Fredag den 5. december 2008 (B 2) 1895 være støre; det er det, som rapporten fra Dansk Det næste punkt på dagsordenen er: Svineproduktion konkluderer. Og det illustrerer, 5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 2: hvor kompleks den her problemstilling er, og at Forslag til folketingsbesltitning om etablering man kan risikere at få den modsatte effekt end af et dyrevelfærdsmærke. den, der var tiltænkt. Af Julie Skovsby (S) m.fl. Derfor vil jeg godt spørge hr. Per Clausen, (Fremsættelse 09.10.2008). hvorfor man så ikke bare trækker beslutnings- forslaget og siger: Fint, så venter vi på rappor- Kl. 13:56 ten, og så tager vi løsningen dér, som justitsmi- Forhandling nisteren og Venstres ordfører også har givet ud- tryk for. Anden næstformand (Søren Espersen): .. Kl. 13:54 Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren. Nej, Anden næstformand (Søren Espersen): det er fødevareministeren. Det var en fejl, tind- Ordføreren. skyld. Tak til justitsministeren. Velkommen til , Kl. 13:54 fødevareministeren. Per Clausen (EL): , .. Kl. 13:56 Det synes jeg sådan set ikke der er nogen grund Fødevareministeren (): til, for uanset hvilke udfordringer der er i at få Dette beslutningsforslag om, at regeringen skal det her til at fungere, er den nuværende dyrevel- igangsætte et udviklingsarbejde for at undersø- færdstilstand uacceptabel. Regeringen siger, at ge mulighederne for at etablere et frivilligt dyre- de har den målsætning, at man skal holde op velfærdsmærke til nonfoodprodukter, er fremsat med at fiksere de her søer, og i den situation er af Socialdemokraterne. I bemærkningerne til be- der jo fuldstændig enighed om de to ting, som er slutningsforslaget står nævnt, at problemerne på de vigtige. Så kan hr. have ret dyrevelfærdsområdet er internationale, og at i, at det er lidt uafklaret, hvordan vi i alle detal- nogle nonfoodprodukter fremstilles under for- jer kommer fra det ene til det andet - om vi skal hold, der er dyrevelfærdsmæssigt kritisable. stoppe al svineproduktion i Danmark, fordi vi Ifølge beslutningsforslaget skal det undersøges, ikke kan finde en dyrevelfærdsmæssigt forsvar- om et dyrevelfærdsmærke for nonfoodproduk- lig måde at gøre det på, hvad ingen af os mener, ter kan etableres på en måde tilsvarende det eller om vi skal finde en dyrevelfærdsmæssigt røde Ø-mærke, der garanterer statskontrolleret forsvarlig måde, som indbefatter, at man drop- økologi. per fiksering. Jeg finder, at det er vigtigt, at forbrugerne har Derfor synes jeg, det er et meget fredsomme- adgang til relevant forbrugerinformation, så de ligt forslag - også ud fra det kriterium, at vi må- kan træffe et kvalificeret forbrugsvalg, men jeg ske gerne vil have en lille smule snor i hastighe- må sige, at forslaget om et udviklingsarbejde den i regeringen og være sikker på, at det bliver rammer uden for skiven. Ideen er for så vidt prioriteret meget højt i Justitsministeriet - at vi sympatisk, men allerede uden udviklingsarbej- siger, at vi godt vil have en plan inden udgan- de må jeg sige, at det er svært at se, at beslut- gen af 2009. ningsforslaget anviser de rette midler til, at må- Kl. 13:55 let skal kunne nås. Initiativet bør komme fra in- Anden næstformand (Søren Espersen): ternationalt hold, da beslutningsforslaget be- Tak til ordføreren. skriver en behandling af dyr, der jo netop fore- Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er går uden for landets grænser. Vi har fra dansk forhandlingen sluttet. side ikke mulighed for at kontrollere overholdel- se af et dyrevelfærdsmærke, der etableres ud i Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning det blå. Det kræver international opbakning. henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug Forslagsstillerne drager en parallel til det og Fiskeri, og hvis ingen gør indsigelse herimod, danske Ø-mærke. Forudsætningerne for økolo- betragter jeg dette som vedtaget. gimærkning af nonfoodprodukter er imidlertid Det er vedtaget. helt anderledes. Ø-mærket bygger på EU's øko- logiforordning og den tilhørende danske økolo- giforordning og er netop kendetegnet ved, at der er ubrudt kontrol gennem hele produktions- kæden - også for nonfoodprodukter. Det røde 1896 Fredag den 5. december 2008 (B 2)

Ø-mærke er derfor ikke kun kendetegnet ved, at teret her i Tinget, altså spørgsmålet om ræve, en dansk kontrol af de økologiske varer sker i hvor man jo ikke som forbruger fremover kan sidste produktionsled, som der ellers står i be- være sikker på, at eksempelvis skind eller pels, slutningsforslaget. Faktisk er kontrollen med som kommer fra udlandet, ikke kan stamme fra økologiske varer ubrudt fra producenten gen- ræveskindsproduktion, som vi her i landet fin- nem alle led til sluthåndteringen. Et produkt der uhensigtsmæssig. skal, hvad enten det kommer fra Danmark, EU Kl. 14:01 eller et tredjeland, overholde regler, der svarer Anden næstformand (Søren Espersen): til EU's økologiforordning. Når det drejer sig om Fødevareministeren. tredjelande, stilles der strenge krav til dokumen- Kl. 14:01 tationen for, at de økologiske produkter både er Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen): produceret og kontrolleret efter regler svarende Jeg synes, at man skal have fokus rettet på det til EU-reglerne. Der skal med hvert parti varer internationale, som jeg var inde på i min besva- følge en særlig kontrolattest underskrevet af en relse. Det kan være relevant nok at diskutere, godkendt kontrolinstans. hvad det er for nogle krav, man stiller, og hvor- Det er rigtigt, at der i EU gælder krav om for- dan man kommer videre med dyrevelfærdshen- svarlig behandling af dyr og kontrol hermed, syn, men jeg tror, at hvis man skal opnå noget ef- men i modsætning til økologimærket er der mig fektivt, skal det netop ske i et internationalt fo- bekendt ikke samme omfattende regelsæt om rum. Det var også derfor, jeg henviste til OIE dyrevelfærd. Så beslutningsforslaget starter det som en af de organisationer, der netop har taget forkerte sted. Internationale dyrevelfærdspro- fat på at diskutere, hvad man finder acceptabelt, blemer skal hellere løses i internationalt regi. og hvad det er for nogle regler, man synes skal OIE, verdensorganisationen for dyresundhed, gælde. Derfor synes jeg, at vinklen i det her be- der bestar af 172 af verdens lande, har f.eks. ved- slutningsforslag kan være interessant nok, og taget fælles internationale retningslinj er for det er vigtigt at have fokus på dyrevelfærden, transport af dyr, for slagtning af dyr og for afliv- men hvis man skal opnå nogle resultater, tror ning af dyr i forbindelse med sygdomsudbrud. jeg, at man skal kigge meget mere internationalt En tanke med dyrevelfærdsmærket for nonfood- på problemstillingen. produkter er at sikre, at dyr behandles og aflives Kl. 14:01 på forsvarlig vis. Bestræbelser for at opnå disse Anden næstformand (Søren Espersen): mål foregår således allerede på internationalt ni- Hr. Benny Engelbrecht. veau i OIE-regi i fælles forståelse mellem stør- Kl. 14:01 stedelen af verdens lande. Benny Engelbrecht (S): Jeg tror meget mere på at forbedre den inter- Det er nærliggende, at vi også skal drøfte denne nationale dyrevelfærd gennem internationalt problematik i udvalget, naturligvis, men det er samarbejde, og på den baggrund afviser jeg for- samtidig nærliggende at stille spørgsmål til mi- slaget. nisteren om, hvorvidt hun vil stille sig i spidsen Kl. 14:00 for en udredning, i forhold til hvad vi konkret Anden næstformand (Søren Espersen): fra dansk side kan gøre for at bringe denne pro- Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning. blematik op også i international sammenhæng. Kl. 14:00 Og det er selvfølgelig nærliggende at spørge al- Benny Engelbrecht (S): lerede nu - det kan jo være, at ministeren har Jeg kan forstå, at ministeren selvfølgelig er afvi- noget i ærmet, i forhold til hvilke konkrete tiltag sende over for det forslag, der ligger, men også hun vil tage. kan se, at der i denne sammenhæng er en pro- Kl. 14:02 blematik, som det er relevant at tage op og na- Anden næstformand (Søren Espersen): turligvis også at drøfte. Ministeren. Jeg vil derfor spørge, om ministeren ser, at Kl. 14:02 der er behov for en højere grad af forbrugerop- Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen): lysning i forbindelse med den type af produkter, Jeg har ikke umiddelbart et bud på mulige kon- der er nævnt i forslaget, eksempelvis fåreuld, krete tiltag, for det ville kræve en undersøgelse som stammer fra Australien, hvor fårene har af, hvad der er af internationale organisationer, fået en usædvanlig ubehagelig behandling. Det og hvad der allerede er af aftalte spilleregler. Og kunne jo også være det, som vi netop har disku- i virkeligheden ville det også kræve en diskussi- (238) Fredag den 5. december 2008 (B 2) 1897 on af, hvor det emnemæssigt ligger bedst place- en hel del af de produkter, vi køber, ikke er, pro- ret, altså hvad det er for nogle internationale fo- duceret i EU-landene, men i ikke-EU-lande. ra, hvor det i givet fald skulle rejses. Afslutningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom Kl. 14:02 på, at vi i har noteret os, at også dyrevel- Anden næstformand (Søren Espersen): færdsfolk er imod Socialdemokraternes forslag. Tak til fødevareministeren. Så er det Venstres Dyrevelfærdsorganisationen Anima har ud- ordfører, hr. Karsten Lauritzen. trykt bekymring for, at man opstiller nogle ret- Kl. 14:03 ningslinjer for, hvad god dyrevelfærd er i forbin- (Ordfører) delse med nogle produkter, selv om man reelt Karsten Lauritzen (V): set ikke kan tilbyde noget sådant. De frygter, at I Venstre må vi helt ærligt erkende, at vi synes, et dyrevelfærdsmærke signalerer til forbruger- at Socialdemokraternes forslag om at etablere et ne, at et produkt sikrer god dyrevelfærd, og ikke dyrevelfærdsmærke er gennemført uigennem- blot, at det er det mindste af flere onder. Set i ly- tænkt og af en række årsager simpelt hen ingen set af den her række af begrundelser vurderer vi gang har på jorden;, i Venstre, at et dyrevelfærdsmærke, som Social- For det første mener Venstre, at vi som lovgi- demokraterne foreslår i deres beslutningsfor- vere som minimum skal forholde os til, at den slag, er en ufornuftig idé, og vi kan derfor ikke lovgivning, vi gennemfører, skal kunne lade sig støtte det. gøre i praksis og rent faktisk skal kunne imple- , . 홢 , Kl. 14:05 menteres i den virkelighed, vi befinder os i. B 2 Anden næstformand (Søren Espersen): er et af den slags forslag, som det ikke kan lade. Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning. sig gøre at gennemføre i praksis, som fødevare- Kl. 14:05 ministeren også har været inde på, fordi en Benny Engelbrecht (S): mærkningsordning forudsætter, at myndighe- Ja tak, hr. formand. Jeg bærer godt nok briller, derne kan føre en form for kontrol. Og det er, i men jeg kan alligevel ikke se, hvorvidt ordfører- hvert fald for os, fuldstændig umuligt at forestil- rens trøje - jeg kan se, at ordføreren har en trøje le sig, at vi fra dansk side skulle kunne føre kon- på - er lavet af uld eller bomuld. Lad os antage, trol med en produktion, der foregår i eksempel- at den er lavet af merinould. Det er jo et dejligt vis Australien, Canada, Polen eller et helt fjerde produkt, som giver en god varme. Men hvordan sted i verden. Den manglende mulighed for vil ordføreren egentlig sikre, at forbrugerne og kontrol ville betyde, at dyrevelfærdsmærket vil- dermed også han selv i fremtiden vil kunne le være mere misvisende end informerende for være i stand til at vælge sådanne trøjer og samti- forbrugerne, og det tillader jeg mig sådan set at dig også være sikre på, at der ikke bag ved den gå ud fra ikke var hensigten med beslutnings- produktion eksempelvis ligger uld fra får i forslaget. Australien, som er blevet mishandlet på det gro- For det andet ville et mærke udviklet i samar- veste i forbindelse med produktionen? Altså, bejde med de offentlige myndigheder potentielt, hvordan vil hr. Karsten Lauritzen og Venstre sik- betyde, at vi ville bryde WTO's regler om varer- re et rimeligt valg for den bevidste forbruger? nes fri bevægelighed. Et dyrevelfærdsmærke 홢 , ' Kl. 14:06 ville altså kunne udgøre en handelshindring, og Anden næstformand (Søren Espersen): hvis ikke dyrevelfærdsmærket er noget, der en- Ordføreren. ten helt eller delvis udvikles i offentligt regi, er Kl. 14:06 det ikke noget, vi som lovgivere vil blande os i. Karsten Lauritzen (V): Så vil det være et privat initiativ, og man er jo Det er jo netop problemstillingen, for man kan velkommen til at udvikle et privat initiativ i ikke give nogen garantier, og jeg kan ikke garan- samarbejde med interesseorganisationer og for- tere, hvorfra det tøj, jeg selv har på, eller det tøj, brugere. som hr. Benny Engelbrecht har på, kommer, og Som Venstre ser det, er der heller ikke mulig- præcis under hvilke vilkår det er blevet produ- hed for at etablere et dyrevelfærdsmærke for ceret. Det er jo derfor, det er en gennemgående nonfoodprodukter i internationalt regi, f.eks. ufornuftig idé at lave et mærke, der sætter nogle gennem EU, og det skyldes præcis den samme retningslinjer op for det. problemstilling, nemlig problemet med den Dermed skal det ikke være sagt, at man ikke manglende kontrol, som også vil opstå her, idet skal kontrollere det. Det gør vi jo også, og pres- sen er også ivrig med hensyn 홢 til at kortlægge - 홢 1898 Fredag den 5. december 2008 (B 2) det, når der foregår produktion rundtomkring i det er et fint sted at fortsætte det arbejde, men verden, hvor der f.eks. bliver benyttet børnear- hele tiden med det for øje, at man ikke skal lave bejde, eller hvor dyrene måske ikke har fået en garantiordninger, som ikke er garantiordninger, ordentlig behandling, inden man har brugt dem og som har den modsatte effekt end det, der til de produkter, som man laver. Så det gør vi jo, egentlig var tiltænkt, og det er det, der vil kom- og det skal vi også fortsat gøre. Men hele ideen me ud Socialdemokraternes forslag. om et mærke, som er en slags garanti for noget, KL 14:09 vi ikke kan garantere, er vi simpelt hen mod- Anden næstformand (Søren Espersen): standere af, for det kan ikke lade sig gøre, og det Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folke- giver ingen mening. partis ordfører, hr. Martin Henriksen. Kl. 14:07 Kl. 14:09 Anden næstformand (Søren Espersen): (Ordfører) Hr. Benny Engelbrecht. Martin Henriksen (DF): Kl. 14:07 Hvis nogen undrer sig over, hvorfor jeg står og Benny Engelbrecht (S): kigger op på tilhørerpladserne, kan jeg sige, at Jeg går dog ud fra, at ordføreren er enig i, at det det jo er, fordi man kunne have en forventning vil være hensigtsmæssigt, at forbrugerne kan om, at Pernille Rosenkrantz-Theil, som har oplyses. Det vil jeg gerne bede om et klart svar meldt sig ind i Socialdemokratiet, nu vil komme på og derudover naturligvis også et svar på, ind og smide høns ned i Folketingssalen. Man hvordan vi så alternativt kan sikre det her, og får også det indtryk, når man har set mediedæk- om Venstre vil være med til at lave et videregå- ningen det sidste døgns tid, at det ikke så meget ende arbejde for at finde alternativer til det, som er Pernille Rosenkrantz-Theil, der har meldt sig ordføreren så mener er en udpræget dårlig idé. ind i Socialdemokratiet, som det er Socialdemo- Det er fint nok, men lad os så komme videre, kratiet, der har meldt sig ind i Pernille Rosen- fordi her er jo rent faktisk et spørgsmål, som er krantz-Theil. Det næste bliver vel, at Asmaa Ab- yderst relevant ikke bare for forbrugerne, men dol-Hamid også melder sig ind, og så bliver So- også for produktionen, ikke mindst, fordi vi jo cialdemokraternes dyrevelfærdspolitik sådan, at altså er enige her i Folketinget om, at f.eks. så- man generelt går ind for, at alt kød skal være ha- dan noget som rævehold faktisk er en meget, lalslagtet. Det er i hvert fald sådan lidt pudsigt meget skidt ting, men det hjælper os jo altså ikke og tankevækkende, når man læser det her for- så meget, hvis forbrugerne i stedet for skal til at slag og ser, hvordan og hvorledes det foregår i købe pels fra udlandet og ikke kan se, om pelsen Socialdemokratiet nu om dage. er frembragt under produktionsforhold, som er Hvis man skal sige noget pænt om det her be- meget ringe. slutningsforslag, vil det være, at det jo altid vil Kl. 14:08 være godt, at man oplyser forbrugerne - også Anden næstformand (Søren Espersen): forbrugere, der går op i dyrevelfærd - om, hvor- Ordføreren. dan og hvorledes produkterne er blevet til. Iføl- Kl. 14:08 ge forslaget skal vi afsætte 1 mio. kr. - som man Karsten Lauritzen (V): godt nok ikke har nogen finansiering til - til at Jeg kan oplyse hr. Benny Engelbrecht og Social- iværksætte et arbejde for at undersøge, om man demokratiet om, at i Venstre går vi meget ind for kan etablere en frivillig ordning. Måske kunne oplysning, og forbrugerbeskyttelse har også vo- man allerede nu - hvis der var andre, der ville res store interesse, men vi tager altså det ud- være med på det - etablere en frivillig ordning, gangspunkt, at vi ikke slår et større brød op, end da det jo er frivilligt. vi kan bage, forstået på den måde, at vi ikke vil Fra Dansk Folkepartis side ser vi meget gerne være med til at gennemføre ting, som ser ud, på, om man kan,gøre mere for at oplyse forbru- som om de løser problemet, og så i virkelighe- gerne, men jeg tror ikke, at det vil være det her den ikke gør det. Og det er jo det, som vil være forslag, der gør nogen forskel. Et forslag, der fyl- konsekvensen af det, som Socialdemokratiet der under en kvart side, kan vel ikke påstås at foreslår med sit mærke. være specielt gennemarbejdet. Jeg tror også, at Fødevareministeren har redegjort for, hvad grunden til, at man lægger op til, at det skal Danmark allerede gør, og på europæisk plan er være en frivillig ordning, vel er, at hvis vi f.eks. forbrugerbeskyttelse og oplysning altså noget, skulle pålægge polske producenter nogle be- som EU i høj grad benytter sig af. Jeg synes, at stemte ting, for at de kunne få det her mærke, så Fredag den 5. december 2008 (B 2) 1899 ville de formentlig hævde, at det ville være en altså hvordan vi kunne lave en ordentlig frivillig handelsbarriere og tage det til EF-Domstolen, og ordning? så ville de socialdemokratiske ideer jo nok falde Kl, 14:13 lidt fra hinanden. Vi har også tidligere i dag, da Anden næstformand (Søren Espersen): vi diskuterede dyrevelfærdspolitik, hørt, at So- Ordføreren. cialdemokraterne har sagt, at man vil gøre så og Kl. 14:13 så meget for dyrevelfærden, så længe vi må for Martin Henriksen (DF): EU. Nu er det jo svært at få en diskussion af indhol- Så jeg tror, der er en masse ting, Socialdemo- det, når der ikke er så meget af det. Men vi stiller kraterne ikke har taget højde for, og det er vel som sagt gerne spørgsmål, og det ville også også derfor, man sådan set lægger op til noget, være fint, hvis Socialdemokraterne stillede som er et slag i luften. Man lægger op til, at det spørgsmål til ministeren om, hvordan og hvorle- skal undersøges, om der må gøres noget frivil- des man kan styrke forbrugersikkerheden og ligt. Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at forbrugeroplysningen og i sidste ende dyrevel- man kommer med sådan et forslag, som er så færden på det her område. Jeg ved ikke, om man småt, for Socialdemokraterne har haft rig lejlig- forestiller sig; at man skal sende kontrollører til hed til at stemme for markante forbedringer for Asien - det er jo så ét eksempel - eller til Polen dyrevelfærden, men man har altså valgt at stem- for at sikre, at de har en ordentlig dyrevelfærd. me imod i 2001 og 2002. Man har stemt imod en Der kommer man i nogle konflikter med EU-ret- kulegravning af dyreværnslovgivningen med ten, og dér siger vi bare, at dem ville vi fra henblik på at forbedre dyrevelfærden, man har Dansk Folkepartis side ikke have noget problem stemt imod en oprettelse af et dyrevelfærdspoli- med at tage, men jeg er bare ikke sikker på, at ti, som Dansk Folkeparti har foreslået, man har Socialdemokraterne, når det kommer til stykket; stemt imod et forbud imod dyresex, og man har er villige til at lægge det bag ved det. Det er også stemt imod et forbud imod rituelle slagtninger. derfor, det her ikke er et forslag om etablering af Alt det har man stemt imod i Folketingssalen, og et dyrevelfærdsmærke, selv om det godt nok er som et modsvar til det - går jeg ud fra - kommer overskriften. Men læser man lidt længere nede, man med et forslag om, at det skal undersøges, kan man se, at det jo er et forslag om, at det skal om der kan gøres noget frivilligt. undersøges, om der kan gøres noget frivilligt. Vi stiller gerne spørgsmål til ministeren i ud- Det kan man ikke. valgsarbejdet og diskuterer løbende og diskute- Kl. 14:14 rer gerne med andre partier, om man kan gøre Anden næstformand (Søren Espersen): noget for at styrke forbrugeroplysningen. Men Hr. Benny Engelbrecht. det bliver nok ikke med det her forslag. Kl. 14:14 Kl. 14:12 Benny Engelbrecht (S): Anden næstformand (Søren Espersen): Vi kan jo pålægge frivillige organisationer alt Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning. det, vi vil. De vil jo næppe gøre andet end det, Kl. 14:12 de gør på frivillig basis. Men vi må også konsta- Benny Engelbrecht (S): tere, at arbejdet ikke gør sig selv, og hvis der er Jeg er glad for, at hr. Martin Henriksen er i godt noget; de frivillige organisationer ikke har, så er humør i dag. Jeg tør ikke tænke på, hvad der vil- det bl.a. penge. Ikke desto mindre går jeg også le have været sket i modsat fald. Men jeg kan i ud fra, at det også er vigtigt for ordføreren, i lig- hvert fald ud fra de ganske få indholdsmæssige hed med at det er det for hans kollega hr. Chri- ting, som ordføreren nævner i sin tale, konstate- stian H. Hansen, at man eksempelvis kan fra- re, at han faktisk er indstillet på at kigge på det vælge produkter fra ræv. Jeg har jo selv hørt, her med at få sat en frivillig ordning i gang. Det hvordan hr. Christian H. Hansen udtalte sig me- synes jeg da er meget positivt. Og han siger fak- get bombastisk om, hvordan de danske ræve tisk, at det kunne man egentlig have gjort ude i nærmest blev holdt i kz-lejre, og hvordan det den virkelige verden, hvis det var det, man ville. ikke kunne gå for hurtigt med at få indført et Når vi nu ser bort fra al den her retorik, som omgående forbud mod at holde ræve. Tilsvaren- ordføreren også mente det var nødvendigt at de må det da også være muligt for forbrugerne fyre af i dag, ér det så noget, vi i udvalgsarbejdet at kunne fravælge buropdrættede ræv fra ek- faktisk kunne blive enige om at få sat fokus på - sempelvis Kina. 1900 Fredag den 5. december 2008 (B 2)

Kl. 14:15 meret om, at de produkter, man køber, ikke er Anden næstformand (Søren Espersen): blevet produceret på den måde, som fremgår af Ordføreren. de eksempler, der er beskrevet i forslaget. Kl. 14:15 Vi har også nogle bekymringer, og de går jo Martin Henriksen (DF): på lidt det samme, som dyrevelfærdsorganisa- Jeg synes, det er imponerende, at den socialde- tionen Anima har fremført. Spørgsmålet er, om mokratiske ordfører tager hr. Christian H. Han- mærket kan laves, om det kan blive godt nok sens udtalelser til indtægt for den socialdemo- osv., og det har vi i hvert fald ikke en endelig kratiske politik. Hvis nu Socialdemokratiet mening om på nuværende tidspunkt. grundlæggende rettede sig efter, hvad hr. Chri- Vi vil gå til udvalgsarbejdet med henblik på stian H. Hansens siger og gør - og det synes jeg i at få fundet ud af, hvilke muligheder der er. Tan- øvrigt den socialdemokratiske ordfører burde ken om at lave et udviklingsarbejde er jo ikke tage tilbage til sin gruppe og indstille til at So- noget, der ligger os fjernt. cialdemokratiet gør fremadrettet - ville det bety- Så vil jeg godt sige til nogle af de andre ordfø- de, at vi eksempelvis ville have et dyrevelfærds- rere, som har sagt en hel masse om, at det ikke er politi i Danmark. Vi ville i hvert fald være tætte- WTO-medholdeligt og en hel masse andre ting, re på at have et flertal i Folketinget for det. Det at jeg synes, at meget af det er noget vrøvl. Hvis ville jo også betyde, at vi ville komme længere man tager at mærke som FSC-mærket, som på en lang række områder. Bl.a. ville vi få et for- handler om mærkning af træ, er det et privat bud imod dyresex. Og hvis hr. Benny Engel- mærke, det certificeres i det land, hvor træet fæl- brecht havde været til stede tidligere i dag i Fol- des, og certificeringen følger træet hele vejen. ketingssalen, ville hr. Benny Engelbrecht jo vide, Der er en uafhængig organisation, som tager ud at der rent faktisk har været en diskussion om og kontrollerer, om det er rigtigt, og sådan som den her problematik med ræve, hvor Dansk Fol- jeg har forstået det, ligger det jo faktisk inden for keparti netop presser på for, at man så hurtigt det, som forslaget her giver mulighed for. Et så- som muligt kan finde en løsning på det problem. dant mærke kunne også blive resultatet af et så- Kl. 14:16 dant udredningsarbejde. Anden næstformand (Søren Espersen): Det er klart, at når man siger, at et sådant Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. mærke absolut skal være ligesom Ø-mærket, Steen Gade. kommer der nogle vanskeligheder. Det mener Kl. 14:16 jeg faktisk ministeren har grundlæggende ret i, (Ordfører) måske også, hvis det skal være statskontrolleret. Steen Gade (SF): Men selve arbejdet med at prøve at få kigget på Da mit partis ordfører, hr. Kristen Touborg, ikke det synes jeg kunne være relevant, og det er med kan være til stede, skal jeg fremføre nogle af SF's den indstilling, vi vil gå til udvalgsarbejdet. synspunkter angående det her beslutningsfor- Jeg skulle måske tilføje, at når ministeren si- slag: ger, at det er bedre at samarbejde internationalt, Først vil jeg sige, at vi finder hele tankegan- kunne man jo sige: Jamen hvis det er meningen, gen i forslaget sympatisk. Nogle har her fra ta- kunne man jo sådan set tage nogle danske initia- lerstolen nærmest beskrevet forslaget således, at tiver og foretage nogle undersøgelser. Ministe- der foreslås et bestemt mærke, men det gøres ren sagde, at det har man ikke gjort endnu, man der jo rent faktisk ikke. Det er jo et forslag om at har ikke undersøgt, hvilke spor man skal følge, gangsætte et udviklingsarbejde for at undersøge men det kunne jo være på det danske Folketings muligheden for at etablere et frivilligt dyrevel- initiativ, at Danmark kunne være med til at rejse færdsmærke, og det er altså det, vi skal tage stil- en diskussion på internationalt plan. Jeg synes, ling til. Vi skal ikke tage stilling til den endelige at vi somme tider diskuterer forslag her i Folke- konklusion om, hvorvidt det skal laves, men tinget som nogle, vi bare skal vedtage her, men selvfølgelig skal man tænke på, om det her er der kunne jo godt være noget, vi skulle foreslå i noget, man i: givet fald vil være med til og prøve nogle af de internationale organer, vi er medlem at se om kan fungere. af. De eksempler, der er nævnt i forslaget, er vi Med disse bemærkninger skal jeg sige, at vi enige i er helt uacceptable, og det ville være et vil gå positivt ind i udvalgsarbejdet med nogen fremskridt, hvis man som forbruger var infor- skepsis over for dele af forslaget. Fredag den 5. december 2008 (B 2) 1901

. Kl. 14:20 krævede et stort engagement af såvel producen- Anden næstformand (Søren Espersen): ter som repræsentanter for forbrugerne og blev Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfø- på den måde et godt, effektivt og sammenhæn- rer, fru Bente Dahl. gende mærke, der jo, når det handler om føde- Kl. 14:20 vareprodukterne, løser den udfordring, det er at (Ordfører) beskrive noget om, hvordan produktionen fore- Bente Dahl (RV): går i forbindelse med hensynet til naturen, hen- Der foregår uhyrligheder i behandlingen af dyr, synet til menneskenes sundhed og også hensy- nok flere, end jeg har fantasi til at forestille mig, net til dyrevelfærden. Det er derfor blevet et rig- og et par af dem er nævnt i beslutningsforslaget, tig godt og veletableret mærke, som jeg sådan som vi behandler her i dag. Derfor er det her for- set godt kan forstå kan danne inspiration til, at slag sympatisk, for vi må altså se at komme vi- man prøver at se på, om man ikke også kunne dere. udvide det at have et ægte troværdigt mærke på Internationale aftaler - ja, vi må kunne tage andre områder, som så i det her tilfælde er dyre- del i internationale aftaler om at fremme gode velfærdsområdet. 1 홢 produktionsformer, hvor dyrene bliver behand- Jeg synes, at det er rigtigt, at hvis man kunne let ordentligt. Men de kommer ikke af sig selv, have et internationalt dyrevelfærdsmærke, som så vi er nødt til selv at være aktive. Ingenting er troværdigt, kunne det være en god hjælp i kommer af sig selv undtagen lommeuld, men den situation, hvor man skal købe ind; det er da også det eneste, så vi er altså nødt til at Når jeg tror, at man kun kan betragte det her være aktive, både i internationale og nationale beslutningsforslag som det første skridt i retning sammenhænge. af at sætte gang i noget arbejde - og derfor synes Hvis et dyrevelfærdsmærke eventuelt indfø- jeg måske også, at vi skal bruge lidt tid på at be- res, vil det kunne afsløre for forbrugeren, hvor- skæftige os med det i Fødevareudvalget, inden dan dyrene, der har lagt krop til produktet, har vi i givet fald vedtager det og sætter det i gang i haft det. Oplysning og gennemskuelighed må forhold til ministeren - så er det jo, fordi der er tilstræbes, så den menige forbruger kan vælge en række besværligheder med sådan et mærke. på et kvalificeret grundlag. Men der er en hel På den ene side er der det der med, at det skal del, der skal afklares, før vi har en helt entydig være et internationalt mærke, jo er uomtvistelig sammenhæng mellem behandlingen af dyrene rigtigt. På den anden side er det jo også klart, at og forbrugeroplysningerne, og netop derfor fin- det måske inden for nogle områder kan være der jeg det så udmærket, at beslutningsforslaget meget vanskeligt at finde produkter baseret på opfordrer regeringen til at undersøge mulighe- dyr, som ikke er produceret på en måde, som vi : den for at etablere et sådant mærke. Der kan danskere synes er forkastelig eller for dårlig. Vi ikke ske noget negativt ved at undersøge det, skal jo ikke bare have et mærke, som kun er en der kan ske det, at vi får klarhed over, hvordan garanti mod direkte dyrplageri. en frivillig mærkningsordning vil kunne etable- Jeg synes, det er vigtigt, at et mærke har en res, altså hvis man kan. positiv kvalitet. Det betyder så, at hvis man får Med disse ord vil jeg sige, at vi støtter forsla- sådan et mærke - hvis man kan få en internatio- get om at sætte sådan et udviklingsarbejde i nal aftale om det - vil det givetvis tage noget tid, gang. inden der for alvor kommer nogle virksomheder Kl. 14:22 med i ordningen. Derfor er det også af den Anden næstformand (Søren Espersen): grund et langsigtet projekt. Der kunne jeg jo Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfø- godt frygte, at man i sådan en situation kunne rer, hr. Per Clausen. komme dertil, at man sagde: Nu gælder det om - Kl. 14:22 at få gang i det, nu skal vi have mange med - og (Ordfører) at det sådan set endte med, at det bare var så- Per Clausen (EL): dan, at vi fik de værste producenter squeezed Udviklingen og etableringen af det røde Ø-mær- ud og altså fik sådan en tilkendegivelse af, at det ke, som der refereres til og sammenlignes med i andet var i orden. Der synes jeg jo i virkelighe- det her beslutnirigsforslag, var jo en arbejdspro- den, at når det handler om ting, der produceres ces, der krævede forholdsvis lang tid, og som under fuldstændig uacceptable forhold, må det krævede, at mange mennesker var meget invol- handle om at få etableret et forbud, få stoppet veret i, hvordan det skulle skrues sammen. Det importen af dem, og at det så ville være godt 1902 Fredag den 5. december 2008 (B 2) ved siden af det at kunne have en egentlig en forpligtelse til, at de mennesker, der lægger mærkning, som sagde noget positivt. vægt på de ting, også skal have mulighed for at Så Enhedslisten er i udgangspunktet positivt agere fornuftigt i det marked. indstillet over for den tanke, der ligger bag. Jeg Så selv om vi ikke fylder bægeret fuldt op, sy- tror bare, at vi er nødt til at sige, at vi godt, inden nes jeg, at det er et vigtigt signal, at vi herfra si- vi vil kaste det videre til fødevareministeren og ger: Det vil vi gerne bruge 1 mio. kr. til at under- ministeriet, så de kan arbejde med det, i ud- søge nærmere, nemlig: Kan den her idé bære? valgsarbejdet vil være med til at forsøge at præ- Det vil vi meget gerne være med til at støtte. cisere det lidt mere og sætte nogle rammer for Kl. 14:28 det, der forhindrer, at det udvikler sig i en uhen- Anden næstformand (Søren Espersen): sigtsmæssig retning. Tak. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for for- Kl. 14:25 slagsstillerne hr. Benny Engelbrecht. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 14:28 Tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances (Ordfører for forslagstillerne) ordfører, hr. Villum Christensen. Benny Engelbrecht (S): Kl. 14:25 Det er jo åbenlyst for enhver, at jeg ikke er fru (Ordfører) Julie Skovsby, som er forslagsstiller på dette be- Villum Christensen (LA): slutningsforslag, og det er også af helt naturlige Jeg synes faktisk, at det er et godt forslag, og vi årsager, at fru Julie Skovsby ikke er i stand til at vil gerne støtte det. være til stede i dag, al den stund at hun jo er Gennemsigtighed er som bekendt en god ramt af lykkelige omstændigheder i form af fa- ting. For at markedet kan fungere bedst muligt, milieforøgelse. Så i hendes fravær er det altså er det jo ligefrem en forudsætning. Der er nævnt mig, der skal præsentere dette beslutningsfor- nogle eksempler i bemærkningerne til forslaget. slag og svare på vegne af forslagsstillerne. Det er jo korrekt, at hvis forbrugere sover dår- Lad mig lige ridse op: Socialdemokraterne ligt om natten, hvis de skal spekulere på, om ønsker altså med det her beslutningsforslag at den indkøbte dundyne er fra Polen, om den er pålægge regeringen at sikre forbrugernes valg- proppet med dun fra gæs; som er plukket leven- muligheder, når det handler om at vælge non- de, så skal forbrugerne have mulighed for at foodprodukter, som er produceret af dyremate- melde fra. Det har forbrugerne ikke i dag. Man rialer. Det, vi ønsker, er, at regeringen i løbet af kan ikke se, om det pågældende materiale er næste år skal nedsætte et udviklingsarbejde, produceret på en måde, som vi her i landet fin- hvor muligheden for at etablere et frivilligt dy- der uacceptabel. revelfærdsmærke til en håndfuld produkter skal Det er blevet nævnt, at der er mange prakti- undersøges. ske problemer med sådan et mærke. Der er vo- Nu er alle problemer af denne verden af for- res holdning den, at det da må være bedre end brugerpolitisk art jo ikke klaret ved hjælp af ingenting. Det må jo være sådan, at et mærke mærkningsordninger, men vi mener, at det er på selvfølgelig ikke lover mere, end det kan holde, sin plads at få undersøgt, om man kan skabe en og jeg tror nu ikke på, at vi når helt ud, hvor vi mærkningsordning, der giver forbrugerne en vis kan sammenligne med Ø-mærket. Men man kan garanti for, at dyrene har levet under gode for- vel på en eller anden måde diskutere - det er hold. Mærket skal anvendes på de nonfoodpro- kun et udviklingsarbejde, vi står her og skal tage dukter, hvori der indgår f.eks. skind, pels, uld stilling til, og det er jo noget af det, vi gerne vil eller andet dyremateriale, altså ikke nødvendig- have kastet lys over - om man kan frembringe et vis produkter, som behøver være relateret til jagt mærke, hvor det giver mening, og hvor man får eller lignende. afklaret nogle af alle de her problemstillinger, Dyrevelfærdsmærket skal udvikles sammen uden at mærket nødvendigvis skal rumme dem med forbrugerorganisationerne og dyreværns- alle sammen. Kan man gøre det frivilligt? Der er organisationerne med den hensigt at vurdere, masser af spændende spørgsmål, man kan stille. hvilke produkter der egner sig bedst til at være Det afgørende er, at vi jo lever i en verden, dækket af mærkets dækningsområde. hvor folk ikke bare lægger vægt på produktet og Baggrund for forslaget er, at forbrugerne for kvaliteten af produktet, men bestemt også på øjeblikket ikke har mulighed for at vurdere de processen i produktionen, altså hvordan man nonfoodprodukter, som er produceret af dyre- når frem til produktet. Jeg synes faktisk, vi har materiale. Man kan altså ikke i købsøjeblikket Fredag den 5. december 2008 (B 2) 1903 gennemskue, om dyrenes vilkår har været hæ- høre ministerens svar på, hvilke initiativer hun derlige eller kritisable. Man kan se dyner eller konkret har tænkt sig at tage i forhold til en in- puder med dun, som stammer fra gæs/som er ternational ordning, som ministeren foretræk- plukket i levende live. Man kan opleve en jakke ker. Jeg har respekt for synspunktet om en inter- med pelsforing eller pelskrave af rævepels, som national ordning, og ser man på eksempelvis det kan stamme fra en ræv i fangenskab eller, som vi mærke, som SF's ordfører fremhævede, altså har nævnt tidligere i dag, en trøje, som er frem- FSC-ordningen vedrørende bæredygtigt træ, må stillet af uld fra navnlig australske får, der er ble- man jo understrege, at det netop er en interna- vet udsat for en meget omstridt praksis, hvor tional ordning, som også er en frivillig ordning, dyrets pels og hud omkring bagdelen skæres og som fungerer ganske udmærket i dag. Vi må bort uden nogen form for bedøvelse. også erkende, at det er et mærke, der har været Forbrugeren har i dag ikke mulighed for at længe undervejs. vælge de varer fra, som er fremstillet af dyr, der Andre mærker, som kan nævnes i den sam- ikke har haft acceptable velfærdsmæssige for- menhæng, er eksempelvis MSC-mærket, som hold. Derfor er tanken om at mærke dyrevel- altså handler om bæredygtig produktion inden færdsvenlige produkter et nyt tilbud til den be- for fiskerierhvervet, og som jo også er yderst re- vidste forbruger, som giver vedkommende mu- levant i den sammenhæng. Der er intet, som op- lighed for at anskaffe sig en vare med en dyre- står af sig selv fra den ene dag til den anden. Det velfærdsmæssig god samvittighed. er udviklingsarbejde, og dét tager naturligvis Som det også er sagt tidligere i dag, er spørgs- tid. De organisationer, der er på dette område, målet om et dyrevelfærdsmærke jo altså ikke har jo helt naturligt ikke ubegrænsede midler, blevet mindre aktuelt efter den debat, der har og derfor må sådan en proces starte et sted, og været tidligere i dag ved første behandling af et hvor er det mere naturligt end i et land, hvor vi lovforslag om forbud mod rævehold. Det nytter sætter dyrevelfærden så højt, som vi netop gør jo altså ikke særlig meget, hvis danskerne ikke det i Danmark? kan se, om den pelskant, der er på vinterjakken, Jeg har lyttet meget nøje til de kommentarer, i virkeligheden stammer fra en ræv, der er op- der er kommet om det forestående udvalgsar- drættet i udlandet under meget værre forhold, bejde, og det vil vi naturligvis også gå aktivt ind end man havde kunnet opleve i Danmark. Un- i. Vi har ikke lagt os fast på en endelig løsning, der det besøg, som Fødevareudvalget og Rets- det vil jeg gerne understrege, og det tror jeg også udvalget foretog i begyndelsen af året på en ræ- klart er fremgået af den ganske udmærkede de- vefarm i Nordjylland, blev netop dette også de- bat, der har været i dag, og hvor man her i salen batteret flittigt, både før, under og efter besøget også har kunnet opleve, hvordan dette i praksis og i bussen på vej til og fra stedet. er en problematik, som ligger en række af parti- Vi mener, at dette forslag ligger i forlængelse erne her i Folketinget meget på sinde at få løst, af de øvrige mærkningsordninger, der gælder så man kan give forbrugerne et godt og reelt - på andre områder, og derfor regnede vi egentlig valg i forbindelse med dette. med, at der ville være bréd enighed om at gøre Jeg vil som sagt overlade det videre arbejde noget for dyrevelfærden. Jeg vil gerne sige tak til til udvalget og ser frem til udvalgsarbejdet. ordførerne fra SF, De Radikale, Enhedslisten og 홢 : 홢 Kl. 14:36 Liberal Alliance, som alle meget klart har ud- Anden næstformand (Søren Espersen): trykt sympati for det fremsatte forslag. Og som Tak til ordføreren. den radikale ordfører fik pointeret, kan der jo in- Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er tet negativt ske ved at sætte en undersøgelse i forhandlingen sluttet. gang, som det er foreslået. Kl. 14:33 Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning Når man ser bort fra de mere retoriske kom- henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug mentarer, der er kommet, og som jeg ikke herfra og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, skal kommentere yderligere, vil jeg gerne især betragter jeg dette som vedtaget. fremhæve de kommentarer, der bl.a. kom fra mi- Det er vedtaget. nisterens side, og selvfølgelig især lægge vægt på, at vi ser frem til under udvalgsarbejdet at 1904 Fredag den 5. december 2008 (B 38)

Det sidste punkt på dagsordenen er: For at formulere strategien har vi konsulteret 6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 38: både ressourcepersoner herhjemme og også Forslag til folketingsbeslutning om at oprette udenlandske eksperter, og jeg forventer snart at en demokratifond samt andre demokratifrem- kunne sende et udkast til strategi i høring. Et af mende initiativer. elementerne fra strategien, som jeg gerne vil Af (S) m.fl. fremhæve her, er behovet for at arbejde med po- (Fremsættelse 12.11.2008). litiske processer i udviklingslandene. Den inter- nationale debat om demokratisering viser, at der Kl. 14:36 netop er behov for større fokus på politiske pro- Forhandling cesser. Vi skal ikke alene arbejde med de tekni- ske regler og procedurer omkring valglovgiv- : Anden næstformand (Søren Espersen): ning og styrkelse af parlamenternes administra- Forhandlingen er åbnet. tion, der er også behov for at styrke parlamen- Ministeren for udviklingsbistand. terne mere grundlæggende, og der er ydermere Kl. 14:36 behov for at bidrage til demokratisering og Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tør- egentlig kapacitetsopbygning af de politiske næs): partier i udviklingslandene. Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at jeg synes, Vi ved jo alle, at partierne jo er helt afgørende at der er mange positive elementer i Socialde- for at sikre bl.a. den parlamentariske kontrol, mokraternes beslutningsforslag, som vi behand- som jo igen er en vigtig funktion i forhold til at ler her i dag. skabe velfungerende demokratier. Hvordan vi Forslaget handler jo om at styrke demokrati- helt nøjagtigt kan bidrage til den del, vil vi se ske processer i udviklingslandene. Der foreslås nærmere på, men jeg lægger op til, at det skal oprettet en demokratifond, der foreslås at give være en del af den nye strategi, at vi fremover støtte til politiske partier, og endelig sættes der skal kunne arbejde også med politiske partier. særlig fokus på unge og retssektoren. Men hvordan vi som sagt bedst griber det an, vil Men selv om jeg synes, at der er mange posi- vi gerne drøfte som et åbent led i udarbejdelsen tive elementer i beslutningsforslaget, vil jeg ikke af strategien for demokrati og menneskerettig- desto mindre anbefale Folketinget at afvise for- heder. Og jeg vil selvfølgelig også gerne invitere slaget. Jeg skal senere vende tilbage til hvorfor, Folketingets partier til at bidrage i forbindelse men først lige et par ord om vigtigheden af de- med den offentlige høring. mokrati og menneskerettigheder i udviklings- Så lige et par ord om beslutningsforslagets landene. konkrete elementer. Jeg vil gerne understrege, at Fremme af demokrati og menneskerettighe- beslutningsforslagets overordnede mål allerede der i udviklingslandene er en kerneprioritet i forfølges, i og med at det er en kerneprioritet i dansk udviklingsbistand. Regeringen finder det dansk udviklingsbistand at arbejde med demo- helt afgørende, at udviklingslandene selv fører krati og menneskerettigheder. Så målene forføl- en fornuftig politik baseret på respekt for men- ges allerede inden for de eksisterende bistands- neskerettigheder, retsstatsprincipper, demokrati politiske instrumenter. Det gælder elementerne og antikorruption for derigennem at bekæmpe fremhævet i delforslagene om en demokrati- fattigdom og fremme bæredygtig udvikling. For fond, fremme af demokrati og menneskerettig- yderligere at styrke fokus på demokrati og men- heder blandt unge og opbygning af retssyste- neskerettigheder i udviklingslandene er regerin- mer. Lad mig derfor kort ridse nogle af de gen lige netop nu i gang med at udarbejde en ny igangværende indsatser op. strategi for det her område. Danmark har en For det første er der den direkte bilaterale bi- lang tradition for - og har også gode erfaringer stand til programsamarbejdslandene. 12007 be- med - fremme af demokrati og menneskerettig- vilgede regeringen 800 mio. kr. til nye bilaterale heder i udviklingslandene. Det skyldes bl.a., at programmer og projekter til støtte for god rege- vi har en sammenhængende udviklingsbistand, ringsførelse og demokrati og menneskerettighe- hvor de forskellige indsatser tænkes sammen og der. Vi arbejder f.eks. med reform af retssyste- gensidigt er med til at forstærke hinanden. Det mer for at sikre adgang for fattige i Bangladesh, vil vi gerne blive endnu bedre til, og derfor har Bhutan, Bolivia, Ghana, Kenya, Mozambique, vi igangsat den nævnte strategiproces. Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia, og et nyt program i Mali er på vej. I Uganda har Dan-