Danmark Som Førende Life Science Nation

MARTS 2018

Vækstplan for life science

Danmark som førende life science nation

Erhvervsministeriet

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 3 Indhold

Forord ...... 5

Sammenfatning ...... 6

Attraktivt at forske og udvikle i Danmark ...... 15

Mere klinisk forskning til Danmark ...... 20

Lægemiddelstyrelsen i topklasse 24

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft ...... 30

Flere startups og digital omstilling ...... 34

Målrettet internationaliseringsindsats ...... 40

Ny life science enhed i Erhvervsministeriet ...... 46

Økonomioversigt ...... 50

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 5 Forord

Danske life science virksomheder er blandt de føre- skal derfor uddannes flere med tekniske, digitale og nde på det globale marked for lægemidler og medi- naturvidenskabelige kompetencer (STEM-kompe- cinsk udstyr. Med udgangspunkt i dygtige virksom- tencer), og det skal være nemmere at tiltrække heder, et stærkt sundhedsvæsen og internationalt internationale talenter. førende forskningsmiljøer er life science blevet en Flere startups og digital omstilling skal styrke central dansk styrkeposition. vækstlaget inden for life science. Regeringen vil Danmark har mulighed for at stå endnu stærkere derfor styrke iværksætter- og aktiekulturen og på life science området i fremtiden. Det kræver et iværksætte konkrete tiltag, så Danmark og danske vedvarende fokus på at styrke innovation, forsk- virksomheder også i fremtiden kan være digitale og ning og produktudvikling. De seneste års udvikling teknologiske frontløbere. peger på et stort vækstpotentiale, hvis vi fortsætter Der skal iværksættes en målrettet internationali- de gode takter inden for life science. seringsindsats. Den internationale konkurrence Regeringens vision er, at Danmark skal være en bliver mere og mere intens. Regeringen vil derfor førende life science nation i Europa og fremlægger styrke det internationale myndighedssamarbejde, derfor denne vækstplan med i alt 36 initiativer. De investeringsfremmeindsatsen og den internatio- tager udgangspunkt i anbefalingerne fra det ned- nale markedsføring af Danmark som life science satte vækstteam for life science. nation. Det skal fortsat være attraktivt at forske og Det overordnede ansvar for opfølgningen på udvikle i Danmark. Regeringen lægger vægt på, at vækstplanen vil blive forankret i Erhvervsministe- virksomhedernes vilkår for at forske og udvikle i riets nye life science enhed, der står for den Danmark er internationalt konkurrencedygtige. erhvervspolitiske indsats i forhold til life science Samtidig skal indsatsen for at styrke kvalitet og industrien. relevans af den offentlige forskning på både universiteterne og hospitalerne fortsætte. Der skal mere klinisk forskning til Danmark. Det Erhvervsminister tiltrækker investeringer til Danmark. Regeringen Brian Mikkelsen vil derfor gøre det nemmere og billigere for virksomheder at igangsætte kliniske forsøg i samar- Sundhedsminister bejde med hospitalerne. Ellen Trane Nørby Danmark skal have en lægemiddelstyrelse i topklasse. Regeringen vil derfor styrke Lægemiddelsty- Udenrigsminister relsen, herunder engagementet i Det Europæiske Anders Samuelsen Lægemiddelagentur (EMA), så danske life science virksomheder sikres kompetent og effektiv rådgiv- Uddannelses- og forskningsminister ning i godkendelsesprocessen af lægemidler og Søren Pind medicinsk udstyr. Der skal være bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft inden for life science er nemlig stigende. Der 6 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE Sammenfatning

Et erhverv i udvikling med globale muligheder 107 mia. kr. i 2016. Det svarer til en stigning fra 4 og udfordringer pct. til 17 pct. af den samlede danske vareeksport. Life science er blevet en vækstmotor i dansk Til sammenligning udgør andre fremtrædende økonomi. Gennem de seneste 20 år har life science eksporterhverv i Danmark såsom fødevarer og etableret sig som et af vores største og mest konkur- energiteknologi henholdsvis 18 pct. og 12 pct. af rencedygtige eksporterhverv. Eksporten er gået fra i vareeksporten. løbende priser at være under 20 mia. kr. i 1996 til Også i international sammenhæng har dansk life science opnået en stærk position og opgjort som vareeksportens andel af BNP, placerer Danmark sig foran andre kendte life science nationer som Belgien, Storbritannien og Frankrig, men efter Schweiz, Boks 1 Life science jf. figur 1. Erhvervets ambition er at fordoble life Hvad er life science? scienceeksporten frem mod 2025. Life science virksomheder defineres i denne vækst Men den internationale konkurrence intensive- plan som alle virksomheder, der arbejder i hele eller res i disse år, og det bliver sværere for især nye life dele af værdikæden inden for lægemidler og bio science virksomheder at komme ind på etablerede teknologiske præparater samt medicoprodukter. og nye markeder. Adgangsbarriererne bliver højere Det vil sige virksomheder, der laver forskning, udvik og højere på grund af nye og stærke spillere på det ling, rådgivning, produktion og/eller salg. I Danmark globale marked og en stigende reguleringsmæssig har vi flere store virksomheder inden for disse kompleksitet. For at Danmark kan være en førende områder blandt andet inden for insulin, psyko farmaka, stomi og høreapparater. life science nation i Europa, vil regeringen reducere nogle af de væsentlige barrierer, som industrien Medicoprodukter omfatter udstyr mv., som bruges oplever, og understøtte virksomhedernes vækst- i forbindelse med sundhedsbehandling. Det kan muligheder. for eksempel være hospitalssenge eller sprøjter. Fra 2001 til 2015 er fuldtidsbeskæftigelsen inden Medico omfatter også i stigende grad digitale sund for life science steget med 46 pct. Det har bidraget hedsløsninger. til at fastholde Danmark som produktionsland i en periode, hvor antallet af beskæftigede i

Figur 1 Pct. 2008 2016 Anm.: Der anvendes SITC vare- Udvikling i life science koder, hvor life science industrien industriens andel af den udgøres af Medicinske og farma- 30 ceutiske produkter, Lægemidler samlede vareeksport (herunder dyrlægemidler) samt i sammenlignelige lande, 25 Instrumenter og apparater, i.a.n., 2008-2016. til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær brug. 20

0 Kilde: OECD og Danmarks Schweiz Danmark Belgien Storbritannien Frankrig Tyskland Sverige Nederlandene Norge Statistik samt egne beregninger. Danmark skal være en førende life science nation i Europa. Regeringen fremlægger derfor denne vækstplan, der skal understøtte vækst og udvikling i erhvervet og dermed bane vejen for dansk life science i verdensklasse. 8 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

fremstillingsvirksomheder ellers generelt er gået brugermønstre samt behandlingsformer og -mulig- tilbage, jf. figur 2. Det har skabt mange gode og vel- heder. De senere år har førende IT-virksomheder lønnede jobs for faglærte, laboranter og ingeniører som Google og Apple i stigende grad udviklet og mv., så erhvervet i dag beskæftiger 38.000 fuldtids- markedsført deres produkter og services mod ansatte i hele Danmark. Når den afledte beskæf sundhedsmarkedet, hvilket har givet brugerne tigelse hos underleverandører medregnes, beskæf- mulighed for at registrere og følge med i egne sund- tiger erhvervet et markant større antal. hedsdata i langt højere grad end tidligere. Det De høje eksport- og beskæftigelsestal betyder, at skaber en stadig større efterspørgsel efter mere life science i dag udgør en langt vigtigere del af skræddersyede behandlingsforløb samt tilknyt- dansk økonomi end tidligere. Det er dermed også ning af personlige digitale services til eksisterende blevet tilsvarende vigtigt, at vi i Danmark har de produkter. For at imødekomme den nye efter- rette rammevilkår, så erhvervet fortsat kan udvikle spørgsel anlægger life science virksomhederne en sig i den stadig stigende internationale konkur- mere helhedsorienteret tilgang til behandling og rence med hastig teknologisk udvikling. patienter end tidligere og fokuserer ikke blot på at Der er fortsat gode muligheder for vækst i dansk være leverandører af lægemidler, medicinsk udstyr life science, og at danske life science løsninger på en mv. Life science virksomhederne indgår også i stig række felter kan være med helt fremme. Det globale ende grad i nye partnerskaber på tværs af værdi marked for life science er i vækst som følge af en kæden for at komme tættere på deres brugere. Sam- globalt voksende middelklasse og en demografisk tidig udvikles stadigt mere avanceret medicinsk udvikling, hvor der bliver flere ældre samt en stig- udstyr, der fordrer yderligere fokus på samspillet ning i antallet af borgere med livsstils- og kroniske mellem teknologiudvikling og patientsikkerheds- sygdomme. Væksten i sundhedsudgifterne over hensyn. stiger allerede væksten i BNP på globalt plan, og prognoser viser, at det vil fortsætte. Den årlige Vækstudfordringer og indsatsområder for life vækst i de globale sundhedsudgifter forventes at science i Danmark ligge gennemsnitligt på 4,3 pct. frem til 2020, mens Ændringerne i værdikæden i life science stiller nye den årlige globale BNP-vækst ventes at være 3,9 pct. krav til life science virksomhederne, men i høj grad Det vil sige, at markedet forventes at vokse over også til myndighederne. Life science industrien gennemsnittet og giver også danske virksomheder kræver et stærkere samarbejde mellem det offent- gode muligheder for vækst. lige og private end de fleste andre erhverv. Det Samtidig finder en hastig teknologisk udvikling skyldes blandt andet, at udviklingen af produkt og digitalisering sted. Særligt udviklingen inden for erne inden for life science i Danmark i høj grad fore- personlig sundhedsteknologi og kunstig intelligens går i et samarbejde med de offentlige hospitaler, må forventes at få afgørende betydning for innova- forskningsinstitutioner mv. Samtidig er lægemiddel- tion og introduktion af nye forretningsmodeller i og medicoindustrien et af de mest produktregu forbindelse med udvikling, test og markedsføring lerede erhverv, da befolkningen skal have tryg af lægemidler og medicinsk udstyr fremadrettet. adgang til sikre og virksomme lægemidler samt Digitale teknologier forandrer den etablerede sikkert medicinsk udstyr af høj kvalitet. værdikæde inden for life science og skaber helt nye

Figur 2 Indeks: 2001 = 100 Life Science Øvrig industri Privat fuldtidsbeskæftigelse i alt Udvikling i fuldtids beskæftigelsen i life 160 science industrien sammenlignet med 140 den øvrige industri 120 i Danmark, 2001-2015. 100

Kilde: Danmarks Statistik 0 og egne beregninger. 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 9

Den teknologiske udvikling har i flere tilfælde ført og gennemfører et servicetjek af investeringerne til øget regulatorisk kompleksitet, hvilket blandt i life science forskningen på de offentlige institu andet skyldes hensynet til patientsikkerheden. tioner. Kompleksiteten kan imidlertid føre til senere introduktion af nye og mere effektive produkter og behandlingsformer baseret på nye forretningsmodeller. Det er vigtigt, at der ikke opstår unødvendige barrierer for, at danske virksomheder og iværksæt- Mere klinisk forskning til Danmark tere kan udnytte de muligheder, som ny teknologi Kliniske forsøg er helt afgørende for udviklingen af giver. Både af hensyn til væksten og patienterne. nye lægemidler og medicinsk udstyr og er til gavn Derfor sætter regeringen med denne vækstplan for forskningsmiljøerne, patienter og læger, der får ind på seks centrale områder, der forbedrer vækst- hurtigere adgang til og erfaring med nye lægemid- vilkårene for life science. Vækstplanen skal under- ler og medicinsk udstyr. Samtidig medvirker det til støtte en positiv udvikling i erhvervet med kon- at tiltrække investeringer til Danmark og skabe krete tiltag målrettet barrierer og muligheder for arbejdspladser og vækst. dansk life science i hele erhvervets værdikæde – fra I perioden 2006 til 2010 faldt antallet af kliniske forskning til kommercialisering, godkendelse og forsøg i Danmark mærkbart, hvorefter antallet har afsætning på de internationale eksportmarkeder. stabiliseret sig, men samtidig har der været en stig- Med vækstplanen følger regeringen blandt andet ning i antallet af kliniske forsøg på globalt plan. op på anbefalingerne fra det nedsatte vækstteam Danmark er i dag nr. 13 ud af 28 i EU i forhold til for life science. gennemførelse af kliniske forsøg i 2017. Korrigeret for befolkningsstørrelse er Danmark nummer 2 i EU. Regeringen ønsker på den baggrund at styrke Danmarks position inden for klinisk forskning. Regeringen vil styrke rammerne for klinisk forsk- Attraktivt at forske og udvikle i Danmark ning i Danmark ved at gøre det nemmere for virk- Det er grundlæggende godt for samfundsøkono- somheder at igangsætte kliniske forsøg i samarbejde mien, når virksomhederne investerer i forskning og med hospitalerne. Regeringen etablerer derfor en udvikling. Forskning og udvikling er imidlertid en national organisation til fremme af klinisk forsk- aktivitet, der kan flyttes fra land til land, for eksem- ning og vil i forlængelse af gebyrfritagelsen i finans- pel efter hvor de bedste forskere og forsknings lovsaften for 2018 fritage virksomhederne for alle miljøer er, og den internationale konkurrence om gebyrer for fase I forsøg og gennemføre et service- at tiltrække investeringerne er hård. Det er derfor tjek af tilknytningsreglerne for offentlig-privat sam- vigtigt løbende at sikre, at det er attraktivt at forske arbejde i sundhedsvæsenet. og udvikle inden for life science i Danmark. Her spiller omkostningsniveau, adgang til forskningspersonale og samarbejde med de førende forsk- ningsmiljøer en væsentlig rolle. Danmark er allerede en af de mest ambitiøse Lægemiddelstyrelsen i topklasse forskningsnationer i verden og det land i OECD, der For at virksomheder vælger at investere i at udvikle udfører mest offentlig forskning i pct. af BNP. Dan- lægemidler og medicinsk udstyr i Danmark er det mark har stærke forskningsmiljøer på universitet vigtigt, at de oplever et professionelt og gnidnings- erne, ligesom de danske universitetshospitaler er frit samspil med myndighederne. En øget regulato- blevet langt mere forskningsintensive end tidligere risk kompleksitet stiller krav til myndighederne og i dag udgør en vigtig del af det danske økosystem herhjemme. Derfor er den service, de danske sund- for life science. hedsmyndigheder leverer, og sundhedsvæsnets Regeringen lægger vægt på, at virksomhedernes indkøbspraksis af afgørende betydning for virk- vilkår for at forske og udvikle i Danmark er interna- somhedernes afsætningsmuligheder. tionalt konkurrencedygtige. Derfor øges som del af Den danske lægemiddelstyrelse er i konkurrence aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer virk- med andre landes sundhedsmyndigheder om at til- somhedernes skattefradrag for udgifter til forsk- byde virksomhederne rådgivning og sagsbehand- ning og udvikling fra 100 pct. til 110 pct. Samtidig ling i topklasse, så test, godkendelse og mærkning skal indsatsen for at styrke kvalitet og relevans af af nye lægemidler og medicinsk udstyr foregår så den offentlige forskning på både universiteterne og gnidningsfrit som muligt. Lægemiddelstyrelsen i hospitalerne fortsætte. Med forsknings- og innova- topklasse er en medvirkende faktor, når virksom- tionspolitisk strategi har regeringen iværksat initia- heder placerer deres aktiviteter. tiver for at styrke den excellente forskning og mulig- Regeringen vil derfor styrke Lægemiddelstyrelsen hederne for fremtidens topforskere. Regeringen har herunder engagementet i Det Europæiske Læge øget de strategiske forskningsmidler til life science middelagentur (European Medicines Agency, EMA), 10 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

så danske life science virksomheder sikres kompetent og effektiv rådgivning fra Lægemiddelstyrelsen i godkendelsesprocessen af lægemidler. Samtidig indføres en forsøgsordning for risikodeling i medi- Flere startups og digital omstilling cintilskudssystemet, og grundlaget for at etablere Fundamentet for nye erhvervssucceser er ikke bemyndigede organer fremmes i Danmark. mindst iværksættere, der har visionen, evnerne og gåpåmodet til at skabe en virksomhed. Det er også væsentligt, at der i vækstlaget under de store succesfulde virksomheder er tilstrækkelig kritisk masse og vækstpotentiale til med gode rammevilkår at Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft sikre fremtidig fornyelse og udvikling inden for life Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft inden for science. life science er stigende. Virksomhederne oplever Udviklingen af nye life science produkter er risi- imidlertid i stigende grad rekrutteringsudfordring- kofyldt og tidskrævende, hvorfor iværksættere er. Flere steder i landet kan det være svært for life inden for life science er afhængige af, at der er et vel- science virksomheder at tiltrække arbejdskraft fra fungerende marked for risikovillig kapital i Danmark. både ind- og udlandet. Og på trods af at der er et De to største life science venture fonde i Danmark stigende optag på life science uddannelser, oplever foretager imidlertid hovedparten af deres investe- industrien, at der uddannes for få med de speci- ringer i udlandet, hvilket kan tyde på, at der er rum fikke kompetencer, der efterspørges ude i virksom- til forbedring af vilkår og kompetencer inden for hederne. life science i Danmark. Danmark har generelt et højt uddannelses Målt på omfanget af venturekapital-investeringer niveau, men det er nødvendigt at have et ved i life science virksomheder, overgås Danmark af en varende fokus på, om uddannelsessystemet imøde- række af de relevante sammenligningslande i Europa, kommer virksomhedernes efterspørgsel. Derfor vil jf. figur 3. regeringen lancere en Teknologipagt, hvor regerin- Med aftalen mellem regeringen, Dansk Folke- gen i samarbejde med erhvervslivet herunder life parti og Radikale Venstre om erhvervs- og iværk- science industrien og andre aktører vil understøtte, sætterinitiativer fra efteråret 2017 har regeringen at der uddannes flere med de kompetencer, som taget en række initiativer for at forbedre ramme industrien efterspørger. Regeringen er desuden ved vilkårene for iværksættere i Danmark. Med aftalen at efterse dimensioneringsmodellen for de videre er iværksætter- og aktiekulturen styrket med ind gående uddannelser. førelse af et investorfradrag og en aktiesparekonto, Regeringen vil samtidig styrke danske virksom- ligesom vilkårene for at tildele medarbejderaktier/ heders mulighed for at rekruttere på det globale warrants forbedres. arbejdsmarked. På den baggrund udvides forsker- Vækstfonden vil undersøge muligheden for i sam skatteordningen fra fem til syv år, så det bliver arbejde med private investorer og vidensaktører at endnu mere attraktivt at tiltrække medarbejdere etablere en life science fond, der skal foretage inve- fra udlandet til at forske og udvikle i Danmark. steringer i videnstunge og kapitalintensive virksomheder. Der er samtidig behov for at styrke

Figur 3 Pct. af BNP Venturekapital- investeringer inden for 0,030 life science, pct. af BNP, udvalgte lande, 0,025 2014-2016. 0,020

0,015

0,010

0,005

Kilde: Invest in Europe og 0 Eurostat samt egne beregninger. Schweiz Irland Sverige Finland Østrig Nederlandene Danmark Storbritannien Frankrig Belgien Tyskland Norge VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 11

overførslen af viden og teknologi fra universiteterne hvorfor fortsat vækst i dansk life science i høj grad til det private erhvervsliv. Det bidrager til at styrke afhænger af, at virksomhederne kan øge deres vilkårene for biotekvirksomheder og øvrige startups globale afsætning yderligere. inden for life science, hvor også de private erhvervs- Regeringen iværksætter derfor en målrettet inter- fonde kan yde bidrag til at styrke udviklingen. nationaliseringsindsats for at understøtte danske Med Strategi for Danmarks digitale vækst har life science virksomheders eksportmuligheder. regeringen iværksat en række initiativer, så Dan- Regeringen vil styrke det internationale myndig- mark og danske virksomheder kan være digitale hedssamarbejde til fremme af dansk eksport og frontløbere. Dette har også betydning for life etablering af tæt dialog med udenlandske myndig- science industrien i Danmark. heder samt igangsætte initiativer, der skal styrke Regeringen tager blandt andet initiativ til at eta den internationale markedsføring af Danmark blere et offentlig-privat partnerskab – Digital Hub som life science nation og tiltrækningen af uden- Denmark. Regeringen går sammen med private landske investeringer. Endelig tages der initiativ til parter i en fælles indsats om at fremme adgang til at styrke adgangen til et af verdens stærkeste life de rette kompetencer og samarbejde mellem eta science miljøer. Regeringen vil derfor etablere et nyt blerede virksomheder, iværksættere og andre aktø- innovationscenter i Boston i 2018. rer samt styrke virksomheders adgang til viden og eksperter inden for kommerciel anvendelse af nye digitale teknologier. Endvidere bliver det pr. 1. juli 2018 obligatorisk for myndighederne at vurdere, om ny erhvervsrettet regulering tager højde for de Ny life science enhed i Erhvervsministeriet nye teknologier og forretningsmodeller. Virksom- Det overordnede ansvar for opfølgningen på vækst- hederne skal samtidig kunne få en hurtig afklaring planen vil blive forankret i Erhvervsministeriets af, om de kan anvende nye teknologier og forret- nye life science enhed, der står for den erhvervspo- ningsmodeller inden for rammerne af eksisterende litiske indsats i forhold til life science industrien. regulering. Enheden skal blandt andet sikre en effektiv implementering af vækstplanen og bidrage til gen- nemførelsen af initiativerne. Derved sikres en løbende og systematisk opfølgning og monitorering af fremdriften i forhold til vækstplanens initia- Målrettet internationaliseringsindsats tiver. Enheden skal mere generelt have fokus på life Life science er et internationalt erhverv. Den inter- science industriens vækstvilkår, herunder løbende nationale konkurrence om de mest innovative have dialog med industrien, så der kan reageres produkter bliver mere og mere intens. Det er derfor hurtigt på nye teknologiske forretningsmodeller og svært for især nye life science virksomheder at markedsvilkår herunder arbejde på at fjerne unø- komme ind på etablerede og nye markeder. De dige barrierer for erhvervets vækst- og udviklings- danske life science virksomheder afsætter en meget muligheder. lille andel af deres produkter på det danske marked, 12 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Initiativer i vækstplan for life science

Attraktivt at forske og udvikle i Danmark 1. Øget skattefradrag for forskning og udvikling (FoU) 2. Udmøntning af flere midler i forskningsreserven til relevante områder for life science 3. Styrkelse af excellent forskning 4. Bedre muligheder for fremtidens topforskere 5. Servicetjek af life science forskning på de offentlige institutioner

Mere klinisk forskning til Danmark 6. Etablering af national organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark 7. Gebyrlettelser for kommercielle virksomheder i forbindelse med kliniske forsøg 8. Servicetjek af tilknytningsreglerne for offentlig-privat samarbejde i sundhedsvæsnet

Lægemiddelstyrelsen i topklasse 9. Øget dansk indflydelse i det europæiske HMA-lægemiddelnetværk og styrkelse af lægemiddelsikkerhed 10. Styrkelse af Lægemiddelstyrelsens engagement i European Medicines Agency (EMA) 11. Øget dialog med life science industrien i Fagligt Forum 12. Forsøgsordning for indførsel af risikodeling i medicintilskudssystemet 13. Foretræde for Medicintilskudsnævnet 14. Fremme grundlag for etablering af bemyndigede organer i Danmark og gode regulatoriske rammer for medicoindustrien 15. Videnskabelig rådgivning i Lægemiddelstyrelsen 16. Analysere muligheder for, at Lægemiddelstyrelsen kan yde regulatorisk vejledning for medicinsk udstyr 17. Lægemiddelstyrelsens overtagelse af opgaven med udsendelse af orienteringsbreve til sundhedspersoner (DHPC) fra virksomheder

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft 18. Teknologipagt med deltagelse af life science industrien 19. Udvidelse af forskerskatteordningen 20. Evaluering af dimensioneringsmodellen for videregående uddannelser 21. Life science erhvervet repræsenteres i Sundhedsstyrelsens Prognose- og Dimensioneringsudvalg

Flere startups og digital omstilling 22. Undersøge muligheder for at øge investeringerne i life science eventuelt via ny fond 23. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier 24. Indførsel af investorfradrag 25. Agil erhvervsrettet regulering 26. Digital Hub Denmark – partnerskab for digital vækst 27. Styrket aktiekultur i Danmark 28. Styrket teknologioverførsel fra universiteterne 29. Enkel og effektiv klynge- og innovationsindsats inden for life science 30. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning på de videregående life science uddannelser

Målrettet internationaliseringsindsats 31. Styrket internationalt myndighedssamarbejde til fremme af dansk eksport 32. Styrkelse af sundhedsfaglig ekspertise i Udenrigsministeriet på eftertragtede markeder til at sikre øget markedsadgang og eksport 33. Øget indsats for tiltrækning af videnstunge life science investeringer til Danmark 34. Etablering af eksportforum for life science 35. Styrkelse af Healthcare DENMARK med fokus på life science 36. Etablering af nyt innovationscenter i Boston

Ny life science enhed i Erhvervsministeriet Vision

Danmark som en førende life science nation i Europa

Vækstplan for life science

Attraktivt at Mere klinisk Lægemiddel- Bedre adgang Flere startups Målrettet forske og udvikle forskning styrelsen til kvalificeret og digital internationaliserings i Danmark til Danmark i topklasse arbejdskraft omstilling indsats

Ny life science enhed i Erhvervsministeriet

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 15

Attraktivt at forske og udvikle i Danmark

Life science produkter har meget lange udviklings- i forskning og udvikling i Danmark og stod dermed I 2015 investerede life science forløb, hvor der kan gå mere end et årti fra den for 33 pct. af erhvervslivets samlede investeringer i virksomheder knap første grundforskning inden for et felt til udvik- forskning og udvikling, jf. figur 4. Danmark er føre- lingen af et nyt lægemiddel, der kan markedsføres. nde (kun overgået af Schweiz), når det kommer til, Sådanne tidshorisonter kan de færreste virksom hvor stor en del af de private forskningsinveste- mia. kr. 12,5 heder løfte udgifterne til, og selv ikke de største ringer, der udgøres af life science virksomheder. i forskning og udvikling i lægemiddelvirksomheder i Danmark udfører i Investeringerne er steget med 2,7 mia. kr. siden Danmark. væsentligt omfang helt tidlig grundforskning. Når 2008, mens investeringerne i forskning og udvik- virksomhederne i Danmark udvikler nye lægemid- ling i erhvervslivet generelt har været faldende i ler og behandlingsformer, sker det derfor i vid samme periode (faste priser). udstrækning på grundlag af den forskning, der finder sted på universiteterne og hospitalerne. Virksomhederne har selv mange forskningsaktivi- teter, men disse har et langt mere kommercielt fokus end den offentlige forskning. Life science virksomheder investerede i 2015 knap 12,5 mia. kr.

Figur 4 Pct. af privatudførte forskningsinvesteringer Lægemidler Medicoudstyr Life science branchers andel af private forsknings- og udviklingsinvesteringer 40 i udvalgte lande, 2014. 35 Anm.: Der findes ikke internationalt sammenlignelige 30 tal for forskningsinvesteringer i bioteknologi. Branchegruppe 25 ringerne for lægemidler og medicoudstyr er internationale. 20 Der eksisterer ikke data for medicoudstyr for Schweiz, Sverige, Kina, 15 Singapore og Canada. Data for Sverige, Singapore og Frankrig 10 er for 2013. 5 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets 0 beregninger på baggrund Schweiz Danmark USA Japan Spanien Sverige Tyskland Italien Kina Neder- Singapore Canada Frankrig Stor- af data fra OECD. landene britannien 16 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden og er det land i OECD, der udfører mest offentlig forskning i pct. af BNP.

De danske life science virksomheder foretager store Nordisks etablering af et forskningscenter i Oxford investeringer i forskning og udvikling i såvel til 1 mia. kr. Det er derfor vigtigt løbende at sikre, at Danmark som i udlandet. I 2014 købte danske life det er attraktivt at forske og udvikle inden for life science virksomheder forskning og udvikling i science i Danmark. Her spiller såvel omkostnings- udlandet for 9,9 mia. kr., mens de investerede 12,4 niveau, adgang til forskningspersonale og samar- mia. kr. i Danmark, jf. figur 5. Fra 2008 til 2014 er de bejde med de førende forskningsmiljøer en væsent- danske life science virksomheders køb af forskning lig rolle. og udvikling i udlandet steget med 3,9 mia. kr. Danmark er en af de mest ambitiøse forsknings- svarende til en stigning på 66 pct. Det kan være et nationer i verden og er det land i OECD, der udfører udtryk for, at de danske life science virksomheder mest offentlig forskning i pct. af BNP. Den høje kva- klarer sig godt på det globale marked og etablerer litet og gennemslagskraft af dansk forskning kan forskning, udvikling og produktion tæt på nye ses tydeligt på, hvor hyppigt danske publikationer markeder. Men det er samtidig vigtigt, at det fortsat citeres af andre forskere. Danske publikationer cite- er attraktivt at forske og udvikle i Danmark i res hyppigere end publikationer fra de fleste andre sammenligning med andre lande. Der er flere lande kun overgået af Nederlandene og Schweiz. eksempler på, at danske life science virksomheder 19 pct. af de danske life science publikationer er placerer nye forsknings- og udviklingsaktiviteter i således blandt verdens 10 pct. mest citerede på udlandet frem for i Danmark. Et eksempel er Novo området i perioden 2012 til 2015, jf. figur 6.

Figur 5 Mio. kr. Danske life science virksomheders FoU-investeringer i Danmark Anm: På grund af ændring Danske life science Danske life science virksomheders køb af FoU-tjenester i udlandet i Danmarks Statistiks opgørelses- virksomheders forskning metode for køb af FoU-tjenester 14.000 i udlandet, er det ikke muligt at og udvikling i Danmark og lave opgørelsen for 2015. Faste udlandet, 2008-2015. 12.000 2017-priser.

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000 Kilde: Uddannelses- og Forsk- ningsministeriets beregninger 0 på baggrund af tal fra Danmarks 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015* Statistik. VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 17

Regeringens målsætning er, at det offentlige forsk- ningsbudget skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Der er sket en forøgelse af det offentlige forskningsbud- Når virksomhederne i Danmark get fra ca. 15 mia. kr. i 2006 til 22,2 mia. kr. i 2018. Danmark har stærke forskningsmiljøer på universi- udvikler nye lægemidler og teterne, ligesom de danske universitetshospitaler er blevet langt mere forskningsintensive end tid- behandlingsformer, sker det i vid ligere og udgør i dag en vigtig del af det danske forsk- udstrækning på grundlag af den ningsøkosystem for life science. På universitets- hospitalerne er investeringerne i den sundheds forskning, der finder sted på videnskabelige forskning steget med 77 pct. svarende til 1,8 mia. kr. i perioden 2008 til 2015, så de i 2015 universiteterne og hospitalerne. investerede i alt 4,2 mia. kr. Samtidig uddannes mange ph.d.’er i Danmark. Det er vigtigt, at der er tydelige og attraktive karrierespor i retning af både en akademisk karriere og karrierespor i retning af blandt andet forskning og udvikling i virksomheder. Der kan derfor være behov for at se på de rammer, der skal understøtte, at fremtidens topforskere får de bedste karrieremuligheder i Danmark.

Figur 6 Pct. Anm: Publikationer er af- Udvalgte landes kvalitet grænset til artikler, anmeldelser af life science forskning 25 og konferencepapirer. målt som andel af publikationer blandt 20 verdens 10 pct. mest citerede publikationer, 15 2012-2015.

10 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger pba. tal fra 5 databasen Scival, Elsevier, udtrukket den 21. november 2017 samt befolkningstal 0 fra International Monetary Schweiz Neder- Danmark Singapore Sverige Stor- Tyskland Canada USA Frankrig Italien Spanien Kina Japan landene britannien Fund (IMF). 18 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer 1-5

Initiativ 1: Øget skattefradrag hospitalerne. Regeringen har høje ambitioner for for forskning og udvikling (FoU) dansk forskning og styrker forskning med relevans for life science yderligere i 2018. Med aftalen om Med den stigende globalisering er det centralt, at fordeling af forskningsreserven for 2018, som rege- danske virksomheder har det bedste grundlag for at ringen har indgået med Socialdemokratiet, Dansk være internationalt konkurrencedygtige. Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke- Det er grundlæggende godt for dansk økonomi, parti, er der afsat: når virksomhederne investerer i forskning og • 108,4 mio. kr. til FORSK2025-temaet Bedre Sund- udvikling. Investeringer i forskning og udvikling hed, hvori forskning i life science og personlig kan styrke produktiviteten i de virksomheder, der medicin blandt andet indgår. Midlerne udmøn- foretager investeringerne, og har samtidig en posi- tes af Danmarks Innovationsfond. Forskere og tiv afsmittende effekt på andre virksomheders pro- virksomheder kan søge de afsatte midler til at duktivitet. Forskning og udvikling er imidlertid en udvikle nye, mere præcist virkende lægemidler. aktivitet, der kan flyttes fra land til land, for eksem- • 237 mio. kr. til FORSK2025-temaet Nye Teknolo- pel efter hvor de bedste forskere og forsknings giske Muligheder, hvori forskning inden for life miljøer er. Der er derfor de seneste årtier kommet en science indgår. Midlerne udmøntes af Danmarks stigende international konkurrence om at tiltrække Innovationsfond. Forskere og virksomheder kan virksomhedernes forsknings- og udviklingsaktivi- søge de afsatte midler til at udvikle nye, innova- teter. 14 ud af 28 EU-lande har således indført for- tive produkter, processer og løsninger. skellige former for ekstra FoU-fradrag. • 34,5 mio. kr. til et internationalt førende forsk- For at sikre fortsat internationalt konkurrence- ningsmiljø tilknyttet European Spallation dygtige vilkår for forskning og udvikling i Danmark Source, der især inden for områderne materiale- hæves fradraget for private virksomheders udgifter teknologi og life science forventes at tiltrække til forskning og udvikling fra de nuværende 100 pct. virksomheder og forskere til Øresundsregionen. til 101,5 pct. i 2018 og i 2019, 103 pct. i 2020, 105 pct. i 2021 til 2022, 108 pct. i perioden 2023 til 2025 og 110 pct. fra 2026. Provenutabet ved ekstrafradraget Initiativ 3: Styrkelse af excellent udgør fuldt indfaset 0,45 mia. kr. om året. forskning

Det er vigtigt for den videre udvikling i danske life Initiativ 2: Udmøntning af flere science virksomheder, at de har adgang til den frem- midler i forskningsreserven til meste forskning i Danmark. Danmark har et højt internationalt niveau for forskning. Men den inter- relevante områder for life science nationale konkurrence er hård, og hvis Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte Når virksomhederne i Danmark udvikler nye læge- verdenselite i fremtiden, skal vi også fremadrettet midler og behandlingsformer, sker det i vid fokusere på at forbedre os og styrke kvaliteten i udstrækning på grundlag af den grund- og kliniske dansk forskning. forskning, der finder sted på universiteterne og VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 19

Med afsæt i regeringens forsknings- og innovations- i 2018. Herunder ses på finansieringsstrukturer politiske strategi vil regeringen styrke den excel- og opgavefordelingen inden for og på tværs af de lente forskning. Regeringen vil i 2018 invitere en forskellige karrieretrin. Formålet er at etablere de række private og offentlige forskningsfinansierende nødvendige rammer for, at universiteterne kan fonde til at deltage i etableringen af en Nobelpagt, understøtte en sund karriereudvikling, effektiv der skal skabe rammerne om en fælles strategisk talentudnyttelse og høj mobilitet. indsats for at fremme og anerkende dansk forskning • Regeringen vil styrke indsatsen for fremtidens på Nobelprisniveau. Som centralt initiativ i pagten topforskere. Regeringen udvider i 2018 forsker- vil regeringen arbejde for at kunne etablere få talentprogrammet Sapere Aude Forskningsleder særlige nobelpriscentre. Nobelpriscentrene skal under Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) for have tilstrækkeligt ambitiøse økonomiske rammer at styrke finansieringsmulighederne for talent- og en lang tidshorisont til at kunne skabe forsk- fulde yngre forskere på adjunkt- og lektorniveau, ningsresultater, der kan konkurrere med den abso- der har potentiale til at blive fremtidens top- lut bedste internationale forskning. forskere. For at løfte kvaliteten bredt i den offentlige forsk- • Regeringen vil etablere et nationalt ERC-støtte- ningsindsats vil regeringen samtidig indføre en ny program i 2018. Programmet skal øge talent- model for fordelingen af basisforskningsmidler til fulde yngre forskeres muligheder for at få bevil- universiteterne, som i højere grad fremmer kvaliteten linger fra European Research Council (ERC) til i dansk forskning. Basismidlerne skal fremover for- excellent og banebrydende forskning inden for deles efter en ny model, hvor hovedparten fortsat alle forskningsfelter. skal være fast, mens en mindre del skal fordeles med større fokus på at fremme forskningskvalitet og understøtte samfundsmæssigt særligt efterspurgte Initiativ 5: Servicetjek af life uddannelses- og forskningsområder. science forskning på de offentlige Uddannelses- og Forskningsministeriet vil ned- sætte et uafhængigt ekspertudvalg, der skal komme institutioner med forslag til forskellige modeller. Regeringen for- venter at udarbejde et forslag til en ny model for En tredjedel af den udførte forskning på de offent- fordeling af basismidler i 2019, når ekspertudvalget lige institutioner i 2015 blev udført inden for områ- har afrapporteret til uddannelses- og forsknings der med relevans for life science. Investeringerne i ministeren. life science forskningen på de offentlige institutioner er steget med 75 pct. fra 2008 til 2015. Stigningen fordeler sig imidlertid ujævnt over de forskellige Initiativ 4: Bedre muligheder for fagområder inden for life science forskningen. For fremtidens topforskere life science industrien er det særligt fagområderne klinisk medicin (120 pct. stigning), basal medicin Danmark skal tilbyde attraktive karrieremulig (87 pct. stigning), farmaci/farmakologi (49 pct. stig- heder for talentfulde forskere på alle karrieretrin. ning), odontologi (6 pct. fald), medicinsk biotek Det er vigtigt for at tiltrække og fastholde de nologi (10 pct. stigning), biokemi (12 pct. stigning), dygtigste forskere, også inden for life science. Med medicoteknik (108 pct. stigning) og industriel regeringens forsknings- og innovationspolitiske bioteknologi (406 pct. stigning), der er relevante. strategi iværksættes tre initiativer for, at talent- Regeringen vil derfor i 2018 påbegynde et ser- fulde forskere får attraktive karrieremuligheder: vicetjek af investeringerne i life science forskningen • Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i sam- på de offentlige institutioner herunder investerin- arbejde med universiteterne iværksætte et efter- gernes fordeling på de forskellige fagområder samt syn af karrierevejene på de danske universiteter de forskningsmæssige resultater og effekter.

Regeringen vil i 2018 invitere en række private og offentlige forskningsfinansierende fonde til at deltage i etableringen af en Nobelpagt, der skal skabe rammerne om en fælles strategisk indsats for at fremme og anerkende dansk forskning på Nobelprisniveau. 20 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Mere klinisk forskning til Danmark

Regeringen ønsker at styrke Danmarks position I perioden 2006 til 2010 faldt antallet af kliniske inden for klinisk forskning. Klinisk forskning i forsøg i Danmark mærkbart, og der blev igangsat Danmark bidrager til en fortsat udvikling af det forskellige initiativer for at vende udviklingen. danske sundhedsvæsen. Det er til gavn for forsknings- Disse initiativer har været medvirkende til at stabi- miljøet, patienter og læger, der får hurtigere adgang til lisere udviklingen på området, og i perioden 2013 og erfaring med nye lægemidler og medicinsk udstyr. til 2016 blev der i gennemsnit ansøgt om ca. 300 Samtidig medvirker det til at tiltrække investeringer kliniske lægemiddelforsøg i Danmark årligt. Godt til Danmark og skabe arbejdspladser og vækst. halvdelen af forsøgene udføres på initiativ af private virksomheder (kommercielle), og knap halvdelen udføres af offentlige forskere (non-kommercielle), jf. figur 7. Af de 158 kommercielle kliniske forsøg var 10 fra danske virksomheder og 148 Figur 7 Antal valide ansøgninger fra udenlandske virksomheder (fordelt på 65 fra Årlig udvikling i antal 400 Canada/USA/Japan og 83 fra Europa). ansøgninger om kliniske Danmarktotal har med den hidtidige indsats opnået lægemiddelforsøg 350 en stabilisering i antallet af kliniske forsøg, men i Danmark. non-kommerciel 300 samtidig har der været en stigning i antallet af klini- 250 ske forsøgkommerciel på globalt plan. I USA, Indien og Kina er Kommerciel Ikke-kommerciel 200 der fra 2013 til 2017 en mærkbar stigning i antal Total kommercielle kliniske forsøg, hvorimod der i EU 150 ses et fald. Danmark er nr. 13 ud af 28 i EU i forhold 100 til gennemførelse af kliniske forsøg i 2017. I forhold Kilde: Lægemiddelstyrelsens 50 årsrapport 2016 om kliniske til befolkningsstørrelsen er Danmark i 2017 nr. 2 ud forsøg med lægemidler. 0 af 28 lande i EU kun overgået af Estland. Regeringen 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 ønsker at fremme Danmarks position yderligere og vil derfor styrke indsatsen for klinisk forskning i Danmark, for at der fremover gennemføres flere kliniske forsøg i landet. Life science virksomhederne betaler samlet set mere en 200 mio. kr. årligt for virksomhedsiniti Boks 3 Klinisk forskning erede kliniske forsøg til det danske sundhedsvæsen. Hvad er klinisk forskning? Der er lige under 1.000 beskæftigede med virk- Klinisk forskning er centralt for udviklingen af læge somhedsinitierede kliniske forsøg, der finder sted midler og medicinsk udstyr, idet kliniske forsøg af i Danmark, viser en analyse foretaget af Copenhagen lægemidler og afprøvning af medicinsk udstyr er Economics. en forudsætning for godkendelse og markeds Det er vigtigt, at kliniske forsøg finansieret af føring af produkterne. Kliniske forsøg af lægemidler danske såvel som udenlandske virksomheder er opdelt i fire faser fra tidlig udvikling af nye læge finder sted i Danmark, da kliniske forsøg også giver midler til afprøvning på mennesker. I de kliniske patienterne hurtigere adgang til ny medicin, tekno- forsøg sikres dokumentation for produktets sikker hed og effekt. logi og behandling af høj kvalitet. Ligeledes bliver sundhedspersonalet introduceret til nye behandlingsmuligheder og vil have lettere ved at ibrugtage VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 21

nye lægemidler, hvilket er med til at udvikle det Den samme udvikling ses i andre lande. I Stor danske sundhedsvæsen til gavn for patientbehand- britannien har man foretaget en stor oprustning lingen. Endelig danner virksomhedsinitierede kli- i forhold til kliniske forsøg ved at etablere en natio- niske forsøg ofte grundlag for at iværksætte ny nal organisation for klinisk forskning the Clinical forskning, som dermed giver yderligere investerin- Research Network (CRN), som har opbygget en god ger. Analyser viser, at 35 pct. af de kliniske forsøg infrastruktur mellem virksomheder, sundhedsper- foretaget i Danmark giver anledning til efterføl- sonale og patienter, så der sikres klinisk forskning gende forskning inden for samme terapiområde. af høj kvalitet. Organisationen har fremmet antal- Danmark er et højomkostningsland, hvorfor vi let af kliniske forsøg i Storbritannien og sikret hur- har vanskeligt ved at konkurrere om prisen på kli- tigere patientrekruttering. Regeringen ønsker at niske forsøg. Til gengæld kan Danmark tilbyde høj styrke Danmarks position inden for klinisk forsk- klinisk forskningskvalitet og velfungerende infra- ning, og det kræver nye tiltag, der kan fremme den struktur. Danmark er særlig stærk inden for tidlig danske udvikling på området. fase kliniske forsøg, og den danske ekspertise er Der ses samtidig en forandring i udviklings sammen med en god dialog mellem virksomheder kæden inden for life science, da lægemidler og og myndigheder med til at give Danmark en styrke- medicinsk udstyr i højere grad kobles og udvikles position på området. sammen og i sammenhæng med digitale løsninger. For at imødekomme den stigende internationale Særligt Big Data og digitale sundhedsløsninger vil i konkurrence om tiltrækning af kliniske forsøg er fremtiden blive en del af lægemiddeludviklingen. der de seneste år taget en række initiativer for at Life science virksomheder har derfor i stigende styrke rammerne for offentlig-privat samarbejde grad brug for, at kliniske forsøg og afprøvning af om klinisk forskning og herved forbedre servicen medicinsk udstyr kan kobles sammen. Derudover til virksomheder, der ønsker at igangsætte kliniske vil nye EU-regler og skærpede krav til godkendelse forsøg i Danmark. Regionerne har etableret ”Én af medicinsk udstyr øge behovet for klinisk afprøv- indgang for industrien til kliniske forsøg” (Clinical ning af nyt medicinsk udstyr. Regeringen vil derfor Trials Office Denmark), og Innovationsfonden har styrke vilkårene for både kliniske forsøg af læge- bidraget til etableringen af National Experimental midler og afprøvning af medicinsk udstyr, som kan Therapy Partnership (NEXT), jf. boks 4. medvirke til, at danske virksomheder kan være Med ”Én indgangs” regionale forankring og det førende inden for udvikling af nye produkter. offentlige-private samarbejde i NEXT supplerer de to organisationer hinanden med henblik på at styrke tiltrækning af kliniske forsøg til Danmark.

Boks 4 Én indgang for industrien til National Experimental Therapy Hvad er Én indgang og NEXT? kliniske forsøg Partnership (NEXT) (Clinical Trials Office Denmark) NEXT blev etableret i 2014 for at tiltrække kliniske Regionerne etablerede i 2012 Én indgang med hen forsøg til danske hospitalsafdelinger. NEXT er et blik på at øge antallet af kliniske forsøg. offentlig-privat partnerskab bestående af landets regioner, universiteter, ni life science partnere, Én indgang har til formål at hjælpe virksomheder seks associerede partnere og et GTS-institut. med at afklare patientgrundlag i forbindelse med et givent klinisk forsøg. For at understøtte dette NEXT har etableret fire kliniske forskningscentre, leveres services og information til virksomheder, som har til formål at formidle kontakt til landets der overvejer at placere kliniske forsøg i Danmark. førende hospitalsafdelinger inden for eksperimentel Gennem Én indgang kan virksomheder blandt forskning i de tidlige faser inden for udvalgte syg andet få overblik over relevante samarbejds domsområder (onkologi og hæmatologi, derma partnere, information om procedurer for myndig tologi, lungemedicin, infektionsmedicin og bio hedsgodkendelse af kliniske forsøg i Danmark og få informatik). adgang til national forhandling af kontrakter lige ledes i forbindelse med kliniske forsøg i Danmark. Én indgang varetager koordination af både kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af medicinsk udstyr. 22 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer 6-8

Initiativ 6: Etablering af national Behovet for kliniske afprøvninger af medicinsk organisation til fremme af kliniske udstyr forventes at stige markant de kommende år, da nye EU-regler og skærpede krav til godkendelse forsøg i Danmark af medicinsk udstyr vil øge behovet for klinisk afprøvning af nyt medicinsk udstyr. Tendensen, til Øget global konkurrence om tiltrækning af kliniske at medicovirksomheder i stigende grad placerer forsøg udfordrer den danske position på området. deres kliniske forsøg uden for Danmark, skal vendes Derfor er der behov for en stærk koordination af ved i højere grad at inkludere medico som en del af den kliniske forskning for at kunne tiltrække flere organisation. Det betyder, at virksomheder vil investeringer i kliniske forsøg til Danmark. Flere kunne benytte organisationen til henvendelser både kliniske forsøg øger kvaliteten af patientbehand relateret til lægemidler og medico for alle kliniske lingen, skaber et stærkt klinisk forskningsmiljø, nye forsøg (fase I-IV). arbejdspladser og vækst. Organisationen vil koordinere med Invest in Regeringen ønsker en stærkere national koordi- Denmark og Healthcare DENMARK om den inter- nation af den kliniske forskning i Danmark. Derfor nationale markedsføring og desuden understøtte vil regeringen i 2018 etablere en ny national orga- Invest in Denmarks indsats for at tiltrække klinisk nisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark forskning fra de internationale virksomheder. i samarbejde med regionerne og life science virksomheder. Organisationen vil gøre det lettere for virksomheder og forskere at rekruttere patienter Initiativ 7: Gebyrlettelser for og identificere egnede hospitalsafdelinger i Dan- kommercielle virksomheder i mark til både kliniske forsøg af lægemidler og afprøvning af medicinsk udstyr. Det skal gøre det forbindelse med kliniske forsøg mere attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at placere kliniske forsøg i Danmark. For yderligere at gøre Danmark til et attraktivt sted Organisationen har til formål at øge antallet af kli- at udføre klinisk forskning vil regeringen nedsætte niske forsøg i Danmark. gebyrerne på kommercielle kliniske forsøg og Organisationen vil bygge videre på de to nuvæ- derved understøtte Danmarks konkurrenceevne i rende initiativer Én indgang og NEXT og fremadret- forhold til at skabe et stærkt klinisk forskningsmiljø. tet udbygge de kliniske forskningscentre på hospital Som led i en indsats for at forbedre rammerne for erne med henblik på at gennemføre fase I-IV forsøg. kliniske forsøg blev der i finansloven for 2018 ved- Organisationen vil bidrage til at styrke hospitals taget hel gebyrfritagelse på 7 mio. kr. for ikke- afdelingernes fokus på at samarbejde med virksom- kommercielle sponsorer til gavn for blandt andet hederne om at gennemføre kliniske forsøg. Dette den offentlige forskning samt en gebyrlettelse på gøres ved at opbygge en stærkere klinisk infrastruk- 2,3 mio. kr. for tidlig fase forsøg til gavn for blandt tur og smidiggøre igangsættelsen af samarbejdet. andet virksomhedssponsoreret klinisk forskning. Organisationen skal på længere sigt bidrage til at Regeringen vil i forlængelse af indsatsen i finans- styrke hele det kliniske forskningsforløb fra basal kli- loven fritage kommercielle sponsorer for alle geby- nisk forskning på universiteterne til kliniske forsøg. rer i forbindelse med fase I forsøg. Med initiativet VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 23

Regeringen ønsker en stærkere national koordination af den kliniske forskning i Danmark. Derfor vil regeringen i 2018 etablere en ny national organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark i samarbejde med regionerne og life science virksomheder.

vil regeringen dels gøre det mere attraktivt at pla- Tilknytningsreglerne danner rammerne for det cere fase I forskningen i Danmark, ligesom en sådan offentlige-private samarbejde i sundhedsvæsenet gebyrfritagelse forventeligt vil have en afsmittende og skal sikre, at det er attraktivt både for ansatte i effekt på, at også de senere faser i den kliniske forsk- sundhedsvæsenet og for virksomheder at indgå i et ning placeres i Danmark (fase II-IV). Initiativet ind- offentlig-privat samarbejde. Det skal sikres, at føres ved lov og træder i kraft i 2018. reglerne fortsat er smidige og balancerer udvikling af nye behandlingsmuligheder og patienternes tryghed ved, at sundhedspersoner, som er tilknyt- Initiativ 8: Servicetjek af tilknyttet industrien, vejleder den enkelte patient ud fra et ningsreglerne for offentlig-privat sundhedsfagligt grundlag. Regeringen vil i samarbejde med relevante myn- samarbejde i sundhedsvæsenet digheder og organisationer herunder regionerne og life science industrien fortsætte den planlagte eva- Et transparent og tillidsfuldt offentlig-privat sam- luering af tilknytningsreglerne i 2018 blandt andet arbejde mellem sundhedsvæsen og virksomheder med henblik på at understøtte den løbende udveks- er en vigtig forudsætning for, at der fortsat kan ling af viden og erfaringer mellem sundhedsvæsen udvikles nye, innovative behandlingsmuligheder. og life science virksomhederne. Udgangspunktet for den fremtidige regulering er, at den fortsat skal understøtte, at sundhedspersoner og virksomheder får et højt fagligt udbytte af samarbejdet. Life science virksomheder er underlagt regler for samarbejdet Boks 5 Incitament til samarbejde mellem med sundhedspersonalet, som regulerer virksom- Hvad er incitamentet hedernes adfærd. Det er for virksomhederne afgø- til at samarbejde mellem life science erhvervet og regionernes rende, at der opretholdes troværdighed og uvildig- life science erhvervet sundhedspersonale og regionernes hed. Derudover skal samarbejdet gennemføres i sundhedspersonale? Danske Regioner offentliggjorde i december 2017 åbenhed og i en form, der ikke rejser tvivl om sund- nye fælles regionale retningslinjer for efterud hedspersonernes uvildighed som fagpersoner, og dannelse og kompetenceudvikling af regionernes således at produktvalg og valg af behandling alene sundhedspersonale. Samarbejdet mellem de faglige sker ud fra den enkelte patients eller patientgrup- miljøer på hospitalerne og life science erhvervet er pes behov. Initiativet træder i kraft i 2018. vigtig for udviklingen og kvalitetssikringen af læge midler og medicinsk udstyr. De fælles retningslinjer sikrer, at virksomhederne kan få feedback fra de faglige miljøer om for eksempel lægemidlets effekt, bivirkning mv., og de faglige miljøer bliver fagligt opdateret på forskningsområdet og behandlings fremskridt, som sikrer patienterne den bedst mulige behandling. 24 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Lægemiddelstyrelsen i topklasse

For at nye lægemidler og medicinsk udstyr kan Der er en stigende regulatorisk kompleksitet i blive tilgængelige for patienter på det danske og markedet, da udviklingen i klinisk forskning peger globale marked, skal de godkendes eller CE-mær- i retningen af mere og flere komplekse studie kes, før de kan markedsføres. Lægemiddelområdet design, hvilket øger virksomhedernes behov for er et af de strengest regulerede erhverv, da befolk- videnskabelig rådgivning fra myndighedernes side. ningen skal have tryg adgang til sikre og virksomme Produkter udvikles og produceres endvidere i dag i lægemidler samt sikkert medicinsk udstyr af høj en globalt baseret life science industri, hvor et læge- kvalitet. middel eksempelvis fremstilles i ét land og produ- Et af de centrale elementer i rammebetingelserne ceres i et andet land, mens kliniske forsøg og data- for Danmark som førende life science nation er, at analyser gennemføres i et tredje. virksomheder, der vil investere i at udvikle læge- En stærk lægemiddelmyndighed giver grobund for midler og medicinsk udstyr i Danmark, oplever et et stærkt life science erhverv. Derfor lancerede Læge- professionelt og gnidningsfrit samspil med myn- middelstyrelsen en ny strategi 2017-2021, som sætter dighederne. En faglig styrkelse af myndighederne fokus på at styrke Lægemiddelstyrelsen ved at redu- er også med til at løfte de faglige regulatoriske kom- cere sagsbehandlingstiderne, intensivere dialogen petencer for hele industrien. med omgivelserne og positionere Lægemiddelstyrel- I forbindelse med den nylige beslutning om gen- sen stærkere internationalt. De nye tiltag i Lægemid- placering af Det Europæiske Lægemiddelagentur delstyrelsen i forbindelse med den nye strategi viser (European Medicines Agency, EMA) udvalgte de vejen til at skabe en styrelse i europæisk topklasse. øvrige EU-lande Danmark til at være blandt de tre Samtidig medfører Brexit, at der skal ske en omfor- bedst kvalificerede kandidater, og kandidaturet var deling af roller i det europæiske lægemiddelnetværk med til at markedsføre Danmark som en stærk life og en stigende efterspørgsel fra life science virksom- science nation i Europa. heder efter kompetent, regulatorisk videnskabelig rådgivning. Derfor vil regeringen prioritere at styrke Lægemiddelstyrelsens arbejde både internationalt, europæisk og nationalt for at understøtte en fortsat udvikling af life science området i Danmark og et stærkt fokus på lægemiddelsikkerheden. Medicinsk udstyr er et område I Danmark har Lægemiddelstyrelsen myndig- i hastig vækst og med stigende hedsansvaret for mærkning og godkendelse af nye life science produkter, mens EMA koordinerer innovation, ligesom området behandlingen af ansøgninger om lægemiddelgod- kendelse til det europæiske marked, som udstedes af er præget af særdeles høj EU-Kommissionen som fællesskabsmarkedsførings- tilladelser. Reguleringen af life science produkter kompleksitet, hvilket stiller indebærer blandt andet grundige godkendelsespro- store krav til ekspertisen i de cesser eller mærkning, inspektion af virksomheder og efterfølgende overvågning af produkterne, som bemyndigede organer. foretages af myndighederne. VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 25

Regeringen vil igangsætte initiativer, som skal styrke Lægemiddelstyrelsens europæiske og internationale engagement til gavn for dansk life science.

Nye behandlingsmetoder og avancerede lægemid- antallet af bemyndigede organer i EU faldet mar- ler vinder fortsat frem, og presset på hurtigere kant over de senere år – fra ca. 80 da det toppede til adgang til disse øges. Det betyder stigende krav og nu ca. 50. Efterspørgslen efter bemyndigede orga- kompleksitet for godkendelse og certificering, over- ner vil stige markant i de kommende år med ind- vågning samt rådgivning om lægemidler og medi- førslen af nye europæiske forordninger og stor cinsk udstyr, for at der fortsat kan sikres konsistent vækst på området. Det skyldes, at der med de nye lægemiddeludvikling med høje standarder for regler på udstyrsområdet, der træder gradvist i kraft effekt og bivirkningsovervågning. i de kommende år, vil blive stillet skærpede krav Medicinsk udstyr adskiller sig fra lægemidler, da til de bemyndigede organer for at styrke patient det skal certificeres hos et såkaldt bemyndiget sikkerheden og tilgængeligheden. Derudover er det organ, før det må markedsføres. Et bemyndiget forventningen, at der vil være bemyndigede organer, organ er en privat virksomhed, der er certificeret af som vil få udfordringer i relation til den øgede kom- en national sundhedsmyndighed til at gennemgå pleksitet i opgavevaretagelsen. og vurdere om det medicinske udstyr lever op til Lægemidler og medicinsk udstyr produceret af kravene i lovgivningen og herved må markedsføres. danske life science virksomheder afsættes overve- Medicinsk udstyr er et område i hastig vækst og jende på det europæiske og det globale marked, med stigende innovation, ligesom området er ligesom udvikling af lægemidler og medicinsk præget af særdeles høj kompleksitet, hvilket stiller udstyr også i overvejende grad er en global funde- store krav til ekspertisen i de bemyndigede orga- ret og højtspecialiseret industri. Derfor er Læge- ner. Derudover stiller nye EU-regler skærpede krav middelstyrelsens tætte regulatoriske samarbejde til godkendelse af medicinsk udstyr af hensyn til med europæiske samarbejdspartnere i form af patientsikkerheden, hvilket forventeligt vil betyde både EMA, samarbejdet for de nationale lægemid- øget behov for dialog med Lægemiddelstyrelsen. delmyndigheder i Europa, HMA (de europæiske Ved en godkendelse CE-mærkes udstyret. lægemiddelstyrelsers direktørkreds) og det inter- Det eneste danske bemyndigede organ Presafe nationale samarbejde af afgørende betydning for Denmark A/S har meldt ud, at de ikke ønsker at dansk life science. fortsætte som bemyndiget organ i Danmark. En stor Regeringen vil igangsætte initiativer, som blandt andel af Presafes kunder er danske virksomheder, andet skal styrke Lægemiddelstyrelsens europæ og selvom danske virksomheder også kan benytte iske og internationale engagement til gavn for dansk bemyndigede organer i udlandet, kan konsekven- life science og ligeledes på det nationale område, så sen blive, at der går længere tid, før nyt udstyr fra life science virksomheder får kompetent og effektiv danske life science virksomheder kan komme på rådgivning af Lægemiddelstyrelsen i godkendelses- markedet og dermed komme patienterne til gode i processen for lægemidler. behandlingen. Afstanden mellem danske virksomheder og det bemyndigede organ øges desuden, ligesom den tætte, konstruktive dialog mellem virksomheder, bemyndiget organ og myndigheder risikerer at forsvinde. På trods af en stor efterspørg- sel efter bemyndigede organer på markedet er 26 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer 9-17

Initiativ 9: Øget dansk indflydelse Initiativ 10: Styrkelse af Læge- i det europæiske HMA-lægemiddel- middelstyrelsens engagement i EMA

netværk og styrkelse af læge- Flytningen af Det Europæiske Lægemiddelagentur middelsikkerhed (European Medicines Agency, EMA) indebærer risiko for, at agenturet ikke kan opretholde sin Brexit medfører, at Det Europæiske Lægemiddela- funktion på nuværende niveau i en række år frem- gentur (European Medicines Agency, EMA) flytter over. EMAs fortsatte operative funktionalitet vil fra London til Amsterdam. Dette betyder blandt være dimensionerende for vækstmulighederne på andet, at de opgaver, som indtil videre har været det europæiske marked, og det vil derfor være afgø- varetaget af engelske agenturer på human- og vete- rende, at EMAs funktionalitet opretholdes bedst rinærområdet, fremadrettet skal omfordeles i EU. muligt. Danmark har en selvstændig interesse i at Det skaber muligheder for en dansk positionering i varetage flere EMA-opgaver, da dette øger kompe- det europæiske myndighedsnetværk, HMA. tenceniveauet i Lægemiddelstyrelsen og i sidste HMA-netværket sikrer, at de nationale dagsord- ende forbedrer den kompetente rådgivning, der ner bliver hørt på europæisk plan og udgør sammen ydes til virksomhederne. med EMA og EU-Kommissionen det europæiske EMA er et koordineringsagentur, der i høj grad regulatoriske netværk. En aktiv dansk deltagelse af trækker på de nationale lægemiddelmyndigheders Lægemiddelstyrelsen sikrer dansk indflydelse i dette faglige medarbejdere og ekspertise i dets opgaveløs- dagsordenssættende forum, der fungerer som tale- ning. Samtidig er de britiske myndigheders væsent- rør for alle de nationale myndigheder på området. lige bidrag til EMA allerede under udfasning. Rege- HMA er blandt andet ansvarlig for at koordinere ringens EMA-kandidatur har bidraget markant til at godkendelse af de lægemidler, som ikke håndteres synliggøre den danske life science klynge, og kandi- via den centrale procedure i EMA til det europæiske daturet har ligeledes bidraget til en markant styr- marked. Danske lægemiddelproducenter får gene- kelse af Lægemiddelstyrelsens position internt i det relt godkendt produkter gennem både procedurer europæiske samarbejde og i EMA. koordineret af HMA og EMA. Regeringen vil derfor fra 2018 forlænge dele af Regeringen vil fra 2018 styrke Lægemiddel den faglige oprustning af Lægemiddelstyrelsen, der styrelsens deltagelse i HMA-netværket for at ind- blev igangsat i forbindelse med det danske tage en toneangivende rolle i det europæiske læge- EMA-kandidatur. Det vedrører en faglig oprustning middelnetværk og for at kunne varetage en stær- i forhold til ufinansierede EMA-opgaver, som Stor- kere rolle som koordinerende myndighed inden britannien tidligere har løftet en betragtelig del af. for eksempelvis kliniske forsøg. Det vil desuden Det skal afbøde risikoen for en svækkelse af EMAs medvirke til, at Lægemiddelstyrelsen er på forkant funktionalitet. Initiativet vil medvirke til at fast- op til ikrafttræden af den nye europæiske lovgiv- holde fordelen af det momentum, der nu er skabt ning, som indfører europæiske godkendelsesproce- for Lægemiddelstyrelsen i EMA, og vil bidrage til, at durer på området for kliniske forsøg som noget nyt. vi har en dansk Lægemiddelstyrelse i topklasse, som er kendetegnet af høj kvalitet på alle arbejds- områder for lægemidler og medicinsk udstyr. VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 27

Initiativ 11: Øget dialog med life Initiativ 13: Foretræde for science industrien i Fagligt Forum Medicintilskudsnævnet

Et af de fem bærende elementer i Lægemiddel Lægemiddelvirksomheder, der ansøger om tilskud styrelsens strategi 2017-2021 er at være i aktiv til medicin i primærsektoren, har i dag ikke mulig- dialog med samarbejdspartnere, interessenter og hed for at få foretræde hos Medicintilskudsnævnet øvrige relevante organisationer herunder life i forbindelse med vurderingen af deres ansøgning. science industrien. Regeringen vil fra 2018 indføre foretræde for Ambitionen med Fagligt Forum er at sætte spot Medicintilskudsnævnet med henblik på at imøde- på aktuelle temaer, kommunikere direkte og få komme industriens interesse for dialog med myn- feedback fra relevante samarbejdspartnere ved at dighederne. Samtidig vil det give virksomhederne drøfte emner på et niveau, som er relevant for fag- mulighed for bedre indblik i beslutningsprocessen folk. Temaer er aktuelle emner som for eksempel ved tildeling af tilskud samt genforetræde i de til- personlig medicin, komplekse kliniske forsøgs fælde, hvor ansøgningen indstilles til afslag. design, medicinsk cannabis og nye forordninger for medicinsk udstyr. Der holdes møder i Fagligt Forum ca. tre gange årligt. Initiativ 14: Fremme grundlag for Regeringen vil fortsat understøtte, at Lægemiddel etablering af bemyndigede organer styrelsen afholder dialogmøderne Fagligt Forum med invitation af repræsentanter fra blandt andet i Danmark og gode regulatoriske life science industrien. rammer for medicoindustrien

Bemyndigede organer står for rådgivning og Initiativ 12: Forsøgsordning for godkendelse af nyt medicoudstyr. En kompetent og indførsel af risikodeling i medicin- effektiv rådgivning kan bidrage til en mere gnid- ningsfri godkendelse. Da Presafe Denmark A/S det tilskudssystemet eneste bemyndigede organ i Danmark lukker øges usikkerheden i medicoindustrien, da virksom I dag har Lægemiddelstyrelsen efter rådgivning fra hederne har stærkt brug for den rådgivning og Medicintilskudsnævnet mulighed for at afvise vejledning, bemyndigede organer yder. Hvis der generelt klausuleret tilskud til lægemidler, hvis ikke findes bemyndigede organer i Danmark, må det vurderes, at der er risiko for, at lægemidlet virksomhederne tage til udlandet, hvilket kan anvendes (som førstevalg) til patienter, der ikke er medføre højere administrative konsekvenser i omfattet af målgruppen for tilskudsansøgningen. forbindelse med en godkendelse. Konsekvensen for Det kan for eksempel være, hvis den tilsigtede virksomhederne og patienter er, at der går længere målgruppe er forholdsvis lille, mens der samtidigt tid, før nyt udstyr kan komme på markedet og eksisterer en stor gruppe patienter, der potentielt dermed komme patienterne til gode i behandlingen. kan få lægemidlet ordineret, selvom det ikke Tilmed risikerer den konstruktive dialog mellem vurderes hensigtsmæssigt for eksempel på grund virksomheder, bemyndiget organ og myndigheder af prisen. I stedet vil den tilsigtede målgruppe at forsvinde. Lægemiddelstyrelsen risikerer at miste have mulighed for at få enkelttilskud. I perioden rådgivningskompetence inden for medicoområdet, 2013 til 2016 er der blevet afvist i alt ti lægemidler hvis der ikke er bemyndigede organer i Danmark, af denne årsag. da der i dag foregår en kontinuerlig erfarings Regeringen vil derfor søge Folketingets opbak- udveksling mellem det bemyndigede organ og ning til en lovændring, hvormed der fra 2019 kan Lægemiddelstyrelsen, som er tilsynsmyndighed. indføres risikodeling som forsøgsordning for to Regeringen vil i 2018 udarbejde en analyse af udvalgte lægemidler, hvor virksomheden dækker behovet og mulighederne for at etablere bemyn risikoen ved uhensigtsmæssigt førstevalg. Det vil digede organer i Danmark. Analysen vil omfatte sige, at Lægemiddelstyrelsen for de to udvalgte organisatoriske muligheder, identificere kom lægemidler vil fastsætte et skøn over det antal petencebehov og gevinster for både samfund og patienter, der er berettiget til tilskud (målpopula erhvervsliv. Analysen skal medvirke til at identi tionen). Hvis salget af lægemidlet overstiger skøn- ficere de udfordringer, der er forbundet med at net, skal virksomheden tilbagebetale det offentliges etablere bemyndigede organer i Danmark og fore- merudgifter til tilskud. Forsøgsordningen evalueres slå løsninger, der muliggør etableringen. Derud- i 2021. over skal der blandt andet arbejdes for en forenk- ling af registreringen af små og mellemstore virksomheder, som ønsker at blive bemyndiget organ i Danmark. 28 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Initiativ 15: Videnskabelig råd- Initiativ 17: Lægemiddelstyrelsen givning i Lægemiddelstyrelsen overtager opgaven med udsendelse

For at understøtte en dansk forskende life science af orienteringsbreve til sundheds- industri i den globale konkurrence og imøde- personer (DHPC) fra virksomheder komme den stigende regulatoriske kompleksitet er der efterspørgsel på, at Lægemiddelstyrelsen kan Af hensyn til patienternes sikkerhed opstår der tilbyde virksomhederne videnskabelig rådgivning jævnligt situationer, hvor lægemiddelmyndig (scientific advice). Det skyldes blandt andet at hederne skønner, at der er behov for, at nye, vigtige udviklingen i klinisk forskning peger i retning af oplysninger om sikkerheden ved et lægemiddel mere og flere komplekse studiedesigns, hvilket kommunikeres direkte til de relevante sundheds- øger virksomhedernes efterspørgsel på viden personer især læger. I sådanne tilfælde bliver den skabelig myndighedsrådgivning. virksomhed, der er indehaver af markedsførings Tilbud om videnskabelig rådgivning kan bidrage tilladelsen til lægemidlet, påbudt at udsende Direct til at gøre Danmark til en attraktiv samarbejdspart- Professional Communication (DHPC) til en ner og være medvirkende til at gøre rammerne for nærmere bestemt kreds af sundhedspersoner for tiltrækning af forskningsenheder og virksomheds- eksempel onkologer, psykiatere, pædiatere, neuro- afdelinger bedre. loger eller apotekere. Udsendelse af DHPC under- Regeringen vil derfor arbejde for, at Lægemiddel- støtter sikker og effektiv brug af lægemidler og sker styrelsen fra 2018 kan tilbyde den videnskabelige dermed til gavn for patientsikkerheden. rådgivning, som andre lægemiddelagenturer i Regeringen vil lade Lægemiddelstyrelsen over- Europa (blandt andet Sverige og Holland) yder virk- tage opgaven med at udsende orienteringsbreve til somhederne vedrørende blandt andet studiedesign læger om ny sikkerhedsinformation om lægemid- af lægemiddelafprøvning og valg af analysemetode ler fra virksomhederne mod en mindre gebyr for dataanalyse. På den måde vil Danmark imøde- stigning. Lægemiddelstyrelsen kan digitalisere de komme den stigende efterspørgsel efter dialogbase- tidligere postfremsendte DHPC’er og dermed ud ret rådgivning til virksomheder, hospitaler og myn- sende dem enklere, billigere og mere målrettet digheder. Videnskabelig rådgivning vil blive finan- end virksomhederne til gavn for patientsikker sieret af gebyrer betalt af virksomhederne. heden. Virksomhederne vil opnå væsentlige direkte og indirekte økonomiske besparelser og administrative lettelser. Initiativ 16: Analysere muligheder for, at Lægemiddelstyrelsen kan yde regulatorisk vejledning for medicinsk udstyr

Medicinsk udstyr er et område i hastig vækst, og medicovirksomheder efterspørger i stigende grad vejledning om regulering hos Lægemiddelstyrel- sen. Nye områder vinder frem inden for medicinsk udstyr, og en øget kompleksitet, ny teknologi og snitflader til andre produktområder udfordrer de regulatoriske rammer. For at understøtte danske medicovirksomheder i den globale konkurrence skal Lægemiddelstyrelsen følge udviklingen tæt og samtidig levere tydelig og relevant rådgivning til fabrikanter af medicinsk udstyr. Regeringen vil derfor i løbet af 2018 afdække rammer og behov for et eventuelt koncept for regulatorisk vejledning i Lægemiddelstyrelsen. Ved udgangen af 2018 tages stilling til, om et eventuelt koncept for regulatorisk vejledning for medicinsk udstyr kan implementeres i Lægemiddelstyrelsen.

30 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Life science virksomheder efterspørger kvalificeret Regeringen har derfor annonceret, at der bliver Fra 2001 til 2015 steg arbejdskraft til en række højt specialiserede funktioner indgået en Teknologipagt i samarbejde med beskæftigelsen inden for – fra forskere og laboranter i forskningsafdelingen erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre life science med til ingeniører og teknikere i produktionen. Des- med indsatser, der skal styrke danskernes tekniske uden efterspørges profiler, som kan tænke på tværs og digitale kompetencer. Det skal imødekomme et og derved både forstår lægemiddel- og medico stigende behov i erhvervslivet og danne grundlag erhvervet. Som følge af en høj vækst er beskæftigel- for at løse vigtige samfundsudfordringer i frem 46% sen inden for life science steget med 46 pct. fra 2001 tiden. Regeringen vil ligeledes lancere en naturvi- til 2015. Det medfører, at life science oplever rekrut- denskabsstrategi i 2018, som også vil fokusere på at teringsudfordringer inden for udvalgte fagområder styrke elevernes naturvidenskabelige faglighed og især inden for sundhed og teknik. interesse. Det er centralt, at life science har adgang til med- Det er nødvendigt vedvarende at være opmærk- arbejdere med tekniske, digitale og naturvidenska- som på, om uddannelsessystemet imødekommer belige kompetencer også kaldet STEM-uddannelser virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. (som er en forkortelse for Science, Technology, Engi- Dimensionering af optaget på videregående uddan- neering og Mathematics). EU-agenturet Cedefop nelser er et redskab, der kan understøtte en bedre vurderer, at efterspørgslen efter STEM-kompeten- sammenhæng mellem udbud af nyuddannede og cer i Danmark vil stige med 28 pct. fra 2013 til 2025 efterspørgsel fra virksomhederne ved at begrænse mod 12 pct. i EU som helhed. Data fra 2013 viser, at optaget på uddannelser med høj ledighed blandt Danmark havde relativt få i arbejdsstyrken med nyuddannede. en videregående digital eller teknisk uddannelse Når life science virksomhederne oplever vanske- sammenlignet med øvrige nordeuropæiske lande, ligheder med at finde medarbejdere på det danske se figur 8. arbejdsmarked, er det afgørende, at de har gode Det gælder også blandt de yngre årgange, selvom muligheder for at tiltrække højtkvalificeret uden- optaget generelt er stigende på de videregående landsk arbejdskraft. Højtuddannede udlændinge tekniske, digitale og naturvidenskabelige uddan- uden familie bliver i gennemsnit i Danmark i 5,5 år nelser som for eksempel på en række ingeniør- og og bidrager med et nettobeløb på godt 130.000 kr. IT-uddannelser. Resultaterne af det stigende optag, om året til de offentlige finanser svarende til et der er set på de videregående STEM-uddannelser samlet overskud på lidt over 720.000 kr. Regeringen generelt over de seneste ca. ti år, er dog begyndt at vil give erhvervslivet bedre muligheder for at få vise sig. Danmark ligger således over gennemsnittet den arbejdskraft, som de efterspørger, ved at styrke i OECD, hvis man ser på antallet af fuldførte danske virksomheders mulighed for at tiltrække STEM-uddannelser for aldersgruppen 18-40 år. Det og fastholde forskere og nøglemedarbejdere fra er en positiv udvikling, der skal understøttes. udlandet. VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 31

Figur 8 Pct. Andel af arbejdsstyrken 20 med videregående STEM- uddannelse, 25-64 årige, 18 2013. 16

0 Kilde: Eurostat og egne beregninger. Finland Estland Irland Tyskland Frankrig Sverige EU28 Danmark Storbritannien Norge Nederlandene 32 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer 18-21

Initiativ 18: Teknologipagt med Regeringen er i dialog med flere life science virk- deltagelse af life science industrien somheder om at blive en del af Teknologipagten. Eksempelvis afholder Lundbeck hvert år Drughunter Regeringen har annonceret, at der bliver indgået en Dysten, jf. boks 6. Teknologipagt i samarbejde med erhvervsliv, Med lanceringen af teknologipagten søger rege- uddannelsesinstitutioner og andre med indsatser, ringen at fremme virksomhedernes engagement i der skal styrke befolkningens kompetencer inden uddannelsesindsatsen. Regeringen ser derfor meget for STEM (Science, Technology, Engineering and positivt på allerede eksisterende initiativer som Mathematics). Teknologipagten skal få flere til at eksempelvis Knowledge Hub Zealand i Kalund- interessere sig for STEM, få flere til at uddanne sig borg. Initiativet er et partnerskab af virksomheder, inden for STEM, og få flere til at arbejde i jobs, hvor uddannelsesinstitutioner og offentlige myndig STEM-kompetencer er efterspurgte. Ligeledes skal heder med det fælles mål at gøre Kalundborg til en Teknologipagten fokusere på, hvordan STEM kan national videnshub i verdensklasse for bioteknolo- anvendes til innovation, forretningsforståelse og gisk innovation. -udvikling for derigennem at understøtte øget vækst og beskæftigelse. Teknologipagten vil være åben for alle, der for- Initiativ 19: Udvidelse af pligter sig på en indsats, der kan fremme Teknologi- forskerskatteordningen pagtens formål, og som forpligter sig til at dele erfa- ringerne herfra. Indsatserne skal drives af aktørerne Forskerskatteordningen giver godkendte forskere selv, men Teknologipagten skaber en platform til at og nøglemedarbejdere fra udlandet mulighed for drøfte indsatserne, udbrede og videreudvikle dem en lavere bruttobeskatning i en begrænset periode. samt starte nye på tværs af aktører. Det styrker dansk erhvervsliv og danske forsknings- institutioners muligheder for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklings- medarbejdere fra udlandet. Siden forskerskatteordningen blev indført i 2001, Boks 6 Lundbecks Drughunter Dyst er anvendelsen blandt både virksomheder og per- Hvad er Drughunter soner øget. Antallet af virksomheder, der har benyt- Dysten? Drughunter Dysten er en formidlingskonkurrence, tet sig af forskerskatteordningen, var ca. 970 i 2015, hvor gymnasieelever arbejder med et emne inden mens antallet af personer er steget til ca. 5.950 i for enten kemi, biologi eller bioteknologi for at 2015. Den største relative stigning er sket blandt besvare en række opgaver formuleret af Lundbecks forskerne, hvor antallet af personer er næsten fire- egne topforskere. Opgaverne er udformet, så de doblet, mens antallet af nøglemedarbejdere er lidt giver indsigt i den igangværende forskning, blandt andet i centralnervesystemet. Der afholdes lokale mere end fordoblet siden 2001. konkurrencer på en række gymnasier, og vinderne Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti går videre til den nationale finale, som afholdes og Radikale Venstre udvidet ordningen, således at hos Lundbeck. den nu kan benyttes i op til syv år af forskere og nøglemedarbejdere, som den 1. januar 2018 ikke VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 33

Teknologipagten skal få flere til at interesse sig for STEM, få flere til at uddanne sig inden for STEM, og få flere til at arbejde i jobs, hvor STEM-kompetencer er efterspurgt. Regeringen er i dialog med flere life science virksomheder om at blive en del af Teknologipagten.

har anvendt ordningen i de nuværende fem år. Initiativ 21: Life science erhvervet Tidligere kunne ordningen kun benyttes i fem år. repræsenteres i Sundhedstyrelsens Udvidelsen finansieres ved at forhøje bruttoskatte procenten fra 26 pct. til 27 pct. Prognose- og Dimensionerings- udvalg

Initiativ 20: Evaluering af Læger spiller en central rolle i store dele af værdi dimensioneringsmodellen for kæden inden for life science. I udviklingsfasen bedriver de blandt andet forskning og kliniske videregående uddannelser forsøg, ligesom de efter markedsføringen af produktet er med til at overvåge produkternes Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel er bivirkningsprofil. indført for at skabe en bedre sammenhæng mellem Prognose- og Dimensioneringsudvalget udarbej- udbud af og efterspørgsel efter nyuddannede fra de der prognoser for det fremtidige lægelige arbejds- videregående uddannelser ved at begrænse optaget marked, som skaber grundlaget for dimensione- på uddannelser med høj ledighed blandt nyud ring af den lægelige videreuddannelse. dannede. Regeringen vil invitere en repræsentant for life Der gennemføres en evaluering af modellen for science erhvervet til at indgå i Prognose- og Dimen- blandt andet at undersøge, om der er behov for at sioneringsudvalget fra 2018. Hermed ønsker rege- imødekomme regionale forskelle i virksomheder- ringen at skabe et bedre samarbejde mellem de nes efterspørgsel. På baggrund af evalueringen vil centrale sundhedsmyndigheder, de regionale drifts regeringen i løbet af 2018 tage stilling til, om der herrer og life science industrien i forhold til den skal ske ændringer i modellen. lægelige videreuddannelse. Et tættere samarbejde understøtter, at der også tages højde for life science erhvervets efterspørgsel efter læger. 34 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Flere startups og digital omstilling

Et dynamisk erhvervsliv med succesfulde life pct. af de biotekprodukter, der tiltrækker kapital Det skønnes, at det koster science iværksættere, som løbende udfordrer fra venturefonde, får endelig godkendelse hos minimum etablerede virksomheder med nye løsninger, myndighederne. sikrer en sund konkurrence, hvor virksomhederne Den lange udviklingstid samt den store teknolo- fornyer sig og skaber vækst. Denne dynamik er giske og markedsmæssige usikkerhed, der er for- vigtig for, at der fortsat udvikles nye life science bundet med life science, kan gøre det svært for mia. kr. 7, 5 successer i Danmark og derved skabes attraktive iværksættere og nyopstartede virksomheder at at udvikle et nyt lægemiddel arbejdspladser. tiltrække private investorer med den fornødne risi- frem til markedsføringsstadiet. Startups inden for life science herunder særlig kovillighed og tålmodighed. Private venture fonde inden for biotekområdet adskiller sig fra andre har oftest en investeringshorisont på 7-10 år. Fond startups. Det skyldes, at udviklingen af nye produk- ene sigter derfor efter at investere i forretnings ter inden for life science er særlig omkostningstung modeller, hvor det er muligt at realisere en gevinst og risikofyldt, hvorfor iværksættere er afhængige af inden for fondens løbetid. Den lange udviklingstid et velfungerende og tålmodigt kapitalmarked. for life science virksomheder betyder, at mange Det skønnes, at det koster minimum 7,5 mia. kr. private venture fonde vil vælge investeringer i life at udvikle et nyt lægemiddel frem til markeds science fra. føringsstadiet, mens det tager 12-14 år fra et biotek- Novo Seeds og Lundbeck Emerge er de to danske selskab patenterer sit produkt, til det kan sælges til aktører, der investerer i biotekvirksomheder i seed- patienterne. Det er dog få life science produkter, der stadiet. Desuden har danske fonde iværksat en overhovedet når frem til markedet. Under 1 pct. af række initiativer for at skabe mere entreprenør- de biotekprodukter, der patenteres, ender med at skab inden for life science. Senest har Novo Nordisk blive kommercielle produkter. Og kun omkring 9 Fonden påbegyndt etableringen af Bio Innovation

Startups inden for life science herunder særlig inden for biotekområdet adskiller sig fra andre startups. Det skyldes, at udviklingen af nye produkter inden for life science er særlig omkostningstung og risikofyldt, hvorfor iværksættere er afhængige af et velfungerende og tålmodigt kapitalmarked. VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 35

Institute (BII), hvor talentfulde forskere og iværk- Det andet er iværksætterkompetencer. Det er sættere fra universiteter, hospitaler eller andre vigtigt, at studerende på life science relaterede forsknings- og iværksættermiljøer kan arbejde på uddannelser tilegner sig iværksætterkompetencer. nye projekter. Regeringen hilser private initiativer En stor del af de studerende kommer i dag aldrig som disse velkommen og ønsker at støtte op om i kontakt med entreprenørskabsundervisning i yderligere innovation på området ved at videre løbet af deres studie. Det kan være en hindring for, udvikle de generelle rammer for det danske at de studerende bliver bevidste om muligheden innovationssystem og styrke teknologioverførslen for at starte egen virksomhed. og samarbejdet mellem universiteterne og erhvervs Det tredje er et ukompliceret erhvervsfremme livet i Danmark. system. Det er positivt, når virksomhederne i sam- Foruden kapitaltiltrækning er der tre andre arbejde med myndighederne og forsknings områder, som i særlig grad er vigtige i det danske institutioner organiserer sig i specialiserede klynge life science iværksættermiljø. Det første er den tek- organisationer, og det styrker virksomhedernes nologiske udvikling, som i flere tilfælde har ført til adgang til viden, kompetencer og netværk. I dag øget regulatorisk kompleksitet, hvilket kan for- eksisterer der ni klynge- og innovationsnetværk i sinke introduktionen af nye og mere effektive pro- Danmark inden for sundhedsområdet. Seks af dem dukter og behandlingsformer baseret på nye forret- agerer inden for life science, mens de resterende tre ningsmodeller. Det er vigtigt, at der ikke opstår agerer inden for velfærdsteknologi. Det store antal unødvendige barrierer for, at danske virksomheder klynger kan medføre, at relevante kompetencer i og iværksættere kan udnytte de muligheder, som for høj grad spredes, og at særlig iværksættere med ny teknologi giver. Det kan være til skade for både begrænsede medarbejderressourcer får svært ved væksten og patienterne. at orientere sig i klyngernes tilbud. Regeringen ønsker derfor en enkel og overskuelig klynge- og innovationsindsats inden for life science. 36 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer 22-30

Initiativ 22: Undersøge muligheder Initiativ 23: Bedre vilkår for for at øge investeringerne i life tildeling af medarbejderaktier

science eventuelt via ny fond Virksomhederne skal have bedre mulighed for at tilbyde deres medarbejdere en alternativ aflønning Det kan være en udfordring for iværksættere og i form af medarbejderaktier. Det er særligt vigtigt små life science virksomheder at rejse tilstrækkelig for nye, mindre vækstvirksomheder, da de ofte er kapital i Danmark til udvikling af nye produkter, mere udfordrede på likviditeten end etablerede idet udviklingen er både kapitalintensiv og tids- virksomheder. krævende. Regeringen har derfor i samarbejde med Dansk Vækstfonden vil undersøge muligheden for i sam- Folkeparti og Radikale Venstre forhøjet grænsen arbejde med private investorer og vidensaktører at for, hvor stor en andel af medarbejderes løn, der etablere en life science fond, der skal foretage inve- kan udbetales som medarbejderaktier til aktieind- steringer i videnstunge og kapitalintensive virksom- komstbeskatning fra 10 pct. til 20 pct. af lønnen for heder. En eventuel etablering af en sådan fond vil alle virksomheder. skulle ske inden for Vækstfondens eksisterende lov- Forhøjelsen er mulig under forudsætning af, at 80 givningsmæssige og finansielle rammer og forud pct. af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn sætter, at Vækstfonden kan finde den nødvendige under ordningen. Desuden udarbejdes en særlig opbakning fra øvrige investorer. ordning målrettet nye, mindre virksomheder, der får Vækstfonden har tidligere sat ind med finansielle mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som løsninger for at imødekomme life science bran- medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. chens særlige finansieringsbehov. Formålet var dels Virksomheder under denne ordning vil ikke skulle at understøtte investeringer i de tidlige faser og dels opfylde betingelsen om, at 80 pct. af virksomhedens senere i virksomhedernes livscyklus ved at gå foran ansatte skal tilbydes aktieløn under ordningen. og vise det private marked, at det er muligt at lave et Initiativet er gældende fra den 1. januar 2018. afkast ved at investere risikovillig og tålmodig kapital i life science virksomheder. Vækstfonden har tidligere stiftet life science fonden Sunstone Capi- Initiativ 24: Indførsel af tal, som efter succesfulde investeringer kunne pri- Investorfradrag vatiseres. Dermed har Vækstfonden været med til at opbygge kompetencer i et management team med Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og fokus på risikovillig kapital til life science, som Radikale Venstre indført et investorfradrag for at senere kunne stå på egne ben. fremme risikovillig kapital til unoterede små og mellemstore virksomheder og derved styrke iværk- sætterkulturen. Da investorfradraget lemper beskat- ningen af de midler, der investeres, bliver det mere attraktivt at investere i de pågældende iværksætter- virksomheder, der samtidig får lettere ved at tiltrække kapital. VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 37

håndhævelse af reglerne gør det enkelt at bruge nye teknologier og digitale forretningsmodeller, og at der er bedre muligheder for forsøg. Derudover skal Vækstfonden vil undersøge mulig vi være opmærksomme på regulering i udlandet og søge inspiration, så Danmark er på forkant med heden for i samarbejde med private reguleringen på det digitale område. Regeringen har derfor sammen med Dansk Folke investorer og vidensaktører at parti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale etablere en life science fond. om initiativer for at styrke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, der skaber værdi for både virksomhederne og for samfundet. Fra 1. juli 2018 skal det være obligatorisk for Det er aftalt, at investorfradraget skal give personer myndigheder at vurdere, om erhvervsrettet regule- (uafhængige investorer), der direkte investerer i de ring understøtter virksomhedernes muligheder for omfattede virksomheder, mulighed for årligt at at anvende nye digitale teknologier og forretnings- fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 modeller samtidig med, at lovens overordnede kr. i 2019 til 2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af formål og beskyttelseshensyn fastholdes. investeringer for op til 800.000 kr. fradrages. Fra- Det tværgående samarbejde mellem myndig draget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct. heder styrkes ved oprettelse af én indgang for nye Endvidere er det aftalt, at der gives et fradrag for forretningsmodeller, så det er let og ligetil for virk- personer, der igennem en særlig type iværksætter- somheder at henvende sig og få svar, hvis de er fonde investerer i unoterede små og mellemstore i tvivl om gældende regler. Der gennemføres på virksomheder. Fradraget bliver på halvdelen af relevante områder løbende digitale tjek af, om eksi- investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022, og sterende erhvervsregulering er tidssvarende i for- fra 2023 og frem bliver fradraget på halvdelen af hold til nabolandes regulering. investeringer op til 250.000 kr. Ordningen forven- Der gives bedre muligheder for forsøg på om- tes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2019. råder, hvor der allerede nu tegner sig et potentiale for, at virksomheder finder nye digitale løsninger, som kan være til gavn for for eksempel forbrugere, Initiativ 25: Agil erhvervsrettet miljøet eller samfundet. regulering Danmark skal have gode rammevilkår, så vi kan Initiativ 26: Digital Hub Denmark tiltrække og fastholde virksomheder, der vil anvende – partnerskab for digital vækst nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Det kræver, at reguleringen og myndighedernes Udviklingen inden for Big Data, kunstig intelligens og Internet of Things går rigtig stærkt i disse år, og mange lande i både Europa og Asien investerer kraf- tigt i udviklingen af vækstmiljøer, som kan styrke Boks 7 Digital Hub Denmark digital innovation i virksomheder og tiltrække talen- Hvad er Digital Hub ter og investeringer. Denmark? Digital Hub Denmark skal blandt andet fokusere på Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og følgende: Radikale Venstre indgået en politisk aftale om initia- • En national digital platform og læringssite, der tiver for Danmarks digitale vækst. Aftalen udmønter skaber bedre adgang til ideer, kompetencer og digitaliseringsmidlerne fra erhvervs- og iværksætter- samarbejde på tværs af virksomheder, iværksæt aftalen fra november 2017. Aftaleparterne er enige tere, studerende mm. om at etablere et offentlig-privat partnerskab ”Digital • Et nationalt center for forskning i nye digitale Hub Denmark”. Partnerskabet etableres med delta- teknologier med fokus på udvikling og kommer ciel udnyttelse af kunstig intelligens, Big Data, gelse af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Internet of Things mv. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Indu- • Markedsføring af Danmark internationalt som digi stri, Dansk Erhverv og Finans Danmark med fokus talt foregangsland, hvilket skal øge tiltrækningen på at styrke den digitale vækst i Danmark. Partner- af virksomheder, talenter og investeringer. skabet skal igangsætte tiltag, der styrker Dan- • Igangsættelse af aktiviteter, der blandt andet mark som et internationalt konkurrencedygtigt omfatter forsøgsprojekter med øget kommerciel vækstmiljø inden for kunstig intelligens, Big Data udnyttelse af offentlige data og tiltrækning af og Internet of Things. Partnerskabet ledes af en internationale konferencer. bestyrelse bestående af de stiftende parter. Der er lavet en principaftale mellem de stiftende parter 38 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Af de statslige midler til Digital Hub Denmark reserveres 2,5 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019 til at undersøge mulighederne for øget kommerciel udnyttelse af sundhedsdata. Midlerne kan for eksempel prioriteres til events eller ”sandkasse”-forsøg.

om blandt andet medfinansiering. Til hubben til- Regeringen har desuden i samarbejde med Dansk knyttes der et advisory board bestående af blandt Folkeparti og Radikale Venstre aftalt at indføre andet repræsentanter fra erhvervslivet, og der etab- en aktiesparekonto, hvor personer kan placere leres et sekretariat. opsparing i noterede aktier og aktiebaserede inve- Af de statslige midler til Digital Hub Denmark steringsbeviser. Aktiesparekontoen vil have en reserveres 2,5 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019 til at lavere beskatning af afkastet på indeståender end undersøge mulighederne for øget kommerciel den gældende aktieindkomstbeskatning. Det vil udnyttelse af sundhedsdata. Midlerne kan for gøre det attraktivt for danskerne at placere en del eksempel prioriteres til events eller ”sandkasse”- af deres opsparing i aktier gennem aktiespare forsøg, hvor virksomhederne kan teste og eksperi- kontoen. mentere med sundhedsdata i samarbejde med Der betales skat på 17 pct. af afkastet efter lager- hospitaler og andre relevante aktører som for princippet, det vil sige af udbytter samt realiserede eksempel Sundhedsdatastyrelsen. og urealiserede avancer. Værdiforøgelsen af inde- Regeringen har sammen med Folketingets partier stående på aktiesparekontoen beskattes, mens vedtaget syv principper for moderne og sikker brug værdifald (tab) fremføres og modregnes i frem af sundhedsdata, der er pejlemærker udviklingen af tidige afkast. Der kan oprettes én aktiesparekonto sundhedsdataområdet. Principperne har blandt pr. person. Der kan handles, så ofte som det ønskes, andet fokus på datasikkerhed, patientsikkerhed og inden for aktiesparekontoen. sammenhæng, kvalitet og udvikling samt åbenhed Ordningen kan indfases gradvist med et loft på og gennemsigtighed. Som opfølgningen på prin- 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. cipperne arbejder regeringen blandt andet på at i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 etablere og udbygge data- og forskningsinfra- og frem. Der kan sættes penge ind på kontoen, så strukturer, der muliggør en aktiv anvendelse af længe den aktuelle saldo på kontoen er under sundhedsdata på sikker vis, uden at den enkelte loftet. Aftaleparterne beslutter hvert år første gang i borgeres identitet bliver kompromitteret. Det skal 2019, om der er grundlag for at gå videre med at for- bidrage til, at potentialerne i sundhedsdata til at høje loftet for aktiesparekontoen. Aktiespare forbedre og innovere sundhedsvæsnet realiseres. kontoen indføres fra 1. januar 2019.

Initiativ 27: Styrket aktiekultur Initiativ 28: Styrket teknologi- i Danmark overførsel fra universiteterne

Danmark har behov for et effektivt børsmarked, Der er et behov for at styrke overførslen af viden og hvis vi skal holde på de vækstvirksomheder, som i teknologi fra universiteterne til det private dag ofte bliver solgt til udlandet eller noteret på erhvervsliv. Processerne for overførsel af viden og udenlandske børser. teknologi til særligt iværksættere og mindre virk- Det understøttes blandt andet af, at Vækstfonden somheder skal smidiggøres, og aftalevilkårene for vil arbejde på at skabe et mere velfungerende, teknologioverførsel skal forenkles og om muligt dansk børsmarked for små og mellemstore virk- standardiseres. somheder. I tæt samarbejde med private investorer Regeringen vil derfor som led i regeringens forsk- vil Vækstfonden tilbyde at være cornerstone- nings- og innovationspolitiske strategi sammen investor og garant i forbindelse med børsnotering med universiteterne iværksætte et eftersyn af ind- erne i København. satsen herunder den samlede lovgivning på VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 39

området med henblik på at fjerne eventuelle barri Regeringen har endvidere nedsat et eksternt for- erer og modvirke en eventuel overimplementering enklingsudvalg for erhvervsfremme med repræsen- af EU-reguleringen. Indsatsen iværksættes i 2018, tanter fra erhvervslivet og eksperter. Forenklings hvorefter der løbende vil blive fulgt op på, i hvor høj udvalget skal udarbejde en konkret og realiserbar grad universiteterne afsætter deres viden til iværk- model for erhvervsfremmeindsatsen, hvor det bliver sættere og små og mellemstore virksomheder. nemmere og mere overskueligt at anvende systemet Forskere meriteres i dag i for lav grad, hvis de for virksomhederne samtidig med, at der er fokus etablerer kommercielle virksomheder som følge af på kvalitet og effektivitet. Det indebærer, at udvalget deres forskning. Først og fremmest meriteres for- skal udarbejde en grundmodel, hvor indsatsen skere i dag ud fra deres produktion af videnskabe- samlet set gøres billigere og bedre til gavn for lige publikationer, og hvor meget de citeres af andre erhvervslivet. På baggrund af udvalgets afrapporte- forskere. ring primo 2018 vil regeringen komme med et Regeringen vil nedsætte et udvalg, der på tværs udspil til en ambitiøs og sammenhængende reform af fagområder skal undersøge mulighederne for at af hele erhvervsfremmeindsatsen. etablere mere dækkende meriteringsstrukturer for de danske forskere, som kan fremme både forskning, undervisning, videndeling (som for Initiativ 30: Kortlægning af eksempel etablering af spin-out-virksomheder) entreprenørskabsundervisning og specialisering blandt forskerne. Samspillet mellem meritering og forskermobilitet på tværs af på de videregående life science sektorer skal indgå i dette arbejde. Udvalget skal uddannelser inden udgangen af 2018 komme med konkrete anbefalinger til universiteterne om eventuelle Nyuddannede fra de sundhedsvidenskabelige ud- ændringer i den gældende meriteringspraksis i det dannelser er underrepræsenterede, når det gælder danske forskningssystem. iværksætteri. En analyse af iværksætteraktiviteten Endelig vil regeringen foretage en evaluering af blandt universitetsuddannede, der blev udarbejdet Danmarks Innovationsfond i 2018, der blev etable- af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2017, ret i 2014, for at øge andelen af innovative virksom- viser, at blot 3 pct. af de nyuddannede iværksættere heder samt de private virksomheders investeringer i perioden 2001 til 2013 har en sundhedsfaglig ud- i forskning og udvikling. dannelse. Det er til trods for, at nyuddannede med en sundhedsvidenskabelig uddannelse udgjorde 7 pct. af alle nyuddannede i samme periode. Initiativ 29: Enkel og effektiv Regeringen vil tage initiativ til, at Fonden for klynge- og innovationsindsats Entreprenørskab foretager en kortlægning af udbredelsen af undervisning i innovation og entre- inden for life science prenørskab på de danske life science uddannelser. Med undervisning i innovation og entreprenør- Formålet med den offentlige erhvervsfremme skab kan de studerende opnå kompetencer inden indsats er overordnet at styrke produktiviteten i for handel og patentansøgninger, opnå evnen til at dansk erhvervsliv blandt andet ved at understøtte opdage eller skabe muligheder og dernæst omsætte udviklingen i små og mellemstore virksomheder. dem fra muligheder til konkrete forretningsidéer. Systemet er imidlertid blevet for komplekst, så Der foreligger i dag ikke data for udbredelsen af virksomhederne har svært ved at finde rundt i det. entreprenørskabsundersvisning specifikt på ud- Desuden vurderes det, at flere af indsatserne også dannelser, som er relevante for life science. Kort- inden for life science er overlappende og unødigt lægningen vil blive påbegyndt i 2018. Med udgangs- dyre at administrere. punkt i kortlægningen vil regeringen vurdere, om Regeringen vil forenkle erhvervsfremmesyste- yderligere indsatser skal iværksættes i tæt samar- met, så det bliver nemmere og mere overskueligt at bejde med life science virksomhederne. I den for- anvende for iværksættere og virksomheder sam bindelse vil regeringen opfordre life science indu- tidig med, at der er fokus på kvalitet og effektivitet. strien til at bidrage til gennemførslen af eventuelt Regeringen har allerede i vækstpartnerskabs aftalen nye tiltag. med Vækstforum Hovedstaden og Syddansk Vækst- forum for 2017/2018 aftalt, at overlap og konsolide- ringsmuligheder skal identificeres i forhold til klynge- og innovationsnetværkene inden for life science. De regionale klynger inden for sundheds- og velfærdsteknologi har på den baggrund indledt drøftelser om muligheden for at samles i én national organisering med stærke regionale hubs. 40 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Målrettet internationaliseringsindsats

Life science er et meget internationalt orienteret markeder udfordrer erhvervet yderligere. Det skyl- Fra 2016 til 2020 forventes erhverv. Store danske life science virksomheder des, at forudsætningen for at afsætte life science væksten i sundhedsudgifterne afsætter en meget lille andel af deres produkter på produkter på det internationale marked uden for årligt at have en gennemsnitlig stigning på det danske marked, hvorfor fortsat vækst i dansk Europa er, at produkterne godkendes i hvert enkelt life science i høj grad afhænger af, at virksom land. Der er derfor behov for at opbygge tillidsfulde hederne kan øge deres globale afsætning yderli- myndighedsrelationer med henblik på at være på gere. Ligeledes yder udenlandske virksomheder et forkant med den regulatoriske udvikling. 4,3% stort bidrag til dansk økonomi, når de lægger deres En styrkelse af dialogen med udenlandske myn- investeringer i Danmark. digheder vil medføre øget indsigt og forståelse for Den høje vækst, som dansk life science har op- lovgivningen på de pågældende markeder samtidig levet de seneste år, har i høj grad været et resultat af med at vidensdeling vil tage sigte på at udligne for- vækst på de store markeder uden for Europa. Højest skellene. Målsætningen er øget gennemsigtighed har væksten i eksporten været til Nordamerika pri- og større sammenlignelighed i regler og processer mært drevet af USA, som er mere end fordoblet fra eksempelvis inden for det regulatoriske område. 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016 (løbende Resultaterne af et sådant myndighedssamarbejde priser). Der har ligeledes været en betragtelig vækst er af potentiel stor økonomisk betydning for de i eksporten til Japan og Kina på henholdsvis 12 og danske life science virksomheder i form af lettere 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til og hurtigere markedsadgang. Endvidere vil de EU15-landene steget med 4 pct. om året. danske repræsentationer i udlandet i kraft af deres Væksten er understøttet af stigende velstand, en netværk til lokale myndigheder have direkte demografisk udvikling med flere ældre, en stigning adgang til relevante myndigheder, der kan sikre en i antallet af patienter med kroniske sygdomme hurtig opfølgning på de løbende udfordringer, som samt flere behandlingsmuligheder. Således over erhvervet møder. Denne direkte adgang kan på den stiger væksten i sundhedsudgifterne på globalt lange bane have stor markedsmæssig værdi for de plan allerede væksten i BNP. Fra 2010 til 2014 var danske life science virksomheder. den gennemsnitlige vækst i de globale sundheds Myndighedsarbejdet er nemmere, hvis de uden- udgifter årligt 3,9 pct., og væksten forventes at fort- landske myndigheder og beslutningstagere allerede sætte med en gennemsnitlig stigning på 4,3 pct. har et positivt kendskab til den danske sundheds- årligt frem mod 2020. model. Kendskabet til den danske sundhedsmodel Den markante stigning i sundhedsudgifterne er oftest døråbneren for myndighedsdialogen. Ele- skaber en voksende politisk bevågenhed og et pris menter af modellen vil i nogle tilfælde indgå i de pres på eksisterende behandlingsformer. Stigende lokale myndigheders egne reform-processer eller global konkurrence om markedsandele samt øgede tiltag. Et positivt kendskab vil desuden gøre det og skiftende regulatoriske krav på udenlandske attraktivt for udenlandske myndigheder at gå VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 41

i dialog og sparre med de danske sundhedsmyndig- teknologi og ny viden. I forhold til kliniske forsøg heder eksempelvis i forbindelse med planlægning forventes moderniseringen af sygehusstrukturen at af reformtiltag. Regeringen vil derfor gennem et skabe yderligere potentiale for fastholdelse og for- fokuseret myndighedsarbejde og i samarbejde med øgelse af udenlandske investeringer i kliniske forsøg danske life science virksomheder og interesse i Danmark. Det skyldes, at rammevilkårene for den organisationer styrke den internationale markeds kliniske forskning må forventes at blive styrket som føring af Danmark som en life science nation. følge af centralisering af højt specialiserede funk Det er vigtigt, at dansk life science ekspanderer tioner og investeringer i de fysiske rammer. Poten- yderligere internationalt, men Danmark skal også tialet inden for life science i Danmark skal i højere være bedre til at tiltrække udenlandske life science grad udnyttes. Regeringen vil derfor øge indsatsen investeringer. Udenlandske investeringer er et stort for tiltrækning af videnstunge life science investe- aktiv for væksten i Danmark. Udenlandske investeringer. ringer blandt andet i form af kliniske forsøg eller Der vil i 2018 blive udarbejdet en strategi for forskningssamarbejder bidrager ikke alene med internationalisering af life science, der skal sikre en arbejdspladser og vækst, men ofte også med ny fokuseret eksport- og investeringsfremmeindsats. 42 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer 31-36

Initiativ 31: Styrket internationalt Regeringen vil styrke det internationale myndig- myndighedssamarbejde til fremme hedssamarbejde ved at etablere seks stillinger i Sundheds- og Ældreministeriet fra 2018 for at sikre af dansk eksport den nødvendige kapacitet til at opbygge og fastholde fagligt funderede samarbejdsrelationer med Øget global konkurrence og omfattende regulatori- udenlandske sundhedsmyndigheder og dermed ske krav på udenlandske markeder har gjort, at life imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter science virksomhederne i stigende grad efterspør- ministeriets aktive deltagelse for eksempel i forbin- ger Sundheds- og Ældreministeriets deltagelse i delse med ind- og udgående besøg samt styrkede dialogen med udenlandske myndigheder både muligheder for at tilbyde faglig sparring og dialog gennem ambassaderne og direkte myndig- om konkrete indsatser og reformtiltag i samar- hed-til-myndighed. Danske styrkepositioner inden bejdslandene. Der er høstet gode erfaringer med for blandt andet lægemiddelregulering, kroniker- etableringen af lignende myndighedssamarbejde i området, den primære sundhedssektor samt digi- blandt andet Mexico, Brasilien og Kina. Her bidrager talisering og sundheds-IT er oplagte platforme for danske sundhedsmyndigheder og dansk erhvervsliv myndighedsdialog, der kan bidrage til at åbne døre endvidere med viden og erfaringer inden for omfor danske life science virksomheder. råder, der efterspørges af de lokale myndigheder.

Øget global konkurrence og omfattende regulatoriske krav på udenlandske markeder har gjort, at life science virksomhederne i stigende grad efterspørger Sundheds- og Ældreministeriets deltagelse i dialogen med udenlandske myndigheder både gennem ambassaderne og direkte myndighed- til-myndighed.” VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 43

De danske repræsentationer i udlandet spiller en vigtig rolle i forhold til at etablere og under- støtte samarbejde med de lokale myndigheder herunder på sundhedsområdet.

Initiativ 32: Styrkelse af sundheds- Initiativ 33: Øget indsats for faglig ekspertise i Udenrigsministeriet tiltrækning af videnstunge life på eftertragtede markeder til at sikre science investeringer til Danmark øget markedsadgang og eksport Danmark skal også være bedre til at tiltrække uden- De danske repræsentationer i udlandet spiller en landske life science investeringer. Det gælder blandt vigtig rolle i forhold til at etablere og understøtte andet udenlandske investeringer i form af kliniske samarbejde med de lokale myndigheder herunder forsøg eller forskningssamarbejder, som ikke alene på sundhedsområdet. bidrager med arbejdspladser og vækst, men ofte Regeringen vil opprioritere og målrette myndig- også med ny teknologi og ny viden. hedssamarbejdet og eksportfremmeindsatsen ved Regeringen vil styrke tiltrækningen af udenland- at styrke de sektorfaglige kompetencer på udvalgte ske life science investeringer ved at styrke life vækstmarkeder gennem etablering af to stillinger science indsatsen i Invest in Denmark med ansæt- som sundhedssektoreksperter fra 2018. Endvidere telse af en projektleder fra 2018. Invest in Denmark vil regeringen styrke myndighedssamarbejdet og har dedikerede life science medarbejdere både i eksportfremmeindsatsen ved i 2018 og 2019 at etab- Danmark og på udvalgte danske repræsentationer lere en delestilling mellem Sundheds- og Ældre i udlandet. Disse medarbejdere formidler forret- ministeriet og Udenrigsministeriet, der sikrer sam- ningsmuligheder samt udarbejder analyser og menhæng med eksportfremmeindsatsen, der vare- markedsføringsmateriale til brug for potentielle tages af de danske repræsentationer. udenlandske investorer. De arrangerer besøgspro- Der er tale om en langsigtet indsats, der ved at grammer og yder praktisk assistance i forbindelse koble de danske sundhedsmyndigheders sektor- med, at udenlandske virksomheder etablerer sig i faglige indsigt med det lokale markedskendskab Danmark, ligesom de formidler kontakten til har til formål at påvirke rammevilkår og standarder potentielle danske partnere, relevante offentlige i en retning, der modsvarer og imødekommer myndigheder samt uddannelses- og forsknings danske kompetencer og løsninger inden for life institutioner. Endelig indgår Invest in Denmark science. i tæt dialog med udenlandske virksomheder, der Samarbejdet udmøntes i konkrete projekter med allerede er etableret i Danmark med henblik på udgangspunkt i de udenlandske sundhedsmyndig- udvidelse og fastholdelse af deres aktiviteter i heders efterspørgsel efter danske erfaringer og Danmark. De seneste år har Invest in Denmark haft kompetencer inden for specifikke områder. Samar- succes med at afholde skræddersyede rundbords- bejdet udvikles blandt andet gennem besøg, works- møder for repræsentanter for globale life science hops og rundbordssamtaler, der på sigt skal bane virksomheder og introduceret dem til mulig vej for introduktion af danske løsninger og kompe- hederne og kompetencerne i Danmark. Invest in tencer på de pågældende markeder. Denmarks arbejde med at tiltrække udenlandske investeringer har skabt grundlag for gennemførel- sen af 12 projekter i Danmark i 2016. 44 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Forstærkningen i Invest in Denmark vil styrke Regeringen ønsker at gå i dialog med Healthcare arbejdet med de konkrete årlige handlingsplaner DENMARK og life science virksomheder med for salgs- og markedsføringsindsatsen for life henblik på at udvide indsatsen til også at markeds- science området. Med udgangspunkt i planerne fra føre Danmark som førende life science nation. 2018 vil Invest in Denmark se på, hvordan hand- Danmark har et stærkt økosystem af myndigheder, lingsplanerne bør udbygges inden for life science universiteter/forskningsmiljøer og virksomheder, området fra 2019. Handlingsplanerne udarbejdes i som vil kunne løftes yderligere ved en fælles samarbejde mellem Invest in Denmarks dedike- markedsføringsindsats. Ved at samle den danske rede life science medarbejdere lokaliseret på sundheds- og life science sektor under én offent- udvalgte danske repræsentationer samt i Danmark. lig-privat markedsføringsorganisation skabes en Planerne har fokus på Invest in Denmarks mål, betydelig synergi. prioriteter samt aktiviteter for det kommende år. Healthcare DENMARK samarbejder også tæt med Forstærkningen med en projektleder i Invest in MeetDenmark, som har til formål at tiltrække viden- Denmark vil betyde, at handlingsplanerne i højere stunge udenlandske kongresser til Danmark. Kon- grad vil matche markedsefterspørgslen sammen- gresser er et globalt udstillingsvindue for danske holdt med de danske styrkepositioner på grund af forskningsresultater samt for danske virksomheders den styrkede dialog med det danske netværk samt innovative produkter og services. MeetDenmark har de danske datterselskaber. været med til at vinde 55 life science kongresser til Arbejdet med at markedsføre Danmark som life fremtidig afholdelse i Danmark, som vil tiltrække ca. science nation gennemføres i samarbejde med 128.000 forskere, virksomhedsledere mv. inden for Healthcare DENMARK for at sikre størst mulig life science til Danmark. Endelig har kongresser værdi af indsatsen. betydning for tiltrækningen af internationale eksperter og talentfulde studerende til Danmark. Regeringen vil derfor fortsat støtte op om indsat- Initiativ 34: Etablering af sen med at tiltrække internationale kongresser eksportforum for life science inden for life science igennem MeetDenmark.

Regeringen ønsker, at der etableres en regelmæssig dialog mellem de danske myndigheder og life Initiativ 36: Etablering af et nyt science erhvervet om potentielle eksportmulig innovationscenter i Boston heder og myndighedssamarbejde. Der etableres derfor et eksportforum for life science De eksisterende syv danske innovationscentre i regi af Udenrigsministeriet med deltagelse af Sund- bygger bro mellem dansk forskning, videregående heds- og Ældreministeriet, Erhvervsministeriet samt uddannelser, virksomheder og nogle af verdens repræsentanter for life science og sundhedserhver- førende innovations- og vækstmiljøer. Innovati- vet. Forummet skal sikre en øget dialog med erhver- onscentrene hjælper uddannelses- og forskningsin- vet om deres behov og prioriteter i forhold til eks- stitutioner samt virksomheder med adgang til den portfremstød, konkrete strategiske eksportindsatser nyeste lokale viden, relevante netværk, samar- og myndighedssamarbejde, ligesom det skal skabe bejdspartnere og med at udvikle forretningsmulig- gode rammer for at udvikle eksportfremmende ideer heder. Samtidig arbejder innovationscentrene for til konkrete eksportprojekter. Forummet vil mødes at tiltrække ny viden, forskningsfinansiering, talent ca. tre gange årligt med start i 2018. og investeringer til Danmark. Overordnet arbejder innovationscentrene inden for tre hovedområder: 1) Forskning, uddannelse og innovation, 2) Kom- Initiativ 35: Styrkelse af Healthcare mercialisering af innovation og 3) Investerings- DENMARK med fokus på life science fremme. Den amerikanske by Boston og regionen omkring Healthcare DENMARK er et offentlig-privat markeds- er hjemsted for et af verdens stærkeste life science føringskonsortium, der arbejder for at løfte det inter- miljøer. Området huser en række af verdens førende nationale kendskab til danske sundheds- og uddannelses- og forskningsinstitutioner samt et velfærdsløsninger. Healthcare DENMARK har siden attraktivt miljø for iværksætteri og venturekapital. sin oprettelse i 2012 etableret et stærkt brand, som er Regeringen vil gøre det nemmere for danske virk- kendt blandt de mere end 6.000 internationale somheder samt forsknings- og uddannelses beslutningstagere i Healthcare DENMARKs netværk. institutioner at få adgang til relevante private og Healthcare DENMARKs internationale markeds offentlige institutioner i og omkring Boston. Rege- føringsinitiativer gennemføres i tæt samarbejde med ringen etablerer derfor et nyt innovationscenter den offentligt forankrede investerings- og eksport- i Boston i 2018. fremmeindsats i Trade Council herunder Invest in Denmark for at sikre størst mulig værdi af indsatsen.

46 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Ny life science enhed i Erhvervs ministeriet

Life science har gennem de sidste 20 år etableret sig i forbindelse med udvikling, test og markedsføring af som et af de toneangivende erhverv i dansk økonomi, lægemidler og medicinsk udstyr fremadrettet. hvorfor sektorens udvikling har væsentlig betydning Digitale teknologier forandrer den etablerede for den samlede samfundsøkonomi. Life science har værdikæde inden for life science og skaber helt nye brug for stabile, langsigtede og konkurrencedygtige brugermønstre, behandlingsformer og -muligheder. rammer, da processen fra forskningsgennembrud De senere år har førende IT-virksomheder som til godkendelse af markedsføring af produkter er Google og Apple i stigende grad udviklet og mar- langvarig. Samtidig finder en hastig teknologisk ud- kedsført deres produkter og services mod sund- vikling og digitalisering sted. Særlig udviklingen hedsmarkedet, hvilket har givet brugerne mulig- inden for sundhedsteknologi og digitale løsninger hed for at generere og følge med i egne sundheds- må forventes at få afgørende betydning for innova- data i langt højere grad end tidligere. Det skaber en tion og introduktion af nye forretningsmodeller stadig større efterspørgsel efter mere skrædder syede behandlingsforløb samt tilknytning af personlige digitale services til eksisterende produkter. For at imødekomme den nye efterspørgsel anlæg- ger life science virksomhederne en mere helhedsorienteret tilgang til behandling og patienter end tidligere frem for blot at fokusere på at være leve- randører af lægemidler, medicinsk udstyr mv. Sam- tidig indgår life science virksomhederne i stigende grad i nye partnerskaber på tværs af værdikæden Særlig udviklingen inden for sund- for at komme tættere på deres brugere. Den teknologiske udvikling har i flere tilfælde hedsteknologi og digitale løsninger ført til øget regulatorisk kompleksitet, hvilket må forventes at få afgørende blandt andet skyldes hensynet til patientsikker heden. Kompleksiteten kan imidlertid føre til betydning for innovation og intro- senere introduktion af nye produkter og behandlingsformer baseret på nye forretningsmodeller. duktion af nye forretningsmodeller Det ligger regeringen meget på sinde, at der ikke opstår unødvendige barrierer for, at danske virk- i forbindelse med udvikling, test somheder og iværksættere kan udnytte de mulig- og markedsføring af lægemidler heder, ny teknologi giver. Det er til gavn for både væksten og patienterne, som vil få adgang til ny og og medicinsk udstyr fremadrettet. bedre behandling. Der er derfor behov for et VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE 47

vedvarende fokus på, at rammevilkårene for life science – fra den tidlige grundforskning til kommercialisering, produktion og afsætning af nye pro- Det ligger regeringen meget på dukter på verdensmarkedet – løbende tilpasses og sammentænkes på tværs af regeringen, for at sinde, at der ikke opstår unød- erhvervspotentialet for life science kan udnyttes fuldt ud. vendige barrierer for, at danske Regeringen vil derfor etablere en life science virksomheder og iværksættere enhed i Erhvervsministeriet for at styrke den erhvervspolitiske indsats i forhold til life science kan udnytte de muligheder, ny industrien. Erhvervsministeriet har i dag ansvaret for en række rammevilkår af væsentlig betydning teknologi giver. Det er til gavn for life science, eksempelvis vedrørende patenter, risikovillig kapital, selskabsregulering, erhvervs for både væksten og patienterne, drivende fonde, børsmarkedsregulering, erhvervs- som vil få adgang til ny og bedre fremme og markedsføring. behandling. 48 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringen vil etablere en life science enhed i Erhvervsministeriet for at styrke den erhvervspolitiske indsats i forhold til life science industrien.

Enheden skal understøtte og bidrage til gennem- udstyr) i det offentlige sundhedsvæsen. Udbuds førslen af initiativerne i denne vækstplan. Derved loven rummer i dag muligheder for, at innovations- sikres en løbende og systematisk opfølgning og fremmende udbud kan gennemføres. De udnyttes monitorering af fremdriften i forhold til vækst imidlertid i meget begrænset omfang, da de nye planens initiativer på tværs af regeringen. udbudsformer i indkøbsfasen kan være mere For at sikre at dansk konkurrenceevne opret omkostningstunge at gennemføre end et traditio- holdes på et internationalt niveau, skal life science nelt indkøb. Der kan være tale om en indledende enheden desuden udarbejde analyser og årlige omkostning, som ingen er villige til at tage alene benchmarkingrapporter af Danmarks konkurrence- uafhængig af hvilket udbud, der måtte være mest evne inden for life science. Ligeledes skal enheden hensigtsmæssigt. Der er således behov for en koor- løbende overvåge national og international lovgiv- dineret indsats. ning inden for life science eksempelvis gennem ser- Regeringen vil derfor invitere relevante offentlige vice-/nabotjek. Enheden skal dermed arbejde for, at såvel som private aktører på sundhedsområdet til lovgivningen ikke medfører unødige byrder for life at indgå i et partnerskab. Formålet hermed er at science i Danmark sammenlignet med andre lande. etablere en indkøbspraksis, der fremmer indkøb af Enheden skal i samarbejde med relevante aktører innovative og mere effektive sundhedsteknologier i understøtte, at potentialet for iværksætteri og det offentlige sundhedsvæsen. vækst i nye life science virksomheder indfries ved at indgå i en systematisk dialog med virksomheder og andre centrale aktører om muligheder og barrierer. Enheden vil samarbejde med førende miljøer om, hvordan regulering kan tilpasses, så nye forretnings modeller kan testes i Danmark. Eksempelvis har regeringen indgået en MoU med World Economic Forum (WEF), hvor netop dette aspekt fremgår i forhold til life science. Enheden vil derved have fokus på at øge agiliteten i den danske regulering, så innovation og nye forretningsmodeller under- støttes til fordel for patienter og væksten i dansk life science. Derudover skal enheden etablere et offentlig-privat partnerskab, som har til formål at understøtte en indkøbspraksis, der fremmer innovative og mere effektive sundhedsteknologier (medicinsk

50 VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE Bilag Økonomi oversigt

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Udover den konkrete udmøntning af puljen på de Radikale Venstre i Aftale om erhvervs- og iværksæt- 30 mio. kr. årligt er der i aftalen om erhvervs- og terinitiativer fra november 2017 afsat en varig pulje iværksætterinitiativer finansieret en række andre på 30 mio. kr. årligt til udmøntning af en række af mere generelle initiativer, der også indgår i denne vækstplanens initiativer. vækstplan. Det drejer sig bland andet om øget Med vækstplanen fremlægger regeringen sit bud FoU-fradrag (provenutab ved fuld indfasning: 450 på udmøntning af midlerne. Regeringen lægger op mio. kr.), bedre vilkår for aktieaflønning i mindre til, at puljen udmøntes fuldt ud frem til og med virksomheder (varigt provenutab: 57 mio. kr.), 2021. Der gennemføres en tværgående evaluering investorfradrag (varigt provenutab: 197 mio. kr.) og af initiativerne i 2021 med henblik på at se, om de aktiesparekonto (varigt provenutab: 271 mio. kr.). skal videreføres, eller nye initiativer skal prioriteres Ligeledes indgår en række initiativer i vækstplanen, i 2022 til 2025. der finansieres inden for ministeriernes eksisterende rammer og af forskningsmidlerne.

Initiativer 2018 2019 2020 2021 Tabel 1 Udmøtning af puljen til Mere klinisk forskning til Danmark 6,9 6,9 6,9 6,9 vækstplan for life science for 2018 til 2021 (i mio. kr.). En Lægemiddelstyrelse i topklasse 4,3 4,5 5,2 5,2

Målrettet internationaliseringsindsats 13,8 13,6 12,9 12,9

Styrket erhvervspolitisk fokus 5 5 5 5

I alt 30 30 30 30 2017/18:22

Marts 2018

Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: +45 7226 8400 E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93635-31-9 (pdf version)

Design, omslag: e-Types Fotos: Johnér Bildbyrå AB / Unsplash / Alamy

Publikationen kan hentes på: www.em.dk Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: +45 7226 8400