Politisk kronik 1. halvår 2005

Af Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Frem mod årsskiftet var rygterne om, at stats- komster med 7,5 milliarder kroner. Det ville minister ville ud- ifølge partiet øge beskæftigelsen med skrive valg umiddelbart efter nytår mere in- 15.000. Desuden var der et loft over prisen på tense og vedholdende, end de rygter der hav- dagsinstitution sat til maksimalt 1.000 kroner de været i omløb op til Folketingets åbning i per barn. Regningen skulle primært betales oktober 2004 og under finanslovsforhandlin- ved at hæve topskatten, erhvervsskatterne og gerne samme år. Meget tyder på, at han fak- gennemføre en skarpere skatteligning, samt tisk havde planlagt at bruge nytårstalen som ved at lade boligskatter og afgifter vokse med et startskud på valgkampen. Men da det fryg- den almindelige løn- og prisudvikling. Ud- telige omfang af Tsunami-katastrofen i Syd- spillet blev omgående fuldstændig afvist af østasien lige efter jul, som også ramte mange regeringspartierne. De fastholdt deres skat- danske turister, efterhånden gik op for alle, testop. traf man i sidste øjeblik i Statsministeriet den beslutning helt at afpolitisere talen og alene Skatteplanen indgik som et element i »Made koncentrere indholdet om naturkatastrofen. in « som Socialdemokraterne of- Alt andet havde da også virket malplaceret. fentliggjorde den 16. januar. Det var en sam- let plan for en kraftig forøgelse af beskæfti- Det indenrigspolitiske stof blev sat på stand- gelsen med 100.000 ny jobs i løbet af 10 år by, men kun for en kort stund. Partierne og gennem blandt meget andet massive investe- deres organisationer og kampagnestabe var ringer i folkeskolen og forskningen samt kørt i stilling. Plakater og valgmateriale trykt. fremrykning af store investeringer i jernbane- Og meldingerne til offentligheden om for- nettet og i boligsektoren. Planen præsentere- skellige initiativer og planer begyndte snart de således partiets overordnede politik forud at flyde igen i en lind strøm i et forsøg på at for den kommende valgkamp. sætte dagsordenen. Således offentliggjorde Socialdemokratiet den 4. januar et skatteud- Den 9. januar afholdt Det Radikale spil, der skulle være nemmere at forklare for sit traditionelle nytårsstævne på Nyborg vælgerne, end det der allerede var i cirkulati- Strand med statsminister Anders Fogh on, og som efterhånden var blevet forældet af Rasmussen, Socialdemokraternes formand nye regler, regeringen siden havde gennem- og de radikales leder Ma- ført. rianne Jelved som deltagere. Anders Fogh Rasmussen benyttede anledningen til at kom- Hovedindholdet i forslaget var at lette skatten me med en særdeles betydningsfuld og vidt- på arbejde for de små og mellemstore ind- rækkende politisk erklæring. Han sagde, at

60 regeringen ville forholde sig åbent og for- således slet ikke tale. Det vidner også det domsfrit til Velfærdskommissionen, når den faktum om, at alle partierne havde annoncer i kom med sin rapport i slutningen af 2005. aviserne dagen efter. Hvis den viste behov for, at der skulle træffes politiske beslutninger, skulle de træffes med Det var åbenlyst for enhver, at valget ikke så bredt et flertal som muligt, hvilket han blev udskrevet, fordi regeringen var kørt fast præciserede til, at det mindst skulle omfatte og derfor måtte have vælgerne til at løse op Socialdemokraterne. En i sig selv meget vig- for en politisk hårknude, således som det ek- tig tilkendegivelse. sempelvis var tilfældet med de mange valg i 1970’erne. Det forsøgte statsministeren da Lige så vigtigt var det, at han tillige erklære- heller ikke at give det udseende af. Hans mo- de, at de politiske beslutninger, der måtte bli- tivering var blottet for enhver antydning af ve truffet, først skulle træde i kraft efter et politisk begrundelse for valget. Han havde folketingsvalg, så vælgerne kunne bedømme kigget lidt i kalenderen for at se, hvornår det politikerne på det konkrete indhold af beslut- ville være mest praktisk at holde valg. Helst ningerne. Sporene fra efterlønsreformen i havde han set det afholdt i januar, men her 1998 skræmte. Da Mogens Lykketoft ikke så kom naturkatastrofen i Asien på tværs. Hen- nogen grund til at ændre på hverken dagpen- synet til at få følgelovgivningen vedrørende ge eller efterløn, tilsluttede han sig Anders strukturreformen endeligt forhandlet på plads Fogh Rasmussens køreplan. Denne alliance i et nyvalgt folketing inden kommunalvalge- passede bestemt ikke værtinden. Marianne ne den 15. november spillede ind, men når alt Jelved havde gentagne gange fremhævet – og kommer til alt, er det rimeligt at påstå, at me- gentog det også på mødet – at der var behov ningsmålingerne et stykke tid havde vist, at for reformer på disse områder, og at det ikke regeringen og dens støtteparti stod til at kun- kunne vente til udgangen af årtiet. ne bevare flertallet, og at tiden derfor var in- de til at indkassere gevinsten nu. Noget Der var hermed skabt en offentligt udtalt po- sådant kan en statsminister anstændigvis – litisk forståelse mellem de to største partier endnu ikke i hvert fald – sige åbent fra folke- om, hvorledes timingen af et endog særdeles styrets fornemste talerstol. vigtigt element i den fremtidige velfærdspo- litik skulle være, en forståelse og alliance, Netop fordi der ikke var en umiddelbar poli- som det kunne være endog meget vanskeligt tisk strid, der skulle løses, var der heller ikke for de andre partier at ændre ved. Et meget et enkelt eller to temaer, der kom til at domi- vigtigt tema, som givetvis ville være centralt nere valgkampen. Regeringen spillede ud for mange vælgere i en kommende valg- med at afgive valgløfter til en samlet sum af kamp, var dermed godt og grundigt demonte- 24 milliarder kroner til blandt andet forsk- ret af de to hovedmodstandere. ning og udvikling, børnefamilierne, sygehu- se, ældre og miljøet. Den lovede at fastholde Den 18. januar oprandt så dagen, som alle skattestoppet og den stramme udlændingepo- havde ventet og forberedt sig på, da statsmi- litik. Hermed var udgiftsniveauet sat, og de nisteren bad om ordet for at afgive en særlig andre partier stod ikke tilbage, men fulgte erklæring i henhold til Folketingets forret- pænt efter med deres løfter, og det i et sådant ningsordens paragraf 19, stk. 3: Der skulle omfang, at det i mediernes behandling af afholdes folketingsvalg den 8. februar 2005. kampagnen efterhånden gik hen og blev et te- Om noget overraskelsesmoment, som tidlige- ma i sig selv. Selvfølgelig var der forskel på re statsministre taktisk har benyttet sig af for partiernes opfattelser af, hvem der skulle be- at vinde initiativet fra begyndelsen, var der tale mere og hvem mindre, hvem der skulle

61 have lidt mere end andre, ligesom der var for- Valgdeltagelsen faldt fra 87,1 til 84,5 (se ta- skellige opfattelser af, om der var økonomisk bel 1). Der var således ikke tale om et mobi- råderum til at afholde udgifterne, om bereg- liseringsvalg, men snarere om et bekræftel- ningerne af væksten i beskæftigelsen var kor- ses- eller repetitionsvalg, idet flere af de be- rekte osv. Tilbage stod et billede, hvor det tydningsfulde forandringer valgt i 2001 hav- måtte være vanskeligt for vælgerne at finde de resulteret i, blev bevaret. en klar og markant ideologisk forskel mellem regering og opposition. Derfor kom det til at Venstre fastholdt således stillingen som Dan- spille en rolle, hvem vælgerne havde den marks største parti trods en tilbagegang på fi- største tillid til ville være den bedste leder af re mandater. Socialdemokratiet fortsatte til- den kommende regering. Og i det spørgsmål bagegangen med et tab på fem mandater og stod Anders Fogh Rasmussen med et klart tangerede med kun 25,8 procent af de afgiv- forspring, som det ville være meget vanske- ne stemmer det historisk lave resultat fra ligt for Mogens Lykketoft at indhente. 1973. Tilbagegang for de to største partier: Så meget for pressens præsidentvalgstema! Lederproblematikken blev yderligere under- streget af, at medierne endnu en gang – og Der blev ikke ændret på, hvem der skulle ha- endnu en gang fejlagtigt – lancerede og dæk- ve regeringsmagten. Noget af Venstres tilba- kede valget som et præsidentvalg med ho- gegang blev opvejet af, at Det Konservative vedvægt lagt på personer og processer og det Folkeparti vandt to mandater og dermed for på trods af, at det danske valgsystem og par- første gang siden 1984 kunne notere en man- tisystem er ganske anderledes end det ameri- datfremgang. Og da Dansk Folkeparti fort- kanske og engelske, hvorfra en væsentlig in- satte fremgangen fra de foregående valg og spiration til den politiske kommunikation yderligere cementerede positionen som det blev hentet. Professionaliseringen og kapital- tredjestørste parti, var der et klart flertal for intensiveringen af de danske valgkampe blev regeringens fortsættelse. Den historiske for- med 2005- valgkampen endnu mere markant. andring, der var sket i 2001 – at der kunne dannes et flertal bestående alene af partier til Når nu stort set alle emner i spredt fægtning højre for midten – blev altså opretholdt. Det blev inddraget i kampagnen, var det alligevel vil sige, at det traditionelle center i dansk po- bemærkelsesværdigt, at eksempelvis hverken litik fortsat var uden direkte indflydelse på den danske militære tilstedeværelse i Irak el- flertalsdannelsen. ler den meget omfattende strukturreform kom til at spille nogen som helst rolle. Men Målt alene på stemmemæssig fremgang var der er vel også trods alt grænser for, hvad der valgets absolutte vinder Det Radikale Ven- kan overkommes, når afskaffelsen dankort- stre, der næsten fordoblede sin tilslutning, en gebyret på 50 øre i en periode krævede fuld fremgang der især blev hentet blandt de stor- opmærksomhed. At EU ikke blev berørt kan københavnske yngre og veluddannede væl- derimod ikke undre. Her holdt partierne sig gere, dem som de mindre venligt stemte over nemlig strikte til traditionen, og lod det for de radikale døbte caffe latte segmentet. spørgsmål være op til en kommende folkeaf- Men målt på graden af parlamentariske ind- stemning at debattere. flydelse var Det Radikale Venstre altså et af valgets tabere. Dets 17 mandater kunne ikke Den 8. februar afgjorde 4.003.616 stemme- rigtig bruges på den måde de radikale histo- berettige vælgere, hvem af de 947 kandida- risk havde været vant til. ter, heraf 299 kvinder, fordelt på 10 opstil- lingsberettigede partier, der skulle indvælges.

62 Det traditionelle center blev også svækket i Den 17. februar præsenterede regeringen den forstand, at det hverken lykkedes for Kri- grundlaget »Nye Mål« for de næste fire års ar- stendemokraterne under ledelse af dets nye bejde, et omfattende dokument på 86 sider og formand Marianne Karlsmose eller for Cen- dermed det mest omfattende regeringsgrund- trum-Demokraterne at komme over spærre- lag og den mest detaljerede plan for den of- grænsen. Mens det før var sket, at Kristende- fentlige økonomi nogensinde. Det er selvføl- mokraterne havde formået at vende tilbage til gelig ikke muligt bare tilnærmelsesvis at give Folketinget ved det næste valg, blandt andet i en rimeligt dækkende beskrivelse af indhol- kraft af en dengang relativt velfungerende det. Selv fremhævede regeringen, at det helt partiorganisation, må udsigterne for et come- overordnede mål var at gøre Danmark til et back til Centrum-Demokraterne anses for at førende vækst-, viden- og iværksættersam- være yderst minimale. Partiet havde altid fund, der skulle bringe Danmark frem til at haft, og har stadig, en svag partiorganisation blive verdens mest konkurrencedygtige sam- med ganske få medlemmer, og partiet har al- fund. I den forbindelse ville regeringen udpe- tid været endog meget afhængig af partilede- ge et særligt globaliseringsråd med bred re- rens gennemslagskraft i medierne. Med Mi- præsentation fra relevante sektorer i samfun- mi Jakobsens beslutning om, at hun ville det, som skulle rådgive regeringen om strate- trække sig som formand for partiet, hvis det gien og bidrage til, at strategien kunne blive ikke opnåede at bliver repræsenteret i Folke- gennemført. Statsministeren satte sig selv ved tinget, var det vanskeligt at se, hvem der vil- bordenden og signalerede derved den betyd- le være i stand til at løfte opgaven. ning regeringen tillagde rådets arbejde. Alle løfterne fra valgkampen var indarbejdet i rege- Det nye ved valgresultatet var, at der for ringsgrundlaget med angivelse af år for år, første gang siden 1973 kun var syv partier re- hvornår den ville indfri dem. præsenteret i Folketinget, at der for første gang siden 1973 kun var et parti i centrum – Vigtigst blandt partiernes reaktioner på pla- i traditionel forstand, idet indholdet i begre- nen var Dansk Folkepartis. Pia Kjærsgaard berne venstre – centrum – højre med de vær- fandt, nu da partiet ikke havde haft direkte dipolitiske emners stigende betydning i for- indflydelse på regeringsgrundlaget, at rege- hold til de traditionelle fordelingspolitiske ringen havde spændt buen så hårdt, at det vil- emner var under forandring. le blive meget svært at finde penge ud over det, regeringen lovede. Men de skulle findes, Det nye var også, at det for første gang siden for Dansk Folkeparti havde også afgivet løf- 1920 var lykkedes en statsminister fra Ven- ter til vælgerne under valgkampen, og de stre at fortsætte som statsminister efter et skulle også indfris. Hun forudså derfor en valg. Regeringsdannelsen var realistisk set mere spændende valgperiode end regerin- givet på forhånd, men statsminister Anders gens relative rolige første tre år. Fogh Rasmussen var dog nødt til at gennem- føre en runde med samtlige partier inden han De andre partier fandt hver deres område, hvor koncentrerede sig om forhandlingerne med de kunne sætte en kritik ind. Eksempelvis regeringens støtteparti Dansk Folkeparti. Her fandt Socialdemokraterne, at regeringen ikke gjorde han det klart, at regeringsgrundlaget havde fremlagt en tydelig plan for at skaffe alene ville blive skrevet af Venstre og Det 60.000 flere i arbejde, hvilket var fundamentet Konservative Folkeparti. Det svarede ikke til for, at regeringens økonomiske plan kunne de forhåbninger støttepartiet havde gjort sig, hænge sammen. Flere påpegede, at fastholdel- men derved blev det. sen af skatteloftet ville have urimelige sociale konsekvenser for de mindrebemidlede. Men

63 der var trods alt ingen der totalt afviste at gå kom til. Den ene var Rikke Hvilshøj fra Ven- ind i forhandlinger om de mange enkeltområ- stre, som blev minister for flygtninge, ind- der, når de kom til behandling. vandrere og integration. Den anden var den konservative , som blev minister Det ville da også stride mod den danske parla- for familie- og forbrugeranliggender. Der mentariske forhandlingskultur, og det ville ik- skete også nogle enkelte flytninger af ressort- ke mindst afskære dem fra at udnytte den områder, idet trafikminister Flemming Han- åbning Dansk Folkeparti havde givet for, at sen også blev minister for energi, som før partiet i givet fald var parat til at finde flertal hørte under økonomi og erhvervsministeren. uden om regeringen for dets synspunkter. Mu- Til gengæld afleverede Flemming Hansen de ligheden blev i øvrigt ganske tydeligt markeret nordiske anliggende til miljøminister Connie ved Folketingets åbningsdebat, hvor Dansk Hedegaard. Folkeparti fremsatte et beslutningsforlag, der pålagde regeringen at sætte flere penge bag en Ud over regeringens forbliven ved magten, ny kræftbehandlingsplan. Forslaget fik om- og at midten stadig var uden betydning for gående støtte fra Socialdemokratiet, Sociali- flertalsdannelsen, var valgets vigtigste umid- stisk Folkeparti og Enhedslisten. Logikken i delbare konsekvens, at det førte til, at hele Dansk Folkepartis taktik var ifølge Kristian fem partiledere fra partier, der havde deltaget Thulesen Dahl, at kunne partiet ikke få indfly- i valget, besluttede at træde tilbage. Mimi Ja- delse ved at gå gennem glasdøren i Statsmini- kobsens afgang er omtalt ovenfor. I hendes steriet, måtte partiet tage indflydelsen i Folke- sted blev Bjarne Møgelhøj valgt på et ekstra- tinget. Så var det markeret. ordinært landsmøde den 25. juni. Den 3. juni meddelte Marianne Karlsmose, at hun trak Regeringsdannelsen forløb uproblematisk, sig som formand for Kristendemokraterne. men blev alligevel krydret med lidt uventet Ny formand ville blive valgt på partiets dramatik. Midt i processen kunne TV2-Ny- landsmøde til oktober. Desuden valgte Rune hederne oplyse, at Familie- og forbrugermi- Engelbreth Larsen fra Minoritetspartiet også nister Henriette Kjær to gange inden for de at træde tilbage. Men det virkelig politisk be- seneste fire måneder var blevet dømt som tydningsfulde var dog, at både Socialdemo- dårlig betaler ved retten i Gentofte. Hendes kratiets og Socialistisk Folkepartis formænd mand, der tidligere havde været pressechef i trådte tilbage. Det Konservative Folkeparti, påtog sig det fulde ansvar for de ubetalte regninger. Men Allerede under selve valgkampen forberedte da pressen kunne oplyse om yderligere rod i fløjene i Socialdemokratiet sig på, at et nyt ministerens privatøkonomi, valgte hun den formandsopgør ville blive udløst, når – og ik- 16. februar at gå af. ke hvis – partiet led nederlag. Det var nemlig symptomatisk for den socialdemokratiske Den 18. februar præsenterede statsministeren valgkamp, at den bar præg af, at der langt ind den nye regering, som kun rummede få æn- i partiorganisationen ikke var en tro på, at det dringer (se tabel 2). Mest betydningsfuldt var ville lykkes at vælte den siddende regering. det, at igen blev undervis- og Henrik Dam Kri- ningsminister. Det var en et klart signal om stensen kom hjem fra Bruxelles for at støtte den vægt regeringen lagde på uddannelse. lige netop de kandidater, de sympatiserede Ulla Tørnæs blev i stedet udviklingsminister. med, og og holdt Bertel Haarder overtog også kirkeministeriet sig ikke tilbage fra at kritisere ledelsen for ik- efter den kontroversielle Tove Fergo, som der ke at lægge nok vægt på de kvindelige vær- ikke længere var plads til i regeringen. To nye dier under valgkampen. Osv., osv.

64 Mogens Lykketoft tog resolut konsekvensen De to kandidater repræsenterede meget for- af valgnederlaget og den interne situation i enklet sagt partiets højrefløj og partiets ven- partiet. Han meddelte på selve valgaftenen, i strefløj. Frank Jensen mente ikke, at klasse- en af de efter mange iagttageres mening bed- kampen var død. Uligheden i samfundet var ste taler han har holdt, at han trådte tilbage steget under den borgerlige regering, og han som formand for partiet. Ekstraordinær kon- ville derfor arbejde for at skabe en retfærdi- gres ville blive afholdt den 12. marts. Ifølge gere fordeling af goderne ved at stå i spidsen pressen overvejede Frank Jensen fra Auken- for et mere venstreorienteret parti. Helle fløjen og fra Nyrup- Thorning-Schmidt var af den opfattelse, at fløjen, om de skulle kandidere. Sidstnævnte hvis Socialdemokratiet blev mere venstreori- fik støtte fra LO, 3F og Dansk Metal. Der var enteret, ville muligheden for at genvinde re- også røster fremme om, at den generation, de geringsmagten gå tabt. Hun kunne ikke for- tilhørte, skulle springes over, og at det, parti- stå, at partiet skulle rykke til venstre, blot for- et havde brug for, var at bygge en yngre kan- di Venstre kaldte sig et midterparti. Hun ville didat op, og at det helst skulle være en kvin- søge mod midten, søge indflydelse og indgå de. , som for alvor var forlig. På det omstridte udlændingespørgs- brændt igennem under valgkampen, blev mål erklærede Frank Jensen, at tilknytnings- nævnt. Det samme blev det nyvalgte medlem kravet i udlændingeloven stred mod interna- af Folketinget, tidligere medlem af Europa- tionale konventioner, og at det skulle ændres. parlamentet Helle Thorning-Schmidt. Begge Det fandt Helle Thorning-Schmidt var et afviste dog at være kandidater. kursskifte og var lodret uenig med ham.

De socialdemokratiske borgmestre og andre Sådan cirka var i meget kondenseret form de dele af baglandet advarede imod, at for- grundholdninger, de præsenterede på deres mandsvalget blev afgjort via kabaler lagt i de møder rundt i landet samtidig med, at de beg- christianborgske korridorer. Der tegnede sig ge med overbevisning erklærede sig som den derfor en stemning for, at der burde være me- rette person til at samle partiet. Det kunne fo- re end én kandidat, og at valget skulle af- rekomme som en uoverstigelig opgave, idet gøres ved en urafstemning blandt samtlige begge fløje med ildhu og – næsten – alle mid- medlemmer. Den 10. februar stod det klart ler og beskyldninger kastede sig ind i kam- for Henrik Dam Kristensen, at hvis han blev pen. Netop den udsigt overbeviste Frank valgt til formand, ville det betyde en forlæn- Jensen om, at det rigtige ville være, at han gelse af fløjkrigen. Han meddelte derfor, at forlod Folketinget ved næste valg, hvis han han ikke var kandidat. I stedet meddelte Hel- ikke blev valgt til formand. Der skulle ikke le Thorning-Schmidt, at hun nu havde beslut- være en Frank Jensen fløj efter formandsval- tet sig for at stille op trods sin tidligere afvis- get. ning. Hun fik omgående støtte fra de fleste fra Nyrup-fløjen og fra LO. Frank Jensen af- På partiets kongres den 12. marts tog Mogens sluttede sine sonderinger samme dag og Lykketoft afsked som formand med ordene, meddelte så den 11.februar, at han også stil- at ingen skal blive på sin post, når det, man lede op. De fleste fra Auken-fløjen tilkende- har sat sig for, ikke kan lykkes. Han lagde så gav deres støtte til ham. Luftfartsfunktio- herefter skylden for valgnederlaget på fagbe- nærernes formand Nicolas Fischer annonce- vægelsens mindskede økonomiske støtte, rede, at han også gerne ville kandidere, men mediernes dækning af valgkampen og de ra- der var ingen partiforeninger, der ville fores- dikales beklikkelse af Socialdemokraternes lå ham som kandidat. troværdighed i udlændingepolitikken. De to formandskandidater anbefalede sig selv uden

65 at der kom nyt frem. En enkelt sætning blev under fra Frank Jensen selv. Den nye gruppe- dog hængende bagefter, nemlig Helle Thorn- ledelse var derfor uden toneangivende re- ing-Schmidts selvsikre, men på sigt farlige præsentanter fra Auken-fløjen. Gruppefor- udtalelse: Jeg kan slå Anders Fogh. mand blev Jan Petersen, næstformænd Mette Frederiksen, som ikke havde meldt ud hvem Kongressen vedtog at sende valget af for- hun støttede som formand, og Henrik Sass mand til urafstemning blandt de omkring Larsen, gruppesekretær Poul Andersen. Den 52.000 medlemmer. Når man tager hele den indflydelsesrige post som politisk ordfører socialdemokratiske bevægelses organisatori- gik til Lotte Bundsgaard. Den 17. april god- ske historie og image i betragtning, må den kendte hovedbestyrelsen hendes kandidater beslutning nærmest karakteriseres som revo- til næstformandsposterne i partiet, borgme- lutionerende. Et markant skridt i den langva- ster i Hillerød Nick Hækkerup og borgme- rige omstilling og modernisering af partiet sterkandidat i Århus . Der- var dermed taget. De næste skridt afhang af med var det kommunale bagland taget med i hvem medlemmerne foretrak som formand. ledelsen med nye repræsentanter.

Resultatet af afstemning blev offentliggjort Fordelingen af ordførerskaber blev grebet den 12. april. Med 24.261 stemmer til Helle lidt anderledes an denne gang. Hvert gruppe- Thorning-Schmidt mod Frank Jensens medlem blev bedt om at udfylde et skema, 21.348 stemmer vandt hun klart, men ikke hvori de redegjorde for deres kompetencer og klart nok til at hendes modstandere var ønsker for fremtiden. Herefter havde hver en- knock-outet, blot groggy. I sin takketale kri- kelt af dem en samtale på 15 minutter med tiserede hun partiets hidtidige kurs, bekendt- formanden. Svend Auken – medlem af Fol- gjorde at partiet nu sagde endegyldigt farvel ketinget siden 1971 – gennemførte dog med- til billedet af Socialdemokraterne som top- arbejderudviklingssamtalen, som han kaldte styret og betonagtigt. Partiet tog nu fat på en den, uden at have udfyldt skemaet. Det hin- ny begyndelse. Al fløjkrig måtte stoppe, og at drede dog ikke, at han blev EU-ordfører, en det var alvorligt ment, understregede hun ved vigtig post med et hovedansvar for at få de at erklære, at de, der ikke ville være med, mange skeptiske socialdemokratiske vælgere måtte blive hjemme. Dristigt af et 38-årigt til at stemme ja til EU-forfatningstraktaten, nyvalgt folketingsmedlem, som endnu ikke som var berammet til at blive sendt til folke- havde holdt sin jomfrutale i Folketinget, og afstemning den 27. september. som var temmelig uerfaren udi det specielle christiansborgske miljø med dets mange fæl- Med eller uden skema, efterlønsordfører der, fristelser og snubletråde. Men hun kunne Bjarne Laustsen blev fjernet fra posten, fordi gå til opgaven med den styrke og legitimitet, han offentligt havde sagt, at Helle Thorning- der lå i, at hun var den første formand for par- Schmidts udmeldinger om, at det kunne di- tiet, som var valgt direkte af medlemmerne. skuteres, om personer under 40 år fortsat kunne regne med at få efterløn, ikke var par- Partiet havde fået en ny formand, men derfor tiets politik. Her statuerede den nye formand ikke nødvendigvis en ny politik. Den bliver uden at ryste på hånden et eksempel. En af fastlagt af partiets kompetente organer herun- Frank Jensens varmeste støtter Sandy Brinck der først og fremmest af folketingsgruppen. blev velfærdsordfører, et nyopfundet ord- Derfor var det selvfølgelig afgørende, hvor- førerskab med blandt andet efterløn og pen- dan de ledende poster i folketingsgruppen sionsreform som område. Det tog ifølge pres- blev fordelt. Her fik hun afslag fra en stribe sen kun 17 minutter for folketingsgruppen af de fremtrædende Frank Jensen støtter, her- den 18. april at godkende den fordeling af

66 ordførerposterne, som formanden fremlagde. til at øge vælgertilslutningen eller med hen- Et generationsskifte var gennemført hurtigt syn til at opnå parlamentarisk indflydelse. og effektivt. Allerede under urafstemning i slutningen af Helle-effekten vist sig dels med fremgang i 2004 blandt Socialistisk Folkepartis medlem- meningsmålingerne, dels med en fremgang i mer om partiets holdning til den nye EU-for- medlemstallet på 4.000 nye medlemmer, som fatningstraktat, var der forlydende fremme dermed var oppe på 56.000. Men det varede om, at partiets formand Holger K. Nielsen ikke ved. Den politiske hverdag meldte sig. ville gå af, hvis medlemmerne stemte nej. Nu Der opstod i begyndelsen af juni uro i folke- blev det et klart ja, så der skete ikke noget. tingsgruppen over, at partiformanden uden på Men da partiets vælgertilslutning endnu en forhånd at have orienteret gruppen havde an- gang havde været vigende ved et folketings- sat Mogens Lykketofts gamle spindoktor Bo- valg, traf han beslutningen om at træde tilba- je Hviid. Flere mente desuden, at han havde ge efter 14 år på formandsposten. Tiden var optrådt illoyalt under valgkampen. Blandt inde til at gennemføre et generationsskifte. andre luftede Sandy Brinck sin utilfredshed Efter lidt indledende spilfægterier endte det offentligt. På et gruppebestyrelsesmøde den med, at tre kandidater stillede op: Villy 2. juni krævede partiformanden i utvetydige Søvndal, Pia Olsen og den i offentligheden vendinger, at den offentlige kritik af ledelsen relativt ukendte Meta Fuglsang. Kun Villy stoppede omgående. Det fremkaldte efterføl- Søvndal var medlem af Folketinget. Partiet gende anklager om brutal og arrogant ledel- havde tradition for i fuld offentlighed at føre sesstil fra en række lokale partiformænd. undertiden ganske ophedede debatter om den politiske linie: traditionalister over for forny- Der opstod også uro i gruppen den 22. juni ere, børnebanden over for de gråskæggede, over den integrationsaftale partiet havde ind- for og imod unionsudvikling i EU, venstre- gået med Venstre, Det Konservative Folke- fløj over for højrefløj osv. osv., så kampen parti og Dansk Folkeparti. Flere mente, at om formandsposten fremstod derfor som partiets ledelse i bar iver efter at indgå forlig langt mindre skelsættende og dramatisk end med regeringen var gået for langt i stramnin- den tilsvarende kamp i Socialdemokratiet. gerne af de krav, der stilledes til de udlæn- dinge, der skulle integreres. For meget pisk Hovedbestyrelsen var næsten ligelig delt i og for lidt gulerod. En af kritikerne var San- spørgsmålet om, hvorvidt det var landsmø- dy Brinck. Den 24. juni tog hun konsekven- det, som det hidtil havde været, eller en uraf- sen af sin uenighed med den politiske linie stemning blandt medlemmerne, der skulle af- den nye ledelse havde lagt og meddelte, at gøre formandsvalget. Det ville blive afgjort hun forlod Folketinget for at blive fuldmæg- på landsmødet den 2.- 3. april. Hvis forslaget tig i Amtsrådsforeningen. Hendes afgang gav om urafstemning ikke blev vedtaget, skulle anledning til, at flere, herunder næstforman- de delegerede fra partiforeningerne derfor den i gruppen Mette Frederiksen, ønskede en være forberedt på, at valget kunne finde sted debat om partiformandens ledelsesstil. Helle- på landsmødet. Efter en del forvirring traf effekten aftog, og meningsmålingerne dyk- landsmødet dog beslutning om at ændre par- kede igen ned til det samme niveau som valg- tiets vedtægter vedrørende valg af formand, resultatet. Der var nu en skarp kritiker min- så det nu og fremover var medlemmerne, der dre i gruppen, og på sigt kunne det måske valgte partiformand. Med tre kandidater var øge mulighedernes for at skabe indre ro i par- der en risiko for, at de omkring 8.000 med- tiet. Uden en sådan er det ikke muligt for et lemmer fordelte stemmer således, at ingen af parti at skabe fremgang, hverken med hensyn dem fik 50 procent af de afgivne stemmer. I

67 så fald skulle der afholdes endnu en runde mer fra Socialdemokratiet og Det Radikale mellem de to, der havde fået flest stemmer. Venstre.

Det blev dog ikke nødvendigt med en ekstra Den målsætning den nye socialdemokratiske runde. Den 28. april offentliggjordes resulta- ledelse havde om at præge udviklingen ved at tet. Villy Søvndal fik næsten 60 procent af de indgå i så mange forlig med regeringen som 6.114 afgivne stemmer, Pia Olsen godt 34 muligt var således kun delvist blevet opfyldt. procent og Meta Fuglsang knap 7 procent. De socialdemokratiske forhandlere forklare- Stemmeprocenten var 78,5. Den nye formand de det med, at de forhandlede med en rege- proklamerede, at Socialistisk Folkeparti nu ring, der på forhånd havde sit flertal i orden ville blive skarpere i sin kritik ud fra et tyde- og derfor slet ikke var interesseret i give ind- ligere venstreorienteret standpunkt. Sociali- rømmelser for at opnå løsninger med et bredt stisk Folkeparti rykkede til venstre, Socialde- flertal bag. Det afviste regeringen selvfølge- mokratiet mod midten, hvis ellers de nyvalg- lig. Den forklarede det med dårlige ledelse te formænd tegnede deres respektive partiers hos det store oppositionsparti. Helle Thorn- linie. ing-Schmidt måtte således konstatere, at selvom viljen var der, var det vanskeligt for Folketingsvalg, regeringsdannelse og partile- partiet at forhandle regeringen ud af rege- derskiftene må så afgjort betegnes som de ringskontorerne. væsentligste partipolitiske begivenheder i dette halvår. Men der skete dog også andet af Det ville det forsat være, så længe regeringen betydning. Vigtigst var vedtagelsen af struk- havde et fornuftigt forhold til sit støtteparti. turreformen. Hovedforliget var indgået mel- Det forhold kom på en prøve, da kulturmini- lem regeringen og Dansk Folkeparti i som- ster den 8. april meddelte, meren 2004, men der var stadig mulighed for at regeringen udskød salget af TV2 på ube- de andre partier til at påvirke indholdet af de stemt tid, fordi der verserede en række sager i alt 50 lovforslag, der skulle udmønte forli- om ulovlig statsstøtte til stationen ved EF- get i konkret lovgivning. Der opnåedes enig- domstolen, sager som skabte usikkerhed om hed mellem regeringen, Dansk Folkeparti, TV-stationens økonomi. Beslutningen var Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre truffet uden Dansk Folkepartis medvirken om de fremtidige kommunegrænser. De eksi- trods det forhold, at salget indgik i det medie- sterende 271 kommuner blev – for langt ho- forlig, regeringen havde indgået alene med vedpartens vedkommende gennem frivillige Dansk Folkeparti. Vreden var derfor stor og sammenlægninger – reduceret til 98. De blev partiet satte trumf på ved at melde sig ud af også enige om, at alle der berørtes af refor- medieforliget. Det forlangte sikkerhed for, at men skulle have medindflydelse på deres si- salget blev gennemført, og at kulturminister tuation, og at der skulle tilstræbes trygheds- Brian Mikkelsen fik frataget ansvaret herfor. aftaler dog uden en egentlig garanti mod fy- ringer. Der opnåedes kun delvis enighed om Den 17. maj afholdtes et forsoningsmøde reformerne inden for sundheds- og undervis- med statsministeren, og Dansk Folkeparti fik ningsområdet, mens lovgivningen inden for sin vilje fuldt ud. Salget ville blive gennem- social-, beskæftigelses-, skatte- og økono- ført, også selvom det først blev efter udløbet miområdet gennemførtes alene med de op- af medieforliget i 2006, og finansminister rindelige forligspartiers stemmer. Da de sid- fik ansvaret for salget. Heref- ste love var blevet vedtaget den 17. juni, var ter indtrådte Dansk Folkeparti igen i forliget, det knap halvdelen af strukturreformens sam- ikke mindst fordi ansvaret ikke længere lå lede lovkompleks, der også havde fået stem- hos den konservative kulturminister. I det he-

68 le taget var forholdet mellem de konservative ningstraktaten, et nej som blev gentaget kort og Dansk Folkeparti langt fra harmonisk, for tid efter i Holland. EU var kastet ud i en kri- nu at udtrykke det mildt. Det viste sig både i se. Meningsmålingerne i Danmark skiftede dets modstand mod miljøminister Connie brat og viste nu også et klart nej. Den 16. ju- Hedegaards forslag til, i hvilke områder ved ni udsatte statsministeren den planlagte fol- de danske kyster der kunne udstykkes som- keafstemning med den diplomatiske formu- merhusgrunde og i deres krav om, at hun lering, at i lyset af den usikkerhed, der var skulle opgive sin offentligt udtalte modstand skabt, ville politikerne give alle et års tænke- mod at godkende det ulovligt opførte Bilka- pause. varehus i Horsens, nu hvor Vejle Amt efter- følgende havde vedtaget et tillæg til regions- Det partipolitiske samarbejdsmønster forblev planen, der lovliggjorde byggeriet. Viderebe- uændret i løbet af dette halvår. Vælgernes af- handlingen af den sag blev – også fordi der gørelse den 8. februar havde som nævnt ikke blev rejst tvivl om Connie Hedegaards habi- ændret ved de grundlæggende magtforhold i litet på grund af hendes tidligere udtalelser – Folketinget. Men der kunne dog spores nog- flyttet til justitsministeriet trods miljømini- le svage understrømme, som måske kunne sterens højlydte protester. vokse sig stærkere. Regeringen var begyndt på den anden periode. Det kunne derfor blive Efter at have konsulteret partierne bag den vanskeligere at overbevise de meget liberalt nationale aftale om, hvordan EU’s nye forfat- orienterede vælgere, der ønskede en hurtige- ningstraktat skulle fortolkes i Danmark, med- re og mere omfattende gennemførelse af en delte statsministeren den 28. februar, at der ægte liberal politik, om, at de stadig måtte ville blive afholdt folkeafstemning den 27. væbne sig med tålmodighed. Der rumledes september. På tidspunktet for meddelelsen med en ny liberal partidannelse. Der var in- var der ifølge meningsmålingerne et endog tet, der tydede på, at Dansk Folkeparti ville meget klart flertal af jastemmer. Det var på skrue ned for kravene for fortsat at støtte re- baggrund af en sådan øget positiv EU-hold- geringen, og en markant liberal politik stod ning i befolkningen, et stort valgnederlag ved bestemt ikke på det partis ønskeseddel. Soci- EU-parlamentsvalget i juni 2004, omfattende aldemokratiet var i bevægelse efter valget af økonomiske problemer samt intern uenighed ny formand, men hvorhen og hvor langt det om den politiske linie, at JuniBevægelsen ville bevæge sig manglede endnu at blive de- samledes til landsmøde den 2. april. Mange monstreret. En eventuel succes for Sociali- af bevægelsens topfolk forlod ledelsen, stisk Folkepartis annoncerede venstredrej- blandt dem Drude Dahlerup og Niels I Mey- ning kunne påvirke den bevægelse. Det Ra- er, som satte sig i spidsen for en ny EU-kri- dikale Venstre skulle finde ud af, hvad det tisk og centrum-venstre orienteret tænketank skulle bruge de 17 mandater til, og det var ik- Ny Agenda. ke alle i partiet, der var lige begejstrede for en fortsat stærk binding til at samarbejde Fremtiden kunne derfor se nok så sort ud for med Socialdemokratiet. EU-modstanderne, men de fik hjælp fra en ganske uventet kant. Den 29. maj stemte 55 Manuskriptet afsluttet den 15. september procent af de franske vælgere nej til forfat-

69 Tabel 1. Folketingsvalg 1990 – 2005. Partiernes relative stemmefordeling. Mandattal i parentes.

1990 1994 1998 2001 2005

SD 37,4 (69)* 34,6 (62) 35,9 (63) 29,1 (52) 25,8 (47)

RV 3,5 (7) 4,6 (8) 3,9 (7) 5,2 (9) 9,2 (17)

KF 16,0 (30) 15,0 (27)* 8,9 (16)* 9,1 (16) 10,3 (18)

CD 5,1 (9) 2,8 (4) 4,3 (8) 1,8 (0) 1,0 (0)

SF 8,3 (15) 7,3 (13) 7,6 (13) 6,4 (12) 6,0 (11)

DF 7,4 (13) 12,0 22) 13,3 (24)

KRF 2,3 (4) 1,9 (0) 2,5 (4) 2,3 (4) 1,7 (0)

V 15,5 (29)* 23,3 (42)* 24,0 42)¤ 31,2 (56)* 29,0 (52)

FRP 6,4 (12) 6,4 (12) 2,4 (4) 0,5 (0) –

EL 1,7 (0) 3,1 (6) 2,7 (5) 2,4 (4) 3,4 (6)

RF 0,5 (0) – – – –

FK 1,8 (0) – – – –

De Grønne 0,9 (0) – – – –

Demokratisk Fornyelse – – 0,3 (0) – –

Minoritetspartiet – – – – 0,3 (0)

Uden for partierne 0,3 (0) 1,0 (1) 0,1 (0) 0,0 (0) 0,0

Stemmeprocent 82,8 84,3 85,9 87,1 84,5

Antal vælgere (1000) 3.941 3.989 3.993 3..999 4.004 Note: * : Plus et mandat valgt på Færøerne. ¤: Plus et medlem valgt på Grønland. Kilde: Den officielle valg- statistik fra Danmarks Statistik

70 Tabel 2

Regeringen Anders Fogh Rasmussen II (Venstre og Det Konservative Folkeparti)

Udnævnt den 18. februar 2005, ændret 25.februar 2005.

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen (V) Økonomi- og erhvervsminister: (KF) Udenrigsminister: Per Stig Møller (KF) Finansminister: Thor Pedersen (V) Beskæftigelsesminister: (V) Justitsminister: (KF) Kulturminister: Brian Mikkelsen (KF) Undervisningsminister og kirkeminister: Bertel Haarder (V) Transport- og energiminister: Flemming Hansen (KF) Minister for videnskab, teknologi og udvikling: (V) Fødevareminister: (V) Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Minister for udviklingsbistand: Ulla Tørnæs (V) Forsvarsminister: Søren Gade (V) Socialminister og minister for ligestilling: (V) Miljøminister og minister for nordisk samarbejde: (KF) Skatteminister: (V) Minister for flygtninge, indvandrere og integration: Rikke Hvilshøj (V) Minister for familie- og forbrugeranliggende: Lars Barfoed (KF)

71