g KOMMUNE KØBENHAVNS e

-

e e e b N Ser g d NORDBASSINET Århusgad orgg DPARKEN Torv . a or ri g d r dh ØSTERBRO, KASTELLET ET AF NORDEUROPAS FINESTE OG sl j ev tø ad v s ade a gg Skan vn B e g or rka de Vib e j a ø org L skaj NORDHAVNEN Ålborgg gade

jle rmo OG LANGELINIE BEDST BEVAREDE FÆSTNINGSVÆRKER g de Ve Nordhavn ad r de Bopa Station Ma gga - Silkeborg Gittervej Vibor Plads e kaj Plads ømmer sens Plads ensgade ri Vej T Gunnar Nu Han vej vej Hors rænde Østerbro ligger omringet af Kastellet, Frihavnen, Søerne og Kastellet er et citadel (lille ds uses Kalkb Nøjsomhe Kra Krauseparken Gammel KLOSTERFÆLLEDEN R

Ki a gade

s Ø Fælledparken. by) og en del af Københavns nd j tal Unicef Plads r eri Ve rs udgivelsen af de tre cykelkort. tre de af udgivelsen Ma støttet har Vejdirektoratet s nd st t e ei alkbræ l K b

lé rs mme an TREKRONER n Ga ade

volde. Det har sin egen kirke, g lsg ade Al s rsta a a s ga egade Skoletjenesten. og Ungdomsforvaltningen og Børne- Miljøforvaltningen, Hob M rihavnsg ej d re F rv Gr o ng Nord m

i de e Melchiors Mar L e e

k r I Christian 4.’s København lå Østerbro udenfor byportene, Kastelskirken, et fængsel i nå r thesgad og P og Teknik- i Skoleveje Sikre program mellem samarbejde i lavet er Kortet R lads n Ro e i ga S Skt. be a ovsgade

Be pa MELLEMBASSINET d ndenGad d Li

gad Gaa Ho og det var et landligt område med direkte adgang til og en mølle, så soldaterne e n Jakobs e rgs- Ga Per H cykel. på dag en til undervisningsmateriale og cykelkort ØSTERBRO g- v e Plads Sa rds-

n e d - ade

kt J e G Øresund. Da der var trængsel i indre by, brugte det kunne klare en lang belejring. a nks . k turforslag, også cykler af udlån gratis over ud har og klasse 6.-10. olfs G obs Mu t. Ad G A s

Gus ad . Jen Ribegad rige borgerskab Østerbro til at bygge store palæer og Da Kastellet blev bygget, e t F. K e fra børn til sig henvender cykel” på skolen - ”Cykelskole Programmet g r St ade n iege Parken ohans G r Carl J a landsteder, hvor de kunne tage ud om sommeren. var det et frygtindgydende A. Væ nd . rs e L V t. V ej bou Victor e D dv n re ej ve Østmolen forsvarsværk, der kunne forsvare København mod en invasion af Østerbr s Gade Borges g w o J. E. Ohlsen e H le Plads H S Damp Fæ . e gets v rge Brumleby V n e a v

P væn ad r e e s n g d j SØNDRE

B Ve se Østerbro hedder Østerbro, fordi den lå ved den østlige af fjendtlige skibe. Det er bygget som en stjerne med fem takker, o te tved e ogad Ro n TUR! GOD r V s rgv s j Ø FRIHAVN de - æn Rose Næ a e e s ej g j d tb de byporte, der førte ind og ud af København. Bro er et så der ikke er nogle blinde vinkler, fjenden kan angribe. Sammen All ge ga Ø e Fa ø s fsv vns n st aneg t lu k é ts - e ha se Præ r Langeliniekaj

O i R A r ga skaj

l F e Vængetso Amerika Plads lé . Fiskeda u gammelt ord for brolagt gade (hvor der ligger brosten). med fæstningsøerne uden for havnen beskyttede Kastellet s a e k g d s d r www.groen-skole.kk.dk/cykelskole d a r e S en- r F æ i sgade e o d

Tv Fak eal teinSteen ille- N s Pakh

indsejlingen til havnen. I modsætning til resten af Københavns de ol W . FÆLLEDPA RKEN a m H Billes sg g se lé L G på: cykel” på skolen - ”Cykelskole om mere Læs s Moe nse i a j e gade vjæ g

d é d e O All a e

Længst inde mod Københavns centrum ligger det voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men ts S de ge a g A n HJEMMESIDE aby e gev g r nvæ r ga ger Rose esv monumentale Frederiksstaden, der blev planlagt som en kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og skyde d j s pfæ e borgg So Kal ka Tr ianglen . m LYNETTELØBET

BLEGDAMSFÆLLEDEN a røg. de ik kbr Da

r bydel i rokokostil med Amalienborg i midten og adelspalæer mod kongens egne undersåtter. sgade esga llé e o Vestamager. på Fælled Kalvebod Holstein m a ade Ri L lle d sg æ

i

pk Wi e en ie A s nde

e n Am

på gadehjørnerne. Længere ude ligger Kastellet, der skulle gsted Clas in e nde forslag til cykelruter på Holmen og og Holmen på cykelruter til forslag nde fi segad du kan kort andre el sg el g R r a g

Sl ade i Ø o CLASSENS havns

senda g ste an forsvare København mod militære fjender. Fra midten af Kastellet forsvarede i 1807 bravt København mod et engelsk . L HAVE Pa Wi LYN to de På på. byder København oplevelser, overraskende gange rbr ade Livj khus YDERHAVNEN lli d ade vej N am N e

er oesg d gad o l a SI W i sg o Ha

sg IN k V' æ S 1800-tallet begyndte Østerbro at blive præget af fabrikker fl ådeangreb, der bombarderede København, men måtte overgive gad illem ssensg al G ai r a S ns W L d . Cl d g nogle og sjove spændende, de af nogle viser som cykelruter, er r e G s ipkesg ren da V bor er A BA ad j en

S g AS

ej e e Bo T l e ø ga v a n B

s de o n de - T og virksomheder. Kryolitfabrikken åbnede i 1859, Gasværket sig sammen med resten af byen. Under Tysklands besættelse g Gefion ES rgg. d s- P ere kort med forslag til til forslag med kort ere fl ga de g af et er Langelinie” til cykel ”På am s e V ram ng ad ØS e ri ad Gade gd r

Ry e term e s - k TEHAVNEN e LYNET

e d aj i 1878 og i 1894 blev Frihavnen anlagt. Man anlagde af Danmark den 9. april 1940 var Kastellet noget af det første, Bl os ade Fridtjof D ssensg Nansens Mi KORT FLERE m Cla Kastelsvej da Plads også boliger til arbejderne, der var markant bedre end tyskerne besatte efter at være gået i land ved Langelinie. Kro e j P e lads ghsg Sort V ka M j

I a r He ms n boligbyggeriet i indre by, som på det tidspunkt var præget m l d . a in Ma d o lsg Re klassen. med set H . f ger e- sh

Ny n r Indi NORDRE ale n e akaj ve

s e In j af mangel på lys og luft, og hvor sygdomsudbrud havde rig Kastellet er fredet og er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg Da Bl gad sg. L ej diak g ad an aj REFSHALEBASSIN . ej v har du det, alt af noget dem vise og cykeltur på med forældre m eg- Sø GARNISONS s g erg ge s ng l v a e e A a va in i

sv. m d i Sta ie H d a KIRKEGÅRD n br es

e a o s d ga i n mulighed for at fl orere. i Nordeuropa. lge e ø I t dine tage også selvfølgelig du kan hånden i kort dette Med st el se i ns Sor ter S Kr e d s Dag n g d i ad Ø H rb LANGELINIE j e a msga o Coll m F

ve e La LYST BÅDEHAVN s Tr mar j Trond-

Da jernbanen blev bygget mellem Østerbro og havnen, epk insg. h n d g skjölds Hjems oplevelser. sjove og motion luft, gdam a g Zi B on V e

s n nnsgad e ed li e g i Tr Plads n ade r rg n

Bl N i e e mistede bydelen kontakten til havet. Nu åbner havnen A i La en or ngelinie- llé frisk af masser får og dag hver den bruger du så cykel, din for sse e n g i e o s l s parken

D g e - e V HOLMENS a e llé P

Fugleøen o d Prinsens langsomt op for byens indbyggere, og på Nordhavnen d o de A ad ldmes a e gladere endnu blive vil du håber, Vi arkitekturen. og historien

g KIRKEGÅ g r REFSHALEØEN RD t

e e tes Bastion e am t i

es t d Sm

er n d n

Lun e J ga Vi a o Den lille Ry . bane d Prinsessens li er der planer om at bygge mange nye boliger. Østerbro rt A. de sb G t a SØNDRE d S y s n havfrue kulturen, naturen, opleve kan lærer deres med sammen c g ge in So h ad O Ø Bornholms Bastion REFSHALEBASSIN wa n

g s Ber

Fr sg. H rt e lo e alli z es La er i dag en tæt befolket bydel med 71.000 indbyggere. e G. P lk Ravelin d elever så kort, dette lavet vi har Derfor tohjulede. den på en nsg l o Sø Palm ad F s Høy ad f s Østerport

Fr Par pa e e Olo Området er kendetegnet af de gamle pakhuse, Amalienborg ed s n Station k s sgad Up oplevelser grønne og sunde af masser og cykelveje sikre en age S salagad sgad e ko e e O

n d vg Hjalmar sl

o og Rigshospitalet. Desuden fi ndes der mange grønne ga Wil aard e M Brantings Pl med cykelby bedste verdens være vil Kommune Københavns ar hel sg. ad e le stran M s il ns- er Sø E m alm Plads åndehuller som Kastellet, Langelinie, Fælledparken, Østre ad L e st ckersb ds G KASTELLET g de d Ø e øg s re a d a e F G erg . a de

y Ab Lun

R i sg sg Anlæg og søerne. Østerbro er også hjemsted for en række F ldg dsg lmsgade ØSTRE ANLÆG

red ade e aa CYKELBY BEDSTE VERDENS

d ho e Jen rdsgade ade n s ock sbro J ga t museer og seværdigheder som Statens Museum for Kunst, u arimagLi S els F la

. R Wi a

e ef G Svan i sha e er Fa le dewelt a n v

de r ps ej

st im Vi Grevens i

. A Ga U Medicinsk Historisk Museion, Parken, Holmens Kirkegård, Ø el Nordre n l W de d eg Fyens CYKEL PÅ SKOLEN – CYKELSKOLE s Peuklers d Bastion g e gad - K b e ad Told bod RUDT e an r e g Ravelin LØ s Bastion L g . e BET Trekroner og Geologisk Museum. a T d Kr Dronningens Sixtus Sø e oko e H dil Smed Bastion l ØBE

v d jer le l iet

ga dga F tens- gad Gr Rigets Flag r ou er Rø d l y e D e P

e dsg el ø t rh r Vo ad fin nn e e gad nkers eli n

o A e ANTL lm Øst gad e Sto de i Bat n n t A. H. Vedels e E r ls Ga g Parken TOLDBODENS EF Ole sga s d i Elefanten Fiskeøen T y s en en o im s rs re en l Plads Sølv gad P EL S d torvet ia e J il BÅDEHAVN u e S n s S ods tus- t sga u e K f hr o n en V. Six Gam k d i on Ko e ch

s hu e r son r ad nge G sg s u

a ad gad G levej m gens o

d e np h ordre BOMLØBET e Har e ensg. K N e eltoft K o C ade rus r egad d

sha

Sø e Churchill- d ldbo ad l m K G e To y gade ef

g s vgade nte erners Bor ga oldg Ve d V g. Hammer parken R Sø Sø e er Sa gad r t n n e e kt e e Gade ms d P Tig h st Øs a d den a u e o na Ø ls a rg g Ga . lm Espla de Ræ g er s-

v ken HAVFRUE OG POLARHELTE KØBENHAVN Ol Gl. e- g gens fe Skt. Gade r de Quintus rt o a Ri Fre V B g

ag Pauls Georg Brandes d San e Ros eric kt li ffs Pl. a Ved e eng iaga t Pa ul radbæn needor PÅ LANGELINIE – CYKLERNES BY Plads C. S Spa PÅ s . ad ad d Fi G B H e e sc a Am Allé g he de S M s r e Refsh s d nteloftvej Søm g Gad ø a a Kl mi Sø er e g MINEBÅDS- im lvg k T Ba r eg n alev a o i a de a ed ldb neg rth d eg Langelinie (oprindeligt Den Lange Linie) strækker sig 1,2 millioner kilometer. Så langt cykler københavnerne hver dag. e e odg. NYHOLM GRAVEN r F Br o e t ad r ej CYKEL li s a r n g a l ven s Ø Kru g Hi v halvanden kilometer langs vandet fra Nyhavn til det lille Vi cykler, når vi skal til og fra arbejde og skole, når vi skal ud ad nd Takkel adsvej e BOTANISK HAVE de e g n G e A a dtlø ret e de h d S r- eHo ø e a lv e MARINESTATION fyrhus for enden af Langeliniekajen. Da Frihavnen blev bygget med vennerne, på picnic i parken eller på udfl ugt med familien. ga Fre d bsve e dga d d d M d l e e a a ri ga KØBENHAVN TIL cia g M Vo g e ej H a i e j d l n in e od rik i 1894, blev Langelinie anlagt som kaj for større skibe og som Cyklen er med andre ord en fast del af hverdagen i København. ter a b FLÅDENS LEJE Spa ø Charlotte e sensg m drev d Øs d ns rvej e n A Ve Forlan ri a Amalies k ROSENBORG SLOTSHAVE ade ol j s e T Henrik j b N e Eska promenade, hvor byens borgere kunne gå en tur. I dag er o d e rg Got d sg Gerners Bastion v ga n le he ga e F Plads d r KONGENS HAVE ga re a d sga e g d e e j e d riksga P. Lø gebrove sh e ger Kon t det ikke store fragtskibe, men krydstogtskibe med turister, 84 pct. af københavnerne har en cykel ss r we on nørn o e d s Ve ef K e s j B R n nse d i ad AMALIENBORG ers re g ad Nyholms- der lægger til kaj langs promenaden. Langeliniepromenaden, 68 pct. af københavnerne cykler mindst en gang om ugen Pl Ju g npr to SLOTSPLADS T d ad S ic o red E hær Broen e ade e Dron B s Kr AMALIEHAVEN Pla vandet og fyret for enden er stadig et populært udfl ugtsmål ad Tor n ØB ds g ing E Tømmer- 1. Redan gs G d Buskne en OL ik S a - s T R é ka ol G de v e B F l Israels V ad e a e æ j a ll Pl ø Graven rg E brik ads es for københavnerne. Københavns Kommune arbejder hele tiden med at gøre det e g d ade S A g gr. me arim Plads r gad s de rsens n s e F o lga Lan Judichærs i ter ØN rftve e ga Nørre b e d ed e v ø gr r La ej s rr s n d N H as r Gertr Åb d e ev endnu rarere at bruge den tohjulede i byen. De næste to år får ø Nørreport e en B e E væ Kvarter e e A d s j Skt n V ag am Le N rå ga g o me ad Fr e ad s Mat Station e RosStr i ve M - ø g n rga l g lo r . V de . e r Krabbes d h R s en uds d a d l le a e GRA d isen r . t københavnerne for eksempel fl ere nye og bredere cykelstier, tre f d G i erg o O te v o Stibolts e né e ade k s - e rge s Kvarter s V ld rs s u Vog Løn- b ki ej b Hauser le n Am US n DOKØEN e H Bjørnekloen ts g or Ha Por d ej s Kvarter g Lin . Bo H ad g Plads n æ m v Pe - et ma ol T oe e r e k Sj oder G T S r ft K nye cykelbroer over havnen og lov til at cykle mod ensretningen r g o b g nne n Frederiks Su o u g e B C t a t Kultorvet i æ r Ix he P Æ s a zo rv g hri te h rsg a V u ell D n s msg M ad ' ip s u s a l V Bastion Ros P de . d æga K h v k e e e t . The j en a Ga s k gå g San s k r Phi rd ti fl ere steder. en - . g E g a o r . k T l d e G a d t s ip D C o de r a A t hri N d n e nn væ Linn Nina Bangs m Gne e s j F Pe n nte æ K La te Hv m p ns e i ø e l Benstrups nge VE és o S La . ad e der Plads el R r ns g M s s sv l t it M t kelof A Pl. . N st ræde ønneg s RA øn St. r Kvarter llé d fe Pi N r. d Frederiksholm ør r Ny t N G æde t y G . s Do ldt Kø l n j e- A St Tak bå E S re b a k de e rand øvej n ma St g. Ø t r VERDEN ’COPENHAGENIZER’ s lg S e Hohlenbergs v . o gad ge - ræ s . AD e rte St d e rg de eg n l T a re n Ter d- a Kvarter HOLMEN Norddysse e S de nn GRAV Ørsteds- la Svæ ø i. g de er Hov Ka ha e r K l - L a d . G o ga N s agts yh HL f For københavnere er de mange cykler på cykelstierne et helt æde - sg ist V Kongens a od e 2. R dg e r Bo n P v b d Schifters Kvarter E e Parken d t e tr. d n Kron s S a K R ol in e Gade tri stalga r . Nytorv ld g V e y P g D Kr ikes . i N s e r y To R normalt syn, men i resten af verden gør cyklerne København kt P e n ton h N u berømt. Besøgende fra andre lande taber pusten, når de ser antallet af cyklister på Dronning Louises Bro, som er verdens mest cykelbefærdede gade med over 30.000 cyklister om dagen. VÆRD AT VIDE 3 TEMA-RUTER PÅ ØSTERBRO ARBEJDERBEVÆGELSEN FOR ØVEDE CYKLISTER OG INDUSTRIALISERING Byplanlæggere fra hele verden henter inspiration i København HAVNEBUS Ryesgade, Elværket på Øster Allé, Fælledparken, Idrætsparken, og ’copenhagenizer’ deres egne byer. I New York kalder de Det er gratis at tage cykler med ombord på havnebussen. Spørg Prøv de tre tematiserede cykelruter for de ældste klasser. Kanslergade nr. 10, Østre Gasværk, Viborggade, Frihavnen: cykelstierne Copenhagen Lanes (københavnerbaner), og i skipperen, hvor mange cykler der kan være ombord, og kontakt Ruterne, som er tilrettelagt af Bymuseet, har hver et særligt Dahlerups Pakhus London har de malet cykelstierne blå – for det har de set i gerne Movia på forhånd, så de ved I kommer. tema. De går gennem et større og mere trafi keret område af Ved Langelinie står verdens mest berømte havfrue og København. Østerbro end det tegnede hovedkort på bagsiden og er derfor SUNDHED tre statuer for nogle modige polarhelte, der udforskede METRO mest velegnet til sikre cyklister i de ældste klasser. Øresundshospitalet, Idrætsparken, Østerbro Svømmehal, de øde og ukendte områder i Grønland. På nordsiden af PLADS TIL ALLE Fra 1. juni til 1. september kan man have cykler med i metroen Brumleby, Fælledparken, Rigshospitalet, Finseninstituttet. havneanlæggets mole står en kæmpesten med relief til Der er mange forskellige slags cyklister i København, og der hele døgnet. I årets øvrige måneder må man ikke tage cykler Der fi ndes undervisningsmateriale til hver rute, som kan bruges minde om Ludvig Mylius-Erichsens Grønlandsekspedition, er plads til alle: Bedstemorcykler, racercykler, ladcykler og med i metroen i myldretiden. Husk cykelbillet. til inspiration til undervisningsforløb i blandt andet dansk, BYUDVIKLING hvor tre medlemmer, deriblandt Mylius-Erichsen selv, døde af børnecykler. På facebook.com/ibikecph kan du se en masse historie, idræt og samfundsfag. Kastellet, Oslo Plads, Frihavnen: Dahlerups Pakhus, sult og kulde i vinteren 1907. Lidt længere mod nord står en cykelbilleder fra København – og du kan også dele dine egne PARKER CYKLEN Stockholmsgade/Lundsgade, Dag Hammerskjölds Allé, lille buste af Ejnar Mikkelsen. Han var leder af ekspeditionen billeder fra cykelstierne med alle os andre, der er glade for at Det er ikke alle steder i København, man må cykle. Det gælder Undervisningsmaterialet kan ses på: Classensgade med Øbrogård i baggården nr. 11A, Classens Have, til Nordøstgrønland, hvor man ledte efter de omkomne cykle i byen. også Kastellet. Hold øje med ”cykling forbudt” skiltene. www.groen-skole.kk.dk/cykelskole Rosenvængets Allé, BOPA Plads, Lille Triangel, Trianglen, Brumleby, fra Mylius-Erichsens ekspedition. Da Ejnar Mikkelsens skib Fælledparken. forliste i det øde Grønland, måtte han vente i to år, før der TOILETTER kom et skib, der kunne tage ham med hjem. Der er adgang til toiletter på Kastellet, under Langelinie Pavillonen og ved Ivar Huitfeldt-monumentet. KONGELIGE, BORGERLIGE OGHAVFRUER LANGELINIE –HJEMFOR mellem Langeliniehavnen tilGe København de200japanske kirsebærtræer, derstår En japaner, derbagerdanskwienerbrød, harforæret (3) 200JAPANSKE KIRSEBÆRTRÆER afcyklisterogfodgængere. må bruges forblev bileroglastbiler, broenspærret sådennu kun langsomt mistededensinværdifor havnen. I1986 en vigtigfærdselsårefor tra ØstbanegadetilFolke Bernadottes fra Allé, varden Da Langeliniebroeni1894blev bygget over jernbanen (2) LANGELINIEBROEN affritidssejlere.og idagerhavnen mestbrugt husholdningen. Sidenhenerbådenevokset istørrelse, så dekunnesuppleredaglønnenved atfange liggende B&Wskibsværftpladstilenbådellerjolle, påhavnebyggerietgive samtdetoverfor arbejderne anlæggelsen afLangeliniekajen. Havnens varat formål i forbindelseafFrihavnen og medetableringen Langelinie Lystbådehavn eranlagti1890’erne (1) LANGELINIEHAVNEN en duft af kirsebær ogenskov aflyserøde blomster.en duftafkirsebær månedogfylderområdetmed blomstrer iapril/maj i anledningafH. C. i2005.Andersen-året Træerne Seiichi Takaki, derboriHiroshima, forærede gaven fi havnen.k tilogfra Men fi onspringvandet. Billedet af Larsens Pladser malet afEdvardPetersen.Billedet afLarsens forjættede land, landbrugsjord. hvor dekunnefågratis søgtemangefattigebønder tildet landbrugskrise PladstilisærUSA. Larsens danskere fra Undertidens værft her. 1870 til1900udvandrede170.000 Fra navn Larsen, efterskibsbygger Lars somhavde sit Pladsliggerved Larsens Amaliehaven. Pladsenhar (6) LARSENSPLADS fi sk til sk 7 8 6 fejret afenmassekvinder, dersvømmerudivandet. ården23.Hvert augustbliver hendesfødselsdag blev statuenudlånttilverdensudstillingen iShanghai. I2010 mange gangesidenværetudsatfor hærværk. prins. sithoved, I1964mistedehavfruen oghunhar eventyr omhavfruen,Andersens dervilgiftesmeden illustrererH.C.Skulpturen afDenLilleHavfrue (5) DENLILLEHAVFRUE 26 Amalienborg Slotsplads. Amalienborg Margrethe. hver dagklokken Der ervagtparade 12på I dagerslottetof i 1794, brændte danske kongefamilies residensChristiansborg som boligertil 5.Frederik blev Palæerne 1754-60 bygget iperioden af slotspladsen stårSalys berømterytterstatue enslotsplads.rokokopalæer omkring Imidtenaf nybarokstil medtræer, skulpturer, blomster ogvand. visuelt medOperahuset.Amalienborg Deneranlagt i fond. Densmalleogsmukt beliggende have forbinder Amaliehaven erengave rederiet fra A.P. Møllers (8) AMALIEHAVEN Slotbeståraf Amalienborg (7) AMALIENBORG står navnene pådedødesømænd. under 1. Verdenskrig (1914-18). Påstatuenssokkel for faldnedanske søfolk Englen eretmindesmærke (4) ENGLEN fl yttede kongefamilien indpå Amalienborg. 25 fi re danske adelsfamilier. Daden fi ciel vinterboligfor Dronning fi re næstenens 14 12 27 11 13 10 9 Kastellet eretafNordeuropas (9) KASTELLET missioner blev opført på Prinsessens Bastioni2011. påPrinsessens missioner blev opført monument for danske udsendteiinternationale somvåbenførendenation.Danmark Etheltnyt over Kastelletsesvartegn Flere stederiogomkring midten af1800-tallet. voldgrave fremtil envigtigdelafKøbenhavns forsvar sine højevolde, fremskudtebastionerogtodybe anlægget, derstodklari1664. Kastelletvarmed bevarede fæstningsværker. 4. Christian påbegyndte 22 2 24 fi neste ogbedst 23 trefork, såhankanspidde kan erhandlensgudogharenvingehat,Merkur såhan ogNeptunovenpå toldvagtensbygninger.Merkur Ved guder indgangentilhavnen stårdetoromerske (12) MERKUROGNEPTUN de tostatuerhandelsskibene, derliggerihavnen. fl yve udiverden. Neptunerhavets gudogharen og ivoldgraven oggedder. erderkæmpestore aborrer andet På Kastelleterdermasserafliv. Derlever blandt DYRELIV KASTELLETS VILDE somfremadvendteer formet elefanthoveder. 7.’s bærerChristian oghåndtagene Kanonerne portræt KASTELLETS KANONER fi skehejrer, ogtoppedelappedykkere, skarver fi sk. symboliserer Tilsammen 5 3 4 1 20 19 til Kastellet sidder Frederik 3.’stil KastelletsidderFrederik buste. København 1658-60. ved indgangen Over Kongeporten af belejring efterSveriges færdigt somforsvarsværk men detvarhanssøn, 3., Frederik derbyggede det 4.,Det varChristian tilKastellet, derlagdegrundstenen OG NORGESPORTEN (11) KONGEPORTEN den enlygte. harto rødglødende øjne,drage ogimunden holder ogopsat i1892. Dahlerup tegnet afarkitekt Hver DetKongeligeKajanlæger foran Dragelamperne (14) DRAGELAMPER hultilbage, somblev tilsøen et stort Vänern. de udiØresund, hvor denblev tilSjælland. lå ISverige spændte demfor enplov. Denjord, depløjede, løftede en nat. dasine Hunforvandlede lige såmegetjord, somhunkunnepløjepåendagog Sjælland blev til: Densvenske KongGylfe lovede Ge Ge (13) GEFIONSPRINGVANDET 18 fi illustrerersagnetom,onspringvandet hvordan 21 der liggeridenmodsatteendeafkirkepladsen. ikommandantbygningen -detgulehus,blev forhørt dendagidag, kolduberørt ogspartansk.Struensee blev lagtpåhjulogstejleiFælledparken. Cellenstår nr. 7, sinesidstedage, tilbragte førhan Struensee hvori kandustadigsedenfængselscelle,I Kastelskirken celle I KASTELSKIRKEN (10) STRUENSEES SIDSTE TIMER fi re sønnertilokserog fi on bebyggelse, til kontor og boliger. ogbruges bygninger eropført,sådepassermed dengamle Det ertegnetafarkitekt Vilhelm Dahlerup. Denye end deandreoger udvendigt dekoreret med sandsten. betydeligste pakhus, Pakhus, Dahlerups erlidt anderledes erkun det enebevaret.heraf Dettilbageværende, Der låengang (21) PAKHUSENE skib forliste. Nordøstgrønland, hvor hanvartætpåatdø, dahans rejser ogeventyr. Hanvarlederafenekspeditiontil livet ombord, athanbesluttedesigfor etliv med Stage,skoleskibet Georg hvor hanblev sågladfor i skolen sombarn, men Ejnar Mikkelsen (1880-1971)havde detikke nemt (20) EJNARMIKKELSEN sult ogkulde. afmadogbrændsel.base ogforsyninger Dedødeaf de ikke kunnekørepåhundeslædetilbagetilderes afforåret,sammen medsinerejsefælleroverrasket så ekspedition tildetødeNordøstgrønlandblev han ogforfatter.journalist iham, Eventyret trak ogpåen vovehals, ogblev derdroppedeudafjurastudiet (1872-1907) varenrigtig Ludvig Mylius-Erichsen (19) MYLIUS-ERICHSEN 1940-45. besættelse afDanmark dentyske skudhuller iryggen, somstammerfra ekspeditioner tilGrønland. har Denvoksne bjørn for Grønlandogdemange Skulpturen eretvartegn (18) ISBJØRNMEDUNGER - ogdetlykkedes. landsiden fra I 1807valgtehanderfor atangribe at sejledenengelske d. 2. 1801, april hvorNelsoni detforhindrede admiral underSlagetpåReden havneløbet. blev brugt Fortet samt standsefjendtligeskibe, dervilleindgennem forhindre etangrebpåKøbenhavnØresund fra ved indsejlingen tilKøbenhavns Havn. skulle Fortet Trekroner iKøbenhavns Befæstning eretsøfort (17) SØFORTET TREKRONER 1893. fyrfra originale påøstmolenstårdetbevaringsværdige Yderst (16) LANGELINIEFYRET blive åbnetiNordhavnen. I 2013vilenny krydstogtkaj afstandtildenLilleHavfrue. souvenirbutikker ogkort fl tilKøbenhavn.over 300krydstogtskibe Langtde årankommer næsten600.000passagerermed Hvert (15) KRYDSTOGT este skibelæggertilved Langeliniekajen, hvor derer 15 fi pakhusepåLangelinie,re langstrakte fl åde tætindtilKøbenhavn. fi k enfantastisktidpå 16 og videre tilDetKongeligeBibliotek. Movias havnebus sejlertregangeitimen tilHolmen (27) HAVNEBUS arbejd medgipspåværkstedet. entré. Fåenomvisning, tegnefter guder ogmennesker. ogsøndag. Åbenttirsdag Gratis Her erfantasi, skønhed, ogåndshistorie, dramatik sammen i er bragt Vestindisk Pakhus i Toldbodgade. heleverdenGipsafstøbninger afstatuerogrelieffer fra AFSTØBNINGSSSAMLING (26) DENKONGELIGE står dendanske panservogn V3. påtyske hjælpere. jøder ogdrab Frihedsmuseet Foran og Citronenomsabotage, redningenafdedanske Her kanmanlæreommodstandsfolkene Flammen modstandskamp moddentyske besættelse1940-45. omdendanske fortæller Frihedsmuseet (25) FRIHEDSMUSEET vraget. fra skibet, kanonrørfra de originale somblev hentetop ses sejrsgudinden, ogkanonrøreneved søjlensfod er 1710 underdenStoreNordiske Krig. påsøjlen Øverst Dannebrog, iluftenved slagetiKøgeBugt dersprang minde omsøheltenoghansbesætningpåkrigsskibet Mindesøjlen over søheltenIvarHuitfeldt blev satsom (24) IVAR HUITFELDT funktionalistiske ogstilrenepavillon blev åbneti1958. i1944.i luftenved schalburgtage Dennuværende et chokfor københavnerne, dadenblev sprængt var populærhosborgerskabet, sådetvarderfor 1902 vigepladsenfor enny pavillon. Den nye pavillon blev bygget i1884,Den første menmåttealleredei Langelinie Pavillonen erdentredje pavillon påstedet. (23) LANGELINIEPAVILLONEN tatoveringer over helekroppen. til 1972. 9. Frederik havde, sømænd, somallerigtige nuværende dronning. 9. Frederik 1947 varkonge fra aftredøtre, -Danmarks til denførste Margrethe istedetfor ihæren.i søværnet I1940blev hanfar atgørekarriere valgtehansomkronprins forgængere 10. ogdronning Alexandrine. Imodsætningtilsine 9.Frederik blev fødti1899somsønafChristian (22) FREDERIK9. 17 fi gurerne eller gurerne

SEPTEMBER 2011 © KØBENHAVNS KOMMUNE · TEKST OG REDAKTION: KØBENHAVNS KOMMUNE / LISE BOBEK DESIGN · ILLUSTRATION: MORTEN NOER ANDERSEN · FOTO: BYMUSEET / DET KONGELIGE BIBLIOTEK / MORTEN NOER ANDERSEN / FORSVARETS BIBLIOTEK / LISE BOBEK · GEOGRAFISK KORTDATA: KØBENHAVNS KOMMUNE · TRYK: COOL GRAY · DESIGN OG LAYOUT: LISE BOBEK DESIGN