Politisk kronik 1. halvår 2012 Lektor Emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet I den første nytårstale i Danmark holdt af en Talens primære sigte var at forberede dan- kvindelig statsminister varslede Helle Thor- skerne på fortsat krise, ubehagelige, men ning-Schmidt strenge tider. Hun sagde, at de nødvendige prioriteringer og omfordelinger fede år lå bag danskerne og de skulle forbere- samt på, at de ikke skulle forvente hurtige de sig på nogle magre år, som ville kræve me- forbedringer af den generelle økonomiske get af alle. Nogle finansfolk havde jagtet den situation hverken i Danmark eller i Europa. hurtige gevinst og flyttet rundt på investerin- Talen indeholdt ikke konkrete politiske ini- ger, som om det var matadorpenge og ikke tiativer, der kunne relancere regeringsprojek- menneskers arbejde, hverdag og opsparing. tet og -grundlaget og udviske billedet af en Det stillede, mente hun, regeringen over for svag regering, der var kommet dårligt fra start mindst to store udfordringer. Der skulle være med meget dårlige meningsmålinger til følge. styr på de offentlige underskud og virksom- Kommentatorerne undlod ikke at fremhæve hederne skulle igen være blandt de mest kon- den forspildte mulighed, og det skuffede også kurrencedygtige i verden. Det kunne lade sig dele af regeringspartiernes baglande, men gøre, hvis alle forstod, at de skulle yde det, glædede selvfølgelig oppositionen. Den fik de kunne, til fællesskabet. Ingen kunne blot hurtigt mere at glæde sig over: Betalingsrin- kræve. Enhver måtte spørge sig selv, hvad gen. de kunne bidrage med. Kun på den måde kunne det danske velfærdssamfund bevares Forslaget om at etablere en betalingsring i og udvikles. Kort sagt en parafrasering over hovedstadsområdet blev lanceret i Socialde- præsident John F. Kennedys berømte sætning mokraternes og Socialistisk Folkepartis fæl- fra hans tiltrædelsestale i januar 1961: Spørg les skatteudspil »Fair Forandring« fra 2009. ikke om, hvad samfundet kan gøre for dig, Det blev gentaget i de to partiers økonomisk men om hvad du kan gøre for samfundet. plan »En Fair Løsning« fra 2010. Forslaget Talen kan også ses som et forsøg på at gen- sigtede mod at mindske biltrafikken i det in- oplive det gamle socialdemokratiske slogan: dre København, afhjælpe de miljø- og sund- Gør din pligt og kræv din ret. I den række- hedsmæssige problemer, bilernes udstødning følge. Det var blevet mere og mere normalt, skabte for beboerne, og skaffe flere penge til at sige ret og pligt, underforstået, at først skal bedre og billigere kollektiv trafik. Sociali- jeg have, hvad jeg har ret til, og derefter kan stisk Folkeparti havde under valgkampen op jeg overveje, om jeg vil gøre min pligt. til valget i september 2011 agiteret kraftigt 74 for en sådan trafikløsning og lovede på store Trafikministeriet, men foregik direkte mel- busreklamer 40 procent billigere tog- og bus- lem finansministeren og skatteminister Thor kort i København. Det lykkedes partiet trods Möger Pedersen (SF). Det Radikale Venstre en udtalt modstand blandt de socialdemokra- forholdt sig bemærkelsesværdigt tavs, mens tiske borgmestre i de københavnske omegns- der udspillede sig en sand magtkamp mellem kommuner at få en betalingsring med i rege- de to andre regeringspartier. ringsgrundlaget. Her stod, at regeringen ville fremsætte forslag om en betalingsring i ho- Den endte med, at regeringen den 21. fe- vedstadsområdet, at regeringen ville sikre en bruar helt droppede betalingsringen. I stedet høringsfase og inddragelse af alle relevante ville regeringen hæve registreringsafgiften interessenter, at ringen indførtes for at ned- på demo- og leasingbiler, så den kom op bringe trængslen i og omkring hovedstads- på samme niveau som på almindelige biler. området, og at indtægterne – som forvente- Det ville indbringe staten omkring en milli- des at udgøre ca. 2 milliarder kroner – skulle ard kroner årligt, som for den ene halvdels anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik vedkommende skulle bruges til flere tog til i og omkring hovedstadsområdet. pendlerne i hovedstadsområdet og den anden halvdel til målrettede takstnedsættelser i den Oppositionen var klart imod et sådant forslag, kollektive trafik. Enhedslisten udtrykte stor og borgmestrene i omegnskommunerne samt utilfredshed med, at ringen blev opgivet, men LO i København intensiverede deres mod- ville dog trods alt støtte regeringens forslag stand. De fandt, at en betaling for at køre i bil om at skaffe midlerne til at få en bedre og bil- til arbejde var at ligne med en ekstraskat for ligere kollektiv trafik. deres befolkninger og medlemmer. Desuden var det uklart, hvor ringen præcist skulle Et vigtigt punkt i regeringsgrundlaget var ligge, og hvordan den skulle udformes. Stats- opgivet. Løftebrudsdebatten i efteråret 2011 ministeren erkendte i begyndelsen af januar havde taget sit afsæt i de løfter, regeringspar- 2012, at ringen ikke var en perfekt løsning, tierne havde afgivet under valgkampen, der så gode forslag var velkomne. I begyndelsen ikke var blevet medtaget i regeringsgrundla- februar var hun dog stadig af den opfattelse, get. Nu fik debatten ny næring, fordi selv ikke at den ville blive til noget, og dette til trods det, der var kommet med i regeringsgrundla- for, at nye beregninger tydede på, at provenu- get, kunne vælgerne regne med blev gennem- et kun ville blive i omegnen af 800 millioner ført. Forløbet havde demonstreret en famlen- kroner og ikke de forventede ca. 2 milliarder. de ledelse af regeringen og en dårlig politisk Et betydeligt større beløb i tilskud fra staten forberedelse af forslaget, der resulterede i en end først antaget var derfor nødvendigt. Det alvorlig intern uenighed og et nederlag til So- ville den socialdemokratiske finansminister cialistisk Folkeparti. Utilfredsheden blandt Bjarne Corydon ikke acceptere. medlemmerne med ledelsen i Socialistisk Folkeparti steg. Regeringens popularitet faldt På pressemøde efter pressemøde måtte stats- yderligere, og mon ikke Enhedslistens politi- ministeren svare eller træde vande på den ske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen ramte byge af spørgsmål, som den danske ver- den generelle stemning meget godt, da hun denspresse stillede. Det var åbenbart, at der bramfrit kaldte regeringen en flok klaphatte. var opstået en intern uenighed i regeringen mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Regeringen havde i november 2011 fremlagt Folkeparti. At den var alvorlig, kunne of- et udspil til en langsigtet energiplan. Den in- fentligheden aflæse af det faktum, at for- deholdt afgiftsstigninger på samlet 5,6 milli- handlingerne nu ikke længere fandt sted i arder kroner, når den var fuldt indfaset i 2020. 75 Sigtet var at gøre Danmark uafhængig af olie tiltrængt succes for regeringen. Et næsten og kul inden 2050. De grønne organisationer helt enigt Folketing stod bag realiseringen af modtog udspillet meget positivt. Venstre og meget store dele af regeringsgrundlagets cen- De Konservative derimod var meget skepti- trale punkter om grøn omstilling, og regerin- ske. De havde i august 2011 fremlagt deres gen havde vist, at den kunne arbejde hen over udspil til en klimaplan, som indeholdt stigen- midten, noget der også stod som et selvstæn- de afgifter på 3,6 milliarder kroner. Afgifts- digt punkt i regeringsgrundlaget. niveauet skulle sænkes betragteligt, hvis de skulle indgå forlig med regeringen. Enheds- Den 8. maj fremlagde regeringen sin 2020- listen fandt, at afgifterne vendte den tunge plan »Danmark i arbejde«. I den lagde rege- nedad, og krævede derfor en mere socialt af- ringen sig på samme niveau som den tidligere balanceret finansiering. regering med hensyn til, hvor stor væksten i det offentlige forbrug skulle være frem til Det var regeringens ambition at indgå et bredt 2020, nemlig o,8 procent. Det var et stykke forlig og dermed opretholde den mangeårige under de 1,4 procents vækst Socialdemokra- tradition for brede energiforlig samtidig med, terne og Socialistisk Folkeparti havde agi- at den kunne demonstrere dens vilje og evne teret for under valgkampen, men de økono- til at samarbejde hen over midten. Men det miske konjunkturer i Europa og verden som holdt hårdt. Selvom regeringen i januar 2012 helhed tilsagde altså nu den lavere vækst. skar omkring en milliard kroner af skatte- og Regeringen havde dog skrevet »mindst« 0,8, afgiftsbyrderne, fastholdt Venstre sin mod- idet der var muligheder for at øge det offent- stand. Det fik nogle jyske venstreborgmestre lige forbrug lidt mere, hvis alle de reformer til i et brev at appellere til Lars Løkke Ras- regeringen havde i støbeskeen gennemførtes mussen om at vise lidt mere forhandlings- og konjunkturerne i øvrigt bedrede sig lidt. vilje. Også De Konservative pressede Venstre Det var her, kanten til den borgerlige oppo- for at nå til et forlig. Da regeringen i februar sition lå. Den ville bruge et eventuelt ekstra nedsatte afgifts- og skatteniveauet med yder- økonomisk råderum til skattelettelser og ikke ligere 750 millioner, løste det sammen med til øget offentligt forbrug. Regeringens støt- presset på Venstre fra erhvervsorganisationer teparti var klart utilfreds med de 0,8 procent. og eget bagland op for situationen. Med enig- Det offentlige forbrug skulle stige lige så me- hed om den økonomiske ramme forhandledes get som det private, var kravet. der videre om blandt andet udfasning af olie- fyr, om størrelsen af den andel af el-produk- Overordnet var det ambitionen med planen tionen, der skulle komme fra vindkraft, om at skaffe 22 milliarder kroner ekstra i stats- andelen af energiforbruget