Peder Nolds Kornbøger (Se S
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Peder Nolds kornbøger (se s. 189) er guf for bogorme afalle slags. Nold var købmand i Skælskør fra 1720’erne til 1757. Han indgik hvert år aftaler med en række af omegnens præster om at aftage større eller mindre dele af deres præstetiende. Aftalen indebar, at præsterne anviste bestemte bønder at levere tiendekorn direkte til købmanden. I Nolds kornbøger er hver af præsterne forsynet med “kontoblade“, hvor de pågældende bønders navne, landsbyer, kornmængder og leveringsdatoer er indført. Enkelte præster leverede også en del korn af egen avl. Og pastor Suhr i Høve fik hvert år en portion malt af købmanden som modydelse. 1 1755/56 drejede det sig om 28 tdr. Fjerpennen er fundet i en handelsbog fra en anden Skælskør-købmand fra omkring 1800. Foto Bodil Barsøe /LAK. Korn, købmænd og kreditter Om kornhandel og kornpriser i Sydvestsjælland ca. 1740-1807 Jørgen Mikkelsen Fortid, og N utid oktober 1993, hefte 3, s. 179-213. I historieforskningen har der været en udtalt tilbøjelighed til at be handle by og land hver for sig som adskilte størrelser. En forsvarlig analyse af Danmarks samfundsøkonomi før industrialiseringen kræver imidlertid, at netop relationerne mellem land og by bliver grundigt belyst. Jørgen Mikkelsen viser i denne artikel nogle af de rige mu ligheder i den henseende, der ligger i kombinationen af forskellige kildetyper. Undersøgelsen af tre sydvestsjællandske købmænds korn handel op gennem 1700-tallet tyder på en mere åben markedsstruktur, end man almindeligvis har været tilbøjelig til at forestille sig. Det antydes tillige, at kreditrelationerne mellem land og by var mere sam mensatte, end det hyppigt bliver antaget. Jørgen Mikkelsen, f. 1959, cand.mag. i historie og humanistisk edb, Københavns Universitet. Arkivarvikar ved Rigsarkivet. Artikler om Sydvestsjælland 1730-1814 i Arbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1986 og 1990; i Slægter - skjolde - steder. Festskrift til Knud Prange, 1990; og i Maritim Kontakt 1993. De danske købstæders historie mellem af 1770’erne og i 1780’erne. Samtidig - 1660 og midten af 1700-tallet beskrives og i sammenhæng med dette - voksede som oftest i mørke toner. Det mest sæd kornproduktionen og -eksporten kraf vanlige prædikat er stagnation, og dette tigt; der tales om en fordobling af høst illustreres ved en sammenligning af be- udbyttet mellem 1770 og 1800 og en tre folkningstallene i 1672 og 1769. Ofte eller femdobling af udførslen i løbet af anføres de ødelæggende svenskekrige 1700-tallet.2 som den væsentligste årsag til den lang Som en yderligere forklaring på køb- varige krise. Nok så afgørende var imi stædernes stagnation i det meste af dlertid den uheldige konjunkturudvik- 1700-tallet nævnes den stærke erhverv ling med lave priser på korn og andre spolitiske favorisering af København. landbrugsvarer. Købstæderne funge Hovedstadens erhvervsliv, der i forve rede primært som vareformidlere mel jen nød godt af et stort, købedygtigt pu lem det lokale opland og omverdenen. blikum, blev yderligere privilegeret Byerne var derfor stærkt afhængige af gennem en række handels- og toldpol landbrugets indtjening og forbrug; ja, itiske tiltag. Fra regeringens side hå de kan - med Ole Feldbæks ord - lige bede man, at styrkelsen af København frem betragtes som ”en integreret del af ville smitte af på provinsbyerne, men det danske landbrugV Kornpriserne resultatet blev nærmest det modsatte.3 nåede det absolutte minimum i De ”florissante“ konjunkturer under 1730’erne, men først fra 1750’erne og krige i Europa og Nordamerika i midten 1760’erne indtrådte der prisstigninger, og slutningen af 1700-tallet var også der afgørende brød med den hidtidige først og fremmest til gavn for Køben trend. De følgende årtier oplevede lan havn og enkelte større byer, navnlig i det en sand priseksplosion, dog med hertugdømmerne. I de mindre køb kortvarige tilbageslag i anden halvdel stæder var der meget få med kapital og 179 Jørgen Mikkelsen vovemod til at springe ud i et større har i meget høj grad været koncentreret internationalt handelseventyr; man om udforskningen af enkeltbyer - en holdt sig til de sædvanlige handelspart naturlig konsekvens af, at en stor del af nere i Norge, hertugdømmerne, Tysk denne forskning findes i købstadshisto land (især Lubeck) og eventuelt Balti- rier, der i mange tilfælde er blevet til i cum. Derimod er der mange tegn på, at forbindelse med byjubilæer eller lig den positive udvikling i landbruget nende. Sjældent - og som regel ikke satte gang i selv helt små byer i særligt systematisk - beskrives den på 1790’erne. gældende købstads relationer til nabo Købstadskrisen i 1700-tallet er be byerne og til oplandet. Denne artikel stemt ikke noget historikerpåfund. Den søger at råde bod på denne mangel ved findes i rigt mål bevidnet gennem dati at kaste lys over visse aspekter af han dens indberetninger. Her møder man delsmønstrene hos købmænd i Slagelse, gang på gang klager over landbefolk Korsør og Skælskør - tre købstæder ningens omgåelse af købstædernes pri med en indbyrdes afstand på ca. 15-20 vilegier. Det drejer sig vel især om gods km. Der er tale om tre byer af vidt for ejere, der ikke lod sig nøje med at sælge skellig størrelse. Med sine 1.700-1.800 hovedgårds- og landgildekorn, men til indbyggere omkring 1800 nåede Sla lige opkøbte bøndernes overskudspro gelse lige akkurat med på købstædernes duktion for at afsætte den uden om de ”top 20“, men på Sjælland blev byen kun lokale købmænd. Men der er også i væsentlig grad overgået af København mange knubbede ord om omløbende bis og Helsingør. Korsør lå med ca. 1.200 sekræmmere, ulovligt håndværk på indbyggere i en mellemposition, mens landet, kromænd, der handlede med an Skælskør med sine 500-600 sjæle hørte det end drikkevarer, og meget andet. til i ”lilleputgruppen“, om end der var et Beklagelser over konkurrence fra na pænt stykke ned til Svaneke og Frede bobyerne er også almindelig kost. I en rikssund med hhv. 248 og 262 indbyg indberetning fra 1775 fremhævede køb gere i 1801. Erhvervsstrukturen var mændene i Roskilde således, at de han også ret forskellig i de tre sydvestsjæl delsrettigheder, som Frederikssund landske byer, om end de alle havde et havde opnået, var til stor skade for næ meget stort antal håndværkere, især ringslivet i Roskilde. De dårlige besej- skomagere. Korsør var stærkt præget af lingsforhold i fjorden gjorde det nemlig det maritime miljø, herunder fiskeri og meget svært at nærme sig domkirke færgefart, mens Slagelse havde et blom byen ad søvejen, medmindre man be strende vognmandserhverv. Der var nyttede en pram. Næsten samtidig hæv også store forskelle på bymarkernes dede kræmmerlauget i Helsingør, at an omfang. Slagelse var bedst stillet med læggelsen af Frederiksværk havde givet 3.000 tdr. land af den bedste Jordblan et stort afbræk i sundbyens korn- og ding.5 Forskellene kommer klart til ud kreaturhandel. Og fra Neksø og Åkir tryk i tabel 1 (s. 182-183), der er et keby lød det helt bedrøveligt: Men hvad sammendrag af en oversigt over gen Handel kand vel de øvrige Kiøbstæder nemsnitlig avl og forbrug i de sjæl vente sig hos dem [bønderne] naur de landske købstæder. Oversigten, der er aarlig har Ærinde at reise 4 å 5 Gange udarbejdet i 1771 på basis af indberet til Rønne med Skatte-smør, Skatte-sæd, ninger fra de enkelte byer, er her sam Bogklaring, Hovdvagt, foruden hvad de menholdt med befolkningstallene ifølge har at udrette hos Landets Øvrigheder folketællingerne i 1769 og 1787. Det og forresatte Cheffer, som snart alle op skal bemærkes, at 1769-tællingen ikke holder sig i Rønne.4 medtager militærfolk, og at begge tæl Dansk købstadshistorisk forskning linger kan have visse andre mangler. 180 Korn, købmænd og kreditter Således kan det påvises, at de 60 lem stæder, og hovedspørgsmålet er da, i mer på Slagelse hospital er glemt i hvor høj grad byerne delte det samme 1769, hvor byens befolkningstal i øvrigt opland. virker usandsynligt lavt. Tallene for avl Det primære kildemateriale er en og forbrug er formentlig heller ikke kombination af købmandsbøger og skif fuldt troværdige. Under alle omstæn tesager. Som supplement bliver der ind digheder synes forbruget pr. person at draget diverse indberetninger, skatte have ligget næsten tre gange så højt i mandtal, jordebøger, godsforvalter Præstø som i Kalundborg og Nykøbing, breve, godsregnskaber m.v. og dette kan næppe forklares ved for skelle med hensyn til militær indkvar tering, kreaturhold og brændevins Forskningsoversigt brænding. Alligevel er tabellen interes sant, fordi den viser, at byerne på den Den litteratur, der danner inspirations ene side har haft en ret betragtelig egen kilde og referenceramme for artiklen, avl, men på den anden side har været kan inddeles i tre grupper, nemlig lit stærkt afhængige af tilførsel udefra. teratu r om: Kun Store Heddinge synes at have haft produktionsoverskud for visse kornsor - by-land-relationer; ter. Købstædernes befolkning må derfor - provinskøbmændene og deres han have været overordentligt sårbar over delsforbindelser; og for prissvingninger på korn.6 - dansk kornhandel og prisudvikling i Og kornpriser er netop en af hoved 1700-tallet og begyndelsen af 1800- hjørnestenene i denne artikel. Der er tallet. tale om en komparativ analyse af tre købmænds kornhandel i tiden ca. 1740- I den første gruppe indtager Borje 1807. De tre købmænd repræsenterer Hanssens klassiker Osterlen en promi hver sin del af perioden, hver sin køb nent plads. Hanssen inddrager et endog stad og hver sin købmandstype. De fun usædvanligt bredt sammensat kildema gerer derfor både som kontrast og som teriale til en kortlægning af de økonomi supplement til hinanden. De centrale ske og sociale relationer i Østskåne i spørgsmål er: Hvem solgte korn til køb tiden omkring 1800. Bogen kan frem mændene? Hvor store mængder drejede hæves på grund af den stærke sammen det sig om? Hvordan lå priserne? Og på kædning af økonomi og kultur og på hvilke vilkår foregik handelen? Køb grund af introduktionen af et fleksibelt mændenes afsætning indtager en mere oplandsbegreb.