Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse Tåsinge 2003

IndsatsplanIndsatsplan forfor grundvandsbeskyttelsegrundvandsbeskyttelse TåsingeTåsinge 20032003 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tåsinge 2003

Udgiver: Fyns Amt Miljø- og Arealafdelingen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ

Telefon 6556 1000 Telefax 6556 1505 e-mail: [email protected]

Udgivelsesår: 2003

Forfattere: Birgit Sønderskov Weber Line Schock Jepsen

Layout og grafik: Christina Hoff

Teknisk assistance: Trykkeriet Fyns Amt

Bedes citeret: Fyns Amt (2003): Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tåsinge 2003 Miljø- og Arealafdelingen, Fyns Amt

Forside: Foto: Birgit Sønderskov Weber, Fyns Amt

Kortmateriale: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1922/KC.86.1023 Copyright Grundkort Fyn

ISBN 87-7343-545-7

Tryk: Trykkeriet Fyns Amt

22 03 10-19178 / Svanemærket. Licensnr. 541.528 Indhold

1 Forord ...... 3

Resumé ...... 5

Indledning ...... 6

Handlingsplan ...... 8

Status - Baggrund for handlingsplanen ...... 16

2.1 Vandindvinding på Tåsinge . . . . . 17

2.2 Geologi og hydrogeologi på Tåsinge ...... 19

2.3 Grundvandets kvalitet ...... 24

2.4 Arealanvendelse og forureningskilder ...... 26

2.5 Områder der kræver særlig beskyttelse ...... 31

Bilag

1 Detaljeret oversigt over tiltag i handlingsplanen 2 Eksempel på kontrakt om nitratreduktion 3 Prioritering af punktkilder 4 Alternativ handlingsplan 5 Referenceliste

INDHOLD

Forord

Drikkevand skal som udgangspunkt pumpes op som sker en spredt indvinding også påvirkningen af over- 3 rent og uforurenet grundvand. fladevand og risikoen for overudnyttelse af grundvandsressourcen med efterfølgende forringet vandkva- Det har ikke været muligt de seneste år på Tåsinge, litet til følge. hvor en stor del af drikkevandet er blevet renset for pesticider (BAM) på 2 af øens 5 vandværker. Tilladelse Beslutningen om, at drikkevandet skal komme fra til at rense vandet har vi i Fyns Amt givet som en mid- grundvand på Tåsinge er i overensstemmelse med an- lertidig løsning, mens mulighederne for at basere øens befalingerne fra de lokale vandværker, Svendborg drikkevandsbehov på rene ressourcer er blevet kort- Kommune og landbrugsorganisationerne, der har lagt. været aktivt med i forløbet om at få udarbejdet en indsatsplan for Tåsinge. Nu viser resultater af flere års kortlægning af grundvandet på Tåsinge, at der er mulighed for at erstatte Rent vand er et fælles ansvar! Amtet har forhandlet renset vand fra de kildepladser der er belastet med med landmænd på Tåsinge om at nedsætte mængden BAM, med grundvand, der ikke er forurenet. En anden af gødning i de områder, der er særligt sårbare over for mulighed har været at forsyne Tåsinge med drikke- nitrat, og der har generelt været udvist velvilje til at vand via en havledning fra Fyn. bidrage til den fremtidige beskyttelse af den lokale grundvandsressource. Amtsrådet i Fyns Amt har den 8. december 2003 be- sluttet, at vandforsyningen på Tåsinge skal baseres på Velviljen og det lokale medejerskab er vigtigt, når lokalt drikkevand. Vi mener, at det er vigtigt, at opret- drikkevandet fremover skal pumpes op på Tåsinge. holde og understøtte en decentral vandindvindings- Fortsat drikkevand fra Tåsinge er nemlig afhængig af, struktur, når det er teknisk og økonomisk muligt. En at vi kan undgå forureninger og begrænse skaden ved spredt indvinding hvor vi udnytter en vandressource den forurening, der allerede er sket. Så derfor en op- som den på Tåsinge har den fordel, at den mindsker fordring til alle parter om at støtte op om og få gen- risikoen for, at mange mennesker bliver berørt af en nemført de konkrete tiltag, der er beskrevet i indsats- eventuel forurening på et vandværk. Desuden mind- planen. Det handler om dit drikkevand.

Jan Boye Poul Weber Amtsborgmester Formand for Trafik- og Miljøudvalget

HANDLINGSPLAN Forord

2 Indsatsområdet Tåsinge er udpeget og prioriteret i I den tekniske arbejdsgruppe er der udvist stor inter- Regionplan 2001 som et af de områder, hvor der er esse for et samarbejde med henblik på at bevare ind- behov for en særlig indsats til beskyttelse& af grund- vindingen af drikkevand lokalt. ViVindebyndeby VandforsyningVandforsyning vandsressourcerne for at sikre drikkevandsinteresserne ViVindebyndeby VandforsyningVandforsyning i fremtiden. Inden vedtagelsen blev forslaget tilTroe Troeindsatsplannsense vandværkvandværk for VindebyVindeby Tåsinge forelagtVindebyVindeby koordinationsforum og offentliggjort TrTroenseoense Amtsrådet i Fyns Amt vedtog den XX.XX indsatsplanen samt sendt i høringNyNy hos NybyNyby de berørte parter og behandlet

FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) for grundvandsbeskyttelsen på Tåsinge, der indebærer, i amtets Trafik og Miljøudvalg.GaGammelmmel at vandindvindingen også fremover skal ske decentralt NybyNyby ved indvinding på Tåsinge / på Fyn og forsyningen af BjernemarkBjernemark BregningeBregninge VValdemarsslotaldemarsslot Tåsinge skal ske via en havledning fra Svendborg. HHestehaveestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) BæBækkehakkehakkehaveveve

Forslaget til indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde StStrararammelsemmelse

NøNørrerrerrerre VornæsVornæsVornæsVornæs med en tekniske arbejdsgruppe, der blev nedsat til for- NøNørreskovrreskovrreskovrreskov VornæsVornæs SkovSkov StStenoddenenodden vandværkvandværk 1 StenoddenStenodden målet. LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden LandetLandet I løsningsforslaget for den fremtidige vandforsyning af Tåsinge har der indgået 2 alternativer: LundbyLundby

GesingeGesinge NyNy SøbySøby 1 I teknisk arbejdsgruppe deltager Vindeby Vandforsyning, Tro- ● BjerrebyBjerreby vandværkvandværk VeVemmenæsmmenæs Fortsat lokal indvinding af drikkevand på øen. ense Vandværk, Bjerreby Vandværk, Svendborg Vand, Svend- ● HeHellevllevllevllev Indvinding af drikkevand på fastlandet og for-SkoSkoSkovballevballevballe borg Kommune, Familielandbruget, Patriotisk Selskab, Landbo-

syning via en havledning fra Svendborg. foreningerne og Fyns Amt SiøSiøSiø SundSundSund lllhholhololmm SøbySøbySøby BjerrebyBjerreby EvEvt.t.t. nynyny kildepladskildepladskildeplads OddenOdden VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl MoMonnetnnetnnet SiøSiøSiø

StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangLangoooddeddedde

VårøVårø KnudeKnude

Indsatsområde for grundvandsbeskyttelse

Kildepladser

Vandværker

Indsatsområder

Figur 1

FORORD Resumé

Vandindvindingen på Tåsinge er påvirket af pesticider Forurenede grunde udgør ikke en akut risiko for frem- 5 (BAM), og flere vandværker har eller har haft boringer tidig forsyning af Tåsinges borgere med lokalt drikke- med et indhold over grænseværdien. Der renses i dag vand, men der skal gøres en aktiv indsats i forhold til for pesticider (BAM) med aktivt kul på 2 af øens vand- enkelte forurenede grunde på øen. værker, der tilsammen leverer 2/3 af vandmængden på Tåsinge. Resultaterne af kortlægningen har vist, at Konklusionen er, at det er muligt fortsat at indvinde en uændret indvindingsstrategi vil kræve, at drikke- drikkevand på Tåsinge og at denne løsning kræver, vandet også fremover vil skulle renses for pesticider at der gennemføres forskellige tiltag, som er beskre- (BAM). vet i handlingsplanen. Det er muligt at indvinde tilstrækkeligt med vand af god kvalitet til at forsyne øens borgere gennem en ændret indvindingsstrategi. Det kan dog komme på tale, at en del af den mængde vand, der indvindes i en periode i fremtiden vil skulle renses.

Resultaterne af kortlægningen viser, at dele af indsats- området er sårbart overfor udvaskning af nitrat, idet overskydende nitrat ikke nedbrydes i jorden. Der er dog ikke akutte problemer med nitrat i drikkevandet, men for at sikre kvaliteten af drikkevandet i fremtiden ved fortsat lokal indvinding på Tåsinge, er det visse steder nøvendigt, at beskytte ressourcen mod nedsivning af nitrat.

Der er derfor udpeget områder, hvor det skal ske en særlig beskyttelse mod nedsivning af nitrat. Inden for disse områder er der lagt op til aftaler med landmænd, der dyrker jorden om reduceret gødningsforbrug som en del af indsatsplanen, hvis der fortsat skal være lokal vandindvinding. Da der ikke er akutte problemer med nitratindholdet i drikkevand, er der lagt op til frivillige aftaler med landmændene i de særligt sårbare områ- der.

Der er blandt andre tiltag i indsatsplanen lagt op til frivillige aftaler om begrænsninger i anvendelsen af pesticider omkring indvindingsboringerne. Det sker i er- kendelse af, at den forurening vi i dag ser fra tidligere tiders brug af pesticider ville have været mindre omfattende, hvis de ikke havde været anvendt nær boringerne.

RESUMÉ Indledning

6 Hvad er en indsatsplan? vandet. Resultaterne af kortlægningen skal fortælle om Fyns Amt har i Regionplanen udpeget indsatsområder, grundvandsmagasinernes kvalitet og udbredelse, den hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen og foru- grundvandet. Det sker for at sikre, at hovedparten af reningskilderne i området. det fynske grundvand også i fremtiden er rent og godt og lige til at pumpe op og bruge. Indhold I indsatsplanen beskrives, hvad der konkret skal gøres Der er tre væsentlige forudsætninger for, at der også i for at beskytte grundvandet. En indsatsplan kan betrag- fremtiden kan indvindes rent grundvand: Vi skal vide, tes som en kontrakt mellem de berørte parter. Det hvilken kvalitet grundvandet har, hvor det findes – og fremgår således af denne indsatsplan for Tåsinge, hvor vi skal beskytte det mod forurening. I løbet af de hvilke tiltag der skal gennemføres for at sikre en be- næste 10 år skal der udarbejdes indsatsplaner for de skyttelse af grundvandsressourcen i fremtiden og der- områder, hvor der er særligt behov for at beskytte med sikre rent drikkevand til beboerne på Tåsinge. grundvandet. Det fremgår også, hvem der skal gennemføre de forskellige initiativer og hvornår, de skal gennemføres. Indsatsplanen har til formål at sikre grundvandet mod alle forureningskilder i området. Inden der kan udar- Et vigtigt element i indsatsplanen er, at få fastlagt et bejdes et forslag til konkrete tiltag i en samlet detalje- overvågningsprogram, hvor det kontrolleres, om ud- ret plan, skal der foretages en kortlægning af grund- vaskningen af forurenende stoffer holdes på det målsatte niveau, og om den vedtagne indsats er til- strækkelig. Indsatsplanen vil blive taget op til revision efter 4 år.

Der udarbejdes tilsvarende indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcen i de andre indsatsområ- der, der er fastlagt i regionplanen i en prioriteret ræk- kefølge. Det er Vandforsyningsloven fra 1998, som har pålagt amterne opgaven med at kortlægge grund- vandsressourcerne og udarbejde indsatsplaner der sik- rer grundvandet. Amtets indsatsplaner udarbejdes i overensstemmelse med de krav, der er beskrevet i be- kendtgørelsen om indsatsplaner. 1

1 Indsatsplaner udarbejdes i henhold til Miljø- og Energiministe- riets bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 494 af 28. maj 2000. Flyfoto af Tåsinge.

INDLEDNING Høring og vedtagelse amtets Trafik- og Miljøudvalg inden den blev endelig 7 Et forslag til indsatsplan for Tåsinge har været i høring vedtaget i Amtsrådet den 8. december 2003. fra medio juni til 1. september 2003 hos alle involve- rede parter. Der blev fremlagt to løsningsmuligheder Læsevejledning som alternativ til den nuværende situation, hvor en Indsatsplanen er bygget op, så det vigtigste kommer stor del af vandet renses for pesticider: først. Første del er handlingsplanen, der angiver hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvan- Den ene løsningsmulighed var ændret indvindings- det på Tåsinge. struktur, så de kildepladser der er forurenet med pesticider erstattes af andre renere ressourcer på Tåsinge. Handlingsplanen afsluttes med at omtale den alternative løsning, nemlig at der leveres drikkevand fra Fyn Den anden løsningsmulighed var at få vandet fra Fyn til Tåsinge via en havledning. Alternativet kan i denne via en havledning fra Svendborg. rapport læses i bilag 4.

Alle borgere på Tåsinge er blevet informeret om forsla- Anden del af indsatsplanen er en opsummering af get til indsatsplan med en husstandsomdelt folder “Dit grundlaget for udarbejdelsen handlingsplanen i form drikkevand. Fortsat indvinding på Tåsinge? - eller vand af løsningsforslag for en fremtidig vandindvinding på fra Fyn?” Tåsinge. Her redegøres for indsatsområdet i forhold til arealanvendelsen, kildepladser, indvindingsoplande I august 2003 blev der holdt et borgermøde, hvor for- og grundvandsdannelse. Desuden beskrives og identi- slaget til indsatsplan blev præsenteret af Fyns Amt og ficeres de sårbare områder på matrikelniveau, ligesom kommenteret af de private vandværker, Svendborg forureningskilderne i området beskrives og vurderes. Kommune og landbrugsorganisationerne. Der er For en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for desuden indkommet 2 bemærkninger til forslaget til indsatsplanlægningen henvises til en række rapporter, indsatsplan. Den generelle holdning er opbakning se referencelisten, bilag 5. til at grundvandet i fremtiden skal pumpes op på Tåsinge. En konkretiseret oversigt over tiltagene i handlingsplanen fremgår af bilag 1 og kan læses uafhængigt af Der er via støtteordninger muligheder for kompensa- den øvrige indsatsplan. Det fremgår således af oversig- tion for tiltag til at beskytte grundvandet mod nitrat. ten, hvem der er ansvarlig for at gennemføre tiltagene, tidsplanen herfor og hvilken opfølgning, der er knyttet Derimod er der fra flere sider blevet efterspurgt en re- til det enkelte tiltag. gional vandfond, der kan bruges til kompensation for begrænset brug af pesticider i beskyttelseszoner om- Indsatsområdet for grundvandsbeskyttelse med angi- kring kildepladserne. Som det ser ud i dag, er der kun velse af vandværker og stednavne, som der henvises de lokale vandværker, dvs. forbrugerne til at finansiere til i teksten, er vist på kortet på side 4. kompensation for begrænset pesticidanvendelse. Efter- følgende har amtsrådet under de årlige budgetforhand- linger vedtaget, at undersøge mulighederne for at 2 I Fyns Amts Koordinationsforum for vandressourceplanlægning etablere en regional vandfond. er der foruden amtet repræsentanter fra Kommuneforeningen, Landbrugsorganisationerne, Danske Vandværkers Forening Forslaget til indsatsplan er behandlet i Fyns Amts Ko- (DANVA), de private vandværker, Statsskovdistriktet og Indu- 2 ordinationsforum om vandressourceplanlægning og i strien.

INDLEDNING Handlingsplan

8 Handlingsplan Tilpasning af vandindvindingen ● Ny indvinding: Etablering af kildeplads i Hestehave, ændret indvindingsstrategi i Vindeby med etablering af ny boring og udvidelse af kildeplads i Bjerreby. ● Fastholdelse af indvinding: Fra det østlige magasin på Stenodden. ● Nedlæggelse af: Kildepladsen i det gamle Vindeby, Troense Vandværk og den tilhørende kildeplads, kildepladsen ved Landet Vandværk og kildepladsen i den østlige del af Bjerreby. ● Afværgepumpning: På en boring ved Fåregård (Vindeby) og ved sommerhusområdet på Stenodden. ● Ledningsnet: Udbygges mellem vandværker.

Beskyttelsesforanstaltninger – pesticider ● Kildeplads-zoner: Frivillige aftaler om begrænset anvendelse af pesticider 300 meter omkring indvindingsboringer og at der ikke er vaske- og påfyldningspladser inden for denne zone. ● Tilsyn med vaske- og påfyldningspladser: Fokus på indretning af påfyldnings- og vaskepladser samt brug og opbevaring af pesticider. ● Kampagnedage: Fokus på privates brug af sprøjtemidler.

Beskyttelsesforanstaltninger - nitrat ● Aftaler om at begrænse nitratudvaskningen: Ændret dyrkningspraksis eller fastholdelse af lavt gødnings- niveau i indsatsområder mht. nitrat. ● Nedsivningsanlæg: Forbud mod etablering af individuelle nedsivningsanlæg inden for indsatsområder med hensyn til nitrat.

Forureninger fra punkt- og liniekilder ● Kontrol og afværgeforanstaltninger: Af forureninger ved materialegården og planteskolen samt i nødven- digt omfang ved den gamle losseplads i Bregninge, Statoiltanken i Vindeby samt evt. 4 mindre punktfor- ureninger. ● Kontrol: Af at gamle brønde og boringer er sløjfet korrekt. ● Renovering af kloakledninger: Prioritering af fornyelse af nedslidte ledningsnet i indsatsområdet.

Kontrol ● Overvågning af grundvandet: Etablering af 1-2 nye overvågningsboringer samt pejlerunder tilknyttet indvindingen i Hestehave. Årlig kontrol af grundvandskvaliteten i hele indsatsområdet: hvert år kontrolleres i én overvågningsboring tilknyttet hver kildeplads, og på skift indbyrdes mellem de boringer, der er knyttet til den enkelte kildeplads.

HANDLINGSPLAN 1.1 Handlingsplanen for den fremtidige vandindvinding på Tåsinge tager udgangspunkt i, at problemet & med pesticider, specielt BAM, i grundvandet på øen skal løses. ViVindebyndeby VandforsyningVandforsyning TroeTroensense vandværkvandværk VindebyVindeby I det følgende beskrives handlings- TrTroenseoense NyNy NybyNyby planen på et mere overordnet FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) GaGammelmmel niveau. NybyNyby

BjernemarkBjernemark VValdemarsslotaldemarsslot Bilag 1 er en detaljeret oversigt BregningeBregninge VValdemarsslotaldemarsslot HHestehaveestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) over de tiltag, som skal gennem- BæBækkehakkehakkehaveveve 9 føres. Af oversigten fremgår hvem StStrararammelsemmelse der er ansvarlige for de enkelte til- NøNørrerrerrerre VornæsVornæsVornæsVornæs NøNørreskovrreskovrreskovrreskov tag, hvornår de skal gennemføres VornæsVornæs SkovSkov StStenoddenenodden vandværkvandværk StenoddenStenodden og, hvordan der skal følges op på LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden dem. LandetLandet

LundbyLundby

GesingeGesinge Tilpasning af vandindvindingen NyNy SøbySøby GesingeGesinge NyNy SøbySøby VeVemmenæsmmenæs på Tåsinge HeHellevllevllevllev Da der på øen er en større grund- SkoSkoSkovballevballevballe BjerrebyBjerreby vandværkvandværk SiøSiøSiø SundSundSund hhholololmm vandsressource end tidligere anta- SøbySøby get, skal dele af den eksisterende BjerrebyBjerreby EvEvt.t.t. nynyny kildepladskildepladskildeplads BAM-forurenede vandindvinding OddenOdden VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl erstattes. Der kan indvindes mere MoMonnetnnetnnet SiøSiøSiø grundvand fra magasinet ved Bjer- reby og desuden fra en hidtil uud- StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangLangoooddeddedde nyttet ressource ved Hestehave nær Valdemars Slot. VårøVårø KnudeKnude Zoner for pesticidbegrænsning Ved en sådan ændret indvindingsstrategi vil det være muligt, at er- Landbrugsområder hvor pesticidanvendelse Kildepladser statte indvindingen fra ressourcer, og pesticidhåndtering søges begrænset Vandværksboringer berørt af der er påvirket af forurening med Vandværker zoner for pesticidbegrænsning grundvand af god kvalitet. Det kan dog ikke udelukkes, at det med den ændrede indvindingsstrategi i Figur 2 en periode i fremtiden kan blive nødvendigt at rense vandet for Fremtidig beskyttelse mod ticider som i dag har medført for- pesticider enkelte steder. pesticider urening af grundvandet på Tåsinge Den altovervejende del af de pes- er ikke længere tilladte at anvende. Men for at forebygge fremti- Ressourcemæssig fordeling af fremtidig dige problemer med forurening af grundvandet med de pesticider vandforsyning: som anvendes i dag, indeholder ● Vindeby Vandforsyning skal årligt indvinde op til 285.000 m3 heraf handlingsplanen en opfordring til 85.000 m3 fra kildepladsen syd for Vindeby ved Fåregård og at begrænse brugen af pesticider. 200.000 fra Hestehave og forsyne Troense, Vindeby og lidt over Der lægges op til at begrænse an- halvdelen af Landets forbrugere. vendelsen i en kildepladszone på ca. 300 meter fra indvindingsbo- ● Bjerreby Vandværk skal årligt indvinde op til 100.000 m3 og forsyne ringer gennem frivillige aftaler. Bjerreby og lidt under halvdelen af Landets forbrugere. ● Stenodden Vandværk skal årligt indvinde op til 15.000 m3. Kildepladszonerne er vist i figur 2.

HANDLINGSPLAN 1.1 mænd om at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat. Aftalerne & skal indgås i de udpegede indsats- ViVindebyndeby VandforsyningVandforsyning områder med hensyn til nitrat i TroeTroensense vandværkvandværk VindebyVindeby Vindeby-Troense og Bjerreby. Ind- TrTroenseoense satsområderne med hensyn til ni- NyNy NybyNyby trat er vist i figur 3. FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) GaGammelmmel NybyNyby

BjernemarkBjernemark Inden for indsatsområder med BregningeBregninge VValdemarsslotaldemarsslot hensyn til nitrat vil det ikke være HHestehaveestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) BæBækkehakkehakkehaveveve muligt at udvide tilførslen af hus-

StStrararammelsemmelse dyrgødning. Tilsvarende vil der 10 ikke være mulighed for at indrette NøNørrerrerrerre VornæsVornæsVornæsVornæs NøNørreskovrreskovrreskovrreskov VornæsVornæs SkovSkov individuelle nedsivningsanlæg. LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden LandetLandet StStenoddenenodden vandværkvandværk Konkrete muligheder for at be- LundbyLundby grænse udvaskningen af nitrat kan være braklægning, reduceret kvæl- GesingeGesinge NyNy SøbySøby GesingeGesinge NyNy SøbySøby VeVemmenæsmmenæs stoftilførsel, brug af handelsgød-

HeHellevllevllevllev ning i stedet for husdyrgødning, SkoSkoSkovballevballevballe BjerrebyBjerreby vandværkvandværk ændret afgrødevalg, brug af efter- SiøSiøSiø SundSundSund MMeeejlholjlholjlholjlholmm SøbySøby afgrøder osv. BjerrebyBjerreby EvEvt.t.t. nynyny kildepladskildepladskildeplads OddenOdden VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl Resultatet af amtets besøg hos 24 MoMonnetnnetnnet SiøSiøSiø landmænd under tilblivelsen af indsatsplanen har vist, at flere har StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangLangoooddeddedde vilje til at reducere nitratudvask-

VårøVårø KnudeKnude ningen enten ved initiativer, som kan gennemføres uden videre eller med kompensation fra MVJ-ord- Indsatsområde for grundvandsbeskyttelse ningen (Miljø Venlige Jordbrugs- foranstaltninger).

Indsatsområde med hensyn til nitrat Kildepladser I bilag 2 er vist et eksempel på en Vandværker Boringer kontrakt med en landmand om at begrænse nitratudvaskningen.

Figur 3 At opfylde målsætningen for nitrat er en langsigtet strategi baseret på Hvis de pesticider, som vi i dag fin- eller det kan undlades at sprøjte frivillighed, fordi det fastsatte mål der i grundvandet ikke havde om efteråret, hvor den største ud- for nitrat i indvindingsboringerne været anvendt nær boringerne, vaskning sker. Begrænsningen gæl- ikke er overskredet. Der er behov ville problemet med pesticider der både erhvervsmæssig og privat for lokal opbakning til at finde er- idag have været langt mindre. brug af pesticider. statningsjord til de arealer, der evt. udtages til braklægning i indsats- Fastlæggelsen af kildepladszonerne En anden måde at forebygge frem- områderne med hensyn til nitrat. er justeret, så den største beskyt- tidig forurening med pesticider på telse sker i den retning, grundvan- er øget fokus på indretning af va- det strømmer mod kildepladsen. ske- og påfyldningspladser for marksprøjter. Handlingsplanen indeholder initiativer til at undgå de grundvands- Fremtidig beskyttelse mæssigt mest risikable anvendelser mod nitrat af pesticider. Eksempelvis kan bru- Det er nødvendigt at indgå kon- gen af ukrudtsmidler begrænses, krete aftaler med de enkelte land-

HANDLINGSPLAN 1.1 Forurening fra punktkilder Indvinding af drikkevand på Tå- singe betyder, at grundvandet & overvåges, og at der evt. skal ske StatoilStatoil ServicestationServicestation ViVindebyndeby VandforsyningVandforsyning en oppumpning af det pesticidfor- TroenseTroense vandværkvandværk urenede vand, der er fundet i VindebyVindeby TrTroenseoense Bregninge ved materialegården, MaterialegårdenMaterialegården TrTroenseoense ved planteskolen og ved den FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) gamle losseplads. På figur 4 kan Tidl.Tidl. BregningeBregninge LossepladsLosseplads de forurende grunde i indsatsom- VValdemarsslotaldemarsslot rådet ses. BregningeBregninge VValdemarsslotaldemarsslot HHestehaveestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) 11 Da gamle brønde og boringer som StStrararammelsemmelse ikke længere anvendes kan fun- StStenoddenenodden vandværkvandværk gere som ”skorstene” for forure- StenoddenStenodden ning til grundvandsmagasinerne, LandetLandet vandværkvandværk er det vigtigt at få fulgt op på, om LandetLandet de påbud der er givet om sløjf- LundbyLundby ning, er blevet gennemført. NyNy SøbySøby AAutoværkstedutoværksted

BjerrebyvejBjerrebyvej LossepladsLosseplads BjerrebyBjerreby BrugsforeningBrugsforening Forurening fra liniekilder

Spildevand i utætte kloakledninger SøbySøbySøby BjerrebyBjerreby kan ligeledes udgøre en risiko for EvEvt.t.t. nynyny kildepladskildepladskildeplads forurening af grundvandet. Det er BjerrebyBjerreby vandværkvandværk derfor vigtigt, at der foretages en prioritering af renoveringsarbejdet som tager højde for ledningsnettets tilstand og beliggenheden inden for indsatsområdet. Punktkilder Forurenede grunde, oprydning Grundvandsmagasin- Strømnings- nødvendig eller ikke afsluttet afgrænsning retning Forurenede grunde, der ikke Indvindingsoplande er færdig undersøgt Kildepladser Grunde der er undersøgt eller Områder med særlige hvor der er vurderet, at de ikke drikkevandsinteresser Vandværker udgør en grundvandsrisiko

Figur 4

Borgermøde om forslaget til indsatsplan for Tåsinge. (Foto: Steve Hansen)

HANDLINGSPLAN 1.2 Boringerne der skal anvendes til kontrol ses i figur 5, hvor de ved hjælp af farver er knyttet sammen i VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning grupper der hører til hver kilde- 164.1282 TroenseTroense vandværkvandværk . plads. VindebyVindeby 164.1253 FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) 164.1252 164.1256 . TroenseTroense NyNy NybyNyby For at opnå en god kontrol, skal 164.1296 164.1309 GammelGammel der for hver kildeplads udtages 164.1297 . NybyNyby 164.1299 164.1250 . 164.1251 ValdemarsslotValdemarsslot mindst én vandprøve om året fra BjernemarkBjernemark 164.1298 BjernemarkBjernemark . BregningeBregninge . HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) en kontrolboring knyttet til den pågældende kildeplads. Ved kilde- BækkehaveBækkehave 164.1301 pladser hvor flere boringer indgår i StrammelseStrammelse 164.1300 12 kontrolprogrammet, skal kontrol- NørreNørre VornæsVornæs NørreskovNørreskov boringerne indgå i en prøvetag- VornæsVornæs SkovSkov LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden nings-cyklus, således at den årlige LandetLandet StenoddenStenodden vandværkvandværk prøveudtagning foregår på skift mellem boringerne. LundbyLundby

GesingeGesinge Beslutning om fremtidig indvin- NyNy SøbySøby VemmenæsVemmenæs VemmenæsVemmenæs ding af vandet ved Hestehave be- HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe BjerrebyBjerreby vandværkvandværk tyder, at der skal etableres 1-2 nye

172.462 SiøSiøSiø SundSundSund jjjlholmlholmlholmlholm boringer til kontrol af grundvands- SøbySøby BjerrebyBjerreby kvaliteten i magasinet. Boringerne OddenOdden skal indgå i kontrolprogrammet, VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet ligesom der skal foretages 4 pejle- SiøSiøSiø runder om året i 4-6 af boringerne, der er knyttet til Hestehave. Dette StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangoddeLangodde StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangoddeLangodde skal ske over en årrække for at VårøVårø KnudeKnude fastlægge det reelle billede af, hvor store mængder grundvand, Boringer til kontrol der er til rådighed.

Boringer til monitering ved Hestehave . Boringer til lejlighedsvis analyse (Hestehave) Vandværkerne skal selv forestå Boringer til monitering ved (Fåregård) . Boring til lejlighedsvis analyse (Fåregård) kontrol og overvågning af grund- Boring til monitering ved Bjerreby . Boringer til lejlighedsvis analyse vandet. Boringer der skal sløjfes

Figur 5

Kontrol Overvågning af grundvandets tilstand i kontrolboringer er vigtig for at opdage en evt. forurening, inden den når indvindingsboringerne. Resultaterne af overvågningen indgår også som et vigtigt element i vurdering af, om de beskyttelsesforanstaltninger der lægges op til i dette løsningsforslag er tilstrække- lige til at sikre rent grundvand. Der indgår derfor i kontrolprogrammet årlige analyser af grundvandskvaliteten i mindst én kontrolboring til hver indvinding. Udtagning af vandprøver til grundvandskontrol. (Foto: Fyns Amt)

HANDLINGSPLAN Økonomiske konsekvenser vaskningen af nitrat ned på 31 hensyn til nitrat (ca. 15%). Det I det følgende vises en oversigt mg/l. skønnes, at der gennem aftaler over de økonomiske konsekvenser med landmændene i området vil som har indgået i beslutningen om Ved Bjerreby er der givet tilsagn kunne opnås en reduktion af ni- at indvinde drikkevandet på Tå- om nye tiltag i hele indsatsområ- tratudvaskningen til ca. 40 mg. pr. singe. Der redegøres for, hvordan det med hensyn til nitrat. I mod- liter. Det forudsættes, at der dyrkes prisfastsættelsen for beskyttelse sætningen til Vindeby-Troense med en begrænset anvendelse af mod nitrat og pesticider er frem- kræver størstedelen af tiltagene husdyrgødning, og at de aftaler det kommet. ikke kompensation (55 ha). Tilta- i første omgang vil være muligt at gene her er eksempelvis nedsat indgå er baseret på dyrkning af ef- Begrænsning af nitrat kvælstoftilførsel eller erstatning af terafgrøder og reduceret gødnings- På baggrund af oplysninger fra de husdyrgødning med handelsgød- mængde. MVJ-tilskud til disse afta- besøgte landmænd, er der foretaget ning. På et mindre areal på 5 ha, ler vil beløbe sig til ca. 50.000 kr 13 en beregning af den aktuelle ud- er der lagt op til tiltag, der skal pr. år. Det samlede MVJ-tilskud i vaskning og en fremtidig udvask- kompenseres med MVJ-ordningen. Vindeby-Troense området vurderes ning. De tilsagn der er givet om nye til- derfor til 260.000 kr (210.000 kr + tag er beregnet til at bringe den 50.000 kr). Ved beregning af den fremtidige samlede nitratudvaskningen ned udvaskning er der taget ud- på 48 mg/l. Efter besøgene hos landmændene gangspunkt i, at de tiltag som der har den supplerende kortlægning konkret har været talt om i forhold Årligt vil det svare til et tilskud fra også vist, at indsatsområdet ved til den enkelte bedrift gennemføres. MVJ-ordningen på ca. 210.000 kr Bjerreby kan reduceres med 12 ha. for Vindeby-Troense og Bjerreby. Det fremgår af tabellen nederst på Da resultaterne af kortlægningen For at opnå en reduktion af nitrat- siden, at der ved at gennemføre de ved Hestehave har vist, at der er udvaskningen på sigt, så der gen- tiltag, som de enkelte landmænd gode muligheder for at indvinde nemsnitligt ikke udvaskes mere har været interesseret i, vil kunne vand herfra i fremtiden, skal der end 25 mg nitrat pr. liter fra rodzo- opnås en reduktion på ca. 10 mg på sigt ikke indvindes vand i Lan- nen i indsatsområderne med hen- nitrat pr. liter i forhold til den ak- det og derfor heller ikke indgås fri- syn til nitrat, vil det være nødven- tuelle udvaskning i hver af indsats- villige aftaler om begrænsning af dig at braklægge op til ca. 93 ha i områderne. udvaskning af nitrat ved Landet. Vindeby-Troense magasinet, svarende til ca. 28% af jorden. I Vindeby-Troense er der givet til- Indvindingsmulighederne ved He- sagn om nye tiltag på lidt under stehave betyder, at det efter be- Ved Bjerreby vil der skulle brak- halvdelen af arealet. På en del af søgene hos landmændene, har lægges ca. 35 ha, hvilket svarer til de øvrige arealer er der skov og været nødvendigt at udvide ind- 50 % af indsatsområdet med hen- nogle steder dyrkes der i forvejen satsområdet med hensyn til nitrat i syn til nitrat. kun ekstensivt. På langt den største Vindeby-Troense magasinet med del af arealet, hvor der skal ske 53 ha mod syd, idet der her sker Merprisen for at nå målet på max. nye tiltag forudsættes der kompen- grundvandsdannelse til Hestehave. 25 mg nitrat pr. liter gennem brak- sation via MVJ-ordningen (i alt lægning af indsatsområderme ved 128 ha), mens der på 28 ha er gi- Det aktuelle gødningsniveau og Vindeby-Troense og Bjerreby fi- vet tilsagn om nye tiltag, der ikke landmændenes vilje til at reducere nansieret ved MVJ-midler vil ud- kræver kompensation. Den indsats gødningsmængden kendes ikke i gøre op til 450.000 kr oven i de der er lagt op til vil ca. bringe ud- denne del af indsatsområdet med 260.000 kr´s kompensation til de aftaler, der forventes at kunne Udvaskning i indsatsområderne med hensyn til nitrat iværksættes umiddelbart, det vil sige i alt op til 710.000 kr/år. Be- Aktuel Udvaskning Indsatsområder Areal regningen af braklægningsstøtten udvaskning efter tiltag mht. nitrat i hektar er højt sat, da den beregnede kom- Nitrat: mg/l Nitrat: mg/l pensationsstørrelse kun gives til Vindeby-Troense 308 42 31 marker, der hidtil er intensivt dyrket. Bjerreby 60 58 48

Daisy-beregning baseret på aktuelle data.

HANDLINGSPLAN Økonomiske konsekvenser

Etablerings- Drifts- Iværksættes umiddelbart omkostninger omkostninger Finansiering i kr. i kr./år

Tilpasning af vandindvindingsstrukturen1 i alt ca. 1.300.000 20.000 Vandværkerne

● Ny boring i Vindeby mv. 150.000 ● Udvidelse af kildeplads i Bjerreby 60.000 ● Geofysisk kortlægning i Hestehave med henblik på placering af ekstra indvindingsboring inkl. rådgivning og databehandling 40.000 14 ● Ny indvindingsboring i Hestehave 50.000 ● Vandledning fra Hestehave til Vindeby Vandværk2 1.000.000 ● Afværgepumpning på boring ved Fåregård (Vindeby) 10.000 ● Afværgepumpning på boring på Stenodden 10.000 Forventede aftaler om begrænsning af nitratudvaskning MJV- fra 2003/2004 i alt ca. 260.000 ordningen ● Foreløbige tilsagn (Vindeby-Troense og Bjerreby)3 210.000 ● Forventet tilsagn i udvidet indsatsomr. i Vindeby-Troense4 50.000

Overvågningsprogram for grundvandskvalitet i alt ca. 90.000 15.000 Vandværkerne

● Etablering af 2 nye overvågningsboringer i indvindings- oplandet til Hestehave5 90.000 ● Kontrolanalyser Vindeby, Hestehave og Bjerreby 15.000 Kontrol og eventuelle afværgeforanstaltninger Fyns Amt, på forureninger fra punktkilder i alt ca. 6 1.015.000 ejere og OM7

● Afværgeforanstaltninger på Bregninge losseplads8 800.000 ● Videre undersøgelser på Bregninge Materialegård 80.000 ● Statoil tanken 50.000 ● Autoværksted og servicestation, Bjerreby 75.000 ● Bjerreby Losseplads 10.000

Etablerings- Drifts- Iværksættes på sigt omkostninger omkostninger Finansiering i kr. i kr./år

Yderligere aftaler for at nå nitratmål (25 mg/l) i alt ca. 450.000 MJV-ordningen

● Braklægning af ca. 93 ha. ved Vindeby-Troense og ca. 35 ha. ved Bjerreby9 450.000 Aftale om begrænset brug af pesticider i 300 meters zone omkring indvindingsboringer i alt ca. 60.000-250.000 Vandværkerne ● 25 ha omkring eksisterende og ny boring i Bjerreby 18.000- 75.000 ● 38 ha omkring eksisterende og ny boring ved Fåregård 28.000-115.000 ● 5 ha omkring østlig boring på Stenodden 4.000- 15.000 ● 14 ha afhængig af boringsplacering i Hestehave forudsat løvskov/ekstensiv drift 10.000- 45.000

HANDLINGSPLAN 1.3 pasning af vandindvindingsstruktu- NOTER: ren og op til 90.000 kr for etable- 1 Omkostninger til ledningsnet og nedlæggelse af kildepladser og vandværker indgår ikke i beregningen, da investeringen er nødvendig uanset om vandet indvindes på Tåsinge ring af overvågningsboringer, som eller på Fyn. skal afholdes af vandværkerne.

2 Vandledningen fra Hestehave til Vindeby Vandværk er baseret på oplysninger som Af øvrige etableringsomkostninger Vindeby Vandforsyning har indhentet. Prisoverslaget tager udgangspunkt i, at de første 2,8- 3,2 km af råvandsledningen i vestlig retning mellem Fåregården og Bregninge er er der beregnet op til ca. etableret. 1.000.000. kr til indsats overfor punktkilder, der afholdes af Fyns 3 Omkostningerne dækker tilsagn om aftaler kompenseret med MVJ-midler for Vindeby- Troense og Bjerreby. Amt.

4 Det udvidede indsatsområde er tilføjet efter at Hestehaven er inddraget som fremtidig Der er beregnet driftsomkostninger indvindingsmulighed. Der har derfor ikke afholdt møder om konkrete muligheder for at 15 begrænse nitratudvaskningen med de landmænd, der dyrker i området. Der er taget pr. år svarende til 15.000 kr til udgangspunkt i, at der dyrkes reformafgrøder (korn, oliefrø og bælgsæd) med meget be- kontrol med grundvandskvaliteten grænset anvendelse af husdyrgødning. Arealet udgør i alt 53 ha og dermed ca 15% af i overvågningsboringer uden for det samlede indsatsområde mht. nitrat ved Vindeby-Troense. Ligesom de øvrige områder kildepladserne, som skal finansie- hvor tiltag har været drøftet med landmænd forventes der at kunne ske en reduktion i nitratudvaskningen ved brug af efterafgrøder/reduceret kvælstofnorm, hvilket sandsynlig- res af vandværkerne. Desuden er vis vil kunne bringe nitratudvaskningen ned på 40 mg/l. der beregnet ca. 20.000 kr. for at drive afværgepumpningen. 5 Placering af indvindingsboring i Hestehave har betydning for, om det evt. vil være til- strækkeligt at etablere en kontrolboring og kombinere udtagning med prøver herfra fra med en prøveboring, der er etableret i forbindelse med indsatskortlægningen. Hertil kommer finansiering af frivillige aftaler med henblik på hhv. 6 Driftsomkostningerne vil afhænge af bl.a. resultaterne af de supplerende tiltag, der er anført under etableringsomkostninger. nitrat- og pesticidreduktion. Be- regningen af kompensation for 7 OM er Oliebranchens Miljøpulje. reduceret nitratudvaskning viser op til 710.000 kr/år. Heraf er ca. 8 Foreløbigt budget for udgift i 2004, hvis det vælges at udføre en kontrolleret slutafdæk- ning af lossepladsen. 260.000 kr til de aftaler, der forventes at kunne indgås i nærmeste 9 Beregningen af kompensationen er udregnet som en merpris i fht. de aftaler, der for- fremtid. Merprisen for at nå målet ventes at kunne indgås umiddelbart. Den reelle braklægningsomkostning er beregnet til ca. 700.000 kr. Fratrukket kompensationen for de aftaler, som forventes at kunne indgås for nitrat på max. 25 mg/l gennem umiddelbart, er merprisen ca. 450.000. Beløbet er et max. beløb, idet støttesatsen forud- fremtidig braklægning af arealer i sætter, at der er dyrket højværdiafgrøder i mindst 1 ud af de seneste 5 år. indsatsområdet er beregnet til 450.000 kr. Det er i beregningen forudsat, at der kan kompenseres Begrænsning af pesticider den del af 300 meters zonen om- med MVJ-ordningen, der finansie- I den nye MVJ-ordning for 2003 er kring de vandværksboringer, som res af EU og den danske stat. det ikke muligt, at opnå kompen- forudsættes i en fremtidig indvin- sation for at undlade brug af pesti- dingsstrategi og hvor der anven- Finansieringen af eventuelle frivil- cider med mindre, det sker som des pesticider til forskellige for- lige aftaler om pesticidbegræns- følge af braklægning, som også be- mål. Kompensationens størrelse ning skal gennemføres af vandvær- tyder, at jorden ikke må tilføres vil afhænge af de frivillige aftalers kerne og beregningen af omkost- pesticider. Hidtil har det været endelige indhold. ningen på 60.000 – 250.000 kr er muligt at opnå en støtte på 700 usikker, og vil afhænge af aftaler- kr/ha, hvis et landbrugsområde Som et led i at gennemføre hand- nes konkrete indhold. dyrkes helt uden brug af pestici- lingsplanen igangsættes et udred- der. ningsarbejde med fokus på såvel Det er ikke muligt at beregne praktiske som økonomiske konse- driftsomkostningerne til begræns- I beregningen af omkostningerne kvenser af at begrænse anven- ning af forurening fra punktkil- ved at gennemføre begrænset an- delse af pesticider. derne, da bl.a de tiltag, der er vendelse af pesticider i forbin- planlagt gennemført i 2004 vil af- delse med fortsat vandindvinding Samlede økonomiske gøre den nødvendige fremtidige på Tåsinge, er der taget udgangs- konsekvenser indsats. punkt i en kompensation svarende Etableringsomkostningerne ved at fra 700 kr/ha op til 3000 kr/ha. gennemføre handlingsplanen er Kompensationen er beregnet for beregnet til ca. 1.300.000 kr til til-

HANDLINGSPLAN Status - Baggrund for handlingsplanen

16 Hovedproblemstillinger for indvinding af drikkevand på Tåsinge Vandindvindingen på Tåsinge er karakteriseret ved:

● at de eksisterende indvindinger sker fra grundvandsmagasiner, hvor den naturlige beskyttelse er relativt begrænset.

● at kvaliteten af grundvandet er påvirket af pesticider (overvejende BAM)2. Alle vandværker på Tåsinge indvinder grundvand med et indhold af pesticidned- brydningsproduktet BAM, og flere vandværker har eller har haft boringer med indhold væs- entligt over grænseværdien. Rensning for pesticider (BAM) med aktivt kul foretages i dag på 2 af vandværkerne, der tilsammen leverer ca. 2/3 af vand- mængden på Tåsinge.

● at nitratindholdet er væsentligt over grænseværdien i dele af de grundvandsmagasiner, som der indvindes vand fra. Der er dog ingen overskridelser af grænse- værdien for nitrat i drikkevandet på nogen af vandværkerne. Ni- tratindholdet i grundvandet er således på nuværende tidspunkt ikke en begrænsende faktor for vandindvinding. Der er meget Udføring af borearbejde på den gamle Bregninge Losseplads. store forskelle i grundvandsma- (Foto: Birgit Sønderskov Weber) gasinernes reduktionskapacitet

2 BAM (2,6 dichlorbenzamid) er nedbrydningsproduktet fra pesticider (dichlorbenil og chlorthiamid), der er aktivstofferne i totalu- krudsmidlerne Prefix og Casoron. Midlerne blev anvendt i perioden 1965-1997 hovedsageligt på gårdspladser og øvrige områder omkring ejendomme, samt parkeringsarealer, stier, veje, jernbanearealer, frugt- og juletræsplantager, planteskoler, kirkegårdsarealer og til renholdelse omkring indvindingsboringer.

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.1 over for nedsivende nitrat. Reduktionskapaciteten angiver jordens evne til at nedbryde & VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning nitrat. VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning TroenseTroense vandværkvandværk VindebyVindeby Der er udført en omfattende kort- VindebyVindeby TroenseTroense lægning af drikkevandsressour- NyNy NybyNyby

FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) cerne og deres beskyttelse mod GammelGammel forurening med henblik på at NybyNyby kunne beskrive det hydrogeologi- BjernemarkBjernemark BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot ske grundlag og sammenholde det HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) BækkehaveBækkehave med kortlægning af forurenings- BækkehaveBækkehave StrammelseStrammelse kilderne på Tåsinge. Se reference- StrammelseStrammelse 17

NørreNørre VornæsVornæs liste over kortlægningsrapporter i NørreskovNørreskov VornæsVornæs SkovSkov StenoddenStenodden vandværkvandværk StenoddenStenodden bilag 5. LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden LandetLandet Fokusområder i kortlægningen LundbyLundby I kortlægningsfasen har der været LundbyLundby fokuseret på at finde ud af: GesingeGesinge NyNy SøbySøby BjerrebyBjerreby vandværkvandværk VemmenæsVemmenæs HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe

SiøSiøSiø SundSundSund llllholmholmholm ● SøbySøbySøby om der kan findes alternative BjerrebyBjerreby Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads indvindingsmuligheder lokalt OddenOdden VårøVårø på øen med god kvalitet og VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet kapacitet . SiøSiøSiø

StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude ● om pesticidforureningerne er LangoddeLangodde

afgrænset til at være borings- VårøVårø KnudeKnude nære eller, der er tale om egentlige magasinforureninger. Indsatsområde for grundvandsbeskyttelse

● om der skal udpeges indsats- Kildepladser områder med hensyn til ni- Vandværker

trat. Indsatsområder

● om der er forurening fra Figur 6 punktkilder, dvs. relativt af- grænsede forureninger, der 2.1 Vandindvinding på kan true den nuværende el- Tåsinge ● Grundvandsressourcen på ler en fremtidig indvinding. Der er 5 vandværker i indsatsom- Tåsinge er tilstrækkelig til rådet på Tåsinge med en samlet fortsat selvforsyning i frem- indvinding i år 2001 på 367.000 tiden og hvilken kvalitet den m3. Herudover findes 40 enkelt- har, samt indvindere. Ved en gennemsnitlig I det følgende beskrives resulta- årlig indvinding på 170 m3 pr. terne af kortlægningen. ● Hvilke tiltag en indsatsplan husstand svarer det ca. til 6.800 for grundvandsbeskyttelse m3 eller mindre end 2% af den al- Fokuseringen på problemstillin- på Tåsinge skal indeholde, mene vandindvinding. Indsatsom- gerne omkring alternative indvin- hvis der lokalt skal indvin- råde for grundvandsbeskyttelse dingsmuligheder, pesticider, nitrat des grundvand af en god fremgår af figur 6. og punktkilder har haf til formål at kvalitet. skabe grundlag til vurdering af, Indvindingen sker fra et stort sam- om: menhængende grundvandsmaga-

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN aktivt kulfilter-anlæg til rensning af drikkevandet for pesticider. Vin- & deby Vandforsyning deler en højde- VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning beholder med Troense Vandværk. Muligheden for at indvinde fra VindebyVindeby TroenseTroense vandværkvandværk begge kildepladser er vigtig i for- TroenseTroense NyNy NybyNyby hold til forsyningssikkerheden, men

FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) GammelGammel Vindeby Vandforsyning har dog et NybyNyby ønske om, at ændre indvindings- BjernemarkBjernemark strategi, så der på sigt ikke skal ind- BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) vindes fra byområdet ved den BækkehaveBækkehave BækkehaveBækkehave gamle kildeplads. I nødsituationer StrammelseStrammelse 18 StrammelseStrammelse kan Vindeby Vandforsyning mod-

NørreNørre VornæsVornæs NørreskovNørreskov StenoddenStenodden vandværkvandværk tage vand fra Troense Vandværk. VornæsVornæs SkovSkov LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden

LandetLandet Troense Vandværk indvinder vand fra to boringer i Bregninge Skov LundbyLundby LundbyLundby nord for Troense, men der indvin-

GesingeGesinge des primært fra den ene boring. NyNy SøbySøby BjerrebyBjerreby vandværkvandværk VemmenæsVemmenæs Den bygningsmæssige og maski- HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe nelle stand er nedslidt, og der er

SiøSiøSiø SundSundSund behov for reparationer. Eksempel- llllholmholmholm SøbySøbySøby BjerrebyBjerreby vis er der er et stort ledningstab. Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads OddenOdden Den hygiejniske stand er accepta- VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet bel. Troense Vandværk har en høj- SiøSiøSiø debeholder, som de deler med Vindeby Vandforsyning. Troense StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangoddeLangodde Vandværk har mulighed for at VårøVårø KnudeKnude modtage vand fra Vindeby Vand- forsyning. Lokalisering af grundvandsmagasiner og vandværker med tilhørende indvindingsoplande og vandværksboringer Landet Vandværk indvinder vand fra tre boringer nordøst for Landet. Kildepladser Indtil 1986 var vandværket pri- Grundvandsmagasinafgrænsning Vandværker vatejet, hvorefter det blev overta- Indvindingsoplande Vandværksboringer get af Svendborg Kommune. Vand- værket er nyrenoveret og både den Figur 7 bygningsmæssige, materielle og hygiejniske stand er god. Der er sin ved Vindeby-Troense, et maga- ved Fåregård. Ved Fåregård er der i installeret et aktivt kulfilteranlæg sin med en mindre udbredelse ved alt 3 boringer, men det er kun de 2 til rensning af drikkevandet for Landet, et magasin ved Bjerreby, af dem, der udnyttes til vandindvin- pesticider. Landet Vandværk har i der har vist sig at have en større ding. Den bygningsmæssige, ma- nødsituationer mulighed for at udbredelse end hidtil antaget og et skinelle og hygiejniske tilstand er modtage vand fra Vindeby Vand- lille lokalt magasin ved Stenodden. særdeles god. Der er installeret et forsyning. Beliggenheden af vandværkerne og de tilhørende magasiner med placering af boringer fremgår af fi- Oppumpet vand- Vandværk Ejerforhold 3 gur 7. mængde i år 2001 i m Vindeby Vandværk Privat 156.000 I dag er Vindeby Vandforsyning ba- Troense Vandværk Privat 84.000 seret på indvinding af vand dels fra Landet Vandværk Kommunalt 57.000 en kildeplads med 2 boringer i det Bjerreby Vandværk Privat 56.000 gamle Vindeby mod nord og dels Stenodden Vandværk Kommunalt 14.000 fra en nyere sydligere kildeplads

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.1 Bjerreby Vandværk indvinder dre stoffer som pesticider og for- det rimelig godt beskyttet og derfor langt den overvejende del af vand- skellige andre stoffer fra punktkil- ikke videre sårbart, mens der mod mængden fra tre boringer vest for deforureninger opfører sig forskel- nord kun er nogen beskyttelse og Bjerreby, mens der indvindes en ligt under forskellige forhold i derfor også nogen sårbarhed (se fi- mindre vandmængde fra en enkelt jorden og i grundvandet. Det er gur 11). boring i den østlige del af Bjer- derfor ikke muligt at vurdere reby. Den bygningsmæssige stand sårbarheden for hvert enkelt stof. På den øvrige del af øen findes der er god, mens den materielle stand ler af en vis tykkelse over grund- er acceptabel, idet der bør udføres På den nordlige del af Tåsinge er vandsmagasinerne. Leret udgør reparation på anlægget. Den hygi- den centrale del af grundvandsma- nogen beskyttelse, men grund- ejniske stand er god. Bjerreby gasinet meget sårbart, da det ikke vandsmagasinerne er dog noget Vandværk har mulighed for i nød- er dækket af lerlag eller kun meget sårbare, da de ofte er højtliggende, situationer at modtage vand fra tynde lerlag. Lerlaget bliver grad- og da tykkelsen af leret er meget 19 Landet Vandværk. vist tykkere, længere ude mod ran- varierende. den af magasinet, undtagen mod Stenodden Vandværk indvinder i syd. Mod øst og vest er grundvan- dag udelukkende fra en boring i skoven øst for sommerhusområdet på Stenodden. Stenodden Vand- værk drives af Svendborg Kom- & mune. Den bygningsmæssige, materielle og hygiejniske stand er god. Der er i dag ikke mulighed VindebyVindeby for at modtage vand fra andre TroenseTroense NyNy NybyNyby vandværker på Tåsinge i en nødsi- FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) GammelGammel tuation. NybyNyby

BjernemarkBjernemark BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) 2.2 Geologi og hydro- BækkehaveBækkehave geologi på Tåsinge StrammelseStrammelse

NørreNørre VornæsVornæs NørreskovNørreskov Der er kortlagt 5 grundvandsmaga- VornæsVornæs SkovSkov StenoddenStenodden siner, som giver mulighed for LandetLandet vandindvinding. Magasinerne har meget forskellig udbredelse. Såle- LundbyLundby des dækker det største magasin et GesingeGesinge 2 NyNy SøbySøby areal på mere end 10 km , mens VemmenæsVemmenæs det mindste dækker mindre end 1 HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe km2. De 5 grundvandsmagasiner SiøSiøSiø SundSundSund llllholmholmholm SøbySøbySøby består alle af sandlag, der er mel- BjerrebyBjerreby lem 5 og 20 meter tykke, men tyk- Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads OddenOdden VårøVårø kelsen varierer meget indenfor VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet hvert enkelt magasin (se figur 10). SiøSiøSiø Grundvandets strømningsretninger

StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude er beregnet ved hjælp af en grund- LangoddeLangodde vandsmodel og resultatet er vist i VårøVårø KnudeKnude figur 8. Grundvandsstrømning baseret på den Sårbarhed beregnede grundvandsmodel Når der i det følgende bruges be- Vandspejls kote tegnelsen sårbart, menes at der er Strømningsretning en ringe naturlig beskyttelse i form kote 34 -> kote 6 Kildepladser af tykke lerlag over magasinerne. Farveskala viser grundvands- strømning fra mørk til lys Vandværker Et tykt lerlag betyder, at der er en vis beskyttelse overfor nitrat. An- Figur 8

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN Vandets transporttid I det følgende beskrives kort de Magasinets udbredelse Vandets kredsløb er relativt kort på enkelte magasinernes beliggen- Magasinet følger næsten kystlinien Tåsinge. Det vil sige, at grundvan- hed, udformning, udstrækning på den nordlige del af Tåsinge og det er højest 40 - 60 år, når det samt beskyttelsesgrad. strækker sig ca. 4 km mod syd. indvindes – og nogle steder under Mod øst er magasinets udbredelse 20 år, hvilket fremgår af figur 9 afgrænset ved Troense af højtlig- som viser hvor lang tid det tager for Vindeby-Troense gende ler. en vanddråbe fra den rammer jord- magasinet overfladen og til den bliver ind- Magasinets tykkelse er størst (op til vundet. Det betyder, at forurenin- Magasinet ved Vindeby/Troense- lidt mere end 20 m) i et mindre ger i grundvandet relativt hurtigt vil udgør klart den væsentligste område umiddelbart øst for Breg- vise sig i det vand, der pumpes op. grundvandsressource på Tåsinge. ninge, hvilket er vist i figur 10 om 20 Samtidig vil forureningen også Magasinet er udbredt på hoved- udbredelse og tykkelse af grund- klinge hurtigere af, end hvis der var parten af den nordlige del af øen vandsmagasiner. Som et resultat af tale om et langt kredsløb med for- og består af smeltevandssand og kortlægningen er der i den sydøst- holdsvist gammelt vand. smeltevandsgrus. lige del af magasinet, ved Heste- have, fundet udbredte vand- førende sandlag, som kan danne grundlag for vandindvinding. & Disse sandlag forekommer i ret små tykkelser (< 10 meter), men en prøvepumpning har vist, at der VindebyVindeby er en betydelig vandressource. Der TroenseTroense ###### ########### NyNy NybyNyby er ikke tidligere indvundet fra ############## ################ ############### ############## ############## denne del af magasinet. ############ GammelGammel ############ ########## NybyNyby ########## ########## ########### ########### ## BjernemarkBjernemark ########## ########################## ########## ########################################## ############# ###################################### ValdemarsslotValdemarsslot Det vurderes, at der årligt vil BregningeBregninge############## ############################################### ValdemarsslotValdemarsslot BregningeBregninge########## ################################################### ####### ################################################# #### ############################## # kunne indvindes i alt ca. 500.000 ### ####################### ## ############### BækkehaveBækkehave ## ## m3 i Vindeby-Troense magasinet StrammelseStrammelse fordelt på ca. 200.000 m3 ved Vin-

NørreNørre VornæsVornæs 3 NørreskovNørreskov deby, 100.000 m ved Troense og VornæsVornæs SkovSkov 3 StenoddenStenodden 200.000 m ved Hestehave.

LandetLandet ########## ##################### ######## ######################## Magasinets sårbarhed ################# ##### LundbyLundby Der er konstateret stor forskel i magasinets sårbarhed, fra lille GesingeGesinge NyNy SøbySøby VemmenæsVemmenæs sårbarhed og nogen sårbarhed i HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe kanten af magasinet, til meget stor ##### ########### ######### ######################### ########### SiøSiøSiø SundSundSund ################################## ################ SiøSiøSiø SundSundSund sårbarhed i den centrale del, hvor llllholmholmholm ########################################## ############## llllholmholmholm SøbySøbySøby ################################## ###### SøbySøbySøby ################## ########### BjerrebyBjerreby hovedparten af grundvandsdannel-

OddenOdden sen foregår. VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet SiøSiøSiø Den største grundvandsdannelse til magasinet sker på og omkring StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangoddeLangodde Bregninge Kirkebakke, hvor der er VårøVårø KnudeKnude frit magasin. Hvor der er frit magasin, er magasinet slet ikke dækket af ler, eller kun af meget tynde ler- Vandets transporttid fra overflade til indvindingsboring lag. Vandet søger ned i jorden, og

Tid i år dermed er der stor risiko for, at der 60 til 75 kan sive f.eks. nitrat ned i magasi- Vandværksboringer 45 til 60 30 til 45 net. Derfor er området omkring Grundvandsmagasinafgrænsning 15 til 30 0 til 15 Bregninge Kirkebakke meget sårbart. Figur 9

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.2 I kanten af magasinet, hvor indvindingen foregår, er magasinet dæk- ket af relativt tykke lerlag. Se figur & 11, hvor tykkelsen af lerlag over grundvandsmagasinerne er vist. De VindebyVindeby tykke lerlag medfører, at magasinet VindebyVindeby TroenseTroense er spændt. Det spændte magasin NyNy NybyNyby

FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) opstår, når grundvandets trykniveau GammelGammel befinder sig i eller over det lerlag, NybyNyby der er over magasinet. I de tilfælde BjernemarkBjernemark BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot hvor grundvandstrykniveauet ligger HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) BækkehaveBækkehave over terrænoverfladen kaldes det BækkehaveBækkehave StrammelseStrammelse spændte magasin artesisk. StrammelseStrammelse 21

NørreNørre VornæsVornæs NørreskovNørreskov VornæsVornæs SkovSkov I spændte magasiner og især i arte- StenoddenStenodden siske magasiner er strømmen af LandetLandet grundvandet nedefra og opad, LundbyLundby hvilket betyder at nitrat og lig- LundbyLundby nende stoffer har vanskeligere ved GesingeGesinge NyNy SøbySøby at trænge ned end i et frit magasin. VemmenæsVemmenæs HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe

I Hestehave er magasinet artesisk. SiøSiøSiø SundSundSund llllholmholmholm SøbySøbySøby Figur 12 viser den geografiske for- BjerrebyBjerreby Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads deling af frie og spændte/artesiske OddenOdden VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl grundvandsmagasiner. MonnetMonnet SiøSiøSiø

StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude Magasinet ved Landet LangoddeLangodde VårøVårø KnudeKnude Magasinets udbredelse I den centrale del af magasinet er Udbredelse og tykkelse af grundvandsmagasiner tykkelsen af grundvandsmagasinet ca. 20 meter, mens det i den 5-10 m sandlag øvrige del af magasinet er ca. 10 meter. Se figur 10. 10-20 m sandlag Kildepladser

> 20 m sandlag Vandværker Magasinet er meget begrænset i udstrækning ca. 1200 meter i ret- Figur 10 ning nord-syd og ca. 800 meter i retning øst-vest og vurderes kun at have lokal værdi. Mod syd er der dog evt. et område, hvor der er mulighed for at finde et sandlag med en vis udstrækning.

Den mulige årlige indvindings- mængde ved Landet vurderes at svare til den nuværende indvin- dingsmængde på ca. 60.000 m3/år.

Magasinets sårbarhed Magasinet er frit. Det vil sige at det kun er dækket af tynde lag af ler. Geofysiske undersøgelser til kortlægning af grundvandsmagasiner. Lerlagene er de fleste steder min- (Foto: Troels Bjerre)

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN dre end 5 meter tykke, og dermed størrelse kendes ikke præcist, men sårbart. Se figur 11 og figur 12. er magasinet meget sårbart. Se fi- der vurderes at det er muligt at Det er derfor en god strategi, at gur 11 og figur 12. Der vurderes indvinde mere end den nu- der i dag kun indvindes vand fra enten at være ringe eller ingen hy- værende indvindingsmængde på den østlige del af magasinet, der er draulisk kontakt mellem den nord- ca. 15.000 m3/år. dækket af et tykt lerlag. lige og den sydlige del af magasinet. Magasinets sårbarhed Der er frie magasinforhold i den Bjerreby magasinet vestlige del af Stenodden grund- Magasinet ved Stenodden vandsmagasin, hvor de dækkende Magasinets udbredelse lerlag er tynde, mens der er Magasinet strækker sig ca. 3 km Magasinets udbredelse spændte forhold i den østlige del øst-vest og ca. 1200 meter nord- 22 Magasinets areal er ca. 1 km2. af Stenodden magasin, hvor lerla- syd. Magasinet vurderes at være Stenodden grundvandsmagasin gene er tykkere. Den vestlige del delt op i et østligt og et vestligt vurderes at være delt i en vestlig af magasinet, hvor sommerhusom- magasin. Det vestlige magasin ud- og en østlig del. Vandressourcens rådet ligger er således meget gør langt det største indvindings- potentiale. Kortlægningen har vist, at ressourcen her er større end hidtil antaget. Magasinets tykkelse er lidt mere end 10 meter i de cen- VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning trale dele. Undersøgelserne har TroenseTroense vandværkvandværk VindebyVindeby vist, at der kan indvindes betyde- TroenseTroense ligt mere vand fra Bjerreby maga- NyNy NybyNyby sinet end der aktuelt indvindes, FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) GammelGammel dvs. i alt ca. 100.000 m3/år mod NybyNyby nu op til 60.000 m3. BjernemarkBjernemark ValdemarsslotValdemarsslot BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) BækkehaveBækkehave Det østlige magasin er et mere ter-

StrammelseStrammelse rænnært magasin, ligeledes med mere end 10 meters tykkelse. Se fi- NørreNørre VornæsVornæs StenoddenStenodden vandværkvandværk NørreskovNørreskov VornæsVornæs SkovSkov gur 10. Den mulige årlige indvin- StenoddenStenodden LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden dingsmængde er her vurderet til LandetLandet 20.000 m3, hvor der i dag indvin- 3 LundbyLundby des ca. 7.000 m /år.

GesingeGesinge NyNy SøbySøby Magasinets sårbarhed BjerrebyBjerreby vandværkvandværk VemmenæsVemmenæs HellevHellev Det vestlige magasin har nogle ste- SkovballeSkovballeSkovballe der et dæklag på 10 meter ler (her- SiøSiøSiø SundSundSund llllholmholmholm SøbySøbySøby under området hvor der indvindes BjerrebyBjerreby Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads fra). Længere mod øst er dæklaget OddenOdden VårøVårø ringere, helt ned til 5 meter. I hele VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet SiøSiøSiø det vestlige magasin vurderes magasinet at være spændt. I det øst-

StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangoddeLangodde lige magasin, hvorfra der kun sker en beskeden indvinding i dag, er VårøVårø KnudeKnude dæklaget under 5 meter, og grundvandsmagasinet er frit. Sårbarhe- Tykkelse af lerlag over grundvandsmagasiner den er derfor stor i det østlige magasin. Grundvandsmagasin < 5 meter 15-20 meter afgrænsning 5-10 meter 20-25 meter Kildepladser Ny Søby magasinet 10-15 meter >25 meter Vandværker Magasinets udbredelse Afgrænsningen af magasinet er no- Figur 11 get usikker. Der sker ikke i dag

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.2 indvinding fra området til den al- mene vandforsyning, men kortlæg- ningsresultaterne har vist, at der findes udbredte vandførende sandlag op til 10 meters tykkelse i cen- trum af det angivne magasin. Se figur 10. Der er dog så højt indhold

af nitrat i magasinet at man har valgt ikke at ville benytte det til drikkevandsindvinding. Derfor er magasinet ikke undersøgt detalje- "" ret og indgår ikke i yderligere "" overvejelser. 23

Magasinets sårbarhed

Magasinet er spændt, men beskyt- telsen af magasinet varierer meget, idet tykkelsen af lerlaget over magasinet veksler fra mindre end 5 til mere end 10 meters tykkelse.

""" Delkonklusion – alternative forsyningsmuligheder !! Det kan konkluderes, at der på Tåsinge er en større grundvandsressource end tidligere antaget, og at en del af den nye

grundvandsressource er bedre beskyttet end den, der indvindes fra i dag. I Vindeby-Troense magasinet og ved Landet er der generelt stor sårbarhed, der hvor grundvandet dannes, mens der i Bjerreby, Stenodden

og Troense er nogen sårbarhed.

Figur 12

Udsigt over Tåsinge. (Foto: Morten Sørensen)

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN forhold til de eksisterende indvin- & dinger. Ved Vindeby Vandforsyning er der VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning ved den gamle kildeplads i byen TroenseTroense vandværkvandværk VindebyVindeby en magasinforurening med BAM, TroenseTroense som fortsat vil kræve rensning med aktivt kul i mange år. Derimod er FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) der ved den nye kildeplads ved Fåregård konstateret en punktkilde BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot med BAM i nærheden af kilde- HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) pladsen men ingen generel maga- 24 StrammelseStrammelse sinforurening. Forureningen ved StenoddenStenodden vandværkvandværk den nye kildeplads ventes ikke at blive særlig markant men langva- StenoddenStenodden LandetLandet vandværkvandværk rig. Ved ændret indvindingsstra- LandetLandet LandetLandet tegi, herunder placering af en ny LundbyLundby boring for at undgå den konstate- rede BAM-forurening, er det væs- NyNy SøbySøby entligt at undgå at komme for BjerrebyBjerreby vandværkvandværk langt i østlig retning mod Sundbro- vej, hvor der vurderes at være flere

SøbySøbySøby potentielle punktforureningskilder. BjerrebyBjerreby Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads Ved Troense Vandværk er der en punktkilde med BAM i nærheden af kildepladsen, som det ikke er lykkedes at lokalisere præcist, samt tegn på en delvis magasin forurening. Fremtidig indvinding BAM-indhold i boringer må derfor forventes at stille krav Strømnings- om rensning af drikkevandet med BAM over grænseværdien retning aktivt kul. Den delvise magasinfor- Grundvandsmagasin- BAM tilstede afgrænsning Kildepladser urening kan antyde, at forureningen bliver relativt langvarig. BAM ikke påvist Indvindingsoplande Vandværker Ved Hestehave hvor der er fundet Figur 13 en stor ny grundvandsressource, er der ikke fundet spor af pesticider i grundvandet.

Ved Landet Vandværk er der en 2.3 Grundvandets kvalitet markant forurening af hele magasi- Pesticider I figur 13 er vist en oversigt over net med BAM. Det vurderes, at Forureningen med pesticider er målte BAM-koncentrationer og en BAM-koncentrationerne topper i overvejende knyttet til forekom- angivelse af, indvindingsoplan- disse år, men restforureningen be- sten af BAM, dvs. nedbrydnings- dene til de enkelte kildepladser. tyder, at der forsat vil være risiko produktet af dichlobenil. Forure- for udvaskning fra jorden i mange ningen er knyttet til en lang række På baggrund af kendskab til pesti- år. Indvinding af vand vil derfor punktkilder, og årsagen til forure- cidkoncentrationerne i de forskel- kræve fortsat rensning af vandet i ningen er fjernet ved forbud mod lige boringer, vandets strømnings- et aktivt kulfilter. brugen af dichlobenil i 1997. Det retning osv., er der foretaget en må derfor forventes, at der ikke vurdering af, om der er tale om Ved Stenodden Vandværk er der tilføres ny forurening af dichlo- boringsnære, afgrænsede forure- en markant BAM-forurening i den benil. ninger eller magasinforureninger i vestlige del af magasinet (sommer-

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.3 husområde). Der indvindes derfor Nitrat tion slå direkte igennem i grund- i dag kun vand fra den østlige del Der er konstateret nitrat i grundvandet, da jordens evne til at ned- af magasinet, der er godt beskyttet. vandet over det meste af Tåsinge, bryde nitrat er stærkt reduceret el- specielt i de centrale højtliggende ler helt opbrugt. Det gælder i høj Ved Bjerreby Vandværk i det vest- områder på den nordlige del af grad toppen af Bregninge Kirke- lige magasin, som indvindingen alt øen, hvor nitrat findes i hele ma- bakke. Andre steder ses en klar overvejende sker fra, er der en for- gasinets tykkelse. På figur 14 er lagdeling med en del nitrat i top- urening af kildepladsområdet, men vist en oversigt over målte nitrat- pen af magasinet, mens der i bun- ikke en magasinforurening. koncentrationer og en angivelse af den af magasinet er nitratfrit indvindingsoplandene. I de borin- grundvand. I de områder er jor- I Ny Søby magasinet som der i dag ger der er filtersat, er nitratprøven dens evne til at reducere nitrat un- ikke indvindes fra, er der fundet udtaget i det øverste filter. der nedbrydning. pesticider i grundvandet. 25 Grundvandet er meget sårbart over Figur 15 viser omsætning af nitrat i for udvaskning af nitrat. Nogle ste- jorden. Hastigheden hvormed den Delkonklusion – pesticider der vil den udvaskede koncentra- nitratbelastede grundvandszone (BAM) Resultaterne af kortlægningen viser altså, at en uændret indvindingsstrategi vil kræve, at & der også i fremtiden renses med aktivt kul på 2-3 vandvær- VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning ker. Magasinerne ved den TroenseTroense vandværkvandværk VindebyVindeby gamle kildeplads i Vindeby og TroenseTroense ved Landet er forurenet med BAM, mens magasinet ved Tro- FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) ense vurderes delvist at være

forurenet med BAM. For de BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot øvrige kildepladser konklude- HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) res det, at BAM-forureningerne StrammelseStrammelse er boringsnære og dermed af- StenoddenStenodden vandværkvandværk grænsede. StenoddenStenodden vandværkvandværk StenoddenStenodden LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden Ressourcen ved Hestehave kan LandetLandet erstatte indvinding fra Landet LundbyLundby og den gamle kildeplads i Vin- deby og evt. Troense kilde- NyNy SøbySøby plads, da der ikke er fundet BjerrebyBjerreby vandværkvandværk tegn på pesticidforurening ved Hestehave. SøbySøbySøby BjerrebyBjerreby Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads

Nitrat-indhold i boringer

Nitrat over 50 mg/l Strømnings- retning Nitrat 25-50 mg/l Grundvandsmagasin- afgrænsning Kildepladser Nitrat 5-25 mg/l Indvindingsoplande Nitrat 0-5 mg/l Vandværker

Figur 14

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN udvides vil især afhænge af nitrat- pel er ved Vindeby ny kildeplads udvaskningens størrelse, der hæn- (Fåregård), hvor der ikke er nitrat Delkonklusion – nitrat ger sammen med hvordan jorden og hvor resultaterne af den geoke- Resultaterne af kortlægningen dyrkes, og af jordens indhold af miske modellering på baggrund af har vist, at dele af indsatsområ- mineralet pyrit, som i høj grad er sedimentanalyser fastslår, at der er det på Tåsinge er sårbart over- med til at nedbryde nitrat. reduktionskapacitet tilbage til for nitrat, da jordens evne til at mange år. For at sikre at der også reducere nitrat enten er brugt I de lavere liggende og mere kyst- andre steder i magasinet kan ind- op eller næsten brugt op. Der- nære områder er der generelt en vindes nitratfrit drikkevand i for er det nødvendigt at udpege større frekvens af nitratfrie grund- mange år, bør magasinet beskyt- indsatsområder med hensyn til vandsprøver. Samtlige boringer tes. Ved Hestehave hvor der er nitrat, hvis der fortsat skal ind- omkring de eksisterende kilde- fundet et stort indvindingspotenti- vindes vand ved Vindeby-Tro- 26 pladser bærer dog præg af, at der i ale udgør nitrat ikke noget pro- ense samt ved Landet og ved oplandene foregår reduktion af blem. Bjerreby. betydelige mængder nedsivende nitrat. Det kan bl.a. ses ved, at Ved Ny Søby er der fundet et bety- I indsatsområderne med hen- sulfatindholdet er højt i prøverne. deligt nitratindhold i grundvandet. syn til nitrat skal den tilførte Kun få steder findes en egentlig gødningsmængde reduceres, så velbeskyttet vandtype. Et eksem- der også i fremtiden kan indvindes grundvand med et nitratindhold under grænsevær- dien fra disse magasiner.

Jordens evne til at nedbryde nitat Det høje indhold af nitrat i grundvandet i Ny Søby-magasinet betyder, at det ikke er rele- vant at inddrage magasinet i den fremtidige indvinding.

2.4 Arealanvendelse og forureningskilder

Vandværk Grundvandspejl Arealanvendelse Der har historisk været mange bær- og frugtplantager på Tåsin- Nitratbelastet grundvandszone ge. I dag er antallet af plantager

ie Strømningslin reduceret. Øen er domineret af

Moræneler Nitratfront landbrugsarealer. Landbrugsområ- Iltet sand der inklusiv spredt bebyggelse Ikke iltet sand udgør 76 % af Tåsinges areal på 6989 ha. Sammenholdt med andre landbrugsområder er husdyr- tætheden dog moderat. Inden for Principskitse der viser jordens evne til at nedbryde nitrat. indsatsområdet dyrkes der inten- Det gule område består af oxideret (iltet) sand. Det vil sige sand, der ikke længere kan nedbryde sivt ved Bjerreby og Landet, mens nitrat. Vandet løber igennem det oxiderede område og skyller det nitrat, der er i jorden med. Først når vand og nitrat når til det grå område, hvor sandet har reduktionskapacitet tilbage, det samlede område Vindeby-Tro- det vil sige evne til at nedbryde nitrat, begynder der en nedbrydning af nitraten. Nedbrydningen ense er mindre intensivt dyrket sker i en zone, der kaldes for nitratfronten. Under nedbrydningen af nitrat opbruges jordens reduktionskapacitet og nitratfronten bevæger sig længere ind i det grå område. Nitratfronten med en del skovareal og udyr- udbreder sig langsommere i ler end i sand, hvilket figuren viser ved at nitratfronten går meget kede arealer. dybt ned i sandet (det gule område) og ikke særlig langt ned i moræneleren. Under nitratfronten findes ikke nitrat og jorden har stadig reduktionskapacitet. Det er i oxiderede områder, at jorden er mest sårbar, og hvor der derfor skal gøres en indsats for at nedsætte kvælstoftilførslen. Byområderne er koncentreret omkring Vindeby, Troense, Landet og Figur 15 Bjerreby og udgør 4 % af det sam-

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.4 & VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning TroenseTroense vandværkvandværk VindebyVindeby

TroenseTroense NyNy NybyNyby

FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) GammelGammel NybyNyby

BjernemarkBjernemark BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot 27 HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) BækkehaveBækkehave

StrammelseStrammelse

NørreNørre VornæsVornæs StenoddenStenodden vandværkvandværk NørreskovNørreskov VornæsVornæs SkovSkov StenoddenStenodden LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden LandetLandet

LundbyLundby

GesingeGesinge NyNy SøbySøby GesingeGesinge NyNy SøbySøby VemmenæsVemmenæs BjerrebyBjerreby vandværkvandværk VemmenæsVemmenæs HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe

SiøSiøSiø SundSundSund llllholmholmholm SøbySøbySøby BjerrebyBjerreby Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads OddenOdden VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet SiøSiøSiø

StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangoddeLangodde

VårøVårø KnudeKnude

Arealanvendelse

Uønsket skov Bentonitgravning Vandværker

Skovrejsning Naturarealer Kildepladser

Eksisterende skov Byområder

Figur 16 lede areal. Skovområder og anden om byvækst på Tåsinge. Syd for østligste område i regionplanen er natur udgør hhv. 14 og 6 % af Vindeby er der dog i regionplanen udpeget til blandet bolig- og er- øens samlede areal. udlagt 3 mindre arealer til byvækst- hvervsområde. Figur 16 viser arealanvendelsen og zone. Områderne er beliggende in- de fremtidige planer herfor. den for indsatsområdet. Det vestlig- Skov ste område er udlagt til boligformål, Arealmæssigt er der ønsker om Byvækstzone området syd for skolen i Vindeby er skovrejsning på 13 ha på Tåsinge, Der er generelt ikke store planer udlagt til idrætsformål, mens det heraf et mindre skovrejsningsom-

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN råde hhv. vest og øst for Sundbro- lig jordbrugsdrift. SFL-områderne strækningerne udføres med kant- vej inden for indsatsområdet. er sammenfaldende med indsats- opsamlinger, hvor vejvandet fra Skovrejsning er uønsket på 1480 områder med hensyn til nitrat, vejkant og midterrabat føres bort i ha af øen. Inden for indsatsområ- som kan ses på figur 18. lukkede ledninger til opsamlings- det gælder det Bregninge Kirke- bassiner. Vejstrækningen løber vest bakke, hvor der planlagt en ny vej, Veje for hovedvejen fra Vindeby og den sydøstlige del af Landet og Der er projekteret en ny vej / delvis sydpå, vist på figur 16 som en den centrale del af Bjerreby. udvidelse af Sundbrovej. Der er i strækning med uønsket skovrejs- øjeblikket ikke afsat starttidspunkt ning. Landbrugsområder og tidsramme for projektet, men Inden for indsatsområdet er der i der foreligger planer, der er beskyt- Råstofindvinding Vindeby-Troense magasinet, i ma- tet i en projekteringslov vedtaget i Sydøst for Bjerreby uden for ind- 28 gasinet ved Landet og i magasinet Folketinget. Planerne om den nye satsområdet er der udpeget et gra- ved Bjerreby udpeget Særligt vej er et led i projektet ”rute 9- veområde på 41 ha, hvor der skal Følsomme Landbrugsområder Odense – Maribo”. For den del af udvindes bentonit. (SFL) baseret på grundvandshen- vejen der er planlagt at løbe gen- syn. Inden for SFL-områderne er nem områder med særlige drikke- det muligt at få støtte til miljøven- vandsinteresser er der krav om, at Forureningskilder

Gamle boringer og brønde Det er væsentligt at boringer og brønde, som ikke længere anvendes sløjfes, da de ellers kan virke som ”skorstene” for forurening til grundvandsmagasinerne. Svend- borg Kommune har gennem mange år givet påbud om sløjfning af private boringer og brønde, når der er etableret almen vandforsyning på en ejendom. Påbuddene er ikke fulgt op af tilsyn eller anden kontrol.

Jordbrug og skovbrug I forbindelse med jordbrug er forureningskilderne typisk nitrat og pesticider. Når der gødes, og særligt når der gødes med husdyr- gødning, efterlades der en rest i jorden, som også frigiver nitrat i jorden uden for planternes vækstsæson. Hvis der samtidig ikke er mere reduktionskapacitet i jorden til omsætning af nitrat, giver det anledning til høje nitrat- koncentrationer i grundvandet.

Pesticidforureninger findes generelt på gårdspladser og på vaskepladser for marksprøjter samt i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse i plantager. I forbindelse med Mil- jøstyrelsens landsdækkende kam- pagne i 1998 blev alle landbrug Mulig ny kildeplads i Hestehave. (Foto: Birgit Sønderskov Weber) kontaktet skriftligt angående oplag

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.4 og håndtering af pesticider. Der Med henblik på at prioritere ind- Af kortet i figur 17 fremgår det, har ved tilsyn med landbrug med satsen i forhold til punktkilderne, hvor der er punktkilder beliggende erhvervsmæssig dyrehold været fo- er grundvandets sårbarhed i ind- inden for indsatsområdet og inden kus på oplag og håndtering af pes- satsområderne sammenholdt med for områder med særlige drikke- ticider. Gartnerier har ligeledes faktisk viden og potentiel risiko for vandsinteresser på Tåsinge. De været tilset med fokus på oplag af forurening fra punktkilderne. Prio- forurenede grunde, der er højst pesticider, mens der i mange år riteringen af oprydning af punktkil- prioriteret og hvor oprydning er ikke har været tilsyn med rene der er foretaget ud fra, at indvin- nødvendig eller ikke afsluttet er planteavlsbrug. dingen fremover skal ske fra de tegnet ind med rødt. Det fremgår, eksisterende kildepladser og ind- at der er 3 punktkilder i denne ka- I den del af skovområderne der er vindingsboringer; og med den mu- tegori, og at de alle er beliggende i udlagt som intensivt dyrkede jule- lige indvinding i Hestehave for Vindeby-magasinet. træsplantager og pyntegrøntsplan- øje. Hvis der sker en ændring i 29 tager er det pesticider, der udgør indvindingsstrategien, kan priorite- Højt prioriterede punktkilder den store forureningsrisiko. ringen ligeledes ændres. De 3 højt prioriterede punktkilder

Byområder Forureningskilder i byområder der kan give anledning til et grund- & vandsproblem er typisk mobile StatoilStatoil ServicestationServicestation stoffer som olie- og benzinproduk- ViVindebyndeby VandforsyningVandforsyning TroenseTroense vandværkvandværk ter, chlorerede og ikke chlorerede VindebyVindeby opløsningsmidler, visse pesticider TrTroenseoense MaterialegårdenMaterialegården TrTroenseoense og vaskeaktive stoffer fra rengø- FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) ringsmidler. Pesticidpunktkilder er Tidl.Tidl. BregningeBregninge LossepladsLosseplads fundet omkring parcelhushaver, VValdemarsslotaldemarsslot sportsarealer, kirkegårdsarealer, BregningeBregninge VValdemarsslotaldemarsslot parker, stier og veje. HHestehaveestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads)

StStrararammelsemmelse Spildevand StStenoddenenodden vandværkvandværk Spildevand i utætte kloakledninger kan udgøre en risiko for forurening LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden af grundvandet. LandetLandet

LundbyLundby Der er ingen nedsivningsanlæg for spildevand inden for indsatsområ- NyNy SøbySøby AAutoværkstedutoværksted det på Tåsinge. BjerrebyvejBjerrebyvej LossepladsLosseplads BjerrebyBjerreby BrugsforeningBrugsforening

Punktkilder SøbySøbySøby BjerrebyBjerreby Punktkilderne fra forurenede EvEvt.t.t. nynyny kildepladskildepladskildeplads grunde på Tåsinge er overvejende centreret omkring byområder- BjerrebyBjerreby vandværkvandværk ne ved Vindeby, Landet og Bjer- reby og er karakteriseret ved at være mindre erhvervsvirksomhe- der, gamle lossepladser og ben- zinstationer. Der er ikke kend- Punktkilder skab til, at der på Tåsinge er Forurenede grunde, oprydning Grundvandsmagasin- Strømnings- nødvendig eller ikke afsluttet nedgravet tanke med kemikalier afgrænsning retning Forurenede grunde, der ikke eller farligt affald. I byområderne Indvindingsoplande er færdig undersøgt Kildepladser kan der således være mange kil- Grunde der er undersøgt eller Områder med særlige der til forurening af grundvandet, hvor der er vurderet, at de ikke drikkevandsinteresser Vandværker udgør en grundvandsrisiko og det er derfor hensigtsmæssigt i størst mulig grad at undgå indvinding fra bynære kildepladser. Figur 17

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 30

Borearbejde på den gamle Bregninge Losseplads. (Foto: Birgit Sønderskov Weber)

er Svendborg Kommunes materia- teskolen i Bregninge. Materiale- lossepladsen eller fra ukrudtsbe- legård i Bregninge, den tidligere gården ligger i indvindingsoplan- kæmpelse i plantagen. Bregninge Losseplads og Statoil det til kildepladsen i Ny Vindeby Den generelle vurdering er, at los- Servicestationen på Sundbrovej, ved Fåregård. sepladsen ikke på nuværende tids- hvilket også fremgår af bilag 3, der punkt udgør en trussel mod grund- indeholder et oversigtskema over Da kilden til forureningen ikke vandsinteresserne i området, men prioritering af punktkilder på Tå- umiddelbart kan lokaliseres og hvis BAM-forureningen stammer singe. oprenses, bør udviklingen følges fra den mangeårige plantagedrift meget nøje og evt. afværgepump- vil forureningen kunne udgøre en I en dyb boring på Svendborg ning bør indgå som et tiltag i ind- risiko for grundvandsressourcen i Kommunes materialegård har satsplanen, hvis der i fremtiden området. Fyns Amt fundet koncentrationer skal satses på den decentrale af pesticider bl.a. atrazin. Grænse- vandindvinding. Modelberegningen viser, at losse- værdien der er fastsat for pestici- pladsen ikke er beliggende i ind- der som enkeltstoffer, er overskre- På den tidligere Bregninge Losse- vindingsoplandet til en evt. fremti- det op til 10 gange, mens det plads har Fyns Amt fundet fyld dig kildeplads ved Hestehave eller samlede indhold af pesticider er som er typisk for en mindre lokal de eksisterende kildepladser. 28 gange grænseværdien. Der er losseplads. også fundet en overskridelse af Der forventes, at der skal foretages grænseværdien for nitrat og for Der er fundet BAM i koncentratio- en kontrolleret afslutning af losse- BAM. ner svarende til 6 gange grænse- pladsen for at undgå nedsivning værdien i den nordøstligste boring, og at der skal udtages vandprøver Kilden til forureningen kan ikke hvor lossepladsen grænser op til til kontrol af indholdet af pestici- fastsættes med sikkerhed, men for- en kirsebærplantage. BAM-forure- der i grundvandet ved losseplad- ureningen er også fundet ved plan- ningen kan enten stamme fra fyld i sen.

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 2.4 Statoil Servicestationen ligger Hvis indvinding af drikkevand fra umiddelbart opstrøms Vindebys det østlige magasin i Bjerreby og Delkonklusion – punktkilder gamle kildeplads. Området er me- fra Landet i fremtiden indstilles, vil Punktkilder udgør generelt ikke get sårbart. Der er igangsat frivillig punktkilderne fra benzinstanderne et stort problem for vandforsy- oprydning og rensning af grunden, ved Bjerreby Brugs og ved Landet ningen på Tåsinge. og der afventes en supplerende Brugs blive nedprioriteret. vurdering fra rådgiver. Det må dog konkluderes, at De punktkilder der er angivet med overvågning og eventuel afvær- Med gult på kortet i figur 17 og i grønt i figur 17 og bilag 3 er gepumpning af fundet af pesti- bilag 3 er markeret forurenede punktkilder, der er undersøgt, og cidforureningen ved materiale- grunde, der ikke er færdig under- som ikke giver anledning til pro- gården (og den nærtliggende søgt, i alt 4 punktkilder. Opfølg- blemer for grundvandet eller planteskole) er nødvendigt som 31 ning på lokaliteterne bør indgå punktkilder, hvor det er vurderet en del af en indsatsplan, der som en del af en indsatsplan, der uden at gennemføre undersøgel- skal sikre fortsat lokal forsyning baseres på lokal vandforsyning på ser, at de ikke udgør en grund- af drikkevand fra Tåsinge, da Tåsinge. vandsrisiko. forureningen vil bevæge sig mod kildepladsen ved Fåre- gård.

På tilsvarende vis skal forureningen ved Bregninge losseplads overvåges og om nød- vendigt afværges.

De 4 punktkilder der er markeret med gult skal ligeledes indgå i indsatsplanen, men vurderes ikke at udgøre en trussel for en fremtidig indvinding af vand på Tåsinge.

2.5 Områder der kræver særlig beskyttelse

Indsatsområder med hensyn til nitrat På baggrund af resultaterne af kortlægningen er det muligt at udpege de dele af indsatsområdet, hvor der kræves særlig beskyttelse i forhold til nitrat.

Hvis der i fremtiden skal indvindes vand i Vindeby-Troense magasinet samt fra magasinerne ved Bjer- Udsigt fra Bregninge Kirketårn. (Foto: Morten Sørensen) reby, Landet og Stenodden, er det

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN 32

Jordprøver til bestemmelse af sårbarhed over for nitrat. (Foto: Birgit Sønderskov Weber)

nødvendigt at udpege indsatsom- Områderne er afgrænset på mark- råder med hensyn til nitrat i maga- niveau. Af praktiske grunde udpe- ● Geologiske forhold, så som sinerne ved: ges områderne så vidt muligt i lagtykkelser af grundvands- hele mark-arealer. Marker hvor magasiner og især tykkelsen ● Vindeby-Troense kun en del af området er sårbart er af lerlag over grundvands- ● Bjerreby medtaget, hvis den væsentligste magasiner. ● Landet. del af markens areal ligger inden- ● Grundvandsmagasinernes for det område, hvor der er behov Årsagen er at der her er områder, egenskaber bl.a. mht. trykfor at beskytte. hvor nitratbelastningen medfører, forhold og vandets opholds- at grundvandskvaliteten er eller tid. I figur 18 er vist indsatsområder kan blive utilfredsstillende. Områ- med hensyn til nitrat i Vindeby- ● Jordens indhold af pyrit og derne betragtes som sårbare når, Troense, i Bjerreby og i Landet. dermed jordens evne til at nitratudvaskningen slår direkte omsætte nitrat. igennem i grundvandets kvalitet Inden for indsatsområdet mht. nitrat eller når, der findes nitrat i toppen ● Grundvandets indhold af ni- må den nuværende nitratbelastning af magasinet. Vandkemiske under- trat og sulfat. ikke forøges. Det betyder at der ved søgelser viser, at der kun i en af- ● Om området er beliggende i ansøgning om tilladelse til udvi- grænset periode er mulighed for at grundvandsdannende op- delse af husdyrproduktion, som vil nedbryde nitraten i de dybere lag i land og/eller i indvindings- forøge nitratudvaskningen i indsats- magasinet. oplande i forbindelse med området vil blive meddelt afslag af den nuværende eller mulige amtet. Ligeledes bør der ikke gives I vurderingen af sårbarheden og fremtidige drikkevandsind- tilladelse til etablering af individu- dermed hvor det er nødvendigt at vinding. elle nedsivningsanlæg i området. udpege indsatsområder mht. nitrat er følgende parametre indgået: Målet er, at der i indsatsområder

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN boringen i Hestehave, der er belig- & gende i det sårbare område. VindebyVindeby VandforsyningVandforsyning Da udvidelsen af indsatsområdet TroenseTroense vandværkvandværk VindebyVindeby er sket relativt sent i processen TroenseTroense kendes det aktuelle gødningsfor- NyNy NybyNyby NyNy NybyNyby brug på det udvidede areal ikke. FåregårdFåregård (Vindeby(Vindeby nyny kildeplads)kildeplads) GammelGammel NybyNyby

BjernemarkBjernemark Til gengæld er indsatsområdet ValdemarsslotValdemarsslot BregningeBregninge ValdemarsslotValdemarsslot mht. nitrat ved Bjerreby indskræn- HestehaveHestehave (evt.(evt. nyny kildeplads)kildeplads) BækkehaveBækkehave ket, og indsatsområdet med hen- StrammelseStrammelse syn til nitrat ved Landet vil bort- StenoddenStenodden vandværkvandværk 33 NørreNørre VornæsVornæs StenoddenStenodden vandværkvandværk falde, hvis det besluttes, at der på NørreskovNørreskov VornæsVornæs SkovSkov StenoddenStenodden sigt ikke længere skal indvindes LandetLandet vandværkvandværk StenoddenStenodden LandetLandet vand herfra.

LundbyLundby I Regionplanen er udlagt et areal

GesingeGesinge svarende til 11% af Tåsinge som NyNy SøbySøby BjerrebyBjerreby vandværkvandværk VemmenæsVemmenæs nitratfølsomme indvindingsområ- HellevHellev SkovballeSkovballeSkovballe der. På baggrund af resultaterne af

SiøSiøSiø SundSundSund llllholholholmm kortlægningen afløses de af ind- SøbySøbySøby BjerrebyBjerreby satsområderne med hensyn til ni- Evt.Evt. nyny kildepladskildeplads OddenOdden trat, der på Tåsinge udgør 6-7% af VårøVårø VårøVårø StjovlStjovlStjovl MonnetMonnet SiøSiøSiø øens areal.

StjovlStjovlStjovl KnudeKnudeKnude LangoddeLangodde Begrænsning i brug af pesticider Der kan ikke udpeges deciderede VårøVårø KnudeKnude indsatsområder mht. pesticider, da forskellige pesticider reagerer for- Indsatsområder med hensyn til nitrat skelligt med jorden og grundvandet under forskellige omstændigheder. kildepladser

Vandværker De pesticider der anvendes i land- Indsatsområder med hensyn til nitrat bruget, på offentlige arealer, af private mv. skal være godkendt af Figur 18 Miljøstyrelsen. De midler som der i dag findes rester af i grundvandet med hensyn til nitrat ikke udvas- oplyst det aktuelle gødningsfor- på Tåsinge er overvejende midler, kes mere end 25 mg nitrat pr. liter brug, som er blevet brugt til be- som det ikke længere er tilladt at ud af rodzonen, set som et gen- regning af den aktuelle udvask- anvende, men som tidligere bl.a. nemsnit for området, jf. beslutning ning af nitrat. har været anvendt til renholdelse i amtets Trafik- og Miljøudvalg den omkring boringer. For at undgå at 10. oktober 2002. Efterfølgende har kortlægningsre- der i fremtiden kan ske borings- sultater vist, at det er muligt at ind- nære forureninger med pesticider, For at beskrive hvilke foranstalt- vinde en relativt stor vandmængde som vi i dag ikke har kendskab til ninger, der skal til for at nå dette ved Hestehave af en god kvalitet. udgør et problem for grundvandet, mål, har det været væsentligt at bør forsigtighedsprincippet inddra- skaffe viden om, hvad den aktu- Som følge heraf er indsatsområdet ges. Der er på den baggrund udpe- elle udvaskning er fra området. med hensyn til nitrat i Vindeby-Tro- get 300 meters zoner omkring Under tilblivelsen af indsatspla- ense magasinet udvidet mod syd, vandværksboringer, hvor der i vi- nen, har amtet derfor besøgt 24 for at beskytte den del af grund- dest mulig udstrækning indgås af- landmænd, der dyrker jord i ind- vandsmagasinet der udgør oplandet taler om begrænsning af enhver satsområderne med hensyn til ni- til Hestehave. Udvidelsen af ind- form for anvendelse af pesticider, trat ved Vindeby-Troense, ved satsområdet følger den del af det og hvor der ikke placeres vaske- Bjerreby og ved Landet og fået beregnede indvindingsopland til og fyldepladser.

STATUS - BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN Bilag 1 Tiltag som skal indgå ved en fortsat vandindvinding på Tåsinge.

Tiltag Ansvarlig Tids- Opfølgning plan

1. Tilpasning af vandindvinding

Hestehave 1.1 Aftale med lodsejer om etablering af kildeplads. Vindeby Vandforsyning 2004 _ og Troense Vandværk. 1.2 Geofysiske undersøgelser (MEP) for placering af bo- Vindeby Vandforsyning 2004 Resultater drøftes med Fyns Amt. ringer i Hestehaven. og Troense Vandværk. 1.3 Ansøgning om etablering af vandværksboringer og ind- Vindeby Vandforsyning 2004 Fyns Amt behandler ansøgning. vinding i Hestehaven til Fyns Amt. og Troense Vandværk.

1.4 Etablering af indvindingsboringer i Hestehaven. Vindeby Vandforsyning 2004/5 Vindeby Vandværk vedligehol- og Troense Vandværk. der boringer og evt. reetablering af veje. 1.5 Etablering af råvandsledning fra Hestehaven til Vindeby Vindeby Vandværk, 2004/5 Svendborg Kommune fører til- Vandforsyning. Troense Vandværk, syn. Svendborg kommune ? Fåregård – Vindeby 1.6 Ansøgning om etablering af ny boring øst for Fåregård. Vindeby Vandforsyning. 2004 Fyns Amt behandler ansøgning. 1.7 Flytning af vandværksboring ved Fåregård i Vindeby- Vindeby Vandforsyning. 2004 Svendborg Kommune fører til- magasin mod øst og indvinding fra sydlig boring. syn. 1.8 Etablering af afværgepumpning på nuværende indvin- Vindeby Vandforsyning. ? Fyns Amt behandler ansøgning. dingsboring ved Fåregård. 1.9 Ansøgning om fortsat tilladelse til aktiv kulfiltrering på Vindeby Vandforsyning. 2002 Fyns Amt har godkendt ansøg- Vindeby Vandforsyning i 5-årig periode. ning. 1.10 Nedlæggelse af gl. indvindingsplads i Vindeby. Vindeby Vandforsyning. 2004/5 Svendborg Kommune fører tilsyn. Troense 1.11. Nedlæggelse af Troense Vandværk og kildeplads Troense Vandværk. ? Svendborg Kommune fører tilsyn.

1.12 Restaurering af ledningsnet i Troense. Troense Vandværk. 2003-5 Svendborg Kommune fører tilsyn. Bjerreby 1.13 Aftale med lodsejer om etablering af boring. Bjerreby Vandværk. 2004 Bjerreby Vandværk vedligehol- der boring og evt. reetablering. 1.14 Ansøgning om etablering af ny boring og indvindingstil- Bjerreby Vandværk. 2004 Fyns Amt behandler ansøgning. ladelse til Fyns Amt. 1.15 Etablering af ny boring syd for eksisterende indvinding i Bjerreby Vandværk. 2005 ? Svendborg Kommune fører til- Bjerreby og råvandsledning til vandværket. syn. Landet 1.16 Ansøgning om fortsat tilladelse til aktiv kulfiltrering på Svendborg Vand 2003 Fyns Amt behandler ansøgning. Landet Vandværk. Stenodden 1.18 Afværgepumpning på en af de to vestlige boringer. Svendborg Vand 2004 Fyns Amt behandler ansøgning. Ledningsnet 1.19 Renovering / omlægning af ledningsnet, der ringforbin- Vindeby Vandforsyning 2004 Svendborg Kommune fører til- der vandværkerne. Troense Vandværk syn. Svendborg Vand Bjerreby Vandværk

Tiltag Ansvarlig Tids- Opfølgning plan

2. Pesticidbeskyttelse 2.1 Udlæg af 300 meters beskyttelseszone for begrænset Fyns Amt 2004 Retningslinje indarbejdes i Regi- brug af pesticider omkring vandværksboringer. onplanen. 2.2 Gennemføre aftaler om pesticidbegrænsning omkring Fyns Amt/vandværker 2004 - vandværksboringer 2.3 Tilsyn med pesticidanvendelse i landbruget oppriorite- Svendborg Kommune 2004 Tilsyn hvert 3. år. res for rene planteavlsbrug, herunder planteskoler og in- (Miljøcenter Fyn). tensiteten opretholdes for tilsyn med landbrug med dyrehold. Ved tilsyn sikres, at det er lovlige pesticider. 2.4 Vurdering af om der skal stilles egentlige krav til ind- Svendborg Kommune. 2004 retning og drift af vaske- og fyldepladser for pesticider. 2.5 Informationsmateriale til landbrug om indretning og om Svendborg Kommune 2004 Opdateret informationsmateriale drift af vaske- og fyldepladser for pesticider. udleveres til landmænd. 2.6 Kampagnedage med fokus på sprøjtemidler. Vandværkerne. 2004 Hvert år. 2.7 Opfølgning på tidligere påbud om sløjfning af boringer Svendborg Kommune. 2003 Politisk vedtaget arbejdsprocedu- og brønde er udført korrekt. re september 2003. 2.8 Evt. tiltag for at begrænse brug af pesticider ved pynte- Fyns Amt. 2004 grøntplantage i Bregninge. 2.9 Udredningsarbejde om økonomiske og praktiske konse- Fyns Amt 2003-04 Opgave er sat i gang. kvenser af at begrænse brug af pesticider. 2.10 Forslag om skovrejsning på Stenodden. Fyns Amt 2004 Forslag vil indgå ved revision af Regionplanen.

3. Nitratbeskyttelse 3.1 Aftaler om gennemførelse af nitratreduktion gennem Fyns Amt 2004 - Ansøgning om MVJ-støtte. ændret dyrkningspraksis eller fastholdelse af lavt/ingen Årlig afrapportering til Direkto- gødning af arealer i indsatsområder mht. nitrat. ratet for Fødevareerhverv. 3.2 Retningslinje i Regionplan om, at der ikke må etableres Fyns Amt 2003-04 Svendborg Kommune meddeler indviduelle nedsivningsanlæg inden for indsatsområder afslag på evt. ansøgninger. med hensyn til nitrat. 3.3 Demonstrationsprojekt for reduktion af kvælstofbelast- Agrogården 2003-5 Følgegruppe udpeges og evalue- ningen ved dyrkning af afgrøder rer løbende på projektet.

4. Punktkilder (forurenede grunde) 4.1 Videre undersøgelser af pesticidforurening på materia- Fyns Amt 2003 Fyns Amt har i juli 2003 søgt legård + evt. planteskole i Bregninge. penge til teknologiprojekt. 4.2 Opfølgning på forureningsundersøgelse af Bregninge Fyns Amt 2004 Losseplads + kontrol + evt. tæt slutafdækning. 4.3 Fortsat afværge og kontrol af forurening på Statoil Ser- Statoil 2004 - Svendborg komme fører tilsyn. vicestation i Vindeby. 4.4 Monitering mod vest på autoværksted og servicestation Oliebranchens Miljøpul- 2004 Når forureningen er afgrænset på Bjerrebyvej 70. je. afgøres det videre forløb. 4.5 Monitering i eksisterende boringer på Bjerreby Losse- Fyns Amt. 2003 Monitering fortsættes. plads.

5. Kontrol 5.1 Etablering af yderligere 2 overvågningsboringer til Vandværkerne grundvandskontrol + sedimentanalyser. 5.2 Udtagning af prøver til grundvandskontrol. Vandværkerne Hvert år Fyns Amt vurderer fremsendte analyseresultater . Evt. revurdering af grundvandskontrol.

Matrikelnr.: 5f Ejer / bruger Bilag 2 Ejerlav: Bakkekilde, Søby by Navn: Peter Hansen Markbloknummer: 605671-17 Adresse: Tåsingevej 7 Gade og husnr.: Tåsingevej 7 5700 Svendborg Tlf.nr.: 6221 7575

Dyrkningsaftale §1 Formålet med dyrkningsaftalen er at sikre grundvand af god kvalitet til drikkevands- brug ioverensstemmelse med den kvalitetsmålsætning, som Fyns Amt har opstillet for grundvand, der anvendes til drikkevand.

Baggrunden for aftalen er at arealet, er beliggende i indsatsområdet med hensyn til nitrat og at det grundvand, som dannes på arealet er sårbart over for nitratudvaskning. Følgende arealer er omfattet af dyrkningsaftalen : mark nr. antal ha 19,1

Mark nr. 1 er indtegnet på vedlagte kortbilag Aftaleperiode. 01.09.2003 – 31.08.2008

Bestemmelser for driften af arealerne i aftaleperioden :

Arealet anvendes udelukkende til dyrkning af vårbyg m. efterafgrøde. Efterafgrøden etableres i overensstemmelse med lov og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Der anvendes ikke husdyrgødning eller anden form for organisk gødning på arealet. Iforbindelse med dyrkning af efterafgrøden kan ejeren/brugeren af arealet søge tilskud gennem Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). §2 Undertegnede ejer/bruger forpligter sig til årligt at give indberetning om overholdelse af betingelserne i nærværende aftale – jf. vedlagte indberetningsbilag .

------underskrift ejer/bruger underskrift Fyns Amt J.nr. 8-56-35-479-1-1999

Indberetning af oplysninger om gennemførelse af dyrkningsforanstaltninger til reduktion af nitratudvaskningen for høstår 2004.

Oplysninger om ejer/bruger og om dyrkningsaftalen .

Peter Hansen navn Tåsingevej 7 adresse 5700 Svendborg telefonnummer

Dyrkningsforanstaltninger omfattet af dyrkningsaftalen:

Mark nr.1,9,1 ha . Arealet anvendes udelukkende til dyrkning af vårbyg m. efterafgrøde. Der anvendes ikke husdyrgødning eller anden form for organisk gødning på arealet.

Oplysninger om overholdelse af aftalen:

Er foranstaltningerne indeholdt i dyrkningsaftalen gennemført for høståret 2003 (sæt X)

Ja Nej Redegørelse, hvis X i nej: (forts. evt. påbagsiden)

Redegørelse, hvis der er planlagte ændringer der er i modstrid med betingelserne i dyrkningsaftalen: (forts. evt. på bagsiden)

Erklæring undertegnede erklærer hermed, at de oplysninger, jeg har givet i indberetningen, er rigtige.

Dato: underskrift:

Skemaet indsendes til: Fyns Amt, Grundvandskontoret, Ørbækvej 100, 5220 Odense Frist for indsendelse af skema: 01. juni 2004 Prioritering af punktkilder (Højeste prioritet: 1, laveste prioritet: 3)

Lokalitets nr Navn Arbejdsopgaver Myndighed Prioritering Begrundelse for prioritering

Undersøgelser og evt. afværgning, Bør have højeste prioritet. Alvorlig forurening med atrazin mm i stort hvis det er muligt at afgrænse omfang. Hovedparten af grundvandsdannelsen på Nordtåsinge sker i dette 1 Materialegården forureningen Fyns Amt 1 område.

Opfølgning på afrapportering, Ligger i magasin og grundvandsdannende opland. Der er konstateret højt vurdering og udførsel af anbefalinger, indhold af BAM samt et mindre indhold af atrazin, desethylatrazin og bla. Afdækning med membran for at mechlorprop. Derudover er der en olieforurening. Grundvandet er påvirket 479-00003 Bregninge Losseplads kirkebakken forhindre nedsivning. Fyns Amt 1 af lossepladsperkolat. Udgør ikke akut fare for indvindingen.

Risikovurdering ud fra seneste I indvindingsopland og magasin, forureningsspor ved vandværk og i moniteringsresultater ift vandværk, moniteringsboring, store produktmængder i oprindelig kilde, reaktionskriterier, afgrænse fane, evt. Svendborg grundvandsfane nedstrøms usikkert forløb og afgrænsning, usikker 479-04005 Statoil Servicestation Sundbrovej 1-2 revidere afværgeprojekt. Kommune 1 mængde restforurening.

Monitering, hvis der stadigt eksisterer Ligger i magasin og indvindingsopland, driftsperiode, risiko for Landet Brugs, OK Benzin boringer, ellers supplerende vandindvinding. Der er sket delvis afværgning. Vigtig hvis vandforsyning i 479-04033 Skovballevejen 20 undersøgelse: 3 korte boringer Fyns Amt 2 Landet opretholdes. Høje forureningskoncentrationer i terrænnært grundvand, er ikke afgrænset. I magasin og indvindingsopland. Sag for Oliebranchens Autoværksted +servicestation Oliebranchens Miljøpulje forventes at Oliebranchens Miljøpulje. Monitering mod vest. Risiko ved potentielt anvendte stoffer. 479-00676 Bjerrebyvej 70 undersøge Tåsinge i 2004. Miljøpulje 2 Fedt ler beskytter dybere grundvand

Ligger i magasin og indvindingsopland. Eksisterende undersøgelser er Bjerrebyvej Losseplads Bjerrebyvej 65- Èn moniteringsrunde i eksisterende relativt omfattende og tyder ikke på de store problemer. Boringer i 479-00004 73 boringer. Supplerende i 2003 Fyns Amt 2 nærheden viser god beskyttelse. Indsatsen reduceres til monitering. Afventer MTBE - analyse - forventes i april 2003. Meget lidt sandsynligt at man vil finde noget væsentligt, da de første moniteringsboringer ikke viste Afvente MTBE analyser. LOB samlet noget. 479-04030 Bjerreby Brugsforening Bjerrebyvej 100 revurdering af +- offentlig indsats Fyns Amt 2-3 Bilag 3.1

Ligger i magasin og indvindingsopland. Hidtidige undersøgelser af både 479-00062 Tidl.Autolakeri Bjerrebyvej 82 Ingen aktiviteter i 2003 Fyns Amt 3 terrænnært og dybere magasin tyder ikke på væsentlig forurening. Beskyttet af mere end 20 m ler. Grundvand strømmer mod kysten. 21 Værksted med sprøjtelakering, microgram olie/l, 3,0 microgram TCA/l samt 36 microgram phenol/l i 479-70026 Bjernemarksvej 59 Indledende undersøgelse. 02 udført Fyns Amt 3 terrænnært grundvand. Prioritering af punktkilder (Højeste prioritet: 1, laveste prioritet: 3)

Lokalitets nr Navn Arbejdsopgaver Myndighed Prioritering Begrundelse for prioritering

24 microgram olie/l i grundvandet, også benzen i jorden. 1,1 microgram BAM, 0,25 dichlorbenil, 1,2 dichlorprop i vandet, PAH'er i jorden. Ligger udenfor indvindingsopland og gr.vandsmagasiner, men indenfor OSD. 479-70326 Maskinstation, Strammelse Gade 4 Indledende undersøgelse. 02 udført Fyns Amt 3 Benyttes ikke til almen vandforsyning

46 microgram olie/l i grundvandet, forhøjet tungmetal i et mindre område. Ligger udenfor indvindingsopland og gr.vandsmagasiner, men indenfor 479-70325 Møbelindustri strammelse Gade 22-23A Indledende undersøgelse. 02 udført Fyns Amt 3 OSD. Benyttes ikke til almen vandforsyning næppe risiko for andet end den helt lokale grundvandsressource: ingen Fyns Amt kraftig olieforurening af jord og terrænnært grundvand. Magasinet udgør 479-04036 Villaolietank Søren Lolksvej 8 offentlig indsats /kommunen? 3 ikke umiddelbart et potentiale for fremtidig indvinding

479-00080 Troensevej 40 Ingen Fyns Amt 3 Kystnær, begrænset teknisk undersøgelse tyder ikke på grundvandsrisiko. Ligger over den østlig "sandskål". Afgrænset af fed ler/bentonit. Der er ingen hydraulisk kontakt til dybere grundvand, men forurening kan have Smede-og maskinværksted, Bjerreby lokal betydning ved fortsat indvinding fra det østlige magasin og evt. 479-70032 Møllevej 14-16 Indledende undersøgelse 02 udført Fyns Amt 3 MTBE kan udbredes selv i fed ler.

Svendborg Oplysninger ikke veldokumenterede.Ligger i udkant af 2002-magasin og 479-90006 Villaolietank Badstuen 27 Ingen offentlig indsats pga afværge Kommune? 3 kystnært, oprydning skulle have fundet sted.

Skrotplads produkthandel Kun svag tungmetalforurening i overfladen ikke truffet terrænnært 479-70167 Klokkervænget 13 Indledende undersøgelse 02 udført Fyns Amt grundvand.

Træindustri m. imprægnering 479-00566 Bjerremarksvej 46A+B Indledende undersøgelse 02 udført Fyns Amt Ingen forurening fundet (ikke truffet terrænnært GV)- Ikke afrapporteret

Savværk træindustri m. imprægnering 479-70031 Bjerremarksvej 52-54 Indledende undersøgelse 02 udført Fyns Amt Ingen forurening fundet (ikke truffet terrænnært GV)- Ikke afrapporteret

479-70323 Autoværksted, Stjoulvej 3, Bjerreby Indledende undersøgelse 02 udført Fyns Amt Ingen forurening fundet (ikke truffet terrænnært GV)- Ikke afrapporteret Bilag 3.2 ikke fundet koncentrerede hotspots der udgør grundvandsmæssig risiko lokaliteten er beliggende i vandkanten, uden for magasin og 479-70018 Stejleplads Ingen indvindingsopland. Bilag 4 Alternativ handlingsplan

Alternativ handlingsplan Tilpasning af vandindvindingen ● Etablering af havledning: 500 meter ledning over land og 550 meter ledning under vand. ● Ny indvinding: Indsatskortlægningen i Svendborg vil vise, om det er nødvendigt at etablere ny indvinding ud over planlagt kildeplads ved Holmdrup. ● Nedlæggelse af: Kildepladser i Vindeby, Troense, Landet, Bjerreby og Stenodden. ● Ledningsnet: udbygges mellem eksisterende vandværker. Beskyttelsesforanstaltninger ex. pesticider, nitrat ● Beskyttelsesforanstaltninger skal gennemføres på Fyn på baggrund af indsatskortlægning i Svendborg- området. Forureninger fra punkt- og liniekilder ● Undersøgelser af forurening og efterfølgende oprydning/rensning/afværgeforanstaltninger skal ske på baggrund af indsatskortlægning i Svendborg-området Kontrol ● Overvågning af grundvandet: Indsatskortlægningen af Svendborg-området vil afklare behovet for overvåg- ningsboringer og årlige analyser af grundvandskvaliteten.

Som alternativ til den vedtagne virke som selvstændige forsynings- skulle beskyttes i forhold til nitrat handlingsplan om at ændre ind- virksomheder. og pesticider eller andet. De nær- vindingsstrategi på Tåsinge og mere tiltag for at beskytte vand- iværksætte en beskyttelse af Vandet fra Svendborg Vand er ba- indvindingen og kildepladserne grundvandet har der i forslaget til seret på indvinding fra kildeplad- indgår ikke i denne indsatsplan, indsatsplanen indgået et alternativ, serne ved Vestergade Råvandssta- men vil indgå i en kommende ind- nemlig at indvinde grundvand på tion, Hovedværket, Grubbemølle- satsplan for Svendborg-området. Fyn og forsyne Tåsinge via en hav- værket i Svendborg by og ved ledning fra Svendborg. Hvidkilde, Skovmøllen og på sigt Forurening fra punktkilder også fra en kildeplads i Holmdrup. Tilsvarende er punktforureningskil- Tilpasning af vandindvindingen der i området omkring kildeplad- En handlingsplan baseret på vand- Der er endnu ikke udarbejdet serne heller ikke beskrevet i denne indvinding på en af Svendborg en indsatsplan for Svendborg- indsatsplan. Det er sandsynligt, at Vands kildepladser og forsyning området, men vandindvindingen i der ligesom i handlingsplanen for fra Svendborg Vand via en havled- byen er præget af forureninger fra lokal vandindvinding på Tåsinge ning til Vindeby Vandforsyning vil forurenede grunde. Der kan derfor vil være punktkilder, som skal un- skulle bestå af 500 meter ledning være behov for en ændret indvin- dersøges, kontrolleres og evt. af- over land og 550 meter ledning dingsstrategi. Det er ikke afklaret, værges. under Svendborg Sund. om der kan indvindes 400.000 m3 ekstra vand på eksisterende og Kontrol Ledningen fra Svendborg Vand kan planlagte kildepladserne uden for Der gøres opmærksom på, at der lægges fra Kogtvedvej ned ad Bry- byen til forsyning af Tåsinge uden vil være tiltag i form af kontrol degårdsvej under Svendborg Sund at der skal etableres nye indvin- som skal gennemføres for at vur- til Vindeby Vandværk på Jens dinger. dere grundvandskvaliteten. Hvilket Munks Vej, hvorfra Vindeby Vand- omfang kontrollen vil få kan først forsyning kan forsyne Troense, Fremtidig beskyttelse konkretiseres i forbindelse med Landet, Bjerreby via trykforøger og Vandet fra Svendborg Vand vil udarbejdelse af indsatsplanen for senere Stenodden. De enkelte måske blive leveret fra forskellige Svendborg. værker kan på denne måde stadig kildepladser, der eventuelt også vil Alternativ handlingsplan - økonomiske konsekvenser

Etablerings- Drifts- Iværksættes umiddelbart omkostninger omkostninger Finansiering i kr. i kr./år

Tilpasning af forsyningsstrukturen 1.800.000 Vandværkerne

● Etablering af havledning under Svendborgsund ● Indsatskortlægningen i Svendborg vil vise, om det er nødvendigt at etablere ny indvinding til forsyning af Tåsinge ud over planlagt kildeplads ved Holmdrup.

Aftaler om begrænsning i nitratudvaskningen i MJV- indsatsområder m.h.t. nitrat? ordningen

● Da der ikke er udarbejdet indsatsplan for Svendborg, er det ikke muligt at sige noget om, hvilken beskyttelse det er nødvendigt at foretage af grundvandsressourcen her.

Aftaler om begrænset forbrug af pesticider i 300 meters zone omkring indvindingsboringer?

● Beskyttelsesforanstaltninger skal gennemføres på Fyn på baggrund af indsatskortlægning Svendborg-området.

Overvågningsprogram Vandværkerne

● Overvågning af grundvandskvaliteten vil også blive et element i en indsatsplan for Svendborg-området. Men på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at vurdere det konkrete indhold.

Fyns Amt, ejere Kontrol og eventuelle afværgeforanstaltninger på og OM, evt. forureninger fra punktkilder? med flere

● Undersøgelser af forurening fra punktkilder og efterfølgende oprydning/rensning/afværgeforanstaltninger skal ske på baggrund af indsatskortlægning i Svendborg-området.

Omkostningerne ved at vælge den Først når kortlægningen af Svend- Tilsvarende er det også først på det alternative løsning vand fra Fyn, er borg-området er afsluttet er det tidspunkt muligt at vurdere, hvilke ufuldstændige, idet der på det fo- muligt at vurdere omfanget af for- aftaler der skal indgås for at undgå religgende grundlag kun kan be- urenede grunde, som har konse- fremtidig forurening med eksem- regnes, hvad omkostningen er til kvenser for den fremtidige indvin- pelvis pesticider og nitrat. Det har ledningsforbindelsen mellem Tå- ding af grundvand. Det er derfor derfor ikke været muligt at be- singe og Fyn. Etableringsudgiften også først på det tidspunkt, at den regne omkostningerne hertil. er minimum beregnet til at udgøre nødvendige indsats i form af kon- 1.800.000 kr. trol og begrænsning af forurening Det betyder, at det reelt kun er fra grundene kan fastlægges. Der etableringsomkostningerne ved at Det er eksempelvis ikke muligt at er dog flere af kildepladserne i etablere en havledning, der er ble- beregne etableringsomkostninger Svendborg-området der har pro- vet sammenlignet med omkostnin- for overvågning af grundvandet, blemer med pesticider (BAM), som gerne ved den vedtagne plan om da omfanget af kontrollen ikke vi kender det fra Tåsinge og andre at drikkevandet til Tåsinge også kendes. Etableringsomkostninger miljøfremmede stoffer. skal pumpes op på øen. til overvågning vil skulle afholdes af vandværkerne.

Bilag 5

Referenceliste

Fyns Amt, 1998: ”MEP-kortlægning ved landet på Tåsinge”, HOH Water Technology. Fyns Amt, 1998: ”Geofysisk kortlægning på Nord-Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt 1999: ”Retolkning af DC-sonderinger og MEP-data på Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2000: ”Supplerende MEP og TEM-kortlægninger på Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2000: ”TEM-kortlægning ved Bjerreby”, Dansk Geofysik A/S. Fyns Amt, 2000: ”Slæbegeoelektrik ved Bjerreby”, Dansk Geofysik A/S. Fyns Amt, 1998: ”Slæbegeoelektrik ved Vindeby”, Dansk Geofysik A/S. Fyns Amt og Svendborg Kommune, 1998: ”Ellogboringer med niveaubestemt vandprøvetagning på Tåsinge”, Dansk Geofysik A/S, WaterTech A/S, 2000: ”Borehulslogging i 6 boringer på Tåsinge”, Rambøll. Fyns Amt 2001: ”Tåsinge – Geologisk model”, WaterTech A/S. Fyns Amt 2001: “Mike-She grundvandsmodel på Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2000: ”Prøvepumpning ved Landet”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2001: ”Prøvepumpning af undersøgelsesboringer på Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2001: ”Lokalisering, pejling og kotesætning af boringer på Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2001: ”Punkt- og linieforureninger på Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2000: ”Simulering af nitratudvaskning på Tåsinge. Datagrundlag på registerniveau”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2001: ”Beregning af nitratudvasking på Tåsinge. Daisy-modellen kontra Simmelsgaard- modellen (SimIIIB)”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2001: ”Undersøgelse af pesticidforurening af grundvandet på Tåsinge”, WaterTech A/S. Rapport og bilagsdel. Fyns Amt, 2001: ”Geokemisk modellering på nord-Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2002: ”Nitratforurening af grundvandet på Tåsinge”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2002: ”Tåsinge – Geologisk mode”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2002: ”Sammenstilling af grundvandsundersøgelser på Tåsinge, Hovedrapport”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2003: ”Sammenstilling af grundvandsundersøgelser på Tåsinge 2002”, WaterTech A/S. Fyns Amt, 2002: ”Opdatering af MikeShe-modellen”, WaterTech A/S. Fyns Amt 2003: ”Punktkilderapport”, Fyns Amt.