Ilulissat Isfjords Center

Denne rapport indeholder en analyse analyse en rapportDenne indeholder og et formidlingscenter af plan ved isfjorden i Ilulissat. Analysen er gennemført for Qaasuitsup Kommune og Realdania. Analysen er gennemført Danskaf Bygningsarv og Rambøll.

CENTER ISFJORDS ILULISSAT

ILULISSAT ISFJORDSCENTER ILULISSAT ISFJORDSCENTER

2. udgave 2014

Oplag: 50 eksemplarer Tryk: Tarm Bogtryk A/S Fotos: Dansk Bygningsarv Design & layout: Hvid Hverdag ILULISSAT ISFJORDS CENTER

Denne rapport indeholder en analyse og plan for et formidlingscenter ved isfjorden i Ilulissat. Analysen er gennemført for Qaasuitsup Kommune og Realdania. Analysen er gennemført af Dansk Bygningsarv og Rambøll.

ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN

KONKLUSIONER & ANBEFALINGER RAMMEBETINGELSER KONCEPT

Indledning s. 6 / Konklusioner og Klima s. 14 / Globalisering s. 16 / Baggrund s. 32 / Vision s. 34 / anbefalinger s. 8 Infrastruktur s. 18 / Turisme s. 22 / Koncept s. 35 / Aktiviteter s. 36 / Isfjorden s. 25 Målgrupper s. 38 / Forretningsidé s. 40

MARKEDSANALYSE DRIFT AF ISFJORDSCENTERET DE FYSISKE RAMMER

Vurdering s. 44 / Grundlag s. 46 / Drift s. 56 / Organsation s. 58 / Nyt center s. 66 / Placering s. 68 / Caseanalyse s. 50 Økonomi s. 60 / Caseanalyse s. 62 Funktioner s. 70 / Forbindelser s. 72 / Formidling s. 74 / Unesco s. 75

ANLÆGSØKONOMI ANLÆGSORGANISATION & PROCES BILAG

Økonomi s. 78 / Finansiering s. 80 Organisation s. 84 / Inspiration s. 94 / Litteratur s. 98 / Procesplan s. 88 Interview s. 99

3 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN

4 INTRODUKTION INDLEDNING S/6 KONKLUSIONER & ANBEFALINGER S/8 ILULISSAT ISFJORDSCENTER INTRODUKTION ANALYSE & PLAN Indledning

INDLEDNING

På Grønlands Vestkyst ved Diskobugten, 250 km nord for polarcirklen, ligger Ilulissat Isfjord med det grønlandske navn Kangia.

Isfjorden udgør et spektakulært der forventes at stige i de kommende Dermed fulgte også en forpligtelse sted, hvor verdens klimaforandrin- år. De besøgende består, ud over de til at formidle dette ganske særlige ger udspiller sig, og hvor besøgen- professionelle meningsdannere, af sted til de besøgende, og idéen om de har mulighed for at overvære en krydstogtsturister, der tilbringer mel- et formidlingssted for Ilulissat Isfjord af verdens mest aktive, kælvende lem et par timer og et par dage i Ilulis- har levet i mange år. Ilulissat mang- gletchere på helt tæt hold. Ved Ilulis- sat og individuelle rejsende, der nor- ler stadig en formidling af isfjorden, sat Isfjord kan besøgende betragte, malt bruger omkring tre dage i byen der står mål med den spektakulære hvordan verdens klimaforandringer og området. I 2004 blev isfjorden attraktion – uden at tage pusten fra udspiller sig i en smuk og særpræget udpeget som UNESCO verdensarv. den. kontekst. Den grønlandske indlandsis rummer viden om tusinder af års geologisk og klimatisk udvikling, og særligt området omkring Ilulissat Is- fjord er et oplagt udgangspunkt for studier af de klimaforandringer, der er højt på den politiske dagsorden i hele verden lige nu.

Isfjorden er også et af de få steder i verden, hvor man stadig kan føle sig helt alene. Den storslåede natur minder de besøgende om deres placering som mennesker i en større ISFJORDSCENTER sammenhæng og giver anledning til eftertanke. Allerede nu er Ilulissat – på trods af sin lille størrelse – en ’ver- densby’ og besøgsmål for politikere, statsledere, forskere og debattører fra hele verden, der ønsker at sætte klimaforandringer på dagsordenen. Hvert år besøger omkring 30.000 gæster den lille grønlandske by, et tal

6 ILULISSAT ISFJORDSCENTER INTRODUKTION ANALYSE & PLAN Indledning

7 ILULISSAT ISFJORDSCENTER INTRODUKTION ANALYSE & PLAN Konklusioner og anbefalinger

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Det er vurderingen, at etablering af et isfjordscenter i Ilulissat rummer et stort potentiale for isfjorden og Ilulissat som turistdestination. Byggeriet skal være af mindre skala og høj arkitektonisk kvalitet, og Isfjordscenteret forventes at være afhængig af et årligt driftstilskud.

På baggrund af de gennemførte ana- udvikling mod større politisk-økono- ALLEREDE NU ER lyser er det vurderingen, at etablering misk selvstændighed, og som i sta- af et Isfjordscenter i Ilulissat har et digt større grad er et globalt geopoli- ILULISSAT BESØGSMÅL meget stort potentiale blandt andet tisk omdrejningspunkt. FOR INTERNATIONALE, som grundlag for fortsat udvikling af isfjorden som turistdestination til Allerede nu er Ilulissat besøgsmål for HØJT PROFILEREDE gavn for hele regionen. Et Isfjords- internationale, højt profilerede besø- center i Ilulissat kan dog ikke drives gende, der kommer for at se isfjorden BESØGENDE, DER KOMMER på markedsvilkår som en økonomisk og være der, hvor klimaforandringer- FOR AT SE ISFJORDEN bæredygtig forretning. ne udspiller sig. Isfjordscenteret bør bygge videre på denne position og OG VÆRE DER, HVOR Et Isfjordscenter i Ilulissat vil befinde kan på den måde blive et vigtigt bi- KLIMAFORANDRINGERNE sig i en kontekst af et globalt orien- drag til øget lokal stolthed og identi- teret Grønland, der er inde i en vigtig tet og skabe nye arbejdspladser. UDSPILLER SIG.

8 ILULISSAT ISFJORDSCENTER INTRODUKTION ANALYSE & PLAN Konklusioner og anbefalinger

ISFJORDSCENTERET I TAL

BYGNINGSAREAL 620 indvendige m2 svarende til 800 brutto m2 (ca. 30 procent til gange, vægge, trapper og installationer).

ANSLÅEDE ANLÆGSUDGIFTER 108 mio. kroner inkl. anlæg, projektudvikling, byggemodning, udstilling og formidling samt bygherrereserve.

PLACERING Centeret placeres i den sydøstlige ende af den tidligere helikopterlandingsbane midt mellem Ilulissat by og Isfjorden.

FORVENTEDE ANTAL GÆSTER 17.000 entrébetalende gæster årligt til en entrépris på i gennemsnit ISFJORDSCENTERET 75 kroner. SKAL VÆRE ET ENKELT

FORVENTEDE DRIFTSOMKOSTNINGER OG FØLSOMT PLACERET 4.250.000 kroner årligt. BYGGERI AF MINDRE

FORVENTEDE DRIFTSINDTÆGTER SKALA MEN AF HØJ 2.250.000 kroner årligt. ARKITEKTONISK KVALITET KOMMUNALT DRIFTSTILSKUD BELIGGENDE VED DEN 2.000.000 kroner årligt (svarende til en øgning på 1 mio. kroner i forhold til det nuværende TIDLIGERE HELIPORT, MIDT driftstilskud til Isfjordskontoret, der foreslås sammenlagt med MELLEM ISFJORDEN OG Isfjordscenteret). ILULISSAT BY.

9 ILULISSAT ISFJORDSCENTER INTRODUKTION ANALYSE & PLAN Konklusioner og anbefalinger

Isfjordscenterets koncept Marked og forretningsmodel De fysiske rammer Det er analysens oplæg, at et Is- Grønland oplever en voksende inter- Isfjordscenteret skal først og frem- fjordscenter i Ilulissat skal være et national turisme, og Ilulissat er Grøn- mest formidle isfjordens lokale og formidlingssted, et ankomststed og lands primære turistby med gæster globale betydning i enkle, smukke og et mødested. I Isfjordscenteret for- fra både krydstogtsselskaber og relevante omgivelser for grønlandske midles isfjordens lokale og globale flytrafik. Isfjordscenteret vil for sin og internationale turister, lokale be- betydning i enkle, smukke og rele- del yde et vigtigt bidrag til turismen i boere og faglige besøgende, uden at vante omgivelser for grønlandske og Ilulissat – og Grønland. Med Isfjords- tage magten fra det, det hele handler internationale turister, lokale bebo- centeret styrkes Ilulissat og Disko- om; det spektakulære, upåvirkede ere og faglige besøgende: Isfjords- bugten som turistdestination ved landskab. UNESCO stiller krav om centeret formidler viden om verdens at øge udbuddet af oplevelser. Det både beskyttelse og formidling af klimaforandringer, grønlandsk kul- skaber grundlag for længerevarende områdets unikke værdier, og turister- turhistorie og UNESCO Verdensar- besøg både ved isfjorden, i byen og i ne kræver både høj tilgængelighed ven med isfjorden som optik og med de omkringliggende bygder. Dermed og oplevelser, der er vedkommende udgangspunkt i resultater af den bidrager centeret til en mere bære- og gør indtryk. forskning, der finder sted i området. dygtig turismeform – både socialt, Isfjordscenteret fungerer som an- kulturelt, miljømæssigt og økono- Isfjordscenteret kan i kraft af en høj komststed for besøgende ved isfjor- misk.Isfjordscenteret bør ses som en arkitektonisk kvalitet, der relaterer den. Isfjordscenteret giver mulighed del af en samlet turistdestinations- sig til og underlægger sig det omgi- for et stop på vejen til og fra isfjorden, udvikling, der har til formål at udvikle vende landskab, være med til at un- og klæder besøgende på med rele- ’Destination isfjord’ og skabe et ople- derstøtte en bæredygtig bevaring vant viden før og efter, at de begiver velsesudbud, som får de besøgende og formidling af isfjordens natur- og sig ud i landskabet. Isfjordscenteret til at forlænge deres besøg i Ilulissat. kulturarv. er mødested for klimadebattører og faglige besøgende fra hele verden, Isfjordscenteret skal derfor være et der ønsker at sætte klimaforandrin- enkelt og følsomt placeret byggeri ger på dagsordenen og for de loka- af mindre skala men af høj arkitekto- le borgere, der kan bruge udstilling, nisk kvalitet beliggende ved den tidli- museumsbutik og café. Isfjordscen- gere heliport, midt mellem isfjorden teret bygges i lille skala, men af høje- og Ilulissat by. Isfjordscenteret skal ste arkitektoniske kvalitet. gennem sin formidling også være med til at styrke den samlede oplevelse af hele Ilulissat med omkringliggende bygder, byer og naturområ- der til gavn for de besøgende.

Isfjordscenteret skal have et areal på ca. 620 indvendige m2 svarende til 800 brutto m2. Isfjordscenteret sup- pleres med udvalgte formidlingsnedslag i det omkringliggende landskab via. Det er vigtigt, at indgreb i landskabet har reversibel karakter og un- derlægger sig landskabets karakter.

10 ILULISSAT ISFJORDSCENTER INTRODUKTION ANALYSE & PLAN Konklusioner og anbefalinger

Organisering Anlægsøkonomi Driftsøkonomi Isfjordscenterets drift kan forankres Det samlede projekt forventes at Det er analysens vurdering, at der i kommunen, der i så fald skal for- kunne gennemføres inden for en er potentiale til at isfjordscenterets pligte sig på at eje, drive og udvikle ramme på 108 mio. kr., heraf 62 mio. drift på sigt kan opretholdes med det Isfjordscenteret. Alternativt skal Is- kr. til selve bygningen (inkl. 10 mio. nuværende driftstilskud til Isfjords- fjordscenteret oprettes som selv- til uforudsete udgifter), 15 mio. kr. til kontoret på 1 mio. kr. ejende instiatution. Til anlægs- og byggemodning, 10,5 mio. kr. til ud- projektudviklingsfasen bør etableres stilling og formidling, 16,5 mio. kr. til I de første driftsår bør dog forventes en selvstændig anlægsorganisation, projektudviklings- og anlægsfasen et behov for kommunalt driftstilskud der forankres i København. og 2 mio. kr. til formidling og tilgæn- på 2 mio. kr. årligt. gelighed i landskabet og 2 mio. kr. til Anlægs- og projektudviklingsfasen at løfte forbindelsen mellem byen og Isfjordscenteret forventes at ge- forventes at vare omkring 4 år og in- Isfjordscenteret. nerere egne indtægter i størrelses- deholder udvikling af program, arki- ordenen 2,25 mio. kr. årligt fra en- tektkonkurrence, projektering, udvik- Finansieringen skal undersøges tre, butik, forpagtning af café samt ling af udstilling, udbud, byggeri mm. nærmere, og det skal afklares, om sponsorater mod omkostninger i Anlægsorganisationen skal varetage finansieringen kan tilvejebringes omegnen af 4.25 mio. kr., når cente- processen frem mod etablering af blandt følgende parter: 1) Grønlands rets drift efter en opstartsperiode på isfjordscenteret. En driftsansvarlig Selvstyre og Qaasuitsup Kommune 3 år forventes at finde et normalt leje. kobles på projektudviklingen for at der evt. finansierer byggemodning Indtægterne forventes at komme fra sikre forankring af projektet i den ef- og en procentdel af projektudvik- omkring 17.000 besøgende, der be- terfølgende drift. lingen, 2) og en eller flere fonde, der taler i gennemsnit 75 kr. i entré og finansierer anlæg samt udvikling og har forbrug i både butik og cafe. De Til driften af Isfjordscenteret bør der produktion af udstilling og formid- første to år af Isfjordscenterets leve- sammensættes en ny, nytænkende ling. tid forventes et behov for opstarts- og international bestyrelse af frem- finansiering på 250.000 kr. årligt til trædende profiler indenfor erhvervs- øget markedsføring og kommunika- liv, turisme, formidling og klima, som tion og færre indtægter. Qaasuitsup skal sikre innovationshøjde, kvalitet Kommune forventes at imødekom- og udvikling. Det anbefales, at det me dette øgede finansieringsbehov nuværende Isfjordskontor integreres som en del af kommunens ejerskab i Isfjordscenteret for at sikre synergi og driftsforpligtelse. og liv i huset.

Det er ikke anbefalingen, at andre institutioner som museum og turistorganisationer integreres i Is- fjordscenteret. Der etableres en enkel driftsorganisation med 6 faste medarbejdere i højsæsonen. Driftsorgani- sationen varetager både opgaverne i Isfjordscenteret og de nuværende opgaver i Isfjordskontoret, herunder drift af verdensarvsområdet.

11 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN 2

12 RAMMEBETINGELSER KLIMA S/14 GLOBALISERING S/16 INFRASTRUKTUR S/18 TURISME S/22 ISFJORDEN S/25

13 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Klima

KLIMAFORANDRINGER I GRØNLAND OG VERDEN

Ilulissat og isfjorden er et unikt sted at observere klimaforandringerne udspille sig helt tæt på, og Ilulissat er allerede nu rejsemål for meningsdannere fra hele verden, der ønsker at sætte klimaforandringer på dagsordenen.

GRØNLAND SOM OMDREJNINGSPUNKT Internt i Grønland fører klimaforan- km lange isfjord, Kangia. I bunden af FOR KLIMADEBATTEN dringerne udfordringer med sig i form Ilulissat Isfjord findes den største og I Arktis er omfanget og konsekven- af miljømæssige belastninger. Grøn- mest aktive bræ uden for Antarktis, serne af globale klimaændringer lands arktiske natur og dyreliv er sår- Sermeq Kujalleq, der er godt 3.000 markante, fordi temperaturerne sti- bart, og økosystemerne er tilpasset km² stor og kælver omkring 40 ku- ger særligt hurtigt i den arktiske rede lave temperaturer i Arktis3. bikkilometer is om året. Bræen har gion. Nyere videnskabelige undersø- over de seneste år trukket sig flere gelser konkluderer, at opvarmningen Temperaturstigningerne fører til kilometer tilbage4; en forandring der i Arktis siden 1980 har været dobbelt ændringer i dyre- og planteliv samt kan observeres på tæt hold, og som så stor som på resten af kloden, og ændringer og tilbagegang i fiskebe- er en direkte konsekvens af klimafor- at Arktis i perioden 2005-2010 har standene omkring Grønland, hvilket andringerne. Af denne grund, og på haft rekordhøje gennemsnitstempe- blandt andet har ført til indførelsen grund af sin naturskønhed, har Ilu- raturer siden målingerne begyndte i af fiskekvoter. Men samtidig skaber lissat Isfjord fået stor national såvel 18491. Omkring 85 procent, svarende klimaændringerne en række mulig- som international opmærksomhed. til ca. 1,7 millioner km², af Grønlands heder i form af nye skibsruter i det areal er dækket af indlandsis. Klima- arktiske farvand omkring Grønland, Området omkring isfjorden er unikt, forandringerne har medført en mar- ligesom temperaturstigningerne gi- fordi man her kan observere verdens kant afsmeltning af indlandsisen, og ver lettere adgang til udvinding af klimaforandringer udspille sig, og Ilu- forskning peger på, at to tredjedele olie, gas og mineraler i den grønland- lissat Isfjord er blevet et symbol på af verdens havniveaustigning kom- ske undergrund og mulighed for at effekten af den globale opvarmning. mer fra afsmeltning af den grønland- udvide den grønlandske landbrugs- Allerede nu er Ilulissat en global sce- ske indlandsis2. Klimaændringerne i produktion. ne for verdens højt profilerede me- Grønland har således indflydelse på ningsdannere inden for klimaforan- globale klima- og miljøforhold, og ILULISSAT - EN LOKAL PRISME FOR dringer og global opvarmning. derfor er Grønland i stigende grad GLOBALE FORANDRINGER blevet en del af den internationale Ilulissat har en helt særegen belig- miljøpolitiske dagsorden. genhed ved mundingen af den 60

14 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Klima

15 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Globalisering

ET GLOBALISERET GRØNLAND

Arktis og Grønland er i stigende grad et globalt geopolitisk omdrejningspunkt. Verdens øjne vender sig mod Grønland, og Grønland vender sig også i stigende grad mod det globale samfund for at skabe muligheder inden for økonomi og erhvervsliv.

GRØNLAND I VERDEN landet, ligesom Danmark og Grøn- Arktis og Grønland er i stigende grad land selvsagt stadig er nært knyttede et globalt geopolitisk omdrejnings- både historisk, sprogligt og kulturelt. punkt. Det internationale samfund har fokus på klimaændringernes på- NYE MULIGHEDER I GRØNLANDSK virkninger i Arktis og konsekvenserne ERHVERVSLIV for udviklingen i det globale miljø og Der sker i disse år en stor omstilling klima. Samtidig er omverden begyndt i grønlandsk erhvervsliv. Fiskeri at få blik for regionens økonomiske erhvervet, der står for 95 procent af potentialer i form af råstoffer såsom Grønlands samlede eksport, har i de olie, gas og sjældne mineraler. seneste år oplevet en positiv vækst drevet af stigende eksportpriser på SELVSTYRE OG UAFHÆNGIGHED fisk samt introduktionen af nye eks- GRØNLANDS BEFOLKNING I 2009 fik Grønland Selvstyre, og si- portmarkeder såsom Asien6. Men Grønland har 56.000 indbyggere. den da har en politisk udvikling i form fiskeriet er samtidig under pres på Folketallet forventes at være stabilt af stadig større uafhængighed fra grund af stadig flere kvoter, der kan over de næste 20 år, men gennemsnitsalderen forventes at stige fra Danmark fundet sted. Det forventes, føre til en fremtidig nedgang i sekto- nuværende 34 år til 37 år. Dermed at Grønland over tid vil overtage an- rens økonomiske betydning. er Grønlands befolkning dog stadig svaret for flere og flere samfundsom- noget yngre end Danmarks, hvor råder. Den øgede grad af selvstyre be- De senere år har der til gengæld væ- gennemsnitsalderen i dag er 40 tyder, at bloktilskuddet fra Danmark ret øget fokus på mulighederne for år10. Grønland er præget af mangel opretholdes, men fremover reduce- råstofudvinding i Grønland og på de på arbejdskraft i en række sektorer, res med halvdelen af indtægterne fra økonomiske og erhvervsudviklings- samt en nettoudvandring fra landet råstofområdet5. Grønland modtager mæssige potentialer i denne sektor. i omegnen 600 personer årligt11. Ca. årligt 3,5 mia. kroner i bloktilskud fra Det skønnes, at Arktis kan indeholde 90% af Grønlands befolkning er født i Danmark, og Danmark har således op mod 30 procent af verdens ik- Grønland, mens ca. 10% er født udenfor Grønland12. væsentlige økonomiske interesser i ke-fundne gasressourcer og 10 pro-

16 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Globalisering

MÅLET ER, AT GRØNLAND cent af de ikke-fundne olieressour- vestlige kommune, Qaasuitsup Kom- I 2020 SKAL VÆRE cer. Dertil kommer mulighederne for mune, der med sine 660.000 km² EN INTERNATIONALT udvinding af sjældne mineraler7. Der ikke blot er Grønlands, men også er således forventninger til, at råstof- verdens, arealmæssigt største og EFTERSPURGT området kan mere end opveje effek- nordligste kommune. Ilulissat har ca. ten af tabte indtægter fra fiskeriet. 4.500 indbyggere. DESTINATION SÆRLIGT Men der er samtidig en stor usikker- KENDT FOR SINE UNIKKE hed forbundet med råstofudvindin- Fiskerierhvervet er, sammen med gen, som er afhængig af, at nuvæ- turismeerhvervet, Ilulissats vigtigste ARKTISKE OPLEVELSER rende undersøgelser bærer frugt, og økonomiske indtægtskilder. Isfjelde- OG SIT FOKUS PÅ at de lovmæssige rammebetingelser ne i Ilulissat Isfjord giver et særligt for udvindingen falder på plads8. næringsrigt hav, hvorfor fangst og BÆREDYGTIG TURISME fiskeri altid har været vigtige aktivi- En anden mulighed i Grønlandsk er- teter i området. Grønlands største hvervsliv er at bygge videre på en fiskerikoncern, Royal Greenland, positiv udvikling i turismen, der er et etablerede i 1961 deres første fabrik NORDVESTPASSAGEN af de erhvervsområder i Grønland, i Ilulissat. Fabrikken er siden blevet Den fortsatte afsmeltning af isen der forventes at opleve vækst de ombygget og udvidet, således at i polhavet forventes i et 10-20 årigt kommende år. Målet er, at Grønland den i dag rummer Royal Greenlands perspektiv at resultere i en delvis i 2020 skal være en internationalt samlede reje- og hellefiskproduktion åbning af Nordvestpassagen over efterspurgt destination særlig kendt i Grønland. Som den største virksom- Nordamerika og Nordøstpassagen for sine unikke arktiske oplevelser og hed i Ilulissat beskæftiger Royal Gre- over Rusland. Det vil forkorte verdens sit fokus på bæredygtig turisme.9 enland 100 medarbejdere13. Udover sejlruter betydeligt og overflødiggø- fiskeriet udgør turismeerhvervet den re en del passager gennem politisk ustabile områder og piratplagede far- ERHVERVSLIVET I ILULISSAT væsentligste økonomiske indtægts- vande. Samtidig vil det øge Grønlands Ilulissat er Grønlands tredjestørste kilde for byen. geopolitiske betydning markant. by og bycenter for Grønlands nord-

17 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Infrastruktur

GRØNLANDSK INFRASTRUKTUR OG PLANLÆGNING

Grønlands vanskelige infrastruktur får befolkningen til at flytte fra de helt små bygder og samle sig i fire vækstcentre. Et af de fire vækstcentre er Ilulissat, hvor flere initiativer i øjeblikket er i gang for at styrke byens infrastruktur og planlægning.

GRØNLANDSKE FORBINDELSER man ville kunne køre i bil fra lufthav- tekter, fx Henning Larsen, blandt an- Generelt er den grønlandske infra- nen til Grønlands anden største by det boligblokke, kommunens konto- struktur en udfordring for landet, da og vigtige erhvervs- og uddannelse- rer og skolebygninger – alt sammen i det er dyrt at bevæge sig mellem scenter. en anden skala, end man hidtil havde byer og bygder. Det giver en mang- set i byen. I byens udkanter er større lende mobilitet for lokale indbyggere, FRA BYGDER TIL VÆKSTCENTRE arealer udlagt til hundepladser. gør landet til et omkostningstungt Grønland oplever i øjeblikket en ten- besøgsmål for turister og belaster fx dens til koncentration i fire større Syd for byen ligger isfjorden og det kommunale budgetter, når embeds- vækstcentre i landet. Landets mest omkringliggende landskab, der blev mænd og politikere skal servicere livskraftige byer vokser, mens der nationalt fredet i 2003. Området er kommunernes yderområder. bliver færre beboere i de helt små underlagt ”Fredningsbekendtgørel- bygder, og stadigt flere mindre byg- sen for Ilulissat Isfjord”, der har til En transportkommission under tid- der må lukkes helt ned. Dette er en formål at beskytte isfjordslandska- ligere regeringsleder Kuupik Kleist væsentlig forandring i et land, hvor bets naturskønhed samt områdets har udviklet grundlaget for den kom- livet indtil for nylig blev levet i små, natur- og kulturhistorie. Frednin- mende udvikling af Grønlands infra- afsondrede samfund. gen af isfjordsområdet fastsætter struktur. Kommissionen foreslår i restriktioner for byggeri, anlæg og sin rapport fra 2012 blandt andet, at BYEN ILULISSAT færdsel i området15. Grønlands trafikale knudepunkt flyt- Ilulissat by er i høj grad defineret af det tes fra Kangerlussuaq til Nuuk. Kræf- omkringliggende naturlandskab. Ilulis- I 2004 blev fredningsområdet ud- ter fra Kangerlussuaq og nærliggen- sat er beliggende i et kuperet terræn peget til verdensarvsområde. I den de byer og bygder arbejder imidlertid omkredset af fjeld, hvorfra man har ud- forbindelse etablerede man efter for at beholde Kangerlussuaq som sigt til både isfjorden og Diskobugten. krav fra UNESCO en ”bufferzone” transportcenter for besøgende fra mellem Ilulissats byzonegrænse og Europa. Der er desuden kræfter, der Ilulissat by er kendetegnet ved at isfjordsområdets fredningsgræn- arbejder for etablering af en vej mel- være en lav, spredt bebyggelse af se. Formålet med bufferzonen er at lem Kangerlussuaq og Sisimiut med træhuse, afbrudt af større velfærds- sikre, at der ikke foregår aktiviteter i det argument, at det ville styrke om- byggerier opført i midten af forrige nærheden af verdensarvsområdet, rådet markant infrastrukturelt, at århundrede. Her opførte danske arki- som kan forringe dette områdes be-

18 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Infrastruktur

DE FIRE VÆKSTCENTRE Grønlands befolkning og erhvervsliv samler sig i fire vækstcentre:

ILULISSAT: Ilulissat er administrativt center for Qaasuitsup Kommune og har ca. 4.600. Der har boet mennesker i Ilulissat i 4400 år, hvor inuit bosatte sig ved fjorden i de tidligere bopladser i Sermermiut. Ilulissat har stadig isfjorden som sin livsner- ve. Den frodige isfjord er i stigende grad med til at tiltrække turister til området, som er Grønlands vigtigste turistdestination og som tager imod en tredjedel af Grønlands samlede turisme14. I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCOS verdensarvsliste.

SISIMIUT: Sisimiut er Grønlands andenstørste by og administrativt center for Qeqqata Kommune. Sisi- miut har ca. 5500 indbyggere og er præget af produktionsvirksomheder og et driftigt erhvervsliv samt flere uddannelsesinstitutioner.

NUUK: Nuuk er Grønlands hovedstad beliggende i kommunen Sermer- sooq. Nuuk er Grønlands admini- strative center og største by med ca. 15.000 indbyggere. Nuuk er præget af sin status som administrativt center, hvor en stor del af indbyggerne er Kangerlussuaq ansat i statsadministrationen.

SYDGRØNLAND: Sydgrønland kendes som ’Grønlands have’. Her er grønt og frodigt, og klimaet inde i de dybe fjorde er – efter grønlandske forhold - varmt. Sydgrønland er land- brugsland, og mange lever her som fåreholdere. Sydgrønlands største by er Qaqortoq, der med sine 3500 indbyggere er centrum for kultur og uddannelse i regionen. Narsasuaq er en tidligere amerikansk base og lufthavn, der nu fungerer som indgangs- porten til Sydgrønland.

19 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Infrastruktur

Alta Verdensarvcenter for Bjergkunst Alta Museum formidler også UNESCO verdensarv, og lader de besøgende komme tæt på bjergkunsten i området via en 2,9 km lang gangbro. Læs mere på s. 95)

varingsværdier. Fra UNESCOs side Udover det enestående landskab Ilulissat har både industrihavn og er der særlig fokus på at begrænse omkring isfjorden rummer områ- lufthavn, og infrastrukturen til og aktiviteter i bufferzonen, der er syn- det omkring Ilulissat Isfjord en unik fra Ilulissat foregår herigennem. Ilu- lige fra det fredede verdensarvsom- grønlandsk kulturhistorie. I mere lissat lufthavn blev etableret i 1983 råde. Dette indbefatter ikke mindst end 4400 år har mennesker levet i og kan i dag modtage mindre, fast- byggeri. Byggeri i bufferzonen er området omkring isfjorden på grund vingede fly. Air Greenland har flere underlagt skærpede krav i forhold af det næringsrige hav, og ved isfjor- daglige flyvninger fra Grønlands at- til byggeriets placering, udseende, den finder man den gamle boplads lantlufthavn, Kangerlussuaq. I som- højde etc.16 Sermermiut, der i dag er et nationalt meren 2012 åbnede Air Iceland som fredet arkæologisk kulturminde. det første udenlandske flyselskab Det fredede verdensarvsområde Det forventes, at Grønlands Natio- direkte ruter til Ilulissat lufthavn med og bufferzonen syd for Ilulissat er nalmuseum vil etablere et mindre to ugentlige afgange mellem Ilulissat medbestemmende for byens ud- system af stier og skiltning, der kan og Reykjavik. vikling. Da restriktionerne i området tjene til formidling og bevaring af begrænser mulighederne for byg- bopladsen. Qaasuitsup Kommune har i novem- geri og trafikal færdsel, forventes ber 2012 truffet beslutning om, at Ilulissats byzone at udvikle sig mod INFRASTRUKTUREN I ILULISSAT lufthavnens landingsbane skal ud- nord i områderne ved Hotel Arctic og I Ilulissat bevæger man sig enten i bil vides, så lufthavnen får landings- Ilulissat lufthavn. I kommunen drøf- eller til fods. Vejene er enkle og har ikke kapacitet til større fly. Samtidig har tes mulighederne for at etablere nye fortove. Et karaktertræk for Ilulissats kommunen drøftet mulighederne erhvervsområder nord for byen, og interne infrastruktur er derfor byens for etablering af en ny anløbshavn, i den forbindelse overvejes det, om uformelle gangsystem af træbelag- der skal sikre bedre adgang til hav- erhvervsaktiviteter og –anlæg skal te stier til fodgængere. Etableringen nen for byens mange besøgende flyttes fra Ilulissat Syd til Ilulissat af stisystemerne er foregået over en krydstogtsskibe. Anløbsforholdene Nord. Dermed kan man rydde op i længere årrække og i takt med byens i Ilulissat havn er ikke tilstrækkelige arealer, der ligger nær bufferzonen udvikling, og fremstår i dag som et i perioder, hvor der produceres sto- og verdensarvsområdet. Samtidig uformidlet forløb i byen, der oftest ikke re mængder isskosser fra isfjorden. drøftes det, om byens nye folkesko- opdages af besøgende, som kun har et Når større mængder af isskosser le, der skal erstatte den nuværende par dage i byen. samler sig i Diskobugten og i Ilu- skole i Ilulissats bycentrum, skal lissat havn besværliggør det såvel etableres i Ilulissat Nord. Byzonen En vigtig del af Ilulissats transportnet mindre som større krydstogtsski- kan på nuværende tidspunkt ikke uden for byen er desuden slædehun- bes anløb af havnen, og i svære udvikle sig mod øst, da arealer her de. Ilulissat har ca. 3.000 slædehunde tilfælde skaber isskosserne en bar- anvendes til vandvinding, og der og er i Grønland kendt som byen, der riere af is, der med det nuværende vurderes at kunne være risiko for har lige så mange slædehunde som havneanløb umuliggør skibenes forurening af spildvand. indbyggere. indsejling i havnen.

20 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Infrastruktur

Heliport . Den tidligere heliport er i dag præget af et rodet miljø med containere , hundepladser og forladte bygninger.

21 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Turisme

TURISMETRENDS OG POTENTIALER FOR GRØNLAND

Der er på verdensplan en vækst i turismen, samt en tendens til at turisterne søger oplevelser, der føles ægte og autentiske. Den slags oplevelser møder man i Grønland og Ilulissat.

AUTENTISKE OPLEVELSER MED FOKUS størst i sommerperioden fra start juli des 23.399 besøgende krydstogts- PÅ STEDET til slut august. I løbet af de såkaldte turister i Grønland22. I 2013 lå antallet På verdensplan er turismen i vækst skuldersæsoner i månederne om- af krydstogtsturister i Grønland på og har været i vækst de sidste 50 år. kring højsæsonen falder antallet af 21.496, og faldet er således fortsat, Efter et mindre tilbageslag i 2008- turister noget, og i vinterhalvåret er omend mindre markant. 2009 grundet finanskrisen, har den antallet af turister i Grønland lavt18. globale turisme siden 2010 igen fået momentum, og i 2011 og 2012 har En stor andel af de grønlandske tu- der været en stabil vækst i turismen rister ankommer med fly. Der har på globalt plan på omkring 4 pro- været et lille fald i antallet af uden- cent17. rigspassagerer, der ankommer til Grønland med fly fra 2011 til 2012, STRATEGISKE MÅL Samtidig er en udvikling i gang mod men over en længere periode lig- Selvstyret har i 2012 udarbejdet en en destinationsbåren turisme, hvor ger tallet forholdsvis stabilt mellem national turismestrategi, der opstiller det sted, der besøges, sættes i fokus, 70.000 og 80.000 passagerer med en række nationale resultatmål for og hvor det forventes, at oplevelsen de internationale rutefly19. turismens udvikling i Grønland frem til 201523: er autentisk. Turister søger i stigende grad oplevelser, der gør indtryk. Fx Krydstogtsturismen har gennem en • En vækst på 15 % i antallet af land- ved fordybelse i unikke landskaber årrække oplevet vækst og får stadigt baserede turister fra det nuværen- eller kulturmiljøer eller igennem ud- stigende betydning for grønlandsk de niveau på 33.400 20 fordringer af krop og sind i ukendte samfundsøkonomi . Grønlands Sta- • En vækst på 5 % i krydstogtsturi- omgivelser. tistik viser, at der i 2006 var 22.051 ster fra det nuværende krydstogtsturister i landet, mens tal- • En vækst i omsætningen i turis- TURISMEN I GRØNLAND let i 2011 var steget til 29.82621. Efter meerhvervet fra det nuværende En væsentlig udfordring for den grøn- år med kontinuerlig vækst viser tal, at niveau på 334 mio. til 380 mio. landske turisme er den korte højsæ- der i 2012 er sket et fald i antallet af kroner son. Antallet af turister i Grønland er krydstogtsturister. I 2012 registrere-

22 25

ILULISSAT ISFJORDSCENTER5 RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Turisme 0

25 ANDEL I PROCENT

0 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60+ Uoplyst ALDER

Fig. 1 / Turisterne i Grønland består fortrinsvis af en ældre aldersgruppe. Således er 22,3 % af turisterne i 2011 over 60 år.

7.000 ANTAL

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

Fig. 2 / Søjlediagram over turistsæsonen. Turistsæsonen er koncentreret omkring sommermånederne.

23 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Turisme

Geocenter Møns Klint: Også i Danmark er højsæso- nen kort, og de undersøgte formidlingscentre lukker ned i vinterhalvåret. (Læs mere på s. 97)

TURISMEN I ILULISSAT juli til slut august. De senere år har der løber Ilulissat fra otte timer og op til Turismen i Ilulissat har i de senere år imidlertid været en udvikling i sæso- to dage. Der er en tendens mod færre været stigende, og Ilulissat er i dag nen således, at april, maj og septem- men større krydstogtsskibe. Grønlands mest besøgte turistby. ber har oplevet et stigende besøgstal. Det er selvfølgelig primært isfjorden, Besøgende tilbringer typisk mellem 2 Ilulissat har fire hoteller, hvoraf det der trækker besøgende fra hele ver- og 8 dage i byen. ene er det firestjernede Hotel Arctic, den til den lille by. ejet af Air Greenland, der har en gour- Krydstogtsturismen udgør en væ- metrestaurant og konferencefacili- Turismen i Ilulissat er som i resten af sentlig del af turismen i Ilulissat. teter. Samtidig har byen flere turisto- Grønland karakteriseret ved en kort Krydstogtsskibene varierer i størrel- peratører. World of Greenland er den højsæson, der strækker sig fra start se fra 100 til 3000 passagerer og an- største, og har opført 10 luksushyt- ter ved bræen Eqi 70 kilometer nord for byen. Der arbejdes endvidere på opførelsen af yderligere 15 hytter i Ilimanaq, hvor et partnerskab be- stående af Realdania Byg, World of Greenland og Qaasuitsup Kommune vil renovere og genindrettte to huse fra 1700-tallet. Husene skal rumme restaurant, butik og et rum til formidling af området.

Læs mere om turismesituationen i Ilulissat i markedsanalysen.

BESØGENDE I ILULISSAT Turismen i Ilulissat er, som i resten af Grønland, karakteriseret ved en kort højsæson, der strækker sig fra start juli til slut august

24 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Isfjorden

ILULISSAT OG ISFJORDEN

Ilulissat er præget af at have udviklet sig uden planlægning i mange år. Byen har udviklet sig i pagt med det omkringliggende landskab, og som et produkt af de mennesker, der i tidens løb har bosat sig her.

I dag er Ilulissat en af de større byer mødested og kulturhus for byens be- KORTET OVER ZONER i Grønland, og der arbejdes målret- boere. Huset danner ramme om aften- i Ilulissat giver en fornemmelse af, tet med planlægning af byen. Byud- skoler, foreningsliv og sportsaktiviteter hvor tyngden af hhv. turisme, detail- viklingen sker nu først og fremmest samt arrangementer såsom borger- handel, bosætning og industri place- mod nord. møder, foredrag og filmvisninger. rer sig i byen.

Med fire kort på de følgende sider gi- Det lokalhistoriske bymuseum er ind- KORTET MED FLOWS I BYEN ves et overblik over hvilken type by, rettet i Knud Rasmussens fødehjem giver en fornemmelse af Isfjordscen- Ilulissat er. og har en permanent udstilling, der terets placering i en større bymæs- formidler områdets kulturhistorie. sig sammenhæng og viser sam- KORTET OVER ILULISSAT BY menhængen mellem lufthavn, by og viser, hvor relevante institutioner er Endelig har Ilulissat et mindre kunst- isfjord. placeret i forhold til byen, hinanden museum, der foruden en større sam- og isfjorden. ling af grønlandsmaleren Emmanuel A. Pedersens værker, har en gæste- Ilulissat, der på grønlandsk betyder bolig, hvor besøgende kunstnere kan ”isfjelde”, har en spektakulær belig- overnatte. genhed mellem Diskobugten og mundingen af den 60 km lange isfjord. Brættet er Ilulissats lokale ’torv’, hvor Byen Ilulissat, som den kendes i dag, lokale fangere og fiskere sælger de- blev grundlagt som handelsstation i res fangst til byens lokale og turister. 1741 under navnet ”Jakobshavn.” I centrum finder man desuden by- Byen er centreret om en hovedgade, ens hospital og Grønlands eneste hvor man finder et udbud af butikker, pædagogseminarium. Foruden et et par supermarkeder og to caféer. seminarium har Ilulissat to folkesko- ler. I 2012 har man i Selvstyret ved- Ilulissats kultur- og forsamlingshus taget at investere i byggeriet af en blev etableret i 2009 og fungerer som ny folkeskole i byen4.

25 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Isfjorden

LUFTHAVN FLOWKORT Isfjorden er den primære destina- EQI tion i Ilulissat, og den opleves af de Eqi er en kælvende bræ besøgende fra land, til vands og i nord for Ilulissat luften. Men også Ilimanaq og Eqi har potentiale til at blive destinationer for besøgende i Ilulissat.

54 69

DISKOBUGTEN

. FORMIDLING 205

SERMERMIUT . 96 208 163 176 Sermermiut er en 4400 år . 175 gammel boplads ved isfjordens munding. HOLMS BAKKE Holms Bakke er en udsigtspost, hvor Ilulissats indbyggere samles hvert år den 13. januar for at se solens første stråler efter måneder med mørke.

IS ILIMANAQ Syd for isfjorden ligger bygden, Ilimanaq

. 86

26 Itisuarsuk

54 69

ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Isfjorden

ILULISSAT BY Ilulissat er karakteriseret ved, at den med sin planlægning underlægger sig det omkringliggende landskab. Byen er lille, men indeholder mange relevante tilbud til sine borgere.

Hundeplads HOTEL ARCTIC

Hovedgade SUPERMARKED

HOTEL HVIDE FALK HAVN HOSPITALET

RÅDHUSET KNUD RASMUSSEN MUSEUM

FOLKESKOLE KUNSTMUSEUM ILULISSAT

DET SOCIALPÆD. SEMINARIUM HOTEL ICEFJORD ’BRÆTTET’ - BYENS FISKETORV

HOVEDGADE

JØRGEN BRØNLUND SKOLEN

KULTUR- OG FORSAMLINGSHUS

RESTAURANT MARMARTUT 112.

GL. HELIPORT . 96 208 176

KANGIA ILULISSAT ISFJORD Itisuar

suk

RAMMEBETINGELSER ILULISSAT ISFJORDSCENTER 54 ANALYSE & PLAN Isfjorden69

ZONER Ilulissat bærer præg af at have udviklet sig spontant og uplanlagt over en længere periode, inden man begyndte at arbejde mere strategisk med planlægningen af byen.

Erhversområde/Industri Bycentrum/Detailhandel Boligområder Turisme Offentlige institutioner

ILULISSAT

. 96 208 176

28 ILULISSAT ISFJORDSCENTER RAMMEBETINGELSER ANALYSE & PLAN Noter

NOTER

1 Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020: 44

2 http://www.dtu.dk/Nyheder/Pressemeddelelser.aspx?guid=%7BC9DB1376-87C0-48B9- 85A5-A441C38C4923%7D

3 Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020: 45

4 http://groenlandsstift.dk/fileadmin/filer/Biskoppen/BILLEDDAGBOG_fra_ KLIMASTAFETTENS_REJSE_I_GRL.pdf

5 Cowi 2009: 10

6 http://royalgreenland.dk/dk/Om-Royal-Greenland/Grønland.aspx

7 Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020

8 Cowi 2009: 10

9 Visit Greenlands Strategiplan 2012-2015: 3

10 www.stat.gl

11 Cowi 2009: 35

12 www.stat.gl

13 Royal Greenlands Årsrapport 2010:12

14 Turismestatistik 2011

15 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord

16 Qaasuitsup Kommunalbestyrelsesmøde, 13.juni.2012: http://www.qaasuitsup.gl/da-DK/ Politik/Kommunalbestyrelsen/~/media/Files/Politik/Referater/Kommunalbestyrelsen/2012/ KOM_03_12_ref_DK.ashx

17 UNWTO Tourism Highlights 2012 Edition

18 Transport, turisme og kommunikation 2009

19 Turismestatistik 2012

20 ”Turismen i tal”, Grønlands Statistik og Greenland Tourism and Business Council

21 Grønlands Statistik Bank: www.bank.stat.gl

22 Grønlands Statistik Bank: www.bank.stat.gl

23 Visit Greenlands Strategiplan 2012-2015: 3

24 http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_infrastruktur/ Nyhedsforside/Nyheder_fra_dep_infra/2012/10/ny_folkeskole.aspx

29 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN 3

30 KONCEPT OG FORRETNINGSIDÉ

BAGGRUND S/32 VISION S/34 KONCEPT S/35 AKTIVITETER S/36 MÅLGRUPPER S/38 FORRETNINGSIDÉ S/40

31 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Baggrund

BAGGRUND

Idéen om at bygge et formidlingscenter for isfjorden er ikke ny. Dette oplæg skitserer et koncept, der vil kunne bidrage til udviklingen af Ilulissat som by, lokalsamfund og turistdestination.

På Grønlands vestkyst ved Disko- I nærværende konceptoplæg søges hold. Det er et helt særligt potentiale, bugten, 250 km nord for polarcirklen, konceptet præciseret, forenklet og der bør spille en vigtig rolle i etable- ligger Ilulissat Isfjord med det grøn- strammet op med anbefalinger til ringen af et Isfjordscenter. landske navn Kangia. Isfjorden udgør en klar vision, et klart formidlings- et spektakulært sted, hvor verdens koncept og relevante aktiviteter. Med renovering og udvikling af det klimaforandringer udspiller sig, og Forventningen er, at Isfjordscente- historiske miljø i Ilimanaq syd for hvor besøgende har mulighed for at ret i samspil med øvrige udviklings- Ilulissat og etableringen af nye luk- overvære en af verdens mest aktive, initiativer i området kan bidrage til sushytter ved bræen Eqi 70 km. nord kælvende gletchere på helt tæt hold. en samlet udvikling af Ilulissat og for byen er der potentiale for at ska- isfjorden som by, lokalsamfund og be en samlet destinationsdannelse i I 4.400 år har mennesker levet sam- turistdestination. området omkring Ilulissat og Isfjor- men med isfjorden, der tilbyder store den. forekomster af fisk og havpattedyr. VERDENS KLIMAFORANDRINGER Fiskeri og fangst er stadig vigtige ak- UDSPILLER SIG Med UNESCO udpegningen i 2004 tiviteter i området, men isfjorden er Ved Ilulissat Isfjord kan besøgende medfulgte en forpligtelse til at for- nu også mødested for verdens klima- betragte, hvordan verdens klimafor- midle dette ganske særlige sted til forskere, for statsledere, der ønsker andringer udspiller sig i en smuk og de besøgende. Der er siden dengang at sætte klimaforandringer på dags- særpræget kontekst. Den grønland- anlagt en gangbro, der går fra den ordenen og for turister, der tiltrækkes ske indlandsis rummer viden om tu- gamle heliport syd for Ilulissat by, af det dramatiske og særegne sted. sinder af års geologisk og klimatisk igennem Sermermiut og ud til Holms udvikling, og særligt området om- Bakke. Med gangbroen tillades også Det er ikke en ny idé, at Ilulissat Is- kring Ilulissat Isfjord er et oplagt ud- ældre besøgende og dårligere gåen- fjord skal formidles stærkere, end gangspunkt for studier af de klimafor- de at opleve isfjorden på nært hold, det er tilfældet nu. Der er gjort flere andringer, der er højt på den politiske ligesom gangbroen beskytter vege- forsøg på at beskrive et bæredygtigt dagsorden i hele verden lige nu. Alle- tationen mod overbelastning, når is- projekt, og idéen om et formidlings- rede nu er Ilulissat – på trods af sin lil- fjorden i perioder oplever rigtig man- sted for Ilulissat Isfjord har levet i le størrelse – besøgsmål for politike- ge besøgende. mange år. Senest er der blevet udvik- re, statsledere, forskere og debattører let et konceptforslag fra Innovation fra hele verden, der ønsker at sætte Men Ilulissat mangler stadig en for- Lab, der skitserer et højteknologisk klimaforandringer på dagsordenen. midling af isfjorden, der står mål med besøgscenter indeholdende blandt Global opvarmning kommer tydelige- den spektakulære attraktion – uden andet kunstnerboliger, interaktive re til udtryk i Arktis end andre steder, at tage pusten fra den. I det følgende konferencefaciliteter og webbaseret da temperaturen her stiger hurtigere beskrives vision, koncept og aktivite- fællesskab. Tidligere har Isfjordscen- end i resten af verden, og isfjorden ter for et Isfjordscenter, der byder be- teret været omtalt som isfjordsstati- udgør et sceneri, hvor de klimafor- søgende velkommen til isfjorden på en on. I dette oplæg er valgt det mere andringer, der opleves og diskuteres værdig måde og med respekt for det neutrale ord Isfjordscenter. i hele verden, kan observeres på nært naturområde, det hele handler om.

32 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Baggrund

Isfjorden . I Ilulissat kan man bo helt tæt på den smukke isfjord.

33 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Vision

VISION

Isfjordscenteret formidler viden om isfjorden men er også et mødested, hvor klimaforandringer kan debatteres og et ankomststed, der leder de besøgende ud i isfjordens landskab.

Det er visionen, at et Isfjordscenter i med isfjorden som optik og med // Isfjordscenteret er et mødested Ilulissat skal være et formidlingssted, udgangspunkt i resultater af for klimadebattører og faglige et ankomststed og mødested. I Is- den forskning, der finder sted i besøgende fra hele verden, der fjordscenteret formidles isfjordens området. ønsker at sætte klimaforandrin- lokale og globale betydning i enkle, ger på dagsordenen og for de smukke og relevante omgivelser for // Isfjordscenteret fungerer som lokale, der kan benytte udstilling, grønlandske og internationale turister, ankomststed for besøgende ved museumsbutik og café. lokale beboere og faglige besøgende. isfjorden. Isfjordscenteret giver mulighed for et stop på vejen til og // Isfjordscenteret bygges i højeste // Isfjordscenteret formidler viden fra isfjorden, og klæder besøgende arkitektoniske kvalitet. om verdens klimaforandringer på med relevant viden før og efter og grønlandsk kulturhistorie at de begiver sig ud i landskabet.

Boardwalk . En boardwalk leder allerede nu de besøgende ud til isfjorden. Boardwal- ken er til gavn for turister såvel som isfjordens natur.

34 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Koncept

KONCEPT

Isfjordscenteret tilbyder oplevelser af højeste internationale standard, og med udgangspunkt i lokal viden og praksis.

Isfjorden tilbyder en uberørthed og peraturstigninger og global opvarm- Isfjordscenteret som en naturskønhed, som er højt værd- ning med dertil følgende menne- MØDESTED satte kvaliteter for mange internati- skelig tilpasning og miljømæssige Isfjordscenteret er mødested for in- onale besøgende og kan forventes at konsekvenser – ikke bare for Ilulis- ternationale klimadebattører såvel blive endnu mere efterspurgte vær- sat og det nære lokalområde, men som lokale beboere i Ilulissat. På trods dier i fremtiden. Udpegningen som for hele verden. af sin relativt lille størrelse er Ilulissat UNESCO Verdensarv har åbnet hele på det globale verdenskort. Hele ver- verdens øjne for isfjorden som muligt Isfjordscenteret som dens statsledere, førende forskere og besøgsmål. Det er vigtigt, at Isfjords- ANKOMSTSTED debattører inden for klima besøger centeret bakker op om dette poten- Isfjordscenteret er i sig selv en arki- Ilulissat. Ilullissat er stedet, hvor klima tiale med en enkel, smuk og nænsom tektonisk attraktion for Ilulissat og sættes på dagsordenen. arkitektur og formidling. for Grønland. Isfjordscenteret skal ikke tage magten fra landskabet men Isfjordscenteret skal bidrage til den- Isfjordscenteret som indpasse sig i det og invitere til, at de ne positive rolle som centrum for VIDENSFORMIDLINGSSTED besøgende bevæger sig videre ud i debat vedrørende klimaforandringer Omdrejningspunktet for Isfjordscen- den arktiske natur. Isfjordscenteret og global opvarmning ved at give de teret er formidling af aktuel viden om faciliterer mødet mellem menneske globale aktører mulighed for at mø- Ilulissat Isfjord og den globale ud- og landskab ved at tilbyde viden, var- des og dele viden og skabe debat på vikling af klimatiske forhold, der kan me og ophold. dette relevante sted. I inspirerende observeres på nært hold i isfjorden. rammer, midt i isfjordslandskabet, Isfjordens 4.400 år lange historie Centeret skal tilbyde den basale vi- skabes en ramme for møde og dia- som bosted og spisekammer for lo- den, der er nødvendig for at kunne log ved udvalgte arrangementer til kale inuit ved Sermermiut formidles i færdes sikkert og med en tilstræk- gavn for både lokale og tilrejsende centeret sammen med viden om om- kelig viden om det omgivende land- gæster. rådets særlige glaciologiske forhold, skab. Samtidig skal der etableres om isen og de enorme isfjelde. formidling og tilgængelighed i land- Samtidig skal der være plads til, at skabet, der kan åbne den besøgen- lokale kan bruge Isfjordscenteret Den lokale historie om Sermermiut des øjne for de kvaliteter, der præger som et stop på vandreture til isfjor- og UNESCO Verdensarven knyttes stedet, give nye oplevelser eller blot den, hvor man mødes, drikker kaffe, tæt til en global fortælling om tem- invitere til ophold. eller gør brug af museumsbutikken.

35 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Aktiviteter

AKTIVITETER

Isfjordscenterets aktiviteter skal bakke op om den nænsomme faglige og oplevelsesmæssige formidling af isfjorden.

Isfjordscenteret skal have en klar de- karakter. Isfjordscenterets café gi- fjordscenterets hjemmeside integre- signmæssig identitet, der går igen ver mulighed for hvile og ophold res med nuværende kangia.gl under i alle centerets aktiviteter. Ilulissat før eller efter ture i landskabet. Me- Isfjordscenterets design. Isfjordscenter som videns-, formid- nukortet holdes enkelt, og tilbyder lings- og mødested bør rumme føl- kaffe, te, kage, et let måltid og kolde ISFJORDSKONTOR gende aktiviteter: drikke. Butikken skal sælge grøn- Isfjordskontoret integreres i Is- landske souvenirs af høj kvalitet til fjordscenteret. På den måde sikres UDSTILLING de besøgende samt være gavebu- aktivitet på stedet året rundt, og is- Som formidlingssted skal Isfjords- tik for lokale forbrugere. For begge fjordskontoret kan gennemføre sit centeret først og fremmest levere forretningsområder er det vigtigt, at arbejde i relevante og tidssvarende en permanent udstilling om isfjorden produkterne afspejler det sted, det rammer. og UNESCO Verdensarven af højeste drejer sig om. Lokale produkter af international kvalitet. Et mindre om- høj kvalitet skal flyde ind i begge for- FLEKSIBLE MØDEFACILITETER råde skal reserveres til nye opdagel- retningsområder, så den autentiske Isfjordscenteret skal tilbyde fleksible ser, formidlingstiltag eller midlertidi- oplevelse af isfjorden udstrækkes til mødefaciliteter til brug for de arran- ge udstillinger om et relevant emne. også at være kulinarisk og til at være gementer, der kan opstå når forskere, Formidlingen skal på en involverende noget, man kan tage med hjem som politikere og debattører fra hele ver- og nytænkende måde formidle vi- souvenir. den mødes. den om isfjorden til de besøgende, og teknologiske hjælpemidler an- BASAL TURISTINFORMATION OG FORMIDLING OG TILGÆNGELIGHED I vendes i det omfang, det bidrager GUIDESERVICE LANDSKABET til formidlingen. Det teknologiske Isfjordscenteret skal huse en enkel To formidlingsnedslag af mindste må dog aldrig tage magten fra det, turistinformation, der informerer om skala skaber nye oplevelser i land- som er attraktionen til at starte med; hele Ilulissat og de aktivitetsmulig- skabet omkring Holms Bakke og isfjordens spektakulære arktiske heder, området tilbyder. Isfjordscen- Kællingekløften. Formidling og til- landskab. Udstillingen skal forholde teret tilbyder en guideservice, der gængelighed i landskabet etableres sig til sin dobbelte målgruppe af på introducerer udstillingen og guider med stor respekt for UNESCO Ver- den ene side gæster med begrænset besøgende på ture i landskabet. densarven og skal have en fuldstæn- forhåndsviden og på den anden side dig reversibel karakter. mere velforberedte gæster, der for- WEBSITE venter et højt vidensniveau. Isfjordscenteret skal have sit eget website, der redegør for aktuelle ud- CAFÉ OG BUTIK stillinger og events, formidler relevant Isfjordscenteret skal have en café forskning inden for klimaområdet og og butik af høj kvalitet men enkel formidler basal viden om isfjorden. Is-

36 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Aktiviteter

Klippelandskabet I efterårssæsonen findes der sortebær i stort antal i klippelandskabet omkring isfjorden. Isfjordscenterets café bør gøre brug af den rigdom på lokale fødevarer fra land såvel som vand, som er tilgængelige i Ilulissat.

37 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Målgrupper

MÅLGRUPPER

Isfjordscenteret har en faglig og TRE FORMIDLINGSPRINCIPPER FOR ISFJORDSCENTERET en folkelig dimension og skal både 1. At samle og sprede i rum Formidlingen af Ilulissat Isfjord bør henvende sig til turister, der kommer for ikke isoleres på ét sted, men kombi- nere en central formidlingsindsats en god oplevelse, til meningsdannere, (i et fysisk formidlingscenter) med decentrale formidlingspunkter og – til der kommer til Ilulissat for at sætte en vis grad - virtuel kommunikation. Et velfungerende formidlingscenter kan klimaforandringer på dagsordenen give overblik og etablere sammen- hæng i et større geografisk område. samt til de lokale borgere i Ilulissat. Formidlingscenteret udgør en fælles introduktion, der giver besøgende den nødvendige viden til at begå sig oplyst og sikkert i landskabet, mens oplevelserne samtidig kan spredes ud i området.

2. At tilpasse sig og udfordre publikum Turister søger oplevelser, der giver indtryk. Oplevelser, der forandrer den besøgende en lille smule og på den måde er varig. Den gode formidling tilpasser sig publikum ved at møde dem, hvor de er, men udfordrer også Isfjordscenteret har både en faglig velforberedte gæster, der har betalt samme publikum og sørger for, at de og folkelig dimension. Vidensformid- store beløb for at opleve netop isfjor- får en unik oplevelse, der netop gør indtryk og giver det ekstra, som de lingen rækker ud til alle målgrupper, dens spektakulære landskab. besøgende ikke havde forventet. mens Isfjordscenteret som ankomststed først og fremmest retter sig mod LOKALE 3. At skabe undren og besvare turister, og Isfjordscenteret som mø- Isfjordscenteret henvender sig til de spørgsmål dested i højere grad retter sig mod lokale borgere i Ilulissat, der kan bru- Den gode formidling kan på samme tid centerets faglige målgruppe. ge stedets café som mødested og skabe undren og besvare spørgsmål. pitstop i forbindelse med ture i isfjor- Den relevante viden skal formidles til TURISTER dens natur, opleve udstillingen eller de besøgende, men bør ikke tilbydes Isfjordscenteret henvender sig først gøre brug af museumsbutikken. før den besøgende selv har nået at un- og fremmest til besøgende fra hele dre sig. Der skal være mulighed for at bevæge sig i landskabet uden at møde verden, der fascineres af isfjordens MENINGSDANNERE velment, men forstyrrende formidling, spektakulære landskab og kulturhi- Isfjordscenteret skal være et centralt som i stedet samles i Isfjordscenteret. storiske fortællinger. Besøgende, der mødested for en faglig målgruppe af- Den viden der formidles i Isfjords- ønsker mere viden om isfjorden og mennesker, der arbejder for at sætte centeret, skal være på et højt fagligt de klimaforandringer og den globale klimaforandringer og global opvarm- niveau men formidles differentieret, opvarmning, som isfjorden udgør en ning på dagsordenen. Isfjordscenteret så både forudsætningsløse såvel særlig scene for. Isfjordscenterets kan lægge rum til relevante debatar- som meget velforberedte besøgende udstillinger skal henvende sig både rangementer om global opvarmning bliver udfordret på et passende niveau. til en målgruppe af krydstogtsturi- og være det oplagte udgangspunkt for Formidlingspunkter i landskabet bør ster, der typisk er lidt ældre og ikke journalister, politikere og forskere, der holdes ordløse, som en nænsom faci- litering af mødet med det storslåede nødvendigvis har isfjorden som pri- vil synliggøre klimaforandringernes landskab. mær destination, såvel som til mere udfordringer.

38 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Målgrupper

TURISTER

ANKOMSTSTED FORMIDLINGSSTED

BASAL TURIST- INFO GUIDE- SERVICE UDSTILLING: NEDSLAG I PERMANENT+ LANDSKABET MIDLERTIDIG

CAFE OG BUTIK

WEBSITE

ISFJORDS- KONTOR

LOKALE FLEKSIBLE MØDEFACI- FORSKERE LITETER MENINGSDANNERE

MØDESTED

Fig. 3 / Ilulissat Isfjordscenter er et formidlingssted, et ankomststed og et mødested for besøgende turister, lokale og forskere og meningsdannere. Modellen viser, hvordan konceptets temaer, aktiviteter og målgrupper forholder sig til hinanden.

39 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Forretningsidé

FORRETNINGSIDÉ

1 Som en must-see-attraktion for turister bidrager Isfjords centeret til destinationsdannelse omkring isfjorden. Turisterne bidrager til forretningen gennem entrébetaling og forbrug.

Isfjordscenteret skal være en I dette afsnit omsættes konceptet ’must-see attraktion’; et sted, man skal besøge, når man kom- til en forretningsidé for, hvordan mer til Ilulissat og Grønland, og turister på besøg i Ilulissat skal Isfjordscenteret hænger sammen som have en fornemmelse af, at de ikke rigtigt har oplevet isfjorden, en forretning, der skaber værdi for hvis ikke de har besøgt isfjordscentret. Isfjordens status som sine kunder. UNESCO Verdensarv giver allerede en værdi som must-see.

Isfjordscenteret tilføjer endnu en oplevelse af isfjorden til de eksisterende muligheder, og bidrager der- Forretningsidéen beskriver, hvordan 2 En global scene for debat om med til tilgængeliggørelsen af op- Isfjordscenteret skaber værdi for klimaforandringer levelsen af isfjorden. Denne øgede sine brugere og kunder, og hvordan destinationsdannelse skaber gro- de forskellige kundesegmenter giver 3 Lokal stolthed, identitet og bund for, at turisterne bliver læn- værdi tilbage til Isfjordscenteret så- dannelse gere i Ilulissat og således rækker vel som lokalsamfundet mere gene- effekten ud over centeret selv og løfter byens øvrige turismetilbud. relt. Forretningsideen i Isfjordscen- 4 Bevaring og formidling af teret bygger på fire delelementer. verdensarven Must-see status får turisterne til at betale for at besøge Isfjordscente- 1 En must see attraktion og en ret, og turisterne skaber indtægter destinationsdannelse I det følgende udfoldes forretnings fra entré samt køb i butik og café. omkring isfjorden ideens fire delelementer.

40 ILULISSAT ISFJORDSCENTER KONCEPT FOR ILLULISSAT ISFJORDSCENTER ANALYSE & PLAN Forretningsidé

2 Isfjordscenteret er en global scene for debat om klimafor andringer blandt hele verdens meningsdannere . 3 Meningsdannerne bidrager Isfjordscenteret er udflugtsmål til Isfjordscenterets brand og for lokale borgere i Ilulissat troværdighed og tiltrækker og bidrager dermed til lokal sponsorater til centeret. stolthed, identitet og dannelse. Opbakningen fra lokale borgere Isfjordscenteret er en global kli- vil bidrage med legitimitet til mascene og er mødested for 4 centeret. meningsdannere og faglige besø- Isfjordscenteret varetager gende fra hele verden, der ønsker kommunens forpligtigelse at sætte klimaforandringer på Isfjordscenteret skaber værdi dagsordenen. Meningsdanner- for lokale borgere i Ilulissat som til at bevare og formidle ne kender allerede isfjorden og et udflugtsmål. Isfjorden, Holms verdensarven . Kommunen kommer der, og Isfjordscentrets Bakke og stierne i området er al- støtter Isfjordscenteret med ledelse og bestyrelse skal have et lerede et yndet udflugtsmål for driftstilskud. netværk til meningsdannerne og de lokale, og Isfjordscenteret vil videreudvikle det, således at me- tilføje nye elementer til den ople- ningsdannerne fortsat kommer velse ved at tilbyde viden og for- For Qaasuitsup kommune ska- til isfjorden for at drøfte klima- midling, mulighed for ophold og ber Isfjordscenteret værdi helt spørgsmål. for at nyde mad og drikke. konkret ved at kommunen gennem Isfjordscenteret får vareta- Isfjordscenteret og verdens me- Isfjordscenteret er med til at ska- get forpligtelsen til at bevare og ningsdannere har et indbyrdes be lokal stolthed, identitet og dan- formidle verdensarvsområdet og afhængighedsforhold. For me- nelse. Både gennem den konkrete dermed imødegår en forpligtelse ningsdannerne skaber Isfjords- viden om isfjorden, der formidles, fra UNESCO. Samtidig har kom- centeret værdi som en scene, og ved at være et sted, man kan munen også gavn af det øgede hvorpå de kan sætte klimaforan- være stolt af at vise frem, og som turismeudbud og den medfølgen- dringer til debat. For Isfjordscen- kan være med til at påvirke byens de forventelige vækst i turismen i teret er meningsdannerne og det identitet. Centrets høje trovær- Ilulissat generelt. rampelys, der følger med dem, dighed som international scene med til at sætte Isfjordscente- for meningsdannere inden for Endelig er centret med til at skabe ret på landkortet og styrke dets klimaforandringer og bygningens lokal stolthed og identitet og for- brand og give centeret troværdig- høje arkitektoniske kvalitet er midle viden til borgerne om deres hed. med til at understøtte den lokale egen isfjord og dermed under- stolthed over stedet. støtte bevaringen af området. Meningsdannerne bidrager ikke til centret med væsentlige indtæg- De lokale borgere genererer en Derfor er Isfjordscenteret kom- ter, men deres besøg i Isfjords- begrænset entréindtægt og ind- munalt ejet og drevet, og kom- centeret er med til at brande det tægter fra butik og café, men munen forventes at bidrage til at overfor besøgende og overfor po- mere vigtigt er, at den lokale op- sikre driften. Kommunen giver al- tentielle sponsorer. For sponso- bakning og ejerskab til stedet lerede i dag et væsentligt bidrag rerne er det interessant at være vil bidrage med legitimitet til Is- til at sikre driften af verdensarvs- en del af det sted, hvor den globa- fjordscenteret, der vil have gavn området gennem Isfjordskonto- le klimadebat udspiller sig. af en stærk lokal forankring. ret.

41 42 MARKEDSANALYSE

VURDERING S/44 GRUNDLAG S/46 CASEANALYSE S/50

43 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Vurdering

SAMLET VURDERING AF MARKEDSGRUNDLAG OG BESØGSTAL FOR ISFJORDSCENTERET

Ilulissat har samlet set et markeds grundlag på lige over 35.000 besøgende og beboere med en stigende tendens, og Isfjordscenteret kan årligt forvente mellem 17-24.000 besøgende.

Ilulissat har samlet set et mar- egentlige forbipasserende, og er en kedsgrundlag på lige over 35.000 omkostningstung destination. Men besøgende og beboere med en sti- det giver også den fordel, at de besø- gende tendens. Som et must-see gende, der kommer til byen i høj grad besøgsmål i et område med relativt kan forventes at besøge Isfjordscen- få attraktioner kan forventes en høj teret. penetrationsgrad på 50-70 procent af markedsgrundlaget. Det er ana- Markedsanalysen er blevet til på lysens vurdering, at et kommende baggrund af interviews med turis- DET ER ANALYSENS Isfjordscenter kan forvente mellem meaktører i Grønland på nationalt og VURDERING, AT ET 17-24.000 besøgende. Et tal, der for- lokalt niveau: turistorganisationer, ventes at stige i takt med turismeud- tur-operatører, hoteller, krydstogts- KOMMENDE ISFJORDS- viklingen i Ilulissat. selskaber og flyselskaber. Dertil kommer analysen af 16 lignende cases fra CENTER KAN FORVENTE Isfjordscenteret i Ilulissat har en unik hele verden, hvoraf udvalgte er blevet MELLEM 17-24.000 situation, der er svær at sammen- undersøgt særlig grundigt gennem ligne med andre formidlingscentre. spørgeskema og interviews. Sammen BESØGENDE ÅRLIGT. Et kommende Isfjordscenter vil lig- med analyser af data fra Grønlands ge isoleret i en lille by, der kun er til- Statistik og eksisterende rapporter gængelig med fly eller skib. Det er en giver det en solid viden til et markeds- udfordring, idet Ilulissat ikke oplever grundlag for Isfjordscenteret.

44 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Vurdering

Placering Placering af Isfjordscenteret midt mellem Ilulissat By og isfjorden.

45 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Grundlag

MARKEDSGRUNDLAG FOR ET ISFJORDSCENTER I ILULISSAT

Både befolkningstal og turisme TURISMEN OPLEVER er i vækst i Ilulissat, hvilket giver VÆKST MED EN FORDOBLING I ANTALLET et fornuftigt markedsgrundlag for AF UDENLANDSKE Isfjordscenteret. TURISTER OVER EN TI-ÅRIG PERIODE.

Det samlede markedsgrundlag for sat forvente en stadig tilflytning i de Ilulissats befolkning er relativt ung, Ilulissat er opgjort som det samlede kommende år. med en tyngde hos de 7-16-årige antal mennesker, der i løbet af et år samt hos de voksne 25-59-årige. opholder sig i Ilulissat; som borgere Ilulissats beboere fordeler sig på føl- eller tilrejsende, altså det samlede gende aldersgrupper: Antallet af borgere har været lang- antal af potentielle besøgende til Is- somt, men støt stigende over de sid- fjordscenteret. Markedsgrundlaget ste ti år. er opgjort i skemaet nederst på næ- ÅR ANDEL I PROCENT ste side. 0-6 år 14,7% Også turismen oplever vækst, og det 7-16 år 14,7% i en noget større skala, med en for- DEN LOKALE BEFOLKNING I ILULISSAT dobling i antallet af udenlandske tu- Ilulissat havde i 2012 4.600 borge- 17-24 år 11,1% rister over en ti-årig periode. Grafen re. Ilulissat er en af Grønlands stør- 25-59 år 52,2% på side 49 samler op på udviklingen re byer og vækstcentre, og med en 60-69 år 7,3 % i borgere, indenlandske og udenland- tendens mod koncentration af den ske turister samt krydstogtsturister i grønlandske befolkning kan Ilulis- 70+ 4,2% Ilulissat.

46 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Grundlag

De små træhuse i stærke farver er ikoniske for Grønland.

Markedsgrundlag, Isfjordscenter i Ilulissat 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal borgere i Ilulissat 4.525 4.470 4.533 4.511 4.512 4.584 4.528 4.546 4.606 4.652 Antal krydstogtsturister i Ilulissat 4.024 5.569 5.462 7.117 7.437 11.119 8.951 18.495 11.373 9.908 Antal øvrige indenlandske turister 6.585 7.328 7.078 7.418 8.819 8.569 8.733 7.975 7.073 8.945 Antal øvrige udenlandske turister 4.812 6.093 9.711 9.255 11.661 12.085 10.259 10.965 11.365 13.719 Samlet markedsgrundlag 19.946 23.460 26.784 28.301 32.429 36.357 32.471 41.981 34.417 37.224

Fig. 7 / Markedsgrundlag i Ilulissat.

47 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Grundlag

KRYDSTOGTSTURISTER I ILULISSAT vestkyst5. Turoperatørerne forudser Vestkyst er Ilulissat en destination, I 2010 besøgte 18.4951 krydstogtstu- generelt en udvikling mod færre men der indgår i mange af krydstogtsski- rister Ilulissat. Tal fra Visit Greenland større krydstogtsskibe. benes faste sejlruter. viser, at Ilulissat i 2010 var den by i Grønland, der havde flest besøgende Udviklingen i krydstogtsturismen Ifølge Grønlands Turist- og Erhvervs- krydstogtsturister. Til sammenligning i Ilulissat er udtryk for en generel råd og Grønlands Statistik kommer havde Qaqortoq i Sydgrønland 17.687 udvikling i grønlandsk krydstogts- en stor del af krydstogtsturisterne krydstogtsturister og Nuuk 12.532 turisme6. En udvikling, der er gået fra Tyskland, England og USA, og krydstogtsturister samme år2. fra markant vækst, til et mærkbart størstedelen er over 50 år10. fald de seneste år. Tal fra Grønlands I 2011 oplevede Ilulissat et stort fald Statistik viser, at antallet af kryds- ØVRIGE TURISTER I ILULISSAT i antallet af krydstogtsturister på togtsturister i årene 2006-2011 vok- Øvrige turister i Ilulissat ankommer ca. 7.000 besøgende krydstogtstu- sede fra 22.051 til 29.8267. Efter år først og fremmest med fly, og i 2011 rister3. Tilbagegangen skyldtes, at med kontinuerlig vækst skete der i var der 3.128 flyvninger til/fra Ilu- mange krydstogtsskibe ikke kunne 2012 et fald i antallet af krydstogts- lissat Lufthavn med samlet 37.032 anløbe Ilulissat havn pga. is i havnen, turister. I 2012 registreredes bare passagerer11. Antallet af overnat- der vanskeliggjorde skibenes indsej- 23.399 besøgende krydstogtsturi- tende turister i Ilulissat har været i ling med Ilulissats nuværende hav- ster i Grønland – et tal der afspejler vækst i perioden 2001-2012 og nå- neanløb. Udfordringen med is i hav- faldet i Ilulissat8. Faldet er fortsat ede et højdepunkt i 2008 med i alt nen var stadig relevant i 2012. Faldet ind i 2013, men dog mindre mar- 20.654 overnattende gæster, hvoraf er derfor fortsat i 2012, omend min- kant. I 2013 modtog Grønland så- 12.085 var udenlandske. Herefter har dre markant, og i 2012 modtog Ilulis- ledes 21.496 krydstogtsturister. En finanskrisen betydet et lettere fald i sat Havn 9.908 krydstogtsturister.4 forklaring på faldet er, at der i 2009 antallet af overnattende gæster. blev indført en forhøjet beskatning Qaasuitsup Kommune arbejder på af krydstogtsturisterne - en beskat- Det gennemsnitlige antal af overnat- mulighederne for at udvide Ilulis- ning, der ligger over lignende desti- ninger pr. gæst er næsten uændret i sats havneområde med etablering nationer som fx Island og Svalbard, perioden 2001-2012 fra 2,7 overnat- af en større anløbshavn for at imøde- der ikke har oplevet samme fald i ninger pr. turist til 2,6 overnatninger komme udfordringen med iskosser i antallet af krydstogtsturister. I ef- pr. turist12. Ilulissat har de seneste år fremtiden. teråret 2014 tager Selvstyret beslut- fulgt landsgennemsnittet på antallet ning om, hvorvidt den relativt høje af overnatninger pr. gæst. Et øget op- Krydstogtsskibene varierer i størrelse beskatning af krydstogtsgæsterne levelsesudbud i Ilulissat kan forven- fra skibe med bare ca. 50 passagerer skal omlægges, og der lægges i lov- tes at påvirke den gennemsnitlige til skibe med op til 3000 passage- forslaget op til en markant sænkelse besøgstid i en positiv retning. rer. Fra 2003 til 2008 skete der ifølge af beskatningen. Grønlands Statistik en stigning i antal- I 2012 var 8.945 af Ilulissats i alt let af mindre krydstogtsskibe, som ty- En stor del af Grønlands kryds- 22.664 gæster indenlandske besø- pisk er ekspeditionsskibe med mellem togtsturisme er centreret langs gende. I 2012 var 6.521 af Ilulissats 50-200 passagerer, der sejler over Grønlands Vest- og Sydvestkyst, 13.719 udenlandske besøgende fra hele Grønland. Ligeledes registre- da mange turister ifølge Visit Gre- Danmark. Dvs. knap halvdelen af redes der ifølge Grønlands Statistik enland tiltrækkes af områdernes udenlandske turister i Ilulissat er pt. en stigning i antallet af mellemstore let tilgængelige og varierede udbud danske. Af de resterende 7.198 uden- skibe med ml. 500-1000 passagerer, af både natur- og kulturoplevelser9. landske turister var en overvægt fra som typisk sejler på Grønlands syd- Med sin beliggenhed på Grønlands Tyskland, England, Frankrig og USA13.

48 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Grundlag

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Fig. 8 / Samlet markedsgrundlag

20.000 Antal borgere i Ilulissat

18.000 Antal krydstogsturister i Ilulissat

16.000 Antal øvrige indenlandske turister Antal øvrige udenlandske turister 14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Fig. 9 / Figuren viser tydeligt en positiv udvikling indtil 2011, hvor faldet i antal krydstogtsturister trækker det samlede markedsgrundlag væsentligt ned. En eventuel ny anløbshavn kan forventes i høj grad at afhjælpe problemet.

49 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Caseanalyse

MARKEDSINDSIGTER FRA CASEANALYSEN

Analysen af 16 formidlingscentre i hele verden viser, at de besøgende i formidlingscentrene ofte er lokale eller internationale tilrejsende. Analysen viser også, at en relativt stor andel af de besøgende i formidlingscentrene er ældre.

Et Isfjordscenter vil på mange måder DE BESØGENDE INVITERES TIL befinde sig i en unik markedssitua- GENBESØG tion. Med sin isolerede beliggenhed I gennemsnit oplever de undersøgte – tæt på byen men kun tilgængelig formidlingscentre, at 16 procent af for udefrakommende med skib eller de besøgende er gengangere, hvilket fly – er det svært at sammenligne Is- stemmer godt overens med tenden- fjordscenterets situation med andre sen til, at en relativt stor andel af de lignende formidlingscentre. Alligevel besøgende er lokale. For alle cases er der markedsindsigter fra caseana- gælder det, at den lokale forankring er lysen, der kan have relevans for et vigtig, og derfor er der flere af de un- kommende Isfjordscenter. Analysen dersøgte formidlingscentre, der lader peger på fire markedstendenser, der billetten gælde som årskort (fx Geo- er udledt af undersøgelsen af lignen- center Møns Klint), eller lader billetten de formidlingscentre. gælde som årskort mod en symbolsk merbetaling (fx Alta Museum) som en DE BESØGENDE ER LOKALE OG service til lokalsamfundet. INTERNATIONALE Data fra caseanalysen peger på, at FINANSKRISEN HAR SAT SIG PRÆG de besøgende på naturformidlings- Langt de fleste undersøgte formid- centre enten kommer fra lokalmiljø- lingscentre er berørt af finanskrisen et, eller er tilrejsende internationale med en betydelig nedgang i antal af in- gæster. Andelen af regionale besø- ternationale besøgende. Særlig aktuel gende, der rejser mere end en time er den nuværende krise i de sydeuro- for at besøge centeret, er relativt pæiske lande, hvorfra flere formid- lille. lingscentre beretter om et markant Bremuseet fald i antallet af besøgende. Flere af de Bremuseet i Norge adskiller sig DE BESØGENDE ER ÆLDRE undersøgte formidlingscentre udtryk- ved at være bæredygtigt i sin Den aldersmæssige tyngde ligger hos ker en bekymring for deres fremtidige drift. Alle andre interviewede ca- de besøgende over 26 år og med den markedsgrundlag, i tilfælde af at den ses er subsidierede fra stat eller største andel hos de 46-65-årige14. økonomiske krise tager til. kommune. (Læs mere på s. 95)

50 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Caseanalyse

ANDEL I PROCENT 60 Fig. 10 / De besøgende i de undersøgte formidlingscentre er primært lokale og internationale. 50

0 Besøgende der kører Udenlandske Lokale og regionale mere end 1 time for turister. besøgende, der kører at besøge centeret. mindre end 1 time.

30 Fig. 11 / Formidlingscentrene tiltrækker ældre besøgende. 25

0 Under 26 16-25 26-45 46-65 + 65

51 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN Noter

NOTER

1 Antallet af krydstogtsturister inkluderer ikke medarbejdere om bord på krydstogtsskibene. Visit Greenland peger på, at det samlede antal krydstogtsskibe, der anløber Ilulissat havn i løbet af et år har 5000 til 6000 krydstogtmedarbejdere.

2 Visit Greenland, ”Antal passagerer pr. anløbssted”

3 Visit Greenland, ”Antal passagerer pr. anløbssted”

4 Turisme i Ilulissat 2013. Center for regional og turismeforskning

5 Turismen i tal”, Grønlands Statistik og Greenland Tourism and Business Council

6 ”Turismen i tal”, Grønlands Statistik og Greenland Tourism and Business Council

7 Grønlands Statistik Bank: www.bank.stat.gl

8 Grønlands Statistik Bank: www.bank.stat.gl

9 http://www.greenland.com/da/things-to-do/krydstogter/krydstogter/ populaere-krydstogtruter.aspx

10 ”Turismen i tal”, Grønlands Statistik og Greenland Tourism and Business Council

11 Tal tilsendt på forespørgsel fra Mittarfeqarfiit – Grønlands Lufthavne

12 Grønlands Statistik Bank: www.bank.stat.gl

13 Grønlands Statistik Bank: www.bank.stat.gl

14 Datagrundlag er dog for lille til at kunne drage endelige konklusioner på mindre variationer.

ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN 5

54 DRIFT AF ISFJORDSCENTERET

DRIFT S/56 ORGANISATION S/58 ØKONOMI S/60 CASEANALYSE S/62

55 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN Drift

DRIFT AF ISFJORDSCENTERET

Det er analysens vurdering, at der skal etableres en ny driftsorganisation, der sikrer de rette kompetencer til driften af Isfjordscenteret.

Det eksisterende isfjordskontor un- Fonden ledes af en bestyrelse med der Qaasuitsup Kommune vareta- kompetencer inden for formidling af ger den daglige, lokale forvaltning af naturhistorie og geologi, kendskab Verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord til lokale politiske forhold og ramme- med ansvar for forvaltning og ad- betingelser samt kultur. Derudover ministration, formidling af området, er der en følge- og høringsgruppe faciliteter i området, information til bestående af 13 forskere og andre og dialog med brugerne af isfjords- ressourcepersoner, som dog ikke har området herunder borgere, turister, været særligt aktiv de seneste år. firmaer, foreninger, forskere m.fl., og Der er behov for at etablere en ny DER ER BEHOV FOR endelig er det isfjordskontorets an- driftsorganisation, som skal vareta- AT ETABLERE EN NY svar at stå til rådighed for presse og ge den fremadrettede drift af cente- ved officielle besøg i området. ret. DRIFTSORGANISATION,

Selve projektet omkring udvikling af I det følgende skitseres anbefalinger SOM SKAL VARETAGE Isfjordscenteret har været forankret i til driftsorganisationen i forhold til DEN FREMADRETTEDE den selvejende institution, fonden Ilu- omfang, kompetencer, ledelse, be- lissat World Heritage Icefjord Station. styrelsen mv. DRIFT AF CENTERET.

56 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN Drift

57 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN Organisation

DRIFTSORGANISATION

Driften af Isfjordscenteret forankres under kommunen. En ekstern bestyrelse sikrer innovationshøjde og faglig kvalitet sammen med en dynamisk medarbejderstab.

Udover de viste elementer i organisa- Hvis isfjordscenteret forankres i forretningsorden, der klart udstikker tionsplanerne kan det overvejes, at kommunen, bør det høre under borg- retningslinjerne for bestyrelsens ar- tilknytte et advisory board til projekt- mester-/direktørkontoret i kommu- bejdsfordeling, rollefordeling mellem ledelsen med kompetencer indenfor nen for at sikre maksimal fokus og bestyrelsens medlemmer, beslut- turisme, formidling og grønlandske opmærksomhed på centeret. ningskompetence mv. forhold. Isfjordscenteret bør skabe et stærkt LEDELSE OG BEMANDING AF Driftsorganisationen skal varetage fokus på marked, kunder, partner- ISFJORDSCENTERET driften og den fortsatte udvikling af skaber og nytænkning gennem en Isfjordscenterets bemanding vil være Isfjordscenteret, herunder udvikling ny bestyrelse, der således er an- præget af den korte men intense høj- af den detaljerede forretningsplan svarlig for de samlede aktiviteter i sæson i Ilulissat, og den lange lavsæ- for centret. En driftsansvarlig vil blive Isfjordscenteret og isfjordskontoret. son, med væsentlig mindre grad af koblet til allerede i projektudviklin- Bestyrelsen skal være ambitiøs, ny- aktivitet. Isfjordscenterets beman- gensfasen for at sikre forankring af tænkende og international og sam- ding kvalificeres og besluttes ende- projektet. mensættes af personer med profiler ligt pba. en forretningsplan for pro- indenfor: jektet. Følgende er indledningsvise Det er analysens vurdering, at Is- overvejelser. fjordscenteret enten bør være ejet af // Kommunal repræsentant Qaasuitsup Kommune eller etableres (kommunaldirektøren) Det eksisterende Isfjordskontor kan som selvejende institution. // Erhvervsliv, virksomhedsdrift integreres i det nye Isfjordscenter. På // Udstilling og formidling den måde sikres aktivitet på stedet En kommunal forankring vil indebæ- // Turismeudvikling året rundt, og isfjordskontoret kan re, at kommunen forpligter sig på Is- // Lokalt erhvervsliv gennemføre sit arbejde i relevante og fjordscenterets drift, vedligeholdelse // National grønlandsk repræsentant tidssvarende rammer. og udvikling, og at kommunen kan // Global klimadebat garantere finansiering af Isfjords- // Forskning i klima og glaciologi Ligeledes bør isfjordskontorets nu- centerets daglige drift. Isfjordscen- værende website, www.kangia.gl, in- terets kommunale ejerskab og drift Der skal udvikles klare vedtægter for tegreres i Isfjordscenterets website, kan sikre, at centeret får en lokal for- bestyrelsens sammensætning, og således at der er ét samlet website, ankring og kan skabe lokalt ejerskab hvordan bestyrelsesmedlemmerne der redegør for aktuelle udstillinger til stedet. vælges. Der skal også udarbejdes en og events, formidler relevant lokal

58 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN Organisation

forskning inden for klimaområdet og log med bestyrelsen. Denne profil Isfjordscenterets café kan forpagtes formidler basal viden om isfjorden. er særligt vigtig for at sikre innovati- ud. Forpagterne skal have en solid onshøjde og forretningsmæssig tæft baggrund og skal med respekt for Samdrift mellem det nuværende is- i Isfjordscenterets drift. stedets særlige karakter understøt- fjordskontor og Isfjordscenteret vil te Isfjordscenterets høje kvalitets- også skabe nødvendige driftsmæs- Site-manageren har til opgave at ud- niveau. Forpagternes drift af caféen sige synergier, der blandt andet sik- vikle og drive udstilling, hjemmeside, skal foregå i et tæt partnerskab med rer at kommunens driftstilskud til så- guideservice og forvalte UNESCO sitet. Isfjordscenteret, således at de to vel isfjordskontor og Isfjordscenter forretningsområder forankres og in- udnyttes optimalt. Den udstillings- og formidlingsan- tegreres i Isfjordscenterets samlede svarlige medarbejder har til ansvar forretningskoncept. Det er vurderingen, at der bør være 4 at sikre høj kvalitet og udvikling i Is- fuldtidsansatte og 2 deltidsansatte fjordscenterets formidling. igennem hele året. Dertil kommer en række midlertidige ansættelser og Kommunikationsmedarbejderen va- løst tilknyttet personale i sommer- retager presseindsats og markeds- månederne. føring af Isfjordscenteret på en global turisme- og klimadebatscene. De faste medarbejdere i Isfjordscen- teret bør være: Park rangeren har ansvar for de prak- tiske opgaver i forbindelse med drift LEDEREN AF // Leder og vedligehold af UNESCO sitet, // Site-manager mens den bygningsansvarlige vare- ISFJORDSCENTERET // Udstillings- og formidlingsansvarlig tager drift og vedligeholdelse af byg- STÅR FOR STRATEGISK // Kommunikationsmedarbejder ningen. // Park ranger (deltid) FORRETNINGSUDVIKLING, // Bygningsansvarlig (deltid) I sommermånederne ansættes en medarbejder til turistinformation, FUNDRAISING, NETVÆRK Lederen af Isfjordscenteret står for butik og billetsalg samt løst tilknyt- MM. I EN TÆT DIALOG MED strategisk forretningsudvikling, fun- tede medarbejdere, der kan afløse i draising, netværk mm. i en tæt dia- billetsalget og fungere som guides. BESTYRELSEN.

59 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN Driftsøkonomi

DRIFTSØKONOMI

Det er analysens vurdering, at der Indtægter Opstart år 1 Opstart år 2 Opstart år 3 Best case er potentiale til at isfjordscenterets Entre 900.000 1.100.000 1.300.000 2.200.000 drift på sigt kan opretholdes med det Forpagtning af café 50.000 75.000 100.000 200.000 nuværende driftstilskud til Isfjords- Udlejning af lokaler 25.000 50.000 100.000 kontoret på 1 mio. kr. Butik 300.000 400.000 600.000 800.000 I de første driftsår bør dog forventes Fundraising, sponsorater 100.000 100.000 100.000 100.000 et behov for kommunalt driftstilskud Kommunalt drifttilskud 2.000.000 2.000.000 2.000.000 1.000.000 på 2 mio. kr. årligt. Ekstraordinært kommunalt opstartstilskud 250.000 250.000 0 0 Andet 50.000 50.000 100.000 100.000 I et normalt driftsår (fra år 3 efter åb- Total 3.650.000 4.000.000 4.250.000 4.500.000 ning af Isfjordscenteret) forventes der driftsomkostninger på omkring 4.250.000 kroner, og det er analysens vurdering, at et holdbart driftsbudget Omkostninger Opstart år 1 Opstart år 2 Opstart år 3 Best case baseres på følgende forudsætninger: Løn, honorarer, omkostninger til bestyrelse 2.100.000 2.250.000 2.500.000 2.350.000 Drift af verdensarvsområde 200.000 200.000 200.000 200.000 // 17.000 entrébetalende gæster Administration, IT, kontorhold, forsikringer 300.000 300.000 300.000 400.000 // En billetpris på i gennemsnit 75 kr. Drift og vedligeholdelse af bygning og anlæg 200.000 300.000 400.000 500.000 // Et årligt driftstilskud på Drift, vedligeholdelse og udvikling af udstilling 150.000 200.000 250.000 300.000 2.000.000 kr. fra Qaasuitsup Markedsføring og kommunikation 400.000 400.000 100.000 150.000 Kommune, hvoraf de omkring Butik 250.000 300.000 400.000 500.000 1.000.000 kr. allerede gives til det Andet 50.000 50.000 100.000 100.000 Total 3.650.000 4.000.000 4.250.000 4.500.000 nuværende Isfjordskontor, der foreslås integreret i Isfjordscen- teret. Der er altså tale om at øge det nuværende tilskud med 1 mio. Der er desuden opstillet et ’best case’ scenarie kan nås på sigt men ikke i kr. årligt. driftsbudget, hvor markedsgrundla- de første driftsår. // Et årligt overskud på 200.000 kr. i get er 24.000 besøgende til en en- butikken. trépris på 90 kroner og med øgede De første to driftsår vurderes at have indtægter både på entre og i café og opstartskarakter med lavere indtæg- // En årlig forpagtningsafgift på butik, hvilket reducerer kommunens ter på entré, butik og café, og med 100.000 kr. fra caféen. årlige driftstilskud til 1.000.000 kro- øgede omkostninger til markedsfø- // Indtægter fra sponsorer og udlej- ner, altså det samme tilskud som der ring og kommunikation. I de første to ning af lokaler på 150.000 kr. årligt . ydes til Isfjordskontoret i dag. Med driftsår er det vurderingen, at der er den positive turismeudvikling, der behov for øget tilskud fra Qaasuitsup Analysens oplæg til driftsbudget in- finder sted i Grønland og i Ilulissat Kommune på 250.000 kroner årligt deholder følgende: er det sandsynligt, at dette drifts- (udover tilskuddet på 2 mio. kroner)

60 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN

61 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN Caseanalyse

CASEANALYSE

Vurderingen af driftsgrundlaget for Nøgletal for drift af de undersøgte formidlingscentre Isfjordscenteret baseres både på en vurdering af lokale forhold i Ilulissat Gennemsnitlig entrépris, kr. 60 og på en analyse af andre natur- Samlet omsætning pr. besøgende, kr. 166 formidlingscentres driftsgrundlag. Samlet omsætning pr. m2, kr 3.230 Centrale nøgletal fra case-analysen Gennemsnitligt forbrug pr. besøgende i butik, kr. 39 fremgår af nedenstående tabeller og figurer. Gennemsnitligt forbrug pr. besøgende i cafe, kr. 16

40 36% Entre 35 3% Salg og udlejning af udstillinger

30 10% Café, restaurant

25 23% Butik 2% Fundraising, sponsorer 20 18% Offentlig støtte 15 2% Skoletjeneste, konferencelokaler m.v. 6% Andet 10

Fig. 12 / Gennemsnitlig fordeling af indtægter i naturformidlingscentre

40 39% Administration, bygningsdrift, 35 regnskab m.m.

30 7% Vedligeholdelse af bygninger 10% Vedligeholdelse og udvikling af 25 udstilling 4% Markedsføring og kommunikation 20 11% Butik, café, restaurant

15 12% Skoletjeneste, koncerencelokaler m.m. 10 16% Ledelse og udvikling

5 1% Andet

Fig. 13 / Gennemsnitlig fordeling af omkostninger i naturformidlingscentre

62 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DRIFT AF ISFJORDSCENTERET ANALYSE & PLAN Caseanalyse

63 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN 6

64 DE FYSISKE RAMMER NYT CENTER S/66 PLACERING S/68 FUNKTIONER S/70 FORBINDELSE S/72 FORMIDLING S/74 UNESCO S/75 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Nyt center

ET NYT FORMIDLINGSCENTER VED ISFJORDEN

Det er projektets vision at etablere et formidlingscenter ved isfjorden, der med sin arkitektur og indretning styrker fortællingen om isfjorden som et helt unikt naturområde.

Isfjordscenteret skal indeholde ud- turområder til gavn for besøgende. stilling og formidlingsaktiviteter, Isfjordscenterets konkrete udform- ankomststed med café og butik og ning afgøres i en international arki- samtidig styrke formidlingen ude i tektkonkurrence. landskabet. Det er ønsket, at centeret med sin Isfjordscenteret skal være et enkelt centrale placering mellem byen og og følsomt placeret byggeri af mindre isfjorden skaber et helt nyt møde- ISFJORDSCENTERET skala men høj arkitektonisk kvalitet sted for borgere, turister, forskere, midt mellem isfjorden og Ilulissat by. erhvervsledere, politikere m.fl. SKAL VÆRE MED TIL AT STYRKE DEN SAMLEDE Isfjordscenteret skal gennem sin Isfjordscenteret er dermed både arkitektur og formidling også være med til at styrke oplevelsen af isfjor- OPLEVELSE med til at styrke den samlede op- den og samtidig sikre en bedre be- levelse af hele Ilulissat med om- skyttelse af verdensarvsområdet. AF HELE ILULISSAT. kringliggende bygder, byer og na-

66 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Nyt center

Placering af Isfjordscenteret midt mellem Ilulissat By og isfjorden.

ISFJORDSCENTER

67 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Placering

ISFJORDSCENTERETS PLACERING

Isfjordscenteret placeres ved den tidligere heliport, mellem Ilulissat by og Isfjorden

Isfjordscenteret bygges i en enkel, undtagelse af Sermermiutdalen, detaljerede bestemmelser, indtil den smuk og funktionel arkitektur i mind- hvorfra der er frit indkik ind over byen. mere konkrete udformning af byg- ste skala. Centeret skal klart og ty- ningen er kendt. deligt kommunikere isfjorden som et Den gældende lokalplan for områ- unikt naturområde. det (Lokalplan C12.1) er offentligt Bufferzonens grænser følger del- bekendtgjort den 19. januar 2009. områdegrænserne i den gældende Isfjordscenteret placeres midt mel- Lokalplanen har præciseret Isfjords- Qaasuitsup Kommuneplan, der tråd- lem byen og isfjorden. Centeret pla- centeret til at indeholde tre bygning- te i kraft den 1. maj 2014. ceres i den sydøstlige ende af den er: 1) et udstillingshus, 2) et forsker- tidligere helikopterlandingsbane. hus, og 3) et hus der viser grønlandsk Ankomsten til Isfjordscenteret sker Isfjordscenteret placeres dermed bygningskultur og –historie. Lo- ad vejen Sermermiut Aqqutaa fra Ilu- uden for det af UNESCO udpegede kalplanen lægger op til at tidligere lissat By, og Isfjordscenteret ligger i beskyttede område, og uden for den pakhusbygninger genopføres som gåafstand på ca. 1 km fra centrum af vedtagne bufferzone, der ligger mel- grundlag for Isfjordscenteret. byen. Parkeringsfaciliteter etableres lem fredningsgrænsen og det be- på den tidligere helikopterlandings- byggede Ilulissat by. Der arbejdes siden 2009 ikke med bane. lokalplaner i grønlandsk planlæg- Kommuneplanens delområde C12 gi- ning, men med såkaldt detaljerede Det nye Isfjordscenter ligger cen- ver mulighed for placering af Isfjords- bestemmelser, der indføres i kom- tralt i forhold til allerede etablerede centeret. I området lå den tidligere muneplanen. Tidligere lokalplaner er stier ud i landskabet. Isfjordscente- heliport. Der er en lille sø inkluderet dog gældende, indtil nye detaljere- ret kobler sig direkte på den eksiste- i delområdet og kommuneplanens de bestemmelser er besluttet. Der rende boardwalk, der i dag leder de overordnede bestemmelser giver bør derfor tilføjes nye detaljerede besøgende til Sermermiut og isfjor- mulighed for at etablere centeret tæt bestemmelser til delområdet i kom- den fra heliporten. Isfjordscenteret herved. Området omfatter et areal muneplanen til erstatning for den bliver ligeledes udgangspunkt for på ca. 7 ha. Områdets anvendelse gældende lokalplan. De nye detal- den ’røde rute’, der fører besøgende er fastlagt til fælles formål i form af jerede bestemmelser skal lægge de til Holms Bakke, den ’blå rute’, der isfjordsrelateret forskning, undervis- mere præcise rammer for byggeriet, er en længere tur langs isfjorden og ning, formidling og indkvartering, og men skal samtidig efterlade rum til som slutter ved sten- bruddet, og bebyggelsen må max opføres i op til et nytænkende og visionært byggeri endelig den ’gule rute’, der fører be- 3,5 etager. Bebyggelsen må ikke kun- af høj arkitektonisk kvalitet. Det kan søgende forbi kirkegården, til Kingi- ne ses fra fredningsgrænsen, med overvejes at skabe en åbenhed i de toq og tilbage til byen.

68 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Placering

Eksisterende lokalplan Kommuneplanen kan også findes på linket: http://qaasuitsup.odeum.com/dk/by-_og_ Kommuneplan afsn. C12.1 bygdeplaner/delomraadeplaner/vedtaget/ 1200-c12.htm

BYZONE

BUFFERZONE

Placering Isjordscenteret placeres ned til den lille sø og med udsigt ud over isfjorden.

69 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Funktioner

CENTERETS FUNKTIONER OG STØRRELSE

Isfjordscenteret er først og fremmest et centralt placeret formidlingssted, der giver den besøgende viden om isfjorden og guider den besøgende til oplevelser i hele området.

Isfjordscenteret er samlingspunkt og Isfjordscenterets m2 mødested for viden og debat om ver- funktioner og størrelse dens klima. Og centeret er det lune Udstilling og formidling 300 opholdssted og rasteplads i forbindelse med besøget ved isfjorden. Cafe, køkken og mødeområde 100 Kontorer, administration og 70 Det er analysens vurdering, at et Is- mødelokale fjordscenter placeret i det følsomme Depot, service mm. 100 naturområde midt mellem Ilulissat Butik og turistinformation 30 by og den fredede isfjord bør have et Toiletter 30 samlet indendørs areal på max. 620 m2 svarende til et bruttoareal på 800 Ankomst og indgangsparti 20 m2 (dvs. + 30 procent til gange, væg- Total indendørs areal, netto 620 ge, trapper og installationer). Bruttoareal, + ca. 30% til gange, 180 vægge, trapper og installationer ANDEL I PROCENT Arealet fordeles på følgende funkti- Samlet bruttoareal 800 oner: 44% Udstilling og formidling 4% Butik og information

7% Café, restaurant

10% Kontorer, administration

ANDEL I PROCENT 4% Toiletter

5% Mødelokaler 48% Udstilling og formidling 10% Depot 16% Café, køkken og mødeområde 12% Andet (bibliotek, biograf m.m.

11% Kontorer, administration og 4% Ankomst, indgangsparti mødelokale

11% Depot, service m.m. Fig. 5 / Caseanalyse Til inspiration har caseanalysen i dette 5% Butik og turistinformation projekt peget på følgende gennemsnitli- 5% Toiletter ge fordeling af funktioner i de undersøg- 3% Ankomst og indgangsparti te naturformidlingscentre:

70 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Funktioner

UDEAREALER MED LÆ, TOILETTER SIDDEPLADSER M.M.

ANKOMST & PARKERING CAFÉ, KØKKEN INDGANGS- & ANKOMST & MØDEOMRÅDE PARTI

BUTIK & UDSTILLING & DEPOT, SERVICE TURIST- FORMIDLING M.M. INFORMATION

KONTORER, ADMINISTRATION & MØDE

Med Isfjordscenterets centrale pla- Det er vurderingen, at en stor del af tik. Det kan overvejes om der skal være cering mellem byen og isfjorden har de besøgende i området også vil let tilgængelige toiletter på parke- centeret en klar funktion både som se udstillingen, og der skal være let ringspladsen, der kan aflaste den del ’rasteplads’ og som videns- og for- og direkte forbindelse mellem ind- af Isfjordscenteret, når der ankommer midlingssted i forbindelse med be- gangspartiet og udstillingen – både større grupper af besøgende. søget ved isfjorden. fysisk og visuelt. Det er vigtigt, at man som besøgende kan komme Caféen skal indeholde fleksible mu- Centeret har dermed også en åben ubesværet ind i udstillingen udefra. ligheder for sammen med udstil- og gratis del i form af parkeringsfa- lingsrummet at kunne rumme møder ciliteter, indgangsparti med toiletter, Indgangspartiet skal også fungere og konferencer på op til 70 personer. butik og information samt cafeområ- som fordelingsrum og give adgang til I forbindelse med caféen bør der ska- det. Til centerets formidlingsområde toiletfaciliteter, butik og caféområde, bes plads til udendørs siddepladser betales der entre via butikken og in- samt for medarbejdere, der bevæger og læ for vinden. formationsområdet. sig mellem udstilling, kontorer og bu-

71 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Placering

FORBINDELSEN MELLEM ISFJORDS- CENTER OG BY

En opgradering af forbindelsen mellem Isfjordscenter og by kan øge oplevelsen af stedet. Med enkle greb og med et socialøkonomisk afsæt skabes en bedre forbindelse.

I dag ankommer man til Isfjordscen- fra vejen kan bidrage til at afhjælpe ikke magtet økonomisk, samt skabe teret via vejen Sermermiut Aqq. Ve- problemet. Samtidig bør der tilføjes en alternativ vandrerute mellem by jen er i relativt dårlig stand, er smal en let afskærmning, så der i mindre og isfjordscenter. og der er ingen faciliteter til gående. grad end nu inviteres til at gå tæt på Langs vejen er der flere hundehold. hundene. Dermed kan skabes en tryg Det er vurderingen, at opgaven med Projektet skal involvere en opgrade- færden for besøgende. at opgradere både vej og vandresti ring af vejen, så den gode oplevelse samt evt. oprydning af dump bør af Isfjordscenteret starter allerede Opgraderingen af ankomsten kan gennemføres med væsentlige bi- på vej derhen. Lokalt er der en be- også indebære en alternativ rute for drag fra lokal arbejdskraft og med kymring for at gøre vejen bredere end vandrere, der ikke er afhængige af nær sparring fra lokale borgere, der den er, da der er erfaring for at bre- høj tilgængelighed og som ønsker en kender området godt. Projektet kan de veje bruges af byens unge til at oplevelse på ruten hen mod Isfjords- evt. udvikles som et lokale beskæf- køre ræs. Derfor er det i stedet mere centeret. En mulighed er at rydde op tigelsesprojekt. Der er en mangel hensigtsmæssigt at opgradere nu- på den gamle dump (losseplads), på opgaver i byen, og det vil bidra- værende en-sporede vej, men at til- der ligger nordøst for heliporten, og ge til lokalt ejerskab af projektet og føje en eller flere vigepladser, der kan som kan udgøre en alternativ rute lokal forankring at udlægge denne aflaste i perioder, hvor der er mange ind mod byen. Der er tidligere udar- delopgave til lokale virksomheder turister der besøger centeret. bejdet planer for oprydning af den eller at gøre det til et socialt projekt gamle dump, men projektet er aldrig i byen. Nærheden til hundeholdene giver en gennemført. Projektet indebærer autentisk oplevelse af grønlandsk fjernelse af synligt affald, afdækning Inden endelig beslutning om opryd- kultur, men indebærer også en risiko, med sten og topdække samt etable- ning af den gamle dump bør mulig- idet udefrakommende ikke altid har ring af dræn. Oprydningen vil således heden for at skabe synergi med byg- respekt for hundene, og i nogle tilfæl- både opgradere naturen omkring is- gemodningsprocessen undersøges, de forsøger at klappe dem. En mindre fjordscenteret, løfte en opgave som ligesom de økonomiske implikatio- tilbagetrækning af hundeholdene kommunen længe har ønsket, men ner af projektet bør klarlægges.

72 Itisuarsuk

54 69

ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Placering

NY FORBINDELSE? En mulighed er at rydde op på den gamle dump (losseplads), der ligger nordøst for heliporten, og som kan udgøre en alternativ rute ind mod byen.

Området er markeret med grøn på kortet.

ILULISSAT

DUMP / LOSSEPLADS

112.

. 96 208 176

KANGIA ILULISSAT ISFJORD ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN Formidling

FORMIDLING I LANDSKABET

Centerets formidling af isfjorden understøttes af to diskrete tiltag, der bidrager til formidling og beskyttelse af landskabet.

Det er forslaget, at der etableres to drage til isfjordens tilgængelighed diskrete formidlingstiltag i landska- og formidling. Disse to steder er de bet på det eksisterende sti- og rute- mest befærdede områder ved isfjor- net. Sammen med Isfjordscenteret den, og vil have gavn af en styrkelse skaber de en sammenhængende af formidlingen og tilgængeligheden arkitektonisk og formidlingsmæs- ved indgreb af reversibel karakter. sig tilgang til at vise isfjordens unikke natur og historie. Der foreslås ikke formidlingstiltag andre steder i landskabet end disse I nærheden af Sermermiut og Kæl- to udpegede steder. Ved resten af lingekløften, hvor den eksisterende isfjorden skal den besøgende overla- boardwalk løber, er det muligt at bi- des til naturen, roen og fordybelsen.

Boardwalk ’Rød rute’ til Holms Bakke ’Blå rute’ langs isfjorden ’Gul rute’ til Kingitoq og Ilulissat ISFJORDSCENTER SAMMEN MED ISFJORDSCENTERET SKABER DE TO DISKRETE FORMIDLINGSTILTAG EN SAMMENHÆNGENDE 1 ARKITEKTONISK TILGANG TIL AT VISE ISFJORDENS 2 UNIKKE NATUR OG HISTORIE.

74 ILULISSAT ISFJORDSCENTER DE FYSISKE RAMMER ANALYSE & PLAN UNESCO

UNESCO FREDNINGEN

Syd for Ilulissat ligger isfjorden og det omkringliggende landskab, der blev nationalt fredet i 2003 og udpeget af UNESCO til verdensarvsområde i 2004.

Ilulissat Isfjord er underlagt den na- geledes fastsætte vilkår for omfang, og isfjordsområdets fredningsgræn- tionale ’Fredningsbekendtgørelsen placering, højde og udformning. se. Formålet med bufferzonen er at for Ilulissat Isfjord’, der har til for- sikre, at der ikke foregår aktiviteter i mål at beskytte isfjordslandskabets De to foreslåede formidlingsnedslag nærheden af verdensarvsområdet, naturskønhed samt områdets na- i nærheden af Sermermiut og Kæl- som kan forringe dette områdes be- tur- og kulturhistorie. Fredningen af lingekløften ligger inden for fred- varingsværdier. isfjordsområdet fastsætter restrik- ningsområdet og skal således have tioner for byggeri, anlæg og færdsel tilladelse jf. ovenstående procedure. Fra UNESCOs side er der særlig fo- i området. Det anbefales, at nedslagene får en kus på at begrænse aktiviteter i ikke-permanent karakter, og natur- bufferzonen, der er synlige fra det Inden for fredningsområdet kan Di- ligvis ikke skader områdets natur. fredede verdensarvsområde. Dette rektoratet for Miljø og Natur efter indbefatter ikke mindst byggeri. Det høring af kommunalbestyrelsen i I forbindelse med udpegningen til er dog tilladt at bygge i bufferzonen, Qaasuitsup Kommune give tilladelse verdensarvsområde etablerede man men byggeri er underlagt skærpede til opførsel af bygninger eller andre efter krav fra UNESCO en ’bufferzo- krav i forhold til byggeriets placering, faste anlæg, og direktoratet kan line’ mellem Ilulissats byzonegrænse udseende, højde etc. Den foreslåede placering ved heliporten er uden for bufferzonen og UNESCO fredningen.

ILULISSAT

Unesco fredning Hotel Icefiord

Stenbrudet Elværket

Qoor

or 112. DET ANBEFALES,suaq AT ISFJORDSCENTERGl. heliport FORMIDLINGSNED-205 Kløft

en . 96 SLAGENE208 FÅR163 EN IKKE- 176 . 175 PIT O Q Q E Q Qoor

PERMANENT KARAKTER,or Kingittoq suaq Q I L AKIT SOGO Q NATURLIGVIS IKKE

Sermermiut Seqinniarfik SKADER OMRÅDETS Holms Bakke NATUR.

Nakkaavik Kællingekløften

75 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN 7

76 ANLÆGSØKONOMI

ØKONOMI S/78 FINANSIERING S/80

77 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSØKONOMI ANALYSE & PLAN Økonomi

ANLÆGSØKONOMI

Isfjordscenteret kan opføres med et samlet budget på 108 mio. kroner til anlæg, udstilling og projektudvikling.

Det samlede anlægsbudget vurde- Isfjordscenteret foreslås at have et Udstillingen forventes at kunne ud- res at være 108 mio. kr. inkl. omkost- bruttoareal på ca. 800 m2 under hen- vikles og etableres til et budget på ninger til byggemodning, udstillings- syntagen til indpasningen i landska- godt 10,5 mio. kr. svarende til ca. etablering, projektudvikling samt bet. 35.000 kr. pr. m2 udstilling. Den re- bygherrereserve. lativt høje m2-pris tager hensyn til I betragtning af bygningens relativt den fordyrelse, der kommer af den Anlægssummen fremkommer såle- begrænsede størrelse, den geogra- geografiske placering i Ilulissat. Det des: fiske placering i Ilulissat samt det forudsættes, at der inden for dette ønskede arkitektoniske niveau med udstillingsbudget også kan etableres Anlægsomkosninger, 800 deltagelse af nogle af verdens fø- et samlet formidlingskoncept med fx m2, 65.000 kr. pr. m2 52.000.000 rende arkitektfirmaer vurderes en nyt website og evt. anden digital for- anlægssum på 65.000 kr. pr. m2 for midling. Bygherrereserve 10.000.000 et rimeligt niveau. Kvadratmeterpri- Byggemodning (forsyning, sen indeholder alle anlægsudgifter Der foreslås endvidere hensat en terræn, veje, parkering inkl. projektering, afgifter, gebyrer, bygherrereserve på 10 mio. kr. m.m.) 15.000.000 forsikringer etc. men ekskl. bygge- Etablering af udstilling og modning. Projektudviklingsfasen forventes at formidlingskoncept, 300 strække sig over ca. 4 år og er bud- m2, 35.000 kr. pr. m2 10.500.000 Byggemodningsopgaven er ana- getteret til knapt 17 mio. kr. fordelt lyseret i dialog med Qaasuitsup som følger: Projektudvikling (program, arkitektkonkurren- Kommune, og det er vurderingen, at ce, anlægsorganisation, byggemodningen kan gennemføres bygherrerådgivning m.m. 16.500.000 indenfor en ramme på 15 mio. kr. og indeholde alle forberedende arbej- Forbindelse til byen 2.000.000 der i forbindelse med tekniske for- Formidling og tilgængelig- undersøgelser, terrænreguleringer, hed i landskabet 2.000.000 tekniske forsyninger etc. samt alle terrænarbejder inkl. belysningsan- Samlede anlægs læg, veje, beplantninger m.v. udenfor omkostninger, kr. 108.000.000 byggeriets sokkel.

78 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSØKONOMI ANALYSE & PLAN Økonomi

Aktivitet 2015 2016 2017 2018 Total Bygherreorganisationen i København inkl. omkostninger til styregruppe og projektleder 700.000 800.000 600.000 500.000 2.600.000 Gennemgående bygherrerådgivning inkl. overordnet byggestyring 800.000 1.200.000 1.000.000 600.000 3.600.000

Formidlingsrådgivning 400.000 100.000 100.000 600.000

Bistand fra driftsansvarlig 150.000 150.000 300.000 300.000 900.000 Gennemførelse af 2-faset projektkonkurrence inkl. programudarbejdelse, præmiering, bedømmelse mv. 500.000 3.500.000 4.000.000

Juridisk bistand i forbindelse med aftaleindgåelser etc. 50.000 200.000 100.000 50.000 400.000

Oversættelser, rejser, kommunikation, workshops etc. 400.000 400.000 300.000 200.000 1.300.000

Udvikling af forretningsplan 300.000 400.000 700.000

Udbud af indretning, inventar etc. 450.000 200.000 650.000

Igangsættelse af driftsorganisation, prædrift etc. 500.000 1.250.000 1.750.000

Total kr. 3.300.000 6.350.000 3.750.000 3.100.000 16.500.000

79 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSØKONOMI ANALYSE & PLAN Finansiering

FINANSIERING AF ANLÆGSOMKOSTNINGER

Der lægges op til en delt finansiering af udvikling og anlæg af et Isfjordscenter efter følgende hovedprincip:

// Qaasuitsup Kommune og Grønlands Selvstyre finansierer hele byggemodningen og en procentdel af omkostninger til projektudviklingen og anlægsfasen.

// Selve byggeriet af Isfjordscenteret finansieres via fondsmidler inkl. en pulje på 10 mio. kr. til bygherrereserve, samt halvdelen af omkostninger til projektudviklings- og anlægsfasen. Også udstillings- og formidlingskoncept finansieres via fondsmidler.

Finansieringsplanen ser tentativt ud som nedenfor:

Omkostninger Qaasuitsup Kommune og Fonde Grønlands Selvstyre Anlægsomkostninger, 800 m2 52.000.000 - 52.000.000 Bygherrereserve 10.000.000 - 10.000.000 Etablering af udstilling og formidlingskoncept 10.500.000 - 10.500.000 Omkostninger til projektudvikling, byggemodning og anlægsfase 31.500.000 23.000.000 8.500.000 Forbindelse til byen 2.000.000 - 2.000.000 Tilgængelighed og formidling i landskabet 2.000.000 - 2.000.000 Samlede anlægsomkostninger, kr. 108.000.000 23.000.000 85.000.000

80 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSØKONOMI ANALYSE & PLAN Finansiering

Den foreløbige vurdering af mulige fonde og organisationer peger på følgende relevante muligheder, der kan arbejdes videre med i udviklingen af projektet:

DANSKE FONDE UDENLANDSKE FONDE OG ORGANISATIONER

Aage V. Jensens Fonde Bill & Melinda Gates Foundation (US) Fondenes mål er at hjælpe med til at bevare, Særligt fokus på udviklingslande. Fonden har ikke specielt fokus på beskytte, udvikle og synliggøre naturværdier klima, men Bill Gates har en nær relation til Grønland og besøger ofte og viden om naturen. Fondene har støttet flere området. projekter i Grønland – bl.a. opførelsen af Grønlands http://www.gatesfoundation.org/Pages/home.aspx Naturinstitut i Nuuk. http://www.avjf.dk/ Bloomberg Philanthropies Filantroperne arbejder med tre hovedprincipper; global rækkevide, A.P. Møller Fonden effektiv involvering og innovation. De støtter non-profit A.P. Møller Fonden støtter almennyttige formål organisationer og velgørenhedsprojekter, som berører et af de fem blandt andet med særligt fokus på danskheden områder - sundhed, læsefærdigheder, social velfærd eller kunst. i Sønderjylland og samarbejdet med de øvrige Filantropien satser på vedvarende energi som en måde hvorpå nordiske lande. klimaforandringerne bekæmpes. http://www.apmollerfonde.dk/ http://www.bloomberg.org/#work

Ny Carlsbergfondet Children’s Investment Found Foundation Ny Carlsbergfondet har til formål at fremme studiet Fondens formål er at forbedre levevilkårene for børn i udviklingslande. af kunst og videnskab i Danmark. Fonden støtter bæredygtige projekter som forbedrer børns http://www.ny-carlsbergfondet.dk/forside.asp overlevelses- og uddannelsesmuligheder. Et initiativ fra 2008, sætter særligt fokus på klimaforandringernes påvirkning på børns levevilkår Realdania i udviklingslande. Realdania støtter almennyttige og almengørende http://ciff.org formål inden for det byggede miljø. http://www.realdania.dk/ Environmental Grantmakers Association (US) Sammenslutning af over 200 fonde i hele verden, der arbejder med Velux-fondene miljømæssige problemstillinger. Fonden støtter bl.a. formidling af naturvidenskab, http://ega.org/ og har også fokus på bæredygtighed, ressourceanvendelse mm. Fondene har ligeledes European Climate Foundation vist interesse for Grønlandske projekter, og er Etableret i 2008 som et filantropisk initiativ til at formidle klima- og tidligere orienteret om projektet i Ilulissat. energipolitikker, der reducerer Europas udslip af drivhusgasser http://veluxfondene.dk/ og til at hjælpe Europa til at blive en endnu stærkere international medspiller i kampen mod at forhindre klimaforandringer. http://www.europeanclimate.org/

Robertson Foundation (US) Har fokus på verdens klimaproblemer ved at støtte projekter, der opbygger den offentlige bevågenhed overfor klimaforandringernes årsager og risici. http://www.robertsonfoundation.org/climate.html

Schmidt Family Foundation (US) Fondens mission er at forbedre forholdet mellem menneskelig aktivitet og brugen af verdens naturressourcer. Fokuserer på miljøbevaring og uddannelse, herunder at formidle klimaspørgsmål. http://theschmidt.org/index.html

81 ILULISSAT ISFJORDSCENTER MARKEDSANALYSE ANALYSE & PLAN 8

82 ANLÆGSORGANISATION OG PROCES

ORGANISATION S/84 PROCESPLAN S/88

83 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Organisation

ANLÆGSORGANISATION

Det er analysens anbefaling, at der etableres en midlertidig organisation til at varetage anlægsopgaven.

Anlægsorganisationen skal varetage projektets faser og de skiftende be- Styregruppen og projektlederen råd- processen frem mod etablering af hov. Processen frem mod idriftsæt- gives af en bygherrerådgiver gennem Isfjordscentret, herunder udvikling telse af Isfjordscenteret forventes at hele processen. Bygherrerådgiveren af program for det fysiske byggeri og løbe over 10 faser, som beskrevet på skal have solid erfaring med byggeri i udstillingen, gennemførelse af pro- side 89. På side 86 og 87 er vist 4 or- Grønland, erfaring med at gennemfø- jektkonkurrence og projektudvikling ganisationsdiagrammer, der beskri- re internationale arkitektkonkurren- samt varetage udbud og byggeri. ver den foreslåede dynamiske orga- cer, erfaring med kulturbyggeri samt nisation og dens udvikling hen over evner til at rådgive om komplekse og Det vurderes generelt, at de primære disse faser. ambitiøse anlægsprojekter. kompetencer, der skal til for at gen- nemføre et projekt med det ønskede Med henvisning til organisationsdia- Det forudsættes, at den tilknyttede høje internationale niveau, skal fin- grammerne kan følgende uddybes: bygherrerådgiver har lokal repræ- des udenfor Grønland. sentation i både Danmark og Grøn- Styregruppen foreslås sammensat land og bistår med såvel den løbende Det anbefales derfor, at lade byg- af 4-6 personer med en formand proces og kontakt til totalrådgive- herreorganisationen være placeret udpeget af fondene. Formanden ren som med kontraktstyring og det i København og her placere en pro- forventes at varetage bygherrean- overordnede tilsyn med entreprenø- jektleder, der med reference til en svaret under opførelsen. Styregrup- rens arbejder. nedsat styregruppe og bistand fra en pens øvrige medlemmer repræsen- tilknyttet bygherrerådgiver gennem- terer eventuelle andre bidragsydere, Det foreslås samtidigt, at der tidligt i fører processen. Qaasuitsup Kommune – der skal va- processen tilknyttes en formidlings- retage driften – samt personer med rådgiver for dybtgående integration Anlægsorganisationen foreslås ge- kendskab til grønlandske forhold og mellem det arkitektoniske koncept nerelt at være en dynamisk organi- byggeri i Grønland. og formidlings- og udstillingskon- sation, der kan udvikle sig i takt med ceptet.

84 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Organisation

Formidlingsrådgiveren bør være i be- Udførelsesmæssigt anbefales byg- Den valgte entreprenør bidrager her- siddelse af et højt internationalt ni- geriet gennemført i hovedentreprise efter til byggeriets udvikling fra pro- veau og skal bidrage til udvikling af i en partneringproces i samarbejde jektforslagsfasen med kompetencer projektet fra programfasen til og med med en større dansk/grønlandsk en- om bygbarhed og anlægsøkonomi forslagsfaserne, hvor den endelige treprenørvirksomhed med aktivite- under grønlandske forhold. strategi for udbud af indretningen ter i Grønland. fastlægges under hensyntagen det Herigennem forenkles byggeriets valgte projekt. Selve indretningspro- styring, og bygherren risikoafdækkes cessen forventes overtaget af en ud- bedst muligt i forbindelse med de stillingsarkitekt med tilknytning til le- specielle grønlandske udfordringer verandørmarkedet. omkring tekniske løsninger, prissæt- ning og udførelsesmæssige forhold. Formidlingsrådgiveren kan dog fort- I stedet kan den udførendes viden sat være tilknyttet som konsulent på udnyttes konstruktivt i forbindelse ad hoc niveau. med byggeriet udformning og plan- ANLÆGSORGANISATIO- lægning. En fremtidig driftsansvarlig person NEN FORESLÅS GENERELT vil ligeledes med fordel kunne til- Det foreslås, at entreprenøren ud- knyttes projektet ad hoc i planlæg- vælges i en dialogkonkurrence i dis- AT VÆRE EN DYNAMISK ningsfasen, og det foreslås, at denne positionsforslagsfasen, hvor der ORGANISATION, DER KAN person tilknyttes bygherreorgani- udover økonomi og økonomiske sationen som lokal repræsentation. reguleringsparametre drøftes or- UDVIKLE SIG I TAKT MED Herigennem sikres ligeledes en gli- ganisering, indkøbsstrategi, Value dende overgang mellem anlægs- og Engineering processer og gennem- PROJEKTETS FASER OG driftsfasen. førelsesstrategi. DE SKIFTENDE BEHOV.

85 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Organisation

Organisationsplan 1 PROJEKTUDVIKLING OG PROJEKTKONKURRENCE

Periode: Fase 1 til 5 Opgave: Varetage projektets udvikling frem til udpegning af totalrådgiver.

STYREGRUPPE

DRIFTSANSVARLIG (GR)

BYGHERRERÅDGIVER PROJEKTLEDER (DK) (DK + GR)

FORMIDLINGSRÅDGIVER

KONKURRENCERÅDGIVER (FASE 3 OG 4)

Organisationsplan 2 DISPOSITIONSFORSLAG OG ENTREPRISEUDBUD

Periode: Fase 6 Opgave: Videreudvikle projektet i samarbejde med totalrådgiver inden tilknytning af entreprenørkomptencer.

STYREGRUPPE

DRIFTSANSVARLIG (GR)

BYGHERRERÅDGIVER PROJEKTLEDER (DK) (DK + GR)

FORMIDLINGSRÅDGIVER

TOTALRÅDGIVER

86 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Organisation

Organisationsplan 3 FÆRDIGPROJEKTERING

Periode: Fase 7 og 8 Opgave: Færdigudvikle projektet i samarbejde med totalrådgiver og hovedentreprenør samt foretagelse af detailprojektering.

STYREGRUPPE

DRIFTSANSVARLIG (GR)

BYGHERRERÅDGIVER PROJEKTLEDER (DK) (DK + GR)

FORMIDLINGSRÅDGIVER

HOVEDENTREPRENØR TOTALRÅDGIVER PARTNERING

Organisationsplan 4 UDFØRELSE, INDRETNING OG IDRIFTSÆTTELSE

Periode: Fase 9 og 10 Opgave: Opførelse af byggeri og etablering af udstilling samt overdragelse af byggeri til driftsorganisation.

STYREGRUPPE

BYGHERRERÅDGIVER PROJEKTLEDER (DK) FORMIDLINGSRÅDGIVER (DK)

BYGHERRERÅDGIVER (GR) DRIFTSANSVARLIG (GR)

HOVEDENTREPRENØR UDSTILLINGSARKITEKT/ TOTALRÅDGIVER PARTNERING -LEVERANDØR

87 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Procesplan

PROCESPLAN

Der foreslås gennemført en iterativ proces, der med indledende brede rammer giver mulighed for at udarbejde et unikt arkitektonisk og indholdsmæssigt koncept, der underlægger sig det spektakulære landskab.

Den kreative rådgiver vælges i en projektkonkurrence, der gennem prækvalifikation og efterfølgende workshop i Ilulissat sikrer både innovationshøjde og et solidt kendskab til det særlige landskab, der arbejdes med.

Den iterative proces sikrer en struktureret tilgang til arkitektur, byggeteknik, formidlings- og udstillingskoncept samt økonomi i et forløb, hvor rammerne snævres mere og mere ind med henblik på at skabe det optimale projekt indenfor den givne økonomiske ramme.

Processen foreslås at gennemløbe følgende 10 faser:

88 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Procesplan

FASE BETEGNELSE AKTIVITETER

1 Bæredygtigheds- // Godkendelse af ekterne finansieringskilder, Qaasuitsup Kommune, Grønlands vurdering Selvstyre/Naalakkersuisut samt eventuelle andre substantielle bidragsydere 2 Organisering // Etablering af anlægsorganisationen // Valg af bygherrerådgiver // Valg af formidlingsrådgiver // Fastlæggelse af overordnet tidsplan og proces 3 Projektudvikling og // Tekniske forundersøgelser plangrundlag // Indledende dialog om rammerne ift. UNESCO -fredningen // Indledende kommuneplanarbejde // Bruger- og interessentinddragelse. // Udarbejdelse af overordnet formidlingskoncept // Udarbejdelse af konkurrenceprogram 4 Projektkonkurrence // Valg af deltagende arkitektfirmaer ved direkte invitation og prækvalifikation // Afholdelse af fælles workshop med de bydende i Ilulissat for formidling af stedets unikke kvalitet og de specielle grønlandske forhold // Konkurrenceafvikling og nedsættelse af bedømmelseskomité // Udpegning af 2 til 3 vinderprojekter 5 Dialogfase // Dialog om arkitektfaglige forhold og sammenhæng med formidlingskonceptet // VE-proces i forhold til grønlandske forhold og anlægsøkonomi med bygherrerådgiveren // Dialog om organisering og gennemførelse // Valg af endeligt vinderprojekt. 6 Dispositionsforslagsfase // Videreudvikling af konkurrenceforslaget i relation til indhold og bygbarhed // Udarbejdelse af udbudsmateriale for entrepriseudbud // Dialogkonkurrence mellem udvalgte hovedentreprenører // Indgåelse af partneringsaftale med den valgte hovedentreprenør // Udarbejdelse af endelig lokalplan // Fastlæggelse af strategi for udbud af indretning 7 Projektforslagsfase // VE-proces med hensyn til bygbarhed og anlægsøkonomi med den valgte hovedentreprenør // Videreudvikling af projektet til projektforslagsniveau i relation til indhold og formidlingskoncept, udførelsesmetodik, materialevalg etc. // Eventuel tilretning af projektet til den økonomiske ramme // Fastlæggelse af indkøbs- og udbudsstrategi for underentrepriser, herunder aftaleindgåelse med primære underentreprenører // Fastlæggelse af anlægstidsplan // Endelig aftaleindgåelse med hovedentreprenør 8 Hovedprojektfase // Detailprojektering // Opstart af byggemodning // Udbud af indretning, herunder teknisk udstyr samt løst og fast inventar 9 Anlægsfase // Opførelse af byggeri // Hovedentreprenøren varetager byggepladsledelse og dagligt tilsyn // Bygherrerådgiveren varetager overordnet tilsyn og kontraktstyring og refererer til projektledelse i København // Totalrådgiveren varetager projektopfølgning // Fremtidig driftsansvarlig er lokal bygherrekontakt i tæt samarbejde med bygherrerådgiveren 10 Idriftsættelse // Etablering af driftsorganisation // Udarbejdelse af forretningsplan // Etablering af udstilling og øvrig indretning // Overdragelse af byggeri til driftsorganisationen // Prædrift // Åbning

89 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Procesplan

2015 2016 2017 2018

FASE 1 Bæredygtighedsvurdering

FASE 2 Organisering

FASE 3 Projektudvikling og plangrundlag

FASE 4 Projektkonkurrence

FASE 5 Dialogfase

FASE 6 Dispositionsforslagsfase

FASE 7 Projektforslagsfase

FASE 8 Hovedprojektfase

FASE 9 Anlægsfase

FASE 10 Idriftsættelse

90 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN Procesplan

91 ILULISSAT ISFJORDSCENTER ANLÆGSORGANISATION & PROCESPLAN ANALYSE & PLAN 9

92 BILAG

INSPIRATON S/94 LITTERATUR S/98 INTERVIEW S/99

93 ILULISSAT ISFJORDSCENTER BILAG ANALYSE & PLAN Inspiration

UDVALGTE CASES TIL INSPIRATION

Der er udvalgt 17 formidlingscentre fra hele verden, som med deres arkitektur, koncept og forretningsmodeller inspi rerer og leverer data til bæredygtig hedsvurderingen. De 17 cases er udvalgt DE 17 FORMIDLINGS CENTRE ER UDVALGT, fordi de på forskellige parametre kan FORDI DE HAR EN inspirere analysen af et formidlingscen INSPIRERENDE ARKITEK- ter. TUR, FORDI DE HAR EN NYTÆNKENDE De 17 formidlingscentre er udvalgt, get et spørgeskema, der spørger FORRETNING ELLER ET fordi de har en inspirerende arkitektur, ind til marked, forretning, koncept fordi de har en nytænkende forretning, og byggeri. 6 cases er blevet særlig INSPIRERENDE KONCEPT. et inspirerende koncept eller på anden grundigt undersøgt og interviewet, vis kan give input til analysen. hvilket giver en rimelig viden om hvordan et formidlingscenter kan De 17 cases er alle – så vidt mu- etableres, indrettes og drives. Alle ligt - blevet undersøgt på centrale de cases der har besvaret spørge- aspekter såsom samlet kvadratme- skemaet har også deltaget i et op- tertal, formidlingskoncept, bygning følgende interviews, der gav mulig- og alder. Alle 17 cases har modta- hed for at få uddybet besvarelsen.

94 ILULISSAT ISFJORDSCENTER BILAG ANALYSE & PLAN Inspiration

SNAEFELLSSTOFA VISITOR CENTER NORSK FJORDSENTER TROLLSTIGEN VISITOR CENTRE Snaefellsstofa Visitor Center er belig- Norsk Fjordsenter er et besøgscenter, Trollstigen Visitor Centre er et 1200 m2 gende i Vatnajökull National Park i Island. der ligger i den norske Geirangerfjord, stort ankomst- og informationscenter til Besøgscenteret formidler viden om der er på UNESCOs verdensarvsliste. en af Norges nationale turistveje, Troll- nationalparkens natur- og kulturhistorie. Fjordsenteret formidler information om stigen Fjeldvej. Trollstigen er beliggende Centeret udmærker sig ved sin arkitek- Geirangerfjordens natur- og kulturhisto- i den norske Geirangerfjord, der blev tur, der på særegen vis relaterer sig til rie. Centeret åbnede i 2002. optaget på UNESCOs Verdensarvslister i der omkringliggende landskab. Centeret 2005. Trollstigens arkitektoniske indgreb har 750 indendørs m2. Centeret åbnede i i naturen er tilpasset landskabet med et 2010 og er tegnet af Arkis Architects. materialebrug, der tåler det barske klima. Gangstier og udsigtsposter relaterer sig til og tilgængeliggør det omkringliggende landskab. Trollstigen Visitor Centre åb- nede i 2012 og er tegnet i et samarbejde mellem Reiulf Ramstad og Multiconsult.

NORSK BREMUSEUM & UILLVEITT-MOE SVALBARD MUSEUM ALTA MUSEUM – VERDENSARVS SENTER FOR KLIMAVITEN Svalbard Museum ligger i Svalbard CENTER FOR BJERGKUNST Norsk Bremuseum & Ullveit-Moe Senter Forskningspark i det nordlige Norge. Alta Museum er beliggende i Nordnorge i for Klimaviten er et besøgscenter i Jo- Museet formidler viden om områdets et landskab med helleristninger fra 4200 stedalsbreen Nationalpark i det norske naturforhold og kulturhistorie med år f.Kr. Området blev optaget på UNE- Fjærland. Formidlingscenteret er af særlig fokus på at skabe forståelse for SCOs Verdensarvsliste i 1985. Gennem mindre skala med sine1350 m2. Med sammenhængen mellem natur, kultur, en indendørs udstilling og 2,9 km stier i udgangspunkt i det omkringliggende landskab og miljø i Arktis. Museet er stort landskabet formidler Alta Museum områ- landskab formidles viden om den lokale med 9000m2 indendørs areal, og inde- det natur- og kulturhistorie. Alta Museum isbræ, samt om isbræer og klima mere holder en del forskningsaktiviteter. har 2200 indendørs kvadratmetre. generelt.. Museet åbnede i 1991, og er Museet åbnede i 1979 og gennemgik Museet åbnede i 1987, blev udbygget i tegnet af den norske arkitekt Sverre en større udbygning i 2005 ved JVA – 1993 og er tegnet af Atelier 2. Fehn. I 2007 blev museet udvidet med en Jarmund / Vigsnæs AS Arkitekter. I 2008 udstillingstilbygning. vandt Svalbard Museum Europarådets Museumspris, ”Museum of The Year”.

95 ILULISSAT ISFJORDSCENTER BILAG ANALYSE & PLAN Inspiration

LA PAVILLON MARQUÈZE, ÉCOMUSÉE THINGVELLIR VISITOR CENTRE ARKTIKUM – MUSEUM AND ARCTIC DE LA GRANDE LANDE Thingvellir Visitor Centre er beliggende SCIENCE CENTER Besøgscenteret La Pavillon Maquèze er i Thingvellir National Park i Island. Nati- Arktikum er et museum og science en del af museet Écomusée de la Grande onalparken blev optaget på UNESCOs center, der er beliggende i Rovaniemi, Lande i det franske Bordeaux-område, verdensarvsliste i 2004. Besøgscenteret Finland. Arktikum formidler viden om der formidler områdets kulturhistorie. formidler områdets natur- og kulturhi- Arktis’ natur, kultur og historie. Centeret Besøgscenterets arkitektur er særegent, storie og har etableret udsigtsplatfor- åbnede i 1992. fordi det i sit formudtryk og materia- me og gangbroer, der tilgængeliggør levalg relaterer sig til det omgivende landskabet. landskab. Med udgangspunkt i et princip om bæredygtighed er der gjort brug af moderniserede versioner af traditionelle materialer og byggeteknikker. La Pavillon Marquèze blev bygget i 2008 og er tegnet af den franske arkitekt Bruno Mader. Besøgscenteret råder over ca. 4750 indendørs kvadratmeter.

BROCKHOLES VISITOR CENTER GRUTA DAS TORRES VISITOR CENTRE Brockholes Visitor Center er beliggende Gruta das Torres Visitor Centre er i Brockholes Nature Reserve i Preston, beliggende på Pico Island i Azorerne i England. Besøgscenteret formidler om- Portugal. Pico Island blev i 2004 optaget rådets natur- og dyreliv, og har tilknyttet på UNESCOs verdensarvsliste og har mere end 150 frivillige. Byggeriet er siden 2005 været åben for turister. Gruta BREEAM-certificeret for sin bæredygtige das Torres Visitor Centre består af et arkitektur. Centeret åbnede i 2011 og er mindre informationscenter og en lang tegnet af Adam Kahn Architects. underjordisk sti, der fører den besøgen- de gennem en 5,2 km lang vulkanhule. Centeret modtog i 2007 Mies Van Der Rohe-arkitekturpris. Centeret er tegnet af SAMI-Architectos.

96 ILULISSAT ISFJORDSCENTER BILAG ANALYSE & PLAN Inspiration

CASTELO NOVO GLACIARIUM – THE MUSEUM OF ICE NORDLYSKATEDRALEN ALTA KIRKE Castelo Novo i Portugal er beliggende Glaciarium er beliggende i national- Nordlyskatedralen Alta Kirke i Norge er i et historisk kulturlandskab centreret parken, Los Glaciares National Park, i en lokal kirke, arkitektonisk vartegn og omkring slotsruiner fra 1200-tallet. Med Argentina. Parkens gletcherområde er en bygning, der fremhæver Alta som et fokus på at tilgængeliggøre og samti- det tredjestørste i verden og blev i 1981 sted, hvorfra nordlysfænomenet kan ob- dig bevare de arkæologiske ruiner for optaget på UNESCOs verdensarvsliste. serveres. Katedralen er designet af sch- besøgende, har man etableret et system Glaciarium formidler viden om gletchere midt hammer lassen architects i sam- af gangstier og udsigtsposter i mellem og klimaforandringer. Glaciarium råder arbejde med Link Arkitektur. Katedralen ruinerne. Castelo Novo Visitor Centre over et indendørs areal på 3500 m2. har plads til 350 personer i kirkerummet åbnede i 2008 og er tegnet af Comoco og indeholder også funktioner som Architectos. Castelo Novo har 3650 administration, undervisningslokaler, indendørs kvadratmeter. udstillingsarealer og en menighedssal.

NATURBORNHOLM VOLUBILIS VISITOR CENTRE GEOCENTER MØNS KLINT NaturBornholm i Danmark er et aktivi- Volubilis Visitor Centre er beliggende i GeoCenter Møns Klint i Danmark formid- tets- og formidlingscenter, der gennem den romerske ruinby, Volubilis, i Marokko. ler Møns Klints naturhistorie. Centeret interaktive udstillinger formidler Born- Centeret har 4200 indendørs kvadrat- udstilling har fokus på interaktivitet holms naturhistorie. Centeret åbnede i meter og formidler det omkringliggen- og deltagelse af den besøgende og 2000 og er tegnet af Henning Larsen ar- de kulturlandskab. Centeret fungerer henvender sig i høj grad til børnefamilier. kitekter. NaturBornholm har et indendørs samtidig som platform for arkæologisk Centeret åbnede i 2007 og er tegnet af areal på ca. 3600 m2. forskning. Volubilis Visitor Centre åbne- PHL Arkitekter. Geocenter Møns Klint har de i 2011 og er tegnet af Kilo Architects. 3000 indendørs kvadratmeter.

97 ILULISSAT ISFJORDSCENTER BILAG ANALYSE & PLAN Litteratur

LITTERATURLISTE

Analyse og rapport vedrørende erhvervsforhold i Grønland, Cowi, Transport, turisme og kommunikation 2009: Statistik 2009: Ålborg. http://www.cowi.dk/menu/NyhederogMedier/Nyheder/Nyheds- arkiv/Documents/Arctic%20business%20network_FINAL2.pdf Transport, turisme og kommunikation 2012: Statistik Ålborg. Afsmeltning af Grønland og Antarktis kortlægges mere præcist end nogensinde før, Turisme i Ilulissat – fakta og potentialer. Version 1. 2013. Danmarks Tekniske Universitet, 2012: Center for Regional- og turismeforskning. www.dtu.dk/Nyheder/Pressemeddelelser. Turismen i tal, Grønlands Statistik og Greenland Tourism aspx?guid=%7BC9DB1376-87C0-48B9-85A5-A441C- and Business Council 38C4923%7D Turismestatistik for perioden 1. Oktober 2006-30.septem- Forvaltningsplan for Verdensarvsområdet Qaasuitsup Kommu- ber 2011. Grønlands Statistik. nia & Grønlands hjemmestyre. http://www.stat.gl/dialog/main. asp?lang=da&link=TU&subthemecode=undefined Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord, Grønlands Hjemmestyre 2007: Turismestatistik for perioden 1. Oktober 2007-30. Septem- http://www.kangia.gl/kl-GL/Forvaltning/~/media/Kangia/PDF/ ber 2012. Grønlands Statistik. Fredningsbekendtgoerelse%20dk%20og%20grl/Fredningsbe- http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&versi- kendtg%C3%B8relse%20Ilulissat%20Isfjord.ashx on=201301&link=TU&subthemecode=p2&colcode=p

Klimastafetten i Grønland, Grønlands Stift, 2009: UNWTO Tourism Highlights 2012 Edition, UNWTO 2012: http://groenlandsstift.dk/fileadmin/filer/Biskoppen/BILLED- http://mkt.unwto.org/en/publication/unwto-tourism-hig- DAGBOG_fra_KLIMASTAFETTENS_REJSE_I_GRL.pdf hlights-2012-edition

Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020, Udenrigsmi- Årsrapport Royal Greenland A/S, Royal Greenland: nisteriet, Udenrigsdirektoratet (Grønland) og Udenrigsministeriet http://royalgreenland.dk/dk/Om-Royal-Green- (Færøerne), 2011: land/N%C3%B8gletal/%C3%85rsrapporter.aspx http://canada.um.dk/da/~/media/Canada/Documents/Other/ Arktis_Rapport_DA.pdf Hjemmesider Nomination of the Ilulissat Icefjord for inclusion in the World Heri- www.visitgreenland.dk tage List, Mikkelsen, Naja & Ingerslev, Torsten, København 2002 www.greenland.com www.stat.gl Ny folkeskole i Illulissat, Nanoq: www. bank.stat.gl/ http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Depar- www.royalgreenland.dk tement_for_infrastruktur/Nyhedsforside/Nyheder_fra_dep_in- fra/2012/10/ny_folkeskole.aspx

Ordinært Kommunalbestyrelsesmøde, 2012: http://www.qaasuitsup.gl/da-DK/Politik/Kommunalbesty- relsen/~/media/Files/Politik/Referater/Kommunalbestyrel- sen/2012/KOM_03_12_ref_DK.ashx

Strategiplan for Visit Greenland 2012-2015. Handleplan 2012, Visit Greenland: http://www.greenland.com/en/media/547162/vg_strategi_en- kelts.pdf

98 ILULISSAT ISFJORDSCENTER BILAG ANALYSE & PLAN Interview

INTERVIEWPERSONER

Der er interviewet 32 personer:

Agnes Brá / Direktør for Snaefellstofa Jess Svane / Borgmester, Qaasuitsup Nick Nielsen / Direktør, Forvaltning for Visitor Center, Island Kommune Anlæg og Miljø, Qaasuitsup Kommune

Anders Stenbakken / Direktør for Visit Kim Hvistendahl / Cowi Greenland Nils Natorp / Direktør for GeoCenter Greenland Møns Klint (DK) Kent Martinussen / Direktør for Dansk Arne Niemann / Direktør for Arkitektur Center Ole Gamst Pedersen / Leder af Ilulissat turistincomingbureauet Icecap Tours, Kirsten Strandgaard / Tidligere leder af Kunstmuseum Ilulissat Ilulissat Bymuseum Peter Hase / Direktør for NaturBornholm, Erik Bjerregaard / Direktør for Hotel Konrad Seblon / Turismekonsulent v. Danmark Arctic, Ilulissat Qaasuitsup Kommune Thomas Gaarde Madsen / Tidligere plan- Espen Andersen / Direktør for World of Krydstogtsselskabet Arctic Umiac Line chef, Planafdelingen under Forvaltning Greenland, Ilulissat for Anlæg og Miljø, Qaasuitsup Lars Lennart-Sandgreen / Direktør, Kommune, fratrådt april 2013 Gerd Johanne Valen / Direktør for Erhverv, Råstoffer og Turisme, Alta Museum – Verdensarvcenter for Qaasuitsup Kommune Tommy Kanstrup / Direktør for Hotel Bjergkunst (NO) Icefiord, Ilulissat Mads Thimmer / Direktør for Innovation John Brekke / Direktør for Norsk Lab Ulla Tofte / Direktør for Golden Days, Bremuseum & Ullveit- Moe Senter for København Klimaviten (NO) Magga Fencker / Direktør, Forvaltning for Social, Arbejdsmarked og Erhverv, Hanne Holm Andersen / Planchef, Qaasuitsup Kommune Planafdelingen under Forvaltning for Anlæg og Miljø, Qaasuitsup Kommune, Minik Rosing / Professor v. Geologisk tiltrådt april 2013 Museum, København

Hans Eriksen / Direktør, Forvaltning Michael Binzer / Direktør for Air Greenland for Børn, Kultur og Fritid, Qaasuitsup Kommune Morten Meldgaard / Direktør for Statens Naturhistoriske Museum og medlem af nu- Henrik Rafn / Adm. direktør, Qaasuitsup værende bestyrelse for en Isfjordsstation Kommune Naja Habermann / Site Manager v. Ingolf Skov / Formand for Grønlands Verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord arbejdsgiverforbund, Ilulissat Naja Mikkelsen / Forsker i glaciologi Inuuteq Holm Olsen / Direktør for v. GEUS og medlem af nuværende Udenrigsdirektoratet, Grønland bestyrelse for en Isfjordsstation

ILULISSAT ISFJORDSCENTER