Kommuneplanens Lokalplanrammer

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kommuneplanens Lokalplanrammer Kommuneplanens lokalplanrammer Redegørelse Ifølge Lov om Planlægning skal byrådet virke for Dette afsnit indeholder kommuneplanens lokalplan- kommuneplanens gennemførelse gennem sektor- rammer, som konkretiserer hovedstrukturens mål planlægning, lokalplanlægning, byggesagsbehandling og visioner i konkrete arealudlæg og fastlægger ret- og egen anlægs- og byggevirksomhed. Dette med- ningslinier for arealernes udnyttelse og anvendelse. fører en lovbestemt regulering, som også kan påvirke Rammerne for lokalplanlægning udgør således de den enkelte borgers interesser og muligheder. øvre grænser for lokalplaners indhold og derfor kan Ved større udstykninger, bygge-, anlægs- eller ned- en lokalplans bestemmelser kun skærpe og aldrig rivningsarbejder samt anvendelsesændringer af eksi- overskride, hvad rammerne for lokalplanlægning sterende bebyggelse anbefales det derfor at kontakte fastlægger. Et tillæg til den gældende kommuneplan Skælskør Kommune så tidligt som muligt. Erfarings- kan dog ændre rammebestemmelserne, hvis der op- mæssigt giver en dialog mellem bygherre og kom- står et planlægningsmæssigt begrundet behov for det. mune, allerede inden projekteringsarbejdet igang- Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servi- sættes, det bedste resultat. Ofte vil et planlagt projekt tutter er fortsat gældende, uanset kommuneplanens kræve lokalplanlægning eller en særlig myndigheds- rammebestemmelser, og kan kun ændres eller aflyses behandling, - f.eks. i form af dispensation, miljøgod- gennem en ny lokalplan. kendelse o.lign. SKÆLSKØR KOMMUNE- PLANLÆGNINGSOMRÅDER OVERSIGTSKORT: 00 Skælskør by, bykernen 01 Skælskør by, vest 02 Skælskør by, nordøst 03 Skælskør by, sydøst Boeslunde 04 Holsteinsborg delområde 05 Agersø delområde 06 Omø delområde 07 Magleby delområde 08 Eggeslevmagle delområde NORD 09 Tjæreby delområde MÅL 1:200.000 Eggeslev- 10 Boeslunde delområde magle Skælskør Tjæreby Magleby Agersø Sund Bisserup Agersø Stigsnæs Glænø Omø 55 Generelle Rammebestemmelser De i rammebestemmelserne anvendte områdetyper B. Boligområder har følgende bogstavbetegnelse: I Skælskør by, områderne 00 - 03 kan handel med dagligvarer til lokalområdets forsyning ikke placeres i A. Blandet anvendelse boligområder, men henvises til centerområder. B. Boligområde I boligområder kan der, foruden boliger, normalt C. Centerområde etableres mindre institutioner og lign. servicefunk- D. Offentligt område tioner. I boligområder vil der desuden med byrådets E. Erhvervsområde tilladelse kunne etableres ikke genegivende erhvervs- SE. Serviceerhvervsområde virksomhed i ejendommene under forudsætning af F. Fritids- og turismeområde • at virksomheden drives af den, der bebor ejen- G. Grønne og rekreative områder dommen, H. Havneformål • at virksomheden drives på en sådan måde, at I. Beskyttelsesområde ejendommens karakter af beboelsesejendom J. Jordbrugsområde ikke ændres (herunder ved skiltning el.lign.), L. Landskabsområde • at områdets karakter af boligområde ikke S. Sommerhusområde brydes, • at virksomheden ikke medfører ulemper for de For en del af ovennævnte områdetyper er der fast- omkringboende, og lagt generelle rammebestemmelser, som nærmere • at virksomheden ikke medfører behov for par- uddyber bestemmelserne under det enkelte ramme- kering, der ikke er plads til på den pågældende område. Desuden angives bl.a. generelle rammebe- ejendom. stemmelser for bevaringsværdig bebyggelse, kultur- miljøer, internationale naturbeskyttelsesområder, C. Centerområder vindmølleområder samt bebyggelse i landzone og i Centerområdernes primære anvendelse er detailhan- Skælskør bykerne. Derudover fastlægges rammer for del og øvrige bymidteerhverv, som har publikums- afstandsforhold, detailhandel og parkering m.v. søgning, - f.eks. liberale erhverv, småhåndværk, re- staurations- og hotelvirksomhed o.lign. samt boliger. A. Blandede områder Større virksomheder, som medfører miljøgener for Blandede områder giver plads for fl ere anvendelser. omgivelserne, kan ifølge miljølovgivningen ikke pla- Generelt må erhvervsvirksomheds genevirkning i ceres i centerområder, selvom der kan være tale om forhold til omgivelserne have det omfang, som er an- væsentlig publikumssøgning. givet i den gældende miljølovgivning for områder til Boliger er et væsentligt indslag i centerområder, blandet anvendelse. men vil blive prioriteret lavere end centererhvervene, I Skælskør by, - områdene 00 - 03, - omfattes han- f.eks. ved spørgsmål om lejlighedsnedlæggelser o.lign. del med dagligvarer til lokalområdets forsyning ikke Generelt må der ikke etableres boliger i stueetagen af blandet anvendelse, men henvises til centerom- mod Algade og Nytorv. råderne. Ramme for butiksarealer i Skælskør Kommune Detailhandelsområde Bystatus Ha Bruttoetageareal i m² til: Dagligvare- Udvalgsvare- Butikker til særligt Samlet ramme for butikker butikker pladskr. varegrupper nybyg. og omdannelse 00 A1 Algade Kommunecenter 9,0 3.000* 1.500* 0 6.000 01 C1 Kongeåsen Bydelscenter 1,6 2.500 250 0 750 10 C1 Byvejen, Boeslunde Lokalcenter 1,2 1.500 250 0 750 02 SE1, 03 E1, 03 E2 Erhvervsområder 98 0 0 1.500 Ingen grænse * Byrådet vil i fastlæggelsen af de maksimale butiksstørrelser i midtbyen lægge vægt på, at den enkelte butik kan indpasses harmonisk i forhold til købstadsbebyggelsens skala og struktur. ** I delområderne 04 - 10 kan der derudover generelt i landsbyer, boligområder og blandede bolig- og erhvervsområder etableres mindre dagligvarebutikker på op til 800 m² til lokalområdets forsyning. *** I alle delområder kan der derudover generelt i landsbyer, boligområder og blandede bolig- og erhvervsområder etableres mindre udvalgsvarebutikker 56 på op til 250 m² til lokalområdets forsyning. NORD IKKE MÅLFAST BOESLUNDE SKÆLSKØR STIGSNÆS AGERSØ GLÆNØ AGERSØ BISSERUP SUND OMØ Kort visende tekniske anlæg og overordnet infrastruktur m.v. E. Erhvervsområder SE. Serviceerhvervsområder I erhvervsområder må der generelt kun integreres Områderne forbeholdes større serviceprægede, boliger, hvis disse er absolut nødvendige for virk- trafi kskabende og arealkrævende virksomheder evt. somhedens drift (portnerbolig o.lign.). Boligbegræns- med facadebehov. Hvor det angives for det enkelte Ramme for butiksarealer i Skælskør Kommune ningen skal sikre virksomhedernes drift mod at blive område, kan der desuden etableres detailhandel med hindret af miljøkonfl ikter, idet miljølovgivningen særligt pladskrævende udvalgsvaregrupper. Detailhandelsområde Bystatus Ha Bruttoetageareal i m² til: Dagligvare- Udvalgsvare- Butikker til særligt Samlet ramme for fastlægger, at emmisionsgrænser i forhold til boliger I områderne må kun etableres boliger, hvis disse butikker butikker pladskr. varegrupper nybyg. og omdannelse skal overholdes, selv om boligerne er placeret i et er- er nødvendige for virksomhedens drift (portnerbolig 00 A1 Algade Kommunecenter 9,0 3.000* 1.500* 0 6.000 hvervsområde. o.lign.), - se under afsnittet E - Erhvervsområder. 01 C1 Kongeåsen Bydelscenter 1,6 2.500 250 0 750 10 C1 Byvejen, Boeslunde Lokalcenter 1,2 1.500 250 0 750 I erhvervsområder kan virksomheder etablere et 02 SE1, 03 E1, 03 E2 Erhvervsområder 98 0 0 1.500 Ingen grænse mindre detailhandelsområde, hvor de udelukkende S. Sommerhusområder forhandler virksomhedens egne produkter. Hvor det Områderne kan anvendes til opførelse af sommer- angives for det enkelte område, kan der desuden eta- huse o.lign. samt mindre fælles servicefaciliter til om- * Byrådet vil i fastlæggelsen af de maksimale butiksstørrelser i midtbyen lægge vægt på, at den enkelte butik kan indpasses harmonisk i forhold til købstadsbebyggelsens skala og struktur. bleres detailhandel med særligt pladskrævende ud- rådets drift. Sommerhuse kan anvendes til beboelse ** I delområderne 04 - 10 kan der derudover generelt i landsbyer, boligområder og blandede bolig- og erhvervsområder etableres mindre dagligvarebutikker valgsvaregrupper. fra 1. april til 1. oktober og derudover i weekends og på op til 800 m² til lokalområdets forsyning. andre ferieperioder i vinterhalvåret. *** I alle delområder kan der derudover generelt i landsbyer, boligområder og blandede bolig- og erhvervsområder etableres mindre udvalgsvarebutikker på op til 250 m² til lokalområdets forsyning. 57 NEBLE BOESLUNDE VESTER BØGEBJERG NORD ESPE IKKE MÅLFAST EGGESLEVMAGLE SKÆLSKØR VENSLEV BORREBY HOLSTEINBORG- SNEDINGE AGERSØ OG BASNÆS AGERSØ BY STIGSNÆS GLÆNØ BISSERUP AGERSØ SUND OMØ OG OMØ BY Kort visende placering af beskyttelsesområder og kulturmiljøer I. Beskyttelsesområde L. Landskabsområde Der kan som hovedregel kun opføres byggeri, som Områderne forbeholdes jordbrugserhvervet. Nye har direkte tilknytning til det enkelte jordbrugs drift tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det og bygningskompleks. lokale jordbrugserhverv, skal minimeres. Disse bygninger skal indpasses under hensyntagen Anlæg og bebyggelser skal udformes og placeres til landskabet og lokal byggeskik. under landskabelige hensyn. Der kan ikke opføres vindmøller eller etableres nye Vindmøller kan kun opstilles som små hus- råstofi ndvindingsanlæg i området. standsmøller og kun nord for Næstved Landevej, Vandhuller, moser, enge mv. skal sikres og vedlige- Korsør Landevej samt på Agersø og Omø. holdes gennem plejeforanstaltninger. Kirkernes, herregårdenes og fortidsmindernes Kirkernes, herregårdenes og fortidsmindernes land- landskabelige værdi må ikke forringes ved byggeri, skabelige værdi må ikke forringes ved byggeri, anlæg anlæg mv. (udgangspunkt for en sådan vurdering er mv. (udgangspunkt for en sådan vurdering er Kirke- Kirkeomgivelseshæfter for Skælskør Kommune,
Recommended publications
  • Fæsteprotokol Holsteinsborg 1765-1809 Af Rita Holm
    Fæsteprotokol Holsteinsborg 1765-1809 af Rita Holm Fæsterens navn hvorfra kom hvor bosat år opslag A Adamsen Christen smed Skielskør Bierre 1783 153 Albrechtsen Albrecht hm Flakkeberg samme 1786 170 Albrehtsen Albreht Flakkeberg samme 1777 113 Andersen Christen Sønderjelling Ruude 1775 89 Andersen Daniel skomager Flakkeberg ? 1797 349 Andersen Erich Bøgelund samme 1802 436 Andersen Hans Olstrup samme 1786 167 Andersen Hans Nyrup samme 1791 274 Andersen Hans Venslev Oreby 1778 119 Andersen Jens Venslev samme 1807 486 Andersen Jens smed Terslev Bøgelund 1797 361 Andersen Jens smed Terslev Bøgelund 1797 362 Andersen jens smed Bierresønder Venslev 1772 65 Andersen Jørgen Benslev Bisserup 1808 534 Andersen Lars gm Ørslev Boeslunde 1785 158 Andersen Lars hm Skafterup Ørslev 1772 66 Andersen Niels Glænø samme 1800 426 Andersen Niels Skafterup samme 1806 477 Andersen Niels ? Oreby 1797 359 Andersen Niels Skiørpinge Eggeslevmag 1799 407 Andersen Ole Venslev samme 1808 531 Andersen Peder gm Venslev samme 1770 44 Andersen Peder smed Sterrede Glænø 1776 102 Andersen Peder ungkarl Bøgelund samme 1786 166 Andersen Rasmus Flakkeberg samme 1787 19 Andersen Rasmus hm Skafterup Flakkeberg 1779 122 Andersen Rasmus smed Venslev Skafterup 1776 101 Andersen Søren Oreby sammen 1784 154 Andersen Søren gm Venslev Bøgelunde i1770 53 Andreasen Jens Glænø samme 1808 517 Axelsen Christopher Sønderjelling Venslev 1774 85 B Balle Morten væver Høve Bierre 1765 162 Bendesen Henrik Høve samme 1808 537 Bendsen Niels ungkarl Faardrup Eggeslevmagkle 1787 179 bergPedersen
    [Show full text]
  • HBG-HIST.Historisk.Vej.4.Skov[1]
    H O L S T E I N B O R G G O D S S K O V – H I S T O R I S K T U R H O L S T E I N B O R G G O D S K Ø R E B E S K R I V E L S E / S K O V – H I S T O R I S K T U R PRAKTISK: Vær omhyggelig med at NUL-STIL TRIPTÆLLEREN, nøjagtigt når man kører ud på asfalt-vejen !! Kør så vidt muligt i samme afstand til bilen foran, for at triptællingen kan hjæl- pe bedst muligt. Når der er høj midter-rabat, da blot fortsæt med fx de to højre-hjul i denne rabat! S T E D B E M Æ R K N I N G SE t. TRIP KM . SIDE HOLSTEINBORG Borg- og ladegårds-komplekset med voldgrav om i (HBG) 21 m. højde over havet er anlagt i årene 1598 – 1651 Udkørsel t.H asfaltvej HBG Park’s barokke have-del fra 1725 0,00 ! Marmor mindestøtte indviet med 1200 gæster 1870 0,35 H.C. Andersen skrev sangen dertil ”Allehuse” ex. t. savværksarbejdere, nu: lejeboliger 0,7 I det nordlige i bindingsværk ”Lille Allehus” sam- lede modstandsbevægelsen nedkastede våben fra Eng- land under Besættelsen – skytte Kaj Pedersen 1943-45 ”Strandskoven” løber direkte ned i havet mod syd. STRANDSKOV t.v. Herfra og til skovens nordende er der c. 6½ km. Den blev ”indfredet” 1790 I vejkant Robinie / falsk accasie er rodskud efter et træ, 1,5 plantet i 1821 t.V ad grusvej (ex.
    [Show full text]
  • Kunsten I Slagelse Kommune PRAKTISKE OPLYSNINGER
    Kunsten i Slagelse Kommune PRAKTISKE OPLYSNINGER Folderen udgives også i elektronisk form på slagelse.dk/kultur og fritid Denne udgave indeholder en mere detaljeret beskrivelse af hver skulptur krydret med anekdoter og historier. FORORD En kendt kunstner sagde engang, at skulpturer er det, man støder ind i, når man træder to skridt tilbage for at betragte et maleri. Skulptur er dog mere og andet end det. I modsæt- ning til maleriet kræver skulpturen aktiv deltagelse fra beskueren, der for at få det fulde indtryk af den, må gå rundt om den og betragte den fra alle vinkler. Slagelse Kommune er rig på skulpturer, der pryder det offentlige rum. På pladser, torve og i parker møder man skulpturer i mange forskellige ud- formninger og materialer. I rundkørslen får vi et flygtigt blik af skulpturen fra alle sider, mens vi i mødet med skulpturen i parker og pladser kan fordybe os og opleve skulpturen i vores eget tempo. Det er vores håb, at borgere og turister med denne brochure i hånden vil gå på opdagelse i Korsør, Skælskør, Slagelse og omegn og opleve den mang- foldighed af kunst, der præger landskab og bybillede og giver kulør til hele kommunen. God fornøjelse. Med venlig hilsen Ingrid Dyhr Toft Formand for Udvalget for Kultur A well-known artist once said that sculptures are what you walk into when you take a step backwards to look at a painting. Sculpture, though, is something more and something else than just that. Unlike painting, sculpture requires active participation from the observer, who, in order to gain a full impression, has to walk around it and consider it from every angle.
    [Show full text]
  • Roskilde Nyborg
    Boeslum Elsegårde Tisvilde 267 Ramløse Asserbo Melby Vinderød Hundested Frederiksværk Sjællands Odde 16 Arresø 21 Overby Nyrup Bugt 16 16 Kregme Rørvig Lumsås 225 Roskilde Fjord Store Tengslemark Nyrup 16 Lyngby Nykøbing Nakke 21 Sjælland Ølsted Gudmindrup Højby Sejerø Bugt Moseby Skævinge 225 Nordby Nørre 207 Sejerø Asmindrup Strandhuse 225 Isefjord Côte d'Høve Stræde 21 Bøsserup Neder Dråby Græse Bakkeby 53 207 21 CôteEgebjerg d'Asnæs Indelukke 53 Veddinge 6 Jægerspris Bugt Frederikssund Ordrup Hølkerup Landerslev Høve Asnæs 53 Côte de Kårup Strandbakke 21 Tørslev 53 Grevinge Atterup Lammefjord Store Kyndby Rørbæk 225 Fårevejle Plejerup Kirkeby Kisserup 53 Skuldelev 225 263 Bybjerg 6 Havnsø Starreklinte Avdebo 21 Udby Østby Hørve Skibby Selsø Jylinge Gislinge Hagested Hørby Sø Ulstrup Saltbæk Mårsø Holbæk fjord Inderbredning Sønderby Saltbæk Føllenslev Svinninge 155 Biltris Vig Eskebjerg 155 Dragerup 20 Kirke ROSKILDE Snertinge Kundby Hyllinge Kalundborg Fjord 155 Butterup Holbæk Kaldred 21 Bredetved Kalundborg Ubberup Bregninge 231 Søstrup 6 Stokkebjerg 19 53 Rye 23 Stigs Bjergby Nørre 18 Lyndby Herslev 23 Jernløse Sønder 21 Arnakke 53 Kalundborg 22 Viskinge Bjergsted Mørkøv 23 2 Asmindrup Uglestrup 21 Svebølle Skarresø 23 Sønder 1 16 15 Gevninge Rørby Jernløse 21 155 10 Kirke 155 Svogerslev Ugerløse 225 Sonnerup 217 22 Holmstrup Skamstrup 57 21 Ubby Gammel Tølløse Gammel Lejre 02 Roskilde Svallerup Lille Ledreborg Fuglede Undløse 155 Lufthavn Jammerland Bugt Buerup Kisserup Lejre Skellingsted Bjerge Store 231 Ugerløse Gøderup Fuglede
    [Show full text]
  • TRÆK AF VOLLERUPGAARDS HISTORIE Af Johs
    Sorø Amt 1944 TRÆK AF VOLLERUPGAARDS HISTORIE Af Johs. T. Christensen. taar man en tidlig Sommermorgen paa Bakken ved Gravhøjgaard i Bjerup, Gimlinge Sogn, l og ser mod Nord, breder sig for vort Blik et Landskab med store, blide Linier og jævnt afrundede Overgange fra Eng til Ager, fra Slette til Smaahøj­ der, fra aabent Land til en Krans af Skove. Vestran­ den begrænses af Højderyggen, paa hvis Ruriding Slotsbjærgby store Broncealderhøje ligger i Solglans, og i en vest-østlig Bue fra Antvorskovhøjden, som skjuler Slagelse, mod Sorø og videre mod Sydøst staar Skoven som en grøn Bjergrand om Landskabet med de mange Landsbyer og spredte Hjem. Og midt i Landskabets Forgrund, nogle Hundrede Meter fra vort Udsigtspunkt, stiger af Morgendisen Vollerupgaardes to smukke Bøndergaarde paa Randen af et Engdrag, som fra de nordlige Skove fortsætter forbi Bjerup. I Engen blinker i bløde Bugtninger en Aa, der er saa smal, at den mest gemmer sig i Si­ vene og til sidst helt forsvinder mellem Skrænterne ved Halkevad. - Men den er bred og mægtig, naar Sorø Amt 1944 Træk af Vollerupgaards Historie. 25 den efter sin Vandring mod Syd strømmer mod Nord bag det Højdedrag, som afgrænser den Egn, vi ser, og ved Vikingeborgen Trelleborg, Nordvest for Sla­ gelse, forener sig med Tudeaa. De to Gaardes Historie kan følges gennem Mid­ delalderen, og i Tankerne, ved Hjælp af vore Oldtids­ forskeres Beretninger om Danmark i de ældgamle Tider, som ikke efterlod sig skriftlige Vidnesbyrd, gaar vi endnu længere tilbage, til da Udflytterbyerne Vol­ lerup og Bjerup vokste frem som Naboer til den langt ældre Oldtidsby Gimlinge.
    [Show full text]
  • Contract Documents For
    Contract documents for A18 - Invitation to tender for regular bus services in Movia Trafikselskabet Movia Contracts May 2019 A18 – Invitation to tender for regular bus services page 2 Table of Contents 1. General Conditions of Contract .......................................................................................................... 10 1.1 Questions .......................................................................................................................................... 11 1.2 Prequalification .................................................................................................................................. 11 1.2.1 Request for prequalification ........................................................................................................ 11 1.2.2 Grounds for exclusion ................................................................................................................. 13 1.2.3 Suitability ..................................................................................................................................... 13 1.2.4 Selection...................................................................................................................................... 13 1.2.5 Documentation for suitability and fulfilment of selection criteria ................................................. 13 1.3 Submission of tenders ....................................................................................................................... 14 1.3.1 Tenderers ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Invester-I-Slagelse.Pdf
    ”Slagelse er Vestsjællands hovedstad” John Dyrby Paulsen, Borgmester INVESTER I SLAGELSE FLERE BOLIGER, FLERE BORGERE INVESTER I SLAGELSE - 9 GODE GRUNDE GODE GRUNDE TIL AT INVESTERE I SLAGELSE KOMMUNE Vi bliver flere - Indbyggertallet stiger med Der er bedre afkast på boliginvesteringer i 3-5% frem til 2033. Slagelse Kommune end i hovedstadsområdet. Vi har et boligmarked i vækst med faldende Den høje andel af offentlige arbejdspladser i liggetider og stigende priser. kommunen sikrer robusthed i krisetider. I Slagelse er alting indenfor rækkevidde Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i Slagelse. – 30 min. til Odense og 60 min. til København. Vi er kendt for effektiv administration på fx. Slagelse er universitetsby, handelscentrum og lokalplaner og byggesagsbehandling. vækstmotor for hele Vestsjælland. Velkommen til Vestsjællands hovedstad I Slagelse Kommunen oplever vi en rivende udvikling på boligområ- Vores tilgang er, at boliginvestorer som udgangspunkt er de bedste det, og der er akut behov for flere boliger. Derfor inviterer byrådet til at vurdere hvad og hvor i kommunen, der skal bygges. Så både investorer til at være med i udviklingen, og vi er enige om, at etab- politisk og administrativt er vi lydhøre over for investorers ønsker, lering af nye boliger er et meget højt prioriteret indsatsområde. og vi står klar med faktuelle oplysninger og den bedst mulige proces for nye byggeinitiativer. Slagelse by er centrum for væksten, og det er ikke uden grund, at vi kalder Slagelse for Vestsjællands hovedstad. Der er stærk be- Vi er på forkant med udviklingen og støtter op om nye boligområ- folkningstilvækst, et alsidigt og voksende studiemiljø og på mange der med fx infrastruktur, daginstitutioner og andre følgeinvesterin- måder et butiks- og kulturudbud, der kendetegner en storby.
    [Show full text]
  • Mandtal [1517] for Ramsø Og Ringsted Herreder
    Bent Jørgensen Mandtal [1517] for Ramsø og Ringsted herreder Med nærværende indlæg genoptager Landbohistorisk Tidsskrift en af sine op- rindelige kerneopgaver, nemlig udgivelse af kilder til oplysning om landbosam- fundets historie i Danmark. Kilden her er det såkaldte Mandtal [1517], der be- finder sig på Rigsarkivet. Som titlen antyder, er der tale om en mandtalsliste, der formentlig kan dateres til 1517. Den dækker to midtsjællandske herreder, Ramsø og Ringsted, hvor det landsby for landsby oplyses hvor mange fæste- bønder og gårdsæder der findes, samt hvilke godsejere de hører under. Listen har gennem tiden været kendt og anvendt af flere forskere, bl.a. Thelma Jexlev, Erik Ulsig og Bent Jørgensen, men altså endnu aldrig været udgivet – før nu. Foruden en afskrift af selve kildeteksten har udgiveren, Bent Jørgensen, forsynet denne med en præsenterende indledning samt to registre over steder og personer omtalt i teksten. Indledning De to små registre over gårde i Ramsø og Ringsted herreder, der normalt går under betegnelsen Mandtal [1517], har været udnyttet adskillige gange i den historiske litteratur og har været gjort til genstand for grundigere behandling af Jexlev 1976 og Ulsig 1978, hvortil der henvises. Underligt nok er teksterne i sig selv ikke ved samme lejlighed blevet gjort tilgængelige, men dette savn søges nu afhjulpet med udgivelsen nedenfor. Som det vil ses, mangler der et enkelt sogn i Ramsø Herred (Ørsted), og i det nuværende Ringsted Herred lå sognene Bringstrup og Sigersted endnu i Alsted Herred og falder dermed uden for opgørelsen. Registrene befinder sig på Rigsarkivet under Lensregnskaber og jordebøger 1517-1539, regnskaber før 1559, Reg.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Campingmagasin E6
    BED & BREAKFAST Campingmagasin E6 E45 BORÅS GRENEN E20 KR IS TIAN IK SA 40 ND RV Skagen LA STAV ANGER- BERGE GÖTEBORG N TORSHA VN-SEYÐI SFJØRÐUR 40 Ålbæk Hirtshals E6 E20 Kinna Bindslev Jerup To rnby 55 Bjergby Strandby SKAGERRAK Sindal LO BORG Lønstrup OS GÖTE 35 HJØRRING FREDERIKSHAVN VENDSYSSEL Løkken Tårs Vrå Sæby Åsa 55 E39 Øster Vrå Vesterø Havn Brønderslev Jerslev Dybvad LÆSØ Blokhus Saltum Byrum E45 41 JAMMERBUGTEN Pandrup Tylstrup Aabybro Hjallerup Asaa Vest- Dronninglund Hanstholm 11 bjerg Varberg 55 Vadum KATTEGAT VESTERHAVET Klim Vodskov Frøstrup 11 Brovst Gjøl Nørresundby Gandrup Fjerritslev Hou Klitmøller 29 Vester Hassing 26 HANHERRED AALBORG E6 Østerild 11 Klarup E20 Nors 29 Nibe Stor- Hals Nørre THY 11 Svenstrup vorde Vorupør Limfjorden Mou Sjørring Sennels Løgstør Thisted Øster 29 Hornum Kongers- Ålborg Snedsted LIVØ lev Bugt Ranum Støvring Falkenberg 26 26 Øster Suldrup Skørping Bælum Koldby Jølby FUR Øster Bedsted Nykøbing M Aars Te rndrup Hurup 13 11 MORS Farsø Haver- Arden Vestervig Glyngøre Als slev 25 AGGER Hurup Vils Durup 29 TA NGE HIMMERLAND Nørager Hadsund ANHOLT AGERØ Roslev Thyborøn Gedsted E45 SALLING Breum Hvalpsund Halmstad Hvid- Aalestrup HARBOØRE Assens Havndal bjerg Jebjerg TA NGE JEGINDØ Rødding Hobro Møldrup Mariager Harboøre THYHOLM 26 Balling Øster SKIVE 13 Tørslev Mellbystrand Lemvig Hum- Skals Bønnerup Spentrup lum VENØ Strand Fårup Mellerup 26 Fjellerup HALLANDS Ørsted VÄDERØ Båstad Struer Hammershøj 28 Løgstrup 16 RANDERS Vivild Boeslunde Camping Ramme 34 Allingåbro Vinderup Stoholm Ørum Assentoft
    [Show full text]
  • Kulturhistoriske Essays I 100-Året for Kalundborg Museum
    Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum Redaktion: L. Pedersen Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum 2013 Redaktion: L. Pedersen Hyldest og tak . 4 Lisbeth Pedersen Med fornuften kan man ikke gå i rette . Mennesket J .S . Møller . 10 Leif Sestoft Den romanske tone . Om J.S. Møllers fornemmelse for tingenes egenart . 58 Minna Kragelund Mellem bælt og mose . Om stednavne i det vestlige Sjælland . 94 Rikke Steenholt Olesen Vikingetidens kongsgård ved Tissø . Kult-, samlings- og markedsplads gennem 500 år . 124 Lars Jørgensen Esbern Snare og hans borg i Kalundborg . 148 Lars Meldgaard Sass Jensen og Else Roesdahl Vor Frue Kirke – bygherre og betydning . 178 ”Menneskers veje – kulturhistoriske essays Hugo Johannsen i 100-året for Kalundborg Museum” er tilegnet Kalundborg – kongens borg og landets stærkest befæstede by i 1300-tallet . 200 Kalundborg Museumsforenings medlemmer Vivian Etting Kalundborgs franciskanerkloster og Raklev Kirke . En varm tak til: Kirkens reformationer i lyset af Melchior Jensens historie . 220 Brian Patrick McGuire Familien Dedenroth-Lindenskovs Fond, Kalundborg Fod på fortiden – Kalundborg i 6000 år . 244 Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat Lisbeth Pedersen Sparekassen Sjælland Arbejdernes Landsbank, Kalundborg Summaries . 276 Kalundborg Kommune Kalundborg Museums Jubilæumsfond Om forfatterne . 288 Kalundborg Museumsforening Emilie Knudsens Familiefond Kort . 292 Hyldest og tak Lisbeth Pedersen Et 100-årsjubilæum skal selvfølgelig fejres. Jeg har rer til gengæld den alsidighed, der gennem årene ikke tal på, hvor mange gange jeg sagde det inden har kendetegnet museets arbejde med at indsamle, Kalundborg Museums 100-årsjubilæum den 16. registrere, forske, bevare og formidle.
    [Show full text]
  • Skønne Hverdage
    Juni 2012 - august 2012 - Nr. 2 KIRKE Sørbymagle NYT - Kirkerup Kirkeblad Skønne hverdage Jeg tager kaffe-dåsen ned fra køkken- liv, og derfor bør vi, med Dan Turell’s ord, skabet, og hælder tre mål med top, op i holde ”stinkende meget af hverdagen.” kaffe-filtret. Jeg tænder for el-kedlen, og giver mine to forventnings fulde katte mad Hverdagen indtræder også her i kirken. medens vandet varmer op. Jeg er den Den kommende tid, mellem pinse og eneste i huset der er vågen. Jeg nyder advent, kalder man kirkens hverdag. Nu stilheden. Så, nu er el-kedlen færdig. Jeg har vi fejret alle de store kristne højtider, hælder det kogende vand over bønnerne, jul, påske og pinse, så nu starter hverda- og tænder for radioen. Tager brødet ud gen. Helt præcis starter kirkens hverdag til madpakkerne, og nyder dagens første den 3. juni, og kommer du til gudstjene- kaffe fra den gamle blomstrede kop, som ste den dag, så vil du høre disse smukke jeg har arvet fra min moster. Klokken vi- ord, som også gør hver-dag til noget helt ser 6:15, og det er mandag morgen. Det særligt: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil er en helt almindelig morgen, en morgen verdens ende”. Disse ord betyder, at Gud som alle andre morgener ... er med os i hvert skridt vi tager. Han lover os nærvær i vores liv, hver eneste dag, Ja, ”Livet er ikke det værste man har, og hver eneste time, hvert eneste minut og om lidt er kaffen klar”, som Poul Dissing hvert eneste sekund.
    [Show full text]