Duel Mellem Skønhed Og Undergang
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
INFORMATION 16 FREDAG 4. NOVEMBER 2016 MUSIK Duel mellem skønhed og undergang Efterklang har i Fundal komponeret en genreforvri- den konceptuelle tilgang til musik- dende opera med elementer fra den ken kan åbne døre ind til rum, som samarbejde med rytmiske musik. Den fortæller en hidtil slet ikke har eksisteret. Karsten Fundal fragmentarisk historie om en kult, komponeret en der har bosat sig under jordens over- I konstant bevægelse fl ade, mens Jorden muligvis er ved Efterklang er kendt for hele tiden at opera om skønhed at gå under ovenover dem. søge nyt musikalsk terræn, og i som- og undergang. Mens Og komponist Niels Rønsholdt meren 2015 opførte det verdensbe- har lavet et omvendt visealbum, hvor rømte danske indieband i samarbejde Niels Rønsholdt teksten til alle kompositionerne er med Copenhagen Opera Festival og har komponeret en taget fra den belgiskfranske Jacques The Happy Hopeless Orchestra ope- række omvendte Brels romantiske vise »Ne me quitte raen LEAVES – The Colour of Falling. pas«, men hvor ordene bliver sunget Det foregik under jorden i den 1.000 kærlighedsviser baglæns og er fordelt som brudstyk- kvadratmeter store atomkælder un- baseret på lyrikken ker ud over albummets 11 numre. der Københavns Kommunehospital, Begge værker demonstrerer, at som ellers normalt er lukket. fra Jacques Brels vise Nu udkommer operaen på pla- ’Ne me quitte pas’. de, og den lever i sandhed i denne Begge album er ganske indspillede version. Den lever på de smukke og ofte brutale kompositio- banebrydende ner, og den lever på den decideret sublime fremførelse af Efterklang og The Happy Hopeless Orchestra. Det er således LEAVES – The Colour of Falling for dette tema er nummeret »The Co- the colour of falling Af Emil Eggert Scherrebeck tager som fortælling udgangspunkt i lour Not of Love«, hvor lyrikken er in også skønheden billedet af det faldende efterårsblad, baseret på en slags forskydningstekst, not of love elv om vi lever i en Spotify- og undergangs- og gennem dette billede tematiserer der centrerer sig om faldet, bladets of falling in tid med singler og playlister, ” den skønheden i undergangens tid. fald i efteråret (fall på engelsk), fal- in stemningen, S har danske musikere på ingen Det er således også skønheden og det ned i kærligheden. the colour of fall måde opgivet at lave store ambitiøse der duellerer undergangsstemningen, der duelle- the colour of konceptalbum. rer på pladen rent musikalsk. Eller The colour of green, green Internationalt anerkendte Efter- på pladen rent måske skønheden i undergangen, i not of love falling in … the colour of falling klang har i samarbejde med Karsten musikalsk faldet ned i afgrunden. Meget centralt the colour not of s love De blandede følelsers holdeplads Det er dér, på de blandede følelsers holdeplads, Og endnu et nik til fortiden: Sangen den biografi ske læsning af værket og år, og der er p.t. mulighed for at se »Where Are We Now« var en for Bo- bare nyde, hvordan Bowie med en den i London. Informations musikredaktør efterlades efter wie overraskende nostalgisk genvisit sidste stor gestus rakte ud i endnu Bowie elskede musicals. Han for- at have lyttet til indspilningen af den aktuelle i det midt-70’er-Berlin, han boede i en mulig fremtid. søgte ikke at lægge skjul på, at tone- David Bowie-musical ’Lazarus’. Her fi nder man sammen med Iggy Pop. springet i Ziggy-klassikeren »Star- Ligeledes marts 2013: Åbningen Som en musicaldronning man« var stjålet fra Judy Garlands nemlig de tre sidste sange fra Bowies hånd, af den store retrospektive udstilling Parallelt med Blackstar arbejdede afsyngning af ordet »somewhere« i men man fi nder også en parade af alt, alt, alt for David Bowie is i Victoria and Albert Bowie på musicalen Lazarus i sam- klassikeren »Over The Rainbow« fra Museum i London, som havde fået arbejde med Enda Walsh. En sequel The Wizard of Oz. Ja, i hvert fald ved forsigtige fortolkninger af hans klassikere en unik adgang til The David Bowie til 1976-fi lmen (og 1963-romanen) én koncert lod han sangene glide Archive. Udstillingen har siden været The Man Who Fell To Earth, hvori over i hinanden. gang med at gøre boet – og hvilket på verdensturné og er p.t. i Bologna. Bowie selv spillede hovedrollen. Bo- Og på et andet af hans mestervær- Af Ralf Christensen bo – op. November 2014: Opsamlingspro- wies sange blev udvalgt til at ledsage ker, den orwellianske konceptplade Marts 2013: Det rigt vævede al- jektet Nothing Has Changed, der i fortællingen, ikke omvendt – og de Diamond Dogs, kan man fl ere steder ftermæle. David Bowie sør- bum The Next Day nikkede til et af den største udgave strakte sig over er blevet arrangeret af Henry Hey og høre ham frasere som en ægte mu- gede for sit eftermæle, som hans hovedværker, idet coveret var et tredobbelt cd-sæt. fremføres af skuespillerne. Og det er sicaldronning. E ingen popstjerne før ham har en hårdhændet modifi kation af co- Og den 8. januar 2016: Bowies sid- disse i alt 16 Bowie-coverversioner Så. Ideen om en musical fuld af gjort. veret til Berlin-albummet ’Heroes’ ste album, Blackstar, der helt ud i plus et par originaler, man kan høre Bowie-sange er på ingen måde f ern. Det vidste vi selvfølgelig ikke den- fra 1977. Musikken var en retrospek- titlen markerede, at kræften var ved på albummet Lazarus – Original Cast Desværre fi nder jeg resultatet endog gang, det stod på, men vi forstår nu, tiv undersøgelse af hans komplekse at vinde. Det udkom to dage, inden Recording. Musicalen havde premi- meget f ernt fra den del af Bowies at han i de tre år op til sin død var i rock fra nogenlunde samme periode. han døde. Men det er værd at droppe ere i New York 7. december sidste kunstneriske virke, som han selv INFORMATION FREDAG 4. NOVEMBER 2016 17 MUSIK Efterklang opførte operaen ’LEAVES – The Colour of Falling’ i den 1.000 kvadratmeter store atomkælder under Københavns Kommunehospital i 2015. Heldigvis fi ndes den nu også som album. Foto: Tine Reingaard genreoverskridende musikalske hedsskeptiskes synspunkt. Det er undersøgelse af undergangens og en fornægtelse af massekulturens skønhedens mange sider. – og hermed i en vis forstand også visesangenes – evindelige tro på, at Kærlighedens skyggeside den romantiske kærlighed nok skal Allerede fra de første toner af Niels lykkes, at den nok skal bære. Rønsholdts Me Quitte bliver det klart, Og det er dermed en sublim for- at der er tale om musikalsk omven- midling af følelsen af at stå uden for ding. Meget konkret og gennemført den optimisme, som kærligheden omvending. kan repræsentere. At stå der uden Jacques Brels »Ne me quitte pas«, håb, men også fuldstændigt uden forlad mig ikke, er blevet til Me quitte, illusioner. forlad mig. Ligesom de første toner, Me Quitte er bærer af en sjælden sandsynligvis spillet på klaver, bliver skønhed. Med omvendthedens non- afspillet baglæns og dermed mister senssprog taler den direkte til sjælen. deres anslag og mest af alt fremstår Sender små grå pile ind i hjertet. Ind mystiske. Og da Niels Rønsholdt og i solar plexus. Den gennemborer vo- færøske Anna Katrin Egilstrøð be- res forestillinger, og den efterlader gynder at synge, synger de lyrikken os både rensede og konfuse. baglæns. Niels Rønsholdt har først kom- [email protected] poneret sange med brudstykker af lyrikken fra »Ne me quitte pas«, så Sådan bevæger teksten sig i en or- forgængelighed, som det falden- den er jeg en lille smule skeptisk, har han indspillet dem og afspillet ganisk udvikling, hvor betydnin- de efterårsblad symboliserer, for- og det er i afslutningen på pladens dem baglæns, og så har han og Anna gerne hele tiden skifter, og lyrik- bundet med menneskekroppens første nummer, hvor et kor af stem- Katrin Egilstrøð lært at synge dem ken glider endda over i det næste forgængelighed. Og dette bliver mer synger linjen »Cities of glass / in baglæns. nummer, pladens højdepunkt formidlet med den blanding af the sky«, og hvor det kommer til at Resultatet er et sjældent kom- Efterklang og Karsten Fundal: for mit vedkommende, »Leaves«, virtuositet og følsom indlevelse, lyde nærmest som en rockopera. Men promisløst og smertefuldt dyk ned ’LEAVES – The Colour of Falling’ sunget af den unge kontratenor som er gennemgående for pladen, trods dette eneste lille kritikpunkt, i de mørke sider af kærlighedens væ- (Tambourhinoceros) Morten Grove Frandsen. I dette men som altså når et af sine høj- må jeg sige, at Efterklang, Karsten sen. Me Quitte er en meget helstøbt Niels Rønsholdt: ’Me Quitte’ requiem over menneskeheden depunkter her. Fundal og The Happy Hopeless Or- og hudløs musikalsk undersøgelse (Dacapo) – som jeg hører det – bliver den Kun et enkelt sted på pla- chestra virkelig lykkes med deres af tilværelsen set fra den kærlig- genoplivede i sine sidste år. Nem- Airconditionerede respirator-pop- ducer som på Blackstar. Så lad os kring Bowies – her pergamenttynde It was not God’s truth lig den radikale kunstner, som brød versioner. Man undrer sig. for en sidste stund dvæle ved Davie stemme fuld af alderens vemod. Og Before I met you nutidens, fortidens, fremtidens mu- Undervejs må jeg tage mig selv i Bowie i fuld, kunstnerisk vigør – til i teksten: sik i sit helt unikke prisme. at synge med. Men det er bare hu- det sidste. Som det står til skue i hans Hermed tre sange til os, de efter- På Lazarus er der ikke noget pris- kommelseskaraoke. Syngende med sidste tre (mere og mindre vellyk- My moods ladte. Tak. me. Her er faktisk ingen reelle bryd- på min erindring om originalerne. kede) sange: My beliefs ninger af forlægget. Bare udvandin- Bevares, musicalskuespillerne kan »Killing A Little Time« – Raseri? My desires [email protected] ger og blødgørelser.