XXX Universitetsavisen

17 23 11 06 www.ku.dk/universitetsavisen

DUEL OM ISLAM Er der brug for ti millioner kroner til ‘målrettet islamkritisk terrorforskning’? Folketingsmedlem Jesper Langballe (DF) møder islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen LÆS SIDE 8-11

Mester i metaforer Guldrandet eller gammeldags Det gode menneske og den gode lærer Målet med fusionen er at opnå en fælles springkraft Hvert år udskriver universitetet et stort antal prisopga- Den gode underviser skal kunne trække sig tilbage så der overstiger den øgede masse, bekendtgjorde rektor i ver der belønnes med guld- eller sølvmedaljer. Alle de studerende selv kan stige til vejrs på deres ideer, talen ved årsfesten, mens Studenterrådets formand kan deltage, står der så flot. Men ofte er prisopgaver mener Årets Harald der er professor i antikkens histo- advarede mod at tabe de mange i afsættet forbeholdt helt bestemte dygtige studerende rie LÆS SIDE 3 LÆS SIDE 4-5 LÆS SIDE 6 2 Universitetsavisen 17 . 2006

Institutledere på HUM fundet Bondam besøgte det grønne fakultet

LEDELSE – Det Humanistiske Fakultet har nu næsten ansat alle institutledere. SUND – Panum Instituttet havde torsdag den 9. november besøg af Køben- På Saxo-instituttet har man genopslået stillingen der forventes besat til februar. havns Teknik- og Miljøborgmester, Klaus Bondam. Sammen med Københavns På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab bliver professor Finn Hauberg Miljønetværk skulle den radikale borgmester se på Det Sundhedsvidenskabeli- Mortensen ny institutleder; på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk bliver ge Fakultets initiativer for at forbedre affaldshåndteringen. Fakultetet har i det lektor Jens Erik Mogensen; på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier hele 2006 haft særligt fokus på affaldssorteringen. Målsætningen er at lave et er det lektor Ingolf Thuesen; på Nordisk Forskningsinstitut bliver det lektor Bente logisk og let genkendeligt affaldssystem så det bliver let for medarbejdere og Holmberg; og lektor Marianne Ping Huang bliver ny institutleder på Institut for studerende at få information om affaldshåndteringen og komme af med de for- Kunst og Kultur. På Institut for Medier, Erkendelse og Formidling er lektor Jan Riis skellige slags affald der produceres på Sundhedsvidenskab. Flor allerede blevet ansat som institutleder. Se mere på http://sund.ku.dk/for_ansatte/affald.

SYMPATIAKTION – Den internationale aktionsuge mod Israels apartheidmur kom til Amager.

Checkpoint ved Gamle KUA

APARTHEID – For at komme ind på gamle KUA skulle de studerende og an- ENTRÉ – Hendes Majestæt satte tirsdag i sidste uge klatre over et checkpoint. Aktionen skulle – som led i Dronning Margrethe ankommer den internationale aktionsuge mod Israels apartheidmur der blev afholdt for sammen med rektor Ralf Hem- fjerde år i træk – skabe opmærksomhed om de palæstinensiske studerendes mingsen til fanfare af Musikvi- situation i Gaza og på Vestbredden. Israel kontrollerer i dag al samfærdsel i denskabeligt Instituts Big Band – området med mere end 700 checkpoints og andre vejspærringer. Det forhind- MI22 – komponeret af Uffe Eng- rer ikke bare palæstinenserne i at færdes frit, men betyder også helt urimelige lund. vilkår for især de studerende i Gaza fordi de fleste uddannelsesinstitutioner ligger på Vestbredden. Siden 2000 er 46 studerende fra An-Najah Universite- tet blevet dræbt. Et par stykker fordi de er blevet tilbageholdt ved checkpoints. Læs mere på www.riv-muren-ned.org.

40 millioner til fedmeforskning

ADIPOSITAS – Forskningsrådet for Fødevarer og Sundhed har bevilget 40 millioner kroner til et nyt forskningscenter om fedme ved H:S og Center for Sundhed og Samfund, CSS. Danish Obesity Research Centre skal forske i kostens næringsstoffer og sikre mere detaljeret viden om hvordan de forskel- lige former for fedme fører til følgetilstandene. Professor Thorkild I.A. Søren- sen fra H:S og Institut for Sygdomsforebyggelse skal stå i spidsen for det nye forskningscenter der består af 15 førende forskergrupper fra hele landet. Tværfaglig forskning er en del af målsætningen, men centret skal også sam- arbejde med fire erhvervsvirksomheder med interesser i produktudvikling af fødevarer.

Valg til bestyrelse, råd og nævn

DEMOKRATI – Rektor har 10. november 2006 udskrevet valg til repræsen- tanter for det videnskabelige personale til studienævn og repræsentanter for ÆRESDOKTORER – De otte nyudnævnte de studerende til bestyrelsen, Akademiske Råd og studienævn. Valglister har æresdoktorer er fra venstre: doktor Timothy John været fremlagt siden 13. november. Frist for kandidatanmeldelse er 29. no- Wallington (naturvidenskab), professor Riccardo vember 2006 kl. 14.00. Valget afholdes som brevstemmevalg med afstemning Giacconi (naturvidenskab), professor Erika Fischer- i perioden fra den 21. december 2006 til den 12. januar 2007. Procedure og Lichte (filosofi), professor Benjamin Rampton frister i øvrigt fremgår af valgcirkulæret der sammen med fortegnelse over ud- (filosofi), professor Yihai Cao (medicin), professor skrevne valg, repræsentationsområder, antal pladser og valgperiodens længde Kaarlo Tuori (jura), professor Viggo Hagstrøm (jura) findes på www.ku.dk/valg. VIP-repræsentanter på Naturvidenskab og Jura og professor Ingolf U. Dalferth (teologi). skal være særligt opmærksomme på at studienævnsstrukturen er ændret fra fagstudienævn til uddannelsestudienævn. Det indebærer at man kan have valgret til mere end ét uddannelsestudienævn, forudsat man underviser ved uddannelser under flere. På de øvrige fakulteter er strukturen fortsat fagstu- FOLKELIG FORMAND – »Eliteuddannelser dienævn, og her har man kun valgret til ét fagstudienævn og ét ph.d.-studie- og tanken om at isolere de bedste for at gøre dem nævn. endnu bedre er et af tidens store clues. Jeg har al- drig forstået hvorfor! Er der seriøst nogen der har det mindste begreb om hvordan et universitet fun- gerer, som forestiller sig at de dygtigste studerende i dag bliver begrænset i deres udfoldelsesmulighe- der af dumme medstuderende?« spurgte Studen- terrådets fomand, Jesper Johansen, i sin tale ved årsfesten. Universitetsavisen 17 . 2006 3

Find et navn og vind en MP3-afspiller Tre nye forskningscentre på KU

CWBL – Hvis du har en god idé til et navn til Københavns FORSKNING – Københavns Universitet bliver vært for tre ud af Universitets nye fælles e-læringssystem, Learning Manage- otte nye grundforskningscentre der finansieres af Danmarks ment System (LMS), kan du indsende dit forslag og vinde Grundforskningsfond. De nye centre er Centre for Comparative en lækker MPEG-afspiller til 3.000 kroner. Send dit forslag Genomics under ledelse af professor Rasmus Nielsen fra Biologisk til [email protected] senest den 5/12 og herefter vil en Institut, Centre for Epigenetics ved professor Kristian Helin fra dommerkomité med prorektor Lykke Friis som formand Biotek Research and Innovation Centre og Centre for Interglacial vurdere de indkomne forslag. Hvis vindernavnet er ind- Climate ved professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institu- sendt af flere personer, vil der blive trukket lod blandt dis- tet. Centrene støttes for en femårig periode. Universitetet er i for- se. vejen vært for – eller deltager i – 16 grundforskningscentre.

Læs mere på www.cwbl.ku.dk. FOTO: SCANPIX

ÅRSFEST FOTOS: SØREN HARTVIG

ELITEPARADE – »På den an- den side indebærer det øgede optag at vi må gøre noget for at udfordre de bedste. Overligge- ren skal hæves et ekstra nøk for de ‘kvantespringere’ som ellers ville søge mod The Ivy League el- ler deslige. Det kan vi for eksem- pel gøre ved hjælp af eliteud- dannelser,« sagde rektor Ralf Hemmingsen i sin tale ved års- Mestre i metaforer festen.

Målet med fusionen er at opnå en fælles springkraft der overstiger den øgede masse, bekendtgjorde rektor i talen ved årsfesten, mens Studenterrådets formand advarede mod at miste for mange i afsættet

Af Jesper Kock »Det var ikke universiteter- strerer problemstillingen i rek- hvervsorientering kun lader overligger skal forceres, og betaling, taxameternedskæ- nes egen ide at der skulle fu- tor Ralf Hemmingsens tale. sig gøre hvis den frie og kritis- muligheden for at placere ringer og eliteuddannelser der ronningen, prinsen og sioneres. Men vi var alle godt Hvor hurtigt kan man løbe ke grundforskning styrkes. den ekstra højt for de kvante- i hans øjne skader den sociale fanfaren lader vente på klar over at nu skulle vi i alt fremad og alligevel hoppe op- Ingen flod uden kilden der ud- springere der nødvendiggør mobilitet og medvirker til at Dsig, men det lader ikke fald selv forsøge at styre pro- ad? Dick Fosburys banebryd- springer i de høje bjerge. Og eliteuddannelser, er Studen- fastholde den sociale skæv- til at bekymre nogen, og fest- cessen,« forklarer bestyrelses- ende flop der revolutionerede grundforskningen er kilden til terrådets formand Jesper vridning. Han efterlyser at salen summer fredeligt af kol- formanden. højdespringsdisciplinen ved vidensamfundets flod,« be- Johansen mere bekymret for universitetet påtager sig et an- legiale samtaler. Stemningen De store politiske ord om OL i 1968 bliver aldrig nævnt kendtgør rektor og understre- at miste nogle i afsættet. svar for at yderligere diskrimi- er afslappet på trods af sikker- universiteter i verdensklasse som eksempel, men budskabet ger at grundforskningen er alt »De studerende, der mere nation ikke finder sted i den hedsfolk, kapper og kæder. Et får også et par gloser med på går klart igennem alligevel. andet end dyrt tidsfordriv. eller, nok snarere, mindre fri- ende af uddannelsessystemet. usynligt tegn får med ét festsa- vejen da hun fremhæver KU’s Højdespringeren bliver brugt Uddannelserne skal styrkes villigt udråbes til elite skal nok »Selv om kampen måske len til at tie. Fanfaren sikrer at flotte placering som nummer som billede på, hvordan uni- ved hjælp af mere målrettet klare sig. Men for det hold der står på steder vi normalt be- entreen sker på behørig vis og 54 på The Times’ internationa- versitetet skal forcere fremti- kvalitetssikring og belønning bliver efterladt med prædika- tragter som andres domæne, understreger det ceremonielle le rangliste. dens forhindringer ved at tæn- af den gode undervisning. Stu- tet andenrangskandidater, ri- og selv om den politiske vilje islæt der hviler over arrange- »Man må ikke glemme at ke og handle på en ny måde. diemiljøet skal forbedres ved sikerer resultatet ikke kun at ikke altid kan ses, har vi en mentet. Årsfesten 2006 kan mange af de universiteter der Målet med fusionen er at hjælp af campus-planen og blive en nedvurdering af den pligt til at gå foran i arbejdet begynde. står øverst på listen ikke alene opnå en fælles springkraft der derved sikre universitets til- uddannelse de får. Man risike- med at skabe et uddannelsess- Bestyrelsesformand Bodil har forskning, men også finan- overstiger den øgede masse, trækningskraft, så de uden- rer også at både universitetet ystem med reel plads til alle,« Nyboe Andersen er dagens før- siering i verdensklasse,« frem- og konkret er der udset tre landske forskere og studeren- og eksterne vil være mindre slutter Jesper Johansen og ste taler, og hun byder med hæver hun og høster spredt indsatsområder. Man vil satse de vælger KU når de shopper fristet til at investere penge i indkasserer dagens største bi- sikker hånd velkommen til da- latter i forsamlingen. på grundforskningen, styrke på det globale uddannelses- de almindelige uddannelser. fald. gens arrangement, inden talen uddannelserne og give studie- marked. Hvorfor betale for noget der drejes ind på ‘Det nye Køben- Mysteriets teknik miljøet et markant løft, forkla- bare er almindeligt godt hvis [email protected] havns Universitet’ som er den Den svenske forfatter Per Olov rer Ralf Hemmingsen. Slagkraftig studentertale man kan investere i eliten,« interne arbejdstitel på den Enquists essay om mysteriets »Pointen er at en styrket an- Mens rektors tale mest fokuse- spørger Jesper Johansen. forestående fusion. teknik leverer anslaget og illu- vendelsesorientering og er- rer på hvordan fremtidens Han taler imod øget bruger- 4 Universitetsavisen 17 . 2006

Deltagerkrav Prisopgavebesvarelser kan indleveres af personer som ikke er fyldt 30 år på tidspunktet for udskrivelsen. Forfatteren må ved indleveringen ikke være ansat som adjunkt, lektor, professor eller i en tilsvarende ÅRSFEST stilling ved et universitet.

˜ÌiÀ˜>̈œ˜>Ê,  ‡Žœ˜viÀi˜ViÊ«ÀCÃi˜ÌiÀiÀÊ`i˜Ê˜ÞiÃÌiÊvœÀȈ˜}ʈÊiÕÀœ«CˆÃŽÊˆ˜Ìi}À>̈œ˜\ Guldrandet eller / iÊ,œ>`Ê̜Ê>Ê1˜ˆÌi`Ê ÕÀœ«i ˜ÌiÀ«ÀiÌ>̈œ˜ÃʜvÊÌ iÊ*ÀœViÃÃʜvÊ ÕÀœ«i>˜Ê˜Ìi}À>̈œ˜ Ó{Ê՘}iʏœÛi˜`iÊvœÀÎiÀiÊvÀ>Ê ÕÀœ«>ʜ}Ê1-
ʓ©`iÃÊvœÀÊ>ÌÊvÀi“C}}iÊ`iÀiÃʘÞiÃÌiÊvœÀȈ˜}Ê gammeldags ˆÊ`i˜ÊiÕÀœ«CˆÃŽiʈ˜Ìi}À>̈œ˜Ã«ÀœViÃ]ʜ}Êi˜ÊÀCŽŽiÊvÀi“ÌÀC`i˜`iÊiÕÀœ«CˆÃŽiÊÃi˜ˆœÀvœÀÎiÀiÊ Žœ““iÀʓi`Ê`iÀiÃÊ>ŽÌÕiiÊLˆ`À>}°Ê˜Ìi}À>̈œ˜Ã«ÀœViÃÃi˜Ãʘ>ÌÕÀʜ}Ê`iÊvi“Ê̏iÀ]ʓ>˜ÊŽ>˜Ê œ«Ài}˜iʈ˜`i˜ÊvœÀÊvœÀȈ˜}i˜ÊˆÊ`i˜ÊiÕÀœ«CˆÃŽiʈ˜Ìi}À>̈œ˜Ã«ÀœViÃ]ÊۈÊLˆÛiÊ`ˆÃŽÕÌiÀiÌ\Ê ±ÊÊ i˜ÊiÕÀœ«CˆÃŽiʈ`jÊܓÊ`ÀˆÛŽÀ>vÌi˜ÊvœÀʈ˜Ìi}À>̈œ˜i˜Ê Hvert år udskriver universitetet et stort antal prisop- ±ÊÊ i˜ÊiÕÀœ«CˆÃŽiʈ˜Ìi}À>̈œ˜ÊܓÊi˜ÊÀi`˜ˆ˜}Ã>ŽÌˆœ˜ÊvœÀʘ>̈œ˜>ÃÌ>Ìi˜Ê ±ÊÊ i˜ÊiÕÀœ«CˆÃŽiʈ˜Ìi}À>̈œ˜ÊܓÊi˜Ê`iÊ>vʜ}ÊiÌÊÃÛ>ÀÊ«FÊ}œL>ˆÃiÀˆ˜}i˜ gaver der belønnes med guld- eller sølvmedaljer. ±ÊÊ i˜ÊiÕÀœ«CˆÃŽiʈ˜Ìi}À>̈œ˜ÊܓÊÌÀ>`ˆÌˆœ˜iÊÕ`i˜Àˆ}뜏ˆÌˆŽÊ ±ÊÊ ˜Ã̈ÌṎœ˜iÊ`ޘ>“ˆŽÊœ}ʎœ˜Ã̈ÌṎœ˜>ˆÃiÀˆ˜}ÊܓÊ`ÀˆÛi˜`iʎÀCvÌiÀ Alle kan deltage, står der så flot. Men ofte er prisop- œ˜viÀi˜Vi˜Ê>v œ`iÃÊ«FÊi˜}iÃŽÊœ}ÊvÀ>˜ÃŽ gaver forbeholdt helt bestemte dygtige studerende /ˆ` ǰʇʣä°Ê`iVi“LiÀÊÓääÈ -Ìi` »Samtidig med at vi har et dere, medicinstuderende ©Li˜ >ۘÃÊ1˜ˆÛiÀÈÌiÌÊ
“>}iÀ]Ê iÌʘÞiÊ1
]Ê Af Lise K. Lauridsen spændende emne vi gerne vil Charlotte Rasmussen, havde >Ã}>`iÊ£Ón]Ê>Õ`ˆÌœÀˆÕ“ÊÓΰä°{™ vert år ved universite- have belyst, så vil vi også ger- været med en forskergruppe /ˆ“i`ˆ˜} tets årsfest udskrives ne have at der er nogle der kan på Medicinsk Fysiologisk Insti- ‡“>ˆÊ̈Êi˜ÃÊ,՘}iÊ*œÕÃi˜\ʍi˜ÃÀ՘}iJ Փ°ŽÕ°`Ž°Ê der prisopgaver. Tradi- besvare opgaven. For sagen er tut da hun blev foreslået at iÀÊiÀÊLi}ÀC˜ÃiÌÊ>˜Ì>Ê«>`ÃiÀ° H tionen stammer helt tilbage at de fleste prisopgaver aldrig skrive prisopgave.
ÀÀ>˜}©À fra 1762. Universitetet var bliver besvaret,« siger han. »Jeg havde gået og lavet >ÀÊ ÀˆÃ̈>˜Ê>““iÀÃ]Ê->ݜ‡ˆ˜Ã̈ÌÕÌÌiÌ]ʜ}Ê œÀÌi˜Ê,>ÓÕÃÃi˜]Ê dengang forbeholdt de udvalg- Samtidig er der ingen tvivl forskning i et helt specielt pro- ˜Ã̈ÌÕÌÊvœÀÊ-Ì>ÌÎ՘`Î>L]Ê©Li˜ >ۘÃÊ1˜ˆÛiÀÈÌiÌ]Ê te få, og prisopgaverne var en om at en prisopgavevinder har tein, men der var ikke rigtig ˆÊÃ>“>ÀLi`iʓi`Ê`iÌÊvÀ>˜ÃŽiʘiÌÛCÀŽÊ˜ÌiÀ˜>̈œ˜>Ê,iÃi>ÀV Ê iÌܜÀŽÊ smutvej ind på universitetet en stor fordel hvis vedkom- nok stof til en forskningsarti- œvÊ9œÕ˜}ʈÃ̜Àˆ>˜ÃʜvÊ ÕÀœ«i>˜Ê˜Ìi}À>̈œ˜Ê­,  ®°Ê fordi det stod åbent for alle at mende fx gerne vil have et kel, så prisopgaven var en mu- -Ì©ÌÌiÌÊ>vÊÃ>Ì؈˜}ܓÀF`iÌ]Ê ÕÀœ«>ʈÊvœÀ>˜`Àˆ˜}]Ê©Li˜ >ۘÃÊ1˜ˆÛiÀÈÌiÌ° besvare dem uanset akademis- ph.d.-stipendium. lighed for at samle op på det CÃʓiÀiÊ«Fʎœ˜viÀi˜Vi˜ÃÊ i““iÈ`i\Ê ke grader, rang og stand. »Hos os er det vigtigt at ha- arbejde jeg havde lavet. Min ÌÌ«\ÉÉÜÜÜ°ŽÕ°`ŽÉ«ÀˆœÀˆÌÞÉ ÕÀœ«iÉ
V̈ۈ̈iÃɎœ˜viÀi˜ViÚÌ iÚÀœ>`É Sådan er det i princippet og- ve skrevet prisopgave til en professor udskrev – og det er- så i dag. Prisopgaverne er ud- guld- eller sølvmedalje hvis du kender jeg blankt – en opgave skrevet til alle borgere, men vil have et af de få ph.d.-sti- der var rettet specifikt mod realiteten er at prisopgaver er pendier på Teologi. Det er ikke mig,« fortæller Charlotte Ras- for de udvalgte få, vurderer de noget formuleret krav, men mussen. kilder Universitetsavisen har prisopgaven er en god måle- For Ole W. Petersen er det talt med. stok for om du er i stand til at svært at forestille sig en stude- Men prisopgaverne bør den arbejde selvstændigt akade- rende på Medicin skrive dag i dag være udskrevet så misk,« siger Geert Hallbäck. prisopgave uden at være til- ˆœ >“«ÕÃʘiÌÛCÀŽÃ“©`i bredt at de henvender sig til Prisopgaven rangerer de knyttet en forskningsgruppe. en større kreds så de ikke kun fleste steder højere end et spe- »Kompleksiteten i videnska- kan besvares af bestemte stu- ciale fordi det ikke er muligt at ben er vokset så meget at det derende, forklarer specialkon- få intensiv vejledning under- ville være ret usædvanligt at se ۜÀÊۈ`i˜ÃŽ>Liˆ}ÊiÀʘÞʘ>ÌÕÀۈ`i˜ÃŽ>Liˆ}Êۈ`i˜¶ sulent i Fællesadministratio- vejs. studerende sætte sig ned uden nen Karsten Christensen: at være tilknyttet en eller an- Vejledning skal der til ÀÊ«ÕLˆViÀiÌÊLˆœœ}ˆÃŽÊvÀœ˜ÌvœÀȈ˜}ʓiÀiʼۈ`i˜ÃŽ>Liˆ}½Êi˜`Ê`ˆÌÌœÊ »Prisopgaverne er for de den form for netværk. Det er i ˆÌÌiÀ>ÌÕÀۈ`i˜ÃŽ>Liˆ}ÊvœÀȈ˜}¶ ‘ubefordrede’. Det vil sige folk Også på Sundhedsvidenskab forskningsgrupperne at du uden en fast akademisk stil- der fra 2000 til 2004 slet ikke som studerende bliver uddan- ©ÀÊ`iÊ̜ʜ«C}à œ`iÀiÊ}ˆÛiÊ ÛiÀÌÊ`iÀiÃÊLÕ`Ê«F ۜÀÊۈ`i˜ÃŽ>Liˆ}Ê ling, men de skal også være for udskrev prisopgaver, er det net til at tænke videnskabeligt, ˜Þʘ>ÌÕÀۈ`i˜ÃŽ>Liˆ}Êۈ`i˜ÊiÀ°Ê en bred kreds som der står i omgærdet med prestige at få og en prisopgave er i min optik reglerne,« forklarer Karsten en guldmedalje for sin prisop- et selvstændigt videnskabeligt "«C}à œ`iÀi\ Christensen. gave. Institutleder på Medi- håndværk,« siger Ole W. Peter- De fleste på universitetet cinsk-Anatomisk Institut Ole sen. ՏˆiÊ-œ““iÀÕ˜`]Êۈ`i˜ÃŽ>LÃÜVˆœœ}ÊÛi`Ê kan dog nikke genkendende til William Petersen forklarer dog >˜`iÃ ©ÃŽœi˜ÊˆÊ©Li˜ >ۘ at prisopgaver langt fra altid at det generelt er svært at få de For elitært >˜˜iÊ
˜`iÀÃi˜]ÊvÞȎiÀʜ}Êۈ`i˜ÃŽ>LÃÌiœÀïŽiÀÊ er for en bred kreds af stude- studerende til svare på prisop- På Naturvidenskab har det i en Ûi`ÊÀ ÕÃÊ1˜ˆÛiÀÈÌiÌ rende og slet ikke almindelige gaver. årrække også stået sløjt til danske borgere. Spørgsmålet »En guldmedalje svarer til at med interessen for prisopga- er så om prisopgaver for folket få en forskningsartikel publi- ver. Institutleder på Biologi Bo har overlevet sig selv fordi vi- ceret, så det er da noget vi læg- Vest Pedersen mener at en af Ài`>}Ê`i˜Ên°Ê`iVi“LiÀÊÓääÈÊ denskaben simpelthen er mere ger mærke til når det sker,« årsagerne var at opgaverne Ž°Ê£Î°ääʇʣx°ää kompleks end i 1762? forklarer Ole W. Petersen og simpelthen blev for snævre. fortsætter: »Det der ofte skete, var at en Mange ubesvarede »Hvis emnet ellers er vel- vejleder udskrev et forslag til ©Li˜ >ۘÃÊ1˜ˆÛiÀÈÌiÌ På Teologi udskriver hvert fag valgt i forhold til den aktuelle prisopgave til en dygtig specia- i˜ÌiÀÊvœÀÊ-՘` i`ʜ}Ê->“v՘` normalt en prisopgave, forkla- internationale forskning, så lestuderende han havde. Det (ÃÌiÀÊ>Àˆ“>}Ã}>`iÊx]ʏœŽ>iÊÇ°ä°ÓÓ rer afdelingsleder for Bibelsk skulle der også gerne være var ikke åbne opslag længere, £ä£{Ê©Li˜ >ۘÊ Eksegese Geert Hallbäck. interesserede studerende eller og det var ligesom ikke comme Prisopgaver er for ham at se kandidater på SUND som føler il faut, men i år er alle fag på forbeholdt nogle få ambitiøse sig ansporet til at besvare. Ge- Naturvidenskab blevet opford- œÀÊvœÀÎiÀi]ÊÃÌÕ`iÀi˜`iʜ}Ê>˜`Àiʈ˜ÌiÀiÃÃiÀi`i°Ê studerende. At nogle prisopga- nerelt er det fakultetets ret til at stille med en prisop- iÌ>}iÃiÊiÀÊ}À>ÌˆÃ°Ê ver decideret er blevet udskre- forskningsstrategiske udvalg gave,« siger Bo Vest Pedersen. vet til bestemte studerende der der vurderer ordlyden af Akademisk Råd på Naturvi- CÃʓiÀiʜ“ÊÃ>Ì؈˜}ܓÀF`iÌÃÊ>ŽÌˆÛˆÌiÌiÀÊ«FÊÜÜÜ°ŽÕ°`ŽÉÃ>Ì؈˜}ÉLˆœV>“«Õà i forvejen sad og arbejdede prisopgaver,« siger Ole W. Pe- denskab har netop på grund af med emnet, er Geert Halbäck tersen. de få og uensartede forslag ikke i tvivl om. En af årets guldmedaljevin- besluttet at alle institutter skal Universitetsavisen 17 . 2006 5 Prisbelønning Prisbelønningen består af universitetets guldmedalje. Denne tildeles, når opgaven er besvaret dækkende og med videnskabelig moden- hed. Besvarelser, der ikke fuldt ud opfylder disse krav, kan tildeles universitetets sølvmedalje. Den der opnår guld- eller sølvmedalje vil få udbetalt henholdsvis 1.500 kr. og 1.000 kr. Besvarelser, som beløn- nes med medalje, vil blive gjort tilgængelige for offentligheden. FOTO: SØREN HARTVIG

MEDALJETAGERE – Årets prisopgaver blev belønnet med universitetets medalje og rejsele- gater fra Direktør Ib Henriksens Fond. Der blev uddelt fire af guld og fire af sølv. Guldmedalje- tagere: Christine Andreasen, Marcel Lysgaard Lech, Charlotte Rasmussen og Sofie Louise Sand- berg Sørensen. Sølvmedaljetage- re: Jonathan Leer, Sebastian Pers- son, Simon Skovgaard og Lasse Christian Arboe Sonne.

indsende forslag. Også fra rek- tors side er det nu blevet for- muleret som et krav om at alle Et spørgsmål om etik fakulteter skal udskrive prisopgaver. Sara Jørgensen valgte at skrive prisopgave som teologistuderende for at få en Og Bo Vest Pedersen kan sagtens se meningen med deadline for hvornår hun skulle være færdig. Hun fik sølvmedalje for sin opgave, prisopgaverne. men synes stadig prisopgaverne er præget af mangel på regler og etik »Det kan jo være at prisop- gaverne kan få en renæssance hvis det går op for de stude- rende hvad de kan bruge Af Lise K. Lauridsen »De fleste ved godt at det er mer en prisopgave i et emne. prisopgaverne i Universi- prisopgaven til. En prisopgave en fordel at skrive prisopgave Eller at studerende der allere- tetsavisen og så går i gang, kan være en god måde at re- ara Jørgensen var netop hvis du gerne vil forske. Jeg de er godt i gang med et speci- mens andre har vidst besked i kruttere gode forskerstuderen- begyndt at overveje at vidste allerede dengang at jeg ale og har fået vejledning, får lang tid og allerede er godt i de på, men der har i mange år Sskrive speciale inden for ikke ville forske, men det er tilbudt en prisopgave inden for gang,« siger Sara Jørgensen ikke været den store interesse filosofi i efteråret 2001. stadigvæk en god ting at have det samme emne. Det er ulige der var den eneste der fik fordi vi både har ph.d.-uddan- Som teologistuderende er stående på sit eksamensbevis, konkurrence, mener den 31- medalje i den prisopgave hun i nelsen og muligheden for at det at skrive prisopgave ikke og jeg ved jo ikke hvad jeg får årige cand.teol. sin tid valgte at besvare. skrive lange forskningsspecia- noget helt ukendt. Flere af Sa- lyst til at lave i fremtiden,« si- »Jeg synes det er uetisk at Specialkonsulent Karsten ler,« siger institutlederen på ras medstuderende var i gang ger hun. nogle studerende får andre vil- Christensen i Fællesadmini- biologi. med en, eller havde allerede Sara fik et hårdt år i 2002 kår for at løse opgaven. Jeg strationen erkender at prisop- [email protected] skrevet prisopgave. med prisopgaven hvis titel kan godt forstå at underviser- gaverne er et område der al- Samtidig var hun godt klar blev: Forudsætter religiøs ne er interesseret i at pleje de drig har været reguleret sær- over at det var lidt af en opga- kommunikation fælles symbol- akademiske talenter og hjælpe ligt meget. ve at præstere en ‘dækkende ske referencer? dem videre. En prisopgave er »Det er helt klart at folk er besvarelse præget af videnska- »Et år er ikke lang tid. Jeg en rigtig god ting at øve sig på, stillet forskelligt når de skal Fakta om prisopgaver belig modenhed’ uden egent- var lidt i tvivl om retningen og verden er jo sjældent ret- skrive prisopgave, men hensig- lig vejledning på bare et år. undervejs netop fordi der ikke færdigt indrettet, men så er ten er da at offentliggørelsen – Alle fakulteter skal fra i år udskrive prisopgaver »Men spørgsmålet passede var nogen vejledning, men jeg det måske universitetets regler af prisopgaverne sker samti- – Akademisk Råd afgør hvilke opgaver udskrives godt til det emne jeg var inter- var rigtig godt tilfreds med for prisopgaver den er gal digt for alle. At den studeren- – Prisopgaverne vurderes af et fagligt bedømmelsesudvalg esseret i, og ved at skrive den sølvmedalje jeg fik ud fra med,« siger Sara. de har været i gang med at – Opgaverne bør give mulighed for besvarelser fra en for- prisopgave fik jeg en deadline det arbejde jeg lagde i det. Min Problemet med studerende skrive et speciale inden for holdsvis bred kreds på et år. Hvis jeg havde skrevet opgave var slet ikke lang nok der får besked om prisopgaven området og dermed fået meget – Kun personer som ikke er fyldt 30 år når opgaven udskrives speciale, kunne jeg sikkert ha- til en guldmedalje,« forklarer før tid, er for hende først og vejledning, kan vi jo ikke lov- kan deltage. Forfatteren må ikke være fastansat ved univer- ve brugt to år,« forklarer Sara hun. fremmest et etisk spørgsmål give imod, men vi kan håbe på sitetet ved indleveringen. der blev færdig som cand.teol. for de ansatte. at det fremgår af besvarelsen – En besvarelse kan have indtil tre forfattere i 2004 og i dag er ansat som Ulige konkurrence »De studerende føler sig pri- hvad der er lavet i løbet af det – Prisopgaver kan skrives på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk børne- og ungemedarbejder i Samtidig ved hun at enkelte vilegerede over at blive valgt, givne år, og hvad der er lavet eller fransk en menighed på Frederiks- studerende har andre vilkår og de færreste vil nok klage før,« siger Karsten Christen- – Det er muligt at få vejledning undervejs berg. for at skrive prisopgave end over deres undervisere. Det sen. – En prisopgave kan meritoverføres som speciale eller en stør- Prisopgaver kan skrives af dem som universitetets regler ville måske give problemer se- [email protected] re afsluttende opgave alle, men det er ikke tilladt at på området udstikker. På Teo- nere hen i karrieren. Jeg har få vejledning eller at bruge sit logi er det ikke ukendt at un- ofte diskuteret det med mine www.ku.dk/prisopgaver speciale som prisopgave. Og derviserne gør specielt dygtige medstuderende. Spørgsmålet den regel synes Sara Jørgen- studerende opmærksomme på er om det er rimeligt at nogle sen er meget fair. at der fx om et halvt år kom- studerende først læser om 6 Universitetsavisen 17 . 2006 En ugle til undervisningen Årets bedste underviser på Københavns Universitet er professor Vincent Gabrielsen fra Historie på SAXO-Instituttet ved Det Humanistiske Fakultet. Det blev afsløret ved uni- versitetets årsfest, hvor Årets Harald blev uddelt. Årets Harald forestiller en ugle. For- målet med prisen er at hædre særlig god og inspirerende undervisning. De studerende indstiller undervisere til prisen hvorefter rektoratet udvælger vinderen ud fra oplys- UNDERVISNING ningerne i indstillingerne. FOTO: SØREN HARTVIG

Den gode underviser skal pleje forholdet til de studeren- de ligeså godt som sin forsk- ning, mener årets underviser der er professor i antikkens historie

ÅRETS HARALD – KU’s undervisningspris gik Det gode menneske til Vincent Gabrielsen fra Historie. og den gode lærer

Af Lise K. Lauridsen elsen der er kandidat i historie menneskelige side af sagen, og ke bare for at få bemandingen »Som underviser bidrager selvstændighed en af de mest fra Syddansk Universitet. her handler det i høj grad om til at gå op, men for at de stu- du til at skabe noget. Det er en grundlæggende kompetencer or Platon var Sokrates det Selv om der er langt hjem til at være åben, udadvendt og derende kan få gavn af det fornøjelse at se de unge starte for de studerende fordi den gode menneske og den familien i Odense, har han alli- lyttende,« siger Vincent Gabri- bredest mulige faglige miljø her og i løbet af kort tid for- samtidig virker motiverende. Fstore lærer. Og der er no- gevel haft tid til at holde film- elsen. allerede i starten af studiet. vandle og løfte sig op til at bli- Og det er lige nøjagtig her den get over professor Vincent Ga- aftener, sidde i institutbesty- »Den bedste undervisning er ve universitetsstuderende. Når forunderlige forvandling fra brielsen der minder om de relse og varetage mange andre Målt og vejet hver gang den forskningsbaserede jeg møder dem senere i deres gymnasieelev til universitets- gamle græske tænkeres for- hverv på Historie siden han Undervisningskvaliteten skal i undervisning, og her mener uddannelse, så har de på ny studerende sker. hold til den gode undervis- blev fastansat i 1995. fremtiden gøres mere målbar, jeg ikke at du kun underviser i udviklet sig. Det er altid en »Ved studiestart i september ning. Ikke bare på grund af At Vincent Gabrielsen er en og den ide generer ikke Vin- lige nøjagtig det du forsker i. kilde til stor glæde over mit ar- skal de studerende holdes i specialet i antikkens historie, engageret underviser, er der cent Gabrielsen. Forskningsbaseret undervis- bejde at høre hvordan det går hånden, men allerede her ef- men via hele måden at tale om heller ikke tvivl om i de stude- »Som underviser bliver du ning handler om at være virke- med dem både senere hen i ter efterårsferien letter de og forholdet mellem underviser rendes indstilling af ham til jo målt og vejet hver eneste lig godt forberedt. Det er ikke studiet og efter de er blevet tænker selv, og så skal du som og studerende på. prisen som Årets Underviser gang du træder ind i undervis- nok at lære en bog udenad. Du færdige,« siger Vincent Gabri- underviser trække dig tilbage. »Du kan ikke adskille under- på Københavns Universitet: ningslokalet, så jeg ser det ik- skal være i stand til at bevæge elsen. Det at du er der, skal give dem visning fra de mennesker der »Vi er overbevist om at uden ke som noget problem. Måske dig fra laveste til højeste ni- Selv om det at undervise i en tryghed og vise dem vej. deltager i den. Derfor er det Vincent som fagligt engageret kan det være med til at sætte veau inden for dit fag og svare historie ofte handler om krig For jo mere de studerende lyt- ufatteligt vigtigt at de stude- underviser, ville vores studium den gode undervisning mere i på uventede spørgsmål. Som og verdens elendighed, så skal ter til dig som underviser, jo rende ikke føler sig som en og vores uddannelse miste fokus i forhold til forskningen. forsker i historie er du vant til det være sjovt og give mening mere kommer du til at domi- udifferentieret masse, men bli- værdi med større frafald og la- Jeg synes faktisk allerede folk at håndtere uoverskuelige at fordybe sig i historiens nere deres tankegang. At give ver set som enkeltindivider og vere søgning til følge – og ge- går mere op i undervisning mængder af kildematerialer vingesus. Også når det gælder de studerende evnen til at taget alvorligt. Jeg kan selvføl- nerelt være et kedeligere stu- end før i tiden,« siger Vincent og alligevel være i stand til at oldtiden, skal der være noget tænke selvstændigt kan du gelig ikke kende alle studeren- dium,« skriver de historiestu- Gabrielsen der allerede en komme op til overfladen igen der vedrører nutiden, forklarer kun opnå ved at give slip på de de personligt, men jeg kan derende. gang er blevet kåret som den med en konklusion. Den evne Vincent Gabrielsen. studerende og lade dem blive prøve at følge med i hvordan »Ja, det er jo store ord, men bedste underviser af de histo- gør dig også i stand til at leve- »På nogle områder lever vi i en del af et laboratorium hvor det går dem ved at tage en kop jeg tror absolut den enkelte riestuderende i 2001 hvor han re kvalitetsundervisning inden samme kulturelle tidszone deres ideer bliver afprøvet og kaffe i Finderup Lade (de his- underviser kan gøre meget modtog Histories egen under- for andre områder,« siger som vores forfædre. Du kan får en kvalificeret respons. Vis toriestuderendes mødested) imod frafald. Det er jo os der visningspris. Vincent Gabrielsen. ikke undgå at bringe nutiden dem at det ikke er svarets rig- eller stoppe op og snakke på først lægger mærke til de gode Et af kriterierne for at levere med ind i undervisningen for- tighed, men den måde du er gangen. At undervise drejer hoveder der er i tvivl om hvor- den eminente undervisning til Når de studerende letter di vi lever i den, men de stude- nået frem til svaret og kan ar- sig jo i høj grad om menneske- vidt de er på rette hylde. På de studerende er ifølge Vin- Men hvor kommer brændstof- rende skal helst også få for- gumentere for det på som er lig psykologi, og derfor er det den faglige side må vi også gi- cent Gabrielsen at professorer fet fra til ihærdigt at blive ved nemmelsen af at historie giver interessant,« siger den gode vigtigt at blive mødt med op- ve alt hvad vi kan. Engage- såvel som undervisningsassis- med at forberede sig og tage dem nogle andre evner end underviser fra Historie. bakning og interesse som stu- ment kan være med til fasthol- tenter indgår i undervisning de studerendes spørgsmål al- historisk indsigt,« siger han. derende,« siger Vincent Gabri- de folk, men resten er den på alle niveauer af studiet. Ik- vorligt år efter år? For Vincent Gabrielsen er [email protected] Universitetsavisen 17 . 2006 7 Humaniora som vækstmotor »De humanistiske miljøer har for længe været lukkede om sig selv, og det er positivt, at man i stigende grad fokuserer på de områder, hvor humaniora kan bidrage til samfundets overordnede ønske om forskning som vækstmotor. Eksempelvis i relation til kultur- og sprogforståelse på det globale marked og i forhold til kommunikation og brugerdreven innovation.« ERHVERVSLIV Forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, i Information den 15. november 2006. Erhvervsdating for humanister Interessen var dobbelt så stor som forventet da humanister skulle parres med erhvervslivet til den første praktik- og erhvervsmesse for sprogstuderende på KUA

Af Jesper Kock tik samt en mentorordning. f projekt Babelstårn Ordningen inde- TEGNING: GITTE SKOV » fik vi lært at man bærer at kandidat- Askal kunne tale sam- studerende kan få men hvis man skal have noget tilknyttet en erhvervs- til at lykkes,« bekendtgør de- person til rådgivning om- kan på Humaniora Kirsten kring tilrettelæggelsen af stu- Begyndervanskeligheder noget der er salgbart i virk- Memedi, der er kandidatstu- skulle sidde ned ved hvert Refsing i messens åbningstale. diet med henblik på senere job blandt daterne er svære at somheden: derende på historie. bord og være til samtale, og Pointen i historien fra Det i erhvervslivet. Desuden har spotte, til gengæld er den gode »De studerende har været Hans medstuderende Sand- jeg havde også i højere grad Gamle Testamente om at god universitetet selv finansieret et vilje til at få øje på. Der er rift forberedte, men ikke så kon- ra Nielsen er ligeledes positivt forventet at virksomhederne kommunikation fremmer sam- kursus i networking. om opmærksomheden fra krete, så jeg tror de skal øve stemt, men hun føler sig lidt havde nogle praktik- eller stu- arbejdet, er ikke spildt på de Dekanen annoncerer at start. sig på at blive mere modtager- tynget af virksomhedernes øn- diejob med i tasken. Det var knap 100 fremmødte humanis- messen er den indledende De studerende klumper lidt orienterede når de henvender ske om at være konkret i hen- lidt det indtryk folderen efter- ter og repræsentanterne for de øvelse til det hun forsigtigt vil omkring de større virksomhe- sig til en virksomhed. Det skal vendelsen. lod,« forklarer han. 11 virksomheder. De virker al- kalde erhvervsdating. Der fin- der og institutioner. Specielt ikke handle så meget om hvad »Jeg ved ikke rigtig hvad jeg Karen Hoby Skanning fra le indstillet på at denne messe des mødesteder for farmere, Rambøll Gruppen A/S, Uden- de har læst og hvilke erfaring- er på udkig efter, så det gør Rambøll Gruppen A/S forstår ikke skal lide samme skæbne for de smukke, de kantede, de rigsministeriet og A.P. Møller er de har, men mere om at få det jo ikke nemmere hverken godt kritikken og efterlyser en som det utopiske byggeprojekt troende og de utålmodige, Mærsk er populære. Især hos omsat den erfaring til noget for dem eller mig. Det er irrite- erfaringsgruppe bestående af der skulle have strakt sig ind i men her skal der prøves noget den begrænsede skare af der kan være interessant for en rende at man skal være så spe- arrangører, studerende og himlen. andet: mandlige humanister. virksomhed. Hvordan får man cifik, men på den anden side virksomheder, der efterfølgen- Formålet med messen er »At sætte partnere med »Vi er her for at gøre op- omsat for eksempel kulturmø- har det ikke overrasket eller de kan diskutere messen, så mere jordnært end i den gamle ukendte fælles interesser sam- mærksom på at humanister destudier til noget der kan skræmt mig,« forklarer hun og der ikke opstår falske forvent- beretning. Der skal knyttes men for at afdække i hvilket også kan finde job hos A.P. bruges ude i virksomheden?« tilføjer at det hjælper at få sat ninger fra nogen af parterne. kontakter mellem de sprogstu- omfang de kan bringes til at Møller. Den metodiske tilgang, spørger Karen Hoby Skanning. nogle ansigter på erhvervslivet Som dekanen indrømmede i derende på kandidatuddan- svare hinanden. Det kræver de analytiske færdigheder og så søgningen ikke længere er åbningstalen kan universitetet nelsen og erhvervslivet med lidt øvelse og lidt god vilje fra evnen til at strukturere sit ar- Nye græsgange for så abstrakt. ikke gøre den skade god, som i henblik på at lave aftaler om- begge sider,« indskærper hun bejde er alt sammen noget studerende Mads Akselbo Holm er lige Det Gamle Testamente blev kring studiejob og praktik- el- inden der ønskes held og lykke man kan bruge hos os,« forkla- Udenfor er der rygepause for blevet bachelor i arabisk og er påført mennesket som straf for ler projektarbejde. For at udvi- med forsøget. rer Christina Andreasen der er et par af de deltagende. De har på udkig efter et studierele- projektet med babelstårnet, de kontaktfladen er studeren- HR Partner hos A.P. Møller- ingen ambitioner om at blive vant job til CV’et. Han har fået men langt hen ad vejen kan de fra Dansk og Historie også Salgbare kompetencer Mærsk. gymnasielærere, så de er på styrket troen på at det kan la- det mildne konsekvenserne. inviteret med. Midten af multisalen i bygning Group Communication Offi- udkig efter nye græsgange. de sig gøre, men synes ikke Så selv om der blev bejlet Pengene kommer fra Viden- 21 tømmes hurtigt for huma- cer hos Rambøll Gruppen A/S »Arrangementet og initiati- messen lever helt op til de for- flittigt, er det som bekendt skabsministeriets pulje til nister så snart åbningstaleren Karen Hoby Skanning under- vet er godt. Det kan aldrig ska- ventninger som instituttets sjældent at den første date re- virksomhedsprojekter. Puljen tier, og der søges målrettet streger på samme måde vigtig- de at komme ud og høre hvilke forberedelsesmateriale havde sulterer i et ægteskab. har også finansieret et kom- mod de opstillede virksom- heden i at kunne omsætte de forventninger erhvervslivet stillet i udsigt. mende kursus i erhvervsprak- hedsstande langs væggene. humanistiske kompetencer til har til én,« fortæller Alexander »Jeg havde troet at man [email protected] 8 Universitetsavisen 17 . 2006 Forskningsfriheden aflyst »Jesper Langballe og hans parti giver ikke fem flade ører for forskningsfrihed. Det gør de mageligt, når det handler om forskning i ionkanaler, ålens yngel, det ny komma eller andre felter, der ikke rangerer blandt Dansk Folkepartis mærkesager. Men falder talen på den kolde krig for slet ikke at tale om islam, er forskningsfriheden aflyst.« DOBBELTINTERVIEW MF Charlotte Fischer (R) i Politiken, 14. november 2006.

Hvad har Islam at gøre med terrorisme? Det skal undersøges med 10 mio. kroner specielt sat af på den nye finanslov. Men kan man over- hovedet meningsfuldt stille det spørgsmål? Debat mellem folketings- medlem Jesper Langballe (DF) og islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen. Har islam indbygget

Af Kristoffer Holm Pedersen tiansborg. Vi har afsat en times tid til intervie- på hvad der er bedrevet af forskning på CNA er bog ‘Hvad er islam?’ har du et afsnit om Jihad, wet, men den tidsramme bliver langt overskre- det helt rigtigt at den ikke har været fokuseret der jo er et meget væsentligt begreb for vores ansk Folkepartis forskningsordfører, Jes- det. Først lidt i seks kan vi stoppe båndoptage- på – endsige specielt interesseret i – at kigge på verden lige nu. Afsnittet begynder i år 1798 per Langballe, vil vide hvad det er i is- ren og det efter en lang og uhyre interessant den afart af islam og islamisme der ender i ter- med nogle muslimske opstande mod Napoleons Dlams ånd der gør rettroende muslimer til diskussion om bl.a. islams ånd, Jihad, teologi rorisme. Men jeg viser fx i min disputats at der besættelse af Ægypten hvor du beskriver Jihad terrorister. Det svar hverken kan eller vil lektor kontra humanistisk videnskab, Ayatollah Kho- er en iøjnefaldende ‘manipulation’ af dele af som frihedskrige mod vestlige aggressioner. i Arabisk ved Carsten Niebuhr Afdelingen Jør- meinis islamiske revolution, Bæk Simonsens den koranske åbenbaring. Så dér er hverken ta- Jeg synes dog det ville være mere naturligt gen Bæk Simonsen give ham. Så skarpt kan politiske korrekthed og Jesper Langballes end- le om at være politisk korrekt endsige konflikt- dels at begynde med koranen der opfordrer til man egentlig ridse fronterne op i den diskus- nu større politiske korrekthed. sky. hellig krig et utal af gange, hvilket du kun næv- sion Universitetsavisen har arrangeret mellem Enhver der kender Langballes position, kan ner i forbifarten et andet sted i bogen, dels at folketingsmedlemmet og præsten Jesper Lang- Ømt forskningsfelt ikke være i tvivl om at der er nogle tydelige gøre opmærksom på at der ikke findes én tom- balle og islamforskeren og tidligere direktør for Jesper Lamgballe, hvad er baggrunden for at I, i uoverensstemmelser mellem ham og så de re- me muslimsk jord i verden som ikke er vundet Det Danske Institut i Damaskus Jørgen Bæk Si- Dansk Folkeparti, har afsat ti mio. kroner til sultater jeg når frem til i mine empiriske under- ved militær erobring i Allahs navn. Hele den monsen. ‘målrettet islamkritisk terrorforskning’? søgelser af islam i Danmark. Men det har jo in- kolossale muslimske ekspansion hører man in- Udgangspunktet er de ti mio. kroner som Jesper Langballe (JL): »Der findes overhove- tet at gøre med om man er politisk korrekt. Det tet om.« Dansk Folkeparti har fået øremærket på finans- det ikke nogen forskningsopgave der i vigtighed handler om at islam og muslimer er blevet et JBS: »Din indgang til islam ligger i en kristen loven til ‘målrettet islamkritisk terrorforskning’, kan sammenlignes med at få kortlagt hvad det fantastisk ømt forskningsfelt fordi der er så tradition. Og derfor undrer du dig over at det en forskning DF altså ikke mener bl.a. forskerne er for en åndelig mekanisme der skaber terro- mange forskellige interesser der har så mange du kalder ‘ånden i islam’ ikke er redegjort for i på Carsten Niebuhr Afdelingen, CNA, har været rister. Hvad er det i islamismen som åndsbag- forskellige andele i hvad det her handler om«. forskellige sammenhænge. Men det er jo den gode nok til udføre. grund der fører til den handlingskonsekvens måde du mener svarene på islam skal gives. Når I medierne har Jesper Langballe langet kraf- der hedder terrorisme? Det er et spørgsmål der Jihad og kristendom de ikke bliver givet på den måde, er det jo fordi tigt ud efter Jørgen Bæk Simonsen og hans kol- har en tidshorisont tilbage til Koranen, og det JL: »Nu hvor Jørgen Bæk Simonsen taler om vo- vi både i den moderne og historiske verden kan leger og anklaget dem for med vilje at vende synes vi der bør forskes i. res respektive positioner, så vil jeg gerne ganske se at der ikke er tale om en Jihad i den forstand det blinde øje til nogle af islams mere dystre og Så er jeg blevet spurgt hvorfor vi ikke kan kort præsentere min personlige baggrund. Jeg du tror at man dogmatisk og teologisk vil kunne kritisable sider. Således kunne man i DR2’s De- bruge den eksisterende islamforskning. Det kan er kristen teolog, og det er min tilgang. Jeg an- forklare moderne Jihad på. adline høre Langballe kalde Bæk Simonsens ar- vi ikke fordi den slet ikke er i nærheden af – og skuer islam ud fra sammenstødet med og mod- Moderne Jihad er vokset ud af en sammen- bejde for »en fims af politisk korrekthed«. Det heller ikke har forsøgt på og heller ikke ønsket – sætningen til kristenheden. Og her er der tale hæng. Og det er fuldstændig rigtigt at den har på den anden side fået kritikere til at hævde at stille det spørgsmål som vi stiller. Og det har om det man kalder ‘kulturkristne’ og ‘kultur- sammenhæng er til stede i den muslimske ver- at Langballe derved allerede de facto har ude- noget at gøre med politisk korrekthed. Den ek- muslimer’ – mennesker som med modermæl- den. Men jeg vil til et hvilket som helst tids- lukket Bæk Simonsen fra forskningsprojektet og sisterende islamforskning, blandt andet den ken har fået fuldstændig diametralt forskellige punkt afvise at der er nogen som helst viden- styret forskningen i en grad man ellers ikke er Jørgen Bæk Simonsen repræsenterer, har et begrebssæt om hvad tilværelsen går ud på ind- skabelig forklaringsmodel indbygget i en kris- vant til i Danmark. utroligt apologetisk præg og har været meget bygget i sig. Og det mener jeg faktisk har rele- ten teologisk tilgang til forståelsen af islam. Klokken er lidt i fire da Jørgen Bæk Simon- optaget af at forvare islam og sige at alt kon- vans. Min bog er en introduktion til mangfoldighe- sen, fotografen og Universitetsavisens udsendte fliktstof er vestens skyld«. Det jeg har imod når jeg læser dig, Jørgen den og forskelligheden i den moderne muslim- møder op på Jesper Langballes kontor på Chris- Jørgen Bæk Simonsen (JBS): »Hvis du kigger Bæk Simonsen, er alt det du ikke skriver. I din ske verden. Det er der et dobbelt sigte med: Universitetsavisen 17 . 2006 9

Islam er en pest over Europa »Skal man pege på det totalitære tankesystem, der truer Vesten nu, så er det jo islam. Verden fik sin første lære den 11. september 2001, men Muhammed-krisen var den helt store øjenåbner.« Jesper Langballe, Berlingske Tidende 30. september 2006. FOTOS: LIZETTE KABRÉ

POSITIONER – Folketings- medlem (DF) Jesper Langballe mener at der i islamismen findes en åndsbaggrund der har terror- isme som handlingskonsekvens. Islamforsker Jørgen Bæk Simon- sen afviser at der er nogen som helst videnskabelig forklarings- model i Langballes kristne teolo- giske tilgang til forståelsen af is- lam. terror?

Dels fordi Danmark altså er blevet et land hvor ler om Jihad, så er det da et fuldstændig urime- stændig korrekt, jeg kender bare ikke nogen hvis vi fastholder at det er ét fedt om man tror fire-fem procent af vores befolkning er musli- ligt krav at stille at fordi du mener at der skulle forskere der har alting med samtidig«. det ene eller det andet. Jeg tror det er meget af- mer, og dels fordi vi kan se at den islamiske ver- være nogle ganske postulerede sammenhænge, gørende for hvert enkelt menneske hvad dets den spiller en central rolle i den globale politis- så skulle jeg som forsker være underlagt hvad Islamiske forsamlingshuse religion er. Og derfor vil jeg langt hellere være ke virkelighed. Og den kan ikke forstås teolo- du som politiker gerne vil have undersøgt. Den JL: »Noget som kunne være overordentlig inter- medvirkende til at afdække denne forskellighed gisk – hverken kristent teologisk eller islamisk er ikke holdbar«. essant at få afdækket, men som der mig be- i et håbefuldt forsøg på at bidrage med en øget teologisk«. JL: »Nej, ved du hvad, den går ikke Jørgen kendt ikke rigtig er nogen der har taget på sig er indsigt om hinanden. Så vi kan leve med at vi er Bæk Sørensen. Er det en særhed hos mig, at jeg at skildre forholdet og modsætningen mellem forskellige«. Urimeligt krav ikke mener at Jihad er opstået i begyndelsen af den kristne kirke og islam helt fra begyndelsen. JL: »Jo, men Jørgen Bæk Simonsen, det at du 1800-tallet?« Den modsætning er jo ikke bare en strid om pa- Internationale terrorister vil introducere danskerne til islams mangfol- JBS: »’Hvad er islam’ handler ikke om Jihad. vens skæg. Helt grundlæggende er islam en JL: »Det synes jeg er fint. Men du vil formentlig dighed er dog ikke nogen god begrundelse for Jeg kunne godt lave en bog om Jihad, og så vil- kristusfornægtelse. Og så har de to religioner medgive at man ser et muslimsk handlingsmøn- simpelthen at fortie eller udelade fuldstændig le den naturligvis tage udgangspunkt i de diametralt modsatte syn på snart sagt alt ster igen og igen og igen. Og her taler jeg om fundamentale historiske kendsgerninger. Som utvivlsomme opfordringer i koranteksten til at mellem himmel og jord. Kristendommen står terroren, jeg taler om den meget massive kvin- fx at alt hvad der findes af muslimske områder i muslimerne skal slutte op bag Muhammed i med en afgrundsdyb modsætning til islam«. deundertrykkelse, jeg taler i det hele taget om dag er opstået ved militær erobring, og at islam kampen mod flergudsdyrkerne i Mekka. Det er JBS: »En af mine kæpheste er blandt andet at de ting ved islam der skaber problemer. Kan vi aldrig nogensinde som kristendommen har ud- et område som jeg faktisk er inde på i min dis- påvise at vi ikke bør forsøge at tale forskellighe- da ikke enes om, at der er en helt bestemt ånds- bredt sig gennem forkyndelse, men kun ved putats hvor jeg historisk redegør for hvordan derne mellem kristendom og islam væk. Jeg baggrund i islam? Og at vi, hvis vi ikke forstår magt. muslimerne kommer til magten på den Arabis- mener at vi er langt bedre tjent med at fasthol- den og dens kobling til handlingskonsekvenser- Men jeg vil gerne vende tilbage til at du når ke halvø. Men det gør jeg fordi det passer ind i de at der er tale om to forskellige guder. ne, så er fuldstændig hjælpeløse og afmægtige du skriver om Jihad, og så begynder i 1798, ser det hovedproblem jeg søger at belyse«. Men her er vi på det dogmatiske niveau. Og overfor den?« bort fra at nogen mere aggressiv, erobrende og JL: »Nu har jeg ikke læst din disputats. Men det er ikke det dogmatiske jeg er interesseret i. JBS: »Ud fra et videnskabeligt synspunkt kan kraftig religion end islam – det kan man dårligt at beskrive Jihad som du gør i ‘Hvad er islam’ Jeg er fx langt mere interesseret i at afdække, jeg ikke anerkende at der bag disse handlinger tænke sig«. synes jeg svarer til at man skal skrive bilens his- forstå og fornemme hvordan muslimer som er skulle være en bestemt ånd der får mennesker JBS: »Hvis vi ser på hvordan kristendommen torie og så begynder med et bilsammenstød i født og opvokset i Danmark udvikler en islam- til at gøre noget bestemt. Jeg medgiver at der er blev den betydeligste religion i mellemøsten fra 2004«. fortolkning hvor de plæderer for etableringen nogle referencerammer som muslimske mænd Konstantin den Store og frem, så var det bl.a. JBS: »Det er meget vanskeligt at forklare af muslimske forsamlingshuse. Det er jo et fan- igennem mange århundreder har været dygtige fordi kejseren vedtog at folk nu skulle være hvorfor nogle muslimer vælger at udøve terror, tastisk udtryk for at der finder en syntese sted til at udnytte for at holde deres kvinder hvor de kristne. Så den forestilling om at kristendom- så jeg hilser ti mio. ekstra over finansloven vel- mellem de unge muslimers islamiske rødder på gerne ville have dem. men er blevet som den er fordi folk har siddet kommen. Men jeg synes det er problematisk at den ene side og så deres egne bestræbelser på Men min pointe er at der ikke er nogen ånd, og tænkt over hvad de ville være og så har be- jeg personligt i forlængelse heraf bliver skudt i at få disse rødder oversat så de kan inddrages men en vedvarende dialektik mellem den per- stemt sig for at blive kristne – den er jo lige så skoene at den forskning jeg bedriver, er politisk og bruges i det liv de nu skal til at leve her på son der er resultatet af en bestemt kulturel og lidt holdbar som hvis nogen påstod at det er så- korrekt. Det er der efter min mening ingen ek- den anden. religiøs tradition på den ene side og så måden dan den islamiske verden er blevet skabt. sempler på. Selvfølgelig kan man altid komme Det synes jeg er en fantastisk dynamisk pro- hvorpå han/hun går ind i dialog med den tradi- Og så må jeg sige at da min bog jo ikke hand- og sige: Jamen du har ikke det hele med! Fuld- ces, og jeg er helt enig i at vi ingen steder når tion for at udvikle en fortolkning som passer, > 10 Universitetsavisen 17 . 2006 Kulturradikale under kniven »(...) under det kulturradikale broderskabs formynderskab er der nu lukket og slukket for de humane utopier. Nu er det tid for Ali Baba og hans fyrretyve røvere. Følger du ik- ke profetens lige landevej, venter profetens krumsværd. Tjup! Islams entré i Europa har stoppet vore projekter for et nyt og bedre samfund. Forfatter Ole Hyltoft i Berlingske Tidende, 13. november 2006.

Jesper Langballe: »Jeg er ikke så tåbelig at jeg mener at alle muslimer er po- tentielle terrorister. Men jeg vil så til gengæld sige at det i dag faktisk er sådan at alle inter- nationale terrorister er muslimer. Det er dog ganske tankevæk- kende! Det giver anledning til at inddæmme et felt og sige: skulle vi ikke undersøge det?«

indfrier og tilfredsstiller de behov han/hun har fra et humanistisk videnskabeligt grundlag sige netop beskyldt for at jeg vil sidde og ansætte politikergenereret ønske, ikke et politisk øn- til religionen«. at der ikke er meget forklaringssubstans i det«. forskere. Det er helt hul i hovedet. Det jeg gør ske«. JL: »Jeg er ikke så tåbelig at jeg mener at alle som politiker her, det er at stille spørgsmålene. muslimer er potentielle terrorister. Men jeg vil Politikere læser også bøger Og det er det politikerne skal, de skal saftsuse- Historien skabes af mennesker så til gengæld sige at det i dag faktisk er sådan JL: »Må jeg så spørge til det humanistisk viden- me ikke give svar! Og når jeg giver svar, så er JL: »Men jeg vil lige kommentere noget du at alle internationale terrorister er muslimer. skabelige grundlag? Du har sagt at du helst vil det som privatmand. Man kan jo ikke forbyde nævnte før, nemlig vestens forhold til den isla- Det er dog ganske tankevækkende! Det giver se på folk som medmennesker og ikke som tro- politikere at læse bøger«. miske verden. Man kan kun give dig ret i at dog anledning til at inddæmme et felt og sige: ende individer. Synes du egentlig det er et legi- USA’s forhold til fx Saudi Arabien ikke er præ- skulle vi ikke undersøge det?« timt og frugtbart udgangspunkt for en forsker? En syl i fordommene get af den store visdom. Og man kan ikke undre JBS: »Alle internationale terrorister er ikke Hvis jeg skal sige min ærlige mening, så lyder JBS: »Når forskningsrådene fastlægger nogle sig over at muslimerne med en vis ret opfatter muslimer! Læs dog jeres aviser, se dog nyheder- det for mig som en religiøs bekendelse. forskningspolitiske erklæringer, så sker det ud Mekka og Medina som besat område og at det ne! Der er sikh-terrorisme; hindu-terrorisme og Det er da dine læsere hamrende ligegyldigt fra det der er i alles forskningsinteresse at få af- fylder dem med et enormt raseri. der er andre typer af terrorisme. At islamistisk hvordan du helst vil se det! Det man forventer dækket. Beslutningen ligger med andre ord hos Men det er altså for enkelt at sige at de mus- terrorisme er den mest prominente hænger af dig er at du laver en nådesløs analyse af ting- forskerne. Det der skurer i mine ører, er at du så limske wahabitters enorme fanatisme skyldes bl.a. sammen med at den del af den tredje ver- ene sådan som de er. Du har selvfølgelig i den bramfrit og meget kontant siger at det er ånden USA. Sagen er jo at disse vanvittige, yderligtgå- den der har de største udfordringer lige nu, er analyse hele tiden dig selv og dit eget udgangs- i islam du gerne vil have undersøgt. Der er du jo ende mennesker i virkeligheden har indbygget den islamiske verden. Og at et af de steder hvor punkt med, det har vi begge to. Men at starte med til at fastlægge præmisserne for måden USA i deres Koran som den store satan. USA er vesten er mest bastant til stede, er den islam- med den der fromme humanistiske bekendelse hvorpå de ti mio. skal bruges, og det mener jeg blevet en mytologisk figur som har helt him- iske verden. Og at de mest vanvittige politiske om at vi skal være gode mod hinanden alle bliver politisk. melske – eller rettere djævelske – dimensioner. regimer bliver holdt i live i den islamiske ver- sammen og derfor ikke skal gå for højt op i Så når du beskylder mig for at være politisk Og derfor tror jeg det er naivt at gå ud fra at den. Og det er os der gør det. modsætninger...«. korrekt, så er det muligt at jeg er politisk kor- hvis amerikanerne opførte sig lidt anderledes Det betyder naturligvis at islam på en eller JBS: »Jeg er i modsætning til dig ikke fortaler rekt ud fra de og de præmisser. Men så må kon- så ville wahabitterne pludselig blive så fredeli- anden måde responderer på den virkelighed. for et videnskabssyn hvor jeg tror jeg kan finde sekvensen jo være at du er politisk mere kor- ge. Hadet til USA kan de simpelthen ikke und- Det er jo derfor vi får terrorangrebet den 11. sandheden. Jeg er fortaler for et humanistisk vi- rekt. For du har en meget klar, eksplicit målsæt- være«. september. Zawahiri, der er Osama bin Ladens denskabssyn hvor jeg igennem en kritisk lance- ning med hvad du vil med det her, ikke?« JBS: »Der er ingen som helst tvivl om at ha- teologiske og ideologiske ledvogter, lavede en ring og læsning kan give et bidrag til forstå- JL: »Er det politisk korrekt at sige at vi savner det til USA indgår som et ideologisk ikon som lille afhandling i midten af halvfemserne hvor elsen«. erkendelse om noget ganske bestemt som vi sy- så har været selvforstærkende på grund af en han argumenterede for, at det ville være hen- JL: »Det som jeg helt kan skrive under på er nes er utrolig væsentligt, og at vi vil have nogle bestemt politisk adfærd fra amerikansk side. sigtsmæssigt at flytte angrebene væk fra den is- at ingen af os to har Sandheden med stort S. forskere til at undersøge netop det? Så kan det Den amerikanske politik har i en lang række lamiske verden hvor den militante islamisme i Men det fjerner ikke din forpligtigelse til som være at forskerne kommer til et resultat der sammenhænge været en afgørende mobilise- en årrække havde forsøgt at vælte regimerne forsker at nådesløst søge sandheden med lille s, fuldstændig stikker en syl i mine fordomme og rende faktor for at nogle muslimer i for- hvilket man efterhånden havde indset at man og forsøge at analysere tingene og ikke springe punkterer dem. Sådan er det jo heldigvis gang tolkningen af deres islamiske tradition ender ikke kunne. Og så er det vi får de grusomme an- over der hvor problemerne og konflikterne er«. på gang når videnskabelig forskning får fat i po- steder hvor de udgør en trussel for helt uskyldi- greb den 11. september. Muslimer verden over JBS: »Jamen Langballe, det du har defineret litikernes intentioner, så kommer de til at se ge mennesker. var jo forfærdede ligesom vi var da vi sad og som dit og andres problem lige nu, er ikke det helt anderledes ud. Hvis man kun ønskede sine Men jeg vil altså fastholde at der ikke er no- kiggede på det i fjernsynet«. problem jeg har. Så kan du som politiker vælge egne synspunkter bekræftet, så var det jo fuld- get i islam der får ganske bestemte muslimer til JL: »Men synes du ærlig talt ikke det var utro- – og dit parti kan støtte dig – at I gerne vil have kommen idioti at forske i dem, hvad skulle man at gøre noget ganske bestemt. Men der er noget ligt så mange muslimer der blev spurgt som fak- sat X antal kroner af til forskning i noget ganske det for?« i den islamiske tradition som nogle muslimer tisk ikke rigtig kunne bekvemme sig til at tage bestemt. Det tager jeg hatten af for, jeg synes JBS: »Derfor synes jeg også det ville være i under ganske bestemte forudsætninger kan afstand fra 11. september? Jeg siger ikke disse det er fint at man politisk argumenterer igen- naturlig forlængelse af den argumentation du bruge til at få en eller anden politisk eller øko- mennesker selv ville have gjort det, jeg siger ik- nem at en del af vores fælles formue kan bruges lige har gennemført hvis du så bestemte dig for nomisk eller kulturel mening udtrykt. Det dy- ke de aktivt vil støtte det, men der synes at ske til udforskningen af noget ganske bestemt. Men at de ti mio. du har været med til at skaffe, bli- namiske element er omdrejningspunktet. Og det hos adskillige af dem at når sådan noget jeg er overordentlig betænkelig ved det efterføl- ver kanaliseret over der hvor forskningsmidler- derfor afviser jeg antagelsen af at der findes en sker, så synes de alligevel at det måske er dem gende«. ne forvaltes. Gør de det?«. »islamisk ånd. Findes der noget, så er det for- selv der er for magelige, at det måske i virkelig- JL: »Og det efterfølgende, hvad er det?« JL: »Nej, det gør de ikke. Og jeg bliver nødt til skellige måder hvorpå forskellige muslimer har heden er terroristerne der har udført Allahs vil- JBS: »Det er etableringen af en et nyt institut at understrege at det er fuldkommen legitimt at læst og fortolket det de opfatter og udlægger je, og at det skylder de dem respekt for«. med en ny bestyrelse der skal omsætte en gan- afsætte penge på finansloven til bestemt som islam«. JBS: »Det er så dit kristne, teologiske grund- ske bestemt af bl.a. dig formuleret forsknings- forskning. Der er intet ulovligt i det, og det at vi JL: »Det er da en utrolig underkendelse af synspunkt der slår igennem i måden hvorpå du målsætning«. gør det markerer at det her er et ganske bestemt Koranen. Selvfølgelig er der da en islamisk ånd, slutter fra det ene til det andet. Men jeg vil ud JL: »Det er sjovt du siger det. For jeg bliver ønske fra vores side. Man kan sige at det er et ligesom der er en kristen ånd der består af den Universitetsavisen 17 . 2006 11 Eftersnakkerne »(...) Kritisk forskning i islam (opfattes) som et angreb og kan i sidste ende betyde over- greb og drab på personer, som driver reel islamforskning. Det er politik! Og det har be- tydet, at islamforskningen i Vesten har delt sig i en gruppe, der er blevet de rene efter- snakkere og uden videre accepterer islams doktrin (...)« Kristeligt Dagblad, 15. november 2006.

Jørgen Bæk Simonsen: »Nu får jeg kuldegys- ninger! For det du der er i gang med, er at genopvække ganske bestemte mytologiske antagelser af det ariske«.

ganske enkle påstand at gud blev menneske og ske automatisk, bare fordi de er muslimer«. stemte mytologiske antagelser af det ariske«. men et brutalt politisk opgør som mere eller døde på korset for vore synders skyld og at hele JL: »Jeg taler ud fra erfaring. Jeg ser hvordan JL: »Nej, nu må du godt nok...« mindre politisk vederstyggelige personer isce- vores tilværelse begynder med tilgivelse. I mod- islam fører sig frem med en utrolig aggressivitet JBS: »Hele omdrejningspunktet i Shahens nesætter. Og jeg opponerer imod og jeg tager sætning til en lovreligion som islam der fore- som det er i islams natur at gøre og stiller krav politiske projekt var at genskabe det gamle Per- afstand fra at der er nogen som helst forkla- skriver menneskene hvordan de skal leve«. til det danske samfund fordi en sekulær sam- sien. Jeg kan bare sige at det er såre sandsynligt ringseffekt i en reference til islam i det her«. JBS: »Jeg er helt enig i at der er en ånd i Ko- fundsorden jo simpelthen ikke findes for musli- at Shahens projekt led døden af de og de grun- JL: »Det synes jeg altså er at sætte kikkerten ranen, selvfølgelig er der det. Men der er ikke men«. de, ligesom den islamiske republik for øjeblik- for det blinde øje. At Khomeini sætter de øvrige nogen ånd i Koranen der får muslimer til at gø- JBS: »Altså, hvis du fx går ind i debatten i et ket står overfor nogle alvorlige krampe- Ayatollaher i husarrest er jo et udtryk for at re noget ganske bestemt. Jeg tror ikke et øjeblik land som Ægypten vil du kunne se at da Ægyp- trækninger hvor de kan risikere at miste den muslimer ikke kan blive enige om noget som på at der er en eller anden gud der styrer det ten blev etableret som selvstændig nation i politiske magt«. helst. Og jeg vil sige: Gud være lovet for os an- historiske forløb«. 1922, var en stribe intellektuelle muslimer der JL: »Du går forbi det der var min pointe, dre at de ikke kan det«. JL: »Nå, det må du selv om«. på det personlige niveau var troende, men som nemlig at projektet var der. Og det interessante JBS: »Muslimer fortolker islam og det gør de JBS: »Jeg er overbevist om at historien ska- samtidig holdt fast i at enhver reference til et var at der var kvinder af intellektuel støbning i overensstemmelse med hvem de er, hvor de er bes af mennesker – og kun af mennesker«. kalifat, som et på koranen baseret system, er en der befandt sig utrolig godt med at de ikke skul- og hvornår de er, på fuldstændig samme måde muslimsk historisk konstruktion«. le gå med hovedet og kroppen tildækket at de som alle mulige andre mennesker fortolker det Dhimmificering JL: »Det er jeg helt med på. Vi kan nævne kunne leve i en moderne, vestligt orienteret de respektivt er resultat af. JL: »Må jeg så ikke tage endnu en af dine – i Ægypten som du gør, vi kan nævne Kemal Ata- verden. Samtidig voksede der fra den religiøse Og den fortolkningsiver er tilsyneladende no- min optik – undladelsessynder op, nemlig de türks Tyrkiet, og vi kan nævne Shahens Persien underskov en rasende kraft der udmøntede sig i get der hverken er knyttet til det at være muslim ganske få linjer du skriver om begrebet dhimma fordi de alle var vestligt orienterede«. Khomeinis islamiske revolution. Hvis ikke det eller kristen eller jøde eller buddhist eller noget der er den kontrakt som et muslimsk styret land JBS: »Præcis. Og det er min afgørende poin- er et godt eksempel på at der er en ånd i islam som helst andet. Men det ligger tilsyneladende indgår med jøder og kristne der skal nyde en te: At etablere et politisk system er en lige så le- der slår igen i samme øjeblik man forsøger på at til det at være menneske. Og derfor er det jo særlig beskyttelse. Du nævner ikke begrebet vende reference for ganske mange muslimer skabe noget der ligner vestlig levevis, så ved jeg helt afgørende at vi skal væk fra antagelsen af dhimmi, altså det menneske der er underlagt som det er for os andre. Der er massevis af mus- virkelig ikke hvad!« at når et menneske er noget bestemt religiøst, kontrakten. Hvad skete der egentlig med ham? limer der kan gebærde sig sekulært«. JBS: »Det er ikke korrekt. Khomeini var jo så agerer det på en bestemt måde. Den dhimmificering som mange, blandt andet JL: »Prøv nu at høre: Hvis vi tager både Ata- tvunget til at sætte hovedparten af de øvrige Hvis ikke vi frigør os fra den, så fastholder vi jeg, frygter vil sprede sig efterhånden som mus- türk og Shahen, så var de jo ikke udtryk for no- Ayatollaher i husarrest fordi hans fortolkning af hinanden i nogle antagelser som man måske limerne får magt, nævner du overhovedet ikke. gen mangfoldighed indenfor islam. De var ud- islam efter deres opfattelse ikke var i overens- godt kan begrunde med henvisning til det tidli- Det er dog temmelig væsentligt. tryk for antiislamisme. Shahen ville jo faktisk stemmelse med det de mente var den islamiske gere historiske forløb. Men som ikke desto min- Vi ser i dag at der minsandten er muslimske rive sjælen ud på sit folk og fjerne den muslim- tradition. dre også gør at vi alle sammen bliver gidsler i indvandrerkonsulenter der nu begynder at tale ske tro. Det tror jeg ikke på at man kan og man Men han var tilsyneladende i stand til at til- en verden vi hver især meget gerne vil ud af«. om at vi skal have sharia-lovgivning indført kan se hvordan det gik: Et tilbageslag kom med rettelægge et politisk program der havde en som et alternativ i dansk lovgivning. Det er jo stor uhygge med Khomeinis islamiske revolu- fantastisk mobiliseringseffekt. Det var jo ikke dybt, dybt skræmmende og så vidt jeg kan se tion. Og at den bare skulle være en facet i det is- Ayatollahen der egenhændigt lagde Shahens begyndelsen til en dhimmificering af dansker- lamiske mønster, er forkert. Nej, det er den rig- system ned, det gjorde han i samarbejde med ne. Hvorfor indgår det overhovedet ikke i din tige islam«. en række andre politiske grupperinger der af optik?« JBS: »Det er så dit udsagn. Mit udsagn er at forskellige årsager var imod Shahen«. JBS: »Den reference du her gør, er helt ek- islam er blevet og islam vil forblive fortolket JL: »Jeg synes egentlig det svarer meget godt splicit knyttet til en ganske speciel kontekstuel meget forskelligt afhængig af hvem der fortol- til hvad jeg sagde, at det var en kraft der var læsning. I den islamiske ret er det kun en mus- ker hvad hvornår. Dit postulat er at der er et el- genereret af islam. Men du mener måske ikke at limsk øvrighed der kan etablere en dhimma og ler andet i islam der per automatik vil slå igen- Khomeinis islamiske revolution havde noget gøre nogen til dhimmier. Derfor er det intet nem«. med islam at gøre?« mindre end absurd, Langballe, at tale om en JBS: »Jo, Shahen blev væltet af den islamiske dhimmificering i Danmark«. Vi bliver alle gidsler revolution. Men Khomeini satte de øvrige Aya- JL: »Jeg er helt med på at det kun er en mus- JL: »Der er et eller andet i islam der uvægerligt tollaher i husarrest fordi den fortolkning af is- limsk øvrighed der kan dhimmificere. Men det slår igennem. Synes du ikke Persien er et fan- lam han lancerede, var uislamisk efter de andre er sandelig da også det jeg frygter at vi får!« tastisk godt eksempel? En af de rigeste kulturer Ayatollahers mening. Der var altså en diskus- JBS: »Jamen fint! Men det bliver så den poli- verden nogensinde har set, vores egen kulturs sion blandt de muslimske højlærde om det Kho- tiske, kulturelle, religiøse diskussion. Altså, der vugge, som bliver tromlet flad af islam«. meini postulerede var islam, nu også var islam. hvor jeg bliver nervøs, det er når du ved refe- JBS: »Nu får jeg kuldegysninger! For det du Så derfor er det ikke islams vederstyggelighed Kristoffer Holm Pedersen er stud.mag. og rence til den islamiske ånd postulerer at det vil der er i gang med, er at genopvække ganske be- der slår igennem i den islamiske revolution, freelance journalist. 12 Universitetsavisen 17 . 2006 Forskningsfrihed – når der er tid »Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og forde- ling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte op- gaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.« POLITIK Universitetsloven, § 17 Stk. 2. Forskning frem for fusioner Fire partier vil have undersøgt hvad fusionerne koster for at undgå at pengene tages fra forskning og undervisning. Tillidsmand på KU deler frygten, mens ledelsen regner med effektivseringsgevinster

Af Claus Baggersgaard neutralt for staten, men det fektiviseres for mindst 180 dre arbejdsgange,« siger han. lidt smartere end i dag,« siger kerhed er at det koster en for- betyder jo altså at det koster millioner kroner over fem år. Hvor meget der kan effektivi- han. færdelig masse penge der kun niversiteterne og noget for universiteterne. Ledelsen vurderer i sit oplæg seres, afhænger blandt andet Ifølge Tonny Jonansen er kan tages fra forskning og forskningsinstitutioner- Hvad betyder det for uddan- at der kan spares i alt 380 mil- af organisationen, hvordan ar- det bestemt realistisk at spare undervisning, og jeg vil gerne Une kommer til at sidde nelses- og forskningsbevilling- lioner kroner. bejdsprocesserne er skruet to-fire procent årligt, men det sætte spørgsmålstegn ved om tilbage med den eventuelle erne,« forsøgte Charlotte Fis- Det svarer til at der årligt i sammen og hvor stor en andel kræver en dygtig ledelse. Han man på længere sigt kan spare regning når de skal smelte cher fra De Radikale forgæves gennemsnit skal skæres to pro- af omkostningerne der går til mener at det, som det var til- så meget. På kort sigt kommer sammen fra 25 til syv med at få svar på. De Radikale fryg- cent i administrationsudgifter- medarbejdernes løn. fældet med kommunalrefor- det til at gå ud over forskning virkning fra 1. januar næste år. ter at de mange millioner fra ne i 2007 og 2008 og fire pro- men, er en meget normal og undervisning,« siger han. Det står klart efter videnskabs- globaliseringspuljen der netop cent fra 2009 til 2011. Lavt sat fremgangsmåde at ledelsen på minister Helge Sander (V) slog er blevet fordelt i forbindelse Direktør i Rambøll Manage- Ifølge KU’s økonomichef, Lars forhånd fastsætter et sparemål Claus Baggersgaard er freelan- fast under forespørgselsdebat i med forhandlingerne om fi- ment Tonny Johansen rådgiver Øbing, er effektiviseringsmå- for at lægge pres internt i orga- cejournalist og studerer stats- Folketinget at fusionerne ikke nansloven, i stedet ender med offentlige myndigheder i at ef- let fastlagt af ledelsen og byg- nisationen. Så kan den enten kundskab på KU. må koste staten penge. Oppo- at gå til fusionerne og ikke til fektivisere deres organisation. ger på fusionserfaringerne fra benytte den såkaldte grønt- sitionen havde ellers stillet for- bedre forskning og undervis- Han fastslår at fusioner altid institutioner der er sammen- høstermetode hvor man klip- slag om en undersøgelse af ning. koster penge, men at det også lignelige med Københavns per en procentdel af budget- hvad det kommer til at koste er muligt at hente en gevinst Universitet. Faktisk har man terne over en kam, eller man med henblik på at hjælpe uni- Fusioner koster på længere sigt. valgt at sætte gevinsten lidt la- kan gennemgå de enkelte ar- versiteterne økonomisk. Forudsætningen for at fusions- »Det eneste der er sikkert, er vere end hvad der er hentet de bejdsgange for at finde steder »Er Venstre fuldstændig budgettet hænger sammen når at der er omkostninger ved at andre steder for at være på hvor man målrettet kan høste ligeglade med om det her Københavns Universitet bliver lægge sig sammen. Alt besvæ- den sikre side. det største udbytte. kommer til at koste ti millioner lagt sammen med Danmarks ret kommer når man skal hen- »Vi har lavet et fusionsbud- AC-tillidsrepræsentant Leif kroner eller en milliard? Jeg er Farmaceutiske Universitet og te gevinsterne og overbevise get der skal tage højde for de Søndergaard deler ikke ledel- med på at regeringen har be- Den Kongelige Veterinær- og medarbejderne og mellemle- områder der skal investeres i, sens optimisme. sluttet at det skal være udgifts- Landbohøjskole, er at der ef- dere om det fornuftige i at æn- samtidig med at vi gør tingene »Det eneste vi ved med sik-

Flertal bekymret for forskningsfrihed

Universitetslovens bliver evalueret, men først i 2009 og ikke i 2007 som krævet af oppositionen. Socialdemokraterne sprang fra og stemte i stedet for regeringens beslutningsforslag

Af Claus Baggersgaard af loven senest i 2007 med geringen fundet at 2009 er en forsvindende få, så hvor er den henblik på at få den revideret rimelig tidshorisont da loven udbredte kritik,« spurgte mi- orskningsfriheden og den hurtigst muligt. også lige skal have tid til at vir- nisteren. frie debat gisper efter luft »Konsekvensen af loven er ke. Jeg vil i mellemtiden per- Enhedslistens Per Clausen Fi Danmark. Det viser en at den fri debat er truet, og sonligt være garant for at var ikke tilfreds med regering- undersøgelse blandt lektorer- forskerne har fået forringede bringe det op i forligskredsen ens oplæg til evalueringen af ne på Danmarks Tekniske Uni- muligheder for at kritisere uni- hvis nogle føler at deres universitetsloven. versitet (DTU) og Aalborg Uni- versiteternes ledelse,« sagde forskningsfrihed eller ret til at »Der står ikke ord om at de versitet (AAU) lavet af dagbla- Enhedslistens forskningsord- debattere er blevet krænket,« studerende og lærerne skal det Information. Halvdelen fø- fører, Per Clausen, under de- lovede Rasmus Prehn. være med til at evaluere, så jeg ler at deres forskningsfrihed er batten. har absolut ikke tiltro til at alle blevet begrænset efter univer- Uforstående minister bliver hørt,« sagde han. sitetsloven blev lavet om i Hurtigt er i 2009 Videnskabsminister Helge Rasmus Prehn havde der- 2003. 77 procent på AAU og Regeringen fik flertal for at Sander havde mere end svært imod svært ved at forestille sig 48 procent på DTU mener vente til 2009 med støtte fra ved at forstå kritikken, men at man kan belyse de stude- samtidig at deres forsknings- Socialdemokraterne selv om indvilgede stærkt presset i at rende og medarbejdernes for- vilkår er blevet forringet og at partiets ordfører Rasmus få loven evalueret. hold uden at tale med dem, så de er blevet mere afhængige af Prehn forinden havde udtalt i »Jeg ved ikke rigtigt hvad han forventer at de også vil eksterne forskningsmidler. Information at han ville have jeg skal gøre mere da det står blive spurgt. Resultatet fik Enhedslisten, loven evalueret hurtigst mu- helt klart i loven at forsknings- [email protected] SF, De Radikale og Dansk Fol- ligt. Det fik Per Clausen til at friheden er uantastet. Jeg for- keparti til med en forespørg- bede om en forklaring på at sømmer ikke en lejlighed til at selsdebat at forsøge at puste ‘hurtigt’ åbenbart først er i sige at vi forventer at universi- liv i forskningsfriheden ved at 2009. teternes forskere tager del i gennemtrumfe en evaluering »Vi har i samarbejde med re- debatten. De klager jeg får, er Universitetsavisen 17 . 2006 13

UDLAND FOTOS: BJARKE OXLUND

På Limpopo Universitet i Sydafrika er livet en kamp, og kampen er en fest Når løverne brøler

Af Bjarke Oxlund ber, blod, kamp, undertryk- Universitet der under apar- sonlige beskyldninger, bagvas- kelse og befrielse. theidstyret var et såkaldt kelse og fornærmelser snarere ores historie er skre- Der er dog en enkelt undta- hjemlands-universitet udeluk- end i politisk diskussion. De » vet i blod, og ingen gelse; nemlig den kristne stu- kende for sorte, ligger som et verbale slagsmål krydres flit- Vløgne kan ændre denterorganisation der hælder bedre RUC placeret i et ingen- tigt med dans, frihedssang og KULØRTE KAMPAGNER – Valg af studen- den,« står der på ryggen af til- mere til frelsen end til revolu- mandsland 30 kilometer nord horder af studerende der væl- terrepræsentanter til de styrende organer i Syd- hængerne af den pan-afrikan- tionen. Og meget kan man si- for provinshovedstaden Polok- ter ind og ud af de lærde haller afrika er en folkefest. Øverst er det kristne kandi- ske studenterorganisation. De ge, men selv ikke en dobbelt wane. Her skyldes placeringen i protest mod hinanden. dater der hverver stemmer, og nederst har en flok er imidlertid ikke ene om at postgang kan få et styrelses- imidlertid ikke fejlslagen halv- I dette syngende og gyngen- løvinder taget opstilling for at hverve mandlige gøre krav på den revolutionæ- valg ved KU til at tage sig ud fjerdser-byplanlægning, men de miljø får man nemt den vælgere til ANC. re historie. Deres modstandere som andet end en tam og blod- derimod et lovmæssigt krav tanke at en god fest må kunne i den studenterpolitiske en- fattig omgang i sammenlig- om ikke at få den sorte del af flytte stemmer. ‘Babyerne fra hedsorganisation har plastret ning med dette slag. befolkningen ind i byerne. ANC’, som ungdomsligaen hele campus til med et ikono- Denne arv lever i dag videre drilsk kaldes af modstanderne, således sikkert og vist. Pan- ved en nærtliggende township. grafisk billede af opstan- Reform og protest i form af fysisk isolerede insti- forsøger sig da også med en afrikanisterne har taget stikket Dele af begravelsesfølget er delserne i Soweto i 1976 hvor Hvis man vil finde ligheder tutioner med ringe kapacitet, stort anlagt fest hvor de lidt hjem, og hen ved et par hun- klædt i sort sørgedragt og gi- studerende blev dræbt for at mellem København og Limp- og hvor ‘arven’, som forklaring for selvsikkert betror alle og drede tilhængere turer hele ver sig ud for at være utrøste- protestere mod apartheid-sty- opo, må man i stedet skele til på alle fejl og mangler desvær- enhver at valget er givet til at campus rundt fra kollegium til lige slægtninge til en falden rets sproglove der ville gøre de universitetsreformer der er re er blevet en dårlig und- falde ud til deres fordel. Men kollegium med flag, sang og frihedskæmper. Det samlede afrikaans til lingua franca på blevet gennemført de senere skyldning og sovepude. De de har forregnet sig og får dans for at kundgøre deres sejr følge slutter ring om kisten, og alle uddannelser. år. Den sydafrikanske regering studerende gør sig derfor helt kamp hele vejen til målstre- til Gud og hvermand. ‘for at mindes afdøde’ holdes Regeringspartiet ANC’s Ung- har nemlig i stil med vores legitime bekymringer over gen. I klip-klapper og med søvn- taler med flittig reference til domsliga vil også være med på egen gennemtrumfet ledelses- kvaliteten af den undervisning I samfulde 12 timer valgste- drukne øjne trisser jeg efter de tabende organisationers den storladne historiske vogn reformer og sammenlægning- de modtager. det holder åbent, er der uden- med kameraet for at få et par slogans og retorik i den netop og nævner i deres manifest er på kryds og tværs af provin- for det afmærkede valgområde skud i kassen. Men hurtigt vi- overståede valgkamp. ‘kammerat Mandela’ som en ser, faggrænser og institutions- En festlig valghandling en kødrand af hotte chicks og ser det sig at skindet er blevet Under højlydt hulken sættes væsentlig grund til at stemme typer. Men der er så sandelig En nærmere granskning af val- friske fyre med plakater og solgt før bjørnen er skudt. Der der sluttelig ild til kisten, og på de unge løver i nord. responsen til forskel. gets fire manifester afslører da pamfletter fra hver af de kæm- er ikke tale om et absolut fler- forsamlingen forlader grav- I det hele taget er luften tyk Da en ny rektor for det sam- også at kvaliteten af undervi- pende organisationer. Et mo- tal, og først efter et døgns in- pladsen i ‘nedtrykt sindstil- af revolutionær venstrefløjs- menlagte Limpopo Universitet sere, økonomisk støtte til vær- bilt diskotek er med til at ban- tense forhandlinger med de stand’ alt imens diskussioner- ideologi, og omkring mig tilta- skulle indsættes i sidste må- digt trængende studerende ke både stemning og stemme- kristne studerende er en ny ne bølger frem og tilbage om ler de studerende konsekvent ned, måtte ordstyreren inden (hvilket vil sige næsten alle da deltagelse i top, og da valgste- koalition på plads. For at gnide hvor og hvornår sejren kan bli- hinanden kammerater, kom- tid lukke mødet med tusindvis der er undervisningsafgift) og det lukker kl. 22, er rytmerne salt i såret iscenesætter sejr- ve fejret med en fest der vil mandører eller generaler mens af studerende og ansatte fordi varmt vand på værelserne, ud- med til at holde forsamlingen herrerne nu en ydmygende og overgå alle tidligere fester. de retter på den armygrønne de studerende råbte, sang og gør kardinalpunkter for frem- gående til den lyse morgen, ironisk rituel begravelse af de kasket eller trækker ned i Che dansede i protest mod besty- tidens studenterpolitik i Lim- hvor resultatet endelig bliver tabende organisationer. Guevara T-shirten. Samtidig relsens »skumle og fordækte popo. offentliggjort. Af tabernes plakater og iklædes de fleste af deres argu- ansættelsesmetoder.« Faktisk er manifesterne så pamfletter har de skabt en kis- Bjarke Oxlund er menter og pointer en lind Historien og konteksten er enslydende at mangen en pa- En bittersød begravelse te og en gravsten som i proces- ph.d.-studerende ved strøm af metaforer om bom- naturligvis en anden. Limpopo neldebat ender i et kaos af per- Kl. 4.30 om morgenen er det sion bæres til en losseplads Institut for Antropologi. 14 Universitetsavisen 17 . 2006

VIDENSKABET ÅRETS FESTTALE Halvt københavnsk, halvt persisk – om kulturforskning

Kulturbegrebet har 200 år på bagen, og har gjort karriere på Københavns Universitet. I anledning af årsfesten slår vi et slag for kulturforskningen der er mere aktuel end nogensinde

Af Martin Zerlang stitutioner der blev bygget for at bære den dan- perser var grundmønstret lagt for den kulturel- ske kultur, altså skolen og universitetet. le udvikling i det 19. århundredes Danmark. et er ikke kun universitetet der kan fejre I Wilhelm von Humboldts mønsterdannende Som Georg Brandes udtrykker det: årsfest i dag. Også kulturen holder fød- universitet som om fire år kan fejre sin 200. års- »Aladdin er Udgangspunktet for nyere dansk Dselsdag, endda rund fødselsdag. Det er i fest, blev kulturen på én gang forudsætning og Aandsliv, Grundstenen, over hvilken den Byg- år 200 år siden at ordet kultur første gang re- formål. Kulturen var det selvfølgelige grundlag ning er opført, som udgør dansk Litteratur i gistreredes i en dansk ordbog, nærmere be- for universitetets arbejde, men samtidig var dette Aarhundredes første Halvdel”, ja han står stemt i Jacob Badens Alphabetisk Ordbog over kulturen det som var studiernes genstand. Man “med den straalende Lampe højt i sin Haand, de af fremmede, især af det græske, latinske og studerede for at danne sig til et kulturmennes- som Indgangsskikkelse til Danmarks hele franske Sprog i det Danske indførte Ord med For- ke og dermed en værdig statsborger. Aandsliv i dette Aarhundrede, lig en gigantisk klaring af deres Bemærkelse og Anviisning til De- I løbet af det 19. århundrede udkrystallisere- Fyrtaarnsstatue, der belyser Indløbet til en res Retskrivning: udgivet til Brug for Ustuderte og de denne dobbelthed sig. Kultur blev et spørgs- Havn.« unge Mennesker. mål om at være og at have. Kultur var både no- I sit store værk Hovedstrømninger i det 19. Aar- Som bekendt har kulturen også gjort karriere get man kunne være en del af, sådan som man hundredes Literatur præciserede Brandes dette på universitetet. Her tales om kulturantropolo- for eksempel kunne være en del af den danske signalement. Han skrev at i modsætning til den gi, kulturgeografi, kulturhistorie, kultursociolo- kultur, men også noget man kunne have del i, lidenskabelige orientalisme i Byrons England gi, kulturfag i det hele taget, og selv er jeg ansat fx ved at læse det bedste der var skrevet og og den lærde orientalisme i Goethes Tyskland ved et Institut for Kunst og Kulturvidenskab, så tænkt i Danmark. var den barnligt-eventyrlige danske orientalis- i dagens anledning er det nærliggende at slå et Ligesom kulturen delte sig i en folkelig kultur me »halvt persisk og halvt kjøbenhavnsk,« og sving ind over kulturfeltet og måske endda slå og en finkultur, delte kulturbegrebet sig i et et- det københavnske og det persiske smeltede et slag for kulturforskningen. nografisk og et æstetisk kulturbegreb, men ubesværet sammen. Det er i Aladdin man Som ordet kultur er indført fra det ‘fremme- trods al deling handlede begge begreber om finder det udtryk der bedst rammer den selvtil- de’, er fænomenet kultur selv et resultat af ud- helhed. Som strækkelige holdning som i dag veksling mellem det hjemlige og det fremmede, det fremgår af giver persere og andre øster- og jeg vil bruge lejligheden til at sige lidt om en vis kultur- »Gaa hen for mig og henret hvem I vil, lændinge problemer når de sø- udvekslingen mellem det danske og det øster- kanon der kan Naar I kun spare mig, min Hustru og ger ly i Danmark. Jeg tænker landske, sådan som den har taget form mellem fås for 100 selvfølgelig på det humoristis- 1806 og 2006, mellem Oehlenschlägers Alad- kroner i en- Min lille Hassan med de skieve Ben« ke portræt af slagteren der si- din og Jyllandspostens Muhammedtegninger. hver velassor- ger: teret boghan- »Gaa hen for mig og henret Den nationaliserede kultur del, skulle den æstetiske kultur danne mål for hvem I vil, Naar I kun spare mig, min Hustru og Man kan skelne mellem tre faser i denne ud- den enkeltes dannelsesvej. Og som det fremgår Min lille Hassan med de skieve Ben.« veksling. I den første udfolder den sig inden for af et begreb som danskhed, skulle den etnogra- det jeg vil kalde den nationaliserede kultur, i fiske kultur identificere selve det etniske områ- Den internationaliserede kultur den anden inden for den internationaliserede de som dannelsesvejen gik igennem. I Hovedstrømninger skrev Brandes at »det er kultur, og i den tredje inden for den globalise- fra Universitetet i København og Præstegaarde- rede kultur. Jeg begynder selvfølgelig med den Stoddere, studenter, persere ne paa Landet, at vor Literatur som vor Kultur nationaliserede kultur. I Danmark blev universitetet en del af den guld- er gaaet ud,« men med Brandes skete der en Som man forstår, var kultur en importvare, alder der, som Leif Grane engang formulerede internationalisering af kulturen, og det fik kon- men ordet oplevede en hurtig og smertefri inte- det, forvandlede studenterne fra stoddere i sta- sekvenser for Aladdin. gration i det danske sprog, og snart blev kultur den til herrer i åndernes rige. Kultur blev det Brandes følte sig hverken hjemme i Danmark og danskhed to sider af samme sag. Men kultu- der samlede; man talte om enhedskulturen; eller i Orienten og indledte da også Hoved- ren gjorde jo også sin entré samtidig med de in- man forenedes i idealerne om det gode, det strømninger med at afskedige Aladdin som na- sande og det skønne; og fra 1829 rejste univer- tionalhelt. Den gamle, halvt københavnske, sitetets nye hovedbygning sig på Frue Plads halvt østerlandske livsstil skulle vige for en helt som en monumental erklæring om at kulturen igennem moderne, europæisk livsstil. Den gen- og videnskaben kunne måle sig med kirken. iale lediggænger måtte vige pladsen for den Professor H.N. Clausen formulerede målet såle- geniale arbejder. Hvis Aladdin fortsat var et for- des: billede, var det for de Haabløse Slægter som »En universitetsbygning bør uden tvivl, frem- man kunne læse i Herman Bangs debutroman for de fleste andre offentlige bygninger, stå som fra 1878. Det moderne gennembruds helte var mindesmærke om konstens inderlige samfund lægen, ingeniøren, videnskabsmanden. med videnskaben, om det sandes og skjønnes Det betød dog ikke at østerlændingen for- højere enhed.« svandt fra den danske litteratur og kultur. Men hvordan stod det i virkeligheden til med Tværtimod orientaliserede man på livet løs, i denne enhed? Tidens ironi ville at den figur, klunkehjemmene vidner divaner, ottomaner og man samledes om, var af østerlandsk oprin- mekkaplyds, alt det Otto Rung kaldte pude- og delse og bar navnet Aladdin. I 1805, året før Ja- paschastilen, om Orientfascinationen, og Georg cob Baden gjorde sin indføring om Cultur, pu- Brandes’ egen bror studerede orientalistik og Martin Zerlang er professor på Institut for Kunst blicerede Oehlenschläger Aladdin eller den for- skrev sågar et skuespil om Muhammed (1895). og Kulturvidenskab. underlige lampe, og med denne navnkundige Men grænserne blev trukket op, og østerlæn- Universitetsavisen 17 . 2006 15

Skriv til Videnskabet Videnskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere. Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 10.000 enheder med mellemrum. Manuskript sendes til [email protected]. FOTO: POLFOTO

DANSK UDSYN – »Tidens ironi ville at den figur, man samledes om, var af østerlandsk oprindelse og bar navnet Aladdin. I 1805, året før Jacob Baden gjorde sin indføring om Cultur, publicerede Oehlen- schläger Aladdin eller den forunderlige lampe, og med denne navn- kundige perser var grundmønstret lagt for den kulturelle udvikling i det 19. århundredes Danmark.«

dingene repræsenterede nu snarere end det med. Globaliseringen betyder at kulturer ikke halvt hjemlige det helt igennem fremmede. længere er bundet til nationer eller lignende af- Det er et paradoks at enhedskulturen hylde- grænsede områder. Nu krydser kulturer uafla- de en hybryd, men når Oehlenschlägers Alad- deligt hinanden, og kulturforskningens blik er din med Brandes’ ord blev som »en gigantisk rettet mod disse kryds. Fyrtaarnsstatue, der belyser indløbet til en Man kan selvfølgelig stadig muntre sig med Havn,« beroede det på i hvert fald to ting: at idealet om den rene, nationale kultur der lader der i den virkelige verden stadig var en afstand sig samle i en kulturkanon. Men forskningen i mellem det danske og det østerlandske; og at kulturelle brydninger og blandinger er unægte- der i tiden før englændernes bombardement af lig noget mere presserende, og derfor er et af de København rådede en kulturel rummelighed. kryds som er særligt trafikeret af kulturforske- Når man anbragte en østerlandsk eventyrskik- re, netop udvekslingen mellem det vesterland- kelse ved indløbet til Københavns havn, havde ske og det østerlandske sådan som det manifes- det en komisk effekt samtidig med at det rykke- terer sig i de mest forskelligartede kulturelle de ved de forestillinger som københavnerne udtryk – fra den videnskabelige orientalistik havde om sig selv. over kunst, litteratur og musik til arkitektur og Det er også et paradoks at den kulturradikale massekultur. europæer Georg Brandes var så afvisende over hybriden Aladdin, men det beroede formentlig Kulturstudier på at i den virkelige verden var Orienten rykket Skiftet fra kultur til kulturstudier er af nogen tættere på, jf. fx den nyanlagte Suezkanal, men blevet som en følgevirkning af skiftet fra det na- vel at mærke som et stykke fjendtligsindet for- tionale og statsregulerede universitet til det tid lige uden for det europæiske hus. For Bran- globaliserede og markedsregulerede universi- des gjaldt det om at afgrænse europæeren fra tet. Dette skifte er i sig selv et interessant emne såvel det halvt københavnske som det halvt per- for en kulturforsker, og Harvard-professoren siske. Bill Readings har beskrevet den ekspanderende Som et paradoksernes paradoks kunne det kulturforskning som et symptom på universite- fremmedartede i det østerlandske også fungere tets forvandling til en ruindynge med følgende som en metafor for det fremmedartede i den argument: modernisering som datidens københavnere op- »Når begrebet kultur ophører med at have levede. nogen vital betydning for universitetet som hel- En vis J. Plenge skrev i bogen Nogle Træk af hed, kan humanvidenskaberne gøre, hvad de Livet i Kjøbenhavn for en Menneskealder siden i vil med kulturen. De kan bedrive kulturstudier, 1873 om forskellen mellem Guldalderens Kø- netop fordi kulturen ikke længere betyder noget benhavn og det moderne gennembruds Køben- som ide for institutionen.« havn at »man dengang følte sig hjemme baade i Man kan imidlertid også hævde at skiftet har sit eget Hus og hos sine Venner, og at man nu vitaliseret kulturforskningen og dermed en vig- altid er ude baade hos sine Omgangsvenner og tig side af universiteternes arbejde; at de har sig selv.« Men københavnerne nød, som Her- rettet søgelyset mod kultur som noget man ikke man Bang skrev, at lege »komme Fremmede bare er eller har, men noget man gør (ved hin- med sig selv,« og i et forlystelsesetablissement anden), ofte i voldsomme opgør med tænkte el- som Tivoli blev de efterhånden helt fortrolige ler virkelige fjender. Gerald Graff er oven i kø- med det fremmedartet-østerlandske. bet gået så vidt at han har foreslået at man ikke gør kulturen, men kulturkampene, Culture Den globaliserede kultur wars, til grundlaget for arbejdet i det moderne I dagens globaliserede kultur ville det være ab- universitet, jf. bogen Beyond the Culture Wars: surd at konstruere en kulturhero der var »halvt How Teaching the Conflicts Can Revitalize Ameri- kjøbenhavnsk, halvt persisk«, for persere og an- can Education. dre »Østerlændinge« færdes i hundredtusindvis Årsfester som denne er et kulturelt ritual der blandt os. Det ville også være absurd at »lege minder om at i Danmark ligger universitetet komme fremmede med sig selv« når sagen er at endnu ikke i ruiner, ja universitetet og kulturen bare det at konstruere et hjem kræver opbuddet har stadig betydning, og siden jeg er blevet invi- af al vor energi, jf. både massekulturens op- teret til at tale ved denne lejlighed, kunne noget dyrkning af hjemmets indretning og den aktuel- tyde på at også kulturforskningen tildeles en le danske litteraturs interesse for ‘Hus og Hjem’, betydning. Men selv om universitetet ikke lig- jf. forfattere som Helle Helle og andre. ger i ruiner, så ligner det heller ikke et palads Det gik ganske smertefrit for sig da fremme- og slet ikke på de institutter hvor der bedrives dordet kultur anmeldte sin ankomst i det dan- kulturforskning. ske sprog. Mindre smertefrit gik det for sig da Så, hr. videnskabsminister, vi kan nok mobili- en jysk avis som et rent dansk anliggende ek- sere en turban hvis nogen skulle ligge inde med sperimenterede med karikaturer af Muham- et par appelsiner. 16 Universitetsavisen 17 . 2006

DEBAT

KUMMENTAR Af Ulla Wewer, dekan UNIVERSITETSAVISEN på Det Sundhedsviden- skabelige Fakultet Uheldig praksis

eg synes det er en uheldig SVAR praksis at Universitetsavi- Jsen lader ledelsen få kriti- Nødvendig ske indlæg til gennemsyn in- den trykningen. Eksempelvis praksis Fart på nye og Jes Fabricius Møllers indlæg i sidste nummer hvor rektor Den redaktionelle praksis med Hemmingsen i et samtidigt at lade modparten komme til bedre behandlinger bragt indlæg sarkastisk sætter orde i samme nummer er net- adjunkten på plads. op begrundet i så vidt muligt Der kan naturligvis siges at undgå begrænsninger i de- både for og imod samtidige batten. Med mellem 15 og 18 indlæg og modindlæg – og jeg numre om året udkommer avi- ATIONAL INSTITUTES OF Health (NIH) forskning. På Sundhedsvidenskab er vi for alvor ved at går ud fra at det for UA er en sen i de to semesterperioder har netop bevilget næsten 700 millioner dollars få fokus på krydsfeltet ‘translational medicine’. Sund- selvvalgt praksis. Men med vo- lidt ujævnt med 2-3 ugers Ntil et konsortium af 12 vidensinstitutioner i USA hedsvidenskab har således netop ansat den første pro- res nuværende sylespidse le- mellemrum og mellem seme- til ‘translational medicine’ over en fem års periode – Et fessor i translationel neurobiologi. Vi er også i gang delseshierarki hvor den meni- sterperioderne med mellem fantastisk initiativ der giver genlyd verden over, også med, på tværs af den biomedicinske grundforskning ge medarbejder er gjort næ- halvanden til to måneders på Sundhedsvidenskab i København. og den kliniske forskning, at etablere en ny platform sten totalt indflydelsesløs, er mellemrum. Så lang tid tilbage Således har alene Duke University Medical Center for translationel medicin med stærke forskere fra beg- det så meget desto mere vig- kan kun de færreste huske de modtaget 52,7 millioner dollars over fem år til at eta- ge verdner. tigt at undgå både direkte og finere pointer i et indlæg. Af blere et ‘New Institute to Speed Development of New Et væsentligt delelement i denne platform er vor indirekte begrænsninger i de- hensyn til såvel læsere som læ- Therapies’. Direktøren for NIH, Dr. Elias Zerhouni, ud- etablering af Center for Medicinsk Forskningsmetodo- batten. serbrevsskribenterne selv be- taler: ‘The development of this consortium represents logi. Ideen med dette center har vundet så stor bevå- Så selvfølgelig kan ledelsen stræber redaktionen sig derfor the first systematic change in our approach to clinical genhed at vi her i begyndelsesfasen har modtaget en svare på kritik, men de må på altid at give en angreben research in 50 years’. Ydermere planlægger NIH at bevilling på ti millioner kroner over fem år fra Novo vente med at reagere til næste part mulighed for at svare på konsortiet i 2012 skal bestå af cirka 60 vidensinstitu- Nordisk Fonden blandt andet til at ansætte en profes- nummer, ligesom os andre. indlæg i samme nummer – tioner. sor i medicinsk forskningsmetodologi. Vi har annonce- uanset rang og status. ret dette initiativ inter- Bjørn Quistorff, professor PÅ SUNDHEDSVIDENSKAB FINDER »Den basale natur- og sundheds- nationalt i fagtidsskrif- dr.med., IMBG, Panum. Richard Bisgaard, redaktør. vi tiltaget meget opmuntrende. Det vi- videnskabelige forskning med alle ter og har fået rigtig ser jo at de store bevillingsgivere har få- dens mange discipliner danner mange interessetilken- et øjnene op for at universiteternes ba- degivelser fra dygtige sale forskning ikke kun lever sit eget vi- det afgørende fundament for inno- forskere som bakker op densliv, men at mange flere opdagelser vativ diagnostik og behandling.« om ideen, og som kan og bør implementeres i klinikken. finder at der er et stort HENNING BECH Dette har været anerkendt i en længere årrække. Nem- uopdyrket område her der fortjener stor bevågenhed. lig at den basale natur- og sundhedsvidenskabelige forskning med alle dens mange discipliner danner det DET LOVER GODT for fremtiden. Men der er også Frisind versus afgørende fundament for innovativ diagnostik og be- anden mild medvind i ryggen. Sidste nye skud på den handling. Det blev særlig tydeligt belyst i en artikel i ‘translationelle stamme’ er at Lundbeckfonden netop Science publiceret for 30 år siden. har gjort sig klar til at uddele 100 millioner kroner i fri nypuritanisme? To amerikanske forskere, fysiologen Julius Comroe konkurrence til at understøtte feltet. Og ikke mindst og narkoselægen Robert Dripps, lavede en stor under- tegner finanslovsforliget vedrørende udmøntning af søgelse om grundforskningens betydning for de store globaliseringspuljen også en lys horisont. De mange rofessor Henning Bech med puritanisme er at fordreje fremskridt i rutinemæssig diagnose, behandling og penge der nu skal investeres i forskning, vil utvivlsomt (HB) har gjort sig til tals- tingene. forebyggelse af hjerte-kredsløbssygdomme. De kom også betyde en væsentlig investering i forskning i Pmand for et opgør med HB udtaler sig om etik frem til at cirka to-tredjedele af alle de nøgleartikler ‘translationel medicine’. På Sundhedsvidenskab er vi ‘nypuritanismen’ (blandt an- (uden at bruge det ord) – som der lå til grund for de væsentlige fremskridt inden for kravlet i startklodserne, og vi glæder os over at start- det i Universitetsavisen, april om han havde en særlig ad- sygdomsbehandlingen var grundforskningsartikler. skuddet snart lyder. 2006 og Politiken, 14. januar komst til disse spørgsmål som 2006). Men hans skyts er ret- ‘forsker’. Enhver der præsente- DERFOR SKAL IKKE bare grundforskningen styrkes tet mod personer der ikke har rer sine synspunkter i den of- markant, men det skal også sikres at frembringelsen af meget med (ny)puritanisme at fentlige debat, må regne med den ny viden knyttes tæt til den videre kliniske gøre. Når man ser grundigere at blive modsagt og at stå til efter, fremgår det at HB konse- regnskab for sine holdninger. kvent ønsker at lade sine dis- Hvordan ser HB’s egen im- kussionspartnere fremstå som plicitte moral ud? Her ser det utroværdige; en reel samtale ud til at det gode er den frie umuliggøres derfor på for- seksuelle udfoldelse i alle for- hånd. mer – uafhængig af om nogen Lad mig uddybe: HB foregi- er mindre frie i det spil. ver at der findes to positioner: Ifølge HB er der netop ikke Universitetsavisen nypuritanismen over for frisin- nogle der er mindre frie, efter- det. Med den påstand forsøger som det angiveligt er den en- Krystalgade 16, 1. sal Redaktionel uafhængighed Abonnement: 150 kr. årligt. HB at tilsløre det egentlige: at keltes eget ‘frie valg’. At tema- Postboks 161 Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig For udlandet 250 kr. årligt. 1005 København K og redigeres efter gængse journalistiske krite- der er tale om en fundamental tisere de menneskelige om- Udebliver avisen, så henvend dig til din Tlf. 35 32 28 98 rier. Avisen kan altså ikke tages som udtryk lokale postmodtagelse. Ved længere tids uenighed der drejer sig om kostninger der er åbenlyse i Fax 35 32 29 20 for ledelsens synspunkter og prioriteringer. udeblivelse send en mail til E-mail: [email protected] forskellige menneskesyn. Og miljøet, kommer HB behæn- [email protected] Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, Telefontid: herunder: hvor går grænserne digt udenom ved at klassifice- 1455 København K, tlf. 70 27 11 55, Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00 Debat- og læserindlæg modtages gerne www.dgmedia.dk. for overgreb på et menneske? re ethvert forbehold som ‘mo- Fredag kl. 9.00-11.30 per e-mail. Layout: Rumfang Nypuritanismen udlægges ralisme’. Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ; Deadline (kl. 10) Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Jesper Kock, Tryk: Dansk Avistryk som et faktum, et udbredt fæ- Er HB også selv ‘moralis- journalistpraktikant, DJH; Gry Gaihede, informa- Nr. Udkommer Debat Meddelelser nomen der eksisterer. Påstan- tisk’? Eller lad os kalde det mo- tionsmedarbejder og Morten Emmerik Wøldike, Oplag: 27.500 18 7/12 29/11 27/11 studentermedhjælp. Medlem af Dansk Fagpresse. 1-07 1/2 24/1 22/1 den bruges først og fremmest ralsk, for alle har vi en moral, 2-07 15/2 9/2 5/2 til at affærdige de gruppering- en etik, en mening om hvad Avisen udgives af Københavns Universitet 18 gange årligt og står i standere på alle institut- er der arbejder for afskaffelse der er godt og dårligt. Det gæl- ter. Ansatte får avisen leveret med intern post. af prostitution og trafficking. der også HB, det er bare en an- At identificere dette arbejde den en anden moral – et andet Universitetsavisen 17 . 2006 17 Deltag i debatten Skriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling. Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord. Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve. Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: se kolofonen.

REGERINGENS IVÆRKSÆTTERBAROMETER KVINDER I AKADEMIA SYNSPUNKT Behov for mere iværksætteri En kvindelig

øbende forbedringer af tencerne til at starte egen virk- dringer. Mere end hver tredje iværksætterkulturen på somhed. De sidste fire år har – 36 procent – af de iværksæt- historiker Af Bente Rosenbeck, LKøbenhavns Universitet andelen af iværksætteraktive terinteresserede universitets- lektor på Institut for gav sidste år titlen Årets Iværk- studerende imidlertid ligget studerende mener slet ikke at Nordiske studier og sætteruniversitet. Også i 2006- fast på omkring ti procent. Til- der findes iværksætteroriente- takker af Sprogvidenskab udgaven af iværksætterbaro- svarende har andelen af stude- rede fag og kurser på deres ud- meteret er der fremskridt, men rende der overvejer at starte dannelsesinstitution. Og kun målet ligger fortsat ikke lige egen virksomhed, hvert år ud- hver femte iværksætterorien- er var en, der var to, der var tre – og ansøgere da der for nogle år tilbage blev om hjørnet. gjort omkring 30 procent. terede studerende er tilfreds så blev de én mindre da Inga Floto, slået en stilling op i socialhistorie. Mit Eksempelvis mener mere med udbuddet af iværksæt- Dprofessor på Historie, for en måned kendskab til historie både i det nære og end hver anden af Københavns Efterlys relevante fag terrelevante fag og kurser på siden holdt afskedsforelæsning – cirka et det fjerne udland fortæller mig at det ikke Universitets iværksætterinte- Trods de nogenlunde konstan- deres universitet. år efter sit 40 års jubilæum på Københavns er en naturlov at historie først og frem- resserede studerende at der ik- te andele sker der markante Det er ikke tilfredsstillende Universitet. mest skal være politisk historie og den pri- ke findes fag og kurser rettet forskydninger blandt de to tal. Derfor håber jeg at de stu- Hun har sat sig spor inden for flere og mære hjælpedisciplin økonomisk historie. mod iværksætterinteresserede køn. Mændenes tidligere do- derende aktivt vil bidrage til meget forskellige områder. Hendes dispu- Det kan godt være anderledes. studerende på universitet. Og minans er forsvundet på blot en dialog med deres universi- tats om en amerikansk generals indsats Ét er dog givet. Ændringerne kommer kun 15 procent af de iværksæt- to år! I 2004 udgjorde kvinder- tet om hvilke relevante fag og under fredsforhandlingerne efter 1. ikke af sig selv. Ofte bliver det sagt at når terinteresserede studerende ne kun 18 procent af de stude- kurser som bedst muligt kan Verdenskrig peger mod hendes beskæfti- 65-70 procent af de færdige kandidater er ved hvor de kan finde infor- rende der havde startet egen styrke de studerendes kompe- gelse med amerikansk historie, og her har kvinder, så må der være udligning på vej. mation om iværksætterfag. virksomhed. Året efter var an- tencer inden for iværksætteri. hun, som det blev fremhævet under recep- Når der kommer tilstrækkelig med kvinder I årets iværksætterbarome- delen steget til 26 procent, og i Både universiteterne, de tionen, stort set uddannet de historikere ind i rørledningen, så kommer de nok også ter har Videnskabsministeriet år udgør kvinderne hele 40 studerende og det danske som arbejder inden for dette felt. ud i den anden ende. Men kvinder har ud- for fjerde år i træk undersøgt procent af de iværksætterakti- samfund har en stærk interes- Selv har jeg, sammen med mange an- gjort flertallet af de humanistiske kandi- iværksætterkulturen blandt de ve universitetsstuderende – og se i at flest muligt udfolder de- dre, været meget inspireret af Flotos histo- dater siden midten af 1970’erne uden at universitetsstuderende. Kon- mere end halvdelen af alle de res selvstændighed og virke- riografiske studier som indledtes i midten det er slået igennem. klusionen er positiv, men med studerende der overvejer at lyst og starter egen virksom- af 1970’erne. En helt anden del af verden forbehold. De danske universi- starte egen virksomhed. hed – og at de har de bedste tog hun op med Japans historie. Det sidste Japanske tilstande teter gør meget for at styrke Temaet for årets iværksæt- muligheder for succes. årti af sit virke er hun blevet en ‘frafalden’ Vi ved fra videnskabelige undersøgelser at iværksætterkulturen, men der terbarometer er universiteter- hvilket blev sagt af indtil flere ‘rigtige’ his- rørledningen er utæt, og at kvinder siver er flere områder hvor vi kan nes udbud af iværksætterrele- Videnskabsminister torikere i forbindelse med jubilæet. Floto ud af systemet. Det er særligt grelt på hu- gøre det bedre. Stadig flere vante fag og kurser. Her viser Helge Sander (V). har forladt den politiske historie og givet maniora hvor overgangsfrekvensen er me- universitetsstuderende skulle barometerets tal at der – sagt sig i kast med kulturhistorie i blandt andet get skæv. På trods af at mange flere gerne have lysten og kompe- på jysk – er god plads til forbe- et værk om dødsstraf. Forelæsningen kvinder end mænd bliver kandidater, får handlede da således også om retshistorie i langt færre kvinder end mænd et ph.d.-sti- kulturhistorisk belysning. pendium. Da fakultetsbladet Humanist i marts 2006 præsenterede årets nye ph.d.- Rørledningen lækker studerende var der 17 mænd og otte Men inden vi kom så langt, var der (ud- kvinder. Så ligestillingen har lange udsig- over en præsentation af barnebarnet) ter. hvad Inga Floto selv kaldte et feministisk Inden for humaniora sker der således en islæt, nemlig en påpegning af det ringe an- særlig frasortering og/eller fravalg af menneskesyn. Hvordan ønsker kus på problemet – uden af teren tænkt sig at besøge en tal kvindelige historikere. Da Floto blev forskningen blandt de kvindelige kandida- han selv at fremstå? Umo- den grund at se spøgelser ove- prostitueret, men han reagerer ansat i 1972, var der to kvindelige lektorer ter i overgangen fra studerende til forskere ralsk?, amoralsk?, politisk- ralt. anderledes end forventet: “... på Historie. I dag er antallet det samme. og mellem de forskellige niveauer af for- ukorrekt? Nej, det lyder meget (jeg) gik op i et Huus, der kom Dertil kommer en kvindelig adjunkt og en skerstillinger hvilket Tænketanken for Fle- bedre at kalde sig: frisindet og Sjov prostitution en Dame, som solgte Mennes- undervisningsadjunkt. Så lidt bedre ser re kvinder i forskning påpegede i sin rap- tolerant. HB siger om prostitution: “Det kekjød, fire Fruentimmerer det ud – eller gør det, siden vi skriver 2006 port Alle talenter i spil. Den skæve over- er da et sjovere arbejde end at traadte op for mig, den yngste og ikke 1972? gangsfrekvens fortsætter endog op i syste- Pædofili og indstilling til stå og hakke fingrene af sig var, sagde de, atten Aar; jeg Historiefagets bekymrende lille antal met selv efter at kvinderne er kommet ind. børn selv på en pølsefabrik. Men bad hende blive; hun var så kvinder ‘drukner’ på det nye institut, for Analyseinstituttet i Århus har i 2004 vist at Bech hævder at der eksisterer den moralistiske feminisme ta- godt som i bare Særk; jeg hav- på de andre fag er mange kvinder. Men de mænds overgangsfrekvens til lektorstil- en (moralsk(!)) pædofilipanik. ger seksualiteten fra kvinder”. de saa ondt af hende. Jeg be- historiestuderende må fortsat kigge langt linger på humaniora ligger langt over For første gang lever vi i et HB udtaler sig på vegne af de talte Madammen 5 Frank (..), efter kvindelige lærere, og det er et pæda- kvindernes (56 procent mod 38 procent). samfund hvor børn ikke opfat- prostituerede og kalder arbej- men gjorde ikke Noget, saae gogisk problem. Nu er historie nok sam- Nogle vil sikkert spørge om kvinderne tes som mindreværdige blot det sjovt og prostitutionen kun paa det stakkels Barn, der men med filosofi et af de få fag som ikke søger? Jeg ved det ikke, men det kunne fordi de er børn. Børn er men- identificeres med kvindernes aldeles blottede sig og syntes har et flertal af kvindelige studerende, man jo finde ud af. Og søger de ikke, så nesker, på lige fod med voks- seksualitet. forundret over at jeg kun saae men alligevel – få er de ikke. må man gøre noget for at få dem til det. ne, ikke ligestillede – for det er Med den slags udsagn får paa hende”. Hvorfor er det sådan? Historie kan el- Jeg nægter at tro at det kan være rigtigt, voksne der har magten – men jeg bekræftet indtrykket af at Henrik Wivel tilføjer at der lers prale af at have den første kvindelige og at det giver det bedste resultat at en ligeværdige. debatten har meget lidt med aldrig bliver tale om at tilfred- doktor, nemlig Anna Hude (1892), og den tredjedel af kandidaterne scorer to tredje- Der er sket kæmpe frem- neutral forskning at gøre: Det stille begæret; noget andet første kvindelige professor, Astrid Friis, dele af stipendierne. Heller ikke dét ser skridt i børns retlige stilling i er en etisk debat som ingen træder frem, nemlig: “indle- som blev ansat i 1945. Der var i den første man hverken i det nære eller fjerne ud- vor tid. Og for et menneske har patent på – og som HB er velse i et andet menneske, og generation af kvindelige akademikere land. der som barn har været udsat ligeså involveret i som dem dertil en dyb undren over (..) mange kvindelige historikere som takket Men på ligestillingsområdet går Dan- for pædofili eller overgreb, be- han underkender. Uenigheden menneskets ejendommelige været en stilling på arkiv og i et enkelt til- mark sine særlige veje, en sonderväg der høver det ikke længere at være drejer sig mindst af alt om fri- behov, som må afføde smerte.” fælde bibliotek fik mulighed for at forske, nu har bragt os ned på 23. pladsen i EU. forbundet med livslang tabui- sind versus nypuritanisme, Måske kan vi alle øve os i at se men døren til de historiske institutter for- Hvad de tekniske fag angår, så kommer vi sering og fortielse. Overgrebe- men om syn på menneskelig med det blik som Andersen ser blev lukket, ikke blot i deres men også i de suverænt ind på sidstepladsen i den årlige nes alvorlige karakter aner- integritet og menneskerettig- med her. efterfølgende generationer. She-figues (en årlig EU-publikation om kendes, og samfundet er sådan heder. Min uvidenskabelige forklaring er den kvinder i forskningen, red). Pædagogisk indrettet at man tilbyder hjælp Lad mig slutte af med en Ulla Pierri Enevoldsen, univer- at der ved stillingsopslag er blevet satset nok sammenlignes der altid med Japan, så og retlig bistand til de berørte. passage fra H.C. Andersens sitetspræst, RUC. på politisk historie og økonomisk historie. vi kan trøste os med at der findes steder på Overgrebene er imidlertid sta- rejsedagbøger (citeret fra Hen- Der manglede i hvert fald ikke kvindelige denne klode hvor billedet er værre. dig udbredte, og derfor er det rik Wivel, Weekendavisen, 8- afgørende fortsat at have fo- 14. juli 2004). I Paris har dig- 18 Universitetsavisen 17 . 2006

Det Teologiske Fakultet Det Juridiske Fakultet Købmagergade 44-46, st. St. Kannikestræde 11 Postboks 2164 Postboks 2177 1150 København K 1017 København K [email protected] [email protected] ÆDELMETAL Tlf.: 3532 3603 Tlf.: 3532 3222 Opgaver til den store GULDMEDALJE

Deltagerkrav Prisopgavebesvarelser kan indleveres af personer som ikke er Prisopgaver 2007 fyldt 30 år på tidspunktet for udskrivelsen. Forfatteren må ved indleveringen ikke være ansat som adjunkt, lektor, professor el- Udskrevet ved årsfesten 16. november 2006 ler i en tilsvarende stilling ved et universitet. Besvarelserne skal være det pågældende fakultet i hænde senest Prisbelønning tirsdag den 15. januar 2008 klokken 12.00. Prisbelønningen består af universitetets guldmedalje. Denne til- Tildeling af medaljer finder sted ved årsfesten i november 2008. deles, når opgaven er besvaret dækkende og med videnskabe- lig modenhed. Besvarelser, der ikke fuldt ud opfylder disse krav, 2-årige opgaver for 2007 til Det Naturvidenskabelige Fakultet kan tildeles universitetets sølvmedalje. Den der opnår guld- el- skal afleveres til fakultetet senest ler sølvmedalje vil få udbetalt henholdsvis 1.500 kr. og 1.000 kr. torsdag den 15. januar 2009 klokken 12.00. Besvarelser, som belønnes med medalje, vil blive gjort tilgænge- Tildeling af medaljer finder sted ved årsfesten i november 2009. lige for offentligheden.

Det Teologiske rorhandlinger og beskyt- Det Samfundsviden- Priser og medaljer ved års- Fakultet telse af menneskerettighe- skabelige Fakultet der. festen 16. november 2006 Afdeling for Kirke- Kontaktperson: Professor, Institut for Statskund- historie ph.d. Ole Spiermann skab Den hallensiske mission 1. Der ønskes en teoribaseret Medaljetagere (prisopgaver 2005, udskrevet ved årsfesten blandt jøder i 1700-tallet med 3. Selvfinansierings- analyse af USA’s Mellem- særligt henblik på Danmark. forbuddet i selskabs- østenpolitik under George 2004) og prisopgaver 2007 (medaljer ved årsfesten 2008) retten W. Bush Afdeling for Bibelsk Der ønskes en analyse og 2. Der ønsker en teoribaseret Eksegese vurdering af det gældende analyse af dansk udenrigs- Gammel Testamente danske selvfinansierings- politik efter Den Kolde Ved Københavns Universitets moureux. Etude comparative Findes der et deuteronomistisk forbud og den bagved lig- Krig. årsfest den 16. november 2006 de la conception de soi et le historieværk? gende EU-regulering i det 3. Der ønskes en teoribaseret uddelte rektor fire guld- og fi- voyage vers l’autre dans le dis- andet selskabsdirektiv og eventuel komparativ re sølvmedaljer som anerken- cours amoureux dans Frag- Ny Testamente med henblik på en drøf- analyse af væsentlige ek- delse for de bedste besvarelser ments d’un discours amoureux Brugen af evangeliegenren i telse af forbuddets hen- sempler på europæisering af universitetets prisspørgsmål (1977) de Roland Barthes et ikke-kanoniske skrifter. sigtsmæssighed samt alter- af national forvaltning el- 2005. Disse prisopgaver blev Lettres à Lou (1914-1916) de native løsningsmodeller. ler national politik. udskrevet ved årsfesten i no- Guillaume Apollinaire”. Afdeling for Systematisk Besvarelsen bør inddrage vember 2004 og indleveredes i Teologi fremmed ret, herunder re- Institut for Psykologi januar 2006. Stud.mag. Marcel Lysgaard Subjektivitet og alteritet hos guleringen i lande uden 1. På baggrund af egne empi- Lech belønnes med guldmedal- Kierkegaard og Lévinas for EU og EØS. riske data ønskes en kritisk Det Sundhedsviden- je for afhandlingen Kontaktperson: Professor, vurdering af etniske mino- skabelige Fakultet “ΠEPI XOPOY. En sammenlig- Nietzsches syn på kristendom- dr.jur. Jan Schans Christen- riteters fordomme og ste- ning af korets rolle i den græs- men sen reotyper om danskere. Stud.med. Charlotte Rasmus- ke tragedie og den gamle ko- 2. Der ønskes en kritisk ana- sen belønnes med guldmedalje medie”. En kritisk analyse og teologisk 4. Parters oplysnings- lyse, baseret på empiriske for afhandlingen “Det regula- vurdering af ‘Radical Ortho- pligt under aftalefor- data, af det psykologiske toriske peptid CART’s mulige Stud.mag. Sebastian Persson doxy’ handlingen beredskab der findes i perifere funktioner”. belønnes med sølvmedalje for Der ønskes en redegørelse Danmark til håndtering af afhandlingen “Ulven, der lærte for de oplysningsforplig- uforudsete, omfattende Det Humanistiske at læse og skrive”. Det Juridiske Fakultet telser, der i medfør af ud- katastrofer, såsom ved ter- Fakultet valgte regelsæt kan påhvi- rorangreb. Endvidere øn- Stud.mag. Lasse Christian Ar- 1. En analyse af bevisretten le parter, der forhandler skes en faglig vurdering af, Stud.mag. Simon Skovgaard boe Sonne belønnes med sølv- (bevisbyrde, formodning- en aftaleindgåelse. Under- om det er muligt at bruge belønnes med sølvmedalje for medalje for afhandlingen “Ma- er, bevisvurdering) i sager søgelsen kan begrænse sig massemedier eller andre afhandlingen “Filologiske stu- na i det førkristne Norden. Et om påståede krænkelser af til særlige aftaletyper medier til forebyggende dier i Hr. Michaels Rosenk- kildekritisk studie”. menneskerettigheder. (f.eks. virksomhedsover- arbejde af såvel den dan- randsdigt”. Kontaktperson: Adjunkt dragelser) eller til særlige ske befolkning i alminde- Jonas Christoffersen retsvirkninger (f.eks. anta- lighed, som personalet i Stud.mag. Christine Andreasen Det Naturvidenskabe- gelse af aftalepligt, erstat- organisationer der ar- belønnes med guldmedalje for lige Fakultet 2. Den 11. september 2001 ningsansvar, fortolkning bejdsmæssigt bliver direk- afhandlingen “Navigatører i som folkeretsskabende be- eller vederlagskorrektion). te involveret i katastrofear- spil. En analyse af debatten Stud.scient. Sofie Louise Sand- givenhed. Der ønskes en Kontaktperson: Professor, bejdet. om seksualiseringen af det of- berg Sørensen belønnes med redegørelse for, i hvilket dr.jur. Mads Bryde Ander- fentlige rum”. guldmedalje for afhandlingen omfang terrorhandlinger- sen Institut for Antropologi “Ørsted as a gravity mission ne i USA den 11. septem- 1. Der ønskes en antropolo- Stud.mag. Jonatan Leer beløn- satellite”. ber 2001 har ført til en æn- gisk analyse af identitets- nes med sølvmedalje for af- dring af de folkeretlige re- processer i en globalise- handlingen “Le Voyage de l’a- gler, eksempelvis om Sik- ringskontekst. Besvarelsen kerhedsrådets kompeten- skal bygge på feltarbejde, ce, magtanvendelse i selv- praktikophold og/eller forsvar, statsansvar for ter- Universitetsavisen 17 . 2006 19

Det Samfundsvidenskabelige Det Sundhedsvidenskabelige Det Humanistiske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet Fakultet Njalsgade 80 Fakultet Øster Farimagsgade 5 Blegdamsvej 3 2300 København S Øster Voldgade 3 1353 København K 2200 København N [email protected] 1350 København K [email protected] [email protected] Tlf.: 3532 8811 [email protected] Tlf.: 3532 3546 Tlf.: 3532 7900 Tlf.: 3532 4200

selvvalgt etnografisk ma- og diskuter mulighederne elektronik-baserede prote- eller flere af de lande, hvis lit- service-tv og kommercielt tive og/eller institutionelle teriale. for at hæmme bindevævs- ser, “neuroprostheses”, teratur der forskes og undervi- tv. aspekter. 2. Der ønskes en antropolo- dannelsen og revertere le- indenfor sansesystemet ses i på Institut for Engelsk, 3) Der ønskes en diskussion 2) Med udgangspunkt i popu- gisk analyse af kulturen i verfibrose. Ønskes besva- og/eller det motoriske sys- Germansk og Romansk. af realismen som filmisk lære og/eller folkelige mu- en erhvervsvirksomhed ret enten som litteraturstu- tem. Besvarelsen kan base- form. Endvidere ønskes re- sikformer ønskes en dis- med særlig henblik på en dium eller i kombination res på et litteraturstudium HISTORIE OG SAMFUND alismediskussionen an- kussion af de teoretiske og diskussion af konstruktio- med egne forsøg. eller på egne undersø- 1) Der ønskes en undersø- vendt i en analyse af en el- metodiske problemstilling- nen af ‘rationalitet’. Besva- 5. Kvantitative sammenhænge gelser. gelse af, hvorledes den så- ler flere danske filmin- er omkring studiet af sam- relsen skal tage udgangs- mellem ionkanalfunktion 9. Mekanismer involveret i kaldte “profetkrise” (sagen struktørers værker. tidig musik. I arbejdet ind- punkt i eget feltarbejdsma- og sygdomsgrad ved ionka- funktionel dissociering af om Muhammed-tegning- drages egen empiri, som teriale eller etnografisk nalsygdomme (channelopa- nethindens stav- og tap- erne) er blevet fortolket og FILOSOFI kan være indsamlet gen- materiale tilvejebragt i for- thies) fotoreceptorer analyseret i et eller flere af Teoretisk filosofi: nem egentligt feltarbejde, bindelse med praktikop- Flere og flere arvelige og Genetisk sygdom i net- de lande, hvis historie og Der ønskes en kritisk redegø- via interviews eller gen- hold. erhvervede sygdomme vi- hinden kan medføre selek- samfundsforhold der for- relse for og diskussion af de nem studier af samtidens 3. Der ønskes en antropolo- ser sig at skyldes ionkanal- tiv funktionsnedsættelse af skes og undervises i på In- nyeste positioner inden for fremstillinger i trykte, gisk analyse af transnatio- defekter, Der ønskers en fx stavene, med alene nat- stitut for Engelsk, Ger- den såkaldte Theory of Mind æterbårne og/eller virtuel- nal migration. Besvarelsen redegørelse for kendte og teblind til primær følge. mansk og Romansk. debat. le medier. skal tage udgangspunkt i mulige ionkanalsygdom- Sekundært griber lidelsen 2) Der ønskes en analyse af eget feltarbejdsmateriale. me med særligt henblik på ofte over på tappene og sammenkædningen Praktisk filosofi: Institut for nordiske stu- kvantitative sammen- medfører total blindhed. mellem aktuel politik og Hvornår – og i givet fald hvor- dier og sprogvidenskab Det Sundhedsviden- hænge mellem ionkanal- Der ønskes en oversigt det nationale opgør om dan – bør staten regulere i bio- Nordiske Studier og Sprog- skabelige Fakultet funktion og sygdomsgrad. over og klassifikation af den anden verdenskrig i et etiske kontroverser? videnskab A: 6. Subcorticale hjernestruktu- fundamentale mekanismer eller flere af de lande, hvis Epik og moral. Der ønskes en 1. Transition in Health in a rers rolle i behandlingen af ved abnorm fotoreceptor- historie og samfundsfor- Filosofihistorie: teoretisk reflekteret og analy- global and local (Danish) sanseindtryk funktion, gerne suppleret hold der forskes og under- Der ønskes en kritisk redegø- tisk eksemplificeret diskussion perspective De seneste årsforskning med egne sansefysiologis- vises i på Institut for Eng- relse for de sidste 20 års angel- af epikkens (især romanens) 2. Understanding the role of har peget på f.eks. amyg- ke og elektrofysiologiske elsk, Germansk og Ro- saksiske og kontinentale filo- mulighed for at rumme og for- quality management in dalas rolle i forbindelse undersøgelser. Prisspørgs- mansk. sofiske diskussion og for- midle positive budskaber uden changing health care med hukommelse og be- målet er egnet til besva- tolkning af et eller flere af tab af kunstnerisk lødighed. 3. Betydningen af forskellige handlingen af bl.a. visuelle relse af kandidater eller Institut for medier, er- Kierkegaards værker. former for kategoriseringer og auditive stimuli. På studerende indenfor hu- kendelse og formidling Nordiske Studier og Sprogvi- af befolkningen for forebyg- baggrund af litteraturen manbiologi, biologi, bioke- PÆDAGOGIK denskab B: gelse, behandling og eller baseret på egne ek- mi, medicin m.m. FILM- OG MEDIEVIDENSKAB Der ønskes en analyse og dis- Der ønskes en undersøgelse af forskning i sundhedsvæse- sperimenter ønskers der 1) Der ønskes en sammenlig- kussion af de krav vidensam- de empiriske konsekvenser af net en redegørelse for disse Det Humanistiske nende analyse af masse- fundet stiller til pædagogik og det integrerede sprogsyn. Sociale og etniske karakte- funktioner, og en diskus- Fakultet kommunikative og inter- læring. Undersøgelsen skal tage ud- ristika danner udgangs- sion af deres mulige klinis- personelle træk ved com- gangspunkt i oppositionen punkt for opdeling af be- ke betydning. Institut for engelsk, ger- putermedieret kommuni- RETORIK mellem den integrerede sprog- folkningsgrupper og pa- 7. Epilepsi mansk og romansk kation ud fra en konkret Der ønskes en retorisk under- videnskab (integrational lin- tienter i forskellige katego- Baseret på litteraturen el- SPROG: empirisk undersøgelse af søgelse af et begrundet udvalg guistics) og den adskillende rier. Der ønskes en analyse ler på egne eksperimenter Der ønskes en kritisk diskus- en eller flere applikationer af materiale som eksemplifice- sprogvidenskab (segregational af forhold, som påvirker ønskes der en redegørelse sion af begrebet “skalaritet” i eller genrer. rer formidling på Internettet. linguistics) og diskutere mu- denne kategorisering, og for molekylær- og cellebio- den moderne sprogvidenskab, 2) Der ønskes en analyse af lighederne for at bedrive en belysning af konsekven- logiske patofysiologiske illustreret ved repræsentative fænomenet reality-tv med Musikvidenskabeligt sprogforskning i praksis på et serne dels for sundheds- mekanismer, gerne med eksempler fra et eller flere af inddragelse af både genre- institut integreret grundlag, eventuelt væsenets arbejde og dels en diskussion af diagnos- de sprog, der forskes og under- mæssige, sociologiske og 1) Der ønskes en diskussion i form af et forslag til et kon- for den kundskab som ska- tiske og terapeutiske impli- vises i på Institut for Engelsk, modtagerorienterede per- af symfoniorkestret som kret projekt. bes af den sundhedsviden- kationer. Germansk og Romansk. spektiver og med inddra- historisk og/eller samti- skabelige forskning. 8. Sensoriske og motoriske gelse af både den danske digt fænomen. Specielt øn- Nordiske Studier og Sprogvi- 4. Fibrogenesen i den humane proteser LITTERATUR: og den udenlandske kon- skes symfoniorkestrets denskab C: lever ved kronisk hepatitis Der ønskers en diskussion Der ønskes en redegørelse for tekst. Der skal i opgave- særlige beskaffenhed som Der ønskes en analyse og dis- Redegør for mekanismer- af de tekniske, neurofysio- romangenrens aktuelle posi- besvarelsen lægges vægt klanggiver tematiseret og kussion af forholdet mellem ne, der fører til fibrose i logiske og kliniske per- tion i et litteraturhistorisk per- på at belyse fænomenets sat i forbindelse med global og national identitet i den menneskelige lever, spektiver for udvikling af spektiv, med eksempler fra et betydning både for public kompositoriske, performa- moderne medier med ud- 20 Universitetsavisen 17 . 2006

gangspunkt i et eller flere kon- Nordiske Studier og Sprogvi- Økonomisk historie: hedsforsknings status og po- som beskæftiger sig med Carsten Niebuhr Afdelingen: krete medier (f.eks. tv, film, denskab G: Detailhandlens udvikling i tentialer. klimarelaterede forhold. Der ønskes en uddybende ana- computer, radio) og deres ud- Der ønskes en redegørelse for Danmark efter 1945. 2) Der ønskes en diskussion lyse af omstændighederne bag tryk. begrebet ligestilling i kønsper- Etnologi C: af begrebet det Hittitiske Imperiums spektiv ud fra en analyse af et Samtidshistorie: Havfiskeriets krise. immateriel/materiel kul- sammenbrud (c. 1200-1100 Nordiske Studier og Sprogvi- konkret, selvvalgt eksempel- Den offentlige debat om islam turarv. Diskussionen skal f.v.t.) og den efterfølgende denskab D: materiale. Analysen kan ud som religiøs og kulturel faktor Institut for tværkultu- baseres på arktiske forhold dannelse af de Neo-hittitiske Udtale af dansk som andet- el- over køn inddrage andre fak- i Danmark fra ca. 1980 til relle og regionale studier og relateres til debatten stater. ler fremmedsprog. Der ønskes torer såsom klasse, etnicitet og 2004. – Sprog, religion og sam- om ‘intellectual property en behandling, der inddrager seksualitet og tage udgangs- fund rights’. Institut for kunst- og faktisk udtale eller udtaletileg- punkt i såvel historiske som Græsk: Østeuropæisk afdeling: kulturvidenskab nelse eller holdninger til dansk samfundsmæssige og kulturel- Tyranni og demokrati som hin- 1) Aspekter af en sproglig ud- Afdeling for Asienstudier: 1) Orientalisme. Der ønskes udtalt som andet- eller frem- le fænomener. andens modsætning i græsk vikling som følge af sprog- Globalisering i forskellige na- en behandling af repræ- medsprog. politisk tænkning. kontakt mellem et slavisk tionale kontekster. Der ønskes sentation af eller reference SAXO-Instituttet og et ikke-slavisk sprog i en analyse af dominerende op- til orientalske forhold i et Nordiske Studier og Sprogvi- Historie A: Latin: det 20. århundrede. fattelser af begrebet ‘globalise- udvalgt materiale fra et el- denskab E: Der ønskes en historisk rede- Der ønskes en analyse af Au- 2) Religionens betydning for ring’ i et eller flere asiatiske ler flere kunstneriske om- Der ønskes en redegørelse for gørelse for og analyse af kirke- gustins brug af Ciceros forfat- den politiske udvikling i et lande. råder (kunst, arkitektur, et eller flere aspekter vedrø- stat-forholdet i Danmark i det terskab, med udgangspunkt i eller flere centraleuropæ- teater, opera, litteratur rende stemmefunktionen eller 20. århundrede i internatio- ét eller flere af Augustins vær- iske lande i 1970’erne og Afdeling for Religionshistorie: etc.). taleproduktionen. Redegø- nalt perspektiv med inddra- ker. 1980’erne. 1) Der ønskes en analyse af 2) Roman og nation. Der øn- relsen skal have logopædisk gelse af politiske, økonomiske 3) Kvindeskikkelser i russisk en eller flere ikke-kristne skes en behandling af et relevans og skal i væsentligt og teologiske perspektiver. Etnologi A: fortællerkunst. religioners repræsentation udvalg af romaner (af én omfang inddrage akustisk ba- Brugerdreven innovation. Der på et eller flere kulturhis- eller flere forfattere) seret analyse. Historie B: ønskes en kritisk diskussion af Afdeling for Eskimologi toriske museer i Danmark under inddragning af bi- Med udgangspunkt i en rede- feltet samt en analyse af feltet og Arktiske Studier: eller Europa. drag i nyere litteratur- Nordiske Studier og Sprogvi- gørelse for en eller flere højre- samt en analyse af etnologiens 1) Der ønskes en diskussion 2) En samfundsvidenskabelig forskning til belysning af denskab F: og/eller venstreradikale bevæ- bidrag hertil. og analyse af klimaæn- analyse af religiøse foran- spørgsmålet. Hvad kan den sammenlignen- gelser i det 20. århundredes dringernes påvirkning af dringsprocesser i forbin- 3) Relationel æstetik. de sprogvidenskab bruges til? Danmark ønskes en analyse af Etnologi B: arktiske samfund, her- delse med globalisering og 4) Forskydninger i forholdet Der ønskes en kritisk gennem- radikalismens rolle i og for- Humanistisk sundheds- under en diskussion af de migration og med ud- mellem kunstnerisk og po- gang af nyere forskning i en hold til demokratiet, og demo- forskning. En etnologisk ana- lokale samfunds roller og gangspunkt i eget indsam- litisk offentlighed i Europa selvvalgt indoeuropæisk kratiets reaktioner på radika- lyse af et fænomen inden for muligheder i de nuværen- let materiale. siden 1989. sproggren, hvor den kompara- lismen. dette felt samt en refleksion de politiske og forsknings- 5) Fiktionens billeder af det tive analyse har spillet en over den humanistiske sund- politiske sammenhænge, politiske fællesskab (belyst fremtrædende rolle.

LUNDBECKFONDEN

Lundbeck Foundation Centers for Translational Science in Clinical Medicine

Call for declarations of interest

The Lundbeck Foundation has approved plans to finance physical co-location or through formal tight collaboration. I CV and list of publications (max 2,500 characters) of ambitious, original front-line Danish research of the highest The declaration of interest should also include an appro- each senior researcher to be involved international standard within the field of translational priate framework for research education and recruitment I Separate description (max 2,500 characters) of the cen- science in clinical medicine. The goal of this research on and in concrete terms describe, for instance, how Ph.D. stu- ter’s organizational structure human subjects is to translate results from basic research dents can contribute to the center’s activities. Appropriate I A proposal for a 5-year budget (max 2,500 characters) into improved medical care for the individual patient. epidemiological and/or interventional research can be inte- I A description of institutional collaboration, co-funding grated in the research programme for such a center. and alliances (max 2,500 characters) The funding module will last 5 years, with a total budget of up to DKK 100 million for one or more research centers. In the first phase, the Foundation welcomes declarations of All documents should be submitted in English. interest (max 12,000 characters) which should describe the It is important that it is not otherwise possible to carry out nature and importance of the research, the scientific hypo- Declarations of interest for the purpose of pre-qualification the research due to limitations of sources of public funding. theses and relevance within translational science and the should be sent in Word format to the Lundbeck Foun- It should also be noted that the Lundbeck Foundation in expected benefits for patients. The methodology should also dation at [email protected] no later than February its grant-making activity does not support clinical drug be described. Relevant literature references should be sub- 1, 2007. In March 2007 a number of applicants will be trials and research in commercial companies. mitted separately (max 5,000 characters). asked to submit detailed proposals by May 2007. The cen- ters should be ready for start-up after summer 2007. The research center or centers should comprise top The declaration of interest should also include: researchers in their field with close contacts to other rele- I CV and list of publications (max 5,000 characters) of the For further information, please contact Lundbeck Foun- vant national or international research entities – either by main applicant dation Director of Research Erik Juhl at (+45) 39 12 80 11.

LUNDBECKFONDEN, Vestagervej 17, 2900 Hellerup, Denmark. Tel. +45 39 12 80 00. www.lundbeckfonden.dk Universitetsavisen 17 . 2006 21

ud fra ét eller flere vær- Datalogi ge forhold som anvendelses- ker). a) Koinduktiv aksiomatise- mæssige aspekter og kan even- / iÊ>VՏÌÞʜvÊi>Ì Ê-Vˆi˜ViÃÊEÊ/ iÊ>VՏÌÞʜvÊ-Vˆi˜Viʈ˜ÛˆÌiÊ̜Ê>ʍœˆ˜ÌÊÃޓ«œÃˆÕ“ 6) Vidnesbyrdlitteratur. ring af typeegenskaber. tuelt suppleres med egne ek- 7) Muhammmed-tegninger- Semantikken af rekursive sperimentelle og/eller teore- ۜṎœ˜>ÀÞÊ i`ˆVˆ˜i ne I. Der ønskes en analyse typer fører til, at den ind- tiske undersøgelser. af debatten om Muham- ucerer en koinduktiv Molekylærbiologi med-tegningerne på struktur på sætninger (ty- Toxicity of nanoparticles: A 7 >ÌÊ>˜`Ê7 ÞÊ i`ˆV>Ê œV̜ÀÃÊ grundlag af bidrag i et re- peligehed, subtypeud- critical survey of existing stu- præsentativt udvalg af eur- sagn) om typer. Der øn- dies. ii`Ê̜ʘœÜÊ
LœÕÌÊ ÛœṎœ˜ opæisk presse. skes belyst muligheden for 8) Muhammed-tegningerne en karakterisering af sæt- Nanokemi Àˆ`>ÞÊ£xÊ iVi“LiÀÊÓääÈ II. Der ønskes en analyse ningerne over alle typeter- Nanoskopiske biomolekylære *>˜Õ“ʘÃ̈ÌÕÌiÊ±Ê >“Ê
Õ`ˆÌœÀˆÕ“ʱÊ䙰ääʇʣӰÎä og diskussion af sagen om- mer ved en aksiomatise- ensembler. Selvsamlende sys- kring Muhammed-teg- ring, som indfanger denne temer baseret på den såkaldte ۜṎœ˜>ÀÞÊLˆœœ}ÞÊ >ÃÊ«>Þi`ʜ˜ÞÊ>ÊÓ>ÊÀœiʈ˜Ê“i`ˆV>ÊÌ œÕ} Ìʈ˜ÊÌ iÊÓäÌ ÊVi˜ÌÕÀÞ°Ê ningerne med særligt hen- koinduktive struktur. bottom-up fabrikation er en
Ì œÕ} ÊL>ÈVÊLˆœœ}ˆV>ÊÌÀ>ˆ˜ˆ˜}ʈÃÊ>ʓÕÃÌÊvœÀʓi`ˆV>ÊÃÌÕ`i˜ÌÃ]ÊiۜṎœ˜>ÀÞÊÌ ˆ˜Žˆ˜}Ê >ÃÊÀ>ÀiÞÊLii˜Ê«>ÀÌʜvÊÌ iʓi`ˆV>ÊVÕÀÀˆVՏՓ° blik på deres specifikt visu- b) Binære beslutningsdia- mulighed til konstruktionen af alitetshistoriske og kultu- grammer uden hashing. nanoskala strukturer og objek- / iÊÌܜʎiޘœÌiÊëi>ŽiÀÃʜvÊÌ ˆÃʓiï˜}ÊqÊ*ÀœviÃÜÀÊ,>˜`œ« Ê iÃÃiÊ­*ÃÞV ˆ>ÌÀÞ]Ê 1˜ˆÛiÀÈÌÞʜvÊ ˆV ˆ}>˜®Ê>˜`Ê*ÀœviÃÜÀÊ-Ìi« i˜Ê °Ê-Ìi>À˜ÃÊ­ Vœœ}ÞÊEÊ ÛœṎœ˜>ÀÞÊ ˆœœ}Þ]Ê relle implikationer i for- Binære beslutningsdia- ter. Anvendelsen af organiske 9>iÊ1˜ˆÛiÀÈÌÞ®ÊqÊ>ÀiÊ>“œ˜}ÊÌ iʏi>`ˆ˜}Ê«Àœ«œ˜i˜ÌÃÊvœÀÊÌ iʘii`Ê̜ÊLՈ`ʘiÜÊVœ˜Vi«ÌÕ>Ê hold til begreber som grammer (BDD) er kom- og/eller biokompatible mole- LÀˆ`}iÃÊLiÌÜii˜ÊiۜṎœ˜>ÀÞÊÌ ˆ˜Žˆ˜}]ʓi`ˆV>ÊÀiÃi>ÀV Ê>˜`ÊVˆ˜ˆV>Ê«À>V̈Vi° f.eks. satire, billedforbud, pakte repræsenationer af kyler gør disse nanostrukturer / iˆÀÊÌ>ŽÃÊ܈ÊLiÊvœœÜi`ÊLÞÊ>Ê`ˆÃVÕÃȜ˜ÊÜ iÀiÊÌ iÊ>Õ`ˆi˜ViÊV>˜Ê«ÕÌʵÕiÃ̈œ˜ÃÊ ikonoklasme og ytringsfri- Boolske funktioner, som relevante i biologisk og medi- ̜ÊÌ iÊëi>ŽiÀÃÊ>˜`Ê>Ê«>˜iÊœvʏi>`ˆ˜}Ê >˜ˆÃ ÊiÝ«iÀÌð hed. fungerer som centrale da- cinsk øjemed, eksempelvis i 9) Der ønskes en analyse og tastrukturer i verifikation forbindelse med biosensorer, 䙰ääÊ 7iVœ“iÊqʏi““ˆ˜}Ê i>]Ê6ˆViÊ i>˜ÊvœÀÊ `ÕV>̈œ˜]Ê>VՏÌÞʜvÊi>Ì Ê-Vˆi˜Vià diskussion af krydsfeltets/ af hardware, analyse af diagnosticering, specifik leve- 䙰äxÊ / iÊ ˆÃ̜ÀˆV>Ê«iÀëiV̈ÛiʜvÊÌ iÊÃޓ«œÃˆÕ“ÊqÊ/ œ“>ÃÊ-Ÿ`iÀµÛˆÃÌ]Ê i`ˆV>Ê ÕÃiˆœ˜ brudfladens mulighed for software m.m. Der ønskes ring af medicin mv. Opgave- 䙰£xÊ 7 >ÌÊ`œV̜ÀÃʘii`Ê̜ʎ˜œÜÊ>LœÕÌÊiۜṎœ˜ÊqÊ-Ìi« i˜Ê-Ìi>À˜Ã]Ê9>iÊ1˜ˆÛiÀÈÌÞ at stille spørgsmål til pe- belyst muligheden for at besvarelsen skal baseres på £ä°£xÊ œvviiÊLÀi>Ž riodisering som et meto- implementere BDDer uden forskningsprojekter, der foku- £ä°ÎäÊ 7 ÞÊ`œV̜ÀÃʘii`Ê̜ʎ˜œÜÊ>LœÕÌÊiۜṎœ˜Ê disk, teoretisk værktøj i brug af hashing. Den skal serer på konstruktionen af na- ÊqÊ,>˜`œ« Ê iÃÃi]Ê1˜ˆÛiÀÈÌÞʜvÊ ˆV ˆ}>˜ den kunsthistoriske fag- være algoritmisk kompeti- noskopiske biomolekylære ££°ÎäÊ ˆÃVÕÃȜ˜ÊÜˆÌ Ê>Õ`ˆi˜Vi]ʈ˜V°Ê«>˜i\Ê felt. Som genstandsfelt øn- tiv, og der skal undersø- strukturer inkl. karakterise- Ê /œ“Ê œÜˆ}]Ê
˜`iÀÃÊœÀ“Ê*i`iÀÃi˜Ê>˜`Êi˜ÀˆŽÊ,°Ê7Տvv skes diskussionen anvendt ges, om den giver en forbe- ring med høj lateral (nm) og £Ó°ÓxÊ œÃˆ˜}ÊÀi“>ÀŽÃÊqÊœ ˜Ê ՘`Þ]Ê6ˆViÊ i>˜ÊvœÀÊ,iÃi>ÀV ]Ê>VՏÌÞʜvÊ-Vˆi˜Vi på krydsfeltet mellem an- dret datalokalitet for pro- tidslig (ms) opløsningsevne. tik og middelalder. bleminstanser, der oversti- / iÊÃޓ«œÃˆÕ“ʈÃʜÀ}>˜ˆâi`ÊLÞÊ«ÀœviÃÜÀÊ>VœLÕÃÊ°Ê­œœÃ®Ê œœ“Ó>]Ê i>`ʜvÊ i«>À̓i˜ÌʜvÊ 10) Identitet og identitetsdan- ger RAM-kapaciteten i en Nanoteknologi *œ«Õ>̈œ˜Ê ˆœœ}ÞÊ>˜`Ê`ˆÀiV̜ÀʜvÊÌ iÊ i˜ÌÀiÊvœÀÊ-œVˆ>Ê ۜṎœ˜Ê>ÌÊÌ iʘÃ̈ÌÕÌiʜvÊ ˆœœ}ÞÊ nelse i relation til roman- datamat. Der ønskes en diskussion af ­Lœœ“Ó>JLˆ°ŽÕ°`Ž®]Ê>˜`Ê«ÀœviÃÜÀÊ/ œ“>ÃÊ-Ÿ`iÀµÛˆÃÌ]Ê`ˆÀiV̜ÀʜvÊ i`ˆV>Ê ÕÃiˆœ˜Ê ­Ì ÃJ““°ŽÕ°`Ž®]ÊLœÌ Ê>ÌÊÌ iÊ1˜ˆÛiÀÈÌÞʜvÊ œ«i˜ >}i˜° tikkens billedlige repræ- c) Formel udledning af de re- muligheden for at belyse sentationer. Både samtidi- elle tals egenskaber. Der struktur og/eller dynamik af
Ê>ÀiÊÜiVœ“it ge og senere diskussioner ønskes maskinverificerede systemer på nanometer skala af problematikken ønskes beviser for de reelle tals ved hjælp af Røntgenstråling, inddraget. fundamentale egenskaber. gerne ud fra konkrete eksemp- 11) Den åbne tekst – nye tek- Medaljekandidaten for- ler. stanalytiske teorier an- ventes at vælge (1) mate- vendt på teatral og scenisk matisk fundament (f.eks. Statens Naturhistoriske helhedssammenhæng, ZFC mængdelære eller Museum hvori dramatik indgår som map theory), (2) en liste a) Historisk biogeografisk komponent. af sætninger, der omfatter metode. Der ønskes en kri- 12) Teaterhistorie i historio- de reelle tals fundamenta- tisk gennemgang af de væ- grafisk sammenhæng – le egenskaber og (3) en sentligste nyere metoder hvorledes har teaterhisto- automatisk bevischecker til analyse af historiske rie etableret og udviklet (f.eks. Logiweb). Medalje- biogeografiske begivenhe- sig som akademisk disci- besvarelsens korrekthed der (vikarians, spredning, plin og formidling? ønskes verificeret af bevis- uddøen). checkeren inden afleve- b) Alignment. Der ønskes en Det Naturviden- ring. Medaljebesvarelsen sammenligning af align- skabelige Fakultet ønskes formuleret med en ment metoder og deres re- matematisk elegance, der lationer til homologibegre- Astronomi gør besvarelsen indbyden- bet. Stjerners rolle i universets tid- de for menneskelige læse- lige udvikling. re samtidigt med, at besva- relsen opfylder den auto- Biologi matiske bevischeckers a) Hvilke områder inden for krav om ubetinget string- biologisk forskning forven- ens. tes i den nærmeste fremtid forandret af genom- Geografi forskningen? Der ønskes en analyse af en- b) Hvad sker der med økosy- treprenørens betydning for stemer i Arktis når klimaet storbyens økonomiske udvik- forandres? ling med særlig henblik på en- c) “Kan et bæredygtigt land- ten avanceret erhvervsservice brug baseres på evolutio- eller kulturøkonomi. nære principper?” I besva- relsen forventes sammen- Kemi ligninger med insektsam- Forbindelser med multipel- fund med “agerdyrkning”, bindinger mellem overgangs- hvor stabiliteten kan be- metaller og grundstoffer fra 2. skrives ud fra en række periode i Det Periodiske Sys- evolutionære principper. tem. Der ønskes en overordnet diskussion af denne stofklas- ses kemi. Besvarelsen bør om- fatte såvel grundvidenskabeli- 22 Universitetsavisen 17 . 2006 Boliger Boligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for minimum tre måne- der. Boligannoncer kan sendes på e-mail: [email protected] og brin- ges kun én gang. Deadline 27/11 for avis 18 der udkommer 7/12 og deadline 22/1 for avis 1 der udkommer 1/2-07.

DET SKER NAVNE BOLIGER

Tiltrædelser Bolig søges Indre Østerbro Periode: Fra nov. 2006 til feb. Else Trangbæk København 2007. Min. 3 mdr. Ny Institutleder Fra 1/1 til 30/4-07. Størrelse: 2 vær. i herskabslejlig- på Institut for Størrelse: Værelse. hed. Idræt på Lejer: Udenlandsk adjunkt. Udstyr: Køkken og bad deles. Københavns Kontakt: E-mail: Kontakt: Birgitte, tlf. 3537 1702 Universitet [email protected]. el. e-mail: [email protected]. bliver professor Else Trangbæk. Hun tiltræder Copenhagen City/Østerbro FOTO: stillingen per 1. januar 2007 på Period: From Feb. to end of Period: From 5/2 to 15/5 or Fra mammutter til mennesker – instituttet hvor hun har været June 2007. 1/6-07. hvad kan dna fortælle om evolution? ansat siden oprettelsen i 1997. Size: Apartment, 2-3 rooms. Size: Apartment, 92 sqm. Tiltrædelsesforelæsning af professorerne i Evolutionsbiologi Rasmus Nielsen og Eske Willerslev Else Trangbæk blev i 1980 kan- Equipment: Furnished. Equipment: Fully furnished. Tid: 24/11 kl. 13.15 didat i historie og med bifag i Tenant: Visiting prof., non-smo- Internet Sted: August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13, Aud. I idræt hvorefter hun blev ansat ker. Tenant: Only guest professor or Arr.: Biologisk Institut som adjunkt på Danmarks Høj- Rent: 8.000-9.000 kr. per month lecturer. skole for Legemsøvelser med Contact: Stuart Ward, e-mail: Rent: 7.000 kr. pr. month all incl. den særlige opgave at udvikle [email protected] or tel. Deposit: 7.000 kr. idrætshistorien til et forsknings- 2164 6861. Contact: E-mail: camilla_frede- Ethics and Happiness felt. Sideløbende med arbejdet [email protected] or Kierkegaard Research Seminars. Lecture by Benjamin Olivares-Bøgeskov på DHL afsluttede hun i 1987 Copenhagen tel. 2254 7673. Tid: 28/11 kl. 9.15-12.00 licentiatstudie i historie på KU. Period: From Feb. to end of Sted: Det ny KUA, lok. 23.2.06 I 1992 blev hun daglig leder af June 2007. City Arr.: Copenhagen Collegium for Advanced Studies, www.forskerkollegium.hum.ku.dk Center for Idrætsforskning der Size: Apartment or villalejlig- Periode: Fra 1/1 til 30/4-07. blev en del af Institut for Idræt hed, 4-5 rooms. Størrelse: Lejlighed, 3 vær. ved oprettelsen i 1997. Siden Equipment: Furnished. Udstyr: Møbleret. Competitiveness of European Metropolises: Economic Transformation 2002 har hun fungeret som stu- Tenant: Australian visiting prof. Husleje: 9.500 kr. pr. md. alt inkl. and the Knowledge-Based Economy dieleder på faget Idræt. Else and family. Depositum: 5.000 kr. Forelæsning af lektor Lars Winther, Geografisk Institut, KU i forelæsningsrækken Europas dynamiske Trangbæks forskningsområde Rent: Max 12.000 kr. per month Kontakt: Tine K. Hansen, udvikling 2006 fokuserer særligt på kvinde- og all incl. tlf. 2267 3660 el. e-mail: Tid: 28/11 kl. 13.15-15.00 kønshistorie samt organisations- Contact: Stuart Ward, e-mail: [email protected]. Sted: Alexandersalen, Bispetorv 1-3 og institutionshistorie. I maj [email protected] or tel. Arr.: Europa i forandring, www.ku.dk/satsning/europa 2006 blev hun udnævnt til pro- 2164 6861. Ydre Østerbro fessor med særlige opgaver i re- Periode: Fra 1/12-06 til maks. lation til Idræt, køn og velfærd. Bolig udlejes 1/12-08. Hiv-1 i Grønland: Et molekylærepidemiologisk studie Størrelse: 1 etage i et bygge- Foredrag af Tina Vasehus Madsen, Virologisk Afdeling, SSI Vesterbro foreningshus, ca. 56 km. Tid: 28/11 kl. 15.00 John Renner Period: From 1/2 to 1/8-07. Udstyr: Møbleret, tv, køkken, Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen Hansen Size: Apartment, 55 sqm., toilet, bad i kælderen, ad- Arr.: Polymorfien, [email protected] Professor John 2 rooms, bathroom, dining- gang til vaskemaskine og Renner Hansen kitchen bredbånd. er blevet ud- Equipment: Furnished, access Husleje: 5.000 kr pr. md. inkl. The Strong Programme and the Emergence of the Edinburgh-school nævnt til ny in- to washing machine and out- forbrug. Foredrag af Vidar Enebakk, Post doctoral research fellow, Forum for University History, Norge stitutleder på door facilities. Depositum: 10.000 kr. Tid: 28/11 kl. 19.45 Niels Bohr Institutet. John Ren- Rent: 6.000 kr. per month. Kontakt: E-mail: Sted: H.C. Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, Aud. 10 ner Hansen er 53 år, uddannet Deposit: 12.000 kr. [email protected] el. Arr.: Videnskabshistorisk Selskab, www.math.ku.dk/videnskabshistorie Lic.scient fra Københavns Uni- Contact: E-mail: Tlf. 3929 6986/3056 1706. versitet i 1987 og har en impo- [email protected] or tel. nerende forskerkarriere som 6130 3770. City/Vesterbro Where does The EU/Europe End? højenergifysiker med en række Periode: Fra 1/2 til 31/7-07. Jean Monnet lecture by Uffe Østergaard, Jean Monnet Prof. in European Civilisation and Integration, publikationer i internationale Copenhagen Størrelse: Lejlighed, 1 vær., Danish Institute for International Studies tidsskrifter. Han tiltræder den Period: From 1/1 to 31/12-07. 45 kvm., køkken og bad. Tid: 29/11 kl. 12.15-15.00 nye stilling den 1. januar 2007 Size: Apartment, 2 rooms, Udstyr: Vaskeri, gårdhave og Sted: Department of Political Science, CSS, Øster Farimagsgade 5, lecture room 15.3.01 for de næste fem år. 55 sqm. kabel-tv. Arr.: Jean Monnet Guest Lectures, [email protected] Equipment: Furnished. Lejer: Studerende, gerne K, Tenants: Couple, non-smokers. ikkeryger. Rent: 5.500 kr. per month incl. Husleje: 3.986 kr. pr. md. inkl. The Imperial Legacy: Bush’s Foreign Policy power, water, gas, heating, varme og vand. The Niels Thorsen Lecture by John Judis license, and broadband. Depositum: 7.972 kr. Tid: 29/11 kl. 13.00-15.00 Contact: E-mail: Kontakt: Tlf. 40593103 el. Sted: Det ny KUA, lok. 23.0.49 [email protected] or e-mail stinehildebrandt@ Arr.: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, [email protected] [email protected]. hotmail.com.

Brønshøj Vesterbro/city Prædikenstudiekreds Periode: Fra 1/2-07, min. 3 mdr. Size: Flat, 5 rooms. 1 room for Tid: 29/11 kl. 15.15 Størrelse: 55 kvm. rent per tenant. Sted: St. Kannikestræde 8, 1, studenterlokalet Udstyr: Have, op- og vaskema- Equipment: Furnished room, Arr.: Studentermenigheden i Indre by, www.indreby.org skine. 2 bathrooms, washer, dryer, Husleje: 5.000 kr. pr. md. inkl. el. dishwasher, kitchen with TV. Kontakt: Lone Skotte Møller, Internet in each room. Annual DBS lecture and DBS awards tlf. 2193 0610 el. e-mail: Tenants: Min. 26 years. Annual DBS Lecture 2006 by Matthias Uhlen, Royal Institute of Technology, School of Biotechnology, [email protected]. Rent: 4.800 kr. per month all AlbaNova University Center, Stockholm, Sweden. Two DBS Award winners will be presented. Registra- incl. tion: www.biokemi.org Frederiksberg Contact: E-mail: [email protected] Tid: 30/11 kl. 15.00-17.00 Periode: Fra 1/1-07 til min. or tel. 2814 1412. Sted: Ingeniørforeningen, IDA, Kalvebod brygge 31-33 1/1-08. Arr.: Danish Biotechnological Society, DBS, [email protected] Størrelse: Lejlighed, 2 vær. Østerbro Kontakt: E-mail: Period: From 10/2 to 20/7-07. [email protected]. Size: Apartment, 3 rooms, 68 sqm. Universitetsavisen 17 . 2006 23

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

STILLINGER

Equipment: Fully furnished, TV, trup og Skals med dertil hø- VIP-stillinger Prinsessen, som ikke kunne komme – om Sigmund Freud Internet, shared garden, rende del af Nørre Rind i Vi- og Marie Bonaparte washing machine in the base- borg stift. d) Særslev i Fyns Sundhedsvidenskab Foredrag af Steen Kristensen, forfatter ment. stift. Studerende der ned- Tid: 30/11 kl. 16.00-18.00 Tenant: Non-smoker, researcher stammer fra sognepræst H.H. Kliniske forskningslektorer Sted: Psykiatrisk Aud., Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej, opg. 61a or professor. Hassager, Vejerslev, Aidt og Sted: Storstrømmens Sygehus, Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex og Samfund, www.klinisksexologi.dk og Rent: 5.000 kr. per month incl. Thorsø menighed i Århus Stift Storstrøms Amt. www.sexogsamfund.dk heating and electricity. el. sognepræst Rasmus Hør- Indhold: 2 stillinger som klinisk Deposit: 15.000 kr. ning, Sevel i Ribe stift samt ‘forsknings’lektor med tilhø- Contact: E-mail: studerende fra disse to stifter rende overlæge- /afdelingslæ- Revolutionær iransk propagandakunst og den tredje verden [email protected]. er ligeledes fortrinsberettige- gestilling. Foredrag af stud.art. Emil Brandt Madsen, Kunstakademiet de. Vedlæg dokumentation. Kvalifikationer: Det er en forud- Tid: 30/11 kl. 17.00-19.00 Kollegier Kollegiet: Klassisk gangkolle- sætning at der opnås ansæt- Sted: Carsten Niebuhr Afdelingen, Snorresgade 17-19, lok. U6 gium hvor ti studerende har telse i begge dele af stilling- Arr.: Carsten Niebuhr Afdelingen, [email protected] Elers Kollegium et køkkenfællesskab. Kolle- en. Indsend derfor både en Periode: 1/1-07 bliver 1 medici- giet ligger centralt ved Frede- ansøgning til fakultetet (lek- nerplads og 1 teologiplads le- riksberg Rådhus med en me- tordelen) og til de(t) pågæl- Hans Fuglsang-Damgaard. En biskop formes og træder i karakter dig. get stor have direkte op til dende hospital(er)/sygehus(e) Foredrag af lektor Hans Erik Fuglsang-Damgaard Målgruppe: Medicin- og teolo- Frederiksberg Have. (overlæge/afdelingslægede- Tid: 30/11 kl. 19.30 gistuderende ved KU. Evt. Husleje: Pt. 1.590 kr. pr. md. len), jf. de samtidigt opslåede Sted: Københavns Bispegård, Nørregade 11 slægtninge af fundator el. Rengøring og alumneråd overlæge-/afdelingslægestil- Arr.: Studentermenigheden i Indre by, www.indreby.org dennes hustru har fortrinsret, samt internet koster 110 kr. linger. vedlæg dokumentation. pr. md. Til besættelse: Snarest muligt. Kollegiet: Ligger i St. Kannike- Ansøgning: Ansøgningsskema Stillingerne er 5-årige. Kierkegaard, kvinden og troen stræde og har 20 alumneplad- fås på SU-kontoret, Fiolstræde Ansøgningsfrist: 20/12-06, Foredrag af cand.theol. Sørine Gotfredsen ser. 22, 1171 Kbh. K. (kl. 10-15). kl. 12.00. Tid: 30/11 kl. 19.30 Faciliteter: Værelser på 9-22 Ansøgningsfrist: 5/12-06. Fuldt opslag: Dette uddrag kan Sted: Kældercafeen, Købmagergade 44, over gården kvm. Til kollegiet hører bl.a. ikke danne grundlag for an- Arr.: Søren Kierkegaard Selskabet, www.sk.ku.dk/selskab bibliotek, computerrum, sau- søgning. Se www.ku.dk/stil- na og have med kroketbane. linger og www.laegejob.dk. Der er desuden tilknyttet en- The Iranian Economy Today kelte mindre legater. Ekstern lektor Foredrag af Dr. Fariborz Raisdana, University of Social Welfare, Teheran, Iran Husleje: 1.340 kr. pr. md. samt Sted: Biomedicinsk Institut. Tid: 1/12 kl. 17.00-20.00 125 kr. pr. md. til kollegiekas- Indhold: Kardiovaskulær fysiolo- Sted: Carsten Niebuhr Afdelingen, Snorresgade 17-19, lok. U5 sen. gi og farmakologi. Selvstæn- Arr.: Carsten Niebuhr Afdelingen, KU, [email protected] Ansøgning: Benyt Københavns dig tilrettelæggelse og gen- Universitets ansøgningsskema nemførelse af undervisning, for ‘De Gamle Kollegier’ der herunder forelæsninger samt Freud and the Social fås på SU-kontoret. Vedlæg tilrettelægge og gennemføre International conference. See www.dpu.dk/kalender skriftlig motivation. dertil hørende eksaminer og Tid: 2/12 kl. 11.00-18.00 Ansøgningsfrist: 1/12-06. andre evalueringer. Sted: Kulturhus Indre By, Ahlefeldtsgade, room 1 Yderligere oplysninger: Kvalifikationer: Udover relevant Arr.: Socialanalytisk Samtidsdiagnose, DPU og Klinisk Lacaniansk Arbejdsgruppe, [email protected] og re- Inspector Collegii, tlf. 7730 kandidateksamen kræves vi- [email protected] 9257/6017 2386 el. e-mail: denskabelige kvalifikationer i [email protected]. almindelighed, praktisk er- hvervserfaring og undervis- Bliver du snart kandidat? Valkendorfs Kollegium ningsmæssige kvalifikationer. Kandidatmøde for næsten-kandidater hvor du kan møde de faglige organisationer, a-kasserne og Den Periode: Pr. 1/2-07. Omfang: 3 år med besættelse Centrale Studie- og Erhvervsvejledningog få svar på spørgsmål Målgruppe: En studerende ved 1/2-07. Tid: 4/12 kl. 16.30-20.00 KU fra Det Teologiske Fakul- Ansøgning: Stiles til Rektor. Sted: Studiegården, Studiestræde 6. Annex A og B tet eller Det Humanistiske fa- Sendes til: Institutleder Niels- Arr.: Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning, KU kultet der har bestået 2 års Henrik Holstein-Rathlou, Bio- normeret studietid. medicinsk Institut, Blegdams- Kollegiet: Ligger i Skt. Peders vej 3, 2200 Kbh. N. Religionsfrihed og religiøs diskrimination Stræde i den indre by i et Ansøgningsfrist: 15/12-06 Juridisk-filosofisk workshop med efterfølgende diskussion. Tilmelding til Claus Hansen, e-mail: chan- gammelt hus med stor have. kl. 12.00. [email protected] Det er et lille kollegium med Fuldt opslag: Se www.ku.dk/ Tid: 4/12 kl 10.15-16.30 plads til 22 beboere. Kollegiet stillinger. Sted: Det ny KUA, lok. 23.2.06 har selvstyre. Arr.: Forskerkollegiet, www.forskerkollegium.hum.ku.dk Husleje: 1.340 kr. pr. md. TAP-stillinger Ansøgning: Ansøgningsskema vedlagt dokumentation for Laborant Motivation and objective Criteria of moral Actions. The tensions in 2 års bestået studietid samt et Sted: Institut for Molekylær Judge William’s conception of Ethics brev hvori du fortæller om Patologi. Kierkegaard Research Seminars. Lecture by Ulrich Knappe dig selv og hvorfor du gerne Kvalifikationer: Erfaring i mo- Tid: 5/12 kl. 9.15-12.00 vil bo på Valkendorfs kolle- derne molekylærbiologiske Sted: Det ny KUA, lok. 23.2.06 gium (1 side) indsendes til metoder og celledyrkning og Arr.: Copenhagen Collegium for Advanced Studies, www.forskerkollegium.hum.ku.dk SU-kontoret, Fiolstræde 22, gerne kendskab til dyreekspe- 1171 Kbh. K. rimentelle undersøgelser. Ansøgningsfrist: 7/12-06. Ansøgning: Vedlæg cv samt New Perspective in Cultural Policies: kopi af relevante eksamen- European Metropole and the Creative Class Hassagers Kollegium spapirer, anbefalinger samt Forelæsning af lektor Peter Duelund, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU i forelæsningsrækken Periode: Pr. 1/1-07. gerne to referencer. Europas dynamiske udvikling 2006 Målgruppe: KU-studerende. For- Sendes til: Lektor, speciallæge, Tid: 5/12 kl. 13.15-15.00 trinsberettigede er studeren- dr. med. Reidar Albrechtsen, Sted: Alexandersalen, Bispetorv 1-3 de fra menighederne i a) Vej- Institut f. Molekylær Patologi, Arr.: Europa i forandring, www.ku.dk/satsning/europa erslev, Aidt og Thorsø i Århus Frederik V’s vej 11, 2100 Kbh. Ø. Stift b) Sevel i Ginding herred, Ansøgningsfrist: 1/12-06. i Ribe Stift c) Nørre Felding og Tvis, også i Ribe Stift d) Lås- 24 Universitetsavisen 17 . 2006 Dansk Medicinsk-historisk Selskabs Studenterpris Dansk Medicinsk-historisk Selskab belønner en studenteropgave inden for det medicin- og helsehistoriske felt i bredeste forstand med 10.000 kr. Præmien kan tildeles eksamensopgaver der er bedømt i 2006. Både studerende og vejledere kan indstille en opgave til prisen. Frist for indstilling af opgaver er 31. de- cember 2006. Læs mere på www.dmhs.suite.dk eller kontakt Søren Bak-Jensen, [email protected], for yderligere oplysninger.

FORTSAT ...

Kontormedarbejder til Instruktorer Fuldt opslag: Se www.ku.dk/ biblioteker (barselsvikar) Sted: Matematisk Institut. stillinger. Sted: Det Juridiske Fakultet. Indhold: Instruktorer til flg. kur- Indhold: Bibliotekets regnskab ser: Sekretærvikar herunder fakturering, bud- Vejledningsuge 3: MatM mini, Sted: Institut for Matematiske getopfølgning m.m. regn- LaTeX. Fag. skabssystemet ØSS; div. kon- Blok 3: Dis1, Forsik&Jura1 (afta- Indhold: Biblioteksadministra- toropgaver i et mindre speci- leret), Fin1, FinKont2, Geom1, tion samt deltagelse i sekreta- albibliotek; sekretærfunktio- Geom2, KomAn, Liv2, ModAn, riatsfunktioner ved Matema- ner for biblioteksleder; servi- ModAlg2, OK1, OR2, Sand2, tisk Afdeling. cering af bibliotekets brugere. SaSt2, Skade1, StatØ1. Omfang: Et år fra 1/1-07 el. sna- Kvalifikationer: Kontoruddan- Blok 4: An1 (retning af ca. 100 rest derefter med mulighed net el. tilsvarende baggrund; obligatoriske opgavebesva- for senere fastansættelse. fortrolig med it; kendskab til relser pr. instruktor svarende Ansøgning sendes til: Institut og interesse for regnskabsop- til ca. 50 timer), Alg1, Alg4, for Matematiske Fag, Univer- gaver. AlgTal, Fin2, Geom3, Hist1, sitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø. Omfang: 30 timer/uge. MakØk1, ModAn2, MikØk2, Ansøgningsfrist: 8/12-06, Ansøgningsfrist: 1/12-06, OR1, SaSt3, Java i SaSt3, Stat2, kl. 12.00. FOTO: SCANPIX kl. 12.00. Stok, StatØ3-Koint samt Fuldt opslag: Se www.ku.dk/ Fuldt opslag: Se www.jur.ku.dk/ MatXM. led/stillinger. Det mobile samtalerum – unges kommunikations- og samværsformer stillinger/. Ansøgninger sendes til: via mobiltelefonen Studienævnet. Forskningsassistent Foredrag af ph.d. Ditte Laursen, Syddansk Universitet Undervisningsassistent- Ansøgningsfrist: 8/12-06, i Bioinformatik Tid: 30/11 kl. 19.30 stillinger kl. 13.00. Sted: Bioinformatik Centret, In- Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.17 Sted: Økonomisk Institut. stitut for Molekylær Biologi. Arr.: Selskab for Nordisk Filologi, www.selskabfornordiskfilologi.dk Indhold: Økonomisk øvelse i Undervisningsassistenter Indhold: Analyse af proteomics ‘Finance’ (se www.econ.ku.dk/ Sted: Medicinsk-Anatomisk Insti- data fra cancer samples med I foredraget præsenteres ph.d.-afhandlingen ‘Det mobile samtalerum – unges kommunikations- og polit/nyheder/PDF/2006/Finan- tut. henblik på klassifikation. samværsformer via mobiltelefonen’ der blev forsvaret i juni ved Institut for sprog og kommunikation ce.pdf); økonomisk øvelse i Indhold: Et antal stillinger som Kvalifikationer: Kandidaten må på Syddansk Universitet. Afhandlingens hovedargument er at unge kommunikerer via mobiltelefonen ‘Sports Economics’ (se timelønnede undervisnings- være uddannet bioinformati- i løbende, sammenhængende kommunikationsforløb over tid: Sms’er indgår i sms-dialoger, mobilop- www.econ.ku.dk/polit/nyhe- assistenter i fagene: Anatomi, ker, have erfaring med analy- kald indgår i serier af opkald, og sms’er og mobilopkald væves sammen i forløb. De sammenhængen- der/PDF/2006/Sportsecono- Dissektion, Celle-og Vævsbio- se af proteomics data og/el. de kommunikationsforløb etableres og opretholdes af deltagerne i fællesskab og er organiserende mics.pdf) logi, samt kursus i Basal Hu- expressionsdata og gerne er- for deres indbyrdes relationer og for deres hverdagsliv. Mobilaktiviteterne i den løbende, kontinuer- Kvalifikationer: Færdige kandi- manbiologi, er ledige til be- faring med R og programme- lige kommunikation konstituerer også et socialt rum som beror på engagement, gensidighed og til- dater. sættelse i forårssemestret. ringserfaring i for eksempel gængelighed. Afhandlingens datamateriale består af seks ugers optagelser af seks unge 14-åriges Ansøgningsfrist: 7/12-06, Kvalifikationer: Bestået 6. se- perl. mobiltelefonkommunikation, i alt 519 sms’er og 517 mobilopkald. Tilgangen til datamaterialet er kl. 12.00. mester, kun undtagelsesvis Omfang: Et år per 1/1-07 med konversationsanalyse, støttet af etnografiske observationer. Fuldt opslag: Se 5. semester. mulighed for forlængelse. www.econ.ku.dk/Depart- Ansøgning: Skema fås på Ansøgning: Kortfattet vedlagt ment/Jobs/. www.mai.ku.dk/instruktorer cv samt en publikationsliste. Yderligere oplysninger: Hanne el. udleveres på Medicinsk Sendes til: Sendes som en enkelt Bengtsson, tlf. 3532 3050. Anatomisk Institut, Bygning PDF fil til Dorte Nørbjerg på The aesthetics of genetic engineering 18.1. [email protected] el. til Bioin- Seminar med Sophia Vackimes, research fellow, the Max Planck Institute for the History of Science Instruktorer til Sendes til: E-mail: formatik Centret, Institut for Tid: 5/12 kl. 14.00-16.00 Kognitionspsykologi del 1 [email protected] el. Bianca Molekylær Biologi, Køben- Sted: Medicinsk Museion, Fredericiagade 18 Sted: Institut for Psykologi. Houlind, Undervisningsafde- havns Universitet, Universi- Arr.: Medicinsk Museion, [email protected] Indhold: I samarbejde med fa- lingen, Medicinsk Anatomisk tetsparken 15, 2100 Kbh. Ø. gets faste lærere at varetage Institut, Panum Instituttet, Ansøgningsfrist: 1/12-07, afholdelsen af fagets øvelses- Blegdamsvej 3, 2200 Kbh. N kl. 12.00. Kom og præsenter dit speciale kursus (studenterøvelser/ og mrk. ‘undervisningsassi- Yderligere oplysninger: Prof. Specialedag eksperimenter) og supplere stent’. Anders Krogh, tlf. 3532 1329 Tid: 5/12 kl. 15.00 fagets øvrige undervisning Ansøgningsfrist: 21/12-06, el. e-mail: [email protected]. Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen gennem at støtte de stude- kl. 12.00. Arr.: Polymorfien, [email protected] rende i deres tilegnelse og Studentermedhjælpere diskussion af pensum. Kontorfunktionær Sted: Center for Web Baseret Kvalifikationer: Studerende ved Sted: Afdeling for Medicinsk Læring (CWBL), Studieadmini- Bag masken – om zapatistbevægelsen i Mexico Institut for Psykologi. Videnskabsteori, Institut for strationen. Foredrag af Anne Wind og Gudrun Pedersen. 25 kr. for ikke-medlemmer Ansøgningsfrist: 27/11-06, Folkesundhedsvidenskab. Indhold: CWBL søger 5-6 stu- Tid: 5/12 kl. 19.00-21.00 kl. 12.00. Indhold: Administration af dentermedhjælpere til prak- Sted: Café Globen, Turensensgade 2B Fuldt opslag: Se www.ku.dk/ undervisningen i medicinsk vi- tisk arbejde med overflytning Arr.: Netværk for Latinamerikastudier, NETLA, www.netla.dk stillinger. denskabsteori og etik på de af kursusrum: oprettelse af forskellige uddannelser ved kursusrum i KU’s Lærings Instruktorer til Det Sundhedsvidenskabelige Management System (LMS); Et requiem for Mozart – Mozart og Kristendommen Socialpsykologi del 2 Fakultet, specielt på 3., 6. og eksport af kursusrum fra be- Foredrag af lektor Nils Holger Petersen, centerleder ved Det Teologiske Fakultet, KU. Entré 25 kr. for ik- Sted: Institut for Psykologi. 8. semester på medicinstudiet. stående platforme; indlæs- ke-medlemmer Indhold: I samarbejde med de Tillige forefaldende kontorar- ning af kursusrum i det nye Tid: 5/12 kl. 19.30 faste lærere at give en bred bejde. LMS; opsamling af filer i data- Sted: Det Teologiske Forsamlingslokale, Købmagergade 44, kælderen over gården indføring i socialpsykologien Omfang: 20 timer/uge med til- base i det omfang de ikke er Arr.: Teologisk Forening, [email protected] ved at fremme de studeren- trædelse snarest. overført og linkning til disse; des overblik over faget og Ansøgningsfrist 4/12-06. assistance til undervisere med støtte deres tilegnelse og dis- Fuldt opslag: Se www.ku.dk/ at tilrette deres kursusrum ef- Medialiseringen af det private kussion af pensum. stillinger. ter overflytningen, telefon Seminar med forskerne fra forskningsprojektet Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvali- Kvalifikationer: Studerende ved support el. fremmøde på insti- tet i den aktuelle mediekultur. Se www.high-tension-aesthetics.com Institut for Psykologi. Det er Studievejleder tutter. Tid: 6/12 kl. 9.15-16.00 en fordel hvis ansøgeren har Sted: Institut for Psykologi. Kvalifikationer: Grundigt edb- Sted: KUA, lok. 16.1.8 bestået sin bacheloruddan- Kvalifikationer: Studerende ved kendskab; hurtig til at flytte Arr.: Afdeling for Film- og Medievidenskab, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling nelse. Institut for Psykologi. filer og navigere via web- Ansøgningsfrist: 27/11-06, Omfang: 10-15 timer/uge. browsere; kendskab til data- kl. 12.00. Ansøgningsfrist: 27/11-06, baser og filtræstrukturer ud Fuldt opslag: Se www.ku.dk/ kl. 12.00. over brugerniveau. stillinger. Omfang: 8-15 timer fra 1/1-07. Universitetsavisen 17 . 2006 25

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

STØTTE

Ansøgningsfrist: 10/12-06. ler 1-2 år. Gode portugisiske Stipendier Fuldt opslag: Se www.ku.dk/ sprogkundskaber forudsæt- stillinger. tes. IT på brugerniveau. Dansk-israelsk studiefond Yderligere oplysninger: Kontor- Omfang: Ca. 6 mdr. med begyn- til minde om Josef og fuldmægtig Anne-Grete delse jan./feb. Regine Nachemsohn Skrydstrup, tlf. 3532 4074 el. Ansøgning: cv og kopi af eksa- Støtte: Stipendier til danske stu- e-mail: [email protected]. mensbevis skal vedlægges. derende til studier ved et isra- Sendes til: E-mail: elsk universitet el. anden høj- Studentermedhjælpere [email protected] el. Embaixada ere læreanstalt og til israelske Sted: IT-afdelingen. Real da Dinamarca, Rua Castil- studerende til studier ved et Indhold: 2 studenter til hhv. Bru- ho, 14-C-3, P-1269-077 Lisboa, dansk universitet el. anden gerservice og PC-gruppen. Portugal. højere læreanstalt. Brugerservice søger en stu- Ansøgningsfrist: 1/12-06. Ansøgning: Ansøgningsskema dent til at servicere ID-kort Yderligere oplysninger: Mini- kan rekvireres med fremsen- brugerne. PC-gruppen søger sterråd John Kierulf, tlf.: delse af frankeret svarkuvert FOTO: SCANPIX en student til at hjælpe bru- (00351) 21 351 2960 el. e-mail: (4,75 kr.) Ansøgning med bi- gerne med stor interesse for [email protected]. Se også lag sendes i 5 eks. Betonmur og vagttårne – den kollektive erindring om pc’er. www.amblissabon.um.dk. Sendes til: Advokat Carsten R. bygningsværket Berlinmuren Omfang: 10-15 timer/uge inden Christiansen, Ny Vestergade Fredagsforelæsning af cand.mag. Mette Brusgaard for almindelig arbejdstid. Ph.d.-stipendier 17, 1471 Kbh. K. Tid: 1/12 kl. 13.00-15.00 Ansøgningsfristen: 24/11-06. Ansøgningsfrist: 31/12-06. Sted: Det ny KUA, lok. 24.3.11 Ansøgning sendes til: E-mail: Ph.D. position in molecular Arr.: Studienævn for Tysk og Nederlandsk, www.tysk.ku.dk [email protected]. biology Legater Yderligere oplysninger: Place of employment: Center for Berlinmuren cementerede i 1961 Tysklands deling mens dens egentlige opgave bestod i at være et Lene Hviid, tlf. 3532 3875. Functional and Comparative Herboms Legat bolværk mod DDR’s egen befolkning. Den var med sit forløb på 112 km rundt om Vestberlin og 43 km Insect Genomics, Institute of Målgruppe: Studerende med tværs gennem Berlin et omfattende eksempel på DDR-regeringens repressionspolitik. Med åbningen Andre stillinger Biology. speciale i botanik på Køben- af grænsen i 1989 mistede Muren med ét sin egentlige funktion. Den blev hurtigt revet ned ud fra en Qualifications: Commitment to havns Universitet, tilhørende generel konsensus om at man ikke ønskede at mindes et negativt bygningsværk. Spørgsmålet er hvil- Praktikanter research and a good practical Det Naturvidenskabelige Fa- ken betydning tyskernes holdning til Berlinmuren og det hidtidige erindringsarbejde har haft for den Sted: Den danske ambassade i knowledge of molecular bio- kultet. kollektive erindring om dette bygningsværk? Forelæsningen præsenterer tre eksempler på tyskernes Lissabon. logy. Støtte: Til bogindkøb der direk- kollektive erindring om Berlinmuren som den fremstår i det officielle erindringsarbejde, og diskuterer Indhold: Ambassaden søger Application: Please send a PDF te er nødvendigt for specialet tyskernes forhold til bygningsværket efter 1989. Endvidere diskuteres en holdningsændring og et mu- 2 praktikanter inden for han- file with your University Ansøgning: Vedlæg prioriteret ligt skift i erindringsarbejde der blandt andet viser sig i Berlins senats mindekoncept fra juni 2006, og delsafdelingen og den politi- marks, research experience, og prissat bogliste, navn, cpr. den betydning det kan få for erindringen i fremtiden. Erindringen om Muren og tyskernes holdning ske-økonomiske afdeling. and CV to cgrimmelikhuij- nr., privatadresse, tlf.nr., ban- til den afspejler indirekte hvordan Tysklands omgås DDR’s historie og 40 års deling. Praktikopholdet er ulønnet, [email protected]. kens navn, reg.nr. og konto- men ambassaden yder et til- Additional information: nummer. skud på 2.500 kr. pr. md. til Associate prof. Frank Hauser, Sendes til: Københavns Universi- opholdsudgifter. tel. 3532 1206 or prof. tet, Biologisk Institut, Att.: EU, EU-kommissionen og den tredje verden Kvalifikationer: Min. afsluttet Cornelis Grimmelikhuijzen, Jannike Dyrskjøt, Mrk. Her- Gæsteforelæsning af Poul Nielson, tidl. EU-kommissær grunduddannelse på universi- tel. 3532 1227 or visit boms Legat, Øster Farimags- Tid: 6/12 kl. 10.00-12.00 tetsniveau el. tilsvar. og for- www.bi.ku.dk/staff/cornelis. gade 2D Sted: Bethesda, Rømersgade 17 trinsvis studerende der mang- Ansøgningsfrist: 15/12-06, Arr.: Det Juridiske Fakultet, www.jur.ku.dk kl. 12.00.

Overlæge, dr. med. Alfred The EU’s Policy towards the Middle East Helsted og hustru dr.med. Jean Monnet lecture by journalist Anders Jerichow, Politiken Eli Møllers Legat Tid: 6/12 kl. 12.15-15.00 Målgruppe: Medicinske kandi- Sted: Department of Political Science, CSS, Øster Farimagsgade 5, lecture room 15.3.01 dater. Arr.: Jean Monnet Guest Lectures, [email protected] Støtte: 10 kandidater m/k der søger videregående uddan- nelse. Medlemmer af legat- Pronominal reduplikation i fundamentfeltet i dansk – Universitetsavisen stifterens slægt har fortrinsret en funktionel-pragmatisk analyse når de i øvrigt opfylder be- Foredrag af Ole Nedergaard Thomsen, RUC søger webkyndig tingelserne. Tid: 6/12 kl. 14.15-16.00 Ansøgning: Vedlæg udførlige Sted: Det ny KUA, lok. 24.3.07 studentermedhjælper og attesterede oplysninger. Arr.: Dansk Funktionel Lingvistik, [email protected] Sendes til: Advokat Hans Fis- cher-Møller, Købmagergade 3, Vil du være med til at gøre Universitetsavisen endnu bedre, 1150 Kbh. K. Financial Market Volatility: From ARCH and GARCH to High – så er det måske dig der skal være avisens nye studentermed- Ansøgningsfrist: 15/12-06. Frequency Data and Realized Volatilities hjælper. Årets første Zeuthen-forelæser er prof. Tim Bollerslev, Duke University, USA. Zeuthen Lectures 2006 be- står af 3 forelæsninger. Se www.econ.ku.dk/Events_News/Zeuthen/ Dine primære opgaver bliver redigering af meddelelsessider- Tid: 6/12 kl. 15.00 ne, korrekturlæsning, billedsøgning og varetagelse af øvrige Sted: Studiegården, Studiestræde 6, Annex A sekretæropgaver. Desuden skal du være webmaster for Arr.: Karl Gunnar Persson, Økonomisk Institut Universitetsavisens internetudgave og hjælpe med at oprette og vedligeholde redaktionens elektroniske billedarkiv. Dispossession: Anthea Bell’s Translation of W.G. Sebald’s Austerlitz Stillingen kræver gode formulerings- og retskrivningsevner Foredrag af Marlene Edelstein samt lyst og evne til at udvikle avisens hjemmeside. Tid: 6/12 kl. 15.00-16.30 Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.47 Stillingen ønskes besat fra den 15. januar 2007. Arr.: Oversættelseskredsen, www.engerom.ku.dk/oversaettelse/oversaettelseskredsen

Ansøgning og cv sendes til Universitetsavisen, Postboks 161, 1005 København K så den er os i hænde senest den On Nanostructures and Superconductors 11. december 2006. Mærk kuverten ‘Studentermedhjælp’. Tiltrædelsesforelæsning/Niels Bohr Institute Colloquium af prof. Per Hedegård Tid: 6/12 kl. 15.15 Sted: H.C. Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, Aud. 3 Arr.: Kollokvieudvalget/Niels Bohr Institutet 26 Universitetsavisen 17 . 2006 Strik dig varm Hver torsdag holder Studenterpræsten strikkecafe kl. 15.30-17.30. Vi mødes i lokalerne på Sankt Hans Torv 30 og arbejder med vores nørklerier og snakker og spiser kage. Enhver der har lyst til at lære at strikke (eller hækle for den sags skyld) eller bare har lyst til at sid- de sammen med andre og bruge hænderne, er velkommen.

Thomissøns julesalmer Salmestudiekreds ved Mikkel Vale og Stefan Lamhauge Hansen Tid: 6/12 kl. 17.00-18.30 Sted: Trinitatis kirke Arr.: Studentermenigheden i Indre by, www.indreby.org

Philosophical and psychiatric perspectives on delusion Workshop. Tilmelding senest 1/12 til [email protected] Tid: 7/12 kl. 9.30-15.30 Sted: Det ny KUA, lok. 25.5.11 Arr.: Center for Subjektivitetsforskning, CFS, www.cfs.ku.dk i samarbejde med satsningsområdet Krop og Bevidsthed, KU, www.ku.dk/satsning/krop_og_bevidsthed/

Prefrontal cortex – bevidsthedens sæde? Forelæsning af lektor Jesper Mogensen, Institut for Psykologi, KU under forelæsningsrækken Fra hjerne til bevidsthed om kognitionsvidenskab Tid: 7/12 kl. 15.15-16.30 Sted: Center for Sundhed og Samfund, CSS, Øster Farimagsgade 5, lok. 1.1.18 Arr.: Satsningsområdet Krop og Bevidsthed, www.ku.dk/satsning/krop_og_bevidsthed/

Dark Age Economics: 25 Years After Gæsteforelæsning af Richard Hodges, Norwich, England Tid: 7/12 kl. 14.15 Sted: KUA, Auditorium Pavillion 2 Arr.: SAXO-instituttet, prof. Klaus Randsborg, [email protected]

Myceneans in Albania Gæsteforelæsning af Lorenc Bejko, Tirana, Albanien Tid: 7/12 kl. 15.30 Sted: KUA, Auditorium Pavillion 2 FOTO: SCANPIX Arr.: SAXO-instituttet, prof. Klaus Randsborg, [email protected]

Vilhelm Thomsen: SU i 2006 Manden, der knækkede koden til oldtyrkisk Foredrag i serien Danske eventyrere på Silkevejen af lektor, dr.phil. Wolfgang Scharlipp, Carsten Niebuhr Afdelingen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU Ansøgningsfrist i 2006 Tid: 7/12 kl. 19.15 Den 1. december 2006 er sidste frist for at søge om (ændringer i) støtte i 2006. Det gælder både an- Sted: Carsten Niebuhr Afdelingen, Snorresgade 17-19, 1. sal, lok. U3 søgninger tastet i minSU og papiransøgninger. Læs mere på www.su.dk. Arr.: Centralasiatisk Selskab, www.centralasien.dk Studielån Hvis du har fået tilbudt studielån i 2006 og endnu ikke har benyttet lånetilbuddet, skal SUstyrelsen Danske læger under den grønne fane. skal have dit gældsbrev i underskrevet stand senest den 20. december 2006 hvis du vil udnytte lånetil- Rammerne for Armeens læge-Etat i krigen 1848-1850 buddet. Foredrag af tidl. overlæge Ib Brorson Tid: 7/12 kl. 19.30 Sørg for i god tid at bestille en kopi af dit gældsbrev, hvis du har mistet det. Du kan bestille kopien på Sted: Medicinsk Museion, Bredgade 62, Auditoriet minSU. Gør det hurtigst muligt og senest 11. december 2006. Arr.: Dansk Medicinsk-historisk Selskab, [email protected]

Atlas over danske ferskvandsfisk Julemøde med bogudsalg og foredrag af cand.scient. Henrik Carl, Zoologisk Museum, KU Støtteåret 2007 Tid: 7/12 kl. 19.30 Sted: Biologisk Institut, Aud. B Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/dnf/ Ansøgningsskema er tilgængeligt på www.su.dk fra ultimo november 2007. Det samme gælder min- SU (selvbetjening). Støttemeddelelser for 2007 sendes ud i uge 48-49.

Kærlighedens forvandlinger Søg SU til kandidatuddannelsen Foredrag af docent og forfatter Erik A. Nielsen, Nordisk Institut Hvis du regner med at blive bachelor i januar 2007 og fortsætter på kandidatuddannelsen fra februar Tid: 7/12 kl. 20.00 2007, skal du søge om SU til kandidatuddannelsen. Sted: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67 Arr.: Studentermenigheden i Indre by, www.indreby.org Du skal udfylde minimum felt 3-7 og 10 (starttidspunktet for kandidatuddannelsen er normalt 022007) inden du godkender din ansøgning på minSU. Du kan også udfylde et ansøgningsskema (mi- nimum felt 1-7 og 10) på www.su.dk. Kristendom, islam og modernitet ud fra spørgsmålet om gudsbegrebet Foredrag af lektor Carsten Pallesen med efterfølgende debat. 25 kr. for ikke-medlemmer Husk at du selv skal sørge for at få ændret din indskrivning fra bachelor- til kandidatuddannelse i uni- Tid: 7/12 kl. 20.00 versitetets indskrivningssystem. Henvend dig til Studie- og eksamenskontoret på dit fakultet for æn- Sted: Vartov, Farvergade 27, opg. H dring af din indskrivning. Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk Vær opmærksom på at du ikke nødvendigvis er indskrevet på en kandidatuddannelse, selv om du er tilmeldt kursusfag, udvalgte fag eller andre kurser/eksaminer på en kandidatuddannelse. Buddhisme i nutidens Japan Foredrag af postdoc, ph.d. Jørn Borup, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet SU-kontoret, Fiolstræde 22, postboks 2112, 1014 Kbh. K., tlf. 3314 1536. Daglig ekspeditionstid 10-15. Tid: 7/12 kl. 20.00 Sted: Afdeling for Religionshistorie, Artillerivej 86, 2.sal, lok. 2.34 Arr.: Religionshistorisk Forening, www.staff.hum.ku.dk/pluchau/rhf/ Universitetsavisen 17 . 2006 27

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSVAR

Disputatsforsvar Sted: Statens Serum Institut, SSI, New Perspectives Foredragssalen. Sundhedsvidenskab Afhandlingen: Fås hos forfatte- on the Origins ren, e-mail: The Basic Physiology of BOLD [email protected]. of Maya Art, Writing Imaging Doktorand: Cand.med. Egill ADAM12 – a novel marker in and Mythology Rostrup. prenatal screening Tid: 7/12-06, kl. 14.00. Kandidat: Jennie Laigaard. Sted: Medicinsk Museion, Bred- Tid: 27/11-06, kl. 14.00. International Symposium on Precolumbian gade 62, Auditoriet. Sted: Statens Serum Institut, SSI, Maya Culture Monday December 11. 2006, Officielle opponenter: Klinik- Bygn. 89, Mødelokale 1 og 2. Det ny KUA, Room 27.0.09 Organized by chef, prof., dr.med. Liselotte Afhandlingen: Fås hos forfatte- The Department of American Indian FOTO: KENNETH CARRET, NATIONAL GEOGRAPHIC Højgaard og prof. Richard B. ren, e-mail: Languages and Cultures Buxton. [email protected]. Opponenter ex auditorio: Kan melde sig til forsvarslederen, Medication appropriateness in Program: klinisk forskningslektor, over- elderly polypharmacy patients 10.00: Welcome by Una Canger, University of Copenhagen læge Jens Bülow, tlf. 3531 in primary care 10.15: Bringing Back the Dead: Shamanism and the Myth of the Hero Twins’ Journey to the Maya Underworld 2806 el. 3531 3005. Kandidat: Lisbeth Bregnhøj. by Jesper Nielsen and Toke Sellner Reunert, University of Copenhagen Afhandlingen: Fås hos forfatte- Tid: 1/12-06, kl. 13.00. 11.15: The San Bartolo Murals and the Origins of Maya Creation Mythology by Karl Taube, University of California, Riverside, USA ren, Frederiksberg Runddel Sted: Panum Instituttet, Hade- 13.15: A Critical Look at Preclassic Maya Supernatural Birds by Simone Monterroso, University of Copenhagen 3C, 2000 Frb. Indstillingen kan rup auditoriet. 14.15: The Earliest Maya Texts: What They Say and What They Don’t Say (as Yet) by Stephen Houston, Brown University, USA købes ved skriftlig henven- Afhandlingen: Fås hos forfatte- delse til fakultetssekretaria- ren, e-mail: [email protected]. For further information contact Jesper Nielsen, Department of American Indian Languages and Cultures, Institute tet. of Cross-Cultural and Regional Studies, tel. 3532 9196 or e-mail: [email protected]. PET/CT imaging in small cell The Impact of Smoking on the lung cancer Perioperative Course and The Kandidat: Barbara Malene Effect of Preoperative Smoking Fischer. Intervention Tid: 4/12-06, kl. 14.30. La Comédie de Molière – les nuances d’un Modèle Doktorand: Overlæge Ann Møl- Sted: Rigshospitalet, Aud. 1. Internationalt kollokvium om Molières komedier. Tilmelding senest 5/12 til [email protected]. ler. Se www.hum.au.dk/romansk/fransk/lumieres Tid: 8/12-06, kl. 14.00. Metabolic, infectious, and Tid: 7-8/12 Sted: Rigshospitalet, Frederik V’s inflammatory aspects of severe Sted: Studenternes Hus, Nordre Ringgade 1, Århus C, Mødelokale 2 Vej 11, Teilum Bygningen, trauma Arr.: Aarhus Universitet og Netværk for fransk Klassicisme og Oplysningstid, [email protected] Aud. A. Kandidat: Jakob Stensballe. Officielle opponenter: Prof., Tid: 8/12-06, kl. 15.00. overlæge, dr.med. Jes Bruun Sted: Rigshospitalet, aud. 2. Afternoon in the Balkans Lauritzen og prof., overlæge, Afhandlingen: Fås hos forfatte- Internationalt symposium dr.med. Niels H. Secher. ren, e-mail: jakob.stensbal- Tid: 8/12 kl. 12.30 Opponenter ex auditorio: Kan [email protected]. Sted: KUA, Auditorium Pavillion 2 melde sig til forsvarslederen, Arr.: SAXO-instituttet, prof. Klaus Randsborg, [email protected] prof., overlæge, dr.med. Henrik Kehlet, tlf. 3545 4074. Afhandlingen: Fås hos forfatte- Hvor videnskabelig er ny naturvidenskabelig viden? ren, Anæstesiologisk afdeling Oplæg af videnskabssociolog Julie Sommerlund, CBS og fysiker og videnskabsteoretiker Hanne Andersen, Aarhus Universitet. I, KAS Herlev, Herlev Ringvej Se www.ku.dk/satsning/biocampus 75. Indstillingen kan købes Tid: 8/12 kl. 13.00-15.00 ved skriftlig henvendelse til Sted: Center for Sundhed og Samfund, ØSter Farimagsgade 5, lok. 7.0.22 fakultetssekretariatet. Arr.: BioCampus netværksmøder, www.ku.sk/satsning/biocampus

Ph.d.-forsvar Julefrokost Jura Julefrokost som afrunding på efterårssemestret Tid: 8/12 kl. 13.15 Mellem regulering og deregule- Sted: St. Kannikestræde 8, 1, studenterlokalet ring – Studier i det konkurrence- Arr.: Studentermenigheden i Indre by, www.indreby.org retlige begrebsapparats grænser og dets tvetydige rolle i forbin- delse med elektricitet og tele- Voice – De-Voice – Re-Voice. Sangpædagogiske betragtninger over stemmens udvikling kommunikations lange bevæ- Forskningsfremlæggelse af undervisningsadjunkt og sangpædagog Anne Rosing-Schow, Musikvidenskabeligt Institut, KU gelse fra monopol til konkur- Tid: 8/12 kl. 13.15-14.30 rence (og retur) Sted: Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, lok. 1 Kandidat: Cand.jur. Christian Arr.: Musikvidenskabeligt Institut, www.musik.ku.dk/ Bergqvist. Tid: 7/12-06, kl. 14.00. Sted: Alexandersalen, PhD course in Phylogenetic Systematics and Alignment Bispetorvet 1-3. Programme can be found on www.bi.ku.dk/coursedocs/phylo/index.asp. Deadline for applications is 22/12-06 Afhandlingen: Ligger til afhent- Tid: 5-16/3-07. ning på Det Juridiske Dekan- Sted: Institute of Biology, Department of Evolutionary Biology, Gothersgade 140 sekretariat, Skindergade 14. Arr.: Ole Seberg, Natural History Museum of Denmark, [email protected]

Sundhedsvidenskab Human Mind – Human Kind Reactive arthritis complicating En tværvidenskabelig konference om det særligt menneskelige. Se www.psy.au.dk/humankind bacterial enteritis. A case-case Tid: 15-18/8-07 comparison study Sted: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Kandidat: Peter Schiellerup. Arr.: Prof. Henrik Høgh-Olesen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tid: 24/11-06, kl. 14.00. Københavns Universitet Universitetsavisen A Krystalgade 16 1172 København K ID 11021

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE

PROMNIGHT – De jurastuderende var flot > repræsenteret til årets festforestilling. Førsteårs- Spændt studerende Tine Elise Kristensen bar et skønt skrud i lyslilla taft med diskret pailletpåsætning og masser af tyl. Den stropløse gallakjole blev op til toppet af et enkelt halssmykke og en lille fiks Louis Vuitton-taske. Tines kavaler Jesper Oeh- lenschlaeger Madsen der også læser på Jura, årsfest havde fundet sin smoking frem under den pæne uldfrakke og fået pudset lakskoene op til dans.

Rødt, strikket pels og et etnisk touch var de tendenser der gik igen da Universitets- avisen tog pulsen på årets festmode under afslutningen > på KU’s årsfest der JURIDISK ELEGANCE – Jurastuderende Louise Lundblad var mødt op til sin første årsfest i < KLASSISK KONTINENTAL – Chef i Direktør- traditionen tro fandt en bourgogne buks af thaisilke. Til den bar hun en sekretariatet på Frue Plads, John Martinsen, var til stram sort silketop og et hjemmegjort halssmykke årsfest for 14. gang med sin hustru Susanne Gottli- sted på Det Konge- af matchende bourgogne silkebånd med et simili- eb. Fruen var klædt i smuk rød silkekjole. Derover vedhæng. Kæresten Nicholas var i stiligt jakkesæt bar hun en mørkebrun pailletvest fra Tyrkiet, strik- lige Teater fra Sand med supermandsmanchetknapper. ket kanin fra Italien der var smukt ledsaget af perleøreringe fra Paris.

Af Lise K. Lauridsen Fotos Lizette Kabré

< ETNISK & ARMANI – Pia Grüner, sekretariatchef i CYKELHJELM TILBAGE – Personalechef > Videnskabernes Selskab, nød Søren Nissen skilte sig ud fra mængden i sin due- sin 10. årsfest i selskab med grå jakke med rød butterfly og matchende lomme- svigerinden Susanne Van tørklæde. Søren Nissen introducerede ligeledes en Hauen, direktør i Van Hauen trend der ser ud til at være kommet for at blive: Konferencer. Pia var klædt i Cykelhjelmen. Det var 30. gang Søren Nissen var til en fantastisk håndbroderet årsfest: »Det er dyrt med de årsfester. I den periode silkedragt fra Syrien med et er jeg gået fra at veje 70 kilo til 95 kilo i dag, og ternet silkeskærf om livet, det kan da godt mærkes på budgettet når jakke- sølvfarvede bukser og røde sættet skal udskiftes år efter år, men så må man jo sko. Susanne imponerede i sin tage cyklen.« Personalechefen var ledsaget af golden mink med matchende veninden Merete Vigild der er tidligere chef på strikket minkhalstørklæde, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere på Pa- derunder bar hun en sort num. Merete var klædt i klassisk sort perlebroderet Armani-dragt peppet op med chiffonkjole fra Benedikte Utzon med et perle- en guldlamé top og en besat bælte i pink og lyserødt, dertil bar hun Chanel aftentaske. matchende lang cardigan i forførende violet.