Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet

Adfærdsregulerende afgifter i Danmark

Vejleder: Karen Sjørup/Erik Gaden

Gruppe 5: Maria Albøg Jespersen, Jesper Køppen, Jonas Lund og Thomas Hviid Petersen.

2. semester 2011 Roskilde Universitet 2. semester

Indhold

Indledning ...... 4

Emne og motivation ...... 4 Problemfelt ...... 4 Dokumentation ...... 5 Problemformulering ...... 7 Afgrænsning og begrebsdefinition ...... 7 Arbejdsspørgsmål ...... 8

Projektets metode og teori ...... 10

Valg af teori ...... 10 Fravalg af teori ...... 11 Valg af empiri ...... 13 Fravalg af empiri ...... 14 Analyse af kvalitative data ...... 14

Projektdesign ...... 16

Kapitel 1 – Samfundsudvikling og forbrugstendenser ...... 17

Indledning ...... 17 Samfundsudviklingens konsekvenser for sundheden ...... 17 Mad- og forbrugerkulturen i Danmark ...... 19 Sociale forskelle i forbrug og sundhed ...... 21 Delkonklusion ...... 23

Kapitel 2 – Afgifternes økonomiske aspekter ...... 25

Indledning ...... 25 Den samfundsmæssige udbudskurve ...... 26 Priselasticiteter ...... 28 Afgifternes betydning for konkurrenceevnen ...... 31 Tasteful moments. Responsible choices ...... 31 Delkonklusion ...... 32

Side 2 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Kapitel 3 – Den politiske hensigt med afgifter ...... 34

Indledning ...... 34 Policy-processen ...... 35 Initieringsfasen...... 35 Formuleringsfasen ...... 36 Implementerings- og evalueringsfasen ...... 38 Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne ...... 40 Ontologiske forudsætninger for afgifter ...... 40 Det sociale ansvar ...... 42 Villum Christensen, Liberal Alliance ...... 43 Symbolpolitik...... 43 Delkonklusion ...... 45

Konklusion ...... 47

Perspektivering ...... 49

Litteratur ...... 51

Bilag 1 ...... 54

Bilag 2 ...... 61

Bilag 3 ...... 71

Bilag 4 ...... 79

Side 3 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Indledning

Emne og motivation

Som så mange andre vestlige lande står Danmark med en stor sundhedsudfordring. Omkring halvdelen af de danske mænd er overvægtige, ca. 40 % moderat og 10 % svært. Hos kvinderne er knap 40 % overvægtige, 25 % moderat og lidt over 10 % svært (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2010). Overvægt og sundhedsproblemer er endnu en økonomisk byrde, som danske politikere må tage stilling til samtidig med de betydelige demografiske ændringer og det stigende konkurrencepres udefra. Alt sammen noget der øger presset på vores universelle velfærdsmodel, hvor arbejdsstyrken bliver mindre og mindre, men skal forsørge flere og flere. Dette projekt undersøger et af midlerne i kampen mod livsstilsproblemerne – afgiften på usunde fødevarer.

Problemfelt

For at komme de stigende sundhedsproblemer til livs nedsatte regeringen1 i 2008 Forebyggelseskommissionen, som havde til opgave at ”komme med forslag, der kan styrke den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats” (Forebyggelseskommissionen, 2009a). Deres rapport blev offentliggjort d. 21. april 2009, og i deres pressemeddelelse fremførte de 7 af deres 52 forslag fra rapporten:

Forbud mod at ryge indendørs, undtaget i eget hjem. Alle skolebørn skal have en times daglig motion. Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år. Højere afgifter på cigaretter, så prisen for en pakke bliver 50 kr. Obligatoriske rygestopkurser i alle kommuner. Højere afgifter på sukkerholdige fødevarer. Gratis frugt til alle børn i folkeskolen hver dag.

(Forebyggelseskommissionen, 2009b)

Mindst fem af disse syv fremhævede forslag indeholder en eller anden form for lovgivning eller regulering. Sundhed er tilsyneladende endnu et område, hvor det personlige ansvar har

1 VK-regeringen fra 2001 med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Side 4 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

lidt nederlag og er blevet offer for systemets kolonisering. Afgiften er det absolutte centrum for projektet, hvor vi undrer os over, om de relativt simple økonomiske antagelser om sammenhæng mellem pris, udbud og efterspørgsel kan rumme så kompleks en størrelse som de danske livsstilsproblemer. Er det virkelig statens opgave at adfærdsregulere dens borgere, som den forsøger på gennem afgifter? Og hjælper det overhovedet noget at pålægge visse varer en afgift til gene for de producerende virksomheder?

Dokumentation Danskernes fødevareforbrug og kostsammensætning har gennem det seneste århundrede undergået betydelige forandringer. I rapporten Økonomiske virkemidler i ernæringspolitikken udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i maj 2007 opsummeres det på side 30, at ”siden 1950’erne er forbruget af fødevarer som kartofler og rugmel faldet, mens indtaget af kød, ost, hvedemel og alkohol er steget betydeligt.” Ernæringsmæssigt betyder det en retning mod mere fedtholdig mad med færre fibre og kulhydrater. I 1990’erne ændrede forbrugsmønstrene sig imidlertid således, at kosten er blevet mindre fed, men indeholder markant mere sukker fra sodavand og slik, men også mere frugt og grønt. De nyeste undersøgelser viser visse stabiliseringer bl.a. i forbruget af frugt og grønt, men at faldet i forbruget af kartofler og rugmel fortsætter, og at danskerne stadig spiser for lidt fisk (ATV, 2007, 31). Det konkluderes endvidere, at energiindholdet i kosten generelt er faldet siden 1955, men ”dette fald er mindre end faldet i danskernes energibehov som følge af mindre fysisk krævende arbejde og arbejdsliv” (ibid., 30).

Beregninger viser, at svært overvægtige har en højere dødelighed end normalvægtige, mens forskellen på dødeligheden mellem de moderat overvægtige og normalvægtige er beskeden. Hvert år dør ca. 1.300-1.400 danskere som følge af overvægt, der dermed udgør 2 % af alle dødsfald (Statens Institut for Folkesundhed, 2006). Personer, der dør på grund af overvægt, mister som regel 25 års levetid. Overvægt og følgerne deraf anslås til årligt at kunne tilskrives 55.000 hospitalsindlæggelser, 1,2 mio. kontakter til alment praktiserende læger, 1,8 mio. fraværsdage fra jobbet og 1.100 tildelinger af førtidspension (ibid.). Overvægt er altså en samfundsøkonomisk omkostning og påfører sundhedsvæsenet årlige nettoomkostninger på 1,47 mia. kr. (ibid.). Disse omkostninger er blandt andet et af argumenterne bag indførelsen af afgifter på visse fødevarer og næringsstoffer.

Side 5 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Den direkte afgift på færdige chokolade- og sukkervareprodukter blev introduceret i 1968 (Forebyggelseskommissionen, 2009c, 131) og suppleres af importafgifter på råvarer, som bruges i produktionen af chokolade og slik (nødder, kokos etc.). Da den direkte afgift på chokolade og sukkervarer blev introduceret i 1968, lå den på 6 kr./kg, men er siden da steget, så den i øjeblikket udgør enten 14,20 eller 17,17 kr./kg, afhængigt af mængden af tilsat sukker i varen (Skatteministeriet, 2010). Importafgifterne varierer ligeledes fra 4,25 kr./kg og op til 25,55 kr./kg, afhængig af hvilken råvare der er tale om. Statens indtjening på afgifter på chokolade- og sukkervarer lå i 2009 på knap 1,33 mia. kr. (Skatteministeriet, 2011b).

Den samlede stigning i afgiften har indflydelse på salgsprisen af de omfattede produkter og er medvirkende til, at prisniveauet for eksempelvis slik har været jævnt stigende2. Fra 1984 til 2008 er prisen på slik steget ca. 20 % (Forebyggelseskommissionen, 2009c, 133). Dette skal dog ses i sammenhængen med udviklingen i det generelle indkomstniveau, som over samme periode er steget mere end prisen på slik. Derfor skal den gennemsnitlige danske forbruger i 2008 altså arbejde kortere tid end i 1984 for at få råd til 1 kilo slik.

At lægge afgifter er en reguleringsmekanisme og en indskrænkning af private husholdninger og virksomheders frihed, og det motiverer os derfor at spørge kritisk ind til, om dette indgreb fra statens side kan retfærdiggøres; har afgifter egentlig en effekt i form af ændrede forbrugsvaner med tanke på vores lands velstandsniveau, eller er det blot symbolpolitik, som rykker forbruget hen mod illegal handel, grænsehandel og usundere forbrug? Samtidig undrer vi os over, hvor store adfærdsændringer der er ønskelige set fra politisk side, da afgifterne er en udgift og belastning hos husholdningerne og virksomhederne, men samtidig en uundværlig milliardindtægt i statens budget. Derfor kunne man nemt forestille sig, at de langsigtede, sundhedsmæssige perspektiver kommer på kollisionskurs med kortsigtede hensyn til økonomien, og at afgifter bliver den ”nemme” løsning på en sundhedsproblematik.

Vores hypotese er, at adfærdsregulerende afgifter på ”usunde” fødevarer har en begrænset effekt i forhold til sundhedsforebyggelsen og en stribe uhensigtsmæssige sideeffekter, men derimod kan være resultatet af flere forskellige økonomiske og politiske behov end blot et sundhedsperspektiv. Vi vil have et kritisk udgangspunkt og problematisere nogle af de

2 Den almindelige inflation har dog langt større betydning for stigningen i prisniveauet. Side 6 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

stående argumenter bag indførelsen af afgifterne og undersøge, hvorvidt de har deres relevans set i lyset af den danske forbrugerkultur.

Problemformulering

Vi har opstillet følgende problemformulering som en normalia, der skal problematisere nogle af de stående argumenter og teorier bag afgifters adfærdsregulerende virkning:

I hvilket omfang er afgifters adfærdsregulerende effekt på forbruget af usunde fødevarer et brugbart middel i indsatsen mod livsstilsproblemerne i det danske samfund?

Afgrænsning og begrebsdefinition

Problemformuleringen kræver selvfølgelig begrebsdefinitioner og afgrænsninger af dens omfang. Projektet er samfundsvidenskabeligt, og vi vil derfor undgå så vidt muligt at komme med sundhedsfaglige domme, som det kan være oplagt at gøre i nærværende projekt. Vi vil blot tillade os at konstatere, at der findes fødevarer, der kan karakteriseres som overvejende ”usunde”, hvilket dog er en meget upræcis definition. ”Usunde” varer dækker over konsumvarer, hvor der er en dokumenteret sammenhæng mellem (over)forbruget af disse og en række livsstilsygdomme, der har negativ indflydelse på livskvalitet, den gennemsnitlige levealder m.m. I vores tilfælde kan det være fedt- eller sukkerholdige varer, hvor et stort forbrug kan medføre diabetes eller overvægt. At lave en klarere definition kan være problematisk, da man skal være opmærksom på det forhold, at sukker og især fedt er uundværlige næringsstoffer i en afbalanceret kost og kan derfor ikke alene karakteriseres som ”usunde” næringsstoffer. Derfor tillader vi os at have en omgængelig, men noget upræcis definition af, hvad en usund vare er.

Af de varetyper, staten pålægger afgifter, har vi valgt hovedsageligt at beskæftige os med chokolade, slik, sodavand og varer med et højt indhold af mættet fedt. Vi har valgt ikke at inddrage cigaretter og alkohol, da vi mener, at disse to produkttyper er af en anden kaliber mht. helbredsmæssige påvirkninger, markedsforhold, lovgivning, regulering og bekæmpelse, Side 7 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

som gør, at de ikke kan sammenlignes med de valgte produkttyper og ville kræve en selvstændig behandling. Projektet vil derfor kun inddrage afgifterne på chokolade og sukker samt ikke mindst den nye afgift på mættet fedt.

Undervejs vil der blive refereret til ”regeringen”. Med den menes der VK-regeringen fra 2001, hvor Lars Løkke Rasmussen er den nuværende statsminister.

Arbejdsspørgsmål

I forlængelse af problemfeltet og problemformuleringen har vi nedfældet tre arbejdsspørgsmål, som skal lede os på vej gennem projektet til besvarelse af problemformuleringen.

1. Hvad karakteriserer livsstilsproblemerne i den danske befolkning? Vores erkendelsesmål med dette arbejdsspørgsmål er at beskrive den senmoderne, danske forbrugerkultur, og hvad der har ført til denne. Hvad kendetegner sundhedsproblemerne i den danske befolkning, og hvad har skabt dem? Kapitlet vil inddrage teori om, hvad der skaber en livsstil og i den forbindelse en vurdering af, hvor effektive økonomiske virkemidler er i kampen mod livsstilsproblemerne. Kapitlet vil også få en vinkel, hvor vi belyser forbrugeradfærd og forbrugsmønstre i association til samfundets sociale lag. Vi vil benytte Jette Hyldigs bog Sundhedsfremme og forebyggelse til at få indførelse i problemstillingen, ligesom vi gennem et interview med lektor Birgit Land vil få uddybet vores indsigt og få kendskab til nogle sociale og kulturelle fænomener, der kan forklare udviklingen i det danske forbrugsmønster.

2. Hvorledes påvirker afgifter forbruget af usunde fødevarer og virksomheders produktion og omsætning? Dette kapitel vil være økonomisk orienteret og komme med nogle teoretiske overvejelser om, hvordan en afgift påvirker en vares pris, udbud og efterspørgsel samt en virksomheds omsætning, produktion og administration, og dermed vil fokus rette sig mod både forbrugeren og virksomheden. De teoretiske sondringer vil blive analyseret i forhold til empiriske data om forbrugernes prisfølsomhed og gennem et kvalitativt interview med Jesper Møller, administrerende direktør for konfekturevirksomheden Toms Gruppen A/S, som i mange år har skullet håndtere de forskellige afgifter på sukker og chokolade.

Side 8 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Erkendelsesmålet bliver således at forklare teoretisk og empirisk, hvordan en afgift effektueres i det økonomiske kredsløb, efter den er blevet indført fra politisk side. Vi vil være særligt opmærksomme på forskelle mellem den teoretiske og empiriske analyse og undersøge, hvad der kan ligge til grund for disse.

3. Hvorfor har man fra politisk side pålagt afgifter på usunde fødevarer? I kapitlet vil vi med afsæt i vores viden fra kapitel 1 og 2 diskutere formålet og de forskellige hensigter med afgifter, og kapitlet vil helt konkret tage udgangspunkt i den aktuelle afgift på mættet fedt, også kaldet fedtafgiften. Hvordan vægtes sundhedsmæssige hensyn, når udgifter og indtægter i statens budget skal gå op? Kapitlet vil overvejende være politologisk orienteret, hvor vi blandt andet søger en uddybning af beslutningsprocesserne vedrørende fedtafgiften. Hvorledes besluttes der, og hvor meget indflydelse har involverede aktører på en sådan beslutning? Vi vil inddrage teorien om policy-processen og dens faser og analysere fedtafgiftens tilblivelse i dette teoretiske lys. Derudover interviewer vi forbrugerordførerne Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet og Villum Christensen, Liberal Alliance. De to partier har forskellige holdninger til afgifter, og derfor vil vi undersøge baggrunden for de forskellige holdninger til afgifter. På den måde kan det hjælpe os til at svare på, hvorfor man fra politisk side egentlig lægger afgifter på usunde fødevarer. Erkendelsesmålet vil i høj grad være eksplorativt ved at komme bag om fænomenet afgifter, særligt fedtafgiften, og klarlægge de forskellige hensigter, der kan være med en afgift.

Side 9 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Projektets metode og teori

Valg af teori

I kapitel 1 benytter vi Jette Hyldigs figur, der grafisk fremstiller, hvilke faktorer der påvirker vores livsstil. Vi benytter figuren, fordi den imødekommer vores ønske om konkret at forklare og begrunde de danske livsstilsproblemer og afgifternes virkning på disse. En mere abstrakt, sociologisk teori kunne have anvendt i kapitlet, men da vores fokus og interesse retter sig mod det økonomiske og politiske domæne, giver Hyldigs teori og figur det bedste overblik over den danske sundhedssituation. En svaghed ved figuren er dog, at den ikke forklarer, hvor meget de forskellige faktorer vægter i forhold til hinanden. Ligeledes har vi ikke i sinde at gennemgå alle faktorerne i dybden, men udvælge dem med størst relevans for vores behandlingsområde.

Teorien om den samfundsmæssige udbudskurve illustrerer den egentlige tanke bag afgifter: den privatøkonomiske prisdannelse tager ikke højde for de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med forbruget af et givent produkt, hvorfor staten må gribe ind og tvinge prisen op med henblik på at regulere forbruget. Det er den teoretiske begrundelse for at indføre afgifter, og derfor er den helt oplagt til vores projekts økonomiske kapitel. Svagheden ved teorien ligger i, at det er en meget simplificeret skildring og en teoretisk abstraktion af virkeligheden, og gyldigheden kan derfor anfægtes, idet udbuds- og efterspørgselskurvernes hældninger afhænger af markedstypen og er således forskellig fra marked til marked, fra produkt til produkt. Man må derfra fra start gøre sig nogle antagelser om det marked, man undersøger, for at kunne vurdere afgifters virkning. Modellen kan derfor ikke bruges til nøjagtigt at beregne en korrekt økonomisk effekt ved en given afgiftspålægning, men den giver en klar oversigt over de prisdynamikker, der finder sted på det enkelte marked. En anden svaghed ved teorien er, at den ikke umiddelbart kan bruges til at håndtere makroøkonomiske effekter ved en afgift.

Vi har valgt at inddrage begrebet priselasticitet, da prisfølsomhed er meget centralt for vores projekt. Hele den adfærdsregulerende effekt ved afgifter bygger på forbrugernes prisfølsomhed. Vi har ikke selv beregnet gældende priselasticiteter, men inddrager empiriske data fra Fødevareøkonomisk Institut for at kunne svare fyldestgørende på problemstillingen. I

Side 10 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

vores tilfælde har vi dog ikke de optimale data for vores område, og vi antager derfor, at gruppen ”slik, sukker og is” fra tabel 2.1 (se side 30) falder bedst ind under vores definition af ”usunde fødevarer”, hvilket skader troværdigheden, men ikke i noget afgørende omfang. Svagheden ved priselasticiteter er, at som følge af efterspørgslens uforudsigelighed kan troværdigheden diskuteres. Den giver et simpelt billede af sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde og udelukker derfor alle andre faktorer end pris som værende af betydning for efterspørgslen. Vi mener dog stadig, at både teori og empiri er valid nok til at give en brugbar antydning af en afgiftsstignings effekt, hvorfor vi til dels har valgt at basere vores konklusion på de inddragede priselasticiteter.

Det teoretiske grundlag for kapitel 3 er policy-processen, som vi analyserer deduktivt i forhold til fedtafgiften. Vi bruger den ideale3 policy-proces til at vurdere hensigt og formål med fedtafgiften og vil således være yderst opmærksomme på, hvordan virkeligheden adskiller sig i forhold til teorien og forklare forskellene. Problemet med at inddrage fedtafgiften er dog, at den kun lige er vedtaget, hvorfor vi kun kan gisne om forhold i implementerings- og evalueringsfasen, hvilket naturligvis er et metodisk problem i vores analyse. Fedtafgiften må ikke forveksles med sukker- og chokoladeafgifterne, som vi også behandler i projektet, men den inddrages, fordi dens aktualitet gør det muligt for os at analysere dens tilblivelse i detaljer med øje for de øjeblikkelige samfundsmæssige forhold. Dette havde været en langt sværere opgave, hvis vi skulle have undersøgt formålet med f.eks. afgiften på chokolade- og sukkervarer, som stammer fra 1968.

Fravalg af teori

I kapitel 1 kunne vi have anvendt Pierre Bourdieus teori om kapitalformer og habitus til at forklare valg af livsstil og sociale forskelle heri. Hvilken livsstil, man fører, afhænger i høj grad af, hvordan man er opdraget, og hvilke værdier der vægtes højest i ens omgangskreds. I ressourcestærke familier vil en sund livsstil normalt være indlejret i habitus, som er rammen for de valg og de holdninger, en aktør giver udtryk for, og nogle bestemte madvaner arves på den måde videre i visse familier og omgangskredse. Ligeledes kan livsstil og madvaner være

3 Se side 14 for beskrivelse af idealtyper. Side 11 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

udtryk for kulturel kapital, som kan veksles til symbolsk kapital i de rigtige felter, og der er på den måde forskel på, hvilke livsstile og forbrugsvaner der betragtes som symbolsk kapital i forhold til samfundets sociale lag. Vi har ikke anvendt teorierne, da vi mener, de er for generelle til vores problemstilling, hvor vi gerne vil undersøge mere specifikt og samfundsnært, hvad der skaber en livsstil for at kunne vurdere, om afgifter virker som adfærdsregulering.

Ligeledes har vi diskuteret, hvorvidt man kunne inddrage diskursanalyse i projektet. Vi har dog fravalgt dette, da det er afgifternes virkning og konsekvenser, der interesserer os. Derfor vil vi overlade det til et andet projekt at undersøge diskurser i sundhedspolitikken, og om fedmeproblematikken er italesat på en bestemt og måske uhensigtsmæssig måde, som kan forværre situationen og fastholde visse sociale grupper i en dårligere sundhedsmæssig forfatning.

Indkomstdannelses- og beskæftigelsesmodellen har vi også overvejet som økonomisk teorigrundlag, men har siden forkastet den, fordi den er for generel til at kunne rumme et specifikt element som en afgift. Derfor ville vi kun kunne komme med nogle løse tilnærmelser om, hvordan afgifter påvirker privatforbruget, hvilket vil føre til et ændret skæringspunkt med udbudskurven, som igen vil føre til en ændret beskæftigelse. Vi har placeret fokus på den enkelte virksomhed og konfekturemarkedet, som oplever den største negative indflydelse pga. afgifter, og derfor har et mikroøkonomisk fundament været mest nærliggende.

Vi kunne have anvendt garbage can-teorien fra vores kollokvium som erstatning for eller supplement til policy-processen. Garbage can er en teori om beslutninger i komplicerede sammenhænge, hvor problemer, løsninger og beslutningsanledninger mødes mere eller mindre tilfældigt, og beslutningsprocessen derfor bliver mere uforudsigelig. Vi har dog valgt ikke at inddrage den, da vi for det første mener, at teorierne lapper en del over hinanden. For det andet så mener vi – selvom dansk politik og lovgivning ikke er et simpelt anliggende – at beslutningsprocessen i Danmark er mere håndterbar sammenlignet med eksempelvis EU, hvor der er langt flere konflikter, interesser og aktører at tage hensyn til. Derfor egner policy- processen sig bedre til Danmark og fedtafgiften, hvor vi har store mængder tilgængeligt information og kan analysere fedtafgiften i forhold til policy-processens ideale forløb.

Side 12 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Valg af empiri

Vores empirivalg består hovedsageligt af kvalitative interviews, da vi mener, at gyldigheden ved disse i vores tilfælde er større end ved kvantitative undersøgelser. Vi har i forlængelse heraf foretaget fire kvalitative interviews med lektor Birgit Land, RUC, administrerende direktør Jesper Møller, Toms, og forbrugerordførerne Villum Christensen, Liberal Alliance, og Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne. Birgit Land er valgt pga. hendes mange års erfaring inden for området, og fordi hun tidligere har arbejdet med lignende problemstillinger. Jesper Møller har som administrerende direktør for Toms og formand for DI om nogen kendskab til afgifterne og deres virkning på erhvervslivet og hans egen virksomhed, og ved at gå i dybden med et sådant interview kan vi blive opmærksomme på fejl eller mangler i vores økonomiteoretiske analyse. Vi kunne have valgt andre virksomheder, men vurderede Toms som mest relevant pga. dens størrelse og historie, og ressourcerne tillod ikke flere interviews end dette. De politiske respondenter er udvalgt på baggrund af deres forskellige holdninger til afgifter. Vores hensigt var at interviewe fire ordførere, to fra hver fløj i dansk politik, hvilket dog ikke var muligt. Vi formåede dog at få interview med én fra hver fløj, hvilket giver et nuanceret blik på problemstillingen og styrker kapitlets gyldighed.

Vi har valgt at foretage kvalitative interviews, da disse er gavnlige, fordi de kan belyse flere facetter eller aspekter af et givent emne. I forhold til vores projekt har det været den mest relevante fremgangsmåde sammenlignet med den kvantitative metode, der nemt kan udelukke nuancerede vinkler på sagen. Derfor vil vi også interviewe forskellige parter i sagen, da vi derved kan få et bredt syn på problemstillingen og får mulighed for at udfordre nogle stående teorier og argumenter samt vores egne fordomme på området. Det, der gør vores kvalitative interviews pålidelige, er, at vi ikke finder ét endegyldigt resultat, men accepterer, at de adspurgte eksperter har hver deres synspunkter og holdninger til afgifter og deres virkning. Der er mange faktorer, der er medstemmende for mennesket og den menneskelige handlen, som kan være uforudsigelig og vanskelig at generalisere om. Vi leder altså ikke efter én endegyldig sandhed gennem vores interviews, eftersom de adspurgte har forskellige forudsætninger og baggrunde for at mene noget forskelligt.

Side 13 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Fravalg af empiri

I projektet har vi fravalgt en spørgeskemaundersøgelse, idet vi fra starten har gjort op med os selv, at vi langt fra har tilstrækkeligt med tid og ressourcer til at gennemføre en troværdig og gyldig spørgeskemaundersøgelse, som ville kunne skabe ny viden. Det kunne dog have været nærliggende at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, hvor man undersøgte forbrugsvaner og prisfølsomhed i relation til projektets kapitel 1 og 2. Gennem projektet bruger vi i stedet statistik til at skabe et indtryk af, hvor uhensigtsmæssig sundhedstilstanden i Danmark egentlig er. Derfor sætter vi vores lid til, at de eksterne, professionelle undersøgelser er gyldige og troværdige.

Analyse af kvalitative data

Vi anvender i vores projekt fire interviews, som vi behandler kvalitativt. Vores interviewpersoner har på en eller anden måde økonomisk interesse i, holdninger til eller viden om afgifter på usunde fødevarer, og derfor er vi godt klar over, at interviewsene vil have vidt forskellige fokus. Vi har derfor nogle nøglebegreber, som styrer vores analyse af de kvalitative data: Ét fokus er at undersøge, hvordan holdningen til afgifter varierer og med hvilken årsag. Et andet fokus er, hvorvidt forebyggelse er et socialt eller individuelt ansvar, og et tredje er, hvad der årsagen til de problemer, vi ser med livsstil i det danske samfund i dag. Dette er vores fikspunkter i analysen af kvalitative interviews, og kan vi dokumentere nogle interessante og modstridende synspunkter, vil det formentlig kunne hjælpe os et stykke hen ad vejen i at kunne besvare, hvilke muligheder afgifter rummer i forebyggelsen og bekæmpelsen af sundhedsproblemerne i Danmark.

Vi foretager i projektet flere gange analyser vha. idealtyper. Idealtyper er normative teorier, som giver en opfattelse af, hvordan samfundet bør indrettes. De har dermed intet afsæt i virkeligheden, men ved at sammenligne empiriske data og virkeligheden med idealtypen kan man få øjnene op for og analysere afvigelser fra idealtypen. I kapitel 2 starter vi med at forklare teorien om den samfundsmæssige udbudskurve, som godt kan kaldes en idealtype, hvorefter vi gennem interviewet med Jesper Møller undersøger, hvorvidt de teoretiske

Side 14 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

prisdynamikker finder sted og har indflydelse på virksomhedernes økonomi. I kapitel 3 analyserer vi ud fra policy-processen, som er en idealtype for, hvordan en lov bliver til, og gennem vores empiri fastslår vi, om den virkelige beslutningsproces stemmer overens med idealtypen og hvorfor/hvorfor ikke. Grunden til, vi har valgt idealtyper som analysemetode, er, at afgifter og deres virkning ofte er baseret på et meget teoretisk grundlag, hvor nogle bestemte forudsætninger og betingelser stilles til grunden for analysen og argumenterne bag afgiften. Den eventuelle adfærdsregulerende effekt ved afgifterne forudsætter, at forbrugerne handler økonomisk rationelt, hvilket ikke altid er tilfældet. Pga. disse idealistiske og måske endda urealistiske forudsætninger for afgifternes virke, mener vi, at idealtyper er en relevant analyseform for dele af vores projekt.

Side 15 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Projektdesign

Side 16 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Kapitel 1 – Samfundsudvikling og forbrugstendenser

Indledning

Som nævnt i projektets indledning står Danmark over for en stor udfordring i form af fedme og livsstilsproblemer. Vi mener dog, at man må kende baggrunden til et problem, før man kan vurdere, hvilke løsninger der er de mest optimale. Kapitlet vil derfor undersøge og beskrive de samfundsmæssige tendenser, der ligger til grund for livsstilsproblemerne i det danske samfund. På den måde vil vi være bedre rustede til at kunne afgøre, hvor stor adfærdsregulering man kan opnå ved afgifter. Ligeledes vil vi beskrive, hvad der bestemmer en persons livsstil og belyse de sociale uligheder i sundhed.

Kapitlet tager udgangspunkt i Jette Hyldigs bog fra 2008, Sundhedsfremme og forebyggelse. Jette Hyldig er sygeplejerske og besidder en master i sundhedspædagogik. Bogen beskriver samfundsudviklingen frem til i dag og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf, og disse udviklingstræk underbygges af en undersøgelse foretaget af Fødevaredirektoratet, hvis resultater er fremstillet i rapporten Danskernes kostvaner fra 2003. Derudover har vi interviewet lektor Birgit Land (f. 1953). Land er uddannet cand.tech.soc. fra RUC og forsker inden for forbrugerindflydelse, fødevarer og madkultur m.m. og har bl.a. været medforfatter til artiklen Sundhed – et individuelt eller samfundsmæssigt ansvar? Som supplement inddrages nogle få artikler om emnet, som også beskriver forbrugstendenserne i det senmoderne samfund. Kapitlet er bygget op omkring en figur fra Jette Hyldigs bog, hvorefter vi fremhæver og uddyber elementer fra figuren ved at inddrage både Hyldig og de andre kilder. Formålet bliver at besvare vores undren over, hvorfor der overhovedet kan opstå en fedmeepidemi i et samfund, der er så oplyst som vores?

Samfundsudviklingens konsekvenser for sundheden

Den negative udvikling i danskernes sundhedstilstand skal ses i lyset af den samfundsudvikling, der har fundet sted siden 2. Verdenskrig (Jensen, 2009). Samfundsudviklingen har ført til et skift mod mere stillesiddende arbejde, ligesom transport

Side 17 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

også er langt mere motordrevet end tidligere. Både voksne og børn sidder mere og mere bag computer- og tv-skærme, både på arbejdspladsen og på hjemmefronten (ibid.), og det har altså betydet et generelt fald i danskernes aktivitetsniveau.

Som konsekvens af samfundsudviklingen har overvægt og fedme påkaldt sig stor opmærksomhed, da det er blevet et stigende problem i det senmoderne samfund. Overvægt har betydning for levetid, levestandard, ydeevne på jobbet samt risiko for livsstilssygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, apopleksi etc. og koster således sundhedsvæsenet et årligt milliardbeløb. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er der derfor store økonomiske gevinster at hente, hvis borgerne er bedre til at holde sig selv sunde og raske. Landets politikere tager derfor beslutninger, der på den ene eller anden måde influerer på det enkelte menneskes livsstil i håbet om at få danskerne til at leve sundere. En livsstil er resultatet af en lang række sociale, kulturelle og personlige påvirkninger, og en livsstil kan således være sværere at ændre end som så.

Jette Hyldig har fremstillet en model, der illustrerer de faktorer, der påvirker vores livsstil. Modellen fremgår af figur 1.1. Der er altså som nævnt en lang række elementer, der influerer på den enkeltes livsstil, hvor afgifter tilfalder boksen med Samfundets rammer. Birgit Land lægger også vægt på, at livsstilsproblemerne i det danske samfund er et sammensurium af nogle senmoderne tendenser. De er et kulturelt problem, som især skyldes en tidsfaktor, for lidt fysisk aktivitet i hverdagen og nogle uhensigtsmæssige hverdagsrutiner, bl.a. at mange måltider spises væk fra hjemmet. Fra nedenstående figur 1.1 er det altså især boksene vaner og tid/travlhed, som Land mener, influerer væsentligt på den moderne livsstil, men også samfundets rammer gennem dets udbud af forarbejdede fødevarer spiller en stor rolle.

Vi vil her uddybe nogle af disse faktorer for bedre at kunne vurdere, hvorvidt afgifter kan anvendes som løsning på livsstilsproblemerne.

Side 18 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Figur 1.1 - Faktorer der påvirker en livsstil. Kilde: Hyldig, 2008, 74

Mad- og forbrugerkulturen i Danmark

Den senmoderne, danske madkultur er på mange måder også resultatet af samfundsudviklingen. Voksende krav til den enkelte fra arbejdspladsen og kvindernes entré på arbejdsmarkedet har givet mindre tid i familien og udvisket husmoderrollen, som før i tiden var ansvarlig for madlavningen. Som følge heraf spises flere og flere måltider i kantiner, i sportshaller eller som ”take away”, pointerer Birgit Land, og på den måde bliver kvaliteten og det voksende udbud af færdigretter og halvfabrikata altså af stadig større betydning for sundheden i Danmark. Dog viser tallene fra Fødevaredirektoratet, at de fleste moderne familier forsøger at holde fast i gamle dyder i form af næringsrigtige måltider tilberedt fra grunden (Fødevaredirektoratet, 2003). Rapporten påpeger, at det samlede danske forbrug af hurtigmad stadig er forholdsvis begrænset, og at det navnlig er unge og enlige, der ernærer sig

Side 19 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

på denne måde. Omvendt forudses der, at dette forbrug vil ændre sig, når de unge selv danner familie (Fødevaredirektoratet, 2003). Men for nogle folk og familieformer er færdiglavet mad altså en stor del af hverdagsrutinerne.

Det voksende forbrug af færdigretter har også været medvirkende til, at vi i dag har vænnet vores kroppe til at indtage store mængder af sukker-, fedt- og saltholdig mad. Hyldig påpeger i sin bog:

Fysisk afhængighed gør vaner endnu sværere at komme af med. Det gælder nikotin og alkohol, men det gælder på sin vis også fedt. Når fedtceller skrumper, råber de på at blive fyldt op igen.

(Hyldig, 2008, 72)

Vi er altså blevet fysisk afhængige af fede og usunde fødevarer, hvormed der kan argumenteres for, at overspisning kan skabe ligeså alvorlig afhængighed som rygning og alkoholisme.

Vores indgroede vaner har også ændret sig. I Danmark har vi fået en forbrugerkultur, hvor det at spise ikke bare skal give fornyet energi. Mad er ikke længere bare ernæring; mad er blevet livsstil, og hygge spiller en meget vigtig rolle for den kulinariske oplevelse (Hansen, 2006). Endvidere har den økonomiske udvikling siden 2. Verdenskrig betydet, at den gennemsnitlige dansker har flere penge mellem hænderne, samtidig med at priserne på fødevarer er blevet relativt billigere (Jensen, 2009). I forbindelse med den danske madkultur og vores behandlingsområde – afgifterne – siger professor i forbrugeradfærd på Syddansk Universitet, Søren Askegaard, i en artikel fra Berlingske, at ”vi kan ikke udrydde nydelsesstoffer ved at gøre dem dyrere” (Munk-Petersen, 2008). Danmark har altså en nydelseskultur, som prisstigninger ikke kan lave om på.

Birgit Land nævner dog et interessant eksempel på, hvordan det er lykkes at få rykket ved en uhensigtsmæssig forbrugs- og nydelseskultur, nemlig rygning. Gennem afgifter og kampagner, men mest af alt gennem rygelovgivning på arbejdspladser og i det offentlige rum har man kunnet måle et fald i forbruget af cigaretter, fordi rygning er blevet ”revet ud af hverdagsrutinerne” (Land, 2011). Det har altså stor betydning, at vores dårlige vaner er forankrede i hverdagsrutinerne, hvilket også er tilfældet på fødevareområdet. Derfor kan det

Side 20 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

muligvis være det område, man skal sætte ind overfor, idet folks tid og travlhed kan være svært at styre fra central hånd. Rygning og usunde fødevarer kan dog være svære at sammenligne, da alle mennesker f.eks. har brug for sukker og fedt, og derfor kan man diskutere, om det overhovedet er realistisk at lave en målrettet, effektiv indsats mod danskernes kostvaner gennem lovgivning og regulering. Land appellerer til, at man forbedrer indsatsen i skolerne for at fremme det sunde, og hun nævner Københavns Kommune som rollemodel på området pga. deres EAT-program, hvor forældre på enkelt vis kan bestille sund mad til deres barn i skolen. Dog er økonomien ofte en begrænsning i den offentlige forebyggelsesindsats, hvilket bl.a. er gået ud over kvaliteten af hjemkundskabsundervisningen i folkeskolerne (Land, 2011).

Land efterlyser generelt mere regulering fra statens side, hvor afgifter og oplysningskampagner hidtil har været dominerende. Det er altså samfundets rammer fra figur 1.1, der skal være med til at ændre kostvanerne i det danske samfund, men hun gør opmærksom på, at det kan være svært pga. konkurrencehensyn, hvis staten f.eks. skal bestemme, at mængderabat på usunde varer skal være forbudt. Vi kan ud fra interviewet forstå, at afgifters adfærdsregulerende effekt er minimal, idet det generelt er nogle sociale og kulturelle tendenser, der bestemmer vores livsstil snarere end nogle økonomiske faktorer, som kan påvirkes af afgifter. Man kan så til gengæld vurdere afgifter i et andet lys, nemlig hvis pengene går til udviklingen af forebyggelse og sundhed, da netop økonomi ifølge Land er en begrænsning i kampen mod at få ændret de danske kostvaner.

Sociale forskelle i forbrug og sundhed

At ændre livsstil betyder, at man skal ændre på en del indgroede vaner – med andre ord en stor del af dagligdagen, og derfor overskygger besværligheder nemt de fordele, man får ud af ændringerne. Svært overvægtige kan derfor have vanskeligt ved at gennemføre en livsstilsændring, fordi vægttab er en langsommelig proces. På denne måde synes slankekurens negative omfang og konsekvenser altså større end gevinsterne ved vægttabet. Hyldig understreger også vigtigheden af ens omgangskreds’ levevis, samt hvilke holdninger de

Side 21 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

besidder. En livsstilsændring kræver energi og fokus af personen selv samt solid støtte fra pågældendes omgivelser.

Ifølge figur 1.1 spiller fænomener som fysisk og psykiske ressourcer, sociale, genetiske og kulturelle forskelle, viden og gruppepres ind på den enkeltes livsstil. Nogle mennesker kan således have dårligere forudsætninger for at føre en sund livsstil, og derfor er der også bemærkelsesværdige forskelle at spore i sundhed i Danmark, selv om det med informationsteknologiens udvikling er blevet nemmere end nogensinde at blive oplyst. Sundhedskampagner ruller hen over tv-skærmen, og det er ikke svært at danne sig et billede af, hvad der rent faktisk er det sundeste valg. Man kan derfor undre sig over, hvorfor vi har problemer på sundhedsfronten, da vi i dag er så oplyste. I Danskernes kostvaner bevises det faktisk, at der er en ret god overensstemmelse mellem befolkningens opfattelse og eksperternes vurderinger af, hvad der er sundt. De fleste af de adspurgte angiver, at sund mad er defineret som mad med mange grøntsager, varieret kost med friske råvarer samt begrænset indtag af slik og fedt (Fødevaredirektoratet, 2003). Undersøgelsen bærer altså tydeligt præg af, at befolkningen godt ved, hvad der er sundt og usundt.

Grundlæggende overtager vi den adfærd, som vores netværk udviser. Eksempelvis lærer børn i dag, at der er hygge forbundet med at spise – og især når det er usundt. Viden om sundhed påvirkes af det sociale miljø, hvor også uddannelse spiller en vigtig rolle for, om man spiser sundt eller ej (Hyldig, 2008). Kun 13 % af dem med det korteste uddannelsesniveau (højst 12 års samlet uddannelse) svarer, at de ofte bestræber sig på at spise sundt, mod 35 % af dem med en lang videregående uddannelse (mindst 17 års samlet uddannelse) (Fødevaredirektoratet, 2003, 31). Ligeledes viser tallene bl.a., at mænd med lang videregående uddannelse har et gennemsnitligt dagligt indtag af frugt og grønt, som er 48 % højere end mænd med erhvervsfaglig uddannelse, mens mænd med grundskole som højeste uddannelse har et indtag, som er 21 % lavere end mænd med erhvervsfaglig uddannelse (ibid., 87). Hyldig understreger, at der derved opstår et skel mellem de mennesker, der er ”oppe på beatet” (de mennesker, der lever sundt), og de mennesker som fastholdes i en dårlig livsstil (eksempelvis i de lavere sociale grupper). Hyldig forklarer, at hvis man ikke kan følge med samfundets udvikling, står nogle mennesker af bølgen og lever videre, som deres forældre altid har gjort (Hyldig, 2008, 122). Der er altså tale om en social ulighed, hvad madvaner

Side 22 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

angår. Dette er en uhensigtsmæssig situation, da risiciene for livsstilssygdomme derved også er ulige fordelt, hvilket besværliggør forebyggelsesindsatsen.

Birgit Land nævner i interviewet også de sociale forskelle, der er i livsstil og madkultur. Efterspørgslen efter sund mad i kantinen kan variere stort fra arbejdsplads til arbejdsplads, alt afhængig af personalets generelle uddannelsesniveau, så nogle sociale lag har mere brug for hjælp og vejledning for at ændre livsstil, for i lavere sociale klasser er det muligvis ikke kutyme og trendy at leve sundt. Ligeledes er oplysningskampagner noget, som ifølge Land ”lægger mere op til den individuelle forbruger”, og det vil typisk være de bedrestillede, der reagerer på disse. De sociale og kulturelle forskelle spiller altså en stor rolle, for de vaner man tilegner sig.

Delkonklusion

Kapitlet tager overvejende udgangspunkt i samfundet, og hvordan mennesket i et oplyst samfund anno 2011 får bragt sig i en så dårlig sundheds- og helbredsmæssig situation. En livsstil bestemmes af en lang række faktorer som vaner, personlige ressourcer, sociale og kulturelle forskelle og samfundets rammer. Udviklingen i samfundet har ført mod mere stillesiddende arbejde, lavere aktivitetsniveau og stigning i forbruget af færdigretter og halvfabrikata, og deraf er der skabt nogle vaner og hverdagsrutiner, som påvirker sundhedstilstanden i en negativ retning. De sociale forskelle i forbrug og sundhed i et lille land som Danmark er også slående. Eksempelvis holder mange moderne familier fast i det traditionelle aftensmåltid i fællesskab, mens påstanden om, at danskerne spiser mere fastfood, måske mere skal ses som en stigning i forbruget, grundet stigningen i andelen af enkeltmandshusstande. Noget af det vigtigste for den danske madkultur er dog, at smag og nydelse spiller en vigtig rolle for danskerne.

Vi har i Danmark den nødvendige viden; vi ved godt, hvad der er rigtigt at spise – også på tværs af sociale skel. Men grundlæggende sammensætter vi vores kost ud fra smagsoplevelsen, hvorfor udviklingen ikke er så forunderlig endda. Vi er en nydelseskultur, hvorfor sundhedstilstanden i Danmark på den måde er kulturelt betinget og resultat af nogle strukturelle ændringer i samfundet og mindre et resultat af privatøkonomiske forhold og

Side 23 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

manglende viden om sund livsstil. Af den grund vil vi ud fra den erhvervede viden i kapitlet påstå, at et økonomisk virkemiddel næppe har nogen overvældende regulerende virkning. Men for at styrke den påstand må vi gå mere i dybden med afgiften som virkemiddel og den rent økonomiske baggrund for at indføre den, hvilket vil ske i det næste kapitel.

Side 24 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Kapitel 2 – Afgifternes økonomiske aspekter

Indledning

Et af midlerne i kampen mod de danske livsstilsproblemer har været indførelsen af afgifter på slik, chokolade og andre usunde fødevarer og næringsstoffer. Afgiften er et økonomisk virkemiddel, som kan have komplicerede følger med sig, hvilket vil være centrum for dette kapitel.

Vi vil teoretisk undersøge, hvordan en afgift påvirker udbud og efterspørgsel af en vare, hvilket vi gør vha. teorien om den samfundsmæssige udbudskurve. Derudover inddrager vi begreberne pris- og krydspriselasticitet for at blive klogere på, hvorledes forbruget af usunde fødevarer påvirkes af prisstigninger. Formålet med de adfærdsregulerende afgifter er umiddelbart at styre efterspørgslen, og dermed forbruget, af de usunde fødevarer med henblik på at forbedre folkesundheden. Men hvad betyder de for de danske virksomheder, der fremstiller afgiftsbelagte varer, men samtidig skal kunne være i stand til at konkurrere i en globaliseret verden, hvor omkostningsniveau og økonomisk vækst er altafgørende parametre? Vi vil derfor tage udgangspunkt i den danske konfekturevirksomhed Toms Gruppen A/S, som med omkring 800 ansatte og en omsætning på over en milliard danske kroner (Toms Gruppen A/S, 2010, 5) er en af de største og mest kendte udbydere på markedet. Som repræsentant for Toms har vi interviewet administrerende direktør Jesper Møller (f. 1956), som også er formand for Dansk Industri. Han er uddannet cand.merc. og har tidligere været administrerende direktør for Coca-Cola Tapperierne og ISS. Gennem interviewet håber vi at få svar på, hvorledes vores teoretiske overvejelser stemmer overens med den virkelighed, som Toms er en del af.

Vi antager, at der på konfekturemarkedet i Danmark er monopolistisk konkurrence. Det betyder, at visse forbrugere eksempelvis foretrækker Toms’ produkter frem for andre, men hvis prisen på produkterne bliver for høj, findes der konkurrerende mærker og produkter (andre slik- og chokoladeproducenter, chips, is, samt evt. nødder og frugt), som kan opfylde samme behov. For denne markedstype gælder de almindelige udbuds- og efterspørgselskurver.

Side 25 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Den samfundsmæssige udbudskurve

De usunde fødevarer er i vid udstrækning en medvirkende årsag til mange livsstilsygdomme (fedme, diabetes etc.), som kræver behandling og dermed er en omkostning for samfundet. Disse omkostninger, der kan betegnes som negative eksternaliteter, er ikke indregnet i en ”normal” prisdannelse, hvor den privatøkonomiske udbudskurve kun repræsenterer virksomhedens interne omkostninger ved en given aktivitet (Gaden m.fl., 2007, 249). Dette er det økonomiske argument bag indførelsen af afgifter, fordi forbruget af f.eks. usunde fødevarer på længere sigt er dyrere, end den umiddelbare markedspris antyder. Den samfundsmæssige udbudskurve indregner de eksterne, samfundsmæssige omkostninger og giver et billede af de samlede – både privatøkonomiske og samfundsmæssige – omkostninger ved en given produktion. Den samfundsmæssige udbudskurve er derfor forskudt opad i forhold til den normale efterspørgselskurve og medfører en højere ligevægtspris med en lavere produceret mængde. Set ud fra et samfundsmæssigt hele er det inefficient, at den privatøkonomiske prisdannelse ikke tager hensyn til de negative eksternaliteter, hvilket illustreres i figur 2.1. Den grønne kurve er den samfundsmæssige udbudskurve. Ved korrekt pris ved privatmængde kan man tydeligt se, at udbuddet er større end efterspørgslen. Der finder med andre ord en overproduktion sted, som ikke er efficient. Efficienstabet er den grå trekant (1) i nedenstående figur, og trekantens areal repræsenterer altså de omkostninger, der overstiger forbrugernes betalingsvillighed.

Figur 2.1 - Den samfundsmæssige udbudskurve. Kilde: Gaden m.fl., 2007, 251

Side 26 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

For at komme dette efficienstab til livs kan staten lægge en afgift på de usunde fødevarer, der medfører samfundsmæssige omkostninger. På denne måde tvinges prisen op på et niveau, der matcher den samfundsmæssige udbudskurve. Den højere pris medfører en mindre efterspurgt mængde, og produktionen falder. Det nye ligevægtspunkt vil derfor være efficient, fordi der nu produceres efter den efterspørgsel, der er til den samfundsmæssige pris.

Effekten ved afgifter er dog ikke ensidet, da de påvirker virksomheder såvel som forbrugere. Når en vare bliver pålagt en afgift, vil salgsprisen efterfølgende stige, og man kan fristes til at tro, at det blot er forbrugeren, der betaler afgiften. Dette er dog ikke altid tilfældet. Den samfundsmæssige ligevægtspris er højere end den privatøkonomiske, hvilket medfører en mindre efterspurgt mængde, som gør, at virksomheden er nødt til at nøjes med en lavere pris for sine varer. Dette betyder et fald i virksomhedens omsætning, da denne stadig beregnes ud fra den privatøkonomiske udbudskurve, jf. figur 2.2. Her repræsenterer afgiften den lodrette forskydning af den privatøkonomiske udbudskurve op til den samfundsmæssige udbudskurve. Det sorte linjestykke på y-aksen repræsenterer den del af afgiften, som forbrugerne betaler, mens det gule linjestykke er den del af afgiften, som producenten betaler (Gaden m.fl., 2007, 255f).

Figur 2.2 - Hvem betaler afgiften? Kilde: Gaden m.fl., 2007, 255

Side 27 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Størrelsen på hhv. forbrugerens og virksomhedens andel af afgiften varierer alt efter kurvernes hældningsgrad. Hvis der er tale om en priselastisk vare4, hvor priselasticiteten > 1, vil efterspørgselskurvens hældning være fladere, og virksomhederne vil dermed betale en større del af afgiften, da selv en lille prisændring vil medføre et stort fald i afsætning. Er prisen derimod uelastisk, vil forbrugerens andel af afgiften være større, da efterspørgselskurven vil være stejl, og en given prisstigning vil medføre en relativt lille ændring i afsætningen. På markedet for sukker, slik og is ved vi, at prisen er meget tæt på neutralelastisk og ud fra et simplificeret teoretisk synspunkt kan man derfor konkludere, at forbruger og producent nogenlunde deles om at betale afgiften. Dette betyder dog også, at afgiften ikke udelukkende rammer forbrugeren, men teoretisk har en lige så stor effekt på producenterne.

Rent teoretisk har afgifterne altså en negativ indvirkning på virksomhedernes omsætning, men Toms’ administrerende direktør Jesper Møller fortæller, at det rent faktisk ikke er den direkte økonomiske konsekvens af afgifterne, der giver anledning til størst bekymring. Derimod medfører afgifterne ”en masse administrativt bøvl”, som Møller kalder det, ergo er det papirarbejdet i forbindelse med afregning af afgifter, som har langt større indflydelse på virksomhederne end den egentlige økonomiske virkning. Især den omdiskuterede fedtafgift vil medføre et stort administrativt besvær for de berørte virksomheder, hvilket Villum Christensen fra Liberal Alliance også lægger vægt på:

(…) fedt indgår jo i rigtig, rigtig meget. Så siger Skatteministeriet, at det kan vi dokumentere. Så skriver jeg til Skatteministeriet og spørger, hvordan skal man gøre det. ”Det er Jeres problem”. Det er faktisk helt syret. Man vedtager en lov, man kan ikke fortælle hvordan virksomhederne skal administrere det. De har bare at rette ind.

(Christensen, 2011).

Priselasticiteter

Et omdrejningspunkt for projektet er at finde ud af, om afgifter på usunde fødevarer egentlig har en adfærdsregulerende virkning på forbruget af disse. Med andre ord vil vi undersøge,

4 Se nedenstående afsnit om priselasticiteter Side 28 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

hvor følsomme danske forbrugere er over for prisstigninger på denne varegruppe. Inden for økonomisk teori findes priselasticiteter til at beskrive sammenhængen mellem prisstigning og efterspurgt mængde på en vare. I nærværende projekt vil vi anvende både priselasticitet og krydspriselasticitet.

Priselasticiteten angiver den procentvise ændring i efterspurgt mængde ved en given

procentuel prisstigning og udregnes således: , hvor er priselasticiteten

(Gaden m.fl., 2007, 75). Er over 1 er der tale om elastisk efterspørgsel, dvs. den efterspurgte mængde påvirkes i høj grad af en prisstigning. Er elasticiteten under 1, påvirkes den i mindre grad af prisstigninger, dvs. den er uelastisk. Denne almindelige priselasticitet er interessant for os, fordi vi på den måde kan få indblik i, i hvor høj grad efterspørgslen på usunde fødevarer er afhængig af prisen, og dermed hvilken effekt en afgift (eller en forhøjelse af afgiften) vil have på forbruget.

Krydspriselasticiteten angiver sammenhængen mellem en prisstigning på én vare og

efterspurgt mængde af en anden vare, og den defineres som: , hvor

er krydspriselasticiteten (Gaden m.fl., 2007, 77). For den gælder, at < 0 er det komplementære varer, dvs. går prisen på én vare op, falder efterspørgslen også efter en anden vare (f.eks. pris på brød og efterspørgsel efter pålæg). Er den lig 0, er det uafhængige varer, og er den større end 0, er det konkurrerende varer. Det er her interessant at se, hvorledes forbruget flytter sig, hvis afgiften på usunde varer stiger. Hvis afgiften og dermed også prisen på chokolade stiger, vil vi så flytte vores forbrug og købe mere frugt og grønt? Eller vil vi i stedet købe flere chips?

Der findes tilgængeligt empirisk materiale om priselasticiteter bl.a. notatet Prisforholdenes betydning for forbruget af fødevarer fra Fødevareøkonomisk Institut, 5. november 2003, hvorfra nedenstående tabel 2.1 er lånt.

Side 29 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Tabel 2.1 - Priselasticiteter for fødevarer. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, 2003, 4

Tabellen skal læses i rækkerne således, at en prisstigning på 1 % på mel, brød m.v. medfører et fald på 0,927 % i efterspørgslen efter mel og brød, mens efterspørgslen efter mejeriprodukter stiger med 0,025 %. Ud fra tabellen ses det, at priselasticiteten for alle grupper er tæt på neutral, dvs. 1 % i prisstigning medfører ca. 1 % i efterspørgselsfald. Ud fra disse tal og varegrupper kan man slutte, at forbrugerne ikke er voldsomt prisfølsomme, hvilket nok kan forklares med, at der her er tale om basale fødevarer, som alle har brug for. Selv hos gruppen med ”sukker, slik og is”, som vel med retfærdighed kan betegnes som den mindst basale af de nævnte fødevaregrupper, er efterspørgslen kun meget lidt elastisk. Ligeledes kan man konstatere, at prisstigninger på sukker, slik og is faktisk medfører et minimalt fald i efterspørgslen efter frugt, grønt og kartofler, ligesom efterspørgslen efter sukker, slik og is også kun falder meget lidt, når prisen på frugt, grønt og kartofler stiger. Der er derfor intet, der tyder på et konkurrerende fællesskab mellem slik og så frugt og grønt, snarere et komplementært, selvom man skal tage forbehold for, at mængdeændringerne er ganske små.

Selv om det samlede fødevaremarked ikke er elastisk, påpeger Jesper Møller, at danske forbrugere er meget prisfølsomme over for de enkelte produkter på konfekturemarkedet. Derfor er virksomhederne meget opmærksomme på at undgå prisstigninger på færdigvarerne på trods af fluktuerende råvarepriser. Ergo må prisen på de enkelte produkter på konfekturemarkedet være elastisk (priselasticitet > 1), og da der er tale om substituerende varer, har vi at gøre med en krydspriselasticitet større end 0. Dette er dog ikke aktuelt ved afgiftspålægninger, da de deraf følgende prisstigninger rammer hele markedet og derfor ikke påvirker konkurrencen de enkelte produkter imellem.

Side 30 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Afgifternes betydning for konkurrenceevnen

Afgifterne er dog stadig en konkurrencemæssig hindring for danske producenter, hvilket Møller også argumenterer for. På det danske marked konkurrerer Toms med store internationale koncerner såsom Kraft, Wrigley og Nestlé, der alle er væsentligt større end Toms. Afgifterne rammer Toms på deres hjemmemarked, hvor de er stærkest, mens de internationale konkurrenter har andre store hjemmemarkeder, der ikke er afgiftsbelagte, hvorfor danske afgifter ikke betyder nær så meget for deres salg. Toms bruger derfor relativt mange ressourcer på administration af det danske afgiftsniveau – ressourcer de udenlandske konkurrenter i stedet kan bruge på at vinde markedsandele i Danmark.

Foruden belastningen af hjemmemarkedet udtrykker Møller bekymring for afgifternes betydning for grænsehandlen, ”da der i takt med fedtafgiften, hvor branchens priser generelt vil stige, vil være flere af Toms’ produkter, der glider derned” (Møller, 2011). Eftersom Toms’ markedsandele er mindre syd for grænsen, er der større sandsynlighed for at salget vil gå til en af konkurrenterne. Afgiftssystemet skader derfor virksomhedernes økonomi på den måde at forbruget bliver mindre, grænsehandlen større og medfører administrative gener, hvormed det bliver mere attraktivt at outsource produktionen. Villum Christensen fra Liberal Alliance mener således at, vi på grund af afgifterne selv er skyld i forringelsen af forudsætningerne for at drive forretning i Danmark (Christensen, 2011).

Tasteful moments. Responsible choices

Grundlæggende mener Jesper Møller ikke, at man kan ramme et usundt forbrug ved hjælp af afgifter, da afgifterne i så fald skal være ”sindssygt høje”. Han understreger dobbeltheden i, at politikerne taler om mere sundhed, men at afgifterne ikke sættes så højt, at det skader statens provenu. I stedet for afgiftspålægninger mener Jesper Møller, at man skal stimulere folk til at ville leve det sunde liv:

Side 31 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Generelt er det, der har den mest langsigtede effekt at få skudt ”helse- driven” i gang. (…) Vi skal simpelthen have lavet en folkebevægelse, hvor det [motion] bliver en del af vores livsstil, så betyder det mindre hvad folk spiser.

(Møller, 2011)

Motion er mindst lige så vigtigt som kost, og Møller understreger også, at Toms’ produkter ikke indeholder decideret usunde tilsætningsstoffer, men indeholder mange kalorier.

For at skubbe udviklingen i den rigtige retning kan virksomhederne gøre meget ved at tage et socialt ansvar. Møller erkender, at Toms’ produkter ikke er basiskost, men har deres ”naturlige plads i en balanceret kost” (Møller, 2011). Konfekturevirksomheder lever af at sælge kalorieholdige produkter, som ikke er basiskost. Man kan ikke forlange, at disse virksomheder omlægger deres produktion fra den ene dag til den anden, men i stedet kan de vejlede til et forbrug med måde. Toms har f.eks. udgivet en ”slikguide” til forældre, hvori man kan få vejledning til at styre børns forbrug af slik, og de deltager i et frivilligt annonceringskodeks, hvor tv-reklamer for virksomheden eksempelvis ikke ligger midt i børnetimen. ”Vi går ikke efter at opfordre til at erstatte sunde madpakker med konfekture, det gør vi bestemt ikke,” understreger Møller. Virksomheden har også lavet rigtig mange aktiviteter for deres ansatte, hvor blandt andet Chris MacDonald5 har været på besøg på fabrikken og vejledt i bl.a. løbeteknikker. Som branche har konfektureindustrien forpligtigelse til at engagere sig i sundhedsdebatten, og Jesper Møller mener ikke, at afgifter er vejen frem mod et sundere forbrug, men derimod en kombination af socialt ansvar og stimulering af bedre og kost- og motionsvaner. Toms’ eget motto ”Tasteful moments. Responsible choices”, et meget godt billede på, hvordan virksomheder gør deres sociale ansvar til en uundværlig del af deres brand.

Delkonklusion

Selvom eventuelle sundhedsforbedrende intentioner bag afgifterne kan være gode, så medfører de en række uhensigtsmæssige konsekvenser for de virksomheder, de påvirker.

5 Chris MacDonald (f. 1973 i Seattle) Amerikansk sundheds- og motionsguru bosat i Danmark. Side 32 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Afgifterne er både en direkte økonomisk og en administrativ byrde for de berørte virksomheder. For det første vil prisstigninger som følge afgiftspålægninger betyde, at der alt andet lige bliver solgt mindre slik på det danske marked, hvorfor virksomhedernes omsætning falder. Priselasticiteten på sukker, slik og is er neutralelastisk, og en prisstigning på 1 % vil derfor medføre en tilsvarende nedgang i salget. Hvad der ifølge Jesper Møller er langt mere problematisk og noget, som de teoretiske modeller ikke indeholder, er de administrative udfordringer forbundet med afregning af afgifterne. Især fedtafgiften vil volde industrien store administrative og tekniske udfordringer. Dertil kommer, at afgifterne rammer de danske virksomheder på deres hjemmemarked, hvor de som regel er stærkest. Toms konkurrerer f.eks. på det danske marked med store, internationale koncerner, som har andre hjemmemarkeder uden afgifter at støtte sig til og derfor har nemmere ved at skulle håndtere afgifter på et relativt lille marked som det danske. Som følge af dette bruger Toms og andre danske producenter relativt mange ressourcer på at følge og forsøge at påvirke afgiftsniveauet – ressourcer som i stedet kunne bruges på at forbedre konkurrenceevnen over for udenlandske konkurrenter.

Afgifterne gør det besværligt for de berørte virksomheder at drive forretning i Danmark og bringer derved danske arbejdspladser i fare, da bl.a. Toms er en stor, dansk industrivirksomhed med indenlandsk produktion. Dette er en vigtig konsekvens, man bør tage højde for i en vurdering af afgifternes fordele og ulemper.

I stedet for afgifter mener Møller, at man skal have motiveret folk til at leve sundt, fordi det som belyst i kapitel 1 er kulturen og vanerne, der er uhensigtsmæssige, og de ændres ikke ved at påvirke folks økonomiske incitamenter gennem afgifter. Vi er hermed nået til det politiske motiv bag afgifterne, for hvorfor indføre dem, når det ikke er de midler, der efterlyses i kampen mod livsstilsproblemerne?

Side 33 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Kapitel 3 – Den politiske hensigt med afgifter

Indledning

Efter først at have defineret størrelsen og karakteren af livsstilsproblemet i Danmark og derefter undersøgt afgiften som økonomisk virkemiddel vil vi nu rette fokus mod, hvordan der fra politisk side er blevet reageret i kampen mod sundhedsproblemerne. Hvordan har man anvendt den tilgængelige viden om problemet og afgifternes virkning i forhold til forebyggelsesindsatsen? Formålet med kapitlet er således at undersøge, hvorfor man fra politisk side pålægger usunde fødevarer afgifter, og hvem der inddrages i beslutningsprocessen og dermed får indflydelse på det endelige output i form af en afgift.

Kapitlet indledes med et teoretisk afsæt i form af Andrew Heywoods idealmodel for en policy-proces, sådan som den fremstilles i hans bog Politics fra år 19976. Vi vil tage udgangspunkt i den meget aktuelle, såkaldte fedtafgift, som er en ny afgift på mættet fedt i visse fødevarer. Den blev vedtaget i Folketinget d. 17. marts 2011 og træder i kraft 1. oktober 2011 (Folketinget, 2011). Vi inddrager fedtafgiften, fordi den er aktuel, og fordi materialet fra lovforslaget er let tilgængeligt. Vigtigst af alt er det også en afgift, der lægges på mættet fedt og dermed falder ind under vores behandlingsområde, idet det hovedsageligt betyder prisstigninger for kategorien ”usunde” fødevarer som f.eks. kød- og mejeriprodukter med højt fedtindhold.

Gennem den teoretiske og idealtypiske analyse af fedtafgiftslovens forløb undersøger vi, om den ideelle policy-proces er forankret i dette konkrete eksempel, eller om modellens rækkefølge brydes og hvorfor. Vi vil undersøge, hvilket problem en fedtafgift skal løse, og hvorfor afgiften er blevet det politiske output og løsningen på problemet samt hvilken viden, der har ligget til grund for denne løsning. Foruden Politics anvender vi Forebyggelseskommissionens rapport og det tilgængelige lovbehandlingsstof fra Folketingets hjemmeside. Efterfølgende bliver den teoretiske analyse suppleret med kvalitativ behandling af interviews med forbrugerordførerne Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne, og Villum Christensen, Liberal Alliance, som skal gøre os klogere på forskellige holdninger til afgifter.

6 Den udgave af bogen, vi anvender, er fra 2007. Side 34 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Policy-processen

For bedre at kunne forstå formålet med den omtalte fedtafgift inddrager vi en teori omkring en policy-proces’ forløb, sådan som Andrew Heywood beskriver den i sin bog Politics fra 1997. Policy-processen beskriver beslutningsprocessen og følger tiltag og beslutningers vej fra at være en sag på dagsordenen til at blive en gældende lov. Teorien er en idealtype, og målet med vores analyse er at undersøge, hvordan og hvorfor beslutningsprocessen omkring fedtafgiften varierer fra idealtypen. På den måde kan teorien hjælpe os med at komme bag om sagens kerne og undersøge, hvad der egentlig ligger til grund for at indføre en afgift.

Policy-processen er opdelt i fire stadier; nemlig initiering, formulering, implementering og evaluering. (Heywood, 2007, 430). Det begynder med antagelsen om, at der i samfundet er et problem, der bør løses. Derfor udvikler policy-processen sig til spørgsmålet om, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, samt hvornår det skal gøres. Det slutter dog ikke her. Efter at politikkens indhold er implementeret i samfundet, bør de eventuelle ændringer, politikken har ført med sig, analyseres. Der analyseres blandt andet, om policyens outcome lever op til de politiske intentioner og rent faktisk løser de problemer, man var interesseret i at løse. Der indledes en evalueringsproces, hvor det diskuteres, hvordan modellen til at træffe beslutninger kan forbedres i fremtiden.

Initieringsfasen

Policy-processen skal forstås som en kobling af institutioner, politiske aktører og beslutningsanledninger, da ønsket om regulering og politisk handling ideelt kan udspringe alle steder fra i det politiske rum. Policy kan stamme fra oven; fra politiske ledere, ministerier, statslige myndigheder osv., men også fra neden gennem pres fra massemedier, politiske partier, interesseorganisationer, tænketanke, osv. Uanset hvor policyen stammer fra, må der dog være et givent samfundsproblem, der skal løses, men problemer kan være af forskellig karakter, alt efter hvorfra de udspringer. Initieringsfasen sætter altså i samspil med det offentlige rum den politiske agenda. Ydermere er det nævneværdigt, at jo mere demokratisk det politiske system er, desto større er presset på policy-initiering nedefra (Heywood, 2007, 431).

Side 35 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

I forbindelse med fedtafgiften kan det diskuteres, hvilket problem afgiften skal løse. Skatteordfører fra Venstre, Mads Rørvig, siger fra Folketingets talerstol under 1. behandlingen af lovforslaget således:

De overflødige kilo er også en af årsagerne til, at vi danskere lever kortere og ringere end befolkningen i andre lande. Hvis vi vil forbedre statistikken og vores sundhedstilstand, er vi nødt til at forbedre vores kostvaner.

(Folketinget, 2011, 1. behandling)

Dermed er problemet, som skal løses, livsstilsproblemerne og de uhensigtsmæssige kostvaner i Danmark, som vi har redegjort for i kapitel 1, men længere henne i talen siger han:

Det bliver samlet set til et provenu på 1,5 mia. kr. – penge, der krone for krone er med til at finansiere skattereformens lempelser i indkomstskatten.

(Folketinget, 2011, 1. behandling)

I høringsskemaet under lovbehandlingen skriver Skatteministeriet også, at ”Regeringen har ikke lagt skjul på, at forslaget er en del af finansieringen af Forårspakke 2.0” (Skatteministeriet, 2011a, 3). Derfor er det oplagt at stille sig undrende over for, hvilket problem forslaget egentlig er til for at løse, og om der har været en sammenblanding af løsninger og problemer, så sundhedsproblemerne bliver en hjemmel for at indføre en afgift, som kan bidrage til statskasseprovenuet. Der kan dog ikke være tvivl om, at policy-ønsket er kommet fra oven fra regeringen, idet sundhedsproblemerne i den danske befolkning har været kendt længe, og ingen konkret sag eller noget pres udefra har udløst ønsket om en fedtafgift.

Formuleringsfasen

Formuleringsfasen går ud på at skære brede forslag ned til mere specifikke og detaljerede af slagsen. Det er altså en proces, hvor det vedtages, om en beslutning overhovedet skal træffes, hvor og hvordan den skal træffes, samt hvilke alternativer til forslaget der findes. Karakteristisk for formuleringsfasen er, at den betydeligt reducerer udvalget af involverede aktører (Heywood, 2007, 433). Hvor en bred vifte af interessegrupper og bevægelser spiller en vigtig rolle for initieringsfasen, er policyformuleringen et ”insider-job” for dem, der enten

Side 36 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

er en del af regeringsapparaturet (politikere, ministre og embedsmænd) eller har institutionel adgang til den (Heywood, 2007, 433), som arbejdsmarkedets partere har det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det danske arbejdsmarked.

Som nævnt i starten af projektet nedsatte regeringen i 2008 Forebyggelseskommissionen, som skulle komme med forslag til nye initiativer og lovgivning på forebyggelsesområdet. I dens rapport foreslås også en afgift på mættet fedt og en forhøjelse af afgiften på sukker og chokolade, og derfor har Forebyggelseskommissionen og dens rapport spillet en vigtig, rådgivende rolle i formuleringsfasen. Der er dog bemærkelsesværdige forskelle at spore mellem rapportens anbefalinger og lovforslaget om afgift på mættet fedt. Forebyggelseskommissionen skriver følgende i sin konklusion:

En afgift på mættet fedt i mejeriprodukter og vegetabilske fedtstoffer på 20 kr. pr. kg. skønnes at kunne reducere det samlede forbrug af mættet fedt med omkring 3 pct. Kommissionens beregninger viser, at denne afgiftsforhøjelse kun har en begrænset betydning for middellevetiden. En afgift på mættet fedt på 20 kr. pr. kg forventes at medføre en nettoprovenugevinst for staten på ca. 1 mia. kr. samt betydelige administrative byrder og øgede omkostninger for udvalgte erhverv. Kommissionen har vurderet muligheden for at pålægge en afgift på mættet fedt i kød. En sådan afgift vurderes umiddelbart at være meget vanskelig og dyr at administrere.

(Forebyggelseskommissionen, 2009c, 396)

I dens anbefalinger skriver kommissionen dog: ”Der bør ses på muligheden for at overvinde de administrative vanskeligheder forbundet med at indføre en afgift på mættet fedt i kød” (Forebyggelseskommissionen, 2009c, 397). En afgift på mættet fedt i mejeriprodukter og vegetabilske fedtstoffer har altså en begrænset virkning på både forbruget og middellevetiden samt betydelige administrative byrder for udvalgte erhverv, ligesom en afgift på mættet fedt i kød vil være vanskelig og dyr at administrere. Forebyggelseskommissionen er altså klar over nogle af de konsekvenser, som Jesper Møller også har gjort os opmærksomme på. I det endelige lovforslag om en afgift på mættet fedt er afgiftssatsen reduceret fra 20 til 16 kr. pr. kg (Folketinget, 2011), ligesom kød er medtaget i afgiftsgrundlaget pga. et EU-krav (Folketinget, 2011, 1. behandlingen) med de store administrative konsekvenser til følge. Trods omkostningerne og de begrænsede sundhedseffekter vedtager Folketinget loven d. 17.

Side 37 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

marts 2011, men formuleringsfasen sætter igen spørgsmålstegn ved, hvilket problem afgiften er til for at løse.

Man har i lovbehandlingen også inviteret berørte erhverv og brancheorganisationer såsom Dansk Industri, Dansk Erhverv, Coop Danmark og Landbrug & Fødevarer til høring i Skatteministeriet (Skatteministeriet, 2011a), og det har kun medført nogle mindre ændringer, selv om kritikken var højlydt. I vores interview siger administrerende direktør for Toms Gruppen A/S, Jesper Møller, også i forbindelse med beslutningsprocessen, at ”de [politikerne] lytter, men gør som regel ikke noget” (Møller, 2011).

Implementerings- og evalueringsfasen

Grundlæggende er implementeringsfasen den faktiske gennemførsel af policybeslutningen. Traditionelt blev implementeringen af policies taget for givet, da fasen blev anset som et administrativt aspekt og ikke som et politisk domæne. Heywood beskriver, at policy outputs ofte kan variere fra det, der oprindeligt var intentionen. Derfor henviser han til nogle betingelser, hvormed man kan sikre den perfekte implementering i den forstand, at den policy, der leveres, stemmer overens med de forudgående intentioner. Disse betingelser er blandt andet ensartede normer og regler, der opererer under hele systemet, perfekt lydighed og kontrol, perfekt information, kommunikation og koordination (Heywood, 2007, 434).

Fedtafgiften er relativt ny, og implementeringsfasen er dermed kun lige gået i gang. Afgiftens ikrafttrædelse er blevet rykket fra 1. juli til 1. oktober 2011, og dermed er der en lang implementeringsperiode. Lone Saaby, direktør i Landbrug & Fødevarer, opfordrer bl.a. Skatteministeriet til, at ”(…) alle EU-retlige forhold bliver undersøgt grundigt, således at vi kan være sikre på, at loven holder vand, og at Danmark efterfølgende ikke risikerer en eventuel tilbagebetalingssag” (Landbrug & Fødevarer, 2011). Der er altså en risiko for visse implementeringsforhold, der kan få konsekvenser for lovens gennemslagskraft, men de præcise konsekvenser kan ikke forudsiges.

Policy-processen afrundes med en evaluering og revurdering af policyen. Evalueringsfasen vurderer indhold, gennemførsel og resultater og kan finde nye politiske forslag, men også hjælpe med at forbedre eksisterende forslag. Ofte er det sådan, at policy-processens outcome ikke stemmer overens med policy-skabernes intention. Heywood påpeger, at hvis man skal

Side 38 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

undgå dette, må den hele tiden være åben for kritik og feedback (Heywood, 2007, 437). Ligesom med implementeringsfasen er det endnu for tidligt at komme med en evaluering af fedtafgiften, men i denne kommende fase vil det uden tvivl blive belyst, hvor store de administrative byrder vil være for erhvervene, hvordan grænsehandlen udvikler sig, hvilke produkter der bliver forbrugt enten mere eller mindre, og hvordan inflationen påvirkes.

Som eksempel på, hvordan en lov eller afgifts virkning kan få et andet udfald, end det forventede, nævner Villum Christensen fra Liberal Alliance lovkravet om partikelfilter på gamle dieselbiler:

(…) var det 8-10.000 det kostede at få sådan et filter på? Og hvis ikke de gjorde det, så skulle de betale 1000 eller 1500 mere om året, og der var jo ikke en kæft, der udskiftede nogle af de der.

(Christensen, 2009)

På denne måde medfører afgiften blot et ekstra provenu for staten, mens udledningen af de skadelige partikler forbliver uændret. Dette er et godt eksempel på en lov, hvor man tager miljøhensynet som gidsel for at indføre en ekstra afgift, og her kan man drage en parallel til fedtafgiften. Når dens virkning skal evalueres, må man undersøge, om den er høj nok til at afstedkomme den ønskede adfærdsændring, eller om befolkningens sundhedstilstand er status quo, ligesom det var tilfældet med miljøet i eksemplet med partikelfilteret. Eller endnu værre: om det blot betyder erstatning af fedt til fordel for usundere og måske endda farlige tilsætningsstoffer og dermed får stik modsatte sundhedseffekt, hvilket Christensen frygter, da mættet fedt er en smagsholdig, uundværlig næringskilde i mange produkter. Det bliver derfor af altafgørende betydning i evalueringsfasen, hvordan industrien vælger at håndtere fedtafgiften. En amerikansk undersøgelse understøtter synspunktet ved at konkludere, at fedtskatten ikke nødvendigvis har en ren sundhedsfremmende karakter, hvis de mættede fedtstoffer erstattes med den forkerte type fødevare:

En række baggrundsdokumenter for WHO/FAO’s nye anbefalinger konkluderer, at der ikke kan påvises nogen ændringer i forekomst eller død af hjertekarsygdom ved en øgning eller nedsættelse af indtaget af mættet fedt. En nedsættelse af forekomsten af hjertekarsygdom kan kun opnås, hvis mættet fedt udskiftes med flerumættet fedt.

(Astrup m.fl., 2009)

Side 39 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

For at opsummere på fedtafgiftens tilblivelse i lys af Heywoods teori om policy-processen kan man udlede, at der omkring initierings- og formuleringsfasen har været nogle forhold, der gør, at de to faser blandes sammen, og at løsningen måske kommer før problemet. Dertil er det ikke nemt at gennemskue, hvilket problem det egentlig er til for at løse, idet afgiften både nævnes som finansieringselement til regeringens skattereform fra 2009 samt en måde at forbedre og påvirke danskernes kostvaner på. På den måde har afvigelsen fra idealmodellen gjort os bevidste om den manglende klarhed over afgiftens formål.

Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne

I forbindelse med projektet har vi interviewet forbrugerordfører for Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht (f. 1970), folketingsmedlem siden 2007. Han har tidligere beskæftiget sig inden for markedsføring og kommunikation. Socialdemokraterne præsenterede i maj 2010 sammen med SF den såkaldte Fair Løsning, som er deres bud på en plan for dansk økonomi, hvor fremrykning af offentlige investeringer, længere arbejdstid og højere skatter til de rigeste (Socialdemokraterne & SF, 2010, 9ff) er blandt de bærende elementer. Derudover vil S og SF ”øge afgifterne på cigaretter, usund mad og dårligt arbejdsmiljø. Det frigør 2 mia. kr. årligt til styrket forebyggelse” (Socialdemokraterne & SF, 2010, 72). Mere konkret har S og SF bl.a. foreslået at hæve afgiften på sukkerholdig sodavand med 1 kr. pr. liter og slik med 20 kr. pr. kg (Dramshøj, 2010).

Målet med vores interview er at høre, hvordan Benny Engelbrecht begrunder og forklarer Socialdemokratiets ønske om at hæve afgifterne på usunde fødevarer. Vi vil fokusere på, om han mener, at afgifter skal have en adfærdsregulerende effekt samt høre, hvordan og om afgifter kan anvendes, uden at det berøver for meget af husholdninger og virksomheders frihed og økonomiske råderum samt øger den sociale ulighed.

Ontologiske forudsætninger for afgifter

Benny Engelbrecht medgiver, at en afgiftsstigning på 1 kr. pr. liter sukkerholdig sodavand ”ikke har nogen stor effekt” (Engelbrecht, 2011), men derimod fremhæver han, at det handler om at skaffe penge til forebyggelse og sundhed ved at forhøje afgifterne på usunde fødevarer,

Side 40 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

hvilket ifølge Engelbrecht også ville have været hensigten med fedtafgiften, hvis Socialdemokratiet havde indført den. Han mener også, at regeringens fedtafgift ”har skullet fylde nogle andre huller”, og udtaler endvidere:

Mange af de ting, vi baserer os på, det er jo på basis af Forebyggelseskommissionen (…), men altså man kan selvfølgelig sige, at de arbejder under nogle bestemte paradigmer og noget af det, de bl.a. brugte og alt, hvad de baserede deres viden på, det var sjovt nok informationer, som kom fra f.eks. Skatteministeriet.

(Engelbrecht, 2011)

Hvis Benny Engelbrecht har ret, er det altså bemærkelsesværdigt, at Forebyggelseskommissionen, som godt nok er politisk uafhængig, men nedsat og udpeget af regeringen og daværende Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (Forebyggelseskommissionen, 2009a), tilsyneladende arbejder under bestemte forudsætninger og får informationer fra andre ministerier. Dette sætter unægteligt tingene i et andet lys og bekræfter vores kritiske stillingtagen til især regeringens fedtafgift og formålet med den, idet der kan være en risiko for, at Forebyggelseskommissionen kan være bestillingsarbejde fra regeringens side.

Man kan dog også tolke Engelbrechts svar som om, at afgifters formål og virkning kan ses i lyset af forskellige ontologiske forudsætninger, hvor de forudsætninger, regeringen, Forebyggelseskommissionen m.fl. arbejder under er af en anden karakter end Socialdemokraternes forudsætninger for økonomiske analyser. VK-regeringen har bl.a. benyttet den uafhængige institution DREAM og deres generelle ligevægtsmodel til analyse af konsekvenser af økonomisk politik, ligesom Finans-, Økonomi- og Erhvervsministeriet er de væsentligste finansieringsbidragydere til institutionens økonomi (DREAM, 2011). DREAM- modellen har også været anvendt af bl.a. Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen, som blev nedsat af regeringen i henholdsvis 2003 og 2007. Selv om Forebyggelseskommissionen kun har anvendt nogle få prognoser for befolkningens levetid fra DREAM-gruppen, så kan det i vores analyse ikke ignoreres, at der er forskellige, grundlæggende forudsætninger på spil, når man sammenligner holdninger til afgifter.

Side 41 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Ifølge Engelbrecht handler det med hensyn til afgifter ligeledes om at finde en balance, så det ikke skaber for stor en stigning i grænsehandlen, hvilket igen understreger, at afgifter handler om meget mere end adfærdsregulering – herunder økonomiske og finanspolitiske elementer.

Det sociale ansvar

Benny Engelbrecht italesætter også problemerne om de danske kostvaner og uhensigtsmæssige hverdagsrutiner og nævner bl.a. den industrialiserede mad i hverdagen som den store synder, fordi det meste fastfood i Danmark er af meget lav ernæringsmæssig kvalitet. Derfor er der mange ting at hente ved en bedre kultur for hurtigmad, og Engelbrecht lægger også vægt på at rose de supermarkeder og industrier, som tager et socialt ansvar. Han nævner den døgnåbne butikskæde, 7-Eleven, som har lanceret en række af sunde, nøglehulsmærkede færdigretter, og supermarkederne Irma og Rema1000, som ikke fører mængderabat på usunde fødevarer, hvilket man har kunnet se effekten af gennem ændringer i handelsmønstrene (Engelbrecht, 2011). At han netop fremhæver det sociale ansvar er interessant i forhold til vores interview med Birgit Land, som efterlyste disse tiltag gennem regulering fra centralt hold. Som beskrevet er nogle virksomheder klar til frivilligt at tage et medansvar, og at det hjælper, fordi man regulerer på et hverdagselement, som indkøb er, og på den måde river de usunde vaner ud af hverdagsrytmen. Holdningen til socialt ansvar ligger også godt i tråd med Socialdemokraternes ideologiske udgangspunkt og markerer en afgørende forskel fra Villum Christensen og Liberal Alliances ideologi og definition på ansvar som et klart personligt og individuelt anliggende. Måske af den grund er der også en forskel på, hvordan man vurderer afgifter, hvad enten det er af principielle og ideologiske eller mere økonomisk-rationelle årsager.

For Benny Engelbrecht er der altså ingen tvivl om, at man ikke kan se på afgifter alene – man opnår i stedet det bedste resultat gennem ”en kombination af nogle afgifter, af noget sundhedsforebyggelse, af noget oplysningsindsats og ikke mindst at branchen, altså både industrien og supermarkederne, tager et medansvar” (Engelbrecht, 2011)

Side 42 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Villum Christensen, Liberal Alliance

Liberal Alliance er et borgerligt parti, som blev stiftet i 2007 under navnet Ny Alliance. Partiet kæmper for deres fire mærkesager: lavere skat, øget vækst, mere effektivitet i den offentlige sektor og mere personlig frihed (Liberal Alliance, 2011b), og derfor må vi forvente en kritisk indgangsvinkel til afgifter, da de både er en beskatning og en indskrænkning af den individuelle frihed for forbrugere og virksomheder. Som repræsentant for partiet har vi interviewet Villum Christensen (f. 1954), uddannet cand.scient.pol. og indehaver af hele 17 ordførerskaber, heriblandt for fødevarer og forbrug. Han har tidligere været viceborgmester i Slagelse Kommune fra 2005-2009, men har siden 2008 været medlem af Folketinget for Liberal Alliance, sideløbende med hans direktørhverv for hans egen virksomhed Vilcon Konferencehoteller (Liberal Alliance, 2011a).

Symbolpolitik

Villum Christensen erkender, at der er et reelt samfundsproblem, idet næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtig, og i det lys vil Liberal Alliance ikke fjerne afgifter helt, men de skal blot holdes på nogle passende niveauer. Men mht. fedtafgiften kan formålet nemt synes alt andet end forebyggende. Han beskriver problemstillingen og løsningen fra regeringens side således: ”(…) danskerne er for fede, og vi har brug for nogle penge i statskassen, så derfor laver vi en fedskat (…)” (Christensen, 2011).

Christensen mener grundlæggende, at fedtafgiften er et resultat af en irrationel og meget symbolsk måde at føre politik på. Det kan godt være, at tiltagene ikke virker, men så længe at tiltagene giver et ”feel good”, så udviser man som politiker handlekraft. Og det er meget vigtigt for en politiker, understreger han; nemlig det at kunne løse problemer – i hvert fald på overfladen:

Rigtig mange ting herinde foregår som et politisk teater, fordi man er så optaget af at gøre det, der ligger i tidsånden. Sådan så man kan blive valgt næste gang (…).Vi vedtager jo 1400 nye regler herinde hvert år. Og det er ret konstant. Men vi tager ikke nogen væk. Og det gør vi af den grund, at vi alle sammen vil være gode mennesker.

(Christensen, 2011)

Side 43 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Han siger desuden ærligt, at han ikke nødvendigvis vil gøre noget ved pludseligt opståede problemer, for det er ikke sikkert, at alle problemer skal og kan løses af staten. Hermed kommer vi ind på en af Liberal Alliances mærkesager, nemlig frihedsaspektet. Staten skal skabe nogle ordentlige velfungerende rammer for borgerne, men Liberal Alliance gør meget ud af at, man stadig selv skal have retten til at bestemme over sit eget liv. Det bliver her tydeliggjort, at han arbejder ud fra et helt andet ideologisk perspektiv end Benny Engelbrecht, der fremhæver det sociale ansvar i kampen mod livsstilsproblemerne. I forlængelse heraf er det klart, at en afgift falder bedre i jord hos en socialdemokrat, fordi samfundet skal ”løfte i flok”, frem for hos en liberal, der vil mene, at man selv må stå til ansvar for sine handlinger og konsekvenserne af disse. En afgift kan altså have en økonomisk argumentation bag sig, men det handler også i høj grad om samfunds- og menneskesynet, der ligger bag, og Christensens modstand mod afgifter bærer tydeligt præg af idealet om størst mulig frihed for den enkelte.

Men hvad gør man så med de mennesker som er for fede? Christensen påpeger, at folk i dag dyrker langt mere motion, end man gjorde tidligere, hvilket også er bestemt af, at det er blevet mere en trend. Sundhed og vitalitet er noget, staten skal stimulere; det er altså hele holdningen i samfundet, der skal ændres, hvilket ikke er nogen nem opgave. Især adfærdsændringer, der er fysisk betonede, afhænger meget af personlighed og kan være vanskelige at påvirke.

Vi er jo heller ikke gearet til altid at reagere fornuftsmæssigt. (…) - hvis alle reagerede rationelt, ville det jo også være et mærkeligt samfund.

(Christensen, 2011)

Afslutningsvist understreger Christensen hvor mange elementer, der influerer på sundhed, og han fremhæver samfundets og teknologiens udvikling som et aspekt, der i den grad har influeret på folkesundheden. I dag sidder vi mere og mere foran computeren, hvilket kan begrundes som en helt naturlig forklaring på sundhedstilstanden. Både Christensen og Engelbrecht er altså udmærket bevidste om, at livsstilsproblemerne stammer mange steder fra og ikke kun kan relateres til, at f.eks. slik, chokolade og sodavand er relativt billigt i forhold til indkomstniveauet i Danmark. På den måde er der altså på tværs af politiske skel bevidsthed om den kompleksitet, som er karakteristisk for den dårlige, danske sundhedstilstand, som vi har redegjort for i kapitel 1 gennem Jette Hyldigs bog og interviewet med Birgit Land. Der er

Side 44 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

ligeledes enighed om, at afgifter ikke er løsningen alene, og at afgifter formentlig ikke afgørende ændrer et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster.

Delkonklusion

Vi har i kapitlet ønsket at belyse afgifter på usunde fødevarer ud fra en politologisk synsvinkel, hvor det teoretiske afsæt har været policy-processen og dens fire faser som beskrevet i Andrew Heywoods bog Politics. I forhold til den aktuelle afgift på mættet fedt er der flere læk sammenlignet med den ideale policy-proces. Man kan ikke sige entydigt, hvilket problem den skal løse, og det er i hvert fald ikke et akut ønske nedefra om politisk handling, der har udløst en fedtafgift. Især Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af VK- regeringen, har været med til at formulere en afgift på mættet fedt og undersøgt fordele og ulemper ved denne, og loven er blevet vedtaget i Folketinget trods de store protester fra erhvervene, som må finde sig i store administrative omkostninger og tekniske besværligheder. Også i implementerings- og evalueringsfasen er der allerede nu forhold, man skal være opmærksom på, når fedtafgiften træder i kraft d. 1. oktober 2011, bl.a. om den mættede fedt erstattes af farligere eller usundere næringsstoffer, hvor forbruget rykker hen, og hvordan grænsehandlen udvikler sig.

Gennem vores interviews med forbrugerordførerne Benny Engelbrecht og Villum Christensen fra henholdsvis Socialdemokratiet og Liberal Alliance har vi kunnet gennemskue baggrunden for nogle forskellige holdninger til afgifter på usunde fødevarer. Gennemgående for synspunkterne er, at afgifter alene ikke kan gøre en sundhedsmæssig forskel, fordi det er begrænset, hvor meget man kan adfærdsregulere og styre folks forbrug, når der findes et frit konkurrencemarked og grænsehandel. Villum Christensen angriber omfanget af afgifter i Danmark og kalder det symbolpolitik, fordi ændringer i forbruget skal ske gennem generelle livsstils- og holdningsændringer, ligesom en hver afgift og afgiftsstigning indskrænker menneskets frihed. Benny Engelbrecht vil bruge provenuet fra forhøjede afgifter på en styrket forebyggelsesindsats og betoner også, at afgifternes adfærdsregulerende virkning er begrænset ift. den stærke virkning, det har, når supermarkedskæder og industrier tager et socialt ansvar for at forbedre danskernes sundhed, og hvis man gør en indsats for sundhed i bl.a.

Side 45 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

folkeskolen. Vurderingen af afgifters virkning afhænger således meget af øjnene, der ser, og de forudsætninger, man lægger til grund for vurderingen. Hvilken karakter kampen mod livsstilsproblemerne skal antage, kan man således opstille på en art filosofisk kontinuum, hvor det fulde personlige ansvar og det fulde sociale ansvar er yderpunkterne. Villum Christensen opererer inden for et frihedsparadigme og ligger dermed i retning af det personlige ansvar, mens Benny Engelbrecht er placeret længere mod det sociale ansvar. Denne måde at vurdere f.eks. afgifter på har i dette tilfælde en ideologisk toning, men der er også forskel på afgifternes virkning, hvis man vurderer det i forhold til økonomiske teoriretninger, hvilket Engelbrecht lader forstå.

Side 46 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Konklusion

Projektets formål var at undersøge, hvor brugbart et middel afgifter på usunde fødevarer er i indsatsen mod de omfattende livsstilsproblemer i Danmark.

Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling har medført, at vi i dag står over for omfattende livsstilsproblemer, eftersom knap halvdelen af den danske befolkning er overvægtig. Dette forringer ikke blot befolkningens levestandard, men koster endvidere samfundet enorme summer pga. følgevirkningerne. Der er tale om et kulturelt og socialt problem, der er dybt forankret i både et voksende tidspres, den danske nydelseskultur og uhensigtsmæssige hverdagsrutiner, hvor mere mad er forarbejdet, og stadig flere måltider spises væk fra hjemmet. Samtidig er stillesiddende arbejde og manglende motion udbredt i det danske samfund, og livsstilændringer er for de fleste en vanskelig udfordring, der afhænger af mange faktorer. Det er svært at ændre et eksisterende forbrugsmønster, og problemet er især gældende i de lavere sociale lag, hvor dårlige vaner er sværest at bryde og ofte går i arv.

Afgifter virker ud fra den økonomiske betragtning, at hvis en vares udbudspris forhøjes, vil udbudskurven skære efterspørgselskurven tidligere og salget blive mindre. Empiriske data viser, at følsomheden over for generelle prisstigninger på markedet for slik, is og sukker er neutralelastisk, men at prisfølsomheden for det enkelte produkt kan være stor. Vores interview med Jesper Møller, Toms, viste dog, at det er de administrative gener ved afgifter, der spiller den største negative rolle for Toms. De svækker danske virksomheders konkurrenceevne over for udenlandske konkurrenter, som kan bruge ressourcer på markedsføring i stedet for at håndtere afgifter. Det er altså ikke afgifternes direkte ændringer i det hjemlige forbruget, der er af størst betydning, når man ser det fra erhvervslivets synsvinkel. Det er derimod de utilsigtede konsekvenser såsom administration, svækket konkurrenceevne og øget grænsehandel, der er problemet.

Det politologiske kapitel fik belyst, at der kan være forskellige intentioner med afgifter. Regeringen taler i forbindelse med fedtafgiften både for øget sundhed, samtidig med at de ikke lægger skjul på, at forslaget har været en del af finansieringen af deres seneste skattereform. Det er altså svært at gennemskue, hvilket problem fedtafgiften er til for at løse. Ligeledes er det usikkert, om afgiften får den ønskede virkning, eftersom der er flere faktorer,

Side 47 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

f.eks. grænsehandel, forbrugets sammensætning og sundhed m.m., hvis fremtidige udvikling kan være overordentlig svær at forudsige.

Holdningen til afgifter varierer afhængig af samfunds- og menneskesynet. Villum Christensen fra Liberal Alliance taler grundlæggende ud fra et frihedsparadigme, hvormed Christensens modstand mod afgifterne er indlysende. Afgifter bør dog af den grund ikke fjernes fuldstændig, men han fremhæver, at de fleste politikere blot går ind for nogle symbolske afgifter for at virke handlekraftig. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet taler meget for socialt ansvar, hvorfor virksomheder og industrien skal engagere sig i sundhedsdebatten. Grundlæggende er partierne enige om, at afgifter alene ikke kan løse sundhedstilstanden i Danmark, og at afgifter ligeledes ikke vil ændre et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster.

Vi har generelt kunnet konkludere, at afgifternes regulerende effekt er ganske minimal og derfor har en meget begrænset virkning på folkesundheden. Derimod har de en lang række negative følgevirkninger for især industrien og virksomhederne, som skal bruge ressourcer på at administrere afgifterne. I sidste ende kan det koste danske arbejdspladser, hvis de danske virksomheder har dårligere vilkår for at drive forretning end deres udenlandske konkurrenter, eller hvis grænsehandlens omfang vokser. Ligeledes er der ingen garanti for et sundere forbrug, hvis eksempelvis mættet fedt eller sukker erstattes af usundere tilsætningsstoffer. Derfor har vi konstateret, at afgifter er et upræcist middel i forebyggelseskampen, fordi det kan være meget besværligt at forudse, hvor forbruget rykker hen, når priserne på udvalgte fødevarer stiger.

Vi har efterfølgende måttet erkende, at vores projekttitel Adfærdsregulerende afgifter i Danmark er misvisende og i stedet burde hedde Finansierende afgifter i Danmark. Selv om afgifterne hviler på en økonomisk betragtning om, at stigende priser vil svare til en mindre efterspørgsel, så fylder disse betragtninger om efterspørgselsregulering altså overraskende lidt i debatten om afgifter. Dette skyldes, at forbrugerkulturen i Danmark er fastlejret i etablerede kulturelle og senmoderne tendenser, der gør, at prisforhold kun spiller en lille rolle i forbrugsmønsteret. I stedet handler debatten primært om, hvad provenuet fra afgifter skal og kan bruges på – hvad enten det er en skattereform, der letter skatten på arbejde, eller om det er penge til forebyggelse af sundheden. Hensigten med afgifterne er altså mere fiskal, end den er sundhedspolitik og adfærdsregulering. At give en vurdering af denne side af afgifterne er

Side 48 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

uden for dette projekts rækkevidde, men vi vil blot understrege nogle af de konsekvenser, som afgifterne kan have for eksempelvis erhvervslivet.

Vi kan konkludere, at afgifter aldrig bliver løsningen på livsstilsproblemerne i Danmark – i hvert fald ikke alene. Forebyggelsen må følges op af initiativer, der tager fat ved roden af de komplicerede tendenser, der er skyld i problemerne. Hverdagsrutinerne og de dårlige vaner skal brydes, og vi er undervejs blevet præsenteret for initiativer, som tilsyneladende virker, men ikke er fuldt implementeret i forebyggelsesindsatsen. Spørgsmålet er så, om sundhedsforebyggelsen skal drives frem af staten (gennem afgifter, lovgivning, indsats i folkeskolen osv.), som det er sket på området for rygning, eller om forbrugerne og virksomhederne af egen hånd kan tage ansvar for problemet, som Jesper Møller og Benny Engelbrecht giver udtryk for. Hvad, der skal vægtes højest, er et politisk spørgsmål, men vi vil ud fra nærværende projekt foreslå, at løsningen bliver en kombination, da regulering og lovgivning er for upræcist et middel at anvende på fødevareområdet, når det er en større holdningsændring, der skal trumfes igennem. Der skal altså også suppleres med frivillige, evidente initiativer, som skaber en holdningsændring, da afstanden mellem virksomhed og forbruger er mindre, end afstanden mellem stat og forbruger.

Perspektivering

Vi har gennem projektforløbet fået øje på nye problemstillinger og andre diskussioner, som kan relateres til vores område. Vi har kunnet erkende, at der tilsyneladende er mangel på konkrete løsningsforslag til fedmeproblematikken. Jesper Møller snakker om, at der skal skydes gang i ”helse-driven”, men hvordan dette i praksis skal effektueres er usikkert. I praksis handler det om, man skal motivere folk til at leve sundt, men hvordan man får folk til at bibeholde lysten gennem hele livet er uvist. Især mangler der holdbare idéer til, hvordan man forbedrer sundheden i den gruppe, der har det største behov for det; nemlig i de lavere sociale klasser, hvor de dårlige vaner har sværest ved at blive brudt. Hvorfor er det ikke de højtuddannede, der arbejder over 37 timer om ugen, der har svært ved at holde sig til en sund livsstil? Birgit Land fortæller om eksempler, hvor fedmepatienter er blevet tildelt en personlig kost- og motionsvejleder og gennem en-til-en-vejledning er blevet hjulpet i gang med en sund livsstil, men hvor patienten alligevel ikke formår at tabe sig. Det kunne derfor være

Side 49 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

interessant at undersøge nærmere, hvorfor det forholder sig sådan og på den måde bidrage med en mere sociologisk vinkel, end hvad vi har gjort. Både Birgit Land og Benny Engelbrecht påpeger vigtigheden af, at kommunerne og folkeskolerne inddrages i forebyggelsesindsatsen. Men hvad helt præcist kan disse offentlige institutioner gøre for den enkelte, og hvilke midler afsættes til det? Hjælper det virkelig at styrke f.eks. hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen?

Man kunne også arbejde videre med den politologiske vinkel. Vi har i arbejdet med fedtafgiften noteret os, at formuleringen af dette lovforslag ligger meget i tråd med Forebyggelseskommissionens rapport fra 2009. Man kunne derfor vælge at gå i dybden med kommissionens arbejde og undersøge, hvilke overvejelser og indflydelser der ligger til grund for dens anbefalinger til regeringen. Samtidig kunne det også være interessant at undersøge dybere, hvilke overvejelser der har fundet sted i regeringen og altså har ført til, at man vælger at introducere en helt ny afgift på mættet fedt på trods af de store protester fra erhvervslivet. Som Jesper Møller også pointerer, så ville det jo have været meget nemmere, hvis man blot hævede en eksisterende afgift, der allerede har en veletableret, standardiseret afregningsmetode.

Side 50 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Litteratur

 Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV (2007, maj): Økonomiske virkemidler i ernæringspolitikken – et brugbart værktøj i indsatsen mod fedme og dårlig ernæring? Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.atv.dk/uploads/1214942897C133- Okonomiske-virkemidler.pdf  Astrup, A., Lauritzen, L., Tholstrup, T. (2009, 8. november): Væk med fedtskatten – den er farlig. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.b.dk/kommentarer/vaek-med- fedtskatten-den-er-farlig  Christensen, V. (2011, 28. april): Interview om afgifter på usunde fødevarer. København, v. Jespersen, M., Køppen, J. & Lund, J. Vedlagt som bilag 4.  Dramshøj, Pia (red.) (2010, 16. marts): Sukkerafgift falder år efter år. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/03/16/074244.htm?rss=true  DREAM (2011): DREAMs organisation. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.dreammodel.dk/organisation.html  Engelbrecht, B. (2011, 28. april): Interview om afgifter på usunde fødevarer. København, v. Jespersen, M., Køppen, J. & Lund, J. Vedlagt som bilag 3.  Folketinget (2011, 17. marts): L 111 – Forslag til lov om afgift i mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L111/som_vedtaget.htm#dok  Forebyggelseskommissionen (2009a): Om kommissionen. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.forebyggelseskommissionen.dk/Om%20kommissionen.aspx  Forebyggelseskommissionen (2009b, 21. april): Vi kan leve længere og sundere – Forebyggelseskommissionen fremlægger 52 konkrete forslag. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.forebyggelseskommissionen.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File= Files%2fFiler%2fpressemeddelelse_- _Offentligg%c3%b8relse_af_Forebyggelseskommissionens_bet%c3%a6nkning.pdf  Forebyggelseskommissionen (2009c, april): Vi kan leve længere og sundere – Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på

Side 51 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

http://www.forebyggelseskommissionen.dk/Files/Billeder/betaenkning/Forebyggelses kommissionen__rapport.pdf  Fødevaredirektoratet (2003): Danskernes Kostvaner – måltidsvaner, holdning, sociale forskelle og sammenhæng med anden livsstil. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2003009/rapport.pdf  Fødevareøkonomisk Institut (2003, 5. november): Prisforholdenes betydning for forbruget af fødevarer. Notat. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/Udredninger/~/media/migration%2 0folder/upload/foi/docs/publikationer/udredninger/2003/5.%20november.pdf.ashx  Gaden, E.; Jensen, H.R. & Jespersen, J. (2007): Introduktion til Mikroøkonomi. København. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.  Hansen, B. L. (2006, 23. august): Du blir, hvad du spiser. Instituttet for Fremtidsforskning. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=1422&lng=1  Heywood, A. (2007): Politics. 3. Udgave. New York. Palgrave Macmillan.  Hyldig, J. (2008): Sundhedsfremme og forebyggelse. København. Munksgaard Danmark  Jensen, J. (2009): Kan vi løse problemerne med livsstilssygdommene ved hjælp af afgifter og subsidier? Samfundsøkonomen nr. 4: 43-47  Land, B. (2011, 11. maj): Interview om forbrugstendenser i det senmoderne samfund. Roskilde, v. Jespersen, M., Køppen, J. & Lund, J. Vedlagt som bilag 1.  Landbrug & Fødevarer (2011, 17. marts): Fedtafgift trods protester. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2011/Marts/Fedtafgift_trods_protester.aspx  Liberal Alliance (2011a): Villum Christensen. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.liberalalliance.dk/kandidat/villum-christensen  Liberal Alliance (2011b): Mærkesager. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager  Munk-Petersen, T. (2008, 21. december): Afgifter alene ændrer ikke sukkerforbrug. Berlingske. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.b.dk/danmark/afgifter-alene- aendrer-ikke-sukkerforbrug

Side 52 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

 Møller, J. (2011, 29. april): Interview om privates prisfølsomhed og afgifters betydning for industrien. Ballerup, v. Jespersen, M., Køppen, J. & Lund, J. Vedlagt som bilag 2.  Neumann, W.L. (2011): Social Research Methods – Qualitative and Quantitative Approaches. 7. udgave. Boston. Pearson.  Rockwool Fondens Forskningsenhed (2010, december): Den svære overvægt fortsætter med at stige. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.rff.dk/files/RFF- site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/85832_Rockwool%20nyhedsbrev%20 december_P.PDF  Skatteministeriet (2010, 1. december): Chokoladeafgiftsloven. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/185.html  Skatteministeriet (2011a, 19. januar): L 111, bilag 1 – høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l111/bilag/1/index.htm#nav  Skatteministeriet (2011b, 11. April): Indtægtsliste 2010. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.skm.dk/public/regneark/Indtaegtsliste2010.xls  Socialdemokraterne og SF (2010, oktober): En fair løsning – sammen ud af krisen. 2. udgave. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.socialdemokraterne.dk/download.aspx?docId=710192  Statens Institut for Folkesundhed (2006, juni): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København. Lokaliseret d. 24. maj 2011 på http://www.si- folkesundhed.dk/upload/Risikofaktorer.pdf  Toms Gruppen A/S (2010): Årsrapport 2009.

Side 53 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Bilag 1

Transskriberet interview med Birgit Land. Foretaget af Maria Jespersen, Jesper Køppen og Jonas Lund, 11.05.11.

Vi vil godt høre noget om tendenser i samfundet, altså forbrugsmønstrene her de seneste år, altså hvordan det har ændret sig. Og sådan mere generelt: hvordan kan man karakterisere fødevareforbruget i Danmark sådan i det moderne samfund?

Ja altså, man kan i hvert fald sige at der er færre og færre måltider der bliver spist derhjemme. Der er flere og flere der bliver spist på vejen, arbejdet, studiet, kantinen eller sådan nogle ting. Det betyder så også at i forhold til i at man skal lægge afgifter på, eller prøve at fremme det sunde og begrænse det usunde, så er det ikke nok at kigge på supermarkedsdelen af det. Man bliver også nødt til at se på hvad DSB sælger eller hvad bliver der solgt i SFO'erne, sportshallerne, kantinerne og hvordan er skolemaden. Der er rigtig mange offentlige og private bespisninger der sker i fællesskab på arbejdet eller mens man er på vejen. Det er i hvert fald en ting, En anden tendens er så også er at vores måltider udvikler sig, både at det dels er sket over en lang årrække at måltider forandre sig, måske over en årrække på 50 år, fra traditionel mad til et langt mere varieret udbud. Til gengæld også med en lang større del af fødevarerne er bearbejdede selvom forbrugerne, viser undersøgelser, tror at de laver tingene fra grunden, men det gør de ikke, der er rigtig meget hvis man nu tænker på frokost og pålæg så er det næsten alt sammen færdiglavet. Det er i hvert fald nogle af de tendenser der i forbruget.

Noget af det vi også har kigget meget på det er samfundsudvikling, altså hvad der har ledt frem til det samfundsproblem vi har i dag. Det kan være du kan sige noget om den samfundsudvikling der har haft betydning for situationen eller problemet?

Altså på en eller anden måde er det en blanding af, at markedet regulerer. Hele fødevaremarkedet er blevet globaliseret og industrialiseret i en grad, så det i hvert fald er et meget vigtigt punkt i forhold hvad forbrugerne overhovedet har af mulighederne for at vælge. Fordi, så kan man sige at forbrugerne har frie valg og kan sagtens købe fuldstændigt sunde fødevarer, og så er der så mange andre sociologiske og individuelle smagspræferencer og

Side 54 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

kulturer der betyder ret meget for hvad det er forbrugerne vælger. Så er der jo også udbuddet af fødevarer i detailhandelen som jo også i konkurrencemæssigsituation påvirker hvad der bliver spist. I den sammenhæng er der jo også hele udviklingen mod større og større portionsstørrelser. Vi kender jo godt "Supersize Me" og Mcdonalds burgere er blevet større år for år. Hele udbuddet er inde i en konkurrencesituation på markedet som betyder meget forbrugerne også. Hvem køber en cola en dåsecola mere, det er i hvert fald mindst en halv liter nu. Og hvis man kan får 2 liter cola til samme pris, så er man jo idiot hvis man vælger den lille. Det er sådan noget staten også kan regulere og det gør staten jo dels ved fødevareregulering. Det der med det sunde og det usunde det kommer til at lægge mellem to områder som staten regulerer, fordi på den ene side regulerer staten på fødevarer, sikkerheden og hygiejnen og konkurrencevilkårene som er en del af det, og på den anden side så regulerer de via deres folkesundhedsprogrammer hvor de kommer med en masse kostråd om, at vi skal spise 6 grøntsager om dagen og det er også hvad EU kommissionen gør og hvad WHO gør. Det lægger mere op til den individuelle forbruger at tage imod de råd via kampagner eller via forskellige oplysninger om hvad der er sundt at spise men på det der med hvad der så lægger af sunde og usunde ting der hvor vi handler det kunne statens sagtens regulerer noget mere på ved fx at sige at kg prisen eller liter prisen på usunde ting skal være ens lige meget hvilken størrelse de bliver solgt i, så man ikke får rabat når man køber stort ind. Det ville være en relativ simpel ting at gøre men det gør de ikke af konkurrencehensyn. Derudover er der jo også rigtigt svært for staten at regulerer på det usunde marked fordi der jo er større koncerner som kun er på fedt, fx hele slagteribranchen som har været meget op at køre over den fedtafgift og hele sukker- og bageriindustrien, de har jo i princippet ikke noget sundt. Hvordan skal de gå ind og fremme det sunde, det skal ske på en meget mere holistisk vis og det har staten svært ved for så bliver det konkurrenceforvridende, hvis man går ind og begrænser deres udbud.

Hvorfor er det så svært for den enkelte, når man lever i et samfund hvor der er så meget sundhedsoplysning, kampagner og så meget fokus på fedmen? Hvorfor er det så svært for den enkelte at skifte livsstil når man egentlig godt ved hvad der er sundt? skal man ikke gå ud fra at alle burde vide hvad der er sundt?

Ja, jeg tror godt folk ved det. jeg tror ikke der er ret mange der ikke ved hvad de bør spise, men der kan være rigtig mange rammer omkring ens hverdagsliv der gør det kan være rigtig

Side 55 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

vanskeligt.. man kan sige, at hvis man nu ser en 9. klasse, der er der i dag måske 4 overvægtige hvor der for 10 år siden var 1 overvægtig. Det er steget meget og det går man benhårdt ind i og prøver at finde en løsning på. På en måde er det jo en enkelt problemstilling når du spørger hvorfor det er så svært, for enhver kan jo regne ud af man skal forbruge ligeså mange kalorier som man indtager. Der tror jeg det er svære for nogle end for andre og så ligger der selvfølgelig en lille smule i genetikken, men i hovedsagen er det et kulturelt problem mere end noget andet.

Men kan man afhjælpe sådan et kulturelt problem ved at sætte afgifter på, eller er det et helt andet sted man have fat for at ændre sådan en kutyme vi har i samfundet?

Jeg tror det er et helt andet sted man skal have fat i. Det er også et etisk problem med de afgifter hvis man ser det fra forbrugernes side. Rygning er et rigtigt godt eksempel på at det rent faktisk kan lykkedes. Man regulerer rygning i det offentlige rum og på arbejdspladser og sådan nogle ting og gør det meget mere besværligt at ryge. Derudover har man også sat cigaretpriserne i vejret og det har jo begrænset rygningen helt enormt, og meget mere end de kampagner der har været hvor man satte mærkater på cigaretpakkerne og alle de der ting der ikke hjalp ret meget, altså folk vidste jo godt det var farligt at ryge men de holdt alligevel ikke op. Men det der med at det er rigtig besværligt, og også at rygning nu foregår ude i kulden eller sådan noget og det ikke indgår i rutiner. det bliver gjort besværligt og bliver revet ud af hverdagsrutiner, Det virker tilsyneladende. Men hvis man skulle gøre det på fødevareområdet så, i hvert fald, er det ikke rigtig lykkes. Det viser sig faktisk at hvis man går ind og laver nogle fællesskaber omkring det, fx med de julemærkehjem hvor børnene er på lejr i 3 måneder og er sammen om en problemstilling og ændrer livs vaner, der kan det lykkedes og de har rigtig mange gode resultater hvor børnene rent faktisk taber sig. men det er kun de børn hvis forældre bakker dem op om det, og hvor man får fat i forældrene og ser på hvordan man kan lave rutinerne om når børnene kommer hjem, det er kun dem der har et vedvarende vægttab. Det betyder at man skal ind i hverdagsrutinerne, altså dels indgår de jo i alle mulige andre valg og tids mønstre som man skal nå i hverdagen. tidsfaktoren spiller en stor rolle og man har simpelthen ikke tid til at lave den mad som man gerne ville, og så får man ikke tænkt på hvad der er i og måske får man spist lidt sent og det betyder så at man måske kommer til at spise lidt snacks inden fordi man er sulten. Det kender vi jo godt alle sammen og nogen er bedre til det end andre. Det er de der hverdagsrutiner man skal være opmærksomme på. Bare

Side 56 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

det der med at komme ud og gå 10.000 skridt om dagen, det er der rigtig mange der tror de gør, men når de får en skridtmåler på så finder de ud af, at det gør de overhovedet ikke. Eller også bare det, at have én sport at dyrke. Mønsteret for børn, er at de gør de tit når de er små, 7-8-9 år så går de til fodbold, håndbold, tennis og det ene og det andet, men de holder op når de er teenagere og så kommer de ikke i gang igen.

Nu snakker du om julemærkehjem, hvor forældre sender deres børn af sted. Der må være grupper hvor de er svære at ramme fordi det er lavere sociale grupper, som måske har det største behov for at ændre kost- og livsstilsvaner, men som måske reagerer svagest på oplysningskampagner og måske ikke har råd og overskud til at sende deres barn på julemærkehjem, er der forsket i hvordan man kan fremme sundheden i de laveste socialgrupper?

Det er også der det er sværeste at ændre, det er også der hvor det er gået rigtig galt, hvor de virkelig er overvægtige og hvor børn på 12 år vejer 110 kg eller sådan noget. det er netop rigtig svært med dem der har et fødevarer- og motionsmønster som skal ændres på det mentale plan. Jeg har arbejdet sammen med en diætist på Roskilde sygehus som har haft med børn at gøre som er blevet indlagt fordi de har haft enten hjerteproblemer eller diabetesproblemer pga. overvægt. så de er derude hvor de allerede som børn har fået følgesygdomme, så det er en alvorlig gruppe kan man sige. Hun sidder og lavet et 1 til 1 program med hver enkelt familie hvor de gennemgår deres egen kost og hvad de har lyst til at spise. Altså om de spiser frikadeller, pizzaer og sådan og hvad deres spisemønster er over en måned. så går hun ind og tilretter retterne og laver dem sunde i stedet, og hvis man nu fx skal lave en børnefødselsdag, hvor det ikke kun skal være grøntsager og gulerødder, så går hun også ind og hjælper med at lave opskrifter til familierne så de kan lave en sundere fødselsdag. Hun fortæller så, at der er nogle familier der så kommer igen om 2 måneder hvor der er opfølgning på det, og så har hele familien tabt sig og der ikke flere problemer ed dem fordi de har modtaget den ændring. Og så er der andre familie, typisk de svagtstillede, der kommer tilbage og har taget på og barnet der har været indlagt vejer det samme. det er simpelthen ikke muligt for at tænkte det igennem og de er måske ikke vant til at lave mad efter opskrifter, det kan være en ting. Eller også er de slet ikke vant til at lave frikadellerne selv, fordi man køber dem i frostposer. Man er helt nede i de der detaljer og det er en 1 til 1 rådgivning, så er der altså nogle familie der ikke magter det, eller også kan de ikke se nødvendigheden af det

Side 57 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

selvom de kan se alvorlige konsekvenser for deres egne børn. Og hvis man ser på det i forhold til fx kampagner der retter sig mod hele befolkning så kan man godt forstå hvorfor kampagner ikke virker. det er der lavet rigtig mange undersøgelser om, og det netop er de svagtstillede der netop har problemerne.

Men hvis nu 1 til 1 vejledning ikke engang virker, så er det da helt håbløst med afgifter? For hvis man bare knalder nogle afgifter på så er det jo bare deres økonomi det går udover og så har de endnu mindre overskud.

Lige præcis, det er rigtig vanskeligt. men så kan man jo sige, at det er noget man kan gøre i skolerne og det snakker man meget om man vil gøre. Hjemkundskab er blevet til nul og niks og ingenting og der er ikke økonomi til det fordi folkeskolen er hårdt ramt økonomisk hvilket gør at hjemkundskab og skolemåltider bliver nedprioritet. Og så er der nogle kommuner, fx Københavns Kommune der er langt fremme i skoene med hele deres Eat-program, hvor man kan købe et fornuftigt måltid mad i skolen og så får man i hvert fald godt måltid som er fornuftigt ernæringsmæssigt og smager godt. Men så skal der spares og så ryger de gode intentioner med økologisk med og det sunde. Det gør at det ikke bliver godt og det bliver til flymadpakker og så er der nogle ressourcestærke forældre der ikke synes det er en god idé og så vil de hellere give deres børn en ordentlig madpakke med hvor de ved hvad der er i og det er økologisk og sådan noget, og så falder det hele til jorden. Men der er mange steder hvor man kan sætte ind og hvor statens sagtens gå ind og gøre noget mere hvis de ville det, men altså det der "Sund hele livet", som var den nuværende regerings folkesundhedsprogram de sidste 10 år, der står en masse ord i den som er gode og der en masse gode hensigter, men der hvor der hører økonomi med, til fx at lave sådan nogle skolemads ordninger, der kan det ikke lade sig gøre. Og det er også typisk hvis man nu ser på hvad der er af tilbud på mad på forskellige arbejdspladser og kantiner, så er det der hvor akademikerne og de mere velstillede arbejdspladser har fornuftige kantiner. Men hvad sker der på amager forbrændingen? og hvad sker der på en eller anden fabrik i Ballerup, der kan det sagtens være der heller ikke er efterspørgsel. De kommer fra en anden madkultur og hvis de nu får en pølse til frokost så er det godt, det er slet ikke sikkert de ville efterspørge et salatbord overhovedet.

Side 58 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Men man må også gå ud fra at dem der er overvægtige er kede af at være det? Man må gå ud fra at de gerne vil gøre noget ved det?

Det tror jeg også, men det er også noget med at hvis man nu er vokset op med at hvis man har slidt i det hele dagen så fortjener man en kage eller så fortjener man en burger og når man familien skal ud og hygge sig så tager man på McDonald’s for det er virkelig toppen. Det er jo også meget med hvad det er man ser som noget godt, så kan det være rigtigt svært hvis den der belønning den så skal blive til noget andet som man ikke finder godt. Få lavet de der smagspræferencer, de der belønninger har vi jo alle sammen inde i vores system og dagligliv og nogle gange synder vi jo lidt for der er jo ikke nogen der lever efter total sundhed, og det er i virkeligheden heller ikke sundt.. men så er der nogen der bedre kan guide vejen hen på et godt spor.

Så vi er måske nødt til at acceptere at der er en naturlig fedme i samfundet og vi måske aldrig kommer de generelle problemer til livs. Altså at vi må acceptere i et rigt samfund som det danske har en eller anden form for indkomstniveau og søger nydelse en gang i mellem og dermed vil der altid være en del der er lidt overvægtige og så måske det største problem er at de er svært overvægtige?

Altså jeg synes ikke man skal acceptere det og jeg tror, at ved at tilbyde nogle måltider nogle steder hvor de er tilgængelige, også for andre målgrupper end dem der opsøger nye kogebøger og nye trends. Sådan nogle ting ville være gavnlige, også at gøre det nemt. Man kunne sagtens forestille sig at lave nogle fornuftige måltider til en rimelig pris som var nemme at gå til. Jeg tror tidsfaktoren er en stor del af det. Og så er der jo hele motionsmønsteret og der er det jo helt klart at det er de ressourcestærke der kører bil og måske har svære ved at cykle eller gå til arbejde og dyrke en sport. Der er jo også familier i den anden ende der ikke har råd til det. Men motionsmønsteret spiller en stor rolle og det er lidt svært at regulerer ved afgifter.

Vores vejleder stillede sig forundret over om der rent faktisk et problem med fedme og overvægt i Danmark?

Det mener jeg helt klart der er. Man kan diskutere om man har gjort problemet større end det er. man kan jo gå ind på ugens tal for folkesundhed, den hjemmeside følger folks

Side 59 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

livsstilssygdomme, også fedme. og det er helt klart at langt større del af befolkningen der har et BMI, der ligger på mellem 25-30 og også over 30.. så der er ingen tvivl om at vi bliver større. en anden og mere alvorlig del er, at der også er flere børn der bliver tykkere, spørgsmålet er så om det er et problem. er det et problem at have en bmi på 25-30, eller er det bare læger der gør det til et problem. Og der er også hele diskussionen om hele den stigmatisering der er ved det, nu er det meget meget lidt tilladt at være tyk. Og nu er der nogle der snakker om at de er tyndfede hvor man ikke kan se det på dem, og de rører sig ikke en dyt og har i virkeligheden mere fedt end muskler, men de bliver ikke store. Og hele den stigmatisering som jo eksisterer i samfundet i dag, også med en diskussion om man skal betale for et ekstra flysæde og om man skal betale mere for en hospitalsindlæggelse. Der er rigtig mange ting som bliver diskuteret hvor man kan sagtens kan forstår at de føler sig at man taler på den måde om fedme.. hele den der stigmatiseringsproces er der så også mange der problematiserer og nu har vi også fået sat tal på at et bmi på over 25 er skidt, men er det nu lige der grænsen går? Er det ikke vigtigere at folk får bevæget sig noget mere og så skidt med at BMI'et er lidt højere. Og den problematik er der ikke noget svar på så det kan sagtens være at jeres vejleder har ret.

Jeg tror vores vejleder mente at det mest var børn og unge der spiser meget slik i dag og i forhold til tidligere generationer, og så mente hun bare at det ikke var sådan et generelt problem?

Det er alle generationer der bliver større, men det største problem er børnene.

Side 60 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Bilag 2

Transskriberet interview med Jesper Møller. Foretaget af Maria Jespersen, Jesper Køppen og Jonas Lund, 29.04.11

Vi skriver som sagt om afgifter på usunde fødevarer som et led i kampen mod fedme og livsstilsygdomme, som man taler så meget om med en befolkning hvor stort set halvdelen er fede. Vi skriver om de her afgifter er en mulighed for at styre forbruget eller om det måske bare er noget symbolpolitik, der fører en masse utilsigtede konsekvenser med sig. Der synes vi der er oplagt at komme herud og besøge jer. Vi har læst en del økonomisk teori og andre småting, og vores projekt er både økonomisk og politologisk.

Hvilket studie er I på?

Vi er på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium på Roskilde Universitet, så vi har både økonomi og politik. Vi vil gerne høre hvor store betydninger har det for jeres virksomhed, at I skal betale de her afgifter? Er det noget, der spiller en stor rolle?

Det giver i hvert fald en masse administrativt bøvl. For os er effekten næsten mere hvordan vi skal afregne den og holde styr på den økonomiske effekt det har ift. vores forretning. Men vi bliver også med en millionbeløb, som vi skal forholde os til, og som vi har svært ved at få dækket ind i priserne til vores kunder.

Er forbrugerne på det her område følsomme overfor prisstigninger? Man kunne måske betegne det lidt som en luksusvare?

De er meget prisfølsomme. Det har vi set. Nu har jeg været chef for Toms i over seks år, og det er ikke ret tit, vi ser prisstigninger. Vi prøver på andre måder at håndtere det. Også råvarepriserne fluktuerer meget. Sådan noget som kakao kan køre op og ned. Vi er meget forsigtige med det, fordi det simpelthen er de prispunkter varerne ligger til. Det kender I selv som forbrugere: noget af det man køber meget, der vender man sig til hvad det koster. Fx hvad koster en pakke af ens favoritkaffe, eller hvad koster en pakke Kærgården e.l. I samme øjeblik det ændrer sig bare lidt, så tænker man ”Hov! Det er blevet dyrere”, og hvis man så har en substitutionsmulighed, som man jo har på et marked som vores, så kan det være, det er

Side 61 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

det, der gør, at du ikke køber vores chokolade, men køber noget andet. Så derfor er vi (prisfølsomme, red.). Og jeg har jo et ansvar for at drive virksomheden med succes, så vi har vækst, og beskytter arbejdspladserne, og tjener penge osv., så jeg er nødt til at være meget bekymret for alt hvad der kan ramme vores salg.

Hvilke varer er så substituerende?

Ja, det kan jo være andre slikvarianter osv. Vi ved jo ikke hvad vores konkurrenter gør – hvordan de agerer. Det som mange politikere slet ikke forstår, er det med de her prispunkter. Altså hvis noget koster 19,95, og det så stiger meget lidt procentuelt, så kan det være prisen så skulle være 20,47. Der vil man sige ude i supermarkederne, at ”det er ikke en pris – det er bare et skævt tal”. Så vil den (prisen, red.) blive fx 20,95, og så tager detailhandleren en ekstra avance. Nu er det ikke for at skyde på mine kunder, men det er bare sådan mekanismen er. Det har vi set, når afgifter tidligere er blevet sat op, så ryger det (prisen, red.) op til det næste runde tal – nu er 20,95 ikke specielt rundt – men det er sådan, man laver detailhandelspriser.

Så det er detailhandelen, der styrer det på den måde?

Ja, det er det. Og det er jo fuldstændig deres eget valg, hvordan de til sætte priserne. Så derfor er vi meget bekymrede for det. Nu har vi jo i en årrække været i et miljø, hvor fødevareinflationen er meget lav. Nu har der været lidt med, at mel og sukker o.l. er blevet dyrt i nogle omgange, og nu bliver de det igen, men der var lige en rapport i går, der også viser, at over det sidste år er fødevarer i gennemsnit slet ikke steget. Og det er bl.a. fordi vi som industri i forvejen er spændt hårdt for, og bekymret over faldende afsætning, og derfor holder igen med prisstigninger. Omvendt hvis der så kommer sådan en afgift, som man mener skal gennemføres for at ramme forbrugeren, og vi så ikke vælter det over i vores priser, så er det bare en yderligere belastning og en beskatning af Toms, og det er jo heller ikke den rigtige effekt. Så derfor er vi meget bekymrede. For os er det ikke så meget vareprisen, fordi de fleste af vores varer bærer jo i forvejen konfektureafgifter, som er høj. Dvs. altså kakaosmør er allerede indregnet i konfektureafgiften, så det skal vi jo selvfølgelig ikke betale for igen. Men det betyder så også, at det beløb vi skal betale er mindre. Men når man så samtidig rent teknisk har lavet nogle ting, bl.a. at vi også bliver belastet af de fedtstoffer, vi måtte spilde i produktionen – det er fuldstændig åndssvagt, at vi skal betale afgifter af noget, som ikke er landet i produktet. Der er altså en masse teknikaliteter – det er det vi er mest irriterede over. Side 62 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Så kan man sige, at hvis man (staten, red.) ville have haft det sammen provenu, så havde et været nemmere for os som industri, hvis man bare endnu engang havde hævet konfektureafgiften, for den er der en afregningsmodel for – og det er bare direkte på fakturaen. Men det man vil gå ind her og ramme er nogle bestemte fedtstoffer, fordi man mener, at det så vil fremme vores adfærd. Vi kan jo så gå og jage om vi kan skifte nogle af de her fedtstoffer, som ikke er umættede, med fedtstoffer som er umættede, fordi så ryger de ud af afgiften igen. Det giver jo så en masse udviklingsarbejde, fordi man kan ikke bare droppe et (fedtstof, red.) ud og så tage et andet, for det er ikke sikkert, det har samme effekt i produktet. Vores produkter er meget naturlige. De fedtstoffer vi bruger kan være som poleremiddel for at gøre overfladen blank på chokolade eller andre ting. Det er ikke sådan at vores produkter er fulde af det. Der er andre mere billige produkter, hvor der er rigtig mange af der her alternative fedtstoffer i, så der for er det rigtig irriterende bøvl.

Vi har læst, at der kom nogle stigninger i 2009 i forbindelse med Forårspakken. Hvordan tager I imod det, når der kommer sådan en lovændring? Vælter I det over i prisen?

Ja, det plejer vi at gøre. Nu er det ikke så tit, den er steget, konfektureafgiften. Men det gør vi, for den kan vi simpelthen ikke absorbere. Fordi det er på hele vores sortiment.

Kan I mærke hvordan omsætningen ændrer sig?

Ja, men typisk vil vores konkurrenter også gøre det. Det kan være, man gør det med forskellige timing, så man kan ikke rigtig se det, før året er gået. Så kan man se, hvordan vores markedsandel har ændret sig. Så kan der selvfølgelig være mange andre faktorer, der spiller ind. Man ved bare, navnlig i Danmark, at vi er ekstremt prisfølsomme som forbrugere. Det er noget af det, der tales meget om, at vi i virkeligheden har ret store rådighedsbeløb ift. andre europæiske lande, men bruger meget lidt på mad og drikkevarer. Det er der mange, der ender op med at sige, at vi er nogle skrækkelige nogen. At franskmænd og italienere bruger meget mere på den gode skinke og de gode grøntsager og sådan noget. Men vi er bare meget prisbevidste som danskere. Det er jeg også selv, når jeg køber ind. Det tror jeg alle er uanset hvor godt de tjener. Det gør bare, at priser betyder sindssygt meget for os.

Side 63 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Hvordan står I overfor udenlandske producenter? Forværrer det jeres konkurrenceevne, at I skal betale de her afgifter, eller bliver det opvejet af dækningsafgiften?

Indirekte gør det jo, fordi det her er vores hjemmemarked, hvor vi er store, og dem vi konkurrerer med er jo verdens største konfekturegiganter. Altså også på vores hjemmemarked er vi oppe imod Kraft, som nu har købt Catberry, Mars, som er gået sammen med Wrigley, Nestlé, som er verdens største fødevarekoncern. Det er alle de største giganter, som vi har som vores primære konkurrenter. De har jo masser af andre kæmpestore markeder, som ikke er afgiftsbelagt. I forvejen er Danmark et af de eneste lande i EU, der har konfektureafgiften. Nu er finnerne også fået den indført, men ellers har vi stået alene med den. Så vi (Toms, red.) er i forvejen overbelastede, og det gør jo, at vi sælger mindre på vores hjemmemarked end nogle af de andre store gør.

Altså på deres hjemmemarked?

Ja, altså Catberry som er kæmpestore i England eller Kraft som er kæmpestore i USA. De har så mere frihed til at give af. Det er ikke kun den økonomiske belastning. Det er egentlig meget mere det administrative bøvl. Og alene mens det har stået på, man har vel forhandlet om den her i et par år, hvor vi har måttet bruge meget energi på at følge hvordan det har tænkt sig at ramme? Hvordan har de tænkt sig at gøre det? Og det er jo helt legitimt, at man så deltager i noget lobbying for at undgå, at man bliver ramt af nogle skadelige effekter. Det har jo taget enormt meget tid for mig, for min økonomidirektør, for nogle andre stabsmedarbejdere, der har skullet hjælpe os, og det er det, jeg har sagt til politikerne. Og den tid jeg bruger på det, der kan mine udenlandske konkurrenter sidde mere frit og tænker ”Hvordan tager vi markedsandele for Toms i Danmark?” for de har ikke de bekymringer – det har et meget lettere miljø at arbejde i.

Så I er inde omkring de her beslutningsprocesser?

Ja, man er nødt til at prøve at forsyne dem med informationer om de værste vildfarelser.

Hvordan tager de imod det?

Side 64 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

De lytter, men gør jo som regel ikke noget. Det er det, der mest sker. Vi har fået afbødet nogle af de værste effekter, for på et tidspunkt så det fuldstændig sindssygt ud. Men altså det er stadig et problem. Det er det også, hvis I spørger andre. Spørg kødbranchen og mindre virksomheder, også importvirksomheder. Altså virksomheder der lever af at importere pølser og ost osv. For dem vil det være næsten umuligt at få deres leverandører til at specificere hvad fedtindholdet er. Der risikere du så, at hvis de er ærlige og hæderlige, så bliver de bare udkonkurreret af nogle, der snyder på vægten. Der er ikke for alle typer vare objektive nemme målemetoder, hvor du kan sige ”det her er det nøjagtige indhold af mættet fedt”. Så der er masser omkring den der afgift, der er rigtig tåbeligt.

Hvad med eksport? Det bliver vel også ramt af den her afgift? Eller skal man ikke betale afgift, når man eksporterer?

Nej, det kan du så friholde, men det kan betyde for andre, fx nogle af kageproducenterne, at de så skal køre med to forskellige recepter: en til eksport og en til hjemmemarkedet, og det er jo også fuldstændig åndssvagt. Hver gang du skal stille om, og vi har masser af omstillinger, fordi vi har sådan et stort og komplekst produktprogram. Så hver gang du har de her omstillinger – det koster dig rigtig meget, fordi så har du nogle medarbejdere, der står stille, mens de venter på maskinen bliver stillet om. Så alt der driver kompleksitet for industrien, det vil vi altid være imod.

Nu står du i en situation, hvor du både er forretningsmand for Toms, og skal levere et regnskab hvert år til aktionærerne, men samtidig sidder du også og administrerer et stort problem med fedme og overvægt ude i samfundet. Hvordan håndterer du denne dobbeltkonflikt?

Det er jo et af de paradokser der er. Jeg plejer altid populært at sige: nu er vi altså en konfekturevirksomhed. Vi kan ikke lige omstille til at være tomatgartneri eller noget andet. Vi mener også, at sådan nogle produkter som vores, har deres naturlige plads i en balanceret kost. Det betyder, at der skal bestemt ikke spises for meget af det. Vi betoner altid, at sådan nogle varer her er ikke basiskost. Meget gerne spiser jeg ikke sådan noget selv. Men det er jo ikke basiskost. Det er jo den lille belønning i dagligdagen eller når du har gæster e.l. Og vi har meget respekt for, at det skal ikke erstatte basiskost. Derfor har vi også arbejdet en hel del med information omkring det. Vi havde for nogle år siden en slikguide til forældre, der giver Side 65 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

dem gåde råd, om hvordan man styrer børns slikforbrug, som vi fik nogle andre kloge mennesker til at skrive, som er et eksempel på, at vi vil godt blande os i debatten. Hvis man mener, at vores produkter er en del af fedmeproblemet, så vil vi også gerne diskutere løsninger. Men jeg er også meget optaget af at gå imod, når man siger, at vi laver usunde produkter, fordi der er ikke noget notorisk usundt i vores varer. Vi laver det af meget rene råvarer, og det er ikke bare noget, jeg sidder og postulere – det gør vi. Der er fx på lakrids og vingummi farvestoffer, som er helt legale at bruge, som vi vælger fra, fordi de ikke er naturlige osv. Vi har selv sådan et hierarki over, hvad vi vil tillade af ting ift. de forskellige kvalitetsnormer, der ligger på vores produkter. Derfor er der ikke noget usundt i dem – der er ikke noget skadeligt. Men der er kalorier i. Og der plejer jeg altid at bruge den her pointe: der er meget andet, man kan blive overvægtig af – også ting man anser for at være sunde. Ostemadder fx. Vi ved, at der er gode ting i ost og gode ting i smør, men hvis du spiser fire ostemadder, når du kommer hjem efter studiet, og ikke får dem brændt af på en løbetur eller sådan noget, så er de jo lige så skadelige, kaloriemæssigt, som vores produkter. Så hvis du vil synde med et eller andet, om du synder med en Yankie-bar eller tager en portion havregryn med masser af sukker eller sådan noget, så får du nogle kalorier, som du ikke har brug for. Derfor har jeg i den tid, jeg har været her altid holdt ret fast på, at jeg nægter at acceptere, at vores produkter pr. definition er usunde, men selvfølgelig er det mindre nødige kalorier end dem du får fra en rugbrødsmad eller fra friske kartofler eller noget kød eller andet. Det anerkender vi helt. Jeg tror overhovedet ikke på afgifter som instrument. Også fordi der er de her prisdynamikker, der gør, at du alligevel ikke kan styre det. Altså hvis vi tager et andet eksempel, så er der tit nogle politikere, der siger, at vi burde også have en differentieret moms. Det har man i nogle lande. Så kunne grøntsager fx have seks procent moms, og så kunne resten have 25 procent. Det ville give nogle prisforskelle, det er der ingen tvivl om, men noget af det ville udviske sig, og det er der ikke noget suspekt eller ulovligt i, for den gode købmand ville sige at ”nu er de vant til at give 24 kr. for 8 æbler, og nu kunne jeg sælge dem for 16 – sælger dem sgu til 18, for det er stadig en prisreduktioner”. Så du ville få udvasket nogle af de forskelle, og heldigvis kan politikerne ikke påvirke det, for vi har fri prisdannelse. Vi har et frit og åbent marked, og det er man nødt til at have – alt andet ville være ineffektivt. Men det gør bare, at man kan ikke styre adfærden, og derfor er det altid min pointe, at hvis man vil dæmme op for det med fedmen, så skal man ramme folk herinde (i mentaliteten, red.). Så skal man virkelig påvirke dem. Der har vi jo lavet rigtig meget med

Side 66 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

vores egne medarbejderes sundhed. Vi har haft Chris MacDonald ude osv. Ham er jeg selv blevet meget påvirket af. Jeg har også den udfordring, at jeg skal virkelig tæske mig selv for at finde tid nok til at løbe en tur, og derfor er jeg meget restriktiv med hvad jeg indtager. Jeg spiser næste ikke nogle af vores produkter. Og sådan er man nødt til at være. Alle er nødt til at holde sådan et kalorieregnskab. Og nogle er selvfølgelig bedre informeret end andre, og det accepteret jeg, men det er det jeg siger, når jeg diskuterer med politikere: ”I er nødt til at forstå, at det her er bare ikke nogen nem kommunikationsopgave, og der er ikke nogle snuptagsløsninger, der vil hjælpe jer”. Det er det lange seje træk med at blive ved med at påvirke holdninger. Og I kan jo se, hvordan det breder sig: sådan noget som fitnesscentre har jo haft nogle bølger, men jeg har da aldrig set sådan en eksplosion, som vi ser i øjeblikket, hvor vi har tre-fire store konkurrerende kæder, der hele tiden åbner nye centre, og folk, nogle, bliver mere og mere engagerede. Man ser flere og flere, der løber en tur – jeg løber selv en morgentur som regel. Og man møder jo enormt mange, og flere og flere begynder jo også på ekstremsport fx marathon og triathlon. Og det er jo fordi en stadig større del af befolkningen bliver grebet af det. Og så er vores produkter ikke noget problem. Hvis du har løbet en halvmarathon, så må du godt spise en Yankie-bar bagefter. Men der er stadig en stor restgruppe, som vi ikke har fat i, og nogle af dem bliver mere og mere overvægtige.

Hvad kan man gøre ved dem?

Jamen dem skal du jo på en eller anden måde nå frem til, og det er jo svært – det erkender jeg. Du kan jo se nogle af de der fedmeprogrammer, hvor nogle af personerne er gengangere. De har fået al den rigtige information, nogle af dem er endda blevet maveopereret osv., og de bliver bare stadig ved med at være overvægtige, fordi de stadig spiser mere end de burde. Men det er jo social adfærd. Den tror jeg ikke, du kan ramme med afgifter eller andet, fordi pointen er, at så skal de være så sindssygt høje. Det har du lidt med cigaretter, og på cigaretterne er politikerne jo i virkeligheden nogle farisæer, fordi der vil de jo ikke lægge afgiften så højt, at det virkelige rammer, fordi så taber de for meget provenu, så man lægger den der i et eller andet infilibrium, hvilket i virkeligheden måske er lidt lusket. Hvorimod du kan se på sådan noget som læskedrikke eller andet, som også har fået afgiftsstigninger, at der er bare mere og mere, der sælges udenfor grænsen. Altså jeg har hørt, at efterhånden er det omkring halvdelen af det danske læskedrikforbrug, der sælges syd for grænsen. Og når nu vores priser og vores branchens generelt vil stige pga. fedtafgiften, så vil der også være mere,

Side 67 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

der glider derned. Jeg har bare meget mindre markedsandele syd for grænsen end jeg har i Danmark, så jeg taber det salg, og det går til Mars eller Catberry eller nogle andre. Så derfor er jeg inderligt imod, men jeg er ikke uenig i, at der er en kæmpe opgave, og den skal man gøre noget ved, og jeg mener også som branche, at vi har en forpligtelse til at engagere os i det. Det har vi så i fødevareindustrien om at have sådan et frivilligt annonceringskodeks, hvor vi blandt andet siger, at vi ikke ligger vores reklamer omkring børneudsendelser i tv fx, og vi i det hele taget ikke målretter vores reklame til nogle, der er under 13 år osv. Noget som de fleste efterlever på nær nogle få internationale producenter.

Er det uden politisk initiativ?

Ja, det er et frivilligt kodeks, der er lavet, som så er blevet strammet et par gange. Og hvis I har været med til nogle af vores interne marketingdiskussioner, så går jeg meget op i det, og jeg siger, at jeg vil ikke have, at vi bliver set som børnelokkere, og det mener jeg virkelig. Der skal man tænke sig om, men det er okay at have underholdende reklamer vendt mod voksne, og hvis børn så kigger med, og synes de er morsomme – det er så en ting, men vi går ikke efter at opfordre til at erstatte deres sunde medpakke med konfekture – det gør vi bestemt ikke. Vi har den her skolebesøgsordninger, som er meget populær, hvor der kommer klasser på besøg. Og den har vi også lavet om. Før var det bare et besøg på slikfabrikken, og det var jo spændende, og det ville folk gerne. Så fik man love at smage nogle af vores produkter, og så fik folk lidt med der. Nu har vi lagt en masse indhold ind omkring vores engagement i Ghana, og hvad vi ved om børnearbejde og sådan nogle ting. Man får sådan en meget mere holistisk tilgang til ”hvad er egentlig chokolade og hvor kommer det fra?”. Så får man stadig serveret lidt, men der er også frugt, og nu er der også et indslag om, hvor langt du skal løbe for at brænde en Yankie-bar af igen, og de kigger i den pose de får med hjem, og de får meget lidt med, fordi vi simpelthen har sagt, at det ikke er pointen. De kommer ud for at besøge en virksomhed, og der er ikke ret mange produktionsvirksomheder i Københavnsområdet længere, så der har vi en god mission i at gøre unge interesserede i erhvervslivet, og de må gerne høre, hvordan man laver chokolade, men de kommer her ikke for at blive lokket til at have et overforbrug. Så på den måde er jeg fuldstændig enig i målsætningen, kan du sige, men jeg er uenig i midlerne.

Side 68 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Så jeres ansvar I tager som virksomhed er det, der batter meget mere, end at der bliver lagt en afgift?

Nej, det ved jeg ikke, men jeg har meget respekt for, at det er en rigtig stor opgave. Jeg kan godt forstå politikerne og sagkundskaben er bekymrede – det forstår jeg helt. Men det er jo livsstilsygdomme, vi taler om, og det er folks livsstil, vi skal påvirke, og jeg tror det er meget bedre at påvirke det ved virkelig at få folk til at ønske at leve det sunde liv. Jeg kan selv godt lide god vin osv., og jeg går til regelmæssige helbredstjek. Jeg ved godt, jeg nok ikke burde ret tit, og derfor har jeg egentlig også dårlig samvittighed, hver gang jeg tager et glas. Det kan godt være, jeg gør det alligevel, men jeg har den her indre dialog om ”er det nu en god ide, det her?”. Hvis du er helt blottet for den, og siger ”det ligger bare i min families gener, og vi har altid været store og runde” og hvad folk ellers kan sige af undskyldninger, så er du ikke blevet ramt godt nok, og jeg tror ikke, det er afgiften, der hjælper, fordi så kan du også bare købe noget andet – det er det samme. Nu har jeg selv tre unge mennesker ligesom jer, men som har været små engang, og jeg kan da godt huske, når man havde sådan en uregerlig pige i indkøbsvognen, der bare sad, og rakte ud efter alt muligt i butikken, og der har man også haft det der med ”jamen skulle slikket ikke gemmes væk nede bagi butikken og oppe på de høje hylder?”. Jo, men så får de øje på nogle kanelgifler eller isvafler eller noget andet. Når klokken er fem, og ungen er sulten, så har det den her ”craving” efter nogle hurtige kulhydrater, og så kan et treårigt barn godt spore sig ind på hvor de er henne. Og hvis ikke det er slik, så er det chips eller noget tredje, og så kan du så give dem et æble, men mange børn de vil smide det væk, for det var altså ikke det de ville have fat i – det giver bare ikke den der satisfaction, man er efter. Så det er en vanskellig problemstilling, det er det. Men jeg mener, at det er hele den her ”helse-drive”, det er hele den der drive mod at lære folk gode kostvaner og lave ordentligt mad, sund mad, få deres motion osv. Det er det, der har den langsigtede effekt. Og der er det nok meget de unge generationer, man skal sætte ind overfor. Nu hvor mit unge menneske er blevet ældre, og jeg prøver meget at påvirke dem til at have nogle ordentlige motionsvaner. Min yngste er 19, og han er måske ikke helt så aktiv, som han burde være. Jeg sponserer hans medlemskab i Fitness DK, men det er ikke så tit han kommer der længere. Men jeg er også efter ham hele tiden. Hvis ikke du får nogle ordentlige vaner nu… Jeg synes selv, jeg for sent i livet fik glæde af at løbe. Det gjorde jeg virkelig, da vi også havde Chris ude, men nu har jeg de sidste fem år fået regelmæssig motion, og mærker bare en ret stor forandring, som også vil give mig en bedre alderdom, hvis ikke jeg får ødelagt mine

Side 69 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

led af det. Og det er dét man skal ramme, og der skal vi simpelthen have lavet en folkebevægelse, hvor det bliver en del af vores livsstil, så betyder det mindre hvad folk spiser. Hvis du virkelig får motion nok, vil det som regel regulere sig selv. Men mange politikere vil sige ”nu prøver I bare at snakke udenom. Du har dit ansvar”. Men ja så kunne jeg være fuldstændig overdrevent ansvarlig, hvis nu jeg selv ejede Toms, og sige ”vi vil ikke være med til det her mere – vi lukker”. Så ville der blive afskediget 800 medarbejde, det er én ting, men hvad ville der ske? Det er ligesom at trække en finger ud af vandet: ringene ville bare lukke sig, og folk ville købe noget mere Mars osv. Så selvom vi ville være overdrevent ansvarlige kunne vi i virkeligheden ikke bibringe meget på markedet. Det tror jeg mere på, at vores approach er rigtig, hvor vi som nogle af de eneste virkelig engagerer os i dialogen, og prøver at være ansvarlige, prøver at gå foran med at være et godt eksempel og egentlig være lige provokerende ift. vores konkurrenter ved at sige ”okay, vi gider altså godt være mere ansvarlige end jer. De der ting afholder vi os fra”.

Prøver I så også at være mere ansvarlige?

Nu skal jeg ikke sidde at skyde på enkeltnavne, men jeg var enig, da nogle var kritiske overfor, at herrelandsboldholdet foregav, at de får deres energi fra Nutella. Sådan en reklame ville jeg ikke have gået ind for, der ville jeg have sagt ”det der synes jeg simpelthen er vildledning”, fordi hvem er det, der tænder på dem? Det er ikke den voksne, vel? Det er drengene, der sidder i stuen. Det synes jeg er forkert. Jeg har ikke noget imod at sponsorere en håndboldkonkurrence, som vi gjorde med damehåndboldligaen fx, men jeg vil ikke gå så langt og få en sportsstjerne, som virkelig er fit til at endorse, at ”det er fordi jeg spiser pålægschokolade”. Det er der, jeg synes, at man som industri kan vælge at have sit eget kodeks og sige ”her retter vi ind”. Det er den måde, jeg ser på det.

Side 70 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Bilag 3

Transskriberet interview med Benny Engelbrecht, forbrugerordfører (S). Foretaget af Maria Jespersen, Jesper Køppen og Jonas Lund, 28.04.11

Hvorfor vil I gerne hæve afgifterne på f.eks. slik og usunde fødevarer?

Det er en anbefaling, som kommer fra flere eksperter om, at hvis man hæver afgifterne på det mest usunde og ellers i øvrigt på den rigtige måde, så kan det have en effekt. Det er selvfølgelig ikke det eneste ”saliggørende”, men det er en af de måder, man kan påvirke tingene på. Og der skal så være en balance imellem, at man på den ene side så hæver afgifterne, sådan så det giver en effekt og på den anden side, at man forhindrer, at der sker en for stor forøgelse af grænsehandel. Men altid hvis man har en prisdifference mellem Danmark-Tyskland, Danmark-Sverige på nogle usunde fødevarer, så vil der selvfølgelig altid være en eller anden form for grænsehandelseffekt. Jeg tror sådan set, der vil være en grænsehandel, selvom priserne var fuldstændig lig hinanden, så vil der stadig være en grænsehandel. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om at finde den rette balance ift. det, og den der rette balance vil altid være noget, der retter sig, fordi det vil typisk være sådan – det ser vi på f.eks. cigaretter – at det er ligesom, man holder hinanden i skak landene imellem. Hvis det ene land hæver sine afgifter så følger de andre land relativt hurtig med. På cigaretter er Danmark det land, som har de laveste afgifter af dem, som ligger lige omkring os i øjeblikket. Norge har højere, Sverige har højere, Tyskland har højere end os.

S-SF vil forhøje afgifterne på f.eks. sukkerholdig sodavand med 1 kr. pr. liter. Har det overhovedet nogen effekt, når man står i en butik og en sodavand koster 14,5 eller 15 kr.?

Det har ikke nogen stor effekt, men det som man skal huske, det er selvfølgelig, at der også er et kryds, der handler om, at man tager nogle penge fra de usunde fødevarer og så bruger til forebyggelse og til styrkelse af sundheden i det hele taget. Og der er to elementer der i vores Fair Løsning; nemlig forebyggelsen som skal forøges, som ikke er særlig god, som det er på nuværende tidspunkt, hvor den ligger forankr alene i kommunerne, og det er alene kommunen, der skal finde budgetmidlerne til det og så selvfølgelig også spørgsmålet om, at vi får altså stigende omkostninger til sundhedsvæsenet.

Side 71 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Men med afgifter er det så ikke bare at helbrede frem for at forebygge?

Faktisk så går pengene til to ting. Det ene er, man styrker sundhedssystemet, og det andet er, at man laver en forøget forebyggelsesindsats, fordi man kan ikke forbygge alene vha. afgifter, det er et element på en meget, meget stor palet af elementer, som man kan gøre. Og det er klart, under alle omstændigheder så har det jo så den effekt, at man dermed kan finansiere nogle af de andre elementer, fordi langt de fleste øvrige elementer er omkostningskrævende. Man kan så selvfølgelig diskutere, at hvis man bruger en krone på forebyggelse nu, kommer den så ikke tilbage på et eller andet tidspunkt en gang i fremtiden. Og det gør det jo selvfølgelig, den vil selvfølgelig have en eller anden form for dynamisk effekt, men man kan ikke finansiere en her-og-nu-indsats med dynamiske effekter, så det er sådan en afbalanceret løsning, hvor man siger: Det hedder afgifter, og der noget sundhedsforebyggelse, der er vi ikke færdige med vores forebyggelseselement i Fair Løsning endnu, men har netop afsat et beløb til det.

Så I ved ikke helt præcist, hvad det handler om?

Jo, det ved vi faktisk godt. I virkeligheden har vi et meget stort katalog, som vi kan plukke i, men spørgsmålet er selvfølgelig at sige, hvad præcis er det så, vi gerne vil ift. forebyggelse, og med som så mange andre ting må man sige, at man kan ikke bare trække beslutninger omkring forebyggelse ned over hovedet på kommunerne. Der er rigtig mange kommuner, der er meget langt fremme. Min egen kommune Sønderborg er en af de førende i Danmark på forebyggelse, og der kan vi se en række af de elementer, som er de ting, som de erfaringer de drager, det er noget, vi vil kunne lære af i årene fremover. Så at lægge sig fast entydigt på hvad det er for en forebyggelsesindsats, som vi skal lave på nuværende tidspunkt, det vil låse for meget fast.

I har ikke nogen konkrete forebyggelsesinitiativer?

En hel række, nu kan jeg ikke dem alle sammen i hovedet, det er vores forebyggelsesordfører Flemming Møller Mortensen, som i øvrigt har lavet et meget fint udspil på det, som man kan finde på vores partis hjemmeside. Man kan sige; ”jamen okay vi har masse ting som vi kan gøre, kan kataloget og så snævre det ind til, hvad er det så, vi skal gøre for de penge, vi afsætter til forebyggelse”. Det er selvfølgelig næste skridt, og det handler ligeså meget om at

Side 72 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

gå ind i nogle konkrete forhandlinger. Typisk vil det være sådan noget, som man i virkeligheden først skal lave i det øjeblik, man rent faktisk sidder i ministeriet og har ansvaret for det, ligesom vi f.eks. heller ikke mener, man kan lave en løsning på arbejdsmarkedet uden at inddrage arbejdsmarkedets parter, så er det også ret vanskeligt ikke at inddrage eksempelvis kommuner og regioner i den forebyggelsesindsats, som skal udformes.

Kan forbrugeren ikke selv finde ud af styre sit eget forbrug, eller skal staten blande sig?

Jo, men jeg har i hvert fald den meget klare holdning, der hedder, at man ikke kan behandle folk ens, eller hvis man skal behandle folk ens, så skal man behandle folk forskelligt. I er nogle ressourcestærke, unge mennesker, som er højt begavede, og vi må selvfølgelig forvente, at I har indsigt nok til at kunne handle fornuftigt. Men der er rigtig mennesker, som ikke har den nødvendige viden og derfor er spørgsmålet selvfølgelig, hvad kan vi så gøre for at hjælpe den del af befolkningen, som gerne vil leve sundere. 80 % af danskerne siger, de gerne vil leve sundere, end de gør i dag, men at de ikke nødvendigvis ser sig i stand til at gøre det. Så der er ikke nogen lette løsninger og selv med de forslag, som vi har, så er det vel ikke sådan vi udrydder alle problemerne med livstilssygdomme og fedme osv. Det gør det ikke, men det bliver et skridt hen ad vejen i den rigtige retning.

Hvad kan man gøre for nogle af de svagere grupper, som har sværest ved at ændre deres forbrug?

Vi ved bl.a., at det virker rigtig godt, når vi laver en indsats i folkeskolen, af to årsager: For det første fordi ungerne får en bedre indlæringsevne og rent faktisk lærer noget omkring det, men også fordi når de går hjem til forældrene, tager de en stor del af den viden med, som det giver. Jeg synes, det er beskæmmende, at i en række folkeskoler, der er hjemkundskabsundervisningen reduceret til, at man bager kager og laver pizza. Altså det kan vi godt gøre meget bedre. Københavns Kommune er ret godt med på nogle af de her – Københavns Kommune laver nogle glimrende initiativer på det her punkt og er noget af det, vi godt kan lære rigtig meget af, så der får vi allerhøjeste grad nogle af de svagere grupper med.

Hvad med sådan noget som oplysningskampagner i stedet for afgifter, som belaster forbrugere og virksomhederne økonomisk?

Side 73 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Jeg var ude til et meget interessant debatmøde i går sammen med Christel Schaldemose på baggrund af den bog, vi har skrevet, og som jo også sætter nogle spor ift. nogle af de ting, vi ønsker ift. socialdemokratisk politik. Og en af de ting, der blev fremhævet derude, det var en ældre debatdeltager, som sagde, at hun syntes, det var ret frustrerende, at der hele tiden kom ny viden og man hele tiden blev bombaderet med information. Det er jo ikke information, som bliver lavet igennem informationskampagner, det er f.eks. BT, de har sådan en ugentlig sundhedssektion, og der er så en chokerende nyhed på forsiden, at nu er kaffe usundt, nu er æg usundt, hvad ved jeg. Der er hele tiden noget, der er usundt og noget, man skal lave og spise på en anden måde. Hun sagde: Kan vi snart lade være med at blive bombarderet af det der? Hun har i virkeligheden meget ret, der er sådan en træthed hos mange, tror jeg, at spore. På den ene side at man kan godt få for meget information, og så lukker man ned simpelthen, så gider man ikke høre på det og så tænker de: fuck, så går vi bare i en helt anden retning. Det er den ene side, og den anden side er selvfølgelig, at BT’s sundhedssektion er jo ikke nødvendigvis valideret viden. De skal sælge en avis, hvorfor laver de et sundhedstillæg? Ja, det er, fordi det er det, som flest læser – det er det, de kan sælg annoncer til. Så det her sundhedsstof bliver også til noget underholdning, så man kan sige: Jo, vi kan godt lave en informationsindsats, vi kan godt lave nogle reklamekampagner (…?), men måske skulle vi i virkeligheden sørge for at bruge lidt mere energi på at stille information til rådig for de her journalister, der hele vil skrive de her historier og så sørge for, at det, de får af information, rent faktisk er noget, vi kan brug til noget. Og det er ikke, at vi den ene dag får at vide, at vi skal drikke tranebærjuice og den næste dag får at vide, det er usundt, ikke? Altså for det er absolut ikke specielt god sundhedsoplysning at lave sådan nogle historier. På et af de andre (???) jeg sidder og arbejder med, nemlig på kemikalieområdet, der har man lavet et center, der hedder Institut for vurdering af sundhed (? - klokken ringer imens, lidt svært at høre om det er det, instituttet hedder, red.), som er skabt for at kunne give valid oplysning, som medier kan trække på. Det virker utrolig godt, og man kunne sagtens forestille sig, at man kunne lave noget tilsvarende, også ind for sundhed- og forebyggelsesområdet. Og i virkeligheden så noget af det, som de fleste af forskerne på området siger, det er: Ja, det er meget godt, vi har nogle hypoteser, noget mulig viden, Thorkild I. A. Sørensen, som er den førende fedmeforsker i Danmark, siger: Vi kan godt se, at fedmen er et problem, men reelt ved vi faktisk ikke, hvad årsagen er til, at fedmen er så stigende, som den er i Danmark. Så forskning og viden er bærende elementer, som også er nødt til at fremmes. Så ja, vi kan godt oplyse og

Side 74 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

lave information, men vi er så også nødt til at sige, at forudsætningen for det er så også, at vi stiller den korrekte viden til rådighed. For ellers så bliver det sådan noget overfladisk hele tiden, hvor folk bare lukker ned og siger: Nu er kaffe også usundt (uforståelig talen i munden på hinanden, red.), fordi der er jo en sandhed i, at det bedste kostråd, det er, at en alsidig, varieret kost er det bedste, man kan spise, og det glemmer rigtig mange nogle gange, at så kan det godt være, at der er et eller andet bestemt, som man godt kunne gå hen og spise, men alsidig varieret kost det er så det som er helt basal viden – kostpyramiden f.eks.

Risikerer afgifter ikke at blive symbolpolitik, hvor det egentlig mest handler om at få nogle penge i kassen og så iklæder man det en pakke, der hedder sundhedspolitik?

Jo altså, man kan jo altid sige, at der er en anden tanke bag den fedtafgift, som regeringen har indført, end det som vi vil gøre med afgiften, fordi vi laver et direkte kryds. Vi siger: Vi opkræver nogle afgifter her, og man kan altid diskutere, om de så har en stor eller lille sundhedseffekt, og det er der jo i hvert fald eksperter, der siger, det kan have – hvis man skruer dem rigtigt sammen, kan afgifter give en effekt. Men fordi vi så bruger det provenu, der kommer, direkte på sundhed- og forebyggelsesområdet, så kan vi under alle omstændigheder sige, at så er der en sammenhæng i det kryds. Det, som jo er problemet i forhold til regeringens nuværende afgift, er, at den har skullet fylde nogle andre huller. Det er ikke nogen penge, der går direkte over til sundhedsområdet, og jeg tror også, hvis man skal have folk med, så er man også nødt til at lave den direkte sammenhæng. Man kan så også sige, at regeringens fedtafgift jo i virkeligheden er kommet på et for dem ret uklogt tidspunkt, for havde de ventet to år, så ville alle fødevarer blive udstyret med en deklaration af præcis, hvordan fedtsammensætningen er. Det er et EU-regulativ, der kommer om to år. Så dvs. rigtig meget af det her bureaukrati, som vi er nødt til at indføre nu, det vil ikke være nødvendigt at have om to år, for så er information (???) i produktet. Så jeg kan sagtens forstå den frustration, som er i erhvervet over det, og jeg synes heller ikke, at det, regeringen er kommet op med, er et specielt genialt system, men det er nu engang det, de havde behov for at indføre på det her tidspunkt. Og jeg ved ikke, hvad vi har tænkt os at gøre med den måde, man har sammensat afgiften på, på nuværende tidspunkt, men jeg kan i hvert fald se, at der i løbet af relativt kort tid er kommet nogle muligheder, som gør, at vi kan lave noget, der er langt mind bureaukratisk. Under alle omstændigheder skal det i hvert fald være sådan, at sundhedsafgifter i det hele taget er skruet sammen sådan, at det faktisk er alle de usunde

Side 75 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

fødevarer, man rammer, og man ikke kommer til at ramme noget som er sundt, ikke, det giver jo ikke særlig meget mening.

Hvis nu det så skulle vise sig, man kan fjerne en afgift og det vil forbedre sundheden, vil man så være bange for at gøre det, fordi det giver nogle uundværlige millioner eller milliarder i statskassen?

Nu kender jeg ikke nogen skattefolk, skatteeksperter, som ikke er yderst kreative ift. at kunne lave om på afgifter, så jeg kan ikke forestille mig, at der ikke skulle være nogle, der er i stand til at agere på det, hvis det var, at der kommer ny viden og det gør der hel tiden altså. Det er min (???), at vi skal bruge den viden, der er tilgængelig. Man kan selvfølgelig også sig og med ret god ret, at mange af de ting, vi baserer os på, det er jo på basis af Forebyggelseskommissionen, det var Bente Klarlund, der var formand for den, mener jeg (det var Mette Wier, red.), men altså man kan selvfølgelig sige, at de arbejder under nogle bestemte paradigmer og noget af det, de bl.a. brugte og alt, hvad de baserede deres viden på, det var sjovt nok informationer, som kom fra f.eks. skatteministeriet og andre, hvilket selvfølgelig er meget fornuft at gøre, men der er ikke nogen, der nødvendigvis siger, at det er den eviggyldige sandhed. Det kan måske godt være, at der er behov for at udvide det aspekt og sige: Okay, lad os prøve at få noget mere og bedre viden, end det vi alene i virkelighed har i forvejen, så vi udvider evidensen ift. hvad det er, vi baserer vores beslutningsgrundlag på. Og det tror jeg i virkeligheden, der er ret mange, i hvert fald forskere inden for sundheds- og forebyggelsesområdet, som godt kunne have interesse i. Jeg synes, det vigtigste er, man ikke siger, at nu lægger vi et spor, og det er det, vi gør, og så laver vi aldrig om på det, det er ret vigtig man tilpasser den viden, som findes.

Befolkningens vaner kan jo også ændre sig, så man i virkeligheden er nødt til at kigge på nogle andre ting, som er usunde, ikke? Altså hvis det nu lige pludselig viser sig, at alle gravide i Danmark begyndte at spise 200 g. fed fisk om ugen, så ville vi lige pludselig have en udfordring der, for så ville deres fostre være udsat for ret ekstreme mængder af tungmetaller. Jeg tror så ikke, det er en sandsynlig udvikling for danskerne er ikke særlig glade for fisk, men alting med måde og derfor er det at finde den der balance med hele tiden at være oppe i gear ift. at finde ud af, hvad gør folk så i grunden.

Vi er vel også rige og har en hyggekultur, og vi skal have slik, når vi skal have slik. Side 76 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Problemet er i virkeligheden ikke, at man spiser slik sammen med børnene om fredagen, men problemet er snarere, hvis man spiser for meget industrialiseret mad i hverdagen, fordi det skal gå stærkt. Der er heller ikke noget galt i at spise fastfood. Som min gode ven, Nikolaj Kirk, siger: Det der bare er problemet er, at meget af det fastfood, vi spiser, det er noget værre junk, men tag en tur til Asien. Den asiatiske kultur er fyldt med hurtigmad som er god, sund og nærende. Jeg tror så måske bare, det kan være svært at overbevise danskerne om, at de skal spise friturestegte græshopper f.eks. Men hvis man kører en tur på en dansk motorvej fra København til Sønderjylland, hvor jeg bor f.eks., og så stopper et eller andet sted undervejs, hvilket som helst sted, så skal man jo i virkeligheden søge længe efter et sundt alternativ, det er jo stort set umuligt at finde. Så forebyggelse handler lige så meget om socialt ansvar f.eks. Glimrende eksempel: SevenEleven af alle, utroligt denne her amerikanske kæde af 24-timers døgnåben butik har nu lanceret ikke bare en sandwich- og salatserie til frokost, men også en aftensmadserie af færdigretter, som de har haft store helsidesannoncer i en række af dagblade i dag, hvor de introducerer det her. Og det er nøglehulsmærket, og det er en portion, som lever op til alle ernæringsråd, og som oven i købet skulle smage godt, nu har jeg ikke selv smagt det endnu. Men det er jo i virkeligheden et initiativ, som er supergodt, og jeg ved, fordi jeg har talt med folkene bag det, at det her, det er ikke noget, de regner med at skulle tjene penge på. Det kan godt være, de kan komme til at tjene penge på det engang i fremtiden, fordi det er noget, der skal sættes i gang og sparkes ud af landevejen, men de ved, lige nu og her kommer de ikke til at tjene en daddel på det. Så når de gør det og Coop Danmark f.eks. laver en stort indsats, når Irma laver en stor indsats på de områder – f.eks. siger Irma, at vi vil ikke have mængderabat på usunde fødevarer i vores butik, og det samme gør Rema1000 – så træffer de nogle valg, hvor de viser et socialt ansvar, som rykker. De kan simpelthen måle på, at der er en ændring i det handelsmønster, som er i deres butikker, og det er godt, men det betyder også selvfølgelig bare, at man kan ikke alene lovregulere, ikke kun lægge afgifter, man er også nødt til at gå ind i dialog med supermarkedskæderne. F.eks. Irmas direktør, som hedder Alfred Josefsen, han siger ret klart, at det er sådan set ikke dig som kunde, der bestemmer, hvad der ender i din indkøbskurv – det er mig, der bestemmer, hvad du kan få lov til at vælge imellem, og dermed så har han et stort ansvar, og han har jo sådan set ret. Så hvis vi kan lave en kombination af nogle afgifter, af noget sundhedsforebyggelse, af noget oplysningsindsats og ikke mindst at branchen, altså både industrien og supermarkederne, tager et medansvar, så kan vi lave en turn-around, men det er i virkeligheden hele paletten, vi skal kigge på, og noget

Side 77 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

af det her koster penge fra staten, noget andet koster penge for borgerne og noget tredje koster penge for industrien og supermarkederne. Men hvis vi sådan kan lave en konsensus om, at det gør vi sammen, for det er vigtigt for samfundet – fedmen i sig selv kostede i 2004 14,4 mia. for samfundet, det er ikke småpenge, vi taler om – så kan man opnå noget. Der tror jeg også, at et er, at man selvfølgelig har nogle ønsker om at lave noget regulering og nogle andre ting. men jeg tror faktisk også, at hvis man har en ambitiøs ledelse af et land, som sætter sig i spidsen for at lave nogle ændringer holdningsmæssigt, så kan det også påvirke, og det kan måske være lige så vigtigt som alle de andre initiativer tilsammen.

Side 78 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Bilag 4

Transskriberet interview med Villum Christensen, ordførerskaber i forbrug og fødevarer (LA). Foretaget af Maria Jespersen, Jesper Køppen og Jonas Lund, 28.04.11

Liberal Alliance har været lidt skeptiske over for afgifter generelt. Og det er fordi, at hver gang at man beskatter noget, så har man jo en intention om at kunne påvirke folks adfærd, og det tager jo i hvert fald punkt 1 noget ud af den her frihed, man har. Og især hvis man som stat har en intention om, at sige ”nu ved vi godt hvad det gode liv er. Det er i for dumme til selv at finde ud af, så nu skal vi fortælle jer hvad det gode liv er.” Så tilrettelægger vi et afgifts…

Og det har vi set meget aktuelt med fedtskatten. Det er klart, at danskerne er for fede, og vi har også brug for nogle penge i statskassen. Så derfor laver vi en fedtskat, der giver 1,5 mia. i kassen. Jeg ved ikke, om I har kigget på den, men den er meget meget meget udskældt af rigtig mange grunde.

Punkt 1. Så er vi i den situation, at når vi beskatter et område, og vi lever i et frit marked – og nu er det fødevarer det handler om her – der er næsten ikke noget, der ikke er fedt i, og vi siger, at vi beskatter de mættede fedtsyrer og ikke de umættede. Så skal virksomhederne have en skat oveni, som de i forvejen ikke ville have i forhold til konkurrenter. Så kommer en tredjedel ind i landet. Så skal de skille alle de her fødevarer ad, for at finde ud af hvor meget mættet fedtstof der er, og noget af det kan teknisk ikke lade sig gøre. Altså lasagne er der 8 forskellige slags fedtstoffer i – og fedt indgår jo i rigtig rigtig meget. Så siger skatteministeriet, at det kan vi dokumentere. Så skriver jeg til skatteministeriet, og spørger hvordan skal man gøre det. Det er Jeres problem. Det er faktisk helt syret. Man vedtager en lov, man kan ikke fortælle hvordan virksomhederne skal administrere det. De har bare at rette ind. I kan se hvor mange spørgsmål der er stillet – I kan bare gå på hjemmesiden og finde ud af alle problemstillingerne – altså også høringssvarene. De er altså rigtig gode, hvis I virkelig interesserer Jer for det. Det er jo der eksperterne går ind og siger: ”Det her kan ikke lade sig gøre”. Men regeringen mangler jo – det er en del af en stor skattereform – den der 2.0, som de lavede for 1 ½ år siden. Man kan altså ikke hive noget ud, uden at der skal puttes noget andet i, så det er altså rent fiskalt, vi har altså brug for pengene. Så må vi hente dem hvor de er. Og

Side 79 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

der føler vi meget i vid udstrækning i øjeblikket, man kan også sige det samme inden for klima og sundhed – der er miljø for eksempel.

Det gælder om at være mest ambitiøs – så er det ligegyldigt, hvem det går udover. Og så konkurrerer vi jo – jeg skal over til Lykke Friis her i eftermiddag omkring den nye energiplan. For det har nemlig været meget højt beskattet. Og der er jo også afgifter på, så det siger spar 2. Der har man bare været lidt mere elegant og skjult dem og kaldt dem en PSO afgift, så det ikke indgår i finansloven. Man hiver det altså ud af elregningen, så forbrugerne betaler. Og så er det så så snedigt, at så går vi ind og siger til en stor vindmølle… hvis vi nu vil bygge en stor vindmøllepark, så siger vi så til DONG, som så byder ind på at lave den her vindmøllepark. Vi garanterer jer 1,45 krone for en kilo watt time. Ude på markedet koster det kun 35 øre. Det kan I få i 10 eller 15 år. Se så vil de gerne bygge det. Det vil sige, hvor finder vi så de penge henne? Dem hiver vi ud af elregningen. Og så går pengene så fra elregningen og så til DONG. Og da Dong ved, at de får de mange penge ud af det, så kan de godt købe nogle dyre vindmøller af Vestas eller Siemens, så vindmølleindustrien har jo enorm interesse i at holde gang i det her med en opfattelse af, at jo flere vindmøller – jo mere grønt er det. Og dybest set når de indgår i fælles vare forsyningsbalancen, det er jo en kvotebaseret, dvs. hvis de er bedre til at reducere på CO2’en i Danmark, så sælger de kvoterne til nogle andre lande, som så oser mere op til Vor Herre. Vor Herre nok er nok ligeglad med hvor CO2’en kommer fra, men vi risikerer nu, at nu får vi så mange vindmøller, og nogle gange så blæser det meget, så er prisen næsten nul. Men hvad så hvis det ikke blæser? Så skal vi have strømmen et andet sted fra.

Hvis vi skal have to anlæg kørende – der skal stå et back-up anlæg, hvor næsten alle pengene ligger i kapaciteten, fordi råvarerne er så billige – kul er billigt. Kul er næsten også nul i den her store sammenhæng. Dvs. vi får en energi politik, hvor vi har næsten dobbelt så dyr strøm, og man kan bruge det som eksempel – også i forhold til afgifterne. Fordi vi skal have feel good. Vi gør det fordi det føles godt. Og så er vi over på det irrationelle og det symbolske igen – man gør altså en masse ting, og jeg synes at sundhed, nu har vi snakket fedtskatten – klima – vi sætter en masse ting i gang. Vi ved godt, at det er knold og tot, for det hjælper ikke noget, for det der sker, prøv og hør det er så håbløst. De virksomheder der har verdens højeste energiafgifter, de får så at vide, at nu lægger vi et par mia. oveni, for at bygge de her nye vindmøller. Og det gør man for, at de skal arbejde mere effektivt. Men i forvejen er Danske

Side 80 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

virksomheder de mest energieffektive, dem der bruger mindst energi overhovedet i forhold til det de producerer. Hvad tror I så sådan en koncern gør, en virksomhed der snart skal til at bygge ud?

De siger: vi bygger da bare et andet sted. Så forsvinder arbejdspladserne, og så oser det bare op et andet sted. Kan Ifølge det? Derfor er det utroligt – og det her er godt til Jeres opgave, hvis I gerne vil have sådan en skæv provokerende vinkel, så vågner læren nemlig altid. Sådan helt overraskende. Og I må endelig gerne citere mig for det: Der er ikke ret mange, der tør sige det.

”Rigtig mange ting herinde foregår som et politisk teater, fordi man er så optaget af at gøre det, der ligger i tidsånden. Sådan så man kan blive valgt næste gang.”

Og når man hører Lykke Friis snakke om, at vi skal være verdens mest ambitiøse. Jamen for pokker – at være verdens mest ambitiøse betyder, at vi er verdens bedste til at jage virksomhederne ud af landet. Og det er ligesom om, at hvis man tager den vinkel (og det har vi jo gjort i mange sammenhænge). Vi synes jo det er vigtigt, at have noget at leve af, at lagkagen den vokser. At bruttonationalproduktet det vokser. Og når vi sender alle virksomhederne ud af landet, fordi omkostningerne er for høje, så bliver lagkagen mindre og mindre – men det føles godt. Det er ligesom om, at man er et meget ondt menneske, hvis man stiller sig op på talerstolen (det har jeg for eksempel prøvet masser af gange, og prøver på lige at flette lidt ind) – det ku jo godt være, også efter landbruget, hvor de skal være så grønne nu landbruget. De er lige ved at dreje fuldstændig om landbruget; det er altså 50 mia. vi snakker om, for nu skal vi bare gøre en masse forskellige ting, selv om vi ikke aner om de virker.

Ved fedtafgiften, der har man sagt, at det kan gå hen og blive lige modsat, fordi når nogle af de her fedtstoffer kommer ud – der er meget smag i mættede fedtstoffer. Så kan man vende den om at sige, at fabrikanterne bare begynder at komme nogle andre og mere giftige ting i deres produkter i stedet for, så det er slet ikke sikkert at vi får mere sundhed ud af det. Og typisk så rammer det jo de socialt dårligt stillede, for hvem er det der spiser de der fede ting. Og det er jo sådan en lidt allemandsbeskatning også, på den måde, at det rammer rigtig bredt, fordi der er fedt alle vegne. Så italesættelsen af en skat på fødevarer - og det skal I huske, skat på fødevarer det ville jeg aldrig sige, det er skat på usund levevis, men det principielle i det er jo, at man går ned og piller i folks frihed. Fordi man har besluttet, hvad det gode liv er. Side 81 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Og vi kan tage så noget som energi som vi var inde på lidt før. Der er man altså oppe og betale 40 mia. bare på energi. 40 mia. i afgifter. Det er selvfølgelig meget symbolsk, men det er også meget det her med, at man lægger lag på lag, uden at tage noget væk. Vi vedtager jo 1400 nye regler herinde hvert år. Og det er ret konstant.

Men vi tager ikke nogen væk. Og det gør vi af den grund, at vi alle sammen vil være gode mennesker, og sørge for, at unge piger ikke går i solarium, og sørge for at man ikke går med kniv, hvis man kunne finde på at trække den op osv. Det er til når man skal på fisketur, ikk? Og alt sammen er meget meget, meget symbolske ting. Det er helt vildt hvad der foregår af lovgivning på det område, mens de store, nu kan i se i den aktuelle sag, at der skal til at være bomme nede ved grænsen igen. Og det skal vi bare acceptere, mens det er klart for enhver, man kan bare trykke to gange på lommeregneren for at finde ud af, at det er noget vi ikke har råd til. Og de røde kommer også til at ændre det. Lige efter valget så vil de sige: ”gud, er det så slemt?” når de kigger ned i skufferne, hvis de vinder altså.

Venstre vidste også godt.. vi havde debat om både efterlønnen og dagpengerevision, så stod både venstre og konservative og hånede mig på talerstolen, at det var der sandelig ikke brug for, og folk skulle vide hvad de havde – så kommer nytårstalen og vups – så tager han chancen ikk? Så man kan altså godt – og det er ikke fordi, at man nødvendigvis lyver, men så taler man bare om nogle andre ting. Der er jo også det at sige til det, at tilbage i 2006 – så sagde de ”vi holder ord” – og hvem bryder sig om nogen der ikke holder ord. Men der er jo også det at sige til det, at tilbage i 2008 udbrød der jo finanskrise. Jeg har selv virksomhed også. Tænk hvis alle virksomheder sagde, ja – økonomien er noget skidt, men vi holder ord. Så mens Titanic drøner ned; så står vi og spiller violin. Det er altså sådan, at vi lyver ikke. Man taler bare ikke nødvendigvis om det. Sådan er gamet lidt herinde. Og I kan se det med DF også; nu skal de til at tale om indvandrere igen..

Jesper: Men er det ikke også, hvis der sker et eller andet.. nu siger du, at I laver 1400 nye regler om året, kommer det ikke også meget an på hvad der er oppe i medierne?

Der kommer nogle gange nogle journalister og spørger, hvis der er hændt noget. Hvad vil du gøre ved det? Ingenting – Ingenting. Det er sjovt, for jeg siger.. okay – det kan godt være at der er et problem. Men det er jo ikke helt sikkert, at alle problemer i denne verden skal løses af staten. Side 82 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Jesper: Men det er der vel en eller anden forventning om, at hvis der er et eller andet der ikke fungerer, så er det ligesom op til…

Jamen vi har også kommuner.. Vi har børnehaver og institutioner, hvor vi faktisk har decentraliseret rigtig meget. Et godt eksempel er noget fra sidste uge, at vi i Danmark skal til at have fælles indskolingsforløb. Når børnehavebørn de skal begynde i folkeskolen, så skal de kunne noget sådan på et statsligt læreplan. Men hvorfor er et anliggende om ens børn ikke et spørgsmål mellem forældrene og daginstitutionen, hvorfor er det et forhold mellem staten og forældrene? For der sker det, når man lægger sådan en standard ned – en regel er altid en standard. Og der vil altid være nogen som det passer rigtig dårligt til, og når vi har med fagprofessionelle lærere at gøre, når der kommer nogen ovenfra og fortæller dig hvordan du skal gøre – så kan du ligeså godt sætte en dresseret abe til det. Fordi der skal man bare sætte flueben, så tænker mange lærere; hvorfor fanden har jeg taget en uddannelse; det er jo netop for at kunne vurdere en specifik situation. Og hvis ikke pædagoger må interessere sig for børnene der skal fra børnehaven og over i skolen – hvis ikke man må diskutere det i bestyrelsen og i ledelsen, hvad fanden sku man så ellers lave? Der laver man så standarder, og det sidder vi hele tiden og gør herinde – også os. Lærerne er jo ved at kaste op over at der er nogen der skal komme og fortælle dem hvordan de skal gøre. Det krænker jo deres integritet, og det samme med Jer når i har taget en lang uddannelse, nu ved jeg ikke lige hvad I skal lave, men hvis I skal sidde og slå op i et skema, og udfylde blanketter, og hvis man gerne ville være læge eller gymnasielærer – man kan ikke selv få lov at bestemme det. Det hører ingen steder hjemme. Og det er det vi gerne vil nedkæmpe, også selv om vi kun er tre mandater – vi prøver ligesom hele tiden at sige de samme ting igen og igen. Det er vi nødt til for at trænge igennem. Det kan godt være, at der findes en smule fornuft i det her, men vi er nødt til at se det i forhold til alt det andet vi har vedtaget, ellers kvæles vi som mennesker. Og så får vi den der situation, i kan måske huske da vi havde konflikt med sygeplejerskerne. Der sku spares på sygeplejersker, og det blev sendt i tv-avisen, og hvad sker der så – der er en patient der dør. Så hiver man sygeplejersken ind i tv-avisen og hun kom med et langt langt foredrag over hvad der var sket, men hun sluttede af med at sige, at hun fulgte altså reglerne. Det er blevet sådan, at hvis bare man følger reglerne, så har man ikke nøde at tænke sig om, fordi der er nogen andre der har tænkt for dem. Og sådan et samfund ønsker vi ikke.

Side 83 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Og det har også meget med afgifter at gøre, fordi afgifter i deres substans, handler jo om, at man har en forestilling om, at man ved at ændre på folks økonomiske incitamenter, simpelthen kan få folk til at ændre deres adfærd. Men den anden adfærd, det er jo ikke en man selv har bestemt er den rigtige. Det er en principiel en, og at man så bruger det argument samtidig med at det er penge i kassen. Det kan man også se på biler, de gamle diesel hakkere, der sku have sat sådan et filter på..

Jesper: … et partikelfilter?

Ja – et partikelfilter, ikke? Det var selvfølgelig også af miljømæssige grunde. Og nu kan jeg ikke huske…var det 8-10.000 det kostede, at få sådan et filter på? Og hvis ikke de gjorde det, så skulle de betale 1000 eller 1500 mere om året, og der var jo ikke en kæft, der udskiftede nogle af de der. Og det vidste de jo godt. Og så fik de bare, jeg ved ikke, hvor mange penge i statskassen. Så hvis I skal have en rigtig paradoksal ting omkring afgifter – så tag den! For så indrømmer Christian Jensen, dengang han var skatteminister, hvorfor så ikke lave det om? ”Jeg har brug for pengene”.

Jesper: … men kan man ikke sige, at hvis de virkelig ville ændre den her adfærd… altså virkelig ville ændre…skulle der så ikke meget mere til?

Jo, og det er det samme med cigaretter. Der sker lige lidt i starter, men så falder folk i igen. Og så kan man jo grundlæggende ikke ændre på folks adfærd. Det er lidt ligesom når folk går på slankekur – så går der.. ja så bliver de fede igen, ikk?

Så har de snakket lidt om det… og så… arrh… det kan man jo ikke.. Det er jo så marginalt, Det har jo noget med ens personlighed at gøre. Man er jo den man er. Og man skal jo ikke komme meget længere op end i tyverne før det er for sent, at lave om på. Man kan jo dårligt nok lave om på ens unger. Man siger jo, at det faktisk kun er de 2-3 første leveår at man reelt kan gøre noget. Så er man jo en person et eller andet sted. Og så er vi jo heller ikke gearet til altid at reagere fornuftsmæssigt, Sådan er det jo – hvis alle reagerede rationelt – ville det jo også være et mærkeligt samfund.

Side 84 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Jonas: Men hvad gør man så med de mennesker som er fede? Siger man bare, jamen så må de bare selv finde ud af om de vil være fede eller om de skal tabe sig? Har I overhovedet ingen reelle incitamenter, til at gøre noget ved problemstillingen?

Det er da egentligt et rigtig godt spørgsmål, men at benytte afgiftsinstrumentet, det er jeg ikke helt sikker på. Det er det her med tidsånden. Nu dyrker folk jo meget mere motion, end man gjorde tidligere. Det tror jeg er bestemt af, at vi har gjort det mere trendy’t. Det er også meget mere trendy’t, at gå rundt med sådan en her i hånden (tager fat om en vandflaske) end en øl for eksempel. Da jeg var i Jeres alder gik vi altid rundt med en bajer. Nu render man rundt med sådan en her, og det er fordi man gerne vil udtrykke sundhed og vitalitet, og man kan sige.. det er så noget staten skal prøve at stimulere til. Vi er kommet til et niveau, for i ved, at når man tager piller for noget, så bliver man resistent til sidst. Så det er meget lidt man kan regulere ved at skrue på nogle afgifter. Så afgifter skal man altså forstå ud fra en politologisk kontekst, hvor det mere handler om – alle politikere vil jo gerne løse problemer, og hvis man ikke har nogle problemer og løse… så har man ikke noget at lave. Så hvis der ikke er nogle problemer, så kan man altid skabe nogle – eller man kan i hvert fald italesætte nogle. Det kan man reelt gøre ved bare at råbe noget ud af vinduet, og kan man få pressen til at skrive om det, så man kan komme med et godt lovforslag, så er man et godt menneske. En god politiker er en der gør noget og som er handlekraftig. Om det så ikke virker, eller virker lige modsat.. deet… så kommer der lige pludselig nyt vand i åen, og så er der noget nyt man skal løse. Men en politikers råstof – det er jo at løse problemer. Og derfor skal man hele tiden have fokus på – altså vi kommer aldrig til at fjerne afgifter, dét instrument – det kan i være helt sikre på – altså der er sådan noget grundlæggende i økonomien – at det påvirker et eller andet sted.

Jonas: Så I vil ikke fjerne afgifter grundlæggende?

Nej, vi vil ikke fjerne afgifter. Det skal bare have nogle niveauer, hvor det giver mening. Altså marginaleffekterne ved at dreje – det gælder med alt – det gælder også med økonomisk teori; altså man får meget virkning lige i starten. Og efterhånden så flader det ud. Og vi er jo verdens mest afgiftsbelagte land, ikk? Mere af det samme og for lidt i gulvbrædderne; det giver meget lidt effekt. Det virker rigtig meget i starten, hvor der bliver skrevet meget om det. Men så går det over i morgen.

Side 85 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Jonas: men er der ikke noget man kan gøre for de sociale klasser der lever usundt, nu sagde du dem der spiser mest fedt?

Jamen prøv og tænk på hvor mange ting, der afhænger af sundhed. Så skulle man gå ind og spørge: ”jamen hvor mange timer sidder du foran computeren?” Det er jo en grundlæggende ting i forhold til 30-40 år siden. Mine unger de sad jo ikke foran computeren – de var ude og spille fodbold. Der er også en masse samfundsmæssige ting, som er meget kraftigere, end de der økonomiske incitamenter. Og amerikanerne blev jo også federe før os, ikk? Teknologien var jo lidt længere fremme derovre. Jeg ved snart ikke hvor mange timer, man sidder bag en computer. I kan bare se på jer selv.

Man er dog nødt til at se afgifter sammen med alt muligt andet også. De centrale pointer er dog, at vi er nået et så højt niveau, at marginaleffekterne vil være voldsomt små, og at rigtig meget bliver iværksat af symbolske grunde, selv om man godt ved det ikke kan lade sig gøre. Og det har jo faktisk et såkaldt politisk formål i sig selv, udover at skaffe penge i kassen, så har det et kommunikationsmæssigt politisk formål, at man kan signalere at man er et godt menneske, hvad enten det er sundhed, miljø osv.

Jesper: Hvad så med sådan nogle oplysningskampagner?

Er det ikke et meget overtalt – der er mange organisationer der lever af, at lave så noget. Og der skal en holdningsændring til.

Maria: De fleste ved jo også i dag, at det er vigtigt at dyrke motion og spise sundt.

Sidste vinter blev jeg spurgt om det ikke skulle være lovpligtigt at køre med vinterdæk? Og jeg blev sådan lidt – ”ej, skal vi nu også have en regel om det?” Altså for helvede; der er jo ikke nogen i Danmark der ikke ved, at det er godt at have vinterdæk på. Så skal man for det første have en masse til at kontrollere det – og hvem vil grine af det? Det vil fabrikkerne, der producerer vinterdækkene.

Der er hele tiden den der dobbelthed i politik, med at man vil gøre noget godt – men samtidig så er der lige en økonomisk gevinst bagved. Og det er der jo også på afgiftssiden. Helle Thorning snakker jo stort set ikke om andet end millionærskatter og afgifter på smøger. Vi har regnet ud, at hvis det skal finansiere det hul – hun har ikke sagt noget andet konkret endnu – Side 86 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

men det der er så stor en vittighed, at man ikke kan få et eneste fornuftigt menneske til at forholde sig til det. Så skal vi have 650.000 millionærer; med den der millionærskat hun foreslog. Og en pakke smøger i Danmark skal koste 350 kroner. Så kan hun finansiere hullet. Men kommer der 650.000 millionærer, når vi har verdens højeste skatteniveau? Og hvis man skulle beskatte det – nej de ville da fise ud af landet – endnu mere. Og det fyrede Simon Emil af. I skal prøve og gå ind og se det på nettet – det er så sjovt! Det er helt vildt. Der skal sgu nogle millionærer til..

Jonas: Ja – det må du da nok sige..

.. og det viser sådan lidt om skuespillet. Hvordan kan man sige, at vi skal løfte i flok og alt muligt. Hvem skal løfte? Der bliver altid sagt, at vi lever i et retssamfund, og at man skal have ret til pension – og det er rigtigt – man skal have ret. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge…hver gang der er en der skal have en ret, hvad enten det er dig eller dig eller dig eller dig…hvem skal så løbe dobbelt så stærkt? En privatansat har mellem 3 eller 4 på ryggen nu… når man tager de unge og de gamle og de offentligt ansatte… nu er det her meget groft sagt…men værdien skabes jo så at sige i den private sektor. Der skal stærke knæ til, ikk? Vi går fra den 3. til nr. 4 vi skal have på ryggen. Så der er ikke noget at sige til, at folk de puster?

Og mange vil jo også til udlandet. Når jeg er ude på gymnasier eller andre steder, så plejer jeg gerne og spørge hvor mange der regner med at få efterløn. Det er typisk en eller to, der svarer. Men hvis jeg spørger om, hvor mange der regner med at tage til udlandet at arbejde; så er det faktisk næsten en 1/3. Folk gør det måske også for at være smarte. Men det er blevet mere in, end da jeg var i Jeres alder. Og så fiser man jo ud, hvis man kan se, man kan få det dobbelte på den anden side, ikk?

Og det har også meget med afgifter at gøre. Det er fedt at have sådan et bredt perspektiv, nu ved jeg ikke om I vil skære det til. Selvfølgelig vil det medføre grænsehandel og alle de der ting.

Jesper: Nu skal vi jo ud på Toms i morgen, de er jo ret hårdt ramt af afgifter også..

Ja, og vi kan sagtens finde…der er den der småkagefabrik, der hedder Bisca. Den ligger nede ved Møn, og de er helt op og køre over det med fedtskatten.

Side 87 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

Jesper: De er måske også hårdt ramt?

Ja – de er lige ved at lukke. Og så kan man snakke om udkantsdanmark, men det er jo vores egen skyld. Vi er selv skyld i det. Det er os selv, der lukker landbruget, ikk? Politik handler meget om; det er sådan jeg sætter min dagsorden og det er sådan jeg ser på det.

Jonas: Altså vi har jo meget med det her overvægt – det er ret hurtigt, at man finder ud af at man har et problem – og man finder også ret hurtigt en løsning…

Jo, problem, løsning. Men det flyder jo sammen, og mange gange søger man jo et problem for; altså carbage can teorien, og det ville jo være godt at få med; for vi søger jo problemer. Vi søger jo nogle problemer vi kan løse.

Jonas: Er det økonomisk, eller er det sådan skattepolitisk incitament til, at vi mangler nogle penge, hvor er der noget vi kan løse?

Ja, det er jo det rationelle, men også bare det at man som politiker kan vise, at man gør noget. Og helst hvis det er nogen det er synd for. Nu er du lidt tyk; men nu kommer vi og hjælper dig; se det er derfor du skal vælge mig fordi jeg er et godt menneske. Socialisme er rigtig godt, fordi man kan gøre rigtig meget. Det største problem er bare, at lige pludselig løber man tør for andre menneskers penge. Og husk hele tiden at globaliseringen sætter grænser for hvor langt man kan gå, tingene slipper op hvis ikke vi gør noget nu… Man kan bare se på den offentlige sektor, hvor vi er ved at æde det sidste vi har – de sidste ressourcer, ikke? Så sætter de bare renterne op. Og så kommer EU og siger, at underskud kun må ligge under de 3 %. Vi opererer nogle gange, som om vi lever på en øde ø, og sådan gør vi også når vi snakker afgifter. Og det er både på cigaretter, alkohol og nu også en lang række fødevarer, hvor man skal se hvor mange flæskestege folk har i bagagerummene. Og der er bare det at sige til det, at vi lever ikke på en øde ø – folk der retter sgu hele tiden ind. Og vi kan ikke bygge et hegn op, det vil sige, at de løsninger vi skal vælge, skal tage udgangspunkt i, at der ikke er bomme rundt om … (mangel)

Vi har jo vores lille tavle, hvor vi viser – den der med marked/ stat, ikke? Og så partierne. Så har vi globalisering og nationalisme, og så DF der kigger indad, og de radikale, der kigger udad. Og så placeres partierne efter den. Men den er god at forklare ud fra, for den siger jo

Side 88 af 89

Roskilde Universitet 2. semester

også noget om, at når man så kører alle partierne ned i et hjørne, at vi alle sammen vil have mere stat og flere regler mod udlændinge, nationalisme og man kigger indad, og selv SF siger: ”HizButTharia – Gå af helvede til”, ikk? De er jo også kørt derned, de vil jo ikke tabe et udlændinge valg igen, vel? Så alt i alt, nede i den der venstre nederste kvadrant, så det klart, så bliver symbolpolitikken vigtigere. Så er der ingen substans tilbage. Selv Damm Christensen, når han er ude og sige, at det kan være meget fornuftigt med sådan en bom, de tør nemlig ikke at sige til DF at nu må de fandme stoppe. For de vil ikke tabe valget. Det er syret ikke?

Og så siger Helle Thorning: ”det der er rigtig godt, det er, at vi kan se at der er to veje i dansk politik nu.” Hvor er de to veje henne? Jamen der er regeringens sparevej, og så er der vores vækstvej. Øhhh… vækst? Så betyder det at vi skal bruge endnu flere offentlige penge. Det kan ikke lade sig gøre, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Så er det Grækenland om igen – der er ingen vækstvej.

Side 89 af 89