Indholdsfortegnelse!

Side 1. Indledning…………………………………………………………………………………………………………..2

2. Hvem har magten over folkeskolen?...... 3 2.1. Økonomisk tænkning dominerer folkeskolepolitikken……………………………………………………..4 2.2 Indflydelse på folkeskolens økonomiske rammer……………………………………………………………..6 2.3 Indflydelse på folkeskolelærernes arbejdsvilkår……………………………………………………………….7 2.4 Indflydelse på rammerne for undervisningen…………………………………………………………………..8 2.5 Dagsordensættende i medierne……………………………………………………………………………………….9 2.6 Faglig indsigt og visioner for folkeskolen…………………………………………………………………………10 2.7 Opsamling…………………………………………………………………………………………………………………….12

3. Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne?...... 13 3.1 Variationer i mediedækningen over tid…………………………………………………………………………..14 3.2 Aktørernes optræden aviserne imellem………………………………………………………………………….16 3.1 Opsamling……………………………………………………………………………………………………………………17

4. Konklusion…………………………………………………………………………………………………………18

5. Metodeafsnit………………………………………………………………………………………………………19 5.1 Metode i afsnit 2: Hvem har magten over folkeskolen?...... 19 5.2 Metode i afsnit 3: Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne?...... 20

1. Indledning!

I 2013 kom folkeskolens indretning for alvor til debat. Anledningen var de kuldsejlede overenskomstforhandlinger i foråret, der førte til lockout af lærerne og endte med et regeringsindgreb. Konflikten satte spørgsmålet om, hvem der egentlig har, bør have og i fremtiden får ’magten’ over folkeskolen på dagsordenen.

Med denne rapport forsøger vi at komme første spørgsmål, nemlig hvem der har indflydelse på folkeskolen, et skridt nærmere ved at belyse spørgsmålet fra to analytiske vinkler. Analyser der derved lægger op til debat om, hvem der har og bør have og får noget at skulle have sagt på folkeskoleområdet.

! Første delanalyse slår via en survey fast, hvilke aktører, der ifølge de centrale meningsdannere og interessenter på folkeskoleområdet, har størst indflydelse på folkeskolen. Dels samlet set og dels ud fra parametrene indflydelse på 1) de økonomiske rammer for folkeskolen, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen i folkeskolen og 4) dagsordenen i folkeskoledebatten i medierne.

Undervisningsminister Christine Antorini og finansminister Bjarne Corydon kommer samlet set ud, som de aktører der har den største indflydelse på folkeskolen. Samtidig tegner analysen et billede af, at respondenterne betragter folkeskolepolitikken som domineret af økonomisk tænkning fremfor fokus på faglighed og læring. Og skal respondenterne pege på nogle, der har for stor indflydelse på folkeskolen, peger flest på Corydon og Finansministeriet.

! Anden delanalyse kortlægger, hvem der er dominerende i folkeskoledebatten, som den udspiller sig i de landsdækkende dagblade. Antorini optræder som den absolutte topscorer, når det kommer til optrædener i avisernes artikler, hvor folkeskolen er det centrale omdrejningspunkt. Men også Anders Bondo og Niels Egelund er hyppigt at finde i avisspalterne, når fokus er på folkeskolen.

Hvor Antorini, Bondo og Egelunds tilstedeværelse i medierne er vedvarende, så optræder Ziegler reelt kun omkring lærerkonflikten. Det til trods betragtes Zielger af respondenterne i surveyen, som ’i høj grad’ dagsordensættende, hvilket understreger, at de aktører der er på banen ved skelsættende øjeblikke som lærerkonflikten, er tegnenden for billedet af, hvem der sætter dagsordenen i medierne.

Metode Delanalysen ’Hvem har magten over folkeskolen?’ bygger på en survey blandt de centrale meningsdannere og interessenter på folkeskoleområdet. Surveyen er udsendt til 216 respondenter og gennemført af 84 i januar 2014. Respondenterne er blevet bedt om at indplacere 23 centrale aktørers indflydelse på folkeskolen på de fire ovenfor nævnte parametre, ud fra kategorierne ’ingen indflydelse’, ’mindre indflydelse’, ’nogen indflydelse’, ’stor indflydelse’ og meget ’stor indflydelse’. Gennemsnittet af aktørernes score på de fire parametre udgør grundlaget for den samlede, overordnede liste over aktørernes indflydelse på folkeskolen.

Delanalysen ’ Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne?’ bygger på en kvantitativ indholdsanalyse af i alt 1.008 artikler med relevans for folkeskoledebatten i de seks landsdækkende dagblade Information, Politiken, Berlingske, Jyllands Posten, Kristeligt Dagblad og Børsen i perioden årene 2012 og 2013.

(Se uddybende metodeafsnit s.19-20)

Analysen er udarbejdet af Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen og analysestudent Sarah Richardt Schoop

2. Hvem!har!magten!over! folkeskolen?!

Christine Antorini og Bjarne Corydon har den største indflydelse på folkeskolen, hvis man spørger interessenter og centrale meningsdannere på området. I top fem ligger også Michael Ziegler, Helle Thorning og Anders Bondo. Men 18,5 pct. mener, at Corydon og Finansministeriet ikke blot har stor indflydelse, men for stor indflydelse på folkeskolen. Og 57,8 pct. oplever, at folkeskolepolitikken er præget af økonomisk tænkning fremfor fokus på faglighed og læring.

Magten over folkeskolen ligger først og fremmest i politiske hænder, særligt i Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Men også Kommunernes Landsforening spiller en central rolle i forhold til folkeskolen. Det vurderer de adspurgte meningsdannere og interessenter.

Den samlede opgørelse i figur 1 bygger på, hvor stor indflydelse aktørerne tillægges i kategorierne indflydelse på 1) folkeskolens overordnede økonomiske rammer, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen i folkeskolen og 4) hvor dagsordensættende aktørerne er i folkeskoledebatten i medierne.

På en skala fra 10-50, hvor 10 dækker over ’ingen indflydelse’ og 50 over ’meget stor indflydelse’ scorer undervisningsminister Christine Antorini 42,4, finansminister Bjarne Corydon 40,3, statsminister Helle Thorning Schmidt 35,8 og økonomiminister Margrethe Vestager 35,2. Alle falder dermed indunder kategorien ’stor indflydelse’.

! Ingen! Mindre! Nogen! Stor! Meget!stor! indflydelse! indflydelse! indflydelse! indflydelse! indflydelse! Score! 10# 20# 30# 40# 50#

Udover Bjarne Corydon som repræsentant for Finansministeriet, finder man lidt længere nede af listen, men stadig med ’nogen indflydelse’ Finansministeriets departementschef David Helleman og direktør i Moderniseringsstyrelsen Niels Gotfredsen.

Men også repræsentanter for KL tillægges betydelig indflydelse på folkeskolen. Michael Ziegler, bestyrelsesmedlem i KL og chefforhandler under lærerkonflikten i foråret 2013, indtager en samlet tredjeplads i indflydelse på folkeskolen med en score på 37,2. Mens KLs næstformand Erik Fabrin og direktør Kristian Wendelboe også tildeles ’nogen indflydelse’. Blandt de politiske aktører og repræsentanter for KL optræder Anders Bondo med en samlet score på 35,8 på en femteplads, som eneste repræsentant for folkeskolen, blandt topplaceringerne.

Også Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, Jørgen Søndergård, formand for Skolerådet, professor ved DPU Niels Egelund og Venstres formand Lars Løkke tildeles nogen indflydelse på folkeskolen samlet set.

FIGUR!1:!INDFLYDELSE!PÅ!FOLKESKOLEN!! ! Aktør! Score# # 1.Christine!Antorini,!undervisningsminister! 42,4# # 2.Bjarne!Corydon,!finansminister! 40,3# Stor! 3.Michael!Ziegler,!borgmester!i!Høje!Taastrup!og!bestyrelsesmedlem!i!KL!! 37,2# indflydelse! 4.Helle!Thorning!Schmidt,!statsminister!og!formand!for!Socialdemokraterne! 35,8# 5.Anders!Bondo!Christensen,!formand!for!Danmarks!Lærerforening! 35,8# 6.Margrethe!Vestager,!økonomiminister!og!formand!for!Radikale!Venstre! 35,2# # 7.Erik!Fabrin,!næstformand!KL! 32,9# # 8.Kristian!Wendelboe,!direktør!KL! 32,1# # 9.Anders!Balle,!formand!for!Skolelederforeningen! 32,0# Nogen! 10.David!Helleman,!departementschef!i!Finansministeriet! 30,5# indflydelse! 11.Niels!Egelund,!professor!ved!Danmarks!Pædagogiske!Universitet!(DPU)! 29,8# 12.Niels!Gotfredsen,!direktør!i!Moderniseringsstyrelsen! 29,0# 13.Lars!Løkke!Rasmussen,!formand!for!Venstre! 27,1# 14.Jørgen!Søndergård,!formand!for!Skolerådet! 25,2# # 15.Lars!Goldschmidt,!direktør!DI! 24,4# # 16.Stefan!Hermann,!rektor!for!Professionshøjskolen!Metropol! 21,5# # 17.Jacob!Fuglsang,!uddannelsesredaktør!på!Politiken! 21,5# # 18.Henning!Pedersen,!formand!for!BUPL! 20,2# Mindre! 19.Mette!With!Hagensen,!formand!for!Skole!og!forældre! 20,2# indflydelse! 20.Lars!Olsen,!debattør!og!forfatter! 19,7# 21.Agnete!Vienberg!Hansen,!formand!for!Danske!Skoleelever! 18,5# 22.Harald!Børsting,!formand!for!LO! 17,8# 23.Hanne!Pontoppidan,!formand!for!Uddannelsesforbundet! 16,3#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter

2.1!Økonomisk!tænkning!dominerer! folkeskolepolitikken! En ting er, hvem der har hvor meget indflydelse på folkeskolen. En anden ting er, hvorvidt graden af indflydelse betragtes som for stor, for lille eller tilpas. I undersøgelsen er respondenterne derfor også blevet spurgt, om nogle af aktørerne har for stor eller for lille indflydelse på folkeskolen.

Flest peger på, at finansminister Bjarne Corydon har for stor indflydelse. Der er tale om knap hver femte, nemlig 18,5 pct., der mener, at finansministeren og Finansministeriet har for stor magt over folkeskolen. Mens godt én tiendel mener, at Niels Egelund og Anders Bondo har rigeligt at skulle have sagt. Men også direktøren fra Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet, Niels Gotfredsen og Michael Ziegler optræder som bud på, hvem der har for stor indflydelse på folkeskolen.

FIGUR!2:!AKTØRER!MED!FOR!STOR!INDFLYDELSE!

”Har nogle af aktørerne for stor indflydelse på folkeskolen?”

Aktør! Pct.!respondenter! Bjarne#Corydon,#finansminister# 18,5# Niels#Egelund,#professor#ved#Danmarks#Pædagogiske#Universitet#(DPU)# 12,5# Anders#Bondo,#formand#for#Danmarks#Lærerforening# 11,6# Niels#Gotfredsen,#direktør#i#Moderniseringsstyrelsen# 6,0# Michael#Ziegler,#borgmester#i#Høje#Taastrup#og#bestyrelsesmedlem#i#KL## 6,0#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter

Når næsten hver femte af de adspurgte mener, at Corydon og Finansministeriet har for stor indflydelse på folkeskolen, så er en del af forklaringen formentlig at hente i, at 57,8 pct. erklærer sig enige i udsagnet ’folkeskolepolitikken er præget af økonomisk tænkning frem for fokus på faglighed og læring’. Kun godt hver tredje, nemlig 38,5 pct., er uenige i dette udsagn. Flertallet af respondenterne oplever altså, at folkeskolepolitikken i højere grad er styret af økonomiske logikker, bl.a. med rod i Finansministeriet, end af et fagligt fokus.

FIGUR!3:!HVAD!PRÆGER!FOLKESKOLEPOLITIKKEN! "Folkeskolepolibkken!er!præget!af!økonomisk!tænkning!frem! for!fokus!på!faglighed!og!læring"! 3,6%!4,8%!

25,3%! 33,7%!

32,5%!

Meget#uenig# Uenig# Enig# Meget#enig# Ved#ikke#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter

Spørger man omvendt, om nogle af aktørerne har for lidt indflydelse på folkeskolen, så er det særligt repræsentanter fra folkeskolen, der går igen. Knap 10 pct. mener nemlig, at Anders Bondo, Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre samt formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, har for lidt at skulle have sagt. Derudover nævnes også Christine Antorini og formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, af et par enkelte respondenter.

FIGUR!4:!AKTØRER!MED!FOR!LIDT!INDFLYDELSE!

”Har nogle af aktørerne for lidt indflydelse på folkeskolen?”

Aktør! Pct.!respondenter! Anders#Bondo,#formand#for#Danmarks#Lærerforening# 9,3# Mette#With#Hagensen,#formand#for#Skole#og#forældre# 9,3# Agnete#Vienberg#Hansen,#formand#for#Danske#Skoleelever# 8,8# Christine#Antorini,#undervisningsminister# 4,2# Anders#Balle,#formand#for#Skolelederforeningen# 3,2#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter ! 2.2!Indflydelse!på!folkeskolens!økonomiske! rammer! Den samlede opgørelse over, hvem, der ifølge de centrale meningsdannere og interessenter på folkeskoleområdet, har den største indflydelse, bygger som nævnt på vurderingen af aktørernes indflydelse på fire forskellige parametre med væsentlig betydning for folkeskolen. Nemlig indflydelse på 1) folkeskolens overordnede økonomiske rammer, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen og 4) hvem der er dagsordensættende i folkeskoledebatten i medierne.

Som figur 3 viste, så mener 57,8 pct. af respondenterne, at folkeskolepolitikken er præget af økonomisk tænkning fremfor fokus på faglighed og læring, og Corydon var den aktør, som flest respondenter mente havde for stor indflydelse på folkeskolen. Og når det kommer til, hvem der har størst indflydelse på folkeskolens overordnede økonomiske rammer, så er det også finansministeren, der indtager en klar førsteplads med noget nær en topscore på 46,9 på en skala fra 10-50. Dette indplacerer ham som den eneste i kategorien ’meget stor indflydelse’. Hele 96,3 pct. af respondenterne tildeler ham ’stor indflydelse’ eller ’meget stor indflydelse’ på folkeskolens økonomiske rammer.

FIGUR!5:!INDFLYDELSE!PÅ!FOLKESKOLENS!OVERORDNEDE! ØKONOMISKE!RAMMER! ! Aktør! Score# Meget!stor! ! indflydelse! 1.!Bjarne!Corydon,!finansminister! 46,9# ! 2.Helle!Thorning!Schmidt,!statsminister!og!formand!for!Socialdemokraterne! 40,6# ! 3.Margrethe!Vestager,!økonomiminister!og!formand!for!Radikale!Venstre! 40,5# Stor!indflydelse! 4.Christine!Antorini,!undervisningsminister! 39,9# 5.David!Helleman,!departementschef!i!Finansministeriet! 37,2#

6.Michael!Ziegler,!borgmester!i!Høje!Taastrup!og!bestyrelsesmedlem!i!KL! 36,0# ! 7.Kristian!Wendelboe,!direktør!KL! 34,1# ! 8.Erik!Fabrin,!næstformand!KL! 33,1# Nogen! 9.Niels!Gotfredsen,!direktør!i!Moderniseringsstyrelsen! 32,4# indflydelse! 10.Lars!Løkke!Rasmussen,!formand!for!Venstre! 30,5# 11.Anders!Bondo,!formand!for!Danmarks!Lærerforening! 27,3# ! 12.Niels!Egelund,!professor!ved!Danmarks!Pædagogiske!Universitet!(DPU)! 23,8# ! 13.Anders!Balle,!formand!for!Skolelederforeningen! 23,7# ! 14.Lars!Goldschmidt,!direktør!DI! 23,6# ! 15.Jørgen!Søndergård,!formand!for!Skolerådet! 21,8# Mindre! 16.Jacob!Fuglsang,!uddannelsesredaktør!på!Politiken! 18,4# indflydelse! 17.Henning!Pedersen,!formand!for!BUPL! 18,0# 18.Harald!Børsting,!formand!for!LO! 17,7# 19.Mette!With!Hagensen,!formand!for!Skole!og!forældre! 17,4# 20.Stefan!Hermann,!rektor!for!Professionshøjskolen!Metropol! 17,2# 21.Lars!Olsen,!debattør!og!forfatter! 16,5# 22.Agnete!Vienberg!Hansen,!formand!for!Danske!Skoleelever! 15,0# Ingen! 23.Hanne!Pontoppidan,!formand!for!Uddannelsesforbundet! indflydelse! 14,7#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter

Listen understreger, at folkeskolens økonomiske rammer er en politisk beslutning. For efter Corydon kommer statsminister Helle Thorning, økonomiminister Margrethe Vestager og undervisningsminister Christine Antorini. Og endelig tildeles også Finansministeriets departementschef David Helleman og Michael Ziegler fra KL ’stor indflydelse’ på folkeskolens overordnede økonomiske rammer.

I top 10 ligger også KL’s direktør Kristian Wendelboe, næstformand i KL Erik Fabrin samt direktør i Moderniseringsstyrelsen Niels Gotfredsen. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, er først at finde på en 11.plads i disciplinen indflydelse på folkeskolens overordnede økonomiske rammer, og falder inden for kategorien ’nogen indflydelse’.

2.3!Indflydelse!på!folkeskolelærernes! arbejdsvilkår! Også når det kommer til, hvem der har størst indflydelse på folkeskolelærernes arbejdsvilkår ligger Bjarne Corydon helt i top. Igen må Anders Bondo, som repræsentant for netop lærerne, se sig slået af Christine Antorini og Michael Ziegler, som ligger på anden- og tredjepladsen, mens Bondo indtager en fjerdeplads.

Udover disse fire vurderer respondenterne, at også Wendelboe og Fabrin med KL i ryggen har en betydelig indflydelse på folkeskolelærernes arbejdsvilkår. Respondenterne mener også, at Vestager og Thorning har stor indflydelse på folkeskolelærernes arbejdsvilkår.

Og udover Corydon som finansminister svarer respondenterne også, at Finansministeriets departementschef David Helleman har stor indflydelse samtidig med, at Moderniseringsstyrelsens direktør Niels Gotfredsen kun lige akkurat falder udenfor kategorien ’stor indflydelse’ på

folkeskolelærernes arbejdsvilkår. De finansministerielle aktører tildeles altså ikke blot betydelig vægt i forhold til folkeskolens økonomiske rammer, men også i relation til folkeskolelærernes arbejdsvilkår. Dette kan være en medvirkende årsag til, at folkeskolepolitikken opfattes som præget af økonomisk tænkning.

FIGUR!6:!INDFLYDELSE!PÅ!FOLKESKOLELÆRERNES! ARBEJDSVILKÅR! ! Aktør! Score# # 1.Bjarne!Corydon,!finansminister! 42,9# # 2.Michael!Ziegler,!borgmester!i!Høje!Taastrup!og!bestyrelsesmedlem!i!KL! 40,2# # 3.Christine!Antorini,!undervisningsminister! 39,3# Stor! 4.Anders!Bondo,!formand!for!Danmarks!Lærerforening! 37,4# indflydelse! 5.Margrethe!Vestager,!økonomiminister!og!formand!for!Radikale!Venstre! 36,8# 6.Kristian!Wendelboe,!direktør!KL! 36,2# 7.Erik!Fabrin,!næstformand!KL! 36,1# 8.David!Helleman,!departementschef!i!Finansministeriet! 35,6# 9.Helle!Thorning!Schmidt,!statsminister!og!formand!for!Socialdemokraterne! 35,2# # 10.Niels!Gotfredsen,!direktør!i!Moderniseringsstyrelsen! 34,6# Nogen! 11.Anders!Balle,!formand!for!Skolelederforeningen! 34,4# indflydelse! 12.Lars!Løkke!Rasmussen,!formand!for!Venstre! 26,6# 13.Niels!Egelund,!professor!ved!Danmarks!Pædagogiske!Universitet!(DPU)! 25,0# # 14.Jørgen!Søndergård,!formand!for!Skolerådet! 22,6# # 15.Lars!Goldschmidt,!direktør!DI! 22,0# # 16.Henning!Pedersen,!formand!for!BUPL! 20,4# # 17.Stefan!Hermann,!rektor!for!Professionshøjskolen!Metropol! 19,8# Mindre! 18.Harald!Børsting,!formand!for!LO! 18,9# indflydelse! 19.Mette!With!Hagensen,!formand!for!Skole!og!forældre! 17,6# 20.Jacob!Fuglsang,!uddannelsesredaktør!på!Politiken! 17,5# 21.Hanne!Pontoppidan,!formand!for!Uddannelsesforbundet! 17,3# 22.Lars!Olsen,!debattør!og!forfatter! 15,8# Ingen! 23.Agnete!Vienberg!Hansen,!formand!for!Danske!Skoleelever! indflydelse! 14,7#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter

2.4!Indflydelse!på!rammerne!for!undervisningen! Retter man fokus mod, hvem der har indflydelse på rammerne for undervisningen i folkeskolen, så topper Christine Antorini og Bjarne Corydon endnu engang listen. De tildeles begge ’stor indflydelse’. KL tildeles også en central rolle i forhold til rammerne for undervisningen, idet både

Michael Ziegler, Kristian Wendelboe og Erik Fabrin tildeles ’stor indflydelse’. Også Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening falder i denne kategori.

Derudover vurderer respondenterne også, at Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, har stor indflydelse på rammerne for undervisningen. Anders Balle optræder overordnet set som en aktør med en nævneværdig rolle, idet han, både når det kommer til indflydelse på folkeskolelærernes arbejdsvilkår og i forhold til dagsordensættende magt i folkeskoledebatten i medierne, ligger lige på grænsen mellem ’nogen indflydelse’ og ’stor indflydelse’.

FIGUR!7:!INDFLYDELSE!PÅ!RAMMERNE!FOR!UNDERVISNINGEN!I! FOLKESKOLEN! ! Aktør! Score# # 1.Christine!Antorini,!undervisningsminister! 43,9# # 2.Bjarne!Corydon,!finansminister! 39,8# # 3.Michael!Ziegler,!borgmester!i!Høje!Taastrup!og!bestyrelsesmedlem!i!KL! 37,2# Stor! 4.Kristian!Wendelboe,!direktør!KL! indflydelse! 36,0# # 5.Anders!Bondo,!formand!for!Danmarks!Lærerforening! 36,0# 6.Erik!Fabrin,!næstformand!KL! 35,1# 7.Anders!Balle,!formand!for!Skolelederforeningen! 35,0# # 8.Helle!Thorning!Schmidt,!statsminister!og!formand!for!Socialdemokraterne! 34,3# # 9.Margrethe!Vestager,!økonomiminister!og!formand!for!Radikale!Venstre! 33,8# # 10.David!Helleman,!departementschef!i!Finansministeriet! 32,6# Nogen! 11.Niels!Egelund,!professor!ved!Danmarks!Pædagogiske!Universitet!(DPU)! indflydelse! 30,1# 12.Niels!Gotfredsen,!direktør!i!Moderniseringsstyrelsen! 30,0# 13.Lars!Løkke!Rasmussen,!formand!for!Venstre! 26,1# 14.Jørgen!Søndergård,!formand!for!Skolerådet! 26,0# # 15.Lars!Goldschmidt,!direktør!DI! 22,9# # 16.Stefan!Hermann,!rektor!for!Professionshøjskolen!Metropol! 21,3# # 17.Mette!With!Hagensen,!formand!for!Skole!og!forældre! 20,2# # 18.Henning!Pedersen,!formand!for!BUPL! # 20,0# # 19.Jacob!Fuglsang,!uddannelsesredaktør!på!Politiken! 17,6# Mindre! 20.Agnete!Vienberg!Hansen,!formand!for!Danske!Skoleelever! 17,6# indflydelse! 21.Hanne!Pontoppidan,!formand!for!Uddannelsesforbundet! 17,2# 22.Lars!Olsen,!debattør!og!forfatter! 16,8# 23.Harald!Børsting,!formand!for!LO! 16,8#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter

2.5!Dagsordensættende!i!medierne! Det er først og fremmest undervisningsminister Christine Antorini, der sætter dagsordenen i folkeskoledebatten i medierne, ifølge de adspurgte meningsdannere og interessenter. Som den eneste placerer hun sig i kategorien ’ i meget høj grad’ dagsordensættende for folkeskoledebatten.

Udover Antorini optræder Anders Bondo og Michael Ziegler, der i offentligheden stod som forhandlingsparter og repræsentanter for henholdsvis lærerne og KL under lærerkonflikten, som aktører der ’i høj grad’ er dagsordensættende i folkeskoledebatten i medierne. Men også Niels Egelund, professor ved DPU, tildeles en ’høj grad’ af indflydelse på dagsordenen for folkeskoledebatten.

Endelig er det værd at bemærke, at tre aktører, som i de andre kategorier kun tildeles mindre indflydelse, alle her placerer sig højere på listen, når det drejer sig om at være dagsordensættende. Der er tale om uddannelsesredaktør på Politiken Jacob Fuglsang, debattør og forfatter Lars Olsen og rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann. De vurderes alle til ’i nogen grad’ at være dagsordensættende for folkeskoledebatten til trods for, at de kun tildeles mindre indflydelse på de øvrige parametre. I rapportens anden delanalyse ’Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne’ kortlægges det, hvilke aktører der reelt optræder hyppigst i folkeskoledebatten i medierne.

FIGUR!8:!DAGSORDENSÆTTENDE!I!FOLKESKOLEDEBATTEN!I! MEDIERNE! ! Aktør! Score# I!meget! 1.Christine!Antorini,!undervisningsminister! høj!grad! 46,6# ! 2.Anders!Bondo,!formand!for!Danmarks!Lærerforening! 42,3# I!høj!grad! 3.Niels!Egelund,!professor!ved!Danmarks!Pædagogiske!Universitet!(DPU)! 40,4# 4.Michael!Ziegler,!borgmester!i!Høje!Taastrup!og!bestyrelsesmedlem!i!KL! 35,4# ! 5.Anders!Balle,!formand!for!Skolelederforeningen! 34,9# ! 6.Helle!Thorning!Schmidt,!statsminister!og!formand!for!Socialdemokraterne! 33,3# ! 7.Jacob!Fuglsang,!uddannelsesredaktør!på!Politiken! 32,3# ! 8.Bjarne!Corydon,!finansminister! 31,8# ! 9.Jørgen!Søndergård,!formand!for!Skolerådet! 30,4# ! 10.Margrethe!Vestager,!økonomiminister!og!formand!for!Radikale!Venstre! 29,8# I!nogen! 11.Lars!Olsen,!debattør!og!forfatter! 29,5# grad! 12.Lars!Goldschmidt,!direktør!DI! 29,3# 13.Stefan!Hermann,!rektor!for!Professionshøjskolen!Metropol! 27,8# 14.Erik!Fabrin,!næstformand!KL! 27,2# 15.Agnete!Vienberg!Hansen,!formand!for!Danske!Skoleelever! 26,7# 16.Mette!With!Hagensen,!formand!for!Skole!og!forældre! 25,6# 17.Lars!Løkke!Rasmussen,!formand!for!Venstre! 25,0# ! 18.Henning!Pedersen,!formand!for!BUPL! 22,4# ! 19.Kristian!Wendelboe,!direktør!KL! 22,1# ! 20.Niels!Gotfredsen,!direktør!i!Moderniseringsstyrelsen! 18,9# I!mindre! 21.Harald!Børsting,!formand!for!LO! 17,7# grad! 22.David!Helleman,!departementschef!i!Finansministeriet! 16,6# 23.Hanne!Pontoppidan,!formand!for!Uddannelsesforbundet! 16,1#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter ! ! !

2.6!Faglig!indsigt!og!visioner!for!folkeskolen! Interessant er det ikke blot, hvem der har indflydelse på folkeskolen og hvorvidt graden af indflydelse betragtes som rimelig. Det er også vedkommende, hvorvidt de allermest magtfulde aktører betragtes som nogle, der har faglig indsigt og visioner for folkeskolen.

Respondenterne er derfor også blevet spurgt, i hvilken grad de forbinder disse karaktertræk med fire af de aktører, der ligger i top på listen over aktører med indflydelse på folkeskolen. Der er tale om Bjarne Corydon, Anders Bondo, Michael Ziegler og Christine Antorini.

Faglig indsigt i folkeskolen Når det kommer til faglig indsigt i folkeskolen, så indtager Anders Bondo førstepladsen. 94 pct. af respondenterne svarer, at Bondo ’i nogen grad’ eller ’i høj grad’ har faglig indsigt i folkeskolen. Heraf mener hele 75 pct., at Bondo ’i høj grad’ har faglig indsigt. Efter Bondo kommer Christine Antorini. 89 pct. svarer, at hun i høj eller nogen grad har faglig indsigt i folkeskolen.

I den anden ende af skalaen placerer Bjarne Corydon og Michael Ziegler sig derimod. Blot halvdelen af respondenterne finder, at Ziegler i nogen eller høj grad har faglig indsigt. Mens ingen respondenter oplever, at Corydon har en høj grad af faglig indsigt i folkeskolen, og blot 20 pct. vurderer, at han i nogen grad besidder dette. Respondenterne vurderer altså, at Corydon og Ziegler har betydelig indflydelse på folkeskolen, men en temmelig begrænset faglig indsigt i folkeskolen.

FIGUR!9:!BESIDDER!FAGLIG!INDSIGT!I!FOLKESKOLEN! 1%! 100%# 1%! 1%! 1%! 5%! 1%! 9%! 15%! 38%! 19%! 27%! 80%# 35%! 75%! 60%# 62%! 41%!

40%# 36%!

20%# 20%! 14%! 0%# Anders#Bondo# ChrisZne#Antorini# Michael#Ziegler# Bjarne#Corydon# I#høj#grad# I#nogen#grad# I#mindre#grad## Slet#ikke# Ved#ikke# Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter

Visioner for folkeskolen Undervisningsminister Christine Antorini tillægges af flest respondenter visioner for folkeskolen. 92 pct. mener, at hun ’i nogen grad’ eller ’høj grad’ besidder visioner for folkeskolen. Heraf svarer 68 pct., at hun i høj grad er visionær på folkeskoleområdet. Efter Antorini kommer Anders Bondo. 2/3, nemlig 66 pct., betragter Bondo som ’i nogen grad’ eller ’høj grad’ at have visioner for folkeskolen.

Mindre end halvdelen af respondenterne, mere præcist 47 pct., opfatter Ziegler som i nogen eller høj grad visionær på folkeskoleområdet. Mens blot 30 pct. i nogen eller høj grad tillægger Corydon karaktertrækket visioner for folkeskolen, og heraf mener blot 6 pct., at dette ’i høj grad’ kendetegner Corydon. !

FIGUR!10:!BESIDDER!VISIONER!FOR!FOLKESKOLEN! 1%! 100%# 1%! 1%! 1%! 4%! 9%# 17%# 28%# 24%! 24%! 80%# 34%! 40%! 60%# 68%! 43%!

40%# 35%!

24%! 20%# 23%!

12%! 6%! 0%# ChrisZne#Antorini# Anders#Bondo# Michael#Ziegler# Bjarne#Corydon# I#høj#grad# I#nogen#grad# I#mindre#grad## Slet#ikke# Ved#ikke#

Kilde: Ceveas survey blandt meningsdannere og interessenter ! 2.7!Opsamling! Christine Antorini og Bjarne Corydon har samlet set den største indflydelse på folkeskolen målt på parametrene indflydelse på 1) de økonomiske rammer for folkeskolen, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen i folkeskolen og 4) dagsordenen i folkeskoledebatten i medierne, hvis man spørger interessenter og centrale meningsdannere på folkeskoleområdet. I top fem ligger også Michael Ziegler, Helle Thorning og Anders Bondo.

Ser man på de enkelte parametre, så tildeles Corydon den allerstørste indflydelse på folkeskolens overordnede økonomiske rammer og på folkeskolelærernes arbejdsvilkår. Mens Antorini vurderes til at sidde på mest indflydelse, når det kommer til rammerne for undervisningen i folkeskolen og den dagsordensættende magt i folkeskoledebatten i medierne.

Men spørger man respondenterne om nogle af aktørerne har for stor indflydelse på folkeskolen, så peger flest på Corydon og Finansministeriet. 18,5 pct. mener, at Corydon har for stor indflydelse på folkeskolen og hele 57,8 pct. oplever, at folkeskolepolitikken er præget af økonomisk tænkning fremfor fokus på faglighed og læring.

Endelig har respondenterne også svaret på, i hvilken grad de forbinder visioner og faglig indsigt med fire aktører, de vurderer ligger i top, når det drejer sig om indflydelse på folkeskolen. Nemlig Bjarne Corydon, Anders Bondo, Michael Ziegler og Christine Antorini. Og her er der betydelige forskellige

at spore. Hvor Bondo og Antorini vurderes til at have betydelige visioner for og faglig indsigt i folkeskolen, betragtes Ziegler og særlig Corydon som liggende i bund på disse parametre. Til trods for at de ifølge respondenterne har betydelig indflydelse på folkeskolen tillægges de altså hverken visioner eller faglig indsigt på området i nævneværdig grad.

3. Hvem!dominerer! folkeskoledebatten!i!medierne?!

Antorini optræder i hver fjerde artikel om folkeskolen og er dermed mest tilstedeværende blandt aktørerne i folkeskoledebatten. Efter hende følger Bondo og Egelund, som dog kun er halvt så ofte i avisernes spalter. Særlig stor er mediebevågenheden omkring folkeskolen ifm. fremlæggelse af folkeskolereformen og lærerkonflikten. Ziegler blev i surveyen vurderet som ’i høj grad’ dagsordensættende til trods for, at hans medieoptræden begrænser sig til lærerkonflikten, mens Antorini, Bondo og Egelunds tilstedeværelse i medierne er vedvarende.

Respondenterne i surveyen vurderede Christine Antorini til at være den mest dagsordensættende i folkeskoledebatten i medierne. Og Antorini kommer også ud som den absolutte topscorer, når det kommer til, hvor hyppigt aktørerne fra surveyen nævnes i artikler omkring folkeskolen. Opgørelsen tager udgangspunkt i de landsdækkende dagblade Information, Politiken, Berlingske, Børsen, Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad i årene 2012 og 20131. De seks dagblade bragte 1.008 artikler og debatindlæg med folkeskolen som det centrale omdrejningspunkt i løbet af de to år.

Antorini optrådte i 270 af disse artikler og indlæg. På en andenplads, men mindre end halvt så ofte som Antorini, optræder Anders Bondo, som bliver nævnt i 127 af artiklerne. Mens Niels Egelund på en tredjeplads optræder 101 gange. Til trods for at Anders Balle ikke tildeles nogen betydelig dagsordensættende rolle af respondenterne, indtager han en fjerdeplads med 70 optrædener. Mens Corydon nævnes i 32 artikler og dermed lige akkurat ligger på en femteplads fremfor Michael Ziegler. Selvom Ziegler af respondenterne i surveyen blev betragtet som ’i høj grad’ dagsordensættende, kommer han altså ikke ind i top fem i medieoptrædener.

1 Når ikke alle 23 aktører optræder i opgørelsen skyldes det, at der kun er medtaget de aktører, som optræder minimum 10 gange i de seks dagblade i løbet af perioden 2012 og 2013.

FIGUR!11:!AKTØRERNES!OPTRÆDEN!I!FOLKESKOLEDEBATTEN!I! DAGBLADENE! 300# 270# 250#

200# Antal!gange! 150# !nævnt! 127# !i!dagbladene!! 101# 100# ifm.!folkeskolen! 70# 2012c2013! 50# 32# 28# 24# 24# 18# 14# 13# 10# 10# 0#

2012# 2013#

I figur 12 er det opgjort, hvor stor en andel af de seks dagblades artiklerKilde: om folkeskolen, Cevea på baggrund som af de Infomedia forskellige aktører optræder i. Som det ses, optræder Antorini i mere end hver fjerde artikel om folkeskolen, nemlig i 26,8 pct. af artiklerne. Anders Bondo og Niels Egelund er at finde i omtrent hver tiende artikel om folkeskolen, nemlig i henholdsvis 12,6 og 10,0 pct. Mens Anders Balle er nævnt i 6,9 pct. af artiklerne og Bjarne Corydon blot i 3,2 pct. af artiklerne. ! ! ! ! ! ! ! ! !

FIGUR!12:!ANDEL!ARTIKLER!OM!FOLKESKOLEN!AKTØRERNE! OPTRÆDER!I!

30# 26,8# 25#

Andel!! 20# arbkler!om! folkeskolen! 15# 12,6# aktørerne!! 10,0# optræder!i! 10# 6,9#

5# 3,2# 2,7# 2,4# 2,4# 1,9# 1,4# 1,3# 1,0# 1,0# 0#

Kilde: Cevea på baggrund af Infomedia ! 3.1!Variationer!i!mediedækningen!over!tid!

Gennemsnitligt set bringer de seks dagblade2 tilsammen 42 artikler om måneden, hvor folkeskolen er artiklen eller debatindlæggets centrale omdrejningspunkt. Men som figur 13 viser, så er der betydelig variation i, hvor stor dækning folkeskoleområdet får fra én måned til en anden.

Særlig markante er udsvingene i perioden oktober-december 2012, hvor dagbladene bringer mellem 59-93 artikler om folkeskolen pr. måned. Artiklerne fra denne periode bærer særligt præg af en offentlig debat af indholdet i folkeskolereformen ’Gør en god skole bedre – fagligt løft af folkeskolen’, som regeringen fremlagde i starten af december 2012. Og antallet topper da også i netop december måned med 93 artikler om folkeskolen.

Men også omkring lærerkonflikten i foråret 2013 fylder folkeskolen naturligt nok mere end vanligt. I perioden marts-juni 2013 er folkeskolen omdrejningspunktet i mellem 50-63 artikler pr. måned.

I den anden ende af skalaen, er juli måned – hvor skolerne holder sommerferie – det klare lavpunkt for dækningen af folkeskolen. I 2012 optrådte der kun 13 artikler om folkeskolen i denne måned og i 2013 blot 16 artikler og indlæg. Dette kan skyldes en kombination af, at aktørerne på området er mindre aktive i denne periode, men samtidig også at mediernes interesse for folkeskolen er begrænset i sommerferieperioden, hvor aktualiteten kan synes mindre.

2 Information, Berlingske, Politiken, Børsen, Kristeligt Dagblad og Jyllands Posten

FIGUR!13:!ARTIKLER!I!DAGBLADENE!OM!FOLKESKOLEN!OVER!TID! 100# 90# 80# 70# 60# Antal!! 50# arbkler!om!! folkeskolen! 40# 30#

20# 10# 0# Juli# Juli# Maj# Maj# Juni# Juni# April# April# Marts# Marts# Januar# Januar# August# August# Februar# Februar# Oktober# Oktober# December# December# November# November# September# September#

2012# 2013# Kilde: Cevea på baggrund af Infomedia

Men der er ikke blot variation i, hvor stor mediedækning folkeskolen får over tid. Der er også betydelig variation i, hvor meget de forskellige aktører optræder i medierne i relation til folkeskolen over tid. Figur 14 viser, hvor hyppigt de fire centrale aktører Antorini, Bondo, Egelund og Ziegler nævnes i dagbladene i løbet af 2013.

De fire aktører er de, som respondenterne i surveyen betragter som mest dagsordensættende i folkeskoledebatten i medierne. Som figur 8 viste, så mente respondenterne, at Antorini ’i meget høj grad’ er dagsordensættende i folkeskoledebatten i medierne, mens Bondo, Egelund og Ziegler alle faldt i kategorien ’i høj grad’ dagsordensættende.

For særligt Bondo og Ziegler, som forhandlingsparterne i lærerkonflikten, sker der er en stigning i deres optræden i medierne i forbindelse med lærerkonflikten. Men hvor både Antorini, Bondo og Egelunds tilstedeværelse i medierne er kontinuerlig, om end varierende i omfang, så optræder Ziegler reelt kun i nævneværdig grad i forbindelse med lærerkonflikten.

Når Ziegler af respondenter til trods for hans kortvarige tilstedeværelse i folkeskoledebatten i medierne alligevel betragtes som ’i høj grad’ dagsordensættende af respondenterne i surveyen, så illustrerer det, at ikke blot vedvarende tilstedeværelse i mediebilledet understøtter en aktørs dagsordensættende magt. Ligeså afgørende er det, hvem der kommer på banen ved skelsættende øjeblikke som lærerkonflikten. Tallene peger således på, at lærerkonflikten og de centrale aktører i denne har været tegnende for interessenter og meningsdanneres billede af, hvem der sætter dagsordenen i folkeskoledebatten.

FIGUR!14:!UDVALGTE!AKTØRERS!OPTRÆDEN!I!DAGBLADENE!I!2013! 20# 18# 16# 14# Antal!gange! 12# nævnt!i! 10# dagbladene! 8# 6# 4# 2# 0#

ChrisZne#Antorini# Anders#Bondo# Niels#Egelund# Michael#Ziegler#

Kilde: Cevea på baggrund af Infomedia

3.2!Aktørernes!optræden!aviserne!imellem! Udover variationer i aktørernes optræden over tid, er der også variationer i, hvor meget mediedækning de forskellige aktører får aviserne imellem. Figur 15 illustrerer de tre hyppigst optrædende aktører i de seks forskellige aviser. Som det ses, er Antorini, Bondo og Egelund de tre, der oftest er at finde i avisernes spalter i alle aviser – dog med undtagelse af JP, hvor Anders Balle overhaler Niels Egelund.

Fordelingen aktørerne imellem varierer dog betragteligt. Antorini er den hyppigst nævnte i alle aviserne – hun optræder i mellem 23-30 pct. af avisernes artikler om folkeskolen. Dog med den undtagelse, at Egelund er Børsens ’mediedarling’ med optræden i 14 pct. af artiklerne mod Antorini og Bondo i 7 pct. af artiklerne.

Men hvor Bondo og Egelund i Berlingske kun ligger 10 pct. point fra Antorini, idet de optræder i henholdsvis 16 og 17 pct. af artiklerne om folkeskolen i denne avis. Så er gabet for de to op til Antorini markant større i eksempelvis Information, hvor Bondo og Egelund blot optræder i henholdsvis 8 og 9 pct. af artiklerne. ! ! ! ! ! ! !

! FIGUR!15:!ANDEL!ARTIKLER!OM!FOLKESKOLEN!AKTØRERNE! OPTRÆDER!I,!! TOP!TRE!FORDELT!PÅ!AVISER! 35# 30# 30# 26# 26# 26# 25# 23# Andel!! arbkler!om! 20# 17# 16# folkeskolen! 14# 14# aktørerne!! 15# 12# 12# optræder!i! 9# 10# 8# 8# 10# 6# 7# 7# 5#

0# Polibken! Informabon! Berlingske! JP! Børsen! Kristeligt! Dagblad! ChrisZne#Antorini# Anders#Bondo# Niels#Egelund# Anders#Balle#

Kilde: Cevea på baggrund af Infomedia

3.3!Opsamling! Delanalysen ’Hvem dominerer folkeskoledebatten i medierne’ viser, at Antorini er den af aktørerne, der optræder klart hyppigst i folkeskoledebatten i de landsdækkende dagblade. Efter hende, men med betydeligt færre optrædener i dagbladene følger Anders Bondo og Niels Egelund. Antorini optræder i mere end hver fjerde artikel om folkeskolen, mens Bondo og Egelund er at finde i omtrent hver tiende artikel, som har folkeskolen som omdrejningspunkt.

Særlig stor mediedækning opnår temaet folkeskole i forbindelse med fremlæggelsen af folkeskolereformen i december 2012 og under lærerkonflikten i foråret 2013. Særligt Bondo og Zieglers optræden i medierne stiger naturligt nok i forbindelse med netop lærerkonflikten. Men hvor både Antorini, Bondo og Egelunds tilstedeværelse i medierne er vedvarende, så optræder Ziegler reelt kun omkring lærerkonflikten. Det til trods betragtes Ziegler af respondenterne ’i høj grad’ som dagsordensættende, hvilket understreger, at de aktører der er på banen ved skelsættende øjeblikke som lærerkonflikten er tegnende for billedet af, hvem der sætter dagsordenen i folkeskoledebatten.

4. Konklusion!

Spørger man de centrale meningsdannere og interessenter på folkeskoleområdet, så sidder Christine Antorini og Bjarne Corydon på magten over folkeskolen. Det var resultatet af første delanalyse. De vurderes nemlig til at have den samlet set største indflydelse på folkeskolen, målt på parametrene 1) de økonomiske rammer for folkeskolen, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen i folkeskolen og 4) dagsordenen i folkeskoledebatten i medierne, hvis man spørger interessenter og centrale meningsdannere på folkeskoleområdet. I top fem ligger også Michael Ziegler, Helle Thorning og Anders Bondo.

Corydon tildeles den allerstørste indflydelse på folkeskolens overordnede økonomiske rammer og på folkeskolelærernes arbejdsvilkår. Mens Antorini vurderes til at sidde på mest indflydelse, når det kommer til rammerne for undervisningen i folkeskolen og den dagsordensættende magt i folkeskoledebatten i medierne.

En ting er, hvor stor eller lidt indflydelse de forskellige aktører vurderes at have. Noget andet er, hvorvidt deres indflydelse på folkeskolen opleves som for stor, for lille eller rimelig. Og spørger man respondenterne om nogle har for stor indflydelse på folkeskolen, så peger flest på Corydon og Finansministeriet. 18,5 pct. mener, at Corydon har for stor indflydelse på folkeskolen og hele 57,8 pct. oplever, at folkeskolepolitikken er præget af økonomisk tænkning fremfor fokus på faglighed og læring.

Men interessant er det ikke blot, hvem der har indflydelse på folkeskolen og hvorvidt graden af indflydelse betragtes som rimelig. Det er også værd at notere sig, hvorvidt de allermest magtfulde aktører betragtes som nogle, der har fagligt indsigt og visioner for folkeskolen. Adspurgt i hvilken grad respondenterne forbinder disse karaktertræk med fire af de aktører, der ligger i top på listen over indflydelse, nemlig Corydon, Bondo, Ziegler og Antorini, er der betydelige forskelle at spore. Hvor Bondo og Antorini vurderes til at have betydelige visioner for og faglig indsigt i folkeskolen, betragtes Ziegler og særlig Corydon som liggende i bund på disse parametre. Til trods for at de ifølge respondenterne har betydelig indflydelse på folkeskolen tillægges de altså hverken visioner eller faglig indsigt på området i nævneværdig grad.

Som sagt mente respondenterne, at Christine Antorini var mest dagsordensættende i medierne. Og anden delanalyse, af folkeskoledebatten i medierne, viser også, at Antorini er den af aktørerne, der optræder klart hyppigst i folkeskoledebatten i de landsdækkende dagblade. Efter hende, men med betydeligt færre optrædener i dagbladene følger Anders Bondo og Niels Egelund. Antorini optræder i mere end hver fjerde artikel om folkeskolen, mens Bondo og Egelund er at finde i omtrent hver tiende artikel, som har folkeskolen som omdrejningspunkt.

Særlig stor mediedækning opnår temaet folkeskole i forbindelse med fremlæggelsen af folkeskolereformen i december 2012 og under lærerkonflikten i foråret 2013. Men hvor både Antorini, Bondo og Egelunds tilstedeværelse i medierne er vedvarende, så optræder Ziegler reelt kun omkring lærerkonflikten. Det til trods betragtes Ziegler af respondenterne ’i høj grad’ som dagsordensættende, hvilket understreger, at de aktører der er på banen ved skelsættende øjeblikke som lærerkonflikten er tegnende for billedet af, hvem der sætter dagsordenen i folkeskoledebatten.

5. Metodeafsnit! 5.1Metode!i!afsnit!2:!Hvem!har!magten!over! folkeskolen?!

Om surveyen Analyseresultaterne i afsnit 2 stammer fra empiri indhentet via en anonym survey i perioden 12- 23.januar 2014, udformet og udsendt af Cevea. Surveyen er udsendt til 216 respondenter, hvor af 84 har gennemført undersøgelsen. Dette svarer til en svarprocent på 39 pct. Surveyen er udsendt pr. mail med et unikt genereret link for hver respondent, således at kun én besvarelse pr. respondent har været mulig og surveyen har således ikke kunne videresendes.

Surveyens målgruppe Surveyens målgruppe har været centrale meningsdannere og interessenter på folkeskoleområdet. Grundet anonymiteten kan det ikke oplyses, hvilke navngivne personer surveyen er udsendt til. Men der er tale om en blanding af politiske kommentatorer, uddannelsesjournalister, forskere, tænketanke, forældre-, elev-, lærer- og skolelederorganisationer, ansatte i uddannelsesverdenen herunder lærere, repræsentanter for erhvervslivet, embedsfolk samt relevante lands- og kommunalpolitikere. Fordelingen mellem respondentgrupperne er nogenlunde ligeligt i antal, således at ingen enkeltgruppe er markant overrepræsenteret og derfor dominerer analyseresultaterne. Grundet anonymiteten er Cevea kun vidende om, hvilken respondentkategori den enkelte respondent tilhører, såfremt respondenten selv har opgivet dette ved et frivilligt, afsluttende spørgsmål.

Ranglisten af aktører I rapporten optræder fem lister over de samme 23 centrale aktørers indflydelse på folkeskolen. Fire lister som belyser indflydelsen på fire forskellige områder, nemlig indflydelse på 1) folkeskolens overordnede økonomiske rammer, 2) folkeskolelærernes arbejdsvilkår, 3) rammerne for undervisningen i folkeskolen og 4) dagsordenen i folkeskoledebatten i medierne. Aktørernes score på de fire parametre udgør grundlaget for den samlede, overordnede liste over aktørernes magt over folkeskolen. Denne er blevet beregnet ved at lægge den gennemsnitlige score for hver enkelt aktør på de fire forskellige parametre sammen og dividere med antallet af parametre, nemlig fire, for at få et samlet indeks over indflydelse.

Respondenterne er i surveyen blevet bedt om at vurdere, hvor stor indflydelse hver af aktørerne har på de fire parametre med mulighed for at vælge mellem svarkategorierne ’meget stor indflydelse’, ’stor indflydelse’, ’nogen indflydelse’, ’mindre indflydelse’, ’slet ingen indflydelse’. Disse kategorier er blevet omregnet til point, som følger: ’meget stor indflydelse’ = 50 point, ’stor indflydelse’ = 40 point, ’nogen indflydelse’ = 30 point’, ’mindre indflydelse’ = 20 point og ’ingen indflydelse’ = 10 point. Derved har vi opnået en skala fra 10-50, hvor 10 betyder ’ingen indflydelse’ og 50 ’meget stor indflydelse’.

! Ingen! Mindre! Nogen! Stor! Meget!stor! indflydelse! indflydelse! indflydelse! indflydelse! indflydelse! Score! 10# 20# 30# 40# 50#

Aktører på ranglisten over indflydelse I surveyen er respondenterne således blevet bedt om at vurdere 23 forskellige aktørers indflydelse på folkeskolen. Der er naturligvis ikke noget objektivt svar på, hvilke 23 aktører der er de mest magtfulde

i forhold til folkeskolen. Men de 23 medtagne aktører er medtaget, idet de alle må betragtes som centrale aktører i relation til folkeskoleområdet.

At disse aktører betragtes som de mest centrale, er også blevet bekræftet af respondenterne. Før respondenterne blev bedt om at tildele konkrete, navngivne aktører en grad af indflydelse, blev respondenterne således åbnet spurgt om, hvilke aktører de mener, har den største indflydelse på folkeskolen. Og her gik netop de på listen medtagne aktører markant oftest igen. Også inden respondenterne var blevet ’ledt’ hen til at tænke på de 23 udvalgte aktører, pegede de således selv på disse aktører som helt centrale.

Udover de 23 aktører, nævnte enkelte af respondenterne følgende aktører. Dog gik disse langt sjældnere igen end aktørerne, der også optræder på listen, hvorfor de følgende aktører må betragtes som ’boblere’ til listen: Jesper Fisker (departementschef i Undervisningsministeriet), Erik Nielsen (formand KL), Jan Olsen (cheføkonom i KL), Hanne Bak Lumholt (leder af KLs folkeskolereformssekretariat), Bertel Haarder (MF for Venstre og tidligere undervisningsminister). Derudover nævner nogle af respondenterne også skoleledere, lærere, forældre mv. Aktører som naturligvis også har indflydelse på den enkelte folkeskole, men her har fokus været på konkrete aktører med indflydelse på folkeskolen i et overordnet perspektiv.

5.2!Metode!i!afsnit!2:!Hvem!dominerer! folkeskoledebatten!i!medierne?! I analysen af hvilke aktører der dominerer folkeskoledebatten i medierne, er følgende seks landsdækkende dagblade medtaget: Information, Politiken, Berlingske, Jyllands Posten, Kristeligt Dagblad og Børsen.

Analysen bygger på en kvantitativ indholdsanalyse af artikler fundet via Infomedia, hvor ’folkeskole’ optræder i artikelhovedet, og dermed er et centralt omdrejningspunkt i artiklen. Aktørerne tælles som ’optrædende’ i artiklen såfremt de enten nævnes, er citeret eller er afsender på indlægget.

Både debatindlæg og journalistiske artikler fra perioden 2012-2013 er blevet medtaget ud fra en betragtning om, at det væsentlige ikke er, hvem afsenderen på artiklen eller indlægget er eller hvilken genre indlægget tilhører, men at aktørerne nævnes i artiklen.

Kun de blandt de 23 aktører, der optræder 10 gange eller derover er medtaget. Da aktører der nævnes mindre end 10 gange i folkeskoledebatten i medierne på to år må siges at spille en mindre betydelig rolle i medierne. Derudover er Jacob Fuglsang, som er uddannelsesredaktør på Politiken, udtaget af medieanalysen, da han som journalist på Politiken naturligt nok vil være hyppigt at finde som afsender af folkeskoleartikler.