Dokumentation Naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Biomedia 2015

Indhold

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Indholdsfortegnelse

Resumé ...... 3 Introduktion ...... 3 Karakteristik af naturkorridorer ...... 4 Metode ...... 6 Datagrundlag for analyse ...... 8 2 Fase 1 – Grundkort ...... 20 Fase 2 – GIS-analyser (celleanalyser)...... 28 Fase 3 – Korridor-udvælgelse (rødvinskort) ...... 30 Fase 4 – Champagnekort ...... 34 Henvisninger ...... 40 Farvekoder ...... 42 Grundkort (fase 1) ...... 42 Celleanalyser (fase 2) ...... 46 Struktur/endelige korridorer (fase 3) ...... 46 Champagnekort (fase 4) ...... 47 Bilag 1. Tilsagn til brug af kortmateriale Fremtidens Natur (2004) fra DN ...... 53

Datablad Titel: Dokumentation. Naturkorridorer i Vordingborg Kommune Forfattere: Anne-Marie C. Bürger, Johanne Bak og Stine Bjerager, Biomedia Udgivelsesår: 2015 Rekvirent: Vordingborg Kommune Bemærk: Dette notat er dokumentationen til udarbejdelse af naturkorridorer i Vordingborg Kommune. Der er tale om et arbejdsnotat til intern brug.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Resumé Naturkorridorer er spredningsveje for vilde dyr, planter og svampe og kan fungere som selvstændige levesteder eller blot som passager for arter. Ved at lokalisere hvor der er høj koncentration af eksisterende naturområder, kan der erkendes en grøn struktur i landskabet.

I planlægningen af naturkorridorer bør der først og fremmest fokuseres på kvaliteten og omfanget af de eksisterende områder. Efterfølgende bør muligheden og potentialet for etablering af nye naturområder undersøges.

Naturområderne inddeles i typerne kystnatur, tør natur, våd natur og skovnatur. Ved hjælp af analyseprogrammet CellMaker er der lokaliseret hvor i landskabet, der er en høj koncentration af 3 de forskellige naturtyper. Analyserne der er foretaget, er af kvantitativ art. Der bør derfor inddrages viden og data af mere kvalitativ karakter i det videre arbejde med den grønne struktur.

Introduktion Danmark har et stort areal af frugtbar landbrugsjord, som vi lever godt af. Set i et europæisk perspektiv er Danmark det land i EU, der har relativt mest jord under plov, nemlig 64 % af landet (Eurostat 2013). Dette i kombination med byudvikling, vejbyggeri og andre menneskelige aktiviteter gør, at der bliver stadig større pres på naturen i landet. Derfor er det vigtigt at skabe gode forhold, for den natur vi har.

De gode naturområder ligger spredt rundt i landet, og planter og dyr kan have vanskeligt ved at vandre eller spredes fra ét levested til et andet. Små bestande kan føre til indavl, og bl.a. derfor er der brug for naturkorridorer mellem værdifulde naturområder, til gavn for områdernes planter, dyr og svampe.

Den biologiske mangfoldighed er grundlaget for økosystemernes sundhed og stabilitet. Tabet af biodiversitet kan minimeres med en god grøn struktur, hvor der gives plads til arters mulighed for at udvikle sig, bevæge sig, migrere, udbredes og udveksle individer imellem bestande i forskellige naturområder. Naturkorridorer som del af den grønne struktur er derfor blevet en vigtig medspiller i forvaltningen af fremtidens natur, hvor formålet er at sikre arters og naturtypers overlevelse, også på tværs af landegrænser i Europa. Her kan naturkorridorer bidrage til en styrket grøn struktur, fx ved etablering af forbindelser mellem eksisterende større naturområder.

Gennem en integreret arealforvaltning og omhyggelig fysisk planlægning, kan der tages højde for naturkorridorer. Korridorerne kan allerede være til stede som naturlige træk i landskabet, de kan opstå ved at genoprette sløjfede naturområder eller ved etablering af helt nye, og kan forbedre den samlede kvalitet af landskabet i almindelighed.

Begrebet naturkorridorer omfatter såvel trædestenskorridorer (step-stones) som sammenhængende korridorer. De kan være af lokal, regional eller national betydning. Nogle korridorer kan også have international betydning, fx lange bjergkæder, store floder med floddale o.l. i Europa.

I dette notat er fokus på de eksisterende terrestriske naturarealer i Vordingborg Kommune. Naturområderne inddeles her i typerne kystnatur, tør natur, våd natur og skovnatur, og kommer således til at følge den linje der er lagt i Region Sjælland, som i samarbejde med kommunerne i regionen pt. arbejder på at beskrive en samlet grøn struktur for hele regionens udstrækning.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Karakteristik af naturkorridorer Naturkorridorer er spredningsveje for vilde dyr, planter og svampe. Naturkorridorer kan fungere som selvstændige levesteder eller blot som passager for arter. Naturkorridorer behøver ikke nødvendigvis at være sammenhængende. Nogle organismer kan godt klare mindre spring over større områder med ugunstige levevilkår. En række små levesteder kan således fungere som trædesten (step-stones).

Naturkorridorer bør altid beskrives ud fra, hvad der skal have mulighed for at spredes. Hvis naturkorridoren skal virke efter hensigten, skal både den og de levesteder, den forbinder, have samme jordbunds-, fugtigheds- og skyggeforhold. Dette kan der fx tages højde for ved, at der som minimum skelnes mellem følgende typer af korridorer (figur 1): 4

• Våde korridorer (fx fersk eng, mose, vandløb, sø, vådområde) • Tørre korridorer (fx overdrev, hede, sten- og jorddiger, fortidsminder, råstofområder) • Skovkorridorer (fx skov, trægrupper og levende hegn) • Kystkorridorer (saltpåvirkede, kystnære naturtyper, fx strandeng og strandoverdrev, klitter) • Marine korridorer (fx i havet, fjorde og brakvandssøer)

De marine korridorer arbejdes der ikke med i indeværende opgave.

Våde korridorer - fersk eng, mose Marine korridorer - vandløb, søer - vådområde

Skovkorridorer

Kystkorridorer - strandeng Tørre korridorer - strandoverdrev - overdrev, hede - fortidsminder - diger og gærder - råstofområder

Figur 1. Eksempler på fem typer af naturkorridorer i et dansk landskab.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Spredningsveje Forudsætningen for at dyr, planter og svampe benytter naturkorridorer er, at der er mulighed for spredning til og i dem, samt at der er mulighed for at de kan etablere sig på egnede levesteder i korridorerne.

Spredningsmulighederne er artsafhængige. Overordnet set spreder arter sig ved hjælp af dyr (endosoisk, epizoisk), vind, vand eller ved migration. Er en planteart vind- eller vandspredt er det jævnligt dokumenteret, at den kan sprede sig over afstande større end 100 km og stedvis større end 1000 km (Buchwald et al. 2013). De fleste pattedyr, der flytter frø i store mængder i mave, pels og på fødder, gør det oftest i distancer på op til 10 km, ofte kortere og sjældent over hav - en såkaldt mellemdistancespredning (Buchwald et al. 2013). Endelig bør nævnes 5 myrespredningstilpassede plantearter i skovmiljø, der har et relativt ringe spredningspotentiale.

Barrierer Barrierer i landskabet kan være menneskeskabte eller naturlige. Veje, jernbaner, vandløb og søer samt hav- og fjordområder identificeres ofte som barrierer. Barrierer forhindrer ikke altid spredning af arter, men de kan hæmme den. Dog er det paradoksalt, at barrierer for visse arter fungerer fint som korridorer for andre. Fx kan motorveje hæmme spredningen af større pattedyr, der gerne vil krydse dem, mens markfirben og mange salttolerante plantearter spreder sig langs dem.

Planlægning, etablering og forvaltning Når naturkorridorer planlægges med de rigtige forudsætninger, kan de bidrage til at etablere forbindelser mellem eksisterende naturområder og samtidig forbedre den samlede naturkvalitet af landskabet i almindelighed.

I planlægningen af naturkorridorer bør der først og fremmest fokuseres på kvaliteten og omfanget af de eksisterende naturområder - hvor findes der natur i forvejen, hvad er kvaliteten af den og hvordan bør den forvaltes. Arter kan hurtigt spredes, hvis deres forhold forbedres, og desuden kan den eksisterende frøbank (af plantefrø) blive aktiveret ved den rette indsats. Lokaliseringen af områder med en høj koncentration af eksisterende natur, den eksisterende grønne struktur, er derfor essentiel for den videre planlægning.

Efterfølgende bør muligheden og potentialet for etablering af nye naturområder undersøges. Udpegningen af nye arealer til natur bør ske på baggrund af en forudgående udvælgelsesprocedure, med udgangspunkt i lokal viden og eventuelle analyser af forskellig karakter. Århundrede gamle isolerede naturområder bør ikke uden videre bindes sammen, da der er risiko for at ødelægge unikke genpuljer. Er der derimod tale om områder, der tidligere har været forenede, kan der roligt forvaltes for bedre sammenhæng.

Forekomst af invasive arter eller dyre- og plantesygdomme i lokalområdet bør også indgå i planlægningen, da uønskede mikroorganismer, dyre- eller plantearter og svampe også kan spredes via naturkorridorer.

Før nye mulige naturområder udpeges konkret bør også arealernes naturmæssige potentiale, såsom oplysninger om lavbundsarealer, geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold, planmæssige udpegninger mv. inddrages i analysearbejdet.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Metode Naturkorridorer identificeres ved en metode, hvor områder med høj koncentration af natur findes. Korridorerne baseres således på et kvantitativt grundlag. Alle analyser og kort er udarbejdet i QGIS version 2.6.1 (engelsk eller dansk version) med projektionen UTM 32 Euref 89. Metoden består af 4 trin (se også figur 2 på næste side):

1 - Udvælgelse og tilretning af GIS-lag Analysen er baseret på et udvalg af GIS-lag. GIS-lagene hentes bl.a. fra offentlige hjemmesider som Arealinfo og Kortforsyningen. De tilpasses og fordeles på de forskellige korridortyper. Med hjælp fra lokale eksperter kan et udvalg af lokale GIS-lag endvidere indgå i analysen. 6 2 - Celleanalyse Analyseværktøjet CellMaker er et analyseværktøj til kortdata, der gratis kan benyttes af alle kommuner i Region Sjælland (Bürger et al. 2011). Programmet bruges til at forenkle store datasæt, så der skabes overblik over mængden af data. Hermed bliver det muligt at se mønstre og tendenser i ellers uoverskuelige data, og selv små områder synliggøres.

CellMaker lægger et net ned over de GIS-lag, der skal analyseres på. Størrelsen på cellerne i nettet defineres på forhånd. I dette tilfælde bruges en cellestørrelse på 200 x 200 m, da der er god erfaring med denne cellestørrelse i analyser på kommunalt niveau. Hver celle tildeles efterfølgende en værdi svarende til graden af overlap med de GIS-lag, der indgår i analysen - er der høj grad af overlap får cellen en høj værdi og vice versa. Analysen fortæller dermed om mængden og omfanget af naturområder i de enkelte celler, men ikke hvad kvaliteten af naturområderne er.

3 - Lokalisering af områder med høj koncentration af natur Med baggrund i celleanalyserne lokaliseres områder med høj koncentration af natur og sammenhængende strukturer. De såkaldte rødvinskort. Lokaliseringen foretages med hjælp fra et større antal personer, der indtegner de områder med høj koncentration, de syntes at kunne erkende. På baggrund af indtegningerne prioriteres de områder der kommer med i de endelige kort.

4 - Naturkorridorer Resultatet af de fire analyser lægges til sidst sammen, hvorved en grøn struktur for hele kommunen kan erkendes.

5 - Champagnekort Metoden til at lokalisere høje koncentrationer af eksisterende naturområder er kvantitativ. Det betyder bl.a., at hvis der skal udarbejdes retningslinjer til eventuelle fremtidige indsatser i kommunen, bør data af mere kvalitativ karakter inddrages i det videre arbejde. Hér tænkes fx på at lave sammenstillinger mellem den grønne struktur og hhv. et udvalg af arter, gravhøje der plejes, det danske HNV-kort, Biodiversitetskort for Danmark, Natura 2000-områder, naturparker under planlægning, friluftsruter der ligger på friluftsguiden.dk, DN Fremtidens natur, samt den regionale analyse af grøn struktur i Region Sjælland.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Trin 1: Udvælgelse og tilretning af GIS-lag

7

Trin 3: Lokalisering af områder med høj koncentration af natur

Trin 2: Celleanalyse

Trin 4: Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet

Figur 2. Metode til lokalisering af naturkorridorer. Eksemplet er fra Beck & Bürger (2013).

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Datagrundlag for analyse I dette afsnit omtales datagrundlaget for analysen af naturkorridorer i Vordingborg Kommune. Tabel 1 giver en oversigt over de GIS-lag der er arbejdet med samt hvorfra og hvornår materialet er tilgået projektet. Herefter omtales de essentielle informationer der ligger i de forskellige lag, og som er årsag til at de er blevet valgt til dette projekt.

Tabel 1. Oversigt over GIS-lag hentet fra forskellige kilder, til benyttelse i processen med at identificere naturkorridorer. Lag markeret med (*) er kun benyttet til udfærdigelse af det baggrundskort der brugt på alle udfærdigede kort. Hvem skaffer Dato for GIS-lag Kilde data download/modtagelse Beskyttede naturtyper Arealinfo Biomedia 12-11-2014 8 Beskyttede sten- og jorddiger Arealinfo Biomedia 12-11-2014 Beskyttede vandløb Arealinfo Biomedia 12-11-2014 DEVANO-kortlægning (2010-12) Arealinfo? Vordingborg 26-11-2014 Dige Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Fortidsminder Kulturstyrelsen Biomedia 12-11-2014 Geomorfologisk Kort GEUS Vordingborg 04-12-2014 Hede Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Jernbane* Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Jordartskort 1:200.000 GEUS Vordingborg 19-11-2014 Jordbundstyper DJF Biomedia 12-11-2014 Krat (bevoksning) Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Højdekort Kort10, Kortforsyningen Biomedia 09-2013 Lavbundsarealer DJF Biomedia 12-11-2014 Levende hegn Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Motortrafikvej* Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Motorvej* Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Råstofområde Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Råstofområder Arealinfo Biomedia 12-11-2014 Råstofområder Region Sjælland Biomedia 27-09-2013 Sand og klit Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Skov Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Skovkontinuitet (> 200 år) Biodiversitetskort Vordingborg 26-11-2014 Skovrejsning Kommunen Vordingborg 19-11-2014 Skrænter Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Sø Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Terrænhældning DJF Biomedia 12-11-2014 Træ Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Trægruppe Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Vandløb, bred Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Vandløb, midte Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Vej over 6 m* Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Vådområde Kort10, Kortforsyningen Biomedia 12-11-2014 Åbeskyttelseslinjer Arealinfo Biomedia 12-11-2014

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er registrerede naturtyper som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Disse er: søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m², moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m², ”mosaikker” af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m², visse udpegede vandløb og alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere.

Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation). Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, 9 botanik, omlægningshyppighed mm.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet.

Beskyttede sten- og jorddiger Ved sten- og jorddiger og lignende forstås menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet.

Digerne er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Hvilke diger, der er omfattet af beskyttelsen, fremgår af Bekendtgørelse nr. 1029 af 21. oktober 2004 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende.

Beskyttede vandløb Temaet indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. En tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation.

Modsat de øvrige beskyttede naturtyper, er beskyttede vandløb udpeget af Miljøministeren.

DEVANO-kortlægning (2010-12) DEVANO (Decentral Vand- og Naturovervågning). Kortlægningen understøtter Miljømålsloven. Der er tale om kortlægning af EF-naturtyper i hovedsagligt EF-habitatområder. Enkelte steder er der også foretaget kortlægning uden for EF-habitatområderne, med det formål at kvalificere NOVANA- overvågningsstationer.

De kortlagte naturtyper følger et fælleseuropæisk naturtypesystem (CORINE), hvor typerne er defineret i forhold til hinanden og benævnes med en specifik kodebetegnelse.

En kortlægning foregår efter bestemte metoder, beskrevet i de tilknyttede tekniske anvisninger. Ved kortlægningen afgrænses naturtyperne i felten og indtegnes på kort. Endvidere angives områdets struktur, dets drift og pleje og evt. de hydrologiske forhold, og der laves en floraliste på baggrund af en 5 m cirkel og supplerende arter der vokser uden for denne.

Dige Laget med diger, fra Kort10, dækker over jordvold eller stensætning i terræn og omfatter jordvold, skovdige, snedige, stendige og lignende.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Som en hovedregel registreres kun DIGE med en samlet længde > 50 meter. DIGE med en højde > 1,5 meter registres ikke som DIGE men som SKRÆNT. Hvor der er en niveauforskel på > 0,75 meter mellem de to sider af et DIGE registres dette også som SKRÆNT. DIGE kan være synligt eller ikke synligt i naturen.

Fortidsminder Der er fortidsminder overalt i det danske landskab. Mange ses stadig tydeligt, som de smukke gravhøje fra oldtiden, digerne, eller de markante middelalderborgruiner. Men endnu flere er ikke synlige. De befinder sig under markernes overflader, i de tykke jordlag under vores byer eller på havets bund. 10 De fredede fortidsminder ligger ofte markant og er med til at give landskabet karakter. I lokalområdet er der ofte knyttet sagn og fortællinger til mange af disse mindesmærker. For at bevare denne del af vor fælles kulturarv også for vore efterkommere er alle synlige fortidsminder fredet.

Mange fortidsminder kommer først til syne ved gravning i jorden. Det kan ske ved arkæologiske undersøgelser men langt hyppigere ved byggeri, anlæg af veje og pløjning af jorden. Det er de såkaldt skjulte fortidsminder.

Det er vores fælles ansvar at passe på fortidsminderne. Omkring 32.000 af de mest markante er fredede, mens de øvrige er beskyttet af restriktive bestemmelser i museumsloven. Der må ikke foretages ændringer på noget fortidsminde, uden at Kulturstyrelsen har givet tilladelse. Det er dog ikke nødvendigt at indhente tilladelse, hvis man vil slå græsset på sit fortidsminde eller fjerne buske og krat.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Geomorfologi 1:200.000 Geomorfologi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter. Geomorfologien befinder sig i grænseområdet mellem geologi og geografi.

Det digitale geomorfologiske kort for Østdanmark indeholder landskabstyperne:

11

Hede GIS-laget HEDE er fra Kort10. HEDER er her klassificeret som arealer på tør, mager bund oftest bevokset med lyng og andre dværgbuske samt græsser, laver og mosser.

Der er foretaget en underklassificering af HEDE alt efter de dominerende plantevækster. HEDETYPE kan antage en af følgende værdier:  Lynghede: Hede med dominans af hedelyng og/ eller mindre dominans af klokkelyng. Dværgbuske kan ligeledes forekomme.  Revlingehede: Hede med dominans af revling, med islæt af hedelyng eller andre dværgbuske.  Græshede: Hede domineret af græsser, halvgræsser, laver og mosser.  Lav-/ Moshede: Hede domineret af laver, f.eks. rensdyrlav og mosser. Ligeledes kan lyng, revling og smågræsser indgå. Findes typisk i grå klit og indsander.  Ukendt: Hede er ikke særskilt typebestemt

Jernbane Objekterne i laget JERNBANE fra Kort10 er defineret som midten af et skinnesæt til skinnebåret trafik.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Jordartskort 1:200.000 De foreløbige geologiske jordartskort indeholder oplysninger om jordarternes art og udbredelse i en dybde af 1 m. Dybden på 1 m er valgt, således at det er den oprindelige jordart der beskrives, som findes under pløje- og kulturlaget, og som ikke har været udsat for jordbundsdannende processer.

Kortet anvender en klassifikation med 37 forskellige jordarter. De 11 kvartære jordarter angives med hver sin farve, mens de 26 prækvartære jordarter alle fremstår hvide på kortet:

12

Det digitale kort er overvejende baseret på den generelle geologiske kortlægning af Danmark, som på nuværende tidspunkt dækker over 80% af Danmarks samlede landareal. Disse informationer er suppleret med geologiske data fra GEUS' boredatabase, oplysninger fra den kvartærgeologiske litteratur, geomorfologiske kortlægninger (kort over landskabets former, materialer og processer) samt foto-geologiske tolkninger ud fra flyfotos af de endnu ikke kortlagte områder.

Den faktiske præcision af de digitale kort vil selvfølgelig i høj grad være præget af kvaliteten af de tilgængelige data for et område. Herunder specielt om et område er karteret eller ej. Sammenfat- tende er det foreliggende digitale kortværk generelt egnet til udtegning i målestoksforhold omkring 1:200.000. Generelt forventes en præcision på topografiske kort i 1:200.000 på omkring 20 meter i forhold til virkeligheden. Præcisionen af dette digitale kort er sværere at fastlægge, dels fordi kortet som helhed baserer sig på forskellige datakilder (f.eks. boringer og generaliserede karteringskort), og dels fordi grænsen mellem to jordarter er fastlagt i forhold til sonderinger med jordartsspyd, oftest med en prøvetagningsafstand på 100 til 200 meter. Der må således generelt regnes med en usikkerhed på op til 200 meter.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Jordbundstyper 1:50.000 GIS-laget er fra Den Danske Jordklassificering Temaet er simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende jordklassificering 1975-1979. Det indeholder information om pløjelagets tekstur, inddelt i otte jordtypeklasser.

13

Klassificeringen beror på ca. 36.000 jordprøver fra 0-20 cm’s dybde fordelt over hele landet. Med udgangspunkt i teksturanalysen blev udbredelsen af de otte jordtypeklasser bestemt i samarbejde med de lokale landbrugskonsulenter. På denne måde blev eksperternes viden kombineret med konsulenternes lokalkendskab.

Krat (bevoksning) Tema fra KORT 10, som defineres som område bevokset med lav plantevækst.

Område fortrinsvis bevokset med plejede buske og træer, som ikke har karakter af skov. Forekommer oftest langs trafikanlæg, tekniske arealer, på sportspladser og tilsvarende by- og vejrelaterede områder.

Der registreres ikke KRAT_BEVOKSNING internt på parcelhusgrund, campingplads, park, grønt område, industrianlæg eller kirkegård.

Som en hovedregel registreres alle KRAT_BEVOKSNING med et areal ≥ 50 m2. Mindre områder af KRAT_BEVOKSNING, som ligger adskilt, kan registreres som én KRAT_ BEVOKSNING, hvis deres indbyrdes afstand er < 1 meter.

Lavbundsarealer GIS-laget er fra Den Danske Jordklassificering. Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede lavtliggende områder, som tidligere var enge, moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og tidligere fjordarme. En stor del af lavbundsarealerne drives som landbrugsområder.

Landbundsarealer er blevet afgrænset på GI-kort i 1:20.000. GI-kortene er fra umiddelbart efter 1900, og følgende afgrænsninger er foretaget:  Eng, mose og marsk signaturer (fra GI-kort).  Marsk, tørlagt og inddæmmet areal, littorina og yngre marine forlande fra landskabskortet.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Oplysningerne er fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. En del af lavbundsarealerne er desuden udpeget som potentielt egnede som vådområder i forbindelse med statslige vandmiljøplaner.

Levende hegn Tema under KORT 10. Linje i terræn bestående af levende hegn, række af træer og buske, trådhegn, mur eller lignende med moderat til stærk forhindring af fysisk passage til fods.

Mur, med en bredde > 1 meter registreres ikke som Hegn. Støttemur med en højde > 2 meter registreres ikke som Hegn. 14

Stendige og jordvold med en bredde > 2 meter registreres som Dige. Hvis diget desuden er et levende hegn, registreres det også som Hegn. Træer og buske på række registreres som Hegn med én linje, hvis bredden er < 10 meter. Hegn med en bredde > 10 meter og som beskriver en træbevoksning ≥ 2.500 m2 registreres dette som Skov. Hegn med en bredde > 10 meter, som ikke er Skov, afgrænses på begge sider af en grænse for at vise det levende hegns udstrækning. Alle øvrige træer på række eller alene registreres som Træ ved hver enkelt træ.

Motortrafikvej Tema under Kort10 laget VEJMIDTE, og er defineret som en vejmidte der repræsenterer en motortrafikvej.

Motorvej Tema under Kort10 laget VEJMIDTE, og er defineret som en vejmidte der repræsenterer en motorvej.

Råstofområde (KORT 10) Tema fra KORT 10. Råstofområde registreres på områdets afgrænsning. Kun aktive råstofområder registreres. Områder, i direkte forbindelse med graveområdet og som bruges til sortering og oplagring af råstoffer, medtages i området.

Råstofområde med et areal ≥ 2.500 m2 registreres. RÅSTOFOMRÅDE smallere end 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sammenhængende råstofområde. Mindre arealer af råstofområde, som ligger adskilt, kan registreres som ét råstofområde, hvis deres indbyrdes afstand er < 10 meter og det samlede areal er ≥ 2.500 m2.

Råstofområde (Arealinfo) Råstofgraveområder: Sand, sten, grus og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder. Graveområderne kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding. Inden for råstofplanens graveområder er kommunerne som udgangspunkt forpligtet til at meddele tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper m.v.

Råstofinteresseområder: Regionsrådet skal i henhold til råstofloven udføre en kortlægning af og efter råstofforekomster på landjorden. Derfor udlægges en række råstofinteresseområder. I disse

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune områder er der - vurderet ud fra kendskabet til geologien - en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster. I løbet af planperioden agter Regionsrådet i samarbejde med råstoferhvervet og lodsejerne at undersøge disse områder nærmere. Denne nærmere undersøgelse vil – sammen med en vurdering af øvrige planmæssige forhold - herefter afgøre om de pågældende arealer senere bliver udlagt til råstofgraveområder. Der kan kun undtagelsesvis og i begrænset omfang gives tilladelse til råstofindvinding inden for interesseområder, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser. Regionen skal give forudgående samtykke til en tilladelse. Områderne må ikke tages i brug til formål, som kan forhindre eller være til gene for en fremtidig udnyttelse af eventuelle forekomster. Herudover er der ikke knyttet retsvirkning til disse områder. 15 Råstofområde (Region Sjælland) Graveområder og interesseområder fra Region Sjælland tilsendt Biomedia i 2013 efter seneste råstofplan.

Sand og klit GIS-lag fra KORT10 defineret som et areal med strand, flyvesand eller klit. Både klit med en spredt bevoksning og klit med en tæt bevoksning er repræsenteret. Vegetationen er typisk marehalm, hjælme/klittag eller hårspidset jomfruhår.

Som en hovedregel registreres alle SAND_KLIT med et areal ≥ 10.000 m2. SAND_KLIT smallere end 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sammenhængende SAND_KLIT område. SAND_KLIT med et areal < 10.500 m2, som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk. Mindre områder af SAND_KLIT, som ligger adskilt, kan registreres som ét SAND_KLIT, hvis deres indbyrdes afstand er < 10 meter og det samlede areal er ≥ 10.000 m2.

Skov Skov tematiseret under Kort10 er træbevoksede områder.

SKOV med et areal ≥ 2.500 m2 registreres. SKOV med et areal < 2.500 m2 registreres som enten TRÆGRUPPE eller HEGN SKOV smallere end 10 m registreres som levende HEGN. SKOV med et areal < 2.500 m2 som ligger inden i objekt af typen HEDE, VÅDOMRÅDE eller SAND_ KLIT med et samlet areal for begge objekter ≥ 2.500 m2, inddrages i det omliggende objekt. SKOV med et areal < 2.500 m2 som støder op til objekter af typen HEDE, VÅDOMRÅDE eller SAND_ KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer ≥ 2.500 m2, inddrages i det største af de tilstødende arealer.

SKOV med et areal < 2.500 m2, som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk.

Mindre områder med skov, som ligger adskilt, registreres som én SKOV, hvis deres indbyrdes afstand < 10 meter og det samlede areal > 2.500 m2.

Lysning og brandbælte i skov fritlægges i SKOV, hvis disse områder har en bredde > 10 meter og en længde > 250 meter. Kun områder, som har karakter af permanent ubevokset område, registreres

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune som lysning. Områder som er åbne på grund af stormfald eller fældning eller er nytilplantede skal ikke registreres som lysning.

Levende HEGN og TRÆGRUPPE registreres ikke inden i eller på grænsen til SKOV.

Skovkontinuitet Dette kortlag kommer fra det Digitale Naturkort – et Grønt Danmarkskort.

Indikatoren skovkontinuitet angiver, om et givent areal har været skov i minimum 200 år. Til denne indikator er anvendt Videnskabernes Selskabs kort over hvor der var skov omkring skovminimum, typisk i 1780erne. Dette kort er sammenlignet med et kort over nuværende skove 16 fra FOT-datasættet (http://download.kortforsyningen.dk/). Skove som er med på begge kort og således potentielt kan have eksisteret i over 200 år, er udpeget som skove med lang kontinuitet og dermed medtaget i indikatoren for skovkontinuitet.

At en skov er med på begge kort betyder ikke nødvendigvis, at den er over 200 år gammel, idet der kan være foretaget skovhugst i forskellig grad i mellemtiden, men der er en vis sandsynlighed for det.

Skovrejsning GIS-lag med skovrejsningsområder fra Vordingborg Kommunes Kommuneplan 2013. Der er angivet områder, hvor skovrejsning er ønsket og hvor det er uønsket.

Skrænt GIS-lag fra KORT 10, der angiver terrænlinje der afgrænser stærkt skrånende terræn ved top og bund af skræntområde.

Naturskabt skrænt registreres kun, hvis den er væsentlig, – det vil sige med en højde ≥ 5 meter og så stejl, at man ikke kan passere den til fods som for eksempel en kystskrænt.

Skrænt med en længde > 50 meter og en højdeforskel ≥ 1,5 meter på det højeste sted registreres. Skrænt registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registrerede forløb intet sted er > 1 meter i plan og kote.

Sø GIS-laget SØ fra Kort10 og er defineret som en vandfyldt fordybning på land.

Søerne i kort10 er inddelt i SØTYPER:  Fiskedam: Bassin eller kunstig dam til opdræt af ferskvandsfisk i forbindelse med dambrug  Sø: Naturlig eller kunstig anlagte søer

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Terrænhældning Terrænhældning er et vektordatasæt fra Den Danske Jordklassificering.

Treeænhældning klassificerer landbrugsarealer i tre klasser i relation til deres hældning. I terrænhældnings-analysen er der anvendt en metode til opdeling af det topografiske korts højdekurvebilleder i delområder. Analysemetoden kaldes Raisz-Henry-metoden, og de valgte klasser er:  Klasse 1 0-6 grader  Klasse 2 6-12 grader  Klasse 3 over 12 grader 17 Fastsættelse af de tre intervaller er sket i samarbejde med Landsudvalget for Bygning og Maskiner. Forsøg med kørsel med landbrugsmaskiner viste, at klasse 1 kan karakteriseres ved gode forhold til kørsel med maskiner, klasse 2 ved middelgode forhold og klasse 3 ved at være uanvendelig til kørsel med maskiner.

Træ GIS-laget er fra KORT10 og viser markante, enkeltstående træ.

Træ forekommer som punkt i skønnet midte af et træs stamme. Hvor stammen ikke kan erkendes, registreres ved midte af trækrone. Træ registreres langs vej, hovedsti, sti, på plads og lignende. Endvidere registreres alle enkeltstående, markante træer.

Hvor mindst 10 træer på række står så tæt, at gående ikke nemt kan passere mellem dem, registreres Hegn. Hvor et stort træ stikker op gennem beplantningen i Krat_Bevoksning, registreres dette som Træ. Kun store træer registreres (stammediameter > 20 cm eller når træet er støttet af rafter). TRÆ skal have en afstand > 1 meter til andet Træ.

Trægruppe GIS-laget TRÆGRUPPE fra Kort10 er defineret som en gruppe af træer. TRÆGRUPPE repræsenteres som punkt i midten af trægruppe eller i midten af markant enkeltstående træ i område 1 og 2

Indenfor OMRÅDEPOL med OMRÅDETYPE = 3 registreres TRÆGRUPPE langs veje, pladser, hovedstier, stier og lignende samt grupper af træer, der ikke er TRÆ, LANDHEGN, BYHEGN eller SKOV. I øvrige OMRÅDEPOL med OMRÅDETYPE = 1 eller 2 registreres: • TRÆGRUPPE for markante, enkeltstående træer og grupper af træer, der ikke er TRÆ, LANDHEGN eller SKOV. • Angivelse af bevoksning på BRUGSGRÆNSE med levende hegn kortere end LANDHEGN’s mindstemål • Allé, hvor træafstanden > 25 m. Registreres ikke i parcelhushaver, på industri- eller jernbanearealer.

Indeni objekter fra objekttypen HEDE, ENG, MOSE, RÅSTOFOMRÅDE og SAND/KLIT kan der forekomme udbredt spredt bevoksning i et sådan omfang at området er på grænsen til at skulle klassificeres som SKOV. I disse tilfælde registreres der TRÆGRUPPE i arealet, der hvor bevoksningen er tættest.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Vandløbsmidte (Vandloeb_brudt) Tema fra KORT10 der viser midte af en naturlig eller gravet, åben eller rørlagt rende til vand.

Vandløb_null er dækkende for alle vandløbenes forløb. Der kan således ikke på denne måde fravælges grøfter i skov. Der er få rørlagte vandløb.

18

Vandløbskant (Vandloeb_bred) Tema fra KORT10. Et vandløbs sideafgrænsning er på kronekanten. Hvor der ikke er en kronekant, defineres sideafgrænsning dér, hvor vandløbets vandspejl møder land.

Vandløbskant findes for alle vandløb med en bredde ≥ 2.5 meter. Vandløbets bredde bestemmes ud fra afstanden mellem de aktuelle sideafgrænsninger. Vandløbskant har en længde ≥ 50 meter. Se evt. Miljøministeriets "Vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer". Links: http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279-424-0/Braemmevejledninghel.pdf

Vej over 6 m Tema under GIS-laget VEJMIDTE fra Kort10. Repræsenterer en vej der i Kort10 er angivet med en bredde på > 6 m.

Vådområde GIS-laget VÅDOMRÅDE er fra Kort10, og angiver Fladt, relativt lavtliggende vådbundsområde med karakter af våd eng, marsk eller mose.

Som hovedregel registreres kun VÅDOMRÅDE med et areal ≥ 2.500 m2. Dog kan VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen.

VÅDOMRÅDE registreres som hovedregel kun for arealer ≥ 2.500 m2.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m2 som ligger inden i objekter af typen SKOV, HEDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for begge objekter er ≥ 2.500 m2, inddrages i det omliggende objekt. VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m2 som støder op til objekter af typen SKOV, HEDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer er ≥ 2.500 m2, inddrages i det største af de tilstødende områder. VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m2 , som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk. Mindre områder af VÅDOMRÅDE, som ligger adskilt, kan registreres som ét VÅDOMRÅDE, hvis deres indbyrdes afstand er <= 10 meter og det samlede areal er ≥ 2.500 m2. VÅDOMRÅDE smallere < 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større 19 sammenhængende VÅDOMRÅDE.

Åbeskyttelseslinje En del vandløb (mest de større) har en beskyttelseszone, en såkaldt åbeskyttelseslinje, som forløber 150 meter fra vandløbets øverste kant. Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre vandløb som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er inden for beskyttelseslinjen tale om et generelt forbud mod ændringer.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Fase 1 – Grundkort Alle de ovennævnte GIS-lag vises på grundkort, således at det bliver muligt at udvælge hvilke der skal indgå i den videre analyse af potentielle og eksisterende naturkorridorer i Vordingborg Kommune.

I dette afsnit dokumenteres arbejdet med og evt. tilretningen af de enkelte lag.

Hvor intet andet er nævnt er GIS-lagene tilpasset udstrækningen af Vordingborg Kommune + en buffer på 2 km, af hensyn til eventuelle naturkorridorer der ligger tæt på kommunen.

Tabel 2. Oversigt over GIS-lag hentet fra forskellige kilder, til benyttelse i processen med at identificere 20 naturkorridorer. Processen er nævnt under kolonnen med kommentarer, og gennemgås mere grundigt i teksten i indeværende afsnit. Lag markeret med (*) er kun benyttet til udfærdigelse af det baggrundskort der brugt på alle udfærdigede kort. GIS-lag Kommentar Kilde Beskyttede naturtyper Inddelt i våd, tør, kyst. Strandengene udpeget som våd el. Arealinfo tør vha. DEVANO og personer i kommune Beskyttede sten- og 1) Alle besk. diger. 2) Alle besk. diger udenfor skov. 3) Til Arealinfo jorddiger fase 2 laves et kort hvor besk. diger og diger fra Kort 10 uden sammenfald vises udenfor skov. Beskyttede vandløb 1) På samme kort som Åbesk.linje. 2) Slås sammen med et Arealinfo udvalg af Kort10 vandløb. Udenfor skov. I skov slettes grøfter og mindre vandløb manuelt. De større vandløb bibeholdes. DEVANO-kortlægning Inddeles i hhv. 13xx (våd) og 12xx, 21xx, 22xx, 23xx (tør) Arealinfo? (2010-12) Dige 1) Alle diger. 2) Alle diger udenfor skov. 3) Til fase 2 bruges Kort10, de diger der ligger udenfor skov og som ikke overlapper Kortforsyningen med dem der er beskyttet. Fortidsminder Flader og punkter vises på eet kort. For begge lag gælder at Kulturstyrelsen relevante anlæg udenfor skov er udvalgt, uden overlap. Geomorfologisk Kort 1) Kyst hovedtype. 2) Våd hovedtype. 3) Tør hovedtype, GEUS uden lavbund, udenfor skov og > 0 m.o.h. Hede Vises på samme kort som 'Sand og klit' Kort10, Kortforsyningen Jernbane* Baggrundskort Kort10, Kortforsyningen Jordartskort 1:200.000 1) Kyst. 2) Våd. 3) Tør, uden lavbund, udenfor skov og > 0 GEUS m.o.h. Jordbundstyper 1) Våd. 3) Tør, uden lavbund, udenfor skov og > 0 m.o.h. DJF Kommuneafgrænsning Baggrundskort. Tillægges en buffer på 2 km Kort10, Kortforsyningen Højdekort Kote0 bruges til at udvælge tørre arealer i geomorfologi, Kort10, jordartskort og jordbundstyper. Kortforsyningen Krat (bevoksning) Vises på kort, men inddrages ikke til fase 2. Kort10, Kortforsyningen Lavbundsarealer 1) Alle lavbundsarealer 2) Bruges til at vælge tørre arealer i DJF geomorfologi, jordartskort og jordbundstyper Levende hegn Levende landhegn Kort10, Kortforsyningen Motortrafikvej* Udgår efter valg af baggrundskort Kort10, Kortforsyningen

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Motorvej* Baggrundskort Kort10, Kortforsyningen Råstofområde Vises på kort, men inddrages ikke til fase 2. Kort10, Kortforsyningen Råstofområder Graveområder + interesseområder vises. Arealinfo Råstofområder Vises på kort, men inddrages ikke til fase 2. Region Sjælland Sand og klit Vises på samme kort som 'Hede' Kort10, Kortforsyningen Skov 1) Alt lysåbent klippes mod skov. 2) Kerneområde: Store Kort10, eksisterende skove + skove med lang skovkontinuitet. 3) Kortforsyningen Småskove, som er alle skove uden for kerneområderne. Skovkontinuitet (> 200 Indgår i udpegningen af kerneområder i skov. Biodiversitetskort 21 år) Skovrejsning 1) Skovrejsningsområder. 2) Skovrejsning ønsket bruges til Kommunen fase 2 Skrænter 1) Alle skrænter 2) Skrænter uden for skov 3) Skrænter i Kort10, skov (inddrages ikke til fase 2) Kortforsyningen Sø Udvalg i samarbejde med kommune Kort10, Kortforsyningen Terrænhældning 1) Hældning på 6° og derover 2) Hældning på 6° og derover DJF uden for skov bruges til fase 2 Træ Indgår i udpegningen af korridorer i skov. Kort10, Kortforsyningen Trægruppe Indgår i udpegningen af korridorer i skov. Kort10, Kortforsyningen Vandløb, bred 1) Indtegnes på samme kort som Vandløb, midte. Både Kort10, med og uden skov. Udgår herefter. Kortforsyningen Vandløb, midte 1) Indtegnes på samme kort som Vandløb, bred. Både med Kort10, og uden skov. 2) De vandløb der ikke overlapper med de Kortforsyningen beskyttede udvælges til fase 2. Vej over 6 m* Udgår efter valg af baggrundskort Kort10, Kortforsyningen Vådområde Indgår i fase 2 Kort10, Kortforsyningen Åbeskyttelseslinjer På samme kort som besk. vandløb. Udgår herefter af Arealinfo analysen

Baggrundskort til grundkortene For lagene jernbane, motortrafikvej, motorvej og veje over 6 m gælder, at de er klippet således at det kun er objekter der ligger inden for kommunegrænse + 2 km buffer der er benyttet. Det endelige valg af baggrundskort viser dog kun jernbane og motorvej.

Beskyttede naturtyper (§3) GIS-laget Beskyttede naturtyper opdeles i de forskellige naturtyper: Mose, Eng, Overdrev, Strandeng, Hede og Sø.

Indenfor hvert naturtype fjernes eventuelle overlap vha. funktionen: vector -> geoprocessing tools -> dissolve (kolonnen CVR-NAVN med kommunenavn kan evt. anvendes, hvis det stadig er ønskeligt at vide i hvilken kommune det enkelte areal er placeret i) der lægger alle arealer sammen til ét og opløser overlappende grænser.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Herefter skilles laget ad til enkelte polygoner vha: vector -> geometry tools -> multipart to singlepart

De forskellige naturtyper benyttes til de forskellige korridortyper:  Våde korridorer: mose, sø, eng, våde strandenge  Tørre korridorer: hede, overdrev, tørre strandenge  Kyst korridorer: strandenge

Søer - alle slags Der laves 2 grundkort med søer (Kort10 og de §3-beskyttede søer fra Arealinfo). 22 Der ligger ingen store søer i Vordingborg Kommune, der er derfor ikke lavet en opdeling af søerne baseret på søens areal (som det fx blev gjort i Region Sjælland). Der laves af samme grund heller ikke et lag med søbredder af de søer der er større end 1000 m2. I de efterfølgende analyser medtages alle beskyttede søer i deres fulde udstrækning og størrelse.

Der er til fase 2 kun arbejdet videre med §3 søerne og nogle enkelte søer fra kort10, der ikke var blevet §3-registreret og derfor ikke fremgik af §3-laget. Disse er udvalgt i samarbejde med kommunen.

Beskyttede strandenge §3-beskyttede strandenge er ikke opdelt efter hvorvidt de er våde eller tørre. Alle §3-strandenge er derfor sorteret efter våd/tør på baggrund af DEVANO-naturtyperne (EF-habitatnaturtyperne). Da der findes mange Natura2000-områder i Vordingborg Kommune, har det været muligt, at lave denne sortering.

Alle de våde kyst-habitatnaturtyper (13xx. I Vordingborg: 1310 og 1330) er valgt og lagt i en tabel for sig selv. §3-strandenge, der overlapper med disse habitatnaturtyper, er udpeget til at være våde strandenge. Det er afgræsningen af §3-området, der den gældende afgrænsning.

Det samme er gjort for de tørre kyst-habitatnaturtyper (12xx, 21xx, 22xx og 23xx. I Vordingborg: 1210, 1220, 1230, 2110, 2120, 2130, 2140, 2160, 2190 og 2250).

De resterende strandenge, der ikke er blevet klassificeret som tør eller våd gennem denne proces, blev sendt til kommunen (Carsten Horup), hvor de manuelt er blevet udpeget til at være våd eller tør.

Beskyttede overdrev, moser, ferske enge og heder Alle områder registreret som hhv. overdrev, mose, fersk eng eller hede er medtaget til videre analyse uden nogen form for tilretning eller opdeling som dem der blev foretaget for søerne og strandengene.

Beskyttede vandløb Der laves 2 grundkort med vandløb (hhv. vandløbene fra kort10 (Vandløb_brudt + Vandloeb_bred) samt beskyttet vandløb fra Arealinfo med Åbeskyttelseslinje).

Endvidere et grundkort hvor vandløbene fra Kort10 er klippet op mod skov (Kort10): Vector-> Geoprocessing tools -> Difference, Vandloeb_brudt + Vandloeb_bred mod Skov kort10.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Til fase 2 blev det besluttet, at de beskyttede vandløb lægges sammen med vandloeb_brud (kort10) og overlap fjernes. Endvidere er mindre vandløb og grøfter i skovene blevet slettet manuelt, mens de større vandløb er bibeholdt.

DIGER uden for skov (Kort10 og Arealinfo) Der laves et kort med alle beskyttede sten- og jorddiger samt et der viser de beskyttede diger uden for skov. Endvidere laves kort med alle registrerede diger fra Kort10 samt et der viser disse diger uden for skov.

Til fase 2 blev det besluttet at der skulle bruges en kombination af diger fra de to kilder, der ligger uden for skov: 23 Temaet ’Diger uden for skov’ er en kombination af Beskyttede sten- og jorddiger (Arealinfo) og diger (Kort10), begge klippet mod skov så det kun er de lysåbne der bruges i de videre analyser: Vector-> Geoprocessing tools -> Difference, de to digelag mod Skov (Kort10).

Der er en del overlap mellem de to lag. Til analysen er lavet en tabel med begge lag. Herefter er overlap mellem de to lag slettet blandt Diger (Kort10) manuelt: Beskyttede sten- og jorddiger blev omdannet fra linier til polygoner og fik tildelt en buffer på 15 m. Diger (Kort10) beliggende inden for polygoner med buffer på 15 m blev slettet. Herefter blev laget med Diger (Kort10) gennemgået og resterende overlap blev slettet manuelt.

Fortidsmindelagene Der er foretaget en tilretning af de to GIS-lag der udgør fortidsminderne (et gis-lag med punkter og et med flader): Lagene er sorteret på følgende måde: Tabellen åbnes og sorteres alfabetisk efter kolonnen anlaegsbet (anlægsbetegnelser). Relevante anlæg gemmes (hvis de findes): baunehøj, bautasten, borg/voldsted, brandgrav i stenkiste, dansehøj, diger, dysser, dysser/jættestuer, forsvarsvold, fæstningsanlæg, gravrøse, helleristning/billedsten, jættestue med bikammer, kammergrav, kogestensrøse, langhøj, markrøse, rundhøj, runesten, røse, sagnsten, skanse, skibssætning, stenbrud, stenbygget grav, stendyngegrav, stenkiste, stenlægning/stensamling, stenrække, stensætning, søfort, troldebakke, urnegrav (stenomsat), vejkiste mens resten slettes: Affaldsgrube, Afløbsrende, Anker, Bageovn, befæstning, Begivenhed, Begravelse (uspec. undertype), begravelsesplads, Ben/Horn, bolværk, Bosættelse uspec., Brandgrav (uspecificeret type), Brandgrav i trækiste, Brandplet, bro, Brolægning, brønd, Bygning, Bådhus, Depotfund, Dige (kirkegård), Dige (mark), Diverse anlæg og genstande, dræn, fiskeplads, Dyreben, Dyrefold, Dyrkningsspor, dæmning, dødehus, enkeltfund, Fangstgrube, Fiskedam, Fiskegård, Flådebase/ - havn, Forrådshus, Fyldskifte (uspecificeret), Færgested, Gartneri, Genforeningssten , glas, gravgenstand, gravkapel, Gravsten, Grube (uspecificeret funktion), Grubehus, Grus, Grøft (afvanding), Grøft (skel), Gård, Gårdsplads, Handel, Havn, Hegn/gærde, Helligkilde, Herregårdsanlæg/Slot, Hjulspor, Hovedbygning, Hulvej, Hus (evt. med stald), Højsagn, Hørtørringsanlæg, ildsted, Indskrift, Jern, Jernbaneanlæg, Jordfæstegrav, Kalk, Kanal, Kapel, Keramik, Kirke, Kirkegård, Kisteløs begravelse (jordfæste), kloak, Klokkestabel/-tårn, Klosteranlæg, Kogegrube, Kogegrubekompleks, Kors, Kro, Krypt, Kultanlæg, Kultanlæg med palisader, Kultanlæg med systemgrøfter, kulturlag, Kunstigt anlæg, Kystsikring, Kælderanlæg, Lade, Landingsplads, Latrin og toilet, led, ler, Levnedsmidler, Lystanlæg, Læder/skind, Marksystem, Metal, Milepæle/- sten, Militærvæsen, Mindesmærke, Mole, moselig, Muret grav, Mølledam, Mølledæmning,

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Møllekanal, Møntfund, Ovnanlæg (uspecificeret), Pakhus, Plankekiste, Plankevej, Primær fødeerhverv, Pælerække (uspecificeret), Rettersted, Risvej, Rådhus, sagntræ, Sejlspærring, Sekundær subsistens/produktion, skaldynge, skel, Skel (ejendom), skelet, Skibsbro, Skole, skovbrug, Skyttegrav, Skåltegn, social og samfund, Stammekiste, Stejleplads, Stolpehul m. uvis funktion, Søfort, Sømærke, Tegl, Tekstil, Tingsted, Transport, Tro og tradition, Tuegrav, Trævarer, tørv, undergruppe, urnebrandgrube, Urnegrav (stenomsat), Urnegrav (uspecificeret type), Vadested, Vandbeholder/Vandtårn, Vandledning, Vandmølle, Vandværk, Varslingsstation, Vej, Vejdæmning, Vildstbaneafmærkning, Vindmølle, Vogndel, Voldgrav, votivfund, Vrag, Vragdel, Værksted, Øvelsesområde.

Desuden slettes fund på specifikke adresser inde i byerne og i farvandsområder. 24

Alle punkt-registreringer der overlapper med flade-registreringer slettes, så hvert fortidsminde kun fremtræder én gang. Desuden fjernes de fortidsminder der fremgår af tabellen flere gange, fx kan et fortidsminde være registreret som både en rundhøj, stenkiste og gravrøse. Disse trin udføres manuelt. Begge lag klippes i forhold til Skovlaget fra Kort10, så alle fortidsminder i skov er klippet fra.

Bemærk at det er alle typer for fortidsminder der inddrages i analysen – ikke kun de fredede.

Geomorfologi, udvalgte hovedtyper Følgende geomorfologiske hovedtyper er udvalgt til tre analyser, der skal identificere henholdsvis potentielle kyst korridorer, tørre korridorer og våde korridorer:  Kyst: 25-Marint forland, 36-Tørlagt marint forland og 27-Strandvolde  Tør: 10-Issøbakke (fladtoppet), 13-Randmorænebakke, 2-Drumlin, 33-Flyvesandsdække, 5- Ås, 27-Strandvolde og 37-Antropogent landskab  Våd: 0-Sø, 22-Pro-postglacial erosionsdal, 25-Marint forland, 29-Søaflejringer, 30-Mose, 36-Tørlagt marint forland, 4-Tunneldal og Teknisk betinget dal

Geomorfologiske hovedtyper til potentiel tør natur klippes i forhold til skov, kote0 (begge Kort10) og lavbund (DJF), da det er urealistisk at skov, arealer under havoverflade eller tidligere våde arealer konverteres til lysåben tør natur.

Hede GIS-laget med hede er klippet, således at der i de videre analyser kun er arbejdet med de områder der ligger inden for den 2 km buffer der er lavet om kommunen.

Der er ikke skelnet mellem de forskellige hedetyper til brug i analyserne af naturkorridorer. De er således alle medtaget i de videre analyser uden undtagelse.

Jordarter Følgende jordarter er udvalgt til tre analyser, der skal identificere henholdsvis potentielle kyst korridorer, tørre korridorer og våde korridorer:

Kolonnen TSYM (tolket symbol) anvendes til udvælgelse af de ønskede jordarter (se: http://www.geus.dk/departments/quaternary-marine-geol/map-cd-rom/basis.pdf for yderligere oplysninger)  Tør: DG, DL, DS, EK, ES og ZS  Våd: FG, FI, FJ, FK, FL, FP, FS, FT, FV, HG, HI, HL, HP, HS, HT og HV  Kyst: HG, GI, HL, HP, HS, HT, HV og YS

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

DG, DS, DL: Smeltevandsaflejringer - glacialt (TØR) FG, FI, FJ, FK, FL, FP, FS, FT, FV: Ferskvandsaflejringer - postglacialt (VÅD) HI, HL, HP, HS, HT, HV: Saltvandsaflejringer - postglacialt (VÅD, KYST) EK, ES: Æolitiske aflejringer - postglacialt (TØR) ZS: Issøaflejringer - marginal glacialt (TØR) YS: Saltvandsaflejringer - senglaciale (KYST)

Jordarter til potentiel tør natur klippes i forhold til skov, kote0 (begge Kort10) og lavbund (DJF), da det er urealistisk at skov, tidligere våde arealer eller arealer under havoverflade konverteres til lysåben tør natur. 25 Jordbundstyper Der udvælges sandede og kalkrige jorder til de potentielle tørre korridorer samt humus til potentielle våde korridorer.  Tør: Grovsandet jord, Finsandet jord, Lerblandet sandjord, Kalkrig jord  Våd: Humusjord

Jordtyper til potentiel tør natur klippes i forhold til skov, kote0 (begge Kort10) og lavbund (DJF), da det er urealistisk at skov, tidligere våde arealer eller arealer under havoverflade konverteres til lysåben tør natur.

Krat (bevoksning) GIS-laget er klippet, således at der i de videre analyser kun er arbejdet med de områder der ligger inden for den 2 km buffer der er lavet om kommunen.

Idet krat stort set kun vises rundt om et mindre antal af byer fravælges det til fase 2.

Lavbund GIS-laget er klippet, således at der i de videre analyser kun er arbejdet med de områder der ligger inden for den 2 km buffer der er lavet om kommunen.

Der er ikke lavet nogen former for opdeling eller yderligere tilretninger af laget.

Levende hegn Fra Kort10 HEGN udvælges HEGNSTYPE ”Levende”, samt OMR_HEGN ”Landhegn” og tilpasses til Vordingborg Kommune + 2 km buffer.

De levende landhegn ligger stort set alle uden for skov, og der klippes derfor mod denne.

Råstofområder (Arealinfo) For at kunne vælge i hvilken kombination råstofområderne skal vises er der lavet kort for hvert råstof GIS-lag.

Det er kun GIS-laget fra Arealinfo der er benyttet i de efterfølgende analyser. GIS-laget er klippet, således at der i de videre analyser kun er arbejdet med de områder der ligger inden for den 2 km buffer der er lavet om kommunen.

Der er ikke skelnet mellem graveområder og interesseområder. Begge typer af områder er således benyttet i de efterfølgende analyser.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Sand og klit GIS-laget er klippet, således at der i de videre analyser kun er arbejdet med de områder der ligger inden for den 2 km buffer der er lavet om kommunen.

Der er ikke lavet nogen former for opdeling eller yderligere tilretninger af laget.

Skov (Kort10) og Skovkontinuitet Der er lavet kort for hhv. Skov og skovkontinuitet samt et hvor begge lag vises.

Til fase 2 er skov-laget blevet opdelt i kerneområder og småskove. Kerneområderne er udpeget i en kombination af en subjektiv vurdering fra kommunens medarbejdere samt skovområder med 26 lang skovkontinuitet: - De store eksisterende skove er udpeget som kerneområde uanset alder, derudover er alle skove med lang kontinuitet medtaget. - De resterende skove er navngivet småskove. I fase 2 er det kun småskovene der er kørt celleanalyse på.

Skovrejsning Der laves kort med skovrejsningsområder.

Til fase 2 vælges fra laget kun type 2 i kolonnen ’Type1112’. Disse områder repræsenterer de områder hvor skovrejsning er ønsket.

Områder med skovrejsning, ønsket, er kun benyttet som potentielle skovkorridorer, og er det eneste lag der repræsenterer denne korridortype.

Der er ikke foretaget nogen celleanalyser på laget.

Skrænter Der laves kort med skrænter samlet, et med hhv. skrænter uden for skov og et med skrænter i skov. Sidstnævnte kunne inddrages som potentiel tør natur, men fravælges til fase 2.

Skrænter langs veje og jernbaner laves til flader og deles op i skrænter i og uden for skov – uden for skov anvendes til eksisterende tør natur. Dette er gjort ved: 1: Polygonizer (findes pt. kun til QGIS 1.8-versionen) på skrænt-laget -> Skraent_fl. Nogle enkeltlinjer bliver dog ikke lavet til polygoner, men bliver det i trin 2: 2: Spatial query: Skraent touches Skraent_fl. De valgte linjer i Skraent slettes og resten gemmes som fx Skraent_rest. 3: Vector -> Geometry tools -> Lines to polygones på Skraent_rest. Gemmes som fx Skraent_fl2 og lægges sammen med Skraent_fl Opdelingen foregår vha. Vector -> Geoprocessing tools: Difference -> uden for skov (skraent_lys_fl); Intersect -> i skov (skraent_fl_skov)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Sø (Kort10) Der laves kun celleanalyse på de §3-beskyttede søer (Arealinfo). Det blev vurderet, at der umiddelbart var for store fejl i GIS-laget fra Kort10 til at de alle skulle medtages i analysen – der var for mange søer der blot var vintervåde marker og andre fejl i tolkning af ortofoto til Kort10-sølaget.

Der blev dog konstateret enkelte mangler i §3-laget, der er derfor udvalgt en håndfuld søer fra Kort10, der som de eneste fra dette lag medtages. De udvalgte søer, er af uvisse årsager ikke med i §3-laget og blev udvalgt i samarbejde med kommunen.

Terrænhældning 27 Laget er udvalgt ved at tage alle flader, hvor der i kolonnen ”grad” er angivet 6 eller 12 Dette udvælger flader, hvor der er registreret en terrænhældning på 6° og derover. Laget er efterfølgende tilpasset til Vordingborg Kommune med buffer.

Det er urealistisk at stejlt terræn i skov bliver omlagt til tør lysåben natur, så laget med terrænhældninger klippes til i forhold til skov-laget fra Kort10 og benyttes som potentielt tør natur.

Træ (markante enkeltstående træer) GIS-laget er klippet, således at der i de videre analyser kun er arbejdet med de områder der ligger inden for den 2 km buffer der er lavet om kommunen.

Der er ikke lavet yderligere opdeling eller tilretning af laget, der indgår kun enkeltstående træer uden for skove i laget.

Trægruppe GIS-laget er klippet, således at der i de videre analyser kun er arbejdet med de områder der ligger inden for den 2 km buffer der er lavet om kommunen.

Der er ikke lavet yderligere opdeling eller tilretning af laget, der indgår kun trægrupper der findes uden for skove i laget.

Vandløb Vandløbene fra kort10 (Vandløb_brudt_kort10) og Arealinfo er lagt sammen. Se ’Beskyttede vandløb’.

Vådområde Der er ikke lavet yderligere opdeling eller tilretning af laget end justering til udstrækningen af Vordingborg Kommune + 2 km buffer.

Åbeskyttelseslinjer Vises på samme kort som de beskyttede vandløb. Da det vurderes snarere at være en politisk udpeget linje, end en naturlig linje besluttes det at laget udgår.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Fase 2 – GIS-analyser (celleanalyser) Dette afsnit giver et overblik over hvilke GIS-lag der indgår i fase 2, samt fremgangsmåden for analyserne.

I forhold til cellestørrelserne i analysen er der taget højde for de forskellige målestoksforhold de forskellige GIS-lag er kortlagt ud fra, samt at analysen foretages på kommunalt niveau. Cellerne i analyserne er derfor sat til 200 x 200 m.

Resultatet af celleanalyserne vises på kort. For overskuelighedens skyld er resultaterne inddelt i tre eller fire intervaller. Disse er udvalgt af Biomedia, med det for øje, at resultaterne skal fremstå som et letgenkendeligt mønster. Intervallerne kan derfor være forskellige fra kort til kort. 28

Tabel 3. Oversigt over GIS-lag hentet fra forskellige kilder, til benyttelse i celleanalysen i fase 2 med henblik på at identificere fire forskellige typer af naturkorridorer. Både eksisterende (E) og potentielle (P). Processen gennemgås mere grundigt i teksten i indeværende afsnit. Lag markeret med (*) er kun benyttet til udfærdigelse af det baggrundskort der brugt på alle udfærdigede kort. GIS-lag Korridor Våd Tør Kyst Skov Kilde Beskyttede naturtyper E x x x Arealinfo Beskyttede sten- og jorddiger E x Arealinfo Beskyttede vandløb E x Arealinfo Dige E x Kort10, Kortforsyningen Fortidsminder E x Kulturstyrelsen Geomorfologisk Kort P X x x GEUS Hede E x Kort10, Kortforsyningen Jernbane* - Kort10, Kortforsyningen Jordartskort 1:200.000 P X x x GEUS Jordbundstyper P X x DJF Kommuneafgrænsning* - Kort10, Kortforsyningen Lavbundsarealer P X DJF Levende hegn E x Kort10, Kortforsyningen Motorvej* - Kort10, Kortforsyningen Råstofområder E x Arealinfo Sand og klit E x x Kort10, Kortforsyningen Skov E x Kort10, Kortforsyningen Skovkontinuitet (> 200 år) E x Biodiversitetskort Skovrejsning P x Kommunen Skrænter E x Kort10, Kortforsyningen Sø E X Kort10, Kortforsyningen Terrænhældning P x DJF Træ E x Kort10, Kortforsyningen Trægruppe E x Kort10, Kortforsyningen Vandløb, midte E x Kort10, Kortforsyningen Vådområde E x Kort10, Kortforsyningen

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Lag hvor der foretages arealanalyse tilføjes en tabelkolonne (vha. field calculator), hvor der udregnes areal i procent af cellen der er dækket af natur.

Der laves celleanalyse på alle lag enkeltvis samt følgende flerlagsanalyser på den eksisterende natur:

Våd: Beskyttede ferske enge, -moser, -våde strandenge og søer (Arealinfo) + vådområder (Kort10) – Arealanalyse.

Vandløbene (Arealinfo + Kort10) er efterfølgende lagt ovenpå uden at være udsat for en celleanalyse. 29 Tør: Sand/klit (Kort10) + heder (Kort10) – Arealanalyse

Råstofområder (Arealinfo)

Beskyttede overdrev, -heder og –tørre strandenge (arealinfo) – Arealanalyse

Råstofområder (Arealinfo) + beskyttede overdrev, -heder og -tørre strandenge (Arealinfo) + sand/klit (kort10) + heder (kort10) – Arealanalyse

Skov: Skov (Kort10) + skovkontinuitet (Biodiversitetskort) – Arealanalyse

Småskove (Kort10) (Skov (Kort10) uden kerneområder - Arealanalyse

Enkeltstående træer (Kort10) + trægrupper (Kort10) – Antalsanalyse

Trægrupper (Kort10) + levende landhegn (Kort10) + enkeltstående træer (Kort10) - Antalsanalyse

Kyst: Der er ikke lavet celleanalyser til udvælgelse af eksisterende kystkorridorer

Der laves celleanalyse på alle lag enkeltvis samt følgende flerlagsanalyser på den potentielle natur:

Våd: Geomorfologi (udvalgte våde) (GEUS) + våde jordbundstyper (DJF) + våde jordarter (GEUS) + lavbundsarealer (DJF) - Arealanalyse

Tør: Geomorfologi (udvalgte tørre) (GEUS) + tørre jordarter (GEUS) + tørre jordbundstyper (DJF) - Arealanalyse

Skov: Der er ikke lavet celleanalyser til udvælgelse af potentielle skovkorridorer

Kyst: Der er ikke lavet celleanalyser til udvælgelse af potentielle kystkorridorer

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Fase 3 – Korridor-udvælgelse (rødvinskort) I alt 7 personer fra Vordingborg Kommune og Biomedia har givet hver deres bud på en høj tæthed af natur for korridortyperne skov, våd og tør. Dette foregik ved, at hver deltager med tusch, på de såkaldte rødvinskort, markerede de områder, de syntes havde høj naturtæthed.

Rødvinskort er betegnelsen for printede kort med celleanalyser fra fase 2. De kort der er udvalgt til at tegne på, er udvalgt i samarbejde mellem kommunen og Biomedia, og ses i tabel 4.

Tabel 4. Mens tabel 3 angiver hvilke GIS-lag der indgår i udpegningen af eksisterende og potentielle naturkorridorer, angiver denne tabel opbygningen af rødvinskort for hver korridortype. I tabellen er bl.a. angivet om der indgår celleanalyser i typen og i hvilken form (areal af GIS-lag pr. celle eller antal GIS-lag pr. celle). 30 Celleanalyse Areal Antal Andet Eksisterende våde korridorer Ja + andet x Udvalgte vandløb Eksisterende tørre korridorer Ja x Eksisterende skovkorridorer Ja x x Kerneområder (Småskove) (Træer, trægrupper og levende hegn) Eksisterende kystkorridorer Nej Potentielle våde korridorer Ja x Potentielle tørre korridorer Ja + andet x Terrænhældning ≥ 6° Potentielle skovkorridorer Nej Potentielle kystkorridorer Nej

Hver af de markerede korridortyper er efterfølgende digitaliseret i QGIS. Som baggrundskort brugtes en elektronisk version af de rødvinskort der var blevet markeret på.

Inden for hver korridortype er der efterfølgende lavet en celleanalyse med udgangspunkt i deltagernes markering. Celleanalysen er sat til at vise antallet af markeringer inden for hver celle, og præsenteret på kort. Steder hvor 3 eller flere personer har kunnet erkende en høj naturtæthed er efterfølgende blevet udpeget til at være en korridor.

Ved at vælge at det skal være 3 eller flere personer der kan erkende et sted for at det kan blive udpeget som korridor, tages der højde for deltagernes favoritområder, personlige præferencer mm.

Korridorerne fintegnes nu på baggrund af celleanalysen af de digitaliserede rødvinskort. Som baggrundskort bruges de lag, der i fase 1/2 var blevet enighed om, skulle danne baggrund for den enkelte korridortype (se figur 3).

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Eksempel: Celleanalyse af 7 digitaliserede rødvinskort for eksisterende våde korridorer sammen med den eksisterende natur (beskyttede moser, ferske enge, søer og våde strandenge samt udvalgte vandløb og vådområder). De røde celler angiver hvor der var 3 eller flere der mente at kunne erkende et mønster og at der dermed kunne være en våd korridor. Der er derefter tegnet rundt om den natur der findes inden for de røde felter.

31

Figur 3. Celleanalyse af 7 digitaliserede rødvinskort for eksisterende våde korridorer lagt under den eksisterende natur, der blev anvendt til at lave rødvinskortet for eksisterende våd natur.

Det er samme princip, der er blevet brugt til udvælgelse af de resterende korridortyper.

Rødvinskort for korridortyper:  Eksisterende våde korridorer  Eksisterende tørre korridorer  Eksisterende skovkorridorer  Potentielle våde korridorer  Potentielle tørre korridorer

Teknisk beskrivelse af fremgangsmåden Hver persons markering blev digitaliseret og samlet til eet store polygon: Vector -> Geoprocessing tools -> Dissolve.

De korrupte lag (der ikke bare kunne køres igennem ovennævnte proces): Brug GRASS (se opskrift: https://faunaliagis.wordpress.com/2013/08/14/bad-bad-polygon-fixing- invalid-geometries-with-quantum-gis/), hvorefter de også samles til eet polygon.

Der køres nu en celleanalyse på antal og 0’erne sorteres fra. Tematiseringen laves så områder med 1-2 registreringer udelades, resten medtages.

De GIS-lag (fra fase 1) der ligger til grund for analysen sættes nu bag celleanalysen (der gøres transparent) og på baggrund heraf fintegnes korridoren.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Korridortyper der er blevet udarbejdet  Eksisterende våde korridorer  Eksisterende tørre korridorer  Eksisterende skovkorridorer  Eksisterende kystkorridorer (er ikke udpeget på baggrund af celleanalyser)  Potentielle våde korridorer  Potentielle tørre korridorer  Potentielle skovkorridorer (er ikke udpeget på baggrund af celleanalyser)  Potentielle kystkorridorer (er ikke udpeget på baggrund af celleanalyser) 32 Bemærkning til eksisterende kystkorridorer Beskyttet strandeng (Arealinfo) samt Sand og klit (Kort10) er flettet sammen til et lag: Vektor -> Datastyringsværktøjer -> Flet shapefiler til en.

Laget tillægges en buffer på 10 m for ikke at have en præcis afgrænsning: Vektor -> Geoprocesværktøjer -> Buffer. Segment er sat til 5 og buffer til 10 m.

Og så går vi over i MapInfo: Først slettes mindre huller i fladen: Objects -> Clean –> Gap removal. Sæt det til 1 km2 (så blev de fleste største huller fjernet)

Dernæst gøres afgrænsningen grovere: Objects -> Snap/thin -> Udfyld som nedenstående

Efterfølgende gennemgås laget for detaljer der kan slettes, så det ser lidt grovere ud.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

33

(Der blev prøvet flere versioner: 100 m var for fin mens 500 m, 250 m, 200 m, 150 m var for grove. Så vi endte på 125 m.)

Bemærkning til potentielle kystkorridorer GIS-lagene til korridortypen slås sammen til eet lag: Vector -> Geoprocessing -> Union

Laget tillægges en buffer på 10 m for ikke at have en præcis afgrænsning. Vektor > Geoprocesværktøjer > Buffer. Segment er sat til 5 og buffer til 10 m.

Efterfølgende slås laget sammen til én stor flade via Merge selectes features (når du bliver spurgt til sidst hvilke værdier der skal følges trykker du bare enter)

Finpudsning af laget foregår ved, at laget gennemgås for detaljer der kan slettes, så det ser lidt grovere ud.

Bemærkning til potentielle skovkorridorer Potentiel skovkorridor i Vordingborg Kommune er besluttet at være områder hvor skovrejsning er ønsket jf. Vordingborg Kommunes Kommuneplan 2013-2025.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Fase 4 – Champagnekort Champagnekort er en række kort, der viser de udarbejdede korridorer sammen med en række mere kvalitative data (tabel 5).

Dette er gjort, da flere af disse kvalitative data bør inddrages, hvis der fremadrettet skal udarbejdes retningslinjer til eventuelle fremtidige indsatser i Vordingborg Kommune.

Kortene viser, hvordan de udvalgte data ligger i forhold til de udarbejdede korridorer og kan være med til at danne baggrund for fremtidige beslutninger i forvaltningen.

Tabel 5. Oversigt over GIS-lag der er blevet anvendt til champagnekort, hvornår data er downladet eller modtaget 34 samt kilden. Dato for Champagnekort Kilde download/modtagelse §3 med naturværdi 19-11-2014 Vordingborg Kommune Biodiversitetskort 26-01-2015 Kortforsyningen DN Fremtidens Natur* 2004 Danmarks Naturfredningsforening Fredede områder + dem i forslag 14-01-2015 Arealinfo Friluftsruter (vandre- og cykelruter) 27-01 + 02-02-2015 Friluftsguiden.dk Geologiske interesseområder 22-01-2015 Vordingborg Kommune HNV 14-01-2015 Arealinfo Høje målekortsblade 23-01-2015 Kortforsyningen KP 2013 økologiske forbindelser 19-11-2014 Vordingborg Kommune Markfirben 19-11-2014 Vordingborg Kommune Natur- og vildtreservater 14-01-2015 Arealinfo Natura 2000 14-01-2015 Arealinfo Plejede gravhøje (50 i alt) 26-11-2014 Vordingborg Kommune Regional analyse af grøn struktur i RS 01-2015 Biomedia Rødlistede planter 19-11-2014 Vordingborg Kommune Rødlistede svampe 26-11-2014 Vordingborg Kommune Sjældne padder 19-11-2014 Vordingborg Kommune * Tilsagn om brug af Fremtidens Natur fra 2004 fra DN givet d. 27-01-2015. Der er givet tilsagn til at materialet anvendes intern. Hvis det skal bruges eksternt, skal DN kontaktes for tilsagn igen. Tilsagnet ses i bilag 1.

Datagrundlag for kvalitativ data samt deres bearbejdelse §3 med naturværdi Besigtigelsen af §3 naturområder har siden 2007 fulgt en metode beskrevet i Fredshavn et al. (2010). Princippet er, at der for hver forekomst både registreres struktur og plantearter. Endvidere har inventøren mulighed for at give en vurdering af forekomstens naturtilstand på en skala fra 1 – 5, hvor 1: Høj, 2: God, 3: Moderat, 4: Ringe og 5: Dårlig. Det er denne naturværdi der vises i dette GIS-lag.

Biodiversitetskort Et prioriteret Danmarkskort, hvor det er muligt at se hvilke nationale områder (10 × 10 km kvadrater) som er nationalt enestående og nødvendige at prioritere, hvis den samlede biodiversitet skal bevares, samt hvilke lokale og regionale områder (lokaliteter og landskaber), som er særligt værdifulde, fordi de rummer kendte forekomster af rødlistearter, og/eller fordi der

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune ud fra tilstandsindikatorer er en høj sandsynlighed for at de rummer rødlistearter. Data og analyser som ligger bag biodiversitetskortet er beskrevet i Ejrnæs et al. (2014).

Data stammer fra DOF-basen, Naturbasen (fugleognatur.dk), Danmarks Svampeatlas, Atlas Flora Danica, Naturdatabasen (Danmarks Miljøportal) og en række eksperter med indgående kendskab til levesteder for rødlistede arter. For så vidt angår kortlag, som ikke er udviklet for Miljøministeriet, vil eventuelle fejl i disse blive videregivet til den relevante myndighed.

Selv om der generelt sker en kvalitetssikring i de anvendte databaser, er det med så store datamængder uundgåeligt, at der kan være fejl som følge af fx fejlbestemmelse, fejlindtastning eller fejlfortolkning. I det omfang Naturstyrelsen bliver bekendt med fejl, vil styrelsen 35 efterfølgende sørge for at korrigere fejlene, når kortene bliver opdateret. Fejl kan indberettes til Naturstyrelsen ([email protected]).

Følgende kort fra biodiversitetskortet indgår i indeværende opgave: National prioritering: Områder (10 x 10 km kvadrater) som giver den bedste dækning af truede arter indenfor et samlet areal svarende til halvdelen af Danmarks eksisterende naturareal.

Antal arter pr 10km kvadratnet: Biodiversitetskortets kvadratnet-data beskriver 1817 dyre-, plante- og svampearters udbredelse i Danmark opdelt i 633 kvadrater på basis af et 10×10 km kvadratnet. Dette kortmateriale viser antal arter i 10km kvadratnettet.

Antal truede arter pr 10km kvadratnet: Antal truede arter i 10km kvadratnet.

Kortet viser udbredelsen af de 537 rødlistede arter, der er med i biodiversitetskortet, og som ligger i rødlistekategorierne: kritisk truede (CR), moderat truede (EN) og sårbare (VU) arter. RE-arter er kun med i data, hvis den positivt er genfundet efter rødlistevurderingen. Data indeholder alene arter, som yngler og er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Lokalitetsprioritering (Bioscore): Data for kendte forekomster af rødlistede arter resulterer i en artsscore, mens data for en række arts- eller landskabsbaserede tilstandsindikatorer (proxydata) resulterer i en proxyscore. Disse to indeks lægges sammen i en samlet Bioscore, som derved viser områder som er særligt værdifulde, fordi de er levesteder eller potentielle levesteder for rødlistede arter.

Bioscore 7-20: En lokal prioritering af disse områder kan understøtte en national prioritering af biodiversiteten.

Artsscore: Artsscorerne er baseret på ekspertvurdering af arternes følsomhed over for kendte trusler som eutrofiering, dræning og opdyrkning. Sagt helt firkantet scorer arter som næsten udelukkende forekommer på naturarealer med lang kontinuitet og uden dræning og gødskning højt, mens arter som tolererer eller ligefrem har fordel af gødskning, dræning og opdyrkning scorer lavt.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Kortet viser en samlet vægtet score for rødlistede arter i pixelstørrelse på 9,6 x 9,6 m. 36

Følgende kort fra ’Arealer, der understøtter biodiversitet’ indgår i indeværende opgave: Plantetal: Sammensætningen af plantearter på et areal er en god indikator for arealets driftshistorie og fysiske modificering (dræning og eutrofiering), fordi de forskellige planter er stedfaste og har forskellige økologiske præferencer. Kort med plantetal viser arealer der ud fra plantesammensætning har god naturtilstand.

Resultatet er baseret på DCE’s tilstandsvurderingssystem (plantearterne tilføjes en værdi ml. -1 og 7) og registreringer der ligger på DMP (besigtigelser, DEVANO, tidl. amtslige registreringer).

Proxyscore: Summeret score af 13 typer af arealer, der understøtter biodiversitet:

1. Kyst. Under 1 km fra kysten. 2. Lavbund. Arealer på lavbundsjord. 3. Skråninger. Arealer som hælder > 15 grader 4. Kortlagt natur. Beskyttede naturtyper og kortlagt naturskov 5. Skovkontinuitet. Eksisterende skove som også fandtes ved skovminimum omkring 1800 6. Skovstruktur. Kortlagt forekomst af gammelskovsstrukturer og poresvampe 7. Plantetal 1. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet ≥ 2,5 8. Plantetal 2. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet ≥ 3,25 9. Plantetal 3. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet ≥ 3,75 10. Naturandel 40. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 40% 11. Naturandel 80. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 80% 12. Slyngninger. Vandløbsstrækning med slyngninger. 13. Faunaklasse > 4. Faunaklasse 5, 6 og 7 i vandløbsstrækning.

Den samlede proxy bliver altså en indikator som teoretisk spænder fra 0-13 point, men den maksimalt realiserede proxyscore for et areal er 11 point, eftersom flere af proxyerne reelt udelukker hinanden – fx slyngning og faunaklasse i vandløb og skråninger > 15 grader. En del proxyer er kun registreret for relativt få arealer, mens andre er landsdækkende.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

DN Fremtidens Natur I 2004 kom Danmarks Naturfredningsforening (DN) med deres forslag til et sammenhængende naturnetværk i hele Danmark. Datagrundlaget for naturnetværket har været amternes kontinuerlige arbejde med regionplaner, Fredningsstyrelsens publikation fra 1984, samt kulturministeriets trezonekort fra 1972. Tilsagn om brug af Fremtidens Natur fra 2004 fra DN givet d. 27-01-2015. Der er givet tilsagt til at materialet anvendes intern. Hvis det skal bruges eksternt, skal DN kontaktes for tilsagn igen.

Fredede områder + dem i forslag Fredede områder indeholder arealer eller lokaliteter, som er fredet ved gennemførelse af en 37 fredningssag efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6, samt i visse tilfælde fredninger af ældre dato gennemført ved fx tinglyst deklaration. Data er under løbende kvalitetssikring og opdatering i dialog med aktører på fredningsområdet.

Fredede områder forslag indeholder arealer eller lokaliteter, som er foreslået fredet ved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Data opdateres løbende i dialog med fredningssagernes parter.

Friluftsruter (vandre- og cykelruter) Friluftsruter er i dette tilfælde regionale vandre- og cykelruter beliggende i Vordingborg Kommune. Downloadet fra friluftsguiden.dk d. 27-01-2015.

På friluftsguiden.dk ligger opdaterede oplysninger om overnatningssteder, rekreative ruter, adgang til naturen og meget mere. Data er tilvejebragt af kommuner med tilknytning til hjemmesiden.

Geologiske interesseområder By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med GEUS udarbejdet et kort over værdifulde geologiske områder i Danmark. Kortet er digitalt, og for hvert område er der tilknyttet en beskrivelse. Områderne og deres beskrivelse kan ses på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-geologiske-interesser (09-07-2015).

Kortet og beskrivelserne er blevet udviklet efter strukturreformen i 2007 og er en revision af en række udpegninger af værdifulde geologiske områder: De nationale geologiske Interesseområder, Nationale Kystlandskaber, Amtslige geologiske Interesseområder samt geologiske områder af international videnskabelig betydning (GeoSites).

Kortet skal anvendes i den kommunale planlægning, og kommunerne skal formulere retningslinjer til sikringen af værdierne. Endvidere vil kortet være relevant for Regionernes råstofplanlægning.

HNV-kortet (High Nature Value) HNV er et kortlægningsværktøj, som bruges til at udpege områder med høj naturværdi i det åbne land. HNV-kortet skal gøre NaturErhvervstyrelsen i stand til at målrette naturplejetilskud uden for Natura 2000 for at opnå mest biodiversitet pr. tilskudskrone.

Kortet præsenterer en High Nature Value (HNV) indikator for Danmark, der udpeger de landbrugsarealer, der indeholder de største biodiversitetsværdier. Konceptet om ’High Nature Value (HNV) farmland’ er udviklet af Det Europæiske Miljøagentur og omhandler landbrugsarealer,

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune der understøtter et højt niveau af biologisk mangfoldighed. Arealer med en udpræget High Nature Value er ofte karakteriseret ved en lavintensiv landbrugsmæssig drift, ved semi-naturlig vegetation og ved at danne levested for beskyttelseskrævende arter. Indikatoren er baseret på data om fordelingen af biologisk mangfoldighed i det åbne land sammenholdt med informationer om landskabsparametre og landbrugsmæssig driftsform.

Data om biologisk mangfoldighed er indsamlet dels af myndigheder og dels af frivillige, der har registreret artsobservationer i offentligt tilgængelige databaser.

HNV-kortet er resultatet af et udviklingsprojekt, der er igangsat og betalt af NaturErhvervstyrelsen og gennemført af Aarhus Universitet, DCE i 2012 - 2014. 38

Der kan søges tilsagn om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer, hvis marken har en HNV-score på 5 og derover. De højeste scorer prioriteres først.

På baggrund af HNV kortet for 2015, er der landsdækkende udpeget 288.000 hektar med HNV arealer (HNV score 5 og derover). Udenfor Natura 2000 har ca. 80.000 hektar marker en HNV score på 5 og derover.

Høje målebordsblade Historiske topografiske kort i 1:20.000, opmålt i perioden 1842-1899, suppleret med kort fra Sønderjylland fra perioden 1921-1930.

Kortene er taget med i samlingen af champagnekort for at sammenstille naturkorridorerne for Vordingborg Kommune med historisk data, der fortæller hvor lavbund, heder, moser mm. engang lå. Det er disse områder der i dag sandsynligvis kan naturgenoprettes med succes.

KP 2013 økologiske forbindelser Økologiske forbindelser fra Vordingborg Kommunes Kommuneplan 2013

Markfirben Kortlaget er baseret på data indsamlet af Vordingborg Kommune.

Natur- og vildtreservater Vildtreservater oprettes i henhold til lov om jagt- og vildtforvaltning med det formål at beskytte og ophjælpe bestande af vildtlevende fugle og pattedyr. Naturreservater oprettes i henhold til naturbeskyttelsesloven på statsejede arealer og i danske farvande (fiskeriterritoriet) med blandt andet det formål at beskytte bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder.

Mere end 90% af arealerne er vådområder.

Natura 2000 Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, udpeget med det formål, at områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-Habitatområder, EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Udpegningen af områderne er foretaget på baggrund af - udvalgte naturtyper og arter (ej fugle) (DK: 60 & + 100) - bestemte fuglearter, der enten er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder - eller som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre (DK: 80)

Plejede gravhøje (50 i alt) Gravhøje i Vordingborg Kommune der plejes.

Regional analyse af grøn struktur i Region Sjælland 39 Region Sjælland og kommunerne i regionen har gennem Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland, i perioden 2012-2014, fået udarbejdet et forslag til en grøn struktur i Region Sjælland. Biomedia har bistået med udarbejdelsen.

Det er kortlagene fra dette projekt der sammenstilles med naturkorridorerne i Vordingborg Kommune.

Rødlistede planter Kortlaget er baseret på data indsamlet af Vordingborg Kommune.

Der er lavet en sortering af observationerne. Tabellen indeholdte observationer, hvor rødlistestatussen for arten ikke var angivet (Null). På de arter uden angivelse af rødlistestatus, er der blevet udvalgt en række arter og lavet kontrolopslag på deres nuværende rødlistestatus. Alle de valgte arter havde rødlistestus LC (least concern). Der er lavet en sortering således, at de arter med rødlistestatus RE, CR, EN, VU og NT er medtaget på champagnekortene. RE – Regionally extinct CR – Critically endangered EN – Endangered VU – Vulnerable NT – Near threatened

Rødlistede svampe Kortlaget er baseret på data indsamlet af Vordingborg Kommune.

Sjældne padder Kortlaget er baseret på data indsamlet af Vordingborg Kommune.

Der er lavet en sortering af observationerne. Tabellen indeholdt observationer, hvor der ikke var angivet en art, men blot indeholdte informationen ”ingen”, ”ingen obs” eller ”ingen sjældne”. Disse er ikke medtaget i champagnekortet, da de ikke indeholdt oplysninger der kunne klassificeres som værende observation af en sjælden paddeart.

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Henvisninger

Tekst Beck L. E. & Bürger A-M. C. (2013). Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold. http://roskilde.dk/sites/default/files/fics/DAG/2436/Bilag/notat_om_groen_struktur_oktober_20 13.pdf (05-05-2015)

Buchwald E., Wind P., Bruun H. H., Friis Møller P., Ejrnæs R. & Svart H. E. (2013). Hvilke planter er hjemmehørende i Danmark. Flora & Fauna 118(3 & 4): 73-96. 40 Bürger A-M. C., Bjerager S., Feilberg J., Pedersen A. & Helweg Ovesen C. (2011). Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. 2. udgave. http://www.biomedia.dk/downloads.php?cat_id=1 (12-04-2013).

Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Larsen, P. & Rahbek, C. (2014). Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE. Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112. http://dce2.au.dk/pub/SR112.pdf

Eurostat (2013). The statistical office of the European Union. http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/5-04102010-BP/EN/5-04102010-BP-EN.PDF (12-04-2013).

Fredshavn J., Bettina Nygaard B. & Rasmus Ejrnæs R. (2010) Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv. Version 1.04, Juni 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper- 3/naturkvalitetsplanlaegning/ (07-07-2015)

Miljøministeriet/Fredningsstyrelsen (1984). Danmarks Større Nationale Naturområder.

Datagrundlag Beskyttede naturtyper (Arealinfo-datasæt) http://arealinformation.miljoeportal.dk/gis/ShowMetadata.aspx?id=fb9e06dc-9f02-42ac-bf1c- e0d662b81f4f (05-05-2015)

Beskyttede sten- og jorddiger (Arealinfo-datasæt) http://arealinformation.miljoeportal.dk/gis/ShowMetadata.aspx?id=d347bf7b-bb39-4fee-9129- 8cfcafaee926 (05-05-2015)

Beskyttede vandløb (Arealinfo-datasæt) http://arealinformation.miljoeportal.dk/gis/ShowMetadata.aspx?id=753677ce-70ac-4833-a789- 515024eae873 (05-05-2015)

Den Danske jordklassificering (DJF) http://dca.au.dk/forskning/den-danske-jordklassificering/ (15-05-2015)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Digitale Naturkort – et Grønt Danmarkskort Interaktivt kort: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk (15-05-2015) Downloadet fra: http://download.kortforsyningen.dk/content/digitale-naturkort-til-et-gr%C3%B8nt-danmarkskort (26-01-2015) Dokumentation: http://dce2.au.dk/pub/SR112.pdf (15-05-2015)

Fortidsminder (Kulturstyrelse-datasæt) 41 http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/fredede-fortidsminder/ (05-05-2015) http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Download/ (05-05-2015)

FOT-specifikation (Kort10: Dige; Hede; Jernbane; Krat; Levende hegn; Motortrafikvej; Motorvej; Råstofområde; Sand og klit; Skov; Skrænter; Sø; Træ; Trægruppe; Vandløb, bred; Vandløb, midte; Vej over 6 m; Vådområde) (www.fotdanmark.dk) http://www.geodanmark.dk/Materiale/Files/fot51/fot-specifikation-ver5.1+%28pdf%29 (05-05- 2015)

Geologisk kort over de overfladenære jordarter ”Jordartskort 1:200.000” (GEUS) Interaktivt kort: http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=denmark#zoom=5.222017111773467&lat=6098072.86 35901&lon=703259.19135874&visiblelayers=Topografisk&filter=&layers=jordartskort_200000&m apname=denmark&filter=&epsg=25832&mode=map&map_imagetype=pg&wkt= (15-05-2015) Beskrivelse: http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/j200-dk.aspx (15-05-2015)

High Nature Value-kort (Arealinfo-datasæt) http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ (09-07-2015)

Region Sjælland (2013) Kortlag med råstofområder for hele regionen (27-09-2013)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Farvekoder Der er til alle temaer og undertemaer blevet angivet RGB-farvekode. Det er på den måde nemt at genskabe tilsvarende kort, med de samme farver.

()

Grundkort (fase 1) §3-beskyttet natur (kort med alle naturtyper) (kort med naturtyperne inddelt efter korridortype) 42 Bes_naturtyper (0/170/0) - Alle §3-områder tegnes med 0,05mm streg i samme farve som fladen Hede (170/0/255) (170/0/255) Overdrev (255/0/0) (255/255/0) Strandeng (255/170/0) (255/85/127) Eng (0/250/0) (0/250/0) Mose (10/190/80) (255/0/0) Sø (0/0/255) (0/0/255)

Beskyttet strandeng udvalgt ift. DEVANO + Vordingborg Kommune Strandeng - tør (255/170/0) - omkreds 0,5 mm Strandeng – våd (33/148/205) - omkreds 0,26 mm Strandeng – ej klassificeret (105/117/116) - omkreds 0,26 mm (kun uden for Vordingborg Kommune)

GEUS Geomorfologi 0 - Sø (0/0/255) 3 - Terræn striber (212/0/0)

Subglaciale landskaber 2 - Drumlin (149/72/74) 4 - Tunneldal (214/157/188) 5 - Ås (255/0/0)

Supraglaciale landskaber 10 - Issøbakke (230/76/214)

Randglaciale landskaber 13 - Randmorænebakke (115/0/0)

Proglaciale landskaber 22 - Erosionsdal (50/100/80)

Marine landskaber 27 - Strandvolde (76/204/254) 25 - Marint forland (179/229/0)

Ferskvands landskaber 29 - Søaflejringer (177/228/254) 30 - Mose (96/83/50)

Æoliske landskaber 33 - Flyvesand (252/254/76)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Antropogene landskaber 36 - Tørlagt marint forland (209/255/150) 37 - Antropogene landskaber (204/204/204)

DJF Jordbundstype Grovsandet jord (254/250/194) Finsandet jord (255/255/0) Lerblandet sandjord (210/180/140) Humusjord (143/188/143) Kalkrig jord (247/164/254)

Kort10 43 Hede (170/0/127) - omkreds 0,15mm Sand og klit (240/240/0) - omkreds 0,15mm Skrænt (255/85/255) Dige (226/122/30) - omkreds 0,26 mm Vådområder (20/200/90) - omkreds 0,05mm Sø (0/0/255) - omkreds 0,05mm

DEVANO Alt (201/134/245) - omkreds 0,26 mm Våd kyst (82/177/160) - omkreds 0,26 mm Tør kyst (242/186/18) - omkreds 0,26 mm Overdrev (245/98/19) - omkreds 0,26 mm

Fortidsminder (lavet lidt anderledes i indeværende opgave) FM_pkt_UdenForSkov (190/114/38) - simple marker, cirkel, str. 0,8 FM_fl_UdenForSkov (190/144/38) – ramme 0,46 mm

Beskyttede sten- og jorddiger (200/95/47) 0,15 mm linje

GEUS Jordarter Smeltevandsaflejringer - glacialt (253/183/191) (DG, DS, DI, DL, DV) - TØR Moræneaflejringer - glacialt (210/78/53) (MG, MS, MI, ML, MV, KMG, KML, KMS) - TØR Ferskvandsaflejringer - postglacialt (0/216/111) (FG, FS, FI, FL, FP, FT, FV, FK, FJ) - VÅD Saltvandsaflejringer - postglacialt (95/168/241) (HG, HS, HI, HL, HP, HT, HV, HSG) - VÅD, KYST Sand - postglacialt (100/202/250) (EK, ES) - TØR Ferskvandstørv - Interglacialt (173/115/91) (IT) - VÅD Issøaflejringer - marginal glacialt (104/50/179) (ZG, ZS, ZL, ZV) - TØR Saltvandsaflejringer - senglaciale (49/55/218) (YG, YS, YL, YP) - KYST

Terræn Hældning uden for skov: 6-12: (255/85/80) + 12: (170/0/0) Lavbundsarealer (85/85/0)

Råstofområder Nuværende graveområder (200/175/140) - omkreds 0,5 mm Interesseområder (235/206/165) - omkreds 0,5 mm

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Vandløb Beskyttede vandløb (9/24/190) Åbeskyttelseslinje (60/180/240) Vandløb, midte, Kort10 (170/170/255) Vandløb, bred, Kort10 (166/206/227) - omkreds 1 mm

Eksisterende natur Skov Der laves et kort for hvert lag og et samlet Trægrupper (0/100/0) - Simple marker (cirkel), str. 0,4 mm Landhegn (0/100/0) - 0,26 mm ramme Skov (0/150/0) - 0,26 mm ramme 44 Træ (0/100/0) - Simple marker (cirkel), str. 0,4 mm Skovkontinuitet (0/80/0) - 0,26 mm ramme

Tør natur Der laves et kort for P3 (evt. enkeltvis), et for Kort10 flader, et for FM, et kort for bes sten- og jorddiger og diger, et for hvert resterende lag og et samlet §3 Hede (170/0/255) - 0,26 mm ramme §3 Overdrev (255/0/0) - 0,26 mm ramme §3 Strandeng, tør (255/170/0) - 0,26 mm ramme Hede (170/0/127) - 0,26 mm ramme Sand (240/240/0) - 0,26 mm ramme FM_pkt, uSkov (200/95/47) - simple marker (cirkel), cirkel, str. 0,6 mm FM_fl, uSkov (200/95/47) - 0,26 mm ramme Skrænt, uSkov (186/48/172) - 0,26 mm ramme Nuværende graveområder (255/170/0) Nuværende graveområder, RP (200/175/140) - 0,5 mm ramme Råstofinteresseområder, RP (235/206/165) - 0,5 mm ramme Diger, samlet (200/95/47) - 0,1 mm linje Diger (226/122/30) - 0,26 mm linje

Våd natur Der laves et kort for P3, et samlet for begge søer, bes sø, sø Kort10, vådomr og et samlet u åbesklinj&vandløbsbred og et med åbesk&vandløbsbred, et kort til fase 2 §3 Eng (0/250/0) - 0,26 mm ramme §3 Mose (10/190/80) - 0,26 mm ramme §3 Sø (0/0/255) - 0,26 mm ramme §3 Strandeng, våd (255/170/0) - 0,26 mm ramme Vådområder (40/220/110) - 0,26 mm ramme §3 Sø (0/0/255) - 0,26 mm ramme Sø – Kort10 (166/206/227) Beskyttede vandløb (9/24/190) Åbeskyttelseslinje (60/180/240) Vandløb, midte, Kort10 (170/170/255) Vandløb, bred, Kort10 (166/206/227) - 1 mm ramme

Kyst Der laves et kort for P3, et for Kort10, et kort for DEVANO og et samlet Strandeng (255/170/0) - 0,26 mm ramme Sand (240/240/0) - 0,26 mm ramme DEVANO

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Potentiel natur Skov Skovrejsningsområder ønsket (178/223/138) - omkreds 0,26 mm

Tør natur Der laves et kort hvert for sig, et kort samlet Terrænhældning udenfor skov (170/0/0) Skrænt, i Skov (130/33/120) - 0,26 mm ramme Tørre jordtyper (255/150/180) Tørre jordarter (sandjorde) (255/220/170) Tør geomorfologi (255/200/255) 45

Våd natur Der laves et kort hvert for sig, et kort samlet Lavbundsarealer (85/85/0) Humusjord (143/188/143) Våde jordarter (230/200/127) Våd geomorfologi (180/255/117)

Kyst Der laves et kort hvert for sig, et kort samlet Kyst jordarter (240/240/50) Kyst geomorfologi (200/170/85)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Celleanalyser (fase 2) Til alle overordnede celleanalyser bruges samme farvekoder for alle korridortyper (grå + blod): Lav (225/225/225) Mellem (252/141/89) Høj (179/0/0)

Struktur/endelige korridorer (fase 3) Kyst Eksisterende natur (152/0/67) Struktur (222/101/176) Potentiel struktur (222/101/176) - 60% gennemsigtig 46

Skov Eksisterende natur (25/90/0) Struktur (150/187/0) Potentiel struktur (150/187/0) - 60% gennemsigtig

Tør Eksisterende natur (120/0/0) Struktur (255/145/0) Potentiel struktur (255/145/0) - 60% gennemsigtig

Våd Eksisterende natur (1/108/89) Struktur (121/201/244) Potentiel struktur (121/201/244) - 70% gennemsigtig

Eksisterende struktur Eksisterende kystkorridor (222/101/176) Eksisterende skovkorridor (150/187/0) Eksisterende tør korridor (255/145/0) Eksisterende våd korridor (121/201/244) Blendingmode sat til multiply

Alle eksisterende korridorer samlet: (206/239/175)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Champagnekort (fase 4)

High Nature Value (HNV): Der er kun medtaget HNV-værdier fra 5-12, mindsteværdi for at kunne opnå støtte er 5 HNV 5: (36/148/18) HNV 6: (141/204/32) HNV 7: (238/252/30) HNV 8: (246/210/18) HNV 9: (238/146/24) HNV 10: (244/110/73) HNV 11: (244/68/37) 47 HNV 12: (244/5/18)

Natura 2000: (152/26/1)

Fredede områder + dem i forslag: (103/55/4)

Estimeret naturværdi på §3 områder: Ikke angivet: (255/255/192) 1: (103/0/13) 2: (172/16/22) 3: (241/68/49) 4: (251/112/80) 5: (252/189/164)

Økologiske forbindelser fra Vordingborg Kommunes Kommuneplan 2013: (0/0/0)

Markfirben: (152/49/5)

Rødlistede og andre bemærkelsesværdige planter: (61/65/0) - simple marker (cirkel), str. 0,60 mm

Sjældne padder: (203/5/18) - simple marker (cirkel), str. 0,80 mm

Biodiversitetskort: National prioritering: Fill: (141/135/135) Border: (0/0/0) - 70% transparent

Antal arter pr 10km kvadratnet: Graduated, kolonne: Arter_vist, 5 klasser, 50% transparent 1-150: (252/228/128) 150-300: (228/183/124) 300-500: (215/120/76) 500-750: (182/57/40) > 750: (130/0/0)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Antal truede arter pr 10km kvadratnet: Graduated, kolonne: Truet_vist, 5 klasser, 50% transparents 1-15: (252/228/128) 15-25: (228/183/124) 25-40: (215/120/76) 40-70: (182/57/40) 70-200 (130/0/0)

Lokalitetsprioritering (Bioscore): Koder til Bioscore-kortet Til tematisering af bioscore-filen opsættes stilarten som vist nedenfor. Stilarten tilgås ved at dobbeltklikke på det ønskede lag i lagkontrollen. 48 Scoren 0 sættes til at være 100% transparent med HTLM-notation: #ffffff Dobbeltklik på den farve du ønsker at ændre -> indsæt HTML-notationen i feltet -> ok

Kort med bioscore 7-20: (182/57/40)

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Artsscore: Til tematisering af artsscore-filen opsættes stilarten som vist nedenfor. Stilarten tilgåes ved at dobbeltklikke på det ønskede lag i lagkontrollen. Scoren 0 sættes til at være 100% transparent med HTLM-notation: #ffffff Dobbeltklik på den farve du ønsker at ændre -> indsæt HTML-notationen i feltet -> ok

49

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Plantetal: Planteindikator 0 : 0% transparent med HTLM-notifikationen: #ffffff. 1: (33/146/201) 2: (253/252/97) 3: (254/37/38)

50

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Proxyscore Til tematisering af proxyscoren opsættes stilarten som vist nedenfor. Stilarten tilgåes ved at dobbeltklikke på det ønskede lag i lagkontrollen.

Scoren 0 er 0% transparent med HTLM-notifikationen: #ffffff. Dobbeltklik på den farve du ønsker at ændre -> indsæt HTML-notationen i feltet -> ok

51

Plejede gravhøje (50 i alt): (49/83/3) - simpel marker (cirkel), str. 1,0 mm

Friluftsruter fra FriluftsGuiden.dk (vandre- og cykelruter): Vandring: (129/67/4) Cykling: (26/92/150) - 50% transparent

DN Fremtidens Natur: (25/129/112) - 30% transparent

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Regional analyse af grøn struktur i Region Sjælland: Eksisterende: Struktur kyst: (222/178/206) Struktur våd (203/231/244) Struktur skov: (195/226/56) Struktur tør: (255/195/115) Potentielle: Struktur kyst: (202/101/176) - 60% transparent Struktur våd: (121/201/244) - 70% transparent Struktur tør: (255/145/0) - 70% transparent

52 Natur- og vildtreservater: Fill: (49/83/3) linjemønsterfyld, vinkel 45 gr og afstand 2,4 mm Ramme: (49/83/3) 0,26 mm (simpelt fyld med transparent fyld)

Geologiske interesseområder: (94/55/220)

Høje målebordsblade: Der er ændret på farverne for både de eksisterende og potentielle korridorer oven på de høje målekortsblade, for bedre at kunne se dem. Eksisterende: Tør: (251/99/0) – kun ramme på 0,46 mm Våd: (21/82/123) – kun ramme på 0,40 mm Skov: (30/50/0) – kun ramme på 0,40 mm Kyst: (198/44/157) – kun ramme på 0,26 mm Potentielle: Tør: (251/99/0) – 80% transparent Våd: (21/82/123) – 50% transparent Skov: (11/136/0) – 60% transparent Kyst: (222/101/176) – 80% transparent

Rødlistede svampe: (6/71/114) – simpel marker (cirkel), str. 0,60 mm

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593

Dokumentation af naturkorridorer i Vordingborg Kommune

Bilag 1. Tilsagn til brug af kortmateriale Fremtidens Natur (2004) fra DN

53

Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, [email protected], T: 43 63 43 01, M: 23 96 06 20, www.biomedia.dk, CVR 3262 2593