Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder

Publication date: 2016

Document Version: Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Kommune. Arkitektskolen Aarhus.

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 06. Oct. 2021 SVENDBORG KOMMUNE AUGUST 2016

SCREENING AF KULTURMILJØER SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktiveres og aktualiseres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdi- er. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et PROJEKTTEAM håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- Mogens A. Morgen vendes af kommunerne, som er myndighed på Simon Ostenfeld Pedersen kulturmiljøområdet. Nina Ventzel Riis Martin Weihe Esbensen Den byggede kulturarv i Danmark rummer Mo Michelsen Stochholm Krag store bygningskulturelle værdier med mange Amal Abdi Ashur spændende kulturhistoriske fortællinger. Det Teresa Østergaard Pedersen er målet med projektet at sætte disse fortællin- Anne Sofie Blegvad ger i spil for at udnytte kulturmiljøernes store Mette Boisen Lyhne iboende potentialer.

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Professor, arkitekt MAA Projektleder, cand.mag, Arkitektskolen Aarhus. chefkonsulent S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER 1. 2. 3. 4. FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT

INDSAMLING AF MATERIALE FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ANALYSE AF UDVALGTE OM KULTURMILJØER ARBEJDSGRUPPEN KULTURMILJØER Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yder- strategi og er der eventuelt væsentlige kul- områder har gennemført en strategisk turmiljøer, som af forskellige årsager ikke KONKLUSION PÅ VURDERING screening af kulturmiljøer i 22 af landets er udpegede, men som alligevel bør indgå VURDERING AF VÆRDIER OG RAPPORT MED OPSTART MED KOMMUNEN AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- UDVIKLINGSPOTENTIALER SCREENINGSRESULTATER kommuner. Hertil har Arkitektskolen Aar- i screeningen. Dialogen tager også stilling POTENTIALER OG AFGRÆNSNING hus udviklet et enkelt metodisk værktøj til til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne. grundlag af projektets fastlagte screenings- SORTERING EFTER AFGRÆNSNING AF UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN Værktøjet, der er koordineret med andre kriterier eller af andre omstændigheder. SCREENINGSKRITERIER KULTURMILJØER danske og internationale værdisætnings- metoder, er udviklet med henblik på en ge- Metoden er udviklet løbende igennem pro- nerel anvendelse – også af andre end de i jektet i dialog med kommuner, museer og projektet omfattede kommuner. andre interessenter. SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD En stor del af de udpegede kulturmiljøer er 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte i de tidligere Kommuneatlas, der senere 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget kulturmiljøer i kommunen. Skemaet oplister de værdisætninger og blev kaldt både Kulturmiljøatlas og Kultur- miljø eller helhed (ikke enkeltstående byg- potentialevurderinger, som det enkelte kulturmiljø har fået tildelt i arvsatlas, i perioden 1990-2007, samt i regi- ninger, monumenter, gravhøje, ruiner, vold- forbindelse med besigtigelserne: onplaner udført af de tidligere amter. steder, diger eller lign.) 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- Værdisætningen baserer sig på en vurdering fra 1 (lavest) til 5 (hø- Screeningsmetoden kombinerer de eksi- tælling, der kan opleves på stedet gennem jest) på følgende tre værdiparametre: sterende registreringer med besigtigelser synlige spor af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. • Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- Kulturmiljøerne vurderes ved en værdisæt- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? ning af deres kulturhistoriske værdi, arki- • Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, tektoniske værdi og integritetsværdi. På formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes Kulturhistorisk Turisme • Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og samlede fortælleværdi, der danner grund- sammenhæng? lag for en udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljø- Bosætning For alle værdisætninger gælder, at kulturmiljøets værdier skal være ernes egenskaber for at fremme turisme, aflæselige i dag. Arkitektonisk 5 4 3 2 1 bosætning, erhverv og kulturformidling, som kan udgøre et udviklingspotentiale i Erhverv Potentialevurderingen angiver graden af endnu ikke indfriet poten- kommunerne. tiale fra 1 (lavest) til 5 (højest) fordelt på fire kategorier, som kultur- miljøets udviklingspotentialer ligger indenfor: Den viden, der foreligger i kommunerne og Integritet Kultur / oplevelse museerne er en integreret del af arbejds- • Turisme: Har kulturmiljøet potentialer for at fremme turisme og grundlaget. Indledningsvis gennemgås den turismerelateret virksomhed? eksisterende kommuneplans udpegning • Bosætning: Har kulturmiljøet potentialer for at rumme bosæt- af kulturmiljøer i dialog med kommune og ning og/eller motivere egnstilflytning? museum. Formålet er at afdække kulturmil- • Erhverv: Har kulturmiljøet potentialer for at huse og/eller tiltræk- jøernes status; hvilke af dem, er der særligt ke virksomheder og andet erhverv? fokus på i den kommunale planlægning og • Kultur/oplevelse: Har kulturmiljøet særlige potentialer for for- midling, oplevelse, kunst, festivaler eller anden aktivering?

I udvælgelsesfasen vægtes værdisætningen tungere end poten- tialevurderingen. S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

PROJEKTETS AFGRÆNSNING SCREENEDE KULTURMILJØER AF YDEROMRÅDER I SVENDBORG KOMMUNE

(se skemaet næste side)

24

16

28

23 32

35 20

19

29

13 14 15

18 1-12 22 17 25 34

21 31 26

33

30

27

På kortet ses de 22 kommuner, der gen- Der findes ingen officiel definition af ”yderområder” i Danmark, Region: Syddanmark nemgås i projektet men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige Kommunenummer: 479 sammenhænge. I dette projekt forstås ”yderkommuner” som de Indbyggertal: 58.369 (2016) kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sam- Største by: Svendborg (27.074 indbyggere i 2016) menhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Kulturmiljøer: Svendborg Kommune reviderede i 2011 sine kulturmiljøudpegninger. Vækstfora samt SKAT. Det resulterede i 35 udpegede kulturmiljøer i Kommuneplan 2013 for- delt på de fire hovedkategorier: Svendborg bymidte og havn, kultur- miljø i byområder, kulturmiljø ved kyst og kulturmiljø på . S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

5 BESIGTIGELSESSKEMA

DEN RUNDE LYSTBÅDEHAVN Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering Udgår pga. screeningskriterierne. fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme 1 MIDDELALDERBYEN 6 Købstadens middelalderstruktur

ses i terrænet, bygningerne og de Bosætning snoede gadeforløb og pladser; her- TÅSINGEOVERFARTEN under Torvet, Møllegade og områ- Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. det omkring Sct. Nicolai Kirke. Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 2 INSTITUTIONSMILJØ VED VIEBÆLTET 7 FÆRGEHAVN PÅ HAVNEPLADSEN Området rummer en række mar- Består af havneplads med bro-

kante bygninger i forskellige stilar- Bosætning stensbelægning, pullerter og jern- Bosætning ter opført i gule sten. De fleste er banespor, havnerelaterede hoteller i to etager, hvilket giver et stærkt Arkitektonisk og restaurationer samt stykgods- Arkitektonisk helhedspræg. pakhuset (i dag Maritimt Center). Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 3 STRANDVEJSKVARTERET 8 GASVÆRKSHAVNEN Udstykning fra begyndelsen af Det tidligere gasværksgrund blev i

1. Verdenskrig. I dag attraktivt villa- Bosætning 2003 transformeret til forskerpark Bosætning område for Svendborgs velhavere og liberalt erhverv. Flere nye byg- med udsigt til Svendborg Sund og Arkitektonisk ninger, bl.a. glasbygning i original Arkitektonisk Tåsinge. rund støbejernsramme. Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 4 GLENTEVEJ OG MÅGEVEJ 9 KØBMANDSGÅRDEN BAAGØE Boligområde med almennytti- & RIBER I KULLINGGADE

ge boliger i form af etageboliger Bosætning Omfatter søndre havnebassin med Bosætning og enfamiliehuse opført omkring området omkring Det Gule Pakhus 1950’erne. Fin ensartet bebyggelse. Arkitektonisk og den tidl. Baagøe & Ribers Plads’ Arkitektonisk pakhuse, lagre, adm.bygning/bolig Erhverv Erhverv samt bolværk og havneareal.

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 10 KORN OG FODERSTOF PÅ ØSTRE HAVN 15 GREV SCHACKS VEJ Østre Havn rummer korn- og foder- Gadeforløb og boligområde fra

stofhavn og bagland med produk- Bosætning 1910’erne med taktfast kædehusbe- Bosætning tionsbygninger, som har rummet gyggelse mod nordvest og ensar- virksomhed med tilknytning til Arkitektonisk tede rødstensvillaer, rundkørsel og Arkitektonisk korn- og foderstofhavnen. dobbeltvilla mod sydøst. Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 11 TRAFIKHAVN PÅ JESSENS MOLE 16 NY OG NORDRE KAJ Ny by opstået langs jernbanen og

Rummer Jessens Mole med puller- Bosætning Svendbog-Nyborgvej fra ca. 1870 Bosætning ter, ophalersted og jernbanespor, med hotel, handelsgaden Østerga- Nordre Kaj med delvist bevarede Arkitektonisk de og spor af tidligere funktioner i Arkitektonisk jernbanespor, bebyggelse langs bykvartererne. Erhverv Erhverv Jessens Mole samt Toldboden.

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 12 VÆRFTSHAVNEN PÅ FREDERIKSØ 17 NIELS HANSENS VEJ Hovedvirksomheden har siden Bebyggelse med murermesterhuse

øens etablering været værftsvirk- Bosætning fra 1950´erne. En mindre gruppe Bosætning somhed. Stadig skibsbyggeri og er opført som ensartede huse om- reparation, men flere bygninger er Arkitektonisk kring et fælles grønt område, mens Arkitektonisk ved at overgå til andre formål. de øvrige er individuelt opførte. Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 13 CAROLINE AMALIELUND OG ØRKILD 18 HØJSKOLERNE Lystskov i dalen langs Trappebæk- Omfatter området af Ollerup om-

ken ved Tvedvej med det gamle Bosætning kring Svendborgvej med frie fag- Bosætning revyteater ’Rottefælden’, musiktri- og højskoler i bygningskomplekser, bune og Ørkild mølle og mølledam. Arkitektonisk idrætsanlæg samt lærerboliger. Arkitektonisk

Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 14 FALKENBJERG-OMRÅDET 19 SKÅRUP SEMINARIUM Typisk kæde/rækkehusbebyggelse Omfatter det gamle seminariums

fra 1950’erne, der udtrykker drøm- Bosætning hovedbygning fra 1836, Skårup Bosætning men om at kombinere enfamilies- skole, park, funktionsbygninger og husets adgang til jorden med eta- Arkitektonisk den nære landsbykerne med lands- Arkitektonisk gehusets rationelle tæthed. byhuse. Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme 20 TEGLVÆRKERNE 25 Omfatter kulturelementer relate-

ret til teglværksdriften langs med Bosætning Assensvej, herunder skinner, funk- THURØ FÆRGESTED tions- og arbejderbygninger og to Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. direktørboliger. Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme 21 26 TROENSE SKIPPERBY Oprindeligt opført af Valdemars

slot, men udviklede sig i 1800-tallet Bosætning BALLEN ÅHAVN til en enestående skipperby. Velbe- Udgår pga. screeningskriterierne. varede bindingsværkshuse samt Arkitektonisk skole (i dag søfartsmuseum). Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 22 CHRISTIANSMINDE UDFLUGTSSTED 27 DREJØ Typisk fritidsanlæg fra slutningen Omfatter den delvist udflyttede

af 1800-tallet med anløbsbro og Bosætning landsby, som brændte i 1942, be- Bosætning promenade. Hotellets anneksbyg- byggelsen langs Husmandsvej og ning, opført til badehotel i 1881, Arkitektonisk Drejø Skovvej, Gl. Havn samt ud- Arkitektonisk fungerer i dag som plejehjem. skiftningslandskabet. Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 23 , SEHESTEDS BY 28 HESSELAGERGÅRD Planlagt by med udskibnings- Omfatter herregårdens ejerlav

havn anlagt af godset Broholm i Bosætning langs Tange Ådal ud til kysten, ho- Bosætning 1860’erne med firlænget pakhus, vebygning og nærbebyggelse, di- funktionsbygninger og arbejder- Arkitektonisk ger, sluser samt elværksbygningen Arkitektonisk kvarteret ’Momlebys’ 7 huse. og vejforløbet. Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 24 REVSØRE FISKERLEJE 29 HVIDKILDE Kystfiskerplads ud mod storebælt Omfatter ejerlav med søer og sko-

med en smal række bygninger Bosætning ve, hovedbygning, forpagterbolig Bosætning langs Bellisvejs landside. På kyst- og ladegårdsanlæg, Røde Mølle, de siden redskabs- og læskure samt Arkitektonisk hvide landarbejderboliger og funk- Arkitektonisk stejlepladser. tionsbygninger. Erhverv Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

Kulturhistorisk Turisme 30 LANDET 35 Bebyggelse fra andelstiden i slut-

ningen af 1800-tallet, hvor nye fæl- Bosætning A9 HOVEDVEJEN les funktioner blev placeret centralt Udgår pga. screeningskriterierne. i dyrkningslandskabet, hvor tilgæn- Arkitektonisk geligheden var god. Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme 31 HUSMANDSUDSTYKNING

Af de oprindeligt 15 husmands- Bosætning steder findes der i dag 13, langt hovedparten i genkendelig form Arkitektonisk og velbevarede. Svært aflæseligt Erhverv kulturmiljø grundet senere byggeri.

Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme 32 STENSKOV HUSE HUSMANDSKOLONI Tolængede, ydmyge husmandsste-

der af varieret karakter spredt langs Bosætning Løgeskov mellem jordlodderne med skolebygning og tørvemosen Arkitektonisk ’Gammellung’. Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme 33 VALDEMARS SLOT Valdemars Slot er et velbevaret ba-

rokanlæg med et imponerende og Bosætning karakterfuldt gårdrum. Blandt Dan- marks bedst bevarede herregårds- Arkitektonisk anlæg i barokstil. Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

Kulturhistorisk Turisme 34 Ø. SKERNINGE OG BALLEN UDSKIFTNINGSLANDSKAB

Rationelt udskiftningslandskab med Bosætning spredte gårdbebyggelser, lige vej- forløb og vejkryds med forsamlings- Arkitektonisk hus samt enkeltgården Ullemose. Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

KORT OVER VÆRDISÆTNINGER Fordelingen af Svendborg kommunes kulturmiljøer KORT OVER POTENTIALEVURDERINGER Fordeling af Svendborg Kommunes kultur- I SVENDBORG KOMMUNE ud fra deres værdisætninger. I SVENDBORG KOMMUNE miljøer med højt potentiale (4 el. 5) inden for de fire kategorier.

TURISME BOSÆTNING

24

28 16 23

28

23 32 29

7+12 22 2+3 20

26 33 19 30 29

13 14 15

18 1-12 22 17 34

31 26

33 ERHVERV KULTUR / OPLEVELSE

30

27 28

29 13 22 9+11+12 18 2+7+10 +11+12

33 HØJ MIDDEL LAV LAV VÆRDISUM 3-7 MIDDEL VÆRDISUM 8-10 HØJ VÆRDISUM 11-15

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

FÆRGEHAVN PÅ HAVNEPLADSEN UDVALGTE Kulturmiljø nr. 7

Udvælgelsesgrundlag: Færgehavnen på havnepladsen KULTURMILJØER er udvalgt på grund af sit velbevarede og levende fær- gehavnsmiljø, som er en central fortælling for Svend- borg, samt potentialerne inden for events og byliv. I SVENDBORG KOMMUNE ER FØLGENDE 5 KULTURMILJØER UDVALGT:

VÆRFTSHAVNEN PÅ FREDERIKSØ Kulturmiljø nr. 12

Udvælgelsesgrundlag: Værftshavnen på Frederiksø er udvalgt på grund af sin stærke kulturhistoriske værdi, sit markante bygningsmiljø samt sine store transforma- tive potentialer inden for erhverv, events og turisme.

OLLERUP HØJSKOLERNE Kulturmiljø nr. 18 FÆRGEHAVN PÅ HAVNEPLADSEN Kulturmiljø nr. 7 Udvælgelsesgrundlag: Ollerup Højskolerne er udvalgt på grund af koncentrationen af og kontinuiteten i byens HVIDKILDE frie skolevæsen, de høje arkitektoniske værdier samt Kulturmiljø nr. 29 miljøets potentialer for kulturelle oplevelser og events.

OLLERUP VÆRFTSHAVNEN HØJSKOLERNE PÅ FREDERIKSØ Kulturmiljø nr. 18 Kulturmiljø nr. 12

TROENSE SKIPPERBY TROENSE SKIPPERBY Kulturmiljø nr. 26 Kulturmiljø nr. 26

Udvælgelsesgrundlag: Troense Skipperby er udvalgt på grund af sin homogene og velbevarede bygningskultur med bindingsværkshuse og aflange abildgårde samt potentialerne inden for primært turisme.

HVIDKILDE Kulturmiljø nr. 29

Udvælgelsesgrundlag: Hvidkilde er udvalgt på grund af godsets tilgængelighed, landskabelige spredning og sammenhængende karaktér i de mange bygninger samt på grund af stedets potentialer inden for turisme og oplevelser.

UDVÆLGELSE UDVÆLGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

7 FÆRGEHAVN PÅ HAVNEPLADSEN

Frederiksø

E.W. vd. Hude & Søns kontorbygning

Jernbanespor

Stykgodspakhuset

Havnepladsen

Færger mod Dampskibsmolen Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø Hotel Ærø, Svendborg- sund, den gamle havnefogedbolig og Svendborg Sund Mæglergården

Havnefronten med de gamle, havnerelaterede hoteller og restaurationer Færgehavnen med færgelejet, stykgodspakhuset og bygningerne langs havnefronten

BESKRIVELSE Miljøet omfatter den ældste del af Svendborgs gamle havn. Mod vest ligger havnefrontens bygninger: Hotel Ærø, Svend- Kommune: Svendborg Kommune borgsund, den gamle havnefogedbolig og Mæglergården. På Kategori: Kystmiljø - Havneby molen mod syd findes lejer til færgerne mod Ærø og Hjortø. På Emne i kommuneplan: Svendborg bymidte og havn dampskibsmolen findes det karakteristiske stykgodspakhus i Omfang: Kulturmiljø nr. 7 træ, som i dag rummer Maritimt Center. I forlængelse af pakhu- Udpeget i kommuneplan: Ja set ligger skibsmægler E.W.v.d. Hude & Søns kontorbygning fra Adgangsforhold: Offentlig adgang 1928 og en ny ventesal til færgernes passagerer.

FORTÆLLING Den bærende fortælling udgøres af det samlede, intime havne- miljø med den brede vifte af havnerelaterede funktioner: havne- pladsen med færgelejet, stykgodspakhuset, havnekontor, hotell- er og restaurationer. VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende værdier udgøres af den åbne, brede havneplads med den oprindelige brostensbelægning, den sammenhængen- de havnefront med havnerelaterede hoteller og restaurationer Kulturhistorisk Turisme samt stykgodspakhuset.

Bosætning TILSTAND

Kulturmiljøets bygninger, anlæg og belægninger er generelt i Arkitektonisk god bevaringsstand på trods af sliddet fra bilerne til færgerne. Erhverv

Integritet Kultur / oplevelse

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

FÆRGEHAVN PÅ HAVNEPLADSEN

Det fritliggende karakteristiske stykgodspakhus ved færgelejet

Udsigten mod Tåsinge Havnepladsen og Hotel Ærø

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

12 VÆRFTSHAVNEN

PÅ FREDERIKSØ J. Ring-Andersen Værksteder Skibsværf Kontorer Bedding Administratons- bygning

Frederiksø

Det tdligere Bedding Stålskibsværfs område

Svendborg Skibsværfs værksteder og haller

Svendborg Sund

Den tidligere værftsbygning, der huser nye erhverv og museum Frederiksø med det tidligere stålskibsværft og det stadigt aktive træskibsværft på den nordvestlige del

BESKRIVELSE Frederiksø har haft værftsvirksomhed siden midten af 1800-tall- et, først med Ring Andersens træskibsværft, der stadig er i drift Kommune: Svendborg Kommune som reparationsværft. I 1907 opstod stålskibsværftet, senere Kategori: Industrimiljø - Fabriksanlæg Svendborg Værft, som ejede størstedelen af bygningerne på Emne i kommuneplan: Svendborg bymidte og havn øen og stoppede produktionen i 2001. Værftets oprindelige ad- Omfang: Kulturmiljø nr. 12 0ministrationsbygning rummer i dag administration og liberale Udpeget i kommuneplan: Ja erhverv, mens produktionshallerne rummer Danmarks Museum Adgangsforhold: Offentlig adgang for Lystsejlads og kreative virksomheder.

FORTÆLLING Værfterne på Frederiksø har været en af Svendborgs vigtigste arbejdspladser med over 600 ansatte i 1980’erne og begyndels- en af 1990’erne og de spiller stadig en stor symbolsk rolle for Svendborgs identitet som søfartsby. Man kan stadig få en god VÆRDISÆTNING fornemmelse af værftets arbejsgange og logistik via bevarede POTENTIALEVURDERING bygninger og beddinger. Oplevelsen forstærkes af, at der stadig er værftsaktivitet på øen.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Kulturhistorisk Turisme De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet er knyttet til øens funktion med stålskibsværftets bygninger på den vestlige del af Bosætning øen og store produktionshaller på den østlige og nordøstlige del, der stadig er bevarede, ligesom den gamle bedding stadig ek- Arkitektonisk sisterer. På øens nordvestlige del findes træskibsværftets mure- de bygninger og produktionshaller samt beddinger og flydedok. Erhverv

TILSTAND Integritet Kultur / oplevelse Ring-Andersens værft med værksteder, kontorer og beddinger fremstår oprindeligt i sit udtryk. Stålskibsværftets administra- tionsbygning rummer mange fine detaljer og er i god stand. Stålskibsværftets værkstedsbygninger og haller er slidte, men robuste ift. den kommende transformation til nye formål.

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

VÆRFTSHAVNEN PÅ FREDERIKSØ

Beddingen og reparationsværftet er stadig i funktion

Hallerne fra det tidligere Svendborg Skibsværft Broen over til værftsøen

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

18 OLLERUP HØJSKOLERNE

Idrætsplads Ollerup Musik- Højskolehjemmet eferskole og parkanlæg

Den Fri Lærerskole

Gymnastkhøjskolen i Ollerup med frilufsbad

Hvidkilde Sø

Ollerup Gymnastikhøjskole fra 1920. Nordfacaden set fra idrætspladsen Højskolerne og lærer- og forstanderboligerne ligger både nord og syd for Svendborgvej

BESKRIVELSE Kulturmiljøet omfatter området af det østlige Ollerup langs Svendborgvej, hvor der siden 1890’erne er etableret høj- og fag- Kommune: Svendborg Kommune skoler: Fra øst ligger Musikefterskolen (tidl. Håndværkerskolen) Kategori: Offentlig service - Skole, Fritids- med symmetrisk haveanlæg, Gymnastikhøjskolens stringente miljø - Sportsanlæg kompleks med centralakse og idrætsplads, Den Fri Lærerskole Emne i kommuneplan: Kulturmiljø i byområder med spredte lærerboliger samt det tidligere højskolehjem, Omfang: Nr. 18 i Kommuneplanen nu plejehjem. (unummereret) Udpeget i kommuneplan: Ja FORTÆLLING Adgangsforhold: Offentlig adgang Ollerup højskolerne fortæller om udviklingen af de frie skoler og den grundtvigianske undervisningstradition, ligesom det mod- erne samfunds disciplinerende kropskultur er udtrykt i Gymnas- tikhøjskolens arkitektoniske koncept og tradition. Flere af byg- ningerne har været højskole gennem alle årene, hvilket tilfører VÆRDISÆTNING oplevelsen af kulturmiljøet autenticitet, idet denne kontinuitet POTENTIALEVURDERING tydeligt fornemmes på stedet.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Gymnastikhøjskolen med hovedbygning, stadion, friluftsbad Kulturhistorisk Turisme og idrætsplads, der tilsammen udgør idrætsaksen, Musikefter- skolens hovedbygning og haveanlæg samt Den Fri Lærerskoles Bosætning hovedbygning og lærer- og forstanderboliger.

Arkitektonisk TILSTAND Bygningerne er velbevarede med en kerne af høj arkitektonisk Erhverv kvalitet. De tre skoler er aktive på mange forskellige platforme. Gymnastikhøjskolen har for nylig renoveret det udendørs Integritet Kultur / oplevelse svømmeanlæg.

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

OLLERUP HØJSKOLERNE

Musikefterskolens trefløjede hovedbygning fra 1932

Højskolehjemmet er i dag plejehjem Den Fri Lærerskoles gamle og nyere bygning

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

26

TROENSE Thurø

SKIPPERBY Thurø Sund

Naturhavnen Købmandsgården Kroen Skolebygningen

Strandgade Troense Strandvej

Badstuen

Lodsvej

Slotsalleen Abildgårdene

Grønnegade Valdemars Slot

Troenses typiske længehuse i bindingsværk, der ligger tæt langs gaderne Oversigtskort over Troenses gader med de mange bevarede bindingsværkshuse

BESKRIVELSE I 1600 tallet var Troense en lille landsby med ni gårde, hørende under Valdemars Slot, men pga. dens placering tæt ved kysten Kommune: Svendborg Kommune og muligheden for at etablere en naturhavn, tiltrak den skip- Kategori: Kystmiljø - Havneby pere, skibsbyggere, fiskere og søfolk. Den udviklede sig i sid- Emne i kommuneplan: Kulturmiljø ved kyst ste halvdel af 1700-tallet til en stor ladeplads og skipperby med Omfang: Kulturmiljø nr. 26 mølle, skole og fattighus. Udpeget i kommuneplan: Ja Adgangsforhold: Offentlig adgang FORTÆLLING Man kan stadig opleve Troense som en helstøbt skipperby gennem den tætte fysiske og visuelle sammenhæng mellem naturhavnen og kroen og skolen på bakken over havnen med fin udsigt til Thurø og de mange velbevarede, tætliggende bind- ingsværkshuse med frodige frugthaver. Byens historiske sam- menhæng med Valdemars Slot understreges af allétræerne i VÆRDISÆTNING Slotsalléen fra Troense til Valdemars Slot. POTENTIALEVURDERING

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier er knyttet til naturhavnen, Slot- salléens allétræer og de ældre bebyggelser med skure, udhuse Kulturhistorisk Turisme og de lange ubebyggede baghaver, de såkaldte abildgårde, be- liggende i Badstuen, Strandgade, Grønnegade, Troense Strand- Bosætning vej, Lodsvej og den indre del af Slotsalléen.

Arkitektonisk TILSTAND Byens struktur er bevaret og store dele af bebyggelsen fremstår Erhverv velholdt og velbevaret med få senere og nyopførte bygninger. Mange af bygningerne er fredede og bevaringsværdige. Integritet Kultur / oplevelse

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

TROENSE SKIPPERBY

Byens centrum ved havnen med kroen, skolebygningen og den gamle købmandsgård

Havnen i Troense Badstuen med sundet og Tåsinge i baggunden

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

29 HVIDKILDE

Ladegårdsanlæg Lehnshøj

Hovedbygning

Røde Mølle

Hvidkilde Sø

Funktionsbygninger set fra øst med hovedbygningen i baggrunden Hvidkildes hovedbygning, funktionsbygninger og store ladegårdsanlæg langs Faaborgvej

BESKRIVELSE Hvidkilde herregårdsanlæg består af den trefløjede, hvide hov- edbygning, funktionsbygninger, forpagterbolig og ladegård- Kommune: Svendborg Kommune sanlæg, Røde Mølle, Dyrehavegård og Skovridergård samt de Kategori: Magt og tro – Herregård spredte hvide landarbejderboliger og omfatter herudover ejer- Emne i kommuneplan: Kulturmiljø på landet lavet med søerne mod syd og skovene mod nord. Omfang: Nr. 29 i Kommuneplanen (unummereret) FORTÆLLING Udpeget i kommuneplan: Ja Den barokke hovedbygning og det store ladegårdsanlæg i rødt Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang bindingsværk tårner sig op i terrænet mod nord fra hovedvejen mod Faaborg få kilometer vest for Svendborg. Vejen gennem- skærer kulturmiljøet, og landskabets herregårdspræg er aflæse- ligt og indbydende. Ad småvejene mod nord og syd træder bygninger frem i landskabet, og det røde bindingsværk giver kulturmiljøet en sammenhængende karakter, der klart beretter VÆRDISÆTNING om herregårdens funktionsopdeling og forbindelsen mellem POTENTIALEVURDERING denne og landskabet.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Herregårdspræget i ejerlavet, bygningsanlægget ved selve ho- Kulturhistorisk Turisme vedgården; hovedbygningen og ladegården, vandmøllerne, landarbejderboligerne samt Dyrhavegård og Skovridergård. Bosætning

TILSTAND Arkitektonisk Hvidkilde er i drift, landarbejderhusene udlejes og Røde Mølle rummer ferielejligheder. Der afholdes arrangementer og om- Erhverv rådet udnyttes til jagt og friluftsaktiviteter. Kulturmiljøets byg- ninger er generelt velbevarede, men kan kun opleves udefra. Integritet Kultur / oplevelse

SVENDBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

HVIDKILDE

Ladegårdsanlægget i rødt bindindsværk set fra syd

Den tidligere forpagterbolig på avlsgården Hvidkilde hovedbygning set fra vest

SVENDBORG KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C