OTTE Samtidskunstnere REVITALISERER
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
MELLEM MUSKELSVULMENDE MÆND bejdede skulpturer, der træder frem i al deres Tegner, ville de omvendt næppe have påkaldt fortryllet, erotiseret verden, fyldt med under- OG EROTISEREDE KVINDEr – otTE hvidhed, især i det centrale, oktagonale rum sig hans opmærksomhed, hvis han havde haft fundigheder, ekspansive muligheder, eventyr, med de 11 meter til loftet og med dagslyset, mulighed for at møde dem, da han i pagt med vovede drømme og listige overskridelser. Det SAMTIDSKUNSTNERE REVITALISERER der vælder ned fra oven. Man føler, at man de fleste mænd i sin samtid mente, at kvinden er en meget rig billedverden, der mere tager træder lige lukt ind i evigheden, når man har performede bedst, når hun stod bag manden, afsæt i mytologien end i Tegners egen samtid. passeret det lille musehul af en dør i den store, bundet, som hun var, til livets mere trivielle og Tegner sætter ikke samfundsproblemer under BILLEDHUGGEREN RUDOLPH TEGNER vinduesløse betonkolos, der udefra ligner en materielle sider i modsætning til manden, der debat. Nej, hos Tegner lever vi i en ideel og overdimensioneret tyskerbunker. havde adgang til kosmos og ”så lyset”. Kvin- ofte dæmoniseret symbolverden, befolket AF LISBETH BONDE Billedhuggeren Rudolph Tegner (1853-1950) som tænkes kan hos Tegner, der så tilværelsen der kunne aldrig blive gode kunstnere, hertil af mytologiske urtyper og farlige dyr. Tegner står ganske i modsætning til den ofte kon- i evighedens perspektiv og benyttede sine mu- At tiden arbejder for Tegner, der i dag er langt behøvedes et intellekt, som hun ingenlunde navigerer i en selvskabt, potenseret, poetisk ceptuelle og materialeeksperimenterende skelsvulmende mænd og erotiserede kvinder mere værdsat end i sin samtid, skal ses i lyset besad, mente man(d) dengang. Men inden vi hyper-virkelighed, som han skaber i dialog med samtidskunst i det 21. århundrede: Tegner som visuelt ”vokabularium.” For Rudolph Teg- af den stiltolerance, der fulgte med postmo- lader kombattanterne mødes i ringen, lad os kunsthistorien og mytologien. Ikke sjældent svor til de monumentale formater, han ophø- ner, der i sin samtid blev opfattet som kontro- dernismens eklekticisme og genbrugsklassi- da indledningsvis opholde os lidt ved Tegner, byder han dog humoren med på rejsen. Med jede altid sine værker ved at anbringe dem på versiel, kompromisløs og provokerende, sad cisme. De otte samtidskunstnere, som udfor- så også nye besøgende på Tegners fascine- andre ord er det et rigt og lidt syret univers, sokler, han hyldede det storladne og teatralske sjælen mere i kroppen end i øjet. drer ham med nye værker, skabt til Tegners rende Museum og Statuepark kan stige på som Tegner skabte, hvilket lå langt fra hans og udtrykte sig udelukkende skulpturelt med Museum og Statuepark i direkte dialog med vognen. nøgternt søgende, realitetsbundne samtid, der menneskekroppen som omdrejningspunkt, Hvad kan denne kunstner, der gik i frivilligt ham, er et godt eksempel på, at han lever hos Der er som nævnt ingen tvivl om, at ”den opfattede hans kunst som uklædelig udansk. ofte gestaltet i dramatiske og teatralske posi- eksil i Frankrig, fordi han følte sig miskendt kunstnerne af i dag. De otte kunstnere benyt- glemte kunstner” Rudolph Tegner er ved at Billedligt talt dansede han klassisk ballet som turer. På en måde nærmer hans persongalleris og misforstået i sit hjemland, sige moderne ter vidt forskellige materialer og udtrykker sig vinde sig posthum berømmelse og anerken- solodanser med store armbevægelser og me- rensede og heroiserende menneskeskildringer mennesker i dag? Så snart vi træder ind i hans tematisk og formmæssigt i mange retninger. delse. Livet igennem benyttede han menne- gen patetik, mens hans samtid forventede af sig den klassiske tegneseries idealfigurer, som univers – i hans museum og mausoleum ved De arbejder virtuost videre på at præcisere det skekroppen som omdrejningspunkt for sine ham, at han dansede folkedans med kritikerne vi kender dem fra fx Prins Valiant. Vi er så langt Dronningmølle - fascineres de fleste umiddel- kunstneriske sprog, som de har raffineret og tilværelsesudsagn, og han så sig selv som og den måbende kunstoffentlighed. fra den prunkløse, socialt og politisk engage- bart af hans uomtvistelige talent, der udmøn- arbejdet på at udvikle i årevis. Men hvor disse en direkte arvtager af den store, oldgræske rede eller teoretisk-reflekterede samtidskunst, ter sig i disse modige og formfuldendt udar- kunstnere retter deres opmærksomhed mod skulpturpraksis. Hans kunst lokker os ind i en 08 09 Det ligger i det hele taget den gamle, danske Tegners formsprog trodser på flere punkter de slår lynet ned i ham som matros på korvetten også hos renæssancekunstneren Michelan- klæring i tidsskriftet ’Taarnet’, at ”Verden er dag – når vi ser bort fra de to skulpturer i Hel- bondenation fjernt, når mennesker gør sig til erkendelser, som Darwin, Freud og naturviden- Dagmar under et togt til Grækenland. Her op- gelo – billedhuggerne over alle billedhuggere. dyb, kun de flade Aander fatter det ikke.” De singør – ’Danserindebrønden’ (1912) og den eller iscenesætter sig på manieret, ekstrava- skaberne i bred forstand havde fundet frem til lever han Akropolis. ”Kunsten havde taget mig Med sig ved sin side havde han vennerne bil- unge kunstnere dyrkede et æstetiserende bil- komplekse og monumentale skulptur ’Herak- gant eller ”kunstlet” vis. Man må ikke ”stikke omkring forrige århundredeskifte. Disse posi- i sin Favn”, skriver han i sine erindringer ’Mod ledhuggerne Niels Hansen-Jacobsen og den ledsprog, der kredsede om en symbolsk og les og Hydraen’ (1919) - samt Finsenmonu- ud”, da danskerne jo med janteloven og den tivistiske, videnskabelige discipliner havde så lyset’ (udgivet første gang i 1991 og genud- art deco-inspirerede maler Jens Lund foruden skjult side af tilværelsen, hvorved de ligger i mentet ’Mod lyset’ ved Rigshospitalet (1909). deraf følgende ofte påtagede selvnedjustering at sige fundet de rationelle argumenter for at givet i 2005), der er pragtfuld og sansestærkt maleren og tegneren Johannes Holbek. Også forlængelse af romantikken – eller snarere Kun seks af kunstnerens værker er indlemmet som følgesvend gennemgående lever efter aflive Gud og troen på mennesket som det læsning, som giver en enestående indsigt i J.F. Willumsen var en del af kredsen i det før- senromantikken – og vender realismens socia- i danske museers samlinger, hvilket er få, hans Grundtvigs credo ”Ved Jorden at blive, det tje- absolutte, Gudsskabte centrum i universet – ”Tegners metode”, og som samtidig vækker ste år i Paris. Man mødtes hyppigt og holdt le engagement ryggen. omfattende produktion, kvalitativt som kvanti- ner os bedst.” Men Rudolph Tegner ville ikke ikke at forglemme psykoanalysens opgør med megen sympati for hans projekt. Vi hører her hinanden til ilden - og i hånden - i den franske Men mens for eksempel J.F. Willumsen kon- tativt, taget i betragtning. jordens mørke, men lysets ild. Han lettede forestillingen om subjektet som en ubrydelig om hans formative år, og følger hvordan hans storby. stant videreudviklede sit formsprog, holdt konstant fra jorden og gav sig de store følelser og sammenhængende, identitetsdannende kunst opstod og udviklede sig. At han senere Rudolph Tegner fast i sit klassiske. Han blev, Tegner var i sin samtid ensbetydende med i vold, og skabte på de helt store fortællinger. enhed. Men disse opdagelser synes ikke at bliver uddannet på Kunstakademiet (fra 1890- Disse åndsbeslægtede, unge kunstnere til- som årene gik, som nævnt isoleret i dansk kitsch og dårlig smag. Hans kunst var svulstig Der er meget teater og pantomime over Teg- have interesseret Tegner. Han tager fat et an- 93) og her viser enestående evner som billed- hørte det kunstneriske nybrud, der gik under kunst, skønt han havde vægtige støtter i ryg- og dyrkede i for høj grad det heroiske enkelt- ners kunst, som han satte hele sit skabende det sted – i drømmen – ikke id’ets dunkle tale, hugger. Han dimitterer i løbet af to og et halvt betegnelsen ”fin de ciècle”, der var præget gen som fx den indflydelsesrige og rige bryg- individ. Således er skulpturen ’Frigjort’ (foto liv ind på at forløse. Skulle man sammenligne men en anden drøm – den kulturhistorisk, dybt år og bosætter sig de næste fire år i datidens af en vis undergangsstemning, idet man stod ger og kunstmæcen Carl Jacobsen, der ydede s.12) fra 1901 et af de mest nietzschianske ham med andre kunstnere i tiden, må det ud forankrede drøm, som han forsyner med vin- Kunstmekka Paris, der var centrum for alt det med det ene ben i fortiden og det andet ben i ham livslang støtte. Eksempelvis var det ved værker i den danske kunsthistorie. Her ser vi over hans ven, den symbolistiske billedhugger ger. Han er idealist. En nordisk idealist og tager nye inden for kunst og litteratur. Her opsuger industrialismen med alt, hvad dette indebar – et selskab i 1911, i bryggerens hjem, at man overmennesket ”udstanset” i tre dimensioner. Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), især blive ofte fat i menneskets undertrykte følelsesliv han alt det i kunsthistorien, der kan nære hans også det betydningstab og normopbrud, der lå fejrede færdiggørelsen af Tegners skulptur En mand med høj pande, skuende ind i Nirva- hans norske kollega, Gustav Vigeland (1869- og forkaster vanetænkningens spændetrøje. I visioner. i moderniteten. Symbolismen startede i Frank- ’Danserindebrønden’. Her mødte Tegner sin na? er nået til tops på frigørelsens tinde, men 1943) og den svenske billedhugger Carl Milles den henseende er han inspireret af den græ- rig, i litteraturen, der gjorde op med realismen kommende kone, Elna Jørgensen, der også det har tilsyneladende haft hårde konsekven- (1875-1955), der begge arbejdede i det teatral- ske myteverden og er formmæssigt klart opta- I Paris finder Rudolph Tegner inspiration hos og naturalismen for at åbne et nyt felt med en var af en velhavende familie. Den solide øko- ser for de kvinder og mænd, der også stræber ske felt med menneskekroppen som gennem- get af oldtidens stærke billedhuggertradition. sin samtids avantgarde, symbolismen – navn- mere åndelig tilgang til tilværelsen.