen- Der kan f.eks. blive behov for tid til en behandling i tes, inden anlægsarbejder kan sættes igang. Naturklagenævnet.

Tilladelser "Det tager tid at modne et projekt, men det tager ofte endnu længere at få tilladelserne og vente på I projekter for friluftslivet skal der ofte indhentes en række den efterfølgende behandling af klagesagerne". tilladelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, Vandløbs- (Sten Moeslund, landskabschef i Frederiksborg Amt i loven, Skovloven, Planloven osv. Måske skal Frednings- Naturstrategi Frederiksborg Amt). nævn, Kystdirektoratet m.fl. spørges. Evt. skal der udarbejdes lokalplan.

Aftaler med lodsejere

Landbrugets Rådgivningscenter inspirerer i hæftet LandbrugsNatur den landmand, der vil gøre en ekstra indsats for naturen på sin gård. De forskellige elementer – mark, vejkant og skel, overdrev, skov mv. – gennem- gås med hensyn til biologiske, dyrkningsmæssige, praktiske og økonomiske forhold. Også forbedrede adgangsforhold, som Spor i landskabet indgår som en mulighed. I det tænkte eksempel (tv.) koncentreres indsatsen især om arealerne langs vandløbet. Landmanden tager selv stilling til, hvilke forbedringer han vil gennemføre, og der indgås ikke aftaler med det offentlige.

Amt eller kommune kan også ønske at gå mere eller mindre målrettet i samarbejde med lodsejerne for at realisere dele af en friluftsstrategi. Det forudsætter dog, at aftalerne har et betydeligt omfang og er af generel karakter. Fordelen for amt/kommune er, at lodsejerne spiller en aktiv rolle og medvirker i det omfang, de er parate til. Metoden – der kunne kaldes "køkkenbords- modellen", fordi forhandlingerne foregår ude hos lodsejeren – er ret arbejdskrævende.

Generelle forbedringer af et landskabs naturindhold og adgangsforhold kan gennemføres ved hjælp af frivillige aftaler. Hele planen falder ikke nødvendigvis fra hinanden, hvis enkelte lodsejere ikke ønsker at deltage.

Aftaler vil kun sjældent kunne sikre længere sammen- hængende stiforløb og er oftest af midlertidig karakter. Hvis man har valgt frivillige aftaler er de almindelige planværktøjer ikke til rådighed i fuldt omfang. Det vil f.eks. være ødelæggende for den gode stemning at ekspropriere sig igennem! Men ikke nødvendigvis dyrere i det lange løb.

Planlæg for friluftslivet! 66 3.4 Praktisk gennemførelse

Stiforløb realiseret ved hjælp af Naturplejeplaner i frivillige aftaler i Ribe Amt Haderslev-Vojens Tunneldal

Ribe Amt har gennemført Bække-Varde-Blåvandshuk sti- Haderslev Kommune har i flere år udarbejdet natur- forløbet, i alt 90 km, ved hjælp at frivillige aftaler med plejeplaner for landmænd (se også omtalen af Hader- lodsejerne. Der ydes kompensation i form af lejeafgift. slev-Vojens Tunneldal s. 43). Planerne udarbejdes for at Amtets medarbejdere har været i kontakt med hver skabe flere små naturområder i den tunneldal, hvor enkelt lodsejer, som der først er indgået en 5-årig, deref- Haderslev ligger. Der kan være tale om tilplantning af et ter en 10-årig aftale med. I enkelte tilfælde har det ikke ukurant markhjørne på nogle få hundrede kvadratme- været muligt at komme igennem med stien, og der er så ter, plantning af et levende hegn, uddybning af et vand- valgt et alternativt forløb. Det har kun været muligt at hul og ny beplantning omkring det, plantning af skyg- indgå de oprindelige aftaler med hjælp fra Friluftsrådets getræer langs vandløb o.lign. Tidsforbruget pr. bedrift tidligere amtsformand, der stod for benarbejdet med har været 10-15 timer. Planerne udarbejdes i forbindelse den indledende kontakt til lodsejerne. Det har siden med de miljøtilsyn amtet alligevel skal foretage på ejen- været et stort arbejde for amtet at forny aftalerne. dommen.

Ekspropriation

Ekspropriationer kan være nødvendige for at gennemføre Ekspropriation alene af færdselsret er ikke lovlig, når nye friluftsprojekter. Ekspropriationer kan ske ved tvangsmæssig stier skal anlægges. Sådanne skal udmatrikuleres. opkøb af jord. Lodsejerne kan have en interesse i, at der gennemføres en ekspropriation. Set fra lodsejerens syns- Der kan klages over ekspropriationer ved stiprojekter til Vej- punkt er fordelen, at erstatningen ved en ekspropriation er direktoratet, og over erstatningens størrelse til Taksations- skattefri i modsætning til indtægten ved en frivillig aftale. kommissionen. I værste fald kan der blive tale om retssager, Set fra planlægningsmyndigheden kan det være nemmere at der vil forsinke projektet i mange måneder. ekspropriere end at indgå frivillige aftaler med en lang ræk- ke lodsejere, og kompensationerne bliver ensartede til alle Nogle myndigheder er tilbageholdende med at ekspropriere, lodsejere. Ekspropriationer har endvidere den fordel, at de når det drejer sig om stier, mens det samme ikke er tilfældet ikke skal fornyes efter en årrække. ved vejanlæg. Principielt er der dog ingen forskel på de to situationer. Men der kan være andre hensyn at tage så som Der kan gennemføres ekspropriation alene af færdselsretten. lodsejernes positive medvirken i udvikling af gode friluftstil- I forbindelse med optagelse af private fællesveje som offent- bud, hvor direkte aftaler er at foretrække. Arbejdet med lige stier (der kan betragtes som en ekspropriation af færd- etablering og vedligeholdelse af aftalerne kan imidlertid selsret) ydes der normalt ikke erstatning. Lodsejerne kan være temmelig arbejdskrævende. dog vinde en fordel ved, at det offentlige påtager sig en del af vedligeholdelsen. Dette fremgår af vejlovens kap. 10 para- graf 97 og 99.

Vejlovene som værktøj

Vejloven, Mark- og vejfredsloven og kan endvidere anlægge og nedlægge bestyrer. Retningslinierne findes i et Privatvejsloven har en væsentlig interes- offentlige stier og overtage private fæl- særligt Cirkulære om stifortegnelser. Det se for rekreativ planlægning. Vejloven lesstier som offentlige efter en særlig er dog langtfra alle vejbestyrelser, der fordeler ansvaret for vejnettet på tre procedure, der bl.a. omfatter en offent- har udarbejdet en stifortegnelse, selv- vejbestyrelser, stat, amt og kommune. lig høring. Der kan eksproprieres til sti- om det er fastsat at det skulle være sket Det er fastlagt, hvilke forpligtigelser og formål, evt. kan der blot eksproprieres inden 1975. rettigheder de enkelte vejbestyrelser færdselsrettigheder på private veje og Vejloven giver hjemmel til, at staten har. Det offentlige har således en omfat- stier. Vejbestyrelsen skal holde de offent- udarbejder Vejregler for udformning af tende kontrol med oprettelse og ned- lige stier i den stand benyttelsen kræ- veje mv. Vejreglerne er særdeles omfat- læggelse af private fællesveje, idet der ver. tende og rummer bl.a. designregler for ikke kan ske ændringer uden godken- Vejbestyrelserne skal udarbejde en sti- udformning af stier, skiltning af cykelru- delse fra vejbestyrelsen. Vejbestyrelsen fortegnelse over de offentlige stier, de ter og beplantning langs veje og stier. (www.Vejsektoren.dk/vejregler) Planlæg for friluftslivet! 67 3.4 Praktisk gennemførelse

Priseksempel – Teltplads Spanager i Roskilde Amt

Samlet anlægspris 125.000 kr. Heraf vejrly 40.000, multtoilet 35.000, vand 15-35.000 (afhængig af kilde), bålplads med grillrist og kævler 10.000, bord og bænk Udbud og anlæg mv. 5.000 kr. Driftsudgifter: 9.000 kr årlig (i 30 uger et ugentlig til- Bygge- og anlægsarbejder over ca. 32 mio. kr. skal udbydes i syn med rengøring af toilet, tømning af affaldsstativ EU-licitation. Amtslige og kommunale arbejder over ca. 1,5 og levering af brænde). mio. kr. skal udbydes i dansk licitation, således at flere fir- Beløbene er 2001-niveau. maer får lejlighed til at byde på det. For mindre anlægsar- bejder står man frit og kan enten benytte egen entreprenør- afdeling eller udbyde arbejdet i en af de forskellige licita- tionsformer, der findes. Området er stærkt lovgivningsregu- leret og kan kræve juridisk assistance, især hvis man bevæger sig ud over, hvad man plejer at gøre.

Den 1. september 2001 blev den gamle licitationslov erstat- tet af Tilbudsloven. Loven gælder for offentlige bygge- og anlægsopgaver og giver mulighed for 2 typer af tilbudsind- hentning: det laveste bud eller det økonomisk mest fordel- agtige bud. Under sidstnævnte hører også overvejelser om påvirkning af miljøet.

Anlægsfasen bør ved større projekter opdeles i etaper og styres af en tidsplan. Synlige resultater er vigtige i forhold til offentlighed og politikere.

Hvor amt eller kommune ikke selv gennemfører anlægsar- bejderne, kan der blive tale om at udarbejde udbudsmateri- ale og indgå entreprenørkontrakt. Der følges op på anlægs- arbejder med tilsyn og afleveringsforretning, ligesom forsik- ringsforhold tjekkes.

Drift og vedligeholdelse

Der bør, i forbindelse med udarbejdelsen af projekter, foretages beregninger af forventede udgifter til vedligeholdelse.

Tilsyn skal organiseres og opretning af fejl bør ikke afvente klager. Det gælder f.eks. stiskiltning, der bør gennemgås mindst én gang om året.

Der kan evt. foretages brugerundersøgelser, når anlægget har været i drift en passende tid.

Planlæg for friluftslivet! 68 3.5 Finansiering

3.5 Finansiering

Staten ved Skov- og Naturstyrelsen er den største aktør gavn af naturgenopretning og skovrejsning, kan det være mht. administration af naturforvaltningsmidler. Naturfor- vanskeligt at skelne mellem de tre hovedanvendelser af valtningsudvalget, hvori en række organisationer er repræ- naturforvaltningsmidlerne. Ofte vil formålene med projek- senteret, rådgiver styrelsen vedrørende større projekter med terne være flersidig arealanvendelse. en anlægsudgift på mere end 3 mio. kr. Nogle amter har desuden fået statsstøtte til større enkeltprojekter, hvor Brugen af naturforvaltningsmidlerne bør, ifølge Vejledning 1 anlægsudgiften er over /2 mio. kr. om naturbeskyttelsesloven og Perspektivplan om Grønne Råd, diskuteres i De Grønne Råd i de enkelte amter. 35 mio. kr. af amternes budget til naturforvaltning stammer fra Finansloven, hvorfra midlerne fordeles som bloktilskud, Amterne bruger, foruden bloktilskudet fra staten, som der var tænkt som en ekstra pulje især til fremme af frilufts- nævnt også egne midler på friluftslivet. Beløbene er dog for- liv. Ifølge Amtsrådsforeningens publikation Amterne i natu- svindende i forhold til amternes samlede budgetter. ren 1999 har amterne hvert år siden 1989 tilsammen brugt 85 til 100 mio. kr. på naturforvaltning. Pengene bruges til Det er dog vanskeligt at danne sig et overblik over, hvor "ny natur", vandløb, vedligeholdelse, fortidsminder og kul- mange penge der reelt bruges på friluftslivet i amter og tur, friluftsliv, naturvejledning, naturinformation og øvrig kommuner, fordi der kan indgå flere forskellige driftskonti drift. og anlægskonti – f.eks. anlægges der stier, som også har rekreativ interesse over vejbudgettet, skolestier kan indgå i Af naturforvaltningsmidlerne er der i amterne i 2000 brugt rekreativ stiplanlægning, der kan foretages naturgenopret- 11,2 mio kr på friluftsliv mod 9,0 mio kr. i 1999 og 13,9 ning i forbindelse med andre anlægsarbejder osv. De eksiste- millioner kr. i 1998 og 12,3 mio kr. i 1997. rende opgørelser over finansieringen af friluftsprojekter undervurderer derfor formentlig beløbets størrelse noget. Offentliggørelsen af hvordan naturforvaltningsmidlerne anvendes (Amterne i naturen), er et led i amternes forpligtelse i En friluftsstrategi bør indeholde en finansieringsplan. For- forbindelse med modtagelsen af bloktilskudet. Midlerne uden en god plan, er yderligere midler nemlig en af de vig- fordeles til de enkelte amter efter bloktilskudsnøglen (Se tigste forudsætninger for at kunne gøre mere for befolk- f.eks. Årsberetning fra Naturforvaltningudvalget i NATUR- ningens friluftsliv. forvaltning gennem 10 år). Overordnet set forventes naturforvaltningsmidlerne samlet at fordele sig på 40% til naturgenopretning, 30% til skovrejsning, 20% til friluftsliv og 10% til kulturmiljøprojekter. Da friluftslivet ofte også har

Driftsbudget for Roskilde Amt Driftsbudget for veje, miljø og natur

Veje, miljø og natur 2% Natur 7%

Øvrige 25%

Sygehuse og Veje og miljø 93% sundhed 73%

Roskilde Amts budget for 2002 er på 3,6 mia. kr. (hvoraf udgifter til nyanlæg kun udgør nogle få procent). Af venstre figur ses, at ”Veje, miljø og natur” vil bruge ca. 2% af amtets driftsbudget. Af højre figur ses, at ”natur” (naturpleje og rekreativ planlægning) vil bruge ca. 7% af budgettet for ”Veje, miljø og natur”. Til nyanlæg af “natur” er afsat 0,4 mio. kr. i 2002.

Planlæg for friluftslivet! 69 3.5 Finansiering

EU-midler, danske statsmidler fra en række sektorer samt Miljøstyrelsen (www.mst.dk) administrerer Den grønne midler fra offentlige samarbejdspartnere kan medfinansiere Fond* og Den grønne Jobpulje*. Den Grønne Jobpulje kan amtslige og kommunale friluftslivsprojekter. være af interesse for projekter, der på længere sigt kan føre til oprettelse af grønne jobs, f.eks. servicemedarbejdere EU-LIFE midler søges gennem Skov- og Naturstyrelsen. Et indenfor bæredygtig turisme. eksempel er Drastrup Skov (se side 45), der delvis blev financieret via EU-LIFE midler. Samarbejdspartnere for amterne, eksempelvis kommunerne, vil ofte kunne medfinansiere projekter. Landbrugsstøtteordninger beskrives på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s hjemmeside under over- Tips- og Lottomidler til friluftslivet (www.friluftsraadet.dk) skriften Landbrugsordninger (www.dffe.dk) kan søges via Friluftsrådet. Tips- og Lottomidler er en oplagt kilde til finansiering af visse dele af en friluftsstrategi. Landbrugets tilskudsordninger er beregnet til at støtte landbruget generelt (hektarstøtteordning) eller til at afbøde virk- Arbejdsmarkedets Feriefond (www.aff.dk) har i 2002-03 ninger af landbrugets dyrkningsmetoder (f.eks. braklæg- 300 mio kr til rådighed for ansøgere. Der kan bl.a. søges ningsstøtte). Bortset fra landdistriktstøttemidlernes artikel støtte til: 33, der giver mulighed for at støtte friluftsliv, er landbrugets Foranstaltninger til fremme af tilgængeligheden til ferie- tilskudsordninger for tiden ikke egnet til dette. Støtte til faciliteter for handicappede etablering af våde enge burde således i højere grad kunne Projekter med ferieformål indenfor området natur- og kombineres med rekreative formål. kulturmiljø…og sikring af tilgængelighed og bæredygtig- hed af naturområder m.v. Tilskuddene til særligt følsomme landbrugsområder (se s. 11) er små sammenlignet med hektarstøtten. Denne bort- Lokale- og anlægsfonden (www.loa-fonden.dk) kan søges til falder, hvis der fås støtte til mindre intensive formål. etablering af støttepunkter til friluftslivet. Fondens midler er Braklægningsstøtten står i vejen for, at der f.eks. kan anlæg- specielt velegnede, når det drejer sig om lokale organisatio- ges vandhuller, idet braklægningsstøtten kun er beregnet til ner, der søger. Fonden kræver som regel, at der er kommu- at tage landbrugsjord ud af produktion i en begrænset peri- nal eller amtskommunal medfinanciering af projekterne. ode. Tilskudsmulighederne er heller ikke egnede til helhedsorienterede ådals-projekter (Amterne i naturen 1997). Private firmaer og fonde kan søges om støtte til mindre friluftsprojekter, f.eks. udgivelse af foldere. Der kan dels I særligt følsomme grundvandsområder (findes kun i tre være tale om støtte, hvor der kan knyttes en emnemæssig amter), er der tilskud til udtagning fra intensiv dyrkning i sammenhæng med firmaets virkefelt eller der kan være tale 20 år. Dette lange perspektiv (sammenlignet med f.eks. om at firmaet gerne vil være sponsor og støtte et godt for- braklægningsstøtten) giver gode muligheder for etablering af mål. Specielt kan banker/sparekasser, der har lokal tilknyt- f.eks. nye søer og vildtplantning, der også kan have rekreativ ning ønske at styrke denne tilknytning ved støtte til lokale interesse. projekter.

Vejdirektoratet administrerer forskellige puljer, der kan Også private kan i nogle tilfælde tænkes at medvirke. Det have interesse for rekreative projekter. Der er afsat midler til kan f.eks. nævnes, at mange mennesker støttede etablerin- etablering af menneske- og faunapassager, som er et resultat gen af Vestskoven med kontante bidrag til plantning af af vejregelarbejde og en statslig bevilling. Pengene kommer "deres eget træ". altså fra en anden kilde end man ville forvente (vejsektoren), hvor man iøvrigt er vant til at arbejde med investeringer af Grundejerforeninger og lodsejere kan ofte medvirke økono- en helt anden størrelsesorden end friluftssektoren. Trafikmi- misk og praktisk til natur- og miljøforbedringer. I publika- nisteriets sektor- og trafikpuljer* (www.vd.dk/trafikpuljen) tionen LandbrugsNatur er der en oversigt over tilskudsmu- kunne søges. ligheder set fra landmandens synspunkt.

Skov- og Naturstyrelsen (www.sns.dk) administrerer til- Ved nedlæggelsen af Turismens Fællesråd blev der oprettet skudsmidler i henhold til Skovloven. Det drejer sig bl.a. om en fond til støtte af initiativer, som "kan medføre nyskabelse midler til skovrejsning og til friluftsfaciliteter i skoven. Sam- indenfor produkt-, organisations- og eller markedsudvikling tidig står styrelsen for anlæg og vedligehold af stier og publi- inden for dansk turisme". Fonden afvikles over 6-8 år. kumsfaciliteter på egne arealer.

*) Nedlagt i forbindelse med Finanslov 2002

Planlæg for friluftslivet! 70 3.6 Evaluering, overvågning og opfølgning

3.6 Evaluering, overvågning og opfølgning

Formålet med en evaluering er at måle effekten af en ind- Nogle gange vil man kunne konstatere, at der er sket forbed- sats. Nogle faktorer kan gøres op i kroner og øre, kilometer ringer. Men det er sjældent, man umiddelbart har kvantifi- og meter, antal osv., mens andre ikke kan kvantificeres. cerbare mål på det rekreative område. Som regel er der tale om mere uforpligtigende målsætninger om, at borgerne skal Det er nødvendigt, at præcisere problemformuleringen: have let adgang til spændende rekreative områder. Jo mere 1. Hvilken aktivitet – eller kompleks af aktiviteter – skal konkrete målsætninger, jo lettere er det at evaluere. bedømmes med evaluringen? 2. Hvilken synsvinkel – eller synsvinkler – skal ligge til Evaluering af friluftsliv vil kunne integreres i amtets/kom- grund for evalueringen? munens grønne regnskab. Også private virksomheders grøn- 3. Hvilke succeskriterier kan opstilles for, hvornår noget er ne regnskab kunne afspejle mulighederne for friluftsliv i for- dårligt/mislykket og hvornår det er godt/vellykket? bindelse med arbejdslivet. 4. Hvordan kan den opnåede viden bruges? Som regel vil man ikke kun være interesseret i hårde data Det første spørgsmål – hvilken aktivet – handler i høj grad om f.eks. hvor mange hektar park, der findes i en kommu- om afgrænsning. Hvis den aktivitet, der ønskes evalueret er ne. Man ønsker også at få et udtryk for borgernes opfat- "Friluftslivets vilkår i amtet", så er der tale om en meget telse. kompleks problemstilling, som kan blive svær at afgrænse. Omvendt vil det være mere overskueligt, f.eks. at evaluere Det fjerde spørgsmål – hvordan den opnåede viden kan "Naturvejledningen i amtet", men en sådan evaluering giver bruges – lægger op til at drage administrative, planlæg- til gengæld kun svar på værdien af en lille del af det, der ningsmæssige eller politiske konsekvenser af evalueringen. foregår under betegnelsen friluftsliv. Succeskriteriet for teltpladsordningen (se s. 57) er ikke Det andet spørgsmål – hvilken synsvinkel – er væsentligt, antallet af overnatninger. De 50.000 årlige overnatninger fordi næsten alt, hvad der har med fysisk planlægning at udgør kun en brøkdel af campingpladsernes overnatninger, gøre, er til gavn for nogen og ulempe for andre. Det kan men meningen er på ingen måde at konkurrere hermed. Et eksemplificeres med en evaluering af adgangsforhold, hvor succeskriterie kunne være, at værterne får et passende antal der både ses på, om den pågældende planlægning har ført overnatninger (ikke for mange og ikke for få), at der et til- til at flere borgere er kommet ud i naturen (benyttelsessyns- strækkelig mange overnatningspladser med passende vinklen), og om dette har haft betydning for dyre- og plan- afstand, samt at ordningen kan opretholdes og udvikles telivet (beskyttelsessynsvinklen). dynamisk (nogle pladser nedlægges og nye oprettes). (www.teltpladser.dk) Det tredje spørgsmål – hvilke succeskriterier – tager fat på, om emnet overhovedet kan måles og i givet fald hvordan.

Årets By 1999 Offentlighedens færdsel i naturen i Ringkjøbing Amt Hvis man ikke selv iværksætter evalueringer, risikerer man at andre gør det. Et eksempel er Jyllandspostens I Amtets temaredegørelse Offentlighedens færdsel i udpegning af Årets by 1999 (Vi vil have guld og grønne naturen er der tilløb til en evaluering af indsatsen på fri- skove). 12 faktorer blev udvalgt som betydningsfulde, når luftsområdet. Der foretages en sammenligning med folk skal vælge et sted at bo. Næst efter jobmuligheder forholdene på landsplan, og der ses på udviklingen i prioriterede folk at bo nær grønne, rekreative områder amtet mht. bevillinger. Der er sket en drøftelse af rap- (baseret på opinionsundersøgelse fra Sonar). Ved opgø- porten i Det Grønne Råd, og der er afholdt offentlig relsen af, hvor "grøn" hver enkelt kommune er, indgik debat. Rapporten og diskussionerne har desuden bidra- kun omfanget af skov og afstanden til strand og sø i get til den nye regionplan. Jyllandspostens beregninger. I 1999 fandtes ikke brugbare opgørelser af parkerne. "Fagdatacentret for Frilufts- liv og Turisme" (se s. 26) arbejder nu hermed.

Planlæg for friluftslivet! 71 4 Formidling

Planlæg for friluftslivet! 72 4 Formidling

4. Formidling

Formidling er i sig selv en dimension af friluftsstrategien. Den er et vigtigt værktøj til at få så mange som muligt, og så mange forskellige grupper som muligt ud i naturen. Kunsten er at nå de forskellige samfundsgrupper med deres vidt forskellige værdier og livsstile ved at være bevidst om hvem, man henvender sig til og hvordan. Formidling kan også bruges til at give friluftsbrugerne bedre og dybere oplevelser, end de ellers ville få.

Planlæg for friluftslivet! 73 4.1 Naturvejledning

4.1 Naturvejledning

Selvom man ikke kan se forskel på en havørn og en stork, kan man sagtens få nogle gode oplevelser i naturen. Det er Formidlingsværktøjer dog helt sikkert, at baggrundsviden gør én i stand til at se meget dybere ind i naturen og kulturlandskabet. Naturvejledning

Annoncering/omtale i lokalaviser og radio og fjernsyn I Danmark findes et enestående tilbud i form af naturvejle- Udgivelse af foldere, kort, hæfter, guider, bøger m.v. dere, som kan hjælpe hermed. Der findes 250 (nov. 2001) naturvejledere over hele landet tilknyttet amter, kommuner, Udstillinger skovdistrikter, museer, naturskoler, organisationer m.v. Indvielsesfester, happenings og andre arrangementer

Disse vejledere har en særlig uddannelse, baseret på såvel Kampagner (Skovens dag, Cyklens dag, Vandrenes dag faglig viden, som på formidling. Man kan hyre en naturvej- etc.) leder til sit eget arrangement eller tage med på en offentlig Internet (Eksempler: www.naturnet.dk, www.spor.dk, tur. Skov- og Naturstyrelsen gennemfører ca. 7000 arrange- www.teltpladser.dk, Det Levende Danmarkskort) menter om året med omkring 250.000 deltagere. Informationstavler

Styrelsen fremhæver at styrken i dens formidling er, at det Vejvisning og anden afmærkning er "førstehåndsformidling", dvs. direkte leveret fra de mennesker, som forvalter og kender arealerne. Det skal tilstræ- bes i de kommende år at professionalisere denne formidling, så den ønskede målgruppe nås med en klar og letforståelig fremstilling. Hvert af Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter skal i øvrigt udarbejde en handlingsplan for deres natur- Gode grunde til formidling et år frem i tiden. Devisen er: "Formidling er så dyr, at vi ikke har råd til at gøre det dårligt" (Skov- og at fokusere på formidling: Naturstyrelsens naturformidling og Agenda 21 arbejde). Friluftsfaciliteter har størst værdi, hvis de bliver brugt, De enkelte amter udgiver typisk 2-3 gange årligt en oversigt og en forudsætning herfor er at borgerne kender over turtilbud. Det sker som regel sammen med Skov og deres eksistens og oplyses om, hvordan faciliteterne Naturstyrelsen og en række friluftsorganisationer. Denne kan bruges, samt yderligere inspireres til at gøre brug formidling findes nu på Internettet (www.naturnet.dk). Her heraf. kan man søge efter specifikke turønsker så som geografiske Det er vigtigt at fremme kendskabet til eksisterende områder (amter), temaer, landskabstyper, datoer samt mål- muligheder for friluftsliv i andre dele af landskabet, gruppe (f.eks. børn) og transportform (til fods, på cykel, end hvor der er egentlige friluftsanlæg. Eksempler adgang for kørestole m.v.). Trykte foldere med turtilbud vil herpå er turfoldere for skov og agerland samt gene- efterhånden gradvist udgå. relle informationskampagner om adgangsforhold.

Formidling kan kvalificere den offentlige debat om Forskellige målgrupper natursyn og om adgang til naturen. Ofte ændres borgernes syn på naturen, når de får mulighed for at se Skov- og Naturstyrelsens "bruttomålgruppe" er hele den tingene ved selvsyn og tale med andre om deres danske befolkning samt turister, men for at prioritere naturoplevelser. ressourcerne målrettes aktiviteter mod mindre dele af mål- gruppen: Staten har udsendt en melding om, at naturformidling skal opprioriteres (Finansloven 2001), og at bære- Vandretursfoldere og info-tavler rettes især mod voksne dygtig udvikling og Agenda 21 skal indarbejdes i for- Naturskoler og naturbaser mod børn i folkeskolealderen midlingen med henblik på at inspirere deltagerne til Skovbørnehaver og naturlegepladser mod mindre børn selv at handle. Naturvejledning i høj grad mod familier Udstillinger kan rette sig både mod børn og voksne

Planlæg for friluftslivet! 74 Naturskoler og naturbaser

Formidlingen til skolebørn og børnehavebørn foregår i dag mange steder via naturskolerne. Der er tale om "et under- visningssted uden for klasselokalet", hvor børnene får suppleret den boglige verden (Naturskolen og Folkeskolen). Der er ofte tilknyttet en naturvejleder. De fleste naturskoler er oprettet af Skov- og Naturstyrelsen, mens driften betales af kommunerne. Den første naturskole på statens arealer (Fiskebæk) blev oprettet i 1972, og der findes nu omkring 100 naturskoler. I de øvrige nordiske lande findes ligeledes naturskoler, og man tilstræber at inspirere hinanden gennem Nordisk Ministerråd (Naturskoler i Norden).

Ravnereden

I Grønholt Vang kun 5 minutters gang fra Grønholt trin- bræt mellem Hillerød og Helsingør ligger "Ravnereden", som denne naturbase kaldes. Den er udformet som en gravhøj og indrettet med sovebænk med plads til en skoleklasse samt værksted og depot. Der er tilknyttet 9 skoler til naturbasen.

Begrebet naturskoler er i Nordsjælland suppleret af "naturbaser" (tidligere kaldet “økobaser”), der kan være vidt for- Fasangården skelligt udformede. Der er typisk tale om enkle faciliteter, – naturformidling småbørn og det er ideelt set et bredt sammensat brugerråd med "stærk lærerinvolvering", som driver naturbasen. Formålet Jægerspris Kommune valgte for ca. 10 år siden at leje er at inddrage en bredere vifte af fag i undervisningen i fol- Fasangården midt i Nordskoven af Frederik Den VII's keskolerne med henblik på nærkontakt og fortrolighed med Stiftelse (Jægerspris Slot) for at børnehavebørn kunne naturen. Til forskel fra de mere almindelige naturskoler, komme ud i naturen – og så sparede man også at bygge bruges f.eks. dansk, matematik, idræt også som baggrund en ny institution. Fasangården modtager hver dag 40 for undervisningsforløb (Økobaser – en ny naturskole). børn fra 5 forskellige af kommunens børnehaver, og har desuden indimellem arrangementer for skoleklasser. Der holdes dyr på gården, dyrkes grøntsager, laves mad på bål, klatres i træer, laves ture i skoven og til fjorden samt sejles på fjorden. Man kan i øvrigt få inspiration til arbejdet med børn og friluftsliv i hæftet Småkravl. Naturen i de små børns hverdag.

Planlæg for friluftslivet! 75 4.2 Turfoldere m.v.

4.2 Turfoldere m.v.

Informationstavler, turfoldere og mærkning. Skov- og Naturstyrelsens skiltedesign er i sig selv vejvisning. meget gennemarbejdet (Skov- og Naturstyrelsens Skiltehånd- bog). Informationstavler og pænt opsatte ruteskilte er i sig selv markedsføring af cykling, vandring, ridning og den pågæl- En ensartet og forståelig skiltning på tværs af myndigheds- dende rute. Det er vigtigt, at afmærkningen udføres ensartet grænser er under alle omstændigheder meget vigtig. og vedligeholdes – ellers bliver det dårlig reklame. Endelig er det vigtigt, at symboler på kort og informationstavler sva- Cykel- og vandrekort rer til de skilte, der er vejvist med. Det er en god idé at sætte ruteskiltet for den pågældende rute på forsiden af tur- Siden åbningen af de nationale cykelruter i 1993 har stort folderen, så man kan se den umiddelbare sammenhæng. set alle amter fulgt et fælles koncept om udgivelse af cykelrutekort i skala 1:100.000 (Fremstilling af cykelrutekort). Vejregler om vejvisning på cykel- og vandreruter angiver nær- Flere amter har tilmed suppleret kortene med guider i form mere vejledning om såvel skiltning som udarbejdelse af kort af turbeskrivelser m.v. Især Roskilde Amt, Storstrøms Amt, og guider. Vejreglen er gældende for afmærkning af vandre- Århus Amt og Fyns Amt har gjort meget ud af dette. Disse og cykelruter langs offentlige veje og stier (se s. 78 nederst). kort har sammen med udgivelser fra andre institutioner så Dens normer er bindende for vejmyndighederne. Alle gamle som Vejdirektoratets og amterne i Danmarks CykelGuide, skilte skal være udskiftede senest 2006. Skov- og Natur- Cyklistforbundets Cykelferiekort og Vandrelaugets Længere styrelsen har sit eget skilteprogram (se s. 78 øverst), men vandreruter i Danmark, haft stor betydning for brugen af hvor gennemgående vandre- og cykelruter passerer stats- cykel- og vandreruter. skovarealer benyttes vejreglens skilte af hensyn til kontinui- teten. Disse sættes i så fald på Skov og Naturstyrelsens røde Det er vigtigt, at amtet koordinerer sine egne udgivelser pæle. De nye vejregler beskriver, at man i skove gerne må med de regionale turistgrupper, så man sparer ressourcer, og benytte opsætning på træstolper og skilte ned til 10x10 cm når de bedste resultater til glæde for såvel turister som bor- for at imødekomme skovvæsenets ønsker om diskret af- gerne.

Planlæg for friluftslivet! 76 4.2 Turfoldere m.v.

Vandreture i skovene Lagunestien

Der findes ca. 120 gratis foldere, som beskriver ture på I et lokalblad for Bisserup skriver TT: Skov- og Naturstyrelsens arealer. Skov- og Naturstyrelsen "En regnvåd sur efterårsdag trodser jeg elementerne og udleverer årligt mere end 2 mio. eksemplarer heraf. De går en tur langs havet ved Bisserup. Her opdager jeg et foreslåede ture kan typisk gås mellem 1/2 og 2 timer, og nyt lille skilt; Lagunestien står der. Sydhavet, koralrev, ruterne er markerede med gule mærker på træerne, palmesus, blå lagune .. tænker jeg. Endnu et skilt længe- samt beskrevet i folderne. Målgruppen herfor er voksne, re henne. Min nysgerrighed bliver vakt. På turistkontoret men der er planer om at udvikle ture for børn. Endvidere ved de besked. Jeg køber en fin folder for 10 kr, Lagune- har Dansk Skovforening udgivet en række foldere for pri- stien Bisserup – Næstved. Jeg kan anbefale den. Den er vate skove. sober og fin".

Nye teknologier

Meget, men dog ikke al formidling, vil i fremtiden foregå mobiltelefoner med adgang til forskellige avancerede ser- elektronisk. I oversigten over formidlingsværktøjer er Inter- viceoplysninger. Cykelcomputere med GPS-udstyr (Global nettet nævnt med flere allerede eksisterende hjemmesider. Position System) tilpasset cyklistens behov er heller ikke Skov- og Naturstyrelsen satser på Naturnet.dk. Ud over tur- nogen fjern fremtidsmulighed. Med GPS-udstyr er man i tilbuddene ligger allerede vandretursfoldere m.v. og frem- forbindelse med 4 satellitter og kan derved finde position over forventes mange flere friluftsformidlinger at foregå på kort og højde over havet (RadWelt. www.Radwelt.onli- herigennem. Hertil kommer at GIS (Geografiske Informa- ne.de). tions Systemer) i fremtiden formentlig udvikles til glæde for friluftsbrugerne. Man kunne f.eks. forestille sig, at man på Sammen med et GIS-baseret formidlingsværktøj muliggøres Internet både hjemme og ude i felten kunne søge på land- nye former for salg af cykelture til turister, der ikke i forvej- skabets forskellige elementer. Endvidere kan man benytte en har sat sig ind i et områdes geografi.

Planlæg for friluftslivet! 77 4.2 Turfoldere m.v.

Generel information om adgangsregler

Undersøgelser af folks adfærd i naturen har vist, at kun 30% af befolkningen eksempelvis ved, at man gerne må cykle på private markveje. Her ligger således en uudnyttet mulighed for "naturbrug", via mere information. (Friluftslivet i landskabet og Offentlighedens færdsel i naturen – temaredegørelse 2000 i Ringkøbing Amt).

En del adgang hæmmes dog af skilte, som lodsejere har sat op. Nogle af disse skilte er ulovlige (typisk "adgang for- budt"), mens andre er misvisende eller uhensigtsmæssige (eks. "privat", "privat vej").

Udstillinger

En udstilling kan være beskeden fra et par informations- plancher i forbindelse med en toiletbygning, teltplads, fugletårn eller lignende til større permanente eller skiftende udstillinger i naturcentre. I Vestamager Naturcenter er der en spændende udstilling, hvor man bl.a. kan se, hvordan bierne arbejder. Fordelen ved udstillinger er, at man får informationerne lige på stedet. Udstillinger er imidlertid forholdsvis dyre at etablere samt at vedligeholde. Det vil være en god idé at samarbejde med museer, turistorganisa- tioner, lokalhistoriske foreninger, idrætsorganisationer m.v.

Ulovlige skilte i Vestsjællands Amt

Vestsjællands Amt har undersøgt ulovlige skilte i det åbne land med Tuse Næs som eksempel. Generelt antyder undersøgelsen, at mange naturligt nok undlader at bruge sådanne adgangsmuligheder, når informationen er, som den er. De fleste ulovlige skilte var i sommer- husområder, hvor det er kommunerne, der er tilsyns- myndighed. Amtet er i gang med et tilsvarende projekt for et område ved Ringsted. (Man må gå flere steder end man tror på Tuse Næs) Skov- og Naturstyrelsens skilte øverst, Vejreglernes nederst.

Planlæg for friluftslivet! 78 4.2 Turfoldere m.v.

Stiindvielse med hornmusik

Et positivt eksempel på formidling er det, når Nordjyl- lands Amt indvier nye cykelruter – og det gør man hvert år. Så inviteres amtslige og kommunale politikere, embedsmænd (ja de skubbes næsten op på cyklerne) og ikke mindst befolkningen. Man cykler fra begge ender af stien og mødes på midten til folkedans, hula- huladans med cykelslanger, hornmusik og øl. Desuden præsenteres en ny stifolder, og der udloddes cykelhjel- me osv. Det er blevet en god folkelig tradition, hvor befolkningen (også via presseomtalen) på en god måde gøres opmærksom på de nye friluftsmuligheder. Det giver også en lejlighed til, at borgerne kan snakke ufor- melt med politikerne og kommentere stierne samt komme med nye forslag.

Planlæg for friluftslivet! 79 5 Hvordan kan borgerne inddrages

Planlæg for friluftslivet! 80 5 Hvordan kan borgerne inddrages

5. Hvordan kan borgerne inddrages

Borgerinddragelse er blevet en naturlig del af den fysiske planlægning. At inddrage borgerne medvirker både til at finde de bedst mulige løsninger og til at fremme borgernes accept af resultatet. En levende medvirken i planlæg- ningen kan være med til at aktivere nogle menneskelige ressourcer til gavn for fællesskabet. Nogle gange har borgerne for store forventninger til den indflydelse, de kan få ved at deltage aktivt i processen. De kan derfor let blive skuffede, når resultatet bliver "mudret" af kompromiser. Set fra planlæggernes side kan det være frustrerende, når man har gjort et stort forarbejde med at tilrettelægge borgerinddragelsen, og det så viser sig, at kun meget få borgere ønsker at deltage. Men borgerinddragelse er kommet for at blive. Derfor vil det formentlig fremover være fornuftigt, at tildele flere ressourcer til arbejdet med at udvikle selve borgerinddragelsesprocessen.

Planlæg for friluftslivet! 81 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi

5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi

Der er i alle amter mange organisationer og foreninger, der Når de relevante foreninger og organisationer er identifice- har interesser inden for friluftslivets område. Nogle arbejder ret, er næste skridt at finde ud af, hvordan organisationerne først og fremmest med varetagelse af specifikke interesser – og borgerne inddrages. Traditionelt foregår det ved en f.eks. lokalisering af anlæg, mens andre har mere almene direkte kontakt mellem forvaltningen og brugerne, skriftligt interesser som arbejdsområde. og mundtligt. Derved bliver det planlæggerne, der gennem individuelle møder og kontakter til de relevante parter, for- Til organisationer med specifikke interesser, hører f.eks. mulerer ønsker og krav, som derigennem bliver gjort opera- brancheorganisationer som Campingrådet og Danhostel, tionelle i forhold til planlægningen. Danmarks Vandrerhjem. Der er også en lang række regionale og lokale organisationer, der har væsentlige specifikke Alternativt kan man anvende en mere "brugerstyret" model. interesser af relevans for friluftsplanlægningen, såsom en Det kan f.eks. foregå ved, at brugerne indbyrdes formulerer lokal idrætsforening, der f.eks. kan forventes at formulere og debatterer deres ønsker for derigennem at formulere et præcise ønsker til placering af anlæg. fælles udspil, som planlæggerne kan arbejde videre med.

Organisationer med almene interesser har ofte som mål- Der står en række metoder til rådighed, når man vil inddra- sætning at fremme mere generelle formål, f.eks. af miljøpo- ge borgere og foreninger i planlægningsprocessen. En del af litisk, kulturpolitisk eller idrætspolitisk art. Det kan være dem er sammenfattet i skemaet nedenfor. paraplyorganisationer som Friluftsrådet, Danmarks Idræts- forbund og De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger – I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige eller landsdækkende organisationer som Danmarks metoder med deres fordele og ulemper, set fra forvaltning- Naturfredningsforening. Friluftsrådet har endog formuleret ens side. Med fordele menes først og fremmest metodens regionale, sammenfattende friluftsoplæg som input til dis- egnethed med hensyn til at aktivere borgerne og med hen- kussion og til konkret inspiration for planlægningsmyndig- syn til at få nye ideer frem i lyset. Med ulemperne tænkes heden. Disse organisationer vil ofte have en bredere indgang blandt andet på de ressourcer, der skal bruges for at få til friluftslivet og kan forventes at have synspunkter på flere metoden til at virke. af de områder, der er af betydning for planlægning for friluftslivet. Der findes en lang række andre metoder, som kan bruges, når man vil inddrage borgerne i planlægningsprocesser. Se Det er derfor især de sidstnævnte organisationer og for- bogen Fra tilskuer til deltager, hvor man også får en mere eninger, der vil være i stand til at bidrage til formuleringen uddybende beskrivelse af de metoder, der er nævnt ovenfor. af overordnede målsætninger for en friluftspolitik. De bør Bogen indeholder også beskrivelser af andre metoder og derfor inddrages meget tidligt. Organisationer med specifik- mange tips til, hvordan man kan gøre møder og andre ke interesser skal derimod primært inddrages i planlægning- arbejdsprocesser udbytterige. en på det tidspunkt, hvor de mere konkrete ønsker skal formuleres.

Metodens Er metoden velegnet for folk, Virker metoden aktiverende? Er metoden meget navn der ikke er vant til at være politisk aktive? ressourcekrævende? Skriftlig høring Nej Nej Nej Borgermøde Nej Nej Nej Basar/cafémøde Ja Ja Ja Konference Nej Ja Kan være det Fremtidsværksted Ja Ja Ja Scenarieværksted Ja Ja Ja

Planlæg for friluftslivet! 82 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi

Nogle metoder til borgerinddragelse

Basar/cafémøde Fordele Begrænsning Metoden giver langt flere borgere end normalt lejlighed til Borgerne deltager ikke i en egentlig beslutningsproces. at sige noget, typisk kommer omkring halvdelen til orde.

Forudsætning Der er en del efterarbejde med at bearbejde de oplysninger, spørgsmål og indvendinger fra de enkelte basarer. Metoden lægger ikke op til at de borgere, der har deltaget, skal inddrages i et forløb. Forløbet kan f.eks. fortsættes med organisationer eller internt i forvaltningen.

Konference Fordele Begrænsning Har som regel et meget styret forløb. Resultatet sløres ofte af deltagernes private målsætninger. Kan give en meget kvalificeret debat, med mulighed for fag- Myndighedsrepræsentanters indlæg bliver ofte opfattet som lige input. bindende for myndigheden, hvilket tenderer til at svække indholdet.

Fremtidsværksted Fordele Begrænsning Metoden giver gode muligheder for, at der kommer forslag Metoden er temmelig tidskrævende. Dels skal deltagerne fra borgerne, især hvis der er lokale grupper og foreninger, samles til et sammenhængende forløb – f.eks. over en week- der har interesse i emnet. end. Dertil kommer, at der skal afsættes ressourcer til efter- Metoden kan være med til at videreudvikle samarbejdet bearbejdning og formidling af de resultater, borgerne er mellem de borgere, der deltager i processen. kommet frem til i virkeliggørelsesfasen. Metoden giver alle en mulighed for at komme til orde. Det mundtlige forløb giver bedre plads til spontane indfald fra borgerne end skriftlige metoder.

Forudsætning Metoden kræver, at arrangørerne ikke har låst sig fast på forhånd, men er parate til at modtage borgernes kommentarer og forslag. Forslagene skal præsenteres loyalt. Det er desuden nødvendigt, at man er enige om et klart defineret og ikke for bredt tema – ellers kan diskussionerne køre ud på et sidespor. Det er også vigtigt, at deltagerne føler, at de har et fælles problemkompleks, de skal løse – at de er i "samme båd".

Scenarieværksted Fordele Begrænsning Metoden kan anbefales som debatforum for deltagere med Scenarieværkstedet er relativt ressourcekrævende at gen- forskellig indfaldsvinkel til et givet tema. Det kan eksempel- nemføre, blandt andet fordi temaet som regel kræver udar- vis være politikere, embedsmænd, tekniske eksperter, borge- bejdelse af nye scenarier. re, investorer og andre med forskellig interesse og indsigt i det aktuelle tema. Scenarieværkstedet er et mere styret forløb end fremtids- værkstedet. Scenarierne kan give en retning på debatten, uden dog på forhånd at fastlægge resultatet.

Planlæg for friluftslivet! 83 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi

Skriftlig høring og borgermøde Konference

Skriftlig høring og borgermøder er velafprøvede overalt i Konferencen er en debat mellem en række specielt indbudte den offentlige forvaltning. En skriftlig høring er velegnet til deltagere, der ofte er udvalgt på baggrund af fagkundskab at få kvalificerede tilbagemeldinger fra virksomheder, orga- eller tillidsposter. nisationer og større foreninger, der har ekspertise inden for det felt, høringen omfatter. Derudover tjener høringen et legitimerende formål: At dokumentere at alle interessenter Fremtidsværksted har haft mulighed for at komme til orde, inden en plan bliver endeligt vedtaget. Derimod virker den skriftlige høring Fremtidsværkstedet er et faseopdelt forløb over et fælles ikke aktiverende på borgerne i al almindelighed, da det kun tema (se Fra tilskuer til deltager eller Fantasi til fremtiden). er meget få, der erfaringsmæssigt sætter sig ind i f.eks regionplanforslag. I Kritikfasen giver alle værkstedets deltagere udtryk for deres bekymringer og utilfredshed. Kritikken vil sjældent Borgermødet kan være en god metode til at lodde stem- begrænse sig til det valgte problemfelt, men række videre til ningen over for et planforslag. I heldigste fald kan et godt en mere generel kritik af f.eks. miljøforhold og levevilkår. borgermøde være et startskud for en bredere debat i de Når alle har fået luft for deres kritik, skabes der et overblik lokale medier. Desværre er der tit en tendens til at borger- over kritikken, og gruppen prioriterer i fællesskab, hvilke møderne "erobres" af lokale politikere og foreningsrepræ- dele af kritikken, der skal arbejdes videre med i fantasifasen. sentanter, der bruger møderne til at markere sig, mens borgere, der ikke i forvejen er politisk aktive eller er vant til at I Fantasifasen vendes kritikken til positive målsætninger for tale i store forsamlinger, holder sig i baggrunden. Dette fremtiden. Alle udtrykker deres ønsker og drømme og kom- mindsker borgermødets værdi som termometer for "den mer med løsningsforslag til, hvordan man bedst muligt for- offentlige mening". Borgermødet har endvidere det pro- andrer det, der er blevet kritiseret i den forudgående fase. I blem, at kun få borgere kan nå at få ordet. Borgermøder fantasifasen er alt muligt! kan dog benyttes som anledning/startskud for nedsættelse af arbejdsgrupper om delemner. I Virkeliggørelsesfasen udsættes de fantasifulde løsnings- forsøg for diskussion og kritisk vurdering blandt alle delta- Nogle kommuner og amter har med succes eksperimenteret gere. Deltagerne forlader fantasiverdenen og vender tilbage med høringer på internettet eller pr. e-post. Herved kan til virkelighedens verden. I grupperne arbejdes der videre man formentlig i fremtiden få flere borgere til at reagere, med de enkelte forslag til forandring, med henblik på at fordi de skal bruge mindre tid herpå og kan gøre det mere finde frem til, hvordan hele eller dele af forslagene kan reali- spontant og anonymt. seres, nu eller på længere sigt. Der udarbejdes herefter en virkeliggørelsesplan.

Basar/cafémøde Scenarieværksted Basarmetoden er et forsøg på at undgå kedelige borgermø- der med et panel og meget få indlæg fra salen. Metoden er udviklet med henblik på at skabe debat på Fremgangsmåden er at indkalde til et møde, hvor borgerne tværs af fagskel og sektorer og er særlig velegnet, når myn- efter en kort introduktion får lejlighed til at opsøge et antal digheder eller større institutioner ønsker at sætte udviklin- basarer/cafébordet, hvor de kan være med til at diskutere de gen til debat. emner, der interesserer dem mest. De må altså vælge og vil kun kunne deltage i f.eks. 3 af de ialt 5 basarer. Hver basar Scenarieværkstedet tager udgangspunkt i en række fremtids- skilter tydeligt med hvilket emne, der behandles. Der er visioner, som på forhånd er blevet udviklet af de proceskon- hængt plancher op og lagt brochurer og rapporter frem. sulenter, der styrer forløbet. Derefter bliver scenarierne sat "Basarejeren" (f.eks. en embedsmand eller politiker) præsen- til debat i grupper med forskellig baggrund. I scenarieværk- terer emnet og lægger op til en diskussion. En referent sør- stedet anvendes samme faseopdeling, som i fremtidsværk- ger for at nedskrive synspunkter. Efter en periode slutter alle stedsmodellen. basarer samtidig, og borgerne får lejlighed til at opsøge en ny basar.

Planlæg for friluftslivet! 84 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi

Permanente råd og brugergrupper

De omtalte metoder kan anvendes både over for uorganiserede borgere og over for borgere, der i forvejen er organiserede i foreninger og beboergrupper. I gennem mange år er udviklingen mere og mere gået i retning af at formalisere samarbejdet mellem myndighederne og de foreninger og organisationer, der har interesse i eller er berørt af myndig- hedens arbejde. Borgerinddragelsen er i et vist omfang obli- gatorisk. Dette er netop budskabet i den såkaldte "Århus- konvention – konvention om borgernes miljørettigheder", som handler om ret til viden, ret til at deltage og ret til at klage. Se nærmere www.mst.dk.

Da det er lettere at inddrage organisationer i arbejdet end "den almindelige borger", kan det være et problem at få det almene, uorganiserede friluftslivs interesser varetaget effektivt.

For at gøre samarbejdet mere effektivt er foreningernes indflydelse søgt kanaliseret ind igennem permanente brugerråd og grønne råd, som findes for konkrete områder (skove, parker mv.)

Skov- og Naturstyrelsen nedsætter f.eks. mindst ét bruger- råd for hvert skovdistrikt og ofte brugerråd i forbindelse med større naturforvaltningsprojekter. Ligeledes er de Grønne Råd blevet nedsat i alle amter med hjemmel i Naturbeskyttelsesloven, netop for at rådgive amterne i plan- lægningsprocessen.

Amternes Grønne Råd kan således komme til at spille en vigtig rolle i udviklingen af friluftsstrategier. Et eksempel fra Frederiksborg Amt er vist efterfølgende. En generel evaluering af de grønne råds arbejde er lavet af Amtsrådsforenin- gen i 1999: Perspektivrapport om Grønne Råd. Et af de centrale temaer heri er spørgsmålet, om der skal være politisk deltagelse i rådene. Det fremgår af evalueringen, at der er forskellige erfaringer hermed.

Planlæg for friluftslivet! 85 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi

Oplæg til friluftsstrategi for Frederiksborg Amt

Frederiksborg Amts Grønne Råd* har i et forløb, der strakte sig fra april til november 1999 leveret et oplæg til en friluftsstrategi. Arbejdet startede med et fremtids- værksted. Det blev afholdt som et internat, hvor 9 ud af rådets 13 medlemmer deltog: Kritikfasen udmøntede sig i en række stikord til karakte- ristik af det negative i tingenes tilstand på friluftsområ- det, som f.eks. angik konflikter mellem forskellige friluftsaktiviteter, mangler ved myndighedernes planlæg- ning og sagsbehandling, brugernes manglende fornem- melse for færdselsreglerne i naturen, osv. I Fantasifasen opstod ideen til at opstille en model for adgangen til naturen/landskabet, se s. 45. Derudover blev omkring 30 andre ideer og visioner præsenteret i fantasifasen, som mundede ud i en afstemning, der En fordel ved arbejdet i Det Grønne Råd var, at gruppen prioriterede ideerne. fik mulighed for at arbejde langsigtet med en større I Virkeliggørelsesfasen blev ideerne struktureret under 4 opgave. Det gav anledning til mange nyttige debatter, hovedoverskrifter, som kom til at danne strukturen i den blandt andet om adgang. endelige rapport: Det kan diskuteres, om det var godt at lade gruppen Adgang til landskabet arbejde uden deltagelse af politikere. Den kritik, der

Formidling fremkom i forløbet, fik amtets politikere kun et svagt bil- lede af gennem den skriftlige rapport. Der er også blevet Lokalinddragelse rejst den indvending, at der findes mange andre organi- Planlægning og forvaltning sationer i amtet, som ikke fik tilbud om at deltage i pro- I den endelige rapport blev ideerne inden for hver over- cessen, men som dog fik mulighed for at ytre sig om skrift konkretiseret, som anbefalinger til det videre plan- emnet ved en konference, der blev holdt i slutningen af lægningsarbejde i amtet. Se nærmere om rådets opstil- forløbet. Der har endelig været rejst den indvending, at ling af målsætning for friluftslivet s. 32. forvaltningens medarbejdere ikke var med i processsen. Som afslutning på Det Grønne Råds arbejde med fri- Derfor kunne deltagerne ikke trække på faktuelle oplys- luftsstrategier, blev der holdt en konference, hvor en ninger/viden fra forvaltningen række organisationer fik lejlighed til at fremføre deres ønsker og diskutere disse med de tilstedeværende politi- *Det Grønne Råd i Frederiksborg Amt består af repræ- kere. sentanter for følgende organisationer: Dansk Botanisk Efter at Det Grønne Råd havde afleveret rapporten om Forening, Naturhistorisk Forening for Nordsjælland, sit arbejde udsendte formanden for amtets tekniske Dansk Ornitologisk Forening, Fiskeringen, Danmarks udvalg en pressemeddelelse om rådets oplæg til frilufts- Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, Dan- strategi, som var formuleret mere konkret end i rådets marks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Nord- og oplæg. Hovedoverskrifterne i aviserne var: "Flere telt- Østsjællands Familiebrug, Nordsjællands Landbofore- pladser og grønne stier i Nordsjælland." ning samt Skov- og Naturstyrelsen. To medarbejdere fra Det Grønne Råds oplæg indgik i det videre arbejde på Frederiksborg Amt er henholdsvis formand og sekretær embedsmandsplan i forbindelse med forberedelsen af for Det Grønne Råd. Repræsentanterne for Amtet, Skov- den næste regionplan, og dernæst i et opslag om fri- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund deltog luftsliv i Forslag til regionplan . Endvidere benyttede for- ikke i arbejdet med friluftsstrategien. Undervejs i hele valtningen oplægget i forbindelse med såvel naturfor- forløbet var tilknyttet to proceskonsulenter. valtningsprojekter, som ved udarbejdelse af delområde- planer. Eksempelvis er flere af de konkrete forslag med i delområdeplanen for Hornsherred.

Planlæg for friluftslivet! 86 5.2 Praktisk gennemførelse

5.2 Praktisk gennemførelse

Allerede i dag er der mange eksempler på, at amter og bor- Afgræsning gere indgår i samarbejde om konkrete opgaver inden for friluftslivet. Borgerne kan bidrage dels med viden og indsigt, De fleste amter gør i dag et stort arbejde for at sikre afgræs- dels med frivillig arbejdskraft. Endvidere kan inddragelsen ning af enge og overdrev, for at disse landskabstyper kan medvirke til at gøre borgerne ansvarlige i projekternes reali- bevares. Dette skyldes den generelle vækst i antallet af krea- sering og vedligeholdelse. turløse landbrug, som bevirker, at der i mange egne af landet er mangel på dyr, der kan afgræsse områder med vedva- Som eksempel herpå kan nævnes ordningen Spor i Land- rende græs. Mange private og offentlige arealer står i fare for skabet, som er et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, at springe i skov i områder, hvor det er landskabsmæssigt Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrugsrådet, Land- uønsket. distrikternes Fællesråd og Skov- og Naturstyrelsen. Land- brugsrådet står som koordinator af samarbejdet. Der er tale Amterne yder tilskud til hegning af områderne og formidler om et frivilligt samarbejde, hvor mange landmænd har i mange tilfælde kontakt mellem de lodsejere, der skal have åbnet og skiltet stier og markveje over deres jorde for færd- et areal afgræsset, og de landmænd der har kreaturer. sel til fods. Foruden denne indsats kan man overveje at søge dannet Teltpladsordningen Overnatning i det fri, er et lignende godt afgræsningslaug, dvs. foreninger af personer, der går sam- eksempel på samarbejde mellem organisationer, myndighe- men om at opfede kreaturer/får på lejet jord. der og borgere om friluftsinitiativer. Se nærmere s. 57. Kystnære teltpladser, der er omtalt på s. 52, er et lignende eksempel. Spor i landskabet Disse ordninger er ikke opstået som led i amtslige friluftsstrategier, men kan tjene som inspiration til at inddrage Et “spor i landskabet” er et skiltet vandrespor på borgerne i den praktiske virkeliggørelse. nogle få kilometer. Spor forløber som regel over private jorder og er oprettet på frivillig basis. Her ses motiv fra indvielsen af et spor ved Gl. Estrup i Østjylland. (www.spor.dk)

Planlæg for friluftslivet! 87 5.2 Praktisk gennemførelse

Naturovervågning Projekt Naturovervågning i Der findes flere eksempler på, at amter og borgere samar- Nordjyllands Amt bejder om naturovervågning og registrering. Der kan være store fordele i at sætte et sådant samarbejde i gang. Amtets Hvert år igangsætter amtet en kampagne over et givet medarbejdere har vanskeligt ved at komme rundt i alle tema med det formål at registrere sårbare dyre- og naturområderne tilstrækkeligt ofte. Omvendt er mange plantearter. I 1998 var temaet "Egern, mink og mår". I lokale beboere glade for at kunne gøre nytte, når de alligevel 2000 var temaet "Åkander og gøgeurter", hvor der indtil færdes i naturen. september 2000 var indkommet 55 indberetninger. (www.nja.dk)

Adoptér en vild blomst

I Storstrøms Amt har man organiseret et samarbejde, hvor frivillige holder øje med sjældne eller truede planter. Amtet sender "adoptivforældrene" en film før forventet blomstringsperiode og får fotos (og tællinger) tilbage, som så kan sammenholdes med tidligere år. Amtet rykker ud, hvis nogen har smidt en bunke kvas oven på planterne. Det er også muligt at følge om planterne er i tilbagegang, og om der bør gøres noget aktivt for at rette op på situ- ationen. Man bruger også offentligheden i en bredere kort- lægning af rødlistearter (særligt truede arter), gennem udgivelse af en plakat med billeder af disse. Mange borgere bliver interesserede i den lokale flora og sender oplysninger ind, hvorved amtets flora bliver meget bedre kortlagt. Dette gør det muligt at skrive direkte til de lodsejere, der har en sjælden plante voksende på deres jord. Dette virker – efter amtets erfaring – bedre end forbud og fredning. (De er vilde)

Planlæg for friluftslivet! 88 5.3 Agenda 21 og friluftsstrategi

5.3 Agenda 21 og friluftsstrategi

Det er ikke alene hensynet til sundhed og livskvalitet, der Skov- og Naturstyrelsen lægger i Skov- og Naturstyrelsens bør føre til bedre vilkår for friluftslivet. Også mere overord- naturformidling og Agenda 21–arbejde op til, at en række af nede miljømålsætninger, taler for at friluftslivet oppriorite- styrelsens projekter skal indgå som en naturlig del af det res – f.eks. målsætningerne med hensyn til CO2-reduktion lokale Agenda 21- arbejde. Det gælder f.eks. styrelsens pro- og forureningsbekæmpelse. En friluftspolitik, der gør det jekter vedrørende pesticidforbrug, grøn skovdrift, naturgen- mere attraktivt, at holde ferie tæt på sin bolig – frem for i opretning, økologiske juletræer osv. Man har også indført fjerne verdensdele – kan medvirke til at begrænse CO2- brugerråd i hvert enkelt statsskovdisrikt, der har en lignende udslip fra fly- og biltrafik. funktion som de lokale Agenda 21 grupper i kommunerne. En tredie vigtig del af styrelsens Agenda 21 arbejde er for- Det samme gælder en friluftspolitik, der effektivt fremmer midling af oplevelser i statsskovene, som er nærmere omtalt rekreative arealer i byerne, eller som sikrer en god adgang til s. 74. Disse initiativer kan blive til stor gavn for brugerne af attraktive friluftsområder ved hjælp af cykelstier og kollektiv statsskovene og dermed for friluftslivet. trafik. Der er derfor et væsentligt interessesammenfald mellem de aktiviteter, der foregår på friluftsområdet og de aktiviteter, der foregår som led i Agenda 21 arbejdet rundt omkring i amter og kommuner. Mange større kommuner Børns ret til krat har ansat specielle medarbejdere til at varetage disse aktiviteter. Det samme har to amter (Storstrøms Amt og Frederiks- Foreningen "Natur og Ungdom" har kørt en kampagne borg Amt). med navnet "Børns ret til krat". Det er vigtigt at børn får mulighed for at opleve en vildere natur, end den de Agenda 21 er blevet en officiel og verdensomspændende sædvanligvis har adgang til i parcelhushaverne og i par- overskrift for bestræbelserne på at fremme en bæredygtig kerne – samtidig er det ønskeligt med mere varierede udvikling. Begrebet stammer fra den handlingsplan, som naturtyper i byen. "Natur og Ungdom" deltog i en kon- blev vedtaget på FN-topmødet om miljø- og udvikling i kurrence udskrevet af Københavns Kommune og resul- 1992. Se Agenda 21 – en dagsorden for en bæredygtig udvik- tatet blev et børnevenligt krat i Fælledparken. ling.

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har udgivet Det bæredygtige samfund, idéhæfte om Agenda 21 i Danmark. I hæftet gennemgås 20 af de 40 kapitler, som Natur- og krebseprojektet i Slagelse FN’s handlingsplan omhandler, dvs. dem som er mest relevante i den danske miljødebat. Publikationen dækker hele Et beskæftigelsesprojekt i Slagelse Kommunes regi har spektret af miljøemner lige fra affaldsproblemer over energi- igennem flere år arbejdet med vandhuller, lige fra re- forbrug til trafik. Både i denne publikation og i Agenda 21 staurering af gadekær i kommunens landsbyer til an- arbejdet generelt er der en tendens til at friluftslivet drukner læg af nye vandhuller, f.eks. på Antvorskov Øvelses- i mængden af miljøemner. Alligevel er der mulighed for, at terræn. Desuden er man gået ind i andre former for friluftsprojekter kan gøres mere synlige ved at blive et led i naturpleje, f.eks. anlæg af "skoleskov", pleje af gravhøje, Agenda 21-processen. pleje af levende hegn og lunde.

En anden vigtig synergieffekt er at søge at udnytte de menneskelige ressourcer hos ledige og bistandsmodtagere til gavn for miljøet. Dette har man f.eks. gjort i Slagelse som led i kommunens Agenda-21 arbejde. Teltplads

Miljøministeriets Landsplanafdeling registrerer løbende en Gørlev Kommune har som led i deres Agenda 21-arbejde lang række Agenda-21-projekter, hvorfra eksemplet fra lavet oplæg til oprettelse af to teltpladser for ikke- Slagelse er refereret. Databasen er tilgængelig på Internettet motoriserede turister og friluftsfolk ved Svallerup på adressen www.mim.dk/lpa. Strand og på Reersø Sydstrand.

Planlæg for friluftslivet! 89 6 Referencer

Planlæg for friluftslivet! 90 6 Referencer

6. Referencer

I referencelisten er kun angivet de absolut nødvendige oplysninger til genfinding af publikationer mv. Hjemmesider er samlet under www-adresser.

Planlæg for friluftslivet! 91 6 Referencer

6. Referencer

2000 ha ny skov ved Odense Campingreglementet Grønt Miljø 4/2001. Aftale mellem Odense Kommune, Bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000 om tilladelse Odense Vandselskab og Skov- og Naturstyrelsen indgå- til udlejning af arealer til camping og om indretning et 27. april 2001. og benyttelse af campingpladser. Skov- og Natur- styrelsen, Miljø- og Energiministeriet. 6 nationalparker i Danmark – sådan skal de se ud! Natur og Miljø 3-2001. Danmarks Naturfredningsforening. Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadmini- stration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede Adgangen til naturen som vådområder Betænkning fra Adgangsudvalget. 2001. Miljø- og Energiministeriet. 15 juli 1998. www.sns.dk/Udgivelser. Se også Vandmiljøplan II.

Agenda 21 – en dagsorden for en bæredygtig udvikling Cirkulære om stifortegnelser Mellemfolkeligt Samvirke. 1998. Cirkulære om retningslinier for udarbejdelse og offent- liggørelse af fortegnelse over offentlige stier. Nr. 90, Agronomer hænger fast i gammel dagsorden 26 maj 1975. Egon Noe, Danmarks JordbrugsForskning. Jord og Viden 6-2001. Cykelferiekortet. Dansk Cyklist Forbund. 2000. Folder. Amterne i naturen Amterne i Danmark. Udkommet hvert år siden 1992. CykelGuide 2001 Vejdirektoratet og Amterne i Danmark 2001. Amternes behandling af "friluftsliv" i Regionplan 2001 Upubliceret. Landsplanafdelingen. CykelGuide 2001. Skiltede cykelruter og stier i Miljø- og Energiministeriet. 2001. Danmark. Vejdirektoratet og Amterne i Danmark. 2001. Amtsbudget Roskilde Amt. Et amt i bevægelse. Budget for 2001. Cykelidékataloget Suppleret med mundtlige oplysninger fra Teknisk Vejdirektoratet. 2000. Forvaltning. Dansk naturpolitik – viden og vurderinger Amtskommunernes stiplaner Naturrådet. 2000. – med oplæg til nationalt cykelrutenet Se også Dansk naturpolitik – visioner og anbefalinger. Skov- og Naturstyrelsen. Miljøministeriet. 1988. Dansk naturpolitik – visioner og anbefalinger. Balladen om livet i naturen - naturen i livet Naturrådet. 2000. Jørgen Steen Nielsen. Friluftsrådet. 1993. Se også Dansk Naturpolitik – viden og vurderinger.

Bosætningskampagne Danskerne vil have grønne områder Kampagne fra Ringsted, Sorø og Haslev. 1999 og 2000. Vibeke Dalum. Konferenceindlæg: Grønne byer og alsidige landskaber – havekulturen om 100 år. Brugerråd en "blandet succes" Grønt Miljø 4/2001. Omtale i Grønt Miljø 1.2001 af Videnblad 8.1-1: Brugerråd i statsskovene. Forskningscentret Skov og De er vilde Landskab. Karen Syberg i dagbladet Information 24/9/99.

Bæredygtig turisme i Haderslev-Vojens Tunneldal De grønne områder og sundheden Berit Kaae. Arbejdsrapport fra Forskningscentret for Stine Holm og Tilde Tvedt. Friluftsrådet og Skov & Landskab. 1997. Forskningscentret for Skov & Landskab. 1998.

Børns ret til krat Den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 Natur og Ungdom kampagne samt noget om børne- Miljø- og Energiministeriet. 1999. venligt krat i Fælledparken. Folder herom kan fås hos Natur og Ungdom. Destination 21 – en mærkningsordning for turismedestinationer med en bæredygtig udvikling Udarbejdet af Foreningen Destination 21. 2001.

Planlæg for friluftslivet! 92 6 Referencer

Det bæredygtige samfund, idéhæfte om Agenda 21 i Friluftsliv – en arbejdsmappe om Danmark friluftslivet og kommunernes planlægning Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Friluftsrådet. 1985. Uden år. Friluftsliv – en litteraturoversigt Det levende Danmarkskort Orientering om friluftsliv. Skrift. Nr. 5. Ian Jørgensen Kort- & Matrikelstyrelsen. 2001. m.fl. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. 1984.

Det yndige land mangler en plan Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik Pauli Andersen. Berlingske Tidende. 3-1-2000. for Københavns Amt Vedtaget 20.6.2001. Københavns Amt 2001. En fynsk turiststrategi frem mod år 2001 Fyntour i samarbejde med Fyns Amt. Fyns Amt 1991. Friluftsliv for alle. Friluftspolitisk handlingsprogram Friluftsrådet. 1977. Det friluftspolitiske handlings-pro- En rig natur i et rigt samfund gram kan ses på www.friluftsraadet.dk. Hovedrapport fra Wilhjelmudvalget. 2001. www:sns.dk/Wilhjelm. Friluftsliv i det åbne land 1994/95 Frank Søndergaard Jensen. Forskningscentret for Skov Er lovgivningen om offentlighedens adgang til natu- & Landskab. Forskningsserien nr. 25-1998. ren i pagt med tiden? Konferencerapport Kolle Kolle. 13. juni 2000. Friluftsliv i landskabet www.sns.dk/adgangsudvalg. Tilde Tvedt og Frank Søndergaard Jensen. Skov- og Naturstyrelsen og Forskningscentret for Skov & Faglighed i klemme Landskab. 1999. Mikael B. Hansen. Jord og Viden 4-2001. Friluftsliv i skovene 1976/77-1993/94 Fantasi til fremtiden Frank Søndergaard Jensen og Niels Elers Koch. Folder om fremtidsværksteder. Idéværkstedet De Frie Forskningscentret for Skov & Landskab. Fugle. Uden år. Forskningsserien nr. 20-1997.

Fauna- og menneskepassager ved større trafikanlæg Friluftsliv og passager for mennesker og dyr Vejdirektoratet. 2001. Niels Bo Sørensen. Dansk Vejtidsskrift. 8-2000.

Fjernvandrevej E6. Sjælland Friluftsrådets friluftsundersøgelser. Registrering af fri- Dansk Vandrelaug. 2000. Syv foldere i plastlomme. luftsanlæg og friluftsinteresseområder samt ønsker herom Fjordsejlads – om overfart for cyklister og vandrere. Udkommet områdevis. F.eks. Hovedstadsområdet. Eksempel Horsens Fjord. Friluftsrådet. 1981. Idéværkstedet De Frie Fugle. 1992. Friluftsrådets Generalforsamling 2000 Folk skal med på råd når byskoven rejses Referat af generalforsamlingen. Heri er Naturrådets Omtale af Videnblad 3.1-27: Borgerdeltagelse til fordel formand citeret. Friluftsrådet 2000. for bynære skove. Forskningscentret Skov og Landskab. Fælles fodslaw – Turisme, Miljø, Planlægning Forslag til grønne cykelruter Udarbejdet af en projektgruppe nedsat af Danmarks Vej & Park. Københavns Kommune. 2000 Turistråd, Planstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen samt Forslag til regionplan for Frederiksborg Amt Turismens Fællesråd. Danmarks Turistråd. 1992 www.fa.dk. Grønne stæder Fra tilskuer til deltager – metoder til borgerdeltagelse. Kell Elgstrøm, Susanne Pouline Svendsen m. fl. Birgitte Hoffmann og Jens Kofoed. Institut for Arkitektur Forum. 2000. Planlægning. Danmarks Tekniske Universitet. 1999. Grønt katalog. Hovedtillæg Fremstilling af cykelrutekort. Aalborg Kommune. 1999. Amtsrådsforeningen 1992.

Planlæg for friluftslivet! 93 6 Referencer

Handlingsplan for "våde enge" Kystnære teltpladser i Vestsjælland Det Økologiske Råd. Hanne S. Christensen og www.sjaelland.com. Hjemmeside for Turistpartner A/S Hans Nielsen. 1999. Sjælland Vest og for projektet. 2000.

Handicapegnede veje - en projekteringshåndbog Lagunestien Bisserup - Næstved Vejdirektoratet 2001. Folder. Dansk Vandrelaug. 1997.

Havnemiljø i Norden Landbrug og landskabsæstetik Nordisk Ministerråd 2001. – Udviklingen i landbruget 1950-1995 og dens konsekvenser for landskabets oplevelsesmæssige indhold Helhedsorienteret planlægning for det åbne land Katrine Højring og Ole Hjort Caspersen. Park- og – en eksempelsamling Lanskabsserien Nr. 25-1999. Forskningscentret for Skov Vibeke Nellemand, Karsten L. Willeberg og Nikolaj & Landskab. Svejstrup. Forskningscentret Skov & Landskab. By- og Landskabsserien nr. 7-2000. LandbrugsNatur LandbrugsNatur. Landbrugets Rådgivningscenter. Hvad er det, vi gør ved naturen? Landskontoret for Planteavl. 1999. Poul Harritz og Michael Stoltze i kronik i Jyllandsposten. 23.8.2000. Landbrugsordninger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Håndbog i planlægning for vandrere. hjemmeside www.dffe.dk. Jens Erik Larsen. Dansk Vandrelaug. 1993. Landdistriktsstøtteloven Interviewundersøgelse Vojens Tunneldal. Lov om støtte til udvikling af landdistrikter. 11. maj Forskningscentret for Skov & Landskab. 1997. 2000.

Kampen om landbrugets udvikling Landmand med visioner Ellen Hjort Petersen, Naturrådet. Miljøsk 23. 2001. Interview med Peter Gæmelke. Christian Rask og Jesper Vind Jensen. Søndagsavisen, august 1999. Kanoture. Danmark rundt Skarv/Høst & Søn (i samarbejde med Dansk Kano- og LEADER magazine Kajakforbund). 1996. Det europæiske program LEADER’s kvartalskrift. Kommissionens Generaldirektorat VI. Kolonihave Guide. København og Omegn Niels Jensen. De Frie Fugles Forlag.1996. Living with tourism Ph.d. afhandling på Den Kongelige Veterinær- og Kolonihaveloven Landbohøjskole. Berit Kaae. Forskningscentret for Skov Lov om kolonihaver. Lov nr. 476 af 7. Juni 2001. Miljø- og & Landskab. Under udgivelse. 2001. Energiministeriet. Livskvalitet og naturbrug. Kolonihavernes fremtid En undersøgelse af 1442 danskere mellem 15 og 78 år Rapport fra Kolonihaveudvalget. Landsplanafdelingen. tilfældigt udtrukket fra CPR-registret Miljø & Energiministeriet. 2000. Søren Ventegodt. Forskningscenter for livskvalitet. Kolonihaveudvalgets hjemmeside 1998. www.kolonihaveudvalget.dk. Se også Landsplannyt Lokal Agenda 21 32/2000. Miljø- og Energiministeriet. – en introduktion til amter og kommuner Kommuneplan 2001 Århus Kommune. Forslag Miljø- og Energiministeriet. 1997. Kommuneplanens hovedstruktur. Visioner, mål og Lokal planlægning og aftalebaseret strategier. Århus Kommune. 2001. forvaltning af det åbne land Kommuneplanernes grønne element Karsten L. Willeberg. Ph.d. projekt ved Jens Schjerup Hansen og Laila Wieth-Knudsen. Forskningscentret for Skov & Landskab og Aalborg Byplan 2/88. Universitet. Under udarbejdelse (primo 2002). Se www.countyrside. dk.

Planlæg for friluftslivet! 94 6 Referencer

Lov om mark- og vejfred Naturplejeplaner for landbrugsejendomme Indgår i "Lov om offentlige veje m.fl.", Schultz lovbiblio- Inger Dugaard Jørgensen. Jord og Viden. 17/2000. tek nr. 67. 1999. Schultz opdateres ved større lovæn- dringer. Naturskolen og Folkeskolen Torben Bøgeskov. Skov- og Naturstyrelsen. 1996. Længere Vandreruter i Danmark Dansk Vandrelaug. 1995. Naturskoler i Norden. Nord 1996:8 Nordisk Ministerråde 1996. Læplantningsbekendtgørelsen/-ordningen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Naturstien Horsens–Silkeborg Bekendtgørelse nr. 842 af 21-9-01 om tilskud til lægi- Skov- og Naturstyrelsen. 2000. Folder. vende og biotopforbedrende beplantninger. Naturstrategi 1996 – 2005 for Frederiksborg Amt Man må gå flere steder end man tror på Tuse Næs. Frederiksborg Amt. Teknik & Miljø. Vestsjællands Amt. 2000. Pressemeddelelse. Landskabsafdelingen. 1996.

Miljøregler udvidet i ny landbrugslov Natursyn Omtale i Grønt Miljø 1/2001 af Videnblad Indlæg fra Miljø- og Energiministerens konference i serien Det åbne land 4.2-4. Karsten L. Willeberg: med organisationerne om natursyn den 13 juni 1996 på Landbrugsloven og miljøet. Forskningscentret Skov & Kollekolle. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Landskab. Naturstyrelsen. 1996.

Nationale cykelruter Nivå delområdeplan Vejdirektoratet. 1991. Handlingsplan 1997-2003. Hanne S. Christensen. Landskabsafdelingen, Teknik & Miljø. Frederiksborg Natur- og krebseprojekt i Slagelse Amt. 1998. www.mim.dk.landsplan/Agenda 21. Miljø- og Energiministeriet. Landsplanafdelingen. Nordkyststien Hundested – Helsingør Frederiksborg Amt. 1999. Revideret i 2001. Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999 Miljø- og Energiministeriet. 1999. Udkommer hvert 4. år. Nykøbing – Rørvig kommuneplan 2001-2012 Nykøbing-Rørvig kommune Juli 2001. Naturbeskyttelsesloven Lov om naturbeskyttelse. Se f.eks. Vejledning om natur- Nyt liv i lokalkomite – foreninger og borgere beskyttelsesloven. Miljøministeriet, Skov- og samarbejder om stiprojekt i Hvalsø Naturstyrelsen. 1993. Opdateringer findes f.eks. i Natur og Miljø 3-2001. Danmarks Schultz Lovbibliotek. Naturfredningsforening.

Naturen ind i grundloven Nærrekreation Peder Agger. Samvirke januar 2001. – friluftsliv og fysisk planlægning i Norden. Nordisk Ministerråd. 1983. Naturen skal fortsat med Solveig Kappel og Lidde Bagge Jensen, Jord og Viden Odsherred Turistråd 23/2000. Mundtlige oplysninger fra Odsherred Turistbureau om Odsherred som Destination 21-område. 2001. Naturen som gidsel Kjeld Hansen. Ingeniøren 33-01. Offentlighedens færdsel i naturen. Temaredegørelse 2000. NATURforvaltning gennem 10 år/1989-1998. Ringkjøbing Amt. Landskabsafdelingen. 2000. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. 1999. Oplevelser i statsskovene. Friluftsliv på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Naturovervågning i Nordjyllands Amt Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Nordjyllands Amts hjemmeside, www.nja.dk. 1995.

Planlæg for friluftslivet! 95 6 Referencer

Overnatning i det fri Regionplan 2001. Debatoplæg og Beretning Brugerundersøgelse 1997. Idéværkstedet De Frie Fugle. Roskilde Amt. 1999. 1998. Se også: www.teltpladser.dk, der er hjemmeside for overnatning i det fri. Regionplan 2001-2013. Fyns Amt Fyns Amt. 2001. Overnatning i det fri. Brugerundersøgelse. 1997 Idéværkstedet De Frie Fugle. 1998. Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling. Med vejledning om indretning for alle Oversigt over eksisterende og planlagte naturcentre i Dansk Standard. 1999. Danmark. Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Retten til naturen 1997 Vestsjællands Amt. 2000. Folder.

Perspektivrapport om Grønne Råd Ridestier på statsejede arealer i Nordvendsyssel Amtsrådsforeningen. 1999. Skov- og Naturstyrelsen. 1999. Folder.

Planloven Ridestikort og retningslinier for ridning. Gribskov Vejledning om planloven. Planstyrelsen, Frederiksborg Statsskovdistrikt 1997. Miljøministeriet. 1992 Ritt Bjerregaard: Landbruget får rigelig støtte Planloven i praksis. Miljøministeriet, Ebbe Sønderriis. Information 18-8-2001. Landsplanafdelingen. 1994. Roskilde Amts Regionplan, 1997 Vejledning om planloven. Miljøministeriet, Regionplan med tillæg mv. Roskilde Amt. Landsplanafdeligen. 1996. 1997 og senere. Planlægning af skovrejsning. Sammenhængende stisystem Nykøbing-Rørvig En vejledning til amternes regionplanlægning Kommune Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Byrådet den 22 august 2001. Sagsid:3752 1999. Sejlads og andre rekreative aktiviteter langs vandløb Planlægning for cyklister – hverdag og fritid Friluftsrådet. 2001. Udarbejdet i et samarbejde mellem Fredningstyrelsen og Planstyrelsen. Miljøministeriet, Planstyrelsen. 1985. Sejlads på større vandløb – om tursejlads med kano Friluftsrådet. 1991. RadWelt www.radwelt.online.de. Hjemmeside for det tyske Sejle ned ad åen – i Sønderjylland cyklistforbund (ADFC´s) cyklistmagasin. Sønderjyllands Amt. 2000. Folder.

Regional naturstrategi (Frederiksborg amt) Sejlsportens Miljø Regionale friluftsoplæg for alle danske amter kan ses Dansk Sejlunion. Folder på www.friluftsrådet.dk, eller kan rekvireres i Friluftsrådet. Seminar om friluftsstrategier Referat af seminaret, der blev afholdt maj 2000, Regionale Friluftsoplæg kan rekvireres i Friluftsrådet. Sten Moeslund. Jord og viden 4/2001. Skov og natur får huspriserne til at stige Regionalt friluftsoplæg for Vestsjællands Amt Søren Holgersen. Grønt Miljø 3/2001. Omtale af: Friluftsrådet. 1999. Se www.friluftsrådet.dk eller fra Værdien af naturgenopretning, skov og sø. Camilla Friluftsrådet. Damgaard et al. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 2001. Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt. Forslag Hovedstadens Udviklingsråd. HUR. Oktober 2000. Skov- og Naturstyrelsens naturformidling og Agenda 21. Niveau, indhold og profil Regionplan 2001-2013. Forslag Storstrøms Amt. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen December 2000. 8. udkast af 20. december. 2000.

Planlæg for friluftslivet! 96 6 Referencer

Skov- og Naturstyrelsens Skiltehåndbog TØBBE-analyser Intern publikation. Skov- og Naturstyrelsen. 1996. Danmarks Turistråd. 1998. (TØBBE=Turismens Økonomiske og Skovloven Beskæftigelsesmæssige Betydning). Lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.11.1996. Miljø- og Energiministeriet. Udvikling af ridemuligheder i Danmark Upubliceret rapport. Idéværkstedet De Frie Fugle. 1998. Skovrejsning i kommunerne – spørgeskemaundersøgelse Vandmiljøplan II Tilde Tvedt. Arbejdsrapport. Forskningscentret Skov & Vandmiljøplan II. Faglig vurdering. Torben Moth Landskab. 2001. Iversen. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. 1998. Småkravl. Naturen i de små børns hverdag Og: Friluftsrådet. 1999. Vandmiljøplan II. Genopretning af vådområder. Rammer og lovgivning. Miljø- og Energiministeriet. Store Dyrehave Hillerød Skov- og Naturstyrelsen. 1999. Vandreture i Statsskovene nr. 18. Skov og Se også: Handlingsplan for "våde enge". Naturstyrelsen. 1995. Vandreture i Statsskovene Storstrøms Amts Regionplan 1997 Nr. 18. Store Dyrehave Storstrøms Amt. 1996. Nr. 32. Vestskoven København Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002 Skov- og Naturstyrelsen. Storstrøms Amt. 1997. Vejledning om naturbeskyttelsesloven Strategi for friluftslivet i Frederiksborg Amt Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. 1993. Intern konsulentrapport udarbejdet af Idéværkstedet Vejledning om regionplanlægning og landzone- De Frie Fugle. administration for lavbundsarealer, der er potentielt Strategi for friluftslivet i Frederiksborg Amt. egnede som vådområder Lokalaviserne. 18/1/2000. Miljø- og Energiministeriet. 15 juli 1998. Se også Vandmiljøplan II. Større trafikanlæg som barrierer for rekreativ brug af landskabet Vejloven og Privatvejsloven Berit C. Kaae, Hans Skov-Petersen og Kim S. Larsen. Indgår i "Lov om offentlige veje m.fl." fra Schultz lov- Forskningscentret for Skov & Landskab. Park- og bibliotek nr. 67. 1999. Schultz opdateres ved større Landskabsserien nr. 17-1998. lovændringer.

Svinebaronens uacceptable veto Vejregler Kjeld Hansen. Politiken 4-3-2001. Vejregler udsendes af Vejdirektoratet under Trafikministeriet. Sønderborg – en by i Danmark Henrik Hvidtfeldt. Forskningscentret for Skov & Vejregler for Fauna- og Menneskepassager Landskab. By- og Landskabsserien nr. 3-1999. Vejdirektoratet. 2000.

The Market for Cycle Tourism Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter Les Lumsdon. EuroVelo.2000. Vejdirektoratet. 2000. Adresse: EuroVelo. Rue de Londres 15. 1050 Bruxel. Vi vil have guld og grønne skove Belgien. Orla Borg. Jyllandsposten, 1. marts 1999. Tilbudsloven Videnblad Lov nr. 450 af 7.6.2001 om indhentning af tilbud i Serie udgivet af Forskningcentret for Skov & Landskab. bygge- og anlægssektoren. Afløste Licitationsloven. Kun tilgængelige for abonnenter. Findes dog på Tunneldalstierne Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbiblioteks læsesal, Sønderjyllands Amt. 1999. Folder. tlf. 35282145

Planlæg for friluftslivet! 97 6 Referencer

Vurdering af indkomne høringssvar til Forslag Ægte grønt – 10 argumenter for en grøn by Regionplan 2001 for Københavns Kommune, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Stads- og Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Kommunegartnerforeningen med faglig bistand fra Frederiksborg Amt og Roskilde amt Forskningscentret for Skov & Landskab. 1997. Hovedstadens Udviklingsråd. Juni 2001 Økobaser – en ny naturskole! Skov- og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet. 1999.

WWW – adresser aff.dk Arbejdsmarkedets Feriefond arf.dk Amtsrådsforeningen blueflag.org Blå Flag byens-groenne-steder.dk Byens Grønne Steder countryside.dk Videncenter for planlægning i det åbne land dengroennenoegle.dk Den grønne nøgle destination21.dk Destination 21 dffe.dk Landbrugsministeriet/Landbrugsstøtteordninger fa.dk Frederiksborg Amt fin.dk Finansloven friluftsraadet.dk Friluftsrådet/Tips- og Lottomidler fsl.dk Forskningscentret Skov & Landskab hammergaarden.dk Hammergården loa-fonden.dk Lokale- og anlægsfonden mim.dk Miljøministeriet mst.dk Miljøstyrelsen/Århuskonventionen naturnet.dk Skov- og Naturstyrelsen nja.dk Nordjyllands Amt sjaellland.com/teltpladser Turistpartner Sjælland A/S sns.dk/adgangsudvalg Skov- og Naturstyrelsen/Adgangsudvalget spor.dk Spor i landskabet teltpladser.dk Teltpladsordningen/Overnatning i det fri. vd.dk/trafikpuljen Vejdirektoratet/Trafikpuljen vejsektoren.dk/vejregler Vejregler

Planlæg for friluftslivet! 98 Fotos: side - motiv - fotograf

English summary page 4. 2002 ISBN: 87-7764-048-9 2002