Antorini: AMU Kan Låne Penge Hos Os Forsker: Fokusér Dog På Det Fede Ved Erhvervsuddannelserne Diagnosticerede Unge Konference 25.02.2014 Odense Congress Center

1-2 januar/februar 2013 Uddannelsesbladet

Lockoutede lærere snydt for efterlønsbonus Antorini: AMU kan låne penge hos os Forsker: Fokusér dog på det fede ved erhvervsuddannelserne Diagnosticerede unge Konference 25.02.2014 Odense Congress Center

Svend Brinckmann Per Hove Thomsen Jens Wilbrandt

ADHD. Autisme. Angst. Depression. OCD. Tourette. Antallet af unge med diagnoser er kraftigt stigende.

Hvad er baggrunden for denne stigning? Og hvordan tilgodeser vi bedst muligt diagnosticerede unge i uddannelsessystemet? Disse spørgsmål er i fokus på denne meget aktuelle konference, hvor oplæggene leveres af Svend Brinckmann, Per Hove Thomsen og Jens Wilbrandt.

Tilmelding og mere information: KURSER & KONFERENCER kurserogkonferencer.dk uddannelsesbladet 01/02-2014 3

kort nyt

Første kuld erhvervs-PD’er Ungdomsskolelærerne er udklækket beholder plads i skoleråd 44 erhvervsskolelærere har netop fået papir på, at de som Der vil fortsat sidde en repræsentant for ungdomsskolelærerne i det råd, de første i Danmark har gennemført hele diplomuddannel- som skal rådgive undervisningsministeren om udviklingen på skoleområ- sen i erhvervspædagogik. Dimittenderne har klaret sig godt; det. Det så ellers længe ud til, at ungdomsskolelærerne ikke ville blive ta- det samlede karaktergennemsnit er over 8. Af de 44 lærere, get med på råd i den fremtidige udvikling af blandt andet ungdomssko- kommer de 18 fra tekniske skoler, mens resten er fra sosu- len. I forbindelse med folkeskolereformen skifter Skolerådet navn til Rå- og handelsskoler. det for Børns Læring, og i det nye råd var der ikke længere plads til læ- SLU rernes repræsentant. - Vi har hele tiden troet, at det var en fejl, at vi røg ud. Men efterhånden var der meget, som tydede på, at vi ikke ville få en plads, og derfor tog vi Ransagning hos kontakt til både Undervisningsministeriet og Folketingets Børne- og Un- dervisningsudvalg for at få tingene bragt i orden igen, fortæller Uddannel- Erhvervsskolen Nordsjælland sesforbundets formand Hanne Pontoppidan. Indsatsen bar frugt. I lovteksten til den netop vedtagne folkeskolereform Kort før jul ransagede politiet Erhvervsskolen Nordsjælland i står der sort på hvidt, at også Uddannelsesforbundet – og dermed lærerne en sag om bedrageri med offentlige tilskudskroner. Ransag- fra ungdomsskolen – fremover skal være repræsenteret i rådet. ningen er en del af en større sag, hvor rengøringsgiganten - Det er afgørende nødvendigt at have de fagprofessionelle med til at Forenede Service er mistænkt for svindel med VEU-godtgø- give et bud på, hvordan ungdomsskolen skal spille ind i udviklingen af skole- relse for omkring 15 millioner kroner. Svindlen skulle være området fremover. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi har sikret os en foregået i 2009. plads i rådet igen, siger Hanne Pontoppidan. Direktøren på Erhvervsskolen Nordsjælland bekræfter, at SLU politiet har gennemført en ransagning på skolen. - De har talt med personer i skolens uddannelsesadmi- nistration og har bedt om en bunke administration. De skal se, hvilke kurser der har været afholdt i perioden, hvilke per- Voldsom stigning i efteruddannelse soner som har deltaget på kurserne, og hvor mange penge der er udbetalt til skolen i den forbindelse, siger Inge Prip. I første halvår 2012 godkendte Industriens Kompetenceudviklingsfond knap Hun ved ikke, om nogen på skolen har gjort noget ulovligt. 3.000 ansøgninger om efteruddannelse. I samme periode i 2013 godkendte - Vi ved ikke, om der er foregået svindel, men jeg ser frem fonden næsten 7.000 ansøgninger. Og samme mønster ses i andre brancher. til, at politiet finder ud af det. For blot to år siden hobede pengene sig op i de fleste af arbejdsmar- Ingen fra Erhvervsskolen Nordsjælland er sigtede i sagen kedets kompetencefonde, så der i december ifølge LO's ugebrev lå 266 på nuværende tidspunkt, siger hun. ubrugte millioner. Lønmodtagerne brugte ikke deres muligheder for ud- Ransagningen kommer efter et årelangt økonomisk kaos dannelse eller omskoling. på skolen, som Uddannelsesbladet flere gange har beskre- Men nu er der for alvor kommet gang i butikken. Blandt årsagerne nævnes, vet. I 2011 fik skolen et uventet millionunderskud, og siden at ordningerne er blevet enklere at bruge, at man kan spare kursusdage sam- væltede de økonomiske skeletter ud af skabene. Det har ko- men til længere forløb, og at folk simpelt hen har fået øje på mulighederne. stet både den daværende direktør og bestyrelse deres poster, Der er dog stadig områder, hvor det halter lidt. For nogle lønmodtagere og knap 90 medarbejdere har mistet jobbet. Nu vil underviser det stadig en for stor forhindring, at de kun får 85 procent af deres nor- ningsministeren have sagen undersøgt til bunds. male løn, mens de er på kursus. - Når der sker uregelmæssigheder, skal der placeres et Fondene kom med overenskomsterne i 2007, og siden har arbejdsgiver- ansvar. Det skal følges til dørs, da det er statens og i sid- ne betalt et fast, årligt beløb per ansat – for tiden fra 400 kroner om året ste ende skatteborgernes penge, der er brugt, siger Christi- i butikker og restaurationer til 1540 kroner for mejerier. I de fleste aftaler ne Antorini til sn.dk betales 520 kroner per ansat. Kamp luc mener:

januar 2014 Tillidsrepræsentanten er afgørende

MED FOLKETINGETS INDGREB i lærernes arbejdstid, tionen, beskrive hvordan ordentlige arbejdsforhold skal er der blevet sat en ny dagsorden for relationerne på være og i fællesskab fortælle dette til ledelsen. Og det hver enkelt af Uddannelsesforbundets arbejdspaladser. hele foregår selvfølgelig via lærernes valgte repræsen- Folketinget har besluttet ved Lov 409, at ledelsen på tant: tillidsrepræsentanten. den enkelte skole skal fastsætte de nærmere forhold vedrørende arbejdstid for hver enkelt lærer. Her har lov- UDDANNELSESFORBUNDET FORUDSÆTTER, AT ledel- Af Børge Pedersen, giverne især været optaget af, at det skulle ske efter en sen på skolen/institutionen i god tid inden 1. august 2014 næstformand dialog med læreren, hvorimod tillidsrepræsentanten ikke afklarer, hvordan arbejdet fremadrettet skal udføres, så i Uddannelses- bliver nævnt ret meget i Lov 409. medarbejderne er bekendt med, hvad der forventes om forbundet Samtidig har både Kommunernes Landsforening (KL) arbejdets udførelse, og så tillidsrepræsentanten kan for- og Moderniseringsstyrelsen skrevet og fortalt på utallige handle aftaler og rammer på plads. På denne måde har kurser for lederne, at de ikke skulle indgå lokale aftaler man mulighed for også at have velfungerende skoler/ med lærernes tillidsrepræsentanter. For at gøre histo- institutioner efter den 1. august. rien komplet har KL og Moderniseringsstyrelsen også Tillidsrepræsentanten har via aftaler nogle særlige be- udsendt breve til ledelserne og bestyrelserne for at sikre skyttelsesregler. Dette skyldes jo, at tillidsrepræsentan- sig, at der ikke blev indgået lokale aftaler. ten i kraft af sin funktion vil være særlig udsat, når vedkommende på kollegernes vegne skal fortælle ledelsen, SÅ KAN MAN som medlem spørge sig selv: Er der så ikke at tingene ikke altid er i orden, og at ikke alle aftaler bli- brug for min tillidsrepræsentant længere? ver overholdt. Men det bedste er jo, når ledelserne udvi- Her er svaret meget klart: Der har aldrig før væ- ser rettidig omhu og i god tid afklarer arbejdsforholdene ret så hårdt brug for tillidsrepræsentantens meget vig- for de ansatte, så den enkelte medarbejder kan udføre tige funktion! underviserjobbet til alles tilfredshed. Når arbejdsgiverne spiller med musklerne, er der i den Her spiller tillidsrepræsentanten en helt afgørende grad brug for, at medlemmerne står sammen og i fælles- rolle, både for medlemmerne og ledelsen. skab værner om ordentlige arbejdsforhold. Det gør man ved at vælge en tillidsrepræsentant og bakke op om sin tillidsrepræsentant. Derfor opfordrer Uddannelsesforbundet alle medlemmer til at diskutere arbejdsforholdene på skolen/institu-

UDDANNELSESFORBUNDET Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected], www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. 10

Undervisning set med "elevøjne"

indhold uddannelsesbladet nr. 01/02 · jan/feb 2014

06 AMU-KRISEN: I kan låne penge hos os, siger under- 24 sYNLIGHED: Tillidsrepræsentanter lærer at gøre visningsministeren til kriseramte AMU-centre sig synlige og interessante over for medlemmerne

08 s AMRÅD: Uddannelsesbladet blev citeret, da tre 26 dOBBELTSTRAF: Først tog arbejdsgiverne en ministre var i samråd om aftalt spil i lærerlockouten månedsløn fra dem. Nu mister nogle også efterløns- bonus efter lockouten sidste forår 10 erhvervs PÆDAGOGIK: Forsker blev elev på en erhvervsuddannelse for at se på undervisningen 29 krONIK: Lokale udviklingsprojekter skal hjælpe med elevøjne, og han så både godt og skidt med at nå 95 procents-målet

16 BENSPÆND: Besparelser på vejledning af unge kan 32 deBAT spænde ben for målet med erhvervsuddannelsesre- formen 33 NYE BØGER & ANMELDELSER

18 ARBEJDSTID: VUC Vest er tyvstartet på de nye 36 Mindeord, kurser, lærerpris arbejdstidsregler efter lokal aftale mellem ledelse og lærere 37 FAGLIGT AKTUELT om at tjekke lønsedlen

22 PAUSEN 38 IN TERVIEW om at undgå stress og mistrivsel på jobbet

24 26 forside: hanne loop

UDDANNELSESBLADET Redaktion: ansv. redaktør Lucas Vagn Engell (DJ), journalist Heidi Kvistgaard Güttler (DJ), journalist Signe Lukowski (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalistpraktikant Sandra L. F. Bye (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected]. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, [email protected]. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, [email protected], tlf. 7070 2722. 6 uddannelsesbladet 01/02-2014

Christine Antorini til AMU-centrene: I kan låne pengene hos os

Undervisningsminister ndervisningsminister Christine An- teriale-, bygnings- og udviklingsmæssigt Christine Antorini siger, torini vil ikke på forhånd øremærke er kørt ned efter flere års besparelser og hun har stor forståelse for Upenge til de økonomisk trængte reduktioner. Og, som de har påpeget, med AMU-centre af den milliard kroner, som re- udsigt til at det ville blive endnu værre, fordi AMU-centrenes nødråb, og geringen sammen med Venstre har afsat flere kurser kører med underskud. Smerte- hun mener, der vil være penge i Vækstplan DK. Men hun har svært ved grænsen er nået, sagde blandt andre for- at hente også for AMU ved at se for sig, at pengene ikke også vil give stander på AMU-Fyn, Ove G. Dalby, til Ud- forårets forhandlinger om vækst på AMU-kurserne, for der er brug dannelsesbladet, og også Uddannelsesfor- Vækstpakkens milliard til for, at flere tager AMU-kurser, siger hun til bundets formand Hanne Pontoppidan har Uddannelsesbladet: været i medierne på AMU-lærernes vegne voksen- og efteruddannelse. - Det, der skal være omdrejningspunktet med budskabet om, at forbundet efterhån- Der er dog en pulje, som i forårets forhandlinger om udmøntningen af den ”seriøst må råbe vagt i gevær” i forhold centrene kan låne fra til pengene, er, hvordan vi får flere virksomhe- til AMU's skrantende økonomi. akut hjælp, påpeger hun. der til at sende medarbejdere på kurser og Hertil siger Christine Antorini: flere medarbejdere til at tage springet fra - Jeg vil gerne sige til AMU-centrene, ufaglært til faglært. Pengene er selvfølge- at vi er helt opmærksomme på og med belig ikke øremærket AMU, men jeg er ikke i kymring har set det store fald i aktiviteten, { Af Dorthe Plechinger } tvivl om, at en del af dem vil gå til AMU-kur- og vi ved, at det har gjort det vanskeligt for ser, fordi de er utroligt vigtige for den flek- dem. Vi er dybt optagede af, at vi har vok- sibilitet, der skal være i kompetenceløftet senuddannelser – herunder AMU – for de på det danske arbejdsmarked. er omdrejningspunkt for det dobbelte ud- Christine Antorini afviser, at den nuvæ- dannelsesløft, som vi er helt afhængige af. rende regering har ladet AMU-centrene Vores omdrejningspunkt er at finde ud af, sejle deres egen underskuds-sø, siden den hvad der skal til for at få flere virksomhe- tidligere regerings såkaldte genopretnings- der til at sende medarbejdere af sted og sti- pakke fra 2010 efterlod dem med en øko- mulere de voksne til at få lyst og mod til at nomi i laser som omtalt flere gange i Ud- gå i gang. Det er dét, der i sidste omgang dannelsesbladet - senest i forrige nummer. giver aktivitet på AMU-centrene. Og selv Blandt andet er forstandere og direktører om der ingen garanti er for, at hele milliar- på landets AMU-centre stærkt bekymrede den går til AMU-centrene, må én milliard i over, om de efterhånden er i stand til at ud- et meget stramt finanslovsbudget være en danne kortuddannede til et kommende op- meget tydelig indikation fra regeringens sving, da skolerne både mandskabs-, ma- side om, at vi virkelig mener, at det er vig- uddannelsesbladet 01/02-2014 7

Undervisningsminister Christine Antorini lover AMU-centrene, at den kommende vækstpakke vil give et tydeligt signal om regeringens prioritet og udtrykke et helt andet ambitionsniveau end den éngangspulje på 11,5 millioner kroner, der blev aftalt på finansloven for 2013. Det er så stort et beløb, der skal udmøntes, at det vil kunne mærkes på AMU-centrenes økonomi allerede i 2014. Foto: Thomas Tolstrup

tigt, at vi får gang i voksen- og efteruddan- på udvikling, bygning og efteruddannelse somme på AMU-kursernes værdi. Sammen nelsesområdet. af lærerne… med dem skal vi finde ud af, hvordan vi får Også på AMU-området? - AMU skal ikke have penge for at få bedst gavn af pengene til det dobbelte ud- - Selvfølgelig. AMU er jo hjørnestenen penge; de skal have en økonomi, der føl- dannelsesløft både af ufaglærte til faglærte i forhold til løftet fra ufaglært til faglært, ger med de flere kursister, som forhåbent- og af faglærte, så de også får mulighed for så selvfølgelig er vi optagede af, at der lig kommer. Det er det, VEU-milliarden skal at få de kompetencer, der skal til. er gode AMU-udbud rundt omkring, siger stimulere til. Det, der er vigtigt, er at få sat - Jeg vil sige til AMU-centrene, at Vækst- Christine Antorini og gør opmærksom på, gang i efterspørgslen. Det er jo et vilkår for pakken giver et tydeligt signal om regerin- at det er arbejdsmarkedets parter, der spil- alle, der leverer uddannelse, at uddannel- gens prioritet, og at den udtrykker et helt ler en nøglerolle i forhold til AMU-centrene, serne efterspørges, siger Antorini, men un- andet ambitionsniveau end den éngangs- ”som vi skal forhandle med om udmøntnin- derstreger, at det ikke er for at undervurdere, pulje på 11,5 millioner kroner, der blev aftalt gen af pengene”. at faldet har været stort, og at centrene har med Enhedslisten på finansloven for 2013. Undervisningsministeren mener, at den store økonomiske problemer. Det er så stort et beløb, der skal udmøntes, økonomiske krise er den vigtigste grund Hun tilføjer dog, at der faktisk er en her at det vil kunne mærkes på AMU-centre- til, at virksomhederne ikke har sendt deres og nu-løsning for AMU-centrene: nes økonomi, at der kommer flere voksne medarbejdere af sted på AMU-kurser, og - Vi har muligheden for at yde lån til dem, til, siger hun og tilføjer, at man derudover at det også har haft stor betydning for den der har det meget skidt økonomisk. Sidste går i gang med udmøntningen af pengene dalende aktivitet, at den tidligere regering forårs lockout ramte her og nu i forhold til allerede i 2014, og at det ikke, som det er blandt andet skar VEU-godtgørelsen til ef- likviditeten på alle AMU-centrene, og der tilfældet med finanslovens øvrige midler, er teruddannelse ned til 80 procent, siger hun. havde vi drøftelser med dem alle om, at penge, der først kommer året efter. Kunne I som nuværende regering så vi kunne dække akutte udfordringer med Christine Antorini ønsker dog ikke at ikke bare sige, at den reduktion i godtgø- økonomien. Men det var faktisk kun AMU- løfte sløret for, om der skal ske noget med relsen skal væk? Nordjylland, der havde behov for et lån. Det de takster på AMU-kurserne, der i visse til- - Det har vi bare ikke kunnet finde mid- er bare for at sige, at vi har muligheden for fælde er så lave, at skolerne kun kan køre ler til. Vi har i stedet fjernet loftet på den at yde lån, hvis AMU-centrene virkelig er i kurserne med underskud. • seks ugers selvvalgte uddannelse til AMU. klemme økonomisk, siger Christine Antorini. Det var meget målrettet i forhold til kurser, Så er budskabet til AMU-centrene alt i vi synes gav værdi, og det var blandt andet alt et: ”Bare rolig, pengene skal nok komme vigtigt for AMU-centrene, at de fik denne også til jer”? aktivitet igen, siger Christine Antorini. - Arbejdsmarkedsuddannelserne er jo en AMU-centrene siger, at det er her og væsentlig del af vores efteruddannelsessy- nu, de har brug for penge til at rette op. stem, og det skal forhandles med arbejds- De har været nødt til at fyre lærere, spare markedets parter, som er meget opmærk- 8 uddannelsesbladet 01/02-2014

Mette Frederiksen:

Der kom ingen Plat indrømmelser fra regeringen under december måneds samråd i Beskæftigelsesudvalget, at kalde hvor tre ministre skulle redegøre for aftalt spil under lærerlockouten. Til gengæld faldt en indgreb for af spørgernes retorik beskæftigelses- ministeren for brystet. et overgreb

{ Af Signe Lukowski }

er kom ingen nye oplysninger fra hver- bet, og Enhedslistens Rosa Lund kaldte det faringer – om der var noget, vi skulle passe Dken finansminister Bjarne Corydon, un- en ”udførlig drejebog”, da folkeskolen.dk på og være opmærksomme på, hvis vi ind- dervisningsminister Christine Antorini eller fremlagde dokumenterne. Men Mette Frede- førte ændrede arbejdstidsregler og en ny beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, riksen afviste på samrådet, at der var tale skolereform. Men at de svenske lærere var da de i december var kaldt i samråd om re- om en drejebog: imod ligesom de danske, kom ikke bag på geringens indgreb i lockouten sidste forår. - Det pågældende dokument har ikke os. Så ud fra et helhedssyn, hvor vi lyttede Det var Dansk Folkepartis uddannel- karakter af en drejebog. Der er tale om et til mange parter, besluttede vi alligevel at sesordfører Alex Ahrentsen, som havde Q&A (spørgsmål og svar, red.), og det er gennemføre de nye regler. indkaldt ministrene, men selv om han flere en helt normal fremgangsmåde at lave så- Alex Ahrentsen fremhævede på sam- gange spurgte, hvornår regeringen gik i dan et og sende det til ordførerne i forbin- rådet timingen i henvendelsen som endnu gang med at forberede et lovindgreb, og delse med et lovforslag. Materialet har et et bevis på, at lovindgrebet var planlagt i især hvornår regeringen indledte drøftel- stort omfang, fordi der i dette tilfælde var forvejen, men ingen af de tilstedeværende ser med folketingets andre partier om et tale om et kompliceret indgreb, sagde be- ministre ønskede at kommentere på dette. lovindgreb, måtte han og de øvrige delta- skæftigelsesministeren. Lars Dohn fra Enhedslisten omtalte un- gere gå derfra uden svar. dervejs i samrådet indgrebet som ”regerings- Baggrunden for samrådet var en række Ikke et overgreb overgrebet”, og det fik til gengæld beskæf- artikler på folkeskolen.dk, som i midten af Uddannelsesbladet bragte i september 2013 tigelsesministeren på banen. oktober fremlagde dokumentation for, at re- historien om, hvordan Det Radikale Venstre - Jeg synes det er plat at kalde et indgreb geringen havde forberedt sig endog meget sidste forår kontaktede en svensk forsker for et overgreb. Det er en forkert måde at grundigt på et indgreb. Blandt dokumen- for at høre om de svenske erfaringer med diskutere på, lød det fra Mette Frederiksen. • terne var et presseberedskab på mere end at afskaffe arbejdstidsaftalerne. Det skete 60 sider med svar på spørgsmål som ”Har helt præcist den 15. april, ti dage før lovind- hele forløbet været aftalt på forhånd?” og grebet blev præsenteret for Folketinget. De ”Hvor længe har regeringen haft lovindgre- Radikales uddannelsesordfører Lotte Rod bet liggende i skuffen?” sagde følgende til Uddannelsesbladet om Det 60 sider lange presseberedskab henvendelsen: blev sendt ud til ordførerne samme dag, - Vi kontaktede den svenske forsker for som regeringen præsenterede lovindgre- at høre, om vi kunne lære af de svenske er- Mette Frederiksen: Plat begyndersystemer

til dU3 at kalde Modul 1: På vej til dansk Modul 2: Videre mod dansk

“på allerhøjeste indgreb for kvalitetsniveau...” “Vil sætte nye kvalitetsstandarder for grundbøger i dansk olgt til som andetsprog”. s et overgreb sprogkUrser i mange Af anmeldelse fra Uddannelsesbladet 4/2012 lande

nU også til dU2 digitale projektorsider til Modul 1: Vi taler dansk 1 whiteboard!

”allerede efter ét kapitel er kursisterne i stand til at kommunikere. meget motiverende for dem”.

Dorthe de Neergaard, Kbh.’s Sprogcenter, 2013 alle bøger dækker ministeriets 3 obligatoriske emner for modulet: • Arbejde • Uddannelse • Hverdagsliv / medborgerskab

gratis til bøgerne på www.synope.dk • Lydfiler til praktisk udtaletræning • Stort udvalg af supplerende øvelser • Rettenøgle for selvstændigt arbejde • Digitale projektorsider til whiteboard

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, [email protected] www.synope.dk 10 uddannelsesbladet 01/02-2014

Fokusér dog på det fede ved erhvervsuddannelserne

{ Af Dorthe Plechinger - Tegning: Niels Poulsen } uddannelsesbladet 01/02-2014 11

Eleverne på erhvervsuddannelserne er hverken svage eller tabere. De er tværtimod ofte motiverede fra starten, men mister gejsten undervejs. Da forsker Arnt Vestergaard Louw ville undersøge hvorfor, indskrev han sig på tømreruddannelsens grundforløb i fem uger for at komme tæt på uddannelsen set med elevøjne.

et er læreren, der sidder med nøglen restgruppe af tabere og svage dels er for- det blev bare et meget negativt møde med til erhvervsskoleelevernes engage- kert, dels er kommet til at fylde for meget – erhvervsuddannelsen, man fik, siger han og Dment og motivation. Og som elev på også i skolernes selvforståelse og praksis. tilføjer, at det er farligt, for det er lige i star- tømreruddannelsen oplevede Arnt Vester- - Eleverne møder dygtige lærere og enten, at kimen bliver lagt: gaard Louw så fantastiske undervisnings- gageret undervisning. Men de møder også - Hvis eleverne møder sådan en nega- situationer, at hårene rejste sig. Men han det modsatte. Og de møder ikke mindst et tivitet, kan det godt præge deres tilgang mødte også undervisning, der fokuserede bekymringsberedskab, som jeg kalder det, og faktisk være med til at skubbe nogle af alt for meget på begrænsninger og mang- hos lærerne og institutionerne. Det vil sige dem ud, siger Arnt Vestergaard Louw, som ler i stedet for styrker og ressourcer. et blik, der er tunet ind på at finde mang- oplevede, at man på den måde havde fået - I min afhandling prøver jeg at give et an- ler og svagheder ved uddannelserne i ste- skabt en slags ”fastholdelsesfaglighed”, som det og mere nuanceret billede af erhvervs- det for styrker og ressourcer, siger Arnt skubbede erhvervsfagligheden ud. uddannelserne og deres elever. Mange ele- Vestergaard Louw. ver vælger for eksempel tømreruddannel- Han tilføjer, at det er helt legitimt, at sko- Krav udefra slører fokus sen, fordi de brænder for det, og det skal vi len og lærerne har denne tilgang, for det er Et andet eksempel på det var, da man in- holde os for øje. Vi skal også huske, at disse de blevet pålagt i arbejdet med at fastholde troducerede et idrætstilbud: uddannelser er en vigtig del af ungdoms- eleverne. Men det betyder, at der er opstået - Det blev præsenteret som et tilbud, uddannelserne, som de skal være stolte af. en kultur, hvor man fokuserer for meget på, der skulle være med til at styrke de sociale Vi glemmer budskabet om, at den arbejds- hvordan man kan føre svage elever igen- relationer, fordi det er med til at fastholde kraft, som erhvervsuddannelserne har le- nem på bekostning af topmotiverede elever. eleverne. Men hvorfor præsenterede man veret, har været med til at bygge velfærds- - Allerede ved introduktionen var der det ikke som noget, der kunne tænkes ind i samfundet op, siger Arnt Vestergaard Louw, meget lidt fokus på det stolte erhverv og tømrerfagligheden - for eksempel som et til- der er adjunkt på Center for Ungdomsforsk- de mange muligheder, det gav. Man kunne bud, der viser, hvordan man skal bruge krop- ning under Aalborg Universitet. have haft ældre studerende, der kom og for- pen rigtigt i tømrerfaget? At det er vigtigt at Han lod sig indskrive på grundforløbet til talte, at det og det lærte man på uddannel- have et godt helbred og en stærk muskula- tømreruddannelsen i fem uger på en mel- sen. Man kunne vise inspirerende film. Det tur og gode løfteteknikker? At det derud- lemstor erhvervsskole på Sjælland. I for- gjorde man ikke. Man var i stedet meget fo- over er med til at styrke de sociale relatio- bindelse med sin ph.d.-forskning ville han kuseret på at kridte banen op og fortælle ner og fastholde eleverne, behøver man jo gennem elevøjne opleve uddannelsen in- om, hvad man ikke måtte her, og hvordan ikke at sige, mener Arnt Vestergaard Louw. defra. På baggrund af disse erfaringer og man skulle sygemelde sig korrekt, og hvilke Forskeren så også undervisning, der var tidligere undersøgelser konkluderer han, regler man ikke skulle bryde. Og bevar mig direkte dårlig. Mange af eleverne sagde det at det ensidige billede af eleverne som en vel: Man skal jo overholde de regler, men på en meget sød måde – at de egentlig var 12 uddannelsesbladet 01/02-2014

Arnt Vestergard Louw om sin forskningsmetode: - I andre undersøgelser har vi fulgt undervisningen klassisk og observerende, men denne gang ville jeg prøve at udsætte mig selv for nogle af de ting, som eleverne bliver udsat for, for at forstå dem bedre og komme mere i dybden. Jeg var der også i længere tid – fem uger – så jeg både fik af- prøvet nogle af de pædagogiske praksisser på egen krop og opbygget en vis tillid hos lærere og elever. Det tænker jeg har haft værdi i min undersøgelse. Er der ikke en fare for at få en subjektiv ”læreren er dum”-attitude i stedet for en forskningsmæssig objektiv tilgang? Arnt Vestergaard Louw - Jo, helt sikkert. Det er en anerkendt metode i den antropologiske forskning, men der er en risiko ved tilgangen, som kaldes to go native. Det vil sige, at man risikerer at blive fedtet ind i den lokale kultur og måde at gøre tingene på. Det gør jeg mig mange overvejelser om i min undersøgelse, og det helt centrale spørgsmål er, om jeg havde set noget andet, hvis jeg havde været en anden, eller været på et andet sted. Og det havde jeg jo. Det er meget lokal viden. Men jeg har hele tiden for- søgt at prøve mine tanker og analyser af på andre, der har med feltet at gøre, for at se, om de kan genkende det. Og det kan de. Netop tømreruddannelsen er vel en slags ”eliteuddannelse”? - Ja, men det er også en af de uddannelser, der altid bliver brugt som eksempel, når du søger på erhvervsuddannelserne: Du får en tømrer og en hammer frem. Samtidig er det også et fag med en lang og stolt erhvervstradition, så måske får man derfor fat i nogle ting, der kan have gyldighed også for andre erhvervsuddannelser. Jeg mener, at man sagtens kan overføre erfaringerne til andre erhvervsuddannelser. Jeg præsenterede for eksempel min negative oplevelse af introduktions- forløbet til tømreruddannelsen for en anden stor erhvervsskole. Og her sagde de, at det kunne de godt nikke genkendende til, og nu ville de gå hjem og lave en sprogvask af de dokumenter, eleverne får, og af deres egen måde at tale til eleverne på.

glade for deres lærere, og at de fagligt var - Det var lige så hårene rejste sig, og vendt, at hvis man lavede det rigtigt, kunne dygtige, men at det godt kunne være lidt jeg tænkte: Hold nu kæft, dét der er vir- det komme til at betyde økonomisk gevinst. bedre med formidlingen. kelig en kompetent lærer, der formår at Han sagde blandt andet, at hvis man kun Arnt Vestergaard Louw peger dog på, at fange eleverne. lavede disse tagkonstruktioner som tøm- lærere også af udefrakommende årsager For eksempel blev han og de andre ele- rer, kunne man tjene 800.000 kr. om året, og krav kan have svært ved at holde fokus ver en dag slæbt med over i et efteruddan- og så spidsede eleverne ører! i undervisningen. For eksempel skulle der nelseslokale. Her holdt læreren en slags i den normale undervisning afholdes real- forelæsning i to gange 45 minutter om Læreren sidder med nøglen kompetence-vurderinger, hvorfor læreren de tre tagkonstruktioner, der stod i loka- Forskeren har i sin ph.d. analyseret denne forlod undervisningen med de enkelte ele- let, om dampspærrer, isolering, konstruk- undervisningssituation, og hvorfor den vir- ver, mens de øvrige blev overladt til sig selv. tioner med mere. kede. På den baggrund mener han, at det, - For mig at se er det et af flere eksem- - Jeg stod og tænkte, at dét her kan læreren gør, er at ramme eleverne på de di- pler på, at læreren bliver spændt ud mel- da umuligt fange eleverne. Med min viden daktiske elementer: lem to dagsordener: De her samtaler skal vil elever i erhvervsuddannelserne gerne - Det kan lyde enormt langhåret at sige man holde, men det betyder, at pædago- have deres fingre i bolledejen. Men under- til erhvervsskolelærere, at de skal blive gikken og undervisningen bliver skubbet til visningen virkede bare, fortæller Arnt Ve- bedre til didaktik, men jeg tror, det handler side. Det sker ved Gud ikke ud fra elever- stergaard Louw: om at tænke over elevernes forudsætnin- nes dagsorden, og jeg har endnu ikke mødt - Læreren var rigtig god til at gøre stoffet ger, målet med undervisningen, evaluerin- nogen elever, der synes, det var fedt at få levende og relevant for eleverne og sætte gen og hele indholdet og rammerne. Der lavet en realkompetencevurdering. det sammen med det, de lavede i værkste- ligger et stort udviklingspotentiale i selve det og i deres computerundervisning. Han pædagogikken og didaktikken på erhvervs- Teori fangede eleverne gav dem perspektiver for, hvor det her kunne skolerne. Og erhvervsskolerne har den for- Arnt Vestergaard Louw har dog også op- bære dem hen, fordi han selv havde været del, at de kan inddrage mange af sanserne: levet noget af det fedeste undervisning på tømrer og vidste, at det fik konsekvenser, for eksempel følesansen og lugte- og sma- erhvervsskolen. hvis man lavede det her forkert - og om- gesansen på madlinjen. uddannelsesbladet 01/02-2014 13

I sine fem uger som tømrerelev og i tidligere eud-undersøgelser, han har været involveret i, oplevede Arnt Vestergaard Louw alt i alt en meget differentieret lærerstab. Nogle vil gerne tale pædagogik og didaktik, om deres erfaringer, og høre, hvilke kollegerne har. De åbner gerne døren ind til Formand Regionscentre Lærer Gordon Ørskov Madsen Odense deres klasseværelse. Andre synes, at det Træffes I sekretariatet efter aftale Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 er ret irriterende med alt det der pjat; de vil Sekretariatschef bare gerne holde fokus på faget. Set med Lærer Frank A. Jørgensen Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg elevøjne er lærerne imidlertid nummer ét Hovedkontor Tlf: 7010 0018 Kompagnistræde 32 i forhold til at motivere og engagere dem. Postboks 2225 Århus – Risskov 1018 København K Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov - Det er læreren, der sidder med nøglen, Tlf: 7010 0018 Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 og læreren, der er den største enkeltfaktor, Email: via hjemmesiden Aalborg www.dlfa.dk C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg og det er jo egentlig positivt nok. Hvis jeg Tlf: 7010 0018 Kontaktoplysninger skal komme med en anbefaling, er det, at Regionscentrene har åbent for personligt København fremmøde i a-kassens kontakttid. Hestemøllestræde 5 · 1464 København K læreren billedligt talt bliver bedre til at åbne Tlf: 7010 0018 døren til sit klasseværelse og diskutere prak- Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Åbningstider sis og udvikle sin undervisning med de an- Man - tors: 10.00–15.30 Du kanogså sende en mail via hjemmesiden. Fre: 10.00–14.30 dres hjælp. For man ser forskellige ting og bliver klogere af hinanden. Arnt Vestergaard Louw tror dog, at det er Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 et langt seje træk at tale erhvervsskolerne op og gøre lærere og elever stolte over at gå der – samt ændre omverdenens opfat- telse af det at gå på en erhvervsuddannelse. - Der er ingen nemme løsninger, men jeg tror, vi trænger til en form for perspek- Arnt Vestergard Louw om erhvervsfremmedheden: tivskifte, hvor man tager de positive briller på og tænker erhvervsuddannelser ud fra - Fagbegreberne er meget indforståede og det rene volapyk for nogle af eleverne. De skal hjæl- pes lidt med erhvervsfremmedheden over for faget og uddannelsen, noget, som man også har en erhvervsfaglighed i stedet for en fasthol- arbejdet meget med på gymnasierne. delsestankegang. Der vil altid være nogle, der falder fra; fred være med det, det er der Arnt Vestergaard Louw giver et eksempel: I en arbejdsbeskrivelse til en opgave i ”skrå for- sats”, blev opgaven forklaret med ord som ”sternes”, ”udskramningslængden” og ”skråtstyk- også på gymnasierne. De skal bare gøre kets bryst”. Hvis læreren ikke introducerer disse fagtermer for nye elever på en forståelig det på et reelt grundlag – altså et ”det var måde, er der dels en risiko for, at mange falder fra, fordi de intet forstår af undervisningen, ikke noget for mig, men jeg så i hvert fald da de ikke kender miljøet og ordene hjemmefra, dels for, at man skræmmer andre langt væk: tydeligt, hvad det var for en faglighed”. Så - Hvis man gerne vil rekruttere bredere til uddannelsen, er man nødt til at tænke over, hvor- gør det ikke noget, at en vil være kok el- dan man introducerer faget og med hvilke ord. ler tage en htx i stedet for at blive tømrer. •

Arnt Vestergard Louw om den nye erhvervsuddannelsesreform: - Der er ting, der peger i den rigtige retning, blandt andet tankerne om at udvikle pædagogikken og didaktikken, have fokus på mere og bedre undervisning samt styrke overgangen mellem skole og praktik. Man vil også styrke det, man kan kalde den digitale erhvervsskole, og jeg tror, der er rigtig meget at hente i form af nytænkende og innovativ undervisning ved at bruge de informations- og kommunikationsmuligheder, man har, bedre. - En af de ting, der lægges vægt på, er det såkaldte vidensproduktionssamfund, og det er rigtig godt og rigtig smart. Når vi taler om et videnssamfund, tror vi, at vi alle skal have lange, videregående uddannelser, men der er jo så meget viden i produktionen og så meget udvikling og innovation i pro- duktionsøkonomien. Tænk bare på Vestas og Danfoss, det er vidensproduktion på højt niveau. Når vi begynder at tale om erhvervsuddannelsernes vidensproduktion, tror jeg, at erhvervsuddannelserne får en mere attraktiv plads. 14 uddannelsesbladet 01/02-2014

kort nyt Af lucas vagn engell 11.500 Stress Top 10 klarede ikke adgangskrav til eud Verdens ti mest stressede job er: Og de ti mindst stressede job er:

Hver sjette af de 70.000 elever, der afslutte- 1. Soldat 1. Audiograf de folkeskolens 9. klasse i sommer, opfylder 2. General 2. Frisør ikke de adgangskrav til erhvervsuddannelser- 3. Brandmand 3. Guldsmed ne, som politikerne på Christiansborg ventes at 4. Pilot 4. Universitetsprofessor indføre. De 11.500 unge opnåede nemlig ikke 5. Event-arrangør 5. Skrædder mindst karakteren 02 i både dansk og mate- 6. PR-chef 6. Kostvejleder matik. Cirka halvdelen fik mindre end 02, og 7. Topleder 7. Lægejournalansvarlig den anden halvdel gik slet ikke op til prøverne. 8. Journalist 8. Bibliotekar Undervisningsministeren siger i en kom- 9. Politibetjent 9. Multimediedesigner mentar, at disse unge for eksempel kan gå i 10. Taxichauffør 10. Trykbordsoperatør gang med en erhvervsrettet 10. klasse og dermed blive bedre til at læse, skrive og regne. kilde: Avisen.dk

E-LÆRINGSKONFERENCE d. 4. Marts 2014 kl. 10-16

på IBA, Skamlingvejen 32, 6000 Kolding

Program og tilmelding på www.e-fokus.net relationsscreening avu – detgrundbog er nemtudviklet attil avuteste dine kursister online Denne iBog® indeholder emnerne: mundtlig præsentation. Der er også mange interaktive MannersFlyt fokus and respect fra rettearbejde opgaver til træningVælg af mellemordforråd og forskellige grammatik. Friendstil en and målrettet bullies indsats resultat visninger:

ChildrenMed screening and parents foregår testen online, og Lisbeth Jakobsen Singlessom lærerand couples eller læsevejleder får du resultatet direkte. Testresultaterne kan deles med iBog® relations.systime.dk: 190 lydklip | 180 interaktive opgaver Teksterneøvrige henvender faglærere sig og til voksneteams. kursister og supple- | 270 opgaver | 16 vendespil | 50 primærtekster| 120 dokumenter res af oplæsninger ved native speakers. Opgaver træner til download | 120 illustrationer | 1200 ordforklaringer | ca. 360 læse- og kommunikationsstrategier og skriftlighed og sider | eBog Test i fagene: • Dansk • Dansk som andetsprog • Engelsk Lagkagediagram • Matematik. iBog® Tilpas screening og test til forskellige klasser og kursister. Test bl.a.: engelsk • ordforråd på avu • læse- og lytteforståelse • grammatik • tal og algebra • geometri turning• funktioner. points Kompetencespind (8.-10Lydfiler,. klassetrin) grafik og billeder indgår i de forskellige screeninger. 100%

90%

Udgivelsen indeholder tankevækkende og letlæselige lytte øvelser80% i form af paneldiskussioner. Teksterne består noveller opdelt i følgende emner: af noveller, sagprosatekster og aktiverende caseopgaver. 70% BeingS different/bullyingcreeningen var overskuelig Relationship for Der er et omfattende opgaveapparat. 60% Discriminationeleverne. Resultaterne War gav or et survival klart ” 50% Psychologicallyfingerpeg different om, hvem Identity der havde Alastair Henry40% Children-parentgrammatiske problemer. 30% Brugerkommentar ® iBog tp.systime.dk: 95 interaktive øvelser | 110 lydfilerSøjlediagram (tekst- 20% Teksterne henvender sig emnemæssigt til unge kursister. oplæsning) | 153 opgaver | 25 illustrationer | 480 ordforklaringer Der er oplæsning af teksterne ved native speakers og | 50 originaltekster10% | 320 sider | eBog

screening.systime.dk Tekster og genrer Læsning Disponering Grammatik Ord og betydning

Se priser og Selicenser priser på og systime.dk licenser på systime.dk

Regeringens udspil til en erhvervsuddannelsesreform skal skaffe flere elever til erhvervsuddannelserne. Men en besparelse på vejledningen, kan spænde ben for målet. Reform modarbejder sig selv

{ Af Sandra L. F. Bye }

anmark kommer til at mangle faglærte i frem- til at sikre os, at de har et tilstrækkeligt bredt kendskab tiden. Erhvervsuddannelserne så i 2012 en re- til de muligheder, der ligger åbne for dem, siger hun. Dkordlav søgning af elever på kun 19 procent af de unge. Det har regeringen sat sig for at ændre med Prioriteret vejledning et forslag til en kommende erhvervsuddannelsesre- En af reformens pointer er, at individuel vejledning form, der skal få 25 procent til at vælge en erhvervs- fremover kun skal gives til de elever, som i ottende el- uddannelse i 2020. I 2025 skal det være 30 procent. ler niende klasse ikke vurderes uddannelsesparate. De Men en besparelse på vejledning og en del af re- øvrige elever får i stedet kollektiv vejledning og skal geringens eget reformudspil kan spænde ben for pla- supplere med den viden, som de kan finde på nettet. nerne om at få flere elever på erhvervsuddannelserne. Hanne Pontoppidan mener, at reformen modarbej- Ungepakke 2 til 153 millioner kroner er netop blevet der sit eget formål. forlænget, og KL har meldt ud, at de forventer, at en - Man sidder lige nu og forhandler en reform af er- del af de penge skal komme fra vejledningen. Det kan hvervsuddannelserne, og her er det et stort ønske at få betyde fyringer af vejledere, og formanden for UU-vej- flere, og i særlig grad flere af de såkaldt stærke unge, ledningscentrene, Mark Jensen, har udtalt, at det kan til at vælge en erhvervsuddannelse. Hvis besparelsen koste 300-400 vejledere jobbet. sættes igennem, vil det med garanti ikke være mu- Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontop- ligt i fremtiden at udfordre de stærkere unges uddan- pidan, ser ikke positivt på besparelsen. nelsesvalg, og det vil betyde at langt de fleste vil ved- - Det er en tåbelig besparelse. Hvis vi skal have unge blive at vælge gymnasiet. Det er jo stik imod alles øn- til at træffe gode valg af ungdomsuddannelser, er vi nødt sker, siger hun. • I AVU Samf iBog® indledes hvert kapitel og afsnit med fokusspørgsmål, der lægger op til diskussion og refleksion på klassen. samf Igennem hele materialet er der ordforklaringer, der vises ved mouseover og alle kapitler afsluttes med en opsummering avu af vigtige begreber.

Materialet følger bekendtgørelsen nøje og rummer følgende kapitler: Det politiske system, Demokrati, Kriminalitet, Vel- færdsstaten, Sociale og kulturelle forskelle.

Helle Hauge Bülow

plus avu iBog® dækker kernestoffet og en del supplerende stof til matematik på avu – niveau F, E og D. En grundig gennemgang af teori bliver fulgt op af talrige eksempler, mat videoklip, opgaver og interaktiviteter. avu Dorte Jørgensen og Vagn Larsen

Berliner Leben 1 og 2 iBøger® træner via korte tekster, grammatik, oplæsninger ved native speakers, øvelser og interaktive opgaver en grundlæggende kompetence på tysk. tysk Teksterne spænder i sværhedsgrad fra niveau F til D. avu Berliner Leben 1 handler om unge menneskers hverdag, f.eks. skole, musik og fritid.

Berliner Leben 2 handler om politik, fodbold, muren, hver- dagsfortællinger m.m.

Elke Meierjohann berlinerleben.systime.dk

Se priser og licenser på systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk – bedre læring 18 uddannelsesbladet 01/02-2014

Fra højre: tillidsrepræsentant Rune Søe, hans suppleant Carsten Hedegaard og rektor Frants Regel.

På VUC Vest er de tyvstartet på de nye arbejdstidsregler. Siden august har de kørt efter en lokalplan, Ny arbejdstid som i høj grad læner sig op ad OK-13- = ny tankegang reglerne.

{ Af Heidi Kvistgaard Güttler - Foto: Robert Attermann } uddannelsesbladet 01/02-2014 19

et var et par paffe medarbejdere, som gåeligt, at de før eller siden skulle tilpasse ord, hvis det skal lykkes at kombinere de Defter sidste forårs lockout skulle for- sig de nye regler. På denne måde kunne de nye regler med glade medarbejdere, me- holde sig til ledelsens forslag om, at man stille og roligt arbejde sig ind på det ukendte ner tillidsmændene. på VUC Vest allerede fra 1. august 2013 nye. Processen har ifølge Rune Søe ikke Nu er man endnu mere end før afhæn- skulle arbejde efter de nye arbejdstidsregler. været lutter lagkage. gig af indbydes tillid. Lederen skal tro på, at - De blev lidt blege om næbbet, da jeg lidt - Det har krævet mange og intense for- man løser opgaven bedst muligt, og medar- friskt foreslog det, siger rektor Frants Regel. handlinger at nå hertil, men da vi først fik bejderne skal have tillid til, at lederen kan Den første forskrækkelse lagde sig. Rek- hul på bylden, har det været en god proces. se og vurdere, hvornår byrden skal lettes. tor lavede et arbejdspapir og efter et par Med de forudsætninger, vi havde, synes vi, Skal projektet lykkes, kræver det god dialog. måneders forhandlinger med tillidsrepræ- at vi har fået lavet en aftale, som medlem- sentant Rune Søe og hans suppleant, Car- merne kan være tilfredse med. Mere tid til det fælles faglige sten Hedegaard, endte medarbejderne ef- Det virker da også til, at det er tilfældet. Der er blevet udtrykt meget bekymring ter flere klubmøder med at sige ja til en lo- Brok har det i hvert fald været småt med, om kravet om tilstedeværelse før og under kal aftale, som tog afsæt i de nye arbejds- konstaterer både rektor og tillidsfolk. lockouten. I Esbjerg har man oplevet, at der tidsregler, der træder i kraft 1. august 2014. fulgte gode ting med. Blandt andet har man Lokalaftalen har dog et par væsentlige En helt ny måde at tænke på vekslet en del af timerne til mere fokus på undtagelser. Hvor der i de nye arbejdstids- Rune Søe har oplevet stor interesse fra kol- tolærertimer og udviklingsarbejde. Sådan regler er et krav om fuld tilstedeværelse, leger rundt om i landet, som gerne vil vide, er den større tilstedeværelse blevet kana- forventes medarbejderne på VUC Vest at hvordan lokalplanen ser ud og har funge- liseret over i god pædagogik, mener både være til stede på deres arbejdsplads i op til ret. Og selv om både leder og medarbej- rektor og tillidsrepræsentanter. 30 timer. Heraf er fem timer øremærkede til dere mener, at lokalaftalen har fungeret Med til historien hører selvfølgelig, at tolærerordning, timer i studieværksted og godt, er det ikke lyserødt alt sammen, som der i Esbjerg er loft over tilstedeværelses- vikartimer, mens de resterende fem ikke er Rune Søe siger. kravet – i modsætning til reglerne i OK-13. påsat mærkat, men for eksempel kan bru- Det, som har været virkelig svært, har væ- Og hverken tillidsrepræsentanten eller sup- ges til mødeaktiviteter. ret at totalrenovere den vante tankegang. pleanten er i tvivl om, at det, at lærerne har Til rest er mindst 9,15 timer, som lærerne Man er gået fra timeoptælling til alene at et personligt råderum – og nogle timer, de selv vurderer, hvor de tilbringer bedst. Ti- tænke i opgave og løsning. Det har været selv kan bestemme, hvor de vil tilbringe – merne skal hovedsageligt bruges på forbe- en svær omstilling – og svært at vurdere, også er en del af at kunne levere et stykke redelse og rettearbejde. hvor meget tid en opgave koster – i sam- kvalitetsarbejde som lærer. - Det var afgørende for os, at vi fik ind- spil med alle de andre opgaver. Et andet plus ved den øgede tilstede- ført nogle gode og gennemskuelige værns- - Det har været lidt famlende her i star- værelse er, at der er kommet flere fælles regler i lokalaftalen, hvis vi skulle have lyst ten. Det er sværere at overskue dette sy- aktiviteter. til at være med, lyder det fra tillidsrepræ- stem, som er mere baseret på fornemmel- - Det har været rigtig godt, at vi kom- sentant Rune Søe. ser for, hvor store opgaverne er, og der ud- mer hinanden mere ved. Der er blevet langt Ud over loftet på 30 timers tilstedevæ- løses ikke automatisk overtid, hvis man er mere fælles forberedelse, og der er større relsespligt, forventes lærerne højst at skulle længere tid om en opgave end først plan- incitament til at samarbejde og sparre fag- undervise i 20 lektioner, mens den samlede lagt, siger Rune Søe. ligt, fordi vi er til stede på samme tid, siger tid sammen med kursister højst forventes Efter at lokalaftalen blev gældende, har Rune Søe. at være 25 lektioner. VUC Vest da også nedbragt sin overtid mar- Han bakkes op af Carsten Hedegaard: Oveni fik alle medarbejderne 33.000 kro- kant. Det har været lidt af en tilvænning - Vi er gået væk fra den privatprakti- ner som et engangsbeløb for at indgå aftalen. for lærerne at vinke farvel til deres overtid. serende lærer og meget mere i retning af En klar ulempe ved lokalaftalen er ifølge teamsamarbejde. Næsten ingen brok Rune Søe, at der med individuelle forhand- Begge understreger dog kraftigt, at trods Rektor Frants Regel foreslog, at man skulle linger medarbejder og leder imellem er ri- alle de rosende og positive gloser, man kan tyvstarte på de nye arbejdstidsregler som siko for, at den samlede arbejdsbyrde for putte på fælles forberedelse og intensive- et forsøg på at afmystificere den situation, hver enkelt lærer kan blive meget forskel- ret teamsamarbejde, så er den individuelle der opstod efter lockouten. lig. Det har ikke været et problem indtil nu forberedelse ”stadig nødvendig og helt es- - Alle talte om, hvad de nye regler kom i Esbjerg, men bevidstheden om det er vig- sentiel for lærerarbejdet”. til at betyde for dem, og der var ret dårlig tig, mener Rune Søe. stemning. Jeg tænkte: Hvad holder os til- Man risikerer også, at udviklingsarbejde Hvad med fremtiden? bage fra at afprøve det i praksis – nu? bremses, fordi folk er bange for at påtage Det ses ikke klart i krystalkuglen, om læ- På den anden side mener tillidsrepræ- sig nye opgaver, hvis de ikke har tillid til, at rerne på VUC Vest efter 1. august i år stadig sentanten, at medarbejderne gik med til at ledelsen kompenserer dem i den samlede har tid, som ikke skal tilbringes på skolen. prøve det af, fordi det alligevel var uund- arbejdsbyrde. Tillid er det absolutte kode- Tillidsrepræsentanten og rektor har endnu 20 uddannelsesbladet 01/02-2014

Det har været lidt famlende her i starten. Det er sværere at overskue dette system, som er mere baseret på fornemmelser for, hvor store opgaverne er, og der udløses ikke automatisk overtid, hvis man er længere tid om en opgave end først planlagt. Rune Søe, tillidsrepræsentant på VUC Vest

Tillidsrepræsentant Rune Søe (th.) og suppleant Carsten Hedegaard.

ikke indledt dialogen om, hvad der skal ren til at spise en del af lærernes indi- ske, når lokalaftalen udløber, og OK-13 viduelle tid op. Uddrag fra lokalaftalen træder i kraft. De er dog enige om, at - Vi har været vant til at være tilfredse, der snart skal være en dialog om det, så længe flertallet af kursisterne klarede • Den forventede tilstedeværelse på arbejdspladsen er op til 30 timer. De resterende ti- og Frants Regel er ved at forberede sig. Det er ikke godt nok mere. Vi skal mer (min. 9,15) forventes hovedsageligt an- startskuddet, som lyder den 28. januar. få flere igennem, og det kræver altså, at vendt til forberedelse og rettearbejde i forbin- Rune Søe og Carsten Hedegaard hå- vi griber opgaven helt anderledes an. Vi delse med de skemalagte undervisningsakti- ber ikke, at det ender med fuld tilstede- skal tænke og organisere anderledes, viteter. I eksamensperioden forventes den pri- mære arbejdstid at gå til eksamen, censur og værelse efter 1. august. siger Frants Regel. planlægning, og forventningerne til en fast - Vi forventer, at der fortsat bliver en Rektoren mener som en konsekvens tilstedeværelse bortfalder. vis valgmulighed. At man har frihed til deraf, at lærerne skal forberede sig på, • Det forventes, at det som en konsekvens af selv at vurdere, hvor og hvornår man al- at de fra august 2014 skal være endnu den nye tilrettelæggelse ikke vil blive nød- lerbedst løser en opgave, og at det, når mere til stede på skolen. vendigt at planlægge med overtid eller mer- det giver mening, også kan foregå an- - Jeg tror, vi ender med fuld tilstede- arbejde. Tildeles en lærer arbejdsopgaver, der i omgang og for en periode ligger ud over det dre steder end på skolen. Det er ikke værelse. Ikke som løsningen på proble- ugentlige timetal, aftales der i god til, forud altid, det giver bedst mening, at man er met. Men som en konsekvens af de løs- for opgavens begyndelse mellem læreren og på skolen. Oftest gør det. Men ikke al- ninger, vi vælger. Opgaven er så kom- ledelsen, hvad det ugentlige timetal estime- tid. Det personlige råderum forventer vi, pleks, at den kræver flere fælles kompe- res til. Overstiger den præsterede arbejdstid arbejdstiden for normperioden, godtgøres det at der stadig kan være plads til. tencer – hele tiden. Jeg tror, det kræver efter gældende regler for overarbejde i tjene- De håber også, at der stadig vil være endnu mere fælles udvikling, hvis man stemændenes arbejdstidsaftale. mulighed for at lave lokale aftaler. skal løse opgaven. Men selvfølgelig skal • Lærere med aldersreduktion (175 timer) vil - Det er vores klare forventning og vi skabe nogle rammer, hvor der er en få deres ugentlige arbejdstid nedsat til 35,15 forhåbning, at vi – nu hvor der har været fornuftig kadence mellem lærernes for- timer. (…) det gennemsnitlige ugentlige an- så stor tilfredshed med, hvordan denne beredelse, undervisning og planlægning, tal lektioner nedjusteres derfor fra maks. 20 aftale har fungeret – fortsat kan lave og det er klart, at det skal lærerne være til højst 18 lektioner. Det samlede antal timer med undervisningsaktiviteter vil ikke oversti- lokale aftaler, som læner sig op af den med til. Så jeg ved endnu ikke, præcis ge 23 lektioner. aftale, vi har nu. hvad vi ender med. • • Hver 4. uge skal lærerne skrive under på, at For rektoren er det absolut afgø- de ikke har haft mere arbejde end de 39,15 ti- rende, at OK-13 bliver omsat til ekstra mer, som den ugentlige arbejdstid er aftalt til.

kvalitet og flere kursister, som kommer Kilde: Lokalaftale for ansatte efter overenskomst med Uddan- igennem. Det udviklingsarbejde, som de nelsesforbundet ved VUC Vest for skoleåret 2013-2014. skal i gang med, kommer ifølge rekto- Uddannelsesf_141006_5%Lån_187x261.indd 1 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 på dinlønkonto Få Danmarks højeste rente gennem Lån&Spar ogTotalkredit. LSBprivat Ændringer afeksisterende ogevt. nye realkreditlån skal formidles som duikke behøver atflytte, førdulæggerlånet om. hele dinprivat have afsluttet dinuddannelseforbundet, –ogduskal samle For atfådenhøjerente skal duvære medlemafUddannelses penge hver enestedine af dag,ogsånårduikke brugerdem. ud lønkonto din og0%påresten.på Det betyder, atdufårmere Med LSBprivat Få enlønkonto med5% irente. Danmarks suverænt højeste rådgiver oghør, hvordan dufår5% irente pådinlønkonto. Hvis duallerede er kunde hos Lån&Spar, såkontakt din Rentesatserne ervariable oggældendepr. 1.august 2013. din økonomi iforhold tildensamlede pakke. samlet pakke afprodukter ogservices. Vi skal kunne kreditvurdere har fokus pådigogdeting,som dusynes ervigtige. med Danmarks højeste rente. Vælg enbund Som medlemafUddannelsesforbundet kan dufåenlønkonto økonomi hos Lån&Spar. Undtaget erditrealkreditlån, ® Løn fårduhele5% pådeførste 50.000 kr. n få n ® Løn er en del af en Løn erendelaf solid bank, som

Online: Ring: PÅ DIN LØNKONTO SÅDAN FÅR DU5%

rente på din lønkonto. lønkonto. din på rente få Danmarks højeste at betyder det hvad om, vide at få mere kan du så dig, vi kontakter Så møde’. ’book vælg og lsb.dk/ufb på Gå Ring til os på 3378 1965 3378 på os til Ring

06/01/14 16.35

ll Pausen

Mænd er mest glemsomme dannede. Og problemerne er nogenlunde lige det sig, at 27 procent har kysset med en kollega Du har måske længe haft det på fornemmel- stor i alle aldre op til 60 årsalderen. ved et firmaarrangement. Og 11 procent er gået sen, men nu er der videnskab bag: Mænd Forskeren selv er forbavset over, at mænd videre og har dyrket sex med en fra arbejdet. glemmer lettere end kvinder. glemmer lettest: "Det er ikke blevet dokumen- Kilde: MetroXpress via Newspaq og Ritzau Jostein Holmen, der er professor i sam- teret før. Det er også ret overraskende at se, fundsmedicin på Norges Teknisk-Naturvi- at mænd er lige glemsomme, fra de er 30 år, Lektiehjælp i julegave? denskabelige Universitet i Trondheim, NTNU, til de er 60. Fundene var ret entydige," siger Op til den netop overståede jul lancerede et har indsamlet data om hukommelsesproble- Jostein Holmen. firma, der kalder sig My Academy, efter eget mer. Hans undersøgelse viser blandt andet, Kilde: Fagbladet 3F udsagn årets julegavehit: lektiehjælp til børn at 14,3 procent af kvinderne og 21,1 pro- og unge. Mange forældre og bedsteforældre cent af mændene ofte havde problemer med Hver fjerde kysser kollega til fest vil gerne give deres børn/børnebørn et klippe- at huske navne. Julefrokost-sæsonen er overstået, og de fysi- kort eller abonnement på "professionel privat- Undersøgelsen drejede sig også om at ske tømmermænd burde være overstået. Men undervisning" som julegave, så "Nu har du mu- huske planer, datoer og dét at følge med i en hvad med de moralske? Mange nøjes nemlig lighed for at give dit barn eller barnebarn mere samtale, og den viser blandt andet også, at ikke med at hyggesnakke og danse med kolle- selvtillid i skolen og bedre fremtidsmuligheder," højt uddannede glemmer mindre end kortud- gerne. Ifølge en undersøgelse fra YouGov viser skriver My Academy i en pressemeddelelse. •

Løsningen kan ses på www.uddannelsesforbundet.dk uddannelsesbladet 01/02-2014 23

Tillidsrepræsentanterne opfordres til at være mere synlige og arrangere spændende og udfordrende arrangementer for medlemmerne.

Sudoku LET Sudoku svær 24 uddannelsesbladet 01/02-2014

Den synlige tillidsrepræsentant

Med faldende medlemstal i fagbevægelsen, nye arbejdstidsregler og desillusionerede medlemmer, er det blevet vigtigere end nogensinde for fagforeningerne at være til stede på arbejdspladserne. Men hvordan gør man sig synlig og interessant over for både nuværende og potentielle medlemmer? Uddannelsesbladet har været med en flok tillidsrepræsentanter på kursus.

{ Af Signe Lukowski - Foto: Hung Tien Vu } uddannelsesbladet 01/02-2014 25

mkring 20 tillidsrepræsentan- har valgt at bruge en dag på at få nye ideer - Jeg har fået nogle gode redskaber ter fra hele landet er mødt op til sit arbejde som tillidsrepræsentant. med hjem. Og så er det altid spændende i Svendborg for at få ideer til, - Jeg synes egentlig, medlemmerne at høre, hvad andre taler om ude på deres hvordan man skaber en inspi- er meget engagerede, men det er tit de skoler, siger John Larsen. rerende, lokal fagforening. Og samme kolleger, som dukker op til arran- Ifølge Knud Lindholm Lau kommer akti- Odet bliver hurtigt tydeligt, at der er behov gementerne. Og selv om jeg føler, at jeg viteterne ikke bare medlemmerne til gode, for at gøre en ekstra indsats oven på lock- har en god omgangstone med de forskel- men også tillidsrepræsentanten selv: outen sidste forår og den usikkerhed om lige, så jeg kan godt blive bedre til selv at - Med større aktivitet bliver det sjovere fremtiden, som hersker på mange skoler henvende mig til dem frem for at vente, til og mere berigende at være tillidsrepræ- i øjeblikket. Tilliden til fagforeningen skal de kommer til mig, siger hun. sentant, især hvis man også får involveret genopbygges, og relationen til medlem- I løbet af dagen diskuterer tillidsrepræ- andre i planlægningen. Det er et stort ar- merne skal styrkes. Tillidsrepræsentanten sentanterne nogle af de aktuelle problem- bejde at være tillidsrepræsentant, men hvis er derfor nødt til at være endnu mere syn- stillinger, de står med, og giver nogle bud man formår at lave aktiviteter, som skaber lig, aktiv og opsøgende end hidtil. på, hvordan man kommer videre. Der er bred et godt fagligt og socialt fællesskab, så bli- - En stor del af Uddannelsesforbun- enighed om, at der er behov for at synlig- ver det også nemmere at bære kasketten. • dets medlemmer kommer ikke nødvendig- gøre, hvorfor man skal være medlem af den vis i kontakt med deres tillidsrepræsentant overenskomstbærende fagforening frem i løbet af et år. Men der skal være noget for for en gul fagforening eller slet ingen. Der alle, også dem som ikke gør brug af tillids- kommer masser af ideer på bordet, lige fra repræsentanten, forklarer underviser Knud store fællesdemonstrationer og PR-dage Lau Lindholm. over YouTube-videoer med Uddannelses- Man kan for eksempel arrangere gå- forbundets konsulenter til kataloger med hjem-møder, pizza-aftener, fredagsbar og alle fordelene ved at være i en forhand- andre sociale og faglige arrangementer på lingsberettiget organisation. Det kan du gøre på din arbejdsplads: arbejdspladsen. Det kan både være med • Arrangér spændende og udfordrende arran- til at fastholde nuværende medlemmer og Aktiviteter er godt for alle gementer for medlemmerne: fyraftensmøder, tiltrække nye. Deltagerne på kurset er godt tilfredse med fællesspisning, besøg på andre skoler, fagli- - Når der foregår noget lokalt, bliver dagens udbytte. De har udviklet og udveks- ge og pædagogiske kurser m.m. medarbejdergruppen bedre sammentøm- let en masse ideer til, hvordan de kan gøre • Sørg for at være synlig og tilgængelig i pau- ret, og man melder sig ikke ud af et vel- sig mere synlige og skabe mere sammen- serne. fungerende, lokalt fællesskab. Samtidig hold på arbejdspladsen. • Hav jævnlig kontakt med medlemmerne gen- kan det også trække nye medlemmer til, at - Det er rart at få at vide, at den linje, nem nyhedsbreve, Facebook, mail eller andet fagforeningen er noget på arbejdspladsen man har lagt, er rigtig, men jeg blev også (se boks 2). og ikke bare udenfor. Det skal være sjovt inspireret til at gøre det endnu bedre. Jeg • Lyt til medlemmerne og følg op på de problem- at være medlem af en fagforening, siger vil gerne endnu tættere på medlemmerne stillinger, de rejser. Knud Lindholm Lau. og lave nogle fælles arrangementer, så de • Tydeliggør, hvad medlemmer får ud af deres Det skal også være sjovt at være på kur- ikke kun henvender sig, når der er noget medlemskab. sus, og derfor bliver der plads til spontan galt, siger Helle Lind. fællessang flere gange i løbet af dagen. Det er godt for kreativiteten, mener Knud Lind- holm Lau, og hans entusiasme ved klave- ret får i hvert fald smilene frem hos de fleste af deltagerne. Der er mange måder at komme i kontakt med medlemmerne på, fx via: Ny inspiration til TR-arbejdet • Mail, nyhedsbreve. John Larsen er tillidsrepræsentant på Den Økologiske Produktionsskole. Han har meldt • Facebook, Twitter eller andre sociale medier. sig til kurset for at få nogle værktøjer til at • Løbesedler. forbedre sin kommunikation: • Personlige breve. - Jeg vil gerne være bedre til kommuni- • Ansigt til ansigt. kation. Det har altid været en af mine svagheder. Jeg er perfektionist, og bruger meget • Visitkort. lang tid på at forberede mig, fortæller han. • Kaffekrus med logo, slogan, hjemmesideadresse, email, telefonnummer e.l. Også Helle Lind fra Campus Bornholm 26 uddannelsesbladet 01/02-2014 Lockoutede lærere snydt for efterlønspræmie

Gry Lund Hansen mister 12.496 skattefrie kroner, som hun skulle have haft i præmie for at arbejde, selv om hun kunne være gået på efterløn. Årsagen er, at hun på grund af lockouten mangler 22 timer for at have optjent timer nok. 230 medlemmer kan komme i samme situation.

{ Af Mikkel Kamp - Foto: Hanne Loop }

ry Lund Hansen fyldte 65 år i april sid- fyldt 65 år, så jeg kunne ikke nå at arbejde ste år. Det var midt under lockouten, og ekstra. Der er ingen, som har taget højde for Sådan er reglerne Gfå dage forinden havde hun stået på det, og jeg var ikke selv opmærksom på pro- Christiansborg Slotsplads og sammen med blemet, fortæller hun. For at kunne få den skattefrie efterløns- omkring 40.000 andre lærere forsøgt at råbe Gry Lund Hansen føler sig snydt. præmie skal du: politikerne op. På det tidspunkt anede hun - Jeg har betalt til efterløn i lang tid, og nu • have haft dit efterlønsbevis i mindst ikke, at lockouten ud over en månedsløn og får jeg ikke den portion. Det er mange penge, to år. manglende pensionsindbetalinger også ville når jeg ved, at arbejdslivet snart er slut, og • have optjent mindst 3.120 løntimer koste hende 12.496 skattefrie kroner. jeg skal til at leve af de penge, jeg har kunnet (2.496 løntimer, hvis du er deltids- Gry Lund Hansen var berettiget til efter- spare op. Og det kommer oven i, at jeg mi- forsikret), fra du fik udleveret efter- lønsbeviset, til du overgår til efter- løn, men arbejdede stadig som underviser på stede en månedsløn, at der ikke blev indbe- løn. Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter talt pension den måned, og at kontingentet til • have løntimer efter de to overståen- frem til folkepensionsalderen. Det gav hende fagforeningen er sat op, siger hun og tilføjer: de betingelser, er opfyldt. ret til en skattefri præmie. - Vi gjorde, hvad vi kunne under konflik- Hvis betingelserne er opfyldt, og du For at få folk til at blive længere på ar- ten, men det var nytteløst. Corydon og Ziegler fortsætter med at arbejde (deltid eller bejdsmarkedet, har politikerne nemlig be- havde en ide om, hvordan de ville have det, og fuldtid), selv om du kunne være gået sluttet, at hver gang man har arbejdet 481 sådan blev det. Nu kan det så mærkes eks- på efterløn, kan du begynde at optje- timer i stedet for at være på efterløn, så op- tra på pengepungen, siger hun. ne løntimer til den skattefrie præmie. tjener man en 12.496 kroner i skattefri bo- Du kan optjene op til 12 skattefrie præ- nus. I de sidste tre år, før man når pensions- Overtid reddede pengene hjem mieportioner. En portion kræver 481 alderen, kan man maksimalt optjene 12 por- Uddannelsesforbundet er indtil videre blevet løntimer. En præmieportion i 2014 har en værdi af 12.714 kroner (8.471 kroner tioner a 12.496 kroner. kontaktet af tre medlemmer, der har mistet en som deltidsforsikret). Det højeste be- Det var det, Gry Lund Hansen kunne have portion af den skattefrie præmie, men flere løb, du kan optjene, er 152.568 kroner. optjent fra hun fyldte 62 år, hvis hun arbej- kommer sandsynligvis til, da alle lockoutede Har du haft dit efterlønsbevis i mindst dede på fuld tid. Med en arbejdsuge på 30 ti- lærere, som i april var fyldt 62 år, kan være to år og optjent mindst 3.120 (deltid mer forventede hun at modtage 10 portioner, ramt. I Uddannelsesforbundet drejer det sig 2.496) løntimer fra efterlønsbeviset men tre måneder efter sin 65 års fødselsdag om 230 medlemmer, der over de næste tre blev udstedt, og inden du overgår til ef- terløn, kan alle de efterfølgende lønti- modtog hun et brev om, at hun kun ville få ni år kan komme til at mærke endnu en efter- mer benyttes til at optjene til den skat- portioner. Hun havde nemlig ikke arbejdet ti- virkning af lockouten. Er de endnu ikke fyldt tefrie præmie. mer nok på grund af lockouten. 65, kan de dog stadig nå at optjene nok ti- - Jeg regnede ud, at jeg kun manglede mer – eksempelvis via overarbejde. Kilde: ftf-a.dk 22 af de 481 timer. Det er under en uges Niels Svith fyldte 65 år i november 2013. arbejde, men jeg anede det ikke. Og jeg var Han arbejdede fuld tid som vejleder på Sprog- uddannelsesbladet 01/02-2014 27

center Viborg og havde derfor forventet at få udbetalt alle 12 portioner. Han modtog imidlertid et brev om, at han kun ville modtage de 11, da han havde været omfattet af lockout. Det gjorde ham vred. - Først bliver jeg udelukket fra min arbejdsplads, og bagefter får jeg at vide, at jeg ikke kan få de her penge. Jeg anede det ikke på forhånd, fortæller han. Niels Svith er dog endt med at få pengene. Han havde en stor portion overar- bejdstimer, som blev talt op, og dermed op- tjente han alligevel ret til alle 12 portioner.

Ingen bagatelgrænse Undervisere, der ikke har fået den skattefrie efterlønspræmie, de mener sig berettiget til, kan klage til Arbejdsskadestyrel- sens Center for klager om arbejdsløsheds- forsikring. Tre lærere har indtil videre klaget over, at de har fået færre penge på grund af lockouten. En af dem er Gry Lund Han- sen. De har dog alle fået afslag, og det gør ingen forskel, om man som Gry Lund Han- sen kun er 22 timer fra at opfylde kravene. - Der er ikke nogen bagatelgrænse. Man tæller løntimer op til 481. Har man færre timer, kan man ikke få præmien. Det er både almindelige løntimer samt ferie og sygdom, men timer under en konflikt tæller ikke. Der er ingen delvise præmieportioner, siger spe- cialkonsulent Hans Jørgensen fra Arbejds- skadestyrelsen. Vi har forgæves forsøgt at få en kom- mentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. •

Fordi Gry Lund Hansen fyldte 65 år under lockouten, havde hun ingen mulighed for at indhente de 22 timer, hun manglende til den sidste efterlønsbonus. Dermed blev hun straffet dobbelt af arbejdsgiverne.

Ring til din a-kasse Var du 62 år eller ældre under lockouten, kan du også risikere at miste en portion af den skattefrie efterlønspræmie. Men er du endnu ikke fyldt 65, kan du måske stadig nå at optjene nok timer. Kontakt din a-kasse for at høre præcis, hvor mange timer du mangler. 28 uddannelsesbladet 01/02-2014

Vi står klar, hvis du mister jobbet eller har brug for sparring om dit arbejdsliv

Meld dig ind i dag på ftf-a.dk, ring 70 13 13 12 eller SMS medlem til 1980 – så klarer vi alt det praktiske for dig

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

FTFA_uddfor_210x270.indd 1 16/01/14 11.00 uddannelsesbladet 01/02-2014 29

KRONIK

Af Christine Diederichsen, Bettina Hoffmann og Marianne Tolstrup

Fordi livet er en helhed Forfatterne gennemgår to konkrete projekter, der skal hjælpe med at nå det politiske mål om, at 95 procent af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse.

er er endnu et stykke vej op til det der er for svage til at profitere af de eksi- satsen, og de oplever at skulle fortælle de- politiske mål om, at 95 procent af sterende tilbud på henholdsvis produkti- res historie igen og igen. De unge skal selv Dhver årgang tager en ungdomsud- ons- og ungdomsskole, selv om de ikke være bærere af viden mellem de forskellige dannelse. Der er til gengæld store per- nødvendigvis er fagligt bagefter. De unge instanser, og hvis man ikke har støttende spektiver i at få det til at lykkes: Hvis en i disse projekter er socialt udsatte og har forældre eller andre gode ressourcer om- ung mand eller kvinde er på bistandshjælp personlige problemer som sygdom, mis- kring sig, kan det være en svær, om ikke som 18-årig, er der erfaringsmæssigt 50 brug og kriminalitet – problemer, der gri- umulig, opgave. procent risiko for, at vedkommende fortsat ber ind i hinanden. er det fem år senere. I en analyse foreta- Det ironiske er, at jo flere problemer man Helhedsløsning get af Varde Kommune er en stor del af de har, des flere forskellige kontaktpersoner Løsningen i Klinkehuset har været at samle unge på kontanthjælp, og de har betyde- har man også, hvilket kan være svært for alle kontakter og ressourcer på ét sted. Læ- lige sociale, personlige og helbredsmæs- enhver, men netop disse unge kan have gen, psykologen, bankrådgiveren og ud- sige barrierer. endnu sværere ved at navigere mellem de dannelsesvejlederen kommer dér, hvor de Cirka halvdelen af de unge vurderes ikke mange offentlige tilbud. unge er i et dagligt skoletilbud. Det fører til jobklare. Det er dyrt for samfundet, og det De unge har desuden en forventning om, kontinuitet i kontakten mellem den unge og har store personlige omkostninger for de at "det offentlige" har det overblik, de selv for eksempel psykologen og ikke mindst til svageste unge. Derfor har Region Syddan- mangler. Men denne forventning kan ikke kontakt og koordination indbyrdes mellem mark under deres uddannelsesaftale givet indfris, fordi deres kontaktpersoner kommer de forskellige offentlige ressourcepersoner, tilskud til, at der kunne etableres udvik- fra både kommunen (sagsbehandler, jobcen- ligesom den unge får et mere kontinuerligt lingsprojekter, der angriber problemstillin- ter og uddannelsesvejlederne) og regionen forløb, fordi der ikke hele tiden er dage, hvor gen fra flere vinkler. (læge, psykiater) og desuden har tavsheds- han er væk fra projektet på grund af læge- To af disse projekter er Klinkehuset un- pligt indbyrdes. De kender ikke hinanden, besøg og lignende. der Sønderborg Produktionsskole og Pitstop og den ene ved faktisk ikke – og kan ikke De svageste unge kan for eksempel have under Varde Kommunale Ungdomsskole. vide – hvad den anden gør. svært ved at afklare deres ønsker og pla- Fagpersonerne har de bedste intentio- ner for fremtiden, men når kontakten til en Udfordringen ner og gode kompetencer hver især, men bestemt uddannelsesvejleder er stabil og De unge, der visiteres til Klinkehuset og Pit- de risikerer at gå i vejen for hinanden. De tilbagevendende – han er måske til rådig- stop, har mange udfordringer. Det er unge, unge oplever ingen helhed og retning i ind- hed hver torsdag formiddag – kan overve- 30 uddannelsesbladet 01/02-2014

jelserne modnes i den unges eget tempo. os fra et snævert fagligt syn til at få øje på informationer om deres liv, vi har brug for, For slet ikke at tale om, at den vedvarende de andres fagligheder og kan samarbejde for at kunne hjælpe dem bedst. kontakt med de samme ressourceperso- og handle på den indsigt. Samtidig oplevede vi også i projektet, ner fører til voksende tryghed og tillid hos Den unge skal ikke underlægges, at at man tolkede lovgivningen om tavsheds- unge, der måske har blandede erfaringer vi har valgt at strukturere vore forvaltnin- pligt meget bredt, og at den i praksis ikke med "det offentlige". ger og systemer, som vi har, men skal der- altid blev overholdt. De primært ansatte i projektet har også imod opleve sammenhæng. Det er os som Vi måtte derfor bede om juridisk assi- fungeret som kontinuerlige støtter for de professionelle praktikere, der skal koordi- stance for at få afklaret, hvordan vi inden unge. De er taget med dem til møder på nere og samarbejde – og ikke den unge, for lovens rammer kunne dele informatio- ungdomsuddannelser og andre steder, som der selv skal koordinere de fagprofessio- ner til gavn for indsatsen for den enkelte er relevante for den unges videre udvikling. nelle i indsatsen. unge. Det blev meget tydeligt for os, at loven De to projekter, der har sat den unge i Det er ikke længere nok at være eks- om tavshedspligt er til for at beskytte den centrum, har været en succes. Fra begge er pert på sit fagområde, man skal også kunne unge, ikke for at vanskeliggøre samarbej- cirka halvdelen gået videre til job eller uddan- opnå forbindelse til andre professionelle. Vi det, som vi nogle gange oplevede den som. nelse, hvor de stadig er i gang et år senere, og skal ikke længere grænse op til hinanden, Der må som udgangspunkt ikke videre- det er et ganske godt resultat, hvis man sammen lappe ind over hinanden, og derfor skal gives oplysninger mellem selvstændige in- menligner med tal for produktions¬skolerne: den enkelte medarbejder være parat til at stitutioner, og altså heller ikke mellem læge, Blandt de elever, der afslutter et ordinært lægge sine faglige normer til side for at give psykolog og produktionsskole, medmindre produk¬tionsskoleophold, går 36 procent plads til andre måder at gøre tingene på. Vi der er tale om viden, der er nødvendig for, at videre til en kompetencegivende uddannelse sætter forpligtende betingelser for hinan- man kan udføre sit arbejde. Man skal som og 20 procent til ordinær beskæftigelse. dens læreprocesser – og vi skal i det an- udgangspunkt have samtykke af den unge For at nå dertil måtte to ting i spil: de for- erkende og respektere hinandens læring. og dennes forældre, hvis den unge er un- skellige offentligt ansattes faglighed og ar- Den forandring indebærer en vanskelig der 18 år. Samtykkeerklæringen skal være bejdet med tavshedspligt. aflæring af aktuelle arbejdsformer, og den specifik og udtrykkelig. Den unge skal altså bryder identiteter og selvforståelser på alle vide præcis, hvad der bliver sagt til hvem. Transfaglighed niveauer, men fordelen er, at man kan trække Aftalen kan godt være mundtlig, og den I projektet har vi i projektledelsen arbejdet på andre faggruppers kompetencer til at få unge kan ophæve den igen. med begreberne transfaglighed og medar- løst problemer, der er transfaglige. Netop Der kan således ikke arbejdes med ge- bejderdreven innovation. Medarbejderdre- det har skabt den innovative dynamik, der nerelle samtykkeerklæringer, hvor den unge ven innovation sker, når medarbejdere ud- har været projekternes store styrke: at det skriver under på, at personalet må dele op- vikler kreative løsninger og omsætter dem konkrete arbejde med de unge fik lov at lysninger med ’alle relevante fagpersoner’ til handling/praksis. De kreative ideer er drive udviklingen af metoderne. eller lignende. Det skal aftales i hvert enkelt ikke nødvendigvis nye, men udtryk for ny En del af den faglige kultur er også for- tilfælde, og samtidig må man som professi- faglig praksis, metoder eller samarbejdsfor- holdet til tavshedspligten, som der kan være onel spørge sig selv: Hvad er målet med at mer, og ejerskabet er hos medarbejderne. ganske forskellige traditioner omkring. dele denne viden, og hvilken viden er nød- Transfaglighed betyder, at vi ikke bare er vendig? Er det for eksempel nødvendigt at tværfaglige eller samarbejder, men går dy- Tavshedspligt informere om forældrenes alkoholproble- bere ind i hinandens faglighed og benyt- Hvornår må man videregive fortrolige op- mer? Er denne viden nødvendig i forhold til ter os af den indbyrdes. Vi har udviklet vo- lysninger om den unge, og hvornår må man den aktuelle sag, eller fungerer den mere res egen definition på baggrund af UNE- ikke? I arbejdet med unge har vi professi- som et "krydderi"? SCOS: ”Transfaglighed er, når man som onelle aktører ofte brug for at kunne ud- Man må altså i et professionelt samar- fagperson har evnen til at se og handle på veksle oplysninger, herunder enkelte fortro- bejde hele tiden forholde sig til indholdet baggrund af andres fagligheder. Det bety- lige oplysninger – og så kan tavshedsplig- og nødvendigheden af den viden, samar- der, at man som fagperson kan tænke de ten komme på tværs. Nogle gange kan den bejdet kræver. De unge har selv stor inte- andre professioners perspektiver ind i op- også komme på tværs af, hvad de unge for- resse i, at den rigtige og vigtige viden de- gaveløsningen.” Det betyder, at vi bevæger venter af os. De forventer ofte, at vi har de les, så hvis man arbejder etisk forsvarligt uddannelsesbladet 01/02-2014 31

InspIratIon tIl dIn praksIs Nye materialer til undervisere på ungdomsuddannelserne

Af Helle Overballe Mogensen og Karin Overballe med området, vil der kun sjældent op- Det er bogen for alle lærere i udskolingen stå problemer med at indhente tilladelse. og ungdomsuddannelserne, som gerne vil For rigtig mange af de involverede vide noget om unge med særlige behov. fagpersoner har det været en professio- 298 kr. Redaktør Kai Pedersen, nel åbenbaring og en stor tilfredsstillelse at få kontakt med de andre ressource- AKTBladet, nr. 137/2013 personer omkring den unge på tværs af ansættelsessted, fag og opgave. At det ikke foregår på den måde til daglig un- Af Ole Ditlev Nielsen derstreger et markant behov for at æn- dre de nuværende organisatoriske betin- Bogen er så absolut anbefalelsesværdig! gelser for arbejdet med de svageste fa- Såvel nye som garvede undervisere kan milier og unge. have stor glæde af denne perle af en 278 kr. håndsrækning til undervisere. Men det koster jo? De enkelte projekter har været dyrere Sanne Kjerstein Madsen, end for eksempel en ordinær plads på Læsepædagogen, nr. 6, 2013 en produktionsskole, men kommunerne har valgt at føre dem videre efter projekt- Af Hans Månsson periodens udløb. Det siger noget om, at Udkommer 4. februar indsatsen virker. Unge, der aldrig finder fodfæste på arbejdsmarkedet, er dyre på 328 kr. Jeg ønsker for os alle, at alle voksne med alle måder. De koster ikke bare i sociale overførsler, men i kriminalforsorgen og ansvar for børn og unge får denne bog i sundhedsvæsenet. De er sølle liv og bli- hænde. De vil ikke lægge den fra sig, før de ver ofte svage forældre. Vi skylder dem har læst den. Så er det muligt, at vi får et at gøre det bedre, og det er faktisk så bedre fællesskab og et bedre samfund. lidt, der skal til: en lille gruppe af kon- Marianne Jelved, fra bogens forord taktpersoner, der ser den enkelte unge Af Inger-Lise Heinze og Ida Lyndby Jensen og skaber sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. • Et nyt systematisk materiale om retstavning, Christine Diederichsen underviser på TietgenSkolen i Odense grammatik og kommatering. Der arbejdes Bettina Hoffmann med målbeskrivelser og autentiske tekster, og er konsulent i Middelfart Kommune mange opgaver er selvkontrollerende. Materia- UdG. let bygger bro mellem grundskolens og ung- Marianne Tolstrup Marts er lektor på UC Lillebælt domsuddannelsernes undervisning.

Man kan downloade Idékatalog 1 (om Klinkehuset) og Idékatalog 2 Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på dpF. dk og få info om nye udgivelser, (om Pitstop) fra Region Syddanmark gode tilbud og invitation til spændende arrangementer. på www.syddanskuddannelsesaftale.dk. De indeholder et kort overblik over de PSYKOLOGI to projekters formål, forløb og metoder. ORGANISATION KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K Der findes også en længere evaluering PÆDAGOGIK TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK på www.ucviden.dk 32 uddannelsesbladet 01/02-2014

læserbreve

Hvorfor vokser træerne Lovindgrebet på vores område ikke ind i himlen? Vores tillidsfolk havde indkaldt til møde i Odense sidst i november vedrørende Træer bliver ikke ved med at vokse. Hvad sæt- implementeringen af den nye lov på vores område. Vi skulle være tidligt ude og ter egentlig grænsen for deres vækst? prøve at være så parate som muligt til næste august. Fint nok. Og forbundet gen- Man hører ikke andet: Vi har svage elever, nemgik loven grundigt. Fint nok. de er ikke i stand til at gennemføre et uddan- Og hvad så fremadrettet? Jo, opmærksomhed på, hvor meget tid vi faktisk nelsesforløb. bruger på forberedelse, og så opfordringer til en slags mentalitetsændring, fx: Er der nogen der ser på betingelserne? Vi "Vi skal lære at være lønmodtagere", "Vi skal lære at finde Ctrl-Alt-Delete-knap- har svage elever – hvad er det? Er det elever pen" og "Vi skal lære at sige fra, når tiden er gået". uden ressourcer? På hvilket grundlag kan man Jeg synes, det lyder pauvert. sige, det er svage elever? Vores ledere har vundet retten til at lede noget mere. Vi er nok alle temme- I mit verdensbillede har jeg ikke svage ele- ligt usikre på, hvad det betyder, og de sidder måske med nogle nye ideer til både ver, men sårbare elever. Elever, der påtager sig det ene og det andet - men jeg er ret sikker på, at det for rigtig mange af os ikke et stort socialt ansvar, mor og far har et pro- ændrer ved det basale: Vi skal stadig føre kursister op til eksamen i et fag, og blem med alkohol eller stoffer, man er nødt til vores dagligdag kommer stadig til at dreje sig om undervisning af en klasse i et at tænke på mindre søskende, før man tæn- klasselokale – og der kommer vi til at stå alene og have det grundlæggende an- ker på sig selv. svar for det, der foregår. Elever, der ikke kender værdien af personlig Sådan har det været i rigtig mange år, og sådan vil det fortsætte. Hovedsa- hygiejne - aldrig har lært det. Elever, der ikke geligt. For mange (de fleste?) af os. kan prioritere den ordinerede medicin, pengene Det er jo det, som logisk har givet lærere forberedelsestid til undervisningen. rækker ikke. Elever, der er diagnosticerede og En lærer bliver simpelthen nødt til at være klar, fagligt og mentalt, når han eller skal kæmpe med både at lære og skabe struk- hun går ind og er på - og har ansvaret for et fagligt forløb. Det kommer også til tur. Elever, der har været udsat for mobning. at gælde fremover. Selv om vi er blevet kørt over, vil der ikke blive ændret væ- Det er kun en brøkdel af det, vi møder - men sentligt ved den grundlæggende struktur i vores arbejde, og det, mener jeg, må er de svage? være udgangspunktet for vores ageren og de krav, vi stiller. Disse elever har et stærkt behov for at Så længe vi står alene og underviser i klasser og fag, bør vi stadigvæk stille møde anerkendelse. Vi skal som medmenne- krav om at få et regulært og klart fastlagt frirum omkring undervisningen. Og sker passe meget på ikke at sætte et bestemt det skal vi jo helst ikke stå med enkeltvis… prædikat på vore elever. Måske har de flere res- Jeg synes ikke, det var et opmuntrende møde. Men jeg synes især, det var sourcer end os selv? dybt forstemmende at høre "vores" forbund tale om "ledelsesresistente lærere" Skal man have elever til at vokse kræver det og "privatpraktiserende lærere". Det er begreber, vores modpart har opfundet, - at få tid til at møde eleven, hvor eleven er, og det er dybt politiserende begreber. Jeg kender hverken nogen ledelsesresi- - at vejlede til den bedst mulige løsning og stente eller privatpraktiserende lærere. Jeg kender lærere, som har ønsket syn- fremtidsudsigt med de ressourcer og fær- lig og god ledelse, og lærere, som har efterspurgt og selv etableret fagligt og digheder, eleven besidder, pædagogisk samarbejde. • - at være nærværende, Peter Jürgensen - mulighed for at få en praktikplads, så man VUC Nyborg kan fuldføre det, man er begyndt på!!! Grantræer og egetræer kræver heller ikke de samme vækstbetingelser, men dog danner de en skov, hvor de står side ved side og ska- BERLINSPECIALISTEN ber læ for vind og vejr. • Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning · Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 · [email protected] Marianne Lykke Laustsen www.berlinspecialisten.dk uddannelses- og erhvervsvejleder NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG Center for facility services, Aarhus Tech uddannelsesbladet 01/02-2014 33

NYE BØGER ANMELDELSER

Redaktionen har modtaget følgende Overblik. Det 20. århundredes historie Kort, oversigter over udvalgte landes militærudgif- bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt Af Palle Roslyng-Jensen m.fl. Gyldendal 2013. ter (s. 155), vigtige afsnit om terrorisme og ikke i kommende numre af Uddannelses- 208 s. 180 kr. mindst forskellige forståelser af udviklingen af bladet. verdensordnen, er i sig selv stof til masser af dis-

kussion og opklaringsarbejde. Forbandet dejlig! Overblik – det 20.århundredes historie er del af Flere af bogens fotos vil i det rette, frugtbare Af Helene Uri & Arne Svingen. og nysgerrige forum indgå som uhyre vigtige bi- Turbine 2013. 242 s. 279 kr. en serie, som også omfatter Overblik – verdens- historie i korte træk og Overblik – danmarks- drag til både indblik og overblik over denne ver- Tordenskjold historie i korte træk. dens mange forskellige måder at indrette tilvæ- Af Hanne Villumsen. I nærværende bog giver de fire forfattere et relsen på. Fx viser foto s. 124 uendelige rækker Alfabeta 2013. 46 s. 85 kr. overblik over ”de vigtigste begivenheder og sam- af ens beton boligblokke opført i Ukraine, s. 132 Mikkel og mortorcyklen menhænge i det 20. Århundrede. Fokus er på den fra indmarchen til De Olympiske Lege i Tyskland Af Hanne Villumsen. internationale eller globale udvikling. Herunder 1972 eller s. 185 fra Camp David-aftalen: her Alfabeta 2013. 40 s. især de politiske, økonomiske og kulturelle kræf- ses præsident Clinton som fredsmægler ved den Kong Valdemar og biskop Absalon ter, som har været med til at forme udviklingen”. historiske aftale mellem PLO og Israel. Af Lene Bagger. Således præsenteres bogen i forordet. Bogen er tiltænkt historieundervisningen i de Alfabeta 2013. 82 s. 90 kr. Bogen er delt op i fire kapitler, der hver af- gymnasiale uddannelser, hvor der er brug for en sluttes med liste med hovedpunkter og en tids- gennemgang af de lange linjer i historie. Hverdagsliv og livsforløb. linje. Teksten er som helhed nem at gå til – for- Tværprofessionelt samarbejde om stået som ikke knudret sprog, overskuelig tekst- Marianne Bindslev støtte til børn og unges livsførelse længde med passende overskrifter. Det gør det Af Ida Schwartz. Klim 2014. også muligt at bevæge sig frit rundt i bogen, alt 274 s. 299 kr. efter hvad der arbejdes med på et givet tidspunkt.

Iran – Historie, samfund, religion De fire forfattere har alle rod i den akademi- Protestbevægelser Af Kaj Pinholt Jespersen. Systime ske udgave af verdenshistorien, hvilket naturligvis Af Kjeld Mazanti Sørensen. Columbus 2013. 2013. 190 s. 168 kr. er tydeligt i bogens valg af temaer, synsvinkler og 104 s. 109 kr. forståelser. Det må være en garanti for stoffets

Tyrkiet 1923-2013 kvalitet. I undervisningen af unge mennesker gør – fra Atatürk til Erdogan det ydermere denne bog velegnet til at anfægte ”Bogen beskæftiger sig med en type sociale be- Af Deniz B. Serinci & Serdal Benli. og provokere til personlig og politisk stillingtagen. vægelser, som står i et konfliktfuldt forhold til myn- Frydenlund 2013. 112 s. 129 kr. Som læser og eventuelt underviser savner un- digheder, magthavere, virksomheder og organi- dertegnede dog en lille pædagogisk håndsretning sationer – eller hovedkulturens normer og reg- Historie i brug – fra eller guide. Fx er det uklart, ud fra hvilke kriteri- ler. Den rummer en række teorier om sådanne historieskabt til historieskabende bevægelsers baggrund, mobilisering af medlem- Af Winnie Færk & Jan Horn Petersen. er hovedpunkterne er valgt, og hvilken status de Frydenlund 2013. 147 s. 169 kr. forskellige tekstdele har. Fx afbrydes teksten på mer og deres forskellige aktionsformer. Og som s. 24 af en mindre det afspejles i bogens titel, beskæftiger den sig Hvad er søskende? indrammet tekst om ”et samlet krigsforløb også med diskurser om protestbevægelser." Citat Praktiske og følsomme forbindelser 1914-45”, og på s. 38 af en ligeledes mindre, fra både pressemeddelelse og bogens forord - og Af Ida Wentzel Winther m.fl. Akademisk indrammet tekst med præsentation af økonomen videre fra pressemeddelelsen: ”Til bogen er der 2014. 172 s. 249 kr. Keynes og hans teori og s. 70 om FN's menne- udarbejdet en hjemmeside med arbejdsspørgsmål skerettighedserklæring. Kan det springes over? og links til forskellige konkrete protestbevægel- Nærvær og empati i skolen. Vente til senere? Eller er det nødvendigt for den ser i Danmark og i resten af verden. Bogens mål- Øvelser i samarbejde videre forståelse? gruppe er primært samfundsfag, stx, på A- og B- Af Helle Jensen. Akademisk 2014. De mange velvalgte illustrationer har også fyl- niveau (...). Den vil være (...) velegnet i samarbejdet 144 s. 249 kr. dige og informationsmættede billedtekster, men med fag som historie, sprogfag, dansk og billed- Vækst og bæredygtighed. som læser bliver man jo ”forstyrret”. Et par ord i ind- kunst, ligesom den kan danne udgangspunkt for Omstilling og nye muligheder ledningen kunne have givet et tip om, hvorvidt så- AT-forløb samt arbejdet med SRO/SRP-opgaver.” Af Steen Hildebrandt. LibrisBusiness danne brud på hovedteksten kan/skal negligeres, De cirka 100 siders tekst er bygget op af fire 2014. 376 s. 299 kr. eller om de er nødvendige for den videre læsning. kapitler med overskrifterne Politik i bevægelse 34 uddannelsesbladet 01/02-2014

ANMELDELSER

– bevægelser i politik, Teorier om protestbe- sværere at gennemskue og forstå – er denne nogle af ingredienserne. Emnerne i denne bog- vægelser, Senmodernitetens protestbevægel- bog ”desværre” meget, meget aktuel og virker serie er enten nutidige og aktuelle eller hentet ser og Protestbevægelser diskurser og dis- nærmest nødvendig i gymnasialt skolepensum. fra tidligere tiders Danmark. Bøgerne er skre- kursananlyse. vet i et letflydende sprog og siderne er oversku- Billederne i bogen er først og fremmest Marianne Bindslev elige at læse med bl.a. dobbelt linjeskift, som pressefotos fra diverse politiske protestaktioner. markerer nyt afsnit. Disse fotos er altså topprofessionelle og funge- Jakob Thyregod Scheuer giver et fint ind- rer både som illustration af emnet og er umid- blik i, hvordan det var at være fattig i Danmark delbart appellerende i undervisning eller anden På flugt fra fattiggården i 1930’erne. Selve kærlighedshistorien er en type diskussionsforum. I Protestbevægelser er Af Jakob Thyregod Scheuer. Special-pæda- anelse naivt skildret, men som sådan er det- der farvede oversigter til forskelligt brug. Nog- gogisk 2013. 102 s. 108 kr. te en fin og velskrevet bog. Jeg kunne godt le illustrerer faser i politiske forandringer i gra- have savnet en ordliste bagerst i bogen med

fisk form, fx s. 18: fra græsrodsbevægelse til ordforklaringer. Jeg tror ikke, at svage læse- massemedier til vælgere til politikere og vide- Denne krimi-letbog, der er baseret på virkelige re kender ord som pipcelle, fattiglem, forma- re til embedsmænd og interesseorganisationer. forhold i Danmark, handler om Søren, som kom- ning og skiftedag. Andre – fx s. 27 og 58 – er klare oversig- mer på fattiggården i Svendborg. Bogen hen- ter, der egner sig godt til præcisering af hæn- vender sig til svage læsere blandt de ældste Lotte Max Bank delsesforløb eller diskussion af de sandsynli- unge og voksne og kan med fordel bruges i ung- ge drivkræfter i protestbevægelser. Henholds- domsskolen, på produktionsskoler, VUC o.lign. vis oversigt over BZ-bevægelsens aktions- Søren er en ung mand, der ikke har noget mål i perioden 1981-1994 og oplistning af sted at bo. Efter at have drukket sig fuld nede Pædagogikkens etik ”mulighedsstrukturer, mobilisering og res- i byen, kommer han i slåskamp og bliver der- Af Klaus Prange. Klim 2013. 185 s. 249 kr. sourcer”. for placeret på fattiggården for en periode. Her

Centrale begreber for analysen som flyden- skal han lære at opføre sig ordentligt. Han må de betegnere, nodalpunkt, ækvivalenskæde og arbejde hårdt for føden på et sted og i en tid, I en tid med talrige nye bøger om forskellige antagonistisk ækvivalenskæder bliver forklaret, hvor ingen er for svage til at deltage. På den aspekter af både pædagogik og undervisning men nødvendigheden af at benytte disse no- fattiggård, Søren kommer på, skal han hugge er det befriende med en gedigen bog, hvor be- get ”halsbrækkende” udtryk kan kun afgøres skærver til landevejen. grebet etik er i yderst central fokus. Omvendt er i den sammenhæng, hvor bogen skal bruges. Vi hører historien fra Sørens synsvinkel og denne bog på ingen måde en let læst bog. De Helt overordnede komplekse begreber som hører om, hvordan han havner i isolation, når fleste læsere vil så afgjort tage et enkelt kapi- diskurs og diskursanalyse får passende meget han ikke opfører sig ordentligt, og hvordan han tel ad gangen - og måske endda vente lidt med spalteplads i denne bog. Her er eksempler og frygter fattiggårdsbestyrerens klø. Kvinder og det næste. Fordi det er en tung bog med væg- modeller – samlet i en såkaldt Diskurs værk- mænd lever på hver deres afsnit af fattiggår- tigt indhold blottet for illustrationer. tøjskasse. Teorier om og forklaringer på pro- den, men midt i al håbløsheden får Søren en Bogens udgangspunkt er den noget spe- testbevægelsers opståen bliver præsenteret dag et glimt af Dorte, som han bliver forelsket i. cielle situation med en meget udtalt og tyde- sammen med relevante begivenheder fra det Fattiggårdsbestyreren er en ret central skik- lig kombination af det faldende børnetal og det virkelige liv. De fleste mennesker kender fort- kelse i historien. Han står for den umyndiggø- stigende antal mangeartede opgaver for opdra- ællinger om protestbevægelser fra Biblen, sa- relse, som især svage, handicappede og fattige gelsen. Samtidig har forfatteren den holdning, gaerne og gamle, græske overleveringer. Mas- blev udsat for i 1930’erne. Hans ord var magt; at statens såvel som forældrenes pædagogi- ser af historier fra Europa og resten af verden. han var bl.a. den, der bestemte, hvornår en som ske anstrengelser vokser uden at føre til stør- Nærværende bog giver så en aldeles ud- Søren måtte komme ud i friheden igen. re vished i opdragelsen og undervisningen - el- mærket beskrivelse af protesten som aktions- En dag tæver Søren bestyreren, låser ham ler til klarhed over målsætninger, muligheder og form. Men også nogle af de mange aspekter i inde og stikker af fra fattiggården. Søren skal begrænsninger. protestbevægelser – bl.a. bud på en forståel- nu langt væk, for ellers vil han blive genkendt. Efter afklaring af en række begreber, be- se af årsager og virkninger. Alt sat ind i en hi- Han vandrer og arbejder sig gennem Fyn for handler den meget erfarne pædagogikforsker storisk sammenhæng. Anno 2013 – i en ver- at komme over til Dorte, som har fået tjeneste- Klaus Prange pædagogikkens etiske områder den, hvor magt, afmagt og modmagt får fle- plads i Bogense. mere systematisk: re og flere udtryk, samtidig med at både orga- På flugt fra fattiggården er en del af bog- • omsorgens etik nisering og følgevirkninger bliver sværere og serien krimilet, hvor mord, bedrag og intriger er • indføringens etik uddannelsesbladet 01/02-2014 35

• etik for det personlige ansvar peger på uddannelsens normative betydning. forskere inden for diverse pædagogiske felter. I • etikken i og for den pædagogiske profession Læreren står altid over for de konkrete elever passende små bidder anbefales bogen til både • etikken i og for videnskabelig pædagogik. i en konkret empirisk skolehverdag, men sam- nye og erfarne lærere og til studerende på de Hvert emne beskrives, analyseres, diskute- tidig også altid med et pædagogisk-etisk krav, pædagogiske uddannelser med specifikke in- res og perspektiveres i (for) lange kapitler, hvor som fordrer professionel dømmekraft. teresser i bogens fokus: de etiske dimensio- den kendte tyske, videnskabelige grundighed Med denne bog vender Prange tingene på ner i pædagogik og uddannelse. Desuden bør tydeligt mærkes. Her mærker man tydeligt for- hovedet. Han går ikke først til etiske teorier for pædagogiske vejledere i et vist omfang inddra- fatterens lange og dybe erfaring med de man- så at diktere pædagogiske løsninger, men han ge dele af bogen på trods af det vanskeligt til- ge facetter af forskning inden for pædagogik peger på de etiske svar, som pædagogikken gængelige indhold. og undervisning. Klaus Prange har gennem en rummer både i teori og praksis. Læreren ope- I en tid med voldsom fokus på økonomi hos lang årrække udgivet talrige bøger og artikler - rerer mellem elevens læringsproces på den ene skolernes ledelser er det nok et fromt, men ure- og regnes blandt de absolut førende tyske forside og indholdets modstand og betydning på alistisk ønske, at ledelserne ville interessere sig skere inden for dette felt. den anden. Det er pædagogikkens særlige felt for dette spændende og vigtige emne. Både nationalt og internationalt ser man i at vise og formgive denne mellemposition, og disse år en kamp mellem den empiriske og den det er her, det etiske tager form. normative uddannelsesforskning. Den ene kræ- Bogen er rettet til studerende, pædagoger, Ole Fournais ver mere evidens i uddannelsen, og den anden socialpædagoger, lærere på alle niveauer plus 36 uddannelsesbladet 01/02-2014

MINDEORD møde

Anni Riishøjgård Åbent medlemsmøde foreningerne i Lærer Anni Riishøjgård, Brenderup, er død efter længere tids sygdom, 79 år. Sjællandsregionen Hun blev født i Sønderborg og voksede op i Rise, hvor hendes far, Sigfred Riishøjgård, var præst og aktiv i modstandskampen. Trods de mørke år, som prægede hele familien, havde Få et par spændende og hygge- Anni et lyst sind, og et slogan fra en tysk reklame, "Zwei Aspirin und mitmachen", blev en slags lige dage i dejlige omgivelser med livsmotto. Hun var fyldt med videbegær og gåpåmod. udsigt over Øresund sammen med Anni blev gift med Olaf Knudsen, og begge underviste på Øvelsesskolen i Tønder. Her kolleger fra erhvervsuddannelserne sørgede Anni for den hjemlige base, mens ægtefællen satte dagsordenen i det politiske liv og AMU på hele Sjælland, og i foreningsarbejdet. Lolland-Falster og Bornholm. Et nyt livsafsnit begyndte, da Anni mødte den engelske universitetslærer William B. Det eneste, du selv skal betale, Thompson og sammen med ham etablerede sig i Brenderup med job på Brenderup Privat- er transporten til og fra Helsingør og Realskole og Middelfart Daghøjskole. samt evt. et symbolsk tilskud til William Thompson døde i 2005. Efter hans død engagerede Anni sig blandt andet i ophold og bespisning. læsekredse, tog på højskoleophold, var besøgsven og fortsatte med at rejse sammen med familiemedlemmer, LVU's seniorklub og Foreningen Norden. Tid: 23. maj kl. 15. 30 til Anni efterlader sig to døtre, fem børnebørn og to oldebørn. 24. maj kl. 14.00. Bisættelsen fandt sted torsdag den 19/12-13 i Asperup Kirke. Efter Annis ønske vil Sted: LO-skolen (Konventum), hendes urne blive sat ned på William Thompsons gravsted i Leeds, England. Gammel Hellebækvej 70, Annelene Vestergaard 3000 Helsingør. Tilmelding: www.uddannelsesforbundet.dk eller din lokale tillids- repræsentant. Frist: Torsdag den 24. april 2014. Begrænset plads, så hurtig Årets erhvervsskolelærer 2014 tilmelding tilrådes. Betaling: via din lokale forening, Kender du en erhvervsskolelærer, der er ekstraordinært dygtig, reflekteret og inspirerende? Så indstil som oplyser hvordan. ham eller hende til hædersprisen Årets Erhvervsskolelærer. Prisen er på 15.000 kroner samt et diplom. Både lærere, ledere og studerende kan indstille en er- Program: hvervsskolelærer til prisen. Fredag • ”Hvor er fagbevægelsen forud for Kriterier OK 15?" Oplæg af Hanne Pontop- Prisen tildeles en lærer, der gennem sin lærergerning har pidan, formand for Uddannelses- 1. reflekteret kritisk over eget lærervirke og egen undervisning samt handlet på baggrund af de kritiske forbundet, Kim Simonsen, formand refleksioner, for HK, og Laust Høgedahl, forsker 2. fortolket sit virke som lærer på en nyskabende eller på anden vis original måde i overensstemmelse fra Aalborg Universitet. eller i modstrid med pædagogiske moder eller økonomiske og administrative vilkår, • Walk and Talk i grupper på fem- 3. arbejdet for dannelsen af myndige, demokratisk sindede elever, der både er fagligt dygtige, udvikler seks personer fra forskellige skoler. fagets fagtraditioner, har faglig stolthed og tager ansvar i verden. • ”Hvad er vores svar?” Oplægshol- Prisen tildeles som udgangspunkt én lærer. Man kan indstille op til tre lærere, hvis de indstilles på derne besvarer spørgsmål fra grup- grund af et fælles projekt, forløb eller andet, hvor de begge eller alle tre lever op til prisens kriterier. Pri- perne sammen med Arne Christen- sen Årets Erhvervsskolelærer kan kun uddeles til lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. sen, formand for forbundets udvalg for erhvervsuddannelser og AMU. Hvordan og hvornår? • Festmiddag, musik og dans. Indsend en skriftlig nominering, der redegør for, hvordan læreren lever op til kriterierne. Skema kan Lørdag downloades fra www.phmetropol.dk/nce. Man kan kun modtage prisen én gang. • Per Helge Sørensen fra Nørrebros Nomineringen sendes til Nationalt Center for Erhvervspædagogik, att. Christina Just Marcussen, Ta- Teater optræder med sit show: gensvej 18, 2200 København N eller på [email protected] senest den 1. april 2014. DJØF med løgn. Prisen uddeles den 12. juni 2014 på Folkemødet på Bornholm. • "Reformen af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne" Prisen er indstiftet i 2012 af tænketanken DEA, Handelsskolernes Lærerforening, Nationalt Center for Paneldebat med Hanne Pontoppi- Erhvervspædagogik på Metropol og Uddannelsesforbundet. dan, formand for Uddannelsesfor- Formålet er at sætte fokus på den indsats, faglærere i det erhvervspædagogiske uddannelsessystem bundet, Peter Amstrup, direktør for yder i dagligdagen på den enkelte skole til nytte for elever og samfundet generelt. EUC Vest, Ejner K. Holst, uddannel- sessekretær i LO, og Morten Ryom, Læs mere på phmetropol.dk Erhvervsskolernes Elevorganisation. • Uddannelsesforbundets næst- formand Børge Pedersen runder af. 1/2008 erhvervsskolelæreren Kronik 19

uddannelsesbladet 01/02-2014 37

andre laver, og laver noget sammen med som hovedforløb argumenterer han for, at forskelligt. Af interviews med mange, dem. Vi bruger jo også deres produkter, så skolen må indrettes til at udvikle intelli- mange elever på såvel tekniske skoler det er interessant at få et indblik i, hvor- genser og hjælpe mennesker til at nå mål,Af Amaliesom V. handelsskoler Ferdinand og Sfremgårebastia ndet Bac tydeligt,h Hansen møde dan sådanFAGLIG noget bliverT A til.”KTUELT der svarer til deres særlige spektrum. at undervisningsdifferentieringkonsulenter i Uddannelsesfor ikkebu ernd etet En anden elev siger, at: Dette står i kontrast til en uniform skole princip, man kan vælge til eller fra. ”Det er godt at få sat nogle billeder på og planlægning, hvor eleverne marcherer i Det er selve nøglen til, om undervis- de forskellige ting, så man har noget at flok: ”først modul 1 for klassen, så modul ningen og uddannelsen lykkes. Alt står henvise til, når man senere snakker om for 2 for klassen, og når du har bestået modul og falder med, at det lykkes at engagere eksempel udskæringer og sådan noget. 3, må du komme videre til modul 4”. hver enkelt elev i en faglig og personlig Man skalH finde uskud af, hvad der harat rele- tjekkeIsær erhvervsskoler må kunne lønsedlen rumme udviklingsproces, der kan løfte ham ud vans for de forskellige fag på de enkelte stor variation i elevernes kognitive og over det, han i forvejen kan som følge af værksteder.” følelsesmæssige udvikling. sin baggrund. Baggrunden for at tænke i aldersin- Mange elever på teknisk skole har van- Bedre differentiering kan nødvendig- tegration i form af samarbejde mellem skeligt ved at medvirke i en skole, hvor de gøre, at klassebegrebet udgår og erstattes eleverne på grundforløbet og mellem til stadighed konfronteres med deres egen af fleksibel, aldersintegreret, tværgående Det er vigtigt, at du tjekker din lønseddel. leder opmærksom på problemet, så det grundforløbselever og hovedforløbsele- utilstrækkelighed eller mangler på udfor- og ofte niveaudelt organisering i og om- Lønsedlen kommer i dag ofte i e-Boks, og kan blive rettet. ver kan findes i den kognitive forskning dringer. Rammerne i form af værksteder kring værkstederne og teorilokalerne. Når og neuroforskningen.det er ikke alle, Mange der får af åbnetsyns- e-Boks ogog teorilokaler,Forældelsesfristen materialer og for indhold krav opstået må i et vi skifter fokus på forskellighed, evner og punkternetjekket, fra den at lønsedlenkognitive erforskning korrekt. er inddragesansættelsesforhold i en tilrettelæggelse, er fem derår. Det bedst betyder, rummelighed, må organisering, indret- formidlet gennemSom medarbejder professor ihar kognitions du ret til- den løn,tilgodeser at du de kan individuelle gøre et krav og om de for overord lidt udbetalt- ning og undervisningsplanlægningen psykologider Howard er aftalt Gardner, med ledelsen. der taler Din om arbejdsgi nede- målgældende for alle over elevers for din læreproces. arbejdsgiver, i op til følge med. Det gør det nødvendigt med en den individcentreredever har et ansvar skole, for atder udbetale tager et den kor- fem år efter fejlen er opstået. Det betyder helt anden organisering af undervisnin- mangesidetrekte syn løn, på og intelligens du har et ansvaralvorligt. for at tjekke,En konklusionogså, at din arbejdsgiver kan gøre et til- gen. Med baggrundat den løn,i den du store får, er spredning korrekt. Elevernebagebetalingskrav i erhvervsuddannelserne om for meget er udbetalt mellem eleverneIsær her på såvelomkring grundforløb årsskiftet er det vigmeget- gældende forskellige, over og for de dig,udvikler i op til sig fem år efter tigt at være opmærksom, da der kan ske fejlen er opstået. ændringer, når et nyt skatteår påbegyndes. Vi anbefaler derfor, at du gemmer dine lønsedler i fem år, så du har dem som doku- AarhusHvad skal tjekkes? tekniske Skolementation, hvis der skulle opstå problemer. Først og fremmest skal du tjekke, at der ikke pludselig bliver udbetalt mere eller mindre Tilbagebetalingskrav fyreri løn, pension lærere eller tillæg. Det kan være dejligt at få mere i løn end for- Ê/ Det er vigtigt, at du ser hele lønsedlen ventet. Men har du fået for meget i løn og væ- igennem og ikke kun det samlede beløb til ret vidende om det – uden at gøre lønkontor >ÛÊÀiÌi Der skal udbetaling.nok fyres lærere. Du skal Og sikre vi skaldig, atsælge du er indgenoprette- eller ledelse økonomien opmærksom på fire på år. fejlen I den – såpe- kan bygninger.placeret på det rigtige løntrin og dermedriode skæresarbejdsgiveren der 90 krævestillinger pengene væk, tilbagebetalt. men en ÕìÊÃÌ}iÀ Det varfår årets den rigtigejulehilsen grundløn. fra ledelsen Herudover på skal deldu kan skeDer ved kan såkaldt kræves naturligtilbagebetaling, afgang hvis – du Aarhus tekniske Skole, som umiddelbart det vil især sige lærere, der går på pension, tjekke, at du får de rigtige tillæg. burde have opdaget fejlen. Du bør ved at før jul fortalte, at skolen havde et rekord- uden at deres stillinger genopslås. Andre Bliver du orienteret om, at der vil ske æn- tjekke din lønseddel opdage fejl som, at der stort underskud på 20 millioner kroner. stillinger kan nedlægges, når lærere får nyt Ifølge dringerskolens i dindirektør, løn, er Annettedet vigtigt, Lau at -du tjekker,job. Menen månedbåde AMU- bliver ogudbetalt eud-delen meget bliver mere en ridsen, harat deskolen ændringer, mistet 500der årseleversker, stemmer overberørt.- sædvanligt, at du er indplaceret på et for- siden 2005.ens Det med er denprimært orientering, de voksne, du har der fået fra Ud kertover løntrin fyringerne og får skalvæsentligt skolen mere sælge i løn end udebliver.din Ifølge arbejdsgiver. direktøren, fordi de ikke lidt mereangivet end veden femtedel din ansættelse, af sine derbygnin bliver- ud- har tid til atEr tage du påansat efteruddannelse på deltid, er det på vigtigt ger.at betalt det samme store tillæg flere gange. grund afse travlhed efter, om i virksomhederne. den korrekte ansættelsesgrad Af Har du derimod modtaget din løn lucas i god samme grundfremgår er afder lønsedlen. kun få ledige, Hvis man der for eksem- tro - for eksempel fordi du er blevet oplyst skal på kursus.pel er ansat på 32 timer om ugen, vil der forkert om din løn fra ledelsen, eller fordi Desudentypisk er derstå 32/37.mindre skolepraktik fejlen er lille, så den ikke umiddelbart kan end tidligere, og det koster også tilskud og Endelig skal du tjekke, at der bliver ind- opdages - så kan arbejdsgiver ikke efterføl- dermed beskæftigelse for lærerne. betalt til din pensionsordning, og at din ar- gende kræve pengene tilbagebetalt. Først efter nytår kan direktøren sætte endeligt bejdsgivertal på fyringerne. har indberettet din løn til SKAT. /iiÃÌiCìiÃ Skolen arbejder med en plan, der skal Information og hjælp FivÀi} Konsekvenser af forkerte oplysninger Er du i tvivl om, hvorvidt der er fejl på din på lønsedlen lønseddel og med din lønudbetaling, anbe- ° °ÊìÀÃiÃÊ ÕiÛ>À`ÊÎn Har du fået +OMPAGNISTRDEß ß0OSTBOXß ßfor lidt eller for meget udbetalt faler vi, at du drøfter det med din tillidsre- £xxÎÊ©Li >ÛÊ6Ê±Ê ß+BENHAVNß+ /iiv\ÊÎÎÊ£ÓÊÎÓÊÓn i løn, pension,4ELEFONßß ß4ELEFAXßß tillæg eller lignende, skal du præsentant eller tager kontakt til Uddan- i>\ÊÌJÌ>>°` (JEMMESIDEßWWWDLFADK hurtigst muligt% MAILßDLFA gøre DLFADK lønkontoret eller din nelsesforbundet. • ÜÜÜ°Ì>>°` 38 uddannelsesbladet 01/02-2014 o t o pr e ss f

”Når noget er { Af Signe Lukowski } Det er helt naturligt at reagere med skepsis og uklart, er der usikkerhed, når man står over for store forandringer. Men med klar kommunikation, frit spil for dialog og medinddragelse kan der gøres meget for at undgå øget stress og mistrivsel på fantasien” arbejdspladsen.

ndførelsen af de nye arbejdstidsregler varsler nye tider for de fleste lærere. Der er meget Iutilfredshed og usikkerhed rundt omkring på skolerne, og det kan give mere stress og flere sygemeldinger blandt medarbejderne. Men det uddannelsesbladet 01/02-2014 39

kan godt lade sig gøre at gennemføre store Hvad er den største udfordring spørgsmålene fra kollegerne og gå videre forandringer og samtidig tage hånd om trivs- i forhold til trivsel? til ledelsen med det. Det er meget vigtigt, len på arbejdspladsen, siger foredragshol- - Den største trussel er tidspres. Jeg tror, at at tillidsrepræsentanten er proaktiv i for- der og forfatter til en lang række bøger om mange lærere arbejder mere, end de skal, hold til at sikre, at der kommer tilstrække- stress, trivsel og arbejdsglæde, Thomas Mil- fordi de klarer mange opgaver hjemmefra, lig information fra ledelse til medarbejdere. sted. Han erkender samtidig, at processen og så holder de måske ikke så nøje øje med med at indføre nye arbejdstidsregler ikke har tiden. Men når man fjerner en del af fleksibi- Hvad kan ledelsen gøre? fået den bedste start. liteten i lærernes hverdag ved at kræve fuld - Først og fremmest er det vigtigt, at man er tilstedeværelse, kan det godt give et større klar i mælet som leder. Hvis noget er uklart, Hvad skal man være opmærksom tidspres eller i hvert fald en oplevelse af et er der frit spil for fantasien blandt medar- på, når man står foran sådan en stor større tidspres, fordi lærerne skal klare alt bejderne. Derfor skal lederen melde tyde- forandringsproces? deres arbejde fra klokken otte til 16. Det ligt ud, hvad konsekvenserne af forandrin- - Det er vigtigt at have fokus på, hvad for- giver mere stress. gen bliver. Det skal være helt tydeligt for andringer gør ved mennesker. Det er jo ikke alle, hvad der skal ske, hvordan det skal sådan, at vi per automatik er modstandere Hvad kan man selv gøre? ske, og hvornår det skal ske. Det er også af al forandring. Modstanden opstår, fordi - Man skal prøve at finde ud af, hvad ens fru- vigtigt, at man løbende diskuterer, hvilke vi forestiller os, at forandringen vil få nogle strationer handler om, hvad det er for nogle konsekvenser forandringen har for den en- negative konsekvenser - i lærernes tilfælde følelser, den forestående forandring væk- kelte, for teamet og for medarbejderne som for eksempel ringere kvalitet i undervis- ker i én. Er man vred, bange, usikker? Og helhed. De skal helst opleve, at processen ningen eller en lavere frihedsgrad for den hvad er det, man er vred over eller bange giver mening hele vejen. enkelte lærer. Frygten kan være reel eller for? Alle de spørgsmål, der dukker op, skal - Hvis ikke lederne tager hånd om pro- forestillet, men det er helt rimeligt, at man man gå til sin ledelse eller sin tillidsrepræ- cessen på en fornuftig måde, kan de ikke som medarbejder reagerer på den. Og det sentant med. Det kan lette ens egne fru- bruge deres nye magt til noget som helst. skal lederne forstå. strationer og modstand mod forandringen Så står de bare med en masse utilfredse - En af de store fodfejl, man har begået at få afmonteret nogle af de forestillinger lærere. Det gælder om at inddrage med- i forhold til lærerne, er at have trykket for- eller skrækscenarier, man kan gå rundt med. arbejderne i forandringsprocessen, og jo andringerne ned over hovedet på dem. Læ- tidligere man gør det, jo større succes får rerne vil måske gerne være med til at for- Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre? man. • andre deres kultur, men der har ikke været - Det gælder om at få inddraget de forskel- nogen respekt for medarbejdernes trivsel lige grupper af medarbejdere og ledelse i det her forløb. hurtigst muligt. Lyt til frustrationerne og

spar tid og penge og styrk fagligheden på studierejsen STUDIEREJSE TIL

studiebesøg Faglige tryghed & erfarne rom kompendier sikkerhed konsulenter 5 dage/4 nætter fly + hotel, fra kr. Top 3 studiebesøg i Rom: 2.445,- 1. Agritur 2. Pompeji & Vesuv 3. Skolebesøg Andre rejsemål: Amsterdam med egen bus 6 dg/3 nt på hostel ....fra kr. 1.370,- Dublin med fly 5 dg/4 nt på hostel ...... fra kr. 2.165,- London med fly 5 dg/4 nt på hotel ...... fra kr. 1.690,- Athen med fly 5 dg/4 nt på hotel ...... fra kr. 2.435,- Prag med egen bus 6 dg/3 nt på hotel ...... fra kr. 1.235,- Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

gør studierejsen en klasse bedre www.kilroygroups.com magasinpost-SMP · ID NR. 42162

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer henvender sig til kursisterne på en klar, tilgængelig og overskuelig måde.

Hver af de tre genrer: Udkommer • den introducerende artikel marts 2014 • den argumenterende artikel • det analyserende oplæg er bygget op omkring et overskueligt genreskema samt en eksemplarisk modeltekst.

I Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer arbejder kursisterne også med at skrive rubrikker, manchetter og afslutninger; de får også fokus på, hvordan man citerer og hvordan man skaber sproglig sammenhæng.

Materialet kan både bruges i det løbende arbejde med at forberede kursisterne på den skriftlige prøve, men også til repetition og som opslagsbog i forbindelse med eksmenslæsning. og trykfejl prisstigninger for priser er ekskl. moms-Forbehold (20129 · listkom.dk)-BS-UDB12-2013-Alle Bagest i materialet er eksamensopgavehæfter af Søren Lindskrog fra december 2012. 104 sider Kr. 168,-

Forudbestil bogen på alfabetaforlag.dk

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · [email protected] · alfabetaforlag.dk