DS omslag 2015 til tryk2.pdf 1 11.11.15 11.50 2015 Danske Studier 2015 Danske Studier Danske Redaktører af Danske Studier INDHOLD Det første hæfte af tidsskriftet Danske Studier Axel Olrik 1904-16 Lars Brink og Kjeld Kristensen: Bevingede og ubevingede ord fra dansk revy udkom i 1904. Det var på beskedne 64 sider. Marius Kristensen 1904-39 Den indledende artikel var udgiveren Axel (medvirkende 1940-41) Olriks bidrag om Kong Lindorm og folkeeven- Gunnar Knudsen 1916-51 Marianne Rathje: Ska det vær nu? Verbale kortformer i regulerede og ikke-regulerede genrer Ejnar Thomsen 1952-55 tyrets love. Men den interesserede kunne også (medvirkende 1940-51) læse om en landlig skik, der gik ud på at Aage Hansen 1952-72 Flemming Conrad: Oluf Friis’ litteraturhistoriske torso – 70 år efter efterlade høstens allersidste neg på marken Erik Dal 1956-77 (medvirkende 1952-55) som et offer til det kommende år. Den sidste Iver Kjær 1972-2002 Markus Floris Christensen: »Vi er alle metaforer for hinanden« En hegeliansk undersøgelse drejede sig om H.C. Ørsteds (medvirkende 1970-71) læsning af Inger Christensens det bidrag til sproget med gode ord som ilt, brint Flemming Lundgreen-Nielsen 1978-2005 og vægtfylde. Tidsskriftets tre hovedområder: Merete K. Jørgensen 2002-14 (medvirkende 1985-2001) folkeminder, dansk sprog og dansk litteratur Foruden mindre bidrag og en lang række anmeldelser Simon Skovgaard Boeck 2015- ndes således allerede i den første årgang. (medvirkende 2005-13) Henrik Blicher 2006- Medvirkende Arthur Christensen 1942-43 Niels Martin Jensen 1966-69 Hanne Ruus 1972-77 Niels Houkjær 1978-84 Laurids Kristian Fahl 2004 David Svendsen-Tune 2014 Mette Elholm Ishøy 2015- ISBN 978-87-7674-927-9 9788776 749279 DANSKE STUDIER 2015 Universitets-Jubilæets danske Samfund Pantone 465 (mønster) og 534 Format: 150mm X 230 mm - Flapper 75 mm husk +3 mm til ap-ombøjning! 2015 Danske Studier Udgivet af Simon Skovgaard Boeck og Henrik Blicher under medvirken af Mette Elholm Ishøy Universitets-Jubilæets danske Samfund Universitets-Jubilæets danske Samfund nr. 589 Omslagsdesign: Jakob Brandt-Pedersen Printed in Denmark by Tarm Bogtryk A/S ISSN 0106-4525 ISBN 978-87-7674-927-9 Kommissionær: Syddansk Universitetsforlag, universitypress.dk Udgivet med støtte fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation. Dette bind har været underkastet anonym fagfællebedømmelse. Alle årgange af Danske Studier fra 1904 til 2014 er nu frit tilgængelige på www.danskestudier.dk Bidrag til tidsskriftet sendes til: lektor Henrik Blicher seniorredaktør Institut for Nordiske Studier og Simon Skovgaard Boeck Sprogvidenskab Gammeldansk Ordbog Københavns Universitet Det Danske Sprog- og Njalsgade 120 Litteraturselskab 2300 København S Christians Brygge 1 1219 København K Redaktionen foretrækker at modtage bidrag elektronisk, og disse kan sendes til [email protected]. Bøger til redaktionen bedes sendt til Simon Skovgaard Boeck. Manuskripter (inkl. resume) skal være redaktionen i hænde inden 1. april 2016. Indhold Lars Brink og Kjeld Kristensen: Bevingede og ubevingede ord fra dansk revy ................ 5 Marianne Rathje: Ska det vær nu? Verbale kortformer i regulerede og ikke-regulerede genrer .................................. 34 Flemming Conrad: Oluf Friisʼ litteraturhistoriske torso – 70 år efter 56 Markus Floris Christensen: »Vi er alle metaforer for hinanden« En hegeliansk læsning af Inger Christensens det ..................................... 80 MINDRE BIDRAG Aage Jørgensen: Johannes V. Jensen og Valdemar Vedel – nogle breve ..................................................... 101 Simon Skovgaard Boeck: Malinovskis Tidesang................ 111 ANMELDELSER Ole Thomsen: Birgitte Possing: Ind i biografien ............................ 118 Margaretha Fahlgren: Bente Rosenbeck: Har videnskaben køn? Kvinder i forskning 127 Frans Gregersen: Ole Togeby: Bland blot genrerne – ikke tekstarterne! Om sprog, tekster og samfund .............................. 131 Hanne Ruus: Sanni Nimb m.fl.: Den Danske Begrebsordbog .............. 136 Simon Skovgaard Boeck: Den nordiske Løveridder. En ridderromance af Chrétien de Troyes. Bearbejdet, med noter, indledning og efterskrift af Sigurd Kværndrup ......................................... 141 Jens Anker Jørgensen: Annette Lassen (red.): Islændingesagaerne – samtlige sagaer og niogfyrre totter .................................. 146 Eiliv Vinje: Jens Bjerring-Hansen: Ludvig Holberg på bogmarkedet. Studier i Peder Paars og den litterære kultur i 1700- og 1800-tallet ................................................. 156 Rasmus Vangshardt: John A. Hall, Ove Korsgaard og Ove K. Pedersen (red.): Building the Nation. N.F.S. Grundtvig and Danish National Identity .................................................... 162 Jens Lohfert Jørgensen: Kristian Himmelstrup: En sejlbåd for vindstille. En biografi om J. P. Jacobsen........................................... 167 Anders Juhl Rasmussen: Paula Henrikson og Jon Virklund (red.): Kladd, utkast, avskrift. Studier av litterära tilkomstproceesser .............. 171 Benedikte F. Rostbøll: Louise Zeuthen: Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger ... 175 Ole Høiris: Palle O. Christiansen: Tang Kristensen og tidlig feltforskning i Danmark. National etnografi og folklore 1850-1920 ........ 181 Erik Skyum-Nielsen: Margrét Eggertsdóttir: Icelandic baroque, poetic art and creation in the works of Hallgrímur Pétursson ............... 186 Bidragydere .................................................. 191 Universitets-Jubilæets danske Samfund ........................ 193 Bevingede og ubevingede ord fra dansk revy Af Lars Brink og Kjeld Kristensen This article deals with some familiar and unfamiliar quotations that derive from Danish theatre revues. After a section that provides the reader with definitions (for example, of the linguistic term bevinget ord), there follows a short history of Danish revue from the first performance in 1849 until today. The section, ”Udvælgelse – metode – kilder“ (Selection – method – sources) accounts for the way in which the familiar and unfamiliar quotations have been found by searching a variety of sources (especially dictionaries), how their origin has been verified and their distribution checked in modern Danish, and how they are categorised into familiar and unfamiliar quotations. The method has resulted in a list, ordered chronologically, that contains 35 expressions. A closer study of these revue expressions shows among other things that the number of extant revue expressions increases with every period of 25 years. Furthermore, the oldest revue expressions are unfamiliar and most of the expressions come from revue songs. The article ends with a comprehensive list of the expressions, arranged alphabetically, that contains information, including authentic quotations from the revues as well as examples of their use in modern Danish. Bevingede ord, der har deres oprindelse i litteratur, spænder lige så vidt som litteraturen selv, lige fra Bibelen til Anders And, illustreret ved ek- semplerne skille fårene fra bukkene og Langtbortistan. Også revy er lit- teratur, på scenen som mundtlig litterær praksis baseret på skrevne tekster. Som revyinteresserede sprogfolk har vi fundet det interessant at under- søge, hvor mange og hvilke bevingede ord der netop stammer fra den dan- ske revyskat, hvormed menes alle slags revytekster, både viser, monologer og sketcher. Vogel-Jørgensen har i sin Bevingede Ord (1940, med senere udgaver), store mængder revycitater, men de er næsten alle glemt, og man tvivler på, om de nogensinde har været bevingede, dvs. andet end forfat- terens tilfældige minder. Vi er begge revyentusiaster med god fornemmelse for det bevingede, men måske lige unge nok! Hvis man nemlig vil samle alt, hvad der lever hos nulevende, må man være så gammel som muligt. På den anden side vil udtryk, der kun er bevingede for ganske få gamle, have mindre interesse. Definitioner Vi slipper ikke uden om et tørt afsnit med definitioner. (Det gjorde Vogel- Jørgensen, men resultatet var også derefter: en litterær marskandiserbutik). Danske Studier 2015 6 · Lars Brink og Kjeld Kristensen Ordet revy må i sin leksikalske grundbetydning defineres som: en fore- stilling med selvstændige afsnit (numre) – evt. med såkaldt rød tråd, men ikke mere, end at numrene kan nydes isoleret, modsat akterne i et skuespil – domineret af humor og præget af satire over kendte begivenheder i den nære fortid. Det er påfaldende mange kriterier, men der kan jo også foregå mangt og meget på en scene. Sang og musik er vel ikke påkrævet definitorisk, men i praksis forekommer det altid. Definitionen af den sproglige frase er nem (fagligt): et etableret fler- ordsudtryk. Da langt de fleste bevingede ord er fraser, bruger vi ofte denne term, men det må pointeres, at et bevinget ord kan være et en- keltord, fx (fra Brink & Farø 2007) papirnusser og perestrojka. I vor samling af bevingede og ubevingede ord med revyoprindelse er 2 ud af 35 enkeltord. Et ubevinget ord kan naturligvis bruges om ethvert udtryk, der ikke er bevinget, men bruges her om et forhenværende bevinget udtryk. Definitionen afet bevinget ord er vanskeligere. Vi låner den naturligt fra Brink & Farø: et etableret udtryk i et sprog med den – af sprogbrugeren tilegnede og huskede – funktion at udgøre et for en større gruppe velkendt ikke-anonymt citat. At citatet er ikke-anonymt, betyder, at afsender mener at kende dets ophavsmand (der ofte er en berømt historisk person). Det står dermed i modsætning til fx (der er nogen, der siger, at) adel forpligter. Og endelig citat: