DOCSLIB.ORG

Indholdsfortegnelse!

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Indholdsfortegnelse! ! Indholdsfortegnelse! Side 1. Indledning…………………………………………………………………………………………………………..2 2. Hvem har magten over folkeskolen?.........................................................................3 2.1. Økonomisk tænkning dominerer folkeskolepolitikken……………………………………………………..4 2.2 Indflydelse på folkeskolens økonomiske rammer……………………………………………………………..6 2.3 Indflydelse på folkeskolelærernes arbejdsvilkår……………………………………………………………….7 2.4 Indflydelse på rammerne for undervisningen…………………………………………………………………..8 2.5 Dagsordensættende i medierne……………………………………………………………………………………….9 2.6 Faglig indsigt og visioner for folkeskolen…………………………………………………………………………10 2.7 Opsamling…………………………………………………………………………………………………………………….12 3. Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne?...............................................13 3.1 Variationer i mediedækningen over tid…………………………………………………………………………..14 3.2 Aktørernes optræden aviserne imellem………………………………………………………………………….16 3.1 Opsamling……………………………………………………………………………………………………………………17 4. Konklusion…………………………………………………………………………………………………………18 5. Metodeafsnit………………………………………………………………………………………………………19 5.1 Metode i afsnit 2: Hvem har magten over folkeskolen?............................................................19 5.2 Metode i afsnit 3: Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne?.......................................20 1 1. Indledning! I 2013 kom folkeskolens indretning for alvor til debat. Anledningen var de kuldsejlede overenskomstforhandlinger i foråret, der førte til lockout af lærerne og endte med et regeringsindgreb. Konflikten satte spørgsmålet om, hvem der egentlig har, bør have og i fremtiden får ’magten’ over folkeskolen på dagsordenen. Med denne rapport forsøger vi at komme første spørgsmål, nemlig hvem der har indflydelse på folkeskolen, et skridt nærmere ved at belyse spørgsmålet fra to analytiske vinkler. Analyser der derved lægger op til debat om, hvem der har og bør have og får noget at skulle have sagt på folkeskoleområdet. ! Første delanalyse slår via en survey fast, hvilke aktører, der ifølge de centrale meningsdannere og interessenter på folkeskoleområdet, har størst indflydelse på folkeskolen. Dels samlet set og dels ud fra parametrene indflydelse på 1) de økonomiske rammer for folkeskolen, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen i folkeskolen og 4) dagsordenen i folkeskoledebatten i medierne. Undervisningsminister Christine Antorini og finansminister Bjarne Corydon kommer samlet set ud, som de aktører der har den største indflydelse på folkeskolen. Samtidig tegner analysen et billede af, at respondenterne betragter folkeskolepolitikken som domineret af økonomisk tænkning fremfor fokus på faglighed og læring. Og skal respondenterne pege på nogle, der har for stor indflydelse på folkeskolen, peger flest på Corydon og Finansministeriet. ! Anden delanalyse kortlægger, hvem der er dominerende i folkeskoledebatten, som den udspiller sig i de landsdækkende dagblade. Antorini optræder som den absolutte topscorer, når det kommer til optrædener i avisernes artikler, hvor folkeskolen er det centrale omdrejningspunkt. Men også Anders Bondo og Niels Egelund er hyppigt at finde i avisspalterne, når fokus er på folkeskolen. Hvor Antorini, Bondo og Egelunds tilstedeværelse i medierne er vedvarende, så optræder Ziegler reelt kun omkring lærerkonflikten. Det til trods betragtes Zielger af respondenterne i surveyen, som ’i høj grad’ dagsordensættende, hvilket understreger, at de aktører der er på banen ved skelsættende øjeblikke som lærerkonflikten, er tegnenden for billedet af, hvem der sætter dagsordenen i medierne. Metode Delanalysen ’Hvem har magten over folkeskolen?’ bygger på en survey blandt de centrale meningsdannere og interessenter på folkeskoleområdet. Surveyen er udsendt til 216 respondenter og gennemført af 84 i januar 2014. Respondenterne er blevet bedt om at indplacere 23 centrale aktørers indflydelse på folkeskolen på de fire ovenfor nævnte parametre, ud fra kategorierne ’ingen indflydelse’, ’mindre indflydelse’, ’nogen indflydelse’, ’stor indflydelse’ og meget ’stor indflydelse’. Gennemsnittet af aktørernes score på de fire parametre udgør grundlaget for den samlede, overordnede liste over aktørernes indflydelse på folkeskolen. Delanalysen ’ Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne?’ bygger på en kvantitativ indholdsanalyse af i alt 1.008 artikler med relevans for folkeskoledebatten i de seks landsdækkende dagblade Information, Politiken, Berlingske, Jyllands Posten, Kristeligt Dagblad og Børsen i perioden årene 2012 og 2013. (Se uddybende metodeafsnit s.19-20) Analysen er udarbejdet af Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen og analysestudent Sarah Richardt Schoop 2 2. Hvem!har!magten!over! folkeskolen?! Christine Antorini og Bjarne Corydon har den største indflydelse på folkeskolen, hvis man spørger interessenter og centrale meningsdannere på området. I top fem ligger også Michael Ziegler, Helle Thorning og Anders Bondo. Men 18,5 pct. mener, at Corydon og Finansministeriet ikke blot har stor indflydelse, men for stor indflydelse på folkeskolen. Og 57,8 pct. oplever, at folkeskolepolitikken er præget af økonomisk tænkning fremfor fokus på faglighed og læring. Magten over folkeskolen ligger først og fremmest i politiske hænder, særligt i Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Men også Kommunernes Landsforening spiller en central rolle i forhold til folkeskolen. Det vurderer de adspurgte meningsdannere og interessenter. Den samlede opgørelse i figur 1 bygger på, hvor stor indflydelse aktørerne tillægges i kategorierne indflydelse på 1) folkeskolens overordnede økonomiske rammer, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen i folkeskolen og 4) hvor dagsordensættende aktørerne er i folkeskoledebatten i medierne. På en skala fra 10-50, hvor 10 dækker over ’ingen indflydelse’ og 50 over ’meget stor indflydelse’ scorer undervisningsminister Christine Antorini 42,4, finansminister Bjarne Corydon 40,3, statsminister Helle Thorning Schmidt 35,8 og økonomiminister Margrethe Vestager 35,2. Alle falder dermed indunder kategorien ’stor indflydelse’. ! Ingen! Mindre! Nogen! Stor! Meget!stor! indflydelse! indflydelse! indflydelse! indflydelse! indflydelse! Score! 10# 20# 30# 40# 50# Udover Bjarne Corydon som repræsentant for Finansministeriet, finder man lidt længere nede af listen, men stadig med ’nogen indflydelse’ Finansministeriets departementschef David Helleman og direktør i Moderniseringsstyrelsen Niels Gotfredsen. Men også repræsentanter for KL tillægges betydelig indflydelse på folkeskolen. Michael Ziegler, bestyrelsesmedlem i KL og chefforhandler under lærerkonflikten i foråret 2013, indtager en samlet tredjeplads i indflydelse på folkeskolen med en score på 37,2. Mens KLs næstformand Erik Fabrin og direktør Kristian Wendelboe også tildeles ’nogen indflydelse’. Blandt de politiske aktører og repræsentanter for KL optræder Anders Bondo med en samlet score på 35,8 på en femteplads, som eneste repræsentant for folkeskolen, blandt topplaceringerne. Også Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, Jørgen Søndergård, formand for Skolerådet, professor ved DPU Niels Egelund og Venstres formand Lars Løkke tildeles nogen indflydelse på folkeskolen samlet set. 3 FIGUR!1:!INDFLYDELSE!PÅ!FOLKESKOLEN!! ! Aktør! Score# # 1.Christine!Antorini,!undervisningsminister! 42,4# # 2.BjArne!Corydon,!finansminister! 40,3# Stor! 3.MichAel!Ziegler,!borgmester!i!Høje!TaAstrup!og!bestyrelsesmedlem!i!KL!! 37,2# indflydelse! 4.Helle!Thorning!Schmidt,!stAtsminister!og!formAnd!for!SociAldemokrAterne! 35,8# 5.Anders!Bondo!Christensen,!formAnd!for!DAnmArks!Lærerforening! 35,8# 6.Margrethe!VestAger,!økonomiminister!og!formAnd!for!RAdikAle!Venstre! 35,2# # 7.Erik!Fabrin,!næstformand!KL! 32,9# # 8.KristiAn!Wendelboe,!direktør!KL! 32,1# # 9.Anders!BAlle,!formAnd!for!Skolelederforeningen! 32,0# Nogen! 10.David!HellemAn,!depArtementschef!i!FinAnsministeriet! 30,5# indflydelse! 11.Niels!Egelund,!professor!ved!Danmarks!Pædagogiske!Universitet!(DPU)! 29,8# 12.Niels!Gotfredsen,!direktør!i!Moderniseringsstyrelsen! 29,0# 13.Lars!Løkke!RAsmussen,!formAnd!for!Venstre! 27,1# 14.Jørgen!Søndergård,!formAnd!for!Skolerådet! 25,2# # 15.Lars!Goldschmidt,!direktør!DI! 24,4# # 16.Stefan!Hermann,!rektor!for!Professionshøjskolen!Metropol! 21,5# # 17.Jacob!FuglsAng,!uddAnnelsesredAktør!på!Politiken! 21,5# # 18.Henning!Pedersen,!formAnd!for!BUPL! 20,2# Mindre! 19.Mette!With!HAgensen,!formAnd!for!Skole!og!forældre! 20,2# indflydelse! 20.Lars!Olsen,!debAttør!og!forfAtter! 19,7# 21.Agnete!Vienberg!Hansen,!formAnd!for!DAnske!Skoleelever! 18,5# 22.HarAld!Børsting,!formAnd!for!LO! 17,8# 23.Hanne!PontoppidAn,!formAnd!for!UddAnnelsesforbundet! 16,3# Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter 2.1!Økonomisk!tænkning!dominerer! folkeskolepolitikken! En ting er, hvem der har hvor meget indflydelse på folkeskolen. En anden ting er, hvorvidt graden af indflydelse betragtes som for stor, for lille eller tilpas. I undersøgelsen er respondenterne derfor også blevet spurgt, om nogle af aktørerne har for stor eller for lille indflydelse på folkeskolen. Flest peger på, at finansminister Bjarne Corydon har for stor indflydelse. Der er tale om knap hver femte, nemlig 18,5 pct., der mener, at finansministeren og Finansministeriet har for stor magt over folkeskolen. Mens godt én tiendel mener, at Niels Egelund og Anders Bondo har rigeligt at skulle have sagt. Men også direktøren fra Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet, Niels Gotfredsen og Michael Ziegler optræder som bud på, hvem der
Load more

Recommended publications
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 2017/1 BTB 91 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af udlændinge­ og integrationsministerens håndtering af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 23. maj 2018 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af udlændinge- og integrationsministerens håndtering af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere [af Mattias Tesfaye (S), Nikolaj Villumsen (EL), Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2018 og var til 1. behandling den 26. april 2018. Be- slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet konstaterer, at sagen om udlændinge- og integrationsministerens håndtering af adskilt ind- kvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere er blevet diskuteret i mange, lange samråd, og at sagen derfor er belyst. Flertallet konstaterer samtidig, at ministeren flere gange har redegjort for forløbet. Det er sket både skriftligt og mundtligt. Flertallet konstaterer også, at den kritik, som Folketingets Ombudsmand rettede mod forløbet i 2017, er en kritik, som udlændinge- og integrationsministeren har taget til efterretning. Det gælder både kritikken af selve ordlyden i pressemeddelelsen og kritikken af, at pressemeddelelsen medførte en risiko for forkerte afgørelser. Flertallet mener, at det afgørende har været, at der blev lagt en så restriktiv linje som muligt. For flertallet ønsker at beskytte pigerne bedst muligt, og flertallet ønsker at bekæmpe skikken med barnebru- de.
    [Show full text]
  • The Civic Integrationist Turn in Danish and Swedish School Politics Christian Fernández1 and Kristian Kriegbaum Jensen2*
    Fernández and Jensen Comparative Migration Studies (2017) 5:5 DOI 10.1186/s40878-017-0049-z ORIGINALARTICLE Open Access The civic integrationist turn in Danish and Swedish school politics Christian Fernández1 and Kristian Kriegbaum Jensen2* * Correspondence: [email protected] 2Department of Political Science, Abstract Aarhus University, Aarhus, Denmark Full list of author information is The civic integrationist turn usually refers to the stricter requirements for residence available at the end of the article and citizenship that many states have implemented since the late 1990’s. But what of other policy spheres that are essential for the formation of citizens? Is there a civic turn in school policy? And does it follow the pattern of residence and citizenship? This article addresses these questions through a comparative study of the EU’s allegedly strictest and most liberal immigration regimes, Denmark and Sweden, respectively. The analysis shows a growing concern with citizenship education in both countries, yet with different styles and content. Citizenship education in Denmark concentrates on reproducing a historically derived core of cultural values and knowledge to which minorities are expected to assimilate, while the Swedish model subscribes to a pluralist view that stresses mutual adaptation and intercultural tolerance. Despite claims to the contrary, the analysis shows that Sweden too has experienced a civic turn. Keywords: Civic integrationist turn, Citizenship education, Denmark, Sweden, Public philosophy, Mother tongue instruction, Civics, History, Religion Introduction Scholars studying the West European civic integrationist turn only rarely extend their analyses to include school policies. Instead, they have mainly focused on the increasing use of formalized language, knowledge, and employment requirements for permanent residence and citizenship since the late 1990s (Goodman, 2014; Joppke, 2007).
    [Show full text]
  • 36. Møde (Fremsættelse 06.10.2010
    Torsdag den 16. december 2010 (D) 1 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 6: Forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). 36. møde (Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning Torsdag den 16. december 2010 kl. 10.00 26.11.2010. 2. behandling 10.12.2010). 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 7: Dagsorden Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Omprioritering af partsindsatsen m.v.). 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af sted- Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). fortrædere for medlemmer af Folketinget Ida Auken (SF) og Lo- (Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning ne Dybkjær (RV). 01.12.2010. 2. behandling 10.12.2010). 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 8: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af be- 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 8 [afstemning]: skæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehel- Forespørgsel til klima- og energiministeren om nye klimainitiativer. ligdage m.v.). Af Ida Auken (SF), Mette Gjerskov (S), Margrethe Vestager (RV) Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). og Per Clausen (EL). (Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning (Anmeldelse 05.11.2010. Fremme 09.11.2010. Forhandling 17.11.2010. 2. behandling 10.12.2010). 14.12.2010. Forslag til vedtagelse nr. V 14 af Lars Christian Lille- holt (V), Per Dalgaard (DF), Jørgen S. Lundsgaard (KF), Villum 11) 3. behandling af lovforslag nr. L 9: Christensen (LA) og Per Ørum Jørgensen (KD).
    [Show full text]
  • Uden at Blive Dus Uddannel- Sessystemet Sejler
    BERLINGSKE 32 OPINION 1. SEKTION TORSDAG 12. APRIL 2018 8. maj er det 100 år siden, at folke- høring. Ikke kun til gavn for udvalgets tingsmedlemmerne tog den medlemmer, men også for de borgere, der Sådan får vi nuværende folketingssal i brug, kigger med. efter at det tredje Christiansborg var Der er ikke tale om at grille embedsmæn- opført på brandtomten af det gamle. dene, som det fejlagtigt har været fremført. mere liv i 2Meget er forandret siden da, men Der er udelukkende tale om, at de deler ud der er heldigvis nogle traditioner, som har af deres viden. Det sker allerede i dag, men overlevet. Og sådan skal det også være. ministeren skal altid være med. Det nye er, folketings- Folketingsarbejdet laver man ikke grund- at det også skal kunne lade sig gøre uden en læggende om på fra den ene dag til den minister. Vi er helt på det rene med, at det anden, bare fordi vindretningen skifter. kun er en mulighed med temaer, der ikke er arbejdet Men det er også en kendsgerning, at aldrig gået politik i. I sager med optræk til en før har borgerne haft så gode muligheder for ministerstorm er det naturligvis legitimt for at følge med i folketingsarbejdet og følge regeringen at sige fra og beslutte, at ministe- – uden at den politiske debat. Det har de blandt andet ren skal være til stede. Men i det tilfælde, på grund af den teknologiske udvikling og hvor udvalget blot har et ydmygt ønske om især udbredelsen af de mobile platforme. at blive klogere – det kunne for eksempel blive dus Folketingets TV-kanal er tilgængelig for de være inden for boligregulering eller special- fleste husstande.
    [Show full text]
  • Finansminister Bjarne Corydon Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K
    Finansminister Bjarne Corydon Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Kopi til: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Europaminister Nicolai Wammen Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Minister for By, Bolig og landdistrikter Carsten Hansen 10. januar 2013 Vedr.: Ambitiøse energirenoveringsprogrammer kan hjælpe til at forbedre de offentlige budgetter Kære Bjarne Corydon, Selvom regeringen har forsøgt at kickstarte dansk økonomi med øgede offentlige investeringer og tilførelse af flere midler til renovering af den almene boligsektor, kan og bør der gøres meget mere for at løse to kriser: Den økonomiske med deraf følgende arbejdsløshed, og den energi- og klimamæssige. Et oplagt og fornuftigt tiltag er at øge investeringerne i at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Jeg skriver på vegne af Renovate Europe-kampagnen og dens 21 virksomhedspartnere og foreninger. Alliancen arbejder for at få skabt de nødvendige rammebetingelser, så EU's medlemsstater gennem en målrettet, samlet indsats kan reducere energiforbruget i den europæiske bygningsmasse med 80 % i forhold til niveauet i 2005 inden 2050. Vores erfaringer fra eksisterende, ambitiøse energirenoveringsprogrammer i andre lande viser, at for hver gang staten investerer 1 krone, kommer der op til 5 kroner tilbage til de offentlige kasser indenfor kort tid - ofte indenfor blot få år. Dette er demonstreret og dokumenteret i både Tyskland og Irland. På baggrund af disse resultater har Renovate Europe-kampagnen bedt Copenhagen Economics1 undersøge, hvordan øgede investeringer i ambitiøs energirenovering vil påvirke samfundsøkonomien som helhed og i særdeleshed de offentlige budgetter. Analysens hovedkonklusion er klar: Det vil medføre en signifikant stigning i de offentlige indtægter, kombineret med et tiltrængt løft til BNP, hvilket er særligt attraktivt under den nuværende økonomiske krise.
    [Show full text]
  • Holger K. Nielsen (SF): Finder Statsministeren Det I Orden, at Han Som Pressens Minister På Sin Facebookprofil Kører Grove Beskyldninger Imod Danmarks Radio Om Bl.A
    SPØRGSMÅL: 1) Til statsministeren af: Holger K. Nielsen (SF): Finder statsministeren det i orden, at han som pressens minister på sin Facebookprofil kører grove beskyldninger imod Danmarks Radio om bl.a. licensfinansieret manipulation? (Spm. nr. S 384). 2) Til statsministeren af: Morten Bødskov (S): Hvad er det i Rigsrevisionens seneste kritik af regeringen i sagen om overbetaling af privathospitaler- ne, der gør, at statsministeren ikke mener, at det er nødvendigt at møde op i samråd i Folketingets Finansudvalg om sagen? (Spm. nr. S 399). 3) Til statsministeren af: Morten Bødskov (S): Mener statsministeren ikke, at det er relevant for arbejdet i Folketingets Finansudvalg, at udvalget får mulighed for – med statsministeren – at drøfte regeringens holdning til den seneste kritik fra Rigsrevi- sionen om overbetalingen af privathospitalerne, siden statsministeren har afvist at møde op i samråd i udvalget? (Spm. nr. S 400). 4) Til beskæftigelsesministeren af: Tina Petersen (DF): Vil ministeren undersøge, hvorfor Svendborg Kommune behandler sager om langtidssyge, fleksjob m.m. forskelligt fra gang til gang? (Spm. nr. S 180 (omtrykt)). 5) Til beskæftigelsesministeren af: Tina Petersen (DF): Har ministeren kendskab til, at Svendborg Kommune håndhæver loven anderledes end foreskrevet ved at tilbageholde sygedagpenge på trods af en lægelig erklæring om uarbejdsdygtighed? (Spm. nr. S 182(omtrykt)). 6) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Mener ministeren, at den amerikanske overvågning af danske statsborgere på dansk jord er lovlig? (Spm. nr. S 338(omtrykt)). 7) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Hvad er ministerens holdning til, hvis det f.eks. viser sig, at den amerikanske registrering af danske statsborgere har betydet, at registrerede danskere ikke har kunnet få lov til at rejse ind i USA? (Spm.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 3. oktober 2021 2011/1 BTL 26 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Ophævelse af aldersgrænser for optjening af pensionsalder og krav om mindste pensionsalder for ret til opsat pension, fastsættelse af pension for visse tjenestemænd og førtidspensionsfradrag for visse tjenestemænd) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Ophævelse af aldersgrænser for optjening af pensionsalder og krav om mindste pensionsalder for ret til opsat pension, fastsættelse af pension for visse tjenestemænd og førtidspensionsfradrag for visse tjenestemænd) [af finansministeren (Bjarne Corydon)] 1. Ændringsforslag Finansministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og var til 1. behandling den 24. november 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og finansministeren sendte den 7. november 2011 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 11. Den 18. november 2011 sendte finansministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. 3. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin­ gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
    [Show full text]
  • Lyngallup: Vurdering Af Ministre 2012
    Lyngallup: Vurdering af ministre 2012 Lyngallup: Vurdering af ministre 2012 © TNS Dato: 12. december 2012 Projekt:58974 Vurdering af ministre 2012 Feltperiode: Den 7.-12. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.012 personer Stikprøven er vejet på køn, alder, region, uddannelse og partivalg ved FV11 Akkreditering: Enhver offentliggørelse af resultater, der stammer fra denne undersøgelse, skal være anført følgende kildeangivelse: © TNS Gallup for BT © TNS Gallup for BT Gallups undersøgelse er gennemført d. 7.-12. december 2012 og er baseret på GallupForum webinterview med 1.012 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover. Lyngallup: Vurdering af ministre 2012 © TNS Dato: 12. december 2012 Projekt:58974 2 Vurdering af ministre 2012 Sammenfatning: De 5 mest synlige ministre i 2012 er: Helle Thorning-Schmidt 56%, Margrethe Vestager 50%, Bjarne Corydon 50%, Mette Frederiksen 32% og Villy Søvndal 30%. De 5 mest fagligt kompetente ministre i 2012 er: Margrethe Vestager 36%, Bjarne Corydon 29%, Mette Frederiksen 19%, Helle Thorning-Schmidt 17% og Marianne Jelved 17%. De 5 mest visionære ministre i 2012 er: Ida Auken 19%, Christine Antorini 17%, Margrethe Vestager 17%, Bjarne Corydon 13% og Mette Frederiksen 12%. Rangeringen af ministre, der er gode til at få deres politik gennemført er således: Margrethe Vestager 42%, Bjarne Corydon 29%, Mette Frederiksen 13%, Christine Antorini 12% og Helle Thorning-Schmidt 8%. På listen over de 5 ministre, der er bedst til at tiltrække nye vælgere finder vi: Margrethe Vestager 26%, Ida Auken 14%, Mette Frederiksen 14%, Annette Vilhelmsen 10%, Bjarne Corydon 9%.
    [Show full text]
  • Day by Day Summary of the Election Campaign
    Day by Day Summary of the Election Campaign Friday, 26 August It was Prime Minister Lars Løkke Rasmussen’s plan to introduce a bonus to people purchasing a house. This bonus has been criticized for artificially inflating house prices and therefore for being a bad way to instigate growth. On Saturday 20 August the Social Democrats (S) somehow learned about the plan and decided to launch it themselves, despite Helle Thorning-Schmidt having said on Friday that she did not want to introduce measures to stimulate the housing market. This led to a chaotic Saturday where Løkke Rasmussen and the Liberal Party (V) tried to do damage control. Quickly the Danish People’s Party (DF) declared their opposition to the plan due to a lot of their voters not being house owners. Liberal Alliance (LA) is as a general rule opposed to state subsidies so they were opposed as well leaving V and the Conservative Party (K) alone with the plan on the blue wing. On the red wing the situation was similar. S and the Socialist People’s Party (SF) agreed on the idea while the Unity List (EL) represents the left wing and therefore does not believe in the state funding those with the means to buy a house – plus a lot of their voters rent their homes. The Social Liberal Party (R) is opposed with the argument that the plan is a shortsighted one which will probably not do much for the economy anyway. Thus S-SF and VK were alone and they did not want to cooperate to get a majority for the plan.
    [Show full text]
  • Dagsorden for Folketinget
    DAGSORDEN FOR FOLKETINGET TIRSDAG DEN 10. MARTS 2015 KL. 13.00 NR. 62 1) Spørgetime med statsministeren. 7) 2. behandling af lovforslag nr. L 95: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. 2) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og (Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og indkaldelse af stedfortræder for medlem af lufthavne og skærpelse af bødeniveau for Folketinget Anita Christensen (DF). udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde). Af justitsministeren (Mette Frederiksen). 3) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse: (Fremsættelse 12.12.2014. 1. behandling 23.01.2015. Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt Betænkning 26.02.2015). medlem af Folketinget. 8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56: 4) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 11 Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO2- [afstemning]: udledning fra biomasse som supplement til det Forespørgsel til ministeren for sundhed og nationale CO2-regnskab. forebyggelse om travlheden på landets Af Per Clausen m.fl. fødeafdelinger. (Fremsættelse 23.01.2015). Af Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF). (Anmeldelse 27.11.2014. Fremme 02.12.2014. 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 150: Forhandling 26.02.2015. Forslag til vedtagelse nr. V Forslag til lov om statstilskud til elintensive 28 af Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Julie virksomheder. Skovsby (S), Marlene Borst Hansen (RV), Özlem Sara Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Cekic (SF), Stine Brix (EL) og Daniel Rugholm (KF)). Helveg Petersen). (Fremsættelse 25.02.2015). 5) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 16 [afstemning]: 10) 1. behandling af lovforslag nr. L 151: Forespørgsel til justitsministeren og Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.
    [Show full text]
  • The Civic Integrationist Turn in Danish and Swedish School Politics
    Aalborg Universitet The civic integrationist turn in Danish and Swedish school politics Fernández, Christian; Jensen, Kristian Kriegbaum Published in: Comparative Migration Studies DOI (link to publication from Publisher): 10.1186/s40878-017-0049-z Publication date: 2017 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Fernández, C., & Jensen, K. K. (2017). The civic integrationist turn in Danish and Swedish school politics. Comparative Migration Studies , 5(1), [5]. https://doi.org/10.1186/s40878-017-0049-z General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: October 02, 2021 Fernández and Jensen Comparative Migration Studies (2017) 5:5 DOI 10.1186/s40878-017-0049-z ORIGINALARTICLE Open Access The civic integrationist turn in Danish and Swedish school politics Christian Fernández1 and Kristian Kriegbaum Jensen2* * Correspondence: [email protected] 2Department of Political Science, Abstract Aarhus University, Aarhus, Denmark Full list of author information is The civic integrationist turn usually refers to the stricter requirements for residence available at the end of the article and citizenship that many states have implemented since the late 1990’s.
    [Show full text]
  • LIU Alm.Del Bilag 45: Fakta Om Kvinfos Mentornetværk
    LIU Alm.del Bilag 45 Offentligt Faktaark for KVINFOs Mentornetværk KVINFOs Mentornetværk er nationalt og internationalt udnævnt til Best Practice af bl.a. McKinsey, OECD, OSCE, UNESCO, ILO, EU Commision of Employment, Ligestillingsministeriet m.fl. Mange politikere har været mentorer eller støttet KVINFOs mentornetværks arbejde. Bl.a. Pia Allerslev, Bertel Haarder, Heidi Wang, Helle Sjelle og Mette Frederiksen. KVINFOs Mentornetværk har startet 30 søsterprogrammer i 28 forskellige lande verden over. Vi har samarbejdet med nationale og internationale organisationer såsom OSCE, European Womens Lobby, IBM, DJØF, 3F og Institut for Menneskerettigheder. Vi har etableret kontorer og projekter i bl.a. Århus, Vollsmose, Tingbjerg og Greve Nord Vi har modtaget økonomisk støtte fra Oak Foundation, A.P. Møller Fonden, Trygfonden, Veluxfonden, Bikubenfonden og Egmont Fonden. KVINFOs Mentornetværk og vores arbejde er nævnt i flere rapporter: Als Research, OECD, McKinsey, Oxford Research og King Baudouin Foundation Mentornetværket i tal (evaluering af 2016): Deltagere i alt siden 2002: ca.8500 Mentorforløb pr. år ca.200 10% Mænd, 90% kvinder (2016) 52% kommer i job (2016) Af de der kommer i job, er 54% af dem i jobs, der svarer til deres kvalifikationer (2016) 68% får støtte til (videre)uddannelse (2016) Politikere der har været med i programmet og/eller som har støttet det: Lone Dybkjær (S), Pia Allerslev(V), Bertel Haarder(V), Heidi Wang(LA), Jytte Tholstrup(LA), Ayfer Baykal (SF), Uzma Ahmed (AL), Margrethe Wivel (RV), Line Barfoed (EL), Britta Thomsen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Jytte Hilden (S), Trine Pertou Mach (SF), Mette Frederiksen (S), Karen Jespersen (V), Christine Antorini (S), Helle Sjelle (K) og Astrid Krag (SF).
    [Show full text]