Konkurrencestaten I Folkeskolen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Jonas Ingvardsen, 60495 Konkurrencestaten i folkeskolen Afleveres: 29/5-2017 Ervin Sarvan, 60275 Den samfundsvidenskabelige bachelor Hus 20.1 Magnus Fuglsang Søgaard, 60516 Vejleder: Rune Wingård Gruppe 10 Konkurrencestaten i folkeskolen - En kritisk diskursanalyse The competitive state in the elementary school - A critical discourse analysis (Billede: Politiken/Roald Als) Hus 20.1, gruppe 10 Jonas Mark Ingvardsen, 60495 Ervin Sarvan, 60275 Magnus Fuglsang Søgaard, 60516 Vejleder: Rune Wingård Antal anslag: 143.956 (med mellemrum) Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, 2. semester 2017 1 Jonas Ingvardsen, 60495 Konkurrencestaten i folkeskolen Afleveres: 29/5-2017 Ervin Sarvan, 60275 Den samfundsvidenskabelige bachelor Hus 20.1 Magnus Fuglsang Søgaard, 60516 Vejleder: Rune Wingård Gruppe 10 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemfelt 3 Problemformulering 5 Arbejdsspørgsmål 5 Projektbeskrivelse 5 HYpotetisk afsæt – konkurrencestaten i folkeskolereformen 5 Empirivalg 6 Metode 7 Faircloughs kritiske diskursanalYse 7 Den tekstuelle dimension - det første niveau 8 Den diskursive praksis - det andet niveau 10 Den sociale praksis - det tredje niveau 12 Teori 15 Velfærdsstaten 15 Konkurrencestaten 21 Indledning og analysestruktur 26 Kritik af Pedersens definition af konkurrencestaten 27 Analyse 28 Antorini og CorYdon: Uddannelse er det første kapitel i regeringsgrundlaget 28 Den diskursive praksis 34 Delkonklusion af den diskursive praksis 44 Lund og Berg: Heldagsskolen fastholder de svage børn 44 Delkonklusion af den tekstuelle dimension 49 Den diskursive praksis 49 Delkonklusion af den diskursive praksis 54 Den sociale praksis 54 Delkonklusion af den sociale praksis 58 Samlet konklusion af analYse 58 Diskussion 59 Sammenfatning af diskussion 63 Konklusion 63 Litteraturliste 65 2 Jonas Ingvardsen, 60495 Konkurrencestaten i folkeskolen Afleveres: 29/5-2017 Ervin Sarvan, 60275 Den samfundsvidenskabelige bachelor Hus 20.1 Magnus Fuglsang Søgaard, 60516 Vejleder: Rune Wingård Gruppe 10 Indledning Folkeskolen har en vigtig funktion i samfundet, da den præger eleverne og opdrager dem til samfundslivet. I folkeskolen bliver eleverne udstyret med bestemte værdier, som fra politisk side vurderes til at være til gavn for samfundet. På den måde bliver eleverne formet til det samfund, de skal videreføre, og her skal folkeskolen bruges i bestræbelsen på at skabe nYttige samfundsborgere. ”Den fælles folkeskole bygger på vores samfunds demokratiske traditioner og er selv en væsentlig forudsætning for det danske demokrati” (DLF 2000:3). Sådan står det sort på hvidt i en pjece fra Danmarks Lærerforening fra 2000. I velfærdsstaten har det politiske fokus ligget på at danne eleverne som demokratiske mennesker, der skal realisere fællesskabet. Vi har dog en antagelse om, at der er sket et skift fra politisk side, hvilket vi har sat os for at undersøge i dette projekt. Her mener vi, at forløbet omkring folkeskolereformen er relevant at undersøge, da reformen blev diskuteret og vedtaget under massiv mediedækning, hvor der var store uenigheder mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening omkring lærernes arbejdstid (Kestler & Dall 2013). Reformen blev ligeledes kritiseret for at gå den forhenværende VK-regering i bedene og lægge sig på knæ for konkurrencestaten (Lund & Berg 2013). Konkurrencestaten er en teoretisk betegnelse, der blev introduceret i Danmark få år forinden af politologen Ove Kaj Pedersen i bogen ’Konkurrencestaten’. Heri argumenterer Pedersen for, at konkurrencestaten har medført en ændring i folkeskolens formål i samfundet (Pedersen 2011:172). Nu skal folkeskolen ikke længere danne mennesket med udgangspunkt i demokrati og fællesskab, men derimod uddanne eleverne med fokus på faglighed og præstation, så de kan blive en integreret del af arbejdsmarkedet (Ibid:172). Formålsparagraffen fortæller, at folkeskolen skal uddanne eleverne til fagligt kompetente individer med færdigheder, der ruster dem til det fremtidige arbejdsmarked (Ibid:170). Dette delvise skift, som Pedersen argumenterer for, danner ramme for vores problemfelt. Problemfelt Nutidens globale orden startede i 1993, da Bill Clinton tiltrådte som USA’s præsident og indvarslede en ”nY verden” (Ibid:14). Samme år blev EF-strategien grundlagt for den globale konkurrence, 3 Jonas Ingvardsen, 60495 Konkurrencestaten i folkeskolen Afleveres: 29/5-2017 Ervin Sarvan, 60275 Den samfundsvidenskabelige bachelor Hus 20.1 Magnus Fuglsang Søgaard, 60516 Vejleder: Rune Wingård Gruppe 10 hvilket medførte en omlægning af de nationale velfærdsstater og introduktionen af konkurrencestaten (Ibid). Vi så altså en ændring i den politiske kultur, hvor udviklingen gik fra velfærdsstatens fokus på fællesskab og demokrati til konkurrencestatens dYrkelse af det opportunistiske menneske og nationens konkurrenceevne (ibid:15). Konkurrencestaten bYgger på en økonomisk motiveret logik, hvor vækst bliver et mål i sig selv (Nielsen & Gjerding 2015). Denne logik har en stærk intern sammenhængskraft: Har man først accepteret, at vi både som individer og samfund er drevet af ønsket om nYttemaksimering, så følger de øvrige argumenter om ønskværdigheden af fri og lige konkurrence – individ mod individ, virksomhed mod virksomhed, stat mod stat – logisk deraf (Pedersen 2011:70-76). Men er vækst egentlig et mål i sig selv? Og er individets og statens øgede konkurrenceevne den eneste vej til at nå dette mål? Her kan der argumenteres for et lille forbehold: I Danmark ses vækst i udgangspunktet som et middel til at sikre velstand og velfærd, snarere end som et endemål (Nielsen & Gjerding 2013). Hvis vi ser det ud fra et retorisk perspektiv, kan vi se, at konkurrenceevne indsættes som den ultimative hjemmel i den politiske argumentation. Den alment anerkendte præmis er, at vi skal gøre det, der skaber vækst og politiske tiltag, der kan sandsYnliggøre deres vækstpotentiale, har dermed gode muligheder for at blive gennemført (Ågerup 2016). I forhold til individet fører det til et fokus på den enkeltes kompetencer: Hvad individet kan bidrage med i konkurrencestaten. Velfærdsstatens tanker om fællesskabet og individet som værende unikt er dermed udfordret af et mere pragmatisk sYn på individet, hvor faglige kompetencer indtager en afgørende rolle. En distinktion, vi vil forsøge at belYse gennem redegørelsen af velfærdsstaten og konkurrencestaten, hvor vi undersøger, hvordan velfærdsstaten og konkurrencestaten hver især anskuer folkeskolens rolle i samfundet. Dette har stor relevans for projektet, da en redegørelse for velfærdsstaten og konkurrencestaten danner grundlag for den kritiske diskursanalYse, hvor vi vil belYse velfærdsstatslige og konkurrencestatslige diskurser i de to kronikker fra henholdsvis Christine Antorini og Bjarne CorYdon (S) samt Rosa Lund og Anne Berg (Ø). Her vil vi benYtte os af Norman Faircloughs tredimensionelle diskursanalYse, der anlægger et kritisk perspektiv på, hvordan diskurserne påvirker den måde, vi anskuer virkeligheden på. Dette skal munde ud i en kort diskussion, hvor vi vil diskutere om, hvorvidt konkurrencestaten og dens værdier 4 Jonas Ingvardsen, 60495 Konkurrencestaten i folkeskolen Afleveres: 29/5-2017 Ervin Sarvan, 60275 Den samfundsvidenskabelige bachelor Hus 20.1 Magnus Fuglsang Søgaard, 60516 Vejleder: Rune Wingård Gruppe 10 har erstattet velfærdsstaten i folkeskolen. Disse overvejelser har ført til følgende problemformulering og arbejdsspørgsmål. Problemformulering Hvorledes kom konkurrencestatsdiskursen til udtrYk i den politiske debat i forløbet omkring aftalen om folkeskolereformen, og hvor i høj grad har konkurrencestaten vundet indflYdelse i folkeskolen? Arbejdsspørgsmål Redegør for teorierne velfærdsstaten og konkurrencestaten og deres sYn på folkeskolens rolle i samfundet. Foretag en diskursanalYse af Christine Antorinis og Bjarne CorYdons kronik ‘Uddannelse er det første kapitel i regeringsgrundlaget’ og Rosa Lunds og Anna Bergs kronik ‘Heldagsskolen fastholder de svage børn’, hvor vi analYserer diskurserne, der tager udgangspunkt i folkeskolens rolle i samfundet. Med udgangspunkt i Faircloughs diskursteori. Diskuter, om konkurrencestaten har erstattet velfærdsstatens ideal om undervisning i folkeskolen. Projektbeskrivelse Hypotetisk afsæt – konkurrencestaten i folkeskolereformen Debatten omkring konkurrencestaten og dens indtog i Danmark har fYldt meget efter udgivelsen af Ove Kaj Pedersens bog ‘Konkurrencestaten’ i 2011. I bogen argumenterer Pedersen for, at konkurrencestaten begYndte at præge Danmark i 1990’erne, og derfra har den bredt sig mere og mere. Bjarne CorYdon erklærede, at han anser konkurrencestaten som den nYe velfærdsstat (Kestler, Norgaard & Jespersen 2013). Dette skift fra velfærdsstaten til konkurrencestaten vil vi forsøge at belYse i den politiske debat og i folkeskolens praksis. Dette skal gøres ved at arbejde ud fra et hYpotetisk afsæt, hvor vi antager, at konkurrencestaten har erstattet velfærdsstaten i folkeskolen. Dermed indtager vi en position, hvor vi arbejder hYpotetisk deduktivt, hvilket har formet vores opgave, hvad angår valg af empiri og teori. Vi er også klar over, 5 Jonas Ingvardsen, 60495 Konkurrencestaten i folkeskolen Afleveres: 29/5-2017 Ervin Sarvan, 60275 Den samfundsvidenskabelige bachelor Hus 20.1 Magnus Fuglsang Søgaard, 60516 Vejleder: Rune Wingård Gruppe 10 at konkurrencestaten har været udsat for meget kritik, der kan have påvirket os, men vi vil så vidt muligt forsøge at antage et neutralt blik på konkurrencestaten. Empirivalg Vores empirivalg er truffet på baggrund af vores hYpotetiske afsæt, vores