Hvidbog Høringssvar Til Kommuneplan 2013-25 HVIDBOG Høringssvar Til Kommuneplan 2013-25

Hvidbog høringssvar til Kommuneplan 2013-25 HVIDBOG høringssvar til Kommuneplan 2013-25

INDLEDNING ...... 3 AFTALENOTAT MED NATURSTYRELSEN ...... 3 Detailhandel ………………………………………………………………………………………………………………… ...... 4 Det åbne land, beskyttelsesudpegninger ……………………………………………………………………………………………………… ...... 5 Kystnærhedszonen ………………………………………………………………………………………………………………… ...... 6 Sammenhængende landbrugsplanlægning – store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og særlige værdifule landbrugsområder ………………………………………………………………………………………………………………… ...... 8 Emner af særlig interesse for andre statslige styrelser ………………………………………………………………………………………..12 KOMMUNEPLANRAMMER ...... 16 Vester Skerninge ……… ...... 16 Stenstrup ………………………………………………………………………………………………………………… ...... 17 Ulbølle ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 18 Vejstrup…………………………………………………………… ...... 19 Thurø ………………………………………………………………………………………… ...... 23 Troense …………………………………………………………………... ..…………………………………………………………………………………….. 24 Oure………………………………………………………………………………………… ...... 25 Lundeborg ……………………………………………………………………………………………………………………………..…………………………..26 BYUDVIKLING………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………27 ERHVERV OG TURISME ...... 30 KULTURARV ...... 30 Kulturmiljø Strandvejskvarteret………………………………………………… ...... 30 Kulturmiljø - Niels Hansens Vej ………………………………………………………………………………………………………………… ...... 32 Kulturmiljø – Stenstrup teglværkerne ………………………………………………………………………………………………………………… 34 Kulturmiljø - Rantzausminde husmandsudstykning ………………………………………………………………………………………… ... 34 Kulturmiljø - Stenskov Huse husmandskoloni………………………………………………………………………………………………… ..... 35 Kulturmiljø - Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab ……………………………………………………………………………… ... 37 Kulturmiljø - Lundeborg, Sehesteds by …………………………………………………………………………………………………………….….39 Kulturmiljø – Thurø Færgested ………………………………………………………………………………………………………………… ...... 40 Kystkulturelement – Kystfiskerplads ved Fiskop………...... ………………………………………………………………………………… 43 Kystkulturelement – Mårodde røgeri ………………………………………………………………………………………………………………… 43 Andre kulturhistoriske bevaringsværdier ………………………………………………………………………………………………………….. 44 TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ...... 46 Vejreservation …………………………………………………………………………… ...... 46 Stier…………………………………………………………………………… ...... 47 TEKNISKE ANLÆG/SOLCELLEPARKER ...... 48 ÅBEN LAND STRUKTUR ...... 49

STRATEGI FOR UDVIKLINGEN I DET ÅBNE LAND ….…………………………………………………………………………… ...... 49 LANDSKAB OG KYST ...... 51 Bade- og bådebroer i Troense ….…………………………………………………………………………… ...... 51 Bade- og bådebroer ved Mårodde….…………………………………………………………………………… ...... 53 JORDBRUG OG BIOGASANLÆG ...... 54 Landbrugsplanlægning generelt …….…………………………………………………………………… ...... 54 Store husdyrbrug og fælles biogasanlæg ………………………………………………………………………… ...... 56 TVÆRGÅENDE HØRINGSSVAR ...... 63 Region Syddanmark ...... 63 Danmarks Naturfredningsforening..…………………………………………………………………………… ...... 63 Friluftsrådet …………………………………………………………………………… ...... 66 By og Land Sydfyn …………………………………………………………………………… ...... 68 Nielstrup Hovedgård …………………………………………………………………………… ...... 72 Hvidkilde Gods…………………………………………………………………………… ...... 74 TEKNISKE ÆNDRINGER PÅ ADMINISTRATIONENS INITIATIV ...... 79

Indledning

Forslag til Kommuneplan 2013-25 har været i offentlig høring fra den 3. juli 2013 til den 16. september 2013. I løbet af offentlighedsperioden er der kommet 59 høringssvar med bemærkninger/indsigelser til planforslaget; dels i alt 58 høringssvar fra borgere, foreninger og andre interessenter, dels et samlet høringssvar fra Naturstyrelsen/statslige myndigheder.

Numrene på høringssvarene herunder henviser til dokumentnumrene i sagsbehandlingssystemet Acadre. Alle høringssvar ligger på Acadre sag nr. 13/21467 og er endvidere samlet i et dokumenter ”Alle originale høringssvar til Kommuneplan 2013-25”. For hver høringssvar er der en eller flere bemærkninger /indsigelser. I grå bokse er indstillinger til kommuneplanen. I et selvstændigt dokument samles en oversigt over de indstillinger, der giver anledning til ændringer i kommuneplanen.

Der er indsendt høringssvar af emnemæssigt tværgående karakter og høringssvar, der kun omfatter et enkelt emne. De sidstnævnte er opdelt tematisk svarende til kommuneplanforslagets emnemæssige struktur, se http://svendborg.dk/kommuneplan2013

Naturstyrelsen/De statslige myndigheder har undervejs i offentlighedsperioden fremsendt høringssvar, som der er truffet foreløbige aftaler om på administrativt niveau (side 3-15 i hvidbogen). Nogle af de efterfølgende administrative kommentarer knytter sig til de indgåede aftaler med Naturstyrelsen.

Nogle af høringssvarene indeholder også bemærkninger, der ikke angår kommuneplanen. De bliver givet videre til de relevante kommunale afdelinger til videre foranstaltning. Alle, der har sendt høringssvar, får svar på deres henvendelse, når kommuneplanen er vedtaget. Aftalenotat med Naturstyrelsen/staten

Høringssvar nr. 55, nr. 2 og nr. 68 Kommuneplanforslaget har været i høring hos de statslige myndigheder. Forslaget har på den baggrund på teknisk plan været drøftet på teknikermøde mellem repræsentanter for kommunen og Naturstyrelsen den 28. august 2013. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget. På baggrund af drøftelserne har Svendborg Kommune fremsendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget.

Naturstyrelsen meddelte den 16. september, at de ikke fandt anledning til at gøre indsigelse efter planlovens § 29, stk. 11, mod forslag til Svendborg Kommuneplan 2013-2025 under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens notat af 16. september. Naturstyrelsen meddelte den 8. november 2013, at de på baggrund af aftalenotatet og de efterfølgende indsendte redegørelser ikke har flere bemærkninger angående OSD og trinmodellen.

Naturstyrelsen har gjort opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser.

Detailhandel Bemærkning fra Naturstyrelsen: Der savnes kort over bymidtens og de øvrige butiksområders afgrænsning. Retningslinjekortet over centerstrukturen viser ikke de enkelte områders præcise afgrænsning. Der mangler angivelse af den samlede ramme til butiksformål og maksimale butiksstørrelser i bymidten i Svendborg og i områder til butikker med særligt pladskrævende varer. Der mangler angivelse af maksimale butiksstørrelser i bymidten i Skårup.

Naturstyrelsen ønsker også en redegørelse for ændringerne ved aflastningsområdet Svendborg Storcenter og udlæg til nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej, herunder en opgørelse af restrummeligheden i dels bydelscentret og dels området ved Svendborg Storcenter.

Ifølge planlovens § 11 e. stk. 4. skal kommuneplanen i redegørelsen bl.a. indeholde en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål, en vurdering af behovet for nybyggeri, en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer samt en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter.

Administrationens kommentarer: De ønskede kort, opgørelser og redegørelser udarbejdes som beskrevet i aftalenotatet à 16. september 2013.

Indstilling:

•At der under temaet Detailhandel/Detailhandel udenfor Svendborg by/Baggrund indsættes et kort over Skårup Bymidte, der i tydelighed svarer til kortene over Svendborg bymidte.

•At den samlede ramme for butiksformål i henholdsvis Svendborg og Skårup bymidte, samt for bydelscentret ved Ole Rømers Vej opgøres og indskrives i kommuneplanen.

•At der under temaet Detailhandel/Detailhandel i Svendborg by/Baggrund suppleres med denne tekst: ’ Nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej. Svendborgmotorvejen og Sundbrovej er en fysisk barriere, der adskiller Svendborg by. Øst for ligger lokalområderne Svendborg Bymidte og Svendborg Nord. I Svendborg Bymidte er der masser af udvalgsvarebutikker og adskillige dagligvarebutikker, inklusiv to store varehuse. Svendborg Storcenter (aflastningscentret), også med udvalgsvare- og dagligvarebutikker, ligger i Svendborg Nord. Fem lokalcentre med udvalgsvarehandel sørger for lokal dagligvareforsyning i lokalområdet.

Lokalområdet Svendborg Vest er med ca. 9200 indbyggere den største ”bydel” i Svendborg. Her ligger et lokalcenter og en række butikker omkring Ole Rømers Vej. Pt. ligger der en dagligvarebutik, fire udvalgsvarebutikker og en stor butik til pladskrævende varegrupper.

Arealet med butikker ved Ole Rømers Vej laves til et bydelscenter på 5.000 m². En lille del af arealet laves om til område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper, se kort.

Butiksarealerne ved Ole Rømers Vej har potentiale for, og fungerer allerede i dag i vid udstrækning, som et bydelscenter for bydelen Svendborg Vest. De ligger ved den større gennemgående vej Johannes Jørgensens Vej, som er en af de centrale veje i lokalområdet. Det betyder samtidigt, at området har en god busbetjening’. 4

Ved at oprette et bydelscenter har alle de fire centrale lokalområder i Svendborg et center for detailhandel: Svendborg Bymidte – bymidte Svendborg Vest – bydelscenter Svendborg Nord – aflastningscenter Svendborg Øst – bydelscenter”.

Det åbne land, beskyttelsesudpegninger Bemærkning fra Naturstyrelsen: Naturstyrelsen bemærker, at Svendborg Kommune har anvendt landskabskaraktermetoden, og der er sket større ændringer i forhold til nogle af beskyttelses- udpegningerne i Kommuneplan 2009 : 1.M2. Lille område ved kysten 5.M.3 og 9.M.4 Større område, strækkende sig på begge sider af motorvejen, 14.M2 + hvidt område nord for Lundeborg samt 20.M1, Thurø Bund. Der ønskes redegørelse for om, og hvorfor beskyttelsesniveauet er reduceret for disse områder. Samtidigt anerkendes, at det samlede beskyttede område er forøget i forhold til kommuneplan 09.

Administrationens kommentarer: For 14.M2 rettes til ”beskyt” og udvides til også at omfatte ”den blinde plet” nord herfor op til Nyborg kommunegrænse (Kongshøj Å). Der er tale om en kortteknisk fejl. Beskyttelsen er beskrevet under landskabsafsnittets ’Strategi og indsats’/’Koordinering med nabokommunerne’. Indenfor 5.M3 og 9.M4 anbefales ændret, så sammenhængende skovarealer kategoriseres som ”beskyt”.

For de andre landskabsområder, der er stillet spørgsmål til fra Naturstyrelsen forklares de ændrede beskyttelsesniveau i forhold til kommuneplan 2009 med at der i Kommuneplan 2013 er foretaget en mere nøjagtig udpegning, at der kun er foretaget landskabsudpegninger i det åbne land (dvs. ikke i Lundeborg), motorvejspåvirkning (9.M4 )samt, at kystnære områder (1.M2 ved V. Skerninge Moræneflade Syd og 20.M1 i Thurø Bund) er dækket ind gennem de nye retningslinjer for kystforlandet og derudover som helhed sikret mod ændringer af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje.

Den uddybende redegørelse for temaet Landskab/Baggrund er beskrevet i aftalenotatet à 16. september 2013 og i indstillingen nedenfor.

Indstilling:

•14.M2 rettes til ”beskyt” og udvides til også at omfatte ”den blinde plet” nord herfor op til Nyborg kommunegrænse (Kongshøj Å).

•5.M3 og 9.M4 rettes til ”beskyt”.

•Øerne Hjelmshoved, Mejlholm og Odden medtages som ”beskyt”.

•Uddybende redegørelsen for ændret beskyttelsesniveau for Hvide plet ved Lundeborg, 9.M4, 1.M2 og 20.M1 skrives ind kommuneplanens tema Landskab og kyst/ Landskab/Baggrund:

”Uddybende redegørelse for ændringer i beskyttelsesudpegninger.

Alt i alt er det samlede beskyttede landområde forøget i forhold til Kommuneplan 2009. 5

Landskabskarakteranalysen er kun gennemført for det åbne land. Alle afgrænsede byer både i landzone og byzone er ”skåret” ud og således ikke vurderet i forhold til landskabskaraktermetoden. Det betyder, at i forhold til den tidligere udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder i Kommuneplan 2009 er Lundeborg f.eks. ikke længere omfattet af en særskilt landskabsbeskyttelse. Ligeledes er områder, der tidligere indgik i landskabsudpegning på grund af geologiske interesser, nu taget ud af landskabsudpegningen og overført til et selvstændigt tema i hovedstrukturen om geologiske interesser og med egne retningslinjer for beskyttelse, f.eks. området med kvartssand ved Lundeborg.

Udpegningen af landskabskarakterområderne er baseret på en detaljeret kortgennemgang og besigtigelser. Heroverfor var de tidligere landskabsudpegninger i Kommuneplan 2009 overtaget fra Fyns Amt, der baserede dem på en mere overordnet udpegning foretaget på 1:100.000 kortgrundlag. Mindre afvigelser i forhold til Kommuneplan 2009 kan således tillægges en mere nøjagtig afgrænsning i den nye kortlægning. For den nederste del af karakterområdet 1.M2 ved V. Skerninge Moræneflade Syd og 20.M1 i Thurø Bund gælder endvidere, at selvom de ikke - som i Kommuneplan 2009 - er udpeget med højt beskyttelsesniveau, er de som kystnære områder dækket ind gennem de nye retningslinjer for kystforlandet og derudover som helhed sikret mod ændringer af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. Ved 9.M4 Helager Bakkelandskab, karakterområdet omkring Slæbæk og Rårud, er der i reduceret i beskyttelsesniveauet forhold til tidligere, fordi området i høj grad er præget af anlæggelse af motorvejen i 2009”.

Kystnærhedszonen Bemærkning fra Naturstyrelsen: Rammeområde 05.03.R7.961 er et nyudlæg til udvidelse af bestående campingplads på Thurø men savner en planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering, en redegørelse for alternative placeringsmuligheder, og hvorfor disse er fravalgt.

Administrationens kommentarer: Den uddybende redegørelse er udarbejdet som beskrevet i aftalenotatet à 16. september 2013 og i indstillingen nedenfor.

Indstilling:

•Uddybende redegørelse med planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær placering for rammeområde 05.03.R7.961 (nyudlæg til udvidelse af bestående campingplads på Thurø) skrives ind i temaet Erhverv og Turisme/Campingpladser/Baggrund: ’Planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for udvidelse i kystnærhedszonen

Møllegårdens Camping ved Øgavl er på ca. 4,5 ha og beliggende ud til Skårupøre Sund og Langelandsbæltet på det nord-østlige hjørne af Thurø. Den er i privat eje og etableret i 1953.

Nuværende antal campingenheder 61. Pladsen er omfattet af lokalplan 140a fra 1987.

Ændringen af rammeområdet 05.03.R7.961 i den kystnære placering er i overensstemmelse med Svendborg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som er beskrevet i hovedstrukturens tema om ”Erhverv og turisme” under afsnittet ”Turisme og vækst”.

Heraf fremgår, at Svendborg Kommune af Erhvervs- og Vækstministeriet og danske regioner er udpeget til særligt kystferiested. Kystturisme er den mest udbredte turismeform i Svendborg Kommune 6

og som ønskes yderligere fremmet. I kommunen er der er i alt 176 km kystlinje ud til Storebælt/Langelandsbæltet, Svendborg Sund samt Øhavet fra Fyn, Thurø, Tåsinge og småøerne .

Mange steder ved og langs kysterne i kommunen er der gode oplevelsespots for aktiv turisme: fiskeri, dykning, lystsejlads, cykling og vandring og som gerne kombineres med overnatning på camping. Kombination af camping og aktiv ferie arbejdes der på at videreudvikle gennem den tværkommunale organisation Naturturisme I/S.

Blandt overnatningsformer i Svendborg Kommune udgør camping en væsentlig andel, og alle kommunens 14 campingpladser ligger indenfor kystnærhedszonen.

Siden seneste revision er Grasten Camping (byzone) med ca. 70 pladser nedlagt og omdannet til boligformål, idet denne ikke havde en driftsmæssig nødvendige størrelse. De nedlagte enheder blev over for Miljøcentret ved seneste revision ønsket overført til anden placering.

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 blev alle kommunens campingpladser spurgt om ønsker til fremtiden. Møllegårdens Camping ved Øgavl ønskede - som den eneste – udvidelse af arealet. Denne plads har inden for eksisterende lokalplan meget begrænsede udvidelsemuligheder, idet ledige arealer er skrånende terræn som er uegnet til formålet

Ejeren ønsker samtidig at fremtidssikre campingpladsen og udvikle med faciliteter for naturturisme og aktiv ferie i området. Samtidig kan der med det foreslåede nyudlæg skabes mulighed for bedre adgangsforhold. Udvidelsesområdet ligger i 2. række bag sommerhusbebyggelse.

Udvidelsesområdet er beliggende som helhed i kystnærhedszonen og for størstedelens vedkommende også inden for strandbeskyttelseslinjen. Placeringen er at betragte som 2. række i forhold til kysten bag eksisterende campingplads og sommerhusområde og vurderes derfor ikke at ville påvirke kystlandskabet i væsentlig grad.

Udvidelsen vil give mulighed for at omorganisere den eksisterende plads med bedre vejadgang og interne veje. Der vil også blive mulighed for etablering af bedre faciliteter for mobilhomes med en udvidelse på fladt terræn. Med flere standpladser vil der kunne satses på fx kajak- og småbådsturisme med den gunstige beliggenhed ud til Langelandsbæltet.

Campingpladsen har en særdeles god beliggenhed i forhold til naturturismespots. Langs med og ud i Storebælt/Langelandsbæltet er der særdeles gunstige forhold for havkajak, havjagt, havørred- /lystfiskeri og surfing, som beskrevet i ”Friluftsstrategi for det sydfynske øhav 2012 – 2016” fra Naturturisme I/S.

Langelandsbæltet vurderes som mere robust i forhold til Øhavet syd for Fyn/øst for Tåsinge, hvor der mange steder er særlige beskyttelsesinteresser (fugleliv) og som derfor er mere følsomt for påvirkninger fra friluftslivet og øget aktivitet. Således er størstedelen af Det Sydfynske Øhav udpeget som Natura 2000-område og store dele af øhavet samt Svendborg Sund er udlagt som vildtreservat.

Den konkrete udvidelse af campingpladsen vil kræve udarbejdelse af ny lokalplan.’

Sammenhængende landbrugsplanlægning – store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og særlige værdifulde landbrugsområder

A.Jordbrug Bemærkning fra Naturstyrelsen: NST fremholder, at kommuneplanen bør friholde landskaber, som skal beskyttes, for områder til lokalisering af store husdyrbrug. NST er endvidere blevet opmærksom på, at der indenfor område til lokalisering af store husdyrbrug er områder som er udpeget som ”potentielt vådområde”. NST ser en konflikt imellem disse to udpegninger.

Administrationens kommentarer: I forslaget til kommuneplan er udpeget ét område til lokalisering af store husdyrbrug i den nordlige del af kommunen ved motorvejen. Formålet med udpegningen er at sikre udviklingsmuligheder og investeringssikkerhed for husdyrbrug. Investeringssikkerheden skabes ved at de udpegede arealer i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets husdyrbrug og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Da husdyrproduktion kan påvirke de nærmeste omgivelser vil aktiviteter i naboområdet omvendt også kunne sætte begrænsninger for husdyrbrugene. For at give investeringssikkerhed inden for områder til lokalisering af store husdyrbrug er det derfor også nødvendigt at begrænse aktiviteterne på tilsvarende vis indenfor de nærmeste omgivelser. Dette hensyn indgik i kommuneplanforslagets udpegning, der således også indeholdt naboarealer. Det udpegede areal i forslaget til kommuneplanen rummer derfor også værdifulde landskaber og arealer udpeget som potentielle vådområder. Denne ’dobbeltudpegning’ kan virke problematisk, som NST påpeger. NST foreslår en differentiering og præcisering i det udpegede område i to dele: 1) Konkrete arealer til placering af store husdyrbrug og barmarksprojekter og 2) De omkringliggende arealer (konsekvenszone) hvor der ikke må være aktiviteter der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets nye og eksisterende husdyrbrug. Opdeling af udpegningen vil ikke ændre på husdyrbrugenes muligheder i området i forhold til forslaget til kommuneplanen. Denne opdeling resulterer i tre områder til lokalisering af store husdyrbrug samt en konsekvenszone svarende til den oprindelige udpegning.

Indstilling:

•At det i forslaget til kommuneplanen udpegede areal til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug deles op i to udpegninger: 1) Areal til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug 2) Areal som bør friholdes for potentielt konflikterende planlægning (konsekvenszone). Forslag til udpegning er vedlagt:

• At retningslinjerne i konsekvens heraf ændres til: ’Arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug fremgår af kortet. Der vil kunne etableres jordløse husdyrbrug inden for området. Konsekvenszonen, som er angivet på kortet, skal i størst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets nye og eksisterende husdyrbrug og deres fremtidige udviklingsmuligheder’.

• At sidste afsnit under temaet Store husdyrbrug/Strategi og indsats og afsnit ”Udpegning af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug” ændres i konsekvens af ovenstående til:

’Efter en samlet vurdering er der udpeget tre områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i den nordlige del af kommunen i tilknytning til motorvejen. Disse arealer er relativt tyndt befolkede, ligger tæt på motorvejen og udpegede arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg. Endvidere vurderes, at store bygningskomplekser vil kunne indpasses i områdets landskab. Områdets to store og ekspanderende husdyrbrug opnår herved også større sikkerhed for investering i forbindelse med eventuel udvidelse, og der kan være basis for synergi mellem produktionerne (klyngesamarbejde). 9

Det er vurderet at etablering af store husdyrbrug indenfor området ikke vil være i strid med grundvandsinteresser. Se nærmere redegørelse herfor i ”Redegørelse – Lokalisering af fælles biogasanlæg og større husdyrbrug i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD)” (link).

Svendborg Kommunes redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Se udmeldingen med tilhørende bilag. (link).

Selvom vandplanerne er aflyst på tidspunktet for revision af kommuneplanen, er den statslige udmelding om beskyttelsen af drikkevandsinteresserne, herunder retningslinje 40 og 41, fortsat gældende.

I forhold til fremtidig planlægning har Byrådet vurderet, at der indenfor en konsekvenszone omkring arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i størst muligt omfang skal friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets husdyrbrug og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Denne konsekvenszone sikrer at der ikke planlægges for tiltag, som potentielt kan begrænse investeringssikkerheden for landbrugserhvervet”.

B. Biogasanlæg Bemærkning fra Naturstyrelsen: NST bemærker, at kommuneplanen rummer tre områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Alle tre anlæg ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Jf. ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande” defineres biogasanlæg som ”potentielt grundvandstruende” og placering i OSD kræver en konkret vurdering og supplerende redegørelse.

Placering i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er ikke tilladt. I forhold til OSD og indvindingsoplande er det i forbindelse med udpegning af områder i kommuneplanen, at der skal udarbejdes en redegørelse i henhold til den såkaldte trinmodel. Redegørelse i forhold til placering af et biogasanlæg i OSD eller indvindingsopland skal således indgå i kommuneplanen, idet det er i kommuneplanen, at kommunen planlægningsmæssigt giver adgang til området.

Administrationens kommentarer: Den af Naturstyrelsen ønskede redegørelse er udarbejdet, jf. punkt C.

Indstilling:

• At der tilføjes følgende afsnit under Biogasanlæg/Baggrund/Statslige interesser og krav: ’Desuden er der i oktober 2012 udsendt en statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. I henhold til retningslinjerne skal OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, så vidt muligt friholdes for særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg (blandt andet biogasanlæg). Det er dog muligt at placere biogasanlæg inden for OSD og indvindingsoplande, hvis der ikke er alternative beliggenheder udenfor disse områder, og der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, og hvis der kan redegøres for, at det ikke indebærer en væsentlig risiko for 10

forurening af grundvandet. Det er vurderet at etablering af fælles biogasanlæg indenfor området ikke vil være i strid med grundvandsinteresser. Se nærmere redegørelse herfor i ’Redegørelse – Lokalisering af fælles biogasanlæg og større husdyrbrug i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD)’ (link).

• At der tilføjes følgende afsnit under Biogasanlæg/Baggrund/Hensyn til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber: ’Opførelse af tekniske anlæg indenfor kystnærhedszonen er hovedsagelig kun mulig, hvis der er en funktionel begrundelse for en kystnær placering, og biogasanlæg har ingen særlig tilknytning til kystområder. Desuden har kommunen vurderet, at husdyrgrundlaget ikke er tilstrækkelig stort i kystområderne. Det skyldes dels antallet af husdyrbrug, men også at afstanden til nabokommuners planlagte biogasanlæg er forholdsvis kort’.

• At der tilføjes følgende afsnit under Biogasanlæg/Baggrund/Hensyn til vej- og tilkørselsforhold: ’Alle tre udpegede områder ligger i tilknytning til motorvej samt hovedvej, hvilket sikrer, at transporten kan foregå ad de bedst egnede veje. Der vil blive tale om under 1 kilometers kørsel ad mindre lokalveje. Samtidig ligger de to af områderne indenfor det område, som kommunen har udpeget til placering af store husdyrbrug og husdyrtætheden er i forvejen forholdsvis stor i den del af kommunen. Det vil sige, at transportafstanden med gylle til og fra anlægget må forventes at være kortere end for andre dele af kommunen. Ifølge notat fra Naturstyrelsen ”Sammenhængende landbrugsplanlægning, inspiration til kommunerne”, kan en placering af biogasanlæg i landzone være mest optimal ud fra en overordnet planmæssig vurdering, særligt i de tilfælde, hvor der i kommuneplanen også er udpeget områder til lokalisering af store husdyrbrug’.

• At det andet afsnit under Biogasanlæg/Baggrund/Samlet vurdering på baggrund af de fem ovenstående kriterier ændres til: ’De udpegede områder ligger alle indenfor ”områder med særlige drikkevandsinteresser” (OSD), hvilket kræver en konkret vurdering og supplerende redegørelse før der eventuelt kan godkendes en placering af biogasanlæg. 80 % af Svendborg Kommunes areal ligger indenfor OSD og den resterende del ligger overvejende indenfor kystnærhedszonen, hvor biogasanlæg ikke ønskes placeret dels af landskabshensyn, men også fordi, der ikke er tilstrækkelig husdyrgrundlag. Derfor har kommunen fundet sig nødsaget til, at udpege placeringer indenfor OSD. Forholdet vil blive varetaget i forbindelse med miljøvurderingen af et eventuelt kommende biogasanlæg, hvor der må forventes særlige hensyn til at sikre drikkevandsinteresserne ved udformningen af anlægget.

Når alle kriterier medtages i en samlet vurdering kan kommunen konkludere, at de tre områder er særlig egnede til lokalisering af fælles biogasanlæg’.

• At der tilføjes følgende under Biogasanlæg/Baggrund/VVM-pligt: ’samt en miljøgodkendelse af anlægget’.

• At der tilføjes følgende afsnit som fjerde sidste afsnit under Biogasanlæg/Strategi og indsats: ’Ifølge notat fra Naturstyrelsen ”Sammenhængende landbrugsplanlægning, inspiration til kommunerne”, så kan et

fælles biogasanlæg placeres som udvidelse af et allerede udlagt erhvervsområde udpeget som miljøklasse 5-6, hvis erhvervsområdet ligger centralt i forhold til husdyrbrugenes lokalisering. Det må man konkludere er tilfældet med hensyn til den sydligste udpegning. Det nærmeste eksisterende erhvervsområde er udpeget som miljøklasse 5 og placeringen er ca. midt i kommunen’.

C. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) generelt Bemærkning fra Naturstyrelsen: NST fandt ikke, at den første OSD-redegørelse, som kommunen havde lavet var fyldestgørende. I henhold til en såkaldt ”trinmodel” i ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande”.

Administrationens kommentarer: Svendborg Kommune har efter udarbejdelsen af aftalenotatet à 16. september 2013 udarbejdet en ny OSD-redegørelse, der omfatter hele kommunens OSD og indvindingsoplande, vægtning af statslige interesser, m.m. Herunder også for området til Store husdyrbrug. Der er redegjort for grundvandsressourcen og forsyningssituationen i hele kommunen. Der er også en redegørelse for befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse, samt vurdering af arealanvendelsen i forhold til grundvandsinteresser herunder en beskrivelse af hvilke tekniske tiltag, kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Disse tekniske tiltag skal skrives ind i kommuneplanens rammer. Naturstyrelsen har 8. november 2013 godkendt den fremsendte OSD-redegørelse fra Svendborg Kommune.

Indstilling:

• At OSD-redegørelsen med tilhørende bilag à 8. november2013 bliver en del af kommuneplanen.

• At der under kommuneplanens tema Kommuneplanrammer/Generelle bestemmelser tilføjes afsnit om OSD med denne tekst:

’Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området (dette er et standardvilkår, som fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen)’.

Emner af særlig interesse for andre statslige styrelser Risikovirksomheder og affaldsforbrændingsanlæg/affaldsdeponier 12

Bemærkning fra Miljøstyrelsen: Understreger, at kommunen ved planlægning af arealanvendelsen skal sikre passende afstand mellem risikovirksomheder og anden arealudnyttelse. Dette indebærer, at kommunen i kommuneplanen for områder lokaliseret mindre end 500 meter fra en risikovirksomhed skal fastsætte særlige bestemmelser i overensstemmelse med kravene i risikobekendtgørelsens § 2 og cirkulære nr. 37 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder. Eksisterende arealreservationer i kommuneplanerne til Affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg skal fastholdes. Hvis kommunerne ændrer/sløjfer arealreservationerne skal de erstattes af nye udpegninger.

Administrationens kommentarer: Bemærkninger tages til efterretning. Der er ikke konkrete planer om at sløjfe arealreservationer for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Vindmøller Bemærkning fra Energistyrelsen (ES): Under temaet Tekniske anlæg og forsyning/ Vindmøller/Baggrund/afsnit ’Hensyn til naboer gennem planlægningen’ fremgår det, at: ”Der kan være situationer, hvor ovennævnte minimumskrav angående støj og skyggekast ikke er tilstrækkelige til at hindre væsentlige gener af nabobeboelser. Der skal derfor ved planlægning for møller nærmere end 600 m til nærmeste beboelse og planlagte støjfølsomme arealer redegøres særligt for omfanget af gener.” ES henstiller til, at kravet om 600 m bortfalder, da det her anses som en særregel opstillet af kommunen (jf. Vindmøllecirkulæret). En forøgelse af afstandskravet kan kun ske i forbindelse med en konkret afvejning af enkelte områder og bør derfor ikke fremgå som en generel retningslinje.

Af afsnittet om retningslinjer for vindmøller fremgår at: ”Afstanden fra en vindmølle til eksisterende og arealreservationer til fremtidige veje skal være minimum 1,7 gange møllens totalhøjde, ligesom vindmøller ikke må placeres i overordnede vejes sigtelinje. For vindmøller omfattet af VVM-reglerne, og møller opstillet i grupper, er afstandskravet dog min. 250 m.”. Der henvises til Trafikministeriets retningslinjer, og Energistyrelsen henstiller til, at afstands-kravet både for vindmøllegrupper og enkelte vindmøller ændres til 1 gange en mølles total-højde, jf. også bemærkning fra Vejdirektoratet (Hvidbog side 14).

Energistyrelsen finder ikke, at begrundelsen for ikke at planlægge for større møller end 80 m er tilstrækkelig.

Administrationens kommentarer: Temaet om Vindmøller er en gentagelse af afsnittet fra kommuneplan 2009. Henstilling om at slette 600 m-kravet i henhold til aktuelt gældende Vindmøllecirkulære og ændre afstandskrav til veje fra 1,7 m til 1,0 meter som generel retningslinje for planlægning af nye vindmøller i hht. Trafikministeriets retningslinjer må anbefales ihht til de statslige interesser og lovgivningen.

Vindmølleafsnittet er en gentagelse af afsnittet fra kommuneplan 2009. I forbindelse med kommuneplan 2009 skete en konkret afvejning af de enkelte områder. Forslaget dengang rummede 5 nye områder som tillod møller på mere end 80 meter, men disse blev taget ud inden vedtagelsen af den endelige plan, pga.

hensyn til beboerne og til landskabet. Naturstyrelsen har godkendt kommunens begrundelse om, at der i kommuneplanen ikke er nogen generel retningslinje, der siger, at møller ikke må være mere end 80 meter,

Indstilling:

• At sætningen ’Der skal derfor ved planlægning for møller nærmere end 600 m til nærmeste beboelse og planlagte støjfølsomme arealer redegøres særligt for omfanget af gener” fjernes i temaet Tekniske anlæg og forsyning/ Vindmøller/Baggrund.

• At det indskrives i retningslinjerne for Vindmøller, at: ’En vindmølle kan ikke opstilles tættere på vejen end 1 gange møllens totalhøjde. I en afstand fra vejen på mellem 1,0 og 1,7 gange møllens totalhøjde skal Vejdirektoratet gives mulighed for, af sikkerhedshensyn og på grundlag af en konkret vurdering, at forlange en mølle flyttet længere væk end 1,0 gange møllens totalhøjde. Der bør også foretages en konkret sikkerhedsmæssig vurdering af den enkelte mølles placering. F.eks. forøget risiko for overisning, distraktion i forbindelse med skilte, kryds, tilslutningsanlæg, etc. Afstanden mellem vindmølle og vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For vej, der er pålagt vejbyggelinje, fastsættes afstanden fra denne’.

• At der under temaet Tekniske anlæg og forsyning/Vindmøller/Strategi og indsats ændres til denne tekst: ”Videreførelse af eksisterende planlægning. I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2009 blev mulighederne for at reservere egnede arealer til store vindmøller med totalhøjde op til 150 m undersøgt. Fem områder blev vurderet konkret hver især. Byrådet vurderede herudfra, at der ikke umiddelbart er velegnede arealer til helt store vindmøller i kommunen, bl.a. på grund af de store landskabelige værdier i kommunen, og den relativt tætte bebyggelse i det åbne land - udover det allerede planlagte areal på Tåsinge. Ligeledes finder Byrådet fortsat, hvad angår udnyttelse af vindenergi ved store vindmøller på 100 - 150 meters totalhøjde, at de bør placeres i "større" og mere robuste landskaber, end hvad Svendborg Kommune rummer samt i mindre tæt befolkede landskaber. Der er således ikke umiddelbart fundet muligheder for vindmøller med en større højde end 80 meter. På denne baggrund finder Byrådet derfor, at nye vindmøller som udgangspunkt maksimalt må have en højde på 80 m, og at der som udgangspunkt kun kan opstilles nye møller i forbindelse med en sanering af eksisterende vindmøller. Byrådet har vedtaget, at der i forhold til den hidtidige planlægning ikke udpeges nye arealudlæg til vindmøller i Kommuneplan 2013. Revideret planlægning. Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af forslag til Kommuneplan 2013- 25, at de ville tage spørgsmålet om vindmøller op til debat igen. Dette vil ske som et tematillæg til kommuneplanen i løbet af 2014-2015.Husstandsmøller.Byrådet ønsker fortsat mulighed for opstilling af husstandsmøller. Husstandsmøller skal dog kun kunne opføres ved ejendomme i det åbne land og i en afstand på mindst 150 meter fra nabobebyggelse. Endvidere skal de kunne indpasses i det omkringliggende landskab og bebyggelse og må ikke være i strid med kommuneplanens øvrige retningslinjer for det åbne land. I hvert enkelt tilfælde skal landzonemyndigheden godkende husstandsmøllernes placering. Ved tilladelse til husstandsmøller bør de landskabelige interesser vægtes højt, idet disse møller kun har en begrænset el-produktion i forhold til genevirkningerne. ’

Trafik og infrastruktur Bemærkning fra Vejdirektoratet: Vejdirektoratet har for så vidt angår statslige vejinteresser ingen væsentlige bemærkninger, der giver anledning til indsigelser. Til temaet Fælles biogasanlæg udtrykkes forventning om at de fysiske anlæg respekterer motorvejens tinglyste byggelinjer jf. Lov om offentlige veje. Der foreslås at overveje tætplantet beplantningsbælte mellem motorvejen og evt biogasanlæg til at skabe kvalitet ved adgangen til Svendborg. Der påpeges et forældet måltal for dræbte og tilskadekomne hen imod år 2012 under temaet Trafik og infrastruktur.

Under temaet Tekniske anlæg og forsyning/Vindmøller/Planlægning for nye vindmøller i retningslinjen om afstandskrav til placering af vindmøller i forhold til det overordnede vejnet og jernbaner oplyses for god ordens skyld, at der siden Kommuneplan 2009-21 er kommet mere lempelige krav (jf. samme bemærkning fra Energistyrelsen og indstilling ovenfor herom).

Der bemærkes nogle opmærksomhedspunkter op til statsveje, hvor Vejdirektoratet er vejbestyrer og andet i henhold til Lov om Offentlige Veje i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning, byggeprojekter i landzonen og ved ændring af benyttelsen af en bestående vejadgang/overkørsel. Endvidere kommentarer til kommunens bestemmelser omkring skiltning med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 21.

Administrationens kommentarer: Det anbefales, at kommunen tager bemærkningerne til efterretning. Afstandskrav i forbindelse med Vindmøller er behandlet i tilknytning til samme bemærkning herom fra Energistyrelsen (jf. ovenfor side 9). Den nævnte målsætning angående antal uheld er overtaget fra tidligere kommuneplan 2009 og er ikke længere aktuel. Dette er også anført i faktaboks på samme side.

Indstilling:

• At følgende forældede målsætning slettes under temaet Trafik og infrastruktur/Transport og trafikanlæg/Mål: ”nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter med mindst 40 % inden år 2012, med udgangspunkt i gennemsnitstallet for perioden 2004-2006”.

Kystnærhedszonen Bemærkning fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste: Søværnets Operative Kommando (SOK): har ikke umiddelbart bemærkninger, men tager forbehold for høring ved anlægsprojekter i det kystnære område, idet dette han have indflydelse på forsvarets udstyr.

Administrationens kommentarer: Bemærkningen tages til efterretning. Forsvarets forbehold for høring ved anlægsprojekter i det kystnæreområde giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kommuneplanrammer

Vester Skerninge Høringssvar nr. 6 Afsender: Torben Nielsen, Krovej 7, 5762 Vester Skerninge.

Indhold: TN ønsker ændring af anvendelse af areal (matrikel nr. 40c, V. Skerninge By, V. Skerninge) i lokalplan nr. 71.19 af okt.2006 fra blandet bolig og erhverv (overnatningsfaciliteter for hotel- og restaurationsvirksomhed) til opførelse af lavt byggeri til pensionister. For at få nye familier ned i parcelhusene med deres børn og de gamle tæt på transport, læge, kirke mv. Spørger endvidere om arealet 12a, V. Skerninge By, V. Skerninge kan udstykkes (grundstykke nord for cykelstien).

Administrationens kommentarer: Kommuneplan 2013-25 kan ikke ændre anvendelsesbestemmelserne i lokalplan 71.19. Dette kan først ske ved udarbejdelse af en ny lokalplan for området, og dette er ikke aktuelt. I kommuneplanens rammer er området udlagt til blandet bolig og erhverv og kan dermed allerede bebygges efter indsigers ønsker om tæt-lav boligbebyggelse. Arealet 12a (12n), V. Skerninge By, V. Skerninge (nord for Cykelstien) kan ikke bebygges, da det ligger i landzone. Bykanten ved Krovej danner i øvrigt en meget fin byafgrænsning mod landskabet. Der er i øvrigt god rummelighed i boligområde ved Vestervangen, som er rammelagt til boligformål. Det anbefales derfor, at høringssvaret ikke imødekommes.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Stenstrup Høringssvar nr. 8 Afsender : Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9900 Hjørring

Indhold: FBE oplyser, at ejendommen matrikel 124b, Stenstrup By, Stenstrup, ikke længere anvendes af det lokale hjemmeværn. Ønsker en så bred anvendelse som muligt for ejendommen af hensyn til muligheden for at afhænde ejendommen til nye ejer. Der er pt. ingen køber.

Administrationens kommentarer: Bygningen og ejendommen er beliggende i kommuneplanlagt område med anvendelsesbestemmelsen Teknisk Anlæg (trafikanlæg, sporanlæg, godsterminal værkstedsanlæg med tilhørende administration). Ejendommen ligger lige op ad banen og kan ikke anvendes til boligformål.Der er efter administrationens opfattelse ingen begrundelser for at udvide anvendelsesmulighederne af ejendommen op ad banen. De gældende rammebestemmelser er dækkende for den ønskede anvendelse og hensynet til naboer og bymiljøet i øvrigt. Der kan tænkes en eller anden form for erhvervsmæssigt oplag, som kan rummes i gældende kommuneplanramme 09.01.T1.257. Det anbefales, at ønsket ikke imødekommes.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Anvendelse - 09.01.T1.257 i landzone Områderne anvendes til trafikanlæg, såsom sporanlæg, tog- og busstationer, godsterminaler, værksteds- og klargøringsanlæg med dertil hørende administration og lignende.

På stationer og busterminaler kan der tillades indrettet publikumsorienterede servicefunktioner, som har naturlig tilknytning til de enkelte typer stationer og terminaler. Butikker tillades i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.

Der må som udgangspunkt kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 4 (forurening med vejledende afstandskrav på 100 m til boliger og anden følsom anvendelse).

Bygningsregulerende bestemmelser

Ved lokalplanlægning fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur og bygningsvolumen under hensyn til de for områdets anvendelse nødvendige bygninger og anlæg. Der fastsættes endvidere i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesprocent, etageantal, bygningshøjde, opholdsarealers størrelse og parkering. 17

Ulbølle Høringssvar nr. 27 Afsende: Kenneth Klingenberg, Grønnegade 29, 5762 Vester Skerninge

Indhold: Ønske om at få lov til at udstykke landzone til boligområde i Ulbølle. I første omgamg med mulighed for at bygge en bolig og udhus/lade og etape 2, hvor resten af området kan overgå til boligområde. På længere sigt vil boligerne egne sig fortrinligt til hobbylandbrug med plads til flere dyreenheder og jordtilliggender fra hovedejendommen.

Administrationens kommentarer: Det ønskede nyudlæg i Ulbølle i kommuneplanen er i landzone og ikke planlagt til byudvikling. Det er administrationens opfattelse at der ikke er behov for nyudlæg i Ulbølle, hvorimod huludfyldning kan bidrage til en stille (og realistisk) vækst. Byvækst skal i kommuneplanperioden foregå på arealer i Vester Skerninge og Ollerup. Tanken om hobbylandbrug og jordbrugsparceller har ikke vist sig at resultere i gennemførelse af nyt byggeri i landdistrikterne og derfor er jordbrugsparceller som begreb helt udgået af Planloven og er ikke længere en mulighed at planlægge for. Det anbefales, at ønsket om nyudlæg til boligformål i Ulbølle ikke imødekommes, da byudvikling mest hensigtsmæssigt skal foregå ved huludfyldning og fortætning.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Vejstrup

Høringssvar nr. 34 Afsender: Inge Lindegaard, Landevejen 49, 5882 Vejstrup

Indhold: Ønsker at udtage rammer for lokalplanlægningen på hendes ejendom (matrikel 18b og 6r) i Vejstrup. Hun vil gerne behandles som anden landbrugsejendom på den anden side af landevejen nu, hvor det ikke længere er aktuelt med areal til udvidelse af børnehave. Der er ikke planer om at udnytte ejendommen til andet end den landbrugsdrift, der finder sted i dag.

Administrationens kommentarer: Matrikel 18b, hvor landbrugsbygningerne er beliggende ligger i rammeområde til centerformål/blandet bolig og erhverv (11.03.C1.313) og matrikel 6r er ubebygget og i gældende kommuneplan udlagt som rammeområde til offentlige formål (11.03.O2.619).

Det er administrationens opfattelse at matrikel 18 b bør fastholdes i rammeområde til blandet bolig og erhverv, således at landbrugsbygningerne helt eller delvist kan anvendes til andre erhvervsformål den dag landbrugsdriften ophører. Derimod kan rammeområdet til offentlige formål på matrikel nr. 6r udtages af kommuneplanen, da det ikke længere giver mening at planlægge for dette formål, efter at børnehaven er lukket.

Indstilling:

•At ramme til offentlige formål 11.03.O2.619 udtages af kommuneplan 2013-25.

18b

Høringssvar nr. 67 Afsender: Inge Lindegaard, Landevejen 49, 5882 Vejstrup

Indhold: Ønsker at udtage rammer for lokalplanlægningen til boligformål på hendes ejendom i Vejstrup. Der er ikke planer om at udnytte ejendommen til andet end den landbrugsdrift, der finder sted i dag.

Administrationens kommentarer: Rammeområde11.03.B2.901 til boligformål i Vejstrup er beliggende på Inge Lindegaards landbrugsejendom. I gældende kommuneplan udlagt som rammeområde til boligformål og som kan udstykkes og bebygges fra Nymarksvej.

Det er administrationens opfattelse, at området bør fastholdes i rammeområde til boligformål, således at landbrugsjorden helt eller delvist kan anvendes til boligformål den dag landbrugsdriften evt. ophører. Området er velbeliggende i Vejstrup til nye boliger.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 35 Afsender: Borgerforeningen i Vejstrup v/ Kirsten Lindeskov Abildskov, Strandvej 4, 5882 Vejstrup

Indhold: Ønske om at benytte nogle arealer til rekreative formål på en ejendom, der i kommuneplanforslaget er udlagt til blandet bolig og erhvervsområde 11.03.C1.313. Begrundelsen er at ejendommen i længere tid har stået ubenyttet hen, og at arealerne ligger centralt i Vejstrup. Endvidere argumenterer borgerforeningen for, at disse arealer kunne være en kompensation for de arealer, som erstatning for de arealer, der er mistet i forbindelse med udvidelse af Svendborg Brakes.

Der er ikke noget til hinder for i kommuneplanforslag 2013-25, at borgerforeningen på privat basis kan arbejde videre med evt. at lave aftale med ejeren eller at finde andre nye rekreative arealer i Vejstrup. Kommunen ønsker ikke at erhverve del af ejendommen og planlægge for offentlige formål.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 66 Afsender: Borgerforeningen i Vejstrup v/formand Charlotte Flyvbjerg

Indhold: Ønske om at benytte nogle arealer til nye rekreative formål på en ejendom, der i kommuneplanforslaget er udlagt til blandet bolig og erhvervsområde 11.03.C1.313. Begrundelsen er at ejendommen i længere tid har stået ubenyttet hen (gamle drivhuse) og at arealerne ligger centralt i Vejstrup. Endvidere argumenterer Borgerforeningen for, at disse arealer kunne være en kompensation for de arealer, som erstatning for de arealer, der er mistet i forbindelse med udvidelse af Svendborg Brakes. Alternativt peges på et areal med indkørsel fra Brudagervej.

Administrationens kommentarer: Det ønskede område til fremtidig rekreativ anvendelse er en privat ejendom og i lokalplan nr. 36 fra 1994 udlagt til blandet bolig og erhverv. En evt. ændring i kommuneplanen i anvendelse fra blandet bolig og erhverv til rekreative formål vil ikke ændre på ejendommens anvendelsesbestemmelser, som er fastlagt i lokalplanen. Der er ikke noget til hinder for i kommuneplanforslag 2013-2, at borgerforeningen laver en privat aftale om leje eller køb af en del af ejendommen med et formål at etablere et rekreativt område. Også arealet ved Brudagervej kræver en aftale med lodsejer, men der er planlægningsmæssigt ikke er noget til hinder for en ny anvendelse (landzonetilladelse). Projektforslaget ”Vejstrup i Bevægelse” kan videresendes til Kultur- og

Fritidsafdelingen til at indgå i videre dialog med borgerforeningen.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Thurø Høringssvar nr. 49 Afsender: Thurø Skove og Hartkornsejere, v/ Jørgen Møller Andersen, Nordvej 207, Thurø, 5700 Svendborg Indhold: Ønsker skoven ved Kirkestræde overført til landzone og ikke gjort til bypark, legeplads eller grønt område, men derimod fortsætte som skov til minde om Thurøs overgang til selveje.

Administrationens kommentarer: Neergårdsminde (skoven ved Kirkestræde) – matrikel 82 - er i dag beliggende i byzone. Området har kommuneplanramme 05.01.R1.606 med bestemmelser om rekreativ anvendelse. Skoven fungerer i dag som rekreativt område. Det henstilles til ejerne af skoven, at der ikke bør ske indskrænkninger i offentlighedens adgang til skoven.

Status Komuneplanforslag 2013-25

Plannummer 05.01.R1.606

Plannavn Rekreativt område skov v. Kirkestræde

Områdets anvendelse Rekreative formål i form af bypark, legeplads, skov eller grønt område

Zonestatus Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone

Fælles bestemmelser Fællesbestemmelser der gælder for alle R1-områder gælder også for (bestemt efter typografi) dette område. Indstilling:

•At indsigelsen imødekommes ved at skoven (kommuneplanramme 05.01.R1.606) tilbageføres til landzone.

Troense Høringssvar nr. 57 Afsender: Nanna Raagaard og Steen Skovmand, Grønnegade 18, Troense, 5700 Svendborg v/ Landinspektør Lars Faartoft, Hvenegaard og Jens Bo

Indhold: Ønske om at medtage ejendommen Troensevej 81 i byzone med mulighed for bebyggelse med én beboelse med tilhørende driftsbygninger med mulighed for dyrehold.

Administrationens kommentarer: Den ubebyggede ejendom Troensevej 81 er beliggende i landzone og uden for kommuneplanrammer til boligområde i Troense. De bevaringsværdige træk i bystrukturen i Troense bevares bedst ved at bygge på og indenfor den eksisterende by og friholde ”randen” for spredt og tilfældigt nybyggeri. Dette vil sløre den flotte og skarpe overgang mellem land og by med de grønne træk og den tætte by, som er så karakteristisk i Troense.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Troense

Oure Høringssvar nr. 19 Afsender: Linda Piil Jørgensen, Albjergvej 75, 5882 Oure

Indhold: Ønske om at udstykke del af landbrugsejendom Albjergvej 75 (del af matrikel 1b) til ny selvstændig beboelse.

Administrationens kommentarer: Landsbyen Albjerg er beliggende i landzonen, er ikke afgrænset landsby i kommuneplanen og dermed heller ikke tiltænkt mulighed for byudvikling og huludfyldning. Dermed ville der normalt være afslag fra kommunen på at imødekomme et sådant ønske om udstykning. Der er ny lovgivning, som kan give ønsket en ny behandling (lempeligere planforhold i vanskeligt stillede landdistrikter). Kommunen vil i nærmeste fremtid modtage vejledningsmateriale til den nye lovgivning, og på baggrund heraf vil der blive foretaget konkret sagsbehandling af ønsket. Ønsket videresendes til sagsbehandling i Byg, Plan og Erhverv efter ny lovgivning.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen

Lundeborg Høringssvar nr. 31 Afsender: Landinspektørerne Hvenegaard & Jens Bo A/S på vegne af Lundeborg Strand-Camping.

Indhold: Ønsker Lundeborg Strand-Camping omdannet til område for helårsboliger eller sommerhusboliger. Ønsket begrundes i, at campingpladsen hører til de små (186 enheder), ikke har udvidelsesmuligheder og ikke vurderes at kunne blive rentabel for en ny ejer. Endvidere anføres, at infrastrukturen i området er et voksende problem med større campingvogne og tung trafik ved leverancer. Der henvises til at Knarreborg Mølle Camping syd for Lundeborg har tilladelse til udvidelse, så Lundeborg området som helhed sandsynligvis ikke vil miste campingpladsenheder.

Administrationens kommentarer: Planlægning i kystnærhedszonen er restriktiv jf. Planlovens § 5 b stk. 4. Det er ikke umiddelbart muligt blot at udpege et andet areal i kommunen til en ny campingplads med en lignede attraktiv placering direkte op til by og badestrand. Det kan ikke indstilles at reducere overnatningskapaciteten i kommunen.

Det anerkendes, at det kan være svært at gøre Lundeborg Strand-Camping rentabel med den nuværende størrelse og infrastruktur. Der er dog eksempler andre steder, at nye ejere udvikler camping-nicher tilpasset stedets særlige vilkår og muligheder (fx kajak- eller cykelturisme). I kommuneplanens er Lundeborg udpeget som supplerende turistcenter/ feriested pga. kulturmiljøet, aktivt lokalsamfund, god badestrande, flere campingpladser og eksisterende planrammer for feriecenter i Lundeborg.

Staten tillader ikke, at der udpeges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. I Lundeborg er der allerede ubebyggede områder til helårsboliger. En ændring af områdets anvendelse kan ikke ske i forbindelse med denne kommuneplanrevision uden helt nye planlægningsmæssige begrundelser og fornyet offentlig høring. Som følge af ovenstående anbefales det, at ønsket ikke imødekommes.

Lundeborg Camping har tidligere til Kommuneplan 2009-21 og forud for udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013-25 fremsendt ønske om at omdanne området til helårsboliger eller sommerhusboliger.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Byudvikling

Høringssvar nr. 22 Afsender: Nærdemokratiet i Stenstrup og Omegn, ved Ellen Petersen, Stenstrup

Indhold: Ønsker at fremme udarbejdelse af lokalplan for området ”Lundebakken” i Stenstrup for at kunne tilbyde byggegrunde til salg til mulige tilflyttere. Der har ikke været kommunale byggegrunde til salg siden 2005.

Administrationens kommentarer: Ønsket om at fremme mulig lokalplanlægning for nyt boligområde i Stenstrup vedrører kommunens rækkefølgeplan for boligudbygning. Udbygningen af plejeboliger over for plejehjemmet (09.01.B2.471) udnyttede Stenstrups rækkefølge nr. 1 mens det ønskede område (09.01.B2.880) er nr. 2. En ændring af rækkefølgeplanen kan næppe gennemføres uden fornyet høring.

Det forventes, at der i den kommende planperiode skal ske en detaljeret gennemgang af alle kommunens områder udlagt til boliger med henblik på en revideret rækkefølgeplan for boligudbygning og set i en overordne sammenhæng. I den forbindelse vil Stenstrup by på mange måder kunne anses som velegnet til byudvikling - lokalområde-hovedby, skole, butikker, jernbane og nærhed til motorvejen. Ønsket foreslås derfor bragt videre og indgå i dette arbejde.

Indstilling:

•At ønsket ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 12 Afsender: Keld Aksel Jørgensen, Kullinggade 36A, 5700 Svendborg

Indhold: KAJ ønsker, at det af Kommuneplanen fremgår at ringvejen fra Fåborgvej til Rantzausminde er en del af planen. KAJ mener, at en ringvej ville kunne fremme den private del af Tankefuld og muliggøre et anløb af Ærøfærge ved Rantzausminde. Angående Frederiksøen ønsker KAJ, at Ring Andersen og Peter & Sørensen overtager hallerne mod Christiansminde og at resten af hallerne på Frederiksøen nedrives for at give plads til nybyggeri af SIMAC og maritime uddannelser. Ønsker ikke, at boliger på Frederiksøen.

Administrationens kommentarer: Den fremtidige ringvej fra Faaborgvej til Rantzausminde er en vigtig del af kommuneplanen og er grundigt beskrevet på kortbilag og i tekst i om fremtidige vejreservationer. Om- fartsvejen er begrundet i aflastning af udbygningen af Tankefuld og er ikke tiltænkt en rolle som vejadgang for Ærøfærgerne. Det kan være vanskeligt for borgerne at finde rundt i kommuneplanen, så der vil i svar på indsigelsen blive fremsendt et link til rette kortbilag. De fremtidige anvendelsesbestemmelser for Frederiksøen er i kommuneplanforslaget angivet som anvendelse til erhvervsformål . Der nævnes ikke boliger på Frederiksøen. Kommunen har i november 2013 sendt en udviklingsplan for havnen i offentlig høring. Efter en endelig vedtagelse af Udviklingsplanen for Svendborg Havn vil denne løbende blive indarbejdet i kommuneplanen via kommuneplantillæg, ligesom større projekter vil forudsætte lokalplanlægning. KAJ’s ønsker for Frederiksøen videresendes som indlæg i den offentlige debat om Udviklingsplanen for Svendborg Havn.

Hvad angår ønsket om bestemt ejerskab til Frederiksøs forskellige bygninger samt f.eks. nedrivninger kan dette ikke sikres gennem Kommuneplanen.

Indstilling:

• At bemærkningen ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 48 Afsender: Gæstesejler, eks. Svendborgenser Gert Wiik, ”Smilla” af Nykøbing Falster, pt. Svendborg Lystbådehavn.

Indhold: GW mener, at der ikke bør bygges boliger på havnen, og at man skal stoppe, hvad GW opfatter som spekulation i opkøb af arealer på havnen til andet end havneformål. Foreslår at der evt. etableres en støjafskærmet uddannelsescampus til maritime uddannelser på havnen og bevaring af de eksisterende virksomheder på Frederiksøen og i hele havnen.

Administrationens kommentarer: De fremtidige anvendelsesbestemmelser for Frederiksøen er i kommuneplanforslaget angivet som anvendelse til erhvervsformål. Der nævnes ikke boliger på Frederiksøen. Kommunen har i november 2013 sendt en udviklingsplan for havnen i offentlig høring. Efter en endelig vedtagelse af Udviklingsplanen for Svendborg Havn vil denne løbende blive indarbejdet i kommuneplanen via kommuneplantillæg, ligesom større projekter vil forudsætte lokalplanlægning. Forslag om støjafskærmet uddannelsescampus til maritime uddannelser på havnen og bevaring af de eksisterende virksomheder på Frederiksøen og i hele havnen videresendes som indlæg i den offentlige debat om Udviklingsplanen for Svendborg Havn.

Indstilling:

• At bemærkningen ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Erhverv og turisme

Høringssvar nr. 11 Afsender: Lars Holmgaard, Thurø Minigolf

Indhold: LH er ejer af Thurø Minigolf og bemærker til sin glæde kommuneplanens rammer for vækst og udvikling i forhold til turisme, oplevelsestilbud, kystnære områder, friluftsliv og kreativitet. LH håber, at det kan give grundlag for et godt samarbejde omkring udvikling og forbedring af det samlede tilbud til borger og turister ved Smørmosen Strand og Thurø Minigolf.

Administrationens kommentarer: Intet at bemærke hertil.

Indstilling:

• At bemærkningen ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kulturarv

Der er i høringsperioden kommet 20 høringssvar, der specifikt omhandler kulturarven. Flere af disse henvendelser er kommet som respons på, at Svendborg Kommune i begyndelsen af september 2013 - som en ekstra service i offentlighedsperioden - sendte informationsbreve til alle grundejere i nyudpegede kulturmiljøer og i små kystkulturmiljøer og kystkulturelementer.

Kulturmiljø - Strandvejskvarteret Høringssvar nr. 14 Afsender: Rolf Dane, Lundevej 6A, 5700 Svendborg

Indhold: RD undrer sig over, at Svendborg Kommune ikke er opmærksom på, at der indenfor kulturmiljøet Strandveje ligger en villa – ejendommen Niels Juels Vej 29 - der i 1907 blev tegnet af den landskendte arkitekt P. V. Jensen-Klint.

Administrationens kommentarer: Administrationen mener, at indsigers oplysning er et interessant bidrag til den uddybende kulturmiljøbeskrivelse, idet huset kan ses som et pionerarbejde for Bedre Byggeskik- bevægelsen, som P. V. Jensen-Klint var med til at starte i 1915.

Indstilling:

• At der i temaet Kulturarv/Kulturmiljø i Svendborg bymidte/Strandvejskvarteret i den uddybende kulturmiljøbeskrivelse under afsnit om Arkitektur og Byggeskik suppleres med tekst: ’Arkitekt P. V. Jensen-

Klint tegnede i 1907 ejendommen Niels Juels Vej 29’.

Høringssvar nr. 32 Afsender: Nadja og Ole Larsen, Præstevænget 4, 5700 Svendborg

Indhold: N og OL gør indsigelse mod, at deres ejendom på Præstevænget 4 indgår i det bevaringsværdige kulturmiljø ”Strandvejskvarteret”. Argumentet her for er, at de mener, at en mangeårig renoveringsplan af ejendommen så ikke kan gennemføres.

Da ejendommen ligger direkte op til kulturmiljøets afgrænsning, ønsker N og OL oplyst udvælgelses- kriterierne for, hvorfor netop deres ejendom ligger indenfor kulturmiljøområdet. N og OL har ved ejendomskøb i 2007 på skriftlig forespørgsel om herom fået oplyst, at ejendommen ikke var omfattet af ikke lokalplan, byplanvedtægt eller lokalplanforslag.

Administrationens kommentarer: Da ejendommen på Præstevænget 4 ikke er omfattet af nogen lokalplan, og hvis husejernes renovering kan gennemføres, uden at der skal gives tilladelse efter Byggeloven eller anden relateret lovgivning, så er der intet til hinder for, at N og OL kan fortsætte renoveringsarbejdet af ejendommen, som de har planlagt.

Hvis der skal gives tilladelse til renovering efter byggeloven og anden relateret lovgivning, skal Svendborg Kommune administrere efter gældende lovgivning, men vil også gerne indgå i dialog om, hvordan der tages hensyn til bevaringsværdierne.

Ejendommen på adressen Præstevænget 4 var tilbage i 2007 - og er heller ikke i dag oktober 2013 - omfattet af lokalplan, forslag til lokalplan eller byplanvedtægt.

Hvis byrådet på et tidspunkt beslutter, at der skal udarbejdes en lokalplan for området, vil der blive igangsat et lokalplanlægningsforløb med særskilt borgerinddragelse, høring m.v. En eventuel kommende lokalplan vil skulle arbejde for, at kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet ikke forringer og bevaringsværdierne ikke tilsidesættes.

Grunden til, at Præstevænget nr. 4 er kommet med indenfor kulturmiljøets afgrænsning er sket ud fra dels kulturhistoriske og dels arkitektoniske kriterier. Ejendommen ligger indenfor det areal, der indgik i det oprindelige prospekt for villaområdet ”Lunden” fra 1901, og ud fra en arkitektonisk faglig vurdering på stedet er den endelige kulturmiljøgrænse fastlagt i forbindelse med kulturmiljø-registeringen i 2011. Det anbefales, at indsigelsen mod, at ejendommen Præstevænget 4 indgår i det bevaringsværdige kulturmiljø ”Strandvejskvarteret” ikke imødekommes

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 63 Afsender: Jens Stengaard Sørensen, Willemoesvej 21, 5700 Svendborg

Indhold: JSS gør indsigelse mod, at hans ejendom indgår i det bevaringsværdige kulturmiljø Strandvejskvarteret. Herudover har JSS en række indvendinger mod det udsendte informationsbrev om kulturarv.

Administrationens kommentarer: Strandvejskvarteret er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø på grund af områdets velbevarede bystrukturer og eksemplariske villaer i forskellige stilarter fra første halvdel af 1900-tallet. Der findes ikke andre bykvarterer i Svendborg med lignende bykvaliteter og som kan vise denne vigtige del af byens historie.

Den nævnte kommunikation er ikke af relevans for kommuneplanen: Hvad angår den nye form for e-post- forsendelser, beklager administrationen, at der har været begyndervanskeligheder, som har været til gene for modtagerne. Det anbefales, at indsigelsen mod, at ejendommen Willemoesvej 21 indgår i det bevaringsværdige kulturmiljø Strandvejskvarteret ikke imødekommes.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kulturmiljø - Niels Hansens Vej

Høringssvar nr. 28 Afsender: Tage Sørensen, Niels Hansens Vej 3, 5700 Svendborg

Indhold: TS mener, at der på illustrationen af den bebyggede struktur for kulturmiljøet Niels Hansens Vej bør fremgå, at der i 2013 er opført en bygning i sigtelinjen.

TS bemærker endvidere en fejl i baggrundsafsnittet om kulturmiljøet, hvoraf det fremgår, at området ikke er omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt. TS støtter forslaget om at bevare områdets helhedskarakter og foreslår at bærende elementer fra - en af TS omtalt - byplanvedtægt bliver taget med i teksten.

Administrationens kommentarer: TS har ret i, at der er nogle fejl i baggrundsafsnit og illustrationer af den bebyggede struktur. Siden registreringerne af kulturmiljøområdet i 2011 er der blevet udarbejdet lokalplan 557 for boligområde på Niels Hansens Vej 21, og der er opført et hus på grunden i den skitserede sigtelinje.

Kulturmiljøområdet er ikke omfattet af nogen byplanvedtægt, men der foreligger tinglyste servitutter. Generelt der for alle kulturmiljøbeskrivelserne ikke oplyst, hvad der måtte være af tinglyste servitutter.

Indstilling

• At der i temaet Kulturarv/Kulturmiljø i byområder/Niels Hansens Vej suppleres med følgende tekst: ’Der er udarbejdet lokalplan 557 for et areal indenfor kulturmiljøområdet’.

•At sigtelinje i Illustrationen af den bebyggede struktur fjernes som følge af ny bebyggelse.

Høringssvar nr. 53 Afsender: Niels Haastrup, Johan Lundbyes Vej 7, 5700 Svendborg

Indhold: NH er grundlæggende positiv over for udpegning af kulturmiljø i området omkring Niels Hansens Vej. Finder det dog beklageligt, at det fremlagte materiale ikke tager højde for det igangværende byggeri på Niels Hansensvej nr. 21 (overfor Svendborgpigen), hvormed den viste sigtelinje forsvinder.

Savner information om i hvilket omfang udnævnelse af området til kulturarvsmiljø påvirker hans muligheder for evt fremtidig renovering og tilbygning til ejendommen og mulighed for økonomisk støtte.

Administrationens kommentarer: NH har ret i, at der efter ny bebyggelse i området i 2013 er fejl i illustrationer af den bebyggede struktur. Siden feltregistreringerne af kulturmiljøområdet i 2011 er der blevet udarbejdet lokalplan 557 for boligområde på Niels Hansens Vej 21, og der er opført et hus på grunden i den skitserede sigtelinje.

På kommuneplanens niveau bliver der ikke informeret om renoveringsmuligheder for enkeltejendomme. NH vil få særskilt information herom og vil blive oplyst om muligheder for at søge tilskud til bygningsrenovering gennem kommunens bygningsforbedringsudvalg.

Indstilling (samme som ovenfor nr. 28)

• At sigtelinje i Illustrationen af den bebyggede struktur for kulturmiljøområdet ’ Niels Hansens Vej’ fjernes som følge af ny bebyggelse.

Høringssvar nr. 61 Afsender: Peter Rosenbeck, Strandvænget 15, 5700 Svendborg

Indhold: PR påpeger, at han tidligere har skrevet om Niels Hans Vej-kvarterets unikke betydning. Han mener ikke, at Svendborg Kommune har taget hånd om områdets kvaliteter ved at tillade vandskurringer, anlæggelse af hække og godkende lokalplan for byggeri overfor skulpturen ”Svendborgpigen”.

Administrationens kommentarer: I de tilfælde, hvor det har været et krav, at Svendborg Kommune skulle give tilladelser til bygningsændringer indenfor Niels Hansens Vej-kvarteret, er de blevet givet ud fra, hvad kommunen som byggesagsmyndighed har hjemmel til. En varetagelse af kulturarven kan godt være foreneligt med forandringer under hensyntagen til de bærende bevaringsværdier.

Lovgivningen er fulgt ved udarbejdelse af lokalplan 557 for boligområde på Niels Hansens Vej 21, og derfor er der på lovlig vis opført et hus på grunden overfor ”Svendborgpigen”.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kulturmiljø – Stenstrup teglværkerne

Høringssvar nr. 29 Afsender: Banedanmark Arealer - Abdel Hakim Chtioui, Teknisk Drift, Vasbygade 10, 2450 København SV

Indhold: AHC har som opfølgning på informationsbrev til grundejere indenfor nyudpegede kulturmiljøer fremsendt bemærkning om kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne på vegne af Banedanmark. AHC fremholder, at statens jernbaner er eksproprieret til jernbaneformål, og at det ikke ønskes, at Svendborgbanen er omfattet af kommuneplanen. Det oplyses også, at der et normal praksis, at Banedanmark ved større ombygninger tager hensyn til evt. arkæologiske interesser og kulturelle værdier.

Administrationens kommentarer: Svendborg Kommune er udmærket klar over, at der indenfor kommuneplanens rammer ikke er hjemmel til styring af statens jernbaner. Da jernbanen er en vigtig del af den kulturhistoriske fortælling om Stenstrup teglværkerne vil det dog i forståelsen og formidlingen af kulturmiljøet være en mangel, hvis arealerne med statens jernbaner ikke indgår i kulturmiljøet. Også i området for kulturmiljøet Middelalderbyen indgår der arealer, der hører under statens jernbaner. Det anbefales ikke, at ønsket imødekommes.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kulturmiljø - Rantzausminde husmandsudstykning

Høringssvar nr. 18 Afsender: Bente Jørgensen, Rantzausmindevej 165, 5700 Svendborg.

Indhold: BJ mener, at det må være en fejltagelse, at ejendommen Rantzausmindevej 165 er omfattet af afgrænsningen for kulturmiljøet ’Rantzausminde husmandsudstykning’. BJ fremholder, at ejendommen er udstykket fra husmandssted på nabogrunden, og at huset på adressen først blev opført i 1967. Administrationens kommentarer: Historiske kort og genbesigtigelse på stedet viser, at der ikke er evidens for at opretholde ejendommen som en nødvendig del af kulturmiljøet. Efter samråd med museet er administrationen enig i, at give BJ ret.

Indstilling:

•At afgrænsningen for kulturmiljøet Rantzausminde husmandsudstykning ændres, så kulturmiljøet ikke omfatter ejendommen Rantzausmindevej 165 (matrikel 32f, Egense By, Egense).

Kulturmiljø - Stenskov Huse husmandskoloni

Høringssvar nr. 20 Afsender: Christian Willems, Løgeskov 57, 5771 Stenstrup

Indhold: CW mener, at udpegningen af kulturmiljøet Stenskov Huse husmandskoloni vil betyde, at CW ikke vil kunne sælge sin ejendom på Løgeskov 57. CW spørger endvidere om, hvem udpegningen skal tilgodese.

Administrationens kommentarer: I henhold til planloven indgår økonomiske forhold, herunder værdiforringelse eller –forøgelse, ikke ved udvælgelse og udpegningen af bevaringsværdige kulturmiljøer, som er baseret på arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Kulturarvsudpegningen vil ikke nødvendigvis gøre det sværere at sælge ejendommen. Undersøgelser har vist, at danskerne generelt lægger stor vægt på en synlig kulturarv både i hverdagslivet og på rejser. Det ses af fonden Raldania og Kulturarvsstyrelsens rapport ’Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. En analyse af danskernes holdninger til kulturarv fra 2005’. Heraf fremgør også, at mange erhvervsvirksomheder mener, at steder med historie har betydning for dem

Byrådet har i Kommuneplan 2013-25 formuleret et mål om, at kulturarven skal synliggøres og bruges som en unik, stedbunden ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.

Udpegningen af kulturmiljøer skal primært tilgodese kommunens borgere, så nuværende og kommende generationer får mulighed for at opleve historien i landskabet og kulturarvens betydning for det gode liv.

’Stenskov Huse husmandskoloni’ er kommunens mest velbevarede eksempel på et sammenhængende miljø med husmandssteder. Det anbefales, at indsigelsen mod udpegning af kulturmiljøet Stenskov Huse husmandskoloni ikke giver anledning til at ændre i kommuneplanen.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 33 Afsender: Poul E. Nikolajsen, Løgeskov 11, 5771 Stenstrup

Indhold: PEN er modstander af forslaget om udpegning af kulturmiljøet Stenskov Huse husmandskoloni med argument om, at ejendomme indenfor dette område er svære nok at sælge i forvejen.

Kulturarvsudpegningen vil ikke nødvendigvis gøre det sværere at sælge ejendomme i området. Udpegning af det bevaringsværdige kulturmiljø vil måske endda kunne sætte ekstra fokus på områdets kvaliteter og dermed gøre det mere attraktivt for tilflyttere.

Undersøgelser har vist, at danskerne generelt lægger stor vægt på en synlig kulturarv både i hverdagslivet og på rejser. Det ses af fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsens rapport Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. En analyse af danskernes holdninger til kulturarv fra 2005. Heraf fremgør også, at mange erhvervsvirksomheder mener, at steder med historie har betydning for dem Ifølge.

Byrådet har i Kommuneplan 2013-25 formuleret et mål om, at kulturarven netop skal synliggøres og bruges som en unik, stedbunden ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.

Indstilling

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen..

Høringssvar nr. 39 Afsender: Anette Henner, Løgeskov 26, 5771 Stenstrup.

Indhold: AH gør indsigelse mod, at området hun bor i, bliver udpeget som kulturmiljø.

AH mener at have hørt, at hun ikke behøvede at gøre indsigelser. AH forstår ikke, at kulturmiljøet har fået navnet ”Stenskov Huse husmandskoloni ” og ikke Løgeskov som AH fortæller, at det kaldes i daglig tale.

AH undrer sig over, at huse fra området, som umiddelbart ser meget forskellige ud, beskrives som ”typisk bebyggelse” og ”dominerende bygningstypologi med de tolængede husmandssteder". Der påpeges endvidere, at et af de viste fotos er spejlvendt.

AH spørger endvidere til muligheden for at søge offentlige puljer og private fonde og undrer sig over ikke tidligere at have hørt om kulturmiljø-registeringerne.

Administrationens kommentarer: Svendborg Kommune har inviteret borgerne og andre til at fremsende indsigelser og sætter pris på, at der også er kommet en fra AH. AH har ret i, at de gamle kort viser begge stednavne, Stenskov Huse og Løgeskov Huse indenfor det pågældende område. Ved forespørgsel til Svendborg Museum om den mest rigtige navngivning til området som kulturmiljø anbefales ”Stenskov Huse husmandskoloni”.

Når der bruges udtryk som ”typisk bebyggelse” og ”dominerende bygningstypologi med de tolængede husmandssteder" er det specielle arkitektfaglige udtryk. Det angivet ikke, at det er den slags bebyggelser, der er flest af, men at det er noget helt særligt med disse tolængede husmandssteder i lige netop dette område. I forhold til andre steder er der en høj andel af denne bebyggelsestype. Det er især en oplysning til 36

brug i planlægning, byggesager og projekter, at man indenfor kulturmiljøet bør være opmærksom på, at denne særlige bygningsform med to længer ikke bliver ødelagt eller forsvinder. AH har ret i, at ét af de viste fotos i de uddybende beskrivelser (baggrundsdokument til kommuneplanen) ved en teknisk fejl er blevet spejlvendt. Det vil blive vendt rigtigt i den endelige redaktion.

Blandt offentlige tilskudsmuligheder kan nævnes, at Svendborg Kommune har et bygningsforbedringsudvalg, der yder økonomisk støtte til restaurering af bevaringsværdige beboelsesbygninger med værdi 2-4.

Kulturmiljøundersøgelsen i 2011 var en faglig registrering og med deltagelse af forskellige, udvalgte interessenter, som det er sædvanligt i den slags undersøgelsesprocesser. Der har været informeret bredt til borgerne om kulturmiljøerne i forbindelse med borgerarrangementer under udarbejdelse af Strategi Svendborg 12. Opsøgende information til hver enkelt husejere indenfor de nyudpegede kulturmiljøer er først sket i forbindelse med kommuneplanhøringen.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kulturmiljø - Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab

Høringssvar nr. 25 Afsender: Erene og Torben Styrbæk-Larsen, Fruens Have 11, 5762 V. Skerninge.

Indhold: E og TSL fortæller, at de er blevet orienteret om, at udpegningen som kulturmiljø betyder, at der i fremtiden skal tage hensyn til at kulturhistoriske kvaliteter indenfor området, hvor deres ejendom ligger i (Kulturmiljøet: Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab). Hertil fremholder E og TSL, at de lever af at dyrke landbrug og har en svinefarm, og at de kan forestille sig, at det vil betyde afvikling og længere ventetider med ansøgninger om udvidelse.

Administrationens kommentarer:Fortsat landbrugsdrift er ikke i uoverensstemmelse med udpegningen af kulturmiljøet i kommuneplanen. Kulturmiljøet ’Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab’ fortæller om landbrugets kulturhistorie i området og er kommunens bedst bevarede eksempel på denne karakteristiske udvikling af landbruget efter landboreformerne. Når der stadig i dag drives landbrug i området er det også til med til at levendegøre den oprindelige kulturarv. Svendborg Kommune har valgt en strategiske tilgang til kulturarven, hvor kommunen også ser et potentiale i sin kulturarv og derfor gerne vil arbejde mere aktivt med den i udviklingsmæssigt øjemed.

Flere af de karakteristiske markstrukturer i kulturmiljøet er omfattet af den lovpligtige beskyttelse af hegn og diger, og kan dermed ikke alene henføres til kulturmiljøudpegningen. 37

At have en ejendom beliggende indenfor et bevaringsværdigt kulturmiljø vil givetvis kunne betyde, at kommunen vil sætte tid af til at gå i dialog med ejerne for at sikre, at kulturarvsværdierne ikke forringes, når der ansøges om udvidelse m.v.. Det skal understreges, at byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende i området. Det anbefales, at der ikke ændres i udpegningen og beskrivelsen af kulturmiljøet ’Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab’.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 26 Afsender: Søren Wiggers, Ravnegårdsvej 16, 5762 V. Skerninge

Indhold: SW gør indsigelser mod, at hans ejendomme matrikel 22b og 23a, Ø. Skerninge By, Ø. Skerninge indgår i et det bevaringsværdige kulturmiljø Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab. SW argumentere med, at området er og har været grusgravsområde, og at der ikke er noget tilbage på ejendommen, der på eksemplarisk viser det nye dyrkningslandskab efter landboreformerne. SW har fået oplyst at området er kontraherende og derfor ikke har landskabelig værdi.

Administrationens kommentarer: Samlet set udgør hele kulturmiljøet ’Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab’ et område, der på eksemplarisk viser det nye dyrkningslandsskab efter udskiftning og udflytning af gårde fra landsbyerne efter landboreformerne.I baggrundsbeskrivelsen af kulturmiljøet fremhæves det, at grusgravsområdet med sit arrede landskab kulturhistorisk set udgør en slående kontrast til det dyrkede landbrugslandskab. Den tidligere fællesgrusgrav er endvidere et væsentligt element indenfor kulturmiljøet, der fortæller om, hvordan bønderne fandt sammen i nye fællesskaber i 1800-tallet.

Det skal endvidere understreges, at Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende i området. Bevaring betyder ikke, at der ikke også kan ske ændringer og udvikling indenfor kulturmiljøet.

SW’s bemærkningerne om området som kontraherende knytter sig alene til landskabelige karakteristika og ikke til de kulturhistoriske og arkitektoniske karakteristika, som er grundlaget for kulturmiljøudpegningerne.

SW har i september 2011 fået tilsendt den ønskede kopi af Realdania og Kulturarvstyrelsens undersøgelser om danskernes holdning til kulturarv. Det anbefales, at indsigelse mod, at matrikel 22b og 23a indgår i kulturmiljøet ’Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab’ ikke imødekommes.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kulturmiljø - Lundeborg, Sehesteds by

Høringssvar nr. 30 Afsender: Marie-Louise Hjerl, Momleby 1, 5874 Hesselager

Indhold: MLH giver udtryk for, at bevaringsværdighed er et emne af stor vigtighed både i det store perspektiv, og for personer som hende, der har valgt at slå sig ned i et sårbart kulturmiljø.

MLH vil gerne vide, om udnævnelsen som bevaringsværdigt kulturmiljø betyder ændringer i ejendomsbeskatningen. MLH ønsker også svar på, om der i offentlige og private puljer er afsat midler til nedrivning af uhensigtsmæssige, ubeboede og skæmmende ejendomme i det, der er defineret som kulturmiljøet "Lundeborg, Sehesteds By", og om der kan sanktioneres overfor ejerne af sådanne bygninger, så de som et minimum bringer deres ejendom i en tilstand som er forenelig med områdets bevaringsværdier.

MLH nævner endvidere, at der køres hurtigt på strækningen fra Sofie-Amalievej-krydset, plejehjemmet til krydset ved Havnevej og ønsker, at forholdene undersøges, og at der etableres chikaner el. lign. MHL stiller sig gerne til rådighed som tovholder. MLH har endvidere bemærkninger om foto af hendes hus på plakat for borgermøde samt indvendinger mod det udsendte informationsbrev om kulturarv.

Administrationens kommentarer: Spørgsmål om ejendomsværdier indgår ikke i planlægning og vurdering af bevaringsværdige kulturmiljøer. Kommunen har ingen indflydelse på vurderingen af ejendomme. Hvis en borgerne har konkrete spørgsmål om ejendomsvurdering, herunder grundværdien, bør de kontakte SKAT.

Det kan oplyses, at ejere af visse fredede bygninger kan opnå skattereduktioner, som følge af fredningerne. Men det gælder ikke for ejere af bevaringsværdige bygninger eller ejere af bygninger indenfor bevaringsværdige kulturmiljøer. Uafhængigt af kulturmiljøudpegningerne har kommunen fra staten fået andel i puljen til landsbyfornyelse, som foreløbig vil kunne finde anvendelse i 2014 og første halvdel af 2015. Puljemidlerne vil kunne anvendes til aktiviteter på bygninger beliggende i byer med færre end 3000 indbyggere, herunder Lundeborg, og i det åbne land. Det er endnu ikke politisk besluttet, hvordan puljemidlerne skal prioriteres, men det forventes, at de i første omgang vil blive prioriteret til nedrivning af nedslidte boliger og nedlagte erhvervsejendomme. Det skal bemærkes, at nedrivningerne skal foregå på baggrund af frivillige aftaler. Til trods for udpegningen af kulturmiljøerne, har kommunen fortsat kun meget begrænsede sanktionsmuligheder i forhold til skæmmende og forfaldne ejendomme, hvor ejeren ikke er indstillet på at samarbejde.

Konkrete trafikproblemstillinger hører ikke under kommuneplanen, men sendes videre til vejmyndigheden. Administrationen har afklaret med MHL om de nævnte kommunikations-problematikker (brug af foto og beklagelig e-postforsendelse). Det anbefales, at bemærkning om kulturmiljøet ’Lundeborg, Sehesteds By’ ikke giver anledning til at ændre i kommuneplanen.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kulturmiljø – Thurø Færgested

Høringssvar nr. 10 Afsender: Søren Kurt Hansen, Neergaardsmindevej 9, Thurø, 5700 Svendborg

Indhold: SKH gør opmærksom på, der ikke hersker tvivl om, at han er helt klar over, at han bor i et bevaringsværdigt område, som der skal værnes om. SKH fremholder, at det i kulturmiljøsbeskrivelsen er faktuelt forkert, at der er et bådelaug. SKH fremholder, at den private ejer af molen på Thurøsiden selv varetager den daglige vedligeholdelse. SKH oplyser, at de som ejere af Færgegården hele tiden arbejder på at føre den tilbage til oprindeligt udseende.

SKH gør indsigelse mod, at Færgegården på Neergårdsmindevej 9, Thurø og tilstødende matrikler gøres bevaringsværdige. Endvidere indsigelse mod, hvad SKH opfatter som, kommuneplanens intention om at give tilladelse til, at området bliver offentligt. SKH foreslår en ændring i ordlyden i afsnittet om ”Strategi og Indsats” for kulturmiljøet Thurø Færgested til ”Kulturmiljøet skal sikres som eksempel på fortællingen om færgedrift til de små og større øer i Øhavet. Byrådet vil sammen med ejerne arbejde for at understøtte kulturmiljøet som et aktiv for eftertiden”.

Administrationens kommentarer: Det er rigtigt godt, at SKH som nuværende ejer af Færgegården har lyst og vilje til at tage hånd om områdets og ejendommens bevaringsværdier, og at ejeren af molen tager sig af vedligeholdelsen.

Thurø Færgested har været udpeget bevaringsværdige kulturmiljøområde siden 2005 i den tidligere regionplan for Fyns Amt og efterfølgende i Kommuneplan 2009-21 for Svendborg Kommune. Kulturmiljøet er et velbevaret eksempel på gammelt færgested i Øhavet. Udpegningen som bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen betyder ikke, at Svendborg Kommune har til hensigt at overtage molen. Svendborg Kommune har ingen intentioner om at gøre molen offentlig tilgængelig imod ejernes vilje.

I forslag til Kommuneplanen 2013-25 har byrådet foreslået, at der blandt virkemidlerne til at sikre og synliggøre kulturmiljøet kan være udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og at skabe offentlig adgang til molerne. Denne formulering er desværre af flere blevet opfattet som byrådets intention om, at det skal gøres. Da det kun er formuleret som en ide, der kunne tages op, hvis ejere og brugere var interesseret i det, og da det ikke er afgørende for sikring af kulturmiljøet og for let har kunnet misforstås vurderer administrationen, at det bør udelades. ( Se også bemærkning nr. 23 og nr. 44). Det anbefales, at indsigelsen mod udpegning af kulturmiljøet ’Thurø Færgested’ ikke imødekommes.

Indstilling:

• At i temaet Kulturarv/Kulturmiljø ved kyst/Thurø Færgested/Strategi og indsats slettes sætningen: ’Blandt virkemidlerne kan være udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne i samarbejde med brugerne af området og at arbejde for at skabe offentlig stiadgang til molerne’.

Høringssvar nr. 23 Afsender: Flemming Ulmer, Skarøvej 8, 5700 Svendborg

Indhold: FU beder om, at udpegningen af det bevaringsværdige kulturmiljøet Thurø Færgested ikke kommer til at betyde, at den privatejede færgemole på Thurøsiden bliver taget fra ejeren.

Administrationens kommentarer: Udpegningen som bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen betyder ikke, at Svendborg Kommune har til hensigt at overtage molen. Molen har været peget på som del af det bevaringsværdige kulturmiljøområde Thurø Færgested siden 2005 i den tidligere regionplan for Fyns Amt og efterfølgende i Kommuneplan 2009-21 for Svendborg Kommune.

I forslag til Kommuneplanen 2013-25 har byrådet foreslået, at blandt virkemidlerne til at sikre og synliggøre kulturmiljøet kan være udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og at skabe offentlig adgang til molerne. Denne formulering er desværre af flere blevet opfattet som byrådets intention om, at det skal gøres. Da det kun er formuleret som en ide, der kunne tages op, hvis ejere og brugere var interesseret i det, da det ikke er afgørende for sikring af kulturmiljøet og for let har kunnet misforstås vurderer administrationen, at det bør udelades i. Se også bemærkning nr. 10 og nr. 44.

Indstilling (samme som i nr. 10) • At i temaet Kulturarv/Kulturmiljø ved kyst/Thurø Færgested/Strategi og indsats slettes sætningen: ’Blandt virkemidlerne kan være udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne i samarbejde med brugerne af området og at arbejde for at skabe offentlig stiadgang til molerne’.

Høringssvar nr. 44 Afsender: Christian Madsen, Neergaardsmindevej 1, 5700 Svendborg

Indhold: CM forstår det sådan, at kommuneplanforslaget lægger grund, at Thurø Færgested ikke vedligeholdes ordentligt og henviser til formuleringen i kulturmiljøbeskrivelsen om, at molerne er "sårbare overfor manglende vedligehold. De er i dag kratbevoksede og er i dag hjemsted for bådelaug..". CM fremholder, at der gennem mange år er lagt penge og arbejde i vedligeholdelse af molen på Thurø-siden, og er ikke enige i, at matriklen kan karakteriseres ved ”manglende vedligehold”.

CM gør indsigelse mod kulturmiljøets afgrænsning. Argumentet herfor er, at arealet med det nuværende hus og have på hans ejendom (matrikel 3i, Thurø By Thurø) indtil 1966 bestod af frugtplantage. CM mener derfor ikke, at det har historisk relevans for Thurø Færgested, hvor de bærende bevaringsværdier er Færgegården samt molerne på henholdsvis Fyns-siden og Thurø-siden.

CM gøre endvidere indsigelse mod, hvad der af CM opfattes som en formulering om, at byrådet skal arbejde for udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne i samarbejde med brugerne af området og at skabe offentlig adgang til molerne.

Administrationens kommentarer: Den faglige konsulent på Svendborg Kommunes kulturmiljøregistreringer har ved besigtigelse på stedet i 2011 registreret og beskrevet molerne som kratbevoksede, hvilket ligger til grund for beskrivelsen i kommuneplanen. Et kulturmiljøs ”sårbarhed” er defineret ved, at det angiver, hvad man skal være særligt opmærksom på at undgå, så bevaringsværdierne ikke forringes. Det kan være en trussel for molerne på Thurø Færgested, hvis de blev udsat for manglende vedligehold. Så det er kun godt, at CM, som er ejer af molen på Thurø-siden, vedligeholder den.

Afgrænsningen af kulturmiljøet baserer sig på en streg på kortet, der blev tegnet i det daværende Fyns Amt, der oprindeligt udpegede Thurø Færgested, som bevaringsværdigt kulturmiljø. Der blev dengang foretaget en mere overordnet udpegning i stor kortskala, og denne afgrænsning er i Kommuneplan 2013-25 tilpasset og gjort mere nøjagtig. Det er ikke afgørende for kulturmiljøets fortælleværdi, at haven og huset på matrikel 3i, Thurø By Thurø er indeholdt i kulturmiljøets afgrænsning. Men da et kulturmiljø er defineret som ”en sammenhængende helhed” er det vigtigt, at stregen på kortet tegnes, så arealerne med molen og Færgegården (matriklerne nr. 117, 3g og 3d) hænger sammen.

Ændring fra til

I Strategi og Indsat for kulturmiljøet står der, at ”Kulturmiljøet skal sikres og synliggøres som eksempel på fortællingen om færgedrift til de små og større øer i Øhavet. Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere og brugere indenfor området, borgere og turister. Blandt virkemidlerne kan være udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne i samarbejde med brugerne af området og at arbejde for at skabe offentlig stiadgang til molerne”. Der står ikke, at Svendborg Kommune vil overtage de privatejede arealer. De nævnte eksempler på virkemidler er ikke afgørende for at sikre og synliggøre kulturmiljøet. Da det desværre har vist sig, at formuleringen er blevet misforstået anbefaler administrationen, at den sidste sætning slettes. Se også bemærkning nr. 10 og 23.

Indstilling:

•At afgrænsningen af kulturmiljøet ændres, så en del af matrikel 3i, Thurø by, Thurø udgår af kulturmiljøet, jf. kort side 42 i hvidbogen.

• At (samme som nr. 10) i temaet Kulturarv/Kulturmiljø ved kyst/Thurø Færgested/Strategi og indsats slettes sætningen: ’Blandt virkemidlerne kan være udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for molerne i samarbejde med brugerne af området og at arbejde for at skabe offentlig stiadgang til molerne’.

Kystkulturelement – Kystfiskerplads ved Fiskop

Høringssvar nr. 21 Afsender: Lars Pedersen, Rantzausmindevej 83, 5700 Svendborg

Indhold: LP gør indsigelse mod, at hans ejendom – et smalt areal, matrikel 33n, Skovsbo By, Egense - indgår i området for kystkulturelementet Kystfiskerplads ved Fiskop.

LP fortæller, at på grund af forurening m.v. kan hans areal ikke anvendes til noget. LP oplyser endvidere og undrer sig over, at der på nabomatriklen 33m med bevaringsværdige enkeltelementer fra det tidligere kystfiskersted, pågår et arbejde med bortskaffelse af jord i 0,5 meters dybde. LP mener, at det vil betyde, at der intet bliver tilbage fra det oprindelige miljø. LP udtrykker generel bekymring og afmagt overfor, at spor efter tidligere tiders kystfiskeri bliver forandret til ukendelighed eller forsvinder.

Administrationens kommentarer: Matriklen 33n ligger lige op til tangdiget og grejskuret fra den tidligere kystfiskerplads og som en naturlig del af det sammenhængende og afgrænsede område.

Svendborg Kommune blev informeret inden igangsættelse af projektet med oprensning af jordforurening efter tjære m.v. på den gamle fiskerplads på matrikel 33m. Tegningerne fremsendt fra Region Syddanmark viser, at der er stor opmærksomhed på at beskytte de bevaringsværdige kystkulturelementer på stedet: landingspladsen med havn, tangdiget og grejskur tæt sammenbygget med tangdiget. Det anbefales ikke, at indsigelsen mod, at matrikel 33 n indgår i kystkulturelementet ’Kystfiskerplads ved Fiskop’ imødekommes, da det vil svække områdets sammenhængende helhed. LP vil få tilsendt uddybende information om oprensningsprojektet på den tidligere fiskerplads.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Kystkulturelement – Mårodde røgeri

Høringssvar - del af nr. 62 Afsender: Jens Eckardt, Måroddevej 22A, 5700, matrikel 40a

Indhold: JE anser det som usædvanligt, at man i forbindelse med bevaring af kystkulturelementet omkring Mårodde røgeri har medtaget et område, som indbefatter en ejendom fra 1960 (Måroddevej 22B og 22 A) / matrikel 40a samt en ejendom bygget i ca. 2003 (matrikel 40x) og en ubebygget grund (matrikel 40k). JE oplyser at ejendommen, hvor han bor, siden 2006 er blevet opdelt mellem tre selvstændige boliger og renoveret som følge heraf. JE foreslår, at en bevaring af kystkulturelementet Mårodde røgeri kun omfatter området svarende ved matrikel 40z, 40y, 40æ, hvilket ifølge JE svarer til det oprindelige røgeri, tilhørende bolig og omgivende eng.

Administrationens kommentarer: Det er ikke ualmindeligt, at der er nyere bygninger indenfor et kulturmiljø-område. Så det alene er ikke et argument for tage de foreslåede matrikler ud af kulturmiljøet.

Mårodde røgeri har ikke status af kulturmiljø i kommuneplanen, men er et såkaldt kystkulturelement, da stedets indhold ikke vurderes at have omfang til en egentlig kulturmiljøudpegning. Det er kun selve røgeriet, der udgør den bærende bevaringsværdi på stedet. Derfor er det sammen med Svendborg Museum vurderet, at det kan anbefales at imødekomme JE’s ønske.

Ændring fra til

Indstilling:

• At matrikel 40a, 40x, 40k og 7000bt Thurø By, Thurø og tages ud af kystkulturelementet ’Mårodde røgeri’.

Andre kulturhistoriske bevaringsværdier

Høringssvar nr. 43 Afsender: Niels Franke, Snævringen 23, Thurø

Indhold: NF mener, at de omkringstående store egetræer ved de gamle fiskerskure ved Gambøt er en vigtig del af det kulturhistoriske miljø på stedet. Det er NF’s opfattelse, at der bør fredes på matriklen 81æ, Thurø By, Thurø med de store træer, og at der bør foretages en registrering af de resterende træer, som derefter bør fredes. Endvidere opfordrer NF til, at der sker en genplantning, dér hvor det er muligt.

Administrationens kommentarer:

Lokalplanen 151.294 har udpeget bevaringsværdige træer i området omkring de gamle fiskerskure ved Gambøtt. Af lokalplanens bestemmelser fremgår, at

 §10.4 Bevaringsværdige træer som vist på kortbilag må kun beskæres og fældes med byrådets tilladelse (de arealer som indsigeren omtaler)

 § 10.5 Skrænter skal holdes beplantede med en blanding af træer og buske. Områdets beplantningsmæssige karakter med stort islæt af egetræer skal opretholdes ved nyplantninger.

Svendborg Kommune har ansvaret for at sikre bevaringsværdierne og følger løbende op på sagen i henhold til de gældende bestemmelser og lovgivning, herunder om gamle træer på grund af alder, råd o. lign. udgør en sikkerhedsfare. På Svendborg Kommunes arealer, matriklerne 81z og 81c, igangsættes der i 2014 en

undersøgelse af de gamle træer og træernes sundhed. Det vurderes ikke at være nødvendigt at igangsætte yderligere registreringer og/eller fredninger.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 58 Afsender: Lone Juul Stærmose, Rønnebogaard, Revsørevej 30, 5874 Hesselager

Indhold: LJS ønsker, at landsbyen Vormark kommer med i ’Danmarks Kulturarv’ på grund af stedets idyl og karakteristiske landsbymiljø med gadekær og omkransende huse.

Administrationens kommentarer: Det er ikke helt entydig, hvad der menes med Dansk Kulturarv. Der findes et digitaliseret kulturarkiv med titlen Danskkulturarv.dk, som en række danske kulturinstitutioner står bag. LJS kan eventuelt kontakte Svendborg Museum herom. Ønsket går givetvis også på muligheden for at blive optaget som bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen.

Vormark er i landsbyregisteringer i det daværende Fyns Amt blevet kortlagt og analyseret. Den gamle vejforte og oprindeligt vejnet i landsbyen er bevaret. Men undersøgelserne viste også, at kun 3 ud af oprindeligt 27 gårde i landsbyen blev tilbage efter landboreformernes udskiftning og udflytning af gårde, og at man efterfølgende har bebygget med huse. Så der er ikke ud fra kulturhistorien grundlag for at udpege Vormark som bevaringsværdig landsby i kommuneplanen.

Det anerkendes, at Vormarks landsbykvaliteter bidrager til attraktive bo- og besøgssteder i kommune. Det anbefales ikke, at Vormark udpeges som bevaringsværdig kulturarv i kommuneplanen.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Trafik og infrastruktur

Vejreservation til ny rute 44 mellem Svendborg og Faaborg

Høringssvar nr. 5 og 7 Afsender: Kim Rasmussen, Rødkilde Gods, Rødkildevej 15, 5762 V. Skerninge

Indhold: KR efterspørger en aktiv stillingtagen til Vejdirektoratets vejreservation fra omkring 1980’erne til ny rute 44 mellem Fåborg og Svendborg. KR ønsker, at kommuneplanen indeholder en plan for, at Svendborg Kommune overtager rute 44, og at vejreservationen annulleres. KR argumentere med, at vejreservationen hindrer vækst og udvikling på flere strækninger for flere virksomheder og institutioner, at vejreservationen er gammel og ikke tager højde for den ny motorvej til Odense samt, at der ikke er nogen befolkningsudvikling eller trafikudvikling der retfærdiggør et så stort vejprojekt. KR mener endvidere, at kommunens i øvrigt beskyttende og omhyggelige landskabsplanlægning ikke harmonerer med en ny hovedvej mellem Fåborg og Svendborg.

Administrationens kommentarer: Kommuneplanen skal varetage statslige interesser og medtage statslige vejreservationer. Rute 44 er en statsvej, og derfor har Svendborg Kommune indhentet bemærkninger fra Vejdirektoratet, som er vejbestyrelse. Herfra oplyses generelt om problematikken, at det er muligt at byudvikle i vejreservationsarealer for planlagte fremtidige hovedlandeveje, men at der vil være vilkår, som forinden skal opfyldes, som eksempelvis at et påtænkte byvækstområde skal være afstemt med Miljøministeriet/Naturstyrelsen og være i overensstemmelse med planloven. Vejdirektoratet skal, som vejbestyrelse for det eksisterende og planlagte statsvejnet høres, inden der kan ske planlægning af arealer, som er omfattet/sikret af en vejreservation.

Vejdirektoratet har oplyst, at vejforlægning af Rute 44 på strækningen mellem Svendborg og Aastrup er optaget på Transportministerens vejplan, men at der ikke aktuelt er planer for udførelse af vejforlægningen Vejreservationen er udlagt som en bred vejkorridor og sikret ved signatur for fremtidig overordnet vej i kommuneplanerne for Svendborg og Faaborg Kommuner. Vejreservationen kan synes stor i landskabet, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske byudvikling i vejreservationsarealet. I de senere år er vejreservationen eks. blevet mindsket ved Tankefuld, Svendborg til boligområde, m.v., Ollerup Syd til boligområde, Vester Aaby Nord til boligområde og Ulbølle til udlægning af udendørs sportsarealer. Vejreservationen har eksisteret i nogle år, men infrastrukturmæssigt er den ikke i ”konkurrence” med Svendborgmotorvejen, Rute 9, og vil heller ikke aflaste Rute 9. Rute 44 vejbetjener den regionale trafik på Sydfyn mellem Svendborg og Faaborg, m.m.

Der er ikke opgjort statistik og prognoser indenfor de seneste år om befolkningsudvikling, trafikudvikling eller trafiktællinger specifikt i relation til Rute 44. Et eventuelt fremtidigt konkret projekt for vejforlægning vil skulle gennem en VVM, der vil indeholde en vurdering af landskabshensyn.

Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at vejreservationen ikke er til hinder for vækst og udvikling i kommunen, og at en ændring af vejbestyrelsesforholdene for Rute 44 ikke forekommer

nødvendig. Det anbefales, at ønsket om, at kommuneplanen indeholder en plan for, at Svendborg Kommune overtager rute 44, og at vejreservationen annulleres ikke imødekommes.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Stiadgang til fortidsminder

Høringssvar nr. 3 Afsender: Laila Neumann, , Aninevej 28, 5700 Svendborg

Indhold: LN har et forslag om at sikre og forbedre adgangen til kommunens fortidsminder, så det bliver mere attraktivt at besøge stederne. Konkret nævnes Capeshøj på Tåsinge.

Administrationens kommentarer: Kommuneplanen behandler emnet under temaet om Stier/Strategi og indsats. Heraf fremgår, at byrådet ønsker, at der sker en ny registrering af det eksisterende rekreative stinet og udarbejdes en handlingsplan for nye rekreative stier med øget fokus på adgang til natur, skov og strand. Administrationen foreslår, at der tilføjes tekst om adgang til kulturarv, herunder fortidsminder. Fra administrationen gøres samtidig opmærksom på, at ordet ’registrering’ bør erstattes med ordet ’oversigt’ så rekreative stier, der hører under Naturbeskyttelsesloven, ikke forveksles med register over kommunens cykel- og gangstier efter vejloven.

Indstilling:

•At der i temaet Stier/Strategi og indsats tilføjes adgang til kulturarv, og at sætningen omskrives til: ’Byrådet ønsker øget fokus på adgang til natur, skov, strand og kulturarv for kommunens nuværende og fremtidige borgere, turister og virksomheder. Byrådet ønsker, at der udarbejdes en oversigt over det eksisterende rekreative stinet og en handlingsplan for nye rekreative stier.’

Tekniske anlæg/solcelleparker

Høringssvar nr. 42 Afsender: Lena og Ove Bruun, Grønnegade 9, 5762 Vester Skerninge.

Indhold: L-OB kan ikke ud af kommuneplanteksten se, at der indgår noget om solcelle-industri-parker, hvormed de mener solcelleanlæg, der er større end solceller til eget forbrug. Spørger om administrationen kan give tilladelse til sådanne anlæg rundt omkring i landsbyer, som L-OB mener, i forvejen er hårdt ramte. Det foreslås, at kommuneplanen tager højde for solcelleparker.

Administrationens kommentarer: (Samme svar som til nr. 40 under Tværgående bemærkninger/punkt om solcelleparker). Solceller og -anlæg har ikke været løftet som særskilt emne i kommuneplanrevisionen. Da arbejdet med kommuneplanen blev sat i gang, var man ikke klar over, at der ville komme initiativer til at etablere store solcelleparker og en pludselig stor efterspørgsel på dette. Det skal endvidere bemærkes, at der ikke på landsplan har udmøntet sig en praksis om, hvordan man bedst håndterer dette.

I kommuneplanen er der under temaet Landskab lagt retningslinjer for placering af byggeri og tekniske anlæg i landskaber: hvor der skal beskyttes landskaber og hvor, der skal ske tilpasning. Af fortolkningsbidrag til retningslinjerne fremgår: ”Større tekniske anlæg er f.eks. større enkeltstående master, vindmøller, solcelleparker, kraftvarmeværker eller biogasanlæg mv.. Siloer til opbevaring af f.eks korn henføres som byggeri. Tilpasning kan f.eks. inkludere materiale- og farvevalg, ændret placering eller omfang af byggeri eller anlæg”.

Udvalget for Miljø og Teknik har efterfølgende ved møde den 9. september 2013 vedtaget en administrationspraksis om, at solcelleanlæg på terræn på op til 400 kW/1 hektar planmæssigt afgøres på baggrund af en landzonetilladelse - og dermed de vilkår der gælder herfor – og at anlæg, der er større en dette er lokalplanpligtige.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Åben land struktur

Der er kommet to høringssvar, der indeholder kommentarer til kommuneplanens nye overordnede strategi for udviklingen i det åbne land. Ud over den nedenfor omtalte fra Dansk Ornitologisk Forening drejer det sig om henvendelsen fra Centrovice, der er behandlet under kapitlet om Jordbrug.

Strategi for udviklingen i det åbne land

Høringssvar nr. 56 Afsender: Dansk Ornitologisk Forening i Svendborg v/ Niels Andersen (DOF)

A) Natur og friluftsliv Indhold: DOF henvises indledningsvist til deres høringskommentarer til kommunens forslag til ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune 2014-2025’, der har været i høring i juli-august 2013, idet foreningens kommentarer overordnet vil være de samme. DOF fremholder deres synspunkt, at naturen både har værdi som levested for dyr og planter (værdi i sig selv) og andre aspekter af værdi (herlighed, sundhed, friluftsramme, klima og økonomi). DOF er enig i, at Svendborg Kommune skal have et bredt udbud af friluftsaktiviteter indenfor Cittaslow-konceptet.

DOF fremhæver, at beskyttelsen af naturen bør prioriteres højere end benyttelse. DOF mener, at naturen er trængt i Svendborg Kommune, både hvad angår areal og artsdiversitet og vurderer, at der er brug for en massiv indsats. Der peges på, at mangfoldig natur bør have første prioritet og at fuglene bør have mere bevågenhed, samt at kommunen bør sætte flere vådområdeprojekter i gang. Generelt tilkendegiver DOF, at kommunen bør afsætte tilstrækkelig midler til at sikre den nødvendige kontinuerlige indsats for naturen. De øvrige kommentarer er rettet mod konkrete dele af planen for ’Natur og Friluftsliv’ og resumeres ikke her.

Administrationens kommentarer: Udarbejdelse af planen for ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune 2014-2025’ er sket som opfølgning på den forudgående Kommuneplan 2009.

DOF’s kommuneplanrelaterede kommentarer i tilknytning til planen for ’Natur og Friluftsliv” peger i samme retning som kommuneplan 2013’s mål og retningslinjer på natur- og friluftsområdet samt turisme.

I kommuneplanen er der ved udpegning af lavbundsarealer og potentielle vådområder sikret det planlægningsmæssige grundlag for at iværksætte flere vådområdeprojekter. De tre projekter, som kommunen pt. arbejder med, opfylder kravene i statens vandplaner. Rammerne for etablering af vådområder er bestemt af staten i Grøn Vækst-aftalen og i vandplanerne. Det fremgår af vandplanerne, at der i oplandet til Det Sydfynske Øhav skal etableres vådområder, som kan reducere udledningen af kvælstof med 52 ton svarende til 450 hektar. Det er vandoplandstyregruppen, der består af en politiker og en embedsmand fra hver oplandskommune, som beslutter, hvor vådområderne skal placeres. Områderne kan ikke fordeles ligeligt mellem kommunerne, idet det i høj grad er landskabets egnethed til etablering af vådområder, som afgør hvor indsatsen placeres.

Budgetforhold er ikke en del af kommuneplanen. 49

B) Åben land struktur/Grøn-blå-struktur

Indhold: DOF hilser kommuneplanens grøn-blå struktur med ådalene, bakkelandet og kystforlandet velkommen, da DOF finder, at denne struktur rummer de mest værdifulde naturområder og dermed de største interesser for fuglelivet. DOF anbefaler, at den grøn-blå struktur friholdes for yderligere byggeri for at sikre de uspolerede landskaber. DOF ser også positivt på kommuneplanens afsnit om natur, herunder især naturnetværkets hensigt om at binde de eksisterende naturområder sammen gennem etablering af nye naturområder og spredningskorridorer.

Administrationens kommentarer: Af kommuneplanen fremgår, at det er byrådets ønske, at udbygning af naturen og de rekreative muligheder primært vil ske inden for bakkelandet, ådalene og kystlandskaberne, ligesom disse områder så vidt muligt friholdes for nyt byggeri og anlæg. Det intensive landbrug udvikles først og fremmest på landbrugsfladerne. Nyt byggeri og anlæg i øvrigt placeres primært på landsbrugsfladerne.

Der knyttes ikke retningslinjer til den grøn-blå landskabsstruktur. Retningslinjerne i de enkelte temaer som landskab, naturnetværk og særligt værdifulde landbrugsområder understøtter den ønskede udvikling.

C) Natur i landsbrugslandet Indhold: DOF tager forbehold mod, at kommunens natur opdeles i a-, b- og c-natur og at hele indsatsen sker inden for ’flagskibene’ (a-naturen) på bekostning af den øvrige natur som bynær natur og småbiotoper i de opdyrkede områder. DOF appellerer til, at kommunen også medvirker til at sikre naturindholdet i landbrugslandet med arter som sanglærke, agerhøne og vibe.

Administrationens kommentarer I kommuneplanens naturkvalitetsplan er de eksisterende naturområder opdelt i fire klasser (områder af international, national, regional eller lokal betydning – også kaldet a-, b-, c- og d-natur). Inddelingen er primært sket ud fra de nuværende naturværdier på arealerne. Denne inddeling er afgørende for at kunne sikre den tilbageværende værdifulde natur. Og det er vigtigt at sikre netop disse områder, fordi det er disse områder, der har den største biologiske mangfoldighed, og der kan gå meget lang tid, før de mere specielle naturtyper med deres karakteristiske arter genetablerer/udvikler sig (om nogensinde), hvis de først er forsvundet. Disse områder har endvidere en funktion som kilde for arter, som kan sprede sig til de nye naturområder.

Det opdyrkede lands naturindhold er ikke medtaget i kommuneplanen, da kommunernes forpligtigelse på naturområdet primært er rettet mod de internationale naturområder og arter (Natura 2000), §3-områder og de fredede områder. Hensynet til agerlandets dyr varetages af Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen gennem en række tilskudsordninger (f.eks. barjordsstriber, vildtstriber, insektvolde, lærkepletter og bynær natur), der kan søges på eget initiativ.

D) Turisme og vækst Indhold: DOF opfordrer til, at kommunen prioriterer en bæredygtig turismeudvikling, der både tager hensyn til andre brugere og beskyttelse af naturen.

Administrationens kommentarer: Se kommentarer under punkt A) Natur

Opsummeret: Det anbefales, at bemærkningerne om natur og friluftsliv, åben land struktur/grøn-blå- struktur, natur i landsbrugslandet samt turisme og vækst/bæredygtig turisme ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Landskab og kyst

Udvalget for Miljø og Teknik godkendte den 8. april 2013 en justeret zoneinddeling for bade- og bådebroer, som er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2013-25. I begyndelsen af september 2013 blev der, som en ekstra service i offentlighedsperioden, sendt informationsbreve ud til grundejere i de områder, der fik ændret zonestatus i forhold til bade- og bådebroer. Der er indkommet fire høringssvar vedrørende Troense og et vedrørende Mårodde på Thurø.

Bade- og bådebroer i Troense

Høringssvar nr. 15 Afsender: Carl Reimuth Fisker, Troense Strandvej 76 (5700) med tilhørende strandparcel.

Indhold: Indsigelse mod at kystområdet ændres til rød zone på strækningen fra Troense Havn til Lodsvejen. Fremfører at der på denne strækning 1) er anlagte strandhaver og ikke uberørt natur 2) at alle andre matrikler har bro, men ejers er under reparation 3) at der på ejers matrikel gennem mindst 85 år har været bådebro.

Administrationens kommentarer: Info-brevet var stilet til alle husejere i områder med værdifuld kulturarv eller uberørt naturkyst, i dette tilfælde er området ’Troense’ udpeget som særlig bevaringsværdigt kystkulturmiljø, som kommunen ønsker at friholde for nye broanlæg. Kommunen vil som udgangspunkt ikke meddele tilladelse til ny bro i rød zone, men heller ikke ændre ved de allerede eksisterende lovlige broanlæg. Indenfor alle 4 zoner, grøn, gul, rød og blå zone gælder det, at eksisterende åbne pælebroer anlagt før 1975 er lovlige, hvis de er opført som enkeltbro uden sidebroer, maksimalt er 50 m lange og ud til højst 1,5 m vanddybde og har eksisteret kontinuerligt siden da, også selv om der ikke foreligger en tilladelse. Broer opført efter 1975 kræver således en forudgående tilladelse ligeledes hvis en bro nedtages mere end 1 år, skal der ansøges om tilladelse til ny bro hos kommunen, hvis broen ønskes genopført.

Det anbefales, at der i det konkrete tilfælde meddeles indsiger, at da der i en årrække ikke har ligget bro ud for omtalte matrikel, skal der søges om tilladelse til ny bro hos kommunen, som vil vurdere ansøgningen

konkret og individuelt og i forhold til gældende lovgivning. Rød zone for bade og bådebroer anbefales fastholdes ud for det bevaringsværdige kystkulturmiljø i Troense.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 37 Afsender: Carl Peter Munk, Troense Strandvej 5 (5700)

Indhold: Mener ikke, at hans matr. og langs hele Troense Strandvej skal ændres fra grøn til rød zone. Fremholder 1) at det er strandhaver med broer fra gammel tid og ikke ”uberørt natur” 2) at hans matrikel ikke er omfattet af Strandbeskyttelse 3) mener at have ret til bro 4) at hans ejendom ligger under 5o m fra dagligt vande dvs. der ikke er strandadgangsret for offentligheden 5) at forslag til lokalplan for Troense Havn i 2003 stillede udsigter om mulighed for bådebro og opfyldning af vandareal ud for matriklen. Han ønsker at zonen ændres til grøn zone, da dette giver ham mulighed for at etablere en ny bro ud for hans ejendom.

Administrationens kommentarer: (samme svar som til nr. 15)

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 45 Afsender: Morten Henriksen og Sarah V. Jensen, Slotsalleen 16c samt Enghavevevj 49, Troense (5700) medejer af matr. 2F, Troense By, Bregninge.

Indhold: Medejere af Troense Strandvej, matrikel 2F, Troense By, Bregninge. Foreslår rød zone langs Troense Strandvej ændres til grøn zone for at opretholde og styrke det maritime liv og miljø og for beboernes og tilflytteres mulighed for at få en bro. De ønsker selv på sigt at etablere en bro ud for matr. 2F.

Administrationens kommentarer: (samme svar som til nr. 15)

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 46 Afsender: Thyge Christensen, Troense Strandvej 6 og 75 (5700)

Indhold: Fremholder 1) at Troense er byzone med parcelhushaver, strandhuse, trapper, kystsikring og ikke ”uberørt natur” 2) at der er det samme antal bro pr. meter ift. lignende områder og 3) at der til flertallet af 52

strandhaverne hører bro. Det er således ikke rimeligt, at der med den ny zoneændring er få lodsejere i området, som ikke kan få en ny bro.

Administrationens kommentarer: Info-brevet var stilet til alle husejere i områder med værdifuld kulturarv eller uberørt naturkyst, i dette tilfælde er området ’Troense’ udpeget som særlig bevaringsværdigt kystkulturmiljø, som kommunen ønsker at friholde for nye broanlæg bl.a. for at bevare det landskabelige udtryk. Tidligere lå Troense i grøn zone for nye broer pga. de mange eksisterende broer, men ved revisionen af Kommuneplanen ønsker kommunen at ændre på zonen grundet udpegningen som særligt kystkulturmiljø til rød zone. Kommunen vil som udgangspunkt således ikke meddele tilladelse til ny bro i rød zone, men heller ikke ændre ved de allerede eksisterende lovlige broanlæg. Det anbefales, at rød zone for bade og bådebroer fastholdes ud for det bevaringsværdige kystkulturmiljø i Troense.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Bade- og bådebroer ved Mårodde

Høringssvar – del af nr. 62 Afsender: Jens Eckardt, Måroddevej 22A, 5700, matrikel 40a

Indholde: Der ligger mange broer både øst og vest for matrikel 40a, som nu ligger i rød zone pga. særlig værdifuld kulturarv og uberørt naturkyst omkring Mårodde Røgeri. På grund af de mange eksisterende broer beliggende omkring matrikel 40a, er det helt uforståeligt, at der lige ud for denne matrikel ikke længere må etableres bro. Der anmodes derfor om at zonen ændres til grøn igen.

Administrationens kommentarer: Den særlige værdifulde kulturarv omkring Mårodde Røgeri søges friholdt for broanlæg, hvorfor der hér er ændret fra grøn zone til rød zone. Det er således ikke afgørende, hvor mange broer der er etableret ud for de omkringliggende ejendomme, men at kommunen ønsker det særlige kystkulturelement bevaret, som det står nu og derfor ikke ønsker nye broer opført. Hvis området for kystkulturelementet Mårodde Røgeri vedtages at blive reduceret til kun at omfatte matriklerne 40z, 40y, 40æ (jf behandlingen af del af høringssvar nr. 62 under kapitel om Kulturarv) kan den røde zone for bade- og bådebroer tilsvarende tilpasses.

Indstilling:

•Under forudsætning at, at ønsket imødekommes om reducere areal for kystkulturelementet Mårodde røgeri (tema Kulturarv, del 1 af høringssvar nr. 62) imødekommes også ønske om ændring af zone tilbage til grøn zone ud for matrikel 40a ved Mårodde,

Jordbrug og biogasanlæg

Der er kommet i alt seks høringssvar i relation til landbrugsplanlægningen og planlægningen for større fælles biogasanlæg:

I høringsfasen blev der sendt personlige breve med oplysninger om udpegningerne ud til alle lodsejere (i alt 118 ejendomme) inden for det udpegede areal til store husdyrbrug og de tre områder til biogasanlæg med oplysninger om planlægningen.

Centrovice kommer med bemærkninger og kommentarer til planen generelt. Desuden er der kommet indsigelser fra fire lodsejere fra områderne til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Lodsejerens bekymringer går primært på trafikale gener og værdiforringelse af deres ejendomme. Rødskebølle Skyttecenter har anmodet om en orientering hvis der eventuelt kommer konkrete planer om etablering af et biogasanlæg indenfor de udpegede områder.

De enkelte henvendelser er nærmere beskrevet nedenfor.

Foranlediget af Naturstyrelsen foreslås udpegningen af arealer til lokalisering af store husdyrbrug delt op i henholdsvis 1) areal til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug og 2) i en konsekvenszone. Konsekvenszonen er tilstødende arealer, hvor anvendelsen kan få betydning for nye og eksisterende husdyrbrugs udviklingsmuligheder inden for lokaliseringsarealet. Den nuværende udpegning bibeholdes som konsekvenszonen og udpegningen af arealer til driftsbygninger bliver herved mindre. Denne opdeling imødekommer til en vis grad lodsejernes frygt for værdiforringelser.

Landbrugsplanlægning generelt

Høringssvar nr. 9

Afsender: Centrovice v/ formand Niels Rasmussen Centrovice har en række bemærkninger til kommuneplanforslaget, idet Centrovice har valgt at sætte fokus på udpegningen vedr. særligt værdifulde landbrugsområder samt udpegningen af arealer til lokalisering af store husdyrbrug. Centrovice kvitterer indledningsvist for at blive inddraget i processen inden høringsfasen.

A) Planen som helhed Indhold: Centrovice pointerer, at det grundlæggende for betydningen af kortlægningen af særligt værdifulde landbrugsområder er, hvordan udpegningerne bliver administreret i praksis. Centrovice opfordrer til, at administrationen tager afsæt og fastholdes i forhold til en overordnet politisk vision og strategi og finder det afgørende, at Kommuneplan 2013 signalerer, at landbrugserhvervet kan udvikle sig til gavn for beskæftigelse, bosætning mm. Centrovice påpeger endvidere, at kommunen gennem udpegningerne påtager sig et potentielt ansvar for værdisætning af ejendomme og jord.

Administrationens kommentarer: Centrovice kan have ret i deres antagelse om, at udpegningerne på landbrugsområdet kan få betydning for ejendomsværdien både udenfor og indenfor udpegningerne. Planlægningen er et krav fra statens side og således ufravigeligt. Der er sammen med landbrugets organisationer søgt fundet et fornuftigt niveau for udpegningernes omfang set i forhold til formålet med udpegningerne. Problemstillingen omkring ejendomsværdien er ikke ny, da udpegning som byvækstområde og areal til opsætning af vindmøller f.eks. også kan påvirke ejendomsværdierne. For planlægning under planloven gælder, at offentlig fysisk planlægning er erstatningsfri regulering, og at grundejere derfor ikke kan få økonomisk kompensation for evt. rådighedsindskrænkninger.

B) Åben land struktur Indhold: Under temaet åben land struktur hæfter Centrovice sig ved, at det her beskrives, at det intensive landbrug først og fremmest skal udvikles i de områder, der er benævnt ’landbrugsfladerne’ i den overordnede grøn-blå struktur. Centrovice henviser til, at begrebet ’landbrugsfladerne’ ikke kendes i planloven og finder derfor ikke grundlag for, at der kan administreres efter et sådan begreb. Det påpeges endvidere, at landbruget generelt kan udvikles i landzonen og alle har lige muligheder i landzonen under hensyntagen til den konkrete lovgivning, der regulerer området.

Administrationens kommentarer: Centrovice har ret i, at landbruget generelt kan udvikles i landzonen og alle har lige muligheder i landzonen under hensyntagen til den konkrete lovgivning, der regulerer området. Den grøn-blå struktur (åben land struktur) er byrådets overordnede udviklingsstrategi for det åbne land for at sikre et godt samspil mellem de forskellige interesser, som hører hjemme i det åbne land. Med den grøn- blå struktur vil Byrådet arbejde for, at det især er indenfor det, der kaldes bakkelandet, ådale og kystlandskaberne, at der skal planlægges for fysisk sammenhængende landskaber og naturområder med gode rekreative muligheder. Der er ikke knyttet retningslinjer til den grøn-blå landskabsstruktur, som således derfor ikke udgør en del af administrationsgrundlaget. Retningslinjerne /administrations-grundlaget er der imod knyttet til de enkelte temaer som landskab, naturnetværk og særligt værdifulde landbrugsområder med ophæng i lovgivningen.

C) Særligt værdifulde landbrugsområder Indhold: Centrovice anerkender, at planlægningen er baseret på, at al landbrugsjord er værdifuldt både for den enkelte og for erhvervet som helhed. Hæfter sig ved, at kommunen fortsat ønsker at være en kommune med et mangfoldigt jordbrug med plads til alle produktionsgrene og med en betydende primærproduktion. Centrovice understreger, at al landbrugsjord som udgangspunkt er værdifuld landsbrugsjord uanset udpegningen og at de forskellige driftsgrene i jordbruget stiller forskellige arealmæssige krav.

Administrationens kommentarer: Bemærkningerne tages til efterretning men giver ikke anledning til kommentarer.

D) Arealer til lokalisering af store husdyrbrug Indhold: Centrovice præciserer, at områder til lokalisering af store husdyrbrug alene er at betragte som en "positiv" udpegning, og at udpegningen ikke påvirker mulighederne for lokalisering af store husdyrbrug uden for områderne.

Administrationens kommentarer: Det er korrekt, at husdyrbrug fortsat vil kunne udvide og etableres uden for udpegningerne i henhold til gældende regler.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Store husdyrbrug og biogasanlæg

Høringssvar nr. 13 Afsender: Lydi Agnethe Christensen, Pavegyden 18A, 5771 Stenstrup

Indhold: LAC gør indsigelse mod planlægning af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Hun er bekymret for, om det kan have indvirkning på salg af hendes hus.

Administrationens kommentarer: Det er et krav fra statens side, at der udpeges mindst et areal til fælles biogasanlæg og mindst et areal til store husdyrbrug. Formålet med udpegningen er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder samtidig med at der tages hensyn til omgivelserne herunder naboerne. Kommunen har gennem en omfangsrig analyse og proces samt ud fra den beskrevne helhedsvurdering fundet, at de udpegede arealer er de bedst egnede arealer i kommunen. Der er bl.a. relativt få boliger inden for disse områder og nærhed til overordnet vejnet..

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen

Høringssvar nr. 36 (samt 64 og 65) Afsender: Torben Jensen, Bankevej 6, 5892 Gudbjerg

TJ protesterer mod udpegning af område til store husdyrbrug og biogasanlæg omkring hans ejendom. Indsigelsen indeholder en generel anke mod udpegningerne på grund af trafikale gener og ammoniaknedfald samt en række konkrete spørgsmål og krav, som kan samles (for alle tre henvendelser) under nedenstående punkter. TJ har i høringsfasen fået aktindsigt i det indledende arbejde om landbrugsplanlægningen (62 dokumenter).

A) Ankemulighed Indhold: TJ spørger, om hvortil beslutningen kan ankes.

Administrationens kommentarer: Efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planforslagets lovlige tilvejebringelse og om 56

offentliggørelsen af forslaget. Der henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk med grundig information om, hvad man kan klage over i forbindelse med planlægning.

B) Erstatningsmulighed Indhold: TJ spørger til hvor et erstatningskrav kan rejses omkring værdiforringelse af deres ejendom.

Administrationens kommentarer: Det er et krav fra staten, at der udpeges mindst et areal til fælles biogasanlæg og et areal til lokalisering af store husdyrbrug. Formålet med udpegningen er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder samtidig med at der tages hensyn til omgivelserne herunder naboerne. Kommunen har gennem en omfangsrig analyse og proces samt ud fra den beskrevne helhedsvurdering fundet, at de udpegede arealer er de bedst egnede arealer i kommunen.

Som udgangspunkt ændrer udpegningen ikke ved landbrugets muligheder for at etablere eller udvide dyreholdet hverken indenfor eller udenfor området. Problemstillingen omkring erstatning er ikke ny, da udpegning som byvækstområde og areal til opsætning af vindmøller f.eks. også kan påvirke ejendomsværdierne. For planlægning under planloven gælder, at offentlig fysisk planlægning er erstatningsfri regulering og at grundejere derfor ikke kan få økonomisk kompensation for evt. rådighedsindskrænkninger.

C) Trafik og veje indenfor områder til store husdyrbrug og biogasanlæg Indhold: TJ mener ikke, at man kan udlægge området uden at sørge for infrastruktur, der er tilpasset den øgede aktivitet. TJ vil gerne have kommunens planer om forventet udbygning af vejanlæggene i området. Vil gerne have tilsendt kommunens og politiets vurdering omkring trafikken og dennes belastning på området, herunder relationer til skoleveje.

Administrationens kommentarer: I forbindelse med udpegningen har kommunen overordnet vurderet vejnettets egnethed. Kommunen vil løbende vurdere behovet for ændring i vejforholdene i takt med udviklingen af arealet herunder også set i forhold til skoleveje. Nye vejtilslutninger til nye brug kan f. eks komme på tale. Ved et konkret byggeri vil kommunen vurdere nærmere og finde løsninger, f. eks ved at stille vilkår om, hvilke veje der skal benyttes ved til- eller frakørsel. Eller krav om kørsel på bestemte tidspunkter. Politiet bidrager ikke til planlægningen, men regulerer og håndhæver færdselsloven.

D) Retningslinjer for infrastruktur Indhold: TJ mener ikke, at kommunen har fulgt retningslinjerne, der vedrører infrastrukturen, og mener derfor, at der er sket en konkret procedurefejl.

Administrationens kommentarer: Kommunen har ved udpegningen af arealet fulgt en række principper hvor der tages højde for hensyn til lugt og omkringboende, infrastruktur (vejforhold), beliggenhed i nærhed til lokalisering af fælles biogasanlæg, lovmæssige og planlægningsmæssige bindinger, herunder natur, landskabskarakteranalyse m.m.

E) Inddragelse af borgere og interessenter Indhold: TJ mener, at det kun er de større landbrugsinteresseorganisationer, der har været indbudt i den afholdte møderække. Havde gerne set, at beboerne i området havde været inddraget i opstarten.

Administrationens kommentarer: Landbrugsrådgivning Syd (Familielandbruget) har været inviteret og har deltaget i møderne. På deres hjemmeside fremgår det, at Familielandbruget prioriterer deltids- og fritidslandbrugets sag højt. Grunden til at borgere indenfor det udpegede område ikke har været inddraget er, at der er tale om en positiv udpegning, hvilket betyder, at det er frit for en landmanden, hvor han vil placere sig. Han kan både gøre det indenfor det udpegede område eller udenfor, hvis ikke der er anden lovgivning eller bestemmelser, der hindrer der. Reguleringen af husdyrbrug er den samme uanset, hvor landmanden ønsker at placere sit husdyrbrug. Hvis der kommer en ansøgning eller et konkret projekt, hvor en landmand vil bygge eller udvide sin produktion vil der være en partshøring af naboer. Dette gælder uanset om ejendommen ligger indenfor det udpegede område eller udenfor. I høringsperioden er der som en særlig inddragelse sendt personlige breve ud til alle husstande indenfor det udpegede område til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg som en ekstra høring.

F) Områder udlagt til råstof Indhold: TJ bemærker, at områder, der er udlagt til råstoffer jf. råstofplanen, er med indenfor udpegningen af områder til store husdyrbrug på trods af, at de ikke kan anvendes.

Administrationens kommentarer: Det er korrekt, at dele af det udpegede område ligger indenfor for områder, som er udpeget i råstofplanen, som ”Graveområde for sand, grus og sten”. I den endelige kommuneplan vil udpegning – som en konsekvens af Naturstyrelsens høringssvar - blive præciseret, så den foreslåede udpegning bliver præsenteret som en konsekvenszone, og der udpeges særlige områder til placering af husdyrbrug på tre mindre arealer (lokaliseringsarealerne). Konsekvenszonen er tilstødende arealer, der skal sikre, at der ikke kan komme anden anvendelse, der kan hindre husdyrbrugenes udviklingsmuligheder inden for lokaliseringsarealet. Den foreslåede udpegning bibeholdes altså som en konsekvenszone, og udpegningen af arealer til driftsbygninger bliver herved mindre.

G) Særlige drikkevandsinteresser Indhold: TJ bemærker, at udpegningen er udlagt indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser.

Administrationens kommentarer: Naturstyrelsen har udarbejdet flere lister over, hvordan placering af forskellige former for virksomheder og anlæg skal håndteres indenfor de såkaldte Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Store husdyrbrug er på den såkaldte tilladelsesliste og fælles biogasanlæg er på opmærksomhedslisten, hvor der skal vurderes, om de må ligge i OSD.

Svendborg Kommune har udarbejdet en supplerende redegørelse for, hvilke tekniske tiltag kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Planlægningen for store husdyrbrug og biogasanlæg indenfor Områder for Særlige Drikkevandsinteresser er ikke i modstrid med udlægningen af arealet. Hvis der kommer et konkret projekt vil grundvandsbeskyttelsen også blive varetaget ved udarbejdelse af miljøgodkendelsen.

Opsummeret: Det anbefales, at TJ’s bemærkninger/indsigelser om ankemulighed, erstatningsmulighed, trafik og veje indenfor områder til store husdyrbrug og biogasanlæg, retningslinjer for infrastruktur, inddragelse af borgere og interessenter samt særlige drikkevandsinteresser ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.

Indstilling: • At bemærkning om råstofområder imødekommes ved, at udpegningen af områder til store husdyrbrug bliver præciseret, som en konsekvenszone, og at der her indenfor udpeges tre særlige områder (lokaliseringsarealer) til placering af store husdyrbrug (jf. aftalenotat med Naturstyrelsen).

Høringssvar nr. 47 Afsender: Jesper Buk, Højbjergvej 21, 5700 Svendborg

Indhold: Indsigelse mod udpegning af område til store husdyrbrug og biogasanlæg omkring hans ejendom. Indsigelsen indeholder: A) bekymringer for værdiforringelse af ejendom og begrænsninger for anvendelsesmuligheder samt B) trafikale gener specielt på Højbjergvej.

Administrationens kommentarer: Ad A) Det er et krav fra staten, at der udpeges mindst et areal til fælles biogasanlæg og et areal til store husdyrbrug. Formålet med udpegningen er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder samtidig med at der tages hensyn til omgivelserne herunder naboerne. Kommunen har gennem en omfangsrig analyse og proces samt ud fra den beskrevne helhedsvurdering fundet, at de udpegede arealer er de bedst egnede arealer i kommunen.

Som udgangspunkt ændrer udpegningen ikke ved landbrugets muligheder for at etablere eller udvide dyreholdet hverken indenfor eller udenfor området. Problemstillingen er ikke ny, da udpegning som byvækstområde og areal til opsætning af vindmøller f.eks. også kan påvirke ejendomsværdierne. For planlægning under planloven gælder, at offentlig fysisk planlægning er erstatningsfri regulering og at grundejere derfor ikke kan få økonomisk kompensation for evt. rådighedsindskrænkninger.

Planlægningen giver stadig mulighed for at udvikle ejendommene inden for området idet udpegningen kun giver begrænsninger i forhold til at arealerne i størst muligt omfang skal friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets husdyrbrug og deres fremtidige udviklingsmuligheder.

Ad B) I forbindelse med udpegningen har kommunen overordnet vurderet vejnettets egnethed. Kommunen vil løbende vurdere behovet i takt med udviklingen af arealet herunder også set i forhold til skoleveje. Nye vejtilslutninger til nye brug kan f. eks komme på tale. Ved et konkret projekt vil kommunen vurdere nærmere og finde løsninger, f. eks ved at stille vilkår om, hvilke veje der skal benyttes ved til- eller frakørsel. Eller krav om kørsel på bestemte tidspunkter. Med hensyn til vejens vedligeholdelsestilstand er det ikke et kommuneplan emne og den del af henvendelsen videregives til vejmyndigheden.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen .

Høringssvar nr. 38

Afsender: Kurt Ulrich, Højbjergvej 7, 5771 Stenstrup

A) Erstatning og ejendomsværdi Indhold: KU mener at være berettiget til erstatning med argument om, at beliggenheden i området til lokalisering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg vil forringe hans ejendom betragteligt.

Administrationens kommentarer: Det er et krav fra staten, at der udpeges mindst et areal til fælles biogasanlæg og et areal til store husdyrbrug. Formålet med udpegningen er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder samtidig med at der tages hensyn til omgivelserne herunder naboerne. Kommunen har gennem en omfangsrig analyse og proces samt ud fra den beskrevne helhedsvurdering fundet, at de udpegede arealer er de bedst egnede arealer i kommunen.

B) Landskabskvaliteter og trafik Indhold: KU forstår ikke, at Svendborg Kommune, der gerne vil promovere sig som et naturskønt og dejligt område at bosætte sig i, har planer om at ligge et så stort og voldsomt anlæg i det åbne land nær fredskov. KU bemærker endvidere, at Højbjergvej ikke er projekteret til så meget tung trafik af store lastvogne, og at Svendborg Kommune har det dårligt med at vedligeholde vejnettet.

Administrationens kommentarer: Kommunen er enig i, at fredskovsarealer og især skovbryn er værdifulde natur- og landskabselementer. Men det er et krav fra statens side, at der udpeges mindst et areal til fælles biogasanlæg og et areal til store husdyrbrug. Formålet med udpegningen er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder samtidig med at der tages hensyn til omgivelserne herunder naboerne. Kommunen har gennem en omfangsrig analyse og proces samt ud fra den beskrevne helhedsvurdering fundet, at de udpegede arealer er de bedst egnede arealer i kommunen. Hensyn til fredskov indgår i den foretagede interesseafvejning.

I forbindelse med udpegningen har kommunen overordnet vurderet vejnettets egnethed. Kommunen vil løbende vurdere behovet i takt med udviklingen af arealet herunder også set i forhold til skoleveje. Nye vejtilslutninger til nye brug kan f. eks komme på tale. Ved et konkret projekt vil kommunen vurdere nærmere og finde løsninger, f. eks ved at stille vilkår om, hvilke veje der skal benyttes ved til- eller frakørsel. Eller krav om kørsel på bestemte tidspunkter. Med hensyn til vejens vedligeholdelsestilstand er det ikke et kommuneplan emne og den del af henvendelsen videregives til kommunens vejafdeling.

C) Placering af biogasanlæg ved kraftvarmeværket Indhold: KU bemærker, at der i vejledningen til biogasanlæg henstilles til, at man placerer den slags anlæg i industriområder. Placeringen ved siden af kraftvarmeværket må være ideel med hensyn til forsyningssikkerheden af gas og overskudsvarme.

Administrationens kommentarer: Naturstyrelsen har beskrevet at et fælles biogasanlæg kan ligge i eller som udvidelse af et allerede udlagt erhvervsområde udpeget til denne type industri, hvis erhvervsområdet ligger centralt i forhold til husdyrholdenes lokalisering. Hvis der i kommuneplanen er udpeget områder til lokalisering af større husdyrbrug, kan en placering i landzone dog være mest optimal. En placering af fælles biogasanlæg i såvel et erhvervsområde som i det åbne land er således mulig i henhold til kommuneplanen, og ingen af arealerne har større prioritet end andre.

Opsummeret: Det anbefales, at ønske om erstatning pga. forventet forringet ejendomsværdi, indsigelse mod udpegning af området til lokalisering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg pga. landskabsværdier og vejnet samt forslag om prioritering af placering af biogasanlæg ved kraftvarmeværket ikke giver anledning til at ændre i kommuneplanen.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Høringssvar nr. 50

Afsender: Rødskebølle Skydebaneforening, v/formand Lars Krumholt, Hostrupsvænge 18, 5700 Svendborg

Indhold: Vedr. udpeget område til fælles biogasanlæg øst for Rødskebølle Skyttecenter anmodes om, at kommunen - såfremt der fremkommer konkrete planer om etablering af et biogasanlæg – orienterer de pågældende ansøgere om, at der er støjende aktiviteter i umiddelbar nærhed af området, idet der både på Rødskebølle Skyttecenter og på motocrossbanen regelmæssigt udøves støjende aktivitet. Hvis planer om et konkret fælles biogasanlæg bliver aktuelt, vil Rødskebølle Skydebaneforening gerne orienteres af hensyn til ønske om forsat aktivitet på skydebanen og motorbanen.

Administrationens kommentarer: Henvendelsen vedrører ikke kommuneplanen men indeholder en anmodning om at blive orienteret, såfremt der kommer et konkret projekt for biogasanlæg.

Indstilling:

•At høringssvaret ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen.

Tværgående høringssvar

Nogle af høringssvarene dækker kommuneplanen meget bredt og kommenterer mange emner. Disse henvendelser er samlet under dette afsnit.

Region Syddanmark

Høringssvar nr. 51 Afsender: Region Syddanmark

Indhold: RS kommenterer kommuneplanens fokus på en række udviklingstiltag, hvor regionen og kommunen også tidligere har været i dialog om samarbejdsmuligheder indenfor bosætning, turisme og klima. RS finder, at kommuneplanforslaget korresponderer aktivt med Den Regionale Udviklingsplan og er i god overensstemmelse hermed. Ser frem til fortsat god dialog og samarbejde om udviklingen i Syddanmark.

Administrationens kommentarer: Giver ikke anledning til kommentarer.

Indstilling:

• At henvendelsen ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen.

Danmarks Naturfredningsforening

Høringssvar nr. 59 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg (DN)

DN udtrykker generelt tilfredshed med planen, herunder at Svendborg Kommune vil være ’Klimakommune’, og er i store træk meget enige i de nye afsnits indhold og planens forskellige målsætninger. DN vil gerne i dialog med kommunen om konkrete tiltag til aktiv pleje af landskab, forbedring af miljøforhold og tilpasninger til fremtidens klimaændringer. DN udtrykker generel bekymring for, om der kan findes de fornødne økonomiske midler til at realisere kommuneplanens flotte målsætninger.

A) Kortmateriale Indhold: DN efterlyser et bedre kortmateriale, hvor afgrænsningen af udpegningerne er tydeligere. DN kan tilslutte sig udpegningen af naturnetværket, dog med forbehold for kortmaterialet.

Administrationens kommentarer: I planens tekstdel er medtaget oversigtskort, hvor afgrænsningen ikke kan aflæses præcist. Den præcise afgrænsning fremgår mere tydelig i planens kortdel (vandret menubjælke), hvor der kan zoomes ind.

B) Målsætning og budgetter for naturen Indhold: DN udtrykker tilfredshed med målsætningerne for naturen, men vurderer at kommunens budget på naturområdet ikke er tilstrækkelig til at sikre indsatsen.

Administrationens kommentarer: Budgettet indgår ikke i direkte sammenhæng med kommuneplanen, men er naturligvis en forudsætning for at nå en del af planens mål. Kommuneplanen har et 12-årigt perspektiv. Budgettet afgør takten i målopfyldelsen.

C) Nyudlæg til bebyggelse Indhold: DN noterer sig med tilfredshed, at der ikke udlægges nye områder til bebyggelse i landskabet og fornemmer, at der nu tages bedre hånd om erhvervsbehovene.

Administrationens kommentarer: Giver ikke anledning til kommentarer.

D) Turismemuligheder under hensyntagen til flora og fauna Indhold: DN bemærker, at turisme er et vækstområde, som byrådet vil prioritere. DN er enig i kommunens rige muligheder. DN påpeger, at der hele tiden må tages et stort hensyn til flora og fauna og nævner, at jetski ikke burde kunne finde sted inden for kommunens nærmeste havområde.

Administrationens kommentarer: Det ønskede hensyn til flora og fauna er medtaget i en retningslinje under natur/rekreative interesser om: ’Planlægning og administration inden for kystnærhedszonen skal sikre, at offentlighedens adgang til og langs kysten opretholdes og forbedres. Det skal ske på et landskabeligt og naturmæssigt bæredygtigt grundlag og om nødvendigt i sammenhæng med en indsats for at forbedre og udbygge naturområderne’ og ’En udbygning af det maritime friluftsliv i Det Sydfynske Øhav kan samtidig fordre yderligere regulering af adgangen i visse sårbare naturområder’.

Regulering af sejlads med jet-ski og lignende sker i lovgivningen. Kommunen har en dispensationsmulighed. I kommuneplanen er medtaget en retningslinje under kultur og fritid/sejlads om støjende fritidsaktiviteter i kystområder: ’Ved ønsker om udlæg af arealer til støjende rekreative formål eller dispensation til støjende aktiviteter, som for eksempel sejlads med vandscootere og jetski, skal varetagelsen af støjbeskyttelses- hensyn, såvel i forhold til boliger som i forhold til andre rekreative aktiviteter m.v. samt varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser tillægges afgørende betydning ved afvejningen af interesser’

E) Kulturmiljøer og vedvarende energi-løsninger Indhold: DN er tilfreds med at der udpeges mange kulturmiljøer, både i byen og på landet og håber, at udpegningen også vækker interesse for kulturarv uden for de udpegede områder. DN undrer sig over, at der ikke er medtaget flere herregårdsmiljøer. DN ser gerne, at byrådet stiller krav om bedre arkitektonisk kvalitet og bedre bevaring, også af beplantninger og at der blive værnet lidt mere om store træer, alleer og flotte hegn. Ligeledes ønsker DN at byrådet stiller krav, så naturen og de lokale bebyggelsesmiljøer ikke skæmmes med solceller, solfangere og vindmøller mv.

Administrationens kommentarer: I udvælgelsen af kulturmiljøerne er fundet de mest karakteristiske og eksemplariske for derigennem at sætte særlig fokus på disse. Svendborg Kommune blev af Kulturstyrelsen anbefalet af udvælge i alt 30-40 bevaringsværdige kulturmiljøer til kommuneplanen. Ud over otte 64

forskellige og væsentlige kulturmiljøer på Svendborg Havn blev følgende kriterier lagt til grund for udvælgelsen: Sjældenhed, særlig karakteristisk og repræsentativt for egnen, forskellige tidsepoker, forskellige typer af kulturmiljøer ( i byer, på landet og ved kysten), særlig fortælleværdi, identitets- eller oplevelsesmæssig værdi, oprindelighed og autenticitet samt særlig god bevaringstilstand. Ønsket om, at byrådet stiller krav, så naturen og de lokale bebyggelsesmiljøer ikke skæmmes med solceller, solfangere og vindmøller mv. tages til efterretning.

F) Rødme Svinehaver Indhold: DN påpeger at plejen af det fredede område i Rødme Svinehaver ikke sikrer naturområdet tilstrækkeligt.

Administrationens kommentarer: Kommunen er enig med DN i, at plejen af Rødme Svinehaver, der er et af kommunens mest værdifulde naturområder, skal prioriteres meget højt. Plejen af Rødme Svinehaver indgår da også i Natura 2000-indsatsen som beskrevet i Natura 2000-handleplanen.

G) ’Lommeparker’ på byernes tiloversblevne arealer Indhold: DN ser gerne at ’tiloversblevne’ arealer i byerne udnyttes til grønne ’lommeparker’ – et lille stykke bynatur som samlingspunkt for ophold og leg i det fri.

Administrationens kommentarer: Jævnfør kommunens plan for ’Natur og Friluftsliv’ indgår sådanne grønne samlingssteder i kommunens tanker om udnyttelse af de kommunale ’restarealer’ og et projekt om byhaver er sat i gang på arealet ved siden af skaterbanen på havnen.

H) Krav til landbruget Indhold: DN appellerer til, at kommunen stiller større krav til landbruget om at begrænse påvirkningerne af omgivelserne (CO2, kvælstof, nabogener, trafik, sprøjtemidler). DN anbefaler flere økologiske brug – også som et Cittaslow-tiltag. DN finder at store husdyrbrug ikke bør spredes ud i hele kommunens åbne land.

Administrationens kommentarer: De nævnte påvirkninger reguleres via miljølovgivningen og kan ikke skærpes af kommunerne. Der planlægges ikke for økologiske brug.

Udpegningen af areal til store husdyrbrug er en såkaldt positiv udpegning, der ikke begrænser jordbruget uden for udpegningen, men sikrer, at arealer til lokalisering af store husdyrbrug i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der kan give begrænsninger for husdyrbrug. Planlægningen har således ikke til hensigt at hindre etablering af store husdyrbrug rundt om i kommunen, men tilskynder til en udbygning inden for det udpegede område. Andre retningslinjer som f.eks. under temaet Landskab kan indskrænke mulighederne. Baggrunden for udpegningen er nærmere beskrevet i afsnittet Store husdyrbrug under temaet Jordbrug.

I) Genbrug og biogasanlæg Indhold: DN går ind for gennemgribende genbrug og ser opførelse af biogasanlæg som en mulighed for mere genbrug. DN ser frem til kommunens kommende affaldsplanlægning, hvor det anbefales at kommunen stiller større krav til borgerne om sortering.

Administrationens kommentarer: Planlægning på affaldsområdet vil fremgå af kommunens affaldsplan, som er under udarbejdelse. DN’s kommentarer medtages i den forbindelse, da DN er høringspart til denne.

J) Passage langs kysten Indhold: DN ser gerne, at der skabes sammenhængende passage langs kysterne og at en målsætning herom medtages i kommuneplanen.

Administrationens kommentarer: Der er medtaget retningslinjer under natur/rekreative interesser, som sigter mod at sikre offentlighedens adgang og en udbygning heraf: ’Offentlighedens eksisterende rekreative muligheder i naturen skal søges bevaret i forbindelse med kommunens administration af naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser’ og ’ Planlægning og administration inden for kystnærhedszonen skal sikre, at offentlighedens adgang til og langs kysten opretholdes og forbedres. Det skal ske på et landskabeligt og naturmæssigt bæredygtigt grundlag og om nødvendigt i sammenhæng med en indsats for at forbedre og udbygge naturområderne’.

K) Ønske om fokus på sikker færdsel for børn Indhold: DN ønsker fokus på at sikre børns færdsel, herunder på cykel.

Administrationens kommentarer: Kommunen er meget opmærksom på problemstillingen og arbejder for at give børn mulighed for at færdes sikkert, herunder arbejdes der med en cykelruteplan, hvor cykelveje og trafiksikkerhed indgår.

Opsummeret:

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen.

Friluftsrådet Sydfyn

Høringssvar nr. 40 Afsender: Friluftsrådet Sydfyn v/ Kredsformand Per Brunsgaard

Bemærkningerne fra Friluftsrådet består dels af en række synspunkter, dels af enkelte indsigelser.

A) Generelle betragtninger Indhold: Der er tilfredshed med den store vægt på friluftsliv i kommuneplanen, det tilhørende kortmateriale som arbejdsredskab samt et gennemarbejdet materiale. Friluftsrådet henviser i øvrigt til organisationens friluftsoplæg for Svendborg, der indeholder inspiration til, hvordan friluftslivet i kommunen og dermed mulighederne for oplevelser, livskvalitet og sundhed for borgere og turister kan tilgodeses bedst muligt.

Administrationens kommentarer: Ingen kommentarer.

B) Politik og udpegning af områder til solcelleparker Indhold: Friluftsrådet savner politik for og udpegning af områder til solcelleparker med argument om, at denne type anlæg er ret dominerende i landskabet.

Administrationens kommentarer: (Samme svar som til nr. 42 under Tekniske anlæg/Solcelleparker). Solcelleparker har ikke været løftet som særskilt emne i kommuneplanrevisionen. Da arbejdet med kommuneplanen blev sat i gang, var man ikke klar over, at der senere ville komme initiativer til at etablere store solcelleparker og en pludselig stor efterspørgsel på dette. Det skal endvidere bemærkes, at der ikke på landsplan har udmøntet sig i en praksis om, hvordan man bedst håndterer det.

I kommuneplanen er der under temaet Landskab lagt retningslinjer for placering af byggeri og tekniske anlæg i landskaber, hvor der skal beskyttes landskaber, hvor der skal ske tilpasning. Af fortolkningsbidrag til retningslinjerne fremgår: ”Større tekniske anlæg er f.eks. større enkeltstående master, vindmøller, solcelleparker, kraftvarmeværker eller biogasanlæg mv.. Siloer til opbevaring af f.eks korn henføres som byggeri. Tilpasning kan f.eks. inkludere materiale- og farvevalg, ændret placering eller omfang af byggeri eller anlæg”.

Udvalget for Miljø og Teknik har efterfølgende ved møde den 9. september 2013 godkendt en administrationspraksis om, at solcelleanlæg på terræn på op til 400 kW/1 hektar planmæssigt afgøres på baggrund af en landzonetilladelse - og dermed de vilkår der gælder herfor – og at anlæg, der er større en dette er lokalplanpligtige.

C) Egnede områder til støjende fritidsaktiviteter Indhold: Friluftsrådet påpeger, at der mangler udpegning af egnede områder til støjende rekreative aktiviteter, især på et område til erstatning for de af Svendborg Kommune nedlagte flugtskydebaner på Hellegårdsvej. Friluftsrådet ser frem til kommunen udpeger sådanne områder.

Administrationens kommentarer: Svendborg Kommune er opmærksom på behovet for arealer til aktivt fritidsliv og herunder også områder til støjende, rekreative aktiviteter. Den type aktiviteter er altid under arealmæssigt pres. Der har været et administrativt arbejde i gang for at finde et nyt areal til erstatning for den nedlagte flugtskydebane, men blandt de eksisterende, kommunale arealer er det endnu ikke fundet egnede arealer.

D) Stier Indhold: Friluftsrådet udtrykker tilfredshed med kommunens store fokus på stier til glæde for mange mennesker. Der nævnes specifikt den nylige åbning af en del af en Kløversti og gode omtaler af Øhavsstien.

Administrationens kommentarer: Ingen kommentarer.

E) Turisme og vækst/Blå støttepunkter Friluftsrådet roser de blå støttepunkter (opholdspladser langs kysterne i Friluftsstrategi for det Sydfynske Øhav - Naturturisme I/S) og det kommunale fællesskab i Naturturisme I/S. Administrationens kommentarer: Ingen kommentarer.

F) Rekreative interesser/hundeskov Indsigelse: Friluftsrådet mener, at der mangler en egentlig, udpeget hundeskov men har dog forstået, at der arbejdes med at få løst problemet. De bemærker endvidere, at byens borgere selv har løst opgaven, idet borgerne kalder et område ved Hallindskoven for hundeskov. Rådet mener derfor, at der foreligger en planopgave, for at få det godkendt.

Administrationens kommentarer: Udvalget for Miljø og Teknik har i juni 2013 besluttet, at der skal anlægges en egentlig hundeskov på et natur- og skovareal ved Energivej og ved den nye genbrugsstation. Udvalget har også besluttet, at den selvbestaltede hundeskov i Gammel Hestehave afvikles, når hundeskoven ved Energivej tages i brug. Det betyder, at forbuddet mod løse hunde håndhæves. Der foreligger i oktober 2013 ingen tidsplan for etablering af hundeskoven ved Energivej.

Opsummeret: Det anbefales, at høringssvarene om politik og udpegning af områder til solcelleparker, egnede områder til støjende fritidsaktiviteter, stier, turisme og vækst/blå støttepunkter samt rekreative interesser/hundeskov ikke giver anledning til ændring i kommuneplanen.

Indstilling:

•At der i kommuneplanens tema om Kultur og fritid/Støjende fritidsaktiviteter/Strategi og indsats suppleres med denne tekst: ’Svendborg Kommune vil bidrage positivt med den nødvendige planlægning og miljøgodkendelse, når egnede arealer foreligger til erstatning for den nedlagte flugtskydebane’.

Foreningen for Bygnings og landskabskultur for Sydfyn

Høringssvar nr. 41 Afsender: Foreningen for Bygnings og landskabskultur for Sydfyn, formand Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, 5762 Vester Skerninge.

Bemærkningerne fra By og Land Sydfyn (BLS) består dels af nogle synspunkter og indsigelser, dels af nogle konkrete forslag til initiativer, som foreningen erklærer sig parat til at deltage i men mener må organiseres og styres af Svendborg Kommune.

A) Kommuneplanens omfang Indhold: BLS konstaterer, at kommuneplanen har nået et kolossalt omfang, så de mener, at det kan være vanskeligt at finlæse materialet endsige fange mulige konflikter mellem de forskellige sektorer. BLS takker for udgivelsen af ”Kort-fortalt-hæftet” om Kommuneplan 2013-25.

BLS ser et dilemma i, at områderne Det åbne Land og Kulturarven er præget af omfattende landsplandirektiver, der kan komplicerer strategierne for kulturarven. BLS er overordnet enig i kommunens afsnit om mål og mener, at kulturarven har fået et løft med de nye kulturmiljø-registreringer. Men BLS er skeptisk overfor om strategi og retningslinjer er tilstrækkelige og operationelle i forhold til at nå målene.

Administrationens kommentarer: Enig i, at brugervenligheden i den digitale kommuneplan bør forbedres, og der arbejdes på at gøre den bedre. Svendborg Kommune er til stadighed opmærksom på problemstillinger med potentielle konfliktende interesser i det åbne land i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse samt bevaring og udvikling i relation til natur- og kulturværdier.

B) Bevarende lokalplaner og viden om kulturarven Indhold: BLS mener, at fremtidig lokalplanlægning kan være et af midlerne til at sikre kulturarven, og at bevarende lokalplaner kan anvendes i højere grad. I afsnit om ”strategi og indsats” for kulturmiljøerne mener BLS, at det frem for ”kan-formuleringer” bør fremgå, at den opbyggede viden om kulturarvsværdierne rent faktisk skal anvendes.

Administrationens kommentarer: Svendborg Kommune har valgt ikke at bruge begrebet 'bevarende lokalplaner', fordi det normalt opfattes som et redskab til at sikre, at intet ønskes ændret. Blandt foreslåede virkemidler bruges i stedet begrebet ’lokalplan med bevaringsbestemmelser’ for dermed, at understrege, at bevaring af kulturarv også kan betyde forandringer og omdannelse eller bruges strategisk i udviklingsmæssigt øjemed (bosætning, turisme m.v.). Svendborg Kommune sætter pris på, at BLS fremhæver vigtigheden af den nye viden om kulturarven. Det vurderes dog, at ”Strategi og Indsats” samt retningslinjer for kulturmiljøerne tydeligt indikerer, at denne viden også rent faktisk skal anvendes.

C) Rammelokalplan for kulturmiljøerne Indhold: BLS foreslår, at de udpegede kulturmiljøområder omfattes af rammelokalplaner til at styre og sikre overordnede træk, særpræg, sammenhæng og helheder.

Administrationens kommentarer: Der er udpeget mange forskellige typer af kulturmiljøer i kommuneplanen, og det kræver et dyberegående arbejde og dialog med interessenterne at finde ud af, hvilken form for styring og/eller udvikling og formidling, der er mest optimalt i det enkelte tilfælde. At udarbejde en rammelokalplan er lige så ressourcekrævende, som at udarbejde en lokalplan. I nogle tilfælde kan det også være mere hensigtsmæssigt at udvide kommuneplanrammen med bestemmelser om bevaring. Det kan overvejes at få udarbejdet en prioriteret handleplan for opfølgende kulturarvs- planlægning.

D) SAVE og bygningsforbedringspuljen Indhold: BLS foreslår, at midler fra bygningsforbedringsudvalget også øremærkes til at SAVE-registrere bygninger indenfor kulturmiljøerne, ajourføre gamle SAVE-registreringer indenfor kulturmiljøerne samt forskønne og modernisere bygningerne i kulturmiljøerne.

Administrationens kommentarer: Bygningsforbedringsudvalget kan give støtte til private ejere til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger (kategori 1-4) i henhold til kravene i Byfornyelsesloven. Midlerne skal bruges på fysiske forhold så som istandsættelse, ombygning, nedrivning etc. og kan ikke uden videre bruges til SAVE-registrering. Det er byrådet, der fastsætter retningslinjer for bygningsforbedrings- udvalgets virksomhed. Ved at øremærke en del af midlerne til istandsættelse af bygninger indenfor de bevaringsværdige kulturmiljøer vil disse kunne virke som gode eksempler for øvrige husejere indenfor kulturmiljøerne.

Svendborg Kommune har søgt og fået andel i den statslige pulje for landsbyfornyelse. Puljen kan anvendes til nedrivning af faldefærdige og skæmmende bygninger samt til bygningsforbedring. En del af puljen kan af byrådet beslutte at øremærke til bygningsforbedring indenfor de kulturmiljøer, der er beliggende i det åbne land og i byer med færre end 3000 indbyggere.

E) VE-løsninger i kulturmiljøerne Indhold: BLS mener, at der bør være klare regler om anvendelse af renere teknologiløsninger så som solceller og –fanger samt vindmøller i kulturmiljøerne, herunder husstandsvindmøller, så disse teknologier af æstetiske grunde begrænses mest muligt og evt. tænkes ind i kollektive anlæg placeret udenfor kulturmiljøområderne.

Administrationens kommentarer: BLS påpeger et dilemma i afvejning af arkitektur og bygningskultur overfor energioptimering. Kulturmiljøudpegningerne i kommuneplanen giver ikke kommunen hjemmel til at regulere alle mindre VE-løsninger til fordel for arkitektur og kulturhistoriske værdier. Der kan tages hånd om problematikken i kommende lokalplaner for kulturmiljøerne. Udvalget for Miljø og Teknik har den 12. august 2013 vedtaget en revideret Klima- og Energipolitik.

F) Formidling af kulturmiljøerne Indhold: BLS retter opmærksomheden på, at kommuneplanen peger på samarbejder med Svendborg Museum og organisationer som By og Land-Sydfyn om formidling. BLS mener, at formidling af kulturmiljøerne med henblik på at skabe lokalt engagement og meddelagtighed er en forudsætning for kulturmiljøudpegningernes succes.

Administrationens kommentarer: Svendborg Kommune sætter pris på tilbagemeldingen og ser frem til fortsat samarbejde med BLS om formidling af kulturarven.

G) Kulturmiljøråd Indhold: BLS foreslår, at man måske kunne overveje at etablere et kulturmiljøråd med fagfolk til at drøfte indsatser og konfliktsager.

Administrationens kommentarer: Byrådet har på møde den 25. september 2012 besluttet, at der – på forslag fra By og Land Sydfyn - skal nedsættes et arkitekturråd med deltagelse af fagfolk. Blandt opgaverne er også nævnt sparring på planer for særligt udpegede og bevaringsværdige kulturmiljøer, samt særlige spørgsmål vedrørende sager om bevaringsværdige bygninger. I særligt problematiske sager er der desuden i dag en administrationspraksis i kommunen om, at Svendborg Museum tages med på råd. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for endnu et rådgivningsorgan.

H) Svendborg Havn Indhold: BLS beklager, at der i den forløbne kommuneplanperiode ikke har været større udviklinger i planer for bymidten, for havnen eller for forbindelsen imellem disse, udover debatrunder og inviteret arkitektkonkurrence om forbindelse mellem by og havn. BLS nævner rammelokalplan nr. 349 fra 2005 vedr. Svendborg Havn og foreslår denne revideret med indarbejdelse af den nye viden om havnens kulturarv. Endvidere gentager BLS deres gamle kongstanke om en international arkitektkonkurrence for en masterplan for by og havn.

Administrationens kommentarer: BLS’s indsigelse er på dette punkt til dels blevet overhalet af virkeligheden. Byrådet har i oktober 2013 besluttet at udsende forslag til Udviklingsplan for Svendborg havn i offentlig høring frem til den 1. januar 2014.

Forslaget indeholder en strategi for den maritime kulturarv, som dels omfatter havnens kulturmiljøer, dels de bevaringsværdige bygninger i havneområdet. De forslag til principper for bebyggelse på Frederiksø, Jessens Mole og Nordre Kaj, som planforslaget indeholder respekterer i vid udstrækning kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Når byrådet har behandlet kommentarer og indsigelser fra offentlighedsperioden kan udviklingsplanen vedtages. I forlængelse heraf forventes flere af planforslagets delområder at blive udviklet i samarbejde med en bred kreds af interessenter og i stor udstrækning gennem arkitektkonkurrencer som grundlag for salg og udvikling. I den efterfølgende lokalplanlægning vil hensynet til kulturarven bliver indarbejdet gennem forskellige bevaringsbestemmelser.

Indstilling:

• At der i temaet Kulturarv/Kulturarv og udvikling/Strategi og indsats/ suppleres med denne tekst: ’I planperioden vil der blive udarbejdet en prioriteret handleplan for opfølgende kulturarvsplanlægning’.

• At der i afsnit om Bevaringsværdige bygninger/Strategi og indsats suppleres med denne tekst : ’En del af midlerne i bygningsforbedringsudvalget og puljen til landsbyfornyelse øremærkes til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger i kulturmiljøerne’.

Nielstrup Hovedgaard

Høringssvar nr. 52 Afsender: Thomas Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (TA-L-L), Nielstrup Hovedgaard.

TA-L-L kommer med en række indsigelser, bemærkninger og ønsker.

A) Skovrejsning Indhold: TA-L-L bemærker, at en stor del af Nielstrups arealer ligger i negativ skovrejsningsområde. TA-L-L fremhæver, at dette vil reducere virksomhedens værdi og potentiale og vækstmulighed og anmoder om, at udpegningen ændres til neutralområde.

Administrationens kommentarer: Ifølge Naturstyrelsens ’Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013’ er formålet med udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder), at sikre, at natur-, landskabs-, geologiske og kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skov, friholdes for skovtilplantning.

En stor del af Nielstrups areal lå også i negativt skovrejsningsområde i kommuneplan 2009. Denne udpegning var baseret på områdets store landskabelige værdier. Området med negativ skovrejsning er udvidet i kommuneplan 2013 – også af landskabelige hensyn, idet Landskabskarakteranalysen anbefaler, at skovrejsning på den nordvestlige dalside ved Nielstrup skal undgås.

B) Landskabskarakteranalysens beskrivelser Indhold: TA-L-L finder, at landskabskarakteranalysens beskrivelser af arealet på Nielstrup er behæftet med fejl og ønsker dele af teksten udeladt.

Administrationens kommentarer: Landskabskarakteranalysen er baseret på en standardiseret og landsdækkende metode (’Landskabskaraktermetoden’, der er udviklet af Miljøstyrelsen) til beskrivelse og vurdering af landskaberne. Beskrivelserne af landskabet afspejler endvidere landskabsoplevelsen, som den ud fra en faglig vurdering er registreret i 2010 og 2011, hvilket eventuelt kan forklare noget af den forskellige tilstand som det er beskrevet i kommuneplanen og som det forekommer ude på arealerne i dag.

C) Vandplaner Indhold: TA-L-L gengiver dele af et høringssvar til statens forslag til vandplaner, der er i høring frem til den 23. december 2013. Der nævnes forhold vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse, indsats for miljøfarlige stoffer, genåbning af rørlagte vandløb

Administrationens kommentarer: De nævnte vandplanforhold er ikke kommuneplantema.

D) Færdsel i Åmosen/Syltemade Å TA-L-L gør opmærksom på at han ikke ønsker offentlig adgang til Nielstrups arealer i Åmosen.

Administrationens kommentarer: Kommunen har sat en undersøgelse i gang for at afdække mulighederne for at forbedre naturværdierne i Åmosen. Der har været afholdt et indledende møde med lodsejerne, hvor dette ønske blev noteret. Ønsket vil blive respekteret i det videre arbejde i Åmosen. 72

E) Landskabsområdet omkring Nielstrup Indhold: TA-L-L bemærker, at der af landskabskarakteranalysens strategi for ’dalbunden omkring Nielstrup’ fremgår, at området så vidt muligt skal friholdes for ny bebyggelse, hvilket TA-L-L ikke finder acceptabelt, idet det vil reducerer mulighederne i at udvikle virksomheden og indtjeningen.

Administrationens kommentarer: Hvis der ønskes opført nye bygninger på Nielstrup, vil kommunen foretage en række konkrete vurderinger og indgå i en dialog med ejeren om mulighederne. Af strategien for Landskab fremgår det, at eventuel ny bebyggelse skal opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse (hvilket som udgangspunkt gælder for alt byggeri i det åbne land), og afstemmes i arkitektur og farve efter den eksisterende meget homogene bebyggelse i området.

F) Database over fredede bygninger Indhold: TA-L-L anføre,at kommuneplanens link til Kulturstyrelsen ikke viser Nielstrup hovedbygning som fredet.

Administrationens kommentarer: Staten er myndighed på fredede bygninger, og Kommuneplanens link til Kulturstyrelsen database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger viser, at hovedbygningen på Nielstrup, Nielstrupvej 25, er fredet. Ved en fejl er der ved kommuneplanens kort over bevaringsværdige bygninger/retningslinjer nævnt i teksten, at kortet også viser beliggenheden af fredede bygninger, hvilket ikke er tilfældet, og dette vil blive rettet.

G) Særligt værdifulde landbrugsområder Indhold: TA-L-L konstaterer, at Nielstrup ikke ligger inden for særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) og frygter, at det vil betyde, at kommunen ønsker at fokusere på natur og ikke på en normal landbrugsvirksomheds udvikling.

Administrationens kommentarer: Formålet med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder samtidig med, at der tages hensyn til omgivelserne og i en afvejning med de øvrige samfundsmæssige interesser i det åbne land. Kommunen har gennem en omfattende analyse og proces med inddragelse af landbrugets interessenter og offentligheden i øvrigt fundet, at de udpegede arealer er de bedst egnede arealer i kommunen. At området ved Nielstrup ikke er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde hindrer på ingen måde en konventionel landbrugsdrift – mulighederne for landbrugsdrift er den samme udenfor og indenfor udpegningen.

H) Flere informationer og erstatning Indhold: TA-L-L efterlyser flere informationer om f.eks. jordtyper, naturforhold (§3) og opdaterede henvisninger til andre offentlige websites. TA-L-L pointerer afslutningsvis, at der vil blive krævet erstatning for forhold, der ændrer værdi/udbytte/forpligtigelser.

Administrationens kommentarer: Planloven indeholder en beskrivelse af, hvad kommuneplanen skal indeholde af temaer (§11) og redegørelser for andre myndigheders planlægning. Kommuneplanforslaget opfylder disse krav. Kommuneplanlægningen udløser ikke erstatninger og lignende, og spørgsmål om værdiforringelser indgår ikke som parameter i planlægningen .

Opsummeret: Det anbefales, at høringssvarets bemærkninger/indsigelser om skovrejsning, landskabskarakteranalysens beskrivelser, vandplaner, færdsel i Åmosen/Syltemade Å, landskabsområde omkring Nielstrup, særligt værdifulde landbrugsområder samt ønske om flere informationer og erstatning giver anledning til at ændre i kommuneplanen.

Indstilling:

• At høringssvaret ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen..

Hvidkilde Gods

Høringssvar nr. 54 Afsender: Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (CA-L-L), Hvidkilde Gods.

Indhold:CA-L-L takker for en grundig kommuneplan og kommer med en række kommentarer og indsigelser til kommuneplanen (og til et par yderligere emner):

A) Kulturmiljø omkring Hvidkilde Gods samt bevaringsværdige bygninger Indhold: Det glæder CA-L-L, at kommunen lægger stor vægt på at sikre Hvidkilde hovedbygning og kulturmiljøet omkring. CA-L-L anmoder om, at alléen øst for hovedbygningen sikres, idet CA-L-L gør opmærksom på, at Vejdirektoratet stadig ønsker at fjerne denne.

CA-L-L savner beskrivelser af de to stemmeværker/mølleanlæg ved henholdsvis Røde Mølle og Orte Mølle og ønsker disse to anlægs historiske betydning og sikring heraf indført i kommuneplanen, således at andre planer ikke ødelægger dem. CA-L-L nævner også, at disse to anlæg desuden har stor betydning for hydrologien i Syltemade Å-systemet.

Ligeledes savner CA-L-L en beskrivelse af og sikring af Hvidkildes springvands-vandforsyningssystem, så dette anlæg ikke ødelægges af andre planer.

CA-L-L mener, at beskyttelsen af kulturmiljøet omkring Hvidkilde Avlsgård vil begrænse avlsgårdens almindelige ret til at opføre nødvendige driftsbygninger og derved mulighed for at opbevare afgrøder. CA-L- L ønsker i forlængelse heraf en dialog med kommunen, om hvordan virksomheden kan udvikle sig under hensyn til kulturmiljøet.

CA-L-L gør opmærksom på at Fiskophuset, som indgår i udpegningen af kulturmiljøet Rantzausminde husmandsudstykning, ikke har været et husmandsbrug, men i stedet et funktionærsted for en skovløber. CA-L-L efterlyser en nærmere beskrivelse af konsekvensen for hans muligheder for at ombygge ejendommen og ønsker mulighed for at udvikle huset.

CA-L-L efterlyser en tydeliggørelse af, hvordan og med hvilke midler kommunen ønsker økonomisk at hjælpe husejerne med den ’rigtige’ vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger’ og sikre sine mål.

Administrationens kommentarer: Blandt de bærende bevaringsværdier i det udpegede herregårdskulturmiljø Hvidkilde er nævnt ”bevarede rester af alléer og haveanlæg” samt ”vandmøllerne med tilhørende vandregulering”.

Bemærkningerne omkring hydrologien i Syltemade Å-systemet og springvandets vandforsyning kan være møntet på statens vandplaner og den kommende kommunale vandhandleplan. Kommuneplanen vil ikke have indflydelse på indsatserne i vandplanerne, idet vandplaner og vandhandleplaner plan-hierarkisk ligger over kommuneplanen, jf. planlovens § 11 stk. 4.

Beskyttelsesniveauet er ikke ændret for kulturmiljøet Hvidkilde, der også i kommuneplan 2009 var udpeget som bevaringsværdigt hovedgårdsejerlav - nu kaldt kulturmiljøet Hvidkilde. Retningslinjerne begrænser ikke lodsejernes muligheder for aktiviteter, der ikke kræver tilladelse. Retningslinjerne er kun styrende for kommunens administration og forvaltning. Hvis et projekt kræver tilladelse, vil kommunen i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en konkret vurdering og heri indgår kommuneplanens retningslinjer. Svendborg Kommune vil i henhold til retningslinjerne kun give tilladelse til aktiviteter, der betyder, at de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes, og såfremt det ikke strider mod anden lovgivning.

Byrådet har valgt en strategisk tilgang til kulturarven, der betyder, at bevaring af kulturarven også skal være forenelig med udvikling. I henhold til kommuneplanens strategi for kulturmiljøet Hvidkilde, vil Byrådet arbejde for at understøtte kulturmiljøet Hvidkilde, som et aktiv for ejeren, borgere og turister. Svendborg Kommune indgår gerne den ønskede dialog om principper for fremtidig udvikling på Hvidkilde Gods, herunder område til lokalisering af fremtidige driftsbygninger og –anlæg.

Det er afklaret sammen med Svendborg Museum, at Fiskophus, Rantzausmindevej 106 (matr.29a) som tidligere skovløberhus kan tages ud af kulturmiljøet Rantzausminde Husmandsudstykning.

Svendborg Kommune har et bygningsforbedringsudvalg, som yder økonomisk støtte til restaurering af bevaringsværdige beboelsesbygninger med værdi 2-4.

B) Rørlagte vandløb Indhold: CA-L-L refererer til, at kommuneplanen beskriver, at man ønsker at åbne et antal rørledninger og protesterer mod evt. åbning af rørledning fra Gl. Dyrehave til Nielstrup Sø.

Administrationens kommentarer: Åbning af rørlagte vandløb indgår ikke som en del af kommuneplanen. Der er medtaget et resumé af statens første forslag til vandplaner, hvor i åbning af rørlagte vandløb indgår. Samtidigt gøres opmærksom på, at statens vandplaner skal fremlægges på ny. Staten har i juni måned 2013 sendt nye forslag til vandplaner i høring frem til den 23. december 2013. Indsigelsen mod åbning af det konkrete vandløb skal rettes til Naturstyrelsen .

C) Turisme/Røde Mølle Indhold: CA-L-L ønsker Røde Mølle medtaget på listen over overnatningssteder, idet ejendommen har fungeret som vandrehjem siden slutningen af 80-erne. Samtidigt ønsker CA-L-L sikret, at stedet får mulighed for at udvikle sig evt. med en ekstra fløj.

Administrationens kommentarer: Ønsket om at medtage Røde Mølle på listen i kommuneplanen over overnatningssteder kan anbefales. Ønsker om ændringer i bebyggelsen skal uanset kommuneplanen behandles efter gældende lovgivning og ud fra en konkret vurdering, og kan således ikke garanteres i kommuneplanen.

D) Skovrejsningsområder Indhold: CA-L-L finder generelt, at der er udlagt alt for mange områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder) og indstiller til, at flere af disse negativområder ændres til neutralområder. Konkret peges på et areal ved Vængevej, hvor der aktuelt indvindes grus.

Administrationens kommentarer: følge Naturstyrelsens ’Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013’ er formålet med udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativ-områder), at sikre, at natur-, landskabs-, geologiske og kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skov, friholdes for skovtilplantning. Endvidere skal der tages hensyn til statslig (f.eks. vejreservationer) og regional planlægning (f.eks. råstofplanen). Dette ligger til grund for udpegningen vedrørende skovrejsning i kommuneplanen for Svendborg. Det nævnte areal ved Vængevej er udpeget som negativ-område i forlængelse af Regionens Råstofplan, hvor arealet er medtaget som graveområde. Når gravningen afmeldes, vil arealet kunne tages ud af udpegningen som negativ-område for skovrejsning.

Forbuddet mod skovplantning i negativ-områder gælder ikke for arealer, der er omfattet af fredskovspligt

E) Friluftsliv Indhold: CA-L-L hæfter sig ved, at der i afsnittet om Kultur og fritid skrives, at adgangsmulighederne til skov og natur skal udvides i form af gang-, cykel- og ridestier. CA-L-L erindrer om, at adgang over og til privat ejendom kun kan ske med frivillig accept af lodsejeren, og at der i forbindelse med aftalen om Øhavsstien blev garanteret, at man ikke ville lave sløjfer på Øhavsstien uden ejerens frivillige accept. CA-L-L ønsker præciseret, at al forøget adgang skal ske frivilligt og i henhold til aftale med lodsejeren.

Administrationens kommentarer: CA-L-L, henviser til en formulering i Strategi for Kultur og Fritid/Idræt, fritid og friluftsliv, hvor der står, ”Endvidere skal der udbygges adgangsmuligheder til skov-, natur og kyststrækninger i det åbne land i form af gang-, cykel- og ridestier og bedre faciliteter”. Denne hensigtserklæring er videreført fra kommuneplan 2009 og ikke revideret i Kommuneplan 2013. Samme sted understreges også at ”Byrådet vil skærpe den fritids- og friluftspolitiske indsats i dialog med de relevante institutioner, interesseorganisationer, lodsejere og brugere …”

Under temaet Natur er i Kommuneplan 2013 medtaget en hensigtserklæring omkring frivillighed: ’Naturforvaltningsarbejdet er primært baseret på frivillighed. Lodsejernes interesse i at medvirke er af stor betydning for, hvor projekter kan gennemføres.’ Kommunen arbejder også ud fra et bærende princip om frivillighed ved gennemførelse af friluftsprojekter, og formuleringerne om frivillighed kan med fordel tilføjes i afsnit om ’Idræt, fritid og friluftsliv’. Kommunen gennemførte enkelte ekspropriationer i forbindelse med etableringen af Øhavsstien for at sikre et sammenhængende forløb, som vejloven giver mulighed for. Ekspropriation kan således i enkelte tilfælde være et nødvendigt redskab for at kunne gennemføre længere sammenhængende stiforløb, hvor der i øvrigt er opbakning fra størstedelen af lodsejerne.

F) Skovbørnehaver samt Poulinelundskov Indhold: CA-L-L indstiller til, at kommunen genindfører de tre nu nedlagte skovbørnehaver i Hvidkildes skove. CA-L-L gør opmærksom på, at Poulinelundskoven/Rantzausmindeskoven ikke er medtaget som kommunal ejet (på kort i afsnit om rekreative interesser).

Administrationens kommentarer: Emnet om Skovbørnehaver indgår ikke i kommuneplanen. Forslaget vil blive givet videre til Børn & Unge. Det beklages, at der ved en fejl ikke er vist, at Svendborg Kommune er blevet ejer af Poulinelundskoven. Det vil blive rettet.

G) Vindmøller Indhold: CA-L-L anmoder om, at der udpeges et nyt område til vindmøller på et højdedrag ved Heldagergård.

Administrationens kommentarer: Planlægningen for vindmøller er videreført fra kommuneplan 2009. Det vil ud fra en helhedsbetragtning først være hensigtsmæssigt at behandle forslaget om nyt vindmølleområde ved Heldager i forbindelse med den kommende revurdering af den samlede vindmølleplanlægning.

H) Område til lerafgravning Indhold: CA-L-L ønsker udpeget et nyt område til lerafgravning. Der angives ikke hvor.

Administrationens kommentarer: Råstofindvindingsområder udpeges af Region Syddanmark i råstofplanen. Ønske om nye områder til råstofindvinding skal derfor rettes til Regionen.

I) Oversvømmelsesbassin/lavbundsareal ved Heldager Indhold: CA-L-L oplyser, at han mundtligt er blevet gjort opmærksom på, at en eng på hans ejendom er blevet udpeget til et slags oversvømmelsesbassin, men han har ikke kunnet finde det i planen. CA-L-L pointerer, at en oversvømmelse af dette areal vil få store konsekvenser for de omkringliggende arealer med bl.a. juletræer. Arealet ønskes taget ud af planen, subsidiært at Hvidkilde modtager en passende erstatning.

Administrationens kommentarer: Det omtalte areal, der er på 2,7 ha, er udpeget som lavbundsareal med tanke på at udnytte arealet i forbindelse med evt. klimasikring af Trappebækkens nedre løb. Da arealet er nyudlæg i denne kommuneplan, har CA-L-L ikke tidligere modtaget materiale herom. I forbindelse med et evt. projekt på arealet vil CA-L-L blive inddraget og vil modtage kompensation for værdiforringelsen på arealet og naboarealer, såfremt disse også påvirkes og ikke kan sikres gennem afværgeforanstaltninger.

J) Beskrivelse af Hvidkilde Gods, herunder stendiger (under landskabsområder – Heldager Bakkelandskab) Indhold: CA-L-L gør opmærksom på, at bygninger er angivet med forkerte navne og forkerte beskrivelser af deres funktioner, samt at afsnittet om stendiger er fejlagtigt. CA-L-L ønsker afsnittene skrevet om og tilbyder sin hjælp.

Administrationens kommentarer: Kommunen har ikke været opmærksom på de nævnte fejl men sætter pris på at få det at vide. Beskrivelserne er udarbejdet af det rådgivende firma Niras. Det er af stor interesse at få rettet op på fejlene i et samarbejde med CA-L-L. Der er taget kontakt til CA-L-L og Svendborg Museum. 77

K) Vandboringer Indhold: CA-L-L gør opmærksom på, at kommunens nye vandboring ved Hvidkilde Ladegård mangler på kortet, og at Hvidkildes egen boring ligger forkert.

Administrationens kommentarer: Hvidkildes boring er ikke medtaget på kortet, da der ikke er tale om et vandværk. Kortet med offentlige boringer vil blive opdateret med de korrekte placeringer.

Opsummeret: Det anbefales, at indsigelse/bemærkning mod åbning af rørledning fra Gl. Dyrehave til Nielstrup Sø, skovrejsningsområder, vindmøller, område til lergravning samt oversvømmelsesbassin/lavbundsareal ved Heldager ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, og at ukorrekte kortvisning af vandboringer opdateres.

Indstilling: • At matrikel 29a (på adressen Rantzausmindevej 106) udgår af kulturmiljøet Rantzausminde husmandsudstykning.

• At liste over overnatningssteder under temaet Erhverv og Turisme/Feriecentre og overnatning/Baggrund suppleres med denne tekst: ’Røde Mølle – 30 senge’.

• At der medtages følgende tekst under Kultur og Fritid/Idræt, fritid og friluftsliv/Strategi og indsats: ’Svendborg Kommunen arbejder ud fra et bærende princip om frivillighed ved gennemførelse af friluftsprojekter. Lodsejernes interesse i at medvirke er af stor betydning for, hvor projekter kan gennemføres.’

• At Poulinelund medtages som ’Skov ejet af kommunen’ på kort over ’Rekreative naturarealer og -stier samt opholdsarealer’ under temaet Natur/Rekreative interesser/Baggrund.

• At administrationen sammen med Svendborg Museum og CA-L-L omskriver afsnittet om kulturhistoriske forhold.

Tekniske ændringer på administrationens initiativ

Kommuneplanrammer/Bolig/ B3 Ophold/friareal: i Skema skal der ændres til 80%, som også fremgår af teksten nedenfor samme skema.

Kulturarv/Kulturmiljø ved kyst/Kystkulturelementer/ Kystfiskerplads ved Fiskop I forslag til Kommuneplan 2013-25 ved en fejl ikke blevet ændret i stregen på kortet under retningslinjen for Kystfiskerplads ved Fiskop. Det rette forslag med reduktion indenfor matriklen 33l fremgår af illustrationen af den bebyggede struktur - og som nedenfor.

Ændring fra til

Tekniske anlæg og forsyning I grå ændringsboks suppleres med tekst om vandforsyningsplan til ’Ændring ift. Kommuneplan 2009. Afsnittet er videreført uden opdatering. Omtalte vandforsyningsplan er dog vedtaget september 2010’.

Åben Land struktur/Baggrund På kortet over ’Ny overordnet grøn-blå landskabsstruktur ’justeres stregen omkring bakkelandet, så områder umiddelbart nord for Svendborg by ved forbrændingsanlægget, det planlagte erhvervsområde samt område for fælles biogasanlæg tages ud

Geologi og grundvand/Grundvand Kort over Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD) opdateres med ny statslig kortlægning.

Geologi og grundvand/Baggrund/ afsnit om Region Syddanmarks Råstofplan Da Region Syddanmark har vedtaget Råstofplan 2012 slettes det viste kort ’Råstofplan 2009’ og føøgende sætning slettes: ’Indtil vedtagelse af Råstofplan 2012 vises kort fra begge planer’. 79