Alice O'fred Historie (1919)

HISTORIE

Frk. Fredericks som sæterjenten Kari i Emanuel Gregers’ ‘Solskinsdalen’ (25).

holdsvis store filmroller på nogle kortlivede selskaber. Johannes Me yer, der netop startede Tumling Film, instruerede hendes debut Smil og Taare (Pr. 16.4. 1923). Frk. Fre deriksen er Bess, sammen med Ka ren Winther (Dott) friske piger på Frk. Rosalies Kostskole for unge Pi ger. Det er en lille harmløs Lau Lau- ritzen-inspireret folkekomedie med smukke snebilleder (fot: Carl Fi scher), hvor pigerne ikke træder i karakter, men forekommer inspire ret af amerikanernes samtidige pige idoler. Karen Winther og Alice Fre deriksen havde netop figureret som fotoillustrationer til BT's føljetonro man “Prinsessen af Nørre Fælled”. Den produktive islandske forfat ter Gudmundur Kamban, der var knyttet til Folketeatret og Det kon gelige Teater som sceneinstruktør, kastede sig også over et par film, dels på konsortiet Edda Film om kring Hadda Padda (1923. Pr. 1.1. 1924), som Svend Methling var ini tiativtager til, dels på NFK (Det so vende Hus - 1926). Alice Frederik sen fik i Hadda Padda sin første større dramatiske rolle som Kris- trup, Hrafnhildurs (også kaldet Hadda Padda (Clara Wieth (Pont- oppidan)) yngste søster. Det er en film i svensk naturtradition, udsendt fire år efter Gunnar Sommerfeldts første store Islandsfilm Borgslægtens Alice O'Fred Historie (1919). Den melodramati ske fortælling er Kambans egen og TV og video har gjort store dele af den danske filmskat udspiller sig hos samtidens bybor gerskab. Hadda Padda og Kristrun tilgængelig for hele befolkningen, og næsten glemte navne bejler begge til Ingolf af Breidabols dukker atter op i erindringen. Kosmorama starter her en (Svend Methling) gunst. Naturen er begrænset ramme om Haddas og lille serie artikler om nogle a f dem. Ingolfs kærlighed ved hans fod rende gård og kulminerer i Angelika- af Carl Nørrested kløften omkring et bortkommet, symbolsk familiesmykke, som lice Frederiksen startede som 1921 - mange år før hun fik sit Hadda ofrer sit liv i jagten på. Clara 18-19 årig scriptgirl hos Benja egentlige virke på Palladium - del Wieth bærer den altdominerende min Christensen nogle år før Heksen tog hun som kompars, som såkaldt melodramatik og sætter Alice Fre (1921). I den fik hun en lille rolle Lau-girl (en fordansket parallel til deriksen i skygge. som besat nonne, der kysser Satans Sennett-girls) i den første udsendte 1925 får frk. Frederiksen, der nu (Benjamin Christensen) rumpe. Det deciderede Fy og Bi-film Film, Flirt kalder sig Fredericks, et markant har aldrig før eller siden været be og Forlovelse og fik des-uden biroller typerollegennembrud som sæterjen skåren nogen, at debutere kyssende i et par andre. ten Kari i Emanuel Gregers' Sol landets førende instruktør i røven. 1923 opnåede hun nogle for- skinsdalen (NFK. Pr. 21.2. 1925). 24 Hun er nu fast ingrediens i nordisk eksotisme og fremstår som en lidt erotiseret Lilian Gish-type omgivet af gedekid. Et glimt af hendes nøgne silhuet ægger den livstrætte by fla nør (Peter Malberg) og vinder ham for landlivet. Man kan allerede mærke noget sat og dannet over hendes rolle fra samme år i August Bioms cirkusme- lodrama Det store Hjerte. Hun spiller derpå fræk københavnerkvinde i Georg af Klerckers mislykkede come-back-film Flickoma på Solvik (1926).

Alice O'Fredericks og Palladium 1927 er Fredericks på vej bag kame raet efter at have vundet en manu skriptkonkurrence på Palladiums ju bilæums Fy og Bi-film (nr. 25). Fil mens Helte (Pr. 1.10. 1928). Lau når dog forinden at filmatisere et andet af hendes Fy og Bi-manuskripter Kraft: og Skønhed (Pr. 20.2. 1928). I skriptforfatterne, at de kunne klare Den unge frk. Frederiksen fik en lille perioden 1927-33 skrev hun på in bedre end Laus far, som de nu lige rolle i Benjamin Christensens ‘Heksen’ tet mindre end ti Fy og Bi-manu- frem kom i konkurrence med. Palla (21). skripter. Om det er manuskripterne, diums direktion overlod dem nem eller hendes svenske Kleckerfilm, lig hovedparten af både instruktion der får hende til at skifte sit navn fra og manuskriptskrivning indtil de instruktøropgaver for Grøns Re Fredericks til O'Fredericks vides selv forlod firmaet i 1936. Lau sr. fik klamebureau, som ejedes af Hen ikke, thi Fy og Bi-programmerne gør herefter kun lov til at lave yderligere ning Karmark. sig ikke den ulejlighed at anføre ma tre lystspil for Palladium indtil nuskriptforfattere. Det er dog sik 1936. Han begik - ikke desan ASA kert og vist, at sidste gang hun op gående - selvmord i 1938. Lau, Karmark og John Olsen stiftede træder som filmskuespiller, som In I Lau jr. og Alice O'Fredericks fem 1937 produktionsselskabet ASA. ger i George Schnéevoigts norske Palladium-titler mellem 1934 og Indre splittelse under krigen fik Laila (Pr. 12.10. 1929), kalder hun 1936 har Ib Schønberg den altdomi John Olsen til at bryde ud (Saga) og sig O'Fredericks. Lau Lauritzen jr. nerende hovedrolle som den hygge- Henning Karmark til at stifte en stiger straks efter sin tyske studier nyggede seriefigur Peter Basse - fra mere nazisympatiserende organisa ejse på som Alice O'Fredericks set seriens sidste, hvor han kaldes tion omkring Apollon/Merkur medforfatter til adskillige Fy og Bi 'Politibetjenten' og titlen til (1942), mens Lau stadig med Kar film!1 Han erstatter ligefrem cheffo gengæld er Panserbasse. Især i denne mark i bestyrelsen og som produk tografen Valdemar Christensen som film sættes Danmark op som idyllen tionsleder kunne fortsætte en folke fotograf under I Kantonnement mod det utrygge gangsterdomine komedielinje med Alice O'Frede (1931), da denne forlader Palladium rede USA og det oprustede Europa. ricks og etablere en seriøs national for fast at følge Schnéevoigt på Den daværende slagfærdige, friske linje med Bodil Ipsen fra 1942. NFK. Faderen lader ham tillige de ungdom er anstrengt allestedsnær ASA var 30ernes mest succesrige butere med hovedrollen som styr værende og hele familien Danmark producent af folkekomedier, instru mand Poul Hansen i Barken Marg blev definitivt vundet, da Shirley eret af Lau jr. og Alice O'Fredericks rethe (1934). Lau jr. og Alice O'Fre Temple-replikanten Lille Connie godt suppleret af Arne Weel (bl.a. dericks forsøgte sig selv med den in samt Arthur Jensen blev inddraget i Livet paa Hegnsgaard (38) og Gen karnerede folkelighed i manuskrip de sidste tre (.Kidnapped, Snusha boerne (39)), der ankom via TFK. tet til Københavnere, instrueret af nerne og Panserbasse). Victor Cor Det første års komedier var pri Lau sr. 1933. Københaimere har al nelius havde skrevet iørefaldende mært baseret på Osvald Helmuth den udjokkede folkelighed man kan schlagere til samtlige (kendtest blev (En fuldendt Gentleman og Der var ønske sig udgående fra Chr. Arhoff Lille Connies “Æh - bæh - buh”). engang en Vicevært), som havde haft (“Okke nej, okke nej”), Agnes Rehni Det er svært at finde forsonende sin talefilmdebut i Cirkusrevyen. (inkarneret snob), Olga Svendsen momenter i disse film. Liva Weel udgjorde det andet træk og Ib Schønberg (socialistkarikatur). Sideløbende instruerede Alice og plaster (Frk. Møllers Jubilæum) sup Erling Schroeder og Aase Clausen Lau for Teatrenes Films K o n to r pleret af et enkelt folkeligt melo er det romantiske unge par. Dette (TFK - direktør John Olsen) en drama med Carl Alstrup (Den kloge normgivende bud på 'ung' komedie “Films-Transmission” af Cirkusre- Mand), instrueret af Arne Weel). anså både Palladium samt manu vyen (1936). Desuden havde Lau Først med I Dag begynder Livet (Pr. 25 23.12. 1939) fik man snuppet Ib Schønberg fra Palladium. Temaet omkring Osvald Hel muth afveg ikke synderligt fra Liva . Weels (der foretrak scenen): Karen Jønsson, der døde kort efter - som 29-årig, og Lau var allerede med fra En fuldendt Gentleman Pr. 25.1.37 - Karen Jønsson synger sin egen "Hvorfor er Lykken saa lunefuld"). Børge Rosenbaum (Victor Borge) og Poul Reichhardt støder til i Frk. Møllers Jubilæum (Pr. 30.8. 37). Helmuth har fået Lille Connie på slæb i Der var engang en Vicevært (26.12. 37) - hun fungerer bedre med Schønberg. Temaet rendyrkes (uden Helmuth og Lille Connie) i Falckreklamefilmen Alarm (1938) og fungerer samlet (dog uden Jøns son) til Nimbus-reklamefilmen De tre maaske fire (27.3. 39). Helmuth sås til gengæld i instruktørparrets første forsøg på at demonstrere en vis modenhed Blaavand melder Storm (23.12. 38). Filmen havde sit udspring i en kortfilmbestilling fra Esbjerg Erhvervskontor og udvik Herover: Carl Viggo Meincke og Alice O'Fredericks forbereder en scene til ‘Panserbasse'. lede sig i samarbejde med Børge Herunder: Fra ‘Københavnere’ (33) - Olga Svendsen, Agnes Rehni og C hr Arhoff. Muller til en spillefilm om Vestky stens varslingstjenestes udvikling i de sidste 100 år, et forholdsvis vel lykket forsøg på at blande folke komedien (ihukommende Vester Vov Vov) og statsfilmstraditionen. Filmen kom dog aldrig i udlejning fra Statens filmscentral, skønt den fik forord af selveste statsminister Stauning. Efter lydfilmens opfin delse havde det fra 1933 været ku tyme at lave visse svensk-danske co- produktioner i to simultane indspil ninger med hvert sit lands besæt ning, undertiden med samme in struktør. Efter 1937 blev det ikke ualmindeligt via eksemplet ASA, at man simpelthen lod selve plottet eksportere for at besætte det med udenlandske skuespillere og instruk tører, eller undertiden lod den op rindelige instruktør importere til at arbejde med de fremmede skuespil lere. Fra ASAs allerførste år blev både plottet til En fuldendt Gent leman og Frk. Møllers Jubilæum eks porteret. Osvald Helmuths rodede manuskript til En fuldendt Gent leman blev bearbejdet af Gosta Werner til Svensson ordnar allt (Svea 1938) med svensk instruktør og Thor M o d éen og Lille Connie — som ikke var med i den danske version - i hovedrollerne. Frk. Møllers Jubi læum var egentlig baseret på en tysk film Wintemachtstraum af Geza von Bolvary (1935), der igen baserede 26 sig på en idé af Ernst Marischka. \JH Tæppebank- Alice O'Fredericks og Lau jr. ryk kede 1938 som instruktører begge I kun I illadt jr æ. ^ / U u s i k over til Svea og Lau tillige som førsteelsker til Annalisa Ericson i • ' * i Gaarden den svenske version Julia jubilerar A forbudt. (igen med Thor Modéen). Blaavand melder Storm blev ejendommeligt nok af NFK omsat til Våstkustens hjåltar med ren Goteborgbesætning og Alice og Lau som instruktører. Med Schønberg-filmen I Dag begyn der Livet gik strømmen for første gang den anden vej. Det er en for danskning af Schamyl Baumans I dag borjar livet, der oprindelig var baseret på en fransk salonkomedie. II Verdenskrig Kort før krigens udbrud udsendte Alice og Lau en kombineret Osvald Helmuth/Ib Schønberg film Fami lien Olsen (18.3. 1940), Der var et gevaldigt spring fra En fuldendt Gentlemans fjollede folkeflirten med Mussollini til Flemming Lynge, Svend Rindum og Paul Sarauws for Herover: Carl Viggo Meincke og Victor Cornelius i ‘Panserbasse' (36). Herunder: Lau søg på at skabe en populistisk folke Lauritzenjr. og Alice O'Fredericks holder frokostpause under indspilningen af ‘En fuldendt komedie om samtiden. Osvald Hel Gentleman’ (37). muth er den positive småborgerfa-

27 Osvald Helmuth i ‘Der var engang en Vi cevært’.

og Flemming Lynges En Desertør (28.10. 40) at lave Danmarks eneste forsinkede beredskabsfilm. Den er tydelig antigermansk med en grum historie udspillet omkring 1864 og den sjældent brugte Peter Poulsen i hovedrollen. Nationale sange vek sler med fanfarer og belleristisk iko nografi. Dagbladsannoncerne for fil men var på baggrund af et udfoldet Dannebrog. Men Alice holdt sig stadig stædigt til lystspillet. At sætte jøden Max Hansen, der var flygtet fra Tyskland via Sverige til Danmark til hovedrollen i Alice og Laus første harmløse lystspilsfilm fra 1941 Tror du jeg er født i Gaarl (10.3. 41), har næppe vakt jubel i hele ASÅ. Brydningerne var alle rede åbenlyse og mere økonomiske end ideologiske. John Olsen havde miliefader, grønthandler Olsen, der var ved at blive for stor. Med En færdigbygget sit eget premiereteater nyder sin “egen lille plet på jorden" ganske almindelig Pige (26.12. 40) Saga Teatret på Vesterbrogade, som - kolonihaven i god samdrægtighed gik de derpå ind i film- og journa han ingenlunde kaldte ASA med en pensioneret overbetjent (Ib listverdenen omkring en konkur Teatret. Kun så længe han sad på di Schønberg), der er permanent skep rence om at opdage den repræsenta stributionen af ASAs film via sit tiker og derfor alene. Olsen bliver tive 'ganske almindelige pige', der firma TFK, ville han være med. Pro konfronteret med samfundssyste under alle omstændigheder havde duktionsselskabet Apollon, der met, da han udtages som nævning i svært ved at illudere i Gerda Neu- brugte ASAs atelier, var allerede en en domssag imod sin søns arbejdsgi manns skikkelse. Med Gerda og Ul realitet med Alice og Jon Iversens2) ver. Olsen føler sig afmægtig og ta rik Neumann var mulighederne nu ger afstand fra samfundsmaskine legio for den musikalske komedie. riet. Han fornemmer dog alligevel Til gengæld forsøgte Lau Lauritzen Lille Connie og Ib Schønberg i ‘Pas paa at være ambitiøs nok til at holde ved og Arne Weel med Svend Rindom Sinnget i Solby’ (40). og med til at afgive en retfærdig dom, eftersom dømte heldigvis selv erkender sig skyldig. Så kunne man måske med større fortrøstning iagt tage de drastiske politiske omvælt ninger, som skete i den nære omver den. De nye funktionærgrupper ta ger for hasarderede beslutninger og besidder større fri kapitalressourcer, som en detailhandler ikke har let ved at fatte. Det er en film med usædvanligt mange implikationer i en Lau og Alice O'Fredericks-sam- menhæng, og den betød en proble matiseret indgang til Besættelsesti den med en folkekomedieballast i behold, Kort efter forlod Osvald Hel muth ASA til fordel for NFK, for først at komme tilbage som instruk tø r a f Ebberød Bank i 1 9 4 3 . Eskapismen var ellers påfaldende hos Lau og Alice i Pas paa Svinget i Solby (Pr. 19.8. 40) hvis rolleliste spændte fra Ib Schønberg over Lud vig Brandstrup til Lille Connie, der nu blev kaldt Lille Anna, fordi hun

28 første coinstruktion, det udjokkede alene (Teatertosset) samt en af Ema 1944). Dønningen medførte dog lystspil Tag til Rønneby Kro (26.12. nuel Gregers (Lykken kommer). ikke, at meget ikke kunne blive ved 1941}. 1942 var AS As egen distri det gamle. Marguerite Viby-filmen bution, domineret af Karmark en Et vendepunkt Frk. Vildkat (Pr. 28.8. 42) blev dog realitet og John Olsen i fuld gang 1942 markerer det store vende Laus og Alices eneste samarbejde med at bygge sit eget atelier på An- punkt i dansk films historie. Det det år. Hun genoptog samarbejdet nettevej i Jægersborg. sker i og med at ASA lader Bodil Ib- med Jon Iversen i genfilmatiserin I Saga Bio holdt John Olsen pre sen debutere som filminstruktør gen af Svend Rindoms skuespil Ty miere 1.1. 1942 på ASAs første med Lau som teknisk direktør. Med rannens Fald (23.10. 42), hvilket Marguerite Viby-film Fr. Kirkemus sine uforsonlige, grundige og profes Dreyer havde filmatiseret i 1926 på efter provinspremieren 2. juledag sionelle krav til staben, tager største Palladium som Du skal ære din 1941. Den var selvfølgelig instrue delen af dansk lydfilmproduktion - Hustru. Der var ingen større nød ret af Lau og Alice. Viby havde haft og markant i denne sammenhæng, vendighed i denne genfilmatisering succes lige fra sin start i Fy og Bi Laus og Alices produktion - sig re udover lyden, Hitlerassociationen film på Paladium. Hun var blevet trospektivt ud som klamp. Hendes og at ære Eyvind Johan Svendsen rendyrket som tonefilminkarnatio eksempel er smittende for hele den (som blegner imod Johannes Mey nen af Danmarks ungdom via NFK danske filmbranche og forudsætning ers præstation i rollen som Viktor siden Schnéevoigts Skal vi vædde en for at bl.a. Carl Th. Dreyer igen Frandsen) og Mathilde Nielsen, der Million? (1932) og blevet en decide kunne komme til at instruere for rutineret, uden ændringer - 16 år ret myte over hele Norden med Palladium i 1943. Dansk film lod sig efter - gentog sin Mads-rolle. Drey Emanuel Gregers' Mille, Marie og pludselig inspirere kunstnerisk in ers kvælende bogerstueatmosfære mig (1937). I den svenske version af ternationalt. Der går en direkte linje bliver forfladiget til teaterkulisser. samme film (Pr. 2.3. 38) måtte hun fra Carné/Préverts samt scenearki Man forsøger ligefrem at sætte en simpelthen ikke erstattes af en tekten Trauners og fotograferne Eu- naturkliché op mod bykulissen ved svensk skuespillerinde. Under II gen Schuftan (Le quai des brumes en påklistret indledning hos skovri Verdenskrig blev næsten samtlige af 38) og Curt Courants [Le jour se der Høegh (Carlo Wieth), hvis søn hendes film udsendt i både dansk og leve 39) “genre sombre” til Bodil og Mogens (Poul Reichhardt) er forlo svensk version?3 I det danske pro Lau, arkitekten Max Louw samt fo vet med søsteren til den kuede Ida gram til Frk. Kirkemus var en unavn tograferne Rudolf Frederiksen og (Karin Nellemose) i København. given hyldestsvada: Alf Schnéevoigt i Afsporet (Pr. 19.2. Dreyers helt fænomeno ale forenk “Svenskerne regner hende omtrent for en af deres egne. Det skal vi nu ling træder i relief have os frabedt herhjemme, - ved en kommutati- Marguerite Viby er saa Kærne onsprøve mellem dansk i Sind og Skind og - ikke de to versioner. mindst - i Humør, at vi ikke paa Dog placerede Al nogen Maade vil give Afkald paa ice O'Fredericks blot den mindste Stump af hende. sig centralt i sam Vi gaar, omend nødigt, med til at tidsdebatten med udlaane hende over Sundet engang imellem, men længere kan vi hel Til venstre: Peter Mal- ler ikke strække os. berg og Johannes M e Det er en forbløffende Karriere, yer. Herunder: Bodil den unge Kunstnerinde har gjort, Kjer og Karl Gustav fra hun startede som Ingenue i Ahlefeldt. Begge fotos Gerda Christophersens Operette- fra ‘Hans Onsdagsve Forestillinger, til hun i Dag skal ninde’ (43). vise sig paa det talende Lærred sammen med Danmarks største Kunstner paa Sværdsiden Poul Re- umert. (...) Hun staar som det per sonificerede Udtryk for den mo derne danske unge Pige, plantet med begge sine rappe Ben i vor Tid. Hendes Sjæl er som Solens Glitren gennem Bøgeskovens Bladhang, i hendes morsomme, ta lende Øjne spejler sig hele det ukuelige danske Folkesind (...) - hun er dansk, dansk og atter dansk?”

Under Krigen spillede Marguerite Viby med i 5 ASÅ-produkter hvoraf 3 var instrueret af Alice O'Frede- ricks og Lau Lauritzen, en af Alice

29 sin filmatisering af Thit Jensens skue icks forbavsende nok (i samarbejde I 1948 udsendte hun en filmatise spil “Storken” opført på Folketeatret med Jan Iversen) et absolut lavmål i ring af Alice Guldbrandsens roman 1922 og moderniseret af Svend udjokket folkelighed med Petrine om kvindemorderen Hr. Petit (20.9. Jensens skuespil “Storken” opført på Sonnefarcen Bedstemor gaar amok 48) efter eget manuskript. Karl Folketeatret 1922 og moderniseret (30.10. 44). Det lykkedes dog i Roos brugte denne ambitiøse film af Svend Rindom til Det brændende samarbejde med Lau Lauritzen at som udgangspunkt for et hårdt an Spørgsmaal (25.3. 43). Alice O'Fre- skabe en rimelig, værdig film til kri greb på dansk film for fraværende dericks er oprigtigt engageret i dette gens afslutning Affæren Birthe (26.2. dramatisk struktur og manglende tidlige debatindlæg for fri abort og 45) , der var baseret på et samtidigt evne til at samarbejde med danske har et par glimrende fortolkere i Bo hørespil, filmen behandlede det såre forfattere (Ekstrabladets kronik dil Kjer som et nogenlunde reali aktuelle emne selvtægt. Poul Reu 22.9. 1948). Filmen lægger sig i for stisk bud på en moderne ung kvinde mert spillede for første gang sam længelse af Affæren Birthe. Den er (modsat Marguerite Viby) og Poul men med sin kone Anna Borg på inspireret af Landru-sagen, men har Reichhardt som den kyniske kvin film. danske miljøtræk. Som i en slags deforfører. Poul Reumert forbliver Niirnberg proces ønsker man at som den gode og forstående læge en Efterkrigstiden kunne henrette det dæmoniserede patetisk kliché, Alice O'Fredericks svingen mellem onde overmenneske - men det ska Bodil Kjer og Alice O'Fredericks ekstremerne ophørte ikke med kri ber myten. Filmen appellerer åben svingende ganske glimrende sam gens afslutning. Det ville da også lyst til selvtægt i en tro på at menig men og var ved at finde en nogen være løgn at påstå, at Lau Lauritzen mand kan hindre tyrannens frem lunde overbevisende samtidstone. udenlukkende vandrede i Bodil Ip- komst pr. følelsesindskydelse i og Desværre blev samarbejdet kun ud sens fodspor. Faktisk fortsatte Lau med at 'folkets' følelser og fornem videt med Laus og Alices følgende og Alice med en lind strøm af mere melser pr. definition er ægte. Der er noget fjantede, men ikke uefne Sar- eller mindre vellykkede komedier mange naive træk i denne film, men auw-lystspil Hans Onsdagsveninde indtil Alice O'Fredericks videre ry det er utvivlsomt Alice O ’Freder (“Peter den Store”) med Peter Mal- og skæbne blev beseglet med Mor icks mest personlige værk. Palla berg i den altdominerende proletar ten Korchs De røde heste. dium der havde været Besættelsens rolle som Balder Svanemose, hvor Hen mod krigens afslutning interessanteste produktionsselskab Bodil Kjer trådte i baggrunden. kunne det tyskstyrede Internatio hyrede Alice O'Fredericks til den Derefter kulminerede og sluttede nale Filmkammer end ikke tilgodese meget ambitiøse Røde Korsfilm om samarbejdet omkring filmatiserin ASA med råfilm, så man udsendte flygtningeproblemet Det gælder os gen af Mogens Klitgaards realistiske små komprimerede spillefilmsfarcer alle (16.2. 49) med manuskript af samfundsroman - en decideret hyl sammen med sports-, musikfilm og Svend Rindom. På ASA instruerede dest til den usnobbede selvstændige danskproducerede tegnefilm i sam hun sammen med Lau Lauritzen ef moderne kvinde - Elly Petersen (7.8. lede programmer under titlen ASA ter manuskript af Grete Frische og 1944), som igen står imod skørte spiller op. Den sidst producerede var lægen Ib Freuchen med drejebog af jægeren Hjalmer (Poul Reichhardt). et samarbejde mellem Alice og Lau Leck Fischer en propagandafilm for Mogens Klitgaard var på pågæl Panik i Familien (6.8. 1945 - en Mødrehjælpen Vi vil ha' et Barn dende tidspunkt flyttet til Sverige, farce med Arhoff og Schønberg). (5.9. 49). Den er langt mere dog grundet sin antifascistiske virksom Man prøvede noget forgæves at slå matisk end Det brændende Spørgs hed. gækken løs med den umulige kom maal. Den subkulturelle folkelighed bination af Poul Reumert, Anna Lægen Ib Freuchen stod også bag blev John Olsens patent fra 1943, Borg (som man lige inden krigens hørespillet “Gabestokken” - om hvor han blev nødsaget til at produ afslutning havde set i den gravalvor tuberkoloseproblemet, som Leck cere sin nu genoptagne og sidste lige Affæren Birthe), Lillian Ellis, Fischer omarbejdede til film, som TFK-produktion på ASA-studierne Petrine Sonne og Ib Schønberg i De Alice O'Fredericks og Jon Iversen - funderet udelukkende på Chr. Ar- Kloge og vi Gale (22.10. 45 - med instruerede på Palladium (30.10. hoff i cross-dressing Moster fra Mols manuskript af Paul Sarauw og 50). Endelig stod Alice også sam (22.2. 43) - en upåagtet kandidat til Svend Rindom). O'Fredericks ori men med Leck fischer bag Socialde the turkey award. Filmen har ingen enterede sig derefter mere i retning mokratiets propagandaspillefilm fra crediterede instruktører, men har af Grete Frische i en søgen på i 1951 Frihed forpligter. bestået af et misk-mask af Axel Fri- komedieform at pejle sig ind mod sche (der stod for ideen), Grete Fri- nogle kvindefællesskaber. Hun in 1950 og fremefter sche, Poul Bang og Carl Heger. struerede sammen med Grete Fri 1950 forsøgte ASA sig med noget ASAs hidtidige tonemester Poul sche Saa mødes vi hos Tove1. (2.8. der desværre førte ind i en blind Bang gled over som instruktør på 46) , lod derefter Grete Frische for gyde, idet man lod Poul Henningsen det fremtidige Saga Studio, mens blive manuskriptforfatter, mens skrive sit eneste originalmanuskript Bent Høyer overtog denne funktion samarbejdet blev genoptaget med til en spillefilm Den opvakte jomfru på ASA-studierne. Grete Frische og Lau Lauritzen i Jeg elsker en anden (16.4. 1950. I: Alice Og Lau). Det Poul Bang instruerede derefter den (13.9. 46), med Lise kommer til var et ganske veloplagt manuskript første deciderede Saga Studio-pro- Byen (18.8. 47) og Naar Katten er om en skønjomfru (Marguerite d u k tio n Kriminalassistent Bloch (Pr. ude — (14.2. 47 — et musikalsk lyst Viby) og en abbed (Ib Schønberg) 22.10. 43) - en dansk version af spil med Gerda og Ulrik Neumann der i 1520 bliver frosset inde i Gøn- Leopol Lindbergs svejtsiske Wacht samt Svend Asmussen). landsisen for at blive tøet op i sam meister Studer (1939). De ambitiøse og seriøse projekter tidens København. Jomfruen besid Året efter lavede Alice O'Freder realiserede hun nu fortrinsvis alene. der den eksistentielt opsøgende, 30 fantasifulde nysgerrighed og abbe Korch-filmene - udover at lokalite Baard Ove kriminalkomedien Sik den en ufrugtbar, dogmetro fata ten er jysk. ke'n familie ikke gjorde sig synder lisme. I mediernes udnyttelse af til Bearbejdelsen af Engholm og ligt bemærket. skikkelsen er der faktisk tilløb til en Hasts tegneserie Far til 4 (nr. 1, pr. Alice O'Fredericks var kørt træt, tilpasset Capra/Riskin-standard i en 2.11. 53) først ved Lis Byrdal og si men hendes indsats til midten af dansk folkekomedie. den Grete Frische og Jon Iversen, 1950erne forblev den mest indfly Det blev desværre ikke den vej blev det bypopulistiske svar på Mor delsesrige i den folkelige danske tra ASA valgte at gå. Året 1950 blev ten Korch-universet. Den krævede dition. skæbnesvangert indledt og afsluttet helt sin egen serie på 8 film. Far til - ja, indrammet af Morten Korch- 4-serien var så succesfuld, at både Ib film: De røde heste (pr. 9.1. 1950), Mossin (Søs' kæreste fra nr. 2), Ole fot: Lau) og Mosekongen (pr. 28.12. Neumann, Rudi Hansen og Otto 50) begge instrueret af Alice og Jon Møller Jensen (Lille Per, Mie og Noter Iversen. Sammen instruerede de Ole) rykkede over i Morten Korch- 1) 1929; Højt paa en Kvist, Hr. Tell og Søn. Korch indtil Det gamle guld (21.12. filmen Fløjtespilleren. Ib Mossin for 1930: Pas paa Pigerne! 1931: Krudt med 51) , hvorefter Alice selv stod for in blev herefter også fast inventar i alle Knald, I Kantonnement. 1932: Han. hun og Hamlet, Lumpenkavaliere (østrigsk-tysk Fy struktionen. resterende. Lille Per fik desuden en og Bi-film),Med fuld Musik. Rutinen overtog. Redundansen i mindre rolle i Det skete paa Mølle- 16 års intensiv folkekomedie kunne gaarden (19.12. 60) og indtog som 2) Jon Iversen havde været skuespiller i levere rene danske arketyper i form teenager en dominerende rolle i stumfilmsperioden og forsøgt sig som in struktør både i plat og mere seriøs folkelig af Poul Reichhardt, Tove Maes, Pe Næsbygaard- trilogien. hed på Palladium siden 1937. ter Malberg, Asbjørn Andersen, Ib Ib Henrik Cavling var selv af Schønberg og ikke mindst Sven Korch blevet udnævnt til hans arv 3) Det drejer sig om følgende titler: Gyldmarks musik. Manus var ikke tager og mens Korch-serien var i I: Frk. Kirkemus (1941) / Froken Kyrk- råtta (Wive Film. Pr. 29.7, 41) efter un- crediteret før 5. film i rækken: Fløj fuld gang, filmatiserede Alice garnsk stykke af Låszlo Fodor, filmatise tespilleren (Grete Frische, 18.12. O'Fredericks netop den roman, ret tidligere i både Tyskland og USA. Ms: 53). Frische stod for drejebøgerne hvor Cavling bevidst imiterede Ragnar Hyltén-Cavallius I: Schamyl indtil Alice selv lavede dem i sam Korch Arvingen (20.12. 54) med Bauman. II: Froken Vildkatt (Wive Film 15.12. 41) arbejde med Jon Iversen fra Vaga næsten samme besætning som efter ungarsk operette af Armand bonderne paa Bakkegaarden (19.12. AS As Krochfilmatiseringen. Cav- Szanto og Mihåly Szécsén. I + M: Wey- 58) frem til Kampen om Næsbyga- lings lægeromaner blev til gengæld ler Hildebrand. / Frøken Vildkar (ASA. ard (18.12. 64), hvor Alice selv først fra 1961 taget op af Anker på pr. 28.8.42). I: Alice O'Fredericks og Lau Lauritzen, M: Paul Sarrauw. overtog. Alice kom til at stå for in Palladium. III: Lyckan kommer (Terra pr. 17.8. 42) I + tet mindre end 13 Morten Korch- Selv Leck Fischer blev prøvet af M: Hasse Ekman. / Lykken kommer film frem til 1967. De sidste to med en filmatisering af sit mest fol- (ASA. pr. 23.12. 42). I: Emanuel Gre blev co-instrueret med Ib Mossin. keelskede skuespil “Moderhjertet” gers. MS: Svend Rindom. IV: Som du vill ha mej (Svensk Talfilm pr. Samtidig blev der i en stor del af (Min datter Nelly 29.8. 55), der 22.3. 43) I: Gosta Cederlund. M: Tan- perioden udsendt motiverede både var skrevet for teatret og ud cred.lbsen, Ingrid Bruncrona efter Alex prøveballoner: Hvor meget kunne sendt som radiospil. Det blev des Brinckmanns norske skuespil “Karu- disse udvide Morten Korchs kon uden basis for Ingmar Bergmans sell”. / Som du vil ha' mig -! (Palla dium pr. 13.9. 43). I: Johan Jacobsen. cept og hvor meget kunne de til 'genre-sombre' -inspirerede debut Ms: Børge Muller. Tranered Ibsen filma passe det? film Kris (1946). Grete Frische tiserede selv “Karusell” i Norge under tit Det første blev Jens Locher, der lagde i sit manuskript vægt på lyst len Den farlige leken (pr. 23.2. 42) - havde været landskendt for det spilaspektet, hvor man for en gangs uden Marguerite Viby. V: Revyfilmen Op med Humøret (Merkur ugentlige radiohørespil “Familien skyld oplevede Maria Garland i en 1943) blev kun udsendt i dansk version. Hansen", med Fodboldpræsten større rolle i samspil med Poul VI: I dag gifter sig min man (Wive Film pr. (24.9. 51). Jørgen Reenberg spillede Reichhardt og Lillian Tillegreen. 1.10. 43). I: Ragnar Arvedson efter An en sportsdyrkende præst, som der nemarie Selinko, blev hun udsendt i Ingen af de små afvigende forsøg svensk version. ved vandt ungdommen. Reenberg med direkte redundans til Morten VII: Teatertosset (ASA pr. 28.2. 1944). I: havde Alice O'Fredericks tidligere Korch-universet var fiaskoer. Der Alice O'Fredericks. Ms: Paul Sarauw / brugt i sine to sociale bestillingsfilm var blot ingen - udover Far til 4 - Dolly tar chancen (SF pr. 13.11.44) I + Vi ml ha' et barn og I gabestokken. der kunne vinde fodfæste som se M: Gustaf Edgren. De følgende fire film blev kun indspillet i Sve Han var altså Alice O'Fredericks re rier. rige: alistiske bud mod den romantiske Fra 50erne mistede Alice O'Fre VIII: Lilla helgonet (Wive Film pr. 1.8. 44): Poul Reichhardt. Reenberg blev si dericks sin engagerede fornemmelse Weyler Hildebrand efter operetten “Ni- denhen Søs' udkårne i den første for samtiden. Hektisk søgte hun at touche”. IX: - och alla dessa kvinnor (LUX pr. Far til 4-film (hvor Ib Mossin figu holde sig orienteret og søgte at de 13.11.44). I: Arne Mattsson. rerede som student), men han blev monstrere at hun stadig var med på X: Sussie (LUX pr. 14.8. 45). I: Arne allerede i nr. to Far til 4 i sneen noderne. Publikum gerådede i en Mattsson. Ms: Solve Cederstrand. (1.11. 54) fejet til side af Ib Mossin Korchsk inerti, der varede ved til XI: Peggy på vift (Kungsfilm pr. 8.6. 46). I: Arne Mattsson. Ms: Erik Berggren, Borje som Søs' tilbeder. langt ind i 1960erne og hendes to Mellvig. Derpå forsøgte Alice sig med sidste forsøg på at svinge med var XII: Jeg elsker en anden (ASA pr. 13.9. Selma Lagerlofs Husmandstøsen ingenlunde fiaskoer, især ikke hen 46). I: Alice O'Fredericks og Lau Laurit (22.9. 52), der indledes med “Jyl des sidste film med Lau, Nina og zen. Ms: Grete Frische / Jeg ålskar dig, K arlsson (Kungsfilm pr. 13.9. 47). I: Lau land mellem tvende have”. Den af Frederik-filmen Verdens rigeste pige Lauritzen og John Zacharias. Ms: Gosta viger på ingen måde fra Morten (31.7.6. 58), mens lone Hertz og Stevens.