Platinsælgende Simple Plan Lægger Vejen Forbi Store VEGA
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
2016-03-03 12:01 CET Platinsælgende Simple Plan lægger vejen forbi Store VEGA VEGA og Live Nation præsenterer Platinsælgende Simple Plan lægger vejen forbi Store VEGA De populære canadiere er frygtløse og har deres helt egen stil. Pladeaktuelle Simple Plan er klar til at præsentere deres nye numre med en verdensomspændende turné. Store VEGA får fornøjelsen af det fine besøg torsdag den 23. maj. Gennem et succesfuldt liv på landevejene og deres in-your-face- sangskrivning har Simple Plan fra Montreal skabt en hårdtslående spillestil og en trofast fanskare. Det erfarne liveorkester opstod i 1999 og har siden turneret over hele verden. Efter to år i studiet er de endelig klar til at præsentere deres nyeste udspil. Bandets dugfriske femte studiealbum Taking One for the Team serverer numre, som genremæssigt indeholder alt fra delikate akustiske ballader, reggae til pop og punk. Pladen blev til i bandets sydcaliforniske hjemmestudie og er produceret af den anerkendte producer, Howard Benson. Med gæsteoptrædener af superstjerner som Nelly viser Simple Plan nye sider af sig selv. “Som udgangspunkt er vi et pop/punk-band, men vi vil altid gerne skabe nogle store rockhymner. Der er også en stor del af os, som elsker andre typer af lyde, andre typer af musik.” Den umiddelbare modsætning mellem pop og punk er ikke noget, Simple Plan lader sig begrænse af. Rollen som musikalske underdogs passer dem fint. Udfordringen, spændingen og den utraditionelle følelsespalet har altid været en del af bandets musikalske DNA. Et liv i og med musikken Simple Plan er også historien om et stærkt sammenhold. Gennem bandets nu 17 år lange karriere har de holdt sammen og afsøgt nye veje, når mulighederne bød sig til. “Vi har været så meget igennem som band; haft op- og nedture, sejre og nederlag. Vi har alle ofret meget for musikken. Vi er her stadig sammen.” Det leveringsstærke band er kendt for deres tætte forhold til fansene, og adskillige udsolgte venues i alle verdenshjørner taler da også deres eget sprog. Selv udtaler de populære herrer, at musik skal kunne rumme alle følelser og oplevelser fra livet on-the-road. Indimellem kan teksterne virke som et slag i maven og vække følelser, man ikke vidste var der. Simple Plan er et band med en stærk musikalsk rygrad, som skal opleves. Lyt til singlen “Opinion Overload” her: Se video på YouTube her Fakta om koncerten Simple Plan (CAN) Torsdag den 23. maj 2016 kl.20.00 Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V Billetpris 275 kr. (herunder 10 kr. i donation til Simple Plan Foundation) + gebyr Læs mere og køb billet til koncerten med Simple Plan VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA. Kontaktpersoner Thomas Thy Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder [email protected] Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959 Ditte Sig Kramer Pressekontakt Kommunikationschef Overordnet ansvar for VEGAs kommunikationsafdeling [email protected] 3326 0955.