FLORA oG FAUNA

Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

83. ARGANG . 3.-4. HÆFTE . DECEMBER 1977 ARHUS FLORA OG FAUNA Boganmeldelse Colin Harrison: Europas fugles reder, æg og udgivet af unger. På dansk ved Ton Fjeldså. Gads Natur­ bøger, København 1977. Kr. 97,75. NATURHISTORISK FORENING Der er vel næppe noget zoologisk samleob­ FOR JYLLAND jekt, der er kommet i den grad i miskredit som fuglenes æg. Man er gået så vidt, at de natur­ med støtte af historiske museer er gået bort fra tidligere tid­ ders opstillinger af i hundredvis af kuld æg på undervisningsministeriet række. Ægsarnledet er med få undtagelser som og Carlsbergs Mindelegat for indsamling af æg i mågekolonier på det stren­ Brygger J. C. Jacobsen geste forbudt. Desværre fristes endnu mange til at stjæle æg fra reder af især sjældnere fugle, Udkommer med 4 hæfter om året ofte vel med salg for øje. Det er derfor et vove­ ligt skridt at sende en stor populær-videnskabe­ Tidsskriftet er medlemsblad for: lig håndbog på markedet med fuglenes reder, Naturhistorisk Forening for Jylland æg og unger som emne. Både på bogomslagets bagside og i forordet Naturhistol'isk Forening for Sjælland gøres opmærksom på det paradoksale at udgive Naturhistorisk Forening for en bog om et emne, som man faktisk må ad­ Lolland-Falster vare læseren mod at beskæftige sig med! Men - som der rigtigt tilføjes - »uden kendskab til Naturhistorisk Forening for Fyn og 'forståelse for fuglenes levevis og forhold til omverdenen er det ikke muligt at udføre en Indmeldelse i de pågældende fore­ effektiv beskyttelse«. Der gives desuden i ind­ ninger kan ske til formændene. ledningen råd om forsigtig færdsel på fuglenes ynglesteder. Abonnement kan desuden tegnes i Den egentlige tekst begynder med nøgler boghandelen eller ved henvendelse til over »reder«, »æg<< og »endnu ikke fjerklædte ekspeditionen. unger«. Disse tre katego1ier underafdeles i - for redernes vedkommende forskellig størrelse Bogladepris : af reden, dens placering, form og konsistens, kr. 60 (incl. moms) pr. årgang. endelig også forskellige typer af redefordyb­ ning. I ægnøglen er det farver og pletter, der Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. karakteriserer æggene, og her kan man støtte sig til 48 særdeles vellykkede farvetav,Jer. De Redaktion: fotografiske afbildninger er på hvid, mat bag­ Manuskripter tilsendes grund med fast, fritskrabet kontur og derfor Poul Bondesen, uden skygger (sammenlignet med et nyere værk som W. Makatsch: Die Eier der Vage! Euro­ Naturhistorisk Museum, pas, 1974-76). Den ledsagende tekst er fyldig 8000 Århus C og giver værdifulde oplysninger om bl. a. mis­ farvninger o. lign., som karakteriserer æggene. Ekspedition: Til nøglen med unger uden fjer knytter sig 16 Preben Jørgensen, farvetavler med tegninger og beskrivelser især Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. med henblik på ændringer i ungens udseende Tlf. (06) 15 82 84. under opvæksten. På tavle 16, som viser et lille udvalg af spurvefugleunger, er overskriften Postkonto nr. 68786. blevet det noget uheldige »Spurve«. I hver af de tre nøgler er der henvisning til de andre med tal eller bogstaver, som angiver - som f. eks. for redernes vedkommende, hvil­ Tilføjelse til: ken type æg eller unge, man kan forvente at Anders Pape Møller: Doersigt ooer ynglefuglene finde i den pågældende redetype. Tegningerne på Læsø, FLORA OG FAUNA, 83. årg. af reder er ikke nær på linie med det øvrige billedmateriale. Her ville uden tvivl fotografier 2. hæfte, p. 27--35: fra naturen som f. eks. i Makatsch's 2-binds Dr. G. A. J. Schmidt, Kiel, takkes for at have værk have været mere på sin plads. givet ideen til biotopsskemaet Arternes forde­ Men bogen er en usædvanlig smuk og sær­ ling skyldes udelukkende resultaterne af mine deles brugbar felthåndbog, som i høj grad sup­ plerer de eksisterende værker til bestemmelse undersøgelser i 1970' erne, og udbygningen af af voksne fugle. biotoperne er ligeledes foretaget af mig. Poul Bondesen Truede og sårbare danske karplanter 5. & 6.

INDLEDNING I en række artikler, der agtes udsendt Mindst 30 hjemmehørende, danske kar­ fordelt i flere tidsskrifter i løbet af de planter er blevet udryddet i løbet af de kommende år, er det forfatternes hen­ sidste 150 år. Lige så mange andre arter sigt at berette om de enkelte truede og er nu truet af udryddelse. Endnu flere sårbare arters status her i landet samt at er sårbare, hvilket vil sige, at de ved give forslag til imødegåelse af truslerne yderligere tilbagegang vil blive truede mod de enkelte arter. af udryddelse.

5. Stor Najade- Najas marina L.

Udbredelse i Danmark Det sidste fund fra Tryggevælde Å -før og nu ved Prambroen er fra 1917, og det er I Danmark er Stor Najade kw1 fundet i vanskeligt at sige, hvornår arten uddøde Grund Fjord nær Randers i distrikt 13a, her. Den var i hvert fald borte i 1956, i området mellem Susåens udløb og Ap­ da det ved et besøg på stedet kunne penæs Hoved syd for Næstved i dish·ikt konstateres, at alt højere planteliv i åens 39a, i Jungshoved Vig ligeledes i distrikt udløb var væk. Vandet i åen var såvel 39a, samt i Tryggevælde A's udløb ved om foråret som i højsommeren plumret Prambroen på grænsen mellem distrik­ og ganske uigennemsigtigt p.g.a. forure­ terne 39a og 40. Nu findes den forment­ Iling. lig kun i Jungshoved Vig i distrikt 39. Endnu i 1956 voksede Stor Najade i I Danmark er den fundet på rolige rigelig mængde i Grund Fjord; i 1975 lokaliteter i brakvand, oftest på blød var den væk. I fjorden indgik den i en mudderbund på vanddybder fra l til artsrig vandplantevegetation med bl. a. 11/2 m. 9 arter af Vandaks, 2 arter af Vand­ Det første fund af Naias nwrina i ranunkel samt Hvid og Gul Åkande og Danmark er fra 1868, da den blev fun­ Vandkrans, hvortil kom Kortskaftet Ske­ det ved Susåens udløb. Det sidste fund blad (Alisma gramineum) og Høst-Vand­ fra dette område er fra 1947, da den stjerne (Callitriche hennaph1'0ditica). De fandtes ved Appenæs. I årene op til kri­ to sidstnævnte arter er begge sårbare i gen var den nye Næstved Havn blevet Danmark. Forurening med spildevand bygget, og der blev anlagt en kanal til fra bl. a. Alling Å var kraftig allerede i at føre skibene uden om det lavvandede 1956, men den tiltog så meget de føl­ og bugtede åløb, der derved fik mindre gende år, at alt højere, submerst plante­ vandgennemstrømning. I årene derefter liv i fjorden var uddødt i 1975, ligesom tiltog forureningen fra Næstved til åen der var aflejret betydelige dyndmæng­ meget stærkt, hvilket viste sig ved en der på fjordbunden. Fra 1940 til 1964 stærkt forøget algevækst i det område, blev næsten alle enge langs Randers og hvor Stor Najade er fundet. Det er nær­ Grund Fjorde endvidere beskyttet med liggende at sætte artens forsvinden her diger, hvilket ganske har ændret af­ i forbindelse med denne forurening. strømningsforholdene i de to fjorde.

Flora og Fauna 83: 51-56. Arhus 1977. 51 Chancerne for en eventuel genetablering af Stor Najade i Grund Fjord synes ikke at være store. Ved Jungshoved, hvor Stor Najade blev fundet første gang i 1969, vokser den stadig i stor mængde. Men i og lige syd for vigen udledes dårligt renset spil­ devand svarende til 240 personækviva­ lenter. Man må håbe, at forureningen ikke er større, end at den kan tåles af Stor Najade. For selv om den er en næ­ ringskrævende art, som vides at kunne tåle nogen forurening, er det dog mu­ ligt, at øget eutrofiering kan ændre dens konkurrenceevne. Bestanden i Jungsho­ ved Vig bør derfor holdes under obser­ vation.

Totaludbredelse og status i vore nabolande Stor Najade har en splittet, kosmopoli­ tisk udbredelse. I Fennoskandien vokser arten helt overvejende i brakvand ved Kort l. Stor Najade (Naias marina L.). - Fund kysterne. Den er fundet en halv snes før 1950. steder i Sydøstnorge mod vest til Vest- Agder. I Sverige er den fundet henved 40 steder fra Nordøstskåne til Halsing­ land samt på Gotland. I Finland vokser Stor Najade langs kysten af den Botni­ ske Bugt mod nord til Kokkala, og den er ret udbredt langs den Finske Bugt. Arten findes endvidere flere steder i de Baltiske Stater. I Skåne er arten ikke blevet set siden første halvdel af 1800-tallet; derudover har man ikke indtryk af, at den er gået tilbage i Fennoskandien i nyere tid. Ar­ ten betragtes da heller ikke som truet eller sårbar i Norge, Sverige eller Fin­ land. Den anses derimod for truet i Dan­ mark, Vesttyskland og i Belgien.

TRUET

Kort 2. Stor Najade (Naias marina L.). - Fund efter 1950.

52 5CM 5cm

Stor Najade (Naias mar

6. Pukkellæbe- Herminium monorchis (L.) R. Br.

Udbredelse i Danmark almindelig på bl. a. Samsø. H erminiU?n -før og nu monarehis er således et eksempel på en af de planter, der tidligere var udbredte Pukkellæbe er blevet fundet over 110 over store dele af landet, men som nu steder i Danmark fordelt i 27 distrikter: er blevet meget sjældne - uden at det l, 2, 6, 10, 11, 13b, 21, 22a, 23, 25, har manifesteret sig nævneværdigt i vor 29-31 og 36-47, og i sidste halvdel af nyere botaniske litteratur. 1800-tallet blev Pukkellæbe ikke anset for sjælden. Siden 1950 er arten imidler­ Økologi tid kun blevet angivet fra 9 steder, og Pukkellæbe var typisk for ekstremrigkær fra tre af disse er den formentlig alle­ med lav, tuet vegetation. De fleste fund rede forsvundet. Pukkellæbe synes at er fra kystnære enge, moser og væld på være helt forsvundet fra Fyn, Lolland, Øerne og i det østlige Jylland mod nord Falster, Møn, Bornholm og Samsø, skønt til Tannis Bugt. I Vendsyssel angives den tidligere blev angivet som temmelig den sædvanligvis at være fundet i klit-

53 lavninger. De to recente voksesteder i ikke mindst øget gødskning har medvir­ Vendsyssel er dog hhv. et eksh·emrigkær ket til ødelæggelsen eller ændringen af i en klitgrønning samt en eng ved en flere af Pukkellæbes voksesteder. Ind­ gammel åslynge. På Møn er Pukkellæbe samling og opgravning har derimod kun fundet på såvel kalkoverdrev som i fug­ haft ringe betydning for Pukkellæbes til­ tig, mørk kratvegetation på kalkbund. bagegang. De recente, danske forekom­ ster af arten er dog så få og relativt små, at indsamling fremover kan betyde Trusler en fare for dens fortsatte eksistens. Tilgroning har været og er stadig den H enninium nwnorchis er en uanselig plante, og skønt den ofte vokser i små­ største trussel mod Pukkellæbe. På den klynger, er det sandsynligt, at den er baggrund er det karakteristisk, at fire af overset på flere lokaliteter. Men selv om artens seks recente forekomster i Dan­ dette tages i betragtning, er det en mark findes på biotoper, som er natur­ kendsgerning, at Pukkellæbe har haft ligt h·æfri, nemlig klitområder og den en drastisk tilbagegang i dette århun­ øvre, ferske del af strandenge. Det drede. Ligesom de fleste andre lys­ drejer sig om de tre jyske og det nord­ elskende fugtigbundsplanter har Pukkel­ sjællandske voksested. læbe været kulturbegunstiget her i lan­ det. Århundreders græsning og/eller hø­ slæt har været en betingelse for dens Nutidige voksesteder i Danmark eksistens på langt de fleste af de lokali­ Den sydligste af de to forekomster i teter, som er anført på kort l. Den nyere Vendsyssel er fredet. Dette fredede om­ tids ændrede driftsformer i landbruget råde ligger i en af landets mest turist­ har imidlertid atter udryddet den på befærdede strækninger. De sumpede langt de fleste af dens tidligere, kultur­ områder, hvor Pukkellæbe vokser, er skabte voksesteder. Det er især tilgro­ ømfindtlige over for slitage. Det er der­ ning som følge af ophørt græsning og for uheldigt, at det fredede område nu høslæt samt dræning, der har decimeret på kommerciel vis udråbes som en tu­ Pukkellæbe. Flere af dens følgearter har ristattraktion. De græssende køer og lidt samme skæbne, f. eks. Afbidt Høge­ kvier i området, som undgår de våde skæg (Crepis praemorsa), Langakset områder, yder området en ganske effek­ Trådspore (Gymnadenia conopsea), tiv beskyttelse mod at blive overrendt, Mygblomst (Liparis loeselii), Melet Ko­ men den stigende turisttrafik i området driver (Primula farinosa) og Rust-Skæne ses alligevel i form af alt for mange op­ (Schoenus fenugineus), der alle ligesom gravningshuller. Det fredede område Pukkellæbe må anses for sårbare eller huser mange sjældnere planter, men det truede af udryddelse. Rigkærarterne har er dog formentlig i højere grad iøjne­ også lidt under, at mange rigkær og faldende arter som f. eks. Bakke-Gøge­ ekstremrigkær er blevet opdyrkede, be­ lilje (Platanthera bifolia) og Purpur-Gø­ plantede eller er gået til i forbindelse gemt (Dactylorhiza purpmella), som må med urbanisering. Dertil kommer, at de lide under plukning og opgravning, end enge og moser, som græsses i nutiden, det er den uanselige Pukkellæbe. ofte græsses så hårdt, at det kun er de Den nordlige forekomst i V endsyssel mest hårdføre arter, som kan klare sig. er ikke fredet, men da begge de to Puk­ Førhen blev der sjældent græsset mere kellæbelokaliteter i Vendsyssel er blandt intensivt, end at der altid var græs nok de floristisk mest interessante i Dan­ - men i dag kan man blot give supple­ mark, bør det overvejes også at søge ringsfoder. Også opfyldning, tørvegrav­ det nordlige voksested sikret ved fred­ ning og udsåning af kulturgræsser samt ning. Pukkellæbeforekomsterne på de to

54 lokaliteter er ikke helt små. De rummer begge flere hundrede blomstrende indi­ vider. Populationen i distrikt 11 er på under hundrede eksemplarer, og de vokser in­ den for et område på mindre end 100 m2 i en stump drænet rigkærsvegeta­ tion. Artens fremtid synes usikker på dette sted, hvor den vokser omgivet af marker og store dræningsgrøfter. På grund af områdets ringe størrelse og den kraftige kulturpåvirkning i omgivelserne kan en fredning næppe komme på tale. I Nordvestsjælland, hvor Pukkellæbe tidligere var temmelig hyppig, findes den nu kun ved Sejerø Bugt, hvor dens voksested er fredet. Pukkellæbe fandtes endvidere i et væld på Tuse Næs indtil ca. 1960, men herfra er den tilsyne­ ladende forsvundet p.g.a. dræning. På hver af de to lokaliteter ved Køge Bugt fandtes der en halv snes eksempla­ Kort l. Pukkellæbe (Hermini.ttm monarehis (L.) rer i 1968, men allerede i 1974-75 kun­ - Fund før 1950. ne den kun genvindes på den ene af lo­ kaliteterne. De to lokaliteter er begge af stor botanisk interesse, og de må anses for særdeles bevaringsværdige. Begge områder er imidlertid under tilgroning med høje stauder samt pilebuske. Den lave, artsrige rigkærvegetation må der­ for antages at forsvinde inden for få år, såfremt der ikke snarest gribes ind med fredning og pleje i form af græsning og/ eller høslæt. På indlandslokaliteten i distrikt 40 blev der fundet en temmelig stor be­ stand i 1968, men herfra er a1ten sand­ synligvis forsvundet p.g.a. den vand­ standssænkning, som har været en følge af Storkøbenhavns vandtægt fra om­ rådet. Pul

• Recente forekomster. Fredning og pleje O Findesteder hvorfra arten er forsvundet Under hensyntagen til, at Pukkellæbe nu efter 1950.

55 kun har 6 sikre forekomster i Danmark, Borg, P. & K. K. Malmstri:im, 1975: Suomen uhanaiaiset elåin- ja kasvilajit. - Luonnon Tutkija 79: 33-43. {l hvoraf de tre endog er truede af udryd­ & 2). delse, er det påkrævet at søge ihvertfald Delvosalle, F., F. Demaret, J. Lambion, A. Lawalree, 1969: Plantes r a res, disparues ou menacees de dis­ forekomsterne ved Køge Bugt fredet. De parinon en Belgique: L'appauvrissement de Ja flore adsldllige andre, sjældnere planter, som indigime. - Ministere de l' Agriculture. Travaux - No. 4. (2). findes her, og som hører hjemme i de Gjerlaug, H. C., 1975: Liste over truede og/eller sjeld­ forsvindende rigkær og ekstremrigkær, ne plantearter i Norge, karsporeplanter og frøplan­ ter. 2. utkast. - Oslo. (Duplik.) (l & 2). begrunder en sådan fredning yderligere. Gravesen, P., 1976: Forelohig oversigt over botaniske Lokaliteterne ved Køge Bugt bør plejes lokaliteter. l. Sjælland. - København {l & 2). med høslæt eller svag græsning sidst på Grøntved, J., 1948: Orchidaceemes udbredelse i Dan­ mark. - Botanisk Tidsskr. 47: 278-351 & 19 pl. (2). sommeren, og denne pleje bør iværk­ Hansen, A., 1972: Nyere floristiske fund og iagttagel­ sættes snarest. ser, mest fra 1969 og 1970. - Botanisk Tidsskr. 67: 166-173. (l). Hornemann, J. W., 1796: Forslag til en dansk oekono­ Totaludbredelse og status misk plantelære. - København. (2). Hulten, E., 1950, 1971: Atlas over våxternas uthredning i vore nabolande i Norden. l. & 2. utg. - Stockholm. (l & 2). H erminium monarehis har vesteuro­ Kiinkele, S. & E. Willing, 1976: Interimskarten zur Verbreitung der Orchideenarten in MitteJeuropa (1. pæisk-sydsibirisk udbredelse. I Fenno­ Fassung). - Milt. Bl. Arbeitskr. Heim. Orch. paden­ skandien er arten fundet spredt i den Wiirtt. 8: 30-100. Lange, J., 1864: Håndbog i den danske flora, 3. udg. sydlige halvdel af Norge og Sverige samt - København. (2). på Øland og Gotland, og i N orden er det Larsen, A., 1956: Bornholms flora. - Botanisk Tidsskr. kun på disse to øer, at den stadig kan 52: 189�16. (2). Lid, J., 1974: Norsk og svensk flora. 2. utg. - Oslo. ses i mængde. I Finland er arten kun (l). fundet nogle ganske få steder. Mathiesen, H. & J. Nielsen, 1956: Botanjske undersø­ gelser i Randers Fjord og Grund Fjord. - Botanisk Pukkellæbe har vist kraftig tilbage­ Tidsskr. 53: 1�4. (1). gang i hele Mellem- og Nordeuropa. Pedersen, A., 1976: Najadaceernes, Potamogetonaceer­ nes, Ruppiaceernes, Zannichelliaceemes og Zostera· Den er således sårbar i både Danmark, ceernes udbredelse i Danmark. - Botanisk Tidsskr. Norge, Sverige og i DDR, og den er 70: 203-262. (l). Rostrup, E. & C. A. Jørgensen, 1973: Den danske flo­ truet af udryddelse i såvel Finland og ra, 20. udg. v. A. Hansen. - København. (2). Vesttyskland som i Belgien. Sukopp, H., 1974: »Rote Liste« der in der Bundesrepu­ blik Deutschland gefåhrdeten Arten von Fam- und Bliitenpflanzen (1. Fassung). - Natur und Landschaft SÅRBAR 49: 315�22. (l & 2). Weimarck, H., 1963: Skånes flora. - Lund. (l & 2). Oplysninger om nyfund af de omtalte arter Wisniewski, N., 1969: Schutzvorschlåge fiir wertvolle samt supplerende information og korrektioner Orchideenvorkommen in der DDR. - Milt. des Ar­ vedrørende ovenstående artsomtaler modtages beitskreises zur Beobachtung und zum Schutz heim­ 5: 62-85. meget gem e og kan sendes til: ischer Orchideen Gudenåudvalget, 1976: Gudenåundersøgelsen. Kilder, Bernt Løjtnant søer og vandløb. Samlerapport - Hørsholm. Ramshøjvej 21, Haslund 8900 Randers eller Eiler W orsøe Lundbergsvej 2, Værum 8900 Randers Aarhus Entomologklub Lektor AJfred Hansen, konsulent Niels Jensen, Medlemmer af entomologiske og lepidopteralo­ overlærer Evald Larsen, afdelingsleder, lektor giske foreninger samles til fælles forevisnings­ Hans Matbiesen og lærer Flemming Thorning­ møde på Naturhistorisk Museum i Århus i Lund takkes for værdifuld hjælp. Tegningerne weekenden d. 25.-26. februar 1978. Museet stil­ er udført af Jens Christian Schou. ler lokaler til rådighed for Aarhus Entomolog­ klub, der forestår arrangementet. Invitation vil senere blive sendt til de forskellige foreninger. LITTERATUR G. Dam Jeppesen (Tallene l & 2 refererer til omtalen af hhv. Stor Najade og Pukkellæbe). Anonym, 1973: Vita Jistan. l Sverige såUsynta våxter el. våxter som avtar i frekvens .. - Stockholm. (Duplik.) (l & 2).

56 Danske træksommerfugle fra 1976 Fund af migrerende pyralider og migrerende og fluktuerende storsommerfugle

Af Svend Kaaber (Digtervænget 2, 8000 Århus C) With an English summary

Den følgende liste er den sekstende storsom­ af oktober var vejret tørt og præget af østlige merfugleliste og den tredie egentlige træksom­ vinde, idet det gradvist kom under påvirkning merfugleliste, som bringes i Flora og Fauna. fra et andet højtryksområde over Mellemskan­ Dens grundlag er mere eller mindre systemati­ dinavien. Dette højtryk trak efterhånden mod ske indberetninger fra 51 medarbejdere, supple­ nordøst, hvorved vejret i sidste halvdel af okto­ ret med oplysninger om mere sporadisk optræ­ ber blev mere ustadigt og præget af sydøstlige dende arter fra disse og henved 30 andre sam­ vinde som følge af et omfattende lavtryksom­ lere Sammenlignet med den foregående liste råde over Syd- og Vesteuropa. November ind­ afspejler disse tal en glædelig øgning i antallet ledtes med en periode med mild og fugtig at­ af rapportører, hvad der i den følgende liste lanterhavsluft. Derefter slog vejret om og blev bevirker, at de indsamlede oplysninger om de påny stabiliseret af det nordskandinaviske høj­ dagflyvende arter i diagrammet på figur l kan tryk. Arets slutning blev delfor kølig og efter­ anses for repræsentative for deres danske fore­ hånden ustadig med udbredt snefald i den sid­ komst i 1976. Det er dog stadig af betydning ste halvdel af december. at udbygge dette indberetningsnet, hvorfor in­ Sommeren 1976 blev således meget tør, den teresserede er velkomne til at rekvirere indbe­ tørreste i Danmark i 102 år, hvad der på en retningslister og vejledning hos redaktøren mod række områder kom til at sætte sit tydelige til gengæld at få tilsendt særtlyk af listen. præg på mange sommerfuglearters forekomst og Vejtmæssigt var vinteren 1976 præget af hyppighed. Blandt de tilflyvende arter havde stormfuldt vejr med ligelig nedbør gennem det admiralen (Vanessa atalanta L.) et markant fly­ meste af januar. Omkring d. 23. indledtes en veår, trods en forholdsvis sen indHyvning i da­ kuldeperiode med døgnfrost, der med aftagende gene omhing Sankt Hans, hvor det sydvest­ styrke fortsatte gennem februar, indtil den ved europæiske højtryk for alvor bredte sig ind månedens slutning afløstes af mildere vejr. For­ over landet. Samtidig fandt der også en kraftig årsmånederne marts og april var kølige og tørre indflyvning sted af duehalen (Macroglossum og som helhed præget af højtryksvejr med ud­ stellatannn L.), og i den lange varme sommer bredt nattefrost, og kun påskedagene 12.-19. fik begge arter udviklet talstærke indfødte kuld. april havde egentlig mildt forårsvejr. Maj havde Bortset fra disse to arter var indflyvningen af et meget omskifteligt vejr, med en række varme andre sydlige tilflyvere ikke særlig kraftig, og dage mellem d. 5. og 11., og en meget kold pe­ både tidselfugl (Cynthia cardtti L.) og gamma­ riode omkring månedens slutning. De egentlige ugle (At1tographa gamma L.) optrådte forholds­ sommermåneder blev usædvanlig tørre, da vej­ vis sparsomt i eftersommeren. ret over Danmark i lighed med hele det vestlige I højsommeren optrådte imidlertid en række Europa blev præget af et usædvanlig stabilt arter med østlig udbredelse hyppigt. Gennem højtryk over Sydvesteuropa. Dette højtryk bred­ august var der således et kraftigt træk af sørge­ te sig allerede i dagene omkring d. 8. juni kort­ kåben (Nymphalis antiopa L.) over hele landet, varigt op over Danmark, men vendte derefter ligesom en sjælden øs�lig tilflyver, Ochropleum først tilbage omk1ing d. 23. med varmt og sol­ fennica Tausch. også var haftigt repræsenteret. rigt vejr, der i første omgang varede indtil Særlig i den sidste halvdel af juli og den sidste 20. juli, bortset fra en kort lavtryksperiode mel­ halvdel af august, hvor der var uro i luftmas­ lem 10.-16. juli. I den sidste trediedel af juli seme over landet, blev der registreret en række kom der omslag med nordvestlig vind og køli­ træk af ellers ret stationære arter, f. eks. Ari­ gere vejr, men ingen regn. Højtrykket vendte ehanna melanmia L. på Bornholm og Semio­ tilbage d. 8. august, og i resten af denne måned th.isa clathrata L. på Fyn. Sammen med disse var vejret påny solrigt, men med ret kølige træk blev der registreret en lang række enkelt­ nætter. Også gennem september og det meste fund af lokalt udbredte arter udenfor deres fa-

Flora og Fauna 83: 57-64. Århus 1977. 57 � N:3·9 .. N:l0-50 .. N:•50

Fig. l. Den relative hyppighed af nogle migrerende sommerfuglearter gennem sommerhalvåret 1976 i Danmark. Signaturen angiver det største antal observerede eller indsamlede eksemplarer i døgnet på et eller flere danske findesteder.

The relative frequency of some migrat·ing species of lepidoptera during the summer of 1976 in Denmark. The signature ind-icates the greatest number of specimens obser-ved or collected in 24 hours in ane or more Danish localit-ies.

ste forekomststeder, hvoraf to, måleren Scopula. flere Lithophane-arter. Taget som helhed blev emuta.ria. Hb. fra Rømø og uglen Hada. proxima 1976 et af de interessanteste år siden 1960, hvor Hh. fra Bornholm, var nye for det samlede dan­ der har været foretaget en årlig registrering af ske område. Senere på sommeren var der kraf­ fluktuerende og migrerende arter i det danske tige træk af de boreale arter Eumis occulta L. område. Sammen med den nuværende kraftige og Syngmpha -i.nterrogationis L., og i efteråret samleraktivitet forklarer det den foreliggende blev to andre arter med en lignende udbredel­ listes store omfang. se, Chloroclysta siterata Hfn. og miata L. fun­ 1976 bragte som nævnt to nye storsommer­ det spredt udenfor deres stationære fundområ­ fugle for· det danske område, nemlig Scopula der. Taget som helhed var forekomsten af til­ emutaria Hb. og Hada proxima Hb. Endvidere flyvere gennem højsommeren og efteråret præ­ blev fundet af et tidligere overset eksemplar af get af mange østlige ruter, heraf flere sjældne arten Cucullia lucifuga Den. & Schiff. publice­ i større antal, som f. eks. O. fennica Tausch., ret, se M. Fibiger i Lepidoptera N. S. III, p. Luperina zollicoferi Frr. og Catocaia sponsa L. 64-71, 1976-77. Også en række fluktuerende arter viste tyde­ Anvendte forkortelser: (C) Art med fluktue­ lig fremgang i 1976. Dette var især tydeligt for rende forekomst. (D) Migrerende art. (S. P. F.) måleren ChloroclysUs v-ata Hw., men også for Statens plantepatologiske forsøgs insektfælder.

58 Pyralidae Aporia crataegi L. (C) Evergestis extimalis Sc. (D) Arten havde et udpræget hyppighedsår i sit Arten blev i 1976 kun meldt fra Bornholm, forekomstområde i det østlige Jylland. Den hvor den muligvis yngler for tiden. Saltuna 3 blev samtidig meldt fra en række steder i det stk. 7.7.-11.8. (L. Tralle), Svenskehavn l stk. vestlige og nordlige Jylland, ganske enkeltvis. 20.7. (K. Larsen), Saltuna l stk. 20.7. (E. Vil­ Jv : Sjørup pl. l stk. 28.6. (S. Kaaber), Nørre sund), Svaneke l stk. 25.7., Melsted l stk. 6.8. Nissum l stk. 26.6. (P. L. Holst). I det nord­ (M. Fibiger). lige Jylland ved Jø: Rebild l stk. 20.6. (0. Se­ berg), Jnø: Hammer bakker l stk. 28.6., Ulsted Evergestis aenealis L. (D) rimroer l stk. 1.7. (S. Heine Nielsen). Denne meget sjældne tilflyver blev i 1976 meldt fra Sj: Skibinge 2 stk. 29.-30.8. (0. Kars­ Pontia daplidice L. (D) bolt). Arten blev kun meldt fra Bornholm: Pedersker l stk. 29.6. (N. Holst). Evergestis limbata L. (D) Kun meldt fra Bornholm. Svenskehavn l stk. Nymphalidae 20.7. (K. Larsen) og Vang l stk. 5.8. (P. Falck). Nymphalis polychloros L. (C) Arten blev kun meldt i få fund fra Bornholm, Margaritia sticticalis L. (D) ved Gudhjem, Ølene og Svenskehavn mellem Arten blev kun meldt i enkeltfund fra efter­ 26.7.-9.8. (flere samlere). sommeren, dels mellem 28.-30.8. og dels mel­ lem 15.-30.9., hvor der blev meldt om 10 fund L. (C, D) fra Bornholm, Sjælland og Fyn. Nymphalis antiopa Arten havde et kraftigt flyveår i 1976. Over­ vintt·ede eksemplarer blev fortrinsvis meldt fra Udea ferrugalis Hb. (D) de stationære områder på Læsø, Bornholm og Kun ganske få fund. Jv: Kallesmærsk hede l det nordøstlige Sjælland, men også fra det øst­ stk. 16.7. (M. Fibiger) og F: Bøtø l stk. 14.9. lige Jylland, Als odde l stk. 25.4. (H. E. Møl­ (P. Svendsen). ler) og Gjern bakker 2 stk. 7.6. (J. K. Over­ gaard). Sommerkuldet begyndte at klække i Nomophila noctuella Den. & Schiff. (D) slutningen af juli og blev meldt fra det oven­ Kun relativt få fund i 1976, tidligst på B: Due­ nævnte område samt fra Anholt. Fra d. 10.8. odde l stk. ca. 9.8. (1. Norgaard). Mellem og indtil midten af september blev arten regi­ 15.9.-4.11. blev arten meldt i 9 fund, de otte streret som tilfilyver en meget lang række ste­ fra Fyn, det sidste fra Anholt. der, både på øerne og fra hele det jyske om­ råde, skønsmæssigt i ca. 200-250 fund. De til­ Papilionidae flyvende eksemplarer optrådte især talrigt på det østlige og sydlige Sjælland og Lolland, Fal­ L. (C, D) Papilia machaon ster og Møn, men mere enkeltvis i det vestlige Arten blev i genfundet på Læsø, stk. 1976 l Danmark. I det vestlige Jylland blev sådanne 23.6. (K. Larsen). Dens sommerkuld blev juli i strejfere meldt mellem 23.-30.8. ved Tipperne og august meldt i flere enkeltfund i de østlige og på Skallingen. dele af landet, sandsynligvis tilfilyvere fra den skandinaviske halvø. Dj : Anholt l stk. medio juli, l stk. set 19.8. (J. Carlsen). Sj: Magleby Vanessa. atalanta L. (D) skov l stk. set 13.8. (Torsten H. Pedersen), Arten havde et kraftigt flyveår med en mar­ Hedev v. København, l stk. set i august (E. kant indflyvningsperiode gennem sidste halvdel Palm). Fyn: Eskildstrup l stk. 31.8. (J. Ros­ af juni og indtil midt i juli. Derefter optrådte schou). den påny enkeltvis i slutningen af juli til ind i august. Det indfødte kuld begyndte at klække allerede i begyndelsen af august, og gennem Pieridae eftersommeren optrådte arten talligt over hele Leptidea sinapis L. (C) landet, sml. Fig. l. Arten blev meldt fra flere steder udenfor Born­ holm. Sj : Tibirke stk. (J. Calov). Jø: l 12.6. L. (D) Vosnæs v. Århus stk. (C. Lassen). Cynthia cardui 2 20.5. Også tidselfuglen havde en ret kraftig indflyv­ ning i midten 11f juni, som næsten udelukkende Colias hyale L. (D) blev meldt fra Jylland. Derefter blev arten Kun meldt fra Langeland, Ravnebjerg 9 stk. meldt i få fund i juli fra de østlige landsdele 8.-17.8. (J. Christensen). (Falster og Sjælland). Det indfødte kuld blev i eftersommeren fundet spredt og enkeltvis, og Colic1s palae110 L. (D) optrådte kun hyppigt i det sydvestlige Jylland Et strejfende eksemplar blev set ved Jnø: Ul­ ved Skallingen (K. Pedersen, E. Schmidt Niel­ sted rimroer29.6. (S. Heine Nielsen). sen), se Fig. l.

59 Polygonia c-album L. (C, D) Første fund fra øen. Tidligere kun kendt fra I 1975 blev arten kun meldt fra Bornholm, Møn: Ulvshale 1949. Dueodde l stk. ultimo september (P. Bjørn). I 1976 blev den meldt i enkeltfund fra flere Orthonama obstipata F. (D) landsdele, B: Østersømark l stk. 23.9. (M. An­ Kun et enkelt fund. Fælster: Bøtø l stk. 10.10. dersen), Sj: Asserbo l stk. 24.8. (J. P. Baun­ (P. Svendsen). gård), Jnø: Nordmarken på Læsø l stk. 22.8. (U. Terndrup) og Jø: Skødstrup v. Århus l stk. Costaconvexa polygrammata Bkh. (D) var. hutchinsonii 6.7. (C. Lassen). Denne art, som sandsynligvis ikke yngler kon­ stant på dansk område for tiden, blev fundet Arasclmia levana L. (C) enkeltvis flere steder i 1976. Fyn: Agernæs l Arten var påny hyppig på sine lokaliteter øst stk. 9.-12.7. (P. Iversen), Vejlen på Tåsinge for Storebælt, men optrådte meget fåtalligt på l stk. 17.-18.7. (P. Skou), de første fund fra Langeland (Nebbeskov), hvor den kun blev øgruppen. Desuden F: Gedser l stk. 1.9. (P. fundet i forårskuldet, l stk. 18.5. (J. Christen­ Svendsen). sen). Chloroclysta siterata Hfn. (C, D) Lasiommata megera L. (C) Arten, der for tiden kun synes at yngle lokalt Vejrandøjet havde et udpræget sværmeår i den i løvskove i det nordøstlige JyJland og på Born­ tørre sommer. I det østlige Jylland blev den holm, blev i efteråret 1976 fundet flere steder fundet flere steder inde i landet ved Rye og uden for dette område. Jø: Mulbjergene 3 stk. Svejbæk, ligesom den var talrig på Djursland 1.10. og 8.10. (K. Knudsen), Århus l stk. 20.10. og Mols ind til Århus-egnen. Enkelte fund blev (C. Lassen), samt Sj: Dyrehaven v. København desuden meldt fra Anholt (E. Schmidt Nielsen) l stk. ultimo sept. (C. F. Liihr leg. l. Norgaard og fra Jnø: Nordmarken på Læsø l stk. 16.8. coll.). (E. Pedersen). Chloroclysta miata L. (C, D) Drepanidae Også denne art blev fundet adskillige steder Drepana binaria Hfn. (C) udenfor sit forholdsvis konstante fundområde i Arten blev i 1976 i eftersommerkuldet meldt Nordjylland og på Bornholm. Gennem septem­ fra en række steder på Bornholm, fra Lolland ber og oktober blev der meldt om en række og Falster, samt i enkelte fund fra Langeland enkeltfund, dels fra Jnø (Kandestederne, Sal­ (Tranekær) og Tåsinge (Vejlen). tum), de nordlige dele af Østjylland (Skørping, Mulbjergene), på Anholt og Djursland (Glat­ Thyatiridae ved, Ryomgård) og ved Århus. Fra det ødanske Tetheella fluctuosa Hb. (D) område meldtes arten kun fra S j: KHnt i Ods­ Fyn: Thurø l stk. 8.8. (F. Fugl). Andet fund herred l stk. medio oktober (E. Palm). fra øgruppen. Chloroclysta latefasciata Stgr. (D) Geometridae Anholt, l stk. 14.8. (E. Schmidt Nielsen). Tredie Remistola chrysoprasaria Esp. danske fund. Et enkelt fund af denne tilfældigt forekom­ mende art. Bomholm: Saltuna l stk. 21.7. (E. Rheumaptera cervinalis Sc. (C) Vilsund). Artens spredning mod nord og vest i Jylland fortsætter tilsyneladende. I 1976 blev den meldt Cyclophora porata L. (C) fra Jv: Kvong v. Varde l stk. (J. Christensen), Arten blev i 1976 meldt i flere fund af som­ fra Jnv: Nykøbing Mors l stk. 18.5. (S. Ander­ merkuldet, især fra Bornholm (Olsker, Østersø­ sen), første fund fra området. marken, Snogebæk og Amager), samt fra F: Mellemskoven og L: Vindeholme, og i et en­ Eupithecia trisignaria H.-S. (C?) kelt fund fra Sjælland: Enø l stk. 28.8. (K. Jnø: Hulsig l stk. 17.7. (H. E. Møller). Første Larsen). fund fra området.

Scopula emutaria Hb. (D) Eupithecia millefoliata Ev. (D?) Js: Ballum på Rømø l stk. 19.7. (M. Fibiger). B: Svaneke l stk. 5.8. (M. Fibiger). Første danske fund, se M. Fibiger i Lepidop­ tera N. S. III, p. 1-4, 1976. Eupithecia sinuosaria Ev. (C) Arten blev i 1976 meldt i enkeltfund fra Born­ Scopula cor-rivalaria Kretschmer (D) holm (Paradisbakkerne, Ypnasted), fra L: Mag­ Bornholm: Svenskehavn l stk. 20.7. (K. Larsen). lehøj l stk. 19.7. (H. Hansen) og fra Anholt l Første fund fra øen. stk. 8.8. (E. Schmidt Nielsen).

Idaea ochrata Sc. (D) Chloroclystis v-ata Haw. (C) Bomholm: Svenskehavn l stk. 20.7. (K. Larsen). Arten har nu slået sig ned i det sydlige Dan-

60 mark, og i 1976 blev det første larvefund gjort Acl1erontia atropos L. (D) på L: Søllested skov 5.8. på Giematis vitalba Arten blev kun meldt fra Bornholm, Dueodde (F. Vilhelmsen). Første kuld blev også meldt l stk. 17.10. (1. Norgård). fra Lolland, Vindeholme skov 22.5. (B. Jørgen­ sen). Sommerkuldet optrådte hyppigt på denne Macroglossum stellafarum L. (D) lokalitet, og meldtes også fra andre steder på Arten havde et kraftigt flyveår i de vestlige sydhavsøerne (Gedesby, Mellemskoven, Horre­ dele af landet. Dens indflyvning blev således by, Radsted). Desuden dukkede arten op for registreret en række steder i Jy.Jland mellem første gang i flere andre danske landsdele, så­ 22.6. og 12.7.; i Jø: Ondrup v. Odder, Hald ledes B: Svenskehavn l stk. 20.7. (K. Larsen), ege og Ertebølle, i Jv: Holstebro, Jnv: Højslev Dueodde l stk. 26.7. (1. Norgård) og Paradis­ v. Skive, og Jnø: Hammer bakker, samt på øen bakkerne l stk. 26.7. (0. Karsholt), på den fyn­ Anholt. Derefter igen på Anholt fra 17.7.-2.8. ske øgruppe: Vejlen på Tåsinge l stk. 19.-21.7. lait blev der meldt om 22 højsommerfund, her­ (P. Skou) og i det vestlige Jylland: Nyminde­ af de 14 fra Anholt. Trods den lange indflyv­ gab l stk. 16.7. (K. Schnack). ningsperiode blev der kun meldt om et enkelt larvefund, ved Dj : Feldballe 10.8. (S. Levring). Aplocera plagiata L. (D) Efter d. 10.8. begyndte nyklækkede eksempla­ Et træk af denne art blev i 1976 meldt fra F: rer at vise sig på Anholt, og senere, fra 20.8. Mellemskoven 7 stk. 30.8. (O. Karsholt, U. Se­ også andre steder i Jylland. Gennem eftersom­ neca) og Gedesby l stk. 26.8. (P. Svendsen). meren til ind i oktober blev arten meldt fra Ariehanna melanaria L. (D) talrige steder over hele det jyske område, nord­ Et kraftigt træk blev i juli 1976 registreret på ligst ved Jnø: Tornby strand og på Læsø. Flere Bornholm, hvor arten ikke har stationære fore­ steder blev den taget i betydeligt antal, især komster. De første fund meldtes fra Saltuna 5 omkring blomster som Buddleia, Pet·unia og stk. 19.7., 21 stk. 21.7. (E. Vilsund) og Paradis­ Kaprifolier fra et par timer før og indtil sol­ bakkerne 5 stk. 22.7. (0. Karsholt). l de føl­ nedgang. På Anholt blev der således fundet gende dage blev arten meldt i en lang række henved 30 eksemplarer, og fra Jø: Kjellerup v. enkeltfund over hele øen (Olsker, Saltuna, Due­ Viborg blev der meldt om 18 stk. 15.-28.9. odde, Vester Sømark, Svenskehavn og Boderne) (Egon Pedersen). Fra hele det jyske område af forskellige samlere. Trækket blev ikke regi­ blev der meldt om ca. 130 eksemplarer i denne streret i andre danske landsdele. periode, men kun ganske få fra de øvrige dele af landet. Fra Fyn meldtes der om ca. 10 stk. Semiothisa clathrata L. (D) 26.8.-27.9. (Stige, Ringe og Nyborg), fra Sjæl­ Et lignende træk af denne art blev registreret land kun om et enkelt fund, Næsby strand l i 1976 på den fynske øgruppe, hvor der heller stk. 25.8. (Å. Hansen) og fra Lolland kun om ikke findes stationære forekomster. Mellem 13. 2 stk. 12.-13.9. ved Radsted mose (Carsten Pe­ -24.7. blev der registreret 16 fund på Lange­ dersen). Det samlede antal eksemplarer fra land (Nebbeskov), Tåsinge (Vejlen), Thurø, og 1976 androg således ca. 165, det største antal på Fyn (Lundeborg og Slipshavn). Udløbere af siden 1947, hvor arten skønsmæssigt optrådte dette træk blev også registreret fra Nordvest­ med samme udbredelse og hyppighed. sjælland: Røsnæs l stk. 24.7. (U. Seneca), på Anholt l stk. primo aug. (E. Schmidt Nielsen) Daplmis nerii L. (D) og i det nordligste Jylland: Hulsig l stk. 19.7. Et fund af denne yderst sjældne tilflyver blev (0. Buh!). meldt fra 1975 fra Bornholm: Rønne l stk. 28.8. F Itame brunneata Vil!. (fulvaria Vill.) (D) 1975 (G. Jensen Jeg. H. E. Møller coll.). ørste Strejfende eksemplarer meldtes i 1976 kun fra fund siden 1956. Fyn: Agernæs l stk. 9.-12.7. (P. Iversen). Sphingidae Hyles lineata F. (livornica Esp.) (D) Et enkelt fund af denne sjældne tilflyver blev Agrius convolvuli L. (D) meldt fra Falster: Sillestrup strand l stk. 15.7. Snerlesværmeren havde en ret kraftig indflyv­ (N. Madsen). ning i juli. B: Svenskehavn 2 stk. 22.-26.7. (J. Trepax, K. Larsen), på Sj : Næsby strand l stk. 24.7. (A. Hansen). I forbindelse hermed blev Hyles gallii Rott. (D) der gjort et larvefund på Anholt i slutningen af Snerresværmeren optrådte også i 1976 hyppigt august (iflg. E. Schmidt Nielsen). I eftersom­ over det meste af landet, med fund af imago meren og efteråret blev arten meldt fra forskel­ gennem hele sommeren, fortrinsvis gennem sid­ lige steder, først fra S j: Annisse l stk. ultimo ste halvdel af juli og igen i den sidste halvdel august (P. Bjørn), og mellem 12.-20.9. i 5 fund af august. Larvefund blev midt i juli meldt fra fra Falster (Bøtø og Gedesby), Fyn (Dinestrup Falster, Læsø og Vestjylland, og fra slutningen strand), Sjælland (Kristiansholm pl.) og det af august og ind i september fra Falster, Born­ vestlige Jylland ved Varde. holm og Læsø.

61 Notodontidae Peridroma saucia Hb. (D) Leucodonta. bicoloria. Den. & Schiff. (D) Arten blev kun fundet enkeltvis i efteråret. J v: En udpræget strejfer blev i 1976 meldt fra den Grimstrup l stk. 15.10. (J. Mikkelsen), Fyn: Di­ fynske øgruppe, Nebbeskov på Langeland l stk. nestrup l stk. primo oktober (0. Buh!) og Mag­ 16.7. (P. Skou). leby skov 4 stk. 8.9.-11.10. (flere samlere). Rhyacia simttlans Hfn. (C, D) Lymantriidae Arten blev i 1976 overvejende meldt fra det Euproctis chrysorrhoea. L. (D) østlige Danmark (Bornholm, Falster, Sjælland Kun få tilfældige fund af brunhalen i 1976. Jv: og Anholt). Desuden fra Nebbeskov 2 stk. 13.- Kallesmærsk hede l stk. 16.7. (J. Allentoft), B: 18.7. (P. Skou) og fra Jø: Elev v. Arhus, et par Paradisbakkerne l stk. 18.7. (0. Karsholt) og forvinger i et flagermusebo (iflg. O. Høegh­ Nebbeskov på Langeland l stk. 19.-21.7. (P. Guldberg). Skou). Ettrois occulta L. (D) Arctiidae Arten havde et kraftigt flyveår i 1976. Allerede Lithasia qtta.dra L. (D) omkring midten af juli blev der gjort flere en­ Arten optrådte lidt hyppigere på sydkysten af keltfund på det sydlige Fyn, og senere på må­ Bornholm i 1976, hvor den blev fundet EJere neden optrådte den ret talrigt på Bornholm og steder i første halvdel af august. Derudover i det nordøstlige Jylland. Igennem august var kun få fund, Møn: Klinten l stk. 19.7. (J. F. den meget talrig på Læsø og blev samtidig Rasmussen), L: Søholt l stk. 21.7. (P. Svend­ fundet enkeltvis og spredt over hele landet, sen), Fyn: Agernæs l stk. 14.-18.8. (P. Iversen) fortrinsvis i kystområderne omkring det syd­ og Sj : Geelskov l stk. 30.8. (P. Stade! Nielsen). lige Kattegat og ved Storebælt. Jævnfør også Fig. l. Coscinia cribraria L. (D?) Hada proxima Hb. (D) Fyn: Agernæs l stk. 9.-12.7. (P. Iversen). Før­ Arten havde samtidig med Ariehanna mela.na.ria ste fund fra øgruppen. L. et træk over Bornholm, hvor der blev 3 styk­ ker, alle hanner. Saltuna l stk. 23.7. (E. Vil­ Noctuidae sund), Boderne l stk. 23.7., Olsker l stk. 26.7. Euxoa obelisca Den. & Schiff. (C) (K. Larsen). Første danske fund, se K. Larsen Også i 1976 blev arten fundet på nye steder. og E. Vilsund i Lepidoptera N. S. III, p. 80- Jnø: Kandestederne, flere stk. 21.-25.8. (flere 82, 1976-77. samlere), samt flere steder på det nordlige Fyn (Agernæs, Hofmansgave, samt igen ved Stige Lacanobia. bi!·en Goeze (glnuca Hb.) (D) og Blangstedgård v. Odense). Strejfende eksemplarer blev i 1976 meldt fra Fyn: Dinestrup l stk. 30.6. (O. Buh!) og B: Agrotis ipsilon Hfn. (D) Snogebæk l stk. 26.6. (M. Fibiger). Arten optrådte ret hyppigt i 1976. En tidlig til­ flyver blev meldt fra Jø: Als odde l stk. 7.5. Mythimna turca L. (D) (N. E. Bach Schmidt). Derefter blev arten først Arten blev i 1976 meldt fra Bornholm i en meldt fra ,slutningen af juli og gennem august række enkeltfund fra 18.7.-1.8. ved Saltuna, i mange enkeltfund. I efteråret var den til stede Snogebæk, Dueodde og Neksø, samt fra F: Ge­ i alle landsdele, særlig hyppigt på øerne og i desby l stk. 29.6. (H. E. Møller). de sydlige dele af Jylland. Jævnfør også Fig. l. Mythimna albiptmcta Den. & Schiff. (C) Ochropleura fennica Tausch. (D) Arten optrådte i 1976 i to kuld på det sydlige Et kraftigt træk af denne meget sjældne tilfly­ Bornholm, det første enkeltvis mellem 26.6. og ver blev mellem 9.-20. august registreret i hele 15.7., det andet i større antal mellem 10.8.- det ødanske område, samt enkelte steder i det 11.9., særlig ved Østersømark og Dueodde. østlige Jylland. la:lt blev der gjort 19 fund, der­ af 2 på Bornholm, l på Lolland, 8 spredt på Mythimna l-album L. (D) Sjælland, 4 på den fynske øgruppe og 2 på An­ To fund i 1976 af denne yderst sjældne tilfly­ holt, samt 2 i det østlige Jylland, Dj : Ryam­ ver. Fyn: Vejlen på Tåsinge l stk. 11.-16.9. (P. gård l stk. 15.8. (U. Terndrup) og Jø: Als odde Skou) og Sj : Magleby skov l stk. 25.9. (E. Hau­ l stk. 15.8. (Arnau Møller). ritz). Opigena polygona Den. & Schiff. (C) Arten blev i 1976 meldt fra B: Svaneke l stk. Cucullia fra-udatrix Ev. (C) 2.8. (R. Torp) og F: Bøtø 9 stk. 12.-28.9. (M. Arten blev i 1976 fundet spredt på øerne øst Fibiger, P. Svendsen). for Storebælt, nordligst og vestligst ved Assen­ torp l stk. 19.7. (J. P. Baungård) og Røsnæs l Paradiarsia sobrina Dup. (D?) stk. 18.7. (U. Seneca). Vest for Storebælt blev Jnø: Østerby på Læsø l stk. 14.8. (P. Brix). der gjort flere fund i de sydøstlige dele af den

62 fynske øgruppe, nordligst ved Nyborg l stk. Cryphia raptrieula Den & Schiff. 24.7. (L. B. Jakobsen). (divisa Esp.) (D) Jnø: Hulsig l stk. 28.7. (0. Buh!). Cueullia a:rtemisiae Hfn. (C) Arten blev i 1976 påny meldt fra sit faste syd­ Phlogophora metieulosa L. (D) østdanske forekomstområde, samt i et fund vest Arten optrådte ret hyppigt i 1976. Bortset fra for Storebælt, Fyn: Lundeborg l stk. 18.7. (K. et tidligt fund, S j: Tåstrup l stk. 3.6. (J. P. B. Hansen). Baungård) blev arten først meldt fra sin regel­ mæssige indflyvningsperiode fra slutningen af Cueullia laetueae Den. & Schiff. (C) juni og gennem juli. Fra slutningen af august Arten, der senest har været meldt fra dansk og gennem efterårsmånederne blev den meldt område i 1961, blev i 1976 genfundet på Born­ fra alle ,Jandsdele, på øerne flere steder i større holm, Melsted l .stk. 26.7. (M. Fibiger). antal.

Lithamaia solidaginis Hb. (D) Callapistria juventina Stoll. (D) Arten havde et kraftigt flyveår og blev i sidste Arten blev genfundet i 1976, hvor der meldtes halvdel af august og ind i september meldt i om tre fund. F: Gedesby l stk. 15.-19.7. (B. enkeltfund fra en lang række steder spredt over Jørgensen), L: Søholt l stk. 16.7. (M. Andersen) hele landet. Kun fra Jv: Skallingen meldtes den og Fyn : Purreskov l stk. 18.7. (K. B. Hansen). i antal l6.-26.8. (E. Schmidt Nielsen). Cosmia affinis L. (C) Lithophane semibnmnea Hw. (C) Arten blev i 1976 kun meldt i et enkelt fund To fund af denne yderst sjældne art. S j: Mag­ fra sin population på Fyn: Hofmansgave l stk. leby skov l stk. 20.10. (E. Hauritz) og B: Due­ 10.-15.8. (0. Buh!). odde l stk. 22.10. (K. Schnack). Lithophane socia Hfn. (C) Hyppa reetilinea Esp. (D) Et overvintret eksemplar blev meldt fra Sj : Is­ Et kraftigt træk af arten blev i 1976 registreret lev 11.5. (B. Skule). I efteråret optrådte arten over store dele af landet mellem 28.6. og 15.7., hyppigt på Bornholm (Dueodde) og blev også hvor der meldtes om 17 stk., 6 fra Jnø, 4 fra meldt fra Sj : Magleby skov 7 stk. 2.10.-10.11. J ø, 2 fra Fyn, 3 fra S j. og 2 stk. fra Falster. (E. Hamitz, E. Palm), og i enkeltfund fra F: Udenfor denne periode meldtes den kun fra Bøtø og det nordøstlige Jylland (Nordmarken Sj : Asserbo l stk. 21.6. (K. Knudsen). på Læsø, Kandestederne og Kolkær). Luperina zollieoferi Frr. (D) Lithophane fu-reifera Hfn. (C) Arten havde et kraftigt træk over det østlige Arten blev i 1976 fundet en del steder i sit Danmark i 1976, hvor der blev meldt om 6 konstante fundområde i det østlige Danmark, fund, B: Østersømarken 2 stk. 23.9. (M. Ander­ samt ved Jø: Moesgård v. Århus l stk. 29.9. sen), S j: Magleby skov 3 stk. 2.-3.10. (E. Hau­ (E. Christensen). ritz, E. Palm) og Rågeleje l stk. ultimo sep­ tember (M. Wandall). Uthoplwne lamda F. (D) S j: Magleby skov 2 stk. 2.-3.10. (E. Hauritz). Hoplodrina ambigua. Den. & Schiff. (D) Lithophane eonsocia Bkh. (ing-ricaH.-S.) (C) Arten blev kun meldt i få fund. B: Stampen Efter flere års tilsyneladende fravær (siden og Østersømarken 4 stk. 28.-29.8. (flere sam­ 1968) dukkede arten påny op i efteråret 1976, lere) og Sj : Kongelunden på Amager l stk. 29.8. dels på Bornholm (Østersømarken og Dueodde), (M. Andersen). samt på Falster: Bøtø l stk. 1.10. (P. Svendsen). Ca-radrinaeiner aseens Tngstr. (D) Conist-ra eryth-roeephala Den. & Schiff. (C) To fund af denne sjældne tilflyver. B: Saltuna Arten havde for første gang siden 1954 et hyp­ l stk. 27.7. (E. Vilsund) og Jnø: Østerby på pighedsår på det østlige Sjælland, hvor der i Læsø l stk. 20.8. (U. Terndrup). Magleby skov blev fanget 22 stk. mellem 23.10. -10.11. af flere samlere. Caradrina selini Bsd. Xm1thia oeella-ris Bkh. (C) Arten blev kun meldt fra tidligere kendte finde­ Arten, hvis danske udbredelse de seneste 25 år steder, og var ret hyppig i det nordøstlige Jyl­ har været begrænset til de sydlige øer og det land ved Hulsig i juli (flere samlere). østlige Sjælland indtil København, blev i 1976 fundet flere steder uden for dette område. Sj: Eublemma noet·ualis Hb. (paula Hb.) (D) Næstved talrig 3.-24.9. (T. V. Virklund), samt En række strejfende eksemplarer blev i 1976 enkeltvis ved Gilbjerg og Klint på nordkysten, meldt fra Fyn (Ellsehoved, Slipshavn), fra F: og ved Næsby strand og Jyderup lyng på vest­ Mellemskoven, og Jnø: Hulsig, de fleste i pe­ kysten af øen. rioden 15.-19.7.

63 Eustrotia banksiana F. Andersen), Jv : Nørre Nissum 2 stk. 4.-13.9. (P. (olivmw Den. & Schiff.) (D) L. Holst) og Skallingen 2 stk. 23.-29.8. (E. Et kraftigt træk af arten blev i 1976 registreret Schmidt Nielsen). på den fynske øgruppe, samtidig med fundene af Semiothisa clathrata L. Mellem 13.-21.7. Catocala sponsa L. (D) blev der fundet 26 eksemplarer på en række Arten blev i 1976 meldt i flere fund end ellers. lokaliteter, på Langeland (Nebbeskov), Tåsinge Møn: Ulvshale l stk. 20.8. (K. Larsen). Sj : Kon­ (Vejlen) og det sydøstlige Fyn (Purreskov, Slips­ gelunden på Amager 4 stk. 24.-30.8. (M. Ander­ havn), nordligst ved Blangstedgård l stk. 17.- sen) og Jnø: Skoven på Læsø l stk. 26.8. (E. 19.7. (S. F. P.). Pedersen).

T1·ichoplusia ni Hb. (D) Ca.tocala nupta L. (C) Stengade skov på Langeland l stk. 27.9. (J. Arten synes efter en længere periodes delvist Ingwersen). Andet danske eksemplar. fravær påny at blive almindeligere i det østlige Jylland. I 1976 optl'ådte den således talrigt på Macdwmoughia confusa Stph. (D) Djursland (Femmøller, Grenå, Ryomgård) og Arten blev i 1976 overvejende meldt fra øerne, blev også fundet i flere eksemplarer ved Odder og kun i et jysk fund, Jø : Hald ege l stk. 29.8. (J. Mikkelsen) og på Als Odde (H. E. Møller). (R. Jacobsen). På Bornholm optrådte den regel­ På øerne optrådte den påny i antal, som det mæssigt gennem hele sommeren, mens fundene har været tilfældet siden 1974. på de øvrige øer antydede to indflyvningsperio­ der, den første fra 12.-20.7., den anden gennem Tyta luct·uosa Den. & Schiff. (C) sidste halvdel af august. Efterårskuldet blev Et enkelt fund af denne for tiden meget sjæld­ meldt fra den fynske øgruppe (Nebbeskov og ne art. Bornholm: Svenskehavn l stk. 20.7. (K. Dinestrup). Ialt blev der registreret 44 danske Larsen). fund fra 1976. SUMMARY Autographa gamma L. (D) The lepidoptera migrations in the Danish area Arten havde en relativt fåtallig indflyvning i during the extreme dry year of 1976 were forsommeren. Midt i juli begyndte den igen at characterized by frequent occurrence of seve­ vise sig over hele .landet, og fra slutningen af ral rarities, but relative scarcity of many regular juli og ind i august sværmede den talrigt på species. Among the Southern European mi­ Bornholm, mens den var mindre hyppig i de grants Vanessa atalanta L. and Macroglossum øvrige landsdele. I eftersommeren var den rela­ stellatarum L. had peak years, while Cynthia tivt fåtaHig og forsvandt fra de vestlige dele cardui L., Agrotis ipsilon Rott., Phlogophora (Jylland og Fyn) allerede inden udgangen af meticulosa L., Autogra.pha gamma L. and september, mens den stadig var ret hyppig i de Agrius convolvuli L. had a relative frequent østlige dele gennem oktober. occurrence, while species as Udea ferrugalis Hb., Nomophila noctuella Den. & Schiff., Or­ Autogra.pha bractea Den. & Schiff. (D) thonama obsUpata F. and Peridmma saucia Hb. Arten optrådte enkeltvis og spredt i 1976, med were scarce. The hot and dry summer favoured flest fund på Bornholm, hvor der blev fundet outbreaks in several Eastern European species, 5 stk. 20.7.-5.8. Fra de øvrige landsdele meld­ e. g. Nymphalis antiopa L., Hyles gallii Rott., tes den kun fra Sj : Bloustrød l stk. 5.8. (U. Se­ Ochropleura fennica Tausch. and Luperina neca) og Jægerspris l stk. 14.8. (C. Hviid), fra zollicoferi Frr. Similar outbreaks were also ob­ Fyn: Lundeborg l stk. 18.7. (K. B. Hansen), served in seveal Boreal species, as Ariehanna fra Anholt l stk. 7.8. (E. Schmidt Nielsen) og mela.na.ria L., Hada proxima Hb., E-urois occul­ Jnø: Hulsig l stk. 16.7. (0. Buh!). ta L., Hyppa rectilinea Esp. and Syngrapha interrogationis L., together with stray vagrants Syngrapha interrogationis L. (D) in Colias pala.eno L. and Chloroclysta latefa­ Arten havde et kraftigt sværmeår i 1976. Mel­ sciata Stgr. During late summer and the autumn lem 18.7.-30.8. blev der gjort en lang række several rarities among the Eastern European fund i de fleste landsdele, fortrinsvis i det nord­ migrants were noted, a. o. Evergestis aenealis østlige Jylland og på Anholt. Ialt meldtes der L., Mythimna l-albu.m L. and Trichoplusia Hb. om fund af ca. 75 eksemplarer. Jævnfør også On the whole a ve1y interesting season with Fig. l. many outbreaks of local and scarce species be­ sides the regular migrants. An overloaked spe­ Catocaia fraxini L. (C) cimen of Daphnis nerii L. from 1975 is also Arten optrådte i 1976 hyppigt på sine lokalite­ recorded. The foliowing species are recorded ter inden for sit stationære forekomstområde i new to the Danish list during 1976: Scopula det østlige Jylland og på øerne. Den blev også emutmia Hb. and Hada proxima Hb., together meldt i flere enkeltfund fra de vestlige dele af with an overloaked specimen of C11cullia. l1tci­ Jylland, Jnv: Nykøbing Mors l stk. 26.8. (S. fuga Den. & Schiff. from 1968.

64 Æg og larver af 6 Sialis-arter fra Skandinavien og Finland (Megaloptera, Sialidae)

Af E. W. Kaiser (Klokkedalsvej 27, 8700 Horsens, Danmark) Meddelelser fra Naturhistorisk Museum, Århus With an English summary

INDLEDNING For år tilbage publiceredes Sialis nigri­ I Sverige: Jiirtajaure og Fatjatjjaure pes Ed. Piet. som ny for Danmark, og ca. 20 km nordøst for Jokkmokk samt samtidig kortlagdes udbredelsen af S. Hi::igtresk og afløbet fra Hi::igtresk (Hi::ig­ lutaria L. og S. fuliginosa Piet. i Dan­ treskbiicken) ca. 13 km øst for Messaure mark (Kaiser 1950). Senere (Kaiser 1961) økologiske Station. bragtes en række nye biologiske oplys­ I Finland: Kemijiirvi (bugt af søen ninger om S. fuliginosa og nigripes, bl. ved Uimahalla ved vejen sydpå til Pek­ a. om æg, æglægning, larveudvikling og kala), Kevo subarktiske Station (17 km puppetidens længde. Samtidig oplystes, syd for Utsjoki) og mosen i Utsjoki (lig­ at larveme til de 3 danske Sialis-arter ger 5.5 km nord for Kevostationen og kunne artsbestemmes, og der blev hen­ 12 km syd for Utsjokv. vist til en kommende artikel om taxono­ Mosen i Utsjoki er den eneste lokali­ mien. tet for larver af S. sibirica, medens der Larveme til de 3 nordiske arter Sialis på de øvrige lokaliteter er fundet både sordida Klingstedt, morio Klingstedt og S. sordida og S. morio. sibirica MeL. har hidtil været ukendt, og Levende larvemateriale til klækning i årene 1971-1977 har jeg eftersøgt Sia­ af disse 3 arter er indsamlet i september lis-larver i det nordlige Skandinavien og 1971, 1974, 1975 og 1977, medens æg­ Finland. lægning og imagines er studeret i juli V ed klækning er samhørighed mellem 1976. larve og imago nu fastslået for de 2 arter Larvemateriale fra 1971 viste sig van­ S. sordida og sibirica, medens S. morio skeligt at overvintre, og klækning mis­ endnu ikke er klækket, men larvens lykkedes. I efteråret 1974 fil< jeg derfor identitet er søgt fastslået ad anden vej indrettet et køleskab, hvor larveme kun­ (se under materiale). ne overvinh· e ved 3-4 o C. Dette viste Gennem dr. Karl Muller, Umeå Uni­ sig velegnet, og klækning af S. sordida versitet (tidligere Messaure og Abisko) og sibirica blev gennemført. har jeg bl. a. fået materiale af fælde­ Larven til S. morio har det voldt be­ fangster af Sialis-imagines fra Den sub­ tydelige vanskeligheder at finde, og et arktiske Station i Kevo, Finland, samt manuskript uden larven til S. morio var lignende materiale fra Messaure, Abisko under forberedelse, da jeg i afløbet fra og Umeå i Sverige (Kaiser & Muller Hi::igtresk i september 1977 fandt 6 lar­ 1971, Kaiser 1974). Min bedste tak til ver, som ikke passede ind i den bestem­ dr. Karl Muller for dette materiale. melsestabel over de 5 kendte arter, jeg havde lavet. MATERIALE OG Mine undersøgelser har vist, at bag­ KLÆKNINGSFORSØG kroppens tegninger hos larveme stort De 3 nordiske arter S. s01'dida, morio set genfindes hos imagines, men for at og sibirica er studeret på materiale fra se denne lighed kræves velfixerede lokaliteter nord for Polarcirklen. imagin es.

Flora og Fauna 83: 65-79. Arlws 1977. 65 De 6 larver har tegninger, der svarer til tegningerne hos S. morio imagines. Endvidere er S. morio meget nært be­ slægtet med S. l·u.tm·ia, og de pågælden­ de 6 larver minder meget om larven til S. lutaria, især hvad angår hovedtegnin­ ooooa gen. c De 6 afvigende larver blev taget i 1 0,5mm 1 bundmaterialet sammen med 16 typiske larver af S. sordida. Det kan tilføjes, at Fig. l. Enkelte æg af Sialis (single eggs of S·ia­ jeg året forud, nemlig d. 1.7. 1976 på lis): S. sihi1'ica (a), S. fuliginosa (b), S. lutm·ia (c), S. morio (d), S. so1'dida (e) og S. nig1'ipes (f). samme lokalitet har indsamlet imagines af begge arter i små birketræer langs bredden af vandløbet (S. sordida 5 8, l � og S. morio 8 8, l �). Det synes velbegrundet at mene, at de 6 larver tilhører S. nwrio. Arten med­ tages derfor i tabellerne med det forbe­ ligger på ryggen, står de mere lodret hold, at kun en klækning i foråret 1978 hos de øvrige 5 arter, idet æggene dan­ eller senere kan levere det endelige be­ ner en vinkel på 67-86° med underlaget vis for de nævnte 6 arters tilhørsforhold. (fig. 6). S. lutaria er - foruden i Danmark - En ca. 100 �t lang æggesav spiller en undersøgt fra lokaliteter i Norge og S'.:.e­ betydelig rolle ved æggets klækning hos rige (bl. a. Hedmark og det nordlige S. lutaria, fuliginosa og nigripes. Ægge­ Dalarne). Jeg har desuden set larver fra saven sidder på den embryonale cuticula

England og Tyskland. ( = den første larvehud), der afkastes S. fuliginosa er fortrinsvis undersøgt i samtidig med, at larven klækkes (Kaiser Danmark, men jeg har også set larver 1961). fra England, Tyskland og Norge (Tele­ V ed nærværende undersøgelse er det mark, Hedmark og Finnmark). nu fastslået, at en tilsvarende æggesav S. nigripes er kun undersøgt på dansk findes hos S. sordicla, morio og sibirica. materiale (Kaiser 1961). Idet der vedrørende enkeltheder hos de 3 danske arter henvises til Kaiser ÆG OG ÆGMA SSER 1961 og vedrørende de 3 nordiske arter Medens æggene hos Sialis lutaria, fuligi­ til de følgende sider, bringes forsøgsvis nosa og nigripes tidligere er omtalt (se en nøgle til bestemmelse af æg og æg­ f. eks. Kaiser 1961), gives der her for masser hos de 6 Sialis-arter, der findes første gang en beskrivelse af æg og æg­ i Europa. masser hos de 3 nordiske arter S. sordida, morio og sibirica. SIALIS SORDIDA Æggene hos Sialis er brune, cylindri­ Æggenes identitet er fastslået ved ind­ ske med afrundede ender. De er let samling af æglæggende hunner ved Jiir­ krummede, således at bugsiden er svag tajaure og Kemijiirvi 1976 samt yder­ konvex, medens rygsiden er svag kon­ ligere bekræftet ved dissektion af modne kav. I den frie ende er ægget forsynet hunner. med en mikropyle i forskellig udfonn­ Ægmassen aflægges 20-40 cm over ning og i reglen siddende forskudt lidt vandspejlet på Cm·ex, Equisetum., græs­ mod æggets bugside (fig. l). blade og lignende. Bladenes morfologi­ Æggene aflægges i et enkelt lag, og ske underside foretrækkes, og hunnen medens æggene hos S. sibirica nærmest har hovedet opad under æglægningen.

66 �cm

Fig. 3. Sialis sordida: Kæder af ægmasser på Eqtdsetum, Kemijarvi, Finland, 3.7.1976 (chains of egg-masses on Equisetmn).

Fig. 2. Sialis sordida: Æg­ masser på Equisetum (egg­ masses on Equ·isetum). x 5,8. Kemijlilvi, Finland, 3.7. 1976. Ægmassen af S. s01·dida er hvidgrå set Merete Uhd Jepsen fot. fra fladen, og den har form som en pa­ rallelsidet polygon. Længden er større end bredden, i gennemsnit er længden 2.4 gange bredden (fig. 4 e). Ægmassen rækker et areal på ca. 1/4 cm2 (10-35 mm2), og ægantallet pr. æg­ S. sordida er meget eensidig i valg af masse er optalt til 332-584, gennemsnit substrat for sin æglægning. Samtlige 155 442 (n = 11). ægmasser fundet i juli 1976 ved bredden De enkelte æg er brune, omkring l mm af de besøgte lokaliteter er aflagt på lange (940-1004 �t, gennemsnit 975 �), smalbladede urteagtige planter ude i og mikropylen er bred, løgformet og ud­ vandet langs søbredden. I Jårtajaure var gør ca. 1 l 4 af æggets samlede længde Cm·ex og græsser det foretrukne under­ (fig. 6 E). lag, og i Kemijårvi var Equi.setum det De enkelte æg i ægmassen står mere mest benyttede substrat. I intet tilfælde lodret i forhold til underlaget end f. eks. har jeg fundet ægmasser af S. s01·dida af­ hos S. morio, og ægvinkler på 70-86° er lagt på løvblade af Salix, Betula eller målt, gennemsnit 80° (n = 40). andre buske og træer ved søerne. Ægmasserne hos S. sordida ses ofte SIALIS MORIO aflagt i sammenhængende kæder, idet Æggenes identitet er fastslået ved ind­ 5-6 hunner har aflagt deres ægmasser i samling af æglæggende hunner ved Jar­ fortsættelse af den først aflagte ægmasse tajaure og Kemijårvi 1976 samt ved dis­ (fig. 3). sektion af de modne hunner.

67 En lille del, nemlig 35 ægmasser ( = 14 Ofo), af S. morio er fundet aflagt på 00000· Comarum, Carex, græsser samt Equise­ twn, og i disse tilfælde var læggehøjden 20-40 cm over vandet. Medens ægmasser på Equisetunt er o� store, er æghobene på Cm·ex og græsser o o u ret små, og de er fortrinsvis aflagt på bladenes morfologiske overside. I mangel af egnet vegetation ved U OOo(} stærkt stenede bredder af søer er æg­ gene set aflagt på sten ved bredden, og da ret tæt ved vandoverfladen, ca. 10- 15 cm. �DO Ægmassen af S. morio er meget mør­ OOo kebrun, og formen er forskellig alt efter læggestedet. På løvblade og på sten har typiske ægmasser en rundagtig-kantet oo oooo form, og længden er kun lidt større end bredden, i gennemsnit er længden 1.5 gange bredden (fig. 4 c og 5). På Ca'/'ex, græsser og Equisetum er oooooo ægmassen af S. nwrio mere eller mindre firkantet og mere langstrakt, idet læng­ den er 3-4 gange bredden. Fig. 4. Typiske ægmasser af Sialis, naturlig størrelse (typical egg-masses of Sialis, natura] size) : a. S. fuliginosa på bøgeblade (on Beach leaves), b. S. lutat'ia på Carex o. L (on Carex or the like), c. S. morio på Salixblade (on Salix leaves), d. S. morio på Equisetum og Carex (on Eqttisetum and Carex), e. S. sordida på Equi­ setmn og Carex (on Equisetmn and Carex) og f. S. nigripes på grene af Alnus (on twigs of Alnus).

S. morio foretrækker tydeligvis blade af løvtræer til æglægningen, idet 216 stk. ( = 86 Ofo) af de indsamlede æg­ masser af denne art sidder på blade af Salix, Alnus og Betula. Da Salix dominerer ved de besøgte søbredder, stammer de fleste ægmasser fra denne busk. Ved bredden af Jiirta­ jaure kunne det ses, at de hunlige Salix, hvor hele busken var stærkt indhyllet i frøuld, blev undgået, medens de hanlige blev foretrukket. 92 Ofo af æggene er aflagt på bladenes Fig. 5. Sialis morio: Ægmasse på et pileblad underside, og de er placeret 50-100 cm (egg-mass on Salix leave). x 5,8. Kemijiirvi, Fin­ over vandspejlet. land, 3.7. 1976. Merete Uhd Jepsen fot.

68 FLORA OG FAUNA

83. årgang

UDGIVET AF

NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND

Med støtte af undervisrJing&mini-81eriet og Carlsbergs ftfindelegat for Brygger J. C. Jacobsen

REDAKTION: POUL BONDESEN

ÅR HUS

1977 IND HOLDSFORTEGN ELSE

Artikler og meddelelser: Bengtsson, Johs.: Fødepræferensforsøg med nymfer af Nemaura cinerea. (Retz.) (Slørvinger) ...... 36 Jakobsen, Lars R. B.: Chlor-idea. annigera H b. (Lep. Noctu.idae) ...... 35 Kaaber, Svend: Danske træksommerfugle fra 1975 ...... 3 Kaaber, Svend: Danske træksommerfugle fra 1976 ...... 57

Kaiser, E. W.: Æg og larver af 6 Sialis-arter fra Skandinavien og Finland (Megaloptera, Sialidae) ...... 65 Kaiser, E. W. : Smånotitser om danske Slørvinger (Plecoptera) ...... 85 Løjtnant, Bernt og Eiler Worsøe: Tmede og sårbare danske karplanter, 5 & 6 51 Møller, Anders Pape: Oversigt over ynglefuglene på Læsø ...... 27, 50 Pallesen, Gorm og Eivind Palm: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1975 ...... 14 Pallesen, Gorm og Eivind Palm : Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1976 ...... 80 Palm, Eivind: se Pallesen og Palm, 1975 og 1976 Stampe, L.: Et tidligt admiraltræk m. m...... 39 Sønnichsen, Torben: Zooplanktonels daglige aktivitet i en arktisk dam . . . . . 41 Toft, Søren: Spindlere (Araclmida) fra Anholt. Faunistiske undersøgelser på Anholt, 8 ...... 19 Worsøe, Eiler: Vældkæret langs sydsiden af Thorsø, Them sogn, Arhus amt ...... 9 Worsøe, Eiler: se Løjtnant og vV orsøe

Boganmeldelser: Sv. E. Abrahamsen: Hovednøgle til insektgmpper (Edwin Nørgaard) 22 Steen As birk (red.) : En naturhistorisk undersøgelse af Kattingesøerne ved Roskilde (E. N.) ...... 8 N. Blædel og B. Jørgensen (red.) : Naturkalenderen 1977 (E. N.) ...... 18 G. W. Dimbleby: Ecology and Archaeology (E. N.) ...... 80 Tommy Dybbro: De danske ynglefugles udbredelse (E. N.) ...... 21 Jan Ethelberg: Et træ i skoven (Eiler Worsøe) ...... 84 Richard Fiennes: The order of Wolves (B. Løppenthin) ...... 35 Colin Harrison: Europas fugles reder, æg og unger. På dansk ved Jon Fjeldså (Poul Bondesen) ...... 50 Ove Høegh-Guldberg: Dyr i Australien (E. N.) ...... 8 Bent Jørgensen: Ræven (E. N.) ...... 18 Bent Jørgensen: En tur gennem Danmarks dyreverden (E. N.) ...... 22 Bent Jørgensen: se N. Blædel og B. Jørgensen, 1977 Gert Lindner: Konkylier. Snegle og muslinger i havet. På dansk ved Jørgen Knudsen (P. B.) ...... 39 Emil Liitken: Månedens fugl (E. N.) ...... 8 Knud Oldendow: Fugle-Mortensen fra Viborg (E. N.) ...... 13

Oleg Polunin : Trees and bushes of Europe (E. N.) ...... 18 Klaus Urich: Vergleichende Physiologie der Tiere - Stoff- und Energiewechsel (Alfred Jokumsen} ...... 80 Gwynne Vevers : London's Zoo (B. Løpppenthin} ...... 22

Foreningsmeddelelser: Entomologklubben, Århus: Meddelelse (G. Dam Jeppesen} ...... 56 Naturhistorisk Forening for Jylland: Generalforsamling og ekskursion (G. Dam Jeppesen} ...... 26 Redaktørskifte, Flora og Fauna (Poul Bondesen} ...... 2

Rettelse: Indholdsfortegnelse til 83. årg. 2. hæfte, side 48. Alle sidetal: + 24.

A B c

0.5mm

Fig. 6. Æg af (eggs of) Sialis lutm·ia (A), S. fuliginosa (B), S. nig1'ipes (C), S mol'io (D), S. sordida (E) og S. sibirica (F). Æggene af S. sibi1'ica (F) delvis med huller efter T1'ichogramma (Eggs of S. sibirica (F) partly with holes after T1'iclw­ gwmma). A-C efter (after) Kaiser 1961, fig. 2.

På Salix og andre løvblade, på Equi­ n er en vinkel på 67-69 o med underlaget settl'm samt på sten er ægmasserne store, (fig. 6 D). de dækker 1/2 til 3/4 cm 2, fra 45-79 mm2, SIALIS SIBIRICA og antal æg pr. ægmasser er optalt til at Den 7.9. 1974 fandt jeg i mosen i Utsjoki ligge mellem 545 og ll03, gennemsnit i Finland en gammel Sialis-ægmasse på

786 (n = 7). undersiden af et Salix-blad aflagt ca. l Ved Jartajaure er der på Cm·ex fundet meter over vandspejlet. Ægmassen er små ægmasser med et areal på 20-38 noget medtaget af vejrliget, og den er m 2, gennemsnit 28 mm 2. De er altså 5 X lO mm og nærmest firkantet. kun halvt så store som de normale æg­ De enkelte ægs placering er afvigende masser på Salix m. v., og de stammer fra de kendte Sialis-ægmasser fra Euro­ muligvis fra hunner, der har foretaget pa, idet æggene er aflagt omtrent vand­ 2. æglægning. ret. Æggene har en lang fasthæftnings­ På Equisetum foregår æglægningen flade (rygsiden), og mikropylen er me­ hos S. morio på den måde, at hunnen get kort, nemlig kun 81 � (fig. l a og sidder med hovedet opad, og dyret be­ 6 F). væger sig baglæns nedad under æglæg­ Ca. 50 Ofo af æggeskallerne er mørke­ ningen. brune og har et stort hul efter snylte­ De enkelte æg er mørkebrune, og den hvepsen Trichogmmma. De øvrige æg tynde, tapformede mikropyle er ornkring er lyse, gulbrune, og ud af revnen på 150 �t lang, og den udgør 16-19 Ofo af nogl� af de klækkede æg hænger en æggets længde. De skråtstillede æg dan- æggesav.

69 Fra Nordamerika kendes det, at de Nøgle til bestemmelse af æg og ægmasser meget skråtstillede æg af Sialis califor­ af Sialis nica i vid udsh·ækning parasiteres af l a Mikropyle løgformet og næsten lige så bred Trichogmmma, og de angrebne æg bli­ som ægget, længde ca. 250 fl. eller ca. 1/4 af æggets længde (fig. 6 E). Ægmassen en ver fuldstændig sorte (Azam & Ander­ parallelsidet polygon på bredvegetation son 1969). Fra anden side oplyses det, (fig. 2, 3 og 4 e) ...... S. sordida. at parasiterede æg af Sialis comuta bli­ l b Mikropyle smal, enten kort og knopfonnet eller lang og tap- eller trådformet . . . . 2 ver mørkebrune (Leisehner & Fritehard 2 a Mikropyle knopfmmet ca. 80 fl. lang og ud­ 1973). gør ca. 10--11 Ofo af æggets længde. Ægge­ ne Jigger nærmest ned Larver fra mosen indsamlet d. 7.9. (fig. 6 F) ...... S. sibirica 1974 blev overvinh·et, og ved klækning 2 b Mila-opyle tap- eller trådformet, 100 �l lang af 2 � � og 3 �� i juni 1975 kunne de eller mere. Æggene skråtstillede bestemmes til S. sibirica. i ægmassen ...... 3 3 a Mila-opyle meget lang, over 300 fl., udgør Den 4.-7. juli 1976 blev mosen i Uts­ ca. lfa af æggets længde (fig. 6 C). Æg­ joki i Finland besøgt i håb om, at par­ massen firkantet, polygonagtig eller (på tynde kviste) manchetformet (fig. 4 f). Fo­ ring og æglægning hos S. sibirica kunne retlukne substrat er tynde, visne grene eller iagttages. Vejret var for koldt, de få andet dødt plantemateriale . . . S. nigripes imagines var meget lidt aktive - dog 3 b Mikropyle kortere, ca. 100-150 �l, og den sås en han af S. sibirica d. 6.7. 1976 udgør 12-19 Ofo af æggets længde ...... 4 4 a Mikropyle omkring 150 �l og udgør 16-19 tromme på en gren i en lille birk (jfr. Ofo af æggets længde (fig. 6 D). Ægmasse Ruppreeht 1975). mørkebrun og rundagtig (på løvblade og sten) (fig. 4 c og 5) eller rektangulær (på Parring og æglægning blev ikke set, Equisetum og Carex o. 1.) og ingen ægmasser fundet. Der blev der­ (fig. 4 d) ...... S. morio imod indsamlet imagines (10 � �, 12 ��) 4 b Mikropyle omkring 100 fl. og udgør 12-14% og 4 larver. af æggets •længde ...... 5 5 a Ægmassen mere eller mindre rundagtig, Senere samme sommer, nemlig d. 18.8. farven lysebrun ofte med rødligt skær. På 1976, besøgte Carlo F. Jensen, Natur­ undersiden af løvblade i 3-5 meters højde (fig. 4 a) ...... S. fuliginosa historisk Museum, Århus, også mosen, 5 b Ægmassen mere eller mindre langstrakt, men det var desværre ikke muligt at farven mørkebrun. På smalbladet og paral­ finde Sialis-ægmasser på lokaliteten. lelnervet vegetation i 1/2-3/t meters højde (fig. 4 b) (på broer og pæle kan bredere Ved dissektion af modne hunner af S. og mere uregelmæssige ægmasser sibirica fra juli 1976 fandt jeg æggene, forekomme) ...... S. luta.ria de var vidt forskellige fra æggene hos LARVER de 5 andre S·ialis-arter, og identiske med Allerede i 1836 skelnede Pietet på æggene fundet d. 7.9. 1974. grundlag af farveforskelle og tegninger­ Ægmassens form, størrelse samt antal nes tydelighed på hovedet m. v. mellem æg pr. ægmasse hos S. sibi1·ica forbliver larverne til S. lutaria og S. fuliginosa. foreløbig uoplyst. Litteraturen indeholder i øvrigt kun få nøgler til bestemmelse af Sialis-larver. De enkelte æg er 763 !"' lange inelu­ Kimmins 1944 og 1962 adskiller lar­ sive mikropylen. Denne er kun 81 !"' verne til S. lutaria og S. fuliginosa på lang og udgør 10.6 Ofo af æggets totale grundlag af farveforskelle: bagkrop vio­ længde. letsort, hoved og thorax mørkebrunt hos Som nævnt ovenfor ligger æggene S. lutaria; bagkrop orange-gul, hoved og omtrent vandret i ægmassen, og dette i thorax gulbrunt hos S. fuliginosa. Selv forbindelse med den korte mikropyle om farverne varierer, er disse forskelle gør disse æg let kendelige og meget brugelige på levende larver og på vel­ karakteristiske. konserveret materiale af de to arter.

70' A

2mm

Fig. 7. Hoveder af hunlige Sialis-larver set fra oven (head af fernaJe Sialis-larvae in dorsal view) : S. ful-iginosa, 17 mm (A), S. nigripes, 18 mm (B), S. sibirica., 20 mm (C), S. lutaria, 18 mm (D), S sordida, 17 mm (E) og S. morio, 17 mm (F).

71 Elliott 1977 adskiller de samme arter SIALIS LUTARlA på en række morfologiske karakterer, (fig. 7 D, 8 c, 9 A, B og 10 A, B, C). der i mange år har været brugt i prak­ Imagines er klækket af larver fra Dan­ sis i Danmark, og de er delvis omtalt af mark og Norge. Tjeder 1968. Hoved og thorax er brunt med lyse Det drejer sig om forløbet af postoc­ tegninger. Labrum med rynket fonand, cipitalsømmen, om labrums forkant, om farven i reglen gul med mørkere for­ hovedtegning samt om tegninger på bag­ kant, men mørk labrum med lysere plet­ kroppens overside. ter kan forekomme. De nu gennemførte klækninger af Partiet foran og bag sideøjet er lyst, imagines samt undersøgelse af velfikse­ hvorved der fremkommer et typisk, ret materiale af imagines har for alle mørkt bånd fra øjet og skråt bagud. Ved arters vedkommende vist en vidtgående stærkt pigmenterede larver kan dette overensstemmelse mellem bagkroppens bånd være sløret. tegninger hos larve og imago. Abdomen violetsort med lyse tegnin­ Efter forløbet af postoccipitalsømmen ger. I reglen en større eller mincire Qg efter grundmønstret i tegningerne på rhombeformet midtplet samt i hver side de abdominale led II-IX (I. led er afvi­ 2 pletter. Sidepletterne nærmest midten gende fra de følgende led hos S. lutaria oftest boomerangformede, og de kan og S. morio) kan de 6 Sialis-arters larver være mere eller mindre sammensmeltede deles i 2 grupper: med midtpletten og danner da en teg­ ning, der ligner er hornet vikingehjelm. l. lutaria-gruppen. Sidepletterne langs ydersiden altid små, Postoccipitalsømmen er buet og ender kommaformede eller lineære. et stykke før den epicraniale midtsøm. Graden af midtpletternes fusion er Labrums forrand altid rynket. Grund­ (geografisk?) forskellig. mønster i de abdominale tegninger er en I Danmak er det mest almindeligt, at rhombeformet midtplet samt 2 par side­ pletterne på I. abdominalsegment er pletter i varierende fusion med midt­ sammensmeltede (92 °/o), medens det er pletten. reglen, at de er uden fusion på IL-IX. A. Ingen sammenhængende rygstribe, abdominalsegment (97 Ofo). Tallene er idet de intersegmentale skieriter er fra 346 larver fra forskellige lokaliteter udelt: S. lutaria og S. morio. i landet. Hos larver af S. lutaria fra Norge og B. Sammenhængende lys rygstribe, Sverige ser det ud til, at den mest ud­ idet de intersegmentale skieriter bredte form har sammensmeltede pletter også er 2-delt: S. sordida og S. si­ på alle abdominalsegmenter. Der kan birica. endvidere være tendens til, at den rhom­ beformede midtplet fortil har en mindre

2. fuliginosa-gruppen. forlængelse, altså en tilnærmelse til teg­ Postoccipitalsømmen er lige eller buet ningen hos S. morio (se fig. 10 A, B, C). og når den epicraniale midtsøm direkte Også i England forekommer formen eller i en fure. Labrums forrand glat el­ med fusionerede midtpletter (Elliott ler rynket. Grundmønster i de abdomi­ 1977). nale tegninger er 2 par sidepletter (midt­ Fuldvoksne larver måler 12-20 mm plet mangler), hvoraf de indre er boome­ uden haletråd. rangformede og de ydre er dråbeforme­ de eller lineære. SIALIS MORIO Hertil hører S. fuliginosa og S. nigri­ (fig. 7 F, 9 C og 10 D) pes. Imagines af S. nwrio er endnu ikke klæk-

72 G

Fig. 10. Larver af Sialis ltttaria gruppen (Larvae of Sialis lutaria group). Udviklingen af de ab­ dominale, d01·sale tegninger på segmenterne II til IX illustreret ved tergum Il, let skematiseret (Development of the abdominal spots on tergae II - IX illustrated by tergum Il, slightly rough sketch): S. lutaria (A, B, C), S. morio (D), S. sorclida (E, F) og S. sibi1·ica (G).

Fig. 8. Sialis-larver, forkant af labrum set fra oven. Tegnet efter exuvier af hunlige larver i sidste larvestadium (Sialis-larvae, labrum in dorsal view. Drawn from exuviae of last instar fernaJe larvae) : S. fuUginosa (a), S. sibirica (b), S. lutaria (c), S. sordida (d) og S. nigripes (e). plet, som fortil har en tydelig lys forlæn­ gelse helt frem til segmentets fonand. De ydre lyse sidepletter består af 2 plet­ ter, een fortil, der svarer til pletten hos de øvrige arter plus en bagved liggende mindre plet. Der foreligger 6 larver, 10- 17 mm lange uden haletråd. ket af larver, men identiteten er søgt be­ lyst på anden måde (se p. 65-66). SIALIS SORDIDA Hoved og thorax er mørkebrunt med (fig. 7 E, 8 d, 9 D og 10 E, F) gule tegninger. Labrum med rynket for­ Imagines, 2 o, 9 �' er klækket af larver rand, og farven i reglen mørk med lysere fra Hogtresk og Fatjatjjaure, og larver pletter. Hovedtegning minder meget om foreligger desuden fra Kemijlirvi og fra S. luta1'ia, og lyse eksemplarer har et afløbet fra Hogtresk. mørkt bånd skråt bagud fra sideøjet, Hoved og thorax grågult med lyse teg­ medens dette bånd sløres på mørke eks­ ninger. Labrum med rynket forrand, far­ emplarer. ven gul med mørkere rand. Postoccipi­ Abdomen er violetbrun med lyse teg­ talsømmen er stærkt buet. ninger. De indre sidepletter sammen­ Hovedtegning med et mørkt bånd smeltede med den rhombeformede midt- skråt bagud fra øje og kinder, idet et

73 lyst bånd indtager pladsen bag fronto­ SIALIS FULIGINOSA clypeus. Tegningen på frontoclypeus er (fig. 7 A, 8 a og 9 G) typisk for denne art og forskellig fra de Imagines klækket af larver fra Danmark. andre 5 arter: de 2 boomerangformede Hoved og thorax er mørkebrunt med pletter er store, og de når helt frem til gule tegninger, hos levende eksemplarer forkanten, hvor de har tendens til ud­ tydeligt mørkere end bagkroppen. La­ flydning. brum har glat rand. Postoccipitalsøm­ Abdomen er mørk gråviolet med gule men har et retlinet forløb og når den tegninger. De indre sidepletter er sam­ epicraniale midtsøm direkte eller i en mensmeltet med den store, rhombefor­ lille fure. Hovedet har meget tydelige mede midtplet til en aruphora-lignende tegninger, og pigmenteringen er ret kon­ figur, hvis midte danner et lyst længde­ centreret omkring frontoclypeus. bånd, der går helt igennem, idet de in­ Abdomen er brungul med et orange tersegmentale skieriter også er 2-delte skær. De lyse tegninger består af 2 par (jfr. S. sibirica). Den rhombeformede sidepletter, de indre er mere eller min­ midtplet kan på nogle eksemplarer være dre boomerangformede og de ydre drå­ ligesom dobbelt. De ydre sidepletter er beformede eller lineære. trekantede og meget store. Fuldvoksne larver måler 16-26 mm Med sit spraglede udseende er larven uden haletråd. til S. sordida let kendelig, og selv små SIALIS NIGRIPES larver på 6 mm' s længde har de samme (fig. 7 B, 8 e og 9 H) karakterer. Imagines klækket af larver fra Danmark. Fuldvoksne larver måler 18-20 mm Hoved og thorax gult, næsten uden uden haleh·åd. tegninger, hos levende larver tydeligt ly­ sere end abdomen. De meget lyse larver vil let blive anset for larver, der endnu SIALIS SIBIRICA ikke er udfarvet efter hudskifte. Labrum (fig. 7 C, 8 b, 9 E, F og 10 G) med rynket rand. Postoccipitalsømmen Imagin es, 2 8, 3 �, er klækket af larver er let, men tydeligt buet, og den når den fra mosen i Utsjoki. epicraniale midtsøm. Hoved er næsten Hoved og thorax er meget mørkebrunt uden tegninger, kun på frontoclypeus med lyse tegninger. Labrum med rynket anes konturerne af det samme grund­ rand, farven mørkebrun med lysere plet­ mønster, der er så tydeligt hos alle de ter. Hovedet har en aflang lys plet ved øvrige arter. siden af frontoclypeus. Abdomen er gullig-brun, og de lyse Abdomen er sortbrun med gule teg­ tegninger består af 2 par sidepletter om­ ninger. De dorsale midtpletter danner trent hos hos S. fuliginosa. sammenlagt et lyst længdebånd med Fuldvoksne larver måler 14-21 mm rhombeformede udvidelser på hvert led, uden haletråd. og længdebåndet går (ligesom hos S. sor­ dida) helt igennem, idet de intersegmen­ Nøgle til larver af Sialis tale skieriter også er 2-delte. Sideplet­ l a Postoccipitalsømmen mere eller mindre terne er små, kommaformede og ad­ bueformet og altid afbrudt et Jille stykke skilte. før den epicraniale midtsøm. Labrum ryn­ ket. De abdominale tegninger har som Abclomens ventralside har meget ka­ grundmønster en rhombeformet midtplet rakteristiske rammeformede tegninger samt 2 par sidepletter ...... 2 på leddene II til IX. Samme tegninger l b Postoccipitalsømmen når den epicraniale genfindes hos imago. midtsøm direkte eller i en lille fure. La­ brum glat eller rynket. De abdominale teg­ Fuldvoksne larver måler 19-24 mm ninger består af 2 par sidepletter uden haletråd. (centralplet mangler) ...... 5

74 B c

A

G H 2mm

Fig. 9. Sialis-larver, L-IV. abdominalsegmenter, set fra oven med undtagelse af F, der er set fra undersiden (Sialis-larvae, L-IV. abdominal segments in d01·sal view, except F which is in ventral view) : S. ltttaria, S!-larve 21 mm (A), S. lutaria, o -la1ve 15 mm (B), S. mori o, S!-larve 17 mm (C), S. sorclida, S!-larve 17 mm (D), S. sibirica, o-larve 20 mm (E og F), S. fuliginosa, S!-larve 22 mm (G) og S. ni­ gripes, Q-larve 19 mm (H).

75 Tabel 1 (toble l) Sialis Sardido og S. morio: ægmosser (egg masses)

længde bredde areal (length) (width) (area) nvn mm mm2

Sialis sordida: max. 14 4 35 50 ægmasser (egg masses) på --Corex min . 4 2 lO og Eqvi setum gns. 7.2 22 1976 ;! JHrtajaure og Kemijljrvi {average) 13 Sialis morio: max . 8 79 50 ægmasser (egg masses) på Solix- min . 4 4 45 -blade ( -leaves) gns . 8.6 5.7 49 Kemijtlrvi og Kevo 1976 {overage)

Sialis mori o: max. 15.5 4.0 60 3 ægmosser (egg masses) pli Eqvisetvm min . 14.5 3.5 51 1976 KemijHrvi gns. 15.0 55 � - (average)

Sialis morio: max. 15 3.5 38 7 tz:gmasser {egg masses) pli --Corex.og min. 6 2.5 20 grtz:s (gross) gns . 9.4 3.0 28 Jtlrtojaure 1976 (overage)

2 a Hoved og thorax meget mørkebrunt med 5a Hoved og thorax mørkebrunt med gule lyse tegninger (fig. 7 C), abdornen sortbrun tegninger, hos levende larver tydeligt mør­ med gule tegninger. De abdorninale midt­ kere end abdornen. Labrum glat, og post­ pletter danner et lyst længdebånd med occipitalsørnrnen har et retlinet forløb. rhornbeforrnede udvidelser på midten af Hovedet har meget tydelige tegninger, og hvert 1led (fig. 9 E). Bugsiden har meget pigmenteringen er ret koncentreret om­ karakteristiske rammeformede figurer på kring frontoclypeus (fig. 7 A). Abdornen er II.-IX. led (fig. 9 F), og de samme brungul med orange skær . .. S. fuliginosa genfindes hos irnago ...... S. sibirica. 5b Hoved og thorax gult, næsten uden tegnin­ 2 b Abdorninale tegninger anderledes ...... 3 ger, hos levende eksemplarer tydeligt ly- 3 a Hoved og thorax grågult med lyse tegnin­ sere end abdornen. Labrum rynket, og ger. De boomerangformede pletter på postoccipitalsørnrnen er let, men tydeligt frontoclypeus meget store. Abdornen er buet. Hoved næsten uden tegninger, kun mørk gråviolet med gule tegninger. De på frontoclypeus anes konturerne af det indre sidepletter sammensmeltede med den grundmønster, der er så tydeligt hos alle store, rhornbeforrnede midtplet til en aru­ de øvrige arter (fig. 7 B). Abdornen er phora-lignende figur, hvis midte danner et gullig-brun ...... S. nigripes sammenhængende længdebånd. De ydre sidepletter er trekantede og meget store Min bedste tak til fotograf Merete Uhd J epsen, (fig. 9 D) ...... S. sordida. Naturhistorisk Museum, og tegner Jørgen Mik­ 3 h AbdorninaJle tegninger anclevledes ...... 4 kelsen, Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratoriurn, 4 a Hoved og thorax brunt med lyse tegnin­ for hjælp med fotos og tegninger, og en særlig ger. På typiske larver et mørkt bånd fra tak til assistent Carlo F. Jensen, Naturhistorisk sideøjet og skråt bagud (fig. 7 D), men på Museum, for kritisk gennemlæsning af manu­ meget mørke eksemplarer kan dette bånd skriptet. være utydeligt. Ahdornen violetsort med lyse tegninger. I reglen en rhornbeforrnet midtplet samt i hver side 2 pletter (fig. LITTERATUR 9 A). De indre sidepletter boornerangfor­ Azam, K. M. & Anderson, N. H., 1969: Life History rnede, de kan være sammensmeltede med and Habits of Sialis rotunda and S. californica in Western Oregon. - Ann. Ent. Soc. Arnerica 62, p. midtpletten og danner da en typisk teg­ 549-558. ning, der ligner en hornet vikingehjelrn Elliott, J. M., 1977: A key to the larvae and adults of (fig. 9 B) ...... S. luta.ria. British Megaloptera and Neuroptera. - Freshwater 4 b Hoved og thorax mørkebrunt med gule BiologicaJ Association, Scientific PubHeation No. 35, tegninger (fig. 7 F). Hovedtegning minder p. 1-52. om S. luta.ria.. Ahdornen violetbrun med Kaiser, E. W., 1950 : Sialis nigripes Ed. Piet., ny for lyse tegninger. De indre sidepletter er sarn­ Danmark, og udbredelsen af S. Jutaria L. og S. fu­ liginosa Piet. i Danmark. - Flora og Fauna 56, p. mensmeltede med den rhornbeforrnede 17-S6. rnidtplet, som fortil har en forlængelse helt K aiser, E. W., 1961: Studier over de danske Sialis-arter frem til segmentets forrand II (Megaloptera) . Biologien hos S. fuliginosa Piet. og (fig. 9 C) ...... S. morio S. nigripes Ed. Piet. - Flora og Fauna 67, p. 74-96.

76 Tabel 2 (toble 2) Sialis sordida: ægmosser (egg masses)

ægmasse IO!ngde bredde areal antal æg æe/mm2 n= li (egg mass) (l eng t h) (width) (area) (number (eggs/mm2) no. mm mm mm 2 of eggs)

Sialis sordida: 1 8 3 24 459 19 375 21 ægmosser (egg masses) 2 6 3 18 425 p6 Carex 3 9 2.5 22 .5 19 384 16 JUriajaure 1976 4 8 3 24 5 13.5 2 27 584 22 6 9 2 18 332 18

Sialis sordida: 7 o 3.2 25.6 461 18 ægmasser (e gg masses) 8 8.4 3 25.2 430 17 p6 Equi setum 9 7.6 3.1 23.6 494 21 1976 KemijHrvi IO 7.5 3.2 24.0 454 19 11 5.5 4.0 22 460 21

""'" · - 13.5 4.0 27 584 22 min. - 5.5 2 18 332 16

gns. (averoge) - 8.2 23 442 19 � - -

Tabel 3 (table 3} Sialis morio: a'!gmasser (egg masses)

ægmasse længde bredde areal antal æg æg/mm 2 n = 7 (egg mass) (length) (width) (area) (number eggs/mm 2) no. mm mm mm ' of eggs)

Siol1s morio: 1 11 6 66 671 IO ægmasser (e gg masses) 2 8 7 56 545 IO 5 590 13 p6 Sali•-blade (-leaves) 3 9 45 JUriajoure 1976

Sialis morio: 4 15.5 3.5 54 869 16 14.5 3.5 ægrnasser (e gg masses) 5 51 773 15 p6 Equisetum 6 15.0 4.0 60 953 16 Kemijttrvi 1976

Sialis morio: 7 10.5 7.5 79 1103 14 ægrnasser (e gg masses) p6 Sali•-blade (-leaves) Kevo 1976

- ma•. 15.5 7.5 79 1103 16 - min . 8 3.5 45 545 IO

- 786 13 gns . (average) .!.!..:1 � � -

Tabel 4 (tab\ e 4) Mål p6 Sialis'""'Ceg i 1.1 (measurements of Siolis-eggs in v)

bredde længde ink\ . mikropyle (width) mikropyle (micropyle) (length with micropyle)

min. ma•. gns. min . ma•. gns. min . ma•. gns. (over- (aver- (aver- age) age) age)

Sialis sordido 1976 30) JHrlajaure (n = 243 275 258 940 1004 975 243 275 �

Sialis morio 162 145 Keva 1976 (n = 30) 259 292 281 891 9n 923 130

Sialis morio 838 146 178 159 Kemljorvi 1976 (n = 19) 227 259 243 826 859

Sialis sibirica 275 Utojoki 7.9.1974 (n = IO) 292 285 680 810 763 81 81 81

77 Kaiser, E. W., 1974 : Savslandor (Sialidae) i Kaltisjokk­ now been demonstrated in S. sordida, S. mol'io området. - Nonbattens Natur, småskrift nr. l, p. 36. and S. sibirica. 1971: Kaiser, E. W. & Miiller, K., Flugverhalten von S. SOTdida piaces the eggs 20 -40 cm above Sialiden in hohen nordisehen Breiten. - Berichte aus der okologischen Station Messaure Nr. 7, p. 1-10. water on Cm·ex, grasses, Equisetum and the Kimmins, D. E., 1944 : Keys to the British Species of like, and in no case have I found eggs of this Aquatic Megaloptera and Neuroptera. - Freshwater species on deciduous leaves of Salix, Betula. Biological Association, Scientific PubHeation No. 8, and others. The egg mass has the •shape of a p. 1-20. parallel-sided polygon in which the length is Kimmins, D. E., 1962 : id. ib. Second Ed., p. 1-23. 2.4 times the width. Numbers of eggs per egg 1973: Leischner, T. G. & Pritchard, G., The immature mass 332 - 584, average 442. The individual stages of the alderfly, Sialis cornuta (Megaloptera, Sialidae). - Can. Entomol. 105, p. 411-418. eggs have a wide, bulb-shaped micropyle, Pietet, F. J., 1836 : Memoire sur le genre Sialis de which fmms 1/4 of the length of the egg. Latreille. - Ann. Sc. Nat. Zoo!. 5, p. 69-80. S. mo1·io prefers evidently the underside of Rupprecht, R., 1975 : Die Kommunikation von Sialis leaves of deciduous trees as a substratum for (Megaloptera) durch Vibrationssignale. - J. Insect the oviposition, as 86 per cent of the collected Physiol. 21, p. 305-320. egg masses were found on leaves of Salix, Alnus Tjeder, Bo, 1968 : A subfossil find of Sialis in Sweden. 33, 189-190. and Betula. The eggs have been placed 80 - 100 - Opuscula Entomologica p. cm above water. The remaining egg masses (14 SUMMARY per cent) were found on Cm·ex, grasses, Eqtti­ Taxonomy af eggs and larvae af 6 Sialis-species setum and Comarum and by then 20 - 40 cm from Scandi.navia and Finland above water. The egg mass of S. mol'io is very The eviposition of the three Scandinavian spe­ dark brown, on deciduous 1eaves and on stones cies Sialis sordida, S. m01·io and S. sibirica have it has a roundish shape, in which the length is been investigated in locaili.ties in Lapland north 1.5 times the width. On Ca.rex and the like egg of the polar circle, and larvae have been col­ mass is square, and the length is 3-4 times lected for hatching in order to desc1ibe the so the width. Numbers of eggs per egg mass 545 far unknown larvae. - ll03, average 786. The micropyle of the egg The eviposition has been directly observed in is cylindrical, about 150 f.1. long and forms 16 - S. SOTdida and S. mo'l'io while the identity of 19 per cent of the length of the egg. an egg mass of S. sibirica. was to be established S. sibirica. Only an old egg mass, found on by dissecting ripe females. Egg masses of S. lu­ 7th September 1974 on the underside of a ta.ria, S. fuliginosa and S. nigTipes have fmmerly Sa.lix-leaf l m above water, is availabie. The been deseribed (Kaiser 1961). position of the individual eggs differs from the Larvae of S. sordida and S. sibirica from five other known Sialis-egg masses as the eggs Lapland have been hatched to imagines, and have been placed rumost horizontally. The mi­ larvae of S. lutm·ia, S. fuliginosa and S. nigripes cropyle is very short, 81 f.1. and forms lO - ll from Denmark have also been verified by per cent of the length of the egg. By dissecting hatching to imagines. ripe females of S. sibirica from July 1976 it The larva af S. morio has been hard to find, could be proved that the eggs from 7th Sep­ and a manuscript without the larva of S. morio tember 1974 belongs to this species. was in preparation when in September 1977 north of Jokkmokk in Northem Sweden I found 6 larvae, which did not fit into my key of the five known Sialis-species. Key to eggs of Sialis (Figs. 1-6) My investigations have shown that the ab­ la The micropyle bulb-shaped and nearly as dominal pattem in the larvae generally speak­ wide as the egg, length about 250 f.1. or about ing are refound unehanged in imagines, and the 1/4 of the length of the egg. The egg mass larvae mentianed have pattern conespending a paralleil-sided polygon on vegetation excellently to the pattern in the imagines of S. along the bank ...... S. sordida morio. The six larvae were taken together with lb The micropyle narrow ...... 2 16 typical Jarvae of S. sordida., and the previous 2a The micropyle bud-shaped, about 80 f.1. long year I collected imagines of both S. sordida and forming about 10 -ll cent of the length of on the banks of the stream concerned. the e�g. The eggs are in a horizontal S. morio . . . . It seems reasonably to think that the six larvae pos1hon ...... S. stbmca. are S. m01·io, and the species is therefore in­ 2b The micropyle bottle shaped or thready, cluded in spite of that only a hatching in the 100 fL or more Jong. Eggs oblique spring of 1978 or later may deliver the final in the egg mass ...... 3 proof of the identity of the larvae. 3a The micropyle very long, more than 300 f.l. · forming about 1/s of the length of the egg. Eggs and egg masses (Figs. l-6) Egg mass square, polygonlike or (on thin An egg saw plays ·an important part by hatching twigs) cuff-shaped. Preferred substraturo is the egg of S. lutaria, S. fuliginosa and S. ni­ thin, withered twigs or other dead g'l'ipes (Kaiser 1961), and a similar egg saw has plant material ...... S. nig'l'ipes

78 3b The micropyle shorter, about 100 -150 �t, two parts. The inner lateral spots small, fo1ming 12 -19 per cent of the comma-shaped and separated. The ventral length of the egg ...... 4 side of abdomen has very characteristic 4a The micropyle about 150 fl. long, forn1ing frame-shaped figures on II.-IX. sternae, and 16 - 19 per cent of the length of the egg. the same pattern is refound in the irnago. Egg mass dark brown and roundish (on Full-grown larvae deciduous leaves and on stones) or rectan­ 19 -24 mm ...... S. sibirica gular (on Eq·uisetum, Cm·ex 2b Abdominal pattern different ...... 3 and the like) ...... S. morio 3a Head and thorax yellowish grey with light 4b The micropyle about 100 �t forming 12 - 14 pattern. The boomerang-shaped spots on per cent of the length of frontoclypeus are very big and reach the the egg ...... 5 front edge of frontoclypeus. Abdomen is 5a Egg mass more or less roundish, colour light dark greyish violet with yellow pattern. The brown, often with a reddish tinge. On the inner lateral spots are merged with the big underside of deciduous •leaves at rhomboid central ·spot to an aruphora-llike a height of 3-5 m ...... S. fuliginosa figure whose middle forms a coherent Jongi­ 5b Egg mass more or less lengthy, colour dark tudinaJ band. The intersegmental sclerites brown. On vegetation with narrow leaves are in two parts. The outer lateral spots are with parallel ribs at a height of 1/2-3/4 m (on triangular and very big. Full- bridges and poles may wider and more grown larvae 18 -20 mm ...... S. sordida irregular egg masses occur) ...... S. lu.taria 3b Abdominal pattern different ...... 4 Larvae (Figs. 7 -10) 4a Head and thorax brown with light pattern. In a recently published paper (E!Hiott 1977) the On typical Jarvae a distinct dark band from larvae of S. lutm·ia are distinguished from those the eyes in an oblique direction towards the of S. fuliginosa by several morphological cha­ posterior, but on strongly pigmented larvae racters which have for many years been put this band may be indistinct. Abdomen violet­ into practise in Denmark, and they were black with light pattern. Generally a rhom­ partially mentianed by Tjeder in 1968. boid central spot as well as two spots on It concerns with the course of the postoc­ each side. The inner lateral spots boome­ cipital suture, the anterior edge of the labrum rang-shaped, they may be merged with the and the pattern on the upper side of the head central spot and then form a typical pattern, and the abdominal segments. which looks like a horned viking helmet. The hatchings now carried out of S. sordida Full-grown larvae and S. sibirica as we1! as investigation of well 12- 20 mm ...... S. lutaria prepared materlal have as far as all six species 4b Head and thorax dark brown with yellow are concerned shown an extensive similarity pattern. Head pattern looks like S. lutaria. between the abdominæl pattern of larva and Abdomen is brownish violet with light pat­ imago of the same species. tern. The inner lateral spots are merged with Key to larvae of Sialis (Figs. 7 -10) the rhomboid central spots, which anterio1uy la The postoccipital suture more or less highly have a distinct extension reaching to the arehed and always interrupted a bit before anterior edge of the segment. The outer the epicranial suture. The anterior edge of lateral spots consists of two parts, one of the Jahrum always crinkled. The abdominal them cranial, narrow the other pattern on the ter g ae II - IX (I' s tergum is eaudal and half-round ...... S. morio diverging in S. lutaria and S. mmio) have as 5a Head and thorax dark brown wiili yellow basic pattern a rhomboid centræl spot as well pattern, on living larvae clearly darker than as two pairs of lateral spots, the latters in abdomen. Labrum has a smooth anterior a varying fusion with the central spot edge, the postoccipital suture has a straight (lutaria-group) ...... 2 cours. The head has very distinct pattern, lb The postoccipital suture reaches the epi­ and the pigmentation is rather concentrated cranial suture directly or in a smal! grove. on the frontoclypeus. Abdomen is yellowish The anterior edge of the labrum smooth or brown with an orange tinge. Fuhl- crinkled. The abdominal pattern consists of grown larvae 16 -26 mm .... S. fuliginosa two pairs o f lateral spots (central spot mis­ 5b Head and thorax yellow, almost without sing). The inner lateral spots more or less pattern, on living specimens clea11ly lighter boomerang-shaped, the outer drop-shaped than abdomen. Labrum with crinkled lip, or linear (fuliginosa-group) ...... 5 and the postoccipital suture is slightly, but 2a Head and thorax very dark brown with light clearly arched. Head almost without pattern, pattern, abdomen is brownish black with only on the frontoclypeus are the outlines of yellow pattern. The abdominal central spots the same basic pattern, which is so clear in form irl total a light longitudinal band with aJJ ilie other species, dimly seen. Abdomen rhomboid widenings in the middle of each is yellowish brown. Full-grown tergum. The intersegmental sclerites are in larvae 14 -21 mm ...... S. nig1"ipes

79 Boganmeldelser Gorm Pallesen og Eivind Palm : Klaus Ur-ich: Vergleichende Physiologie der Fund af småsommerfugle fra Tiere Stoff- und Energiewechsel. 166 sider, 62 il!., 3. neu iiberarb. Au�lage, Sammiung Danmark i 1976 Goschen, Bd. 2609, 1977. DM 19.80. Som udgangspunkt for studier inden for den sammenlignende dyrefysiologi giver denne bog - støttet af et fremragende illustrationsmateriale Af Gorm Pallesen - en udmærket oversigt over mekanismer i stof- (Patologisk Institut, Århus Kommunehospital, og energiomsætning i dyreriget. 8000 Århus C) Bogens hovedemner: l) Ernæring, 2) Respira­ og Eioind Palm tion, Stoftransport, 4) Ekskretion, vand- og 3) (Byvej 16, mineralhusholdning, 5) Sekretion og 6) Energi­ 4591 Føllenslev) husholdning. With an English Summary Støttet af skematiske og meget pædagogiske illustrationer gives en klar definition og kort­ fattet omtale af biokemiske og biologiske grund­ 1976 blev et varmt år, hvor mangel på elementer samt et oprids af hovedgruppernes nedbør allerede fra forsommeren forår­ anatomiske strukturer. På denne baggrund om­ tales analoge organers funktion med henblik på sagede en egentlig tørkesommer. Vejret en sammenligning af dyrenes fysiologiske til­ i det øvrige Europa udviklede sig som pasning til at leve i forskellige omgivelser. helhed parallelt hermed, hvorved betin­ Bogen henvender sig især Ul biologiundervis­ gelserne for en god indflyvning af sjæld­ ningen ved højere uddannelsesinstitutioner, men på grund af dens informationsrige illustrationer ne gæster var tilstede. Dette prægede kan den også være en støtte og et udmærket fangsten, men på andre områder virkede supplement i f. eks. emneundervisning i gym­ tørken hæmmende på indsamlingen, idet nasiet og HF. adgangen til plantager og store klit- og Alfred Jokumsen hedeområder afspærredes allerede fra begyndelsen af juli p.g.a. brandfare. Denne 13. årlige småsommerfugleliste indeholder bl. a. meddelelse om 9 nye danske arter, der helt overvejende er indsamlet i 1976. G. W. Dimbleby: Ecology and Archaeology. Det drejer sig om: Stigmella au:romar­ 54 sider. 20 illustrationer. Pris i 3.00. Edward ginella, Elachista litto1·icola, [s.ophrictis Arnold. London 1977. anthemidella, Gelechia rhombellifonnis, Med omtalen af denne bog skal der gøres Scrobipalpa proclivella, Mompha subbi­ opmærksom på en meget værdifuld serie af små engelske håndbøger, der udsendes af det engel­ strigella, Cochylidia moguntiana, Coc­ ske The Institute of Biology under fællestitlen hylis epilinana og Ancylosis oblitella. - Studies in Biology. Disse småbøger hører natur­ Hvorvidt de tre sidstnævnte arter er gæ­ ligt hjemme i gymnasiernes og seminariernes ster eller fast tilhørende vor fauna, skal biologilaboratorier. Dimbleby's bog er nr. 77 i rækken. Den behandler det meget spændende de kommende år vise. forhold, at man ud fra arkæologiske fund ikke Migrerende eller stærkt fluktuerende blot kan få en forestilling om, hvordan datidens arter fra 1976: Evergestis limbata (2 mennesker levede, men også danne sig et bil­ lede af deres omgivende miljø. Man får tillige stk.), Evergestis aenealis (2 stk.), Ever­ et vægtigt materiale til bedømmelse af hvilke gestis extimalis (7 stk.), Udea ferrugalis økologiske ændringer af miljøet, menneskets (2 stk.) og Microthrix similella (2 stk.). virksomhed medførte. Nogle af de citerede en­ Førnævnte Ancylosis oblitella må indtil gelske undersøgelser tyder på, at store miljø­ ændringer, som man hidtil har antaget måtte videre nøjes med status som migrant. skyldes klimatiske ændringer, i virkeligheden Både Margaritia sticticalis og Nomo­ må tilskrives menneskets erhvervsmæssige eks­ phila noctuella var sparsomme i 1976. pansion. Bogen er inciterende læsning, og den Nyligt indvandrede arter som Ever­ samt mange af seriens øvrige bind fortjener at blive kendt her i landet. gestis limbata, Osrinia palustmlis, Hyp­ E. N. sopygia costalis og Vitula edmansae er

80 Flora og Fauna 83: 80-84. Arhus 1977. fortsat stabilt forekommende i deres re­ Caloptilia populetorum Z. spektive udbredelsesområder, idet dog Bomh. : Boderne l stk. 27.8. (K. Schnack). Møn: Jydelejet l stk. 21.8. (K. Larsen). Hovedparten ekspansionen af O. palu.stmlis synes af ældre fund er fejlbestemte C. suberinella .. standset. Af bemærkelsesværdige biologiske Leucospilapteryx omissella Stt. iagttagelser skal her nævnes klækning Loll.: Genfundet i en del ekspl. ved Hydes by juni og august samt larver 12.10.75 (flere sam­ af den tidligere ubeskrevne larve af Gy­ lere). Bornh. : Arnager l stk. 22.7. (0. Karsholt). elia inclivisa. Phyllonorycter corylifoliella Z. Mlcropterix ma.nsuetella Z. Jyll. : Øer l stk. 7.6. (0. Karsholt), Læsø 3 stk. Sjæl!.: Gurre i antal 9.6. (G. Pallesen). Flere 20.-23.6. (K. Larsen). fund fra NE-Sjæll. i de sidste år: Teglstrup Hegn og ved Roskilde (0. Karshalt og E. S. Pseudoswa.mmerdamia combinella Hb. Nielsen). JyJI.: Levnkær 2 stk. 6.6. (0. Kars­ Jyll. : Vilsund l stk. 27.5.73 (P. L. Holst). halt). Kun få danske lokaliteter, ikke tidligere fra Jylland. Ca.taplectica profugella Stt. Loll.: Hydesby l stk. 15.8. (K. Pedersen). Jyll. : Eriocrania salopiella Stt. Glæde strd. antal l4.8. (G. Pallesen). Jyll.: Svinkløv l stk. 8.5. (K. Larsen). Andet danske fund. Epermenia chaerophyllella Goeze. JyJI.: Draved l stk. 25.7. (P. L. Holst). Stigmel/a a.uroma.rginella Rich. J yli. : Anholt la. på Rubus fructicosus (0. Kars­ Coleophora prunifoliae Doets. halt & E. S. Nielsen). Ny for Danmark. Bornh.: Teglkås og Amager antal 18.-22.7. (0. Karshol t). Sjæl!.: Bromme antal la. 30.5. på Trifurcula turbidella Z. Pnmus cerasus, F'ladså l pu. 15.6. (0. Kars­ Jyll.: Anholt la. 19.-22.10. på Populus alba. (E. halt). S. Nielsen & O. Karsholt). Coleophora albita.rsella Z. Trifurcula albibimaculella Lars. Fyn: Hverringe klint l stk. 20.7.75 (K. Larsen), Jyll.: Borup Hede 3 stk. 22.-24.6. (0. Karsholt). Nordenhuse l stk. 17.7.75 (P. Fa:lck). 2. danske fund. Coleophora pulmonariella Rag. Nemapllora cupriacella Hb. Falster: Resle skov la. i antal 11.10.75 og 23.5. Møn: Jydelejet l stk. 17.7. (E. Palm). på Myosotis silva.tica(0. Karsholt) .

Nemapllora minimella Den. & Schiff. Coleophora hemerobiella Scop. Loll.: H ydesby flere stk. 25.7.-3.8. (K. Peder­ Bornh. : Boderne l stk. 3.8.73 (K. Larsen). sen). Coleophora separatella Ben. Nemapllora ocllsen.heimerella Hb. Bornh. : Svenskehavn 2 stk. 19.7. (0. Karsholt). Jyll. : Fovslet 3 stk. 10.6.74 (P. L. Holst). Tidligere kun l dansk ekspl.

Lampronia luzella Hb. Coleoplwra gnaphalii Z. Jyll.: Levnkær l stk. 16.7. (K. Larsen & P. Sjæl!.: Skibinge l stk. 19.8. (0. Karsholt). Falck). Coleophora millefolii Z. lnfurcitinea argentlmaculel/a Stt. J yli. : Læsø 4 stk. 7.-8.8.75 (K. Larsen). Sjæll.: Hillerød antal l6.-20.7. (H. Hendriksen), Køge strandskov l stk. 25.7. (G. Jørgensen). Coleophora squalorella Z. Bornh.: Paradisbakkerne l stk. 24.7. (0. Kars­ Nemapogon fa.lstriella BH. bolt). Loll.: Vindeholme l stk. 6.8. (H. K. Jensen). Sjæll.: Glænø 4 stk. 11.-17.8. (H. K. Jensen, O. Coleophom salicomiae Wocke. Karshalt og K. Schnack). Sjæl!.: Kongelunden 4 stk. 11.8. (K. Larsen).

Niditinea piercella Bent. Perettia herrichiella HS. Jyll.: Skindbjerg krat l stk. 1.7. (K. Larsen). Sjæll. : Magleby skov l stk. 13.6. (K. Larsen).

Ocllsenheimeria bisantel/a Lien. & Z. Elachista biatomella Stt. Sjæll.: Faxe l stk. 20.8. (E. Palm). Jyll.: Læsø antal l.-7.8.75 (K. Larsen).

81 Evergestis limbata L. V itu la edmandsae Pack. Bornh.: Svenskehavn l stk. 20.7. (K. Larsen), Jyll. : Nykøbing 2 stk. 11.6.75 og 11.7. (S. Kaa­ Vang l stk. 5.8. (P. Fælck). ber coll.), Skahlingen fl. stk. 26.8. (E. S. Niel­ sen). Evergestis aenealis Den. & Schiff. Sjæll.: Skibinge 2 stk. 29.-30.8. (0. Karsholt). Vitula biviella Z. Sjæll.: Klint l stk. 15.8. (E. Palm). Evergestis extimalis Scop. Bornh.: Saltuna 3 stk. 20.7.-11.8. (L. Tralle), Caemidophorus rlwdodactyla Den. & Schiff. Svenskehavn l stk. 20.7. (K. Larsen), Saltuna Jyll. : Hulsig l stk. 19.7. (0. Buh!). Ny for Jyl­ l stk. 20.7. (E. Vilsund), Svaneke l stk. 25.7. og land. Melsted l stk. 6.8. (M. Fibiger). Amblyptilia acanthadactyla Hb. Cynaeda dentalis Den. & Schiff. Jyll. : Læsø l stk. 24.6. (K. Larsen). Sjæl!.: Vemmetofte strd. l stk. 18.8. (K. L:ll'­ sen). På Sjælland tidligere fundet ved Højstrup Platyptilia calodactyla Den. & Schiff. og Strøby J ærne. J y li. : Bjerget pr. Frøstmp 2 stk. 16.7. (G. Palle­ sen), Hulsig l stk. 18.7. (P. Falck & K. Larsen). Marguritia sticticalis L. Ret sparsom forekomst, i alt er kun 10 ekspl. Platyptilia isoda.ctylusZ. registrerede: Sjæll. : 4 stk., Fyn: 5 stk. og Fyn : Stige l stk. 11.8. (0. Buh!). Bornh.: l stk. En del af disse er fanget sent på sæsonen - i anden halvdel af september - SUMMARY og kan hidrøre fra indflyvning. 9 species ney to the danish fauna are inelucled in this annua! list that is dealing with interest­ Ostrinia nubilalis Hb. ing records of microlepidoptera from Denmark Jyll.: Bjerget pr. Frøstrup l stk. 16.7. (G. Palle­ in 1976. sen). The ney species are: Stigmella au.romarginel­ la., Elachista littoricola, Isophrictis anthemidello., Anania pulveralis lib. Gelechia rhombelUformis, Scrobipalpa procli­ Jyll. : Hulsig 3 stk. 14.--30.7. (0. Buh!). vella, Mompha subbistrigella, Cochylidia mo­ guntiana, Cochylis epilinana and Ancylosis Udea ferwgal·is lio. obUtella. The single specirnen of the last Falster: Bøtø l stk. 14.9. (P. Svendsen). Jyll.: mentianed is prahably a migrant. A!lso C. mo­ Kallesmærsk hede l stk. 16.7. (M. Fibiger). grmtiana and C. epilinana may be guests in the danish fauna. Mecyna flavalis Den. & Schiff. Further rnigrants or fluctuants were repre­ Bornh.: Svenskehavn l stk. 17.-18.8. (P. Falck). sented by E. limbata, E. a.enealis, E. extimalis, U. ferrugalis and M. similella. M. sticticalis and Nomophila noctuella Den. & Schiff. N. noctuella were recorded rather sparse. Sparsom optræden i 1976, i alt er kun 10 ekspl. The larva of Cydia indivisa is described. It noteret: Bornh. : l stk., Fyn: 8 stk. og Jyll.: An­ was found in the bark of common spmce. holt l stk. Fra primo august til ultimo oktober.

Hypsopygia costalis F. Boganmeldelse Bornh.: Saltuna l stk. 24.7. (E. Vilsund), Mel­ Jan Ethelberg: Et træ i skoven. 40 sider. Far­ sted l stk. 26.7. (M. Fibiger) og Snogebæk l vefotos af Flemming Røder, tegninger af Niels stk. 28.8. (K. Schnack). Loll. : Maglehøj l stk. Winther. Emne serien, Borgens forlag, Køben­ 30.8. (H. Hansen). havn, september 1977. Pris kr. 44,95. Der er kontante oplysninger på alle siderne. Selagia spadicella Hb. Ikke noget, der minder om de naturromantiske Jyll. : Hulsig l stk. 26.7. (0. Buh!). bøger, man til tider bliver udsat for. Sku1le en­ kelte børn finde, at byrden af kendsgerninger M icrothrix similella Zck. er vel tung, skal de pragtfulde billeder snart få Bornh.: Paradisbakkerne 2 stk. 20.7. (0. Kars­ dem til at fortsætte. Men når man nu fortæller halt). så meget, kunne der vel også være blevet plads tiJ at vise, at der vokser mos og lav på stam­ Ancylosis oblitella Z. meme og svampe på skovbunden. Jyll.: Nr. Nissum l stk. 13.8. (P. L. Holst). Ny Bogen er beregnet for tredie klassetrin og fo r Danmark. opefter. Når man er nået igennem den, skal man tage børnene med ud i skoven, for den er Eu.zophera cinerosella Z. god til at knytte forbindelsen til virkeligheden. Sjæll.: Iffint 2 stk. 29.6. (E. Palm). Eiler Worsøe

84 Smånotitser om danske Slørvinger, (Plecoptera)

Af E. W. Kaise1' Klokkedalsvej 27, 8700 Horsens, Danmark Meddelelser fra Naturhistorisk Museum, Århus With an English Summary

14' ��·

Fig. l. Kort over udbredelsen af Nemaura Om Nemoura flexuosa Aubert 1949 i Vestjyl­ flexuosa i Danmark. land.

Denne Slørvinge, der nu hedder N. N. flexuosa er forgæves eftersøgt nord flexuosa, har i hele sit udbredelsesom­ for Limfjorden, og de 4 hidtil publice­ råde navnernæssigt ført en omskiftelig rede fund fra Vestjylland: Skjern Å i tilværelse. Tarm Kær, Geddegrøft, Thorsbæk ved I Danmarks Fauna (Esben-Petersen Hulmose Krat samt Rind Å ved Bærs­ 1910) og i en række afhandlinger kaldes lund (Jensen 1945 og 1951, Overgaard arten N. marginata (F. J. Pietet 1836) 1942) har vist sig at bero på fejlbestem­ sensu Ris 1902. Se f. eks. Findal 1916 melser. og 1928, Overgaard 1942, Jensen 1945, Artens dominans i Østjylland, og lar­ Hoffmeyer 1947 og Berg 1948. vens forkærlighed for småbække i løv­ Senere figurerer navnet N. erratica skove (ofte er findestederne kilder og auct. (nec Classen), f. eks. hos Jensen kildebække med rigeligt bøgeløv i bun­ 1951, Hynes 1953 og Thorup 1970 b. den) kunne lade formode, at forekomst Det opklares efterhånden (Zwick af N. flexuosa i Vestjylland ikke var sær­ 1970), at det danske materiale tilhører lig sandsynligt. arten N. flexuosa Aubert, og som sådan På grundlag af l larve fra Løgurobjer­ omtales den bl. a. hos Madsen 1968 b, ge 6.12. 1971 medtog jeg N. flexuosa Bengtsson et al. 1972, Madsen et al. som forekommende i Vestjylland (dog 1973, Lindegaard og Thorup 1975, Iver­ med et ?) i Status over de danske Ple­ sen og Madsen 1977 og hos Thorup og coptera (Kaiser 1972). Lindegaard 1977. Nu foreligger sikre fund fra Vestjyl­ J eg har set et stort materiale af denne land, nemlig en overset � fra Rind Å art (646 imagines, 66 exuvier og 6063 15.4. 1935 (Naturhistorisk Museum, År­ larver), og den kendes fra 167 lokalite­ hus, Overgaard leg.), samt 27 larver fra ter i Danmark. N. flexuosa har en mas­ 2 små skovbække i Løgumbjerge 22.3. siv forekomst i den østlige del af Jylland 1976. Klækning til imago er gennemført fra Rold Skov i nord til Aabenraa i syd, ( 4 o, 3 �), og hannens genitalorganer er herfra alene 154 findesteder, se kortet i fuld overensstemmelse med beskrivelse fig. l. og figurer af N. flexuosa hos Zwick N. flexuosa er ikke særlig almindelig 1970. på øerne, den er kun fundet 6 steder på Lokaliteten i Løgurobjerge er 2 små Fyn og 4 på Sjælland, og den er ukendt skovbække i den sydlige udkant af den fra Bornholm. løvskovsklædte bakkeø. Bækkene inde-

Flora og Fauna 83: 85-87. Arhus 1977. 85 holder rigeligt bøgeløv, og de er meget lidt vandførende om sommeren, even­ tuelt kan de tørre delvis ud. Lokaliteterne er faktisk et lille stykke Østjylland, der er flyttet vestpå, og fun­ det af N. flexuosa på dette sted tyder på, at artens sjældenhed i Vestjylland skyl­ des mangel på egnede lokaliteter, altså økologiske grunde og ikke sprednings­ biologiske forhold. Manglen af N. flexuosa i V endsyssel er påfaldende, idet en art, der i øvrigt !ol' IS' kendes fra Mellemeuropa til Lappland, også burde være nord for Limfjorden. Fig. 3. Kort over udbredelsen af Isoptena serri­ comis i Danmark. Om Leuctra digitata Kempny 1899 i Vestjyl­ land. Hvorfor har larven til Isoptena senicomis (Pie­ tet) 1841 tarmleanalen fyldt med små sands­ L. digitata, en sensommer- og efter­ korn? årsart, er den sjældneste af vore 4 Leuctm-arter, og den foretrækker lige­ I. serricomis foreligger som imago i som N. flexuosa småbække i løvskove. 291 eksemplarer fra 40 lokaliteter, der Den kendes kun fra Jylland, 31 lokalite­ alle ligger i et bredt bælte tværs over ter, og indtil for få år siden var den kun den midterste trediedel af Jylland, se fundet i Vendsyssel og i Østjylland. kortet fig. 3. En del findesteder er base­ I 1972 kommer der et overraskende ret på materiale, der er 30-60 år gam­ fund fra Råsted Lilleå ved Fuglsang Bro melt. Fra lav vegetation ved bredderne og i 1973 et lignende fra !dum Å ved af vestjyske åer foreligger 28 exuvier, Ormstrup Bro (Naturhistorisk Museum, medens der til dato kun er fundet ialt Århus, P. Aagaard Jensen leg.). 10 larver af denne art. Begge vandløb er tilløb til Storåen Små larver (3.7 og 5.8 mm lange) og neden for (vest for) Holstebro, og loka­ larver i næstsidste stadium (6.8-9.2 mm) liteterne er bemærkelsesværdige i be­ foreligger fra marts måned, og fuld­ tragtning af artens øvrige forekomst i voksne larver (9.0-12.0 mm) er taget i Jylland, se kortet fig. 2. april og maj. Larvens bygning er meget ejendom­ melig, idet kroppen er trind, medens be­ nene er affladede og stærkt hårede. Og­ så maxiHarpalpernes 2.-4. led er flade, og 2. og 3. led har tæt behåring (Se Us­ sing, 1910). Larven er et bunddyr, og måske er den mere eller mindre gravende i lighed med larven til Ephemem-arterne. I Gu­ denå er den i sin tid taget på 4-5 meters dybde (Ussing 1910 og 1918). Dens nærmere levevis er ukendt, men den må l(' ��· antagelig være besynderlig og speciali­ Fig. 2. Kort over udbredelsen af Leuctra seret, idet tarmkanalen er fyldt op med digitata i Danmark. små »sandskorn«, der er 113-454 �t lan-

86 ge og pænt afrundede uden brudflader found in the western part o f J utland so far. eller skarpe kanter. De ser ud til at være Certain findings of both species now exist from tl1is part of Denmark udvalgt med omhu. Nymphs of Isoptena serricomis have a curious Hos larven til Ephemera clanica er build, its mode of life is unknown but must be tarmindholdet en lind grød af meget curious tao, since the gut are filled up with fint detritus, og indholdet af mineralske smal!, regular and uniform grains of sand, 113- 454 fl in length. bestanddele er lille. De består af uregel­ mæssige brudstykker af kvartskorn, de LITTERATUR 1972 : fleste meget små, under 10-20 �l, og de Bengtsson, J. et al., Opstromsflugt hos vandløbs­ insekter. - Flora og Fauna 78, p. 102-104. største op til 250 ��. Berg, K., 1948: Biological Studies o n Ute River Susaa. H vis I. serricomis følger det gængse - Folia Limnologica Seandinavica No. 4, Copenha­ gen, p. 1-318. mønster for Plecopter-larvernes levevis, Esben-Petersen, P., 1910 : Guldsmede, Døgnfluer, Siar­ skal den være rovdyr, for det er alle vinger og Capeagnather (Pseudoneuropterer). - Dan­ marks Fauna 8, p. 1-163. Setipalpia. Men mindre arter, netop Findal, J. Kr., 1916: Aarhus Aa. Bidrag til en Under­ Chloroperliclae, regnes for at være min­ søgelse af Omraadets Fauna. - Flora og Fauna 22, p. 1-28. dre udprægede rovdyr, idet de også op­ Findal, J. Kr., 1928: Vaarfluer og Slørvinger ved de tager plantekost, er altså omnivore (Lil­ sydøstjydske Vandlob. - Jydsk Forening for Natur­ lehammer 1974). videnskab Aarhus gennem 25 Aar, 1903-1928, Aarhus 1928, p. 54-72. Men hvilken mission har kvartskorne­ Hoffmeyer, E. B., 1947: Nogle Slørvinger fra Midt­ ne hos larven til I. ser'l'ioomis? For det sjælland. - Flora og Fauna 53, p. 12. Hynes, H. B. N., 1953: The Plecoptera of some small er vel ikke bare ballast? strcams near Silkeborg, Jutland. - Entomol. Medd. 26, p. 489-494. P.S.: Under færdiggørelsen af ovenstå­ Iversen, T. M. & Madsen, B. L., 1977: Allochtonous matter in streams. - Folia LimnoL Scand. 17, p. 17- ende meddelelse fik jeg at vide, at Peter 20. Wiberg-Larsen og Erik Mortensen den Jensen, Carlo F., 1945: Plecopterfaunaen - især ved 12.3. 1977 i Gudenå ved Bredvad Bro Skern Aa i Tarm Kær. - Flora og Fauna 51, p. 49-54. Jensen, Carlo F., 1951: Plecoptera (Slørvinger). En fau­ havde indsamlet ca. 40 larver af Isoptena nistisk biologisk undersøgelse af Skern Å. I. - Flora serrkomis. Substratet var sand med en og Fauna 57, p. 17-40. Kaiser, E. W., 1972: Status over de danske Plecoptera del organisk materiale, og dybden var (Siørvinger). - I: Status over den danske Dyreverden 1-P/2 meter. udgivet af Zoologisk Museum, København, p. 98-100. Lillehammer, A., 1974 b: Nonvegian stoneflies. II. P. Wiberg-Larsen har venligst sendt Distribution and relationship to the environment. - mig 14 af de pågældende larver, der Norsk ent. Tidsskr. 21, p. 195-250. måler 4.9-8.8 mm, og 5 larver er i næst­ Lindegaard, C. et al., 1975: The invertebrate fauna o f the moss carpet in the Danish spring Ravnkilde and sidste larvestadium. Alle larver har its seasonal, vertical and horizontal distribution. - sandskorn i tarmkanalen. Arch. f. Hydrobiol. 75, p. 109-139. Madsen, B. L., 1968 b: The distribution o f nymphs o f Måske har vi med den nye lokalitet Brachyptera risi Mart. and Nemaura flexuosa Aub. fundet stedet, der kan give så meget (Piecoptera) in relation to oxygen. - Oikos 19, p. 304 -310. materiale, at larveudvikling, vækstkurve Madsen, B. L. et al., 1973: Observations on upstream og levevis kan beskrives. migration by imagines of same Plecoptera and Ephe­ meroptera. - Limnology and Oceanography 18, p. 678 Til slut min bedste tak til alle, der har -681. bidraget med oplysninger brugt i oven­ Overgaard, Chr., 1942: Rind Aa. - Flora og Fauna 48, stående meddelelse. p. 23-32. Thorup, J., 1970 b: Frequency analysis in running w a­ Under trykningen er en ny lokalitet ters and ils application on a springbrook community. med larvefund af Isoptena serricomis - Arch. f. Hydrobiol. 68, p. 128-142. Thorup, J. & Lindegaard, C., 1977: Studies on Danish kommet til: Kongeåen ved Gredstedbro, springs. - Folia LinmoL Scand. 17, p. 7-15. november 1977, ifølge oplysning fra Ussing, Hj., 1910: Biologiske og farmistiske Iagttagel­ ser over danske Slorvinger (Plecoptera) . - Vidensk. Torben Moth Iversen, Hillerød. Medd. Naturlt. For. København 62, p. 219-226. SUMMARY Ussing, Hj., 1918: Insektlivet i og ved Gudenaaens Delta og Randers Fjord. - I: A. C, Johansen, Ran­ Smaller notes on Danish Plecoptera. ders Fjords Naturhistorie, København, p. 351-392. Two species of PJecoptera, viz. Nemaura Zwick, P., 1970: Was ist Nemaura marginata F. J. Pie­ flexu.osa and Leuctra digUata have not been tet 1836? - Rev. Suisse de Zool. 77, p. 261-272.

87 INDHOLDSFORTEG NELS E side Bernt Løjtnant og Eiler Worsøe: Truede og sårbare danske planter ...... 51 Meddelelse fra Entomologklubben, Arhus ...... 56 Svend Kaaber: Danske træksommerfugle fra 1976. Fund af migrerende pyralier og migrerende og fluktuerende storsommerfugle ...... 57

E. W. Kaiser: Æg og larver af 6 Sialis-arter fra Skandinavien og Finland (Megaloptera, Sialidae) ...... 65 Gorm Pallesen og Eivind Palm: Fund af småsommerfugle fra 1976 ...... 80 E. W. Kaiser: Smånotitser om danske Slørvinger (Plecoptera) ...... 85 Boganmeldelser ...... 50, 80, 84

Manuskriptets udformning m. v.: Manuskriptet bør helst være maskinskrevet med dobbelt linieafstand og bred mar­ gin til venstre. Kun den ene side af papiret må anvendes. Latinske slægts- og arts­ navne understreges. Som illustrationer kan anvendes gode fotografier (sorte, blan­ ke aftryk) og tegninger udført med tusch på hvidt tegnepapir. Både fotografier og tegninger bedes leveret i større format end det de, hvori det ønskes reproduceret (gerne dobbelt størrelse). Illustrationerne til en artikel nummereres fortløbende, og billedteksterne samles på et (eller flere) ark med vedføjet figurnummre. Citater angives i teksten ved forfatternavn, udgivelsesår og side (eks.: Knudsen 1955, s. 25). Den anvendte litteratur samles i en liste, hvor de citerede forfattere nævnes i alfa­ betisk orden efter følgende mønster: Knudsen, S., 1955: Afvigende sommerfugleformer 4. - Flora og Fauna 61. Forfatteren får tilsendt en første korrektur, der rettes og returneres til redaktionen omgående. Rettelser imod manuskripet betales af forfatteren. Om ønskes kan for­ fattere til større artikler få 50 særtryk gratis.

Fonnændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad:

Jylland: museumsinspektør, dr. phil. Poul Bondesen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Arhus C. Sjælland: overlærer Evald Larsen, Vermehrensvej 8, 4100 Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Langgade 22, 4800 Nykøbing F. Fyn: cand. mag., fru Ulla Aabye Jensen, Lembckesvej 19, 5000 Odense.