GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere Og Ejere Ca
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
1 GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere og ejere ca. 1750-2000 ØSTOFTE SOGN Henning Steen Christensen 2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Forord side 4 Kilder og forkortelser side 5 Birkevej side 6 Blansmosevej side 10 Egemosevej side 11 Erikstrup By diverse side 13 Erikstrup Mosevej side 18 Erikstrupvej side 21 Havløkke By diverse side 32 Havløkke Gade side 38 Havløkkevej side 50 Højrebyvej side 71 Kirkevejen side 80 Koholtvej side 89 Koldingevej side 104 Kristianssædevej side 117 Lærkevej side 131 Løjetvej side 134 Møllevænget side 135 Nørreballe By diverse side 138 Nørremosevej side 145 Præstevænget side 151 Pårup By diverse side 156 Pårup Møllevej side 161 Rersnæs Kirkevej side 172 Rå Skovvej side 174 Skolestræde side 175 Skovengen side 177 Stationsvænget side 180 Sætmadsvej side 183 Sørup By diverse side 187 Sørup Gade side 194 Sørup Hovvej side 196 Sørup Mosevej side 211 Vestre Landevej – lige nr. side 214 Vestre Landevej –ulige nr. side 237 Østofte By diverse side 260 Østofte Gade side 269 Østofte Møllevej side 294 Ådalen side 302 Ågabsvej side 303 By- og sogneforkortelser side 308 Adresse- og matrikelnøgle side 309 Reglement for alderdomshjemmet i Østofte side 316 3 Indledning Denne udgave af ”Grevskabet Knuthenborgs Gårde og Huse – Brugere og ejere ca. 1750-2000” er nr. 4 i serien og omhandler ØSTOFTE sogn. Bøgerne om HUNSEBY og BANDHOLM sogne blev udgivet henholdsvis i 2002 og 2003. HILLESTED sogn med Maribo Ladegårds matrikler udgives samtidig med nærværende. Jeg siger tak for pæn og interesseret modtagelse af de foregående udgivelser. Grevskabet Knuthenborgs udstrækning med et stort antal ejendomsmatrikler betyder, at jeg har måttet fordele grundmaterialet – over 3000 ejendomme og langt over 100.000 personnavne m/data - til udgivelser i flere bind. Gennem hele dette projekts realisation har jeg trukket på manges velvilje. Jeg vil først og fremmest takke lensgreveparret Knuth og medarbejderne på godskontoret, hvis velvilje og forståelse var den vigtigste forudsætning for projektets gennemførelse. Desuden også tak til personalet på arkiverne, tinglysningskontoret og matrikelstyrelsen for hjælp i sin tid, da jeg samlede grundmateriale. Også til denne udgave har jeg lånt historiske fotos fra Maribo Lokalarkiv, for hvilket jeg er meget taknemmelig. En hjertelig tak retter jeg især til Maribo Kommunes Kulturudvalg Fuglsang Fonden af 3. juni 1997 VELUX Fonden for økonomisk støtte til bindene om HILLESTED og ØSTOFTE sogne. Disse økonomiske tilskud er anvendt direkte til billiggørelse af udgivelserne. Jeg håber, at jeg med denne publikations-serie kan bidrage med oplysninger til inspiration for lokalhistorikere, slægtsforskere og andre interesserede i lokalområdet. Rødovre september 2004 Henning Steen Christensen 4 Forord Sådan ligger landet, og der bliver det liggende. Østofte var det næststørste sogn i Grevskabet Knuthenborgs ejerskab i sin tid. Indtil 1881 omfattede kirkesognet også Bandholm og Rersnæs byer. I 1928 blev de to byer udskilt i en selvstændig kommune. Hvis læseren savner oplysninger vedrørende Langet by og Koldingegård i sognets sydvestlige hjørne, så er forklaringen den, at disse lokaliteter oprindelig tilhørte henholdsvis Grevskabet Christianssæde og Søllestedgård Gods. Østofte sogn kan vel i dag karakteriseres som et almindelig og typisk landsogn med små landsbyer. Man kan let fornemme landsbyfællesskabet i sin tid og udskiftningens senere spredning af gårdene i landskabet er sædvanlig. Lollands gennemfartsvej øst/vest går lige igennem sognet. Bebyggelserne i Nørreballe er opstået langs denne vej, hvorimod landsbyerne Pårup og Sørup kun lige strejfes. På ældre kort kan man fornemme den gamle vejføring, og den er stort set ikke ændret. I nyere tid er kun rundkørslen i Nørreballe og krydset Højrebyvej/Vestre Landevej ændringer på den rette hovedvej 9. Jernbanen Nykøbing F - Nakskov skærer lige igennem den sydlige del af sognet. Tidligere betød den nu nedlagte Maribo-Torrig jernbane indgreb i markskel og veje. Alle spor (!) af denne bane er slettet og tilbage er kun de gamle stationsbygninger Havløkkevej 41 i Havløkke og Stationsvænget 6 i Nørreballe. De ældre topografiske kort, der er med i denne bog, er ændret på forskellige tidspunkter, og på de kort, der ændret tidligst, kan man stadig se jernbanens linieføring, mens der på de senere kun kan anes linier i landskabet. Denne fortegnelse går først og fremmest på navne og data for brugere og senere ejere af grevskabets jorder. Forfatteren har registreret hartkorn og arealangivelser med det formål at holde styr på de mange udstykninger og sammenlægninger gennem årene. Arealangivelserne er ikke anført i det færdigredigerede, ligesom økonomiske oplysninger, købspriser og vilkår i øvrigt ikke er anført. Det kan nævnes, at der ved overgangen til arvefæste i midten af 1800-tallet almindeligvis betaltes omkring 4000 Rigsdaler for en gennemsnitsgård med 6 tdr. hartkorn. Mit ærinde med disse udgivelser er primært personalhistorie. Det kan være, at der blandt ejendommene er bygninger med f. eks. speciel arkitektur, og der kan være historiske lokaliteter at beskrive. Disse er ikke med i denne bog, og jeg må henvise læseren til at læse yderligere om omegnens historie i flere opslagsværker. Udgangspunktet for denne fortegnelse er nuværende postadresser. Disse ejendommes historie er ført tilbage ifølge ejendomsregistre, som de fremgår af kilderne, ligesom personnavne er anført som fundet i kirkebøger og folketællingslister. Det er jo sådan, at de oprindelige hovedmatrikler med tiden er udstykket, opdelt og siden sammenlagt på kryds og tværs. Herudover er bygninger opført og nedrevet i perioden. Ved systematisk sammenhold af oplysninger er det med nogle få undtagelser lykkedes at danne et godt billede af det historiske forløb. Ingen er ufejlbarlige, men jeg har ved gennemgang af mit grundmateriale stødt på oplysninger, som ved nærmere prøvelse ikke har vist sig korrekte. Hvis oplysninger ikke har vist sig sikre, er de udeladt. Det samme gælder personoplysninger. Større uoverensstemmelser eller usikre angivelser er ikke viderebragt i fortegnelsen. Dog har jeg tilladt mig at medtage personers årstal med udsving op til 5 år, når der ellers er sammenhæng på andre måder. De indsamlede personnavne fremtræder meget forskellig i stavemåder. For at kunne behandle materialet i database har det været nødvendigt for mig at standardisere visse fornavne, f.eks. er ”Christine” anført som ”Kristine”, ”Gjertrud” som ”Gertrud”, "Sophie" som "Sofie". Derimod er "Ane", "Anne", "Anna" anført som de mest er forefundet. Fortegnelsen er suppleret med oplysninger fra fæsteprotokollen, som ikke har kunnet placeres på ejendommene, som vi kender dem i dag. Jeg håber, at slægtsforskeren også kan drage nytte af disse supplerende oplysninger. Henning Steen Christensen 5 Kilder og forkortelser Fortegnelsen er en sammenskrivning af utrykte kilder: Fæsteprotokoller for Grevskabet Knuthenborg 1684-1923 Knuthenborg Gods (protokol 1739-1769 mangler - desværre en hel generation af fæstere - derfor er fæsteoplysninger forud for 1769 kun anført f.s.v. fæsteren med bestemthed kan identificeres) Tiendeprotokol 1750 Knuthenborg Gods Realregistre 1840-1924 Landsarkivet for Sjælland.m.v Tingbog 1924-2000 Tinglysningskontoret i Maribo Matriklernes adresseliste 2000 Maribo Kommune Skøde og Panteprotokol 1816-1927 Landsarkivet for Sjælland m.v. Folketællingslister 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860 Landsarkivet for Sjælland m.v. Folketællingslister 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921 Rigsarkivet Kontraministerialbøger Landsarkivet for Sjælland m.v. Matrikelkort er aftegnet i rids med udgangspunkt i de kort, der blev anvendt i perioden 1840-ca. 1880 Kort- og Matrikelstyrelsen Målebordsblade 1:20.000 er fotografisk gengivelse med tilladelse fra © Kort- & Matrikelstyrelsen (A.101-02) Lensgrevefamilien Knuths familieforhold er gengivelser fra Dansk Adels Årbog og SLOTTE & HERREGÅRDE v/C. C. Haugner (årgang 1965) TRAP Danmark IV, 3 (årgang 1955) For de ældre kilders vedkommende er fundet uoverensstemmelser og fejlskrivninger, specielt med persondata. I nogle tilfælde vil læseren kunne finde forskydninger i forhold til egne oplysninger. Persondata går ikke længere frem end til og med 1921. Hvis ikke andet er angivet er fotos taget af forfatteren juli 2004. Forkortelser GBE gårdbestyrer GE gårdejer GF gårdfæster GFO gårdforpagter HBE husbestyrer HE husejer m/u jord (= parcellist eller husmand ) HF husfæster m/u jord HL huslejer m/u jord HFO husforpagter af jord JE ejer af jordlod JF fæster af jordlod JFO forpagter af jordlod JL lejer af jordlod allodial nævnt efter lensgreverne Knuths navne er betegnelse for deres private ejendom, d.v.s. modsætningsvis alle andre ejendomme, der var i grevskabets regi Angivelse f.eks. (>øst-6a) efter et personnavn betyder at vedkommende kommer fra matr. 6 a Østofte. Hvis der kun står et forkortet by eller sognenavn betyder det at personen er indrejst fra vedkommende sogn. Angivelsen (mag- 16a>) efter øvrige data betyder at personen rejser til matr. 16 a Maglemer eller rejser til et angivet sogn. En persons fødselsangivelse anføres som (*øst-6a) efter samme princip. Se sogneforkortelserne bagest i bogen. 6 Birkevej Birkevej 1 Matr. 8 bc Nørreballe (udstykket fra 8 n) HE 1964 Kaj Trondhjem HE 1969 Ib Müller Larsen 1983 Arealoverførsel fra matr. 8 m Nørreballe Birkevej 3 Matr. 8 bb Nørreballe (udstykket fra 8 n) HE 1964 Bent Ziersen Birkevej 5 Matr. 8 bp Nørreballe (udstykket fra 8 bf) JE 1965 Kaj Jørgensen HE 1965 Bendt Andersen 1980 Arealoverførsel fra matr.