Rod I Tidslinjen Eleverne Skal I Grupper Placere Begivenheder Før Og Under Krigen I 1864 På En Tidslinje, for Så Til Sidst at Lave En Fælles Tidslinje I Klassen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Rod i tidslinjen Eleverne skal i grupper placere begivenheder før og under krigen i 1864 på en tidslinje, for så til sidst at lave en fælles tidslinje i klassen. Denne opgave kan med fordel laves inden elevernes besøg på museet. Målet med opgaven er, at eleverne får 1864’s hovedpunkter i kronologisk rækkefølge. Det gør det lettere for dem at arbejde med krigen, når de har styr på fakta. Overordnet er målet med forløbet om 1864, at eleverne forstår, at der er en sammenhæng mellem efterkrig og fortolkning. I denne opgave er der valgt begivenheder ud. Det er museets fortolkning af, hvad der er vigtigt. Der skal afsættes cirka to lektioner til øvelsen. Rod i tidslinjen - lærervejledning Opgaven Eleverne skal først i grupper og sidenhen fælles i klassen ordne begivenheder før og under krigen i 1864 kronologisk. Begivenhederne hentes nedenfor. Hver begivenhed har sit eget ark, som kan printes ud. Hver gruppe får udleveret begivenhederne udskrevet, og skal nu tale om rækkefølgen og betydningen indbyrdes. Derefter vælges der nogle repræsentanter fra hver gruppe, som med de forskellige begivenheder former en menneskelig tidslinje på gulvet. Eleverne skal en ad gangen forklare deres begivenhed og betydningen af denne. I processen Øvelsen er en føraktivitet til museumsbesøget. Man kan bruge øvelsen som en aktivitet, der kan lede frem mod mere undervisning i krigen. Øvelsen kan også bruges, som en evaluering af den undervisning eleverne har modtaget. Det er dog bedst at lægge øvelsen først i forløbet, da det kronologiske overblik er med til at støtte forståelsen for krigen. Øvelsen kan gøres kortere ved, at eleverne først øver facitlisten og senere skal vise, at de kan huske kronologien ved at stille sig op på gulvet. Materiale til brug for opgaven: Begivenheder Facitliste Kort over afståelser Ordliste Faglige mål Generelle pædagogiske fagdidaktiske principper bag opgaven Museets overordnede mål med undervisning i krigen i 1864 er, at eleverne forstår, at krige og historie altid handler om fortolkning. Her har museet fremhævet de vigtigste begivenheder. I det ligger der en fortolkning. Denne øvelse er også med til, at eleverne får styr på de vigtigste begivenheder op til og under krigen i 1864. At binde begivenhederne op på et ansigt, gør hændelserne mere nærværende og nemmere at huske. Det er en kompliceret krig, og det er derfor godt at få forklaret og ordnet de vigtigste begivenheder kronologisk. Uden kronologi og forståelse for hændelsesforløbet besværliggøres senere forståelse for historiebrugen, kollektive erindringer og historiebevidsthed. Fællesmål for faget historie Trinmål efter 9. klasse give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Slutmål efter 9. klasse forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom Kanonmål Danmarks grundlov 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Begivenheder: Kong Christian den 9. bliver konge. Han vil gerne have en dansk helstat, hvor alle hertugdømmerne er med. Danmark får Sydjylland tilbage. Dybbølstillingen angribes. Det skaber en måneds våbenhvile, imens politikerne prøver at forhandle en fredsaftale i London. Otto von Bismarck bliver ministerpræsident for Preussen. Han vil gerne samle Tyskland til et rige, hvor Holsten også er med. Kong Christian den 1. laver en aftale med den slesvig- holstenske adel om, at Slesvig og Holsten aldrig må deles. Nyt ministerium med D.G. Monrad i spidsen vælges. Kampene foregår omkring Dannevirke. General de Meza trækker de danske soldater tilbage til Dybbølstillingen. Han bliver senere fyret, fordi han ikke havde fået lov til det. Tyskerne erobrer Als. En våbenhvile startes, mens en fredsaftales forhandles i Wien. Danmark mister alle hertugdømmerne og en stor del af det, der i dag hører med til Sydjylland. Tyske forbundstropper rykker ind i Holsten. Bismarck kræver Novemberforfatningen ophævet. Den Danske Grundlov vedtages. Der kommer demokrati i Danmark. Under politisk pres underskrives Novemberforfatningen af Kong Christian den 9. Slesvig og Holsten deles. General Gerlach indsættes, og kæmper mod preusserne fra Dybbølstillingen. Treårskrigen om hertugdømmerne begynder og afsluttes med London- aftalerne. Danmark vinder! Ordliste: Rod i tidslinjen - ordliste Dannevirke: Et forsvar mod fjenden fra vikingetiden. Det består af en masse bakker. Danskerne har haft lettere ved at angribe, fordi de har været hævet over fjenden. Samtidig har det været sværere for fjenden at angribe ”opad”. D.G. Monrad: Ditlev Gothard Monrad var medlem af en gruppe, der hed de National Liberale. Politisk var gruppen placeret mellem De Højre og Venstre. Dybbølstillingen: Et forsvar mod fjenden. Det bestod af ti skanser, og en masse bakker og render. En skanse er et hus med våben, som man kan angribe fra, mens soldaterne er beskyttet. Dybbølstillingen var med til at gøre det svært for fjenden og nemt for danskerne at angribe. Fredsaftale: En aftale hvor lande der er i krig, bliver enige om at holde fred, hvis hvert land lever op til nogle pligter. Grundlov: Den lov der giver danskerne grundlæggende menneskerettigheder, og som gør, at man i Danmark har demokrati. Helstat: Danmark og hertugdømmerne samlet Hertugdømmer: Tyskland var i 1864 ikke samlet til et land. Det bestod i stedet for at en række selvstændige områder. Indenfor disse områder bestemte hertuger, og det hedder derfor hertugdømmer. Holsten: En del af Danmark, som Tyskland gerne vil have Novemberforfatning: Det danske folketing vil gerne have tættere samarbejde med Slesvig, men det må de ikke, på grund af den aftale Kong Christian den 1 har indgået med den slesvig-holstenske adel. I Novemberforfatningen gør de danske politikere det alligevel. Otto Von Bismarck: Bestemte over Preussen, som er et af Tysklands hertugdømmer. Det var ham danskerne kæmpede imod. Bismarck vil gerne samle hertugdømmerne i Tyskland til et land. Han vil gerne have, at Holsten hører med til Tyskland. Preussen: Et af de tyske hertugdømmer. Slesvig: En del af Danmark, som Tyskland egentlig ikke først er så interesseret i, men ender med også at få. Slesvig-holstenske adel: Adlen er den del af samfundet, som er lige under kongen. Den slesvig-holstenske adel, vil altså sige dem, der bestemmer i de områder sammen med hertugen. Våbenhvile: Når man i en krig beslutter sig for ikke at kæmpe i en periode, mens man prøver at lave en fredsaftale. Facitliste: Rod i tidslinjen – facit 1460: Kong Christian den 1. laver en aftale med den slesvig-holstenske adel om, at Slesvig og Holsten aldrig må deles. 1848-1850: Treårskrigen om hertugdømmerne begynder og afsluttes med London-aftalerne. Danmark vinder! 1849: Den Danske Grundlov vedtages. Der kommer demokrati i Danmark. 1862: Otto von Bismarck bliver ministerpræsident for Preussen. Han vil gerne samle Tyskland til et rige, hvor Holsten også er med. 1863: Kong Christian den 9. bliver konge. Han vil gerne have en dansk helstat, hvor alle hertugdømmerne er med. 1863: Under politisk pres underskrives Novemberforfatningen af Kong Christian den 9. Slesvig og Holsten deles. 1863: Nyt ministerium med D.G. Monrad i spidsen vælges. 1864: Tyske forbundstropper rykker ind i Holsten. Otto von Bismarck kræver Novemberforfatningen ophævet. 1864: Kampene foregår omkring Dannevirke. General de Meza trækker de danske soldater tilbage til Dybbølstillingen. Han bliver senere fyret, fordi han ikke havde fået lov til det. 1864: General Gerlach indsættes, og kæmper mod preusserne fra Dybbølstillingen. 1864: Dybbølstillingen angribes. Det skaber en måneds våbenhvile, imens politikerne prøver at forhandle en fredsaftale i London. 1864: Tyskerne erobrer Als. En våbenhvile startes, mens en fredsaftales forhandles i Wien. Danmark mister alle hertugdømmerne og en stor del af det, der i dag hører med til Sydjylland. 1920: Danmark får Sydjylland tilbage. Kort over afståelser: Danmarks grænser flytter sig i krig Danmark har ikke altid set ud, som det gør i dag. Landets grænser har ændret sig mange gange under krige. På Christian den fjerdes tid handlede krigene tit om at få mere land. Når kongen vandt krigen blev Danmark større. Andre gange tabte kongen krigen. Så blev Danmark mindre. Se på kortene og find Danmarks grænser. Svar på spørgsmålene: Hvordan har Danmarks grænser ændret sig? Hvornår var Danmark størst? Hvornår var Danmark mindst? Hvornår blev der sidst ændret på Danmarks grænser? Danmark efter Kalmarkrigen 1611-1613 Danmark efter Karl Gustav-krigene 1657-1660 Danmark før 1864 Danmark under Anden Verdenskrig 1939-1945 Krig og politik Eleverne skal gennem arbejdet med politiske taler forstå, at fortolkning af krig er tæt forbundet med den politiske diskurs. Efter krigen i 1864 er der fire politiske overlevelsesstrategier. Eleverne