Lukas Graham Annoncerer Ekstrakoncert På Refshaleøen I København
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
2020-08-15 10:00 CEST LUKAS GRAHAM ANNONCERER EKSTRAKONCERT PÅ REFSHALEØEN I KØBENHAVN Lukas Grahams første koncert på Refshaleøen i 2021 er for længst udsolgt, men nu meddeler Lukas og bandet, at de spiller en ekstrakoncert den 13. august 2021. 'Mama Said', 'Love Someone', 'Drunk in the Morning', 'You're Not There' og '7 Years', naturligvis. Listen af ørehængere kunne blive ved,og du kender dem alle sammen. Siden debuten i 2012 har det danske band med sanger Lukas Forchhammer i front nærmest ikke set sig tilbage, men leveret det ene kæmpehit efter det andet. Ude i verden tog karrieren for alvor fart i løbet af 2016, hvor singlen '7 Years' førte an for et massivt internationalt gennembrud. Bandets internationale debutalbum gik Top 10 i 11 lande, inklusiv Top 3 placeringer i bl.a. USA, UK, Sverige og #1placeringer i Canada, Australien og Danmark, hvor albummet nu er certificeret 10xPlatin. Med den verdensomspændende succes opnåede Lukas Graham desuden hele tre amerikanske Grammy-nomineringer. Siden det internationale gennembrud i 2016 har Lukas Graham spillet på et utal af festivaler over hele verden, men ifølge Lukas selvhar han og bandet savnet at spille for det danske publikum. "Efter at have spillet mange festivaler i udlandet, kommer man til at savne at spille hjemme i København, hvor vi får lov at feste med de fans, som kender os allerbedst. Jeg glæder mig til at spille en koncert så tæt på hjem igen. Personligt tænker jeg at sejle derud i min lille kutter med familie og venner," fortæller en storsmilende Lukas Forchhammer. Bandet, som udover Lukas Forchhammer består af trommeslager Mark Falgren, har i løbet af de seneste år markeret sig som et af landets absolutte livefavoritter, og de har flere udsolgte Danmarksturnéer på bagen. Senest har gruppen i 2019 samlet mere end 80.000 feststemte fans til hele fem udsolgte koncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen. Forude venter mere musik fra den danske hitmager, og nu også to eksklusive koncerter på Refshaleøen den 13. og 14. august 2021. Billetsalget til ekstrakoncerten begynder fredag den 21. august klokken 10.00 via musik.dk Koncerten arrangeres af DTD Concerts (tidl. Beatbox Entertainment) - en del af Down The Drain Group og Copenhagen Music.