Peder Nolds kornbøger (se s. 189) er guf for bogorme afalle slags. Nold var købmand i Skælskør fra 1720’erne til 1757. Han indgik hvert år aftaler med en række af omegnens præster om at aftage større eller mindre dele af deres præstetiende. Aftalen indebar, at præsterne anviste bestemte bønder at levere tiendekorn direkte til købmanden. I Nolds kornbøger er hver af præsterne forsynet med “kontoblade“, hvor de pågældende bønders navne, landsbyer, kornmængder og leveringsdatoer er indført. Enkelte præster leverede også en del korn af egen avl. Og pastor Suhr i Høve fik hvert år en portion malt af købmanden som modydelse. 1 1755/56 drejede det sig om 28 tdr. Fjerpennen er fundet i en handelsbog fra en anden Skælskør-købmand fra omkring 1800. Foto Bodil Barsøe /LAK. Korn, købmænd og kreditter Om kornhandel og kornpriser i Sydvestsjælland ca. 1740-1807

Jørgen Mikkelsen

Fortid, og N utid oktober 1993, hefte 3, s. 179-213. I historieforskningen har der været en udtalt tilbøjelighed til at be­ handle by og land hver for sig som adskilte størrelser. En forsvarlig analyse af Danmarks samfundsøkonomi før industrialiseringen kræver imidlertid, at netop relationerne mellem land og by bliver grundigt belyst. Jørgen Mikkelsen viser i denne artikel nogle af de rige mu­ ligheder i den henseende, der ligger i kombinationen af forskellige kildetyper. Undersøgelsen af tre sydvestsjællandske købmænds korn­ handel op gennem 1700-tallet tyder på en mere åben markedsstruktur, end man almindeligvis har været tilbøjelig til at forestille sig. Det antydes tillige, at kreditrelationerne mellem land og by var mere sam­ mensatte, end det hyppigt bliver antaget. Jørgen Mikkelsen, f. 1959, cand.mag. i historie og humanistisk edb, Københavns Universitet. Arkivarvikar ved Rigsarkivet. Artikler om Sydvestsjælland 1730-1814 i Arbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1986 og 1990; i Slægter - skjolde - steder. Festskrift til Knud Prange, 1990; og i Maritim Kontakt 1993.

De danske købstæders historie mellem af 1770’erne og i 1780’erne. Samtidig - 1660 og midten af 1700-tallet beskrives og i sammenhæng med dette - voksede som oftest i mørke toner. Det mest sæd­ kornproduktionen og -eksporten kraf­ vanlige prædikat er stagnation, og dette tigt; der tales om en fordobling af høst­ illustreres ved en sammenligning af be- udbyttet mellem 1770 og 1800 og en tre­ folkningstallene i 1672 og 1769. Ofte eller femdobling af udførslen i løbet af anføres de ødelæggende svenskekrige 1700-tallet.2 som den væsentligste årsag til den lang­ Som en yderligere forklaring på køb- varige krise. Nok så afgørende var imi­ stædernes stagnation i det meste af dlertid den uheldige konjunkturudvik- 1700-tallet nævnes den stærke erhverv­ ling med lave priser på korn og andre spolitiske favorisering af København. landbrugsvarer. Købstæderne funge­ Hovedstadens erhvervsliv, der i forve­ rede primært som vareformidlere mel­ jen nød godt af et stort, købedygtigt pu­ lem det lokale opland og omverdenen. blikum, blev yderligere privilegeret Byerne var derfor stærkt afhængige af gennem en række handels- og toldpol­ landbrugets indtjening og forbrug; ja, itiske tiltag. Fra regeringens side hå­ de kan - med Ole Feldbæks ord - lige­ bede man, at styrkelsen af København frem betragtes som ”en integreret del af ville smitte af på provinsbyerne, men det danske landbrugV Kornpriserne resultatet blev nærmest det modsatte.3 nåede det absolutte minimum i De ”florissante“ konjunkturer under 1730’erne, men først fra 1750’erne og krige i Europa og Nordamerika i midten 1760’erne indtrådte der prisstigninger, og slutningen af 1700-tallet var også der afgørende brød med den hidtidige først og fremmest til gavn for Køben­ trend. De følgende årtier oplevede lan­ havn og enkelte større byer, navnlig i det en sand priseksplosion, dog med hertugdømmerne. I de mindre køb­ kortvarige tilbageslag i anden halvdel stæder var der meget få med kapital og 179 Jørgen Mikkelsen

vovemod til at springe ud i et større har i meget høj grad været koncentreret internationalt handelseventyr; man om udforskningen af enkeltbyer - en holdt sig til de sædvanlige handelspart­ naturlig konsekvens af, at en stor del af nere i Norge, hertugdømmerne, Tysk­ denne forskning findes i købstadshisto­ land (især Lubeck) og eventuelt Balti- rier, der i mange tilfælde er blevet til i cum. Derimod er der mange tegn på, at forbindelse med byjubilæer eller lig­ den positive udvikling i landbruget nende. Sjældent - og som regel ikke satte gang i selv helt små byer i særligt systematisk - beskrives den på­ 1790’erne. gældende købstads relationer til nabo­ Købstadskrisen i 1700-tallet er be­ byerne og til oplandet. Denne artikel stemt ikke noget historikerpåfund. Den søger at råde bod på denne mangel ved findes i rigt mål bevidnet gennem dati­ at kaste lys over visse aspekter af han­ dens indberetninger. Her møder man delsmønstrene hos købmænd i Slagelse, gang på gang klager over landbefolk­ Korsør og Skælskør - tre købstæder ningens omgåelse af købstædernes pri­ med en indbyrdes afstand på ca. 15-20 vilegier. Det drejer sig vel især om gods­ km. Der er tale om tre byer af vidt for­ ejere, der ikke lod sig nøje med at sælge skellig størrelse. Med sine 1.700-1.800 hovedgårds- og landgildekorn, men til­ indbyggere omkring 1800 nåede Sla­ lige opkøbte bøndernes overskudspro­ gelse lige akkurat med på købstædernes duktion for at afsætte den uden om de ”top 20“, men på Sjælland blev byen kun lokale købmænd. Men der er også i væsentlig grad overgået af København mange knubbede ord om omløbende bis­ og Helsingør. Korsør lå med ca. 1.200 sekræmmere, ulovligt håndværk på indbyggere i en mellemposition, mens landet, kromænd, der handlede med an­ Skælskør med sine 500-600 sjæle hørte det end drikkevarer, og meget andet. til i ”lilleputgruppen“, om end der var et Beklagelser over konkurrence fra na­ pænt stykke ned til Svaneke og Frede­ bobyerne er også almindelig kost. I en rikssund med hhv. 248 og 262 indbyg­ indberetning fra 1775 fremhævede køb­ gere i 1801. Erhvervsstrukturen var mændene i Roskilde således, at de han­ også ret forskellig i de tre sydvestsjæl­ delsrettigheder, som Frederikssund landske byer, om end de alle havde et havde opnået, var til stor skade for næ­ meget stort antal håndværkere, især ringslivet i Roskilde. De dårlige besej- skomagere. Korsør var stærkt præget af lingsforhold i fjorden gjorde det nemlig det maritime miljø, herunder fiskeri og meget svært at nærme sig domkirke­ færgefart, mens Slagelse havde et blom­ byen ad søvejen, medmindre man be­ strende vognmandserhverv. Der var nyttede en pram. Næsten samtidig hæv­ også store forskelle på bymarkernes dede kræmmerlauget i Helsingør, at an­ omfang. Slagelse var bedst stillet med læggelsen af Frederiksværk havde givet 3.000 tdr. land af den bedste Jordblan­ et stort afbræk i sundbyens korn- og ding.5 Forskellene kommer klart til ud­ kreaturhandel. Og fra Neksø og Åkir­ tryk i tabel 1 (s. 182-183), der er et keby lød det helt bedrøveligt: Men hvad sammendrag af en oversigt over gen­ Handel kand vel de øvrige Kiøbstæder nemsnitlig avl og forbrug i de sjæl­ vente sig hos dem [bønderne] naur de landske købstæder. Oversigten, der er aarlig har Ærinde at reise 4 å 5 Gange udarbejdet i 1771 på basis af indberet­ til Rønne med Skatte-smør, Skatte-sæd, ninger fra de enkelte byer, er her sam­ Bogklaring, Hovdvagt, foruden hvad de menholdt med befolkningstallene ifølge har at udrette hos Landets Øvrigheder folketællingerne i 1769 og 1787. Det og forresatte Cheffer, som snart alle op­ skal bemærkes, at 1769-tællingen ikke holder sig i Rønne.4 medtager militærfolk, og at begge tæl­ Dansk købstadshistorisk forskning linger kan have visse andre mangler. 180 Korn, købmænd og kreditter

Således kan det påvises, at de 60 lem­ stæder, og hovedspørgsmålet er da, i mer på Slagelse hospital er glemt i hvor høj grad byerne delte det samme 1769, hvor byens befolkningstal i øvrigt opland. virker usandsynligt lavt. Tallene for avl Det primære kildemateriale er en og forbrug er formentlig heller ikke kombination af købmandsbøger og skif­ fuldt troværdige. Under alle omstæn­ tesager. Som supplement bliver der ind­ digheder synes forbruget pr. person at draget diverse indberetninger, skatte­ have ligget næsten tre gange så højt i mandtal, jordebøger, godsforvalter­ Præstø som i Kalundborg og Nykøbing, breve, godsregnskaber m.v. og dette kan næppe forklares ved for­ skelle med hensyn til militær indkvar­ tering, kreaturhold og brændevins­ Forskningsoversigt brænding. Alligevel er tabellen interes­ sant, fordi den viser, at byerne på den Den litteratur, der danner inspirations­ ene side har haft en ret betragtelig egen­ kilde og referenceramme for artiklen, avl, men på den anden side har været kan inddeles i tre grupper, nemlig lit­ stærkt afhængige af tilførsel udefra. teratu r om: Kun Store Heddinge synes at have haft produktionsoverskud for visse kornsor­ - by-land-relationer; ter. Købstædernes befolkning må derfor - provinskøbmændene og deres han­ have været overordentligt sårbar over delsforbindelser; og for prissvingninger på korn.6 - dansk kornhandel og prisudvikling i Og kornpriser er netop en af hoved­ 1700-tallet og begyndelsen af 1800- hjørnestenene i denne artikel. Der er tallet. tale om en komparativ analyse af tre købmænds kornhandel i tiden ca. 1740- I den første gruppe indtager Borje 1807. De tre købmænd repræsenterer Hanssens klassiker Osterlen en promi­ hver sin del af perioden, hver sin køb­ nent plads. Hanssen inddrager et endog stad og hver sin købmandstype. De fun­ usædvanligt bredt sammensat kildema­ gerer derfor både som kontrast og som teriale til en kortlægning af de økonomi­ supplement til hinanden. De centrale ske og sociale relationer i Østskåne i spørgsmål er: Hvem solgte korn til køb­ tiden omkring 1800. Bogen kan frem­ mændene? Hvor store mængder drejede hæves på grund af den stærke sammen­ det sig om? Hvordan lå priserne? Og på kædning af økonomi og kultur og på hvilke vilkår foregik handelen? Køb­ grund af introduktionen af et fleksibelt mændenes afsætning indtager en mere oplandsbegreb. Hanssen foretrækker at perifer rolle, men der foretages dog en­ tale om influensfelter og aktivitetsfel- kelte undersøgelser af fortjenesten. ter, og han pointerer, at en købstads Det er også hensigten at sætte køb­ influensfelt ser helt forskelligt ud alt mændenes kornhandel i relation til de­ efter, om man på et kort indtegner store res øvrige handel og andre økonomiske eller små købmænds kreditrelationer aktiviteter, herunder avlsbrug. Med ud­ eller embedsmænds, håndværkeres el­ gangspunkt i kornhandelen vil der blive ler daglejeres geografiske mobilitet eller gennemgået en række eksempler på for­ ægteskabelige forbindelser. Ja, den en­ skellige former for handelsforbindelser kelte person indgår endda i forskellige mellem købmænd og borgere, bønder, aktivitetsfelter på én og samme tid.7 embedsmænd og godsadministratorer. Nogle af de samme overvejelser går Sidst, men ikke mindst, skal under­ igen i seminarrapporten By og bygd. søgelsen bidrage til en afgrænsning af Stad og om land, hvor Finn-Einar Elias- handelsoplandet for hver af de tre køb­ sen med udgangspunkt i et norsk skifte- 181 Jørgen Mikkelsen Tabel 1. Købstædernes kornavl og kornforbrug (antal tdr.).

Befolkning Købstad: 1769 - Rug Byg Havre Andre I alt: 1787

3.381 - 237 300 375 912 Helsingør 4.829 9.637 8.600 2.375 2.000 22.612 (2%) (3%) (16%) (4%)

1.040 - 177 324 281 782 Hillerød 1.204 1.677 2.324 1.281 5.282 (11%) (14%) (22%) (15%)

414 - 311 389 795 365 1.548 Slangerup 1.140 1.598 648 3.386 (34%) (50%) (56%) (46%)

216 - 190 8 6 30 44 Frederikssund 368 727 258 25 1.378 (2%) (1%) (12%) (3%) 1.620 - 790 1.880 2.500 5.170 Roskilde 1.871 3.000 3.500 3.200 9.700 (26%) (54%) (78%) (53%)

1.211 - 500 1.800 430 130 2.860 Holbæk 1.159 1.800 2.400 1.200 200 5.600 (28%) (75%) (36%) (65%) (51%)

500 - 532 192 397 45 9 643 Nykøbing 628 954 215 33 1.830 (31%) (42%) (21%) (26%) (35%)

1.264 - 200 290 290 780 Kalundborg 1.375 1.900 2.400 900 300 5.500 (11%) (12%) (32%) (14%)

703 - 730 496 1.613 1.983 145 4.237 Ringsted 1.699 1.823 2.514 245 6.281 (29%) (88%) (79%) (59%) (67%)

1.289 - 300 1.300 1.700 3.300 Slagelse 1.722 1.300 3.800 2.200 350 7.650 (23%) (34%) (77%) (43%)

1.280 - 150 520 480 200 1.350 Korsør 1.269 2.500 5.000 2.000 600 10.100 (6%) (10%) (24%) (33%) (14%)

568 - 501 150 360 180 60 750 Skælskør 1.270 1.930 800 130 4.130 (12%) (19%) (23%) (46%) (18%) 182 Korn, købmænd og kreditter

Befolkning Købstad: 1769 - Rug Byg Havre Andre I alt: 1787

1.317 - 70 35 35 140 Næstved 1.501 3.000 4.000 2.500 400 9.900 (2%) (1%) (1%) (1%)

765 - 960 120 274 94 488 3.278 Vordingborg 1.165 1.279 834 (10%) (21%) (11%) (15%)

379 - 402 200 200 100 500 Præstø 800 2.200 1.000 80 4.080 (25%) (9%) (10%) (12%)

514 - 565 450 967 763 2.180 1.983 St. Heddinge 635 640 709 (71%) (151%) (108%) (110%)

1.340 - 100 36 84 220 7.171 Køge 1.366 2.206 3.408 901 656 (5%) (1%) (9%) (3%)

791 - 829 600 850 180 535 2.165 Stege 1.275 1.600 250 640 3.765 (47%) (53%) (72%) (84%) (58%)

19.121 5.129 11.946 9.915 1.078 28.067 I alt: 35.999 48.182 23.785 5.659 113.625 21.825 (14%) (25%) (42%) (19%) (25%)

Kilde: LAK. Sjællands Stiftamt. Købstædernes div. årlige indberetninger 1765-1790 (S. No. la). Der er afrundet til hele antal tdr. Øverst angives byens egen avl »i et middelmaadig got Aar«, dernæst (fed skrift) »hvad deraf paa et hver't Stæd i alt Consumeres og behøves« og nederst (i parentes) byens selvforsyningsgrad

Denne lille fine bygning - 8 m lang og 6 m bred - har ført en såre omskiftelig tilværelse. Fra 1500-tallet til 1740 dannede den fysisk ramme om Skælskør latinskole, og fra 1748 var den fribolig for to fattige familier. Så sent som i 1950’erne blev den benyttet som husvildebolig. Oprindelig fungerede huset imidlertid som kirkelade; det var her, kirkens tiendekorn blev tærsket og opbevaret, indtil kirkeværgen fandt afsætning for det. Formodentlig har huset været noget længere på dette tidspunkt. Efterhånden som det blev almindeligt at bortsælge og bortforpagte kirketiender til godser, institutioner og privatpersoner, blev mange kirkelader overflødige og som følge deraf enten revet ned eller indrettet til anden brug.

1830-1860, og Margit Baad Pedersens dokumenterer, at de største købmænd bog Købmand og høker på landet, der indtog en ganske dominerende stilling i ganske vist behandler tiden efter næ­ bylivet. Den anden artikel er Andreas ringsfrihedens indførelse, men indehol­ Jørgensens gennemgang af en hemme­ der mange gode iagttagelser, der også lig aftale fra 1736 mellem købmændene har gyldighed for ældre perioder. Der­ i Stege. Aftalen havde til formål at be­ imod er der ikke skrevet meget om køb- grænse konkurrencen mellem købmæn­ mandsbøger fra 1700-tallet. Dog kan dene m.h.t. kreditgivning, indkøbspri­ Henrik Vedel-Smiths artikel om køb- ser for korn og salgspriser for andre va­ mandshuset Diderichsen i Nakskov rer. Aftalen ser dog ikke ud til at have fremhæves.10 fungeret i praksis.11 Af anden litteratur om købmænd og 1700-1800-årenes kornhandel, korn­ handel i 1700-tallet skal her kun næv­ priser og kornpolitik har givet anled­ nes to artikler. Den ene er Gregers Han­ ning til en ret så frodig forskning. Det sens komparative studie om købmænd i mest relevante bidrag i denne sammen­ Maribo og Sakskøbing. Han påviser me­ hæng er Fridlev Skrubbeltrangs artikel get nære slægtsforbindelser mellem om kapitelstakster og kirkekøb. Kirke­ købmændene i de to købstæder, og han købene, der blev indført i 1670’erne og 184 Korn, købmænd og kreditter

anvendt langt op i 1800-tallet, kan op­ takster. Han påviser, at der manglede fattes som et lokalt sidestykke til kapi- klare regler for, hvordan kapitelstak­ telstaksterne, idet begge fungerede som sterne skulle fastsættes, og dette kan rettesnor ved forskellige handeler og af- uden tvivl give noget af forklaringen på giftsydelser. På Sjælland eksisterede de ofte besynderlige forskelle mellem de der én kapitelstakst for hele øen; den enkelte stifters takster. I Sjællands stift blev fastsat af bispen og stiftamtman­ blev der således helt frem til 1812 kun den i fællesskab. Kirkekøbene gjaldt indhentet prisoplysninger fra Køben- derimod kun for ét eller evt. to am ter, og havns-området og Nordsjælland! Men disse takster blev udarbejdet af amt­ vigtigere er det dog, at kapitelstak­ manden og provsterne efter forudgå­ sterne ikke tager højde for de prissving­ ende indberetninger fra præster og køb­ ninger, der m åtte forekomme i årets løb. mænd. Kapitelstaksterne blev sædvan­ Rumar mener, at disse kunne være gan­ ligvis udsendt i januar, kirkekøbene i ske betydelige, og at de kunne optræde februar. Skrubbeltrang har sammenlig­ pludseligt og uforklarligt og være af me­ net 1700-årenes sjællandske kirkekøb get kort varighed. Denne antagelse byg­ med kapitelstaksterne, og det fremgår, ger på en detailanalyse af et par usæd­ at sidstnævnte næsten altid lå højest. vanligt omhyggeligt førte kornbøger fra Navnlig i de år, hvor prisniveauet var årene omkring 1830.14 lavt, kunne afstanden mellem kapitels­ Der er ingen tvivl om, at Rumar sæt­ takst og kirkekøb være ganske betrag­ ter fingeren på et ømt punkt, men alli­ telig. Der kunne også være betydelige gevel forekommer afvisningen af kapi- forskelle mellem kirkekøbene i de en­ telstaksternes anvendelsesmuligheder kelte amter. For den sidste fjerdedel af noget overdrevet. Under alle omstæn­ århundredet iagttages dog en tilnær­ digheder er det problematisk at drage melse mellem kapitelstakster og kirke­ så generelle slutninger om prissving­ køb, ligesom forskellene mellem de en­ ninger ud fra et materiale, der dækker kelte kirkekøb blev noget mindre. Det så kort en periode - navnlig da en stor er nærliggende at tage dette som udtryk del af prisforskellene uden tvivl kan for­ for, at Sjælland i stigende grad kom til klares ved kvalitetsforskelle. at fungere som ét marked. Skrubbe! - Der er i hvert fald ikke noget at sige trangs hovedkonklusion er dog, at 1700- til, at Claus Rafner i sin behandling tallets markedspriser på korn må have af fæstegårdmændenes skattebyrder været endnu mere ustabile, end kapi­ 1660-1802 anvender kapitelstaksterne telstaksterne giver udtryk for, og for­ som indikator for bøndernes salgspriser skellige undersøgelser af gods- og kom­ og dermed også for deres indtjenings­ pagniregnskaber underbygger denne muligheder. Hans konklusion er, at formodning.12 kornpriserne i løbet af 1700-tallet vok­ Kristof Glamann gennemfører endnu sede langt mere end skattebyrden, hvad et anslag mod kapitelstaksterne. Han der alt andet lige måtte betyde en større gør opmærksom på, at der blev anvendt realindkomst for bønderne. Ud over ka­ topmål ved naturalieydelser af tiende pitelstaksterne inddrager han de kø­ og landgilde, men strøget mål ved al­ benhavnske torvepriser 1723ff samt mindelig handel. Kapitelstaksterne må indberetningerne om købstædernes tor­ derfor reduceres med 4 % for at kunne vepriser 1777ff. Han finder, at de kø­ sammenlignes med markedspriser. benhavnske priser frem til ca. 1760 i Derimod er det umuligt at tage højde for gennem snit lå ca. 5 % under kapitels­ varierende ”tæthed“ af kornet.13 taksterne og herefter ca. 7 % over. Køb­ Lars Rumar anlægger en endnu mere stædernes torvepriser svarede nogen­ skeptisk holdning til de officielle pris­ lunde til kapitelstaksterne under høj­ 185 Jørgen Mikkelsen konjunktur, men lå lidt lavere under hindrende i vejen for bondens frie salg lavkonjunktur. Når man tager Gla- til købmanden, så længe bonden havde manns resultater i betragtning, bliver gæld til godset. Formodningen herom resultatet ifølge Rafner, at kapitelstak- bygger på studier af korrespondance fra ster og markedspriser stort set fulgtes Løvenborg gods, hvoraf det også frem­ ad frem til 1760, i det mindste for Sjæl­ går, at godsejeren frygtede for, at bøn­ lands vedkommende, hvorefter kapi- derne ville blive udnyttet af købmæn­ telstaksterne lå 5-10 % for lavt.15 dene. Rafner retter flere gode indven­ Hertil er dog at bemærke, at prisni­ dinger mod Løgstrups synspunkter.17 veauet i København som regel var væ­ Mens der er diskussion om bøndernes sentligt højere end i resten af landet, markedstilknytning, kan der ikke være bl.a. på grund af omkostningerne ved at tvivl om, at tiendemodtagerne har haft transportere varer fra provinsen til ho­ en hel del korn at afhænde til købmæn­ vedstaden. Rafner gør heller ikke over­ dene. Tiendeafgifterne var opdelt i vejelser om troværdigheden af prisop­ kirke-, konge- og præstetiender, men da lysningerne fra købstæderne. I denne salg og forpagtning af tiender var meget forbindelse er det i øvrigt et spørgsmål, udbredt i 1700-årene, er det ofte van­ om kornhandelen på købstadstorvene skeligt at danne sig et overblik over, har været særligt omfattende i forhold hvem der på et givet tidspunkt rådede til handelen i købmandsgårdene, og om over de forskellige afgifter. Det normale prisniveauet har været det samme de to synes dog at have været, at præsten dis­ steder. I 1759 skrev præsten i Skælskør ponerede over præstetienden. Konge- og således: Det gamle Axel-Torv er endnu i kirketiender, derimod, kunne bero hos sit fulde Begreb, men bruges ikke; Ingen godser, institutioner, godsfunktionæ­ Bonde kiører did med sine Vare; al H an­ rer, embedsmænd, købmænd og sogne­ del og Vandel er snart i den øster Ende børnene (i fællesskab). For godsernes og a f Byen (hvor hovedparten af køb­ institutionernes vedkommende drejede mandsgårdene lå). I 1775 afgav byfoge­ det sig som regel om ejerskab, for de den i Store Heddinge en erklæring af øvrige grupper om forpagtning. Sigurd nogenlunde samme karakter.16 Jensen har i sin disputats viet et læn­ Forudsætningen for, at bønderne gere kapitel til tiendevæsen. Han giver kunne nyde godt af de stigende kornpri- en ret fyldig oversigt over de tiendefore­ ser, var imidlertid, at de havde kom at ninger, der blev indgået i årene efter sælge i større omfang, og dette spørgs­ 1796 - dvs. efter, at de centrale myndig­ mål har givet anledning til en del dis­ heder havde opfordret tiendetagere og kussion. Thorkild Kjærgaard har holdt -ydere til at slutte aftaler om faste år­ stærkt på bøndernes evne til at sælge, lige tiendeafgifter in natura eller i og Rafner går også ind for det - om end penge. Jensen mener dog ikke, at tien­ tøvende. Karen Schousboe, derimod, deafløsning slog ordentligt igennem, før ytrer stor skepsis efter at have analy­ der blev udstedt direkte påbud om det i seret sig frem til et gennemsnitligt fold­ 1810. Hvordan tiendevæsenet er blevet udbytte før landboreformerne på 4-6. administreret tidligere, kaster Jens Hun bemærker dog, at der var stor vari­ Holmgaard lys over i en artikel om bort­ ation med hensyn til jordens bonitet, forpagtning af baroniet Lindenborgs ti­ foldudbyttet, udsædskapaciteten og ender ca. 1720-1752. Han gennemgår huéstandens størrelse. Hvert enkelt forskellige former for forpagtning og på­ gårdbrugs økonomi må derfor betragtes viser bl.a. en vis positiv korrelation mel­ som en unik størrelse. Endelig rejser lem forpagtningsafgiftens størrelse og Birgit Løgstrup spørgsmålet, om det var kornprisernes niveau.18 almindeligt, at herskabet stillede sig Endelig er der grund til at nævne to 186 Korn, købmænd og kreditter artikler 0111 kornspekulation. Jens tolv Skælskør-borgere, der ernærede sig Holmgaard har behandlet baggrunden ved handel på dette tidspunkt.21 for kornprisstigningen 1740, og Lars Nold førte flere sideløbende handels- Henningsen har skrevet om misvækst bøger, men kun fire af disse er bevaret. og kornspekulation i hertugdømmerne Til gengæld dækker de tilsammen stort 1698-1847.19 Begge understreger kraf­ set hele hans tid som købmand, ligesom tigt, at det danske prisniveau var de belyser forskellige sider af hans stærkt afhængigt af de internationale virke. Det drejer sig om en hovedbog kornpriser, og at der sagtens kunne 1725-1736, en kladdebog 1744-1757 og være høje priser i Danmark, selv om kornbøgerne 1741-1749 og 1749- høsten var god her til lands. I disse høj- 1757.22 Hoved- og kladdebøgerne opreg­ prisår kunne danske kornsælgere tjene ner købmandens kreditkunder. Vi får at store penge på at afsætte korn til Vest­ vide, hvilke varer, den enkelte kunde europa, og dette gjaldt vel især for her­ har købt, og norm alt også hvornår - og i tugdømmerne, der var så tæt på de nogle tilfælde er det desuden noteret, store markeder i Nordtyskland og Hol­ hvornår betalingen har fundet sted. I land. Resultatet kunne blive en voldsom hovedbogen har hver kunde sin(e) faste knaphed på korn i Danmark. Det side(r), hvorimod kladdebogen for det samme var tilfældet, hvis kornsælgere meste har karakter af en journal, hvor tilbageholdt deres varer i forventning kreditgivningen er indført i kronologisk om endnu bedre priser på et senere tids­ rækkefølge. Hovedbogen er formentlig punkt. Holmgaard og Henningsen be­ ajourført med jævne mellemrum, og da lyser også, hvordan udsigten til krig i er kun den endnu ikke betalte gæld ble­ Europa (f.eks. i 1740 og 1755-1756) vet overført fra kladdebogen.23 Man kan kunne anspore til hamstring af korn og altså ikke regne med, at alle kreditrela­ dermed være med til at presse prisen i tioner i et kundeforhold er ført ind i vejret. Desuden giver Henningsen en hovedbogen. Og kontanthandel vil kun i række eksempler på, at kornmangel og meget sjældne tilfælde finde vej til disse dyrtid skabte en sådan social uro i de bøger.24 Det er derfor et spørgsmål, hvor sønderjyske købstæder, at de lokale repræsentativt et billede, bøgerne giver myndigheder måtte tage drastiske af den totale handel. Man kan dog rime­ skridt for at genoprette roen. ligt sikkert gå ud fra, at købmanden ikke gav kredit - i alt fald ikke i større omfang - medmindre han kendte kun­ Peder Nold, Skælskør den forholdsvis godt og havde tillid til dennes betalingsevne. Her spiller den Efter denne litterære odyssé må det geografiske afstand mellem købman­ være tid til at komme i gang med em­ dens og kundens bopæl uden tvivl en pirien. Vi begynder med Peder Nold (f. stor rolle. På denne baggrund kan det ca. 1700), der var købmand i Skælskør ikke overraske, at hele 59 af de 259 kun­ fra midten af 1720’erne til sin død i der, der omtales i Peder Nolds hoved­ 1757. De årlige by skatteligninger giver bog, var indbyggere i Skælskør. Mere indtryk af en stabil og solid købmand, interessant er det, at bogen også inde­ der gennem det meste af perioden lå på holder navnene på 28 personer i Sla­ niveau med tre-fire andre handlende, gelse, 34 i Sorø og 20 i Pedersborg (få men et pænt stykke under byens mata­ km. nord for Sorø). Der nævnes også en dor Lorens Pedersen.20 Ekstraskatte- del andre kunder fra Sorø-området, der­ mandtallet fra 1743 viser, at Nold iblandt kromanden i Krebsehuset, ca. 3 havde fem ansatte, og hermed placerer km øst for byen. Han er noteret for en han sig tæt ved gennemsnittet for de lang række køb af drikkevarer, kryd­ 187 I Jørgen Mikkelsen derier m.m. For hovedparten af de øv­ lukkende foregik inden for ca. 10 km.s rige Sorø-folk er der kun registreret afstand fra købstaden. ganske få handeler, og for flere drejer Kornbøgernes notitser kan inddeles i det sig udelukkende om køb af små tre hovedgrupper. For det første er der mængder hør på byens sommermarked. hvert år lister over den løbende handel Det er meget usædvanligt at finde kre­ for hver kornsort. Her er der oplysnin­ ditgivning fra købmænd til markeds- ger om mængde (ofte nogle få skæpper), kunder, og dette giver grund til at tro, pris og (som regel) dato for hver eneste at Nold har haft et betydeligt kendskab handel. Derimod nævnes leverandørens til egnens befolkning. Denne formod­ navn kun i de færreste tilfælde, men ning bestyrkes af, at Nolds onkel, Poul bopælen optræder ret ofte. Det fremgår Snabel, var købmand i Sorø, og de to tydeligt, at der var mange bønder mænd havde da også meget tætte han­ iblandt, ligesom der var adskillige per­ delsforbindelser. Imidlertid er der flere soner fra købstaden. Nolds egen avl er tegn på, at købmændene i Sorø og Skæl­ også medtaget, men den var ganske be­ skør generelt havde gode kontakter til skeden. Han ejede kun ca. 6 skp. htk. hinanden i 1730’erne. En indberetning Den anden hovedgruppe består af om varelagrene hos tre købmænd (de ”kontoblade“ for de godsejere, præster største?) i Sorø 1732 viser i hvert fald, m.v., som købmanden indgik akkorder at de lå inde med en masse fremmede med vedrørende leverance af landgilde- produkter, der var fortoldet i Skælskør. og tiendekorn m.m. I langt de fleste til­ Korsør toldsted nævnes derimod - over­ fælde er det noteret, hvornår kornet raskende nok - ikke i denne oversigt.25 blev leveret, hvilke bønder, der stod for Peder Nolds hovedbog nævner næ­ transporten, og hvor meget, de havde sten ingen bønder, men dette skyldes med hver især. Enkelte år har Nold helt sikkert, at han har haft en særlig også oprettet konti for særligt leverings­ hovedbog for disse kunder. Kladdebo­ dygtige bønder. De fleste noteres for gen rummer nemlig en del bemærknin­ mindre end 10 tdr., men tre nåede op på ger, der kun kan forstås som hentyd­ 20-40 tdr. Det viser sig dog, at alle tre ninger til en tabt hovedbog. I kladdebo­ svarede en meget høj præstetiende (3 gen er der navne på over 100 gard- 3/4-4 tdr. byg), og den ene vides at have mænd, husmænd og landhåndværkere, haft et jordtilliggende på intet mindre og enkelte af dem ses at have haft tem ­ end 12 tdr. htk. I øvrigt optræder alle melig mange kreditkøb. Det er tydeligt, tre ret hyppigt i Nolds kladdebog. at den geografiske spredning er helt an­ Endelig har Nold enkelte år givet op­ derledes end i hovedbogen. Landsby­ lysninger om, hvordan kornet blev an­ erne inden for 7-8 km.s afstand fra vendt. Mest interessant er opgørelsen Skælskør er totalt dominerende, og over 1743-afgrøden (noteret 30. juli navnlig står Boeslunde, Sønderupsøn- 1744). Købmanden fortæller her, at han der og Tranderup stærkt i billedet. De har købt 656 tdr. byg og udskibet 379 ligger alle mellem Skælskør og Korsør, tdr. Resten er omdannet til malt, hvoraf og dette stemmer fint med, at Nold bo­ langt det meste er blevet solgt. De 656 ede i den vestlige del af Skælskør. tdr. svarer ganske nøje til, hvad man Mange købmandsbøger og skifter viser, når frem til ved at sammentælle de for­ at landalmuen fortrinsvis gjorde brug af skellige kvanta under løbende handel købmænd i den del af købstaden, der lå og diverse akkorder. Dette giver grund nærmest deres egen bopæl.26 En gen­ til at tro, at købmand Nold også de an­ nemgang af Peder Nolds kornbøger be­ dre år har optegnet hele sin kornfor- kræfter, at hans kornopkøb næsten ude­ syning - eller at det i alt fald har været

188 Korn, købmænd og kreditter

Sådan så Peder Nolds købmandsgård ud, da Hugo Matthiessen kom forbi i 1913. Gården, der kan føres tilbage til omkring 1600, eksisterer stadigvæk. Disharmonien i den øverste vinduesrække afslører, at de fem fag længst til venstre oprindelig har udgjort en selvstændig ejendom. Peder Nold lagde de to grunde sammen i 1752. Fotografi i Nationalmuseet. hans hensigt at gøre det. Og hvorfor kornforsyning i én sæson og byens eks­ skulle det ikke også være tilfældet? Bø­ port det påfølgende år - en eksport, der gerne har været til rent intern brug; der varierede fra ca. 5.200 til ca. 11.500 tdr. har altså ikke været økonomiske moti­ korn, gryn og malt. Vel må man nok ver til under- eller overdrivelse, tvært­ påregne et vist smugleri, men der er imod var det nyttigt for købmanden at næppe store forskelle på dette fra år til have overblik over den samlede kornfor­ år. Byg og malt udgjorde næsten hvert syning. år mere end 80 % af byens samlede ud­ Som det fremgår af tabel 2 (s. 190- førsel ad søvejen, og byggen repræsen­ 191), var der store udsving i Peder terer en tilsvarende andel af Nolds sam­ Nolds korntilførsel. Spørgsmålet er da, lede kornforsyning. I det følgende skal om denne tendens var repræsentativ for vi derfor stort set koncentrere os om købmændene i Skælskør. Det er der fak­ denne kornsort. tisk grund til at tro, at dømme ud fra Nold havde kun sporadiske kornhan­ toldregnskabernes oplysninger om by­ delskontakter til egnens godser. I 1752 ens søværts udførsel af kornprodukter og 1754 lod Basnæs dog ca. 60 af fæ­ 1750-1756.27 Med en enkelt undtagelse stebønderne transportere landgildebyg er der et fint sammenfald mellem Nolds ind til Nolds købmandsgård. Mange

189 Jørgen Mikkelsen

Tabel 2a. Peder Nolds samlede kornforsyning (antal tdr. og skpr.).

Byg Rug Havre Andet I alt

1741/42 458.3 43.7 35.4 7.2 545.0

1742/43 624.3 40.0 87.2 9.1 760.6

1743/44 656.0 29.5 53.2 7.2 746.1

1744/45 879.2 46.0 87.2 12.2 1024.6

1745/46 846.1 33.6 39.4 6.3 925.5

1746/47 782.7 42.4 84.6 6.6 916.7

1747/48 800.1 34.6 27.6 13.4 876.0

1748/49 637.2 32.3 64.1 12.3 746.0

1749/50 630.1 45.4 38.8 0.1 714.5

1750/51 1020.0 165.3 49.2 6.1 1240.6

1751/52 889.2 62.0 40.1 3.8 995.2

1752/53 1424.6 79.0 37.8 7.5 1549.3

1753/54 1284.5 136.0 90.3 3.7 1515.0

1754/55 1465.7 31.7 62.6 17.6 1578.2

1755/56 1064.4 52.0 39.4 6.4 1162.3

1756/57 821.6 45.3 27.4 1.4 896.1

Kilde: LAK. Peder Nolds kornbøger 1741-177. Der er afrundet til hele antal skæpper. »Andet« oinfatter ærter, vikker og klinte.

gårdmænd måtte køre to gange for at få personer. Hver af disse anviste deres det hele afleveret. Og man kan forestille afgiftspligtige bønder at levere tiende­ sig det leben, der må have været i køb­ eller dommerkorn direkte til købman­ mandsgården den 7. november 1752, da den. Derved undgik embedsmanden ikke færre end 38 Basnæs-bønder ind­ selv en masse besvær med opbevaring fandt sig for hver især at aflevere typisk og transport af kornet. 4 tdr. korn. Også Borreby og Gerdrup For hovedparten af præsterne og deg­ godser optrådte undertiden som sæl­ nene var der tale om stærkt svingende gere, men i langt mindre målestok, og et leverancer til Nold. Umiddelbart skulle par år dukker universitetsforvalteren man forestille sig, at dette afspejlede op med landgilde fra universitetets strø­ variationer i høstudbytte, men en nær­ gods. mere analyse viser, at langt de fleste af Større betydning havde forsyningen de involverede bønder - og det drejer sig fra egnens præster, degne og herreds­ om mange hundrede personer - leve­ foged. De fleste år var der akkorder med rede den samme mængde byg år efter 6-10 embedsmænd (eller deres enker), år. Som et eksempel kan nævnes Peder og i løbet af de 16 år blev det i alt til 26 Jørgensen i Gimlingetorp, der fra 1741 190 Korn, købmænd og kreditter

Tabel 2b. Peder Nolds forsyning af byg (antal tdr. og skpr.).

Fra præster, degne Øvrige leverandører og herredsfoged Fra godser samt egen avl

1741/42 214.0 0 202.6

1742/43 395.1 0 189.1

1743/44 379.0 0 236.1

1744/45 370.3 0 470.3

1745/46 455.2 0 352.4

1746/47 409.2 55.2 281.7

1747/48 485.7 28.0 249.3

1748/49 369.4 38.0 191.7

1749/50 300.4 3 320.1

1750/51 447.3 40.0 532.5

1751/52 486.3 0 402.7

1752/53 478.3 389.1 557.2

1753/54 490.4 0 794.1

1754/55 360.2 443.8 661.6

1755/56 403.6 21.0 639.6

1756/57 402.5 109.1 310.0

til 1753 årligt kørte ind til Nolds gård og i 1755-1756 var Vemmeløse totalt med 2 tdr. 4 skp. tiendekorn for pastor dominerende. Hviid i Gimlinge. Eller Høve-præsten En tilsvarende situation med et pastor Suhrs decimant Rasmus Bøye- stærkt varierende antal tiendeydere sen i Flakkebjerg, der fra 1745 til 1754 kan iagttages på de fleste andre præste- årligt leverede 3 tdr. 5 1/4 skp. og degnekonti, og nogle steder kan man Men det var så langt fra alle tiendey­ også se en ”glidning“ mellem landsby­ dere, der leverede korn til Nold hvert erne i et sogn. Flakkebjerg herredsfo­ år. De fleste år sendte pastor Hviid såle­ geds konto er derimod præget af stor des kun 5-10 af sine decimanter til stabilitet i årene 1741-1748, hvor hen Nold, men i 1751, 1752 og 1753 var det ved 150 bønder fra over 20 lokaliteter - henholdsvis 46, 44 og 29. Ligeledes alle inden for 7-8 km.s afstand fra skete der en pudsig geografisk forskyd­ Skælskør - hvert år leverede 1 eller 2, i ning. I 1740’erne kom næsten alle le­ sjældne tilfælde 3 eller 4, skp. dommer­ verancerne fra bønder i Gimlinge og korn til Nold. Totalt blev det til ca. 40 Gimlingetorp, men i 1750’erne kom de tdr. byg om året. I 1749 var ordningen andre landsbyer i sognet med i billedet, imidlertid på retur: Nold modtog kun 191 Jørgen Mikkelsen

Peder Nolds kornleverandører. Trekanterne markerer bopæl for de embedsmænd og godsadmini­ stratorer, der indgik akkord med købmanden om levering af korn i et eller flere af årene 1741-1756. Cirklerne markerer øvrige kornleverandører i samme periode.

6/4 tdr., og med en enkelt undtagelse kan præsterne og degnene have beholdt optræder herredsfogeden ikke siden i noget af kornet selv, men en mere plau­ Nolds kornbøger. sibel forklaring må være, at de har be­ Alt i alt må man sige, at købmanden nyttet flere købmænd sideløbende. Det kun sjældent har modtaget hele præste- samme gælder herredsfogeden, hvis eller degnetienden, og ofte har han kun embedsområde var meget større end fået en lille brøkdel. Provst Olivarius’ den ene mil omkring Skælskør. I hans dødsbo fra 1753 viser således, at der til konto savnes der for resten også visse kaldet hørte en præstetiende på 201 tdr. landsbyer inden for Skælskørs nærme­ byg28 Provsten havde forsynet Nold ste opland. med tiendekorn de foregående fire år, En lige så væsentlig pointe er, at men kun med 23-43 tdr. Ganske vist tiendeafløsning i form af fler- eller man- 192 Korn, købmænd og kreditter

S 00oi S O oo 1 1.16 é> O ct (N 2 00d doo

fg o00 0.80 1.40 0.88 1.00 0.80 (1.00)

£ 1.80-1.82 1.00-1.04 0.76-0.80 0.84-0.86 0.62-0.64 1.04-1.16 0.88-1.04 0.74-0.80

OO OOd

i s 1.08 1.12 (1.80) (0.80) o (1.24)

00 1.72-1.88 s ^ 1.04-1.08 1.04-1.06 0.76-0.80 0.76-0.80 0.84-0.88 1.48-1.64 0.60-0.64 1.08-1.36 0.72-1.04 1.00-1.04 d 0.74-0.80

VO 9T'T oo 1 d qoo so . !Sv. I i 1.80-1.88 1.04-1.08 0.72-0.80 0.76-0.80 Februar 0.84-0.92 1.04-1.08 0.60-0.64 1.46-1.48 1.16-1.36 0.88-0.92 0.88-1.00 0.72-0.76 1.64-1.72 CO k. O k. ^ co ^ 2 ^ e Qc Ist 1)s * O) 11 S-. q00 OO’T-88‘0 q00 =3 §?£-§•» ds 00i C'Ji « “g ’S1^ e

Januar Januar | o co

00 1.64-1.80 1.00-1.08 0.76-0.80 0.72-0.80 1.40-1.48 0.60-0.64 1.20-1.24 0.88-1.04 1.08-1.16 1.64-1.68 0.72-0.76 0.80-0.92 (1.72-1.80) d (0.92-1.00) ^ ': °e - s i i s s ^ is .s tn> c ei>» ^ 3 _ 3 e | a, ^ O 0 e S ■« a oo 007 8rH , e ^ to (1.64) (0.92)

(0.92) s ^3 05 s> e (0.88) d OO W 1.48-1.64 1.00-1.08 0.76-0.84 0.72-0.80 0.86-1.00 1.40-1.48 0.60-0.64 1.16-1.20 1.00-1.12 ^> 05 !x .~ 0.88-1.04 1.08-1.16 0.72-0.76 1.48-1.64 0.80-1.00 d December i i t f i e ^ § £ co

1.00 OO (1.40) (1.08) (0.76)

(0.88) • S-gS^3 w | 00 (1.16) 00 1.48-1.64 0.84-1.00 0.68-0.76 0.76-0.82 1.32-1.48 0.80-0.86 0.60-0.62 1.04-1.16 0.88-1.00 0.68-0.80 1.00-1.22 0.72-0.76 0.80-1.00 (1.56-1.64) 1 3 O (0.92-1.00) rO ^ "S S S § ^"o fe OO 00 T3 ^ ^’Of) S^ e£- *+o M 2 rH VO di .g s*. r^J ^ ci)

1 *“! 1.32 (1.48) (0.60) (0.92) £ & OOo (0.72) 1.24-1.48 0.64-0.80 0.76-0.80 0.80-0.82 0.72-0.80 0.76-0.80 0.48-0.64 0.80-1.00 0.88-1.00 0.80-0.88 0.64-0.76 0.64-0.72 o 2 § " d (0.70-0.72) 1 ® a

1.00-1.32 Uh to O -k> £• '+C. 0.64-0.80 0.64-0.76 0.72-0.80

0.76-0.84 2 s s s “2. 0.56-0.60 0.88-1.00 0.80-1.00 0.88-1.32 0.72-0.88 1.16-1.32 0.64-0.72 0.56-0.64 0.74-1.00 (1.16-1.24) (0.72-0.76) (0.68-0.70) September • J5 *+*i eo ^ ^ £ | | 0.64-0.72 NK5 5Ph a>s; ~£j ° ^e wP

l V Z 7 ° aj is ^ -g 00O | co .3 ^ S . ~ 00 O VO O Tf Tf Tf VO

1 cq^S'C ^ S

e o JOvO 8 ? f- Ov S 'vO - £ •« ° § ^ r-in V">t" r-yr> 1756/57 £ 1754/55 1750/51 1751/52 1746/47 1748/49

1745/46 "O £,-$ fe fc. £ 1743/44 1744/45

1742/43 S 1741/42 rH rH rH rH ce a ^ C3 *> e bn ^ i- h cu ^3 S II II 193 Jørgen Mikkelsen geårige aftaler mellem tiendeydere og ned, hvor kirkekøbet blev fastlagt) lå på tiendetagere 0111 levering af en bestemt 90-95 % af kirkekøbet - dvs. næsten mængde korn i skæppen må have været identisk med kirkekøbet, når man tager ganske udbredt i Vestsjælland i højde for, at denne takst også må være 1740’erne og 1750’erne. Dette resultat beregnet med topmål. I to af de udpræ­ er i klar modstrid med Sigurd Jensens gede lavprisår - 1750/51 og 1753/54 - opfattelse.29 kom Nolds priser dog ned på 85 % af Den løbende handel udgør en mindst kirkekøbet. I februar 1751 tilbød han lige så interessant del af kornbøgerne. således en bygpris, der kun var godt Det er nemlig fortrinsvis her, vi finder 60 % af kapitelstaksten. I højprissæso- de store udsving i den totale kornfor­ nen 1741/42 var Nolds priser til gen­ syning. Den løbende handel foregik lige gæld oppe på omkring 90 % af kapitels­ fra september til april, ja undertiden taksten. maj og juni. Men toppunktet lå helt Det skal også bemærkes, at der i klart i december og - i lidt mindre ud­ årene 1745/46, 1746/47 og 1755/56 spo­ strækning-januar. Dette stemmer fint res en helt anderledes prisudvikling i med den almindelige antagelse, at bøn­ kirkekøbet og hos Nold end i de sjæl­ derne som regel solgte deres korn kort landske kapitelstakster. Derimod stem­ tid efter tærskningen. Det var en nød­ mer det sydvestsjællandske billede godt vendighed for at få penge til skatter og med kapitelstaksterne for Fyn og Lol- afgifter. Der kunne ellers ofte være land-Falster. Resultatet er knap så store penge at tjene ved at vente med at overraskende, når man betænker det sætte kornet på markedet til sidst på københavns-orienterede grundlag for vinteren. Tabel 3 (s. 193), der angiver fastsættelsen af de sjællandske kapi­ Nolds indkøbspriser for byg ved løbende telstakster. handel, viser dog, at der kun i de færre­ Hvad rugen angår, udgjorde kirkekø­ ste af de 16 år var tendenser til prisstig­ bet i gennem snit ca. 75 % af kapitels­ ning mellem nytår og forårsmånederne. taksten, idet afstanden mellem de to Sæsonvariationerne for Nolds rug- og takster varierede fra 24 til 72 sk. pr. td. havrepriser er langt mindre end for byg­ Det er vanskeligere at udtale sig om gen. Til gengæld er der for alle tre korn­ Nolds priser, da de er så fåtallige. Men sorter - men især for de ”dyre“ sorter det er tydeligt, at afstanden mellem rug og byg - meget hyppigt tale 0111 hans rugpriser og kirkekøbet gennem­ store prisforskelle for varer, der blev gående var større end den tilsvarende handlet på samme tid. Dette er et klart afstand for byggen. I 14 af de 16 år vidnesbyrd om de store kvalitetsfor­ havde han februarpriser, der udgjorde skelle, der prægede datidens ofte meget bare 55-70 % af kapitelstaksten. Når ukrudtsplagede korn.30 købmandens rugpriser relativt lå så me­ En sammenligning mellem Nolds get lavere end bygpriserne, hænger det bygpriser, kapitelstaksterne og kirke­ sandsynligvis sammen med, at rug i købene for Korsør og Antvorskov amter langt mindre grad var en handelsvare i bekræfter i høj grad Skrubbeltrangs re­ Sydvestsjælland. sultater, hvorimod Rafners konklusio­ For havrens vedkommende lå Nolds ner om prismønstret før 1760 viser sig priser i de fleste år på 60-75 % af kapi­ uholdbare.31 Heller ikke Rumars tese telstaksten, men svang sig dog i høj- om pludselige korttidssvingninger kan prisårene 1741/42 og 1756/57 op på ca. bekræftes. Det fremgår af tabel 3, at 90 %. Til gengæld var Nolds priser gan­ kirkekøbet for byg udgjorde 67-90 % (i ske moderate i tre andre år med højt gennemsnit 80 %) af kapitelstaksten, og prisleje: 1748/49, 1752/53 og 1755/56. at Nolds priser i februar (altså den må­ Indkøbspriserne ved kornakkorder er 194 Korn, købmænd og kreditter

Krebsehuset, ca. 3 km øst for Sorø, fik kongelig bevilling som kro i 1735. Peder Nolds hovedbog viser imidlertid, at kroen eksisterede adskillige år forinden. Trods den relativt store afstand mellem Sorø og Skælskør havde kromanden Peder Hansen meget nære forbindelser til Nold, der solgte ham vin, brændevin, krydderier m.m. Ofte blev varerne leveret i Kongskilde mølle sydvest for Sorø. Mølleren var også en af Nolds meget stabile handelskon takter. Foto Flemming Jensen. kun oplyst i få tilfælde, og de svarer da blev indgået i oktober, altså længe før ganske godt til de samtidige priser ved kirkekøbets fastsættelse. Men ud fra løbende handel. den betragtning, at kirkekøbet næsten Til slut et par ord om Peder Nolds altid lå højere end indkøbsprisen, kornsalg. Norge og Flensborg var de kunne han alligevel regne med en pæn helt store aftagere af købmandens korn­ fortjeneste. I det konkrete tilfælde tyder produkter. Skippernes navne anføres det på, at avancen blev lige omkring ofte, og flere steder omtales deres ”fø- 20 %. Akkorden blev nemlig fraveget, ring“, dvs. den mængde korn, som de så den reelle salgspris blev 8 sk. over måtte have med og sælge på egen hånd; kirkekøbet.32 det drejede sig gerne om 6-7 tdr. Enkelte år har Nold også gjort nota­ ter om salgsprisen, og det er da muligt Jonas Lund, Slagelse at gøre et skøn over fortjenesten. Hvis det bortsolgte korn er blevet opkøbt kort I modsætning til Peder Nold har Sla- forinden, har købmanden kunnet hjem­ gelse-købmanden Jonas Lund (f. ca. tage fortjenester på ca. 15-30 %. Om 1752) efterladt sig en anselig skiftesag, salget i 1743/44 og 1744/45 får vi oven i og herfra er der udskilt hele fem han- købet at vide, at Nold akkorderede 4 sk. delsbøger: Den ca. 800 sider store ”kas- over kirkekøbet med en af sine faste sebog“ (reelt hovedbog), der dækker næ­ skippere i Flensborg. Akkorden i 1744 sten hele hans virketid som købmand 195 Jørgen Mikkelsen

(1783-1809); en kladdebog for de sidste men købmanden kunne alligevel, når fem leveår (1805—1809); to hovedbøger alt blev gjort op, stikke 256 rd. til side.36 (1789-1809), der belyser kreditrelatio­ Det synes i det hele taget, som om nerne til vareleverandørerne i Køben­ Lund havde god forstand på at tjene havn, Norge, hertugdømmerne, Nord­ penge - og på at holde på dem. Hans tyskland og Balticum; samt en kornbog, dødsbo kunne opvise aktiver på næsten der dækker perioden 1800-1808.33 42.000 rd., mens passiverne kun beløb Lunds handelsbøger giver usædvanligt sig til godt 3.000 rd. Vel skal aktivernes gode muligheder for at få et indblik i en størrelse ses i lyset af det oppustede provinskøbmands handelsvirksomhed i prisleje under Napoleonskrigene, men tiden omkring 1800. Men man kan be­ alligevel... Det er især bemærkelses­ klage, at nogle af bøgerne fra hans værdigt, at Lund efterlod sig en række ældre tid er gået tabt. Dette gælder bl.a. obligationer til en samlet værdi af kornbogen fra tiden før 1800. 10.000 rd.; det er meget usædvanligt for Næringstaksterne, der er en del af by­ en provinskøbmand på dette tids­ skatteligningerne, viser, at Lund lige punkt.37 Den økonomiske situation var fra 1780’erne til sin død hævdede sig så favorabel, at Lund et år før sin død blandt de fem største købmænd i Sla­ kunne oprette et testamente, hvor han gelse, men han nåede aldrig at komme rundhåndet delte ud til børn og sviger­ helt til tops.34 Også hvad antallet af tje­ børn. Også tjenestefolkene blev be­ nestefolk angår, placerede Lund sig på tænkt. Sophie Nielsdatter, der havde linie med de andre større købmænd i været i huset siden 1797, heraf de sidste byen. Vi kan følge udviklingen i byens syv år som husbestyrerinde, fik 400 rd. ekstraskattemandtal, der foreligger for til bryllupsudstyr m.v. samt vores næsten hvert eneste år fra 1762 til 1812 Skiælderie som her hænger i dette Væ­ og medtager alle ikke-militære perso­ relse ... tilligemed den Sæng ieg har lig­ ner, der var fyldt 12 år.35 I etablerings­ get i og er død i, og dertil 3de pr Hørlær- årene nøjedes Lund med en eller to tje­ rets Lagen. De to bodfolk måtte nøjes nestepiger, men i 1786 fik han en lære­ med den akkorderede løn (40 rd. hver dreng, og fra omkring 1790 til sin død om året), endeel af mine Gangklæder holdt han til stadighed fire-seks (i korte samt hver en liden Reise Douseur i det perioder endda otte) ansatte. mindste a f 10 rd. ... Og hvad mine øvrige Jonas Lund hørte ikke til de største Tienneste Folk angaaer, da findes hver jordejere i byen, men hans jord (17 tdr. for sig deres Aarlige Accorderte Løn an- 5 skp. land) var samlet i et vænge, der tægnet paa en liden Notice i en liden oven i købet lå særdeles fordelagtigt i dertil hørende Bog som ligger i det forhold til købmandsgården. Han ser ud gamle Chatoll i den øverste Skuffe paa til at have haft et pænt udbytte af jor­ høyre Haand.38 Jo, Lund havde skam den. I kornbogen er der ret fyldige, om orden i sagerne, og dette indtryk for­ end temmelig rodede, regnskaber over stærkes, når man gennemgår resten af dyrkningen 1800-1803, og de viser fold­ skiftesagen samt købmandsbøgerne. udbytter på 5-6 for havre og 8-9 for Lund var også særdeles nidkær med byg. I 1803 kunne han indhøste 65 tdr. hensyn til indkrævning af udestående byg, 27 tdr. havre og 19 læs hø til en gæld. Der er mange eksempler på, at samlet værdi af 384 rd. 64 sk. Ganske han adskillige år i træk udsendte nyt- vist skulle der bruges 45 rd. 64 sk. til årsregninger til kunder, der skyldte såsæd, 34 rd. 29 sk. til tærskeløn (Ras­ endog ganske små beløb. Dog opgav han mus Tærskemand fik 24 sk. pr. tønde som regel, hvis kunden ikke havde rea­ samt en pægl brændevin og en kande øl geret på femte eller sjette henven­ om dagen) og 40 rd. til Høstfolk etc., delse... Ved skifteforvalternes gennem­ 196 Korn, købmænd og kreditter

Jonas Lunds kornleverandører. Trekanterne markerer bopæl for dem, der indgik akkord med købmanden om levering af korn i et eller flere af årene 1800-1808. gang af købmandsbøgerne blev der kun deling lå Lunds primære opland i lands­ fundet 130 debitorer, og det er et usæd­ byerne lige nord og vest for Slagelse vanligt lavt tal for en købmand af Lunds (Lille Valby, Holmstrup, Hejninge, format. Ydermere havde ca. 60 % af de­ Landsgrav m.fl.), og det harmonerer bitorerne en mikroskopisk gæld på min­ fint med, at købmanden boede i den dre end 2 rd. Nogle af disse havde ellers vestlige del af Slagelse. Men Lund hvert år købt for mange hundrede rd. havde også et stort antal kreditkunder i hos købmanden. Løve herred mellem Slagelse og Tissø, Jonas Lunds ”kassebog“ viser, at over og i det hele taget havde Slagelse-køb- 1.000 personer modtog handelskredit mændene ikke så megen konkurrence fra ham i løbet af de 25 år. At dømme fra andre købstæder i dette område. efter kreditkundernes geografiske for­ I kornbogen er der registreret i alt 19 197 Jørgen Mikkelsen personer, med hvem Lund indgik akkor­ skrivepapir, vin og brændevin (hvor fla­ der. Antallet af akkorder pr. år varierer skerne og kassen blev leveret tilbage og fra 0 til 9 og den totale akkorderede godskrevet!) og kirkeoblater (1.000 stk. kornmængde fra 0 til 435 tdr. Det er i både 1800, 1801, 1803 og 1806). Sam­ ikke muligt at afgøre, hvor stor køb­ menhængen mellem kornhandelen og mandens samlede kornforsyning har præstens varekøb fremgår tydeligt af været, men der er rimelig grund til at ”kassebogen“, og Dans kreditkøb svin­ tro, at om ikke alle, så i alt fald langt de der da også betydeligt ind i 1804 for helt fleste og vigtigste akkorder er medta­ at ophøre i 1806. Dette udelukker selv­ get.39 Under alle omstændigheder viser følgelig ikke, at præsten kan have fort­ de utallige små notitser om udgifter til sat som kontantkøbskunde, men det påske-, pinse- og juleoffer til kirkens be­ virker mere sandsynligt, at han har tjente og Nyt Aars Contingent til lægen, fundet sig en anden købmandsforbin- barberen, hårskæreren, posten, musi­ delse. kanten, politibetjentene m.fl., at Lund Blandt Jonas Lunds akkordtagere var meget omhyggelig med at notere finder vi også tre af pastor Dans sogne­ sine indtæ gter og udgifter. børn: To selvejere (arvefæstere?) og en Over halvdelen af Lunds kornaftaler kommunitetsbonde. Største leverandør var éngangsaffærer. Dette gælder sale­ var selvejeren Lars Jørgensen (ca. 55 des fem af de seks akkorderende præ­ tdr. land), der stod for 51 tdr. byg i 1800 ster. Blandt disse finder vi for resten og 12-23 tdr. i 1802-1804. Jørgensen præsterne i Skørpinge og Høve; deres havde også fast konto i ”kassebogen“. forgængere havde 50 år forinden været Kontoen strækker sig over hele 15 år, faste leverandører til Peder Nold. men mange år ses der kun et eller to Den eneste ”trofaste“ præst var Lars kreditkøb. Chr. Dan i Gierslev sogn en halv snes Mere bemærkelsesværdig er Hans km. nord for Slagelse. Fra 1800 til 1802 Hansen i Jernbjerg, der var arvefæster sendte han hvert år ca. 10 gårdmænd under Sorø akademi (Brorupgård). Den fra Løve og Gierslev ind til købmand 7. oktober 1800 indgik han akkord om Lund. Tilsammen udgjorde de dog kun alt det Byg hand kand sælge, og det vi­ halvdelen af decimanterne i de to lands­ ste sig at blive 61 tdr. De følgende to år byer, og den tredje landsby i sognet, præsterede han henholdsvis 75 og 88 Knudstrup, savnes helt på præstens tdr. Og som om dette ikke kunne være ”kornkonto“. Købmanden så heller ikke nok, leverede han 1801/02 tillige 20 tdr. meget til præstegårdens egen avl. I en havre, 12 tdr. rug og 5 3/4 tdr. hvede. indberetning om sognekaldets beskaf­ Kornleverancerne i 1801/02 og 1802/03 fenhed og indkomster (dateret 1802) ci­ måtte fordeles over en halv snes kør­ terer pastor Dan ellers sin forgænger sler, og i 1801/02 fik Hansen et ude­ for, at præstegården efter udskiftning stående på hele 340 rd. Man skulle tro, og jordforbedring var kommet op pa en at han benyttede lejligheden til at købe avl på 300-400 tdr. af alle Slags, og varer for i alt fald nogle af pengene, men dette har giort, at Tienden kunde an­ det var ikke tilfældet, og i det hele taget vendes til Penge, og endog sælges af er han kun noteret for ét eneste køb i Gaardens Avling...40 kassebogen: 1 skæppe stenkul i 1797! Lunds ”kassebog“ afslører, at pastor Hansen modtog heller ikke - som visse Dan var en såre flittig kunde i årene andre akkordtagere - penge på forskud; 1800-1803. I 1800 er han f.eks. noteret nej, han ventede med at få betaling, ind­ for 24 køb. Det drejer sig om så forskel­ til den sidste portion var leveret. ligartede varer som bergensfisk, salt, Man kunne fristes til at tro, at Han­ tjære, sort silke, porcelænstallerkener, sens korn ikke bare kom fra ham selv, 198 Korn, købmænd og kreditter men at også de to andre gårdmænd i kreditkøb lyder således: 68 flasker rød­ Jernbjerg var involveret. Men hvorfor vin, 10 flasker gammel vin, 1 pot ung skulle Hansen først opkøbe de andres vin, 6 potter dansk brændevin, 78 pægle korn for derefter at videresælge det til akvavit samt 30 pægle og 5 flasker købmanden? Jernbjerg ligger kun 3 km. rom!44 Langsomt blev repertoiret udvi­ fra Slagelse, og naboerne kunne sagtens det. I marts 1798 finder vi IV2 anker gott levere det selv. En anden mulighed var, 0 11 og i maj sågar både brunrødt og at Hansen havde fæstet landsbyens kir­ tjære. Siden ses også lidt jern og teks­ ketiende og leverede den in natura. tiler i ny og næ, men de våde varer stod Dette er imidlertid heller ikke tilfæl­ stadigvæk øverst på ønskesedlen. I det.41 1801 skete der imidlertid et drastisk Det er da heller ikke utænkeligt, at fald i købelysten, og i 1803 - et år før Hansen selv har været i stand til at den sidste kornakkord - ophørte kon­ kaste så meget korn på markedet. Hans toen totalt. gård blev i 1803 overtaget af en ny arve­ Vel vidende, at en konto i en hovedbog fæster, og ved denne lejlighed anføres ikke siger den fulde sandhed om kon­ det, at bygningerne var i god stand, og takten mellem købmand og kunde, tør at der var lagt 17 tdr. byg, 15 tdr. havre man nok bruge Mandix som et - ganske og 8 V2 tdr. rug i jorden. Det er ca. 50 % vist outreret - eksempel på, at intensi­ mere end Peder Sørensen i nabolands­ teten af handelsforbindelser kunne un­ byen Havrebjerg, der ifølge Karen dergå dramatiske ændringer, at en Schousboes beregninger var i stand til kunde kunne frekventere flere køb­ at sælge ca. 50 tdr. korn om året i perio­ mænd på samme tid, og at en købmand den 1800-1810.42 I denne forbindelse er kunne bruges på mange forskellige må­ det værd at bemærke, at arvefæsteord­ der. Det forekommer i hvert fald højst ningen fritog Hansen for at erlægge na- besynderligt, hvis Mandix’ husstand turalieafgifter til godset, men han skulle have dækket forbruget af koloni­ skulle til gengæld i en årrække betale alvarer ved kontanthandel hos Lund, værdien af 8 V2 tdr. rug, 8V2 tdr. byg og samtidig med at alkoholkontoen løb fa­ 8 V2 tdr. havre.43 retruende i vejret. Ud over præsterne og bønderne havde Jonas Lund foretog kun beskedne Jonas Lund også flere leverandører kornopkøb fra omegnens godser. Forval­ blandt købstadsbefolkningen. Der skal terne på Løvegård, Gyldenholm (ca. 10 knyttes en bemærkning til to af dem. km. sydøst for Slagelse) og Ødemark Niels Habakuk Crone hørte til ”noget- (ca. 10 km. mod nordøst) havde dog en­ for-noget“-typen. Han var felbereder, og kelte år leverancer fra 36 til 172 tdr. Til Jonas Lund forsynede ham med råva­ gengæld havde købmanden i årene rerne bede- og værskind foruden diverse 1800-1802 en ganske interessant kon­ dagligvarer. takt på Ringstedkanten. I disse år Mere iøjnefaldende er borgmester, sendte forvalteren på den lille herre­ kancellisekretær Jørgen Mandix’ han­ gård Mørup næsten alle sine gårdmænd delsmønster. I hvert af årene 1800- i Bringstrup og Sigersted (4-5 km. vest 1804 leverede han præcis 60 tdr. byg. for Ringsted) til Slagelse med hver 3-6 ”Kassebogen“ viser, at ordningen alle­ tdr. byg, svarende til ca. halvdelen af rede eksisterede i 1799, og den kan have landgilden.45 Ordningen ophørte anta­ været af endnu ældre dato. Under alle gelig i forbindelse med, at godset skif­ omstændigheder dukker Mandix op i tede ejer i 1803. Hvorfor forvalteren ”kassebogen“ i januar 1797, og det sker valgte at benytte en købmand i Slagelse med manér! Den fuldstændige forteg­ frem for i Sorø eller Ringsted, må stå nelse over de første fire måneders 39 hen i det uvisse. Personlige forbindelser 199 Jørgen Mikkelsen kan spille ind, men det er også muligt, Marcus Lauritzen. Ellers havde de to at Lund kunne tilbyde en bedre pris. mænd tilsyneladende ikke meget med I modsætning til Nolds kornbøger in­ hinanden at gøre. Lauritzen optræder i deholder Lunds kornbog næsten altid alt fald kun få steder i Lunds ”kasse- oplysning om den akkorderede pris, og i bog“. en del tilfælde angives tidspunktet for Set fra Lauritzens synsvinkel har Jo­ akkorden også. Aftalen blev normalt nas Lund sikkert ikke synet af ret me­ indgået i september eller oktober, og get. For Lauritzen havde mange jern i langt de fleste leverancer fandt sted fra ilden. Han var en rigtig matador. Lau­ november til januar. Undertiden blev ritzen, der blev født i Skanderborg ca. en akkord suppleret med en ny i be­ 1737, tog borgerskab i Korsør 1771, og gyndelsen af det nye år, men der er flere allerede få år efter placerede han sig eksempler på, at forårsakkorderne var som en af de førende købmænd. Efter vanskelige at opfylde. Det samme gæl­ næringstaksterne at dømme nåede han der for enkelte af efterårsakkorderne. sit højdepunkt i første halvdel af Det m est grelle eksempel er pastor Dahl 1780’erne, hvor han rangerede fire i Havrebjerg, der i november 1800 lo­ gange så højt som de andre større køb­ vede at levere 100 tdr. Reent, Sundt mænd. På samme tid havde han 16 an­ byg, men kun magtede at præstere 8 satte, hvad der svarede til ca. 10 % af tdr. En sjælden gang hændte det også, alle tjenestefolk i byen. Ved sin død i at der blev leveret en anden kombina­ september 1795 ”nøjedes“ han med tion af kornsorter, end det var aftalt. otte.46 Ligeledes forekom det, at prisen blev Lauritzen var ubestridt den største anderledes end aftalt. Det skete således grundejer i Korsør. Brandtaksationen i 1800, hvor Mørup-byggen blev betalt fra 1791 oplyser, at han på dette tids­ med 3 rd. 40 sk. pr. td., dvs. det samme punkt ejede 15 af købstadens 210 ejen­ som kapitelstaksten. Akkorden lød el­ domme, og den samlede taksationssum lers på 1 mk. (= 16 sk.) under kapitels- udgjorde 20.990 rd., svarende til 16 % takst. Denne akkord er så afgjort den af byens totale vurderingssum (kirken hyppigst forekommende i kornbogen, og iberegnet!).47 Han rådede over hele tre der er derfor ikke så voldsomme pris­ store gårde, deriblandt det statelige variationer inden for det enkelte år. Dog gæstgiveri ”Kongegården“, en vind­ kan det bemærkes, at felbereder Haba- mølle og en række små lejevåninger. I kuk måtte finde sig i at blive betalt 2-3 1792 overtog han desuden tre småhuse mk. under kapitelstaksten, og at Man­ og indrettede dem i tidens stil til ar­ dix’ og Lunds aftale åbenbart indebar bejdsanstalt med spindeskole.48 Han samme pris (3 rd. pr. td.) for alle årene. var også stæ rkt involveret i større of­ Borgmesteren har formentlig ærgret sig fentlige arbejder. I 1785 påtog han sig over denne ordning, for den betød, at f.eks. at reparere magasinbygningen på han de fleste år blev betalt ca. 1 mk. Korsør fæstning; denne bygning blev dårligere end hovedparten af de øvrige fortrinsvis brugt til oplagring af korn til sælgere. offentligt forbrug.49 Lauritzen var tillige byens suverænt største jordejer. 100 tdr. land blev det Marcus Lauritzen, Korsør til, fordelt på hele 26 åse. Det drejede sig om 22 % af den samlede bymark.50 Det var meget almindeligt, at Slagelse- Det sidste år var mere end 40 % af jor­ købmænd lejede pakhuse hos købmænd den dog bortforpagtet. De mange regn­ i Korsør. Jonas Lund var ingen und­ skabsbilag i det omfattende dødsbo ka­ tagelse. Han opbevarede sine varer hos ster et lille glimt ind over den praktiske 200 Korn, købmænd og kreditter

En sand matador har behov for en ordentlig bolig! Korsør-købmanden Marcus Lauritzen havde sit domicil i en gæstgivergård, der blev bygget i 1761 af byens daværende storkøbmand, Rasmus Langeland. Ejendommen er kendt under tilnavnet “Kongegården“. Det formodes, at navnet skyldes de mange kongelige besøg i tidens løb. Foto Flemming Jensen. side af landbruget. Således fremlagde 68/4 kommercelæster, og året efter blev bonden Henrik Hansen i nabolands­ den sendt på togt til Vestindien.52 Det byen Tårnborg en regning på 6 rd. for at viste sig hurtigt, at Lauritzen havde have pløjet Lauritzens marker i seks spændt buen for højt, men Morten dage i 1793 - et af de mange eksempler Qvistgaard til Gerdrup og Lyngbygaard på, at omegnens bønder tjente på servi­ kom ham til undsætning. I marts 1783 ceydelser for købstadsbefolkningen - indgik de en aftale, der var særdeles daglejerkonen Barbara Hansdatter favorabel for Lauritzen. Godsejeren krævede 7 rd. 81 sk. for 85 korn- og købte skibet, men accepterede at dele høhøstdage i løbet af fire år, og hyrden alle indtægter og udgifter lige over med på Halsskov ville have 2 rd. 24 sk. for at købmanden. Til gengæld påtog Laurit­ have passet på 10 malkekøer, 3 tyre, 3 zen sig alt det administrative arbejde, spædekalve, 7 får og 16 svin.51 men det betød også, at det var ham, der Man kunne forvente, at en købmand i første omgang indhøstede hele fortje­ af dette format ville have store skibsbe- nesten. Ved sin død havde han endnu siddelser, men listerne over aktiver om­ ikke foretaget afregning for det sidste fatter kun tre mindre fartøjer i inden­ togt (marts 1793-september 1794), så landsk sejlads. En nærmere undersø­ Qvistgaard var ikke sen til at indfinde gelse viser imidlertid, at Lauritzen også sig hos skifteforvalterne med regnska­ red med på ”den florissante bølge“. I bet for rejsen. Fortuna havde aflagt be­ 1782 købte han brigantinen Fortuna på søg i Wolgast, Hull, Lissabon, Genua, 201 Jørgen Mikkelsen

Palermo, Girgenti, Cadix og Hamburg. De indkomne fordringer viser, at Lau­ Trods store udgifter til proviant, repara­ ritzen i det sidste leveår opkøbte mere tion, assurance m.v. havde rejsen ind­ end 5.000 tdr. korn, og hans totale korn­ bragt et overskud på ca. 1.300 rd. Men forsyning har uden tvivl været væsent­ Lauritzen havde så sandelig også behov ligt større. for penge. Skiftesagen taler nemlig sit Vi møder kun fem bønder blandt meget tydelige sprog om, at købmanden ”kornkreditorerne“, og ingen af disse var hårdt i klemme i de sidste år, og i de krævede betaling for mere end 11 tdr. allersidste måneder fik han hele tre korn. gældssager på halsen. Skiftesagen, der Det kunne de fire købmænd - tre fra først sluttede i 1799, indeholder fordrin­ Slagelse og en fra Korsør - bestemt ikke ger på over 50.000 rd. Aktiverne blev nøjes med. Af disse påkalder Korsør- beregnet til 17.579 rd., men den reelle købmanden Poul Berg sig størst inter­ værdi må have været langt højere, da esse. Han havde i flere år forsynet Lau­ nogle af ejendommene blev bortauktio- ritzen med langt over 100 tdr. korn.54 neret langt under vurderingssummen, Han havde også næsten hver måned i ligesom boopgørelsen kun medtager de fire år solgt alle mulige forskellige slags udeståender, det var lykkedes at ind­ varer til Lauritzen, og Bergs samlede kræve.53 fordring løb derfor helt op i 3.295 rd. Hvorfor gik det så galt? I et brev til en Men der må også være gået mange ydel­ af sine handelspartnere den 4. januar ser den anden vej, for i Lauritzens ho­ 1795 angiver Lauritzen selv ”det is­ vedbog var Berg noteret for 2.188 rd. landske eventyr“ som hovedårsag til Det ser bl.a. ud til, at Berg hyppigt har miseren. I 1786 var handelen på Island fragtet varer på Lauritzens fartøjer. Re­ givet fri til alle undersåtter under den lationen mellem de to kan tjene som et danske konge. Det var mestendels kø­ eksempel blandt mange på, at nærtbo- benhavnske og - i lidt mindre grad - ende købmænd i vid udstrækning bistod norske og holstenske købmænd, der be­ hinanden med varer og ydelser. Det var nyttede sig af muligheden, men i 1788 en hensigtsmæssig ordning, der gjorde, eller kort derefter etablerede Lauritzen at den enkelte købmand undgik at et faktori på øen, hvortil han importe­ binde meget stor kapital i varelagre for rede et bredt sortiment af varer spæn­ at undgå varemangel i tider med knap­ dende fra korn, salt og jern til tobak, hed.55 tekstiler og fiskegrej. Returladningen Der var mange store konti i Laurit­ bestod fortrinsvis af fisk, uld og fårekød. zens hovedbog, og flere kunder fik tyde­ I november 1793 blev faktoriet og alle ligvis en slem overraskelse, da de blev varerne afhændet til den københavnske præsenteret for beløbet. En af dem var købmand Frederik Lynge. degnen P. C. Bruun i Tårnborg, der sva­ Men tilbage til Sydvestsjælland. Det rede igen med følgende ord: I Anledning er ikke muligt at skaffe et totalt over­ af Deres Velbyrdigheds mig tilstillede blik over Marcus Lauritzens opland, ef­ Skrivelse ... om at være skyldig... 73 rd. tersom der kun er bevaret en ekstrakt 3 mk. 4 sk. for bekomne Vahre i Aarene af hovedbogen over købstadskunder, 1793, 94 og 95, kand jeg icke uden stør­ embedsmænd og godsejere m.fl., men ste Beundring, berette..., at det falder ingen notater om bondebøgernes ind­ mig gandske besynderligt, at den afdøde hold. Hovedbogsekstrakten viser dog icke har afskrevet meere paa denne klart, at Lauritzen havde handelsfor­ Gield end 9 Tel. Byg... - og så følger en bindelser over hele Vestsjælland, og der redegørelse for Tårnborg-bøndernes le­ er en del gengangere fra Jonas Lunds verance af degnekorn de pågældende år. handelsbøger. Den beløb sig i alt til 35 tdr. byg til en 202 Korn, købmænd og kreditter

Blandt de mange papirer i Marcus Lauritzens skiftesag ligger der en specificeret fordring fra postmester Dam i Korsør. Regningen drejer sig om brevporto- og a visudgifter i 1795. Det fremgår, at Lauritzen abonnerede på Københavns Adresse-Contoirs Efterretninger, Iversens Fyenske Avis, Altonaischer Mercurius samt en avis fra Hamburg. Skifter fra andre Korsør- og Slagelse-købmænd tyder på, at det var almindeligt, at egnens købmænd abonnerede på mindst to af disse aviser. Postmesterens regning viser også, at Lauritzen afsendte eller modtog breve næsten hver eneste dag, og den giver hermed et lille indtryk af, hvor meget korrespondance, der var forbundet med at være en stor provinskøbmand i slutningen af 1700-tallet.

værdi af 76 rd. 48 sk.56 Men alligevel mændene i Lundforlund alle afhændede omfattede den kun en fjerdedel af sog­ 10 tdr. byg, mens bønderne i de andre nets gårde. sogne nøjedes med 3-4 tdr. Sandsyn­ Lauritzens skifte indeholder ellers så ligheden taler for, at Antvorskov gods godt som ingen oplysninger om opkøb af ikke blot har forpagtet kirke- og konge­ præstetiende eller degnekorn. Derimod tiende, men også præstetiende i Lund­ bestod en stor del af godsernes korn­ forlund. Denne formodning bestyrkes leverancer af tiendekorn. Forvalteren af, at Lundforlund og Gerlev sognes på Antvorskov fremlagde således en præstetiende i 1802 udgjorde i alt 124 regning vedrørende tiende fra Lundfor- tdr. byg (eller ca. 3 tdr. pr. gårdmand) lund, Gerlev og (Slots) Bjergby sogne foruden en smule rug og havre.57 (3-7 km. syd for Slagelse). Navnelisten Trods beliggenheden nordøst for Sla­ viser, at praktisk taget alle gårdmæn- gelse havde Ødemark endog meget fine dene i de tre sogne havde deltaget i handelsforbindelser til Marcus Laurit­ transporten. Det er påfaldende, at gård- zen, og i 1794/95 aftog købmanden ca. 203 Jørgen Mikkelsen

Marcus Lauritzens kornleverandører. Trekanterne markerer bopæl for dem, der vides at have solgt korn til købmanden 1793-1795. Uden for kortet ligger Hørbygård ved Holbæk.

209 tdr. byg fra dette gods. Sammen­ Tersløsegård, derimod, er kun regi­ sætningen er ikke uinteressant: 63 tdr. streret for leverance af landgildekorn. I hovedgårdsavl, 31Vfc tdr. kongetiende løbet af marts og april 1794 blev der fra nabosognet Gudum og 114 3/4 tdr. transporteret 300 tdr. havre og 16 tdr. kongetiende fra Høve sogn (ca. 7 km. byg fra det midtsjællandske gods til nordøst for Skæ lskør).58 Forsyningerne Korsør. Handelen gav anledning til en fra Holsteinborg har uden tvivl haft en ret omfattende brevveksling mellem endnu mere broget proveniens, for dette Lauritzen og forpagter Boller. I et brev gods rådede i slutningen af 1700-tallet af 7. april 1794 var købmanden så let­ over kirketiende fra ni sogne og kongeti­ sindig at love, at han med denne Ugges ende fra to, og sognene lå spredt over en Udgang skulle remitere Deres Velædel- stor del af Antvorskov og Korsør amter. hed en god Klatpenge paa beckomne 204 Korn, købmænd og kreditter

Korn Vahrer. Men tiden gik, Boller gildekorn blev betalt 1 mk. over kapi­ fremsendte den ene rykker efter den an­ telstaksten. Men ofte holdt han sig 1 den, og Lauritzen gav det ene henhol­ mk. under kapitelstaksten (det gælder dende svar efter det andet. En gang be­ bl.a. ved leverancer af landgildebyg, rettede han, at havren var ved at blive -rug og -havre fra det ret fjerntliggende solgt i England, ved en anden lejlighed Sorø Akademi) eller sågar 2 mk. under fortalte han om en havretransport til (som f.eks. ved det ovennævnte tiende­ Amsterdam, der meget snart ville kaste korn fra Antvorskov gods). penge af sig. Til sidst - i et brev, dateret Holsteinborg og Fuirendal godser 4. april 1795! - finder vi denne lidt bitre hørte så afgjort til blandt Lauritzens bemærkning fra købmanden: Imidler- vigtigste handelspartnere. I det fælles tiid formoder min Ven icke har nødig at godsarkiv findes der en omfattende kor­ være forlægen for Penge siden de i aar respondance mellem greven, Heinrich har holdt deres Kornvahrer til Freisle- Holstein (d. 1796), der boede i Holsten, ben for saa godt Kiøb... Forpagteren og de skiftende forvaltere på de to sjæl­ havde åbenbart, klog af skade, valgt at landske godser.62 Der er derfor usæd­ afsætte det næste års høst til en køb­ vanligt gode muligheder for at studere, mand i Ringsted.59 hvordan handels- og forsyningssituatio­ Naturligvis - fristes man næsten til nen så ud fra godsadministrationens at sige - leverede Morten Qvistgaard synsvinkel. Brevene giver et meget ne­ også masser af korn til Lauritzen. Hans gativt billede af købmændene i de fordring omfatter alle fire kornsorter, smaae Kiøbstæder. Der lyder gentagne deriblandt en samtidig leverance af ho­ klager over købmændenes lave indkøbs­ vedgårds- og landgilderug. Hovedgårds- priser, som navnlig skulle gå ud over avlen kostede 24 mk. pr. td., landgil­ bønderne.63 Købmændene var heller derugen 21 mk.601 øvrigt blev rugen slet ikke særligt villige til at betale med det ikke sendt til Korsør, men afskibet fra samme; de foretrak at vente til nær- Skælskør, der ligger mere centralt i for­ mestkommende juni termin.64 Og ofte hold til godset. Skælskør-købmændene krævede de tillige at levere varer som har uden tvivl følt sig godt fornærmede modydelse for kornet. Men de materia­ over den slags transaktioner.61 ler, som købmændene kunne tilbyde, Marcus Lauritzens skiftesag indehol­ var ikke altid tilfredsstillende. F.eks. ly­ der ikke nær så mange prisoplysninger der der beklagelser over, at det hverken som Nolds og Lunds kornbøger, og der i Korsør eller Næstved var muligt at er også forbundet en del problemer med Eopdrive ordentligt tømmer til bjælker. at anvende Lauritzens priser. Mange Dette m åtte i stedet hjemskrives fra Kø­ steder er det således ikke muligt at benhavn.65 Men det værste var, at man skelne mellem hovedgårdskorn og ti- ikke kunne stole på købmændenes likvi­ ende- eller landgildekorn. Alligevel er ditet, da Omstændighederne hos disse det tydeligt, at Lauritzen - i alt fald Folk ere svage, ja existerer Dødsfald, under visse omstændigheder - var villig faaer man slætt intet.66 til at give relativt højere priser end Som kontrast til de lokale købmænd Lund. Men det er også kun naturligt, fremhæves Ærøskipperne gang på når Lauritzen ønskede at tiltrække gang. Disse skippere, der først og frem­ kunder fra et større opland. Mens det mest kom fra Marstal, stod i slutningen hørte til de absolutte sjældenheder, at af 1700-tallet for en meget stor del af Lund gik højere op end 1 mk. under korntransporten mellem Sydvestsjæl­ kapitelstaksten, indeholder Lauritzens land og Hertugdømmerne. De aflagde skiftesag flere eksempler på, at forårs- imidlertid ikke bare visit i købstadshav­ og sommerleverancer af tiende- og land­ nene, men var også flittige til at besøge 205 Jørgen Mikkelsen

Holsteinborgs lille havn i Bisserup få helhedsbilledet. En gennemgang af km. øst for hovedgården. Godsforvalter oversigterne 1780-1807 viser, at korn­ Lange noterer veltilfreds, at Bonden salget, der normalt udgjorde 400-1.200 som forhen ... har maattet kiøre til Cor- tdr., sædvanligvis blev fordelt på to-fem søer er meget lindret ved denne korte købere. I midten af 1780’erne finder vi 7Yatisport,67 Ærøskipperne roses også bl.a. Næstved-købmændene Stennike for deres evne til at betale allerede ved og Harboe, og i begyndelsen af modtagelsen af kornet, og den 3. novem­ 1790’erne spillede Aaris i Korsør og Bay ber 1789 udbryder godsforvalteren im­ i Skælskør en stor rolle. Frem til midten poneret: Det Korn ... har dee solgt til af 1790’erne nævnes der kun en eller to Errøe Skippere pr. Tønde 14 mk og for Ærøskippere om året, og deres andel af noget sidst 14% mk, hvilken Priis er den det totale salg nåede næppe over 20 %. samme som høy naadig Herren melder Efter 1795 skiftede billedet totalt. Her­ at Kornet gielder i Holstein, derfor det efter optrådte der praktisk taget ikke for os ubegriiheligt at disse Errøe Skip­ købere fra de lokale købstæder, og Bis- pere kand give saa meget. Forvalter Klli- serup-skipperen Jørgen Petersen var wer på Fuirendal var knap så begejstret den eneste, der formåede at blande sig den 14. november 1791: Besønderlig er med Ærøskipperne. Til gengæld nævnes det at Erøe Skippere icke betaler Kornet der visse år fem-seks købere derfra. Det dyrere end 9 mk Tønden, til hvilken kan være fristende at sætte Holstein­ Priis endog Kiøbmændene i de smaae borgs ensidige satsning på Ærø-folkene Kiøbstæder sælger til dem, og at de alle i forbindelse med de dårlige erfaringer kand være eenige om icke at give meere. med Marcus Lauritzen. Men mange an­ Det virker, som om godsforvalterne al­ dre faktorer kan være nok så væsentlige lerede i begyndelsen af 1790’erne - gan­ - f.eks. ændringer i godsadministratio­ ske få år efter, at Ærøboerne var be­ nen; godsforvalter Lange døde således gyndt at dukke op i Bisserup - følte sig næsten samtidig med Lauritzen. dybt afhængige af disse skippere. Og Der er også grund til at sammenligne man fornemmer den bedrøvelige stem­ købmændenes og Ærøboernes priser. ning, når de en gang imellem svigtede Godsforvalterbrevene giver et klart ind­ den lille havn. Gud skee lov, at dee Err- tryk af, at forvalterne - ikke mindst øeboer kom her i Aar, thi ellers havde Lange - kunne være meget ombejlede af saavel vii som Bonden ikkun faaet liidet købmænd, men de forstod i bogstavelig­ for Kornet, men for Tiiden er denne ste forstand at sælge sig så dyrt som Handel ganske stoppet, skriver Lange muligt.70 Det fremgår også, at købmæn­ den 17. december 1791.68 dene meget ofte gav tilbud på 20 sk. Men hvor meget korn blev der over­ under (tilstundende) kapitelstakst.71 hovedet solgt til Ærøskipperne, hen­ Dette stemmer ganske godt med de holdsvis til de lokale købmænd? Til at mange spredte notitser om aktuelle pri­ besvare dette spørgsmål kan Holstein- ser i købstæderne. Disse priser, der an­ borg godsregnskaber inddrages. Som bi­ tagelig er identiske med købmændenes lag til hovedregnskaberne ligger der for opkøbspriser ved løbende handel, lå i de fleste år oversigter over afsætningen vinter- og forårsmånederne gerne l/i- 2 af landgilde- og tiendekorn.69 Hoved- mk. under kapitelstakst og kun helt gårdsavlen var derimod bortforpagtet undtagelsesvis over kapitelstaksten.72 fra 1785 til 1803, og bøndernes eget salg Godsforvalterbrevene indeholder dog er ifølge sagens natur ikke registreret. også eksempler på, at både Lauritzen, Det er også muligt, at oversigterne Aaris og Bay gav ganske gode priser ved mangler et kornsalg hist og her, men køb fra godserne, og dette bliver endnu det er næppe noget, der kan forstyrre mere tydeligt, når kornets ringe kvali­ 206 Korn, købmænd og kreditter

Om den gode jagt “Attenhundrede“ - bygget i Marstal i dette år - nogensinde har været i Skælskør eller Bisserup, tnå stå hen i det uvisse. Men den kan bruges som eksempel på de fai'tøjer, der anløb de to havne på denne tid. Skibsportrætter som dette anses normalt for at være særdeles pålidelige m.h.t. skrog og indretning. Men man kan stille spørgsmålstegn ved, om jagten virkelig har haft så stort et spring, dvs. så krum en overflade, som det fremgår a f billedet. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, SR-982:68.

tet bliver taget i betragtning.73 Godsfor­ ja, et enkelt år endda hele 3 mk. Men valterne synes nemlig at have haft en der er markante undtagelser. De fire udpræget tilbøjelighed til at afsætte det opkøb i foråret og sommeren 1797 skete dårligste korn til de lokale købmænd. således 4V£ mk. under kapitelstakst, og Generelt kan man derfor ikke sige, at noget tilsvarende, om end knap så grelt, købmændene i første halvdel af fandt sted i 1798 og 1802. Men selv om 1790’erne gav dårligere priser end Ærø- Ærøskipperne disse år betalte væsent­ skipperne. Noget andet er, at købmæn­ ligt dårligere end f.eks. Jonas Lund, denes gode priser muligvis kan være valgte godsadministrationen altså at fremkaldt af den konkurrence, som holde fast ved Ærøboerne - måske på Ærøskipperne påførte dem. For perio­ grund af deres evne til at yde øjeblikke­ den efter 1795 foreligger der et forholds­ lig betaling. vis stort materiale til belysning af Ærø- skippernes priser. De fleste af Ærøboer­ nes opkøb fandt sted i april (naar Søen Konklusion og afsluttende aabner), og det er derfor naturligt at bemærkninger sammenholde disse forårspriser med de sjællandske kapitelstakster. Det viser Denne artikel er fremstået som en kom­ sig, at Ærøskipperne ofte var tilbøjelige parativ analyse af tre købmænd af hver til at betale 1-2 mk. over kapitelstakst; sin type, i hver sin by og i hver sin del af 207 Jørgen Mikkelsen perioden 1740-1807. Undersøgelsen vi­ Nolds kornhandelsopland var væsent­ ser, at de tre købstæder Skælskør, Sla­ ligt mindre end kredithandelsområdet. gelse og Korsør i høj grad betjente sig af Det er en almindelig antagelse, at der det samme opland. Dette kan til fulde var meget stabile handelsrelationer bekræftes ved at inddrage skifter fra mellem købmændene og deres kunder, andre købmænd og håndværkere. Gan­ navnlig bønderne, i 1700-1800-årene. ske vist havde hver af købstæderne et Allan Frandsen fremhæver således, at indre og et ydre handelsområde, men de bønder, der var kreditkunder hos de end ikke det nære opland kunne den århusianske købmænd mellem 1830 og enkelte by have helt for sig selv. Således 1860, praktisk taget kun skiftede køb­ formåede Marcus Lauritzen at til­ mænd i forbindelse med fallit eller døds­ trække store kornleverancer fra nabo­ fald.75 Nærværende undersøgelse tager byernes ”baghaver“, og andre køb- ikke stilling til bøndernes trofasthed, mandsskifter viser, at det var alminde­ men den viser, at købmændenes økono­ ligt, at godsejere syd for Skælskør lod miske relationer til andre befolknings­ deres bønder fra Stigsnæs drage gen­ grupper i såvel købstad som landdi­ nem Skælskør for at afsætte kornet i strikter kunne være særdeles svin­ Korsør. I det hele taget synes de store gende. Peder Nolds og Jonas Lunds købmænd i Korsør at have tiltrukket kornbøger dokumenterer store udsving kornleverandører fra temmelig store af­ i præsternes og degnenes leverancer af stande, og Lauritzens skifte viser da tiende- og degnekorn. Lunds handels­ også, at kunderne - i alt fald i nogle bøger giver også en hel del oplysninger tilfælde - blev betalt ganske godt for om svingninger i handelsintensitet med det. Jonas Lunds akkorder med Mørup bysbørnene, og de viser, at en købmand dokumenterer imidlertid, at også Sla- kunne bruges på mange forskellige må­ gelse-købmænd kunne gøre indhug i an­ der af forskellige kunder. Endelig be­ dre købstæders naturlige opland. Og lyser såvel Lauritzens korrespondance når andre varer og kilder bliver ind­ som Holsteinborgs forvalterbreve og draget, fornemmer vi i højere grad et regnskabsbilag, at godsadministratio­ netværk mellem byerne. F.eks. var nerne havde flere ”heste at spille på“, og Skælskør - i hvert fald i 1730’erne - en at de ofte overvejede sagen grundigt, før vigtig mellemstation for lybske varer til de traf deres valg om afsætning og ind­ Sorø, og Slagelse fungerede i stor ud­ køb. For godsforvalterne på Holstein- strækning som forsyningskanal for kø­ borg og Fuirendal blev Æ røskipperne ef­ benhavnske varer til Korsør og Skæl­ ter 1790 et attraktivt alternativ til de skør. Desuden havde Slagelse i lokale købmænd. 1730’erne en større tobaksplantage, der Undersøgelsen er med til at kaste lys forsynede en stor del af Sydvestsjæl- over, hvordan kornakkordsystemet fun­ land. Og et skifte efter en farver i Sla­ gerede. Det påvises også, at aftaler om gelse (1759) afslører et så kolossalt va­ præstetiende og degnekorn ”i skæppen“ relager, at farveren uden tvivl har haft må have været ganske almindelige i kunder langt uden for den nærmeste Sydvestsjælland allerede i 1740’erne. mil eller to.74 Derimod kan artiklen ikke bidrage så Mange faktorer havde indflydelse på meget til diskussionen om, hvor store størrelsen af den enkelte købmands op­ mængder korn, bønderne var i stand til land; Nolds handelsbøger belyser såle­ at sende på markedet. Dog giver Nolds des betydningen af slægtsforbindelser. kornbøger indtryk af en forholdsvis stor De viser også, at en købmand kunne tilførsel af bondekorn - når man ser på have flere slags opland - eller aktivi- den samlede forsyning, vel at mærke. tetsfelt - afhængig af varens art, for For der er kun få tilfælde af bondele­ 208 Korn, købmænd og kreditter

Den 56 rn lange og 1 7 m brede magasinbygning på Korsør fæstning - opført i begyndelsen af 1600-tallet - blev i 1700-tallet brugt til opmagasinering af korn til offentligt forbrug. En indbe­ retning fra 1743 oplyser, at huset kunne rumme 600-700 tdr. korn og “Krudt og Kugler neden under“ (Danske kancelli. D 102a). Der lå magasinbygninger i mange danske købstæder - dog fortrinsvis i byer med cimtstuer. Kornet kom fortrinsvis ind gennem kornskatter fra bønderne i amtet, og det meste af korjiet blev anvendt af militæret. Ved akut kornmangel i den pågældende landsdel kunne der dog åbnes for et magasin, således at den lokale befolkning for et beskedent beløb kunne modtage en afmålt ration. Foto Flemming Jensen. verancer på mere end 20 tdr. om året, og giftssystemet gjorde det muligt for bøn­ de pågældende bønder havde tilsynela­ derne at sende meget mere korn på dende alle gårde langt over middel. En markedet end tidligere. Men han kan kursorisk gennemgang af skifteproto­ også bruges til at illustrere de store for­ kollerne fra Korsør og Slagelse ca. skelle på bøndernes leveringsdygtighed, 1750-1800 peger i samme retning. Der for der er ingen tvivl om, at Hansen var er kun fundet ganske få bondefordrin­ et usædvanligt tilfælde. ger på kornleverancer over 10 tdr., og i Hvad prishistorie angår, tyder gen­ det omfang, det har været muligt at nemgangen af Nolds kornbøger på, at skaffe yderligere oplysninger om disse vestsjællandske kornakkorder om korn­ bønder, har det vist sig, at de alle be­ opkøb i midten af 1700-tallet blev fast­ stred gårde med et meget stort hart­ sat i forhold til de amtslige kirkekøb i korn.76 Over for disse står Hans Hansen stedet for kapitelstaksterne, og priserne i Jernbjerg, der omkring 1800 var i ved løbende handel rettede sig også i stand til at forsyne Jonas Lund med ca. langt højere grad efter kirkekøbet. Der 100 tdr. korn om året. Han kan tjene er derfor grund til at tillægge kirkekø­ som et eksempel på, at udskiftning, nye bene væsentligt større interesse, end afgrøder og omlægning af skatte- og af­ det hidtil har været tilfældet. En gen­ 209 Jørgen Mikkelsen nemgang af skiftesager fra Korsør og mange retsbetjentarkiver store mæng­ Slagelse viser, at der også i 1760’erne og der upåagtede skiftedokumenter, der begyndelsen af 1770’erne foregik afreg­ ved minutiøs granskning kan aftvinges ning af tiendekorn efter kirkekøb. Der­ et væld af værdifulde oplysninger om imod er alle afregninger efter 1775 sket forgangne tiders økonomiske og sociale efter kapitelstakst. I 1770’erne og forhold. 1780’erne lyder akkorderne på 20 eller 24 sk. (dvs. 7-15 %) under kapitels­ takst, og de 20 sk. er også, hvad Hol- steinborgs godsforvaltere gentagne gange blev tilbudt i årene 1785-1792. Noter Spredte notitser i Jonas Lunds ”kasse- Tak for oplysninger og gode råd fra Kirsten bog“ viser i øvrigt også, at han sidst i Borg, Mette Ehlers og Erik Helmer Pedersen. 1780’erne opkøbte korn 20-24 sk. under Tak for datateknisk bistand fra Lisbeth Ulsøe. kapitelstakst. Efter 1800 var hans nor­ male takst derimod 16 sk. (ca. 5 %) un­ Forkortelser: EA: Erhvervsarkivet (i Arhus); htk.: hartkorn; LAK: Landsarkivet for Sjæl­ der kapitelstakst. land, Lolland-Falster og Bornholm (i Køben­ Dette noget begrænsede og spredte havn); mk.: mark; RA: Rigsarkivet (i Køben­ materiale tyder altså på, at de sydvest­ havn); rd.: rigsdaler; Rtk.: Rentekammerets sjællandske købmænds indkøbspriser arkiv; sk.: skilling; skp.: skæppe(r); tdr.: tøn­ gradvis nærmede sig kapitelstakstni- der. veauet, og i årene omkring 1800 gav 1. Ole Feldbæk: Den lange fred 1700-1800, Ærøskipperne endda ofte 1-2 mk. over Olaf Olsen, red.: Gyldendals og Politikens kapitelstakst. Disse resultater falder Danmarkshistorie 9, 1990, s. 81. Se også godt i tråd med Skrubbeltrangs konklu­ Knud Prange: Svenskekrig - stilstand - opgang, Stader i utveckling. Tolv studier sioner, hvorimod Rafners prisvurderin­ kring stadsforandringar tilldgnade Ingi'id ger ikke holder stik. Vel er købstæder­ Hammarstrom, Stockholm 1984, s. 32-48. nes torvepriser ikke blevet inddraget i 2. Erik Helmer Pedersen: Dansk landbrugs­ denne undersøgelse, men godsforvalter­ udvikling i det 18. århundrede. En over­ brevenes oplysninger - der ganske vist sigt, Bol og by 2. rk. 5, 1983, s. 53 og 64. Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i ikke er uden tendens - giver absolut Danmark 1720-1970 1, 1972, s. 69. ikke indtryk af, at bønderne opnåede 3. Henrik Becker-Christensen: De danske bedre priser end godserne, snarere købstæders økonomiske udvikling og re­ tværtimod. Spredte notitser i diverse geringens erhvervspolitik 1660-1750, Er- hvervshistorisk Arbog 1979, s. 41-97. Ar­ skiftesager peger i samme retning. tiklen er en af de bedste oversigter over Der forestår endnu mange store op­ købstædernes udvikling i denne periode. gaver for dansk prishistorisk forskning, 4. LAK Sjællands stiftamt. Købstædernes og det samme gælder udforskningen af div. årlige indberetninger 1765-90 (S. No. de økonomiske relationer mellem by og la) (lægget: Nye kræmmeres og handlen­ des antagelse til borgere 1775-76). land. Et meget omfattende og uensartet 5. G. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrknin­ kildemateriale er til rådighed. I denne gens Tilstand i Danmark. Sjelland og artikel er kun to af de centrale kilde­ Møen 1, 1803 (repr. 1978), s. 250. grupper blevet underkastet en nærmere 6. Om købstadslandbrug, se Michael Hertz: Avisbrugere og avling på købstadjorder, undersøgelse. Købmandsbøger er des­ Bol og By 1989, s. 72-92. Emnet er også værre kun bevaret i meget ringe grad, kyndigt behandlet i Bjarne Weesch: Køb­ men der dukker dog enkelte ”nye“ op en stadsjorderne i det attende århundrede, gang imellem. Nolds købmandsbøger er 1985 (utrykt afløsningsopgave ved Institut for Økonomisk Historie, Københavns Uni­ således skaffet til veje ved nyregistre­ versitet). ringsarbejde på Landsarkivet for Sjæl­ 7. Borje Hanssen: Osterlen. Allmoge, kopsta- land i København. Derimod rummer folk och kultursammanhang vid slutet av 210 Korn, købmænd og kreditter

1700-talet i sydost?'a Skåne, 1952 (repr. også Ole Degn: Torv og marked, handels- 1977). bod og købmandsgård, Dagligliv i Dan­ 8. Finn-Einar Eliassen: By og omland på 16- mark, red. Axel Steensberg, 4 (1720- 1700-tallet, By og bygd. Stad og omland, 1790), 1971 (2. udg. 1982), s. 135. red. Rolf Fladby og Harald Winge, Oslo 17. Rafner: Fæstegårdmændenes skattebyr­ 1981, s. 122-138. der (se note 15), s. 94; Karen Schousboe: 9. Svend Larsen: Studier over det fynske Foldudbytte og bondeøkonomi, Fortid og rådsaristokrati i det 17de århundrede 1-2, N utid 28, 1979-1980, isæ r s. 48; Birgit 1965; Per Boje: Danske provinskøbmænds Løgstrup: Jorddrot og offentlig admini­ vareomsætning og kapitalforhold 1815- strator. Godsejerstyret inden for skatte- 1847, 1977. Emnet ”købstadshegemoni“ er og udskrivningsvæsenet i det 18. århun­ også behandlet i Ole Degn: Byer, byhierar­ drede, (Administrationshistoriske studier kier og byudvikling 1550-1700, Historie 7), 1983, s. 203-204.1 Palle Ove C hristian­ ny rk. 17, 1987-1989, s. 527-546. sen: International Consumption Patterns 10. Allan Frandsen: Bonden og købmanden, in Peasant Households. A Danish Eigh- Fortid og Nutid 34, 1987, s. 1-20; Margit teenth-century Example, Clashes of Cul- Baad Pedersen: Købmand og høker på lan­ tures. Essays in Honour of Niels Steens- det. En ny erhvervsgruppe og dens rolle - gaard, red. Jens Chr. V. Johansen, E. La- økonomisk, socialt og kulturelt 1850-1900, dewig Petersen og Henrik Stevnsborg, 1983; Henrik Vedel-Smith: Købmandshu- 1992, s. 284-303, argum enteres der set Diderich Diderichsen i Nakskov i slut­ stærkt for bondens nære tilknytning til ningen af 1700-tallet, Festskrift til Vagn ikke blot det nære marked, men hele ver­ Dybdahl, red. Finn H. Lauridsen, 1987, s. densmarkedet. 412-429. 18. Sigurd Jensen: Frci Patriarkalisme til Pen­ 11. Gregers Hansen: Købmændene i Sakskø­ geøkonomi. Studier over dansk Bondeøko­ bing og Maribo i 1700-årene, Fortid og Nu­ nomi i Tiden mellem Midten af det 18. og tid 25, 1972-1974, s. 20-62; Andreas Jør­ Midten af det 19. Aarhundrede, 1950, s. gensen: Borger og bonde på Møn i 18. år­ 126 og 133; Jens Holmgaard: Bortforpagt­ hundrede, Arkiv 1, 1966, s. 16-29. ningen af baroniet Lindenborgs tiender ca. 12. Fridlev Skrubbeltrang: Kapitelstakster og 1720 til 1752, Festskrift til Johan Hvidt- Kirkekøb paa Sjælland i det 18. Aar hun­ feldt, red. Peter Kr. Iversen, Knud Prange drede, Festskrift til Erik Arup den 22. no­ og Sigurd Rambusch, 1978, s. 147-166. vember 1946, red. Astrid Friis og Albert 19. Jens Holmgaard: Baggrunden for korn­ Olsen, 1946, specielt s. 236-237. prisstigningen i Danmark i 1740, Historie 13. Kristof Glamann: Om kapitelstakst og ny rk. 12, 1978, s. 334-359; Lars Hen- kornmål, Historisk tidsskrift 11. rk. 4, ningsen: Misvækst og kornspekulation i 1955, s. 489-505. Se også Jens Holm­ Sønderjylland 1698—1847, Sønderjyske År­ gaard: Kapitelstaksters tilblivelse. En bøger 1981, s. 5-56. strid mellem Ålborgs borgmester og køb­ 20. LAK. Skælskør rådstue. Grund- og næ- mænd og Ålborg stifts gejstlighed om kapi­ ringstakster 1725-1821. telstaksterne for 1715, Bol og By 2. rk. 5, 21. RA. Regnskaber 1660-ca. 1848: Købstads­ 1983, specielt s. 92-93. regnskaber, Skælskør, pk. 9, 1741—1753. 14. Lars Rumar: Assessed Average Market 22. LAK. Erhvervsarkiver. Peder Nold, køb­ Prices (kapitelstakster) and the Prices of mand, Skælskør. Hovedbog 1725-1736 (1 Cereal Grains in Denmark, 1800—1850, pk.) og Kladdebog og kornbøger 1741— Scandinavian Economic History Review 1757 (1 pk.). 1970, bl.a. s. 58 og 61. Se også Lars Ru­ 23. Jf. Baad Pedersen: Købmand og høker (se mar: Markegångsåttningen i Norrbotten note 10), s. 101. 1810-1850, Landbohistoriske studier tileg­ 24. I Allan Frandsens kildegrundlag indgår nede Fridlev Skrubbeltrang, red. Svend bl.a. to handelsbøger for kontanthandel Gissel, 1970, s. 157-173, hvor der bl.a. re­ fra en enkelt købmand. Dette materiale degøres for, hvordan den svenske parallel udnyttes til flere interessante detailanaly­ til kapitelstaksterne blev fastsat. ser. Frandsen: Bonden og købmanden (se 15. Claus Rafner: Fæstegårdmændenes skat­ note 10), s. 11-14. tebyrder 1660-1802, Fortid og Nutid 33, 25. RA. Rtk 2243.347. 1986, s. 86. 26. Jf. bl.a. Frandsen: Bonden og købmanden 16. Peter Friis Edvardsen: En ringe Under­ (se note 10), s. 7; Boje: Danske provinskøb­ retning om Schielschiør Kiøbstads gcimle mænd (se note 9), s. 151. og nu værende Tilstand..., 1759 (repr. 27. RA. Regnskaber 1660-ca.1848: Købstads­ 1983), s. 121; Sjællands stiftam t, Købstæ- regnskaber, Skælskør, pk. 10, 1735-1764. dernes indberetninger... (se note 4). Se 211 Jørgen Mikkelsen

28. LAK. Vester Flakkebjerg herreds provsti. Sorø akademi. Nordre godsdistrikt. Fæste­ Skifteprotokol 1753-1790, fol. 60 og 65. protokol 1791-1809, s. 723-726. 29. I 1751 indgik præsten i Karrebæk kon­ 43. LAK. Sorø akademi. Jordebog over Sorø trakt med købmand Hansteen i Næstved Akademis nordre distrikts godser år 1804, om leverance af de næste tre års præsteti­ s. 52-53. ende fra Karrebæk landsby. Kontrakten er 44. Jonas Lund. Kassebog 1783-1809, fol. bevaret i form af en afskrift i Hansteens 259b. skiftesag. LAK. Næstved byfoged. Skifte­ 45. LAK. Mørup gods. Skøder, adkomstbreve protokol 1752-1760, fol. 369ff ogjordebøger 1756-1824. 30. Om dårlig kornkvalitet, se bl.a. Jens 46. LAK. Korsør rådstue. Hovedregnskaber Holmgaard: Indberetninger om kornavlen (div. år). RA. Regnskaber 1660-ca. 1848: i Danmark 1778 og forslag til dens forbed­ Købstadsregnskaber, Korsør (div. år). ring, Bol og By 1. rk. 3, 1962, s. 7-22. 47. Korsør rådstue. Brandtaksation 1791- 31. Kapitelstaksterne er trykt i Kapitelstak- 1800. Om købmænds andele af ejendoms- ster i ældre og nyere Tid, udg. Statens Sta­ massen i andre byer, se bl.a. Gregers Han­ tistiske Bureau, 1904 (Statistiske Medde­ sen: Købmændene i Sakskøbing og Maribo lelser 4. rk. 15:1). Kirkekøbene findes i (se note 11), s. 29-32 og 39. LAK. Sjællands stiftsøvrighed, D.II. Kir­ 48. Om den samtidige arbejdsanstalt i Ka­ keregnskaber for Skt. Peders kirke, Sla­ lundborg, se Tyge Krogh: Fattigvæsen og gelse, div. år 1737-1814. arbejdstvang - om kampen mod doven­ 32. Peder Nolds kornbog 1741-1749, s. 86 og skab og ørkesløshed i Kalundborg 1790- 92. Om købmandsfortjenester, se bl.a. Ole 1840, Fortid og N utid 29, 1981-1982, s. Degn: Rig og fattig i Ribe. Økonomiske og 647-671. sociale forhold i Ribe-samfundet 1560- 49. LAK. Korsør og Antvorskov amter. Kopi­ 1660, 1981, bd. 1, s. 137-138; Boje: Danske bog 1785-1786. provinskøbmænd (se note 9), s. 187-197. 50. Korsør rådstue. Fortegnelser over ejerne 33. EA. Købmand Jonas Lund, Slagelse. Korn­ af markjorderne m.fl. dokumenter vedr. bogen er ved en fejl slutdateret til 1807. markjorder 1701-1842. 34. LAK. Slagelse rådstue. Kæmnerregnska- 51. Korsør byfoged. Skiftedokumenter 1795, ber (div. år). Marcus Lauritzen II (hæfte 20, fordring 35. RA. Regnskaber 1660-ca. 1848: Købstads­ 67, og hæfte 24, fordring 79 og 81). regnskaber, Slagelse (div. år). Sammen­ 52. Korsør byfoged. Skiftedokumenter 1795, ligninger mellem diverse ekstraskatte- Marcus Lauritzen I (bilag 197). Hans Chr. m andtal og folketællinger giver indtryk af, Johansen har påvist, at der netop i 1782- at der i købstæderne var yderst få tjene­ 1783 skete et kraftigt boom i den danske stefolk under 12 år. søfart på Vestindien. Hans Chr. Johansen: 36. Jonas Lund. Kornbog 1800-1807, s. Den danske skibsfart i sidste halvdel af 60-62. det 18. århundrede, Erhvervshistorisk År­ 37. LAK. Slagelse byfoged. Skifteprotokol bog 1975, s. 73. 1806-1815, fol. 195-196. En købmand 53. Korsør byfoged. Skifteprotokol 1776-1800, med meget store udlån omtales i Lars fol. 489. Henningsen: Handelsbyen Haderslev i 54. Korsør byfoged. Skiftedokumenter 1795, 1700-årene, Sønderjyske Årbøger 1992, s. Marcus Lauritzen I (bilag 194). 65-68. 55. Jf. Boje: Danske provinskøbmænd (se note 38. Slagelse byfoged. Skiftedokumenter 1810- 9), s. 138. 1812 (Jonas Lunds bo, bilag 1). 56. Korsør byfoged. Skiftedokumenter 1795, 39. Der er fundet et par ekstra (men små) Marcus Lauritzen I (bilag 229). kornakkorder i kladdebogen. De er taget 57. Sst. (bilag 185). Sjællands stiftsøvrighed, med i statistikken. B.V. Originale bidrag til stiftsbogen. Ring­ 40. LAK. Sjællands stiftsøvrighed, B.V. Origi­ sted, Skippinge, Slagelse og Smørum her­ nale bidrag til stiftsbogen. Løve, Merløse, reder 1802-1804, 1831-1837 (lægget for Møns, Ods og Ramsø herreder 1802-1804, Lundforlund og Gerlev sogne). 1831-1837 (beskrivelsen af Gierslev sogn, 58. Korsør byfoged. Skiftedokumenter 1795, s. 19). Marcus Lauritzen I (bilag 198). 41. Jonas Lund. Kornbog 1800-1807, s. 3-4. 59. Sst. (bilag 164). LAK. Skt. Mikkels pastorat. A.4. Tiende­ 60. Sst. (bilag 197). Der kan iagttages prisfor­ sager 1797-1814. skelle på hovedgårds- og bønderkorn i 42. Karen Schousboe, udg.: En fæstebondes flere andre købmandsskifter. Se bl.a. skif­ liv. Erindringer og optegnelser af gårdfæ­ tet efter Christen Aaris’ hustru, Karen ster og sognefoged Søren Pedersen, Havre­ Nielsdatter (Korsør byfoged. Skiftedoku­ bjerg (1776-1839), 1983, s. 28 og 31. LAK m enter 1780). 212 Korn, købmænd og kreditter

61. Gerdrup og Lyngbygårds handelsrelatio­ 1795 (pk. 383-393) og Regnskaber med bi­ ner til de nærmeste købstæder omtales- i lag for grevskabet Holsteinborg 1795- Lotte Dombernowsky: Ca. 1720-1810, Det 1807 (pk. 394-405). Regnskaberne for Fui­ danske landbrugs historie, red. Claus rendal 1781-1795 (pk. 357-363) indehol­ Bjørn m.fl., 2, 1988, s. 223. der ikke oversigter over den samlede korn­ 62. Denne gennemgang bygger udelukkende afsætning. på de breve (1784-1792), der er trykt i Ole 70. Se bl.a. Christensen: Storlandbrug (se H. Christensen: Storlandbt'ug under om­ note 62), Holsteinborg 9.10.1790. formning. Uddrag af danske godsforval­ 71. Sst., Holsteinborg, navnlig 9.10.1790, terbreve 1784-1792, 1982. Der vil i det føl­ 11.10.1791 og 24.1.1792, men også gende blive henvist til datoer i stedet for 18.1.1785, 18.10.1785 og 24.10.1786. sidetal, da datoreferencerne er mere præ­ 72. Nogle eksempler på normal pris: Sst., Hol­ cise. steinborg 1.3.1785, 16.3.1790, 13.4.1790, 63. Sst., Holsteinborg 18.1.1785, 18.12.1790, 27.4.1790. Et par eksempler på høj pris: 11.10.1791. Fuirendal 4.10.1785 og Sst., Holsteinborg 25.4.1786 og Fuirendal 11.10.1791. 4.4.1786. 64. Sst., Holsteinborg 18.12.1790. 73. Bl.a. sst., Holsteinborg 11.12.1792 og Fui­ 65. Sst., Holsteinborg 28.1.1787. Dog ser langt rendal 3.4.1790 og 6.11.1790. over 90% af godsets opkøb af tømmer ud til 74. LAK. Slagelse byfoged. Skiftedokumenter at være foretaget i de nærmeste købstæ­ 1749-1766 (II). der, først og fremmest Korsør. Ole H. Chri­ 75. Frandsen: Bonden og købmanden (se note stensen: Grevskabet Holsteinborgs øko­ 10), s. 7-8. Frandsen gør dog samtidig op­ nomi og drift 1750-1800 - aspekter af en mærksom på, at bonden kunne anvende sjællandsk lokaløkonomi, 1983 (utrykt andre købmænd sideløbende til kontant­ speciale ved Institut for Økonomisk Histo­ handel (s. 12). rie, Københavns Universitet), s. 68. 76. I købmand Broer Møllers skifte fra 1778 66. Christensen: Storlandbrug (se note 62), omtales der f.eks. tre gårdmænd med le­ Holsteinborg 30.10.1791. verancer på hhv. 64, 41 og 23 tdr. byg. De 67. Sst., Holsteinborg 10.11.1790. to sidstnævnte er blevet identificeret som 68. Sml. også sst., Holsteinborg 19.6.1791 og brugere af gårde på hhv. 12 og 10 tdr. htk. 29.11.1791. Korsør byfoged. Skifteprotokol 1776-1800, 69. LAK. Holsteinborg gods. Regnskaber med fol. 34. bilag for Holsteinborg og Snedinge 1780-

213