Ingen plads til nye ph.d.er Mad og medicin hører sammen Bestyrelsen træt af detailstyring Sund og Nat forventer at nå målet om at fordoble antallet af ph.d.- »Ambitionen er at være med til at skabe et af Europas aller- Meningen med universitetsloven var at universiteterne skulle have studerende, men aner ikke om de overhovedet har penge, plads stærkeste Life Science-universiteter«. Interview med Per Holten- større frihed, men bestyrelsesmedlemmerne føler sig i stigende og udstyr til de mange nye. Læs side 3 Andersen Læs side 10-11 grad bundet på hænder og fødder af ministeriet Læs side 12

Universitetsavisen

NUMMER 2 · 16. FEBRUAR 2007 · WWW.KU.DK/UNIVERSITETSAVISEN

Oprør på KUA

Humanistiske forskere protesterer mod et nyt pointsystem til måling af forskningskvalitet. Det unge forskertalent Sune Auken er manden bag protesten. Han har fået nok af management- sygdommen på universiteterne. For man kan ikke måle forskningskvalitet i point, siger han.  UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Kort nyt

Ny blog diskuterer forskningsfrihed KU bag nyt integrationsinitiativ Økonomichefen stopper

MØDERUM – Forskere og andre med interesse for forskningsfri- KONTAKTER – Københavns Universitet (KU) lancerer nu et nyt AFSKED – Økonomichef Lars Øbing forlader den 1. marts øko- hed har fået et nyt forum på internettet. Den ny blog på integrationsinitiativ. Tankerne bag er at det skal være nemt for nomien på KU for at tiltræde en stilling som vicedirektør i Kø- http://professorvaelde.blogspot.com/ har til formål at undersøge, både forskere og offentlighed at skaffe sig viden om forsknings- benhavns Kommune. Dermed har KU mistet to centrale topfigu- kommentere og kritisere forringelsen af den fri forsknings betin- projekter og komme i kontakt med forskerne inden for feltet. rer til kommunen idet den nu forhenværende universitetsdirek- gelser på de danske universiteter. Bidrag til en modvægt til den Det nye initiativ blev præsenteret ved kickoff-konferencen tør Else Sommer allerede er skiftet til en post som adm. direktør dominerende managementdiskurs, og vær med til at eksperimen- for universitetets forskere den 8. februar. Der var blandt andet for børne- og ungeforvaltningen. tere med blogmediet som et forum for modsvar, lyder opfordrin- oplæg af rektor Ralf Hemmingsen, beskæftigelses- og integrati- »Jeg stopper efter 11 gode år fordi jeg har søgt nye udfor- gen. onsborgmester Jakob Hougaard, integrationsrådsformand i Kø- dringer. I kommunen får jeg ansvar for både økonomi, bygnin- benhavns Kommune Khalid Alsubeihi, formand for boligfor- ger, personale og it, så det er mere bredt område,« siger Øbing. eningen Mjølnerparken Muhammed Aslam og integrationsmini- Afskedsreceptionen den 26. februar 14.30 i Munkekælderen, ster Rikke Hvilshøj. Nørregade 10.

Nyheder

Provokerende oplæg skal kickstarte debat

Nyt materiale fra programgruppen for campusplanen kommer med fi­ re karikerede bud på fremtidens arbejdsplads. De ansatte kan blandt andet vælge mellem at sige farvel til kantinen eller deres kontor

DILEMMA Oticon i flere år benyttet en skellige arbejdsopgaver i løbet vogn og har ikke haft et fast af dagen. Det betyder, at man- Af Claus Baggersgaard arbejdssted. ge ofte skal udføre koncentra- Henrik Prebensen der re- tionskrævende opgaver i åbne Det er helt i orden hvis ansatte præsenterer det videnskabeli- kontorlandskaber som de om- på Københavns Universitet ge personale for Dansk Magi- taler som banegårde,« siger (KU) bliver lidt sure når de læ- sterforening i Hovedsamar- han. ser et nyt provokationsoplæg bejdsudvalget (HSU), mener Ellen Høyer, kontorfuld- med blot fire forslag til fremti- at det vil være umuligt at gen- mægtig på Institut for Cellulær dens arbejdsplads. nemføre en tilsvarende ord- og Molekylær Medicin på Pa- Meningen er nemlig at in- ning med vogne på KU. Han num, føler sig ikke specielt spirere så mange som muligt husker at man diskuterede det provokeret af de fire forslag. til at tænke over hvordan de på det gamle KUA helt tilbage i De svarer nemlig meget godt ønsker deres arbejdsplads skal 1972, og det viste sig da at væ- overens med de løsninger man se ud i fremtiden. re komplet uladsiggørligt. har diskuteret i forbindelse »Campusplanen er ikke kun »Det er da sjovt at lege med med at der er kommet ny insti- et spørgsmål om at hver ansat- tanken, men ikke særlig reali- tutleder. te skal arbejde på mindre stisk. Forskellen mellem Oti- plads. Det er også en anled- con og os er at et universitet er ning til at overveje om der er et åbent, offentligt tilgænge- HVILELØS LEKTOR – uhensigtsmæssige arbejds- ligt miljø, så hvad med tyveri- Når de KU-ansatte skal praksisser vi burde bryde er? Eller hvis ens vogn bliver fortættes som en følge med,« siger programchef Hans væk på anden måde? Tænk af campusplanen, hvilke Halvorsen. hvis ens computer eller forsk- konsekvenser kan det så ningsmaterialer går tabt? Kon- få? Må man fx opgive sit Kontor på hjul sekvensen ville blive at de an- eget kontor? FOTO: POLFOTO Provokationsoplægget beskri- satte hellere ville arbejde ver fire bud på nye arbejds- hjemme,« siger han. De fire bud praksisser der hver især både Af andre problemer nævner »Vi ved jo godt at vi kommer har fordele og ulemper. Hvis han vedligeholdelse, parke- til at bruge mindre plads når det for eksempel er afgørende ringsarealer, støj, elevatortra- rektor siger det, så vi har snak- Multifunktionelle cellekontorer til gengæld er faciliteterne helt i top. Det er for den enkelte at beholde sit fik, og hvad med handicappe- ket om fordele og ulemper ved Medarbejderne har deres eget kontor, men altså totalt farvel til faste arbejdspladser. eget kontor, betyder det til de og ældre kolleger der ikke henholdsvis åbne kontorer og der er ingen biblioteker, cafeer, kantiner eller gengæld farvel til kantinen, selv kan trække deres vogn? cellekontorer,« siger hun. lagerrum til elektronisk udstyr. Alt skal foregå Meget vigtige personer biblioteket og alle andre fæl- Skal der el-motor på vognene Ifølge Ellen Høyer er det på kontoret. De ansatte skal arbejde sammen på mindre lesrum. spørger han? fjerde forslag der kombinerer plads, men til gengæld arbejdes der med de- Hvis man er villig til at drop- mindre plads til VIP’erne med Åbne kontorlandskaber poter der hele tiden skal aflaste arealet for ir- pe de private enemærker og Dårligt indrettet bedre servicering af dem, det Der findes kun store åbne kontorlandskaber, relevante materialer. Alle arbejdspraksisser pakke familiebilleder, bøger Morten Krogh Petersen, forsk- umiddelbart mest spiselige. der indrettes løbende med det nødvendige skal understøtte de Very Important Persons og computer ned i vogn, er der ningsassistent på Center for [email protected] udstyr alt efter hvilket midlertidigt arbejdsfæl- (VIP) der producerer forskning og undervis- derimod plads til fællesfacili- Kulturanalyse, har lavet op- lesskaber der arbejder med hvilke projektop- ning. Der arbejdes med et korps af ’fixere’ der teter i topklasse. lægget der bygger på samtaler gaver. Medarbejderne har ikke eget kontor. har til opgave at dirigere den kaotiske trafik Ifølge Hans Halvorsen er de med ansatte fra de forskellige af informationer og arbejdsopgaver og ser- fire forslag ikke mere karikere- institutter. Arbejdet har afslø- Luksusvagabonder vicere VIP’erne. Det kræver plads som VIP’erne de end at de bliver brugt på ret at KU generelt er dårligt Alle lokaler er skræddersyede til deres funkti- må afgive. andre arbejdspladser i dag. indrettet i forhold til folks ar- on. Det er godt nok slut med egne kontorer, For eksempel har medarbejde- bejdsopgaver. re hos høreapparatfabrikanten »De ansatte har mange for- unIVERSITETSAVISEN 1 · 2007  Nyheder

Tvivl om hundredvis af nye ph.d.er

Sund og Nat forventer at nå målet om at fordoble antallet af ph.d.-studerende, men aner ikke om de overhovedet har penge, plads og udstyr til de mange nye. Det Humanistiske Fakultet kæmper SCANPIX

derimod med at leve op til udviklingskontrakten FOTO:

DIREKTIV FRA OVEN – Københavns Universitet skal fordoble antallet af ph.d.-stu- derende. Men om der er penge eller plads til de mange nye stipendiater, er der ingen der kan garantere. Foto fra immatrikulationen af nye studerende i festsalen 2006.

UDVIDELSE gisk Institut og Økonomisk In- De fleste af fakultetets men her er det heller ikke helt stitut skal flytte permanent ind ph.d.er er til dagligt ude på let at tiltrække virksomheder- Af Claus Baggersgaard på Center for Sundhed og hospitalerne, så de ekstra folk ne,« siger hun. Samfundsvidenskab (CSS), forventes ikke at give plads- Ifølge økonomichef Lars Globaliserings­ Københavns Universitet skal men det uklart om der overho- problemer. Øbing forventer ledelsen trods fordoble antallet af ph.d.-stu- vedet er plads til dem og de usikkerheden at fakulteterne penge lader derende inden udgangen af nye ph.d.er. Ulige vilkår lever op til udviklingskontrak- 2008, men ingen aner om der Det Humanistiske Fakultet ten. Der er indgået kontrakter overhovedet er kontorer, labo- Ansøgere nok skal også fordoble optaget, med de enkelte fakulteter med vente på sig ratorier og andre faciliteter til Ifølge Jørgen Vinten, studiele- men prodekan for forskning faste mål – uden der dog er af- de mange nye forskere der for- der for ph.d.-uddannelsen på Mette Thunø finder at fakultet talt sanktioner hvis de ikke Flere midler til universiteterne fra ventes at strømme til, de kom- Det Sundhedsvidenskabelige er kommet på en vanskelig op- gør. starten af 2007, lød løftet fra mende to år. Fakultet, er problemet her at gave da globaliseringsmidler- »KU har ikke en fast proce- partierne bag globaliseringsaftalen De seks ’gamle’ fakulteter finansieringen af de mange ne til flere ph.d.er først og dure hvis målene ikke overhol- i november sidste år. Men Københavns skal øge antallet til samlet 630 nye stipendiater ikke er afkla- fremmest skal gå til forskning des – andet end at det må op- Universitet (KU) venter stadig mens de to ’nye’ inden fusio- ret. Fakultetet har meget be- inden for de ’våde’ fag. leves som et prestige-tab hvis nen havde indgået kontrakt grænset indflydelse på hvor KU har afsat ti millioner kro- man ikke lever op til det man Af Claus Baggersgaard med Videnskabsministeriet mange nye ph.d.er der kom- ner årligt i perioden 2007 til har erklæret i en kontrakt over om at øge antallet til hen- mer fordi det kun finansierer ti 2009 til flere ph.d.er fra ’tørre’ for rektor og bestyrelsen. Situ- Tålmodighed – pengene er på vej. Men præcist holdsvis 140 nyoptagne (tidli- til 15 årlige stipendiater selv. fag, herunder fire millioner år- ationen følges løbende, og det hvornår og hvor mange, det venter KU spændt gere KVL) og 160 indskrevne Resten af midlerne skal kom- ligt til Det Humanistiske Fa- er jo et samlet mål for KU at på at få svar på. (tidligere DFU). me fra eksterne kilder og fra kultet, men ifølge Mette fordoble antallet af ph.d.er, så Usikkerheden betyder at budgettet for i år er På Det Naturvidenskabelige globaliseringspuljen, men uni- Thunø rækker det kun til om- der er også et kollektivt pres blevet til uden man reelt har vidst hvor store Fakultet er der størst usikker- versiteterne venter fortsat på kring to og et halvt stipendi- for at nå målene,« siger han. indtægter man har at gøre godt med og dermed hed om hvorvidt der overho- at få at vide hvordan puljen um. Lars Øbing mener i øvrigt at blandt andet hvor mange nye ph.d.-stipendia- vedet er laboratorier og udstyr bliver fordelt. »Det bliver ikke let at nå op man burde overveje at revide- ter fakulteterne har råd til ansætte. til de mange nye ph.d.er. »Vi kan ikke være fuldstæn- på en fordobling med de mid- re udviklingskontrakten. Den Cirka halvdelen af globaliseringspuljen skal »Alt er i spil i øjeblikket. Jeg dig sikre på at vi kan ramme ler vi har til rådighed. Det er er indgået på et tidspunkt hvor fordeles i fri konkurrence mellem forskerne har ærlig talt ingen anelse om prognosen præcist, blandt an- op ad bakke, men vi sætter vo- KU ikke var fusioneret med mens den anden del skal uddeles som basis- hvorvidt vi har plads,« siger det fordi vi er meget afhængi- res lid til flere eksterne forsk- KVL og DFU, der også har selv- midler efter en ny fordelingsnøgle, men Viden- dekanen Nils O. Andersen. ge af ekstern finansiering, men ningsprojekter med tilknytte- stændige udviklingskontrak- skabsministeriet mangler fortsat at finde ud af vi vil nok være i stand til at le- de ph.d.-stipendier, flere mid- ter, og på et tidspunkt hvor hvor stor en andel af puljen hvert universitet Rart problem ve op til målene hvis vi ikke ler fra globaliseringspuljen, og man ikke vidste at der var flere skal have. Fakultetet skal ifølge Campus- bliver ramt af uforudsete begi- så arbejder vi hårdt på at få midler fra globaliseringspuljen Økonomichef Lars Øbing roser forligspartier- planen flytte til mindre lokaler venheder,« siger han. flere erhvervsstipendiater, på vej. ne for at have indgået en flot aftale, men han da der samlet skal skæres har indtryk af at politikere og embedsmænd 100.000 kvadratmeter af uni- derefter tog på ferie og har været det lige siden. versitets areal for at husleje- Antal ph.d. studerende »Det er bestemt ikke tilfredsstillende at vi økonomien hænger sammen. skal blive ved med at vente på svar. Vi rykker Dekanen håber at flytningen Fakultet Gennemsnit Forventet Krav 2007 Krav 2008 ministeriet konstant,« siger Lars Øbing. muliggør en samling af fakul- 2003-05 optag 2007 tetets institutter på Nørre Det Humanistiske Fakultet 43 50 65 84 Arbejder på sagen Campus. De syv nye institutle- Det Juridiske Fakultet 6 Ca. 9 9 11 Videnskabsminister Helge Sander (V) tør fort- dere er først tiltrådt den 1. fe- Det Naturvidenskabelige Fakultet 86 Ca. 143 143 179 sat ikke love hvornår ministeriet kan fortælle bruar, så man er ved at forsøge Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 33 Ca. 45 47 60 hvordan pengene bliver fordelt. at samle trådene. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 144 Ca. 230 230 290 Videnskabsministeriet sendte den 14. de- »Det bliver lidt af et kunst- Det Teologiske Fakultet 4 8 6 8 cember sidste år et orienteringsbrev til univer- stykke at få campusplanen til I alt 316 483 500 632 siteterne hvor man vurderede at der ville være at harmonere med at vi opru- en beslutning i begyndelsen af 2007. Ifølge mi- ster med flere ph.d.-studeren- Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, 85 Ca. 100 Intet krav i 140 nisteren skulle finansloven først til afstemning de, men jeg vælger at se posi- Veterinærmedicin og Naturressourcer (tidl. KVL) udviklings- den 13. december sidste år, og så har man ind- tivt på situationen. Det er rart kontrakten hentet supplerende data fra universiteterne for en gang skyld at skulle fin- Det Farmaceutiske Fakultet (tidl. DFU) 110 Intet krav i 160 som man er i fuld gang med at bearbejde. de plads til flere ansatte i ste- (indskrevne) udviklings- »Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige det for at skulle fyre folk,« si- kontrakten noget endeligt om fordelingsmodellen, men ger dekanen. det er klart at de hidtidigt anvendte modeller Troels Østergaard Sørensen, KU´s forventede globaliseringsmidler til ph.d. og postdoc indgår i mine overvejelser,« siger videnskabs- dekan på Det Samfundsviden- ministeren. skabelige Fakultet, kæmper Mio. kr. 2007 2008 2009 også med pladsproblemer. Ph.d. 9,1 40,3 94,9 Det er meningen at Psykolo- Postdoc 10,4 18,2 15,6  UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007

»Hvis man belønner forskere for at skrive mange artikler uden særlig henblik på kvaliteten, skal det ikke overraske én, hvis det man får er mange artikler uden særlig henblik på kvaliteten.« Sune Auken, lektor i nordisk litteratur. Nyheder

Oprør på KUA Et nyt pointsystem til at vurdere forskningskvaliteten på Humaniora har mødt kraftig modstand fra fakultetets forskere. Forskningskvalitet kan ikke måles kvantitativt, og det vil skade forskningen markant hvis man forsøger, mener de. Dekanatet fastholder at kvalitet kan tælles, hvis man laver en model der er tilpasset Humaniora.

KVALITETSMÅLING tv. Alligevel kunne han have systemet ikke noget. Humani- forskningskroner i 2007. melde dette ind til det udvalg scoret over det dobbelte antal oras videnskabsgrene er så for- Det er prodekan for forsk- der p.t. arbejder med model- Af Kristoffer Holm Pedersen point hvis han havde valgt at skellige at man ikke kan sam- ning Mette Thunø der sammen len og få det drøftet. For øvrigt hakke sin disputats op og ud- menligne dem i et tal. For det med fakultetets Forskningsud- får disputatsen det højeste an- 128 forskere fra Det Humani- give den i små artikelbidder i andet tager det ikke stilling til valg har arbejdet med at ud- tal point og har gjort det i alle stiske Fakultet har i en protest- forskellige fagtidsskrifter i ste- selve kvaliteten af forsknin- vikle en model for kvalitetsmå- de tre høringsudkast som vi skrivelse til dekanatet modsat det. Det ville ikke have gjort gen. Pointsystemet registrerer ling på Humaniora. Hun me- indtil videre har arbejdet sig et nyt pointsystem til må- hans forskning og formidling kun at der bliver udgivet, ikke ner at et pointsystem med fo- med,« minder Mette Thunø ling af forskningskvalitet der i bedre – snarere tværtimod – hvad der bliver udgivet. Det kus på fagfællebedømt arbejde om. øjeblikket er under udarbej- men de point han havde hen- registrerer ikke om forskerens vil styrke fokus på kvalitet delse i fakultetets Forsknings- tet hjem til Nordisk Institut, arbejde er et mesterværk eller frem for kvantitet. Hun kan ik- Herligt fritaget for ansvar udvalg. Ud fra de arbejdsfor- ville have været mange flere, kun lige acceptabelt. Derfor vil ke forstå forskernes bekymring Pointsystemer til at måle slag der lige nu er i høring, fortæller han. det til hver en tid bedst kunne for at det vil medføre en for- forskningskvalitet er ikke no- skal hvert institut nemlig be- Alligevel er det ikke sig selv betale sig – og ’bedst kunne ringelse af forskningen, skriver get nyt. Flere lande bruger det lønnes med et bestemt antal Sune Auken er mest bekymret betale sig’ er vel at mærke et hun i et svar til Universitets- allerede og tæller ikke bare point for hver bog eller artikel for i den forbindelse. overlevelseskriterium her fordi avisen. sammen hvor mange artikler deres forskere publicerer. De »Jeg kan i kraft af mit fag- det er konkrete stillinger og Men giver det overhovedet forskerne publicerer, men og- point bliver afgørende når uni- område til enhver tid sprøjte konkrete kollegaer det drejer mening at måle forskningskva- så hvor mange gange de bliver versitetets forskningsmidler småartikler ud og hive point sig om – at kun lige lave et ar- litet kvantitativt? Det mener citeret og i hvilke tidsskrifter skal fordeles mellem institut- hjem hver gang hvis det skal bejde der er godt nok. Endelig Mette Thunø godt så længe de publicerer. Jo mere presti- terne. være. Der er rigtig meget er der hele formidlingsspørgs- kriterierne er i orden. gefyldte tidsskrifter deres ar- Men et sådant forsøg på at dansk litteratur der ikke er målet: En stor bog kommer ud »Vores forskningskvalitets- tikler optræder i, jo flere point kvantificere forskningskvalite- skrevet om endnu. Dem jeg er i offentligheden og indgår i model er udelukkende baseret får forskerne. ten er absurd og vil ikke løfte nervøs for, er dem der ikke den offentlige debat. Små ar- på at vi giver højeste point til Et af de mest prestigefyldte forskningens kvalitet, hedder kan det. På mit eget institut tikler i videnskabelige magasi- de forskere der får deres fag- tidsskrifter at publicere i, er det i protestskrivelsen. Snare- tænker jeg fx på folk der for- ner kommer ikke ud til andre fællers stempel på at det de la- det amerikanske videnskabeli- re tværtimod. Hvis forskere sker i empirisk lingvistik hvor end kollegaer. Det bliver for- ver er god nok forskning. Vi la- ge magasin Nature. Det er tvinges til at løbe efter point i man kan bruge flere år på at skere der skriver for forskere,« der altså forskernes fagfæller præcis hvad KU-professorerne stedet for viden, vil den forsk- opbygge det materiale der skal siger Sune Auken. bedømme om det er godt nok Andrew D. Jackson og Benny ning der kræver den mindste til for at skrive en artikel. På til udgivelse. De forskere der Lautrup fra Niels Bohr institut- arbejdsindsats uvægerligt bli- samme tid som jeg kan lave Kvalitetssikring af vælger ikke at offentliggøre i tet har gjort. I artiklen Measu- ve foretrukket. Den der er god 30-40 point, kan lingvisten la- forskning tidsskrifter eller monografier/ res for measures den 21. de- til at score point, får forsk- ve 6-7 stykker for samme Baggrunden for at der over- antologier/leksika/lærebøger cember sidste år undersøgte ningsmidler – ikke den der er forskningsarbejde,« siger han. hovedet skal indføres målbare med peer review, får lidt færre de metoderne til kvalitetsmå- god til at forske, frygter under- Et sådant system åbner for kriterier for forskningskvalitet point. Modellen præmierer – ling af forskning som anven- skriverne. spekulation i point, mener Su- er den udviklingskontrakt som om du vil - altså de forskere des i dag. De konkluderede at ne Auken. Han er i øjeblikket Videnskabsministeriet og Kø- der lader deres kolleger be- de pointsystemer og algorit- Uretfærdigt system ved at færdiggøre en ny bog benhavns Universitet har ind- dømme deres forskning, og jeg mer man bruger til at sam- Det er lektor på Institut for som hvis han udgiver den i sin gået. Her bestemmes det at 10 kan ikke se hvordan det kan menligne forskernes produkti- Nordiske Studier og Sprogvi- helhed og får den peer-re- % af forskningsmidlerne i forringe forskningen at kolle- on ikke giver megen mening, denskab Sune Auken der sam- viewed (bedømt af en anden 2008 skal uddeles gennem ger blåstempler ens arbejde,« og at man ligeså godt kunne men med sin kollega Johnny fagforsker) vil indbringe ham kvalitetskonkurrence mellem skriver Mette Thunø. lave en rangliste over forskere Kondrup står bag protestskri- 18 point. Hvis han derimod de forskellige fakulteter og in- Hun frygter heller ikke at ud fra deres forbogstaver som velsen. Han vil, hvis pointsy- blokker bogen ud i små bidder stitutter. Derfor har Humanio- forskerne vil gå væk fra at skri- via optælling af videnskabelige stemet bliver gennemført i sin a ti sider, kan han malke det ra over for rektor forpligtet sig ve lange disputatser eller bredt artikler. nuværende form, få følgerne samme stykke tekst for op til til at indføre kvalitetskriterier appellerende bøger til fordel »En af vores konklusioner er at mærke direkte. Sidste år ud- 60 point. på baggrund af dokumentere- for mange små artikler for at at selv med de bedste meto- gav Sune Auken den meget ro- Men det er ikke det eneste de, nationale og internationa- hente så mange point som mu- der, så giver det ikke megen ste 734-siders doktordisputats problem ved pointsystemet, le, kvalitetsbaserede forde- ligt sammen, sådan som Sune sikkerhed i vurderingen. Selv- Sagas Spejl om N.F.S. Grundt- fortæller Sune Auken. Han ka- lingsprincipper. Opfyldes kra- Auken fremfører det. følgelig er det for eksempel vigs digtning. Den var resulta- rakteriserer det som direkte vet om et internt fordelingssy- »Den kritik forstår jeg ikke. godt at få en artikel i Nature tet af flere års arbejde og med- uretfærdigt. stem ikke, betyder det at rek- Hvis disputatser tildeles for få fordi det er svært, men det si- førte megen omtale i aviser og »For det første måler point- tor tilbageholder 6,3 mio. point i nogens øjne, kan de ger i princippet ikke så meget unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 

»Modellen præmierer de forskere der lader deres kolleger bedømme deres forskning, og jeg kan ikke se hvordan det kan forringe forskningen at kolleger blåstempler ens arbejde.« Mette Thunø, prodekan på Humaniora. HARTVIG

SØREN

FOTO:

SPILDTE KRÆFTER? – Sune Auken med sin disputats fra 2006 der af anmeldere blev kaldt ’en født klassiker i littera- turen om Grundtvig’. Men han havde fået flere forskningspoint hvis han havde droppet dispu- tatsen og skrevet artikler i ste- det for. om artiklens eller forskningens baggrund af de redskaber der Desuden mener vi at Viden- vil, og det er ikke sådan jeg nogle pæne linjer der ser godt kvalitet,« sagde Benny Lautrup er udviklet hidtil inden for de skabsministeriet ikke kan for- forsker bedst, men mit institut ud, og hvis man så tilfældigvis den 9. februar i et interview til naturvidenskabelige fag, så en modes at opgive deres planer er meget trængt, og jeg vil udløser hundrede års krige, er Information. artikel i Nature gør ikke så om at fordele skatteborgernes selvfølgelig gøre hvad jeg kan det bare ærgerligt. Det er en »Når man ikke kan finde ud stort indtryk på mig. Vi mener penge til forskning efter kvali- for at trække penge hjem til management-sygdom der har af at måle det man vil måle, så slet ikke at man kan måle kva- tetsmål. Vi vil derfor hellere det. På den måde vil der natur- ramt universiteterne. Hver måler man det man kan, men litet på tværs af de store fag- samarbejde med alle de øvrige ligvis blive manipuleret med gang man trækker en lige linje det har intet andet formål end områder, men må tilpasse sine humanistiske fakulteter i Dan- forskningen så den passer bed- der ser pæn ud administrativt, at gøre det nemt for admini- målemetoder efter om det er mark om at udarbejde fælles re ind i systemet. Jeg skal nok går ting i koks omkring den. strationen at fordele forsk- humaniora eller om det er na- kvalitetsmål tilpasset humani- lave en masse point, men jeg Hidtil har vi på institutterne ningsmidler og kontrollere om turvidenskab,« skriver hun. oras publikationsmønstre end vil ikke gøre det uden at have været gode til at få tingene til forskerne nu også laver nok. Sune Auken mener det er at surmule i et hjørne og næg- advaret om konsekvenserne i at fungere alligevel, men nu På den måde er man jo herligt paradoksalt at artiklen ikke te at sætte fokus på hvad kvali- forvejen,« siger Sune Auken. går det simpelthen ikke længe- fritaget for ansvar men en så- gør indtryk på fakultetets le- tet er inden for vores forsk- Denne advarsel giver Mette re. Dette pointsystem griber dan algoritmisering af forsk- delse. ningsområde,« skriver hun. Thunø følgende kommentar ind i den enkelte forskers kon- ningen kan skabe en forfærde- »Det er topfolk fra naturvi- med på vejen. krete arbejde på en fuldstæn- lig masse problemer,« siger denskab der har lavet denne Manipulerer systemet »Jeg tror ikke Sune Auken dig destruktiv måde,« siger Su- Benny Lautrup, der i sin arti- undersøgelse. Benny Lautrup Sune Auken håber dog allige- helt er klar over hvad han rent ne Auken. kel anbefaler at udøve kvali- har 244 publikationer bag sig. vel på at protesterne og ind- pengemæssigt vil tjene hjem til Han frygter at den humani- tetssikring på den gammel- Han ville kunne score point i vendingerne gør indtryk. Ikke sit institut ved sin nye publika- stiske forskning vil lide ubode- dags maner: ved rent faktisk at massevis hvis man tæller pub- bare på dekanatet, men også tionsstrategi. Han må hellere lig skade hvis ikke man fra le- læse artiklerne. likationer. Samtidig med at de på politikere og ministre. Han først beregne hvor mange pen- delsens side har mod nok til at siger at sådan et pointsystem håber at man i stedet indfører ge der egentlig fordeles med droppe pointtællingen. Intet surmuleri er meningsløst, skal vi indføre et dialog- og kontraktsystem denne model og så sit eget »Andrew D. Jackson, der Denne analyse finder prode- det. Jeg ved godt at man hen- hvor institutterne evalueres lø- tidsforbrug når han begynder har lavet Nature-artiklen, sag- kan for Mette Thunø er min- viser til at den internationale bende og kvalitativt i stedet at lave mange små artikler. de det meget præcist i et inter- dre relevant for humanioras udvikling går i den retning, og for kvantitativt. Ellers er der For øvrigt er Sune Auken jo en view i Orientering på P1: Hvis forskning. at videnskabsministeriet siger ikke andet for end at udnytte dygtig og ansvarlig forsker, så man belønner forskere for at »Der er mange artikler der at vi skal indføre det. Men systemet. Det har Sune Auken jeg er da sikker på at han vil skrive mange artikler uden påviser, at citationsindekser hvad så med at svare igen? også tænkt sig. forske på den måde der tjener særlig henblik på kvaliteten, og tidsskrifternes ’impact fac- Hvad så med at fortælle dem »Når vi får pointsystemet, forskningen bedst, nemlig ved skal det ikke overraske én, hvis tor’ er uhensigtsmæssige red- at det er en dårlig ide? Viden- vil jeg selvfølgelig gebærde at lade sine artikler fagfælle- det man får er mange artikler skaber til at måle forsknings- skabsministeriet er ikke Gud. mig på en sådan måde at hver bedømme og komme så langt uden særlig henblik på kvalite- kvalitet på. Det er netop derfor Og selv Gud forhandlede time jeg forsker bliver til så ud i verden som muligt således ten. Og det er det, der vil ske,« at vi på Humaniora er ved at Abraham med,« siger Sune mange point som muligt. Det at så mange forskere som mu- slutter Sune Auken. udarbejde en alternativ måde Auken. har jeg fine muligheder for at ligt kan læse hvad han forsker baseret udelukkende på om Så nemt er det ikke, mener gøre fordi mit fagområde tilla- i.« [email protected] artikler eller monografier osv. Mette Thunø. der mig at skrive mange små Men Sune Auken mener er blevet underlagt fagfællebe- »Dekanatet ønsker ikke at artikler og stadig holde et no- skam sin advarsel alvorligt. dømmelse. Humaniora kan miste 6,3 mio. kroner på bud- genlunde rimeligt fagligt ni- »Det her ligner grænsedrag- slet ikke kvalitetsmåles på gettet for det indeværende år. veau. Det er ikke det jeg helst ningen i Afrika. Man trækker  UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Strategi HARTVIG

SØREN

FOTOS:

VELKOMST – Bestyrel- sesformand Bodil Nyboe Andersen bød velkom- men til mødet der gav ansatte og studerende en sidste mulighed for at komme med kommenta- rer til KU’s strategi.

STRATEGI bag strategien. Der var specielt Den strategiske fire strategiske udfordringer Af Kristoffer Holm Pedersen der havde gjort sig gældende, sagde han: grundforskning Hele Københavns Universitets over for anvendt forskning; femårsplan bestyrelse og ledelse var sam- det internationale overfor det let og linet op da ansatte og nationale; elite overfor bred- studerende var indbudt til de; og tørre overfor våde fag- ’Strategidebat med ledelsen’. områder. I 2012 skal Københavns Universitet være et af Formålet var at give interesse- »Udfordringen var at skrive rede en sidste mulighed for at en strategi der forholder sig til Europas absolut førende universiteter. Det er må­ komme med indsigelser og alle universitetets mange inte- kommentarer til den strategi ressenter uden at den bliver let for den strategiplan bestyrelsen og rektoratet for Københavns Universitet udvandet,« sagde Ralf Hem- som ledelsen har udarbejdet mingsen der sluttede med at har udarbejdet for de næste fem år. Strategien under navnet ’Destination citere den tidligere engelske 2012’. premierminister og Sonning- var til debat blandt studerende og ansatte ved et Bestyrelsesformand Bodil pris-modtager Winston Chur- Nyboe Andersen bød velkom- chills berømte formaning om stormøde med hele bestyrelsen men og gav ordet videre til at »however beautiful the stra- Rektor Ralf Hemmingsen der tegy, you should occasionally udlagde hoveddrøftelserne look at the results.«

KLARHED tid til at lave fri grundforsk- og Planlægning, er kommet Udvalg foreslår ning. med i KU-familien. Af Claus Baggersgaard »Universitetet har en bety- Sektorforskningsinstitutio- delig modstandsdygtighed, nerne har nemlig ifølge rede- klar politik for Den frie forskning risikerer at men man skal ikke være blind gørelsen langt dårligere mulig- blive den store taber på det for at nettet strammes, og hed for at drive fri forskning nye Københavns Universitet rummet for den frie grund- end de klassiske universiteter forskningsfriheden (KU) efter fusionen med Den forskning bliver stadig snævre- da de skal rådgive og lave Kongelige Veterinær- og Land- re,« siger professor, dr.jur. myndighedsopgaver for mini- bohøjskole (KVL) og Dan- Carsten Henrichsen, formand steriet marks Farmaceutiske Univer- for Praksisudvalget. »Vi ser en betydelig udfor- Praksisudvalget anbefaler bestyrelsen at sikre at sitet (DFU). dring i at indpasse dem på KU. Det konkluderer Praksis- Det smitter Sektorforskningen og universi- alle forskere får tid til at lave grundforskning og udvalget i en ny redegørelse Ifølge udvalget er det væsent- teterne bliver forbundet i et lavet på opfordring af rektor. ligste problem at KVL, der selv skæbnefællesskab gennem de præcisere at forskningsfriheden gælder for alle Udvalget anbefaler som kon- er blevet fusioneret med de to kontrakter som skal finansiere sekvens at bestyrelsen ind- sektorforskningsinstitutioner sektorforskningen. Det kan ha- fører klare regler der sikrer Fødevareøkonomisk Institut ve en afsmittende effekt på re- alle forskere et minimum af og Center for Skov, Landskab sten af universitetet så andre unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 

INTERNATIONALT – »Det internationale per- spektiv må præge alle de SPROGPOLITIK – »Hvordan harmonerer Dansk Folke- aktiviteter vi har. Vi kan ik- partis sproglov om at dansk skal bevares for enhver pris, ke gemme det væk bag en med KU’s strategi om parallelsprog,« spurgte Kirsten dør med et skilt på,« sagde Refsing, dekan for Det Humanistiske Fakultet. rektor Ralf Hemmingsen.

Ordstyreren professor Frans ville blive skrevet ind i den en- KU vil bevare sin tosprogspoli- og fransk i undervisningen i de versitetets. Selektionen blandt uge er lang tid i politik. Det er Gregersen skød debatten i delige strategi der skal vedta- tik og dermed opprioritere en- almindelige studier. Det blev socialt svage sker allerede in- det også i et rektorat. Alt går gang med en opfordring om at ges på bestyrelsesmødet den gelsk, men at det stadig er vig- bakket op af Anders Ehlers, den universitetet, mente han. stærkt i vore dage. Indtil for »slukke mobiltelefonerne og 21. marts. tigt at man kan udtrykke sig på den ene af to studenterrepræ- Med hensyn til KU’s globale nylig var man som kvinde ung tænde for engagementet.« En anden ting der også blev korrekt dansk. Man skal kunne sentanter i bestyrelsen, der ansvar for fænomener som indtil man blev 36, fordi det efterlyst i strategien var et gå på to ben, som hun udtryk- mindede om at sprogegenska- ’braindrain’ henviste han til var i den alder Lady Diana og Bæredygtigt KU punkt om de fysiske rammer te det. ber i andre sprog end engelsk universitetets satsning på Marilyn Monroe døde. Men nu Men det kneb lidt med begge der skal skabe sunde og sikre Jørn Lund, direktør for kan gøres til en styrke for KU. ulandsforskningen. har jeg læst et sted at man er dele. I hvert fald blev de tråd- arbejdsmiljøer på KU. Her Dansk Sprog- og Litteratursel- »Alle kan engelsk. Vi kan Dorthe Rasmussen fra Fæl- ung til man er 46«, sagde Lyk- løse mikrofoner mere end en mente Ralf Hemmingsen at skab og bestyrelsesmedlem i noget mere,« sagde Anders Eh- lesadministrationen stillede ke Friis. gang forstyrret af indgående det lå implicit i de nye cam- KU, var enig i at man i fremti- lers. eftermiddagens sidste spørgs- Det blev der grinet ad indtil mobilopkald, og diskussionen pusplaner. Prorektor Lykke den ikke kan klare sig på mål. Hun mente at strategien Frans Gregersen sluttede med bølgede ikke helt så heftigt Friis oplyste at man var i gang dansk alene. Han mente at det Nørregades bedste univer- tog udgangspunkt i hvordan en opfordring til alle om at ar- som man måske kunne have med at arbejde på forbedrede var afgørende at der blev afsat sitet verden så ud i 2007. Hvorfor bejde alt hvad de kunne for i forestillet sig. Der var generel standarter for ansatte og stu- midler til sproglæring blandt Enkelte tilhørere efterlyste en tog man ikke udgangspunkt i hvert fald at blive Nørregades tilfredshed med bestyrelsens derende. ansatte og studerende. præcisering af KU’s sociale an- hvordan den ville se ud i 2017, bedste universitet. strategiudkast, fornemmede »Vi skal have flere studeren- »På fremmedsprog siger svar både nationalt og globalt. spurgte hun. man. Alligevel var der trods alt de på KU, men de skal samti- man det man kan. På sit mo- Hertil svarede Ralf Hemming- Lykke Friis mente nok det [email protected] nogle indsigelser. dig have gode faciliteter. Vi dersmål siger man det man sen at opgaven med at få flere var lidt svært at spå om fremti- Den første bestod i hvorfor kan ikke bare stoppe dem ind i vil,« sagde Jørn Lund. marginaliserede grupper ind den. der intet stod om bæredygtig- mørke rum på gamle stole,« Thomas Antonsen fra Stu- på universitetet er det danske »Den britiske premiermini- hed i strategien. Virksomheder sagde hun. denterrådet efterlyste dog me- samfunds opgave og ikke uni- ster Harold Wilson sagde at en som Novo Nordisk og topuni- re konkrete planer for hvordan versiteter som Yale har netop Sig det man vil man havde tænkt sig at indfø- gjort meget ud af bæredygtig- Kirsten Refsing, dekan for Det re den parallelle sprogpolitik. hed og positioneret sig stærkt Humanistiske Fakultet, spurg- Hvordan vil man sikre sig at de på den baggrund. Hvorfor gør te om ikke den sproglov der i studerende og ansatte bliver i KU ikke tilsvarende, lød kritik- øjeblikket søges gennemført af stand til at leve op til kravet ken. Det mente Ralf Hem- Dansk Folkeparti, sætter en om dobbeltsprogethed, spurg- »Udfordringen er at skrive en strategi der mingsen var en god pointe. stopper for KU’s sprogpolitik te han og mindede om at der »Københavns universitet har hvor dansk og engelsk ifølge faktisk blev forsket på andet forholder sig til alle universitetets mange jo et stærkt, grønt fakultet som internationaliseringsstrategien end engelsk. naturligt kan være centrum for skal være ligeværdige paral- Ralf Hemmingsen var åben interessenter uden at den bliver udvandet.« en stærk bæredygtig indsats,« lelsprog. over for ideen om at indføre sagde han og lovede at det nok Hertil svarede Lykke Friis at fagsprog på eksempelvis tysk Rektor Ralf Hemmingsen.

forskere begynder at lægge sammensætningen af ledelsen sionen med de tidligere sek- tid til fri forskning løser ret grationen af sektorforsknings- ne. Bestyrelsen bør selvsagt bånd på sig selv i forhold til at på de to tidligere sektorforsk- torforskningsinstitutioner er meget. Mange forskere er institutioner ændrer grund- vurdere om ikke principper for udtale sig kritisk,« siger Car- ningsinstitutioner. Det skal la- hovedproblemet. nemlig, selv om de nu typisk læggende på situationen. forskningsfriheden eventuelt sten Henrichsen. ves om da der ellers er fare for »Min påstand er at mang- bliver fastansat, ansat på basis »Jeg ser ikke et påtrængen- kan fremhæves på kort form i Udvalget foreslår derfor at at de udvikler sig til selvstæn- lende vilje til at gå ud med af eksterne midler øremærket de behov for et særligt regel- den kommende vedtægt for bestyrelsen formulerer en poli- dige enklaver på universitetet, kontroversielle synspunkter til specifikke forskningsprojek- sæt om forskningsfriheden. KU. Denne vedtægt skal laves tik der fastslår at de tidligere konkluderer udvalget. også udgør et problem på de ter. Forskningsfriheden er og skal inden sommerferien 2007,« si- sektorforskningsinstitutioner gamle universiteter. Det hand- »Det ville mange steder kræ- være grundlaget for forskernes ger han. er underlagt de samme kriteri- Selvcensur det største ler dybest set om at stadig fle- ve en total omfordeling af op- arbejde, og praksisudvalget Det har ikke været muligt at er for god forskning som re- problem re forskningsmidler kommer gaverne hvis alle forskere skal kan jo netop rådgive i tvivlstil- få en kommentar fra bestyrel- sten af KU. Professor Peter Sandøe har fra kasser med politisk define- have fri tid til forskning – og fælde. Jeg hæfter mig også ved sen. »Vi vil skærpe kravene til stået i spidsen for et tilsvaren- rede målsætninger, og for at det vil ikke ske uden sværd- at videnskabsminister Helge det forskningsmæssige grund- de udvalgsarbejde på KVL med vedblive med at være en del af slag,« siger han. Sander har sagt at forsknings- lag for rådgivningen af mini- særlig fokus på ytringsfrihed. det gode selskab som får eks- og ytringsfriheden ikke æn- steren,« tilføjer udvalgsfor- Konklusionen lød her at der er terne midler, skal man vare sin Intet behov dres ved fusionerne. Og jeg manden. grund til at bekymre sig om mund når men deltager i den Rektor Ralf Hemmingsen fin- mener godt at man kan ud- Det sidste kritikpunkt fra forskernes mulighed for frit at offentlige debat,« siger han. der at hele diskussionen om trykke foreliggende videnska- udvalget er at ministeren fort- blande sig i den offentlige de- Peter Sandøe tror ikke på at forskningsfriheden er lidt kun- belig usikkerhed i myndig- Se også Peter Sandøes syns- sat har mulighed for at påvirke bat, men han mener ikke at fu- fine hensigtserklæringer om stig da han ikke kan se at inte- hedsrådgivningen til ministre- punkt på debatsiderne.  UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Nyheder

Tusind nye læsepladser på vej

Prorektor Lykke Friis og Studenter­ rådet har i fællesskab fået afsat 6,5 millioner kroner til at forbedre studiemiljøet. De skal bruges til flere studiepladser kombineret med minimumsstandarder for KABRÉ hvad fakulteter og institutter kan LIZETTE

FOTO: tillade sig at byde de studerende

STUDENTER I FANGEKÆLDEREN – 25 mødte op til debatarrangementet om studiemil- jø i universitetets gamle kælder der satte skik på obsternasige studerende i forne tider.

FORBEDRING der et andet sted at læse hvis hæftede sig dog ved at forsla- en mølædt sofa til et ergono- bibliotek, så 1.000 nye pladser de og cirka 2.500 deltidsstude- vi ikke får forholdene forbed- get til nye minimumsstandar- misk skrivebord med trådløst er en væsentligt forøgelse,« si- rende på KU. Thorkil Damsga- Af Claus Baggersgaard ret,« sagde prorektor Lykke der ikke indeholder krav til an- netværk. Mit bedste bud er at ger Thorkil Damsgaard Olsen. ard Olsen forventer at kunne Friis. tallet af læsepladser. der højst er 3.000 og godt 400 Til sammenligning er der komme med et mere kvalifice- Det halter gevaldigt med stu- på Københavns Universitets- cirka 33.000 fuldtidsstuderen- ret bud cirka den 15. marts. diemiljøet på Københavns Uni- Stort fremskridt Optælling i gang versitet (KU), så det var ingen Hun kunne konkret præsente- Det er der ifølge forhenværen- tilfældighed at fangekælderen re de cirka 25 fremmødte stu- de prodekan på Det Humani- dannede ramme om et debat- derende med ondt i studiemil- stiske Fakultet og nu kommit- Fakta møde om problemerne den 5. jøet for en pose med 6,5 milli- teret for rektor Thorkil Dams- februar. oner kroner i år til at forbedre gaard Olsen en god forklaring Det var nemlig her rektor deres forhold. på. De væsentligste nye minimumsregler indtil 1712 kunne indespærre Pengene skal gå til at opret- Der er simpelthen ingen på formastelige studerende på te 1.000 nye læsepladser, tråd- universitetet der ved hvor vand og brød i op til flere uger. løst internet, forlængede åb- mange læsepladser der er og • Hvert fakultet skal formulere studiemiljøpolitik og udarbejde en årlig handleplan. Så slemt står det ikke til ningstider. Og så skal der ind- dermed heller ikke hvad en • Adgang til biblioteksfaciliteter alle ugens dage. Hverdag minimum fra 8 til 22 og weeken- med de studerendes forhold i føres minimumsstandarder for udbygning til et acceptabelt der minimum otte timers åbent. dag, men der var bred enighed studiemiljøet. niveau vil koste. Det skal der • Smidig adgang til print- og kopifaciliteter. om at det ikke er den rene svir David Salomonsen, formand nu styr på, så han har fået til • Trådløst netværk i undervisningslokaler, grupperum og øvrige arbejdspladser. at læse på KU, og at det er på for Studenterrådet, er tilfreds opgave at undersøge sagen. • Hvert fakultet bør formulere en handlingsplan for studiestart hvor denne tænkes som et høje tid at gøre noget ved situ- med at der langt om længe På den forhenværende Kon- helhedsforløb der løber over hele det første studieår. ationen. Der mangler nemlig sker forbedringer, men han gelige Veterinær- og Landbo- • KU sikrer centralt en effektiv studie- og erhvervsvejledning, og der formuleres en politik på mange steder helt basale ting mener at det langt fra er nok. højskole (KVL) er der en læse- fagene og fakulteterne for denne. som læsepladser, adgang til »Vi er stolte over at det er plads per fem studerende, men • Hvert fakultet bør formulere en politik for hvordan man sikrer integrationen af internatio- bibliotek om aftenen og inter- kommet med på budgettet. på KU står det tal hen i det nale studerende i de faglige miljøer. netadgang. Det er et stort fremskridt at uvisse. • Hvert fag eller institut sikrer at de studerende har et rum stillet til rådighed som de selv kan »Studiemiljø er hermed op- der nu kommer krav til de helt »Problemet er at en læse- indrette og bestemme over udnyttelsen af til for eksempel cafe, opholdsrum og lignende. hævet til en mærkesag. Vi er basale forhold,« sagde han. plads ikke bare er en læse- klar over at de studerende fin- Studenterrådsformanden plads. Det spænder over alt fra

Biologer går sammen

VOKSEVÆRK sionen er truffet af Ralf Hem- kurrencen om forskningsmid- holdt dekanen stormøde for kant største institut på hele Institut for Molekylær Af Richard Bisgaard og mingsen, rektor på Køben- lerne. alle ansatte fra de to institut- KU, måske det største i hele Claus Baggersgaard havns Universitet, på bag- ter. Danmark og næsten lige så Biologi og Biologisk grund af en indstilling fra Nils Ingen reel debat Leif Søndergaard, AC-fæl- stort som hele Det Farmaceuti- Tiden hvor molekylærbiologer O. Andersen, dekan på Det Na- Inden beslutningen har der lestillidsmand og lektor på In- ske Fakultet. Jeg er bange for Institut fusioneres og biologer havde hvert deres turvidenskabelige Fakultet. været flere høringer. Dekan stitut for Molekylær Biologi at der bliver for langt til ledel- institut, er langsomt ved at Argumentet lyder at den Nils O. Andersen har i de sene- mener at der har manglet reel sen,« siger han. til ét institut den rinde ud. faglige opdeling i de to insti- ste måneder haft møder med dialog i fakultets samarbejds- Indtil d. 31. december 2007 Ved årsskiftet bliver de to tutter ikke længere er tidssva- Fakultetets Samarbejdsudvalg udvalg. Til gengæld er det po- er nytiltrådte Lene Lange insti- 1. januar 2008 lagt sammen som en naturlig rende, og at en fusion kan mu- og Akademisk Råd, foruden sitivt at man har udskudt den tutleder for Institut for Mole- konsekvens af universitetets liggøre en økonomisk robust- møder med ledelsesfora, insti- konkrete fusion så man har 11 kylær Biologi, mens Bo Vest udviklingsplan der har som hed som dels skal give basis tutternes samarbejdsudvalg måneder til at gennemføre Pedersen fortsætter som insti- målsætning at samle beslægte- for opbygning af nye forsk- med repræsentanter fra både processen ordentlig. tutleder for Biologisk Institut. de fagområder i større og me- ningsgrupper, dels give en det videnskabelige og teknisk- »Jeg synes det bliver et alt Lene Lange skal efterfølgende re internationalt orienterede stærkere udgangsposition na- administrative personale samt for stort institut. Vi bliver med være institutleder for det sam- enheder. Beslutningen om fu- tionalt og internationalt i kon- studerende. Afslutningsvis af- omkring 280 årsværk det mar- lede institut. DSB WildCard gør noget ved dig

Få 25 - 50 % rabat på dine togrejser på DSB og Arriva strækninger i Danmark og 20 - 25 % rabat på dine togrejser til udlandet - plus en række funky fordele, såsom konkurrencer, VIP-arrangementer, koncerter, rejser m.m.

Køb kortet nu! Det er billigst på dsb.dk/wildcard

WildCard_Catapult_258x370mm+5mm_1 1 22-01-2007 13:18:36 10 UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Fakta om fakultetet

Nøgletal Uddannelser Forskning Historie Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Fakultet er det eneste sted i landet hvor der ud- Såvel grundforskning som anvendt forskning Fakultetet blev grundlagt som Den Kgl. Veteri- Veterinærmedicin og Naturressourcer har dannes dyrlæger, agronomer, hortonomer, forst- foregår inden for områderne naturvidenskab, ve- nær- og Landbohøjskole i 1858 som et selv- 3.500 studerende, heraf er 120 fra udlandet og kandidater og jordbrugsøkonomer. Hertil kom- terinærmedicin, husdyr, miljø, jordbrug, plante- stændigt, erhvervsrettet universitet med de 400 er ph.d.-studerende. 1.800 medarbejdere mer hovedparten af danske landskabsarkitekter kultur, landskabsarkitektur, landskabsøkologi, danske naturressourcer som det centrale om- er ansat på fakultetet - halvdelen er videnska- samt kandidater inden for levnedsmidler og er- skovbrug, fødevarer og human ernæring. drejningspunkt. Det veterinærvidenskabelige belige medarbejdere. Budgettet er på godt 1,2 næring. område blev dog grundlagt allerede i 1773. mia. kr., og af disse er 300 mio. kr. eksterne Biologien – det levende – er stadig fakultetets midler. omdrejningspunkt i værdikæden fra jord til bord.

Interview Mad og medicin hører sammen

»Ambitionen er ikke at bevare traditionerne fra det gamle KVL, men at være med til at skabe et af Europas allerstærke­ ste Life Science-universiteter,« siger Per Holten- Andersen der har det helt fint med at være blevet ’degraderet’ fra rektor på KVL til dekan for Det Biovidenskabelige Fakultet på KU

NY DEKAN besluttet at I skal hedde Det Biovidenskabelige Fa- så for fremtiden bliver der meget længere af- »I dag går vores videnkæde helt fra primær- kultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Natur- stand mellem mit job og politik.« produktionen over forarbejdningen af fødeva- Af Richard Bisgaard og Jesper Kock ressourcer? Hvordan har du det med det? rerne, det kalder vi fra jord til bord, og videre til »Det har vi. Vi sagde at vi ville hedde Faculty »Det har jeg det faktisk fint med. Da jeg star- sundhed, som vi har bygget på de sidste 25-30 »Vi bærer selvfølgelig nogle værdier med os, of Life Science. Det var ok, men vi skulle også tede med at være rektor på KVL, var der måske år, og så videre over de sidste 10-15 år til vel- men det drejer sig ikke om at indkapsle KVL og have et dansk navn. Livsvidenskab duer ikke på fem-ti procent politik i hverdagen, så kom uni- færdsdelen. Altså, hvordan skaber man gode sige at vi nu for alt i verden skal bevare det vi dansk. Dels er det ikke indarbejdet, og dels versitetsloven meget hurtigt efter, og så kom måltider og gode måltidsoplevelser? Ikke bare havde. Det drejer sig simpelthen om at sætte dækker det ikke det samme som life science. fusionerne, og det er jo endt med at være 50 sund mad, men også spændende og velsmagen- KU-brillerne på fra 1. januar og sige: hvordan Sprognævnets oversættelse af life science er procent af dagligdagen der går med politiske de mad. Hvordan skaber man smukke landska- skaber vi i fællesskab dette internationalt kend- biovidenskab, og så har vi tilføjet de tre nøgle- forhandlinger, internationalisering af sprog og ber ved den forvaltning vi laver i jordbruget så te eliteuniversitet, beliggende i Danmarks ho- ord fødevarer, veterinærmedicin og naturres- så videre. Mit fokus har altid været at levere en man også kan lave rekreation, turisme og psy- vedstad København, som alle drømmer om. Det sourcer. Det siger så lidt om vores rødder, så veldrevet institution. Tilfredse medarbejdere, kisk afslapning og sundhed for befolkningen? er et kanonspændende projekt, for det bliver et har vi fortiden med os i starten af fusionen,« si- tilfredse studerende, tilfredse aftagere, stjerne- »Så vi er altså gået fra jord til bord til sund- af Europas allerstærkeste universiteter.« ger Per Holten-Andersen og gør opmærksom på forskning, og gode uddannelser. Den der enor- hed og velfærd. På de sidste tre områder – bord, Sådan lyder det når Per Holten-Andersen at der også er andre fakulteter der bejler til be- me politisering af universitetsverdenen synes sundhed og velfærd, findes der andre spillere skal redegøre for sin personlige ambition i for- grebet biovidenskab, nemlig Naturvidenskab, jeg er ganske udmærket at Ralf Hemmingsen end KVL, men i den del af kæden er KU efter vo- hold til fusionen mellem Københavns Universi- Farmaceuterne og Sund. tager sig af,« forklarer han, og tilføjer at arbej- res mening den stærkeste spiller. Der var andre tet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. »De kan jo ikke helt leve med at der er et Bio- det indholdsmæssigt nok kommer til at svare der mente at alternativerne – DTU og Aarhus Vi har sat den 54-årige skovbrugsekspert stæv- videnskabeligt Fakultet. Derfor er det både en mere til hans tidligere job som leder af Institut Universitet – var mere relevante, men en næ- ne på hans rummelige kontor på første sal i den afgrænsning og et signal til vores egne folk og for Økonomi, Skov og Landskab. sten enig KVL-bestyrelse har altså valgt Køben- tidligere Landbohøjskoles monumentale hoved- erhverv, og så selvfølgelig signal til de dele af Er der ikke en snert af degradering i det? havns Universitet,« forklarer Per Holten Ander- bygning på Bulowsvej 17 for at høre hvordan KU der føler at det biovidenskabelige er mere »Det kan du godt sige, men der kan jeg så ba- sen. det føles at være blevet en del af Københavns end KVL. Og det kan jeg godt forstå at de føler.« re sige at det er selvvalgt. Direktionen har været Universitet. Og for at spørge hvordan han har Tror du folk vil kunne huske jeres nye navn fuldstændig enig om at pege på det her, men Medicin og fødevarer hænger sammen det med at være blevet ’degraderet’ til under- bedre end det gamle ’Den Kgl. Veterinær- og Land- det er da klart, at det har en anden klang at væ- At sundhed og velfærdsdelen vil spille en stadig ordnet dekan efter i over fem år at have indta- bohøjskole’? re dekan end at være rektor. Der er visse dele af større rolle for fakultet, er Per Holten-Andersen get rollen som førstekarl på Det Levende Uni- Nej, men vi hedder også Life Science-Fakulte- det der er fordele, og der er visse ting man ikke ikke et øjeblik i tvivl om versitet, som KVL kaldte sig inden der 31. de- tet om få år, eller bare LIFE. Det er det folk vil kan gøre i omverdenen, som er nemmere at gø- »Det er jo simpelthen på dagordenen ikke ba- cember 2006 klokken 24 blev lukket og slukket kalde os. re med en rektortitel. Det må vi så få Ralf Hem- re i den vestlige verden, men i samtlige udvik- for 230 års selvstændighed. mingsen til at gøre.« lingslande og alle mellemindkomstlande. I Kina Selv om nogle af de ansatte godt kan blive Fra rektor til dekan og Indien er der en mellemindkomstgruppe i lidt rørstrømske over at en historie der kan fø- Hvad betyder det mere konkret for dig at du går Life science visionen hvert land på 300-400 millioner mennesker, res helt tilbage til 1773, skulle ende med fusion fra at være rektor til at være dekan? Der har været adskillige fusionsbejlere til KVL. dvs. flere end der bor i hele Europa. Der er flere og nedlæggelse, så har der generelt været me- »Det kan jeg retfærdigvis ikke helt sige end- Hvorfor valgte I KU? fede mennesker i Kina end der er i Europa i get få negative røster mod fusionen blandt stu- nu, men der er ikke nogen tvivl om at det æn- »Meget overordnet skal man kende vores fag- dag. Så sundhed og velfærd er en dagsorden for derede og ansatte på KVL, anfører Per Holten- drer mit job meget. Der er fire i ledelsen af KVL. lige historie for at vide hvorfor vi har peget på hele verden, og ikke bare for den velstående Andersen. Universitetsdirektør, rektor, en prorektor for at fusionere med Københavns Universitet. Hvis vestlige del af verden. Så når folk spørger om vi »Vi har ikke haft interne fusionsopgør. Fusio- uddannelse og en for forskning. De to prorekto- man kigger på vores faglige udvikling, og den er et nationalt universitet, så er svaret nej. Vi er nerne med Københavns Universitet er i det hele rer tror jeg ikke skifter så meget jobfunktion, starter jo helt tilbage i 1700-tallet, så kan man et internationalt universitet, for den dagsorden taget præget af meget stor frivillighed. Ved men der er ingen tvivl om at universitetsdirek- se at vi oprettes på et område hvor vi har en er simpelthen global. Og den viden der skal nogle af de andre fusioner har der været større tørjobbet og i særdeleshed rektorjobbet ændrer meget klar samfundsopgave og også et meget bygges op for at bekæmpe problemet, er inter- uenighed, og der har været lidt armbøjning in- sig meget.« klart samfundsmonopol. Der er ikke andre ud- national.« volveret i processen,« understreger Per Holten- På hvilken måde? dannelsesinstitutioner der udbyder en veteri- Så du ser ikke noget problem i at man blander Andersen. »Dels vil den politiske del af det blive meget næruddannelse, en skovbrugsuddannelse eller medicin og fødevarer? mindre, fordi der kun er en rektor for en institu- en agronomuddannelse. Det monopol har vi be- »Nej, jeg gør ikke. Tværtimod. Forsknings- Fakultetet med det lange navn tion der forhandler med ministeriet og den po- varet helt op til midten af 1900-tallet hvor vi mæssigt, fysiologisk, biokemisk og proteinke- Til gengæld har man på KU haft svært ved at blive litiske omverden, og det har jeg jo gjort på begynder at gå ind i primærprodukternes forar- misk er det de samme mekanismer. Men mar- enige om navnet på det nye fakultet. Hvem har KVL’s vegne, og det rykker over til KU’s rektor, bejdning til fødevarer.« kedsføringsmæssigt er jeg ikke i tvivl om at unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 11

FOTO: LENE K.

»Selv om nogle af de ansatte godt kan blive lidt rørstrømske over at en historie der kan føres helt tilbage til 1773, skulle ende med fusion og nedlæggelse, så har der generelt været meget få negative røster mod fusionen blandt studerede og ansatte på KVL.«

nogle i fødevareindustrien vil betakke sig kunne have ligget på KU. Det mærkelige er at For de ansatte vil det betyde mere udveksling Blå bog stærkt for at få farma føjet på i markedsførin- det var dyremedicinerne der tog emnet op og af forskningsprojekter. I forbindelse med den gen, men stille og roligt bliver der jo en konver- ikke humanmedicinerne. Med vores baggrund i bevidst igangsatte proces i KU der startede med gering af de to områder. Altså, fødevarer har jo sammenhængen mellem ernæring og husdyrs- det store Kick Off-arrangement i Falkonercen- Dekan Per Holten-Andersen, helt tilbage fra for 2000-3000 år siden været undhed, som vi har forsket i mere end 100 år, tret den 17. januar, vil der komme en hel række Født 22. december 1952 brugt som medicin. ’Brug dine fødevarer som gik vi ind i human sundhed. fælles tværgående forskningsprojekter. Det vil medicin’, sagde grækerne. Så er den vestlige Så på forskningsområdet kommer der kæmpe skabe et fællesskab og en stolthed over at være Uddannelse verdens medicin gået mere i den retning af at fordele af koblingen til sundhed og til naturvi- sammen om at skabe det nye, store og interna- 1990 Ph.d., KVL det er noget specielt: Vi tager medicin for at denskab og til farmaceuterne. Det er det stær- tionale KU. Det skaber en enorm identitet og 1984 HD (finansiering og kreditvæsen, holde os sunde, eller i hvert fald for at behandle keste industrielle kompleks i Danmark overho- gejst, men på det praktiske daglige plan tror jeg HHK), KVL det syge menneske, mens det er meget mere lo- vedet. Farmaindustrien er fokuseret her i Kø- at mange vil sige at det kører videre som det 1979 Cand.silv. (forstkandidat), KVL gisk at man holder sig rask gennem fødevarer benhavn, fødevareindustrien er i høj grad foku- plejer.« 1971 Student, Birkerød Statsskole og gennem sund levevis og velfærd.« seret omkring København, men også i Jylland, Hvad er den største udfordring i forbindelse og videnmæssigt ligger hele klyngen her i Kø- med fusionen? Ansættelser Store gevinster benhavn.« »Det er de næste to år. Det er at folk oplever 2007- Dekan for Det Biovidenskabelige Hvad får KVL konkret ud af fusionen? forandringerne som en fordel og ikke som no- Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin »Vi håber på at vi på uddannelsesområdet får Den største trussel get der fører til øget bureaukrati, længere af- og Naturressourcer nogle uddannelseskombinationer der ikke eksi- Hvad bliver den største ændring i hverdagen for stand til ledelsen, manglende beslutninger og 2002 Rektor for Den Kgl. Veterinær- og sterer i dag. Altså fx at vores bachelorer kan gå studerende og ansatte på KVL i forbindelse med mere træge beslutningsgange. Det betyder at Landbohøjskole (KVL) ind og tage kandidatuddannelser og dermed fusionen? der skal træffes nogle hurtige beslutninger så 1999-2002 Institutleder ved KVL’s Institut skabe helt nye fagkombinationer. Det har man »Hvis du går ud og spørger folk om et år, så folk kan se at det her virkelig var det rigtige. for Økonomi, Skov og Landskab selvfølgelig kunne allerede, men nu bliver det er der mange der vil sige at de ikke har opdaget Der skal skabes nogle succeser.« 1997 Lektor i Forest and Nature Resource et og samme universitet, så meritoverførsel og hvad der er sket. Vores gode hverdag har funge- Hvad er den største trussel for processen? Planning revirpleje i form af STÅ-indtægt (studenterårs- ret videre. Jeg tror faktisk at det er hos de stu- »Den trussel er at vi mister identitet og stude- 1994-1996 Lektor i Forest Management værk, red.) og alt det bør forsvinde. derende vi vil se den største ændring. De stude- rende. Så et markant fald i ansøgerantallet til 1990-1994 Adjunkt i Mensuration Så er der de forskningsfaglige dele af det. rende er for det første meget positive over for terminen i september 2007 vil være et meget 1986-1989 Postdoc Som jeg siger, har vi ikke længere monopol på fusionen. For det andet er de meget forvent- stort problem. Men hvorfor skulle det gå så- 1981-1985 Ph.d.-studerende, ansat ved alt det vi laver. Men specielt Fødevarer og ningsfulde, og det er specielt adgangen til de dan?« Danmarks Forskningsråd Sundhed ligger som to af de meget stærke om- nye fagkombinationer som bliver mulige på en råder på KVL. Historisk set kunne de ligeså godt langt nemmere måde. 12 UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Overblik

Væsentligste regler for bestyrelsens arbejde

Bestyrelsens formand repræsenterer bestyrelsen udadtil. For- Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universite- Bestyrelsen fastsætter rammerne for rektors daglige ledelse. manden skal påse at de forhold der kræves i lovgivning, ved- tets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og tægt og forretningsorden, overholdes. principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver Bestyrelsen fastlægger prorektors arbejdsopgaver efter ind- regnskabet. stilling fra rektor. Formanden er talsmand for bestyrelsen og varetager den lø- bende kontakt til rektor mellem bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren. Bestyrelsen fastsætter retningslinier for forholdet mellem be- styrelsen og direktionen, dvs. rektor, prorektor og universi- Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannel- Bestyrelsen godkender aftaler om integrering af eksterne en- tetsdirektør. ses- og forskningsinstitution og fastlægger de overordnede heder på universitetet. Bestyrelsen bemyndiger rektor til at retningslinjer for dets organisation, langsigtet virksomhed og forberede aftaler om integrering af eksterne enheder på uni- Rektor skal inddrage bestyrelsen i særlig vidtrækkende eller udvikling. versitetet. principielle sager, der må antages at få betydning for Køben- havns Universitet, dog med undtagelse af rent akademiske sa- Bestyrelsen godkender principperne for institutstrukturen og Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og af- ger. studienævnsstrukturen forelagt af rektor. skediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øver- ste ledelse, dvs. prorektor og universitetsdirektør. Rektor inddrager bestyrelsen ved væsentlige ændringer af or- Bestyrelsen forvalter universitetets midler. ganisationen.

Portræt

Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsrådet, repræ­ senterer Den Kongelige Veterinær- og Landbohøj­ skole (KVL) i bestyrelsen for Københavns Universitet (KU) selv om han foretrak en bredere fusion

Landbrugets førstemand favner bredt

NY MAND KVL’s repræsentanter i den Farmaceutiske Universitet har familien. Det er et område der Blå bog midlertidige bestyrelse for KU, en stor viden om anvendelses- er vigtigt for mit erhverv, og vi Af Claus Baggersgaard og det valgte han at takke ja orienteret forskning som KU har fået et stærkt hold der kan til. kan drage nytte af selv om skabe et førende life science Hvis det stod til Peter Gæmel- grundlaget stadig skal være universitet,« siger han. Peter Gæmelke ke var flirten mellem KU og Vil tænke på helheden basisforskning,« siger Peter En af Peter Gæmelkes mær- KVL endt i et større ægteskab. Han forsikrer om at han ikke Gæmelke. kesager er at få gjort noget ef- Født 7. januar 1955. KVL skulle ikke kun splejses er ’plantet’ for at varetage Han nævner som eksempel fektivt ved de høje frafaldspro- Gårdejer. sammen med KU, men også landbrugets interesser og om årets første bestyrelsesmøde center på nogle uddannelser, Medlem af Landbrugsraadet fra 1991 og præsident fra med Danmarks Jordbrugs- at han vil levere en god indsats hvor han føler at bestyrelsen så det vil han sætte fokus på i 1995. forskning og Danmarks Føde- så KU kan udvikle sig til et af havde en frugtbar drøftelse på bestyrelsen. Gift med Tove Lykke Gæmelke, og de har 2 børn. vareforskning, lød landbrugets Europas førende universiteter. et imponerende højt plan af »De unge skal være måle- Gården Røjgård ved Vejen drives sammen med tre nabogår- bud på en ny stærk fødevare- Lang erfaring med god ledelse universitets kommende strate- stokken for vores succes da vi de og omfatter landbrug på 420 ha jord heraf 52 ha skov forskningsinstitution. er det han primært forventer gi. har brug for dygtige kandida- samt en produktion på cirka 7.500 slagtesvin om året. Sådan gik det som bekendt at kunne bidrage med i besty- ter til blandt andet at gå ind i Realeksamen 1971; handelsskole 1972; landbrugsskole med ikke. KVL og KU fik hinanden, relsesarbejdet. Unge er målestokken hele fødevaresektoren,« siger grønt bevis 1977; merkonom (regnskab) 1989; driftsleder på og Gæmelke er blevet medlem »Bestyrelsen skal arbejde Gæmelke mener at fremtidens det nye bestyrelsesmedlem. ”Lammehave” Dalum Landbrugsskole 1977-83; selvstændig af bestyrelsen for den selv sammen som helhed og ikke KU først skal satse på at udvik- Selv om den nuværende fu- landmand fra 1983. samme institution som han ud fra hvor det enkelte med- le sig på de områder hvor man sionsbestyrelse kun har man- kæmpede imod skabelsen af. lem kommer fra. Vi skal træffe i forvejen er stærke. Det vil si- dat til udgangen af 2007, så Fortolkningen i flere dagblade vores strategiske beslutninger ge inden for humaniora, sam- kan landbrugets førstemand var at landbruget fik posten udelukkende ud fra hvad der fundsvidenskab, fødevarer og godt forestille sig at være med som en slags kompensation. er fornuftigt set i forhold til de sundhedsvidenskab. til at bestemme kursen for Kø- Den udlægning af forløbet konkrete sager. Det betyder ik- »Det vil også være naturligt benhavns Universitet længere afviser Peter Gæmelke som det ke at vi ikke har noget forskel- at KU udvikler sig inden for ud i fremtiden. Hvis tilbuddet rene sludder. Han blev i ellev- ligt at byde ind med. Jeg me- naturvidenskab set i lyset af at altså kommer. te time bedt om at være en af ner at både KVL og Danmarks KVL og DFU er blevet en del af unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 13 Bestyrelse

Ny bestyrelse med flere spillere

Bestyrelsen for Københavns Universitet spiller og har blandt andet været formand for Fonds- det kommende år med 17 spillere på holdet. rådet og Tænketanken om Integrationsindsat- Fusionen mellem Københavns Universitet sen i Danmark. (KU), Den Kongelige Veterinær- og Landbohøj- Et andet nyt prominent eksternt medlem er skole (KVL) og Danmarks Farmaceutiske Univer- Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke der sitet (DFU) betyder nemlig at der i 2007 vil være tillige er selvstændig landmand og medlem af en overgangsbestyrelse bestående af medlem- eller formand for en række råd og bestyrelser. merne fra den gamle bestyrelse fra Københavns Det tredje nye eksertene medlem er dr.med. Universitet samt tre eksterne og tre interne Nils Strandberg Pedersen, direktør for Statens medlemmer udpeget af/fra KVL og DFU’s besty- Serum Institut. relser. De tre nye interne medlemmer er halv- Nye TAP-repræsentanter er kontorfuldmæg- årsmedlemmer. 1. havårsmedlemmer sidder tig Karen Meyn Christensen (2. halvårsmedlem) 1/1-30/6-07 og 2. halvårsmedlemmer sidder 1/7- og laboratoriekoordinator Tove Eckhardt (1. 31/12-07. halvårsmedlem). Bestyrelsen vil i år således bestå af ni ekster- Nye VIP-medlemmer er Jan K. Schjørring, ne medlemmer, tre fra det videnskabelige per- professor og leder af Faggruppen for Plante- sonale (VIP), to fra det teknisk administrative og Jordvidenskab ved Institut for Jordbrugsvi- personale (TAP) og tre studerende. denskab på KU-Life (1. halvårsmedlem) og dr. Anfører er fortsat forhenværende national- scient. professor Harald S. Hansen (2. halv- bankdirektør Bodil Nyboe Andersen der skal årsmedlem). have spillet ni helt nye medlemmer ind på hol- Stud.scient. Søren Elmer Kristensen (1. halv- det. årsmedlem) og stud.pharm. Pernille Miller (2. Blandt de nye eksterne er Erik Bonnerup, der halvårsmedlem) er nye studenterrepræsentan- var formand for KVL’s bestyrelse. Han har en ter. fortid som administrerende direktør for Danica Bestyrelsen træt af detailstyring Meningen med universitetsloven var at universiteterne skulle have større frihed, men bestyrelses­ medlemmerne føler sig i stigende grad bundet på hænder og fødder af ministeriet

FINGRENE VÆK pelthen i alt for meget. rige statslige forvaltning.« kommer en lind strøm af ting »Ikke alene fastsættes der ministeren har bemyndigelse »Bestyrelsen har drøftet ten- Samt at »en styrket ledelse vi skal gennemføre for mini- nu i loven detaljerede regler til at styre uddannelsernes til- Af Claus Baggersgaard densen til detailstyring på fle- skal kombineres med øget fri- steriet,« siger hun. for universiteternes virke på rettelæggelse.« Embedsmændene blander sig i re møder og finder at det en hed fra central statslig sty- Regeringen er i øjeblikket meget specifikke områder, Bestyrelsesformand Bodil stort og småt og styrer univer- uheldig udvikling som strider ring.« ved at ændre universitetsloven men det vedrører tillige de Nyboe Andersen håber dog siteterne ned til mindste detal- mod intentionerne der lå til med tre forskellige forslag der faglige forhold og muligheder- stadig at ministeren vil lytte til je. grund for universitetsloven,« For meget har været i høring. To af disse ne for at tilrettelægge under- argumenterne Det mener medlemmerne af siger bestyrelsesformand Bodil Ingrid Kryhlmand, bestyrelses- er allerede under behandling i visning og eksamen som der »Ændringerne forøger de- bestyrelsen for Københavns Nyboe Andersen. medlem for TAP-personalet og Folketinget. KU er kommet ellers i årtier har været enig- tailstyringen i strid med inten- Universitet (KU) der har svært Hun peger på at der i be- fællestillidsrepræsentant for med indvendinger i sit svar til hed om burde overlades til tionerne med universitetslo- ved at få øje på friheden til mærkningerne til universitets- HK kontor, er enig med for- ministeriet både den 10. janu- universiteterne(…). En sådan ven, men vi håber at vi med trods for at det i 2003 blev en loven blandt andet står at »der manden i at den statslige sty- ar og den 12. februar hvor der bemyndigelse er vist ikke set vores svar kan nå at påvirke selvejende institution med på sigt skal tilføres universite- ring har taget overhånd. var sidste frist til at komme tidligere i historien og er helt processen,« siger bestyrelses- egen bestyrelse. Dertil blander terne yderligere kompetencer »Jeg troede i min naivitet at med indvendinger. usædvanlig også i forhold til formand Bodil Nyboe Ander- videnskabsministeriet anført og dermed frihedsgrader i for- der var noget om snakken da Universitetet skriver blandt andre lande. KU er ikke be- sen. af Helge Sander (V) sig sim- hold til ministeren og den øv- vi blev selvejende, men der andet: kendt med andre lande hvor

Bestyrelsen under stigende arbejdspres

Fusion og ny strategiplan gav ekstra arbejde til bestyrelsen på KU i 2006. Alligevel ligger formandens honorar på godt 200.000 kroner årligt og de menige medlemmers på godt 70.000 kroner fast

Af Claus Baggersgaard KU-sager,« siger formanden de mange aftener jeg er kom- sats bliver påskønnet. Ellers er Fakta Bodil Nyboe Andersen. met sent hjem til familien,« si- der desværre tendens til at no- 2006 var et yderst travlt år for Trods den øgede arbejds- ger Ingrid Kryhlmand. gen kører på frihjul,« siger bestyrelsen på Københavns mængde ligger honoraret, der han. Universitet (KU). er væsentligt under hvad med- Det handler om prestige Direktør og bestyrelsesmed- Så meget får de Specielt fusionen med Den lemmerne i det private er- Ifølge professor og ledelses- lem for KU Henrik Topsøe er Kongelige Veterinær- og Land- hvervsliv får, fast. ekspert Steen H. Thomsen fra også blevet overrasket over ar- • Formanden får et honorar på cirka 210.000 kr. (2006) og bohøjskole (KVL) og Dan- Ingrid Kryhlmand, der er Copenhagen Business School bejdsmængden og hvor kom- de menige medlemmer cirka 70.900 kr. (2006). marks Farmaceutiske Univer- medarbejderrepræsentant i er honoraret af begrænset be- plicerede sagerne har været. • Honoraret bygger på et forventet tidsforbrug på 350 timer sitet (DFU) gav masser af mø- bestyrelsen, bekræfter at der tydning for de eksterne med- Honoraret er uden betydning årligt for formandens vedkommende og 120 timer årligt deaktivitet og bunker af papi- har været meget travlt. lemmer af en bestyrelse som for at han gik ind i arbejdet og for de øvrige medlemmer. rer at grave sig igennem. »Møderne har været dobbelt på KU. om han har lyst til at fortsætte. • Bestyrelsens honorar er reguleret af Cirkulære om særskilt »Tidsforbruget har klart så lange, jeg har været kaldt »En lille virksomhed på Fyn »Det skal selvfølgelig stå vederlag fra Finansministeriet. oversteget den oprindelige ud mange gange for at redegø- giver jo det samme, så Bodil mål med arbejdsindsatsen for • Til sammenligning får medlemmerne af private selskabsbe- forudsætning for mit eget ved- re for bestyrelsens beslutnin- Nyboe Andersen kunne uden at tiltrække gode medlemmer, styrelser i gennemsnit 250.000 kroner i honorar og forman- kommende, og det samme har ger, og der har været betydeli- tvivl finde poster med en høje- men KU er en vigtig arbejds- den 750.000 kroner årligt. flere bestyrelsesmedlemmer ge dynger af materiale at sætte re indtjening. Det handler om plads for hele samfundet, så givet udtryk for. Der har ikke sig ind i. Jeg betragter mit ho- prestige, men honoraret skal prestigen betyder en del,« si- været mange dage hvor jeg ik- norar på cirka 70.000 kroner alligevel have en sådan stør- ger han. ke har beskæftiget mig med som et lille plaster på såret for relse at de føler at deres ind- 14 UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Vi har et kæmpe problem på Københavns Universitet: alt for få studerende stemmer til valget til de styrende organer. Det problem er ikke opstået fordi fagrådene går sammen i liste- og valgforbund – det er opstået fordi politikerne har taget vores indflydelse som studerende fra os

David Salomonsen, formand for Studenter- rådet ved Københavns Synspunkt Universitet Messeklar? Studenternes Grib chancen – og bliv klædt på til mødet med erhvervslivet demokratiske Den 9. marts kommer Karrieredagene 2007 til København. Her har du chancen for at udvide dit netværk til erhvervslivet. Men hvordan får problem man gang i dialogen? Svaret fi nder du på Messeklar 2007, hvor blandt andet en virksomhedsrepræsentant giver gode råd og inspiration. Deltagelse er gratis. Messeklar fi nder sted på: STUDENTERVALG Humaniora: Mandag 5. marts 2007 kl. 15-17 Naturvidenskab: Mandag 5. marts 2007 kl. 15-17 Ved det nys overståede valg til Køben- Mange titler, poster, udvalg og så videre havns Universitets bestyrelse var stemme- er opretholdt, men deres reelle indflydel- Læs mere på dm.dk/messeklar procenten på alene 12,2 procent. I Uni- se er markant mindre. Ikke overraskende versitetsavisen nr. 1 forklares dette med er valgdeltagelsen faldet hvert eneste år Messeklar arrangeres i et samarbejde mellem DM – fagforening for højtuddannede, at fagråd på en række fag slår sig sammen siden – og i år har Universitetsavisen også MA – A-kassen for højtuddannede, Studievejledningen på henholdsvis naturvidenskab i liste- og valgforbund. Påstanden er at opdaget at det står skidt til. Det er den og humaniora samt Karrieredagene© det er udemokratisk og med til at under- debat vi må tage. grave valget. Realiteten er i dag at vores indflydelse Men er liste- og valgforbund udemo- bygger på goodwill fra ledelsen. Vi kan få kratiske? De bliver brugt til stort set alle indflydelse så længe vi stadig har den valg: folketingsvalg kommunalvalg og goodwill, men vi har ikke et officielt krav altså ligeledes til valg på universitetet. på medbestemmelse – ikke engang et

07023-233_A_uni.indd 1 05/02/07 16:12:37 Det er bestemt normalt og absolut demo- krav på at blive lyttet til. kratisk at små lister slår sig sammen så Loven blev vedtaget under stor offent- hver en stemme bliver brugt. lig debat, og det var en studenterpolitisk Når man stemmer på sit fagråd, ved kamp som de fleste universitetsstuderen- man altid at ens stemme gør en forskel. de stadig kan huske. Eller er vi ved at Og de fagrådsaktive som stiller op, gør glemme det? det for at bakke spidskandidaterne op li- gesom den lokale kandidat til folketings- Ikke mere at kæmpe for? valget bakker spidskandidaten i valgkred- Vi har stadig meget at kæmpe for, og me- sen op med sin opstilling. re kommer til næsten hver eneste dag. Med stadig kortere intervaller tales der på Det virkelige problem Christiansborg om at skære i SU’en, ind- Frem for alt er det ikke fagrådenes liste- føre brugerbetaling på uddannelse, be- og valgforbund som forhindrer folk i at skære universitets bevillinger osv. De ud- stemme. Der er massevis af engagerede dannelsespolitiske kampe bliver ikke World of Delights Schiphol B.V. operates 12 (delicatessen)shops on studerende på Københavns Universitet. mindre eller færre, og dem skal vi stå Amsterdam Airport Schiphol and will open its first Danish affiliate Fagrådsaktive arbejder dagligt i studie- sammen om. Men samtidig har vi en stor nævn for bedre forhold, og i Studenterrå- kamp at kæmpe – kampen for at udnytte at Copenhagen Airport Kastrup in May 2007. det mødes vi og diskuterer alt fra SU og og udvide studenterindflydelsen. Den For this shop we are looking for: nedskæringer til ændringer i universitets- kamp er Studenterrådet og fagrådene loven og kvalitetssikring. Vi er ikke ’gene- med til at kæmpe hver eneste dag og Shopassistants (m/f) ration fucked up’ – vi interesserer os for hvert år under valgkampen. (minimum 16 hours per week) vores hverdag og vores uddannelse. Men måske kan vi sammen finde et Det interessante i denne debat er ikke bedre system som gør det lettere at stem- at fagråd slår sig sammen for at udnytte me og blive hørt - måske skal vi se nær- Do you: hver en stemme. Det interessante er den mere på de elektroniske valg som andre • have a good knowledge of the Danish and English languages lave valgdeltagelse hvilket alle vel må universiteter forsøger sig med? Måske no- • not mind working at irregular hours medgive er et stort problem. Vi har alle get helt andet eller tredje? Og vi kan blive • possess an open, hospitable and representative appearance sammen et demokratisk problem. enige om at juleferien måske ikke er den • want to work in a stimulating, international environment Vores demokrati ændrede sig markant optimale periode at afholde valg i. Lad os da den nye universitetslov blev indført i diskutere det, og lad os håbe på at vi som • have a craving for some extra pocket money, 2003. Demokratiet og de studerendes studerende kan få indflydelse på det. muligheder for reel indflydelse blev Men lad os frem for alt rette kritikken than send a letter and your resume to: mindsket kraftigt. Den reelle indflydelse i hvor den hører hjemme – hos de politike- de styrende organer blev mindsket. Vi har re som fjernede vores demokratiske ind- WORLD OF DELIGHTS, ikke længere de muligheder for indflydel- flydelse og det til enhver tid siddende fol- se som vi havde tidligere, og det må na- keting som ikke giver os den tilbage. f.a.o. Jürgen Brüske, Commercial Manager turligvis smitte af på valgdeltagelsen. Konnetlaantje 30, 1435 HW Rijsenhout, Holland Tel 0031 297 384 000 Or e-mail: [email protected] For more information on our company visit our website www.worldofdelights.com unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 15 Kunst på KU

Kirkeby på Geologisk Museum

Geologisk Museum holder til i Øster Voldgade over for Kongens Have i en bygning fra 1893 der skulle rumme universitetets gamle samlinger af sten, mineraler og fos- siler. Museet rummer stadig de fine, gamle udstillings- montrer med sirlige rækker af naturhistoriske enere. Men siden 2004 har de gamle bygninger tillige huset et af kunstneren Per Kirkebys absolutte hovedværker.

Per Kirkeby fik ret frie hænder til at dekorere Geologisk Museums hall som mellem hans hænder genopstod som en grotte af dekorativ geologi i et virtuost miks af skingre og jordagtige farver. Med sine vægmalerier fra nederste panel til øverst i rotunden plantede Per Kirkeby sit adels- mærke der hvor hans karriere startede – han er nemlig oprindeligt uddannet geolog.

»Jeg har aldrig fortrudt geologistudiet,« forklarer kunst- neren. »Jeg synes alle mine malerier på en eller anden mærkelig måde trækker på den der fornemmelse for struktur og tektonik. Det er den bedste gave, det er det bedste jeg har gjort. Man får en klar fornemmelse for or- den og systematik som er meget nødvendig når man laver kunst. Kunst er jo ikke bare at smide en masse følelser ind og så pjatte rundt med farven. Det er det jo for nogen, men efter min bedømmelse er det ret dårlig kunst.«

Opfordringen til kunsterwannabes om at tage en naturvi- denskabelig uddannelse for at erhverve sig nogle konkre- te færdigheder er hermed givet videre.

gry LAUTRUP/GEUS

JAKOB

: oto F

Ingen genvej til succes Hvorfor skal de dygtigste isoleres? Annoncekampagnen forskning. Det er alt for kort- det er derfor heller ikke indly- sigtet en strategi.« sende at annoncering, som Det centrale i sagen om KU’s Måske. Men lad os for argu- den gennemførte, faktisk gav- helsidesannoncer om egen for- mentets skyld antage – rent ner universitetet. Eliteuddannelse at de studerende som vil noget træffelighed er vel om der er hypotetisk – at en massiv sats- Det betyder bestemt ikke at ekstra, gør noget ekstra. Hvor- hold i postulatet om deres ning på forskning faktisk ka- der ikke er behov for informa- Regeringens nyeste ide er at vi for er det så endnu ikke muligt nødvendighed for universite- stede en Nobelpris af sig. Hvis tion om sagens substans. skal have særlige kandidatud- at tage mere end 30 ECTS på tets fremgang. Som det frem- det var tilfældet, ville alle vel Tværtimod. Prøv selv at spørge dannelser for eliten. De dyg- et semester? Hvorfor må man gik af UA sidste nummer, er være enige om at dette, og ik- tilfældige kolleger på instituti- tigste skal ikke trækkes med ikke tage ekstra kurser? Hvor- kommunikationsfolkene ikke i ke annoncering, var den helt onen om hvad IARU-alliancen ’de almindelige’ studerende, for er det generelt næsten tvivl. De henviser til at der er rigtige måde at profilere netop egentligt indebærer. Der er men skal have særligt gode umuligt at bruge universitetet massiv erfaring fra produkti- et universitet på. Der er sikkert langt mellem de brugbare svar forhold og særlige udfordrin- til andet og mere end den al- onsvirksomheder med at også enighed om at der skulle – også efter annoncerne! ger – og særligt mange penge mindelige slagne vej igennem ’Brand’ er lige så vigtigt som have været indrykket rigtigt Men jeg tror alle er meget fra staten. studieordningen? produktet. mange helsidesannoncer i åre- glade for igen at få Universi- Og ja, man kan vel kun med- Jeg lærer mest når jeg arbej- Det argument har ledelsen nes løb for at matche Niels tetsavisen tilsendt på hjem- give at det skal være muligt at der sammen med andre stude- købt med hud og hår, som det Bohrs branding af KU gennem adressen. Tak for det. lære og nå mere end forventet rende som er dygtigere end fremgår af rektors replik hvor de sidste 60 år. hvis man har lysten, evnerne mig. Og når jeg arbejder sam- han slutter med at sige: »KU Med andre ord, man kan Bjørn Quistorff, professor, dr. og tiden til det. Men gavner men med nogen som er min- kommer ikke til at ligge i front (heldigvis) ikke som universi- med., Biomedicinsk Institut, det virkelig den enkelte stude- dre dygtige, lærer jeg af at læ- ved kun at bruge penge på tet annoncere sig til succes, og KU. rende og universitetet som re fra mig. Jeg bruger min si- helhed at tage de dygtigste og demand i dagligdagen. gemme dem væk fra resten? Hvis vi studerende bliver Det er sigende at vi i Dan- delt op i A- og B-hold, mister vi mark har behov for at eksplici- den gode sidemand. Jeg kan tere at vi har ’elite-uddannel- personligt ikke forstå at rege- Jyllands-Posten undergraver ser’ hvorimod de på Harvard, ringen ikke vil være med til at Yale og Oxford vel ikke har be- højne kvaliteten på universite- fri forskning hov for at putte et bestemt terne generelt og give os de stempel på særlige uddannel- midler der er behov for. sesretninger. De er blevet eli- Hvorfor er vi ikke alle elite? UREDELIGHED at deltage i den offentlige debat. Forskeres teuniversiteter, og de har elite- Hvorfor kan vi ikke alle få den kortfattede og hastige udtalelser til aviser, ra- uddannelser fordi uddannel- bedst mulige uddannelse og I forbindelse med Morgenavisen Jyllands-Po- dio og tv kan umuligt rumme bevisførelse og serne er på et generelt højt ni- de bedste muligheder? Der er stens anklager mod religionshistoriker, lektor entydig dokumentation, ikke mindst fordi for- veau og af generel høj kvalitet. brug for politisk prioritering! mag.art. Tim Jensen, SDU, og det forhold at skere i almindelighed bliver bedt om vurderin- Siden hvornår er elite noget avisen har indklaget ham for Udvalget Vedrø- ger. Mange andre har således været helt på li- man kan erklære sig? Det er Pernille Skipper, jurastuderen- rende Videnskabelig Uredelighed (SDU), skal nie med Tim Jensen i deres analyser af situatio- vel noget man er? de og næstformand for Studen- bestyrelsen i DAHR (The Danish Association for nen. Efter vores opfattelse må Jyllands-Postens terrådet. the History of Religions), den danske afdeling krav derfor afvises. Den gode sidemand af den internationale sammenslutning af religi- Jeg kan ikke se hvordan særli- onshistorikere, udtale følgende: Pva. bestyrelsen, Mikael Rothstein, mag.art. & ge uddannelser er blevet nød- Jyllands-Postens påstand undergraver såvel ph.d, Institut for Tværkulturelle og Regionale vendige. Man vil gerne fordre den frie forskning som forskernes mulighed for Studier, KU. 16 UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007

Indfusioneringen af sektorforskningsinstitutioner på universiteterne har sat en vigtig debat i gang. Hoved­ parten af problemerne har dog intet at gøre med sek­

torforskning. De bunder i de ændringer der gennem Peter Sandøe, Alder ingen hindring professor i bioetik de seneste årtier er sket med universiteterne på LIFE, tidligere lektor i filosofi på HUM PRISOPGAVER 1 studier, og hvor dygtig man er (på Synspunkt vej til at blive) til sit fag. Rektor Ralf Hemmingsen begrun- En del studerende dimitterer ef- der i Universitetsavisen nr. 1/07 ter de er fyldt 30. Nogle påbegyn- indsættelsen af en aldersgrænse på der et universitetsstudium efter de 30 år for besvarelser af prisopgaver er fyldt 30. Hvorfor har universi- med at prisopgavernes formål er at tetsledelsen valgt at indføre regler inspirere og give unge mulighed der aktivt forhindrer eventuelle Forsknings- for at prøve denne videnskabsform. forskerspirer blandt disse studeren- Tilbage står spørgsmålet om de i at prøve deres potentiale af hvorfor ungdom pludselig skal bru- gennem deltagelse i konkurren- og ytringsfrihed ges som kriterium for noget der ik- cen? ke har med alder at gøre, men om på det nye KU hvor langt man er kommet i sine Liv Fabrin, stud.mag. Flere spørgsmål – FRI ELLER TVUNGEN FORSKNING uden diskrimination De netop overståede universitetsfusioner førte for frit at kunne bestemme både emne og meto- til en til tider ophedet diskussion af forsknings- de for i hvert fald en del af sin forskning. og ytringsfrihedens vilkår på de nye universite- ter. Anledningen til diskussionen var at en ræk- Fare for selvcensur PRISOPGAVER 2 get er på 98 sider. Mange af de em- ke hidtidige sektorforskningsinstitutioner skulle Sektorforskningen har klart været en øjenåbner ner kunne sagtens omarbejdes til indfusioneres. På disse institutioner var der i i forhold til de aktuelle diskussioner om univer- Under overskriften ’Saglig diskri- spændende prisopgavespørgsmål. henseende til forsknings- og ytringsfrihed tilsy- sitetsansatte forskeres ytrings- og forskningsfri- mination af ældre studerende’ (UA Hvis man samtidig gjorde mere neladende store forskelle i forhold til det klassi- hed. Samtidig vil jeg gerne betone at hovedpar- 1/07) er rektoratet kommet med er ud af at informere om rammerne ske universitet. Bekymringen var at sektorforsk- ten af de reelle problemer ikke har noget som en forklaring på aldersdiskrimine- med hensyn til format, vejledning ningens angivelige mangel på frihed kunne ha- helst at gøre med sektorforskning. De bunder i ringen ved prisopgaver. Men som samt en bedre beskrivelse af mulig- ve en negativ afsmitning på de nye universite- de ændringer der gennem de seneste årtier er studerende over 30 år vil jeg gerne hederne for merit, ville interessen ter. sket i forhold til universiteterne. have muligheden for at kunne sva- øges. Sidst men ikke mindst bør Hvad angår ytringsfrihed var og er der en klar Med hensyn til ytringsfriheden er de største re på prisspørgsmålene. Derfor vil der gøres lidt mere reklame for forskel. Sektorforskningsinstitutioner varetager reelle problemer mangel på kritisk diskussion jeg foreslå at reglerne ændres så al- prisopgaverne. En søgning på såkaldte myndigheds-opgaver hvor der bliver eller, i det omfang kritikken er der, selvcensur. der ikke er nogen hindring. sund.ku.dk finder ingen oplysnin- leveret rådgivning til for eksempel et ministeri- Man afholder sig fra at deltage i den offentlige Prisopgaverne er absolut en be- ger om prisopgaver. um. I det omfang et sektorforskningsinstitut har debat med kritiske synspunkter fordi det er be- varingsværdig institution. Faktisk Alle fakulteter burde have et ud- leveret faglig rådgivning til en minister eller en kvemt, eller fordi bidrag til debatten direkte burde den på nogle områder gøres valg der arbejder med prisopgaver. anden offentlig myndighed, er det ikke blevet kan skade ens interesser. mere populær. Jeg lavede en hurtig Udvalget skulle være drivkraften anset for god skik at forskere gik til offentlighe- I den forbindelse er det værd at bemærke at rundspørge i Panumkantinen, og bag at få flere studerende til at skri- den med særstandpunkter. Rådgivningen hæf- en stadigt stigende del af forskningsmidlerne her var der kun to ud af 50 der hav- ve prisopgaver. Ser man på hvor ter institutionen med direktøren i spidsen kol- kommer fra eksterne fonde; og at de rigtigt sto- de hørt om prisopgaver. Da jeg mange der er kommet gennem nå- lektivt for. re penge kommer fra fonde hvor der typisk læg- spurgte ind til deres kendskab, så leøjet fra Sundhedsvidenskab, så Samtidig har der i dele af sektorforskningen ges vægt på fremme af politisk bestemte mål- stammede deres viden i begge til- burde det være uacceptabelt at kun været mindre tradition for at forskere på egen sætninger og samarbejde med erhvervslivet. Jeg fælde fra at de havde set noget i en har kunnet svare på et af de fire hånd blandede sig i den offentlige debat. Der mener ikke at man skal være paranoid for at tro Universitetsavisen. Men ingen af spørgsmål der er udskrevet i 2004. har i sektorforskningen typisk været mere at mange forskere vil belægge deres ord for ikke dem kendte til regler eller prisop- Udvalget kunne også være ansvar- korpsånd og mindre individualisme end på det at irritere de interessenter som de er afhængige gavespørgsmålene. lig for at få indsamlet flere spørgs- klassiske universitet. af for at kunne få del i de store forskningsmid- På Medicin er der udskrevet ni mål, koordinering af vejledere og ler. spørgsmål. Burde det ikke have væ- ikke mindst at gøre reklame for Grund til bekymring ret 32 spørgsmål? Det ville være to prisopgaverne. Med hensyn til forskningsfriheden har der ty- For lidt tid til forskning spørgsmål fra hvert institut. Kigger pisk på sektorforskningsinstitutionerne været Hvad angår forskningsfriheden er det ikke no- man i OSVAL-kataloget mangler Stud.med.Mikkel Pedersbæk Falken- mindre såkaldt ’fri forskningstid’ end på de klas- gen hemmelighed at rigtig mange universitets- der ikke ideer. OSVAL-emnekatalo- berg. siske universiteter. Hovedparten af forskningsti- forskere har svært ved at nå at forske fordi al ti- den på det typiske sektorforskningsinstitut er den går med undervisning og administration. gået med at udføre eksternt finansierede forsk- For mit eget vedkommende var en vigtig grund ningsprojekter, ofte med et klart anvendt sigte. til at jeg i sin tid søgte væk fra HUM at jeg der Samtidig har der på sektorforskningsinstituti- havde svært ved at få den nødvendige tid til at onerne typisk været en meget synlig forsknings- passe min forskning. Træls at være over 30 ledelse, mens man indtil for nylig som fastansat Desuden er der et stort antal forskere inden lektor eller professor på et klassisk universitet for især SUND, NAT, FARM og LIFE som godt stort set ikke har været ramt af forskningsledel- nok nu er blevet eller snart bliver ’fastansatte’, se. men som stadig er ansat på basis af eksterne PRISOPGAVER 3 tid eller lignende. Gode karakterer På den baggrund kan der være grund til at rå- forskningsmidler, og som derfor ikke har nogen og forskningsmæssige interesser og be vagt i gevær, som jeg også selv har været mulighed for at bedrive fri forskning. Sidste år lavede man en ændring i evner ser man stort på, men det er med til at gøre, først som formand for KVLs eti- Det er mit håb at ledelsen på det ny KU vil gø- Københavns Universitets lov om alene ens alder, der nu skal afgøre, ske udvalg, og fra 1. januar som medlem af KUs re en indsats for at motivere medarbejderne til prisopgaver, og nu må man kun om man falder indenfor kategorien praksisudvalg. at bidrage til den offentlige debat, også når det indlevere en besvarelse hvis man er ’yngre forskere’. Det er helt afgørende at udførelsen af myn- ikke på det korte sigt er politisk opportunt. Des- under 30 år når prisopgaven ud- Endnu engang gør man det altså dighedsopgaver på det nye KU ikke begrænser uden håber jeg at man vil skabe nogle rammer skrives. Samtidig kan man stadig- svært for de ældre studerende - muligheden for at kolleger som ikke er en del af så alle universitetets forskere i et vist omfang væk indlevere sit speciale som be- men det er jo også samtidig en det relevante myndighedsberedskab, frit kan får mulighed for at bedrive fri forskning. Det svarelse, men altså kun hvis man gruppe, man ønsker at begrænse deltage i den offentlige debat med kritiske syns- sidste vil ikke ske uden sværdslag da det vil ikke er for gammel. hvilket dog ikke synes at gøre reg- punkter. Endvidere er der, som det er kommet ramme velerhvervede rettigheder hos det tidli- Dette er rigtig træls hvis man len mindre diskriminerende. til udtryk i en nyligt offentliggjort rapport fra gere A-hold af fastansatte lektorer og professo- som jeg, og mange andre speciale- Praksisudvalget, grund til at slå et slag for den rer. skrivere, er i 30’erne, ikke fordi vi Sine Grumløse, 32-årig specialeskri- enkelte universitetsansatte forskers mulighed har nølet, men fordi vi er blevet ver på Københavns Universitet og ’lukket ind’ på universitetet i en sen mor til tre alder, har fået børn i vores studie- unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 17

I den kommende tid vil der blive Deltag i debatten brug for ledere der kan inspirere Skriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling. Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord. og vække de nye talenter Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læser- breve. Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Hanne Severinsen, MF, V Deadline: se kolofonen på bagsiden af sektion 2. Politikerpennen

Ældre kan bare Den hellige flamme skrive artikler skal fortsat lyse

PRISOPGAVER - SVAR meget begrænset antal prisopgaver i forhold til universitetets mange uddannelser, og det kan Stud.mag. Liv Fabrin og stud.med. Mikkel Pe- for flertallet af studerende ikke forventes at der dersbæk Falkenberg gentager i dette nummer formuleres en prisopgave der umiddelbart lig- LIBERALE LØFTER af Universitetsavisen spørgsmålet om hvorfor vi ger i forlængelse af ens interesse og studievalg. har indført en aldersgrænse for indlevering af Men det hindrer jo ingen i at skrive artikler og Som formand for Videnskabsudvalget godt af at se sin forskning i sammenhæng prisopgaver, og MPF anbefaler derudover at vi i bøger om de emner man selv interesserer sig igennem mange år har jeg ofte været en med de studerendes spørgsmål, en vek- stedet for udvider ordningen og udskriver langt mest for – de bliver blot ikke vurderet i regi af glad gæst ved Københavns Universitets selvirkning der er til gavn for begge par- flere opgaver end der gøres i dag. prisopgaverne. årsfest. Jeg nyder hver gang øjeblikket ter. Med hensyn til aldersgrænsen tillader jeg Selvom erhvervelsen af en guld- eller sølvme- hvor de studerendes sangkor bryder ud i I mange lande er det almindeligt at en mig at henvise til mit svar i sidste nummer af dalje utvivlsomt er prestigefyldt, er det på in- ’hellige flamme’ om forskningens frihed del studerende søger ud i job efter bache- Universitetsavisen om at vi med prisopgaverne gen måde et nødvendigt led i en karriere, og og vingesus. lor hvorefter de vender tilbage til univer- gerne vil give unge mennesker mulighed for at den form og den udbredelse prisopgaverne har Københavns Universitet borger for kva- sitetet medbringende erhvervserfaring og arbejde med denne videnskabelige form. Som i dag er efter min mening ganske passende af- litet – men nogle har også – lidt spøgende nye spørgsmål. I Danmark har vi traditi- jeg skrev, det hindrer jo ingen ældre fra at skri- stemt med den inspirerende og stimulerende – kaldt Københavns universitet for ma- on for at man tager sin kandidatgrad før ve artikler og bøger om samme emner. rolle opgaverne primært skal have. hogniuniversitetet. Stort, solidt, kvalita- man søger job. Men med lav arbejdsløs- For så vidt angår antallet er svaret sådan set tivt – men lidt støvet. hed burde flere overveje at tage en ma- det samme. Der udskrives det enkelte år kun et Ralf Hemmingsen, rektor I disse år blæser der en forandringens stergrad efter nogle år i erhvervslivet. vind, og man kan kun ønske held og lyk- Lige nu behandles Lov om Akkredite- ke med de mange reformer. ringsinstitut i Folketinget. Et nyt system For det første den hvor et uafhængigt in- bygningsmæssige re- stitut godkender og form med færre cam- »’Fra forskning kvalitetssikrer univer- puser. Det bliver en sitetsuddannelserne stor øvelse, men jeg er til faktura’ skal på samme måde som sikker på at det bliver man gør i andre lan- godt med tætte miljø- ses som ander­ de. Det gør det lettere er hvor studerende og både at sammenligne undervisere kan være kendelsen af at og kombinere danske sammen på tværs af og udenlandske dele i fag. viden er sam­ sin uddannelse. For det andet med- Regeringen ønsker fører fusionerne med fundets vigtig­ også at studieevalue- Landbohøjskolen og ringerne bliver fulgt Det Farmaceutiske ste råstof« op. De bør offentlig- Universitet at Køben- gøres så de studeren- havns Universitet får de kan sammenligne en størrelse hvor de undervisningsmiljøer- studerende vil få nye spændende faglige ne. Men det har mødt modstand. Måske kombinationsmuligheder, og hvor for- har læserne af Universitetsavisen nogle skerne vil få bedre muligheder for at søge andre ideer? de store forskningspuljer. Midt i de mange forandringer vil nogen For det tredje signalerer de øgede sikkert spørge: Hvad med den ’hellige forskningsbevillinger at der hele tiden er flamme’? Jeg synes man skaber kunstige brug for ny viden og nye kombinationer skel mellem grundvidenskab og anvendt af viden. Det slagordsagtige motto ’Fra videnskab og ser unødige farer for det forskning til faktura’ skal ses som aner- første. Samspil med det omgivende sam- kendelsen af at viden er samfundets vig- fund skaber netop nye overraskende tigste råstof, især hvis det kombineres forskningsfelter til gensidig inspiration. med kreativitet og innovation. De nye aftagerpaneler vil bidrage til at øge forståelsen for dette. Søg job efter bachelor I den kommende tid vil der blive brug Formidling af viden er lige så vigtig som for ledere der kan inspirere og vække de forskning, og meget af spredningen sker nye talenter – talenter der kunne drukne via undervisning af de studerende som når man som leder var nødt til i beslut- gør brug af deres viden i traditionelle og ningerne at tage alle i ed. Derfor er der utraditionelle job. Derfor er tidligere ti- brug for ledere der vil være alle pengene ders tendens til at forskeren betragtede værd og kan sikre at den ’hellige flamme’ undervisning som et nødvendigt onde udmønter sig i vidensamfundet. synd for begge parter. Man har nemlig 18 UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Peter Naur er en pioner inden for sit fag, han forudså fremtiden – og den 20. februar holder han festforelæsning på Københavns Universitet fordi han modtager datalogiens nobelpris Videnskabet Computing versus human thinking

Datalogi

Af Georg Strøm, Lektor på Datalogisk Institut

Pædagoger og psykologer diskuterer chat og børns brug af mobiltelefoner – som i realiteten er computere i lommeformat. Ny software bli- ver anmeldt i morgenaviser og dem der vil be- vare vores kulturarv, diskuterer hvordan den bedst kan komme på internettet. Computere er i dag ikke bare teknik, de er blevet en del af vo- res daglige tilværelse. Når alt det er sket på mindre end halvtreds år, så har Peter Naur, som den 20. februar skal holde festforelæsning på Københavns Universi- tet, en betydelig del af æren. Samtidig har han holdt ved hele vejen. Det lader endda til at hans egen faglige udvikling er løbet i forvejen for de skiftende roller som computere har spillet i samfundet gennem hans mere end halvtreds års karriere med dem. Derfor kan man diskutere om hans foredrag egentlig skulle have heddet computing and hu- man thinking når de to fænomener trods for- skellene er vævet lige så tæt sammen som en mand og en kvinde i tæt omfavnelse. På den an- den side er det måske modsætningerne som har drevet Peter Naurs faglige indsats. Eller også kan man inddele forskere i samlere og jægere, og så er Peter Naur i høj grad jægeren som på sin jagt efter noget nyt har bevæget sig gennem en række forskellige områder. De områder hvor han vil være rejsefører den 20. februar.

Et elegant programmeringssprog I slutningen af halvtredserne havde Peter Naur allerede en ph.d.-grad i astronomi - i øvrigt på beregning af planeternes indflydelse på en aste- roides bane - og han kunne se at der var behov for bedre værktøjer til videnskabelige beregnin- ger. Dengang havde man computere og program- meringssprog, men man savnede et sprog som indbød til at skrive velstrukturerede program- mer. Her var Peter Naur drivkraften bag Algol 60 som bliver omtalt som et enkelt og ligefrem elegant programmeringssprog hvis principper gjorde det muligt at skabe en overskuelig struk- tur for et program. Det er ofte blevet fremhævet SCANPIX at principperne i Algol 60 går igen i en lang

række senere programmeringssprog, og de er FOTO: faktisk afgørende for at vi i dag kan skrive store programmer og have tillid til at de fungerer ef- DEN FØRSTE COMPUTER – Siden landets første computer så dagens lys i 1958, har design, volumen og anvendelig- ter hensigten. Derfor fik Peter Naur Turing hed udviklet sig med rasende fart. Danske Peter Naur forudså meget tidligt denne udvikling. Award for sit arbejde med Algol 60, og i øvrigt også for sit arbejde med oversættere som gjorde det muligt for computere at køre de program- hjælp af computere kunne regne sig frem til gange fyrre tusind hvide mus. Her er der også gelser om brugen af computere. På det tids- mer som var skrevet i Algol 60. hvordan det optimale samfund skulle indrettes. almindelig enighed om at det er afgørende hele punkt hvor mange af programmerne var på pa- I første omgang var det de videnskabelige an- tiden at sikre at modellerne faktisk svarer til pirstrimler, beskrev han brugen af computere vendelser som var vigtige. Programmering var Ikke flere hvide mus den virkelighed man vil simulere. Når det gæl- til overvågning af miljøet, i kunsten og til beta- en videnskabelig og nærmest matematisk disci- I dag er vi langt mindre skråsikre omkring bru- der matematisk optimering, er vi også mere lingsservice. plin. Dengang - i slutningen af halvtredserne og gen af modeller. De er afgørende inden for kli- skeptiske. Vi kan acceptere at der er program- Han beskrev fordelene ved elektroniske pa- i tresserne - var der en udpræget tro på frem- maforskning, men det står klart for de fleste at mer som kan lægge et skoleskema langt lettere tientjournaler, centrale databanker hvis funkti- skridtet og teknikkens evne til at løse proble- en model blot er et værktøj til at finde ud af end ved håndkraft, men det er de færreste som on svarer til den internettet har i dag, handel mer. hvordan virkeligheden hænger sammen, ikke et tror på at vi kan styre samfundet udelukkende over det elektroniske netværk og muligheden En af konsekvenserne var diskussionen af ky- orakel som kan levere det endelige svar. ud fra matematiske modeller. for at se video on demand som det kaldes i dag. bernetik hvor både samfundet og det enkelte På samme måde inden for det nye fagområde Til slut nævner han at forudsætningerne for he- menneske blev opfattet som en maskine, og eScience hvor man erstatter laboratorieforsøg Elektroniske patientjournaler – i 1969? le udviklingen er at der er mennesker som skri- man var ivrig efter at bruge computere til op- med computermodeller så det er muligt at un- I 1969 skrev Peter Naur et kapitel til Politikens ver programmer som kan støtte den, at man bygning af modeller og til matematisk simule- dersøge skadevirkningerne af fyrre tusind ke- »Bogen om edb« hvor han giver en række un- skal være forberedt på at der vil ske fejl, og at ring. En del troede at man matematisk og ved miske stoffer uden at skulle afprøve dem på x derholdende og forbløffende præcise forudsi- man er nødt til at prøve sig frem. unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 19

Skriv til Videnskabet Videnskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere. Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 10.000 enheder med mellemrum. Manuskript sendes til [email protected].

Har du, hvad det kræver?

I slutningen af tresserne og op gennem halv- fattelse af menneskers tænkning som nærmest fjerdserne kom der en stigende skepsis overfor er litterær. Med udgangspunkt i den amerikan- troen på teknikken og fremskridtet. I den sam- ske psykolog William James sætter han menne- me periode skiftede Naur sit arbejde med com- skets oplevelse af sin egen tænkning i centrum. putere mere væk fra det tekniske og over i ret- Han præsenterer nogle originale billedlige me- ning af hvordan programmering bedst kunne taforer for den menneskelige tænkning. Han foregå som en intellektuel og kreativ aktivitet. gør op med forestillingerne om at vores tænk- Den del af hans arbejde var væsentlig for de- ning er logisk eller styret af regler. Det munder finitionen af programmering som profession. I ud i en undersøgelse af hvordan forskere rent begrundelsen for Turing Award står der da også faktisk arbejder inden for forskellige fagområ- at Peter Naur får prisen for sine bidrag til det der, og han kommer frem til at det centrale i al kreative og praktiske arbejde med programme- videnskabelig aktivitet er at lave samstemmen- ring. de beskrivelser. Det vil sige beskrivelser som underbygger og styrker hinanden og som kan Institutløs professor bidrage til den anerkendte videnskabelige vi- I 1969 var Peter Naur blevet udnævnt til den den på det tidspunkt hvor de fremkommer. Det første professor på Datalogisk Institut, Køben- er en indsigt som i sig selv er tilstrækkelig til at havns Universitet – endda selv om instituttet bære en bog, men som her nærmest står som en først startede officielt året efter. Samtidig med efterskrift. at Naur diskuterede programmering som pro- fession var han involveret i hvordan man skulle Menneskets indsigt er en byggeplads uddanne studerende i programmering og data- Efter dette værk fortsatte Peter Naur sit opgør logi. I følge Erik Frøkjær og Edda Sveinsdottir med filosofi og psykologi i sit stærkt personlige Totalforsvarsregion København fremhævede han her at man kun kunne lære Antifilosofisk Leksikon hvor han giver sin ud- Hærhjemmeværnet i Region Hovedstaden datalogi ved at arbejde med projekter og opleve lægning af en række af de to områders grund- hvordan det er at udvikle software. begreber. Hans udgangspunkt er at hverken Vi giver dig udfordringer, uddannelse og kompetencer, du kan bruge i din civile Peter Naur er en af de personer som mest har psykologer eller filosoffer ved hvad de skriver karriere - samtidig med at du yder en indsats for samfundet. Læs mere på tfrk.dk. fortjent en pris for sit arbejde inden for datalo- om, et synspunkt som en del lægfolk kan nikke gien. Alligevel var det en overraskelse da han til genkendende til, men som de fleste psykologer slut fik Turing Award. Årsagen er det arbejde og filosoffer nok har svært ved at acceptere. han fortsatte med efter at programmering var Det leder så frem til Naurs nuværende arbej- ved at være defineret som disciplin. I en perio- de hvor han forkaster de sidste firs års tendens de hvor mange forskere fik store bevillinger til til at se menneskets tænkning som en form for at lave kunstig intelligens, og hvor man troede maskine eller computer, og i stedet opstiller et at det i løbet af få år var muligt at lave compu- alternativ til den. Et alternativ som er baseret Danske Studerendes Fællesråd tere som kunne føre en almindelig samtale og på William James og som blandt andet har lig- klare andre menneskelige aktiviteter, prøvede heder med Bartletts klassiske beskrivelser af søger analysemedarbejder dsf han at punktere de overdrevne forventninger. den menneskelige erindring. Tiden må vise på Systematisk analysemedarbejder med projek- Du er rutineret pc-bruger, herunder af MS-Offi ce Han kritiserede også forsøgene på at lave for- hvilke punkter han har ret. Som han selv ud- terfaring søges: og i særdeleshed Excel. Du er arbejdsmæssigt melle matematisk udseende beviser for at pro- trykker det i en af sine metaforer, ligner et men- ”selvstartende” men trives i øvrigt godt i et grammer fungerede korrekt blandt andet når neskes indsigt en byggeplads hvor det man ser Jobbet: positivt teamwork. DSF etablerer en analyseenhed til understøttelse det viste sig at de formelle beviser var tidskræ- er ufærdigt, men nogle gange alligevel brug- af organisationens uddannelsespolitiske arbejde. Du har gerne erfaring med formidling – og du vende og langt mere omfattende end selve pro- bart. Vi søger en samfundsmæssigt engageret og er indstillet på at deltage i processen med at identifi cere nye projekter og den tilhørende grammerne. Det er nogle punkter hvor udvik- visionær analytiker med sans for både de overordnede strategiske muligheder såvel som fundraising. lingen i høj grad har givet ham ret. præcisionen i detaljen. Vi tilbyder: Som analysemedarbejder bliver du igangsætter • En organisation i stærk udvikling Fra astronomi til psykologi for den videre opbygning af enheden. Med refe- • Et ungt og spændende arbejdsmiljø Det fører så frem til bogen Knowing and the rence til sekretariatschefen vil du komme til at • Frihed under ansvar mystique of logic and rules fra 1995 som kan arbejde tæt sammen med den politiske ledelse • 37 timer ugentligt og det øvrige sekretariat. Du vil derudover have betragtes som Naurs hovedværk. Her har han en baggrundsgruppe til at støtte dig i forbin- Om DSF: bevæget sig fra astronomiens eksakte regler, delse med konkrete projekter og den strategiske Danske Studerendes Fællesråd er en paraplyor- udvikling af enheden. gennem programmering og datalogi til en op- ganisation for studenterpolitiske organisationer ved de videregående uddannelser i Danmark. Din første opgave vil være design, etablering Vores medlemsorganisationer repræsenterer og gennemførelsen af et analyseprojekt om mere end 100.000 studerende i hele landet og forholdene for studerende med handicap ved de er således Danmarks største organisation for videregående uddannelser. studerende på videregående uddannelser. Grun- det vores store bagland har DSF en stemme der Kvalifi kationer: Peter Naur bliver hørt i den offentlige debat. Det er denne Du er vant til at søge, bearbejde og formidle stemme, du skal medvirke til at kvalifi cere. data, og evner at ”tænke på tværs” af konven- tionel visdom. Søg stillingen: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen Peter Naur og The Turing Award Du har viden om udarbejdelse og gennemfø- til at kontakte sekretariatschef Jens Sørensen på relse af spørgeskemaundersøgelser. Herunder tlf. 33 32 48 13 eller [email protected]. Send din an- den statistiske bearbejdning af gennemførte søgning til Danske Studerendes Fællesråd, H.C. Turing Award kaldes også datalogiens svar på Turing Award uddeles af ACM – Association undersøgelser samt rapportering af resultater; Andersens Boulevard 51, st.tv., 1553 København en nobelpris. Den er opkaldt efter Allan Turing for Computing Machinery - en gang om året og du har i øvrigt den samfundsvidenskabelige V vedlagt dit CV. som i trediverne skabte det teoretiske grund- til personer som har ydet et afgørende og va- værktøjskasse opdateret og i orden. Alle kvalifi cerede ansøgere uanset køn, alder, lag for vore dages computere og som i øvrigt rigt bidrag til området. Den ledsages af religion eller etnisk baggrund opfordres til at under Anden Verdenskrig gjorde en afgøren- 100.000 dollar, som er skænket af Intel. Mod- søge stillingen. de indsats i det projekt hvor det lykkedes eng- tageren holder en forelæsning om sit arbejde, lænderne at bryde Enigma – koderne som ty- og det er den Peter Naur gentager den 20. fe- www.dsfnet.dk skerne brugte i deres kommunikation til skibe bruar i København. Danske Studerendes Fællesråd og hærafdelinger. H.C. Andersens Boulevard 51, st.tv. 1553 København V

07 - Jobannonce - Analysemedarbejder.indd 1 07-02-2007 11:28:58 20 UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Forskerspire

NYUDDANNET JURIST – Palle Johansen afleverer lettere forsinket sit speciale på studie- kontoret på det Juridiske Fakul- tet. Han skulle først lige have overstået sit diamantbryllup.

Færdig som 80-årig Palle Johansen blev hevet op af specialesumpen i sidste øjeblik og kunne for nylig aflevere sit juraspeciale efter at have været indskrevet på Københavns Universitet siden 1970

Livslang læring den der i 1974 fik livstid for at bliver den ældste cand.jur. no- og fuldfører alle eksamener så have skudt fire betjente. gensinde. Selv om antallet af han i 1996 kun mangler sit Af Richard Bisgaard »Men det eneste jeg har be- seniorstuderende på universi- speciale. gået er altså et speciale,« poin- teterne har været svagt stigen- »Så ender jeg i specialesum- »Hvad er det for noget sludder terer Palle Johansen. de i de senere år, er Palle Jo- pen. Jeg skulle jo ikke bruge de skriver.« Til gengæld er det rigtig nok hansen en af de eneste i sin al- uddannelsen til noget, så den Palle Johansens kone var at han blev nødt til at bede om dersgruppe. Ifølge de seneste ene dag tager den anden. Ti- langt fra tilfreds med omtalen at få lov til at udskyde afleve- tal fra 2004 startede 45 stude- den er relativ, og havde jeg ik- af sin mand i Politiken torsdag ringen af specialet fra januar rende over 60 år på en kandi- ke fået et ultimatum i novem- den 9. februar. til februar med en af de mest datuddannelse på et dansk ber sidste år med tilbud om »Ud af specialesumpen efter sjældne begrundelser som stu- universitet. Samme år afleve- vejledning til at få afleveret in- 37 år på jurastudiet,« lød over- diekontoret endnu har været rede ti studerende over 60 den for et år, var jeg aldrig ble- skriften på historien om Det udsat for, nemlig at han havde speciale. vet færdig,« fortæller Palle Jo- Juridiske Fakultets ældste stu- for travlt med forberedelserne At Palle Johansen først afle- hansen. derende der dagen forinden i til sit diamantbryllup 25. janu- verede sit speciale i 2007 skyl- Hvad han vil bruge sin kan- en alder af 80 år netop havde ar. des at han allerede i 1972 be- didateksamen til, må tiden vi- afleveret sit juraspeciale med Men afleveret blev det altså, sluttede sig for at holde et sab- se. titlen ’De grundlovssikrede fri- og selv om det holdt hårdt, er batår efter at han på vej hjem »Jeg kunne godt tænke mig hedsrettigheders ukrænkelig- Palle Johansen stolt over at fra 2. årsprøve i nationaløko- at være forsvarer for svagere hed – set i retshistorisk belys- det lykkedes ham at få det af- nomi blev involveret i en tra- stillede, men jeg har jo ikke ti- ning – med fokus på Grundlo- leveret ’nogenlunde til tiden’. fikulykke som nær havde ko- den med mig. Jeg tror ikke no- vens ytringsfrihed i § 77’. »Jeg synes anstændigvis at stet ham livet. gen advokater vil tage mig ind Men selv om Palle Johansen jeg burde aflevere. Universitet »Jeg indså at livet kan ende som fuldmægtig. Så måske jeg blev indskrevet på jurastudiet i får jo et beløb for hver kandi- når som helst, og at det drejer kaster mig over en ny uddan- 1970, så er det altså ikke ens- dat der bliver færdig, og det sig om at lave det man har lyst nelse. Men er der ikke noget betydende med at »det har ta- skulle de også have for mig til.« med at der i dag kræves ECTS- get ham 37 år at blive færdig,« når de har været så langmodi- Så han besluttede sig til at point for at komme ind,« spør- som der stod i artiklen. ge med mig inde på Jura. Må- stoppe som autoforhandler og ger den nyuddannede kandi- »Det er jo fordi den unge ske jeg også kan tjene som op- uddannede sig ved aftenstudi- dat fra Jura. journalist ikke ved hvad det vil muntring fra andre der er hav- er først til folkeskolelærer og [email protected] sige at have et studiekort fra net i sumpen. Inde i Folketin- siden til statsautoriseret ejen- 1970. Jeg har jo ikke været get sidder der jo også mange domsmægler. Samtidig lå stu- ID-Nr.: 41158 studieaktiv i alle årene,« siger som aldrig er blevet færdige diekortet fra Jura hele tiden i Palle Johansen. med deres eksamen,« siger lommen klar til at blive aktive- Bedre bliver det ikke af at Palle Johansen. ret når tid var. hovedpersonen i selve artiklen Og det var den da pensions- bliver omtalt som ’Palle Søren- Lysten drev værket alderen indtræder i 1991. Pal- sen’ – som for jurister og ældre På Det Juridiske Fakultetskon- le Johansen bliver optaget på medborgere er navnet på man- tor mener de at Palle Johansen den nye studieordning på Jura Hvad er meningen med Gonzo? Disputats om isenesættelsen af Hamlet

Foredrag om Hunter S. Thompson på KUA den 20. februar Lars Kaaber forsvarer sin disputats den 23. februar Læs side 2 Læs side 4 2SEKTION

Universitetsinfo

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET · 16. FEBRUAR 2007

Islam – ikke Imam

Det var en god historie i generation af muslimer i Euro- at eksperimentere med nye som de selv ville acceptere el- logi der i de seneste år har øn- dem der er opvokset her, at ta- medierne da Jørgen S. pa var det i høj grad samfunds- kulturelle udtryksformer. For- ler kunne se. Og hvis man er sket at tilbyde en imamuddan- ge kontrol med moskeerne. Så Nielsen blev den første videnskabelige aspekter der danske islam. Og idet man gør ude efter at imødegå den ten- nelse. Men min forståelse er at begynder de at søge imamer professor i islam på Det var i fokus: Hvordan overleve- det, må man også identificere dens der er i en meget lille mi- der foreløbig er lukket for den der svarer til deres behov, og Teologiske Fakultet på Kø- de man som indvandrer? hvad det er der er kernen i is- noritet til at gå ud i voldens ide. Men om man om tre-fem- så vil man holde op med at benhavns Universitet. Den Hvordan oplevede de deres lam. Det er her vi kommer ind yderlighed, så er man nødt til ti år genopliver ideen, kommer hente imamer ind fra Mellem- tidligere direktør for Det nye samfund? Nu er indvan- på det teologiske og religiøse i at forstå hvordan de selv ser i høj grad an på de muslimske østen. Så kan det være beho- Danske Institut i Damas- drernes børn blevet voksne, og islam. Og det er det vi skal føl- det.« organisationer selv. Initiativet vet for en dansk teologisk ud- kus skulle efter sigende de har ikke den slags proble- ge med i.« skal komme fra dem, det er dannelse i islam opstår.« lede den første imamud- mer. Nu har de tid, råd og be- Men hvis man på den måde selv deres imamer det drejer sig »Men jeg er nervøs for kon- dannelse på dansk jord, hov for at tænke mere filoso- Hvad giver det din forskning at er midt i det, kan man så bedri- om.« sekvenserne hvis man gør det kunne man læse. Men så- fisk over hvad den europæiske den sker på et teologisk grund- ve en kritisk teologisk forsk- for tidligt. Man sidder med en dan er det ikke. I stedet levevis betyder for den islami- lag i forhold til et religionsvi- ning? Er der brug for en imamuddan- proces der er under udvikling. skal der forskes i moderne ske tro. Hvad betyder det at denskabeligt grundlag? Ser teo- »Det kan man godt. Men nelse? Hvis man laver en uddannelse europæisk islam. Og en være muslim i Europa i stedet logi religionen indefra, mens re- ’kritik’ er et misforstået ord. I »I øjeblikket er det de fleste til en profession og en struktur imamuddannelse kommer for at være muslim i Pakistan, ligionsforskningen ser religio- dagligsproget betyder dét ’at imamer har brug for uddan- sådan som den ser ud nu, så ri- først når de danske musli- fx?« nen udefra? kritisere noget’ at man er imod nelse om dansk samfund og sikerer man at låse den struk- mer selv er klar til den, si- »Nu begynder en proces »Nej, sådan vil jeg ikke sige det. På engelsk er man be- kultur, ikke om islam. De ima- tur fast før den har haft tid til ger Jørgen S. Nielsen. hvor de der er opvokset i Euro- det. Men man ser måske mere gyndt at genoplive et begreb mer de oprindelige indvandre- at udvikle sig over nogle gene- pa, skal skelne mellem hvad på religionen som en ’delta- som hedder critique der bety- re hentede her til landet, er rationer til et naturligt leje. Vi der er islam, og hvad der er gende betragter’. Der er ting der at gennemtænke, dekon- hentet fra de landsbyer ind- er tilbøjelige til at være for kultur. Deres forældre – ind- der kan ses klarere udefra, struere og analysere. Og der er vandrerne selv kom fra. Og det utålmodige. Vi vil gerne løse NY ISLAMPROFESSOR vandrerne – havde det hel- men der er også ting der kun mange muslimer der ønsker at er tydeligt når man taler med vore problemer hurtigt. Men hedsbillede at det hele hang kan forstås hvis man får en man forholder sig kritisk til yngre muslimer at de i høj det her er ikke et problem der Af Kristoffer Holm Pedersen sammen, og det gjorde det og- fornemmelse af hvad det er deres religion på den måde.« grad er utilfredse med den løses på fem år.« så i deres hjemlande. Men her der motiverer indefra. For ek- form for imamer der ikke for- Hvilken forskning vil dit profes- i en fremmed kultur hvor man sempel kunne vi alle sammen Imamuddannelse fore- står deres samfund. De gør [email protected] sorat beskæftige sig med? lever som minoritet i et sam- sætte os ned og lave nogle løbig lukket samfundet til grin, siger de. »Fokuset bliver islamisk reli- fund der per definition er se- analyser der forklarer hvorfor Er dit professorat startskuddet Men det er et spørgsmål om giøs tænkning i Europa. Jeg kulært, må man omtænke og unge muslimer i Europa kan til en egentlig imamuddannel- tid. Om ti-femten år er de har arbejdet med europæisk is- afklæde sin religion de gamle finde på at blive terrorister. se? gamle imamer uddøde, og så lam siden 1978, og i den første kulturelle klæder og begynde Men det er ikke forklaringer »Jeg ved der er folk på Teo- begynder de yngre muslimer,  UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Det sker 19. februar 20.februar 20.februar

Litteratur og andethed Fra katedral til kommers: Hvad er meningen Ph.d. kursus tv’s institutionelle historie med gonzo? Tid: 19-21/2 Foredrag af lektor Henrik Søndergaard. Det før- Foredrag af ph.d., ekstern Sted: Det ny KUA, Lok. 27.0.47. ste i forelæsningsrækken dansk tv’s historie med lektor Christine Isager, Arr.: Georg Brandes Skolen, Forskerskole, introduktion af Stig Hjarvard Institut for Medier, erkendelse www.hum.ku.dk/georgbrandes Tid: 20/2 kl. 15-17 og formidling Sted: Det gl. KUA, Njalsgade 80, lok. 8.3.32 Tid: 20/2 kl. 19.30 Arr.: Institut for Medier, Erkendelse og Formid- Sted: Det gl. KUA, lok. 14.2.124 Studying Transcultural ling, http://media.ku.dk/tvhistorie/ Arr.: Retorikforeningen Literary History Gæsteforelæsning ved prof. Gunilla Lindberg- Wada, Institut for Japansk, Stockholms Univer- Growth and evolution in sitet Cirripede Crustacea Tid: 19/2 kl. 14.15-16 Foredrag af lektor Jens Høeg, Biologisk Institut, Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.47 Københavns Universitet. POLFOTO Arr.: Georg Brandes Skolen, Tid: 20/2 kl. 15.15 www.hum.ku.dk/georgbrandes

Sted: Geologisk Institut, Øster Voldgade 10, FOTO: Auditorium A Den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson (1937-2005) var en Arr.: Palæontologisk Klub, [email protected] fandenivoldsk skribent der blandede sin person og sin tekstlige persona så grun- digt sammen, at hans selvmord i februar 2005 især er blevet diskuteret som et mere eller mindre passende retorisk valg. Christine Isager, der har skrevet Ph.D. om spektakulær personlig reportage, præsenterer Thompsons særlige retorik, den såkaldte gonzojournalistik, der fortsat provokerer og inspirerer læsere og journalistkolleger verden over.

Kort nyt Boliger

Professor Hans Bonde skrev Bolig udlejes Rent: 6.800 kr per month all København C, K, Ø, N, V/ Deposit: Max 28.000 kr. incl. Frederiksberg Contact: Dr. David Hughes tel. Årets Historiske Bog Amager Deposit: 13.449,48 kr. Periode: fra 1/4 til 31/8-07. 3532 1233/3927 5151 or e-mail: Period: From 1/4-1/10-07. Contact: tel. 2812 0781 or Størrelse: Lejlighed, 2 vær. [email protected]. Hans Bondes meget omtalte bog om idrætten Size: 2 rooms (approx 50 sqm), e-mail: [email protected]. Udstyr: Møbl., køkken, bad, under besættelsen, Fodbold med fjenden, kitchen and toilet. vaskemask., gerne altan. Copenhagen Ø or N er en deltaljeret, grundig redegørelse for et Equipment: Fully furnished, Charlottenlund Lejer: Gæsteprofessorpar fra Period: Min. 2 years. kapitel af besættelsestidens historie der ikke washer, Internet. Periode: 1/3-1/6-07. USA. Tenant: Foreign researcher, 30, tidligere er blevet udforsket særligt meget. Tenant: Non-smoker Størrelse: Værelse, 14 kvm. Kontakt: E-mail: M, non-smoker. Dansk idræt fastholdt at sport og politik skul- Rent: 4.900 kr. per month + Udstyr: Møbleret med adgang [email protected]. Size: Apartment, min 2. rooms le holdes adskilt hvorfor der ikke var noget electricity. til alt. Rent: Max 6.000 kr. per month problem med at dyrke idrætssamkvem med den tyske besæt- Deposit: 10.000 kr. Lejer: Universitetsstuderende. Copenhagen all incl. telsesmagt. Tyskerne på deres side kendte imidlertid godt Contact: e-mail: stinachr@gmail. Husleje: 1730 kr. pr. md. Period: 1/3-1/8. Contact: Tel. 5018 6260 or idrættens store politiske rolle – og her var det en god politisk com or tel: 4141 0430 Kontakt: e-mail: lantzsofia@ Size: Apartment, 1 or 2 rooms. e-mail: [email protected]. sag at dyrke idræt med et lille fredeligt land som Danmark. gmail.com, tlf. 2296 7525. Equipment: Preferably some Bogen var en klar vinder som samlede over 50 procent af Allerød furniture. København N el. Ø stemmerne, og Hans Bonde blev hyldet den 23. januar på Periode: Fra 1/8 07 til 31/7-08. Østerbro Tenant: Foreign researcher, F, Periode: 1/7-31/12-07 ­Teatermuseet i Hofteateret. Størrelse: Hus, 139 kvm., 5 vær., Størrelse: 15 kvm. værelse. non-smoker. Størrelse: Lejlighed, 2 vær. have. Udstyr: Adgang til køkken og Rent: Max 6.000 kr. per month Udstyr: Gerne møbleret. Udstyr: Møbleret. bad, møbleret. Contact: Sophie Armitage, Husleje Maks. 8.000 kr. pr. md. Sommerkurser i Indien Lejer: Ikke-ryger, ingen dyr. Husleje 3.000 kr. pr. md. inkl. tel. 3532 1233 or e-mail: Kontakt: Lektor Michael Lisby, Pris: 12.000 kr. pr. md. ekskl. internet. [email protected]. e-mail: [email protected] ’Contemporary India’, ’Demography, Gender and Reproduc­ Kontakt: E-mail: [email protected]. Depositum 3.000 kr. el. tlf. 3532 2120. tive Health’ og ’Approaching the Environment’ – tre 4-ugers Kontakt: Maria L. Mønsted Copenhagen sommerkurser i Indien – henholdsvis i Hyderabad, Mombai Frederiksberg tlf. 3538 6409. Period: From 1/3-07, min. Kollegier og Bangalore. Kurserne afholdes i juli 2007, og prisen er ca. Periode: 1/4-1/10-07. 12 months. 5.800 kr. plus flybillet og lommepenge. Størrelse: Lejlighed. Boliger søges Size: Apartment, 2 rooms. Elers Kollegium Udstyr: 105 kvm., møbl. Equipment: Furnished, Internet. Periode: 1/4-07 bliver 1 plads Yderligere oplysninger Det Internationale Kontor Husleje: 8.400 kr. pr. md. Storkøbenhavn Tenants: Two F guest resear- ledig. eller www.ku.dk/international – opslagstavlen. Depositum: To mdrs. husleje. Periode: Fra 1/4 for 1-2 år chers, non-smokers. Målgruppe: En studerende ved Kontakt: E-mail: Størrelse: Lejlighed, 1-2 vær. Rent: Max 5.300 kr. per month, det Teologiske Fakultet. Evt. [email protected] Udstyr: Bad, toilet, køkken, evt. all incl. slægtninge af fundator eller Det Danske Institut i delvis møbleret. Contact: dennes hustru har fortrinsret, Vesterbro Beboer: Forsker, M, ikke-ryger [email protected]. vedlæg dokumentation. Der Damaskus søger halvtids Period: 1/5-1/10-07. Husleje: 4.500-5.500 kr. alt kræves to års bestået studietid, Size: Apartment, 4 rooms, inkl. Copenhagen dog ikke for slægtsberettigede. praktikant 95 sqm, kitchen and bath. Kontakt: Annette B. Brandi, Period: 1/3 or 1/6-1/11-08. Kollegiet: Ligger i St. Kannike- Equipment: Partly furnished. Institut for Neurovidenskab og Size: Apartment, 60 sqm. stræde og har 20 alumneplad- Den ny praktikant skal tiltræde d. 1. april 2007 eller så snart Rent: 6.900 kr. per month all Farmakologi, tlf. 3532 7300 el. Tenants: Academic couple. ser. som muligt derefter og forventes at forblive ansat i op til et år. incl. e-mail: [email protected]. Rent: Max 8.000 kr. per month. Faciliteter: Værelser på 9-22 Stillingen passer særligt til forskere med ph.d. eller post doc- Contact: E-mail: arbejde. Praktikantens opgaver er meget varierede og i den- [email protected]. ne første omgang også i høj grad eksperimenterende. Hoved­ opgaven er at udnytte Aqqad-bygningens historie, renove- Copenhagen N ring og karakter til at opbygge samarbejde med lokale og re- Period: 1/3-07-31/1-08, possibly gionale institutioner og publikum, der deler denne interesse. 6-12 months longer. Stillingen giver mulighed for at opbygge en varieret erfaring Size: Apartment, 3 rooms, og stifte bekendtskab med det sociale og kulturelle liv i Da- 90 sqm. maskus og Syrien. Der er frist den 9. marts 2006. Equipment: Fully furnished, washing machine, cable tv, pos- Læs hele opslaget på www.damaskus.dk – nyt. sible Internet. Tenants: Non-smoking academic SCANPIX family or single, no pets. FOTO: unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007  20. februar 21. februar 22. februar

Geografisk hierarki i Explaining European Kierkegaards verden – peruansk Integration: Classical and new kritik af den forståelse af global theoretical approaches triumferende kirke migration Forelæsning af professor Morten Kelstrup, De- Foredrag af den bogaktuelle Foredrag af lektor Karsten Pærregaard, Insti- partment of Political Science, University of Co- forfatter Jens Rasmussen tut for Antropologi penhagen Tid: 22/2 kl. 19.30. Tid: 20/2 kl. 19-21 Tid: 21/2 kl. 12.15-14 Sted: Teologicafeen, Købmager- Sted: Café Globen, Turesensgade 2B Sted: CSS 15.3.01 gade 44 Arr.: NETLA. 25 kr. for ikke-medlemmer Arr.: Jean Monnet Lectures, Institut for statskund- Arr.: Søren Kierkegaard Selska- skab bet, www.sk.ku.dk/selskab/. Prisen er 40 kr.

Museumsbesøg: Industriens billeder Husk studiekort da der gives studierabat. Møde- sted ved museet. Tid: 21/2 kl. 15 Sted: Arbejdermuseet, Rømersgade 22 Arr.: Studentermenigheden Indre By, www.indre- by.org POLFOTO

FOTO:

Stillinger

kvm. Til kollegiet hører bl.a. VIP-stillinger ­Health Sciences, The Clinical Kemiker til Retskemisk en samlet vejledningsenhed der es. The PhD will commence in bibliotek, computerrum, sauna Institute of Surgery and Anaes- Afdeling tilbyder vejledning til studeren- September 2007 and be part of og have med kroketbane. Der thesiology. Retsmedicinsk Institut, Retske- de ved Institut for Kunst- og a special international collabo- er desuden tilknyttet enkelte Samfundsvidenskab Full announcement: Applica­ misk Afdeling søger kemiker til Kulturvidenskab. ration. For further information mindre legater. tions cannot be based on this 1-årig, evt. 2-årig introduktions- Fuldt opslag: Dette uddrag kan contact Professor Ib Bonde- Husleje: 1.340 kr. pr. md. samt Lektorat i europæisering extract. See both www.ku.dk/ stilling med mulighed for for- ikke danne grundlag for ansøg- bjerg, [email protected]. 125 kr. pr. md. til kollegiekas- Institut for Statskundskab har stillinger and www.laegejob.dk. længelse. Stillingen vedrører ning. Se www.ku.dk/stillinger. Full announcement: Applica­ sen. et lektorat til besættelse ca. 1/9- Deadline: 15/3-07 at noon. analytisk kemi. Laboratoriets Ansøgningsfrist: 22/2-07. tions cannot be based on this Ansøgning: Benyt Københavns 07. Stillingen ønskes besat med analysemetoder er overvejende abstract. See: www.ku.dk/ Universitets ansøgningsskema en kandidat med politologisk Forskningsassistent ved baseret på LC-MS/MS, LC-TOF, International Studievejleder stillinger. for ’De Gamle Kollegier’ der fås uddannelse samt dokumenteret Tandlægeskolen GC-MS, GC og immunkemiske Til Institut for Kunst- og Kultur- på SU-kontoret. Vedlæg skrift- forskningserfaring vedrørende Der søges en tandlæge eller metoder. Afdelingen står over- videnskab søges en vejleder pr. Naturvidenskab lig motivation. teoretisk og empirisk forskning læge med interesse for forsk- for en større udviklingsproces, 1. april. Som studievejleder vil Ansøgningsfrist: 1/3-07. i EU-integrationens dynamikker ning inden for fagområdet oral hvor processerne i forbindelse du blive en del af Vejlednings- The influence of sediment Yderligere oplysninger: Inspec- og konsekvenserne for national og maxillofacial kirurgi. Ansæt- med analysearbejde og udfær- center IKK, en samlet vejled- organic matter on establish- tor Collegii, e-mail: ic@elersia- politikdannelse og forvaltning. telsen er foreløbig begrænset digelsen af erklæringer effekti- ningsenhed der tilbyder vejled- ment of submerged vege- nersamfundet.dk, se også Fuldt opslag: Dette uddrag kan til et år idet det er tanken at viseres gennem bl.a. øget IT-an- ning til studerende ved Institut tation www.elesianersamfundet.dk ikke danne grundlag for ansøg- forskningsassistenten skal fun- vendelse. for Kunst- og Kulturvidenskab. The scholarship is an internatio- ning. Se www.ku.dk/stillinger. dere sig fagligt inden for forsk- Fuldt opslag: Dette uddrag kan Ansøgningsfrist: 22/2-07. nal PhD scholarship offered by Studentergården Ansøgningsfrist: 19/3-07, ningsområdet og gerne påbe- ikke danne grundlag for ansøg- Fuldt opslag: http://kunstogkul- the Danish Research Council at Periode: Medio og ultimo 2007. kl. 12.00. gynde aktiv forskning med hen- ning. Se www.ku.dk/stillinger. turvidenskab.ku.dk/vejledning/. The Freshwater Biological Labo- Målgruppe: Studerende ved blik på et ph.d.-forløb. Ansøgningsfrist 2/3-07. ratory, University of Copenha- KU, DTU el. tilsvarende højere Lektorat i International Ansøgning: 4 eks. sendes til Ph.d.-stipendier gen and Radboud University, læreanstalt der har bestået 1 Politik Tandlægeskolen, Administratio- Sundhedsvidenskab Nijmegen, the Netherlands. The års normeret studieårsværk. Institut for Statskundskab har nen, Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. successful candidate must hold Kollegiet: Værelserne er udsty- et lektorat til besættelse ca. 1/9- Fuldt opslag: Dette uddrag kan 3 kliniske assistenter Humaniora a master degree or equivalent ret med telefon og internetad- 07. Stillingen ønskes besat med ikke danne grundlag for ansøg- Et antal stillinger som lønnet in Aquatic Sciences or Soil gang, håndvask og klædeskab. en kandidat, der har en polito- ning. Se www.ku.dk/stillinger. kliniskassistent er ledige til Sprogpolitik og sproglig Sciences. Also, the candidate Møblement stilles i et vist om- logisk uddannelse, samt doku- Fuldt opslag: Dette uddrag kan besættelse ca. pr. 1/7-07. praksis – metoder til ud- must stay 11/2 years in the fang til rådighed. Fælleskøkke- menteret forsknings- og under- ikke danne grundlag for ansøg- Ansøgningsfrist: 1/3-07, formning af sprogpolitikker Netherlands and 11/2 years in ner og -bad, læse- og fjernsyns- visningserfaring vedrørende in- ning. Se www.ku.dk/stillinger. kl. 12.00. og til måling af deres effekt Denmark. stue, have, tennisbane, billard- ternational politik med særlig Ansøgningsfrist: 1/3-07. Fuldt opslag: Dette uddrag kan Et ph.d.-stipendium er til ansæt- Deadline: 1 March, 2007 at og bordtennisrum, mørkekam- henblik på international politisk Yderliger oplysninger: ikke danne grundlag for ansøg- telse 1/4-07. Det er en forud- noon. mer, musikstue og vaskema­ økonomi. Søren Hillerup, 3532 6617, ning. Se www.sund.ku.dk. sætning at man har en kandi- Full announcement: Applica­ skine. Fuldt opslag: Dette uddrag kan [email protected]. datgrad el. tilsvarende senest tions cannot be based on this Husleje: 1.750 kr. pr. md. ikke danne grundlag for ansøg- Studentermedhjælp til 31/3-07. Specialeudtalelse ved- extract. See www.lake-restora­ Ansøgning: Særlige ansøg- ning. Se www.ku.dk/stillinger. Internationalt Kontor lægges ansøgningen.Se ph.d.- tion.net/phd/ or e-mail Ole ningsskemaer for Studentergår- Ansøgningsfrist: 19/3-07, TAP-stillinger Det Internationale Kontor ved bekendtgørelsen mm. på www. Pedersen at [email protected]. den findes på www.studenter- kl. 12.00. Københavns Universitet søger hum.ku.dk/forskning. dk for further information. gaarden.dk el. fremsendes ef- Fuldmægtig til en studentermedhjælp til an- Ansøgningsfrist: 23/2-07, ter skriftlig henvendelse ved- Sundhedsvidenskab Retsmedicinsk Institut sættelse i marts 2007. Vi behø- kl. 12.00. Geokemisk modellering af lagt frankeret svarkuvert (stan- Arbejdet består af drift- og ud- ver hjælp til at forberede vores Fuldt opslag: Dette uddrag kan den vulkanske udvikling dardformat, laveste A-post- Clinical professorship in viklingsopgaver på HR-området. studerende på at tage på stu- ikke danne grundlag for ansøg- under dannelsen af Polbas- takst). Clinical Health Promotion in Vores mål er at blive ISO 9001- dieophold i udlandet. ning. Se www.ku.dk/pers/stillin- sinet og den nordgrønland- Sendes til: Studentergårdens relation to surgery certificeret inden udgangen af Fuldt opslag: Dette uddrag kan ger. ske kontinentalrand efor Bent Jørgensen, Tagensvej The 5 year-professorship is com- 2007. Den nye fuldmægtig skal ikke danne grundlag for ansøg- Kandidaten skal have en cand. 15, 2200 København N. posed of a consultancy with Re- også deltage i dette arbejde der ning. Se www.ku.dk/stillinger. Joint PhD fellowship in scient. eller ækvivalent grad. Ansøgningsfrist 2/4-07, gion Hovedstaden with service vil indebære en gennemgang Post-communist Film Der søges en kreativ person kl. 12.00. at Bispebjerg Hospital, Clinical og revision af alle procedurer Studievejleder Culture in Eastern Europe med stærk baggrund i geologi, Unit of Health Promotion/WHO på HR-området. Til Litteraturvidenskab og Mo- Applications are invited at the som kan arbejde såvel uafhæn- Collaborating Centre for Evi- Fuldt opslag: Dette uddrag kan derne kultur & Kulturformidling University of Copenhagen, Sec- gigt som i tæt samarbejde. Do- dence-Based Health Promotion ikke danne grundlag for ansøg- søges en vejleder pr. 1. marts. tion of Film and Media Studies kumenteret erfaring med felt- in Hospitals, and a salaried pro- ning. Se www.ku.dk/stillinger. Som studievejleder vil du blive & University of St. Andrews, arbejde, isotop- og mineralana- fessorship at the Faculty of Ansøgningsfrist: 8/3-07. en del af Vejledningscenter IKK, Scotland, Centre for Film Studi- lyse samt magmatisk geokemi  UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 23. februar 26.-27. februar 27. februar

Utgivelse av navnesamlinger Interpreting occupation – med spesiell vekt på disease and trauma amongst Bustadnavn i Østfold Aegean Bronze Age textile Hvilke opfattelser af børn og unge er kommet til ud- Foredrag ved prof., dr.philos. Tom Schmidt, workers tryk i børne- og ungdoms- Universitetet i Oslo Public Lecture with guest researcher Robert tv’s historie? I 1950’erne Tid: 23/2 kl. 14.15-16. Arnott blev børn og unge betrag- Sted: Det ny KUA, lok. 27.04.04 Tid: 26/2 kl. 15.00 tet som ’små’, potentielle Arr.: Afdeling for Navneforskning Sted: The SAXO Institute, Njalsgade 102 voksne, der skulle tage vel- Arr.: The Danish National Research Foundation’s villigt imod de voksnes op- Centre for Textile Research, dragende dannelse. Fra slut- De 10 egnsretter – www.hum.ku.dk/ctr ningen af 1960’erne fik børn og unge tildelt en me-

Fællesspisning i kanonens POLFOTO re selvstændig stemme hvor tegn Africa and the Making FOTO: de forholdt sig diskuterende Tilmelding til spisning på tlf. 3393 0183 senest til det omkringliggende 21/2. Pris 30 kr. of Structural Adjustment Aktivere, diskutere, fascinere – samfund og dets kultur. I Tid: 23/2 kl. 18 Foredrag af prof. Howard Stein, Centre for om dansk børne- og ungdoms-tv 1980’erne og 1990’erne blev Sted: St. Kannikestræde 8,1. Studenterlokalet African Studies and School of Public Health, børn og unge betragtet bå- Foredrag af lektor Christa Lykke Christensen Arr.: Studentermenigheden Indre By, University of Michigan de som sårbare og uskyldige Tid: 27/2 kl. 15-17 www.indreby.org Tid: 27/2 kl. 13-15 der skulle beskyttes, og som Sted: Det gl. KUA, Njalsgade 80, lok. 8.3.32 Sted: Centre of African Studies, Købmager- socialt kompetente indivi- Arr.: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, gade 46, 4th Floor, Room 12 der der på en lang række http://media.ku.dk/tvhistorie/ Arr.: Center for Afrikastudier områder var i stand til at gebærde sig på voksenver- denens præmisser.

Støtte Forsvar

vil være en fordel. Legater Ansøgning: sendes til bestyrel- Disputatsforsvar Naturvidenskab Ansøgningsfrist: 1/3-07 sen for Marius Danielsens Fond, Fuldt opslag: Dette uddrag kan Ingeniør Svend G. Fiedler c/o Lektor Jørgen Staun, Institut Phylogeny, systematics and ikke danne baggrund for an- og Hustrus legat til fremme for Engelsk, Germansk og Ro- Humaniora evolution in Brachirua søgning. Se www.geol.ku.dk. af botanisk og arkæologisk mansk, Engelsk Afd., Njalsgade (Crustacea) forskning. 130, 2300 København S Kandidat: Cand.scient. Ole Sten Fiedlers legat bliver opslået en Ansøgningsfrist: 26/3-07 Møller, Biologisk Institut. gang om året. Legatportioner- Tid: 20/2-07, kl. 13.00. ne er sædvanligvis på mellem Legatuddelinger Sted: Biologisk Institut, Univer- 3.000 og 15.000 kr; de uddeles sitetsparken 15, Aud. B. fortrinsvis til konkrete opgaver Københavns Universitets Afhandlingen: Ligger til gen- (studier, feltarbejde, museums- Fælleslegat nemsyn i Receptionen, Zoolo- arbejde m.v.), der kræver op- SU-kontoret oplyser, at uddelin- gisk Museum, Universitetspar- hold i udlandet. Den primære gen af legaterne er nu afsluttet, ken 15. POLFOTO målgruppe er ph.d.-studerende, og de, der er kommet i betragt-

stipendiater og andre med kan- ning ved uddelingen, har mod- FOTO: Nitrogen cycling in the didateksamen men uden fast taget direkte besked fra SU- Subarctic ansættelse. Fortrinsvis skal gives kontoret. Der er uddelt i alt Staging Shakespeare’s Hamlet. A director’s Kandidat: Cand.scient. Pernille understøttelse til rejser for at 1.072.000 kr. i 118 portioner interpreting text through performance Lærkedal Sørensen, Biologisk muliggøre de understøttede (ikke nødvendigvis lige store). Doktorand: Cand.mag. Lars Kaaber. Institut. “på fremmede steder at studere Tid: 23/3-07, kl. 13.00 præcis. Tid: 22/2-07, kl. 13.00 de studieobjekter, som de ikke Sted: Det Nye KUA, Njalsgade 126, Aud. 23.0.50. Sted: Botanisk Laboratorium, af selvsyn kender fra deres Officielle opponenter: Prof., Dr. John Kerrigan, University Gothersgade 140, 1353 Køben- hjemland”. Uddybende formåls- of Cambridge og prof. Charles Lock, Faculty of Humanities. havn K. beskrivelse samt krav til ansøg- Afhandlingen: Er trykt på the Edwin Mellen Press og kan kø- Afhandlingen: Ligger til gen- ningen findes på www.saxo. bes til en pris af 139,95 USD. Bedømmelsesudvalgets indstil- nemsyn i Røde Sal, Biologisk hum.ku.dk. ling kan købes ved henvendelse til Kompendieudsalget Institut, Øster Farimagsgade 2D, Ansøgningsfrist: 19/2-07 Humaniora. st.

Lektor Marius Danielsens Samfundsvidenskab Fond Studerende ved Københavns Naturvidenskab +44 (0) 2070715198; e-mail: Professional formation and Universitets Humanistiske Fa- [email protected]. Be- survival; Dealing with con- kultet med engelsk som hoved- The Early Cretaceous (Late dømmelsesudvalgets indstilling tradictions in Ugandan nur- fag kan søge støtte til studierej- Ryazanian – Early Hauteri- kan fås ved henvendelse til Det sing ser og studieophold. Legaterne vian) ammonite fauna of naturvidenskabelige Fakultet, Kandidat: Cand.scient.anth. er for studerende der skal på en North-East Greenland: taxo- tlf. 3532 4256, e-mail: gin@adm. Helle Max Martin. studierejse eller et studieophold nomy, biostratigraphy, and ku.dk. Tid: 2/3-07, kl. 14.45. i andet halvår af 2007. biogeography Sted: CSS, Institut for Antropo- Ansøgninger skal indeholde Doktorand: Peter Alsen. logi, Øster Farimagsgade 5, navn, adresse, personnummer, Tid: 23/2-07, kl. 14.00. Ph.d.-forsvar Aud. i bygn. 1.1.18. e-mail adresse og kontonum- Sted: Anneksauditorium A, Afhandlingen: Kan købes hos mer i bank, udførlige oplysnin- Studiestræde 6 Akademisk Boghandel, CSS. ger om ansøgerens hidtidige Officielle opponenter: Prof. Biovidenskab studium, planerne for studierej- John C.W. Cope og prof. David sen/studieopholdet, budge- A.T. Harper. The Acrosome Reaction – its toverslag for studierejsen/stu- Afhandlingen: Fossils & Strata induction, detection and dieopholdet, dokumentation (ISSN 0300-9491) nr. 53, kan er- relationship to fertility for optagelse på et udenlandsk hverves for 60 USD hos forlaget Kandidat: Cand.med.vet. universitet samt forhåndsgod- Taylor & Francis ved henvendel- ­Anders Birck. kendelse fra Engelsk Studie- se til Taylor & Francis Customer Tid: 20/2-07. nævn såfremt sådanne forelig- Services, T&F Informa UK Ltd., Sted: KVL, Bülowsvej 17, ger, og udtalelse(r) fra mindst Sheepen Place, Colchester, Aud. 1-01. én faglærer Essex, CO3 3LP, U.K; fax: Har du en god idé, der kan forandre verden? Lifestraw er produceret og udviklet af Vestergaard Frandsen Vestergaard og udviklet af er produceret Lifestraw

No 1 // Februar 2007 Men måske ved du ikke, hvad du skal gøre ved den – eller måske er du

No 1

// Februar 2007 allerede godt i gang med at videreudvikle din idé. Det vigtigste er blot, at The Innovation & Venture Magazine du gør noget og ikke lader idéen sygne hen. For selv et uanseligt sugerør kan forandre verden.

I verdens fattigste lande lider en kvart mio. mennesker konstant af vandbårne sygdomme. Men en ny dansk opfindelse, sugerøret LifeStraw, renser på en enkel måde vand for bakterier, parasitter og virus, mens det TEMA // Den godevidere? idé Hvordan opstår den, og hvordan kommer den

TEMA // bliver suget op – fra mudderpøl til drikkevand på få sekunder. En genial Nger Den gode idé 20 aNbefali idé, der forandrer verden. Sådan skaber du bedre rammer for innovation Har du en god ide? Test selv hvor god den er T iKKe farlig Har du en god idé så kig forbi www.liftoffmagazine.com, et websted fiaSKO er dem Skuffelser bliver først fatale, når vi ikke lærer af for mennesker med gode idéer og lysten til at gøre dem til virkelighed. Nyt magasin Og læs mere i magasinet Liftoff, et nyt magasin om iværksætteri og for mennesker innovation. med gode ideer. Z Fra // aQUa m... - OgSÅ O lÆS Ver Udnytter vi Fåiværksætterpo det på dit uddannelsessted Der er også modetrendserle indenfor innovation 1 bØlger fOr fÅ OV aTiON i // // iNNOV Små opfindelser - store forskelle forskning til kommercielt// g produktODT TÆNKT eller på tentialet godt nok? www.liftoffmagazine.com24/01/07 13:20:10 YOU CAN CHANGE THE WORLD GRUNDFOSPRISEN 2007 - INDENFOR DET TEKNISKE OG NATURVIDENSKABELIGE OMRÅDE

Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen’s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for teknik og naturvidenskab.

Indstilling til prisen: Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag. Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV.

Frist for indstilling: 1. maj 2007.

Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen “Be–Think–Innovate” samt et kontant beløb på 1 mio. DKK – 250.000 DKK går direkte til prismodtageren og 750.000 DKK til videre forskning inden for området.*

Motiveringen sendes til: Grundfos Management A/S Grundfosprisens sekretariat Poul Due Jensens Vej 7 8850 Bjerringbro Mrk: “Grundfosprisen 2007”

Offentliggørelse af vinder: Prisuddelingen finder sted den 17. september 2007.

Yderligere information: Besøg www.grundfos.dk/grundfosprisen

Bedømmelseskomitéen består af koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos, bestyrelsesformand Lars Kolind, Poul Due Jensen’s Fond, tidligere rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus og professor Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet.

* ) Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke. unIVERSITETSAVISEN 2 · 2007  27. februar 28. februar 1. marts

Hvorfor blev Kina ikke en Den populære ekspert. Viden Generalforsamling og kolonimagt som Europa? iscenesat i offentligheden planlægningsmøde Foredrag ved docent dr. Leif Littrup, Seminar ved Institut for Medier, Erkendelse og Tid: 1/3 kl. 19 Københavns Universitet Formidling Sted: St. Kannikestræde 8,1. Studenterlokalet Tid: 27/2 kl. 15.15-17 Tid: 28/2 kl. 9.15-14.00 Arr.: Studentermenigheden Indre By, Sted: KUA, lok. 15.1.30A Sted: KUA, lok. 23.0.49 www.indreby.org Arr.: Foreningen DHS, DeHistoriestuderende Arr.: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling POLFOTO

Fra støv til støv Hvordan kan teaterprocesser FOTO: Negativ teologi og negativ ontologi Astrofysiker Anja C. Andersen ved Niels Bohr oversættes til en erhvervs- History, astronomy, and Instituttet Foredraget vil indkredse støvkornets organisatoriskkontekst? international politics in late Foredrag ved prof., dr. phil. Ole Fogh Kirkeby rolle i dannelsen af Solen og Jorden. Samt Tid: 1/3 kl. 20.00 Seminar ved Theatre-In-Business temagudstjeneste baroque Rome: The several Sted: Vartov, Farvergade 27H, 2. sal Tid: 28/2 14.00-18.00 Tid: 27/2 kl. 19.30 lives of Monsignore Francesco Arr.: Studenterkredsen, www.studenter­ Sted: Københavns Universitet, Teatervidenskab, Sted: Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6 kredsen.dk Institut for Kunst og Kultur Bianchini (1662-1729) Arr.: Studentermenigheden p Amager, Arr.: Theatre-In-Business, www.teatervidenskab. www.hum.ku.dk/sma History of Science Seminar with ku.dk/theatre-in-business John Heilbron, Professor of History, Emeritus, University of Prædikenstudiekreds California, Berkeley Tid: 1/3 kl. 14.15 Tid: 28/2 kl. 15.15 Sted: Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, Aud. M Sted: St. Kannikestræde 8,1. Studenterlokalet Arr.: The Niels Bohr Archive Arr.: Studentermenigheden Indre By, www.indre- by.org

Navne Reception Kort nyt

Mikael Bols indgået en aftale om et fælles »Man skal starte ny institutle- 5-årigt industriprofessorat in- European der på Kemisk den for kardiovaskulær forsk- med de milde oste« Institut ning (hjerteforskning). Industri- Master’s Degree in Mikael Bols (f. professorerne ansættes i en delt 1961), profes- stilling mellem Københavns Human Rights and sor, dr. scient., Universitet og en virksomhed tiltræder pr. 1. februar 2007 med det formål at skabe mere ­Democratisation som ny institutleder på Kemisk synergi mellem grundforskning Institut ved Københavns Univer- og anvendt forskning. 2007/08 sitet (KIKU). Mikael Bols kom- mer til Københavns Universitet Søren Hillerup For application materials and further fra et professorat i kemi ved udnævnt til information, please contact H. C. Korsholm Aarhus Universitet, hvor han i professor i Nielsen, University of Copenhagen, e-mail: perioderne 1998-2000 og 2004- maxillofacial [email protected]) or Eva 2006 var institutleder og i 2000 kirurgi Maria Lassen, The Danish Institute for Hu- startede uddannelsen i medici- Overtandlæge, man Rights, e-mail: [email protected], nalkemi. Han er uddannet ke- ph.d. og dr. visit the E.MA website at www.emahuman- miingeniør og ph.d. i organisk odont. på rights.org or send an e-mail to secretariat@ kemi fra DTU og opnåede i Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk eiuc.org. 1997 doktorgraden. Mikael Bols Klinik på Rigshospitalet, er ble- har desuden været Lundbeck- vet udnævnt til professor i ma- Deadline for applications is 16 March 2007. fondsprofessor fra 2000-2005, xillofacial kirurgi ved Køben- udgivet en lange række forsk- havns Universitet. Oral- og ma- ningspublikationer, og i 2003 xillofacial kirurgi omhandler modtog han Torkil Holm Fonds tændernes, mundhulens, kæ- Fangepolitisk Forskningspris for sin fremra- bernes og ansigtets kirurgi. gende indsats inden for orga- ­Søren Hillerup blev uddannet forening søger nisk kemi og for at styrke fagets tandlæge i 1971, og han har position i Danmark. Michael gennem årene hovedsageligt lokaler i København Bols har siden 2004 været med- beskæftiget sig med tand-, lem af Det Kongelige Danske mund- og kæbekirurgi ved en Jørgen Honoré (t.v.) er tiltrådt som direktør for Køben- Foreningen Indsigt har behov for ca. 50 Videnskabernes Selskab. række hospitaler i hovedstads- havns Universitet. Dagen blev markeret med en tiltrædelses- kvadratmeter til diverse aktiviteter og for- regionen. Gennem 18 år har reception den 2. februar hvor især de ansatte var indbudt til mål. Der må gerne være mulighed for fæl- Morten han tillige bl.a. som adjunkt og at møde deres kommende chef. Jørgen Honoré tog sig god les mødelokaler, køkken, toilet. Huslejen Grunnet ny lektor uddannet tandlægestu- tid til at møde de omkring 200 der var dukket op – så køen kan være på ca. 4.500 kr. industri- derende samt gennemført en for at komme ind var lang. Indenfor bød rektor Ralf Hem- Foreningens primære sigte er at give ind- professor række kurser indenfor samme mingsen velkommen og beskrev det at begynde på Køben- satte bedre mulighed for personlig udvik- Morten Grunnet emne. Søren Hillerup er for- havns Universitet med en de Gaulle-metafor om at holde styr ling, fx gennem uddannelse. er udnævnt som mand for SPECTA, som er et fo- på 180 forskellige oste. Det er efter sigende er svært, og der- industriprofes- rum, der rådgiver Sundhedssty- for skal man starte med de milde oste. Henvendelse: Kate Maria Vinther, e-mail: sor inden for kardiovaskulær relsen om uddannelsen af tand- [email protected]. forskning. Morten Grunnet er , mund- og kæbekirurgiske spe- Jørgen Honoré er ansat som universitetsdirektør med ansvar leder af afdelingen for hjertefy- cialister. for bl.a. den daglige ledelse af fællesadministrationen, og siologi hos NeuroSearch. Mor- han er enig i Ralf Hemmingsens strategi: »Jeg tror på at hvis ten Grunnet har en kandidat- man starter med mindre forandringer, vil det sprede sig som grad i biologi samt en ph.d- ringe i vandet og føre til en bedre proces.« Han ser flere ud- grad i medicin og vil ved Kø- fordringer for KU som kræver netop forandringer: »Køben- benhavns Universitet blive til- havns Universitet skal være en stærk kandidat på det nye knyttet Biomedicinsk marked for universitetsydelser. Vi skal sikre et godt optag, Institut på Det Sundhedsviden- men samtidig også have en stor andel i forskningsprojekter- skabelige Fakultet. Københavns ne og de nye globaliseringspuljer.« Universitet og medicinalvirk- somheden Neurosearch har  UNIVERSITETSAVISEN 2 · 2007 Universitetsavisen

Krystalgade 16, 1. sal Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ; Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Abonnement: 150 kr. årligt. Postboks 161 Claus Baggersgaard, journalist, DJ; Gry Bartroff Gaihede, tlf. 70 27 11 55, www.dgmedia.dk. For udlandet 250 kr. årligt. 1005 København K informationsmedarbejder og Pia Mejdahl Daugbjerg, Tlf. 35 32 28 98 studentermedhjælp. Layout: Rumfang Udebliver avisen, så henvend dig til din lokale post- Fax 35 32 29 20 modtagelse. Ved længere tids udeblivelse send en mail til E-mail: [email protected] Redaktionel uafhængighed Tryk: Dansk Avistryk [email protected] Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen Telefontid: hvis officielle standpunkt står at læse i KUmmentaren Oplag: 57.000 Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail. Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00 herunder. Resten af avisen redigeres efter gængse jour- Fredag kl. 10.00-16.00 nalistiske kriterier og kan altså ikke tages som udtryk for Medlem af Dansk Fagpresse. Deadline (kl. 10) ledelsens synspunkter og prioriteringer. Avisen udgives af Københavns Universitet 15 gange årligt og Nr. Udkommer Debat Meddelelser postomdeles til alle studerende og ansatte. 3 2/3 21/2 19/2 4 16/3 7/3 5/3 5 30/3 21/3 19/3

»Mængden af høringssvar, uformelle kommentarer i form af e-mails, direkte henvendelser og indlæg på bloggen vidner om et betydeligt engagement

og et markant ønske om at præge KU’s fremtid« Af Ralf Hemmingsen, rektor og KUmmentar Lykke Friis, prorektor

Wunschmaschine Wissenschaft

UNIVERSITETER SOM VIDENSKABELIG med at vi bliver i stand til at udfordre de bedste og dygtigste udenlandske studerende samtidig med at vi ’Wunscmaschine’ eller ’ønskemaskine’. Det er kam- også tiltrække dygtige studerende udefra, så det også bliver i stand til at fastholde vores egne. Og en- mertonen i den tyske universitetsdebat og titlen på samlede niveau højnes? delig kan nævnes at høringen har medført at vi nu får en bestseller om universiteternes rolle i det tyske vi- en formuleret sprogpolitik som betyder at vi vil følge denssamfund. Der skal forskes mere, uddannes flere DE TRE NÆVNTE SPØRGSMÅL kan i virkelighe- den såkaldte parallelsprogspolitik. og løftes på en række nye områder som erhvervssam- den bedre formuleres som balancer da der netop ikke arbejde, formidling til den brede offentlighed og ef- er tale om et enten/eller, men om hvordan man væg- STRATEGIEN VEDTAGES i sidste ende af bestyrel- ter- og videreuddannelse. Og ikke at forglemme: det ter forskellige hensyn. Og netop disse tre balancer sen hvilket forventes at blive i marts. Men allerede i hele skal ske samtidig med at kvaliteten løftes mar- har stået i centrum i den høringsproces der startede sidste uge havde bestyrelsen sammen med den øver- kant. 1. november. ste daglige ledelse lejlighed til at diskutere strategien Ønskemaskinen findes bestemt også i Danmark. Og lad det være sagt meget klart. Der er grund til med universitetsbefolkningen som var inviteret til Det har vi så sandelig oplevet under udarbejdelsen af at være imponeret! Høringen viste nemlig at de man- åbent møde. Det mest markante resultat af mødet den første samlede strategi for Københavns Universi- ge forventninger og ønsker til Københavns Universi- var at der til strategien vil blive tilføjet en dimension tet i dets snart 528 år lange historie. Med ’Destinati- tet ikke kun kommer udefra – tværtimod. Mængden om KU’s ’grønne’ ansvar, og hvordan vi kan bidrage on 2012’, som dokumentet er døbt, skal KU blive i af høringssvar, uformelle kommentarer i form af e- til en mere bæredygtig udvikling både via den forsk- stand til at finde vej til målet og undervejs leve op til mails, direkte henvendelser og indlæg på bloggen ning der bedrives på KU og via den måde universite- mange håb og forventninger. Men helt let bliver det vidner om et betydeligt engagement og et markant tet i øvrigt fungerer på. ikke. ønske om at præge KU’s fremtid. Når strategien er endeligt vedtaget, går det egen- For hvordan honorerer vi på én og samme tid kra- Høringen har blandt de mest markante punkter tlige arbejde med at føre den ud i livet naturligvis i vene til os som universitet om både at sikre den fri og medført at vi på KU understreger betydningen af vo- gang. Den konkrete handleplan som er udarbejdet i uafhængige forskning samtidig med at vi i stigende res rolle som grundforskningsuniversitet. Men vi an- tilknytning til strategien, udgør kun de første skridt. grad skal – og gerne vil – involvere os i samarbejder erkender samtidig den rolle som den anvendte forsk- Og netop handleplanen vil løbende blive uddybet og med erhvervslivet, det offentlige og andre organisati- ning spiller, og vi gør det klart at relationen mellem fulgt op så vi alle på KU i fællesskab kan arbejde hen i oner? grundforskning og anvendt forskning også kan være mod strategiens mål. For som modtager af Sonning- Hvordan sikrer vi at KU både er parat til den ha- til gensidig gavn. prisen, Sir Winston Churchill, engang sagde: »Howe- stigt tiltagende internationalisering og samtidig fort- Høringen har også medført at ideen om at oprette ver beautiful the strategy, you should occasionally sat er i stand til at løfte sin opgave som samfunds- såkaldte eliteuddannelser er droppet. I stedet vil vi look at the results.« mæssig og kulturbærende institution? Og hvordan fokusere på at oprette et antal hele grader på engelsk formår vi både at uddanne flere og flere samtidig så vi bliver i stand til at tiltrække nogle af de aller-