FILM#18 / Oktober 2001
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
RUNDHYL EN KORT EN LANG FILMMUSEET FYLDER 60 ÅR En af moderne Medias bivirkninger er, at man tror, det ”Det skulle være replikker, skuespillerne lærte udenad, så Den 11. november er det 60 år siden, de første spæde bare handler om at være ægte. Men tolkning er kernen i det lyder som om, det er noget, de lige finder på. Jeg skridt blev taget på vejen mod realiseringen af et film- fortællekunsten. Det er vinklen på historien, værdien i kan ikke så godt med improvisation, sådan noget: ’den museum. Seks år senere, i 1947, fik barnet navnet det fortalte, der tæller. Både i fiktion og dokumentarfilm. der scene handler om sådan og sådan, bare begynd’.” Det Danske Filmmuseum, et navn som institutionen Jens Arentzen skriver om rundhyl i beretterniveauerne. Mød Hella Joof. beholdt indtil etableringen af det nye Filminstitut i 1998. SIDE 9 SIDE 16 SIDE 30 l1l #18 FILM UDGIVES OG DISTRIBUERES AF DET DANSKE FILMINSTITUT / OKTOBER 2001 SIDE 2 / FILM#18 / FILM NYT l1l PREMIERE FILMSKATTEN OKTOBER 2001 / 3. ÅRGANG #18#18 UDGIVET AF: Det Danske Filminstitut RUNDHYL EN KORT EN LANG FILMMUSEET FYLDER 60 ÅR En af moderne Medias bivirkninger er, at man tror, det ”Det skulle være replikker, skuespillerne lærte udenad, så Den 11. november er det 60 år siden, de første spæde bare handler om at være ægte. Men tolkning er kernen i det lyder som om, det er noget, de lige finder på. Jeg skridt blev taget på vejen mod realiseringen af et film- REDAKTØRER: Agnete Dorph fortællekunsten. Det er vinklen på historien, værdien i kan ikke så godt med improvisation, sådan noget: ’den museum. Seks år senere, i 1947, fik barnet navnet det fortalte, der tæller. Både i fiktion og dokumentarfilm. der scene handler om sådan og sådan, bare begynd’.” Det Danske Filmmuseum, et navn som institutionen Jens Arentzen skriver om rundhyl i beretterniveauerne. Mød Hella Joof. beholdt indtil etableringen af det nye Filminstitut i 1998. SIDE 9 SIDE 16 SIDE 30 Susanna Neimann REDAKTION: Lars Fiil–Jensen l1l #18 Vicki Synnott FILM UDGIVES OG DISTRIBUERES AF DET DANSKE FILMINSTITUT / OKTOBER 2001 EKSTERN REDAKTION: Kim Foss Rumle Hammerich Loke Havn Tue Steen Müller LAYOUT OG DESIGN: Pernille Volder Lund TYPOGRAFI: Millton (e©) Reg.+Bold Cendia (e©) Underton (e©) PAPIR: Munken Lynx 100 gr. TRYK: Holbæk Center–Tryk A/S OPLAG: 5.500 ISSN: 1399–2813 Det Danske Filminstituts nye DVD ROM blev præsenteret i Den Digitale Cafe på årets BUSTER festival i oktober. Filmskatten, der er et pionerarbejde inden for Forside: Sami Saif og Phie Ambo. Foto Jan Buus interaktiv undervisning, er produceret af Omen Medie og Rex Film. Læs mere side 22–23. Foto: Jan Buus. BRUG BLADET DET DANSKE FILMINSTITUT FILM modtager meget gerne indlæg Gothersgade 55, 1123 København K og idéer til kommende numre. Skriv til Tlf +45 3374 3400 SEMINARDAG OM UDVIKLINGSTØTTE [email protected] eller [email protected]. ABONNEMENT [email protected] DEADLINE FOR #20 Filminstituttet inviterer filmbranchen dagens og eftermiddagens program. 3. december 2001 til seminar den 5. november i Bio Carl, Bindende tilmelding senest onsdag NB FILM #19, der udkommer i november, bliver på engelsk. Bladet har dokumentarfilm hvor udviklingsstøtten til såvel Spillefilm den 31.10. som tema og udkommer i anledning af den internationale dokumentarfilmfestival IDFA som Kortfilm & dokumentarfilm vil bli- Seminardagen arrangeres af Produk- i Amsterdam. FILM udkommer kun på engelsk og distribueres som sædvanligt til alle ve diskuteret og belyst. Dagen deles op tion & Udviklingsafdelingen, og dagens abonnenter. i 2 lige store dele – hvor formiddagen vært er områdedirektør Lars Feilberg (9–12.30) er helliget Spillefilm og efter- assisteret af producere og konsulenter. middagen (13.30–17) Kortfilm & doku- mentarfilm. Der serveres morgenbrød kl. 8.30 og Yderligere oplysninger, Lone Hey, MONAS VERDEN en let frokost kl.12.30 mellem formid- 3374 3434, [email protected] Monas Verden, der fik premiere den de danske film lettere tilgængelige for 7. september 2001 er den anden film hørehæmmede i Danmark. NY UDVIKLINGSCHEF i et pilotprojekt om tekstede kopier til Den første film i projektet var Erik hørehæmmede i Danmark, sat i værk Clausens film Slip Hestene Løs, som af Det Danske Filminstitut. Monas havde premiere den 11. august 2000. Den 1. oktober tiltrådte Marianne Ve rd e n er i alt ude med 43 kopier, Det har været meget svært at vurdere Moritzen stillingen som udviklingschef hvoraf de tre er tekstede. De tekstede effekten af de tekstede kopier, men i Produktion & Udviklingsafdelingen, kopier vil cirkulere mellem biografer- repræsentanter for de forskellige orga- hvor hun blandt andet vil have ansva- ne i Danmark, så tilbuddet om en tek- nisationer omkring hørehæmmede har ret for afdelingens behandling af alle stet dansk film når ud til så mange klart givet udtryk for, at responsen fra ansøgninger om manuskript-, udvik- hørehæmmede som muligt. deres medlemmer har været positiv. lings- og produktionsstøtte til spille- Landsforeningen for bedre hørelse Pilotprojektet er i første omgang film. Marianne Moritzen har arbejdet estimerede i 2000, at ca. 10% af planlagt til at omfatte tekstningen af i filmbranchen i en lang årrække. Hun Danmarks befolkning er hørehæmmet tre film. Herefter vil man tage stilling har blandt andet bestridt så forskellige i større eller mindre grad. Derfor til om projektet skal fortsættes. stillinger som produktionsleder, ind- besluttede Det Danske Filminstitut sidste Ekstraomkostningerne til de tekstede spilningsleder og instruktørassistent. år i samspil med Danske Døves Lands- kopier skal dækkes i fællesskab af Hun har senest arbejdet på DR TV- forbund, repræsentanter for producen- Det Danske Filminstitut og producent/ Drama, hvor hun har fungeret som terne, filmudlejerne og biograferne at udlejer. producent for DRs eksterne produk- søsætte et pilotprojekt, som skulle gøre tioner. Foto: Ole Kragh-Jacobsen FAMILY / FILM#18 / SIDE 3 Vi er ikke puritanske. Vi river og flår i materialet, siger kæresteparret Sami Saif og Phie Ambo, der med et videokamera drog ud i verden for at lede efter Samis far – og fandt en ukendt bror med toupé og pophits i Yemen. Foto: Jan Buus DRAMAET ER NÆSTEN EN BIOLOGISK STØRRELSE SIDE 4 / FILM#18 / FAMILY AF CLAUS CHRISTENSEN helt anderledes end manuskriptet. ”Jeg vidste jo i virke- skal rumme et stort eksistentielt drama, ellers bliver ligheden hverken, om min far var levende eller død.” den for navlepillende. I vores film kommer det ”Nej, nej, nej – dramaet er grundlæggende, det er en ”Men ved på forhånd at skrive en historie ned mødte næsten til at virke skæbnebestemt, at Sami skal miste del af livet, mennesket er et drama, ja, dramaet er jeg problemerne på papiret, og det har nok gjort, at hele sin familie for at finde en ny. Der er noget episk næsten en biologisk størrelse,” råber Sami Saif og jeg har været mindre bange for at lave filmen og møde – noget storladent – over det. Det er et drama, som Phie Ambo i munden på hinanden. min fremmede familie.” man kan forstå på nogle få linier.” Spørgsmålet, som har fået de to unge instruktører Ambitionen har været at få det færdige resultat til op af stolene, handler om autenticiteten i deres film, EN FILMISK DOKUMENTARFILM at fremstå lige så underholdende og stramt fortalt Family. Filmen går tæt på Sami Saif i hans søgen efter Udgangspunktet var, at Family ikke skulle ligne nu- som en almindelig spillefilm. Phie Ambo: sin forsvundne far, men ligner ikke en traditionel tidens håndholdte tv-dokumentarisme. Den skulle ”Vi er ikke puritanske. Vi river og flår i materialet dokumentarfilm. Den er – havde man nær sagt – alt være filmisk. Et sammenhængende univers med for at få publikum til at forstå filmen, og for at de skal for spændende. Her er krøllede minder fra en trau- centrale sceniske rum og nogle bevægelser imellem føle sig inviteret indenfor. Mange dokumentarister matisk barndom, en yemenitisk pilotfar der skred, en dem. Midt i virkelighedens kaos skulle der tid til at forsøger at undgå at præge virkeligheden, fordi de er højt elsket storebror Thomas, der begik selvmord, og sætte kameraet på stativ og overveje dets placering. bange for, at den så mister sin autenticitet. De vil en mor som døde af druk. Her er drømmen om at Og som et ledemotiv i filmen valgtes skyformationer! hellere være ‘fluen-på-væggen’, men i virkeligheden finde faderen, samle trådene og selv stifte familie. ”For mig ligger meget af den filmiske oplevelse i fralægger de sig et ansvar. Ofte bliver tilskueren Her er nervepirrende telefonsamtaler, fremmede mellemakterne, der ikke fører handlingen videre, men usikker på, hvad det er, han ser, og personerne kan stemmer i røret, uforståelige arabiske ord og så kommenterer en følelse. Sorg er en meget tung følelse, let komme til at fremstå som svage, fordi der ikke pludselig: ”Are you Thomas or Sami?” og som modvægt ville jeg skabe et naivt og simpelt er sørget for at de træder i karakter.” Som i en anden fiktionsfilm bliver tilskueren i 90 rum. Som barn kigger man meget på skyer, men minutter ført igennem en følelsesmæssig rejse. Fra senere i livet glemmer man at kigge op. I filmen får DET DRAMATISKE ØJEBLIK Samis ubearbejdede sorg, over hans stædige søgen skyerne karakter af ren sansning,” siger Sami Saif. Sami Saif er enig. Han foretrækker dokumentarfilm, efter sin far til et forløsende møde i Yemen med en ”Skyerne har også en religiøs undertone,” tilføjer der så at sige fører virkeligheden med hård hånd, og ukendt halvbror, der er popstjerne og optræder med Phie Ambo. ”Mens Sami sidder i denne lejlighed, fore- fremhæver Janus Billeskov Jansens stærke filmiske toupé. Det kunne være et eventyr af H.C. Andersen går der under den samme himmel noget i Yemen, klipning og Svenn Jacobsens ekspressive lyddesign, eller en dannelsesroman, hvor hovedkarakteren rejser som han kommer til at møde.