Morten Pedersen 1889 100 Danmarkshistorier
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Morten Pedersen 1889 100 danmarkshistorier 100 danmarkshistorier Morten I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina ementen og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr C Pedersen nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at – krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt 1889 velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse. Ce- Få støbt din viden om industri af Morten Pedersen, dr.phil. og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum. men Aarhus Universitetsforlag -ten Aarhus Universitetsforlag 111098_cover_DK-cementen_r1_.indd 1 ISBN OK 28.05.19 13/09/2019 14.22 111098_100 DK_Cementen_.indd 2 19/09/2019 13.07 111098_100 DK_Cementen_.indd 3 19/09/2019 13.07 100 danmarkshistorier Morten Pedersen Ce- men -ten Aarhus Universitetsforlag 111098_100 DK_Cementen_.indd 4 19/09/2019 13.07 111098_100 DK_Cementen_.indd 5 19/09/2019 13.07 Cementen © Morten Pedersen og Aarhus Universitetsforlag 2019 Serie: 100 danmarkshistorier Forlagsredaktion: Peter Bejder Tilreelægelse, sats og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold Repro: Narayana Press e-bogsproduktion: Narayana Press ISBN: 978 87 7219 008 2 Projektet 100 danmarkshistorier er støet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitet), Mee Frisk Jensen (danmarkshistorien.dk), Søren Hein Rasmussen (MegaNørd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfaer), Anne Løkke (Københavns Universitet), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen (Syddansk Universitet), Keld Møller Hansen (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Nils Arne Sørensen (Syddansk Universitet), Sten Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Ulla Toe (M/S Museet for Søfart) og Anee Warring (Roskilde Universitet) Læs mere om projektet på 100danmarkshistorier.dk / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality. Aarhus Universitetsforlag Finlandsgade 29 8200 Aarhus N www.unipress.dk 111098_100 DK_Cementen_.indd 6 19/09/2019 13.07 Cementen © Morten Pedersen og Aarhus Universitetsforlag 2019 Serie: 100 danmarkshistorier Forlagsredaktion: Peter Bejder Tilreelægelse, sats og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold Repro: Narayana Press Tryk: Narayana Press Trykt på 130 g Munken Lynx Printed in Denmark 2019 ISBN: 978 87 7184 975 2 Indhold Projektet 100 danmarkshistorier er støet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn Brændemesteren (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen Den spæde begyndelse (Aarhus Universitet), Mee Frisk Jensen (danmarkshistorien.dk), Søren Hein Rasmussen Da Jens Marinus rejste til Macao (MegaNørd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Markedserobringen Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfaer), Anne Løkke (Københavns Universitet), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen Monopolteknologien (Syddansk Universitet), Keld Møller Hansen En anden slags kapital (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Kernen Nils Arne Sørensen (Syddansk Universitet), Sten Småstatsfordelen Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Ulla Toe (M/S Museet for Søfart) og Anee Warring (Roskilde Tyskerne Universitet) Læs mere om projektet på I Asien 100danmarkshistorier.dk En farverig verden Tangshan Under pres i Kina – Harry Schrøder Magtkamp – Emil Schmit-Jensen Sidste krampetrækninger – Jensen og / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau Nyholm er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification Indisk eventyr – Ejnar Lassen Landorph means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality. Op og ned i Japan – Thorkild Stig-Nielsen Aarhus Universitetsforlag Finlandsgade 29 8200 Aarhus N www.unipress.dk 111098_100 DK_Cementen_.indd 6 19/09/2019 13.07 111098_100 DK_Cementen_.indd 7 19/09/2019 13.07 Danmarksbilledet Industrinationen Gårdmandsfortællingen Videre læsning ”Vi vil leve i det Tempo som blev til ved vor Teknik / Det er Byens røde Pulsslag ud til Rørdals graa Fabrik / Og vi ved at de stoute Ahner Skipper Klement og Jens Bang / Om de kunde, vilde de synge sammen med os Byens Sang". Sådan skrev Nordjyllands Social Demokrat om cementfabrikken Aalborg Portland i Rørdal i . Fabrikken har fysisk og mentalt tegnet billedet af Aalborg – og aalborgenserne – i over år. || Aalborg Portland 111098_100 DK_Cementen_.indd 8 19/09/2019 13.07 Danmarksbilledet Industrinationen Gårdmandsfortællingen Videre læsning Brænde - mesteren ”Vi vil leve i det Tempo som blev til ved vor Teknik / Det er Byens røde Pulsslag ud til Rørdals graa Fabrik / Og vi ved at de stoute Ahner Skipper Klement og Jens Bang / Om de kunde, vilde de synge sammen med os Byens Sang". Sådan skrev Nordjyllands Social Demokrat om cementfabrikken Aalborg Portland i Rørdal i . Fabrikken har fysisk og mentalt tegnet billedet af Aalborg – og aalborgenserne – i over år. || Aalborg Portland 111098_100 DK_Cementen_.indd 8 19/09/2019 13.07 111098_100 DK_Cementen_.indd 9 19/09/2019 13.07 Den spæde begyndelse Da der i sensommeren blev udsendt prospek- ter for aktietegning i en cementfabrik lidt øst for Aalborg, tegnede det ikke til at blive en begivenhed af større betydning for danmarkshistorien. Bag- mændene var lokale Aalborgfolk i kompagniskab med det lille ingeniørfirma F.L. Smidth & Co. De koncentrerede sig i første omgang om at overbevise investorer om, at fabriksprojektet var en god idé. Det handlede især om råstoffer og om at forhindre, at tyske industrialister fik fingrene i dem: ”Ved Limorden, en halv Mil Østen for Aalborg, tæt ved Fjorden, liger der umaadelige Masser af Kridt, og paa det flade Terrain mellem Kridtbakkerne og Fjorden, store Masser af Ler. Bege disse Raamate- rialer ere af Tysklands første Cemenekniker, Dr. Erdmenger, erklæret for at være fortrinlige til Ce- mentfabrikation. Udlandets Cementfabrikker, der alt i mange Aar have hentet Kridt, der er Hovedmas- sen Raamaterialet (for hver Del Ler bruges der à Dele Kridt) fra Danmark, hvor man aldrig selv har ha Blikket for at her, bedre end noget andet Sted ere de bedste Betingelser for en rentabel Cement- fabrikation, have i den sidste Tid særlig henvendt deres Opmærksomhed paa de her anførte Kridtle- jer, hvor Kridten er af en usædvanlig Renhed”. 2 Indholdsfortegnelse Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. 111098_100 DK_Cementen_.indd 2 19/09/2019 13.07 Den spæde begyndelse Da der i sensommeren blev udsendt prospek- ter for aktietegning i en cementfabrik lidt øst for Aalborg, tegnede det ikke til at blive en begivenhed af større betydning for danmarkshistorien. Bag- mændene var lokale Aalborgfolk i kompagniskab med det lille ingeniørfirma F.L. Smidth & Co. De koncentrerede sig i første omgang om at overbevise investorer om, at fabriksprojektet var en god idé. Det handlede især om råstoffer og om at forhindre, at tyske industrialister fik fingrene i dem: Kridtet er Limordens Prospektet pegede også på, hvordan store skibe ”Ved Limorden, en halv Mil Østen for Aalborg, tæt hvide guld. Det kunne læ ge direkte til kaj ved Limorden, så det norrøne navn for kalk ved Fjorden, liger der umaadelige Masser af Kridt, (lím) har lagt navn til ville blive nemt at fragte både brændsel ind til og paa det flade Terrain mellem Kridtbakkerne og orden. Flere steder fabrikken og cement ud til forbrugerne. Konklusio- langs orden liger Fjorden, store Masser af Ler. Bege disse Raamate- kridtforekomsterne nen var derfor klar: rialer ere af Tysklands første Cemenekniker, Dr. helt op under Erdmenger, erklæret for at være fortrinlige til Ce- jordoverfladen. Især ”Der kan derfor ikke være Tvivl om, at en Cementfa- i ordskrænterne mentfabrikation. Udlandets Cementfabrikker, der omkring Aalborg kan brik der, anlagt rationelt, med Benyelse af Nuti- alt i mange Aar have hentet Kridt, der er Hovedmas- kridtet nemt udgraves dens mest økonomiske Fabrikationsmethoder, vil til industrielle formål. sen Raamaterialet (for hver Del Ler bruges der à || Aalborg Portland være et ualmindeligt rentabelt Foretagende […]”. Dele Kridt) fra Danmark, hvor man aldrig selv har ha Blikket for at her, bedre end noget andet Sted Det kunne ligne propaganda fra desperate forret- ere de bedste Betingelser for en rentabel Cement- ningsfolk i den nordjyske hovedby, der havde lidt fabrikation, have i den sidste Tid særlig henvendt hårdt eer den norske selvstændighed små