Politisk kronik 1. halvår 2012

Lektor Emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

I den første nytårstale i Danmark holdt af en Talens primære sigte var at forberede dan- kvindelig statsminister varslede Helle Thor- skerne på fortsat krise, ubehagelige, men ning-Schmidt strenge tider. Hun sagde, at de nødvendige prioriteringer og omfordelinger fede år lå bag danskerne og de skulle forbere- samt på, at de ikke skulle forvente hurtige de sig på nogle magre år, som ville kræve me- forbedringer af den generelle økonomiske get af alle. Nogle finansfolk havde jagtet den situation hverken i Danmark eller i Europa. hurtige gevinst og flyttet rundt på investerin- Talen indeholdt ikke konkrete politiske ini- ger, som om det var matadorpenge og ikke tiativer, der kunne relancere regeringsprojek- menneskers arbejde, hverdag og opsparing. tet og -grundlaget og udviske billedet af en Det stillede, mente hun, regeringen over for svag regering, der var kommet dårligt fra start mindst to store udfordringer. Der skulle være med meget dårlige meningsmålinger til følge. styr på de offentlige underskud og virksom- Kommentatorerne undlod ikke at fremhæve hederne skulle igen være blandt de mest kon- den forspildte mulighed, og det skuffede også kurrencedygtige i verden. Det kunne lade sig dele af regeringspartiernes baglande, men gøre, hvis alle forstod, at de skulle yde det, glædede selvfølgelig oppositionen. Den fik de kunne, til fællesskabet. Ingen kunne blot hurtigt mere at glæde sig over: Betalingsrin- kræve. Enhver måtte spørge sig selv, hvad gen. de kunne bidrage med. Kun på den måde kunne det danske velfærdssamfund bevares Forslaget om at etablere en betalingsring i og udvikles. Kort sagt en parafrasering over hovedstadsområdet blev lanceret i Socialde- præsident John F. Kennedys berømte sætning mokraternes og Socialistisk Folkepartis fæl- fra hans tiltrædelsestale i januar 1961: Spørg les skatteudspil »Fair Forandring« fra 2009. ikke om, hvad samfundet kan gøre for dig, Det blev gentaget i de to partiers økonomisk men om hvad du kan gøre for samfundet. plan »En Fair Løsning« fra 2010. Forslaget Talen kan også ses som et forsøg på at gen- sigtede mod at mindske biltrafikken i det in- oplive det gamle socialdemokratiske slogan: dre København, afhjælpe de miljø- og sund- Gør din pligt og kræv din ret. I den række- hedsmæssige problemer, bilernes udstødning følge. Det var blevet mere og mere normalt, skabte for beboerne, og skaffe flere penge til at sige ret og pligt, underforstået, at først skal bedre og billigere kollektiv trafik. Sociali- jeg have, hvad jeg har ret til, og derefter kan stisk Folkeparti havde under valgkampen op jeg overveje, om jeg vil gøre min pligt. til valget i september 2011 agiteret kraftigt

74 for en sådan trafikløsning og lovede på store Trafikministeriet, men foregik direkte mel- busreklamer 40 procent billigere tog- og bus- lem finansministeren og skatteminister Thor kort i København. Det lykkedes partiet trods Möger Pedersen (SF). Det Radikale en udtalt modstand blandt de socialdemokra- forholdt sig bemærkelsesværdigt tavs, mens tiske borgmestre i de københavnske omegns- der udspillede sig en sand magtkamp mellem kommuner at få en betalingsring med i rege- de to andre regeringspartier. ringsgrundlaget. Her stod, at regeringen ville fremsætte forslag om en betalingsring i ho- Den endte med, at regeringen den 21. fe- vedstadsområdet, at regeringen ville sikre en bruar helt droppede betalingsringen. I stedet høringsfase og inddragelse af alle relevante ville regeringen hæve registreringsafgiften interessenter, at ringen indførtes for at ned- på demo- og leasingbiler, så den kom op bringe trængslen i og omkring hovedstads- på samme niveau som på almindelige biler. området, og at indtægterne – som forvente- Det ville indbringe staten omkring en milli- des at udgøre ca. 2 milliarder kroner – skulle ard kroner årligt, som for den ene halvdels anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik vedkommende skulle bruges til flere tog til i og omkring hovedstadsområdet. pendlerne i hovedstadsområdet og den anden halvdel til målrettede takstnedsættelser i den Oppositionen var klart imod et sådant forslag, kollektive trafik. Enhedslisten udtrykte stor og borgmestrene i omegnskommunerne samt utilfredshed med, at ringen blev opgivet, men LO i København intensiverede deres mod- ville dog trods alt støtte regeringens forslag stand. De fandt, at en betaling for at køre i bil om at skaffe midlerne til at få en bedre og bil- til arbejde var at ligne med en ekstraskat for ligere kollektiv trafik. deres befolkninger og medlemmer. Desuden var det uklart, hvor ringen præcist skulle Et vigtigt punkt i regeringsgrundlaget var ligge, og hvordan den skulle udformes. Stats- opgivet. Løftebrudsdebatten i efteråret 2011 ministeren erkendte i begyndelsen af januar havde taget sit afsæt i de løfter, regeringspar- 2012, at ringen ikke var en perfekt løsning, tierne havde afgivet under valgkampen, der så gode forslag var velkomne. I begyndelsen ikke var blevet medtaget i regeringsgrundla- februar var hun dog stadig af den opfattelse, get. Nu fik debatten ny næring, fordi selv ikke at den ville blive til noget, og dette til trods det, der var kommet med i regeringsgrundla- for, at nye beregninger tydede på, at provenu- get, kunne vælgerne regne med blev gennem- et kun ville blive i omegnen af 800 millioner ført. Forløbet havde demonstreret en famlen- kroner og ikke de forventede ca. 2 milliarder. de ledelse af regeringen og en dårlig politisk Et betydeligt større beløb i tilskud fra staten forberedelse af forslaget, der resulterede i en end først antaget var derfor nødvendigt. Det alvorlig intern uenighed og et nederlag til So- ville den socialdemokratiske finansminister cialistisk Folkeparti. Utilfredsheden blandt ikke acceptere. medlemmerne med ledelsen i Socialistisk Folkeparti steg. Regeringens popularitet faldt På pressemøde efter pressemøde måtte stats- yderligere, og mon ikke Enhedslistens politi- ministeren svare eller træde vande på den ske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen ramte byge af spørgsmål, som den danske ver- den generelle stemning meget godt, da hun denspresse stillede. Det var åbenbart, at der bramfrit kaldte regeringen en flok klaphatte. var opstået en intern uenighed i regeringen mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Regeringen havde i november 2011 fremlagt Folkeparti. At den var alvorlig, kunne of- et udspil til en langsigtet energiplan. Den in- fentligheden aflæse af det faktum, at for- deholdt afgiftsstigninger på samlet 5,6 milli- handlingerne nu ikke længere fandt sted i arder kroner, når den var fuldt indfaset i 2020.

75 Sigtet var at gøre Danmark uafhængig af olie tiltrængt succes for regeringen. Et næsten og kul inden 2050. De grønne organisationer helt enigt Folketing stod bag realiseringen af modtog udspillet meget positivt. Venstre og meget store dele af regeringsgrundlagets cen- De Konservative derimod var meget skepti- trale punkter om grøn omstilling, og regerin- ske. De havde i august 2011 fremlagt deres gen havde vist, at den kunne arbejde hen over udspil til en klimaplan, som indeholdt stigen- midten, noget der også stod som et selvstæn- de afgifter på 3,6 milliarder kroner. Afgifts- digt punkt i regeringsgrundlaget. niveauet skulle sænkes betragteligt, hvis de skulle indgå forlig med regeringen. Enheds- Den 8. maj fremlagde regeringen sin 2020- listen fandt, at afgifterne vendte den tunge plan »Danmark i arbejde«. I den lagde rege- nedad, og krævede derfor en mere socialt af- ringen sig på samme niveau som den tidligere balanceret finansiering. regering med hensyn til, hvor stor væksten i det offentlige forbrug skulle være frem til Det var regeringens ambition at indgå et bredt 2020, nemlig o,8 procent. Det var et stykke forlig og dermed opretholde den mangeårige under de 1,4 procents vækst Socialdemokra- tradition for brede energiforlig samtidig med, terne og Socialistisk Folkeparti havde agi- at den kunne demonstrere dens vilje og evne teret for under valgkampen, men de økono- til at samarbejde hen over midten. Men det miske konjunkturer i Europa og verden som holdt hårdt. Selvom regeringen i januar 2012 helhed tilsagde altså nu den lavere vækst. skar omkring en milliard kroner af skatte- og Regeringen havde dog skrevet »mindst« 0,8, afgiftsbyrderne, fastholdt Venstre sin mod- idet der var muligheder for at øge det offent- stand. Det fik nogle jyske venstreborgmestre lige forbrug lidt mere, hvis alle de reformer til i et brev at appellere til Lars Løkke Ras- regeringen havde i støbeskeen gennemførtes mussen om at vise lidt mere forhandlings- og konjunkturerne i øvrigt bedrede sig lidt. vilje. Også De Konservative pressede Venstre Det var her, kanten til den borgerlige oppo- for at nå til et forlig. Da regeringen i februar sition lå. Den ville bruge et eventuelt ekstra nedsatte afgifts- og skatteniveauet med yder- økonomisk råderum til skattelettelser og ikke ligere 750 millioner, løste det sammen med til øget offentligt forbrug. Regeringens støt- presset på Venstre fra erhvervsorganisationer teparti var klart utilfreds med de 0,8 procent. og eget bagland op for situationen. Med enig- Det offentlige forbrug skulle stige lige så me- hed om den økonomiske ramme forhandledes get som det private, var kravet. der videre om blandt andet udfasning af olie- fyr, om størrelsen af den andel af el-produk- Overordnet var det ambitionen med planen tionen, der skulle komme fra vindkraft, om at skaffe 22 milliarder kroner ekstra i stats- andelen af energiforbruget der skulle komme kassen og øge beskæftigelsen med 180.000 fra andre former for vedvarende energi såsom personer fem mod 2020. 9 milliarder kroner biogas og bølgeenergi, og om tilskudsordnin- skulle bruges til at lukke hullet i statskassen ger til grøn omstilling for virksomheder og og til en beskeden realvækst i det offentlige private husholdninger. forbrug, 2 milliarder kroner til at få flere unge ind på de videregående uddannelser, hvor Den 21. marts indgik alle Folketingets par- målet er, at 60 procent af en ungdomsårgang tier undtagen Liberal Alliance et energiforlig. skulle have en videregående uddannelse. 6 Forliget ville i 2020 betyde, at 49,5 procent af milliarder kroner skulle bruges til investerin- Danmarks el kom fra vind, at energiforbruget ger i eksempelvis vækst, grøn omstilling, ud- ville være faldet med 12 procent i forhold til dannelse og velfærd samt andre 5 milliarder

2006 og CO2-udledningen faldet med 34 pro- kroner til nye opgave i den offentlige sektor. cent i forhold til 1990. Forliget var en hårdt

76 De 22 milliarder kroner ville regeringen finde førsler og flere skatteindtægter, så de offent- gennem besparelse på forsvaret (2), rabat på lige finanser forbedredes med netto ca. 4 mil- Danmarks bidrag til EU (1), en trepartsaftale liarder kroner. Disse midler skulle reserveres med fagbevægelsen og arbejdsgiverne (4), en til arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer skattereform (3), en reform af førtidspension i bredeste forstand. Frygten for, at lønmod- og fleksjob (2), en SU-reform (2), reformer tagerne trods statsministerens udsagn ville af blandt andet integration og kontanthjælp komme til at betale to gange, havde deres (3) samt endelig fra besparelser og effekti- organisationer med ind i forhandlingslokalet. viseringer i den offentlige sektor. Planen fik rosende ord med på vejen af en række fag- Inden de konkrete trepartsforhandlinger be- økonomer, som dog samtidig understregede, gyndte, skulle overenskomsterne på det pri- at det var en meget ambitiøs plan, der forud- vate arbejdsmarked forhandles på plads og satte, at regeringen i alt væsentligt kom igen- et kommissorium udarbejdes. Den 18. marts nem med hele dens reformprogram. De første tiltrådte LO og Dansk Arbejdsgiverforening politiske reaktioner fra partierne indikerede, en af forligsmanden udarbejdet mæglings- at det kunne blive nok så vanskeligt. skitse, som herefter blev sendt til urafstem- ning blandt de omkring 500.000 privatansatte En af de første hurdler, regeringen skulle pas- lønmodtagere. Skitsen indeholdt et løft af sere på vejen mod realiseringen af planen, lønningerne på 1,2-1,7 procent over en to- var at gennemføre trepartsforhandlinger med årig periode. Det var en stigningstakt, der fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Sådanne var mindre end den, der fandt sted i de lande, forhandlinger var en hjørnesten i den øko- Danmark konkurrerede med. Derudover var nomiske politik, som Socialdemokraterne og der en række forbedringer, såsom højere løn Socialistisk Folkeparti gik til valg på i 2011. under forældreorlov, forhøjelse af det særlige Kort fortalt var det dengang de to partiers op- pensionsbidrag under barsel, hurtigere ret til fattelse, at hvis sådanne forhandlinger kunne løn under sygdom, flere midler til efteruddan- føre til, at arbejdsmarkedets parter gik med nelse og seniorordninger. til, at lønmodtagerne arbejdede 12 minutter mere om dagen, så ville det være et meget Overenskomsterne blev vedtaget med et kom- vigtigt bidrag til en bedring af de offentlige fortabelt flertal, men det var kun 29,3 procent finanser og Danmarks konkurrenceevne, af medlemmerne, der deltog i afstemningen. hvorfor det så ikke var nødvendigt med en Det var en historisk bundrekord og udtryk omfattende reform af efterlønsordningen. for et resigneret ja. Med så lave lønstignin- ger havde fagbevægelsen i erkendelse af den Som bekendt fik VK-regeringen med Det økonomiske krises omfang vist tilbagehol- Radikale Venstres støtte aftalt en efterlønsre- denhed og det endda så meget, at der med en form lige forud for valget, og da det flertal inflation på 2,8 procent om året var udsigt til stadig bestod efter valget, blev reformen ved- en udhuling af reallønnen. Bevidstheden om taget. Helle Thorning-Schmidt erklærede ef- dette havde lønmodtagerorganisationerne terfølgende, at det var klart, at fagbevægelsen også med ind i forhandlingslokalet. ikke skulle betale to gange. Ønsket om at øge arbejdsudbuddet via en forøgelse af arbejds- De enkelte lønmodtagerorganisationer frem- tiden indgik alligevel i regeringsgrundlaget, lagde hver især deres oplæg til de forestående hvor der stod, at målet var at indgå en tre- trepartsforhandlinger. Et gennemgående træk partsaftale, som netto øgede arbejdsudbuddet var, at arbejdstiden først skulle øges, når der svarende til ca. 20.000 personer frem mod opstod et konkret behov for flere hænder, 2020. Det ville betyde færre udgifter til over- altså når ledigheden faldt markant. Organisa-

77 tionerne fandt, at det var en umulig opgave at ten. Bevidstheden om den trussel havde alle overbevise deres medlemmer om, at de skulle forhandlerne med ind i forhandlingslokalet. arbejde mere, samtidig med at der var en høj arbejdsløshed. Det var ikke udbuddet af ar- Det hed i kommissoriet, at forhandlinger- bejdskraft, der i øjeblikket var problemet. Det ne blandt andet skulle håndtere følgende var efterspørgslen af arbejdskraft derimod. udfordringer: 1) stigningen i arbejdsudbud- Arbejdsgivernes synspunkt var, at længere det på netto ca. 20.000 personer skulle til- arbejdstid ikke skulle fastlægges gennem vejebringes gennem øget arbejdstid for ek- overenskomsterne, men gennem lovgivning i sempel via ændringer i antallet af ferie- og form af afskaffelse helligdage eller helst fe- helligdage, normalarbejdstiden, mere fleksi- riedage. bel arbejdstidstilrettelæggelse, flere på fuld tid frem for deltid, mindre sygefravær mv.; Den 19. april mødtes statsminister Helle 2) flere unge skulle gennemføre en erhvervs- Thorning-Schmidt og finansminiser Bjarne uddannelse, frafaldet nedbringes, kvaliteten i Corydon med LO’s daglige ledelse. Ifølge uddannelserne højnes og praktikpladsproble- pressen blev stemningen på mødet så tilspid- met løses; 3) der skulle peges på nye mulighe- set, at spekulationerne om, at trepartsfor- der for at voksne kunne få et kompetenceløft handlingerne ikke ville ende med en aftale, både fra ufaglært til faglært og fra faglært til tog til. Det var i hvert fald klart, at den gensi- videregående niveau og gode muligheder for dige tillid ikke var ovevældende. Den 22. maj efter- og videreuddannelse for personer, der holdt LO’s daglige ledelse et ekstraordinært allerede havde en videregående uddannelse; møde, hvor fagforeningsformændene skulle 4) overvejelser om, hvordan den danske mo- tage stilling til det udkast til kommissorium, del, indsatsen mod social dumpning og for som regeringen havde udarbejdet. Efter at sikring af et godt arbejdsmiljø kunne styr- have fået medtaget et par nye emner om ar- kes; 5) en vurdering af, om arbejdsdelingen bejdsmiljø og forebyggelse af sygefravær var mellem a-kasser og jobcentre kunne justeres; der enighed om kommissoriet, og trepartsfor- 6) drøftelse af regeringens ungepakke, som handlingerne begyndte officielt den 24. maj skulle sikre flere praktikpladser og begrænse med finansminister Bjarne Corydon som for- ungdomsledigheden; 7) drøftelse af hvordan handlingsleder. afbureaukratisering og målretning af ressour- cerne kunne øge fokus på de offentlige kerne- Dagen forinden havde statsminister Helle ydelser og at arbejdet i den offentlige sektor Thorning-Schmidt for første gang siden val- i højere grad orienteredes mod resultater og i get budt Venstre formand Lars Løkke Ras- mindre grad mod opfyldelse af proceskrav og mussen på en kop kaffe i Statsministeriet og endelig 8) yderligere muligheder for vækst- orienteret ham om regeringens økonomiske skabende initiativer inden for rammerne af plan og trepartsforhandlingerne. Han havde 2020-planen, herunder om og hvordan øget advaret regeringen om at bruge trepartsfor- anvendelse af Offentlig-Privat Partnerskab handlingerne til at betale »blodpenge« til kunne bidrag til en modernisering af offent- fagbevægelsen eller til at solde provenuet lige anlæg og bygninger. Afslutningsvis hed fra en øget arbejdstid op med Enhedslisten. det, at trepartsforhandlingerne sigtede mod, Den advarsel fastholdt han efter mødet og at parterne tilslutter sig et fælles, forpligtende tilføjede, at Venstre enten kunne modsætte slutdokument. sig enkeltforsalg fra trepartsaftalen, når der skulle stemmes i folketingssalen, eller kunne I sandhed en endog meget omfattende, am- tilbagerulle de elementer, partiet var uenig i, bitiøs og åben dagsorden, som, hvis det lyk- hvis det lykkedes at generobre regeringsmag- kedes at få en aftale i hus, ville være noget

78 nær en historisk bedrift. Der var nogle pej- 1995 havde de kappet de formelle bånd, der lemærker i kommissoriet, men de var ikke sikrede en gensidig repræsentation i hinan- særlig deltaljeret eller præcist formuleret. dens styrende organer. Det mest præcise var, at arbejdsudbuddet skulle øges med netto 20.000 personer ved Nu var det kommet så langt, at det stod klart at øge arbejdstiden, men hvordan det konkret for enhver, at partiet ikke havde den fornødne skulle ske, var det overladt til forhandlerne gennemslagskraft i den faglige gren til at få at nå frem til. Lønmodtagerorganisationerne sin politik igennem, og fagbevægelsen havde opfattede det imidlertid sådan, at nu skulle mistet det, de hævdede adskilte den fra de deres medlemme igen betale noget, selvom nye lønmodtagerorganisationer, nemlig di- de allerede havde betalt ved forringelserne af rekte politisk indflydelse på en socialdemo- efterlønsreformen, halveringen af dagpenge- kratisk ledet regerings politik. Det kunne på perioden og det magre overenskomstresultat. sigt medføre, at Socialdemokraterne ville få Det blev denne længe kendte uoverensstem- endnu sværere ved at hente de tabte stemmer melse, der væltede hele læsset. hjem igen, og at medlemsflugten fra fagbe- vægelsen ville fortsætte med uformindsket Det toneangivende fagforbund Dansk Metal styrke. Her og nu betød sammenbruddet, at udsendte den 7. juni efter et hovedbestyrel- regeringen manglede 4 milliarder kroner, for sesmøde en pressemeddelelse, hvori der stod, at 2020-planens mål om en offentlig vækst på at forbundet ikke kunne eller ville indgå en 0,8 procent kunne nås. Andre finansierings- aftale, der indebar afgivelse af hellig- el- kilder måtte findes, og her blev de igangvæ- ler feriedage, hvilket var, hvad regeringen rende forhandlinger om en skattereform in- og arbejdsgiverne tydeligvis stilede efter. teressante. Når Dansk Metal havde indtaget det stand- punkt, var sandsynligheden stor for, at flere Skatteminister Thor Möger Pedersen havde fagforbund ville følge trop. Derfor meddelte i en kronik i Berlingske Tidende den 18. finansminister Bjarne Corydon den 8. juni, at januar løftet sløret for nogle af de overord- han ikke kunne få enderne til at mødes. Tre- nede principper, der ville blive lagt til grund partsforhandlingerne var brudt fuldstændig for det forslag til en skattereform, som rege- sammen. ringen havde varslet i regeringsgrundlaget. Han skrev blandt andet, at skattereformen Straks begyndte abekasteriet: regeringen startede og sluttede med de hårdtarbejdende havde præsteret et dårligt politisk håndværk, lønmodtagere, der stod tidligt op om mor- og fagbevægelsen havde ikke haft mod til at genen, smurte leverpostejmadder, afleverede tænke ud af boksen. Hvorom alting er, var det ungerne og tog på arbejde. Det var dem med et enormt prestigetab både for regeringen og jævne lønninger, en skattereform først og for fagbevægelsen med potentielt vidtræk- fremmest skulle tage hensyn til ved markant kende konsekvenser. Det var ikke lykkedes at sænke skatten på jævne lønindkomster. Det for regeringen og især ikke for statsministe- var et mål for regeringens skattereform, at det ren at få demonstreret over for vælgerne, at i højere grad, end det var tilfældet, skulle det gjorde en forskel, om det var en social- kunne betale sig at tage et arbejde i stedet for demokrat, der var statsminister, eller om det at være på overførselsindkomst. Det betød, at var en borgerlig politiker. Historisk havde studerende og kontanthjælpsmodtagere måtte partiet og fagbevægelsen været to tæt sam- stå over i denne omgang. Han udtrykte håbet menvævede grene af den samme bevægelse om, at et bredt flertal af Folketingets partier – arbejderbevægelsen. De tætte forbindelser ville stå bag en skattereform, fordi reformen var gradvist blevet løsnet mere og mere, og i

79 var politikernes forpligtelse til at anerkende 14 milliarder frem til 2022. De største skat- dem, der fik det hele til at hænge sammen. telettelser fik lønmodtagerne i kraft af, at be- skæftigelsesfradraget på selvangivelsen blev Det var et interessant skifte i betoningen af, gradvist forhøjet, samt at der skulle indføres hvis interesser der nu skulle prioriteres. Ca- en ekstra forhøjelse til enlige forsørgere og rinasagen havde sat sit aftryk. Den opstod i i kraft af, at topskattegrænsen gradvist blev november 2011 i forbindelse med en diskus- forhøjet fra 409.100 til 467.000, hvorved sion mellem Joachim B. Olsen fra Liberal Al- yderligere ca. 250.000 ikke skulle betale top- liance, som hævdede, at der ikke var fattig- skat. Desuden forhøjedes ældrechecken og dom i Danmark, og Socialistisk Folkepartis pensionstillægget for pensionister med de la- socialordfører Özlem Cekic, som påstod det veste indkomster. modsatte. Som bevis for sin påstand frem- lagde hun kontanthjælpsmodtageren Carinas Skattelettelserne skulle finansieres ved blandt budget, som viste, at hun fik udbetalt 9.800 andet at reducere rentefradraget med ca. 1 kroner i kontanthjælp efter skat, 3.019 kroner procent om året fra 2017, forhøje en række i boligsikring og 2.909 kroner i børnepenge, i afgifter, forhøje beskatningen af finansielle alt 15.728 kroner om måneden. institutioner via en forhøjelse af lønsumsaf- giften, flytte 13.600 kroner fra folkepensio- Det affødte mange forargede indlæg i medi- nens grundbeløb til pensionstillægget, et til- erne fra lønmodtagere, som følte sig til grin, læg, som rige pensionister ikke har krav på at fordi de havde mindre, det samme eller kun få udbetalt, øget beskatning af fri bil, aftrap- marginalt mere til rådighed end hende, selv- ning af børne- og ungeydelsen for personer om de arbejdede. Socialminister Karen Hæk- med en årsindkomst på over 700.000 kroner kerup (S) udtalte, at danskerne skulle holde og endelig, at overførselsindkomsterne (kon- op med at betragte samfundet som et tagselv- tanthjælp, dagpenge og førtidspension) frem- bord, som de ikke selv bidrog til. Pligt og ret, over skulle reguleres efter prisudviklingen og – i den rækkefølge. Özlem Cekic erkendte, at ikke som hidtil efter lønudviklingen. Det be- det var et dårligt eksempel, hun havde fun- tød, at stigningstakten blev mindre, end den det, og hun beklagede den skade, hun dermed ellers ville have været. havde forvoldt på debatten om fattigdom i Danmark. Den borgerlige lejr fandt derimod Udspillet viste, at regeringen var parat til eksemplet særdeles gavnligt. De var blevet at rokke ved nogle af Socialdemokrater- bekræftet i det, de hele tiden havde hævdet, nes og Socialistisk Folkepartis traditionelle nemlig at det for alt for mange ikke kunne mærkesager i sine bestræbelser for at øge betale sig at tage et arbejde. Hvorom alting arbejdsudbuddet og gøre det mere attrak- var, havde det afsløret, hvor silden stod i det tivt at arbejde frem for at få offentlig støtte. danske folkehav, og det havde regeringstop- Et grundlæggende princip i den danske pen tilsyneladende taget til sig. velfærdsmodel er, at alle er berettigede til at få udbetalt det samme beløb, eksempelvis Den 29. maj fremlagde regeringen sit udspil børnepenge og folkepensionens grundbeløb, til skattereformen »Danmark i arbejde«, som uanset indkomstens størrelse. Nu ville stør- Socialistisk Folkepartis formand og uden- relsen på udbetalingen blive gjort indtægtsaf- rigsminister Villy Søvndal betegnede som en hængig. Det var også nye toner, at de, der var rugbrødsreform. Det var et meget omfattende på overførselsindkomster, skulle være med reformforslag, som samlet set forventedes at til at finansiere skattelettelserne for dem, der øge arbejdsudbuddet med 14.600 personer var i arbejde – oven i købet med en lettelse af og betød skattelettelser i størrelsesordenen topskatten.

80 Det var da også disse dele af udspillet, der 2020-plan budgetterede den med at skaffe udgjorde de største udfordringer i forhandlin- 22 milliarder gennem en række reformer, der gerne, som regeringen håbede kunne være af- blandt andet strammede reglerne for kontant- sluttet inden sommerferien. Det var åbenbart, hjælpsmodtagere, førtidspensionister, fleks- at de afgørende forhandlingsparter på den jobbere og studerende. Venstre var enig med ene side måtte være regeringens støtteparti regeringen i at bruge 9 milliarder kroner på Enhedslisten og på denne anden Venstre. Kun offentligt forbrug, men de resterende 13 mil- få forventede, at disse to partier kunne delta- liarder kroner ville Venstre bruge på »reelle« ge i det samme forlig, så regeringen stod i et skattelettelser, som det blev udtrykt. Lars valg mellem et smalt forlig med venstrefløjen Løkke Rasmussen så intet perspektiv i bare at eller et bredt forlig med deltagelse af et eller flytte penge fra en lomme til en anden. Ville flere af de borgerlige partier. Dansk Folkepar- regeringen ikke gå med til det, var Venstre ti meldte sig ud af forhandlingerne den 14. ikke interesseret i at forhandle skattereform. juni med en salut om, at reformudspillet var Venstres regnestykke blev kritiseret af både ubrugeligt, uretfærdigt og socialt skævt. Be- fagøkonomer og politiske modstandere for tydningen for de parlamentariske muligheder ikke at hænge sammen, da partiet efter deres for regeringen af De Konservatives dårlige mening brugte nogle af milliarderne to gan- valgresultat viste sig nu, da partiet manglede ge, når partiet både ville give »reelle« skat- fire mandater i at kunne danne flertal alene telettelser og samtidig opretholde væksten med regeringen. Det placerede partiet i en i det offentlige forbrug på 0,8 procent frem marginal forhandlingsposition og indsnæv- mod 2020. Med de manglende 4 milliarder rede regeringens manøvremuligheder. kroner, som de forliste trepartsforhandlinger ikke kunne skaffe, blev hullet endnu større. Enhedslistens position var utvetydigt, at den Men Venstre stod fast på kravet. ikke under nogen omstændigheder ville være med til at forringe vilkårene for modtagere af Det lykkedes den 3. juni regeringen at få til- overførselsindkomster. Skete det, truede par- slutning til fra Enhedslisten og de borgerlige tiet med ikke at ville stemme for finansloven partier til at gennemføre en mindre del af for 2013. Den udtrykte skepsis med hensyn skatteudspillet. Det handlede om at lade virk- til at gøre folkepension og børnecheck ind- somhederne afskrive 115 procent af beløbet komstafhængig og med hensyn til de foreslå- mod de gældende 100 procent, hvis de inve- ede afgiftsforhøjelser, fordi de ville ramme sterede i maskiner og andet inventar i 2012 lave indkomster forholdsmæssigt hårdest. og 2013. Ifølge regeringen ville dette investe- Men der var trods alt ikke tale en total og ringsvindue skabe 7.500 nye arbejdspladser. fuldstændig afvisning af at kunne forhandle Både Enhedslisten og Venstre understregede, om dette og meget andet. Selvom lettelser i at dette lille forlig ikke skulle tages som ud- topskatten bestemt ikke var partiets kop te, tryk for, at en aftale om hele skattereformen tilkendegav det alligevel, at en mindre stig- var rykket nærmere. ning i topskattegrænsen end den, regeringen havde foreslået, kunne der også forhandles Forhandlingerne fandt sted på baggrund af en om. Ellers var den generelle holdning, at de Megafon-måling, der viste en tilslutning til rigeste i samfundet skulle betale mere, og at Socialdemokraterne på bare 16,9 procent. Da der skulle gøres mere for de arbejdsløse. efterlønskrisen i 1998 var værst for Social- demokraterne, var tilslutningen 17,7 procent. Venstre gik til forhandlingerne med krav om Socialistisk Folkeparti gik markant tilbage væsentligt større skattelettelser, end rege- til 5,7 procent mod 9,2 ved valget. Derimod ringen havde spillet ud med. I regeringens var der stor fremgang til Enhedslisten, som

81 nu fik 11,3 procent mod 6,7 ved valget. In- De Konservatives leder udtryk- gen tvivl om, at de røde vælgere sendte et te stærk utilfredshed med Venstres adfærd, klart signal om, at de helst så, at regeringen og han kunne sammen med Liberal Alliance sluttede forlig med Enhedslisten fremfor med komme til at spille en vigtig rolle, fordi begge de borgerlige partier. Med en frem gang fra partier stadig forhandlede med regeringen og 26,7 procent ved valget til 34,0 kunne Venstre tilsammen kunne skaffe regeringen et flertal. gå til forhandlingerne med den selvtillid, det Det mest sandsynlige så dog ud til at være, at nu engang giver i det politiske miljø at have regeringen nu måtte forhandle sig frem til et gode meningsmålinger i ryggen. forlig med Enhedslisten. Det var ikke mange konkrete informationer, der slap ud fra for- Kritikken af Venstres regnestykke, et stigen- handlingerne, men det generelle indtryk på de pres fra Venstres bagland, fra erhvervs- Christiansborg var, at et forlig med Enheds- organisationerne og fra De Konservative og listen om en mindre omfattende reform var Liberal Alliance om, at det var på tide, at Ven- inden for rækkevidde. stre bevægede sig ud af hængekøjen, førte til, at partiet på et møde med finansministeren Det pressede Venstre yderligere, og da det den 14. juni fremsatte et forslag om en lille kom frem, at skatteforhandlingerne unødigt skattereform, der ikke rakte længere frem havde ligget stille nogle dage, fordi Lars end til 2015. Det indeholdt blandt andet en Løkke Rasmussen var taget en omvej til USA opgivelse af en væsentlig del af de »reelle« for at besøge sin datter og altså ikke, som skattelettelser, yderligere topskattelettelser, begrundelsen for aflysningen ellers lød, var en ny mellemskat, ingen ændringer i folke- taget direkte til Rio de Janeiro. Han foreslog pensionens grundbeløb og rentefradraget for i noget, der lignede en mild panikhandling, boligejere. Regeringen ændrede også i sit ud- at han og Helle Thorning-Schmidt, som også spil, blandt andet med tre milliarder kroner til var i Rio de Janeiro, kunne forhandle skat- erhvervslivet og infrastruktur samt en udsky- tereform under klimamødet. Det blev selvføl- delse til 2016 af reguleringen af overførsels- gelig afvist af statsministeren, som lakonisk indkomsterne. Det sidste var nødvendiggjort sagde, at skatteforhandlingerne foregik i Fi- af, at Dansk Folkeparti var en del af det for- nansministeriet i København. Lars Barfoed lig, der afgør reguleringerne af overførslerne, var usædvanlig skarp i sin kritik af Venstre, så da partiet forlod forhandlingerne, havde og han ledsagede kritikken med en advarsel det stadig vetoret på området frem til næste om, at der nu var en kæmpe risiko for, at det folketingsvalg. hele endte med en skatteaftale med Enheds- listen. Det ville bestemt ikke være i overens- Udspillene var i høj grad taktisk bestemte, for stemmelse med erhvervslivets og de borgerli- nu gjaldt det tilsyneladende alene om at få ges interesser. Lars Løkke Rasmussen måtte placeret ansvaret for forhandlingernes sam- omgående komme hjem eller sende en for- menbrud. Det blev en kendsgerning den 17. handlingsdelegation til Finansministeriet. juni, da Lars Løkke Rasmussen meddelte, at fordi regeringen ikke ville forhandle med af- Så fortog Venstre en kovending af de større. sæt i Venstres nye skitse, ville der ikke blive Den 21. juni sagde Lars Løkke Rasmussen yderligere forhandlinger med Venstre. Partiet på direkte TV2 fra Brasilien, at Venstre var aflyste et berammet møde i Finansministeriet åben for at forhandle, blot ikke om ændringer med den begrundelse, at Lars Løkke Rasmus- i rentefradragsretten og overgreb mod folke- sen var rejst til klimamøde i Rio de Janeiro. pensionisterne. Herefter gik det forbløffende Herefter begyndte et noget usædvanligt for- stærkt. Den 22. juni kom en forhandlingsde- handlingsforløb. legation fra Venstre til møde i Finansmini-

82 steriet. Lars Barfoed blev under forhandlin- havde ført i ti år. Hun erklærede i samme to- gerne smuglet ind i forhandlingslokalet ad en neleje, at partiet ikke længere var støtteparti hemmelig dør, og efter sammenlagt blot fire for regeringen, og at de svinestreger, der var timers forhandlinger indgik regeringen en af- lavet i skatteaftalen over for de arbejdsløse tale med Venstre og De Konservative. og førtidspensionisterne, skulle rettes krone for krone, hvis regeringen skulle gøre sig Forliget indebar, at regeringen på meget lange nogen som helst forhåbninger om at lave en stræk var kommet igennem med dens udspil. finanslov med Enhedslisten. Godt nok havde Den måtte dog opgive at nedsætte rentefra- regeringen sikret sig en bred aftale med et so- draget, opgive ændringen af folkepensionens lidt flertal bag sig, men den havde til gengæld grundbeløb og pensionstillægget. Regulerin- skabt usikkerhed, om den kunne overleve gen af overførselsindkomsterne blev flyttet efterårets forhandlinger. Dens kalkule var, at til perioden 2016-2023, og folkepensionister det nok skulle gå, når gemytterne var faldet fik samme forøgelse i topskattegrænsen som lidt til ro, og Enhedslisten havde trods alt andre skattepligtige. Men ellers var det rege- endnu ikke sagt, at den ville stille et mistil- ringens udspil, der kom igennem. Den havde lidsvotum til regeringen fået forhandlet en bred aftale igennem og der- med opfyldt et af regeringsgrundlagets mål. Den anden front udgjorde på sigt et nok så alvorligt problem med hensyn til regeringens Med en så høj grad af gennemførelse af et overlevelse. Socialistisk Folkeparti­ havde væ- oprindeligt udspil, som det her var tilfældet, ret igennem et konfliktfyldt næstfor­ ­mands­ ville det normalt blive betragtet som en po- valg i april. Det havde afsløret en grundlæg- litisk sejr. Men det var ikke normalt. Forli- gende uenighed i partiet mellem dem, der get mødte voldsom modstand fra to fronter. mente, at partiet skulle appellere til de hårdt- Enhedslisten var rasende. Den mente, at de arbejdende lønmodtagergrupper, og dem, der havde indgået en aftale med regeringen, som mente, at det var et for snævert sigte, hvor de blot manglede at blive godkendt i partiets svage grupper i samfundet blev overset. De hovedbestyrelse. Den beskrivelse af begi- sidste følte sig bekræftet i deres synspunkt, da venhedsforløbet kunne finansminister Bjarne regeringen indgik skatteforliget med Venstre Corydon slet ikke genkende. Han erklærede, og De Konservative. Det mødte direkte mod- at der forelå en skitse, som var regeringens stand blandt nogle af Socialistisk Folkepartis tilbud til Enhedslisten, og til det tilbud var de- folketingsmedlemmer, flere af tillidsfolkene res klare tilbagemelding, at de krævede yder- og mange af partimedlemmerne. Der havde ligere indrømmelser, før den kunne tiltrædes. fra tid til anden været røster fremme om, at Påstand mod påstand. Senere historieforsk- Socialistisk Folkeparti burde trække sig ud af ning må afgøre, hvem der havde ret eller sna- regeringen. Dens politik lå ganske enkelt for rere mest ret. langt fra det, der burde være partiets politik. Det krav steg nu i styrke. Under alle omstændigheder udtrykte den po- litiske ordfører Johanne Schmidt- Nielsen Socialordfører Özlem Cekic og EU-ordfø- sin harme i et for et folketingsmedlem gan- rer Lisbeth Bech Poulsen bekendtgjorde, at ske usædvanligt sprog, da hun sagde, at det, de ville stemme imod aftalen i Folketinget. regeringen havde valgt at gøre, var at pisse Sidstnævnte meddelte dog grådkvalt efter et på de mange mennesker, som havde stemt på møde i folketingsgruppen, at hun alligevel en ny regering i den tro, at der skulle gøres stemte for, mens Özlem Cekic fastholdt sit op med den ulighedsskabende politik, som nej. Hun fik herefter frataget sine ordfører- Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard skaber. Det fik uroen i Socialistisk Folkeparti

83 til yderligere at vokse, og det var kun med derfor være en øjenåbner for mange og en meget besvær, at partiets landsledelse havde slags trøst for regeringen, at »Mandag Mor- godkendt skatteaftalen. Et oprør mod partile- gen« den 20. juni offentliggjorde en analyse, delsen ulmede, alt imens den sydeuropæiske der viste, at Helle Thorning Schmidt og Villy gældskrise fortsat belastede de økonomiske Søvndal havde fået gennemført langt flere af konjunkturer i Europa. deres forslag, end mediedebatten havde givet indtryk af. Ud af 315 fælles S-SF-forslag fra Det havde været et ret så begivenhedsrigt før valget gik 270 forslag igen i regerings- 1. halvår med mange trængsler og færre op- grundlaget. 218 af disse havde regeringen løftende begivenheder for regeringen. På nær allerede gennemført eller taget initiativ til at Det Radikale Venstre var regeringspartierne gennemføre. Analysens konklusionen var, at kommet ganske alvorligt ud af takt med de- historien om danmarkshistoriens største løf- res vælgere. Betegnelsen »Løftebrudsrege- tebrud snarere var historien om et af de mest ringen« klæbede stadig til den. Det kunne vellykkede spin i nyere dansk politik.

84