Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 3. Indre Østerbro Overordnede rumlige træk. I det tætbebyggede område Fælledparkens store, flade område med mulighed for vi- Havne- og kyststrækningerne udgør et overordnet by- vest for banen danner karrébebyggelsen klart afgrænsede de udsigter indrammes foruden af Rigshospitalet og mæssigt element, og bydelen rummer en forholdsvis områder, som er veldefinerede - typisk i form af markan- Blegdamsvejbebyggelsen mod nord af nabobydelens kar- stor andel heraf. Fra havneområderne er der en lang ræk- te bygningsfronter - i forhold til de store grønne områder, rébebyggelse. ke storslåede udsigter, såvel ud over havnen og Øresund, Fælledparken og Østre Anlæg, og til Sortedams Sø. som ind over de indre havnebassiner. Denne kvalitet, Mod jernbanen, langs Østbanegade, afsluttes bymassivet Store overordnede byrum med vand præger bydelen på som har betydning for hele byen er et ganske eneståen- med et langt, sammenhængende facadeforløb. Den en særdeles markant måde. de træk, som det er af største betydning at opretholde. nordlige, hævede del af banedæmningen danner en Sortedams Sø er en del af det lange søareal, som rækker Helstøbte havnerum findes flere steder, især i Nordbas- kraftig visuel barriere for den række af udsigter, som de ind i fire andre bydele: Indre By, Indre Nørrebro, Vester- sinet, hvor der dannes et stort rum omkring havnebassi- lange gadestrækninger vinkelret på havnen i øvrigt mulig- bro og Frederiksberg. Med den stramme bygningsmæssi- net bl.a. af Unicef-komplekset, samt i Søndre Frihavn, gør. Inden for det tætbebyggede område indrammes og ge indramning, trærækker langs bredderne og udsigter hvor de nyopførte bygninger er med til at fastholde bassi- fremhæves også de tre villaenklaver af etagehusbebyg- over søfladen fremtræder den som et helstøbt byrum nernes rumlige kvaliteter. gelsen. med overordentlig store kvaliteter. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 2 2 3 4 4 1 6 1 3 5 Jernbanens forløb gennem hele bydelen opdeler den i to adskilte ho- Bydelens hovedstruktur dannes af den tætte karrébebyggelse i den cen- En række store gennemgående gader opdeler og omkranser bydelen. vedområder med væsensforskellig karakter: Det tætte byområde og det trale del, de store havnearealer med fritliggende bebyggelse i øst samt Inden for de enkelte kvarterer danner gadeforløbene vidt forskellige åbne havneområde, med kun få forbindelser mellem det tætte område den åbne institutionsbebyggelse og friområderne Fælledparken og strukturer med hver deres karakteristika. , 1. Nørre Allé, 2. Jagtvej, 3. og vandet. 1. Jernbanens terræn, 2. Nordhavnen, 3. Søerne, 4. Det Østre Anlæg i vest. Store vandrum præger bydelen, dels rumdannelser i Østbanegade, 4. Kalkbrænderihavnsgade, 5. Øster Søgade, 6. Strand- tætte Indre Østerbro. tilknytning til havnen, dels ved det overordnede byelement Søerne. boulevarden. Villa - rækkehusbebyggelse Åben bebyggelse Karrébebyg- gels, Friområde Banen gennemskærer bydelen og adskiller havneområderne fra det tætte byområde. Store nye erhvervsbyggerier omkranser Kalkbrænderihavnens marina, og på Redmolen danner siloanlæggene markante vartegn. Karakteristiske bebyggelser 1. Karreer ved Borgmester Jensens Allé 2. Den tidligere Østerbrogades Kaserne, nu Østerfælled Torv 3. Krausesvej 4. Kvarteret ved Sankt Jacobs Plads 5. Brumleby 6. Bebyggelse ved Olufsvej 7. Rosenvængets Villakvarter 8. Classens Have 9. Ambassadekvarteret 10. Palæbebyggelsen 11. Søfronten 12. Kartoffelrækkerne 13. Karreer ved Stockholmsgade Bydelens Pladser a. Poul Henningens Plads b. Ove Rodes Plads c. Århus Plads d. Bopa Plads e. *Gunnar Nu Hansens Plads f. Sankt Jackobs Plads g. Silkeborg Plads h. *Melchiors Plads i. *Victor Borges Plads j. Trianglen k. Forpladsen til Fælledparken l. Classensgade/Kastelsvej m. Fridtjof Nansens Plads n. Plads ved Langeliniebroen o. Lille Triangel p. Trondhjems Plads q. Hjalmar Brantings Plads *Plads omlagt inden for de seneste år 3. Indre Østerbro Bebyggelsen Bydelens bebyggelse fordeler sig i hoved- trækkene på 4 kategorier: Fem-etages karrébebyggelse, små enklaver af småhusbebyggelse, fritliggende bebyg- gelse i store offentlige institutionsområder og særlig be- byggelse i havneområderne. Karrébebyggelsen i 5 etager er generelt af højere stan- dard end i de andre brokvarterer. Især karreerne i det gamle glacisområde ved Kastelsvej og Trondhjemsgade samt området omkring Borgmester Jensens Allé er over- ordentlig gode bebyggelser med velproportionerede faca- der. Omkring Viborggade og Ryesgade er der tale om me- re almindelig brokvartersbebyggelse med jævn teknisk Østbanegade med det lange, sammenhængende facadeforløb der og arkitektonisk standard. Karreernes form og størrelse er Strandboulevarden er med sit buede forløb og dobbelte trærækker et danner front mod banen. fint, grønt gaderum. også mere forskelligartet end tilfældet er i de øvrige bro- kvarterer, men de fleste er dog af almindelig rektangulær form med plads til lys og luft. Villa- og rækkehusområderne optræder som enklaver i karrébebyggelsen - der er tale om fem enklaver med hver deres særlige karakter. De to villaområder Rosen- vænget og Krausesvejområdet ligger som reminiscenser fra tiden før Østerbros udbygning, strukturelt veldefinere- de og værdifulde pusterum i den ellers tætte bebyggelse. Brumleby og Kartoffelrækkerne fremstår som karakteristi- ske enklaver med værdifuld rækkehusbebyggelse, mens bebyggelsen i det i øvrigt klart afgrænsede Ambassade- kvarter har en mere tilfældig struktur. Disse særlige enklaver af villa- og rækkehusbebyggelse Den brede Dag Hammarskjölds Allé er forsynet med dobbelt træbe- rummer kvaliteter, som må fastholdes og understøttes i Trianglen i centrum af Østerbro er en af bydelens mest karakterfulde plantning omkring fortovene, så fodgængerne går i et beskyttet areal. pladser. Den indrammes på sine tre sider af markant karrébebyggelse Sammen med Østerbrogade et rigt varieret rumligt forløb. den videre planlægning; dog må der gerne ske med en og accentueres på midten af den lille fredede kioskbygning „Bien“. vis strukturel opstramning i Ambassadekvarteret. Den fritliggende bebyggelse i institutionsområderne om- kring Fælledparken er præget af mange, også høje monu- mentale enkeltbygninger. Enkelte steder optræder sam- menhængende helheder - Universitetsbebyggelsen langs Nørre Allé, Rigshospitalets centralanlæg og Idrætsparken. Bebyggelsen i havneområderne byder i den nordlige del på en varieret blanding af enkeltbygninger. Enkelte steder udgør bebyggelsen dog strukturelle helheder, f.eks. pak- husbebyggelsen, som danner ramme omkring Kronløbs- bassinet. I den sydlige del sætter omdannelsen fra havneformål til Karrèbebyggelsen er generelt af høj standard, især i det gamle glacis- mere bymæssige funktioner med serviceerhverv og boli- Rosenvængets villakvarter ligger som en enklave i etagehusbebyggel- område, som her palæbebyggelsen ved den aksefaste Trondhjems ger sit præg med store nybyggerier. I Søndre Frihavn ud- sen, der flere steder danner fronter mod området. Store villaer i italiensk Plads med det Plessenske Palæ ud for aksen. stil og frodig beplantning præger kvarteret. nytter den nye bebyggelse i samklang med den gamle, bevarede pakhusbebyggelse de særlige kvaliteter, der lig- ger i forholdet land/vand. Ved Kalkbrænderihavnen veks- ler store nye erhvervsbygninger med mindre marinapræ- gede bygningsanlæg. De potentielle muligheder, der ligger i bydelens tilknyt- ning til havnen bør udvikles mest muligt. Det er derfor også af stor betydning, at der ved strukturering af de kom- mende bebyggelser i havneområdet tages udgangspunkt dels i de særlige kvaliteter der er ved tilknytningen til van- det, dels i udviklingen af byrum med hensyntagen til hav- nebassinernes indramning. Desuden må det prioteres højt, at forbindelser til det tætte byområde i baglandet I Søndre Frihavns helstøbte havnerum indrammes bassinerne af ny bo- udbygges. Yderst i Nordhavnen - med det nye fisketorv som nabo - har den nye lig- og erhvervsbebyggelse i samklang med de bevarede pakhuse. fiskerhavn overtaget aktiviteterne og det selvgroede miljø fra den gamle Skudehavn. Der er storslåede udsigter over Øresund fra havnens moler. Sortedams Sø er en del af det lange, buede forløb af søer om den Indre By. Den fremtræder som et helstøbt byrum med overordentlig store kvaliteter. Trafikarealerne. Indre Østerbro er præget af store gen- størgade- forløbene strukturdannende akse med udvidel- nemgående gader som dels opdeler, dels omkranser by- ser ved Århus Plads og Bopa Plads. Forløbet bør udvikles delen. De ældste, Østerbrogade, Nørre- og Øster Allé så der skabes forbindelse til Kastellet og Østerport/Indre samt Blegdamsvej, fik deres nuværende forløb tilbage i By. 1700-tallet. Der er tale om smukke, træbeplantede gader Strandboulevarden med sine dobbelte trærækker, krum- med brede boulevardagtige profiler. Træk som genfindes me forløb og præcise indramning med facadebebyggelse på Dag Hammerskjölds Allé, Øster Voldgade og Strand- udgør et fint og helstøbt gaderum i bydelen, hvis kvalite- boulevarden. ter bør bevares og videreudvikles til et egentligt grønt by- rum, der strækker sig samlende gennem bydelen. I bydelens række af karakteristiske lange gade- og plads- Silkeborggade danner sammen med Silkeborg Plads og forløb indtager forløbet Dag Hammarskjölds Allé/Øster- Melchiors Plads et forløb med fine kvaliteter. Et tilsvaren- brogade en særstatus. Med Sankt Jakobs