Fcommi SS IONEN for DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

fcoMMI SS IONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOM(93) 454 end«lig udg.

Bruxelles, den 22. oktober 1993

(forelagt af Kommissionen) EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 INDHOLD

INDHOLD

FORORD 8

INDLEDNING ; 9

DEL 1 - SAMMENFATNING .. 9

I. Målsætninger for det statistiske program 1989-1992 JO

II. Overvågning af det statistiske program 10

III. Gennemførelsen af det statistiske program 1989-1992 11

III.A. Redskaber til gennemførelsen 11

III.B. Aktioner for gennemførelsen 12

III.B.1. Den almindelige koordinering i institutionerne 12

III.B.2. Dialogen med de nationale statistiksystemer 12

III.B.3. Det internationale statistiske samarbejde 12

IV. Midler til opfyldelse af de fastlagte målsætninger 13

V. Budget for det statistiske program 17

VI. Evaluering af de overordnede resultater 19

DEL 2: SAMMENFATNING AF RESULTATER SAMT PROBLEMER VED IVÆRKSÆTTELSEN AF DE STATISTISKE PROGRAMMER, DER ER UDARBEJDET I FORBINDELSE MED FÆLLESSKABSPOLITIKKER 22

I. STATISTISKE OPGAVER INDEN FOR RAMMERNE AF DEN EUROPÆISKE FÆLLES

AKT ;...... 22

I.A. Statistiske opgaver med henblik på virkeliggørelsen af det indre marked 22

I.A.1. Standardisering og beskyttelse af fortrolige oplysninger 22

I.A.2 Statistik over EF-samhandelen efter 1992 22

I.A.3. Virksomhedsstatistik 24

- Page 2 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 INDHOLD

I.B. Statistik med henblik på etablering af et udvidet økonomisk og socialt samarbejde 24

I.B.1. Statistik til styrkelse af den sociale og økonomiske samhørighed - standardisering 24

I.B.2. Statistik til styrkelse af det sociale samarbejde 25

I.B.3. Statistik til støtte for Den Økonomiske og Monetære Union 28

I.B.4. Statistik til støtte for forsknings- og udviklingspolitikken 29

I.B.5. Statistik til støtte for miljøpolitikken 29

II. STATISTIK VEDRØRENDE ANDRE ASPEKTER AF EFS POLITIK™. _ .30

II.A. Statistik til støtte for landbrugspolitikken 30

II.B. Statistik til støtte for fiskeripolitikken 32

U.C. Statistik til støtte for industripolitikken _ 32

II.D. Statistik til støtte for energipolitikken 32

II.E. Statistik til støtte for politikken på tjenesteydelsesområdet 33

II.F. Statistik vedrørende forbindelserne med tredjelande 34

II.G. Samarbejdet med de østeuropæiske lande 35

III. EPS AKTIVITETER ... _ 36

III.A. Egne indtægter 36

III.B. Information 36

IV. EF-institutionernes aktiviteter 36

IV.A. Edb 36

IV.B. Støtte til de statistiske kontorer i medlemsstaterne 36

IV.C. Personaleadministration 37

IV.D. Det statistiske samarbejde i EF 37

DEL III Rapport om gennemførelsen - opdelt efter tema 40

I. Den Europæiske Fælles Akt , .40

Page 3 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 INDHOLD

I.A. Økonomisk konvergens inden for rammerne af det indre marked (politik 21) 40 I.A. 1 Nomenklaturer (Emne 26) 40 I.A.2 Statistisk og regnskabsmæssig koordinering (Emne 28) 41 I.A.3 Metodologi for nationalregnskaberne (Emne 29) 42 I.A.4 Udveksling af goder mellem medlemsstater efter 1992 (Emne 41) 43 I.A.5 Tilpasning af virksomhedsstatistikken efter 1992 (Emne 54) 44

I.B. Den Økonomiske og Monetære Union (politik 22) 45 I.B.1 Produktion af nationalregnskabsdata (Emne 27) 45 I.B.2 Priser: indsamling af data og beregning af købekraftspariteter (Emne 30) 46 I.B.3 Priser: forbrugerprisindekser (Emne 31) 46 I.B.4 Integrering af de europæiske kapitalmarkeder i forbindelse med oprettelsen af et finansielt integreret Europa (Emne 33) 47 I.B.5 Finansieringskonti og kapitalformuekonti (Emne 34) 48 I.B.6 Finansielle og monetære indikatorer. Struktur- og onjunkturindikatorer (Emne 35) 48

I.C. Økonomisk samhørighed (strukturpolitik) (Politik 23) 49 I.C.1. Regional statistik og regionalregnskaber (Emne 77) 49 I.C.2. Et infra-regionalt informationssystem (Emne 78) 50 I.C.3. Støtte til de nationale statistiske infrastrukturer (Emne 79) 50

I.D. Socialpolitik (politik 24).._ - — - - - 51 I.D.1 Erhvervsaktiv befolkning, beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdstid (Emne 70) 51 I.D.2 Uddannelse og erhvervsuddannelse (Emne 71) 52 I.D.3 Sundhed og sikkerhed (Emne 72) 53 I.D.4 Indkomst og forbrug (Emne 73) 55 I.D.5 Fattigdom (Emne 74) 59 I.D.6. Demografi og migration (Emne 75) 60 I.D.7. Socialstatistik (Emne 76) 61

I.E. Forskning og udvikling (politik 25) - —62 I.E.1 Statistik over forskning, udvikling og innovation (Emne 65) 62 I.E.2 Forskning i og udvikling af statistik (Emne 66) 63

I.F. Miljø (politik 26) - - - - -63 I.F.1 Miljøstatistik (Emne 88) 63 I.F.2. Infrastrukturer og rumlig statistik (Emne 89) 65

Page 4 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 INDHOLD

II. Fællesskabspolitikker _ _ 65

II.A. Den fælles landbrugspolitik (politik 31) - 65

II.A.1 Landbrugsstrukturer og skovbrugsstatistik (Emne 80) 65 II.A.2 Landbrugsregnskaber, indkomstbegreber og landbrugspriser (Emne 81) 70 II.A.3 Integreret database til udvikling af modeller for landbrugssektoren 75 II.A.4 Omstruktureringsplan 76 II.A.5 Vegetabilsk produktion (Emne 85) 77 II.A.6 Animalsk produktion (Emne 86) 78

II.B. Virksomhedspolitik (fremstillingserhverv og servicefag) (politik 32) 79

II.B.1 Industri - Metodologi og analyser (Emne 55) 79 II.B.2 Industri - Produktion og formidling (Emne 56) 80 II.B.3 Statistik over jern- og stålsektoren (Emne 59) 81 II.B.4 - II.B.5 Statistik på tjenesteydelsesområdet (Emne 60 og 61) 81 II.B.6 Agroindustrien (Emne 84) 83

U.C. Energipolitik (politik 33) 84

II.C.1 Energi - Metodologi og undersøgelser (Emne 50) 84 II.C.2 Energi og råstoffer - Produktion og formidling (Emne 51) 84

ILD. Fiskeripolitik (politik 34) 85

II.D.1 Fiskeri (Emne 87) 85

ILE. Transport-og turistpolitik (politik 35) 87

II.E.1 Transportstatistikker (Emne 62) 87

II.F. Udenrigspolitik (politik 36) -.....- 90

II.F.1 Administration og udvikling af metodologien vedrørende udenrigshandelen (Emne 40) 90 II.F.2 Administration af nomenklaturerne vedrørende udenrigshandelen (Emne 42) 91 II.F.3 Udarbejdelse af udenrigshandelsstatistik (Emne 43) 91 II.F.4 Told- og handelsstatistik for Fællesskabet og tredjelande (Emne 44) 92 II.F.5 Forvaltning og udvikling af betalingsbalancemetodologien (Emne 45) 93 Il.F.6 Udarbejdelse af statistikker vedrørende betalingsbalancen (Emne 46) 94 II.F.7 Undersøgelser og analyser af den internationale handel (Emne 48) 94

Page 5 • EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 INDHOLD

II.G. Internationalt samarbejde (politik 37) —95 II.G.1 Samarbejde med udviklingslande, herunder også AVS-lande (Emne 49) 95 ILG.2 Samarbejde med landene i Central- og Vesteuropa (Emne 90) 102

III. Fællesskabets aktiviteter - - 104

III.A. Fællesskabets finansielle ressourcer (politik 41 ) ~ 104

III.A.1 Bruttonationalindkomsten (Emne 25) 104 III.A.2 Fællesskabets egne ressourcer (Emne 47) 105

III.B. Informationspolitik (politik 42) - - -105

III.B.1 Formidlingspolitik (Emne 15) 1°5 III.B.2 Public relations (Emne 16) 106 III.B.3 Sammenfattende analyser (Emne 17) l(>7 III.B.4 Data-shop (Emne 18) 108

IV. Institutionernes aktiviteter 108

IV.A. Eurostats tekniske infrastruktur (politik 61 ) — - — 108

IV.A.1 Datasikkerhed (Emne 10) 1°8 IV.A.2 Generelle tjenester (Emne 11 ) 1°9 IV.A.3 Nye edb-metoder (Emne 12) 109 I V.A.4 Edb-arkitektur (Emne 13) no IV.A.5 Sektorbestemte applikationer (Emne 14) 110 IV.A.6 Forvaltning af databaser (Emne 19) ! 1 ! IV.A.7 Udarbejdelse af nye produkter (Emne 20) 112

IV.B. Institutionernes pesonaleadministration (justeringskoefficienter) (politik 52)..... 112

IV.B.1 Vægtninger (Emne 32) !n

V. Ledelse og administration ~ - ,13

V.A. Forvaltning og administration (politik 10) - — 113

V.A.1. Budget og finansielle tjenesteydelser (Emne 01) 113 V.A.2. Statistisk program og planlægning (Emne 02) 113 V.A.3 Uddannelse af europæiske statistikere (Emne 03) 11* V.A.4. Forbindelser med andre institutioner (Emne 05) 115

- Page 6 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 INDHOLD

V.A.5. Personaleforvaltning (Emne 06) 116 V.A.6. Dokumentforvaltning (Emne 07) 116 V.A.7. Bygningsforvaltning (Emne 08) 116 V.A.8. Ledelse, administration og uddannelse (Emne 09) 116

Del 4: Menneskelige ressourcer, driftsbudget, tjenesterejser og møder 117

Bilag: Liste over politikker, emner og moduler i det statistiske program 132

Page 7 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 FORORD

FORORD

I Rådets resolution af 19 juni 1989 om De Europæiske Fællesskabers statistiske program (1989- 1992) anmodes Kommissionen om at forelægge Rådet en endelig rapport om gennemførelsen af det statistiske program. På et møde den 25. marts 1993 besluttede det rådgivende udvalg for statistisk information på det økonomiske og sociale område at danne en ekspertgruppe - hvori medlemmerne Marc Despontin, lærer ved VUB-universitetet i Bruxelles, Pierre Maillet, generaldirektør honoris causa i De Europæiske Fællesskaber og professor emeritus ved universitetet i Lille, og Antonio Merediz Montera fra det statistiske institut i Madrid er udvalgt blandt repræsentanterne for de socioprofessionelle kategorier, fra den videnskabelige verden og fra de nationale forvaltninger - som har bistået Kommissionen ved udarbejdelsen af nærværende rapport med henblik på at opnå størst mulig grad af objektivitet.

EFT nr. C 161 af 28.06.1989

Paae 8 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 4 989-1992 DEL I

INDLEDNING

Rådets resolution 89/C161/01 af 19. juni 1989 om iværksættelse af en plan for prioriterede aktioner vedrørende statistisk information: De Europæiske Fællesskabers statistiske program (1989-1992) foreskriver, at Kommissionen forelægger Rådet en endelig rapport om gennemførelsen af det statistiske program. Denne rapport vedrører fireårsperioden 1989-1992 og består af 4 dele:

Del 1 : Sammenfatning;

Del 2: Opnåede resultater og opståede problemer i forbindelse med iværksættelsen af statistiske programmer udviklet i sammenhæng med EF's politikker;

Del 3: Rapport om gennemførelsen - opdelt efter tema;

Del 4: Menneskelige ressourcer, driftsbudget, tjenesterejser og møder.

Som bekendt består Eurostats statistiske program af 206 moduler (aktiviteter eller projekter), som udgør referencegrundlaget for Kontorets arbejde. Disse aktiviteter og projekter er opdelt i 73 emner og 18 politikker. En oversigt over modulerne, emnerne og politikkerne findes som bilag.

DEL 1 - SAMMENFATNING

Det statistiske program (1989-1992) er udarbejdet med reference til de hovedlinjer for EF-politikken, som blev afstukket på møderne i Det Europæiske Råd i Bruxelles og Hannover i februar og juni 1988.

Første stadium i dets udarbejdelse bestod i, at hver af Eurostats enheder formulerede sin egen prognose for den statistiske udvikling inden for dens eget kompetenceområde med 1993 som horisont.

I kraft af dette arbejde har man kunnet definere et grundlæggende begreb, modulet, som udgør referenceenheden:

både for den tekniske udformning af de undersøgelser, analyser og dataindsamlinger, som skal gennemføres;

og for fastlæggelse og opfølgning af de økonomiske og menneskelige ressourcer, der afsættes til de forskellige opgaver.

Imidlertid fandt Eurostat det allerede fra første år af gennemførelsen formålstjenligt at ordne modulerne i "emner". "Modulerne" er altså grupperet i "emner", som igen er tilknyttet en specifik sektormæssig politik.

Indholdet af et modul kan afvige fra den oprindelige definition fra 1989, men modulet som begreb forbliver fortsat arbejdsenheden både i funktionsmæssigt og i administrativt øjemed. I bilaget findes en oversigt, hvoraf det fremgår, at der er 206 moduler, der er grupperet i 73 emner, der igen fordeler sig på 18 politikker (17 sektormæssige politikker og én specifik politik "Forvaltning og administration").

EFT nr. C 161 af 28.06.1989

Page 9 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL1

I. Målsætninger for det statistiske program 1989-1992

I Rådets resolution om De Europæiske Fællesskabers statistiske program (1989-1992) anføres følgende 6 målsætninger:

Målsætning 1 : fremskynde udviklingen af den statistiske infrastruktur, som er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende;

Målsætning 2: udvide fællesskabsstatistikkernes dækningsfelt til at omfatte nye områder for en politisk indsats i offentlighedens interesse;

Målsætning 4: fremme vedtagelsen af europæiske statistiske standarder;

Målsætning 5: opbygge et integreret europæisk system på grundlag af de nationale systemer;

Målsætning 6: bidrage til udviklingen af et fælles statistisk sprog til fremme af de statistiske videnskaber, med henblik på at øge kendskabet til de demografiske, økonomiske og sociale forhold i samtlige medlemsstater.

II. Overvågning af det statistiske program

Med henblik på overvågningen af gennemførelsen af det statistiske program har Eurostat udviklet en såkaldt "instrumentbraetsmetode", benævnt TBPS-metoden. Metoden indførtes i 1991 med en dobbelt målsætning:

1. give ledelsen (generaldirektør, direktører) mulighed for at få overblik over:

fremdriften i arbejdet;

de ressourcer i form af arbejdskraft, budgetmidler og edb, som er tilknyttet hvert modul med henblik på at træffe de supplerende foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde programmets målsætninger; et modul består af summen af de aktiviteter, som hører under en af de i det statistiske program fastlagte målsætninger; modulet er basisenheden for planlægning, overvågning og teknisk, administrativ og budgetmæssig kontrol, og det hører under et specifikt emne og en specifik politik;

2. udstyre hver kontorchef med et ledelsesredskab, hvormed han modul for modul kan overvåge de programmer, han er ansvarlig for.

TBPS udgør forbindelseledet mellem på den ene side den tekniske tidsplan for programmets successive etaper og på den anden side fordelingen af de logistiske midler, der afsættes til etapernes gennemførelse i den relevante periode.

I forbindelse med iværksættelsen af TBPS-metoden er man stødt på to væsentlige problemer:

1. TBPS-metoden indebærer reelt en omfattende ændring af enhedernes overvågningsmetoder, for så vidt som det er op til hver enkelt ansvarlige på basisniveauet at fastlægge og fordele sine øjeblikkelige og forventede fremtidige ressourcer på de enkelte moduler. Der er behov for en bedre anvendelse af den definition, som er fastlagt for modulet. På grund af denne utilstrækkelige harmonisering og det forhold, at data for perioden 1989-1992 kun delvis er tilgængelige, beskæftiger nærværende rapport sig blot med en evaluering af det udførte arbejde efter emne og efter politik.

- Paae 10 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE PET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELI

Eurostat forventer at kunne udarbejde en mere detaljeret evaluering for det statistiske program 1993-1997. 2. For at være fuldstændig og faktisk operationel bør TBPS bedre integrere samtlige midler, som indgår i gennemførelsen af projektet. Parallelt med de bevillinger, Eurostat er blevet tildelt, og som Eurostat har disponeret over, findes der bevillinger, som administreres over andre kapitler i budgettet, og hvor der skelnes på samme måde: tildeling-anvendelse. Eurostat er hverken herre over bestemmelsen eller anvendelsen af disse, med mindre de overføres budgetmæssigt til Kontoret, hvilket er undtagelsen. Med henblik på en styrkelse af dialogen mellem Eurostat og Kommissionens øvrige generaldirektorater er der blevet oprettet et styringsudvalg for statistisk information (CDIS). III. Gennemførelsen af det statistiske program 1989-1992 I takt med den europæiske integrationsproces er betydningen af statistisk information blevet stadig større, ikke blot for de nationale regeringer og EF-institutioneme, men også for Europas virksomheder og borgere.

III.A. Redskaber til gennemførelsen Arbejdet med opbygning af samråds-, koordinerings- og beslutningstagningsstrukturer i forbindelse med det europæiske statistiske system er blevet videreført med Rådets oprettelse af fire vigtige udvalg:

udvalget for det statistiske program, nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF , som giver forbindelserne på højt niveau mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer en mere formel karakter, i overensstemmelse med udviklingen i de institutionelle forbindelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne. udvalget for fortrolige statistiske oplysninger, nedsat ved Rådets forordning 90/1588/EØF , som vil få til opgave at iværksætte og garantere de bestemmelser, der vedtages af Rådet med hensyn til indberetning af fortrolige oplysninger fra de nationale statistiske kontorer til Eurostat; udvalget for penge-, kreditmarkeds- og betalingsbalancestatistik, nedsat ved Rådets afgørelse 91/115/EØF , som består af repræsentanterne for de nationale statistiske kontorer og centralbankerne, og som får til opgave at udarbejde de statistikker, der er nødvendige for at kunne overvåge udviklingen i den monetære union; det europæiske rådgivende udvalg for statistisk information på det økonomiske og sociale område, nedsat ved Rådets afgørelse 91/116/EØF Udvalget består af repræsentanter for Kommissionen, de nationale statistiske kontorer, repræsentanter for de enkelte økonomiske og sociale grupper og for videnskabelige kredse. Det skal medvirke ved udarbejdelsen af det europæiske statistiske system på det økonomiske og sociale område, hvor der skal tages hensyn til brugernes behov og informationsleverandørernes krav.

EFTnr. L 181 af 28.6.1989 EFT nr.L 151 af 15.6.1990 EFTnr. L59af 6.3.1991 EFTnr. L59af 6.3.1991

- Paae 11 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL]

III.B. Aktioner for gennemførelsen

III.B.1. Den almindelige koordinering i institutionerne

I anledning af Rådets anmodning om, at "anmodningerne om statistikker, der af Kommissionens tjenestegrene stiles til medlemsstaternes statistiske kontorer, koordineres af Eurostat, inden de fremsendes til de nationale statistiske kontorer" (jf. Rådets resolution om det statistiske program 1989-1992), har Eurostat udarbejdet en række foranstaltninger, som skal fremme koordineringen af de statistiske aktiviteter til fordel for Kommissionen.

Kommissionens generalsekretariat har fået til opgave at evaluere Eurostats bidrag til det arbejde, der udføres i generaldirektoraterne, og at foreslå foranstaltninger til koordinering og styrkelse af strukturerne, herunder et styringsudvalg for statistisk information (CDIS).

Dialogen med Europa-Parlamentet har udviklet sig i to retninger. For det første er der etableret en ordning med regelmæssige tekniske møder mellem parlamentsudvalgenes sekretariater og de forskellige afdelinger af Eurostat. Disse møder har til formål at lette parlamentsudvalgenes adgang til Eurostats data og at samordne parlamentsmedlemmernes og udvalgssekretariatemes anmodninger om oplysninger.

Den anden foranstaltning er et møde mellem Eurostat og Udvalgsformandsmødet (Europa parlamentet). Formålet hermed er at opnå en bedre forståelse af Europa-Parlamentets informationsbehov, således at man bedre kan forberede de statistiske oplysninger, der er brug for.

III.B.2. Dialogen med de nationale statistiksystemer

Samarbejdet med medlemsstaternes statistiske systemer er blevet fortsat på basis af bilaterale og multilaterale kontakter.

Gennemførelsen af programmet sker gennem ca. 80 sektoropdelte arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for de nationale statistiske kontorer under forsæde af Eurostat.

Ledeme af de nationale statistiske kontorer har holdt to møder om året inden for rammerne af udvalget for det statistiske program, og der har hvert andet år været afholdt planlægningsmøder med hver enkelt medlemsstat med henblik på opfølgning af programmet.

III.B.3. Det internationale statistiske samarbejde

Det internationale samarbejde har udviklet sig i flere forskellige retninger:

For det første kan nævnes samarbejdet med Det Europæiske Frihandelsområde (EFTA). Det Europæiske Fællesskab har givet Kommissionen bemyndigelse til at forhandle en traktat med EFTA- landene med henblik på at fastlægge rammerne for samarbejdet i et Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde.

Som følge af de begivenheder, der er indtruffet i de seneste år i landene i Central- og Østeuropa, er samarbejdet med disse stater blevet yderligere forstærket, specielt som led i 24-landegruppens samordnede bistand, PHARE-projektet, og bilaterale foranstaltninger iværksat af medlemsstaterne. Statistisk information anses for at være af væsentlig betydning for udviklingen i alle disse lande, som er midt i en overgangsproces mellem planøkonomi og markedsøkonomi.

Som led i dette samarbejde har Eurostat taget initiativ til at oprette et fælles sekretariat for de internationale organisationer, bestående af en gruppe, som har til opgave at koordinere bistanden til disse lande.

- Page 12 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL I

Efterspørgslen efter sammenlignelige statistikker på verdensniveau er steget kraftigt. De politiske og økonomiske beslutningstagere, som opererer inden for rammerne af verdensøkonomien, er takket være udviklingen af teknologi til fremsendelse og behandling af statistiske oplysninger i stand til at behandle enorme mængder data i forbindelse med de analyser, de skal foretage. På den anden side betyder den stadigt stigende integrering mellem verdensøkonomierne, at beslutningstagernes behov overskrider de nationale og regionale grænser og vedrører strømme af sammenlignelige data. Strukturen i den internationale statistiske samordning kan for øjeblikket ikke tilgodese disse behov. Det er derfor nødvendigt at indføre andre koordinerings- og samrådsprocedurer for at få opstillet statistiske normer, der er så økonomisk integrerede som muligt.

Den kraftige udvikling i det internationale statistiske samarbejde har vist, at det er nødvendigt at gennemføre en bedre koordinering af de aktiviteter, der udøves af alle de organisationer, der arbejder inden for det europæiske område. Bl.a. har Eurostat, Den Økonomiske Kommission for Europa (CEE) i Geneve, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) haft en række drøftelser for at nå frem til en bedre koordinering af deres programmer.

Et vigtigt træk i udviklingen i Eurostats internationale aktiviteter er også etableringen af en samrådsprocedure med De Forenede Stater og Canada. Eurostat, Office of Management og Budget i USA og Statistique Canada har besluttet at mødes regelmæssigt i forbindelse med internationale møder for at nå frem til fælles holdninger vedrørende visse aspekter af udviklingen af internationale statistiske normer.

IV. Midler til opfyldelse af de fastlagte målsætninger

Det løbende arbejde med gennemførelsen af det statistiske program 1989-1992 er hovedsagelig foregået på tre måder:

gennem "gentleman agreements" mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer, hvilket er den klassiske metode på de traditionelle områder;

gennem konstant dialog med brugerne, hvad enten det er generaldirektoraterne (CDIS), de nationale statistiske kontorer (udvalg, arbejdsgrupper) eller repræsentanter for den videnskabelige, økonomiske eller sociale verden (udvalget for statistisk information på det økonomiske og sociale område, udvalget for penge-, kreditmarkeds- og betalingsbalancestatistik);

gennem retsakter vedtaget af Rådet, og som etablerer en egentlig juridisk ramme; inden for rammerne af fællesskabsretten er der i perioden 1989-1992 på det statistiske område udarbejdet og vedtaget 78 retsakter.

Antal retsakter

Jumw tom 1989 iaao 1991 1092 Total Forordning 3 8 17 5 33 Direktiv 2 5 3 10 Afgørelse/beslutning 12 10 9 1 32 Henstilling 1 1 Resolution 1 1 2

lait 18 23 31 6 78

Page 13 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL I

Målsætning 1: fremskynde udviklingen af den statistiske infrastruktur, som er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende;

Kommissionen har vedtaget et forslag til forordping om transitstatistik og statistik over toldoplag, som kompletterer Rådets forordning 3330/91/EØF om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (INTRASTAT), og som indfører et nyt system for indsamling af oplysninger om handelssamkvemmet inden for EF, samt tre gennemførelsesforordninger til sidstnævnte forordning vedrørende henholdsvis statistiske tærskler, statistiske informationsmedier og visse gennemførelsesbestemmelser. Revisionen af handelsstatistikkeme, som er nødvendige for at øge gennemskueligheden af det indre marked og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, har også været prioriteret højt, og man har arbejdet på at standardisere virksomhedsregistrene i hele Fællesskabet og tilpasse virksomhedsstatistikken til behovene i det indre marked. Et forslag til forordning 3924/91/EØF om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (PRODCOM) blev vedtaget af Rådet, og der har været ført intense drøftelser med de nationale statistiske kontorer med henblik på at få udarbejdet en række retsakter, som skal iværksættes i de kommende år. "Panorama of EC Industry", en publikation, som blev fuldstændig omarbejdet i 1990, indeholder for fremtiden statistiske oplysninger om virksomhederne, som er let tilgængelige for en bred vifte af brugere. Under hensyntagen til den betydning, der i Den Europæiske Fælles Akt er tildelt uddannelsesspørgsmål, og i overensstemmelse med Rådets afgørelse 90/267/EØF om oprettelse af FORCE-programmet har Kommissionen gennemført en undersøgelse hos et udsnit af virksomheder vedrørende efteruddannelse, som har gjort det muligt at fastsætte statistiske og tekniske retningslinjer for igangsættelsen af undersøgelsen i marken. Arbejdet med at harmonisere virksomhedsregistret til statistiske formål er blevet fortsat. For at kunne tage hensyn til udviklingen i det indre marked og til de omfattende ændringer, der er sket på stålmarkedet, er der blevet iværksat et direktiv (90/377/EØF)y om en fællesskabsprocedure med hensyn til gennemsigtigheden af prisen på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien afgørelse (91/612/EKSF)(10) og en henstilling (91/141/EKSF)1U om kulstatistikker med henblik på at opnå større gennemsigtighed på markedet.

Målsætning 2: udvide fællesskabsstatistikkernes dækningsfelt til at omfatte nye områder for en politisk indsats i offentlighedens interesse;

Rådet har vedtaget en afgørelse 92/326/EØF11 om iværksættelse af et toårigt program for udvikling af europæiske tjenesteydelsesstatistikker. I dette program opstilles målsætninger og planer for de forberedende arbejder vedrørende brugerbehov, metodoglogiske problemer og pilotundersøgelser. Ifølge programmet skal medlemsstaterne analysere de nationale behov og til Kommissionen fremsende statistiske oplysninger om tjenesteydelser. Rådet har besluttet at iværksætte et flerårigt program for udvikling af Fællesskabets turismestatistik. Hvad angår miljøet har Kommissionen sat mere fart i og styrket sine aktiviteter med henblik på oprettelse af et europæisk statistisk system. Den er ligeledes gået i gang med at udarbejde et firårs udviklingsprogram, som Rådet har udtalt sig om.

6 EFTnr. L 316 af 16.01.1991 7 EFTnr. L 374 af 31.12.1991 8 EFTnr. L 156af 21.6.1990 9 EFTnr. L 185af 17.7.1990 10 EFTnr. L74af 20.3.1991 10 EFTnr. L 74 af 20.3.1991 11 EFTnr. L 179af 1.7.1992

- Page 14 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL I

På det udenrigspolitiske område er de multilaterale handelsforhandlinger inden for rammerne af Uruguay-runden blevet gjort lettere ved iværksættelse af et integreret informationssystem vedrørende udenrigshandelen (Starcom). Inden for rammene af programmet for teknisk samarbejde med udviklingslandene har der været stor opmærksomhed omkring de statistikker, som giver mulighed for at kontrollere de sociale følger af programmerne for strukturel tilpasning. Endelig har man på en lang række områder afsluttet arbejdet med at sikre en hurtigere indberetning fra medlemsstaterne (også i et udvidet Fællesskab) af harmoniserede data, og i den forbindelse også sikre større pålidelighed med hensyn til de indberettede oplysninger.

Målsætning 3: gøre det muligt at vurdere Fællesskabets politikker og at opnå en effektiv forvaltning af de dertil afsatte budgetmidler ved at fremskaffe pålidelige og ajourførte oplysninger på de nødvendige geografiske niveauer; 12 Inden for rammerne af direktiv 89/130/EØF om fastlæggelse af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNImp) har BNI-udvalget arbejdet på at forbedre sammenligneligheden og pålideligheden af data vedrørende bruttonationalindkomsten, i forbindelse med fastlæggelsen af de nationale bidrag til Fællesskabets egne indtægter, på den ene side, og koordineringen af de nationale økonomiske politikker, nå den anden side. Kommissionen har desuden vedtaget et forslag til forordning 353/92/KOM om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab. 14 « Rådet har vedtaget forordning nr. 3711/91/EØF om indførelse af en årlig stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet. Dette nye system, som blev iværksat i foråret 1992, giver mulighed for bedre at dække informationsbehovene på nationalt og regionalt plan, idet der samtidig tages hensyn til nye beskæftigelsesformer og planer til bekæmpelse af arbejdsløsheden. 15 Rådet har ligeledes vedtaget forordning 3949/92/EØF om gennemførelse af en undersøgelse af lønomkostningerne inden for industrien og servicesektoren. I øvrigt har Kommissionen fortsat arbejdet i forbindelse med undersøgelsen af den virkning, de nye foranstaltninger i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik har på produktionen og på indkomstudviklingen i Fællesskabets landbrugssektor. Forordning 837/90/EØF om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes til medlemsstaterne vedrørende kornproduktionen, og et forslag til forordning om statistikker over vegetabilsk produktion, bortset fra korn, og tre forslag til direktiv om gennemførelse af statistiske undersøgelser af produktionen af svin, hornkvæg, får og geder, har alle samme formål, nemlig at tage hensyn til de virkninger, reformen af den fælles landbrugspolitik får på statistikken. Kommissionen har ligeledes vedtaget tre beslutninger (651, 652 og 653/89/EØF om iværksættelse af forordningen om fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur, hvilket betyder en forbedring af informationssystemet EUROFARM som informationskilde for pålidelige og sammenlignelige data til styring af den fælles landbrugspolitik. De simulerede resultater fra modellen for EF-landbrugssektorens produktion og indkomst er blevet anvendt i forbindelse med GATT- forhandlingerne (Uruguay-runden) og i forbindelse med den årlige fastsættelse af producentpriser.

12 EFTnr. L 49 af 21.2.1989 13 EFTnr. C 267 af 16.10.1992 14 EFTnr. L 351 af 20.12.1991 15 EFTnr. L 404 af 31.12.1992 16 EFTnr. L 88 af 3 4.1990 17 EFTnr. L 391 af 30.12.1989

Page 15 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 * DEL I

Der er blevet vedtaget forordninger pm indberetning af statistiske oplysninger om landing af fiskerivarer (forordning 1382/91/EØF ) og indberetning af statistiske oplysninger om fangster (forordningerne 3880 og 3881 /91 /EØF ) for bedre at kunne styre forsyningssituationen i Fællesskabet og forbedre gennemsigtigheden på markedet. Desuden har Kommissionen bevilget et bidrag fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond til finansiering af teknisk støtte til forbedring af de portugisiske regionalstatistikker (Preder). Som led i de projekter, der finansieres på grundlag af PHARE-programmet, er der blevet bevilget 5,4 mio. ECU til omstrukturering af det statistiske system i den tidligere Tyske Demokratiske Republik, og der blev i den forbindelse lagt særlig vægt på personaleuddannelse og edb-udstyr, projekter og programmer, som specielt vedrører nationalregnskaber og regionale regnskaber, samt landbrugsregistre og landbrugsstatistikker.

Målsætning 4: fremme vedtagelsen af europæiske statistiske standarder;

Der er blevet gennemført forskelligt metodologisk arbejde med hensyn til standardisering, især hvad angår udarbejdelse af en ny aktivitetsnomenklatur (NACE), revision af den fælles vareklassifikation, revision af Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) og regnskaberne vedrørende handel med varer, tjenester og kapital.

Målsætning 5: opbygge et integreret europæisk system på grundlag af de nationale systemer;

Efter vedtagelsen af Rådets forordning om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor har udvalget for fortrolige statistiske oplysninger påbegyndt sit arbejde og har lavet en opgørelse over alle de oplysninger, som er af fortrolig karakter, og over de gældende beskyttelsesforanstaltninger. I den forbindelse er der blevet udarbejdet et udkast til en håndbog om beskyttelse af fortrolige oplysninger, som fremsendes til Eurostat. Samtidig med at Kommissionen har forstærket samordningen med de nationale statistiske kontorer gennem etablering af effektive kommunikationskanaler, er den fortsat med at støtte de bestræbelser, en række medlemsstater har udfoldet for at forbedre deres statistiske system, især Grækenland, hvor anden fase af programmet for omstrukturering af systemet for landbrugsundersøgelser har kunnet løbe af stabelen, mens støtteprogrammerne til fordel for Italien og Irland er blevet gennemført.

Kommissionen har vedtaget et forslag til beslutning om iværksættelse af et flerårigt program for udvikling af fællesskabsstatistikker over forskning, udvikling og innovation, som gerne skulle bidrage til udarbejdelsen af et integreret informationssystem på dette område.

18 EFTnr. L 133af 28.5.1991 19 EFT nr.L 365 af 31.12.1991

Paae 16 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL I

V. Budget for det statistiske program

Den budgetmæssige opstilling af Eurostats aktiviteter blev ændret i 1988, før vedtagelsen af det statistiske program 1989-1992.

1. Indtil da havde alle Eurostats bevillinger, både aktionsbevillinger og driftsbevillinger, figureret i del A, og de var ikke opdelte. I budgettet for 1988 overførtes aktionsbeviilingerne til del 6, hvor de opdeltes i fire budgetposter, som for så vidt angår indholdet blev opretholdt i hele det statistiske programs løbetid.

Således eksisterede de budgetmæssige rammer, inden programmet blev udformet og iværksat. Programmet er opdelt i 4 kapitler, der omhandler 4 former for aktioner inden for de sektorspecifikke statistikprogrammer:

som led i gennemførelsen af bestemmelserne i Den Europæiske Fælles Akt, til støtte for EF's politikker, som led i Fællesskabets aktiviteter, som led i Institutionernes aktiviteter.

2. Ved siden af de metodologiske og tekniske aspekter har drøftelserne af ovenfor omtalte projekter givet lejlighed til sammen med generaldirektoraterne og de nationale statistiske kontorer at drøfte finansieringen af disse projekter, enten på den traditionelle måde i form af årlige undersøgelser eller i form af partnerskaber samfinansieret af de nationale statistiske kontorer og generaldirektoraterne.

Til det statistiske program var knyttet et finansieringsafsnit, hvor den nødvendige finansieringsramme var fastsat til 160 mio. ECU over 4 år. Summen af de årlige beløb, som budgetmyndigheden vedtog, androg 148,5 mio. ECU (overfor de forudsete 160 mio. ECU).

BEVILLINGSANMODNINGER OG TILDELINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992

MIO - ECU

År Finance Tildelte bevillinger Overfør Bidrag til de

rings fiVrige OD ' NSS

«oversigt

m t2)/fV * Øvrige Udnyt (31 m kùp.B$-60 kap

1989 24,0 23,3 97,1 % 0,0 100,0 21.3 9.2

1990 36,0 38,4 106,7 % 0,0 100,0 19,5 13,9

1991 48,0 39,8 82,9 % 5,6 100,0 28,9 16,6

1992 52,0 47,0 90,4 % 3,8 100,0 33,1 14,0

1989-92 160.0 148,5 92,8 % 9,4 100.0 102.8 53.7 m Ifølge finansieringsoversigt af 17.11.1988. (2) Beløg tildelt af den kompetente myndighed, inklusive minibudgettet fra 1991. 13) Belli vinger, øvrige generaldirektorater - i partnerskab med Eurostat. (4) Eurostats bidrag til de nationale statistiske systemer.

- Page 17 Figure 1-Evolution of the Eurostat Budget, 1989-1992 on minion ECU)

2 z o CO

3 < m O ®

1a m a m H co fe

co 00 C0 co to s»

1989 1990 1991 1992

Financial Statement D Appropriations Received OID Appropriations Other DCs EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 19,89-1992 DEL I

Set i forhold til bevillingsanmodningeme er der indgået forpligtelser for 92,8% af de tildelte bevillinger for perioden 1989-1992. Dette høje tal giver en klar indikation om gennemførelsesgraden for det statistiske program (se også graf 1).

3. Gennemgangen af budgettet for perioden 1989-1992 afslører imidlertid, at 40% af det statistiske arbejde, Fællesskabet er initiativtager til, finansieres over budgetkapitler, der ikke forvaltes af Eurostat. De administrative strukturer, som forvalter det statistiske program, giver i årets løb plads for tilpasninger i form af udviklingen af aktiviteter ved siden af programmet, hvor det er de generaldirektorater, som har anmodet om supplerende, ikke forudset ad hoc-arbejde, der medbringer det finansielle bidrag. I disse tilfælde "validerer" Eurostat de tekniske aspekter af undersøgelsen, men Eurostat forvalter ikke direkte bevillingerne, som det ikke har fået tildelt.

VI. Evaluering af de overordnede resultater

1. Perioden fra 1989 til 1992 var kendetegnet ved en voldsom stigning i efterspørgslen efter harmoniserede statistiske informationer, særligt fra Kommissionens side. Denne efterspørgel hænger sammen med behov, som er skabt af Den Fælles Akt og af administrationen af det indre marked og iværksættelsen af Maastricht-Traktaten fra 1993. I betragtning af den tid, det tager at udvikle eller ændre de statistiske måleinstrumenter, må denne disciplin hele tiden kunne forudse de behov, der vil komme i forbindelse med EF- politikkeme, mindst to år i forvejen.

2. Af den detaljerede gennemgang af de statistiske aktiviteter i den periode, som er omhandlet af nærværende rapport, fremgår det tydeligt, at målsætningerne for det statistiske program i det væsentlige er opfyldt.

Fællesskabsstatistikkens infrastruktur har gennemgået en betydelig udvikling og strukturering, og dens aktivitetsfelt er tilpasset politikkernes. Statistiske indikatorer gør det muligt bedre at evaluere Fællesskabets politikker og de tilhørende budgetmidler. Der er gjort fremskridt med hensyn til det statistiske standardiseringsarbejde, der gøres på EF- plan, og det er blevet en vigtig og mere anerkendt hjørnesten i det verdensomspændende statistiske standardiseringsarbejde.

Samtidig har det firårige statistiske program lagt grundstenen til etableringen af et egentligt europæisk statistisk system.

Rådets vedtagelse den 25. februar 1991 af afgørelserne om henholdsvis nedsættelse af et udvalg for penge-, kreditmarkeds- og betalingsbalancestatistik og et europæisk rådgivende udvalg for statistisk information på det økonomiske og sociale område førte til en dybtgående omlægning af de statistiske aktiviteter. Nedsættelsen af disse to udvalg betyder en styrkelse af samordningen med de nationale statistiske kontorer takket være oprettelsen af effektive kommunikationsforbindelser.

Endelig har de seneste års forskning ligeledes bidraget til fremskridtene i det statistiske arbejde.

3. Det skal endvidere bemærkes, at en del af det statistiske arbejde i løbet af perioden har antaget dimensioner, som ikke oprindeligt var forudset. Dette hænger sammen med den statistiske opfølgning af de nye beslutninger truffet af Kommissionen i løbet af programmets gennemførelsesperiode, og det er navnlig tilfældet, hvor det drejer sig om Kommissionens relationer til EFTA-landene i det fremtidige Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt til landene i Central- og Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen.

Page 19 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL I

EFTA-landene og Eurostat har samarbejdet tæt for at forberede ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bl.a. ved at udarbejde det statistiske program for EØS for 1993-1997. Som led i PHARE-programmet og med henblik på indførelse af statistiske systemer orienteret mod en markedsøkonomi er der blevet iværksat statistiske programmer, der er udarbejdet i samarbejde med Polen, Ungarn, Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik og Rumænien. Som led i TACIS-programmet vedrørende bistand til staterne i det tidligere Sovjetunionen er der blevet startet to omfattende programmer for statistisk samarbejde. Disse programmer vedrører teknisk bistand på det statistiske område og faglig uddannelse af statistikere og økonomer.

De generaldirektorater, som er ansvarlige for iværksættelsen af disse nye politikker, har i almindelighed samfinansieret det tilhørende statistiske arbejde med Eurostat som nævnt i beskrivelsen af de anvendte budgetmidler.

Under gennemførelsen af det statistiske program 1989-1992 er det blevet klart, at der i forbindelse med kommende statistiske programmer bør foretages flere forbedringer med henblik på at forbedre deres effektivitet. Disse forbedringer vedrører planlægningsprocedurerne samt kriterier for udvælgelse og retningslinjer for iværksættelse af nye statistiske aktiviteter i EF-regi.

Det store omfang, fællesskabspolitikkerne har fået, indebærer, at EF's statistiske programmer nu i stort omfang påvirker de nationale statistiske programmer. EF's procedurer for planlægning af det statistiske arbejde på årsbasis og for flere år ad gangen bør ledsages af en grundigere rådføring med medlemsstaterne.

For at gøre udviklingen af EF-statistikker mere effektiv bør denne grundigere rådføring gå hånd i hånd med detaljerede undersøgelser af nye EF-statistikprojekters omkostningseffektivitetet, brugernes behov, den byrde, de adspurgte har i forbindelse med besvarelser, samt den fleksibilitet, der kan indbygges i projekternes gennemførelse.

Det er et problem, at der ikke i det statistiske program indgår en prioritering af opgaverne og en indikation af, hvilke opgaver der, i tilfælde af nye, uforudsete opgaver eller budgetbegrænsninger, kan udsættes eller helt udelades. Fremover bør aktiviteterne i det statistiske program ordnes i en prioriteret oversigt.

Pmno 9/1 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL I

Paae 21 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

DEL 2: SAMMENFATNING AF RESULTATER SAMT PROBLEMER VED IVÆRKSÆTTELSEN AF DE STATISTISKE PROGRAMMER, DER ER UDARBEJDET I FORBINDELSE MED FÆLLESSKABSPOLITIKKER

I. STATISTISKE OPGAVER INDEN FOR RAMMERNE AF DEN EUROPÆISKE FÆLLES

AKT

I.A. Statistiske opgaver med henblik på virkeliggørelsen af det indre marked

I.A.1. Standardisering og beskyttelse af fortrolige oplysninger Efter vedtagelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber har arbejdet primært været rettet mod udarbejdelsen af en retsakt vedrørende Den Statistiske Aktivitetetstilknyttede Produktklassifikation (CPA).

Udvalget for Det Statistiske Program fik i maj 1992 forelagt et forslag til en forordning, som blev sendt videre til Rådet i slutningen af 1992.

Der er udarbejdet en produktliste, som skal anvendes i forbindelse med iværksættelsen af en europæisk produktionsstatistik. En af de vigtigste opgaver har, efter at Rådet vedtog PRODCOM- forordningen (forordning (EØF) nr. 3924/91 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen), været at ændre Den Kombinerede Nomenklatur og sikre overensstemmelsen med CPA og NACE.

Eurostat har spillet en meget aktiv rolle i EDISTAT-projektet, som forvaltes af MD6-gruppen under EDIFACT-panelet. Projektet sigter mod en standardisering af den elektroniske dataudveksling i erhvervslivet og over for de administrative myndigheder. Der er arbejdet med fastlæggelse og udvikling af meddelelser, der vil blive registreret af FN/EDIFACT-organerne, på følgende områder:

udenrigshandelsstatistik

betalingsbalancer

forslag til en generel statistisk meddelelse

meddelelser til udveksling af nomenklaturer

Eurostat har endvidere iværksat aktiviteter, der har til formål at udbrede anvendelsen af ny teknologi til informationsforvaltning samt EDIFACT-standarder for derigennem at gøre det lettere for virksomhederne at indpasse det statistiske arbejde i den generelle virksomhedsledelse.

Disse aktiviteter, der omhandler forsøg, standardisering, forskning og udvikling, gennemføres under SERT-projektet vedrørende virksomhedsstatistik og telematiknet.

I.A.2 Statistik over EF-samhandelen efter 1992

Kommissionen anbefalede i sin Hvidbog om Virkeliggørelsen af Det Indre Marked, at alle tekniske, administrative og afgiftsmæssige hindringer ved EF's indre grænser afvikles. Det ville bl.a. indebære, at toldkontoreme blev nedlagt, og at man afskaffede det dokument, der hidtil har ledsaget varerne på tværs af landene. Det var derfor nødvendigt at gå bort fra det tidligere system, hvor dataene blev indsamlet med udgangspunkt i det administrative enhedsdokument.

Page 22 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

Målet har primært været at udarbejde et nyt system for statistik over EF-samhandelen. Resultatet er udmøntet i en række forordninger, som danner grundlaget for udarbejdelsen af disse statistikker.

Grundforordningen vedrørende Intra stat-system et blev vedtaget af Rådet i november 1991. Kommissionen har herudover vedtaget tre forordninger vedrørende gennemførelsen af det nye system. Den første af forordningerne indeholder gennemførelsesbestemmelserne, i den anden fastsættes tærskler for, i hvilke tilfælde oplysningspligten bortfalder eller lempes, og i den sidste angives, hvilke medier der skal anvendes til indsamling af oplysningerne.

Ifølge Det Økonomiske og Sociale Råds konklusioner fra 1989 bør der tilstræbes en nøje sammenhæng mellem den indirekte beskatning og statistikken. Det nye statistiske system er derfor udarbejdet med udgangspunkt i de skatte- og afgiftsbestemmelser (tidspunkter for indsendelse af skatteangivelser og statistiske angivelser, definition af den oplysningspligtige os v.), der er gældende i overgangsperioden, indtil det fælles momssystem indføres i oprindelseslandet.

De statistiske forordninger vil derfor kun være gyldige i den fastsatte overgangsperiode.

Det er blevet undersøgt, på hvilke punkter det var nødvendigt at ændre statistikken over samhandelen med tredjelande, i forbindelse med at Intrastat tages i brug, og Rådet har vedtaget en ny udgave af grundforordningen vedrørende denne statistik.

Eurostat har samtidig udarbejdet et forslag til Rådets forordning om transitstatistikker og statistikker over toldoplag, som de fleste medlemsstater har udtrykt ønske om at bevare efter 1992. Udvalget for Statistik over Udvekslingen af Goder mellem Medlemsstaterne afsluttede sine drøftelser på området på et møde i oktober 1992.

Der er foretaget en række indledende undersøgelser og iværksat konkrete initiativer i forbindelse med COMEDI-projektet (Commerce Electronic Data Interchange), der har til formål at informere om og iværksætte en europæisk telematikinfrastruktur, der skal anvendes til indsamling af statistiske INTRASTAT-data i erhvervslivet og til datakontrol, aggregering og formidling af statistikker.

Det primære formål med projeket er at lette de oplysningspligtiges arbejde og forbedre kvaliteten af de indsamlede data.

Eurostat har i nært samarbejde med de statistiske myndigheder i medlemsstaterne iværksat en ekstensiv kampagne for at informere virksomhederne om deres statistiske forpligtelser. Der er udarbejdet og distribueret en mængde oplysningsmateriale af forskellig art (videobånd, brochurer, tekniske dokumenter, artikler, logo mv.).

Eurostat har endvidere udviklet en programpakke (IDEP), der skal anvendes til indlæsning af INTRASTAT-data. Programmellet skal anvendes af de nationale statistiske myndigheder til indlæsning og behandling af basisoplysninger. Programmellet er tilknyttet et hjælpesystem til klassificering af varer i Den Kombinerede Nomenklatur.

Kommissionen har desuden anbefalet, at Edifact-meddelelsen Cusdec/lnstat og i særdeleshed Edifact-normen benyttes som formatregel til elektroniske angivelser.

Page 23 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

I.A.3. Virksomhedsstatistik :

Eurostat har opretholdt og styrket kontakten med FEBI (de europæiske industriforbund) og UNICE (sammenslutningen af industri- og arbejdsgiverorganisationer i Europa) for bedre at kunne vurdere virksomhedernes behov og tage hensyn til disse.

Udarbejdelsen og vedtagelsen i slutningen af 1991 af Rådets forordning om EF-statistikker vedrørende industriproduktionen kan fremhæves som et af de mest afgørende resultater i perioden 1989-1992. Forordningen er ved at blive gennemført, og de første resultater ventes i 1993.

Virkeliggørelsen af denne ambitiøse målsætning for 1989/92-programmet har gjort det muligt at bøde på en alvorlig mangel i det statistiske informationssystem, som er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende udvikling af det indre marked.

Der er nu indledt en revision af de to direktiver, der omhandler henholdsvis den koordinerede undersøgelse af industristrukturer og -aktiviteter og de kortsigtede indikatorer.

Hvad angår strukturundersøgelsen er der udarbejdet et forslag til en rammeforordning, der omhandler strukturstatistik vedrørende virksomhederne, samt en detaljeret metologi, som for øjeblikket drøftes af de nationale statistiske kontorer. Dokumenterne vedrørende de kortsigtede indikatorer vil ligge klar i nærmeste fremtid.

Rådets beslutning om iværksættelse af et toårigt program for udvikling af europæiske tjenesteydelsesstatistikker (1992-1993) har dannet grundlag for aktiviteterne på tjenesteydelsesområdet.

Der er iværksat følgende foranstaltniger:

undersøgelse og vurdering af brugernes informationsbehov,

udformning af det metodologiske grundlag for anden udgave af metodologivejledningen vedrørende tjenesteydelsesstatistikker,

integrering af de indsamlede data i informationssystemet Mercure,

foretagelse af en række indledende pilotundersøgelser blandt servicevirksomheder i sektorerne for handel og virksomhedstjenester.

EF-metodologien vil takket være Eurostats aktive deltagelse i Voorburg-gruppen under FN og i andre internationale organer blive benyttet som referencegrundlag for hele det internationale statistiske system.

I.B. Statistik med henblik på etablering af et udvidet økonomisk og socialt samarbejde

I.B.1. Statistik til styrkelse af den sociale og økonomiske samhørighed - standardisering

En af EF's vigtigste politiske målsætninger er at skabe en ligevægtig økonomisk og social udvikling i hele EF. Nationalregnskabsstatistikken og regionalstatistikken har dannet en solid statistisk basis for de politiske foranstaltninger, der træffes i forbindelse med koordineringen af medlemsstaternes økonomiske politik og strukturfondspolitikken.

- Page 24 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL II

Målsætningen for arbejdet har været at indføre harmoniserede statistiske normer i alle medlemsstaterne for at opnå mere sammenlignelige resultater. Hvad angår nomenklaturerne og nationalregnskabsmetodologien er dette lykkedes.

Rådet har vedtaget forordninger vedrørende NACE (Nomenklaturen over Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber) og CPA (Den Aktivitetstilknyttede Produktklassifikation). Reglerne træder i kraft i perioden op til 1995. NACE og CPA er samordnet med de nomenklaturer, der benyttes på verdensplan, hvilket gør det muligt at foretage vigtige sammenligninger ud over EF-grænserne.

Hvad angår nationalregnskaberne har Eurostat arbejdet med at iværksætte ENS (Det Europæiske Nationalregnskabssystem) ifølge samme retningslinjer i alle medlemsstater og med at revidere den nuværende udgave, der stammer fra 1968, for at tilpasse den til de økonomiske forhold i dag. Det er med baggrund i BNI-direktivet blevet undersøgt, hvorledes regnskaberne opstilles i de enkelte lande for at klarlægge forskelle i fortolkningen af ENS eller huller i datakilderne, og der er foreslået en række justeringer, der skal sikre mere sammenlignelige resultater. Aktiviteterne i forbindelse med udviklingen af det nye nationalregnskabssystem SNA i samarbejde med FN, OECD, IMF og Verdensbanken blev afsluttet ved udgangen af 1992, og den nye udgave af ENS vil ligge klar i 1993.

Reaionalstatistik

Det har takket være den løbende forvaltning af af regionalstatistikken været muligt at fremsende de oplysninger, Kommissionen har brug for med henblik på:

at analysere den sociale og økonomiske situation og udviklingtendenserne i EF's regioner (fjerde periodiske beretning),

at forberede den igangværende revision af forordningerne vedrørende strukturfondene (statistiske indikatorer vedrørende støttekriterier),

at opfylde det stigende behov for regionale oplysninger.

I.B.2. Statistikker som grundlag for udarbejdelse af politiske foranstaltninger til opbygning af et socialt integreret Europa

Erhvervsaktiv befolkning, beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdstid

Fællesskabsundersøgelsen vedrørende arbejdsstyrken, som er et vigtigt statistisk værktøj ved analysen af udviklingen på arbejdsmarkedet og således også et vigtigt politisk værktøj er som planlagt blevet revideret i løbet af den periode, programmet dækker. Dette er sket for bedre at kunne løse problemerne i forbindelse med den løbende ændring af beskæftigelsesstrukturerne og -vilkårene i det indre marked og i et socialt integreret Europa. I øvrigt er pålideligheden af resultaterne af arbejdsstyrkeundersøgelsen blevet forbedret, således at det er blevet muligt at opfylde de behov for informationer, der opstår i forbindelse med strukturfondene.

Undervisning og erhvervsuddannelse

Systematisk indsamling af statistiske oplysninger om undervisning og erhvervsuddannelse specielt beregnet til at dække Fællesskabets behov er et af målene i Fællesskabets statistiske program 1989- 1992, og det er første gang, at denne målsætning er med. Iværksættelsen af en lang række EF- programmer til fremme af undervisning, erhvervsuddannelse og udveksling i forbindelse med det indre marked og som led i den økonomiske og sociale samhørighed inden for Fællesskabet har givet anledning til en stor efterspørgsel efter statistiske oplysninger, som giver mulighed for både at følge udviklingen i og sammensætningen af de berørte befolkningsgrupper, og at få det samlede overblik, der er absolut nødvendigt, når der skal udarbejdes politiske foranstaltninger på dette område.

Pant* ?5 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 • DEL II

I perioden 1989-1992 koncentreredes arbejdet især om væsentlige metodologiske problemer, såsom afgrænsning af begreberne undervisning og erhvervsuddannelse, forståelse af klassifikationerne, især UNESCO's internationale standardklassifikation for uddannelse (ISCED International Standard Classification of Education) og afgrænsning af de områder, de forskellige medlemsstater dækker i de foreliggende statistikker. Desuden blev der som led i FORCE arbejdet med at forberede en særlig undersøgelse vedrørende efter- og videreuddannelse i et udsnit af virksomheder, som skal gennemføres i slutningen af 1993 og begyndelsen af 1994.

Sundhed og sikkerhed

Hvad angår statistikken over ulykker i hjemmet og i fritiden blev der i 1991 startet en undersøgelse for at vurdere, om det er muligt i medlemsstaterne at anvende andre informationskilder end hospitalernes skadestuer (EHLASS-projektet) og f.eks. inddrage hospitalernes afdelinger for brandsår og forgiftningstilfælde i rækken af informationskilder. Samtidig blev der startet et andet projekt, som har til formål at vurdere, hvoriedes forbrugerne forholder sig til de risici, der eksisterer, og at finde ud af, om denne holdning er blevet ændret af de sikkerhedskampagner, der er gennemført på nationalt plan.

I 1990 blev der udarbejdet et projekt, som skal harmonisere de metoder, der anvendes ved indsamling af oplysninger om arbejdsulykker i medlemsstaterne (ESAW). Målet var at iværksætte målsætningerne i rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ifølge hvilket arbejdsgiverne skal indsamle oplysninger om alle arbejdsulykker, der har medført uarbejdsdygtighed i mindst tre dage. Metodologien blev udarbejdet i 1992 og er udgivet. Samtidig blev der startet en gennemførlighedsundersøgelse for at vurdere de vanskeligheder, medlemsstaterne vil støde på, hvis de skal anvende metodologien og skal overføre oplysninger til Eurostat fra 1994.

Projektet vedrørende harmonisering af oplysningerom erhvervssygdomme blev startet i 1992. Første fase af arbejdet består i en beskrivelse af de systemer, der anvendes i medlemsstaterne. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, som bistås af en task force. Den endelige rapport om metodologien forventes offentliggjort i 1994.

Indkomster og forbrug

Som følge af den voksende efterspørgsel efter sammenlignelige statistiske oplysninger om levevilkårene i Europa blev Eurostats forslag om at indføre et integreret husholdnings- undersøgelsessystem godkendt på mødet mellem lederne af de nationale statistiske kontorer i november 1989.

Ved udgangen af 1992 var de fleste af målene nået:

hvad angår familiebudgetundersøgelserne:

* I databasen for individuelle oplysninger samles oplysninger fra de ni medlemsstater. (Tyskland skal efter planen med i 1993, mens Danmark og Irland har endnu ikke givet grønt lys for overførsel af individuelle oplysninger)

* Der er blevet udarbejdet en detaljeret beskrivelse af de metodologier, der anvendes i de enkelte medlemsstater, især med hensyn til tidsplan, indhold, stikprøvegrundlag og undersøgelsernes struktur. I den forbindelse har det været vigtigt at få udarbejdet generelle henstillinger og individuelle henstillinger for hver medlemsstat. Beskrivelsen skulle efter planen blive offentliggjort i løbet af første halvår af 1993 efter høring af medlemsstaterne.

- Page 26 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL II

hvad angår oplysninger om husholdningernes indkomst og i betragtning af de forbehold, som lederne af de nationale statistiske kontorer har taget med hensyn til kvaliteten af de oplysninger, der udarbejdes på grundlag af familiebudgetundersøgelserne, har Eurostat reageret ved at nedsætte en task force, som har til opgave at definere indkomstbegrebet, tilpasse opgørelsen af variable, vurdere kvaliteten af oplysningerne og udarbejde en plan vedrørende de tabeller, der skal anvendes ved indsamlingen af oplysninger fra de forskellige nationale kilder (familiebudgetundersøgelserne, indkomstundersøgelser, selvan givelser, sygesikringsdata, periodiske undersøgelser af levevilkårene og kilder indeholdende data sammensat efter forskellige kriterier). hvad angår projektet vedrørende en europæisk panelundersøgelse af husholdningernes indkomst oo levevilkår, hvis formål er at skabe et overblik over den sociale dimension i det indre marked, er der blevet gennemført en række gennemførlighedsundersøgelser i 1990 og 1991. I 1992 udarbejdedes den europæiske udgave af spørgeskemaet. Med henblik på den pilotundersøgelse, som skal gennemføres i 1993, fastlagdes retningslinjerne for tilpasningen til de nationale begreber og regler, design og udvælgelse af stikprøver, sortering og behandling af data med aktiv medvirken af de nationale statistiske kontorer. Det nye integrerede system af statistikker over lønninger oo lønomkostninger (på kort og mellemlang sigt) i Det Europæiske Fællesskab blev vedtaget af lederne af de nationale statistiske kontorer i december 1991. Med det nye system skulle det være muligt i højere grad at opfylde de behov, der opstår i forbindelse med iværksættele af Maastricht-traktaten. Forslagene er især baseret på beslutninger truffet på arbejdsgruppemøder og på konklusionerne fra den konference, der blev holdt i Stoke Rochford (Det Forenede Kongerige) i marts 1991 vedrørende det fremtidige arbejde på dette statistiske område, hvori deltog såvel brugere som producenter af denne statistik. Arbejdet har især været koncentreret omkring metodologiske problemer, såsom udformning af en kvartalsindikator for lønomkostninger, hvor den første test skal gennemføres i slutningen af 1993, og omkring kortlægning af Kommissionens behov med hensyn til en undersøgelse af lønstrukturen samt evalueringen af de undersøgelser, som allerede gennemføres i medlemsstaterne. Desuden er den harmoniserede lønstatistiks dækning af sektorer inden for servicefagene blevet udvidet, og der er blevet gennemført en undersøgelse med henblik på at medtage nye variabler i publikationen. Offentliggørelse af data vedrørende nettoindtjening startede i 1992, og det samme gælder data vedrørende aktualisering af lønomkostningerne. Undersøgelsen vedrørende lønomkostningerne i 1992 er blevet fastlagt og igangsat, og arbejdet med at få etableret et edb-forvaltningssystem er påbegyndt. Hvad angår statistikken over social sikring, er produktionen af ESSOSS-data blevet genoptaget fra og med 1990. Det drejede sig om så hurtigt som muligt at få afviklet forsinkelserne i offentliggørelsen af socialsikringsstatistikker. Det statistiske dokument "Social Protection Expenditure and Receipts 1985-1988" udgivet i 1990 blev efterfulgt af publikationen "Social Protection Expenditure and Receipts 1980-1991", som dækker alle medlems stater. Eurostat har givet sit arbejde en ny dimension, idet det har startet offentliggørelsen af resultaterne af en dybtgående undersøgelse af den sociale sikring opdelt efter støttekategorier. Hver undersøgelse leverer desaggregerede tal for beløbene for de sociale ydelser og oplysninger om antallet af støttemodtagere, og de indeholder beskrivelser af de vigtigste karakteristika vedrørende ydelserne. Publikationerne "Old Age", "Invalidity/Disability" og "Family" er udgivet. Yderligere fire er under udarbejdelse. Desuden er der gennemført en mikroøkonomisk undersøgelse vedrørende forholdet mellem nettopensionsindkomsten og den sidste nettoarbejdsindkomst i de 12 medlemsstater. Fattigdom For at tilfredsstille behovene for at evaluere det andet fællesskabsprogram vedrørende fattigdomsbekæmpelse blev der i 1990 offentliggjort en undersøgelse med titlen "La pauvreté en chiffres; l'Europe au début des années 80". Denne undersøgelse indeholder en opgørelse af antallet af personer og husholdninger, der lever i fattigdom, og der foretages en analyse af de samfundsøkonomiske karakteristika vedrørende disse i hver medlemsstat.

Pape 27 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

Arbejdet på dette område var i 1.991 og 1992 koncentreret om udarbejdelse af metodologisk værktøj, som kan accepteres af alle medlemsstater, til skønsmæssig fastsættelse af antallet af og karakteristikaene for de personer, der er berørt af fattigdom i medlemsstaterne i slutningen af 90'erne. Det er hensigten at udarbejde en metodologi, som giver mulighed for med regelmæssige mellemrum at producere sammenlignelige statistikker over fattigdommen i EF. For at få udarbejdet det forskningsprogram, som er nødvendigt hertil, blev der holdt et seminar i Noordwijk i Nederlandene om statistik over fattigdommen i Europa. Dokumenterne fra dette seminar er blevet udgivet. Der er startet et projekt vedrørende subjektive indikatorer, og der er blevet tilføjet seks subjektive spørgsmål til familiebudgetundersøgelserne i Belgien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Italien og Grækenland, og disse er blevet analyseret, idet der samtidig er taget hensyn til den statistiske betydning af de forskellige fattigdomstærskler (subjektive) og de multidimensionelle forbrugsækvivalenter. Det fælles ved disse fremgangsmåder har været anvendelsen af mikrodata fra familiebudgetundersøgelserne. I øvrigt er der blevet gennemført et projekt, som sigter mod at sammenstille data fra husholdningsundersøgelsen med data fra administrative databaser (selvangivelser osv.) og kontrollere dem ved hjælp af demografiske variabler og nationalregnskabet. Der er udarbejdet en rapport om dette projekt, hvori den tekniske gennemførlighed af og effektiviteten ved denne fremgangsmåde evalueres.

Befolkningsforhold og migration Gennem datamatisering af dataforvaltingen, nedbringning at dataoverførselstiden, regelmæssig udgivelse af en årbog om befolkningsforhold, afholdelse i 1991 at en international konference om det menneskelige potentiale ved indgangen til det 21. århundrede ("Le capital humain à l'aube du 21ème siècle") og udarbejdelse af befolkningsmæssige fremskrivninger til år 2020 (scenarier) har Eurostat udvidet sit aktivitetsområde betydeligt, for så vidt angår befolkningsforhold, og har forbedret formid lingen af informationer. For så vidt angår migrationer (ind- og udvandringsstrømme og strukturen af udenlandske befolkningsgrupper) er der i samarbejde med de nationale statistiske kontorer udarbejdet et program for indsamling af statistiske oplysninger; der foreligger for en stor del af befolkningsstatistikken oplysninger for 1990 og 1991, men kvaliteten af disse oplysninger er tvivlsom. Tilbage står at harmonisere en række definitioner, udvikle informationskilderne i en række medlemsstater (registre, særlige undersøgelser, administrative dokumenter) og fremme oplysningernes sammenlignelighed.

Integration af de mindre gunstigt stillede grupper Der er gjort en betragtelig indsats for at indsamle oplysninger om ind- og udvandringsstrømme og udenlandske befolkningsgrupper. Man råder nu over detaljerede data for 1990 og 1991, men kvaliteten er noget ujævn.

I.B.3. Statistik til støtte for Den Økonomiske og Monetære Union Det er efter harmoniseringen af normer og metoder blevet muligt at udarbejde nationalregnskaberne meget hurtigere end hidtil. Eurostat har også udviklet programmel og databaser, der gør det muligt at at analysere og formidle resultaterne mere fuldstændigt og hurtigt. Der er desuden arbejdet indgående med input-/outputtabellerne for 1985 og kapitalbeholdninger, obligatoriske afgifter, strukturdata og kvartalsregnskaber. Undersøgelserne vedrørende købekraftspariteter foretages nu hvert år for en tredjedel af samtlige produkter i stedet for hvert femte år, hvilket har gjort resultaterne betydelig mere pålidelige.

- Page 28 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

Der er også sket forbedringer i resultaternes sammenlignelighed, navnlig hvad angår investeringsgoder og bygninger. Harmoniseringen af forbrugerprisindekset er først gået i gang for nylig, da landene hidtil har været uvillige til at ændre de metoder, de benytter til at måle inflationen. Der er i perioden 1989-1992 foretaget en opgørelse af nationale metoder, hvilket har skabt et godt udgangspunkt for det fremtidige harmoniseringsarbejde.

Med hensyn til de monetære oo finansielle statistikker var perioden 1989-1992 kendetegnet ved iværksættelsen af koordinationsstrukturer mellem de statistiske kontorer og centralbankerne samt oprettelsen af et udvalg vedrørende monetær statistik, finansstatistik og betalingsbalancestatistik (CMFD). Ecu-statistikken er blevet udviklet, og der blev afholdt en international konference i Luxembourg i 1991 for at klarlægge brugernes behov på området. Revisionen af de finansregnskabeme afsluttes samtidig med revisionen af ENS. Statistikken over finansielle og monetære indikatorer er desuden blevet forbedret, både med hensyn til dækning og aktualitet.

I.B.4. Statistik til støtte for forsknings- og udviklingspolitikken

EF's system for statistik over F&U og innovation er i stadig udvikling. Der arbejdes fortsat med opgørelse af menneskelige ressourcer, harmonisering af mnovationsundersøgelser og udarbejdelse af regionale F&U-statistikker. Kommissionen har fremlagt et udkast til en rammeafgørelse på området.

Forsknings- og udviklingsarbejdet vedrørende statistiske redskaber er også blevet videreført, både inden for rammerne af DOSES-programmet og i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til en forordning om koordinering af udarbejdelsen af statistiske registre over foretagender, som er blevet forelagt for Rådet.

I.B.5. Statistik til støtte for miljøpolitikken

1. En af målsætningerne i programmet for 1989/1992 var at udvide fællesskabsstatistikkernes dækningsfelt til at omfatte nye områder for en politisk indsats i offentlighedens interesse. Således omfatter programmet for første gang miljøstatistikker som et særskilt emneområde. Disse statistikker indgik tidligere som underordnede områder under industristatistikker eller sociale statistikker, hvorfor de ikke blev behandlet som et samlet hele. På den måde tager det statistiske program 1989/1992 hensyn til den særlige rolle, miljøpolitikken har fået i Den Europæiske Fælles Akt. Hensigten med programmet var at inkorporere miljøaspekterne i de traditionelle statistikprojekter på samme måde, som miljøpolitikken integreres i de øvrige fællesskabspolitikker, samt at indføre de statistiske aspekter i EF's miljølovgivning.

2. Der er gjort betragtelige fremskridt.

i) Der er, som supplement til rapporterne om miljøsituationen og for at anskueliggøre virkningen af EF's miljøpolitik, foretaget en systematisk indsamling af de disponible oplysninger.

ii) Arbejdsgruppen vedrørende Miljøstatistik har afholdt regelmæssige møder og fungeret som samlingspunkt og koordinator for de statistiske tjenester i EF- og EFTA-landene. Med inddragelsen af EFTA-landene har arbejdet fået ny kraft. Eurostat er således med til at koordinere de officielle nationale og internationale statistikker og vil udgøre en vigtig partner for det fremtidige europæiske miljøagentur.

iii) Infrastrukturen er blevet forbedret med udviklingen af en database og et geografisk informationssystem.

Paae 29 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELII

3. Imidlertid har et antal udefrakommende begivenheder medført visse tilpasninger i forhold til den oprindelige planlægning.

i) Tilrettelæggelsen af arbejdet blev besværliggjort af, at det har trukket ud med etableringen af Det Europæiske Miljøagentur. Agenturet blev ved en forordning i maj 1990 pålagt at tilrettelægge et net for dataoverførsel, men det er i afventen af en beslutning om dets placering endnu ikke sat i drift. Således er forslaget til Rådets beslutning om vedtagelse af et 4-års program (1990-1993) for udvikling af regelmæssige officielle miljøstatistikker endnu ikke vedtaget i Rådet, ligesom der er vanskeligheder i Parlamentet. Det statistiske program skal koordineres med miljøagenturets program. På den måde er arbejdet både på EF-niveau og i de enkelte medlemsstater blevet besværliggjort af usikkerheden om de organisatoriske rammer. Dog har man kunne gennemføre indledende undersøgelser og arbejde takket være den store interesse, der er til stede i medlemsstaterne for at gøre fremskridt på dette område. Særlig middelhavslandene har udvist stor interesse i at få rådighed over en EF-ramme med henblik på etablering af et nyt statistisk system.

ii) Der blev i forbindelse med FN's konference om udvikling og miljø (UNCED) i Rio i juni 1992 fastlagt et nyt grundlag for den verdensomspændende miljøpolitik. Der blev ved samme anledning vedtaget en række foranstaltninger ("Agenda 21") på forskellige områder. EF har som svar herpå vedtaget sit "Femte program for Fællesskabets politik og handling inden for miljø og bæredygtig udvikling" med titlen "Mod en bæredygtig udvikling". Øget information spiller en stor rolle som politisk instrument i de to programmer. Der bør tages højde herfor i det statistiske program.

iii) Anbefalingerne fra Rio-konferencen har skabt internationale ambitioner om at opstille "satellitregnskaber" for miljøet og integrere udgifterne i de økonomiske statistikker. Eurostat har bidraget hertil gennem udviklingen af SERIEE-systemet, der skal anvendes til beregning af udgifter til miljøbeskyttelse. Udviklingsarbejdet er afsluttet, og systemet er ved at blive afprøvet i praksis. Modulet skal indpasses i et mere overordnet regnskabssystem.

II. STATISTIK VEDRØRENDE ANDRE ASPEKTER AF EF'S POLITIK

II.A. Statistik til støtte for landbrugspolitikken

1. EF's landbrugsstatistiske system bidrog også i denne programperiode til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde EF's behov, navnlig i forbindelse med forvaltningen og reformen af den fælles landbrugspolitik. Aktiviteterne, som blev iværksat i nært samarbejde med Generaldirektoratet for Landbrug, omfattede bl.a. vedligeholdelsen af det eksisterende statistiske system for at holde det ajour og den endelige integrering af statistiske oplysninger om de nyeste medlemsstater (Spanien og Portugal), som nu stort set er afsluttet. Det er ved en ihærdig indsats lykkedes at løse de særlige problemer, der fandtes i to af de fire lande, der er fastlagt omstruktureringsplaner for, nemlig Italien og Irland, hvilket har betydet en styrkelse af EF's landbrugsstatistiske system. Omstruktureringsplanerne for Grækenland og Portugal er endnu ikke afsluttet.

Pan» 30 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

2. Der kunne noteres væsentlige fremskridt på følgende områder:

i) EUROFARM-systemet til kontrol, behandling, lagring og formidling af individuelle oplysninger og tabelresultater i forbindelse med landbrugsstrukturundersøgelserne,

ii) styrkelse af statistikken over den vegetabilske produktion gennem udarbejdelse af en forordning og fastlæggelse af metodologien,

iii) anvendelse af teledetektion i landbrugsstatistik, herunder udarbejdelse af integrerede tidlige

prognoser,

iv) landbohusholdningernes samlede indkomst,

v) SPEL-modellen til kontrol af dataenes konsistens og til analyse, projektion og simulation af landbrugspriser, udbytte og indkomster, vi) genanvendelse til statistiske formål af administrative data, navnlig fra registeret over vinarealer.

3. Vanskeligheder i forbindelse med projektet vedrørende agroindustriel statistik har gjort det nødvendigt at fastlægge en ny strategi på området. Der skal også fremover arbejdes på at løse problemerne i forbindelse med skovbrugsstatistikken.

4. Der har i den omhandlede periode været en vis tendens både på EF-plan og i medlemsstaterne til at beskære de landbrugsstatistiske budgetter, hvilket har givet anledning til stigende bekymring. De statistiske myndigheder skal opfylde helt nye statistiske behov med de samme eller endnu mindre ressourcer end før og har derfor været nødt til at overveje ret betydelige nedskæringer af landbrugsstatistikken. Landbruget er hidtil blevet tillagt meget stor betydning (også statistisk set) på EF-plan, hvilket står i kontrast til den reelt meget mindre rolle, landbruget spiller på nationalt plan. Dettte forhold har bl.a. dannet baggrund for en indgående undersøgelse ("screening") af EF's landbrugsstatistiske system. Undersøgelsen pegede på, at man ville kunne udarbejde de nuværende statistikker med færre midler ved at foretage rationaliseringer, ved at give landene større frihed til selv at vælge, hvorledes de vil opfylde EF-kravene, og ved at lægge den største indsats der, hvor der opnås flest resultater. Det vil dog stadig være nødvendigt at sikre, at dataene er tilstrækkelig dækkende, aktuelle og pålidelige og af den fornødne kvalitet. Samtidig er der imidlertid opstået en række helt nye eller skærpede behov, som ikke vil kunne opfyldes gennem effektivitetesforbedringer alene, men kræver, at der afsættes flere ressourcer til EF's landbrugsstatistik. Disse tendenser har i høj grad været retningsgivende for planlægningen af det kommende statistiske program.

Anvendelse Af Teledetektion I Landbrugsstatistik

Landbrugsstatistikere fra såvel Eurostat som medlemsstaterne har deltaget aktivt i forvaltningen af forsknings- og udviklingsprogrammet MARS ("Monitonng Agriculture by Remote Sensing"). Eurostat vil stå for koordineringen af teledetektion til regionale oversigter i visse lande i forbindelse med fastlæggelse af metodologien for statistisk over den vegetabilske produktion. De hurtige europæiske høstprognoser, som forvaltes i fællesskab af GD VI (Landbrug) og Eurostat, er resultatet en anden aktion, der er klar til at blive afprøvet i praksis. MARS-programmet vil blive videreført i de kommende år. Interessen for teledetektion i landbruget har også fået en mere generel retning i forbindelse med anvendelse af teledetektion til andre statistiske formål og i forbindelse med den geografiske dimension af officielle statistikker i det statistiske program for 1993-1997. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

N.B. Statistik til støtte for fiskeripolitikken

Hovedvægten har været lagt på gennemførelsen af Rådets forordning nr. 1382/91 om fremsendelse af data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne samt forordning nr. 3880/91 og 3881/91 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget i henholdsvis det nordøstlige og det nordvestlige Atlanterhav.

U.C. Statistik til støtte for industripolitikken

Eurostat har i den omhandlede periode arbejdet intensivt på at virkeliggøre målsætningerne for EF's industripolitik.

Eurostat har søgt at udbrede anvendelsen af de resultater, der opnås i forbindelse med undersøgelsen af industristrukturer og -aktiviteter, til udarbejdelse af registre. Der er taget kontakt til virksomheder og fagorganisationer for at fremme samarbejdet med disse.

Eurostat har deltaget i udarbejdelsen af "Panorama of EC Industry" og udgivet to nye udgaver af publikationen "Enterprises in the European Community". I tilknytning til sidstnævnte publikation har Eurostat i samarbejde med de nationale statistiske kontorer udviklet et antal indikatorer, der gør det lettere at overvåge små og mellemstore virksomheders aktiviteter. De første resultater ventes i 1993.

En væsentlig del af arbejdet har været koncentreret om fastlæggelse af metodologien og udarbejdelse eller iværksættelse af produktionsundersøgelser i de tolv medlemsstater. De første PRODCOM-resultater vil formentlig blive udarbejdet for årene 1992 og 1993.

Eurostat har efter udviklingen af jern- og stålpolitikken koncentreret sig om at forbedre og optimere systemet og i den forbindelse:

at revidere spørgeskemaer,

at udvikle og tage ståldatabasen i brug og anvende edb-styrede publikationsmetoder,

at iværksætte undersøgelsen vedrørende jern- og stålvirksomheder.

II.D. Statistik til støtte for energipolitikken

Et af hovedmålene for EF's energipolitik er at skabe større åbenhed om markedet efter 1992. Rådets direktiv 90/3377/EØF om et system til indsamling af gas- og elektricitetspriser har medvirket til opfyldelse af dette mål.

Ud over forbedringen af det system, der anvendes til indsamling og formidling af energi- og råstofstatistik, er der iværksat tre overordnede foranstaltninger med det formål at udvikle olie- og gasstatistikken, indsamle data om vedvarende energi og iværksætte en undersøgelse af kombineret elektricitets- og varmeproduktion.

Visse aspekter af miljøbeskyttelsen, heriblandt beregningen af miljøforurening i forbindelse med energiforbrug, har haft væsentlig betydning for de statistiske aktiviteter.

- Page 32 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

II.E. Statistik til støtte for politikken på tjenesteydelsesområdet

Tjenesteydelser

Eurostat har arbejdet på en metodologivejledning bestående af et generelt afsnit samt kapitler om de enkelte dele af servicesektoren. Vejledningen skal anvendes som grundlag for et europæisk informationssystem for tjenesteydelsesstatistik. Vejledningen er blevet drøftet på adskillige møder med medlemsstaterne, de forskellige generaldirektorater i Kommissionen, de relevante organisationer, Voorburg-gruppen (i FN-regi) og OECD. Det er hensigten at forbedre og videreudvikle vejledningen løbende og at udarbejde en ny udgave, når de statistiske normer (vedrørende statistiske enheder, fortegnelser, nomenklaturer mv.) er vedtaget. EFTA-landene har fra og med 1991 deltaget aktivt i aktiviteterne i de enkelte arbejdsgrupper.

MERCURE-databasen er desuden blevet udvidet med nye oplysninger, og der er udarbejdet en række publikationer, som navnlig vedrører handel og konjunkturerne i visse dele af servicesektoren. Der udgives desuden en månedlig publikation om emnet.

Med henvisning til Rådets beslutning om tjenesteydelsesstatistik (jf. virksomhedsstatistik) er der på følgende områder gjort en særlig indsats:

Forsikring

Udarbejdelse af anden udgave af kapitlet om statistisk metodologi med henvisning til de regnskabsdirektiver, der gælder på dette område.

Handel

Forberedelse af et udkast til en retsakt vedrørende indsamling af statistiske oplysninger og en publikation om detailhandelen i Europa.

AV-sektoren

Arbejdet med den statistiske metodologi og indsamlingen af data i denne sektor er indledt.

Kommunikation

Tilrettelæggelsen af den første udgave af en årbog om kommunikationssektoren er i fuld gang.

Transport

Gennemførelsen af det indre marked og den igangværende ratificering af Maastricht-Traktaten har sat ekstra skub i transportpolitikken. At det europæiske transportmarked er så omfattende gør det særlig vigtigt at få et godt overblik over det. Der er iværksat nye EF-foranstaltninger inden for luft- og søtransport. Liberaliseringen af den internationale passagertrafik fortsætter. Kommissionen er desuden blevet pålagt nye kontrol- og forhandlingsopgaver.

Disse initiativer har skærpet behovet for oplysninger om de virksomheder, der leverer tjenesteydelser på transportområdet. Arbejdet med at forbedre oplysningerne om tjenesteydelser generelt har også omfattet sådanne ydelser, men med hensyn til transportstatistik var der brug for en særlig indsats. Rådets direktiver om vejtransport, transport ad indre vandveje og jernbaner skal udvides og suppleres af direktiver om luft- og søtransport.

- Pane 33 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELII

Rådet vedtog i juli 1989 et ændret direktiv om vejgodstransport, der bl.a. skulle være med til at forbedre overblikket over markedet.

Der er endvidere udarbejdet en metodologi vedrørende forskellige transportformer, heriblandt kombineret transport. Eurostat har desuden i samarbejde med Den Europæiske Transportministerkonference, FN's Kommission for Europa og andre internationale organer og fagorganisationer udarbejdet et glossar over definitioner.

Eurostat er i færd med at forberede et udkast til Rådets direktiv om indsamling af oplysninger om søtransport og et udkast til en udvidelse af vejgodsdirektivet. Forslagene ventes vedtaget af Rådet i løbet af 1993.

Databasen TRAINS er blevet udvidet med oplysninger i medfør af det nye vejdirektiv fra juli 1989 samt oplysninger om specifikke områder, heriblandt lufttransport.

EFTA-landene har siden 1991 deltaget aktivt i arbejdsgruppens aktiviteter.

Turisme

EF har i de seneste år iværksat en række foranstaltninger på turistområdet.

I forbindelse med disse foranstaltninger er der brug for en lang række oplysninger, der kan belyse forskellige statistiske områder. Der er allerede sket en forbedring af oplysningerne om turisttjenester (rejsebureauer, hoteller, restauranter osv.) i forbindelse med den generelle udbygning af oplysningerne om tjenesteydelser, men det har været nødvendigt at gøre en særiig indsats for turiststatistikken.

1990 var udnævnt til "Europæisk Turistår". Eurostat markerede denne begivenhed med en "prestige publikation" om turismen i Europa.

Arbejdsprogrammet, der blev fastlagt i Rådets afgørelse i 1990, er blevet gennemført. En afsluttende rapport vil blive forelagt for Rådet i 1993. Rapporten indeholder en analyse af nationale og internationale brugeres statistiske informationsbehov samt en analyse af de data, der findes i medlemsstaterne. Eurostat har udarbejdet en referencemetodologi, fastlagt grundlaget for TOUR- databasen, udgivet en årbog og udarbejdet en månedlig publikation. Koordineringen af arbejdet med OECD og WTO (World Tourism Organisation) er blevet styrket, og EFTA-landene har siden 1990 deltaget aktivt i arbejdsgruppernes aktiviteter.

I 1993 blev der desuden forberedt et udkast til et direktiv om indsamling af oplysninger og en henstilling til Rådet.

II.F. Statistik vedrørende forbindelserne med tredjelande

Aktiviteterne i forbindelse med statistikken over den internationale samhandel har primært haft til formål at styrke og forbedre de eksisterende systemer og ikke mindst at udvide handels- og skatte- og afgiftsstatistikkernes geografiske dækning samt at udvikle mere brugerorienterede distributionsværktøjer.

Med integreringen af data om EFTA-landene og de vigtigste tredjelande i de statistiske systemer og informationssystemer vil det fremover være muligt at sammenligne EF-handelen med handelssituationen i de vigtigste partnerlande og at fastlægge handelspolitikken i forbindelse med oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

- Pmam 34 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL II

Anvendelsen af CD-ROM har også gjort det muligt at formidle statistiske oplysninger i mere brugervenlig form til et bredere publikum, hvilket har været med til at forbedre kendskabet til udenrigshandelen. Der vil også kunne gøres mere effektiv og direkte anvendelse af statistikken over samhandelen takket være oprettelsen af specialiserede målrettede systemer, heriblandt STABEX- produktet til opfølgning og statistisk forvaltning af det system, der er fastsat i Lomé-konventionen, eller ISAM-systemet til overvågning af antidumpingforanstaltninger.

Eurostat har desuden afsat betydelige ressourcer til udvikling af systemer, der kombinerer skatte- og afgiftsforanstaltninger og handelsdata, navnlig i forbindelse med STARCOM-projekteme under Uruguay-Runden, den generelle toldpræferenceordning og beregning og simulering af EF's egne indtægter.

Der er desuden udviklet en arkitektur for det nye databasesystem COMEXT-93 og foretaget analyser heraf. Udviklingsarbejdet er i gang og ventes afsluttet ved udgangen af 1993. Da basen er modulopbygget, vil den gøre det lettere og billigere end hidtil at opfylde nye behov, både på det toldstatistiske og handelsmæssige område.

II.G. Samarbejdet med de østeuropæiske lande

EF iværksatte i 1989 et storstilet program med henblik på at yde teknisk og økonomisk støtte til de østeuropæiske lande, der havde forladt den kommunistiske blok (PHARE-programmet vedrørende de central- og østeuropæiske lande). I 1991 blev der fremsat forslag til et lignende program for de tidligere sovjetrepublikker, som nu var blevet selvstændige (TAC I S-program m et).

Eurostat har fra første færd lagt stor vægt på at bistå de statistiske myndigheder i disse lande med at definere deres nye rolle og opbygge et statistisk informationssystem, der kan indpasses i et demokratisk samfund baseret på markedsøkonomi.

Hovedformålet med samarbejdet mellem Eurostat og disse lande er at etablere den fornødne infrastruktur (statistiske regler, registre og nomenklaturer), så det bliver muligt at udarbejde statistikker efter vesteuropæisk mønster.

Eurostat udarbejdede i perioden 1989-1993 i samarbejde med de pågældende lande, EF-landene og de øvrige internationale organer en række statistiske samarbejdsprogrammer tilpasset de særlige behov i hvert enkelt land. Programmerne indeholder en række udviklingsprojekter fordelt på overordnede statistiske områder. Hvert projekt omfatter et antal særlige foranstaltninger, der har til formål at overføre viden og erfaringer gennem informationsseminarer, praktikophold i de statistiske kontorer i EF-landene og bistand fra vesteuropæiske eksperter over for landene i Central- og østeuropa.

- Pnaø .95 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 * DEL 11

III. EF'S AKTIVITETER

III.A. Egne indtægter

Statistikkerne har fået en ny rolle i forbindelse med EF-budgettet. Der blev med udgangspunkt i BNI- direktivet indledt en række statistiske aktiviteter i 1989.

Arbejdet var i 1992 primært rettet mod udarbejdelsen af detaljerede rapporter om metoder for udregning af bruttonationalindkomsten i medlemsstaterne. Disse rapporter, der blev drøftet i BNI- udvalget, indeholder anbefalinger for hvert land med henblik på at gøre de nuværende skøn mere sammenlignelige og fuldstændige.

I 1992 blev BNI for året 1988 som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1552/89 om ordningen for EF's egne indtægter (artikel 10, stk. 8) definitiv, undtagen på de punkter, hvor Kommissionen inden 30. september 1992 gav medlemsstaterne meddelelse om korrektioner. De omhandlede punkter er blevet meddelt på basis af de anbefalinger, Eurostat har fremsat i sine detaljerede rapporter.

III.B. Information

Formidlingspolitikken er blevet udviklet i to retninger - fornyelse af produkter og oprettelse af formidlingsnet.

Forbedring af formidlingsmetoder afhængig af produkternes indhold: udgivelse på både papir og diskette, anvendelse af nye redskaber såsom CD-ROM (Comext, Eurostat-CD osv.), samudgivelse med brug af ny teknologi (heriblandt Atlas CD) samt revidering af Europa i Tal.

Udbredelse af kendskabet til Eurostat via eksisterende formidlingsnet, heriblandt SSC, og undervisningsnet (f.eks. CDE) samt nettet af EF-rådgivningskontorer, der varetager kontakten til de små og mellemstore virksomheder.

IV. EF-institutionernes aktiviteter

IV.A. Edb

Edb-arkitekturen i såvel Eurostat som de øvrige generaldirektorater i Kommissionen er blevet styrket. Forbindelserne mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer er blevet forbedret for at tage højde for de stadig stigende datastrømme. Eurostat har som et led i planerne om at oprette telematiknet mellem nationale myndigheder foretaget en gennemføriighedsanalyse vedrørende distribuerede statistiske informationstjenester med henblik på anvendelse af det europæiske statistiske system til indsamling, behandling og formidling af statistisk information.

IV.B. Støtte til de statistiske kontorer i medlemsstaterne

Portugal:

PROREG- og PREDER-programmeme (finansieret over EFRU) har ført til udvikling (ikke tilstrækkelig) af regionalregnskaberne, regional udbygning (ikke tilendebragt) af det nationale statistiske kontor (oprettelse af regionale centre i Porto, Evora og Coïmbra), indførelse af edb og udvikling af grundlæggende statistiske værktøjer.

. Prtno 36 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL II

Grækenland: :

Kommissionen vedtog i 1992 en græsk handlingsplan for statistik - GAPS (finansieret over EFRU og ESF). Hovedformålet med planen er at udbrede anvendelsen af edb og igangsætte nye statistiske undersøgelser (navnlig INTRASTAT og tjenesteydelser).

Tyskland:

Den statistiske del af PHARE-programmet er blevet iværksat i de nye tyske delstater (personaleuddannelse, særlige statistiske foranstaltninger og edb).

Frankrig:

Det har takket være en bevilling over EFRU været muligt at gennemføre den første undersøgelse af arbejdsstyrken i de oversøiske franske departementer.

IV.C. Personaleadministration

Justeringskoefficienter vedrørende lønninger

Beregningen af justeringskoefficienterne for lønninger til personale i EF-landene er blevet forbedret på en række punkter. De femårlige undersøgelser er blevet erstattet af årlige undersøgelser, der hver dækker en tredjedel af samtlige produkter. Der er desuden foretaget forbedringer af de metoder, der bl.a. anvendes til beregning af lejeværdien. Der er iværksat et helt nyt system til fastsættelse af de koefficienter, der anvendes til at justere lønningerne til personale i lande uden for EF. Eurostat har oprettet et organ, der skal indsamle basisdata og beregne koefficienter (Eurocost). Eurostat er hermed i stand til at beregne og meddele brugerne harmoniserede data for ca. 120 lande uden for EF, hvor der er udstationeret EF-tjenestemænd.

IV.D. Det statistiske samarbejde i EF

Det statistiske samarbejde i EF bygger også på dialogstrukturer og integrering af forskellige parter, der medvirker til udarbejdelsen af EF-statistikker. Rådet vedtog i perioden 1989-1992 Kommissionens forslag om at oprette tre udvalg, der skal fungere som de øverste instanser, der træffer beslutninger om det statistiske program.

Udvalget for Det Statistiske Program

Udvalget for Monetær Statistik, Finansstatistik og Betalingsbalancestatistik

Udvalget for Statistisk, økonomisk og Social Information

Kommissionen har desuden besluttet at oprette et styringsudvalg for statistisk information, som vil få til opgave at tilrettelægge Kommissionens statistiske aktiviteter efter behovene på området.

Spørgsmål vedrørende EF-institutionerne

Uddannelse af europæiske statistikere

Paae 37 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL II

Udarbejdelsen af en egentlig statistiklov for EF er det sidste led i bestræbelserne for at etablere et statistisk system, der er baseret på de samme deontologiske principper, og hvor nationale instanser får reel indflydelse på, hvilke afgørelser der træffes vedrørende EF's statistiske program.

Iværksættelsen af TES-proorammet vedrørende uddannelse af europæiske statistikere har også spillet en vigtig rolle for integreringen af de nationale statistiske systemer. Der er hvert år afholdt en snes kortvarige kurser på mellem 1 og 3 uger vedrørende EF-emner eller meget specifikke videnskabelige eller tekniske emner. Kurserne er åbne for statistikere fra EFTA-landene og de øst- og centraleuropæiske lande, således at disse efterhånden kan stifte bekendtskab med EF's normer, metoder og programmer. Kurserne i 1991-1992 er blevet fulgt af 427 deltagere og kurserne i 1992- 1993 af 422 deltagere. Det ventes, at ca. 550 europæiske statistiskere vil deltage i kurserne i 1993- 1994. Der er fastlagt kontrol- og evalueringsstrukturer, der skal sikre, at programmerne opfylder de mål, der er fastsat af Udvalget for Det Statistiske Program. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 11

Paae 39 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

DEL III Rapport om gennemførelsen - opdelt efter tema;

I. Den Europæiske Fælles Akt

I.A. Økonomisk konvergens inden for rammerne af det indre marked (politik 21)

I.A.1 Nomenklaturer (Emne 26) a) Målsætninger

At forsyne Fællesskabet med de statistiske normer, der er absolut nødvendige for at sikre, at det indre marked fungerer fra og med 1993, at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de statistiske oplysninger og at indføre de instrumenter, der skal gøre det muligt at vedligeholde, formidle, fortolke og administrere disse normer.

Disse målsætninger konkretiseres med indføreisen af en aktivitetsnomenklatur (NACE Rev. 1), en aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og en nomenklatur-server. b) Resultater

NACE Rev. 1

Der er blevet udarbejdet en korrelationstabel mellem den gamle NACE (NACE 70) og den nye NACE (NACE Rev. 1);

medlemsstaterne er begyndt at bringe deres nationale aktivitetsnomenklaturer i overensstemmelse med forordningen;

det forhold, at NACE Rev. 1 er blevet taget i anvendelse, også af EFTA- landene og østlandene, bevirker en strøm af forespørgsler om information, fortolkning og hjælp til igangsættelse.

CPA

Efter at CPCCOM er blevet opgivet, har CPS: NACE-Udvalget fortsat arbejdet med at færdiggøre den aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA), som, samtidig med at være opbygget som NACE Rev. 1, stadigvæk er harmoniseret med De Forenede Nationers CPC.

Udkastet til forordning, som skulle have været færdiggjort i slutningen af 1991, måtte udskydes til andet halvår af 1992.

Nomenklatur-server

På baggrund af en stadig stigende informationsefterspørgsel, ikke kun fra økonomiske beslutningstagere i Europa, men også fra De Forenede Stater og Canada, har det vist sig, at det er absolut nødvendigt at få etableret en nomenklaturserver, hvis man ønsker at kunne opretholde harmoniseringen, foretage ajourføringer og oplagre retspraksis.

Der er taget kontakt til de nationale statistiske kontorer, internationale organisationer og brancheorganisationer for i et samspil med disse at opnå resultater på dette område.

- Page 40 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

I.A.2 Statistisk og regnskabsmæssig koordinering (Emne 28) a) Målsætninger

Koordinering af begreber og definitioner, som er fælles for de forskellige statistikområder, der indgår i det europæiske statistiske system. b) Resultater

Dette koordineringsarbejde foregår hovedsagelig internt i Eurostat; resultaterne af arbejdet vil som regel kunne ses i metodologierne for andre statistikområder (i forbindelse med denne rapport betyder dette de andre emner). Desuden kan koordineringen forventes at resultere i en gradvis konvergens på en lang række små punkter, snarere end omfattende ændringer. Koordinering er lettest at foretage i forbindelse med nye metodologier, men den kan også gennemføres i forbindelse med revision af eksisterende metodologier. I en tid, hvor der sker en omfattende fornyelse i det statistiske system, kan det være nødvendigt simpelt hen for at undgå divergens.

Det koordineringsarbejde, der udføres, kan grupperes under tre overskrifter: generel koordinering; bilateral koordinering, mellem nationalregnskaber og forskellige områder af grundlæggende statistik; og multilateral koordinering.

Den generelle koordinering kommer bedst til udtryk i forordningen om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab, i hvilken der fastsættes fælles standarddefinitioner. Disse statistiske enheder (foretagender, lokale enheder, faglige enheder osv.) er et nødvendigt hjælpemiddel ved anvendelsen af Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE Rev. 1) og danner grundlaget for konvergens og større sammenlignelighed mellem medlemsstaternes statistikker. Man måtte igennem langvarige diskussioner med de forskellige afdelinger af statistikken inden for Eurostat og med medlemsstaterne i en lang række arbejdsgrupper før Rådet kunne vedtage forordningen i marts 1993. Dette arbejde blev koordineret med andre tiltag i Eurostat, bl.a. de nye henstillinger vedrørende registre over foretagender og diskussionerne i NACE-arbejdsgruppen om anvendelse af denne klassifikation.

Den bilaterale koordinering fokuserede på forholdet mellem nationalregnskaberne og de forskellige områder af den grundlæggende statistik, som dækker samme felt. Nationalregnskaberne er både som metodologi og som datasæt den mest komplette samling af statistisk information fra forskellige kilder, hvor mangler, overlapning eller uoverensstemmelser træder tydeligt frem. Arbejdet inden for dette område koncentreredes hovedsagelig om en revision af håndbogen vedrørende betalingsbalancer, udarbejdelse af miljøstatistikker, landbrugsregnskaber og landbrugshusholdningernes indkomst.

I forbindelse med den multilaterale koordinering har man beskæftiget sig med konsistensen af de variabler, som er defineret og registreret i en række af Fællesskabets grundlæggende statistiske undersøgelser. Landene blev også enige om at lade 1990 være basisåret for indekser og data i faste priser.

Det problem, der er den største hindring for at opnå resultater på dette område, er, at de disponible ressourcer slet ikke slår til, når man tager i betragtning, hvor stor og kompleks opgaven er.

. Pane 41 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

I.A.3 Metodologi for nationalregnskaberne (Emne 29)

a) Målsætninger

Revision af de internationale nationalregnskabssystemer gennem deltagelse i revisionen af De Forenede Nationers nationalregnskabssystem (SNA) og sideløbende revision af Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS). Målet for disse revisioner er at få opdateret systemerne, således at der tages hensyn til udviklingen i økonomien, at skabe klarhed i systemerne på en række punkter, at afstemme systemerne med visse tilsvarende statistiske systemer (såsom IMFs betalingsbalancemetodologi) og at fjerne forskellene mellem den tidligere fællesskabsmetodologi (ENS) og den, der anvendes på verdensplan, bl.a. af OECD (SNA).

b) Resultater

Den reviderede SNA blev vedtaget af FN's statistiske kommission i februar 1993. Dette var kulminationen på ca. ti års arbejde, som påbegyndtes i begyndelsen af 1980'eme.

Under hele processen spillede Eurostat en meget aktiv rolle i revisionen af SNA, både organisatorisk og teknisk. For det første var Eurostat som deltager i fællessekretariatsgruppen, som også omfatter De Forenede Nationers statistiske afdeling, IMF og Verdensbanken samt OECD's sekretariat, en integrerende del af organisationen og ledelsen af processen. For det andet var Eurostat, der kunne trække på rådgivning og ekspertise fra medlemsstaterne gennem regelmæssige møder i EF- arbejdsgruppen, i stand til at yde betydelig teknisk bistand til ekspertgruppen, der arbejdede med revision af SNA.

Ved udgangen af 1989 havde de fleste af ekspertgruppemøderne fundet sted. Nogle få metodologiske problemer var ikke blevet løst, og det viste sig, at disse problemer var de mest komplekse og kontroversielle. En række mindre problemer med hensyn til konsistens mellem systemets dele dukkede op ved udarbejdelsen af første udkast. Det tog tid at løse disse begrebsmæssige problemer, og det tog meget længere tid at skrive, kontrollere, konferere om og endeligt godkende en tekst af en sådan størrelse og kompleksitet, end man oprindelig havde forventet. Under de sidste etaper af projektet opstod der to yderligere komplikationer, som krævede ekstra undersøgelser: imødekommelse af behovene i landene i Central- og Østeuropa og Sovjetunionen (som tidligere anvendte et andet system) samt en grundig gennemgang af, hvorledes man skal indpasse nye miljøhensyn. Derfor var man kun i stand til at forelægge en foreløbig udgave på mødet i FN's statistiske kommission i 1991.

Arbejdet med at færdiggøre teksten fortsatte frem til midten af 1992, og den blev derefter godkendt af den statistiske kommission i februar 1993. Den reviderede SNA er blevet vel modtaget. Den har en bredere dækning end sin forgænger, men takket være en klarere fremstilling skulle den være lettere at forstå og anvende. Samtidig er den næsten fuldstændigt afstemt med en række tilsvarende statistiske systemer, hvilket letter opgaven for både producenter og brugere af disse makroøkonomiske data.

En revideret udgave af ENS er under udarbejdelse. Den vil være i fuldstændig overensstemmelse med SNA, men skal samtidig være mere specifik med hensyn til institutioner og forhold i Fællesskabet med henblik på at opnå den større sammenlignelighed, der kræves til administration af Den Økonomiske og Monetære Union og anvendelse af nationalregnskabsaggregateme til beregninger vedrørende Fællesskabets administration og budget. Udarbejdelsen af det nye ENS begyndte i 1992, og ved ugangen af 1992 var de første udkast til alle nøglekapitlerne færdiggjort og delvis revideret. En foreløbig endelig udgave skal efter planen være klar ved udgangen af 1993.

- Paae 4? - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

I.A.4 Udveksling af goder mellem medlemsstater efter 1992 (Emne 41) a) Målsætninger

Indførelse af et nyt dataindsamlingssystem efter ophævelsen af formaliteterne ved passage af de indre grænser samt den dertil knyttede dokumentation og kontroller. b) Resultater

Oprettelsen af det nye indsamlingssystem, kaldet Intrastat, der blev besluttet efter en detaljeret analyse af brugernes behov efter 1992, har vist sig at være særdeles kompliceret, såvel juridisk som praktisk. Selv om forslaget til Rådets forordning om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater efter 1992 blev forelagt af Kommissionen i januar 1989 har det taget næsten tre år at få forordningen vedtaget. Denne forsinkelse skyldes hovedsagelig usikkerheden i forbindelse med de skatte- og afgiftsmæssige forhold i sammenhæng med det nye momssystem for EF-samhandelen.

Et af hovedprincipperne i Intrastat-systemet er jo rent faktisk dets forbindelse med skattesystemet, som ses i oprettelsen af registre over erhvervsdrivende i EF-samhandelen, og at disse registre opdateres ud fra skatteoplysninger. I to medlemsstater (Frankrig og Italien) finder denne forbindelse endda sted i form af fælles skatte- og statistikoplysningsskemaer.

Efter at Rådet i november 1991 vedtog grundforordningen nr. 3330/91 (EFT L 316 af 16.11.1991) vedrørende INTRASTAT, har Eurostat forelagt det kompetente udvalg forslag vedrørende indberetningstærsklerne, anvendelsesbestemmelserne for grundforordningen og de statistiske informationsmedier. På sine møder i marts og juni 1992 undersøgte udvalget disse forslag og godkendte dem med visse ændringer.

Kommissionen vedtog den 31. juli 1992 forordningen om de statistiske tærskler (nr. 2256/92 - EFT L 129 af 4.8.1992). Indførelsen af statistiske tærskler betyder, at næsten to tredjedele af de erhvervsdrivende i EF-samhandelen fritages for indberetningspligt. Det politiske krav om, at byrden for de erhversdrivende skal lettes i så høj grad som muligt, er dermed blevet opfyldt, og systemet dækker alligevel mellem 97 og 99% af den totale samhandelsværdi.

Kommissionen vedtog den 22. oktober 1992 forordningen om anvendelsesbestemmelserne (nr. 3046/92 - EFT L 309 af 23.10.1992) og den 11. december forordningen om de statistiske informationsmedier (nr. 3590/92 - EFT L 364 af 12.12.1992).

Brugervejledningen til INTRASTAT-skemaerne blev offentliggjort i EFT C 349 den 31.12.1992.

Det ses således, at alle gennemførelsesbestemmelser til grundforordningen om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende udvekslingen af goder mellem medlemsstaterne har kunnet sættes i kraft i løbet af 1992. Dette har kun kunnet lykkes på så kort tid takket være en ekstraordinær indsats fra medlemsstaternes og Eurostats side, som samtidig med udarbejdelsen af de retlige rammer har måttet varetage den praktiske organisation af denne fundamentale ændringe i dataindsamlingssystemet (tilpasning af infrastrukturen, oplysningskampagne, uddannelse af personalet mm).

Det er klart, at et systemskifte af denne størrelsesorden ikke kan gennemføres uden visse startvanskeligheder, særlig i betragtning af den begrænsede tid, der var til rådighed til at få systemet på på plads i de enkelte medlemsstater. Der må derfor regnes med en vis forsinkelse i offentliggørelsen af tallene for de føste måneder af 1993. Dise problemer vil imidlertid kun være af forbigående karakter, hvis det skattemæssige og statistiske samarbejde, der er rygraden i det nye system, kommer til at fungere som forudset.

Pane A3 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

Et forslag til rådsforordning om statistikkeme vedrørende transit og toldoplag har været drøftet med medlemsstaterne og var i slutningen af 1992 til andenbehandling på Europa-Parlamentets dagsorden.

I.A.5 Tilpasning af virksomhedsstatistikken efter 1992 (Emne 54)

a) Målsætninger

Med virkeliggørelsen i 1992 af det indre marked er fællesskabsdimensionen i alle former for industristatistisk arbejde, både på nationalt plan og på EF-plan, blevet styrket.

Denne udvikling er i forbindelse med det statistiske program kommet til udtryk i et antal specifikke målsætninger:

koordinering og udvikling af de vigtige elementer i den statistiske infrastruktur, som udgøres af registrene,

en samordnet strategi vedrørende oprettelse af paneler,

tilpasning af de eksisterende juridiske instrumenter,

forstærket støtte til de lande, hvis statistiske systemer skal forandres gennemgribende for at leve op til EF's krav,

udvikling af oplysningsaktioner og forbedring af samarbejdet med virksomhederne og deres repræsentative strukturer. b) Resultater

1. Vedtagelsen i 1990 af forordning nr. 1588/90/EØF om hemmeligholdelse af statistiske data udgør et vigtigt skridt i udviklingen henimod en europæisk statistik. Med denne forordning er en betydelig forhindring for anvendelse af medlemsstaternes data i sammenfattende beregninger på europæisk plan blevet fjernet.

2. Andet vigtige resultat: vedtagelsen i 1991 af en forordning om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen - PRODCOM. Dermed vil Fællesskabet fra 1994 råde over en detaljeret og harmoniseret statistik over industriproduktionen. Den fortegnelse over produkter, som er udviklet til denne nye statistik, er i 80% af tilfældene kompatibel med de mest detaljerede niveauer i Den Kombinerede Nomenklatur og Det Harmoniserede System. Fortegnelsen er i øvrigt blevet til efter et nært og frugtbart samarbejde med erhvervssammenslutninger på europæisk plan inden for de forskellige sektorer.

3. Der er indledt en revision af direktiverne. For så vidt angår den årlige undersøgelse af virksomhedernes struktur og aktiviteter, er der allerede blevet udformet en første udgave af en metodemæssig manual. Med hensyn til retsakten selv har den gennemførte analyse bidraget væsentligt til det projekt, som nu er i gang, og som går ud på at forberede en ny retsakt, der skal føre til etableringen af en årlig tværeuropæisk virksomhedsundersøgelse. Med hensyn til korttidsindikatorerne er arbejdet blevet indledt i slutningen af programperioden.

4. Støtten til de lande, hvis systemer skal forandres gennemgribende, har overvejende været rettet mod Portugal inden for rammerne af PREDER-programmet (finansieret over strukturfondene). Desuden er der i de fleste lande blevet afholdt oplysnings- og udvekslingsseminarer med temaet "Virksomhedsstatistik efter 1992".

- Page 44 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 , DELHI

5. Der er blevet gennemført forskellige aktioner og initiativer for at bane vej for et bedre

samarbejde med virksomhederne og deres repræsentative strukturer:

- afholdelse af regelmæssige informationsmøder (2 a 3 pr. år);

- oprettelse af en formaliseret samarbejdsmekanisme (DEBA);

- gennemførelse af en undersøgelse af den statistiske byrde; - søgen efter metoder til at mindske denne byrde. Sidstnævnte aspekt har bidraget til forberedelsen af SERT-programmet (vedrørende virksomhedsstatistik og telematiknet).

Det har af såvel budgetmæssige som institutionelle grunde været vanskeligt at tage lettere og mere fleksible teknikker for indsamling af data (paneler) i brug.

Der er endnu ikke blevet iværksat et program for harmonisering og forbedring af de statistiske fortegnelser, da forberedelsesarbejdet har været mere tidkrævende end forudset, og især da iværksættelsen af et sådant program har mødt betragtelig budgetmæssig modstand i medlemsstaterne.

Selv om revisionen af de juridiske instrumenter allerede er langt fremskreden, afhænger tidshorisonten for arbejdets fuldførelse af de midler, Eurostat råder over.

For så vidt angår forordningen om hemmeligholdelse af statistiske data, er det langsommeligt at få den ført ud i virkelighed på grund af den betydelige forsigtighed, visse af Eurostats partnere udviser

I.B. Den Økonomiske og Monetære Union (politik 22)

I.B.1 Produktion af nationalregnskabsdata (Emne 27) a) Målsætninger

Hvad angår produktion af nationalregnskabsdata, har Eurostats vigtigste målsætninger været: en reduktion af den tid, det tager at bearbejde og formidle de statistiske oplysninger, en bedre dækning (også geografisk set) og en større harmonisering af dataene.

Dette vil helt sikkert bidrage til en bedre styring af indsatsen og en mere realistisk vurdering af fremskridtene i forbindelse med iværksættelsen af det indre marked. b) Resultater

Da disse mål ikke kan nås uden et samarbejde med medlemsstaterne, har man udviklet og intensiveret de bilaterale drøftelser på grundlag af en opgørelse af de forskellige problemer, bl.a. hvad angår fristerne for indberetning af oplysninger, oplysningernes dækning samt deres harmoniseringsgrad.

Med henblik på at rationalisere og fremme behandlingen og formidlingen af oplysninger har Eurostat foretaget en udskiftning af det programmel, der anvendes til bearbejdelse af dataene. Udover de ændringer, der blev foretaget i første omgang vedrørende aggregater og brancher, er der nu foretaget ændringer vedrørende input/output-tabelleme, kapitalmængden og sektorerne, navnlig det offentlige: fremstillingen af reproklare publikationer er blevet udvidet til at omfatte alle områder. Alle disse foranstaltninger har gjort det muligt at reducere den tid, det tager at producere dataene, betydeligt.

Page 45 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

I løbet af årene 1991 og 1992 har man også foretaget bearbejdelsen og formidlingen af de femårlige input/output-tabeller fra 1985, som nu er næsten færdiggjort, og man har fået opbygget de grundlæggende instrumenter til input/output-analysen. Samtidig har man udviklet indsamlingen, bearbejdelsen og offentliggørelsen af data inden for et vist antal områder, såsom kapitalmængde, obligatoriske opkrævninger, strukturdata. Desuden er der etableret særlige databaser for input/output tabeller og kapitalmængde.

De forskellige publikationer og databaser har fortsat været genstand for en systematisk undersøgelse med henblik på at nå frem til en bedre præsentation af dataene generelt samt en tilpasning af deres indhold til en økonomisk verden, som er i stadig udvikling, og til brugernes krav.

I.B.2 Priser: indsamling af data og beregning af købekraftspariteter (Emne 30)

a) Målsætninger

At sammenligne ENS-aggregaterne (i faste priser) for EF-medlemsstateme, med senere udvidelse til også at omfatte Østrig, Schweiz, Sverige og Finland.

Eurostats samarbejde med andre internationale organisationer (OECD, UNSTAT, UN-ECE), der også arbejder på internationale sammenligninger af nationalregnskabsaggregater, gør det muligt for EF- landene at sammenligne deres økonomier med mange andre lande i verden, herunder EF's vigtigste økonomiske partnere.

b) Resultater

En af de største forbedringer i denne periode var overgangen fra et femårigt prisundersøgelsessystem til et rullende treårsprogram, hvor resultaterne offentliggøres hvert år ved anvendelse af prisindekser til at foretage opdateringer i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

En fælles ekspertgruppe (Eurostat/OECD/UNSTAT) fastlagde principperne for udvælgelsen af metoder til aggregering af grundlæggende pariteter.

Der blev gennemført metodologiske forbedringer med hensyn til kapitalgoder og byggepriser samt undersøgelser vedrørende priser inden for uddannelses- og sundhedssektoren.

Forskellige resultater er blevet offentliggjort i specialpublikationer.

I.B.3 Priser: forbrugerprisindekser (Emne 31)

a) Målsætninger

At tilvejebringe forbrugerprisindekser for ca. 200 detaljerede serier til opdatering af købekraftspariteter.

At sammenligne national praksis med hensyn til de forskellige metodologier, der anvendes til beregning af forbrugerprisindekser, og at harmonisere disse metodologier.

- Page 46 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

b) Resultater

Alle medlemsstater sender nu regelmæssigt ovennævnte indekser til Eurostat. Der blev offentliggjort en konsulentrapport vedrørende de metodologier, der anvendes ved beregningen af forbrugerprisindekser, og om mulige fremgangsmåder til at harmonisere disse, og henimod slutningen af perioden blev der truffet foranstaltninger til at nedsætte en ekstra arbejdsgruppe, som skal fremme harmoniseringsprojektet.

I.B.4 Integrering af de europæiske kapitalmarkeder i forbindelse med oprettelsen af et finansielt integreret Europa (Emne 33) a) Målsætninger

Udarbejdelse og indsamling af finansielle aggregater, der viser udviklingen på kort og lang sigt i udbuddet af og eftespørgslen efter kapital på et integreret europæisk kapitalmarked.

De vigtigste områder for de statistiske undersøgelser vedrører konsolideringen af de nationale kapitalmarkeder med henblik på oprettelse af et europæisk marked samt de nomenklaturmæssige problemer i forbindelse med begreberne Euro-marked og finansielle innovationer. b) Gennemførelse

Siden undertegnelsen af Maastricht-Traktaten er der kommet mere fart i den europæiske monetære integration. Allerede før underskrivelsen af Traktaten følte Eurostat, at der var behov for et mere snævert og formelt samarbejde mellem centralbankerne og de nationale statistiske kontorer inden for den monetære statistik, finansstatistikken og betalingsbalancestatistikken. Dette ønske konkretiseredes i en rådsbeslutning, på grundlag af hvilken der blev oprettet et udvalg vedrørende monetær statistik, finansstatistik og betalingsbalancestatistik (CMFB). Dette udvalg har samordnet alle de statistiske arbejder, der henhører under dets kompetenceområde.

Fordelingen af de statistiske beføjelser mellem Eurostat og det nye Europæiske Monetære Institut (EMI) var genstand for en dybtgående debat i den tænketank, der blev nedsat af CMFB. Med henblik på hurtigt og effektivt at få udviklet fællesskabsstatistikkerne inden for de områder, som CMFB har opsyn med, vedtog de berørte parter en aftale om koordinering af arbejdet. I henhold til denne aftale vedtog man, at de bankstatistikker og monetære statistikker der er nødvendige for at etablere Den Økonomiske og Monetære Union, udelukkende henhørte under EMI's domæne. Derimod henhørte statistikkerne vedrørende betalingsbalancen, finansieringskontiene og ECU'en under det fælles område, hvorfor Eurostat og EMI på disse områder skulle arbejde tæt sammen.

Hvad angår finansmarkedsstatistikkeme besluttede udvalget at udarbejde en oversigt over kilder og metoder i forbindelse med bankstatistikker. Disse statistikker danner grundlaget for en stor del af den monetære statistik, finansstatistikken og betalingsbalancestatistikken.

I 1992 udarbejdede Eurostat et katalog over kilder og metoder for alle medlemsstaterne og EFTA- landene.

Statistikker vedrørende EMS og ECU'en a) Målsætninger

Produktion og formidling af et sæt statistiske indikatorer med henblik på at gøre det lettere for private finansielle beslutningstagere at anvende ECU'en.

Indsamling af oplysninger om udstedelse af ECU-obligationer, rentesatser og andre indikatorer knyttet til EMS og privates anvendelse af ECU'en.

Page 47 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

b) Gennemførelse

Med henblik på at udarbejde en oversigt over alle de statistikker, der foreligger vedrørende ECU'en, afholdt Eurostat i september 1991 en international konference om de statistiske aspekter i forbindelse med ECU'en. På grundlag af dokumenterne fra denne konference og de kontakter, der herefter blev knyttet til offentlige og private virksomheder på ECU-markedet, var det muligt at etablere en omfattende database over alle de statistiske oplysninger, der foreligger vedrørende ECU'en. Oplysningerne i denne database formidles hver mand til interesserede brugere.

I øvrigt begyndte Eurostat i samarbejde med GD II og GD XVIII i 1990 at træffe forberedelser til at beregne en resultatkurve. Dette instrument skal lette anvendelsen af ECU'en i offentligretlige og private kontrakter, som indeholder referencerentesatser.

I.B.5 Finansieringskonti og kapitalformuekonti (Emne 34) a) Målsætninger

Fiansieringskontiene i henhold til ENS (strømme) og kapitalformuekontiene udgør sammenlignelige statistikker over de finansielle strømme og forpligtelser inden for økonomien.

Det statistiske programs målsætning på dette område var indsamling, harmonisering og analyse af oplysninger om disse konti og udarbejdelse af en harmoniseret metodologi, som var afstemt efter metodologien for De Forenede Nationers reviderede nationalregnskabssystem. b) Gennemførelse

Med hensyn til indsamling og formidling af oplysninger om finansieringskontiene har Eurostat udarbejdet et overførselssystem (CUB X), som skulle lette anvendelsen af oplysninger fra finansieringskontiene betydeligt.

Til gengæld har det ikke været muligt at afslutte revisionen af den finansielle del af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) inden for den periode, som det statistiske program dækker. Forsinkelsen skyldes det forhold, at De Forenede Nationer først har indført deres eget reviderede nationalregnskabssystem, som ENS skal harmoniseres fuldstændigt med, fra og med begyndelsen af 1993.

I.B.6 Finansielle og monetære indikatorer. Struktur- og onjunkturindikatorer (Emne 35) a) Målsætninger

Beregning og formidling af eksisterende monetære og finansielle indikatorer, som er uundværlige, når man skal vurdere medlemsstaternes økonomiske præstationer samt EMS'ens funktion.

Ifølge programmet skulle der gennemføres følgende aktiviteter: indsamling og ajourføring af lange kronologiske serier af traditionelle, monetære og finansielle indikatorer, formidling af disse data ved hjælp af databanken CRONOS og offentliggørelse af disse data i en kvartalsbulletin.

- Page 48 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

b) Gennemførelse

I den pågældende periode er dataenes dækning samt offentliggørelsestidspunktet blevet betydeligt forbedret. I øvrigt foretages der en månedlig analyse af disse data inden for rammerne af konjunkturrapporten.

På anmodning af GD II er Eurostat begyndt at etablere en database over de finansielle institutioners tilgodehavender og forpligtelser på basis af definitionerne i direktivet om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.

I.C. Økonomisk samhørighed (strukturpolitik) (Politik 23)

I.C.1. Regional statistik og regionalregnskaber (Emne 77)

a) Målsætninger

udarbejde de regionalindikatorer, som er nødvendige for iværksættelse af forordningerne om strukturfondene;

give Kommissionen rådighed over de relevante data, således at den på grundlag af statistikker, der er så ensartede og ajourførte som muligt, bliver i stand til at analysere de aktuelle socioøkonomiske forhold og de socioøkonomiske udviklingstendenser i EF's regioner;

sørge for, at den brede befolkning kan få glæde af de disponible statistiske data om regionale forhold.

b) Resultater

Den regelmæssige opdatering af REGIO-databasen har gjort det muligt hvert år at offentliggøre arbejdsløshedtallet og "bruttoregionalproduktet" for EF's regioner, at beregne de regionalindikatorer, som anvendes i forbindelse med gennemførelsen af EF's strukturpolitikker, og at tilfredsstille det voksende behov for regionale statistiske data, som medlemsstater, forsknings- og analyseorganismer og regionale instanser for økonomisk analyse og udvikling giver udtryk for.

For så vidt angår harmonisering og forbedring af dataene skal følgende nævnes:

udarbejdelse (næsten færdiggjort) af anbefalinger vedrørende de metoder, som bør anvendes til at regionalisere moms og kapitaldannelse som led i regionalregnskaberne;

forbedret regional repræsentativitet i arbejdsstyrkeundersøgelsen (og udvidelse af denne undersøgelse til også at omfatte de nye tyske delstater og Frankrigs oversøiske departementer).

En formidabel indsats med henblik på udnyttelse af de regionale statistikker og formidling af data til politiske beslutningstagere og regionale aktører er kommet til konkret udtryk i udarbejdelsen af publikationen "Portrait des régions" (udgives i 1993). I publikationen præsenteres hver enkelt NUTS 2-region på ensartet vis gennem tabeller, grafikker, kort og kommentarer. Den er resultatet af et nært samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene, de nationale statistiske kontorer og en lang række regionale instanser.

- Page 49 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

I.C.2. Et infra-regionalt informationssystem (Emne 78) a) Målsætninger

få rådighed over et system til administration af nomenklaturen for de grundlæggende administrative enheder i medlemsstaterne;

få rådighed over et sæt grundlæggende statistiske oplysninger på det mest detaljerede territoriale niveau med henblik på ved aggregering at kunne uddrage informationer om de områder, der ikke svarer til NUTS-regionerne. b) Resultater

I perioden 1989-1992 er der udført følgende i forbindelse med indførelsen af et infra-regionalt informationssystem:

definition af det lokale niveau (indgår i Rådets forordning om statistiske enheder);

etablering af et edb-system til løbende administration af nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS) til og med det mest detaljerede niveau (lokale områder) og til behandling af de tilhørende data;

registrering og regelmæssig ajourføring af ændringerne i nomenklaturen og i de relevante statistiske variable på lokalt niveau (areal, befolkning, optællingsresultater, eksistens af visse infrastrukturer);

forslag til en funktionsbetinget opdeling af Fællesskabets område: opdeling efter urbaniseringsgrad (anvendes i arbejdsstyrkeundersøgelsen siden 1992), opdeling i beskæftigelseszoner (pilotundersøgelser efter Kommissionens anmodning).

I.C.3. Støtte til de nationale statistiske infrastrukturer (Emne 79) a) Målsætninger

Udvikling af den statistiske infrastruktur i de lande eller regioner, hvor behovet er størst. b) Resultater

Portugal:

PROREG- og PREDER-indsatsen (finansieret af EFRU) har sikret en (endnu utilstrækkelig) udvikling af regionalregnskaberne, en (ikke fuldført) regionalisering af det nationale statistiske kontor (etablering af regionale afdelinger i Porto, Evora og Coïmbra), indførelse af edb på "Instituto Nacional de Estatistica" (det nationale statistiske kontor) samt udvikling af grundlæggende statistiske redskaber.

Grækenland:

Iværksættelsen af GAPS ("Greek Action Plan for Statistics", finansieret af EFRU og ESF) blev vedtaget af Kommissionen i 1992. Hensigten er at fremskynde indførelsen af edb i statistikarbejdet samt at iværksætte nye statistiske undersøgelser (især INTRASTAT og tjenesteydelsesområdet).

Page 50 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

Tyskland:

Statistikdelen af PHARE-programmet er blevet iværksat i de nye delstater (uddannelse af personale - specifikke statistikaktioner - indførelse af edb).

Frankrig:

Takket være finansiering af EFRU er der blevet gennemført en første arbejdsstyrkeundersøgelse i de oversøiske departementer.

Frankrig (oversøiske departementer:) Takket være EF-finansiering er der i 1992 blevet iværksat en arbejdsstyrkeundersøgelse i de oversøiske departementer.

I.D. Socialpolitik (politik 24)

I.D.1 Erhvervsaktiv befolkning, beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdstid (Emne 70) a) Målsætninger

For så vidt angår statistikker over den erhvervsaktive befolkning, beskæftigelse og arbejdsløshed har det takket være et tæt samarbejde med medlemsstaterne været muligt at opfylde målsætningerne i det statistiske program for 1989-1992:

forbedre dækningen af Fællesskabets statistikker, således at de kommer til at omfatte nye områder, hvor der gøres en politisk indsats, eller som er af almen interesse;

skabe grobund for en udvikling af Fællesskabets politikker og en effektiv forvaltning af de ressourcer, der er til rådighed i forbindelse med disse, ved tilvejebringelse af pålidelige og ajourførte informationer om de relevante geografiske områder;

tilskynde til indførelse af europæiske statistiske normer. b) Resultater

Fællesskabets arbejdsstyrkeundersøgelse, som udgør et centralt redskab for analyse af arbejdsmarkedsudviklingen og dermed et vigtigt politisk instrument, er som planlagt blevet revideret i den periode, som er omfattet af programmet, for at den bedre kan opfylde de behov, der følger i kølvandet på de stadige forandringer i beskæftigelsesstrukturerne og -vilkårene i et markedsmæssigt og socialt integreret Europa. Desuden nødvendiggjorde informationsbehovet i forbindelse med strukturfondene en forbedring af pålideligheden af resultaterne af arbejdsstyrkeundersøgelsen.

Den 16. december 1991 vedtog Rådet en forordning om regelmæssig gennemførelse fra 1992 af en årlig undersøgelse med et udvidet indhold, og som opfylder nogle nærmere fastlagte kriterier med hensyn til datapålidelighed (Rådets forordning (EØF) Nr. 3711/91).

De indholdsmæssige ændringer vedrører navnlig en mere præcis arbejdsbeskrivelse (hovedbeskæftigelse/bibeskæftigelse, arbejdsplads versus bopæl, virksomhedens størrelse osv.), indhentning af oplysninger om arbejdets tilrettelæggelse (arbejde i grupper, natarbejde, arbejde på søndage osv.) samt problemerne vedrørende erhvervsuddannelse.

- Page 51 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

I.D.2 Uddannelse og erhvervsuddannelse (Emne 71) : a) Målsætninger

Ambitionen om at foretage en systematisk indsamling af statistiske oplysninger om uddannelse og erhvervsuddannelse tilpasset Fællesskabets særlige behov figurerer for første gang i EF's statistiske program for 1989-1992. Iværksættelsen af en lang række EF-programmer vedrørende undervisning, uddannelse og udveksling i lyset af det indre marked og den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet har medført et betydeligt behov for statistiske oplysninger, som dels kaster lys over udviklingstendenser og strukturer i de berørte befolkningsgrupper og dels giver et samlet overblik, uden hvilket det ikke kan lade sig gøre at udarbejde de relevante politikker.

Det er særligt vanskeligt at fremskaffe statistiske oplysninger på dette område. Dels ændrer uddannelsessystemerne sig voldsomt som funktion af tiden, ligesom der er store forskelle medlemsstaterne imellem (og i visse tilfælde endda fra den ene region til den anden), og dels eksisterer der på erhvervsuddannelsesområdet et utal af fremgangsmåder og aktører (f.eks. enkeltpersoner, uddannelsessystemer, arbejdsministerier eller virksomheder), som gør det umådeligt vanskeligt at etablere statistikkerne. Alt dette gør, at anvendeligheden af de nationale oplysninger på dette sammenlignet med andre områder er forholdsvis beskeden.

Derfor er der blevet gjort en stor indsats. Den er kommet til udtryk i:

en systematisk opgørelse af, hvad der er tilgængeligt på uddannelsesområdet (f.eks. fælles spørgeskema for OECD/UNESCO/Eurostat);

fremskynding af indsamlingen;

metodologisk analyse med henblik på at forbedre sammenligneligheden;

to særlige fællesskabsinitiativer på erhvervsuddannelsesområdet (indsamling af oplysninger om individuelle attituder og adfærdsmønstre gennem arbejdsstyrkeundersøgelsen (se emne 70); gennemførelse som led i FORCE-programmet (vedtaget af Rådet i 1990) af en særlig undersøgelse vedrørende efteruddannelse i et udvalg af virksomheder). b) Resultater

I perioden fra 1989 til 1992 har arbejdet i vid udstrækning vedrørt metodologiske problemer, såsom begrebsmæssige afklaringer, fortolkningen af klassificeringer, navnlig i Unescos internationale standardklassifikation for skolevæsenet (CITE/ISCED), og afgrænsning af, hvilke områder der i de forskellige medlemsstater er omfattet af de disponible statistikker.

Hvor tilføjelsen af spørgsmål vedrørende erhvervsuddannelse i arbejdsstyrkeundersøgelsen ikke har voldt problemer af betydning, forudsætter gennemførelsen af FORCE-undersøgelsen vedrørende efteruddannelse i udvalgte virksomheder et minutiøst forberedelsesarbejde, som er mere tidkrævende end først antaget. Det er i nu planen, at undersøgelsen skal finde sted ultimo 1993/primo 1994, og at resultaterne skal være klar inden udgangen af 1994.

- Page 52 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

I.D.3 Sundhed og sikkerhed (Emne 72)

Ulykker i hjemmet og i fritiden (EHLASS)

a) Målsætninger

Hensigten var at etablere et europæisk system med informationer om ulykker, hvori indgår produkter, som har med aktiviteter i hjemmet og i fritiden at gøre. Da dataene var baseret på skadestuejournaler i udvalgte hospitaler i medlemsstaterne, havde man en formodning om, at dataene ville kunne dække bredere og blive af bedre kvalitet, hvis andre datakilder blev inddraget. Derfor offentliggjorde man i 1991 en indkaldelse af bud med henblik på at evaluere andre datakilder, f.eks. vedrørende forgiftninger og forbrændinger. Parallelt hermed blev der igangsat et projekt med henblik på at vurdere forbrugernes risikobevidsthed og at undersøge, om denne kan påvirkes af nationale kampagner. Der blev endvidere taget skridt til harmonisering af dataindsamlingsmetoderne. Begge projekter gennemførtes i fællesskab af CPS og Eurostat. b) Resultater

Dataene blev indberettet af en række skadestuer i udvalgte hospitaler i medlemsstaterne. De blev indsendt til Eurostat og evalueret i aggregeret form. Der er blevet udarbejdet rapporter for 1988 og 1989.

De to ovennævnte projekter blev fuldført året efter. Det første bestod i indsamling af ulykkedata fra andre kilder, og det gav en vis ide om anvendelsesmulighederne for sådanne data. Det andet projekt mundede ud i en rapport over forbrugernes risikobevidsthed, hvor det konkluderedes, at der gennemføres meget få videnskabeligt baserede sikkerhedskampagner, samt at medlemsstaternes regeringer kun i ringe omfang foretager efterevaluering.

Da EHLASS blev etableret i 1986 som et femårs demonstrationsprojekt af Rådet, er dataindberetningen til Kommissionen blevet indstillet i 1991. Derimod er medlemsstaterne fortsat på nationalt plan. Der er blevet gjort forsøg på at standardisere de årlige nationale rapporter med henblik på at gøre det lettere at foretage sammenligninger på EF-plan.

Arbejdsulykker (ESAW) a) Målsætninger

I 1990 blev der i samarbejde med GD V igangsat et projekt med henblik på at harmonisere indsamlingen af data vedrørende arbejdsulykker i medlemsstaterne. Det skete som led i gennemførelsen af målsætninger i rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvori det pålægges arbejdsgiverne at føre data over arbejdsulykker, som afstedkommer mindst tre dages arbejdsfravær. b) Resultater

Der er blevet dannet en arbejdsgruppe, som har holdt møde regelmæssigt for at gøre status over arbejdet og udveksle erfaringer. Metodologien blev fuldført i 1992, og den endelige rapport er i fællesskab med GD V blevet udgivet på de ni EF-sprog. Samtidig blev der iværksat en feasibility- und ersøge Ise med henblik på at få et overblik over, hvilke problemer de enkelte medlemsstater har i forbindelse med ibrugtagning af metodologien. Dens ibrugtagning er inddelt i to faser.

- Page 53 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

I overensstemmelse med ovennævnte direktiv om sundhed og sikkerhed, som trådte i kraft i januar 1993, er medlemsstaterne i færd med at etablere strukturerne med henblik på første fase af ibrugtagningen.

Erhvervssygdomme

a) Målsætninger

Projektet vedrørende harmonisering af data over erhvervssygdomme blev indledt i 1990 og var baseret på bilag 2 i den europæiske liste over erhvervssygdomme.

b) Resultater

Første etape i metodologien gik ud på at tilvejebringe et grundigt overblik over de systemer, som i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne, fra kriterier for diagnosticering og anerkendelse af erhvervssygdomme til anmeldelsespraksis. Der er blevet dannet en arbejdsgruppe og en lille task force-enhed, som mødes regelmæssigt for at styre det arbejde, som udføres. Den endelige metodologirapport forventes færdig i 1994.

Husholdningspanel

a) Målsætninger

Hovedformålet med projektet vedrørende EF-husholdningspanelet har været at undersøge den sociale dimension af det indre marked. Nøgleelementerne er den økonomiske stilling for socialgrupperne, således som den påvirkes af den dynamik, der skabes af de økonomiske og sociale forandringer, samt den rolle, de sociale sikringssystemer spiller i denne proces.

Projektet er med til at give et overblik over forholdene i Europa, men det udgør samtidig et multifunktionelt instrument for specifik politikorienteret analyse på en række felter, som er genstan for EF-handlingsprogrammer.

b) Resultater

I en række lande i og uden for EF er der indhøstet erfaringer af husholdningspanelundersøgelser. Disse erfaringer er blevet inkorporeret i EF-projektets organisationsmæssige struktur. Alligevel betyder EF-husholdningspanelet en ny start. Hvis metoderne og indholdet kunne sammenlignes medlemsstaterne imellem, ville der kunne blive tale om en egentligt europæisk aktion.

Der er foretaget koordinering og evaluering af syv husholdningspaneler (Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Irland, Grækenland, Lorraine og Catalonien) med henblik på undersøgelse af, hvilken virkning socialpolitikken har for de fattige.

I 1990 og 1991 er der blevet fuldført feasibility- og evalueringsrapporter, og resultaterne er blevet offentliggjort.

I 1992 er de parallelle netværk af nationale dataindsamlingsenheder (NDU) og nationale forskningsenheder (NRU) blevet etableret i medlemsstaterne med fuld deltagelse af de nationale statistiske kontorer. Den europæiske udgave af spørgeskemaet blev fuldført ligesom retninglinjer for NDU- og NRU-enhederne for så vidt angår procedurerne for tilpasning af denne udgave til nationale forhold og regler, udformning og udvælgelse af stikprøver, kontrol og redigering af data samt den tilsvarende Eurostat-database.

- Page 54 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 - DELHI

I.D.4 Indkomst og forbrug (Emne 73)

Familiebudgetundersøgelser a) Målsætninger

Familiebudgetundersøgelserne, som med forskellige mellemrum gennemføres i samtlige medlemsstater i EF, tilvejebringer detaljerede oplysninger om husholdningernes forbrug, indkomster og levevilkår. Men dataene, som stammer fra disse undersøgelser, har hidtil kun været udnyttet i beskeden grad på europæisk plan, og dette af to grunde:

der er betydelige forskelle mellem undersøgelserne i de forskellige lande med hensyn til gennemførelsestidspunkter, hyppighed og metodologi;

formen af de overførte data indebærer nogle begrænsninger, idet landene kun indberetter visse specifikke standardtabeller.

I betragtning af det stigende behov for komparative statistiske data vedrørende levevilkårene i Europa har det vist sig nødvendigt at iværksætte et program for harmonisering af undersøgelserne, som tager sigte på udarbejdelse af en detaljeret metodologimanual og indførelse af forbedrede procedurer for overførelse og analyse af data. b) Resultater

På et møde mellem cheferne for de nationale statistiske kontorer den 29. og 30. november 1989 blev Eurostats forslag vedrørende etablering af et integreret system af undersøgelser af husholdningerne vedtaget. Forslaget sigtede i særdeleshed på forbedring og harmonisering af familiebudgetundersøgelserne gennem:

bedre udnyttelse af de data, som er til rådighed i medlemsstaterne, især takket være udarbejdelse af nye tabeller, hvori der på EF-plan kan aflæses supplerende data om indtægter, ferie eller særlige grupper (ældre, eneforsørgerfamilier osv.), og opbygning af en base med EF-data baseret på de enkeltdata, som indberettes af medlemsstaterne;

publikation af detaljerede metodologier over de tolv nationale undersøgelser.

Ved udgangen af 1992 var de fleste af målsætningerne indfriet:

Basen med data fra de enkelte medlemsstater omfatter data fra ni medlemsstater. (Tyskland planlægges inddraget i 1993; Danmark og Irland har endnu ikke givet tilladelse til overførelse af enkeltdataene, men Irland kommer med fra 1994-undersøgelsen). Denne COBOL-database bliver i 1993 konverteret til en SAS-database.

Data fra undersøgelser, som gennemførtes i medlemsstaterne omkring 1988, er overført til og bearbejdet af Eurostat i de nye tabeller. Data for seks lande (DK, G, F, IRL, L, NL) er allerede offentliggjort i fem bind (husholdninger under ét, ældre enlige eller par, barnløse enlige eller par, enlige eller par med børn, øvrige). Offentliggørelsen af data for de seks resterende lande er indeholdt i 1993-arbejdsprogrammet.

Der er blevet færdiggjort en første udgave af den detaljerede beskrivelse af de metoder, som anvendes i hver enkelt medlemsstat, navnlig for så vidt angår undersøgelsernes tidsplan, indhold, fastlæggelse af stikprøver og struktur. Der er gjort særligt meget ud af at formulere anbefalinger, både overordnede og specifikke for den enkelte medlemsstat. Dokumentet forventes offentliggjort i løbet af første halvår af 1993, efter at medlemsstaterne er blevet hørt.

- Paae 55 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

Husholdningernes indkomst a) Målsætninger På mødet i november 1989 mellem cheferne for de nationale statistiske kontorer udtryktes en vis skepsis med hensyn til kvaliteten af de inkomstdata, der udledes af husholdningsbudgetundersøgelserne. Eurostats svar var at oprette en task force-enhed, som skal koncentrere sig om definitionsmæssige aspekter af indkomstbegrebet, opstilling af en liste over variable, vurdering af datakvaliteten samt udformning af en tabuleringsplan med henblik på fangst af data fra eksisterende nationale kilder, som f.eks. husholdningsbudgetundersøgelser, indkomstundersøgelser, skatteregistre, registre over udbetaling af sociale ydelser, regelmæssige undersøgelser af levestandarden og datakilder, som er fremkommet ved direkte sammenkædning eller statistisk sammenholdelse. b) Resultater De vigtigste resultater består i fuldførelse af listen over variable i overensstemmelse med de principper, der er opnået enighed om på task force-møderne, udarbejdelse af spørgeskemaer (senere udsendt til medlemsstaterne) samt opnåelse af enighed om kvalitetskriterierne for evaluering af husholdningsbudgetundersøgelser og administrative registre.

Statistik over lønninger og lønomkostninger Det fremtidige integrerede system af statistikker på kort og mellemlangt sigt over lønninger og lønomkostninger i EF blev vedtaget af cheferne for de nationale statistiske kontorer i december 1991, og det omfatter fire punkter: indførelse af en kvartalsvis indikator for lønomkostninger; lancering af en ny undersøgelse af lønstrukturerne; bedre harmonisering mellem lønomkostningsundersøgelseme og industriundersøgelserne; forbedring af de harmoniserede lønstatistikker. Disse forslag ligger i forlængelse af det, som er blevet besluttet på møder i arbejdsgrupperne, og af konklusionerne af konferencen om fremtidige statistikker på området, som havde deltagelse af producenter og brugere, og som blev afholdt i Stoke Rochford (Storbritannien) i marts 1991. Ved denne lejlighed blev de forskellige metoder til udarbejdelse af lønstatistikker registreret, og de disponible data på europæisk plan blev evalueret. Samtidig har en gruppe af eksperter fra forskellige lande i EF udført specifikke undersøgelser.

De harmoniserede lønstatistikker Der er tale om halvårlige, harmoniserede statistikker, som udarbejdes på grundlag af nationale informationskilder. a) Målsætninger

Løbende forvaltning af de harmoniserede lønstatistikker og afledte produkter (nettoindtjening). Forbedringer af de disponible informationer: udvidelse på tjenesteydelsesområdet, regional dækning i visse lande og indsamling af data vedrørende månedslønninger for arbejdere og for arbejdere/funktionærer under ét. Offentliggørelse af metodologien for de harmoniserede lønstatistikker. Analysearbejde med henblik på overførsel af data i CRONOS-basen til ACUMEN-basen; opbygning af en database vedrørende nettoindtjening.

Paae 56 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

b) Resultater

Ved udgangen af 1992 havde forskellige lande udvidet tjenesteydelsesområdet med "transport og kommunikation" og "hoteller og restauranter", og publikationen "Earnings, Industry, and Services, 1992" indeholder for første gang data for disse brancher. Desuden har to nye publikationer set dagens lys i 1992: "Labour Costs Updating" (hvorfra visse resultater blev præsenteret i et kapitel i publikationen "Earnings, Industry, and Services") samt "Net Earnings of Manual Workers in Manufacturing Industry in the Community". Metodologien for de harmoniserede lønstatistikker er blevet offentliggjort i andet kvartal af 1992. Etablering af databaserne HEARNING og GAINNETS.

Fællesskabsundersøgelser vedrørende lønomkostningerne

Disse undersøgelser gennemføres hvert fjerde år. a) Målsætninger

Analyse og offentliggørelse af resultaterne af 1988-undersøgelsen.

Opbygning af en database med resultaterne af de tidligere undersøgelser vedrørende lønomkostningerne.

Arbejde med forberedelse af 1992-undersøgelsen. b) Resultater

De endelige resultater af 1988-undersøgelsen for alle tolv EF-lande har først kunnet offentliggøres i løbet af første kvartal af 1992, idet der er gået betydeligt længere tid til dataoverførelsen end forudset. En skønsmæssig ajourføring (1989-1990) af de vigtigste resultater af undersøgelsen blev offentliggjort kort tid derefter. Arbejdet med forberedelse af 1992-undersøgelsen er resulteret i en revision af de variable, der skal indsamles data for, en udvidet dækning på tjenesteydelsesområdet og anvendelse af den reviderede aktivitetsnomenklatur NACE Rev.1. Rådets forordning (EØF) nr. 3949/92 om gennemførelse af en undersøgelse af lønomkostningerne inden for industrien og servicesektoren blev vedtaget den 21. december 1992. Endelig er arbejdet med at opbygge databasen LACOSTS med resultaterne af tidligere undersøgelser siden 1975 blevet indledt.

Undersøgelsen af indtjeningen inden for landbruget a) Målsætninger

Publikation af det statistiske dokument "Earnings in Agriculture"

Forelæggelse for Rådet af rapporten over 1988-undersøgelsen

Ibrugtagning af et nyt system for edb-behandling af undersøgelsesresultaterne.

Medlemsstaternes validering og behandling af data fra 1991-undersøgelsen. b) Resultater

Ved udgangen af 1992 var alle ovennævnte målsætninger opfyldt. Der er blevet dannet en database, GAINAGRI, i ACUMEN.

- Paae 57 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

Korttidslønindikatorer

På dette felt er der sket to ting. Dels er der blevet fastlagt en indikator for lønomkostningerne (European Employment Cost Index - EECI), og dels er de lønindikatorer, som anvendes i medlemsstaterne, blevet registreret. a) Målsætninger

Fastlæggelse af en metodologisk ramme (variable, som skal iagttages, metoder i forbindelse med stikprøveudtagninger, aggregeringsmetoder, tabeller) for EECI. b) Resultater

Der er blevet oprettet en task force-enhed med deltagelse af syv EF-lande. (Tyskland, Danmark, Grækenland, Frankrig, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige) samt Sverige og Tjekkiet. Den metodologisk ramme for EECI og nomenklaturen for de omkostninger, som skal observeres, er blevet fastlagt.

Social sikring a) Målsætninger

Indsamle, harmonisere og offentliggøre data over udgifter og indtægter vedrørende social sikring baseret på det harmoniserede system SESPROS. Tilvejebringe sammenlignelige data over antallet af modtagere.

Uddybe analysen fordelt på funktioner (dvs. risikotyper).

Kaste nyt lys over strukturen af systemerne vedrørende social sikring ved hjælp af mikroøkonomiske undersøgelser.

Gennemgå edb-systemet. b) Resultater

Fra 1990 har et nyt team genoptaget produktionen af SESPROS-data.

Opgaven gik ud på hurtigst muligt at udfylde hullerne for så vidt angår offentliggørelse af statistiske data vedrørende social sikring. Statistikdokumentet "Social Protection Expenditure and Receipts 1985-1988", publiceret i 1990, efterfulgtes af dokumentet "Social Protection Expenditure and Receipts 1980-1991", der omfatter samtlige medlemsstater.

Mellem indsamlingen af data og offentliggørelsen af samme har Eurostat foretaget et omfattende analysearbejde. For at gøre denne analyseproces mere effektiv er man i færd med at gå fra CRONOS til ACUMEN.

Eurostat har givet sit arbejde en ny dimension med udgivelsen af en samling dokumenter, hvor de enkelte bind er opdelt efter funktioner i den sociale sikring. Hvert af disse bind indeholder desaggregerede data over ydelsernes størrelse og antallet af modtagere tillige med beskrivelser af de vigtigste karaktertræk ved ydelserne. Bindene, som omhandler alderdom, invaliditet og familie, er publiceret. Fire andre er under forberedelse.

Der er gennemført en mikroøkonomisk undersøgelse af sikringsgraden ved overgang til alderspension (forholdet mellem nettoindtægten ved alderspension og den seneste nettoindtægt ved erhvervsarbejde) for de tolv medlemsstater.

Page 58 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

I.D.S Fattigdom (Emne 74) ;

Fattigdom a) Målsætninger

Fattigdom og social udstødelse anses for at udgøre et alvorligt problem i EF. Den sociale dimension af det indre marked tillægges allerstørste betydning i medlemsstaterne og blandt politikere. Det er derfor af afgørende betydning for formulering og gennemførelse af de relevante politikker, at man har hurtig adgang til nøjagtig, pålidelig og sammenlignelig information om problemets art og omfang.

E2's aktiviteter vedrørende fattigdomsstatistik tager sigte på at kvantificere og analysere problemet med hensyn til:

relevante definitioner og begreber,

antallet af enkeltpersoner og husholdninger, som lever i fattigdom,

deres socioøkonomiske karakteristika,

deres holdninger,

hvor de bor,

hvorvidt der er tale om et vedvarende problem (individuelt eller set som et samlet fænomen).

Der er blevet foretaget en betragtelig research med henblik på at etablere statistikker, som tilfredsstiller disse krav, og som er almindeligt accepterede. Fattigdom og social udstødelse er politisk ømtålelige emner, og betingelsen for at kunne opnå bred konsensus på dette område er, at det underkastes en nøje analyse, således at fænomenet kan kvantificeres. b) Resultater

Familiebudgetundersøgelserne i Belgien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Italien og Grækenland er blevet udvidet med tilføjelse af seks spørgsmål, som gør det muligt at udlede data om subjektiv fattigdom. De udledte data er blevet analyseret.

I Portugal og Spanien er der blevet gennemført en undersøgelse af mulighederne af at udlede data om fattigdom af administrative datakilder.

Paae 59 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL IH

I Noordwijk i Nederlandene er der blevet afholdt et seminar vedrørende fattigdomsstatistik i Europa. Proceedings fra dette seminar er blevet offentliggjort.

Siden 1989 er der hvert år blevet afholdt møde i arbejdsgruppen vedrørende fattigdomsindikatorer. En række delresultater af forskellige metodologistudier er blevet lagt frem på disse møder i form af arbejdspapirer. Dette gælder også en feasibility-undersøgelse med henblik på etablering af et EF- husholdningspanel til brug i forbindelse med fremtidig indhentning af data om sociale forhold i medlemsstaterne.

I 1990 blev resultaterne af en undersøgelse "Poverty in figures, Europe in the early eighties" offentliggjort. Undersøgelsen indeholder skøn over antallet af personer og husholdninger, som lever i fattigdom i hver medlemsstat, og deres socioøkonomiske karakteristika.

I 1991 og 1992 har arbejdet været koncentreret om udvikling af metodologiske redskaber og ajourføring af de vigtigste data.

Forskningsprojektet vedrørende objektive monetære indikatorer er resulteret i en større rapport med skøn over antallet af fattige i medlemsstaterne samt karakteristik af disse. Der har været lagt særlig vægt på spørgsmålet om, i hvilket omfang fattigdomsskøn påvirkes af ændringer i forudsætninger og definitioner med hensyn til ækvivalensskalaer, anvendelsen af indkomst eller forbrug som ressourcemålestok, fattigdomstærskler osv.

I forbindelse med projektet vedrørende subjektive indikatorer er dataene blevet undersøgt med hensyn til den statistiske signifikans af forskellige (subjektive) fattigdomskriterier og multidimensionale ækvivalensskalaer. Der er blevet udarbejdet en rapport.

Fælles for disse aktiviteter har været anvendelsen af mikrodata fra husholdningsbudgetundersøgelser i de fleste lande.

Et projekt vedrørende statistisk sammenholdelse af data fra husholdningsundersøgelserne med data fra administrative registre (skatteregistre o.l.), idet der kontrolleres for demografiske og nationalregnskabsmæssige aggregater, er ligeledes resulteret i en rapport over, om denne tilgang teknisk set kan lade sig gøre, og om den er effektiv.

Endelig er et projekt med henblik på at kortlægge og inddrage tilgængelige ikke-monetære fattigdomsindikatorer i statistikken blevet fuldført. Ideen med denne indsats har været at supplere de økonomiske indikatorer med et indeks baseret på et bredere spektrum af afsavn, som de berørte husholdninger lider, og derved få flere dimensioner af fænomenet frem i lyset.

I.D.6. Demografi og migration (Emne 75) a) Målsætninger

sørge for, at Kommissionen, arbejdsmarkedets parter og de politiske beslutningstagere får rådighed over det nødvendige statistiske grundlag for at kunne forudse, hvilke konsekvenser migratoriske bevægelser vil få for arbejdsmarkedet, de sociale udgifter og hele den sociale situation i Fællesskabet;

indsamle de disponible informationer om migration og vedtage et program for dataindsamling.

Paae 60 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 - DELIII

b) Resultater

Med den stadig øgede anvendelse af edb, nedsættelsen af transmissionstiderne, den regelmæssige offentliggørelse af en årsoversigt på ca. 300 sider over demografiske forhold, afholdelsen i 1991 af en international konference om "Den menneskelige kapital ved indgangen til det 21. århundrede" samt udarbejdelsen af demografiske prognoser med tidshorisonten 2020, har Eurostat i betragtelig grad udvidet sit aktivitetsområde for så vidt angår demografiske forhold og forbedret formidlingen af oplysninger.

For så vidt angår migration (migrationsstrømme og indvandrergruppers sammensætning), er der i samarbejde med de nationale statistiske kontorer blevet udarbejdet et program for indsamling af statistiske oplysninger. Data vedrørende 1990 og 1991 er i vid udstrækning disponible, men endnu ikke af optimal kvalitet. Tilbage står at harmonisere visse definitioner, at videreudvikle informationskilderne i visse medlemsstater (registre, specifikke undersøgelser, administrative dokumenter) samt at forbedre dataenes kohærens.

I.D.7. Socialstatistik (Emne 76) a) Målsætninger

udgivelse af en årspublikation om sociale forhold; etablering af en database om sociale forhold; definition af sociale indikatorer; statistisk analyse af den sociale situation for specifikke befolkningsgrupper. b) Resultater

Indsatsen på dette område er overordnet resulteret i følgende: udgivelse af "Socialt portræt af Europa" (1991); etablering af et "europæisk forum for befolkningsanalyser" som opfølgning af 1991- konferencen om menneskelig kapital; dette forum skal danne ramme om statistikeres og politiske beslutningstageres refleksioner over sociale spørgsmål i forbindelse med de europæiske politikker; gennemførelse af analyser og udarbejdelse af dokumenter om udsatte befolkningsgrupper (kvinder, ældre, handicappede osv.).

Statistik vedrørende kultur, retsvæsen, boligforhold og sundhed er forholdsvis lidt udviklet.

Pant* 61 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELIII

I.E. Forskning og udvikling (politik 25)

I.E.1 Statistik over forskning, udvikling og innovation (Emne 65)

a) Målsætninger

planlægning og udvikling af et distribueret statistikinformationssystem som led i ENS- projektet (projekt 6610).

Eurostats målsætning er

1. at forsyne Kommissionens tjenestegrene med den information, som er nødvendig for udformning, iværksættelse og opfølgning af EF's aktiviteter på området. Mere præcist at stille indikatorer, som viser, hvor meget der på de nationale budgetter er afsat til F&U, til rådighed (projekt 6510).

2. at befordre udveksling af information mellem medlemsstaterne gennem harmonisering af de nationale F&U-statistikker og ved cirkulation af information (projekt 6510).

b) Resultater

1. Databasen ZRD1 er regelmæssigt blevet opdateret med statistiske data om offentligt finansieret F&U ventileret efter de socioøkonomiske målsætninger i overensstemmelse med NABS. Den står til rådighed for Kommissionens tjenestegrene og andre brugere.

2. Der er blevet udsendt årspublikationer "Government Financing of Research and Development" i EUROSTAT 9C-serien med analyser af udviklingen i den offentlige finansiering af F&U i perioden 1980 til 1991.

3. Der er blevet udført metodologisk arbejde vedrørende regionalisering af statistikken over F&U og innovation med henblik på at kunne tilfredsstille behovet i forbindelse med EF's regionalpolitik.

4. Der er blevet indsamlet data om de menneskelige ressourcer i F&U. De er i færd med at blive harmoniseret.

5. NABS-nomenklaturen er blevet revideret, og en pilotundersøgelse af teknologisk innovation er i gang. Denne undersøgelse gennemføres i nært samarbejde med de tjenestegrene i GD XIII, som er ansvarlige for forvaltningen af SPRINT-programmet.

6. Der er i 1990 blevet dannet en ny arbejdsgruppe vedrørende statistikker over F&U og innovation, og den har afholdt flere møder. Blandt andre spørgsmål har den drøftet arbejdsprogrammet for de kommende år.

7. Samarbejdet med OECD vedrørende dataudveksling og metodemæssig koordinering er blevet styrket siden 1990 og kontakterne med brugerne af statistikker over F&U og innovation er begyndt at blive formaliserede (oprettelse af en brugergruppe med repræsentation af de relevante tjenestegrene i Kommissionen).

8. Et forslag til en rådsafgørelse om et flerårigt program for udvikling af fællesskabsstatistikker over forskning, udvikling og innovation er forelagt af Kommissionen for Rådet i april 1992.

Kommissionens rolle med hensyn til indsamling af data om privat finansiering af F&U er meget passiv og afhængigheden af OECD stor. En lang række data, som er nødvendige for overvågningen af EF's politikker vedrørende F&U og innovation er der i øjeblikket ikke adgang til i medlemsstaterne.

Paae 6? - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELIII

I.E.2 Forskning i og udvikling af statistik (Emne 66)

a) Målsætninger

Statistikken selv er også genstand for forskning og udvikling. Det er en af Eurostats målsætninger at udvikle nye statistikinstrumenter. Målsætningen forfølges gennem:

tilskyndelse til anvendelse af ekspertsystemer i statistik (projekt 6610);

tilskyndelse til anvendelse af teledetektion i forbindelse med iandbrugsstatistikker (projekt 6610);

b) Resultater

1. DOSES-programmet er blevet iværksat i 1989. Der er blevet gennemført en halv snes aktioner med samfinansiering og 7 aktioner med omkostningsdeling. Programmet er blevet foreløbigt evalueret af en ekstern konsulent, med et meget positivt resultat. I øjeblikket undersøges mulighederne for en forlængelse.

2. Resultaterne af det arbejde, som er gjort af Det Fælles Forskningscenter i samarbejde med Eurostat vedrørende anvendelse af teledetektion i Iandbrugsstatistikker (MARS-projektet), har gjort det muligt at udvide anvendelsespotentialet i forhold til det først planlagte. Et nyt program er forberedt, og alt er klar til at modtage data, så snart de bliver disponible.

3. Der er blevet udarbejdet en rapport over en feasibility-undersøgelse vedrørende et distribueret statistikinformationssystem. Rapporten har flere gange været drøftet med medlemsstaterne.

4. Arbejdet med at harmonisere metodologien vedrørende registre er videreført. Forslaget til Rådets forordning (EØF) om koordinering på fællesskabsplan af udarbejdelsen af registre over foretagender til statistiske formål blev forelagt af Kommissionen for Rådet den 12. september 1992. Gennemførelsen af forordningen vil formentlig desværre blive ledsaget af en række undtagelser. De omkostninger, medlemsstaterne vil få i forbindelse med udvikling eller tilpasning, er anselige.

Det at gå fra modeller, prototyper, pilotprojekter, der er udviklet som led i et F&U-program, til systemer, der skal fungere i en egentligt produktionssammenhæng, er forbundet med problemer. Der er endnu ikke fundet frem til særlige retningslinjer for finansiering af valoriseringen af de resultater, som er opnået med de operationelle systemer (særligt for forvaltningerne).

I.F. Miljø (politik 26)

I.F.1. Miljøstatistik, fysiske data, økonomiske data (emne 88)

Eurostat har i den omhandlede periode arbejdet med følgende opgaver: a. at oprette en administrativ enhed, der kan udarbejde et arbejdsprogram og et program for undersøgelser samt fremlægge et forslag for Rådet til iværksættelse heraf;

- Paae 63 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

b. at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende miljøstatistik, der skal mødes to gange om året og fungere som et forum for udveksling af erfaringer, samt en række undergruppper, der skal fastlægge metoder og drøfte medlemsstaternes bidrag;

c. at samle de statistiske serier, der har tilknytning til miljøpolitikken, i publikationen "Miljøstatistik", der blev udgivet i 1990 og 1991, og at indarbejde miljøområdet i Eurostats generelle publikationer. Der er oprettet en database, der skal benyttes til forvaltning af de grundlæggende serier, og som kan fungere som informationsbase;

d. at udarbejde en håndbog til samling af økonomiske miljødata (udgifter til miljøbeskyttelse) i form af et "satellitregnskab" under nationalregnskabet (SERIEE-systemet);

e. at sammenligne og udvikle statistiske undersøgelsesmetoder til beregning af miljøudgifter i industri og offentlig forvaltning;

f. at undersøge og udarbejde forslag til et system for undersøgelser vedrørende udarbejdelse af affaldsstatistik og udvikling af en affaldsnomenklatur i tilknytning til reformen af EF- direktiverne;

Eurostat er gået sammen med OECD med henblik på i fællesskab at revidere og anvende et spørgeskema, hvormed det er hensigten at samle data til brug i rapporterne om tilstanden på miljøområdet for at undgå, at der på internationalt plan laves dobbeltarbejde. Udvidelsen af disse data til også at omfatte det regionale plan var ikke mulig uden udviklingen af et grundlæggende system.

Det har hele tiden været en underliggende tanke at indarbejde miljøaspektet i de øvrige politiske og statistiske områder, som f.eks. industri, transport, landbrug og turisme. Der har været knyttet særlig interesse til statistik vedrørende råstoffer og energi. I en undersøgelse udført af EFTA-landene blev der stillet forslag om miljø- og turismeindikatorer.

Eurostat har ydet sit bidrag til bestræbelserne på at begrænse luftforureningen gennem udarbejdelse af serier og koefficienter for C02-emissioner, deltagelse i CORINAIR-arbejdet, harmonisering og ajourføring af OECD/Eurostat-spørgeskemaer.

Eurostat medvirker i Kommissionens arbejde med at standardisere de rapporter, der skal sendes til Kommissionen som led i gennemførelsen af direktiver med hensyn til vand, luft og affald, ligesom Kontoret deltager i indsamlingen af regionale indikatorer. Imidlertid har det vist sig vanskeligt at genanvende de administrative data, der er indgået som led i EF-direktiver, og som så vidt muligt inkorporeres i Kommissionens Corine-program.

De internationale forbindelser er blevet udviklet, hvilket i særlig grad gælder EFTA-landene og de østeuropæiske lande Polen, Ungarn og Bulgarien.

Eurostat deltager i udarbejdelsen af den første tværeuropæiske miljørapport, "The European Environment 1993", og arbejder på et statistikkompendium som bilag til denne rapport, der udgives i fællesskab med UNECE, OECD, WHO og task forcen for Det Europæiske Miljøagentur.

Undersøgelse på kommuneniveau

Se I.C.2. - Et infra-regionalt informationssystem

Paae 64 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 * DEL III

I.F.2. Infrastrukturer og rumlig statistik (Emne 89)

Miljødatabase

Det er blevet etableret en database til edb-baseret forvaltning af grundlæggende serier.

Geografisk informationssystem

Under gennemførelsen af programmet er det lykkedes Eurostat at installere det geografiske informationssystem GISCO med henblik på at udnytte de vigtigste resultater i forbindelse med Kommissionens Corine-program og formidle dem internt i Kommissionen.

Teledetektion

Se II.A og II.A.5 (Emne 85)

II. Fællesskabspolitikker

II.A. Den fælles landbrugspolitik (politik 31)

II.A.1 Landbrugsstrukturer og skovbrugsstatistik (Emne 80)

Fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur a) Målsætninger

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af De Europæiske Fællesskabers statistiske program foretage EF-strukturundersøgelser ca. hvert andet år ifølge de retningslinjer, der er fastlagt i en række rådsforordninger og kommissionsbeslutninger. Resultaterne af disse undersøgelser er nødvendige for at kunne udforme, gennemføre og vurdere reformen af den fælles landbrugspolitik, navnlig hvad angår landbrugsstrukturerne, bedrifternes anslåede indkomster og udviklingen af landdistrikterne. b) Resultater

Der blev som fastsat i Rådets forordning nr. 571/88/EØF gennemført grundlæggende fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur i alle medlemsstater i perioden 1988- 1991. I overensstemmelse med forordningens artikel 2, stk. 2, har Tyskland (1989), Frankrig (1990), Irland (1989) og Grækenland (1989) desuden foretaget en supplerende stikprøveundersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur.

De statistiske myndigheder i medlemsstaterne, som bearbejder og kontrollerer undersøgelsesresultaterne og indsender dem til Eurostat i form af individuelle data (for hver bedrift), stødte næsten alle på alvorlige vanskeligheder af organisatorisk, teknisk og personalemæssig art. Disse vanskeligheder har desværre betydet, at det har taget længere tid, før tabelresultaterne forelå og kunne udgives.

- P»nr<° G* EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DKI. III

Eurostat har i nært samarbejde- med de statistiske myndigheder i medlemsstaterne (bl.a. i Arbejdsgruppen vedrørende Statistik over Landbrugsbedrifternes Struktur) udarbejdet forslag til nye retsakter og til ændringer i eksisterende retsakter vedrørende landbrugsstrukturundersøgelserne og fremlagt disse forslag for henholdsvis Rådet og Kommissionen. Der var tale om følgende retsakter:

1. Rådets forordning (EØF) nr. 807/89 af 20. marts 1989 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 571/88 for så vidt angår nedlæggelse af agerjord.

2. Kommissionens beslutning 89/651/EØF af 26. oktober 1989 om definitionerne af kendetegn og om listen over landbrugsprodukter med henblik på en række fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1988 til 1997.

3. Kommissionens beslutning 89/652/EØF af 26. oktober 1989 om fastsættelse af frister for indsendelse af undersøgelsesresultaterne til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor vedrørende undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1988 til 1997.

4. Kommissionens beslutning 89/653/EØF af 26. oktober 1989 om fastsættelse af Fællesskabets tabelprogram, som skal lagres i EUROFARM-projektets Bank for Tabeldata (BDT) med henblik på undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1988 til 1997.

5. Kommissionens beslutning 93/156/EØF af 9. februar 1993 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 807/89 med henblik på fællesskabsundersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1993 til 1997.

6. Udkast til Kommissionens beslutning om fastsættelse af frister for indsendelse af resultaterne af landbrugsstrukturundersøgelsen i 1993 til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.

Eurostat har udgivet de vigtigste resultater af EF's strukturundersøgelser i perioden 1987-1991 i en publikation under emne 5, serie C, sammen med resultaterne af en undersøgelse vedrørende landbrugsproduktionens regionale struktur. Alle tabelresultater fra 1987-undersøgelseme er desuden indlæst i FSSRS-databasen, hvor brugerne let kan hente dem frem. Eurostat har desuden udviklet og i praksis afprøvet de edb-programmer, der er nødvendige for, at resultaterne af undersøgelserne i perioden 1975-1987, som ligger i FSSRS-databasen, kan overføres til EUROFARM-databasen.

Foruden ovennævnte publikation, der indeholder de vigtigste resultater af Fællesskabets undersøgelse i 1987, blev der udarbejdet manuskripter til tre yderligere publikationer med analyser af tre særlig vigtige aspekter af landbrugsstrukturerne (regionale aspekter, beskæftigede i landbruget og mælkebedrifter). Som følge af forsinkelser i oversættelsestjenesten (meget lange ventetider) og personalemangel vil resultaterne af disse analyser først blive udgivet på tysk, engelsk og fransk en gang i løbet af 1993.

Eurostat har i EUROFARM-databasesystemet samlet, indlæst, kontrolleret og udnyttet de individuelle oplysninger vedrørende undersøgelserne i 1988-1991, som medlemsstaterne har indsendt til Eurostat. Som følge af den sene indberetning af de individuelle oplysninger var det ikke muligt, som det oprindelig var hensigten, at udgive de vigtigste tabelresultater i 1992.

I 1991 indledtes arbejdet omkring udarbejdelsen af en ny Eurostat-publikation om medlemsstaternes og EF's metodologi i forbindelse med landbrugsstrukturundersøgelser. Baggrunden for denne udgivelse er ikke mindst det informationsbehov, der findes i EFTA-landene og de østeuropæiske lande.

. Pann f>K EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

Der! blev endvidere truffet foranstaltninger til at tilpasse statistikkerne over forbruget af gødningsstoffer og biocider, der indtil 1987 byggede på NIMEXE, til den kombinerede nomenklatur, således at de igen vil kunne udgives på årsbasis.Denne ændring gør det yderligere vanskeligt at opnå et repræsentativt svargrundlag fra medlemsstaterne.

EUROFARM a) Målsætninger

Kommissionen skal ifølge bilag II til Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 varetage udviklingen af EUROFARM-projektet.

EUROFARM er et databasesystem, der gør det muligt at lagre, kontrollere (validere), udnytte og distribuere de individuelle oplysninger (fra landbrugsstrukturundersøgelserne), som medlemsstaterne indberettter til Eurostat. Det er på længere sigt også hensigten at lagre tabelresultater af undersøgelserne vedrørende vinarealer (området "VITIS") og undersøgelserne vedrørende frugtplantager (området "FRUCTUS") i EUROFARM. b) Resultater

Arbejdet omkring udviklingen af EUROFARM-systemet startede i 1989 og var i 1992 nået så vidt, at det var muligt at bearbejde og udnytte de individuelle oplysninger fra undersøgelsesperioden 1988- 1991. Det var fra første færd målet at udvikle en central database, der hurtigt, fleksibelt og pålideligt kunne dække de informationsbehov, brugerne af de pågældende statistikker har. EUROFARM- systemet er derfor opdelt i en database med strengt fortrolige individuelle data (BDI) og en onlinebase med tabeldata (BDT), som kan konsulteres direkte.

EUROFARM-systemet er udviklet i nært samarbejde med de nationale statistiske myndigheder, hvis erfaringer og ønsker blev lagt til grund for projektet. Det viste sig også i denne forbindelse, at medlemsstaternes statistiske myndigheder lægger meget stor vægt på, at fortrolige oplysninger beskyttes, og at der foretages en vurdering af stikprøveresultaternes statistiske pålidelighed. Dette betød dels, at programmeringsarbejdet i forbindelse med EUROFARM-systemet blev meget omfattende, dels at medlemsstaternes repræsentanter betingede sig, at de ville blive konsulteret forud for udgivelsen af BDT-standardtabeller eller ad hoc-tabeller, hvilket har gjort proceduren i forbindelse med udgivelser noget besværlig og tidkrævende.

Alle EUROFARM-systemets grundlæggende funktioner er færdigudviklet og afprøvet i praksis. Det gælder navnlig det program, der skal anvendes til at kontrollere sammenhængen i de individuelle data og tabeldataene, beskytte fortrolige statistiske oplysninger og vurdere stikprøveresultaternes pålidelighed. Der blev desuden truffet forholdsregler til, at EUROFARM-systemets funktioner kunne udvides og tilpasses de krav, der stilles til fremtidige undersøgelser.

Sideløbende med udviklingsarbejdet blev der i anden halvdel af 1990 foretaget en kontrol af de individuelle oplysninger, der indberettes til Eurostat, og der blev foretaget de fornødne korrektioner i samarbejde med de nationale statistiske myndigheder.

EUROFARM indeholder ikke kun resultater af fællesskabsundersøgelserne fra og med 1988, men også resultater af de undersøgelser, der blev foretaget i perioden 1975-1987.

Standardtabellerne i BDT-tabeldatabasen vil desuden blive udgivet på CD-ROM. Forarbejdet hertil ventes afsluttet i nærmeste fremtid.

Paae 67 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 . DELIII

Undersøgelser vedrørende vinarealer a) Målsætninger

Medlemsstaterne skal ifølge Rådets forordning (EØF) nr. 357/79 af 5. februar 1979 gennemføre basisundersøgelser vedrørende de dyrkede vinarealer hvert 10. år (første gang i 1979 eller inden 1. april 1980) samt fra og med 1981 årlige mellemliggende undersøgelser vedrørende ændringer af vinarealeme (navnlig rydninger og beplantninger). Resultaterne af disse undersøgelser indberettes til Eurostat. b) Resultater

Alle vinproducerende medlemsstater har som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 357/79 gennemført basisundersøgelser af det opdyrkede vinareal (Frankrig i 1988 og Italien i 1980, jf. Rådets beslutning 89/287/EØF) og indsendt undersøgelsesresultaterne ved brug af de resultattabeller, der er indeholdt i forordning (EØF) nr. 357/79.

Eurostat har afsluttet den tekniske udvikling af VI TI S-databasen, og undersøgelsesresultaterne er blevet indlæst i basen og kontrolleret. Resultaterne ventes offentliggjort på et senere tidspunkt.

Eurostat har udgivet to publikationer vedrørende vinsektoren. Den ene indeholder resultater af de årlige undersøgelser i perioden 1981-1989, mens der i den anden gives en grafisk fremstilling af udviklingen i vinarealeme i løbet af 80'erne. Der er desuden foretaget en harmonisering af resultaterne af de årlige undersøgelser.

Undersøgelser vedrørende frugtplantager a) Målsætninger

Ifølge Rådets direktiv 76/625/EØF skal der første gang i 1987 og herefter hvert femte år gennemføres basisundersøgelser til fastlæggelse af produktionskapaciteten for bestemte frugtsorter. Undersøgelserne omfatter spiseæbler og -pærer, ferskner, abrikoser, appelsiner, citroner og mindre citrusfrugter. Medlemsstaterne indberetter herudover årlige skøn over rydninger og beplantninger af arealer med de nævnte frugttræer. b) Resultater

Fællesskabets retsregler på området er i det fornødne omfang blevet ændret:

1. Kommissionens beslutning 91/618/EØF af 18. november 1991 om ændring af beslutning 77/144/EØF om fastsættelse af den standardkode og de regler, der gælder for omskrivning til maskinlæsbar form af resultaterne af undersøgelserne af plantager med visse arter af frugttræer og om fastsættelse af grænserne for produktionszonerne med henblik på disse undersøgelser.

Med undtagelse af Spanien har samtlige medlemsstater gennemført den krævede EF-undersøgelse. Fristen for indsendelse af undersøgelsesresultaterne til Eurostat var den 1. april 1993. Resultaterne vil herefter blive indlæst i FRUCTUS-databasen, kontrolleret og stillet til rådighed for brugerne.

Eurostat har på grundlag af resultaterne af de årlige undersøgelser udarbejdet regelmæssige kortsigtede skøn over udviklingen i de arealer, hvor der dyrkes bestemte former for frugt.

Eurostat udgav i 1992 en publikation, der indeholder en detaljeret analyse af resultaterne af undersøgelserne fra 1977,1982 og 1987 og en beskrivelse af situationen i 80'eme og den forventede udvikling fra og med 1987.

- Page 68 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

Udnyttelse til statistiske formål af fortegnelserne over vin-, citrusfrugt- og olivenarealer

a) Målsætninger

De vigtigste EF-retsakter vedrørende fortegnelserne er:

1. Rådets forordning (EØF) nr. 2392/86 af 24. juli 1986 om udarbejdelse af en fællesskabsfortegnelse over vindyrkningsarealer

2. Rådets forordning (EØF) nr. 1198/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af en fortegnelse over citrusfrugtdyrkningsarealer i Fællesskabet

3. Rådets forordning (EØF) nr. 154/75 af 21. januar 1975 om oprettelse af en fortegnelse over olivendyrkningsarealer i de olivenproducerende medlemsstater b) Resultater

Eurostat har rådgivet GD VI i forbindelse med planerne om at udnytte ovennævnte fortegnelser til statistiske formål.

Eurostat fik i 1990 foretaget en undersøgelse, der havde til formål at klarlægge, hvilke oplysninger der ville kræves til fastlæggelse af de nærmere rammer for den statistiske udnyttelse af fortegnelsen over vinarealer. Resultaterne blev sammenfattet i en rapport, der i 1992 blev forelagt medlemsstaterne til orientering og videre drøftelse.

Skovbrugsstatistik a) Målsætninger

Formålet med EF's skovbrugsstatistik er at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger på EF-plan vedrørende sektorerne "skovbrug" og "produktion og udnyttelse af råtræ og træprodukter". GD VI har navnlig anvendt disse statistikker som grundlag for reformen af den fælles landbrugspolitik og til koordinering af medlemsstaternes skovbrugspolitik. Oplysningerne benyttes dog også af andre institutioner, tjenestegrene og personer, der beskæftiger sig med skovbrug, træforarbejdning, miljøproblemer, udvikling af landdistrikterne og regionaludvikling. b) Resultater

Eurostat har som følge af personalemangel været nødt til at indskrænke sine aktiviteter og nøjes med at videreføre den eksisterende EF-skovbrugsstatistik i den periode, programmet dækker. Kommissionen påbegyndte desuden en del af forarbejdet til udviklingen af et EF-system for information og kommunikation vedrørende skovbruget (EFICS), jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1615/89.

System til klassificering af landbrugsbedrifter (typologi) a) Målsætninger

Det er inden for rammerne af informationsnettet for landøkonomisk bogføring (INLF) og EF's undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur nødvendigt at beregne bedrifternes økonomiske størrelse og driftsform. Beregningerne foretages ved hjælp af en indikator, det såkaldte standarddækningsbidrag (SDB). Medlemsstaterne beregner SDB på regionalt plan med grundlag i det katalog over kendetegn, der anvendes i forbindelse med strukturundersøgelseme, og sender resultaterne til Eurostat ca. hvert andet år.

Paae 69 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

b) Resultater

Eurostat samler og kontrollerer standdarddækningsbidragene og udgiver dem i C-udgaven af EF- Tidende:

1. Kommissionens meddelelse 90/C 317/101 :

Standarddækningsbidrag (SDB) for de forskellige driftsgrene i landbruget og koefficienter fastsat i medfør af Kommissionens beslutning 85/377/EØF af 7. juni 1985 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter.

2. Kommissionens meddelelse 91 /C 268/01 :

Det var af hensyn til strukturundersøgelserne i perioden 1988-1997 nødvendigt at tilpasse EF's regler vedrørende typologien:

1. Kommissionens beslutning 90/36/EØF af 16. januar 1990 om fastsættelse af den koefficient for landbrugets økonomiske udvikling, der skal anvendes ved fastsættelsen af den europæiske størrelsesenhed i forbindelse med fællesskabsklassifikationen af landbrugsbedrifterne.

2. Udkast til Kommissionens beslutning om tilpasning af beslutning 85/377/EØF af 7. juni 1985 (om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter) til Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 af 29. februar 1988 (om tilrettelæggelse af en række fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1988 til 1997)

II.A.2 Landbrugsregnskaber, indkomstbegreber og landbrugspriser (Emne 81)

Landbrugsregnskaber: a) Målsætninger

Målsætningen er her at tilvejebringe harmoniserede makroøkonomiske data om produktionen (opgjort efter produkt), forbruget af rå- og hjælpestoffer, merværdi, indkomster og kapitaldannelse inden for landbruget samt at foretage en analyse af produktivitetsudviklingen i landbruget.

Indsatsen vil navnlig være rettet mod:

årlig indsamling af data fra de tolv medlemsstater;

hurtigere ajourføring af resultaterne og øget harmonisering af dataene;

integrering af Spanien og Portugal i landbrugsregnskaberne;

udarbejdelse af retningslinjer for automatisk databeregning i CRONOS (ECU og KKS);

- Page 70 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELIII

oplagring af data i CRONOS-databasen med henblik på fastlæggelse af nye indkomstindikatorer;

fremskaffelse af informationer om produktivitetsudviklingen inden for landbruget og beregning af produktivitetsforbedringer i forhold til forskellige aktører (landmænd, forbrugere, leverandører, staten, banker, landarbejdere);

udarbejdelse af en årlig publikation om landbrugsregnskaber med ajourførte data og grafer. b) Resultater

Det er trods endnu en udskiftning af en ledende medarbejder i afdelingen lykkedes at udføre de opgaver, der var fastsat i det statistiske program for årene 1989-1992. Blandt de omhandlede opgaver kan nævnes:

* Regelmæssig ajourføring, kontrol og indlæsning af data vedrørende landbrugsregnskaber i CRONOS-basen under "COSA". Der er gjort fremskridt, både hvad angår ajourføringshyppigheden og harmoniseringen af dataene. Arbejdsgruppen vedrørende Landbrugsregnskaber er stødt på mange metodologiske problemer i forbindelse med harmoniseringen af landbrugsregnskaberne (og har endnu ikke løst dem alle). Problemerne vedrører bl.a. evalueringen af lagerændringer for vegetabilske produkter, ekstern forarbejdning, tilskud, produktionsafgifter, behandlingen af momsgodtgørelser og kategorierne i indkomstopgørelsen.

* Integrering af Spanien og Portugal i EF's landbrugsregnskabssystem.

* Revision af datasystemet i CRONOS (underområdet "COSA) med henblik på automatisk beregning af dataene i ECU og KKS og af indkomstindikatorerne ifølge de definitioner, der er fastlagt i projektet vedrørende landbrugsindkomstindekset (det tidligere sektorindkomstindeks).

* Foretagelse af beregninger for at klarlægge udviklingen i landbrugets produktivitet. Eurostat har overdraget dette arbejde til det landbrugsvidenskabelige institut INRA i Frankrig. Resultaterne af undersøgelsen blev udgivet på fransk, engelsk og tysk i 1990 og 1991 (jf. J.C. Bureau, J.P. Butault m.fl. "The Generation and Distribution of Productivity Increases in European Agriculture 1967-1987").

Landbrugsregnskaberne blev udgivet hvert år i referenceperioden, og der blev udarbejdet nye programmer for trykningen.

Herudover blev der i den omhandlede periode iværksat følgende opgaver, som ikke indgik i det statistiske program:

* Gennemgang af landbrugsregnskaberne (datakilder samt anvendte metoder og teknikker). Dette arbejde strækker sig over flere år og samordnes med aktiviteterne i forbindelse med BNI-direktivet. Arbejdet startede som planlagt, men måtte afbrydes i 1992 som følge af en personaleudskiftning.

* Udgivelse af "Håndbog i Brancheregnskaber for Landbrug og Skovbrug" på de resterende seks EF-sprog. I 1992 udgav Eurostat desuden et tillæg til håndbogen med uddybende bemærkninger og metodologiske ændringer til landbrugsregnskaberne.

* Analyse af udviklingen i landbrugsregnskabsdataene som et led i en undersøgelse tilrettelagt af I.J. Terluin fra det landøkonomiske institut LEI i Nederlandene. Eurostat udgav resultaterne på engelsk i 1991 under titlen "Production, Prices and Income in EC Agriculture: An analysis of the Economic Accounts for Agriculture 1973-1988".

Pane 11 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

Landbrugsindkomstindekset (det tidligere sektorindkomstindeks):

a) Målsætninger

Hvert år udarbejder Eurostat prognoser for udsvingene i landbrugsindkomster i medlemsstaterne og i EF som helhed. Disse prognoser vedrører det løbende år, og de udarbejdes på basis af ajourførte skøn, der leveres af de nationale statistiske kontorer, og som vedrører prisudviklingen og udviklingen af omfang og værdi af de faktorer, som bestemmer landbrugsindkomsten, idet udgangspunktet er landbrugsregnskaberne. Eurostat analyserer indkomstudviklingen og offentliggør sine konklusioner, sammen med tabeller og grafer, som led i den årlige procedure for prisfastsættelse.

Indsatsen er rettet imod en forbedring af systemet af indkomstindikatorer (udarbejdelse af en cash flow-indikator), af indkomstanalysemetodeme og af den årlige indkomstrapport.

b) Resultater

I den periode, programmmet dækker, blev der udarbejdet og udgivet fire årsrapporter, som indeholdt prognoser for udviklingen i landbrugsindkomsten. Resultaterne blev også sendt til GD VI og anvendt i forbindelse med fastsættelsen af landbrugspriseme i Ministerrådet (PP-dossier'et). Resultaterne blev desuden præsenteret i to "Rapid reports".

Der er sket en løbende forbedring af analysernes kvalitet, hvilket var en af målsætningerne for landbrugsindkomstindekset. Årsrapporterne er desuden udvidet med et afsnit om den langsigtede udvikling i landbrugsindkomsten og en cash flow-indikator (for otte medlemsstater).

Landbohusholdningernes samlede indkomst:

a) Målsætninger

I lyset af de nye statistiske behov, den fælles landbrugspolitik rejser, er målsætningen på dette område at udarbejde en makroøkonomisk indikator for landbohusholdningernes samlede indkomst baseret på en harmoniseret metodologi. Denne indikator skal gøre det muligt (i) at analysere variationerne i landbohusholdningernes samlede indkomst i medlemsstaterne fra det ene år til det andet, (ii) at analysere ændringerne i indkomstens sammensætning, (iii) at sammenligne udviklingen i landbohusholdningernes samlede indkomst med indkomstudviklingen for andre erhvervsgrupper samt (iv) at sammenligne landmændenes samlede indtægt med andre erhvervsgruppers samlede indtægt.

Arbejdet vil centrere sig om følgende:

præcisering af metodologien og udarbejdelse af en manual;

finansielt bidrag i projektets startfase;

indsamling af data, oplagring af samme i CRONOS-basen og analyse af resultaterne.

b) Resultater

Planerne for perioden 1989-1992 er på alle punkter blevet gennemført. Der vil ikke desto mindre stadig kræves en stor indsats fra de fleste medlemsstater med hensyn til indberetningen af ajourførte data og/eller data baseret på en harmoniseret metodologi.

Pftno T) - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

Det gælder ikke mindst for Spanien, Irland, Luxembourg og Det Forenede Kongerige. Projektet er endnu ikke nået dertil, hvor statistikker over landbohusholdningernes samlede indkomst er helt indarbejdet. Eurostat har også i høj grad været afhængig af samarbejdet med en ekstern ekspert.

Arbejdet skulle ifølge programmet koncentreres om følgende opgaver i referenceperioden:

* Vekonomisk støtte fra medlemsstaterne i forbindelse med indgåelse af de fornødne kontrakter vedrørende undersøgelser i projektets indkøringsfase.

* Fastlæggelse af en metodologi for landbohusholdningernes samlede indkomst. Arbejdet resulterede i udgivelse af vejledninger på tre sprog i 1990.

* Overførsel af talmateriale vedrørende landbohusholdningernes samlede indkomst fra medlemsstaterne til Eurostat. De første resultater blev analyseret allerede i 1988 i forbindelse med en undersøgelse og offentliggjort i 1989 (jf. B. Hill "Total Income of Agricultural Households: Existing Information and Proposed Methodology for a Harmonised Aggregate Indicator")- Den eksterne ekspert (B. Hill, Wye College, London universitet) udarbejdede en anden rapport i 1991, som blev godkendt af den kompetente arbejdsgruppe og udgivet på tre sprog af Eurostat i 1992. Rapporten indeholder en redegørelse for de fremskridt, der er sket, og talmateriale vedrørende landbohusholdningernes samlede indkomst i elleve medlemsstater (de belgiske data blev først sendt til Eurostat på et senere tidspunkt og kom derfor ikke med i rapporten).

* Oprettelse af en database på PC i tilknytning til projektet vedrørende landbohusholdningernes samlede indkomst (det var oprindelig hensigten at indlæse dataene i CRONOS).

Et spørgsmål, der ikke indgik i programmet, blev rejst af GD VI (som en supplerende målsætning). Det drejede sig om de praktiske muligheder for at indføre en supplerende bredere definition af landbohusholdninger i forbindelse med projektet. Der blev iværksat to undersøgelser i 1992 for at belyse sagen nærmere. Undersøgelserne blev foretaget af henholdsvis CBS i Voorburg i Nederlandene og Statistisches Bundesamt i Wiesbaden i Tyskland. Resultaterne vil blive drøftet af den kompetente arbejdsgruppe i 1993.

Landbrugsprisstatistik: a) Målsætninger

EF's landbrugsprisstatistik bygger på frivillige aftaler indgået med medlemsstaterne og omfatter to grupper af tidsserier, som lagres i PRAG-afsnittet af CRONOS-databasen: (i) landbrugspriser i absolut værdi og (ii) EF's landbrugsprisindeks (output og input).

Data om landbrugspriser i absolut værdi omfatter månedlige og årlige salgspriser for vegetabilske og animalske produkter samt indkøbspriser for landbrugets produktionsmidler. Priserne udtrykkes i de nationale valutaer, ECU og KKS. Man sondrer mellem to EF-landbrugsprisindekser: (i) produktionsprisindekset for landbrugsprodukter og (ii) indkøbsprisindekset for landbrugets produktionsmidler. Disse indekser omfatter serier udtrykt i nominel værdi og reel (inflationskorrigeret) værdi.

Indsatsen vil dreje sig om indsamling og formidling af harmoniserede tidsserier, integrering af Spanien og Portugal i EF-systemet, videreførelse af arbejdet med at præcisere metodologien, nulstilling af indekserne hvert femte år, udarbejdelse af de prognoser for prisindekser, der anvendes i forbindelse med Kommissionens årlige prisfastsættelsesprocedure. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL HI

b) Resultater

Det er trods personalemangel lykkedes at løse de opgaver, der var fastlagt i det statistiske program for perioden 1989-1992. Arbejdet var primært centreret om:

* Ajourføring, kontrol, indlæsning (i CRONOS under "PRAG) og regelmæssig udgivelse af månedlige og årlige EF-indeks for landbrugspriser (output og input) samt månedlige og årlige absolutte landbrugspriser.

* Udarbejdelse af prognoser for årlige EF-landbrugsprisindeks (output og input) pr. 1. oktober og 30. november hvert år. Resultaterne heraf er (i) regelmæssigt blevet fremsendt til GD VI til brug for "PP-dossier'et", (ii) brugt i forbindelse med SPEL-modellen til udarbejdelse af kortsigtede prognoser for landbrugsindkomsten og (iii) udgivet i december i "Rapid reports".

* Integrering af Spanien og Portugal i EF's system for landbrugsprisstatistik. De portugisiske månedsprisindeks for output og input forelå endnu ikke ved slutningen af referenceperioden.

* Fastlæggelse af et nyt basisår (1985 = 100) for EF's landbrugsprisindeks fra 1989.

* Belysning af en lang række metodologiske spørgsmål. Heriblandt kan nævnes udarbejdelsen og udgivelsen i 1992 af et tillæg på ca. 350 sider til kataloget over karaktistika for de landbrugsprisserier, der er lagret i CRONOS.

Herudover blev der iværksat følgende opgaver, som ikke indgik i det statistiske program:

* Fuldstændig revision af publikationssystemet. Det omfatter herefter: (i) en serie kvartårlige publikationer med landbrugspriser (månedlige EF-indekser for landbrugspriser og et antal serier med månedlige absolutte landbrugspriser), (ii) et nisproget glossar, (iii) en årlig publikation med EF-landbrugsprisindeks og årlige landbrugspriser samt (iv) seks "Rapid reports".

* En revision af landbrugsprisstatistikken (datakilder samt anvendte metoder og teknikker), der ligesom for landbrugsregnskaberne kommer til at forløbe over flere år. Personalemangel har dog gjort det vanskeligt at opnå større fremskridt.

* Udformning af et nyt koncept for statistik over landbrugspriser i absolut værdi. Spørgsmålet er fremsat af GD VI, som efter reformen af den fælles landbrugspolitik har givet udtryk for særlige ønsker vedrørende overførslen af data for landbrugspriser i absolut værdi.

* Professor S. Tangermann (Gôttingen universitet i Tyskland) har gennemført en undersøgelse, som ikke var forudset i programmet, af udviklingen i EF's landbrugspriser. Undersøgelsen, som blev udgivet på engelsk i efteråret 1992 ("Agricultural Price Trends in the EC"), omfatter en redegørelse for den kort- og langsigtede udvikling i landbrugspriserne og en analyse af landbrugspriserne sammenholdt med landbrugsmarkederne og landbrugspolitikken.

Til afslutning vil det være på sin plads at nævne, at problemerne med at finde en egnet kandidat til den ledige A-stilling har gjort det vanskeligt at komme til bunds i arbejdet og sætte gang i revisionen af landbrugsprisstatistikken (datakilder samt anvendte metoder og teknikker), og situationen har generelt været præget af improvisation.

- Paae 74 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 * DEL III

II.A.3 Integreret database til udvikling af modeller for landbrugssektoren a) Målsætninger

Denne model (model for analyse og prognosticering af produktion og indkomster i EF's landbrugssektor) er baseret på et struktureret sæt af data, som vedrører EF's landbrugssektor som helhed, og den tilvejebringer sammenlignelige data for medlemsstaterne. Modellen er blevet udarbejdet med henblik på at bane vej for:

en tilbagebliksanalyse af den sektormæssige udvikling;

prognoser på kort og mellemlangt sigt over udviklingen i landbrugsindkomsterne;

simulering af konsekvenserne af den planlagte politik på landbrugsområdet;

efterprøvning af kohærensen af Eurostats Iandbrugsstatistikker.

Indsatsen vil hovedsageligt dreje sig om:

integrering af Spanien og Portugal;

overførsel af modellen til Fællesskabets informatiksystemer;

udarbejdelse af en forbedret version af SPEL-systemet som helhed (version B);

udarbejdelse af et system for prognosticering og simulering på mellemlangt sigt.

Modellen vil regelmæssigt blive ajourført, og den vil blive anvendt i samarbejde med GD VI. b) Resultater

Det er i det store og hele lykkedes at realisere de målsætninger, der var fastsat for perioden 1989- 1992. Det gælder dog ikke SPEL-modellen for prognoser og simulationer på mellemlang sigt, som endnu ikke er færdig. I sommeren 1992 blev der udarbejdet en forbedret udgave af SPEL-systemet (LP/NLP-udgaven), som ventes iværksat senest i 1994.

Følgende målsætninger fra programmet blev realiseret inden udgangen af 1992: (i) iværksættelse af SPEL-modellen (udgave A) på EF's Amdahl-datamat i Luxembourg, (ii) integrering af græske, spanske og portugisiske data i SPEL-systemet, (iii) udvikling, konstruktion, datakontrol og ibrugtagning af en forbedret udgave af SPEL-systemet (udgave B) og anvendelse af SPEL- modellerne til foretagelse af årlige retrospektive undersøgelser, kortsigtede prognoser over landbrugsindkomsten (bidrag til PP-dossier'et) samt simulationer på mellemlang sigt af virkningen af alternative landbrugspolitiske foranstaltninger. Det vil også være på sin plads at nævne en lang række simulationer, som oprindelig ikke var planlagt, og som blev udført ved brug af SPEL/EC- MFSS-modulet for at vurdere konsekvenserne på mellemlang sigt af Kommissionens forslag og senere Ministerrådets afgørelser i maj 1992 om reformen af den fælles landbrugspolitik, navnlig med hensyn til udviklingen i landbrugsproduktionen og -indkomsterne.

En række nye målsætninger er blevet opstillet i referenceperioden, heriblandt: (i) udarbejdelse af en model for internationale overførsler i forbindelse med SPEL-systemet (modellen blev udviklet i 1989 og 1990 på GD Vl's ansvar af ophavsmanden til SPEL-systemet, professor W. Henrichsmeyer), (ii) udarbejdelse af udførligt metodologisk og teknisk dokumentationsmateriale til SPEL-systemet (Eurostat udgav tre bind i serie 5/E i 1992), (iii) kontrol af databaserne i en række medlemsstater udført af nationale fagfolk (der blev i 1991 indgået kontrakter herom med det franske INSEE og CERA i Irland). EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

Rapporterne blev fremlagt i slutningen af 1992. Der blev i efteråret 1992 indkaldt tilbud på lignende opgaver i Grækenland, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, (iv) adgang til nye SPEL- data (SPEL/EC-Data, udgave B) for privilegerede brugere og andre interesserede (Tilladelsen blev givet i begyndelsen af 1993, og der blev udarbejdet en brugermanual på ca. 400 sider i slutningen af 1992. Manualen blev fremsendt til de pågældende sammen med SPEL-data på disketter for perioden 1973-1992), (v) integrering af data for det tidligere DDR i det eksisterende SPEL-system (som følge af manglende data blev arbejdet først afsluttet ved udgangen af 1992) og (vi) generel orientering af medlemsstaterne i forbindelse med et møde i Arbejdsgruppen vedrørende Landbrugsregnskaber (mødet blev afholdt i oktober 1992 og strakte sig over to dage).

SPEL-systemet udgør efter GD Vl's mening et nyttigt informationsværktøj for den fælles landbrugspolitik. De modeller, der blev fremlagt i referenceperioden, er blevet godkendt.

II.A.4 Omstruktureringsplan

Målsætninger

Hensigten med de italienske, græske og irske omstruktureringsplaner er at bistå de pågældende medlemsstater med at fastlægge et system for statistiske landbrugsundersøgelser, som gør det muligt at opfylde EF's behov for statistiske oplysninger på dette område.

Resultater

Den italienske plan:

Den italienske omstruktureringsplan blev afsluttet ved udgangen af 1991. Planen, som påbegyndtes i 1981, har gjort det muligt for de italienske myndigheder at fastlægge en regional teknisk-administrativ infrastruktur og iværksætte et sammenhængende program for statistiske undersøgelser.

Den irske plan:

Den irske omstruktureringsplan blev afsluttet ved udgangen af 1991. Den særlige støtte til udvikling af landbrugsstatistikkerne, som blev tildelt i 1988, har gjort det muligt for de irske myndigheder at fastlægge en central og lokal teknisk-administrativ infrastruktur, at oprette et register over landbrugsejendomme og at iværksætte et sammenhængende program for statistiske undersøgelser.

Den græske plan:

Der kan trods det øgede EF-tilskud konstateres en vis forsinkelse i planens gennemførelse.

De største problemer vedrører:

den administrative infrastruktur (på centralt og lokalt plan)

ansættelse af personale (i det statistiske kontor og landbrugsministeriet)

edb-ud styr (kun det statistiske kontor)

Rådet vedtog i sin beslutning 92/582/EVeF af 14.12.1992 at forlænge den græske plan med tre år (indtil 1996) for at afhjælpe disse problemer. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

II.A.5 : Vegetabilsk produktion (Emne 85)

a) Målsætninger

To væsentlige ændringer af den fælles landbrugspolitik fik i perioden 1989-1992 stor indflydelse på statistikken over den vegetabilske produktion. Det drejede sig om indførelsen i 1988 af de såkaldte "maksimale garantimængder" (i visse tilfælde også "maksimale garantiområder") gældende for tre eller fire år (de såkaldte "landbrugsstabilisatorer") samt den gennemgribende reform af den fælles landbrugspolitik i 1992. Begge politiske foranstaltninger var med til at forstærke behovet for pålidelige og ajourførte statistikker over den vegetabilske produktion. Det forekommer på baggrund heraf hensigtsmæssigt, at der fastlægges juridiske rammer for statistik over vegetabilske produkter.

Gennemføreisen af det indre marked betyder endvidere, at det vil være nødvendigt at revidere visse statistikker, heriblandt udenngshandelsstatistikken, som bl.a. anvendes til udarbejdelse af forsyningsbalancer.

Det skal også undersøges, hvorvidt nye tekniske hjælpemidler som f.eks. teledetektion kan anvendes i forbindelse med statistik over den vegetabilske produktion. b) Resultater

Kommissionen har fremsat forslag til to forordninger, der omhandler grundlæggende statistiske oplysninger om arealer, udbytte og produktion for henholdsvis korn og andre afgrøder. Hensigten med forordningerne er som helhed ikke at stille krav om nye statistikker, men at sikre en bedre harmonisering dataene og at forbedre de eksisterende datastrømme. Det fastsættes, hvilke data der skal tilvejebringes, hvornår dataoverførslen skal finde sted, og hvor nøjagtige dataene skal være, for at resultaterne bliver tilstrækkelig objektive og repræsentative. Der er tale om mindstekrav, som medlemsstaterne er forpligtet til at opfylde, men de kan selv vælge, hvilke metoder de ønsker at benytte.

Forordningerne er i nøje overensstemmelse med det europæiske statistiske system, idet det fortsat er de statistiske myndigheder i medlemsstaterne, som vil være ansvarlige for indsamling og behandling af dataene og tilrettelæggelse af nationale undersøgelser. Kommissionen sørger til gengæld for indsamling, koordinering og harmonisering af statistiske oplysninger på europæisk plan.

Der er under arbejdets tilrettelæggelse taget højde for, at de forskellige afgrøder ikke spiller samme rolle i alle lande (AGRIFLEX-princippet).

Kornstatistik: Forordningen om komstatistik blev vedtaget den 26. marts 19901). Som fastlagt i forordningen har medlemsstaterne i mellemtiden fremsendt metodologirapporter og regelmæssigt indberettet årlige data om kornarealer, udbytte og produktion. En omlægning af undersøgelsesmetoderne er i gang i visse lande. Der ydes EF-støtte til medlemsstaterne i perioden 1990-1993.

Statistik over andre afgrøder end korn: Et forslag til en forordning er i 1991 og 1992 blevet drøftet i Arbejdsgruppen vedrørende Statistik over Vegetabilsk Produktion. Forordningen ventes vedtaget af Rådet i april 1993.

1 ) Rådets forordning (E?F) nr. 837/90, EFT L 88 af 3.4.1990. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 • DELHI

Forsyningsbalancer: Gennemførelsen af det indre marked fra og med 1993 har gjort det nødvendigt at revidere systemet for forsyningsbalancer (ved drøftelser i den kompetente arbejdsgruppe), da der er tale om væsentlige ændringer for vigtige statistikker, heriblandt udenngshandelsstatistikken.

Der er aktuelle planer om at udarbejde et mere begrænset program for forsyningsbalancer og eventuelt fastlægge juridiske rammer herfor.

Teledetektion i landbrugsstatistik: MARS-projektet1). Eurostat er sammen med GD VI ansvarlig for projektet, der forvaltes af instituttet for teledetektion ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra. Projektet bygger på en afgørelse fra Rådet, og den første projektfase slutter i 1993. Pilotprojektet omfatter fire overordnede aktioner: 1) regionale oversigter (arealstørrelser), 2) vækstbetingelser og udbytteindikatorer, 3) modeller til høstprognoser og 4) hurtige europæiske arealvurderinger og potentielt udbytte.

Hertil kommer tre ledsagende aktioner (avanceret land brugsinformationssystem, segmentundersøgelser forbundet med stikprøver samt langsigtede undersøgelser). Resultaterne af navnlig de fire overordnede aktioner (1-4) er meget lovende. De regionale oversigter (aktion 1) og hurtige europæiske prognoser (aktion 4) er allerede operationelle. Aktion 2 vedrørende vækstbetingelser og aktion 3 vedrørende modeller til høstprognoser har indtil videre ført til meget interessante resultater, men der ligger stadig et betydeligt arbejde forude, før de bliver operationelle.

Eurostat har med henblik på integreringen af dele af MARS-projektet i det fremtidige statistiske informationssystem nedsat en Task Force vedrørende teledetektion og geografiske informationssystemer. I forbindelse med et seminar i Bad Neuenahr mødtes teledetektionseksperter og statistikere fra medlemsstaterne for første gang.

II.A.6 Animalsk produktion (Emne 86)

a) Målsætninger

Direktiverne om husdyrbestandene og produktionen af slagtedyr, der var blevet ændret talrige gange, bl.a. fordi der var kommet nye medlemsstater til, trængte til en konsolidering, og det var også nødvendigt at foretage en tilpasning til den udvikling, der var sket i disse sektorer. I den periode, som programmet dækker, opstod der også et behov for i videst muligt omfang at slække på kravene over for medlemsstaterne med hensyn til indsendelse af statistikker, uden at pålideligheden af dataene på EF-niveau dog måtte bringes i fare (AGRIFLEX-princippet).

I mælkesektoren kunne man i slutningen af programmets dækningsperiode ligeledes fastslå, at man kunne indføre en vis lettelse i det statistiske program, og at der som følge af indførelsen af nye produkter måtte foretages en række ændringer.

b) Resultater

De tre direktiver om husdyrbestandene er blevet revideret fuldstændigt i den pågældende arbejdsgruppe, og de nye tekster blev i 1992 forelagt Rådet. Der er indført væsentlige lettelser for visse medlemsstater.

1 ) Anvendelse af teledetektion i landbruget - Rådets afgørelse 88/503/E7F af 26. september 1988, EFT L 273 af 5.10.1988.

Partn 7P EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

Statistikkerne inden for mælkesektoren er blevet drøftet med medlemsstaterne i løbet af 1992. Forslagene til ændringer af teksterne vil sandsynligvis blive forelagt arbejsgruppen på området i slutningen af 1993.

N.B. Virksomhedspolitik (fremstillingserhverv og servicefag) (politik 32)

II.B.1 Industri - Metodologi og analyser (Emne 55) a) Målsætninger

I forbindelse med dette emne omfatter målsætningerne i det statistiske program bl.a. etablering af en detaljeret fællesskabsstatistik over industriproduktionen (PRODCOM), aktiv involvering af industristatistikere i arbejdet med udvikling af "NACE rev.1", men også for så vidt angår analyseaspektet Eurostats aktive medvirken ved Kommissionens udgivelse af "Panorama of EC Industry" og regelmæssig udarbejdelse af skøn baseret på resultaterne af fællesskabsundersøgelsen over industriens struktur og aktiviteter. b) Resultater

1. Starten på implementeringen af programmet har været præget af aktiv medvirken ved revisionen af "NACE rev.1" herunder af en kritisk hensyntagen til behov/ønsker hos erhvervssammenslutninger på europæisk plan.

2. Administrationen af PRODCOM-listen er indledt i 1992: tilpasning til ændringerne i Den Kombinerede Nomenklatur, behandling af nye ønsker.

3. Der er gjort et betydeligt metodologisk arbejde med henblik på en forbedring af Eurostats skøn og for at aktualisere resultaterne af fællesskabsundersøgelsen over industriens struktur og aktiviteter.

4. Eurostat har påtaget sig at stå for den statistiske del af publikationen "Panorama of EC Industry". Dette arbejde med at samordne data, som stammer fra officielle europæiske statistikker, og data, som stammer fra private kilder (navnlig erhvervssammenslutninger), er mundet ud i et referenceredskab, som er blevet rost af sammenslutningen af økonomiske journalister i Europa for 1991-1992-udgaven.

Def har indtil videre ikke været muligt at nå frem til en EF-koordinering for sa vidt angår udarbejdelsen af mere detaljerede NACE-positioner (femte ciffer).

Begrænsningerne i administrationen af Den Kombinerede Nomenklatur udgør en forhindring for en hensigtsmæssig tilpasning af PRODCOM.

For så vidt angår udarbejdelsen af skøn og aktiviteterne i forbindelse med "Panorama of EC Industry", udgør begrænsninger, som skyldes udviklingen af forskellige nationale systemer, en betydelig forhindring for en effektiv udnyttelse af de officielle statistikker. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

- II.B.2 Industri - Produktion og formidling (Emne 56)

a) Målsætninger

Dette emne omfatter dels de løbende aktiviteter vedrørende produktion og formidling af industristatistik (fællesskabsundersøgelsen over industriens struktur og aktiviteter, korttidsindikatorer, løbende statistik over industriprodukter), og dels visse opgaver, som har at gøre med Kommissionens politiske prioriteringer, især:

statistik vedrørende små og mellemstore virksomheder,

store virksomheder,

tekstilbranchen.

b) Resultater

1. Den tid, der går inden offentliggørelsen af resultaterne af den årlige undersøgelse over industriens struktur og aktiviteter, er blevet væsentligt forkortet. Resultaterne anvendes mere og mere, navnlig i forbindelse med strukturfondene.

2. Med hensyn til korttidsindikatorerne er der gjort betydelige fremskridt: højere detaljeringsgrad mht. aktiviteter, skift af base, kvalitativ forbedring af indikatorerne, udvikling af en ny database, anvendelse af teletransmission for hurtigere overførelse...

3. På opfordring af GD XXIII har Eurostat opbygget en særlig database vedrørende små og mellemstore virksomheder (SMV). I den forbindelse er data fra den årlige undersøgelse fordelt på størrelse og en femårig SMV-undersøgelse blevet suppleret med oplysninger fra særlige kilder. I tilgift til denne database, som omfatter et begrænset antal variable, er et arbejde med at udvikle særlige SMV-indikatorer blevet indledt. Der er blevet publiceret to dokumenter omhandlende de små og mellemstore virksomheders stilling i Europa. "Enterprises in Europe".

4. Der er gjort en betydelig indsats med henblik på at videreudvikle, formalisere og lette anvendelsen af statistiske data fra tekstil- og beklædningsområdet. Denne indsats har gjort det muligt for Eurostat at tage hensyn til det statistikarbejde, der gøres af OETH (det europæiske observatorium for tekstil- og beklædningsindustrien).

5. Eurostat har ligeledes indledt et arbejde med henblik på udnyttelse af de regnskaber, som offentliggøres af de store industrivirksomheder.

Den langsommelighed, hvormed resultaterne af den årlige undersøgelse genereres, udgør, i samspil med de nationale regler for hemmeligholdelse, fortsat alvorlige hindringer for en forbedring af dataene om industrivirksomhedernes struktur og aktiviteter.

Indførelsen af korttidsindikatorerne er stadig for visses vedkommende mangelfuld (ordreindgang, sociale indikatorer).

Pari* RO EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELIII

II.B.3 Statistik over jern- og stålsektoren (Emne 59)

a) Målsætninger

I betragtning af at jern- og stålstatistikken er et gammelt statistikområde med 35 år på bagen, var de vigtigste målsætninger:

at forbedre statistikken, således at den kan erstatte overvågningssystemet,

at gøre dataindsamlingen og resultatformidlingen hurtigere.

En anden målsætning går ud på at offentliggøre resultaterne af undersøgelser af stålforbruget fordelt på produktionsbrancher, undersøgelser, som udgør basis for samtlige forudsigelser over udviklingen på jern- og stålområdet. b) Resultater

1. Fællesskabets jern- og stålstatistik har tilpasset sig til afviklingen af overvågningssystemet gennem revision af spørgeskemaerne, ændring af transmissionsprocedurerne og forenkling.

2. Man er i vid udstrækning gået over til sende data ad teletransmission eller på elektronisk medier, hvilket har medført betydelige produktivitetsforbedringer og hurtigere rådighed over data.

3. Databasen "Acier" er sat i drift og anvendes af flere instanser. Stikord: decentral anvendelse, automatisk produktion af publikationer, forbedret produktivitet, automatisk opdatering af andre databaser (CRONOS)...

4. De gennemførte undersøgelser har gjort det muligt regelmæssigt at producere data vedrørende stålforbruget fordelt på brancher suppleret af input/output-tabeller for stål.

EKSF-Traktatens udløb skaber sammen med den fornyede krise i sektoren en vis uvished og visse vanskeligheder for dette arbejde (begrænsede midler til undersøgelserne).

II.B.4 - II.B.5 Statistik på tjenesteydelsesområdet (Emne 60 og 61) a) Målsætninger

Den primære målsætning gik ud på at få vedtaget og iværksat Rådets beslutning 92/326/EØF. Dens handlingsplan omfatter følgende fem punkter:

Vurdering af behovet hos brugerne på nationalt plan og på EF-plan

Fastlæggelse af en metodologisk referenceramme

Etablering af elementerne i et europæisk informationssystem for tjenesteydelsesstatistikker

Gennemførelse af pilotundersøgelser inden for visse sektorer

Udvikling af grundlæggende statistiske redskaber. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE'DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

Samtlige disse aktioner udgjorde allerede inden beslutningens vedtagelse hovedakserne i arbejdet. I beslutningen fastslås det eksplicit, at subsidiaritetsprincippet skal anvendes i forbindelse med handlingsplanens iværksættelse.

b) Resultater

Eurostat viderefører sit samarbejde med europæiske sammenslutninger på tjenesteydelsesområdet og UNICE (Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa) for bedst muligt at kunne tage hensyn til virksomhedernes behov i de statistikker, som vedrører disse.

Arbejdet med at etablere et system for regelmæssig dataindsamling i handelssektoren er mundet ud i et udkast til en retsakt, som derpå er blevet koordineret med en generel retsakt vedrørende denne type strukturelle undersøgelser for industri- og servicesektoren.

Rådets beslutning 92/326/EØF af 18. juni 1992 om iværksættelse af et toårigt program for udvikling af europæiske tjenesteydelsesstatistikker (1992-1993) har dannet grundlag for indsatsen på tjenesteydelsesområdet.

Den hidtidige indsats omfatter:

analyse og evaluering af behovet hos brugere, på EF-plan eller nationalt plan, offentlige eller private;

udarbejdelse af en metodologisk manual, som består af et generelt afsnit og sektorspecifikke kapitler, som ligger til grund for specifikke dataindsamlingsaktioner; der er planer om at udarbejde en revideret udgave af den metodologiske manual, hvori der tages hensyn til den seneste udvikling på statistikområdet;

konsolidering af de indsamlede data gennem deres integrering i informationssystemet MERCURE; dette aspekt dækker tillige udvidelse af indsamlingen til at omfatte de metoder, som anvendes i medlemsstaterne; en publikation om forholdene på tjenesteydelsesområdet "Annuaire Services", som skal udgives regelmæssigt, er under forberedelse;

gennemførelse af et første sæt pilotundersøgelser vedrørende tjenesteydelsesvirksomheder inden for detailhandelen, erhvervsdrivende foreninger og leverandører af tjenesteydelser til virksomheder; et andet sæt pilotundersøgelser er under forberedelse vedrørende audiovisuelle tjenesteydelser, hoteller og rejsebureauer samt transport.

Takket være Eurostats aktive deltagelse i arbejdet i Voorburg-gruppen, i FN-regi, og i andre internationale sammenhænge, er EF-metodologien ved at blive en reference for hele det internationale statistiske system. Det internationale samarbejde er blevet styrket gennem en koordinering af det arbejde, som udføres i de forskellige sekretariater.

Statistikker til støtte af politikken inden for tjenesteydelsessektoren

Med henvisning til Rådets beslutning om statistik på tjenesteydelsesområdet (jf. virksomhedsstatistikker) er der inden for følgende sektorer gjort en indsats i dybden:

Forsikring

Anden udgave af det sektorspecifikke kapitel i den statistiske metodologi udarbejdet med henvisning til de regnskabsmæssige direktiver, som gælder på dette område, og med henvisning til reglerne for det indre marked, som fremgår af Rådets relevante direktiver. Undersøgelse af det overvågningssystem, som anvendes i medlemsstaterne, og af dets indvirkning på indsamling af statistiske data.

- Pan* 8"> - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

Finansielle tjenesteydelser

Første udgave af det sektorspecifikke kapitel i den statistiske metodologi udarbejdet med henvisning til de regnskabsmæssige direktiver, som gælder på dette område, og med henvisning til de tilgrænsende statistikområder. Videreførelse af arbejdet med etablering af finans- og bankstatistikker i samråd med udvalget "Comité des Statistiques Monétaires, Financières et Balances de Paiements".

Handel

Forberedelse af et udkast til en fællesskabslovgivning og af en liste over variable vedrørende indsamling af statistiske data, senere samordnet med et udkast til en generel retsakt, "virksomhedsstatistik". Oprettelse af et net af nationale kontaktpersoner og forberedelse af en elegant publikation om "Detailhandelen i Europa". .

AV-sektoren

Arbejdet med den statistiske metodologi og de dataindsamlingsmetoder, som eksisterer i denne sektor, er indledt. Arbejdet ledsages af en funktionel undersøgelse af sektoren med henblik på opbygning af basen AUVIS. Overvågning af den ramme, som er afstukket af direktiv 89/552/EØF ("TV uden grænser")

Kommunikation

Arbejdet med tilrettelægning af en første udgave af årspublikationen "Communication" er langt fremme.

Aktiviteter på transportområdet og vedrørende HORECA/TA

Når det drejer sig om virksomheder inden for disse to sektorer, er der udarbejdet et kapitel i den statistiske metodologi, og det vil blive afprøvet i forbindelse med kommende pilotundersøgelser.

Ud over at der er tale om en omfattende opgave med at etablere tjenesteydelsesstatistikker, har man kunnet konstatere, at de forskellige medlemsstater på dette punkt befinder sig på vidt forskellige udviklingstrin. Dette medfører, at der er en tendens til at lade det langsomste land sætte tempoet, en tendens, som Eurostat søger at sætte sig ud over.

Et andet problem vedrører kontakten mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater Det er fortsat særdeles svært at få etableret et substantielt samarbejde med samtlige berørte generaldirektorater. Dette er lettere på områder, hvor Fællesskabet har defineret en specifik politik.

II.B.6 Agroindustrien (Emne 84)

Det har, eftersom det direktivforslag, der blev fremlagt af Eurostat, ikke kunne godkendes af medlemsstaterne, været nødvendigt at fastlægge en ny strategi på området.

Eurostat har således valgt at gøre brug af eksisterende oplysninger i stedet for at forlange, at medlemsstaterne foretager nye undersøgelser.

Det er hensigten at udarbejde en database med oplysninger fra samtlige disponible kilder (CRONOS, COMEXT osv.).

Det vil i den forbindelse være nødvendigt at inddrage flere af Eurostats tjenestegrene i arbejdet for at sikre, at der er overensstemmelse mellem EF's forskellige statistiske delsystemer.

Pane fl? EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

U.C. Energipolitik (politik 33)

II.C.1 Energi - Metodologi og undersøgelser (Emne 50)

a) Målsætninger

Tilpasningen til de nye energipolitiske betingelser har ført til en forbedring af den statistiske metodologi, særligt med hensyn til opgørelsen af forbruget med inddragelse af flere produkter og hensyntagen til de strukturelle faktorer i forbindelse med en mere effektiv energiudnyttelse.

Et ikke ubetydeligt mål har bestået i en international harmonisering af bogføringssystemerne i energiopgørelserne og af de kriterier, som anvendes ved informationsindsamling med spørgeskemaer. b) Resultater

1. Undersøgelsen af husholdningernes energiforbrug ("Consommation d'énergie des ménages") er gennemført og resultaterne analyseret.

2. I 1992 er undersøgelsen af den kombinerede produktion af elektricitet og varme blevet lanceret.

3. Der er blevet fastlagt en nomenklatur og en metodologi vedrørende vedvarende energikilder, og dataindsamlingen befinder sig, efter de indledende manøvrer, allerede i anden fase.

4. På de områder, hvor der fortsat var uoverensstemmelser internationalt, er der i 1990 og 1991 blevet foretaget en metodemæssig harmonisering. I øjeblikket er der ikke flere stridsspørgsmål.

5. Dataindsamlingen på gas- og elektricitetsområdet er, takket være vedtagelsen af et fælles spørgeskema for de to områder, langt hen ad vejen koordineret.

II.C.2 Energi og råstoffer - Produktion og formidling (Emne 51) a) Målsætninger

Dette tema dækker over den løbende aktivitet med hensyn til produktion og formidling af statistik over energi og råstoffer, som skal bibringe Kommissionen de informationer, som er nødvendige for forvaltningen af Fællesskabets energipolitik. Eller mere præcist overvågning af energiforsyningspolitikken, både sikkerheds- og diversifikationsaspektet, samt politikken for en mere rationel energiudnyttelse med hensyn til transformation og slutforbruget.

En supplerende målsætning består i at gøre energimarkedet mere gennemsigtigt gennem registrering af prisen på forskellige energiprodukter. b) Resultater

1. En energistatistisk database er vedligeholdt og videreudviklet.

Paae 84 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 * DELIII

2. Databasen "Matières premières" (råstoffer) er vedligeholdt og videreudviklet.

3. "Charbon"-spørgeskemaerne (kul) er revideret.

4. Der er foretaget en forbedret og mere dybdegående evaluering af den virkning, transformation og forbrug af energi har på miljøet.

5. Systemet for registrering af gas- og elpriser er blevet konsolideret.

6. Der er udarbejdet energistatistikker for det forenede Tyskland og for østlandene.

7. Indsamlingen af konjunkturdata er blevet udvidet og konsolideret.

Med hensyn til formidlingsaspektet har databasen SIRENE ("Système d'Information Répartie sur l'Energie") været (og vil fortsat være) genstand for forbedringer og udvidelser. Endvidere er programmellet til grafisk repræsentation af energistrømmene blevet gjort kompatibelt med Eurostats udstyr, samtidig med at ydeevnen er øget. For så vidt angår formidling i trykt form, er der til rækken af energipublikationer blevet tilføjet et større antal "lynbulletiner" og nye statistiske dokumenter.

II.D. Fiskeripolitik (politik 34)

II.D.1 Fiskeri (Emne 87)

a) Målsætninger

Fiskefangster

Inden for statistikkerne om fiskefangster opdelt efter arter og områder fortsætter Eurostat med at indsamle og behandle de data, som indkommer via STATLANT-spørggeskemaerne, ligesom Eurostat fortsat opdaterer ad hoc-databaserne og udgiver årbogen over fiskeristatistik. STATLANT- spørgeskemaerne, som koordineres af koordinationsgruppen for statistikker over fiskeriet i Atlanterhavet, udfyldes hvert år af medlemsstaterne inden for en frist på 6 måneder efter udgangen af det pågældende kalenderår, og en kopi af spørgeskemaerne fremsendes herefter til Eurostat. Arbejdsprogrammet omfatter også et samarbejde med de internationale organisationer, der skal munde ud i en harmonisering af definitionerne og begreberne (herunder en fællesskabsnomenklatur) og en udarbejdelse af spørgeskemaer. En lang række internationale organisationer er inddraget i dette arbejde: FAO, ICES, NAFO, ICSEAF, ICCAT, YCFM og CCAMLR.

Landinger af fisk

Ifølge de nye fællesskabsbestemmelser, der netop er blevet færdigbehandlet, skal medlemsstaterne hver måned indsende data om landinger af fisk.

Statistik over fiskerflåden

For fiskerflådens vedkommende vil der blive etableret et system, hvorefter Eurostat hvert år kan hente data i et administrativt register, der i øjeblikket udarbejdes af Kommissionens fiskerigeneraldirektorat. Når dette system er i gang, vil Eurostat ikke længere kræve, at medlemsstaterne indberetter de statistiske data, som Eurostat skal bruge til opdatering af den eksisterende database. EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL IH

b) Resultater :

1. Aktiviteterne på det fiskeristatistiske område var som fastlagt i det statistiske program for perioden 1989-1992 koncentreret på tre områder af betydning for forvaltningen af den fælles fiskeripolitik, nemlig statistik over henholdsvis fangster, landinger og fiskeriflåden. Arbejdet foregik i nært samarbejde med de relevante tjenestegrene i Generaldirektoratet for Fiskeri.

2. Samarbejdet med Generaldirektoratet for Fiskeri har bl.a. drejet sig om regelmæssig kontrol af kvaliteten af de data, der benyttedes ved omlægningen af den fælles landbrugspolitik, og undersøgelse af de sektorer inden for fiskeriindustrien, hvor der er behov for bedre statistikker. Det drejer sig navnlig om statistik over akvakulturproduktion og statistik vedrørende forarbejdningsindustrien.

3. Vigtig var også samarbejdet med de internationale fiskeriorganisationer, der har til opgave at vurdere og/eller forvalte de fiskeriressourcer, der er relevante for EF. EF er i mange tilfælde forpligtet til at forsyne disse organisationer med de statistiske data og andre oplysninger, som de har brug for for at kunne bedømme ressourcerne. Omvendt er EF også afhængig af den videnskabelige information, der resulterer af disse vurderinger, for at kunne iværksætte den fælles landbrugspolitik. En vigtig del af programmet for fiskeristatistik er og vil fortsat være at sikre, at der foreligger de statistikker, der er brug for til dette arbejde, og at de er af en tilfredsstillende kvalitet.

Fangststatistik

Rådet har vedtaget to forordninger om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster i henholdsvis det nordøstlige og det nordvestlige Atlanterhav. Forordningerne, som er ved at blive gennemført i medlemsstaterne, vil resultere i mere dækkende og aktuelle statistikker for en række områder, der har stor betydning for EF's fiskeriindustri, og gøre det lettere for EF at opfylde sine forpligtelser til at indberette data til vurdering af havets ressourcer.

Statistik over landinger

Rådet har vedtaget en forordning om fremsendelse af månedlige data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne. Medlemsstaterne er netop i færd med at gennemføre denne forordning. Alt tyder på, at de fleste medlemsstater uden problemer vil kunne levere de krævede data, og at de øvrige lande vil kunne opfylde betingelserne i forordningen ved afslutningen af den fastsatte treårige introduktionsperiode.

Fiskerflådestatistik

Det var i det statistiske program hensigten, at der skulle uddrages statistikker over fiskerflåden fra det administrative register over fartøjer, som Generaldirektoratet for Fiskeri var i færd med at udarbejde. Registeret var imidlertid ikke færdigt før udgangen af 1992, og det har derfor i en årrække ikke været muligt at udarbejde fiskerflådestatistikker. De første forsøg tyder dog på, at man, nu hvor registeret er operationelt, vil være i stand til at udarbejde mere fuldstændige, harmoniserede og kvalitetsmæssigt forbedrede statistikker, end det hidtil har været tilfældet.

P»nt> Rfi EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL IH

II.E. ! Transport- og turistpolitik (politik 35)

II.E.1 Transportstatistikker (Emne 62)

a) Målsætninger

Eurostats målsætninger på dette område er at tilvejebringe de data, Kommissionen, medlemsstaterne og markedsaktørerne har brug for, at videreføre det metodologiske arbejde med henblik på at sikre, at dataene er indbyrdes sammenlignelige, samt at fremme koordineringen mellem de internationale organisationer, som arbejder med transportstatistikker i Europa. b) Resultater

Udvidelsen af direktivet (EØF) om statistisk registrering af vejgodstrafikken blev vedtaget af Rådet i juli 1989.

Ideen om at gøre en indsats på det metodologiske område med henblik på datasammenligneligheden er modtaget positivt i medlemsstaterne. Det er blandt andet blevet besluttet at knytte særlig opmærksomhed til den kombinerede transport, som bliver genstand for et specifikt kapitel i metodologien, i lighed med de fem øvrige transporttyper.

EF-klassifikationen af skibstyper ICST-COM er vedtaget og overbragt for FN med henblik på anvendelse i forbindelse mad Edifact-teknikken.

Samarbejdet med de internationale organisationer har banet vej for et første udkast til et fælles arbejdsprogram, som omfatter harmonisering af glossarer og dataindsamlingsprocedurer samt samarbejde med hensyn til publikationer og databaser.

Det er besluttet at involvere EFTA-landene aktivt i Eurostats arbejdsprogram vedrørende transport.

Fortsat udarbejdelse af statistikker, som omhandlet i de fire rådsdirektiver, som er i kraft vedrørende godstransport med jernbane, ad vej og ad indre vandveje. Dette arbejde suppleres af tre publikationer (én for hver transporttype) og en årlig publikation med oplysninger vedrørende de transporttyper, som ikke er omfattet af direktiverne. Som noget nyt publiceres fremover kvartalsvis de tilgængelige oplysninger om de tre transporttyper ad landvejen i et særligt kapitel i en månedlig publikation, som også omhandler andre former for tjenesteydelser.

Indledende drøftelser med medlemsstaterne af foreløbige udkast til retsakter:

rådsbeslutning om et treårigt arbejdsprogram vedrørende EF-transportstatistikker;

en ny udvidelse af Rådets direktiv om statistisk registrering af vejgodstrafikken, særligt for at sikre relevant dækning af den internationale interregionale vejgodstransport samt fuld udnyttelse af den eksisterende vejtransportkapacitet;

rådsdirektiv om statistik over transport af gods og personer ad søvejen, som følge af de behov, de vigtigste brugere af denne information har givet udtryk for.

Pen* 87 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 « DEL HI

Forberedende arbejde vedrørende en statistisk database om lufttransport i EF med oplysninger om udgangs-/destinationslufthavn. Dette arbejde er udført i samarbejde med Den Europæiske Civile Luftfartskonference (ECAC).

Drøftelserne af de retsakter, som er under forberedelse, har taget længere tid end først planlagt.

Turismestatistikker

a) Målsætninger

For så vidt angår turisme består målsætningen i at tilvejebringe de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for at iværksætte og overvåge Fællesskabets aktioner på dette område.

Med henblik på udførelse af denne specifikke opgave på turismeområdet har Eurostat opstillet følgende delmålsætninger:

etablere en europæisk referenceramme for at udbedre manglerne og sikre højere grad af sammenlignelighed og ensartethed for dataene;

udvikle de metodologier, som er nødvendige for udvikling af nye statistikker på turismeområdet;

sikre bedre udnyttelse af de eksisterende statistikker (dataindsamling-analyse-formidling på europæisk plan);

udvikle de juridiske elementer, som er en forudsætning for et fuldstændigt og standardiseret system af turismestatistikker.

Som led i forfølgelsen af disse målsætninger har Kommissionen forelagt et forslag til afgørelse for Rådet om iværksættelse af et toårigt program for udvikling af turismestatistikken. Programmet blev vedtaget af Rådet i december 1990. Formålet med programmet er at tilvejebringe en europæisk referenceramme.

Med henblik på udførelse af dette specifikke arbejde på turismeområdet er følgende aktioner planlagt:

analyse af brugernes behov

indsamling, analyse og formidling af eksisterende data

analyse af de statistiske systemer

metodologisk udviklingsarbejde. b) Resultater

Der er blevet oprettet en database om udbuddet og en base med konjunkturelle data ("TOUR").

Page 88 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL IH

Takket være disse har det været muligt at udarbejde flere publikationer om den regionale turisme i EF-landene samt analyser af turismens struktur og udvikling i EF. Der er endvidere sørget for elektronisk formidling gennem en referencebase, på diskette og på optisk disk.

Takket være aktiv deltagelse af EFTA-landene, OECD-landene og landene i WTO ("World Tourism Organisation") har der været en international dimension i Eurostats arbejdsprogram som fastlagt i henhold til Rådets afgørelse.

Der er med henblik på at udføre det arbejde, som er beskrevet i afgørelsen, blevet dannet en udvidet arbejdsgruppe (EF, EFTA, OECD og WTO), fire "task force"-enheder og et hold af konsulenter.

Såvel de relevante erhvervssammenslutninger som de forskellige tjenestegrene i Kommissionen har gennem en samrådsprocedure været inddraget i gennemførelsen af dette program.

En undersøgelse af brugernes behov er på nationalt plan gennemført af EF-/EFTA-landene og på internationalt plan af Kommissionen.

EF-/EFTA-landene har forsynet Eurostat med den eksisterende turismeinformation, som er blevet sammenfattet i en rapport over eksisterende systemer og igangværende aktioner for så vidt angår statistik.

De sektorspecifikke behov er blevet analyseret og følgende emner udvalgt med henblik på metodologisk udviklingsarbejde.

Udbud og efterspørgsel på turismeområdet (bl.a. langtids- og korttidsrejser, ekskursioner og passagertransport), tariffer, priser og omkostninger, den regionale turisme og turismen i landdistrikter, kulturel turisme, turismen og betalingsbalancen, beskæftigelse og uddannelse i turismesektoren, turismen og miljøet, turismenomenklatur.

Til slut kompletteres systemet med en general arbijdsplan, nøgletal samt et udkast til et integreret turismestatistiksgstem.

I 1991 er der blevet etableret et nært samarbejde mellem Eurostat, OECD og WTO. Eurostat har ydet et aktivt bidrag til forberedelsen af den internationale konference om turisme, som afholdtes i Ottawa i juni 1991, særligt gennem udarbejdelse af grundlæggende definitioner om turismeforhold og den internationale klassificering af typer af turistaktiviteter. På konferencen fremlagde Eurostat sine reaktioner på klassificeringen i form af et dokument.

Et andet samarbejdsområde har været den internationale harmonisering af spørgeskemaerne. Her har Eurostat foretaget en analyse af informationen og de eksisterende spørgeskemaer og fremlagt et første forslag på et møde i OECD's arbejdsgruppe vedrørende turisme i december 1991.

Det forhold, at arbejdsprogrammet som beskrevet i Rådets afgørelse er begrænset to år, har sammen med det begrænsede antal møder betydet en vis forsinkelse i det metodologiske arbejde.

Page 89 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

-II.F. Udenrigspolitik (politik 36)

li.F.1 Administration og udvikling af metodologien vedrørende udenrigshandelen (Emne 40)

a) Målsætninger

Der er fastsat tre mål for statistikken vedrørende udveksling af goder (projekt 4010): metodologisk udvikling af nye statistikker, forbedring af den internationale sammenlignelighed og en bedre styring af det løbende administrationsarbejde.

b) Resultater

Der er blevet udarbejdet et forslag til rådsforordning, der skal erstatte den nuværende grundforordning vedrørende statistikkerne over samhandlen med tredjelande (Rådets forordning (EVeF) nr. 1736/75). Forslaget har været forelagt medlemsstaterne og vil blive fremsendt til Rådet i løbet af 1993. Efter behandlingen i Rådet vil denne forordning sammen med INTRASTAT- forordningen danne rammerne for handelsstatistikkerne.

Der er også blevet udarbejdet et forslag til kommissionsforordning om reglerne for anvendelsen af det ovennævnte forordning, og dette forslag vil i løbet af 1993 blive forelagt medlemsstaterne.

I en bredere sammenhæng deltager også EVeS-landene i forberedelsen af disse forordninger.

Problemerne i forbindelse med sammenligneligheden af statistikkerne vedrørende den internationale samhandel har i de senere år været genstand for stadig bekymring. Løsningen af dette problem er et væsentligt element i handelsforhandlingerne.

De store bestræbelser, der har været iværksat med henblik på en tilnærmelse mellem Fællesskabets statistikker (Eurostat-niveau SH6) og de statistikker, der udarbejdes i USA og Canada, er med held afsluttet for 1989-oplysningemes vedkommende.

Lignende tilpasningsarbejder er blevet gennemført med Kina, og dette har givet sig udtryk i udarbejdelsen af en rapport, der i april 1994 blev forelagt Det Blandede Udvalg EVeF-Kina.

Der er blevet knyttet lovende kontakter, der stiller mulighed for et samarbejde med Japan og Mexico i udsigt.

Ændringerne i toldlovgivningen pr. 1. januar 1993 og den heraf følgende vedtagelse af Fællesskabets Toldkodeks med tilhørende retningslinjer for anvendelsen af denne har tvunget de berørte afdelinger til at tage skridt til at sikre den statistiske status quo, eftersom hovedkilden til de statistiske oplysninger (enhedsdokumentet) udformes og administreres af toldmyndighederne.

På grund af den vedvarende personalemangel måtte den systematiske kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten stilles i bero, da ressourcerne ikke samtidig har kunnet dække det daglige arbejde og de hasteopgaver, som gennemførelsen af det indre marked medfører.

Do«« OO EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

II.F.2 Administration af nomenklaturerne vedrørende udenrigshandelen (Emne 42)

a) Målsætninger

Den årlige ajourføring af Den Kombinerede Nomenklatur. Arbejde med integrering af de nationale statistiske underopdelinger i KN, der efter indførelsen af INTRASTAT-systemet med enkelte undtagelser udgør den eneste europæiske referencenomenklatur for udenrigshandelsstatistikken. Koordinering med de øvrige internationale nomenklaturer for varer eller aktiviteter (arbejde med integrering af rubrikkerne fra PRODCOM B-listen).

Udarbejdelse af forklarende bemærkninger (oprettelse og aktualisering af bemærkninger, der skal tjene til at præcisere de termer, der anvendes i KN-statistiske underopdelinger for at undgå fejlklassificeringer).

Samarbejde med landene i Central- og Vesteuropa.

•jourføring af landenomenklaturen (GEPONOM).

b) Resultater

De fastsatte frister for opdatering af KN har kunnet overholdes, for så vidt, at ændringer af de underafdelinger, der skal medtages i KN normalt vedtages i juni, offentliggøres i EFT-L i løbet af september måned for således officielt at kunne anvendes fra og med den 1. januar det påfølgende år.

Arbejdet med integrering af de nationale underopdelinger i KN, som f.eks. PRODCOM B-listen, som blev påbegyndt i september 1991, fortsætter stadig, men forventes afsluttet i begyndelsen af 1994.

I løbet af denne periode er mere end 1000 dokumenter blevet forelagt Nomenklaturudvalget, og det samlede antal underopdelinger i KN er vokset med ca. 400.

Arbejdet med ajourføring af de forklarende bemærkninger til Den Kombinerede Nomenklatur, ud over de offentliggørelser, der regelmæssigt sker i EFT, har givet sig udslag i, at der i samarbejde med GD XXI i 1991 blev udgivet en særksilt publikation.

Samarbejdet med landene i Central- og Vesteuropa på nomenklaturområdet, der har været i konstant fremgang siden 1989, er siden slutningen af 1992 næsten gået i stå.

De årlige udgaver af Landenomenklaturen (projekt 4220) er blevet vedtaget, men opsplitningen af det tidligere Sovjetunionen og det tidligere Jugoslavien har tvunget Eurostat til at foretage løbende korrektioner i løbet af 1992.

II.F.3 Udarbejdelse af udenrigshandelsstatistik (Emne 43) a) Målsætninger

Udarbejdelsen af udenrigshandelsstatistik for Fællesskabet og for samhandelen mellem medlemsstaterne skal bidrage til at forbedre kvaliteten af de indsamlede data, samtidig med at forkorte fristerne for udarbejdelse af statistikker, samt at forbedre formidlingen af oplysningerne til institutionerne og den brede offentlighed ved hjælp af nye medier, således at der tilbydes mere målrettede produkter, der er orienteret mod de store økonomiske sektorer.

Page 91 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

b) Resultater

Arbejdet med at aktualisere og forbedre kvaliteten af de indsamlede data er fortsat. Resultater vedrørende de vigtigste tredjelande, navnlig EFTA-lande, er nu tilgængelige for brugerne.

Der er blevet udarbejdet et nyt programmel (kaldet IDEP/CN8), der skal støtte virksomhederne i udfyldelsen af INTRASTAT-indbereningeme (IDEP) og hjælpe til vareklassifikationen (NC8).

To nye publikationer har set dagens lys:

statistikker opdelt efter transportform

samhandel med udviklingslandene

Månedsbulletinen er i færd med at blive omarbejdet, så den også medtager de nye data fra INTRASTAT.

En ny CD-ROM vil om kort tid udkomme, der medtager CTCI- og NACE-nomenklaturerne samt de oplysninger, der stammer fra INTRASTAT-systemet.

II.F.4 Told- og handelsstatistik for Fællesskabet og tredjelande (Emne 44) a) Målsætninger

Udarbejdelsen af handels- og toldstatistikker også for tredjelande tjener til at fremme multilaterale og bilaterale forhandlinger i forbindelse med Fællesskabets handelspolitik.

Harmoniseringen af dataene og medtagelsen af tredjelande giver bedre muligheder for at opfylde brugernes forventninger.

b) Resultater

Der er blevet indsamlet nye data i EFTA-landene, Japan og USA. Denne udvidelse vil blive fortsat til også at omfatte Canada og de nye industrilande i Asien.

Comedi/Comext 93 a) Målsætninger

Formålet med Comedi-projektet er:

Etablering af en tværeuropæisk telematikinfrastruktur, som skal harmonisere og forenkle dataindsamlingen.

Indførelse af et nyt databasesystem for told- og handelsstatistikkerne (Comext 93), som vil gøre det muligt at administrere alle samhandelsdata og samtidig etablere et ukompliceret samspil mellem brugerne og de forskellige diffusionssystemer. Det er hensigten, at Comext 93 skal kunne anvendes i alle medlemsstater.

- Paae 92 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

b) Resultater

Den særlige Comedi-arbejdsgruppe har været samlet hver anden måned for at lede og følge arbejdet på Comedi-projektet.

For at gøre reklame for det nye system er der blevet gennemført en kampagne for Intrastat over for de oplysningsberettigede virksomheder.

Der er blevet udviklet en række edb-værktøjer til automatisering af dataindsamlingen, hvoraf særiig kan nævnes:

"elektroniske formularer" for IRIS (Nederlandene) og IDEP-CN8. INE i Portugal har også udviklet en sådan formular.

erfaring med udvekslingsindsamling af data via edb.

erfaring med optisk læsning og automatiseret læsning af disketter.

Disse produkter vil blive kompletteret, navnlig ved en videreudvikling af IDEP-CN8, ved fastlæggelse af en protokol for EDI-udvekslinger mellem de nationale myndigheder og virksomhederne samt ved valget af nationale og europæiske datakommunikationsnet.

Comext-systemet forventes gradvis indført fra maj 1993, og 100% indførelse forventes afsluttet inden udgangen af 1993.

II.F.5 Forvaltning og udvikling af betalingsbalancemetodologien (Emne 45) a) Målsætninger

Forbedre kvaliteten af fællesskabsdataene ved at give dem fælles klassifikationer samt at gøre dem mere harmoniserede, detaljerede og pålidelige. Disse målsætninger gennemføres dels i et samarbejde med OECD og IMF, og dels ved et rent fællesskabsbaseret projekt om udarbejdelse af et kompatibelt indsamlingssystem. b) Resultater a) Deltagelse i IMF- og OECD-arbejdet. Hele programmet er blevet gennemført.

Eurostat har deltaget i følgende IMF-projekter:

IMF-håndbogen (udgives i juni 1993). IMF-rapporten "Measurement of International Capital Flows" (december 1992). IMF Compilation Guide (1992).

I samarbejde med OECD har Eurostat udviklet følgende projekter:

Spørgeskema om international handel med tjenesteydelser (fælles Eurostat/OECD - vil blive færdiggjort i maj 1993). Fælles spørgeskema Eurostat/OECD vedrørende direkte investeringer (januar 1993).

Page 93 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

Fælles Eurostat/OECD-nomenklatur vedrørende geografisk omgruppering (januar 1993). Revision af den ændrede detaildefinition vedrørende direkte investeringer.

b) Der er blevet ydet teknisk støtte til medlemsstaterne.

Arbejdet med udarbejdelse af det fælles system for indsamling af data er indledt. Som følge af denne opgaves sammensatte karakter vil forslaget til et system, der vil være kompatibelt på fællesskabsplan ikke kunne foreligge før slutningen af 1994, hvilket er i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan.

Il.F.6 Udarbejdelse af statistikker vedrørende betalingsbalancen (Emne 46)

a) Målsætninger

Sikre formidlingen af betalingsbalancedata, der er væsentlige for Fællesskabet, ved hjælp af:

oprettelse/opdatering af databanker, undersøgelser og publikationer, formidling efter anmodning (disketter/tabeller).

b) Resultater

De planlagte publikationer har kunnet udgives. To publikationer er blevet ajourført: Udenrigshandel og betalingsbalancer (kvartalsdata), International handel med tjenesteydelser EUR-12 (1980-1989).

Der er blevet udarbejdet tre nye publikationer, som på afgørende måde har udvidet de til rådighed stående informationer:

Geografisk fordeling af løbende samhandel (1980-1989), Direkte Investeringer I Fællesskabet (1984-1989), Betalingsbalance for de europæiske institutioner (1987-1990).

Databaserne er blevet oprettet under Acumen, men de er endnu ikke 100% dokumenterede, og dette arbejde vil skulle gennemføres i 1993.

II.F.7 Undersøgelser og analyser af den internationale handel (Emne 48) a) Målsætninger

Finjustering af analyserne over udenrigshandelen for bedre at kunne modsvare brugernes behov:

nye publikationer (transportform, udviklingslande), omredigereing af eksisterende publikationer (ekspresnoter, strukturanalyser), konsolidering af baserne TREND og VOLIMEX for så vidt angår indeks,

- Page 94 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-199 2 DEL III

kontrol af datakvaliteten, frigørelse af de væsentligste udenrigshandelsserier for årstidsudsving b) Resultater Der er blevet udviklet et system til udskillelse af forkerte data indsendt af medlemssterne.

Frigørelsen af de væsentligste udenrigshandelsserier for årstidsudsving er i almindelig produktion. Arbejdet med at udvide denne frigørelse til også at omfatte de øvrige serier er ved at være afsluttet.

Databaserne TREND og VOLIMEX er blevet gennemgået. En ny database - TREX - vedrørende transportformer er under udvikling.

Genneførelsen af Intrastat-forordningen kan medføre, at der opstår et brud i de serier, der vedrører samhandelen inden for Fællesskabet. Der er iværksat en undersøgelse vedrørende opretning af de oplysninger, der indsendes af medlemsstaterne, og dette arbejde vil forsøgsvis skulle gennemføres inden udgangen af 1993.

Der er blevet udarbejdet ekspresnoter om forskellige emner (kvartalsserier for EF-samhandelen med AVS-landene og landene i Central- og Vesteuropa).

En række strukturundersøgelser har kunnet offentliggøres (EF-samhandelen med udviklingslandene, med de tidligere COMECON-lande, med de nye industrilande og med EFTA-landene).

II.G. Internationalt samarbejde (politik 37)

II.G.1 Samarbejde med udviklingslande, herunder også AVS-lande (Emne 49) a) Målsætninger

udformning og udarbejdelse af EF's politik på området "statistisk samarbejde med ulande" samordning med GD I, GD VIII og i flere tilfælde med de øvrige generaldirektorater samordning med AVS-landene, landene i Asien og Latinamerika og landene ved den sydlige og østlige del af Middelhavet fastlæggelse af særlige samarbejdsprojekter udarbejdelse af det årlige program for Det Europæiske Uddannelsescenter for Udviklingslandenes Statistikere inden for Økonomi (CESD) samordning med CESD-nettet (Lissabon, Madrid, Munchen, Paris) "overblik" over gennemførelsen af det statistiske samarbejdsprogram på følgende områder, herunder opsyn med projekterne "i marken": STATISTISK UDDANNELSE UDENRIGSHANDELSSTATISTIK STATISTIK OVER UDVIKLINGEN AF LANDDISTRIKTERNE OG OVER FØDEVAREFORSYNINGSSIKKERHED STATISTIK OVER SOCIALPOLITIK ANDRE PROJEKTER koordinering med medlemsstaterne og EFTA-landene. Arbejdsgruppen "Statistisk samarbejde med ulande"

- Paae 95 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL IH

koordinering med de øvrige bilaterale og multilaterale kapitalindskydere de budgetmæssige og finansielle aspekter af det statistiske samarbejdsprogram, herunder: oversigt I og oversigt III; styringsværktøjet TBPS; Eurostats bankkonti i AVS-landene; aktioner finansieret via AEC; finansiering af CESD-nettet over budgetpost B-7-5031 osv.

b) Resultater

Eurostat har fortsat arbejdet på dette område i nært samarbejde med GD I og GD VIII. Programmerne har som led i Lomé-Konventionen hovedsagelig været rettet mod AVS-landene. Andre aktiviteter har været foretaget i visse lande i det sydlige og østlige middelhavsområde samt i Asien og Latinamerika.

EF-bistanden til uddannelse af statistikere er fortsat i Afrika, navnlig i de regionale skoler: IAMSEA (Kigali), ISSEA (Yaounde) samt i de statslige skoler med regionalt tilsnit: ENSEA (Abidjan), EASTC (Dar Es Salaam), og endelig på Kampalas universitet ISAE. Der er ydet bistand til visse portugisisktalende lande i Afrika og visse spansktalende lande i Latinamerika. Som led i PFSA- projektet er der blevet ydet bistand til uddannelse i statistik i Zaire, Ghana, Botawana, Nigeria og Lesotho.

Arbejdet med udvikling af udenriqshandelsstatistikkeme er fortsat, og de nationale og regionale "Eurotrace"-systemer er nu driftsklare på engelsk, spandk, fransk og portugisisk. Dette programmel er nu blevet installeret i en halv snes afrikanske lande.

Systemets overgang til den operationelle fase er indledt i fire underregioner, som omfatter 41 AVS- lande samt visse lande i Middelhavsområdet, Asien og Latinamerika.

De første initiativer med henblik på udarbejdelse af statistikker om levnedsmiddelforsvninqssikkerheden og udvikling af landområder er taget som led i DIAPER II- projektet ("Diagnostic Permanent"), som gennemføres af Det Permanente Mellemstatslige Udvalg til Bekæmpelse af Tørke i Sahel-området (ICDCS) med støtte fra EUF.

Hovedparten af aktiviteterne i forbindelse med støtteprojekter vedrørende socialstatistikker i Togo, Benin, Mozambique, Uganda og Elfenbenskysten har kunnet afsluttes. I det sidstnævnte land er arbejdet foregået i nært samarbejde med Verdensbanken. Herudover er der blevet produceret et dokument vedrørende et projekt til udarbejdelse af sociale indikatorer på Mauritius.

Som led i det fælles program med det tyske statistiske kontor er der blevet offentliggjort rapporter om Zimbabwe, Togo, Uganda, Namibia og Camerun. I samarbejde med ODA (Storbritannien) og INSEE (Frankrig) er der blevet udarbejdet en lang række INTER-STAT-publikationer. Af andre projekter kan særlig nævnes støtten til udvikling af nationalregnskaber i Tanzania, støtten til Trinidad og Tobago i forbindelse med modelisering og økonomiske prognoser samt deltagelsen i PIAF- og DIAL- programmerne. Herudover har Eurostat deltaget aktivt i iværksættelsen af CASD, og endelig kan nævnes, at dokumentet vedrørende projektet "PCI-Afrika", fase VI, er blevet fremsendt til GD I og VIII, samt, at finansieringen heraf sandsynligvis vil kunne ske via regionalfondene.

Fællesskabsprogrammet for statistisk samarbejde med udviklingslandene gennemføres af det europæiske center for uddannelse af statistiske økonomer fra udviklingslandene (CASD) i Luxembourg, og af nettet af nationale centre i Lissabon, Madrid, Munchen og Paris.

Paae 96 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

Uddannelse af statistikere:

a) Målsætninger

Samordning af uddannelsesaktiviteterne for statistikere fra udviklingslandene, som støttes og finansieres af Fællesskabet (deltagelse i ledelse og funktion af CESD og centret i Munchen; koordinering og opfølgning af det andet projekt vedrørende EF-bistand til PFSA, støtte til oprettelse af nye uddannelsescentre).

b) Resultater

Kontrol med og afslutning af projektet "EF-støtte til programmet til statistisk uddannelse for Afrika" (PFSA), som finansieredes af EUF. Projektet omfattede aktiviteter på forskellige niveauer, som f.eks. støtte til overførsel af ISE-uddannelsen til Afrika, udsendelse af undervisere, omformulering af programmer, forberedelse og opfølgning af partnerskaber, levering af materiel og "afrikanisering" af personalet. Projektresultaterne har stort set været tilfredsstillende, selv om visse administrative problemer har været årsag til forsinkelser, som i høj grad skyldes visse af de kontraherende organisationer. Der er blevet udarbejdet et projekt ud fra de ikke anvendte midler.

Udarbejdelsen af COMSTAT-projektforslaget, som omhandler statistisk uddannelse i alle AVS-landene i en femårs periode (1993-1997), og hvis generelle slutmålsætning er at opnå pålidelige og ajourførte statistikker i alle disse lande, er blevet afsluttet.

Det nationale projekt vedrørende uddannelse af statistiske mellemledere i Zaire er løbet ind i alvorlige problemer på grund af den økonomiske og politiske situation i landet, herunder også situationen vedrørende det nationale statistiske kontor i Kinshasa.

Der er blevet forberedt et projekt til støtte og teknisk bistand til EASTC i Dar Es Salaam. Formålet er uddannelse af mellemledere og videregående uddannelse.

Koordinering og opfølgning af aktiviteterne i de europæiske CESD-centre (Paris, Lissabon, Madrid og Luxembourg) er fortsat og udbygget.

Et projekt til støtte til den statistiske uddannelse i Laos er indledt.

En undersøgelse af den statistiske situation i de fem portugisisktalende lande i Afrika har kunnet afsluttes.

Der er blevet ydet finansiel støtte til Masters-stipendier til kandidater fra ENSEA i Abidjan.

En undersøgelse af uddannelse i mikrodatalogi i AVS-landene er afsluttet, grundlaget for en undersøgelse omm uddannelsesbehovet hos den østafrikanske konference om udviklingskoordination er blevet udarbejdet, og endelig er der blevet udarbejdet undervisningsmateriel på video til videregående statistisk uddannelse.

De væsentligste problemer har været, at to af de tre uddannelsesinstitutioner, som Eurostat støtter i den fransktalede del af Afrika (ISSEA i Yaounde og lAMSEA i Kigali), befinder sig midt i en meget alvorlig krise (navnlig økonomisk), som følge af institutionernes status som regionalskoler og de manglende bidrag fra de relevante bidragslande. Man håber imidlertid, at iværksættelsen af COMSTAT-programmet i løbet af det indeværende år vil kunne løse størstedelen af disse problemer.

Page 97 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

Statistikker til brug for levnedsmiddelpolitik og udvikling af landområder: a) Målsætninger

Forbedring af de oplysninger, der er nødvendige til udformning og administration af levnedsmiddelpolitik (prognoser og udbytter, advarselssystemer, overvågning af forbrug, produktion og markedsføring af levnedsmidler, koordinering i marken, udvikling af undersøgelser). b) Resultater

DIAPER ll-projektet (1988-1992) har gjort det muligt at forbedre kvaliteten af de statistiske oplysninger inden for korn- og kvægsektorerne og giver derigennem mulighed for bedre at definere de nationale politikker for selvforsyning på levnedsmiddelområdet og at koordinere disse på regionsplan. Af projektets væsentligste resultater kan særlig nævnes:

den landbrugsstatistiske tjenestes overtagelse af de årlige landbrugsundersøgelser,

gennemførelsen af disse undersøgelser, oprettelse af en database i hvert af landene og koordinationen heraf på regionsplan.

Herudover har projektet udarbejdet diagnosemetoder og givet tjenestegrenene retningslinjer i forbindelse med dde nye informationskrav vedrørende levnedsmiddelforsyningssikkerheden ved at indføre prøveundersøgelser (lagre og forbrug) i forbindelse med andre poster i kornbalancen end de, der vedrører selve produktionen. Der er ligeledes arbejdet med markedsføringen og risikoanalysen.

De væsentligste problemer har været:

bevidstgørelse af beslutningstagerne for så vidt angår disse oplysningers betydning for de pågældende landes levnedsmiddelstrategi og -sikkerhed,

den forsinkede finansiering af projektet, den svigtende edb-behandling i visse landes nationale statistiske kontorer,

mangten på medarbejdere: størstedeten of landene, den begrænsede offentliggørelse af situationsanalyserne, den manglende kontrol med gennemførelsen af de valgte metoder i marken, den for svage forbindelse mellem DIAPER-projekteme og andre, supplerende projekter.

Som led i projektet "Udvikling af systemet til landbrugsundersøgelser i Tunesien" er der ydet teknisk støtte og stillet mikrodatamater til rådighed for at forbedre databehandlingen af de statistiske landbrugsundersøgelser, og der er undersøgt ny metoder.

Der er foretaget planlægning (i samarbejde med Commonwealth-sekretariatet) af seminaret om afrikanske informationssystemer vedrøørende levnedsmiddelforsyningen, som blev afholdt i Nairobi.

Samarbejde på området for udenrigshandelsstatistikker a) Målsætninger

Undersøgelse, forbedring og udvikling af udenrigshandelsstatistikkeme i udviklingslandene og disses regionale organisationer (metodologisk støtte, indførelse af det harmoniserede system, indførelse af SYDONIA- og TRACE-programmellerne).

Page 98 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL HI

b) Resultater

Støtteaktiviteterne til udenrigshandelsstatistikområet er stort set forløbet positivt. Arbejdet har fulgt to hovedlinjer Udvikling af EUROTRACE-programmellet og gennemførelse af regionale programmer til støtte for udenngshandelsstatistikken.

For så vidt angår "udviklingsdelen af programmellet er modulet "EUROTRACE NATIONAL" (som erstatter den tidligere version TRACE) blevet ajourført, og brugervejledningen findes nu på fransk og engelsk. Dette programmel blev præsenteret for de underregionale AVS-organisationer i november 1990. Parallelt hermed er modulet "EUROTRACE REGIONAL" blevet udviklet, og dette modul blev præsenteret for de underregionale AVS-organisationer i oktober 1992. Erfaringerne fra de allerede udførte installationer viser, at det førstnævnte modul fuldt ud opfylder de statistiske kontorers behov, nemlig:

Hurtig produktion af udenrigshandelsstatisktikkerne,

kontrol med oplysningernes kvalitet og hvor udtømmende, de er,

oprettelse af databaser,

sammenlignelighed mellem de oplysninger, der produceres på underregionalt niveau.

Det faktum, at Eurotrace kører på mikrodatamater gør dette værktøj let tilgængeligt for personale med grundlæggende kundskaber til mikrodatamatik.

Gennemførelsen af de regionale programmer har givet sig udslag i identifikation og iværksættelse af programmer med:

Det Vekonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) og Det Vestafrikanske Vekonomiske Fællesskab (EAEC),

Kommissionen for Det Indiske Ocean (IOC),

PTA ("Preferential Trade Area") for Vest- og Sydafrika, Organisationen af Vestkaraibiske Stater.

Generelt omfatter disse programmer to faser. Først en fase, hvor oplysningerne normaliseres, der indføres på regionalt niveau en statistikforordning, en nomenklatur med udgangspunkt i Det Harmoniserede System, et fælles tolddokument. Derefter en fase, hvor dataindsmlingsprocedureme på nationalt og regionalt plan forbedres, EUROTRACE-programmellet installeres, og der på regionalt plan oprettes en informatiktjeneste, der har til opgave at vedligeholde programmellet og at forestå uddennelsen i EUROTRACE for de nationale ledere. I perioden fra 1989 til 1992 er EUROTRACE NATIONAL blevet installeret i følgende stater: Togo, Nigeria, Benin, Ghana, Zimbabwe, Botswana; Mauritius og Den Centralafrikanske Republik.

Når der ses bort fra visse enkeltstående problemer (samarbejdsvanskeligheder mellem de national toldvæsener og de statistiske kontorer, mangel på personale med kendskab til mikrodatamater osv.), som af og til forsinker produktionen af udenrigshandelsstatistikkeme, har størstedelen af de stater, der har fået installeret EUROTRACE, gjort betydelige fremskridt. Vanskelighederne skyldes nu nærmere, at der er et stadigt stigende antal stater, der ønsker at få EUROTRACE-programmellet, og at dette giver problemer med planlægningen.

- Page 99 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

Samarbejde på området for sociale statistikker a) Målsætninger

Produktion (og styrkelse af de nationale produktionskapaciteter) af statistiske oplysninger, der giver mulighed for at måle og følge de sociale følger af de strukturelle tilpasningsprogrammer. Særlig statistisk støtte til projektet "De sociale aspekter af strukturtilpasninger", deltagelse i projektets styringsgruppe samt støtte og teknisk bistand til arbejdet (husstandsundersøgelser osv.), som udføres i de deltagende lande. b) Resultater

Eurostat har på dette område søgt at tilpasse sig den øjeblikkelige situation frem for at søge at udvikle et nøglefærdigt system med standardundersøgelser. De følgende aktionsprogrammer viser Eurostats aktiviteter på området i perioden fra 1989 til 1992:

Indførelse af projektet Banque d'Information Permanente (BIP) vedrørende husstandenes levevilkår i Togo,

afslutning af budget- og forbrugsundersøgelsen i Benin,

undersøgelse af det strukturelle tilpasningsprograms indvirkning på levevilkårene for husstandene i Elfenbenskysten,

undersøgelse af levevilkårene i Mozambique,

undersøgelse af den uformelle sektor i et miljø, der er under tilpasning i Uganda,

identifikation af er projekt til udarbejdelse af sociale indikatorer i Mauritius.

Disse foranstaltninger har generelt lidt under de ustabile lokalpolitiske forhold samt store personaleændringer. Herudover har der været betydlige forsinkelser i dataindsamling og -produktion på grund af de store oplysningsmængder, der skal behandles. Det har ikke desto mindre været muligt at offentliggøre relevante oplysninger om husstandenes levevilkår.

Statistisk samarbejde inden for andre områder a) Målsætninger

Gennemførelse af specifikke projekter på andre områder end de ovenfor anførte. b) Resultater i/ For så vidt angår publikationer, har man som led i det fælles program med det tyske statistiske kontor fra 1990 offentliggjort to årlige rapporter om Zimbabwe, Togo, Uganda, Namibia og Camerun. I samarbejde med ODA (Storbritannien) og INSEE (Frankrig) er der blevet udgivet halvårlige INTER-STAT-publikationer (som er rettet til statistikere, der arbejder i udviklingslandene). ii/ Et projekt til vurdering af nationalregnskaber i Tanzania i løbende priser har kunnet afsluttes.

- Paae 100 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

iii/ For så vidt angår opdateringen af basen Cronos-ZPVD (som blev besluttet for at forbedre, aktualiserere og sanere de indeholdte data og derigennem give basis for en nyudgivelse), er der indledt en ajourføring af de fleste områder i basen. Dette arbejde sker stort set på edb- basis, og basen vil være opérationnel i maj 1993. Den pågældende publikation er ved at være færdiggjort, således at den første sprogudgave forventes at kunne udkomme i slutningen af 1993. iv/ Som led i Samarbejdsudvalget for Statistisk Udvikling i Afrika (CASD) har Eurostat deltaget i møder med de vigtigste bi- om mulitilaterale bidragsydere. Eurostat har formandskabet i underudvalget for uddannelse og deltager i underudvalget for administration af afrikanske statistiksystemer. v/ Et samarbejdsprojekt med CRESET (Den Tredje Verdens Regionale Center for Studier) i Bogota har givet sig udslag i en indledende sondering, der har vist, hvilke metoder, der vil ksulle anvendes i samarbejdet om udenrigshandelsstatistikkeme, overførsel af informationer og adgang til databaser. En række Eurostat-publikationer er endvidere blevet overført til CRESET. Samarbejdsaktiviteterne på det statistiske område med SIECA (Det Permanente Sekretariat for Den Generelle Traktat om Vekonomisk Integration I Centralamerika) er blevet fastlagt, og Eurostat-medarbejdere har været udsendt til at kontrollere: Installationen af edb-udstyr i samtlige SIECA-lande, edb-udstyrets korrekte funktion, samt at det anvendes i henhold til de vedtagne retningslinjer (hurtigere behandling af oplysningerne og overførsel af de statistiske informationer om udenrigshandelen til SIECA), uddannelsesbehovet, der kan sirke en optimal udnyttelse af materiellet. De udsendte medarbejdere kunne konstatere, at materiellet rent faktisk var til stede og at det fungerede. Dette var dog ikke tilfældet i Panama, hvor materiellet var "forsvundet" i tolden som følge af politiske uroligheder. vi/ Udvikling af Langfristede Analyse- og Tilpasningsinstrumenter (DIAL): Der er blevet fastlagt et treårigt arbejdsprogram. Der er blevet foretaget en række undersøgelser af forskellige makroøkonmiske aspekter i forbindelse med strukturtilpasningen i Camerun, Burkina Faso og Ghana. I Ethiopien er følgerne af passagen fra krigsøkonomi til fredsøkonomi blevet vurderet. I Afrika og Asien er der blevet foretaget en række landbrugsrelaterede analyser, og der er endelig udført en række arbejder for bedre at kunne vurdere den uformelle sektors rolle og dens dynamik i forbindelse med tilpasningen af de afkrikanske økonomier. Denne række af arbejder har utvivlsomt givet DIAL gode erfaringer med analyser af strukturelle tilapsninger. vii/ Programmet til International Prissammenligning I Afrika: Efter gennemførelsen af Fase V i 1985 er der blevet tilrettelagt et nyt program (Fase VI), hvori 23 afrikanske stater vil deltage. Programmet målsætning er en styrkelse af de nationale statistiske kontorers pris- og nationaregnskabstjenester. vi i i/ I Trinidad og Tobago har støtteprojektet til makroøkonomisk planlægning og modelisering kunnet afsluttet i slutningen af 1992. Forsinkelserne skyldes navnlig, at der ikke har været tilstrækkelige statistiske serier til rådighed, samt at personalet ikke var uddannet i makroøkonomiske sammenhænge. Til trods herfor har projektet gjort det muligt at producere en model til kortsigtede økonomiske prognoser, hvilket svarer til de etablerede målsætninger og de lokale myndigheders forventninger.

Paae 101 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

ix/ Programmet til Information for Skattemyndighederne (PIAF): Dette projekt har til formål at udvikle integrerede edb-værktøjer, der vil kunne forbedre de offentlige myndigheders økonomiske og finansielle forvaltning. I denne sammenhæng har Eurostat deltaget i:

Finjusteringen af udenrigshandelseprogrammellet Eurotrace,

den indledende gennemførlighedsundersøgelse vedrørende et programmel, der kan nvendes til behandling af investeringsbudgettet,

udviklingen af ERE/TES-modulet til behandling af oplysninger vedrørende nationalregnskaberne.

II.G.2 Samarbejde med landene i Central- og Vesteuropa (Emne 90)

Samarbejdet på statistisk plan med landene i Central- og Vesteuropa er, for så vidt angår metode og finansieringsform, delt op i to veldefinerede sektorer: Samarbejde med de lande, der ikke var dele af den tidligere Sovjetunion (PHARE) og samarbejde med de tidligere sovjetrepublikker (TAC I S). Inden for rammerne af dette samarbejde omfattes de baltiske lande dog af PHARE-programmet.

Samarbejde med PHARE-landene a) Målsætninger

Udarbejdelse, administration og samordning af samarbejdsaktioner på det statistiske område med henblik på i sammenhængen af disse lande at udvikle infrastruktur, teknik og metoder til fremme af oprettelsen af statistiske systemer, der er kompatible med omskiftningen til markedsøkonomi og demokratiske samfundsforhold.

Bistand til de nationale statistiske kontorers udformning og planlægning af databehandlingssystemer (programmel og maskinel).

Eurostat er for PHARE-landene hovedkoordinator mellem disse lande og de institutioner, der yder bistanden (G-24). b) Resultater

Samarbejdet indledtes i 19189 med Polen og Ungarn. I den følgende tid er dette samarbejde udbygget, og hovedvægten lægges nu på praktisk uddannelse ud fra de erfaringer, der er gjort i EF- sammenhæng frem for teori. For nylig er EF-nomenklaturerne for økonomiske aktiviteter og udenrigshandel blevet indført.

Der er blevet gennemført en licitation vedrørende levering af edb-udstyr til det polske statistiske kontor, og en lignedne licitation er i gang for Ungarns vedkommende.

I 1990 blev Tjekkoslovakiet medtaget i programmet, og samarbejdet var allerede ved at vise sine første resultater, da opdelingen af denne stat blev meddelt. I slutningen af 1992 gik samarbejdet i stå, men fra begyndelsen af 1993 har de to separate statistiske kontorer hver for sig forberedt et nyt program.

- Page 102 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL IH

Licitationer vedrørende edb-udstyr til disse to statistiske kontorer er ligeledes under udarbejdelse.

I 1991 indledte Eurostat et samarbejde med det statistiske kontor i Rumænien, i fortsættelse af et allerede eksisterende samarbejde fra det franske statistiske kontors side. Der er blevet udviklet et omfattende samarbejdsprogram, som er blevet iværksat, og i 1992 varetog det franske statistiske kontor endnu hovedparten af de praktiske opgaver i samarbejdet.

Leveringen af edb-udstyr, som finansieres af et nationalt PHARE-program, er indledt, og der arbejdet i øjeblikket på at integrere denne nye teknologi i statistikproduktionen.

Samarbejdsprogrammet med de baltiske republikker (Estland, Letland og Littauen) er blevet udarbejdet af EFTA i samarbejde med Eurostat. Gennemførelsen af programmet udføres navnlig af de svenske og finske statistiske kontorer, og aktiviteterne medfinansieres af EF.

Licitationer vedrørende edb-udstyr til disse tre statistiske kontorer er under udarbejdelse.

Eurostats samarbejde med Albanien, Slovenien og Bulgarien er først blevet indledt i 1992. De statistiske kontorer i Slovenien og Bulgarien har netop udarbejdet et samarbejdsprogram, og det forudses, at disse programmer vil kunne iværksættes i 1993.

Samarbejde med de tidligere sovjetrepublikker (TACIS) a) Målsætninger

Målsætningerne for samarbejdet med TACIS-landene er de samme som for PHARE-landenes vedkommende, men på grund af disse landes størrelse og opgavens omfang har det været nødvendigt at tilrettelægge arbejdet på en anden måde, således at man i højere grad sigter på "uddennelse af undervisere" via et generelt uddannelsesprogram (TES-FSU), ledsaget af et teknisk bistandsprogram. b) Resultater

De første kontakter med henblik på at forberede samarbejdet fandt sted i 1991. Aktiviteterne i 1992 var koncentreret omkring udviklingen af samarbejdsprogrammerne med de enkelte republikkers og SNG's statistiske kontorer. I 1992 blev der også afholdt et introuktionsseminar, rettet til ledende medarbejdere pfra de statistiske kontorer, og disse seminarer er blevet fortsat i 1993. Rådgivere på højt niveau (tidligere direktører for de statistiske kontorer og lignende) har allerede afsluttet deres indledende identifikationsopgaver i hovedstæderne, som havde til formål at forberede de statistiske udviklingsprogrammer for de kommende år.

- Page 103 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELIII

III. Fællesskabets aktiviteter

III.A. Fællesskabets finansielle ressourcer (politik 41 )

III.A.1 Bruttonationalindkomsten (Emne 25) a) Målsætninger

Med Rådets direktiv af 13. februar 1989 fik statistikken og navnlig nationalregnskabet tildelt en ny vigtig rolle: medlemsstaternes bruttonationalindkomst i markedspriser (BNImp) kom til at danne grundlaget for beregningen af en ny "egen indtægt" på EF's budget. BNImp anvendes også til at vurdere, i hvilket omfang medlemsstaternes økonomiske politik er koordineret. Derfor er der med hjemmel i direktivet nedsat et forvaltningsudvalg, som har til opgave at analysere og fremme sammenligneligheden og repræsentativiteten af de årlige beregninger af BNImp. Gennem forvaltningsudvalget varetager Eurostat koordineringen af arbejderne og forberedelsen og tilrettelæggelsen af møderne. Udvalget har også til opgave at komme med henstillinger, som skal forbedre sammenligneligheden og repræsentativiteten af de nationale beregninger; Eurostat skal naturligvis kontrollere, om henstillingerne iværksættes i de pågældende lande.

b) Resultater

Efter en fase, hvor man etablerede sig institutionelt, og under hvilken udvalgets sammensætning og forretningsorden blev fastlagt, viste de første drøftelser hurtigt, at det var nødvendigt at foretage en dybtgående revision af nationalregnskabssystemerne i Luxembourg, Grækenland og Portugal. Der var for flere andre landes vedkommende behov for straks at gå i gang med en række vigtige statistiske arbejder, hvortil der er forudset såvel finansiel som teknisk EF-støtte. Udvalget gik derefter over til at afgrænse indholdet af de opgørelser, som aile landene har skullet indsende, først i kort form, senere mere detaljeret, for at beskrive de kilder og beregningsmetoder, der er anvendt til at beregne BNI mp. På grundlag af de nationale opgørelser har Eurostat udarbejdet og forelagt Rådet en rapport for hvert land - foreløbig med undtagelse af Grækenland og Portugal, idet man venter på, at disse lande får afsluttet deres allerede nævnte revisionsarbejde. Ved hjælp af disse rapporter har det været muligt at fastslå de stærke og de svage sider af de forskellige nationale procedurer til beregning af BNImp. Efter at være blevet drøftet i forvaltningsudvalget har de henstillinger, der er fremsat i rapporterne, tjent som grundlag for formulering af de forbehold, som Kommissionen har meddelt medlemsstaterne i medfør af Rådets forordning 1552/89: BNI-værdiansættelserne for år t-4 erklæres for definitive pr. 1. oktober år t, dog ikke når der er tale om forbehold, der er meddelt inden dette tidspunkt enten af det pågældende land eller af Kommisisonen.

Desuden har drøftelsen af rapporterne vist, at det er nødvendigt at foretage en dybtgående analyse af visse problemer, som må løses tværnationalt, dvs. at situationen i de forskellige medlemsstater skal tages op samtidig. Udvalget har således allerede drøftet problemet omkring afgrænsning af medlemsstaternes økonomiske område; dette spørgsmål blev endeligt afgjort den 26.7.91 ved en kommissionsbeslutning på forslag af Eurostat. Desuden er man nået langt med arbejdet og drøftelserne i forbindelse med følgende emner, som vil kunne få en betydelig indvirkning på beregningen af BNI:

overgang fra BNP til BNI (i samarbejde med udvalget for monetær og finansiel statistik og handelsbalancen);

værdiansættelse af den imputerede lejeværdi;

Page 104 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

klassificering af skatter og offentlige tilskud; :

spørgsmålet om, hvorvidt BNI som målestok er tilstrækkeligt udtømmende; der er jo her tale om et væsentligt og komplekst spørgsmål, hvor Eurostat for nylig har foreslået medlemsstaterne et handlingsprogram, som skal udvide den statistiske dækning af produktive aktiviteter, navnlig dem, der indgår i undergrundsøkonomien. Hovedformålet med handlingsprogrammet er systematisk at samle dels oplysninger om befolkningsforhold og beskæftigelse, dels resultaterne af den skattemæssige kontrol. Under alle omstændigheder vil programmet først være fuldstændig iværksat ved udgangen af 1994.

En række andre spørgsmål er man derimod først lige begyndt at undersøge, fordi der hidtil har været mangel på midler og medarbejdere. Det drejer sig om følgende:

behandlingen af det offentlige samt private ikke-udbyttegivende institutioner;

behandlingen af finansielle institutioner;

fordeling af forbrug af rå- og hjælpestoffer og endelig anvendelse;

forskellen mellem teoretisk moms og effektiv moms;

vurdering af værditilvæksten i landbruget.

Hvad angår sidstnævnte emne, har forvaltningsudvalget som princip valgt at samarbejde med arbejdsgruppen vedrørende landbrugsregnskaber. De første dokumenter vedrørende disse emner skulle gerne foreligge inden udgangen af 1993.

III.A.2 Fællesskabets egne ressourcer (Emne 47) a) Målsætninger At oprette et system til vurdering af Fællesskabets egne ressourcer. b) Resultater

Der er blevet foretaget ændringer i databasen TARIC for at kunne harmonisere nomenklaturdelen med erhvervserklæringen og kode toldsatserne. Dette arbejde forventes afsluttet i begyndelsen af 1994.

III.B. Informationspolitik (politik 42)

III.B.1 Formidlingspolitik (Emne 15) a) Målsætninger

Den generelle målsætning er at give interne og eksterne brugere bedre og lettere adgang til de statistiske informationer.

Paae 105 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

b) Resultater

Aktiviteterne har været koncentreret om 3 hovedpunkter:

Det overordnede formål med formidllngspolitikken er at gøre det lettere for såvel interne som eksterne brugere at få adgang til statistiske oplysninger. Aktiviteterne er orienteret i tre retninger:

1° Tilrettelæggelse af produkter

De forskellige produkter, der tilbydes brugerne, er tilrettelagt med udgangspunkt i databasernes arkitektur, og alle Eurostats offentligt tilgængelige data er indlæst i referencedatabaser, der kan konsulteres med enkle og brugervenlige værktøjer. Arbejdet er på nuværende tidspunkt lagt i helt faste rammer, men endnu ikke helt afsluttet.

Der er med de fastlagte målsætninger for øje foretaget en fuldstændig omlægning af produktionen af trykte publikationer, og princippet om at sondre mellem publikationer, der henvender sig til den brede offentlighed, og statistiske dokumenter, der henvender sig til specialister, som nu er gennemført i praksis, er blevet generelt accepteret og fungerer godt, hvilket har betydet en stor forenkling for brugeren.

Der er taget nye medier i brug, som skal gøre dataene endnu lettere tilgængelige (CD-ROM, disketter, PC-SIMPLE osv.).

2° Oplysningsvirksomhed

Oprettelse og igangsætning af et informationskontor, som kan foretage den foreløbige behandling af alle eksterne forespørgsler.

Etablering i samarbejde med de nationale statistiske kontorer af et net af europæiske formidlingscentre, der kan vejlede om, hvilke oplysninger der findes, og hvor de kan hentes.

Omlægning og regelmæssig udgivelse af kataloget over alle Eurostats produkter, udgivelse af månedsbulletinen "Just Published" på tre sprog og grundig ajourføring af kataloget.

Omlægning af materiale, der distribueres gratis.

3° Formidling af statistiske oplysninger

Den samlede formidlingspolitik er blevet ændret i mere kommerciel retning og vil fremover snarere blive orienteret mod informationsformidlerne end slutbrugerne. Eurostat har gennemgået samtlige formidlingskontrakter og tilstræbt en langt større spredning og specialisering af formidlerne på såvel statistiske områder som medier.

III.B.2 Public relations (Emne 16) a) Målsætninger

Det primære formål med PR-aktiviteteme er at fremme Eurostats image både indadtil og udadtil.

- Paae 106 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

b) Resultater

Eurostat har fastlagt en systematisk intern kommunikationspolitik baseret på udgivelsen af nyhedsbrevet "Eurostat-info", der udsendes mindst én gang om måneden til alle ansatte i Eurostat. Nyhedsbrevet beretter om udfaldet af møder, aktiviteterne i de forskellige afdelinger og personaleændringer.

Hvad angår kommunikationen udadtil er der udarbejdet en række projekter:

Bulletinen for De Europæiske Fællesskaber, der udkommer hver måned, er udvidet med et afsnit, hvor Eurostat redegør for sine statistiske aktiviteter. I afsnittet gennemgås de vigtigste resultater på det statistiske område, og læserne informeres om nye udgivelser. Månedsbrevet "Det grænseløse Europa", der udgives i stort oplag af generaldirektorat X, indeholder et statistisk indlæg med fire statistiske indikatorer vedrørende et bestemt emne, hvilket giver mulighed for at sammenligne medlemsstaterne indbyrdes. Skemaerne i "Tal, der fortæller", som blev udarbejdet for de 12 medlemsstater i 1989/90 og for de 19 lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i 1991/92, indeholder de vigtigste statistiske indikatorer. Skemaerne er henvendt til et bredt publikum og uddeles i forbindelse med messer og udstillinger. Private instanser har i visse lande støttet publikationen og udsendt den i større oplag. Den nye publikation "Sigma - The bulletin of European statistics" har til formål at holde brugerne af Eurostats produkter og tjenester orienteret om aktiviteterne i forbindelse med udviklingen og iværksættelsen af det europæiske statistiske system samt om Eurostats seneste initiativer. En arbejdsgruppe har fået til opgave at belyse Eurostats image, og der er i den forbindelse gennemført en undersøgelse blandt medarbejderne. Undersøgelsen har givet et fingerpeg om, hvilken indstilling disse har til Eurostat, og hvor der skal satses i fremtiden, og den har således kunnet anvendes som udgangspunkt for fastlæggelsen af en egentlig kommunikationspolitik.

De nævnte aktiviteter har krævet følgende to former for ressourcer:

arbejdskraft: 2 eksternt ansatte (kategori A og C), specifikke ressourcer: udgifter til udarbejdelse af Sigma (8 000 ECU for hver af de fem udgivelser hvert år) samt udgifter til oprettelse af en arbejdsgruppe og udarbejdelse af en rapport (i alt 35 000 ECU).

III.B.3 Sammenfattende analyser (Emne 17)

a) Målsætninger

Målsætningen var i dette tilfælde langt mere beskeden, idet de menneskelige ressourcer var ret begrænsede.

b) Resultater

Det drejede sig om at bibeholde det allerede eksisterende, dvs. publikationen "Statistiske Basisoplysninger", der udkommer én gang om året og publikationen "Eurostatistics", der udkommer én gang om måneden. Desuden er Europa i Tal blevet revideret og nu udkommet i tredje udgave. Den personaletilgang, der er sket i afdelingen i de seneste år, har gjort det muligt at tage fat på oprettelsen af et system for konjunkturoplysninger og revisionen af konjunkturpublikationeme, som ventes gennemført ved udgangen af 1993.

Paae 107 • EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DELHI

III.B.4 Data-shop (Emne 18)

a) Milsætninger

Beskrivelse:

Rådgivnings- og dokumentationstjeneste Tilvejebringelse og distribution af Eurostats publikationer Tilvejebringelse af statistiske data fra Eurostats trykte publikationer eller databaser eller andre nationale (statistiske kontorer, centralbanker osv.) og internationale kilder (FN, IMF, OECD osv.). Udarbejdelse af rapporter o.l. for generaldirektoraterne Rådgivning vedrørende oplysninger i databaser uden for institutionerne Afholdelse af kurser i brugen af Eurostats produkter

Disse aktiviteter er rettet mod såvel Kommissionen og de øvrige institutioner som offentlige og private instanser.

b) Resultater

I perioden 1989-1992 kunne der konstateres en voldsom stigning i henvendelserne og en nærmest eksplosiv vækst i forespørgsler, der krævede Data-shoppens aktive medvirken i form af genbehandling af data.

Opgørelse for perioden 1989-1992

Antal behandlede forespørgsler 74 350 Fakturaer udstedt af Publikationskontoretl ) 191 800 ECU (ekskl. bånd og abonnementer) Udgifter til anvendelse af eksterne baser, der afholdes af Eurostat og de øvrige generaldirektorater 536 000 ECU Antal kursusdeltagere (kun 1992) 376

IV. Institutionernes aktiviteter

IV.A. Eurostats tekniske infrastruktur (politik 51 )

IV.A.1 Datasikkerhed (Emne 10)

a) Målsætninger

Det primære formål med aktiviteteme på dette område er at undersøge og fastlægge edb-mæssige og administrative datasikkerhedsprocedurer for såvel lokale maskiner som datanettet.

1 ) Data-shoppens tjenester er gratis for en række priviligerede brugere, heriblandt EF-institutionerne.

Page 108 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL HI

b) Resultater :

Dette omfatter fastlæggelse og iværksættelse af foranstaltninger til varetagelse af datasikkerheden og beskyttelse af fortrolige statistiske data inden for Eurostat, heriblandt:

fastlæggelse af grundlæggende retningslinjer for behandlingen af fortrolige data, iværksættelse af en undersøgelse af sikkerheden i de lokale supportenheder (LSU), udarbejdelse af en handlingsplan til forbedring af datasikkerheden, fastlæggelse af sikkerhedsprocedurer, integrering af værktøjer og programmel i UNIX og DOS med henblik på datasikkerhed.

IV.A.2 Generelle tjenester (Emne 11) a) Målsætninger

Det primære formål er at udvikle en række sammenhængende tjenester, der dækker et bredt behov inden for behandling og formidling af statistiske oplysninger (herunder også aspekter vedrørende kontormaskinel). b) Resultater

Den infrastruktur, der danner basis for telekommunikationen med medlemsstaterne, er i den omhandlede periode blevet forbedret. Der er således i forbindelse med STATEL-projektet blevet udviklet og implementeret en række primitiver til fire protokoller (Kermit, uucp, FTP og X.400). STADIUM-projektet, der gør det muligt regelmæssigt at modtage data fra medlemsstaterne, har siden 1990 kørt på denne infrastruktur.

STRINGS-projektet, der har til formål at automatisere produktionen af statistiske rapporter og publikationer, er blevet udviklet og taget i brug. Der er udformet en grænseflade til Eurostats applikationsmiljø. Den udviklede infrastruktur benyttes stadig hyppigere, typisk i forbindelse med standardpublikationer eller publikationer, hvor der optræder mange gentagelser, eller som er meget komplicerede at fremstille.

PC.SIMPLE er et nyudviklet programmel, der giver mulighed for at gå ind i Eurostats offentligt tilgængelige databaser og hente oplysninger over i brugerens egen arbejdsstation (PC). Der findes et supplerende værktøj til visualisering og manipulering af data (CUB'X).

Der er med hjælp fra en ekstern konsulent foretaget en undersøgelse med henblik på at fastlægge rammerne for Eurostats lokale kontormaskinel. Anbefalingerne fra denne undersøgelse vil hen ad vejen blive taget til følge.

IV.A.3 Nye edb-metoder (Emne 12) a) Målsætninger

Det primære formål er at undersøge nye edb-metoder til statistiske anvendelser og at koordinere Eurostats aktiviteter inden for standardisering, elektronisk dataudveksling (EDI) og telematiknet.

Page 109 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

b) Resultater

I 1989 blev der på Eurostats initiativ nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udvikle statistiske meddelelser, den såkaldt MD6-gruppe, under Western Europe/Edifact Board. Arbejdsgruppen består af deltagere fra de nationale statistiske myndigheder, OECD, FN/ECE samt en række standardiseringsgrupper.

Arbejdsgruppen har primært beskæftiget sig med:

at udvikle en generisk meddelelse til udveksling af aggregerede data mellem statistikere (GESMES-meddelelsen),

at udvikle meddelelser, der kan benyttes til udveksling af internationale statistikker og navnlig EF-statistikker (CUSDEC/INSTAT-meddelelsen til INTRASTAT-projektet),

at udvikle meddelelser til udveksling af nomenklaturer (CLAREQ og CLASET),

at udvikle meddelelser, der gør det muligt at overføre de oplysninger, der kræves af centralbanker og statistiske kontorer til udarbejdelse af statistikker vedrørende betalingsbalancen.

I 1992 blev der desuden iværksat en gennemførlighedsundersøgelse i de tolv medlemsstater vedrørende et "distribueret statistisk informationssystem" (SISR). Den valgte løsning er blevet godkendt i EFTA-landene. Den endelige rapport indeholder en række anbefalinger samt et femårigt arbejdsprogram.

IV.A.4 Edb-arkitektur (Emne 13) a) Målsætninger

Formålet med aktivititeme på dette område er at udstyre Eurostats brugere med de edb- og kontorværktøjer, de har brug for i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. b) Resultater

Samtlige tjenestemænd i Eurostat er i dag udstyret med en PC/MS.DOS-arbejdsstation, der via lokalnettet er tilsluttet en samling Unix-servere. Serverne er forbundet via en højhastighedslinje til Edb-centerets datamaskiner. Der blev installeret over nye 500 PC'er i perioden 1989-1992.

Unix-maskinemes ydeevne og lagerkapacitet er samtidig blevet øget, hvilket har betydet, at langt flere opgaver i forbindelse med udarbejdelse af statistikker vil kunne udføres på lokalt plan. Det hyppigst anvendte programmel til dette formål er ORACLE, SAS og FAME.

IV.A.5 Sektorbestemte applikationer (Emne 14) a) Målsætninger

Hensigten med aktiviteterne på dette område er at give Eurostats produktionsafdelinger mulighed for både at varetage behandlingen og formidlingen af de statistiske data, samtidig med at der sikres den fornødne koordinering mellem de forskellige informationssystemer.

Paae 1 in EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-199 2 - DEL UI

b) Resultater

I 1991 og 1992 blev der med bistand fra eksterne konsulenter gennemført en undersøgelse af arkitekturen for Eurostats informationssystemer. De vigtigste anbefalinger (sondring mellem produktions-, reference- og formidlingsmiljøer, fokus på metadataenes fundamentale rolle, oprettelse af centrale datakataloger osv.) undersøges nu nærmere, og en række prototyper er under udarbejdelse.

Eurostat har i referenceperioden foretaget en revision af de fleste grundlæggende systemer, navnlig i forbindelse med at Kommissionens edb-center er gået bort fra ICL/VME-systemet. Arbejet har primært drejet sig om CRONOS (database for kronologiske serier), SABINE (database for nomenklaturer) og OSIRIS (generering af statistiske tabeller).

Indførelsen af et nyt system til Indsamling af statistikker over EF-samhandelen den 1. januar 1993 har også været forbundet med en del arbejde (COMEXT93).

En række nye informationssystemer er desuden allerede udviklet eller under udvikling til behandling af bl.a. regionalstatistikker, data vedrørende landbrugsbedrifternes struktur, sociale statistikker, betalingsbalancen,

IV.A.6 Forvaltning af databaser (Emne 19) a) Målsætninger

Aktiviteterne på dette område omfatter den daglige forvaltning af Eurostats generelle tjenester i forbindelse med både modtagelse og formidling af data. Målsætningerne for arbejdet er i korte træk: a) at rationalisere tjenesterne for at finde frem til mere rentable løsninger b) at udvikle de fornødne generelle tjenester for at øge effektiviteten og forbedre oplysningernes pålidelighed og aktualitet c) til stadighed at levere de tjenester og den støtte, brugerne har behov for d) at sørge for, at nye eller mere avancerede produkter og tjenester hurtigt integreres i afdelingens almindelige arbejde b) Resultater

På alle disse områder er der sket store fremskridt. Blandt de mest markante resultater kan nævnes:

dataindsamling over datanettet (STADIUM) er nu helt indarbejdet i Eurostats indsamlingsfaciliteter og anvendes på stadig flere dataområder og for et stigende antal lande og institutionelle partnere

Paae 111 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL 111

der er sket et væsentligt skift til fordel for elektroniske produkter til formidling af statistikker; Eurostat har udarbejdet sit første CD-ROM-produkt, og endnu to produkter vil være klar i første halvdel af 1993; EUROCRON er nu en fast service for interne brugere, og eksterne brugere har adgang hertil via EUROBASES-værten

forbedrede publikationsmetoder har gjort det muligt at fremstille over 70% af Eurostats publikationer i reproklar form

Datadokumentation er et område, hvor der er gjort færre fremskridt end håbet, og som der derfor skal satses mere på.

Forvaltningen af databaserne er nu i vidt omfang blevet integreret i arbejdet omkring informationssystemarkitekturen, der gennemføres af Eurostats afdeling A1, og der ventes væsentlige resultater i de kommende to år. Projekterne under DOSES-programmet (se dette) har ydet et værdifuldt bidrag hertil.

IV.A.7 Udarbejdelse af nye produkter (Emne 20) a) Målsætninger

Dette emne omhandler udarbejdelse af Eurostats nye produkter og tjenester, navnlig på dataformidlingsområdet. b) Resultater

I den periode, programmet dækker, er EUROCRON blevet implementeret med stor succes. EUROCRON udnyttes mere effektivt end tidligere generationer af dataformidlingstjenester, og eksterne brugere kan benytte basen via Kommissionens EUROBASES-vært. Formidlingen af statistikker på CD-ROM er ved at være helt indarbejdet, og nye produkter er på trapperne. Dette placerer Eurostat i spidsen med hensyn til CD-ROM-teknologi, som er et område i meget kraftig ekspansion.

En prototype på et generelt dataadgangsværktøj (PC-SIMPLE) har været anvendt i nogen tid, og der arbejdes videre på dette område (med basis i ABIS-projektet) i forbindelse med den udvikling af informationssystemarkitekturen, som gennemføres af Eurostats afdeling A1.

IV.B. Institutionernes pesonaleadministration (justeringskoefficienter) (politik 52)

IV.B.1 Vægtninger (Emne 32) a) Målsætninger

Hovedformålet er at beregne en vægtning for hvert sted, hvor EF-tjenestemænd er beskæftiget, på basis af prisundersøgelser og undersøgelser af strukturen i tjenestemændenes forbrug. Et andet formål er at udarbejde en årlig rapport om tjenestemændene lønninger, det fælles indeks for Bruxelles og Luxembourg og den specifikke indikator for ændringen i nationale tjenestemænds købekraft.

Page 112 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

b) Resultater

Med hensyn til arbejdspladser inden for Fællesskabet blev beregningssystemet ændret fra en femårlig verificering og årlige globale opdateringer til et treårssystem, hvor der anvendes detaljerede prisindekser til opdatering sideløbende med de undersøgelser, der er beskrevet under emne 30. Der blev gennemført en række metodologiske forbedringer, herunder en mere objektiv metode til at måle huslejer.

Med hensyn til arbejdspladser uden for Fællesskabet blev der indført et helt nyt system, hvor pariteterne beregnes ved at anvende Eurostats egne datakilder, der er taget fra direkte prisundersøgelser og prisindekser i de pågældende byer. Indsamlingen og bearbejdningen af data udføres af EuroCost, en ikke-udbyttegivende organisation, der er oprettet til dette særlige formål og som finansieres af Kommissionen.

De årlige rapporter om lønninger blev udarbejdet, og de blev senere vedtaget af Rådet. Henimod slutningen af perioden blev der startet et program vedrørende opdatering af metodologien i lyset af de ændrede forhold i medlemsstaterne.

V. Ledelse og administration

V.A. Forvaltning og administration (politik 10)

V.A.1. Budget og finansielle tjenesteydelser (Emne 01 )

a) Målsætninger

Hovedformålet er at administrere de kapitler og de poster i Kommissionens almindelige budget, som Eurostat er anvisningsberettiget til.

b) Resultater

Arbejdet består hovedsagelig i:

afvikling af budget N-1 ;

forvaltning af budget N og opfølgning af tildelinger og udgifter efter enheder;

udarbejdelse af budget N+1.

V.A.2. Statistisk program og planlægning (Emne 02) a) Målsætninger

For at nå de fastsatte mål har Eurostat brug for en plan (det statistiske program) og et forvaltningsinstrument (trend chart).

- Page 113 - EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL Hl

Eurostats statistiske program er opdelt i politikker, emner og moduler. I planen beskrives de grundlæggende kendetegn for hver enkelt modul.

Trend chart'et er et forvaltningsredskab, der når som helst skal give den ansvarlige for modulet og ledelsen oplysning om, hvordan arbejdet skrider frem og om ressourcerne. Ved hjælp af trend chart'et vil det være muligt at udarbejde måle- og underretningsinstrumenter og at fordele nye ressourcer eller omfordele eksisterende ressourcer. b) Resultater

Det statistiske program 1989-1992 blev udarbejdet på grundlag af de politiske retningslinjer for Fællesskabet, som Det Europæiske Råd i Bruxelles og Hannover vedtog i hhv. februar og juni 1988.

Rådet har fået forelagt disse forslag og godkendt dem ved resolution 89/C161/01 af 19. juni 1989.

Eurostat har udarbejdet fire årsrapporter om gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers statistiske program 1989-1992.

Til kontrol af gennemførelsen af det statistiske program udviklede Eurostat i 1991 et styringsværktøj (TBPS).

Ved anvendelsen af styringsværktøjet er man stødt på to større vanskeligheder:

TBPS er et ret gennemgribende indgreb i afdelingernes metoder og forudberegninger, idet hver enkelt ansvarlig skal fordele sit aktuelle og forventede potentiale pr. modul;

for at være komplet og for at være operationelt i praksis skal TBPS inddrage samtlige de midler, der indgår i gennemførelsen af projektet.

Eurostat har som målsætning at indføre TBPS i fuldt omfang for det statistiske program for 1993- 1997.

V.A.3 Uddannelse af europæiske statistikere (Emne 03) a) Målsætninger

To af målsætningerne i det statistiske program 1989-92 var:

etablering af et integreret statistisk system på grundlag af de nationale systemer,

udvikling af et fælles statistisk sprog til fremme af statistikvidenskaben.

På det seminar, som fandt sted i Bruxelles i april 1989 om det europæiske statistiske informationssystem efter 1992 blev der fastlagt en række foranstaltninger, som skulle sikre, at disse mål blev nået. En af disse foranstaltninger var iværksættelsen af et fællesskabsprogram for videreuddannelse af statistikere fra medlemslandene. Formålet hermed var dels at samle de enkelte medlemsstaters erfaringer på området, at drage nytte af disse erfaringer og at styrke harmoniseringen af Fællesskabets statistiske normer og metoder, dels at formidle den nyeste teknologi med hensyn til indsamling, behandling og analyse af data.

Page 114 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL III

b) Resultater

TES-programmet (Training of European Statisticians) begyndte i 1991 og er blevet vel modtaget af medlemsstaterne. Det første årlige program omfattede gennemførelse af 15 uddannelsesmoduler af en gennemsnitlig varighed på en uge med deltagelse af 427 statistikere fra de nationale statistiske kontorer. Statistikere fra EFTA-landene har været tilknyttet arbejdet lige fra begyndelsen, både som deltagere og som lærere. Fra og med 1992 er kurserne også blevet åbnet for statistikere fra landene i Central- og Østeuropa. Programmet for 1992-93 blev fulgt af 422 europæiske statistikere, heraf 276 fra EF, 56 fra EFTA og 81 fra de central- og østeuropæiske lande, og der blev i alt afholdt 16 moduler. Programemt for 1993-94 vil bestå af 24 moduler, og man forventer, at der vil deltage ca. 550 statistikere.

Fra og med 1993 omfatter TES også uddannelsesaktiviteter for statistikere fra det tidligere Sovjetunionen (TES-FSU) i snævert samarbejde med Statistisches Bundesamt.

Som led i de transatlantiske aftaler har canadiske og amerikanske statistikere besluttet at deltage i arbejdet med tilrettelæggelse af TES-kurser.

V.A.4. Forbindelser med andre institutioner (Emne 05)

Dette emne omfatter samarbejde med:

De øvrige EF-institutioner

Tilrettelæggelse af statistisk arbejde sammen med Rådssekretariatet, Europa parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Svar på forespørgsler fra Europa-Parlamentet. Kontakter og møder med pariamentsmedlemmeme, især Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik.

Medlemsstaterne

Tilrettelæggelse af forbindelserne mellem Eurostat og de nationale statistiske systemer om hele det statistiske program.

Internationale organer

Samarbejde og koordinering med andre organer, der arbejder på det statistiske område.

Institutionelle spørgsmål og det europæiske statistiske system a) Målsætninger

To af målsætningerne i det statistiske program for 1989-92 var:

en hurtigere udvikling af den statistiske infrastruktur, som er nødvendig, for at det indre marked kan fungere,

opbygning af et integreret statistisk system på grundlag af de nationale systemer.

- Peae 115 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DHL III

I et Europa, hvor konvergensen mellem den økonomiske politik, den sociale politik og miljøpolitikken efterhånden bliver referencegrundlaget, skal statistikken være et instrument, der i alle landene opfylder samme grundlæggende principper, og som er baseret på principperne om samarbejde og partnerskab mellem de enkelte nationer og Fællesskabet, som er selve grundlaget for opbygningen af Fællesskabets statistiske system.

b) Gennemførelse

Eurostat har besluttet at foreslå Kommissionen, at der vedtages en retsakt (en rådsforordning) om etablering af Fællesskabets statistiske system. Dette dokument kaldes "den statistiske lov" og skal udgøre det juridiske grundlag for opbygningen af et sammenhængende, fleksibelt og effektivt system, der samtidig opfylder samme grundlæggende principper i alle landene.

Udarbejdelsen af denne forordning blev påbegyndt i 1991, og Kommissionen vil forelægge den for Rådet i anden halvdel af 1993.

De væsentligste hindringer, man er stødt på ved udarbejdelsen af dette dokument, har været af psykologisk karakter. Eurostat har gjort en stor indsats for at overbevise de nationale statistiske kontorer om, at denne "statistiske lov" er et instrument, der styrker alle dele af det statistiske system, herunder navnlig de nationale systemer, idet disse tildeles en fremtrædende rolle ved opstillingen af målene for og prioriteringerne i produktionen af fællesskabsstatistikker.

Eurostat mener, at der efter to års drøftelser med de nationale statistiske kontorer er opnået betydelige fremskridt med hensyn til den gensidige forståelse af de problemer, som rådsforordningen skal løse.

Samtidig er Eurostat i gang med at udarbejde en kommissionsbeslutning om Det Statistiske Kontors uafhængighed inden for institutionen, dets rolle og dets ansvar.

V.A.5. Personaleforvaltning (Emne 06)

Hovedformålet med dette projekt er personaleansættelse og -forvaltning, herunder udarbejdelse af organisationsplan.

V.A.6. Dokumentforvaltning (Emne 07)

Indførelse af et edb-system for indkodning og klassificering af dokumenter på grundlag af en hensigtsmæssig typologi.

V.A.7. Bygningsforvaltning (Emne 08)

Forvaltning af lokaler og anbringelse af personer og enheder.

V.A.8. Ledelse, administration og uddannelse (Emne 09)

Hovedformålet er den løbende administration af opgaverne i forbindelse med forvaltningen af Eurostats uddannelsesaktiviteter.

Paae 116 EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE PROGRAM 1989-1992 DEL IV

Del 4: Menneskelige ressourcer, driftsbudget, tjenesterejser og møder.

Eurostats Statutory Personnel since 1982

Situation on 31.12 of each year

• • ••..—«— , Levai A LevelÔ Level C Level D Total 1982 113 104 95 312 1983 112 107 95 314 1984 112 112 92 316 1985 116 115 93 324 1986 120 116 93 329 1987 131 122 96 349 1988 138 128 100 366 1989 144 138 104 386 1990 144 138 104 2 388 1991 146 139 102 4 391 1992 159 141 110 4 414

- Paae 11 7 Eurostafs Statutory Personnel since 1982 Situation on 31.12 of each year

425 400 375 350 325 300 275 zm m 250 k 225 GO | 200 V) H 175 T. m 150 1 125 100 75 50 25

1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992

A Level B Level C Level D Level Total Number of Statutory Staff Posts by Category and Policy from 31.12.1990 to 31.12.1992

CATEGORY Policy iii WE 1111 Tot»! 1990 1992 1990 1992 1990 1991 1992 1990 1991 1992 1990 1991 1992 1991 1991

10 Management and Administration *** 37 36 40 21 20 24 40 33 46 100 93 114

21 Economic alignment within the internal market 10 9 8 2 3 2 4 5 4 16 17 14 22 Economic and monetary union 12 8 9 12 9 9 7 5 4 31 22 22 3 23 Economic cohesion (structural policies) 5 5 5 3 4 4 2 3 2 10 12 11 24 Social policy 12 18 19 11 12 8 3 4 3 26 34 30 25 Research and Development 2 1 2 1 1 2 2 2 2 5 4 6 26 Environment 3 5 5 0 0 1 1 1 0 4 6 6

Total : Single Act 44 46 48 29 29 26 19 20 15 92 95 89

31 Common agricultural policy 8 13 10 12 13 10 10 10 8 30 38 28 32 Business policy (industry and service) 8 8 10 17 15 18 7 8 7 32 31 35 33 Energy policy 8 4 4 7 7 8 4 3 2 19 14 14 34 Fisheries policy 1 1 2 1 2 1 0 0 1 2 3 4 35 Transport and tourism policy 3 3 3 2 3 3 1 1 1 6 5 7 36 International relations policy 10 9 11 13 14 15 8 8 9 31 31 35 37v Cooperation with LCD's and with Central 5 7 9 0 0 0 3 4 4 8 11 13

Total : Community policies 43 45 49 52 54 55 33 34 32 128 133 136

41 Financial resources of the Community 3 3 3 3 3 2 1 3 2 7 9 7 42 Information and dissemination 4 3 5 6 4 7 7 5 7 17 12 19

Total : Operation of the Community 24 21 26

51 Technical infrastructure of Eurostat 10 9 10 24 25 24 4 5 6 38 39 40 52 Personnel management of the institutions 3 4 4 3 4 3 0 2 2 6 10 9

44 Total : Operation of the Institutions 13 13 14 27 29 27 4 7 8 49 49

388 Total : Eurostat 144 146 159 138 139 141 104 102 110 391 414

*** Included under the heading "Management and Admlnistration'are : all officials who have management responsibilities (DG, Directors and Heads of Unit), their secretariat, administrators and assistants who have administrative tasks relating to the Office. Number of Statutory Posts by Policy from 31.12.90 to 31.12.92

1990 1991 1992

Management Economic Economic and Economic Social policy Research and Environment Common Business and alignment monetary cohesion Development agricultural policy Administration within the union (structural policy (industry and internal market policies) services)

120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Energy policy Fisheries Transport International Cooperation Financial Information Technical Personnel policy and tourism relations with LDC's resources of and infrastructure management policy policy and with the dissemination of Eurostat of the Central and Community Institutions

•••) included un.UT the lu-.vl.nj; -Manats'rrwni and Administration* år« : all oflioah who h»v« managemtm «jpomibililiti (DO. Dir««ion »ml llv-a.li n( Unit), ihoir »cvnruiiai. administrator» and aimianti *hn have idntmiitrativc ta»ki Killing to ih« Offie«. Budgets 19J9-1992 of Eurostat and Contribution to Official Statistical Systems bv Policy

m Ecus

r>otey Eurøitat Of which NSr»

1989 1990 1991 1992 1969 1990 1991 1992

RMnaojafnant and Admlnulratjan 412 640 3883493 3 443 355 6 506 369 0 0 0 0

Eaonomlc a&gnmant within tha Intamal markat 741290 1460516 1774 600 2 205121 77 000 475 000 756 420 943 700

Economic and monatary union 565 960 1090759 1688 445 1610635 106 200 194 325 332100 251500

Economie eohaaton (structural pofcias) 191000 397 649 587 406 562 516 0 222 000 142 529 8100

SoeWaotcy 5333 000 7 038 513 6809117 6 610360 4 501600 4 934 770 4 616319 3143 023

Raaaatch and davalopmant 626 000 2002441 1910350 1263 207 0 0 15000 425000

203 600 634 347 1742668 2 890 335 0 223 310 370000 85 800

Common SQnoulurw poncy 4520000 7827097 9763 837 8 330433 3431500 6 236 500 7846560 6127 680

BuaJnajaa pofloy (Industry ånd aarvioas) 525 000 1 591 016 2 515981 1 852 028 47100 53 000 130000 646 500

Enargypoley 613 500 465830 574 417 739 558 132000 126 000 189000 150 800

Flatwrtat potey 40600 38000 0 0 0 0 0 0

Transport and tourism poncy 14 000 470961 965068 1364 316 0 0 409500 244 000

InfajfiaøonaJ rotations poRcy 551300 1744 393 2 593 446 S 224 458 0 120 000 0 425 037

Coop. wKh IOC» and wKn Contrai and Eastern Europa 1 450 000 1599 605 2 259 692 2 098 721 0 6 400 11500 0

Financial rasoureas of tha Community 1 215 410 1644 160 2 356 000 1948 901 943 000 1 333 250 1777 000 1 362 100

Information and dissamlnatlon 2 031616 627 891 869 955 956 190 0 0 0 0

Taehnieal (nfraatruetura of Eurostat 2160 364 3 538122 3 816 606 4 330 644 0 6 0 0

Parsemai managemant of tha Institutions (post ajustmant) 600 000 1384 929 1722 989 2 066 370 0 0 47000 20 000

Total 22015300 37638742 45434114 50 822164 9238400 13 926 555 16644928 13 655440 Evolution of Budget Imputation by policy from 1989 to 1992 in 1000 Ecus

1989 1990 • 1991 1992

Managem. Ec. align Econ. and Econ. Social Res. and Environm. Comm. Busin. of Stat within int. Mon. Cones. Policy Develpm. Agric. Policy Progr. market Union Policy

10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000

Energy Fisheries Trans. Int. Rel. Coop, Fin. Res. Inf. and Techn. Pers. Policy Policy and Pol. with of the Dissem. Infr. of Manag. Touris. Dev. Comm. Eurostat of the Country Inst. Budget Imputation by Category from 1989 to 1992 Total year = 100%

45.00%

40.00%

35.00%

30.00%

10.00%

5.00%

0.00% Management Single Act Community Operation of Operation of of the policies the the Statistical Community institutions Program

1989 • 1990 1991 1992 Budget Eurostat and Contributions of the Other DG's to the Statistical Programme :

Dotation by country -1989-1992 (in 1000 Ecus)

v S i ,.

fof vrtøch NfSfsh .,«.& />, , M mm mm mm vmn 1ÔM 199£ 1989 1$5fc'I ; I 1991 Mil*imt* IIVIIVI

B 2887 2583 2754 2728 279 575 678 661 3413 855 3015 3464

D 2000 3257 4225 3433 823 1557 3491 2218 130 282 291 334

DK 1235 1686 2119 1712 623 878 1058 987 60 145 145 166

E 1588 1777 1869 1370 1397 1360 1787 1070 770 317 768 882

FR 3560 3541 2425 1980 1514 1432 1446 554 1370 1183 1804 2072

OR 498 1827 1747 1438 341 1568 1632 1389 3380 2260 4267 4901

IRL 716 1575 2017 1916 616 1207 1953 1751 1100 350 1024 1177

IT 859 2065 1041 1446 694 1727 920 963 3550 5157 6152 7086

L 4225 7909 8910 10700 248 47 269 271 1742 1081 1995 2291

- NL 735 1531 1220 1947 441 678 896 981 70 235 215 248

P 1678 1952 779 1941 1641 1820 758 1768 100 161 184 212

UK 1849 5107 5015 6793 623 1077 1758 1242 1270 1649 2062 2369

Other 185 2830 11313 13418 0 0 0 0 4350 5454 6927 7956

2201! »40 45434 I 50822 3240 13926 16646 13851 21305 iim 28849 jailli **ft>. ... Contribution of the Eurostat budget to the Official Stat. Systems by Member States in 1000 Ecus from 1989 to 1992

DK FR GR IRL IT NL UK

1989 1990 1991 1992 C Pi Budgets 1989-1992 : Contribution to Official Statistical Systems, per Member States (in 1000 Ecus) 73 3 Contribution to NSI total O IB Rom OK IRL GR NL UK Vi % »10 fMabtshment of ONP: own resource* 32 3 810.0 777.0 725.0 565.1 4*5.0 465 0 625.0 83 9 80.0 530.0 2S7.1 5435.4 -o C 2610 Nomenclatures of economic actMtles 130.0 1300 130.0 3392 220.0 130 0 130.0 130.0 130.0 1469.2 jo 2620 Comm product classification (CPCCOM) 500 50.0 < tn 3020 Price surveys on gross fixed capital formation 120 165 165 120 16.S 16.S 16.S 106.5 a 3220 Price and expenditure surveys among EC staff in the Member States 300i 10.0 10.0 50.0 O 3230 P! Met and expenditure surveys among EC stiff in non./ec countries 17.01 z 3280 17.0 Surveys of prices used In calculating final consumption «2 SS.1 ! 26 S 28 8 16 S 49.2 3260 49 2 33.0 492 49.2 49.2 455.1 Ragtanel price) surveys 100.0 1 100.0 3410 200.0 financial flewaccount s 330 33.0 3420 PlrtaneWbatsnca-tneet accounts $00 40.0 90.0 4010 on trade goods between Member states 79.o! 67 0 146.0 4110 on trade In goods between Member States after 1992: 180 12 6 318 0* 43 0 4410 36 0 103 20.0 527 SS.O 593 26.7 esa.0 4420 Cotacaon of trade date 500 217.8 267.8 4620 COMEXT "93 40 0 600 120.0 8020 Analysis of International trade 11.5 114 Sutveys on energy consumption 6110 2OOJ 206 100 50.6 Produetton and dissemination of energy statistics 380 44.0 47 0 40.0 76.0 S7.0 70.0 32.0 464.0 6120 60.0 J Priority ectton programmes of the Commission 60.0 60.0 6130 Raw materials 23 0 23.0 8610 Industrial statistics: methodology 400 77 01 40 0 460 1200 1000 423.0 MIO Industry; production and dissemination 51.0 51.0 '8030 Analysis of sted products 210 54 6 • 130 21.5 36.0 166.1 6120 200 Priority action programmes for services 83 0 2000 283.0 6210 Transporte motnodofogy 26.5 26.5 1 6220 Transport production and dissemination 52 0 1090* 64 0 170 160 400 170.0 S3 S 25.0 6444 78 0 6610 StatMet on ttserch and development 50 0 ISO 400 20.0 125.0

6610 Development of slatltHcel expert systems (OOSE S) 30 0 30.0 6620 and Instruments for data analysis and presentation 2700 15.0 2610 Budgets 1989-1992 : Contribution to Official Statistical Systems, per Member States (in 1000 Ecus)

Contribution lo NSI tdal Modulo LB OK IRL GR NL UK I 7010 Community labour force survey 942.6 861.5 2241.0 1416.0 1516.0 120t.S 1363.0 1157.0 314.0 914.2 653.0 1464.0 14263.6 7310 Harmonization of the Famay Budget Survey 23.5 50.9 65.0 0.0 56.4 1.6 0.0 197.6 7330 Community labour-cost surveys 1090 122.5 3600 140.0 298 6 166.6 340.0 666 28.5 126.9 169.0 275.5 2263.4 7340 Survey on earnings of agricultural workers 102 36.0 180 72 0 600 30 0 1.5 14.7 30.0 272.4 7350 Social protection 20.5 50 5.0 6.0 36.5 7410 Statbttes on poverty 67 170 23.7 7420 Household panels 402 70.5 110.7 7510 Population, migrations and migrant» 109 14.2 25.1 7620 Soda! statistics observatory 3.0 3.0 7730 Agricultural statistics at regional level 94 0 94,0 7740 Other regional statistics (transport, energy, enwonwent) 400 40.0 7610 Local statistics 131 120 347 197 32 6 12.9 356 26 0 6.0 17.2 12.4 14.3 236.7 6010 Surveys on structure of agricultural holdings 7500 7500 26000 2600 0 U30 0 )6100 2480 0 2420 0 1000 940.0 3301.0 1600.0 20781.0 6020 EUftOFAftM 135 0 135.0 6030 vineyard surveys 21 0 195.0 216.0 6110 Agricultural accounts 405 70-5 6120 Agricultural Income Indices <00 40 0 100 60.0 6130 Total Income of agricultural households 25 505 19.0 200 92.0 6140 Agricultural price statistics 19.2 19.2 8210 SPEL 30 * 30.4 6410 N Agro-industry 15.0 15.0 6540 Cereals production 37 5 153.6 644 5 256 6 37.2 2223 8SS ISO 100.3 63.3 205.0 2126.4 8SS0 Other ms|or crops 1100 110.0 6600 Environment 156 1 250 161.1 6810 Physical data on the environment 57.3 57J 6620 Economie data on the environment 102 0 62 0 56 0 50.0 54.0 54 0 396.0 6630 Sectoral data on the environment 14.2 14.2 6920 Spatial statistics 28 5 28.5 9010 Cooperation with Central and Eastern European counties 64 11.5 199

Total 21927 1 3546.1 J 8089.9 j 56137 4945 1 4493 2 j 5337 3; 4930.6', 834.51 2996.1 , 5967.7 ', 4699.6; 536615 Budgets 1989-1992 : Contribution to Official Statistical Systems, per Member States fin 1000 Ecus) bv modules

21000 20000 19000 18000 17000 16000 15000 14000 13000 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Establishment of Nomenclatures Statistics on Transport: Community Community Surveys on Cereals GNP: own of economic I rade in goods production and labour force labour-cost structure of production resources activities between dissemination survey surveys agricultural Member States holdings Number of missions effected by Eurostat in the 12 Member States, 1989-1992

1989 1990 1991 1992 B 30 24 30 24 D 122 149 161 195 DK 16 41 11 18 E 22 46 32 30 F 141 176 204 197 GR 29 40 24 49 I 58 65 75 56 IRL 9 19 39 23 L 10 6 17 19 NL 25 40 57 44 P 15 36 43 42 UK 45 69 68 60 Number of missions effected by Eurostat in the 12 Member States, 1989-1992

220

200

180

160

140

120

100

8 80

0 B DK GR IRL NL UK

1989 1990 • 1991 G 1992 Number of Meetings Organized by Eurostat, 1989-1992 by policy

Policy 1989 ! 1990 ! 1991 ! 1992

Management and administration 11 ! 16 ! 22 ! 25

Economic alignment within the internal market 26 ; 16 18 13 Economic and monetary union 3 ! 6 ! 8 13 Economic cohesion (structural policies) 1 j 3 6 8 Social policy 10 j 12 18 21 Research and development 1 ! 3 3 4 Environment 2 ; 3 4 5

Common agricultural policy 20 ! 13 25 15 Business policy (industry and services) 23 ; 18 22 18 Energy policy 4 ! 3 1 2 Fisheries policy ! 2 2 1 Transport and tourism policy 9 | 4 13 14 International relations policy 2 ! 11 ! 12 ; 30 Cooperation with LDC's and with Central and Eastern Europe 1 | 4 ! 2 ! 6 Financial resources of the Community 2 ; 2 ! 3 ! 3 5 Information and dissemination 1 | 2 i | 3 Technical infrastructure of Eurostat | 1 ! 5 Personnel management of the institutions (post ajustment) 3 ! 6 ! 5 ! 4

Total 119 | 125 » 169 ! 190 i EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDE DET STATISTISKE, PROGRAM 1989;1992 BILAG

BILAG

Page 132 il®?- List of policies

mc Code Reference Policy 73 z o 10 Management and Administration Management and Administration c« >73 "G 21 Single Act Economic alignment within the internal market -C O 73 22 • Economic and monetary union H < m 23 • Economic cohesion (structural policies) O 73 24 " Social policy S 73 z 25 " Research and development c m 26 " Environnment a

31 Community Policies Common agricultural policy GO H » 32 • Business policy (industry and services) § co H CO 33 " Energy policy ES m 34 " Fisheries policy (O oo 35 • Transport and tourism policy

POLICY Unit Coda| Code I Code

M 24101 Public eeeton methodology 24 Public sector Economic alignment within the Internal car*et •0 24201Public eeeton deta acquisition BO 2410|Public eeeton digeete and dissemination Bl 2SlO|Eatabliahment of WPt ovn resourees Crois national product Financial resourees of the Community Bl 2?iO|Natlonal accounts • aggregates IESA) National accounts - production economic and monetary union Bl 2720|Quarterly national accounts IESAI Bl 2710|Aeeounta of general government Bl 2740|Detalled aeeounta by aeetor Bl 27S0(Detalled aeeounta by branch (structural data basei. capital stocks) Bl 2740|Input»output tablée Bl 2790(Monitoring of ovn reaoureea • VAT I B2 2*101 Statistical and accounting coordination • Ceneral Statistical and accounting coordination I 21 Economie alignment within the internal market affaira B2 21201Coordination between maero-eeonomle systems B2 2l)0|ttatiatieal and accounting coordination: »lero-*acr© B2 2l40|ttatlatlcal coordination for tha Internal market B2 2*101Methodology of the Community system of accounts (ESA1 National accounts methodology B2 2*201Routine methodological questions in national accounts B2 2*10|Development of balance aheet accounts B2 2040|Cooperatloni national accounts Bl 10101Methodology and international relatione in purchasing Prices- data collection and calculation I 21 Economie and monetary union power paritlea of parities Bl 1020|Price eurveye on groaa fixed eapltal formation Bl 1110|Methodology and harmonisation of consumer pn:< Prices: data collection and calculation indicée of tt-e Indices Bl 1120|Productlon of consumer price indices Bl 1210(Annual report en remuneration Salary weightings Personnel manag*-e-; ef the institutions 'pest Adjustment) i) 12201Priée and expenditure survey« among EC staff •.- :w.« Member itatea I •> |1210|Price and expenditure surveys among EC staff m I I non*tC countries LIST OF POLICIES, THEMES AND MODULES OF THE STATISTICAL PROGRAMME 1989-1992

I THEME POLICY Code | I Code| Unit |Code| 1 h ! H 82 |32«O|Calculation of weightings. DO IX. staff and Council 22 (Salary weightings I &2 (Personnel management of the Institutions (post Adjustment) relatione Bl |12S0|Surveva of prleea used In calculating final I I 22 (Economic end monetary union consumption < C Bl |3240|Regional priée surveys I i I 73 84 |1110|European financial area )) (Statistics for European monetary I I s integration 73 en 84 111301ttatletlea on tha European Monetary System IEMS) and I I I Z tha SMM G F5 84 131101External position of the EC Member States I I I 84 |1410|Financial flew aeeounta )« (Financial accounts I I 84 |1420|Financial balance-sheet accounts I I I 84 |3ll0|thort-term financial Indicators IS irinanelal and monetary indicators I I 84 |3S30(Itn»etural financial Indicators I ! I 85 |3«lO|Momanelatures of économie activities 2( (Nomenclatures I 21 I Economic alignment within the Internal m«rVet BS |2020|Central product classification (CPCCOM) I 8S |3«30|Momeneleturee server I I I «** CI |4010|itatlstlcs on trade in goods: methodology «0 (External trade statistics- -anage-ent a-d 1 )( (International relation.» policy (o o» develop-e.-.t of the Cl |4020|ttatietiea on trede in services between Ht-ker I I ttetaai methodology to 00 Cl |4110|ttatlatica on trade in goods between xember State» «1 |Trade in goods between Member States ! ?•. |£esno-ie allgn-ent »»thin the Internal r»r*et to after 19921 methodology after t»*2 (INT«* »2) to Cl |4210|i*omenelaturea of goods in external trade «2 |Manage-ent of the external trade : H t International relatione policy I ! to elasslÎleatlons Cl |4220|Country nomenclature I ! I C2 143,101Production of external trade statistics «1 (Production of external trade statistics I I C2 |4126|Tariff and trade atatiatlcs • dissemination C2 |4330|Tarlff Statletlee • Cenerallted preferences • cwn I I I 1 rosourcas | C2 |4410|Collectlon of trade data I <4 ITerlff and trade statistics tor the I I Community and third countries (STAACOvi ' 1 1> LIST OF POLICIES, THEMES AND MODULES OF THE STATISTICAL PROGRAMME 1989-1992

I I POLICY Code) Code | |Onit |Code| I 1 (- r- | C2 |4420|Tariff and trade statistics • computer 1 ted systems 44 (Tariff and trade statistics for the 3« (International relations policy Community and third countries (STAACOV) | C2 |47X0|External trade - Indices - Estimates • Seasonal 47 |Ovn resources of the Community 41 Irinaneial resources cf the Community adjustment | C2 |49«0|Statiatles on LDC'a countries 47 IStudles and analyses of external trade 36 |International relations policy | C3 |4S10|Balanee-ef-payments statist les : methodology 45 (Management and development of the I balance-of-payments methodology | C3 |4S20|Balanea of paymente of the Community Institutions | Cl |4S30|Deta collection syatem tor the balance of payments | C3 |4410|Production of balance-of-payments statistics 4t |Production of statistics on the balance of payments snd its components I C3 |4(20|itatistles on international movements of capital | C3 |4430|Statiatlea en International trade in services | Cl |4ll0|itatlstiesl tools for the analysis of internat tonal trade I | Cl |4l20|Analysls of international trade IStudles and analyses of external trade «s | C4 |4910|Trainlng of atatletlelans in developing countries 47 Kooperation with developing countries rooeeratlon with L2C-» and with Central and Eastern Europe (ACP and non-EC countries in Europe) | C4 |4920|Cooparatloni externel trade statistics of developing eeuntrlaa | C4 |4930|ttatisties on food policies and rural develop-ent in developing countries | C4 |4940|itatlstieal cooperation with developing countries (other flelde) | C4 |49S0|ttatlatlca linked to the SDA project In develepi-? eountrlee | CJ |90lO|Cooparatlon with Central and Eaatern European »0 I eountrlee | CS |9020|ftelatlon with EPTA eountrlee | M 190101Methodology of energy statistics 50 (Energy : methodology and surveys )) |Energy policy | 01 |f020(iurveye en energy consumption I I | Dl |J110|Production and dissemination of energy statistics 51 |Energy and raw materials i production and 1 i i LIST OF POLICIES, THEMES AND MODULES OF THE STATISTICAL PROGRAMME 1989-1992

H l i l • • * • LIST OF POLICIES, THEMES AND MODULES OF THE STATISTICAL PROGRAMME 1989-1992

MODULE THEME POLICY I Unit Code| Code Code

7740|Other regional statistics (transport, energy. Regional ststlsties and accounts 2) Economie cohesion (structural policies)

84 T7S01Community's financial participation in investments S 84 T7<0|Raoto data bank 84 T770|Publication *A Regional Portrait of the Community < 84 7llO|Local ststlsties Local data 84 7910|Oreeca (Plant Improvement of the statistical c Infrastructure (plans) SO P3 84 79ao|Portutal (PfttfiSX) Z M 79101 Eastern Oermany (PHARE) n l010|Surveys en structure ef agricultural holdings Agricultural and forestry structures Common agricultural polley a PI lOaOlftBWTAJIM CO n 0030|vineyard surveys > PI 0040|Fruit tree eervcya PI 90»0|Vlneyard and oil reglatera n 1040|Forestry statistics 2» n 0070|Community typology of agricultural holdings n S110|Atrleultural aeeounta Agricultural prices and aeeounta n 0130|Afrl*Mltural Income indicée Pi S130|Total lneoma ef agricultural households PI 0140|Affrleultural price atatlatlca PI 1310|Intégrâtad agricultural aeetor database Agricultural models PI •330|Atrleultural sector modelling PI 031*1Italian plan Restructuring plans (or agricultural statistics Pi saat|Oreek plan PI aaiojtrish plan PI 0340|Other plena PI 04ll<|Atre>induatry Agro-Industry Business policy (Industry and services) Pi 04ao|Fartllieara*peeticldee pa 0310|«tillsatlon ef agricultural land Crop production Common sgrleultural policy pa SSao|Otlllsatlon ef agricultural landi cereal erops LIST OF POLICIES, THEMES AND MODULES OF THE STATISTICAL PROGRAMME 1989-1992

KOM(93) 454 endelig udg.

DOKUMENTER

DA 17

Katalomummer : CB-CO-93-501-DA-C

ISBN 92-77-59550-7

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer L-2985 Luxembourg

AH%