Danmark I Verdens Øjne
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DANMARK I VERDENS ØJNE Marianne Jensen & Julie Randrup Madsen Studienumre: 20147215 & 20114896 AalborG Universitet, KommuniKation sspeciale TITELBLAD AALBORG UNIVERSITET Forår 2016 KOMMUNIKATION 10. semester, speciale ___________________________________ Marianne Jensen ___________________________________ Julie Randrup Madsen AFLEVERINGSDATO 31 Maj 2016 VEJLEDER Martin Mølholm ANTAL SIDER 101,4 ANTAL FYSISKE SIDER 127 ANTAL TYPEENHEDER 243.514 Side 2 af 127 ABSTRACT DenmarK has recently experienced a media storm, due to new leGislation on the basis of refuGee law and immiGration, as a consequence to the increased immiGration to Europe. The following research question is based on our interests due to the increased miGrant crisis: How does Denmark's policy in a European crisis abroad notion and manufacture of Denmark in a discursive perspective and with an eye for a mediated influence? Our research question is furthermore developed from the followinG hypothesis: The Danish policy in relation to the refugee crisis has consequences for the Danish brand. The data material is selected based on the initial wonder, where we featured some quotes in our introduction. We therefore chose these articles as our data material, as it initially was here our amazement arose. In addition to the quotes we draGGed out, we have chosen a caricature, which articulates the very discourses in the field. Our epistemoloGical standpoint roots in the phenomenoloGy as the assay for the thesis. Subsequently, we have involved the social constructionist thoughts in connection with the critical discourse analysis of Fairclough. In conjunction these guide the analysis and the understanding of the social constructions of the world. AlthouGh the critical discourse analysis is a methodical whole, which can be used as a control to the entire project. We base the analysis partial on hermeneutics, and therefore understand the whole from and full understanding that the analysis draws on. We have throuGh the analysis identified unequal power relations in the material, between the majority and the minority in the Danish society. Additionally the articles also create unequal power relations through language between the journalists and DenmarK as a nation. In regard to our research question and the hypothesis, the thesis debates whether or not a Nation Brand can be damaGed. Furthermore we touch upon the notion that a Super Brand can handle more than an equivalent Product Brand. The overall conclusion for the master thesis is that state politics has a Great importance for the Nation Brand. Side 3 af 127 FORORD Dette speciale er udarbejdet Gennem et samarbejde, som har tilvejebraGt manGe læreriGe elementer oG suppleret vores sidste semester med ny viden oG nye udfordrinGer Gennem arbejdet med forsKelliGe teorier oG hertil nye områder, som vi for første GanG har stiftet beKendtsKab med i vores speciale. Specialet har Gennemgået en lanG proces, som iKKe har været uden KompliKationer og hårde Kampe, både i forhold til os selv oG den udviKlinG vi har Gennemgået undervejs, men oGså i forhold til de nye områder vi har forsøgt at mestre efter bedste evner. Desuden har vi Gennem vores uddannelse tileGnet os viden omkrinG oG KendsKab til flere forsKelliGe områder inden for den KommuniKative verden. Vi har i store træK opnået Kompetencer inden for intern- såvel som eKstern KommuniKation, hvilKet Giver en bredde, som Gennem tiden har Givet os lov til oG iKKe mindst muliGhed for, at udforsKe oG arbejde med forsKelliGe KommuniKative problemstillinGer. Vores undervisninG har motiveret oG inspireret os Gennem de forsKelliGe semestre, hvilKet oGså afspejler den arbejdsgang og hverdag vi har indgået i på AalborG Universitet. Slutteligt har den lanGe oG meGet læreriGe vej, mod det endeliGe speciale, været fulgt af vores vejleder Martin Mølholm, som vi vil siGe en stor taK til. Han har givet os sine faglige råd og heriGennem Guidet os i retninGer, hvor vi har sKabt ny viden oG fået muliGhed for, en sidste GanG som studerende, at udfordre os selv på områder, som forhåbentliG Kan styrKe os på vores videre vej i livet. Yderligere har Martin udvist interesse i vores emne oG vejledt os efter bedste evne, hvortil han har formået at Give os den KritiK, vi har haft brug for undervejs i vores proces. Der har samtidiG været muliGhed for at tilsidesætte den faGliGe snaK til fordel for andre emner omkrinG processen oG de tanKer, som vi har haft undervejs. God læselyst! Side 4 af 127 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT 3 FORORD 4 KAPITEL 1: INTRODUKTION 7 1.1 INDLEDNING 7 1.2 FRA EMNE TIL FOKUS 10 1.2.1 PROBLEM 11 1.2.2 PROBLEMSTILLING 11 1.2.3 FORMÅL 12 1.3 HYPOTESE OG PROBLEMFORMULEIRNG 12 1.3.1 HYPOTESE 12 1.3.2 PROBLEMFORMULERING 13 1.3.2.1 UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 13 KAPITEL 2: PROBLEM- OG GENSTANDSFELT 14 2.1 FLYGTNINGE 14 2.2 DANMARK 15 2.2.1 DANMARKS POLITIK 16 2.3 LITTERATURSØGNING 18 KAPITEL 3: VIDENSKABSTEORETISK FORSTÅELSE 25 3.1 FÆNOMENOLOGI 25 3.2 KRITISK RATIONALISME 28 3.3 IDEOGRAFISK FORSKNING 29 3.4 HUMANISTENS FORCER 29 3.5 SOCIALKONSTRUKTINISME 30 KAPITEL 4: PRÆSENTATION AF DATAMATERIALE 31 4.1 ARTIKLER 31 4.2 KARIKATURTEGNING 32 4.3 ARGUMENTATION 33 4.3 MEDIET 34 4.3.1 MEDIEAFKLARING 35 4.3.2 MEDIERNES MAGT 36 KAPITEL 5: DISKURS METODE & TEORI 38 5.1 KRITISK DISKURSANALYSE SOM METODE 38 5.1.1 FOUCAULT 43 5.2 KRITISK DISKURSNALAYSE I TEORETISK SAMMENHÆNG 43 5.2.1 TEKST 44 5.2.2 DISKURSIV PRAKSIS 46 5.2.2.1 INTERTEKSTUALITET & INTERDISKURSIVITET 47 5.2.3 SOCIAL PRAKSIS 48 5.2.3.1 HEGEMONI 50 5.2.3.2 IDEOLOGI 50 5.3 DEN TRE-DIMENSIONNELE MODEL SOM ANALYSEMETODE MED KOBLING TIL HERMENEUTIKKEN 51 KAPITEL 6: ANDEN TEORI 53 6.1 ROMAN JAKOBSON 53 6.2 NATION BRANDING 54 6.3 STEREOTYPER 60 6.4 US-HOOD & WE-HOOD 61 Side 5 af 127 KAPITEL 7: INDLEDENDE ANALYSE 61 7.1 ROMAN JAKOBSON 61 7.1.1 AFSENDER 62 7.1.2 BUDSKAB 62 7.1.3 ModtaGer 63 7.1.4 KONTEKST 63 7.1.5 KODE 64 7.1.6 KONTAKT 64 7.1.7 OPSAMLING 65 7.2 STEREOTYPER 65 7.2.1 KLARLÆGGELSE AF STEREOTYPER 66 7.2.2 STEREOTYPER I TEKSTERNE 66 7.2.3 STEREOTYPER I KARIKATURTEGNINGEN 67 KAPITEL 8: KRITISK DISKURSANALYSE 69 8.1 KRITISK DISKURSANALYSE 69 8.1.1 DISKURSIV PRAKSIS 71 8.1.1.1 GENRE 71 8.1.1.2 INTERDISKURSIVITET 76 8.1.1.3 INTERTEKSTUALITET 78 8.1.1.3. OPSAMLING 81 8.1.1.4 HVILKEN LÆSNING APPLICERE VI PÅ DATAMATERIALET? 82 8.1.2 TEKST 83 8.1.2.1 ORDVALG 84 8.1.2.2 TEKSTSTRUKTUR 92 8.1.3 SOCIAL PRAKSIS 98 8.1.3.1 FORHOLDET TIL DISKURSIV PRAKSIS 98 8.1.3.2 MaGtforhold 100 8.1.3.3 DEN KOMMUNIKATIVE BEGIVENHED I KULTUREL OG SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST 101 8.1.3.4 NATION BRANDING 106 8.1.3.5 MEDIERNES MAGT 109 KAPITEL 9: KONKLUSION 110 KAPITEL 10: LITTERATURLISTE 113 KAPITEL 11: BILAG 121 11.1 BILAG A 121 123 11.2 BILAG B 123 11.3 BILAG C 127 Side 6 af 127 KAPITEL 1: INTRODUKTION Dette introduKtionsKapitel starter med den overordnede indledninG. Herefter Går vi videre til den eGentliGe indKredsninG af vores emne i afsnittet: fra emne til foKus. Herunder følGer en besKrivelse af problemet, problemstillinGen og formålet med vores speciale. Derudover berører vi Kort noGle vidensKabsteoretisKe overvejelser, som bliver yderliGere specificeret i tredje kapitel. Slutteligt præsenterer vi specialets hypotese oG problemformulerinG, med en dertilhørende uddybning af problemformulerinGen. 1.1 INDLEDNING Det er i første omganG daGliGdaGsnyheder, der har fanGet vores interesse i forhold til valGet af undersøGelsesfelt til dette speciale. Medierne har sKabt så stor en nysGerriGhed i os omkrinG den nuværende flygtningeKrise, at vi iKKe har Kunne slippe emnet iGen. Vi både læser oG hører om, at verden står midt i den største flyGtninGeKrise siden 2. VerdensKriG. MennesKemænGder på flere tusinde er på flugt, oG strømmer liGe nu til blandt andet Europa. Den store flygtningestrøm Kommer fra lande i AfriKa oG Mellemøsten, hvor det i særdeleshed er Syriens borgere, der er på flugt, hvilKet er Grunden til, at flyGtninGetallet er steGet voldsomt i den seneste tid. Bare i 2015 har Godt 500.000 flyGtninGe oG miGranter forsøGt flugten over middelhavet mod Europa (Red Barnet, u.å.). DanmarK oplever, liGesom andre europæisKe lande, en massiv flyGtninGetilstrømninG. I 2015 Kom 21.225 af det samlede antal flyGtninGe til DanmarK, oG 10.856 fiK asyl, hvoraf noGle doG Kan være Kommet til landet i 2014 (Bendixen, 2016). FlyGtninGetilstrømninGen liGGer til Grund for, at DanmarK i øjebliKKet er i de udenlandsKe mediers søGelys, fordi den dansKe reGerinG har prøvet at stoppe tilstrømninGen til DanmarK på flere måder. Idet vi finder stor interesse i de udenlandsKe mediers dæKninG af DanmarK, har vi bemærKet, at den førte politiK har en betydninG for, hvordan DanmarK bliver fremstillet i de udenlandsKe medier, både Kulturelt oG moralsK. Vores undersøGelsesfænomen er derfor den danske politik i forbindelse med flyGtninGeKrisen, fordi fænomenet har forsKelliGe fremtrædelsesformer, alt efter hvem den fremtræder for (Collin & Køppe, 2014, s. 199), hvilKet liGGer til Grund for den udenlandsKe fremstillinG. Side 7 af 127 Vi har bemærKet en stor opmærKsomhed omkrinG InGer StøjberGs oplysninGsKampaGne, som flere medier oG andre partier Kalder for en sKræmmeKampaGne, doG iKKe StøjberG selv (Pedersen, 2015a; Ritzau, Tordrup & Binderup, 2015; MikKelsen, 2015, s. 4). Derudover har vi bemærKet den øGede opmærKsomhed omkrinG smyKKelovGivninGen, som af flere udenlandsKe medier KateGoriseres som nazisme. Venstre har strammet den dansKe indvandrings- og flygtningepolitik, oG ønsKer ifølGe deres modstandere, at “sKræmme” flyGtninGe til at vælGe andre lande. OplysninGsKampaGnen oG smyKKelovGivninGen tiltræKKer stor opmærKsomhed i de udenlandsKe medier (Jyllands-Posten, 2016), som blandt andet i The Washington Post: Authorities published an ad in Lebanese newspapers carrying an unmistakable message to foreigners who might think about seeking asylum: Don't come to Denmark.