Metropol 2020, Nr. 1
METROPOL 2020, NR. 1 Fra fæstningsby til Øresundsmetropol Af Henning Bro Som afsæt til videre forskning i hovedstads- og øresundsområdets regionale historie sætter denne artikel fokus på, hvorledes Nordøstsjælland i store træk udvikle sig til en af landets mest integrerede regioner. Således de lange linjer fra middelalderens sundbyer, over enevældens total dominerende hovedstad, til dannelsen af hovedstadsmetropolen op gennem det 20. århundrede og dennes begyndende sammensmeltning med byer og landskaber øst for Øresund efter årtusindeskiftet. Fæstningsbyen og dens opland – tiden før 1850 Fra vikingetiden og op gennem middelalderen udvikledes det danske bysystem først i form af selvgroede og senere kongeanlagte indlandsbyer og siden kongeanlagte kystbyer i 1100- og 1200- tallet og i den sidste del af perioden. Byerne blev tidligt omfattet af kongemagtens interesse og udskilt som særlige administrations- og skatteområder direkte under kronen, der yderligere øgede indtægterne fra byerne ved senere tildeling af købstadsprivilegier: En vis form for bymæssigt selvstyre, egen jurisdiktion og eneret til handel og håndværk i en radius af 1-4 mil. Oveni dette vækstgrundlag kom så de rigdomme, som kirkemagten samlede omkring købstædernes kirker og klostre, og den administration af by og opland, som udgik fra de kronborge, som en betydelig del af byerne lå i ly af, og som her ydede yderligere beskyttelse ud over den, som eventuelle bymure, palisadeværker og voldegrave gav. Købstæderne blev bundet sammen i et system og det centrale omdrejningspunkt i den feudale økonomi i form af: Formidling af varestrømme mellem by og opland, administrative og kulturelle serviceydelser til oplandet og modtagelse og videregivelse af varer og tilsvarende ydelser til og fra andre og større købstæder.
[Show full text]