Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Tillidsrepræsentanter vrager gule kolleger

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Velfærd nr. 34 Arbejdsmarked Politik 11. 10. ­– 17. 10. 2010 Værdier Ugebrevet

06 i gratister sætter tillidsfolk i dilemma 16 i Thor P. medejer af sortlistet miljøsynder Tillidsrepræsentanter på danske arbejdspladser skal dagligt Folketingets formand har aktier i et mineselskab, der er vælge, om de vil hjælpe en kriseramt kollega, der ikke er med- sortlistet for grov forurening og naturødelæggelser. Et klok- lem af et klassisk fagforbund, eller sige, at han må sejle sin keklart eksempel på en problematisk investering, fastslår egen sø, fordi han ikke betaler kontingent. Ny undersøgelse lederen af Danwatch. Trist, at Folketingets formand tages i viser, at hver anden LO-tillidsrepræsentant bevidst fravæl- destruktive investeringer, mener Greenpeace. Thor Pedersen ger at hjælpe de såkaldte gratister. selv fastholder, at alle hans investeringer er dydige.

Pensionsbølge kan udhule den kommunale velfærd I en række kommuner er mellem ­ Opgørelsen får fagfolk op af stolene. pension. Centerchef Mikkel Haarder fra 40 og 50 procent af de ansatte over For hvad sker der i de kommuner, hvor Kommunernes Landsforening siger: 50 år. Når de går på pension, kan halvdelen af medarbejderne går på efter- »Hvis en kommune bruger situationen løn eller pension inden for få år? Det har som sovepude, får de problemer, der vok- det blive vanskeligt at skaffe nye fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmus- ser sig store ganske hurtigt. Vi er nødt til medarbejdere nok. Det kan for- sen et bud på: at forholde os til, at det bliver vanskelige- ringe skoler og hjemmehjælp. »Skoler og børnehaver vil lukke i ud- re at rekruttere medarbejdere fremover.« kantsområderne og forvaltningerne skrum- Borgmester Jørn C. Nielsen (K) fra et er en noget gråhåret forsam- pe ind på grund af naturlig afgang.« Samsø, som har landets næstældste med- ling, når de kommunale medar- Ifølge A4’s opgørelse har mindst halv- arbejderstab, mener, at kommunerne Dbejdere i Lemvig, Langeland og delen af dagplejerne, håndværkerne og befinder sig i et dilemma, fordi mange Ærø mødes. Mindst 4 ud af 10 er fyldt tandlægerne i kommunerne rundet de 50 kommuner trods udsigten til om få år at 50 år. De ansatte i udkantskommunerne år. Lige nu, med finanskrise og høj ledig- mangle medarbejdere er nødt til at fyre. er klart de ældste af landets kommunalt hed, er det nemt nok at finde nye medar- »Det er ikke nemt at lave en strategi ansatte. Det viser en opgørelse, som Uge- bejdere. Men det vil det ikke være, når de for rekruttering, når man samtidig kører brevet A4 har foretaget. kommunalt ansatte om få år valfarter på sparerunder.« Side 08 02 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

indhold

03 i politik er forsimplede, skadelige og direkte for- Danske spindoktorer kerte, lyder det fra et flertal af landets spinder guld store universiteter. EU-kommissionen De højest lønnede danske spindokto- har taget konsekvensen af kritikken og rer tjener mere end deres britiske og offentliggør næste år sin egen rangliste. amerikanske kolleger. Således får både Men den danske regering står fast. finansministerens og skatteministerens rådgivere højere løn end den amerikan- 21 i politik ske præsidents chefrådgivere. Og spin- Unge vil have valgret doktorernes gennemsnitsløn ligger helt 12 i interview til 16-årige i top i den danske mediebranche. Ingen Vælgerne tro mod deres parti Dansk Ungdoms Fællesråd ønsker en politikere har interesse i at holde løn­ Danskerne er i overraskende grad tro ny valgretsalder, så 16- og 17-årige får niveauet nede, siger professor. mod det parti, de stemmer på. Så meget, stemmeret. Derfor har rådet nedsat en at de er imod deres eget partis forslag – valgretskommission, hvor de politiske 06 i arbejdsmarked hvis de tror, det kommer fra en politisk partier samt eksperter og interesseorga- Gratister sætter modpart. »Det betyder ofte mere, hvem nisationer skal give bud på, hvordan man tillidsfolk under pres der siger noget, end hvad de siger,« kon- kan ’fremtidssikre demokratiet’. Et af Tillidsrepræsentanter står dagligt over kluderer forsker Rune Slothuus. hovedtemaerne er lavere valgretsalder. for valget mellem at sige ja til at hjælpe en kollega i krise, selv om han står uden 15 i Update og kalender 23 i Leder for den klassiske fagbevægelse, eller nej, Thors sorte fingeraftryk fordi han ikke betaler kontingent. Hver an- 16 i værdier Når Folketingets formand Thor Pedersen (V) den tillidsrepræsentant afviser at hjælpe Folketingets formand har investerer i uetiske aktier, smitter det af gratisterne, viser ny undersøgelse. aktier i miljøsvineri på hele folkestyret. Om man bryder sig Thor Pedersen (V) har investeringer i om det eller ej, er Folketingets formand 08 i arbejdsmarked mineselskab, der er sortlistet for grov personificeringen af det danske demo- Pensionsbølge truer forurening og naturødelæggelser. Et klok- krati. Alene derfor er det ikke i orden, at velfærden keklart eksempel på en problematisk Thor Pedersen investerer i miljøskadelige Udkantskommunernes ansatte er de investering, fastslår Danwatch. Trist, at virksomheder eller børnearbejde. ældste i landet. Hver anden kommunale Folketingets formand tages i destruktive medarbejder på Samsø, Ærø og Læsø er investeringer, mener Greenpeace. Thor 24 i bagsiden 50 år eller derover. Det viser ny A4-opgø- Pedersen selv har ingen kvababbelser. Langballe benægter morfar relse. Når alle disse ansatte inden for få Det så grangiveligt ud, som om Jesper år går på pension eller efterløn, kan kom- 18 i uddannelse Langballe (DF) tog sig en morfar under munerne få svært ved at skaffe nye, kva- Universiteter dumper statsministerens åbningstale i Folketin- lificerede folk. Dermed kan den offentlige ranglister get i sidste uge. Men det benægter han. service være i fare, advarer eksperter. Statsministeren vil have danske univer- Et hold i ryggen gjorde, at han ikke kunne siteter i den europæiske elite – målt på rette sig op. Faktisk var talen den bedste 11 i Netnyt anerkendte ranglister. Men ranglisterne åbningstale, han nogensinde har hørt.

redaktør i E-mail i Jan Birkemose, [email protected] [email protected]

redaktionssekretær i Web i ugebrevet Gladis Johansson, [email protected] www.ugebreveta4.dk 9. årgang redaktør Michael Bræmer, [email protected] uge 41 – 2010 Redaktion i Iver Houmark Andersen, [email protected] Indlæg til kalender i Udgivet af i Michael Bræmer, [email protected] Sendes til [email protected] Landsorganisationen i Danmark Katrine Birkedal Christensen, [email protected] Islands Brygge 32D Allan Larsen, [email protected] Indlæg til debatten i Postboks 340 Gitte Redder, [email protected] Sendes til [email protected] 2300 København S benjamin rothenborg vibe, [email protected] eller til ugebrevets postadresse

Telefon i 35 24 60 00 abonnement/adm. Citater i Web i www.lo.dk Mariane Hvestendahl, [email protected] Tilladt med tydelig kildeangivelse.

Ansvarshavende redaktør i research i Produktion i Harald Børsting Steen fodstad Nilsson, [email protected] trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Anne marie boesen, [email protected] ISSN 1602-1630

Abonnement på a4 i design/layout i www.tilmeldmig.dk/a4 eller pr. brev. Marie Kløvedal Jespersgaard, [email protected]

Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, Forsideillustration i medmindre man er medlem af et LO-forbund. flemming dupont nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 03 Politik

Danske spindoktorer tjener mere end Obamas chefrådgivere

De højest lønnede danske spindoktorer tjener væsentlig mere end deres amerikanske og britiske kolleger, viser Ugebrevet A4’s aktindsigt i deres lønforhold. Ifølge ekspert har politikerne ingen interesse i at holde de danske spindoktoreres lønningerne i skak.

Aflønning regeringens lønkommission, kan for- er skiftet fra et ministerium til et an- klaringen på de efter offentlige stan- det – og rent formelt altså har fået et en amerikanske præsident Ba- darder høje lønninger være, at ingen helt nyt job. rack Obamas chefrådgiver Da- politikere har vilje eller interesse i at Dvid Axelrod er en travl mand, holde lønningerne i skak. Lave lønninger i udlandet der næppe har meget tid til at tænke »Hvilken politiker vil have en inte- Når de danske spindoktorer slår deres på sine egne lønforhold midt i forbe- resse i at holde lønningerne nede? In- udenlandske kolleger på lønfronten, redelserne til det amerikanske midt- gen. Hverken i regeringen eller oppo- så handler det dog ikke kun om, at vejsvalg og håndteringen af en krise- sitionen, hvor man også gerne vil have den danske stat er gavmild med løn- ramt chef. Men skulle David Axelrod i mulighed for at aflønne sine rådgivere kronerne. En anden forklaring er, at en stille stund få tid til at overveje sin godt, hvis man får regeringsmagten,« man især i USA er særdeles påpasse- næste lønforhandling i Det Hvide Hus, siger Niels Westergård-Nielsen. lig med, hvor meget offentligt lønnede kan han med fordel rette blikket mod Det virker da heller ikke til, at rege- rådgivere skal have i løn. Danmark. ringens rådgivere ligefrem er presset på Den amerikanske journalist Ed I modsætning til, hvad de fleste nok lønposen af de hårde økonomiske tider O’Keefe er ansat på den anerkendte vil tro, så er flere af den danske rege- i staten. Ifølge de oplysninger, som mi- avis The Washington Post og følger i ringens særlige rådgivere nemlig bedre nisterierne har givet Ugebrevet A4, så er sin blog ’Federal Eye – Keeping Tabs on lønnet end den amerikanske præsidents flere rådgivere gået op i løn i 2010. the Government’ nøje, hvad den ameri- nærmeste rådgiver. Det gælder eksem- Det gælder blandt andet Line Aars- kanske regering bruger sine penge på. pelvis finansminister Claus Hjort Fre- land, der rådgiver indenrigs- og sund- Til Ugebrevet A4 siger han: deriksens (V) rådgiver Søren Møller An- hedsminister (V). Hun »I USA vil du aldrig tillade, at rege- dersen og Peter Arnfeldt Petersen, der er fra 2009 til 2010 steget fra en løn på ringens rådgivere får en løn, der bare rådgiver skatteminister Troels Lund 975.000 kroner til 1.043.000 kroner – kommer i nærheden af, hvad de kan Poulsen (V). Begge tjener de omkring en lønstigning på syv procent. Endnu tjene i det private.« 1,1 million kroner om året. Til sam- bedre er det dog gået videnskabsmini- Samme opfattelse har Niels Wester- menligning må David Axelrod tage til ster Charlotte Sahl-Madsens (K) råd- gård-Nielsen, der har en amerikansk takke med 172.200 dollars – svarende giver Anders Frandsen, der er steget kollega, som tidligere har rådgivet re- til knap 950.000 kroner. 90.000 kroner i løn og nu får 820.000 geringen på det økonomiske område. Den danske regerings særlige rådgi- kroner årligt. For begge rådgivere gæl- »I USA ved du, at du går ned i løn, vere – der populært kaldes spindokto- der dog, at en del af lønstigningen må når du skal arbejde for regeringen. Så- rer – slår også deres britiske kolleger formodes at hænge sammen med, at de dan er det bare. Du tjener dit land. Til > på lønfronten. I gennemsnit får rådgi- vere af den britiske premierminister David Camerons ministerhold således Spindoktorer giver journalister og en løn på cirka 625.000 kroner. Det er pressechefer baghjul 325.000 kroner mindre end den gen- Stilling Gennemsnitlig årsløn i kroner nemsnitlige årsløn til den danske re- Særlig rådgiver 949.466 gerings spindoktorer, der i snit tjener Pressechef 650.463 950.000 kroner om året ifølge Ugebre- Redaktør 558.408 vet A4’s aktindsigt i deres lønforhold. Journalist 496.068 Ifølge professor i økonomi ved Han- Kilde i Journalistforbundet lønstatistik 2008-2009 og oplysninger om de særlige rådgiveres delshøjskolen i Århus Niels Wester- lønninger fra de relevante ministerier. Årslønninger er opgjort som bruttoløn inklusiv pension. gård-Nielsen, der også var medlem af 04 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

politik

gengæld er det ofte en god investering i forklaring på, hvordan Andy Coulson, kroner årligt ekslusiv pension og godt din fremtidige karriere,« siger han. der da også tjener cirka det dobbelt af og vel 750.000 kroner inklusiv pension. En sammenligning af de amerikan- de øvrige britiske spindoktorer, kunne Det er stadig 200.000 kroner mindre ske spindoktorers nuværende og tidli- tjene mere end vicepremierminister end den gennemsnitlige spindoktor. gere lønninger indikerer også, at penge Nick Clegg. Spørgsmålet er dog også, om det næppe er den afgørende årsag til job- er relevant at sammenligne rådgiver- skiftet. Eksempelvis tjente en af Barack Lønhop som offentligt ansatte nes lønninger med de højestlønnede i Obamas nærmeste rådgivere Rahm I modsætning til USA og England vir- kommunikations- og mediebranchen. Emanuel en gennemsnitlig årsløn på ker det ikke sandsynligt, at de danske Ifølge Statsministeriets liste over, 30 millioner kroner i sin tid i finansver- spindoktorer ligefrem er gået ned i løn hvor rådgiverne tidligere har arbejdet, denen. Det skal sammenlignes med den den dag, de sagde ja til et skatteyder- har under halvdelen af de nuværende lille million kroner, han har fået i løn betalt arbejde. rådgivere haft en lederstilling i en pri- fra Det Hvide Hus, indtil han i sidste Ifølge Dansk Journalistforbunds se- vat virksomhed, før de blev spindokto- uge stoppede for at hellige sig kampen neste lønstatistik tjener en journalist rer. Til gengæld har syv af rådgiverne om borgmesterposten i Chicago. inklusiv pension i gennemsnit 496.068 været ansat i enten Venstres eller de Også i England er det reglen, at du kroner om året. En redaktør får en års- konservatives partiapparat. går ned i løn, når du får job som råd- løn på 558.408 kroner og en pressechef Professor i Statskundskab ved Aar- giver for regeringen. Eksempelvis gik 650.463 kroner. Til sammenligning tje- hus Universitet Jørgen Grønnegård Andy Coulson, der rådgiver den briti- ner regeringens spindoktorer i gen- Christensen mener også, at man skal ske premierminister David Cameron, nemsnit en årsløn på 950.000 kroner. være påpasselig med at sammenligne 1,1 millioner kroner ned i løn, da han Selv hvis du sammenligner rådgi- spindoktorerne med den resterende sagde ja til at arbejde i Downing Stre- vernes lønninger med de højestlønnede mediebranche. et. Alligevel fik hans nuværende årsløn i kommunikations- og mediebranchen, »De arbejder under nogle meget spe- på cirka 1,2 millioner danske kroner så giver spindoktorerne deres kolleger cielle vilkår, hvor de blandt andet står oppositionen op på mærkerne. Parla- baghjul. Ifølge journalistforbundets til rådighed døgnet rundt. Sagen er nok mentsmedlem for Labour Tom Watson lønstatistik tjener de 25 procent bedst også, at når ministrene skal ud at re- var således hurtigt ude at forlange en lønnede pressechefer således 661.620 kruttere til den her funktion, så har de

Millionløn til særlige rådgivere

Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) særlige rådgiver Søren Møller Andersen tjener over en million kroner om året. Til gengæld må Niels Henrik Jermiin Nielsen, der rådgiver undervisningsminister Tine Nedergaard (V) tage til takke med 691.121 kroner om året.

Særlig rådgiver Ministerium og minister Årsløn i kroner I USA ved du, at du går inklusiv pension i 2010 ned i løn, når du skal Søren Møller Andersen finansministeriet, (V) 1.168.111 arbejde for regeringen. Peter Arnfeldt Petersen skatteministeriet, (V) 1.136.399 Line Aarsland Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Bertel Haarder (V) 1.042.660 Sådan er det bare. Du Bo Friis Socialministeriet, Benedikte Kiær (K) 995.393 tjener dit land. Til gen- Karsten Anker Petersen klima- og Energiministeriet, Lykke Friis (V) 994.404 gæld er det ofte en god Rulle Grabow Westergaard ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Henrik Høegh (V) 968.611 investering i din fremti- Martin Østergaard Nielsen økonomi- og Erhvervsministeriet, (K) 967.548 Søren Lauridsen Transportministeriet, (V) 963.036 dige karriere. Martin Vith Ankerstjerne miljøministeriet, (V) 905.718

Martin Ruby Ministeriet for Udviklingsbistand, Søren Pind (V) 883.235 Niels Westergård-Nielsen Jakob Ullegård Forsvarsministeriet, (V) 878.919 i professor ved Handelshøjskolen i Århus Mark Thorsen Beskæftigelsesministeriet, Inger Støjberg (V) 877.655 Anders Frandsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Charlotte Sahl-Madsen (K) 819.714 Niels Henrik Jermiin Nielsen undervisningsministeriet, Tine Nedergaard (V) 691.121 Troels Krog Justitsministeriet, (K) ? note i Det har ikke været muligt at få et svar fra Justitsministeriet inden deadline. Statsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Udenrigsministeriet har ikke ansat en særlig rådgiver. For flere af de særlige rådgivere gælder, at de ikke har været ansat i hele 2010. Årslønnen er derfor beregnet med udgangspunkt i den nuværende månedsløn. Der er udbetalt enkelte mindre engangstillæg, som indgår i lønnen.

Kilde i Statsministeriet. Svar på aktindsigt fra de nævnte ministerier. nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 05

Så meget tjener Obamas rådgivere Stort spænd hos centrale britiske spinmestre

Person Stilling Løn i kroner i 2010 Person særlig rådgiver for Løn i kroner i 2010

Andy Coulson Premierminister David Cameron 1.212.400 David Axelrod særlig rådgiver 947.100 Lena Pietsch Vicepremierminister Nick Clegg 692.800 Larry Summers økonomisk chefrådgiver 947.100 Arminka Helic udenrigsminister William Hague 606.200 Robert Bauer juridisk chefrådgiver 947.100 Ramesh Chhabra finansminister George Osborne 519.600

NOTE i Lønnen er udregnet ved en vekselkurs på 1 USD = 5,50 danske kroner. Gennemsnits- NOTE i Lønnen er udregnet ved en vekselskurs på 1 britisk pund = 8,66 danske kroner. Den lønnen for personalet i Det Hvide Hus er 454.850 danske kroner. Larry Summers stopper britiske regering har i alt 68 særlige rådgivere ansat. Den gennemsnitlige udgift per rådgiver i jobbet som økonomisk chefrådgiver ved udgangen af dette år. Han vender tilbage til en er 624.029 kroner. Lønloftet for den britiske regerings særlige rådgivere er 142.668 britiske stilling som professor i økonomi ved Harvard University. pund svarende til 1.235.504 danske kroner.

Kilde i »2010 Annual Report to Congress on White House Staff« udgivet af Det Hvide Hus. Kilde i »Written ministerial statement on special adviser« udgivet af The Cabinet Office. udset sig en særlig person, og det påvir- de for regeringen, mener Jarl Cordua. Socialdemokraternes Benny Engel- ker selvfølgelig lønniveauet,« siger han. »Du kan ikke rekruttere en top- brecht, der er partiets talsmand på journalist med kendskab til gangene området, ser anderledes på den sag. Et risikofyldt job på Christiansborg, hvis de kun får »Jeg synes, at spindoktorerne tjener En anden forklaring på de danske 600.000 kroner i årsløn. Går du til »the uforholdsmæssigt meget i forhold til spindoktorers lønninger er den lave dark side«, så ofrer du noget af dig, og andre offentligt ansatte. Selvfølgelig jobsikkerhed, mener professor i økono- det skal du belønnes for,« siger Jarl har det ikke den store nationaløkono- mi ved Handelshøjskolen i Århus Niels Cordua og tilføjer, at det tidligere har miske betydning, men om ikke andet Westergård-Nielsen, der var medlem været svært for en spindoktor at skifte så må man forvente, at rådgiverne af regeringens lønkommission. tilbage til journalistikken. med de her lønningerne har en større »Det er et yderst risikabelt erhverv, Sådan synes det dog ikke at være forståelse for og indsigt i, hvad deres som du ikke er sikker på at kunne have mere. Tværtimod har mange tidligere rolle er,« siger han med henvisning til ret længe. Hvis ministeren ryger, der spindoktorer gjort det godt efterføl- blandt andet mailsagen om overbeta- kommer valg, eller du selv kvajer i det, gende. Tænk blot på Henrik Qvortrup ling til privathospitalerne. så er du færdig,« siger han. og Michael Kristiansen, der begge var vil dog ikke sige Politisk kommentator Jarl Cordua, spindoktorer for tidligere statsmini- noget nærmere om, hvad der vil ske, der blandt andet vejer spindoktorer- ster (V), og hvis Socialdemokraterne kommer til nes præstationer på www.kommuni- som i dag er henholdsvis politisk re- magten. kationsforum.dk, mener også, at den daktør på TV2 og vært på tv-showet »Vi skal have skabt en større grad potentielle pletning af ens ry og rygte »Mogensen og Kristiansen«. af ærlighed og åbenhed omkring spin- skal vise sig i lønnen. doktorerne. Heri indgår en diskussion »Man risikerer at komme i søgely- Personalestyrelsen sover roligt af lønniveauet naturligt,« siger han. set før eller siden. Det skal rådgiverne I Personalestyrelsen, der er statens Venstres finansordfører Jacob Jen- kompenseres for,« siger han. arbejdsgiverorganisation og har det sen vil til gengæld ikke forholde sig til Den seneste tid har da også budt på overordnede ansvar for lønningerne til hverken det aktuelle eller fremtidige flere eksempler på, at spindoktorerne de statsansatte, har de ikke noget bud lønniveau for statens rådgivere. er kommet til at fremstå i et uheldigt på, hvorfor lønningerne til de særlige »Som politikere bør vi være meget lys. Tidligere på året var tidligere for- rådgivere er på det niveau, de er. Af- forsigtige med at blande os i den slags svarsminister Søren Gades spindoktor delingschef Marianne Brinch-Fischer ting,« siger han. Jakob Winther i vælten i forbindelse fortæller, at Personalestyrelsen stiller I sidste måned krævede hans parti- med skandalen om den falske arabiske en standardkontrakt til rådighed for fælle Finansminister Claus Hjort Frede- oversættelse af bogen »Jæger – i krig ministerierne og ellers lader det være riksen (V) ellers, at de offentligt ansatte med eliten«. Og netop i disse dage er op til det enkelte ministerium at fast- »udviser solidaritet« med det øvrige Lene Espersens (K) tidligere spindok- sætte lønnen. samfund. tor Morten Langager blevet beskyldt Ifølge Marianne Brinch-Fischer er »Der er ikke nogen offentligt ansat- for at have beordret embedsmænd til der ikke grund til at frygte, at rådgi- te, som skal sidde og vente på, at der at slette mails, der kunne indeholde vernes lønninger vil påvirke den gene- opstår en gunstigere situation. Situa- oplysninger om betalingen af privat- relle løndannelse i staten. tionen er ikke til, at der er løn- eller sygehuse. Det afviser han dog selv. »Det er en lille og meget specifik omkostningsstigninger på de offent- En anden forklaring på de høje løn- gruppe af ansatte med helt specielle lige overenskomster,« sagde han. ninger kan være, at det stadig ikke er opgaver, så det er ikke noget, der hol- helt velset i journalistkredse at arbej- der mig vågen om natten,« siger hun. Af i Peter G. H. Madsen 06 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

Arbejdsmarked

Tillidsrepræsentanter vrager gule kolleger

Hver anden tillidsrepræsentant vil ikke repræsentere de kolleger, der ikke er medlemmer af LO- fagbevægelsen. Men næsten lige så mange tillidsrepræsentanter vælger at hjælpe kollegerne uan- set om de er medlemmer eller ej.

DILEMMA Kim Vesselgaard, fællestillidsrepræ- LO-formand Harald Børsting, der sentant for 1.200 sosu’er i fagforenin- selv begyndte sin faglige karriere som illidsrepræsentanter på arbejds- gen FOA i Lyngby-Taarbæk, står også tillidsrepræsentant i fiskeindustrien i pladser overalt i Danmark står jævnligt med kolleger, der er i klemme, Glyngøre, forstår godt tillidsfolkenes Tdagligt og skal vælge, om de vil men ikke er medlemmer af FOA. Og dilemmaer ude på arbejdspladser, hvor hjælpe en kollega, der ikke er medlem gratisterne får klar besked om, at her stadigt flere lønmodtagere dropper af et klassisk fagforbund, eller om de hjælper ingen kære mor, hvis der skal fagforeningerne. skal fortælle deres kriseramte kollega, køres en sag. »Det er LO-medlemmerne, der gør at han må sejle sin egen sø, fordi han »Vi viser, hvad vi kunne hjælpe med, det muligt, at vi kan forbedre lønmod- ikke betaler kontingent. hvis de var medlemmer. Altså de får tagernes løn- og arbejdsvilkår gennem Med mere end en million lønmodta- lidt råd og vejledning, men får sam- overenskomsterne. Og derfor forstår jeg gere på arbejdsmarkedet, der enten er tidig at vide, at hvis de vil have den godt modstanden mod, at de, der ikke uorganiserede eller medlemmer af en fulde pakke, koster det altså penge. Vi er medlemmer, skal lukrere yderligere ’gul’ ikke-overenskomstbærende fagfor- fortæller, at de har truffet en dum be- på de resultater. Men det er et svært di- ening, oplever stadig flere tillidsrepræ- slutning ved ikke at melde sig ind i en lemma, for omvendt kan tillidsrepræ- sentanter at stå i det svære dilemma, fagforening med tillidsrepræsentant, sentanterne i ord og gerning også være viser en ny omfattende undersøgelse for så kan vi ikke hjælpe dem. Men med til at vise, hvorfor man bør melde af tillidsrepræsentanternes arbejdsliv, hvis du bliver medlem kan vi hjælpe sig ind,« siger Harald Børsting. som Forskningscenter for Arbejdsmar- helt konkret eller køre en sag,« siger På sine mange virksomhedsbesøg keds- og Organisationsstudier (FAOS) Kim Vesselgaard. rundt omkring i landet støder LO-for- ved Københavns Universitet har gen- manden på tillidsrepræsentanter, der nemført for LO. Gratis kaffe vælger vidt forskellige strategier for, Ifølge undersøgelsen har næsten to Langt de fleste sosu’er, der havner i hvordan de møder gratisterne på deres ud af tre tillidsrepræsentanter i dag problemer, melder sig efterfølgende arbejdsplads. kolleger, der enten slet ikke er orga- ind, og det er Kim Vesselgaard glad »Langt de fleste af de tillidsrepræ- niserede eller er organiseret i en ’gul’ for. Når flere end hver tredje kollega på sentanter, der hjælper de uorganisere- fagforening uden for LO-familien. Det hans arbejdsplads ikke er organiseret, de og dem, der er i den gule forretning, er en markant stigning siden 1998, kan det skabe konflikter på plejehjem- gør det ud fra en vurdering af, at det hvor en tilsvarende undersøgelse viste, met eller i hjemmeplejen, forklarer er bedst for os alle sammen. Og de vil at kun hver tredje tillidsrepræsentant han, og det stemmer overens med den med størst sandsynlighed få kollegerne havde kolleger, der stod uden for de nye undersøgelse. Ifølge den oplever til på et tidspunkt at indse, at de er på traditionelle fagforbund. hver femte LO-medlem, at det skaber gale vej, når de står uden for et over- Ifølge den nye undersøgelse vælger en dårlig stemning på arbejdspladsen, enskomstbærende fagforbund,« siger 48 procent – eller næsten hver anden – at ikke alle er medlemmer af en fag- Harald Børsting. tillidsrepræsentant i dag helt bevidst forening. ikke at hjælpe de kolleger, der sparer »Nogle kolleger siger jo, at vi alle Gule bør skamme sig kontingentet og derfor ikke er medlem- sammen drikker kaffen, men det er kun LO-formanden advarer mod at gøre mer af en klassisk fagforening. Omvendt halvdelen, der betaler til den. Det kan det til tillidsrepræsentanternes pro- vælger næsten 4 ud af 10 – 39 procent – være sværere at få folk til at stå sam- blem, at organisationsprocenten fal- at repræsentere alle kolleger uden ske- men, når nogle er med, og andre ikke der, og lønmodtagerne vælger de gule len til deres faglige medlemskab. er,« fastslår Kim Vesselgaard. fagforeninger. nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 07

Nogle kolleger siger jo, at vi alle sammen drik- ker kaffen, men det er kun halvdelen, der beta- ler til den.

Kim Vesselgaard i fællestillidsrepræsentant for 1.200 sosu’er

»Hovedproblemet er gratisterne, de og understreger, at tillidsrepræsentan- I Lyngby erklærer fællestillidsre- uorganiserede, de fejlorganiserede og ten selvfølgelig spiller en nøglerolle for præsentanten for sosu’erne sig enig. dem i den gule forretning, for de får at overbevise gratisterne om goderne Kim Vesselgaard mener, at fagligt sam- grundlaget for overenskomsterne og ved at være fagligt organiseret i en over- menhold og opbakning til tillidsrepræ- aftalesystemet til at smuldre,« fastslår enskomstbærende fagforening. sentanten er helt vitalt for at få organi- Harald Børsting. Men tillidsrepræsentanterne kan sationsprocenten i vejret. Det væsentlige er ifølge Harald Bør- ikke bære ansvaret alene, og derfor er »Tillidsrepræsentanten er den stør- sting, at tillidsrepræsentanterne og de det helt centralt, at de organiserede ste forskel på os og de gule fagforenin- øvrige medlemmer holder de reelt an- kolleger på arbejdspladsen står sam- ger, for de har ingen tillidsrepræsen- svarlige op på deres valg. Nemlig den men og bakker op omkring tillidsre- tanter på arbejdspladserne. De kan ikke million lønmodtagere, der har droppet præsentanten, når han eller hun skal gå ind med de lokale regler, aftaler og de fagforeninger, der via overenskom- argumentere for, hvorfor gratisterne overenskomster, som tillidsrepræsen- sterne sikrer dem barselsrettigheder, skal melde sig ind. tanten kan hjælpe dig med,« siger Kim pensionsordninger og en god lønud- »Man skal passe på ikke at lade til- Vesselgaard og tilføjer, at alle organi- vikling. lidsrepræsentanterne være alene. Hvis serede på en arbejdsplads skal gøre det »Egentlig synes jeg, at de gule og uor- der er noget, tillidsrepræsentanterne lysende klart for gratisterne, at man ganiserede bør skamme sig over, at de fortjener, er det medlemmernes opbak- ikke har krav på samme hjælp, når man fuldstændig uden blusel tjener godt på ning. Og derfor er jeg også glad for at ikke betaler. andre menneskers indsats uden at bi- den nye undersøgelse, giver tillidsre- drage. Det er ikke en tilgang til arbejds- præsentanterne mange skulderklap,« Af i Gitte Redder, [email protected] livet, som jeg bryder mig om,« siger han siger Harald Børsting. illustration i pernille mühlbach 08 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

Arbejdsmarked

Massiv pensionsbølge kan dræne udkantskommuner

I mange udkantskommuner er 40 til 50 procent af de kommunalt ansatte 50 år eller mere. Når de i løbet af de kommende år valfarter på pension, bliver det vanskeligt at skaffe nye medarbejdere og dermed få skoler, daginstitutioner og hjemmehjælp til at fungere, vurderer eksperter. De advarer kommunerne mod at sove i timen. Samtidig må mange kommuner i dag fyre ansatte for at få øko- nomien til at hænge sammen.

Udvandring »Skoler og børnehaver vil lukke i Næstformand Mona Striib i forbun- ­udkantsområderne og forvaltningerne det FOA, som organiserer offentligt ver anden kommunal medar- skrumpe­ ind på grund af naturlig afgang. ansatte, advarer om, at pensionslavi- bejder på Samsø, Ærø og Læsø Der kan opstå mangel på medarbejdere nen rammer udkantsdanmark, hvis Hhar fejret sin 50 års fødselsdag. inden for flere områder,« spår­Niels Bøtt- man ikke reagerer i tide. På Lolland, Langeland og i Lemvig kom- ger-Rasmussen fremtidsforsker på Insti- »Det vil betyde, at ældre i udkants- muner går 4 ud af 10 ansatte på efterløn tut for Fremtidsforskning. kommunerne ikke kan blive boende eller pension om få år. Medarbejderne i Samme forudsigelse lyder fra Hans længst muligt i eget hjem, fordi der udkantskommunerne er klart de ældste Hummelgaard, vicedirektør i Anvendt mangler hjemmehjælpere. Måske får i landet. Det viser en specialopgørelse KommunalForskning, AKF. kommunerne problemer med at tilbyde over de ansattes aldersfordeling i samt- »Yderområderne får en særlig ud- børnepasning, fordi de ikke kan skaffe lige 98 kommuner, som Ugebrevet A4 fordring med at rekruttere medarbej- pædagoger. Generelt bliver det svært at har foretaget på baggrund af data fra dere fremover. Hvis kernemedarbej- fastholde den faglige kvalitet i den of- Det Fælleskommunale Løndatakontor. derne mangler, vil det sætte service- fentlige service, når store dele af per- Til gengæld er medarbejderne yngst i niveauet under pres. Arbejdsmarke- sonalet bliver udskiftet så hurtigt. Det hovedstadsområdet, i Slagelse og Oden- det er dog fleksibelt, så for eksempel er alvorligt, hvis yderområderne inden se kommuner. sosu’erne til en vis grad kan overtage for flere velfærdsområder ikke bliver i De mange ældre medarbejdere i sygeplejerskernes jobområder. Syge- stand til at levere varen,« fastslår hun. yderområderne får de grå hår til at plejerskerne kan til gengæld overtage vokse hurtigere frem hos fagforenin- nogle af lægernes arbejdsområder og De gråhårede fag ger og flere eksperter. For hvad sker så videre. Det betyder, at selv om en Flere faggrupper har en høj andel af der, når nogle kommuner vinker farvel type medarbejdere mangler, vil servi- modne medarbejdere, som i løbet af til op mod halvdelen af medarbejderne ceniveauet ikke falde med det samme,« de kommende år er klar til at trække i løbet af en ganske kort årrække? siger Hans Hummelgaard. sig tilbage. De mest gråhårede er sko-

De fem ældste kommuner De fem yngste kommuner

På Læsø, Samsø og Ærø har over 50 procent af medarbejderne i kom- Hovedstadsområdet har flest yngre medarbejdere. I Frederiksberg munerne rundet 50 år. Kun omkring fem procent af medarbejderne er Kommune er 19 procent af de ansatte under 30 år, mens 31 procent under 30 år. har rundet de 50. Det gør kommunens medarbejdere til landets yngste.

Andel medarbejdere i procent Andel medarbejdere i procent

Kommune Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50 år+ Kommune Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50 år+

Læsø 5,4 16,3 26,6 51,6 Frederiksberg 19,1 26,6 23,2 31,1 Samsø 5,3 18,4 25,1 51,1 Glostrup 14,7 25,7 27,9 31,7 Ærø 4,3 16,0 28,6 51,0 Tårnby 17,0 26,5 24,7 31,8 Fanø 11,7 16,1 26,9 45,4 København 17,2 25,4 25,3 32,0 Langeland 9,9 19,4 26,3 44,5 Hvidovre 15,7 25,0 26,9 32,3

Kilde i Det Fælleskommunale Løndatakontor. Data fra maj 2010. Statistikken gælder tjene- Kilde i Det Fælleskommunale Løndatakontor. Data fra maj 2010. Statistikken gælder tjene- stemænd og overenskomstansatte i kommunerne, hvor der er omregnet til fuldtidsstillinger. stemænd og overenskomstansatte i kommunerne, hvor der er omregnet til fuldtidsstillinger. nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 09

Det kommunale alderskort

Fire af Danmarks øer har rekord i aldrende kommunal medarbejder- Nogle kommuner er stab med over 45 procent ansatte, der har fejret 50 års fødselsdag. De allerede i gang med et yngste medarbejderstaber finder man i hovedstadsområdet, i Slagelse og Odense kommuner. generationsskifte, mens andre er tilfredse med situationen her og nu. De risikerer at vågne brat op.

Jørgen V. Christiansen i Formanden for Foreningen af Kommunale Chefer leledere, chefer, pædagogiske ledere og akademikere, hvor 6 ud af 10 har rundet 50 år. Det tager tid og erfaring at erobre chefposterne, så derfor er lederne godt oppe i årene. Ikke desto mindre fratræder så mange chefer de kommende år, at det giver panderyn- ker hos formanden for Foreningen af Kommunale Chefer, Jørgen V. Christi- ansen, som også er kommunaldirektør på Langeland. »Det bliver et stort problem, fordi udskiftningen af cheferne stort set sker på én gang. Nogle kommuner er kommunale medarbejdere over 50 år allerede i gang med et generations- andel i procent skifte, mens andre er tilfredse med 31-34,9 situationen her og nu. De risikerer at 35-39,9 40-44,9 vågne brat op, når næsten samtlige mindst 45 ledere går på pension. Man skal sørge Kilde i Ugebrevet A4 på baggrund af data fra Det fælleskommunale Løndatakontor. for, at der glidende står yngre ledere klar til at overtage, så der ikke plud- seligt sker et tab af viden og erfaring,« »Det er uheldigt, hvis et fag får et Det er et tegn på stagnation,« konklu- råder Jørgen V. Christiansen. gråt mærkat, hvor kun ældre arbejder. derer fremtidsforskeren. Han forudser, at udkantsområderne Det betyder, at de unge mister lysten til De kommende år bliver udskiftnin- får særligt svært ved at rekruttere de uddannelserne,« mener Mona Striib. gen af medarbejdere i den offentlige højtuddannede chefer. sektor enorm. Det skyldes, at beskæf- Kommunale tandlæger, dagplejere, Unge flytter væk tigelsen i den offentlige sektor eksplo- håndværkere og specialarbejdere er Problemet for yderområderne er, at derede fra 1965 til 1980. Dengang blev også godt oppe i årene, og halvdelen de unge rejser bort, når de skal tage mange unge ansat, oplyser Jørgen Goul har rundet 50 år, viser tal fra Det Fæl- en uddannelse. Og få vender tilbage, Andersen, professor på Statskundskab leskommunale Løndatakontor. forklarer Niels Bøttger-Rasmussen på Aarhus Universitet og forsker i ar- Det kan betyde en brat udskiftning fra Institut for Fremtidsforskning. Det bejdsmarkedet. af medarbejdere, advarer Mona Striib, gør det svært for kommunerne at hyre »I 1980’erne var de offentligt ansatte næstformand i FOA. Hun fortæller, at flere yngre ansatte. temmelig unge. I dag er de temmelig gam- ældre medarbejdere kan samle sig på »Når udviklingen går i stå, ansætter le, og mange skal udskiftes på én gang.« bestemte arbejdspladser og afdelinger, man ikke så mange nye medarbejdere. hvor mange går på pension samtidig. De ansatte i udkantskommunerne bli- Reddet af krisen Det skader et fags image, hvis de ver på arbejdspladsen og ældes, fordi Selv om ældre medarbejdere snart ældre dominerer arbejdspladsen, me- der er ikke så mange andre muligheder strømmer væk fra kommunerne, har ner næstformanden i FOA. for at skifte til et andet job i området. mange kommuner ingen strategi for > 10 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

Arbejdsmarked

Lederne er de ældste

Chefer og ledere er klart de ældste faggrupper i kommunerne, og omkring 60 procent af alle har rundet 50 år. Personalet i forsyningsvirksomheden, som arbejder med varme, vand og affald er også godt oppe i årene, og Det er ikke nemt at lave det samme gælder for tandlæger, dagplejemødre og håndværkere. en strategi for rekrut- Andel medarbejdere i procent tering, når man samtidig Faggrupper 19-29 år 30-49 år 50 år+ kører sparerunder. Ledere på undervisningsområdet 0,2 36,2 63,6

Personale i forsyningen (varme, vand, affald mm.) 1,0 35,9 63,2 Jørn C. Nissen (K) Arbejds-, vej- og gartnerformænd 0,7 36,7 62,6 i borgmester på Samsø Chefer i kommunerne 0,0 37,6 62,4 Pædagogisk uddannede ledere 0,3 40,1 59,6 Tekniske designere 2,4 39,7 57,8 Ledende værksteds personale 1,6 41,6 56,8 Ledere for syge- og sundhedspersonale 0,3 43,5 56,2 Tandlæger 7,8 37,4 54,8 Pædagogisk personale i dagplejeordninger 0,1 46,8 53,0 Håndværkere 5,5 41,6 52,9 Specialarbejdere 6,3 41,4 52,3 Tandklinikassistenter 4,3 44,0 51,6 Husassistenter 18,8 30,9 50,3 Ledere i ældreomsorgen 0,4 51,2 48,4 Buschauffører 3,4 48,6 48,0 Teknisk Service 20,5 32,6 46,9 Forhandlingskartellets personale 4,3 50,3 45,4 Syge- og sundhedsplejersker 3,5 51,9 44,5 I gennemsnit 16,2 48,2 35,6

Kilde i Det Fælleskommunale Løndatakontor. Data fra juli 2010. Statistikken gælder tjenestemænd og overenskomstansatte i kommunerne, hvor der er omregnet til fuldtidsstillinger. Kun faggrupper med mere end 500 medarbejdere optræder i statistikken.

rekrutteringen i fremtiden. Da Kommu- »Besparelserne i den offentlige sek- Han anbefaler, at kommunerne hur- nernes Landsforening sidste år spurgte tor kan også gøre veluddannede min- tigt går i gang med at analysere, inden kommunerne, hvordan de ville takle dre ’kræsne’ i forhold til, hvor langt de for hvilke områder der bliver mangel udfordringerne med arbejdskraft, sva- søger arbejde væk fra storbyerne.« på arbejdskraft lokalt. rede ikke engang halvdelen tilbage. FOA’s næstformand Mona Striib op- Hverken Samsø eller Langeland me- Farligt at lukke øjnene fordrer kommunerne til at tænke lang- ner, at det er nødvendigt med en plan Kommunernes Landsforening (KL) ad- sigtet. lige nu, hvor der er mange ansøgere til varer kommunerne om at holde sig for »Der skal lægges planer allerede nu. hver eneste stilling. øjnene og drømme om, at det bliver Det er vigtigt, at kommunerne undgår »Lige for øjeblikket har vi ingen ved med at være let at rekruttere med- at opsige så mange medarbejdere, for- problemer. Kommunen kan sagtens nå arbejdere. di de skal spare. I stedet kan de lave at reagere senere, hvis det bliver en »Hvis en kommune bruger situatio- rotationsordninger, så der er uddan- udfordring at rekruttere medarbejde- nen som sovepude, får de problemer, net arbejdskraft i fremtiden.« re,« mener borgmesteren i Langeland der vokser sig store ganske hurtigt. Hun foreslår, at ledige introduceres Kommune, Bjarne Nielsen (V). Vi er nødt til at forholde os til, at det til områder i det offentlige, hvor der Siden finanskrisen begyndte, og ar- bliver vanskeligere at rekruttere med- mangler hænder i fremtiden. bejdsløsheden steg, har kommunerne arbejdere fremover. Kommunerne er Ældresagen er bekymret for, om ud- let kunnet ansætte nye medarbejdere, meget afhængige af uddannet arbejds- kantskommunerne får problemer med forklarer Jørgen Goul Andersen. kraft. Det bliver et problem, når man at skaffe ledige hænder til hjemmeple- »Krisen er kommet kommunerne ’til på grund af alder siger farvel til med- jen. Peter Halkjær, økonom i Ældresa- hjælp’. Især udkantsområderne har arbejdere – og ikke kan erstatte dem gen, tror, det bliver nødvendigt med været hårdt ramt af arbejdsløshed, så med folk med samme kompetencer. bonusløn for at lokke medarbejdere til kommunerne har fået mange ledige Det betyder et stort videnstab, hvor yderområderne. hænder til de job, der ikke kræver læn- det bliver sværere at levere offentlig »Der er også et stort potentiale i at gere uddannelse,« siger Jørgen Goul service,« siger Mikkel Haarder, center- fastholde seniorerne. Medarbejderne Andersen og tilføjer: chef for ledelsesudvikling i KL. kan mange gange overtales til at blive nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 11

et par år ekstra, hvis man griber det En række kommuner i yderområ- »Det er svært at indfri målene, men rigtigt an. Det er vigtigt, at kommuner- derne forbereder sig allerede på en vi har haft succes med at markedsføre ne allerede nu får lagt planer. Initiati- lang afskedsfest, hvor op mod halvde- øen,« siger han. ver giver ikke frugt fra den ene dag til len af medarbejderne går på pension. For at profilere øen lagde den lyse- den anden,« siger han. I Odsherred Kommune trækker hver blå coaster M/S Samka til ved Nyhavn tredje lærer sig tilbage i løbet af de i april. Båden var ladet med specialite- Svært at fyre klogt næste syv år. Senere kan kommunen få ter fra Ærø, økologiske øl og delikates- I Jammerbugt Kommune har 42 pro- problemer med at tiltrække blandt an- ser. Sloganet ’Drømmer du om et bedre cent af medarbejderne rundet 50 år. det socialrådgivere og sygeplejersker. liv med mere tid, egne æbler i haven og Personalechef Mogens Fransen erken- Personalechef i Odsherred Kirsten duftende græs mellem tæerne’ skulle der, at det giver problemer, når mange Markvardsen mener, at kommunen lokke københavnere til Ærø. Nysger- går på pension samtidig. Men for øje- skal være en mere attraktiv arbejds- rige familier fik en bustur til øen og blikket virker det omsonst at tale om plads for at kapre arbejdskraft. seværdighederne. Bestemte de sig for personalemangel. »Løn kan blive et parameter. Man at flytte til øen, hjalp en bopælskonsu- »Jammerbugt er i den situation, at kunne også strikke jobbene sammen lent med at finde den rette skole eller vi skal skaffe os af med medarbejde- efter livsfaser, så man ikke arbejdede institution til børnene. re. På længere sigt er situationen an- lige meget gennem livet,« siger hun. Ifølge Hans Hummelgaard, vicedi- derledes. Vi prøver at skabe attraktive Kirsten Markvardsen ærgrer sig over, rektør og kommunalforsker i AKF, skal arbejdspladser i kommunen, men det at uddannelserne er blevet centraliseret yderområderne netop reklamere med er svært, når vi samtidig skærer ned, omkring de større byer. Det gør det svæ- herlighedsværdier for at tiltrække de og kommunerne skal have nulvækst,« rere at rekruttere de unge, som udkants- medarbejdere, som de får behov for. fortæller han. områderne har så hårdt brug for. Samtidig kan de slå på billige boliger. Samsøs borgmester peger på, at »Det drejer sig om at gøre områ- kommunerne er i et dilemma. På den ærø på forkant derne attraktive og fortælle, at der er ene side forsvinder ældre medarbejde- På Ærø lykkedes det at etablere øens billige boliger, luft og natur. re i hobetal om få år. På den anden side egen sosu-uddannelse, hvor 22 øboer Hovedstadsområdet har netop lidt genåbner flere kommuner budgetterne, blev uddannet. I dag har kommunen under, at det var for dyrt for eksempel- skærer ned og har fyringsrunder. ikke længere problemer med at finde ud- vis sygeplejersker og politibetjente at »Det er ikke nemt at lave en strategi dannede medarbejdere til ældreplejen. bo i byen,« siger Hans Hummelgaard. for rekruttering, når man samtidig kø- Ærø har også en omfattende strategi rer sparerunder,« siger Jørn C. Nissen med at lokke unge familier til øen, for- (K), borgmester på Samsø. tæller borgmesteren, Karsten Landro (K). Af i Kåre Kildall Rysgaard

NETNYT

KOMMUNER FYRER INDSATSER MOD UNG- UDBUD OG SVAGE GRUPPER OG SPARER DOMSARBEJDSLØSHED EFTERSPØRGSEL UDSTØDES www.ftf.dk www.norden.org www.krevi.dk www.ae.dk

Næsten alle landets 98 kom- Antallet af nordiske unge uden Kommunerne er generelt gode Det seneste år er gruppen af muner planlægger besparelser job er steget med 50 procent til at skrue op og ned for ud- ikke-arbejdsmarkedsparate i 2011. Det viser en rundspørge, siden 2008. Det viser en rap- gifterne efter behov. Faldende kontanthjælpsmodtagere øget FTF har foretaget blandt lan- port fra Nordisk Ministerråd, børnetal bliver således fulgt af med 8.000 og udgør nu 80.000 dets borgmestre. 96 procent som betegner situationen som færre penge til området, mens personer. Det viser en ana- af de 48 borgmestre, som har alvorlig – ikke mindst fordi det stigende antal ældre får lyse fra Arbejderbevægelsens svaret på rundspørgen, regner unge ledige risikerer margina- kommunerne til at bevilge flere Erhvervsråd, som vurderer, at samtidig med at reducere lisering, og fordi alle nordiske penge. Undtagelsen er skole- svage grupper i stigende grad personalet, mens tre ud af fire lande snart vil mangle arbejds- området, hvor elevtal og penge udstødes fra arbejdsmarke- forventer lavere service til kraft. Rapporten kortlægger de slet ikke følges ad. Det viser en det. Det kan permanent skade borgerne. Rundspørgen får FTF enkelte landes strategier mod ny undersøgelse fra KREVI – dansk økonomi med faldende til at forudsige stribesvis af ungdomsarbejdsløshed og op- Det Kommunale og Regionale arbejdsstyrke og flere at fyringer, fordi så store persona- fordrer til at lære af hinanden. Evalueringsinstitut. forsørge. Også antallet af lenedskæringer ikke alene kan langtidsledige stiger og er nu løses ved naturlig afgang. på 50.000. 12 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

politik

Vælgerne følger deres parti i tykt og tyndt

Danske vælgere er i høj grad loyale over for partierne. Selv de mest oplyste vælgere vil gå ind for forslag fra partier, de aldrig ville stemme på, så længe de tror, det er deres ’eget’ parti, der stiller forslaget, viser ny forskning. Partierne og politikerne har en større indflydelse på danskernes holdninger end hidtil anta- get, og partierne er langt fra i krise, mener adjunkt Rune Slothuus, manden bag forskningen. interview »Min forskning tyder på, at den konklusion ikke er rigtig. Partierne er blevet svækket over år. I 1950’erne var hver ed du meget om politik? Og er du samtidig et selv- fjerde vælger medlem af et politisk parti, i dag er det kun 1 stændigt tænkende menneske, der lytter til gode ud af 20. Partierne kan ikke kommunikere direkte til deres Vargumenter, før du danner din egen mening? Hvis vælgere, som de kunne i partipressens tid, og vælgerne er du kan svare ja på begge spørgsmål, er du enten ikke helt blevet mere mobile. Alligevel tyder det på, at partierne sta- ærlig, eller også er du ikke som de fleste. dig fungerer som opinionsledere for befolkningen. Selv om Ny forskning viser nemlig, at de fleste vælgere er over- nogle vælgere flytter sig, er langt de fleste vælgere meget raskende tro over for det parti, de stemmer på, og parti- loyale over for deres parti eller over for en bestemt blok,« erne og politikerne er en langt større autoritet, end mange siger Rune Slothuus. vælgere sikkert vil være ved. For eksempel viser den nye Han mener, det havde været oplagt at tro, at vælgere, der forskning, at vælgere kan have vidt forskellige opfattelser ikke følger så meget med i politik, i højere grad var dem, der og holdninger til nøjagtig det samme forslag alt efter, om brugte partierne som pejlemærker. Men forskningen viser, det er et parti på den ene eller anden fløj, der stiller det. at det tværtimod er de vælgere, som ved mest om politik, Over 80 procent af Venstres vælgere mente således, at So- der ’blindt’ følger deres partileder, når han eller hun siger cialdemokraternes forslag fra 2009 om en vækstpakke var noget. Og som pludselig synes godt om modpartens forslag, en god idé, da de blev bildt ind, at forslaget kom fra . hvis de tror, det kommer fra deres ’eget’ parti. En anden gruppe Venstre-vælgere havde samtidig i stor stil Det skal understreges, at deltagerne i undersøgelserne vendt tommelfingeren nedad til selvsamme forslag, da de ikke er medlememer af partierne, men almindelige vælgere, fik at vide, at forslaget var socialdemokratisk. Og på samme der på dagen for undersøgelsen vidste, hvilket parti de ville måde var et stort flertal af S-vælgerne imod deres eget partis stemme på, hvis der var valg i morgen. forslag, da de troede, det var et borgerligt forslag. - Kan du forklare det paradoks, at jo mere vælgerne ved, Det er adjunkt, cand.scient.pol., ph.d. Rune Slothuus desto mere ukritiske bliver de over for politikerne? fra Aarhus Universitet, der står bag den nye forskning om »Mennesker, som ved meget om politik, vil nok have en partiernes evne til at påvirke vælgernes holdninger. Han opfattelse af sig selv som kritiske over for de argumenter, har netop fået publiceret artikler om forskningen i de vi- de hører, men de er i virkeligheden meget farvede af det denskabelige tidsskrifter The Journal of Politics, Political parti, de stemmer på. Det skyldes nok, at de godt vil have Communication og Politica. argumenterne til at passe med deres eget verdensbillede. »De politiske partier spiller en central rolle for befolk- Samtidig føler de, der er noget på spil for de politikere de ningens holdningsdannelse – og nok en større rolle, end sympatiserer med, og det betyder noget for dem, at deres mange regner med. Resultaterne viser, at partiernes udmel- eget parti får ret,« siger Rune Slothuus. dinger har en stærk effekt på vælgerne. Det betyder ofte mere, hvem der siger noget, end hvad de siger,« siger Rune Tro flytter bjerge Slothuus. Omvendt betyder det også meget, at ’modstanderen’ ikke får ret, hvilket forklarer, at vælgere kan være imod deres Ingen vælgerkrise eget partis politik, hvis den kommer ud af munden på mod- Ifølge forskeren viser resultaterne, at de danske politiske standerne. partier ikke er i krise, som det nogle gange bliver udlagt. I eksperimentet blev Socialdemokraternes forslag om Rune Slothuus nævner Folketingets magtudredning fra en vækstpakke med blandt andet flere penge til byggeri af 2003, der konkluderede, at når partierne tabte medlemmer, hospitaler og skoler fulgt op med to argumenter: Et argu- måtte det også betyde, at partierne ikke i samme omfang ment gik på, at pakken skulle hjælpe de svageste i samfun- kunne påvirke borgernes holdninger. det, mens et andet argument var, at pakken skulle gavne nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 13

Rune Slothuus

33 år.

Adjunkt ved Institut for Stats- kundskab, Aarhus Universitet.

Ph.d. i statskundskab 2008.

Cand.scient.pol. 2005.

Forsker i politisk holdnings- dannelse og politisk kommuni- kation.

erhvervslivet. Ideen med eksperimentet var at se, om det »I denne undersøgelse viser Venstres vælgere større af- er muligt at flytte vælgere ved at bruge modpartens argu- standstagen over for Socialdemokraterne end omvendt,« si- menter. Det kunne dog tyde på, at det kan have den stik ger Rune Slothuus, der dog ikke har nogen sikker forklaring modsatte effekt. Venstres vælgere var mere imod socialde- på den forskel. mokraternes vækstpakke, når argumentationen var, at den Det handler altså både om, at vælgerne følger deres eget skulle hjælpe erhvervslivet, end da argumentet var, at den parti loyalt, men i måske lige så høj grad, at de er negative skulle gavne de svageste i samfundet. over for stort set alt, hvad der kommer ud af munden på Ifølge Rune Slothuus viser det, at det kan være svært at politikerne fra den modsatte fløj. forsøge at vinde modpartens vælgere ved at spille på mod- »Det er svært at skille ad, men der er ingen tvivl om, at det partens banehalvdel. betyder noget, at vælgerne ikke kan lide bestemte partier. Væl- »Socialdemokraterne kommer til at virke utroværdige for gerne har ikke tillid til den modsatte fløj, og mange kan ikke Venstres vælgere, når de taler om erhvervslivet. ’S skal ikke udstå politikerne fra andre partier,« siger Rune Slothuus. komme ind på vores domæne og gøre sig kloge på vilkår for erhvervslivet.’ Det opfattes måske som et billigt trick,« si- Vælgerne står fast ger Rune Slothuus, da han skal give sit bud på Venstre-væl- Rune Slothuus har også undersøgt, hvilken effekt partierne gernes grunde til at afvise Socialdemokraternes forslag. kan have på vælgerne i sager, som vælgerne normalt ikke S-vælgerne var næsten lige så skeptiske over for forsla- forbinder med partipolitik. I eksperimentet skulle vælger- get om en vækstpakke, når afsenderen var Venstre. Dog var ne tage stilling til, hvad Danmarks holdning skulle være de dog lidt mere positive, da Venstre brugte argumentet om til spørgsmålet om, hvorvidt Kina skulle være medlem af at hjælpe de svageste i samfundet. verdenshandelsorganisationen WTO – en sag der nok ikke har været et brandvarmt diskussionsemne i særlig mange danske hjem, men som var en reel politisk sag i 2006. I første omgang blev det undersøgt, om de politiske par- tier kan påvirke vælgernes holdninger med argumenter, og derefter, hvilken betydning det har, hvilket parti der kom- mer med argumentet. De politiske partier Tendensen var klar. Vælgerne syntes godt om Kina i WTO, når deres eget parti argumenterede for et medlem- spiller en central rolle skab – og var imod, når det samme parti argumenterede for befolkningens hold- mod et medlemskab. Og S-vælgerne vender i grove træk det ningsdannelse – og døve øre til argumenterne, når de kommer fra Venstre – og nok en større rolle, end omvendt er Venstre-vælgerne stort set immune over for so- mange regner med. cialdemokratiske argumenter. > 14 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

politik

»Det viser, at vælgerne bruger deres eget parti som en holdningsmæssig autoritet, hvorimod modstandernes par- tier har svært ved at trænge igennem,« siger han. Da spørgsmålet i samme eksperiment handlede om ud- licitering af hjemmehjælp, som må siges at være mere po- litisk sprængfarligt end Kinas medlemskab af WTO, kan det se ud, som om argumenter fra politiske modstandere virker direkte modsat. Når Socialdemokraterne argumen- terede imod udliciteringen af hjemmehjælpen, blev de mest vidende Venstre-vælgere endnu mere positive over for udli- citering, end når S argumenterede for udlicitering. Mens Socialdemokraterne har meget svært ved at overbe- vise en Venstre-vælger, kan Helle Thorning-Schmidt (S) og de andre partiledere godt flytte deres egne vælgeres holdninger, viser forskningen, og Rune Slothuus mener, at virkeligheden bekræfter resultatet. Han nævner tre eksempler: Om forskningen • Efter S og SF i foråret havde fremlagt deres plan om, at befolkningen skal arbejde 12 minutter længere om Tilfældigt udvalgte vælgere er blevet bedt om at tage stilling til forskel- dagen, viste en meningsmåling, at 70 procent af de to lige politiske forslag. Vælgerne vidste ikke, at der nogle gange blev byttet om på, hvilket parti der i virkeligheden havde stillet forslaget. partiers vælgere mente, det var en god idé – mens kun en Samtidig blev forskellige argumenter for og imod forslagene afprøvet tredjedel af de borgerlige vælgere ville arbejde mere. på vælgerne for at se, hvor meget partierne kan flytte vælgerne ved hjælp af argumentation. • Da regeringen og Dansk Folkeparti havde vedtaget at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år, bakkede Forskningen bygger på tre undersøgelser. Den seneste blev gennemført markant flere VKO-vælgere op om det synspunkt end få blandt 899 repræsentative danskere via internettet 14. til 18. december 2009. måneder forinden. • Da Helle Thorning-Schmidt i 2005 meldte ud, at det var nødvendigt med ændringer af efterlønsordningen for eller mindre interesse for og viden om politik, og dermed luk- at sikre velfærden, ændrede mange socialdemokratiske ker de ifølge forskningen af for modpartens argumenter. vælgere holdning til spørgsmålet. I løbet af få uger steg »Det er rigtigt, at politiske debatter bekræfter vælgerne opbakningen til ændringer af efterlønnen fra en tredje- i deres holdninger frem for at flytte ret meget. Omvendt del til halvdelen af de socialdemokratiske vælgere. er der selvfølgelig altid nogle tvivlere, som ser med, og så har vi en meget høj valgdeltagelse i Danmark. Det vil sige, Svært at vinde nye vælgere at der er forholdsvis mange vælgere at kæmpe om,« siger Rune Slothuus mener, at hans forskning og virkelighedens Rune Slothuus. eksempler har store perspektiver for partierne. Først og - Hvilken strategi ville du så på baggrund af din forskning fremmest er politikerne og partierne større ledestjerner lægge, hvis du arbejdede for et politisk parti? for befolkningens holdninger, end politikerne på Christi- »Jeg tror allerede, partierne er godt med i forhold til at ansborg måske er klar over. Når oplyste vælgere tilsynela- forsøge at få fat i vælgere, der ikke interesserer sig så me- dende er meget autoritetstro over for deres parti og siger get for politik, og som partierne ikke når via de traditio- ja tak til forslag, som i virkeligheden kommer fra politiske nelle medier. De vil forsøge at nå dem via facebook, e-mail, modstandere, så kan de samme politikere måske også træf- post, sms eller ved at gå ud og banke på døre. I USA har fe flere upopulære beslutninger. man meget avancerede databaser over, hvilke vælgere der »Hvis partierne vil stille sig åbent frem og argumente- bor hvor, og hvad de mener. Det gælder om at finde vælgere, re for reformer – for eksempel af efterlønnen – tror jeg, at som er i et krydspres – det vil sige, at de har tidligere stemt vælgerne vil være mindre negative, end partierne frygter. på et parti, men er nu uenig med partiet på et eller flere Den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Ny- områder,« siger Rune Slothuus. rup Rasmussens efterlønssag har nok betydet, at politikere Han nævner eksemplet med valget i 2001, hvor Venstre er blevet bange for at argumentere for reformer. Men Poul og konservative vandt magten i samarbejde med Dansk Fol- Nyrup argumenterede ikke for at ændre i efterlønnen. Han keparti. Mange tidligere S-vælgere skiftede side på grund sagde, han ikke ville pille ved den og gjorde det så allige- af en strammere udlændingepolitik samtidig med, at Ven- vel,« siger forskeren. stres daværende leder Anders Fogh Rasmussen havde be- Mens politikerne måske har store muligheder for at påvir- væget sig ind på midten og lovet at bevare velfærden. ke egne vælgere, tyder forskningen på, at det er en stor udfor- dring at vinde nye vælgere. En politisk debat i tv kan i det lys Af I Johan Rasmussen virke nærmest meningsløs. De, der ser den, må have en større Foto I thomas søndergaard nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 15 update kalender

Minister vil fjerne frokostskat Flere modtagere end MANDAG 11. OKTOBER forsørgere om tre år Pædagoger, der spiser sammen med bør- Seminar om indvandrerpolitik i Danmark og nene, risikerer at få Skat på nakken, hvis de I 2013 vil der for første gang være flere dan- Europa – Grænser for solidaritet. Det fore- tager så meget som en pastaskrue eller en skere uden for arbejdsstyrken end indenfor. går hos Dansk Institut for Internationale leverpostejmad fra fadene på bordet. Skat- Fremskrivninger fra Dream-modellen og tal Studier (DIIS), Strandgade 71 i København terådet har netop slået fast, at pædagoger fra Danmarks Statistik viser, at vi om tre år fra klokken 14.30-16.30. skal beskattes af den fælles mad. Men det vil opleve, at erhvervsdeltagelsen når under kan gå ud over pædagogikken, hvis pædago- 50 procent. Økonom Michael Svarer mener, TIRSDAG 12. OKTOBER gerne sidder med egne madpakker i stedet, der skal ske ændringer både i efterløn, før- siger pædagogerne. Skatteminister Troels tidspension, uddannelsessystemet, skatte- LO kampagnen ‘Tag Danmark Alvorligt’ Lund Poulsen (V) er enig og vil nu ændre systemet og ledighedsperioderne. afholder stormøde hos HK/Hovedstaden, reglerne. Artillerivej 30 i København klokken 16-19. Førtidspensionister ud i Se mere på www.tagdanmarkalvorligt.dk Dagpengeregler truer børnehaver fiskeindustri Den netop stiftede forening MAND, som Landsforeningen af Førtidspensionister vil sætte fokus på mandens rolle i dagens Strammere regler for supplerende dag- har søgt støtte til at oprette en jobformid- samfund, afholder talkshow i Valby Kultur- penge kan tvinge op mod 100 medarbejdere ling, der kan sende førtidspensionister ud i hus klokken 19.00. i fiskeindustrien til at sige deres stilling op børnehaver og vuggestuer. Tanken er, at de i de kommende uger for at bevare retten til kan træde til som hjælp i ydertimerne, hvor ONSDAG 13. OKTOBER dagpenge. Ifølge reglerne må en medarbej- børnene hentes og bringes, og dermed ud- der højest få supplerende dagpenge i 30 vide åbningstiderne til en billig penge. Både Debat om, hvad en dansk veteranpolitik for uger over to år, og det går ud over fiskein- FTF og HK/Handel finder det interessant, soldater skal og bør indeholde. Det foregår dustrien. Fiskeriets Arbejdsgiverforening men understreger, at det ikke må gå ud over hos Dansk Institut for Internationale Stu- ønsker dispensation fra reglerne, men fagligheden eller de ansattes job. dier (DIIS) Strandgade 71 i København fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) klokken 13.30-15.45. Blandt oplægsholder- afviser ændringer. 3F kræver erstatning ne er HKKF’s formand Flemming Vinther. for satirisk annonce Søfolk taber sag om erstatning Indvandrerdebat og integration får verbale 3F kræver nu 200.000 kroner i erstatning fra tæsk på Hovedbiblioteket i København. Op- Rederiet Folmer & Co slipper for at betale Det Faglige Hus, som i en annonce i avisen læg klokken 17 ved forfatter og journalist erstatning til de fire sømænd, der i 2007 24timer lod 3F-formand Poul Erik Skov Chri- Fahmy Almajid og efterfølgende debat. blev holdt som gidsler af somaliske pirater i stensen overrække en million-check til Villy 83 døgn ud for Somalias kyst. Østre Lands- Søvndal (SF) og Helle Thorning-Schmidt FREDAG 15. OKTOBER ret slog fast, at sikkerheden ombord var (S). Ifølge kommunikationschef Palle Smed utilstrækkelig, men mente ikke, at rederiet handler det om at undgå misbrug af 3F- Kommunernes Landsforening afholder skulle af med de 1,3 millioner kroner, som logoet fra gule fagforeninger, mens Johnny konference om UTA - Ungdomsuddannelse 3F havde krævet i erstatning til fire sømænd Nim fra Det Faglige Hus mener, at kravet er Til Alle. Det sker i Københavns Kulturcenter fra skibet Danica White. til grin. på Drejervej fra klokken 9.15.

ugens citat

Regeringen har set til, mens privathospitalerne har fået for mange penge for at behandle folk. Et af de forgyldte hospitaler er Mølholm i Vejle, som kirurg Jens Fromholt Larsen er medejer af. Det tjener han så godt på, at han via eget firma har udbetalt 30 millioner kroner i udbytte til sig selv de seneste tre år. Et forhold han gerne står ved.

Jeg synes, at det her er det rene flueknepperi. Hvis det er et problem, at nogle tjener penge, hvorfor kigger I så ikke på Mærsk?

Jens Fromholt Larsen i fedmekirurg Til dagbladet B.T. 16 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

Værdier

Folketingets formand investerer i miljøsvineri

Thor Pedersen (V) investerer i et mineselskab, der er sortlistet for grov forurening. Og gennem flere år har Folketingets formand haft aktier i en virksomhed, der var sortlistet på grund af bør- nearbejde. Upassende, mener generalsekretær i Greenpeace. I orden, mener Thor Pedersen.

GULDMINE og andre tungmetaller. Ifølge miljø-or- lyset brænde, når han ikke er hjemme, ganisationer udleder minen hver dag og som ikke mener, at klimaforandrin- ormanden for Folketinget Thor 230.000 tons spildevand, og dermed ger primært er menneskeskabte, er in- Pedersen (V) investerer i dag i skader man plante- og dyreliv samt den for pædagogisk rækkevidde. Også Fet af verdens mest kontrover- den indfødte urbefolkning. New York når det gælder de menneskelige og sielle mineselskaber, der er kendt for Times har tidligere dokumenteret, at miljømæssige konsekvenser af den her miljøsvineri af værste skuffe. Og gen- selskaberne bestikker indonesisk mi- minedrift,« siger Greenpeace-lederen. nem flere år har Thor Pedersen haft litær til at bevogte minegiganten, så aktier i dækgiganten Bridgestone, der den i dag er umulig at nærme sig. Sorte fingre er anklaget for via et datterselskab i »Det her er et klokkeklart eksempel på Thor Pedersen ryster ikke på hånden udbredt grad at bruge børnearbejde en problematisk investering. Igennem over sin investering i Rio Tinto og siger på en gummiplantage i Liberia. flere år har der været en åbenlys kritik lige ud, at han i sine investeringer ude- Det fremgår af en gennemgang af en af selskabet, og det er veldokumenteret, lukkende ser på soliditet og afkast. stor del af Thor Pedersens aktiehand- at Rio Tinto skader miljø og natur ved »Jeg ved ikke, hvor meget de enkelte ler siden 2005, som Kaas og Mulvad minedriften,« siger Anne Skjerning. selskaber forurener, hvor meget CO2 har foretaget for Ugebrevet A4. Under- Generalsekretær i miljøorganisatio- de slipper ud, hvor meget affald de søgelsen er baseret på de informatio- nen Greenpeace Mads Flarup Christen- har, eller hvor mange vinduer der er ner, som Thor Pedersen selv offentlig- sen betegner Rio Tinto som et selskab, uisolerede, og hvor varmen slipper ud. gør i Folketingets hvervregister, hvor man ikke bør købe aktier i, og henviser Jeg ser på soliditeten, og jeg konstate- folketingsmedlemmerne angiver, hvil- til, at flere anerkendte investeringssel- rer blot, at Rio Tinto er et af verdens ke hverv og økonomiske interesser de skaber, inklusive den norske petrole- største mineselskaber, og man kan har ud over folketingsarbejdet. umsfond, har stemplet Rio Tinto som ikke arbejde i miner uden, at nogle af Ifølge hvervregistret har Thor Pe- en uetisk virksomhed. de folk, der er nede i minen, måske får dersen per 4. oktober 2010 aktier i 26 »Der er ingen tvivl om, at Grasberg- sorte fingre,« siger Thor Pedersen. forskellige selskaber, og i Ugebrevet minen, der drives af Rio Tinto, er et af Han afviser at have haft kendskab A4’s gennemgang springer især inve- de mest grelle eksempler, vi overhove- til, at Rio Tinto er stemplet som grov steringen i det omstridte, australske det har på destruktiv minedrift,« siger forurener, ligesom han heller ikke har mineselskab Rio Tinto i øjnene. Mads Flarup Christensen. haft kendskab til anklagerne om bør- Leder af det uafhængige research­ Han finder det dybt problematisk, nearbejde i dækfirmaet Bridgestone, center Danwatch Anne Skjerning fast- når personer fortsætter med at inve- som han indtil for et par uger siden slår, at Rio Tinto er sortlistet mange stere i selskaber, som ikke opfører sig igennem flere år havde aktier i. steder for systematisk forurening, der ordentligt, når det for eksempel gæl- »Jamen, jeg er slet ikke inde i de især har betydet omfattende miljøska- der menneskerettigheder og miljø. standarder. Sagen er den, at jeg spre- der i unikke naturområder på Papua »Når et selskab som Rio Tinto op- der investeringerne worldwide over Ny Guinea. træder på adskillige sortlister, burde bæredygtige aktier. Om det er et solidt Rio Tinto er berygtet for sammen det være åbenlyst for enhver, at man foretagende, der er hæderligt og lovligt. med et andet sortlistet selskab Free- skal holde sig langt væk. At det lige er Når jeg har solgt aktierne i Bridgestone port McMoRan at drive Grasbergmi- Thor Pedersen, der er taget i destrukti- på et tidspunkt, har det været en vurde- nen, der rummer verdens største guld- ve investeringer, er trist,« siger han og ring af, hvor midlerne placeres bedre, mine og verdens næststørste kobber- tilføjer, at det desværre ikke kommer og derfor er aktierne solgt og nogle an- mine. Minen forurener regnskoven og som den helt store overraskelse. dre købt,« siger han og understreger, at floderne med giftigt spildevand inde- »Det er nok meget at håbe på, at en han står fuldstændig inde for alle sine holdende tonsvis af kobber, cadmium mand, der finder det fornuftigt at lade investeringer, inklusive Rio Tinto. nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 17

Som Folketingets formand tænker du Ellers kunne man jo heller ikke inve- ringen op om FN’s målsætninger på så ikke: Jeg må gå på dydens smalle stere i skibsfart, for skibene forurener, området. sti, og der skal ikke være noget at og det må de ikke. Heller ikke i fly – og »Der er brug for en debat om ret- komme efter i mine investeringer? jeg har SAS-aktier – og fly forurener ningslinjer for offentlige personer som »Jo, og dydens smalle sti er jo over- også. Det eneste, jeg kan investere i, er Thor Pedersen. Han investerer for sine hovedet ikke at investere nogen steder. i givet fald heste og hestetransport. Så egne midler, men er også en offentlig Det er at grave pengene ned i hovedpu- jeg deltager ikke i denne religiøs bevæ- person. Umiddelbart ved jeg ikke, hvor den. Du kan ikke flyve, du kan ikke tage gelse,« siger Thor Pedersen og fastslår, grænsen går. Men man kan i hvert tog, du kan ingenting. Dydens smalle at han ikke agter at sælge sine aktier i fald konstatere, at regeringen lægger sti er lige præcis så smal, at man ikke Rio Tinto. en linje, hvor de hylder principper om kan gå på den. Alle mine investeringer Spørgsmålet er om en toppolitiker, etiske investeringer, og så har man en er dydige, for der er ikke nogen steder, der bestrider en tillidspost som for partifælle og formand for Folketinget, hvor jeg er forelagt særlige oplysnin- eksempel formand for Folketinget, har der i sit private virke gør noget andet. ger, hvor man kan sige, at det kan man fuldstændig frie hænder til at dispo- Og det ser mærkeligt ud,« siger Anne ikke investere i,« siger Thor Pedersen. nere over sin private formue. Især i Skjerning fra Danwatch. Han afviser, at han som Folketin- lyset af, at regeringen i 2008 udgav en »Uanset ejeren og størrelsen af en ak- gets formand har et særligt ansvar for handlingsplan, der fastslår, at danske tiepost er den med til at legitimere det, ikke at placere sine aktiedepoter i sel- virksomheder har et samfundsansvar, der foregår i en virksomhed – om det er skaber, der er sortlistede på grund af og som anbefaler virksomhederne at våben, børnearbejde eller forurening,« forurening, børnearbejde eller anden se på, om udenlandske leverandører siger Anne Skjerning og tilføjer at Dan- uetisk adfærd. overholder grundlæggende miljøhen- watch tidligere har kritiseret kommuner »Er det et hæderligt, lovligt foreta- syn samt arbejdstager- og menneske- og pensionsselskaber for investeringer i gende, er det jo til at investere i for alle. rettigheder. Endvidere støtter rege- netop Bridgestone og Rio Tinto. »Alle var enige om, at det er helt galt, at kommunerne investerede i bør- Thor Pedersens aktiedepoter nearbejde. Men det er offentlige mid- ler, de håndterer. Spørgsmålet er, om Folketingets formand er en aktiv aktionær. Ifølge Folketingets hvervregister havde Thor Peder- Thor Pedersen, når han investerer sine sen (V) per 4. oktober 2010 aktier i 26 forskellige børsnoterede selskaber. Ifølge regelsættet for Folketingets hvervregister skal alle aktieposter af en værdi af minimum 75.000 kroner angives. private midler, skal være underlagt De seneste fem år har Thor Pedersen haft aktier i en række andre selskaber og virksomheder. samme etik,« siger Anne Skjerning.

Sortlistede aktier Anmærkninger Ifølge forsker i etiske investeringer Steen Vallentin, på Handelshøjskolen i Rio Tinto Sortlistet: Australsk mineselskab, der driver verdens største guldmine København, CBS, er det helt i orden, at og verdens anden største kobbermine. Alene Grasberg-minen udleder Folketingets formand har aktier i kon- hver dag ca. 230.000 tons affaldsmateriale i Aghawagon-floden i papua Ny Guinea. troversielle selskaber. »Jeg kan ikke se, at det skulle være Bridgestone * Sortlistet: Gummi- og dækproducent. Kritik for brug af børnearbejdere på plantage i Liberia. en del af hans forpligtelse som Folketin- gets formand, at han skal investere på Toyota Motor Corp. Sortlistet: ILO-kritik af arbejdstagerrettig- en bestemt måde som privatperson. Det heder i produktionen i Filippinerne. er legitimt, at han har aktier i et selskab kontroversielle aktier Anmærkninger som Rio Tinto. Diskussionen kan hur- tigt løbe af sporet, hvis den kommer til A.P. Møller-Mærsk B Tidligere kritiseret for dårlige arbejdsforhold i bl.a. Indien og Kina. at dreje sig om de folkevalgtes private Alm. Brand Okay, men kan have investeringer i problematiske selskaber. forhold. Der bør gælde forskellige stan- Assa Abloy B. Svensk koncern, der har været sortlistet pga. engagement og fabrik i darder for de institutionelle investorers de besatte områder på Vestbredden. Efter kritik nedlægger koncernen sociale ansvar på den ene side og pri- fabrikken. vatpersoners investeringer på den an- Apple Computer Kritiseres jævnligt for dårlige arbejdsforhold hos leverandør i Kina. den side. Folks private investeringer må BP PLC. Stærkt kritiseret for olielækage i bl.a. Den mexicanske Golf og for eks- de ret beset selv bestemme over. Der kan tremt energikrævende olieudvinding i ’tarsands’ i Canada. man have forskellige værdier, og man

* i Thor Pedersen har afhændet disse aktier i perioden 14. september til 4. oktober 2010. kan gå efter afkastet eller noget andet«,

NOTE i Alle Thor Pedersens nuværende aktieposter kan ses på Folketingets hjemmeside under præsentationen af Thor Pedersen. siger Steen Vallentin. kilde i Danwatch, Den norske pensionsselskab KLP’s rapport »Ansvarlige investeringer« 2009. Folketingets hvervregister på forskellige tidspunkter, Statsministeriets hjemmeside med oplysninger om forskellige ministres Af i Gitte Redder, [email protected] hverv og økonomiske interesser samt Kaas & Mulvad. Research i Anne Marie Boesen, [email protected] 18 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

Uddannelse

Universiteter: Løkke måler os på forkert målestok Statsministeren vil have danske universiteter i den europæiske elite – men de ranglister, som skal sikre, at målet nås, er forsimplede, skadelige og direkte forkerte, lyder det fra flere af landets store universiteter. EU-kommissionen har taget konsekvensen af kritikken og offentliggør næste år sin egen rangliste.

En ommer på universiteterne. Vi er nødt til at være ger i. Fem danske uddannelsesinstitu- forskellige for, at samfundet, som beta- tioner er som del af et pilotprojekt med vad smager bedst – et æble ler for os, får det fulde udbytte. Men til at finpudse modellen – blandt andre eller en pære? Det spørgsmål det her ensretter universiteterne.« Århus Universitet, Aalborg Universi- Hforsøger verdens to mest an- Samme melding kommer fra univer- tetscenter og Syddansk Universitet. erkendte ranglistesystemer at besvare sitetsdirektør Peter Plenge, Aalborg »Vi vil være med til at påvirke den hvert år ved at publicere ranglister Universitet, og rektor på Roskilde Uni- måde, man skruer en ranking sammen over verdens allerbedste universiteter. versitet (RUC), Ib Poulsen. på. Fordi de rankings, vi kender i dag, Times Higher Education (THE) og »Jeg ved ikke, hvem der har klædt jo er så voldsomt forsimplende for en Shanghai-ranglisten – der udspringer statsministeren på. Jeg tror ikke, det arbejdsplads med over 40.000 menne- af Jiao Tong Universitetet i Shanghai er noget, han personligt har fundet sker, som bliver sat ned på et eneste i Kina – anses i dag for at være ver- på, men jeg synes ikke, det er det mest tal,« forklarer dekan Carsten Riis, der dens mest anerkendte ranglister, når velovervejede mål,« siger Peter Plenge, står i spidsen for Århus Universitets det handler om at kåre verdens bedste der kalder ranglister for »snobberi«. rankingarbejde. universiteter. Derfor udstak statsmi- Rektor Ib Poulsen, RUC, siger: nister Lars Løkke Rasmussen (V) i ef- »Jeg synes, det er problematisk, at Flere kriterier teråret målsætningen om, at Danmark regeringen bruger Times Higher Edu- EU-kommissionen retter geværet sam- om 10 år skal have et universitet top- cation som målestok for gode og dår- me vej som dekanen i Århus. pen af disse ranglister. lige universiteter, fordi de passer på »Mens forskningsegenskaber utvivl- »I 2020 skal Danmark have mindst et nogle få – København og Århus Univer- somt er et meget vigtigt kriterium, bør universitet i top 10 i Europa målt ved sitet. Hvis regeringen bruger ranglister det ikke være det eneste kriterium, den anerkendte, årlige opgørelse i Times som sit primære parameter, er det en man måles på,« siger Dennis Abbott, Higher Education,« sagde statsministe- ommer. Relevansen af det parameter, der er talsmand for Androulla Vassi- ren i det, han på Venstres landsmøde i synes jeg ikke, er tilstrækkelig høj.« liou, EU’s kommissær for uddannelse, Odense kaldte sin »danske drøm«. Men mens danske universitetsrek- sprog, kultur og unge. Lige nu er Danmarks Tekniske Uni- torer altså kritiserer statsministe- »Vores mål er at lave en mere bru- versitet (DTU) bedste danske universi- rens målsætning for at være for enkel, gervenlig liste, som vil gøre det nem- tet på en 36. plads på THE’s Europa- er EU-kommissionen allerede ved at mere for studerende og forskere at få rangliste. Men problemet er, at mål- handle på kritikken. informationer om, hvor og med hvad sætningen ifølge flere af de, der skal Kommissionen har nemlig fået så de skal studere og arbejde. Kommis- anspores – de danske universitetsrek- mange tilkendegivelser fra studerende sionen mener for eksempel, at andre torer – dybest set er ubrugelig i for- og forskere, der udtrykker frustration faktorer såsom beskæftigelsesmulig- hold til en moderne virkelighed. THE over Times Higher Education og Shang- heder bør tages med som et parameter, lægger helt overvejende størst vægt hai-listerne, at EU næste år får sin helt når man laver ranglister.« på forskningsresultater, som kun er egen rangliste: U-Multirank. Blandt de problemer, EU-kommissi- en del af universiteternes arbejde, og I stedet for kun at måle universiteter onens embedsmænd har fundet på de rektor på Syddansk Universitet, Jens på forskningsresultater vil EU’s rangli- eksisterende ranglister, kan nævnes: Oddershede, mener således, at stats- ste måle på seks parametre, der blandt • Ved at rangliste hele universiteter ministerens målsætning er med til at andet siger noget om, hvor internatio- kan studerende og forskere ikke se, gøre universiteterne ringere. nalt orienteret et universitet er, og hvor hvilke institutter og afdelinger på det »Det virker gennemført uigennem- godt universitetet er til at være synligt i enkelte universitet der klarer sig sær- tænkt. Jeg synes, målingerne gør skade det regionale område, universitetet lig- deles godt eller skidt. nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 19

• Desuden betyder et fokus på hele institutioner eksempelvis, at et af ver- Universiteter i frit fald – visse steder dens mest anerkendte uddannelses- Danske universiteter skal i top 10 i Europa – men heldigvis først om 10 steder i statskundskab og politologi, år. Danske universiteter rasler nemlig ned ad Europa-ranglisten, når SciencePo i Paris, overhovedet ikke er man tager udgangspunkt i Times Higher Education ( THE) – et af de mest anerkendte ranking-systemer. med på Times Higher-listen – fordi in- stituttet ikke er stort nok. Århus Universitet (AU) er eksempelvis droppet fra en 20. til en 62. plads • Både Times Higher Education og fra det ene år til det andet, mens Københavns Universitet (KU) er faldet 55 pladser ned ad ranglisterne. Kun Danmarks Tekniske Universitet Shanghai-listerne tenderer ifølge EU- (DTU) kan prale af at være gået fra en 60. plads til en 36. plads. kommissionen til at fokusere på forsk- En af forklaringerne er, at THE har ændret målemetode og leverandør, ningsresultater på engelsk, og det giver hvilket blandt andet har ført til en øget vægtning af finansieringen bag en slagside i forhold til ikke-engelskta- universiteterne. Med til historien hører dog, at Københavns Universitet lende lande. Kommissionen vurderer, at på en anden rangliste – QS World University Rankings – er gået op fra en 51. plads til nummer 45 – vel at mærke i hele verden. resultater fra traditionsrige forskerlan- de som Tyskland, Kina og Japan er un- QS har tidligere eksisteret som et samarbejde mellem Times Higher Education og QS Top Universities. Men fra og med i år er de to parter derrepræsenteret i ranglistesystemet. gået hver for sig og udgiver nu separate universitetsranglister. Tilsyne- • Yderligere påpeges det, at antallet ladende med meget forskellige resultater. af nobelprisvindere, der i de senere år har fået større og større vægtning for Universitet Nummer et universitets rangliste-point, dybest set baseres på et forkert grundlag. No- Placering i Europa ifølge THE 2010 belprisen gives oftest længe efter, at en KU 70 forsker har præsteret sin forskning – AU 62 og i mange tilfælde vil forskeren derfor DTU 36 være tilknyttet et andet universitet end Placering i Europa ifølge QS World 2010 det, der udklækkede eliteforskeren. En kuriøs detalje i den forbindelse er, at KU 13 den ene af årets to Nobelpris-modtage- AU 33 DTU 60 re i fysik, russeren Andre Geim, som i dag arbejder på Manchester Universitet Placering i Europa ifølge Shanghai-listen 2010 i England, i begyndelsen af 1990’erne KU 7 var ansat i en post doc. forsker-stilling AU 32 på Niels Bohr Instituttet i København. DTU 57-74 * Her lavede han efter sigende nogle af de første forsøg, der endte med at give * i Flere universiteter har fået samme ranking. ham den verdensberømte pris. Kilde i Videnskabsministeriet, QS World University Rankings 2010 samt Academic Ranking of World Universities.

Designskole til designere Kommissionens mål er ikke at slå Ti- Amerikanske Harvard er eksempel- Som repræsentant for et traditions- mes Higher eller Shanghai-ranglisterne vis verdens allerbedste universitet iføl- rigt, gammelt universitet får KU ofte af banen, understreger Dennis Abbott. ge både Shanghai-ranglisten og Times skyld for at blive favoriseret i ranking- Men at komplementere billedet, nuan- Higher Education, men det betyder ikke målingerne, fordi der er fokus på gode cere styrker og svagheder. nødvendigvis, at Harvard er verdens gamle forskertraditioner og områ- »Vores mål er ikke at skabe en liga bedste for alle typer af studerende. der. Denne tese kan Henrik Dam godt med top 10 bedste institutioner, men »Hvis du skal studere design, så følge. Alligevel er rangliste-systemet mere at designe et multidimensionalt spørg lige dig selv: Er det bedst at gå som et stedbarn, han er kommet til at ranking-system, der tager højde for de på Harvard eller Cambridge – begge elske. Simpelthen fordi studerende og nødvendige prioriteter, som studeren- i top 10 på Shanghai-listen – eller at forskere bruger dem til at udvælge ud- de har,« siger Dennis Abbott. gå på den danske designskole, Oslo dannelses- eller arbejdssted. Ligesom de fleste danske universi- kunstakademi eller Londons Univer- »Værdien af ranking-listerne ligger tetsrektorer mener EU-kommissionen sity of the Arts? Det afhænger af, hvad ikke i deres videnskabelige tyngde. altså, at de anerkendte ranglister for- du leder efter,« siger Dennis Abbott. Det er alle enige om. Man kan ikke tage simpler universiteters arbejde og kva- Samme erkendelse lyder fra profes- værdien af tusinder af menneskers ar- liteter, når man sætter alt på en formel sor og dekan på Københavns Universi- bejde og koge ned til ét tal. Den værdi, og fører en liste over de bedste. tet (KU), Henrik Dam. der trods alt er i dem alligevel, lig- > 20 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

Uddannelse

ger i den værdi, andre lægger i det. Vi systemerne overhovedet blev valgt af le også score højt, hvis man ændrede kan dog ikke bevise, at det har nogen statsministeren, var det mest for at kriterierne. Det er som VM i fodbold. værdi. Men min umiddelbare hypotese gøre målet målbart, vurderer han. Et hold vinder til sidst – men derfor vil være, at ja, det har en værdi at ligge »Jeg tror, det var i mangel på bedre.« vinder de jo ikke alle kampe.« højt ranket,« siger han. Rektor på Danmarks Tekniske Uni- Uanset kritikken viger videnskabs- versitet (DTU), Lars Pallesen, mener minister Charlotte Sahl-Madsen (K) i Mangel af bedre grundlæggende, at det er en god idé at ikke en tomme. Hun vil fortsat have et Ligesom flere af landets øvrige rektorer udstikke målbare mål som pejlemær- dansk universitet i Europas top 10 i mener Henrik Dam, at det var dumt af ker. Han forstår bare ikke, at statsmi- 2020 – målt ud fra QS World University statsministeren at læne sig op af Times nisteren ikke ved, at DTU allerede er Ranking, som indtil for nylig var en del Higher Education-ranglisten, da han i på en syvendeplads i Europa på listen af Times Higher Education-ranglisten: efteråret offentliggjorde sine drømme. Leiden Ranking 2010, hvor tekniske »Nu lægger vi ikke kun vores uni- Derfor, bemærker Henrik Dam, var øn- universiteter måles med hinanden. versitetspolitik an på ranking, men de sket om at blive målt på THE-ranglisten »Det kan undre, at statsministerens har stigende betydning. Det er der ikke efterfølgende også røget ud af målsæt- rådgivere ikke har fortalt ham, at vi al- tvivl om. En god placering fører til, at ningen, da Lars Løkke Rasmussen og lerede har nået målet,« siger Lars Palle- et universitet tiltrækker både dygtige (K) i februar præsente- sen, der til gengæld vurderer, at DTU får forskere og studerende. Det er vi nødt rede deres nye regeringsprogram. svært ved at fastholde sin høje place- til at forholde os til for at sikre, at »Det, man skal gøre sig klart, er, at ring i 2020, fordi tekniske videnskaber dansk forskning står stærkt fremad- man får et universitet, der ligger i top- ofte underprioriteres økonomisk, mens rettet,« siger ministeren, men erken- pen på de parametre, ranking-syste- DTU’s konkurrenter stormer frem. der også ranglisternes mangler: met har valgt at måle på. Det betyder Harvard ligger helt i top på de to »Det helt optimale system eksiste- ikke, at universitetet er i toppen på store ranking-systemer, men det er så- rer ikke. De syv-otte, der er, har hver områder, som der ikke måles på. Hvis dan set kun et udtryk for, hvem der er deres styrker. Men vi har valgt at prio- du klarer dig godt i forskning, har vi i gruppen af top-universiteter, mener ritere den, der hedder QS – tidligere ikke nødvendigvis et godt uddannel- Lars Pallesen: Times Higher Education – der inde- sesuniversitet. Og hvis du går ind og »Du ville også kunne argumentere holder de indikatorer, vi mener, vi skal favoriserer en bestemt ranking-model, for, at Caltech universitetet i Califor- prioritere. Men jeg synes, vi skal have er det også den type universitet, du får, nien er bedst. Det er et lille universitet ambitioner ud over det, den måler på. og jeg tror, statsministerens udmel- med et par tusinde ansatte, men med Derfor har jeg også store forventnin- ding om Times Higher-rankingen skal cirka 1.500 nobelprisvindere gennem ger til det, der kommer fra EU.« ses i det lys. Det er derfor, den målsæt- tiden. Du kunne også argumentere for ning er faldet bort i regeringsgrundla- at Stanford, Berkeley og Yale er ver- Af i Allan Larsen, [email protected] get,« siger Henrik Dam. Når rangliste- dens bedste. Cambridge og Oxford vil- illustration i benedicte maria nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 21 Politik

Ny kommission skal bane vej for valgret til unge

Dansk Ungdoms Fællesråd kræver valgretsalderen sat ned og har derfor nedsat en valgretskom- mission. Her skal politiske partier og en række eksperter og interesseorganisationer blandt andet diskutere muligheden for at give 16-årige stemmeret.

Aldersgrænse ligevel har hun sagt ja til at sidde med også sidder i den nye valgretskommis- i kommissionen for at finde redskaber, sion, er enig i, at valgret til de 16-17-åri- kal valgretsalderen i Danmark der kan være med til at engagere unge ge er vejen frem: forblive 18 år i al evighed? mennesker i demokratiet: »Det gælder om at udvikle de demo- S Dansk Ungdoms Fællesråd »Jeg vil gerne være med til at finde kratiske spillerregler til at gælde for (DUF) mener, at de 16-17-årige danske ud af, hvordan vi får unge mennesker så mange som muligt. De unge fylder unge – der i dag repræsenterer cirka til at blive mere interesseret i politik, i dag mere og mere i de sociale, øko- 140.000 potentielle vælgere – skal have og hvad vi kan gøre for at få dem en- nomiske og kulturelle sammenhænge. lov til at gå til stemmeurnerne. Rådet gageret i politiske ungdomsforenin- Derfor skal vi også give dem lov til at har derfor nedsat en valgretskommis- ger og tage stilling til, hvad der sker i fylde noget i den politiske del,« lyder sion, hvor en række prominente poli- samfundet,« forklarer Henriette Kjær. opfordringen fra Johannes Andersen. tikere, forskere og interesseorganisa- Et af de mest brugte argumenter tioner skal diskutere, hvordan man Unge bliver i sofaen mod 16-års valgret er, at de 16-17-åri- kan ’fremtidssikre demokratiet’. DUF Flere unge danske vælgere bliver i ge ikke ved nok og ikke er modne nok repræsenterer 70 foreninger og er der- dag på sofaen, når der skal stemmes. til at få stemmeret. Men det argument med talerør for omkring 600.000 unge. Ved seneste kommunalvalg gik under giver DUF-formand Martin Justesen De mener, at den nye kommission er et halvdelen – cirka 45 procent – af de ikke meget for. Han peger på en under- vigtigt skridt i retning mod at få sæn- 19-21-årige til stemmeurnerne. Blandt søgelse, som TNS Gallup udførte for ket valgretsalderen fra de nuværende de 60-69-årige ved samme valg var DUF sidste år, der viser, at 93 procent 18 år til 16 år. Formand for DUF Mar- det derimod cirka 80 procent der gik af de 16-25-årige interesserer sig for, tin Justesen forklarer: i stemmeboksen. I DUF er man over- hvordan man løser problemer i sam- »Man kan helt klart sige, at kom- bevist om, at en af løsningerne på den fundet, og 85 procent har en holdning missionen er et skridt nærmere 16-års faldende valgdeltagelse blandt unge er til, i hvilken retning Danmark og ver- valgret. Det er nu lykkedes os at få at sætte valgretsalderen ned til 16 år. den skal udvikle sig. Samtidig mener engageret alle folketingets partier og Valgforsker og lektor ved Aalborg Martin Justesen, at pligter og rettig- en masse meget kompetente og betyd- Universitet Johannes Andersen, der heder skal følges ad: > ningsfulde personer, og jeg er sikker på, at vi får nogle rigtig interessante diskussioner.« Samme valgretsalder i 32 år Sidste år forsøgte S, SF og Enheds- listen at nedsætte en valgretskommis- I løbet af 1800-tallet svingede valgretsalderen til Folketinget mellem 25 og 30 år, og kun borgere med en vis økonomisk formåen havde sion i Folketinget, men et snævert bor- stemmeret. Med en grundlovsændring i 1915 fik kvinder, tyende og gerligt flertal stemte imod. At det nu er fattigfolk for første gang stemmeret. Samtidig blev valgretsalderen til Folketinget fastsat til 30 år. I 1918 blev den dog igen nedsat til 25 år. lykkedes at få alle partier repræsente- Siden er valgretsalderen ændret fire gange. ret i den nye valgretskommission er

for DUF derfor en lille sejr i sig selv. Ændret Ny valgretsalder Et medlem af kommissionen, som DUF nok ikke skal regne med at over- 28. maj 1953 23 år 30. maj 1961 21 år bevise, er politisk ordfører for de kon- 21. september 1971 20 år servative Henriette Kjær. Hun står fast 19. september 1978 18 år på, at valgretsalderen skal følges ad Kilde i Dansk Ungdoms Fællesråd. med myndighedsalderen på 18 år. Al- 22 i Ugebrevet 11. 10. – 17. 10. 2010 i nr. 34

Politik

»Når samfundet skønner, at unge Grunden til, at Harald Børsting har på 16-17 år er gamle nok til at betale sagt ja til at sidde i valgretskommissio- skat, dyrke sex og komme i fængsel, så nen, skyldes især hans egne personlige er de også gamle nok til at bestemme, oplevelser i begyndelsen af 1970’erne, Valgret er noget, der i hvordan skattepengene skal bruges, hvor valgretsalderen var 20 år. og til at bestemme, hvem der skal være »Den 2. oktober 1972 var der folke- de fleste menneskers statsminister,« siger han. afstemning om EF. Jeg blev først 20 bevidsthed rangerer på Han tror også, at de unge vil være år 4. oktober og var derfor to dage for højde med tyngdeloven deres ansvar bevist, hvis de får lov til ung til at kunne stemme. Det gjorde – man kan ikke ændre at stemme, og at det vil give dem et in- mig ærligt talt pissehamrende sur,« ved det. Men sådan har citament til at sætte sig ind i politik. fortæller LO-formanden. det jo også været alle Han valgte derfor at engagere sig i andre gange, man har Modne unge mennesker kampen for en lavere valgretsalder og udvidet demokratiet. Ifølge formand for LO Harald Børsting, turnerede landevejene tynde i en fol- der også sidder i den nye valgretskom- kevognsbus for at overbevise befolk- Martin Justesen mission, er de 16-17-årige i dag modne ningen om, at det ville være en god idé i formand for Dansk Ungdoms Fællesråd nok til at modtage en stemmeseddel. at sænke valgretsalderen. Det blev den »Jeg er helt sikker på, at de unges i 1978, da den blev sat ned til 18 år. ske lande har de senere år også nedsat indsigt fuldt ud lever op til den ind- »Det var jeg dybt, dybt engageret i. valgretsalderen ved eksempelvis lo- sigt, som tusindvis af ældre menne- Det lykkedes heldigvis også, og det er kalvalg. Valgforsker og lektor Johan- sker har,« siger han. jo nok en af hovedårsagerne til, at jeg nes Andersen mener, at man skal tage gerne vil være med til at diskutere en ved lære af de europæiske erfaringer: yderligere nedsættelse af valgretsal- »Når man får nogle erfaringer, så Her må unge stemme deren,« fortæller LO-formanden. kan man jo også bruge dem til noget. I 1800-tallet var valgretsalderen Det kan virke paradoksalt, at de Det handler om, at vi hele tiden skal på verdensplan typisk 21 år. I 16-17-årige selv ikke er så begejstre- rykke vores forestillinger om, hvad der 1900-tallet blev den løbende ned- de ved tanken om at kunne få lov til at er rigtigt. Hvis man havde spurgt kvin- sat til 18 år, som den er i dag i de fleste lande. Følgende europæiske stemme. TNS Gallup foretog for DUF derne i 1914, om de ville have valgret, lande har nedsat valgretten til 16 i efteråret 2009 en undersøgelse, der så havde en stor del af dem ikke no- år ved enten lokal-, regional-, nati- onal- eller Europaparlamentsvalg: viste, at 58 procent af de 16-17-årige get ønske om det. Det handler om at ikke selv ønsker at få retten til at komme ud af vanetænkningen,« lyder Østrig stemme. Kun 32 procent mente, at det opfordringen fra Johannes Andersen. 16-17-årige kan stemme ved alle valg: lokale, regionale, nationale er en god ide. Den modstand er der Ifølge Grundloven kræver en ned- og valg til Europa-Parlamentet. ifølge Martin Justesen er ganske na- sættelse af valgretsalderen, efter at

Tyskland turlig forklaring på: den er vedtaget i Folketinget, at for- 7 af 16 delstater har 16-års valg- »De unge i dag har en utroligt lav slaget sendes til folkeafstemning. ret til kommunal- og regionsvalg. demokratisk selvtillid, og de stiller Her må der højst være 30 procent, der Norge ekstremt høje krav til sig selv. Det er stemmer imod. DUF-formand Martin Stortinget giver som forsøg unge jo nærmest sådan, at de tror, at man Justesen erkender, at det langtfra bli- på 16 og 17 år lov til at stemme til lokalvalgene i 2011. skal lære samtlige partiprogrammer ver nogen let opgave at indføre 16-års fra ende til anden og kende navnene valgret i Danmark: Schweiz på alle i regeringen. Derfor handler »Valgret er noget, der i de fleste Delstaten Glarus har 16-års valg- ret til kommunal- og regionalvalg. det om at sige til dem, at det jo dybest menneskers bevidsthed rangerer på Andre delstater overvejer. set gælder om at have en holdning til højde med tyngdeloven – man kan ikke tingene,« mener Martin Justesen. ændre ved det. Men sådan har det jo Sverige 16-årige har siden 2000 kunnet også været alle andre gange, man har stemme ved valg til menigheds- Valgret og tyngdelov udvidet demokratiet. Da man indførte råd. I Østrig har de 16-17-årige siden 2007 18-års valgret, var der jo også en mas- Irland haft stemmeret ved alle valg. Og de siv modstand i starten. Men da det for Nedsætter senest i 2012 valgrets- østrigske unge har ikke svigtet den til- alvor begyndte at blive diskuteret, så alderen til 16 år ved lokale valg. lid, de er blevet givet. De havde ved det vendte det, og til sidst var der et flertal Slovenien seneste valg i 2008 en valgdeltagelse for. Jeg tror, at det samme kan ske med 16-17-årige kan stemme, hvis de er i beskæftigelse. på cirka 73 procent, hvilket faktisk var 16-års valgret.« en højere valgdeltagelse end gruppen i Benjamin Rothenborg Vibe, [email protected] Kilde i Dansk Ungdoms Fællesråd. af vælgere over 50 år. Andre europæi- Af nr. 34 i 11. 10. – 17. 10. 2010 Ugebrevet i 23 leder

Thors sorte fingeraftryk

Folketingets formand Thor Pedersen er personificeringen af det danske demokrati. Hans uetiske investeringer i børnearbejde og miljøødelæggelser smitter derfor af på hele folkestyret.

r det i orden at investere i virksomheder, der står bag omfattende miljøødelæg- gelser, eller som benytter sig af billige børnearbejdere på afrikanske plantager? EJa, hvis man er ligeglad med alt andet end ens egen personlige vinding. Ejer man derimod en normal anstændighed, er det en selvfølge, at man som minimum overvejer sit Spørgsmålet er, bidrag til uhyrlighederne, før man scorer den økonomiske gevinst. Det kan derfor undre, at en af det danske samfunds absolut højst placerede personer hvem der har ikke alene investerer i både børnearbejde og miljøsvineri, men også giver udtryk for, at det mest beskidte etiske element intet fylder i hans overvejelser om, hvilken aktie der skal indkøbes. hænder. De, der Det er Folketingets formand Thor Pedersen (V), vi taler om. I årevis har det været kendt, at han er Folketingets mest velhavende politiker, men efter A4 har gennemgået hans inve- knokler for Rio steringer, kan det også konstateres, at formuen blandt andet bliver skabt på aktier, der er Tinto, eller de, der sortlistet hos alle de virksomheder, der ønsker, at etik og bæredygtighed går hånd i hånd ejer selskabet? med deres investeringer. I Thor Pedersens optik handler bæredygtighed ikke om, hvorvidt miljøet belastes eller ødelægges, men udelukkende, om aktien er økonomisk bæredygtig. Det var derfor heller ikke et udtryk for samfundsansvar eller samvittighed, at han for nylig solgte sine aktier i dækfirmaet Bridgestone, der er under anklage for at bruge børnearbejde i Afrika. Uanset hvad man generelt mener om uetiske investeringer, er det gode spørgsmål, på hvilken vægt Thor Pedersen skal vejes. Nogle vil mene, at han, uanset sin fremtrædende stilling, har lov at agere, som han har lyst til som privatperson, mens andre vil fastholde, at han som medlem af partiet Venstre og som Folketingets formand er forpligtet til at holde sin sti renere end de fleste. Men som Thor Pedersen udtrykker det i dagens artikel, mener han, at dydens smalle sti er så smal, at han ikke kan gå på den. Men stien er åbenbart bred nok til, at Thor Pedersens parti anbefaler, at danske virksomheder skal træde varsomt på dydens smalle sti og tage hensyn til miljø og menneskerettigheder. Det er fornuftigt, at regeringen opfordrer store offentlige og private investorer, der in- vesterer for andres penge, til at opføre sig ordentligt. Men det må ikke betyde, at små- investorer – og rigmænd som Thor Pedersen – fuldstændig friholdes for at tage ansvar for deres investeringer. Thor Pedersen har valgt et liv og en karriere, der meget af tiden udfoldes i fuld offentlighed. Og med den fremtrædende rolle han spiller på toppen af det danske samfund – kun overgået af dronningen – har han et udvidet ansvar for at opføre sig ansvarligt. Som forreste ambassadør for det danske folkestyre er Thor Pedersen en rol- lemodel, og – hvad enten man bryder sig om det eller ej – et varemærke for Danmark. Det er derfor stærkt problematisk, at Thor Pedersen insisterer på sin ret til personligt at investere uetisk og samtidig negligerer omfanget af mineselskabet Rio Tintos miljøsvi- neri med en kommentar om, at det er svært at drive minedrift, uden at minearbejderne får sorte fingre. Spørgsmålet er, hvem der har mest beskidte hænder. De, der knokler for Rio Tinto, eller de, der ejer selskabet?

af i Jan Birkemose, [email protected] Redaktør magasinpost

Ugebrevet islands brygge 32d 2300 København S

al henvendelse mail I [email protected] Tlf I 35 24 60 00 id.nr. 46577

Jesper Langballe tog en morfar

På tv-billederne fra statsministerens åbningstale i Folketinget i sidste uge så det ud, som om tog sig en ordentlig skraber. Han nægter dog selv, at han faldt helt i søvn på noget tidspunkt. Han synes, åbningstalen var den bedste, han nogensinde har set.

interview Vil du vise statsministeren dine notater? Jesper Langballe »Det ved Gud i himmelen jeg ikke vil. Det er Folketingsmedlem og notater til eget brug. Når man sidder og note- kirke- og forskningsordfører rer op, hvad statsministeren siger i en tale, så for Dansk Folkeparti. er det jo ikke for at forelægge ham det bagef- ter. Hvad skal han med mine notater? Han har jo selv manuskriptet.«

Vil du vise mig dem? »Nej, jeg vil ej.« Hvad synes du om statsministerens åbnings- tale? Hvem synes du, der er kedeligst at høre på af »Den var fremragende. Det er faktisk den bed- politikerne i Folketinget? ste åbningstale, jeg kan huske, at jeg har set. »Det er et vanskeligt spørgsmål, he he, der er Statsministeren var bestemt ikke kedelig. Det en del, men det, tror jeg ikke, jeg vil sætte navn var en tale, der i den grad overraskede ved at på.« være utrolig konkret og samtidig med liden- skab og med de væsentligste og aktuelle em- Synes du, statsministeren kunne have været ner.« mere underholdende? »Nej, det synes jeg ikke. Altså en åbningstale Føler du dig udhvilet efter sommerferien? skal jo ikke være underholdende, så kan man »Ja ja, jeg ved godt, hvor du vil hen. Jeg kan jo tage ind og høre Finn Nørbygaard. Nej, jeg fortælle dig, at jeg er blevet spurgt af flere om synes, den var spændende, fordi den virkelig det samme. Alle tror, at jeg sad og sov under havde noget at sige.« åbningstalen. Det gjorde jeg faktisk ikke et sekund. Jeg var plaget af et hold i ryggen, der Tror du det ville være lettere at falde i søvn, gjorde, at jeg ikke kunne rette mig ordentligt hvis det er Helle Thorning Schmidt, der skal op, og derfor har det oppe fra logen, hvor fo- holde den næste år? tograferne sad, set ud, som om jeg sad og sov. »Ja, det vil jeg faktisk gætte på, at det ville. Det gjorde jeg ikke. Jeg var meget generet af Hun siger jo normalt ikke ret meget. Hun gør mit hold i ryggen, men ikke mere, end at jeg det meget pænt og nydeligt, men der er sjæl- hørte hvert et ord og var meget optaget af ta- dent ret meget indhold. Men det er da de mest len og tog ivrigt notater.« besynderlige spørgsmål, du stiller.«

Hvad for nogle notater tog du? Ja »Det var først og fremmest til ghettospørgsmå- »Jeg kan slet ikke se nogen sammenhæng i let og spørgsmålet om folkeskolen. Det var nok spørgsmålene. Jeg kan ikke betragte den her de to temaer, der interesserede mig mest.« samtale som seriøs, så jeg synes, vi skal af- bryde den nu. Jeg synes, det lyder som det Dit papir så ellers ret blankt ud på billederne. rene pjat.« »Så det blankt ud? Det er da utroligt. Det er jo en inkvisition, som du der anlægger. Jeg note- rede ikke ret meget, men det var især om ghet- af i jonas fruensgaard tospørgsmålet, men også om folkeskolen.« illustration i majbrit linnebjerg